Lærerintroduktion. 2) Storyboardet Storyboardet og dermed handlingen vil bestå af følgende 11 scener/billeder (herefter billeder):

Transkript

1 Lærerintroduktion 1) Formål med forberedelsen Formålet med de 4 timers forberedelse til workshoppen er at få udviklet et storyboard (elevark 4), som udgangspunkt for udviklingen af elevernes Motion Comic. Det er vigtigt, at eleverne kommer forberedte til workshoppen og har en præcis idé om hvordan deres handling skal sammensættes. 2) Storyboardet Storyboardet og dermed handlingen vil bestå af følgende 11 scener/billeder (herefter billeder): 0. Intro 1. Anslaget 2. Præsentation vendepunkt 4. Uddybning 5. Point of no return 6. Konfliktoptrapning vendepunkt 8. Klimaks 9. Udtoning 10. Outro 3) Berettermodellen De 11 billeder er konstrueret ud fra berettermodellen: (For en uddybning af berettermodellen henvises til bogen 'Den Dramaturgiske Værktøjskasse' (2006) eller DFI's tidligere omtalte undervisningsmateriale om gyserfilm, hvor figuren også er hentet fra: Berettermodellen har 7 forskellige faser. Dertil kommer to vendepunkter (1. og 2. vendepunkt) samt en Intro og en Outro; ergo 11 billeder. Et eksempel på en Motion Comic bygget op om de 11 billeder findes i elevark 4. 1

2 3) Det grafiske materiale Motion Comic - Lærerintroduktion Det anbefales at underviser på forhånd orienterer sig i det grafiske materiale, der hører til workshoppen. (Alle figurer kan overskueligt ses i den samlede Figuroversigt.) Materialet består af følgende: a) Karakterernes lag: Karaktererne kan i elevernes Motion Comic sættes sammen på mange forskellige måder (men drengen og pigen har flest valgmuligheder): (Forfra) (Bagfra) (Krop) (Hoved) (Arm) b) Baggrundslag: På workshoppen har eleverne mulighed for at bruge 'virkelige' baggrunde og 'uvirkelige' baggrunde: Skolen (Virkelig Verden) Helvedet (Uvirkelig Verden) "Såfremt underviser ønsker at inddrage eleverne mere aktivt ift. udvælgelsen af baggrunde er det muligt, at 1) finde egne grafiske baggrunde på nettet (i tilstrækkelig høj opløsning x 1280). Inspiration kan fx findes på: eller 2) medbringe egne billeder i jpeg-format (fx fra skolen eller fra skoven). 2

3 c) Andre former for grafik: På workshoppen har eleverne også mulighed for at bruge nogle helt andre former for grafik for at fortælle deres Motion Comic: (Redskaber) (Effekter) (Symboler) (Talebobler) "I ekstraordinære tilfælde har workshopafholderne mulighed for at anskaffe supplerende grafik på selve workshoppen, men som udgangspunkt skal eleverne arbejde kreativt med det eksisterende materiale." 4) Før uddelingen af elevark Gennemgang af berettermodellen Det kan være en god idé at starte forberedelsen med at gennemgå berettermodellen, så eleverne har en ramme for deres arbejde. I samme forbindelse kan det være en god idé at vise hvordan storyboardet er bygget op (elevark 4) så der også er en visuel forståelse af produktet. Det er dog også muligt blot at følge elevarkene, der fører eleverne igennem de forskellige dramaturgiske skabelsesprocesser. Gruppeinddeling Inden uddelingen af elevark skal klassen deles op i de grupper, der på workshoppen skal skabe hver sin Motion Comic. Buster anbefaler, at eleverne inddeles i grupper af 2 til 3 deltagere. En gruppestørrelse på 2 til 3 er fordelagtig, da: a) Eleverne skal kunne diskutere indholdet af deres Motion Comic sammen. b) Det skal være muligt for gruppen at sidde sammen omkring en computer og arbejde. c) I tilfælde af sygdom er det godt at være 3. Gennemgang af Figuroversigten Alle elever anbefales at se Figuroversigten igennem, så de er klar over hvilke muligheder materialet åbner op for. 3

4 Introduktion til elevarkene Elevark 1 (Karaktérudvikling) Efter eventuel introduktion til berettermodellen skal eleverne arbejde med at vælge hvilke karakterer, som de vil benytte i deres Motion Comic. Elevarket består af: 1) Valg af karakterer (ud fra Figuroversigten) 2) Karakterernes navne (for at få et 'personligt forhold' til karaktererne) 3) Karakterernes kendetegn (for at skabe mere detaljerede karakterer) 4) Karakterernes roller (bestemmelse af hvem, der er helt, skurk, hjælper eller offer) For at hjælpe med at finde ud af, hvilke roller som elevernes karakterer kan have, kan I med fordel se animationsfilmen 'Space Monkeys' (computerklassen.dk/?p=131). Ud fra den kan I diskutere hvem, der er helt, skurk, hjælper og offer. I 'Space Monkeys' har Kaptajnens hjælper fx mange forskellige roller. Elevark 2 (Genreforståelse) Efter at have udvalgt karaktererne, skal eleverne igennem en diskussion af genre. Hver genre har specifikke konventioner, der kan hjælpe eleverne med udviklingen af handlingen. (Som opstart til 'Genreforståelse' kan læreren med fordel tage en fælles diskussion om hvad 'genre' er, så alle elever er med på, hvad de skal arbejde med. Der kan findes inspiration i Systimes' "Levende billeder" på hvor hele genrebegrebet udfoldes. Elevarket består af: 1) Igennem en diskussion af hvilke film eleverne har set for nylig, bliver de opmærksomme på hvilke genrer, som er mulige 'at vælge'. Når de enkelte grupper har talt om de film, som de har set for nylig, og talt om mulige genrer, så få eleverne til at skrive alle genrerne op på tavlen. Så er det nemt at blive inspireret til den næste fase. Med de ældre klasser kan man desuden diskutere hvad en genres 'funktion' er. Fx er funktionen af 'Gysergenren', at man skal blive forskrækket. På findes der et glimrende UV-materiale for klasse omkring gysere, hvis underviseren ønsker at arbejde mere med gysergenren og -analyse. 2) Valg af setting (eleverne udvælger 4 baggrunde, som de vil bruge som 'setting' til deres produktion) 3) Valg af genre (ud fra valgte baggrunde og omtalte genrer, vælges én genre, som eleverne vil forfølge i udviklingen af deres Motion Comic. 4

5 Elevark 3 (Handlingsudvikling) Motion Comic - Lærerintroduktion Efter valg af karakterer, baggrunde og genre for elevernes Motion Comics er eleverne klar til en refleksion over hvordan d????????????????? 0) Intro (I kan finde én af verdens meste kendte introsekvenser her: Det kan også give en forståelse af hvor vigtig en tekst-introduktion kan være til komplicerede historier. 1) Anslaget "Anslaget skal fange publikum og holde det fast. Ofte gøres det med en modelhistorie, der illustrerer filmens hovedkonflikt i en lille afsluttet fortælling." (fremefter jf. 2) Præsentationen "I præsentationen introduceres de vigtige karakterer og indbyrdes relationer. Filmens præmis og temaer bringes på banen og tid, sted og miljø slås fast. 3) 1. Vendepunkt "Første vendepunkt er den hændelse, der griber ind i historiens harmoniske begyndelse, så handlingen kan gå i gang, ved at der opstår en konflikt." 4) Uddybning "Karaktererne foldes yderligere ud i uddybningen. Deres styrker og svagheder afsløres, og vores identifikation øges. 5) Point of no return "Point of no return markerer det punkt i fortællingen, hvor der ikke er nogen vej tilbage. Hverken for hovedkarakteren eller for tilskueren, der nu er nødt til at se, filmen eller tv-programmet færdigt, for at se, hvad det hele ender med. Hovedkarakteren er nu så trængt af hovedkonflikten, at en radikal beslutning eller handling foretages. Han overskrider en grænse og udelukker sig selv fra at vende tilbage til tilværelsen, som den var før." 6) Konfliktoptrapning "Konfliktoptrapningen indebærer, at hovedkonflikten spidser til. Hovedkarakteren har (fx) kastet alle sikkerhedsliner fra sig og mobiliserer nu alle sine kræfter." 7) 2. Vendepunkt "Andet vendepunkt føjer en ny forandring til handlingen. Denne forandring baner vej for konfliktløsningen." HARRY POTTER OG HAM MED SVÆRDET DER PLUDSELIG ER STÆRK????) 5

6 8) Klimaks "Klimaks er berettermodellens spændingsmæssige højdepunkt. Det endelige opgør finder sted, og med største anstrengelse fuldfører hovedkarakteren sit projekt." (ligesom i Star Wars, hvor Skywalker rammer præcis ned i Dødsstjernens eneste svage punkt). 9) Udtoning "Udtoningens funktion er at afslutte og runde historien af." 10) Outro Når eleverne har gennemarbejdet de fire elevark de klar til at udfylde hele deres storyboard, der bliver selve udgangspunktet for arbejdet på Workshoppen. Workshoppens fokus Fokus på workshoppen bliver primært på: 1) Billedkomposition (arbejdet med den grafiske komposition og beskæringer) 2) Bevægelse (levendegørelse af billederne) 3) Stemning (arbejdet med soundtracket til elevernes Motion Comic) For en overskuelig gennemgang af forskellige billedbeskæringer såsom "total" og "nærbillede" henvises til "Levende Billeder" ( 6