Rekommandationer for diagnostik og behandling af. Hodgkin Lymfom. Dansk Hodgkin Lymfomgruppe, En undergruppe under Dansk Lymfomgruppe 2014
|
|
- Christina Mette Bertelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rekommandationer for diagnostik og behandling af Hodgkin Lymfom Dansk Hodgkin Lymfomgruppe, En undergruppe under Dansk Lymfomgruppe 2014 HL rekommandationer, oktober
2 Indholdsfortegnelse Introduktion... 4 Medlemmer af Dansk Hodgkin Lymfomgruppe... 4 Epidemiologi... 5 Klinisk præsentation... 7 Patologi... 7 NLPHL... 7 Klassisk Hodgkin lymfom... 7 Differentialdiagnoser... 8 Udredning... 8 Stadieinddeling... 9 Prognostiske faktorer Prognostiske faktorer ved de tidlige stadier CS I og II med infradiafragmatisk udbredning Prognostiske faktorer ved avanceret sygdom IPS Primær behandling Klassisk Hodgkin lymfom (dvs. ikke lymphocyte predominant) CS I og II Kemoterapi Strålebehandling CS IA, IB og IIA, favourable CS IA, IB og IIA, unfavourable CS IIB CS III og IV Lymphocyte predominant Hodgkin lymfom CS I og II (naboregioner) CS II (ikke naboregioner) og avanceret sygdom Vurdering af PET-respons Bleomycininduceret lungetoksicitet Osteoporose efter steroidbehandling Recidiv efter 1. remission HL rekommandationer, oktober
3 Recidiv efter primær strålebehandling alene Recidiv efter primær kemoterapi +/- strålebehandling Primært refraktær sygdom Recidiv efter opnået remission Recidiv efter HDT Induktionsbehandling ved recidiv efter HDT Gemcitabinholdige regimer BEACOPP som relapsbehandling efter tidligere HDT Bendamustin som relapsbehandling efter tidl. HDT Relaps / refraktært lymfom hos ældre og hos yngre, der ikke kan tilbydes RICallogen knoglemarvstransplantation Adriamycin-holdigt regime Lomustin-Etoposid holdigt regime Monoterapi Gemcitabin monoterapi Vinblastin monoterapi Lomustine monoterapi Compassionate use Radioterapi Kontrol og follow-up Appendiks Referencer HL rekommandationer, oktober
4 Introduktion Formålet med disse retningslinier er i en kortfattet form at angive fælles rekommandationer for diagnostik og behandling af patienter med Hodgkin lymfom i Danmark. Der er ikke tale om et fuldt referenceprogram med gennemgang af al evidens på området. Retningslinierne indeholder en række informative oplysninger til brug og støtte i hverdagen, som kan danne grundlag for udarbejdelse af instrukser på de enkelte afdelinger. Da rekommandationer, specielt hvad angår behandlingsregimer og stråledoser, hurtigt kan blive forældede, er det intentionen løbende at gennemføre revision, primært i elektronisk form. Seneste rekommandationer vil således altid være at finde på Dansk Lymfomgruppe s hjemmeside: Medlemmer af Dansk Hodgkin Lymfomgruppe Lena Specht, Hæmatologisk Klinik og Onkologisk Klinik, Rigshospitalet (formand) Lisbeth Enggaard Hæmatologisk Afdeling, Herlev Hospital Christian Maare, Onkologisk Afdeling, Herlev Hospital Bodil Himmelstrup, Hæmatologisk Afdeling, Roskilde Sygehus Jacob Haaber, Hæmatologisk Afdeling, Odense Universitetshospital Eva Holtved, Onkologisk Afdeling, Odense Universitetshospital Peter Kamper, Hæmatologisk Afdeling, Århus Sygehus Akmal Safwat, Onkologisk Afdeling, Århus Sygehus Ilse Christiansen, Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Lisbeth Juhler Andersen, Onkologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Erik Clasen-Linde, Patologiafdelingen, Rigshospitalet Martin Hutchings, Hæmatologisk Klinik, Rigshospitalet HL rekommandationer, oktober
5 Epidemiologi I Danmark diagnosticeredes i 2010 (de seneste tal fra Cancerregisteret) 71 tilfælde hos mænd og 60 tilfælde hos kvinder, dvs. i alt 131 tilfælde på et år. Dette svarer til 2/ tilfælde pr. år. Incidensen har været nogenlunde konstant de seneste 30 år, mens mortaliteten er faldet igennem perioden, således om det fremgår af kurverne nedenfor. Incidensen af Hodgkin lymfom har aldersmæssigt to toppe, én i dekade, og én efter 50-års alderen. Mortaliteten er meget lav indtil vi når op til aldersgrupperne over HL rekommandationer, oktober
6 år, hvorefter den stiger kraftigt, således som det fremgår af kurverne nedenfor. De ældre patienter frembyder store behandlingsmæssige problemer. HL rekommandationer, oktober
7 Klinisk præsentation Hodgkin lymfom manifesterer sig hyppigst i lymfeknuder og hyppigst over diafragma. Ekstralymfatisk spredning er sjælden. Op mod 2/3 er i stadium I og II på diagnosetidspunktet, som det fremgår af nedenstående tabel fra the International Database on Hodgkin s Disease, som viser den procentvise andel af patienter i de forskellige stadier (1). Ca. 60 % har mediastinal involvering. Ca. 40 % har B-symptomer på diagnosetidspunktet. I IE II IIE III IV Hodgkin lymphoma Patologi Hodgkin lymfom klassificeres i henhold til WHO Classification of Tumours of Haematopoietic and Lymphoid Tissues, 4th edition, På baggrund af morfologi og immunfænotype inddeles Hodgkin lymfom i to hovedgrupper nodular lymphocyte predominant Hodgkin lymphoma (NLPHL) og klassisk Hodgkin lymfom. NLPHL NLPHL defineres ved nodulær eller nodulær og diffus forekomst af popcornceller (lymphocyte predominant celler (LP-celler)) beliggende i et netværk af follikulære dendritiske celler fyldt med små, non-neoplastiske lymfocytter og histiocytter. Popcornceller er store celler med en foldet eller multilobuleret kerne med sædvanligvis flere, basofile nukleoler og rigeligt cytoplasma. De farver positivt for CD20, CD79a, BCL6 og CD45, men negativt for CD15 og CD30. Ca. 50 % farver positivt for epithelial membrane antigen (EMA). De fleste popcornceller omgives af en ring af CD3-positive T- lymfocytter, i mindre grad af CD57-positive celler. Klassisk Hodgkin lymfom Klassisk Hodgkin lymfom defineres ved forekomsten af Hodgkinceller og Reed- Sternberg celler (HRS-celler) i en baggrund af varierende mængder små, nonneoplastiske lymfocytter, eosinofile og neutrofile granulocytter, plasmaceller, fibroblaster og kollagent bindevæv. Hodgkin og HRS-celler er store, henholdsvis uninuklære og multinukleære celler med store, afrundede kerner med irregulær kernemembran og sædvanligvis én prominerende eosinofil nukleole med perinukleolær opklaring samt rigeligt, lyst cytoplasma. De neoplastiske celler udgør normalt et fåtal (0,1-10 %) af cellerne i infiltratet. HRS-celler farver positivt for CD30 og/eller CD15, og er oftest svagt positive for CD20 og Pax5 mens størstedelen er negative for CD45. De fleste er positive for proliferationsmarkøren ki-67. HL rekommandationer, oktober
8 Klassisk Hodgkin lymfom underinddeles i subtyperne: Nodular sclerosis, mixed cellularity, lymphocyte rich klassisk Hodgkin lymfom og lymphocyte depleted klassisk Hodgkin lymfom. Nodular sclerosis karakteriseres af en fortykket lymfeknudekapsel og et nodulært vækstmønster, hvor kollagene bånd afgrænser mindst én nodulus. I mixed cellularity findes et diffust eller svagt nodulært vækstmønster med forekomst af HRS-celler på en broget baggrund med varierende forekomst af eosinofile og neutrofile granulocytter, histiocytter og plasmaceller. Lymphocyte rich klassisk Hodgkin lymfom er karakteriseret ved et nodulært eller sjældnere diffust vækstmønster med HRS-celler på en baggrund af små, non-neoplastiske lymfocytter uden forekomst af eosinofile eller neutrofile granulocytter. I lymphocyte depleted klassisk Hodgkin lymfom ses et diffust vækstmønster med mange HRS-celler og få non-neoplastiske lymfocytter i baggrunden. Differentialdiagnoser NLPHL kan være vanskelig at skelne fra T-celle histiocytrigt diffust storcellet B- cellelymfom, mens man i forhold til klassisk Hodgkin lymfom især må overveje CD30- positivt diffust storcellet B-cellelymfom med anaplastisk morfologi. I den nyeste WHOklassifikation er defineret et gråzonelymfom mellem diffust storcellet B-cellelymfom og klassisk Hodgkin lymfom. Udredning Stadieinddelingen har til formål at fastlægge sygdommens udbredning og aggressivitet for så vidt det er nødvendigt for planlægningen af behandlingen, fastlæggelse af prognosen og evaluering af respons på behandlingen. Følgende hører med til udredningen af patienter med HL: Anamnese Tidspunkt for første symptom Sygdommens væksthastighed B-symptomer (uforklaret vægttab > 10 % af legemsvægten på ½ år, uforklaret feber > 38 C, svedtendens) Fokale symptomer, f. eks. hoste, åndenød, abdominalsmerter, knoglesmerter Performance status Ko-morbide sygdomme Objektiv undersøgelse Vurdering af alle perifere lymfeknuderegioner (inkl. de præaurikulære, epitrochleære, femorale og popliteale) Målelige parametre dokumenteres i 2 dimensioner, helst HL rekommandationer, oktober
9 på anatomisk tegning Ved mistanke om involvering af Waldeyer s svælgring foretages øre-næse-halsundersøgelse inkl. fiberskopi. Blodprøver Sænkningsreaktion Hæmoglobin, leukocytter inkl. differentialtælling, thrombocytter Kreatinin, Na +, K +, ioniseret kalcium Albumin Immunglobuliner og M-komponent Glukose Levertal Titre for HIV, hepatitis B and C, og Epstein-Barr virus (EBV) Billeddiagnostiske undersøgelser Rtg. af thorax Helkrops FDG-PET/CT-scanning (alternativt, hvis PET ikke er til rådighed, CT-scanning af hals, thorax og abdomen) Relevante billeddiagnostiske undersøgelser hvis patienten har specifikke symptomer Bioptisk materiale Diagnostisk biopsi fra involveret område, typisk lymfeknude Knoglemarvsundersøgelse er kun indiceret hos patienter, der ikke får foretaget helkrops PET/CT-scanning (2,2a) Tandlæge: Patienter, der skal strålebehandles i hovedhalsregionen, bør ses af tandlæge inden behandlingsstart med henblik på at sanere evt. infektionsfoci og som dokumentation i forb. m. senere erstatningsberettigede tilskud til udbedring af tandskader, opstået på baggrund af lymfombehandlingen. Nedfrysning af sæd og kryopræservering af ovarievæv Yngre mænd skal tilbydes nedfrysning af sæd. Yngre kvinder kan tilbydes udtagning og nedfrysning af ovarievæv. Stadieinddeling Stadieinddelingen foretages efter Ann Arbor systemet (3): Stadium I II Definition Involvering af én lymfeknuderegion, evt. med lokaliseret involvering af ét ekstralymfatisk område (IE) Involvering af flere lymfeknuderegioner på en side af diaphragma, muligt HL rekommandationer, oktober
10 III IV ledsaget af lokaliseret involvering af en ekstralymfatisk region (IIE) Involvering af lymfeknuderegioner på begge sider af diaphragma og muligt også milt Diffus eller dissemineret involvering af ekstralymfatiske organ(er) med eller uden lymfeknudeengagement Knoglemarvsinfiltration Bemærkninger Bogstavet A eller B angiver fravær eller tilstedeværelse af et eller flere af almensymptomerne feber (temperatur over 38 o C sidste måned), kraftig nattesved, vægttab på over 10 % af legemsvægten over 6 måneder. E er forkortelsen for lokaliseret ekstralymfatisk sygdom. Ekstralymfatisk spredning er ofte ensbetydende med stadium IV sygdom, men ordet lokaliseret betyder i denne sammenhæng: i nær tilslutning til engageret lymfeknude, hvor direkte overvækst per kontinuitatem kan formodes og her anvendes suffikset E til stadiet i øvrigt. Den oprindelige definition af E-stadiet var at al sygdom kunne omfattes af et strålefelt. E- betegnelsen er ikke relevant for patienter med avanceret sygdom (st. III-IV) Stadiet kan desuden klassificeres som CS eller PS svarende til clinical stage (f.eks. CS IA) eller pathological stage (f.eks. PS IA). PS opnås ved stadieinddeling, som inkluderer eksplorativ laparotomi eller tilsvarende kirurgisk procedure. I praksis anvendes i dag kun CS. Bulky tumor defineres som enhver masse > 10 cm mediastinal masse > 1/3 af den største indvendige thorax tværdiameter Regionerne i Ann Arbor klassifikationen er defineret ud fra følgende diagram (4): HL rekommandationer, oktober
11 Prognostiske faktorer Ann Arbor stadiet er en vigtig prognostisk faktor. En lang række andre prognostiske faktorer er dokumenteret, dels tumor-relaterede faktorer, dels patient-relaterede (5). Prognostiske faktorer ved de tidlige stadier I de tidlige stadier drejer det sig om antallet af involverede lymfeknuderegioner, bulky tumor (specielt i mediastinum), tumorbyrden, B-symptomer, histologisk undertype, alder, køn, sænkningsreaktion, hæmoglobin, albumin og resultatet af en tidlig FDG-PET scanning (mål for sygdommens følsomhed for kemoterapien). Baseret på disse forskellige prognostiske faktorer har forskellige kooperative grupper inddelt patienter i de tidlige stadier i favorable og ufavorable undergrupper. Definitionerne varierer mellem de forskellige kooperative grupper, i nedenstående tabel er vist kriterierne, som anvendes af tre af de store grupper. GHSG EORTC NCIC HL rekommandationer, oktober
12 Risiko faktorer a) Stor mediastinal tumor b) Extranodal sygdom c) SR 50 uden B- symptomer eller 30 med B- symptomer d) 3 involverede regioner Favourable CS I-II uden risiko faktorer Unfavourable CS I eller CS IIA med 1 risiko faktorer CS IIB med c) eller d) men uden a) og b) a) Stor mediastinal tumor b) Alder 50 år c) SR 50 uden B- symptomer eller 30 med B-symptomer d) 4 involverede regioner CS I-II (supradiafragmatisk) uden risiko faktorer CS I-II (supradiafragmatisk) med 1 risiko faktorer a) Anden histologi end LP/NS b) Alder 40 år c) SR 50 d) 3 involverede regioner CS I-II uden risiko faktorer CS I-II med 1 risiko faktorer GHSG: German Hodgkin Lymphoma Study Group; EORTC: European Organization for Research and Treatment of Cancer; NCIC: National Cancer Institute of Canada; SR: sænkningsreaktion; LP: lymphocyte predominance; NS: nodular sclerosis; CS: clinical stage. CS I og II med infradiafragmatisk udbredning HL i de tidlige stadier med alene infradiafragmatisk udbredning er relativt sjældent forekommende. Prognosen er dårligere, hvis der er sygdom i abdomen, formentlig fordi sygdommen da er mere udbredt sammenlignet med en situation med sygdom alene i inguinale eller femorale eller popliteale lymfeknuder (6). Følgende kriterier kan anvendes ved infradiafragmatisk stadium I og II sygdom: Risikofaktorer Favourable Unfavourable Bulky tumor Sygdom i abdomen 2 eller flere regioner involveret SR 50 Ingen risikofaktorer Én eller flere risikofaktorer NB: GHSG anvender de samme risikofaktorer ved infradiafragmatisk sygdom som ved supradiafragmatisk sygdom. HL rekommandationer, oktober
13 Prognostiske faktorer ved avanceret sygdom I de avancerede stadier, dvs. stadium III og IV og i nogle centre og grupper desuden stadium IIB, er der fundet prognostisk betydning af alder, køn, histologisk undertype, stadium IV sygdom, tumorbyrde, ingivinal involvering, meget stor mediastinaltumor, B- symptomer, hæmoglobin, albumin, sænkningsreaktion, basisk fosfatase, leukocytose, lymfocytopeni, LDH og β2-mikroglobulin. Baseret på multivariate analyser af nogle af disse faktorer er defineret IPS (International Prognostic Score) for avanceret Hodgkin lymfom. De dårlige prognostiske faktorer i IPS er følgende: IPS Plasma albumin Hæmoglobin Køn Stadium Alder Leukocytantal i perifert blod Lymfocytantal i perifert blod < 40 g/l < 6.5 mmol/l Mand IV > 45 år > 15 mia/l < 0,6 mia/l eller < 8 % af leukocytantallet Hver faktor, som er opfyldt i henhold til tabellen vægter med et point. Man kan opnå fra 0-7. Det har betydning at adskille gruppen med IPS 0-2 fra gruppen med IPS 3 (3-7). Primær behandling Klassisk Hodgkin lymfom (dvs. ikke lymphocyte predominant) Principperne for behandlingen af klassisk Hodgkin lymfom er at de tidlige stadier behandles med kemoterapi efterfulgt af strålebehandling (7,8), de sene stadier behandles med kemoterapi, evt. suppleret med strålebehandling (9,10). Af hensyn til den nøjagtige strålebehandling bør onkologen involveres allerede på stadieinddelingstidspunktet. CS I og II Sygdommen inddeles i favourable og unfavourable efter de kriterier, som er fastlagt af EORTC eller German Hodgkin Study Group. Hvilke der anvendes afhænger af hvilken gruppe der har produceret den evidens, der anvendes. CS IIB behandles i EORTC som HL rekommandationer, oktober
14 andre patienter med CS I og II, i German Hodgkin Study Group behandles CS IIB med stor mediastinaltumor eller extranodal involvering som avanceret sygdom, mens nogle andre grupper behandler alle patienter med CS IIB som avanceret sygdom. De nyeste randomiserede undersøgelser vedr. antallet af serier kemoterapi og stråledoser til CS I og II kommer fra German Hodgkin Study Group, hvorfor denne gruppes kriterier for favourable og unfavourable sygdom anvendes vedr. disse (11,12). For infradiafragmatisk sygdom anvendes særlige kriterier for favourable og unfavourable sygdom, se ovenfor. Kemoterapi Mht. kemoterapi er standardregimet til patienter i de tidlige stadier ABVD (adriamycin, bleomycin, vinblastin, dacarbazin) (13). Én serie ABVD omfatter 2 enkeltbehandlinger, og svarer altså til 4 ugers behandling. Hos ældre og svækkede patienter, som ikke skønnes at kunne klare dette regime, er en mulighed ChlVPP (klorambucil, vinblastin, procarbazin, prednisolon) (14), CHOP (cyklofosfamid, adriamycin, vincristin, prednisolon) (15) eller LOPP (klorambucil, vincristin, procarbazin, prednisolon) (16). Strålebehandling Mht. strålebehandlingsvolumen har EORTC indført Involved Node Radiotherapy (INRT), den mest konforme strålebehandling til CS I og II, hvilket medfører mindst mulig bestråling af de normale væv, og EORTC s kriterier anvendes derfor vedr. stråleteknik og volumen (17,18). Den meget konforme strålebehandling forudsætter optimal billeddiagnostik ved stadieinddelingen før start på strålebehandling. Patienter med mulig CS I eller II Hodgkin lymfom bør stadieinddeles med PET/CT-scanning foretaget i samme position, som vil blive anvendt til evt. senere strålebehandling, således at det er muligt at fusionere prækemoterapi PET/CT-billederne med post-kemoterapi CT-billederne til stråleplanlægning. For patienter med stor mediastinaltumor vil det endvidere være optimalt at prækemoterapi PET/CT-scanningen foretages åndedrætstilpasset i inspiration for at muliggøre optimal fusion med post-kemoterapi CT-scanning i inspiration til planlægning af åndedrætstilpasset strålebehandling, der muliggør reduktion af det medbestrålede hjerte- og lungevæv. Såfremt præ-kemoterapi PET/CT-scanningen ikke er foretaget optimalt vil konsekvensen være større usikkerhed i planlægningen af strålebehandlingen og dermed større strålevolumina og større stråledoser til de normale væv. Behandlingen foretages så konform som det er muligt i henhold til International Lymphoma Radiation Oncology Group (ILROG) principper for Involved Site Radiotherapy (ISRT). Detaljerede anvisninger vedr. planlægning (inkl. billeddannelse) og udførelse af strålebehandling findes i referencelisten (19-21) HL rekommandationer, oktober
15 CS IA, IB og IIA, favourable Patienter med CS IA, IB eller IIA, supradiafragmatisk sygdom, favourable efter German Hodgkin Study Group kriterier (dvs. uden risikofaktorer (stor mediastinaltumor, extranodal sygdom, SR > 50 hos ptt. uden B-symptomer og SR > 30 hos ptt. med B- symptomer, > 2 involverede regioner)) behandles med: 2 serier ABVD efterfulgt af INRT mod det primært involverede lymfomvolumen til 20 Gy. Evaluering af behandlingsrespons med PET/CT ca. 2 måneder efter endt behandling. Patienter med infradiafragmatisk sygdom regnes som favourable hvis de kun har involvering af 1 region, ingen intraabdominal involvering, ingen bulky tumor (> 10 cm), og SR < 50. CS IA, IB og IIA, unfavourable Patienter med CS IA, IB eller IIA, supradiafragmatisk sygdom, unfavourable efter German Hodgkin Study Group kriterier (dvs. med én eller flere risikofaktorer (stor mediastinaltumor, extranodal sygdom, SR > 50 hos ptt. uden B-symptomer og SR > 30 hos ptt. med B-symptomer, > 2 involverede regioner)) behandles med: 4 serier ABVD efterfulgt af INRT mod det primært involverede lymfomvolumen til 30 Gy. Evaluering af behandlingsrespons med PET/CT ca. 2 måneder efter endt behandling. Patienter med infradiafragmatisk sygdom regnes som unfavourable hvis de har > 1 involveret region, intraabdominal sygdom, bulky tumor eller SR 50. CS IIB Der er ingen bred international enighed om behandlingen af patienter med stadium IIB sygdom. Disse patienter har en prognose, som ikke afviger meget fra CS III, og tilstedeværelsen af B-symptomer giver begrundet mistanke om udbredt sygdom. Disse patienter henregnes til forskellige risikogrupper i de forskellige kooperative grupper. Patienternes sygdom kan typisk omfattes af et rimeligt strålefelt. Givet at dette er tilfældet anbefales behandling efter samme principper som ved tidlige stadier, dog med en mere langvarig kemoterapi. Denne strategi anses for at give den største chance for recidivfri overlevelse: Fuld kemoterapi med 6 serier ABVD, hvor respons vurderes efter 2-4 serier ABVD med PET/CT -scanning. Efter afsluttet kemoterapi gives INRT til 30 Gy. Evaluering af behandlingsrepons med PET/CT ca. 2 måneder efter endt behandling. HL rekommandationer, oktober
16 CS III og IV Patienter med avanceret sygdom, stadium III og IV, behandles primært med kemoterapi, og strålebehandling gives kun hvor der efter endt kemoterapi er mistanke om aktiv restsygdom. Med ABVD (6-8 serier) opnås langtids progressionsfri overlevelse på ca. 65 %, mens det mere intensive BEACOPPesc regime (bleomycin, etoposid, adriamycin, cyclofosfamid, vincristin, procarbazin og prednison) giver forbedret sygdomsfri overlevelse på over 80 %. Den klart bedre effekt af BEACOPPesc slår også igennem på den samlede overlevelse; 75 % samlet overlevelse efter 10 år for ABVD vs. 86 % for BEACOPPesc. Det er dokumenteret at 6 serier BEACOPPesc er signifikant bedre end 8 serier mht. overlevelse, og 6 serier er derfor nu standard med dette regime (22). Prisen for de bedre helbredelsesrater ved BEACOPPesc er en betydeligt højere forekomst af alvorlige akutte og sene behandlingsrelaterede komplikationer, herunder livstruende infektioner, infertilitet og sekundær leukæmi og myelodysplastisk syndrom (23). Denne forskel i effekt er uafhængig af risikoniveau (IPS, se ovenfor). Der er ikke international enighed om, hvorvidt ABVD eller BEACOPPesc er standardbehandling for avanceret Hodgkin lymfom. Overlevelsesraterne efter ABVD er ikke tilfredsstillende i lyset af det mere effektive alternativ, men på den anden side vil en stor del af patienterne blive udsat for potentielt skadelig overbehandling, hvis BEACOPPesc gives som standard. En række studier undersøger muligheden af at anvende PET-scanning som effektmarkør tidligt i behandlingsforløbet med det formål at tilpasse behandlingsniveauet til den enkelte patients risiko og behandlingsrespons. Det må anbefales at behandle patienter med avanceret Hodgkin lymfom i en af disse protokollerede sammenhænge. For afdelinger som deltager i en af disse internationale protokoller anbefales det, at standardbehandlingen svarer til standardarmen i det pågældende studie. For afdelinger der ikke deltager i et studie med responstilpasset behandling anbefales følgende: 6-8 serier ABVD til patienter med IPS 0-2 og til alle patienter der findes uegnede til behandling med BEACOPPesc (herunder patienter > 60 år og patienter med betydende komorbiditet). 6 serier BEACOPPesc til patienter med IPS 3-7. Der anbefales midtvejsevaluering efter 4 serier og slutevaluering efter endt kemoterapi, begge med PET/CT. For patienter behandlet med ABVD anbefales stråleterapi til 36 Gy mod eventuelt restlymfom efter endt kemoterapi (24). For patienter behandlet med BEACOPP anbefales stråleterapi til 36 Gy mod eventuelt PET-positivt restlymfom efter endt behandling (25). Evaluering af behandlingsrespons med PET/CT ca. 2 måneder efter endt strålebehandling. HL rekommandationer, oktober
17 Lymphocyte predominant Hodgkin lymfom Denne undertype af Hodgkin lymfom forekommer langt hyppigst lokaliseret, og den har et indolent forløb, evt. recidiver kommer ofte sent. I de relativt sjældne tilfælde med avanceret sygdom er forløbet ikke væsensforskelligt fra klassisk Hodgkin lymfom (26). CS I og II (naboregioner) Patienter med lokaliseret sygdom, dvs. involvering af 1 region eller flere naboregioner (således at sygdommen kan omfattes af et strålefelt) behandles med: Involved Field strålebehandling (omfatter involverede regioner, dvs. mere omfattende end ved klassisk Hodgkin lymfom, hvor der også gives kemoterapi) til 30 Gy. Evaluering af behandlingsrespons med PET/CT ca. 2 måneder efter endt strålebehandling. CS II (ikke naboregioner) og avanceret sygdom Disse patienter behandles som klassisk Hodgkin lymfom. Da LP Hodgkin lymfom er CD 20 positivt giver Rituximab høje responsrater (> 90 %), men som enkeltstof giver det ikke varig remission. Rituximabs rolle i behandlingen af LP Hodgkin lymfom er endnu ikke afklaret. Vurdering af PET-respons Denne vurdering foretages under anvendelse af de såkaldte Deauville-kriterier (27): 1. No uptake. 2. Uptake mediastinum. 3. Uptake > mediastinum but _liver. 4. Uptake moderately increased compared to the liver at any site. 5. Uptake markedly increased compared to the liver at any site or/and new sites of disease. Hvor grænsen lægges mellem positive og negative afhænger formålet med evalueringen. Er det vigtigste at undgå falsk negative lægges grænsen mellem 2 og 3, er det derimod vigtigst at undgå falsk positive lægges grænsen mellem 3 og 4. HL rekommandationer, oktober
18 Bleomycininduceret lungetoksicitet Bleomycininduceret pneumonitis ses hos ca. 10 % af patienter behandlet med stoffet. Risikoen stiger med den kumulative dosis og med alderen, og øges hos patienter, der tidligere er bestrålet mod mediastinum. Hos patienter, der udvikler bleomycininduceret lungetoksicitet, seponeres bleomycin og der behandles med prednison, initialt mg dgl. med nedtrapning så hurtigt som muligt. Der er rejst mistanke om at risikoen øges hos patienter, der behandles med granulocytstimulerende faktorer. Det frarådes derfor at anvende G-CSF hos patienter i behandling med bleomycinholdige regimer. Det ser ud til at man kan behandle patienter med ABVD uden G-CSF og uden hensyn til antallet af neutrofile granulocytter (28). Evt. kan gives profylaktisk Bactrim hvis leukocyttallet er lavt på behandlingsdagen. Osteoporose efter steroidbehandling Hodgkinpatienter vil ikke normalt få kontinuert binyrebarkhormon gennem længere tid. Der er ikke dokumenteret en øget risiko for osteoporose efter kortvarig (< 3 måneder) og intermitterende steroidbehandling. Der har imidlertid været megen opmærksomhed på osteoporoserisikoen efter steroidbehandling. Det kan næppe skade at patienterne indtager kalcium og D-vitamintilskud, om end det ikke er dokumenteret at have effekt på risikoen for osteoporose i denne situation. Recidiv efter 1. remission Recidiv efter primær strålebehandling alene I dag er det sjældent at patienter behandles primært med strålebehandling alene bortset fra patienter med LP Hodgkin lymfom. Det vil derfor være få patienter, som præsenterer sig med recidiv efter strålebehandling alene. For disse få patienter gælder at behandling med standard kemoterapi giver varig remission i % (29-32). Såfremt recidivet sidder uden for tidligere bestrålet område (hvilket er langt det hyppigste) kombineres behandlingen med strålebehandling, såfremt sygdomsudbredningen gør det rimeligt. Behandlingsstrategien vil generelt være at give den behandling, som man ville give primært til klassisk Hodgkin lymfom med samme sygdomsudbredning. Behandling som til primært klassisk Hodgkin lymfom med samme sygdomsudbredning. Recidiv efter primær kemoterapi +/- strålebehandling Prognosen for patienter, der recidiverer efter primær behandling med kemoterapi, hvad enten det drejede sig om tidlig eller avanceret sygdom, har en dårlig prognose med konventionel kemoterapi, idet kun % opnår varig remission (13,33-37). Den HL rekommandationer, oktober
19 vigtigste prognostiske faktor er kvaliteten og varigheden af den primære remission, uafhængig af den specifikke behandling primært og i redicivsituationen (37-41). Patienter, der aldrig opnår komplet remission ved den primære behandling (primært refraktær sygdom) har den dårligste prognose og patienter der recidiverer mere end 1 år efter opnået komplet remission har den bedste prognose, men selv for de sidste er prognosen på langt sigt dårlig med konventionel kemoterapi. Andre faktorer af prognostisk betydning er sygdomsstadium på relapstidspunktet og anæmi (39). En lille undergruppe af patienter, der rediciverer efter primær behandling med kemoterapi alene, har på recidivtidspunktet anatomisk lokaliseret recidiv alene i lymfeknuder. For udvalgte patienter i denne undergruppe giver strålebehandling +/- yderligere kemoterapi en chance for helbredelse. Det drejer sig om patienter med recidiv alene supradiaphragmatisk, uden B-symptomer, med LP eller NS histologi, og med et sygdomsfrit interval på over 1 år. For patienter med disse gunstige karakteristika opnås varig remission med strålebehandling hos ca. 50 % (42-44). Dette er ikke nogen standardbehandling, men kan anvendes i udvalgte tilfælde. Primært refraktær sygdom Patienter med primær refraktær klassisk Hodgkin's lymfom har en yderst dårlig prognose (45). For refraktær sygdom er prognosen associeret til performance status, alder > 50 år, B-symptomer, stadium III-IV sygdom samt svigt af selv midlertidig remission. Standardbehandling for biologisk yngre patienter med recidiv er kombinationskemoterapi x 2-4 efterfulgt af højdosisbehandling med stamcellestøtte(hdt) samt evt. stråleterapi mod bulk 2-3 måneder efter HDT (46). For biologisk ældre patienter med god performance og lav co-morbiditet er standard recidivbehandling kombinationskemoterapi x 4-6 og evt. stråleterapi mod bulk. Hos yngre patienter (<70 år) kan man overveje allogen transplantation (47), specielt for patienter med avanceret sygdom og IPS > 3. For patienter 20 år anvendes standard allogen transplantation, for patienter > 20 år anvendes minitransplantation. Som vejledning kan anvendes den tyske Hodgkingruppe GHSG s retningslinier for behandling af recidiv af Hodgkin lymfom, se Appendiks 1. Recidiv efter opnået remission Standardbehandling for biologisk yngre patienter med recidiv er kombinationskemoterapi x 2-4 efterfulgt af højdosisbehandling (BEAM (BCNU, Etoposid, Ara-C, Melphalan)) med stamcellestøtte (HDT) samt evt. stråleterapi mod bulk 2-3 måneder efter HDT (46). For biologisk ældre patienter med god performance og lav co-morbiditet er standard recidivbehandling kombinationskemoterapi x 4-6 og evt. stråleterapi mod bulk. Ved sene recidiver > 2 år kan 1. linjeterapi evt. gentages, men den kumulative antracyklindosis vil ofte forhindre fuldlødig terapi. HL rekommandationer, oktober
20 I appendiks 1 er algoritme for recidiv behandling i den tyske studiegruppe præsenteret. Der foreligger ikke randomiserede studier mellem forskellige regimer ved recidiv af Hodgkin lymfom. Forskellige regimer har ligeværdige remissionsrater (48-56). Traditionelt anvendes ofte ICE, DHAP, GVD, IGEV, ASHAP, IEP-ABVD, Dexa-BEAM eller mini-beam. For de to sidstnævnte bør stamcellehøst forud for recidivbehandling overvejes, idet melphalan er stamcelletoksisk og kan vanskeliggøre en senere høst. Chancen for høst øges formentlig med tillæg af plerixafor (57). Regimer, der inkluderer strålebehandling til alle involverede områder givet umiddelbart før højdosisbehandlingen, anvendes ved nogle centre (56,58-60). Prognosen er dårlig for patienter med remissionsvarighed < 1 år, og hos disse patienter bør man hos yngre (< 70 år) overveje allogen transplantation (47), specielt for patienter med avanceret sygdom og IPS > 3. For patienter 20 år anvendes standard allogen transplantation, for patienter > 20 år anvendes minitransplantation. Som vejledning kan anvendes den tyske Hodgkingruppe GHSG s retningslinier for behandling af recidiv af Hodgkin lymfom, se Appendiks 1. Recidiv efter HDT Relaps efter HDT m. auto-stamcellestøtte indebærer begrænsede muligheder for kurativt intenderet behandling med traditionel kombinationskemoterapi. Herved bliver allogen knoglemarvstransplantation en behandlingsmulighed for yngre i rimelig god fysisk almentilstand. Konventionel allogen knogletransplantation betragtes ikke som en behandlingsmulighed pga. høj TRM (Treatment Related Mortality). Reduced Intensity Conditioning allogen knoglemarvstransplantation (RIC-allo), også kaldet minitransplantation, giver lavere TRM. Rekommandationer for RIC-allogen knoglemarvstransplantation ved Hodgkin lymfom hos yngre i god almentilstand og bevarede organfunktionen iflg. DHS s arbejdsgruppe: Refraktært lymfom ved 1. linie-behandling, hvor man forsætter direkte til HDT m. stamcellestøtte: vurderet udfra samlede mængde af prognostika kan man overveje RIC-allogen knoglemarvstransplantation i efterforløb til HDT. Refraktært lymfom under 2. linie induktions-behandling forud for tilstræbt HDT m. stamcellestøtte. Relaps efter HDT m. auto-stamcellestøtte. Induktionsbehandling ved recidiv efter HDT Ved relaps eller refraktær sygdom efter 2. linie behandling med HDT m. stamcellestøtte er behandlingsvalget begrænset, og responsraterne beskedne. En række regimer foreligger, som er blevet undersøgt / traditionelt anvendt i induktionsøjemed forud for HDT, f. eks. ICE, DHAP, GVD, IGEV, ASHAP, IEP-ABVD, Dexa-BEAM eller mini- BEAM (se ovenfor). Almindeligvis vil kombinationerne med DHAP / DHAP-lignende HL rekommandationer, oktober
21 eller ICE og BEAM være benyttet, når man når til 3. linie-behandling ved relaps efter HDT m. stamcellestøtte. Ved gentagen brug må man forvente begrænset respons og responsvarighed, hvorfor Gemcitabin-holdige regimer herved får sin plads. Adcetris (Brentuximab Vedotin) Responsrater 75 % er rapporteret med monoterapi til relaps eller refraktær sygdom (68,69). Adcetris anbefales til behandling af recidiverende eller refraktær sygdom efter HDT, når HDT eller flerstofs kemoterapi ikke er en behandlingsmulighed. Gemcitabinholdige regimer Gemcitabin monoterapi efter to til flere tidligere regimer eller efter HDT har givet ORR på 39 % henholdsvis 22 % med kort responsvarighed (61). Toksiciteten var overvejende hæmatologisk. Gemcitabin er anvendt i kombinationsregimer med cis-platin (GDP, GEM-P) med responsrater på % (52,62,63). Et Gemcitabin-Cisplatin holdigt regime som GDP kan benyttes ved 3. linie behandling af HL. Afhængig af kontraindikationer og/eller tidligere benyttede kemo-kombinationer kan IGEV, alternativt GDP benyttes. BEACOPP som relapsbehandling efter tidligere HDT BEACOPP i 3. linie ved relaps efter tidligere HDT er foreløbig kun undersøgt retrospektivt i ét studie med i alt 13 patienter. BEACOPP blev givet som escalated dosis én eller flere kure afhængig af toxicitetsvurdering. 9 ptt. fik baseline dosis lige fra start. 3 års OS, PFS, og kumuleret relaps var 61 %, 31 %, og 38 % (64). Risiko-faktorer ved BEACOPP efter tidligere ABVD er kummuleret antracyclinbetinget kardiotoksicitet, kummuleret bleomycinbetinget lungetoksicitet og induceret kemoresistent via gentagen brug af samme kemoterapeutika. Brug af BEACOPP som 3. linie eller senere behandling er en mulighed hos enkelte udvalgte yngre i god almentilstand, hvor standard behandlingsvalg er kontraindiceret og mere simpel palliativ strategi fravælges. Bendamustin som relapsbehandling efter tidl. HDT Som 3. linie eller senere behandling er Bendamustin monoterapi beskrevet for foreløbig 14 patienter i et fase II studie (65). Alle var i relaps efter tidligere HDT og alle blev vurderet egnede til RIC-allogen knoglemarvs-transplantation. 12 af de 14 ptt. responderede (ORR = 75 %), heraf CR og PR hver ca. 38 % (hver 6/14 ptt.) og SD hos 1 patient. Kasuistisk er ét tilfælde beskrevet: tidligere tungt behandlet chl, som via HL rekommandationer, oktober
22 Bendamustin-behandling opnåede CR efter 4 behandlinger, men med fulminant relaps under 6. behandling (66). Bendamustin monoterapi er et muligt alternativt behandlingsvalg som induktionsbehandling til RIC-allo hos yngre patienter med refraktært lymfom eller relaps efter kombinationskemoterapi, samt til ældre eller yngre uden mulighed for eller uegnede til RIC-allo som palliativ behandling. Relaps / refraktært lymfom hos ældre og hos yngre, der ikke kan tilbydes RIC-allogen knoglemarvstransplantation Behandlingsvalget må afhænge af prognostiske såvel som individuelle faktorer (almentilstand, organfunktioner). Derfor kan der ikke gives generelle anbefalinger. Adriamycin-holdigt regime Et antracyclinholdigt regime, bl.a. ABVD, ABVD-lignende eller CHOP er en behandlingsmulighed i det omfang man ikke overstiger ca mg/m2 kummuleret dosis. Lomustin-Etoposid holdigt regime I SNLG (Scotland-Newcastle Lymphoma Group)-regi har man i mange år anvendt et peroralt regime med Lomustine, Etoposide, Chlorambucil og Dexametason (oprindeligt Prednisolon) som 2. linie behandling til ældre 60 år eller yngre, hvor andet behandlingstilbud ikke var muligt eller ønsket (67). Blandt 92 ptt. opnåede de ældre 58 % ORR (alle som 2. linie behandling) og de yngre 46 % (flere 3. og 4. linie behandling). PFS var 3-47 mdr. for de ældre. Toxiciteten var overvejende hæmatologisk og kunne håndteres ambulant. Peroral Lomustine, Etoposid, Chlorambucil og Dexametason kan benyttes som 2. eller senere linie i palliativt øjemed hos ældre, såvel som yngre, hvor alder og/eller komorbiditet og almentilstanden kontraindiceret mere toksiske regimer. Monoterapi I det omfang et kemoterapeutikum ikke er blevet benyttet i kombination er der mulighed for et palliationsforsøg som monoterapi. Adcetris anbefales til behandling af recidiverende eller refraktær sygdom efter mindst to tidligere behandling, når HDT eller flerstofs kemoterapi ikke er en behandlingsmulighed. HL rekommandationer, oktober
23 Gemcitabin monoterapi Respons ved Gemcitabin-monoterapi ved relaps-hl, efter forudgående 2-4 behandlingsregimer, er ca % (9-14 % CR) både med og uden forudgående HDT m. stamcelle-støtte. Median responsvarighed ca. 6-7 mdr. Hvis ikke videre behandling iværksættes er flertallet døde efter 1 år (61). Dosis ved Gemcitabin monoterapi er oftest mg/m2 på dag 1, 8 og 15 i 4 ugers intervaller. Generelt begrænset toksicitet. Hyppigst ses neutropeni og trombocytopeni. Vinorelbine monoterapi Vinblastin monoterapi Lomustine monoterapi Compassionate use Mange nye og lovende stoffer er under afprøvning. Disse kan i nogle tilfælde, før godkendelse foreligger, benyttes som Compassionate use, dvs. til patienter for hvem andre behandlingsmuligheder er udtømte. Ansøgning sendes til Lægemiddelstyrelsen i hvert enkelt tilfælde. Eksempler: Panobinostat (70) Everolimus Radioterapi Strålebehandling er en effektiv behandling til opnåelse af lokal kontrol af symptomgivende sygdom. Selv i den palliative situation vil patienter med Hodgkin lymfom ofte leve længere end patienter med non Hodgkin lymfom eller solide tumorer, og det vil derfor ofte være hensigtsmæssigt at give en moderat høj dosis ( 30 Gy). Med moderne konforme strålebehandlingsteknikker er det oftest muligt at give strålebehandling også i tidligere bestrålet område. For patienter med end-stage sygdom med en kort forventet overlevelse og dårlig performance status kan symptomlindring opnås med vanlige pallierende regimer som f. eks. 30 Gy i 10 fraktioner eller 20 Gy i 5 fraktioner. Kontrol og follow-up HL rekommandationer, oktober
24 Det er almindelig praksis at følge patienterne i et vist antal år efter endt behandling, med regelmæssige ambulante kontrolbesøg og hertil hørende rutineundersøgelser, herunder kontrolscanninger. Formålet med denne praksis er primært en tidlig opsporing af recidiver. Kontrolundersøgelserne tjener også til opsporing af sekundære tumorer og monitorering af andre senbivirkninger til kemo- og radioterapi, som dog for størstedelen først viser sig mere end 10 år efter afsluttet behandling. Endelig er det muligt, at patienterne opnår en tryghed, som de kunne mangle uden disse kontrolbesøg. Cotswolds rekommandationerne anbefaler kontroller hver tredie måned de første to år, hver fjerde måned i det tredie år, hver sjette måned i det fjerde og femte år, og herefter årligt (71). Disse rekommandationer har været almindeligt anvendt uden at der foreligger nogen evidens for effekten. Rekommandationerne giver ikke konkrete retningslinier for brug af billeddiagnostik eller anden paraklinik. Der er heller ikke noget videnskabeligt belæg for at foretage rutinescanninger eller -blodprøver endt behandling (72-75). Recidiver findes oftest ved undersøgelser, der er affødt af at patienten har fået symptomer (74). Ved rutinekontroller er det først og fremmest anamnesen og den objektive undersøgelse, der påviser recidiver (75), og de få recidiver, der findes ved rutinemæssig billeddiagnostik har ikke en bedre prognose end recidiver fundet ved anamnese og objektiv undersøgelse. Konklusionen er at det først og fremmest er vigtigt at informere patienterne om de symptomer, som skal få dem til at henvende sig. Internationale rekommandationerne vedr. rutinemæssig kontrol, f. eks. fra National Comprehensive Cancer Network ( har da også reduceret væsentligt i de tilrådede kontroller efter endt behandling. En række studier har undersøgt værdien af PET/CT til follow-up (76-79a). Mens den negative prædiktive værdi af PET/CT synes at være meget høj, ses et stort antal falsk positive resultater ved rutineundersøgelser. Endvidere kræver det et meget højt antal (50-100) PET/CT undersøgelser at identificere et recidiv tidligere, end man ville have gjort med CT og klinisk undersøgelse alene. På den baggrund kan det ikke anbefales at anvende PET/CT til rutine follow-up. Til gengæld synes PET/CT at være den bedste metode til at efterforske et mistænkt recidiv på baggrund af symptomer, kliniske fund, anden billeddiagnostik eller paraklinik (80). Således anbefales: Første to år efter endt behandling: Klinisk kontrol med relevante blodprøver hver 4. måned. CT af hals, thorax og abdomen årligt (12 og 24 mdr.) Tredje, fjerde og femte år: Klinisk kontrol med relevante blodprøver hver 6. måned. Ældre patienter kan afsluttes efter fem års kontrol. Af hensyn til risikoen for behandlingsrelaterede senkomplikationer og evt. senere rådgivning om profylaktiske tiltag (f. eks. mammografiscreening, screening og rådgivning om cardiovasculære sygdomme) kan det anbefales at følge yngre patienter resten af livet, enten med årlige ambulante besøg (senfølgeambulatorium, survivorship clinic) eller evt. med telefonkonsultationer og mulighed for ambulant henvendelse ved behov. HL rekommandationer, oktober
25 PET/CT vil ofte være indiceret i tilfælde af symptomer, kliniske fund eller anden billeddiagnostik, der giver begrundet mistanke om recidiv. Valget af undersøgelse afhænger dog af den konkrete problemstilling. Positive fund på PET/CT-scanning skal altid biopsiverificeres. Patienter, der har fået strålebehandling mod nedre del af halsen tilrådet årlig kontrol af TSH og eltroxinsubstitution hvis TSH er klart forhøjet ved mindst 2 undersøgelser. Kvinder, der inden 30-års alderen har fået strålebehandling som omfatter dele af mammae, tilrådes at starte regelmæssig mammografikontrol (efter skemaet for de almindelige mammografiscreeningsundersøgelser) 10 år efter afsluttet behandling. Rygere, der har fået strålebehandling hvor dele af lungerne har været med i strålefeltet, tilrådes årlig røntgenundersøgelse af lungerne. Hos alle patienter tilrådes årlig blodtryksmåling og blodundersøgelse for lipider. Lungefunktionsundersøgelse og isotopkardiografi/ekkokardiografi anbefales ikke som led i rutine follow-up, men foretages ved mistanke om påvirket organfunktion. HL rekommandationer, oktober
26 Appendiks 1 GHSG's behandlingsalgoritme for recidiv behandling af klassisk HL Der skelnes mellem tidligt (< 12 måneder fra afsluttet første linje behandling)og sent recidiv. Der findes ingen gode randomiserede undersøgelser mellem forskellige remissionsinducerende behandlinger. Der er derimod evidens for at højdosisbehandling med stamcellestøtte har et kurativt potentiale på ca. 50 %. Som remissionsinducerende behandling kan vælges: ICE, DHAP, GVD og MIME. Alder Kemoterapi Strålebehandling < 65 år, normal creatininclearance < 65 år, nedsat creatininclearance ICEx2 + HDT eller DHAPx2 + HDT GVD x4-6 Evt. 30 Gy mod bulk 2-3måneder efter HDT Evt. 30 Gy mod bulk 2-3 måneder efter HDT Allogen transplantation Tidligt recidiv eller primært refraktær, overvej <20 år standard >20 år mini Tidligt recidiv eller primært refraktær, overvej mini < 65 år, tidligere ABVD behandlet, ved recidiv: Stadium II B med bulk, stadium III +IV, normal ejection fraction, normal lungefunktion >65 år, normal creatininclearance >65 år, nedsat creatininclearance >65 år, tidligere ABVD behandlet, ved recidiv: Stadium II B med bulk, stadium III +IV, normal ejection fraction, normal lungefunktion, ingen væsentlige co-morbiditeter Overvej BEACOPP esk. x2 + HDT Specielt hos patienter med tidligt recidiv ICE x4-6 eller DHAP x 4-6 Evt. 30 Gy mod bulk 2 måneder efter HDT Evt. 30 Gy mod bulk Tidligt recidiv eller primært refraktær, overvej <20 år standard >20 år mini <70 år tidligt recidiv eller primær refraktær Overvej mini allerede up-front GVD x4-6 Evt. 30 Gy mod bulk <70 år tidligt recidiv eller primær refraktær, Overvej mini allerede up-front Overvej BEACOPP standard x 4-8 Evt. 30 Gy mod bulk <70 år tidligt recidiv eller primær refraktær, Overvej mini allerede up-front HL rekommandationer, oktober
27 Referencer 1. Henry-Amar M, Aeppli DM, Anderson J, Ashley S, Bonichon F, Cox RS, Dahlberg SJ, DeBoer G, Dixon DO, Gobbi PG, Gregory W, Hasenclever D, Löffler M, Pompe Kirn V, Santarelli MT, Specht L, Swindell R, Vaughan Hudson B. Workshop statistical report. I: Somers R, Henry-Amar M, Meerwaldt JH, Carde P, eds. Treatment strategy in Hodgkin's disease. London: INSERM/John Libbey Eurotext, 1990: El-Galaly TC, D Amore F, Mylam KJ, Brown PN, Boegsted M, Bukh A, Specht L, Loft A, Iyer V, Hjorthaug K, Nielsen AL, Christiansen I, Madsen C, Johnsen H-E, Hutchings M. Routine bone marrow biopsy has little or no therapeutic consequence for PET/CT staged treatment-naïve HL patients. J Clin Oncol 2012; 30: a. Cheson BD, Fisher RI, Barrington SF, Cavalli F, Schwartz LH, Zucca E, Lister TA. Recommendations for initial evaluation, staging, and response assessment of Hodgkin and non-hodgkin lymphoma: the Lugano classification. J Clin Oncol 2014; 27: Carbone PP, Kaplan HS, Musshoff K, Smithers DW, Tubiana M. Report of the Committee on Hodgkin's Disease Staging Classification. Cancer Res 1971; 31: Kaplan HS, Rosenberg SA. The treatment of Hodgkin's disease. Med Clin North Am 1966; 50: Specht L, Hasenclever D. Prognostic factors in Hodgkin lymphoma. I: Hoppe RT, Mauch PM, Armitage JO, Diehl V, Weiss LM, eds. Hodgkin Lymphoma. 2nd. udg. Philadelphia: Lippincott Williams & Wilkins, 2007: Specht L. Prognostic factors in Hodgkin's disease. Cancer Treat Rev 1991; 18: Herbst C, Rehan FA, Brillant C, Bohlius J, Skoetz N, Schulz H, Monsef I, Specht L, Engert A. Combined modality treatment improves tumour control and overall survival in patients with early stage Hodgkin lymphoma: a systematic review. Haematologica 2010; 95: Herbst C, Rehan FA, Skoetz N, Bohlius J, Brillant C, Schulz H, Monsef I, Specht L, Engert A. Chemotherapy alone versus chemotherapy plus radiotherapy for early stage Hodgkin lymphoma. Cochrane Database Syst Rev 2011; 2: CD HL rekommandationer, oktober
28 9. Diehl V, Behringer K, Raemaekers J, Advani R, Horning SJ. Treatment of stage III-IV Hodgkin lymphoma. I: Hoppe RT, Mauch PM, Armitage JO, Diehl V, Weiss LM, eds. Hodgkin Lymphoma. 2nd. udg. Philadelphia: Lippincott Williams & Wilkins, 2007: Hoppe R, Aleman B. Background and rationale for radiotherapy in advanced-stage Hodgkin lymphoma. I: Specht L, Yahalom J, eds. Radiotherapy for Hodgkin lymphoma. Heidelberg: Springer, 2011: Eich HT, Diehl V, Gorgen H, Pabst T, Markova J, Debus J, Ho A, Dorken B, Rank A, Grosu AL, Wiegel T, Karstens JH, Greil R, Willich N, Schmidberger H, Dohner H, Borchmann P, Muller-Hermelink HK, Muller RP, Engert A. Intensified chemotherapy and dose-reduced involved-field radiotherapy in patients with early unfavorable Hodgkin's lymphoma: final analysis of the German Hodgkin Study Group HD11 trial. J Clin Oncol 2010; 28: Engert A, Plutschow A, Eich HT, Lohri A, Dorken B, Borchmann P, Berger B, Greil R, Willborn KC, Wilhelm M, Debus J, Eble MJ, Sokler M, Ho A, Rank A, Ganser A, Trumper L, Bokemeyer C, Kirchner H, Schubert J, Kral Z, Fuchs M, Muller-Hermelink HK, Muller RP, Diehl V. Reduced treatment intensity in patients with early-stage Hodgkin's lymphoma. N Engl J Med 2010; 363: Canellos GP, Anderson JR, Propert KJ, Nissen N, Cooper MR, Henderson ES, Green MR, Gottlieb A, Peterson BA. Chemotherapy of advanced Hodgkin's disease with MOPP, ABVD, or MOPP alternating with ABVD. N Engl J Med 1992; 327: Selby P, Patel P, Milan S, Meldrum M, Mansi J, Mbidde E, Brada M, Perren T, Forgeson G, Gore M. ChlVPP combination chemotherapy for Hodgkin's disease: long-term results. Br J Cancer 1990; 62: Kolstad A, Nome O, Delabie J, Lauritzsen GF, Fossa A, Holte H. Standard CHOP- 21 as first line therapy for elderly patients with Hodgkin's lymphoma. Leuk Lymphoma 2007; 48: Hancock BW, Vaughan HG, Vaughan HB, Haybittle JL, Bennett MH, MacLennan KA, Jelliffe AM. British National Lymphoma Investigation randomised study of MOPP (mustine, Oncovin, procarbazine, prednisolone) against LOPP (Leukeran substituted for mustine) in advanced Hodgkin's disease-- long term results. Br J Cancer 1991; 63: Girinsky T, van der Maazen R, Specht L, Aleman B, Poortmans P, Lievens Y, Meijnders P, Ghalibafian M, Meerwaldt J, Noordijk E. Involved-node radiotherapy (INRT) in patients with early Hodgkin lymphoma: concepts and guidelines. Radiother Oncol 2006; 79: HL rekommandationer, oktober
Rekommandationer for diagnostik og behandling af. Hodgkin Lymfom. Dansk Hodgkin Lymfomgruppe, En undergruppe under Dansk Lymfomgruppe 2017
Rekommandationer for diagnostik og behandling af Hodgkin Lymfom Dansk Hodgkin Lymfomgruppe, En undergruppe under Dansk Lymfomgruppe 2017 HL rekommandationer, 26-02-2017 1 Indhold Introduktion... 4 Medlemmer
Læs mereRekommandationer for diagnostik og behandling af. Hodgkin Lymfom. Dansk Hodgkin Lymfomgruppe, En undergruppe under Dansk Lymfomgruppe 2015
Rekommandationer for diagnostik og behandling af Hodgkin Lymfom Dansk Hodgkin Lymfomgruppe, En undergruppe under Dansk Lymfomgruppe 2015 HL rekommandationer, 01-04-2015 1 Indholdsfortegnelse Introduktion...
Læs merehodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer
hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos
Læs mereHæm. klinik, RH Protokol BREACH Beh. og undersøgelsesskema Klinisk afprøvningsteam A+AVD-armen 1.linje HL AA stadie I og II unfavourable PATIENTLABEL:
Klinisk afprøvningsteam A+AVD-armen 1.linje HL AA stadie I og II unfavourable Dagnr.: D-28-1 1 2 3 15 16 25 29 30 43 44 53 53 Serie nr. (Serie = 28 dage) Screen Serie I Serie II Evl. Dato 100% dosis Informeret
Læs mereved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital
18 F-FDG-PET/CT ved malignt lymfomt Karin Hjorthaug, Nuklearmedicinsk afd & PET center AArhus Universitets Hospital DRS årsmøde jan 2012 18F-Fluoro Fluoro-Deoxy-Glukose (18F-FDG) FDG) K Hjorthaug 2 18
Læs mereDen hæmatologiske fællesdatabase
Hvilke personer skal registreres?: Registreringsvejledning: LYFO Alle patienter som diagnosticeres med malignt lymfom, og som har haft en et forløb på en hæmatologisk afdeling der varetager diagnostik
Læs merenon-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer
non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor
Læs mereHæmatologisk klinik, RH Protokol C25003/Echelon 1 Beh. og undersøgelsesskema Klinisk afprøvningsteam ABVD-armen 1.linje HL AA stadie III og IV
6 x ABVD side 1 af 6 Højde: Vægt: verflade: Dagnr.: D-28-1 29 30 43 1 2 3 15 16 25 (1) (2) (15) 44 (16) 53 (25) 53 Serie nr. (Serie = 28 dage) Screen Serie I Serie II Eval Behandling A B A B Dato 100%
Læs mereRIGSHOSPITALET UNFOLDER 21/14 Behandlings- og undersøgelsesskema HÆMATOLOGISK AFDELING. NAVN: Dosisreduktion: Se side 3 CPR:
Regime A (gives med 3 ugers interval) Behandlingsdag Præbehandling 1. Serie 2. Serie 3. Serie Eva -6-5 -4-3 -2-1 0 1 2 3 4 5 22 23 24 25 26 43 44 45 46 47 54 Behandlingsuge 1 3 7 9 Vincristin 1mg i.v.
Læs mereDen hæmatologiske fællesdatabase
Hvilke personer skal registreres?: Registreringsvejledning: Myelom og MGUS Alle patienter som diagnosticeres med MGUS(fra 2013), solitært myelom, myelomatose eller plasmacelle leukæmi, og som har haft
Læs merelangerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer
langerhans celle histiocytose i langerhans celle histiocytose 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og Rigshospitalet, September 2004. Biologi Langerhans cellerne spiller den centrale
Læs mereHvordan går det danske patienter med testis cancer?
Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereNAVN: Dosisreduktion: Se side 3 CPR:
Baseline ARM A: 6 x R-CHOP-21 Behandlingsdag Præbehandling 1. Serie 2. Serie 3. Serie Eva -6-5 -4-3 -2-1 1 2 3 4 5 22 23 24 25 26 43 44 45 46 47 54 Behandlingsuge 1 3 7 9 Vincristin 1mg i.v. (enkeltdosis)
Læs mereDen hæmatologiske fællesdatabase
Hvilke personer skal registreres? Registreringsvejledning: Akut Leukæmi Alle patienter, som diagnosticeres med akut leukæmi og som har haft et forløb på en hæmatologisk afdeling, er registreringspligtige
Læs mereLungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:
Læs merePERCIST. Joan Fledelius, Nuklearmedicinsk afdeling, Hospitalsenhed vest, Herning
PERCIST Joan Fledelius, Nuklearmedicinsk afdeling, Hospitalsenhed vest, Herning 2 Nuklearmedicinsk responsevaluering 1990 Kaplan et al: Gallium-67 imaging: A prediction of residual tumor viability and
Læs mereKomorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb
Lars Onsberg Henriksen, Koncerndirektør Komorbiditet og patienter som ikke umiddelbart passer ind i pakkeforløb Set fra en regional synsvinkel overordnet, strategisk planlægningsmæssigt, og behov for ændret
Læs mereKomorbiditet og hoved-hals cancer
Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals
Læs mereKomorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient
Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Lars Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk Afdeling G Odense Universitetshospital 1 Funktionsevne og overlevelse 8 år 6 år 4 år Funktionsevnen har
Læs mereDiagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer
Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Overlæge Doris Schledermann Afdeling for klinisk patologi Odense Universitetshospital 45 min med... Baggrundsviden Har peritoneal cytologi overhovedet
Læs mereDen hæmatologiske fællesdatabase
Den hæmatologiske fællesdatabase Hvilke personer skal registreres?: Registreringsvejledning: CLL Alle patienter som diagnosticeres med CLL, og som har haft et forløb på en hæmatologisk afdeling, der varetager
Læs mere8 Konsensus om medicinsk behandling
DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne
Læs mereNeutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling
Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende
Læs mereLungecancer Diagnostik og Pakkeforløb
Lungecancer Diagnostik og Pakkeforløb Torben Riis Rasmussen overlæge, klinisk lektor, ph.d. Lungemedicinsk afd., Aarhus Universitetshospital 1 Eks. på Gammeldags Diagnostisk Pakke LEUKÆMI, DIAGNOSE Bestil:
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs merePræ 1. Serie 2. Serie 3 serie 4. Serie Eva
RIGSHOPITALET HOVON 8 Behandlings- og undersøgelsesskema OBS! MAX ORDINATION PÅ 75 MG RITUX I HHT. PROTOKOL! INDUKTIONSBEHANDLING ARM A (age 66-8) (R -CHOP serie I-VI) Serie nr. (gives med ugers interval)
Læs mereCLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH
Chronisk lymfatisk leukæmi Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype CD19 +, CD5 +, CD23 + CD20 s/-, CD79b s/-, sig s/- De monoklonale lymfocytter skal udgøre
Læs mereTestis cancer kort behandlingsvejledning
Testis cancer kort behandlingsvejledning Baggrund Tumorer i testiklen udgår i 95% af tilfældene fra germinalcellerne. Germinalcelletumorer kan også opstå udenfor gonaderne specielt svarende til midtliniestrukturer
Læs merePredictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution
Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution Per Kongsted 1, Inge Marie Svane 1, Henriette Lindberg
Læs mereElektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas
Side 1 Vejledning til Canceranmeldelse via MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Med skæringsdato 1. januar 2004 er blanketbåren anmeldelse af kræft til Cancerregisteret
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i
Læs mereLandsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012
Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs mereDeltager information
READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.
Læs mereScreening 1 PRÆ. uge 2. uge respons evaluering. SERIE 1, uge 1. SERIE 3, uge 5. SERIE 2, uge 3. Behandlingsserie og -uge
Hvis CR, Cru el. PR skal pt. have endnu 3 serier. PD el. NC går off-study. Screening 1 PRÆ uge 2 uge 4 HÆMATOLOGISK KLINIK CHOP Alemtuzumab + AKMT (pt er 6 år) Arm A = Alemtuzumab Godkendt af læge: Behandlingsserie
Læs merePræ 1. Serie 2. Serie 3 serie 4. Serie Eva
RIGSHOPITALET HOVON 8 Behandlings- og undersøgelsesskema OBS! MAX ORDINATION PÅ 75 MG RITUX I HHT. PROTOKOL! Serie nr. (gives med ugers interval) Behandlingsdag INDUKTIONSBEHANDLING ARM A (age 8-65)(R
Læs mereElitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.
Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. OUH 2014-2018, 2019-2023 Elitecentret AgeCare Academy of Geriatric
Læs mereCLL CLL. Chronisk lymfatisk leukæmi CLL CLL CLL. Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH
Chronisk lymfatisk leukæmi Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype CD19 +, CD5 +, CD23 + CD20 s/-, CD79b s/-, sig s/- Birgitte Preiss Afd. for Klinisk Patologi OUH Monoklonale B-lymfocytter Immunfænotype
Læs mereReferat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530.
Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit 2102. Kl 1330-1530. 1. Beretning fra formanden I 2013 har forretningsudvalget afholdt møde
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende
Læs mereDen forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft
Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk
Læs mereVEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM
Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere
Læs mereOrganisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet
Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,
Læs mereDansk Lymfomgruppe 2012
Rekommandationer for diagnostik og behandling af FOLLIKULÆRT LYMFOM (FL) Dansk Lymfomgruppe 2012 Senest revideret 8.11.2011 2 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 3 EPIDEMIOLOGI... 3 PATOLOGI... 4 KLINISK
Læs mereStadieinddeling af lungekræft
Stadieinddeling af lungekræft En nøje beskrivelse af tumors udbredelse er nødvendig for at afgøre kurabilitet og herunder operabiliteten. Stadieinddeling anvendes også ved bedømmelsen af prognosen, og
Læs mereNyretransplantation i Danmark
Nyretransplantation i Danmark Udredning og efterbehandling Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling, Aarhus Universitetshospital Formålet med nyretransplantation Bedre livskvalitet velvære og frihed
Læs mereBehandlingsvejledning for behandling af kronisk hepatitis C infektion
Behandlingsvejledning for behandling af kronisk hepatitis C infektion Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene
Læs mereBehandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc
Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, mcrpc Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper,
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs mereBehandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU
Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU Pancreascancer Pop: 5.500.000 750 patienter/år Region Syddanmark 160 Patienter/år
Læs mereSocial ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Læs mere4 uger før beh. 2 uger før beh. Uge -4-2 0 1 2 3 4jl44 5 6 7 Dag 1 8 15 22 1 8 15 22 Dato
RIGSHSPITALET PRTKL: Behandling og undersøgelsesskema HÆMATLGISK KLINIK NLG-MCL6 (Philemon) Rituximab/Lenalidomid/Ibrutinib Cyklus a 28 e 4 uger før beh. 2 uger før beh. Uge -4-2 0 1 2 3 4jl44 5 6 7 Dag
Læs mereOvariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,
Læs mereOverlæge og Formand for DOLG (Dansk Onkologisk Lungecancer Gruppe)
Dato: 12 marts 2016 Lægemidlets navn: OSIMERTINIB Kontaktperson: Karin Holmskov Hansen Onkologisk Afdeling R, Odense Universitetshospital (OUH) Overlæge og Formand for DOLG (Dansk Onkologisk Lungecancer
Læs mereRelapsbehandling af udvalgte kræftsygdomme en spydspidsfunktion
Temamøde vedr. spydspidsfunktioner Onsdag 25-5-2015 Relapsbehandling af udvalgte kræftsygdomme en spydspidsfunktion Klinisk og molekylær behandlingsresistent kræftsygdom»blood on the Tracks«. Bob Dylan,
Læs mereGynækologiske tumorer Post-ASCO Mette Møller. Onkologisk Afd. Aalborg Sygehus
Gynækologiske tumorer Post-ASCO 2012 Mette Møller. Onkologisk Afd. Aalborg Sygehus Cervix Ovarie Endometrie Vulva Sarkom Blandet gyn. Clinical science symposium Poster discussion session General poster
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs merePRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI
PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave
Læs mereEffekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen
Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen
Læs mereDaTeCaData. Dansk Testis Cancer Database Dansk Urologisk Cancer Gruppe
DaTeCaData Dansk Testis Cancer Database Dansk Urologisk Cancer Gruppe National Årsrapport 2013-2014 1.januar 2013-31.december 2014 Version 3 Marts 2015 2 Rapportens analyser og epidemiologisk kommentering
Læs mereIngen behandling kun observation
RIGSHOSPITALET diagnose Behandlings- og undersøgelsesskema HÆMATOLOGISK KLINIK OMB112517 BASELINE/Screening Blodprøver/ undersøgelser der skal gøres inden randomiseringen kan foretages: Dato B 1) Udført
Læs mereRekommandationer for strålebehandling af aggressive B-celle lymfomer
Rekommandationer for strålebehandling af aggressive B-celle lymfomer Dansk Lymfomgruppe 2013 Udarbejdet af Peter Meidahl Petersen 2 Indhold Kurativt intenderet behandling... 3 Generelt... 3 Indikation:...
Læs mereRÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME
Læs merekimcelletumorer Børnecancerfonden informerer
kimcelletumorer i kimcelletumorer 3 Tumormarkører En del kimcelletumorer udskiller særlige hormoner i blodet, som alfafoetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG). Hormonniveauet i blodet kan
Læs mereRapport udarbejdet for Dansk LungeCancerGruppe. Niels-Chr. G. Hansen
Erfaringer med opfølgning af fynske patienter efter kurativt intenderet behandling af første tilfælde af lungecancer fundet ved udredning i perioden 2007 2013 (opgjort november 2014) Rapport udarbejdet
Læs mereDMG-Nyhedsbrev nr. 7
Januar 2008 Odense Universitetshospital Redaktør: Overlæge Lars Bastholt Onkologisk Afdeling R, OUH DMG-Nyhedsbrev nr. 7 DMG-2007 Patologi Kirurgi Sentinel node diagnostik Hyperterm perfusionsbehandling
Læs mereTidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning
Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning Forskerdag i palliationsnetværket 5. november, 2014 Karen Marie Dalgaard, spl., cand. scient. soc., ph.d. Forsker PAVI -Videncenter for
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereNuklearmedicinsk billeddiagnostik ved neuroendokrine tumorer
Nuklearmedicinsk billeddiagnostik ved neuroendokrine tumorer Odense 27 Januar 2011 Anne Arveschoug Nuklearmedicinsk Afd Århus Sygehus Billeddiagnostik oversigt Anatomisk Diagnostisk CT Ultralyd MR (+ funktionel:
Læs mereMaligne lymfoproliferative sygdomme, malignt lymfom og lymfocytær leukæmi
Maligne lymfoproliferative sygdomme, malignt lymfom og lymfocytær leukæmi Generelle forhold Definition: maligne sygdomme, ofte klonale, udgået fra lymfocytter eller lymfoide stamceller. : ca. 1600 pr.
Læs mereIndstilling om udarbejdelse af udkast til fælles regional behandlingsvejledning for knoglemarvskræft (myelomatose)
Indstilling om udarbejdelse af udkast til fælles regional behandlingsvejledning for knoglemarvskræft (myelomatose) Dato: 26.07.2017 Forelæggelse vedrørende: Indstilling om udarbejdelse af udkast til en
Læs mereCervix- og corpuscancer
Cervix- og corpuscancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling 09/12/13 2 Cervix-cancer Hvad er risikoen for livmoderhalskræft? I Danmark hvert år: 380 kvinder får livmoderhalskræft
Læs mereUdredning af ukendt primær tumor generelt
Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen
Læs mereRekommandationer for Vævs- og cellehåndtering ved lymfomdiagnostik. Dansk Lymfomgruppe 2009
Rekommandationer for Vævs- og cellehåndtering ved lymfomdiagnostik Dansk Lymfomgruppe 2009 Senest revideret november 2009 1 Vævs- og cellehåndtering ved lymfomdiagnostik Dette notat beskriver fælles rekommandationer
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II Bilag 8.3 A Diagnostisk udredning på sygehus - radiologi Adm. overlæge Jens Karstoft Radiologien i kræftdiagnostik og behandling Radiologien (røntgendiagnostikken) spiller en central
Læs mereBehandlingsvejledning for kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
Behandlingsvejledning for kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene
Læs mereHÆMATOLOGISKE KRÆFTFORMER
Sundhedsfaglige elementer som grundlag for pakkeforløb for HÆMATOLOGISKE KRÆFTFORMER Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af arbejdsgruppe i 2008 Godkendt af Kræftstyregruppen, april 2008 Det faglige grundlag
Læs mereAkut leukæmi. LyLe, København d Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.-studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet
Akut leukæmi LyLe, København d. 29.09.2018 Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.-studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet Sygehistorie 51-årig tidligere rask kvinde. Kun indlagt ved fødsler Højfebril,
Læs mereLUNGECANCER Specifikation af indikatorsæt National Auditrapport 2010
Det Nationale Indikatorprojekt LUNGECANCER Specifikation af indikatorsæt National Auditrapport 2010 Marts 2011 Det Nationale Indikatorprojekt til måling og forbedring af de sundhedsfaglige kerneydelser
Læs mereAkut myeloid leukæmi. LyLe, Svendborg d Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.- studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet
Akut myeloid leukæmi LyLe, Svendborg d. 30.09.2017 Stine Ulrik Mikkelsen læge, ph.d.- studerende Hæmatologisk Klinik Rigshospitalet Akut lymfatisk leukæmi (ALL) ~ 60 nye tilfælde per år i DK Hyppigst hos
Læs mereMetastatisk, spinalt tværsnitssyndrom. Behandlingsvejledning
Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom Behandlingsvejledning August 2009 Metastatisk spinalt tværsnitssyndrom Definition Symptomgivende kompression af medulla spinalis eller cauda equina fra metastaserende
Læs mereKontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed
Læs merePATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2
PATOLOGI Materiale... 1 Cytologi:... 1 Exfoliativ:... 1 Nåleaspiration:... 1 Svartiden... 1 Histologi:... 2 Materiale ved operativ behandling af lungetumor... 2 Svartiden... 2 Diagnostik... 2 Metoderne...
Læs mereNeuro-onkologisk Team Rigshospitalet
Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuroonkologisk afdeling, Afdeling for Eksperimentel Kræftbehandling
Læs mereBEHANDLING AF INVASIVE
BEHANDLING AF INVASIVE BLÆRETUMORER Pernille Skjold Kingo, 1.reservelæge, PhD Aarhus Universitets Hospital Urinvejskirurgisk afdeling Kvinder Alder BLÆREKRÆFT EPIDEMIOLOGI/INCIDENS 9. hyppigste kræftform
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som
Læs mereDette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter.
Dette er kun til orientering for patienter i opfølgningsfasen. Forsøget er lukket for inklusion af nye patienter. Deltagerinformation H10 EORTC/GELA randomiseret intergruppe undersøgelse af behandling
Læs mereRundt om en tidlig palliativ indsats
Rundt om en tidlig palliativ indsats Udfordringer i det palliative felt Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker Landskursus 1. og 2. oktober 2015 Karen Marie Dalgaard, forsker PAVI, Videncenter for
Læs mereSO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.
Social position, lungekræft stadie og tid mellem henvisning og diagnose i Danmark, 2001-2008 1 SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Institut
Læs mereSocial position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3
Læs mereDiagnostik og behandling af væskeansamling i pleura
Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura Niels-Chr. G. Hansen Lungemedicinsk afdeling J Odense Universitetshospital René Laennec 1781-1826 Opfandt stetoskopet i 1816 Røntgen af thorax - i to
Læs mereHjernetumordagen, 23. april 2013
Hjernetumordagen, 23. april 2013 Hans Skovgaard Poulsen, Overlæge, dr.med Finsencenter, København www.radiationbiology.dk Behandlingsmål Forlænge liv Forbedre livskvalitet Gliomer Primær Behandling Lav-grads
Læs mereDSTH s forårsmøde 21. maj 2015 Roskilde Syghus
Primær Immun Trombocytopeni (ITP) Sygdomsmekanisme, behandling, trombose- og blødningskomplika@oner DSTH s forårsmøde 21. maj 2015 Roskilde Syghus Sif GudbrandsdoMr Hæmatologisk afdeling L, Herlev Hospital
Læs mereTumor klassifikation i henhold til UICCs/AJCCs TNM-klassifikation, 8. Udgave
Tumor klassifikation i henhold til UICCs/AJCCs TNM-klassifikation, 8. Udgave Lisbet Rosenkrantz Hölmich Ansvarlig Lisbet Rosenkrantz Hölmich; udarbejdet december 2017. Rekommandationer Klinisk TNM-klassifikation
Læs mereDansk LymfomGruppe www.lymphoma.dk. Årsrapport 2011
Dansk LymfomGruppe www.lymphoma.dk Årsrapport 2011 Dansk LymfomGruppe (DLG) Årsrapport 2011 Malignt lymfom i Danmark Udarbejdet af: DLGs Registreringsudvalg: Peter de Nully Brown Judit Jørgensen Lars Munksgaard
Læs mereDansk Lunge Cancer Register. Årsmøde Erik Jakobsen, Leder DLCR
Dansk Lunge Cancer Register Årsmøde 2017 Erik Jakobsen, Leder Tak til Og tak til Og tak til Lungekræft i DK Lungekræft i DK 4700 nye tilfælde / år Lungekræft i DK 4700 nye tilfælde / år 7,8 % af alle
Læs mere