National Gerontologisk konference om aldring og samfund D. 2-3 oktober 2014
|
|
- Julius Kirkegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 National Gerontologisk konference om aldring og samfund D. 2-3 oktober 2014 D. 2 og 3 oktober 2014 deltog jeg, sammen med 182 forskere, uddannelsesfolk og praktikere fra kommuner og regioner på Dansk Gerontologisk Selskabs konference om rehabilitering på ældreområdet. Titlen på konferencen var: Rehabilitering Når livet skal leves hele livet? Konferencen satte fokus på det højaktuelle emne rehabilitering, der arbejdes med i samtlige danske kommuner. Emnet blev belyst og debatteret af forskellige eksperter ud fra det historiske, økonomiske og politiske perspektiv samt ikke mindst omsorgs- og ældreperspektivet. Med plenum-forelæsninger og mere end 50 præsentationer i parallelle sessioner og symposier var det et par vellykkede dage, der gav stof til eftertanke. Jeg kunne naturligvis og desværre ikke deltage i alle oplæg men måtte vælge imellem de mange spændende sessioner. Jeg vil nedenfor fremhæve noget af den viden der især inspirerede mig i løbet af de to dage. Nogle af præsentationerne fra de andre oplæg kan du se som hyperlinks i programmet Se program for konferencen. God læselyst J Mvh Lykke Kjær Næstformand i EFS-Geriatri og Gerontologi November
2 Perspektiver på rehabilitering Åbnings symposium Oplæg om det historiske perspektiv v/professor Emerita Marianne Schroll Marianne Schroll - Danmarks 1. kvindelige geriater (1974) - fortalte om udviklingen af Geriatri i Danmark. Dansk Gerontologisk Selskab blev grundlagt i 1939 af Danmarks 1. Geriater Overlæge Torben Geill. Specialet Geriatri tog især fart efter 2. Verdenskrig hvor der også blev oprettet plejehjem da datidens boliger var særdeles uegnede til ældre med funktionsnedsættelse. Man fik hurtigt øjnene op for, at borgerne hurtig blev bedre, når de kom på plejehjem og det blev interessant at undersøge hvad det var der medvirkede til denne forbedring. Senere blev det normal praksis at de borgere der søgte plejehjem, måtte tilses af et Geriatrisk team, der blev en slags portvagt foran plejehjemmet. Teamet havde fokus på, om der var muligheder for rehabilitering i eget hjem og om evt. forebyggende indsatser skulle iværksættes. I dag er vi nået til 3. fase i udviklingen af Geriatri i Danmark. På sygehuset er der fokus på diagnostisering, og det er i kommunerne at genoptræningen og de sociale indsatser finder sted. Vi står nu står over for den udfordring at sektorerne skal samarbejde om patienten/borgeren, at der er behov for mere tværfagligt samarbejde, samt at der pga. de kortere indlæggelsesforløb er behov for at der også tilknyttes læger til de tværfaglige rehabiliterings team i kommunerne. Oplæg om det historiske perspektiv Samme aften afholdt Marianne Schroll en særlig fest-forelæsning hvor hun fortalte om sin bog Århundredets børn. Marianne bidrog i mange år til at udvikle vigtig gerontologisk viden om befolkningens sundhedstilstand, bl.a. gennem sit engagement i Glostrup Undersøgelserne, som begyndte i Alle borgere der var født i 1914 og boede i Glostrup hospitals optage område deltog i undersøgelsen og blev fulgt op til i dag. 2
3 Bogen Århundredets børn er en oversigtlig indføring i udviklingen af befolkningens sundhedstilstand i det 20. århundrede i Danmark og en personlig beretning; både for Marianne Schrolls eget virke og for nogle af de mennesker, som deltog. Her fremlægger hun dels den viden, som 50 års undersøgelser i Glostrup har indbragt, dels binder hun en sløjfe ved at præsentere fortællinger om livets tildragelser, glæder og sorger fra nogle af de længst-levende deltagere i undersøgelsen. Marianne Schroll foretog selv livshistoriske sundhedsinterviews med de sidste 13 mennesker, da de var 95 år gamle i På sit oplæg fortalte hun om nogle af disse interviews med udgangspunkt i billeder og citater. Se slides fra oplægget her (obs. tager lidt tid at downloade pga. mange billeder): slides fra festtalen Download bogen her Oplæg om det økonomiske perspektiv v/professor Kjeld Møller Pedersen, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, SDU Kjeld fortalte om forholdet mellem ressourcer og udbytte i Sundhedsvæsnet. Han gav eksempler på hvordan han, som Sundhedsøkonom, undersøger effekten af eksempelvis rehabilitering, genoptræning mm. Han viste en masse grafer som af gode grunde er svære at gengive i et referat. En af hans pointer var at evidensbasis for rehabilitering (økonomisk gevinst) er lavt, samt at vi skal huske at måle og evaluere i højere grad end vi gør nu. Han mener også at os der bor i små kommuner =< indbyggere bliver nødsaget til at slå os sammen om indsatser hvis vi vil kunne måle på økonomisk effekt af rehabilitering. Han havde desværre ingen konkrete forslag til hvordan vi skal måle og evaluerer. Oplæg om det politiske perspektiv v/fuldmægtig Anja Bihl-Nielsen, Kontor for Ældre og Demens, Socialstyrelsen 3
4 Anja fortalte om Socialstyrelsens projekt om rehabilitering på ældreområdet. De mener også, at der er behov for mere evidens på området samt nogle klare, målbare mål for rehabilitering, som kommunerne kan anvende til at lave sammenligninger på tværs. Hun fremhævede 3 publikationer; Rehabilitering på ældreområdet, Social Styrelsen læs her Hjemmehjælps kommissionens rapport om fremtidens hjemmehjælp Læs her Ældre kommissionens rapport om Livskvalitet på plejehjem Læs her Hendes budskab var (også), at vi skal arbejde mere tværfagligt og tværsektorielt med rehabilitering. Der skal ske en kortlægning af kommunernes erfaringer med rehabilitering, og meget gerne en ensretning. Som eksempel brugte hun, at der er ligeså mange modeller for hverdagsrehabilitering som der er kommuner. Dette gør det svært at finde frem til hvad der virker bedst. Social forsknings instituttet skal afprøve en model for rehabilitering i 2 test kommuner Syddjurs og Slagelse. Der skal måles på flere parametre og håbet er at evalueringen vil vise så gode resultater at de andre kommuner ønsker at arbejde efter den samme model. Socialstyrelsen vil biddrage med tilbud om kompetence udvikling og konsulentstøtte. Slides fra oplæg om det politiske perspektiv Oplæg om ældre perspektivet v/videnskabelig assistent, ph.d. Jette Thuesen, PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, SIF/SDU Jette Thuesen mindede mig endnu engang om hvor vigtigt det er at vi også husker borgers perspektiv når vi med alle vores gode intentioner udsætter dem for rehabilitering. Måske mangler rehabiliteringstanken at understøtte de ældres ambivalens. Rehabiliteringens mål bliver således for enstemmigt med de fagprofessionelles mål i fokus og borgeren bliver sat i bås. Jette formåede endnu engang med sine gode eksempler at få borgernes stemme forstærket og fremhævet. 4
5 (Jette har tidligere holdt oplæg om samme emne på en af vores temadage) på EFS Geriatris hjemmeside kan du se hendes slides fra det oplæg. Oplæg om ældreperspektivet Oplæg om omsorgsperspektivet v/professor Karen Christensen, Afdelingen for Sociologi, Bergen Universitet Ældreomsorgssektoren har fortsat ikke høj status men sektoren er under pres og på den baggrund må den udvikle sig. Karen drog en sammenligning mellem omsorgsperspektivet og rehabiliterings perspektivet og hendes tanker om dette paradigmeskift. Hendes slides er meget konkrete og informative og der er derfor ikke grund til at jeg gentager disse her. Jeg vil dog fremhæve hendes pointer omkring hvad der skal til før rehabilitering virker: At det strukturelt tilrettelægges (med nok tid, ro og forudsigelighed i relationen) At selvbestemmelse og selvhjulpenhed ikke bliver tvang At arbejdet skal være meningsfuldt også for personalet. Oplæg om omsorgsperspektivet Karen Christensen holdt senere på dagen et mere uddybende oplæg. Her fortalte hun mere om rehabilitering set i forhold til den socialpolitiske udvikling igennem tiden. I 1970 erne var omsorgssektorens ansatte (hjemmehjælpere) primært husmødre der arbejde på deltid. De havde god tid hos hver klient og opgaverne var mangeartede fra tøjvask til madlavning. Nærhed og alturisme prægede omsorgsrelationerne. (Altruisme er det modsatte af egoisme. En person, der er altruistisk er menneskekærlig og uselvisk og ofte opofrende. ) 5
6 I 1980 erne indtog professionalismen hjemmeplejen. De ansatte gik fra at være husmødre til at blive arbejdstagere. De fik flere klienter som dog nu skiftede betegnelse til brugere. Relationen mellem bruger og hjemmehjælper blev mere professionel og opgaverne mere fastlagte og afgrænsede. Lovgivningen blev styrende og ideologien om rehabilitering blev født. I 1990 erne blev New public Mannagement tanken indført i den offentlige sektor. Der kom krav om mere dokumentation, kvalitetskontrol og BUM modellen blev som en følge af dette indført mange steder. Brugerne blev nu til Kunder. Der opstod privatisering af tjenester og plejehjem. Der blev indgået kontraktlignende aftaler imellem kunden og kommunen. Fra først i 90 erne begynder rehabiliteringstanken for alvor at slå igennem. Der kom færre plejehjem og mere fokus på længst muligt i eget hjem. Først i slog begrebet hverdagsrehabilitering for alvor igennem. Det voksede ud af den økonomiske krise som svaret på hvordan kommunerne kunne imødekomme den voksende ældrebefolkning uden at det kostede ekstra. Arbejdet i hjemmeplejen blev da præget af en større målrettethed men også af en udvikling af et anderledes magtforhold imellem borgeren og det sundhedsfaglige personale. Nutidens velfærds dilemma er; at vi skal undgå at overse potentiale hos borgere mens vi stadig yder den hjælp som borgeren har krav på. Nu er New public mannagement bølgen ved at blive overtaget af en styringsform med mere fokus på selvstyring.om 10 år ved vi mere om hvordan det går med det J Oplæg om Socialpolitiske refleksioner 6
7 Panel-debat Efter de 5 oplæg var der debat i plenum. Jeg noterede mig følgende refleksioner/holdninger som gav stof til eftertanke. (især Ældre Sagen var aktive kritiske røster ift. emnet). Hvilken grad af selvbestemmelse skal den ældre borger reelt have ift. rehabilitering? Ret og pligt? Hvordan gør vi det attraktivt at arbejde med de ældre? Hvordan anvendes den coachende tilgang bedst til at motivere den ældre til at deltage i rehabilitering? Sætter vi i virkeligheden borgers selvbestemmelse på hold for at de kan opnå selvbestemmelse? Og hvad er autonomi er det det samme som selvhjulpenhed for alle? Hvordan får vi i højere grad sygeplejersker med på rehabiliterings tanken? Hvordan harmonerer effektmåling og evidens med at et forløb skal være individuelt tilrettelagt og målrettet med borgeren i centrum? Måske skal vi modificerer begrebet evidens og ikke nødvendigvis måle alle ens? Hvad hvis de ældre ikke vil rehabiliteres mister de så deres hjemmehjælp? Kan de ældre blive tvunget til at træne? Husk nu at bruge nabokommunerne til at lave fælles evalueringer (en kommune på kan ikke måle noget med sikkerhed ) Det er svært at lave randomiserede kontrollerede forsøg da der ikke er en gruppe vi kan måle op imod. Hvilke borgere har rehabiliteringspotentiale og hvilke har ikke? Eksempelvis er mange KOL borgeres potentiale overvurderet. Der bør være læger ansat i geriatrisk team i og af kommunerne. 7
8 Rehabilitering i medvind og modvind Arrangøren af dette seminar var Ældre Sagen. Med udgangspunkt i fire temaer ønskede ÆS at lægge op til debat om udfordringer og tendenser i rehabilitering. Rehabilitering i tilknytning til hjemmehjælp Pernille Tufte, seniorkonsulent, Ældre Sagen Ældre Sagens mål er bl.a at følge med i den nyeste udvikling på ældreområdet og at påvirke de politiske beslutninger på området. D. 1/ træder den nye lov om hjemmehjælp i kraft forslaget var endnu ikke politisk vedtaget da konferencen blev afholdt. Læs her Der er blandt andet forslag til en ændring til SEL 83 hvori rehabilitering bliver en fast del af hjemmehjælpen, via fokus på hjælp til selvhjælp. I slides fra oplægget er forslaget fint beskrevet, og det samme er Ældre Sagens syn på rehabiliterende hjemmepleje på godt og ondt. Ældre Sagen mener at et rehabiliteringsforløb bør være frivilligt og har et oplæg til en kattelem for borgeren således at man kan takke nej til rehabilitering uden yderligere sanktionering. Pernille sluttede sit oplæg med at spørge: Skal alle borgere motiveres for at deltage i hverdagsrehabilitering også hvis det medfører at de ikke har ressourcer til andet? Er rehabilitering ikke bare et udvidet genoptræningsbegreb? Og hvad blev der lige af den vedligeholdende træning (som var frivillig)? Rehabilitering i tilknytning til hjemmehjælp Rehabilitering og pårørende og frivillige Marie Lilja Jensen, konsulent, Ældre Sagen At blive sygepasser er gift for relationen, med dette udgangspunkt giver Marie L. Jensen sine perspektiver på hvornår og hvor meget pårørende skal inddrages i rehabilitering af borger. Hun minder om, at pårørende naturligvis ikke skal udføre sygeplejefaglige opgaver eller personlig pleje, men at grænsen måske går langt før dette. Og vi må 8
9 ikke forvente at de pårørende ønsker at stille op. Det vigtigste er at vi husker at spørge borgeren inden vi tager tiltag til at inddrage pårørende, og huske på at ind-tænke værdighed når vi tænker på selvhjulpenhed. Rehabilitering og patientinddragelse Mirjana Saabye, seniorkonsulent, Ældre Sagen Alt går i retning af mere patientinddragelse, men den lovmæssige ramme er ikke helt fulgt med. Og hvor meget bliver borgeren reelt inddraget i rehabiliteringsplanen og målene i den? En undersøgelse viser at det er vigtigt for patienterne at: Blive lyttet til Deltage i beslutninger Blive mødt som et menneske.. Ikke at føle sig til besvær Kunne varetage egenomsorg Få information 13-19% af patienterne synes ikke at de bliver inddraget nok i beslutninger om medicin og forløb 22% synes ikke at de pårørende bliver inddraget nok. Husk at invitere til inddragelse HVER GANG. Spørg borgeren hvad er vigtigt for dig?. Se på inddragelse som en frivillig og støttet mulighed. 9
10 Frie foredrag Livskvalitet og funktionsevne - en undersøgelse af hjemmehjælpsmodtagere, der er rehabiliteret i Gladsaxe kommune i årene Nina Greiffenberg, fysioterapeut, MI; Anne Skjoldan, cand.mag. MPG; Tina Gamstrup Nørholm, fysioterapeut, MR; Eva Ejlersen Wæhrens, MScOT, dr.med.sci (ph.d.); Ulrik Hesse, can.scient.stat., Gladsaxe Kommune Nina Greiffenberg fortalte om et rehabiliterings projekt gennemført i Gladsaxe kommune Formålet med projektet var at imødekomme et stigende antal ældre og ønsket var at frigøre ressourcer hos borgerne. Udvalgte borgere fik et målrettet tidsafgrænset træningsforløb med en terapeut. Andre borgere (10 % af hjemmehjælpsmodtagerne) fik et hverdagsrehabiliterings tilbud ifm. hjælpen udførerne af dette var hjælper eller assistent som var særligt uddannet som nøglepersoner. Borgerne blev interviewet før og efter forløbet af en ergoterapeut med ADL-I eller udfyldte et spørgeskema ADL-Q (det var et led i valideringen af disse redskaber). Projektet viste at der var en god effekt af REHAB forløb med terapeut i hjemmet. Samt at de borgere der modtog hverdagsrehabilitering vedligeholdt deres funktionsniveau. Se slides ved at klikke Her og mere data om projektet her. Implementering af META-rehabilitering på ældreområdet Helene Hoffmann, adm. direktør, Type2dialog Type2dialog er er konsulentfirma der tilbyder støtte til bl.a. kommuner. 10
11 Vi tilbyder en bred vifte af koncepter målrettet sundhed, trivsel og arbejdsmiljø med mange forskellige indfaldsvinkler og tilpasset individuelle ønsker og behov. Helene fortalte om erfaringerne med indføring af META-Rehabilitering på 25 plejecentre i henholdsvis Frederiksberg, Odder og Roskilde. Implementeringsprocessen tog 12 uger og var en (lidt) tværfaglig og helhedsorienteret indsats. META står for: Medicin Ernæring Træning Aktivitet Via fokus på disse områder, tværfaglige koordineringsmøder og målsætning for borgerne er målet at øge borgernes funktionsevne og livskvalitet. Resultaterne har været gode. I Odder øgede 59 % af borgerne deres funktionsevne. 19% nåede deres mål, 54 % nåede delvist deres mål. På Frederiksberg nåede 65 % af borgerne deres mål og personalets holdning til borgernes ressourcer blev mærkbart ændret. se mere her I Roskilde er det nu besluttet at alle borgere i Plejebolig og Hjemmepleje skal have en rehabiliteringsplan, så borgeren hele tiden har et (synligt) mål for alle at arbejde efter. Sammenhængende forløb for borgere med KOL med særligt fokus på den oplevede kvalitet i hverdagsliv og forløb Bettan Bagger, seniorlektor, Kitt Vestergaard, seniorlektor, Lone Bech, adjunkt, Lars Heegaard Jensen, adjunkt, Mette Andresen, seniorlektor & ph.d., University College Sjælland 11
12 Bettan har haft fokus på at undersøge kvalitet kvalitet i hverdagslivet for borgere med KOL med udgangspunkt i Cronic Care Modellen. Via interview med 18 borgere og 2 fokusgruppe interviews med personale har Bettan Bagger fundet frem til hvad de oplever som centralt for at opleve kvalitet i hverdagslivet og forløbet. Borgerne mener at kvaliteten hænger sammen med at: Blive set som menneske At have viden og kunne handle At kunne være i bevægelse Netværk Personalet mener at kvaliteten hænger sammen med : At borgerne kan klare sin hverdag At de professionelle er vidende Tryghed At kunne træne fysisk 12
13 Som I kan se var det ikke helt samstemmende og det viser at vi som personale måske i højere grad skal inddrage borgeren. Sammenhængende forløb for borgere med KOL, med særlig fokus på teknologi Bettan Bagger, seniorlektor, Kitt Vestergaard, seniorlektor, Lone Bech, adjunkt, Lars Heegaard Jensen, adjunkt, Mette Andresen, seniorlektor & ph.d., University College Sjælland Kitt Vestergaard mf. har gennemført et projekt hvor borgere med KOL har afprøvet 3 forskellige Teknologiske hjælpemidler. Baggrunden var at undersøge hypotesen om at om velfærdsteknologi er en redningsplanke der: Er effektiv Giver borgeren frihed Forhindrer indlæggelse De afprøvede teknologier var: Brochure om at leve med KOL Telefonrådgivning 15 sundhedsprofessionelle og 18 patienter blev interviewet før og efter afprøvningen af en eller flere af de 3 teknologier i op til 8 uger. Resultatet blev at sundhedspersonalet synes at: Brochurerne er gode Telefonrådgivningen var god men blev kun brugt af få der dog fik god hjælp Hjemmesiden var informativ og nyttig især de små film om KOL Patienterne synes at: Brochurerne er gode og kendte Telefonrådgivningen var ikke brugt de brugte deres læge til at svare på spørgsmål 13
14 Hjemmesiden brugte ikke særligt mange af borgerne men de få der gjorde synes at den var god. Faktorer der fører til genindlæggelse eller uhensigtsmæssige indlæggelser Karen Margrethe Maglekær, lektor, cand.cur., Ulla Dalby, adjunkt, University College Sjælland Hver 5. udskrivning af en ældre medicinsk patient over 66 år ender som en akut genindlæggelse indenfor en måned. Langt de fleste genindlæggelser sker allerede indenfor de første tre dage efter udskrivningen. Igennem længere tid har Geriatrisk afdeling i Næstved haft fokus på effektive og sammenhængende patientforløb. Afdelingen har i samarbejde med UCSJ lavet et projektsamarbejde med fokus på dette. Formålet med samarbejdet er: At generere viden om faktorer i tværsektorielle forløb, der vurderes at have betydning for genindlæggelser. At udvikle nye veje til koblinger mellem centrale aktører At medvirke til at styrke kvalitet og sammenhæng i forløb i overgange mellem sektorer. Karen Margrethe Maglekær har interviewet 5 patienter (og pårørende) og sundhedspersonale via fokusgruppe interview. Borgerne oplever at følgende faktorer påvirker antallet af genindlæggelser og kan opdeles i følgende temaer: Identifikation af pleje og behandlingsbehov efter udskrivelsen at der ikke var arrangeret den nødvendige hjælp. For tidlig udskrivelse før de var raske nok Systemet og dårlig kommunikation mellem sektorer uoverensstemmelser imellem det der loves og den hjælp der faktisk gives Relationen mellem sundhedspersonalet og patienten på godt og ondt. Sundhedspersonalet synes følgende temaer påvirker: forventninger fra pårørende 14
15 Patienterne er mere komplekse At der mangler fælles mål for patienten Der er mange organisatoriske forhindringer som også kan medføre hurtige genindlæggelser. Bl.a. uklarhed om hvem der skal betale for bl.a. iv væske, at kommunerne ikke har det nødvendige udstyr, at personalet er bange for klager hvis borgeren bliver dårligere i hjemmet. Slides fra oplæg her I øvrigt henvises til bogen den udfoldende praksis Af Anne Reff Pedersen. Den handler bl.a. om sektorovergange. link til bog 15
16 Andet til inspiration På konferencen havde vi også mulighed for at se en film som satte tankerne i gang med hvorfor det er så vigtigt at have sociale relationer. (noget vi jo godt ved som ergoterapeuter J ) Sammen! Kig ind på Aktivitetscenter Skt. Josef. En film om sociale relationers betydning for sundhed blandt ældre. v/ Anne-Katrine Hansen, visuel antropolog, dokumentarfilmmager og Kamilla Nørtoft, post.doc., Center for Sund Aldring (CESA), KU. Filmen er lavet med støtte fra fonden Ensomme Gamles Værn. Ensomme Gamles Værn arbejder for at forbedre vilkårene for dårligt stillede gamle mennesker i Danmark, der ikke får den hjælp og støtte fra det omgivende samfund, som de har behov for. De har en meget informativ hjemmeside. Se mere på Uddeling af Kirsten Avlund Gerontologi Pris 2014 Dansk Gerontologisk Selskab har i anledning af professor i gerontologi, dr.med., ph.d., ergoterapeut Kirsten Avlunds død indstiftet en pris i hendes minde. Prisen på kr. er doneret af Ældre Sagen og Kirsten Avlunds familie. Prisen gives til en forsker, som har erhvervet ph.d.-graden inden for de seneste tre år i et gerontologisk relevant emne og fortsat arbejder inden for gerontologien. Medlemmer af bestyrelsen og ansatte i DGS kan ikke modtage prisen. Prisen gives som en opmuntring til fortsat gerontologisk forskning. Prisen tildeles af en jury sammensat af bestyrelsesmedlemmer i Dansk Gerontologisk Selskab i samarbejde med Dansk Selskab for Geriatri. Nomineringen skal indeholde begrundelse for nominering, skrevet på en halv til en hel A4 side, samt curriculum vitae og publikationsliste. Prisen uddeles en gang årligt. Nomineringer blev modtaget indtil 1. august Prisvinderen vil modtage Kirsten Avlund Gerontologi Pris 2014 på kr. og gratis deltagelse i National Gerontologisk Konference om Aldring og Samfund, hvor hun eller han holder en prisforelæsning. 16
17 Årets Prismodtager blev Aske Juul Lassen som her præsenterer sig selv: Jeg afleverede min PhD afhandling ultimo maj Med titlen ''Active ageing and the unmaking of old age: The knowledge productions, everyday practices and policies of the good late life' udforskede jeg hvordan det gode, sene liv er blevet formet igennem forskellige slags aktivitet. Jeg har etnografisk udforsket hvordan aktiv aldring er praktiseret på to aktivitetscentre i Københavnsområdet, samt gennem dokumentstudier udforsket hvordan aktiv aldrings policy-programmer er udviklet i EU og WHO igennem de sidste årtier. Gennem en kulturanalyse af de ældres hverdagspraksisser og de videnskabelige baggrunde for aktiv aldring, diskuterer jeg hvorledes de ældre forhandler aktiv aldring i deres praksis, og hvordan de komponerer alternative og kulturelt specifikke former for aktiv aldring. I øjeblikket arbejder jeg på Center for Sund Aldring og CALM-projektet, begge i den humanistiske sundhedsgruppe på afdelingen for etnologi. Mit forskningsprojekt undersøger aktiv aldring på civilsamfunds- og kommunalt niveau, og bruger dette som en platform til at udvikle nye typer 'community based health interventions' og innovative løsninger for at modvirke aldersrelateret tab af muskelmasse. Jeg undersøger således hvordan aktiv aldring transformeres i lokale praksisser, og hvordan disse lokale praksisser standardiseres og eksporteres. Jeg er også engageret i udviklingen af etnologisk teori og metode, brugerinddragelse, kulturanalyse, kulturgerontologi og humanistisk sundhedsforskning. Derudover er jeg involveret i opbygningen af den spirende 'Humanistic Health Research Group' på SAXO-instituttet. Slides fra Askes prisforelæsning (inkl. Litteraturliste) kan læses her Hvis du er interesseret i Gerontologi og Geriatri så sæt kryds i kalenderen (men det er du jo nok for ellers var du aldrig nået her til i referatet J ): National konference om aldring og samfund 2015 afholdes den november på Comwell Middelfart og har titlen Hvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre? 17
Aldring og tværfaglighed. Program
NATIONAL KONFERENCE OM ALDRING OG SAMFUND MANDAG DEN 7. OG TIRSDAG DEN 8. NOVEMBER 2016 I MIDDELFART Aldring og tværfaglighed Program Temaet understreger, at vi i den gerontologiske praksis og forskning
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereKunsten at tilbyde aktiverende hjælp til svækkede gamle. Inspirationsdag - hverdagsrehabilitering Sorø november 2012
Kunsten at tilbyde aktiverende hjælp til svækkede gamle Inspirationsdag - hverdagsrehabilitering Sorø november 2012 Frygt i aldringen: 1. Sygdom 2. Nedsat funktion med tab af gøremål 3. Dårlig adgang til
Læs mereÆldre- og Handicapudvalget
Ældre- og Handicapudvalget Plejeboligerne er oprettet til ældre og handicappede med et stort behov for pleje, omsorg og tilsyn døgnet rundt. Personer med demens eller afvigende adfærd kan visiteres til
Læs mereKan man forebygge alderdommen?
NATIONAL KONFERENCE OM ALDRING OG SAMFUND TORSDAG DEN 31. OKTOBER OG FREDAG DEN 1. NOVEMBER Call for oplæg, symposie-forslag og posters til årets Konference: Kan man forebygge alderdommen? Dansk Gerontologisk
Læs mereRehabilitering når livet skal leves hele livet?
Rehabilitering når livet skal leves hele livet? NATIONAL GERONTOLOGISK KONFERENCE OM ALDRING OG SAMFUND DEN. 2. OG 3. OKTOBER 2014 I MIDDELFART ARRANGØR: DANSK GERONTOLOGISK SELSKAB (DGS) Konferencen sætter
Læs mereJanuar Kære medlem. Hjemmesiden
Januar 2015 Kære medlem Bestyrelsen har besluttet at genoptage nyhedsbrevet, da vi gerne vil styrke kontakten til medlemmerne. Nyhedsbreve sendes kun ud elektronisk, så det er vigtigt, at du sørger for
Læs mereDisposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen
Hvordan kan en telefonisk rådgivning medvirke til at fremme mestring i dagligdagen for borgere med KOL? - borgeres og sundhedsprofessionelles perspektiv Mette Andresen, lektor og PhD University College
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mereVærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune 2016. om politikken
stevns kommune 2016 VærdigHedspolitik om politikken I Værdighedpolitik 2016 beskriver vi de overordnede værdier, vi i Stevns Kommune arbejder efter for at støtte ældre medborgere i at opnå størst mulig
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Læs mereMeget mere end mad. Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune 2015-2020
Meget mere end mad Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune 2015-2020 Forord I Ældre- og Handicapforvaltningen vil vi fremme borgernes mulighed for at leve en selvstændig tilværelse - sammen
Læs mereDen motiverende samtale og hverdagsrehabilitering
REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering Skanderborg kommune, 27. januar 2016 Ved Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi og medlem af MINT 1
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereRehabilitering på ældreområdet
Rehabilitering på ældreområdet April 2015 Anja Bihl-Nielsen, Programleder, Kontor for ældre og demens Rehabilitering i den kommunale ældrepleje KOMPENSATION REHABILITERING AUTONOMI Tilrettelæggelse af
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereHvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre?
Hvordan skaber vi sammen fremtidens velfærd til syge og svækkede ældre? NATIONAL KONFERENCE OM ALDRING OG SAMFUND 2015 2-3 november Comwell, Middelfart Program 2. november 09.00 09.30 Registrering 09.30
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mere- en hjælpende hånd til at klare dig selv
- en hjælpende hånd til at klare dig selv Et friere liv FRI er en ny måde at visitere på i Brønderslev Kommune, hvor vi sammen med dig tager hånd om dine muligheder for, at du kan få et aktivt og selvstændigt
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereBruger-, patientog pårørendepolitik
Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter
Læs mereNår jeg bliver gammel
Side 1 Når jeg bliver gammel Annette Johannesen Forsknings- og udviklingskonsulent Uddannelse / enhed En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk
Læs mereReferat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver
Referat - arrangement om Perspektiver på brugere, brugerinddragelse og brugerperspektiver Tidspunkt: Onsdag, 12. december, 2012-13:30 til 16:00 Sted: Syddansk Universitet, J. B. Winsløvs Vej 19, stuen,
Læs mereKlinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Træningsafdelingen (TAR) i Faaborg-Midtfyn Kommune består af 5 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Ringe, Gislev og Espe (ved Ringe)
Læs mereForebyggende tiltag Sundhed
DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er
Læs mereRehabilitering i medvind og modvind
Rehabilitering i medvind og modvind 1 Rehabilitering og hjemmehjælp De aktuelle udfordringer Aftale om fremtidens hjemmehjælp Juni 2014: Aftale mellem regeringen, DF, SF, LA og Konservative om fremtidens
Læs mereInnovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer
Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret
Læs mereSundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser
Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i
Læs mereRegeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer?
Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer? Workshop: Værdige og sammenhængende patientforløb af høj kvalitet for de ældre medicinske patienter hvad skal der til? DSKS, 14.1.2011 Mirjana
Læs mereStrategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Læs mere- Hvem skal starte udviklingsprocessen i retning af interprofessionel virksomhed?
Udviklingsafdelingen Den 4. april 2011 MW Ad seminar den 24. marts 2011 på Roskilde Rådhus Spørgsmål fra salen til cafébordsdrøftelser - på baggrund af oplæg fra (1) Eva Just, (2) Else Marie Damsgård,
Læs mereDen aktive borger under rehabilitering
Den aktive borger under rehabilitering Fokus på rehabiliteringen af mennesker i den erhvervsaktive alder Civiløkonom, ergoterapeut Jette Schjerning, HA, HD, MScOT Innovation & Samarbejde Rehabilitering
Læs mereKommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation
Kommunikationspolitik for Region Nordjylland God kommunikation N e m T n æ r v æ r e n d e e n k e l t m å l r e t t e t t r o v æ r d i g t Din indsats er vigtig Det, du siger, og måden, du siger det
Læs mereRehabilitering af ældre i Danmark og Japan
Rehabilitering af ældre i Danmark og Japan Annette Johannesen MSc in OT, Specialerg.t. Gerontologi Videnscenter på Ældreområdet Gerontologisk Institut Professionshøjskolen Metropol Særlige danske dyder
Læs mereReagér på bivirkninger
Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning
Læs mereHvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?
Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt
Læs mereTemanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv
Temanummer Februar 2011: Vi Vil Klare Os Selv Af Anders Kjærulff, Direktør Nyhedsbrevet sætter i dette nummer fokus på hjemmetrænerprojektet Vi Vil Klare Os Selv. At kunne klare sig selv i egen bolig så
Læs mereÆldreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12
Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune
VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger
Læs mereRapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Dalby Ældrecenter den 3. maj 2012
Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Dalby Ældrecenter den 3. maj 2012 Centerleder Anni Petersen Tilsynet blev udført af konsulent Birgit Friis Levysohn og ekstern sygeplejefaglig konsulent Grethe
Læs mereHun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann
Ældre udviklingshæmmede Vi prikker til hendes erindring Frida er blevet gammel og mister flere og flere færdigheder. Socialpædagog Monica Andersen er en af de medarbejdere, der skal hjælpe Frida med at
Læs mereKvalitetsstandard for
2011/2012 Kvalitetsstandard for Hverdagsrehabilitering Vi bruger dine ressourcer aktivt Informationsfolder om Rehabiliteringskoordinatorfunktionen Ishøj Kommune 1 Vi tror på, at det giver livskvalitet
Læs mereFORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016
FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereÆldrerådets temadag d. 1.10.2013 Ældres ønsker til fremtiden
Ældrerådets temadag d. 1.10.2013 Ældres ønsker til fremtiden Der deltog 142 mennesker i ældrerådets temadag, heraf var 13 kommunalt ansatte, foredragsholdere og medlemmer af ældrerådet. Af de 129 gæster
Læs mere1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom
1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.
Læs mereMentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth
Mentorgruppe har positiv effekt Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth CAFA kort fortalt Alle opgaver med udsatte børn og unge i fokus Samarbejdspartner:
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mere- Hvad, hvorfor og hvordan?
Lis Puggaard, ph.d. og ekstern lektor, Syddansk Universitet Tina Holm, udviklingskonsulent Sus Enebo, sygeplejerske Ann Jeanett Boeng, fysioterapeut 11. april 2016 - Hvad, hvorfor og hvordan? V. Lis Puggaard
Læs mereFrivillige på institutioner OSI Årsmøde den 25. maj 2009 på Mødecenter Odense
Frivillige på institutioner OSI Årsmøde den 25. maj 2009 på Mødecenter Odense Michael Brostrøm, formand for OSI bød velkommen og fortalte om de emner der optager OSI f.eks. markedsføring af institutionerne,
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereRessourcedansk. Indledning
Interview # 5 SPROG Vi er vant til at tale om ydelser, høringer, aktivering af borgeren og så videre. Den går ikke længere. De ord refererer til et system og en tænkning, som vi arbejder hårdt på at ændre.
Læs mereCenter Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft
Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde
Læs mereAnsættelser 2012 - Forsker i Palliativt Videncenter
Karen Marie Dalgaard (f. 1954) Sygeplejerske (1977) Sygeplejefaglig Diplomeksamen med speciale i ledelse (1990) Sygeplejefaglig vejleder (1995) Cand.scient.soc. - Den Sociale Kandidatuddannelse (2002)
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereNyhedsbrev november 2008
Nyhedsbrev november 2008 Europæisk forskningsprojekt om CLL. Tak til de medlemmer der deltog. LYLE fik sidst på sommeren en henvendelse gennem Kræftens Bekæmpelse fra Susanne Durhuus, cand. Mag., konsulent
Læs mereUDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE
EVIDENSBASERET INSTRUKS UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE FORMÅL Systematisk identifikation af pludselig nedsat funktionsevne hos ældre medicinske patienter/borgere med risiko for indlæggelse på
Læs mereI Fanø Kommune vil vi sikre disse værdier, så borgeren oplever:
Redegørelse Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt en Værdig død. I vil vi sikre disse værdier, så
Læs mereDen palliative indsats overfor lungepatienter. Børn og unge som pårørende - reaktioner og behov, når forældre rammes af en livstruende sygdom
FYI har ansøgt Almen Medicinsk Efteruddannelsesudvalg om godkendelse af konferencen til refusion for to dage Palliation 2014 KONFERENCE DEN 29. OG 30. OKTOBER 2014 Scandic Sydhavnen, København Hør talere
Læs mereKlinisk undervisning for ergoterapeutstuderende i Sundhedsafdelingen, sektion Trænende Terapeuter Svendborg Kommune
Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende i Sundhedsafdelingen, sektion Trænende Terapeuter Svendborg Kommune Trænende Terapeuter Svinget 14, 2.sal 5700 Svendborg Tlf. 6223 4040 e-mail : traening@svendborg.dk
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereSammen om det gode liv
Sammen om det gode liv Silkeborg Kommune Værdighedspolitik 2016-2017 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 5 Borgeren er mester i eget liv... 6 Vision og mission... 7 Livskvalitet... 8 Selvbestemmelse...
Læs mereKonference Kommunal palliativ indsats status og perspektiver
Konference Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand d. 28. september 2010 kl. 9.30-16.30 Program: Kl. 09.00-9.30 Kl. 09.30-9.35 Morgenkaffe/te og rundstykker + besøg i udstillerområdet
Læs mereSherpa - her bygger vi håbet op igen
Sherpa - her bygger vi håbet op igen Nogle gange slår livet en kolbøtte Ved du hvad? Vi kan alle komme til at løbe for stærkt og sige ja til for meget! Og når vi står midt i det, med fri adgang til udvalgsrapporter,
Læs mereHolmegården Plejecenter
Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2012 Holmegården Plejecenter Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben 2 Indhold Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn...
Læs mereRehabilitering Backstage
Programmet: Kort præsentation af Randers 1. AKT: Strategisk niveau for rehabilitering Strategisk niveau for rehabilitering i Randers Kommune, Pejlemærker/kommissoriet om rehabilitering 2. AKT: Hjælpemiddelvisitation
Læs mereMorgendagens ledelsesplatform for ledere af sundhedsvæsenet Strategisk medledelse. Lederforeningen. Når borgeren er medinddraget og ikke bare i fokus
Morgendagens ledelsesplatform for ledere af sundhedsvæsenet Strategisk medledelse Lederforeningen Når borgeren er medinddraget og ikke bare i fokus Sundhedsfaglige ledere i kommunerne: hvorfor skal det
Læs mereUdmøntningsinitiativer om Værdighed (Høring)
Indledning I dette bilag findes de initiativer, som Social- og Sundhedsudvalget har peget på skal igangsættes via Værdighedspuljen for 2016. Forslagene styrker/understøtter dels igangværende indsatser,
Læs mereDen gode udskrivelse for den ældre medicinske patient
Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent
Læs mereUndersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.
Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen
Læs mereI det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.
Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats
Læs mereFORSKNING I SYGEPLEJEN
6. DECEMBER 2012 FORSKNING I SYGEPLEJEN Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvilken betydning har forskning for udvikling af sygeplejen? Hvordan igangsættes ny forskning? Kobling mellem praksis og forskningsmiljøet
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereHvordan måler vi vores indsats?
Hvordan måler vi vores indsats? Oplæg til netværksmøde for økonomiske rådgivere V/ Charlotte Holm 29.oktober 2014 Oplæg om at dokumentere socialt arbejde De næste to timer handler om at dokumentere socialt
Læs mereInvitation. CFPS sommerkonference 2016. Kære Åben og Rolig-psykologer og andre kolleger,
Invitation CFPS sommerkonference 2016 April, 2016 Kære Åben og Rolig-psykologer og andre kolleger, For første gang åbner CFPS dørene for vores årlige sommerkonference. Vi begynder med et brag fantastiske
Læs mereGenerelle oplysninger
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mereNetKOL. Brugernes erfaringer. Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar 2015. Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter
NetKOL Brugernes erfaringer Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar 2015 Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter Klinisk Integreret Hjemmemonitorering KIH projektet Gravide m. komplikationer
Læs merePolioForeningen STRATEGI 2016-2018
PolioForeningen STRATEGI 2016-2018 9. marts 2016 OM POLIOFORENINGEN PolioForeningen har som formål at forbedre livsvilkårene for de 5.000 danskere, der har alvorlige følger efter polio, således at disse
Læs mereDet handler om respekt
Værdighed Det handler om respekt Livskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring En værdig død At være afhængig af hjælp, fordi man er blevet ældre, bør aldrig betyde tab
Læs mereVelfærdsteknologi er positivt
Paneldebat: Velfærdsteknologi hvordan kommer vi med på vognen? Velfærdsteknologi er positivt Vi har brug for at tænke anderledes Voksende ældregeneration & færre hænder Etik er vigtigt Overordnet formål,
Læs mereStrategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
Læs mere1 / 5 SIDE 1. Andet (angiv venligst) Overlæger og professor. Sp1: Titel. Region Hovedstaden. Sp2: Ansat i: Onkologi. Sp3: Hvad beskæftiger du dig med
#1 FULDFØRT Besvarelser indtastet manuelt INavn: Inge Marie Svane Påbegyndt: 10. november 2015 14:05:47 S T SIDE 1 Sp1: Titel Sp2: Ansat i: Sp3: Hvad beskæftiger du dig med Sp4: Har Danmark behov for Kræftplan
Læs mereKronikerindsatsen - set fra et patientperspektiv
Kronikerindsatsen - set fra et patientperspektiv Annette Wandel Seniorkonsulent www.danskepatienter.dk Danske Patienter Paraplyorganisation for 14 (70) patientforeninger med tilsammen ca. 800.000 medlemmer
Læs mereJorit Tellevo (f. 1957)
Jorit Tellevo (f. 1957) Projektleder Email: tellervo@sdu.dk Telefon: 2174 7402 Arbejdsopgaver CV Jeg er ansat som projektleder i Palliativt Videncenter fra september 2009, og jeg er primært projektleder
Læs mereTelemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Briefing Oktober 2013
Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Briefing Oktober 2013 BRED ENIGHED BLANDT SUNDHEDSPERSONALET: TELEMEDICIN BIDRAGER POSITIVT TIL BEHANDLING AF KOL KOL PATIENTER
Læs mereUdkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov
Udkast - september 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og udstikker retningen for indsatser og initiativer
Læs mereRegnskab - KL s Hjerneskadekonference den 26. marts 2014
Center for Politik og Organisation Politisk Service Team Dagsorden 25-08-2014 14/5104 Regnskab - KL s Hjerneskadekonference den 26. marts 2014 Deltagere: Bente Borg Donkin, Politiker Birthe Bringsjord,
Læs mereBILAG TIL UNDERSØGELSE AF DEN VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING.
BILAG TIL UNDERSØGELSE AF DEN VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING. Bilagstabel 1. 01. Har I et særskilt tilbud om vedligeholdende træning i kommunen? Ja 63 94% Nej 4 6% 0 0% 67 100% 4 respondenter 4 besvarelser 1
Læs mereIdéoplæg til Bachelorprojekt
Idéoplæg til Bachelorprojekt Udfyldes af praksis/forsknings- og udviklingsmiljø Oplægget er tænkt med afsæt i følgende professioner: Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort præsentation
Læs mereRudersdal Kommunes ældrepolitik understøtter denne antagelse i sin beskrivelse:
Fælles sprog II hjemmerehabilitering Foreløbig projektbeskrivelse. Baggrund Fælles sprog II tager udgangspunkt i en dialog med borgeren om dennes hverdagsliv, herunder personlige fysiske, psykiske og sociale
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereSOCIAL-SUNDHED. Demens. Guide til kompetence udvikling
SOCIAL-SUNDHED Demens Guide til kompetence udvikling Indhold Forord 3 6 veje til mere viden om demens 4 AMU-uddannelser 5 Sammensatte AMU-forløb 7 Særlige efteruddannelsesforløb tilpasset den enkelte kommune
Læs merePÆDAGOGISK. Kvalitet i dagplejen. Landskonference 2015
PÆDAGOGISK Kvalitet i dagplejen Landskonference 2015 Indhold Forord 3 Propgram for Landskonference 2015 7 Velkomst v. Jakob Sølvhøj 7 Børns følelsesmæssige udvikling 7 Didaktik i dagplejen 8 0-2-årige
Læs mereNyhedsbrev fra MidtLab
Nyhedsbrev fra Oktober 2011 Kultursammenføring i psykiatrien i Silkeborg De kommende medarbejdere i Psykiatriens Hus i Silkeborg tog kreativt tilløb til det kommende samarbejde Innovationstræf Find penge
Læs mereEn tidlig og helhedsorienteret indsats
Godkendt til refusion af Efteruddannelsesfonden for almen praksis PSYKISKE LIDELSER En tidlig og helhedsorienteret indsats 2 PANELDEBATTER: Hvordan opnår vi bedre udnyttelse af eksisterende kapacitet?
Læs mereSocial - og Omsorgspolitik
Social - og Omsorgspolitik Hvorfor en Social og Omsorgspolitik? Kommunalreformen har ændret Danmarkskortet hvilket har betydet at Slagelse Kommune, har ca. 80.000 borgere, hvor ca. 17.500 borgere er over
Læs mereReel brugerinddragelse Hvordan?
Reel brugerinddragelse Hvordan? Morten Freil Direktør www.danskepatienter.dk Oplægget Om Danske Patienter Fremtidens patienter og udfordringer Det brugercentrerede sundhedsvæsen Inddragelse af patienter
Læs mereDanske Fysioterapeuter Region Hovedstaden
Referat: Regionsbestyrelsesmøde d. 22/6-09 kl. 9.30 17.30. Sted: Danske Fysioterapeuter, Nørre Voldgade 90, 1358 Kbh. K, Lokale: A19 Deltagere: Tine Nielsen, Jes Mogensen, Lene Banke, Solvejg Pedersen,
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereAlbertslund KOL Forening
Albertslund KOL Forening Til Velfærdsudvalget. Albertslund 11.4.16 I de sidste 4 år har Kol foreningen modtaget 18 midler til blandt andet dækning af honorar til fysioterapeuter. Dette har gjort, at vi
Læs mere