Rådgivningskoncept. ReproManagement

Transkript

1 Rådgivningskoncept ReproManagement

2 Kolofon Rådgivningskoncept til ReproManagement Redaktion I projektgruppen har desuden deltaget Følgende har bidraget med test af materiale til kapitel 5 og 6 Layout Grafisk bearbejdelse Foto Søs Ancker, Dansk Kvæg Torben Nørremark, Viking Danmark Anders Fogh, Dansk Kvæg Karen Helle Sloth, Agrotech Marlene Trinderup, Agrotech Mælkeproducenter Jørgen Baisgård, Nørager Morten Hansen, Vrå Erik Gert, Gørløse Per Vestergaard, Vildbjerg Ebbe Ellemann, Aarup Kvægkonsulenter Tonny K. Andersen, AgriNord Jens Meldgaard, LandboNord Lone Andersen, Gefion Karsten Jensen, Heden & Fjorden Inger Marie Antonsen, Centrovice Avlsrådgivere, Viking Danmark Lars Kloster Bjarke Kudahl Kristensen Kenneth Byskov Mads Fjordside Jakob V. Andersen Dyrlæger Erik Valbjørn, Nørager Dyrehospital Karen Margrethe Kyster, Midtvendsyssel Dyrlæger Katrine Boel, Dyrlægegruppen Laugø Birgit Olesen, Aulum-Vildbjerg Dyrlægerne Jesper Sønderby, Glamsbjerg Dyreklinik Inseminører, Viking Danmark Gunnar Steen Nielsen Brett Joseph Yanz Svend Fink Jens Mølgaard Carsten Vest Hansen Inger Camilla Fabricius, Dansk Kvæg Henrik Svith, Dansk Kvæg Jens Tønnesen, DLM ISBN December 2009 > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Intro Side 1

3 Forord Siden udarbejdelsen af Vidensyntese Reproduktion (Rapport 113, 2006) er der gennemført en række reproduktionsprojekter. Disse projekter har dels resulteret i mere viden om hvilke ernærings-, sundheds- og managementmæssige faktorer, der har betydning for reproduktionen og i hvilken grad. Dels er der lavet en række nye reproduktionsudskrifter til daglig styring og vurdering af opnåede resultater. Rådgivningskoncept til ReproManagement er en praktisk orienteret vejledning, som gør den opnåede viden anvendelig i besætningerne, og som kan bruges af mælkeproducenter og rådgivere. Målet med at bruge hele eller dele af vejledningen er at forbedre reproduktionseffektiviteten i den enkelte besætning. En synliggørelse af mulige samarbejdsflader mellem kvægkonsulent, dyrlæge, avlsrådgiver og inseminør har desuden været et vigtigt element i opbygningen af materialet. Når der opstår reproduktionsproblemer i en besætning, kan årsagerne oftest findes som en kombination af flere, forskellige faktorer, fordi den hunlige frugtbarhed påvirkes af både avl, ernæring, sundhed og management. Dette har forskellige økonomiske konsekvenser. Derfor har det været nødvendigt at inddrage og synliggøre materiale og værktøjer, som er udarbejdet af andre fagområder inden for Dansk Kvæg og Forskningscenter Foulum. Tak til projektets følgegruppe for test af materiale, og tak til kollegerne ved Dansk Kvæg, Viking Danmark og Agrotech, som har bidraget til processen under udarbejdelsen af ReproManagement sund fornuft. Skejby, december 2009 Projektleder Søs Ancker Konsulent, Team Reproduktion og Avl > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Intro Side 2

4 Indhold Side Introduktion til materialet Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Strategi... 1 Har du en strategi og kender du konsekvenserne? Udpeg indsatsområder... 1 Vejledning til Reproudskrift køer og kvier Reproudskrift, køer Reproudskrift, kvier... 8 Vejledning til ReproDagsliste køer og kvier Udskrift, ReproDagsliste Køer Vejledning til ReproDagsliste kvier Udskrift, ReproDagsliste Kvier Vejledning Kønssorteret sæd Kvier Udskrift Kønssorteret sæd Kvier Prioriter indsatsområde... 1 Prioritering af indsatsområde hvordan gør man? Skemaer til prioritering af indsatsområder Sæt mål for indsatsområder... 1 Indfri din reproduktionsstrategi Indberetning af mål i Dyreregistrering... 6 Udpeg punkter til handlingsplan... 1 Tjeklister oversigt Lav insemineringsprocent, køer - Lav drægtighedsprocent, køer - Lav insemineringsprocent, kvier - Lav drægtighedsprocent, kvier Faktablade oversigt Vejledning til Tjeklister og Faktablade Handlingsplan opfølgning på plan og mål... 1 Skema til udfyldelse af handlingsplan Eksempel på udfyldt handlingsplan... 4 > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Intro Side 3

5 Introduktion Introduktion til materialet Mælkeproducentens økonomiske udbytte afhænger blandt andet af, om køerne har normalt fungerende reproduktionsfunktioner. Eventuelle reproduktionsproblemer resulterer i forlænget kælvningsinterval, ufrivillig udsætning samt udgifter til indkøb af kvier, insemineringer og veterinærbehandling. Når der opstår reproduktionsproblemer i en besætning, kan årsagerne oftest findes som en kombination af flere, forskellige faktorer, fordi den hunlige frugtbarhed påvirkes af både avl, ernæring, sundhed og management. Ved at introducere et rådgivningskoncept, der udnytter de forskellige rådgiveres kompetencer til problemløsning, skabes de bedste forudsætninger for at vende / modvirke den markant negative udvikling i reproduktionsresultaterne, som har vist sig i takt med en stigende mælkeydelse pr. ko. Repromanagement sund fornuft er tilgængelig i en elektronisk version, så man kan printe de sider ud, man ønsker at anvende, på: > Kvæg > Reproduktion Hvem vil ikke gerne øge reproduktionseffektiviteten? De nyeste, danske opgørelser på kvægdatabasen (2008) viser, at den gennemsnitlige reproduktionseffektivitet på besætningsniveau ligger på 0,15, og at der er en forskel på 0,07 mellem den bedste og den ringeste fjerdedel af de danske malkekvægbesætninger. Med udgangspunkt i disse resultater, er der i 2009 foretaget nogle økonomiske beregninger. De viser, at forskellen i reproduktionseffektivitet mellem den bedste og den ringeste fjerdedel dækker over en forskel i dækningsbidraget på 578 kr. pr. årsko. Når man sammenligner de 10 pct. bedste med de 10 pct. ringeste er forskellen på kr. pr. årsko. Det er da værd at overveje, at flytte sig til den bedste fjerdedel! Reproduktionseffektiviteten i en besætning dækker overordnet set både koens biologiske egenskaber og mælkeproducentens managementmæssige evner. Det er et samlet tal for hvor mange insemineringer, der foretages ud af de mulige brunster, og hvor stor en andel af disse insemineringer, der resulterer i en drægtighed. Reproduktionseffektiviteten får man altså ved: Insemineringspct. X Drægtighedspct. og mange faktorer har en effekt på disse to nøgletal. Sådan er materialet bygget op I det daglige, når mælkeproducent og rådgivere arbejder sammen for at løse / forebygge et problem i besætningen, sker det bevidst eller ubevidst, via nogle bestemte trin, som skitseret i figur 1. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Intro Side 4

6 Valg af reproduktionsstrategi Problem opstår Analysere og identificere indsatsområder Prioritere indsatsområder Fastsætte mål Beslutte handlingsplan Opfølgning på plan og mål Fejre succes Identificere nye indsatsområder Figur 1. Skitse over rådgivningsprocessen i malkekvægsbesætninger. Rådgivningskoncept til Repromanagement afspejler de forskellige trin via 6 kapitler, som indeholder inspiration til, hvordan man arbejder med nedenstående. 1. Mælkeproducent / rådgiver foreslår at ændre strategi på et / flere punkter ELLER mælkeproducent / rådgiver bliver opmærksom på et / flere reproduktionsproblemer i besætningen 2. Ved at diskutere problemerne / de nye strategier får man øje på en række områder, hvor der skal gøres en indsats 3. Da der ofte er flere indsatsområder, der skal tages hånd om, er det nødvendigt at lave en prioriteret rækkefølge 4. Når man er enige om hvilket indsatsområde, man skal arbejde med først, aftales hvad målet er 5. For at nå målet, skal der arbejdes systematisk på at udpege det, der skal gøres 6. For at gøre det overskueligt, hvilke initiativer der skal arbejdes med, skrives punkterne i en handlingsplan. Der skal løbende følges op på, om mælkeproducent / ansatte / rådgivere får gjort det, der er aftalt og om de husker at fortælle samarbejdspartnerne, at det er gjort. Hvert kapitel begynder med en forside, som indeholder: > Baggrund > Værktøjer > Kommunikation De enkelte kapitler indeholder desuden materiale, som er relevant på de enkelte trin. Det kan være en opsamling af de nyeste resultater på området (kap. 1) eller nye reproduktionsudskrifter og tilhørende vejledninger til udskrifterne (kap. 2). Som hjælp til en systematisk udpegning af de tiltag, der er nødvendige i besætningen, er der udarbejdet nogle Tjeklister, med tilhørende Faktablade, som skal være med til at afdække hvilke faktorer, der kan være grunden til at den enkelte besætning ser et givet problem (kap. 5). I Handlingsplanen (kap. 6) er der fokus på de tiltag / aktiviteter, der skal udføres i besætningen, men også på kommunikationen mellem de involverede parter mælkeproducent, ansatte, inseminør, avlsrådgiver, kvægkonsulent og dyrlæge. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Intro Side 5

7 Kapitel 1 Strategi Baggrund Mælkeproducenten har brug for en overordnet strategi for reproduktionsarbejdet i besætningen for at sikre den ønskede indskiftning af kvier, under hensyntagen til staldkapacitet, sundhedsniveau og kvoteudnyttelse. Avlsrådgivere, dyrlæger og kvægkonsulenter har brug for et redskab, som, over for mælkeproducenten, kan demonstrere konsekvensen af at vælge én strategi frem for en anden. Ikke alle forstår nødvendigvis det samme ved Strategi, da der kan være forskel på den tidshorisont, man snakker ud fra. Sørg for at blive enige om, hvilken definition I diskuterer på baggrund af! Tidshorisonten for en valgt strategi kan være fem år eller mere. Værktøjet Brugervenlig Simherd er udviklet til at håndtere dette. Baseret på besætningsdata afvikles en simulering, så man kan sammenholde det økonomiske resultat af den valgte strategi med resultatet af en anden strategi. Det er relevant for mælkeproducenten, at kunne se de umiddelbare konsekvenser af den valgte strategi. Værktøjet Besætningsprognose kan udføre en besætningsspecifik fremskrivning (1-2 år), når sigtet er den valgte strategi. Ved at anvende kønssorteret sæd (), kan kviekalvene, som skal bruges til udskiftning, produceres af færre køer og kvier. Anvendelsen af kønssorteret sæd i besætningen åbner nye muligheder. Men selvom der er åbenlyse, økonomiske fordele ved at få kviekalve, skal omkostningerne stå mål med indtægterne. Værktøjer Brugervenlig Simherd Web-baseret løsning, som testes efteråret Projektet slutter til årsskiftet, så der forventes at være et produkt tilgængeligt i 2010 via en form for brugerbetaling. Interessante simuleringer kræver omhu og omtanke. Modellen kører ansvarsfrit, selv om der vælges irrelevante værdier for beslutningsvariablerne og resultaterne dermed bliver absurde. Tolkning af resultaterne kræver en betydelig indsigt i de simulerede forudsætninger. Besætningsprognosen Med en prognose kan du fremskrive besætningens dyreomsætning, mælkeproduktion, kødproduktion, kvoteudnyttelse og foderbehov. Desuden kan du beregne konsekvensen af forskellige strategier inden for reproduktion, ydelsesniveau, antal dyr og kvotekøb. Programmet er tilgængeligt i Bedriftsløsningen. Kønssorteret Sæd regneark Et regneark til vurdering af de økonomiske konsekvenser af, at anvende kønssorteret sæd i besætningen. Ønskes besætningsspecifikke resultater med besætningsspecifikke forudsætninger, kan man foretage disse ved hjælp af regnearket. Under Landbrugsinfo > Kvæg > Avl > Kønssorteret sæd får man adgang til regnearket. Kommunikation Når der skal diskuteres reproduktionsstrategi i den enkelte besætning, bruges kvægkonsulent, dyrlæge eller avlsrådgiver som sparringspartnere. HUSK, at det er vigtigt for de rådgivere, der eventuelt ikke er inddraget i diskussionen, at have kendskab til den strategi, som er besluttet i besætningen. Eksempel: Avlsrådgiver og mælkeproducent har besluttet, at kvierne skal kælve 24 mdr. gamle. Kvægkonsulenten ved det ikke, så fodringen er ikke tilrettelagt, så det er opnåeligt. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 1 Side 1

8 Kapitel 1 Har du en strategi og kender du konsekvenserne? Sådan kendetegnes en god strategi En strategi er langsigtet planlægning, som fører til eller mod et mål. Enhver virksomhed stor som lille har behov for en stra tegi. Den er den klare stjerne for enden af tunnellen som både ledelse og medarbejdere forfølger. Det vigtigste er, hvordan strategien anvendes i dagligdagen helt praktisk. At lave en strategi er sådan set ikke så indviklet. Det svære ste er at få den til at fungere som en rettesnor for alle i den travle dagligdag. Den skal være forstået af alle på bedriften fra eleven til driftlederen og ejeren. Den skal være forstået af alle de rådgivere, som er involveret i bedriften. Og når samfundet omkring virksomheden forandrer sig, så skal man huske, at strate gien skal følge med (figur 1). Robust over for modvind og småkriser. Vedholdende og langsigtet. Åben for øjeblikkets mulighed, idé og ændring. Fleksibel og smidig. Figur 1. En god strategi. Kilde: Justeret efter Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, På den enkelte bedrift vil der typisk være en Bedriftsstrategi, og samtidig kan der eksempelvis være en Reproduktionsstrategi. På den måde kan begrebet strategi risikere at virke lidt diffust. Reproduktionsstrategien er altså ét af flere midler til at opfylde den overordnede Bedriftsstrategi. Eksempler på reproduktionsstrategier er: forlænget laktation, anvendelse af kønssorteret sæd, at kvierne skal kælve 24 måneder gamle. Når reproduktionsstrategien er fastlagt og kommunikeret ud, er det vigtigt, at man i det daglige arbejder efter nogle præcise målkriterier, som ud trykker, hvad der skal opfyldes for at strategien kan gennemføres. Eksempler på præcise målkriterier er insemineringspct., drægtighedspct. og kviernes daglige tilvækst. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 1 Side 2

9 Følgende kendetegner en god strategi (Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, 2007): 1. Den er velbegrundet dvs. forholder sig til virkeligheden 2. Den er klar og tydelig 3. Den er velkommunikeret og kendt 4. Den er understøttet af vedholdende, helhjertet, engageret og kollektiv ledelseskraft 5. Den er gjort nærværende for den enkelte enhed og medarbejder (mening, ejerskab og ansvarsfølelse) 6. Den er tilført de nødvendige ressourcer 7. Den slides og bruges i hverdagen. Man skal altså gøre sig klart, at man har brug for en strategi for reproduktionsarbejdet i besætningen, og at den skal kommunikeres klart ud til alle parter. Økonomi i forskellige reproduktionsstrategier I det efterfølgende gives en opsamling på undersøgelser af forskellige reproduktionsstrategier, og hvad de økonomiske konsekvenser af disse er. Det er vigtigt at understrege, at en given strategi altid skal vurderes på baggrund af bedriftsspecifikke forudsætninger. Forlængede laktationer (Kjeldsen, 2002; Østergaard, 2002) Resultater viser mindre afkast pr. kg EKM ved udskudt 1. inseminering. Ved god reproduktionsstyring og / eller ved udskudt inseminering for 1.kalvskøerne alene, mindskes virkningen. Det har været almindelig praksis at inseminere køerne så tidligt som muligt for at opnå et kort kælvningsinterval. Fordelen er flere fødte kalve og en kortere periode med lav ydelse i senlaktation. Omvendt bliver der pr. årsko flere golddage og flere af de sygdomme, der typisk optræder omkring kælvning. Når man som landmand overvejer, om man skal anvende en strategi med forlænget laktation i besætningen, er det vigtigt at kende langtidsvirkningerne af den forlængede laktation. Et israelsk forsøg (Abel, 2001) har vist en positiv virkning af forlænget laktation på ydelsen hos første kalvs køer i starten af den følgende laktation, mens der for øvrige køer ikke var nogen forskel. Med udgangspunkt i de israelske forsøg, blev de økonomiske konsekvenser af en 70 dage forlænget laktation for 1.kalvs og for alle køer, undersøgt. Desuden blev konsekvensen af forlænget laktation undersøgt, med udgangspunkt i en dansk besætning. Hvorfor førstelaktations-køer? Førstelaktations-køer har en forholdsvis flad laktationskurve, og det vil derfor normalt være mest fordelagtigt at anvende en strategi med forlænget laktation på dem. En af de fordele, der nævnes ved brugen af forlængede laktationer på førstelaktations-køer er, at det vil føre til færre problemer med udbrændte andenlaktations-køer. Med forlængede kælvningsintervaller vil køerne normalt være i lidt bedre huld ved goldningen og skulle dermed være bedre i stand til at klare den næste laktation. Konsekvenser af forlænget laktation Beregningerne på baggrund af en dansk besætning viste, at uafhængig af ydelsen i første laktation, havde køerne med de længste kælvningsintervaller også den højeste ydelse i næste laktation. Virkningen af kælvningsintervallet på mælkeydelsen var aftagende ved meget lange kælvningsintervaller. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 1 Side 3

10 Frekvensen af behandlinger for yverlidelser og celletallet steg med stigende kælvningsinterval. Frekvensen af køer med behandlinger for fordøjelseslidelser, ketose og kælvningsfeber steg også med stigende kælvningsinterval. Disse problemer opstod formentlig som følge af, at køerne kom i for godt huld ved stigende kælvningsinterval. Resultaterne af 70 dages forlænget laktation for 1.kalvs og for alle køer viste et forringet afkast, især opgjort pr. årsko. Såvel indtægten fra mælk som kød blev mindre ved udskudt insemineringsstart. Tabet er mindre, når insemineringsstart kun udsættes for 1.kalvs køerne. Forudsætningerne for succes er flade laktationskurver og en god reproduktion / kælvekvier nok. Betydning af stigende insemineringspct. ved forskellige strategier (Østergaard, 2008; Ancker et al., 2008) Resultater viser stigende dækningsbidrag med stigende reproduktionseffektivitet. Dog mindskes gevinsten, desto bedre udgangspunktet er. Resultaterne af en øget insemineringspct. blev kun påvirket i meget begrænset omfang ved ændret udskiftningsstrategi. Resultaterne af en øget insemineringspct. er mindre, når der anvendes kønssorteret sæd. Økonomisk betydning ved insemineringsstart 35 dage efter kælvning Den økonomiske betydning af reproduktionseffektivitet på dækningsbidraget pr. årsko blev beregnet under typisk gældende danske forhold i 2008 for en konventionel besætning med køer af stor race. Forudsætninger: Insemineringsstart på 35 dage efter kælvning Insemineringsslut på 13,0 og 11,1 måneder efter kælvning for hhv. højtydende og lavtydende køer Insemineringspct. på 50 Drægtighedspct. på 36. Resultaterne for besætningen med en drægtighedspct. på 36 viste, at dækningsbidraget steg med 670 kr./årsko (4,5 pct.), når insemineringspct. blev øget fra 30 til 50. Beregninger fra 2009 viser også stor økonomisk virkning af drægtighedspct. og især af insemineringspct.. Beregningerne blev gennemført med udgangspunkt i en modelbesætning på190 årskøer og en ydelse på kg EKM. Modelbesætningens drægtighedspct. ligger på 41 pct. Den økonomiske effekt af stigende insemineringspct. blev undersøgt for modelbesætningen, samt ved en drægtighedspct. på henholdsvis 35 pct. og 60 pct. En fjerdedel af de danske malkekvægbesætninger har en drægtighedspct. under 35 pct. Resultaterne i figur 2 viser et aftagende merudbytte ved stigende inseminerings pct. I modelbesætningen findes en forskel i DB pr. årsko på kr. mellem højeste og laveste insemineringspct. Tilsvarende findes en forskel i DB pr. årsko på 855 kr. mellem den højeste og laveste drægtighedspct. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 1 Side 4

11 Dækningsbidrag per årsko Insemineringsprocent Blok 1 Blok 2 Blok 3 Figur 2. Dækningsbidraget ved stigende insemineringspct. i modelbesætningen (blok 1) samt i besætninger med en drægtighedspct. på 35 (blok 2) og en drægtighedspct. på 60 (blok 3). Kilde: Beregninger foretaget af Østergaard, S. (DJF) i 2009, på baggrund af opgørelse af reproduktionsresultater på kvægdatabasen (Ancker et al., 2008). Resultaterne er opgjort som langtidseffekter, dvs. at i de første år vil resultaterne være mindre i praksis. Omkostninger til eventuel ekstra arbejdstid for at opnå forbedringerne, indgår ikke i beregningerne. I materialet fra 2008 (Østergaard), blev betydningen af insemineringspct. en desuden undersøgt i forhold til henholdsvis en alternativ udskiftningsstrategi, fladere laktationskurve, forlænget laktation til 1. kalvskøerne og brug af kønssorteret sæd. Begrænset påvirkning af ændret udskiftningsstrategi Resultaterne af at øge insemineringspct. var stort set de samme, selvom køernes laktationskurver var 15 pct. fladere eller 1. kalvskøernes insemineringsstart blev udskudt fra 35 til 140 dage efter kælvning (forlænget laktation). Når udskiftningsstrategien blev ændret således, at udskiftningspct. en blev fastholdt i stedet for at holde insemineringsperioden fast, medførte en stigende insemineringspct. en lidt mindre stigning i dækningsbidraget. Dette skyldes en kombination af mange forhold herunder især, at overskuddet af kælvekvier blev mindre, når udskiftningspct. en blev fastholdt. Betydning af kønssorteret sæd Når der blev skiftet til brug af kønssorteret sæd til den bedste halvdel af kvierne og køerne, viste resultaterne en markant mindre betydning af en øget insemineringspct. En gevinst ved øget insemine ringspct. i besætninger, der bruger kønssorteret sæd skyldes primært, at overskuddet af kælvekvier stiger så meget, at det økonomisk set vejer tungere end nedgangen i mælkeproduktionen. Følsomhed ved ændrede priser Det blev også undersøgt, hvordan ændrede priser påvirkede de 670 kr. i højere dækningsbidrag, når insemineringspct. en blev øget fra 30 til 50. Ved 10 pct. lavere pris på mælk, kælvekvier og foder blev resultatet påvirket med hhv. -12, -11 og +9 pct. Alle de beskrevne resultater er opgjort pr. årsko. Resulta terne indeholder ikke udgifter til de tiltag, som f.eks. ekstra arbejdstid til > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 1 Side 5

12 brunstovervågning eller investering i udstyr til brunstovervågning, der skal til for at opnå forbedringer af reproduktionseffektiviteten. Er reproduktionseffektiviteten i forvejen lav i besætningen, viser resultaterne, at der kan tjenes penge på endog massive udgifter til tiltag (f.eks. 300 timer a 200 kr. i en besætning med 100 årskøer). Betydning af reduceret kælvningsalder (Fisker & Martinussen, 2006) I mange tilfælde vil omkostningerne pr. kælvekvie falde, når man sænker den gennemsnitlige kælvningsalder. Det er især arbejde og staldplads, som man sparer. Stor variation i alder ved 1. kælvning Resultaterne fra en opgørelse på Kvægdatabasen i 2008, tog udgangspunkt i alle kvier der blev født i I alt knap af disse kvier opnåede løbestatus, og havde en gennemsnitlig alder ved første kælvning på 27,8 (± 2,7) mdr. Opgørelsen viste således en stor variationsbredde blandt besætningerne, hvor 25 pct. af besætningerne havde en gennemsnitlig alder ved 1. kælvning på 28,8 mdr. og 25 pct. af besætningerne havde en gennemsnitlig alder ved 1. kælving på 26,1 mdr. Noget af denne variationsbredde kan forklares af raceforskelle, men langt fra det hele. Omkostningerne faldt med kr. pr. kvie I 2006 blev foretaget nogle økonomiske beregninger af at reducere kælvningsalderen (Fisker & Martinussen). De tog udgangspunkt i, at en kvie sagtens kan kælve 24 måneder gammel og have den samme ydelse som en ældre kvie. Ydelsen i første laktation afhænger nemlig mere af vægten end af alderen ved kælvning. I mange tilfælde vil omkostningerne pr. kælvekvie falde, når man sænker den gennemsnitlige kælvningsalder. Det er især arbejde og staldplads, man sparer. Fisker & Martinussen (2006) fandt, at omkostningerne falder med ca kr. pr. kvie (fra til kr.), når kælvningsalderen sænkes fra 30 til 24 mdr. Forudsætningerne var i denne beregning: Foderpris: 1,30 kr./fe inkl. lager og udfodringsomkostninger (hjemmeavlet og indkøbt foder) Tidsforbrug: 2 min./dag de første 3 mdr., 1 min./dag i resten af opdrætsperioden Løn: 144 kr./time Værdi af staldplads: kr./plads i kalvestalden, kr./plads i kviestalden Afskrivning og forrentning af stald i alt: 8 pct. Vedligehold af stald: 3 pct. Forrentning af besætning: 4 pct. Med udgangspunkt i en besætning med en gennemsnitlig kælvningsalder på f.eks. 28 mdr., og ønske om at sænke kælvningsalderen til gennemsnitligt 26 mdr., kan der sættes ind med forbedringer på flere områder start inseminering, spredningen på besætningens gennemsnitlige alder ved 1. inseminering, insemineringspct. og drægtighedspct. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 1 Side 6

13 Referencer Ancker, S., K.H. Sloth, M. Trinderup Stor variation i reproduktionsresultaterne i Danmark. KvægInfo nr. 1929a, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Arbel, R., Y. Bigun, E. Ezra, H. Sturman & D. Hojman The Effect of Extended Calving Intervals in High-Yielding Lactating Cows on Milk Production and Profitability. J. Dairy Sci. 84: Fisker, I. & H. Martinussen Fra kalv til guldko. Produktionsøkonomi Kvæg Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Kjeldsen, A.M Virkningen af laktationsperiodens længde på sundhed og produktion Tema 6 - Forlænget laktation og huldvurdering somstyringsparametre. Dansk Kvægs Kongres Østergaard, S., Forlængede laktationer økonomi, sundhed og driftsledelse. Tema 6 - Forlænget laktation og huldvurdering somstyringsparametre. Dansk Kvægs Kongres Østergaard, S. & J. Ettema Der er penge i god reproduktion. Tema 2 Styr på frugtbarheden. Dansk Kvægs Kongres > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 1 Side 7

14 Reproduktionsscenarier Relevante reproduktionsscenarier Baggrund At være bevidst om økonomiske og produktionsmæssige konsekvenser af forskellige reproduktionsstrategier er væsentlige elementer, når bedriftens fremtid skal planlægges. SimHerd er i stand til at foretage disse analyser. Men det er ikke alle besætninger, der vælger at få gennemført en SimHerd-beregning med egne data. Derfor er der udpeget nogle typiske scenarier, som ofte dukker op, når man diskuterer reproduktion i den enkelte besætning. Disse scenarier er analyseret ved hjælp af SimHerd, og resultaterne kan være med til at understøtte diskussionen af forskellige tiltag i besætningerne. Resultaterne vil helt sikkert også vise nødvendigheden af, at man i nogle besætninger vælger at gennemføre beregningen på baggrund af egne data. En diskussion af resultaterne af de forskellige tiltag, vil desuden motivere til handling i den enkelte besætning. Analyserne i SimHerd er gennemført på baggrund af en modelbesætning. Erfa ringer viser, at når der sammenlignes to scenarier inden for race, vil man se nogenlunde de samme forskelle mellem disse scenarier, som hvis man beregnede de samme to scenarier for en anden race. Derfor er det besluttet, at modelbe sætningen er en holsteinbesætning. Sundhedsniveauet svarer til en gennemsnitlig holsteinbesætning i Danmark i 2011, og besætningsstørrelse og ydelsesniveau er lidt over gennemsnittet. Som rådgiver skal man vurdere, om konklusionen fra modelbesætningen også vil holde i den besætning, som man rådgiver i. Hvis man vurderer, at besætningen er for langt fra modelbesætningen på et eller flere punkter, som har betyd ning for reproduktionen, kan konklusionerne af de tiltag, der er gjort i modelbesætningen selvsagt ikke overføres til den rigtige besætning. I disse tilfælde kan man vælge at få lavet en simulering i SimHerd, på baggrund af besætningens egne tal. Supplerende materiale» SimHerd er en computersimuleringsmodel af en malkekvægsbesætning. Ud fra besætningens egne forudsætninger og aktuelle forhold fremskriver modellen dyrenes produktion og landmandens management. Se mere på Kilde: Materialet om reproduktionsscenarier er udarbejdet i 2011 af Specialkonsulent Søs Ancker, Videncentret for Landbrug, Kvæg Seniorforsker Søren Østergaard, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, AU Konsulent Jehan Ettema, SimHerd A/S Avlsrådgiver Torben Nørremark, Viking Danmark og med indspil fra DLBR-kvægkonsulenter fra Centrovice, Syddansk Kvæg, Landbo MidtØst, Landbo Limfjord, Hedens og Fjordens, Lemvigegnens Landboforening, LandboThy, AgriNord, LandboNord. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.1 dec Kapitel 1 Side 8

15 Reproduktionsscenarier Reproduktionsscenarier oversigt Scenarier ved uændret besætningsstørrelse (1a 9a) Præsentation af modelbesætningen Økonomiske resultater Produktionstekniske resultater Scenarier ved besætningsudvidelse med 100 køer (1b, 5b, 6b, 8b, 9b) Præsentation af scenarier Økonomiske resultater Produktionstekniske resultater Detaljer vedr. modelbesætningen Reproduktionsscenarierne indeholder resultater for: > > Dækningsbidrag pr. årsko > > Dækningsbidrag pr. år > > Antal årskøer og årskvier > > Antal insemineringer og kælvninger > > Antal solgte kvier > > Produceret mælkemængde. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.1 dec Kapitel 1 Side 9

16 Reproduktionsscenarier Præsentation af modelbesætning Modelbesætningen er defineret med udgangspunkt i Benchmarking (VFL- Kvæg, maj 2011), KvægInfo 1929a (Ancker et al., 2008), KvægInfo 1597 samt viden skabelige artikler (se bl.a. I nedenstående Tabel 1 ses et udpluk af modelbesætningens nøgletal. I afsnittet Detaljer vedr. modelbesætningen ses en yderligere beskrivelse af de produktionsmæssige forudsætninger og prisforudsætninger. Tabel 1. Nøgletal for modelbesætningen. Nøgletal Middelværdi Aktuelt antal køer 207 Aktuelt antal kvier 176 Udskiftning, pct. 40 Ydelse pr. årsko, kg EKM Start inseminering køer, dage efter kælvning 49 Dage fra klv. til 1. inseminering køer, gennemsnit 94 Dage fra klv. til 1. inseminering køer, spredning 41 Insemineringsprocent, køer, pct. 36 Drægtighedsprocent, køer, pct. 42 Insemineringsprocent, kvier, pct. 60 Drægtighedsprocent, kvier, pct. 55 Alder ved første kælvning, mdr. 25,7 Tilbageholdt efterbyrd, antal pr. 100 årskøer 10,9 Børbetændelse, antal pr. 100 årskøer 17,7 Døde kalve, pct. 6,4 Scenarier Ved hjælp af SimHerd er nedenstående scenarier simuleret i modelbesætningen, som fastholder det aktuelle koantal på ca. 210 årskøer. Tabel 2. Scenarier for modelbesætningen, som fastholder 210 årskøer. Scenarie Ins.pct. Drægt.pct. Reproduktionseffektivitet 1a (model) ,15 2a ,09 3a ,12 4a ,13 5a ,18 6a ,24 7a 8a 9a Forlænget laktation / ændret sundhedsniveau Forlænget laktation 1.kalvskøer (+ 80 dage start og stop ins.) Halveret risiko for tilbageholdt efterbyrd og børbetændelse Halveret risiko for dødelighed hos levendefødte kalve > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.1 dec Kapitel 1 Side 10

17 Reproduktionsscenarier Økonomiske resultater scenarier 1a 9a I Figur 1 ses forskellen i dækningsbidrag pr. årsko (afkast til stald og arbejde) mellem modelbesætningen (36-42) og de otte scenarier i besætningen, der ikke udvider. Dækningsbidraget pr. årsko for modelbesætningen er kr. Der fokuseres på resultatet i simuleringsår 6 til 10, da vi på den måde får et udtryk for de langsigtede virkninger af scenariet. 400 DB pr. årsko, forskel til scenarie (1a, model) a (36-35) 3a (26-47) 4a (36-35) 5a (51-35) 6a (51-47) 7a (Forlak) 8a (ReproSyg) 9a (KalvDød) Figur 1. Forskel i dækningsbidrag pr. årsko (gns. år 6-10) mellem modelbesætningen (scenarie 1a) og de øvrige otte scenarier i besætningen, der ikke udvider ko-antallet. Resultaterne viser, at en forbedring af reproduktionseffektiviteten fra 0,15 til 0,24 (scenarie 1a vs. 6a), forlængelse af laktationen samt halvering af risikoen for tilbageholdt efterbyrd og børbetændelse, resulterer i forbedret økonomi pr. årsko. Hvis reproduktionseffektiviteten falder til 0,09 (scenarie 2a), så er DB pr. årsko 615 kr. lavere end dækningsbidraget i modelbesætningen. Ved en lav mælkepris, slår effekten af god reproduktion mindre igennem. Et eksempel er scenarie 6a med den høje reproduktionseffektivitet. Her er forskellen i dækningsbidrag pr. årsko +143 kr. pr. årsko, når man sammenligner med modelbesætningen. Hvis mælkeprisen falder med 10 pct., er forskellen +147 kr. altså stort set uændret. For en besætning med god reproduktion, har prisen på kælvekvier større betydning. Hvis prisen på kælvekvier sænkes med 10 pct. i stedet for at sænke mælkeprisen, er gevinsten i fx scenarie 6a kun + 51 kr. pr. årsko, når man sammenligner med modelbesætningen. I situationer med god reproduktion og lav pris på kælvekvier, kan strategien på kort sigt være en ændring i udskiftningsstrategien, og på længere sigt eventuelt overvejelser om brug af kødkvægssæd. Hvis foderet er billigt, er der endnu flere penge at hente i god reproduktion, fordi det er billigere at have flere dyr. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.1 dec Kapitel 1 Side 11

18 Reproduktionsscenarier Økonomiske resultater scenarier 1a 9a I nedenstående Tabel 3, ses en udspecificering af dækningsbidraget pr. årsko for udvalgte scenarier. De enkelte indtægter og udgifter er angivet som afvigelsen til modelbesætningen (scenarie 1a). Tabel 3. Udspecificering af dækningsbidrag pr. årsko for modelbesætningen (scenarie 1a) der ikke udvider ko-antallet (gns. år 6 10). For udvalgte scenarier fremgår afvigelsen i indtægter og udgifter i forhold til scenarie 1a. Indtægter, kr. Udgifter, kr. 1a (36-42 model) 2a (26-35) 6a (51-47) 8a (ReproSyg) Mælk Køer Kvier Kalve Tilvækstværdi I alt Foder, køer Foder, kvier Insemineringer Behandlinger Øvr. omkostninger I alt DB pr. årsko I scenarie 2a, hvor reproduktionseffektiviteten er meget lav (0,09), skyldes det ringere dækningsbidrag pr. årsko især en væsentligt lavere indtægt på mælk som følge af færre kælvninger og færre kg EKM pr. årsko. En større indtægt på kvier i scenarie 6a, hvor reproduktionseffektiviteten er høj (0,24), opvejer de ekstra omkostninger til foder og behandlinger. Dækningsbidraget pr. årsko for dette scenarie, ender dermed på et lidt højere niveau end modelbesætningens. Den højere reproduktionseffektivitet giver desuden en langt større fleksibilitet i forhold til besætningens udskiftningsstrategi. Når risikoen for tilbageholdt efterbyrd og børbetændelse halveres (scenarie 8a), stiger mælkeindtægterne, samtidig med at omkostningerne til behandlinger falder, og dermed resulterer dette scenarie i den største økonomiske gevinst i forhold til modelbesætningen. Omkostninger til eventuel ekstra arbejdstid eller investering i fx teknologi til brunstdetektion for at opnå forbedringerne, indgår ikke i beregningerne. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.1 dec Kapitel 1 Side 12

19 Reproduktionsscenarier Økonomiske resultater scenarier 1a 9a 200 DB pr. år (x kr.), forskel til scenarie (1a, model) a (36-35) 3a (26-47) 4a (36-35) 5a (51-35) 6a (51-47) 7a (Forlak) 8a (ReproSyg) 9a (KalvDød) Figur 2. Forskel i dækningsbidrag pr. år (gns. år 6-10) mellem modelbesætningen (scenarie 1a) og de øvrige otte scenarier i besætningen, der ikke udvider ko-antallet. DB pr. år (x 1000 kr.) a (ForLak) 6a (51-47) 8a (ReproSyg) 9a (KalvDød) 5a (51-35) 1a (36-42 model) a (36-35) 3a (26-47) a (26-35) År Figur 3. Udviklingen i årligt dækningsbidrag for hvert af de ni scenarier i besætningen, der ikke udvider ko-antallet. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.1 dec Kapitel 1 Side 13

20 Reproduktionsscenarier Produktionstekniske resultater scenarier 1a 9a Antal årskvier a (51-47) 5a (51-35) 9a (KalvDød) 8a (ReproSyg) 1a (36-42 model) 7a (ForLak) a (36-35) 3a (26-47) a (26-35) År Figur 4. Udviklingen i antal årskvier gennem den 10-årige simuleringsperiode for de ni scenarier i besætningen, der ikke udvider ko-antallet. Jo flere kvier der er til rådighed, desto hurtigere udskiftes de køer, som står på udsætterlisten. Derudover er der i scenarie 5a og 6a et overskud af kælvekvier, som sælges. Tabel 4. Antallet af årskvier i år 1 for scenarie 1a til 9a i besætningen der ikke udvider koantallet, er angivet som 100 pct. I de øvrige år er angivet et indeks, som udtrykker forskellen mellem det pågældende år og år 1 (kursiv skrift). År Scenarier 1a (36-42, model) 2a (26-35) 3a (26-47) 4a (36-35) 5a (51-35) 6a (51-47) 7a (Forl. lakt.) 8a (Repro. syg) 9a (Kalv Død.) > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.1 dec Kapitel 1 Side 14

21 Reproduktionsscenarier Produktionstekniske resultater scenarier 1a 9a Antal kælvninger 6a (51-47) 5a (51-35) 9a (KalvDød) 8a (ReproSyg) 1a (36-42 model) 7a (ForLak) 180 4a (36-35) 3a (26-47) 160 2a (26-35) År Figur 5. Udviklingen i det gennemsnitlige antal kælvninger gennem den 10-årige simuleringsperiode for de ni scenarier i besætningen der ikke udvider ko-antallet. Tabel 5. Antallet af kælvninger i år 1 for scenarie 1a til 9a i besætningen, der ikke udvider ko-antallet er angivet som 100 pct. I de øvrige år er angivet et indeks, som udtrykker forskellen mellem det pågældende år og år 1 (kursiv skrift). År Scenarier 1a (36-42, model) 2a (26-35) 3a (26-47) 4a (36-35) 5a (51-35) 6a (51-47) 7a (Forl. lakt.) 8a (Repro. syg) 9a (Kalv Død.) > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.1 dec Kapitel 1 Side 15

22 Reproduktionsscenarier Produktionstekniske resultater scenarier 1a 9a Antal insemineringer pr. uge, køer a (51-35) 6a (51-47) 1a (36-42 model) 4a (36-35) 2a (26-35) 3a (26-47) År Figur 6. Det gennemsnitlige antal insemineringer pr. uge gennem den 10-årige simuleringsperiode for scenarier med stigende reproduktionseffektivitet i besætningen der ikke udvider ko-antallet. Antal solgte kvier 20 6a (51-47) a (51-35) 5 0 1a (36-42 model) År Figur 7. Udviklingen i det gennemsnitlige antal solgte kælvekvier gennem den 10-årige simuleringsperiode for tre scenarier i besætningen, der ikke udvider ko-antallet. Udover modelbesætningen, er der kun to scenarier, som resulterer i overskud af kvier, der sælges til levebrug. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.1 dec Kapitel 1 Side 16

23 Reproduktionsscenarier Produktionstekniske resultater scenarier 1a 9a EKM pr. årsko, kg a (51-35) 9a (KalvDød) 7a (ForLak) 8a (ReproSyg) 1a (36-42 model) a (51-47) a (36-35) 3a (26-47) 2a (26-35) År Figur 8. Udviklingen i ydelse pr. årsko gennem den 10-årige simuleringsperiode for de ni scenarier i besætningen der ikke udvider ko-antallet. Når forskellene i ydelse ikke er større, skyldes det, at en forbedret reproduktionseffektivitet medfører flere golddage samt en øget sygdomsforekomst pr. årsko, hvilket påvirker ydelsen negativt Kg mælk produceret pr år x a (ForLak) 5a (51-35) 9a (KalvDød) 8a (ReproSyg) 6a (51-47) 1a (36-42 model) a (36-35) 3a (26-47) a (26-35) År Figur 9. Udviklingen i den producerede mængde mælk gennem den 10-årige simuleringsperiode for de ni scenarier i besætningen der ikke udvider ko-antallet. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.1 dec Kapitel 1 Side 17

24 Reproduktionsscenarier Præsentation af scenarier 1b, 5b, 6b, 8b, 9b Ved hjælp af SimHerd er simuleret fem scenarier i en besætning, som udvider ko-antallet fra ca. 210 til 310 årskøer, ved hjælp af eget opdræt. I dette afsnit er scenarierne, der svarer til 2a, 3a, 4a og 7a valgt fra. Grunden hertil er, at disse scenarier (reduceret reproduktionseffektivitet og forlænget laktation) ikke resulterer i en udvidelse af besætningen ved hjælp af eget opdræt. Tabel 6. Scenarier for besætningen, som udvider med 100 årskøer til 310 årskøer, under forskellige forudsætninger. Scenarie Ins.pct. Drægt.pct. Reproduktionseffektivitet 1b ,15 5b ,18 6b ,24 8b 9b Forlænget laktation / ændret sundhedsniveau Halveret risiko for tilbageholdt efterbyrd og børbetændelse Halveret risiko for dødelighed hos levendefødte kalve > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.1 dec Kapitel 1 Side 18

25 Reproduktionsscenarier Økonomiske resultater scenarier 1b, 5b, 6b, 8b, 9b I Figur 10 ses forskellen i dækningsbidrag pr. årsko (afkast til stald og arbejde) mellem modelbesætningen (36-42) og de fire scenarier i besætningen, der udvider med 100 køer ved hjælp af eget opdræt. Dækningsbidraget pr. årsko for modelbesætningen er kr. Der fokuseres på resultatet i simuleringsår 6-10, da vi på den måde får et udtryk for de langsigtede virkninger af scenariet. 300 DB pr. årsko, forskel til scenarie (1b, model) b (51-35) 6b (51-47) 8b (ReproSyg) 9b (KalvDød) Figur 10. Forskel i dækningsbidrag pr. årsko (gns. år 6-10) mellem modelbesætningen (scenarie 1b) og de øvrige fire scenarier i besætningen, der udvider med 100 køer ved hjælp af eget opdræt. Resultaterne viser at en forbedring af reproduktionseffektiviteten fra 0,15 til 0,24 (scenarie 1b vs. 6b), samt halvering af risikoen for tilbageholdt efterbyrd og børbetændelse, resulterer i den bedste økonomi pr. årsko. Ved en udvidelse af ko-antallet med eget opdræt, skal reproduktionen virkelig være god for at skabe et godt økonomisk resultat. Når scenarie 5b resulterer i et lavere dækningsbidrag pr. årsko end modelbesætningen, skyldes det, at de ekstra foderomkostninger og øvrige omkostninger overstiger den ekstra indtjening på mælk og tilvækstværdi. I scenarie 6b er indtægten på mælk så stor, at der opnås en økonomisk forbedring. Det betyder også, at ved en lav mælkepris, slår effekten af god reproduktion mindre igennem. Det opnåede dækningsbidrag pr. årsko for scenarie 8b skyldes især øget mælkeindtægt og lavere omkostninger til behandlinger. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.1 dec Kapitel 1 Side 19

26 Reproduktionsscenarier Økonomiske resultater scenarier 1b, 5b, 6b, 8b, 9b DB pr. år (x kr.), forskel til scenarie (1b, model) b (51-35) 6b (51-47) 8b (ReproSyg) 9b (KalvDød) Figur 11. Forskel i dækningsbidrag pr. år (gns. år 6-10) mellem modelbesætningen (scenarie 1b) og de øvrige fire scenarier i besætningen der udvider med 100 køer ved hjælp af eget opdræt. DB pr. år (x 1000 kr.) b (51-47) 5b (51-35) 9b (KalvDød) 8b (ReproSyg) 1b (36-42 model) År Figur 12. Udviklingen i årligt dækningsbidrag for hvert af de fem scenarier i besætningen der udvider med 100 køer ved hjælp af eget opdræt. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.1 dec Kapitel 1 Side 20

27 Reproduktionsscenarier Produktionstekniske resultater scenarier 1b, 5b, 6b, 8b, 9b Antal årskøer 300 6b (51-47) 5b (51-35) 250 9b (KalvDød) 8b (ReproSyg) 1b (36-42 model) År Figur 13. Udviklingen i det gennemsnitlige antal årskøer gennem den 10-årige simuleringsperiode for de fem scenarier i besætningen, der udvider med 100 køer ved hjælp af eget opdræt. Tabel 7. Antallet af årskøer i år 1 for scenarie 1b, 5b, 6b, 8b og 9b i besætningen der udvider med 100 køer ved hjælp af eget opdræt er angivet som 100 pct. I de øvrige år er angivet et indeks, som udtrykker forskellen mellem det pågældende år og år 1 (kursiv skrift). År 1b (36-42 model) 5b (51-35) Scenarier 6b (51-47) 8b (Repro.syg) 9b (KalvDød.) > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.1 dec Kapitel 1 Side 21

28 Reproduktionsscenarier Produktionstekniske resultater scenarier 1b, 5b, 6b, 8b, 9b 350 Antal årskvier 6b (51-47) b (51-35) 9b (KalvDød) 200 8b (ReproSyg) 1b (36-42 model) År Figur 14. Udviklingen i antal årskvier gennem den 10-årige simuleringsperiode for de fem scenarier i besætningen, der udvider med 100 køer ved hjælp af eget opdræt. Tabel 8. Antallet af årskvier i år 1 for scenarie 1b, 5b, 6b, 8b og 9b i besætningen der udvider med 100 køer ved hjælp af eget opdræt er angivet som 100 pct. I de øvrige år er angivet et indeks, som udtrykker forskellen mellem det pågældende år og år 1 (kursiv skrift). År 1b (36-42 model) 5b (51-35) Scenarier 6b (51-47) 8b (Repro.syg) 9b (KalvDød.) > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.1 dec Kapitel 1 Side 22

29 Reproduktionsscenarier Produktionstekniske resultater scenarier 1b, 5b, 6b, 8b, 9b Antal kælvninger 350 6b (51-47) 300 5b (51-35) 250 9b (KalvDød) 8b (ReproSyg) 1b (36-42 model) År Figur 15. Udviklingen i det gennemsnitlige antal kælvninger gennem den 10-årige simuleringsperiode for fem scenarier i besætningen, der udvider med 100 køer ved hjælp af eget opdræt. Tabel 9. Antallet af kælvninger i år 1 for scenarie 1b, 5b, 6b, 8b og 9b i besætningen, der udvider med 100 køer ved hjælp af eget opdræt, er angivet som 100 pct. I de øvrige år er angivet et indeks, som udtrykker forskellen mellem det pågældende år og år 1 (kursiv skrift). År 1b (36-42 model) 5b (51-35) Scenarier 6b (51-47) 8b (Repro.syg) 9b (KalvDød.) > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.1 dec Kapitel 1 Side 23

30 Reproduktionsscenarier Detaljer vedr. modelbesætning Beskrivelsen af modelbesætningen via nøgletal i Tabel 1, er suppleret med yderligere en række nøgletal i nedenstående tabel 10. Tabel 10. Supplerende nøgletal for modelbesætningen. Reproduktion Gns. Andel påbegyndte, pct. 85 Andel drægtige 150 dage efter kælvning, pct. 52 Andel drægtige af kælvede, pct. 65 Insemineringer pr. drægtighed, antal 2,42 Kælvninger pr. årsko, antal 1,02 Dødfødsel, pct. 6 Omsætning Solgte kælvekvier, antal 0 Købte kælvekvier, antal 0 Solgte tyrekalve, antal 104 Mælkeproduktion Se også laktationskurve på næste side Ydelse 1-24 uger eft. klv., 1.-kalvs, kg EKM 30,4 Ydelse 1-24 uger eft. klv., øvrige, kg EKM 36,8 Ydelsesfald dg. efter klv., pct. 1.-kalvs; 2.-kalvs; øvrige 12; 29; 34 Celletal, leveret Celletal, alle køer Sundhed Antal pr. 100 årskøer Mælkefeber 3,9 Ketose 8,2 Løbedrejning 2,9 Mastitis, klinisk 43 Mastitis, subklinisk 122 Digital dermatitis 1, 50 Klovbrandbyld 4,5 Klov-/ benproblemer 2, 24 Døde køer 5,5 1 Antal behandlinger af klinisk halte køer gennemført af landmanden, dyrlægen og klovbeskæreren er skønnet ud fra en typisk forekomst af DD ved klovbeskæring (20 pct.) 2 Antal behandlinger af klinisk halte køer gennemført af landmanden, dyrlæge og klovbeskæreren er skønnet ud fra videnskabelig litteratur. Klov- og benproblemer repræsenterer: sålesår, hul væg, dobbeltsål og tykke haser. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.1 dec Kapitel 1 Side 24

31 Reproduktionsscenarier Detaljer vedr. modelbesætning Laktationskurvernes form har stor betydning for det økonomiske resultat, når man undersøger forskellige tiltag. Af nedenstående figur fremgår laktationskurverne for raske køer i modelbesætningen. 45 Kg EKM kalvs 2. kalvs Ældre Dage efter kælvning Figur 16. Laktationskurvernes form for 1.-kalvs, 2.-kalvs og øvrige køer i modelbesætningen. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.1 dec Kapitel 1 Side 25

32 Reproduktionsscenarier Detaljer vedr. modelbesætning Prisforudsætninger Priser og omkostninger, der er brugt i analysen, er baseret på farmtal online (mælkepris og slagtepris), opgørelse af behandlingsomkostninger (sygdomsbehandling) og budgetkalkuler (øvrige omkostninger og priser). De vigtigste priser er vist nedenunder. Omkostninger Kg EKM 2,6 Slagtepris, kg levende vægt 7,0 Kælvekvie 9.000* Tyrekalv 450 Fuldfoderpris, køer, FE 1,4 Grovfoderpris, kvier, FE 1,0 ** Kraftfoderpris, kvier, FE 1,7 ** Omkostning pr. græsdag, kvier, første sæson 5,4 ** Omkostning pr. græsdag, kvier, anden sæson 8,4 ** Behandlingsomkostninger - Mælkefeber Børbetændelse Ketose Efterbyrd Yverbetændelse Digital dermatitis Klovbrandbyld Klov- og benproblemer 480 Inseminering 110 Øvrige omkostninger pr. årsko (avl, dyrlæge, rådgivning) Øvrige omkostninger pr. årskvie (vaccination mm.) 100 ** *I SimHerd sælges kvierne ved kælvning. Prisen fra budgetkalkulerne er derfor øget med 600 kr. ** Opdrætomkostninger er på cirka 7,50 kr. pr. dag og kr. fra fødsel til kælvning. Kr. Øvrige forudsætninger Arbejde Der inkluderes ingen arbejdsomkostninger. Kvote Det forudsættes, at der ikke er behov for at købe kvote, når ydelsen stiger i scenarierne. Øvrige faste omkostninger Omkostninger til køb, afskrivning, forrentning af fx stalde eller udstyr inkluderes ikke i DB (kun i driftsresultat). > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.1 dec Kapitel 1 Side 26

33 Kapitel 2 Udpeg indsatsområder Baggrund Når man googler ordet indsatsområde, dukker der dokumenter frem, som dækker alt mellem himmel og jord! Tænk hvis alle målene for disse indsatsområder er nået? Eller tænk hvis de IKKE er nået så er der gået mange ressourcer tabt. Hvad gør så et indsatsområde på reproduktionsområdet i en malkekvægbesætning til et godt indsatsområde? at man gør sig klart, at der findes andre indsatsområder, som er relevante for besætningen som helhed, end de der er relevante for reproduktionsområdet alene at indsatsområdet er relevant i forhold til besætningens overordnede strategi at indsatsområdet er relevant i forhold til besætningens reproduktionsstrategi at der kan opstilles nogle faste mål for indsatsområdet. Hvis strategien i besætningen er, at man vil udvide besætningsstørrelse via eget opdræt inden for en bestemt tidshorisont, kunne reproduktionsstrategien være, at kvierne skal kælve 24 mdr. gamle, og at man vil anvende kønssorteret sæd. For at det skal lykkes, er det nødvendigt at analysere sig frem til, hvilke resultater der ikke er tilfredsstillende. De opnåede resultater vil pege mod bestemte indsatsområder. Dette skal kombineres med de erfaringer, som mælkeproducent, kvægkonsulent, dyrlæge, avlsrådgiver og inseminør har fra besætningen. Værktøjer Reproudskrift, køer og Reproudskrift, kvier Udskrifter i Dyreregistrering, som viser hvor i reproduktionsprocessen eventuelle problemer opstår, om der er en særlig gruppe af køer, der har problemer, hvor stor variationsbredden er i besætningen, og hvordan besætningens resultater ligger i forhold til kollegernes. ReproDagsliste, køer og ReproDagsliste, kvier ReproDagsliste er en udskrift til daglig reproduktionsstyring, som kan anvendes af alle, men som især har sin berettigelse i større besætninger. Med udskriften får du overblik over de aktuelle dyrs reproduktionsstatus, og kan se præcis hvilke dyr, der kræver opmærksomhed i dag. Ved hjælp af bedriftsspecifikke målsætninger tilpasses udskriften til din besætning. Kønssorteret Sæd, kvier En udskrift fra Dyreregistrering til vurdering af de opnåede reproduktionsresultater ved anvendelse af kønssorteret sæd () i besætningen. Udskriften viser besætningens strategi for anvendelse af. Disse oplysninger bruges desuden til at definere den gruppe af besætninger, som den aktuelle besætning sammenlignes med. Nøgletalstjek Et web-baseret værktøj, som giver adgang til den enkelte besætnings nøgletal inden for mælkeproduktion, reproduktion, foder og sundhed. Samtidig giver programmet mulighed for at sammenligne egne resultater med resultaterne for andre bedrifter af samme type og størrelse. Kommunikation Når der skal udpeges indsatsområder i den enkelte besætning, bruges både kvægkonsulent, dyrlæge, avlsrådgiver og inseminør som sparringspartnere. HUSK, at rådgiveren, der er inddraget i diskussionen, vil være topmotiveret for at yde en indsats. Eksempel: Avlsrådgiver har analyseret udskrifterne i samarbejde med inseminør og mælkeproducent, og har udpeget et indsatsområde. De mener, der skal påbegyndes flere køer og kvier, så der skal fokuseres på insemineringspct. Kvægkonsulent og dyrlæge mener, at andelen af køer og kvier i besætningen, som bibeholder drægtigheden, er alt for lav, og at drægtighedspct. er et lige så væsentligt indsatsområde. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 2 Side 1

34 Kapitel 2 Vejledning til Reproudskrift køer og kvier Med Reproudskrift, køer og Reproudskrift, kvier er der fokus på hvor i reproduktionsprocessen eventuelle problemer opstår spredningen af resultaterne i besætningen om der er potentiale, sammenlignet med kollegerne grafiske præsentationer, som et pædagogisk redskab. Udskrifterne kan udskrives separat for køer og kvier, for at tilgodese besætninger, som ikke har disse dyregrupper opstaldet sammen. Som udgangspunkt indeholder udskrifterne de samme nøgletal. Forenklet udskrift med udvalgte nøgletal Der findes utrolig mange reproduktionsnøgletal, som hver især siger noget om reproduktionen, men som også i større eller mindre grad overlapper hinanden. De nøgletal, som fremgår af Reproudskrift, køer / kvier, er udvalgt fordi de netop dækker reproduktionscyklus, og udskriften er inddelt, så den afspejler de enkelte faser i reproduktionscyklus. Det er dermed muligt, at udpege hvor i reproduktionsprocessen et eventuelt problem opstår. Figuren neden for viser, hvordan udskrifterne er sammensat. Hvis / når man har behov for at grave yderligere i et givet problem, kan man benytte sig af, at yderligere en lang række reproduktionsnøgletal bliver tilgængelige i Nøgletalstjek. - Start inseminering - Dage fra klv. til 1. ins. - Procent påbegyndte - Insemineringspct. - Dage fra 1. til 2. ins. - Drægtighedspct. - Andel drægtige, dage fra kælvning - Indskiftning/udsætning - Andel ikke drgt. undersøgte - Reprostatus, perioden - Reprostatus, dags dato Cyklisk aktivitet Brunst Befrugtningschancen Reprostatus Figur 1. Reproudskrift, køer og Reproudskrift, kvier er cyklusopdelt og indeholder udvalgte nøgletal. Beregnet per laktationsnummer Nøgletallene på Reproudskrift, køer beregnes for 1.kalvs, 2.kalvs og øvrige køer hver for sig, dels for at sikre en korrekt tolkning af resultaterne, når der anvendes forskellig strategi for unge og ældre køer, og dels for at give bedre mulighed for at udpege eventuelle problemer hos en bestemt gruppe af køer. Sammenligningsgruppen For nogle af nøgletallene er angivet hvad den bedste og den ringeste fjerdedel af besætningerne på landsplan har opnået. Dette er beregnet inden for Jersey og stor race. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 2 Side 2

35 For nøgletallet Kælvning til 1. ins., svarer Bedste 25 % til 25 % fraktilen, og Ringeste 25 % svarer til 75 % fraktilen. For nøgletallene Insemineringspct. og Drægtighedspct., svarer Bedste 25 % til 75 % fraktilen, og Ringeste 25 % svarer til 25 % fraktilen. Eksempel: Insemineringspct. ved 1. inseminering: Bedste 25 % er 42 og Ringeste 25 % er 22. Det betyder, at 25 % af besætningerne har en insemineringsprocent på 42 eller derover, og at 25 % besætningerne har en insemineringsprocent på 22 eller derunder. Periodeafgrænsning Nøgletallene beregnes for køer der har kælvet i perioden udskriftsdato 60 dage og 12 mdr. bagud. Dage ins. Dage klv ins. 7 dage Drægtighedspct. Insemineringspct. Drægtige af påbegyndte Påbegyndte Start ins. Startdato 12 måneder 60 dage {{ Slutdato Udskriftsdato Figur 2. Periodeafgrænsning for reproduktionsnøgletal på Reproudskrift, kvier og Reproudskrift, køer. Start inseminering De fleste køer har normal brunstcyklus dage efter kælvning. Det vil sige, at den første brunst, der kan insemineres på, ligger dage efter kælvning. Nøgletallet Start ins., dage fra kælvning angiver den dag, hvor 10 pct. af køerne i besætningen er insemineret (10 %-fraktilen), så man må gå ud fra, at efter denne dag, er det rent faktisk målsætningen at få resten af køerne i besæt ningen insemineret! I eksemplet (figur 3) ligger det på 52 dage. Kælvning til 1. inseminering, dage Det gennemsnitlige antal dage fra kælvning til 1. inseminering er beregnet. Men hvor god er man til at forfølge sin målsætning? Som et udtryk for dette vises spredningen på besætningens gennemsnitlige antal dage fra kælvning til 1. inseminering. Det vil sige, at her er det en fordel at opnå så lille et tal som muligt, fordi jo mindre spredningen omkring besætningens gennemsnit er, des bedre er man til at forfølge sin målsætning. Et eksempel kan være en besætning, hvor spredningen på besætningsgennemsnittet er 17 dage. Hvis denne besætning i gennemsnit inseminerer 77 dage fra kælvning, betyder det, at hovedparten af køerne insemineres inden for 77 ± 17 dage (figur 3). > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 2 Side 3

36 Andel køer Gennemsnit = 77 dage 10% fraktil = 52 dage Spredning = ± 17 dage Dage fra kælvning til 1. inseminering Figur 3. Eksempel på Start inseminering, Kælvning til 1. inseminering og Spredning på besætningens gennemsnit. Procent påbegyndte Nøgletallet angiver hvor stor en andel af køerne, der har kælvet i perioden, som er påbegyndt med inseminering eller der er registreret en reproduktionshændelse på koen brunstmangel, cyster, forundersøgelse, brunstinduktion eller cyster hormonbehandling. Hvis der er registreret en ny kælvning på koen, tæller hun også med, selvom der ikke er registreret en inseminering. Insemineringpct. ved 1. og øvrige insemineringer Fortæller, hvor stor en andel af de mulige brunster man har insemineret på. De mulige brunster optælles fra tidspunktet for start inseminering, som besætningen rent faktisk har opnået. Tilsvarende beregnes insemineringspct. ved øvrige insemineringer ud fra andelen af mulige brunster der er insemineret på siden 1. inseminering. Andel insemineringsintervaller Biologisk set er det naturligt, at en del af køerne skal insemineres igen, og det er derfor vigtigt, at den næste brunst findes. Der kan være flere grunde til, at køerne skal insemineres igen at insemineringen mislykkes, så koen slet ikke bliver drægtig tab af embryoner efter første inseminering forekomst af follikel- eller luteincyster. For at undersøge dette nærmere, er afstanden mellem hver 1. og 2. inseminering, der er foretaget i perioden, beregnet. Disse insemineringsintervaller vises i en graf, så man f.eks. kan se hvor stor en andel der ligger på dage. Har man mange af dem, er det tegn på, at insemineringerne mislykkes og køerne kommer i brunst igen ved næste cyklus. Er der mange insemineringsintervaller der f.eks. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 2 Side 4

37 ligger på dage, tyder det på, at insemineringerne lykkes, men at en stor andel af dem resulterer i et tidligt embryontab. Når insemineringsintervallerne er endnu større, kan det være follikel- eller luteincyster, som forårsager uregelmæssig brunst MEN det kan også være, at man har overset nogle brunster. Drægtighedspct. ved 1. og øvrige insemineringer Drægtighedsprocenten ved 1. inseminering angiver andelen af drægtige køer ud af de 1. insemineringer der er foretaget. En del af køerne skal insemineres igen, og det er derfor vigtigt, at den næste brunst findes. Drægtighedsprocenten ved øvrige insemineringer angiver andelen af køer, som bliver drægtige ved henholdsvis, 2., 3.,4., inseminering. Et søjlediagram viser hvor stor en andel af de påbegyndte 1.kalvs, 2.kalvs og ældre køer, der bliver drægtige, samt deres afstand fra kælvning til drægtighed. Indskiftning og udsætning Tabellen indeholder følgende nøgletal: Andelen af dyr der har kælvet første gang i besætningen i perioden (både kvier og indkøbte indgår i beregningen). I parentes er angivet hvor mange dyr procentsatsen svarer til. Andelen af dyr, som er slagtede + døde + afgået til levebrug + eksporteret + aflivet i perioden. I parentes er angivet hvor mange dyr procentsatsen svarer til. Andelen af de køer der er afgået i perioden, som har afgangsårsag = reproduktion. I parentes er angivet hvor mange dyr procentsatsen svarer til. Andelen af køer, som ønskes udsat (har en kode 60 registreret på udskriftsdatoen). I parentes er angivet hvor mange køer, der er i besætningen dags dato. Manglende drægtighedsundersøgelser I tabellen kan man se hvor stor en andel af insemineringerne, der er foretaget i perioden, som ikke er fulgt op med en drægtighedsundersøgelse inden for 60 dage. Denne viden, kan dels være en hjælp til tolkning af resultaterne på udskriften, dels kan det give anledning til en diskussion af, om der er behov for en mere konsekvent strategi for drægtighedsundersøgelser i besætningen. Reprostatus perioden Fokus på, om der er opnået de kælvninger i perioden, som var målet. Tabellen viser en status på de kælvninger, der er opnået i perioden og antallet af kælvninger, der er forventet de næste seks mdr. Reprostatus dags dato Et søjlediagram viser om alle køer har en reproduktionsmæssig forklaring. I praksis er det angivet som antallet af køer / kvier, som er længere fra kælvning end / ældre end besætningens opnået start ins dage. Søjlediagrammet giver et overblik over hvor mange 1. kalvs-, 2. kalvs- og ældre køer, man ikke har fat i, og hvor langt de er fra kælvning. Tilsvarende kan man på Reproudskrift, kvier vurdere, hvor mange kvier, man ikke har fat i, og hvor gamle disse dyr er. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 2 Side 5

38 Dansk Kvæg Malkekvæg Reproudskrift, Køer Bes-nr CHR Udskrevet Side 1 Kontroldato Periodeafgrænsning på mål og opnået: Der følges kælvninger for perioden "udskriftsdato-60 dage og 12 mdr. bagud" Antal årskøer: 316,1 Køer Opnået sidste 12 mdr. Opnået 2010 Opnået 2009 Insemineringspct. Drægtighedspct. Reproduktionseffektivitet Cyklisk aktivitet Start inseminering, dage fra kælvning Lakt. nr. Egen besætning (antal) Mål Opnået 1.kalvs (96) 2.kalvs (92) Øvrige (67) Kælvning til 1. ins, dage Lakt. nr. Gns. (antal) 1.kalvs (96) 2.kalvs (92) Øvrige (67) Egen besætn Spredningen på besætningsgns. Bedste 25 %* Ringeste 25 %* * Alle HOL - besætninger på landsplan Brunst Insemineringsprocent, ved 1. insemineringer Lakt. nr. (antal) Mål, egen besætn. Egen besætn. Opnået Bedste 25 %* Ringeste 25 %* 1.kalvs (96) kalvs (92) Øvrige (67) Insemineringsprocent, ved øvrige insemineringer Lakt. nr. Mål, Opnået (antal) egen Egen Bedste Ringeste besætn. besætn. 25 %* 25 %* 1.kalvs (50) 2.kalvs (48) Øvrige (40) > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.1 dec Kapitel 2 Side 6

39 Dansk Kvæg Malkekvæg Reproudskrift, Køer Bes-nr CHR Udskrevet Side 2 Kontroldato Befrugtningschancen Drægtighedsprocent, ved 1. inseminering Lakt. nr. Mål, Opnået (antal) 1.kalvs (37) 2.kalvs (26) Øvrige (14) egen besætn Egen besætn Bedste 25 %* Ringeste 25 %* Drægtighedsprocent, ved øvr. insemineringer Lakt. nr. Mål, Opnået (antal) 1.kalvs (23) 2.kalvs (24) Øvrige (19) egen besætn Egen besætn Bedste 25 %* Ringeste 25 %* Reprostatus Indskiftning og udsætning Omsætning (antal) Opnået, % Indskiftning (119) Udsætning (114) Afgåede køer med repro årsag (18) Andel køer der ønskes udsat (kælvede: 306) Insemineringer ikke fulgt af drgt.undersøgelse inden 60 dage 9 Reprostatus perioden Antal Mål kælvninger 1.kælvninger 96 2.kælvninger 91 Øvrige kælvninger 75 Opnået Forventet næste 6 mdr Reprostatus, dags dato Ikke påbegyndte køer > opnået start ins dage Andel insemineringer på 1.kalvs (antal ins.) Opnået, % (antal) Sidste 12 mdr. Sidste 6 mdr. 36 (135) 41 (75) 2.kalvs (antal ins.) Øvrige (antal ins.) 37 (124) 38 (109) 34 (56) 29 (52) > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.1 dec Kapitel 2 Side 7

40 Dansk Kvæg Malkekvæg Reproudskrift, Kvier Bes-nr CHR Udskrevet Side 1 Kontroldato Periodeafgrænsning på mål og opnået: Der følges kvier, som har opnået løbestatus for perioden "udskriftsdato-60 dage og 12 mdr. bagud", hvor løbestatus er 12 mdr. for Jersey og 14 mdr. for stor race. Antal løbekvier: 116 Kvier Opnået sidste 12 mdr. Opnået 2010 Opnået 2009 Insemineringspct. Drægtighedspct. Reproduktionseffektivitet Cyklisk aktivitet Start inseminering Kvier Egen besætning (antal) Mål Opnået Alder i mdr. (113) 14 12,9 Alder ved 1. inseminering Kvier Gns. Spredning (antal) Egen besætn. Bedste 25 % * Ringeste 25 % * Alder i mdr. (113) 14,2 1,2 0,9 1,5 Brunst Insemineringsprocent * Alle HOL - besætninger på landsplan Kvier (antal) 1. ins. (113) Mål, egen besætn. 40 Egen besætn. 46 Opnået Bedste 25 % * 54 Ringeste 25 % * 26 Øvr. ins. (52) Befrugtningschancen Drægtighedsprocent Kvier (antal) 1. ins. (58) Øvr. ins. (42) Mål, egen besætn Egen besætn Opnået Bedste 25 % * Ringeste 25 % * Reprostatus Reprostatus, perioden Antal kælvninger 1. kælvninger Mål 105 Opnået 119 Forventet næste 6 mdr. 50 Reprostatus, dags dato Ikke påbegyndte kvier > opnået start ins + 25 dage Insemineringer ikke fulgt af drgt.undersøgelse inden 60 dage Opnået, % Andel insemineringer (antal ins.) Sidste 12 mdr. Sidste 6 mdr. 13 (195) 11 (71) > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.1 dec Kapitel 2 Side 8

41 Kapitel 2 Vejledning til ReproDagsliste køer og kvier ReproDagsliste er udviklet som redskab til at systematisere det daglige reproduktionsarbejde i besætningen. Der er lagt vægt på en stor grad af fleksibilitet i udskriften, således at den kan tilpasses den enkelte besætnings rutiner. Som udgangspunkt indeholder ReproDagsliste følgende arbejdsopgaver, som dagligt / ugentligt skal udføres i besætningen: Brunstobservation Drægtighedsundersøgelse Forundersøgelse Goldning Forberedelse af kvier Flytning til kælvningsafsnit. Besætningsorienteret udskrift Grundlaget for ReproDagsliste er de målsætninger, som indtastes i Dyreregistrering på målsætningsfanen under Besætning > Besætning > Målsætning: Afgrænsning af opgaver I ReproDagsliste er det muligt at vælge de enkelte opgaver til eller fra. Det kan f.eks. være at reproduktionen er så god, at der aldrig forundersøges dyr i besætningen og derfor kan arbejdsopgaven Forundersøgelse vælges fra. Nogle af opgaverne udføres dagligt, mens andre opgaver kun udføres en gang om ugen. Det er muligt at vælge hvilken ugedag man ønsker at bestemte arbejdsopgaver skal fremgå af ReproDagsliste. Eksempel: Drægtighedsundersøgelse mandag I målsætningsfanen vælges arbejdsopgaven Drægtighedsundersøgelse til og der noteres et 1-tal ved ugedag. Derved kommer arbejdsopgaven Drægtigheds undersøgelse kun med på ReproDagsliste ved udskrift om mandagen. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 2 Side 9

42 !! Hvis arbejdsopgaven udføres på en bestemt ugedag, og denne ugedag er valgt til, skal man være opmærksom på, at de dyr, der inden for de næste syv dage opfylder målsætningen, kommer med på listen.!! Eksempel : Målsætning for drægtighedsundersøgelse er 35 dage fra inseminering, og der drægtighedsundersøges kun én gang om ugen (mandag). Dyr, der er 28 dage fra inseminering, når der printes ud om mandagen, vil inden næste mandag være 35 dage fra sidste inseminering, og kommer derfor med på listen. Hvis man kun vil have dyr til drægtighedsundersøgelse ud én gang om ugen, og hvis man ikke vil have dyrene på listen, når de er så kort fra inseminering som 28 dage, hæver man målsætningen for drægtighedsundersøgelse til f.eks. 42 dage. Afgrænsning af dyr I ReproDagsliste er det muligt at vælge, om udskriften skal indeholde de dyr, der er aktuelle på den dato, hvor udskriften udskrives eller den skal indeholde de dyr, der er aktuelle i de kommende syv dage fra udskriftsdato. Den daglige udskrift vil være at fortrække i større besætninger, mens uge-udskriften kan være en fordel for lidt mindre besætninger. Ved hjælp af de besætningsspecifikke målsætninger sendes de aktuelle dyr på listen under den arbejdsopgave, som er relevant for dyret. ReproDagsliste kan udskrives separat for køer og kvier. Denne opdeling er valgt, da kvierne flere steder står i en anden stald end køerne eller på en helt anden ejendom. Denne vejledning er derfor i det efterfølgende opdelt på køer og kvier. Gå til brugervejledning for > ReproDagsliste, køer Brunstobservation > ReproDagsliste, køer Drægtighedsundersøgelse > ReproDagsliste, køer Forundersøgelse > ReproDagsliste, køer Goldning > ReproDagsliste, køer Flytning til kælvningsafdeling > ReproDagsliste, kvier Brunstobservation > ReproDagsliste, kvier Drægtighedsundersøgelse > ReproDagsliste, kvier Forundersøgelse > ReproDagsliste, kvier Forberedelse (indslusning i kostald) > ReproDagsliste, kvier Flytning til kælvningsafdeling > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 2 Side 10

43 ReproDagsliste, køer Brunstobservation Målsætningen for Brunstobservation er antal dage fra kælvning til 1. inseminering. I målsætningsfanen kan der sættes mål for følgende grupper: Alle køer samlet 1. kalvs køer 2. kalvs køer Øvrige køer. Normværdien for dage fra kælvning til 1. inseminering er 40 dage for alle grupper. Under arbejdsopgaven Brunstobservation findes de dyr, der skal holdes et særligt øje med for at finde brunster. Hvis målet for Brunstobservation er sat til 40 dage, vil følgende køer komme på listen: Køer, som er minimum 40 dage fra kælvning og ikke insemineret Køer, som er insemineret og minimum 18 dage fra seneste inseminering Køer, som har en registreret blødning eller brunst siden seneste inseminering og er minimum 17 dage fra seneste registrering Køer, som er erklæret negativ drægtige efter seneste inseminering Køer, som har en reproduktionsbehandling eller abort siden seneste inseminering.!! Køer, som ikke har en kode 60 (ønskes udsat) vil indgå. Drægtighedsundersøgelse Målsætningen for drægtighedsundersøgelse er antal dage fra seneste inseminering til drægtighedsundersøgelse. I målsætningsfanen kan der sættes et overordnet mål for alle grupper af dyr. Normværdien for dage fra seneste inseminering til drægtighedsundersøgelse er sat til 35 dage. Under arbejdsopgaven Drægtighedsundersøgelse findes de dyr, der skal tages fra til drægtighedsundersøgelse. Hvis målet er sat til 35 dage vil følgende køer komme på listen: Køer, som er minimum 35 dage og maksimum 90 dage fra seneste inseminering Køer, som ikke har en registreret blødning, brunst eller reproduktionsbehand ling siden seneste inseminering.!! De samme køer kan optræde både under Brunstobservation og under Drægtighedsundersøgelse indtil inseminerede køer bliver drægtighedsundersøgt. Forundersøgelse Målsætningen for Forundersøgelse er antal dage en ko skal være fra kælvning uden at have vist brunsttegn inden man vil undersøge koens cykliske tilstand. I målsætningen kan der sættes mål for følgende grupper: Alle køer samlet 1. kalvs køer 2. kalvs og øvrige køer. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 2 Side 11

44 Normværdien er sat til 70 dage fra kælvning til forundersøgelse. Under arbejdsopgaven Forundersøgelse findes de dyr, som skal tages fra til klinisk undersøgelse af koens cykliske tilstand. Hvis målet for Forundersøgelse er sat til 70 dage vil følgende køer komme på listen: Køer, som er minimum 70 dage fra kælvning, og ikke har en registreret inseminering i indeværende laktation Køer, som ikke har en registreret blødning eller brunst siden seneste kælvning Køer, som ikke har en registreret forundersøgelse siden seneste kælvning Køer, som ikke har en registreret reproduktionsbehandling siden seneste kælvning.!! De samme køer kan optræde både under Brunstobservation og under Forundersøgelse indtil der foretages en reproduktionshandling (forundersøgelse, cystebehandling, inseminering m.m.).!! Køer som ikke har en kode 60 (ønskes udsat) vil indgå. Under arbejdsopgaven Forundersøgelse er der medtaget den enkelte kos sygdomsbehandlinger i perioden 30 dage før kælvning til 200 dage efter kælvning, for at give grundlag for en bedre vurdering af den enkelte kos risiko for nedsat cyklisk aktivitet. Goldning Målsætningen for goldning kan anvendes på to måder alt efter hvilken arbejdsopgave, man ønsker at sætte fokus på med ReproDagsliste:!! Tidspunkt for påbegyndt afgoldning i dage fra forventet kælvning.!! Tidspunkt for flytning af goldkøer til goldningsafsnit i dage fra forventet kælvning. Under målsætninger kan der sættes mål for følgende grupper af køer: Alle grupper af køer 1. kalvs køer 2. kalvs og øvrige køer. Normværdien er sat til 56 dage for 1. kalvs køer, 42 dage for øvrige køer og 49 dage for alle grupper samlet, som refererer til det tidspunkt, hvor koen er goldet og skal flyttes til goldkoafsnittet. Hvis man starter afgoldningen om mandagen og flytter køer til goldafsnittet om fredagen, men ønsker at have køerne til goldning på ReproDagsliste om mandagen, skal målsætningen hæves med fem dage i forhold til målet for flytning til goldafdelingen. Eksempel: 1. kalvs køer, goldperiode 56 dage, påbegyndt afgoldning mandag og flytning til goldafsnit fredag. Køerne ønskes på ReproDagsliste mandag for at finde de køer, der skal afgoldes. Mål for Golding i målsætningsfanen for 1. kalvs køer: 61 dage. Hvis målet er sat til 56 dage for 1. kalvs køer og 42 dage for 2. kalvs og øvrige køer, vil følgende køer komme på listen: > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 2 Side 12

45 1. kalvs køer, der er mellem 56 dage og 42 dage fra forventet kælvning 2. kalvs og øvrige køer, der er mellem 42 dage og 28 dage fra forventet kælvning Køer, der ikke har en indberettet golddato.!! Køerne vil optræde på listen i 14 dage. Under arbejdsopgaven Goldning er medtaget den enkelte kos sygdomsbehandlinger i de seneste 100 dage fra udskriftsdato, for at give grundlag for en korrekt behandling af hver enkelt ko ved goldning. Flytning til kælvningsafsnit Målsætningen for flytning til kælvningsafsnit afhænger af, hvornår man ønsker at flytte dyrene til kælvningsboksen, og hvor tidligt man vil gøres opmærksom på dyr, som skal kælve.!! Ønskes køer og kvier først på ReproDagsliste, når de er meget tæt på kælvning med risiko for, at de har kælvet inden de kommer med på listen, skal målsætningen sættes lavt (3-4 dage før forventet kælvning).!! Ønskes hovedparten af køer og kvier på ReproDagsliste inden kælvning, skal målsætningen sættes lidt højere (5-7 dage før forventet kælvning). Det betyder at dyrene vil stå på ReproDagsliste i op til 14 dage inden kælvning.!! Ønsker man at være sikker på at alle køer og kvier kommer på Repro- Dagsliste inden kælvning, skal målsætningen være høj (10-12 dage før forventet kælvning). Det betyder, at dyrene står på ReproDagsliste i op til 19 dage, inden de kælver. Der kan kun laves en målsætning for alle dyr samlet. En opgørelse på Kvægdatabasen viser at ca. 66 pct. af køerne kælver inden for + / - seks dage fra forventet kælvedato. Normværdien er derfor sat til seks dage. Ved anvendelse af normværdien vil følgende dyr komme på listen, hvis arbejdsopgaven udskrives dagligt: Køer og kvier, der har en forventet kælvedato inden for maksimum seks dage fra udskriftsdato. Ved anvendelse af normværdien vil følgende dyr komme på listen, hvis arbejdsopgaven udskrives én gang per uge: Køer og kvier, der har en forventet kælvedato inden for maksimum 13 dage fra udskriftsdato. Under arbejdsopgaven Flytning til kælvningsafsnit er medtaget den enkelte kos sygdomsbehandlinger i perioden 30 dage før til 30 dage efter seneste kælvning samt behandlinger i de sidste 100 dage fra udskriftsdato. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 2 Side 13

46 Dansk Kvæg Malkekvæg Reprodagsliste Køer Bes-nr CHR Kontroldato Udskrevet Kvæg It, Dansk Kvæg Side Brunstobservation Ckrdyrnr Dage efter klv Kg EKM 23,3 29, ,1 27,4 28,7 23,3 36,5 23,3 22,9 30,2 37,3 35,7 27,5 25,3 36,1 29,7 29,8 26,7 37,2 27,5 34,2 21,2 18,9 27,6 27,8 20,8 26,5 22,5 26,9 18, ,9 19,4 32,3 20,6 17,5 30,3 29, , ,7 25 Dage siden sidste ins Ins nr Negativ drgt.dato Tyrevalg VJ Bajkal DJ Zorba VJ Bajkal DJ Kars DJ May Kødkvæg VJ Bajkal VJ Bajkal DJ Hovborg VJ Bajkal JER-ungtyr DJ Brejs Kødkvæg Kødkvæg DJ Hovborg JER-ungtyr Kødkvæg JER-ungtyr Kødkvæg DJ Pirat Q Zik JER-ungtyr Q Zik JER-ungtyr DJ Brejs JER-ungtyr DJ Brejs DJ Imun JER-ungtyr Kødkvæg JER-ungtyr JER-ungtyr JER-ungtyr Q Impuls JER-ungtyr JER-ungtyr Q Zik JER-ungtyr JER-ungtyr > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 2 Side 14

47 Dansk Kvæg Malkekvæg Reprodagsliste Køer Bes-nr CHR Kontroldato Udskrevet Kvæg It, Dansk Kvæg Side Brunstobservation Ckrdyrnr Dage efter klv Kg EKM 29,5 21,9 22,4 24,5 23,7 35,1 21,4 21,6 31,5 26,9 32,9 29,4 25,2 27,6 30,4 31,1 23, ,9 31,1 27,2 25,3 34, ,3 28,1 35,5 17,6 26,1 22 9,2 26,3 20,8 18,9 19,2 18,5 25,7 18,7 31,6 25,5 Dage siden sidste ins Ins nr Negativ drgt.dato 1.Tyrevalg JER-ungtyr JER-ungtyr JER-ungtyr JER-ungtyr DJ Kars DJ Kars JER-ungtyr JER-ungtyr DJ Kars JER-ungtyr JER-ungtyr DJ Kars Kødkvæg JER-ungtyr JER-ungtyr JER-ungtyr DJ Kars Kødkvæg JER-ungtyr Kødkvæg DJ Hovborg JER-ungtyr JER-ungtyr VJ Bajkal DJ Izzy Q Zik VJ Bajkal DJ Imun VJ Bajkal JER-ungtyr JER-ungtyr DJ Kars DJ Zorba DJ Hovborg Q Impuls JER-ungtyr DJ Brejs Drægtighedsundersøgelse Ckrdyrnr Dage efter klv Kg EKM 20, Dage siden sidste ins Ins nr Tyr JER-ungtyr JER-ungtyr Q Impuls > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 2 Side 15

48 Dansk Kvæg Malkekvæg Reprodagsliste Køer Bes-nr CHR Kontroldato Udskrevet Kvæg It, Dansk Kvæg Side Drægtighedsundersøgelse Ckrdyrnr Dage efter klv Kg EKM 25 22,4 21,9 24,5 23,7 35,1 21,6 21,4 31,5 32,9 26,9 29,4 25,2 27,6 30,4 31,1 23, ,9 31,1 27,2 34,3 25,3 22 Dage siden sidste ins Ins nr Tyr JER-ungtyr JER-ungtyr JER-ungtyr JER-ungtyr DJ Kars DJ Kars JER-ungtyr JER-ungtyr DJ Kars JER-ungtyr JER-ungtyr DJ Kars Kødkvæg JER-ungtyr JER-ungtyr JER-ungtyr DJ Kars Kødkvæg JER-ungtyr Kødkvæg DJ Hovborg JER-ungtyr JER-ungtyr VJ Bajkal Forundersøgelse Ckrdyrnr Dage efter klv. Kg EKM CTV sidste kontrol Huld ved kælvning Sygdom (-30 dg. til 200 dg. efter seneste klv.) ,3 29, ,1 27,4 28,7 23,3 36,5 23,3 22,9 30,2 37,3 35,7 27,5 25, Yverbetændelse Klovbrandbyld Efterbyrd Goldning > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 2 Side 16

49 Dansk Kvæg Malkekvæg Reprodagsliste Køer Bes-nr CHR Kontroldato Udskrevet Kvæg It, Dansk Kvæg Side Goldning Ckrdyrnr Dage før klv.(klvnr) Kg EKM (4) (4) (3) (3) (2) (2) (4) (3) (5) 14,9 14,7 9,5 24 Forv. klv.dato CTV sidste kontrol CTV forrige kontrol Huld 12 u. eft. klv. Sygdom dags dato dg.) Yverbetændelse Yverbetændelse Yverbetændelse Flytning til kælvningsafsnit Ckrdyrnr Dage før klv.(klvnr) -22 (1) -22 (1) -16 (4) -10 (2) (2) (2) (3) (4) (3) Forv. klv.dato Huld ved goldning Para-tb Sygdom (-30 dg. til 30 dg. efter seneste klv. + dags dato dg.) CNS Mælkeprøve udtaget Yverbetændelse Yverbetændelse Mælkeprøve udtaget CNS Yverbetændelse Sterilprøve CNS Yverbetændelse CNS Yverbetændelse > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 2 Side 17

50 ReproDagsliste, kvier Brunstobservation Målsætningen for Brunstobservation er alder i måneder. I målsætningsfanen er det muligt at sætte mål for følgende grupper: Jersey Stor race. Normværdien er sat til 12 og 14 måneder for henholdsvis Jersey og stor race. Under arbejdsopgaven Brunstobservation findes de kvier, man skal begynde at observere brunst på og inseminere, hvis størrelsen på kvien er passende. Hvis det er stor race, man arbejder med, og målsætningen er sat til 14 måneder, vil følgende dyr komme på listen: Kvier, der er minimum 14 måneder gamle og ikke insemineret Kvier, der er insemineret og minimum 18 dage fra seneste inseminering Kvier, der har en registreret blødning eller brunst og er minimum 17 dage fra seneste registrering Kvier, der er erklæret negativ drægtige efter seneste inseminering Kvier, der har en reproduktionsbehandling eller en abort siden seneste inseminering.!! Kvier, der ikke har en kode 60 (ønskes udsat) vil indgå. Drægtighedsundersøgelse Målsætningen for Drægtighedsundersøgelse er antal dage fra seneste inseminering til man ønsker at drægtighedsundersøge kvien. I målsætningsfanen findes et mål for begge grupper af kvier (Jersey og stor race). Normværdien er sat til 35 dage fra seneste inseminering. Under arbejdsopgaven Drægtighedsundersøgelse findes de kvier som man skal fiksere til drægtighedsundersøgelse. Hvis målsætningen er sat til 35 dage fra seneste inseminering vil følgende kvier komme på listen: Kvier, der er minimum 35 dage og maksimum 90 dage fra seneste inseminering Kvier, der ikke er erklæret negativ drægtig siden seneste inseminering Kvier, der ikke har en registreret blødning eller brunst siden seneste inseminering Kvier, der ikke har en reproduktionsbehandling siden seneste inseminering. De samme kvier kan både optræde under Brunstobservation og Drægtighedsundersøgelse indtil kvien er drægtighedsundersøgt. Forundersøgelse Målsætningen for Forundersøgelse er kviens alder i måneder inden man ønsker en undersøgelse af den cykliske tilstand. Der kan sættes mål for følgende grupper af kvier: Jersey Stor race. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 2 Side 18

51 Normværdien er sat til 15 og 17 måneder for henholdsvis Jersey og stor race. Under arbejdsopgaven Forundersøgelse findes de kvier, som skal fikseres til nærmere undersøgelse af den cykliske tilstand. Hvis det er kvier af stor race, man arbejder med og målsætningen er sat til 17 måneder vil følgende kvier komme på listen: Kvier, der er minimum 17 måneder gammle og ikke insemineret Kvier, der ikke har en registreret blødning eller brunst Kvier, der ikke har en registreret forundersøgelse.!! De samme kvier kan optræde under både Brunstobservation og Forundersøgelse indtil kvien bliver påbegyndt med en reproduktionshandling.!! Kvier, der ikke har en kode 60 (ønskes udsat) vil indgå. Under arbejdsopgaven Forundersøgelse er der medtaget den enkelte kvies sygdomsbehandlinger i de seneste 100 dage fra udskriftsdato, for at give grundlag for en bedre vurdering af den enkelte kvies risiko for nedsat cyklisk aktivitet. Forberedelse af kvier Målsætningen for Forberedelse af kvier er antal dage før kælvning, hvor kvien skal tilpasses komiljø og foder. Der laves en målsætning, som gælder for alle kvier. Normværdien er sat til 42 dage før forventet kælvning. Under arbejdsopgaven Forberedelse af kvier vil de kvier komme på listen, som skal flyttes til køerne, så de kan tilvænne sig staldsystem, rangorden og foder. Hvis målsætningen sættes til 42 dage vil følgende kvier komme på listen: Kvier som er 42 dage fra forventet kælvning Kvier som er mere end 28 dage fra forventet kælvning.!! Kvierne står på listen i 14 dage. Flytning til kælvningsafsnit Målsætningen for flytning til kælvningsafsnit afhænger af, hvornår man ønsker at flytte kvierne til kælvningsboksen og hvor tidligt, man vil gøres opmærksom på kvier, som skal kælve.!! Ønskes kvier først på ReproDagsliste når de er meget tæt på kælvning med risiko for at de har kælvet inden de kommer med på listen, skal målsætningen sættes lavt (3-4 dage før forventet kælvning).!! Ønskes hovedparten af kvierne på ReproDagsliste inden kælvning skal målsætningen sættes lidt højere (5-7 dage før forventet kælvning). Det betyder at kvierne vil stå på ReproDagsliste i op til 14 dage inden kælvning.!! Ønsker man at være sikker på at alle kvier kommer på ReproDagsliste inden kælvning skal målsætningen være høj (10-12 dage før forventet kælvning). Det betyder, at kvierne står på ReproDagsliste i op til 19 dage, inden de kælver. Der kan kun laves en målsætning for alle kvier samlet. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 2 Side 19

52 En opgørelse på Kvægdatabasen viser at ca. 66 % af alle dyr kælver inden for +/- seks dage fra forventet kælvedato. Normværdien er derfor sat til seks dage. Ved anvendelse af normværdien vil følgende dyr komme på listen, hvis arbejdsopgaven udskrives dagligt: Kvier som har en forventet kælvedato inden for maksimum seks dage fra udskriftsdato. Ved anvendelse af normværdien vil følgende dyr komme på listen, hvis arbejdsopgaven udskrives én gang per uge: Kvier, der har en forventet kælvedato inden for maksimum 13 dage fra udskriftsdato. Under arbejdsopgaven Flytning til kælvningsafsnit er medtaget den enkelte kvies behandlinger i de seneste 100 dage fra udskriftsdato. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 2 Side 20

53 Dansk Kvæg Malkekvæg Reprodagsliste Kvier Bes-nr CHR Kontroldato Udskrevet Kvæg It, Dansk Kvæg Side Brunstobservation Ckrdyrnr Alder i mdr. 27,9 27,7 27,4 25,2 24,1 22,0 21,9 21,7 21,4 21,2 19,0 18,7 18,2 18,1 18,0 18,0 17,9 17,8 17,7 17,7 17,6 15,2 14,1 13,8 13,2 13,1 12,4 17,2 17,5 Dage siden sidste ins Negativ Ins nr. drgt.dato 1. Tyrevalg Vægt/højde DJ Hovborg DJ Pirat VJ Bajkal Q Zik VJ Bajkal DJ Imun DJ Brejs DJ Izzy DJ Imun 1 2 DJ Hovborg DJ Hovborg DJ Brejs DJ Hovborg DJ Hovborg DJ Zorba DJ Brejs DJ Brejs DJ Brejs DJ Kars DJ Brejs DJ Hovborg VJ Bajkal VJ Bajkal DJ Brejs DJ Brejs DJ Brejs DJ Brejs VJ Bajkal JER-ungtyr Drægtighedsundersøgelse Ckrdyrnr Alder i mdr. 17,2 17,5 Dage siden sidste ins Ins nr. 1 2 Tyr VJ Bajkal JER-ungtyr > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 2 Side 21

54 Dansk Kvæg Malkekvæg Reprodagsliste Kvier Bes-nr CHR Kontroldato Udskrevet Kvæg It, Dansk Kvæg Side Forundersøgelse Ckrdyrnr Alder i mdr. 27,9 27,7 27,4 25,2 24,1 22,0 21,9 21,7 21,4 21,2 19,0 18,7 18,2 18,1 18,0 18,0 17,9 17,8 17,7 17,7 17,6 15,2 Dage siden sidste ins. Ins nr. Negativ drgt.dato Tyr DJ Hovborg DJ Pirat VJ Bajkal Q Zik VJ Bajkal DJ Imun DJ Brejs DJ Izzy DJ Imun DJ Hovborg DJ Hovborg DJ Brejs DJ Hovborg DJ Hovborg DJ Zorba DJ Brejs DJ Brejs DJ Brejs DJ Kars DJ Brejs DJ Hovborg VJ Bajkal Sygdom (dags dato - 100) Forberedelse af kvier Ckrdyrnr Alder i mdr. Dage før klv. Forv. klv.dato Huld Tyr Flytning til kælvningsafsnit Ckrdyrnr Alder i mdr. 25,6 23,9 Dage før klv Forv. klv.dato Para-tb Tyr VJ Bajkal DJ Zorba Sygdom (dags dato - 100) > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 2 Side 22

55 Kapitel 2 Vejledning Kønssorteret sæd, kvier Kønssorteret sæd, kvier er en udskrift med fokus på de opnåede resultater med kønssorteret sæd () i den enkelte besætning. Udskriften indeholder de nøgletal, som er relevante for at vurdere resultatet af lige netop brugen af hos kvierne. Denne udskrift skal ses som et supplement til udskriften Reproudskrift, Kvier. Besætningens strategi Øverst på Kønssorteret sæd, kvier findes to linier, som beskriver strategien for anvendelse af. Der er angivet hvor stor en procentdel af kvierne, man ønsker at påbegynde med, og hvor stor en procentdel, man rent faktisk har påbegyndt med. Dernæst er der angivet, hvor mange -insemineringer man ønsker at anvende pr. dyr, der er påbegyndt med, og hvor mange man har anvendt pr. dyr de sidste 12 mdr. Målene indberettes i Dyreregistrering under Besætning > Besætning > Målsætning > Reproduktion. Resultater opdelt på og konventionel Tabellen indeholder en række nøgletal, som fortæller om resultaterne med i forhold til konventionel sæd (Konv). Ved alle nøgletal er antallet af dyr, der ligger bag det enkelte nøgletal, opgivet i parentes. Start ins., alder i måneder Dette nøgletal viser hvor tidligt kvierne påbegyndes med inseminering, fordelt efter om de insemineres med eller Konv. Nøgletallet er en 10 pct. fraktil, hvor de 10 pct. tidligst påbegyndte kvier er sorteret fra og den næste kvie sætter niveauet. I nøgletallet indgår alle kvier, der har opnået løbestatus (12 mdr. for Jersey og 14 mdr. for stor race). Dage fra inseminering Dette nøgletal angiver det gennemsnitlige antal dage mellem 1. og 2. inseminering i de to grupper. Nøgletallet er beregnet som gennemsnittet for alle insemineringsintervaller, hvor det for -gruppen er kvier, der er insemineret med ved 1. inseminering, mens den anvendte sæd ved 2. inseminering kan være både og Konv. For Konv.-gruppen er 1. inseminering med Konv., mens 2. inseminering kan være både og Konv. Nøgletallet bruges primært til at vurdere, om der er mere fokus på gruppen af kvier, der insemineres med. Drægtighedsprocent 1. inseminering Dette nøgletal viser den opnåede drægtighedsprocent ved 1. inseminering. Fordelingen mellem de to grupper sker ud fra, om der er anvendt / Konv. til 1. inseminering. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 2 Side 23

56 Drægtighedsprocent 2. inseminering Dette nøgletal viser drægtighedsprocenten ved 2. inseminering isoleret set. Dvs. at drægtighedsprocenten på 1. inseminering ingen indvirkning har på dette nøgletal. Fordelingen mellem de to grupper sker ud fra, om der er anvendt / Konv. til 2. inseminering, uafhængig af hvad der er brugt til 1. inseminering. Eksempel: Der er anvendt Konv. ved 1. inseminering, da kvien ikke havde en særlig god brunst på dette tidspunkt. Kvien bliver imidlertid ikke drægtig og ved næste brunst viser kvien en meget god brunst, så kvægbrugeren vælger at anvende denne gang. Denne kvie vil tælle med i Drægtighedsprocent 2. inseminering under -gruppen. Dette nøgletal anvendes til at vurdere strategien for anvendelse af. Har man en lav drægtighedsprocent ved 2. inseminering med, men en god drægtighedsprocent med på 1. inseminering bør der kun anvendes ved 1. inseminering. Alder ved 1. kælvning, mdr. Dette nøgletal viser den gennemsnitlige kælvningsalder på de kvier, som har kælvet de sidste 12 mdr. Hvis der er anvendt ved 1. inseminering optræder kvien i gruppen med også selvom kvien måske ikke er blevet drægtig med. Sammenligningsgrupper For bedre at kunne vurdere besætningens resultater i forhold til andre besætninger, bliver alle nøgletal også vist for en sammenligningsgruppe med nogenlunde samme anvendelse af. Sammenligningsgrupperne er opdelt i 6 intervaller i forhold til anvendelsen af. Intervallerne er følgende: 1. <= 20 pct. påbegyndt med og <= 1,2 ins. med /dyr 2. <= 20 pct. påbegyndt med og > 1,2 ins. med /dyr pct. påbegyndt med og <= 1,2 ins. med /dyr pct. påbegyndt med og > 1,2 ins. med /dyr pct. påbegyndt med og <= 1,2 ins. med /dyr pct. påbegyndt med og > 1,2 ins. med /dyr Sammenligningsgrupperne er også opdelt efter Jersey eller stor race alt efter hvilken race, der er den primære. Målrettet anvendelse af En graf viser desuden andelen af insemineringer, der er foretaget med for hvert insemineringsnummer (figur 1). > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 2 Side 24

57 Procent (166) 2(87) 3(32) 4(12) 5(4) 6(1) 7(0) 8(0) 9(0) 10(0) 11(0) Insemineringsnummer (antal dyr i parentes) Figur 1. Andel insemineringer med til kvier, for hvert insemineringsnummer. Det fremgår af den første søjle i figur 1, at 43 pct. af 1. insemineringerne, der er udført de sidste 12 måneder i besætningen, har været med. Tilsvarende har 41 pct. af henholdsvis 2. insemineringer (2. søjle) og 22 pct. af 3. insemineringer (3. søjle) været med. Med udgangspunkt i de aktuelle drægtighedsprocenter og grafen kan man diskutere, hvordan anvendelsen af målrettes bedst muligt. Udvikling over tid Nederst på udskriften viser et søjlediagram drægtighedsprocenten med ved 1. inseminering. For hver måned kan drægtighedsprocenten aflæses for kvierne i besætningen og for kvierne på landsplan, der er insemineret med. Antallet af insemineringer, der ligger til grund for beregningerne, fremgår for at sikre en korrekt vurdering af resultaterne. Dette søjlediagram kan afsløre, om resultaterne i ens egen besætning afviger betydeligt fra kollegernes, og i hvilken periode der eventuelt har været problemer. På den baggrund, kan man diskutere, om der er behov for nogle managementmæssige ændringer, uafhængig af strategi. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 2 Side 25

58 > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 2 Side 26

59 Kapitel 3 Prioriter indsatsområde Baggrund Et indsatsområde er et problem af en vis størrelse og betydning. Hvis det skal give mening, at arbejde med et bestemt indsatsområde, skal man være sikker på, at det er sandsynligt at man får noget ud af indsatsen. Det vil sige, at det altid er en god idé, at undersøge om der er dokumentation / erfaringer for, at man kan forbedre resultaterne på et givet område. Når man prioriterer indsatsområder bør det foregå på bedriftsniveau, og ikke alene på reproduktionsområdet. Når man skal vægte de enkelte indsatsområder mod hinanden, spiller flere forhold ind. Kræver den enkelte indsats et stort eller et lille resurseforbrug? Har indsatsen stor eller lille effekt / værdi på bedriften? Har indsatsen betydning for bedriftens udvikling og ledelse eller medfører indsatsen en holdningsændring til arbejdet? Danner indsatsen grundlag for at man indirekte påvirker andre områder positivt eller for at kontrollere, om måden man gør tingene på i dag, kan indfri eksisterende mål? Med udgangspunkt i den nuværende situation på bedriften, bør man forholde sig til, hvor mange indsatsområder det er realistisk, at prioritere både tidsmæssigt og økonomisk. Værktøjer KvægNøglen Med KvægNøglen får du en samlet pakke med nøgletal og rådgivning. Hvert kvartal får du beregnet en række friske nøgletal vedrørende produktionen. Disse nøgletal benchmarkes, så du kan se, hvordan du klarer dig i forhold til andre besætninger, der ligner din egen. Dermed bliver KvægNøglen et redskab, der kan anvendes som hjælp til prioritering af indsatsområder på bedriftsniveau. Kvægnøglen er tilgængelig via Landbrugsinfo > Kvæg > Konsulentsiden Skemaer til prioritering af indsatsområder Som hjælp til at vægte de enkelte indsatsområder mod hinanden, kan man anvende tre forskellige skemaer. Skemaerne tager højde for indsatsområdernes individuelle resursebehov, effekt / værdi på bedriften, betydning og sigte. Skemaerne er tilgængelige, som skabeloner fra Landbrugsinfo > Kvæg > Reproduktion > ReproManagement sund fornuft. Kommunikation Når der skal vælges indsatsområde(r) i den enkelte besætning, bruges både kvægkonsulent, dyrlæge og avlsrådgiver som sparringspartner. Inseminøren og ansatte skal orienteres om, hvilke(t) indsatsområde(r) der skal arbejdes med i den efterfølgende periode. HUSK, at de parter, der ikke er inddraget i diskussionen / ikke er orienteret, ubevidst kan være skyld i, at målet ikke nås hurtigst muligt. Eksempel: Mælkeproducent, kvægkonsulent og avlsrådgiver har besluttet, at insemineringspct. hos køerne, skal prioriteres højest i den kommende tid. Dyrlægens indspil til diskussionen om forekomsten af tilbageholdt efterbyrd, børbetændelse og klov-/lemmelidelser, resulterer i, at drægtighedspct., i stedet får første prioritet. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 3 Side 1

60 Kapitel 3 Prioritering af indsatsområde hvordan gør man? Når man skal prioritere indsatsområder, skal det ske i et bredere perspektiv, end inden for reproduktionsområdet alene. På bedriften som helhed, kan der sagtes være identificeret indsatsområder indenfor både sundhed, reproduktion, produktion og arbejdsforhold. Så spørgsmålet er, hvordan man skal bære sig ad med at prioritere disse indsatsområder indbyrdes? Hvilken metode skal man bruge? At prioritere eller ikke prioritere At prioritere indsatsområder det lyder diffust, men det behøver det ikke at være! Du prioriterer også, når du ikke ønsker at prioritere, og så er det alligevel bedre at gøre det bevidst! Når det er udgangspunktet, drejer det sig altså om at vægte de enkelte indsatsområder mod hinanden, for at kunne beslutte hvad der er vigtigst eller bedst kan betale sig at gøre først. Grundlaget for prioriteringen er strategi og pejlemærker, som gælder for den enkelte bedrift. Disse pejlemærker kan for eksempel se ud som illustreret i figur 1. Økonomi på bedriften Godt landmandsskab / etik og moral Ideel bæredygtig tilstand Arbejdstid/-tilrettelæggelse Figur 1. Eksempel på grundlæggende pejlemærker for en bedrift. Hver har sin idé Når mælkeproducenten står over for dyrlæge, kvægkonsulent og avlsrådgiver, som har hver sin idé om, at lige præcis dét indsatsområde er det vigtigste, så skal man i fællesskab gøre sig følgende klart: Hvor mange indsatsområder er det realistisk at prioritere i forhold til den tidsmæssige og økonomiske ramme, man snakker ud fra? Hvordan sikres det, at alle parter inddrages og høres i forbindelse med prioriteringen? Hvordan sikres det, at indsatsområderne er operationelle og har sammenhæng med bedriftens strategi og pejlemærker? Herefter bør der afstikkes nogle forudsætninger, som alle kan blive enige om: Et indsatsområde er et problem af en vis størrelse og betydning. Der skal være dokumentation eller sandsynlighed for, at en given indsats er effektiv De lavthængende frugter skal prioriteres. Det vil sige indsatser, der dokumenteret eller med sandsynlighed giver stor effekt for pengene > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 3 Side 2

61 Der skal være kompetencer og resurser til at løfte en indsats af høj, faglig kvalitet. Det er vigtigt at fokusere på, at små skridt i den ønskede retning ofte er en forudsætning for at nå succes og husk, at enhver handling skal skabe værdiforøgelse! Resurser kontra effekt Kræver den enkelte indsats et stort eller lille resurseforbrug? Har indsatsen en stor eller lille effekt / værdi på bedriften? Overordnet set, kan man forholde sig til dette, som vist i figur 2. Resurseindsatsen kan både være arbejdstid og / eller penge til indkøb af hjælpemidler, rådgivningstimer og større investeringer. Effekten / værdien kan både dække over f.eks. større arbejdsglæde og et øget dækningsbidrag på bedriften. Stor Resurseindsats Lille Lille Effekt / værdi Stor Figur 2. Illustration af koblingen mellem resurseindsats og effekt. Økonomisk behov, betydning og sigte Andre erhverv arbejder med metoder til rangering af indsatsområder (Nygaard, 2006), som udmærket kan anvendes inden for mælkeproduktionen også. Der er til dels tale om en vurdering af indsatsområderne ud fra behovet for tildeling af økonomiske midler. Her opdeles indsatsområderne i lille, middel og stort behov, hvor lille betyder, at indsatsområderne kan iværksættes umiddelbart. Det er her nødvendigt, at definere og blive enige om, hvor grænsen går fra ét niveau til det næste. Derudover kan indsatsområderne rangeres efter, om de har systemisk eller symbolsk betydning for tilrettelæggelsen af produktionen. Systemisk betydning dækker over indsatsområder, der påvirker måden hvorpå bedriften udvikles og ledes. Symbolsk dækker over indsatsområder, der medfører en holdningsændring til arbejdet. Endelig kan indsatsområderne rangeres efter, hvorvidt de har udviklingssigte eller kontrolsigte. Udviklingssigte dækker over indsatsområder, der danner grundlag for udviklingsaktiviteter. Kontrolsigte dækker over indsatsområder, der danner grundlag for at kontrollere om måden, man gør tingene på i dag, kan indfri eksisterende mål. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 3 Side 3

62 Eksempler på disse måder at rangere indsatsområder på, som hænger sammen med bedriftens strategi, ses i nedenstående skemaer 1 og 2. Skema 1. Mælkeproduktionens indsatsområder skitseret efter betydning og økonomiske behov. Betydning for bedriftens udvikling og ledelse 1. Sanering for paratuberkulose Betydning for holdning til arbejdet 7. Forbedre samarbejds forholdet mellem de ansatte 9. Vurdering af de ansattes kompetencer Lille behov for ekstra midler 2. Øge ins.pct. hos køerne 3. Øge drgt.pct. hos køerne 4. Reducere kalvedødeligheden 5. Nedbringe celletallet 6. Forbedre fodereffektiviteten 8. Ejers efteruddannelse i virksomhedsledelse Middel behov for ekstra midler Stort behov for ekstra midler Skema 2. Mælkeproduktionens indsatsområder skitseret efter sigte og økonomiske behov. Grundlag for udvikling Grundlag for kontrol 7. Forbedre samarbejds forholdet mellem de ansatte 9. Vurdering af de ansattes kompetencer Lille behov for ekstra midler 2. Øge ins.pct. hos køerne 3. Øge drgt.pct. hos køerne 4. Reducere kalvedødeligheden 5. Nedbringe celletallet 6. Forbedre fodereffektiviteten 8. Ejers efteruddannelse i virksomhedsledelse Middel behov for ekstra midler 1. Sanering for paratuberkulose 1. Sanering for paratuberkulose Stort behov for ekstra midler Såfremt de økonomiske midler kan afses til at gennemføre nye indsatsområder, bør man gennemføre de indsatsområder, der danner grundlag for udviklingsaktiviteter (udviklingssigte) og påvirker måden hvorpå bedriften udvikles og ledes (systemisk betydning). Referencer Nygaard, C. Kvalitetspolitik på studierne ved CBS Prioritering af indsatsområder. Copenhagen Business School, > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 3 Side 4

63 Stor Kobling mellem resurseindsats og effekt Stor Resurseindsats Lille Lille Effekt / Værdi Stor Effekt / Værdi > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 3 Side 5

64 Mælkeproduktionens indsatsområder skitseret efter betydning og økonomiske behov Betydning for be driftens udvikling og ledelse Betyd ning for holdning til arbejdet Lille behov for ekstra midler Middel behov for ekstra midler Stort behov for ekstra midler > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 3 Side 6

65 Mælkeproduktionens indsatsområder skitseret efter sigte og økonomiske behov Grundlag for udvikling Grundlag for kontrol Lille behov for ekstra midler Middel behov for ekstra midler Stort behov for ekstra midler > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 3 Side 7

66 Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved, at man undervejs har adgang til de resurser, som man har brug for. På den måde, vil arbejdet med at nå målene være sjovt og ikke en kamp. Et mål skal altså være SMART Specifikt, Målbart, Accepteret, Realistisk (men ambitiøst) og Tidsfastsat. Det er vigtigt, at alle har ejerskab til målet. Det er ikke nok, at ejeren eller driftslederen eller rådgiveren eller kollegaen mener, at det er vigtigt, at man når dette mål. Det mest væsentlige er, at man selv vil og kan se ideen med at gøre den indsats, der skal til. Den gode målsætning skaber Arbejdsglæde > Små, sikre og synlige successer > Sammenhold > Tilfredshed og gå-på-mod Hvad skal målet så være, for at få indfriet en given reproduktionsstrategi? Hvis man f.eks. har en specifik målsætning for insemineringspct. i besætningen, kan det godt virke uoverskuelig langsigtet. Det vil derfor ofte være nødvendigt, at blive enige om nogle delmål. Eksempler på disse delmål er: 1) Definition af hvilke brunsttegn, der udløser en inseminering, 2) Andelen af køer med halthedsscore 2 skal udgøre < 15 pct. af de halthedsvurderede. Værktøjer Besætningsprognosen På kort sigt kan du se produktionstekniske konsekvenser af en given reproduktionsstrategi. Kønssorteret sæd regneark I regnearket beregnes de økonomiske konsekvenser af at anvende forskellige andele af kønssorteret sæd i besætningen. Reproudskrift, køer og Reproudskrift, kvier Disse udskrifter fra Dyreregistrering sammenligner den enkelte besætnings resultater med en gruppe sammenlignelige kolleger. Det giver grundlag for at sætte realistiske mål for forbedringer. Kønssorteret sæd, kvier Udskriften fra Dyreregistrering viser besætningens resultater med kønssorteret sæd. Dette sammenholdes med resultaterne fra en gruppe sammenlignelige besætninger. Kommunikation Når der skal fastsættes mål for indsatsområderne i den enkelte besætning, bruges både kvægkonsulent, dyrlæge og avlsrådgiver som sparringspartnere. Inseminøren og ansatte skal orienteres om, hvad målsætningen er, og hvornår man forventer den indfriet. HUSK, at mål og delmål skal være synlige for alle parter f.eks. i inseminør mappen eller på opslagstavlen i staldkontoret. Eksempel: Mælkeproducent, kvægkonsulent, dyrlæge, avlsrådgiver og inseminør er enige om, at målet den kommende tid er, at forbedre reproduktionen! Mælkeproducenten orienterer sine ansatte om det. Men hvordan skal reproduktionen forbedres og inden hvornår? > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 4 Side 1

67 Kapitel 4 Indfri din reproduktionsstrategi En af forudsætningerne for at nå den ønskede udskiftningspct. i besætningen med eget opdræt er, at køerne genoptager cyklisk aktivitet efter kælvning, at køerne viser tydelige brunsttegn, at besætningsejer / driftsleder får øje på brunsterne og inseminerer på dem, samt at køerne bliver drægtige og bibeholder drægtigheden. Ved hjælp af reproduktionsnøgletallene forsøger vi altså at gennemskue, hvad resultatet er, af den komplekse sammenhæng mellem biologi på den ene side samt ernæring, sundhed og management på den anden side. Reproduktionsnøgletal indgår dermed, som et væsentligt element i overvågningen af produktionen i en malkekvægsbesætning. Reproduktionsnøgletallet sammenlignes med et mål, og hvis det aktuelle reproduktionsnøgletal afviger væsentligt fra målet, så kan det give anledning til at justere produktionen. Målet vil typisk være fastlagt som en målbar indikator for om besætningens strategi kan indfries og for det økonomiske resultat. Bedriftsstrategi Udvide besætningen Reproduktionsstrategi med 10 pct. Start ins. Alder ved 1. kælvning Indsatsområder Kælvningsinterval Ins. pct. køer / kvier Drgt. pct. køer / kvier Figur 4.1 Eksempel på elementer i besætningsstrategi, reproduktionsstrategi og indsatsområder. De mange, forskellige forhold på den enkelte bedrift betyder, at målsætningerne vil variere fra én besætning til en anden. Som vist i eksemplet (figur 4.1), skal der fastsættes realistiske mål for insemineringspct. og drægtighedspct. hos køer og kvier. For at overvåge, om tingene bevæger sig i den rigtige retning, kan det desuden være nødvendigt at opstille nogle delmål. I eksemplet her, er de naturlige delmål f.eks. kviernes daglige tilvækst og dage fra kælvning til 1. ins., std. (spredningen på besætningens gennemsnitlige antal dage fra kælvning til 1. inseminering). Når man skal forholde sig til sidstnævnte nøgletal, er det nødvendigt at vurdere hvert laktationsnummer for sig, såfremt man anvender forlænget laktation til f.eks. 1. kalvskøerne. Realistiske mål En opgørelse på Kvægdatabasen for alle køer, der kælvede i 2005 viser, at variationsbredden i reproduktionsresultaterne, på tværs af landets besætninger, er stor. En del af variationen, kan forklares ved hjælp af race, besætningsstørrelse > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 4 Side 2

68 og ydelsesniveau. Men ikke desto mindre, er der stadig et potentiale for rigtig mange besætninger uanset disse forskelle. Den bedste fjerdedel af besætningerne påbegynder i gennemsnit mindst 10 pct. flere køer, end den ringeste fjerdedel af besætningerne (se tabel 4.1). For de ringeste 25 pct. af besætningerne er det gennemsnitlige antal dage fra kælvning til 1. inseminering på mindst 104,7 dage. Dette afspejler dels besætningers strategi for at udskyde første inseminering, dels dækker det over, at en del køer har sen cyklisk aktivitet. Dage fra klv. til 1. inseminering, std. er et udtryk for, hvor god man er til at forfølge sin målsætning. Tallet angiver spredningen på besætningens gennemsnitlige antal dage fra kælvning til 1. inseminering. Det vil sige, at her er det en fordel at opnå så lille et tal som muligt, fordi jo mindre spredningen omkring besætningens gennemsnit er, des bedre er man til at forfølge sin målsætning. Ud af de mulige brunster frem til 1. inseminering, insemineres på minimum 42 pct. i den bedste fjerdedel af besætningerne. Til sammenligning ligger den ringeste del af besætningerne på højst 22 pct. Andelen af drægtige køer ud af de 1. insemineringer, der er foretaget, ligger på 48 pct. i den bedste fjerdedel af besætningerne, og på kun 33 pct. i den ringeste fjerdedel af besætningerne. Disse forskelle og mange flere viser, at der er noget at hente for mange, og meget at hente for nogle! Tabel 4.1 Udsnit af besætningers reproduktionsnøgletal for køer, som har kælvet i 2005, opgjort på den centrale kvægdatabase (på tværs af racer). Kilde: KvægInfo nr.: 1929a. Nøgletal Antal bes. Gns. (± spredningen) Ringeste 25 % af bes. Bedste 25 % af bes. Påbegyndte, pct ,0 (10,7) 76,0 86,7 Start ins., dage fra kælvning ,0 (23,6) 56,0 38,0 Dage fra klv. til 1. ins., gns ,7 (30,5) 104,7 77,7 Dage fra klv. til 1. ins., std.* ,5 (19,6) 53,4 32,9 Ins. pct., 1. ins ,4 (16,2) 22,3 42,3 Ins. pct., øvr. ins ,0 (11,3) 39,1 52,7 Drægtigheds pct., 1. ins ,3 (12,8) 33,3 48,1 Drægtigheds %, øvr. ins ,7 (11,8) 36,4 49,1 *For hver besætning er beregnet, hvordan køerne i besætningen spreder sig i forhold til besætningens gennemsnit for dage fra kælvning til 1. inseminering. I gennemsnit, på tværs af besætninger, er denne spredning på 45,5 dage. Kun få reproduktionsnøgletal er rigtig gode Resultater viser, at hvert reproduktionsnøgletal har sine styrker og svagheder, men kun meget få reproduktionsnøgletal er gode, når de vurderes samlet set (Østergaard, 2009). I undersøgelsen blev en række reproduktionsnøgletal vurderet, ved hjælp af statistiske modeller, ud fra følgende: a. Om nøgletallet har tæt sammenhæng med ét eller flere andre reproduk tionsnøgletal, så det ene nøgletal kan forudsiges ud fra det andet og omvendt b. Om nøgletallet varierer, som følge af reproduktionsegenskaber > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 4 Side 3

69 c. Om nøgletallet har sammenhæng med dækningsbidraget, så dette ændrer sig, når reproduktionsegenskaberne ændres d. Om nøgletallet påvirkes af andre faktorer end reproduktionsegenskaber. Resultaterne af dette er forklaret nedenfor. a. Om nøgletallet har tæt sammenhæng med et eller flere andre reproduktionsnøgletal Nøgletallene, som blev vurderet ses i tabel 4.2. Tabellen viser hvilke nøgletal, der er korreleret med hinanden. Korrelationen er et mål for en sammenhæng mellem to mål. En høj korrelation (> 0,9) betyder, at det ene mål kan forudsiges ud fra det andet og omvendt. Tabel 4.2. Reproduktionsnøgletallenes indbyrdes sammenhæng. Nøgletal Andel påbegyndte 1 Nr. Nr. på nøgletal med korr. over 0,9 Dage fra klv. til 1. ins., gns. 2 3, 9 Dage fra klv. til 1. ins., std. 3 2, 8, 9, 13 Insemineringsprocent 4 6 Drægtighedsprocent 5 12 Reproduktionseffektivitet 6 4, 10, 11, 15 Andel repeat breeder køer 7 Andel inseminerede 80 dage efter kælvning 8 3, 9, Andel inseminerede 100 dage efter kælvning 9 2, 3, 8, Andel drægtige 150 dage efter kælvning 10 6, Andel drægtige af kælvede 11 6, 15 Antal insemineringer per drægtighed 12 12, Tomperiode 13 2, 3 Kælvninger pr. årsko 14 Andel udsatte af kælvede Udskiftningsprocent 16 b. Om nøgletallet varierer som følge af reproduktionsegenskaber Resultaterne viser desuden, at Kælvninger pr. årsko, Andel udsatte af kælvede og Udskiftningspct. påvirkes så kraftigt af faktorer, der ikke vedrører reproduktionsegenskaberne i besætningen, at disse nøgletal ikke specifikt kan bruges som et mål for reproduktionen. c. Om nøgletallet har sammenhæng med dækningsbidraget Nøgletallene Kælvninger pr. årsko, Andel udsatte af kælvede og Udskiftnings pct. samt Tomperiode, Andel drægtige af kælvede, Andel drægtige 150 dage efter kælvning og Reproduktionseffektiviteten har god sammenhæng med dækningsbidraget, som altså ændrer sig, når ét af disse reproduktionsnøgletal ændres. d. Om nøgletallet påvirkes af andre faktorer, end reproduktionsegenskaber Om det enkelte reproduktionsnøgletal påvirkes af andre faktorer end reproduktionsegenskaber afhænger af, om der f.eks. anvendes forlænget laktation til 1. kalvskøerne. Hvis der ikke anvendes forlænget laktation, påvirkes følgende nøgletal mindst af andre faktorer: > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 4 Side 4

70 Dage fra klv. til 1. inseminering, gns. Dage fra klv. til 1. inseminering, std. Insemineringsprocent Reproduktionseffektivitet Andel repeat breeder køer Andel inseminerede 80 dage efter kælvning Andel inseminerede 100 dage efter kælvning Andel drægtige 150 dage efter kælvning. Når man tager højde for, at der anvendes forlænget laktation til 1. kalvskøerne, påvirkes flere af nøgletallene af andre faktorer end reproduktionsegenskaber. Følgende nøgletal påvirkes derfor mindst af andre faktorer i denne situation: Insemineringsprocent Reproduktionseffektivitet Andel repeat breeder køer. Når reproduktionsnøgletallene vurderes samlet ud fra ovenstående, har langt de fleste nøgletal altså deres styrker og svagheder, som man skal være opmærksom på. Det eneste af reproduktionsnøgletallene fra tabel 4.2, som specifikt fortæller noget om reproduktionsegenskaberne, uden samtidig at blive påvirket af andre faktorer, men som til gengæld påvirker dækningsbidraget i besætningen, er Reproduktionseffektiviteten. Referencer Østergaard, S Upubliceret. Beregninger foretaget af Østergaard, S. (DJF), på baggrund af opgørelse af reproduktionsresultater på den centrale Kvægdatabase (Ancker et al., 2008). > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 4 Side 5

71 Kapitel 4 Indberetning af mål i Dyreregistrering I Dyreregistrering kan indberettes besætningsspecifikke målsætninger. Man går ind på den lodrette fane Besætning, og derefter på den vandrette fane Besætning, som vist i nedenstående skærmbillede. Når man derefter vælger fanen Målsætning, er der mulighed for, at vælge en Målsætningsoverskrift. I nedenstående eksempel er der valgt Reproduktion køer. Her kan man blandt andet indberette besætningsspecifikke målsætninger, der bruges til at indstille ReproDagsliste, køer. Desuden indberettes målsætninger, der anvendes af Reproudskrift, køer og af Reproduktionsopgørelsen. Under Målsætningsoverskrift er der desuden mulighed for at vælge Reproduktion kvier eller Reprolidelser. Under Reproduktion kvier kan indberettesbesætningsspecifikke målsætninger, der bruges til at indstille ReproDagsliste, kvier samt målsætninger, der anvendes af Reproudskrift, kvier og Reproduktionsopgørelsen. Desuden kan vælges en række forskellige målsætningsoverskrifter, som har med andre dele af produktionen at gøre. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 4 Side 6

72 Kapitel 5 Udpeg punkter til handlingsplan Baggrund At forbedre reproduktionseffektiviteten kræver en systematisk fremgangsmåde i den enkelte besætning. Hvis insemineringsprocenten er lav, er det så fordi man ikke ser brunsterne? Eller er det fordi køerne / kvier ikke viser brunst? Hvis drægtighedsprocenten er lav, er det så fordi insemineringsforholdene ikke er i orden? Eller er det fordi køerne / kvierne ikke fastholder drægtigheden? Det er vigtigt at stoppe op allerede her, og finde ud af hvilket / hvilke af disse fire spor man bør forfølge. En systematisk fremgangsmåde er nødvendig, for at udpege det / de rigtige spor, og for ikke at overse betydende faktorer. Disse faktorer, kan både være relateret til management, staldforhold, avl, ernæring og sundhed, og det kræver derfor, at rådgiverne skal løfte i flok, for at forbedre resultaterne. For at understøtte dette arbejde, er udarbejdet nogle Tjeklister og Faktablade. Værktøjer Tjeklister Tjeklisterne anvendes til at udpege fokuspunkter i den enkelte besætning. På Tjeklisterne noteres specifikke forhold i besætningen, og bestemte nøgletal. Via disse svar, synliggøres hvilke faktorer, der kan være grunden til, at den enkelte besætning har problemer med insemineringspct. og / eller drægtighedspct. hos køer, samt insemineringspct. og / eller drægtighedspct. hos kvier. Faktablade Hvert fokuspunkt på Tjeklisterne er understøttet af et Faktablad. Faktabladene indeholder en beskrivelse af baggrunden, udpegning af og årsager til problemet samt punkter til handlingsplanen. Der er angivet supplerende redskaber, som man eventuelt kan gøre brug af for at få løst problemet. Kommunikation Når der skal udpeges punkter til Handlingsplanen i den enkelte besætning, bruges både kvægkonsulent, dyrlæge, avlsrådgiver og inseminør som sparringspartnere. HUSK, at en rådgiver, der ikke er inddraget i diskussionen, kan være dén, der sidder med nøglen til den største succes. Eksempel: Kvægkonsulent, dyrlæge og mælkeproducent har udpeget indsatsområder til forbedring af drægtighedsprocenten. Inseminøren har ikke haft mulighed for at spille ind. Inseminørens erfaringer i besætningen det sidste halve år tyder på, at man ikke rammer det optimale insemineringstidspunkt særlig godt. Viden om dette ville give anledning til en justering af medarbejdernes vurdering af køernes brunst. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 1

73 Tjeklister Tjeklister oversigt Lav insemineringsprocent, køer T 1 Man ser ikke brunsterne køer T 2 Køerne viser ikke brunst Lav drægtighedsprocent, køer T 3 Insemineringsforhold er ikke i orden køer T 4 Befrugtning mislykkes / køer fastholder ikke drægtighed Lav insemineringsprocent, kvier T 5 Man ser ikke brunsterne kvier T 6 Kvierne viser ikke brunst Lav drægtighedsprocent, kvier T 7 Insemineringsforhold er ikke i orden kvier T 8 Befrugtning mislykkes / kvier fastholder ikke drægtighed Tjeklisterne indeholder: > > Fokuspunkt > > Svarforslag > > Egne noter > > Henvisning til Faktablade. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 2

74 Tjekliste 1 Man ser ikke brunsterne køer Anvendes nogen form for teknologi til brunstobservation? Nej Gå til afsnit 1 Ja Gå til afsnit 2 Afsnit 1 > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Faktablad Hvor mange personer observerer? Hvor mange gange observeres dagligt? Hvor lang tid bruges/observation/gang, min.? Hvilke tidspunkter på døgnet observeres der? Hvilke andre arbejdsopgaver udføres samtidig med observation? Hvordan føres notater over observationer? Hvordan videregives information til andre observatører? Hvor mange brunsttegn skal ses før inseminering? Hvilke brunsttegn udløser inseminering? 1,2,3,4,5, flere 1,2,3,4,5, flere 5, 10, 15, 20, 25, 30, mere Tidspunkter Beskriv Beskriv Beskriv 1,2,3,4,5, flere Beskriv F 1 Afsnit 2 > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Faktablad Hvilken teknologi anvendes? Hvem tjekker alarmlister? Hvornår tjekkes alarmlister? Hvad er systemets anbefaling for interval mellem topaktivitet og inseminering? Insemineres der i overensstemmelse med systemets anbefalinger? Ved aktivitetsmåler hvor stor en del af køerne registreres for aktivitet? Anvendes teknologi i kombination med visuel observation? Hvis ja gennemgå også afsnit 1 Beskriv Navn Tidspunkt Beskriv Beskriv Procentsats Ja / nej F 2 Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 3

75 Tjekliste 2 Køerne viser ikke brunst > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Faktablad Staldforhold Er lysforholdene optimale? Ja / nej F 3 Er gulvene skridsikre? Ja / nej F 4 Kronisk stress Avl Besætningens genetiske afvigelse fra racens gns. for frugtbarhed? Ernæring Højt produktionsniveau 0-12 uger efter kælvning Huldtab i de første 3-4 uger af laktationen Ketose Hvor høj er belægningsgraden (100 pct.: antal køer = antal sengebåse)? F 5 Klimastyring (luftskifte, overbrusning, ventilation)? + / - indeksenheder F 6 Andel 1.kalvs, 2.kalvs og øvrige køer med særlig høj ydelse (afhænger af lakt.nr. og bes. ydelsesniveau) Andel køer med huldtab 1,0 Tilfælde/100 årskøer F 7 F 8 Sundhed Udeblivende brunst og Cyster Tilfælde/100 årskøer F 13 Vanskelig kælvning Tilfælde/100 årskøer F 12 Tilbageholdt efterbyrd Tidlig børbetændelse Tilfælde/100 årskøer Tilfælde/100 årskøer F10 Abort Tilfælde/100 årskøer F 11 Klov- / lemmelidelser Andel køer med halthedsscore 2, 3, 4, 5 F 9 Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 4

76 Tjekliste 3 Insemineringsforhold er ikke i orden køer > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Fakta lad Staldforhold Hvor separeres køerne fra til inseminering (sengebåse, adskilt fra flok)? Akut stress Brunsttegn Hvor mange brunsttegn ønskes før inseminering? Hvilke / hvilket brunsttegn udløser inseminering? Er alle medarbejdere bekendt med hvilke kriterier, der skal være opfyldt før det udløser en inseminering? Hvornår insemineres i forhold til brunsttegn? Hvordan separeres køerne fra (automatisk, fanges i flokken, drives til boks)? Hvor længe er køerne separeret fra (timer)? Hvor stor en del af tiden har de adgang til vand og foder (procent)? 1,2,3,4,5, flere Beskriv Beskriv Antal timer F 14 F 1 F15 Sædopbevaring og teknik Hvordan opbevares sæden? Beskriv Hvordan optøs sæden? Hvordan og hvor længe opbevares sæden fra optøning til inseminering? Hvor i børen placeres sæden? Beskriv Beskriv Beskriv F 16 Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 5

77 Tjekliste 4 Befrugtning mislykkes / køer fastholder ikke drægtighed > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Faktablad Staldforhold Kronisk stress Hvor høj er belægningsgraden (100 pct.: antal køer = antal sengebåse)? F 5 Klimastyring (luftskifte, overbrusning, ventilation)? Avl Besætningens genetiske afvigelse fra racens gns. for frugtbarhed? + / - indeksenheder F 6 Ernæring Højt produktionsniveau 0-12 uger efter kælvning? Er energi- / proteinniveauet i foder rationen afbalanceret? Huld ved kælvning Huldtab i de første 3-4 uger af laktationen? Sundhed Andel 1.kalvs, 2.kalvs og øvrige køer med særlig høj ydelse (afhænger af lakt.nr. og bes. ydelsesniveau) Ureaniveau i mælk, gødning, foderplanens næringsstofsammensætning Andel der afviger fra optimum på 3,0-3,5 Andel køer med huldtab 1,0 F 7 F 17 F 8 Udeblivende brunst og Cyster Tilfælde/100 årskøer F 13 Tidligt embryontab Tilbageholdt efterbyrd Tidlig børbetændelse Hvordan fordeler antal dage fra 1. til 2. inseminering sig? Tilfælde/100 årskøer Tilfælde/100 årskøer F18 F 10 Klov-/lemmelidelser Hvor stor er frekvensen af mastitis i de første 120 dage af laktationen? Hvor stor er frekvensen af fordøjelses- og stofskiftelidelser? Er der problemer med Neospora? Andel køer med halthedsscore 2, 3, 4, 5 Tilfælde/100 årskøer F 19 Tilfælde/100 årskøer F 20 Beskriv F 9 Er der problemer med BVD? Er der problemer med Q-feber? Beskriv Beskriv F 21 Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 6

78 Tjekliste 5 Man ser ikke brunsterne kvier Anvendes nogen form for teknologi til brunstobservation? Nej Gå til afsnit 1 Ja Gå til afsnit 2 Afsnit 1 > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Faktablad Hvor mange personer observerer? 1,2,3,4,5, flere Hvor mange gange observeres dagligt? Hvor lang tid bruges/observation/gang, min.? Hvilke tidspunkter på døgnet observeres? Hvilke andre arbejdsopgaver udføres samtidig med observation? Hvordan føres notater over observationer? Hvordan videregives information til andre observatører? Hvor mange brunsttegn skal ses før inseminering? Hvilke brunsttegn udløser inseminering? Anvendes tyr til opsamling? Insemineres der i sommerperioden? 1,2,3,4,5, flere 5, 10, 15, 20, 25, 30, mere Tidspunkter Beskriv Beskriv Beskriv 1,2,3,4,5, flere Beskriv Procentdel Ja / nej F 1 Afsnit 2 > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Faktablad Hvilken teknologi anvendes? Beskriv Hvem tjekker alarmlister? Hvornår tjekkes alarmlister? Hvad er systemets anbefaling for interval mellem topaktivitet og inseminering? Ved aktivitetsmåler, hvor stor en del af kvierne registreres for aktivitet? Anvendes teknologi i kombination med visuel observation? Hvis ja gennemgå også afsnit 1 Navn Tidspunkt Beskriv Procentsats Ja / nej F 2 Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 7

79 Tjekliste 6 Kvierne viser ikke brunst > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Faktablad Staldforhold Er lysforholdene optimale? Ja / nej F 3 Er gulvene skridsikre? Ja / nej F 4 Kronisk stress Avl Besætningens genetiske afvigelse fra racens gns. for frugtbarhed? Ernæring Gennemsnitlig tilvækst fra 3 mdr. til 12 / 14 mdr. (Jersey / stor race) Hvor høj er belægningsgraden (100 pct.: antal køer = antal sengebåse)? F 5 Klimastyring (luftskifte, overbrusning, ventilation)? + / - indeksenheder F 6 Daglig tilvækst, g/dag (bør være ca. 800 g/dag for DH; 700 g/dag for RDM; 500 g/dag for Jersey) Er der vedvarende eller akutte ændringer i foderoptagelsen? Har foderplanen den rette nærings stofsammensætning - også sidst på udbindingssæsonen? Sundhed Beskriv Foderplanen skal være afbalanceret mht. energi, protein, mineraler, vitaminer og fylde F 17 Udeblivende brunst og Cyster Tilfælde/100 årsdyr F 13 Klov-/lemmelidelser Andel kvier med halthedsscore 2, 3, 4, 5 F 9 Lungebetændelse hos kalvene? Tilfælde/100 årsdyr F22 Er der problemer med parasitter og coccidiose? Beskriv F23 Er der problemer med BVD? Beskriv F 21 Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 8

80 Tjekliste 7 Insemineringsforhold er ikke i orden kvier > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Fakta lad Staldforhold Hvor separeres kvierne fra til inseminering (sengebåse, adskilt fra flok)? Akut stress Brunsttegn Hvor mange brunsttegn ønskes før inseminering? Hvilke / hvilket brunsttegn udløser inseminering? Er alle medarbejdere bekendt med hvilke kriterier, der skal være opfyldt, før det udløser en inseminering? Hvornår insemineres i forhold til brunsttegn? Hvordan separeres kvierne fra / fikseres på stald og ved afgræsning (automatisk, fanges i flokken, drives til boks)? Hvor længe er kvierne separeret fra (timer)? Hvor stor en del af tiden har de adgang til vand og foder (procent)? 1,2,3,4,5, flere Beskriv Beskriv Antal timer F 14 F 1 F15 Sædopbevaring og teknik Hvordan opbevares sæden? Beskriv Hvordan optøs sæden? Hvordan og hvor længe opbevares sæden fra optøning til inseminering? Hvor i børen placeres sæden? Beskriv Beskriv Beskriv F 16 Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 9

81 Tjekliste 8 Befrugtning mislykkes / kvier fastholder ikke drægtighed > > Fokuspunkt > > Forslag > > Egne notater Faktablad Staldforhold Kronisk stress Hvor høj er belægningsgraden (100 pct.: antal kvier = antal sengebåse)? F 5 Klimastyring (luftskifte, overbrusning, ventilation)? AVL Besætningens genetiske afvigelse fra racens gns. for frugtbarhed? + / - indeksenheder F 6 Ernæring Er energi-/proteinniveauet i foderrationen afbalanceret? Gødning, anvendes foderplan F 17 Huld ved inseminering Andel kvier med huld < 2,5 F 8 Sundhed Udeblivende brunst og Cyster Tilfælde/100 årsdyr F 13 Tidligt embryontab Klov-/lemmelidelser Er der problemer med Neospora? Er der problemer med BVD? Er der problemer med Q-feber? Hvordan fordeler antal dage fra 1. til 2. inseminering sig? Andel kvier med halthedsscore 2, 3, 4, 5 Beskriv Beskriv Beskriv F18 F 9 F 21 Se de nævnte Faktablade for uddybende forklaring og løsningsforslag. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 10

82 Faktablade Faktablade oversigt F 1 F 2 F 3 F 4 F 5 F 6 F 7 F 8 F 9 F 10 F 11 F 12 F 13 F 14 F 15 F 16 F 17 F 18 F 19 F 20 F 21 F 22 F 23 Visuel brunstobservation Teknologi til brunstobservation Optimale lysforhold Skridsikre gulve Kronisk stress Belægningsgrad & Klimastyring Avl for frugtbarhed Højt produktionsniveau Negativ energibalance & Huld Klov-/lemmelidelser Tilbageholdt efterbyrd & Børbetændelse Abort Vanskelig kælvning Udeblivende brunst & Cyster Akut stress fraseparering af dyr til inseminering Timing af inseminering Sædopbevaring & Insemineringsteknik Energi & Protein Tidligt embryontab Mastitis Fordøjelses- & stofskiftelidelser Neospora, BVD & Q-feber Lungebetændelse hos kalve Parasitter & Coccidiose Faktabladene indeholder: > > Fokus på > > Baggrund > > Udpegning af problemet > > Årsager > > Punkter til handlingsplanen > > Supplerende redskaber. Vil du vide mere? Ü > > Yderligere baggrundsviden om emnet fremgår af bagsiden på nogle af fakta bladene. Denne information er især tiltænkt rådgiverne. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 11

83 Faktablad 1 Visuel brunstobservation Fokus på > > Inddrag mange brunsttegn i vurderingen > > Observer brunst minimum tre gange per dag i minimum 20 minutter ad gangen (én bør ligge i tidsrummet ) > > Kombinér visuel brunstobservation med aktivitetsmålinger Baggrund En lang række undersøgelser viser, at brunstadfærden hos køerne er blevet svagere med tiden. På den ene side kan man forsøge, at forbedre køernes evne til at udtrykke brunst. På den anden side kan man forsøge, at forbedre følsomheden af den metode, man anvender til brunstobservation. Udpegning af problemet Hvis ikke brunstobservationen er god, vil det kunne aflæses som en lav insemineringsprocent på Reproudskrift, køer / kvier. Antallet af brunster der opdages ved visuel brunstobservation afhænger af antallet af observationer per dag, tidspunktet for observation og varigheden af den enkelte observation. En lav brunstobservationsrate kan altså udmærket skyldes at, man observerer brunst på det forkerte tidspunkt, eller i for korte perioder. Hvis der er flere personer på bedriften som observerer brunst er det vigtigt at alle er enige om hvilke brunsttegn der skal observeres og hvilke tegn der udløser inseminering, samt at informationerne bliver givet videre og samles. Ved hjælp af ReproDagsliste køer / kvier fra Dyreregistrering får du overblik over de aktuelle dyrs reproduktionsstatus. Årsager De bedste tidspunkter at observere brunst i en besætning afhænger af arbejdsrytmen i den enkelte besætning, og skal ikke udføres, når køerne er optaget af / forstyrret af andre arbejdsgange. Man kan opdele brunsttegn i tre grupper: 1. Ikke særlig sikre tegn på brunst 2. Rimelig sikre tegn på brunst, som viser at dyret er i starten af brunsten 3. Meget sikre brunsttegn. De brunsttegn, som findes i gruppe 3, bør udløse en inseminering hurtigst muligt. Brunsttegnene i gruppe 2 indikerer, at en inseminering inden for timer vil være fornuftigt, men det bedste vil være at se brunsttegne i gruppe 3, inden der insemineres (se F15, Timing af inseminering). Ikke alle dyr er lige aktive i brunsten, og en del udviser ikke stående brunst (se F4, Skridsikre gulve; F7, Højt produktionsniveau). Punkter til handlingsplan I praksis er anbefalingen at, kombinere visuel brunstobservation med aktivitetsmålinger. På den måde udnytter man styrken ved den automatiserede metode til udpegning af dyr i brunst, samtidig med, at den visuelle brunstobservation er med til at sortere falsk-positive alarmer fra, som altid vil være repræsenteret, når man anvender aktivitetsmålere (se F2, Teknologi til brunstobservation). En grundig uddannelse i brunstobservation for de personer, der arbejder med det, er nødvendig. Mulighed for at videregive informationer til hinanden (tre ugers kalender, whiteboard, Kvikkoen m.m.) S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e»» Dvd en Bliv bedre til at observere brunst : Dvd.asp»» Arbejdsprocedurer for brunstobservation: Resultater ved anvendelse af Heatime: Kvikkoen: Vil du vide mere? Ü Se bagsiden > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 12

84 Vidste du i øvrigt? > > Brunsttegn, som ikke er helt sikre tegn: Ændret adfærd, slikker på hånd/inventar, er urolig og har en lavere ydelse. > > Brunsttegn, som er rimelig sikre tegn på brunst, men viser, at dyret er i starten af brunsten: Trådtrækkende slim, urolig og stanger andre dyr, slikker på andre dyr, sniffer til skeden på andre dyr, bliver sprunget på, men flytter sig, hviler kæben på andre køer og springer på andre køer. > > Meget sikre brunsttegn: Springer på forenden af andre dyr og står for opspring. Hvis ikke man ser dyret stå for opspring, men ser afslid af hår på krydset, kan det være et tilsvarende godt tegn på, at dyret står for opspring. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 13

85 Faktablad 2 Teknologi til brunstobservation Fokus på > > Indstilling / kalibrering af systemet > > Korrekt anvendelse af informationer > > Antal transpondere i forhold til antal dyr Baggrund I takt med stigende besætningsstørrelser og flere køer pr. person, der passer dem, kan der være brug for hjælpemidler til at styre reproduktionsarbejdet. Der findes flere, forskellige udbydere af teknologi til dette formål, og der findes flere, forskellige, tekniske metoder til at registrere brunst. De senest udviklede anlæg måler indholdet af reproduktionsrelaterede hormoner i mælken. De mest udbredte anlæg er dog aktivitetsmålere med bevægelsessensorer i et halsbånd eller et bånd om benet. I disse anlæg måles aktiviteten løbende og sammenholdes med et gennemsnitligt aktivitetsniveau for det enkelte dyr. Hvis dyret afviger positivt eller negativt i forhold til det gennemsnitlige niveau, kan dyret henholdsvis være i brunst eller være sygt. Når et dyr afviger mere fra gennemsnittet end den angivne grænseværdi, vil systemet give en alarm. Udpegning af problemet Hvis insemineringsprocenten er lav, når der anvendes teknologi til brunstobservation, bør anlæggets teknik, tilhørende programmer og grænseværdier kontrolleres. Dertil skal rutinerne omkring flytning af transpondere evalueres. Vurdér systemets alarmer i kombination med køernes brunstadfærd og inseminørens erfaringer når der insemineres (se F1, Visuel brunstobservation). Er det i stedet drægtighedsprocenten, der er lav, skal der fokuseres på insemineringstidspunktet i forhold til den registrede brunst (se F14, Akut stress; F15, Timing af inseminering). En lav drægtighedsprocent kan også skyldes at anlægget er indstillet forkert, således at der bliver givet brunstalarm på et dyr, som ikke er i brunst. Årsager Problemer med teknologi til brunstobservation kan skyldes at anlægget ikke er korrekt indstillet. Det kan både være en forkert indstilling af antenner og placering af transponderne, men det kan også være en manglende kalibrering og justering af de tilhørende programmer. Ud over teknikkens egne indstillinger, kan manglende viden om brug af anlægget også give problemer. De forskellige anlæg giver forskellige informationer, som kan anvendes konstruktivt til at bestemme hvilke dyr, der skal insemineres, og hvornår de skal insemineres. Den sidste årsag kan være mangel på arbejdskraft til at flytte transponderne, når et dyr er er klæ ret drægtigt. Hvis ikke der er transpondere til alle dyr, er det meget vigtigt at transponderne flyttes så snart som muligt efter en positiv drægtighedsundersøgelse. Punkter til handlingsplan Kontroller anlægget i forhold til brugervejledningen fra firmaet og de data, der er til rådighed. Hvis ikke man selv kan kontrollere anlægget, bør firmaet tilkaldes. Evaluer rutinerne omkring flytning af transpondere fra dyr til dyr. S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e»» Reproudskrift, køer / Reproudskrift, kvier fra Dyreregistrering.»» FarmTest om aktivitetsmålere: Brugervejledninger fra leverandører af teknologi til brunstobservation. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 14

86 Faktablad 3 Optimale lysforhold Fokus på > > At køer og kvier får ca. 16 timers lys (over 100 lux) > > At køer og kvier får ca. 8 timers mørke (under 10 lux) > > Undgå punktbelysning om natten. Baggrund En dagslængde på timer og mørke i 6-8 timer har i flere forsøg vist, at have en positiv indflydelse på tilvækst og alder for kønsmodenhed hos kvier, uden at have en negativ effekt på dyrenes efterfølgende ydelsespotentiale. Denne lyskombination menes desuden at have en positiv effekt på køernes tomdage og antallet af insemineringer pr. ko. Dagslyset er den største del af året ikke tilstrækkeligt til at opnå en daglig lysperiode på ca. 16 timer, så det er nødvendigt, at supplere med elektrisk lys. En af grundene til, at den anbefalede lysperiode i mange tilfælde ikke overholdes er, at der allerede ved 18-tiden skiftes fra almindelig belysning til natbelysning, eller at man anvender lysføler, så lyset i stalden først tænder når det bliver mørkt. Udpegning af problemet Undersøg om belysningsanlægget er underdimensioneret. Du kan for eksempel købe et luxmeter (fra kr.), og udføre målingerne selv. Du kan også bestille en lysmåling hos din kvægkonsulent eller elektriker. Vær opmærksom på, at målingerne skal foretages en meter over gulvplan, for at være sammenlignelige med anbefalingerne. En tommelfingerregel er, at der er lys nok, hvis du kan tage et foto uden blitz. Årsager Forklaringen på den positive effekt af en bestemt lyskombination er, at når lys rammer nethinden, overføres et signal til hjernen. Dette signal hæmmer udskillelsen af stoffet melatonin. Når det bliver mørkt, stiger udskillelsen af melatonin igen. Denne rytmiske udskillelse af melatonin er af afgørende betydning for en række hormoner, som påvirker dyrenes tilvækst, reproduktion, mælke ydelse og sundhed. Det betyder derfor, at den positive effekt af lys kun opnås, når dyrene oplever en periode med mørke i løbet af døgnet. Hvis natbelysningen opnås ved at lade et mindre antal lyskilder være tændt, varierer lysstyrken markant mellem forskellige områder af stalden. Denne form for punktbelysning er uønsket, da det formentlig forringer den positive effekt, der ses, når dyrene har en periode med mørke i løbet af døgnet. Punkter til handlingsplan Skiftes der tidligt til natbelysning, er det en mulighed, at lade lyset forblive tændt 3-4 timer længere. Hvis belysningsanlægget er underdimensioneret, kan dette i nogle tilfælde afhjælpes ved at rengøre armaturerne jævnligt, eller ved at udskifte lysstofrørene, da rørenes effektivitet falder med tiden. Hvis man sætter reflektorer på lysstofrørene, kan det medføre, at lysstyrken ved gulvet næsten fordobles. Lyset i stalden reflekteres bedst af lyse og rene omgivelser, så sørg for, at vinduer, kipoven lys, tagplader og indvendige overflader er rene. S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e»» FarmTest Lys i kvægstalde indeholder gode eksempler: Lys_i_kvaegstalde.aspx Vil du vide mere? Ü Se bagsiden > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 15

87 Vidste du i øvrigt? > > De rytmiske mønstre af melatonin påvirker blandt andet udskillelsen af IGF-1 og GnRH > > Når melatonin påvirker udskillelsen af GnRH, påvirker den indirekte udskillelsen af det follikelstimulerende hormon (FSH) og det luteiniserende hormon (LH), og dermed dyrenes evne til at udvise brunstadfærd > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 16

88 Faktablad 4 Skridsikre gulve Fokus på > > Gulvets overflade skal brydes, evt. ved rilleskæring / montering af gummi > > Rene gulve ved at spule tørre gødningshinder væk > > Tørre gulve ved hjælp af tilstrækkelig afdræning Baggrund Køernes normale brunstadfærd ændres markant, i stalde med glatte gangarealer. Flere undersøgelser viser, at frekvensen og intensiteten af brunstadfærden stiger i stalde med blødt underlag. I undersøgelserne har man sammenlignet brunstadfærden på betonspaltegulv med den adfærd, køerne udviser på gummigulv. På gummigulvene er køernes skridtlængde betydelig større, som et udtryk for, at køerne har meget bedre fodfæste og ikke føler sig usikre ved at gå på gulvet. På gummigulv viser resultaterne, at der er langt flere opspring og ingen udskridninger i forbindelse med opspring. Derimod resulterede mindst 80 pct. af opspringene i udskridninger, når køerne gik på betonspalter. Udpegning af problemet Det er relativt let at undersøge problemets omfang ved hjælp af adfærdsobservationer i besætningen. Man kan også selv fornemme, hvor glat gulvet er at gå på. Årsager En ko, der gentagne gange har følt sig usikker ved at gå på gulvet, vil huske dette i lang tid. Køer med klov-/lemmeproblemer vil især have problemer hvis gulvet er glat (se F9, Klov-/lemmelidelser). En god skridsikkerhed kan opnås ved at bryde gulvets glatte overflade. Gulvet må dog heller ikke være for ru. Et ru gulv slider for meget på klovene og giver skader på ben og knæ ved fald. Et gulv kan blive glat som følge af det daglige slid (køer og især skrabere), men gulvet kan også blive glat, hvis der kommer en tør gødningshinde på gulvets overflade. Gødningshinden ses typisk i varmt og tørt vejr, samt ved lav belægningsgrad. Et godt gulv skal: være skridsikkert være rent have lav ammoniakfordampning være økonomisk rentabelt. Punkter til handlingsplan Korrekt rilleskæring giver en god skridsikkerhed. Hvis der dannes en gødningshinde på gulvet (med / uden riller), skal der gøres en ekstra indsats, f.eks. ved jævnlig overbrusning med vand eller ved at strø sand. En anden mulighed er montering af gummi på køernes gangarealer. Gummiet findes i flere forskellige tykkelser og med mere eller mindre profileret overflade. Gummigulv kan købes både til faste gulve og spaltegulve. Gummigulv kan med fordel lægges der, hvor køerne står i længere tid ad gangen, da det aflaster ben og klove. Gummigulv er forholdsvis dyrt at indkøbe. Det er derfor vigtigt at forholde sig til, fordele, ulemper og pris på de mulige løsninger. S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e»» FarmTest belyser fordele og ulemper ved gummigulve: Der er udarbejdet anbefalinger, der beskriver den bedst egnede rilleskæring: Rilleskaering_af_gulve_i_kvaeg.aspx > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 17

89 Faktablad 5 Kronisk stress Belægningsgrad & Klimastyring Fokus på > > Én sengebås pr. dyr / tilstrækkeligt areal i fællesbokse > > Indretning af lejer + gangarealer, der tilgodeser uhindret ko-/kvietrafik til sengebåse, foderbord og vandkar > > Indslusning i nykælvergruppen og gruppen af løbekvier > > Reducere varmestress Baggrund Ved overbelægning påvirkes blandt andet køernes muligheder for at få opfyldt deres liggebehov. Un dersøgelser viser, at de lavt rangerende køers adfærd allerede er markant ændret ved en belægningsgrad på 125 pct. Som følge af manglende hvile, stiger dyrenes stressniveau. Den negative effekt på reproduktionen som følge af kronisk stress, kan måles som ringere brunstadfærd, et øget antal dage fra kælvning til første inseminering og fra kælvning til drægtighed, en stigning i antallet af insemineringer per drægtighed og mindre levedygtige embryoner. Varmestress hos køerne resulterer i svagere brunstadfærd og flere insemineringer per drægtighed. Udpegning af problemet En simpel optælling af sengebåse og dyr / opmåling af arealet, som dyrene har til rådighed, vil vise om belægningsgraden er acceptabel. For nykælvergruppen og gruppen af løbekvier bør man forholde sig til, om der hele tiden sluses nye dyr ind, så der hele tiden skal etableres en ny rang orden. Hvis det er tilfældet, øges stressniveauet blandt dyrene unødvendigt. Synlige tegn på varmestress, er ændret adfærd hos køerne (dovne / dvaske, søger skygge / brise, hurtig vejrtrækning, taber spyt). Allerede ved temperaturer på o C, kombineret med høj luftfugtighed > pct., ses begyndende varmestress. Årsager Hvorvidt et æg løsnes fra koens æggestok og er klar til at blive befrugtet, afhænger af samspillet mellem adskillige hormoner. Hormonerne sørger for, at en follikel udvælges og modnes, så der kan løsnes et æg fra den, og at koen viser brunstadfærd. Stress forstyrrer de mekanismer, som regulerer tidspunktet for de enkelte begivenheder, og dækker over fysiske, psykiske og fysiologiske stressstimuli (kronisk / akut). Varmestress kan påvirke reproduktionen ad to uafhængige veje. Den ene er en direkte effekt af en unormalt høj kropstemperatur på udskillelsen af reproduktionshormonerne, og den anden er en indirekte effekt via en reduceret foderoptagelse og en forlænget negativ energibalance (se F8, Negativ energibalance & Huld). Punkter til handlingsplan Der er mange produktions- og velfærdsmæssige grunde til at opretholde en belægningsgrad, der ikke overstiger 100 pct. Find de køer, der skal væk! For at reducere den negative effekt af varmestress kan køerne afkøles ved hjælp af ventilation og sprinkleranlæg. Desuden tilbydes køerne grovfoder af meget god kvalitet for at forbedre ædelysten. S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e»» Reproudskrift, køer og Reproudskrift, kvier fra Dyreregistrering.»» Indretning af stalde til kvæg, Danske anbefalinger : Effekt af overbrusning: Vil du vide mere? Ü Se bagsiden > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 18

90 Vidste du i øvrigt? > > Stresspåvirkninger ændrer det normale mønster af pulserende GnRHudskillelse. > > Ved kronisk stress vil pulsfrekvensen af GnRH / LH være så langsom, at folliklens begyndende vækst ganske vist forekommer, men er ude af stand til at fortsætte i de senere vækststadier, som afhænger af hurtigere pulsfrekvenser. Resultatet er blandt andet, at koen ikke viser brunst / viser svag brunst, og at der kan udvikles et cystisk ovarie. > > Når koen er varmestresset, udvikles den dominante follikel i et miljø, hvor niveauet af LH er lavere end normalt, og dette resulterer i en reduceret udskillelse af østradiol fra folliklen, en ringere brunstadfærd, og dermed en reduceret frugtbarhed. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 19

91 Faktablad 6 Avl for frugtbarhed Fokus på > > Besætningens avlsmæssige niveau for frugtbarhed Baggrund God frugtbarhed er et samspil af faktorer, som har med management og avl at gøre. Et lavt, avlsmæssigt niveau for frugtbarhed betyder, at der skal et højt managementmæssigt niveau til, for at opnå gode reproduktionsresultater. Det er derfor vigtigt, konsekvent at bruge tyre, der har højt avlsmæssigt niveau for frugtbarhed. De egenskaber, som kan forbedres avlsmæssigt, er koens evne til at vise brunst, samt koens / kviens evne til at blive drægtig efter påbegyndt inseminering. Disse egenskaber er sammenvejet i indekset for frugtbarhed, som beregnes for alle insemineringstyre. Man skal være opmærksom på at avlsmæssig fokus på reproduktion er en indsats, som først kan mærkes i besætningen tre til syv år efter man starter. Det er dermed en langsigtet løsning. Det er dog samtidig en indsats, som har stor effekt, idet den akkumuleres fra generation til generation. Udpegning af problemet Det avlsmæssige niveau for frugtbarhed bør ikke ligge under racens gennemsnit. Hvis man har reproduktionsproblemer i besætningen og det avlsmæssige niveau ligger under racens gennemsnit, bør man vælge målrettet at øge dette. Besætningens avlsmæssige niveau for frugtbarhed for køerne, samt et racegennemsnit kan findes i Nøgletalstjek. Årsager Valg af de bedste insemineringstyre målt på Nordic Total Merit (NTM) medfører, at det avlsmæssige niveau for de økonomisk vigtigste egenskaber, bl.a. frugtbarhed, forbedres. Der kan være to årsager til, at det avlsmæssige niveau for frugtbarhed i besætningen er under racens gennemsnit. Det kan ske, hvis man fravælger at bruge de bedste insemineringstyre, eller hvis man konsekvent bruger tyre, der har et højt avlsmæssigt niveau for egenskaber, der har ugunstig avlsmæssig sammenhæng med frugtbarhed, eksempelvis ydelse. Punkter til handlingsplan Der kan være managementmæssige årsager til at en foldtyr anvendes i besætningen. Avlsmæssigt vil det aldrig være en god ide, da den vil have et lavere avlsmæssigt niveau end de bedste brugs- og ungtyre. Skrot derfor foldtyren og inseminer med de bedste tyre. Når man inseminerer, har man mulighed for at lægge mere vægt på frugtbarhed end avlsmålet betinger. Dette kan gøres i insemineringsplansprogrammet og resulterer i, at tyre med højt niveau for frugtbarhed bruges mere. Derved er det muligt, at øge det avlsmæssige niveau for afkommet med femseks indeksenheder, hvilket svarer til to dage kortere interval fra kælvning til 1. inseminering og tre til fem dage kortere interval fra 1. til sidste inseminering. Man skal dog være opmærksom på, at meget fokus på frugtbarhed ved valg af insemineringstyre i nogen grad påvirker niveauet for de øvrige egenskaber i avlsarbejdet negativt. Dette kan i nogle tilfælde være ønskeligt. Det vil dog som regel aldrig være ønskeligt at gå på kompromis med NTM på de udvalgte tyre. Krydsning er også en måde til at forbedre reproduk tionsresultaterne avlsmæssigt. Kryds ning af forskellige racer giver afkom, som er bedre end gennemsnittet af forældreracerne på grund af krydsningsfrodigheden. For maksimal effekt af krydsning skal man bruge et krydsningssystem, som kombinerer to eller tre økonomisk jævnbyrdige racer. S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e»» Temaside, Avl på LandbrugsInfo: Nøgletalstjek: > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 20

92 Faktablad 7 Højt produktionsniveau Fokus på > > Brunstobservation > > Goldkomanagement samt fodring i overgangsperiode og tidlig laktation Baggrund Management af køer i tidlig laktation er en balancekunst, mellem på den ene side at udnytte koens genetiske ydelsespotentiale, og på den anden side at få dyrene drægtige på et tids punkt, hvor den negative energibalance er størst. Det stigende produktionsniveau har blandt andet medført, at færre køer viser stående brunst, og at varigheden og intensiteten af brunstadfærden er reduceret. I nogle besætninger har op til 20 pct. af køerne unormal cyklisk aktivitet / udeblivende brunst (anøstrus) efter kælvning. Udenlandske resultater viser, at når man, inden for besætning, sammenligner højtydende køer (> 40 kg EKM per dag) med lavereydende, er befrugtningschancen lavere, andelen af tidligt embryontab højere, og andelen af tvillingefødsler højere. Tilsyneladende kan godt management i nogle situationer overvinde en evt. negativ effekt af høj mælkeydelse på reproduktionen. En analyse på den Centrale Kvægdatabase i 2009 viser f.eks. en større risiko for ikke at blive drægtig ved 1. inseminering i lavtydende besætninger (< kg EKM) sammenlignet med højtydende besætninger (> kg EKM). Udpegning af problemet Udskriften Laktationsnøgletal(ny) fra Dyregistrering kan afdække andelen af højtydende 1. kalvs, 2. kalvs og ældre køer. Reproudskrift, køer / Reproudskrift, kvier fra Dyreregistrering giver et fingerpeg om, hvor stor andelen af tidligt embryontab er (se F18, Tidligt embryontab). Ved at gennemgå rutinerne for brunst obersvation afsløres S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e om man er tilstrækkelig grundig (se F1, Visuel brunstobservation; F2, Tekno logi til brunstobervation; F15, Timing af insemine ring). De nyeste, danske opgørelser viser, at andelen af tvillingefødsler i danske malkekvægbesætninger ligger på 3,5 ± 2,2 pct. I Nøgletalstjek kan man finde besætningens niveau. Årsager Som en konsekvens af et øget produktionsniveau og en større foderoptagelse, øges blodgennemstømningen til fordøjelseskanal og lever. Dermed øges omsætningen af reproduktionshormonerne, progesteron og østradiol. Dette medfører en nedsat koncentration af hormonerne i blodbanen. Resultatet er, at befrugtningsraten reduceres, og at embryonkvaliten forringes. For de højstydende køer kan det fysiologiske stressniveau være så højt, at man selv ikke via godt management kan undgå en negativ effekt på reproduktionen. Den øgede hormonomsætning menes desuden at have betydning for andelen af dobbelte ægløsninger og dermed tvillingefødsler. Drægtigheds længden for køer, som bærer tvillinger, er typisk afkortet med 7-10 dage i forhold til gennemsnittet. Disse køer risikerer derfor at blive snydt for cirka to ugers goldperiode. Punkter til handlingsplan Goldkomanagement samt fodring af køerne i overgangsperioden og tidlig laktation er centrale elementer (se F8, Negativ energibalance & Huld; F17, Energi & Protein). Et forlænget kælvningsinterval (12-18 måneder) kan være en fordelagtig strategi ved flade laktationskurver (1. kalvs køer).»» Indeks for Fodringsmanagement: Dvd en Bliv bedre til at observere brunst : Dvd.aspx Vil du vide mere? Ü Se bagsiden > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 21

93 Vidste du i øvrigt? > > En stigning i ikke-esterificerede fedstsyrer (NEFA) og en reduceret koncentration af glucose i follikelvæsken under negativ energibalance, har en direkte negativ effekt på æggets kvalitet hos højtydende køer. Det forklarer muligvis en stor del af en skuffende befrugtningsrate og en høj forekomst af tidlig embryondød > > På det tidspunkt, hvor den dominante follikel udvælges, vil den normale stigning i østradiol koncentrationen og den efterfølgende sænkning af cirkulerende FSH udeblive på grund af en øget østradiol metabolisme hos højtydende køer. Derved forstyrres både brunstadfærd, befrugtningsrate og embryonkvalitet Nøgle-referencer > > López-Gatius F., P. Santolaria, J.L. Yániz, J.M. Garbayo & R.H.F. Hunter Timing of early foetal loss for single and twin pregnancies in dairy cattle. Reproduction in Domestic Ani-mals 39, > > Silke V., M.G. Diskin, D.A. Kenny, M.P. Boland, P. Dillon, J.F. Mee & J.M. Sreenan Extent, pattern and factors associated with late embryonic loss in dairy cows. Animal Reproduction Science 71, > > Undersøgelser viser lavere cirkulerende koncentrationer af østradiol i brunstperioder med flere ægløsninger. Hos disse køer var koncentrationen af progesteron i serum desuden lavere, varigheden af brunsten kortere og ydelsen højere, sammenlignet med køer med enkelte ægløsninger > > Undersøgelser viser, at embryontabet for kvier og moderat ydende køer ligger på cirka 40 pct. og på op til 67 pct. for højtydende køer. Resultater tyder på, at pct. af embryontabet foregår inden dag 16 efter inseminering, og at 7-10 pct. af embryontabet foregår fra dage efter inseminering. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 22

94 Faktablad 8 Negativ energibalance & Huld Fokus på > > Køer / kælvekvier med huld < 3,0 ved kælvning og huld < 2,5 ved inseminering > > Køer der taber 1 huldpoint de første 30 dage af laktationen Baggrund Graden og varigheden af negativ energibalance i tidlig laktation er relateret til forholdet mellem foderoptagelse og mælkeydelse. Der er fundet god sammenhæng mellem huldtabet de første 3-4 uger efter kælvning og antallet af dage til første ægløsning (cyklisk aktivitet). Flere undersøgelser viser, at køer der mister 1 huldpoint i løbet af de første 30 dage efter kælvning, har et væsentlig større tab af embryoner, end køer der mister 1 huldpoint i løbet af en længere periode. Tilsvarende har man fundet et betydeligt embryontab hos køer, der tabte 1 huldpoint dage efter inseminering. Udpegning af problemet Den negative sammenhæng mellem huldtab og tidlig cyklisk aktivitet efter kælvning, samt den positive sammenhæng mellem tidlig cyklisk aktivitet, og drægtighedschancen ved 1. inseminering er veldokumenteret. Så hold øje med andelen af køer, der ikke er cyklisk aktive dage efter kælvning (se F13, Udeblivende brunst & Cyster). For at kunne vurdere, hvorvidt huldtabet blandt 1. kalvs-, 2. kalvs- eller ældre køer er et problem, er det minimum nødvendigt, at den samme person systematisk huldvurderer nykælvere og køer cirka 30 dage efter kælvning. Udskrifterne ReproDagsliste køer, Laktationsnøgletal(ny) og Goldko management Huld fra Dyreregistrering er nogle af de udskrifter, som viser hulddata. Den Veterinære Produktionsanalyse (VPA), som nogle rådgivere anvender, indeholder grafiske præsentationer af hulddata. Forekomsten af både fordøjelses- og stofskiftelidelser (f.eks. ketose) samt forekomst af tilbageholdt efterbyrd og børbetændelse, påvirker typisk foderoptagelsen og dermed graden og hastigheden af huldtabet i tidlig laktation. Hold derfor øje med om andelen af køer i besætningen, der bliver syge i løbet af de første 30 dage efter kælv ning, er stigende (se F20, Fordøjelses- & stofskiftelidelser; F10, Tilbageholdt efterbyrd & Børbetændelse). Årsager Under negativ energibalance i tidlig laktation, ændres koncentrationen af en række biokemiske stoffer. Resultatet er, at folliklerne ikke producerer tilstrækkelige mængder østradiol eller ikke vokser tilstrækkeligt til at etablere den LH-top (luteiniserende hormon), som er nødvendig for at opnå ægløsning (se F17, Energi & Protein). Et pludseligt skift i LH-pulsfrekvensen kan altså have betydelig effekt på udviklingen af en dominant follikel, udvik lings kapaciteten af ægget og sidenhen tilstedeværelsen af et embryon af høj kvalitet (se F7, Højt produktionsniveau). Huld ved kælvning samt graden og hastigheden af huldtab de første 30 dage af laktationen, påvirker udskillelsen af LH. Punkter til handlingsplan Sørg for at kælvekviernes foderration er afbalanceret med hensyn til energi, protein, mineraler, vitaminer og fylde også under afgræsning sidst på sæsonen. Køerne må ikke tabe sig i goldperioden. Pas godt på nykælverne, og sørg for at sikre en tilstrækkelig foderoptagelse i start laktation. S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e»» Metode til bedømmelse af huld: Vil du vide mere? Ü Se bagsiden > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 23

95 Vidste du i øvrigt? > > Ægløsning fra en dominerende follikel i løbet af tidlig laktation afhænger af, om der reetableres en pulserende udskillelse af luteiniserende hormon (LH), som bidrager til follikelvækst og østradiol produktion > > Ud fra et reproduktionsmæssigt synspunkt, bør huldvurderingen foretages ved kælvning (inden for otte dage efter kælvning), cirka 30 dage efter kælvning og ved tidspunktet for første inseminering (inden 90 dage efter kælvning). Det kan dog praktisk set være vanskeligt at håndtere, at få alle disse huldvurderinger foretaget systematisk > > Meget tyder på, at koen prioriterer at opretholde et genetisk forudbestemt niveau af kropsreserver igennem drægtigheden og derfor mobiliserer energi, selvom energikoncentrationen i foderet øges i tidlig laktation 10-point 8-point 5-point Huldscore Kælvning Det laveste punkt Inseminering Dage efter kælvning Figur 1. Ideel huld-profil for malkekøer, med henblik på at minimere effekten af negativ energibalance på den reproduktions mæssige ydeevne. Huldvurderingen er præsenteret på en 5-, 8- og 10-points skala (foreslået af Chagas et al., 2007). Nøgle-referencer > > Chagas L.M., J.J. Bass, D. Blache, C.R. Burke, J.K. Kay, D.R. Lindsay, M.C. Lucy, G.B. Martin, S. Meier, F.M. Rhodes, J.R. Roche, W.W. Thatcher & R. Webb. Invited Review: New perspec-tives on the roles of nutrition and metabolic priorities in the subfertility of high-producing dairy cows. Journal of Dairy Science. 90, > > Santos J.E.P., H.M. Rutigliano & M.F. Sá Filho Risk factors for resumption of postpartum estrous cycles and embryonic survival in lactating dairy cows. Animal Reproduction Science. 110, > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 24

96 Faktablad 9 Klov-/lemmelidelser Fokus på > > Enkeltkoproblem / besætningsproblem > > Fodringsbetinget / miljøbetinget > > Halthed hos nykælvere Baggrund Køer / kvier med alvorlige klov-/lemmeproblemer vil typisk udvise ændret brunstadfærd mindre intensivt og af kortere varighed. Resultater viser desuden, at halte køer har en øget risiko for mang lende aktivitet i æggestokkene (manglende brunst) de første 60 dage efter kælvning. Risikoen for manglende brunst er 3,5 gange større hos halte køer end hos normaltgående køer. Flere undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem halthed, æggestokcyster og frugtbarhed. Resultaterne viser blandt andet, at køer, der blev halte inden for 30 dage efter kælvning, havde en højere forekomst af æggestokcyster og en lavere sandsynlighed for drægtighed ved første inseminering sammenlignet med køer, der ikke haltede. Udpegning af problemet Det er ikke nemt at pege på, hvor grænsen går for, om en let / svær halthed øger risikoen for reproduktionsforstyrrelser. Det afgørende er, om der er tale om problemer på enkeltdyrniveau, eller hvorvidt der er tale om et besætningsproblem. Hvis sidstnævnte er tilfældet, er det vigtigt at målrette indsatsen og vurdere, om det er fodrings- eller miljøbetingede forhold, der giver anledning til klov-/ lemmeproblemerne og dertil relaterede reproduktionsproblemer (se F4, Skridsikre gulve). Ved daglig halthedsvurdering kan man tidligt identificere halte køer og indlede en behandling. Ved hjælp af S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e afkomsinspektørernes bedømmelser, er det muligt at benytte udskriften Kåringsdata, Dyrevelfærd fra Dyreregistrering til udpegning af problemer. Årsager Med hensyn til sammenhængen mellem halthed og cyster (se F13, Udeblivende brunst & Cyster) kan der være tre, forskellige forklaringer: 1. Hvis det drejer sig om laminitisrelaterede klovskader, som er opstået på grund af sur vom, mener man at udskillelsen af nogle giftstoffer påvirker hormonudskillelsen i follikelfasen og dermed forårsager cystedannelse 2. Det kan også skyldes smerte på grund af klovproblemer, som giver en fysisk stressreaktion. Dette øger udskillelsen af stresshormon, som forstyrrer reproduktionshormonerne, og dermed forhindrer normal follikeludvikling (se F5, Kronisk stress). 3. Halte køer / kvier har unormale æde- og drøvtygningsaktiviteter, hvilket forværrer den negative energibalance (se F8, Negativ energibalance & Huld). Punkter til handlingsplan Der skal en aktiv indsats til for at løse klovproblemer. Fokuser på forebyggelse, desinficering og behandling. Ved at bruge halthedsvurdering får man en vurdering af forekomsten af halte køer i besætningen og opdager klov-/lemmelidelser tidligere. Systemet til halthedsvurdering er let og hurtigt at anvende både for rådgivere og landmænd. Udfør halthedsscore på min. 20 pct. af køerne.»» Temasiden Klove og lemmer finder du den nødvendige viden: Kåringskarakterer for klove og lemmer har betydning for reproduktionen: Vil du vide mere? Ü Se bagsiden > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 25

97 Vidste du i øvrigt? > > Ved laminitisrelaterede klovskader, kan udskillelsen af endotoxiner som følge af subklinisk vomacidose muligvis påvirke follikelfasen, ved at hæmme østradiol udskillelsen, forhindre dannelsen af en LH-top og dermed forårsage cystedannelse. Nøgle-referencer > > Dobson, H., Walker, S.L., Morris, M.J., Routly, J.E. & Smith, R.F Why is it getting more difficult to successfully artificially inseminate dairy cows? Animal, 2:8, > > Ved smerte, f.eks. i klovene, mener man, der sker en stigning i adrenocorticotrope hormoner eller at cortisol forsinker eller hæmmer GnRH og / eller LH-toppen og dermed ændrer en normal follikelaktivitet ved dannelsen af vedblivende follikler (cyste). > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 26

98 Faktablad 10 Tilbageholdt efterbyrd & Børbetændelse Fokus på > > God hygiejne og komfort i kælvningsboks > > Sygdomsovervågning og behandling > > Goldkomanagement samt fodring i overgangsperiode og tidlig laktation > > Minimere stress > > Avl egenskaber for kælvningsbesvær Baggrund Tilbageholdt efterbyrd defineres som hel eller delvis tilbageholdelse af fosterhinder hos køer i mere end timer efter kælvning. Diagnosen er som regel nem at få øje på som fedtede og tiltagende ildelugtende fosterhinder hængende ud gennem skedeåbningen. Koens almene tilstand vil oftest kun være mærkbart påvirket ved samtidig akut infektion (bør, skede eller yver). Tilbageholdt efterbyrd øger bl.a. risikoen for at få børbetændelse, mastitis og ketose. I forbindelse med kælv ning forurenes køers bør (livmoder) hyppigt med bakterier. De fleste køer genetablerer imidlertid det sterile børmiljø inden for få dage eller uger efter kælvning. Hos køer, hvor infektionerne varer ved, kan konsekvensen blive kronisk, subakut eller akut børbetændelse, der har en direkte skadelig virk ning på frugtbarheden. Tilbageholdt efterbyrd og børbetændelse kan dels medføre forsinket cyklisk aktivitet, og dels have en direkte / indirekte effekt på drægtighedschancen ved 1. inseminering. Udpegning af problemet Tilbageholdt efterbyrd og børbetændelse må anses for at være betydende problemer, når mere end 15 pct. af de kælvende dyr har tilbageholdt efterbyrd og mere end 8 pct. af dem får børbetændelse. I Nøgletalstjek kan den enkelte besætnings niveau ses. S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e Årsager Årsager til tilbageholdt efterbyrd hos kvæg er forsat uafklarede, men enhver forstyrrelse af efterbyrdens løsnings- og udstødelsesproces efter kælvning menes at være væsentlig. Nyeste viden på området peger i retning af, at koens eget immunforsvar spiller en central rolle. Forekomsten af tilbageholdt efterbyrd øges ved abort, fødselsbesvær, kælvningsfeber, tvillingefødsler, stress, stigende alder, for tidlig fødsel, fødsels induktion, infektion i moderkage og ernæringsmæssige forstyrrelser (se F11, Abort; F12, Vanskelig kælvning; F5, Kronisk stress; F8, Negativ energibalance & Huld; F6, Avl for frugtbarhed). Bør betændelser skyldes oftest forurening af børen i forbindelse med kælvning. Specielt de akutte børbetændelser, hvor koen bliver meget syg, forekommer ofte efter komplicerede fødsler. Punkter til handlingsplan Man bør sikre, at dyrene er velforberedte til kælvning og ny laktation gennem en optimal goldko- / kælvekviemanagement. Dyrene bør kælve under optimale forhold, med tilstrækkelig plads samt god hygiejne og komfort. Sørg for at have en robust protokol for overvågning af fødselsforløb og håndtering af fødselskomplikationer. Sygdomsovervågning og sygdomsbehandlinger skal være effektive. Følg op på, om dyrene får den tiltænkte foderration og om de trives på rationen. Dyrene må ikke udsættes for stress, som overbelægning eller uhensigtsmæssige gruppeskift, og må ikke belastes af svære kælvningsforløb forårsaget af avl.»» Temaside vedr. tilbageholdt efterbyrd: Børbetændelse definitioner og behandling: definitioner_og_behandl.aspx»» Børbetændelse årsager, konsekvenser og forebyggelse: aarsager_konsekvenser_o.aspx Vil du vide mere? Ü Se bagsiden > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 27

99 Vidste du i øvrigt? > > De hyppigste bakterielle årsager er Arcanobacterium pyogenes sammen med gramnegative bakterier såsom Fusobacterium necrophorum. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 28

100 Faktablad 11 Abort Fokus på > > Udpegning af sandsynlig årsag >Tilstrækkelig > næringsstoftilførsel >Minimere > stress >Bryde > smitteveje Baggrund Tab af drægtighed i perioden dag i dræ g tigheden defineres som en abort. Tab af drægtighed tidligere betegnes tidligt embryontab, mens fødsel af en levende eller død kalv efter dag 260 i drægtigheden og frem til termin (280 dage) betegnes for tidlig fødsel. En dansk undersøgelse fra 2009 viste en gennem snitlig abortforekomst på 4,0 pct. Heraf er kun 1,1 pct. registreret som aborter i Kvægdatabasen. Den resterende del er ikke-observerede aborter. Det vil sige en inseminering efterfulgt af en negativ drægtighedsundersøgelse > 43 dage efter in seminering, eller en inseminering efterfulgt af en positiv drægtighedsundersøgelse og derefter en inseminering. I alt 4-5 pct. af besætningerne i undersøgelsen havde en abortfrekvens på 8,8 pct. Den svage stigning i abortfrekvensen kan muligvis forklares med en stigning i antallet af drægtighedsundersøgelser. Udpegning af problemet Når et abortudbrud defineres, tages udgangspunkt i, at omfanget af aborter er opgjort til at ligge i intervallet 2,1 til 5,4 pct. svarende til at hver halvtredsindstyvende til hver attende ko i en besætning har en abort. Årsager En ko eller kvie kan abortere af mange forskellige årsager. En del aborter skyldes kromosomfejl, misdannelser, arvelige sygdomme eller sygdomme hos det drægtige dyr, hvorfor aborter normalt vil forekomme sporadisk i alle besætninger. En større gruppe af abortårsager er mikroorganismer, som inficerer fosteret og / eller fosterhinderne. Derudover kan visse kemiske forbindelser (nitrat-nitrit, plantegifte) forårsage abort. Generelt er bestemmelsen af abortårsager lav. Rutinemæssige undersøgelser af abortmateriale har vist, at årsagen kun blev fundet i pct. af tilfældene; heraf var mere end 90 pct. af infektiøs karakter. Hyppigste abortfremkaldende infektioner i Danmark omfatter følgende mikroorganismer: Neospora caninum, Aspergillus sp., Bacillus liceniformis, Arcanobacterium pyogenes og Q- feber (Coxiella burnetii). Mere sjældent påvises Listeria monocytogenes, Salmonella sp. og Staphylococcus sp. Bovin virus diarre (BVD) påvises efterhånden meget sjældent, men er forsat en vigtig diagnose at være opmærksom på ved abort (se Neospora, BVD & Q-feber). Punkter til handlingsplan Gennemgang af besætning og fastlæggelse af hændelsesforløb Klinisk undersøgelse af de dyr, der aborterer Laboratorieundersøgelser (foster, efterbyrd, blodprøver fra enkelte dyr eller grupper af dyr i besætningen, foder, etc.) Beslutning om sandsynlige årsager Iværksættelse af forebyggende foranstaltninger. Supplerende materiale»» Abort hos kvæg Manual til brug ved fejlfinding: > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.1 dec Kapitel 5 Side 29

101 Faktablad 12 Vanskelig kælvning Fokus på > > Avl > > Fodring og management af opdræt, kælvekvier og goldkøer > > Kælvningsforhold og overvågning under kælvning Baggrund Vanskelige kælvninger kan defineres som kælvningsbesvær i forbindelse med spontane, langvarige kælvninger eller som assisterede kælvninger. Vanskelige kælvninger øger risikoen for tilbageholdt efterbyrd, børbetændelse, mastitis og fordøjelsesog stofskiftelidelser (se F10, Tilbageholdt efterbyrd & Børbetændelse; F19, Mastitis; F20, Fordøjelses- & stofskiftelidelser). Forekomsten af vanskelige kælv ninger er væsentlig for reproduktionen, fordi det er vist, at kælvningsbesvær kan medføre forsinket tilbagedannelse af børen, forsinket start på cyklisk aktivitet og unormale progesteronprofiler efter kælvning. En ny undersøgelse på danske data har vist, at det i praksis betyder en øget risiko for ikke at blive påbegyndt efter kælvning, et øget antal dage fra kælvning til første insemination, en øget risiko for ikke at blive drægtig ved første insemination og dermed også et øget antal dage fra kælvning til drægtighedsgivende insemination selv ved kælvninger af typen let med hjælp. Størrelsen af de negative effekter steg dog med stigende sværhedsgrad af kælvningsforløbene. Udpegning af problemet Forekomsten af vanskelige kælvninger blandt ydelses kontrollerede malkekøer i Danmark lå i kontrolåret på 6,4 pct. for kælvekvier og 2,8 pct. for køer. Kælvningsbesvær kan antages at være et problem, hvis forekomsten i den enkelte besætning er væsentligt højere end populationsgennemsnittet. Årsager Hos kælvekvier skyldes vanskelige kælvninger hyppigst en uoverensstemmelse mellem kalvens størrelse og størrelsen af fødselskanalen, lejefejl hos fosteret og manglende opblokning af skedeåbningen. Hos køer opstår kælvningsbesvær hyppigst som følge af lejefejl hos fosteret, uoverensstemmelse mellem kalvens størrelse og størrelse af fødselskanalen, flere fostre, børslaphed, børslyngning og manglende opblokning af børhalsen. Faktorer som direkte eller indirekte påvirker kælvningsforløbet omfatter følgende: kælvningsmanagement, drægtighedslængde, kalvens fødselsvægt, kalvens køn, fosterdød, koens bækkenstørrelse, calcium- og magnesiumstatus, selenstatus, stress i forbindelse med kælvning, fosteranormaliteter, race, kælvnings alder hos kvier, opnået højde og vægt ved første kælvning, ydelsesniveau, paritet, motion, sygdom, under- og overernæring i sidste trimester, genotype, besætningsstørrelse, sæson og region (se F6, Avl for frugtbarhed; F8, Energi & Protein). Punkter til handlingsplan Dyrene skal gøres klar til kælvning gennem en optimal goldko- / kælvekvie- / opdrætsmanagement, og kælve under optimale forhold (plads, komfort, hygiejne). Sørg for at have en robust protokol for overvågning af fødselsforløb og håndtering af fødselskomplikationer, samt undgå for tidlig indgriben i fødselsforløbet. Sygdomsovervågning og sygdomsbehandlinger skal være effektive. Følg op på, om dyrene får den tiltænkte foderration og, at de trives på rationen. Dyrene må ikke udsættes for stress, som overbelægning eller uhensigtsmæssige gruppeskift, og må ikke belastes af svære kælvningsforløb gennem avl. S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e»» Generel introduktion til kælvningsmanagement: > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 30

102 Faktablad 13 Udeblivende brunst & Cyster Fokus på > > Har køerne udeblivende brunst eller overses brunsterne? > > Undersøgelse af nykælvere de første 10 dage efter kælvning > > Graden og hastigheden af huldtab i tidlig laktation > > Andelen af halte køer i besætningen Baggrund Manglende brunstsymptomer, på det tidspunkt, hvor insemine rin g erne burde kunne påbegyndes efter kælvning kaldes anøstrus. Køer, der har udeblivende brunst i dage efter kælvning, regnes for problemkøer. Æggestokcyster kan klassificeres som enten follikel- eller luteincyster. Medens nogle cyster består i lange perioder, vil de fleste tilbagedannes og erstattes af nye cyster under de efterfølgende follikelbølger. Anøstrus og cyster er forbundet med en lavere inseminerings- og drægtighedspct., samt en større sandsynlighed for at blive udsat på grund af den manglende evne til at blive drægtig. Udpegning af problemet Man skal være opmærksom på, at problemer med anøstrus kan forveksles med, at man ikke ser brunsterne. For at udpege problemer med anøstrus er det altså vigtigt, at sikre sig, at der bliver kigget efter brunst tilstrækkelig mange gange per dag, og i tilstrækkelig lang tid (se F1, Visuel brunstobservation; F2, Teknologi til brunstobservation; F4, Skridsikre gulve). Andelen af køer med klov-/lemmelidelser er central, både fordi disse køer kan have en reduceret evne til at vise brunstadfærd, og af hensyn til sammenhængen mellem halthed og forekomsten af cyster (se F9, Klov-/lemmelidelser). Man bør få undersøgt kvier af stor race > S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e 17 måneder, jerseykvier > 15 mdr. samt køer > 70 dage fra kælvning, der ikke har vist cyklisk aktivitet. Reproudskrift, køer / kvier fra Dyreregistrering giver et overblik over, hvor mange dyr, man ikke har fat i. Årsager Anøstrus kan relateres til sundhedsmæssige problemer i forbindelse med og i løbet af den første måned efter kælvningen (se F10, Tilbageholdt efterbyrd & Børbetændelse). Desuden er graden og hastigheden af huldtab i tidlig laktation, en af de mest betydende risikofaktorer, der leder til forsinket cyklisk aktivitet, anøstrus og cyster. Det vil sige, at alt det, der påvirker foderoptagelsen negativt, vil øge risikoen for at disse problemer opstår (se F17, Energi & Protein; F8, Negativ energibalance & Huld; F7, Højt produktions niveau; F5, Kronisk Stress). Mekanismerne bag de to typer af cyster (follikel- og luteincyster) er grundlæggende ens, og skyldes fortrinsvis en ubalance i hormonerne i løbet af follikelmodningen. Dannelsen af cystelignende strukturer kan dog tilsyneladende skyldes flere, forskellige mekanismer, og der er blandt andet fundet en sammenhæng mellem halte køer og forekomsten af cyster. Punkter til handlingsplan Den mest effektive metode til at begrænse forekomsten af anøstrus og cyster, er via forebyg gelse.»» Reproudskrift, køer + Reproudskrift, kvier fra Dyreregistrering»» Tilbageholdt efterbyrd en del af et sygdomskompleks omkring kælvning: Metode til bedømmelse af huld: Vil du vide mere? Ü Se bagsiden > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 31

103 Vidste du i øvrigt? > > Den positive feed-back mekanisme af østradiol på LH-toppen fungerer muligvis ikke tilstrækkeligt hos køer med follikelcyster. Det vil sige, at den præovulatoriske LH-top ikke opstår på et passende tidspunkt af follikelmodningen Nøgle-referencer > > Opsomer, G., M. Coryn, A. de Kruif Postpartum anoestrus in high yielding dairy cows. Vlaams Diergeneeskundig Tijdschrift, 73, > > Det diskuteres, om den faktor, som blokerer LH-toppen hos cystekøer, stammer fra æggestokken og eventuelt kan være progesteron > > Man kender ikke den præcise årsag til, at cyster ofte erstattes af nye cyster. Der diskuteres to muligheder - dels, at den fysiologiske tilstand, som resulterer i dannelsen af en cyste, stadig er til stede i koen, når én cyste er tilbagedannet og dels, at tilstedeværelsen af en cyste disponerer nye follikler til at danne cyster > > Flere resultater viser, at ægløsning inden for tre uger efter kælvning, er af afgørende betydning for den efterfølgende genoptagelse af æggestokkenes funktion og drægtighed > > Typisk vil den første ægløsning først indtræffe dage efter at den negative energibalance når dens minimum (cirka 14 dage efter kælvning), og derfor er graden og hastigheden af huldtabet særlig central > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 32

104 Faktablad 14 Akut stress fraseparering af dyr til inseminering Fokus på > > Kvier / køer håndteres roligt op til og under inseminering > > Kvier / køer må ikke isoleres fra flokken > > Kvier / køer skal have adgang til foder, vand og sengebås under separationen Baggrund En reduktion i drægtighedspct., kan dels skyldes et tidligt embryontab, og dels at befrugtningen mislykkes. Når befrugtningen mislykkes, kan det skyldes fejl ved sædtransport det vil sige sædcellernes bevægelse gennem reproduktionsorganerne, fra det sted hvor sæden bliver deponeret, og til æggelederne. Hvorvidt stress påvirker transporten af sæd, er omdiskuteret. Nogle undersøgelser viser, at det har en betydning, og andre finder ingen effekt. Der er dog belæg for at understrege, at stress, der fremkaldes af management, muligvis har særlig stor effekt på reproduktionen, umiddelbart op til og i forbindelse med, at kvien / koen skal insemineres. Udpegning af problemet Al unødig stress op til og under insemineringen bør undgås. Stress kan fremkaldes, hvis dyrene jages rundt, når de skal lukkes fra til inseminering, hvis de er separeret fra uden andre køer, ikke har adgang til foder og / eller vand eller de ikke har adgang til en sengebås. Graden af stress afhænger af, hvor mange timer, det drejer sig om. Husk, at der kan være andre forhold omkring insemineringen, der ikke er optimale (se F15, Timing af inseminering; F16, Sædopbevaring & Insemineringsteknik). Som ejerinseminør bør man være særlig opmærksom på, hvornår det er tid til efteruddannelse / kursus også for de ansatte, som inseminerer. Årsager En effektiv sædtransport til æggelederne afhænger dels af hormonkontrollerede ændringer i reproduktionsorganerne kort forinden og under brunsten. Desuden spiller sædcellernes bevægelighed en rolle. Således fremmer østrogen (hormon) udskillelsen af betydelige mængder flydende slim fra børhalsen, og stimulerer kraftige muskelsammentrækninger i reproduktionsorganerne i forbindelse med brunsten. Sædtransporten foregår i to faser, hvor den første fase er hurtig, og der inden for få minutter når et mindre antal sædceller frem til æggelederne. Den næste fase starter nogle minutter efter insemineringen, og foregår over nogle timer, hvor de resterende sædceller bevæger sig langsomt gennem børen og ind i æggelederne til et reservoir. Generelt synes dette reservoir at sikre, at befrugtningsdygtige og mobile sædceller er tilgængelige i æggelederen på tidspunktet for ægløsning. Den hurtige transport af sæd i fase 1, menes at have betydning for befrugtningssuccesen, selvom det er de sædceller, der har opholdt sig i reservoiret, som er befrugtningsdygtige. Punkter til handlingsplan Evaluér rutinerne omkring fraseparering og forhold i separationsafdelingen. S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e»» Indretning af stalde til kvæg Danske Anbefalinger : > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 33

105 Faktablad 15 Timing af inseminering Fokus på > > Hvilke og hvor mange brunsttegn, der afgør, om et dyr skal insemineres > > Hvordan noteres brunstinformationer > > Kombiner visuel brunstobservation med aktivitetsmålinger Baggrund I løbet af de sidste årtier, er andelen af køer, der udviser stående brunst faldet fra 80 til 50 pct., og varig heden af den stående brunst er faldet fra 15 til 5 timer. Dette udgør en udfordring, når det rette tidspunkt for inseminering i forhold til ægløsning skal findes. Biologisk set er det naturligt, at en del af køerne skal insemineres igen, og det er derfor vigtigt, at den næste brunst findes. Der kan være flere grunde til, at køerne skal insemineres igen: At insemineringen mislykkes, så koen ikke bliver drægtig Tab af embryoner efter inseminering Forekomst af follikel- eller luteincyster. Udpegning af problemet Det er vigtigt at skelne mellem andelen af insemineringer, der ikke lykkes, og andelen der lykkes, men resulterer i et tidligt embryontab. Ved hjælp af Reproudskrift, køer / kvier kan man komme lidt tættere på denne problemstilling. Afstanden mellem hver 1. og 2. inseminering, der er foretaget i perioden er beregnet. Disse intervaller vises i en graf, så man f.eks. kan se, hvor stor en andel, der ligger på dage. Har man mange af dem, er det tegn på, at insemineringerne mislykkes, og at køerne kommer i brunst igen ved næste cyklus (se F1, Visuel brunstobservation; F14, Akut stress; F16, Sædopbevaring & Insemineringsteknik). Er der mange insemineringsintervaller, der f.eks. ligger på dage, tyder det på, at insemineringerne lykkes, men at en stor andel af dem resulterer i et tidligt embryontab (se F18, Tidligt embryontab). Når insemineringsintervallerne er endnu større, kan det være follikel- eller luteincyster, der forårsager S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e uregelmæssig brunst (se F13, Udeblivende brunst & Cyster) MEN, det kan også være, at man har overset nogle brunster. Årsager Hvis befrugtningen skal lykkes, er det nødvendigt, at insemineringen finder sted på det korrekte tidspunkt i koens brunstcyklus. Der er nemlig en god sammenhæng mellem det tidspunkt, hvor koen begynder at vise adfærdsmæssige brunsttegn, og tidspunktet for ægløsning. Der er tre typer brunsttegn: 1. Ikke særligt sikre tegn på brunst 2. Rimeligt sikre tegn på brunst, som viser at dyret er i starten af brunsten 3. Meget sikre brunsttegn (se F1, Visuel brunstobservation). Undersøgelser viser, at den største drægtighedschance opnås, når der insemineres 4-12 timer efter begyndelsen af den stående brunst. Da det ikke er alle dyr, der udviser stående brunst, kan det i disse tilfælde være en god ide at inseminere ud fra brunsttegnene i gruppe 2 efter timer. Det vil øge sikkerheden, hvis der observeres flere af brunsttegnene i gruppe 2 inden inseminering. Brunsttegnene i gruppe 1 bør ikke udløse en inseminering, medmindre der også er observeret tegn fra gruppe 2 og 3. Punkter til handlingsplan En grundig uddannelse i brunstobservation for de personer, der arbejder med det, er nødvendig. Der skal være mulighed for at videregive informationer til hinanden (treugers kalender, white board, KvikKoen m.m.). I praksis er anbefalingen, at kombinere visuel brunstobservation med aktivitetsmålinger (se F2, Teknologi til brunstobservation).»» Reproudskrift, køer + Reproudskrift, kvier fra Dyreregistrering»» Dvd en Bliv bedre til at observere brunst : Dvd.aspx»» KvikKoen: Vil du vide mere? Ü Se bagsiden > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 34

106 Vidste du i øvrigt? > > Hvis køerne insemineres for tidligt, er sædcellerne for gamle, når ægløsningen finder sted, og er ikke i stand til at befrugte ægget. > > Hvis køerne insemineres for sent, er befrugtning og dannelsen af et levedygtigt embryon ikke muligt, fordi ægget er for gammelt. > > Man ved også at embryonets tidlige udvikling påvirkes af denne timing. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 35

107 Faktablad 16 Sædopbevaring & Insemineringsteknik Fokus på > > Korrekt opbevaring af sæd > > God optøningsprocedure og opbevaring af optøet sæd > > God insemineringsteknik Baggrund Hvor høj drægtighedsprocenten bliver, afhænger af dyrenes cykliske aktivitet, og af forholdene omkring befrugtningen. Den naturlige befrugtning vil ofte være den mest sikre, men anvendelsen af foldtyr giver store tab i den avlsmæssige udvikling i besætningen (se F6, Avl for frugtbarhed). Der anvendes inseminering, for at sikre et højt avlsmæssigt niveau. Chancen for at en inseminering fører til en drægtighed afhænger blandt andet af teknikken bag inse mineringsarbejdet. Den måde sæden bliver behandlet på, både under opbevaring, og når den skal anvendes, har betydning for sædens befrugtningsevne. Insemineringsteknikken sikrer en korrekt placering af sæden og at dyret ikke bliver inficeret med bakterier under inseminationen. Udpegning af problemet Hvis drægtighedsprocenten er lav, kan det skyldes kvaliteten af sæden og / eller insemineringsteknikken. Der er ikke nogen klar indikator for om disse forhold er i orden eller ej, så en evaluering af insemineringsteknikken skal foregå sammen med blandt andet en vurdering af brunsttegn (se F1, Visuel brunstobservation; F15, Timing af inseminering) og insemineringsforholdene i stalden (se F14, Akut stress). Årsager Hvis insemineringsarbejdet ikke lykkes, er der fire punkter, som er særligt vigtige at gennemgå: 1. Sæden skal opbevares, så sædkvali teten ikke forringes. Sørg for, at der er kvælstof i spanden og minimum 12 cm kvælstof målt fra bunden af spanden. Der må ikke dannes kondens på ydersiden af spanden, da det er tegn på en utæthed 2. Sæden skal optøs korrekt. Optøning skal foregå i grader varmt vand. Konventionel sæd optøs i 6-7 sekunder mens kønssorteret sæd skal optøs i 25 sekunder 3. Efter optøning må sæden ikke udsættes for temperaturfald. Placer inseminatorerne med sæden kropsnært, så temperaturen kan holdes. Sæden må gerne udsættes for små temperaturstigninger. Den optøede sæd skal anvendes inden for 15 minutter 4. Insemineringen af dyret skal foregå korrekt. Tør skeden af inden indføring af inseminator. Skeden åbnes, så inseminatoren kan indføres uden kim fra skeden. Inseminatoren føres forsigtigt gennem bør halsen, så skader på børen undgås. Når inseminatoren er igennem børhalsen, er man i et lille område, der kaldes børlegemet. Det er i dette 1-2 cm store område sæden skal placeres. Punkter til handlingsplan Kontroller, at sædspanden er intakt og kvælstofniveauet i spanden er i orden. Hele forløbet fra optøning af sæden til inseminering af dyret kan gennemgås i samarbejde med en inseminør eller dyrlæge, så rutinerne kan justeres, hvis nødvendigt. S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e»» Reproudskrift, køer og Reproudskrift, kvier fra Dyreregistrering. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 36

108 Faktablad 17 Energi & Protein Fokus på > > Tilstrækkelig og afbalanceret forsyning med energi og protein til kvier og køer også under afgræsning > > Ureaniveauet i mælk som indikator for om proteintildeling udgør en belastning Baggrund Kviernes kønsmodenhed er vægtafhængig. For at få kvierne i brunst og insemineret, så de kan kælve omkring toårsalderen, er det derfor afgørende, at dyrene har en optimal sundhedstilstand og foderoptagelse i de første levemåneder. Hvis kviernes foderoptagelse ikke sikres i alle aldersgrupper, resulterer det derfor typisk i en højere alder ved første kælvning. Overskydende kvælstof fra foderet, som forøger ammonium koncentrationen i plasma, hæmmer muligvis både appetitten og udskillelsen af reproduktionshormoner. Undersøgelser har således vist en negativ effekt af overskydende kvælstof fra foderet, på både follikeludvikling, befrugtning og embryonernes overlevelse. S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e Udpegning af problemet Kviernes tilvækst og højde følges, f.eks. ved hjælp af værktøjet til styring af kviernes vækst fra Dyreregistrering og Bedriftsløsning. En række sygdomme i kviernes første levemåneder, påvirker foderoptagelsen, og bør derfor forebygges (se F22, Lungebetændelse; F23, Parasitter & Coccidiose). Tjek om 1. kalvs-, 2. kalvs- og ældre køer kommer godt igang efter kælvning, f.eks. ved hjælp af Laktationsnøgletal(ny) og Sygdomsopgørelse, køer fra Dyreregistrering (se F8, Negativ energibalance & Huld; F7, Højt produktions niveau). Tidligere har gødningskonsistens været fremhævet, som indikator for om proteintildelingen udgør en belastning, men nye undersøgelser tyder på, at effekten af højt proteinniveau på gødningskonsistensen er beskeden. Tynd gød ning (gødningsscore < 3) er dog stadig et tegn på uhensigtsmæssig omsætning af foderet i mave-/tarmsystemet. Årsager Både vedvarende og akutte ændringer i foderoptagelsen, kan have indflydelse på æggestokfunktionen hos kvierne. Nogle undersøgelser viser, at en øget ureakoncentration i plasma, har en direkte ødelæggende effekt på ægget inden i folliklen, og resulterer i udvikling af embryoner af dårlig kvalitet. Andre undersøgelser viser, at en stigning i tildeling af vomnedbrydeligt protein kan være med til at øge antal dage til 1. inseminering ved at forværre den negative energibalance, fordi koen skal bruge ekstra energi på at udskille overskydende kvælstof. Såfremt niveauet af urea i mælk ligger inden for anbefalingen på 3-5 mmol/l ses ingen negativ effekt på reproduktionen. Nyere udenlandske resultater indikerer at tildeling af visse fedtsyrer hæmmer udskillelsen af hormonet prostaglandin, som starter en ny cyklus. Derved øges embryonernes overlevelseschance. Det forventes, at forskningen snart klarlægger dette yderligere. Punkter til handlingsplan Løbende overvågning af hvordan foderrationen er tilpasset kviers / køers fysiologiske behov, ved hjælp af foderplanlægning og foderkontrol i NORFOR. Der bør være særlig opmærksomhed på nykælvernes foderoptagelse.»» Værktøj til styring af kviernes vækst: Foderplanlægning og foderkontrol: Vurdering af gødningskonsistens: Vil du vide mere? Ü Se bagsiden > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 37

109 Vidste du i øvrigt? > > Kvier når typisk kønsmodenhed ved 40 pct. af deres voksne kropsvægt og kan typisk insemineres ved 60 pct. af deres voksne kropsvægt. Studier indikerer dog, at kvier skal være vedvarende underfodrede i flere måneder og have tabt > 20 pct. af deres kropsvægt, før den første brunst helt udebliver > > Faste i 72 timer medførte et signifikant fald i LH-pulsfrekvensen og en reduceret koncentration af insulin og IGF-I i plasma hos kødkvægskvier > > Den reducerede foderoptagelseskapacitet i tidlig laktation øger koncentrationen af væksthormon, og der ses et fald i plasmakoncentrationen af glukose og insulin. Samtidig ses et fald i koncentrationen af insulin-like growth factor I (IGF-1) > > Disse ændringer medfører en stigning i cirkulerende mængder af ikke-esterificerede fedtsyrer (NEFA) og beta-hydroxybutyrat (BHB) > > Ændringerne afspejler sig i follikelvæsken i den dominante follikel, og de forhøjede koncentrationer af NEFA og reducerede glucose koncentrationer under negativ energibalance, er giftige for ægget > > IGF-I spiller desuden en vigtig rolle for både igangsætning af en ny cyklus, follikeludvikling, dannelsen af østrogen og progesteron i æggestokken samt funktion af det gule legeme (CL) > > Udover insulin og IGF-I mener man, at leptin spiller en rolle. Leptin er et protein hormon, som hovedsagelig udskilles fra fedtvæv > > Akutte ændringer i næringsstoftildelingen påvirker plasmakoncentrationen af leptin > > Leptinkoncentrationen i tidlig laktation (indtil 56 dage efter kælvning) er positivt korreleret med koncentrationen af insulin og glukose samt negativt korreleret med plasma koncentrationen af væksthormon (GH) og NEFA > > Forsøg viser, at hos 1. kalvskøer, som stadig vokser, er insulin den begrænsende faktor, hvorimod der hos ældre køer er fundet en tættere relation til IGF-I-værdierne > > En stigning i nedbrydningsprodukter fra kvælstofomsætningen ændrer hormonkoncentrationen i æggestok og bør samt ionsammensætning og ph i børen > > Nogle undersøgelser viser, at et højt niveau af urea (8,7±0,4 mmol/l) ændrede miljøet i follikel, æggeleder og/eller bør, hvilket havde en betydelig negativ effekt på embryonernes levedygtighed, sammenlignet med et lavere niveau af urea i mælk (5,4±0,3 mmol/l) > > Undersøgelser viser, at det intrafollikulære indhold af insulin og glukose i præovulatoriske follikler kunne påvirkes ved at tildele rationer med ensartet energiindhold, men med to niveauer af råprotein, som adskilte sig med hensyn til vomnedbrydelighed og leucin indhold. Derfor kan fodringen i den luteale fase muligvis i praksis vise sig at give mulighed for at forbedre frugtbarheden Nøgle-referencer > > Wathes D.C., M. Fenwick, Z. Cheng, N. Bourne, S. Llewellyn, D.G. Morris, D. Kenny, J. Murphy, R. Fitspatrick Influence of negative energy balance on cyclicity and fertility in the high producing dairy cow. Theriogenology 68S. S232-S241. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 38

110 Faktablad 18 Tidligt embryontab Fokus på > > Køer / kælvekvier med huld < 3,0 ved kælvning og huld < 2,5 ved inseminering > > Køer, der taber 1 huldpoint de første 30 dage af laktationen > > Stress (fysiologisk, fysisk, psykisk, varme) Baggrund Biologisk set er det naturligt, at en del inseminringer mislykkes, så køerne / kvierne skal insemineres igen. Det kan enten skyldes, at befrugtningen mislykkes, at der er opstået en follikel- / luteincyste, eller, at der sker et embryontab altså, at koen reelt bliver drægtig, men at fostret går til grunde tidligt i drægtigheden. Det er veldokumenteret, at tidligt embryontab er en af de mest betydende faktorer for drægtighedsprocenten. Et tidligt tab af drægtigheden (tab af embryoner inden dag 42) skyldes for det meste managementmæssige forhold og ikke infektioner. Køer, der taber > 1 huldpoint i løbet af de første 30 dage af laktationen, har 2,4 gange større risiko for embryontab. Nyere undersøgelser indikerer, at infektiøse sygdomme uden for reproduktionsorganerne (mastitis) kan føre til mislykket befrugtning eller tab af embryoner (se F19, Mastitis). S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e Udpegning af problemet Reproudskrift, køer og Reproudskrift, kvier giver et fingerpeg om, hvor stor andelen af tidligt embryontab er. Afstanden mellem hver 1.- og 2. inseminering, der er foretaget i en given periode, er beregnet. Disse insemineringsintervaller vises i en graf, så man f.eks. kan se, hvor stor en andel der ligger på dage. Er der mange af dem i besætningen, er det tegn på, at insemineringerne mislykkes og at køerne / kvierne kommer i brunst igen ved næste cyklus. Er der mange insemine ringsintervaller, der f.eks. ligger på dage, tyder det på, at insemineringerne lykkes, men at en stor andel af dem resulterer i et tidligt embryontab. Når insemineringsintervallerne er endnu større, kan det være follikel eller luteincyster, som forårsager uregelmæssig brunst MEN det kan også være, at man har overset nogle brunster. Der bør systematisk registreres huld, så du kan identificere, hvis der er et problem. Årsager For at undgå embryontab er det vigtigt at embryonet udvikles tilstrækkeligt i den første periode efter befrugtningen. Et veludviklet embryon udskiller passende mængder af et protein, som virker lokalt i børen, og forhindrer udskillelsen af de reproduktionshormoner, der igangsætter en ny cyklus. Man har fundet ud af, at embryonernes overlevelse er negativt påvirket af en temperatur stigning hos koen i forbindelse med mastitis. Dog er de mest betydende faktorer for fortsat drægtighed, huld ved kælvning, graden og hastigheden af huldtab i tidlig laktation samt stress (se F8, Negativ energibalance & Huld; F7, Højt produktionsniveau; F5, Kronisk stress). Stress kan være fysiologisk (meget højtydende køer), fysisk (f.eks.smerte ved klov- / lemmelidelser) eller psykisk betinget (f.eks. høj belægningsgrad), eller det kan skyldes varme fra de ydre omgivelser. Punkter til handlingsplan Minimér stressniveauet i besætningen, andelen af køer med yverbetændelse og huldtab de første 30 dage efter kælvning.»» Metode til bedømmelse af huld: Vil du vide mere? Ü Se bagsiden > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 39

111 Vidste du i øvrigt? > > De mekanismer, som påvirker embryooverlevelse og -død, er ikke undersøgt og forstået til fulde. > > Embryoperioden af drægtigheden strækker sig fra befrugtningen til afslutningen af differentieringsstadiet omkring dag 42 i drægtigheden Nøgle-referencer > > Morris D. & M. Diskin Effect of progesterone on embryo survival. Animal, 2:8, > > Fosterperioden strækker sig fra dag 43 frem til kælvning > > I tidlig drægtighed er det nødvendigt for embryonet at hæmme den luteolytiske mekanisme for dermed at opretholde den udskillelse af progesteron, som er nødvendig for dets overlevelse > > Embryonet udskiller et protein, interferon tau (IFNτ), som virker lokalt i børen ved at hæmme luteolytisk PGF2α -udskillelse. Dette sker via en hæmmet udvikling af oxytocin-receptorer og indsættelsen af en inhibitor af prostaglandinsyntesen > > Koens erkendelse af drægtighed afhænger af et tilstrækkelig udviklet embryon, som producerer tilstrækkelige mængder IFNτ, der til gengæld er afhængig af et passende mønster i koens progesteronudskillelse > > Den højeste overlevelsesrate for embryonerne er i nyere tid fundet hos køer, hvor progesteronkoncentrationen i mælk dagligt steg med 5 ng/ml i perioden 4-7 dage efter inseminering > > Den mest sandsynlige måde, hvorpå progesteron påvirker embryonoverlevelsen, er via en indirekte effekt på børen. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 40

112 Faktablad 19 Mastitis Fokus på > > Bakteriologisk undersøgelse af enkeltkirtelprøver > > Forebygge smitteoverførsel til raske køer > > Hygiejne i båse og gangarealer samt strøelse af god kvalitet og i tilstrækkelig mængde > > Patteforsegling af goldkøer Baggrund Mastitis er defineret som infektion i yvervæv med bakterier eller gærsvampe. Infektionerne kan være kliniske med lokale symptomer i form af synlige forandringer i mælken: rødme, varme, hævelse og / eller ømhed af den inficerede yverkirtel. Der kan være symptomer som feber, ophørt ædelyst, kredsløbsforstyrrelser eller lammelse. Infektionerne kan også være subkliniske uden synlige symptomer på sygdom, men forbundet med højt celletal i mælken. Trods stor variation i celletal er det vist, at køer med celler/ml, eller mere ved ydelseskontrol, har mere end 80 pct. risiko for at være inficerede. Langvarige, typisk subkliniske infektioner betegnes kroniske, mens infektioner, som har et hurtigt forløb med tydelige og i visse tilfælde svære kliniske symptomer, kaldes akutte. Undersøgelser viser, at en tempera turstigning hos koen i forbindelse med mastitis måske kan påvirke reproduktionsprocesserne, via varmestress. Varmestress i perioden med oocytmodning eller med tidlig udvikling af embryonet, reducerer embryonets overlevelseschance. Desuden kan nogle af de bioaktive molekyler, som dannes ved mastitis, indirekte forstyrre reproduktionen og dermed hæmme embryonets udvikling og chance for overlevelse. Udpegning af problemet Det er hensigtsmæssigt af hensyn til mælkekvalitet og dyrevelfærd ikke at overstige et niveau på 20 pct. køer med > celler/ml ved ydelseskontrol og 25 mastitistilfælde pr. 100 årskøer. S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e Årsager Mange, forskellige bakterier kan etablere kroniske infektioner i yveret og vil kun ind imellem vise sig som klinisk mastitis. Her er primært tale om infektioner med de smitsomme bakterier Streptococcus agalactiae (B-streptokokker) og Staphylococcus aureus. Også infektioner af mere miljømæssig karakter, såsom Streptococcus dysgalactia, Streptococcus uberis, enterokokker og gruppen af koagulasenegative stafylokokker (CNS), kan være kroniske. Akutte, kliniske infektioner skyldes derimod ofte infektioner med miljøbakterier, som de tidligere nævnte, men i høj grad også infektioner med coliforme bakterier som E. coli og Klebsiella. Punkter til handlingsplan For at afklare årsagerne til yversundhedsproblemer, foretages bakteriologisk undersøgelse af enkeltkirtelprøver fra køer med forhøjet celletal, når det primære problem er kroniske infektioner, og fra kliniske mastiter, når problemet er klinisk mastitis. For at forebygge smitsom yverinfektion bør man begrænse antallet af køer med smitsomme, kroniske infektioner og isolere disse fra de raske køer, for at undgå smitteoverførsel under malkning. Klinisk syge dyr behandles efter forskrifterne, og kronisk inficerede dyr bør goldbehandles. Ved infektioner med miljøbakterier, bør man bl.a. rette fokus mod hygiejne i båse og på gangarealer, strøelse, generel gødnings tilsmudsning og patteforsegling af goldkøer. I 2009 er vaccination med antigener over for specifikke yverinfektioner blevet tilladt i Danmark med henblik på at reducere forekomst og sværhedsgrad af klinisk mastitis.»» Temaside for yversundhed på LandbrugsInfo: > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 41

113 Faktablad 20 Fordøjelses- & stofskiftelidelser Fokus på > > Huldstyring > > Goldko / kælvekvie management > > Nykælvermanagement > > Foder og fodringsmanagement Baggrund Kælvningsfeber, ketose, løbedrejning, fordøjelsesforstyrrelse, som f.eks. vomacidose, løbekatarr / forgiftning, diarre og fremmedlegeme hører til de hyppigste fordøjelses- og stofskiftelidelser. Overordnet er fordøjelses- og stofskiftelidelser væsentlige, fordi de øger risikoen for, at den enkelte ko ikke påbegyndes med inseminering efter kælvning, og forlænger dage fra kælvning til første inseminering. For visse sygdomme som ketose, kælv ningsfeber og fordøjelsesforstyrrelser øges risikoen for ikke at blive drægtig ved første inseminering. Udpegning af problemet Landsgennemsnittet for fordøjelses- og stofskiftelidelser lå i 2008 på 11,7 behandlinger pr. 100 årskøer i de ydelseskontrollerede besætninger. Hvis niveauet i den enkelte besætning overstiger 16 tilfælde pr. 100 årskøer må fordøjelses- og stofskiftelidelser anses for at være et væsentligt problem. I Nøgletalstjek kan man finde besætningens niveau. Årsager Hovedparten af fordøjelses- og stofskiftelidel serne er knyttet til kælvning og opstart af laktation, som er forbundet med betydelige ændringer i de fysiologiske krav til bl.a. køernes foderoptagelse og stofskifte (se F8, Negativ energibalance & Huld; F17, Energi & Protein). Kælvningsfeber og ketose er stofskiftelidelser, hvor kroppen ikke kan imødekomme de fysiologiske behov for henholdsvis calcium og glukose enten fordi stofskiftets reguleringsmekanismer, foderet eller foderoptagelsen ikke er tilstrækkelig. Årsagerne til løbedrejning, fordøjelsesforstyrrelser, løbekatarr / forgiftning og diarre knytter sig derimod primært til foder og fodermanagement herunder også foderskift. De fleste lidelser skyldes flere faktorer på både besætnings- og dyreniveau. En del risikofaktorer er fælles for flere sygdomme, ligesom det ofte er sådan, at hvis en ko først har fået én af lidelserne, vil hun have en øget risiko for at få én af de andre. Punkter til handlingsplan En optimal huldstyring gennem laktation og goldperiode er nødvendig. Der skal være faste procedurer for goldko/kælvekvie management med hensyn til varighed, komfort og overvågning. Via nykælvermanagement sikres lav belægningsgrad samt god komfort og overvågning. For at sikre størst mulig foderoptagelse, gennemgås foder og fodringsmanagement for alle grupper. S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e»» Temaside for fordøjelses- og stofskiftelidelser på LandbrugsInfo: > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 42

114 Faktablad 21 Neosporose, Q-feber & BVD Fokus på > > Diagnose > > Reduktion af smitte > > Karantæne af indkøbte dyr, anvende særskilte redskaber, spande etc., støvleskift / rengøring, vask af hænder, samt begrænsning af adgang til stalden / enheden. Baggrund Neosporose hos kvæg anses for at være en vigtig årsag til omløbning, abort i drægtighedsmåned og fødsel af svagtfødte kalve og kalve med lammelser. Q-feber hos kvæg forløber normalt symptomløst, men kan forårsage sene aborter, dødfødte eller svagtfødte afkom, tilbageholdt efterbyrd og reproduktionsproblemer. Bovin virusdiarré (BVD) kan give anledning til uspe cifik sygelighed, omløbninger, aborter, svagtfødte og misdannede kalve samt sygdom hos ungkreaturer i form af Mucosal disease og kronisk BVD. Sygdommen er tæt på at være udryddet i Danmark efter en bekæmpelsesperiode på 10 år. Da forekomsten af seropositive dyr i besætningerne er faldende, vil fødsel af en enkelt persistent inficeret kalv (PI-kalv) kunne starte et nyt alvorligt udbrud. Udpegning af problemet Ved forøget forekomst af aborter samt uforklarlig stor forekomst af død- eller svagtfødte kalve (se F11, Abort). Årsager Neosporose skyldes infektion med Neospora canimum, en éncellet parasit (protozo), hvor kvæg udgør en vigtig mellemvært. Problemer som følge af infektionen opstår både ved nyinfektion og ved opblussen af en skjult infektion. Hunde på kvæggårde tillægges betydning som risikofaktor, fordi de er parasittens slutvært, og via fæces kan udskille parasitstadier og dermed sprede infektionen. Sero-positive dyr anses ligeledes for at S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e være en betydelig risikofaktor, primært fordi en del af disse dyr bærer infektionen skjult og overfører den til deres afkom under drægtigheden. Q-feber er en infektiøs sygdom, der kan overføres til mennesker og skyldes infektion med bakterien Coxiella brunetii. C. brunetii er lokaliseret i yver, yverets lymfeknuder, bør, moderkage og fostre. Smitte udskilles ikke kun i mælk eller fødselsmateriale, men også i gødning, urin og sæd. Inficerede dyr vil udskille bakterien i en lang periode, muligvis livslangt. Smitte med bakterien sker fortrinsvis gennem inficerede luftbårne partikler eller via støv fra et inficeret område. Smitte via ikke-varmebehandlet mælk eller via flåter i den vilde fauna kan forekomme. BVD skyldes infektion med Bovin Virus Diarré virus (BVDV). Kreaturer, som er vedvarende inficerede er virus naturlige reservoir. Vedvarende infektion opstår, når moderdyret inficeres og virus overføres fra moder til foster i løbet af de første fire måneder af drægtigheden. Kalven fødes inficeret med virus, forbliver inficeret og udvikler ikke et immunforsvar mod infektionen. Sker infektionen senere end fire måneder henne i drægtigheden, vil den resultere i abort, medfødte misdannelser eller fødsel af normale kalve med et antistofsvar mod BVD. Punkter til handlingsplan Neosporose: Ingen bekæmpelsesregler iværksat i Danmark. I Nederlandene anvendes test og udsætning af sero-positive dyr samt meget stramme regler for hundes adgang til og ophold i kvægstalde. Q-feber: Ved begrundet mistanke eller konstateret Q-feber isoleres besætningens drægtige dyr og følg Fødevarestyrelsens anbefalinger (se nedenfor). BVD: Overvågning og sanering.»» Anbefalinger omkring kælvning og læmning, løsning af efterbyrd m.v., når det angår Q-feber: Vejledning om BVD hos kvæg: > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 43

115 Faktablad 22 Lungebetændelse hos kalve Fokus på > > Systematisk overvågning af kalve for diagnose og behandling > > Rensning, desinfektion, udtørring af boksen og god strøelse mellem hold > > Små grupper og minimal sammenblanding > > God råmælks- og foderhygiejne Baggrund Lungebetændelse forekommer specielt hos kalve under seks måneder. Udover tab knyttet til selve sygdomsforløbet og en vis risiko for at kalven dør, ved man, at lungebetændelse kan resultere i at væksten sættes tilbage. Lungebetændelse har en betydelig negativ effekt på alderen ved 1. kælvning samt en øget risiko for, at kviekalve ikke opnår at blive køer. Udpegning af problemet Ved manglende trivsel eller nedsat vækst hos opdræt bør betydning af lungebetændelse vurderes og de eventuelle årsager udredes (se F17, Energi & Protein). Brug også udskrifterne Dødelighed kalve og Sygdomsopgørelse ungdyr fra Dyreregistrering til udpegning af problemets størrelse. Mange anmærkninger for ar efter lungebetændelse og lungehindebetændelse på Slagtefund, hundyr i Dyreregistrering, er et sent, men sikkert, tegn på manglende sygdomskontrol i opdrættet. Årsager Lungebetændelse hos kalve opstår og spredes mellem kalve som resultat af et samspil mellem en række smitstoffer (virus, bakterier, mykoplasmer, parasitter) og bestemte, uhensigtsmæssige miljøog driftsforhold. En række af de nævnte smitstoffer kan også findes hos raske dyr. Punkter til handlingsplan Håndtering af problemer med lungebetændelse hos kalve, indbefatter diagnose, behandling og evt. vaccination mod visse smitstoffer. Der bør foretages sektionering af opdræt efter alder, og opretholdes små gruppestørrelser Undgå at sætte nye kalve ind i eksisterende grupper og undgå gruppeskift Sørg for en god hygiejne og komfort hos kalvene. Dette inkluderer også styring af luftskifte, temperatur og luftfugtighed. Græsmarksstyring og foldskifte er en vigtig disciplin i denne sammenhæng. Generelt kan siges, at opstaldningsforhold, hvor kalven kommer i kontakt med mange andre kalve, øger risikoen for sygdom, dvs.: Enkeltopstald ning er bedre end opstaldning i grupper Små grupper er bedre end store grupper Stabile grupper er bedre end dynamiske grupper. S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e»» Faktorer af betydning for sundheden hos kalve: Vil du vide mere? Ü Se bagsiden > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 44

116 Vidste du i øvrigt? > > Følgende smitstoffer kan være involveret i luftvejsinfektioner hos kalve: Virus: Bovint Respiratorisk Syncytial Virus (BRSV), parainfluenza-3-virus (PI-3), bovint coronavirus, samt bovint virusdiarre virus (BVDV). Bakterier: Paterurella multocida, Mannheimia haemolytica, Histophilus somni, Arcanobacterium pyogenes og Salmonella dublin. Mykoplasmer: Mycoplasma dispar, Mycoplasma bovirhinis, Mycoplasma bovis og Ureaplasmer. Parasitter: Lungeorm (Dictyocaulus viviparus). > > En primær virusinfektion danner ofte grundlag for udvikling af sekundær bakterie infektion, der eventuelt kan forværres af en mykoplasmainfektion. > > Bakteriel infektion ses også sekundært til en primær infektion med lungeorm. > > Overførsel af vira, bakterier og mykoplasmer mellem kalve sker primært via smitstof i næseflåd eller luftbårne partikler. > > Lungeormeinfektion sker gennem optagelse af frisk græs indeholdende L3- larver. > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 45

117 Faktablad 23 Parasitter & Coccidiose Fokus på > > Diagnose via gødningsprøver samt behandling > > Græsmarksstyring og belægningsgrad > > Hygiejne i kalvebokse, foder- og vandtrug Baggrund Massiv infektion med parasitter som løbe-/ tarmorm, lungeorm, leverikter eller med coccidier, optaget enten på græs eller på stald, kan resultere i nedsat tilvækst hos opdræt og dermed en stigning i alder ved 1. inseminering og første kælvning. Immunitet mod infektionerne udvikles ved naturlig infektion. Det største tab ses derfor oftest første gang dyret bliver udsat for smitte. Udpegning af problemet Infektionerne på græs kan ske, uden at man er opmærksom på det. Så ved manglende trivsel eller nedsat vækst hos opdræt bør muligheden for infektion med parasitter og coccidier undersøges. Udover huldtab og utrivelighed ses diarre ved infektioner med løbe-/tarmorm og coccidier, hoste og lungebetændelse ved infektion med lungeorm samt blodmangel og senere nedsat mælkeydelse ved infektion med leverikter. Via udskriften Slagtefund, hundyr kan det vurderes, om leverikter er en mulig diagnose i besætningen. Årsager Blandt løbe-/tarmorm er løbeorm (Ostertagia ostertagi) og tyndtarmsorm (Cooperia oncophora) de hyppigst forekommende hos kvæg. Livscyklus i værten er ca. tre uger i sommerhalvåret. Opbygning af smittetryk på græs sker således i forsommeren. Forekomst af klinisk syge dyr, som følge af massiv smitteoptagelse, vil være knyttet til den sidste halvdel af græsningssæsonen. Samme forhold gælder for infektion med lungeorm, som hos kvæg skyldes arten Dictyocaulus viviparus. Massive infektioner vil ofte være efterfulgt af S u p p l e r e n d e m a t e ri a l e sekundære, bakterielle lungeinfektioner. Infektioner med leverikter forårsages oftest af den store leverikte (Fasciola hepatica). Udviklingsforløbet hos inficerede dyr er langvarigt (mere end to måneder). Larverne lever af leverceller i leveren, mens de voksne ikter suger blod i galdegange og udskiller æg til tarmkanalen via galden. Udbindings coccidiose skyldes infektioner med én coccidieart (Eimeria alabamensis) og kommer typisk til udtryk, som vandig diarre 4-7 dage efter udbinding, og med maximal smiteudskillelse i gødning 8-10 dage efter udbinding. Staldcoccidiose skyldes derimod infektion med andre coccidiearter, hvor tiden fra infektion til diarre er dage. Staldcoccidiose er relateret til dårlig hygiejne, høj belægningsgrad og floksammenblanding. Punkter til handlingsplan Rene, nye marker til førstegangsgræssende kalve. Græsmarksstyring, slet og foldskifte er forebyggende elementer Dyr udbundet i våde enge bør flyttes til andre typer arealer senest 1. august for at undgå infektion med leverikter Undgå at sætte nye kalve ind i eksisterende grupper samt gruppeskift og overbelægning Grundig rengøring og udtørring af kalvebokse mellem hold er nødvendig God foder- og vandhygiejne Diagnose og behandling iværksættes, når det er nødvendigt. Følg eventuelt udviklingen i smittetryk ved undersøgelse af gødningsprøver fra en repræsentativ stikprøve af 1. gangsgræssende dyr (min. fem prøver). Specifikt for lunge- og løbe-/tarmorm udtages min. fem prøver fra seks uger efter udbinding.»» Temaside om parasitter og fluer: > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 46

118 Kapitel 5 Vejledning til Tjeklister og Faktablade Eksemplet Lav drægtighedspct., køer Udgangspunkt for eksemplet Mælkeproducent og rådgivere har udpeget, at drægtighedspct. en hos især 2. kalvs og ældre køer i besætningen er for lav. Man beslutter i fællesskab, at målet er, at hæve drægtighedspct. en for køerne med minimum 5 pct. i løbet af 12 måneder. Det vil sige, at man er på trin 4. De trin man bevidst eller ubevidst bevæger sig igennem, når man arbejder på at løse / forebygge problemer i besætningen: 1. Mælkeproducent / rådgiver bliver opmærksom på et / flere reproduktionsproblemer i besætningen ELLER mælkeproducent / rådgiver foreslår at ændre strategi på et / flere punkter 2. Ved at diskutere problemerne / de nye strategier får man øje på en række områder, hvor der skal gøres en indsats 3. Da der ofte er flere indsatsområder, der skal tages hånd om, er det nødvendigt at lave en prioriteret rækkefølge 4. Når man er enige om hvilket indsatsområde, man skal arbejde med først, aftales hvad målet er 5. For at nå målet, skal der arbejdes systematisk på at udpege det, der skal gøres 6. For at gøre det overskueligt hvilke initiativer der skal arbejdes med, skrives punkterne i en handlingsplan. Der skal løbende følges op på, om mælkeproducent / ansatte / rådgivere får gjort det, der er aftalt og om de husker at fortælle samarbejdspartnerne, at det er gjort. Sådan udpeges det, der skal gøres Gennemgå Tjekliste 3 (Insemineringsforhold er ikke i orden) Gennemgå Tjekliste 4 (Befrugtning mislykkes / køerne fastholder ikke drægtighed). Gennemgangen af de to tjeklister afslører, at der ikke er overensstemmelse blandt medarbejderne med hensyn til, hvilke brunsttegn der udløser en inseminering (Tjekliste 3). Desuden, at der især er problemer med køer, der først viser cyklisk aktivitet længe efter kælvning, og at der tilsyneladende er en stor andel af køerne, som taber > 1 huldpoint i løbet af de første 30 dage af laktationen (Tjekliste 4). Gennemgå Faktablad 1 (Visuel brunstobservation) Gennemgå Faktablad 13 (Udeblivende brunst & Cyster) og Faktablad 8 (Negativ energibalance & Huld). (Ved gennemgangen af Faktabladene kan der vise sig et yderligere behov for at gøre brug af et eller flere af Faktabladene F2, F4, F5, F7, F9, F10, F17 og F20.) To plus to er mere end fire! Tjeklister og Faktablade illustrerer med al tydelighed, at de faktorer, der påvirker reproduktionsresultaterne, spænder vidt. Det er af afgørende betyd ning, at inseminør, avlsrådgiver, kvægkonsulent og dyrlæge, alle får lejlighed til at spille ind med hver deres synspunkter. Jo færre, der deltager i diskussionen, desto lavere succesrate! > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 5 Side 47

119 Kapitel 6 Handlingsplan opfølgning på plan og mål Baggrund Formålet med at lave handlingsplaner er at få overordnede mål konkretiseret, så det er overskueligt hvilke initiativer, der skal arbejdes med for at nå målene. Handlingsplanen er en hjælp til at organisere både tankerne i forbindelse med planlægning af arbejdet, men også udførslen og opfølgning på de aktiviteter, som sættes i gang. Handlingsplanen begynder med, at I har opstillet et konkret mål. Målet skal være målbart, og forbundet til reproduktions strategien. En god handlingsplan indeholder elementer, der sikrer, at man ved, hvad målet er, og hvornår der skal følges op kan se, hvilke konkrete tiltag, der skal udføres i besætningen kender de resurser, der skal afsættes til at få det gjort ved, hvem der har ansvaret for at gennemføre det ved, hvornår det skal være gennemført ved, hvem der skal orienteres, om at det er gennemført. Undervejs, er nøgleordene systematisk opfølgning samt overblik over status og fremdrift. Når aktiviteterne på Handlingsplanen er gennemført, og der er fulgt op på, om målene er nået, skal man huske at fejre succeserne. Derefter bør udpeges nye indsatsområder. Værktøjer Handlingsplan Et dokument, som bør være omdrejningspunktet for de involverede parter, når et indsatsområde er konkretiseret. Den kan fastholde hvad nu-situationen er, og hvad den ønskede situation er, på et specifikt, målbart område. De punkter, der er udpeget på baggrund af Tjeklister og Faktablade (kap. 5), skrives ind i Handlingsplanen. I Handlingsplanen er der både fokus på de aktiviteter / tiltag, der skal gennemføres i besætningen, og på dén kommunikation mellem parterne, som er en forudsætning for, at tingene lykkes. Reproudskrift, køer og Reproudskrift, kvier Udskrifterne giver mulighed for at følge, hvorvidt målene for de enkelte dyregrupper (kvier, 1.kalvs, 2.kalvs og øvrige) nås. En Reprostatus dags dato på udskrifterne, giver overblik over, hvor mange køer / kvier, der ikke har en reproduktionsmæssig forklaring for sig selv, så der kan følges op med det samme. Nøgletalstjek Værktøjet giver mulighed for, at kombinere reproduktionsnøgletal med andre produktionstekniske tal, når der er brug for en status på besætningens resultater, sammenlignet med kollegernes. Der er desuden mulighed for at se udviklingen i besætningen i forhold til en given periode. Kommunikation Når der skal udarbejdes en Handlingsplan samt følges op på plan og mål i den enkelte besætning, bruges både kvægkonsulent, dyrlæge, avlsrådgiver og inseminør som sparringspartnere. HUSK, at en Handlingsplan ikke er noget værd, hvis de involverede parter ikke får gjort det, der er aftalt, og / eller ikke informerer de andre om det der er gjort / evt. forsinkelser. Eksempel: Der er aftalt et fælles møde, hvor mælkeproducent, to ansatte, kvægkonsulent, dyrlæge, avlsrådgiver og inseminør mødes for at følge op på, om en række tiltag har virket. Hver især har på forhånd konstateret, at resultaterne ikke er bedre end for fire mdr. siden. Det viser sig, at 2/3 af deltagerne ikke har gjort det, der var aftalt, og heller ikke har informeret om forsinkelsen! > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 6 Side 1

120 Handlingsplan for: > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 6 Side 2 Dato: Mål for handlingsplanen (Beskriv mål og gør det målbart): Aktuelt niveau: Kriterier for om målet er opnået? Aktivitet Hvordan opnås delmålet? Resurser Tid og omkostninger Side: Opfølgning på handlingsplan, hvem? Opfølgning på handlingsplan, hvornår? Ansvarlig Deadline Information Hvem skal orienteres? / Af hvem?

121 Handlingsplan for: > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 6 Side 3 Aktivitet Hvordan opnås delmålet? Resurser Tid og omkostninger Side: Ansvarlig Deadline Information Hvem skal orienteres? / Af hvem?

122 > > Rådgivningskoncept til ReproManagement Version 1.0 dec Kapitel 6 Side 4 Handlingsplan for Lav drægtighedsprocent, køer Dato: 15. september 2009 Side: 1 Mål for handlingsplanen (Beskriv mål og gør det målbart): Drægtighedsprocent for køerne skal hæves med min. 5 %. Insemineringsprocent på min. 40 % skal fastholdes. Aktuelt niveau: 1. kalvs.: 36 %; 2. kalvs.: 29 %; øvrige: 31 % Kriterier for om målet er opnået? Kvartalsvis opfølgning: 1. Følges handlingsplanen? 2. Skal der tilføjes nye tiltag? Udviklingen for 1. kalvs-, 2. kalvs- og ældre køer følges på Reproudskrift, køer. Aktivitet Hvordan opnås delmålet? 1) Alle medarbejdere ser dvd en Bliv bedre til at observere brunst, og diskuterer hvilke brunsttegn, der skal være opfyldt, for at det udløser en inseminering. 2) Der udarbejdes arbejdsprocedurer for brunstobservation (en SOP). 3) Undersøgelse af nykælvere de første 10 dage efter kælvning. Undersøgelse af kvier > 17 måneder og køer > 70 dage fra kælvning, som ikke har vist cyklisk aktivitet. 4) Goldkomanagement gennemgås, og der følges op på køernes tørstofoptagelse de første 4 uger efter kælvning. 5) Besætningens genetiske egenskaber for frugtbarhed vurderes. Resurser Tid og omkostninger Driftsleder afsætter tid til et fælles møde, hvor alle medarbejdere kan deltage. Inseminøren bør inddrages i diskussionen. Evt. bestilles en SOP-pakke med materiale samt rådgivning til opstart. Driftsleder 15. oktober ReproDagsliste fra Dyreregistrering anvendes til udpegning af dyr, der ikke har vist cyklisk aktivitet. Besøg af kvægkonsulent. Evt. gennemførelse af Index for Fodringsmanagement. Besøg af avlskonsulent. Evt. justering af insemineringsplaner. Opfølgning på handlingsplan, hvem? Inseminøren Opfølgning på handlingsplan, hvornår? 1. februar 2010 Ansvarlig Deadline Information Hvem skal orienteres? / Af hvem? Driftsleder 1. oktober Driftsleder orienterer inseminøren, når det er gjort. Dyrlæge + medarbejder C Kvægkonsulent og dyrlæge Eksempel Påbegyndes straks 15. oktober. Der følges op hver måned herefter Driftsleder sørger for at ejer, inseminør, avlsrådgiver, kvægkonsulent og dyrlæge får adgang til SOP en. Dyrlæge sørger for at inseminør, kvægkonsulent og avlsrådgiver får adgang til en status på resultaterne af undersøgelserne, én gang i kvartalet. Dyrlæge sørger for at inseminør, kvægkonsulent og avlsrådgiver får adgang til en status på køernes huldtab i tidlig laktation, én gang i kvartalet. Avlsrådgiver 1. november Avlsrådgiver sørger for at inseminør, dyrlæge og kvægkonsulent får adgang til de forventede resultater af justeringerne.