Tema om folkeskolen. Niels Egelund

Transkript

1 Tema om folkeskolen Niels Egelund Møde i Hammel 5. august

2 Har vi den folkeskole, vi gerne vil have? Danmark klarer sig generelt rigtigt godt i den globaliserede verden Danmark er verdensførende på en række områder En meget stor del af de unge er frimodige og parate til at deltage på den internationale arena Der er en høj grad af frit valg i et gratis uddannelsessystem med en SU i verdensklasse. 2

3 Har vi den folkeskole, vi gerne vil have? En relativt stor andel (16-18%) har ikke funktionelle kompetencer i 15 års alderen Danmark er det land i Norden, der er dårligst til at bekæmpe negativ social arv Danmark er næstdårligst blandt 56 lande til at få efterkommere integreret i uddannelsessystemet Drengene, specielt de etniske drenge, klarer sig dårligere end pigerne i skolesystemet Mange unge vælger 10. klasse, som er et rent dansk tilbud Mange unge bliver sent færdige med deres uddannelse - og læreruddannelsen har faldende popularitet. 3

4 Specialundervisningens vækst ,5% ,5% % (+ 2,4) % (+ 1,6) % (+ 1,6) 2007?? (+ 3,8) 4

5 Udvikling i antal børn i vidtgående specialundervisning Indekstal. År 1997= Indeks, vidtgående Indeks, samlet antal År 5

6 Forklaringer på stigende andel af børn og unge med særlige behov Mindre kontakt med forældre og søskende end tidligere Stigende kemisk forurening også via medicin, vacciner mv. Stigende antal børn med skader på grund af mødres misbrug Stigende antal børn født helt ned til 24. svangerskabsuge Stigende antal børn belastet af fætter-kusineægteskaber Stigende antal adoptioner fra østlande Større udskillelse i den fleksible skole Mediers og IT s indflydelse på børn Curlingbørn uden opdragelse Forældrepres for at få en diagnose Interesseorganisationers indflydelse på forældre. 6

7 Den seneste norske skoleevaluering I Lærerne har en tendens til at være usikre på deres egen rolle som ledere og ansvarshavende for elevernes læring og læringsaktiviteter Lærerne har en tendens til at sammenblande begreber som aktivitet og læring Brugen af elevcentrerede metoder synes at kombineres med uklare forventninger i fagene. (Norwegian reports from TIMSS and PISA2003, 2006) 7

8 Den seneste norske skoleevaluering II Anpassad undervisning er mere retorik end praksis. Undervisningen domineres af det kollektive (Haug, 2004) Der er et højt aktivitetsniveau i skolen, men en stor del har ikke tydeligt formål, savner systematik, og der er lave faglige krav (Klette, 2003) Elever oplever undervisningen som afslappet men usystematisk. AFL har givet anledning til eftergivenhed (Dale og Wærness, 2003; Lyngsnes, 2003). 8

9 Den seneste norske skoleevaluering III Fastholdelse af skolens traditionelle undervisningsformer skaber et kunstigt behov for specialundervisning, og kun halvdelen af variationen i skolens behov for støtteindsatser kan forklares ud fra elevernes funktionsniveau (Skaalvik, 1999) De specialpædagogiske interessenter har fortsat lov til at definere området (Nes og Strømstad, 2005). 9

10 Evidensbaserede indikatorer for et inkluderende undervisningsmiljø I Fleksibilitet i organisering af skolen Viden om undervisningsdifferentiering Skærpet løbende evaluering af progression Tidlig indsats over for læse- og matematikvanskeligheder Teamsamarbejde Viden om specialpædagogiske principper og metoder Tolerance over for forskellighed Mulighed for støtte til det normale system Supervision fra ressourcecenteret og PPR Ledelse og delegering af ansvar. (Egelund, 2003) 10

11 Evidensbaserede indikatorer for et inkluderende undervisningsmiljø II Brug af begrebet inklusion frem for rummelighed Teamsamarbejde Viden om undervisningsmaterialer og undervisningsmetoder Velkvalificerede specialundervisningslærere Tilgængelighed af AKT- og læseekspertise Forebyggende indsats Kort og koncentreret specialpædagogisk indsats Supervision og støtte fra PPR Godt forældresamarbejde Brug af handle- og elevplaner. (Dyssegaard m.fl. 2007) 11

12 Evidensbaserede indikatorer for et inkluderende undervisningsmiljø III Bliver personale fra lokale specialskoler, specialklasserækker eller andre specialinstitutioner inviteret til at dele deres erfaringer med almenundervisningens personale? Føler alle elever, at de går på en skole, hvor det er muligt at opnå gode resultater? Bliver støttestrategier styret af behov mere end af håndhævelse af professionelle domæner? Har støttelærere medansvar for hele klassen, eller knyttes de bare til en enkelt elev? Undgår personalet at anskue almindelige elever og elever med særlige behov som modsætninger? Er forældrene helt klar over, hvad de hjemme kan gøre for at støtte børnenes læring? (Baltzer og Tetler, 2004) 12

13 Evidensbaserede indikatorer for et undervisningsmiljø der skaber personlig, social og faglig læring for alle elever I Gode relationer mellem lærere og elever Gode relationer mellem elever Tilstedeværelse af regler og håndhævelse af regler Lærerne har evne til at lede klassen og læringsprocesserne Undervisningen har et klart indhold, klare arbejdsmåder samt tydelig undervisningsdifferentiering Der er et godt forældresamarbejde Klar virkelighedsopfattelse og klare værdier hos lærere Der ses udfordringer og krav til elever, der motiveres og mestrer kravene Der er brug af forskellige former for opmuntring af prosocial adfærd. (Nordahl, 2005) 13

14 Evidensbaserede indikatorer for et undervisningsmiljø der skaber personlig, social og faglig læring for alle elever II Læreren som leder af klasserummet Lærerens kompetence Pædagogiske konsekvenser knyttet til brug af arbejdsplaner Lærerens aktive og systematiske introduktion og opsummering af aktiviteter Balance mellem kollektive, individuelle og gruppebaserede arbejdsformer Systematisk brug af elever som læringsressourcer Klare faglige krav Klar feedback til elever uden rituel ros. (Klette og Lie, 2006) 14

15 Hvordan verdens bedste skolesystemer blev verdens bedste en kvalitativ analyse Få de rigtige personer til at blive lærere Gør dem til effektive undervisere Sørg for, at skolerne er i stand til at levere den bedst mulige undervisning til alle elever - Eller på en anden måde: Et uddannelsessystems kvaliteter kan aldrig overstige kvaliteten af dets lærere Den eneste vej til at få bedre resultater er at forbedre undervisningen Gode resultater kræver, at alle elever bliver bedre. (McKinsey & Company, 2007) 15

16 Overordnet i den internationale PISA 2006 undersøgelse det som giver gode resultater: Enhedsskole frem til 15-års alderen med lav social segregering Megen tid, hvor der foregår læring, såvel i som uden for skoletiden Ekstern monitorering af standarder med offentligt tilgængelige resultater Høj grad af autonomi til at formulere budget og ressourceallokering på skoler. (OECD, 2007) 16

17 Hvad er det, der karakteriserer den gode lærer? Faglig kompetence Relationskompetence Evne til klasseledelse Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole Et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet, Oslo Dansk Clearinghouse for Pædagogisk Forskning,