Honduras - kampen i skovenes land GEOGRAFI OG KLIMA. side 2

Transkript

1 FAKTA ELEVMATERIALE

2 GEOGRAFI OG KLIMA Honduras er med sine km 2 arealmæssigt det næststørste land i Mellemamerika, og landet er rigt på vandveje med 19 flodsystemer, der forgrener sig i ud i store og små bifloder, vandfald og vandløb. I nord flyder de længste og mest vandrige floder, bl.a. den 550 km lange Patuca-flod og den 300 km lange Ulúa-flod samt Río Coco også kaldet Segovia-floden, der for flere hundrede kilometers vedkommende danner grænse mellem Honduras og Nicaragua. Humuya- og Sulaco-floderne, som er bifloder til Ulúa, dæmmes op ved El Cajón, der er Mellemamerikas største vandkraftværk og med sine otte turbiner kan producere op til 300 megawatt i timen og forsørge cirka 60 procent af landet med elektricitet. Mod syd flyder den 349 km lange Choluteca-flod, der også bugter sig gennem hovedstaden Tegucigalpa og munder ud i vådområderne ved kysten til Fonseca-bugten og Stillehavet. Choluteca-flodens vande kan stige betragteligt i perioden maj-oktober, når regntiden sætter ind. Under orkanen Mitch i 1998 steg vandstanden i Choluteca-floden til det seksdobbelte, og hele bolig- og slumkvarterer, markedsområder og ejendomme blev revet med i de voldsomme oversvømmelser. side 2

3 Hovedstad: Tegucigalpa Økonomisk centrum: San Pedro Sula Stats- og styreform: Republik, som ledes af en valgt præsident, der også leder regering på baggrund af flertal i den lovgivende forsamling Nationalkongressen Sprog: Spansk, men også garifuna, engelsk og flere oprindelige indianske sprog Befolkning: indbyggere, årlig tilvækst 2-3 %, og 50 % er under 19 år Lav-mellemindkomstland - BNI på US$ (2014) 66,5 % lever i fattigdom 54,1 % bor i land- og bjergområder Underbeskæftigelse: 54,1 % Gennemsnitslevealder: 73,1 år Børnedødelighed: 23 for hver nyfødte (Kilder: UNDP, Honduras en Breve) Bjerge, dale og kystsletter Honduras har 350 km kystlinje ud til Det Caribiske Hav mod nord og 150 km kystlinje ud til Fonseca-bugten og Stillehavet mod syd. Klimaet i Honduras varierer meget på grund af landets topografi med højlands-, bjerg- og dal-områder, som dækker 65 procent af landet. Det caribiske kystområde i nord og det meget smallere kystområde ud til Stillehavet er lavlands-, flodslette- og vådområder med tropiske temperaturer året rundt. I kystregionerne varierer temperaturen fra 20 til 32 graders varme. På nordkysten er der regelmæssig nedbør året rundt og tropisk-fugtig varme, mens det er mere tør varme sydpå ud til Stillehavet. I bjergområderne er klimaet tempereret fra meters højde med gennemsnitlige dagtemperaturer på grader, er man over meters højde kan temperaturen falde til frysepunktet om natten. I den centrale og bjergrige del og i sydlige del af landet er der to årstider: Regntiden fra maj-oktober og tørtiden fra november-april. side 3

4 Følsom over for orkaner og klimafænomener På grund af sin geografiske beliggenhed med en lang og forholdsvis flad kystlinje ud til Caribien er Honduras stærkt udsat i orkansæsonen, der normalt rammer det caribiske område fra august-oktober. Desuden betyder klimafænomenerne El Niño og La Niña sammen med klimaforandringerne, at Honduras er endnu mere udsat på grund af flere uforudsigelige og voldsomme vejrlig, der fører til tørker, skovbrande eller voldsomme regnskyl. (Læs mere om El Niño og La Niña her) Det rammer især de fattigste og ødelægger deres livsgrundlag, samtidig med at klimaforandringerne også presser landets økosystemer. Foto: NASA side 4

5 Foto: Mike Kollöffel BEFOLKNING OG OPRINDELIGE FOLK Århundreder før spanierne og englænderne i 1521 indledte erobringen af Honduras, hørte området til den mesoamerikanske kultur og var beboet af forskellige indianske befolkningsgrupper, hvoraf en stor del blev udryddet under den spanske og engelske kolonisering. I dag er Honduras et multietnisk land med en oprindelig befolkning, der tæller mellem syv og 13 procent af befolkningen. Flertallet af befolkningen er mestizer eller ladinos det vil sige af blandet europæisk-indiansk oprindelse. De indfødte befolkningsgrupper eller oprindelige folk, som de også betegnes, er bosat i landsbyer og småsamfund i 15 af landets 18 departementer. De fleste taler deres eget sprog. Der er ni oprindelige befolkningsgrupper: Pech, nahuas, lencas, tolupanes, misquitos, tawahkas, maya-chorti, garífunas og isleños, de to sidstnævnte er af caribisk-indiansk og afro-caribisk oprindelse, er engelsk og garifuna-talende, primært bosat på nordkysten og på øerne ud for nordkysten. En del af de steder, hvor de oprindelige befolkningsgrupper bor, er siden 1980 erne erklæret som beskyttede naturområder, bl.a. de tre naturområder Río Plátano Biosfære Reservatet, Patuca Nationalpark og Tawhka Asangni-reservatet, der er del af den Mesoamerikanske Biologiske Korridor. Knap 10 procent af de indfødte folks grupper har officielt fået anerkendt ejendomsret med dokumentation på, at de ejer et område. De indfødte folks organisationer gør krav på et samlet område på omkring km 2 ud af Honduras totale nationale område på lidt over km 2. Honduras ratificerede i 1995 Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO s Konvention 169 om oprindelige folks rettigheder, hvilket dog ikke betyder, at myndighederne anerkender samtlige oprindelige befolkningsgruppers traditionelle kollektive rettigheder til jord og naturressourcer fuldt ud. side 5

6 Foto: Mike Kollöffel side 6

7 REGNSKOV OG NATUROMRÅDER Honduras har skovarealer, der samlet set dækker cirka km 2 med fem forskellige skovtyper; regnskov, tågeskov, tørskov, mangrove og fyrreskov. Landet har på grund af sin placering mellem to verdenshave og den varierede topografi med bjerge, dale og højdedrag og masser af floder og vandløb en stor biodiversitet, der byder på mangeartede biotoper, som giver særligt gode forhold for et rigt dyre- og planteliv og sjældne arter. Man regner med, at der er i Honduras er omkring plantearter, 250 arter af krybdyr og padder, 700 fuglearter og 110 forskellige arter af pattedyr, hvoraf flere er sjældne og udrydningstruede. I den lidt over km 2 store Pico Bonito Nationalpark, der er tropisk regnskov, lever f.eks. både jaguar og tapir. Ocelot, kongeboa og sjældne fuglearter findes også i nogle af naturområderne, hvor de tre største beskyttede naturområder, Río Plátano Biosfære Reservatet, Patuca Nationalpark og Tawhka Asangni-reservatet, er del af den Mesoamerikanske Biologiske Korridor, som strækker sig fra den sydlige del af Mexico gennem Mellemamerika til Panamá. Den Mesoamerikanske Biologiske Korridor står på UNESCO s Verdensarvliste. Korridoren er Latin amerikas næststørste biodiversitetsområde - efter Amazonas regnskoven. Korridoren repræsenterer syv-otte procent af planetens samlede biodiversitet og huser mange truede dyrearter og sjældne planter. Murmalerier i havnebyen La Ceiba på nordkysten, hvor Honduras eneste jernbanespor nogen sinde blev anlagt og finansieret af amerikanske bananselskaber, så bananerne kunne transporteres til La Ceiba og afskibes til USA. Foto: Mike Kollöffel side 7

8 Foto: Mike Kollöffel side 8

9 SAMFUND, ØKONOMI OG POLITIK Honduras har været selvstændig republik siden Økonomien var indtil midten af det 20. århundrede domineret af udenlandske, især nordamerikanske bananselskaber, som ejede store plantager i den nordlige del af landet og øvede direkte indflydelse på landets politik, militær og infrastruktur, der udelukkende blev opbygget i forhold til at sikre transport og eksport af bananer til USA. Honduras økonomi var således dybt afhængig af bananproduktion, priserne på bananer og de to store amerikanske bananselskabers investeringer i landet (United Fruit Company og Standard Fruit Company). Deraf kommer øgenavnet Bananrepublik om Honduras. I 1950 erne moderniserede regeringen dele af landbruget med kredit- og investeringsstøtte til blandt andet dyrkning af kaffe og bomuld samt kvægavl. I 1960 erne betød det mellemamerikanske Fællesmarked (CACM) med fjernelse af toldbarrierer mellem landene i regionen, at Honduras fik gang i forarbejdningsindustrien. Honduras trak sig dog ud af Fællesmarkedet efter den kortvarige men blodige fodboldkrig med El Salvador i 1969 men fik forhandlet gode bilaterale eksport- og handelsaftaler med nabolandene i regionen. Borgerkrig og militarisering i regionen Imens borgerkrige og væbnede oprør rasede i nabolandene Guatemala, El Salvador og Nicaragua var situationen i Honduras forholdsvis rolig op gennem 1980 erne. USA brugte aktivt Honduras som militær og politisk base under Den kolde Krig, hvor amerikanerne støttede militærdiktaturer i El Salvador og Guatemala imod venstreorienterede oprørsbevægelser, samtidig med at USA også støttede contra-bevægelsen i Nicaragua med ulovlige våben og penge. Contraerne fik lov til at operere inde fra honduransk territorium i deres forsøg på at vælte det venstreorienterede sandinistiske styre i Nicaragua. I 1985 var Honduras den tiende største modtager af amerikansk bistand og hjælp, og landets økonomi var så stærkt bundet op på udenlandsk bistand og eksport af prisfølsomme produkter som kaffe og bananer, at fattigdommen i Honduras op gennem 1990 erne var udbredt. Omkring 75 procent af befolkningen levede på eller under fattigdomsgrænsen. Honduras har stadig en af de mest ulige fordelinger af indkomst, goder og jord i Latinamerika, landet har en høj arbejdsløshed og underbeskæftigelse især blandt unge, lidt over 65 procent af landets befolkning lever idag på eller under fattigdomsgrænsen. To dominerende partier Med undtagelse af en kort periode fra har militæret kontrolleret landets moderne historie, mens det politiske system har været domineret af en lille økonomisk stærk elite og de to højreorienterede partier Det Liberale og Det Nationale Parti. Ifølge grundloven fra 1982 er Honduras et demokrati, hvor præsidenten har den udøvende magt, parlamentet den lovgivende og domstolene den dømmende magt. Flere mindre partier har formået at etablere sig ved de seneste valg og er også valgt ind i Nationalkongressen (parlamentet). Men det skrøbelige demokrati og ikke mindst menneskerettighederne har været side 9

10 under konstant pres, siden et statskup i 2009 afsatte den demokratisk valgte præsident Manuel Zelaya og sendte Zelaya i eksil i Costa Rica. Militæret bakkede direkte op om statskuppet, som blev iværksat af ledende kræfter i Kongressen, der var kritiske over for Manuel Zelayas forslag om at indføre landbrugs- og jordreformer til gavn for de fattigste i landet, og over for hans forslag om at ændre forfatningen omkring præsidentens valgperioder, så Zelaya selv kunne stille op til valg igen. Brud på menneskerettigheder og manglende retsstat Siden statskuppet i 2009 er der sket en militarisering af mange civile institutioner i Honduras, blandt andet har militæret overtaget en række opgaver, som politiet normalt skal håndtere. Forholdene for menneskerettigheder er forværret. Det er dokumenteret i flere rapporter fra bl.a. Human Rights Watch og Global Witness, der også beskriver Honduras som et af verdens farligste lande at være miljø- og rettighedsforkæmper i. Flere end 100 miljø- og rettighedsforkæmpere er blevet dræbt i Honduras i perioden fra Desuden slås befolkningen med en ekstrem høj kriminalitet - megen af den er organiseret i bande- og narkokriminalitet og et ineffektivt og korrupt retssystem og politi, der betyder, at straffriheden (impunitet) er høj. 94 procent af alle forbrydelser bliver aldrig efterforsket eller retsforfulgt. Landet har en af verdens højeste rater for mord: I Honduras sker der i gennemsnit 79 drab per indbyggere - til sammenligning sker der i Danmark et drab per indbyggere. Lovløshed og korruption betyder både, at borgernes tillid til retssystemet er lav, og at nogle tager loven i egne hænder og for eksempel begår hævndrab. Den omfattende kriminalitet og lovløshed koster på landets BNP, fordi der bindes mange penge i både private og offentlige sikkerhedsforanstaltninger. Honduras har en ung befolkning med over 50 procent af indbyggerne, der er under 19 år. Den udbredte impunitet, vold og narko kombineret med arbejdsløshed og underbeskæftigelse er med til at drive mange unge honduranere - heriblandt også mange uledsagede børn - ud på den farefulde rejse som illegal migrant med kurs mod USA i håb om at slutte sig til slægtninge, finde et arbejde og en bedre tilværelse dér. Mellemamerika i USA Syv procent af de 41,3 millioner immigranter i USA, der blev registreret af US Census Bureau i 2013 som udenlandsk fødte og indvandret i USA kom fra Mellemamerika med langt størsteparten fra El Salvador ( ), Guatemala ( ) og Honduras ( ). side 10

11 Økonomi og samhandel I 2006 blev Honduras medlem af CAFTA-DR Samhandelsaftalen, en frihandelsaftale mellem USA, Mellemamerika og Den Dominikanske Republik. Aftalen har ansporet udenlandske investeringer i Honduras, men samtidig er korruption, den politiske usikkerhed og den udbredte kriminalitet og lovløshed med til at lægge en dæmper på udenlandske virksomheders investeringslyst For eksempel er udgifterne til den skærpede fysiske sikkerhed omkring virksomheder med bevæbnede vagter i døgndrift og alarmsystemer med til at belaste en virksomheds budget yderligere. Desuden er der i mange tilfælde usikkerhed omkring ejendomsretten til jord og ressourcer, og dette er sammen med korruption i bl.a. retssystemet og hos offentlige myndigheder med til at dæmpe investeringslysten i landet. Honduras er nummer 126 ud af 175 lande på Transparency Internationals liste fra 2014 over lande og deres omfang af korruption - til sammenligning ligger Danmark som nummer et. USA er den største samarbejdspartner USA er Honduras største samhandelspartner, både når det gælder eksport og økonomi, og amerikanske virksomheder tegner sig for omkring 70 procent af udenlandske investeringer i Honduras, og kinesiske virksomheders investeringer er i vækst. Honduras primære indtægter kommer fra eksport af bl.a. bananer, kaffe, sukker, tekstiler, tøj, palmeolie, rejer og ædelmetaller med USA som største eksportmarked, mens de penge (remitter), som migrantarbejdere i USA sender hjem også er væsentlig for landets økonomi. Eksport til USA udgør 30 procent af BNP, mens remitter fra migrantarbejdere i primært USA udgør knapt 20 procent af BNP (Verdensbanken, 2014). Maquilaer og modelbyer Størsteparten af de udenlandske investeringer går til maquila-sektoren i Honduras, der er den tredjestørste af sin art i verden. Den omfatter først og fremmest tøj- og tekstilvirksomheder, men andre fremstillingsindustrier inden for bl.a. bil- og elektronikdele er ved at vokse frem. Maquilaerne er særlige told- og eksportzoner, hvor udenlandske virksomheder kan slå sig ned og få særlige told- og eksport-import-begunstigelser, samtidig med at de kan producere med billig arbejdskraft, som helst ikke skal være fagligt organiseret. I Honduras ligger maquilaerne primært i det nordlige Cortés-departement, hvor der er let adgang til den caribiske havneby Puerto Cortés og omkring byen San Pedro Sula, der er landets økonomiske og kommercielle centrum med international lufthavn, og som også er transportknudepunkt for landevejstransporten gennem Mellemamerika. I et nyt forsøg på at skabe økonomisk udvikling og vækst har regeringen vedtaget en meget omstridt zoneinddeling af landet, hvor der kan indrettes særlige privatejede modelbyer (forkortes ZEDE på spansk), og som begunstiger lokale og udenlandske private investorer. side 11

12 ZEDE har affødt stor lokal modstand og også skærpet konflikterne om jord med fattige småbønder og indfødte befolkningsgrupper på den ene side og store jordejere og virksomheder på den anden side. Samtidig tilsidesætter ZEDE-zonerne beskyttelsen af naturområder og lokale indbyggeres rettigheder til jord. Turisme og rundrejser Der findes endnu ikke egentlig charterturisme i Honduras, men en del mindre organisationer arrangerer rundrejser inden for bæredygtig turisme med bl.a. river rafting, fuglekigning og besøg og vandreture i regnskov og nationalparkområder. Turismesektoren tegner sig for kun 5,9 procent af BNP. Den er primært udviklet på organiseret vis på øerne og på dele af nordkysten ud til Det Caribiske Hav med krydstogtsskibe og hotelvirksomhed samt i det vestlige Honduras, hvor Honduras største kulturarv Copan Ruinas ligger. Copan Ruinas er det næststørste maya-ruinkompleks i Mellemamerika (Tical i Guatemala er det største) og var et af de vigtigste hovedsæder for Maya-civilisationen frem til omkring år 1000 e.kr., hvor maya-dynastiet gik i opløsning og forsvandt. Fattigdom og fordeling af jord Honduras topografi med over 65 procent af arealet som bjergrigt terræn med slugter og dale betyder, at omkring 90 procent af arealerne i Honduras er bedst egnet til skovbrug ikke til landbrug. Men alligevel tegner landbrugsproduktionen sig for over 60 procent af landets BNP med kaffe, bananer, sukker, frugt og palmeolie blandt de førende eksportprodukter. Jordfordelingen i Honduras er af de mest ulige i Latinamerika og i store træk stadig. som de spanske kolonisatorer opdelte jordene i latifundie (storgods) og minifundie (småbrug). Utallige forsøg på jord- og landbrugsreformer er slået fejl primært på grund af manglende politisk vilje til at lave en socialt orienteret fordelingspolitik. Det betyder, at lidt over 70 procent af de fattigste bønder ejer knapt 10 procent af jorderne, der dyrkes som småbrug (minifundier). En meget lille del ejes af kooperativer, og en procent af befolkningen ejer over halvdelen af alle de bedste jorder, der bruges til kvægavl, stordrift af landbrug, plantager og godser (latifundier). Ejendomsretten til jord i Honduras er præget af stor usikkerhed og korruption med masser af mangelfulde eller forfalskede skøder. Omkring 80 procent af de privatejede jorder har enten ingen dokumentation/skøde eller er mangelfuldt dokumenteret. Langt de fleste af dem, der ikke har papir eller anden dokumentation på jorden, er fattige småbønder, jordløse eller oprindelige indfødte folk. Fattigdom blandt indfødte folk er den højeste - 71 procent af indfødte folk lever på eller under fattigdomsgrænsen. side 12

13 Ordliste og forklaringer Remitter CAFTA-DR UNESCO Maquila De penge, som migrantarbejdere sender hjem til deres familie Frihandelsaftale mellem USA, de mellemamerika stater og Den Dominikanske Republik FN s Organisation for Videnskab, Uddannelse og Kultur Kommer af det spanske ord maquilador, der stammer fra arabisk - og betyder forarbejdningsanlæg eller samlefabrik. Mesoamerikansk Mesoamerika omfattede store dele af det nuværende Mexico, hele Guatemala og Belize, det vestlige Honduras, El Salvador og dele af Nicaragua og Costa Rica BNP BNI Bruttonationalprodukt Bruttonationalindkomst Brugbare links: Truede dyrearter i verden index.htm Menneskerettigheder i Mellemamerika og impunitet og lovløshed - rapport fra danske juristers besøg i Mellemamerika i 2014: Korruption - den årlige liste over lande og deres niveau af korruption, som Transparency International står for: Det amerikanske Migration Policy Institutes hjemmeside om migranter fra Mellemamerika. Spar på papiret - tænk dig om inden du printer! Undervisningsmaterialet er produceret for Verdens Skove med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling af freelance journalisterne Anne Mette Futtrup og Linda Nordahl Jakobsen Forsidefoto: Mike Kollöffel Layout: Jens Raadal side 13