AT!VÆRE!LÆRERSTUDERENDE!I!ET!FELT!! UNDER!FORANDRING!

Transkript

1 ATVÆRELÆRERSTUDERENDEIETFELT UNDERFORANDRING 1ENUNDERSØGELSEAFENGRUPPELÆRERSTUDERENDES PRAKSISFORMER SPECIALERAPPORT JOHANNENIELSEN AALBORGUNIVERSITET

2 Titelblad Atværelærerstuderendeietfeltunderforandring Denundersøgelseafengruppelærerstuderendespraksisformer AalborgUniversitet,København Cand.mag.iLæringogforandringsprocesser Specialerapport Antalanslag: svarendetil79,5antalsider Vejleder:KarinHøjbjerg AfJohanneNielsen Studienr.:

3 Forord Dennespecialerapporterafslutningenpåuddannelsentilcand.mag.iLæringogforD andringsprocesserpåaalborguniversitet. Derskalrettesentaktilminvejlederforkyndigvejledningiprocessensamtentak til studerende og undervisere fra Læreruddannelsen Zahle, der med stor åbenhed harbidragettilspecialerapportensempiriskedel,somhardannetgrundlagforindd sigtenilæreruddannelsenzahle. Godlæselyst JohanneNielsen,maj2013 3

4 Indholdsfortegnelse Kapitel1.Indledning......s Læreruddannelsensdobbeltesigte,indholdoginstitutionelle placering....s Forholdetmellemteoriogpraksis enakademisering s Detændrederekrutteringsgrundlag,frafaldogtiltag s Undersøgelsesspørgsmål s StateoftheArt..s Egenpositionogrelationertilfeltet s Specialerapportensopbygning s.18 Kapitel2.Undersøgelsenstilgangogteoretiskeforankring... s Refleksivsociologi.. s Denteoretiskeforankring s Læreruddannelsensomfelt......s KapitalDoghabitusbegrebetsominspirationfor specialerapporten..... s Doxa,strategiogsymbolskvoldi uddannelsesfeltet......s Professionensvidenssystemer....s.29 Kapitel3.Undersøgelsensmetodeogempiriskegrundlag.....s Redegørelseforundersøgelsensmetodeogempiriskegrundlag... s Udvælgelsenafrespondenter s Observationer.. s Spørgeskema s Interview s Etiskeovervejelser.. s Undersøgelsensvaliditetogreliabilitet s.42 Kapitel4.Specialerapportensanalyse s Førsteanalysedel Rekrutteringsmønstreblandtdelærerstuderende 4

5 vedlæreruddannelsenzahle s Delærerstuderendeskønogalder....s Delærerstuderendessocialebaggrund..... s DelærerstuderendesvejetillæreruddannelsenDomveje, indrekaldogpædagogiskeidealer..... s Delærerstuderendesfremtidigestrategier..... s Opsamlingpåførsteanalysedeloganslagtilandenanalysedel....s Andenanalysedel Studenterkapitalformer s Førstetematiskenedslag Faglighedensforholdemåder.s FørsteforholdemådeDTeorisomvidenskabogteorisom foreskrivendeforpraksis......s Andenforholdemåde Teorisomredskaberogværktøjer..s Tredjeforholdemåde Teoritileksamen...s FjerdeforholdemådeD Deterenpraksisuddannelse. s Femteforholdemåde Atværekritiskoverforteori....s Sjetteforholdemåde Kundestuderendekenderpraksis....s Andettematiskenedslag Atbringedetpersonligeispilsom kapitalform.s Holdningsdebatgørescentraltiundervisningen.....s Ægthedenogåbenhedenefterspørges...s Kampenomægthedenogåbenheden.s Personlighedsomsorteringsfaktor.. s Tredjetematiskenedslag Detfagligemindreværd....s Atbideidetsuresocialeæble.....s Atfremhævesinefremtidigestrategier...s Atgøreendydudafnødvendigheden....s Opsamlingpåandenanalysedel s.83 Kapitel5.Reflekterendediskussion s Etkritiskblikpåundersøgelsensresultater......s Læreruddannelsenmellemvidenskabogpraksis..... s Mensviventerpådennyelæreruddannelse s.89 5

6 Kapitel6.Konklusionogperspektivering....s Perspektiverendetanker s.93 Kapitel7.Litteraturliste s.96 Kapitel8.Resumé...s.100 Kapitel9.Abstract......s.102 Kapitel10.Bilagsfortegnelse s.104 6

7 Kapitel1.Indledning Danmarkbefindersigienglobalvirkelighed,hvorderkonkurrerespåtværsafnatiD onalegrænser,englobaliseretverden,hvordanmarkharvalgtatsatsepåuddanneld se,innovationogforskningddanmarkskalifremtidenleveafogkonkurrerepåvid den(globaliseringsrådet2006,ovek.pedersen2011fivu ).Detteharsatdet samledeuddannelsessystemunderomfattendeforandringsprocesser,ogreformeraf heleuddannelsessystemeterblevetgennemførtiethastigttempogennemdesened steårdforandringsprocessermedetuddannelsespolitiskfokuspåatudvikleenind ternational konkurrencedygtig uddannelseskultur med tradition i en angelsaksisk akademiskdvidenskabeligtænkning,medøgetfokuspåmetoder,effektivisering,rad tionaliseringogkontrol(ovek.pedersen2011,hedegaard2007,steensen2009).at Danmark skal satse på uddannelse, innovation og forskning bliver understreget af den nuværende regerings målsætning om, at 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse,og60procentafenårgangskalhaveenvideregåendeuddand nelsefremmod DetsamledeuddannelsessystemskalderudoverkunneoptaD geflerestuderende,væreinternationaltkonkurrencedygtigtogskabegrundlagetfor etdanmarksomvidensamfund 3. Læreruddannelsenerenafdeuddannelser,der,grundetdestoresamfundsmæssige forandringerideseneste10d15år,harværetunderomfattendeforandringer.dette har både omfattet forandringer af læreruddannelsensinstitutionelle forhold, samt forandringerafuddannelsenssigteogindhold.forandringer,somogsåharmedført nogle essentielle grundproblemer for læreruddannelsen, der omhandler uddanneld sensindholdmellemteoriogpraksis,etændretrekrutteringsgrundlagsamtuddand nelsensinstitutionelleplaceringmellemskoleoguniversitet. 1Jf.RegeringensRedegørelseomstørresammenhængidetvideregåendeuddannelsessystem april Jf.Regeringens2020plan:Danmarkiarbejde.Udfordringerfordanskøkonomimod2020. Maj2012,Købehavn. 3Jf.RegeringensRedegørelseomstørresammenhængidetvideregåendeuddannelsessystem april

8 1.1.1.Læreruddannelsensdobbeltesigte,indholdoginstitutionelle placering Medindførelsenafprofessionsbacheloruddannelserne 4 oguddannelsesreformenaf de mellemlange videregående uddannelser i begyndelsen af , blev der skabt noglegrundlæggendeforandringerafbådelæreruddannelsenssigte,indholdogind stitutionelleplacering,ogdannelsenafcvu erne 6 iår2000ercentralfordisseford andringer.cvu erneblevdannetsomendelafeneuropæiskdpolitiskstrømning,der stræbte efter ensretning af det europæiske uddannelsessystem, en strømning, der udmøntedesigibolognaderklæringeni BolognaDerklæringenlagdeoptilen standardiseringafdeteuropæiskeuddannelsessystembl.a.iforholdtilbachelordog kandidatgrader,foratfremmedeneuropæiskestudentermobilitet 8. CVU erneblevdannetidenneforbindelseoglæreruddannelsenblevunderlagtstørd reorganisationersammenmedandrecvu erforatsikre udviklingsorienteredeinsti? tutioner 9. Udviklingen fortsatte med oprettelsen af professionshøjskolerne og de såkaldteuniversitycolleges,ogdelærerstuderendefiknubetegnelsenprofessionsd bachelorer 10.Hensigtenmedprofessionsbachelortitlenvar,atuddannelsesniveauet nukunnesidestillesmeduniversiteternesbacheloruddannelse,hvilketstårbeskred vetilovommellemlangevideregåendeuddannelser,hvordethedder,atlæreruddand nelsensigtermod: Umiddelbarudøvelseaferhvervsfunktion 4Jf.Bekendtgørelseomuddannelsetilprofessionsbachelor.BEK113af København. 5Ibid.ogjf.LovommellemlangevideregåendeuddannelseLovnr.481af København. 6Centerforvideregåendeuddannelse,CVU,varenfusioneringogsamlingafdemellemlange videregåendeuddannelseritværfagligecentre.cvu ernehavdetilformålatstyrkede professionsrettedevideregåendeuddannelsersamtsikreefterdogvidereuddannelseog videnscenterfunktion. 7BolognaDerklæringenerunderskrevetaf29europæiskeministre,herunderdendanske undervisningsministeriår BolognaDerklæringenskalsesilysetafeneuropæiskbekymringfordenfremtidigerolle Europaskullespillepådetglobalemarkedforvidenproduktion.Bolognaprocessenbegyndte i1999medfirelande.idagerder47medlemslandesomkoordinererderesuddannelser efterehea. 9Lovforslagnr.L187,Undervisningsministeriet2000.EtableringafsektorforCentrefor videregåendeuddannelse. 10Jf.UndervisningsministerietLovommellemlangevideregåendeuddannelsen.Lovnr.481af

9 samt at kunne skabe forudsætninger for videreuddannelse, herunder diplom? uddannelser,masteruddannelserogsærligekandidatuddannelser (Lovnr.481 af ). Læreruddannelsenharsåledesfåetetdobbeltsigte:AtkvalificeredelærerstuderenD detilfolkeskolelærere,derkanudførelærerpraksissamtatkvalificeredestuderend detilakademiskvidereuddannelse 11.DerudoverstillerCVU ernelæreruddannelseni enydrerelationtilbolognaderklæringensamtiindrerelationertilbådeuniversitetsd og andre professionsbacheloruddannelser samt praktiksteder. Læreruddannelsen bliverhermedmegetbredere,hvorfordermeldersigspørgsmålom,hvorledesdend nebreddepraktiseresogforståspålæreruddannelsen,dadetteikkebaresætterlæd reruddannelsenunderetfagligtpres,menogsåienpositionmellemskoleoguniverd sitet,hvilketogsåkendetegnerlæreruddannelsensproblematikomforholdetmellem teoriogpraksis Forholdetmellemteoriogpraksis enakademisering LæreruddannelsensproblematikmellemteoriogpraksisforståssomforholdetmelD lemuddannelsensvekslenmellempraktikdoguddannelsesstedogsammenhængen herimellem(eva2003,raschdchristensen2006,lindhart,2006).deterenprobled matikderbl.a.ersøgtløstmedenøgetakademiseringmedindføringafakademisk arbejdsmåde og videnskabelig metode (Knudsen 2012, Undervisningsministeriet 2001). Med indførelsen af professionsbacheloruddannelserne og uddannelsesreford menafdemellemlangevideregåendeuddannelseri2000bliverlæreruddannelsens akademisering tydelig, da læreruddannelsen med den angelsaksiske term fik titlen bachelor og dermed blev sat i et forhold til universitetsstandarder med hensyn til form,indholdogstruktur,ogsomdetsærligtfremgår,medenindførelseafbrugaf videnskabeligmetodeogakademiskarbejdsmåde(undervisningsministeriet2001). LæreruddannelsensakademiseringbliveryderligerestyrketmedlæreruddannelsesD loveni2006,derformeltgavdelærerstuderendeadgangtilattageenkandidatudd dannelse på universitetet (Knudsen 2012). Derudover er læreruddannelsens prakd 11EtdobbeltsigtederogsåkommerfremiRegeringensRedegørelseafstørresammenhængi detvideregåendeuddannelsessystem

10 tikfagogsåendelafdengenerelleakademisering,dapraktikkennuafsluttesmeden professionsopgave,hvilkenerendelafdelærerstuderendesfagligeprogressionhen imodudarbejdelsenafprofessionsbachelorprojektetogbrugafvidenskabeligmetode (Undervisningsministeriet2007,Knudsen2012). Læreruddannelsensakademiseringsynesdogogsåatståoverfornoglestrukturelle forhindringer med henblik på at kunne opnå anerkendelse af uddannelsen som tild strækkeligakademiskidetsamledeuddannelsesfelt(knudsen2012).læreruddand nelsensomenbacheloruddannelseharnemligsværtvedatbliveranerkendtpåunid versiteterne.aarhusuniversitetharbl.a.indførtreglerom,atprofessionsbachelorer skalbeståensuppleringsuddannelseforatkunnestuderepåinstitutforuddannelse ogpædagogik 12.Dissesuppleringsuddannelsererdefineretsomdeltidsuddannelser ogerdermedunderlagtdeltidsbetaling,hvilketikkedirekteafspejlerdetmobilitetsd fremmende aspekt i BolognaDerklæringen(EUs Bologna traktat , Knudsen 2012) Detændrederekrutteringsgrundlag,frafaldogtiltag Forholdetmellemteoriogpraksisogplaceringenmellemskoleoguniversiteterdog ikkelæreruddannelsensenesteproblematik.iforbindelsemedindførelsenafprofesd sionsbacheloruddannelsernesketederbådeetfaldiansøgerantaltillæreruddanneld sen,samtatrekrutteringsgrundlagetændredesmarkant(steensen2001).lærerudd dannelsen, der historisk set har rekrutteret middelklassestuderende med en stærk fagligtradition,foretagernuenøgetrekrutteringfrafamiliermedenerhvervsfaglig ellerufaglærtbaggrund,hvilketifølgeforskervedaalborguniversitet,jettestensen, bl.a.skyldes,atlæreruddannelsennurangererpålinjemeddeøvrigeprofessionsbad cheloruddannelser. Læreruddannelsen har dermed mistet sin ellers høje prestige i det samlede uddannelsesfelt sammenlignet med andre mellemlange videregående uddannelser. 12 Jf.MinisterietforForskning,InnovationogVideregåendeUddannelser(2010).Bekendtgø? relse om suppleringsuddannelserne til pædagogiske kandidatuddannelser. BEK nr 417 af 21/04/2010.København 13KanfindesGennem: LARATION1.pdf 10

11 SamletsætterlæreruddannelsensforandringeretøgetprespåfaglighedenpålærerD uddannelsen,etfagligtpresogetfokus,derogsåkansporesiaftaletekstentilreford menafdennyelæreruddannelse2013,derbl.a.lydersåledes: 1. Højerekravogmerefaglighed. 2. Kompetencemålmedsammenhængtilfolkeskolen 3. Normomtreundervisningsfag 4. Styrkelseafgrundfaglighedogalmendannelse ( ) 14. Aftaletekstens vendinger om højere krav og mere faglighed, kompetencemål med sammenhængtilfolkeskolenogstyrkelseafgrundfaglighedkansessometudtrykfor bådedet,atdetendenserogkrav,dergørsiggældendeifolkeskolen 15,ogsårettes modlæreruddannelsen,samtatdetstigendeprespåfagligheden,iformaflærerudd dannelsensakademisering,ermedtilatstillenyekravtillæreruddannelsen.presset på fagligheden der har medført grundproblemerne mellem teori og praksis, frafald ogetændretrekrutteringsgrundlag,erproblemerderogsåsøgesløstidennyeaftad letekstforlæreruddannelsen2013.iaftaletekstensindledningkanmannemliglæse: Formåletmedreformenerenfagligtstærkereogmereattraktivlæreruddan? nelse, der matcher folkeskolens behov, er gennemsyret af almen dannelse og hæverbarrenfordelærere,derskalløftemorgendagensfolkeskole. 16. I denne indledningstekst kommer der to helt centrale vendinger frem, som tilsamd men beskriver læreruddannelsen essentielle grundproblemer. Vendingen at hæve barrenviser,sammenmedatdestuderendevedoptagelsetillæreruddannelsennu skal have et karaktergennemsnit på mindst 7,0, at læreruddannelsen kan og skal sidestillesmeduniversitetsbacheloruddannelserne,ogatlæreruddannelsensrekrutd 14Ministerietforforskning,innovationogvideregåendeuddannelser(2012).Aftaletekst. Reformaflæreruddannelsen.D.1.juni2012.København. 15 Detøgedefokuspålæreruddannelsensfaglighedogherunderindholdogsigte,kanogså sessometresultatafpisadogpirlsdundersøgelserne(programmeforinternational StudentAssessment,OECDogProgressinInternationalReadingLiteracyStudy)i folkeskolen.derfulgteihvertfaldpåbaggrundafdennedebatenuddannelseslovi2006, hvorformåletvaratskabeetfagligtløftpålæreruddannelsen,derkunneafspejlesi folkeskolenpådetfagligeplanjf.undervisningsministeriet(2006).lovomuddannelsentil professionsbachelorsomlærerifolkeskolen. 16Ministerietforforskning,innovationogvideregåendeuddannelser(2012).Aftaletekst. Reformaflæreruddannelsen.D.1.juni2012.København. 11

12 teringsgrundlagdermedogsåskalhentesfrasammerekrutteringsgrundlagsomunid versiteternes.dettesamtidigmed,atdetbådefordres,atdestuderendetilegnersig refleksionoveroganvendelseafteoriogpraksissamttilegnelseafrelevantepraktid skefærdigheder(knudsen2012). Forandringerne af læreruddannelsen har medført en uddannelsespolitisk interesse ogdiskussionafprofessionsbacheloruddannelsernespositionidetdanskesamfund og uddannelsessystemet i en globaliseret virkelighed. Særligt en akademisering af læreruddannelsen,der fylder mere og mere i den offentlige og politiske debat om læreruddannelsen,ogmeddennyereform2013aflæreruddannelsen,erintentionen klarduddannelsenskalstyrkesfagligt,ogdelærerstuderendesfagligeudgangspunkt skal være højere ved optagelse til læreruddannelsen. Forandringerne har således medført nogle essentielle grundproblemer, der omhandler uddannelsens indhold mellemteoriogpraksis,etændretrekrutteringsgrundlagsamtuddannelsensinstitud tionelleplaceringmellemskoleoguniversitet(callewaertogsteensen2004,raschd Christensen2006,Knudsen2012,Steensen2001).Medenopfattelsehentetfraden franske sociolog Pierre Bourdieus feltbegreb finder uddannelsespolitik og syn på læreruddannelsenssigte,indholdoginstitutionelleplaceringikkestedietvakuum, menerenkontinuerligkampmellempositioner.såledessynesogsåuddannelsentil professionsbachelorsomlærerifolkeskolenatværeprægetafvissepositionersamtaf tilstadighedatværetildebatbådeeksterntoginternt,hvilketstuderendepåenlæd reruddannelseikkekanundgåatmærkeogblivemærketaf.mitfokusinærværende specialerapportvilsåledesrettesmod,hvordandelærerstuderendenavigererimeld lemdissekampeudfradenbetragtning,atderespraksisformervedlæreruddanneld senbærerprægafdenvirkelighed,deindgåri.nærmerebestemterdetinteressant atundersøgedelærerstuderendeientid,hvordemedprofessionsbachelortitlenhar fåetennybetegnelse,enbetegnelse,derkangivedelærerstuderendeennypladsi det sociale rum. Professionsbachelortitlen dækker over et bredt spektrum mellem teori og praksis og skole og universitet, hvorfor det er interessant at undersøge, hvorledesdennepraktiseresogforståsafdelærerstuderende.merepræcistunderd søgerjegidennespecialerapportetudsnitafdelærerstuderendevedlæreruddand nelsenzahle.læreruddannelsenzahle,dererkendetegnetvedenhøjpositionisubd 12

13 feltet 17 læreruddannelsenogdetsamledeuddannelsesfelt,ogsomjegantagerderfor tiltrækkerstuderende,dernetopvælgerlæreruddannelsenzahlegrundetmulighed der for kvalificering til professionen lærer i folkeskolen, men også studerende, der vælger uddannelsen grundet muligheder for kvalificering til akademisk videreudd dannelse 18.Hererjegisærinteresseretiatundersøgederespraksisformerunder læreruddannelsen,fordidettekanindeholdeinteressanteperspektivertilatforstå vilkåreneforlæreruddannelsenidag. 1.2.Undersøgelsesspørgsmål Dette leder frem til nærværende specialerapports undersøgelsesspørgsmål, der lyd dersomfølgende: Hvilkeidealer,normerogværdiertillæggerdelærerstuderendeuddannelsen, uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,ispændingsfeltet mellemkvalificeringtilakademiskvidereuddannelseogkvalificeringtillærer ifolkeskolen? Tilundersøgelsesspørgsmåletknytterdersigfølgendetoempiriskespørgsmål: Hvilke rekrutteringsmønstre er der, blandt de lærerstuderende, ved LærerD uddannelsenzahle? Hvad anses som god kapital, blandt de lærerstuderende, i undervisningen, vedlæreruddannelsenzahle? 1.3.StateoftheArt I følgende afsnit vil jeg lave en kort gennemgang af et udvalg af aktuel og central forskningvedrørendelæreruddannelsen.formåletmeddetteeratskitsereetbillede af,hvilkenforskningsinteressedererpåområdet,fordernæstatplacerenærværend despecialerapportiforskningsfeltet. Foratkunnevurderedenalleredeeksisterendevidenpåområdet,erjegiminlitteD ratursøgning startet bredt med at bruge søgetermerne læreruddannelsen,rekrutte? 17 Derviliafsnit2.2.1.væreendefinitionafspecialerapportensforståelseaf læreruddannelsensomfelt. 18 Enantagelsejegviludfoldeispecialerapportensafsnit

14 ringogteoriogpraksis,hvilketpå dissepostervedatindskrænkerelevanskriteriertil,atdeikkeskulleværeældreend fra år 2000, da min undersøgelses problematik og omdrejningspunkt er knyttet til udviklingenaflæreruddannelsen,derstartedemeddannelsenafcvu erneiår2000. Derudoversattejegsomrelevanskriterier,atartiklerneskulleindeholdeempiriske studier. Med disse kriterier reducerede jeg de pågældende poster og udvalgte de mestrelevante,hvilkejegnuvilpræsentere. JetteSteensenharisinPh.d.afhandling(2008),medPierreBourdieusominspiratiD on, undersøgt,hvilkenrollebaggrundoglivshistorie, samt den aktuelle samfundsd mæssigekontekst,spillerforlærerstuderendesmådeatforholdesigtillærerjobbet ogskolenpå.detteundersøgerhunietkomparativtstudiemellemusaogdanmark, men også mellem land og by og prestigeinstitutioner og udkantsinstitutioner. Hun finder,atdelærerstuderendessocialebaggrund,densamfundsmæssigekontekstog opvækstvilkårharafgørendebetydningfordestuderendesvalgogfravalgiløbetaf studiet.ietandetforskningsprojektjettesteensenhardeltageti(2001)harhunund dersøgt rekrutteringsmønstrene til læreruddannelsen ud fra den præmis, at lærerd uddannelsenhistorisksetienlængereperioderekrutteredeframiddelklassefamilid er med en stærk faglig tradition. Her konkluderer hun, at de store forandringer af læreruddannelsenharmedført,atdernuforetagesenøgetrekrutteringfrafamilier medenerhvervsfagligellerufaglærtbaggrund,hvilketjettesteensenargumenterer forgrundesfølgende: Delsatlærerprofessionenerblevetdekvalificeret. Dels at den tidligere mandsdominerede uddannelse er blevet en kvindeudd dannelse, ogdelsdet,atdennurangererpålinjemeddeøvrigeprofessionsbachelorudd dannelser,hvilketharundermineretdentidligerehøjeprestige. GitteSommerHarritsogSørenGytzOlesenharforetagetenundersøgelseafrekrutD teringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende ved danske professionsd uddannelser.detempiriskegrundlagerenspørgeskemaundersøgelse,hvordebl.a. spørgerindtildestuderendeslivsstilogkulturellevaner,samtindhenteroplysnind ger om opvækst og forældrenes indkomstd og uddannelsesniveau. Med henblik på 14

15 læreruddannelsenhardefokuspå,hvilkeungederbl.a.rekrutterestillæreruddand nelsen,hvordekommerfra,hvilkeressourcerdehar,oghvordandeforholdersigtil denprofession,deervedatuddannesigtil.medenteoretiskreferencerammemed udgangspunkt i Bourdieukonkludererde,atdererforskelpådestuderende,der studererpåprofessionshøjskolerogde,derstudererpåuniversitetet,bådehvadand gårsocialbaggrundogkulturelleressourcer.undersøgelsenbelyserdeenkelteprod fessionerogdestatushierarkier,deindgåri,ogdetkonkluderes,atuddannelsessyd stemetermedtilatreproduceresamfundetssocialeogkulturellehierarkier. LarsLindhart(2007)harundersøgt,hvordanlærerelæreratværelærere.HeropeD rerer han med begrebet læringsbaner, og han viser, hvordan læringsbanerne kond strueresudfraenpersonslivshistorie,personenseksisterendestandpunkterogorid enteringerudifremtiden,ogdenenkeltesforståelseafsigselvietfremtidigtprofesd sioneltvirke.hankonkluderer,atdenlærerstuderendeskabersinegenlæringsbane dels ved at nedtone dele af fag og uddannelse, dels ved at finde andre handlesamd menhænge eller læringsarenaer uden for uddannelsesinstitutionen. Derudover har PerFibækLaursen(2006)ienundersøgelsevist,atnyuddannedefolkeskolelærere ikkeføler,atdekanbrugedereslæreruddannelsetilsærligmegetiforholdtilprod fessionen folkeskolelærer. De benytter deres linjefagsfaglige kompetencer, når de planlæggeroggennemfører en undervisning, men hvorfor de gør, som de gør, når fagetskalformidlesiundervisningssituationen,hardesværtvedatartikulere(laurd sen2006). IforlængelseheraferAndreasRaschDChristensen(2006),ihansempiriskeundersøD gelserforetagetvedskiveseminarium,bl.a.kommetfremtil,atdelærerstuderende underderesstudierføler,atdeikkekanbrugederesuddannelsetilsærligmeget,når deerideobligatoriskepraktikperioder dererforstorforskelpådeautentiskelæd reropgaverogdenabstrakteteori. LarsEmmerikDamgaardKnudsensætterisinPh.d.afhandling(2012)fokuspå,på baggrund af toposd og logosmodellen, hvilke kundskabsformer der intenderes og praktiseres på læreruddannelsens forskellige steder; henholdsvis uddannelsessted og praktiksted, hvordan de rammesættes af kulturelle strukturer, og hvordan man 15

16 kanforståkundskabsformerne som kropsligt forankrede, hvilket sætter fokus på, hvordanrelationernemellemteoriogpraksisopfattesforskelligtpåetinstitutionelt, individueltogpositioneltniveauiuddannelsen.påbaggrundafenteoretiskreferend ceramme bestående af Aristoteles, Thomas Højrup og Maurice MerleauDPonty kond kluderer afhandlingen, at læreruddannelsens bekendtgørelse praktiserer modsætd ningsfyldterammerforlæreruddannelsensakademiskedannelse,samtatdererkuld turelle modsætninger mellem uddannelsens mål og midler og på relationerne meld lemteoriogpraksis,hvorforuddannelsensakademiskefaglighedformuleresvedat tageudgangspunktienvidenskabeligmetodisktilgangtilempiriindsamlingeniprod fessionsbachelorprojektet. TilsidstviljegfremhæveKåreHeggen(2008),deriennorskkontekstharundersøgt forholdetmellemprofessionogidentitetpålæreruddannelseninorge.heriharhan fokus på, hvordan den lærerstuderendes professionelle identitet påvirker oriented ringer,valgogfravalg ogdermeddenvidereformningogudviklingafdenprofesd sionelleidentitet.hankonkludererbl.a.,atderidenlærerstuderendesovervejelser om indholdets relevans indgår en vurdering af, om det har betydning for og er i overensstemmelse med de orienteringer, den lærerstuderende har i forhold til et fremtidigt virke, altså de tanker og billeder, den lærerstuderende har om sig selv i sinfremtidigeprofession,denprofessionellelæreridentitet.derudoverkonkluderer han,atdenlærerstuderendegodtkanopleve,atindholdetikkeumiddelbarterreled vantiforholdtildensbilledeafetfremtidigtvirke,menalligevelengageresig,fordi denfinderindholdetinteressantudfraenmerepersonliginteresseforindholdet. I lyset af den nuværende forskning om læreruddannelsen tilfører denne specialed rapportmedsitsærligeteoretiskeogmetodiskefokusnyekvalitativeudtryksformer tilforskningsfeltetpå,hvordandelærerstuderendeforholdersigtildetnyesociale rum,læreruddannelsenogdelærerstuderendeselvharfåettildeltmedprofessionsd bachelortitlen. 1.4.Egenpositionogrelationertilfeltet MedvalgetafPierreBourdieusomreferencerammeiforholdtilmitundersøgelsesD spørgsmålogempiriskespørgsmålerdetcentraltatnævnebourdieusfokuspåford 16

17 skerensegenpositionogrelationertilfeltet.bourdieuarbejderudfradenopfattelse, atforskerenkanfåstorindflydelsepåundersøgelsenogdensresultater,hvorforford skerensegenrelationogpositiontilfeltetaltidskalgørestydeligiforholdtilforskd ningsobjektet.detteafsnitvilderforomhandlespecialerapportensogminegensubd jektivebaggrund. Specialerapportens undersøgelsesspørgsmål og dertilhørende empiriske spørgsmål byggerpånogleantagelser,derudgørreferencerammenformintænkningomkring specialerapportenshensigt.disseimplicitteantagelserskalgøreseksplicitte,hvilket betyder,atjegvilredegøreforminerelationerogegenpositiontilfeltetforderved atklargøremintilgangtilfeltet. Minegentilgangtilfelteterstruktureretafnoglesocialebetingelser,derbådeharat gøremedmineegneerfaringeroglivsbetingelser.erfaringsmæssigtstiftedejegfor første gang bekendtskab med læreruddannelsen, da jeg selv gennemgik en uddand nelse som professionsbachelor som lærer i folkeskolen påprofessionshøjskolenmed tropol med afslutning sommeren Tiden som lærerstuderende gav mig en grundigindføringietfagområde,hvorenforståelseogenfornemmelseaflærerudd dannelsensomvekselvirkningsuddannelseindfandtsig,oghvorjegerfaredelærerd uddannelsenskampeogpositionidetsamledeuddannelsesfelt,dalæreruddanneld senfrederiksbergblevtilprofessionshøjskolenmetropol. Min viden på området blev endvidere udvidet, da jeg som studerende på Aalborg Universitet på 8. semester projektmæssigt valgte at beskæftige mig med lærerudd dannelsen, et projekt der omhandlede kreativitet og standardiseringspres ved LæD reruddannelsenzahle.medprojektetfikjegenmulighedforatvidereudvikleogard bejdemeddettepåetorganisatoriskplangennemetpraksisforløbpålæreruddand nelsenzahledetpraksisforløbdervaredetomånederpå9.semester.dissetosemed strefikforalvorsatminforskningsmæssigenysgerrighedigang,dajegsomunderd søger satte fokus på fagligheden på læreruddannelsen, her i form af kreativitet og standardiseringspres. Her blev jeg særligt interesseret i værditilskrivningen af læd reruddannelsens faglighed og bestemt på de kampe, der forgår mellem forskellige agenteridenneværditilskrivning.medandreordharjegensærliginteresseforfagd 17

18 lighedenpålæreruddannelsen,værditilskrivningenafdenneogdekampe,derfored gåriværditilskrivningenafdenne. Kort efter praksisforløbets afslutning på 9. semester påbegyndte jeg mit empiriske arbejde i forbindelse med denne specialerapport ved Læreruddannelsen Zahle. Et empiriskmateriale,derblevindsamletpåtoundervisningshold,jegikkehavdehaft kontakttil,hverkenpå8.eller9.semester. Minpositionogrelationertilfeltetersåledesbestemtaftotilgange: Fordetførstedetselvathaveværetlærerstuderende. Fordetandetaf,viaenakademiskuddannelseathavearbejdetteoretiskog empiriskpåområdetgennemprojektarbejdeogetpraksisforløb. Meddennekortebeskrivelseafminegenhistorieharjegtydeliggjort,hvilkerelatioD nerjeghartilfeltetoghvilkenpositionjegindtageriforholdtilfeltet.positionenhar, som antydet, allerede påvirket undersøgelsen og specialerapporten, hvorfor jeg er opmærksompå,atdenogsåkanhaveenindvirkningpåtildogfravalgirestenafsped cialerapporten.derforviljegiflereomgangeispecialerapportendiskutere,hvorled desminegenpositionogrelationertilfeltetkanhaveindvirketpåundersøgelsenog dermedspecialerapporten. 1.5.Specialerapportensopbygning Ifølgendeafsnitviljegkortskitserespecialerapportensopbygningfordervedatgive læserenetoverbliktildenviderelæsning. Specialerapporteneritikapitler,dererinddeltsomfølgende: Ikapitel1,Indledning,præsenteresundersøgelsensproblemfeltsamtundersøgelsesD spørgsmålogdertilhørendeempiriskespørgsmål.herefterplaceresundersøgelseni enforskningsmæssigramme,hvorefterderredegøresforminegenpositionogrelad tionertilfeltet. Ikapitel2, Undersøgelsens tilgang og teoretiske forankring, vil jeg introducere min videnskabsteoretisketilgangsamtpræsenterespecialerapportensteoriapparatmed 18

19 afsætipierrebourdieus praksisteori i formaffølgende centrale begreber; habitus, kapital,felt,doxa,symbolskvoldogstrategi,samtandrewabbottsbegreberomprod fessionens vidensformer med fokus på begreberne; det akademisk system af viden ogdetpraktiskesystemafviden.herundervilderogsåbliveredegjortfor,hvordan dissebegrebertænkesoperationaliseretispecialerapporten. Ikapitel3,Undersøgelsensmetodeogempiriskegrundlag,viljeggiveenuddybende redegørelse for, hvordan specialerapportens undersøgelse er praktiseret, herunder enredegørelseafundersøgelsensmetodeogempiriskegrundlag. I kapitel 4,Specialerapportens analyse, vil jeg præsentere de samlede analyser fra denempiriskeundersøgelse.analysenerdeltopitoanalysedeleogerstruktureret efterundersøgelsenstoempiriskespørgsmål.iførsteanalysedel,rekrutteringsmøn? stre blandt de lærerstuderende ved Læreruddannelsen Zahle, analysererjeg,hvilke rekrutteringsmønstre der er, blandt de lærerstuderende, ved Læreruddannelsen Zahle. I anden analysedel, Studenterkapitalformer, analyserer jeg, hvad der anses som god kapital,blandtdelærerstuderendeiundervisningenvedlæreruddanneld senzahle.denneanalysedelerinddeltitretematiskenedslag,henholdsvisfaglighe? dens forholdemåder, At bringe det personlige i spil som kapitalformogdet faglige mindreværd. Ikapitel5,Reflekterendediskussion,viljegreflektereoveranalysensresultaterudfra rapportens teoretiske forankring, metodevalg, empiriske grundlag samt min egen positionogrelationertilfeltet.derudoverinddragesdercentraltforskningpåfeltet fordervedatdiskutereanalysensresultater. Afslutningsvisviljegikapitel6,Konklusionogperspektivering,præsenteredecentraD lekonklusionerfraanalysenstodeleforatbesvarespecialerapportensundersøgeld sesspørgsmål.undersøgelsensresultatervilherefterbliveperspektiveret. Bagerst i specialerapporten findes Litteraturliste, kapitel 7, Resumé, kapitel 8, Abstract,kapitel9,samtBilagsfortegnelse,kapitel10. 19

20 Kapitel2.Undersøgelsenstilgangogteoretiskeforankring IfølgendekapitelviljegredegøreforspecialerapportensvidenskabsteoretiskeståD sted, samt specialerapportens teoretiske forklaringsramme. Jeg vil dog kort starte medatbegrundevalgetafdenteoretiskeforankring. Pierre Bourdieu er valgt som det teoretiske og videnskabsteoretiske omdrejningsd punktfordennespecialerapport.jegharderudovervalgtatsupplerebourdieusteori med den amerikanske professionsforsker Andrew Abbotts begreber om professiod nensvidenssystemer.atjegharvalgtpierrebourdieusomdetvidenskabsteoretiske og teoretiske omdrejningspunkt for denne specialerapport grundes, at Bourdieu med sin teori har udviklet begreber, hvormed han forsøger at gøre op med skellet mellemaktørdogsystemniveauogopfatterdermedikkeindividogsamfundsomto separatestørrelser,menistedetsomtopolerisammefelt.mednetopdenneopfatd telsevirkerdetoplagtatarbejdemedbourdieumedspecialerapportensundersøgeld sesspørgsmål og dertilhørende empiriske spørgsmål, idet det på den ene side kan fangeindividerne,delærerstuderende,iminundersøgelse,samtbelysedevigtigste sider af problemstillingen på forskellige samfundsmæssige niveauer, som undersød gelsesspørgsmålet og de empiriske spørgsmål også lægger op til. Bourdieus bed grebsverdenvildermedbliveanvendttilatanalyseredelærerstuderendespraksisd formervedlæreruddannelsenzahle,derbådekangiveforklaringsmønstreiretnind genafdelærerstuderendessocialeogmentalestrukturersamtvirkelighedensobjekd tiveopdelinger(bourdieu&wacquant1996:24). AtanvendeBourdieusomteoretiskomdrejningspunktienundersøgelse,derbelyser forandringsprocesser af læreruddannelsen, som forandres grundet en samfundsd mæssigglobalforandring,kanmåskeikkeforekommeindlysende,dabourdieuford kasterbegrebetsamfundsomværendeetintetsigendebegreb.hansernemligikke detmodernevestligesamfundsomhelheder,mensomenrækkerelativtautonome områder,derikkekanforståsudfraétprincip(bourdieu&wacquant1996:28).men medbourdieuscentralebegrebhabituskanundersøgelsennetopanskuedisseford andringer af læreruddannelsen dynamisk ved, at individerne, de lærerstuderende, pådenenesideændrerdereshandlingeritaktmeddesamfundsmæssigeforandrind ger,menatderfordelærerstuderendeihabituserindlejreterfaringerfrafortiden, 20

21 derdervedfårbetydninginutiden(steensen2001:353).delærerstuderendemøder dermeduddannelsessystemetmedenbestemtindstilling,derkanfådettilatvirke naturligtfordematvælgefxenlangvideregåendeuddannelsefraogvælgelærerudd dannelsentil.dermedbliverhabitusdetcentrale,idenneundersøgelseogspecialed rapportforatforklareoganalyseredeomstændigheder,somfåruddannelsessysted metogdelærerstuderendetilatlegitimeredensocialeordendforatlærerstuderend deoguddannelsekommettilat passetil hinanden. I dette kapitel, såvel som i specialerapportens andre kapitler, vil der forekomme oversættelserafbourdieusværker,mendervililigesåhøjgradforekommesekund dær litteratur. I forhold til den sekundære litteratur er der fem kilder, jeg har lagt særligtvægtpå.detteerhenholdsvisannickprieur,stafcallewaertogdonaldbroad dy, samt Anders Mathisen og Henriette Højbjerg, der alle er anerkendte forskere i forholdtilbourdieu,ogalleeranvendttilatredegøreforbourdieusbegrebsverden. AtdenanvendtetolkningafBourdieudelvistersekundærteoriskyldes,atenselvD stændig analyse af Bourdieus værker vil være for ressourcekrævende i forhold til formåletmeddennespecialerapport,menogsåfordidetikkeerspecialerapportens formål at forholde sig teorihistorisk til Bourdieu, men derimod at anvende dele af hans teoriapparat til at undersøge og afdække specialerapportens undersøgelsesd spørgsmålogdertilhørendeempiriskespørgsmål. 2.1.Refleksivsociologi Specialerapportens videnskabsteoretiske tilgang tager, som nævnt ovenfor, sit udd gangspunktidenfranskesociologpierrebourdieusrefleksivesociologi. PierreBourdieubetegnersinvidenskabeligetilgangsomenrefleksivsociologi(MaD thisen&højbjerg2004:235),hvilketrefererertil,atsociologienskalhistoriserebåd de situationen og de agerendes forudsætninger, herunder også forskerens 19. Den refleksivesociologiskal,ifølgebourdieu,objektivere,hvordanspecifikkehistoriske forudsætninger og sociale og materielle omstændigheder begrænser og muliggør diskurserneoghandlendemenneskerspraksisformeridenkonkretesituation(mad 19Afsnit1.4.Egenpositionogrelationertilfeltetskalsessomhistriseringafminegen situationogforudsætningersomforsker. 21

22 thisen & Højbjerg 2004:236). Bourdieus position bygger dermed på en ontologisk antagelseom,atdererenvirkelighed,dereksistereruafhængigtafdenenkeltesbed vidsthed, og som påvirker agenternes handlen (Bourdieu & Wacquant 1996:84). Bourdieus epistemologi trækker derimod på konstruktivismen, idet Bourdieu med ner,atderfinderensocialgenesested,såledesatdetsocialeskabesdelsafhandled, tænke og opfattelsesmønstre og dels af sociale strukturer (Mathisen & Højbjerg 2004:244).GennemBourdieussocialeprakseologikombinererhandetilsyneladenD demodsætningerved: ( )atforvandledemtilmomenterienmetodologi,derprøveratindfangedet grundlæggende dobbeltperspektiv i den samfundsskabte virkelighed. (BourD dieu&wacquant1996:23). Meddetteforstås,atindividersforestillingerogvurderingerafvirkelighedenvarieD rer afhængigt af deres objektive placering i den sociale struktur, men at objektive strukturer også eksisterer uafhængigt af individernes ønsker og bevidsthed(bourd dieu&wacquant1996:238).deterdennedobbelthed,dergør,atbourdieuoftekad rakteriseressomstrukturalistiskkonstruktivist(mathisen&højbjerg2004:245). Denrefleksivesociologirepræsentererenprakseologiskvidenskabsteoriiogmed,at Bourdieuhenvisertil,athanssociologitagerudgangspunktiengivensocialpraksis ogikkekunidendominerendediskurs.mentalestrukturerindgårogsåidensociale virkelighed,ogkankommetiludtrykiforskelligediskurserogteorier.bourdieubed tragterdementalestrukturersometproduktafhistoriskkonkretemenneskerssod ciale praksis i bestemte historiske samfund, og ser dem dermed som formet af de sociale strukturer, som et resultat af generationers historiske virke(mathisen& Højbjerg2004:245). Bourdieulæggersærligtvægtpåatophævedistinktionenmellemteoriogempiriog mener,atdebørsmeltesammentilet: Jeg har aldrig accepteret opsplitningen af den teoretiske konstruktion af un? dersøgelsesgenstanden og de praktiske procedurer, uden hvilke der ikke kan produceresvirkeligviden (Bourdieu&Wacquant1996:41). 22

23 Bourdieu betragter dermed videnskab som en praktisk anvendelse af teoretiske problemer på empirisk materiale teori og empiri er derfor to sider af den vidend skabeligeforskning(prieur2006:212).bourdieusbegrebersomfelt,kapital,habitus, strategi,symbolskvoldogdoxa,derbliveranvendtidennespecialerapport,skalderd forogsåbetragtessomåbnebegreber,hviskonkretebetydningfastlæggesiforhold tilundersøgelsenskonkreteempiri(prieur2006:214). ForBourdieuerdetvæsentligt,atman,somforsker,brydermeddetprækonstrueD rede,konstruererobjektetogtænkerrelationelt,samtatforskerenbrydermedsin egen prækonstruerethed. Tilsammen fører dette til en epistemologisk årvågenhed (Prieur2006:226).Bruddetmeddetprækonstruerede,erbruddetmeddet,derkan betegnessomcommonsense(prieur2006:219).denprækonstrueredekarakterkan værealmindeligeforestillingerom,hvadforskningsobjekteteroghandlerom.iford længelseaf at bryde med det prækonstruerede er det også centraltatkonstruere objektetforattydeliggøre,atforskningsobjektetikkebareerprækonstrueret,men også konstrueres både af forsker og udforskede (Mathisen & Højbjerg2004:236D 241).Attænkerelationelterentilgangtilfeltet,hvorforskerentænkerkomparativt, dragersammenligningeroginteresserersigforrelationenmellemdeting,dersamd menlignes.atforskerenskalbrydemedsinegenprækonstruerethedbetyder,atford skerenskalforetageenobjektiveringafforskersubjektetsrelationtilobjektet(ibid). Dettebetyder,atanalysegenstandenidenneundersøgelseogspecialerapportikkeer statisk,menbestårafpositioner,derindgårirelationer,ogsomeksistererikraftaf hinanden.ibourdieusterminologianvenderhanfeltfremforsamfund,idethanmed ner,atdetmodernesamfundbestårafenrækkeforholdsvisautonomeområder,der ikkekanforståsudfraétsætprincipper.principper,derafgrænseretsocialtstrukd tureret rum, hvor agenterne kæmper for at bevare eller ændre områdets form og afgrænsning.bourdieusammenligneretfeltmedetmagnetfelt,hvorikræfterneudd gør en relationel konfiguration med en tyngdekraft, der påvirker agenterne i feltet (Broady 2003:442). Dette understreger en relationel forståelse af den sociale verd den,hvilketbetyder,atminundersøgelseogsåskalarbejdemedenopmærksomhed påindividernesskiftenderelationer,dissesbetydningforstyrkeforholdetogopretd holdelsenafderesposition. 23

24 2.2Denteoretiskeforankring Jeg vil i følgende afsnit redegøre for Bourdieus teoretiske begreber, samt Andrew Abbottskarakteristikafprofessionens videnssystemer. Helt konkret har jeg valgt Bourdieus begreber felt, kapital, habitus, strategi, doxa og symbolsk vold samt AnD drewabbottsbegrebomprofessionensvidenssystemersomanvendeligeforspeciad lerapportensanalyse.jegvilderudoverløbende gøre rede for, hvordan jeg viland vendedissebegreberiundersøgelsen Læreruddannelsensomfelt Det sociale rum består af en række felter, der hver især udgør en form for socialt mikrokosmos.dissesocialemikrokosmossereksistererikraftafderesforskellighed ellerdistinktiontilhinanden: Etfelteretrelativtautonomtsocialtmikrokosmos,ihvilketenspecifikmenne? skeligaktivitetellerpraksisfindersted. (Prieur2006:158). Socialeagenterindtagerenrelationelpositionirummet,hvisvedkommendebesidD derderelevanteopfattelseskategorierogerskrevetindirummet.feltetindeholder et system af relationer mellem positioner, og ideen med feltet er, at man nøje afd grænserområdet,fordiherfindesde,derharskaffetsigdenrettekulturellekapital (Broady 2003:485). Hvert felt har en bestemt logik, og inden for hvert felt kræves der forskellige former for kapital. Kapital kan forstås som en agents ressourcer og kompetencer,sompåvirkerogpåvirkesaffeltet. Grænserne for et felt afgøres inden for rammerne af feltet selv og bestemmes gend nemempiriskeundersøgelser.dennorskeforskerdonaldbroadyopstillertooverd ordnedekriterierforetfelt:atdeterrelativtautonomtogharenegenlogik(broady 2003:486). Derudover opstiller Broady andre karakteristika for et felt, herunder bl.a.: Besiddersitegetrumafmuligheder. Haregetindtrædelseskrav. Besidderegenspecifikkekapital. Haregnetrosforestillingeriformafdoxa. 24

25 Feltetsstrukturerentilstandiforholdetmellemdeagenter,dererinvolveret ifeltetskampe. Haregeninteresse,drivkræftogengagement(Broady2003:484D488). Atbetegnelæreruddannelsensometselvstændigtfeltkanforekommeproblematisk, daderkanstillesspørgsmålstegnved,ommankanomtalelæreruddannelsensomet selvstændigtfeltmedsinerelationertildetsamledeuddannelsesfeltsamtdetpædad gogiskefelt(broady2003:487).derudoverkanmanogsåudfraetkendskabtilprod fessionsbegrebetargumenterefor,atlærernesrelativeautonomiogegenlogikhistod riskharværetsatunderpres(jørgensen2005).derforvælgerjegidennespecialed rapport at betegne læreruddannelsen som et subfelt, der henter sin legitimitet fra det samlede uddannelsesfelt. Jeg ser dermed læreruddannelsen i en institutionel ramme, som et subfelt til det overordnede uddannelsesfelt, hvilket betyder, at udd dannelsesfeltetmåtænkessomkonstituerendefordelærerstuderendespositioner. Detervigtigtatunderstrege,atdennespecialerapportikkevilkunne tegne etfuldt kortoveralleagenternesplaceringisubfeltetlæreruddannelsen.denvildogkunne vise,hvorledesdelærerstuderendesnormer,idealer,værdierogmedbragtkapitaler fordelt i subfeltet, hvorved en mere entydig forståelse af feltets agenterkantræde frem.samtidigharjeganvendtfeltbegrebetsometåbentbegreb,deriminempiriske undersøgelseharfungeretsometdynamiskværktøj,jegharanvendttilatpositioned re agenterne i et sammenhængende rum både før, under og efter undersøgelsen (Hammerslev2009:20) Kapital1oghabitusbegrebetsominspirationforspecialerapporten Kapitalbegrebeterligesomfeltbegrebetetåbentogrelationeltbegreb,deranvendes til at begrebsliggøre sociale magtrelationer. Dermed kan man ikke observere eller registrerekapital,ligesommanikkekanseetfelt(broady2003:562),menmankan observere og registrere sociale egenskaber, besiddelser og kompetencer, der kan fungere som kapital ved at gøre en forskel i et specifikt felt. Sådanne egenskaber, besiddelserogkompetencerkandermedanvendestilatidentificereforskelligekapid talformer,mendeterstyrkeforholdetifeltet,derafgør,hvilkeegenskaber,derfund gerersomkapital(ibid). 25

26 Iudgangspunkteterder tre kapitalformer; økonomiskd,sociald,ogkulturelkapital. Et felt defineres i forholdet til bestemte kapitalformer, og derfor er de kampe, der foregårifeltetikketilfældige.kampeneerdogforskelligefrafelttilfelt,hvilketbed tyder,atdeterforskelligeformerforkapitalderdominererhvertfelt.adgangentil magtifelteterderforogsåbestemtafadgangentilenellerflerekapitalformer.det gælder derfor for agenterne i feltet at besidde og akkumulere kapital, der kan and vendesidefelterdebefindersigi(bourdieu&wacquant1996,broady2003). UdoverdenøkonomiskeD,socialeD,ogkulturellekapitalarbejderBourdieuogsåmed begrebet symbolsk kapital, en kapitalform hvori de tre andre kapitalformer optræd der.symbolskkapitalrefererertilevneniatudnyttedeandrekapitalformerogtilat omsætte kapital til andre former for værdi (Broady 2003:463). Symbolsk kapital viser, hvorledes den økonomisked, sociale, og kulturelle kapital vægtes i forhold til hinanden,afhængigtafhvilketfeltagentenbefindersigi,samthvorledesdetermud ligtforagentenafomformekapitalerne.meddettemenes,atdetermuligtatomford me de forskellige kapitalformer, således at de kan anvendes i andre felter(broady 2003:464). Jegvilidennespecialerapportanvendebegrebetuddannelseskapital,somerendel afdelærerstuderendeskulturellekapital(broady2003:461).dennekapitalformkan vise,hvordandelærerstuderendeerfagligtdisponeredetilatkunneopnågodered sultaterindenforuddannelsesfeltet.uddannelseskapitalenbeskriver,hvordanagend tens faglige kompetencer og dispositioner er afledt mere eller mindre af dens udd dannelsesmæssige kultur, da nogle sociale klasser er tættere på uddannelsessysted metskulturendandre.påbaggrundherafviljeganvendebegrebetuddannelseskapid tal til at analysere, hvorfor de lærerstuderende ved Læreruddannelsen Zahle har valgt læreruddannelsen alt efter om deres kapitalsammensætninger fordrer, at de kantilegnesiguddannelseskulturenmedlethed,dadeterafgørendemedentilpas mængdeuddannelseskapitalforatkunnenavigereindenforlæreruddannelsensom subfelt i spændingsfeltet mellem kvalificering til akademisk videreuddannelse og kvalificeringtilprofessionenlærerifolkeskolen(broady2003:461). 26

27 Ved at bruge Bourdieus kapitalformer, bliver det derudover muligt at undersøge, hvordandelærerstuderendesbesiddelse,anvendelseogakkumulationafkapitalerd neermedtilatgivedelærerstuderendeindflydelseogautonomiisubfeltetlærerd uddannelsen,samthvorledesdelærerstuderendeanvenderdeforskelligeformerfor kapitaltilatpositioneresigifeltet. BourdieushabitusbegrebkanoverordnetsetbetragtessomagentensmådeatkonD stituere praksis, altså måden hvorpå agenten opfatter den omgivende verden og handler i denne(callewaert 1992:115). Habitus kan i denne undersøgelse forklare de lærerstuderendes praksis i forhold til det objektive med en forståelse, der har udgangspunkt i det subjektive (Bourdieu 1997:20). Dette betyder, at jeg, som ford sker,kanforholdemigtildet,delærerstuderendegør,medenforståelsefor,atden situation,delærerstuderendeeri,afhængerafderessubjektiveerfaringer.detblid verderformuligt,medbegrebethabitusatforståoganalyseredelærerstuderendes praksis. Bourdieubetegnerhabitussomværende: Et socialt konstitueret system af strukturerede og strukturerende holdninger, derertilegnetienpraksisogkonstanterorienteretmodpraktiskemål (BourD dieu&wacquant1996:106d107). Habitusersåledesetsæterhvervededispositionerforathandlepåenbestemtmåde etrepertoireafhandlemåder,derkanaktiveresogsættespåspil: Habitusbetegnerensocialiseretkrop,enstruktureretkrop,derhartillagtsig strukturerne i den verden, den lever i. De ydre strukturer er blevet til indre strukturer,iformafmentaleskemaerforopfattelseoginddelingafverden,for perceptionogklassifikation. (Prieur2006:39). DenneindskrivningafhistoriengørdetcentraltfordenneundersøgelseatsynliggøD re og forstå de kropslige dispositioner og mentale kategorier, som de lærerstuded rendebringerianvendelse,nårdeorienterersigogbegårsigidensocialeverden. DetermedandreordcentraltatfokuserepådelærerstuderendeogdeforståelsesD 27

28 kategorier,debringeri spil, når de klassificerer og skelner mellem andre sociale agenterogderespraksisformer(broady2003:479d484). Udfrahabitusteorienkandelærerstuderendespraksisformerforståssomgenereret afmødetmellemdenhistorie,deharikroppen,dehabituelledispositioner,oghistod rienidetspecifikkefelt.determødetmellemdenlærerstuderendeshabitusogden specifikkehandlesammenhængsinstitutionellebetingelser,derbestemmerrationad letideresmådeatmødeundervisningenoglæreruddannelsenpå Doxa,strategiogsymbolskvoldiuddannelsesfeltet Hvertfeltharsinegendoxa,dereretudtrykforenmængdeviden,derharkarakter af selvfølgeligheder, som agenterne ubevidst ikke stiller spørgsmålstegn ved og handlerudfra.doxaangiverde spilleregler,dergørsiggældendeietfeltogfastd holdes i feltet af bl.a. dets rekrutteringsprocedurer(broady 2003:485). Doxa er en tavsviden,derdannerudgangspunktforkategoriseringsprocesserogudgørdetdod minerende synspunkt. Det er dermed, i denne undersøgelse, de lærerstuderendes habitus, der er afgørende for, hvorvidt de kan indgå i subfeltet læreruddannelsens doxa,dadetietuddannelsessystemkunerstuderendemeddenrettehabitusogretd te mængde kulturel kapital,derudenviderekanglide ind i uddannelsessystemets doxa(ibid). Begrebetstrategierdespontanetilpasninger,somudspringerafenhabitus,derer tilpasset den omgivende virkelighed. Habitus er dermed et væsentligt begreb, hvis man vil forklare, hvorfor de lærerstuderende iundersøgelsenhandlerfornuftigt udensamtidigbevidstatplanlæggederesadfærd(bourdieu&wacquant1996:115). Nåragentenikkehandlerefterbevidstestrategiskemål,erdetfordi,agenteninkorD porerernoglepraktiskeskemaerforværdisætningogopfattelseafverden,dermedd føreratvissevalgfalderheltnaturligt. Begreberne doxa og strategi er derudover interessante for denne specialerapports undersøgelse,idetdekanbrugestilatanskueoganalyseresubfeltetlæreruddanneld sensspillereglerogdominerendesynspunkter,samthvilkestrategierdelærerstuded rendehandlerefter. 28

29 Oftefremstårfeltetsdoxasånaturligt,atagentenfrivilligtunderkastersigden,hvorD veddeudsættersigselvforsymbolskvold.idetdeuniversellesandhederudspringer af og er indlejret i statens institutioner som fx uddannelsessystemet, vil agenterne ladesigunderkasteogregulere.deterdette,derbetegnessomsymbolskvold.det vildogikkeoplevesellererfaressomtvang,mensomnaturligt,daagentenharind ternaliseret statens opfattelseskategorier. Konsekvensen bliver derfor, at de domid nerende handlinger kommer til at bidrage til og understøtte dens egen undertrykd kelse, dermed er symbolsk vold en usynlig form for tvang (Bourdieu & Wacquant 1996:128,Bourdieu1997:26).Bourdieufremhæver,atsymbolskvoldskalopfattes somenformforvold,derudfoldersigpåbaggrundafsamspilogenindforståethed hosagenten,derbliverudsatforden,ogdetførertildet,bourdieukaldermiskendeld se (Bourdieu & Wacquant 1996:152). Denne miskendelse af den symbolske volds natur bygger på, at dominerende principper for opdeling og anskuelse af verden opfattesogerfaressomselvfølgeligeognaturlige.danetopdisseanskuelserogprind cippererindlejredeiagentenogerendelafagentensdoxa,bliverdemiskendtsom udtrykforsymbolskvold. Begrebetsymbolskvolderinteressantiforholdtildennespecialerapport,dadetkan anvendes til, gennem en dekonstruktion af magtforholdene i subfeltet læreruddand nelsen,atanalysereogvise,hvordandensocialeverdensdybereliggendestrukturer styrerogprægerdelærerstuderendespraksisformervedlæreruddannelsenzahle Professionensvidenssystemer Der er gennem institutionelle bestemmelser beskrevet, hvilke former for viden de lærerstuderende, ved Læreruddannelsen Zahle, skal tilegne sig. Dereroverordnet setbeskrevettreformerforviden,hvilketerhenholdsvisteoretiskindsigtilinjefag, teoretiskindsigtifællespædagogiskefag,samtpraktiskeogteoretiskeforudsætnind ger til at udføre og udvikle undervisningenifolkeskolen 20. Deterdermed formelt fastsat,atdelærerstuderendeskalopnåviden,bådeindenfordetpraktiskeogteored tiskefelt,dermåantagesatværekvalitativtforskellige,ogsomhverisærfaciliterer envæsentligdelaflæringenfordelærerstuderendeveduddannelsenispændingsd 20Se 1iBekendtgørelseomuddannelsentilprofessionsbachelorsomlærerifolkeskolen. 29

30 feltet mellem kvalificering til akademisk videreuddannelse og kvalificering til prod fessionensomlærerifolkeskolen.jegvilanvendedenamerikanskesociologogprod fessionsforskerandrewabbottidenneundersøgelsetilatkategoriseredelærerstud derendesanvendelseogværditilskrivningaffaglighedenpålæreruddannelsenzahd le.detteviljeggøremedandrewabbottsbegreberdetakademiskesystemafviden og det praktiske system af viden. De to videnssystemer anvendes som et analytisk grebtilatanalysere,hvilkeafprofessionensvidenssystemerdestuderendetillægger værdiiundervisningen.abbottanvendesdermedtilatsætterammenomprofessid onsperspektiverideninstitutionellesammenhæng,hvorimodbourdieurelationelle begrebsapparatanvendestilatforstå,hvordandestuderendespraksisformererindd lejretimarkrostrukturer. AndrewAbbottkategorisererprofessionersvidensgrundlagitoparallellesystemer: Etakademisksystemafvidenogetpraktisksystem.Detakademiskesystemafviden er forankret i uddannelsesinstitutioner og er organiseret i et klassifikationssystem omkring rationelt begrebssatte dimensioner(abbott 1988:53). Det akademiske syd stemafvidenhartreoverordnedeformål,henholdsvislegitimering,undervisningog forskning,hvilketgivermulighedforenudviklingafnyeproblemdogløsningsstrated gierhertil.detpraktiskesystemafvidenerderimodforankretiprofessionenoger modsatdetakademiskesystemforbundetmedpraktiskproblemløsning.detpraktid skesystemafvidenhardermedetsigtemodanvendelse.andrewabbottanvender deteoretiskebegreberdiagnosis,inferenceogtreatmentomdeprocesser,derindbed fatterdenpraktiskeproblemløsning,hvilkettrækkerpåmetodertilatidentificereog klassificere problemet, samt metoder til at handle efter, samt mulige overvejelser overudfald(abbott1988:40d43). 30

31 Kapitel3Undersøgelsensmetodeogempiriskegrundlag Ifølgendekapitelviljegredegørefor,hvordanundersøgelsenerpraktiseret,herunD derenredegørelseafundersøgelsensmetodeogempiriskegrundlag. 3.1.Redegørelseforundersøgelsensmetodeogempiriskegrundlag Formåletmedspecialerapporteneratundersøge,hvilkeidealer,normerogværdier de lærerstuderende ved Læreruddannelsen Zahle tillægger uddannelsen, uddannel? sentilprofessionsbachelorsomlærerifolkeskolen,ispændingsfeltetmellemkvalificed ringtilakademiskvidereuddannelseogkvalificeringtillærerifolkeskolen.specialed rapportens undersøgelsesdesign skal overordnet sikre og validere, at den empiri, dergenereres,opfylderforudsætningernefor,atspecialerapportenkanbelyseprod blemstillingen.dervedbliverdetmuligtatnåfremtilgyldigeforklaringeroggenerad liseringer.detteimplicerernoglevalgbådemedhensyntildetteoretiske,metodiske ogdenpraktiskegennemførselafempiriindsamlingen. DetempiriskegrundlagerindsamletoverenperiodepåfiremånedervedLærerudD dannelsenzahle.læreruddannelsenzahleerénafflereprofessionsbacheloruddand nelservedprofessionshøjskolenucc. GennemfiremånederharjegværettilknyttettoundervisningsholdidetobligatoriD skefagpsykologived2.årgangpålæreruddannelsenzahle.jegvilidennespecialed rapporthenvisetildetoholdsomhold1oghold2.påhold1erdertilknyttet20stud derende og på hold 2, 27 studerende. Begge hold har samme underviser, og begge holdgårunderbetegnelsenudskolingsholdmedlinjefagetdansk 21. Det empiriske grundlag for specialerapporten er to kvalitative gruppeinterviews med sammenlagt seks lærerstuderende ved LæreruddannelsenZahle,henholdsvis tre studerende fra hold 1 og tre studerende fra hold 2, ustrukturerede deltagende observationerafpsykologiundervisningenpåbådehold1oghold2,samtenspørged 21Etudskolingsholderdefineretvedathavevalgtatlæsesitstorelinjefag,dansk,somen specialiseringsdelrettetmedudskolingen(4.d9.klasse).dukanlæsemereomholdopdeling, målogindholdforlæreruddannelsenzahleistudieordningen,somkanfindesgennem søgemaskinenpå 31

32 skemaundersøgelse foretaget ved begge hold med sammenlagt 47 deltagere. Ved disse metoder kan jeg observere agenterne i det sociale rum og deres handlinger medvidenskabeligemetoder.bådebearbejdningenafobservationsnoter,transskripd tionafinterviewssamtkodningafspørgeskemaerharjegforetagetselv. Oversigtoverdetempiriskegrundlag ObservationervedLæreruddannelsenZahle 22 Holdundervisningvedhold1 12lektioner Holdundervisningvedhold2 12lektioner Forelæsningvedhold1&2 4lektioner Vejledningtilobligatoriskopgavemellem underviserogstudiegrupper 4lektioner Responspåobligatoriskopgavemellem underviserogstudiegrupper 4lektioner TreDpartssamtalemellemunderviser, praktikgruppeogpraktiklærer 2lektioner Supervisionmellemunderviserog studiegrupper 2lektioner Interviewmateriale(allenavneeropdigtede) Interview1: Lærerstuderende(Karen) Lærerstuderende(Katrine) Lærerstuderende(Line) Interview2: Lærerstuderende(Morten) Lærerstuderende(Hans) Lærerstuderende(Signe) Spørgeskema 1spørgeskemaundersøgelse 47deltagere 22Hvisendybereforståelseafindholdogmålfordeområderaflæreruddannelsen,jeghar observeret,ønskes,viljeghenvisetillæreruddannelsenzahlesstudieordningsamt praktikpjece.beggedokumenterkanfindesgennemsøgemaskinenpå 32

33 ImitempiriskearbejdeharinterviewogobservationerværedetdominerendeperD spektiv og spørgeskemaundersøgelsen skal dermed ses som en form for sekundær empiriift.undersøgelsen 23. Med hensyn til fremskaffelse af empiri har fremgangsmåden været en simultan ind duktiv og deduktiv forskningsproces. Jeg har arbejdet ud fra den overbevisning, at metodeogteorierforeløbigekonstruktioner,derviserderesværdiiresultaterne,de frembringerisamspilmeddeempiriskeaktiviteter(hammerslev2009:42).dended duktiveprocesvisesved,atjeggårfrem,udfraenvisviden,iformafreviewafund dersøgelser, samt et kendskab til feltet og arbejdshypoteser og på den baggrund gennemfører jeg observationer, interviews og spørgeskemaundersøgelsen, men samtidig har jeg også sørget for at arbejde eksplorativt og induktivt overfor, hvad dersker,oghvordandetteudfordrerteorien(ibid). VedatvælgebådekvalitativeogkvantitativemetodertilatundersøgeproblemstilD lingenhardetværetmuligtatanvendemetodetriangulering.detgørdetmuligtimin undersøgelse at betragte undersøgelsesgenstanden fra forskellige vinkler med ford skellige tilgange, fx bliver det muligt at anskue både, hvad informanterne gør, og hvaddesiger,degør.samtidiggiverdetbredeempiriskegrundlagmulighedfor,at jegianalysenkanværeopmærksompåspændingsfeltetmellempådenenesideoffid cielle forklaringer og kategorier og de lærerstuderendes praktiskerelationerog handlermåderpådenandenside(hammerslev2009:28) Udvælgelsenafrespondenter Dererfleregrundetil,atjegvalgteatgennemføreindsamlingafempirivedLærerD uddannelsenzahle,hvilketjegvilklargøreifølgendeafsnit. Udvælgelsenafrespondenterfaldtitofaser.Denførstefaseiminudvælgelsesproces omhandlede at vælge den læreruddannelse, hvor undersøgelsen skulle foretages. Her valgte jeg Læreruddannelsen Zahle grundet uddannelsens positioniuddanneld sesfeltet.læreruddannelsenzahleernemligenlæreruddannelsemedenvisposition iuddannelsesfeltetidanmark.jegstræbteefternetopdenneposition,fordijegantad 23Dettevilbliveuddybetnærmereiafsnit

34 ger,atlæreruddannelsenzahledermederénafdeuddannelsesinstitutionerisubd feltet læreruddannelsen, som tiltrækkerstuderende,derbådevælgeruddannelsen grundet muligheder for kvalificering til professionen lærer i folkeskolen, men også studerende,dervælgeruddannelsengrundetmulighederforkvalificeringtilakaded miskvidereuddannelse. Læreruddannelsen Zahle hører under Institutionen N. Zahles Skole, en institution medbådefolkeskole,gymnasiumogseminarium,grundlagtafnataliezahle(possing 2001:108).DaNatalieZahlei1851grundlagdesitskoleimperium,somhistorikeren BirgittePossing(2001)omtalerdet,fandtesderiNordeningenuddannelserforpiD ger eller kvinder over 14 år, men med oprettelsen af Institutionen N. Zahles Skole kunnekvinderneidanmarknuuddannesigpåligefodmedlandetsmænd,såatsige startede Natalie Zahle en demokratisering af viden og uddannelse og grundlagde modellen for enhedsskolen i Danmark (Possing 2001:108). Institutionen N. Zahles Skole og herunder Læreruddannelsen Zahle var dermed en foregangsinstitution og stedet, hvor agtværdige borgere kunne sende deres døtre hen. I dag har LærerudD dannelsenzahlestadigenvispositioniuddannelsesfeltet.udaf19nationalelærerd uddannelsererdertrelæreruddannelser,derharenadgangskvotient,hererlærerd uddannelsenzahleéndem 24.SamletgiverdetLæreruddannelsenZahleenvisposiD tionidetsamledeuddannelsesfeltsamtisubfeltetlæreruddannelsen. Andenfaseiminudvælgelseafrespondentervarafmerepraktiskkarakterogvaren proces,derforløbmereellermindrepåfeltetspræmisser.jegtogkontakttilstudied kontoretpålæreruddannelsenzahle,derhjalpmigmedatsendeenmailudtilalle undervisere på Læreruddannelsen Zahle, hvilket gjorde, at jeg kom i kontakt med denunderviser,derundervistedetopsykologihold,hvorjegindsamledeempirien Observationer Foratgenerereempiriogdataomagenterneshandlinger,harjegvalgtatanvende ustrukturerede deltagende observationer med inspiration fra Kristiansen og KrogD strupsmetode(1999).veddennemetodekanjegobservereagenterneidetsociale 24Jf.FIVU(2012).Denkoordineredetilmelding2012.KOT. 34

35 rumogdereshandlingermedenvidenskabeligmetode.metodenforekomoplagtat anvende,dadenneindsamlingsmetodeharfokuspådedirektehandlinger,derudfød res i forskellige sammenhænge, dvs. agenternes interaktion med det materielle og socialemiljø(kristiansen&krogstrup1999:58),hvilketstemmeroverensmedund dersøgelsensfokus.jegvalgteatanvendefeltnotersomendelafmitobservationsard bejde. Feltnoterne anvendte jeg undervejs eller umiddelbart efter observationen disseindeholdtovervejelser,beskrivelsermm.(kristiansenogkrogstrup1999:60). Atvælgeustrukturerededeltagendeobservationerindbefatter,atmansomobservaD tørkanstudereagenterneideresnaturligeomgivelser,hvorfordeterenforudsætd ning,atforskerendeltagerifeltetfornetopatkunneobserveredagligerutinerog implicitte forståelser(kristiansen& Krogstrup 1999:57D58). Dette betyder også, at denneformforobservationsmetodeofteerenlangvarigogkompleksproces.obserd vationsformengjordedetmuligtformigatobservereagenternespraksisstrategieri feltet, altså hvad agenter gør, hvordan de handler, hvad de opfatter som vigtigt og attraktivtifeltet.metodenmuliggøraltsåatkunnehavefokuspåagenternesprakd tikkerogstrategier. Dererdogogsåenudfordringiatvælgedenneformsomindsamlingsform.Derer nemligenmegetfingrænsemellempådenenesideatblivefordistancerettilfeltet, hvilketkanmedføreatjeg,somobservatør,misforståragenter,hvilketkanmedføre, atjeg,somobservatør,ikketrængerindidensocialestruktur(kristiansen&krogd strup1999:109).pådenandensidekanman,somobservatør,ogsåidentificeresig formegetmedagenterneogforskningsobjektet(ibid).dettevarenvigtigfaldgrube formigatværeopmærksompå,fordidajeg,somtidligerenævnt,harenvisposition ogrelationertilsubfeltetlæreruddannelsen,ogfordijegselverstuderendeiuddand nelsesfeltet. Der er også den risiko, at de lærerstuderende, mit forskningsobjekt, netoppga.minpositionogrelationertilfeltetogsåvillekunnegåindogoveridentifid cere sig med mig. Dette valgte jeg at imødekomme ved, at jeg identificerede og præsenteredemigsomspecialestuderendeogloddetteværetemaetforminkontakt (Hammerslev 2009:53). At jeg fx ikke fortalte, at jeg selv havde været lærerstuded rendebetød,atjegstadigkunnestilleallede dumme spørgsmålogdermedfåen rollesom uvidende og studerende,derkunneudforskemiljøetognetopstillede 35

36 spørgsmål, som det udforskede miljø måske ville finde absurde eller uvæsentligt (Hammerslev2009:57). Denpraktiskeudførelseafobservationsstudietblevgennemførtoverenperiodepå firemåneder.dekonkreteobservationslektionervaraftaltmeddengennemgående underviserogdelærerstuderendepåhold1oghold2.processenforegik,somtidlid gerenævnt,påfeltetspræmisser.dettebetødift.observationerne,atjegunderlagde migdepraktiskemulighederifeltet.praktiskemuligheder,derblevbegrænsetaffx undervisers sygdom, aflysning af undervisning, tværfaglige forløb, studerende i praktikmv. Den ustrukturerede tilgang jeg havde valgt som observationsmetode betød, at jeg i denførstefaseafminobservationsperiodeforholdtmiggenereltogeksplorativttil detobserveredefelt.jegforetogdogefterenmånedetkvalitativtspring,derbetød, atjegbegyndteatforholdemigtilteorierogforskningomfeltet,hvilketmedførte,at jeg begyndte at arbejde simultant deduktiv og induktiv, hvilket også betød, at mit observerende øje nu blev mere struktureret og fik et fokus. Teorien blev dermed enmodusoperandi,derudstakretningslinjerfordetempiriskearbejde(hammerslev 2009:42). Jeg valgte fra starten, at det var de studerende, jeg observerede, og mit fokusvarunderhele processen på, hvad de sagde, og hvad de gjorde. Dermed kan manbeskriveprocessenfraeksplorativtilfokuseretselektiv. Nårmanobservererogskrivernoternedsamtidig,kanmanletkommetilatfåagenD terne til at føle sig overvåget og måske få dem til at ændre adfærd(kristiansen& Krogstrup1999:151).Påbaggrundafdettevalgtejegtoforskelligestrategier.Ved observationer af fx vejledning, supervision og trepartssamtaler valgte jeg ikke at skrive observationer ned undervejs, da jeg i disse observationer fyldte meget i rummet. Derfor skrev jeg observationerne ned kort efter disse. Ved holdundervisd ning valgte jeg dog alligevel at medtage min Ipad og skrev løbende observationer ned.dettegjordejegudfradeovervejelser,atjegletterekunnevære skjult idette rum,ogudfradenovervejelse,atdetiet klasserum eretnaturligtsynatmedbrind geoganvendeentencomputerelleripad. 36

37 Bearbejdningen af mine observationsnoter foretog jeg som en kontinuerlig proces overdefiremåneder.efterhverobservationsgangudskrevjegmineobservationsnod ter.dettegjordejegved,atjegsamledeobservationerogfeltnoterogoversattedem tilensammenhængendetekst.jegvalgteatgøredetteefterhverobservationsgang netopforatkunnegengivedenmestpålideligeogfyldestgørendegengivelse(hamd merslev2009:41) Spørgeskema SomdenandendelafminindsamlingafempirigennemførtejegenspørgeskemaunD dersøgelse på de to undervisningshold. Undersøgelsen valgte jeg at gennemføre i slutningenafdenandenmåned,jegvarifelten,ogalle47studerendedeltog.spørged skemaundersøgelsen blev til som en form for pilottest ift. udarbejdelse af en interd viewguide og en pilottest ift. at afprøvenogleantagelser,jeghavdetilfeltetudfra mineobservationer.iogmed,atspørgeskemaundersøgelsenhardennelidtsærlige statusimitempiriskearbejde,viljegogsåkunanvendespørgeskemaetsomenform forsekundærempiri.dajegalligevelvælgeratanvendedet,erdetfordi,spørgesked maet rummer nogle interessante aspekter, som fx kan gå ind og understøtte eller spilleopmodinformantersudsagnidetokvalitativegruppeinterviews.samtidiger spørgeskemaetsstyrke,atjegnetopkanindhentesvarfraalleinformanterne. Iforbindelsemedatjegudformedespørgeskemaettildelærerstuderende,fandt jeginspirationfraenandenundersøgelseomkringkulturelogsocialreproduktion afgittesommerharritsogsørengytzolesen(2012). Jeg har formuleret spørgsmålene ud fra et ønske om, for det første at afdække de studerendes sociale baggrund og udannelse, deres motivation for valg af lærerudd dannelsen,samtderesstrategierunderstudietogfremtidigestrategier.spørgsmåled ne inddelte jeg i nedenstående seks punkter, der sammen danner spørgeskemaets konstruktion: 1. Dinealmeneoplysninger. 2. Dinsocialebaggrund. 3. Dinuddannelsesbaggrund. 4. Ditstudievalg. 37

38 5. Dineforventningertilprofessionenfolkeskolelærer. 6. Dinfremtidigekarriere.(Sebilag3). Jegvalgte,iudformningenafspørgeskemaet,bådeatanvendeåbneoglukkedesvarD kategorier(hansen&andersen2009:105).delukkedekategorieranvendtejegprid mærttildefaktuellespørgsmålsomfxalder,køn,ungdomsuddannelsenmv.deåbne spørgsmål valgte jeg derimod at anvende ved de kategorier, hvor informanterne kunne komme med synsvinkler, holdninger mv. i forbindelse med emnet. Her var kategorierneåbne,såjegikkeselvpåforhåndhavdegivetinformantersvarmulighed der.atudfærdigeetspørgeskema,hvordererovervægtafåbnespørgsmål,somdetd te,betyderdog,atdetbådeforinformanterneertidskrævendeatudfylde,menden efterfølgende kodningsproces og analyse kræver også en større indsats fra forsked rensside(hansen&andersen2009:159). Til behandlingen af spørgeskemaet valgte jeg at bruge statistikprogrammet SPSS. I forbindelsemeddelukkedesvarkategorierharjegforetagettematiskeogkomparad tive analyser udfra simpel frekvensanalyse, hvor jeg har sammenholdt forskellige variablermedhinanden.iforbindelsemeddeåbnesvarkategorierharjegselvværet indeogkodedissetilmeresimplekategorier.kategoriseringenhardermedstruktud reret og reduceret de omfattende besvarelser til nogle kvantitative data, der bliver afbildetitabeller(kvale2009:223d227).dissemeningskategoriseringereropståeti analysen af respondenternes egne udtryk af besvarelserne. Et eksempel er bl.a. spørgsmål4.1ispørgeskemaet,hvorjegspørger:hvorforharduvalgtatlæsepålæ? reruddannelsen?(bilag3).somsvarpådetspørgsmålharendelafrespondenterne givetudtrykfor,atdevalgtedenpga.interessefratidligereerhvervserfaringer,hvor andreharsvaret,atdeterenuddannelse,hvordekanudviklesigpersonligt.således har jeg kunnet identificere nogle fælles træk i respondenternes formuleringer, der har givet anledning til en kategorisering i fx Interesse fra tidligere erhvervserfad ring. I analysen har følgende formuleringer givet anledning til en tælling i denne kategori:vikararbejde,arbejdeienbørnehave,arbejdetmedudviklingshæmmede.jeg erdogbevidstom,atjegidenneprocesharforetagetentolkningogenforenklingaf dekvalitativeudsagn,menharvurderet,atdetvarnødvendigtforatkunnevisetend denserneimaterialet. 38

39 3.1.4.Interview SomtredjedelafminindsamlingafempirigennemførtejegtokvalitativegruppeinD terviewsmedhenholdsvistrestuderendefrahold1ogtrestuderendefrahold2.jeg gennemførtedetogruppeinterviewsdensidsteugejegvarifelten.jegvalgteatand vendesteinarkvalesinterview introduktiontilethåndværk(2009)sominspiration tilinterviewmetoden. Detkvalitativeinterviewvalgtejegatanvendebådetilatfåkonkretvidenom,hvorD danfeltetfungerer,oghvilketing,dererpåspilidet,samttilatfåvissebiografiske informationertilatkunnesynliggøreagenterneslivsbanerogpositioner.detteskal dogikkeforståssom,atjegharforetagetlivshistoriskeinterviews.derudovervalgte jegdetkvalitativeinterview,dadetsammenmedobservationernekangiveenmud lighedforatsepåforskellenmellemdetinformanternesigerdegørogdet,degør. Idetkvalitativeforskningsinterview er det essentielt, at interviewerenforsøgerat begribeogforståinformantenslivsverden.gennemdenneforståelsekanmanskabe meningsdannelse af denne gennem en fortolkningsproces. Som interviewer er det vigtigtatkunnestillespørgsmål,derfordrerreelleogpræcisebeskrivelseraf,hvad informanterneopleveroggør,dadeterdetkvalitativeinterviewsformålatindhente beskrivelser fra informanternes livsverden med henblik på fortolkning og analyse (Kvale 2009:40). Derfor er det vigtigt, at man som interviewer, forholder sig åben, hvilket gør det muligt for nye emner at opstå undervejs i interviewet (Kvale 2009:44).InformanternekanmeddenneåbneformhavemulighedforatændrebeD skrivelser og holdninger undervejs, da netop formen kan sætte gang i en refleksid onsproces hos informanterne. Det betyder dog, at interviewer før interview også skal have en vis viden om interviewemner for at kunnefåuddybetbeskrivelserne undervejs. Iforberedelsentildetokvalitative gruppeinterviews, udformede jeg en interviewd guide,derskulleindgåiinterviewet(bilag2).interviewguidenerensemistruktured retinterviewguide(kvale2009:19),hvortankener,atemnerneikkeskalbehandles slavisk. Derimod skal emnerne helst indgå som en naturlig del af samtalen, og det 39

40 bliverdermedinterviewerensopgaveatmærke,hvilkeemnerogspørgsmålsamtad len bærer hen imod. Ved denne form bliver det også lettere for interviewer at ford holdesigåbenoverforuforudseteemner(kvale2009:137). Interviewguidenerdeltopitreoverordnedetemaermeddertilhørendespørgsmål (Bilag2).Tema1Destuderendesstrategierforstudieterettema,derskalsessomen uddybelseafdenbiografiskedelafspørgeskemaet.tema2 Destuderendesstrate? gierunderstudietogtema3 Destuderendesfremtidigestrategierer,somispørgeD skemaet, interesseret i at afdække de studerendes praksisformer ved LæreruddanD nelsenzahle. Jegvalgteatformuleresprogetiinterviewguidensometsprog,derikkeindeholdtpå forhånd definerede fagbegreber, da jeg netop også søgte, hvordan informanterne opfattedeforskelligebegreberogfænomener.dainterviewetkansessomeninterd aktionmellemflerepersonerfraforskelligedeleafdetsocialerum,ogmedforskellid geformerforkapitaloghabituelledispositioner,vardetderforogsånødvendigtfor mig at forholde mig til eksempelvis de sproglige kategorier, der fremtrådte i interd viewguiden og i løbet af interviewsituationen. Det var overvejelser jeg gjorde mig grundetdet,bourdieuomtalersomdensocialeasymmetri(prieur2006:230).denne kanfxopståieninterviewsituation,hvisinterviewerenikkeharobjektiveretsinpod sitionogrelationertilfeltet.selvomjeghavdeobjektiveretminpositionogrelatiod nertilfeltet,varjegdogstadigopmærksompå,atderkunneopståsocialasymmetrii selveinterviewsituationen,hvisjegikkevaropmærksompåogbevidstomordvalg mv. Som tidligere nævnt omtalte jeg mig selv som specialestuderende over for ind formanterne,hvilketkanbetyde,atdestuderendeopfatterenformforasymmetriift. udannelseskapital.jegoplevededogikke,ardervardenneasymmetri,dajegnetop valgteatpositioneremigsomen nybegynder ifeltet. Jegvalgteatgennemføremineinterviewssomtogruppeinterviews,detenemedtre lærerstuderende fra hold et, og det andet med tre lærerstuderende fra hold 2. Jeg havdepåforhåndvalgt,atderskulleværeenligefordelingafstuderendefrahvert hold, og at der i hvert interview skulle deltage tre studerende. At det netop var de seksstuderende,somjeginterviewedevarmereellermindreentilfældighed.dagen, 40

41 hvorjeghavdevalgtat indfange mineinformantervarendag,hvordestuderende havdevejledning.deseksstuderendevartilvejledningefterhinanden,ogjegspurgd tedemderforefterhverafderesvejledninger,omdekunnehaveinteresseiatdeltad geimininterviewundersøgelse. Som med resten af undersøgelsen bar min interviewundersøgelse også prægafat foregåpåfeltetspræmisser.dettekomtiludtrykvedinterview1,hvordeneneind formant,katrine,ikkekunnedeltageiheleinterviewet,hvorforhunkundeltogite? ma1. Jegvalgtegruppeinterviewsominterviewform,daenkombinationafgruppeinterakD tionogemnefokussynesvelegnetift.mitformål.detbetøddog,atjegblevnødttilat startedetointerviewsmednoglekortesekvenser,hvorjeginterviewedehverafde studerendeift.tema1 Destuderendesstrategierførstudiet.Dogvægtedejeg,atder itema2ogtema3villekunneopståensocialinteraktion,dergiverendynamik,da informanterne kan tale op i mod det, de andre siger, og på den måde være enige elleruenigeidet,derdiskuteres.pådenandensidevarjegogsåklarover,atulemd pen ved denne form er, at der også er informanter, der enten ikke får taletid, eller sombliver medløbere pådeandresholdninger.detvarderudoverdensammeind terviewguide,jeganvendtetilbeggeinterviews Etiskeovervejelser Igennem hele indsamlingen af det empiriske grundlag gjorde jeg mig flere etiske overvejelser.dajegvælgeratindsamleheledetempiriskegrundlagpåtoundervisd ningsholdholdoversamletsetfiremånederbetyderdet,attidsperiodenerforholdsd vislangoginformanternefå.jegvalgtevedbegyndelsenafminindsamlingatpræd senteremigselv,mitstudieområde,mitærindemedstudiet,hvorfordetnetopblev udførtpåderestoundervisningsholdogikkemindst,hvaddetskullebrugestil. Jeg valgte derudover at indgå klare aftaler med alle informanterne på forhånd bl.a. aftaler om anonymitet, en aftale jeg både valgte at indgå med dem mundtligt, men ogsåimereformelkaraktergennemetinformeretsamtykke(bilag1).dettevalgte jegatgøre,foratmindskedetfaktum,atdestuderendekunnefølesigtvungettilat 41

42 deltage,ellerikkevillekunnesigefraoverfordeltagelsen.detinformeredesamtykd ke informerer om undersøgelsens overordnede formål, samt at det for respondend terneermuligtattrækkesigfraundersøgelsen(kvale2009:89). Jeg overvejede derudover, om jeg skulle vælge at anonymisere Læreruddannelsen Zahle i min undersøgelse, men da det var et valg for mig, at undersøgelsen skulle gennemføresnetoppådenneuddannelsesinstitutiongrundetdenspositioniuddand nelsesfeltet,vardetvanskeligtatanonymiseredenne,udenatdetvillefåbetydning forundersøgelsenskvalitet.derforindvilligedelæreruddannelsenzahleiatoptræd devednavnispecialerapporten,hvorfordetogsåercentraltidenneundersøgelse, at alle informanterne bliver behandlet med størst fortrolighed og er anonymiseret, dalæreruddannelsenzahlenetopikkeeranonymiseret Undersøgelsensvaliditetogreliabilitet Jegvilifølgendeafsnitdiskuterespecialerapportensvaliditetogreliabilitet måles derdet,dergivesudtrykforogihvorhøjgrad,ergenereringafempirieksplicitog gennemskuelig(bitscholsen&pedersen2009:195d196). Nårmanskalvurderevaliditetenafdetempiriskegrundlagispecialerapporten,må dersespå,hvorvidtmetoderne:detkvalitativeinterview,dedeltagendeustruktured redeobservationerogspørgeskema,dereranvendttilgenereringafempiri,erpålid delig(bitscholsen&pedersen2009:195).måletmeddennespecialerapporterikke at lave en statistisk repræsentativ undersøgelse, hvor eksempelvis udvælgelsen af informanter er dækkende for hele læreruddannelsen som subfelt. Jeg har i stedet tilstræbt at opnå informationer fra et udsnit af de lærerstuderende ved LærerudD dannelsen Zahle, til at belyse de centrale perspektiver af specialerapportens prod blemstillingogundersøgelsesspørgsmål.detkunnedogønskesatintervieweetbred dereudsnitafstuderendeveddetoundervisningshold,dogmenerjeg,atresultaterd nekananvendestilatgiveetdækkendeanalyseresultatafdestuderendespraksisd formeriundervisningenvedlæreruddannelsenzahle.detteogsåbegrundetmed,at detharværetmuligtatforetagemetodetriangulering,vedogsåatforetagedeltagend de observationer og en spørgeskemaundersøgelse. Med metodetrianguleringen har detbl.a.væretmuligtatfalsificereudsagnogstillekritiskespørgsmåltildetempirid 42

43 ske grundlag, hvilket har gjort det muligt at lave en grundig tolkning af empiri på baggrund af teori, som igen har skabt en ramme for tolkning. Det gør at analyseresultaterne kan komme tæt på en sandfærdig udgave af virkeligheden, sådansomdensåudforinformanterneiefteråret2012. Reliabilitetblivervurderetpå,ihvorhøjgradbearbejdningoggenereringafempiri er gennemskuelig og eksplicit(bitsch Olsen& Pedersen 2009:195). I gennemføreld senafdetokvalitativegruppeinterviewslagdejegvægtpå,atdeforegiknogenlunde ens. Derfor foregik de i samme omgivelser, og der blev anvendt samme interviewd guide.derudoverblevderindgåetklareaftalerpåforhåndbl.a.omkringanonymitet. Samtidig forsøger jeg hele specialerapporten igennem at dokumentere for valg og argumentation, for netop at skabe gennemskuelighed og eksplicitet. Spørgeguiden, nedskrivelseafobservationer,bearbejdningaf spørgeskemaer, transskribering af interviewssamtdengrundigemetodiskegennemgangafvalgogvurderingermedtil atekspliciterefremgangsmåden,samtskabegennemsigtighed,hvilkethøjnerreliabid liteten af undersøgelsen. Det skal dog pointeres, at jeg ikke ser specialerapportens konklusionerforgeneraliserbareforholdforlæreruddannelsenelleruddannelsesfeld tet. Generaliseringen af denne specialerapports undersøgelse og resultater kan bed tegnessomanalytisk(kvale2009:289),hvilketbetyder,atanalysensresultaterkan værevejledendefor,hvadderkanskeogforekommeientilsvarendesituation. 43

44 Kapitel4.Specialerapportensanalyse Ifølgendekapitelpræsenteresspecialerapportensanalyse.Analysenersomtidligere nævntoverordnetinddeltitoanalysedele,dererstruktureretefterspecialerappord tenstoempiriskespørgsmål,somer: Hvilke rekrutteringsmønstre er der, blandt de lærerstuderende, ved LærerD uddannelsenzahle? Hvad anses som god kapital, blandt de lærerstuderende, i undervisningen, vedlæreruddannelsenzahle? Sombeskrevetispecialerapportenskapitel2betyderdetatarbejdemedBourdieus begrebsapparat som omdrejningspunkt for en analyse bl.a., at man objektiverer, hvordan specifikke historiske forudsætninger og materielle og sociale omstændigd hedermuliggørogbegrænserdiskurserneogdehandlendemenneskerspraksisford mer i den konkrete situation (Bourdieu & Wacquant 1996:84). Da denne specialed rapportsundersøgelsesspørgsmålgårpåatundersøgeenspecifikpraksis,derudfold dersigienbestemtkontekst,davilomdrejningspunktetforanalysenværeatanskue fænomenet ud fra dette perspektiv. Dermed bliver de specifikke historiske forudd sætninger og materielle og sociale omstændigheder perspektiver, jeg drager ind i analysenforatobjektiverefænomenetoganskuedetrelationelt.dettevisesbl.a.ved analysen af det første empiriske spørgsmål, samt inddragelse af begreberne BologD naderklæringen,professionsbachelortitlensamtdenfagligekvalificeringfraspecialed rapportensindledning. Bourdieusfeltbegrebskalsessometrammebegrebfordensamledeanalyse,deranD vendesforatforståoganalyseredelærerstuderendesværditilskrivningaffaglighed denvedlæreruddannelsenzahle.tildet,viljegbrugekapitalbegrebettilatfågreb om,hvordandelærerstuderendesværdier,idealerognormerhængersammenifeld tet,hvorvedenforståelseaffeltetsagenterkansamlesigrupperinger. 44

45 4.1.Førsteanalysedel Rekrutteringsmønstreblandtdelærerstu1 derendevedlæreruddannelsenzahle Følgendeanalysedelerstruktureretefterdetførsteempiriskespørgsmål: Hvilke rekrutteringsmønstre er der, blandt de lærerstuderende, ved LærerD uddannelsenzahle? Jeg er i denne analysedel interesseret i at analysere, hvem de lærerstuderende på LæreruddannelsenZahleer,foratkunneanvendedettetilatsepå,hvilke sociale omstændighederdeanskuernormer,idealerogværdier,forundervisningenogfagd lighedenpålæreruddannelsenzahle,udfra. Jeg vil i denne analysedel anvende spørgeskemaundersøgelsen ogde to kvalitative gruppeinterviews fra det empiriske grundlag. Til den del af analysedelen, hvor jeg anvender spørgeskemaundersøgelsen, vil jeg anvende Gitte Sommer Harrits og SøD ren Gytz Olesens undersøgelse På vej til professionerne? Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende ved danske professionsuddannelser (Harrits 2012),samtPh.d.studerendeAnnDThérèseArstorpsundersøgelseLæreruddannelsen førognu medetsærligtblikpåteknologi(2012)tilatsammenligneminestatistiske resultatermed.detteforatskabeetkomparativtblikforatkunnefindeudsvingog interessantenedslagiundersøgelsen Delærerstuderendeskønogalder Somtidligerenævnterdersammenlagt47lærerstuderende,derhardeltagetispørD geskemaundersøgelsen, hvilket sammenlagt er de studerende på hold 1 og hold 2 vedlæreruddannelsenzahle.derer21mændog26kvinder,hvilketresultererien kønsfordelingpå44,7%mændog55,3%kvinder.detvilsige,atdererenforholdsd vis ligelig fordeling af kvinder og mænd på de to undervisningshold ved LærerudD dannelsenzahle.kønsfordelingenpålæreruddannelsennationalthartraditionelten overvægtafkvinder,enstatistiskfordelingderkun,iløbetafårene,harværetsmå ændringeri (Harrits 2012, Arstorps 2012). I 2010, hvor respondenterne er blevet optagetpålæreruddannelsenzahle,var36%afdissemændnationalt(jf.arstorps 2012). Hvorfor kønsfordelingen på de to undersøgte undervisningshold afviger fra 45

46 andreundersøgelserervanskeligtatafdækkeinærværendeundersøgelse.detkan måskeværefordi,detempiriskegrundlagerblevetindsamletpåtoundervisningsd hold, der går under betegnelsen udskolingshold, hvormed de karakteriseres som undervisningshold med en aldersspecialisering mod mellemd og sluttrin i folkeskod len 25, eller at det er en undersøgelse foretaget på en læreruddannelseistorbyen, elleratlæreruddannelsenzahleerenprestigeuddannelsesinstitutionidetsamlede uddannelsesfelt,hvormedjegantager,atderkanværeensammenhængmellemand talletafoptagedemændogprestigefyldteuddannelsesinstitutioner.detteerdogkun indicier,daderikkeerundersøgelserellerandretekster,derkanbakkedetteop. Tabel 1 viser aldersfordelingen blandt informanterne på Læreruddannelsen Zahle. Alderssammensætningen viser en vis homogenitet med en lille aldersspredning og medengennemsnitsalderpå23år. Tabel1.Aldersfordeling N=46 20år21år22år23år24år25år>25år 8,7%8,7%22,7%28,6%14,0%13,0%4,3% Kilde:Spørgeskemaundersøgelsen AlderssammensætningenkaniforholdtilrekrutteringentilLæreruddannelsenZahle vise,atdelærerstuderendeerforholdsvisungevedoptagelsentiluddannelsen.detd tekanvise,atdelærerstuderendevedoptagelsetildenneuddannelseagerermeden vismålrettethediforholdtilvalgafuddannelsensamt,atstørstedelenafderekrutd terede unge lærerstuderende ikke har været ude i et andet erhverv i en længere tidsperiodeellerskiftetfraflereuddannelserindendepåbegyndtestudietpålærerd uddannelsenzahle. 25 SenærmereinformationiStudieordning2012/2013,LæreruddannelsenZahle, ProfessionshøjskolenUCC.Findesgennemsøgningpåportalenwww.zahle.ucc.dk. 46

47 Detskaldogbemærkes,atundersøgelsenerlavetvedtoundervisningshold,derikke erbetegnetsom meritlæreruddannelseshold 26,hvorforaldersgennemsnittetiunD dersøgelsen er lavere end i andre nationale undersøgelser(harrits 2012, Arstorps 2012) Delærerstuderendessocialebaggrund Tabel2og3viserhenholdsvisfædrenesogmødrenesvideregåendeuddannelsesniD veau, der er anvendt som en indikator for de lærerstuderendes sociale baggrund samt uddannelseskapital. I spørgeskemaundersøgelsen har jeg spurgt de lærerstud derendeomhverforældresvideregåendeuddannelsesniveau,hvormedjegantager, atforældrenemedenlangdellermellemlangvideregåendeuddannelseharkendskab til en boglig/teoretisk uddannelseskultur, som bl.a. bliver praktiseret på LærerudD dannelsenzahle(jf.afsnit2.2.2.). For fædrenes videregående uddannelsesniveau ses en grundlæggende tendens i spørgeskemaundersøgelsen,nemlig,atfædreneerkarakteriseretvedathaveenhøj andelaferhvervsuddannedeellerfagligtuddannede,dadetteerdenstørstekategod ri.derudoverharsammenlagt75,6%affædreneentenenkortvideregåendeuddand nelse, en erhvervsuddannelse eller ingen uddannelse, hvilket understreger en hvis homogenitetifordelingenafuddannelseskapitalhosfædrene. Tabel2.Faderensvideregåendeuddannelsesniveau LVUMVUKVUEUDINGEN N=47 6,6%17,8%17,4%40,8%17,4% LVU,MVU,KVUogEUDbetyderhenholdsvislang?,mellemlang?,kortvideregående?og erhvervsuddannelse.kilde:spørgeskemaundersøgelsen 26 Meritlæreruddannelsenblevopretteti2002oggiveradgangtillæreruddannelsenfor personer,derharenforudgåendeuddannelseellerrelevanterhvervserfaring,hvilket muliggørenforkortelseaflæreruddannelsen,såledesatmeritlæreruddannelsener berammettiltoårsfuldtidsstudium.desærligevilkårformeritlæreruddannelsenbetyder også,atdereretældrerekrutteringsgrundlaghertilendpådenresterendedelaf læreruddannelsen.pålæreruddannelsenzahleerdenfireårigelæreruddannelsenog meritlæreruddannelsensåledesinddeltpåforskelligeundervisningshold. 47

48 Derkandermedlæsesentendenstil,atdelærerstuderendeiundersøgelsenerreD krutteretfrafamiliermedfædre,dertypiskharenerhvervsuddannelseellerenfagd liguddannelse.derudovererderentendenstil,atderekrutteredesfædresjældnere harenmellemlangdellerlangvideregåendeuddannelse.derekrutteredefædresudd dannelseskapitalmåderforvurderestilatværerelativlav. For mødrenes videregående uddannelsesniveau ses der en anden grundlæggende tendens,nemlig,atmødreneerkaraterisretvedathaveenhøjandelafmellemlange videregåendeuddannelser.sammenlagtbesidder67,2%afderekrutteredesmødre enmellemlangvideregåendeuddannelse.derekrutteredemødresuddannelseskapid talmåderforanslåsatværemiddel. Tabel3.Moderensvideregåendeuddannelsesniveau N=47 LVUMVUKVUEUDINGEN 6,7%67,2%8,7%8,7%8,7% LVU,MVU,KVUogEUDbetyderhenholdsvislang?,mellemlang?,kortvideregående?og erhvervsuddannelse.kilde:spørgeskemaundersøgelsen Sammenlagtkandissetotabellervise,atLæreruddannelsenZahleihøjgradrekrutD terer studerende fra familier med en middel eller lav uddannelseskapital, hermed liggerminundersøgelseiforlængelseafandredanskeundersøgelser(harrits2012, Steensen2001).Samtidigerdetkarakteristisk,atfædreneharlavereuddannelsesD kapitalendmødrene. Opdeles de lærerstuderende efter deres adgangsgivende uddannelse, viser detsig, somdetfremgårafnedenståendetabel,atderrekrutteresfratrestoreansøgergrupd per;hf,stxoghhx.somtabellenfremhæverharstørstedelendogenadgangsgivende uddannelsefradetalmenegymnasium(stx). 48

49 Tabel4.Afsluttetgymnasialuddannelse N=47 STXHTXHFHHXANDEN 60,9%?21,7%17,4%? Kilde:Spørgeskemaundersøgelsen EtoptagelsesgrundlagtillæreruddannelsensomGitteSommerHarritsogSørenGytz OlesensundersøgelsePåvejtilprofessionerne?Rekrutteringsmønstreogprofessions? identitet blandt studerende ved danske professionsuddannelser også fremviser (HarD rits2012) De lærerstuderendes veje til læreruddannelsen 1omveje,indre kaldogpædagogiskeidealer Ispørgeskemaundersøgelsenvisesdet,atdetfor36,4%afinformanterneeranden gang,atdesøgerindpåenuddannelse,hvordetfor63,6%afinformanterneerførd steuddannelse,deeroptagetpå. Tabel5.Sammensætningafstuderende N=47 1.uddannelse2.uddannelse 63,6%36,4% Kilde:Spørgeskemaundersøgelse Hvis man sammenligner disse tal med tal fra AnnDThérèse Arstorps undersøgelse Læreruddannelsenførognu medetsærligtblikpåteknologi(2012),erdetenford holdsvisstorandelafdestuderende,derforudforderesoptagelsepålæreruddand nelsen Zahle har været optaget på en anden uddannelse. Tal fra AnnDThérèse Arstorpsundersøgelseviser,at31%afenårgangpåenlæreruddannelseharværet optagetpåenuddannelsefør(arstorps2012). 49

50 Udoveratantalletafstuderende,derharværetoptagetpåenuddannelseføroptaD gelse på læreruddannelse,erhøjt,erdetogså bemærkelsesværdigt, at de af inford manterne i undersøgelsen, der har været optaget på en uddannelse før, har været optagetpåenlangvideregåendeuddannelse.andreundersøgelserviser,atstatistisk sethar31%afenårgangpålæreruddannelsenværetoptagetpåenuddannelsefør, hvor 16% af disse har været optaget på en læreruddannelse før (Arstorps 2012). Dettekanindikere,atdererflereafderekrutteredelærerstuderendederharenhøD jereuddannelseskapital før optaget på Læreruddannelsen Zahle, samt at personer med en højere uddannelseskapital har en tendens til at vælge Læreruddannelsen Zahlefremforandrelæreruddannelser.Detkantydepå,atLæreruddannelsenZahle har en central placering i det samlede uddannelsesfelt som en prestigeinstitution, somspecialerapportensafsnit3.1.1.ogsåfremviser. Dette giver dermed Læreruddannelsen Zahle et andet rekrutteringsgrundlag end læreruddannelsen nationalt, da 36,4% har været optaget på en lang videregående uddannelse før og dermed må beregnes som studerende med en middel til høj udd dannelseskapital. Disse studerende besidder dermed andre dispositioner, men måd ske også erfaringer med at skulle sænke barren for ambitionerne af den ene eller andengrund. Iinterviewundersøgelsenbeskriver en af informanterne fravalget af denlangevideregåendeuddannelseogtilvalgetaflæreruddannelsensåledes: Karen:Detvarmegetskyklapper,detvarhversinbog,hversinkarriere,hver sitforløbmedalbuernefremme.megetogmangetimeralenepåenlæsesalom dagen.ogdetvarikkeetstudiemiljø,jegsynesvaroptimaltoverhovedet.( ). Sådetdroppedejegogtoghjemogtænkte Okay,hvadskaljegså,og Hvor? dan får jeg så lov til at læse dansk og så videre. Så kom læreuddannelsen til mig. (Interview1,bilag6). Udover denne udtalelse, er der mange af informanterne i interviewundersøgelsen, dernævnerstudiemiljøetsbetydningforvalgetafogsomstyrkenvedlæreruddand nelsenzahle,mennårderbliverspurgtdirekteindtildestuderendesvalgaflærerd uddannelsenispørgeskemaundersøgelsen,erderingenafdem,dernævnerstudied formen eller miljøet som afgørende faktor. Som nedenstående tabel viser, er det i stedet nogle andre faktorer, der fremhæves af de studerende.deresbegrundelser 50

51 kandermedogsåsessomenmådeatdistanceresigtildendelafuddannelsesfeltet, derbesidderhøjereuddannelseskapital. Tabel6.Begrundelserforuddannelsesvalg Interessefratidligereerhvervserfaringer Ønskeomatarbejdemedmennesker Ønskeomatgøreenforskel Mulighederforpersonligudvikling Mulighedforvidereuddannelse Ikkekommetindpå1.prioritet Kilde:Spørgeskemaundersøgelse N=46 24,2% 30,6% 21,5% 20,1% 1,8% 1,8% Dererendelafinformanterne,24,2%,derharvalgtlæreruddannelsengrundetdeD restidligereerhvervserfaringienfolkeskoleellerlignende.entendensderogsåkom tiludtrykiinterviewmaterialet,hvorheletreafinformanternehavdefundetvejtil læreruddannelsengennemerhvervserfaringerisabbatåret: Morten:Ogsåtrorjegbare,jegblevlidtfangetafdetder,dajegvarlærervi? karogblevgrebetaf,ellersådanfandtudaf,atdetvarmåskedet,somjegger? neville. (Interview2,bilag6). Derudovererder30,6%afinformanterne,derbeskriverderesdrivkraftsometønD ske om at arbejde med mennesker. For disse 30,6% bliver det ofte fremhævet, at valget af læreruddannelsen handler om at udleve et pædagogiske ideal i arbejdet somlærerifolkeskolen.herbliveroftedetrelationellearbejdetoglærerensperson? lighedfremhævetsomdetvigtigsteaspektiarbejdetsomlærerifolkeskolenogfor valgetaflæreruddannelsen: 51

52 Line:Derbliverjegnødttilatnævnedetrelationelleaspekt.Detharrigtigme? getmedpersonlighedatgøre,ogsåhardetrigtigmegetmedrelationeratgø? re. (Interview1,bilag6). 21,5% af informanterne beskriver deres valg af Læreruddannelsen Zahle, som et ønskeomatgøreenforskel,socialt,ifolkeskolen.hererdetinteressant,atforskellen ikkebliverbeskrevetsomenfagligforskel,mensomensocialforskel.etidealomat arbejde i socialt udsatte områder eller med socialt udsatte unge bliver derfor ofte fremhævetidennekontekst: Karen:( )hvordererlidtadfærdsbesværligeunge,hvordererlidtpædagogi? skeproblemstillingervedlæringen. (Interview1,bilag6). Afdeadspurgtebeskriver20,1%,atdevalgtelæreruddannelsenpga.mulighederfor personligudvikling.dereringen,dervælgeratuddybedetteispørgeskemaundersød gelsen,deterderforproblematiskatanalysere,hvadderliggeriatudviklesigper? sonligtgennemetuddannelsesvalg.mendeteretinteressantperspektiv,at20,1%af et rekrutteringsgrundlag vælger Læreruddannelsen Zahle, fordi den kan udvikle dem personligt. Igen er det interessant, at ingen her nævner fagligheden som et aspektafdette. Derudover er der flere,derbeskrivervalgetaflæreruddannelsen sometindrekald,somdeikkekunne løbefra : "Katrine: Jeg gik fire semestre på religionsvidenskab. Jeg prøvede at kæmpe moddetlænge,dabeggemineforældreerlærere,mensåstodjegpåenbjerg? top i Mellemamerika, og så kom kaldet til mig, og der vidste jeg bare, at jeg skulleværelærer."(interview1,bilag6). Interessanterdether,atdetnetoperenstuderende,derharkæmpetmodvalgetaf læreruddannelsen, der nu beskriver valget af læreruddannelsen som et indre kald, enddabeskrevetsomenåbenbaringienlilleepiskfortælling.dettekanmåskevære et udtryk for en orientering hos informanten, Katrine, i forhold til læreruddanneld senspositioniuddannelsesfeltetsamthendesegnedispositioner,derafkatrineher kanerfaressomenhabituel nedstigning det,atgåfraenlangvideregåendeudd dannelsemedhøjuddannelseskapiteltilenprofessionsbacheloruddannelse.detkan 52

53 forklare,hvorforinformantenkatrinebegrundervalgetbådeudfraendistancering tillæreruddannelsensamtsometindrekald. Bemærkelsesværdigt i forbindelse med rekrutteringsgrundlaget er, at ingen af red spondenterneispørgeskemaundersøgelsenvælgeratnævne,atdeharvalgtlærerd uddannelsen,fordidenerenprofessionsbachelor,deråbnermulighedertilrestenaf uddannelsesfeltet.iinterviewundersøgelsengørmangeafinformanterneendydud afatfortællemigsominterviewerogsomrepræsentantfradetøvrigeuddannelsesd felt,hvormangemulighederderervedatlæseenprofessionsbachelor: Hans: Jamen altså øh, jeg kan huske, at jeg var også meget tiltalt af læreud? dannelsen nu er blevet en professionsbachelor, så man har mange muligheder foratlæsevidere. (Interview2,bilag6). Detinteressanteerdog,atingeniinterviewundersøgelsenønskeratanvendedisse mulighederiforbindelsemedderesfremtidigestrategier deønskeralleetjobsom lærerifolkeskolen. Et andet interessant perspektiv på rekrutteringsgrundlagettillæreruddannelsen Zahle fører tilbage til metodeafsnittets (jf. afsnit ) antagelse om, at LærerudD dannelsen Zahle har en vis position i det samlede uddannelsesfelt. Det viser interd viewmaterialetertilfældet,bl.a.ifølgendeudtalelse: Interviewer:HvorforsåZahles,hvadvarbaggrundenfor,atduvalgteZahles? Morten: Jeg valgte Zahles som førsteprioritet, fordi jeg havde hørt bedst om stedether. (Interview2,bilag6). Det interessante er dog, at det ikke er grundet Læreruddannelsen Zahles placering og position i det samlede uddannelsesfelt, der er årsagen til valget af LæreruddanD nelsen Zahle. Det er uddannelsens position i forhold til folkeskolen og dermed de lærerstuderendeskommendejobmuligheder,somerårsagtilvalgetafnetoplærerd uddannelsenzahle: Hans:Jamensådanøh,atdetvardygtigeundervisereogså,deterjobareryg? tebasis,menatskolernesomjolidtkanvælgeogvragemellemlærere,atdei 53

54 højeregradforetrakfrederiksbergogzahlesendforeksempelblaagaards.så detvarminførsteprioritetbareatkommeherind. (Interview2,bilag6) Delærerstuderendesfremtidigestrategier Somdetforrigeanalyseafsnitogsåviser,erderenklartendenstil,atdestuderende derrekrutterestillæreruddannelsenzahlealleaktivtvælgerdenne,fordidevilvæd re lærere i folkeskolen og ikke fordi, uddannelsen er en professionsbachelor, der åbner muligheder i det øvrige uddannelsesfelt. Dette viser tabel 7 også, hvor hele 91,9%ispørgeskemaundersøgelsenskriver,atdeikkeønskerenvidereuddannelsei fremtiden. Tabel7.Fremtidigestrategier N=46 FolkeskolelærerVidereuddannelseAndet 91,9%8,1%? Kilde:Spørgeskemaundersøgelse Igen er det bemærkelsesværdigt, at flere af informanterne i interviewmaterialet nævner,atlæreruddannelsenerenbreduddannelseiformaf,atdeterenprofessid onsbachelor,menatalleseksinformanterudtrykkerenklarstrategiforfremtiden: Atskulleværelærerifolkeskolen.DebeskriverdermedetuddannelsesmæssigtideD al om professionsbacheloruddannelsen, men udtrykker intet formål med det eller ønskeomanvendelseafdet. 4.2.Opsamlingpåførsteanalysedeloganslagtilandenanalysedel Første analysedel havde til formål at svare på specialerapportens første empiriske spørgsmål: Hvilke rekrutteringsmønstre er der, blandt de lærerstuderende, ved LærerD uddannelsenzahle? 54

55 Ved Læreruddannelsen Zahle er der en homogen alderssammensætning med en gennemsnitsalderpå23årmedenforholdsvisligekønsfordelingafmændogkvind der. Der er en klar tendens til, atdelærerstuderende rekrutteres fra familier med fædre, der typisk har en erhvervsuddannelse eller en faglig uddannelse og mødre, der er karakteriseret ved at have en mellemlang videregående uddannelse. DerudD overerderenklartendenstil,atenmegetlilleandelafdelærerstuderendeenten harenmorellerfarmedenlangvideregåendeuddannelse.detkanderforanslås,at de lærerstuderende rekrutteres fra familier med middel eller lav uddannelseskapid tal.derudoverharstørstedelenafderekrutteredelærerstuderendeenalmengymd nasialuddannelsesomadgangsgivendeuddannelsetillæreruddannelsen.flereafde lærerstuderendehartagetomvejetillæreruddannelsen,ogbegrundelsenforvalget aflæreruddannelsenkanbl.a.findesienpositivværdisætningafarbejdetifolkeskod lensamttidligereerhvervserfaringersomvikarifolkeskolen.drivkraftenogmotivad tionenforatvælgelæreruddannelsenerikkeudfra,atlæreruddannelsenerenprod fessionsbachelor,derkanskabemulighedforvidereuddannelse.drivkraftenogmod tivationenforatvælgelæreruddannelsenliggerderimodipædagogiskeidealer,per? sonligudviklingogetønskeomatkunnegøreenforskel,socialt,ifolkeskolen. Attageenuddannelseindbefatter,atmantilenvisgraderfortroligmeduddannelD sessystemets dynamik og spilleregler, og at man er interesseret i det udbytte, som uddannelser kan give. Set i det perspektiv og suppleret med antagelsen om, at der alleredeidestuderendesopvækstskerensocialiseringtilvidereuddannelse(bourd dieu1997:37),erdemønstreogsammenhænge,somtegnersiginteressante:størd stedelenafdelærerstuderendeerrekrutteretfraenfamiliærbaggrundmedmiddel tillave uddannelsesmæssige ressourcer i form af forældrenes uddannelseskapital. Derudovererderenlilledelafdelærerstuderende,dererrekrutteretfradetøvrige uddannelsesfelt i form af lange videregående uddannelser. Disse må formodes at besiddemediumtilhøjeuddannelsesmæssigeressourceriformafegenopnåelseaf uddannelseskapitaliuddannelsesfeltet.derudovererdetinteressant,atdissestuded rende virker bevidste om deres egne dispositioner og læreruddannelsens position, somfordemerfares,somdetderkankaldesdenhabituelle nedstigning.dettefår migtilatundresoverfølgende:hvordanserdelærerstuderendepåfaglighedenved uddannelsentilprofessionsbachelorsomlærerifolkeskolen hvaderfaglighedforde 55

56 lærerstuderende? Hvad ligger der idennebevidsthed om habituel nedstigning? HvaderbetoningenafdennepersonligeudviklingpåLæreruddannelsenZahleetudD trykfor?spørgsmåljegvilvidereføreiandenanalysedel. 4.3.Andenanalysedel Studenterkapitalformer AndenanalysedelerstruktureretefterspecialerapportensandetempiriskespørgsD mål,somer: Hvad anses som god kapital, blandt de lærerstuderende, i undervisningen, vedlæreruddannelsenzahle? Jegeridenneanalysedelinteresseretiatanalysere,hvordanmaneren god lærerd studerende,hvormedjeganvenderkapitalbegrebettilatfågrebomdelærerstuded rendesværdier,normerogidealer. Analysedelenerinddeltitretematiskenedslag.FørstetematiskenedslagerFaglig? hedensforholdemåder,andettematiskenedslageratbringedetpersonligeispilsom kapitalformogdettredjetematiskenedslagerdetfagligemindreværd. JegvilidenneanalysedelanvendedetokvalitativegruppeinterviewssamtudskrifD terfraobservationsnoterfradetempiriskegrundlag. 4.4.Førstetematiskenedslag Faglighedensforholdemåder Der er gennem institutionelle bestemmelser beskrevet, hvilke former for viden de lærerstuderende, ved Læreruddannelsen Zahle, skal tilegne sig. Dereroverordnet setbeskrevettreformerforviden,hvilketerhenholdsvisteoretiskindsigtilinjefag, teoretiskindsigtifællespædagogiskefag,samtpraktiskeogteoretiskeforudsætnind ger til at udføre og udvikle undervisningenifolkeskolen 27. Deterdermed formelt fastsat,atdelærerstuderendeskalopnåviden,bådeindenfordetpraktiskeogteored tiskefelt,dermåantagesatværekvalitativtforskellige,ogsomhverisærfaciliterer envæsentligdelaflæringenfordelærerstuderende. 27Se 1iBekendtgørelseomuddannelsentilprofessionsbachelorsomlærerifolkeskolen. 56

57 Ifølgendetematiskenedslagviljegsenærmerepå,hvordandelærerstuderendetilD delerteoriværdipålæreruddannelsenzahle specielterdetinteressantatanalyd sere,hvorledesfaglighedenkommertiludtryk,hvorforjegogsåerinteresseretiand drewabbotts(1988)begreberomdetpraktiskedogakademiskesystemafvidenfor atanalysere,hvordanhvertsystemblivertildeltværdiafdelærerstuderende. Undermitarbejdemedempirienudledtejegsekscentraleforholdemåder,hvormed de lærerstuderende tildelte teorien og dermed fagligheden på Læreruddannelsen Zahleværdi.DisseseksforholdemådererinddelingenafdetteførsteanalytiskenedD slag.deterikkeseksselvstændigeoguadskilleligeforholdemåder,deertætknyttet sammenogtilsammenudgørdeencentraldelaffeltetsdoxa Førsteforholdemåde1Teorisomvidenskabogteorisomforeskri1 vendeforpraksis Da læreruddannelsen er en uddannelse, der både må gå under vekselvirkningsudd dannelsesprincippetsamtkvalificerebådelærereogstuderendetilakademiskvided reuddannelse,antagerjeg,atdetmåværeenselvfølgelighed,atderfordelærerstud derendevedlæreruddannelsenzahle,vilværeenopdelingafteori,daenkvalificed ring til lærer i folkeskolen og en kvalificering til akademisk videreuddannelsen må fordreforskelligeteoretiskeindsigter. Undermitobservationsstudieobserveredejeg,atderblandtdelærerstuderendevar en generel opdeling af den teori, de arbejdede med og bliver præsenteret for i und dervisningen ved Læreruddannelsen Zahle. De lærerstuderende fremstod klare i opdelingen af den teori, der tilhørte henholdsvis det akademisked og praktiske syd stem af viden. De studerende havde dog en bestemt forholdemåde over for teorier fradetakademiskesystemafviden.gennemmitobservationsstudieblevjegnemlig opmærksompå,atteorierfradetakademiskesystemafviden,afdelærerstuderend de,blevansetsomværendeabstrakte,højtflyvendeoguanvendeligeiforholdtillæd reruddannelsenssigte.hvorimodteorierfradetpraktiskesystemafvidenblevanset somværendemereværdifulde. 57

58 Ifølgendeobservationsudskrifterdetinteressantatfølge,hvordandelærerstudeD rendegårfraatblivepræsenteretforenteoritilhørendedetakademiskesystemaf viden,iformafpiagetsbegreberassimilativ?ogakkomodativlæring,tillangsomtat omskriveteorien,såden passerind idetpraktiskesystemafviden,såledesatden bliverhandlingsanvisende: Udskriftfraobservationsnoter Destuderendefrahold1hartilundervisningenipsykologilæsttoteksteromassiD milativogakkomodativlæring.efterenkortintroduktiontilbegrebernefraunderd viseren, skal de studerende nu selv til at arbejde med begreberne i deres studied grupper.gruppeopgavengårpåatredegørefordetobegreber,ogdestuderendefår 30min.tilatudføredenne. Underviserenskriverfølgendepåtavlen: Akkomodativlæring Assimilativlæring Underviseren: NuskalIredegøreforbegreberneakkomodativogassimilativlæring. Iskalgøredetijeresstudiegrupper,ogIskalredegøreforbegreberneudfrateksten ijeresgrundbog.eropgavenforstået? Destuderendenikkerogsamlersigideres studiegrupper.destuderendebegynderatkiggeigrundbogenogflerebegynderat skimme teksten. Så småt begynder snakken i studiegrupperne, men hurtigt går snakkenistå. En studerende henvender sig til underviseren og siger højt ud i rummet: Det er megetteoretiskebegreber,såkanduikkeligesættelidtflereordpå? Underviseren: Detheleståriteksten,såværtekstnæroglæsbagteksten.Imåikke barecitereden. Studerende: Deteraltsålidtsvært,nårjegikkeligekanse,hvadjegskalbrugedet til. Underviseren: Ikanaltsåikkeformidledet,hvisIikkeforstårdet.Detgårøvelsen udpå.destuderendevendertilbagetilderesgruppediskussionerogkommermed eksemplerfraderespraktik.enstuderendeudbryder: Hvisjegikkekanse,hvadjeg skalbrugedettil,såtaberjegaltsåtråden..destuderendegårvideremedopgaven. DestuderendebrugerikkebegreberneassimilativogakkomodativlæringidiskussiD onerne.diskussionernebliveholdningsbaseretved,atdestuderendeindlederderes udtalelsermed Jegmener, Jegsynes eller Jegprøvedeselvipraktikken( ),derd forsåmenerjeg,ogdestuderendevælgernuatanvendebegreberne: Inklusion Klasseledelse Medborgerskab. De studerende er i pågældende lektion i psykologi blevet præsenteret for en teori, derhørertildetakademiskesystemafviden,somdeienøvelseskalkunnegørered defor.destuderendesudbrudsåsomdeterlidtsvært,nårjegkanikkese,hvaddet 58

59 skalbrugestiloghvisjegikkekanse,hvadjegskalbrugedettil,taberjegtrådensamt deternoglemegetteoretiskebegrebererinteressante,fordidetfortællernogetom, hvordandestuderendearbejdermedteorier,ogommåden,hvorpådegårtilteorier fradetakademiskesystemafviden.interessanterdet,atdestuderendeikketildeler teorienfradetakademiskesystemafvidensærligværdi,fordidenikkekanbruges, hvilketjegtolkersom,atdenikkekananvendesipraksis.dererdermedtegnpå,at de lærerstuderende tildeler den teori værdi, som kan være handlingsanvisendefor praksisogdermedbrugestilnoget. Denhandlingsanvisendeteori,somdelærerstuderendetillæggerværdi,hørertildet praktiskesystemafviden.udfraandrewabbottsteoretiskeopdelingafdetpraktid skesystemafviden,tilhørerdenteori,somdestuderendeefterspørgertreatment(jf. afsnit ), da det er metoder til at handle efter, der bygger på diagnosis og infe? rence,somdeefterspørger.detteunderstøttesaf,atdestuderendeiobservationsudd skriftenvælgerat dreje diskussionenafbegrebernehenienholdningsbaseretded bat,hvordenetopanvenderbegreberfradetpraktiskesystemafviden,normative begreber som inklusion, medborgerskab og klasseledelse, der alle er begreber, der indeholder diagnosis, inference og treatment. De tre begreber indeholder nemlig aspekter af praktisk problemløsning og har dermed et anvendelsesorienteret sigte. Begrebetklasseledelsehandlerom,hvordanmankanledeenklasse.Begrebetinklu? sionomhandlerprocesserifolkeskolenogbegrebetmedborgerskabkanforlærerudd dannelsenførestilbagetilbekendtgørelseaflovomfolkeskolen 28.DermedindeholD deralletrebegreberaspekterafpraktiskproblemløsningogenanvendelsesoriented ringmodfolkeskolen Andenforholdemåde1Teorisomredskaberogværktøjer Som forrige analyseafsnit allerede har berørt tillægger de lærerstuderende handd lingsanvisende og foreskrivende teorier fra det praktiske system af viden større værdiendteorierfradetakademiskesystemafviden.entendenssomfølgendeanad lyseafsnitvilvidereføre. 28 Jf.paragraf1,kapitel1omFolkeskolensformåliBekendtgørelseaflovomfolkeskolen.LBK nr998af16/08/

60 Som observant, sad jeg med, under de lærerstuderendes praktikperiode, ved prakd tikvejledningerogsupervisionermellemunderviseroglærerstuderende 29.HeroverD hørtejegoftevendingerne vimanglerværktøjer eller vimanglerredskaber frade lærerstuderende. Vendinger der bl.a. bliver udtalt og kommer til syne i følgende observationsudskrift: Udskriftfraobservationd I et mødelokale på Læreruddannelsen Zahle gennemfører underviseren i psykologi supervisionforallestuderendepåbådehold1oghold2.supervisionenomhandler både teoretiske og praktiske aspekter, og omdrejningspunktet er den lærerstuded rendespraktikperiode,somerhalvvejsgennemført.tilstedeerunderviserenogen studerende.denstuderendeharvalgtatblivesuperviseretidengoderelation,indled dendestillerunderviserendognogleåbne startende spørgsmåltildenstuderende. Underviserenspørgerindledendetil,hvordandetgårdenstuderendeipraktikken. Denstuderendesvarer: Manmanglerrigtigmegetatfånoglestikord,nårmaneri praktik..underviserenspørgeruddybende: Hvadgørduså,nårdugårogmangler disse stikord? Den studerende fortæller: Man snakker med ens praktiklærer und dervejsogsnakkerselvfølgeliglidtindbyrdes(red.studerendeimellem),mendetfår manaltsåikkeredskaberudaf,såmankommerikkeproblemernetillivs.jegglemd merfokusogdet,somjegvilarbejdemed,ellerdet,somjegvilkiggepåmedteorien, fordijegersåopslugtafhverdagenderude.ogsåsigermanbare,atmanharunderd søgt noget, når man kommer tilbage, men teorien og fokusset kommer altså først tilbage,nårmanerpåstudietigen.. Jeg tolker udtalelsen fra den lærerstuderende som, at den lærerstuderende søger redskaberiformafenpædagogiskhandlingsanvisendeteori,derdirektekanoverfød resoganvendesipraksisogsamtidigetredskab,derkanskabeforandringforden studerende,somunderviseripraktikken.dennetolkningforetagerjegpåbaggrund af,atdenstuderendeiobservationsudskriftenomtalerdeteoretiskeredskabersom noget, der skal komme problemet til livs. Redskabet skal dermed med Andrew AbD botts begreber kunne give en treatment. De studerende søger dermed teorier, der liggerindenfordetpraktiskesystemafviden ennormativpædagogikderharde redskaberisig,somdenvidenskabeligteoriogdetakademiskesystemafvidenikke har. 29 Jf.oversigtenoverdatamaterialetafsnit

61 Dervisersigefterhåndenentydeligdistinktionmellemdenteori derkanbruges og denteori derikkekanbruges.endistinktionderogsåkommertiludtrykifølgende observationsudskrift: Udskriftfraobservationsnoterd Destuderendefrahold2skaliundervisningenipsykologiarbejdemedbegreberne assimilativ og akkomodativ læring, samt teorien om zonen for nærmeste udvikling. Efter en kort introduktion til begreberne fra underviseren, skal de studerende nu selvtilatarbejdemedbegreberneideresstudiegrupper.gruppeopgavengårpåat redegørefordetobegreber,ogdestuderendefår30min.tilatudføredenne. Destuderendeskalarbejdeigrupper,hvordeskalredegøreforbegreberne;AssimiD lativ og akkomodativ læring, zonen for nærmeste udvikling og situeret læring. UnD derviserengiverfølgendeinstruks Værnutekstnæreoglæsbagteksten.Jegvilhave enredegørelse StuderendeA: Deterlidtsværtatgøredether,nårjegikkekanse,hvadhulandet skalbrugestil. Underviser: Iblivernødttilatforstådenteori,ogdetgørIkun,hvisIlæserdenog kanredegøreforden,sådetgårdenneøvelseudpå. Destuderendegårideresstudiegrupperogfinderteksternefrem.DefinderbegreD berneiteksterneogcitererdirektefratekstenogskriverdetnedietdokument.de prøveratforståteorienvedatkommemedeksemplerfraandenteoritilknyttetded reslinjefagdansk: StuderendeB: Kanmansige,atdeterligesom,hvismanskallæreenelevatlæsei dansk?derforstårdenoglelyde,førstogsåkanmanderefterlæredelyde,derikke erlydrette?. StuderendeC: Ja Detkandagodtvære,atduharfatinogetder.Detsynesjeg,atvi siger,deter.. Denne observationsudskrift viser, hvad tidligere udskrifter også har vist, at de læd rerstuderende efterspørger værktøjer og redskaber fra det praktiske system af vid den.hvadderermereinteressanter,atudskriftenogsåvisertegnpå,atnårdelæd rerstuderende støder påenteorifradetakademiskesystemafviden,såerdeten naturligstrategifordematomskriveteorientilenhandlingsanvisendeteorifradet praktiskesystemafviden. Deterikkekunenomskrivningafteorierfradetakademiskesystemafvidentildet praktiskesystemafviden,somerendelafdelærerstuderendesstrategier.somføld gendeudtalelseviser,erdetogsåenmådeatarbejde selektivt medteoriernepå: 61

62 Line:( ) det er rigtig rigtig godt at have praksiserfaring, når vi læser. Fordi så kanvise: Derernogledeleafteorien,somkanværegodnokatarbejdemed,og derkanjegbrugedether. (Interview1,bilag6). Udtalelsen viser, at den studerende, Line, har en studieform, hvor det er hendes praksiserfaringer,derstyrerogguiderhendetilatselektereteorier.dersynesderd foratværetegnpå,atdeterindskrevetisubfeltetsdoxa,atenteoriergod,hvisden erhandlingsanvisende,oghvisdenerskrevetindidenlærerstuderendesegneprakd siserfaringer Tredjeforholdemåde1Teoritileksamen Den tredje forholdemåde, hvormed de lærerstuderende tildeler teorien værdi på, vedlæreruddannelsenzahle,erenopdelingafdenteoriderskalanvendestileksad menogdenteori,derskalanvendesipraksis. I de to interviewsamtaler kom der en italesættelse frem, der omhandlede de stand darder,somdestuderendeskaltilegnesiggennemteoretiskkunneniundervisnind gen. En kunnen som de studerende skulle tilegne sig for at kunne gå til eksamen. Denne særlige form for teori, som de lærerstuderende vægtede og tillagde værdi i forholdtilatkunnegåtileksamen,havdedesværtvedatartikulere,hvadvar.hvad dekunneartikulerevar,atdenneformforteorifordredeenbestemtundervisningsd formfor,atdekunnetilegnesigdenne,nemligforelæsning: Morten:Detjegvægterhøjtiundervisningen,deter,atmanbliverrustettileksa? men.( )Altså,jegkannokbedstlidedenundervisningsform,somHanshansnak? kerom,hvordetbareerforelæsning. (Interview2,bilag6). Udoverdettecitatudtalersamtligeafinformanterne,atforelæsningerneerder,hvor debliverforberedttileksamen.herbliverdefårpræsenteretdenteori,derskaland vendestileksamen.destuderendeformerdermedennyopdelingafteori teorider forberederdemtilengodeksamenogteoriderkananvendesipraksis.detinteresd sante ved, at de lærerstuderende gør en central pointe i at fortælle, hvilken vigtig betydningforelæsningernehar,iforholdtilatkunneværeen god lærerstuderende, er,atjegundermitobservationsstudieobserveredesemestretstoforelæsninger,og 62

63 somfølgendeobservationsudskrifterviser,vardermegetfåafdelærerstuderende, dervalgteatdeltageveddisse: Udskriftfraobservationd Sted:ForedragssalpåLæreruddannelsenZahle Situation:Forelæsningifagetpsykologi Tilstede:AndenårgangvedLæreruddannelsenZahle Derdeltagersammenlagt9studerendefradetoundervisningshold,jegobserverer udaf47tilmeldtestuderende. Udskriftfraobservationd Sted:ForedragssalpåLæreruddannelsenZahle Situation:Forelæsningifagetpsykologi Tilstede:AndenårgangvedLæreruddannelsenZahle Der deltager sammenlagt 7 studerende ud af de 47 studerende fra de to undervisd ningshold,jegfølger. Dajegvalgteatspørgedestuderende,hvorfordefravalgteforelæsningerne,blevder svaretmed: Hans:Deterjonogetmankanlæsesigtil.Detkanmanikkepådenmådean? vende.ogsåsigerformenmigbareikkenoget (Interview2,bilag6) Signe:( ) man skal selvfølgelig også have noget tavleundervisning, men det skalværesådan,atmanmikser,sådanerdetjoogsåudeivirkeligheden(red. folkeskolen) (Interview2,bilag6). Dobbelthedenkommerhertydeligtfremi,hvaddestuderendeselvsiger,atdegør, oghvadderentfaktiskgør.jævnførbekendtgørelseomuddannelsentilprofessions? bachelorsomlærerifolkeskolenerdetklart,atdestuderendeikkekangåtileksamen ved Læreruddannelsen Zahle, hvis de ikke kan redegøre og reflektere over teorier frabådedetakademiskedogpraktiskesystemafviden 30.Iogmed,atdenetopsigeri udtalelsenovenfor,atteorientilforelæsningen,erteorimanikkepådenmådekan anvende,tolkerjeg,atdenteori,somdebliverpræsenteretfortilforelæsningerne,er teorifradetakademiskesystemafviden,dadetnetopikkekanværehandlingsanvid sendeforpraksis. 30 Jf.Undervisningsministeriet(2006).Lovomuddannelsetilprofessionsbachelorsomlæreri folkeskolen. 63

64 Hvorfordestuderendegørendydudafatfortællemig,somobservantoginterviewD er,hvormegetforelæsningerneforberederdemtileksamen,ogdermedhvorvigtig teorifradetakademiskesystemafvidener,venderjegtilbagetilidettredjeanalytid skenedslagdetfagligemindreværd. Derudover er italesættelsen af vægtningen af forelæsningerne og dermed det akad demiskesystemafvidenogsåimodstridmeddenfjerdeforholdemåde Fjerdeforholdemåde1 Deterenpraksisuddannelse Citatetstammerfradetokvalitativegruppeinterviews,hvordeinterviewedestudeD rende flere gange understregede, at læreruddannelsen er en praksisuddannelse, hvorforteorienpåuddannelsenogsåskalpassetilpraksis.dettekombl.a.tiludtryki følgendeudtalelse: Line:Viblevopfordrettilistartenafåret,athvisvisyntes,atdethavdeenmang? lenderelevans,ellervisyntes,atdetvarsværtatsepraksisrelevans,såskullevirå? behøjtogrækkehåndenivejret.detkangodthurtigtblivesådanhøjtflyvende,når detnuerenpraksisuddannelse. (Interview1,bilag6). Udtalelsenviserflereting.Fordetførsteviserden,hvaddeforrigeanalyseafsnitogD så har afdækket, at de lærerstuderende laver en klar distinktion mellem den teori, derhørertildetakademiskesystemafviden,ogdenteori,derhørertildetpraktiske systemafviden.hvordenteori,derhørertildetpraktiskesystemafviden,igenblid ver fremhævet som den rigtige form for viden i læreruddannelsen, og den teori, derhørertildetakademiskesystemafviden,herbliveromtaltsomhøjtflyvende,altd såteori,derikkehørertilenlæreruddannelse.samtidigerdetinteressant,atdelæd rerstuderendeharfåetverificeretdenneinddelingogværditildelingfraunderviserd nepålæreruddannelsenzahle. Deterderudoverbemærkelsesværdigt,atfagligheden,destuderendeheromtalerog tillæggerværdi,erenfaglighed,derrettesmodfolkeskolen.dererdermedikketegn på,atfaglighedenpålæreruddannelsenbliverkoblettilprofessionsbacheloruddand nelsens muligheder for videreuddannelse. Det bliver endda understreget, at det er 64

65 en praksisuddannelse, hvor teori skal have praksisrelevans. Et tegn der også bliver understøttetaffølgendeudtalelse: Morten:Detmed,atlæsetillærer,gørdet,atdetikkeersåflyvsk. (Interview2, bilag6). Herbliverdetigenitalesatogværdisat,atlæreruddannelsenikkeerflyvsk.Dettekan ses som, at lange videregående uddannelser må være flyvske, og at det er en god værdiogetgodtidealforlæreruddannelsen,atdenikkeerdet.derformåteorienpå læreruddannelsenhellerikkevære højtflyvende. Som før nævnt, skal den passe til praksisogdermedstammefradetpraktiskesystemafviden. De studerende anskuer dermed teori og praksis som to forskellige måder at gøre ellersigenogetomdetsammepå.dermedopstårderenkampmellemteoriogprakd sisogisærmellemteorifradetpraktiskeogteorifradetakademiskesystemafvid den, da disse ikke gøres til supplerende størrelser. Samtidig er det interessant, at teori for de lærerstuderende skal sige noget om og være handlingsanvisende i ford holdtilpraksis,fordidestuderendetillæggeruddannelsenværdiiformafpraksis folkeskolen Femteforholdemåde1Atværekritiskoverforteori At teorien ikke må være højtflyvende, som den er, når den tilhører det akademiske system af viden, bliver af de studerende gjort til en dyd og bliver også en måde, hvorpådeforholdersigkritiskeoverforteorienogdermedfaglighedenpålærerudd dannelsen. Fordestuderendeskalteorierneheletidenpassetildepraksiserfaringer,deharfra tidligereerhvervserfaringerellerpraktikopholdifolkeskolen.destuderendeomtad ler dog også denne foreskrivende opmærksomhed over for teorien som værende kritiskoverforteori.etudtrykderbl.a.kommertilsyneifølgendeudtalelsefraen studerende,derbliverspurgtom,hvordanhunstuderer.hererhunvedatfortælle om,hvordanhunforberedersigtilenundervisningslektionipsykologi: Karen:Jamendetjo,deterjoogsåheledethermedatværelidtkritisk,nårdulæ? ser,ogdukanjokunværekritisk,hvisduharoplevetnogetpraksis,ogligesomhar 65

66 kunnet stille det overfor. Øh og på den måde, så er det rigtigt rigtig godt at have nogetpraksiserfaring,nårvilæser.fordisåkanvise,nårmenderernogledeleaf teorien,somkanværegodenokatarbejdemed,ogderkanjegbrugedether,det, ogdetogværesådanlidtselektivmeddenviden,vifår. (Interview1,bilag6). Atværekritiskoverforteorierhermedatstilleteorioverforpraksis,detsesbl.a.i Karens italesættelse af hendes måde at læse kritisk på før en undervisningsgang, hvorhunvælgerteoriogteksterudfradetkanjegbrugeder.dermedkanmanogså antage,atteoriskalsigenogetompraksis,forhermedbliverdetmuligtheletidenat fåholdtteoriopimodpraksis.dererdermedtegnpå,atteoriblivertildeltmening ogværdiiforholdtilpraksisogigeniforholdtilanvendelighedipraksis.dererdog ogsåtegnpå,atdetikkeerpraksis,somfolkeskolengenerelt,menhverstuderendes egen opfattelse og erfaringer fra deres praksisser, hvorved teori af de studerende bliverbrugtsompuslebrikker,derskal passe netoptilderes egen praksis deres eget puslespil Sjetteforholdemåde Kundestuderendekenderpraksis Derudoverkommerdettiludtryk,atdestuderende,udoveratværekritiskeoverfor teorivedatstilledenoverforpraksiserfaringer,ogsåerkritiskeoverforteoriudfra det,somjegkalderogtolkersomet jegdveddbedredideal,hvilketersjetteogsidste forholdemåde. DadetfordestuderendeervæsentligtatværekritiskeoverforteoriudfraenselekD tivsortering,såerdetogsådestuderendeselv,dervedbedstom,hvordandeterat væreipraksis.derforerdetogsåkundestuderendeselv,derkanudvælgedenteori til den praksis, som kun de har indsigt i, hvorfor teori ikke altid skal fortælle dem, hvad de skal gøre, synes eller mene. En forholdemåde der kommer til udtryk i føld gendeudtalelse: Line: Detlydermegetflot,altsådetlydervirkeligfint,detdu(red.entilfældigteD oretiker)harskrevether,ogjegkanogsåse,atduharbrugtrigtiglangtidpådet. Detvillebareikkeholdeudeiden8.Klasse,hvorjegligeharværetudei.( ). 66

67 Jegkanikketagedetherrådmedmig,nunårjegvednogetompædagogik.Fordi jegharligeståetetsted,hvordehertingbareikkefungerer,derhardetmedmin relation,ellerdenmådejegsnakkedepå,dervirkede. (Interview1,bilag6). Icitateterdertegnpådet,somjegtolkersomet jegdveddbedredideal iinformand tenslinesbetoningafjegkanikketagedetherrådmedmig,nunårjegvednogetom pædagogik.isærihendesmådeatforholdesigteorierfradetakademiskesystemaf videnpåmed humor.detbliverenforholdemådeoverforteorien,hvordestuded rendeereksperter,dadeterdem,derharværetienpraksis.delærerstuderendes værdisætningafteorierbliverdermedensorteringafdenteori,derpassertilderes egenpraksisogden,derikkepassertilderesegenpraksis: Karen: Nåh,superjegfikdaputtetdetteoripå eller Nejokaygodtnok,såhar jeggjortdetefterbogen.ellerhvormansådantænker: nåhminefølingervarrig? tige,fordetvardether,manogsåskullehavegjort (Interview1,bilag6). Teoribliverdermedenmådeatvalideresinegenpraksispå,enmådeatsebagudretD tetpåsinegenpraksis,hvorteorienkunkanbruges,hvisdenkansigenogetomnetd opdenlærerstuderendesegenpraksis.dermederdertegnpå,atdestuderendeselv har en central placering i forhold til både at validere teorier fra det praktiskedog akademiskesystemafviden. Sammenfattendeviserdetteførsteanalytiskenedslagsseksforholdemåder,hvordan delærerstuderendetillæggerfagligheden,heriformafteorienpålæreruddannelsen, værdi.delærerstuderendetillæggerteorierfradetpraktiskesystemafvidenstørre værdi end teorier fra det akademiske system af viden, og for de studerende virker detsomenstrategiogendelafdoxaen,atteorierskalfortællenogetompraksis,og væreforeskrivendeforpraksisoggernedenstuderendesegenpraksis.dettekomd mer frem i de studerendes selektion og validering af teori, samt deres kritiske ford holdemåde over for teori. Dermed bliver de studerendes teoretiske forholdemåder professionsrettet.iforholdtildeakademiskeintentionermedprofessionsbachelord uddannelsen og BolognaDerklæringens mobilitetskrav om kvalificering til kandidatd uddannelsesniveau må disse praksisformer dog siges at være noget andet, nemlig 67

68 handlingsorienteret,medenforeskrivendefokuseringpådestuderendeselvogded resegneværdieriforholdtilfolkeskolenogdereskommendeprofession. De foreløbige analytiske resultater viser dog også, at tendensen i det samlede udd dannelsesfelt om, at forskningsresultater skal være evidence based science og best practice, får tilskrevet stor værdi af de lærerstuderende (Callewaert 2007:255). Forskning ses af de lærerstuderende som foreskrivende for handling i praksis og dermed som videnskabens opgave. De lærerstuderende forventer så at sigeikkebare,atteorienskalværepraksisnær,deforventerogså,atlæreruddanneld sen skal være praksisnær. En nærhed som bl.a. uddannelsesforskeren Staf CalleD waertikkefinderanvendelig,dadelærerstuderendedaikkepåendistanceretmåde blivergjortfortroligemederhvervets,somlærerifolkeskolen,problemerogdeteod rier,dertilladerdenstuderendeatsitueredemogdermedbevægersigoverenindd øvetpraktisksans(callewaert2007:267). Derudovererder,somiførsteanalysedel,ogsåkommetindikationeraf,atdestudeD rendeselvharenheltcentralplaceringiforholdtilatkunnevalidereteorierudfra egenpraksis.ettegn,somandettematiskenedslagvilanalyserenærmere Andet tematiske nedslag 1Atbringedetpersonligeispilsom kapitalform Igennemmitobservationsstudieogigennemdenforudgåendeanalyse,erjegblevet opmærksompådetteandettematiskenedslag,deromhandler,hvordanderiunderd visningenvedlæreruddannelsenzahle,blandtdelærerstuderende,erenstærkbed toningafetpersonligtelement,etelementderindtagerencentralpladsifeltetsdod xa.etpersonligtelement,hvorholdningsdebatgørestilnogetcentraltiundervisnind genogsamværogægthedfremhæves Holdningsdebatgørescentraltiundervisningen I undervisningen i psykologi blev der for begge undervisningshold altid skrevet en plannedforundervisningslektionenpåtavleniundervisningslokaletafundervised ren,somdetførsteienundervisningslektion.planenbleviundervisningenpræsend 68

69 teret som en forudbestemt plan, der skulle nås, hvis fagets teoretiske indsigter og formål skulle nås gennemgået. En plan for en undervisningsgang i faget psykologi kunneseudsomfølgende: Udskriftfraobservationd Sted:Undervisningslokale Situation:Undervisningifagetpsykologi Tilstede:Hold2 Underviserenskriverenplanfordagenpåtavlen: Oplægomoggennemgangaftekster(red.afunderviseren). Gruppearbejdeombegrebetanerkendendepædagogik. Opsamling. Selvom planen for undervisningen blev præsenteret som en nødvendighed for at kunnegennemgåfagetsteori,observeredejegdogofte,atundervisningenikkeoverd holdt den forudbestemte plan for undervisningen, hvorfor jeg blev opmærksom på oginteresseretinetopdettefænomen.detvistesigigennemobservationsstudiet,at der var en tendens til, at når undervisningsplanen blev sat ud af spil, så var det, fordi de lærerstuderendes personlige holdninger fik en helt central placering i und dervisningen.deterfølgendeobservationsudskrifteteksempelpå: Udskriftfraobservationd Hold2ersamletiundervisningslokaletogskalifagetpsykologiredegøreforbegreD betanerkendendepædagogikistudiegrupper.førgruppearbejdetharunderviseren holdtetoplægpå20min.ombegrebet. Destuderendeharnufåettilopgaveatredegøreforbegrebetanerkendendepæda? gogikudfraentekst.destuderendeharfåettilopgaveatværetekstnæreforatkund neredegøreforteorienbagdenanerkendendepædagogik.destuderendeharnulad vetgruppearbejdeogskalnugennemgåbegrebetanerkendendepædagogikfællespå holdet. Énstuderendefårtilopgaveatskulleredegøreforbegrebetanerkendendepædago? gik. Den studerende får sagt to sætninger, hvorefter følgende debat starter som en naturlighed: En studerende udbryder: Det kan du simpelthen ikke mene, det kunne jeg aldrig findepå.detliggersletikketilmig. Enandenstuderendesvarer: Jamen,mankandagodtsepådetfraforskelligevinkD ler,ogseomdererandremuligheder. Denførstestuderendesvarerigen: Jamen,detliggerbareikketilmig,detvilleslet ikke kunne gøre. Det ville ikke virke oprigtigt. Aj, jeg kan slet ikke se, hvorfor jeg 69

70 skullesiddedérogsige,atdetbareerheltok. Debattenvarerrestenaflektionenogheleholdet vælger sideogargumentererud fraegen tro og erfaringer. Iovenståendeobservationsudskriftsesdet,atdestuderendesholdningerogværdiD tilskrivningafteorienfårenstorogcentralplaceringiundervisningslektionenden placering, som ligger over både det akademisked og praktiske system af viden. UdD brudsomdetkandusimpelthenikkemeneogdetliggersletikketilmigviser,hvord dandetnetoperdestuderendesegneholdningerogværdier,derertildebatogden psykologiskdpædagogisketeoristårdermediandenposition.daholdningsdebatten netop ikke er omdrejningspunktetforenteoretiskdiskussion,kandestuderendes udbrud som det ligger slet ikke til mig indikere, at de studerende i undervisningen argumenterer for deres holdninger ud fra deres medbragte kapitaler. Et tegn der ogsåkommertiludtrykifølgendeudtalelse,hvorsignebeskriverdettesom,atfaglid geogpersonligediskussionerikkeskillesadiundervisningenellermellemdestuded rende: Signe:Fordidererlidt,dererlidttendenstil,atmanikkeskillerfagligedis? kussionerogpersonligediskussioner. (Interview2,bilag6). Da hverken underviser eller medstuderende får undervisningen tilbage til dens oprindeligeundervisningsplanogiogmed,atdetervelkendt,atfagligeogpersonlid gediskussionerikkeadskilles,erdertegnpå,atdet,bådeafdestuderende,menogså af underviseren, ses som værende normen og mere værdifuldt at kunne diskutere teoriudfrasinpersonligeoverbevisning,endatholdesigtillektionsplanen.interesd santerdetogså,atdeterdestuderende,derspillerderesværdier,idealerognormer udmodhinanden,ogunderviserenikkeindtagerenmerecentralrolleidette spil. Delærerstuderendespersonligeinvolveringindtagerhermedenheltcentralpladsi undervisningen. En central placering på bekostning af det indhold, som ellers var tildelt denne tid jf. undervisningsplanen i observationsudskriften. UndervisningsD planenogdermedogsådetakademiskesystemafvidenmåderforindtageensekund dær placering i undervisningen, da indholdet hertil nødvendigvis må blive overflad diskintroduceretoggennemarbejdetiundervisningen,daholdningsdebattennetop gøres så central i undervisningen. Dermed er der en stærk værditilskrivning af de 70

71 formaleaspekteriundervisningen,ogimindregradindholdetifaget.somobservad tionsudskriften og ovenstående udtalelse indikerer, er omdrejningspunktet for det socialespiliundervisningenoftediskussioner,hvordestuderendeargumentererfor deresholdningerudfraderesmedbragtekapitaler.disseinvestererdeofteidiskusd sionerne og gør til en aktiv del af spillet, hvorfor det ofte også kan opfattes som drivkraftenogderesengagementidebattenogdermedundervisningen Ægthedenogåbenhedenefterspørges Somnævntiforrigeanalyseafsnitvardetimitobservationsstudie,jegblevopmærkD sompå,atdelærerstuderendespersonligeholdningerblevgjorttilencentraldelaf undervisningen,samtatpersonligeogfagligediskussionerikkeblevadskilt.derudd overblevjegogsåimitobservationsstudieopmærksompå,atderblandtdelærerd studerendevarenspecielformforsamværiundervisningen.etsamværderbygged depåægthedogåbenhed.imineobservationsnoterstartededetteveddeførsteobd servationsgange,hvorjegbl.a.kunneskrivesomfølgende: Udskriftfraobservationd Sted:Undervisningslokale Situation:Undervisningifagetpsykologi Tilstede:Hold1 Dererengodstemningblandtdestuderende. Humorfyldermegetiundervisningen. Destuderendesmilermegettilhinanden. Dergrinesmeget. Destuderendejokermedhinanden. Underviserenjokermeddestuderende. Som observationsudskriften viser tegn på, var der i undervisningen en helt speciel mådeatvære sammen på.humorfyldtemegetiundervisningen,ogheleundervisd ningen var præget af at fastholde den gode stemning. Denne specielle form for samværvardogsværatfåholdomiobservationsstudiet.jegkunnedogfastslå,atde studerendes personlige holdninger blev gjort til en helt central del af undervisnind gen, at faglige og personlige diskussioner ikke blev adskilt, og at den gode stemd ning betødmegetiundervisningen. 71

72 Jeg valgte derfor at grave dybere ned i dette i mine to gruppeinterviews, hvor jeg valgte at spørge ind til, undervisningsformen ved læreruddannelsen og herunder også, hvilken rolle personlighed og undervisningsmiljø spillede på læreruddanneld sen.herkomdetfrem,atsomfølgeaf,atpersonligeholdningerogfagligediskussiod nerikkeblevskiltad(jf.afsnit4.5.1.),dafulgteogsåenheltbestemtmådeatagere studerendepåogenheltbestemtplatformatskabeundervisningudfra,enplatform somdestuderendeomtalersomdettoleranterum,ogsomkanværeenuddybningaf netopdennespeciellemådeat væresammen påiundervisningen: Line:( )dethertoleranterumhandlerom( )skabertoleranceogempatier, dererbarepladstil,atallekansigealt,hvaddegernevil. (Interview1,bilag 6). Denpersonligeinvolveringogdennespecielleformforsamvær,somjegobservereD de,virkersomatblivesamletidet,denstuderendeomtalersom,dettoleranterum etrum,derindtagerencentralpladsiundervisningenogidestuderendesitalesætd telseafundervisningenssærligeform.idettoleranterum,erderpladstilpersonlige holdninger, og det er et rum, hvor der skabes tolerance og empatier. Et sådan rum bliverafdestuderendeomtaltsomnoget,derskalværnesom,ogsomernogethelt specieltfornetoplæreruddannelsen,hvorforderogsåstillessærligekravtilpersond ligmoral,normerogværdiforatkunneindtagedetterumsomlærerstuderende: Line:Dethandlerom,hvaderdet,jegvilfindemigi.Hvaderdetfornogleværdier, jegvilgivervideretilmineelever.ogdeterfint,vikanfånoglepæneordpåværdi? er,mendetskalværenogle,jeghar,somjegikkeudvikledeher.ogdettrorjegba? re,atentensåharmandet,ellerogsåsåharmandetikke. (Interview1,bilag6). Dersynesatværetocentraletrækidenneudtalelse,detenedet,atdettoleranterum meddissetilhørendeværdierogempatier,eretrum,dererskabt,fordidisseværdier ogempatiernetopernogle,derskalgivesvideretileleverneifolkeskolen.igenses en helt klar strategi om, at læreruddannelsen er til for folkeskolen og endda til for folkeskolens elever. Dette kan igen sætte et spørgsmålstegn ved professionsbached loruddannelsensbetydningogværditilskrivningfordelærerstuderendevedlærerd uddannelsenzahle,dadestuderendevisertegnpåatvægtekvalificeringentillæreri folkeskolen.detandetcentraletrækiudtalelsener,atlineomtalerdisseværdierog empatier som enten så har man det, eller også så har man det ikke. De personlige 72

73 værdierogempatiereraltsånogetsomdestuderendeskalhavemedideres habid tuelle bagage for at kunne deltage i undervisningen ved læreruddannelsen, ellers kandeikkeindtrædeidetteheltsærligeogcentraletoleranterum.enindtrædelse der skabes af personlige værdier og moral, som ikke er tillært ved læreruddanneld sen: Line: ( ) at man godt kan lære nogle værktøjer til at blive bedre, men sådan i bundoggrund,atdethandleromessens. (Interview1,bilag6). Herkommerdenstærkebetoningafdestuderendeshabituelleforudsætningerfrem, dalineomtalerdissemedbragteværdiersomdethandleromessens.detvirkersom enformforiscenesættelseafetsærligtrumogensærlige habituelbagage,derer forden gode lærerstuderende,såledesatdestuderendeselvleveroptilbestemte sociale og moralske forventninger. Samtidig kan udtalelsen vise tegn på, at denne medbragte habituelle bagage under uddannelsen bliver tæmmet af de tillærte værktøjer og redskaber. Dermed bliver der skabt en sammenkobling mellem det praktiske system af viden og de studerendes habituelle bagage den habituelle bagage ermedbragt,ogteorierfradetpraktiskesystemafvidenkan tæmme dend ne,så bagagen passertiluddannelsenogmåskedetkommendeprofessionellevird kesomlærerifolkeskolen. Denne ægthed og åbenhed der efterspørges, bliver dermed en stor del af doxaen, sombevirker,atmansomlærerstuderendemåspillesigselvudogvisesine privad te kortforatkunnebliveendelafdettoleranterum.fagligheden,forståetsomet videnskabsbaseretperspektiv,måvigetilfordelfordetpersonligeellerprivate,der ermindstligesåvigtigt,ogdetteskal tæmmes efterbestemteprincipper.principd perfordettoleranterumogfornoglesærligtmedbragteværdierogempatier.påden måde står undervisningen i et spændingsfelt mellem på den ene side indlæring af tekniskefærdighedertil; Umiddelbarudøvelseaferhvervsfunktion samtat kunne skabe forudsætninger for videreuddannelse, herunder diplom? uddannelser,masteruddannelserogsærligekandidatuddannelser (Lovnr.481 af ). 73

74 Ogpådenandensidedestuderendeshabituelledispositioner,derbliverudfordreti den socialiseringsproces, de lærerstuderende indgår i og forlangt tæmmet af det toleranterumogdermedtilpassetdoxaenfor,hvaden god lærerstuderendeer Kampenomægthedenogåbenheden Detblevdogogsåtydeligtimitenekvalitativegruppeinterview,atikkeallestudeD rendevarindskrevetidennedoxa.dertegnersignemligetbilledeaf,atflerestuded rendeharoplevetmodstandmodénbestemtmådeatgåtilundervisningenogderd meddettoleranterumpå.detteerdetostuderendekarenogline,hvorkarenudtad lerifølgende: Karen:Jegerblevetkiggetsådanondtpåheltpersonligtsådanifrikvarteret,for? diviharhaftenfagligdiskussion.ogdetingsynesjegjogodt,atmankanskillead, mendeterdervissederikkesynes,atmankan,ogøhdet,synesjeg,erærgerligt. (Interview1,bilag6). Udtalelsen viser, at selvom holdningsdebatten er helt central i undervisningen ved LæreruddannelsenZahle,såerdetikkealleholdningerderbliverbifaldetsomvæD rendeværdifuldeidettoleranterum nogeterbedreatsigeendandet.herbl.a.det ikke at adskille personlige og faglige diskussioner. Det er når debatten, for Karen, bliverdeltopifaglighedpådenenesideogpersonlighedpådenandenside,athun ikkeerskrevetindidoxaenogdettoleranterum.detostuderendehardogenstrad tegiforatbliveogværeendelafdettoleranterum: Line:Øhsåderviljegsige,atderbrugermanmegetdetdermedligeatskruened forcharmen.somatligeatskruenedforsinpersonlighed. (Interview1,bilag6). Karen:Såkanjeggodtvirkeligtænkeover,atjegikkekommertilatlyde,duved nedladendeellerophøjetellersådanforklaredem,prøvnuatforstå,deterjosådan derogsådander. (Interview1,bilag6). Dadet,ifølgedoxaen,erbedreatspillesigselvudpersonligt,ogikkeergodtatadD skillepersonligeogfagligediskussioner,såsesdertydeligetegnpå,atbådelineog Karenharvalgtenstrategiforatunderspillesigselv.Dettesestydeligstiudtalelsen lige at skrue ned for personligheden.dogerdetogsåinteressant,atkarenogsåbed skriverdenneunderspillenafsigselvsomatjegikkekommertilatlyde,duvedned? 74

75 ladendeellerophøjet.sådererdermedogsåtegnpå,atendelafdoxaenerikkeat virkefagligtophøjet.måskedetogsåkanforklare,hvorfor humor,åbenhedogægtd hedsomsamværsformindtagerensåcentraldelafundervisningen.detersamtidig sammenfaldende,atnetopdissetostuderende,derikkeselvfølgeligterindskreveti doxaen,hargåetpåenlangvideregåendeuddannelse,førdepåbegyndteuddanneld senpålæreruddannelsenzahle.denene,karen,harlæstdanskogdenanden,line, TeoretiskePædagogikføroptagelsepåLæreruddannelsenZahle(jf.Bilag6).Dermed erdetolærerstuderende,studerendemedenmiddeltilhøjuddannelseskapital.det indikerer,atdererenopdelingafdelærerstuderendeudfrarekrutteringsgrundlad get,studerendederkommermedenmiddeltillavuddannelseskapitalogstuderend de, der kommer med en middel til høj uddannelseskapital. De studerende med en middel til høj uddannelseskapital vælger dermed en strategi som regulerer denne kamp,dadeterdem,dererkommettilfeltetmeden forkert habitusogkapital.en strategidergårpåatskaffesigkapitalellerhabitusfordermedattilpassesigspillets regleridoxaen dettoleranterum.dermedikkesagt,atdestuderendeikkekunne havevalgtatændrespilletsregler,sådedermedvillepassebedretildereshabitus. Denne strategi erder bare ikke tegn på i det empiriske materiale. Disse kampe er dogogsåumiddelbartsværereatobservereoverkorttid,dadenetoperskjultunder undervisningensdoxamedathadetgodt,godhumorogmanskalfremståægte det toleranterum Personlighedsomsorteringsfaktor Etandetperspektiv, som kom tydeligt frem under de to kvalitative gruppeinterd views, og som ikke kom tydeligt frem i observationsstudiet, er, hvordan de studed rendespersonligeværdierogholdningerogsåfungerersomensorteringsfaktorfor uddannelsen til professionsbacheloruddannelsen som lærer i folkeskolen. En sorted ringsfaktorforuddannelsenderfremstårsomfølgende:atdelærerstuderendemed derigtigeværdierogholdningerogdenrigtigeessens,debliver gode lærereifold keskolenogkandermedbrugelæreruddannelsentilatlæreredskaberogværktøjer, derkananvendesipraksis.hvordelærerstuderende,derikkehardenrigtigeessens derimod må antages at have de forkerte værdier og holdninger og bliver dermed ikke gode lærereifolkeskolen.detteerenbemærkelsesværdigsorteringsfaktor,da de studerende netop ikke sorterer efter faglighed, men efter personlige værdier i 75

76 formafessens. To af de studerende begyndte i et af de kvalitative gruppeinterviews at diskutere, hvordan man kunne lave en optagelsesprøve til læreruddannelsen som ville virke. Herblevderikkenævnthøjfaglighedellerlignende,menderimod: Line:Ogdersnakkedeviom,hvadsådanenoptagelsesprøvedenskulleindeholde. Ogdervarvisådanallesammenenigeom,visadsådanfirefemmenneskerogdis? kuterededether,atderburdeværenoget bærdigselv.altsånogetståforanen tavle,signoget,måskeikkenogetviden,mennogetduikkeved,bareetellerandet videnbareudmednoget.hvordandeteratståderogikkeogrystepåhænderneog ikkeatværenervøs.alledehertingskalmanjoogsålære,deterjeggodtklarover, deterikkenogetmanskalkunnefraførstedag.menbarehaveetellerandetflair foratsnakkeforanfolk,enellerandenflairforatskabeenrelationkunvedøjen? kontaktogkunvedvidensdeling.øh,atdetbrudeværebedre. Karen:Ja,ellersådanenpersonlighedstestafkonflikthåndteringellersådanetel? ler andet. At man sådan igen, at man kan godt lærer nogle værktøjer til at blive bedre,mensådanibundoggrund,atdethandleromessens. (Interview1,Bilag 6). Der er altså en klar forventning om, at faglighed kan tillæres, men det at blive en god lærer,deternogetdelærerstuderendeharisigsompersoner,deterendelaf deresværdidognormsæt,ogdeterendelaf,hvordandebærdigselv.hererderigen taleomdennepersonligeessens,somervigtigathavemedisin habituellebagage ogdermedenvigtigdelafdestuderendeshabituelledispositioner.somlærerstuded rendekandefagligeelementer,dertilhørerdetakademiskesystemafvidenogdet praktiskesystemafviden,læres,mendukanikkelæreatbæredigselv,hvilketjeg igentolkersom,atduikkekanlæredenrigtigeessens.tildetteskaldusomlærerd studerendehavemedbragtenbestemtflair,oghvadfaglighedenangår,skaldumodd tage de rette værktøjer og redskaber under uddannelsen. Men de grundlæggende værdier er en grundessens,duharforatkunneværeen god lærerstuderendeog dermedbliveen god lærerifolkeskolen.derudovererfølgendeudtalelseinteresd sant,dadenigenbeskriverenheltcentralsorteringstanke,delærerstuderendefored tagerforuddannelsentilprofessionsbacheloruddannelsensomlærerifolkeskolen: 76

77 Karen:Dethandlerrigtigmegetompersonligheddetatværelærer,ogderer ogsånogle(red.afhendesmedstuderende),hvorjegtænker Hvorerdetgodt, atdetogsåerenprofessionsbachelor. (Interview1,bilag6). Her er der altså ikke i Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen mangemulighederfordem,dererfagligtstærketilatkunnetageenlangvideregåd endeuddannelsesombl.a.fordresafbolognaderklæringensmobilitetskravomkvalid ficeringtilkandidatuddannelsesniveau,derbliveromtaltsomsorteringsdogmuligd hedstanke bag læreruddannelsens nye status i uddannelsesfeltet. Uddannelsen til professionsbachelorsomlærerifolkeskolenbliverdermedansetsomværendesorted ringsmaskine for netop folkeskolen. Dermed kan folkeskolen og læreruddannelsen sorteredelærerstuderendefra,somikkeharderettehabituelleforudsætningerog dermed den rette habituelle bagage for at kunne indgå i feltets doxa, og dermed ikkeharderigtigepersonligeværdierogholdninger. Sammenfattendeviserdetteandettematiskenedslag,atdetatbringesinpersonligD hed i spil er en kapitalform ved Læreruddannelsen Zahle, samt at personligheden som læreruddannelsen kræver er et bestemt sæt værdier og normer, der ikke kan tillæres,mensomerendelafdelærerstuderendeshabituelledispositioner.denne habituellebagage bliverdermedudfordretidettoleranterum,hvordehabituelle dispositionerbliverforlangt tæmmet afbl.a.værktøjerogredskabertilhørendedet praktiskesystemafviden,samtidettoleranterum.atdelærerstuderendeshabitueld ledispositionerbliver tæmmet erogsåinteressantatanskueudfrastafcallewaert, dervilsige,atdenne tæmning eretudtrykfor,atdelærerstuderendetilpassersig denkapital,desavnerogikkebesiddersomopkomling.dettekanvære,hvisdelæd rerstuderendebesidderenlavuddannelseskapital,ellerhvisdeharenrelativstærk udgangspositioniformafhøjuddannelseskapital(callewaert2007:267). Hvorfor de studerendes personlighed i forskellige former og udtryk har været et gennemgåendetrækiheledetempiriskematerialeogdermedharværetmereeller mindretilstedeværendeihelespecialerapportensanalyse,viljegnufordybemigi,i tredjeogsidstetematiskenedslag, 77

78 4.6.Tredjetematiskenedslag1Detfagligemindreværd Som jeg i de foregående to analytiske nedslag, samt første analysedel allerede har gjortsmåanslagtil,udviserdelærerstuderendegenereltenklarbevidsthedom,at deprimærtbesidderenmiddeltillavuddannelseskapital.derudovererdetendelaf doxaeniundervisningenvedlæreruddannelsenzahle,atteorifradetpraktiskesyd stemafvidenansessomviden,derermere anvendelig,ogfårdermedtillagtstørre værdiiundervisningenendteorifradetakademiskesystemafviden.ydermereer detencentraldelafundervisningenatbringedetpersonligeispilforatvisesineperd sonligeværdier,normerogidealer værdier,idealerognormer,dererendelafde studerendes habituellebagage ogsom tæmmes gennemdetpraktiskesystemaf viden.idettetredjeogsidstetematiskenedslagviljeganskuedetoforrigetematiske nedslags samt første analysedels centrale placering i feltets doxa ud fra Bourdieus betoningafatgøreendydudafdetnødvendige(bourdieu1990:54),samthansbed grebsymbolskvold,somidennesammenhængvilblivesammenkobletmedbegrebet fagligtmindreværd Atbideidetsuresocialeæble Citatet stammer fra et af de to kvalitative gruppeinterviews og bliver afsættet for dettetredjetematiskenedslag,dadetgiveretindtrykaf,hvadjegtolkersomværend dedetfagligemindreværd. Første analysedel viste, hvordan de lærerstuderende generelt udviste en klar bed vidsthedom,atde,somlærerstuderendemedderessocialebaggrund,gennemsnitd ligtbesidderenmiddeltillavuddannelseskapital,samtatvalgetaflæreruddanneld senikkeændrerdennekapitalbesiddelse.deterbl.a.kommetfremidelærerstuded rendesitalesættelserogbegrundelserafvalgetforlæreruddannelsen.dererdermed hosdelærerstuderendeenklarbevidsthedtilstedeom,atdemedvalgetaflærerudd dannelsen ikke er placeret i uddannelsesfeltet ved siden af lange videregående udd dannelserogdermedenhøjereuddannelseskapital,menerplaceretmedenmiddel tillavuddannelseskapital.dettekanikkeisigselvviseendirektesammenhængtilet fagligtmindreværd.menfølgendeudtalelsefraenstuderende,line,viser,atderer enklarbevidsthedomogenorienteringiforholdtillæreruddannelsenspositionog egnedispositioner,derkanerfaressomenformforhabituel nedstigning,hvilken 78

79 prægerbetoningogitalesættelseafvalgetaflæreruddannelsen: Line:SåtogjegetsemesterpåTeoretiskPædagogikpåKUAogpræcistdetsamme med,atdetvarkonkurrence,detvarensomt,ogdetvartristogværealeneogså? dannoget.såblevjegnødttilatbideidetsuresocialeæbleogblivelærer.altsåså? dan,jegviljogerne,mendetvarikkeførstevalgihvertfald,menjegerrigtigglad fordet. (Interview1,bilag6). Der kommer i udtalelsen en helt klar bevidsthed frem omkring en tilpasning af did spositioner til læreruddannelsens position, den erfarede habituelle nedstigning vedbetoningenafatskullebideidetsuresocialeæbleogblivelærer.denstuderende virker nærmest undskyldende over for sit valg af læreruddannelsen ved at underd strege,atlæreruddannelsenikkevarførstevalgpåhendeslisteovermuligeuddand nelsesinteresser og mulige opnåelser af højere uddannelseskapital, men at hun er rigtiggladfordet. Tidligereianalysenblevenlærerstuderende,Katrine,citeretfor,athunhavdevalgt læreruddannelsen, fordi hun havde oplevet et indre kald en begrundelse som sammen med de andre begrundelser, såsom muligheder for personlig udvikling og begrundelser om pædagogiske idealer 31, i samme grad er kendetegnet ved at være begrundelserudfrapersonlighedogikkeudfrafagliginteresse 32.DelærerstuderenD de giver dermed udtryk for en bevidsthed om, at valget af læreruddannelsen også harværetetvalgifaldafprestige,hvorfordelærerstuderendeernødttilatintrodud cere en anden kapitalform, såsom at bringe det personlige i spil som kapitalform. Hermedskaberdeenandenfortællingomdemselv,enfortællingomatdistancere sig enfortællingomlæreruddannelsen,derikkegiverkreditiuddannelseskapital, men derimod giver noget andet i form af en særegen personlig kapitalform. Dette bliver for de lærerstuderende en nødvendig disposition at have og bliver en måde, hvorpådensymbolskevoldbliverudøvet,enmådehvorpådelærerstuderendeser nedpåsigselvpåognedvurdererdet,somdestårfor,hvilketnetopskabermuligd 31 Somafsnit4.1.4.vistevardissepædagogiskeidealerogsåknyttettillærerens personlighedogrelationelleformåen. 32Ogherskelnesderikkemellemstuderendemedhøjereellerlavereuddannelseskapital,da denstuderende,deromtaltelæreruddannelsensometindrekaldt,førgåetpå Religionsvidenskab(Interview1,bilag6). 79

80 hedsbetingelserforsymbolskvold. Således er der tegn på, at de lærerstuderende gør en stor dyd ud af at fortælle om valgetaflæreruddannelsensomdetnødvendigevalg,somdehartagetbevidstien kampmodlængerevideregåendeuddannelser,socialstatusoganseelse,hvilketudd trykker en meget klar bevidsthed om, at valget af læreruddannelsen samtidig er et valgafenhabituel nedstigning Atfremhævesinefremtidigestrategier At de lærerstuderende er meget bevidste om deres egen uddannelseskapital komd merogsåtiludtrykimitobservationsstudieogspørgeskemaundersøgelse.somtidd ligerevistianalysensførstedel(afsnit4.1.5.),svarede91,9%afinformanterne,atde ønskede at være lærere i folkeskolen efter endt uddannelsesforløb, og de forrige analytiskenedslagviste,atnetopdetpersonligeelementkomispil,fordidetnetop afspejlededeværdierognormer,derskulle givesvidere tileleverneifolkeskolen. Dogerfaredejegimitobservationsstudie,atflereafinformanterneafflereomgange valgte at give et andet udtryk af sig selv i mødet med personer med en højere udd dannelseskapital. I denne observationsudskrift i mødet med mig som observant og specialestuderende: Udskriftfraobservationsnoterd Jeg sidder i undervisningslokalet til en psykologiundervisning ved hold 1. Det er pause,ogjegsidderogskriverobservationsnoterind.tostuderendestillersigved mitbordogindlederensamtale: Tostuderendegårhentilmigoghenvendersigtilmig.Denenestuderendespørger mig,hvaddetnuvarforetstudiejeggikpå.jegsvarer: Jamen,deterenkandidat udepåaalborguniversitetisydhavn,derhedderlæringogforandringsprocesser.. Indenjegfårtaltvidere,afbryderdenenestuderendemigogsiger: Viskalogsålæse videre,nårvierfærdigeher,altsåviskalogsåhaveenkandidat.ik?(red.henvendt tildenandenstuderende).. HergiverdenstuderendeetindtrykafsigselvsomværendepåvejvidereiuddanD nelsessystemet etindtrykderienvisgradhængersammenmedtankernebagprod fessionsbacheloruddannelsen og den førnævnte BolognaDerklæring. Dog stemmer det ikke sammen med spørgeskemaundersøgelsens, samt interviewundersøgelsens 80

81 resultater,nemligdet,atdetkuneretfåtal,8,1%afinformanterne,derovervejerat læsevidereefterendtuddannelse.detvardetsammeindtrykafsigselvinterviewd personernegjordeiinterviewsamtalerne,hvordefortalteomdemangemuligheder professionsbachelortitlen gav dem, men samtidig fremlagde en klar strategi for fremtidensomlærerifolkeskolen(interview1og2,bilag6). Atdestuderendesreellefremtidigestrategierogderesfremtidigestrategier,somde giverudtrykforoverforpersonermedhøjereuddannelseskapital,ikkeerdesamme indikerer, at de studerende selv tillægger lange videregående uddannelser højere værdi end læreruddannelsen. Sammen med den stærke betoning af professionsbad cheloruddannelsensbetydningiminetokvalitativegruppeinterviewserdettilsamd meneninteressantmådeatgiveetindtrykafsigselvogsinuddannelsepå.detvil jeg igen tolke som værende et udtryk for de lærerstuderendes faglige mindreværd samt den udøvede symbolske vold, da de lærerstuderende anvender dominerende opfattelseskategorierogvurderingskriterierfradetsamledeuddannelsesfeltsomen måde, hvorpå de opfatter, inddeler og vurderer både læreruddannelsen, men også deresegnefremtidigestrategier. Sammen med forrige analyseafsnit om at bide i det sure sociale æble synes der at kommeflereogfleretegnpå,atderfindesetforklaringsmønsterietfagligtmindred værdhosdelærerstuderende.somsidstenedslagidenneargumentationviljegand vende Bourdieus betoning af at gøre en dyd ud af nødvendigheden (Bourdieu 1990:54) Atgøreendydudafnødvendigheden Bourdieubeskriver,atenagentikkeefterstræberdet,derikkeefterstræberhende. Dermedopstårdergradvistenmereellermindrefuldkommenharmonimellemde objektive muligheder, der står til agentens rådighed, og de mål, hun betragter som realistiskeogønskværdige(ibid). Med dette kan man anskue de lærerstuderendes italesættelse af sig selv, deres udd dannelsesvalgogderesfremtidigestrategiersomderesforsøgpåatgøreendydud afnødvendigheden.detkunnenemligtydepå,atdelærerstuderendeafviserdet,der 81

82 harafvistdem,ellersomdeselvitankenharafvist herenplaceringiuddannelsesd feltet med højere uddannelseskapital. Dermed gør de noget godt ud af en ugunstig situation ved hele tiden at betone den personlige essens og det tolerante rum med værdier og empatier, der ligger udover uddannelseskapitalen, og som for de lærerd studerendebliverenmåde,hvorpådedistancerersig.måskeerdetderfor,detper? sonligetræderfrem,ogderfordestuderendekonstantmåbringedetpersonligeispil som kapitalform, da de studerende selv er opmærksomme på faldet i prestige ved valget af læreruddannelsen, hvorfor de introducerer en anden kapitalform. Ikke mindstderforbliverteorifradetakademiskesystemafvidenafvistafdestuderend de,ellerblivergjorttil personligehåndbøger,somdekan håndtere ogselektere efterforgodtbefindende. De studerendes fremhævelse og værditilskrivning af læreruddannelsen som en praksisuddannelse,hvorteorierikkemåværehøjtflyvende,menskalpassetilprakd sisogdelærerstuderendesegenpraksisogerfaringerfrapraksis,erogsåetudtryk derskabesafdestuderendespersonligeværdierogmoral.etudtrykderikkeertild lært ved læreruddannelsen, men som er en del af de lærerstuderendes habituelle forudsætningerforatbliveen god lærerstuderende: Line: ( ) at man godt kan lære nogle værktøjer til at blive bedre, men sådan i bundoggrund,atdethandleromessens. (Interview1,bilag6). Her kommer det igen frem, da informanten Line omtaler disse medbragte værdier som,dethandleromessens.detvirkersomenformforiscenesættelseafetsærligt tolerantrumogensærlig habituelbagage,dererforden gode lærerstuderende. Ettolerantrumderersåledes,atdestuderendeselvleveroptilbestemtesocialeog moralskeforventninger.derudovererinformantenline,somførsteanalysedelviste, netopénafdestuderende,dertidligerehargåetpåenlangvideregåendeuddanneld se.derforkandetantages,atnetophungørenmegetstordydudafatintroducere ennyogandenkapitalform,dalæreruddannelsenforhendeeretfaldiuddannelsesd kapitalogprestige.detbliverdermedennødvendigpositionattageikkebareforat bliveendelafdoxaen,menogsåforattydeliggøreenbevidsthedom,atlæreruddand nelsen ikke giver samme uddannelseskapital, men giver fx personlig udvikling og dermedgivernogetandet,somenlangvideregåendeuddannelseikkegiver. 82

83 Sammenfattendeviserdettredjeogsidstetematiskenedslag,atdelærerstuderende accentueringafbl.a.personligessensogdettoleranterumogsåkananskuessomen formforfagligtmindreværdogsymbolskvold.delærerstuderendeindtagerdermed etblikpåsigselv,deromhandlerhabituel nedstigning,ogsomerkendetegnetved det,læreruddannelsenikkehar,hvilketafdelærerstuderendeblivergjorttilendyd ogomskrevettilenkapitalform.atdettekanladesiggøre,beskriverdenbourdieud inspireredeforskervedaalborguniversitetkristianlarsensom,denmådehvorpå mansocialiserersigoglærerattænkeogfortolkesigselvpåiuddannelsessystemet, nemlig gennem de dominerendes begreber, klassifikationer og logikker det, der kanbetegnessomsymbolskvold(larsen2009:44). 4.7.Opsamlingpåandenanalysedel Andenanalysedelhavde,medsinetretematiskenedslag,tilformålatsvarepåspeciD alerapportensandetempiriskespørgsmål: Hvad anses som god kapital, blandt de lærerstuderende,iundervisningen vedlæreruddannelsenzahle? Lærerstuderendetillæggerteorierfradetpraktiskesystemafvidenstørreværdiend teorierfradetakademiskesystemafviden,ogfordestuderendevirkerdetsomen strategiogendelafdoxaen,atteorierskalfortællenogetompraksis,ogatdeskal være foreskrivende for praksis. De lærerstuderendes personlige holdninger bliver gjorttilencentraldelafundervisningensomendelaflæreruddannelsenstolerante rumogfår,afdelærerstuderende,tillagtstørreværdienddetakademiskeogpraktid skesystemafviden.ægthedogåbenhedefterspørgesogbliverdermedenstordelaf doxaen.somlærerstuderendemåmanspillesigselvudogvisesine private kort. Fagligheden,forståetsometvidenskabsbaseretperspektiv,måvigetilfordelfordet personlige eller private, der er mindst lige så vigtigt, og som skal tæmmes efter bestemte principper, principper der tilhører det praktiske system af viden. På den måde står undervisningen i et spændingsfelt mellem pådenenesideindlæringaf tekniskefærdighederogpådenandensidedestuderendeshabitus,derskal tæmd mes ogtilpassesdoxaenfor,hvaden god lærerstuderendeer.delærerstuderend despositiveværdisætningafpersonlighedogpersonligessenskandogogsåsessom 83

84 et udtryk for fagligt mindreværd, hvormed man kan anskue de lærerstuderendes italesættelseafsigselv,uddannelsesvalgogfremtidigestrategier,somdelærerstud derendedergørendydudafnødvendighedenogdermedafviserdet,derharafvist dem,ellersomdeselvitankenharafvist. 84

85 Kapitel5.Reflekterendediskussion Idettekapitelviljegsammenholderapportensteoretiskeperspektiverogdiskutere analysensræsonnementer.diskussionenbeståraftredele.denførstedeldiskuterer undersøgelsensresultateriforholdtilspecialerapportensteoretisked,metodiskedog empiriske grundlag. Den anden del anlægger et diskuterende perspektiv på analyd sensresultaterudfraandenforskningpåfeltet.tredjeogsidstedelanlæggeretdisd kuterendeperspektivpålæreruddannelsend.d.setilysetafrapportensresultater. 5.1.Etkritiskblikpåundersøgelsensresultater Jegvilstartemedatkasteetkritiskblikpåundersøgelsensempiriskegrundlag,hvor jegretrospektivt må erkende, at mit samlede interviewmateriale samt spørgesked maundersøgelsenkunnehaveindeholdtfleredetaljeromdelærerstuderendessociad lebaggrundfordermedatkunnekonstruereetfyldestgørendesystemafhabituelle dispositioner,derbl.a.iundersøgelsenkonstituererdelærerstuderendesvalgafudd dannelse i form af rekrutteringsmønstre.detkunnehaveværetetinteressantperd spektivathaveforfulgtendnunærmereanalytisk.meddettekunnejeghaveunderd søgtdybereforskellenmellemdestuderende,derførhavdeværetoptagetpåenlang videregåendeuddannelseogdermedbesadhøjereuddannelseskapitalenddestuded rendemedmiddeltillavuddannelseskapital.detskaldogogsåunderstreges,atdet har været de studerendes nuværende position som lærerstuderende, der har haft min interesse, som undersøgelsesspørgsmålet også viser, og derfor har været mit primæreempiriskefokus.jegkandermedkundelvistvise,hvorvidtinformanternes valgaflæreruddannelsenermedtilatforstærkedereshabituelledispositioner. Deterrelevantatbemærkeogdiskutere,hvorvidtjegispecialerapportensanalyse kunnehaveobjektiveretspecifikkehistoriskeforudsætningerogmaterielleogsociad leomstændighedertydeligere(bourdieu&wacquant1996:84).jegkunnebl.a.have gjort dette ved at have reserveret en analysedel til at have konstrueret kampene i feltethistorisk,somrammeforanalysenafdenspecifikkepraksis.jegtogdettefrad valgfordervedathavemulighedforatgåidybdenmeddelærerstuderendesrekrutd teringsmønstre,derdermedogsåfortælleromdenspecifikkepraksisudfraenobd jektiveringafdenne.derudoverharjegianalysenvalgtatstøtteminargumentation 85

86 op af indledningens problematisering og objektivering af de specifikke historiske forudsætningerfordenspecifikkepraksispålæreruddannelsenzahle. Bourdieustilgangharværetvigtigforatkunneundersøgeværditilskrivningen,norD merneogidealerneidelærerstuderendespraksisformer.vedatanvendebourdieus begreber som den primære teoretiske ramme for undersøgelsen har jeg ønsket at undersøgefeltetmedetsætteoretiskeværktøjer,ogsamtidigharjegvalgtatforhold demigåbenforfeltet.vedatinsisterepåatforholdemigåbenoverforfeltet,harjeg fåetøjepåoginteresseretmigforandreaspekteriundersøgelsen,herviljegfremd hæve opkomsten af det andet tematiske nedslag At bringe det personlige i spil som kapitalform,somstartedemedenåbenhediundersøgelsesdesignetogstartedemed notersomderergodstemningblandtdestuderende(jf.bilag5ogafsnit4.5.1.).den åbnetilgangtilundersøgelsesgenstandenkanogsåsporesiminfortolkningafbourd dieusteoretiskebegrebsapparat,herharjegblandtandetianalysenfremskrevetog fremanalyseretbegrebethabituelnedstigning,habitueltæmning,habituelbagageog kapitalformererblevettilidealer,normerogværdier.denåbnetilgangharformentd ligt også haft den konsekvens, at jeg i mit observationsstudie har haft et primært fokuspådensituationsbundnepraksisogikkehaftligesåstortfokuspåfxobjektive beskrivelser i form af optællinger af det, der foregik, hvilket også kan spores i min spørgeskemaundersøgelse, hvor der er en hovedvægt af åbne svarkategorier. Her havdederellersværetenmulighedforatindsamleoghavefokuspåmereobjektive optællingeriformafeksempelvisenuddybningafdelærerstuderendessocialebagd grund,hvilketkunnehavekonstitueretetmerefyldestgørendesystemafdelærerd studerendeshabituelledispositioner.dettekanvise,atjegiundersøgelsenmåskeer blevetforfokuseretpådetsituationsbundneåbnetilgang. MinegenpositionogrelationertilfeltethargivetbådefordeleogulemperiunderD søgelsen. Fordelen har været, at jeg har forstået nogle grundlæggende ting ved læd reruddannelsen,såsomværetbekendtmedoffentligedokumenter,sombekendtgød relser,opbygningafuddannelsemm..derudoverharjegkunneforstådeforskellige fagligegøremålsomundervisningenipsykologiharomhandlet.tilgengældhardetd te kendskab til læreruddannelsen også gjort det vanskeligt for mig at stille de spørgsmål, som synes indlysende for informanterne og mig. Det kan have fået den 86

87 konsekvens, at mit blik på de lærerstuderendes praksisformer har været internt, hvormedundervisningenogdelærerstuderendesegenselvforståelseharfåetmeget pladsiundersøgelsen.derudovererjegopmærksompåenpåvirkning,afminegen position og relationer til feltet, som ubevidst kan have påvirket specialerapporten, hvilketerfokuseringenpåforholdetmellemteoriogpraksis.retrospektivtkanjegi mine observationsnoter se, at jeg igennem hele mit observationsstudie har været fokuseretpåforholdetmellemteoriogpraksis,hvorfordeandreaspekteriundersød gelsenførsterfremtrådtsenereibådeobservationsstudietoganalysenafdette.det kanskyldes,atjeggennemdesenestetoårvedaalborguniversiteterblevetteored tiskogempiriskfokuseretoginteresseretpånetopdetteperspektiv,bådeiforhold tilminforegåendeuddannelsevedlæreruddannelsenmetropol,samtiprojektmæsd sigsammenhængpåaalborguniversitet.hererjegnetopblevetopmærksompå,at teoretikere og praktikere forstår forskellige ting ved teori og praksis, og at måske selvebetegnelsen,altsåordeneteoriogpraksis,erdesamme,menindholdetnoget forskelligt. Denne interesse, der er opstået pga. min egen position og relationer til feltet,kanhavepåvirketbådeobservationsstudiet,interviewundersøgelsenogspørd geskemaundersøgelseniminundersøgelse. 5.2.Læreruddannelsenmellemvidenskabogpraksis Sometcentralttemaianalysenblevdettydeliggjort,atdelærerstuderendetildeler teorierfradetpraktiskesystemafvidenstørreværdiendteorierfradetakademiske system af viden, da teorier fra det praktiske system af viden har et handlingsanvid sende aspekt i sig, som de lærerstuderende tillagde stor værdi. Dog viste undersød gelsens resultater også, at de lærerstuderende også validerede teori ud fra deres egne erfaringer fra praksis, hvormed teori fra både det praktisked og akademiske systemafviden,afdestuderende,bliverbrugtsompuslebrikker,derskal passe til deresegetpraksisafhængige puslespil. Disseresultatersætternoglenyeoginteressanteperspektiverpåheledebattenidet samledeuddannelsesforskningsfeltangåendebegreberne evidencebasedscience, evidencebasedbestpractice og bestpractice.begreber,derbyggerpåentanke om,atvirkelighedenkanstyresudfraenmåldmiddeldmodel(callewaert2007:256). Forlæreruddannelsenkandethermeddiskuteres,omdelærerstuderendepåsinvis 87

88 erstyretafdissemekanismeridetsamledeuddannelsesfelt,hvormedatderesegne valideringerafforskelligeteorierbliverenmåde,hvorpådeudfraenalleredeindd rettet virkelighed, efter former af standardiserede skabeloner ud fra deres egne praksiserfaringer, studerer denne ud fra måldmiddeldmodeller. Hermed vil bl.a. udd dannelsesforskeren Staf Callewaert argumentere for, at læreruddannelsen dermed mister sin distance en distance, der skal gøre de lærerstuderende fortrolige med erhvervetfolkeskolelærersproblemerogteorier,dertilladerdestuderendeatsitued redem(callewaert2007:266).subfeltetlæreruddannelsenersåatsigeprægetafen kamp om anerkendelse af, hvilken faglighed der kendetegner læreruddannelsen og dermeddelærerstuderendevedprofessionsbacheloruddannelsen. ForskervedAalborgUniversitet,KristianLarsen,diskutererienBourdieuDinspireret artikel,hvordanlæreruddannelsensproblematikmellemteoriogpraksisogmellem videnskab og praksis også skyldes semiprofessionernes tildelte selvundertrykkelse ogtildelteuvidenhediforholdtilderespektivefeltersomlæreruddannelsenpositid onerersigi.detteudmøntersigienfrustrationmodsigselv,densåkaldtesymbolske vold, hvilket også resulterer i, at de dominerende ikke behøver at blive domined rende udefra,dadestortsetgørhelearbejdet indefra (Larsen2009:45).FrustraD tionenmodsigselvomtalerkristianlarsensomet deficit perspektiv,etblikpåsig selvogsinformåen,somerkendetegnetveddet,dermangles.atdettekanladesig gøre,skyldesblandtandet,ifølgekristianlarsen,denmåde,mansocialiseresoglæd rer at tænke og fortolke sig selv op i uddannelse, nemlig gennem de dominerende begreber,klassifikationeroglogikker(larsen2009:46).dethandlerdermedibåde Kristian Larsens, men også i Staf Callewaerts, perspektiv ikke bare om videnskab, menomprestigeogmagt,omopkomlingeogarvtagereaflæreruddannelsen.enten tilpasser man sig og skaffer sig den kapital, man savner som opkomling, eller også harmanenstærkudgangspositionogforsøgerattvingedeninstitution,manuventet harværettvungettilatnøjesmed,tilattilpassesigoganerkendedet,manhariford vejensomkapital(callewaert2007:267). DerudoverbelyserKristianLarsenetandetaspektiforholdtildiskussionenomlæD reruddannelsensfaglighedogteoriogpraksis.hanmener,atdelærerstuderendeer pålagtenstrukturelttildeltuvidenhedogselvundertrykkelse(larsen2009:46).disd 88

89 sebegrebererinteressanteiforholdtilundersøgelsensfremkomstafstudenterkapid talformer.kristianlarsenpåpeger,atlærerstuderendeholdesienpassendeuvidend hed,hvorderstruktureltbliversatgrænserfor,hvaddemåvide.dettekanforklare, hvorfor de studerende laver fortællingen om dem selv, hvor de distancerer sig fra teori,hvormeddeintroducererenandenkapitalform,dadetteerennødvendigstrad tegiathave. 5.3.Mensviventerpådennyelæreruddannelse ISkrivendestunderderikkelangtidtil,atdennyelæreruddannelse2013erenreaD litetpådedanskeprofessionshøjskoleroguniversitycollegesidanmark,ogmensvi venterpådennyelæreruddannelse,viljegafslutningsvisdiskutere,hvilkeperspekd tiver,påuddannelsentilprofessionsbachelorsomlærerifolkeskolen(undervisningsd ministeriet2006),undersøgelsensresultaterbl.a.kanvise. UndersøgelsensresultaterkankommemedmangeperspektiverpålæreruddannelD senanno2013,jegvildogherafslutningsvisdiskutere,hvoruddannelsentilprofessi? onsbachelorsomlærerifolkeskolenståridetdanskeuddannelsesfelt.deterinteresd sant,atlæreruddannelsen,medsinnyetitelsomprofessionsbachelorogdermedsit nyesigte,ikkeharændretoptagafstuderendeiformafrekrutteringsgrundlag.med dette mener jeg,atundersøgelsenharvist,atkunetfåtalafdelærerstuderende, 8,1%, har overvejet at tage en videreuddannelse på sigt. Derudover viser undersød gelsen, at de lærerstuderende, tilskriver den teori værdi, som kvalificerer dem til professionenlærerogikkedenteori,derkvalificererdemtileksempelvisakademisk videreuddannelse. Den indledende antagelse jeg havde om, at Læreruddannelsen Zahles særlige position i det samlede uddannelsesfelt ville kunne afspejles i et red krutteringsmønstermåsigesatværekundelvistsandt.undersøgelsenviserdermed også, at læreruddannelsen med sit ændrede rekrutteringsmønster formentlig ikke kan opretholde sin ellers forholdsvis høje uddannelseskapital sammenlignet med andre mellemlange videregående uddannelser. En tendens, som den nye lærerudd dannelsen2013ogsåsøgerændret: 89

90 Formåletmedreformenerenfagligtstærkereogmereattraktivlæreruddan? nelse, der matcher folkeskolens behov, er gennemsyret af almen dannelse og hæverbarrenfordelærere,derskalløftemorgendagensfolkeskole. 33. Læreruddannelsen anno 2013 skal som indledningsvist påvist hente sit rekrutted ringsgrundlag fra samme rekrutteringsgrundlag som universiteternes, ligesom at læreruddannelsen skal sidestilles med universitetsbacheloruddannelserne. Med et målom,at95procentafenårgangskaltageenungdomsuddannelseog60procent skal tage en videregående uddannelsen 34 stiller undersøgelsen dermed også spørgsmåltildensocialeuddannelsesmobilitet. EnundersøgelseomsocialuddannelsesmobilitetforetagetafMartinMunkvedAalD borguniversitetviser,atulighedenfortsateksistereridanmark,ogatuddannelsesd feltettilstadighedcementereruligemulighederoguligepositionermellemforskellid ge sociale grupper(munk 2001:225), også selvom flere og flere unge gennemfører enformforuddannelse.manskalidagerobremereogmerelegitimitetoganerkendt uddannelseskapital eksempelvis ved, at der kræves en mellemlang videregående uddannelseforatvaretagefaglærtejobsmv.(munk2001:228).dabarrenersatfor, hvormangederskalgennemgåengymnasialogderefterenvideregåendeuddanneld se,damåderogsåantagesatkommeenlangtstørreandelafungemedlavuddand nelseskapitalendtidligerepåbl.a.læreruddannelsen,hvisdensocialeuddannelsesd mobilitetskalstige.hvorledesdelærerstuderendemedmediumtillavuddannelsesd kapitalharmulighedforatmodificeredereshabitus,såledesatdeharenmulighed foratbevægesigvidereiuddannelsessystemet,såledessomindføringenafprofessid onsbacheloruddannelsernesformålantager,erhermedetcentraltspørgsmålunderd søgelsenstiller. 33Ministerietforforskning,innovationogvideregåendeuddannelser(2012).Aftaletekst. Reformaflæreruddannelsen.D.1juni2012.København. 34 Regeringens2020plan:Danmarkiarbejde.Udfordringerfordanskøkonomimod2020.Maj 2012,Købehavn. 90

91 Kapitel6.Konklusionogperspektivering Denne specialerapport har bidraget med et analytisk blik og kvalitative fund på de lærerstuderendepålæreruddannelsenzahlespraksisformer.tilsammenkonstitued rer mit empiriske materiale et specifikt øjebliksbillede af læreruddannelsen som professionsbacheloranno2013,somharværetspecialerapportensudgangspunkt. Iforholdtilspecialerapportensundersøgelsesspørgsmål, Hvilkeidealer,normerogværdiertillæggerdelærerstuderendeuddannelsen, uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,ispændingsfeltet mellemkvalificeringtilakademiskvidereuddannelseogkvalificeringtillærer ifolkeskolen? samttoempiriskespørgsmål, Hvilke rekrutteringsmønstre er der, blandt de lærerstuderende, ved LærerD uddannelsenzahle? Hvad anses som god kapital, blandt de lærerstuderende, i undervisningen, vedlæreruddannelsenzahle? haranalysenkommetmedfølgendekvalitativefund. Førsteanalysedelviste,atderveddetoundervisningshold,vedLæreruddannelsen Zahle er en homogen alderssammensætning med en gennemsnitsalder på 23 år og medenforholdsvisligekønsfordelingafmændogkvinder.derudovererderenklar tendenstil,atdelærerstuderenderekrutteresfrafamiliermedfædre,dertypiskhar en erhvervsuddannelse eller en faglig uddannelse, og mødre, der er karakteriseret vedathaveenmellemlangvideregåendeuddannelse.delærerstuderenderekrutted resdermedfrafamiliermedenmiddelellerlavuddannelseskapital.flereafdelæd rerstuderendehartagetomvejetillæreruddannelsenogbegrundelsenforvalgetaf læreruddannelsen kan findesien positivværdisætning af arbejdet i folkeskolen samt tidligere erhvervserfaringer i folkeskolen. Drivkraften og motivationen for at vælgelæreruddannelsenerikkeudfra,atlæreruddannelsenerenprofessionsbached lor,derkanskabemulighedforvidereuddannelse.drivkraftenogmotivationenfor at vælge læreruddannelsen ligger derimod i de lærerstuderendes personlige pæda? 91

92 gogiskeidealer,ønskeompersonligudviklingogetønskeomatkunnegøreenforskel, socialt, i folkeskolen. De lærerstuderende viser i deres betoning af drivkraften mod valget af læreruddannelsen, at de er bevidste om læreruddannelsens position i det samledeuddannelsesfelt,hvilketfordeleafdelærerstuderendesdispositionererfad ressomenhabituel nedstigning. Anden analysedel viste med sine tre tematiske nedslag, at de lærerstuderende tild læggerteorierfradetpraktiskesystemafvidenstørreværdiendteorierfradetakad demiskesystemafviden.teoriernefradetakademiskesystemafvidenbliverafde studerendebeskrevetsomhøjtflyvende,hvilketikke,fordelærerstuderende,passer ind i en praksisuddannelsen, som læreruddannelsen, af de lærerstuderende, bliver defineretsom.fordestuderendevirkerdetsomenstrategiogendelafdoxaen,at teoriskalfortællenogetompraksisogværeforeskrivendeforpraksis,hvorforteori afdestuderendebliverbeskrevetsomredskaberogværktøjertilatanvendeiprakd sis.derudovervalidererdelærerstuderendeteorifrabådedetpraktiskedogakaded miskesystemafvidenudfraderesegneerfaringerfrapraksis,dettekalderdestuded rendeatværekritiskoverforteori enforholdemåde,hvordestuderendeselektivt udvælgerdenteorider passer tilderespraksisogdereserfaringerfrapraksis.de lærerstuderendes værditilskrivning af teorien og dermed fagligheden på lærerudd dannelsenvistedermedenstærkbetoningaflæreruddannelsensomenuddannelse tilkvalificeringtillærereifolkeskolen. De lærerstuderendes personlige holdninger bliver gjort til en central del af underd visningen som en del af læreruddannelsens tolerante rum og får, af de lærerstuded rende, tillagt større værdi end både det akademiske og praktiske system af viden. Foratindgåidettoleranterumforlangesdet,atdestuderendesharenheltbestemt personligessens,etsætmedbragteværdierogsærlig habituelbagage,hvormedder eretsætmoralskeogsocialeforventningertilden gode lærerstuderende.ægthed ogåbenhedefterspørgesogbliverdermedenstordelafdoxaen,hvorman,somlæd rerstuderende, må man spille sig selv ud og vise sine private kort. Fagligheden, forstået som et videnskabsbaseret perspektiv, må vige til fordel for det personlige ellerprivate,derermindstligesåvigtigt,ogsomskal tæmmes efterbestemteprind cipper,dertilhørerdetpraktiskesystemafviden.pådenmådestårundervisningen 92

93 pålæreruddannelsenzahleietspændingsfeltmellempådenenesideindlæringaf tekniskefærdighederogpådenandensidedelærerstuderendes habitus, der skal tæmmes ogtilpassesdoxaenfor,hvaden god lærerstuderendeer. De lærerstuderende værdisætning af personlig essens og det tolerante rum ved LæD reruddannelsen Zahle kan dog også ses som et udtryk for et fagligt mindreværd blandtdelærerstuderende.hermedkanmananskuedelærerstuderendesitalesætd telseafsigselv,uddannelsesvalgogfremtidigestrategiersom,atdelærerstuderende gør en dyd ud af nødvendigheden og dermed afviser det, der har afvist dem, eller somdeselvitankenharafvist.dermedskaberdelærerstuderendeenfortællingom læreruddannelsensomenuddannelse,derikkegivermegetkreditiuddannelseskad pital, men som derimod giver noget andet i form af en særegen personlig kapitald form.hvilketfordelærerstuderendebliverennødvendigdispositionathaveogblid verenmåde,hvorpådensymbolskevoldbliverudøvet. 6.1.Perspektiverendetanker Jeg har med denne specialerapport taget et udsnit af tiden og analyseret de lærerd studerendesidealer,normerogværditilskrivningerafuddannelsentilprofessionsba? chelorsomlærerifolkeskolenvedlæreruddannelsenzahle,hvilketharvistetsysted matiskrepertoireaflogikker.detkomplekse,mensamtidigfascinerendevedlærerd uddannelsenerdensrelationertilforskelligefelterindenfordetsamledeuddanneld sesfelt,desåkaldteydreogindrerelationertilbådedetnationale,menogsådetind ternationaleuddannelsessystem,samtpraktikskoler.disseindreogydrerelationer kunnemedfordelbliverudforsketogundersøgtiennyundersøgelse. EnnyundersøgelsenkunnemedfordelindtageetglobaltkomparativtblikogunderD søge, om læreruddannelser, der er en del af en universitetsuddannelse, som i ekd sempelvis Canada og Finland, har et andet rekrutteringsgrundlag end den danske læreruddannelse, herunder Læreruddannelsen Zahle. Her kunne det være interesd sant at undersøge, hvordan disse uddannelser og dertilhørende studerende tilskrid verteoriogdermedfaglighedenværdi. 93

94 EnnyundersøgelsekunneogsåfokuserepådeindrerelationermellemprofessionsD højskolerneidanmark.dettekunnebl.a.viseforholdendemellembyoglanduddand nelsesinstitutionerneidanmark.byoglanddperspektivetkunneværeinteressantat forfølge for at undersøge, hvorledes rekrutteringsgrundlaget er på en læreruddand nelse,derikkeerkendetegnetvedenhøjpositioniuddannelsesfeltet.villeetændret rekrutteringsgrundlag også vise nogle andre værditilskrivninger af teorien og derd medfaglighedenpålæreruddannelsen? Læreruddannelsens problematik mellem teori og praksis, som denne undersøgelse også viser nye kvalitative fund i forhold til, kunne en ny undersøgelse også sætte yderligere fokus på. En undersøgelse der dermed ville give nye kvalitative fund i formaflæreruddannelsensindrerelationtilpraktikskolerne.detkunnegøresvedfx atobserveredelærerstuderendeipraktikogdermedfåetindblikogetfokuspåde studerendespraksisformerveddennedelaflæreruddannelsen. Såledeskunnedennespecialerapportogsåhavebredtundersøgelsen,ogdermeddet empiriskegrundlagud,sådethavdeindbefatteteksempelvisandrelæreruddanneld ser.derudoverkunnejegogsåhavebredtundersøgelsenudvedlæreruddannelsen Zahle.Herkunnejegentenhaveinddragetflereinformanter,ellerhaveskabtetmeD regenereltblikpålæreruddannelsenzahlevedeksempelvisatinddrageetindskod lingshold 35 iundersøgelsen.detkunnehavevist,omværditilskrivningenafteorier anderledesimellemdissetospecialiseringsenhedervedlæreruddannelsenzahle. DerudoverkunnedetiforlængelsenafanalysensresultaterværeinteressantatforeD tage en ny undersøgelse, der havde større empirisk fokus på de lærerstuderendes habituelledispositioner.herkunnedetværeinteressantatarbejdemedforskellige arketyperblandtdelærerstuderendefordervedatbelysedissesforskelligedisposid tioner.enandenproblemstilling,manogsåkunnebeskæftigesigmedietvidereard bejde med problemstillingen, er, hvilke fortællinger de lærerstuderende tillægger særligværdisomendelafderesuddannelsesforløb.herkunnederigenkommeet 35 Etindskolingshold,ermodsatetudskolingsholdsombeggeundersøgelsensholder defineret,specialiseretmodvaretagelsenafundervisningeni0d6.klasse.dettekandulæse mereomilæreruddannelsenzahlesstudieordning,derkanfindesgennemsøgemaskinen på 94

95 større fokus på forholdet og spændingsfeltet mellem skole og universitet, som læd reruddannelsenstårmidti. DisseproblemstillingerharallevistsigrelevanteimitarbejdemedlæreruddannelD sensspændingsfeltmellemskoleoguniversitet,teoriogpraksissamtdetændrede rekrutteringsgrundlagogkansåledesbidragetiletbrederebilledeafdeudfordrind gerlæreruddannelsenogdetsamledeuddannelsesfeltståroverforienglobaliseret virkelighed. 95

96 Kapitel7.Litteraturliste ARSTORPS,A.T.(2012).Læreruddannelsenførognu medetsærligtblikpåteknolo? gi.technucation. ABBOTT,A.(1988).Thesystemofprofessions.Anessayindivisionof expertlabor.chicagoandlondon,theuniversityofchicagopress BITSCHOLSEN,P.&PEDERSEN,K.(2009).ProblemorienteretProjektarbejde. RoskildeUniversitetsforlag BOURDIEU,P.(1990).TheLogicofPractice.PolityPress,Cambridge BOURDIEU,P.(1997).Afpraktiskegrunde omkringteorienommenneskelig handlen.hansreitzelsforlag. BOURDIEU,P.&WACQUANT,L.J.D.(1996).Refleksivsociologi,København, HansReitzelsForlag. BROADY,D.(2003).Kapitalbegrebetsomuddannelsessociologiskværktøj.I: BJERG, J. (red.) Pædagogik, en grundbog til et fag. København: Hans ReitzelsForlag. CALLEWAERT,S.(1992).Kultur,pædagogikogvidenskab:habitusbegrebet ogpraktikteorienhospierrebourdieu,københavn,akademiskforlag. CALLEWAERT,S&STEENSEN,J(2004).Mensviventerpåennylæreruddannelse: Institution,teoriogpraksistildiskussion.Tidsskriftartikel.Pædagogisk tidsskrift,2004,nr.2 CALLEWAERT,S.(2007).Pædagogik videnskabellerprofessionsviden?i:mu CHINSKY,L.J.(red.)Klassisk og moderne pædagogisk teori.hansreitd zelsforlag EUSBOLOGNATRAKTAT(19.Juni1999).Bolognatraktaten.Kanfindes Gennem: /MDC/BOLOGNA_DECLARATION1.pdf EVA(2003).Læreruddannelsen.DanmarksEvalueringsinstitut. FIVU(2012).Denkoordineredetilmelding2012.KOT GLOBALISERINGSRÅDET(2006)Fremgang,fornyelseogtryghed.Strategifor Danmarkidenglobaleøkonomi.København. HANSEN,E.J.&ANDERSEN,B.H(2009).Etsociologiskværktøj 96

97 Introduktiontildenkvantitativemetode.HansReitzelsForlag. HARRITSG.S.&OLESEN,S.G.(2012).Påvejtilprofessionerne.Systime. HARMMERSLEV,O.MFL.(red.)(2009).Refleksivsociologiipraksis empiriske undersøgelser inspireret af Pierre Bourdieu. Hans Reitzels Forlag. HEDEGAARD,E(2007).Uddannelsespolitikogglobalisering.IANDERSEN,A, ELLEGAARD, T & MUSCHINSKY, L.J: Klassisk og moderne pædagogiks teori.hansreitzelsforlag HEGGEN,K.(2008).Profesjonogidentitet.IMOLANDER,A&TERUM,L.I.(red.). Profesjonsstudier.Oslo,Universitetsforlaget. HJORT,K.(red.)(2004).Deprofessionelle?forskningiprofessionerog professionsuddannelser. Frederiksberg, Roskilde UniversitetsforD lag/samfundslitteratur. JØRGENSEN,A.M.(red.)(2005).Professionsidentitetiforandring.København, AkademiskForlag. KNUDSEN,LARSE.D.(2012).Teoriogpraksisilæreruddannelsen.Kundskabsformer, kultur og kropslighed. PH.D. afhandling. Institut for Uddannelsen PæD dagogisk,aarhusuniversitet. KRISTIANSEN,S.&KROGSTRUP,H.K.(1999).Deltagendeobservation. Introduktiontilenforskningsmetodik,HansReitzelsForlag. KVALE,S.&BRINKMANN,S.(2009).Interview Introduktiontilethåndværk. København,HansReitzelsForlag. LARSEN,K.(2009).Enpassendeuvidenhed omsemiprofessionensdobbeltelæreplan ellerjantelov.tidsskriftartikel,gjallerhorn2009,nr.10 LAURSEN,P.F.(2006).Teoriogpraksisilæreruddannelsen eninterviewundersøgel? se.forlagetcvukøbenhavn&nordsjælland. LINDHART,L.(2007).Læringsomdeltagelseivekslendehandlesammenhænge. ÅlborgUniversitetsforlag. MATHIESEN,A.&HØJBERG,H.(2004). Sociologiskefeltanalyser omat anvende Bourdieus feltbegreb i historisk konkrete analyser, i FUGLD SANG&BITSCHOLSEN(red.):Videnskabsteoriisamfundsvidenskaber? ne.frederiksberg:roskildeuniversitetsforlag. MINISTERIETFORFORSKNING,INNOVATIONOGVIDEREGÅENDE 97

98 UDDANNELSER (2012). Aftaletekst. Reform af læreruddannelsen.d.1 juni2012.københavn. MINISTERIETFORFORSKNING,INNOVATIONOGVIDEREGÅENDE UDDANNELSER (2012/2013). Danmark løsningernes land. Styrket samarbejde og bedre rammer for innovation i virksomhederne. KøbenD havn. MINISTERIETFORFORSKNING,INNOVATIONOGVIDEREGÅENDE UDDANNELSER(2012).Redegørelseomstørresammenhængidetvide? regåendeuddannelsessystem.april2012.københavn. MINISTERIETFORFORSKNING,INNOVATIOOGVIDEREGÅENDEUDDANNELSER (2010). Bekendtgørelse om suppleringsuddannelserne til pædagogiske kandidatuddannelser.beknr417af21/04/2010.københavn MUNK,M(2001). Socialelimination uddannelsesomulighedogstrukturel homologi,ipetersen,k(red.):praktikkerierhvervoguddannelse ompædagogiskeogsundhedsfagligepraktikker.akademiskforlag. PEDERSEN,O.K.(2011).Konkurrencestaten.HansReitzelsForlag. POSSING,B.(2001).Zahle.Atvækkesjælen.Gyldendal. PRIEUR,A.(2006).PierreBourdieu enintroduktion.gyldendalakademisk. RASCHDCHRISTENSEN,A.(2006).Løbendeevalueringerafdestuderendes synpålæreruddannelsen2002?2006.skiveseminarium. STEENSEN,J(2001). Udkasttil Seismologisk analyseaflæreruddannelsen. I:PETERSEN,K.A.MFL.(red.).Praktikkerierhvervog uddannelse om pædagogiske og sundhedsfaglige praktikker. AkadeD miskforlag. STEENSEN,J(2008).Vejeogudvejeietfeltunderforandring enkomparativanalyse aftogrupperlærerstuderendeidanmarkogusa enph.d.afhandling. ForlagetPUC,CVUMIDTDVEST STEENSEN,J.(2009). Omglobaliseringogdensudfordringer IC.AABROE& OLESENS.G.(red.):Individ,institutionogsamfund.Billesø&Baltzer. UNDERVISNINGSMINISTERIET(2000).Lovommellemlangevideregående uddannelserlovnr.481af københavn. UNDERVISNINGSMINISTERIET(2001).Bekendtgørelseomuddannelsetil professionsbachelor.bek113af københavn. 98

99 UNDERVISNINGSMINISTERIET(2.Februar2000).Lovforslagnr.L187. Etablering af sektor for Centre for Videregående Uddannelse (CVU er). Købehavn. UNDERVISNINGSMINISTERIET(2004).Pædagoguddannelsenog læreruddannelsen.redegørelsetilfolketinget.københavn UNDERVISNINGSMINISTERIET(2006).Lovomuddannelsentil professionsbachelorsomlærerifolkeskolen.københavn. UNDERVISNINGSMINISTERIET(2011).Bekendtgørelseomuddannelsetil professionsbachelor som lærer i folkeskolen.bek562af København. 99

100 Kapitel8.Resumé Specialerapporten undersøger, hvilke idealer, normer og værdier lærerstuderende tillæggeruddannelsen,uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,i spændingsfeltet mellem kvalificering til akademisk videreuddannelse og kvalificed ringtillærerifolkeskolen.gennemenanalyserammeinspireretafbourdieuogmed perspektiverfraandrewabbottsteoriomprofessionensvidenssystemeroggennem observationer,interviewsogenspørgeskemaundersøgelse,undersøgesdelærerstud derendespraksisformerpåtoundervisningsholdpålæreruddannelsenzahle.specid alerapportenerinddeltitoanalysedeleudfraundersøgelsenstoempiriskespørgsd mål. IførsteanalysedelanalyseresdelærerstuderendesrekrutteringsmønstretilLærerD uddannelsen Zahle. Analysen viser, at der er en tendens til, at de lærerstuderende rekrutteres fra familier med fædre, der typisk har en erhvervsuddannelse eller en fagliguddannelseogmødre,dererkarakteriseretvedathaveenmellemlangvidered gåendeuddannelse.delærerstuderendekandermedkarakteriseresvedatværered krutteretfrafamiliermedenmiddeltillavuddannelseskapital.drivkraftenogmotid vationen for at vælge læreruddannelsen er ikke ud fra, at læreruddannelsen er en professionsbachelor,derkanskabemulighedforvidereuddannelse.denliggerderd imod i de lærerstuderendes personlige pædagogiske idealer, et ønske om personlig udviklingogetønskeomatkunnegøreenforskel,socialt,ifolkeskolen.deresfremtid digestrategiererdermedogsårettetmodatblivekvalificerettilatunderviseifolked skolen.delærerstuderendeviserideresbetoningafdrivkraftenafvalgetaflærerd uddannelsen,atdeerbevidsteomlæreruddannelsenspositionidetsamledeuddand nelsesfelt,hvilketfordeleafdelærerstuderendesdispositionererfaressomenhabid tuel nedstigning. I specialerapportens anden analysedel er der tre tematiske nedslag, der tilsammen skalanalysere,hvadderansessom god kapitalafdelærerstuderendeiundervisd ningenvedlæreruddannelsenzahle.førstetematiskenedslagfaglighedensforhol? demåder viser, at de lærerstuderende tillægger teorier fra det praktiske system af videnstørreværdiendteorierfradetakademiskesystemafviden.fordestuderend de virker det som en strategi og en del af doxaen, at teori skal fortælle noget om 100

101 praksisogværeforeskrivendeforpraksis,hvorforteoriafdestuderendebliverbed skrevetsomredskaberogværktøjertilatanvendeipraksis.derudovervalidererde studerendeteorifrabådedetpraktiskeogakademiskesystemafvidenudfrafortæld lingeromderesegneerfaringerfrapraksis.destuderendesværditilskrivningafteod rienogdermedfaglighedenpålæreruddannelsenzahleviserdermedenstærkbed toningaflæreruddannelsensomenuddannelsetilkvalificeringtillærereifolkeskod len. Andet tematiske nedslag At bringe det personlige i spil som kapitalform viser, at de lærerstuderendespersonligeholdninger bliver gjort til en central del af undervisd ningen,somendelafdet,delærerstuderendekalderforlæreruddannelsenstoleran? terumogfår,afdelærerstuderende,tillagtstørreværdiendbådedetakademiskeog praktiskesystemafviden.ægthedogåbenhedefterspørgesogbliverdermedenstor delafdoxaen,hvorman,somlærerstuderendemåspillesigselvudogvisesine prid vate kort.pådenmådestårundervisningenpålæreruddannelsenzahleietspænd dingsfeltmellempådenenesideindlæringaftekniskefærdighederogpådenanden side de studerendes habitus, der skal tæmmes og tilpasses doxaen for, hvad en god lærerstuderendeer. DettredjeogsidstetematiskenedslagDetfagligemindreværdviser,atdelærerstuD derendes værdistilskrivningafdet,dekalder personlig essensogdet tolerante rum kansessometudtrykforetfagligtmindreværd.hermedkanmananskuedelærerd studerendesitalesættelseafsigselv,uddannelsesvalgogfremtidigestrategiersom, atdelærerstuderendegørendydudafnødvendighedenogdermedafviserdet,der harafvistdem,ellersomdeselvitankenharafvist.dermedskaberdelærerstuded rendeenfortællingomlæreruddannelsensomenuddannelse,derikkegivermeget kredit i uddannelseskapital, men som derimod giver noget andet i form af en særd egen personlig kapitalform, hvilket for de lærerstuderende bliver en nødvendig did spositionathave. 101

102 Kapitel9.Abstract Thisthesisexamineswhichideals,standardsandvaluesstudentteachersattachto thedanishteachereducationprogramintheintersectionbetweeneducationforthe professionandpreparationforstudiestoobtainamaster sdegree.withinananad lytical framework, inspired by Bourdieu and perspectives from Andrew Abbott s theoryofsystem of professionals along with observation studies, interviews and a surveyontwoteachingteamswithatotalof47students,anexaminationofhowthe studentteacherspracticeonteachereducationzahleisstudied. Thethesisisorganizedintwopartsofanalysis.Thefirstpartofanalysisstudiesthe studentteachersrecruitmentpatternsatteachereducationzahle.theanalysisindid cates a tendency that the student teachers are recruited from families with fathers typicallyhavingavocationaleducationandtheirmotherscharacterizedbyhavinga bachelordegree.studentteacherscanthusbecharacterizedbybeingrecruitedfrom families with a medium to low educational capital. The motivation for choosing Teacher Education Zahle derives not from how the Danish teacher education prod gramcreatesopportunitiestoobtainamaster sdegree,rather,itliesinthestudent teachers personal educational ideals and desire for personal development and the desire to make a difference in the public schools with a socially beneficial impact. ThestudentteachersillustrateemphasisonmotivationinselectingDanishteacher educationprogrambecausetheyareawareofitspositionintheoveralleducational field,whichischaracterizedbystudentteachersdispositionstheyexperiencedasa habitualdescent. The second part of the analysis is organized in three thematic dimensions, which together,analyzethecriteriathatthestudentteachersconsideras good capitalin teaching at Teacher Education Zahle. The first thematic dimension, Professional in? terest standings, shows that the student teachers attach theories from the practical systemofknowledgetoagreatervaluethanthetheoriesfromtheabstractsystemof knowledge. For these students it appears as a strategy and a part ofthedoxain which that theory should indicate something about practice and be a prescriptive practice.thisiswhytheoryusedbystudentteachers,arebestdescribedastoolsto apply in practice. In addition, the students validate theory from both the practical 102

103 andtheabstractsystem of knowledge from their own experiences in practice. The students valuationofthetheoryandprofessionalismonthedanishteachereducad tional program shows, that the student teachers put great emphasis on the Danish teachereducationalprogramasatrainingqualificationandprerequisiteforteachers inpublicschools. The second thematic dimension, To bring the personal into play as capital form, showsthatthestudentteachers personalattitudesbecomeanessentialpartofthe teaching.thisiswhatthestudentteacherscalltheteachereducationstolerantspace and puts greater value than both the abstract and practical system of knowledge. Authenticityandopennessarerequiredandthus,becomeamajorpartofthedoxa where the student teachers must enact their personal values and show their prid vate cards. That way, teaching at Teacher Education Zahle is an intersection bed tweenlearningtechnicalskillsandthestudents habitustobeintegratedtothedoxa ofwhatgoodteachertraineesmean. Thethirdandlastthematicdimension,Theacademicinferiority,showsthatthestuD dentteachersvaluationofwhattheycallpersonalessenceandtolerantspacecanbe seenasanexpressionofanacademicinferiority.thisexpression,stressesthatthe studentteachersarticulationofitself,educationalchoicesandfuturestrategiesthat createvirtueoutofnecessityandthustheyrejectwhohaverejectedthemorwhich they themselves have rejected the idea. Thus, the studentteachersarecreatinga storyaboutthedanishteachereducationprogramasaneducationthatdoesnotgive much credit in educational capital, instead it gives something else in the form of a peculiar personal capital form, which causes the student teachers to have a necesd sarydisposition. 103

104 Kapitel10.Bilagsfortegnelse AllebilagersamletpåCD. Bilag1. Informeretsamtykke Bilag2. Interviewguide Bilag3. Spørgeskema Bilag4. Tabellerfraspørgeskemaundersøgelsen Bilag5. Observationsnoter Bilag6. Interviewudskrifter 104