Ledelse og pædagogisk udvikling. Søren Smidt UCC

Transkript

1 Ledelse og pædagogisk udvikling Søren Smidt UCC

2 Tendenser Mere fokus på kvalitet Større sammenhæng mellem mål og praksis Struktur, organisation, ledelse som grundlag for pædagogisk udvikling Store enheder

3 Kerneopgaven Kerneopgaven er, i samarbejde og partnerskab med forældrene, at skabe livs- og læringsmiljøer for børnene, der fremmer deres trivsel, udvikling, læring og deltagelsesmuligheder i fællesskaber

4 Professionalisering Der er stadig højere krav til pædagogers faglighed og systematik i det pædagogiske arbejde Dagtilbuddene løfter i dag en afgørende både omsorgs-, opdragelses- og uddannelsesmæssig opgave

5 Dagtilbudsloven Der stilles krav om at der skal arbejdes kontinuerligt med udviklingen af den pædagogiske kvalitet. Dette skal sikres gennem faglig refleksion, ved at opstille læringsmål og metoder, samt ved at evaluere praksis.

6 Fokus, systematik og fælles kurs og retning sætte konkret fokus for arbejdet arbejde systematisk og målrettet med de udvalgte fokus arbejde med et fælles fokus respekt for det særlige

7 Ledelse og implementering Ledelse er afgørende: fælles kurs og retning Fokus på implementering eller praksis er afgørende

8 Refleksion En central del af pædagogisk arbejde er målrettet og systematisk iagttagelse og refleksion over børnenes læreprocesser, og egne handlinger og positioner i samspillet og konflikterne med og mellem børnene. Opmærksomhed mod børnenes læreprocesser, og egne handlinger og positioner i samspillet og konflikterne med og mellem børnene.

9 Intentionalitet Det intentionelle i pædagogisk personales måde at understøtte børnenes læreprocesser på. Fokuspunkter vi har bevæget os omkring: Organisering og struktur Relationer og kommunikation: voksne/barn, voksne/voksne Fysiske rammer og indretning Børnenes perspektiv Pædagogisk faglighed

10 Didaktik Det didaktiske perspektiv beskæftiger sig med at tydeliggøre og bevidstgøre intentionerne i det pædagogiske arbejde. Traditionelt er didaktik blevet forstået som målfastsættelse, planlægning og evaluering. Imidlertid er læring altid flerdimensionel, hvorfor arbejde med mål og planlægning også må være flerdimensionel og mangefacetteret

11 Didaktik Pædagogisk arbejde fordrer planlægning og refleksion. Refleksionen handler både om det indholdsmæssige og processuelle: Hvad skal læres? Hvilke mål sættes for læringen? Hvordan skal læringen foregå?

12 Mål Formulering af mål for børnenes læring og medarbejdernes faglige kompetencer At sætte mål fremmer refleksion og opmærksomhed Mål er vigtige fordi de sætter kurs, og muliggør evaluering Målene skal være konkrete og evaluerbare

13 Mål for både børns og medarbejderes læring Fokus på både børnenes og medarbejdernes læring og kompetencer. Og hvad medarbejderne skal gøre og rammesætte for at den ønskede læring finder sted. Målene kan bidrage til udvikling af ny viden, nye kompetencer og engagement hos både børn og medarbejdere og i organisationen.

14 Fælles og individuelt læringsfokus Ved siden af et fælles læringsfokus for børnene, kan der tillige formuleres et individuelt personligt læringsfokus for det enkelte barn. Disse mål skal formuleres ud fra et forsøg på at indkredse børnenes eller barnets perspektiver, engagementer, optagetheder og motivationer, fordi kvaliteten af målene afhænger af, at det fremtræder meningsfuldt og væsentligt for børnegruppen eller barn.

15 Fælles og individuelt læringsfokus Ved siden af et fælles læringsfokus, kan man også formulere et personligt læringsfokus. Den enkelte medarbejder formulerer sit personlige læringsfokus, det vil sige mål for, hvad vedkommende ønsker at lære. Det er afgørende for udfaldet og værdien, at både fælles og personlige mål fremtræder meningsfulde for deltagerne, og at den enkelte deltager har ejerskab til det.

16 Høj pædagogisk faglighed i forældreperspektiv Forældre peger på følgende forhold som udtryk for høj pædagogisk faglighed: Refleksion, rammesætning og systematik Engagement, nærvær og åbenhed Fælles faglighed Iagttagelsesevne og viden om børn

17 Tre konkrete metodiske indfaldsvinkler Rudersdals arbejde med dokumentation Didaktisk aktionslæring Årshjulet 2:0

18 Omlægning af dokumentation : mål At styrke sammenhængen mellem politisk udmeldte mål, politikker og det daglige pædagogiske arbejde At se den pædagogiske dokumentation som bidrag i en fælles opgaveløsning, og en fælles struktur som er forpligtende for de forskellige niveauer (forvaltning, institutioner og børnehuse) At sikre fortsat fokus på kerneopgaven og bidrage til at der foregår vedvarende pædagogisk udviklingsarbejde i alle daginstitutioner

19 Omlægning af dokumentation:mål At den pædagogiske dokumentation bidrager til at styrke det pædagogiske personales didaktiske kompetencer (evnen til at udvælge, målsætte, planlægge, evaluere og implementere pædagogiske tiltag) At forberede den digitale understøttelse af pædagogisk dokumentation en kommende personaleplatform Pædagogens skrivebord

20 Didaktisk aktionslæring som fælles udviklingsmodel. Didaktisk aktionslæringsmodel alle pædagoger forpligtes til at arbejde med udgangspunkt heri og tage ansvar for den pædagogiske undring - at arbejde i dybden og gennemførelse af alle faser i modellen Pædagogisk dokumentation og evaluering deles i to: 4 resultatmål samt evaluering af aktionslæringsforløb og læreplansmål Ledelses- og organisationsprojekter for sig

21 Understøttende kompetenceudvikling Der er i samarbejde med Søren Smidt og UCC, iværksat et 3- årigt omfattende understøttende kompetenceudviklingsforløb i perioden Kompetenceudviklingsforløbene er målrettet områdeledere, daglige ledere/selvejende ledere, pædagoger, medhjælpere, dagplejere og forvaltning.

22 Fælles kommunale læreplansmål Formål hermed er at forenkle målarbejdet og flytte fokus på gennemførelse og hvilke resultater der kommer ud af det for børnene. Ministeriet har godkendt 3- årig forsøg (disp. fra dagtilbudsloven) Pt. proces om 0 18 årspolitik - 3 mål kommunalbestyrelsen ønsker målinger på: - læring, sundhed og trivsel Her planlægges model med kobling til kommunale læreplansmål og aktionslæringsmoellen.

23 Opsamlingsskema til pædagogisk planti Læreplansmål Aktionslæringsforløb Projekter Den pædagogiske dagligdag Sociale kompetencer Personlige kompetencer - - -

24 Didaktisk aktionslæring 9. Implementering 1. Undring 2. Viden 8. Evaluering 3. Mål 7. Samtale 4. Planlægning 6. Iagttagelse 5. Aktion

25 Rutinefilm Organisering Synlighed Overskuelighed: sammenfald mellem pædagogik og ledelse Nyansatte sættes ind i principperne Den grundlæggende pædagogik repeteres Løbende arbejde med indsatsområder og læreplanstemaer Tidsperspektivet

26 Årshjul Undring til planlægning Aktion til samtale Evaluering til implementering

27 Styregruppe Harmonikamodellen Fremdrift og ejerskab Strategiske overvejelser over sammensætningen af deltagere

28 Organisering Hvad skal foregå hvor, hvilke opgaver skal løses og faciliteres i hvilke sammenhænge? Styregruppe Læringsgrupper Plenum Stuemøder Teammøder Osv.

29 Styregruppe Analyse og strategi Planlægning og organisering Inddragelse og opgaver

30 Læringsgruppekriterier Antal Uddannelse På tværs af huset m.h.p. hurtig tilbageførsel Styregruppedeltagere Samtalekompetencer Analysekompetencer Støttere og udfordrere

31 En institution skal ikke kun sikre sin drift, den skal også sikre sin fremdrift

32

33

34 Fælles mål for den samlede børnegruppe på stuen Mål for specifikke børnegrupper på stuen Individuelle mål for specifikke børn

35 Hvordan, hvornår og i hvilke situationer vil I som stueteam arbejde med de forskellige opmærksomhedspunkter?

36 Hvordan, hvornår og i hvilke situationer vil I samarbejde med forældre om de forskellige opmærksomhedspunkter?

37 Hvordan, hvornår og i hvilke situationer vil I arbejde med opmærksomhedspunkterne for ledelsen?

38 ORGANISERING AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE Modul 1 1. MAJ TIL 15. AUGUST Dato: Stue: SANSEUDVIKLING EVALUERING AF SANSEUDVIKLING PÆDAGOGISK ÅRSHJUL 2015 Evaluering af fælles mål for den samlede børnegruppe på stuen: I bedes lave en skallering fra 1-5, hvor 5 er tættest på jeres mål: Hvordan nåede I frem til denne skallering, set i både et barne- og et voksenperspektiv? Hvilke kompetencer så I udviklet både hos børnene og jer selv? Tanker i øvrigt.

39 Om at lede på gisninger? Hvilke informationer ligger til grund for ledelse? På hvilket grundlag foretages tolkninger at de informationer der er til rådighed? Eksemplet lærer-pædagog samarbejdet: ledelse tror at samarbejdet er meget mere udfoldet end det reelt er.

40 Ledelseserfaringer - undskyldningsundersøgelse Det er vigtigt, hvad vi ved i ledelsen - men det er ligeså vigtigt at vi ved, hvad der rører sig hos medarbejderne Kvalificeret ledelse bygger på forståelse af medarbejderens livsverden Facilitering bygger på vidensindsamling.

41 Ledelse og pædagogisk udvikling afstemmer krav og forventninger, som involverer medarbejdernes egne opfattelser. sikrer overensstemmelse mellem medarbejderens oplevelse af situationen og det, vi forventer af dem, og de forventer af os medvirker til en planlægning, der er realistisk

42 Ledelse og pædagogisk udvikling er tydelige på medarbejdernes frihedsgrader afstemmer forventninger til en procesorienteret arbejdsform ( refleksion-eksperimentering - refleksion) at sikre medinvolvering og ejerskab af projektet