Evaluering af sproggrupperne

Transkript

1 Evaluering af sproggrupperne Evalueringsrapport udarbejdet af Børn og Kultur, Dagtilbud og Skole, oktober 2010

2 Indholdsfortegnelse Indledning Konklusion Evalueringens formål, fokus områder og metoder Struktur og organisering Møder, informationer og videreformidling Tid til andet arbejde Børnetid hvad har den ekstra børnetid medført? Taxikørsel Det faglige indhold og samarbejde med det øvrige 0-6års område Samarbejde sproggrupperne imellem Samarbejde og vidensdeling med Børnehuset Hyrdehøj og Børnehuset Hyldekær Samarbejde med barnets dagtilbud Det tværfaglige samarbejde Forældresamarbejde Fremtidige fokusområder og udviklingspunkter 2

3 Indledning I september 2008 blev Skole- og Børneudvalget forelagt en analyse af den sproglige indsats på 0-6 års området i Roskilde Kommune. Analysen viste, at der var store forskelle på, hvordan den eksisterende indsats var organiseret blandt andet i relation til personalenormering og gruppernes individuelle kapacitet. Desuden var der for alle de eksisterende sproggruppetilbud en uklar ledelsesstruktur og en begrænset synergi og sammenhæng med det øvrige sprogarbejde i kommunens daginstitutioner. Skole- og Børneudvalget besluttet derfor at omorganisere og harmonisere kommunens sproggruppetilbud. De nye sproggrupper startede op den 1. august Omorganiseringen bestod i en oprettelse af 4 sproggrupper placeret med tilknytning til specifikke dagtilbud. Sproggrupperne blev placeret med 2 grupper i Roskilde midt med tilknytning til Børnehuset Hyrdehøj, 1 gruppe i Roskilde nord med tilknytning til Børnehuset Hyldekær og 1 gruppe i Roskilde syd med tilknytning til Børnehuset Granbo. Sproggruppen i Roskilde syd var primært finansieret ved salg af pladser til Lejre Kommune. Da Lejre Kommune valgte at opsige deres aftale om køb af pladser, blev sproggruppen i syd nedlagt den 1. august De 3 årlige pladser fra Roskilde syd blev derefter sammenlagt med sproggrupperne i Roskilde midt. Formålet med ændringen af sproggruppetilbuddet var blandt andet at: ensarte tilbuddet til børn med sprog- og talevanskeligheder i Roskilde Kommune indføre en mere klar ledelsesstruktur skabe synergi og sammenhæng med det øvrige arbejde med børns sprog, som foregår i kommunens dagtilbud Da ændringen af sproggruppetilbuddet trådte i kraft, blev det besluttet, at der i foråret 2010 skulle udarbejdes en evaluering af det nye tilbud. Fokus for evalueringen er blandt andet at få synliggjort, om de nævnte formål er opfyldt. Evalueringens formål, fokusområder og metoder På et formøde for evalueringen af det ændrede sproggruppetilbud, der blev afholdt den 26. maj 2010 med sprogpædagoger, forvaltning og PPR, blev det besluttet, at evalueringen skulle fokusere på følgende områder: Struktur/organisering Møder med ledelsen information og formidling Taxi-kørsel organisering, tid, modtage og sende børn Tid til andet arbejde hvordan bruges den? Vidensdeling Børnetid hvad har den ekstra tid medført? 3

4 Samarbejde med det øvrige 0-6 års område Samarbejde med barnets institution vidensdeling og det generelle sprogarbejde Vidensdeling ideer, materialer, nytænkning til det generelle sprogarbejde Sproggruppernes faglige indhold Tværfagligt samarbejde Sprogpædagogisk arbejde videre formidling af arbejdet og viden Forældresamarbejde Kompetenceudvikling Med udgangspunkt i ovenstående temaer er der lavet fokusgruppeinterview med de pædagogiske ledere, tale/hørelærerne og sprogpædagogerne, der har tilknytning til de 3 nuværende sproggrupper. Interviewene blev foretaget i juni 2010, og danner baggrund for evalueringsrapporten. Som led i evalueringsprocessen afholdes der i november 2010 et opfølgende møde, hvor der fokuseres på, hvordan der fremadrettet skal arbejdes med de erfaringer og udviklingspunkter, evalueringen har synliggjort. Evalueringen samt rapporten er udarbejdet af en pædagogisk konsulent og en udviklingskonsulent fra Børn og Kultur, Dagtilbud og Skole. Konklusion Selvom der kun er gået et år siden ændringen af sproggruppetilbuddet trådte i kraft, giver denne evalueringsrapport et godt billede af, at både samarbejde mellem de involverede parter samt de organisatoriske ændringer er godt på vej. De organisatoriske rammer for de 3 sproggrupper er ens, og sprogpædagogerne udtrykker, at de er glade for deres samarbejde med nærmeste leder. Både sprogpædagoger, pædagogiske ledere samt tale/hørelærerne tegner et positivt billede af, at tilbuddet generelt fungerer i forhold til ændringerne. Et år er naturligvis kort tid til at implementere så stor en organisationsændring, og som det fremgår af rapporten og bilaget, er der stadig ønsker til forbedringer og forandringer. Det generelle billede af børnenes udbytte af den forlængede tid i sproggruppen er meget positivt. Det længere forløb giver mulighed for, at der kan arbejdes med sproglig udvikling mere i dybden og i flere forskellige sammenhænge. På den anden side skal man være opmærksom på betydningen af den forlængede tid for barnets relationer i dagtilbuddet. På trods af dette dilemma fremhæves positive elementer som mere ro i hverdagen, tid til fordybelse med det enkelte barn, samt muligheden for at styrke børnenes sociale kompetencer i den lille gruppe. Børn og sprogpædagogers bedre mulighed for fordybelse i flere aspekter af 4

5 sprogarbejdet, fremhæves endvidere som positivt og meget givende for børnene. Samarbejdet og vidensdeling med de øvrige dagtilbud i kommunen samt etableringen af tværkommunale netværksgrupper er generelt noget, der forsat skal arbejdes med. 5

6 Struktur og organisering Møder, informationer og videreformidling Arbejdsgangen med afholdelse af møder samt videregivelse af informationer varierer på tværs af sproggrupperne i Roskilde midt og nord. Generelt giver sprogpædagogerne udtryk for, at de har behov for et tæt samarbejde med deres nærmeste leder. Der er dog forskel på, hvor ofte leder og sprogpædagogerne mødes i Roskilde nord og Roskilde midt. Sprogpædagogerne udtrykker, at de er glade for deres nuværende samarbejde med deres nærmeste ledere. Erfaringerne fra det første år har for alle 3 sproggrupper vist, at der er brug for en fast mødestruktur med deres ledelse. Tid til andet arbejde Der er i gennemsnit afsat 10 timer om ugen pr. sprogpædagog til tid til andet arbejde. Hvordan disse timer fordeles, kan variere over ugerne. I løbet af ugerne bruges denne tid blandt andet til mødeafholdelse, forældresamarbejde, status og rapportskrivning. Der er to sprogforløb om året: fra januar-juni og fra august-december. I perioder hvor der ikke er direkte sprogarbejde med børnene, anvendes tiden på flere forskellige aktiviteter. Eksempler på aktiviteter er; tværfagligt samarbejde, forberedelser til kommende forløb og praktisk arbejde. Samarbejdet med børnenes dagtilbud og vidensdeling er generelt ikke blevet prioriteret i løbet af det første år. Både pædagogiske ledere, sprogpædagoger og tale/hørelærerne understreger, at vidensdeling og kompetenceudvikling er punkter som skal videreudvikles. Børnetid hvad har den ekstra tid medført? For at ensrette sproggruppetilbuddet fik børnene pr. den 1. august timer i sproggruppen om ugen. Den ændrede organisering betød både flere timer pr. dag og længere forløb for børnene. Den ekstra børnetid har medført mere tid til at arbejde med det enkelte barn samt en bedre mulighed for at støtte børnene i at bruge sproget i flere forskellige sammenhænge. Den længere tid til at arbejde med børnene i den lille gruppe, fx når de leger med hinanden, er udover at styrke børnenes sproglige kompetencer også med til at styrke deres sociale kompetencer. Tilbagemeldinger fra børnenes dagtilbud har vist, at det længere forløb i den mindre gruppe har en positiv effekt på udviklingen af børnenes sociale kompetencer. 6

7 Der er både fordele og ulemper ved at børnene opholder sig flere timer i sproggrupperne. Men der er enighed om, at når børnene befinder sig i sprogtilbuddet i længere tid, betyder det, at der er mere ro til at arbejde med børnene på forskellige måder. Tale/hørelærerne udtaler, at barnets faglige udbytte af de flere timer i sproggruppen er afhængigt af, hvilke type sproglige vanskeligheder barnet har. Børnene kan have svært ved at koncentrere sig i lang tid med det voksenstyrede sprogarbejde. Det er derfor afgørende, at børnene får pauser i løbet af dagen, hvor de kan lege og etablere relationer med de andre børn. En ulempe med den længere tid i sproggruppen er, at nogle børn kan have svært ved at være lang tid væk fra deres kammerater i deres eget dagtilbud. Taxi-kørsel En fast chauffør fremhæves som meget afgørende for, om ordningen er velfungerende. Faste chauffører har stor betydning for om børn og forældre er trygge ved aflevering og afhentning. Desuden har faste chauffører betydning for samarbejdet om kørsel mellem forældre, dagtilbud og sprogpædagogerne. Elementer der fremhæves som mindre positive, er eksempler på børn, som sidder for lang tid i taxaen, aftalte tider om aflevering og afhentning der ikke har været overholdt samt mange skiftende chauffører (det sidste gælder kun i nord) Det faglige indhold og samarbejde med det øvrige 0-6års område I interviewet om det faglige indhold i sproggrupperne taler enkelte sprogpædagoger og tale/hørelærere om, at det er vanskeligt at arbejde med statusbeskrivelserne. Der er eksempelvis uklarhed om, hvem der skal have hvad. Sprogpædagogerne oplever, at det er et stort arbejde at lave beskrivelserne. Det bør derfor overvejes, om statusbeskrivelserne kan laves på en mindre tidskrævende måde. Endvidere fremsættes ønske om, at der ved nyansættelser vurderes, hvordan sprogpædagogerne supplerer hinanden. Desuden understreges behovet for løbende efter- og videreuddannelse 7

8 Samarbejde sproggrupperne i mellem Sproggrupperne har generelt ikke meget samarbejde. Dog har de to grupper i Roskilde midt et fast samarbejde omkring tur til naturskolen, enkelte fælles legedage samt deres fælles legeplads. Sproggrupperne fremhæver fælles kursusdage som meget positivt. Desuden udtales et ønske om etablering af et samarbejde på tværs af kommunerne, eksempelvis i form af en netværksgruppe med et struktureret indhold som fx faglige oplæg. I øjeblikket er der ikke etableret et struktureret samarbejde mellem de pædagogiske ledere. Samarbejde og vidensdeling med Hyrdehøj og Hyldekær: Sprogpædagogerne deltager i enkelte personalemøder og personaledage, hvor de føler sig godt taget i mod af den øvrige personalegruppe. Tilknytningen til en dagtilbudsafdeling fremhæves positivt idet, det gør det nemmere at vidensdele. Sproggrupperne ved Børnehuset Hyrdehøj ligger ikke på samme matrikel som børnehuset, mens sproggruppen i nord er placeret i Børnehuset Hyldekær. Sproggruppens fysiske placering har betydning for det daglige samarbejde mellem børnehusene og sproggrupperne. Placeringen i et børnehus giver et godt indblik i og større forståelse for sproggruppens og dagtilbuddets forskellige arbejdsvilkår. Samarbejdet med barnets dagtilbud Generelt i sproggrupperne bruges der ikke meget tid på vidensdeling med barnets dagtilbud. Der afholdes midtvejsmøder og afsluttende møder med deltagelse af en pædagog fra barnets dagtilbud. Som kontakt til forældrene har de en kontaktbog, som dagtilbuddet også kan læse og skrive i. Videreformidling af viden til barnets dagtilbud: Sprogpædagogerne savner en større kobling til barnets dagtilbud, der har vanskeligt ved at prioritere besøg i sproggrupperne. De foreslår derfor, at sprogpædagogen laver et mindre forløb med en gruppe børn og en pædagog i barnets dagilbud. På denne måde vil vidensdelingen samt læring foregå i børnenes dagtilbud hvor både pædagoger og børn er på hjemmebane. Sproggruppen vil gerne arbejde videre med ideen samt finde en bedre metode at aflevere barnet på efter endt forløb. Det tværfaglige samarbejde Sproggrupperne er tilfredse med det eksisterende tværfaglige samarbejde og fremhæver, at tale/hørelærerne har været med til at opbygge et godt fagligt samarbejde. De tilknyttede tale/hørelærere fra barnets dagtilbud er med til det afsluttende møde om barnet. Desuden er der et velfungerende samarbejde med en fysioterapeut. 8

9 Der har været eksempler på børn, hvor der har været behov for mere samarbejde og vejledning fra en psykolog. I disse sager har sproggrupperne mulighed for at samarbejde med psykologen fra barnets dagtilbud. Tale/hørelærerne vurderer, at det er vigtigt at etablere nogle arbejdsgange sammen med psykologerne, og at muligheden for supervision for sprogpædagogerne og tale/hørelærerne ville være optimalt. Forældresamarbejde Generelt oplever sproggrupperne et positivt forældresamarbejde, hvor forældrene støtter op om sproggruppernes arbejde samt deltager i de møder og samtaler, de bliver inviteret til. Udover det faglige kendskab til sprogarbejdet oplever forældrene også andre forældre, der har børn med de samme problemstillinger. Forud for et forløb laver sproggrupperne en velkomstfolder og velkomstbrev, endvidere kontaktes forældrene telefonisk. Nogle forældre har ved den daglige aflevering og afhentning af børnene i sproggruppen også mulighed for et mere uformelt samarbejde. I øjeblikket er der i sproggrupperne en aftenundervisning pr. forløb, hvor forældrene ser og oplever sprogarbejdet. Eller et forældremøde i form af en informations- og inspirationsaften hvor en tale/hørelærer holder oplæg og fremviser materialer. Generelt prioriteres samarbejdet med forældrene, og der bruges ressourcer på, at forældrene kender arbejdet i sproggrupperne og støtter op om det. Fremtidige fokusområder og udviklingspunkter Samarbejdet og vidensdeling med barnets dagtilbud træder tydeligst frem, som et område der ønskes forbedret og fokuseret på. I arbejdet med dette er der under interviewene fremkommet følgende forslag: Sprogpædagogerne besøger barnets dagtilbud, og underviser barnets pædagoger i sprogarbejdet, gerne via et forløb med andre børn fra dagtilbuddet. Workshop med pædagoger fra de dagtilbud sproggrupperne modtager børn fra vedr. arbejdet med børns sproglige udvikling. Besøg i sproggrupperne af en pædagog med en gruppe børn, for at se hvordan sprogarbejdet kan foregå i praksis. 9