Transkript

1 1

2 2

3 3

4 4

5 5

6 Social Kapital Bygger på kap 23 i International Økonomi A (Bind 2), Systime Social Kapital Det har undret mange - især udenlandske økonomer - at Danmark har så god en konkurrenceevne, når vi nu har så højt et skattetryk. Den danske velfærdsstat - med stor social omfordeling og en stor offentlig sektor - burde efter disse økonomers overbevisning være en hindring for, at vi kan være effektive og konkurrencedygtige. Høj skat og høje sociale ydelser fratager folk lysten til at arbejde og tage initiativ, lyder argumentet. Man har sammenlignet Danmark med en humlebi. Hvis man videnskabeligt ser på humlebiens tykke krop og dens små vinger, så burde den slet ikke kunne flyve! På samme måde burde den danske velfærdsstat være en byrde for den danske konkurrenceevne. I de senere år har økonomer og sociologer rettet opmærksomheden på begrebet social kapital for at finde en forklaring på dette paradoks. Tillid Social kapital kan defineres som folks evne til at indgå et frivilligt samarbejde med hinanden. Den måles bl.a. ved at se på graden af tillid, som findes blandt folk i et land. I Danmark har vi således stor tillid til hinanden. Man har en forventning om, at de fleste andre mennesker er til at stole på. Og at man ikke bliver snydt, når man henvender sig til politiet eller skattevæsenet. Vi har også stor tillid til samfundsinstitutioner som f.eks. domstolene og regeringen. Et samfund præget af stor tillid vil opnå nogle økonomiske fordele, hvilket vi ser på senere. Men først skal vi se nærmere på tillidsbegrebet. Fænomenet tillid kan betragtes fra flere vinkler: Konkret tillid Generel tillid Institutionel tillid Ved konkret tillid ser man på, hvor stor tillid man har til folk, man kender (familie, arbejdskammerater, foreningsvenner mv.). Hvis man har et stort netværk af folk, man har tillid til, er det også lettere at opnå tillid til folk, man ikke kender. Generel tillid er den tillid vi har til folk, vi ikke kender. Og den er faktisk meget høj i Danmark. De fleste danskere vil f.eks. ikke være nervøse for at stoppe en fremmed trafikant for at spørge om hjælp til at skifte et punkteret hjul. Mange forældre stiller frejdigt barnevognen med deres spædbarn uden for i haven, så det kan sove til middag i frisk luft. Hvis vi en dag har glemt pengene hos bageren, kan vi opleve, at bagerjomfruen bemærker, at vi blot kan betale næste gang, vi kommer forbi. Og kører man ude på landet en sommerdag vil man mange steder se små boder, hvor der sælges kartofler og jordbær. Betalingen lægger man i en pengekasse - og har man kun store sedler, så tager man selv de mønter, som man skal have retur. Ejeren har tillid til, at folk ikke bare drøner afsted med såvel jordbær som penge. Danskerne har således altid stolet på hinanden, når man skulle indgå handler. 'Et ord er et ord' er et typisk dansk talemåde, der udtrykker, at vi stoler på en mundtlig aftale. Man har lavet flere undersøgelser af den generelle tillid i mange lande. I nedenstående tabel ser du resultatet af disse undersøgelser. Helt præcist viser tabellen et gennemsnit af 2-5 spørgeundersøgelser, hvor man simpelthen har spurgt folk i forskellige lande, om de har tillid til andre. 6

7 Som du kan se af tabellen, så er danskerne verdens mest tillidsfulde folk. To tredjedele af danskerne (64,5 pct.) svarer ja, når de bliver spurgt, om de mener, at 'man kan stole på de fleste andre mennesker'. Du bemærker sikkert også, at de andre nordiske velfærdsstater - Norge, Sverige og Finland - også ligger højt. Også lande som USA og Japan ligger højt placeret, men dog er tilliden her nede på kun godt 40 pct. Indonesien er det højest placerede u-land. I bunden ligger bl.a. mange af de latinamerikanske lande. Begrebet social kapital indeholder imidlertid også den tillid, som befolkningen har til de vigtigste samfundsinstitutioner som domstole, politi, parlament og regering. I mange lande stoler man f.eks. ikke på det lokale politi, som måske er korrupt. Det samme gælder måske tilliden til landets politikere. Man taler her om institutionel tillid, fordi det drejer sig om befolkningens tillid til de vigtigste samfundsinstitutioner. Danske samfundsforskere står her bag en international undersøgelse, hvor man har spurgt befolkningen i en række udvalgte lande, om de har tillid til disse samfundsinstitutioner (SoCap). 7

8 Også her ligger Danmark i top, som du kan se af tabellen. Næsten 96 pct. af danskerne stoler på vores politi, mens 73 pct. har tillid til regeringen. I Ecuador har kun 13 pct. af befolkningen tillid til politiet, mens kun 11 pct. stoler på offentligt ansatte. Også her ligger de latinamerikanske lande i bund, mens folk i asiatiske lande generelt har pæn stor tillid til deres samfundsinstitutioner. Hvorfor har Danmark så meget social kapital? Hvorfor har vi så meget social kapital i Danmark? Ja, det er jo ikke noget vi sådan har skabt lige over night! At oparbejde social kapital er noget, som tager mange år, så vi skal altså se tilbage i historien for at finde forklaringer. Her peges der bl.a. på, at vi i slutningen af 1800-tallet havde en blomstrende andelsbevægelse. Landmænd gik sammen og oprettede mejerier, slagterier mv., som de ejede i fællesskab (andelsforeninger). Danskerne er et af de folkefærd, hvor flest er medlem af en forening. Vi holder meget af foreningslivet, hvad enten det er håndboldklubben, fagforeningen eller frimærkeklubben. Det skaber fællesskab og tillid. Sociologer bruger udtrykket civilsamfundet om disse frivillige sammenslutninger (i modsætning til staten, som er et tvungent fællesskab). Danmark er af nogle betegnet som konsensusland. Store beslutninger tages ofte i enighed (konsensus) og med respekt for mindretallet. Der er få konflikter på arbejdsmarkedet. Der peges også på, at den velfungerende offentlige sektor fremmer den sociale kapital. Så den sociale kapital er altså et resultat af flere faktorer, som over mange år har spillet sammen på forskellig vis. Men hvorfor er det så en samfundsøkonomisk fordel at besidde meget social kapital? Det er det, fordi det gør det meget lettere at foretage økonomiske transaktioner. I et land, hvor man ikke stoler på hinanden, vil man bruge ressourcer på at lave kontrakter, inddrage advokater mv., når der skal handles og laves aftaler. Korruption er også en fordyrende omkostning. Hvis man ikke stoler på folk, vil man bruge meget tid på hele tiden at tjekke, kontrollere mv. Økonomen vil sige, at der er høje transaktionsomkostninger, som er de omkostninger, der er forbundet med at gennemføre økonomiske transaktioner (køb, salg, lån mv.). I Danmark kan mange ting ordnes med en mundtlig aftale, fordi et 'ord er et ord'. Fordi vi stoler på hinanden, er vi også gode til at samarbejde med hinanden. Det er lettere at samarbejde, når der er mindre risiko for at blive snydt - og det er en økonomisk fordel, fordi man ofte opnår bedre resultater, når flere går sammen og bidrager til at løse en given opgave. Organisationer og virksomheder fungerer bedre, når folk samarbejder. Det er også lettere at forudsige, hvordan fremmede vil opføre sig i en given situation, hvis man har tillid til dem. Man kan sige, at vi i Danmark har en slags 'usynlig' samarbejdskapital, som smører vores hverdag og gør det lettere at tackle pengesager med andre mennesker. Det betyder, at vore transaktionsomkostninger er lave - og det er en økonomisk gevinst for os. Social kapital er altså en konkurrenceparameter, når man vurderer landenes internationale konkurrenceevne. Danmark opnår en ekstra komparativ fordel ved, at vi har så meget social kapital. Man kan i den forbindelse anlægge den betragtning, at social kapital er en produktionsfaktor på linje med realkapital (maskiner, bygninger, veje) og human kapital (uddannelse). Generelt kan vi konstatere, at den sociale kapital har en rimelig stor betydning for et lands økonomiske vækst. Dette er en ikke helt uvæsentlig erkendelse, især hvis man vil hjælpe u-lande i gang med økonomisk udvikling 8

9 Kilde: Transparency International, Corruption Perception Index Note: Korruption målt på en skala fra 1-100, hvor 100 angiver ingen korruption mens 1 angiver høj grad af korruption. Tal i søjler viser placering i undersøgelsen ud af i alt 177 lande. Opdateret dec Mandag Morgen 10. juni 2014 (side 1-9) 9

10 10

11 11

12 12

13 13

14 14

15 15

16 16

17 17

18 18