Besparelser og omfordeling af ressourcer

Transkript

1 Referat fra dialogmøde med Borgmester, Erhvervs- og planlægningsudvalg og Fynslands repræsentantskab, torsdag den 30. maj 2013 på Rådhuset i Ringe kl Hvordan forholder vi os til ændringen af demografien i FMK Christian Tønnesen, Fagchef for Plan og Kultur gennemgik befolkningsprognose for Faaborg-Midtfyn Kommune der viser, at befolkningstallet er faldende og med større nedgang end forventet, derfor har kommunen været nødsaget til at ændre i prognoserne. Flytningen til byerne er i disse år dramatisk. Derfor er det positiv at Odense som vækstgenerator, er ved at komme i gang. Det har bl.a. en afsmitning på forstandsområdet, der som det eneste område i kommunen oplever befolkningstilvækst. Kommunen har taget bestik af denne udvikling, og investerer fortsat i udvikling af Faaborg og Ringe, men vil i den kommende periode investere op i mod 100 mill. kr. i Årslev, idet det er det område, der har tilflytning, og dermed henter skattekroner til Kommunen. Det vil være en gradvis investering, som skal udbygge områdets potentialer for tilflytning, men også for at sikre en udvikling af Årslev og Sdr. Nærå for de borgere der allerede bor i området. Derved vil dog også blive investeret i landsbyerne, men i noget mindre omfang. Uddrag fra debat a. Omfordeling af ressourcer Den demografiske udvikling gør at kommunen er nød til at handle, alene i 2012 var man nødsaget til at reducere i dagplejen med 50 personer, idet børnene ikke er der, og disse ressourcer til flyttet over til fx ældreområdet, hvor der er et voksende behov for ressourcer. Det faldende børnetal påvirker også klassedannelserne i skolerne, men det er ikke alene et problem for Faaborg-Midtfyn Kommune, eksempelvis står man også med det samme problem i Slesvig regionen. Opmærksom på at men ikke ser ældregruppen som en byrde, idet der ligger mange ressourcer i de ældre. Kommunen tiltrækker ikke folk der tjener penge, og sammenlignet med de øvrige kommuner lægger Faaborg-Midtfyn Kommune indtægtsmæssigt med den 5. laveste indkomst niveau. b. Byggegrunde Det blev foreslået, at man sænkede prisen på byggegrunde, men regler om at vi ikke må være konkurrenceforvridende gør, at kommunen ikke kan gå ud og dumpe priserne på byggegrunde. - Med den demografiske udvikling der sker i disse år, taler alt for, at der skal laves kommunale udstykninger i forstadsområdet, men hvad med de øvrige områder, her skal udviklingen ske lokalt via private udstykninger, og her er det vigtigt at kommunen understøtter disse private initiativer. P.t. vil kommunen ikke synligøre private udstykninger på deres hjemmeside. - Kommunen må ifølge lovgivningen ikke annoncere for private på offentlige hjemmesider, men der arbejdet p.t. med at få lavet en side, hvor man frivilligt kan lægge oplysninger ind, samt vedligeholder disse sider til 40 kommuner har deltaget i møde med Minister for By- bolig og Landdistrikter

2 Carsten Hansen, alle kommuner havde afviklingsproblemer og finansieringsproblemer. Nogle landsbyer har held til at kopiere Vestervig, men hvis alle kommuner sænker grundpriserne løser jo ikke problemet. Det er den måde man oplever lokalsamfundet på, man skal selv være med til at skabe omtale, og forstå at navigere efter de megatrends der rør sig. - Kreditforeningerne jævnligt til møde med ministeriet vedr. problematikken omkring finansiering af boliger i yderområderne. Her er der jo flere aspekter, dels har pengeinstitutterne via finanskrisen fået begrænsninger i deres udlån, men også at man jo ikke kan se solvensen hos dem der søger. Ministeren efterlyser eksempler, hvor virksomheder er kommet i klemme. c. Tiltrækningen af borgere og borgernes eget initiativ. - Når kommunen tilstræber at tiltrække folk med ressourcer, har man undersøgt hvad det er de efterspørger, hvis de skal flytte ud på landet? - I kommunens udviklingsstrategi har man taget afsæt i dette og arbejder med dette spørgsmål. - En tilflytter til Årslev har udtalt, at man gerne vil ud af storbyen, men ikke ud på landet, idet man stadig vil have Odenses mulighed indenfor rækkeviede. - Fynsland på studietur til Vestervig, hvor borgerne i godt samspil med kommunen har taget fat i at forskønne byen, for at kunne tiltrække tilflyttere. Man udstedte folkeaktier og indsamlede omkring kr. Disse midler har man brug til at opkøbe huse, rive dem ned og sælge grundende videre, og i dag er denne pulje vokset til kr. og man har en positiv befolkningstilvækst. Så med borgernes eget initiativ kan man vende en ellers negativ udvikling. - Er vi kommet så langt, at vi er nød til at kikke hinanden i øjnene, og forslå at vi er nød til at give aktiv dødshjælp til en række landsbyer? - Det er de byer der forstår at omstille og profilere sig, der fremadrettet overlever, men initiativerne skal gro nedefra. d. Byfornyelse i Kværndrup Der er en følgegruppe, men som lokalråd følger man sig hægtet af, man bliver ikke reelt inddraget. Ønsker at blive mere værdsæt for det man bidrager med, eller taber borgerne gejsten. Borgerinvolvering Annalise Horster, direktør Faaborg-Midtfyn Kommune lavede en gennemgang af den proces kommunens har iværksat omkring borgerinvolvering. Der bliver færre medarbejdere i kommune, derfor skal vi arbejde med en anden model for vores velfærdssamfund. For at blive klædt på til dette havde Kommunalbestyrelsen i efteråret en temadrøftelse Herefter blev opgaven lagt ud til fagudvalgene, der skulle finde emner man kunne tage fat i. Ønsket var at det skulle startes op i det små derfor blev administrationen bedt om give bud på hvor vi allerede har borgerinvolvering, og på hvilke området nye initiativer kunne op startes. Opgaven går på at gøre borgerne aktive i forskellige sammenhænge; aktiv i eget liv, aktiv i egen familie, aktiv i egen institution, aktiv i eget lokalområde. I januar 2013 kom administration med deresbud til de respektive fagudvalg, som herefter udpegede udvalgets indsatsområde.

3 Beskæftigelsesudvalget; Fokus på at involverer frivillige i integrationsarbejdet. Børn og ungeudvalget: Har valgt at lægge opgaven ud til de enkelte aftaleholdere, og skolerne vil samarbejde med lokale kræfter om, at vælge indsatsområder de vil arbejde med. Daginstitutioner har også valgt en form, hvor det er de enkelte aftaleholdere, der sammen med lokale kræfter vælger et projekt. Erhvervs- og Planlægningsudvalget er gået sammen med Sundhedsudvalgt om 2 projekter i Faaborg, hvor det ene projekt er i samarbejde med Forum Faaborg omkring idræt og sundhed, og det andet projekt er at opbygge et korps af frivillige på det kulinariske område samt kultuhistoriske formidling på frivillig basis. Socialudvalget har budt ind med flere projekter: 1 Frivillige ledsagere til borgere med handicap; 2. Frivillie til social psykiatrien, 3; Borger adgang til egne data, journal skal skrives sammen med borgeren, 4; brugercirkler inddrage det netværk der er omkring den enkelte borger Sundhedsudvalget har udover projektet med EPU et projekt vedr. patientuddannelser. Teknik og miljøudvalget har igangsat et projekt vedr. involvering af frivillige til vedligeholdelse af gadekær og legepladser. I april 2013 var alle gr. formand på studietur til England. I England er man længere i professionaliseringen af samspillet mellem bruger og borgerere. Især 2 projekter var spændende; 1 Home start. Her kan socialudsætte familier modtagehjælp fra frivillige, og det er familier selv bestemmer, hvilken hjælp de ønsker. Projektet koordineres af kirkelig forening.. 2. Borgerbudgettering: Kommunens sætter penge af til et lokalområde, herefter kan man som borger/ forening byde ind på en opgave til fx et socialt projekt. Herefter afholdes et borgermøde, hvor alle projektholder stemmer om hvilke projekter der skal have midler. Unge helt ned til 13 år kan deltage, hvilket er en godt platform til at lære om, og udvikle nærdemokrati. I maj var Erhvervs- og Planlægningsudvalget på studietur til Skotland. Her besøgte man 3 byer,der har valgt at profilere sig på forskellige temaer, outdoor aktiviteter, kunst og bøger. Herefter holdt Gunnar Landtved, formand for Fynsland, et oplæg vedr. Borgerinddragelse / Borgerinnovation. Fynsland og lokalrådene oplever at dialogen omkring løsning af fremtidens velfærdsudfordringer mangler en begrebsafklaring og Fynsland mener at begrebet borgerinnovation er mere dækkende for den proces der ligger forud, hvor opgaven bl.a. går ud på at sætte nye fokusområder; Fokus på relationer nye konstellationer mellem aktører opbygning af tillid Fokus på styringsredskaber strategi politik plan projekt Fokus på videndeling tværfaglighed samarbejde projekter partnerskaber Endvidere er det vigtigt at have fokus på, hvad der motivere borgerne til at engagere sig, og det er når; Det giver mening Der er mulighed for at handle Den enkelte har mod til at gøre det Der er kort afstand fra ide til handling Fynsland har været glæde for at kunne drøfte processen med kommunen, men efterlyser også en bedre kommunikation mellem kommune og lokalråd, hvis hele borgerinnovationsprocessen skal lykkes. Helt konkret ønskede Fynsland svar på flg. spørgsmål: Har politikkerne haft lokalsamfundspolitikken for F.M.K., med i overvejelserne ved deres drøftelser? Har administrationen? Fagudvalgene skal samarbejde om oplæg til lokalrådene, ellers går lokalrådene døde. Skal der etableres ressoursebanker i lokalområderne?

4 Kan politikkerne godtage forskelle i lokalområdernes servicetilbud? Kan der komme kommunale penge til processen i lokalområderne? Kan administrationen blive mere smidig, og imødekomne? Uddrag af den efterfølgende debat: - Man skal passe på med at gøre borgerinddragelse til en ny trend, det folkelige engagement har været der i mange år, der er derudaf hele foreningslivet udspringer. Det der driver værket, når man er i krise, er at vi som borgere er klar over udviklingstendenserne- de er i formidling af dette lokalrådene bl.a. skal involvere sig. Vi skal som borgere kunne se meningen og være med til at formulere det, hvis vi får det påduttet dør vi!. Vi vil gerne sige ja, men det er måden det bliver italesæt vi skal være opmærksom på. Desuden ligger der et dilemma mellem fast arbejde og frivilligt arbejde - Det er vigtigt at vi skaber de forbindelser, hvor vi har mulighed for at arbejde sammen, men vi har brug for bedre og tidligere kommunikationsveje. - Projektet omkring landsbypedel kan være en løsning, en lokalperson der løser forskellige servicefunktioner, og samtidig skaber netværk mellem forskelige aktører. - Vi er meget rige på traditioner for frivilligt at involvere sig, men hvordan er det vi som frivillige kan gøre vore varer bedre, og hvordan kan kommunen blive bedre til af modtage, værdsætte, involvere og kommunikere. Hvordan udbygger vi vores adfærd? Hvordan er det vi går til hinanden? Hvordan kan Fynsland være med til at skabe en bedre dialog? En arbejdsgruppe under Fynsland planlægger et seminar omkring disse spørgsmål, som forventes afviklet i efteråret Der er uklarhed omkring processer og begreber. Hvornår kommer man ind og får mulighed for indflydelse på beslutningsprocesser. Det bliver blandet sammen, og i bund og grund handler det jo om at få noget frivilligt arbejde. - Det er frustrerende at vi bruger forskellige udtryk, men vi må acceptere at der kommer forskellige løsninger og at det er svært at tage denne drøftelse mellem det politiske niveau og embedsmændsniveauet. - Det er ikke en jagt på frivilligt arbejde, men en bekymring for om der er nogle til at tage ansvar for de udfordringer der kommer i de kommende år, - Betænkeligt at udvalgene tager til England og henter inspiration, de har en helt anden samfundsstruktur, og vi har jo herhjemme en lang tradition for frivilligt arbejde, gå blot ud or spørg hvilke frivillige kræfter man har lokalt. Det er i bund og grund et spørgsmål om at vise lokalsamfundene og borgerne tillid og følge de retningslinjer der er i kommunens lokalsamfundspolitik. - Der har gennem længere tid været snakket om forskellige landsbypedelordninger, hvorfor er det man ikke laver et korps af seniorjobs, der tager rundt til lokalsamfund og foreninger og samler et korps af ressourcer der tager ud og laver hovedrengøring i lokalsamfundene. - En gang imellem kan det også være fornuftigt at vende tingene lidt på hoved og i stedet for at snakke om borgerinddragelse, hvor borgere skal involvere sig i kommunale opgaver, kunne man vende det rundt og kalde det kommuneinvolvering, hvor kommunen gik ud og involverede sig i lokale projekter.

5 Besparelser og omfordeling af ressourcer Det handler om ressourceomfordeling, og lave prioriteringerne. Ny økonomisk strategi, vi har hentet 150 mill. på 3 år - der var sat 4 år af til dette, men der er behov for stram styring. Vi mangler alene ca. 10 mill. om året grundet den ændrede demografi Vi er en af de 96 kommuner der har 70 arbejdsplader pr. 100 arbejdsduelige Årsresultatet skal være i balance.- vi skal være omkring nullet, det giver mulighed for at navigere. I Faaborg-Midtfyn Kommune har vi valgt en decentral struktur hvor 70 aftaleholdere har mulighed for at rokkere rund med økonomien - Det er spændende med mangfoldigheden og politiske beslutninger skal ikke tages efter en kogebog. Kommunalbestyrelsen har et mål om at den langfristet gældt ikke kommer over 500 mill. Der skal være plads til at lave investeringer, som senere kan hentes hjem som drift besparelser. Der er givet mulighed for at hæve Anlægsrammen fra 450 til 500 mill. Der skal findes et råderum på 180 mill kr. over de næste 4 år. Hvad har vi gang i lige nu, hvad skal vi bruge de næste år - vi flytter rundt på midler. Der skal være mulighed for at invester i nye tiltag, derfor kan det blive nødvendigt at skære ned nogle steder og sættet andet i gang. Vi har bedt embedsmænd om at finde 180 mill. over 4 år, idet vi som politikkere vil have mulighed for at flytte rundt på midlerne, Pengene blive fordelt på en anden måde. Det kan blive nødvendt at flytte rundt på ressourcerne pga. demografien færre børn flere ældre.