Vandhalla taget i brug med manér

Transkript

1 Nyhedsbrev Egmont Højskolen Marts 2013 Af Michael Pedersen I disse timer og dage drager skolens elever og lærere på studietur. I år går turene til New York, Japan, Tanzania, Gozo, Avignon og Rom. Den sidste uge har været præget af pakning og spænding. Det bliver spændende at høre om alle deres oplevelser, når de vender tilbage om 14 dage. Vandhalla taget i brug med manér Første del af semesteret har uden tvivl været meget præget af, at det nye byggeri er blevet færdigt. Det er gået hurtigt de sidste måneder og d. 28. februar kunne vi fejre indvielsen. Der kom mange officielle gæster og byggeriet blev taget i brug. Senere i nyhedsbrevet vil der være reportager fra indvielsen. Den nye svømmehal blev taget i brug på festlig vis ved indvielsen og senere ved et åbent hus arrangement. I forlængelse af indvielsen blev der afholdt åbent hus lørdag d. 2. marts. Mere end tusind mennesker var forbi skolen for at se Vandhalla og prøve nogle af de aktiviteter, som det nye hus giver mulighed for. Der var mange forskellige aktiviteter. Både i hallen, svømmehallen og motionscenteret blev det en dag med gang i den. Sidst i nyhedsbrevet er der en billedreportage fra dagen. Avisdage Midt i februar holdt vi to temadage, hvor alle blev inddelt i grupper. Der blev produceret en vægavis og en papir-avis. I dagene efter var der travlhed, for papirudgaven skulle være klar til trykken, så den kunne gives til de mange gæster i forbindelse med indvielsen af Vandhalla. Den blev færdig og et flot vidne om, hvad aktive elever og lærere kan skabe sammen. Udover selve produktet var det godt med et brud i hverdagsskemaet og at lære noget helt andet. 1

2 Ny sang I anledning af indvielsen har Jacob Køhn Andersen og Bjarne Haahr skrevet sangen I et hav af ord og drømme til skolen. Vi brugte en onsdag aften på at blive fortrolige med den, så den kunne synges til indvielsen for fuld udblæsning, hvilket den blev. Har det godt Det har været en hektisk start på semesteret, hvor alle har alle har ydet en ekstra indsats. Men det har samtidigt været med forventning til alt det gode og de mange nye muligheder, det nye byggeri giver. I de kommende måneder ser alle frem til rigtigt at komme i gang med at bruge svømmehallen, motionscenteret og den nye multihal. Reportage: Det kan man da være stolt af Af Michael Pedersen I et hav af ord og drømme, hvor de salte vinde står ind mod tankerne, hvis strømme flyder sammen og forgår dér har vore hjerter hjemme, dér får længslen sin stemme. Hallen var fyldt til bristepunktet og alle sang med på skolens nye sang I et hav af ord og drømme. Der var forventning i luften, da Ole Lauth indtog scenen for at byde velkommen. Festklædte mennesker sang med på skolens nye sang I et hav af ord og drømme. Mange har spurgt mig de sidste dage, om jeg var spændt på i dag. Det er jeg, men jeg har også været nervøs. Der var så meget, der kunne gå galt. Først da håndværkerne forlod huset tidligt i morges, kunne jeg se, at nu var alt klar til indvielsen, sagde forstander på Egmont Højskolen, Ole Lauth. Ole Lauth fortalte, at han havde fået at vide, at han ikke skulle tale i dag. Han ville dog benytte lejligheden til at takke sin kone Annie og børn og børnebørn for den tålmodighed, de har udvist de seneste år. 2

3 Et hus med energi Herefter tog skolens formand, Sonja Mikkelsen, over. Hun sagde, at processen havde været lang og at der havde været mange forhindringer undervejs. Men takket være en ihærdig indsats fra Ole og bestyrelserne samt mange andre, var det altid lykkedes at komme videre. Nu står vi her så og kan indvie den nye bygning. Det er et stort projekt, som er ved vejs ende. Men når nu man ser det færdige resultat, kan man kun sige, At det kan man da kun være stolt af. Der er mange, der har hjulpet til, sagde Sonja Mikkelsen og rettede derefter en tak til de fonde, som har gjort det økonomisk muligt at bygge samt alle de firmaer og personer, som har været med i processen. Efter Sonja Mikkelsen talte formanden for Region Skolens formand, Sonja Mikkelsen takkede fonde, firmaer og mange andre, som har været med til at sikre, at projektet kunne gennemføres. Midtjylland, Bent Hansen. Han lagde vægt på, at byggeriet viste, hvordan Egmont Højskolen tager ansvar. Det ses bl.a. i arkitekturen, som gør, at selv mennesker med store handicaps kan være med. Men det ses også i de løsninger, der er lavet på energiområdet. Huset er et forbillede for, hvordan man i fremtiden kan bygge energibesparende. Tilgængelighed og højt til loftet Direktør i Real Dania, Hans Peter Svendler talte om den stædighed, som byggeprocessen har krævet. Ambitionerne har været store, men Real Dania går netop ind i nyskabende og store projekter. Netop derfor har Real Dania ment, at Vandhalla har været et spændende projekt at være med i. Der er sat nye standarder indenfor tilgængelighed. Jeg håber, at mange, også udover husets brugere, vil komme på besøg. Mange arkitekter og bygherrer vil kunne lære meget af Vandhallas tilgængelighed, sagde Hans Peter Svendler. Arkitekt fra Cubo, Peter Dalsgaard omtalte Egmont Højskolen som et hus, hvor skolens værdier Værdighed, Myndighed og Solidaritet mærkes i hverdagen. For Cubo har det været fantastisk at opleve skolen som et dynamisk hus med højt til loftet. Den nye bygning vidner om den rummelighed, der kendetegner skolen. Tillykke til verden Formanden for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad udtrykte glæde over, at noget var slut. Jeg er glad, for nu kan jeg sige, at jeg ikke gider høre mere om det. Jeg gider ikke høre mere om at Ole vil have et sted, hvor han kan tage et bad. Nu har han fået det, men med den tid, der er gået er børnebørnene måske blevet for gamle til rutsjebanen. I hvert fald har Ole nu fået sit bad, sagde Stig Langvad med et glimt i øjnene. Stig Langvad lykønskede derefter højskolen, de ansatte, eleverne, bestyrelsen, byen, ja hele verden med at et stort tilgængeligt byggeri nu står færdigt. Jeg tror, at Egmont Højskolen med det nye byggeri har sikret sin fremtid og sit elevgrundlag i mange år fremover, sagde Stig Langvad. 3

4 Derefter lykønskede formanden for Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark og forstander på Silkeborg Højskolen, Helga Koldby, skolen. Samtidigt advarede hun Ole Lauth imod at tro, at nu er alle problemerne løst. Vi har svømmehal på Silkeborg Højskole. Du tror, at nu er problemerne løst. Jeg kan hermed fortælle dig, at nu kommer problemerne, for der er mange problemer i at drive en svømmehal. Men der er også mange muligheder. Vandhalla er et hus, hvor man får et bombardement af oplevelser. Det er et hus, hvor det er tydeligt, at her skal alle udfordres, oplyses og udvikles, sagde Helga Koldby. Efter Helga Koldbys tale begyndte alle elever og gæster at bevæge sig ud i det nye multimedierum. Også her var der taler. Kunstneren Jørn Bie fortalte om sit billede»des mere stak-karle Hades «, der også blev ferniseret på dagen. Flere andre brugte lejligheden i multimediehallen til at lykønske skolen. Reportage: Endelig en tur i baljen Af Michael Pedersen Den sidste dag i februar blev Vandhalla officielt åbnet. Forventningsfulde elever, spændte personaler og ikke mindst de mange festklædte gæster stod andagtsfulde omkring de to bassiner. Det var tydeligt, at det var det øjeblik, mange havde set frem til. Nødvendigt at komme til vandet Først var der taler og gaveoverrækkelse, som skulle overstås. Elevforeningens Daniel Bente var en af de første elever, som fik en tur i vandrutsjebanen. Efterfølgende blev han interviewet af TV2 om den fede oplevelse. formand, Jens Bork lagde ud med at sige, at det her var et flot projekt og en stor dag. I elevforeningen havde de spurgt, hvad Vandhalla ønskede sig. Udfra ønsket havde foreningen besluttet at give 12 badestole, som kunne få elever og gæster med handicap i vandet. Stolene er designet sådan, at de kan køre ad ramperne helt ned i bassinet. Formanden for Højskolens teknologi- og kontorforening tog over. Foreningen havde som elevforeningen spurgt om ønsker. De havde besluttet at give tre badebårer til folk, som ikke kan sidde i en badestol. Med stolene og bårerne er det sikret, at stort set alle kan komme ned i bassinet. 4

5 Endeligt overrakte formanden for Muskelsvindfonden, Evald Krogh skolen en rød gummibåd. Nogle elever var allerede i gang med at tage den i brug i det lille varmvandsbassin. Nedtælling Det var læreren Johannes Schønau, som stod for nedtællingen. Rundt om bassinet stod der udvalgte elever klar i badetøj. Der blev talt ned fra 10. I samme sekund, der var talt helt ned, blev den stille vandoverflade forandret til et hav i oprør. Nogle gik eller kørte ned af ramperne. Andre sprang i langs siderne på det store bassin. Med et var Vandhalla taget i brug på en festlig måde. Så skete der noget i den ene ende. Et par lærere og hjælpelærere greb manden i jakkesættet og smed ham i vandet. Ole skulle da selv prøve bassinet. Fart på nedad Eleverne stod klar til nedtællingen og med ét blev bassinet taget i brug. Alt imens der blev pjasket, svømmet og leget i bassinet, blev den nye vandrutsjebane taget i brug af tre elever med handicap. I den del af rutsjebanen, der er gennemsigtig, kunne man se først Jeppe Forhammer, så Daniel Bente og endelig Thomas Grusen fare forbi. Af hylene kunne alle fornemme, at det var en succes. Med de tre igennem rutsjebanen var den formelle del af åbningen af svømmehallen slut. På falderebet sagde Johannes Schønau, at der lige var en fjerde, som havde insisteret på en tur i rutsjebanen. Alle ventede forventningsfuldt. Og gennem den gennemsigtige del af banen så man pludselig en mand i jakkesæt komme susende forbi. Nu var tøjet jo alligevel vådt. Ole Lauths tur i rutsjebanen blev Selv skolens forstandet måtte en tur i baljen iført jakkesæt. opfanget af TV2 og kunne samme aften ses i de regionale nyheder. Svømmehallen Vandhalla var blevet indviet på behørig vis. Når frontale sammenstød er tilladt Af Michael Pedersen Instruktøren, tidligere landsholdspiller og ansat i Dansk Handicap Idrætsforbund, Allan Jensen, giver de sidste instruktioner. Han viser eleverne, hvordan man roligt kan køre ind i en anden 5

6 kørestol, uden nogen kommer til skade. Han gentager, at det gælder om at erobre bolden og at få bolden bragt ned over målstregen. Målene er afmærket med to kegler i hver ende af banen. Det er tirsdag formiddag i Hou hallen. Eleverne er tydeligvis tændte på det, der skal ske. Klar i kørestolene sidder de nu og venter på at komme i kamp. Den ene halvdel går ned i modsatte ende af hallen, hvor der også er en bane. Nu er alle klar og kampen fløjtes i gang af instruktøren, som også er dommer i den ene kamp. For de vilde I løbet af semesteret skal eleverne på idrætslinjen afprøve forskellige idrætsgrene. Turen er nu kommet til kørestolsrugby, som er en sport for de vilde. Det er ikke for sjov, at kørestolsrugby har fået øgenavnet murderball, for nogle gange er det med livet som indsats. På banen er bolden givet op. En elev med rød vest farer i sin stol af sted med bolden i skødet for at komme over målstregen. Men en pige i gult kører frontalt ind i ham, så han taber bolden. Den triller og samles straks op af en anden i gul, som øjeblikkeligt farer mod den anden ende af banen. Ham er der to med røde veste, der kører frontalt ind i, så bolden atter kommer i hænderne på de røde, som straks laver et angreb mod målet i modsatte ende. Denne gang lykkes det for en fyr, uden at aflevere bolden til en anden, at suse mellem de to kegler og overmålstregen. Dommerens Efter reglerne er gennemgået, gives bolden op til kamp. fløjte lyder, og stillingen er 2-1. Alle er i gang. En enkelt elev kan ikke selv køre stolen, men får hjælp af en gående hjælpelærer. Der er fart over feltet. Angreb bliver afløst af modangreb og de frontale sammenstød bliver vildere og vildere. Der er tydeligt kommet en tryghed i forhold til, hvad stolene kan holde til. Rejser sig Der er altid en fra hvert hold, der sidder uden for banen. Spillerne afløser hinanden. Nu kører en fyr i rød vest ud af banen, mens en af hans holdkammerater kører ind på banen. Han parkerer stolen, rejser sig og går hen til væggen efter sin vandflaske. Andre steder end Egmont Højskolen ville det have forundret og måske forarget. Men på Idrætslinjen ved man, at kompensation også kan være, at de andre, altså elever uden handicap, udstyres med et handicap. Derfor er alle med til kørestolsrugby, og i kørestolene er alle lige. Tiltrængt pause Kampen fløjtes af, og der er pause. Instruktøren siger, at om fem minutter kan vinderholdene spille mod hinanden i den ene ende af hallen og taberholdene i den anden. Der er kampgejst, for det gælder ikke om at være med, men om at vinde. Foreløbigt tager spillerne fem minutters velfortjent pause. 6

7 Det er sjovt at prøve nye udfordringer Af Michael Pedersen Michael Ravn suser ud af banen. En anden overtager hans plads på rugbyholdet. Han rejser sig fra kørestolen og henter en flaske vand ude ved væggen. Han sætter sig atter i stolen og ser, at hans hold får bolden kørt ind over målstregen. Jeg synes, det er sjovt at prøve nogle nye udfordringer. Sidste gang havde vi blindeidræt, hvor vi blev ført af en, der kunne se, og nu er det så kørestolsrugby, så der er selvfølgelig meget handicapidræt. Vi får lidt forskelligt. Vi skal også ud og spille ishockey engang. Den anden dag var vi også inde at springe, så det går ikke kun op i handicapidræt, siger Michael Ravn. Han har været elev på højskolen siden jul. Samtidig er han assistent for en elev med handicap. Det er ikke fremmed for ham at arbejde med mennesker med handicap. Alligevel er Egmont Højskolen, hvor arbejdet og fritid blandes, noget nyt. Det giver et større indblik. Jeg valgte Egmont Højskolen, fordi jeg gerne ville på højskole. Jeg har arbejdet en del med mennesker med handicap tidligere i Tjørring. Jeg har også været ledsager tidligere. Så jeg tænkte, det Michael Ravn går målrettet efter bolden. var meget ideelt med højskole og at jeg ikke skulle punge ud med en hel masse penge. På Egmont er vi tæt på hinanden, fordi vi er sammen hele tiden. Tidligere, da jeg arbejdede med mennesker med handicap, tog man på arbejde og så tog man hjem igen. Her er man sammen hele tiden, fortæller Michael Ravn. Får sig rørt Michael Ravn går generelt meget op i idræt, så det var et naturligt valg at vælge idrætslinjen. Desuden venter der ham en fysisk prøve i nærmeste fremtid. Jeg vil gerne ind til politiet. Jeg går og venter på svar på den skriftlige prøve. Senere kommer der en fysisk prøve, som også skal bestås. Derfor træner jeg en hel del, for jeg skal jo være i en ret god fysisk form for at bestå prøverne. Der er mange, der søger ind, derfor bliver prøverne sværere og sværere, forklarer Michael Ravn. Michael Ravns pause på banen er slut. Han tager over, da en anden elev kører ud af banen. Straks erobrerer han bolden og suser mod målstregen. En modspiller kører frontalt ind i ham, tager bolden og kaster den til en anden spiller. Michael Ravn suser ned mod målstregen i den anden ende af banen for at forsvare målet. 7

8 Jeg er klar på noget fart og spænding Af Michael Pedersen En hjælpelærer skubber i fuld fart Lars Møller ned af banen mod de andre, hvor bolden befinder sig. Der er fart over feltet. Det var netop fart, som fik Lars Møller til at vælge idrætslinjen. Jeg valgte linjen på grund af fællesskabet og fordi jeg er klar på noget fart og spænding. Indtil nu har det været rigtig fedt. Det er mit første semester på højskolen, fortæller Lars Møller. Lars Møller er født spastiker og er svagtseende. Han har valgt et højskoleophold, fordi han gerne vil blive bedre rustet til at klare sig selv. Han forbinder et højskoleophold med læring og fællesskab. Han er lige begyndt på sin STU-uddannelse. Selvom der er nogle år til, han forlader skolen, har han allerede en forestilling om, at han gerne vil bo i et bofællesskab. Alle kan være med Det er et mantra på idrætslinjen, at alle kan være med. I dag spilles der kørestolsrugby, og med en hjælpelærer som rugbrødsmotor er Idrætslinien byder på fart og spænding, fortæller Lars Møller. Lars og de andre elever med handicap ligestillede med de øvrige elever. Selv sidste gang kunne alle være med. Sidste gang var vi inde i Risskov Spring Center. Jeg kunne selvfølgelig ikke springe, men der var nogle ringe, som jeg kunne klatre i, siger Lars Møller. I den nye hal og svømmehal på højskolen får eleverne endnu bedre muligheder for at dyrke idræt, hvor alle kan være med. Lars Møller er sikker på, at det vil forbedre linjen og gøre det endnu mere attraktivt at vælge den. Jeg håber da, vi kommer ud at svømme. Og så glæder jeg mig bare til at få gang i den nye rutsjebane. Som sagt, så er jeg klar på nogle udfordringer og noget spænding, siger Lars Møller. Udefra I nyhedsbrevet forsøger vi af og til at give et indblik i, hvordan det går elever, der har forladt Egmont Højskolen. I oktober 2012 fik vi en mail fra Sabine Dalberg, som her bringes i uddrag. Sabine fortæller om overgangen til et liv med BPA i egen lejlighed med førtidspension og om de mange forudgående kampe med Frederiksberg Kommune. Af Lone Barsøe Værsgo at tage styringen I har måske allerede hørt små fugle synge om det, men jeg vil blot fortælle, at jeg nu er nået så godt som i mål med det, jeg ville efter Egmont Højskolen. 8

9 Jeg er nu flyttet hjemmefra i min egen dejlige 3-værelses lejlighed på 82,3 kvadratmeter. fortsat på Frederiksberg, og med fuld BPA-ordning. Sabine Dalberg er tidligere Egmont elev. Hun oplever nu ansvar og frihed ved at have styring over eget liv. Vi havde 3 MEGET intense måneder med Frederiksberg Kommune, efter at jeg endeligt havde besluttet at afslutte opholdet på højskolen. Vi holdt det ene krisemøde efter det andet, men til sidst gav de sig, og vi vandt sagen om BPA'en, og jeg fik den derefter tilkendt med nød og næppe og på et hængende hår. Derudover havde vi sideløbende en kamp omkring min førtidspension, og der var meget skriveri frem og tilbage, samt diverse møder om, hvorvidt jeg var "for god" til pension eller ej - også det var der rigtig mange delte meninger om. Men fra 1/ blev jeg alligevel endelig tilkendt førtidspension. Og derudover kæmper jeg fortsat for at finde mig til rette i mine nye omgivelser, i mit nye hjem og i mit nye liv med 100% selvstændighed og selvbestemmelse. Det kan godt være lidt af en mundfuld at klare, når man "lige pludselig" bare får det stukket i hænderne fra den ene dag til den anden, og der bliver sagt: "Værsgo at tage styringen!". Styringen over dit helt eget liv med 24 timers hjælpeordning, helt nye hjælpere, helt nyt hjem og et helt nyt liv, som at blive født fuldstændig på ny, hvor man kan starte helt forfra helt fra bunden af. Selvom jeg måske selv har svært ved at se, hvad det er, jeg gør, får jeg alligevel at vide af alle omkring mig, både af min familie, men også af folk udefra, at jeg klarer det godt, og bedre, end man kunne have håbet og forventet. Med ovenstående vil jeg sige, at man bare skal blive ved med at tro og håbe, huske på sig selv og stå ved, hvem man er og kæmpe for sine tanker og drømme om fremtiden. Man skal ikke altid stole blindt på alle de meninger og holdninger, som alle omkring én oftest har om end de så mener det godt for ja, det er BENHÅRDT, og kræver UTALLIGE kampe med alle, men hvis bare man bliver ved med at tro på sig selv, i sig selv, og stole på ens mavefornemmelse, selvom alle odds er imod og alle omgivelser siger noget andet, og fraråder én det så gør det alligevel og kæmp for det for oftest kan det godt lade sig gøre, hvis man VIRKELIG vil det! Jeg håber, at I alle har det godt derovre. I skal bare vide, at jeg rigtig tit og ofte sidder her i min "lille" lejlighed i min sofa i stuen og tænker tilbage på jer. Kærlig hilsen og på gensyn igen en dag. Sabine 9

10 Billedreportage Åbent hus Mange gæster fik muligheden for at tage de nye faciliteter i brug til et stort Åbent Hus arrangement lørdag den 2. marts, og det benyttede rigtig mange sig af. I løbet af dagen var der foredrag, opvisninger og forskellige demonstrationer af Vandhallas mange muligheder, og havde man lyst kunne man også deltage i forskellige aktiviteter. Mest populært var svømmebadet, som var åbent i 5 timer i løbet af dagen. Der var gratis adgang, og hovedattrationen blev naturligvis den 90 meter lange vandrusjebane. Her bringes billeder fra dagen: 10

11 11

12 12

13 13

14 14