Indholdsfortegnelse. PDF startsside til Redegørelse...1/41

Transkript

1 Indholdsfortegnelse PDF startsside til Redegørelse...1/41 Fra Planstrategi 2007 til Kommuneplan /41 Offentlig bekendtgørelse af den endeligt vedtagne Kommuneplan /41 Offentlig høring af forslaget til Kommuneplan /41 Mulighedernes Nordjylland...5/41 Kommuneplanens opbygning...7/41 Rækkefølge for planens gennemførelse...9/41 Rækkefølgebestemmelser for byudvikling...9/41 Rækkefølgebestemmelser for temaplaner og analyser...10/41 Redegørelse Byer, landsbyer og landdistriktet...12/41 Fordelingen af arealer i byzone mellem byerne...13/41 Redegørelse Detailhandel...17/41 Redegørelse Landskab, natur og kulturarv...23/41 Naturen i kommuneplanen...23/41 Redegørelse Infrastruktur, transport og miljøbeskyttelse...28/41 Byudvikling og trafikafviklingen...28/41 Stilleområder...29/41 Redegørelse Rammer for lokalplanlægning...29/41 Hvad er kommuneplanrammer?...30/41 Afløsning af Regionplan og kommuneplaner...40/41 Fra fire til én samlet kommuneplan...40/41 i

2 PDF startsside til Redegørelse Dokumentet er en PDF udgave af en del af Kommuneplan 2009 for Hjørring Kommune. Dokumentet omfatter redegørelser, der er knyttet til udarbejdelsen af kommuneplanen og som desuden beskriver rækkefølge for planens gennemførelse. Der kan ligeledes hentes PDF udgaver af andre dele af kommuneplanen på Hvis du har spørgsmål til dokumentet eller til Kommuneplan 2009 kan du rette henvendelse til Plan & Udvikling, Hjørring Kommune på tlf /41

3 Fra Planstrategi 2007 til Kommuneplan 2009 Det overordnede, strategiske fokus for udviklingen i Hjørring Kommune blev fastlagt med Byrådets godkendelse af Planstrategi 2007 d. 18. december Planstrategien blev udarbejdet med udgangspunkt i Hjørring Kommunes placering i Vendsyssel med de potentialer og udfordringer, det indebærer eksempelvis i forhold til forbindelser til omverdenen og befolkningens sammensætning. Disse overordnede forudsætninger for kommunens udvikling er i Kommuneplan 2009 samlet under overskriften Forstå kommuneplanen. Her besvares spørgsmålet om, hvilken kommune Hjørring er ligesom kommuneplanen søges relateret til hverdagen og det nære miljø i kommunen. Download: Samlet_redegørelse Kommuneplan2009. pdf (613.7 KB) Se mere om: Hjørring Kommune under Forstå kommuneplanen og Vores Kommune Der blev med planstrategien fokuseret på udvikling med udgangspunkt i uddannelse og vidensniveau, kreativitet i udfoldelsen af byliv, kulturliv, foreningsliv og opbygning af en kultur for sundhed. Der arbejdes løbende for at realisere Byrådets ambitioner på disse punkter gennem projekter og sektorpolitikker. Som eksempler kan det nævnes, at der er vedtaget Sundhedspolitik, Erhvervsudviklingsstrategi, Turismepolitik og en Strategi for udvikling i landdistrikterne. Kommuneplanen bygger videre på de mere fysiske dele af planstrategien gennem konkretisering af bymønster og byudvikling. Bymønstret, samspillet mellem by og land samt samspillet byerne imellem, som opstilles i planstrategien, er det bærende element i kommuneplanens afsnit om bymønster og byudvikling samt bykataloget. Den enkelte bys indplacering i bymønstret er afgørende for, hvor meget areal der udlægges til byudvikling i form af bolig og erhvervsudbygning. Byroller og de opstillede strategier for den enkelte by er uddybet og suppleret i bykataloget, således at der ligeledes er fokus på mål og centrale problemstillinger for den pågældende by. Der er arbejdet kvalitativt og differentieret med byerne. Planstrategi2007.pdf (1856 KB) By og kulturliv Havn og erhverv Sundhed og stier Uddannelse og håndværk I Planstrategi 2007 var det en bevidst prioritering at sætte fokus på kulturarven i kommunen, ligesom de åbne og varierede landskaber blev fremhævet som væsentlige for 2/41

4 kommunens tiltrækningskraft. De mere detaljerede elementer som landskabstyper og naturindhold af flora og fauna spillede ikke selvstændige roller i planstrategien. Dette følges der nu op på med Kommuneplan 2009, der i lighed med Regionplan 2005 behandler alle det åbne lands elementer grundigt med fokus på balancen mellem naturbeskyttelse og benyttelse. Der gøres desuden opmærksom på, at derudover Planstrategi 2007 er gennemført en for offentlighedsfase i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til Kommuneplan Indkommet materiale fra for offentlighedsfasen integreres i forslaget i forbindelse med den politiske behandling af forslaget og inden høringsperioden startes. For offentligheden er nødvendig for at bygge bro mellem planstrategiens overordnede ambitioner og kommuneplanens fysiske, arealregulerende funktion. Offentlig bekendtgørelse af den endeligt vedtagne Kommuneplan 2009 Der er foretaget offentlig bekendtgørelse af den endeligt vedtagne Kommuneplan 2009 d. 25. oktober 2009 og d. 28. oktober 2009 med nedenstående tekst: "Byrådet vedtog d. 23. juni 2009 Kommuneplan 2009 for Hjørring Kommune. Kommuneplan 2009 offentliggøres i sin helhed d. 28. oktober 2009 med de ændringer, der fremkom på baggrund af den offentlige høring, der blev gennemført fra d. 9 februar 2009 til d. 11. maj Kommuneplan 2009 kan ses på Kommuneplanen er med den endelige vedtagelse ændret på enkelte punkter. En oversigt over ændringerne kan ses på under overskriften nyheder. Med offentliggørelsen af kommuneplanen gøres der opmærksom på, at Hjørring Kommune indenfor byzonearealer kan modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser, jf. henhold til Planlovens 12, stk. 2. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen. Der gøres desuden opmærksom på, at det i Planlovens 12, stk. 3. fastlægges, at Hjørring Kommune kan modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når 3/41

5 bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel og arealerne ligger inden for byzoner og sommerhusområder. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen, er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Klagevejledning Naturklagenævnet behandler klager over kommunens arbejde med Kommuneplanen. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter denne offentliggørelse af Kommuneplan Eventueller klager skal sendes direkte til Naturklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV. Se mere om, hvordan du kan klage og om hvordan en klage behandles på Naturklagenævnet på Spørgsmål og mere information Hvis du har spørgsmål eller ønsker mere information om offentliggørelsen af Kommuneplan 2009 kan du kontakte Bettina Hedeby Madsen, Plan & Udvikling på tlf eller på mail til plan.udvikling@hjoerring.dk." Offentlig høring af forslaget til Kommuneplan 2009 Forslag til Kommuneplan 2009 blev sendt i offentlig høring med nedenstående annoncetekst: "Byrådet har på sit møde d. 27. januar 2009 godkendt Forslag til Kommuneplan 2009 for Hjørring Kommune. Forslaget fremlægges i offentlig høring i perioden fra d. 9. februar 2009 til d. 14. april Først efter høringsperiodens udløb og efter behandling af kommentarer og indsigelser, der indkommer i høringsperioden, kan Byrådet beslutte at vedtage Kommuneplan Forslag til Kommuneplan 2009 kan ses på eller på kommunens biblioteker og hos borgerservice. Du kan få mere information om forslaget og dets betydning for den fremtidige udvikling i Hjørring Kommune på messen "Nye Spor" d. 12. februar 2009 i Biblioteket i Metropol fra kl Spørgsmål til materialet kan rettes til Plan & Udvikling, Hjørring Kommune på tlf På skuldrene af Planstrategien... Det overordnede, strategiske fokus for udviklingen i Hjørring Kommune blev fastlagt med Byrådets godkendelse af Planstrategi 2007 d. 18. december /41

6 Forslaget til Kommuneplan 2009 er udarbejdet på baggrund af Planstrategien og er den første samlede kommuneplan for Hjørring Kommune. Forslaget samler kommuneplanerne fra de fire sammenlægningskommuner og regionplanen for det daværende Nordjyllands Amt. Retsvirkninger Kommuneplan 2009 træder først endeligt i kraft med Byrådets endelige vedtagelse. Indtil da er kommuneplanerne for de fire sammenlægningskommuner og regionplan '05 er gældende. Der gøres desuden opmærksom på, at Byrådet, med den endelige vedtagelse, skal virke for kommuneplanens gennemførelse. Byrådet kan med den endelige vedtagelse af forslaget modsætte sig udstykning og bebyggelse i byzone, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen. Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen, er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt." Mulighedernes Nordjylland Med gennemførelsen af kommunalreformen fulgte også et nyt planhierarki. Hvor det tidligere var et krav til kommuneplanerne, at de ikke måtte være i strid med amternes regionplaner er det nu et krav, at kommuneplanerne ikke må stride mod de regionale udviklingsplaner. For Hjørring Kommune betyder dette, at Regionplan 2005 fra det daværende Nordjyllands Amt skal indgå i kommuneplanen, da kompetencen til at planlægge for det åbne land med kommunalreformen overgik fra amterne til kommunerne. Som afløser for amterne og regionplanerne indførtes i stedet de 5 nye regioner, der hver skal udarbejde en regional udviklingsplan. Kommuneplan 2009 må ikke være i strid med den vedtagne Regionale Udviklingsplan, i daglige tale RUP en, for Region Nord. Klik på billedet for at se "Mulighedernes Nordjylland" 5/41

7 Den regionale udviklingsplan Mulighedernes Nordjylland fra udkant til forkant med kreativitet og kompetence blev vedtaget af Regionsrådet d. 20. maj Hjørring Kommune har fulgt arbejdet med den regionale udviklingsplan og kan konstatere, at der er god overensstemmelse mellem de ønskede udviklingsretninger på regionalt og kommunalt niveau. Overordnet set er der i både RUP en og i Hjørring Kommunes arbejde med planstrategi og kommuneplan fokus på uddannelse og kompetence udvikling, kulturliv og kreative alliancer samt opmærksomhed omkring betydning af, at udvikle og bruge infrastruktur til at sikre sammenhænge internt i region og kommune såvel som eksternt i forhold til resten af landet og vores nabolande. Mere konkret kommer overensstemmelsen mellem den regionale udviklingsplan og Kommuneplan 2009 eksempelvis til udtryk i forbindelse med bymønstret for Hjørring Kommune. Bymønstret tager højde for, at der er konkurrence mellem byerne, men samtidig også en indbyrdes afhængighed. I forlængelse af bymønstret er der i bykataloget sat fokus på den enkelte bys profil, herunder også styrker og svagheder, og som følge heraf byens rolle med henblik på at udnytte forskellighederne positivt i kommunens udvikling. Dette er i tråd med den regionale udviklingsplan, som har fokus at skabe sammenhængskraft med respekt for forskellighed by og land har komplementære roller, og det er nødvendigt at fremme et offensivt og konstruktivt samspil byerne imellem og mellem byer og land. Se mere om: bymønster, byudvikling og bykatalog. Vendsyssels rolle beskrives i Mulighedernes Nordjylland således: Vendsyssels placering gør egnen til internationalt knudepunkt mellem Danmark og Sverige/Norge. Kvaliteten i byerne, kyst og landskaber tiltrækker turister og er en vigtig del af den Nordjyske profil. Der fremhæves de turistmæssige kvaliteter på Vestkysten, forbindelserne til Norge samt Hjørrings bredde, som servicerer oplandet. Som fyrtårne nævnes: Landskab og natur, hvor Vesterhavskysten har plads i enhver danskers bevidsthed Ferie fritid Forbindelser til Skandinavien 6/41

8 Det åbne landskab beskrives som regionens guld. Landskabet og naturen er en værdifuld ressource og en vigtig parameter for bosætning, friluftsliv, sundhed og turisme i Regionen. Nordjylland er kendt for sin righoldige og varierede natur. Naturrigdommen og diversiteten i naturtyper er stor, og dertil kommer en rigdom af kulturmiljøer. RUP sigter på at bruge denne basis til at fastholde og videreudvikle en stærk nordjysk identitet som basis for varetagelse af regionens rolle i Danmark, i Norden, i Europa og globalt. Hjørring Kommune har forholdt sig til denne udmelding og fremhæver derfor i Kommuneplan 2009 ønsket om at værne om det autentiske, som ikke kan genskabes, samt blå og grønne korridorer hvor naturen kan sprede sig, biologisk mangfoldighed og god offentlig tilgængelighed. Se mere om: Landskab, natur og kulturarv. Mulighedernes Nordjylland er også Det forbundne Nordjylland. Essensen heri er, at Nordjylland i 2017 vil være godt forbundet internt og med såvel nationale som globale netværk. Der vil i 2017 være en god infrastruktur i Nordjylland med valgmuligheder mellem transportformer og gode muligheder for at skifte mellem transportformer. Omsat til Kommuneplan 2009 afspejler intentionerne bag Det forbundne Nordjylland sig eksempelvis i Byrådets mål om, at Hjørrings Kommunes placering som knudepunkt i regionens vestlige transportkorridor skal fastholdes, udvikles og profileres, samt i Byrådets mål for de kommende års udvikling af den kollektive trafik. Se mere om: Infrastruktur, transport og miljøbeskyttelse Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2009 for Hjørring Kommune er udarbejdet i overensstemmelse med Planlovens overordnede formål om, at sikre en sammenfattende planlægning, der forener samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre og plantelivet. Det fastlægges i planlovens 11, at der for hver kommune skal der foreligge en kommuneplan, der skal omfatte en 7/41

9 periode på 12 år. Kommuneplanen skal på baggrund af en samlet vurdering af udviklingen i kommunen indeholde: 1. en hovedstruktur, som angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen. Hovedstrukturen i Kommuneplan 2009 for Hjørring Kommune består af mål og strategier for udviklingen i kommunen under overskrifterne: Byer, landsbyer og landdistriktet Landskab, natur og kulturarv Infrastruktur, transport og miljøbeskyttelse 2. retningslinier for arealanvendelsen. Der er for hver af overskrifterne i pkt. 1 udarbejdet retningslinier for arbejdet med fysisk planlægning og for arealanvendelsen i kommunen. 3. rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen. Rammebestemmelserne i Kommuneplan 2009 for Hjørring Kommune omfatter de arealer, hvor der indenfor planperioden forventes at skulle gennemføres lokalplanlægning for områdets fremtidige anvendelse. Der er ikke knyttet rammebestemmelser til kommuneplanen som regulering af det åbne land. Udviklingen i det åbne land reguleres via kommuneplanens retningslinier og planlovens landzonebestemmelser. 8/41

10 Rækkefølge for planens gennemførelse Rækkefølgebestemmelserne fastlægges på baggrund af Planlovens 11 e. Nedenfor beskrives de særlige dele af Kommuneplan 2009, der skal gennemføres i en bestemt rækkefølge. Der arbejdes med to former for rækkefølgeangivelse: 1. Rækkefølge i forbindelse med byudvikling, der fastlægges for at sikre sammenhængende byudvikling efter hovedprincippet "indefra og ud". 2. Rækkefølge i forbindelse med opfølgende temaplaner og analyser. Rækkefølgeangivelserne fortæller om, hvad Hjørring Kommune har lagt til grund for planens indhold. Med ordet rækkefølge angives alene, i hvilken rækkefølge udbygningen skal ske, dvs. hvad der kommer før hvad. Bestemmelsen indebærer ikke krav om en egentlig tidsfølgeplan, dvs. med tidspunkter for gennemførelse af udbygningen. Byrådet kan med rækkefølgebestemmelser til en vis grad styre, at udbygningen af nye områder, omdannelsen af ældre byområder og prioriteringen mellem nye og ældre områder finder sted i en takt, der sikrer en hensigtsmæssig byudvikling og tager hensyn til kommunens og investorernes økonomiske muligheder. Rækkefølgebestemmelser for byudvikling Der skal i forbindelse med realiseringen af Kommuneplan 2009 arbejdes ud fra det hovedprincip, at byudvikling kun kan gennemføres som sammenhængende byudvikling "inde fra og ud". Det betyder, at der i lokalplanlægningen for nye byudviklingsområder skal arbejdes med etapevis udbygning, hvor hver etape skal hænge sammen med eksisterende byområder. Rækkefølgebestemmelsen gælder for alle byudviklingsområder, men der gøres særskilt opmærksom på udvalgte områder, hvor bestemmelsen i særlig grad har betydning for realiseringen af Kommuneplan 2009: 1. Byudviklingsområde Horne Hirtshals: Se mere: Arealer til bolig og erhverv i Horne Der udlægges et nyt boligareal på nordvestsiden af Horne som 1. etape af en fremtidig boligudbygning mod nord, der over en længere årrække kan knytte Horne og Hirtshals sammen i en udbygningszone på østsiden af Hirtshalsbanen. 2. Erhverv ved motorvej, Hjørring: Se Strategi for byudvikling i Hjørring Arealer, der kan anvendes til erhvervsformål, skal 9/41

11 udbygges som etapevis, sammenhængende byudvikling, hvilket indebærer, at der ikke kan planlægges for og bebygges uden naturlig sammenhæng med eksisterende byområder. Der kan ikke planlægges for byggeri med motorvejsnær placering og ind mod den eksisterende by, da det vil stride mod princippet om sammenhængende byudvikling "inde fra og ud". Se desuden: Rammeområde , , , Rækkefølgebestemmelser for temaplaner og analyser Kommuneplan 2009 lægger op til en række opfølgende temaplaner og analyser, der kan kvalificere den næste revision af kommuneplanen yderligere. Der er således udvalgte temaer, som nærværende kommuneplan af forskellige årsager ikke behandler tilbundsgående. Disse temaer skal tages op inden den næste revision, der skal finde sted senest i Mere detaljeret arbejdes der ud fra nedenstående: 1. Gennemførelse af detailhandelsanalyse og opfølgende temaplanlægning Behandlingen af detailhandel i Kommuneplan 2009 er præget af, at der er tale om en større, igangværende omlægning af detailhandelsstrukturen i Hjørring Kommune. Omlægningen skyldes åbningen af Metropol i Hjørring by. Da omlægningen forventes at få indflydelse på detailhandelsstrukturen er det kommunens vurdering, at der, inden den næste revision af kommuneplanen og forventeligt i 2010, skal laves en egentlig detailhandelsanalyse. 2. Sammenhængende planlægning for Frederikshavnsvej, Hjørring Frederikshavnsvej spiller en væsentlig rolle, som en af hovedindfaldsvejene til Hjørring. For at realisere mål og strategier fra Kommuneplan 2009 skal der igangsættes opfølgende planlægning, der har til formål at forskønne miljøet på Frederikshavnsvej, så vejen adskiller sig væsentligt fra tilsvarende indfaldsveje til nabobyerne. Et forslag til udviklingsstrategien for Frederikshavnsvej forventes at ligge klar primo Se desuden: retningslinie og Strategi for byudvikling i Hjørring 3. Temaarbejde med fokus på klima og energi Hjørring Kommune vil som opfølgning på arbejdet med Kommuneplan 2009 gennemføre et 10/41

12 temaarbejde med fokus på klima og energi. Det præcise indhold i temaarbejdet er endnu ikke fastlagt, men vil fortsætte ud af de nye spor, der allerede er lagt med Kommuneplan Temaarbejdet igangsættes i 2009 og forventes at række ind i Se desuden: Miljøvurdering, klima og energi 4. Temaarbejde med fokus på vandmiljø og lavbundsarealer Hjørring Kommune vil som opfølgning på arbejdet med Kommuneplan 2009 gennemføre et temaarbejde med fokus på vandmiljø og lavbundsarealer. Vandmiljø og lavbundsarealer er temaer, der ikke er gennemført ny planlægning for i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplan 2009, fordi de statslige vandplaner ikke forelå som grundlag for arbejdet. Hjørring Kommune har derfor besluttet at afvente de statslige vandplaner og igangsætter opfølgende temaplanlægning, når vandplanerne foreligger. Med den nuværende tidsplan for arbejdet med de statslige vandplaner skal Hjørring Kommune gennemføre det opfølgende temaarbejde i løbet af Temaarbejde med fokus på Det åbne Land Hjørring Kommune vil som opfølgning på arbejdet med Kommuneplan 2009 gennemføre et temaarbejde med fokus på planlægning i og anvendelse af det åbne land. Temaarbejdet er endnu ikke afgrænset endeligt, men forventes at komme til at omhandle landskabsplanlægning og arkitektur i det åbne land, samt planlægning for udvalgte, afgrænsede områder mht. fremtidig anvendelse og bearbejdning. Temaarbejdet forventes igangsat ultimo 2009 og vil formentlig række ind i Temaarbejde med fokus på områdebyerne Der skal frem til den næste revision af kommuneplanen gennemføres en række temaarbejder med fokus på områdebyerne Sindal, Vrå, Tårs og Løkken. Temaarbejderne skal have fokus på, hvordan byudviklingen i den enkelte by kan styrkes gennem ny disponering af arealer, bearbejdning af centrale bydele med mere. Rækken af temaarbejder igangsættes med Løkken som den første by, hvor der gennemføres analysearbejde med henblik på at sikre en bæredygtig byudvikling. 7. Helhedsplan for Bymidtetrekanten i Hirtshals 8. Registrering og udpegningsgrundlag vedr. kulturarv og bevaringsværdige bygninger Med henblik på at få harmoniseret og opdateret udpegningerne af bevaringsværdige bygninger i 11/41

13 kommunen skal der gennemføres et registrerings og udpegningsarbejde. Temaarbejdet skal have til formål at kvalificere udpegningen af bevaringsværdige bygninger, så udpegningerne bliver lettere tilgængelige og grundlaget for udpegninger dokumenteret, så sagsbehandling kan kvalificeres og kulturarvsinteresser sikres. 9. Vindmølleplanlægning Som opfølgning på kommuneplanen skal der gennemføres detaljeret planlægning for de enkelte vindmøllerområder. Dette vil ske som adskilte forløb for de respektive områder og indebærer kommuneplantillæg, lokalplanlægning samt miljøvurderinger (SMV og VVM) for de enkelte områder. Rækkefølge for, hvilke områder, der først gennemføres planlægning for er ikke besluttet, men afhænger af eksterne parter (ansøgere). 10. Principper for tilgængelighed Temaarbejdet skal dels fastlægge, hvordan der skal arbejdes med begrebet tilgængelighed i Hjørring Kommune og dels fastlægge principper for, hvordan tilgængelighedshensyn integreres i kommunens arbejde gennem fastlæggelse af overordnede principper eller retningslinier. I analysearbejdet forud for fastlæggelse af principperne vil indgå, at begrebet tilgængelighed både dækker over fysisk tilgængelighed (alment og særligt for handicappede) og tilgængelighed i relation til nærdemokrati. Redegørelse Byer, landsbyer og landdistriktet Det er et overordnet, statsligt krav til kommuneplanlægningen, at der ved inddragelse af arealer til byvækst skal redegøres for ændringer i transportefterspørgslen og for de trafikale forhold, herunder om der vil være behov for ændringer i den eksisterende trafikstruktur og i fordelingen mellem de forskellige transportmidler. Alt om byer: Bymønster Byudvikling Der udlægges nye arealer til byudvikling i 4 områdebyer samt 6 lokalbyer. Arealudlæggene i denne kommuneplan forventes ikke at ændre trafikstruktur eller fordelingen mellem transportmidler. Arealerne til både erhvervs og boligudbygningen er udlagt med udgangspunkt i den eksisterende trafikstruktur og de eksisterende vejudlæg. Erhvervsudlæggene sker i forlængelse af eksisterende erhvervsområder, og primært i direkte forlængelse af det eksisterende område som eksempelvis Vrå, Løkken og Tornby. Dette samme gør sig 12/41

14 gældende for boligudlæggene, hvor Løkken og Hundelev er eksempler på udbygning i direkte forlængelse af det eksisterende område. Fordelingen af arealer i byzone mellem byerne Udover at redegøre for sammenhængen mellem byvækst og infrastruktur er det desuden et statsligt krav, at der i kommuneplanen redegøres for, hvordan byerne i kommunen er planlagt med hensyn til placering af arealer til bolig, erhverv og offentlige formål. Planlægningen for arealer til boligformål, erhvervsformål og offentligt formål er tilrettelagt med henblik på at understøtte Byrådets mål for kommunens udvikling som helhed, byernes roller i bymønstret samt målene for de enkelte byers udvikling, som beskrevet i bykataloget. Der er således tilrettelagt en differentieret bolig og erhvervsudvikling i kommunens byer, idet byerne skal udfylde forskellige roller og funktioner samt har forskellige udviklingspotentialer. Der er i fordelingen lagt vægt på at skabe grundlag for udvikling i såvel Stjernebyen som i de mindre byer. Hovedby Hjørring skal som kommunens hovedby kunne tilbyde et bredt spektrum af bosætningsmuligheder og velbeliggende erhvervsområder. Der er sat ind med særlige bolig og erhvervsmæssige tiltag i Hjørring med henblik på at styrke byen som kommunens overordnede drivkraft og bymæssige kraftcenter, idet der satses på at udbygge byens boligtilbud i form af nye bymidtenære etageboliger, som kan understøtte bylivet. Hirtshals Som områdeby er Hirtshals både erhvervs og bosætningsby, men adskiller sig væsentlig fra de øvrige områdebyer. Erhvervsmæssigt spiller den en særlig rolle i kommunen og regionen på grund af den stærke erhvervshavn. Efterspørgsel på erhvervsarealer og et nyopført transportcenter, som forventes at skabe yderligere interesse for erhvervsarealer i området, har givet anledning til at udvide et eksisterende erhvervsområde væsentligt med henblik på at styrke Hirtshals som en betydende erhvervsby. Byudviklingsmulighederne i Hirtshals er efterhånden begrænsede til såvel erhvervsformål som boligformål på grund af, at byen er omgivet af en række 13/41

15 beskyttelsesinteresser. Med henblik på at området fortsat kan være attraktivt for bosætning planlægges der for en ny boligudbygning på sydsiden af Sdr. Ringvej op ad bakken mod Horne. Det er intentionen at boligområdet på længere sigt skal forbinde Horne og Hirtshals og sikre at området fortsat er attraktivt for bosætning. Øvrige områdebyer Sindal, Vrå, Tårs og Løkken udgør sammen med Hjørring og Hirtshals Stjernebyen, og byerne er såvel bosætnings som erhvervsbyer. Områdebyerne skal fortsat kunne tilbyde attraktive boligområder og egentlige erhvervsområder og i samspil med hovedbyen danne et stærkt og bæredygtigt omdrejningspunkt for den samlede udvikling i kommunen. Lokalbyerne Lokalbyerne er primært bosætningsbyer med mulighed for lokale erhvervs og håndværkerområder. Der kan som udgangspunkt udlægges boligarealer og mindre erhvervsarealer, som understøtter de eksisterende funktioner og strukturer i byerne. Byernes størrelse, udviklingspotentiale og tiltrækningskraft er meget forskellig, og der gives på denne baggrund mulighed for en større boligudbygning i Bindslev, Lønstrup, Tornby og Tversted end de øvrige lokalbyer. Landsbyerne I landsbyerne kan der ikke ske egentlig byudvikling, men en alene en udvikling i form af huludfyldning og afrunding af landsbyen. Se mere om: fordelingen af byzonearealer i Samlet_redegørelse_for arealrummelighed pr. 15. juni 2009.pdf (65.6 KB) Fordelingen af byzonearealer i de enkelte byer Fordelingen og placering af nye bolig og erhvervsområder i den enkelte by er sket med udgangspunkt i byernes eksisterende bymæssige og landskabelige strukturer og med en funktionsopdeling, som medfører en hensigtsmæssig adskillelse af boligområder og de egentlige erhvervsområder samt en funktionel udnyttelse af eksisterende infrastruktur. Erhvervsarealerne er primært udlagt som udvidelser af eksisterende erhvervsområder og med hensigtsmæssig udnyttelse af bestående vejnet. I Hirtshals udlægges eksempelvis nyt erhvervsareal i tilknytning til Hirtshals 14/41

16 Transportcenter og i umiddelbar nærhed af Aalborgvej (motortrafikvej), evt. med mulighed for direkte udkørsel fra området til denne. I Hjørring planlægges udviklingen af byens egentlige erhvervsarealer som en øst vest gående akse fra bymidten ud til motorvejen. Med henblik på at kunne tilbyde motorvejsnære erhvervsarealer er der skabt mulighed for at opføre erhvervsbyggeri langs motorvejen for transporttunge/transportrelaterede erhverv. Det er en forudsætning, at byen forsat udvikler sig indefra og ud, lag på lag, så der ikke opstår et løsrevet erhvervsbånd langs motorvejen. Se mere om: Byudvikling i Hjørring Muligheden for byomdannelse, fortætning og forskønnelse i eksisterende byområder er indtænkt i arbejdet med at udvikle en bred vifte af attraktive boligtilbud i kommunens byer og mindske behovet for at inddrage nye arealer til byudvikling. I Hjørring bymidte planlægges en omdannelse af et tidligere erhvervsarealer til et nyt koncentreret byområde med et bredt spektrum af funktioner herunder etageboliger og liberale erhverv. Ved at bygge højt og koncentreret i nær kontakt til byens parker og grønne områder søges bylivet styrket og behovet for at inddrage naturskønne arealer i kanten af byen nye til parcelhusområder reduceret. Eksisterende boligudlæg er vurderet med henblik på, om de stadig er aktuelle og i overensstemmelse med den ønskede udvikling for byerne, eller om de kan udtages af kommuneplanens rammer og dermed medbringe rummeligheden eller skabe mulighed for nye, mere attraktive boligudlæg andre steder i den pågældende by. Eksempelvis er der udtaget en del af et ældre boligudlæg ved Teglgården i Sindal, som der ikke har været interesse for dermed at give mulighed for fremtidig boligudbygning andre, mere attraktive steder i byen i takt med efterspørgslen. Byudviklingen til boligformål er tilrettelagt således, at byernes grønne kiler og kvaliteter fastholdes og friholdes for bebyggelse, og der via stiforbindelser kan sikres let adgang fra boligerne til rekreative områder. Beskyttelse af landskabsværdierne og landskabsbearbejdning skal sikre attraktive og oplevelsesrige boligområder. Udviklingen til såvel boligformål som erhvervsformål tager i øvrigt udgangspunkt i følgende principper: 15/41

17 Samlet udvikling, hvor der arbejdes med helheder Inde fra bymidten ud mod det åbne land Omdannelse før inddragelse af nye arealer I respekt for kulturmiljøer og bykvaliteter Og ikke i områder med særlige naturbeskyttelses og bevaringsinteresser. Der er ikke udlagt nye områder til offentligt formål, da der ikke er planer om at opføre nye store offentlige institutioner de kommende år. Behovet vurderes at kunne rummes indenfor eksisterende områder til offentligt formål eller i byernes centerområder, som ligger hensigtsmæssigt i forhold til offentlig transport. Institutioner (sociale, handicap, specialundervisning og behandling m.v.) placeres i hovedbyen eller områdebyerne. Bebyggede strukturer grænsen mellem by og land Kommuneplanen skal indeholde en redegørelse for byernes bebyggede strukturer, herunder for sammenhængen mellem by og landskab, bebyggelses og gadestrukturer og arkitektoniske hovedtræk og karakteristika, hvor det har direkte konsekvenser for planens indhold. Byernes bebyggede strukturer er indarbejdet i bykataloget i forbindelse med den enkelte hovedby, områdeby og lokalby. I bykataloget er der arbejdet kvalitativt og differentieret med byerne med fokus på den enkeltes bys særkender, udfordringer og potentialer, herunder sammenhængen mellem by og landskab, bebyggelses og gadestrukturer og arkitektoniske hovedtræk. Denne differentiering har betydet, at mål, centrale problemstillinger og strategier varierer fra by til by. Det skal i denne sammenhæng fremhæves, at der i arbejdet med byudvikling har været et stort fokus på at få kulturarven integreret i beskrivelserne af de bebyggede strukturer i byerne. Tilsvarende har det været gennemgående, at tydelige grænser mellem by og land er væsentlige for oplevelsen af både byens struktur og landskabets vidder. Dette hænger også sammen med, at der i udarbejdelsen af kommuneplanen har været fokuseret på betydningen af grønne kiler. Dette har været et vigtigt element, fordi de grønne kiler byder på bynær natur, der har stor rekreativ værdi, men også fordi de grønne kiler netop er med til at definere grænsen mellem by og land. Lønstrup og Sindal er eksempler på en særlig 16/41

18 sammenhæng mellem by og landskab, og Lønstrup er samtidig også et eksempel på en by med særlig gadestruktur. Lønstrup ligger en slugt, som udmunder ved havet, med tætte gadeforløb til følge, og netop det tætte gademiljø og indpasningen i landskabet er særlige værdier for Lønstrup, som skal bevares, da det fortæller byens historie som fiskerleje, kystby med tidlig turistmæssig betydning og et levende helårssamfund. Sindal er præget af ådale og grønne landskabskiler, der strækker sig ind mellem boligområderne, hvilket gør landskabet til en aktiv del af boligområderne og er en helt væsentlig kvalitet ved byen, som skal bevares og derfor friholdes for byudvikling. Løkken er et eksempel på en by med kulturarv i form af særlige bebyggelses og gadestrukturer samt arkitektoniske karakteristika. Hver epoke af byens udvikling kan tydeligt aflæses i byens huse, i bygningernes proportioner og i gadestrukturer mv. Der er eksempelvis skudehandlertidens pakhuse, skudehandlergårde samt de gamle fiskerhuse med øst vest vendte gavle. Byens velbevarende bygnings, by og kulturmiljøer søges bevaret gennem en bevarende lokalplan. Redegørelse Detailhandel Behandlingen af detailhandel i Kommuneplan 2009 er præget af, at der er tale om en større, igangværende omlægning af detailhandelsstrukturen i Hjørring Kommune. Omlægningen skyldes åbningen af Metropol i Hjørring by. Da omlægningen forventes at få indflydelse på detailhandelsstrukturen er det kommunens vurdering, at der senere (forventeligt 2010) skal laves en egentlig detailhandelsanalyse. Denne foreligger imidlertid ikke på nuværende tidspunkt, og det er derfor meget vanskeligt at fremkomme med en valid vurdering af omfanget af eksisterende bruttoetageareal til butiksformål i bymidten, bydelscentre, lokalcentre, områder til særlig pladskrævende varer og aflastningsområder. Både med hensyn til hovedbutikstyper og disses omsætning forventes der således ændringer i butiksstrukturen særligt i Hjørring by, men afledt her af også i oplandet og udover kommunegrænsen. Vurderingen kan derfor alene være skønsmæssig. Med disse forbehold er der dog alligevel foretaget den vurdering, at det eksisterende bruttoetageareal (med de muligheder for udvidelser, der er fastlagt i retningslinierne for detailhandel) forventes at have et omfang, der kan rumme forsyning med både udvalgsvarer, dagligvarer og pladskrævende varer i denne planperiode. I henhold til Planlovens 11 b, stk. 7 er der desuden fastsat rammer for det maksimale bruttoetageareal til nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål. Alt om Detailhandel Detailhandel Mål for detailhandel Strategi for detailhandel Baggrund for strategi for detailhandel Retningslinier for detail handel 17/41

19 I områdebyer og lokalbyer er det vurderingen, at omfanget af bruttoetageareal indenfor de afgrænsede bymidter og lokalcentre kan rumme behovet for butiksformål i planperioden. Det vurderes desuden, at der i Hjørring, som hovedby, i planperioden vil være behov for både nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål, mens der tilsvarende også forventes, at nuværende butiksarealer vil overgå til andet formål. Netop omdannelsen af butiksstrukturen i Hjørring by er baggrunden for, at der alene kan foretages skønsmæssige vurderinger på nuværende tidspunkt, mens der i 2010 forventes at være mulighed for at gennemføre en egentlig detailhandelsanalyse. Hjørring Kommunes mål for detailhandelsstrukturen er, at der skal være samspil mellem butiksstruktur og bymønster. Hermed menes, at det er væsentligt, at bymønstret afspejler sig i planlægningen for butiksformål. Sammenhængen sikres ved, at Hjørring som hovedby skal kunne rumme det varierede og specialiserede butiksmønster med udvalgsvarer og dagligvarer samt pladskrævende varegrupper. Områdebyer skal kunne rumme dagligvarehandel og den mest almindelige udvalgsvarehandel (typisk beklædning), som kan opfylde områdets daglige behov med et lille transportbehov. Det forudsættes hermed, at butikssammensætningen i Hjørring har et opland, der strækker udover kommunens grænser og indgår i forsyningen af store dele af Vendsyssel. For områdebyerne er der tale om, at butikkerne typisk forsyner et mere lokalt opland, der knytter sig til de enkelte byer. Som skitseret ovenfor er der sammenhæng mellem det fastlagte bymønster og detailhandelsstrukturen i Hjørring Kommune. Der arbejdes målrettet på at styrke bylivet i kommunens byer, jf. bymønster og byudvikling. Kommuneplanens bestemmelser om detailhandel baserer sig på den planlægning, der er indeholdt i de 4 gamle kommuners kommuneplaner samt i Nordjyllands Amts regionplan. Der er i de 4 gamle kommuneplaner planlagt for en detailhandelsstruktur i den enkelte kommune og i overensstemmelse med Regionplan I Hjørring og Hirtshals Kommuner er denne planlægning baseret på nyere detailhandelsundersøgelser, mens den i Løkken Vrå og Sindal Kommuner er baseret på den fælles detailhandelsanalyse, som blev udarbejdet i 1999 med amtet som initiativtager. Kommuneplanens detailhandelsstruktur er bygget op i overensstemmelse med bymønstret: med Hjørring som hovedby med et større opland også udover kommunegrænsen, 18/41

20 med Hirtshals, Løkken, Vrå, Tårs og Sindal som områdebyer med hvert sit lokale opland, og med en række lokalbyer og landsbyer, med mulighed for etablering af lokalbaseret detailhandel (formentlig primært dagligvarer til områdets daglige forsyning). Langs kysten dog med 3 mindre byer, som har et detailhandelsudbud, der på grund af turismen er større end det lokale opland almindeligvis kan bære. Detailhandelsafsnittet er ikke udarbejdet på baggrund af en ny, fælles detailhandelsanalyse, der bl.a. beskriver den nuværende sammensætning af detailhandelen fordelt på bymidter, bydels og lokalcentre samt lokalbyer og landsbyer samt en analyse af disses oplande. At der ikke er udarbejdet en detailhandelsanalyse skyldes som nævnt ovenfor, at Hjørring Kommune afventer, at konsekvenserne af de senere års og ikke mindst det seneste års åbningen af flere nye butikker i Hjørring bymidte bl.a. Metropolcenteret, langs Frederikshavnsvej bl.a. Bauhaus samt ikke mindst etablering af flere nye dagligvarebutikker uden for Hjørring bymidte samt i Hirtshals, Løkken og Sindal bl.a. en række discountbutikker slår igennem. h Hjørring A, B, C & D Hjørring E h h h h Opgørelse af butiksarealer alle tal er m² sum sum 2008 østlige del af Frederikshavnsvej sum sum 2008 Dagligvarer Beklædning/alm. udvalgsvarer Special udvalgsvarer SUM Udvidelse fra 1999 til 2008 h h 39% h h 101% hh Hirtshals Løkken h h h h h h h Opgørelse af butiksarealer alle tal er m² sum sum 2008 sum sum 2008 Dagligvarer /41

21 Beklædning/alm. udvalgsvarer Special udvalgsvarer SUM Udvidelse fra 1999 til 2008 h h 12% hh h 16% h Vrå Tårs h h h h h h h Opgørelse af butiksarealer alle tal er m² sum sum 2008 sum sum 2008 Dagligvarer Beklædning/alm. udvalgsvarer Special udvalgsvarer SUM Udvidelse fra 1999 til % 0% Sindal _ Opgørelse af butiksarealer alle tal er m² sum sum 2008 Dagligvarer Beklædning/alm. udvalgsvarer Special udvalgsvarer SUM Udvidelse fra 1999 til 2008 h h 24% Den fælles detailhandelsundersøgelse fra 1999 er i ovenstående tabel ajourført med væsentlige nybyggerier og udvidelse, der er etableret efter 1999 og frem til udgangen af Tabellen viser detailhandelsarealer fordelt på dagligvarer, beklædning/alm. udvalgsvarer samt special udvalgsvarer (bl.a. tømmerhandler/byggemarkeder, autoforhandlere samt i øvrigt ny etablering omkring den østlige del af Frederikshavnsvej). Det skal særligt bemærkes: 20/41

22 at der i Hjørring by undtagen Frederikshavnsvej er foregået en udvidelse af butiksarealet med ca. 39 % fra 1999 til 2008, der for en væsentlig del er baseret på Metropol samt etablering af 6 discountbutikker uden for bymidteområdet. at der langs Frederikshavnsvej er foregået en fordobling af butiksarealet fra 1999 til 2008, der hovedsageligt er baseret på udflytning af MøllerLee og 2 autoforhandlere samt etablering af Bauhaus. at der i Sindal er sket en udbygning af dagligvarearealerne fra 1999 til 2008 med ca. 24 %, der skyldes etablering af 3 nye dagligvarebutikker i det nye bymidteområde Ved Banen. Det skal understreges, at 1999 undersøgelsen er baseret på en anden opdeling af byerne end den detailhandelsstruktur, der lægges op til i nærværende kommuneplan. Det har derfor ikke været muligt at foretage yderligere opdeling i overensstemmelse med den aktuelle struktur f.eks. i Hjørring opdeling i bymidte, bydelscentre, lokalcentre samt område til særligt pladskrævende varegrupper og eksisterende aflastningsområde langs Frederikshavnsvej. Da der ikke forligger en detailhandelsanalyse er planens retningslinier for detailhandel i overensstemmelse med de afgrænsninger, der er fastlagt i de 4 gamle kommuneplaner samt tillæg hertil bl.a. i Hjørring de 2 tillæg vedr. Metropol og slagterigrunden, der begge også omfatter VVM redegørelse, hvor der nærmere er vurderet på konsekvenser for den eksisterende detailhandel. Der er således ikke inddraget nye arealer i afgrænsningen af bymidter, bydelscentre og lokalcentre samt områder til særligt pladskrævende varegrupper. For enkelte områder er der i stedet tale om en minimering af de afgrænsede arealer. Fastsættelse af maksimale bruttoetagearealer til nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål for bymidterne (Hjørring, de fem områdebyer samt Bindslev, Tversted og Lønstrup) er sket på baggrund af ovennævnte fremskrevne butiksarealer. Den fastsatte ramme for etablering af nye butiksarealer (nyetablering af butik og udvidelse af eksisterende butik) i planperioden svarer til 15% af det fremskrevne tal oprundet til nærmeste hele tusinde. Der er på denne måde fastsat følgende rammer: Hjørring: m2 Hirtshals, Sindal og Løkken: m2 Tårs og Vrå: m2 Bindslev, Tversted og Lønstrup: m2 Det bemærkes, at rammen for Hjørring er excl. de m2, der er planlagt for på arealet syd for Parallelvej (Bispetorv), samt at 21/41

23 rammen for Hirtshals er excl. de m2, der er under planlægning øst for Banegårdsplandsen. For områderne til pladskrævende varegrupper er der på samme grundlag fastsat rammer for etablering af nye butiksarealer i planperioden: Hjørring: m2 (incl m2, der kan gennemføres planlægning for i planperioden jf. retningslinie 3.3.5) Hirtshals, Sindal, Tårs, Vrå og Løkken: m2 Bindslev: m2. I Hjørring fastholdes det aflastningsområde, der er udlagt i Regionplan 2005 omkring den inderste del af Frederikshavnsvej. Der er her etableret en række specialbutikker, der bl.a. forhandler de varer, der tidligere i Planloven var omfattet af reglen vedr. pladskrævende varegrupper bl.a. salg af køkkenelementer, hårde hvidevarer samt tæpper/gulve. Da Planloven ikke længere giver mulighed for nyetablering af butikker, der forhandler denne type varer langs Frederikshavnsvej, er det målet, at de i fremtiden skal placeres i det nye center på slagterigrunden. Planlægningen for dette område forudsætter derfor etablering af butikker med en minimumsstørrelse på 800 m². Det er Hjørring Kommunes målsætning, at der i 2010 udarbejdes en detailhandelsanalyse med henblik på revision af kommuneplanen i Der er god adgang til bymidterne i Hjørring samt Hirtshals, Vrå og Sindal med kollektiv transport via jernbane (dels DSB strækningen Aalborg Frederikshavn og dels Nordjyskebaners forbindelse mellem Hjørring og Hirtshals, der samtidig betjener lokalbyerne Tornby og Horne samt landsbyen Vidstrup). I disse byer er station/stoppested placeret i bymidteområdet. Herudover er der kollektiv transport baseret på busser, der forbinder bl.a. Løkken og Tårs med Hjørring. Hjørring, Hirtshals, Vrå, Tårs og Sindal ligger endvidere i nær afstand til det nordjyske motorvejsnet. Retningslinierne for detailhandel erstatter retningslinierne vedr. detailhandel i Regionplan 2005, som udgår: vedr. regional detailhandelsstruktur vedr. bydelscentre og aflastningsområder af regional betydning vedr. butikker af regional betydning 22/41

24 2.2.4 vedr. overgangsbestemmelser for detailhandelsplanlægning Redegørelse Landskab, natur og kulturarv Naturen i kommuneplanen Det er et overordnet, statsligt krav, at der med kommuneplanen skal tilvejebringes en oversigt over og de forskellige naturområder i kommunen og deres status i forhold til lovgivningen. Det er desuden et lovmæssigt krav, at kommuneplanen skal indeholde retningslinier, rammer og redegørelse, som bevarer og forbedrer kvaliteten af de karakteristiske og oplevelsesrige landskaber, herunder at sikre de bevaringsværdige landskaber og landskabselementer, som fx ådale, bakkelandskaber og kystlandskaber, og landskaber knyttet til biotoper som skove, søer og åer. Det bemærkes her til, at Hjørring Kommune har været bevidst om sin nye kompetence som hovedansvarlig for naturbeskyttelse og naturpleje og afvejningen mellem benyttelse og beskyttelse. Der er med Kommuneplan 2009 ikke ændret på hovedprincipperne i Regionplanens udpegninger, men der er lagt vægt på at supplere udpegningerne med potentielle naturområder, nye og potentielle økologiske forbindelser, nye skovrejsningsområder, mulige skovrejsningsområder (med baggrund i grundvandsbeskyttelse) samt grønne kiler ved byerne. Disse udpegninger sikrer, at områderne udgør et sammenhængende og robust naturnetværk. Det indgår i Hjørring Kommunes arbejde med kommuneplanlægning, at Natura2000 planlægning er en bindende forudsætning for den øvrige kommunale planlægning. Kommuneplanens kort viser de 5 Natura 2000 områder på land, der findes i Hjørring kommune. De kommende Natura 2000 planers analyse, mål og indsatsprogram og kommunernes efterfølgende handlingsplaner (år 2010) vil danne grundlag for den fremtidige indsats. Det gælder samlet for de forslag til vand og naturplaner, som staten forventes at sende i høring primo 2009, at den foreliggende kommuneplan ikke indeholder retningslinier, som foregriber dette arbejde. Se desuden: kommuneplanens kort og retningslinier for naturen. 23/41

25 Kommuneplanen og beskyttede områder Det fastlægges i Planlovens 11 e, at kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for beskyttede områder efter anden lovgivning. I Kommuneplan 2009 for Hjørring Kommune er der arbejdet med kommuneplanlægning på den måde, at planlovens bestemmelser og Oversigten over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009 har været centrale i fastlæggelsen af kommuneplanens opbygning. Dertil kommer, at der i forbindelse med fastlæggelse af både mål og retningslinier for de enkelte emner i kommuneplanen også er søgt taget højde for andre lovmæssige interesser ved at fokusere på anden relevant lovgivning. Sammenhængen mellem kommuneplanen og beskyttede områder er i kommuneplanens endelige form sikret ved, at det er klarlagt hvilke beskyttelsesinteresser, der skal sikres gennem kommuneplanen, samt hvilke beskyttelsesinteresser, der skal sikres via sagsbehandling i henhold til sektorlove. Som eksempel er der under overskriften Landskab, natur og kulturarv arbejdet ud fra det princip, at inden for arealer omfattet af fredning eller af naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesbestemmelser skal hensynet til natur, landskab, geologi og de kulturhistoriske interesser respekteres. Dette sikres dels gennem kommuneplanens bestemmelser og dels ved administration af naturbeskyttelsesloven, hvor der lægges vægt på at tage et samlet hensyn, så naturforholdene ikke forringes, men søges forbedret. Dette vil derudover blive understøttet af en kommende naturkvalitetsplan. Arbejdet med at forene forskellige beskyttelsesinteresser er desuden en del af grundlaget bag Hjørring Kommunes arbejde med byudvikling. Her er det overordnede princip, at der som udgangspunkt ikke ønskes byudvikling i områder med væsentlige landskabs og naturinteresser som eksempelvis særlige drikkevandsinteresser eller beskyttet natur. I visse tilfælde kan det dog være nødvendigt, og i disse tilfælde er det vigtigt, at byudviklingen foregår med betydelig hensyntagen til landskabs og naturinteresserne. Det er derfor fastsat i retningslinierne for byudvikling, at udlæg af arealer til byformål indenfor områder med konflikter mellem beskyttelses og benyttelsesinteresserne og byudviklingen forudsætter, at der opstilles konkrete vilkår for planlægning for hvert område, således beskyttelsesinteresserne tilgodeses. 24/41

26 Der er udover de ovenstående principielle overvejelser ikke særlige arealreservationer efter sektorlove eller projekterings og anlægslove, som forudsætter særlig håndtering i kommuneplanen. Det bemærkes dog, at arealreservationer samlet set er vurderet med udgangspunkt i Regionplan 05. Se mere om: Afløsning af Regionplan 05 for Nordjyllands Amt Sporene fra fortiden den arkæologiske kulturarv Kulturarven har en særlig betydning for Kommuneplan 2009 for Hjørring Kommune. Et af de første hvis ikke det første store projekt i den nye Hjørring Kommune var således forbundet med kommunens udpegning som en af landets første kulturarvskommuner i Dette har bibragt kommunen et omfattende og solidt materiale om kulturarven i kommunen. Hjørring Kommune har desuden, i samarbejde med Vendsyssel historiske Museum, fastlagt retningslinier til sikring af sammenhængende kulturmiljøer og kulturhistoriske enkeltelementer og spor bl.a fortidsminder og fredede og bevaringsværdige bygninger. I arbejdet med kulturarven er der taget udgangspunkt i de udpegede værdifulde kulturmiljøer fra regionplan 05, som skal beskyttes. Listen over udpegede kulturmiljøer er i kommuneplanen udvidet på baggrund af kulturarvs projektet Kulturen mellem kyst og land. Samtidig er linierne for de kommende års arbejde med kulturarven så småt ved at blive trukket, da der i Kommuneplan 2009 derudover peges på potentielle kulturmiljøer og kulturspor, som afventer nærmere vurdering og afgrænsning. Bestemmelserne for kulturarven er i kommuneplanen placeret i sammenhæng med emnerne landskab og natur, og udpegningerne supplerer det sammenhængende landskabs og naturnetværk. Kystnær byudvikling For de kystnære arealer gælder særlige beskyttelseshensyn, der skal iagttages i den kommunale planlægning. For planlægningen i kystnærhedszonen gælder, at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Det er desuden et statsligt krav, at kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse, der viser den fremtidige byudvikling i kystnærhedszonen og 25/41