PRÆSTØ POTENTIALEANALYSE

Transkript

1 PRÆSTØ POTENTIALEANALYSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE SEPTEMBER 2013

2 Udarbejdet september 2013 for Præstø Kommune ZARK arkitektur & planlægning Vesterbrogade 74, København V T M zark@zark.dk I samarbejde med Landskabsarkitekterne MISTgrassat

3 INDHOLD Indledning BAGGRUND OG RAMMER Historie... Planforhold PRÆSTØ I DAG Perspektiv... Infrastruktur... Brugsmønstre... Krydsfelter PRÆSTØ I FREMTIDEN Udfordringer... Strategisk byudvikling POTENTIELLE PROJEKTER Understøtte og udvikle potentialer... Per Thyges Torv - kobling med Engen og Fjorden... Roklubben... Svend Gønges Torv... Stiforbindelser kobling, udvidelse og formidling... Området ved Klosternakken og Torvet Opsamling... 38

4

5 INDLEDNING Præstø og dermed Vordingborg Kommune, står, lige som mange andre kommuner, overfor en række store udfordringer i forbindelse med de kommende års planlægning. Flytning fra land til by, klimaforandringer og økonomisk krise er blot nogle af de udfordringer, som kommunerne i deres planlægning skal tage højde for. Forandringerne rækker ind i fremtiden, og de skaber udfordringer i forhold til udformningen af byernes rum og det liv byens brugere gerne vil leve. bylivet i Præstø samt på hvilke rammer, der understøtter et levende byliv og den planlægning, som ligger bag. Potentialeanalysen er lavet i tæt samarbejde med Planafdelingen og med udgangspunkt i kommunens kulturscreening for Præstø, ligesom der er taget højde for Kommuneplanens visioner for byen og kommunen. I Præstø midtbys blå, grønne og befæstede rum er det vigtigt at tage udgangspunkt i og forstærke de væsentlige, stedbundne kvaliteter som det levende havnemiljø og nærheden til vandet, de bevaringsværdige byhuse og de landskabelige kvaliteter som rørskoven og engen er. På samme tid skal der skabes plads til udvikling, så erhvervsliv, turisme og kulturliv trives, og ændrede forudsætninger som øget nedbør, parkering og krav til sundhed, leg og bevægelse kan tænkes ind i planlægning og bruges som aktiver i forhold til at fastholde og tiltrække unge og ældre. Vordingborg Kommune ønsker i deres planlægning at bevare de stedbunde kvaliteter og udvikle potentialerne i Præstø. Arkitektfirmaet ZARK er derfor, i samarbejde med landskabsarkitekterne MISTgrassat, blevet bedt om at lave en potentialeanalyse af Præstø Midtby. En potentialeanalyse som styrker indsatsen på området og giver input til den kommende lokalplan; og som genererer nye ideer, konkretiserer udvalgte projektforslag og forstærker det strategiske perspektiv. Der er således fokus på både at fastholde og styrke

6 BAGGRUND OG RAMMER vigtigt med et afsæt i Præstøs historiske rammer og Præstøs egenopfattelse

7 BAGGRUND OG RAMMER HISTORIE For at bevare men samtidig også forny og videreudvikle Præstø er det vigtigt med et afsæt i Præstøs historiske rammer og Præstøs egenopfattelse. I Kulturarvsscreeningen af Præstø fra 2012, som er lavet af Vordingborg Kommune, er der en fin beskrivelse af Præstøs historiske udvikling: Præstø hører til de mange nye havnebyer, der opstod i den tidlige middelalder ( ) Udskibningen af korn fra oplandet til det nordtyske Hanseforbunds købmænd har sandsynligvis været byens vigtigste aktiv. Noget fiske ri har der sikkert også været drevet fra Præstø, men landbruget var formentlig længe byens vigtigste erhverv. Byen tiltog gradvis i betydning og fik med tiden tillagt jorden fra de nærliggende landsbyer ( ), der forsvandt fuldstændigt i løbet af den senere middelalder ( ) I 1403 fik Præstø købstadsprivilegier, ( ) og i løbet af 1400-tallet antages byen i hovedtræk at være udbygget efter den stadig eksisterende plan. Forudsætningen for anlæggelsen af Præstø i den tidlige middelalder ved Skovlunde Kloster er øen Præstø, som lå godt placeret for et anløbssted i bunden af Præstø fjord på Sjællands østkyst. Et landskab formet af istiden og senere af oversvømmelser i stenalderen. Byens struktur har fra middelalderen og frem til begyndelsen af forrige århundrede ikke ændret sig væsentligt. Men sundet er blevet fyldt op, så Præstø fra at være en ø blev en havneby på kysten. Tubæk Å og det store engområde fortæller dog fortsat historien om, hvor der engang var sund og mulighed for at sejle rundt om Præstø. år 1800 år 1945 år

8 PLANFORHOLD PRÆSTØ VORDINGBORG KOMMUNE VORDINGBORG STEGE 8

9 BAGGRUND OG RAMMER Indeværende potentialeanalyse skal understøtte udarbejdelsen af en ny og samlet lokalplan for Præstø midtby: Lokalplan C Præstø midtby, bevaring og udvikling. Lokalplanområdet omfatter Præstø midtby afgrænset af fjorden mod øst og nord, Tubæk Å mod syd, og Strandvejen og matriklerne 118ab og 118ad Præstø Bygrunde mod vest. Lokalplanområdet udgør et samlet areal på omkring m². Udarbejdelsen af lokalplanen sker på baggrund af kommunalbestyrelsens ønske om at samle 11 eksisterende lokalplaner i én lokalplan. Kommunen bestræber sig på at danne et mere forståeligt, sammenhængende og differentieret plangrundlag, der tager udgangspunkt i de enkelte områders potentiale, bevarings- og udviklingsmuligheder. Efter kommunesammenlægningen i 2007 er Præstø blevet et lokalområde blandt 15 andre med sit eget lokalråd og ligger med et indbyggertal på i 2012 på linje med Stege, mens Vordingborg er kommunens største by med indbyggere i I planvisionen for Præstø styrkes Præstø som bycenter og som kreativ og livstilsorienteret erhvervs- og handelsby. Det er lokalplanens formål at sikre kulturmiljøer, bevaringsværdige bygninger og anlæg, så der er grundlag for at bevare byens kulturarv. Lokalplanen skal også sikre at fleksible anvendelses- og udviklingsmuligheder for detailhandel, kultur og fritid, herunder leg og sundhed etableres med respekt for de kulturværdier, der er beskrevet i Kommunens Kulturarvsscreening fra Kommunens ønsker desuden med lokalplanen at undersøge udviklingspotentialet for Præstø og ved nedslag på særlige områder at muliggøre naturlige potentialer og kvaliteter ved Præstø midtby. Vordingborg Kommune vil udarbejde en helhedsplan for Præstø, der tager udgangspunkt i lokalplanarbejdet for Præstø midtby og Præstø by som helhed. Præstø midtby er omfattet af Vordingborg Kommunes Kommuneplan , hvortil der skal udarbejdes et kommuneplantillæg, da den kommende Lokalplan C ændrer mindre væsentlige forhold i rammeområderne. Lokalplanområdet er i følge kommuneplan beliggende i byzone og omfatter følgende rammeområder: C16.01, C16.02, C16.03 delvist C16.04, C16.05, E16.02, R16.01, R16.03 delvist, O16.07, O16.08 og O Lokalplanområdet er desuden beliggende i Kystnærhedszonen, så der gælder særlige krav for kommunens planlægning i området. Blandt andet skal der foretages en vurdering af, hvordan ændringer forårsaget af lokalplanforslag visuelt påvirker kysten. Og hvis bebyggelsen afviger væsentligt fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor. I forbindelse med planlægning i kystnærhedszonen skal offentligheden sikres adgang til kysten. Relevant for arbejdet med den strategiske udvikling af Præstø Midtby er også, at flere naturområder, omfattende bl.a. rørskoven i områdets østlige del, er status-quo fredede. Ligeledes er en lang række bygninger (28 bygninger) i midtbyen omfattet af fredningsbestemmelser. 9

10 PRÆSTØ I DAG af stor betydning, at bevare det helt unikke his toriske bymiljø... men samtidigt også give plads til at byen kan udvikle sig dynamisk

11 PRÆSTØ I DAG PERSPEKTIV Præstø er en del af den i 2007 sammenlagte Vordingborg Kommune med omkring indbyggere. Præstø er en af de tre største byer i kommunen foruden Vordingborg og Stege. I de tre byer bor tilsammen 36% af kommunens indbyggere ifølge Vordingborg Kommunes Vision Præstø er et af kommunens bycentre. I Vordingborg Kommunes nye Vision 2025 er der fokus på at tiltrække ressourcestærke, engagerede og kreative unge familier og virksomheder, som ønsker at bo på landet ved vand og natur, men alligevel i kort afstand fra metropolerne København/Malmø, Hamborg og Berlin. Ligeledes ønsker kommunen at fremhæve og understøtte købstædernes særpræg og historie. I arbejdet med Præstøs planlægning er det derfor af stor betydning, at bevare det helt unikke historiske bymiljø i midtbyen og de store landskabelige herlighedsværdier, men samtidigt også give plads til at byen kan udvikle sig dynamisk og fremadrettet kan tilbyde nye tiltag. Tiltag som kan tiltrække unge familier og virksomheder, tiltag som kan fastholde de unge, og tiltag som er interessante for ældre, aktive borgere. Tiltag som befordrer det gode hverdagsliv. Kommunen har en række fokusområder herunder kultur og fritid samt sundhed, som harmonerer godt med udviklingen af Præstø midtby. 11

12 INFRASTRUKTUR Præstøs infrastruktur er præget af geografien og historien, idet adgangen til den historiske midtby og til havneområdet er delvist afgrænset på grund af det store engområde. Ankomsten til Præstø i bus sker, primært til Svend Gønges Torv. Kommer man i bil fra nord, kører man ad Faksevej eller Næstvedvej. De store indkørselsveje er Sydmotorvej eller Hovedvejen, videre ad Næstvedvej eller Rødeledvej. Kommer man fra syd, kører man ad Jungs hovedvej eller Mønvej. Cyklister kan også ankomme via den internationale cykelrute Berlin-København, hvor Præstø ligger centralt på Danmarketapen. Gående har desuden adgang til en række stier, som med fordel kan sammenkobles og udbygges. Og så er der selvfølgelig et af Præstøs store aktiver, havnen, hvor de sejlende ligger til, når de ankommer ad vandvejen. Præstø har ingen egentlig parkeringsstrategi, så bilisterne parkerer dels på de større parkeringsarealer ved Svend Gønges Torv, Per Thyges Torv og biblioteket, og kører dels ind i midtbyen og holder på havnen eller i de forholdsvis smalle, gamle gader. En parkeringsstrategi for midtbyen og en kommunikationsstrategi for parkering og stiforløb i Præstø kan være med til at styre brugsmønsteret og fordele de besøgende ift. behov og efterspørgsel, herunder også tilgængelighed og midlertidige aktivi teter på parkeringsarealer og torve. BRUGSMØNSTRE I Vordingborg Kommunes Planstrategi 2021 peges der på en generel tendens med flytning fra land til by og en stigende andel af ældre medborgere, som har gjort, at Vordingborg Kommune har oplevet stagnerende, og i nogle lokalområder faldende befolkningstal i forhold til den seneste planstrategi. I Præstø er der ligeledes en stigende gennemsnitsalder, mens befolkningstallet kun forventes at falde lidt. Turisterne i Præstø er typisk cykelturister og sejlsportsturister, som er interesserede i forplejning og ophold af kortere varighed samt Præstøs historiske og kulturelle tilbud. Aktiviteten i Præstø midtby knytter sig i dag primært til Præstøs nye centrum, området omkring Svend Gønges Torv med busstation og store dagligvarebutikker, Adelgade, byens primære indkøbsgade, og havnearealerne med spisesteder, lystbådehavn, sejl- og roklub. NÆSTVED HERFØLGE Andre servicefaciliteter som offentlige toiletter, opholdsmuligheder med bænke og læ, også ved havnen, samt legepladser og legeaktiviteter til børn, kan med fordel tænkes ind i den videre planlægning. Gerne indarbejdet i en digital strategi, som gør det muligt at finde frem til faciliteterne via en app og koblet op til en hjemmeside. VORDINGBORG PRÆSTØ STEGE 12

13 biltrafik til bykernen international cykelrute CPH-Berlin gang- og cykelstier ankomstpunkter til bykernen parkering kultur og fritid (bibliotek, bio, udstillinger, turistinfo mm) leg og idræt lejlighedsvist aktive byrum permanent aktive byrum parkering

14 KRYDSFELTER Præstø er karakteriseret ved en langsgående øst vest struktur med særlige, karakteristiske byrum: Adelgade som er den aktive handelsgade med detailhandel, café og biograf. Grønnegade, Torvet og Klosternakken, den ældste del af Præstø med den oprindelige brostensbelægning og det gamle rådhus. Og Havnen som afgrænser byen mod nord som et langstrakt kaj- og kystforløb. Krydsfelterne opstår hvor passagerne krydser disse rum og skaber overgange og sammenhænge oplevelsen af at bevæge sig på tværs. Krydsfelterne i Præstø er potentielle udviklingsfelter, hvor infrastrukturen krydser eller understøtter aktiviteter som handel, kulturaktiviteter, sports- eller fritidsaktiviteter, og hvor der er byrum eller bygninger, som kan videre- eller nyudvikles. Alle elementerne er måske ikke til stede på nuværende tidspunkt, men potentialet er der. Det interessante med krydsfelter er også den synergi, som kan opstå, når flere tiltag eksisterer og aktiveres eller forstærkes. Det mærkes ikke kun i selve krydsfeltet, men forøger også potentialet i de tilgrænsende arealer. I Præstø midtby har vi i samarbejde med Planafdelingen udpeget følgende krydsfelter: * c * a b c c e f * Per Thyges Torv og koblingen med Engen og Fjorden Området ved roklubben og jollehavnen Området omkring Svend Gønges Torv inklusiv de gamle pakhuse Præstø midtbys stiforbindelser Skolebygningen på Klosternakken Området ved Klosternakken og Torvet porte - ankomster til byen bygninger / byggegrunde med forvandlingspotentiale bygninger byrum parkering nye passager på tværs kultur og fritid (bibliotek, bio, udstillinger, turistinfo mm) leg og idræt 14

15 PRÆSTØ I DAG f b * e * a d

16 PRÆSTØ I FREMTIDEN nødvendigt at prioritere og fokusere på udvalgte udviklingspotentialer

17 PRÆSTØ I FREMTIDEN UDFORDRINGER Præstø står, som tidligere nævnt, overfor en række udfordringer som befolkningsudvikling og recession. Men også Præstøs placering som ét af flere bycentre i en relativt tyndt befolket og geografisk stor kommune, og den kendsgerning at det er en lille by med et stort, spredt opland, gør det nødvendigt at prioritere og fokusere på udvalgte udviklingspotentialer. Udviklingspotentialer som der tages højde for i kommunens og byens fremtidige planlægning; og som udmøntes helt konkret i den kommende lokalplan for Præstø midtby. Men de, i denne potentialeanalyse, beskrevne udviklingspotentialer kan også med fordel tænkes ind i en mere detaljeret og langsigtet strategi- og handleplan for Præstø. Hvis Præstø midtby fremadrettet skal kunne fastholde og tiltrække aktive befolkningsgrupper, så skal midtbyen løbende udvikles med respekt for de stedbundne værdier. Det er vigtigt, at det er en aktiv midtby, og at aktiviteter knyttet til sport og fritid ikke kun kommer til at foregå i relation til det fremtidige Multicenter ved Rosagervej, men også fastholdes og udbygges i midtbyen. Havneområdet er da et oplagt område at kigge på. Havnen kan videreudvikles og revitaliseres med nye faciliteter til fritidsaktiviteter ved vandet og ophold - ikke mindst ift. målgrupperne unge og børnene/børnefamilier. Området omkring Svend Gønges Torv, som er et af de mest besøgte områder i Præstø Midtby, er domineret af busterminalen og dagligvarebutikker. Den store plads udnyttes sporadisk, og samtidigt står flere af de meget smukke og karakteristiske, gamle rødkalkede pakhuse og forfalder. Og dispo neringen og udnyttelsen af torve- og parkeringsarealer sammenholdt med den noget spredte bebyggelse gør, at det er et forblæst og uvelkomment område, hvor få mennesker har lyst til at gør ophold i længere tid. Der kan arbejdes med proportionering af de laveste bygninger, opdeling af tovet i mindre byrum vha. beplantning og belægning, tilbud af publikumsrettede kulturaktiviteter samt muligheder for tidsbegrænsede aktiviteter. Per Thyges Torv formår ikke at binde stiforbindelsen mellem havnen, handelsstrøget og engområdet sammen, idet torvet ikke fortæller historien om det videre forløb til de landskabelige områder vha. anlæggets karakter og skiltning. Præstø har således en række velanlagte og smukke stiforløb, men ikke en sammenhængende sti rundt i byen; og det er også vanskeligt at finde ud af, hvordan man kommer på tværs af byen fra nord mod syd og omvendt. Og den ældste og meget smukke bydel omkring Grønnegade, Torvet og Klosternakken skal man passe på ikke udvikler sig til en museumsby, men også fortsat er en aktiv del af Præstø midtby. Hvilket eksempelvis kunne ske via nye aktiviteter i tilknytning til Torvet i det gamle rådhus og på Klosternakke Skole. Bydelen forbliver således ved med at være en del af en levende og interessant by. Relevant er også en parkeringsstrategi, som beskrevet i afsnittet Infrastruktur. 17

18 FYSISKE RAMMER BYLIV SOCIALE, KULTURELLE OG KOMMERCIELLE INITIATIVER STRATEGISK BYUDVIKLING En levende by er en by, der optimerer menneskers udfoldelsesmuligheder. Vores byer og byrum danner rammerne om det liv, som vi gerne vil leve. Så den måde vi planlægger vores byer på påvirker i høj grad vores udfoldelsesmuligheder. Værdien i at arbejde målrettet med byplanlægningen i Præstø midtby er, at det giver byen og kommunen mulighed for at definere værdier og pejlemærker i den strategiske proces samt disponere ressourcerne for en længerevarende periode. Frem for at udføre udviklingen løbende ud fra skiftende parametre. Det gælder anlægsprojekter men i høj grad også driften og de sociale og kulturelle aktiviteter, som skal være med til at fylde de fysiske rammer ud. Den strategiske planlægning giver byen klare udviklingsmæssige fordele, og er således medvirkende til at udnytte og udvikle byens potentialer optimalt. En af pionererne indenfor planlægning, Russell Lincoln Ackoff, definerede planlægning således: Planning is the design of a desired future and of effective ways of bringing it about ( ) Planning should be a continuous process and hence no plan is ever final; it is always subject to revision. (1970) Sagt med andre ord, så er strategisk planlægning med til at effektivisere og optimere den kontinuerlige udviklingsproces, men er også, som Ackoff skriver, en dynamisk proces, som løbende skal tilpasses rammerne brugere, interessenter og det omgivende samfunds krav og tilbud. Og kigger man rundt i det danske såvel som det internationale bylandskab, kan man se en række tendenser indenfor arbejdet med strategisk byudvikling. Tendenser baseret på aspekter som kultur, viden og nye digitale og teknologiske muligheder, der på hver deres måde bidrager til, at byer og kommuner kan få mere ud af mindre og drage nytte af eksisterende ressourcer. Lige meget hvad man som by vælger, er der behov for at kunne kommunikere strategien klart og tydeligt i forhold til både by, borgere og virksomheder. 18

19 STRATEGISK BYUDVIKLING 19

20 POTENTIELLE PROJEKTER byrum, som kan tiltrække en yngre målgruppe, men også børnefamilierne og de aktive ældre

21 POTENTIELLE PROJEKTER UNDERSTØTTE OG UDVIKLE POTENTIALER Der tegner sig et billede af en række interessante, potentielle projekter, som vi i dette afsnit vil forfølge og uddybe. Projekterne er i potentialeanalysen behandlet individuelt, så de fremadrettet kan udvikles separat. Men de er også en del af en samlet udvikling, som beskrevet i ovenstående afsnit, der kan medvirke til nye aktiviteter og mere byliv. projekter, som det ikke har været prioriteret at medtage i denne potentialeanalyse. Det er projekter som jollehavnen, kystengen mod nord og den tilstødende erhvervsgrund eller Adelgade 20, hvor der kan laves glasmuseum. b ed Vi arbejder, som en del af analysen og de foreslåede tiltag, med tre nye typer byrum. Midlertidige aktiviteter på p-pladser, som åbner op for en bedre og mere fleksibel udnyttelse af de forholdsvis store arealer, der er udlagt til parkering i midtbyen og som bruges ekstensivt i mange af døgnets og ugens timer. Den type byrum er medtaget under projektbeskrivelsen Svend Gønges Torv. Urbant og landskabeligt byrum, hvor det urbane og det landskabelige smelter sammen og fortæller historien om de grønne, blå og urbane miljøer, som ligger i forlængelse af byrummet. Det er princippet for Per Thyges Torv, og er et princip, som med fordel kan bruges flere steder i Præstø, hvor vej- og stiforløb går på tværs af urbane og landskabelige rum. Og så er der det maritime rum, hvor nye faciliteter og nye planlægning giver mulighed for maritime aktiviteter og for at koble havnearealer, stranden og byen sammen. Et byrum, som kan tiltrække en yngre målgruppe, men også børnefamilierne og de aktive ældre. Det maritime rum er beskrevet nærmere ifm. projektet Roklubben. c a Men Præstø rummer selvfølgelig flere potentielle 21

22 aper THYGES TORV - KOBLING MED ENGEN OG FJORDEN Krydsfeltet omkring Per Thyges Torv, og de tilstødende gade- og stiforløb mod både nord og syd, er en af de mange muligheder for at styrke forbindelsen på tværs af bykernen og koble Fjorden med Engen og åen. I lokalt hverdagsperspektiv kan en styrket nord-syd forbindelse her aktivere den historiske bykerne ved at bringe beboerne fra Præstøs sydlige villakvarterer ud til havnefronten og vandet, mens forbindelsen for turister og andre besøgende kan være med til at styrke Præstøs identitet, som byen ved fjorden omgivet af grønt og blåt. Den samlede passage med Per Thyges Torv som omdrejningspunkt - består af en række særlige byrum som er meget afvekslende i deres forløb og rum. Fra syd bevæger man sig først gennem villabyen, med fritliggende huse og veje kantet af havernes hække. Fra villakvarteret leder en gang- og cykelsti videre over engen og en let cykel- og gangbro over åen. På vej over engen åbner landskabet sig op, så man fornemmer det langstrakte grønne strøg, der danner bykernens grænse mod syd. Per Thyges Torv ligger her - på byens kant - og danner overgang mellem engen og den tætte bykerne, hvor by- og gaderummet defineres præcist af bygninger, som danner stræder og passager. I krydsfeltet med Adelgade brydes bevægelsen, så den videre passage sker ad Torvestræde og Pottemagerstræde, ned mod Havnen. Her er byen også tæt og veldefineret med fine gamle facader og et kig op mod Torvet. Tættest på Havnen bliver strædets karakter meget grøn præcise havemure i sten definerer gaderummet - og over muren er der kig til trækronerne. Havnegade er bykernens nordlige grænse her tager havnens skala over med store åbne flader med plads til parkering og havnefunktioner og med kig ud over Præstø Fjord. Vandfladens blå element afløser det grønne og den tætte by møder fjordens rum. I den samlede passages varierede forløb findes der en række oplagte muligheder for at bearbejde hele serien af byrum og dermed gøre Præstøs særlige karakter endnu tydeligere. Særligt overgangene mellem grøn kant og tæt by og mellem tæt by og havnefront har potentialer, der kan fremhæves og styrkes. Overgangen i syd mellem villabyen og engen kan styrkes, og langs det samlede åløb kan eventuelt etableres flere bro-overgange. På samme måde kan mødet mellem den historiske bykerne og engen accentueres, så det bliver en tydelig kant mellem by og grønt. Selve Per Thyges Torv med parkeringsarealer og med friareal ned mod åen kan blive en ny type byrum, hvor landskabet trækkes ind i byen. Mod nord kan afslutningen af Pottemagerstræde, overgangen med Havnegade og starten på Havnepladsen behandles, så sammenhængen med havnen bliver tydelig. Her kan skabes særlige opholdsmuligheder i forbindelse med havnekanten, tættere på fjordens vandspejl og med gode læ- og solmuligheder, og der kan med havnens egne elementer som tovværk og træ, skabes uformelle steder til leg, ophold og aktivitet. Sammenhæng med havn og vandfladen; leg, ophold og aktivitet med havnens egne elementer Sammenhæng med engen; Nyt byrum hvor by og landskab flettes sammen Passage genem bykernen fra syd til nord 22 Overgange mellem by og landskab / typer af byrum

23 POTENTIELLE PROJEKTER 23

24 broklubben Kystlinjen, afbrudt af de karakteristiske bådmoler og strandens bløde form, udgør sammen med rørskov og strandeng Præstøs afgrænsning mod nord. En skarpt optrukket og smuk kant mod et af byens største aktiver - placeringen lige ud til fjorden. Hele kystområdet har et kæmpe potentiale; og det er til dels et potentiale, som ikke udnyttes til fulde. I forbindelse med vores analyse af Præstøs struktur, karakteristika og potentialer, faldt området med roklubben, som er placeret i krydsfeltet mellem kysten, havnen, stranden og byen, i øjnene. Et område der kan blive omdrejningspunkt for fritidslivet ved vandet, og som kan tiltrække unge, men også de aktive børnefamilier og ældre, hvis stedets potentiale udnyttes og indtænkes i den videre planlægning. Desuden kan adgangen til vandet for handicappede og gangbesværede forbedres. I dag er det et ret fragmenteret område, adskilt af gamle trådhegn og flere lidt tilfældige, mindre bygninger, som huser roklub og sejlklub. Roklubbens aktiviteter er endog spredt over flere bygninger. Der er ingen faciliteter for kajakroere eller surfere. Roklubbens pla cering og indhegningen af matriklen ligger som en prop på tværs af aktivitet og færden i området. Vi forestiller os, at det kunne være et anlæg med en trækonstruktion, som er både hus, dæk og trappeanlæg. Huset er klubhus, bådeskur og aktivitetshus for ikke bare roere, men også sejlere, kajakroere og andre aktiviteter ved vandet og stranden. De store trappeanlæg transporterer brugere og besøgende op på det øverste dæk, men indbyder også til ophold og afslapning. På dækkene foran og ovenpå det maritime anlæg repareres der både, frokosten indtages eller besøgende på stranden mødes og nyder udsigten over fjorden. Det maritime anlæg bliver et naturligt sted at krydse, når man som borger eller besøgende udefra, går langs kystlinjen, eller kommer fra byen og skal videre til stranden eller havnen. Hvad enten det er for at komme til vejrs og få et kig over vandet, eller det er fordi, at man har ærinde i huset. lystbådehavn Et nyt hus og anlæg kunne det derfor være interessant at arbejde med her. Et sted der kan fungere som krydsfelt og som vil være med til at definere et nyt maritimt byrum i byen. Et sted, som kobler områderne sammen, tilbyder både nye og bedre faciliteter og skaber synergi på tværs af stranden, engen, byen og havnen. 24

25 POTENTIELLE PROJEKTER mole mole trædæk eksisterende sandstrand ny sandstrand trædæk MARITIMT ANLÆG OG HUS ny grøn beplantning eksisterende grøn beplantning ny grøn p-plads grillplads og toilet fjordstien havepavillion villa havepavillion 25

26 broklubben 26

27 POTENTIELLE PROJEKTER Et sted der kan fungere som krydsfelt og som vil være med til at definere et ny maritimt byrum i byen. Et sted, som kobler områderne sammen, tilbyder både nye og bedre faciliteter og skaber synergi på tværs af havnen, engen, stranden og byen. 27

28 csvend GØNGES TORV Mange af de mellemstore stationsbyer er i gang med en omstrukturering. De uformelle mødesteder ligger ikke længere på hovedgaden, men foran discountbutikken eller sportshallen. ( ) Hvis borgerne i disse byer ikke læng ere mødes på hovedgaden, men ( ) på p-pladsen ved discount-butikken, så er det måske noget, der bør tænkes med, når kommunerne og andre arbej der med udvikling af disse byer. Citaterne stammer fra rapporten Stationsbyer i dag, som er lavet af Center for Strategisk Byforskning i Rapporten har fokus på de ca. 250 stationsbyer med mellem og indbyggere. Forskningen understøtter relevansen af at arbejde med planlægningen og videreudviklingen af området omkring Svend Gønges Torv. Området er det mest besøgte sted i Præstø, men tilbyder i dag få opholdsmuligheder og ingen kulturelle eller rekreative funktioner. Vi mener derfor, at der er et stort potentiale i at tilføre området kulturelle funktioner som kulturhus, spillested, biograf og bibliotek, samt at arbejde med anlæggets udformning, så det understøtter områdets brug og indbyder til ophold og leg for de mange borgere, som færdes i området i løbet af ugen. Svend Gønges Torv består i princippet af tre forskellige byrum i alt ca m 2 : Parkeringspladsen ved SuperBest, på den gamle trælast-grund mod vest, trafikpladsen overfor stationsbygningen i midten og mod øst parkeringspladsen foran Netto-bygningen. Byrummene bindes sammen af det nord-sydgående vejforløb fra stationsbygningen og ned gennem Havnestræde. De tre byrum er i dag præget af store belagte flader med enkelte mindre træer. Bygningerne omkring er af meget varierende skala og kvalitet fra det gamle toetagers pakhus med fin bymæssig skala til store lave lukkede supermarkedsbagsider i en eller to etager; og mindre bygninger med forskellige funktioner i forhold til trafik og service. Området er i dag domineret af bil- og bustrafik, og af de mange tilkørsler til parkeringspladserne, som ikke levner De smukke, men forfaldne røde pakhuse kunne blive en fantastisk ramme om et kombineret kulturhus, bibliotek og biografsted. Det ville blive muligt at kombinere indkøb med biblioteksbesøg, at se udstilling og film eller ungerne kan låne tegneserier og lytte til musik, mens forældrene køber ind. Udenfor kulturhuset er torvet omdannet, så der er legeplads til de yngste, hængekøjer og løbehjulsbane til de lidt ældre børn og gode opholdsmuligheder med læ i fine gårdrum med grønne hække. Om vinteren står hækkene som brune skulpturer, der skaber læ og rum. 28

29 POTENTIELLE PROJEKTER TRAFIKSITUATION - EKSISTERENDE Området opleves som domineret af bilkørsel og tilkørsel til parkering, mens fodgængertrafik opleves som nedprioriteret. Trafikken i Havnestræde deler rummet op. RUMLIGHEDER - EKSISTERENDE Området opleves i dag som rumligt udefineret - som et sår i byen. Rummet mangler klare kanter og p-pladsen har karakter af bagside. TRAFIKSITUATION - NYT FORSLAG P-tilkørsel fra Jernbanegade, Strandvejen og Adelgade. Havnestræde klassificeres som sivegade, og fodgængertrafik opprioriteres. Evt. ny passage gen. port og gård til Adelgade. RUMLIGHEDER - NY FORSLAG Forslag til ny trærække, som forlængelse af jernbanealléen. Mulig hed for begrønning af SuperBest facade. Markering af mulige nye byggefelter. Biltrafik Tilkørsel til p-pladser Fodgængertrafik Manglende kanter Ny trærække som forlængelse af jernbanealléen Forslag til ny trærække, som forlængelse af jernbanealléen. Eksisterende ankomstpunkter Nye ankomstpunkter 29

30 csvend GØNGES TORV meget plads til fodgængerområder. Aktiviteten i området er koblet til funktioner i bygningerne og til indgange i supermarkederne. Der er begrænsede muligheder for ophold og ingen funktioner eller aktiviteter i selve byrummet, bortset fra parkering. Derfor kan et første initiativ til at forbedre og udvikle Svend Gønges Torv være en ændring af det aktuelle trafikflow. Hvis trafikken via Havnestræde kan reduceres, evt. med en ændring af gadens status til sivegade, kan den rumlige forbindelse øst-vest styrkes. Der kan gøres plads til en fodgængerpassage nord-syd og det langstrakte rum foran det gamle pakhus kan forlænges mod vest og få en ny og grøn karakter med flere funktioner og muligheder. Tilkørsel til p-pladsen vil stadig være mulig via Jernbanegade, Strandvejen og Adelgade, og kun et meget begrænset antal p-pladser vil blive berørt af ændringen. Ligeledes er det væsentligt at arbejde med områdets vægge, de omkringliggende bygninger og dermed byrummenes proportionering. Den fine akse mellem den statslige gamle stationsbygning og det smukke pakhus svækkes af den lave og lukkede bygning med supermarked mod øst. Bygningen bør fremadrettet tænkes som et volumen, der passer til de øvrige store bygningers proportionering. Ankomstpunkterne til Svend Gønges Torv kan styrkes ved at tilføje træplantninger og andre grønne elementer. En videreførelse af allémotivet fra den gamle jernbanelinje kan fortsættes ind langs Jernbanegade. Superbests nordfacade kan gøres til en grøn væg og P-pladsen foran Netto kan gøres grøn med opstammede træer. De nye, grønne rammer vil mod nord definere ankomsten til Svend Gønges Torv, på samme måde som byens bygninger gør det mod syd og vest. Inde på selve torvet kan de forskellige rumligheder også styrkes med rum i rummet, så der skabes en serie nye byrum med varieret funktion og skala. Mere grønt, mere blåt, mere liv! Forskellige former for rumskabende beplantninger fra hække omkring opholdsrum til træplantninger der matcher de omkringliggende bygningers skala kan ændre torvets udtryk til et mere grønt rum, som året igennem inviterer til både leg og ophold. Dele af den faste belægning kan udskiftes med permeable overflader som græs og grus, der giver et helt andet blødt udtryk og forbedrer afvandingsmulighederne. Et nyt vandelement som en bred åben regnvandsrende eller som et mere traditionelt kanalelement kan igen bringe vandet ind til denne del af bykernen, ved at tegne den gamle kystlinje op, gennem byrummene og forbi det gamle pakhus over Adelgade og videre ned mod åen. I det nye grønne og blå byrum, kan der opstå nye aktiviteter, som dels er koblet til uderummene og byen, og dels skaber synergi med den kommercielle aktivitet i området. Længst mod øst kan skabes rammer for leg og fysisk aktivitet for de 3-10-årige og deres forældre og bedsteforældre, suppleret med gode opholdspladser i sol og læ. Længst mod vest er det muligt at afprøve forskellige midlertidige aktiviteter, hvor dele af parkeringspladsen ved særlige lejligheder kan friholdes. Her kan skabes plads til fx løbehjulsbane eller sæbekasse-ræs, som fungerer bedst på asfalt og kun kræver enkle og/eller mobile elementer. 30

31 POTENTIELLE PROJEKTER OVERFLADER, GRØNNE OG BLÅ ELEMENTER - EKSISTERENDE Overfladerne er primært faste grå belægninger, og der er kun enkelte træer. Pladsen krydses af den oprindelige kystlinje. AKTIVITETER I BYRUMMET - EKSISTERENDE Aktiviteterne er idag knyttet til funktioner og indgange i bygning erne. Pladsens størrelse kan sammenlignes med Torvet. OVERFLADER, GRØNNE OG BLÅ ELEMENTER - NYT FORSLAG Mulighed for ny beplantning og mere grønt i byrummet: grønne flader og/eller træer. Markering af den oprindelige kystlinje som åben regnvandskanal. Overflader med fast belægning Eksisterende træer Oprindelig kystlinje Nye grønne felter AKTIVITETER I BYRUMMET - NYT FORSLAG Nyt aktivt torv i byen og ny aktivitet i pakhuset. Leg (3-10) og ophold placeres i grønne rammer længst mod øst. Mulighed for midlertidige aktiviteter (10) på del af p-pladsen i vest. Eksisterende aktivitet i bygninger Omrids af Torvet Ny aktivitet i bygninger Nye aktiviteter i byrummet Markering af kystlinje / regnvandskanal Midlertidige nye aktiviteter på p-plads Omrids af nyt aktivt torv 31

32 csvend GØNGES TORV eksisterende træer nye træer nyt vandelement grønne flader / beplantning ny passage N-S ny aktivitet ophold midlertidig aktivitet og leg 10 år ankomstpunkter mulige byggefelter nyt kulturhus bøgehække 32

33 POTENTIELLE PROJEKTER 33

34 d STIFORBINDELSER - KOBLING, UDVIDELSE OG FORMIDLING Der findes i dag mange smukke og meget forskellige stier og passager i Præstø, der hver især formidler historien om byen. De enkelte stier er hverken koblet sammen til et samlet stisystem eller formidlet med skilte eller lign. Generelt ser vi to typer af stier Kyststien som er den rekreative sti omkring den historiske bykerne, og som fortæller om byens kanter mod vandet. Og passagerne, som er nord-sydgående forbindelser, fra kant til kant, som via engen og åen forbinder sydbyen med bykernen og leder videre ud til havnefronten. Kyststien bevæger sig langs kanten mellem by og vand, langs fjorden og langs engen ved åen. Første etape findes i nordvest, inderst i fjorden som en nyetableret velbelyst sti langs den bløde kystlinje frem mod Springvandet. Stien opleves med tæt relation til vandet, fjernt fra byen. Anden etape findes langs pynten mod øst. Her er flere parallelle stiforløb, et forløb går højt i terrænet, under haverne og det grønne anlæg ved Frederiksminde, og et andet forløb ligger lavere, på kanten af stranden og rørskoven. De to forløb fletter sig sammen og løber dels omkring pynten, dels ind gennem det grønne anlæg. Kyststiens nordlige og sydlige del kobles sammen vest om bykernen, som et samlet grønt forløb omkring byen. En ny trærække i Strandvejens vestlige side vil kunne understøtte fortællingen omkring bykernens oprindelige kant. Passagerne er de mange muligheder for at komme på tværs af byen ad eksisterende gader, stræder og stier - og også gennem porte og udvalgte gårde, som Handelsstandsforeningen foreslår. Gennem en styrkelse af de mange eksisterende passager, via skiltning og ved brug af apps, kan den historiske bykerne aktiveres. Passagerne bliver en række særlige byrum, som er meget afvekslende i deres forløb og rum. I sammenhæng med Kyststien som følger de store landskabstræk rundt omkring den historiske bykerne bliver passagerne de bymæssige stier der binder byen og landskabet sammen på tværs. Stierne i anden etape opleves i relation til byen. Her bevæger man sig på byens grønne bagside, under lysthusene og med fin udsigt over vandet. Mod øst løber stien stadig langs den grønne kant, med kig mod Præstøs sydlige boligområder og jollehavnen. Gennem det grønne anlæg ændrer stierne karakter og bliver til traditionelle parkstier. Mod syd genfindes Kyststien, som stiforbindelsen langs åen og engen. I dag er åens vandspejl knapt synligt, men et nyt projekt for genslyngning af åen er undervejs. Med en ny grøn kobling via Strandvejen kan 34

35 POTENTIELLE PROJEKTER by / bebygget / belagt flade biltrafik til bykernen international cykelrute CPH-Berlin gang- og cykelstier, eksisterende mulige fremtidige stiforbindelser parkering mulig grøn forbindelse via eksisterende vej 35

36 eområdet VED KLOSTERNAKKEN OG TORVET Præstøs ældste kvarter omkring det brostensbelagte Torvet er præget af de mange fine, fredede og bevaringsværdige huse, heriblandt det gamle rådhus. I kvarteret ligger også Klosternakke Skole, der ikke længere skal fungere som kommuneskole. Kvarteret er kulturhistorisk interessant og karakteristisk, men også lidt søvnigt. Og vi ser et potentiale i at finde nye, relevante funktioner til det gamle rådhus og til Klosternakke Skole. Funktioner som supplerer og respekterer kvarterets fine kvaliteter og skaber koblinger til andre dele af Præstø midtby som havnen, stranden og forretningslivet i Adelgade. Klosternakke Skole, som er bygget i 1900, rummer en række bygninger og flere gårdrum, som gør det muligt at arbejde med flere typer aktiviteter, både offentlige og private. Ud over skoleaktiviteter kunne stedet også egne sig til vandrehjem, så cykelturisterne ikke er langt fra en morgendukkert på stranden eller motionsaktiviteter som yoga og pilates i gymnastiksalen. Nye funktioner vil kræve ombygning, men bebyggelsens opdelte karakter muliggør etapedeling eller delprojekter. På Torvet 10 ligger det gamle rådhus, som også var domhus, og i dag benyttes til arkiv og udstilling. Huset er fra 1824 og et fint klassicistisk byhus. Bygningen, der trænger til en restaurering og ligger helt centralt på byens smukkeste torv, kunne med mere udadvendte funktioner være med til at tilføre området mennesker og liv. Og sammen med nye funktioner i Klosternakke Skolen skabe ny aktivitet i bykvarteret. I det gamle rådhus kunne eksempelvis skabes rammer til selskabslokaler, forsamlingshus og overnatningsmulighed. Den gamle gårdhave bagved bygningen bør tænkes ind ved en ny anvendelse. 36

37 POTENTIELLE PROJEKTER 37

38 Svend Gønges Torv er et eksempel på hvordan byernes udfordringer ændres og der med nye brugsmønstre er behov for en ændret planlægning

39 OPSAMLING OPSAMLING Præstø midtby udfordres i de kommende år med en række ændrede forudsætninger og forandringer i forbindelse med de kommende års planlægning og byudvikling, som vi har beskrevet det i indeværende potentialeanalyse. Udviklingen kan styrkes ved at arbejde strategisk med planlægningen, så det er en dynamisk proces, som løbende kan tilpasses rammerne brugere, interessenter og det omgivende samfunds krav og tilbud. Og således bliver det muligt at få mere ud af mindre. Første skridt er taget af Vordingborg Kommune med en ny, samlende proces, som blandt andet udmøntes i en samlende lokalplan for midtbyen i Præstø. I den relativt lille byskala, som Præstø repræsenterer, er det væsentligt at prioritere ressourcerne og arbejde videre med de stærke, stedbundne potentialer. I Præstø midtby er der mange potentialer, men i løbet af arbejdet med analysen træder to potentielle projekter særlig klart frem. Det er Roklubben og Svend Gønges Torv. I projektet Roklubben er det muligt at skabe et nyt maritimt byrum, der kan udnytte de helt særlige muligheder, som stedet byder på, og som vil understøtte en række eksisterende behov og tiltrække nye brugere blandt byens borgere og hos besøgende. Der tænkes her også på handicappede brugere, for hvem adgangen til vandet kan blive forbedret. Det maritime projekt kan skabe synergi på tværs af stranden, engen, byen og havnen. behov for en ændret planlægning. I Præstø er Svend Gønges Torv byens mest besøgte område med bl.a. store dagligvarebutikker og busstation. Det besøges af byens borgere, men også af de mange borgere i Vordingborg Kommune, som bor i Præstøs relativt store opland, og af turister. Men området har få tilbud til brugerne i form af opholdsmuligheder med læ, og aktiviteter der henvender sig til alle aldersgrupper. Det er et stort krydsfelt med et kæmpe, uudnyttet potentiale for at skabe synergi mellem nødvendige, daglige funktioner og kulturelle tilbud som skaber merværdi. Det er en mulighed for at skabe et særligt sted, hvor alle aldersgrupper mødes og daglige fornødenheder kombineres med kulturtilbud, leg og ophold. Et sted som mange vil få lyst til at bruge mere. På baggrund af indeværende potentialeanalyse kan Vordingborg Kommune tage det næste skridt mod fremtidens planlægning og fortsætte processen med at samle midtbyen og koble havnen, byen og de rekreative områder sammen i Præstø midtby. Det bliver med den samlende lokalplan, men også en helhedsplan, som rækker ud til Præstøs øvrige bykvarterer, er særdeles relevant. Arbej det med en dynamisk planlægning, som fastholder og styrker bylivet i Præstø, og definitionen af hvilke rammer der understøtter et levende byliv, er således i gang. Svend Gønges Torv er et eksempel på hvordan byernes udfordringer ændres og der med nye brugsmønstre er

40