Hvidovre Kommuneatlas

Transkript

1 Skov- og Naturstyrelsen og Hvidovre Kommune har kortlagt kommunens bevaringsværdige bymiljøer og bygninger. Resultaterne præsenteres i dette atlas. Samtidig skitseres de bevaringsværdige miljøers topografiske, historiske og arkitektoniske kvaliteter. Hvidovre Kommuneatlas Hvidovre Kommuneatlas Hvidovre Kommuneatlas Byer og bygninger 2000 Hvidovre Kommune Skov- og Naturstyrelsen Miljø- og Energiministeriet Skov- og Naturstyrelsen Miljø- og Energiministeriet

2 INDHOLD Forord / side 2 Indledning / side 3 Landskab og bebyggelse / side 4 Hovedtræk af Hvidovres historie / side 6 Arkitektoniske kvaliteter i Hvidovre / side 13 - Byen og landskabet / side 14 - Vestvolden / side 15 - Trafik, de store veje / side 16 - Hvidovre og vandet / side 17 - Hvidovrevej / side 18 - Risbjergkvarteret / side 19 - Bredalsparken / side 20 - Præstemosen / side 21 - Rebæk Sø / side 22 - Strandhaven / side 23 - Beringparken / side 24 - Engstrand Allé bebyggelsen / side 25 - Strandhavevej / side 25 - Phønixhusene / side 26 - Grenhusene / side 26 - Landsbyen Avedøre / side 27 - Avedøre Holme / side 27 - Avedøre Stationsby / side 28 - Avedøre Lejren side 30 - Hvidovre Torv / side 31 - Hvidovregade / side 31 Byggeskik i Hvidovre / side 32 Bygningernes bevaringsværdier / side 39 - Hvidovre Sogn / side Risbjerg Sogn / side Strandmark Sogn / side Avedøre Sogn / side Bevaringsplanlægning / side 50 Litteraturliste / side 52

3 Hvidovre Kommuneatlas Byer og bygninger 2000 Skov- og Naturstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet i samarbejde med Hvidovre Kommune

4 FORORD Med Hvidovre Kommuneatlas er der sat fokus på de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier i kommunen. Hvidovre Kommuneatlas er blevet til i et samarbejde mellem Hvidovre Kommune og Skov- og Naturstyrelsen, som med atlasset har gennemført en registrering og kortlægning af bevaringsværdierne i kommunen. Dermed er der skabt et solidt grundlag for den fremtidige planlægning. Borgere, politikere og planlæggere i kommunen får bedre muligheder for at vurdere, hvilke kvaliteter der bør værnes om i fremtiden, og hvor der kan skabes mulighed for nybyggeri. Kommuneatlasset skal ses i sammenhæng med en række andre initiativer på Kulturmiljøområdet f. eks. Folketingets beslutning i 1997 om ændring af bygningsfredningslovgivningen. Bag ændringerne af denne lov ligger en ambition om at styrke arbejdet med de bevaringsværdige bygninger og byer, men absolut også et ønske om at inddrage en bredere del af befolkningen i bevaringsarbejdet. I forlængelse heraf udarbejdede Skov- og Naturstyrelsen i 1998 en vejledning om bevarende lokalplanlægning. Vejledningen rummer eksempler på, hvordan et kommuneatlas kan danne grundlag for forskellige typer af bevarende lokalplaner. Endvidere har kommunerne fået mulighed for at nedsætte et bygningsforbedringsudvalg, som kan yde økonomisk støtte til istandsættelse af bevaringsværdige bygninger. Udpegningen af de bevaringsværdige bygninger i kommune- og lokalplanlægningen kan med stor fordel ske med udgangspunkt i kommuneatlas. Bygningskulturen i Hvidovre har i en årrække været højt prioriteret i kommunens arkitekturpolitik, og bag dette kommuneatlas står en lokal følgegruppe, som har fulgt arbejdet tæt og i atlasset kommer med en række iagttagelser, synspunkter og anbefalinger. Hans Henrik Christensen Direktør Skov- og Naturstyrelsen Britta Christensen Borgmester Hvidovre Kommune Følgegruppen, bagest fra venstre: Otto Arp, arkitekt, konsulent Niels Erik Madsen, chefredaktør, Hvidovre Avis Peter Lougart, kommunalbestyrelsesmedlem Karl-Erik Høholt Jensen, grundejerforeningen Strandøre Leif Dencker, formand for Boligforeningen Hvidovrebo Ole Larsen, Sammenslutningen af grundejerforeninger i Avedøre og oldermand for Avedøre Landsbylaug Karsten Thøgersen, byplanlægger, Teknisk Forvaltning Poul Sverrild, arkivar, Lokalhistorisk Arkiv. Forrest og siddende fra venstre: Judith Laursen, planchef, Teknisk Forvaltning Anders Thanning, teknisk direktør Britta Christensen, borgmester Jens Kristensen, fhv. kommunalbestyrelsesmedlem Kirsten Andersen, arkitekt, Lokalhistorisk Selskab. Følgende medlemmer af følgegruppen var ikke til stede ved fotograferingen: Carsten Mejer, kommunalbestyrelsesmedlem Mikkel Dencker, kommunalbestyrelsesmedlem Børge Jensen, formand for Hvidovre Almennyttige Boligselskab Flemming Arp, Danmarks Naturfredningsforenings Lokalkomité Åse Lyngby Sørensen, Lejerbo Boligselskab Jesper H. Nielsen, arkitekt, konsulent Eske Møller, arkitekt, Skov- og Naturstyrelsen Hannelene Toft Jensen, historiker, Skov- og Naturstyrelsen 2

5 INDLEDNING Fra landsby til forstad Inden for en kort årrække fra omkring blev Hvidovre Kommune helt forandret. Landsbysamfundet med spredte gårde og gartnerier blev til en forstadskommune, bebygget med parcelhuse, bungalows, rækkehuse og enkelte etageejendomme. Udgangspunktet for Hvidovre Kommunes bebyggelseshistorie er landsbyen med de spredte gårde. Fra omkring 1910 blev marker og engdrag erstattet af bebyggelse. Der opstod en befolkning af nybyggere, som ud fra den tids idealer om lys og luft og eget hus med have, var flyttet væk fra Københavns tætte kvarterer. Den første udviklingsbølge fra 1910 til 1925 fyldte store dele af Hvidovre med lysthuse. Derefter var det parcelhusbyggeriet, som prægede udviklingen op til Den sidste store udbygning var det almennyttige etageboligbyggeri fra 1945 til Udbygningen af Hvidovre efter 1945 blev på mange måder et billede på samfundets skiftende kultur- og boligpolitiske udvikling, og kan i nogen grad opfattes som et spejlbillede af velfærdssamfundets opbygning. En høj standard i de sociale institutioner og gode sunde boliger til rimelige priser blev målet. Rækkehuse og etageboliger skød op. Bredalsparken opførtes i tiåret og blev hurtigt kendt som et vægtigt socialt og arkitektonisk vellykket projekt, og et eksempel på, at etageboligbyggeriet blev eftertragtet i det nye velfærdssamfund, der i disse år var under hastig udvikling. Luftfoto af Hvidovre Kommune optaget juli Arbejdet med Hvidovre Kommuneatlas blev indledt i vinteren 1999 med indsamling af materiale og udarbejdelse af en forundersøgelsesrapport, der summarisk beskriver kommunens by- og bygningshistorie samt topografiske forhold. Følgegruppen, som har været det centrale midtpunkt i arbejdet, har herefter i samarbejde med konsulentfirmaet udvalgt en række bebyggede strukturer, bymiljøer og landskabselementer, som i det efterfølgende feltarbejde er blevet kortlagt, registreret og vurderet. Feltarbejdet omfattede endvidere en registrering af alle bygninger, der er opført før Som noget særligt for Hvidovre Kommune er registreringen udvidet til at omfatte en række udvalgte bygninger opført efter 1940, idet en meget stor del af det byggeri, der er identitetsskabende for Hvidovre, netop er opført efter Det har derfor været vigtigt for kommunen også at få en del af de bygninger, der er opført i denne periode, bygningsregistreret. I kommuneatlasset er foretaget to slags vurderinger. Den ene vurdering vedrører de bevaringsværdige sammenhænge de arkitektoniske kvaliteter i byen og omfatter det samlede bymiljø eller forskellige forhold i en bebyggelse. Den anden vurdering vedrører de enkelte bygningers bevaringsværdi. De to vurderinger giver ikke altid det samme resultat, når man ser på den enkelte bygning. Bygninger, der er dominerende eller udgør en del af et bevaringsværdigt bebyggelsesmønster, er derfor ikke nødvendigvis bevaringsværdige i sig selv. Følgegruppen har på dette meget solide grundlag erhvervet sig et godt overblik over bevaringsinteresserne i kommunen, som også borgerne via kommuneatlasset kan få del i. På de følgende sider i dette kommuneatlas er tekster, billeder, tegninger og kort sammensat i en helhed, som inddrager det samlede kulturmiljø: landskab, kulturhistorie og bygningskultur. Kommuneatlasset afsluttes med anbefalinger fra følgegruppen til det fremtidige bevaringsarbejde i kommunen. Luftfoto af Hvidovrevej ved Holbækmotorvejens gennemskæring. 3

6 LANDSKAB OG BEBYGGELSE Landskabets udformning Hvidovres landskab er fladt og skovløst. Naturlige søer findes ikke. Kommunen domineres af en lavtliggende moræneflade, der strækker sig fra Kalveboderne og Køge Bugt til kommunens øvrige grænser. Kysten bestod tidligere af lave strandenge; store dele af den oprindelige kystlinie er opfyldt og anvendes nu til rekreative formål og parcelhusbebyggelse, mens det lavvandede farvand foran er EU-fuglebeskyttelsesområde for især rastende andefugle. Et stort vådområde ved Avedøre Holme blev fra 1960 erne af et privat konsortium inddæmmet, tørlagt og udstykket til et 450 ha stort industriområde. Øst for Vestvolden ligger Avedøresletten som et større grønt område. Vestvolden, der blev anlagt i perioden som en del af Københavns Befæstning, fungerede indtil Harrestrup Å, der tidligere var en særdeles vandrig å, afvander Damhussøen. Åen udgør i store træk grænsen mellem Hvidovre og Københavns Kommune. Åens vand var rent og bød på gode fiskemuligheder. I 1920 erne fik åen dog efterhånden mere karakter af åben kloak, og åen blev i folkemunde betegnet som Lorteå. De hyppige oversvømmelser og den ubehagelige stank fra åen generede de omkringboende, og åen blev derfor i den kommende tid reguleret, da Vigerslevparken blev anlagt langs med åen. Køge Bugt Strandpark, der blev anlagt i 1970 erne, åbnedes for offentligheden i Den store strandpark er kunstig natur med klitter og sandstrande fra Avedøre Holme og sydpå langs Køge Bugt. De første tanker om et sådant projekt blev formuleret helt tilbage i 1920 erne. Kort fra år 1900 over Avedøre Holme inden inddæmningen. I Hvidovre Kommune kendes kun få fortidsminder: Langhøj og gravhøjen Simonshøj. I Hvidovre er udgravet to mindre gravpladser fra henholdsvis ældre og yngre romersk jernalder. Geomorforlogisk kort 1: Kommunegrænse Inddæmmet areal Marint forland Morænelandskab Der er stadig store drivhuse på Avedøresletten. 4

7 Landskab og bebyggelse Den oprindelige Hvidovre Landsby lå med gårdene omkring en langstrakt åben plads, en forte, der senere udviklede sig til en egentlig landsbygade, Hvidovregade, parallelt med Harrestrup Å. Mod vest førte to markveje ud over det flade land, mens større veje førte mod nord til Roskilde Landevej, mod øst til Vigerslev og mod syd til Avedøre. I 1779 udskiftedes jorderne i landsbyen, og bønderne flyttede efterhånden ud på deres jorder, som overvejende var beliggende syd for byen. I 1901 bestod den samlede bebyggelse i kommunen af 30 gårde, 6 bolssteder (mindre landbrug), 50 huse, en skole, en smedie og et banevogterhus. Mod nord førte fra landsbygaden en vej til Roskilde Landevej og mod syd en vej ned til den nye landevej til Køge (Gammel Køge Landevej), som gennemskar kommunen mod syd. Sammen med en ny vej udenom den gamle landsbygade udgjorde denne vejstrækning Hvidovrevej, som i dag er hovedstrengen i kommunens bymæssige sammenhæng. Helt op til midten af 1920 erne var Hvidovre en decideret landkommune, men efterhånden udstykkedes flere og flere parceller, og byen voksede i de næste 40 år til at blive en af landets 10 største kommuner. Det er i dag svært at genfinde det gamle Hvidovre; men kirken, Rytterskolen og et par ældre huse langs den gamle landsbygade vidner stadig om den gamle landsby. Området Avedøre blev i 1974 tillagt Hvidovre Kommune, og med Avedøre Landsby fik kommunen en rigtig landsby omgivet af åbne marker. Syd herfor ligger Avedøre Stationsby, der blev opført i 1970 erne, og mod vest det lange forløb af Vestvolden, der knytter sig til de grønne strandenge sydligst i kommunen. Udsnit af Videnskabernes Selskabs kort fra : Fingerplanen. Fingerplanen I januar 1948 fremkom et skitseforslag til en egnsplan for Storkøbenhavn. Planen fik på grund af sin idé, hvor byudviklingen strålede radialt ud i fem retninger, navnet Fingerplanen. Byudviklingen skulle foregå omkring et system af S-togsbaner i hver af de fem fingre eller retninger. Landskabskilerne mellem fingrene skulle forblive ubebyggede og anvendes som rekreative områder for den voksende befolkning i Storkøbenhavn. Kilerne skulle være grønne områder, hvor skov, eng og marker afvekslende skulle afløse hinanden. Hvor fingrene mødte håndfladen skulle industrien placeres, mens de centrale boligområder skulle placeres i fingrenes knoer. Industriområdet på Avedøre Holme ligger således helt rigtigt i forhold til planens intentioner. Selve Hvidovre ligger i tommelfingeren, hvor bebyggelsen fortsætter langs Køge Bugt. Selv om der er lidt svømmehud mellem fingrene, er planen i dag stadig gældende. Den grønne kile, Vallensbækkilen, mellem tommelfingeren og pegefingeren (Roskildefingeren) er stadig i dag stort set ubebygget og skovområdet Brøndby Skov og Avedøresletten strækker sig langt ind i storbyområdet. Byerne langs Køge Bugt (tommelfingeren i Fingerplanen) er planlagt som perler på en snor omkring Køge Bugtbanens stationer. Efter planen skulle der være et center ved hver S-togsstation. Køge Bugt planen bygger på hovedprincipperne i Fingerplanen for København: Bysamfund omkring stationscentre, som bliver betjent af S-togsbane og motorvej. Fingerplanen skal opfattes som et princip, snarere end en detaljeret geografisk planlægning. Tommelfingeren mod Køge Bugt er således blevet meget lang og tynd. Men Fingerplanens idé har haft stor betydning for Storkøbenhavns udvikling, hvor den blev grundlaget for fremtidige tinglyste byudviklingsplaner for Københavnsegnen. Den grønne kile i Hvidovre præges af markante poppelhegn og drivhuse. 5

8 HOVEDTRÆK AF HVIDOVRES HISTORIE De ældste tider Landsbyerne Avedøre og Hvidovre med deres tilhørende jorder udgør det område, som Hvidovre Kommune i dag omfatter. I sin aktuelle udstrækning er Hvidovre Kommune en moderne konstruktion opstået i 1974 som del af kommunalreformen ved sammenlægning af Avedøredelen af Glostrup Kommune og den daværende Hvidovre Kommune. I dette afsnit gennemgås den lokale historie med særligt henblik på de forhold, som har været bestemmende for udformningen af bebyggelsesstruktur og -karakter. De ældste spor af menneskelig aktivitet i området er fundet på Avedøre Holme i form af resterne af en boplads fra Ertebølle-kulturen, ca år f.kr. Men først fra bronzealderen findes endnu bevarede elementer i landskabet i form af gravhøjene Langhøj og Simonshøj i Hvidovre. Spor efter andre høje kendes fra navnestof og jordfund, f.eks. fra Frydenhøj i Avedøre. Landskabet struktureres Omkring 1720 blev den ny landevej mellem København og Køge anlagt langs Køge Bugt. Dermed kom landsbyerne Avedøre og Hvidovre til at ligge udenfor hovedfærdslen mellem hovedstaden og provinsen og uden direkte vejforbindelse til markedet i byen. Mod slutningen af 1700-tallet sank landevejen langs Køge Bugt ned til sognevejsstatus og blev efterhånden helt afbrudt mod Køge. Hermed kom de to landsbyer til at ligge endnu mere afsides i forhold til det overordnede vejnet. Hvidovre fik af Kong Frederik d. IV sin første skole i 1722, og Avedøre fik på lokalt initiativ sin egen skole i Den er i dag bevaret som Avedøres ældste bygning. Under landbrugsreformerne i anden halvdel af tallet udskiftedes jorderne, og fra den ældre landbrugsstruktur er kun navnestof bevaret i dag. Det gælder overordnede kvarternavne som Strandmarken og vejnavne som Ørager og Hvidovre Enghavevej. Landbrugsreformernes nye ejendomsstruktur med samlede bedrifter spejles i dag i det ældste overordnede vejnet, i de enkelte kvarterers vejnet og i vejes, bebyggelsers og kvarterers navnestof. På Avedøresletten ses endnu klare spor efter udskiftningens ejendomsskel i afgrænsningen. På dette tidspunkt rummede Hvidovre 27 gårde og 31 huse med i alt 303 indbyggere, og Avedøre bestod af 18 gårde og 19 huse med i alt 175 indbyggere. Kontinuerlig bebyggelse har der som minimum været fra før år 1000 e.kr. i landsbyerne Avedøre og Hvidovre. Begge landsbyer blev anlagt i god afstand fra kysten. Dette kunne sikre mod oversvømmelser og overraskelsesangreb. Landsbyerne er ældre end kristendommens indførelse, og i kirkebyen Hvidovre blev middelalderkirken derfor opført i landsbyens udkant ca. år Den kirkeløse Avedøre Landsby blev anlagt så langt mod nord i sine jordtilliggender, at grænsen til nabosognet Brøndbyøster kom til at gå gennem selve landsbyen, og enkelte af byens huse kom til at ligge i Brøndbyøster. Af betydning for landsbyernes liv og udvikling i århundrederne frem mod 1700-tallet var, at de begge lå på hovedlandevejen fra København mod Køge. Det betød blandt andet, at begge landsbyer fik kongeligt priviligerede kroer i anden halvdel af 1600-tallet. Ved kysten i Hvidovre lå et gammelt slæbested, hvis alder ikke endnu er fastslået, men som muligvis daterer sig til tidlig middelalder. Hovedparten af landsbyernes ejendomme tilhørte kirken indtil reformationen i 1536 og overgik derefter til kongelig besiddelse. Dahlbergs kort fra 1659 (1699) har Hvidovre og Avedøre liggende øverst til venstre omkring hovedlandevejen mellem København og Køge. 6

9 Nye grænser I forbindelse med Englandskrigene først i tallet blev en tidlig industri etableret ved Hvidovres gamle slæbested i Kalveboderne for enden af den nuværende Lodsvej. Her opstod et teglværk og et kalkbrænderi, som fungerede frem til omkring I 1807 blev Kalvebodernes Lodseri også etableret her og fungerede frem til slutningen af 1930 erne. Fra 1870 erne kom der igen udvikling ved Hvidovres slæbested, idet ophævelsen af Amagers monopol på fiskeriet i Kalveboderne åbnede for et fiskeri fra Hvidovresiden. Her etableredes i årtierne efter en lille fiskerkoloni ved siden af lodseriet. Anlægget af Københavns Befæstning skar Avedøres gamle forbindelse mod vest over. Vestvolden for enden af Avedøre Tværvej, okt I Avedøre oprettede Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab i første del af 1900-tallet en forsøgsplanteskole for frugttræer, Plantagen, som en del af sit oplysningsarbejde. Den blev en forløber for den senere gartnerivirksomhed, som kom til at præge begge landsbyer markant i mere end 100 år. Med etablering af det første kommunestyre i midten af 1800-tallet kom Hvidovre administrativt til at orientere sig østpå som del af Frederiksberg-Hvidovre Kommune, medens Avedøre orienterede sig mod vest og fik sin gamle kirkelige forbindelse med Glostrup cementeret som en del af Glostrup Kommune. Samtidig blev den yderste nordlige del af Hvidovre skåret over ved anlægget af København-Roskildebanen, så blot en enkelt lille ejendom kom til at ligge nord for banedæmningen Frederiksberg-Hvidovre Hvidovre-Valby. Hvidovre Kommune har flyttet sig vestpå siden Som del af Frederiksberg-Hvidovre Kommune rakte den ind til Skt. Jørgens Sø. Ved Frederiksbergs udskillelse i 1857 opstod Hvidovre-Valby Kommune, som varede til 1901, hvor Valby, Vigerslev og Kongens Enghave blev indlemmet i København. Derpå udgjorde Hvidovres gamle ejerlav sin egen kommune frem til 1974, hvor Avedøre blev lagt til. Københavns Befæstning, hvis sydligste del skærer gennem Avedøre, skar også fra midten af 1880 erne den gamle forbindelsesvej vestpå fra Avedøre over. Sydvest for landbefæstningens afslutning ligger den vestligste del af Københavns søforsvar, Avedøre Batteri, som er opført i To af Avedøres gårde blev samtidig isoleret på vestsiden af forsvarsanlægget, og Avedøres århundredgamle kirkelige forbindelse med Glostrup blev vanskeliggjort i en grad, så Avedøre nu kirkeligt blev knyttet til Brøndbyøster Sogn. Kommunalt fortsatte Avedøre sin tilknytning til Glostrup Hvidovre. Fra 1974 og frem Hvidovre. Presset fra et København i stærk udvikling gennem anden halvdel af 1800-tallet mærkedes på den ene side i Avedøre og Hvidovre som en mulighed for at lægge landbruget om mod gartneridrift og på den anden side som en stærkt stigende spekulation i landbrugsejendommene. Det er dog kun i Avedøre, denne periode har sat sig væsentlige spor i de eksisterende kulturmiljøer i form af virksomheder og bebyggelse. 7

10 Sommerland I 1901 blev Hvidovre frigjort for sit kommunale fællesskab med områderne øst for Harrestrup Å: Valby, Vigerslev og Kongens Enghave. Med deres indlemmelse i København var det opfattelsen, at Hvidovre herefter ikke ville komme til at indgå i en bymæssig udvikling i de følgende årtier. Men allerede inden 1910 begyndte den parcellisering af Hvidovre, som på under 15 år udstykkede en trediedel af landbrugs- og gartneriarealerne til sommerhusgrunde. Udstykningsudviklingen foregik uden nogen form for overordnet planlægning eller idé. Når udstykkeren af en ejendom havde skaffet købere til parcellerne, blev udstykningen af ejendommen gennemført ud fra en plan, som alene havde som mål at sikre det størst mulige antal af parceller på det mindst mulige areal. Langs kysten udvikledes et sommer- og badeliv, som i 1928 førte til opførelsen af en stor søbadeanstalt. Herfra fik Hvidovre i en årrække adgang til rutebådstrafikken fra København ned gennem Køge Bugt. Fra midten af 1930 erne førte forureningen til delvist badeforbud, og strandsumpene langs Kalveboderne blev gradvist forringet, så attraktionerne ved den kystnære beliggenhed blev mindre oplagte. Parallelt med den omfattende udstykning af sommerhusgrunde foregik gennem hele perioden udstykning af gartnerier i både Hvidovre og Avedøre. I Avedøre opførtes i 1912 kaserneanlægget, Avedørelejren, som erstatning for Paradislejren. Fra 1917 fik Avedøre yderligere en militær flyveplads, som blev anlagt på Avedørelejrens eksercerplads vest for Vestenceinten. Parcelhusby Socialdemokratiet overtog i 1925 styret i kommunen efter de konservative bønder og gartnere, som havde styret siden kommunestyrets begyndelse. Magtskiftet kom til at symbolisere skiftet fra land- til bysamfund. I perioden frem mod 1945 skabtes hovedparten af det vejnet i Hvidovre, som i dag betjener parcelhuskvartererne, samtidig med at transformationen af de oprindelige sommerhuskvarterer til parcelhuskvarterer tog fart. Det blev i denne periode, den bymæssige udvikling slog igennem med store vej- og kloakanlæg i parcelhuskvartererne og med etablering af trykvand fra et kommunalt vandværk med tilhørende vandtårn. I midten af 1930 erne løstes trafikproblemerne på Hvidovrevej gennem anlægget af en omfartsvej, som lagde byens hovedgade vest for landsbyen. Den tekniske udvikling blev fulgt op af offentligt institutionsbyggeri, så Hvidovre i 1940 havde tre store byskoler og landets største sognebibliotek. Investeringerne skulle forsøge at følge med en befolkningsvækst, som i 1945 bragte Hvidovres befolkning op på indbyggere. Sommerhuset på Hvidovre Strandvej er et godt eksempel på den vildtvoksende byggestil, som prægede Hvidovres parcelkvarterer fra første færd. Foto fra Marketenderiet på Hjørnagervej 7 viser den byggeskik, hvor behov og økonomi bestemte uden hensyn til æstetik. Billedet er fra Med indretningen af et trinbræt på København- Roskildebanen i 1934 fik forstaden endnu en forbindelse til København som supplement til busruterne ad Køgevej og Vigerslev Allé. Udviklingen i Avedøre var forskudt med et par årtier, så det var kun et par sommerhusudstykninger/parcelhuskvarterer omkring Avedøregårdsvej og syd for Gammel Køge Landevej, som kom til omkring Den nye skole fra 1929 syd for landsbyen demonstrerede også med sin arkitektur udviklingsforskellen mellem de to områder. Avedøre Skole var fortsat en landskole. Fra 1930 erne blev såvel Hvidovre som Avedøre præget af offentlige jordopkøb. I Hvidovre var det især Københavns Kommune, som med købet af Spurvegårdens jorder i begyndelsen planlagde opførelsen af et hospital efter en forventet indlemmelse af Hvidovre, og som med købet af gården Friheden yderligere sikrede sig indflydelse på Hvidovres fremtidige fysiske udvikling. I Avedøre var det især staten som køber af gårdene Kastanienborg og Lysholm, som kom til at præge landsbyens udvikling, ligesom den militære tilstedeværelse og senere københavnske opkøb styrede udviklingsmulighederne. 8

11 Social byggeskik Med trinbrættet fra 1935 på København-Roskildebanen fik Hvidovre styrket sine forbindelser til byen. Det er karakteristisk for denne periodes udstykninger, at de var rettet mod en samfundsklasse, som efterspurgte et stykke jord til hus med have, men som så stort på den finere planlægning. Det gadenet, som opstod, afspejler gårdparcellernes placering. Sommerhusgrundene udstykkedes i de dele af Hvidovre, som lå tættest på grænsen mod København og ud mod Kalveboderne. Byens vækst nåede Hvidovre som et naturligt lag uden på den eksisterende by. Udstykningernes oprindelige karakter af sommerhusudstykninger afspejles endnu enkelte steder af sommerhuse, men i øvrigt var det almindeligvis købernes forventning, at det var kommende helårsgrunde, de anskaffede sig. Den brede samfundsmæssige udvikling i forbindelse med den store bolignød i årene efter 1917 fik afgørende indflydelse på udformningen af hus- og boligmassen i Hvidovre i de kvarterer, som på det tidspunkt var udstykket som sommerhusgrunde. I Hvidovre som i Rødovre blev ulovlig beboelse af sommerhuse et udbredt fænomén, og i Hvidovre kulminerede problemet omkring 1924, hvor antallet af ulovligt boende oversteg antallet af registrerede borgere. Den ulovlige beboelse betød, at en lang række huse, som alene var godkendt til sommerbrug, blev taget i anvendelse til helårsbeboelse på trods af, at deres standard på ingen måde kom i nærheden af det, som krævedes for helårsboliger. Det var ikke usædvanligt, at en familie boede på omkring m 2 i et træhus med vægge af ét lag brædder beslået med pap. Konflikten blev løst i 1924 ved en generel dispensation, som accepterede det uundgåelige og sikrede de mangelfulde boligers eksistens gennem de følgende godt 30 år. Først i slutningen af 1950 erne blev det gennemført, at bygninger til helårsbeboelse skulle være grundmurede m.v. De mange helårsbeboede sommerhuse blev grundlag for en byggeskik, som vel er det nærmeste, man kommer en lokal byggeskik i forstaden Hvidovre. Kombinationen af familier med begrænsede midler og af, at husene var beboede året rundt, førte til en bebyggelsesudvikling, hvor husene gradvist voksede med ekstra værelser, førstesale, skalmuring, kviste og karnapper. Det blev en slags organisk arkitektur, hvor krydsfeltet mellem stram økonomi og kultur placerede æstetiske hensyn lavest, når behovene skulle tilfredsstilles. Strøbyvej 17. Fint og velproportioneret parcelhus bygget i Mange af disse sommerhuse eller lysthuse står i dag som skjulte kærner i midten af villaer, som er udviklet gennem flere menneskealdre. Hvidovres selvgjorte arkitektur udført med de forhåndenværende materialer er en funktion af den industrialiserede bys opdeling i en social geografi. Sommerhus på Bjeverskov Allé i 1920 erne. Huset blev anvendt til helårsbeboelse under bolignøden. Skelgården i Hvidovre i 1930 erne. En række gårde i kommunen vidner fortsat om en velstående bondebefolkning i perioden før første verdenskrig. 9

12 Etageboligbyggerier En helt ny periode startede i Hvidovre med den tyske besættelses ophør i De store planlægningstiltag, hvoraf Fingerplanen for hovedstadens fremtidige udvikling var det mest afgørende, kom til at præge udviklingen. Hvidovre lå inderst i Fingerplanens område, og det var fra starten klart, at Hvidovre ville få problemer med planen, idet kommunen var udspændt mellem to fingre, og det ville i overensstemmelse med planen ikke blive muligt at få et naturligt centrum. Avedøre lå derimod klar til fremtidens byplanlægning med sine store ubebyggede arealer og bedre centrering omkring den planlagte bane langs Køge Bugt. Spurvegården. Rosenhøj. Drivkræfterne bag den eksplosive byggeudvikling i Hvidovre i perioden kom både inde- og udefra. Der var efterkrigstidens voldsomme bolignød, Hvidovres centrale placering i forhold til Hovedstaden, de store ledige arealer, en offensiv boliglovgivning samt en stærk lokal politisk vilje til at gå aktivt ind i arbejdet med tilvejebringelsen af sunde og billige arbejderboliger. Resultatet af byggeaktiviteten blev en række store og mindre byggerier indenfor kommunens grænser, hvor det nu er muligt at følge periodens udvikling i arkitektur, teknologi og lovgivning fra bebyggelse til bebyggelse. Friheden. Parcelhuskvarterernes store udstykninger havde koncentreret sig om de østligste og sydligste dele af Hvidovre, derfor kom de almennyttige bebyggelser til at koncentrere sig om Hvidovres vestlige dele. De meget omfattende byggeprojekter prægede udviklingen op gennem 1950 erne og skabte dermed det andet dominerende træk i kommunens bebyggelsesstruktur, blokbebyggelserne. I løbet af de 20 år fra 1945 var Hvidovre periodevis den kommune i landet, hvor byggetempoet var højest. Hvidovre blev eksperimentarium for de almennyttige boligselskaber og den spirende byggeindustri i en hektisk udvikling, som på de 15 år fra 1945 til 1960 stod for opførelsen af over nye boliger. I samme periode tredobledes indbyggertallet fra til , da der også blev opført et stort antal statslånshuse spredt over hele kommunen. Begyndelsen blev gjort med Hvidovreparken og Højgården i , hvor forbilledet var stokbebyggelser fra 1930-erne. En planløsning, som også blev brugt i Arbejderbos Danalund. Bredalsparken. Altaner i Bredalsparken. 10

13 Med Lejerbos meget omfattende byggeri på Hvidovrevej holdt blokbebyggelsen sit indtog, og umiddelbart derefter bidrog Bredalsparken med en moderne parkbebyggelse, hvor solorientering blev et bærende princip. Her indførtes standardhøjde i dansk byggeindustri. Den stærke byvækst i Hvidovre kulminerede i første halvdel af 1960 erne med opførelsen af de store præfabrikerede betonbebyggelser, Rosenhøj og Friheden. Med disse bebyggelser var Hvidovre reelt udbygget, og der var nu kun plads til mindre udfyldningsbyggerier. Lejerbo. Spurvegården fra 1952 placerede sig med en ganske bymæssig blokbebyggelse med mange detaljer som et af kvalitetsprojekterne, medens Hvidovre Socialfilantropiske Boligselskab med bebyggelsen på Sognegårds Allé i gule sten og let anvendelse af betonelementer, viste en model for byggeri i den billigste ende. Ligeledes i første halvdel af 1950-erne indvarslede Hvidovrebos avancerede industrielle byggeprojekter på Engstrand Allé og Strandhavevej montageteknologien som fremtiden for dansk boligbyggeri. Med udarbejdelsen af projektet for Grenhusene i 1953 udtænkte arkitekt og forhenværende Kgl. Bygningsinspektør Svenn Eske Kristensen et meget tidligt tæt-lavt byggeri, som af økonomiske årsager først realiseredes sidst i 1950 erne. I Avedøre var det parcelhusbyggeriet, som prægede udviklingen i efterkrigsårene, og først i 1960 erne kom det almennyttige byggeri til at spille en rolle. Et enkelt kvarter, Strandhaven, fik en stram udviklingsplan, som skilte kvarteret ud fra samtlige øvrige parcelhuskvarterer. Bortset fra Strandhaven var udstykningerne ikke kvalitativt anderledes end i Hvidovre og Avedøre. Efter et ophold i storbyggerierne og et mindre prøveprojekt blev Avedøre Stationsby, som blev opført gennem 1970 erne, den foreløbige slutsten på de store almennyttige projekter i Hvidovre Kommune. Stationsbyen blev et skoleeksempel på det totalplanlagte byggeri, hvor rationaliteten i planlægningen var udstrakt til at omfatte forventningerne til beboernes liv. Avedøre Stationsby. Med åbningen af en S-togsstation på Roskildebanen i 1954 understregedes den voksende bymæssighed, og i 1952 fik Hvidovre ny status med borgmester og kommunalbestyrelse, og den nye værdighed blev markeret med to anlægsarbejder. I kommunens gamle centrum ved Hvidovre Kirke anlagdes Hvidovre Torv som en central plads med gode muligheder for udvikling af detailhandelen. Samtidig flyttede den kommunale administration bort fra samme område, da det nye rådhus blev bygget på bar mark halvanden kilometer længere mod syd ved siden af biblioteket. Indgangsparti fra Bredalsparken. Altaner. Danalund. I midten Engstrand Allé. 11

14 Udbygning Inddæmningen af Avedøre Holme var gennemført i I 1966 åbnede den første virksomhed på Avedøre Holme, og forventningerne til væksten i industriområdets arbejdsstyrke var store. Den kommende nye boligby i Avedøre, som blev planlagt omkring en S-togsstation på den forventede bane langs Køge Bugt, skulle efter planen levere boliger til arbejdsstyrken på Avedøre Holme. Sammenlægningen af de to bydele, Avedøre og Hvidovre, blev gennemført uden forsøg på at indrette infrastrukturen på det nye fællesskab. Gennem historien har de to bydele vendt ryggen til hinanden, og der er da også kun to forbindelsesveje mellem bydelene, som betjener alle trafikformer, Gammel Køge Landevej og Brostykkevej. I Hvidovre var slutningen af 1960 erne og begyndelsen af 1970 erne præget af investeringer i undervisnings- og fritidssektoren, skoler, stadiontribune, ishal, svømmehal m.v. I 1967 kom Hvidovres første egentlige store butikscenter i Friheden og lagde grunden til den decentrale centerstruktur, som stadig præger kommunen med detailhandelscentre i hver ende af Hvidovrevej og et stærkt udtyndet butiksstrøg imellem. Opførelsen af Avedøre Stationsby faldt sammen med to udviklinger, som kom til at præge Hvidovre Kommune i de efterfølgende årtier. Kommunalreformen nåede til Københavns Amt i begyndelsen af 1970 erne, og ét af resultaterne var flytningen af Avedøre fra Glostrup til Hvidovre Kommune, som fandt sted den 1. april Samtidig satte den økonomiske krise ind og kom til på afgørende vis at præge indflytningen i den nye by, som fik en anden social profil end planlagt. Med anlægget af Avedøre Havnevej som fødevej til Avedøre Holme og senere motorvejen langs Vestvolden og broforbindelsen fra Avedøre Holme til Vestamager blev Hvidovre Kommune rammet ind af storbylandskabets infrastruktur og skåret over på en måde, som besværliggør oplevelsen af en kommunal helhed. Ved Hvidovre Kommunes overtagelse af det tidligere militære anlæg, Avedørelejren, nyder kommunen godt af de funktionstømninger, som overgangen til en ny samfundsstruktur byder på. Arkitekt Svenn Eske Kristensens rækkehuse på Engstrand Allé var teknologisk revolutionerende. Byggeelementerne blev støbt på elementfabrik på stedet, og udstyret på byggepladsen var i 1953 endnu ganske primitivt. 12

15 ARKITEKTONISKE KVALITETER I HVIDOVRE Indtil omkring år 1900 var de eneste koncentrerede bebyggelser i kommunen samlet i Hvidovre og Avedøre landsbyer. Spredt i kommunen, og navnlig mod syd, lå de udstykkede gårde fra den ret store landsby, Hvidovre. Disse, ofte store, gårde havde deres væsentligste indtjening ved at levere landbrugs- og gartneriprodukter til hovedstadens voksende befolkning. Efterhånden som den industrielle byudvikling tog fart i begyndelsen af århundredet, voksede også boligbehovet for den ekspanderende arbejdsstyrke i København. På mindre end et halvt århundrede blev det meste af kommunens landbrugsjord gradvist inddraget til boligbebyggelse, og på de bare, flade markjorde voksede de nye forstadskvarterer frem. I Hvidovre blev der fra 1909 udstykket et stort antal småhusparceller, idet Kalvebod Strand kunne byde på rekreative tilbud som badning, sejlads og fiskeri. Det trak et stort antal købere fra de overfyldte brokvarterer til Hvidovre. Der blev foretaget store spekulationsopkøb af landbrugsjord, som hurtigt blev udstykket i det størst mulige antal parceller og solgt som billige sommerhusgrunde. Men lysthusene og sommerhusene blev efterhånden ombygget til helårshuse, og Hvidovre udviklede sig snart til en egentlig udflytterkommune. Bebyggelsen i Hvidovre var således i disse år en sær blanding af gartneri, landbrug, parcelhuse og lysthuse. Oversigtskort over arkitektoniske kvaliteter i Hvidovre. 1 Hvidovrevej, s Rebæk Sø, s Hvidovre Torv, s Hvidovregade, s Præstemosen, s Risbjergkvarteret, s Vestvolden, s Landsbyen Avedøre, s Bredalsparken, s Hvidovre og vandet, s Grenhusene, s Beringsparken, s Phønixhusene, s Avedørelejren, s Engstrand Allé, s Avedøre Stationsby, s Strandhaven, s Strandhavevej, s Avedøre Holme, s. 27 Selv om Hvidovre Kommune i dag er præget af en bygningsmasse, som er opført inden for et forholdsvis kort tidsrum, har udviklingen alligevel aflejret sig som forskellige strukturer og lag. Udskiftningstidens arealfordeling har således sat sig tydelige spor i den overordnede bebyggelsesstruktur. Sporene af de store gårdmatrikler tilhører den ældste udvikling i kommunen. Risbjergårdkvarterets struktur har underlagt sig udskiftningstidens arealfordeling. Kvarterets veje og grundstykker er underlagt denne tidlige matrikulering og typisk for området er, at vejene løber skråt ind mod Hvidovrevej. Vejene er flere steder udlagt som alléer, alléer, hvoraf nogle tidligere førte op til gårdene. Men den bymæssige bebyggelse, der i og 30 erne rejste sig på de flade, bare marker i Hvidovre, var på ingen måde planlagt eller reguleret. Den eneste regulering drejede sig om bygningsmæssig sikkerhed, sundhed og vejmæssige forhold. Hvidovre blev en bydel med en planløs, spredt bebyggelse, hvor detailhandelen opstod spredt ud over hele bebyggelsen i kommunen. Den store spredning afspejlede Hvidovres grundlæggende problem at byen var uden centrum. Hvidovre spænder således over både by og land. Det viser sig tydeligt ved grænsen mellem boligområderne og den ubebyggede Avedøreslettes marker. I kommunen findes en række forskellige bydele, hver med sine karakteristiske træk og kvaliteter. Mod øst havebyerne og parkbebyggelserne med den gamle hovedgade Hvidovrevej som et bymæssigt midtpunkt. Mod vest det åbne land med Stationsbyen, Avedørelejren og Avedøre Landsby. Der er således store individuelle forskelle på de forskellige bydele, der bryder den monotoni, som ofte præger storbyernes forstadskommuner. Hertil kommer en række markante landskabstræk som Vestvolden, Harrestrup Å, Avedøresletten samt strandengene mod Avedøre Holme. Disse landskabelige elementer omkranser størstedelen af kommunen og tilfører den bymæssige bebyggelse en række markante grønne træk. Grønne områder i Hvidovre Kommune. Dominerende træk Et dominerende træk i Hvidovre Kommune er de grønne bælter, der omgiver kommunen: Vestvolden, Avedøresletten, Mågeparken, Strandengen, Lodsparken og Kystagerparken med beliggenheden ud til Kalveboderne samt de grønne arealer ved Harrestrup Å. Som et andet væsentligt træk kan nævnes kommunens skarpe opdeling i to vidt forskellige områder: et åbent landskabeligt område, der knytter sig til Vestvolden og et bebygget, mere bymæssigt område mod øst, der går ud til Harrestrup Å. Endvidere præges kommunen af byens lange hovedgade, Hvidovrevej. Bebyggelsesmønstre I kommunen findes et stort antal områder med hver deres specielle karakter og udformning. Dette er overvejende betinget af de boligpolitiske vilkår samt de arkitekturtendenser og strømninger, der har præget boligbyggeriet igennem store dele af 1900-årene. De store parcelhuskvarterer, Bredalsparken og Avedøre Stationsby er eksempler på denne forskellighed. Byarkitektoniske elementer Pladser, vejkryds, gadestrækninger og markante bygninger danner sammenhænge og steder, der fremstår som knudepunkter i kommunen. I Hvidovre findes imidlertid ikke mange eksempler på markante og arkitektonisk fremtrædende byelementer. I atlasset beskrives Torvet og Hvidovres gamle landsbygade som eksempler på byarkitektoniske elementer. 13

16 Byen og landskabet Hvidovre er et krydsningspunkt mellem land og by. Hvidovre afgrænses mod øst af Harrestrup Å med de tilknyttede grønne områder samt mod vest af Avedøresletten, hvor den bymæssige bebyggelse har en klar og skarp afgrænsning mod det åbne land. Mod syd møder kommunen vandet ved Køge Bugt. Her var tidligere et stort strandengområde, Kalveboderne, med store vidtstrakte rørskove ved den slyngede kystlinie med småøer og holme. I dag er en stor del af kystlinien reguleret ved inddæmning og opfyldning. Det åbne landskab Avedøresletten er en vigtig kvalitet for det store byområde og det eneste sted i kommunen, hvor man kan iagttage, hvordan landskabet så ud, før Hvidovre Kommune blev bebygget. Her findes stadig enkelte store gartnerier, som der tidligere var så mange af i Hvidovre. Kystagerparken med den karakteristiske ski- og kælkebakke (Bjerget) og Lodsparken møder byen ved den lavere parcelhusbebyggelse mod sydøst. Det er et landskabeligt element, der ligger hen som et stort, frit landskab bevokset med birk, hassel og hvidtjørn præget af nærheden til vandet. Især fra Lodsparken, som er meget lidt beplantet og mest henligger med græsbevoksning, ses kontakten til vandet med Kalvebodbroen og det store Avedøreværket i baggrunden. Lodsparken har endvidere en lille historisk dimension, idet resterne af byens tidligere lods- og industrihavn ligger her. Luftfoto af Hvidovre set fra sydvest. Sydøst for Langhøjskolen ligger et stort strandenglignende område. Ud for skolen er adgangen til området i praksis ret begrænset, idet den store parkeringsplads og indhegningen af fodboldbaner m.v. aflukker området for rekreativ brug. I forlængelse af Søstjernevej ligger en fin lille runding, hvorfra der er stiadgang til området. Langs med Mågevej ses den ret tydelige grænse mellem by og land; her møder byen landskabet ved Mågeparken, der mod vest afsluttes i den store grav fra Vestvolden. Mågeparken er et meget kuperet område og er præget af træbevoksning samt af kanaler til afvanding og regulering. Det kuperede terræn er ikke naturligt, men derimod resultat af jordreguleringer i forbindelse med anlæggelsen af motorvejen. Vestre Strandvej, der er en del af Voldgaden, har sit forløb parallelt med Vestvoldens sydlige del. Vestvolden fremtræder som en høj, grøn væg på den ene side af vejen, på den anden side ligger en parcelhusbebyggelse, der på dette sted skaber en skarp overgang mellem naturen mod vest og bebyggelsen mod øst. Avedøre Stationsby, beliggende syd for Avedøresletten tæt ved Vestvolden, er omgivet af en bymur i form af tre-etages høje boligblokke. Nord for Brostykkevej ligger langs Byvej en spredt bebyggelse med større eller mindre marker på begge sider af vejen. Markante poppelrækker inddeler landskabet, og minder om tidligere tiders gartnerier i området, hvoraf der stadig er store sammenbyggede drivhuse mod øst. Fra Stavnsbjerggård ved Holbækmotorvejen er der frit udsyn mod syd ned over Avedøresletten. Det er et meget vidtstrakt landskab, der indrammes af høje lange poppelrækker. I nærheden af Vestvolden virker poplerne som markante og karakterfulde vægge i forhold til den væg, som Vestvoldens beplantning udgør. Der dannes på denne måde nogle karakterfulde grønne rum. Sydligst i denne store udsigt ses konturerne af de mægtige Avedøreværker. Forholdet mellem byen og landskabet er i mange områder af Hvidovre uden væsentlig betydning, idet landskabet i store dele af byen hverken fornemmes eller opleves. I kommunens nordvestlige del mellem Avedøre Stationsby og Avedøre Landsby ligger det store frie landskabelige område Avedøresletten tillige med det store område nord for Avedøre Flyveplads ved Gammel Køge Landevej. Vestvolden danner en smuk og klar afgrænsning af de landskabelige områder. Endelig skal nævnes de grønne kiler ned mod vandet og kyststrandområderne ved Kalveboderne, men den overvejende del af bebyggelsen i Hvidovre relaterer sig imidlertid ikke til disse landskabelige værdier. Harrestrup Å, som afgrænser Hvidovre og Københavns Kommune er generelt ret vanskeligt tilgængelig og ikke noget væsentligt aktiv for kommunen. Enkelte steder er der dog mulighed for at komme til åen blandt andet i den sydligste del af Vigerslevparken, men ellers er det boligbebyggelser og parcelhusgrunde, der går ned til åen. Fra Vestvolden er der en smuk udsigt ud over den ubebyggede Avedøreslette. 14

17 Vestvolden Vestvolden strækker sig som et over 100 m bredt bælte i et cirkelslag rundt om København i en afstand af ca. 10 km fra Rådhuspladsen. Vestvolden er et kulturhistorisk og landskabeligt monument, der blev opført som en del af Københavns Landbefæstning i årene omkring Landbefæstningen bestod af Vestvolden fra Avedøre til Utterslev Mose, og nordvest herfor af en række forter og batterier, der kunne suppleres med et oversvømmet område fra Utterslev Mose til Øresundskysten. Vestvolden er med sine næsten 15 km et af verdens længste sammenhængende fæstningsværker og endvidere et af datidens mest moderne anlæg, opført efter tegninger og planer af oberstløjtnant i ingeniørtropperne, E. J. Sommerfeldt. Volden blev opbygget med forvold, der bestod af en 3,5 m dyb og 16 m bred våd grav samt hovedvolden, der var 10 m bred foroven og op til 7 m høj. Langs voldens østlige side blev anlagt en kørevej, den 6 m brede Voldgade, der flankeredes af allétræer. Fra Voldgaden fører trapper og ramper op til voldgangen, hvor magasiner og kasematter af forskellig art var indbygget i volden. Volden var i princippet en række sammenhængende kaponierer med ca. 200 kanoner og yderligere suppleret af et 6-kanoners batteritog, der på jernbaneskinner hurtigt kunne føres i position i tilfælde af et angreb. Fæstningen blev nedlagt i 1922 og har således kun fungeret som forsvarsværk i omtrent 30 år. Voldområdet blev først åbnet for offentligheden i 1960 erne. I dag er Vestvolden desuden bindeled for Brøndbyskoven, den grønne kile fra Vallensbæk mod Hvidovre og Køge Bugt Strandpark. Vestvolden blev fredet i 1994 og ejes af Skov- og Naturstyrelsen. Snit gennem Vestvolden. Vestvolden med voldgraven. Vestvolden møder i Hvidovre Kommune den bymæssige bebyggelse ved Gammel Køge Landevej samt ved Avedøre Stationsby. Ellers fremstår volden med sit lange og homogene forløb som en skarp grænse mod det åbne land, Avedøresletten, som har et vildt eller naturligt præg med små bevoksninger af tjørn og buske på de små bakker i området. Der er kun få veje til Hvidovres del af Vestvolden, f.eks. Avedøre Tværvej, der fører til Vestvolden fra Avedørelejren. De fleste tilgange til volden er gangeller cykelstier. Området ved Vestvolden opleves som et roligt område, men motorvejen fornemmes med den stadige, uafbrudte trafikstøj i det fjerne. Dele af Avedøre Stationsby ligger relativt tæt op ad Vestvolden, og der dannes nogle klart afgrænsede rum mellem Stationsbyens omkransende, murlignende bebyggelse og Vestvoldens høje, markante trærække. Magasiner er indbygget i volden, hvis profil er næsten skjult af bevoksning. Vestvolden, 1: Voldgaden er kantet af store allétræer. 15

18 Trafik, de store veje De store veje og de mange stationer er trafikalt set en fordel for indbyggerne i kommunen, men f.eks. Holbækmotorvejens forløb gennem det centrale Hvidovre, både hvad angår terrænmæssige forhold og de nødvendige afspærringer, medfører flere uheldige og afbrudte vejforbindelser mellem kvartererne nord og syd for motorvejen. På den lille del af Vigerslev Allé, der ligger parallelt med motorvejen, ses resultatet af en afblænding mod motorvejen. Her er opsat et langt, højt plankeværk, bagved hvilket den stadige og jævne trafikstøj høres. Hvidovre er i dag stærkt præget af indfaldsvejene og jernbanelinierne til København. Den ældste vej mellem hovedstaden og Køge gik gennem Avedøre Landsby. Denne vej afvikledes i løbet af 1720 erne og afløstes af Gammel Køge Landevej, som stadig har sit oprindelige forløb. Gammel Køge Landevej er således Hvidovres ældst eksisterende indfaldsvej til København og har med sit forløb været forudsætningen for anlæggelsen af mange af de senere veje og bebyggelser. Hvidovrevej er ligeledes en ældre struktur og den omgivende bebyggelse har tilpasset sig Hvidovrevejs forløb. Både Gammel Køge Landevejs og Hvidovrevejs forløb virker således naturlige i sammenhængen. De store motorveje, Holbækmotorvejen og Køge Bugt Motorvejen præger kommunen. Især Holbækmotorvejen, som gennemskærer kommunens nordlige del, er direkte synlig og tilstede i byen. Også jernbanen med en tværgående linie i nord og én i syd præger byen. I Hvidovre Kommune er der ikke mindre end 5 S-togsstationer: Avedøre Station, Friheden Station, Åmarken Station, Hvidovre Station og Rødovre Station. Holbækmotorvejen gennemskærer kommunens nordlige del. Gammel Køge Landevej er på en lang strækning præget af boligbyggeriet Beringparken, der med sine halvvalmede tage giver dette forløb af vejen en vis ro og stabiliserende karakter. København-Roskildebanen krydser Hvidovrevej nordligst i kommunen. De tre store øst-vest gående veje, der gennemskærer Hvidovre Kommune: Køge Bugt Motorvejen, Holbækmotorvejen og Gammel Køge Landevej, fører alle mod København. De krydses af de to nord-syd gående færdselsårer Avedøre Havnevej og Hvidovrevej. Hvidovrevej er i dag en moderne bygade og den gennemgående streng, der binder bebyggelserne fra nord til syd sammen. Et karakteristisk træk ved Hvidovrevejs forløb fra nord til syd er underkørslerne ved de to jernbanebroer, henholdsvis ved Hvidovre Station nordligst i kommunen og ved Friheden Station ved Gammel Køge Landevej. Hvidovrevej har forretninger og boliger og en blandet trafik i modsætning til f.eks. Avedøre Havnevej, som ligger mere vestlig og uden egentlig forbindelse med byen. Den er transitvej, hvilket understreges af, at den er facadeløs. Hvidovre Kommune, 1: Gammel Køge Landevej med boligbebyggelsen Beringparken til højre. 16

19 Hvidovre og vandet Hvidovre Kommune har tidligere haft en væsentlig tilknytning til vandet og stranden ved Kalveboderne samt mod Køge Bugt med de lave holme ved Avedøre. En del af befolkningen har tidligere ernæret sig som fiskere, og der har i 1800-årene været sælfangst fra kysten. Hvidovre og vandet, 1: De første sommerhusbeboere opførte i de første årtier af 1900 erne deres huse på små udstykninger ved Kalvebod Strand. Badelivet var en del af livet her, og da arealerne var lavvandede, opstod behovet for en badeanstalt snart. Hvidovre Søbad blev indviet i 1928 og eksisterede til omkring Der var turbåd fra Langebro til Køge, og rutebåden Strandgreven lagde til ved Hvidovre Søbad. Nutidens tæmmede og friserede områder langs Kalveboderne har været et vildt og uberørt naturområde. Det fladvandede farvand har været omgivet af udstrakte rørskove. Overgangen mellem vand og land var vanskelig at definere, idet kystlinien varierede med vandstanden. Kalveboderne er i dag forvandlet fra et bredt farvand omgivet af et naturvildnis til et snævert farvand omgivet af regulerede, kunstige kystlinier. I løbet af 50 år er rørskovene blevet ryddet, og farvandet begrænset til en bred sejlrende. Adskillige opfyldninger ændrede i første omgang området; men inddæmningerne i slutningen af 1930 erne mere end halverede vandområdet. Senere gennemførtes inddæmningen af Avedøre Holme i 1960 erne med den delvise afspærring af adgangen til vandet til følge. Lystbådehavnen, sommer... Hvidovre åbner sig i dag ikke mod vandet. De få grønne kiler, der kunne give kik og adgang til vandet, er lukket for udsyn. Et stort aktiv er dog forbindelsen til vandet langs den ikke gennemførte vej Engstrand Allé, som henligger som en grønning ud til Kystagerparken. Den grønne kile, Langhøjparken, har tidligere ført ned til Strandengen, men udsynet spærres nu af bebyggelsen Langhøjskolen og Hvidovre Teater. Enkelte steder langs Hvidovre Strandvej åbner bebyggelsen sig således, at der bliver udsyn og adgang til vandet. Hvidovre Lystbådehavn er rammen om et frodigt liv sommeren igennem, og er et stort aktiv for mange borgere i Hvidovre.... og vinter. Motiv fra Kalveboderne, 1920 erne. Tegning af Victor Johansen. Den markante ski- og kælkebakke (Bjerget) dominerer det nordligste strandengområde. Her ligger på kystsiden en række små huse, der giver mindelser om bebyggelsen fra 1920 erne. På Lodsvej ligger endnu nogle huse som reminiscenser fra fiskeri- og lodseritiden. Fra flere veje i kvarteret er der fine kik ud mod kysten og vandet. Der er stadig rørskov tilbage på en mindre strækning. 17

20 Hvidovrevej I midten af 1930 erne blev den nuværende Hvidovrevej anlagt uden om den gamle landsbygade. Sidevejene til Hvidovrevej følger stadig de gamle veje og markskel fra udskiftningstiden, og mange af bebyggelserne og kvartererne har navne efter de gårde, på hvis jorder de var opført. Hvidovrevej er næsten 5 km lang og er karakteriseret ved blandet bebyggelse, der veksler mellem ældre bebyggelse, stokbebyggelse langs med vejen samt parcelhuskvarterer, hvor alléer og veje løber lidt skråt ind mod vejen, idet de følger de gamle matrikelskel. Bebyggelsen fra stationscentret til Hvidovre Torv består af både en- og to-families huse med haver ud til vejen samt mindre boligblokke i op til tre etager. Bygningerne er således ret forskellige og giver strækningen en lidt opløst karakter, selv om bebyggelseslinjen langs vejen overvejende er opretholdt. Overfor Torvet, der markeres som en stor åbning i bygningsflugten, ligger Hvidovre Kirke og Rytterskolen som reminiscenser fra den gamle landsby og udgør et tyngdepunkt i Hvidovrevejs forløb. Mellem Torvet og Holbækmotorvejen opleves Hvidovrevej som en egentlig bygade, hvor den bymæssige karakter er fastholdt af de tre-etages boligblokke med forretninger i stueetagen. Hvor Holbækmotorvejen føres under Hvidovrevej ved Vigerslev Allé, dannes et stort diffust åbent rum uden markerede hjørner til afgrænsning. Umiddelbart syd for motorvejen ligger på vestsiden en række store, dominerende boligblokke, og på østsiden nogle tre-etages ensartede boligblokke med klare og veldefinerede bygningskroppe med klassicistiske træk som på den over for liggende kommuneskole, der markerer sig stærkt i gadebilledet med en stor rødstensbygning fra 1920 erne. Hvidovrevej syd for Holbækmotorvejen præges af Sønderkærskolen (til venstre) og Spurvegården (til højre). Mellem skolen og rådhuset er vejen bred og uden egentlig bymæssig gadekarakter. På østsiden ligger enfamiliehuse med haver ud til Hvidovrevej. Syd for Broholmkirken samler de ensartede boligblokke dog vejforløbet igen. Selve rådhuset er trukket tilbage fra vejen. Over for rådhuset ligger Risbjerggård, der tidligere var hovedbygning til en større gård. Bebyggelsen på strækningen fra rådhuset til Svendebjergvej karakteriseres af to- og tre-etages mindre boligblokke. Boligbebyggelsen Bredalsparken præger med de karakteristiske, skråtstillede blokke den ene side af Hvidovrevej. Omkring krydset ved Brostykkevej virker gaden noget opløst. På strækningen Svendebjergvej til Friheden Station er vejen mindre bymæssig med ganske få forretninger i de lavere enkelthuse og mindre boligblokke. Hvidovre Stadion er omgivet af høje lindetræer og danner et grønt og rekreativt område, men også et hul i bebyggelsesrækken mod øst. Rytterskolen og kirken over for Hvidovre Torv. Bredalsparken med de karakteristiske skråtstillede blokke præger Hvidovrevej syd for rådhuset. Hvidovrevej, 1: Den nordlige del af Hvidovrevej. Hvidovre Stadion. Hvidovrevej mellem torvet og Holbækmotorvejen. Hvidovre Rådhus. 18

21 Risbjergkvarteret Rødvig Allé 12. Tidlig bebyggelse som afspejler den ofte særprægede selvbyggerkarakter. Risbjergskolen ligger midt i Risbjergkvarteret. Risbjergkvarteret afgrænses af Sønderkær, Hvidovrevej, Brostykkevej og mod øst af Harrestrup Å. Risbjerggårds Allé ender mod øst i Vigerslevparken. Risbjergkvarteret er et af de ældste parcelhuskvarterer i Hvidovre og et eksempel på det selvgroede, uplanlagte parcelhuskvarter, hvis første bebyggelse fra begyndelsen af 1920 erne var lysthuse, som efterhånden er blevet udbygget til større og mindre helårshuse. De fleste af kvarterets huse er forsynet med tilbygninger, kviste og karnapper. Parcelhuskvartererne får derved deres egen karakter og bærer præg af de mennesker, der igennem tiden har boet i bygningerne. Risbjergkvarteret er endnu i dag præget af det oprindelige blandede udseende med lysthuse, parcelhuse fra erne og selvbyggede bungalows fra erne. Ud over de mange tilbygninger til husene findes der i haverne næsten altid et eller flere træskure eller udhuse. Der er mange nyttehaver, og i haverne ses der mange, gamle frugttræer. Det er karakteristisk, at husene er ret små, omkring m 2. Mange af husene er murermesterhuse med halvvalmet, rødt tegltag og udnyttet førstesal. Andre er længehuse i røde mursten med røde tage og småsprossede vinduer. Mod nord ligger det store bygningskompleks Krogstenshave, der er indrettet til plejehjem. Nord for Risbjergårds Allé forekommer kvarteret næsten homogent med en blandet bebyggelse, hvor de ældste huse er fra erne, mens den øvrige bebyggelse fordeler sig jævnt med huse fra 1930 erne til slutningen af 1950 erne. Brostykkevej, der afslutter kvarteret mod syd, giver kun to steder adgang til kvarteret, idet de fleste veje er blændet af mod Brostykkevej. Syd for Risbjergskolen ligger vejen Risbro bebygget med mindre rækkehuse. Risbjergskolen, en stor skole fra midten af 1950 erne, fremtræder i en nøgtern og afklaret arkitektur. Skolebyggeriet danner et kærkomment ophold i den ellers lidt ensformige parcelhusstruktur. Vejene afgrænses mod parcelhushaverne med hække og mange træer og giver kvarteret et grønt og frodigt udtryk. Typisk funkisbungalow, Karise Allé 27. Flot proportioneret og velbevaret villa fra Strøbyvej 37. Risbjergkvarteret 1:

22 Bredalsparken I perioden efter 2. verdenskrig var der stor mangel på boliger. I de københavnske omegnskommuner forsøgte man at afhjælpe denne situation ved et omfattende almennyttigt boligbyggeri. Bredalsparken, der blev opført i etaper fra , er det største af disse byggerier i Hvidovre med sine ca lejemål. Den store bebyggelse er beliggende i et parkområde, der omfatter omtrent 30 ha land. Bredalsparken blev opført på størstedelen af den oprindelige gårdparcel, der tilhørte Bredalsgården efter udskiftningen i Garageanlæggene har fået en fin arkitektonisk behandling. Bredalsparken er omgivet af et smukt bearbejdet haveanlæg. Her ses den lavtliggende grønning i bebyggelsens vestlige del. Grundens oprindelige terræn er let bølget med en svag stigning mod øst. Indtil 1940 erne henlå arealet som agerjord med Hvidovrevej som grænsen mellem de vest for liggende landbrugsarealer og den øst for liggende by. Det var arkitekt Svenn Eske Kristensen, der stod for planlægningen af bebyggelsen, hvor der på flere områder blev afprøvet nye idéer. En af planens bærende idéer var en opdeling i mindre enheder, som orienterede sig efter solen. Endvidere blev projektet udformet som en parkbebyggelse med lys, luft og grønne arealer omkranset af læbeplantninger. Stadsgartner Axel Andersen var landskabsarkitekt på bebyggelsen. Det bølgende terræn er udnyttet og understreget i såvel landskabsbearbejdningen som i placeringen af selve boligblokkene. Ingen af haverummene mellem blokkene er uden niveauforskelle, idet der mange steder er forsænkede adgangsarealer til boligblokkene. Et generelt træk i Bredalsparken er således, at blokkenes havesider er højtliggende, mens opgangsdørene i indgangssiderne er placeret op til 1,20 m under terræn. Bredalsparken, 1:5000. Savtakhusene er markante og karakteristiske. 20

23 Præstemosen Præstemosen er et ret stort og lidt specielt lysthusområde, som afgrænses mod vest af det gamle ejerlavsdige fra omkring år Som et markant træk ses den store lavtliggende grønning i bebyggelsens vestre del. Her er niveauforskellen mod øst udnyttet ved en placering af boligblokkene øverst på skrænten. Fra Gurrevej er der således en særdeles flot udsigt over den lavtliggende grønning og de markante savtakhuse på toppen af skrænten. Samme landskabstræk kan genfindes i mindre skala i de to boliggrupper i den østlige del. Boligblokkene er opført af gule mursten med karnapaltaner af præfabrikerede betonelementer. Bredalsparken tager sit udgangspunkt i 1930 ernes stokbebyggelser. De forholdsvis korte blokke har forsætninger, der tilpasses harmonisk efter terrænet. Bygningerne har en krystallinsk karakter med forskydninger mellem de forskellige boligblokke, hvilket giver mange kik og stor afveksling, når man bevæger sig rundt i området. Som den første blev Bredalsparken projekteret med standardhøjder, etagehøjder 2,80 m og med en del præfabrikerede elementer. Men disse forsøg har ikke hindret en grundig arkitektonisk bearbejdning. Bredalsparken hævder sig især ved en gedigen formgivning både i udførelsen af lejlighederne og de enkelte husblokke samt ved samspillet mellem bebyggelsesplan, parkrum og beplantning. Luftfoto af Bredalsparken. Snit gennem Bredalsparken ved Claus Petersens Allé og Hvidovrevej. Snit gennem Bredalsparken ved Berners Vænge. Snit gennem Bredalsparken ved Gurrevej. Kvarteret er nogenlunde regelmæssigt inddelt i nordsyd og øst-vest gående veje. Den eneste krumme vej, der går igennem bebyggelsen, er Højstensvej. De små parceller med de små huse med haver foran, er alle velafgrænsede mod fortovet, enten ved hæk, hegn eller stakit. Terrænet er næsten jævnt, og der er ikke terrænmæssige forhold, der betyder noget for stedet. Kvarteret adskilles fra de omgivende parcelhusbebyggelser ved at have grusbelagte veje og fortove. Den eneste større vej, der gennemskærer området er den gennemgående Rebæk Allé, der er asfalteret som de øvrige villaveje. Området består af have- og lysthuse i mange forskellige og ofte fantasifulde udformninger. Det er et farverigt kvarter, hvor husene præges af beboernes virkelyst og individuelle udfoldelser. Kvarteret er mindre velplejet og mindre reguleret end den omgivende parcelhusbebyggelse. De små huse ses ikke meget fra vejene, idet de ofte mandshøje hække og plankeværker skjuler husene. Der er ingen eller kun meget få, høje træer i kvarteret, hvilket hænger sammen med de små grundudstykninger. Husene bærer præg af at være opført og bygget af genbrugsmaterialer m.m. som udpræget selvbyggeri. De fleste huse er præget af mange om- og tilbygninger. Typiske enkelthuse i området. Fælleshuset i Præstemosen. Præstemosen 1:

24 Rebæk Sø Rebæk Sø og Rebæk Søpark i baggrunden. Det store, grønne anlæg ved Rebæk Sø ligger nordvestligst i kommunen. Anlægget ligger i en lavning så terrænet er stigende især mod syd og sydøst. Rebæk Sø er opstået ved udførelse af jordarbejderne i forbindelse med etablering af det andet spor på jernbanen København-Roskilde, som er anlagt omkring Rebæk Plads udgøres af en stor rundkørsel med seks tilstødende veje. Det ligner en stjerneplan, hvor den ene kile udgør Rebæk Sø og Rebæk Søpark. De øvrige kiler er bebygget med parcelhuse overvejende fra 1950 erne. Endvidere er der partier med rækkehuse, der i karakter og udformning passer til områdets øvrige bebyggelse. Den største vej er Kløverprisvej, som forbinder Hvidovrevej og Avedøre Havnevej. Øst for Rebæk Plads præges Kløverprisvej af pæne og karakteristiske rækkehuse. Det er små rækkehuse med smukke beskedne proportioner, der hele tiden varierer og forskydes med høje og lave elementer, men inden for 1 1 /2 etages højde. Holmegårdsskolen ligger som en enklave i det store parcelhuskvarter. Rækkehuse langs Kløverprisvej. Rundkørslen ved Rebæk Plads. Området er generelt karakteriseret ved lave rækkehuse og enfamiliehuse. I modsætning til Risbjergkvarteret er de ældste huse her fra slutningen af 1930 erne, men det er især huse fra 1950 erne, der markerer sig i bebyggelsen. Mod nordvest ligger Rebæk Søpark med høje markante boligblokke, der ses fra store dele af området. Her karakteriseres bebyggelsen af de store, fritliggende og høje etageboligblokke, hvor der bl.a. er indrettet kollegium. Kvarterets parceller afgrænses overvejende mod vejen af høje hække, hvilket giver området en rolig og harmonisk karakter. Rebæk Sø, 1:

25 Strandhaven Strandhaven var oprindelig et kolonihaveområde, der blev udstykket fra en gård i 1947 i 290 parceller hver på ca. 400 m 2. Mange af beboerne ønskede imidlertid at opføre et helårshus på deres grund, og i 1960 erne udarbejdede arkitekten Ole Buhl forslag til nye hustyper til erstatning for de gamle kolonihavehuse. Med udgangspunkt i en samlet bebyggelsesplan og byplanvedtægt med bestemmelser om husenes udseende og størrelse opførtes gennem en årrække de små, velproportionerede huse i gule sten og røde tegltage. Husene blev forbundet med hinanden med carporte, garager eller udhuse. Husene er ikke helt ens, men er opført efter en form for mønsterbyggeri, inden for hvilken husene kunne varieres i nogen grad. Kvarteret udviklede sig til et homogent og venligt parcelhushuskvarter uden den ensformighed eller uniformering, som karakteriserede mange andre tæt-lave boligbebyggelser. Strandhaven, 1: Husene er placeret således, at haverne alle vender mod vest. Således ligger husene på vestsiden af tværvejene ud til fortovet, mens de på østsiden er trukket tilbage med haven placeret foran huset. På denne måde har halvdelen af husene direkte gadekontakt, mens den anden halvdel ligger tilbagetrukket fra gadeflugten. Tagmaterialerne varierer fra teglsten til cementtagsten, men alle husene er i gule facadesten. Det gælder også de ret mange nye huse, der følger kvarterets materialeholdning og proportioner i huskroppene. På denne måde fornemmes kvarteret som sammenhængende og meget homogent. Det er et pænt og velholdt kvarter med gode haveafgrænsninger mod vejen. Isometri af husenes placering i Strandhaven. Lokalplanen har fastsat nøje bestemmelser for bygningshøjder, afstande til vej og skel mv. Dybenskærvej, der er anlagt som en ret bred vej, er gjort smallere ved en lav bøgepurhæk langs sydsiden af vejen. I midten af kvarteret er etableret en rundkørsel. Karakteristisk gadeforløb i Strandhaven. Strandhaven, skitse af Kirsten Andersen 23

26 Beringparken Boligbebyggelsen Beringparken ligger på det lange smalle grundstykke mellem Gammel Køge Landevej og Køge Bugt Banen. Terrænet er helt jævnt, og mellem husblokkene er grønne plæner og bevoksninger af træer og buske. Beringparken skulle, set fra Gammel Køge Landevej, markere begyndelsen af storbyen København. Beringparken er opført umiddelbart efter anden verdenskrig og er tegnet af den kendte danske arkitekt Kay Fisker, i et dansk, traditionelt og funktionalistisk udtryk. De skråtstillede blokke fremtræder udadtil mod Gammel Køge Landevej som en massiv og lukket bebyggelse, der imidlertid opleves som mere åben og luftig indadtil. Bebyggelsen danner, set fra vest, en lang sammenhængende bebyggelse, der helt præges af de store, helvalmede tegltage. Det er en fin bebyggelse med mange kvaliteter. Som arkitektoniske detaljer bemærkes de runde kældervinduer, den vandrette afstribning og som nævnt de helvalmede tage. Vinduerne har tidligere været indrammet af skodder. Bebyggelsesplanen er overbevisende løst på den meget lange og smalle grund. Beringparken fremstår meget karakteristisk mod Gammel Køge Landevej med de skråtstillede, store tre-etages, helvalmede bygningsblokke; men det homogene præg brydes lidt uheldigt midt i forløbet af en stor syv-etages ejendom. Da bebyggelsen ligger tæt ved jernbanen (Køge Bugt Banen), er der langs med jernbanelinien opsat støjskærme, der flere steder virker noget dominerende. I den sydlige del af bebyggelsen er grundstykket bredere, og der er derfor blevet plads til flere blokke ved siden af hinanden. I denne del af bebyggelsen skabes mange spændende og forskellige rum. Den eneste variation i den samlede bebyggelse er mængden af blokke, parvist sammenbyggede i et forskudt forløb. I den sydligste del ses dog tre sammenbyggede blokke. Sydligst afsluttes bebyggelsen af en lille forskudt række af mindre, næsten kvadratiske huse, der ligesom boligblokkene er helvalmede. Beringparken, 1: Beringparken, facadeopstalt. Bemærk skodderne på facaden, der understreger det horisontale præg. Tegn. Kay Fiskers Tegnestue. Enkelte steder ses, at gavle ved efterisolering er blevet beklædt med stærkt skinnende metalplader. De enkelte blokke i den ellers meget homogene bebyggelse fremstår i dag i forskellige gullige farvenuancer. De store helvalmede gavle præger bebyggelsen i Beringparken. Bebyggelsen markerer sig markant mod Gammel Køge Landevej. 24

27 Engstrand Allé bebyggelsen Bebyggelsen ved Engstrand Allé blev i folkemunde kaldt Papegøjehusene på grund af de forskelligt farvede altaner. Farverne er nu fjernet, og husene fremtræder i dag hvidmalede. Papegøjehusene på Tavlekærsvej ligger på et topografisk set ganske fladt og jævnt terræn. Midt i arealet ligger en bred grønning, egentlig en planlagt ny motorgade, Engstrand Allé, der skulle forbinde København og Køge, men som aldrig blev gennemført. Bebyggelsen er tegnet af arkitekt Svenn Eske Kristensen og opført i begyndelsen af 1950 erne som montagebyggeri ved anvendelse af betonelementer støbt på stedet på en midlertidig oprettet betonfabrik. Byggeriet var særdeles interessant, specielt på grund af den, på dette tidspunkt avancerede byggeteknik. Byggeriet vakte da også international opmærksomhed. Den stramme funktionalistiske arkitektur var et helstøbt udtryk for samtidens boligpolitiske mål om flere, bedre og billigere boliger. Samtlige huse har fået skiftet tagenes grå eternitplader ud med røde eternittage med udhæng i gavlene, hvilket slører og forringer det oprindelige udtryk. De røde tage samstemmer endvidere ikke med plejehjemmet Strandmarkshave, der er opført for enden af grønningen (Engstrand Allé) i tilknytning til bebyggelsen. Strandmarkshave er opført af arkitektfirmaet KHR ved arkitekterne Krohn og Axelsson. Det grå eternit, som beklæder både tag og facader på Strandmarkshave, blev valgt netop for at skabe en arkitektonisk helhed i forhold til Papegøjehusenes grå eternit tagflader. De helt ensartede to-etages boligblokke ligger som gavlhuse i samme indbyrdes afstand ud mod Tavlekærsvej. I forbindelse med efterisolering af bygningerne, har gavlene fået ny beklædning, som er tilstræbt et udseende som de oprindelige elementvægge. Afgrænsningen mod vejen fremstår regelmæssig med høje hække af blandede arter. Strandhavevej Skråtstillede trapper fører op til altangangene. Strandhavevej-bebyggelsen, som er en etageboligbebyggelse i to etager, er opført Den er en videreudvikling af idéerne bag Papegøjehusene. Bygningerne er opført af den samme type betonelementer og er i princippet opført med den samme byggeteknik som Papegøjehusene. Bavnevej skærer sig igennem bebyggelsen, der er opført i en klar struktur, men med variationer med hensyn til placering af de enkelte blokke, fællesrum osv. Søliljevej fører også igennem bebyggelsen, men i et slynget forløb, hvilket skaber muligheder for varierende rumdannelser og kik gennem anlægget. Plejehjemmet Strandmarkshave ligger for enden af grønningen. Bygningen er beklædt med grå eternit. Den centrale sti går midt igennem bebyggelsen, direkte ned til Hvidovre Havn. Selve boligblokkene er altanhuse, som er udlagt i en plan med store, lukkede haverum mellem husene. Lejlighederne har mod syd og vest terrasser ud mod haverummene. Det hele sammenbindes af en central sti, der fører direkte ned til Hvidovre Havn. Bebyggelsen udgør et interessant og inspirerende boligmiljø med en variation og detaljerigdom, som f.eks. afskærmningen af stuelejlighedernes uderum, de skråtstillede betontrapper til altangangene, pergolaer osv. Sammenlignet med Papegøjehusene udgør byggeriet et langt rigere miljø med en større detaljerigdom og variation i rum og sammensætninger. Der opleves således mange gode småkik og interessante nichedannelser m.v. igennem hele bebyggelsen. Engstrand Allé bebyggelsen, 1: Strandhavevej, 1:

28 Phønixhusene Phønixhusene ligger på begge sider af Brostykkevej, der er en relativ bred og trafikeret vej. Mellem vej og cykelsti er der en lille græsrabat med vejtræer. I siderne er fortov med hækafgrænsninger til forhaverne ind til de små, karakteristiske træhuse. Terrænet er ganske fladt. Phønixhusene langs Brostykkevej er velproportionerede små træhuse med tegltag. Husene er to og to trukket nogle meter tilbage i forhold til hinanden. Dette giver et meget spændende forløb ud mod vejen. Hustypen er resultatet af en arkitektkonkurrence, som indenrigsministeriet som følge af den store bolignød og materialemangel efter første verdenskrig udskrev i begyndelsen af 1920 erne. Man havde dog ikke forestillet sig, at bygningerne skulle stå mere end et halvt århundrede. De fleste af husene eksisterer imidlertid endnu, men en meget stor del af dem er ombygget og udvidet således, at deres oprindelige karakter er gået tabt. De alvorligste ændringer er sket ved de huse, hvor facadepartier eller alle ydervægge er blevet grundmuret. Ganske enkelte af husene fremtræder dog endnu helt som oprindeligt. Nogle af husene har stadig de fine bygningsdetaljer bevaret, som knægte for tagfoden, karnapper, vindskeder, vinduesindfatninger m.v. Husene har lodret træbeklædning med lister over samlingerne og røde tegltage. Husene har stadig en umiddelbar charme og enkelhed, som tiltaler mange mennesker. Brostykkevej, der oprindelig var en smal grusvej, er udvidet, og haverne til husene er derved blevet stærkt formindsket, men stadig forekommer disse huse at byde på mange kvaliteter, deres ringe størrelse til trods. Den enkle bygningsstruktur og de ensartede bygningsproportioner giver bebyggelsen et roligt og sammenhængende forløb, der understreges og forstærkes i de passager, der har en ensartet hækafgrænsning mod vejen. Grenhusene, 1: De snævre stræder er karakteristiske for Grenhusene. Grenhusene Grenhusene er opført som en tæt-lav bebyggelse mellem Arnold Nielsens Boulevard og Avedøre Havnevej på et helt plant terræn vest for Bredalsparken. Arkitekt Svenn Eske Kristensen projekterede allerede i 1953 byggeriet, der dog først blev opført i Grenhusene er interessante ved at være et af de første eksempler på reaktionen mod parkbebyggelsens etageejendomme. Mange mennesker ønskede at bo tæt ved jorden i et mere forpligtende samvær med naboerne end parkbebyggelsen gav mulighed for. Det blev starten på en ny boligpolitisk ide: den tætlave boligbebyggelse. Disse bebyggelser var ofte inspireret af det gamle danske landsbysamfund, eller de små købstæder, men ikke sjældent hentede arkitekterne også inspiration på deres rejser i eksotiske lande her den nordafrikanske Kasba. Bebyggelsen, der særligt om sommeren viser sine kvaliteter, når de snævre stræder er helt overgroet med slyngplanter, ses næsten ikke fra Biblioteksvej på grund af den tætte og høje beplantning. Fra Arnold Nielsens Boulevard ses gavlene af bebyggelserne med de overdækkede mellemgange mellem beplantningen. Bebyggelsen består af en række mindre huse, der ligger sammenbygget omkring en fælles gade, hvortil indgangene i husene er. Til de øvrige sider fremtræder bygningerne med de tilhørende gårdrum helt lukkede. Mellem de to rækker boliger, ligger et tæt bevokset grønt område. Phønixhusene, 1: Phønixhus. 26 Phønixhus med træbeklædning og tegltag. Husrække i bebyggelsen, Phønixhusene.

29 Landsbyen Avedøre Avedøre er ikke opslugt af byområdet, som det er tilfældet med Hvidovre Landsby. Den slyngede vejforteby har, især mod nord, en fin og markant afgrænsning mod det åbne land. Det oprindelige gadeforløb er bevaret, og landsbyforten kan tydeligt aflæses midt i byen omkring gadekæret, omend forten i dag er bebygget med parcelhuse og småhuse. Storegade er landsbyens hovedgade. Stavnsbjergvej er en rest af den gamle hovedlandevej mellem København og Køge. Foruden flere ældre huse er der tre store gårde tilbage i landsbyen, nemlig Lysholm, Kastanienborg og Stevnsbogård. Ingen af gårdene er længere i landbrugsdrift. Det ældst bevarede hus er den gamle skole fra Det gamle sprøjtehus syd for gadekæret er fra 1850 erne. Den gamle branddam, gadekæret, ligger midt i landsbyen og er blevet ændret til et parklignende anlæg med springvand i midten af dammen. Øst for Storegade ligger nyere bygninger fra 1950 erne og 1960 erne. Afgrænsningen mod Byvej er bebygget og beplantet på en måde, der ikke umiddelbart giver fornemmelse af den bagved liggende landsby. Ved indkørslen fra syd til Storegade opleves et vejforløb med et fint lukket gaderum, hvor man tydeligt fornemmer karakteren af den gamle landsby. Her ligger den gamle skole, som i dag anvendes til fælleshus for beboerne i landsbyen. Landsbyen Avedøre, 1: Luftfoto af landsbyen Avedøre. Avedøre Holme Avedøre Holme er et af Danmarks største industriområder og omfatter et 450 ha stort område, som fra 1960 erne blev inddæmmet, tørlagt og udstykket. Området har, som navnet antyder, tidligere bestået af nogle flade holme. I dag fremtræder det som et helt jævnt, reguleret terræn. Vejstrukturen er i store træk retvinklet, vejene er brede og området synes inddelt i kvadrater og er næsten fuldt udbygget med forskellige former for industribygninger. Stamholmen er den store øst-vest gående vejforbindelse gennem området. Fra mange positioner ses såvel Spildevandscenter Avedøre I/S som Avedøreværkets store, karakteristiske bygningsanlæg, som er et kraftfuldt arkitektonisk monument. Porten til Avedøre Holme går gennem det meget lange kontorhus, Center Syd, der er Danmarks største kontorhus. Herfra er der straks kik til kraftvarmeværkets store og karakteristiske bygningskroppe. Det store kontorhus har ved en ombygning i 1990 erne fået et nyt og bedre arkitektonisk udtryk. Områdets fabriks- og industribyggeri er hovedsageligt fra 1970 erne og frem til i dag. Det er typisk fabriksbyggeri, men med enkelte bygninger i et mere bevidst arkitektonisk udtryk. Umiddelbart syd for Gammel Køge Landevej ses mod vest ud over Køge Bugt Strandpark, der er et lavvandområde med holme I denne udsigt opleves landskabet omtrent som det tidligere fremstod. Både øst og vest for Avedøreværket står der rækker af vindmøller. Da hele området er inddæmmet, er der kun udsigt over vandet på ydersiden af dæmningerne. Sprøjtehuset fra 1850 erne. Avedøre Holme, 1: Gadekæret ligger midt i landsbyen. Avedøreværket er et kraftfuldt arkitektonisk monument. Center Syd er Danmarks største kontorhus. 27

30 Avedøre Stationsby Avedøre Stationsby er opført på et lidt højere terrænniveau end det omgivende landskab; en stor flad bakke i den sydlige del af Avedøresletten. Den østvestgående akse, som gennemskærer området, er reguleret ned i niveau med terrænet uden for byen. Gangbroer tværs over aksens dobbeltsporede vej sikrer trafikseparering og gangforbindelse mellem den sydlige og den nordlige del. Den store bebyggelse er opført efter en plan, som blev udarbejdet af arkitektfirmaet Skårup & Jespersen i Planen er baseret på tanker af den amerikanske byplanarkitekt Kevin Lynch, der opstillede nogle væsentlige teser om karakteristiske elementer og træk ved byen, som f.eks. adskillelse mellem fodgængere og biler i byens færdselsstrøg, knudepunkter i byen, byens grænser, områder med en overskuelig kvarteropdeling samt kendemærker i byen træk, som alle er forsøgt gennemført i Stationsbyen. Planen var en reaktion på den åbne stok- eller parkbebyggelse, som mange mente var blevet for monoton og oplevelsesfattig. Byggeriet blev gennemført i årene som et almennyttigt boligbyggeri, og samtlige lejemål hører i dag under boligselskabet AKB. Gårdhusene er opført som betonbyggeri med bolighuse i to etager og med flade tage. Bydelen er omkranset af en bymur, i form af en sammenhængende 4-etagers bebyggelse. Bymuren er udstyret med porte, der giver adgang til de rekreative områder uden for bebyggelsen. På tværs af bebyggelsen løber et bredt institutionsbånd, hvor områdets vuggestuer, børnehaver, skolen, biblioteket, kirken og idrætshallen er placeret. Selve institutionsbåndet ligger i førstesalsniveau, hvilket understreger adskillelsen mellem den gående og kørende trafik. Avedøre Stationsby rummer således en del institutioner. I byen ligger ikke mindre end 8 vuggestuer/børnehaver, 4 fritidshjem, en skole og i umiddelbar forlængelse heraf, Avedøre Gymnasium. Desuden er der et bibliotek, et idrætscenter med svømmehal, en kirke samt beboerlokaler, selskabs- og mødelokaler og fællesfaciliteter i Store Hus, hvor der bl.a. er beboerrådgivning, administration, café mm. Der findes ikke egentlig produktionsvirksomhed i Avedøre Stationsby, men 10 minutters kørsel herfra, på Avedøre Holme, er et af landets største erhvervsområder lokaliseret. Ved S-togsstationen ligger Store Hus, et højhus i 14 etager, bestående af 480 lejligheder. Store Hus er opført i 1976 af arkitekten Ole Buhl og er stærkt inspireret af den verdensberømte arkitekt Le Corbusier. Størstedelen af dagligvarehandel i området foregår i Store Hus, hvor man har forsøgt at samle al detailhandel og servicevirksomhed, uden at der er tale om et egentligt butiksstrøg. Bebyggelsesstrukturen med de meget velfungerende gårde, de gennemgående gangstier, der ender i parkanlægget, samt bymuren aftegner sig meget præcist. Parkanlægget med to kunstige søer, umiddelbart neden for Store Hus, bliver flittigt benyttet af beboerne. Mod vest ligger en kanal forbundet med Vestvoldens grav. Fra toppen af Store Hus er der en imponerende udsigt. I bebyggelsen er skabt en lang række karakteristiske rumdannelser med små flugter langs passagerne mellem bygningerne. Avedøre Stationsby, 1: Avedøre Kirke i stationsbyen. 28

31 Gårdhusene er udført med rillede betonoverflader i overskuelige huskroppe i to etager. Uden om husene er opført træskure og plankeværker, som medvirker til at give bygningerne et lidt interimistisk udtryk. De enkelte områder virker indbyrdes sammenhængende, men er adskilt af lidt for brede veje i forhold til trafikken og til skalaen i øvrigt. Imellem bymuren og de øvrige længer er der anlagt træbeplantede parkeringsarealer. Teglmagerporten er et eksempel på en fin gangforbindelse mellem de indre gårdområder imellem de lave længer, som består af sammensatte og smukt proportionerede elementer. De indre gårde med mange gode og åbne forbindelser til naboområderne er velafstemte i forhold til den omgivende bebyggelse. På gårdhavehusene er der anvendt jordfarver i brune, beige, rødlige og grønlige nuancer farverne er afstemt efter hinanden og virker naturlige i bebyggelsen. Den påbegyndte ombygning af gårdhavehusenes flade tage til sadeltage udføres på en bevidst og regulær måde således, at husene ikke afgørende ændrer karakter. Der anvendes få og enkle materialer, som ved deres sammenstilling giver bygningerne karakter. I bebyggelsen er der skabt en lang række karakteristiske rumdannelser med små flugter langs passagerne mellem bygningerne. Store Hus definerer indgangen fra øst, og bygningen er stærkt dominerende set fra store dele af byen, men også uden for Stationsbyen markerer Store Hus indgangen til og beliggenheden af Avedøre Stationsby. Den omgivende bymurlignende bebyggelse fungerer fint som kontrast til de lavere gårdhavehuse, mens Store Hus måske kan virke for stort. Det er opført i en helt anden skala og efter et andet ideologisk udgangspunkt end den øvrige del af bebyggelsen. Store Hus virker dog som en god afslutning på hele bebyggelsen og medvirker til at skabe variation i og identitet for området. Luftfoto af Avedøre Stationsby set fra vest. Indre gårdhus. Arkitektonisk set fremstår bebyggelsen måske umiddelbart noget ensformig med bygningerne placeret på lige rækker. Ved en nøjere betragtning forekommer området imidlertid ikke så monotont og ensformigt som mange andre tæt-lave boligbebyggelser på Vestegnen; blandt andet skaber de forskellige hustyper, pladser og beplantninger en vis variation i den samlede fremtræden. Området besidder alt i alt væsentlige kvaliteter, dels på grund af den konsekvente bebyggelsesplan og arkitektur, dels på grund af beliggenheden tæt ved Avedøresletten og Vestvolden. Bydelen omkranses af en mur i form af en sammenhængende 4-etages bebyggelse. Store Hus er opført i en helt anden skala end den øvrige del af bebyggelsen. Den påbegyndte ombygning af gårdhavehusenes flade tage til sadeltage er udført på en bevidst og regulær måde således, at husene ikke afgørende ændrer karakter. 29

32 Avedørelejren Avedørelejren er opført i tre etaper. Den ældste i årene Den anden etape opførtes i perioden , mens den seneste udbygning foregik i perioden Den ældste del er opført af arkitekt Helge B. Møller. Den indeholdt bl.a. 4 bygninger, der hver kunne rumme et kompagni. Bygningerne indeholdt belægningsstuer og fælles samlingsstuer. Avedørelejren afløste den midlertidige Paradislejr, der lå, hvor en del af Avedøre Stationsby ligger i dag. Kasernen blev beslaglagt af tyskerne under besættelsen, nedlagt i 1996 og efterfølgende købt af Hvidovre Kommune. Hele anlægget er intakt og velbevaret. Kasernen ligger på et ganske fladt område. Fra den vestligste del af kasernens tværakse, ser man mod syd bymuren omkring Avedøre Stationsby. Bebyggelsens afgrænsning mod omgivelserne udgøres i høj grad af den regulære og regelrette bebyggelsesstruktur. Der er ikke egentlige fixpunkter i bebyggelsen, men derimod en stor grad af homogenitet, hvor de to tværgående akser og den store plads er de samlende elementer i bebyggelsen. I den ældste del af kaserneanlægget er der ingen af bygningerne, der dominerer i forhold til de andre. De indgår alle i en stram og symmetrisk plan. Strukturen er opbygget således, at der opstår en række små og store rum mellem bygningerne, f.eks. mellem portbygningerne og hovedbygningen, mellem hovedbygningen og den øst-vestgående akse og mellem de U-formede bygninger nord for denne akse. Et dominerende indtryk i bebyggelsen er gårdrummene, som er omgivet af de godt to etagers høje bygninger som baggrund for de store træer og hækbeplantninger. Det samlende element i bebyggelsen er den store plads nord for hovedbygningen. Det er en smuk træomkranset plads, hvorom hele bebyggelsen defineres og samler sig. Indkørslen til Avedørelejren. Den centrale plads midt i det gamle kaserneområde er omgivet af store træer. Grænsen mellem den nye og den gamle del af kasernen udgøres i den vestlige del af en lang trærække. Den ældre del af bygningerne er ikke helt ens, men har et stærkt fællespræg. Det gælder især materialeholdningen med det røde, blanke murværk og de røde hel- og halvvalmede tegltage. Bygningerne er præget af en traditionel, smuk og detaljerig bearbejdning, især omkring indgangspartierne og øvrige bygningsdetaljer som f.eks. gesimser, fremspring og nicher. Vest for de ældste bygninger er nogle fløje fra 1950 erne, som i materialeholdning og proportioner knytter sig til de gamle bygninger. Nord for den østvestgående akse er placeret en række værkstedsbygninger i betonkonstruktioner med gule udmuringer i en bygningsudformning, der helt adskiller sig fra den gamle del af kasernen. De lave taghældninger understreges af de mange gavle, der vender ud mod aksen, som mod vest er beplantet med en lang trærække, primært af asketræer. Avedørelejren er et smukt eksempel på kasernebyggeri fra begyndelsen af 1900-årene. Kasernen udgør et område, der rummer store kvaliteter, måske bortset fra de senere opførte værkstedsbygninger i gule mursten, der imidlertid har gode brugsmæssige værdier. Især må indgangspartiet mod syd fremhæves for sin overordentlige detaljerede og indbydende udformning med de to portbygninger, der flankeres af buede sidemure med nicher og lisener alt i en bebyggelsesskala i menneskelig målestok, samtidig med, at der udtrykkes en vis monumentalitet. Avedørelejren, 1: Kaserneområdet præges af store gårdrum med stramme hække og træbeplantning. 30

33 Hvidovre Torv Hvidovre Torv er anlagt i begyndelsen af 1950 erne, efter at Nørregård, som den sidste af to sammenhængende gårde, blev nedrevet. Torvet blev anlagt som en stor åben plads på to sider omgivet af moderne rødstensbygninger. Torvet er afgrænset af Hvidovre Gitteret, et kunstfærdigt udformet smedejernsgitter, der fortæller Hvidovres historie fra stenalderen til vor tid. Torvet udgør et plant plateau, som skråner svagt mod øst med 6 trin op til Hvidovrevej. Selve pladsen indrammes af kastanietræer, der står med lidt for stor indbyrdes afstand samt af smedejernsgitterets murede sokkel. Hvidovre Torv er i øvrigt omgivet af sporene efter den gamle landsby: kirken med kirkegården, Rytterskolen med have samt enkelte gamle huse ved Hvidovregades udmunding i Torvet. Mod Hvidovrevej åbner pladsen sig fuldstændigt og afgrænsningen består alene i en niveauforskel på den meget brede trappe, der danner grænsen mod Hvidovrevej. Hvor Hvidovregade udmunder ved Torvet er anlagt en lille, pæn plads med parkeringspladser. Hvidovregade præges af modsætningerne mellem gadens få gamle huse og det moderne etagehusbyggeri. I Hvidovregade ligger stadig enkelte stråtækte huse fra 1800-årene. Torvet med trappen, der danner grænsen mod Hvidovrevej. Hvidovregade Forløbet af den gamle landsbygade, Hvidovregade, med sine små sideveje kan stadig genfindes, selv om Holbækmotorvejen afskærer den sydlige del af Hvidovregade fra den nordlige del. Den resterende del er delt ved en spærring midt i gadeforløbet. Hvidovregade har et krumt forløb med flere sving, og i den nordlige del stiger terrænet op mod Hvidovre Torv. Gaden har stadig sit oprindelige forløb, selv om der ikke er mange bygninger fra landsbytiden tilbage. I Hvidovregade ligger stadig enkelte ældre bindingsværkshuse fra 1800-årene. I 1994 blev der opført et nyt aktivitetscenter, hvor det tidligere fattighus lå. De kryds, der opstår ved sidevejenes møde med Hvidovregade, er i dag belagt med rødfarvede sfsten i modsætning til den øvrige mørke asfaltering. Disse skift i vejbelægningen bryder unødigt det ellers nogenlunde homogene forløb. Hvidovregade løber i store træk parallelt med Harrestrup Å, men der er ikke umiddelbart forbindelse mellem Hvidovregade og åen. Fra Hvidovregade går sideveje mod åen til nogle lavere etagehusbebyggelser. Hvidovregade fortsættes syd for motorvejen under navnet Kirkegade, der ingen reel forbindelse har med Hvidovregade; kun en gangtunnel under motorvejen forbinder de to gader. I Kirkegade ligger den karakteristiske Nusrat Djahan Moské. Modsætningerne mellem gadens få gamle huse og det moderne etagehusbyggeri er tydelig, og de få gamle huse i gaden kan næsten opleves som fremmedelementer. Det krumme forløb er karakteristisk for Hvidovregade. Hvidovre Torv, 1: Torvet indrammes af store kastanietræer. Hvidovregade, 1: Rød belægning 31

34 BYGGESKIK I HVIDOVRE Bygningsmassen i Hvidovre Kommune er ganske ung, idet langt størstedelen af kommunens bygninger er fra det 20. århundrede. Men der er dog stadig enkelte bygninger tilbage fra 1800-tallet. Omkring 1900 bestod Hvidovre Kommune, der dengang var en ren landbokommune, kun af ca. 90 husstande. Hertil kommer et noget mindre antal husstande i Avedøre. De fleste bygninger var naturligvis landbrugsbygninger, men der var også sprøjtehus, skoler, smedie og et banevogterhus. I perioden mellem 1900 og 1925 blev der opført 356 helårshuse spredt rundt om i kommunen og ikke mindre end 1286 lysthuse, der overvejende var placeret ved Kalvebod Strand. Mange af lysthusene, der blev opført i denne periode, opførtes af irregulære byggematerialer som pakkassebrædder o.lign. De var opført af arbejdere fra Københavns overbefolkede brokvarterer, hvor beboerne savnede lys og luft i deres snævre og mørke lejligheder. Havelysthusene forvandlede sig hurtigt og sikkert til helårshuse, og de nye hvidovreborgere ombyggede og forbedrede konstant deres huse. Der har igennem hele det 20. århundrede været tradition for, at enfamiliehusene i Hvidovre ikke havde en fast form, men at husene løbende blev ombygget. Der er i dag mange eksempler på alle former for ombygninger, knopskydninger og tilbygninger på de fleste af Hvidovres parcelhuse. Sønderkærskolen, oprindelig Hvidovre Kommuneskole, er opført i 1924 med senere udbygninger. Den nyklassicistiske hovedbygning ud mod Hvidovrevej karakteriseres af den udsmykkede fronton af kunstneren Hans Lamberg Petersen. I 1925 kom de første typehuse til Hvidovre som resultat af en arkitektkonkurrence, som indenrigsministeriet havde udskrevet. Det var små træhuse, de såkaldte Phønix huse, som blev opført på begge sider af Brostykkevej. De fleste af husene eksisterer endnu, men er næsten alle stærkt ombyggede. Blandt de nye bygningstyper var også en række skoler, kirker og institutionsbygninger, som f.eks. Hvidovre Kommuneskole og de store boligforeningers nye etagebebyggelser, der i begyndelsen af 1950 erne blev placeret langs med Hvidovrevej, senere som parkbebyggelser og i 1960 erne og -70 erne i mange tilfælde som tæt-lavt byggeri. Strandhavevej-bebyggelsen fra 1954 er tegnet af arkitekt Svenn Eske Kristensen. Bebyggelsen er et tidligt eksempel på vellykket brug af præfabrikerede elementer. Opstalt og planer, Eske Kristensens Tegnestue. I Hvidovre har man en enestående mulighed for at studere velfærdsstatens skiftende boligpolitiske idealer og udvikling. Blandt de nye boligbebyggelser fra disse år kan nævnes Spurvegården, Rosenhøj, Lejerbo, Bredalsparken, Grenhusene og bebyggelserne på Engstrand Allé og Strandhavevej samt den totalplanlagte by, Avedøre Stationsby. Phønixhusene langs Brostykkevej er eksempler på tidlige typehuse fra begyndelsen af 1920 erne. Husene er oprindelig alle opført i træ. Næsten alle husene er om- eller tilbyggede. Strandhavevej-bebyggelsen har et let og enkelt udtryk i en god og menneskelig skala, hvor de integrerede udearealer byder på lys og luft til beboerne. 32

35 De ældste huse i Hvidovre De ældste huse i kommunen tilhører landsbytiden, men der er ret få bygninger tilbage fra denne periode. Kirken er den ældste bygning i kommunen. De ældste verdslige bygninger er Rytterskolen samt skolen i Avedøre Landsby. Ud over disse bygninger er de ældste huse i kommunen de gårde, der stadig er tilbage, især gårde og huse i Avedøre Landsby samt en række mindre huse i Hvidovre, overvejende fra midten af 1800-årene. Kirken Hvidovre Kirke er oprindelig en romansk landsbykirke fra 1200-årene. Sideskibet er opført i bindingsværk omkring 1670 og beregnet til at rumme bønderne fra Valby. Kirkens tårn er opført i Bygningen blev alvorligt medtaget under svenskekrigene , hvor taget blev nedrevet, men kirkens mure blev stående. Kirken har for nylig gennemgået en omfattende restaurering, hvor bl.a. kirkens gamle romanske døbefont igen er blevet opstillet i kirken. Hvidovre Kirkegård har et stort antal bevaringsværdige gravminder, og er i øvrigt ved sin beplantning og disposition en af amtets mest interessante. Rytterskolen Rytterskolen, som er beliggende umiddelbart syd for kirken, er opført i 1722 som en af landets 240 rytterskoler. Bygningen er fredet og fremtræder i meget velbevaret stand. Det grundmurede hus er tilbygget i begge ender i midten af 1800-årene, hvor de oprindeligt helvalmede gavle blev afløst af rejste murede gavle. På trods af disse ombygninger fremstår bygningen med proportioner og en udformning, der gør den til en særdeles fin og harmonisk bygning. Over indgangsdøren sidder den oprindelige sandstensplade med kongelig inskription (Frederik den IV). Indtil 1902 fungerede bygningen som skole for børn fra Hvidovre og Vigerslev. Billedhuggeren H.P. Petersen- Dan og arkitekten Carl Petersen har tidligere beboet huset. Rytterskolen anvendes i dag til møde- og udstillingsarrangementer. Hvidovre Kirke, oprindeligt en romansk kridtstens kirke, opført omkring år Stevnsbogårds stuehus i Avedøre Landsby er fra Gården udgør et helstøbt 4-længet anlæg. Udlænger til gård i Avedøre, Poppelgård, Byvej 90. Landsbyens huse I kommunens eneste bevarede landsby, Avedøre, er det ældst bevarede hus den gamle skole, som er fra 1781, og som ligger i landsbyens sydlige del. Det er et fint bindingsværkshus, som vidner om, hvordan den tidligere bebyggelse i Avedøre har fremtrådt. Landsbyens gamle sprøjtehus fra 1850 erne ligger lige syd for gadekæret. I den vestlige del af landsbyen er der stadig bevaret en række gårde. Mod nord ligger gården Lysholm, herefter den stort anlagte gård Kastanienborg og mod syd Stevnsbogård. Gårdene vidner om landbrugets storhedstid i de sidste årtier af 1800-årene. Landsbyen er planmæssigt inddraget i byzone, mens de tre gårde fortsat ligger i landzone. Avedørelejren Kasernen er opført umiddelbart før 1. verdenskrig i rød, blank mur med røde, helvalmede tegltage. Den ældste bygningsmasse er opført i et klassicistisk bygningsudtryk, men med stærke nybarokke træk, specielt indgangspartiet med de buede murflanger, de refendfugede piller og pilastre og ikke mindst en stærk symmetri med portindgangen placeret mellem de to, helvalmede porthuse. Hele kasernens ældre bygningsmasse er rigt varieret i en tung og lidt bastant arkitektur, men med et meget dansk præg, der udtrykker slægtskab med de nationalromantiske strømninger og begejstringen for det røde, blanke murværk. Dørparti i kasernefløj. Rytterskolen i Hvidovre var blandt de fire første af i alt 240 skoler, som Kong Frederik IV lod opføre fra Skolebygningen fremtræder trods to tilbygninger i 1800-årene meget velbevaret. Den tidligere skolebygning i Avedøre Landsby fra Kastanienborg, opført omkring 1900, med mange detaljer og udsmykning i murværket. 33

36 Det selvgroede byggeri Parcelhuskvartererne i Hvidovre er præget af beboernes store byggelyst. En byggelyst, der på en ejendommelig måde er tradition for i Hvidovre. Næsten alle huse er tilbygget og ombygget, og der foregår til stadighed nye tiltag til ændringer og forandringer af huse og haver. Strandbovej 97. Den hævede tagkonstruktion er en utraditionel form for udvidelse. Parcelhuset er den mest almindelige bygningstype i Hvidovre. Næsten halvdelen af kommunens jord er dækket af parcelhuse eller række- og kædehuse med tilhørende haver. Det meste parcelhusbyggeri blev opført af folk selv ofte ud fra typetegninger eller ejerens egne streger. Villaerne repræsenterer den anonyme bygningskultur, hvor det sjældent er det enkelte hus, men fællespræget som har betydning. Utallige af Hvidovres huse er påbegyndt som haveeller lysthuse, og sådanne huse danner ofte grundstammen i de enkelte bebyggelser. Mange af disse huse præges af ejerens fantasi og drømme om den ideelle og individuelle bolig. Parcelhuskvartererne får på denne måde deres eget liv og særpræg. De enkelte huse har ikke den store arkitektoniske værdi, men i sammenhængen opstår der et levende miljø præget af de mennesker, der gennem tiderne har beboet husene. Sydkærsvej 104. Et fint og originalt hus fra Holmelundsvej 8. Huset er ombygget af flere gange. Hver ny ombygning markeres med eget tag. Ejstrupvej 15. Huset har undergået gradvise bygningsudvidelser, hvor de forskellige tilbyggede bygningsafsnit er aftrappet i forhold til den oprindelige bygning. Lerbjergvej 26. Husets mange udvidelser er holdt inden for samme størrelsesorden og udtryk som den oprindelige bygning. Ejstrupvej 4. Huset har fået ny tagkonstruktion i forbindelse med udnyttelsen af tagetagen. Endvidere er der sket yderligere knopskydninger. Vojensvej 27. Husets gradvise udbygninger er holdt i samme materialer som den oprindelige bygning, men med et mere forenklet udtryk. 34

37 Bedre Byggeskik En af de mest almindelige bygningstyper er murereller bygmesterhuset, som sammen med bungalowen præger mellemkrigstidens byggeri. Bygmesterhuset var stærkt påvirket af Landsforeningen for Bedre Byggeskik. Denne strømning var en udløber af nationalromantikken og opstod omkring 1915 som et ønske om at definere og fastholde et dansk bygningsudtryk. Landsforeningen for Bedre Byggeskik udgav typetegninger, der blev retningsgivende for, hvordan villaer og enfamiliehuse, husmandssteder, gårde og mejerier m.v. kom til at se ud i 1920 erne og -30 erne. På én måde repræsenterer bygningerne fra denne tid et nationalt udtryk; men samtidig spores tydelige nybarokke træk, der ses ved udstrakt brug af symmetri, halvvalmede gavle, stejle tagflader, barokke træk i snedkerdetaljerne og tilbagevenden til vinduer med opsprossede rammer osv. Byvej 98, opført Velproportioneret og harmonisk bygning med et roligt facadeudtryk. Funktionalismen Funktionalismen opstod som en reaktion mod en arkitektur, der var præget af rene stilkopier og unødvendig pynt, og bevægelsen satte sit tydelige præg på alle kunstretninger. Inden for arkitekturen blev funktionalismen udtrykt i huse og bygningsanlæg, der skulle være stilløse, og som kun var sammensat af de konstruktive og nødvendige elementer, altså uden dekorationer, der ikke havde en funktion i sammenhængen. Funktionalismen var en arkitekturretning, der havde et stærkt socialt islæt. Inden for boligbyggeriet skulle husene være uden overflødigheder og skulle, gennem industriel masseproduktion af bygningsmaterialer, kunne opføres billigt og dermed beboes af alle samfundsklasser i et mere klasseløst samfund. De rigtige, kompromisløse og radikale funktionalistiske bygninger udtrykker tillige den nye tids konstruktive muligheder, først og fremmest jernbeton, jernvinduer og andre nye materialer, der kunne masseproduceres industrielt. De enkeltfunktioner, som bygningerne skulle opfylde, blev nøje analyseret, der blev regnet på ganglinier i køkkener, lysintensitet i stuerne osv. I den nye tid, efter den første verdenskrig, skulle bolig- og livsformerne svare til den nye verden, der, med den tekniske formåen, åbnede sig forude. Naturligvis blev den stilløse funktionalisme også en stil i sig selv, og begrebet funkis blev en betegnelse for bygninger, der i grunden var bygget mere traditionelt, men udstyret med de rigtige funktionalistiske stiltræk : en lidt kasseformet bygningskrop, glatte, pudsede ydervægge, flade tage, sammenhængende vinduespartier i hjørnerne, asymmetri osv., som det ses på mange af de bungalowtyper, der præger mellemkrigstidens husbyggeri. N. Bonavents Allé 2, opført Et traditionelt funkis parcelhus med originale jernvinduer. Elme Allé 10, opført En stor og velkomponeret bungalow med mange detaljer. Bemærk det fine originale indgangsparti. I.G. Smiths Allé 39, opført Bemærk det fint detaljerede indgangsparti. Krogstens Allé 27, opført En velorganiseret konstellation af geometriske former, som udtrykker et opgør med de hidtidige bygningstraditioner. Huset er opført i blank mur med vandrette gennemgående bånd i facaden. I.C. Lembrechts Allé 31, opført Et solidt, velproportioneret hus baseret på håndværksmæssige traditioner. Klovborgvej 1, opført Vederlagsgesimserne i gavlene er typiske for disse traditionelle huse. Kendetegnende for bygningerne er også de mange, fint bearbejdede håndværksmæssige detaljer. Schradersvej 22, opført De klassiske hjørnevinduer vidner om ny byggeteknisk formåen. Ligeledes er den flade taghældning og det store tagudhæng typisk for bungalowen. 35

38 Efterkrigstidens arkitektur Den tyske besættelse af Danmark i medførte materialemangel og afskæring af impulser udefra. Dette prægede årtiets byggeri, der på en måde blev mere indadskuende og præget af nationale og kulturelle traditioner og en trang til at gå tilbage til ældre dansk bygningskultur. Selv med den begrænsning, som det traditionsprægede byggeri satte i dette årti, efterlod det dog værdifulde spor. Den mådeholdne skala i bygningslegemerne og den venlige varme i miljøet var væsentlige træk i denne periodes byggeri, som flere steder præger bebyggelsen i de store parcelhuskvarterer i Hvidovre. I efterkrigstidens byggeri afløstes funktionalismen af et strengt traditionelt byggeri i en nøjsom, prunkløs stil. De fleste huse var i én etage med 45 graders tegltag og havde røde tegl på både tag og facader. Dette gav det typiske enfamiliehus i efterkrigstiden et fælles præg af stram enkelthed tilsat lidt dansk hygge i form af hvide elementer som f.eks. vinduesskodder, synlige spærender, sternbrædder mv. Der er stort set kun to forskellige bygningstyper i det traditionelle parcelhusbyggeri i efterkrigstiden, nemlig huse i en-etage, som viderefører traditionerne i murermesterhuset og et-planshuset med lavt sadeltag, der blev en slags prototype for de senere typehuse. Huse med forskudte etager eller huse med flade tage, var ikke almindelige, men var dog udtryk for nye tendenser, der videreførte funktionalismens ideer i konstruktion og rumforløb. Bredalsparken opført i perioden Et godt eksempel på efterkrigstidens sociale boligbyggeri. Bygningerne er placeret i en fælles park med lys og luft til alle lejligheder. Opstalt af en af Bredalsparkens bygninger. Tegning: Eske Kristensens Tegnestue. Sønderkær 21A, opført Et fint og uspoleret eksempel på efterkrigstidens prunkløse og traditionelle huse. Huset har bevaret sin oprindelige garage, havelåge og gelænder. Risbjergvej 30, opført Et fint eksempel på et parcelhus, opført i et plan og med den for typehuset så traditionelle flade taghældning. Sønderkær 21, opført En fin villa, hvis udtryk tager udgangspunkt i 1920 ernes og 1930 ernes arkitektoniske idealer og traditionelle håndværksmæssige kunnen. 36

39 Det almennyttige boligbyggeri Ved dannelsen af de almennyttige boligselskaber/- foreninger, fik man i højere grad mulighed for at gennemføre bygningen af større boligområder med betydningsfulde sociale elementer som børneinstitutioner, samlingslokaler, vaskerier og butikscentre m.m. Boligforeningerne/-selskaberne kunne arbejde målbevidst på udvikling af forskellige boligtyper, nyttiggøre praktiske erfaringer samt arbejde med en rationalisering af boligbyggeriet. Boligforeningerne blev i høj grad eksponenter for den sociale ansvarsbevidsthed i boligspørgsmålet og opnåede i disse år at få opført en lang række boligbebyggelser, der forløser tidens sociologiske og arkitektoniske ideer. Boligbebyggelserne Spurvegården og Bredalsparken er gode eksempel på byggerier, der har opfanget disse tendenser og virkeliggjort dem på en smuk og menneskelig måde. Spurvegården, opført Et eksempel på traditionelt socialt boligbyggeri med fine arkitektonisk bearbejdede detaljer. Bygningerne er i modsætning til Bredalsparken orienteret mod vejen. I den traditionelle bybygning var indgangen til boliger og butikker fra gaden, mens baggårdene var et sekundært bortgemt område. Bygningerne fik derfor et helt tilfældigt forhold til sol og skygge, alt efter hvilken retning gaden har. Den friere disposition af husblokkene betød, at bygningerne kunne placeres således, at der blev skabt lys og luft til alle lejligheder, der også i mange tilfælde var udstyret med altan. Det var beboernes fysiske sundhed, der kom i første række. Svendebjerghus eller Hollywood på hjørnet af Svendebjergvej og Hvidovrevej er mere eksperimenterende i sin arkitektur end Bredalsparken både i form og indhold. I sit ydre er huset bemærkelsesværdigt med sit kubistiske, funktionalistiske udtryk. Bygningen var oprindelig okkergul, med dodenkoprøde altaner. I dag fremtræder bygningen hvid med blå altaner. Bygningen er opført i 1950 af arkitekterne Mogens Jacobsen og Alex Poulsen. Bygningen er hædret med Bissens Legat i Præstemosen 17, opført Rækkehusbebyggelse, hvor hver boligenhed har egen have. Desuden er der i bebyggelsen integreret fælles parkerings- og haveanlæg. Lave forretningspavilloner i Beringparken. Tegning: Kay Fiskers Tegnestue. Opstalt af Svendebjerghus. Tegning: arkitekterne Mogens Jacobsen og Alex Poulsen. Svendebjerghus, Svendebjergvej 1A, opført Genoptager funktionalismens idéer og tanker, men i en ny eksperimenterende og udtryksfuld form. 37

40 Elementbyggeri I 1950 erne begyndte man at eksperimentere med ny byggeteknik med standardetagehøjder og med en del præfabrikerede elementer. Men først i Engstrandbebyggelsen fra 1952, tegnet af arkitekt Svenn Eske Kristensen, kom den industrialiserede byggeteknik, som et af landets første eksempler på montagebyggeri, til Hvidovre. Denne byggeteknik blev fortsat i den nærliggende Strandhavevej-bebyggelse fra , der blev opført med den samme type elementer som i Engstrandbebyggelsen ( Papegøjehusene ). Disse bebyggelser var ud over den nye byggeteknik også arkitektonisk interessante, især indeholder Strandhavevej-bebyggelsen store kvaliteter i såvel dispositionsplanen som i detaljeringen. Den kørende og gående trafik er stærkt adskilt i statinsbyen. Adgang til husene sker fra gangstierne. Med forbillede i den lille danske provinsby, som f.eks. Ærøskøbing, Dragør eller Ebeltoft eller i små selvgroede middelhavsbyer, startede i 1970 erne en bevægelse, der forkastede etagehuset og påbød en tæt-lav bebyggelse. Bevægelsen rummede en del romantisk længsel efter det svundne og en forestilling om et enkelt og harmonisk liv i små overskuelige enheder, hvor man kunne komme hinanden ved. Også her var Hvidovre pionerer med arkitekt Eske Kristensens Grenhuse, der som projekt går helt tilbage til Bebyggelsen har det idemæssige udgangspunkt i den nordafrikanske Kasba med snævre og smalle gyder mellem de lave, flade huse. Avedøre Stationsby, opført Arkitektonisk forekommer bebyggelsen noget ensformig med bygningerne placeret på lige rækker; men de forskellige hustyper, pladser og beplantninger skaber alligevel et varieret og oplevelsesrigt indtryk. Med Avedøres indlemmelse i Hvidovre i 1974 arvede kommunen det store projekt Avedøre Stationsby, som i sit ydre formsprog måske ikke lever op til periodens romantiske forestillinger om den lille provinsby, og som i sin gennemtænkte planlægning ikke overlader ret meget til beboernes egen virketrang. Bebyggelsen er ikke et forsøg på kunstigt at genskabe ældre tiders visuelle oplevelser, hvor forbilledernes funktionelle indhold mangler, men derimod ved analyse af forskellige bymæssige bebyggelser at finde de væsentlige kvaliteter og omsætte dem til et moderne formsprog. Strandhavevej-bebyggelsen, opført Bebyggelsen er tegnet af arkitekt Eske Kristensen og er en videreudvikling af Papegøjehusene. Den vigtigste gangforbindelse i Avedøre Stationsby går fra Store Hus til Lokalcentret ved kirken. Fra gaden er tillige adgang til skole, børnehave, idrætscenter m.m. Opstalt af Papegøjehusene. Tegn. Eske Kristensens Tegnestue. Engstrand Allé bebyggelsen, Papegøjehusene, opført i 1952, er et af landets første eksempler på industrialiseret montagebyggeri. 38

41 BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER Resultaterne af registreringen af bygningernes bevaringsværdi i Hvidovre Kommune 2000 er vist på de følgende kortudsnit over kommunen. Bygningsregistreringen omfatter bygninger opført før 1940 samt en række udvalgte bygninger efter Fastlæggelsen af en bygnings bevaringsværdi baserer sig på en række forhold, der vurderes for den enkelte bygning: Den arkitektoniske værdi, som vedrører bygningens individuelle arkitektoniske kvalitet. Den kulturhistoriske værdi, som vedrører bygningens alder, anvendelse og betydning som bygningsværk eller bygningstype samt dens betydning i forhold til egnens historiske og kulturelle udvikling. Den miljømæssige værdi, som vedrører bygningens betydning i forhold til omgivelserne. Originaliteten, som vedrører bygningens nuværende fremtræden sammenholdt med den udformning, den havde ved opførelsen. Tilstanden, som vedrører den byggetekniske tilstand. Rytterskolen, Hvidovre Kirkeplads 1 Velproportioneret bygning som er smukt istandsat med traditionelle materialer og gode håndværksmæssige løsninger. Bygningen har høj kulturhistorisk værdi og har stor originalitet både ud- og indvendigt. Bygningen er fredet. Bevaringsværdi 2. Mørups Allé 15 Særdeles harmonisk og velproportioneret enfamiliehus opført i Bedre Byggeskik-stil. Huset har stor originalitet. Det er uden ændringer i bygningskroppen. Mange oprindelige bygningselementer som vinduer, teglstenstag mm. er bevaret. Bevaringsværdi 3. Bevaringsværdien er udtryk for disse forholds indbyrdes vægtning og betydning. Bevaringsværdien er ikke et gennemsnit af de forskellig forhold. Den arkitektoniske og kulturhistoriske værdi er tillagt størst betydning. Registreringen fastlægger således for hver bygning en bevaringsværdi på en karakterskala fra 1 til 9, hvor 1 er den højeste værdi og 9 den laveste. På kortene på de følgende sider er bevaringsværdierne vist i tre hovedgrupper. Desuden markeres de fredede bygninger, herunder Hvidovre Kirke med brun farve. Se atlassets signaturforklaring. Der er registreret ca bygninger, heraf er ca bygninger opført i eller før De registrerede bygninger i Hvidovre Kommune fordeler sig på de 3 kategorier som vist på diagrammet. Krogstens Allé 9 Traditionelt velproportioneret murermesterhus fra Bedre Byggeskiksperioden. Huset er ret anonymt, men har god originalitet med flere bevarede bygningsdetaljer som f.eks. gesims, trappe og vinduer. Dog mangler skorstenspiben. Bevaringsværdi 4. Lerbjergvej 14 Traditionel bungalow med gode proportioner og enkle facader. Udskiftede vinduer og nye tagsten er ikke i overensstemmelse med husets oprindelige materialevalg. Ændringerne forandrer dog ikke bygningens hovedudtryk væsentligt. Bevaringsværdi 5. graf Fordeling på bevaringskarakterer for bygninger før 1940 i hele kommunen. Hvidovrevej 108 Et stærkt ombygget hus, der i forvejen ikke har stor arkitektonisk værdi. Butiksfacaden er disharmonisk og uden sammenhæng med 1. salens vinduestakt. Huset har dog en vis værdi, som en del af gadeflugten. Bevaringsværdi 7. Krogstens Allé 29 Oprindelig en stram funktionalistisk bygning, som nu er stærkt ombygget. Ombygningerne modarbejder og ændrer afgørende husets oprindelige udtryk, bl.a. ved den halvvalmede gavl og det store tagudhæng. Bevaringsværdi 8. 39

42 Hvidovre Sogn Sognet rummer den gamle Hvidovre Landsby med kirken og Rytterskolen samt helt mod nord Hvidovre Station med Stationscentret. Hvidovrevej er i dette område bebygget med 2-3 etages høje huse og har på denne strækning en klar bymæssig karakter. Vest for Hvidovrevej ligger tæt-lav bebyggelse og almindelig parcelhusbebyggelse. Endvidere ligger der et stort kvarter med have- og lysthuse, Præstemosen, på meget små udstykninger. Umiddelbart syd herfor et stort kvarter, Baunebakken, med tæt-lav boligbebyggelse. Mod nordvest ligger Rebæk Søpark med kollegium samt Rødovre Station. Langs Kløverprisvej ligger karakteristiske rækkehuse, opført i skiftende etagehøjder. Hvidovre sogn afsluttes mod syd af Holbækmotorvejen. Mindestenen for Besættelsestidens ofre blev i 1948 placeret foran biblioteket, men blev i 1995 flyttet til Rytterskolen. Stenen er udført af billedhuggeren Arno Axelsen. Hvidovre Stationscenter. Domhuset, tidligere Hvidovre Skole. 40

43 41

44 Risbjerg Sogn Risbjerg Sogn strækker sig fra Holbækmotorvejen til Brostykkevej og mod vest afgrænset af Avedøre Havnevej. Hvidovrevej deler området i to næsten lige store dele. Vest for Hvidovrevej præges området af de mange etageboligbebyggelser samt rådhus og bibliotek, alle opført efter 1945, mens området mod øst over til Harrestrup Å næsten udelukkende består af en åben lav parcelhusbebyggelse, som går tilbage til de første udstykninger i Hvidovre fra begyndelsen af 1900-årene. I området vest for Hvidovrevej ligger Hvidovre Hospital langs med Holbækmotorvejen, Sønderkærskolen (Hvidovre Kommuneskole), Rådhuset, Medborgerhuset med Hovedbiblioteket, Bredalsparken, det tidligere landsted Hvidborg samt Gungehusskolen. På østsiden af Hvidovrevej er der tre kirker: Risbjerg Kirke, Broholmkirken og Sct. Nikolai Kirke. Mod nord Danmarks første moske, Nusrat Djahan Moskeen. Endvidere Krogstenshave (plejehjem og ældreboliger) og Risbjergskolen. Hvidovre Hospital er kommunens største arbejdsplads. Et storhospital opført efter arkitektkonkurrence efter tegninger af arkitekterne Gunnar Krohn og Eigil Hartvig Rasmussen som et lavt byggeri. Kun de to første etaper var opført ved indvielsen i Risbjerggård, Hvidovrevej Broholmkirken (Hvidovre Baptistmenighed). Nusrat Djahan Moskeen. Sct. Nikolai Kirke (rom. katolsk). Arkitekt J. O. von Spreckelsen. Hvidovre Rådhus. 42

45 43

46 Strandmark Sogn Strandmark Sogn ligger syd for Brostykkevej ned til Kalveboderne. Mod vest afgrænses området af Hvidovres gamle grænse langs Avedøre Havnevej. Sognet gennemskæres af Gammel Køge Landevej og Køge Bugt Banen. Hvidovrevej krydser Gammel Køge Landevej ved Frihedens Station. Vest for Hvidovrevej ligger Grækerkvarteret med en næsten stjerneformet samlet byplan. Det har i lighed med Risbjergkvarteret mange selvbyggerhuse. Området har fået sit navn efter vejenes navne, der er hentet i den græske mytologi. Øst for Hvidovrevej ligger udstykningerne fra Svendebjerggård, Hvidovregård og Dansborggård fra begyndelsen af 1900-årene. Syd for Gammel Køge Landevej ligger Strandmarkskvarteret, hvor vejene følger de gamle udstykningsskel. Mod sydøst møder kommunen vandet ved Kalveboderne ved de grønne områder Strandengen, Lodsparken og Kystagerparken. Øst for Hvidovrevej ligger Svendebjerggård (daginstitutioner og ældrecenter), Hvidovre Stadion, Dansborgskolen samt Friheden Station. Syd for Gammel Køge Landevej ligger Friheden Butikscenter, Strandmarkskirken, Engstrandskolen, Strandmarkshave plejehjem, Langhøjskolen og Hvidovre Teater. Endvidere findes i dette område Engstrand Allébebyggelsen (Papegøjehusene) og Strandhavevejbebyggelsen (Hvidovrebo VI), begge opført af arkitekt Svenn Eske Kristensen. For det almennyttige boligselskab Hvidovrebo opførtes desuden i 1950 Svendebjergvej 1 (Svendebjerghus/ Hollywood ) af arkitekterne Mogens Jacobsen og Alex Poulsen. Hvidovrebo, afdeling IV (nær Friheden Station) er opført i gasbeton af de samme arkitekter i Strandmarksskolen. Hvidovre Vandtårn Strandmarkskirken og en del af Friheden. Frihedens Port. 44

47

48 Avedøre Sogn Avedøre afgrænses af Holbækmotorvejen mod nord, Avedøre Holme mod syd og mod vest af Motorringvejen og Vestvolden. Mod øst afgrænses området af Avedøre Havnevej. Byvej forløber midt gennem området fra nord til syd. Gammel Køge Landevej forløber øst-vest i den sydlige del af området, og lidt nord herfor jernbanelinien, S-togsbanen til Køge. De to veje, Kettevej og Brostykkevej, forbinder området med det øvrige Hvidovre. Området karakteriseres af grønne områder: Vestvolden med dens skarpe afgrænsning til Avedøresletten og Mågeparken mod syd ud mod Avedøre Holme. Den sydlige og østlige del er overvejende parcelhusbebyggelse eller tæt-lav bebyggelse. Vestligst i kommunen ligger den forlængst nedlagte Avedøre Flyveplads, der rummer landets to ældst bevarede hangarer fra I 1943 byggede tyskerne et antal markante afprøvningshaller for flymotorer. Hangarerne blev fredet i 1987 og de tyske afprøvningshaller i Poppelgården i Avedøre. Avedøre Flyveplads med fredede motorprøvestande fra

49 47

50 Avedøre Sogn Syd for jernbanelinien ligger Frydenhøjskolen. Umiddelbart nord for Avedøre Station ligger Avedøre Stationsby skarpt afgrænset mod det omgivende landskab. Ud over Enghøjskolen i selve Stationsbyen ligger Avedøre Skole fra 1929 tæt ved Stationsbyen, opført som en typisk centralskole på landet. Nord herfor ligger Avedørelejren og endelig, helt nordligst i området, landsbyen Avedøre. I kanten af parcelhuskvartererne ud mod Avedøresletten ligger Dahlia Haveforening, en ældre kolonihaveforening, som smukt afgrænser sig mod det åbne land mod vest. På en sidevej til Tårnfalkevej ligger Batterivej med Avedøre Batteri. Batteriet er i hovedtrækkene velbevaret, men kanonstandpladserne og ammunitionsmagasinerne er overbygget, ligesom der er bebygget langs den ene side af vandgraven. Langs Byvej findes stadig gartnerier med store arealer bebygget med drivhuse. Avedøre Batteri. Avedøre Skole. Store Hus i Avedøre Stationsby. 48

51 49

52 BEVARINGSPLANLÆGNING Kommuneatlasset i planlægningen Med kommuneatlasset har Hvidovre fået et solidt grundlag for at fastholde og udvikle de særlige kvaliteter og bevaringsværdier, der findes i bymiljøer, bebyggelser og bygninger i kommunen. Det er herefter op til Kommunalbestyrelsen, forvaltninger, boligforeninger og boligselskaber samt den enkelte grundejer, at handle på en måde, der sikrer de arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter, også i fremtiden. Det er Kommunalbestyrelsen, der vedtager, hvorvidt et bymiljø, en bebyggelse eller en bygning er bevaringsværdig. Følgegruppen opfordrer til, at de registrerede bevaringsværdier i kommuneatlasset for såvel bymiljøer, bebyggelser som bygninger sikres både bevaring og fornyelse i den fremtidige kommune- og lokalplanlægning samt efterfølgende byggesagsbehandling. Der skal samtidig i planlægningen tages et særligt hensyn til de kulturhistoriske træk i kommunen. Præmiering af bygninger og anlæg Hvidovre kommunes udvalg for præmiering af bygninger og anlæg har eksisteret siden Udvalget vurderer én gang om året det forudgående års ny- og ombyggeri med henblik på at præmiere gode og smukke eksempler af arkitektonisk høj værdi. Udvalget består af borgmesteren, to medlemmer af Kommunalbestyrelsen og tre arkitekter udpeget af Danske Arkitekters Landsforbund samt uden stemmeret kommunaldirektøren, teknisk direktør og planchefen. Formålet med udvalgets arbejde er at fremme god arkitektur ved at vise anerkendelse over for bygherrer og disses rådgivere, som sammen har gjort en indsats for at realisere byggeri af høj værdi, samt at skabe opmærksomhed om de gode eksempler. Udvalget vurderer alle slags bygninger, som boligbebyggelser, kirker, erhvervsbygninger, institutioner, butiks- og idrætscentre m.m. Nedenfor er vist 3 eksempler på bygninger, som er blevet præmieret med diplom og indmuringsplade. Sct. Nikolai Kirke på Strøbyvej blev præmieret i Arkitekt: J. O. von Spreckelsen. Følgegruppens anbefalinger Bygningsforbedringsudvalg Følgegruppen gør særligt opmærksom på Kommunalbestyrelsens muligheder for at nedsætte et bygningsforbedringsudvalg, så der kan ydes økonomisk støtte til kvalitativ bygningsvedligeholdelse af de bevaringsværdige bygninger. Arkitekturpolitik Følgegruppen anbefaler videre, at der tages initiativ til at udarbejde en arkitekturpolitik for at gøre Hvidovre til en smukkere by. En bevidst arkitekturpolitik skal være med til at fremme indsatsen blandt byggeriets parter og styrke borgernes interesse for god arkitektur. Følgegruppen anbefaler desuden, at der i de følgende emner bør tages et særligt hensyn til den fremtidige planlægning. Gammel Køge Landevej De bevaringsværdige bebyggelser og bygninger langs Gammel Køge Landevej bør sikres, bl.a. gennem retningslinier for facader og skiltning langs vejen. Beringparken er en meget homogen og iøjnefaldende bevaringsværdig etageboligbebyggelse langs Gammel Køge Landevej. De enkelte blokke fremstår i dag i forskellige gullige farvenuancer. Af hensyn til det meget sammensatte udtryk, som hele Beringparken er karakteriseret af, bør også farveholdningen samstemmes, eventuelt ved at hele bebyggelsen antog den oprindelige gule farve. Hvidovrevej Hvidovevej, som er en af de ældste veje i kommunen, bør styrkes som kommunens lokale bygade og gøres mere urban. I dag er vejen præget af forskellige boligtyper fra forskellige perioder, indkøbscentre og andre funktioner, som gør, at Hvidovrevej ikke opfattes som særlig sammenhængende. Ved opførelse af nyt byggeri langs Hvidovrevej er det vigtigt, at der skabes en byarkitektonisk helhed. Herved bevares og styrkes gadestrækningens karakteristiske facaderytmer og varierende bebyggelse. Lokalplan 001 for facader og skilte, er et godt skridt mod at skabe velfungerende byrum langs Hvidovrevej. Enfamiliehus på Femagervej blev præmieret i Arkitekt: Chresten Christensen Ældreboliger på Krogstens Allé blev præmieret i Arkitekt: Frederiksen & Knudsen Hvidovregade Modsætningerne mellem Hvidovregades få gamle bygninger og det moderne etageboligbyggeri er tydelig. Det krumme forløb er karakteristisk for Hvidovregade og anbefales styrket i den fremtidige planlægning. Det anbefales også her, at afgrænsningerne mod gaden i den fremtidige planlægning udgøres af hække og levende hegn i øvrigt, idet plankeværker, som ses på flere forløb, virker fremmede i sammenhængen. 50

53 Parcelhuskvartererne I parcelhuskvartererne findes mange vidnesbyrd om god arkitekturforståelse i form af små enklaver af ensartede bebyggelser, men som helhed er kvarterernes bygninger meget forskelligartede med hensyn til arkitektur og placering på grunden. I takt med at den omgivende beplantning er groet til, er der skabt en række mere helstøbte og homogene parcelhuskvarterer. Harrestrup Å Harrestrup Å er stort set utilgængelig og usynlig fra boligblokkene, der ligger øst for Hvidovregade. Dog anes åen på grund af den høje træbevoksning langs denne. Området kunne udnyttes rekreativt ved at formidle adgangen til åen og de tilknyttede grønne områder. Fra Hvidovregade kunne der etableres forløb af grønne kiler ned til åen. I dag har mange af de ældre parcelhuse fået påbygget en udestue eller et vindfang, skiftet tegltaget ud med et nyt tag af fremmed materiale, eller skorstenen er fjernet. Derved har mange af de robuste bygninger helt ændret deres oprindelige karakter. En fastholdelse af parcelhuskvarterernes arkitektoniske særpræg og bebyggelsesmæssige sammenhæng kan styrkes ved fastsættelse af retningslinier om materiale- og farveholdning ved om- og tilbygning. Der er behov for en generel rådgivning og information i forbindelse med byggearbejderne. Denne indsats bør ligeledes styrkes i forbindelse med opførelse af nye elementer som carporte, garager og andre bygninger på grunden. Rækkehus- og etageboligkvartererne Efterkrigstidens etage- og tæt-lave boligbebyggelser i kommunen er generelt af høj arkitektonisk værdi. Der bør lægges vægt på at sikre en større opmærksomhed og omhu ved om- og tilbygninger, herunder valg af materialer og farver, således at de arkitektoniske kvaliteter og forskelligheder i de enkelte kvarterer bliver bevaret. Behandlingen af fri- og fællesarealerne bør inddrages, som en væsentlig del af det samlede bebyggelsesmiljø. Fremtidige ændringer bør respektere det oprindelige arkitektoniske udtryk, hvilket ikke bør forhindre, at der eksperimenteres med både form og funktion. Bevaringsværdige bygningsdetaljer i Avedørelejren. Fra Designmanualen for Avedørelejren. De grønne områder Inde i byområdet er der en række kommunale, mindre parkanlæg og grønne områder. De mange parcelhusområder med deres haver er ligesom en del af række- og etagehusbebyggelserne, som er bygget op omkring smukke grønne strøg, medvirkende til at give kommunen et grønt præg. Vestvolden og de øvrige grønne områder, herunder Hesteskoen rundt om Hvidovre, er fredet. Den grønne kile strækker sig fra Vallensbæk, over Vestvolden og Avedøresletten mod øst ind til grænsen mellem landzone og byzone øst for Byvej. Det anbefales, at den nuværende grænse mellem landzone og byzone fastholdes. Desuden anbefales, at de nævnte grønne områder fastholdes som tilgængelige værdifulde rekreative åndehuller såvel i byområdet som i naturområderne. Internettet Følgegruppen anbefaler, at kommuneatlasset bliver tilgængeligt på Internettet. Herved skabes mulighed for, at borgerne og andre, der er interesserede i kommunes bevaringsplanlægning, kan søge oplysninger om bevaringsværdierne i kommunen. Det kan efterfølgende vurderes, om der skal være oplysninger om de enkelte bygninger, fotos af bygninger, flere historiske kort og senere i planlægningen information om kommuneplanen og lokalplaner samt byfornyelsen m.m. Landsbyen Avedøre Det tilbageværende landsbymiljø anbefales bevaret og understøttet. Desuden er det vigtigt, at landsbyen genvinder noget af sin oprindelige karakter. Den bevarende lokalplan for landsbyen fra 1982 anbefales revideret ud fra de nævnte hensyn. Phønixhusene Det anbefales, at der udarbejdes en bevarende lokalplan for Phønixhusene langs Brostykkevej for at fastholde og sikre de bevaringsværdige bygninger. 51

54 LITTERATURLISTE Andersen, E. Træk af Hvidovres historie I Velkommen til Hvidovre, 1981 Andersen, K. Strandhaven Byplanhistoriske noter 36, 1997 Attwell, K. / Wassard, E Vestvolden Dencker, L / Gjøl, T. / Jansen, U. / Borgstrøm, E. Hvidovrebo, 50 års jubilæum Hvidovre 1997 Hvidberg, E. / Jensen, H.T. Vestegnen fra gartneriland til forstad 1986 Kofoed, H. Avedøre Flyveplads Hvidovre Lokalhistorie 1, 1990 Kristensen, S.E. et liv i byggeriets tjeneste U.å. Langberg, H. Danmarks Bygningskultur Rostgaard Aps rådgivende Ingeniører F.R.I. Tilstandsvurdering Fritidshjemmet Tusindfryd Skaarup, H.H. Avedøre Stationsby Byplan nr. 5/93 Stockholm, F. Avedøre Stationsby Byplan nr. 5/93 Sverrild, P. / Westergaard, T. Hvidovre Kommunes Vandværk Drost, P.R. Avedøre Kirke Faber, T. Dansk Arkitektur, 2. rev. udg Foreningen Vestvoldens Venner Vestvolden Funch, E. Den Tvedelte Kommune Glostrup 1984 Håkansson, B. Vestvolden og Avedøresletten, 1995 Kystagerparken, Lodsparken og Kalveboderne, 1994 Strandengen og fårefolden, 1995 Hansen, I. Hvidovre Kirke 1980 Hansen, P.E. Phønixhusene Hvidovre Lokalhistorie 2, 1992 Holm, H. / Elleby, B. / Elleby, A. / Andersen, H. Broholmkirken en menighed i forandring 1996 Holm, P. / Sverrild, P. Grundejerforeningen Torstensgården 1992 Læreanstalternes fælles byplankursus Avedøre Stationsby Lund, H. Danmarks arkitektur Lyngse, P. Byudviklingen i Hvidovre. Lejerforeninger i Danmark Magnussen,L. / Sverrild, P. Bredalsparken Meyling,V. Forstaden i nyt lys Dansk Byplanlaboratorium 2000 Mohrsen, O.J. Om bygninger og anlæg Nielsen, M. Kalveboderne natur retur 1989 Nordlund, H.O. Vejnavne i Hvidovre Kommune 1982 Hvem Byggede Hvad I-II Rasmussen, J.D. Bønderne og udskiftningen 1977 Sverrild, P. Hvidovre er ingen by I-II Hvidovre Lokalhistorie 3, 1992 og 1, 1993 Sverrild, P. Grundejerforeningen Ny Hvidovre 1993 Sverrild, P. Lysthusbeboerne 1988 Sverrild, P. Lokal identitet i de udskældte områder Byplan nr.5/93 Sverrild, P. / Thomsen, H.C. 52 Historier fra Hvidovre 1997 Thomsen, H.C. red. Hvidovre Kirke Hvidovre Lokalhistorie 2, 1993 Tofte, E. Fra stationsbyens saga Trap Danmark Vol Weilbachs Kunstnerleksikon

55 Kolofon Tidligere udgivne Kommuneatlas Signaturforklaring Titel Hvidovre Kommuneatlas, Byer og bygninger Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen, Miljø- og Energi ministeriet Registrering og manuskript Arkitektfirmaet Arp og Nielsen, Vordingborg. Foto Forsidefoto: Jens V. Nielsen Foto af følgegruppen: Ole Mik Historiske foto: Hvidovre Lokalhistoriske Arkiv Foto øverst side 51: Stig L. Andersson, Landskabsarkitekter ApS Luftfoto side 3: Kampsax Øvrige luftfoto: Hvidovre Kommune og Stig Sørensen Øvrige foto: Arkitektfirmaet Arp og Nielsen. Redaktion Hannelene Toft Jensen og Eske Møller, Skov- og Naturstyrelsen. Layout og korttegning Bysted Hovedkvarteret A/S Truels Kort Kort Udsnit af kort, hvortil Kort- og Matrikel - styrelsen har ophavsret, er gengivet med Skov- og Naturstyrelsens tilladelse (G18/1997). Øvrige kort: Hvidovre Kommune. Repro og tryk Repro & Tryk Papir Multiart Silk/Arctic Volumen Oplag 1. oplag, 1000 eksemplarer. ISBN Distribution Byggecentrum Boghandel Dr. Neergaards Vej Hørsholm Telefon: Henvendelse om publikationen Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Telefon: eller til Hvidovre Kommune Teknisk Forvaltning Hvidovrevej Hvidovre Telefon: [email protected] Publikationen kan citeres med kildeangivelse. December 2000 Sjælland med omliggende øer Fladså 1991 Frederiksberg 1994 Gladsaxe 1998 Helsingør 2000 Holbæk 1993 Hørsholm 2000 København Byatlas 1996 København Amager 1992 København Bispebjerg 1991 København Brønshøj-Husum 1991 København Indre By/ Christianshavn 1996 København Kongens Enghave 1993 København Nørrebro 1996 København Valby 1994 København Vanløse 1995 København Vesterbro 1991 København Østerbro 1992 Lyngby-Taarbæk 2000 Nakskov 1990 Nykøbing F Nysted 1993 Næstved 1991 Præstø 1991 Ringsted 2000 Roskilde 1990 Rødovre 1991 Rønne 1990 Skælskør 1994 Suså 1990 Søllerød 1993 Vordingborg 1995 Fyn med omliggende øer Bogense 1990 Faaborg 1992 Middelfart 1993 Nyborg 1994 Odense I 1996 Odense II 1997 Jylland med omliggende øer Brande 1992 Christiansfeld 1992 Ebeltoft 1999 Esbjerg 1992 Fredericia 1995 Frederikshavn 1999 Grenaa 1995 Gråsten 1992 Haderslev 1991 Herning 1992 Horsens 1991 Kolding 1991 Lemvig 1996 Løgumkloster 1999 Mariager 1994 Nordborg 1991 Randers 2000 Ribe 1990 Ringkøbing 1993 Samsø 1990 Silkeborg 2000 Sindal 1991 Skagen 2000 Skanderborg 1997 Skive 1995 Struer 1997 Sønderborg 1990 Tønder 1993 Varde 1992 Vejle 2000 Viborg 1990 Aabenraa 1991 Aalborg Nord 1994 Aalborg Syd 1994 Århus I 1997 Århus II 1997 Byer og bygninger 2000 Bevaringsværdige sammenhænge Arkitektoniske kvaliteter Side Markant rumskabende bebyggelse Bebyggelsesmønster Højdekurver Sigtelinie Udsigt Enkelttræ/Trærække Skov/Plantage/Krat Vej/Gade/Plads Græs/Grønning Sti Jernbane Vand Bygningernes bevaringsværdier Side Fredet bygning Høj bevaringsværdi Middel bevaringsværdi Lav bevaringsværdi Information om bygningsbevaring Som led i Skov- og Naturstyrelsens information om bygningsbevaring og vedligeholdelse af fredede og bevaringsværdige ejendomme er der udarbejdet en række informationsblade. Skov- og Naturstyrelsens informationsblade om bygningsbevaring kan fås på to måder. Enten enkeltvis gratis hos kommunens tekniske forvaltning eller i abonnement. Endvidere kan de ses på Internet på 53

56 Skov- og Naturstyrelsen og Hvidovre Kommune har kortlagt kommunens bevaringsværdige bymiljøer og bygninger. Resultaterne præsenteres i dette atlas. Samtidig skitseres de bevaringsværdige miljøers topografiske, historiske og arkitektoniske kvaliteter. Hvidovre Kommuneatlas Hvidovre Kommuneatlas Hvidovre Kommuneatlas Byer og bygninger 2000 Hvidovre Kommune Skov- og Naturstyrelsen Miljø- og Energiministeriet Skov- og Naturstyrelsen Miljø- og Energiministeriet