det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006

Transkript

1 det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og familielivet / Oktober 2006

2 Forord Indledning og sammenfatning Sammenfatning Balance mellem arbejde og familie Balance og børn Balance og køn Balance, køn og børn Balance, branche og køn Kilden til ubalance Familiers strategier for at få balance Fravalg af karriere- og udviklingsmuligheder Strategi og ubalance Ændre rammerne for arbejdet Ændrede rammer og køn Hjælp ude fra Hvad skaber ubalance Arbejdstid Aftalt arbejdstid Baggrund for deltid Overarbejde Faktisk arbejdstid Arbejdstid og balance Arbejdets krav Fleksibilitet på arbejdspladsen Placering af arbejdstid Muligheder for fleksibilitet ved mødetider Børns sygdom Arbejdspladsens indsats Fakta om undersøgelsen Deltagende FTF-organisationer i panelet... 34

3 Forord Hvor blev Det hele liv af? Det spørgsmål har tilsyneladende aldrig været mere aktuelt end det er i dag. Rigtige mange FTF ere oplever, at der er en konflikt mellem deres arbejdsliv og det øvrige liv. Det viser en ny undersøgelse, som FTF netop har gennemført. Undersøgelsen viser, at ubalance mellem arbejde og familie har store menneskelige omkostninger også store samfundsmæssige. For eksempel har hver fjerde inden for de sidste to år valgt at sige nej tak til nye arbejdsopgaver og hver femte har fravalgt efteruddannelse af hensyn til familien. Vi er ikke i en situation, hvor vi har råd til at have et arbejdsmarked, der er så hårdt både fysisk og psykisk, at dele af arbejdsstyrken må fravælge udviklingsmuligheder i arbejdet for få enderne til at hænge sammen. Alligevel gøres der alt for lidt på arbejdspladserne for at forbedre mulighederne for at skabe sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv. Kun 6 procent af arbejdspladserne har i dag en familievenlig personalepolitik, mens det på halvdelen af arbejdspladserne er et individuelt anliggende at skabe balance mellem arbejdslivet og familielivet. Det er uacceptabelt og uhensigtsmæssigt, at ansvaret i den grad er individualiseret. I FTF mener vi, at det er nødvendigt både for den enkelte og for samfundet som helhed, at vilkårene for Det hele liv forbedres. Vi foreslår derfor, at der gøres en kollektiv indsats både på arbejdsplads- og samfundsniveau for at forbedre de vilkår den enkelte har for at opnå balance mellem arbejdsliv og familieliv. FTF foreslår: at alle arbejdspladser skal have en familievenlig personalepolitik, der sikrer, at medarbejderne betragtes som hele mennesker. Personalepolitikken skal indeholde retningslinier for, hvordan stress og ubalance mellem arbejde og familie kan forebygges og håndteres, og den skal indeholde en seniorpolitik. at ledere, der har personaleansvar, skal have tilstrækkelig uddannelse til at sikre et sundt psykisk arbejdsmiljø uden stress og ubalance mellem arbejde og familieliv. at forældres vilkår skal forbedres, når det handler om at passe deres syge børn. Alternativet er, at forældre vælger at løse pasningsproblemer ved nedsætte deres arbejdstid netop i en tid med mangel på arbejdskraft. at der tages initiativ til at nedbringe børns sygdom. I første omgang ved at intensivere forskningsindsatsen på området herunder registrering af børns sygdom. at daginstitutionernes åbningstider forbedres således, at de i højere grad er tilpasset familiens behov herunder afskaffelse af lukkedage. Bente Sorgenfrey FTF-formand 1

4 1. Indledning og sammenfatning Mange familier lever med et pres for at få hverdagen med både arbejde, familie og fritid til at hænge sammen. FTF har undersøgt omfanget af balanceproblemer for FTF erne og hvilke strategier familierne vælger for at få sammenhæng i hverdagen. Rapporten afdækker også, hvilke forhold der er med til at skabe en god balance mellem arbejds- og familielivet for FTF erne. Resultaterne bygger på besvarelser fra godt sygeplejersker, folkeskolelærere, pædagoger, finansansatte, politi- og militærfolk, socialrådgivere, farmakonomer, IT-ansatte, administrationsmedarbejdere og mange flere FTF-grupper Sammenfatning I undersøgelsen defineres balance mellem arbejds- og familieliv som det at have både tid og energi til privatlivet. Dette balancebegreb er i tråd med Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelser om balance mellem arbejds- og familieliv. Undersøgelsen viser, at 44 pct. af FTF erne oplever ubalance mellem arbejds- og familielivet, mens 56 pct. af FTF erne har en rimelig god balance. Undersøgelsen bekræfter opfattelsen af, at ansatte med hjemmeboende børn i højere grad oplever ubalance end ansatte uden børn. Men undersøgelsen afkræfter samtidig myten om, at det alene er børnefamilier, der oplever ubalance. Blandt FTF ere uden hjemmeboende børn har mere end hver fjerde balanceproblemer. Kvinder og mænd oplever i næsten samme omfang ubalance, om end kvinderne har lidt vanskeligere ved at få hverdagen til at hænge sammen. Det er 45 pct. af alle FTF-kvinder, der oplever ubalance mod 39 pct. af FTF-mændene. Den lille forskel i balanceniveauet mellem samtlige mænd og kvinder forstærkes imidlertid, når der kommer små børn ind i billedet. Kvinder med små børn oplever nemlig langt mindre sammenhæng mellem arbejds- og familielivet end mænd med små børn. Undersøgelsens resultat tyder på, at kvinderne stadig har hovedansvaret for at få hverdagen til at hænge sammen, når børnene er små. Familiernes strategier til balance Undersøgelsen viser, at mange familier tilpasser sit arbejde til familielivet for at for at opnå bedre balance i hverdagen. Det gælder særligt børnefamilier og kvinder. Tilpasningen sker både ved at fravælge karriere- og udviklingsmuligheder i arbejdet - såsom lederfunktioner og efter- og videreuddannelse - og ved at ændre rammerne omkring arbejdslivet fx ved at nedsætte arbejdstiden. Hele 26 pct. af FTF erne har fx fravalgt nye arbejdsopgaver i løbet af de sidste 2 år af hensyn til familien, og 21 pct. har sagt nej til efter- og videreuddannelse. 45 pct. af kvinderne med børn under 10 år har nedsat deres arbejdstid af hensyn til familien. Det er kun 4 pct. af mændene, der har foretaget denne form for tilpasning. Sådanne former for individuelle tilpasninger i familierne kan være nødvendige for de enkelte familier for at få enderne til at hænge sammen i hverdagen. Men ikke desto mindre har 2

5 tilpasningerne konsekvenser for arbejdsudbuddet enten i form kvaliteten af eller kvantiteten af arbejdsudbuddet. Det er særligt problematisk på FTF-området, da FTF-området generelt er domineret af kvinder og det er kvinderne, der i højere grad end mændene står for tilpasningen af arbejdslivet til familielivet. Disse perspektiver understeger det samfundsmæssige behov for at løse familiernes balanceproblemer. Hjælp fra familie og venner For børnefamilierne er en anden måde, at få hverdagen til at hænge bedre sammen på, at modtage hjælp til at passe børn mm. Undersøgelsens resultat tyder imidlertid på, at familiernes balanceproblemer ikke kan løses ved at familierne modtager eller køber sig til hjælp. Kilden til ubalance Det fremgår af undersøgelsen, at kilden til ubalancen mellem arbejds- og privatliv i høj grad skal findes i arbejdslivet. Næsten 65 pct. af de FTF ere, der har balanceproblemer mellem arbejds- og familieliv oplever, at ubalancen i høj grad stammer fra krav i arbejdslivet. Til sammenligning mener 20 pct., at ubalancen i høj grad stammer fra krav i familielivet. Hvad skaber ubalance? Længden af arbejdstiden er en vigtig faktor i spørgsmålet om sammenhæng mellem arbejds- og familieliv. Det hænger naturligt sammen med, at tiden og energien er begrænset og en længere arbejdsdag medfører mindre tid og energi til familien, børnene og fritidsaktiviteterne. Undersøgelsen viser, at der er en sammenhæng mellem ugentligt arbejdstid og muligheden for balance mellem arbejds- og familieliv, således at længere arbejdstid øger risikoen for ubalance. Der er også en tydelig sammenhæng mellem overarbejde og balanceproblemer i hverdagen, således at andelen, der har ubalance stiger med omfanget af overarbejde. FTF ere har et krævende arbejde, hvor der er for meget at lave, og hvor det er nødvendigt at gå på kompromis med kvaliteten for at nå sit arbejde. Samtidig er FTF ernes arbejde ofte følelsesmæssigt belastende, da de som frontarbejder står direkte over for brugerne, kunderne, borgerne, patienterne, pårørende og børnene. Undersøgelsen viser, at et krævende arbejde øger risikoen for få balanceproblemer. Det forstærkes af, at mange FTF ere har svært ved at lægge arbejdet fra sig, når de har fri. En indsats mod disse arbejdsbetingede kilder til ubalance vil således mindske familiernes balanceproblemer. Undersøgelsen påviser derudover, at FTF ernes balanceproblemer påvirkes af arbejdspladsens hensyntagen til de ansattes behov for sammenhæng mellem arbejds- og familieliv. På familievenlige arbejdspladser, som i høj grad tager hensyn til de ansattes behov og ønsker stiger sandsynligheden for balance, mens det modsatte gælder på arbejdspladser, der ser bort fra de ansattes behov for sammenhæng. 3

6 En familievenlig arbejdsplads tager bl.a. hensyn til de ansatte ved planlægningen af den daglige arbejdstid eller tilrettelæggelsen af møder. Derudover udviser arbejdspladsen fleksibilitet i forhold til muligheden for at møde senere eller gå tidligere pga. børn, familie, uddannelse mm. Desuden drejer sig det sig også om, at arbejdspladsen har forståelse for nogle særlige børnefamilieproblemer nemlig arbejdspladsens forståelse ved børns sygdom. Resultaterne understreger, at arbejdspladserne er en vigtig aktør i forhold til at mindske balanceproblemerne for de ansatte. Arbejdspladsens indsats Når kilden til ubalance i høj grad stammer fra krav i arbejdslivet bliver arbejdspladsens indsats for at skabe balance vigtig. Det bekræfter undersøgelsen. Det er således ikke ligegyldigt, hvilket fokus arbejdspladsen giver balanceproblematikken. Det er tydeligt, at når arbejdspladsen tager et ansvar for balanceproblemerne - så det ikke er et individuelt problem - falder andelen med balanceproblemer. Der er imidlertid stor spredning på den opmærksomhed arbejdspladserne har på at skabe balance. Halvdelen af FTF erne arbejder på en arbejdsplads, hvor det i høj grad er op til den enkelte at få arbejds- og familieliv til at hænge sammen. Til sammenligning arbejder kun 6 pct. på arbejdspladser, hvor der er formuleret en familievenlig personalepolitik. Undersøgelsen viser således, at virksomhederne har et ansvar og en rolle at spille i forhold familiernes balanceproblemer. Konsekvensen af ikke at finde løsninger på familiernes balanceproblemer er, at familierne tager tilpasningen i egen hånd. Løsninger der indebærer, at dele af arbejdsstyrken fravælger udviklingsmuligheder i arbejdet for få enderne til at hænge sammen. 2. Balance mellem arbejde og familie I undersøgelsen defineres balance mellem arbejds- og familieliv som det at have både tid og energi til privatlivet. Der er således lagt både en tids- og en energidimension ind i balancebegrebet. Det sker ud fra den betragtning, at det ikke er nok at have tid til sin familie, man skal også opleve at have energi til at være sammen med den. Og omvendt er det ikke tilstrækkeligt at have overskuddet til privatlivet, uden at have tiden. Et balancebegreb, der har en tids- og energidimension indbygget, er i tråd med Arbejdsmiljøinstituttets undersøgelser om balance mellem arbejds- og familieliv. Man kan ikke opstille regler for, hvor meget tid og energi en familie skal have for at opnå balance mellem familie- og arbejdslivet. I undersøgelsen er det derfor valgt, at indikatoren for sammenhængen mellem arbejds- og familieliv er, hvorvidt FTF eren selv oplever at have tid og energi nok til privatlivet. I undersøgelsen er FTF erne blevet spurgt, om de har tilstrækkelig tid og energi til familie og børn. Undersøgelsen viser, at mange FTF ere ønsker mere tid til privatlivet. Hele 79 pct. af FTF erne med børn ønsker således at være mere sammen med deres børn. Samtidig ønsker 34 pct. af alle FTF ere at have mere tid til hjem og familie. Undersøgelsen viser samtidig, at 50 pct. af FTF erne mener, at arbejdet tager så meget af deres energi, at det går ud over familie- og fritidslivet. 4

7 Tabel 1. Andel FTF'ere, der ønsker mere tid og energi til familien Andel FTF'ere Pct Ønsker mere tid til børnene 78 Ønsker mere tid til hjem og familie 34 Arbejdet tager så meget energi, at det går ud over privatlivet 50 Note: I tabellen indgår FTF'ere, der har svaret helt eller delvis enig til spørgsmålene. I spørgsmålet om ønsket om mere tid til børn er medtaget besvarelser for FTF'ere med hjemmeboende børn under 20 år. Det er muligt at beregne et samlet balancemål for FTF ernes balance mellem arbejds- og familieliv ud fra spørgsmålene om tid og energi til privatlivet. Det samlede balancemål er beregnet som et gennemsnit af de tre spørgsmål. En høj værdi i balancemålet svarer til god balance mellem arbejds- og privatliv. Ud fra det dannede balancemål er det muligt at opdele FTF erne i 2 grupper; FTF erne, der oplever balance mellem arbejds-, familie-, og fritidsliv og FTF ere, der ikke oplever balance. Opgjort på denne måde oplever 56 pct. af FTF erne en rimelig god balance mellem arbejds- og privatliv, mens 44 pct. ikke oplever at have sammenhæng mellem arbejds- og familielivet. Figur 1. Andel FTF ere med ubalance og balance Ubalance Balance 2.1. Balance og børn Det er en udbredt opfattelse, at familier med børn og særligt familien med små børn oplever ubalance. Undersøgelsen bekræfter da også, at FTF ere med hjemmeboende børn i højere grad oplever ubalance end FTF ere uden børn. Men undersøgelsen afkræfter samtidig myten om, at det alene er børnefamilier, der oplever ubalance. Undersøgelsen viser således, at blandt FTF ere uden hjemmeboende børn under 20 år oplever 29 pct. ubalance mellem arbejds- og privatliv. Det er mere end hver fjerde FTF er uden børn. Bag dette tal gemmer sig en både tids- og energimæssig ubalance. Undersøgelsen afkræfter også myten om, at det kun er småbørnsfamilier, der har vanskeligt ved at få arbejds- og familieliv til at hænge sammen. Godt nok er andelen med ubalance størst for forældre med yngste barn mellem 0-6 år, hvor 70 pct. har ubalance. Men FTF ere med yngste barn under 11 år oplever stort set sammen grad af ubalance, og når yngste barn er mellem år 5

8 oplever 55 pct. stadig en ubalance. Først når yngste barn er fyldt 16 år, svarer oplevelsen af ubalance til det gennemsnitlige FTF-niveau. Tabel 2. Andel FTF'ere med balance og ubalance fordelt efter alderen på familiens yngste barn Alder på yngste barn i familien Ingen hjemmeboende børn under 0-3 år 4-6 år 7-10 år år år 20 år I alt Ubalance Balance I alt Antallet af børn i familierne har en begrænset betydning for omfanget af ubalance. Blandt FTF ere med 1 barn oplever 57 pct. ubalance. Andelen med ubalance stiger til 63/64 pct. for FTF ere med hhv. 2, 3 eller flere børn. Der er således en lille stigning i andelen med ubalance, når familierne går fra at have 1 til 2 børn. Men det påvirker ikke balancen at få flere børn. Tabel 3. Andel FTF'ere med balance og ubalance fordelt efter antal hjemmeboende børn under 20 år Antal hjemmeboende børn under 20 år 3 eller Ingen børn 1 barn 2 børn flere børn I alt Ubalance Balance I alt Balance og køn Kvinder og mænd oplever i næsten samme omfang ubalance, om end kvinderne har lidt vanskeligere ved at få hverdagen til at hænge sammen. Det er 46 pct. af alle FTF-kvinder, der oplever ubalance mod 40 pct. af FTF-mændene. Tabel 4. Andel FTF'ere med balance og ubalance fordelt efter køn Kvinde Mand I alt Ubalance Balance I alt Balance, køn og børn Den lille forskel i balanceproblemet mellem samtlige mænd og kvinder forstærkes, når der kommer små børn ind i billedet. Kvinder med små børn oplever nemlig langt mindre sammenhæng mellem arbejds- og familielivet end mænd med små børn. 6

9 Når yngste barn i familien er 0-6 år oplever 74 pct. af kvinderne ubalance mellem arbejds- og familieliv. Den tilsvarende andel for mænd med børn i samme alder er pct. Undersøgelsens resultat tyder på, at kvinderne stadig har hovedansvaret for at få hverdagen til at hænge sammen, når børnene er små. Når børnene bliver ældre begynder balanceniveauet for mænd og kvinder at nærme sig hinanden. Det skyldes, at andelen af kvinder, der oplever ubalance, nærmer sig balanceniveauet for mænd. Undersøgelsen viser nemlig, at andelen af mænd, der oplever ubalance stort set ligger på et konstant niveau uanset alderen på børnene. Mænd oplever hverken mere eller mindre balance, når børnene er 0, 3,6,10, eller 15 år. Først når børnene er over 15 år sker der et fald i andelen af mænd, der oplever ubalance. For kvinderne gælder modsat, at andelen, der ikke kan få hverdagen til at hænge sammen bliver mindre, når børnene bliver store. Når yngste barn er mellem 7-10 år oplever 63 pct. af kvinderne ubalance. Denne andel falder til 54 pct., når børnene er år. Blandt kvinder og mænd uden hjemmeboende børn oplever 30 pct. af kvinderne ubalance, mens det gælder for 26 pct. af mændene. Tabel 5. Andel FTF'ere med ubalance fordelt efter køn og alder på yngste barn Kvinde Mand I alt 0-3 år år år år år Ingen hjemmeboende børn u. 20 år Balance, branche og køn Med undtagelse af en enkelt branche er der ikke stor forskel på balanceniveauet mellem de enkelte FTF-brancher. På institutions-, undervisnings- og det administrative område oplever omkring 47 pct. af de ansatte ubalance. Inden for politi og forsvar, sundhed og øvrige serviceydelser har pct. af FTF erne vanskeligt ved at forene arbejds- og privatliv. Finans- og forsikringsområdet skiller sig lidt ud fra de øvrige brancher med den laveste andel med ubalance på 37 pct. Det er dog vigtigt ved en sammenligning af brancheforskelle at tage højde for, at i de fleste FTFbrancher er hovedparten af de ansatte enten mænd eller kvinder. Det påvirker balanceniveauet i de enkelte brancher, da det samtidig gælder i alle brancher, at kvinder i højere grad end mænd oplever ubalance. For at ophæve kønseffekten, beregnes balanceniveauet i alle brancher under den antagelse, at der er ansat lige mange mænd og kvinder i alle brancher (50 pct. mænd, 50 pct. kvinder). Denne manøvre formindsker de i forvejen små forskelle mellem FTF-brancherne endnu mere, idet andel med ubalance i de fleste brancher ligger mellem pct. 7

10 De eneste undtagelser er finans- og forsikringsområdet, der har den laveste andel med ubalance på 36 pct. og undervisningsområdet, hvor 46 pct. oplever ubalance. Tabel 6. Andel FTF'ere med ubalance fordelt efter branche og køn Andel med ubalance Andel ansat i branchen Kvinder Mænd I alt Ens kønsfordeling i brancher I alt Kvinder Mænd Dag- og døgnsinstitutioner Undervisning Sundhed Finans- og forsikring Politi og forsvar Adm. arbejde (typisk stat, amt, kommune) Øvrige serviceydelser I alt Det skal dog bemærkes, at selvom kvinder i de enkelte brancher oplever større ubalance end mænd, er der i de fleste brancher ikke et sammenfald mellem niveauet for ubalance mellem mænd og kvinder. Eller sagt på en anden måde, så gælder det ikke, at de brancher hvor kvinder har en høj andel med ubalance samtidig også er de brancher, hvor mænd også i høj grad oplever ubalance. 3. Kilden til ubalance Det fremgår af undersøgelsen, at kilden til ubalancen mellem arbejds- og privatliv i høj grad skal findes i arbejdslivet. Over70 pct. af de FTF ere, der oplever ubalance mellem arbejds- og familieliv svarer, at ubalancen i høj grad stammer fra krav i arbejdslivet. Dertil kommer knap 25 pct., der oplever at ubalancen delvist skyldes krav på arbejdspladsen. Tabel 7. Andel FTF'ere fordelt efter kilde til ubalance Krav fra Arbejdsliv Familieliv Fritidsliv I høj grad Delvist I ringe grad I alt Til sammenligning mener 24 pct., at ubalancen i høj grad stammer fra krav i familielivet, mens 43 pct. oplever, at ubalancen delvist bunder i krav fra familielivet. 33 pct. oplever, at kravene fra familielivet i ringe grad er kilden til, at det er svært at få hverdagen til at hænge sammen. Meget få FTF ere mener, at kravene fra fritidslivet påvirker ubalancen. Kun 6 pct. oplever, at kravene fra fritidslivet i høj grad er medvirkende til ubalancen. 8

11 4. Familiers strategier for at få balance For at få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen har familierne den mulighed at tilpasse sit arbejde til familielivet. Ændringen af arbejdslivet kan ske ved at fravælge karriere- og udviklingsmuligheder i arbejdet såsom lederfunktioner og efter- og videreuddannelse. En anden mulighed er at ændre rammerne omkring arbejdslivet fx ved at nedsætte arbejdstiden. Sådanne former for individuelle tilpasninger i familierne kan være nødvendige i de enkelte familier for at få enderne til at hænge sammen i hverdagen. Men ikke desto mindre har begge former for tilpasninger, konsekvenser for arbejdsudbuddet enten i form kvaliteten af eller kvantiteten af arbejdsudbuddet. Undersøgelsen viser, at mange FTF ere ændrer deres arbejdssituation af hensyn til familien. Det gælder særligt børnefamilier Fravalg af karriere- og udviklingsmuligheder Mange FTF ere fravælger en række karriere- og udviklingsmuligheder i arbejdet af hensyn til familien. Hele 26 pct. af FTF erne har således fravalgt nye arbejdsopgaver i løbet af de sidste 2 år af hensyn til familien, og 21 pct. fravælger efter- og videreuddannelse. Dertil kommer, at 10 pct. har sagt nej lederfunktioner af hensyn til familien. Desuden har 16 pct. af FTF erne fravalgt et nyt arbejde af hensyn til familielivet og 12 pct. har ikke påtaget sig et tillidserhverv. Tabel 8. Andel FTF'ere, der inden for de sidste to år har fravalgt udviklingsmuligheder på jobbet af hensyn til familien Kvinder Mænd I alt ---- Pct Nye arbejdsopgaver Nyt arbejde Lederfunktioner Efter- og videreuddanelse Tillidshverv på arbejdet Note: Det var muligt at besvare spørgsmålet med ja, nej, ikke relevant. I tabellen er andelen, der har svaret ja, angivet. Der er generelt ingen forskel mellem mænds og kvinders fravalg, når det drejer sig om udviklingsmuligheder. Det billede ændres imidlertid på nogle områder, når mænds og kvinders fravalg sammenholdes med alderen på familiens børn, jf. nedenfor. Der er en stærk sammenhæng mellem alderen på familiens yngste barn og tilpasningen af arbejdslivet til familielivet. Det gælder generelt, at jo yngre familiens yngste barn er, jo mere tilpasser både kvinder og mænd arbejdslivet til familielivet. Det gælder både for nye arbejdsopgaver, nyt arbejde, lederfunktioner, efter- og videreuddannelse og tillidserhverv. Omkring 45 pct. af FTF erne med yngste barn mellem 0-3 år har fravalgt nye arbejdsopgaver, og 38 pct. har fravalgt efter- og videreuddannelse. Når yngste barn bliver ældre falder andelen, der siger nej til udviklingsmuligheder i jobbet. I FTF-familier med yngste barn over 15 år fravælger 23 pct. nye arbejdsopgaver og 17 pct. siger nej til efter- og videreuddannelse af hensyn til familien. Selv når børnene bliver store, fravælger mange forældre således udviklingsmuligheder. 9

12 Tabel 9. Andel FTF-forældre, der inden for de sidste to år har fravalgt udviklingsmuligheder på jobbet af hensyn til familien fordelt efter alderen på yngste barn i familien Kvinder Mænd I alt Nye arbejdsopgaver pct år år år år år Nyt arbejde 0-3 år år år år år Lederfunktioner 0-3 år år år år år Efter- og videreuddanelse 0-3 år år år år år Tillidshverv på arbejdet 0-3 år år år år år Note: Det var muligt at besvare spørgsmålet med ja, nej, ikke relevant. I tabellen er andelen, der har svaret ja, angivet. En opdeling på kvinder og mænd sammenholdt med alderen på yngste barn viser, at kvinder med børn inden for visse felter tilpasser arbejdslivet til familielivet i større omfang end mænd med yngste barn i samme aldersgruppe. Det gælder for nye arbejdsopgaver og efter- og videreuddannelse indtil yngste barn mindst er over 10 år. For de øvrige tilpasningsmuligheder (nyt arbejde, lederfunktioner, tillidserhverv) fravælger mænd og kvinder med barn i samme aldersgruppe generelt i samme omfang. Udover at der er en sammenhæng mellem fravalg af karriere og udviklingsmuligheder og alderen på børn, er der også en klar sammenhæng mellem antal børn og forældrenes fravalg. (ikke vist) Strategi og ubalance De FTF ere, der oplever ubalance mellem arbejds- og privatliv har i langt højere grad fravalgt karriere- og udviklingsmuligheder i arbejdslivet end FTF ere, der oplever balance. Det gælder inden for alle de udviklingsområder, som undersøgelsen afdækker. 10

13 Blandt FTF ere, der oplever ubalance har fx 41 pct. fravalgt nye arbejdsopgaver og 33 pct. har fravalgt efter- og videreuddannelse af hensyn til familien. Derimod er fravalgsprocenten betydeligt lavere blandt FTF ere, der har balance, idet 15 pct. har sagt nej til nye arbejdsopgaver og 11 pct. har fravalgt efter- og videreuddannelse. Den klare sammenhæng mellem balanceproblemer og fravalg af karriere- og udviklingsmuligheder tyder på, at de nævnte udviklingsmuligheder øger presset på familien, hvor tiden og energien i forvejen er en mangelvare. Derfor fravælger de mulighederne. Tabel 10. Andel FTF'ere med balance og ubalance, der inden for de sidste to år har fravalgt udviklingsmuligheder på jobbet af hensyn til familien Ubalance Balance I alt ---- Pct Nye arbejdsopgaver Nyt arbejde Lederfunktioner Efter- og videreuddanelse Tillidshverv på arbejdet Note: Det var muligt at besvare spørgsmålet med ja, nej, ikke relevant. I tabellen er andelen, der har svaret ja, angivet Ændre rammerne for arbejdet Ud over at fravælge karriere- og udviklingsmuligheder i jobbet er en anden mulighed at ændre på rammerne omkring arbejdssituationen. Det drejer sig om at ændre arbejdstidens placering, gå ned i arbejdstid, skifte arbejde eller vælge at være hjemmegående. Mange af disse forhold har betydning for størrelsen af arbejdsudbuddet. I undersøgelsen er FTF ere med hjemmeboende børn under 20 år blevet spurgt om, de selv, deres evt. ægtefælle/samlever eller begge har foretaget en række ændringer i rammerne omkring deres jobsituation, mens deres barn/børn var under 10 år. Undersøgelsen viser, at FTF-forældrene i høj grad har ændret deres arbejdssituation for at tilpasse arbejds- og familieliv mens deres børn er/var under 10 år. I næsten 60 pct. af FTF-familierne har far, mor eller begge således ændret i arbejdstidens placering for at få hverdagen til at hænge bedre sammen. Og i knap 50 pct. af FTF-familierne er en af forældrene eller begge gået ned i arbejdstid. Dertil kommer, at i 42 pct. af familierne har det været nødvendigt at far, mor eller begge har skiftet arbejde for at tilpasse arbejds- og familielivet. I 6 pct. af familierne har en af forældrene valgt at blive hjemmegående. 11

14 Tabel 11. Andel, hvor du, evt. ægtefælle eller begge har ændret rammerne om arbejdet, mens børnerne var/er under 10 år Andel ændret rammerne om arbejdet Pct. Ændret arbejdstidens placering 57 Gået ned i arbejdstid 48 Skiftet arbejde 42 Valgt at være hjemmegående 6 Note: Kun stillet til forældre med hjemmeboende børn under 20 år Ovenstående viser, at mange FTF ere og deres familier nedsætter deres arbejdsudbud eller pålægger det visse restriktioner mens børnene er små for at få arbejds- og familieliv til at hænge bedre sammen Ændrede rammer og køn I FTF-familierne er det i særdeleshed FTF-kvinderne, der ændrer rammerne om sit arbejde for at tilpasse sit arbejdsliv til familielivet, mens FTF-mændene i mindre omfang tilpasser sit arbejdsliv. FTF-mændene lader i høj grad deres ægtefælle/samlever stå for ændringerne. Det gælder fx, at 45 pct. af kvinderne har nedsat deres arbejdstid af hensyn til familien. Det er kun 4 pct. af mændene, der har foretaget denne form for tilpasning. Den skæve fordeling mellem mænd og kvinder kan være problematisk ud fra et ligestillingsperspektiv. Men er samtidig problematisk set i forhold til arbejdsudbudsvinkel. Set i lyset af at FTF-området generelt er domineret af kvinder og der samtidig er eller er udsigt til mangel på arbejdskraft på en række fagområder, understreger undersøgelsens resultater et behov for at løse balanceproblemerne. Tabel 12. Andel, kvinder hhv. mænd, der selv har ændret rammerne om arbejdet, mens børnerne var/er under 10 år Kvinder Mænd --- Pct. --- Ændret arbejdstidens placering Gået ned i arbejdstid 45 4 Skiftet arbejde Valgt at være hjemmegående 4 1 Note: Kun stillet til forældre med hjemmeboende børn under 20 år 4.3. Hjælp ude fra En anden måde for børnefamilier at få hverdagen til at hænge bedre sammen er at modtage hjælp til at passe børn mm. 12

15 Det er derfor i undersøgelsen kortlagt i, hvilket omfang FTF ere har familie, venner mm. der i hverdagen hjælper med at passe syge børn og bringe/hente børn i institution eller fritidsaktiviteter samt om der er sammenhæng mellem hjælp udefra og balance mellem arbejds- og privatliv. I denne del af undersøgelsen indgår kun FTF ere med hjemmeboende børn under 16 år og som samtidigt mener, at spørgsmålene er relevante for deres hverdag. Tabel 13. Andel FTF'ere, der modtager hjælp til pasning af syge børn fordelt efter alder på yngste barn Alder på yngste barn 0-3 år 4-6 år 7-10 år år I alt Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, stort set ikke I alt Note: I tabellen indgår kun FTF'ere med børn under 16 år, der samtidig mener at det er relevant at få passet syge børn Undersøgelsen viser, at godt 60 pct. af FTF-familier i høj eller nogen grad får hjælp fra familie mm. til at passe syge børn og 50 pct. af familierne i høj eller nogen grad får hjælp til at hente/bringe deres børn i institutioner eller fritidsaktiviteter. Flere FTF ere modtager således hjælp til at passe syge børn end hjælp til at hente og bringe. Tabel 14. Andel FTF'ere, der modtager hjælp til hente/bringe børn i daginstitution/skole/fritidsaktiviter fordelt efter alder på yngste barn Alder på yngste barn 0-3 år 4-6 år 7-10 år år I alt Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, stort set ikke I alt Note: I tabellen indgår kun FTF'ere med børn under 16 år, der samtidig mener at det er relevant at hente og bringe børn Undersøgelsen viser også, at familie og venner i større omfang træder til med hjælp, når børnene er små, således at hjælpen falder i takt med, at familiens yngste barn bliver ældre. Når yngste barn er mellem 0-6 år modtager 70 pct. af FTF-familierne i høj eller nogen grad hjælp til at passe syge børn. Det er kun tilfældet for 50 pct. af familier med yngste barn mellem år. Tilsvarende mønster ses for hjælp til at hente og bringe børn. 13

16 Tabel 15. Andel FTF'ere med ubalance fordelt hjælp til pasning af syge børn og hentning/bringning af børn Andel med ubalance Hente Passe syge børn bringe børn Modtager hjælp Ja, i høj grad --- Pct Ja, i nogen grad Nej, stort set ikke I alt Note: I tabellen indgår kun FTF'ere med børn under 16 år, der samtidig mener at det er relevant at hente og bringe børn Hjælp udefra har imidlertid ikke betydning for balancen mellem arbejds- og familieliv. Blandt de der i høj grad modtager hjælp til enten at passe syge børn eller hente/bringe børn har ca. 65 pct. balanceproblemer. Det tilsvarende gælder for forældre, der i kun nogen grad eller stort set ikke modtager hjælp. Her er andelen med ubalance også på omkring 65 pct. Undersøgelsens resultat tyder altså på, at familiernes balanceproblemer ikke kan løses ved at familierne modtager eller køber sig til hjælp. 5. Hvad skaber ubalance FTF erne vurderer, at kilden til ubalance i høj grad stammer fra arbejdslivet. Det er derfor interessant at se på sammenhængen mellem balanceproblemer og arbejdsbetingelser. Undersøgelsen viser, at der er meget tydelige sammenhænge mellem omfanget af ubalance og de arbejdsbetingelser som FTF erne møder. Det drejer sig om længden af arbejdstid, omfanget af overarbejde, krav i jobbet og fleksibilitet på arbejdspladsen. De viste sammenhænge er alle klart signifikante Arbejdstid Længden af arbejdstiden er en vigtig faktor i spørgsmålet om sammenhæng mellem arbejds- og familieliv. Det hænger naturligt sammen med, at tiden er begrænset. Længere arbejdsdag medfører mindre tid til familien, børnene og fritidsaktiviteterne. Derudover er det sandsynligt, at længden af arbejdstid har indflydelse på med hvilken energi man kan møde sin familie efter en endt arbejdsdag. I denne del af rapporten undersøges derfor omfanget af FTF ernes arbejdstid. Det belyses både gennem aftalt og faktisk arbejdstid samt overarbejde. Undersøgelsen viser, at længere arbejdstid og overarbejde øger balanceproblemerne for FTF erne Aftalt arbejdstid Langt hovedparten af FTF erne svarende til 65 pct. - har en ugentlig aftalt arbejdstid på 37 timer. På FTF-området er omfanget af deltidsbeskæftigelse stort, idet 30 pct. af FTF erne har en aftalt ugentligt arbejdstid på under 37 timer. 14

17 Der findes ingen fast definition af hvornår man arbejder på fuldtid og hvornår man er deltidsbeskæftiget. I undersøgelsen er det valgt at ligge en skillelinie mellem de, der arbejder under 37 timer, 37 timer og over 37 timer. Det skyldes, at 37 timer er den mest almindelige arbejdstidsnorm på det danske arbejdsmarked. Man kunne også have en blødere skillelinie fx under 36 timer. Det ville nedbringe omfanget af deltidsbeskæftigede og øge antallet af fuldtidsbeskæftigede. Ved sammenligninger af FTF ernes deltidsfrekvens med andre faggrupper er det vigtigt at være klar over, hvilken definition af deltid, der anvendes. Omfanget af deltidsbeskæftigelse er særligt udbredt blandt FTF-kvinderne, hvor 37 pct. arbejder under 37 timer om ugen. Blandt FTF-mændene arbejder 11 pct. under 37 timer om ugen. Der er hhv. 3 pct. af kvinderne og 12 pct. af mændene, der har en ugentlig aftalt arbejdstid på over 37 timer. FTF ernes arbejdstidsfordelinger afspejler sig i de gennemsnitlige arbejdstider for FTF erne, hvor mænd i gennemsnit har en aftalt arbejdstid på 37 timer og kvinderne i gennemsnit arbejder 34,7 timer. Tabel 16. Andel FTF'ere fordelt ugentlig aftalt arbejdstid og køn Kvinder Mænd I alt Under 30 timer timer timer timer timer over 40 timer I alt Antal timer Gns. ugentlig aftalt arbejdstid 34,7 37,0 35,3 Der er en tydelig sammenhæng mellem børn og aftalt arbejdstid, det gælder både for alderen på yngste barn og antallet af børn i familien (ikke vist). Det fremgår dog også, at deltidsfrekvensen er høj for FTF ere uden hjemmeboende børn. Andelen af FTF ere, der arbejder under 37 timer om ugen falder generelt, når yngste barn i familien bliver ældre. Dog med den undtagelse, at deltidsfrekvensen blandt FTF ere med yngste barn på 0-3 år skiller sig ud fra det generelle mønster. Afvigelsen kan muligvis hænge sammen med et vist tids-lag fra ankomsten af barnet til den ønskede arbejdstid opnås. For FTF ere med yngste barn mellem 4-6 år arbejder 45 pct. under 37 timer om ugen, mens deltidsfrekvensen for FTF ere med yngste barn mellem år 30 pct. 15

18 Tabel 17. Andel FTF'ere fordelt ugentlig aftalt arbejdstid og alder på yngste barn Alder på yngste barn i familien Ingen hjemmeboende børn under år 4-6 år 7-10 år år år år I alt Under 37 timer timer Over 37 timer I alt Antal timer Gns. ugentlig aftalt arb.tid 35,6 34,7 34,5 35,3 35,4 35,5 35,3 En opdeling af deltidsfrekvensen på mænd og kvinder og yngste barn viser også helt tydeligt, at kvinder arbejder på deltid i langt større omfang end mænd. Når yngste barn er mellem 4-10 år arbejder omkring halvdelen af FTF-kvinderne på deltid. Det er kun tilfældet for omkring 10 pct. af mændene. Tabel 18. Andel FTF'ere fordelt efter ugentlig aftalt arbejdstid, køn og alder på yngste barn Alder på yngste barn i familien Ingen 0-3 år 4-6 år 7-10 år år år hjemmeboende børn under 20 år I alt Kvinder Under 37 timer Over 37 timer Mænd Under 37 timer Over 37 timer Antal timer Gns. ugentlig aftalt arb.tid Kvinder 34,8 34,0 33,7 34,7 34,8 35,0 34,7 Mænd 37,4 37,1 37,1 37,3 36,9 36,8 37,0 Aftalt arbejdstid og branche Omfanget af den aftalte arbejdstid varierer i høj grad mellem de enkelte FTF-brancher. Med en deltidsfrekvens på 4 pct. har FTF-ansatte inden for politi- og forsvarsområdet den laveste andel, der arbejder på deltid. Deltidsfrekvensen er også forholdsvis lav på undervisningsområdet og indenfor administrativt arbejde, hvor hhv. 13 og 18 pct. af FTF erne arbejder på deltid. Derimod er deltidsfrekvensen meget høj på institutions- og sundhedsområdet hvor hhv. 44 og 49 pct. arbejder på deltid. Det kommer til udtryk i de gennemsnitlige arbejdstider, som er 34,7 og 33,8 timer på hhv. institutions- og sundhedsområdet. 16

19 Tabel 19. Andel FTF'ere fordelt efter ugentlig aftalt arbejdstid på branche Branche Finansog forsikring Politi og forsvar Dag-og døgninstitution Undervisning Administrativt arbejde (typisk stat, amt, kommune) Øvrige serviceydelser Sundhed I alt Under 37 timer Antal timer Gns. ugentlig faktisk arbejdstid 34,7 36,3 33,8 36,0 37,2 36,0 35,3 35,3 Det gælder i alle FTF-brancher, at kvinder har en lavere ugentlig arbejdstid end mænd. Det trækker den gennemsnitlige arbejdstid ned i de brancher, hvor der er ansat mange kvinder. Men det ses samtidig, at i mange af brancherne er der et vist sammenfald mellem kvinders og mænds gennemsnitlige arbejdstid således at både mænd og kvinder i den pågældende branche enten arbejder lidt eller meget. Det er meget tydeligt på politi- og forsvars, undervisnings- og administrationsområdet, hvor deltidsfrekvensen er lav både for mænd og kvinder. Og på daginstitutionsområdet er deltidsfrekvensen høj for både kvinder og mænd. Sundhedsområdet og øvrige serviceydelser skiller sig ud ved at deltidsbeskæftigelse er meget udbredt blandt kvinder, men forholdsvis begrænset blandt mænd. Dette sammenfald mellem kvinders og mænds arbejdstid tyder på, at der er nogle institutionelle eller arbejdskulturelle forhold, der påvirker omfanget af aftalt arbejdstid. Tabel 20. Andel FTF'ere fordelt efter ugentlig aftalt arbejdstid på branche og køn Dag-og døgninstitution Undervisning Branche Administrativt arbejde Finans- (typisk stat, og Politi og amt, Sundhed forsikring forsvar kommune) Øvrige serviceydelser Under 37 timer Kvinder Mænd Gns. ugentlig faktisk arbejdstid Antal timer Kvinder 34,5 36,1 33,7 35,3 37,1 35,8 32,1 34,7 Mænd 35,4 36,7 36,8 37,1 37,2 36,6 38,2 37,0 Forskel 0,9 0,6 3,1 1,8 0,1 0,8 6,1 2,2 Note: I nogle af cellerne bygger procentandelene på meget få observationer. Det drejer sig om politiområdet for kvinder, og dagstitutions-, sundheds- og administrationsområdet for mænd, der arbejder under 37 timer om ugen. I alt 17

20 Baggrund for deltid Deltagere i undersøgelsen, der selv angiver at de arbejder på deltid, er spurgt om baggrunden for at de arbejder på deltid. I undersøgelsen har deltagerne mulighed for at angive max. to årsager til deltidsbeskæftigelse. Undersøgelsen viser, at halvdelen af de deltidsbeskæftigede arbejder på deltid af hensyn til familien. Derudover arbejder 37 pct. på deltid, fordi de ikke har lyst til at arbejde mere. Der kan være mange grunde til, at man ikke har lyst til arbejde mere. Det kan bl.a. hænge sammen med, at man ønsker mere tid til sig selv eller at arbejdet er meget krævende. I de kommentarer, der givet under svarkategorien Andet i spørgsmålet har mange svaret, at de arbejder på deltid fordi deres arbejde tager mange af deres kræfter. En anden væsentlig årsag til deltid er helbredsmæssige forhold, der indebærer, at det kan være vanskeligt at bestride en fuldtidsstilling. 14 pct. oplyser at de arbejder på deltid pga. af helbredet. Dertil kommer at 15 pct. oplyser, at de arbejder på deltid, fordi arbejdspladsen ikke giver mulighed for at arbejde mere. En nærmere gennemgang viser, at hovedparten af disse svarene til 86 pct. er ansat indenfor daginstitutions- eller sundhedsområdet. Set forhold til hvor mange der angiver, at de arbejder på deltid i de to brancher svarer det til, at hhv. 20 pct. og 27 pct. på sundheds- og daginstitutionsområdet arbejder på deltid, fordi arbejdspladsen ikke giver mulighed for andet. Der er ganske få svarende til 2 pct. der angiver, at de er på deltid af hensyn til efter- eller videreuddannelse. 5 pct. arbejder på deltid af hensyn til fritidsinteresser. Tabel 21. Baggrund for at arbejde på deltid Deltidsbeskæftigede ---- Pct Hensyn til familien 51 Hensyn til fritidsinteresser 5 Arbejdspladsen giver ikke mulighed for at arbejde mere 15 Jeg har ikke lyst til at arbejde mere 37 Tid til efter- og videreuddannelse 2 Helbredsmæssige forhold 14 Andet 6 I alt 130 Note: Respondenterne havde mulighed for at markere to årsager til deltidsbeskæftigelse.det har 366 af de respondenter gjort. Det betyder at pct.-andelene ikke summer til 100 pct. Teknisk kommentar Spørgsmålet om baggrunden for deltidsbeskæftigelse er i undersøgelsen stillet til respondenter, der selv angiver, at de arbejder på deltid. På denne måde sorteres de personer fra, der ikke selv opfatter sig som deltidsansatte. Det er relevant, når man netop ønsker at afdække baggrunden for deltid. Der kan imidlertid være forskellige opfattelser af, hvor mange timer man skal arbejde for at være deltidsbeskæftiget og der findes ikke nogle faste definitioner på området. Det bekræftes i undersøgelsen, når man sammenligner størrelsen af den oplyste aftalte arbejdstid med de der oplyser de arbejder hhv. ikke arbejder på deltid. 18

21 I undersøgelsen angiver 29 pct. af dem, der har en aftalt arbejdstid på under 37 timer om ugen, at de ikke arbejder på deltid. Halvdelen af disse har en aftalt arbejdstid på 36 eller 35 timer om ugen. I de ovenstående afsnit, hvor den aftalte arbejdstid er analyseret, er der lagt en skillelinie mellem FTF ere, der arbejder under 37 timer, 37 timer og over 37 timer. Det skyldes, at 37 timer er den mest almindelige arbejdstidsnorm. Det er derfor vigtigt at slå fast, at de FTF ere, der har oplyst om baggrunden for deres deltidsbeskæftigelse ikke svarer til alle, der har en aftalt arbejdstid på under 37 timer Overarbejde I undersøgelsen er deltagerne blevet spurgt om, hvor mange timer de arbejder over om ugen. Overarbejde er i undersøgelsen defineret som det antal timer man arbejder udover sin aftalte arbejdstid. Det drejer sig således både om overarbejde, merarbejde, ekstraarbejde og lign. Undersøgelsen viser, at 62 pct. af FTF ere har overarbejde og at FTF erne med overarbejde, i gennemsnit arbejder 3,9 timer ekstra om ugen. De fleste har overarbejde svarende til 29 pct. - i 1-2 timer om ugen og 14 pct. arbejder 3-4 timer ekstra om ugen. Næsten 20 pct. har overarbejde på mindst 5 timer hver uge. Mænd arbejder mere over end kvinderne. Mænd med overarbejde, arbejder i gennemsnit ekstra i 5,1 timer om ugen, mens kvinder har overarbejde 3,4 timer. Det gennemsnitlige antal overarbejdstimer beregnet for alle FTF ere både dem med og uden overarbejde - er 2,4 timer om ugen. Tabel 22. Andel FTF'ere fordelt efter overarbejde og køn Kvinder Mænd I alt 0 timer timer timer timer timer timer og derover Gns. ugentlig overarbejde Antal timer Overarbejdere 3,4 5,1 3,9 Alle 2,1 3,3 2,4 Overarbejde er udbredt uanset størrelsen af den aftalte arbejdstid, men det gælder samtidig at andelen med overarbejde stiger med størrelsen af den aftalte arbejdstid. Det er således i højere grad FTF ere, der i forvejen arbejder meget, der også har overarbejde. Blandt FTF ere med aftalt arbejdstid på under 37 timer har 57 pct. overarbejde. Den tilsvarende andel for FTF ere med en ugentlig aftalt arbejdstid over 37 timer er 73 pct. 19

22 Tabel 23. Andel FTF'ere fordelt efter aftalt arbejdstid og overarbejde Ikke overarbejde Overarbejde I alt Under 37 timer timer Over 37 timer I alt Overarbejde og børn FTF ere med børn og FTF ere uden børn har overarbejde i stort set samme omfang, når børnefamilier betragtes som én samlet gruppe. Det gælder både andelen som har overarbejde og antallet af timer, der arbejdes ekstra. Det gælder således for både børnefamilier og ikkebørnefamilier, at over 60 pct. har overarbejde og at de i gennemsnit arbejder ekstra i knap 4 timer om ugen. Inden for børnefamilierne er der dog en forskel i omfanget af overarbejde - omend i mindre grad. Det gælder generelt, at andelen med og mængden af overarbejde stiger, når børnene bliver ældre. Når yngste barn er mellem 4-6 år har 60 pct. af forældrene overarbejde og de arbejder i gennemsnit ekstra i 3,3 timer om ugen. For FTF ere med yngste barn mellem år har 65 pct. overarbejde, svarende til 4,0 timer om ugen. Tabel 24. Andel FTF'ere fordelt efter overarbejde og alder på yngste barn Alder på yngste barn i familien I alt hjemmeboende børn under 20 år Ingen hjemmeboende børn under 20 år 0-3 år 4-6 år 7-10 år år år Intet overarbejde Overarbejde I alt Gns. ugentlig Antal timer overarbejde Overarbejdere 3,9 3,3 3,7 4,0 4,2 3,8 3,9 Tilsvarende mønster ses for både kvinder og mænd med børn, hvor kvinderne dog uanset alderen på børnene i gennemsnit arbejder mindre over. Tabel 25. Andel FTF'ere fordelt efter overarbejde, alder på yngste barn og køn Alder på yngste barn i familien I alt hjemmeboende 0-3 år 4-6 år 7-10 år år år Overarbejde Kvinder Mænd Gns. ugentlig overarbejde Antal timer Ingen hjemmeboende Kvinder 3,0 2,6 3,2 3,3 3,5 3,1 3,4 Mænd 5,6 5,3 5,3 5,8 6,2 5,6 5,1 20

23 Overarbejde og branche Omfanget af overarbejde varierer mellem FTF-brancher, både hvad angår andelen af de ansatte, der arbejder over og hvor mange timer, der arbejdes over i branchen. Det er inden for politi og forsvar, at flest ansatte arbejder over, hvor 73 pct. af de ansatte har overarbejde. Dernæst følger sundhedsområdet og det administrative område hvor 67 pct. arbejder ekstra. På børnepasnings- og det finansielle område har pct. overarbejde. Den laveste andel med overarbejde findes i undervisningssektoren, hvor 53 pct. arbejder over det er dog stadig mere end hver anden. Tabel 26. Andel FTF'ere fordelt efter overarbejde på branche og køn Branche Sundhed Finansog forsikring Politi og forsvar Dag-og døgninstitution Undervisning Administrativt arbejde (typisk stat, amt, kommune) Øvrige serviceydelser Overarbejde Alle Kvinder Mænd Gns. ugentlig overarbejde Antal timer I alt 2,6 4,4 3,5 3,8 5,0 3,8 6,3 3,9 Kvinder 2,5 4,1 3,4 3,1 4,6 3,7 4,1 3,4 Mænd 3,6 4,9 4,4 4,6 5,0 3,9 7,9 5,1 Der er stor forskel på hvor mange timer, der arbejdes ekstra i de enkelte brancher. Det er ikke altid de samme brancher, hvor mange arbejder over, der også har det største gennemsnitlige antal overarbejdstimer. Antallet af overarbejdstimer er højst inden for undervisning, politi og forsvar og øvrige serviceydelser, hvor de ansatte, der arbejder ekstra, arbejder hhv. 4,4, 5,0 og 6,3 timer ekstra om ugen. Dernæst følger sundheds-, finans-, og administrationsområdet, hvor man arbejder ekstra i omkring 3,8 timer om ugen. På daginstitutionsområdet arbejdes, der i gennemsnit over i 2,6 timer Faktisk arbejdstid FTF ernes arbejdstid stiger betydeligt, når man betragter den faktiske frem for den aftalte arbejdstid. Det er et udtryk for, at mange FTF ere arbejder over. Faktisk arbejdstid beregnes som summen af aftalt arbejdstid og overarbejde. Der er en markant stigning i antallet af FTF ere, der arbejder over 37 timer, idet 49 pct. har en faktisk arbejdstid på over 37 timer om ugen. Det skal sammenlignes med, at 5 pct. har en aftalt ugentlig arbejdstid på over 37 timer. På den bekostning falder også andelen, der arbejder 37 timer om ugen fra 65 pct. til 25 pct. når den aftalte arbejdstid frem for den faktiske arbejdstid betragtes. Andelen, der arbejder under 37 timer ugen falder fra 30 pct. til 26 pct. I alt 21

24 Samtidig med, at mange FTF ere har en faktisk ugentlig arbejdstid på under 37 timer 26 pct. for alle FTF ere er det værd at ligge mærke til, at mere end dobbelt så mange - eller 49 pct. arbejder over 37 timer om ugen. Tabel 27. Andel FTF'ere fordelt ugentlig faktisk arbejdstid og køn Kvinde Mand I alt Under 30 timer timer timer timer timer timer Over 45 timer I alt Gns.faktisk arbejdstid 36,8 40,3 37,7 Den gennemsnitlige faktiske ugentlige arbejdstid for samtlige FTF ere er 37,7 timer mod en gennemsnitlig aftalt arbejdstid på 35,3 timer om ugen. Når man benytter den faktiske arbejdstid frem for aftalt arbejdstid arbejder FTF erne i gennemsnit således mere end 37 timer om ugen, der er arbejdstidsnormen i Danmark. Som det var gældende ved aftalt arbejdstid er det også mændene, der gennemsnitligt har den længste faktiske arbejdstid med 40,3 timer om ugen mod kvindernes 36,8 timer. Det hænger bl.a. sammen med, at 33 pct. af kvinderne har faktisk arbejdstid under 37 timer om ugen. Det er kun gældende for 8 pct. af mændene. Faktisk arbejdstid og børn Der er en sammenhæng mellem den faktiske arbejdstid og antallet af børn, således at arbejdstiden falder med antallet af børn. Blandt de FTF ere, der har 3 eller flere børn arbejder 37 pct. under 37 timer om ugen, mens den tilsvarende andel for FTF ere med 1 barn er 26 pct. Det afspejler sig i den gennemsnitlige faktiske arbejdstid. FTF ere med 1 barn arbejder 38,2 timer om ugen mod 36,5 timer for FTF ere med 3 eller flere hjemmeboende børn. Det er dog værd at bemærke, at børnefamilier med 1-2 børn i gennemsnit arbejder mere end 37 timer om ugen. Tabel 28. Andel FTF'ere fordelt ugentlig faktisk arbejdstid og antal børn Antal børn under 20 år Ingen 3 eller børn flere under 20 1 barn 2 børn børn år Under 37 timer timer Over 37 timer Total Gns.faktisk arbejdstid 38,2 37,2 36,5 38,0 37,7 I alt 22