Dyskalkuli er det et overset problem?
|
|
- Sigrid Olesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lene Østergaard Johansen, Ph.d. Studielektor ved Aalborg Universitet. Dyskalkuli er det et overset problem? I de senere år er vi i Danmark begyndt at søge viden om elevers vanskeligheder med at lære matematik; et arbejde, der er stærkt støttet af en række nordiske kollegaer. Vanskeligheder med at lære matematik er et meget komplekst og mangesidigt problemfelt, hvortil der hverken findes et enkelt svar eller en simpel løsning. Jeg vil i denne lille artikel forsøge at tegne et overordnet billede af problemfeltet. Hver eneste dag kan man på de danske uddannelsesinstitutioner møde børn/ unge/voksne, der slås med matematikken, og for hvem hver matematiktime er en pinsel. Ifølge undervisningsvejledningen 1 til faget matematik har % af eleverne så store vanskeligheder med matematik, at de har brug for specialpædagogisk støtte 2, og op imod 20 % af eleverne forlader folkeskolen med begrænsede færdigheder i matematik. OECD undersøgelsen Second International Adult Literacy Survey (OECD, 2000; Jensen og Holm, 2000, Johansen, 2002) viste, at cirka en tredjedel af den voksne danske befolkning ikke har tilstrækkelige regnefærdigheder (i forhold til OECD s fastsatte norm) til at klare sig i nutidens og fremtidens samfund. Forklaringsmodel for vanskeligheder i matematik Olav Lunde (1997) har opstillet en forklaringsmodel for vanskeligheder med at lære matematik. Han skelner mellem: Pædagogiske/didaktiske årsager, psykologiske årsager; sociologiske årsager og medicinske/neurologiske årsager. Gunnar Sjöberg har i sin ph.d.-afhandling fra 2006 påpeget, at næsten al forskningslitteratur om emnet handler om årsagsforklaringer søgt i det medicinske/neurologiske område. Det vil sige, at næsten al forskning inden for feltet er blevet gennemført af læger/neurologer og neuropsykologer. Man kunne forestille sig, at disse specialister har begrænset kendskab til, hvad der reelt foregår i matematikundervisningen og reelt 3
2 Specialpædagogik mangler viden om, hvilke krav der i dag stilles til eleverne i skolen. Det betyder også, at forskning i vanskeligheder med at lære matematik hovedsagligt er begrænset til at omhandle problemer med talforståelse, de fire regningsarter og de dertilhørende algoritmeproblemer. I de senere år er der i de nordiske lande blevet skrevet en del om emnet matematikvanskeligheder, hovedparten af denne litteratur omhandler årsagsforklaringer, der søges i de tre andre årsagskategorier (se fx en oversigt over dette i Johansen, 2006; Bekken m.fl. (2002) eller Engström, 2004). For det første angives mangel på konkretiseringsmateriale i undervisningen som årsag til, at nogle elever bliver påført vanskeligheder. Pædagogiske/didaktiske årsagsforklaringer Vi har i Danmark haft en vis berøringsangst over for problemet matematikvanskeligheder (Johansen, 2003) ud fra devisen du skal differentiere din undervisning, for en god matematiklærer har ikke elever med matematikvanskeligheder. Men alle os, der underviser i matematik, støder fra tid til anden på elever, hvor vi bare ikke ved, hvad vi skal gøre for at hjælpe dem med at lykkes med matematik. En af årsagerne til, at vi har haft denne berøringsangst, er en dyb modvilje mod at stemple barnet som bærer (ejer) af vanskelighederne (Jørgensen, 1996). En måde at undgå denne form for stempling er at anvende den nye betegnelse, som Hansen mfl.(2006) indfører i en ny bog om matematik og specialundervisning: eleven i matematikvanskeligheder i stedet for eleven har matematikvanskeligheder, en betegnelse som også Gunnar Sjöberg tager i brug i sin ph.d.-afhandling (2006). De pædagogiske/didaktiske årsager er som betegnelsen siger årsager, der skyldes forkerte undervisningsmetoder eller forkerte tilbud til det enkelte barn. Lunde (1994) angiver 5 forskellige årsager til, at nogle elever oplever eller bliver påført matematikvanskeligheder. For det første angives mangel på konkretiseringsmateriale i undervisningen som årsag til, at nogle elever bliver påført vanskeligheder. For det andet viste en dansk undersøgelser fra 1980 erne (Kim Foss-Hansens undersøgelse), at der er en klar sammenhæng mellem valg af lærebogssystem og vanskeligheder med at lære matematik. Den tredje er vægtlægning på mængdelære på begyndertrinnet. I dag er mængdelære stort set ude af matematikundervisningen, og på langt de fleste skoler anvendes en række forskellige konkretiseringsmaterialer samtidig med, at der kontinuerligt udvikles nye (og forbedrede?) lærebogsmaterialer. De to sidste årsager, som Lunde angiver, kan i mine øjne stadig give anledning til problemer. Det er anvendelse af spiralprincippet og den specialundervisning, som elever i matematikvanskeligheder bliver tilbudt. Når stoffet i matematikundervisnin- 4
3 gen er organiseret ud fra spiralprincippet, betyder det, at sandsynligheden for, at der sker overindlæring af et stof, før nyt stof præsenteres, reduceres væsentligt. Psykologiske årsagsforklaringer I mødet med voksne viser det sig, at matematikangst er en af de væsentligste årsager til, at eleverne befinder sig i matematikvanskeligheder og er nok en af de årsager, det er vanskeligst at få bugt med. Elever, der befinder sig i matematikvanskeligheder, mangler ofte evnen til at koncentrere sig om arbejdet og de mangler ligeledes ofte motivation for at lære matematik. Sjöberg (2006) har fulgt en gruppe 8. klasses elever i matematikvanskeligheder, og han konkluderer, at ud fra den arbejdsindsats denne gruppe af unge mennesker leverer i matematiktimerne, er det forbavsende, hvor meget de rent faktisk formår at lære med kun 30 minutters reelt arbejde om ugen. Hvis en elev har specifikke matematikvanskeligheder, betyder det, at eleven er normaltpræsterende i alle andre fag undtagen matematik. Sociologiske årsagsforklaringer Man taler om sociologiske årsagsforklaringer, hvis eleverne mangler forudsætninger for at lære. Tidligere talte man om, at elever, der kom fra dårlige sociale forhold, ofte var understimulerede og derfor ikke havde tilstrækkelige forudsætninger for at lære matematik. Måske gælder dette stadig? En sociologisk faktor kan være manglende sproglige forudsætninger for børn af anden etnisk baggrund til kunne følge med i matematikundervisningen eller manglende erfaringsbaggrund for at forstå de eksempler, læreren giver for at forklare et matematisk begreb. Der kan også være tale om hjemmets forhold til matematikundervisning eller skole i det hele taget, og om matematikkundskabs status i hjemmet/kulturen. Dyskalkuli som årsagsforklaring Dyskalkuli, også kaldet specifikke matematikvanskeligheder, er én af en lang række forskellige betegnelser 3, der alle dækker over det samme. Hvis en elev har specifikke matematikvanskeligheder, betyder det, at eleven er normaltpræsterende i alle andre fag undtagen matematik. Specifikke matematikvanskeligheder eller dyskalkuli modsvarer dysleksi på læse- og skriveområdet. Dyskalkyliker, dvs. de som har dyskalkyli, är som regel normaltbegåvade men uppvisar problem med delar av den kognitiva processen. De får svårt med vissa delar av tänkandet. Detta märks speciellt i ämnet matematik men det är vanligt att svårigheterna också syns i såväl vardagssituationer som i de övriga skolämner. (Adler, 2001: 23) Har en elev specifikke matematikvanskeligheder, kan eleven i værste tilfælde have problemer med at lære sig 5
4 Specialpædagogik tallene fra 1 til 10, og de mest simple regnestykker = 6 til trods for intensiv træning. Er vanskeligheden så alvorlig, kalder man det for alkalkuli 4. Et typisk tegn ved en elev med dyskalkuli er, at eleven præsterer meget forskelligt fra dag til dag, fra periode til periode. Nogen gange er eleven i stand til at løse opgaverne med meget lidt hjælp, og andre dage er det som om, alt er borte, og man er nødt til at starte helt forfra. På dette punkt adskiller elever med dyskalkuli sig Et fjerde kendetegn er vanskeligheder med abstraktionsprocessen fra elever med generelle læringsvanskeligheder. Elever med generelle læringsvanskeligheder vil oftest præstere jævnt over tid, og disse elever kan forholdsvis let hjælpes ved at sætte tempoet for progression ned og eventuelt forenkle undervisningsmaterialet. Et af kendetegnene for elever med specifikke matematikvanskeligheder er, at de har automatiseringsvanskeligheder. Eleven er ude af stand til at lære gangetabeller, tier-venner og så videre. Eleven kan ikke hente faktakundskab frem fra langtidshukommelsen og kan ikke huske talremser (Adler, 2001; Chinn, 1998; Holm, 2002). Bliver eleven stillet opgaven 4 x 3, kan han/hun ikke umiddelbart hente svaret frem fra hukommelsen trods megen træning. Ofte vil eleven blive ved med at tælle på fingrene lang tid efter, at klassekammeraterne er stoppet med det. Når tallene bliver for store, vil eleven ofte få et forkert resultat, fordi det er vanskeligt at holde styr på tælleprocedurerne ved store tal. Et andet kendetegn er planlægningsvanskeligheder (Adler, 2001: Holm, 2002; Sharma, 1986). Når eleverne møder problemløsningsopgaver, har elever med specifikke matematikvanskeligheder problemer med at planlægge opgaveløsningen. Ofte vil eleven kaste sig ud i opgaven uden først at overveje, hvordan opgaven vil kunne løses. Elever med specifikke matematikvanskeligheder benytter sig ofte kun af ganske få regnestrategier, hvor tællestrategier er de mest anvendte. Ostad taler om en strategirigiditet (2002) og Adler (2001) om rigiditet i elevens tænkning. Et tredje kendetegn er vanskeligheder med logisk tænkning. Det kan give sig udslag i, at eleverne har vanskeligheder med talsystemets opbygning (Adler 2001; Holm, 2002). Hvis eleven f.eks. skal skrive hundrede og fem, skriver eleven 1005 i stedet for 105. Eleven kan ligeledes have vanskeligheder med at afgøre, hvilket tal der er størst 7,15 eller 7,9, eller vanskeligheder med, om 8 er større eller mindre end 80, og om der kan være 50 km til Århus eller 500 km. Et fjerde kendetegn er vanskeligheder med abstraktionsprocessen. Eleven klarer sig måske meget godt så længe, der er tale om konkret matematikundervisning. Altså mens undervisningen handler om noget, eleven kan tage og føle på. Men i det øjeblik, eleven skal gå fra det konkrete til det abstrakte, der hvor der enten kun indgår tal og symboler eller - endnu værre - kun bogstaver og symboler, der står eleven af (Adler, 2001; Holm, 2002). Ifølge Adler (2001) er det muligt at 6
5 gøre noget for at hjælpe elever med dyskalkuli, og han siger også, at en eventuel diagnose kun er gyldig i et år. Men det er klart, at det er en stor opgave, der kræver såvel en motiveret elev som en kompetent lærer, hvis en elev med specifikke matematikvanskeligheder skal forlade folkeskolen eller en anden del af uddannelsessystemet med brugbare matematikfærdigheder og uden sår på sjælen. Ifølge Sjöberg (2004) angiver man i international forskning at omkring 4-6 % af befolkningen har specifikke matematikvanskeligheder. Andre årsagsforklaringer matematikvanskeligheder som følgevanskelighed Har eleven en funktionsnedsættelse, er eleven f.eks. blind eller døv, så kan dette give anledning til vanskeligheder med at lære matematik (Ahlberg 2004; Foisack, 2002). Et følelsesmæssigt handicap kan give anledning til, at eleven har svært ved at koncentrere sig (Herland, 2004). Ligeledes vil generelle indlæringsvanskeligheder og forskellige former for hjerneskader kunne give anledning til vanskeligheder ved at lære matematik (Damkjær, 2004; Jørgensen, 1996). En stor gruppe af elever, man skal være opmærksom på, er gruppen af elever med læsevanskeligheder 5. Nogle af eleverne med læse- og skrivevanskeligheder klarer sig rigtigt godt i matematik, men der findes også en gruppe, der ikke gør. Ifølge en svensk undersøgelse drejer det sig om cirka 12 % af en elevårgang, der både har læsevanskeligheder og matematikvanskeligheder. Hvad kan der gøres? Ifølge Adler (2001) er det vigtigt at have opmærksomhed på barnet allerede i førskolealderen. Når børnene i børnehaven begynder at tælle og skrive tal, vil nogle ganske få børn allerede der opleve, at det med tal og det at tælle er vanskeligt. Disse børn kan, allerede inden de begynder i folkeskolen, have etableret en form for blokering over for matematik. De elever, der har dyskalkuli, vil ofte være meget frustrerede. Særligt fordi nogle dage kan de, og andre dage driller det. Det påvirker i høj grad elevernes selvværd de føler sig dumme og uduelige. Man kan som lærer let blive snydt af netop den kendsgerning, at nogle dage går det let, og andre dage er det som om glemslens tåger har lagt sig over det lærte. Mange elever med dyskalkuli har vanskeligheder med at hente information fra langtidshukommelsen, det tager meget lang tid for dem, hvis det overhovedet lykkes, og det gør dem hurtigt trætte. Disse elever kan hjælpes ved at lave korte arbejdsperioder og indlægge mange pauser. Skrækscenariet for børn i matematikvanskeligheder er alle de timer, de bliver sat til at øve om og om igen med masser af nederlag og forkerte svar. Dette foregår ofte både derhjemme med mor eller far til at vogte over en, og i skolens specialundervisning, der Skrækscenariet for børn i matematikvanskeligheder er alle de timer, de bliver sat til at øve om og om igen med masser af nederlag og forkerte svar. 7
6 Specialpædagogik oftest ikke bliver specialundervisning men en masse ekstraundervisning i det, som eleven ikke kan, og måske til trods for en stor indsats fra omgivelserne heller ikke får lært. Megen specialundervisning i matematik har været træning og træning af de færdigheder, som eleven ikke har kunnet tilegne sig. Selvom denne tendens er ved at ændre sig, og der anvendes andre metoder i specialundervisningen i dag, så ved vi stadig alt for lidt om, hvordan vi kan hjælpe det enkelte barn / den unge eller voksne med at lykkes med matematik. Men et skridt på vejen er at gøre lærerne og pædagogerne opmærksomme på, hvor komplekst dette problemfelt er, og hvor vanskeligt det er at vælge det rette tiltag for den enkelte elev. Noter 1 Undervisningsvejledningen kan ses på: vejledning.html. 2 Undervisningsvejledningen siger intet om, hvorvidt eleverne rent faktisk bliver tilbudt specialpædagogisk støtte! 3 Undervisningsvejledningen siger intet om, hvorvidt eleverne rent faktisk bliver tilbudt specialpædagogisk støtte! 4 Ifølge Adler (2001) udgør gruppen af alkalkulikere højst nogle få promille af befolkningen, men de findes. 5 Se fx Malmer (1997). Referencer Adler, B. (2001): Vad är dyskalkyli? Kristianstad: NU-Förlaget. Ahlberg, A. (2004): Att förstå tal och lära sig räkna. I: Engström, A. (Red.). Democracy and Participation. A Challenge for Special Needs Education in Mathematics. Proceedings of the 2 nd Nordic Research Conference on Special Needs Education in Mathematics. Västra Frölunda: Örebro University Bekken, O. B., Dalvang, T., Formo, J. Og Lunde, O. (red.) (2002): En matematikk for alle i en skole for alle. Rapport fra det 1. nordiske forskersseminar om matematikkvansker. Kristiansand: Forum for matematikkvansker. Chinn, S. (1998): Sum hope. Breaking the numbers barrier. London: Souvenir Press. Damkjær, H. S. (2004): Hvorfor har børn med NLD matematikvanskeligheder? Aalborg: Institut for læring. Engström, A. (Red.) (2004): Democracy and Participation. A Challenge for Special Needs Education in Mathematics. Proceedings of the 2 nd Nordic Research Conference on Special Needs Education in Mathematics. Västra Frölunda: Örebro University. Foisack, E. (2002): Döva barns begreppsbilding i matematik. I: Bekken, O. B., Dalvang, T., Formo, J. Og Lunde, O. (red.) En matematikk for alle i en skole for alle. Rapport fra det 1. nordiske forskersseminar om matematikkvansker. Kristiansand: Forum for matematikkvansker Hansen, H.C; Jess, K.; Pedersen, B. Og Rønn,E. (2006): Der er mere end ét svar matematik og specialundervisning. København: Alinea. Herland, E. (2004): Har elever med sosioemosjonelle vansker en negativ holdning til matematikkfaget specielt? I: Engström, A. (Red.). Democracy and Participation. A Challenge for Special Needs Education in Mathematics. Proceedings of the 2 nd Nordic Research Conference on Special Needs Education in Mathematics. Västra Frölunda: Örebro University Holm, M. (2002): Opplæring i matematikk. For elever med matematikkvansker og andre elever. Oslo: Cappelen Akademisk Forlag. Jensen, T. P. og Holm, A. (2000): Danskernes læse-regne-færdigheder i et internationalt lys. København: AKF forlaget. Johansen, L. Ø. (2002): Målgruppeanalyse en undersøgelse af resultaterne fra SIALS. Roskilde: Center for forskning i matematiklæring. Roskilde Universitetscenter, Danmarks Pædagogiske Universitet og Aalborg Universitet. Johansen, L.Ø. (2003): Matematik van skeligheder uønsket diagnose i dansk pædagogik og ikke eksisterende forskningsfelt i Danmark. I Matematik nr. 2 marts Side 5-9. Johansen, L. Ø (2006): Matematik vanskeligheder hvad er det? i Blomhøj, M. og Skovsmose, O. (Red.): Kunne det tænkes. Forlaget Malling Beck. (inprint).
7 Johansson, T. m.fl. (2000): Studenter med specifikke lese-, skrive-, eller matematikkvansker. Norge: Kirke-, utdanning og forskningsdepartementet. Jørgensen, A. (1996): Alle børn kan lære. Men ikke lige hurtigt. Tangenten, nr , Lunde, O. (1994): Lærevansker i matematikk. Bryne: Info Vest. Lunde O. (2001): Lære matte på to sprog. Specialpedagogikk, nr Magne, O. (2004): 2000-talets nya tänkande i specialpedagogik i matematik. I: Engström, A. (Red.). Democracy and Participation. A Challenge for Special Needs Education in Mathematics. Proceedings of the 2 nd Nordic Research Conference on Special Needs Education in Mathematics. Västra Frölunda: Örebro University Malmer, G. (1997): Stavfel i matematiken svårare att upptäcka. Pedagogiska magasinet. Nr 2 maj OECD (2000): Literacy in the Information Age. Paris: OECD. Ostad, S. (2002): Matematikkvansker i et longitudinelt perspektiv. I: Bekken, O. B., Dalvang, T., Formo, J. Og Lunde, O. (red.) En matematikk for alle i en skole for alle. Rapport fra det 1. nordiske forskersseminar om matematikkvansker. Kristiansand: Forum for matematikkvansker Sharma, M. C. (1986): Dyscalculia and other learning problems in arithmetic: A historical prospective. Focus on learning problems in mathematics. Vol. 8: Numbers 3 & 4, Sjöberg, G. (2004): Dyskalkyli, skolans största pedagogiska problem? en granskning av forskningslitteraturen mellam I: Engström, A. (Red.). Democracy and Participation. A Challenge for Special Needs Education in Mathematics. Proceedings of the 2 nd Nordic Research Conference on Special Needs Education in Mathematics. Västra Frölunda: Örebro University Sjöberg, G. (2006): OM DET INTE ÄR DYSKALKYLI VAD ÄR DET DÅ?En multimetodstudie av eleven i matematikproblem ur ett longitudinellt perspektiv. Ph.d.-afhandling.Umeå: Umeå Universitet. 9
Henrik Skovhus, Speciallærer, Taleinstituttet, Aalborg. et relativt begreb
Henrik Skovhus, Speciallærer, Taleinstituttet, Aalborg Matematikvanskeligheder - et relativt begreb I artiklen søges begrebet matematikvanskeligheder indkredset, og der præsenteres en mulig model for en
Læs mereMatematikvanskeligheder og lavt præsterende elever i Danmark
56 MONA 2005 2 Matematikvanskeligheder og lavt præsterende elever i Danmark Lena Lindenskov & Peter Weng Danmarks Pædagogiske Universitet Artiklen beskriver som sit udgangspunkt at der gennem de seneste
Læs mereVi har behov for en diagnose
Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for
Læs mereEn matematikundervisning der udfordrer alle elever.
En matematikundervisning der udfordrer alle elever. Lær af nye bøger, men af gamle lærere!! Det vigtigste spørgsmål handler ikke længere om, hvordan børn lærer matematik men om, hvordan de tænker, når
Læs mereFokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012
Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil
Læs mereNår motivationen hos eleven er borte
Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereSKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo
SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen Alting starter et sted Hvis alle undervisere vidste, hvilken betydning børnehaveklasselederen kan have for børnenes senere succes i skolen med læsning
Læs mereJeg er den direkte vej til en tastefejl
Flemming Jensen Jeg er den direkte vej til en tastefejl - om livet med en talblind Papyrus Publishing Tilegnet Louise Bech Via sin kærlighed og ærlighed har hun givet mig mulighed for at give udtryk for
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereIb Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!
Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende
Læs mereKOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen
KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,
Læs mereDel 3: Statistisk bosætningsanalyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49
Læs merePernille Pind. Pernille Pind. Tidlig matematik. Hvad er matematik? Hvorfor lære matematik? Det sorte hul!
Pernille Pind Cand. Scient. i matematik 1991 Studier USA, NZ, Australien Ansat ved Danmarks Lærerhøjskole, DPU, JCVU, VIA 1995-2005 Selvstændig konsulent, forfatter.direktør 2005- Mormor 2013 og snart
Læs mereOm at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet
Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.
Læs mereTetiana Hammer (21110210) Professionsbacheloropgaven 01.08.2013. Indledning... 4. Emne... 4 Problemfeltet... 5 Formål... 9. Problemformulering...
Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Emne... 4 Problemfeltet... 5 Formål... 9 Problemformulering... 9 Undersøgelsesmetoden... 10 Teori... 11 Talforståelse hvad betyder det?... 11 Hvad er matematikvanskeligheder?...
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs mereKlar til at lære. Elever, der starter i skolen, har meget forskellige læringsforudsætninger. 02-03-2014 Anette.soendergaard1@skolekom.
Klar til at lære Elever, der starter i skolen, har meget forskellige læringsforudsætninger. 02-03-2014 Anette.soendergaard1@skolekom.dk 1 Anette Søndergaard Læreruddannet 1986 Der er et behov for en særlig
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereFra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut
Fra heltidsundervisning til ungdomsuddannelse Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut Indhold Kort om evalueringen Hvem er eleverne i heltidsundervisningen? Hvor mange
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereUNDERVISNING I PROBLEMLØSNING
UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING Fra Pernille Pinds hjemmeside: www.pindogbjerre.dk Kapitel 1 af min bog "Gode grublere og sikre strategier" Bogen kan købes i min online-butik, i boghandlere og kan lånes
Læs mereBLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE
GRY BASTIANSEN BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE ARBEJDSBOG FOR UNGE BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE Akademisk Forlag og Gry Bastiansen 1 INDHOLD VELKOMMEN TIL KURSET, DER GØR DIG TIL EKSPERT PÅ
Læs mereLedelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI
GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI Hørsholm 14. Maj 2014 10 KENDETEGN PÅ GOD UNDERVISNING 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig
Læs mereTal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng
Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,
Læs mereMATEMATIK I LIVET Tidlig indsats Frederiksberg EDUCARE I BØRNEHAVEN
MATEMATIK I LIVET Tidlig indsats Frederiksberg EDUCARE I BØRNEHAVEN ODENSE 26 FEBRUAR 2014 LENA LINDENSKOV LEKTOR, FORSKNINGSPROGRAMLEDER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGGIK (DPU) Det kan lade sig gøre
Læs mereALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen
ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereLÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK
TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereNÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR
NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR ELSE OLESEN NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende 2014 Else Olesen & Forlaget SAXO 1. udgave, 1. oplag
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereLandbrug og Fødevarer Sunde børn - Inspirationsmøde 16. november 2012
Landbrug og Fødevarer Sunde børn - Inspirationsmøde 16. november 2012 Så lad dem dog få fingrende i farsen! - de første pointer fra et igangværende forskningsprojekt om, hvad der skaber unges lyst til
Læs mereFaglig læsning i matematik En væsentlig del af matematisk kompetence. - hvordan synes vi egentlig selv, det går?? - allerede på mellemtrinnet.
Faglig læsning i matematik En væsentlig del af matematisk kompetence. - hvordan synes vi egentlig selv, det går?? - allerede på mellemtrinnet. Sorø den 25. marts 2010 Og så til dokumentationen afgangsprøven
Læs mereAndre måder at lære matematik på!
24-10-2011 side 1 Andre måder at lære matematik på! Mette Hjelmborg CFU Hjørring 15-11-2011 24-10-2011 side 2 Andre måder at lære matematik på! Kurset henvender sig til lærere, der gerne vil have inspiration
Læs mereMatematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen
Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereUnges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?
Læs mereUndervisningsvejledning 0.-2. klasse
Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereDin rolle som forælder
For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig
Læs mereEVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK
En oversigt over EVALUERINGS- OG TESTMATERIALER TIL MATEMATIK Center for Undervisningsmidler Læreruddannelsen i Odense Denne lille folder giver en oversigt over de fleste test- og evalueringsmaterialer
Læs mereAt lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.
At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece
Læs mereRæsonnement og tankegang. DLF-Kursus Ringsted 17.-18.9 2015 Eva Rønn UCC
Ræsonnement og tankegang DLF-Kursus Ringsted 17.-18.9 2015 Eva Rønn UCC Vivianis sætning - optakt Vicenzo Viviani (1622-1703) var en italiensk matematiker. Han var elev af Galilei. Denne opgave handler
Læs mereSkolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering
Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereKvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter. Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5.
Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5. november 2013 Bjørg Kjær hbak@dpu.dk Min intention: At opstille kvalitetskriterier
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs merehttp://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx
Side 1 af 5 Data er sidst opdateret 26.06.2008 02:02:22 Antal besvarelser: 98 af 98 for udvalg: Nordenskov Skole Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Baggrundsoplysninger Dreng Pige Kryds af, om
Læs mereTema om folkeskolen. Niels Egelund
Tema om folkeskolen Niels Egelund Møde i Hammel 5. august 2008 1 Har vi den folkeskole, vi gerne vil have? Danmark klarer sig generelt rigtigt godt i den globaliserede verden Danmark er verdensførende
Læs merestudieordningerne Oplæg på DUN-konference 30. maj 2011 Signe Skov, uddannelseskonsulent Uddannelse og Studerende E-mail: sskov@hum.ku.
Skrivekompetence i studieordningerne Oplæg på DUN-konference 30. maj 2011 Signe Skov, uddannelseskonsulent Uddannelse og Studerende E-mail: sskov@hum.ku.dk 1 Dias 1 Organisatoriske niveauer i forbindelse
Læs mereEvaluering og erfaringsopsamling af indsatsen "Små skridt".
Punkt 4. Evaluering og erfaringsopsamling af indsatsen "Små skridt". 2008-24040. Forvaltningen indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling godkender at at rapporten, som omfatter evaluerings-
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereHvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse
Hvad virker? Ledige unges vej til uddannelse og arbejde Evaluering af Brobygning til uddannelse Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark Øget polarisering Fra
Læs mereAppendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala
Appendiks 1: Om baggrund og teori bag valg af skala De nationale test gav i 2010 for første gang danske lærere mulighed for at foretage en egentlig måling på en skala af deres elevers præstationer på grundlag
Læs mereKvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Læs mereREBECCA HANSSON BABYTEGN. Forlaget BabySigning 3
REBECCA HANSSON BABYTEGN Forlaget BabySigning 3 FORORD Da jeg i 2009 blev mor for første gang, blev jeg introduceret til babytegn. Vi brugte det flittigt med vores datter, og da hun var et 1 år, brugte
Læs merelæsesvage elever i overbygningen
læsesvage elever i overbygningen LÆSEVANSKELIGHEDER Karina Thøgersen Læreruddannet Diplom i dysleksi og FVU Læsning Ordblindelærer i engelsk og dansk på VUC Glamsbjerg Konsulent i mit eget firma Ordzonen.
Læs mereIndividuelle læringsmål i matematik
Individuelle læringsmål i matematik Mie Engelbert Jensen er lektor i matematik ved Læreruddannelsen i Jelling, University College Lillebælt (UCL). Hun er meget optaget af individuelle læringsmål, herunder
Læs mereUDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,
Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?
Læs mereNiels Johnsen Problembehandlingskompetencen
Niels Johnsen Problembehandlingskompetencen Kursus arrangeret af UCC og Danmarks Lærerforening Ringsted 18.9.2015 Matematiske problemer matematiske spørgsmål, der ikke kan besvares udelukkende med rutinemetoder
Læs mereAllan C. Malmberg. Terningkast
Allan C. Malmberg Terningkast INFA 2008 Programmet Terning Terning er et INFA-program tilrettelagt med henblik på elever i 8. - 10. klasse som har særlig interesse i at arbejde med situationer af chancemæssig
Læs mereL Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea
L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereNogle didaktiske overvejelser vedrørende indledende undervisning i funktionsbegrebet i gymnasiet og nærværende hæftes nytte i så henseende.
Nogle didaktiske overvejelser vedrørende indledende undervisning i funktionsbegrebet i gymnasiet og nærværende hæftes nytte i så henseende. af Dinna Balling og Jørn Schmidt. Hæftet Lige og ulige sætter
Læs mereVejledning til individuelle undervisningsplaner
Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav
Læs mereFælles mål 2009 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og
Læs mereKlasseledelse og ro i klassen
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (Omtryk - 14-01-2015 - Supplerende henvendelse) BUU Alm.del Bilag 5 Offentligt Klasseledelse og ro i klassen Nils Wedel Cand Pæd Soc Folkeskolelærer PD Social- &
Læs mereIndledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring
Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores
Læs merePaneloplæg på møde om Fertility awareness anbefalinger til et nyt forebyggelsesområde!? Temamøde i Fagligt netværk for seksuel sundhed
Paneloplæg på møde om Fertility awareness anbefalinger til et nyt forebyggelsesområde!? Temamøde i Fagligt netværk for seksuel sundhed Sex & Samfund 8. oktober 2014 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereSIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE
SIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE Gennem tre årtier er sproget i de engelske eksamensopgaver i matematik ændret, så sætningerne nu er kortere, der er færre fagudtryk, og der bliver brugt færre matematiske
Læs mereBevægelse og Indlæring - Anvendelse og perspektiver
Fysisk Aktivitet og Hjernen, Københavns Universitet Bevægelse og Indlæring - Anvendelse og perspektiver Mikkel Malling Beck, B.Sc. Idræt Stud.cand.scient Humanfysiologi Fysisk Aktivitet og Hjernen, Institut
Læs mereFælles netværksmøde. Matematik i bevægelse. Fredag d. 7/11
Fælles netværksmøde Matematik i bevægelse Fredag d. 7/11 Dagens program Præsentation af fagpilot netværk Fagteam - hvordan fungere det på jeres skole? Hvad vil I gerne have hjælp til? Hvordan får vi bevægelse
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider
Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser
Læs mereDette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab
Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereRed Hill Special School
Red Hill Special School 72 Waterworks Road Red Hill QLD 4059 Email: admin@redhillspecs.eq.edu.au Område: Børn og unge med nedsat funktionsevne 1. Rejsebrev fra Brisbane, Australien Så er der allerede gået
Læs mereEn kommentar til Becks model
74 KOMMENTARER En kommentar til Becks model Thomas Dyreborg Andersen, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol Morten Philipps, Institut for Skole og Læring, Professionshøjskolen Metropol
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen
Læs mereFORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER
10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor
Læs mereNår uenighed gør stærk
Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.
Læs mereProjektskrivning - tips og tricks til projektskrivning
Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning
Læs mereFokus i præsentation. Politisk fokus på danske børns læsning
Fokus i præsentation Baggrund Sprogtilegnelse og læsning Sprogvurderinger som kilde til ny viden om et- og tosprogede børns tilegnelse af dansk Kan Sprogvurderingsmateriale til 3-årige tillempes så det
Læs mereEfterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse
Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode
Læs mereK L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012
K L S S K O L E S T AR T U N D E R S Ø G E L SE 2012 De kommende børnehaveklassebørn er klar til den digitale skole Resumé KL har fået gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre til kommende
Læs mereHvad virker i undervisning
www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der
Læs mereOm sårbarhed, modstandkraft og karakterdannelse. Aalborg konference Spor der skaber aftryk 29. oktober 2015 Per Schultz Jørgensen
Om sårbarhed, modstandkraft og karakterdannelse Aalborg konference Spor der skaber aftryk 29. oktober 2015 Per Schultz Jørgensen Dagsorden Mange unge er udsatte, sårbare, giver op er i risiko for dropout
Læs mereGennemførelse af en ungdomsuddannelse ved målrettet støtte til unge med matematikproblemer (Dyskalkuli)
Delrapport Juli 2011 For perioden januar 2011 juni 2011 Vedrørende Gennemførelse af en ungdomsuddannelse ved målrettet støtte til unge med matematikproblemer (Dyskalkuli) [01.08.09 31.07.12] Journalnummer:
Læs mereKognitive problemer hos elever med epilepsi
Vibeke Hansen, konsulent, Videnscenter om Epilepsi Kognitive problemer hos elever med epilepsi Selvom mange børn med epilepsi er normaltbegavede og klarer sig i skolen på lige fod med kammerater uden epilepsi,
Læs mereEvidensbaserede kendetegn for et undervisningsmiljø med gode betingelser for personlig, social og faglig læring for alle elever
Evidensbaserede kendetegn for et undervisningsmiljø med gode betingelser for personlig, social og faglig læring for alle elever Niels Egelund Temadag om Læringsmiljø og Pædagogisk analyse 6. december 2007
Læs mere