Tyksak Nej tak. en personlig beretning af Thomas Hyldahl Ørts

Transkript

1 148,8 kg. - Start 99 kg mdr.

2 Tykak Nej tak en pernlig beretning af Thma Hyldahl Ørt 2

3 Tykak Nej tak 2013 Thma Hyldahl Ørt Omlag: Thma Urup Michaelen Ftgrafering: Jen Valther Ørt Krrektur: Tektfku.dk g Sine Ørt Grafik pætning: Thma Urup Michaelen 1. udgave Udgivet af: Tykaknejtak.dk Gajgårdvej Harbøre Tekt, billeder, ktplaner, m.m. må ikke anvende til kmmercielt brug. Ønker man at anvende materiale fra bgen Tykak Nej tak, kal man kntakte frfatter Thma Hyldahl Ørt frinden g få kriftlig tilladele. Jeg frbehlder mig ret til at afvie anmdninger m tilladele. Jeg - frfatter Thma Ørt - fraiger mig ethvert anvar fr de ktplaner, pkrifter, træningprgrammer m.m., der nævne i denne bg. Sagt ligeud: Det er på eget anvar, hvi du benytter bgen pkrifter g tip på egen krp. Thma Ørt kan ikke tille til anvar. 3

4 Frfatterprtræt Mit navn er Thma Hyldahl Ørt, g jeg er frfatteren til denne bg. Jeg var i krivende tund 21 år gammel g bat i det vetjyke, i en lille by ved navn Harbøre 12 km fra Lemvig, hvi det hjælper ngen. Til hverdag arbejder jeg m elev i et firma, der udlejer feriehue til turiter, der ønker en ferie nær Veterhavet. Mit nuværende arbejde er en af åragerne til, at jeg er kmmet i gang med min bg. Jeg var begyndt på lærereminariet i 2009, men fandt hurtigt ud af, at jeg ikke var klar til det. Jeg trængte til en paue fra bøger g lektier. Men jeg valgte alligevel at gennemføre det førte år. Det faktum, at jeg efterfølgende fik et arbejde, hvr jeg efter fyraften kunne kncentrere mig m at få trænet, gav mig den frihed, m var nødvendig, fr at jeg kunne gennemføre den livtilændring, jeg ønkede mig. Med venlig hilen Thma Hyldahl Ørt 4

5 Frmålet med bgen Jeg har valgt at krive bgen i håb m at kunne mtivere g inpirere andre til at gøre det amme fr ig elv, m jeg har gjrt. Flk kan læe m, hvrdan min barndm har været, g hvrdan jeg fyik bare blev tørre g tørre amtidig med at mit elvværd blev mindre g mindre. Jeg beretter m, hvrdan det var at være teenager at tå ver fr en mae fyike g pykike udfrdringer, men man bare lukker mere g mere af fr mverdenen. Jeg har valgt at dele mine ktplaner g mine træningprgrammer fr at medvirke til at give læeren den kicktart, m er nødvendig. Rigtig mange tår alene, når de vælger at gå på kur, g det kan fte føle umuligt at gennemføre kuren. Hvi flk bare kan bruge en mule af min erfaring, vil det kun glæde mig. Jeg håber amtidig, at ngle kan genkende ig elv i mig g de prblemer, jeg havde. Derved håber jeg, at min pernlige ucce både den fyike g pykike kan mtivere g inpirere andre til vægttab. Sidder du m en nær ven eller bekendt til en vært vervægtig, vil du inde, hvr meget pbakning betyder, når en pern kal igennem å tr en livtilændring, m et trt vægttab er. Gd frnøjele med bgen. 5

6 Bgen er delt p i 2 dele Bgen er delt p i 2 dele, å hvi man ikke ønker at læe begge dele er det gå muligt blt at læe del 1 eller del 2. Del 1 mhandler mit liv før kuren, hvrdan jeg har haft det p igennem min barndm g mine teenageår. Hvilke prblemer der har været, hvrdan jeg har haft det pykik g fyik. Denne del handler ikke m elve kuren men livet før frandringen. Del 1 tarter på ide 10 g lutter på ide 43. Del 2 mhandler ptakten til kuren, g hele frløbet under kuren, amt en afrunding efter kuren. Her kmmer jeg ind på rigtig mange ting! Kt, træning, elvtillid, elvværd, mtivatin v. Er ngle er de ting m pillede en kæmpe rlle under min kur. Del 2 tarter på ide 44 g lutter på ide 118. Jeg håber elvfølgelig at man læer hele bgen, men vil blt nævne at det er en mulighed bare at læe en enkelt del, hvi den ene del ikke iger en å meget. 6

7 Bgen præentere i amarbejde med mine pnrer: ved Thma Urup Michaelen Thma er elvlært grafik deigner, mediegrafiker g webudvikler g er meget dygtig til it fag. Han tår bag deignet på min hjemmeide, amt pætning g layut til bgen. ved Elia Sørenen Elia er til daglig prgrammør g grafiker. Elia beidder rigtig mange kmpetencer inden fr mange frkellige mråder. Han har tået fr min Facebk-gruppe. ved Luie Lamberth Luie er elvtændig tektfrfatter g krrekturlæer med en baggrund m cand.mag. i litteraturvidenkab. ved Jen Valther Ørt Jen har flere anatte g kan tage billeder af alt, firmaet er vanvittig dygtige til alt hvad vedrøre et kamera. ved Lar B Thmen Lar er elvlært prgrammør g har brugt mange timer på at prgrammere min hjemmeide. 7

8 Indhldfrtegnele 1. Min pvækt g barndm De tidlige teenageår Tiden på handelklen Et enkelt år på lærereminariet Chancen fr et nyt liv Kuren begyndele Tiden under kuren...54 De må kmplimenter Tallene på målebåndet bliver lavere Tallene på vægten bliver lavere Dagligdagen må pture Hvrdan tackler man frhindringer under en kur? Det at finde nye mål kntant Opbakningen hjemmefra g fra andre ider Det at kifte tøjet ud Tiden efter kuren Min træning g mine træningprgrammer...78 Det at lave ine egne træningprgrammer At ætte ig de rigtige mål fr in kur Det at gøre træning til en vane Træningprgram Træningprgram Træningprgram Overgangen til nyt træningprgram

9 10. Øveler, der hjalp mig under min kur...90 Knditintræning/fedtfrbrænding Styrkeøveler Min kt g mine ktplaner...95 Det at lave in egen ktplan Ktplan Ktplan Den tredje g idte ktplan (Ktplan 3) Ktplan Opkrifter Mrgenmad Aftenmad pernlige råd fra mig til dig Fact fra før, under g efter kuren Billeder - før, under g efter kuren Andet Statu d. 1/ Endnu en pdatering d. 6/ De idte rd

10 KAPITEL 1 Min pvækt g barndm Jeg er en ganke almindelig ung mand, der er født g pvket i en lille by ved navn Harbøre. Her har jeg gået i dagpleje, børnehave g flkekle fra børnehaveklaen til g med 9. klae. Min familie er det, jeg vil betegne m en nrmal dank familie, med en mr, en far, en trebrr g en treøter. Der er dg en ret tr alderfrkel mellem, henhldvi 15 år mellem min brr g mig g 9 år mellem min øter g mig. Til tider kunne man gdt ige, at jeg havde 2 mødre g 2 fædre, der alle ville pdrage mig, g da brrmand blev gift, fik jeg en mr mere til amlingen. Sm barn var jeg meget tille af ind, g der kulle m regel meget til, før jeg blev ur. Jeg fandt mig i det mete. Jeg pførte mig altid pænt g ld m regel altid de andre børn få legetøjet, frdi jeg ikke gad alle de prblemer, der eller ville ptå. Det td ådan frhldvi hurtigt klart fr min familie, at jeg ikke blev ngen lille plej. Man agde, jeg lignede min bedtefar fra Bækmarkbr, en rdentlig kraftkarl! Jeg var m barn ikke tyk, bare kraftigt bygget. Det er heller ikke ngen hemmelighed, at vi i min familie ikke er de mindte menneker, der er placeret på vre jrd. Det ligger lidt i generne at være vervægtig, g man tænkte egentlig ikke å meget ver, at det kulle være anderlede. Da jeg kulle tarte i børnehaven, var jeg ikke å glad fr de typike madpakker, man fik med, å jeg fik en gang imellem nget andet med, fr de kulle j have mig til at pie et eller andet. Da jeg å kulle tarte i kle g fritidklubben, gik det helt galt med maden, nu var jeg blevet virkelig tædig, g jeg nægtede at pie de klamme madpakker, m jeg kaldte dem dengang, jeg nægtede det impelthen. 10

11 Jeg ville hellere være ulten end at have ådan nget halvvarmt pålæg på et tykke tørt rugbrød. Mine frældre, pecielt min mr, kæmpede en kamp fr at få mig til at inde, jeg kulle pie undt, men hun kæmpede frgæve, g hun kunne j ikke ende mig af ted uden mad, å hun måtte give p. Det endte med, jeg fik pølehrn g pizzanegle med i madpakken i tedet fr rugbrød. Nu havde jeg vundet min kamp, g ådan begyndte jeg at leve uundt. Derudver havde jeg en virkelig gd appetit, jeg pite i en tidlig alder frhldvi meget. Men ingen agde rigtig nget til det, fr man kunne j ikke e, at jeg begyndte at tage på, kun at jeg var gdt, lidt bygget, g det var der j ikke nget nyt i. Jeg havde m å mange andre børn et virkeligt gdt øje til lik, der fandte j ikke nget bedre. Det kunne få det helt tre mil frem h mig. Prblemet var bare, at jeg ikke kunne nøje med lik til hyggen m fredagen eller lørdagen. Jeg kulle gerne have lik hver dag, dv. hver gang jeg kulle til fdbld eller håndbld. Jeg fandt hurtigt på en plan: Den ene dag purgte jeg min far, m jeg ikke måtte få penge med til fdbld, næte dag purgte jeg å min mr, m jeg ikke måtte få penge med til håndbld. Hvi jeg nu havde fået en killing af min bedtemr, var der heller ikke den tre tvivl m, hvad den kulle bruge til, g den kulle helt bruge, å ingen af de andre fandt ud af, at den blev brugt på lik. Et eller andet ted indert inde ved man elvm man kun er en lille dreng med en meget ød tand at lik ikke er undt, g at det ødelægger en tænder. Jeg dyrkede en del prt m barn, det var hvedageligt fdbld g håndbld, g jeg gik meget p i begge dele. Jeg nød virkelig at dyrke prt, g det atte mig i gdt humør. Jeg dyrkede prt 4-5 gange m ugen, plu at jeg gik til pejder, å aktiv var jeg i den grad. Jeg ville gerne begynde på flere nye ting, men mine frældre mente ikke, jeg havde tid, g det havde 11

12 Billedet er taget i 1999, hvr jeg var 10 år gammel. Jeg var på fdbldkle. Her er jeg endnu ikke vervægtig. de j ret i. Jeg vandt en del medaljer til fdbld, g det var den helt tre ucce. Det tørte fdbldhøjdepunkt km, da jeg mdtg fidupkalen en pkal, der bliver uddelt til en piller, der yder en gd indat. Den fik jeg, g jeg var pavetlt, jeg levede på en lyerød ky i flere uger på grund af den pkal, g den tår tadig på hylden den dag i dag. Da jeg blev mkring år, kunne jeg gdt e, at jeg var blevet væentligt tørre, g at det nk ikke længere var hvalpefedt. At ige til en dreng på år, at han ikke må pie lik, varer til at tage han cmputer eller PlayStatin fra ham. Men alligevel blev jeg indert inde frutreret ver det, der kete, g begyndte at tr, at jeg havde fejlet. Allerede her begyndte mit elvværd tille g rligt at vinde ind. På det tidpunkt begyndte jeg at lære mig elv at tråle af elvtillid udadtil, elvm mit elvværd var på vej ned ad bakke. Jeg følte aldrig elv, jeg blev mbbet i klen, men jeg lærte nk gå frhldvi hurtigt at ignrere det, når jeg fik et par pydige kmmentarer. Men indert inde atte det ig j, g jeg kunne gdt mærke, at jeg begyndte at blive mere indelukket g hldt mig mere fr mig elv. Lige inden min teenagetid kunne jeg tydeligt mærke, at min pførel tille g r- Billedet tammer fra en klaefet i her er jeg ca. 12 år gammel. 12

13 ligt var i gang med at ændre ig. De måpydige kmmentarer, jeg mdtg uden fr hjemmet, kunne gdt reultere i, at jeg blev utrlig vred. Men jeg kjulte det g vendte vreden md min familie i tedet fr. De undrede ig ver, hvad der egentlig fregik ppe i mit hved. Måke bebrejdede de ig elv min pførel, elvm de på ingen måder var kyld i den. Man kan gdt ige, at min familie var ukyldige i det, de blev udat fr. 13

14 KAPITEL 2 De tidlige teenageår Hvrnår begyndte jeg at kmme i puberteten? Jeg vil umiddelbart mene, at jeg var mkring 13 år. Her begyndte der i hvert fald at ke ændringer både fyik g pykik. Da jeg blev knfirmeret, var jeg 156 cm høj, da jeg fik lavet pa m 16-årig, målte jeg 190 cm. Så et eller andet er der i hvert fald ket ver de 3 år. Billedet er taget til blå mandag dagen efter min knfirmatin, jeg var utrlig glad fr penge. Her begyndte min cmputertid fr alvr at ætte ind på mit udeende, jeg havde i hvert fald gde, runde kinder! Sm å mange andre teenagere begyndte jeg at pføre mig anderlede, jeg fik hurtigt en krt lunte g vil egentlig bekrive mig elv m hyterik. Udadtil var jeg tadig en meget høflig g pligtpfyldende dreng, men når jeg å km inden fr huet fire vægge, var det, m m jeg km ind i en anden krp. Det, der gik imd mig i hverdagen, kulle gå ud ver andre, alle de aggreiner, jeg i løbet af en dag fik amlet, kulle ud. 90 % af gangene afreagerede jeg på mine frældre, iær min mr td fr kud, elvm jeg indert inde gdt var klar ver, at det ikke var helt fair. Jeg fik det m regel gå utrlig dårligt, lige efter jeg havde afreageret. Det gavnede j heller ikke mig elv, at jeg gik rundt g fik det dårligt ver, at jeg havde afreageret på hende. Det betød bare, at den ene nedtur førte til den næte nedtur. 14

15 Men m tidligere nævnt var jeg et wnderchild udadtil. Med det mener jeg, at næten ingen kunne e, hvr mange prblemer jeg egentlig kabte fr mine frældre. Fr de menneker, der ikke kendte mig å gdt, var jeg en velpdragen, høflig g ikke mindt velfungerende ung mand. Jamen de vidte g kunne da gdt e, at jeg havde ngle ektra kil på idebenene, men de tænkte elvfølgelig ikke yderligere ver det. Selvm jeg pførte mig elendigt, betød min familie alt fr mig, det var her, jeg følte tryghed, følte, at der var ngen, der kunne lide mig. Jeg fik pfyldt utrlig mange behv h min familie. Jeg havde, m å mange andre drenge i den alder, gå kammerater, jeg havde endda en del. Nrmalt ville man ige, at en dreng med å mange ektra kil på krppen ville blive udtødt, men det var altå ikke tilfældet. Min pernlighed har altid været en frdel, når det km til venner g veninder. Med min pernlighed kunne jeg ptjene utrlig mange pint h vennerne de tlede på mig. Mange kendte mig gå m pigerne ven. Jeg havde utrlig mange pigevenner, jeg nakkede nk bedre med pigerne end med drengene. Pigerne fik mig til at føle, at her var jeg på lige fd, g de gik ikke p i, m jeg var gd til at pille fdbld. Den dag i dag nakker jeg tadig bedre med pigerne end med drengene. Da jeg begyndte i 9. klae, var jeg ved at være gdt ppe i tørrele, ikke nk med at jeg målte 190 cm i høj- Billedet er taget til vre afgangfet i 9. klae. Hvi man er gdt efter, kan man e rigtig meget uren hud i anigtet, det kylde en alt fr uund kt. 15

16 den, men vægten agde altå gå 115 kg. Jeg begyndte fr alvr at mærke, at jeg var vervægtig, pecielt når jeg dyrkede prt. Min prt betød næten alt fr mig, det var hårdt at inde, at jeg deværre var teget å meget i vægt, at jeg ikke var i tand til at følge med de andre på grund af min knditin. Da knditinen begyndte at ige fra, fulgte pyken. Jeg begyndte tille g rligt at finde en mae undkyldninger fr ikke at kmme til håndbldtræning. Jeg tvivler tærkt på, at ngen har haft å mange fiktive kader i håndbldkarrieren, m jeg havde, igennem de år hvr jeg pillede håndbld, amtidig med at jeg var vervægtig. Men jeg ville j ikke ydmyge mig elv g blive til grin, frdi jeg ikke kunne følge med på banen. Der var ingen tvivl m, at jeg kunne finde ud af at pille håndbld, g jeg crede m regel gå min part af målene på banen. Men efterm fyikken g pyken tille g rligt begyndte at ige fra til håndbld, måtte jeg j finde andre alternativer, å jeg kunne dyrke den prt, jeg elkede højt. Billedet er taget i Her tår jeg i min træner-træningdragt, m jeg var rigtig tlt af. Jeg begyndte allerede m 12-årig m håndbldtræner, jeg var å heldig, at jeg fik lv til at træne ngle må børn på 5-6 år. Her kunne jeg videregive nget af alt det, jeg elv havde lært, jeg følte virkelig, jeg duede til nget, når jeg td g lærte de må børn, hvrdan man kater, g at de kun måtte tage 3 kridt på håndbldbanen. Jeg ville hurtigt have flere g tørre udfrdringer, jeg begyndte at træne ngle, der var endnu ældre, g jeg fik endnu mere elvtillid, de å p til mig, de vidte j gdt, jeg var bedre end dem, g at jeg kunne lære dem en mae. Det var et elvtillidbt, der ikke kan måle på ngen kala. Jeg begyndte tille g rligt at fravælge at pille håndbld elv til frdel fr at 16

17 træne andre. Jeg var lige pludelig næten aldrig fyik aktiv, jeg fik ingen mtin, g tallene på vægten begyndte tille g rligt at gå i den frkerte retning. Idet jeg blev mindre fyik aktiv, blev jeg mindre cial, g jeg blev igen knyttet mere g mere til livet fran cmputeren. Da jeg var lidt yngre, havde jeg gå iddet meget fran cmputeren, men det hindrede mig egentlig ikke i at gå til håndbldtræning g fdbldtræning. Men nu blev jeg mere g mere plugt af cmputeren g brugte min 8 timer fran kærmen hver dag. Uden at jeg var klar ver det, begyndte cmputeren at få en utrlig tr indvirkning på mig liv i en negativ retning. Jeg kunne ikke lørive mig fra den, g den enete måde, jeg kunne kntakte på, var, ved at de tg internettet i hele huet, g å km djævlen frem i mig. Jeg kunne gå fuldtændig amk. Billedet er taget i 2003, jeg var 14 år gammel g brugte rigtig meget af min tid fran cmputeren, den var rent ud agt mit liv. På billedet er jeg til cmputertræf. 17

18 I hele 9. klae havde jeg en ektremt høj fraværprcent, jeg fik ngle mertefulde krampeanfald i maven. Om det kunne kylde, at jeg havde haft kyeyge, g at mit levertal var alt fr højt, vide ikke. Min egen teri er, at det kyldte al den uunde mad, m maven ikke kunne arbejde med, den kulle bruge nget rdentlig mad. I 9. klae måtte man gå i Brugen g købe in mad i tedet fr at benytte klebden eller have en madpakke med hjemmefra. Brugen ligger kun 2 minutter gang fra klen, det kulle vie ig at være en katatrfe, at man havde givet lv til det, i hvert fald fr mig. Jeg pite gerne et par pølehrn i 10-pauen g drak en halv liter kaka. Når vi å km til 12-pauen, kunne jeg gdt finde på at købe et frankbrød g å bare udhule det. Der finde j ikke nget bedre end ådan et frankbrød, der tadig er varmt, det er rent guf! Mine frældre havde ingen chance fr at kntrllere, hvad jeg indtg, da jeg gik i 9. klae. Jeg tjente mine egne penge m flakedreng. Da jeg var meget aktiv fran cmputeren, fulgte der gerne en pizza eller t med i ny g næ, derudver var cla nget, jeg drak hver enete dag, g gerne 1 til 2 liter m dagen. På et tidpunkt begyndte jeg egentlig at blive halvpinlig ver det, jeg indtg, g jeg var ganke klar ver, at det nk ikke var det martete. Men jeg var å pinligt berørt ver det, at jeg faktik fik andre til at købe mad til mig fr at undgå den pmærkmhed, der var, når man td i køen g bad m et nybagt frankbrød eller en pizza g en prtin pmfritter, g å ørgede jeg altid fr, at vi pite hjemme, ikke i byen. Sm å mange andre, der går i 9. klae, td jeg lige pludelig ver fr et trt valg: Hvad kal man efter 9. klae? Jeg havde rigtig mange pekulatiner ver, m jeg kulle gå i lære eller tage et år på efterkle. Rigtig mange mente, jeg burde tage et år på efterkle. Jeg blev krevet p til Lyng Idrætefterkle, m jeg havde hørt meget gdt m. Men da jeg 18

19 var krevet p, begyndte jeg tille g rligt at tænke på, m det egentlig var mig, det her. Det ummede i hvedet kntant, g jeg blev mere g mere uikker på, m det egentlig var det, jeg indert inde havde lyt til. Jeg begyndte gå at få ndt i maven, ved tanken m at jeg kulle væk fra det hele. Mine frældre var ikre på, at det ville være rigtig gdt fr mig at kmme af ted på efterkle, g at jeg frhåbentlig kunne få et cialt amvær. Der kal let ikke å tvivl m, at det var fuldtændig rigtigt, men pørgmålet var å: Var jeg virkelig klar til at kmme på efterkle? Jeg tillede mig elv ngle pørgmål det førte var: Er jeg klar til at frlade mine frældre? Her kunne jeg hurtigt give et var, nej, det var jeg ikke, jeg var utrlig knyttet til min mr g far. Andet pørgmål var å dumt m Kan jeg undvære min cmputer? Jeg blev enig med mig elv m, at det kunne jeg måke nk, men jeg ville i hvert fald kmme til at avne den. Det tredje g idte pørgmål var det altafgørende: Kunne jeg verkue g havde jeg verkud til at kmme ud g møde nye menneker? Her brugte jeg ikke ekunder på at tænke, m jeg havde gjrt tidligere ved de andre pørgmål. Her brugte jeg timer g en del af dem. Det var et vært pørgmål, hvr rigtig mange ting pillede ind. Var jeg klar til at møde nye menneker g lade dem kmme ind i mit liv? Ville jeg være i tand til at åbne p fr mig elv? Ville jeg kunne betr mig til nye menneker? Ville jeg kunne klare at blive nedgjrt pykik? Fr det vidte jeg j gdt indert inde, at jeg ville blive. Da jeg havde fundet varet, var det et klart nej, jeg ville ikke være i tand til at klare alle de ting. Så jeg tg belutningen g frtalte mine frældre, at jeg ikke havde lyt til at kmme på efterkle. De havde lige betalt 2000 kr. i depitum, de var tabt, men mine frældre accepterede min belutning g tøttede p m den. Efter min efterklekrie kulle jeg j videre med klen. Vi kulle nart til ekamen, g jeg var på ingen måder dygtig i klen, måke i ngle fag, men 19

20 ikke i de bglige, her havde jeg en del prblemer med at huke ting. Mine karakterer var i den grad heller ikke nget at råbe hurra fr. Ngle ekere, en del yvere g et par ttere på den gamle kala. Der var ingen jubelcene, da jeg fik min 9. klae afgangekamen, jeg var mere eller mindre lettet ver, at det helvede var lut. Nu kunne jeg kmme videre med mit liv. Frhåbentlig kunne jeg tarte på en frik. Det var nu ikke kun mine karakterer, der ikke å fr gdt ud, min vægt var heller ikke ligefrem pitiv. 120 kg i lutningen af 9. klae, det vil ige, at jeg var i kategrien fed. Jeg brugte tr. 36 i buker g XXL i T-hirt. Jeg var tadig i tand til at købe det tøj, man vil bekrive m mderne. Det betød, at jeg ikke tænkte yderligere ver min krp udvikling, m fr alvr var begyndt at gå i den frkerte retning. Tøjet var måke tille g rligt begyndt at idde nget trammere, men jeg mente, det fremhævede mine mukler. Jeg kunne gdt nk ikke få alt det tøj, jeg ville have, men det var meget tæt på. Så jeg tænkte ikke nærmere ver det. Jeg var j ikke den tykkete, å hvad var der at være bange fr? Ingenting, hvi man purgte mig på det tidpunkt. Men jeg kulle j videre. Nu hvr jeg havde drppet efterklen, blev jeg nødt til at tage en 10. klae på en anden kle, nemlig i Lemvig. Det havde jeg det egentlig bedre med, det var en tilpa mundfuld, jeg kulle møde nye menneker, men kunne tadig tage hjem til min mr g far, hvr jeg altid følte mig velkmmen g i trygge hænder. Midt i min pernlige krie kete der det, at min far blev alvrligt yg. Det fik elvfølgelig gå tre knekvener fr mig pernligt. Min far havde altid været mit frbillede, han kunne alt, han gjrde, hvad han ville. Sagde vi, at der var nget, han ikke kunne, gjrde han det, fr at verbevie m at han kunne gøre det. Men lige pludelig måtte jeg e min far ligge i 20

21 en eng mere eller mindre ude af tand til at klare andre end ig elv. En far, der v mellem 12 g 14 timer m dagen. Det var lemt, jeg havde ikke rigtigt ngen at e p til længere. Det gav mig gå en del kyldfølele, jeg var j ganke udmærket klar ver, at jeg ikke var den bedte dreng ver fr mine frældre, å jeg gik j g bildte mig elv ind, at jeg i hvert fald havde min del af kylden fr min far ygdm. Jeg fik kørt mig elv længere g længere ud. Efterm mine økende fr længt havde frladt reden, var der kun min mr g mig tilbage. Min mr fik en umulig pgave, hun kulle pae it arbejde, hun kulle pae min far p, g å kulle hun ven i købet pae mig, det var ingen let pgave. Min far ygdmperide varede i mtrent 1 til 2 år. Efter mmerferien tartede jeg m tidligere nævnt i 10. klae. Her å jeg en mulighed fr at kmme lidt væk fra det gamle g få ngle nye bekendtkaber, jeg å chancen fr at tarte på en frik. Jeg mødte hurtigt en mae nye menneker g faldt gå lige å hurtigt til. I Lemvig lå mrådet enete mtincenter, g det å jeg m en mulighed Billedet er taget i 2005, da jeg kulle tarte i 10. klae. Så lille kan man e ud i et flyæde. fr at tabe mig. Jeg havde lige pludelig en vægt, der agde 130 kg. Jeg var tydeligvi blevet traffet fr den måde, jeg havde vigtet min krp på, ktmæigt g ikke mindt fyik. Jeg blev ammen med et par kammerater tilmeldt mtincenteret i Lemvig, g vi begyndte at træne 3-4 gange m ugen. Det var virkelig fedt, jeg kunne mærke, jeg begyndte at få mere elvtillid g være bedre tilpa med mig elv, jeg gav ikke mig elv kylden fr alt, hvad der kete mkring mig. Det hele begyndte at give mening, jeg blev bedre til at tackle de frkellige prblemtillinger i mit liv. Jeg begyndte gå 21

22 at udvie meget mere elvtillid ver fr andre, jeg var gdt klar ver, at jeg tabte mig, g at andre kunne begynde at e det. Jeg begyndte at pille håndbld igen tille g rligt g følte, jeg levede på en lyerød ky. Der var bare et prblem med min førte kur, jeg anede ablut ingenting m kt, jeg tg dagligt til bageren g fik pølehrn eller pizzanegle, g jeg var j tr, å der kulle mindt t tre pølehrn til, før jeg blev nget, der lignede mæt. De 6 kg, jeg havde midt, km flyvende i en utrlig høj fart lige imd mig igen, g jeg gjrde ablut intet fr at tppe dem, de var der igen, g denne gang kunne jeg ikke klare en ektra mgang. Jeg begyndte tille g rligt at pakke mig ammen igen, jeg km ikke i mtincenteret længere, jeg hldt mig met fr mig elv, m jeg altid havde gjrt. Cmputeren begyndte at tage min tid igen-igen, g jeg havde endnu værere ved at lørive mig denne gang. Billedet er taget til et cmputertræf i Aar ppe i Nrdjylland. Billedet er fra fråret i 2007, hvr jeg gik i 10. klae. Den håndbld, jeg lige havde fundet glæden ved igen, blev gå drppet, jeg kunne let ikke verkue at kulle til træning t gange m ugen, det var alt fr meget, fr let ikke at nakke m at bruge en øndag på at pille kamp. Efterm jeg km tilbage på amme tadie m i 9. klae, dg bare lige med gdt 10 kg ektra på krppen, blev det hele lige en tand værre end i 9. klae. Nu begyndte flk frdmme lige pludelig at kmme til udtryk, g flk trede ikke, man kunne høre, at de rent faktik td g nakkede m en. Men j, det kan man, g man lytter gdt efter! Flk fik hurtigt det bil- 22

23 lede af mig, at jeg var utrlig dven, g at jeg ikke gad lave dagen gerning. Med den kntatering lukkede jeg bare endnu mere af fr mverdenen g blev endnu mere ileret fran cmputeren. Selv når der blev hldt familiearrangementer, kunne jeg finde 100 undkyldninger fr ikke at kmme. Jeg drppede m nævnt håndblden igen, da jeg ikke følte fr det. Jeg kunne j tadigvæk gdt lide at tage p g e nget håndbld, men den lyt frvandt gå tille g rligt efter en del pydige kmmentarer fra vkne menneker, der i min verden burde være væentligt klgere g ikke kmme med ådanne kmmentarer. Sad jeg fx g pite en kyllingemik med mine kammerater, kunne jeg gdt få en kmmentar: Burde du ikke pie nget undt g kmme i gang med at pille håndbld igen? J, jeg burde pie undt, g j, jeg burde pille håndbld igen, men fik jeg mere lyt til det efter ådan en kmmentar? Nej, langtfra, jeg pite bare endnu mere fr at glemme den kmmentar, jeg lige havde mdtaget. Man kunne vel gdt ige, at jeg på det tidpunkt her begyndte at trøtepie, når verden gik imd mig. Jeg var j ganke udmærket klar ver, jeg var blevet tykkere, men hvrfr kulle vkne menneker, jeg nrmalt ingen tilknytning havde til, kmmentere det? Det tiller jeg mig den dag i dag tadig meget ufrtående ver fr. Billedet er taget nytåraften, da jeg gik i 10. klae - en lille dreng gemt i en tr krp. 23

24 KAPITEL 3 Tiden på handelklen Efterm jeg var blevet færdig med 10. klae, kulle jeg bruge min tid på nget andet. Jeg ville gerne på handelklen, frdi penge/finaner altid havde haft min tre interee. At jeg å ikke var verden tørte bgrm, var der j ikke nget at gøre ved. Jeg var gdt klar ver, at man kulle have alle de klefag, m jeg var vant til fra flkeklen. Fag m dank, engelk, matematik, hitrie g amfundfag. De tre førtnævnte var ikke fag, jeg havde den tre kærlighed til. Jeg valgte at tænke pitivt på, at jeg kulle have ngle nye fag, jeg aldrig havde haft før, det var en mulighed fr at lære nget nyt. Der km fag m virkmhedøknmi, afætning, innvatin, internatinal øknmi. Fag, jeg virkelig å frem til at kulle i gang med, fag, jeg aldrig havde haft, men m frhåbentlig kunne fange min tre interee, g nå ja, å var der j gå lige pank. Jeg var på daværende tidpunkt direkte elendig til tyk, jeg kunne hverken krive eller tale tyk. Jeg fik å valget mellem tyk g pank, g å måtte jeg j kntatere, at det nk var klget, jeg tg pank. 16 år g 100% klar til handelklen. Jeg tartede på handelklen med en rdentlig prtin gåpåmd. Denne gang havde jeg betemt mig fr, at jeg kulle tage klen eriøt. Denne gang kulle jeg vie dem, hvem jeg var, g hvad jeg duede til. Al den pitive energi, jeg havde fået amlet mig, blev hurtigt frvandlet til nedtur, dv. alt blev hverdag igen. Jeg fik dg hurtigt et par nye kammerater, g det hjalp da gå en 24

25 del på det. Jeg var bare ikke i tand til at give lip på min frtid. Jeg havde ikke å mange venner i frvejen, g de enkelte, jeg faktik turde tle på, kunne tælle på en enkelt hånd. De venner, jeg nu havde på det tidpunkt, betød til gengæld ufatteligt meget fr mig, g jeg vidte, de var der, når jeg havde brug fr dem. I tarten var jeg egentlig ganke tilfred med at gå på handelklen, jeg havde j fået et par nye venner, jeg var tille g rligt kmmet i gang med håndbld igen, jeg var vit tartet på en frik, ville man ige. Jeg var begyndt at dyrke lidt prt igen, men det haltede dg tadig meget med kten. På det tidpunkt, hvr jeg gik på handelklen, kunne man købe dagen ret. Dagen ret var et almindeligt dank måltid mad, gdt uundt, m vi kender det. Man fik å en frkttallerken, man måtte fylde p, jeg lver jer fr, at jeg lige pludelig blev til en entreprenør, jeg kunne bygge i etager på en tallerken, det er helt frfærdeligt at tænke på, hvr meget mad jeg kunne table på ådan en lille tallerken. Mit madfrbrug teg vldmt på handelklen, min krp ville have mere g mere, g jeg kunne ikke få nk. Selv derhjemme h mine frældre pite jeg endnu mere end før, jeg tg gerne t virkelig tre prtiner, å jeg ftet fik kmmentaren: Skal du ikke have et vakefad? (vakebalje). Det tg jeg egentlig ikke å tungt, idet jeg gdt vidte, de kun mente det i jv. Mit likfrbrug begyndte gå tille g rligt at tige, jeg pite ikke én pe, men kunne i løbet af 5 min nildt nå at pie 3 per. Jeg vidte altid, hvr jeg havde nget lik liggende g eller var jeg j å privilegeret, at jeg bare kørte p g købte nget. Jeg kunne ikke købe blandet lik fr 10 kr., mine øjne ville have mere, g det amme ville min mave, det endte gerne med, at jeg købte bland elv-lik fr kr., g det var næten pit, inden jeg var hjemme igen, men ådan fik jeg pfyldt mit ukkerbehv, m var ved at være ret å trt efterhånden. 25

26 Håndblden, m jeg med glæde var gået i gang med igen, begyndte gå at blive påvirket af alle de nedture, der var i mit liv. Jeg kunne j gdt e, at jeg elv var blevet tørre, g træningen blev ikke hldt ved lige, kndien var gå vækket en del. Jeg begyndte at ige til mig elv: Det kan du ikke, Thma, det kan ikke lade ig gøre, Thma. På den måde vendte jeg alt imd mig elv. Det tørte nederlag km, da vi kulle i gang med en ny æn håndbld. Til førte kamp var der ingen pillertrøje, jeg kunne pae. Så til næte kamp måtte jeg købe min egen i en tørre tørrele, fr at jeg kunne ligne de andre på hldet, men alligevel lignede jeg j ikke de andre på hldet, jeg havde ingen pnrnavne eller lignende på trøjen. Mange vil mene, det er fuldtændig ligegyldigt, men det er det altå ikke, det påvirkede mig å meget pykik, at jeg var tæt på at drppe håndblden fr alvr. Men hvr der er negative ting, er der i de flete tilfælde gå pitive ting. R fra frkellige perner gjrde, at jeg frtatte reten af ænen med håndblden. Samtidig med at jeg elv pillede, var jeg tadig håndbldtræner, jeg pillede nget, der hed u18, g trænede dem, der pillede u16, det var en ret tr mundfuld, idet alderfrkellen ikke var å tr. Men det lærte mig til gengæld gå en mae, jeg lærte at tage anvar, jeg lærte at markere mig, når de ikke makkede ret, dv. jeg blev meget hurtigt anvarbevidt g vken i det hele taget. På andet år på handelklen kunne flk mkring mig mærke, at den facade, jeg havde udadtil, altå min elvtillid, tille g rligt var begyndt at falde ammen. Jeg kunne lige pludelig ikke tackle de kmmentarer, jeg fik, å gdt m før. Jeg hldt mig lidt mere fr mig elv, fr å vidte jeg, chancen fr at få en træl kmmentar var mindre, end hvi jeg ad ammen med ngen. Hvi man tager et kig på mine karakterer på førte år, var der et par tere, en del firere g ngle yvere, hvilket egentlig var ektremt 26

27 gdt i mine øjne, i betragtning af hvr fagligt dårlig jeg var i flkeklen. Jeg var ektremt verraket ver mine karakterer i pitiv retning. Her på andet år begyndte engagementet i klen, m jeg eller havde fundet ret å intereant, tille g rligt at frvinde. Det kyldte blandt andet, at mit elvværd var begyndt at vinde igen. De perner, m jeg var tæt knyttet til, kunne mærke på mig, at det var ved at gå helt galt. De kæmpede en kamp fr at få mig p, elvm det fr dem ikkert følte fuldtændig umuligt. Jeg var på ingen måde nem at have med at gøre. Jeg havde utrlig vært ved elv at e prblemet, jeg mente j, at jeg havde det gdt nk, m jeg havde det. Det kunne jeg i hvert fald bilde mig elv ind, men indert inde var jeg j gdt klar ver, det var at lyve ver fr mig elv, g at det ikke hldt en meter, jeg havde det elendigt, å enkelt var det. De karakterer, m jeg eller var meget tilfred med, blev frvandlet til nget værre lrt, rent ud agt, der var lige pludelig minu treere g ngle nuller på mit karakterblad, mine frældre var ikke ligefrem impnerede, g det var jeg betemt heller ikke elv, men jeg kunne finde 100 undkyldninger fr, at de var å elendige. Men indert inde var jeg j gdt klar ver, at grunden var, at jeg ikke havde verkud i min hverdag til at kncentrere mig m klen. Det var en tr pgave i ig elv at hlde elvværdet ppe. Det kulle vie ig at blive en ektremt vær pgave. Andet år på handelklen, tudietur til Berlin. 27

28 Efter et tykke tid måtte jeg j kntatere, at jeg ikke havde det liv, jeg ønkede mig. Mit helbred var tille g rligt begyndt at blive dårligere, jeg blev lettere yg end før. Jeg begyndte at inde, at jeg måtte gribe til handling, inden det blev alt fr ent. Jeg td ver fr et kæmpe valg: Ville jeg ændre mit liv nu? Var jeg i tand til det? Det ville kun tiden vie. Vægten agde 136,6 kg. Det var meget, jeg kunne let ikke verkue å højt et tal, g det virkede virkelig uverkueligt, jeg måtte have prfeinel hjælp denne gang. Jeg var ppe på tr. 38 i buker g XXXL i T-hirt. Før havde jeg kunnet få en del mderne tøj uden de tre prblemer men ikke længere. Når vi kulle købe tøj til mig, havde ekpedienterne alvrlige prblemer, det var egentlig lidt ynd fr dem, fr de kunne j ikke gøre fr, at jeg var å tyk. De havde rigtig vært ved at finde nget, jeg kunne pae. Det endte altid med, at jeg fik tøj i de mærker, min far gik i, g m km fra prducenter, der lavede tøj til vkne mænd. Lyten til at købe tøj frvandt, før havde jeg elket at kmme ind i en tøjbutik g kigge på tøj, prøve det, men lyten var væk, helt væk! Det kete, min mr købte tøj til mig, bare fr at jeg kulle have nget nyt en gang imellem, å lap jeg i det mindte elv fr at købe det. Jeg kntaktede min læge fr at få hjælp til min anden lankekur, jeg frtalte ham, at jeg tidligere havde været på lankekur, g at det var gået gdt i tarten, jeg havde tabt mkring 6 kg, g det var jeg gdt tilfred med. Jeg frtalte ham, at mit tørte prblem var mtivatinen til at frtætte, når det blev vært. Vi ad å g nakkede lidt m, hvilken kt jeg pite, g nej, han milte ikke ligefrem. Han mente, jeg kulle til kntrlmåling h ham hver 3. måned. Jeg vidte ikke helt, hvrdan jeg kulle tackle det, jeg vidte j gdt, jeg nk ikke dyrkede alt fr meget mtin, g jeg vidte egentlig gå gdt, at det, jeg pite, nk heller ikke var det, han ville anbefale. Jeg lavede et par måændringer i mit liv, pecielt mkring kten. Her begyndte jeg at få ngle grve andwicher med hjemmefra. Jeg pite gå 28

29 lidt mindre, men ikke nget af betydning. Da jeg km ud til lægen fr at få mit førte kntrltjek, var jeg ptimitik g milende. Jeg følte elv, at jeg havde gjrt det, man kal gøre fr at tabe ig. Da jeg gik derfra, var jeg på ingen måde ptimitik g i den grad let ikke milende. Vægten vite 135,4 kg, å alt virkede fuldtændig håbløt. Jeg var klar til at kate håndklædet i ringen, g det gjrde jeg. Det var en ektrem pykik nedtur, jeg fik mig efter det beøg. Efter en gd lang mmerferie, hvr der havde været tid til at kble fra, km jeg med en rdentlig mgang gåpåmd fr at ikre mig, at jeg i hvert fald fik huen på hvedet, når jeg kulle væk fra handelklen. Jeg valgte, at handelklen kulle være min førtepriritet, dv. at alt, hvad der hed helbred, kt g fyik aktivitet blev krttet. Jeg havde kun en ting i hvedet, det var at fuldføre min hhx. Det var nget, jeg havde et frem til virkelig længe, g nu ville jeg ikke drppe det, frdi jeg var nede i et dybt hul. Jeg havde alt at vinde, intet at tabe, fr det kunne impelthen ikke blive ringere, end det var på daværende tidpunkt. Jeg brugte lige pludelig en del tid på klen, å andre ting blev tilideat, herunder min håndbld igen. Jeg pillede lidt håndbld, men det var kun på virkelig lavt plan, g det var udelukkende kampe, ingen træning. Jeg drppede alle aktiviteter ved iden af klen, blandt andet alle frmer fr fyik aktivitet, g kten var uden betydning. Det betød gå, at mine mgiveler ændrede hldning til mig, flk pfattele af mig blev værre, end jeg ngeninde havde plevet før. Jeg pite ektremt meget, g flk hldt ig ikke tilbage med at ytre ig m mine madvaner. Flk å anderlede på mig, hvrdan kan jeg ikke helt bekrive, men anderlede var det i hvert fald. I mange tilfælde kunne det føle, m m flk ikke ville kende ved mig, frdi jeg havde den tørrele, m jeg nu engang havde. Men frdi det gik gdt i klen, kunne jeg gdt leve med, at flk havde vært ved at acceptere mig m den, jeg var. 29

30 Tredje år på handelklen. Studietur til Barcelna med klaen. Sm å mange andre unge mænd på år blev jeg gå kaldt til ein, det var nemlig nart tid til, at jeg kulle aftjene min værnepligt, hvi jeg vel at mærke blev udvalgt. Jeg mdtg ngle papirer, et par måneder før jeg kulle til ein. I papirerne kulle man vare på en mae pørgmål, m hvrvidt man havde fyike prblemer eller lignende. Af en eller anden grund fejlede jeg lige pludelig en mae, jeg havde haft en del prblemer med mine ledbånd, det var ikke ngen hemmelighed, det var kmmet efter alt fr meget håndbld med alt fr tr vervægt. Deuden havde jeg taget piller fr frhøjet levertal. Indert inde var jeg j gdt klar ver, hvrfr jeg ikke ønkede at kmme til ein eller blive værnepligtig, g hvrfr jeg fejlede å mange ting. Jeg var pykik let ikke klar til at kulle aftjene min værnepligt på grund af min vervægt. Dagen hvr jeg kulle af ted til Herning, var det betemt ikke lyten, der var tørt, jeg var langt nede pykik g kunne mildet talt ikke e frnuften i, at jeg kulle derned g ydmyge. Jeg var 30

31 gdt klar ver, hvad alle de andre ville tænke, når jeg trådte ind ad døren: Ja, hvrfr vender du dig ikke g går igen, du kmmer aldrig ind, g tr mig, det havde jeg i den grad gå lyt til. En ein fregår på den måde, at de laver en intelligentet, hvr de teter, m man nu er klg nk til Frvaret. Intelligenteten var ikke nget, jeg rigtig frygtede, jeg var gdt klar ver, at jeg nk ikke var den dummete på tedet. Efter intelligenteten kulle jeg ind til lægen, her km det, jeg frygtede, jeg frygtede at få andheden at vide. Lægen bad mig m at mide tøjet g behlde underbukerne på, hvilket jeg j å gjrde. Han målte, hvr høj jeg var, den agde 190 cm. Dernæt kulle jeg på vægten, der agde 142 kg. Lige efter agde lægen: Hld da p, han tjekkede ektremt hurtigt min fyik, jeg følte egentlig, jeg allerede var dømt ude fra han ide. Han agde å pænt til mig, at Ja, jeg var nk lige vervægtig nk g kulle tabe mig lidt, fr at det kunne blive aktuelt, at jeg kunne kmme ind m værnepligtig. De rd gjrde egentlig ret ndt på mig, jeg var ikke helt klar ver, hvrdan jeg kulle tackle det, å jeg bildte mig elv ind, at det var på grund af mine fyike kavanker, at han ikke mente, jeg kunne kmme ind. Han videreendte å ine underøgeler til en fra militæret, m å vurderede, hvad der kulle ke med mig. Efter en gd time ventetid blev jeg kaldt ind til pernen fra militæret, der bad mig trække et nummer. Jeg var j gdt klar ver, at man håbede, at jeg kunne være å heldig at trække et frinummer. Jeg ynte egentlig, det var lidt at latterliggøre mig at bede mig trække et nummer, jeg havde j fået min dm inde h lægen. Vi ad å anigt til anigt, hvrefter damen fra militæret indledte med at ige, at min intelligen var væentligt højere end gennemnittet, g at prøven var gået meget gdt, nå ja, tænkte jeg, å fik jeg da alligevel lidt ud af at køre den lange tur. Så begyndte hun at frtælle mig, at jeg deværre var fr vervægtig til at kmme ind m værnepligtig v. Ja, jeg frtalte hende, at det var jeg udmærket klar ver, g at jeg havde prøvet at gå på kur en del gange 31

32 uden tørre held. Så agde hun nget, jeg aldrig glemmer: Ja, din BMI ligger på lige gdt 40, du kal gerne ned mkring de 28, hvi du kal tjene m værnepligtig. Jeg kal da lige lve fr, at al min mtivatin røg ned i kraldepanden igen, ådan tager man mtivatinen fra en ung mand, der gdt er klar ver, han er vervægtig, g giver ham en rdentlig pykik nedtur. Da jeg var kmmet hjem, g flk purgte, hvrdan det var gået, fik jeg frklaret, at de ikke kunne bruge mig på grund af alle min kavanker fra håndbld, g at de mente, at jeg var lige vervægtig nk. Jeg gik g jkede med, at jeg var 40 cm fr lav i frhld til min BMI. På den måde lød det let ikke å lemt, hvilket indert inde gå var en trøt fr mig elv. Efter en knap å behagelig plevele til ein gik livet j videre, g jeg kulle til at gøre klar til alle de ekamener, der var i vente, en lækker lang læeferie, hvr der egentlig ikke blev læt å meget, men mere nydt, at klen nart var lut. Det var nk ikke det bedte valg, jeg traf i mit liv, men jeg kunne ikke verkue mit liv, g å havde jeg 7 ekamener, 3 mundtlige g 4 kriftlige. Dagen, hvr vi kulle have plyt, hvilke fag vi kulle p i, var en dag fyldt med pænding. Jeg havde de fag, jeg kunne finde ud af, g å var der de fag, jeg var knap å gd til. Vi kulle p i kriftlig pank, kriftlig dank, kriftlig engelk, kriftlig virkmhedøknmi. Så km vi til de mundtlige, her trak vi mundtlig pank, mundtlig engelk g mundtlig virkmhedøknmi. Det var den vært tænkelige ldtrækning fr mit vedkmmende, amtlige fag på min lite ver ikke ønkede ekamenfag blev trukket. Så gik jeg ned i mit pykike hul igen, jeg kunne på ingen måde verkue at kulle p til ekamen i de fag, jeg tidligere havde fået utrlig lave karakterer i. Jeg var verbevit m, at jeg havde pildt 3 år af mit liv, g at jeg aldrig ville få den blå hue. Efter en krtere peride nede i min pykike kælder begyndte jeg frigtigt at regne på mit gennemnit. Det vite ig, at jeg faktik 32

33 kunne tåle at dumpe amtlige ekamener jeg ville alligevel få min hue. Det var en af de tørte pture, jeg har haft, det lettede preet fra mine kuldre, g jeg kunne tage p til ekamen uden at være vanvittig nervø. Jeg fik ngle kay karakterer til mine ekamener, jeg betd blandt andet mundtlig pank på A-niveau, det km vit m et chk fr de flete af mine bekendte. Der var nedture, g der var pture ved mine ekamener, men det vigtigte var, at jeg fik min hue, g jeg var tlt af det. Billedet er taget, da jeg km ud fra mundtlig engelk ekamen. Brtet fra at jeg fik 0, var jeg utrlig glad fr, det hele var vertået. Billedet er taget hjemme i haven h mine frældre. (Jakkeættet kunne ikke lukke - langtfra). 33

34 KAPITEL 4 Et enkelt år på lærereminariet I min idte tid på handelklen kulle jeg belutte, hvad mit liv efterfølgende kulle bruge på. Jeg ville egentlig allerhelt have et abbatår. Sabbatåret kulle bruge til at kmme væk fra klebænken g få tjent ngle penge, til jeg kulle til at tudere igen. Men efterm der var en finankrie, der lige valgte at bryde ud, da vi var færdige på handelklen, var der lige pludelig ikke brug fr unge ufaglærte på arbejdmarkedet. Så td jeg lige pludelig med et kæmpe prblem, jeg var gdt klar ver, at jeg ikke fik lv til at gå hjemme g fede den i et år. Mine frældre preede på fr at få mig til at afklare med mig elv, hvilken retning min fremtid kulle tage. Jeg har en øter, der er lærer, g hun frtalte, hvr glad hun var fr jbbet, g at hun nød at have med børn g unge at gøre. Jeg begyndte at verveje, m det evt. kunne være et alternativ fr mig at blive lærer. Jeg var ikke å tærk bgligt, hvilket j egentlig var et trt minu. Men på den anden ide var jeg j rigtig glad fr børn g unge, jeg nød at lære fra mig g kunne e, at det virkelig frbedrede børnene prætatiner, m det var på en håndbldbane eller et helt andet ted, var fr mig fuldtændig ligegyldigt. Da jeg ikke rigtig havde andre ideer, beluttede mine frældre g jeg, at det i hvert fald var værd at give lærereminariet en chance. Det var en tr chance, jeg tg, fr jeg havde egentlig ikke ngen ide m, hvad det var, der ventede mig i fremtiden, men jeg havde hørt, at man virkelig kulle yde en indat fr at gennemføre det førte år på eminariet. Nu havde jeg endelig fået mmerferie, men inden jeg havde haft den førte uge fri, ja, å var et helvede allerede at i gang. Det førte dilemma km hurtigt, efter at jeg havde beluttet, at jeg kulle give lærereminariet en 34

35 chance. Lærereminariet ligger knap 25 km, fra hvr mine frældre br. Jeg havde egen bil på tidpunktet g kulle belutte, m jeg kulle b i lejlighed ved lærereminariet, eller m jeg kulle køre frem g tilbage. Vi blev enige m, at hvi jeg kulle køre frem g tilbage, ville jeg hurtigt blive træt af det. Min far g jeg beluttede å fr at tage derver g kigge på lejligheder. Da vi km derver, kulle vi have fremvit t frkellige lejligheder, den ene lejlighed var et værele med eget tilet g bad. Nu var jeg rimelig genert g tilbagehldende på grund af min vervægt, g at kulle tå g lave mad ammen med andre, å de kunne e, hvr tre mængder jeg pite, det havde på ingen måde min interee. Den næte lejlighed lignede den førte, dg var her eget køkken, g den ktede da gå en gd lat mere end den førte. Min far kendte mig bedre end de flete g var gdt klar ver, at jeg ikke pykik kunne bære at b ammen med andre g dele køkken med dem. Inden jeg rigtig nåede elv at ige nget, havde min far truffet belutningen, m at jeg kulle have mit helt eget. Jeg var lettet ver, at han tg belutningen fr mig, g at jeg ikke kulle tå g udtille mig elv ver fr damen, der vite rundt. Jeg blev krevet p, g tre uger efter fik jeg en pringning m, at min lejlighed var klar til d. 15. eptember. Det paede rigtig gdt, fr vi havde tudietart midt i augut, å jeg havde lige en måned til at få rdnet det hele med flytning v. Der fulgte en mmer med en hulen mae arbejde fr at tjene lidt penge til møbler, g hvad der eller lige kulle bruge, fr at jeg kunne flytte hjemmefra. Jeg havde rigtig mange frventninger til mit nye liv på lærereminariet, jeg var på ingen måde klar ver, hvad der ventede mig, brtet fra at ufattelig meget tid kulle bruge på lektier, men det var jeg tille g rligt begyndt at være indfrtået med. Jeg flyttede hjemmefra, væk fra min mr, jeg kulle til at tå på egne ben fr alvr g tage anvar fr kt g prydning, t ting, jeg aldrig har fundet ærligt pændende. Der var ngle negative ting, ved at jeg kulle hjemmefra, men der var gå 35

36 gde muligheder fr at kmme i gang med et nyt liv, jeg havde tre frventninger m at få nye venner, frventninger til, at jeg kulle gå hen g blive mere cialieret g ikke være å indelukket, m jeg tidligere havde været. Jeg km hurtigt i kntakt med et par gutter dervre, vi delte amme intereer g mindede bare en mule m hinanden, hvilket egentlig gjrde det hele lidt lettere, g de var gå nye dervre, å vi var i amme båd. Jeg fandt hurtigt mange nye venner. Vi gik til en del feter, g der blev indtaget en del alkhl, må man ige. Jeg nød virkelig livet lige nu. Sklen var å måt begyndt, her fandt jeg dg det faglige virkelig vært. Det var ingen hemmelighed, at jeg ikke var den met tålmdige pern i verden, men at idde g have dank 8 timer m dagen, g trak derefter når man endelig havde fri at kulle lave 2-3 timer lektier hver dag! Det agde mig ikke å meget, alt det med lektier, g det havde det åmænd aldrig rigtigt gjrt, men jeg fik da lavet det mete alligevel. Det at flytte hjemmefra betød j gå, at jeg elv kulle tå fr kten, jeg brugte meget tid på klen, jeg var tadig håndbldtræner, g frhldet til vennerne kulle j gå vedligehlde. Min kt var på ingen måde und. Min mrgenmad betd m regel af et par pølehrn med en halv liter kaka i kantinen på klen, til frkt købte jeg en rdentlig tallerken bland elv-mad i kantinen, der var alat, men kødet magte j bare meget bedre, eller hvad med de flødetuvede kartfler, de var gå helt fantatike. Når det gik hen g blev aften, blev jeg j ulten igen, g jeg havde ikke rigtigt verkud til at lave und mad. Maden betd rigtig tit af pmfritter i vnen med flankteak g en mae whikyauce, gerne fire gange m ugen. Mine madvaner var rent ud agt fuldtændig ude af kntrl, jeg indtg uanede mængder af mad, jeg kunne blive ved med at pie, det varede egentlig til at fylde mad i et bundløt hul, men i dette tilfælde var hullet min mave. 36

37 Efter at jeg var flyttet hjemmefra, var alt det, man kalder fyik aktivitet, fuldtændig frvundet fra min hverdag. Jeg lavede mildet talt ikke det, der lignede dagen gerning på det punkt. Jeg var blevet fuldtændig inaktiv. Med den kt, jeg havde, lignede det en tikkende bmbe, der bare ventede på at ekpldere. Jeg begyndte tille g rligt at avne mgivelerne hjemme h de gamle, ja, jeg var år, men jeg var tydeligvi ikke klar til at flytte hjemmefra. Det kyldte nk hvedageligt, at jeg kunne e, det hele gik i den frkerte retning, jeg var ikke å aktiv længere i klen, g der var vel at mærke kun gået 3 måneder af kleåret. Det tydede på ingen måde gdt. Nu tg jeg en tr belutning endnu en gang i mit liv, jeg kunne gdt e, at det var ved at blive værre end ngeninde før, jeg var lige ved at knække ammen pykik. Jeg kntaktede min nye læge g fik en eriø nak, m hvad det var, jeg kulle gøre ved mit prblem. Her følte jeg, at der rent faktik blev lyttet til mig, jeg frtalte min læge alt. Han beluttede, at det, der kulle ke med mig, var, at jeg kulle til møde h en diætit, der å kulle hjælpe mig med at ammenætte en ktplan, der ville få mig til at tabe mig tille g rligt. Jeg var helt ppe at køre ver ideen, jeg følte endelig, jeg var klar til at kmme på kur, jeg kunne allerede nu e en vej fr enden af tunnelen. Men der var elvfølgelig en kæmpe kø fr at kmme til ådan en diætit, g det måtte jeg j å leve med. Lægen agde, at jeg bare kulle prøve at tænke ver, hvad jeg indtg af mad, evt. prøve at e, m jeg kunne få lidt grønt med, når jeg lavede mad. Jeg hadede kgte grøntager, g alat tager en evighed at kære g nitte, å jeg km vit til at give et løfte, jeg ikke helt kunne hlde. H lægen var jeg lige blevet vejet til 146 kg, å begynder man altå tille g rligt at inde, at det ikke er gdt, hvad man har gang i. Efter beøget h lægen begyndte klen endnu en gang at gå ned ad bakke, jeg havde en del pgaver, der tg al min tid, derudver var jeg håndbldtræner 3-4 gange m ugen. Jeg var igen ved at kravle endnu dy- 37