Øje på beskæftigelsen 2009 / Maj

Transkript

1 Øje på beskæftigelsen 29 / Maj

2

3 .RORIRQ Titel: Øje på beskæftigelsen Undertitel: Maj 29 Udgivelsesdato: 15. maj 29 Version: 1. Redaktion/forfatter: LO s Afdeling for Økonomi & Arbejdsmarked Udgivet af: Landsorganisationen i Danmark LO-sagsnr.: LO-varenr.: 2112 ISSN: ISBN13: Online ISBN: Rapporten kan rekvireres og læses på: Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse. 2

4 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH,1'/('1,1*2*+29(' INDLEDNING UDVIKLINGEN I HOVEDTRÆK... 6,17(51$7,21$/.212, 2.1. DE INTERNATIONALE KONJUNKTURER DE FINANSIELLE MARKEDER... 17,1'(1/$1'6.()7(563 5*6(/ 3.1. ØKONOMISK POLITIK DET PRIVATE FORBRUG BOLIGBYGGERIET ERHVERVSBYGGERI OG MASKININVESTERINGER... 3 $5%(-'6$5.(' 4.1. BESKÆFTIGELSE, ARBEJDSLØSHED OG ARBEJDSSTYRKE BESKÆFTIGELSENS SAMMENSÆTNING PRODUKTIVITET

5 4

6 ,QGOHGQLQJRJKRYHGWU N,QGOHGQLQJ Verden står midt i en kraftig økonomisk krise. Siden efteråret 28 har stort set alle pile peget i den forkerte retning for verdensøkonomien og for Danmark. Usikkerheden ovenpå den massive finansielle krise har for alvor forplantet sig til den reale økonomi med markante fald i boligpriser, forbrug og international handel til følge. At der er tale om en af de kraftigste økonomiske opbremsninger i Verdensøkonomien siden depressionen i 193 erne, er ikke længere til diskussion. På det danske arbejdsmarked er de gode år med markant jobvækst og rekordlav ledighed blevet afløst af massefyringer, få jobåbninger og hurtigt stigende arbejdsløshed. Den såkaldte hårde landing er en realitet, og fokus er nu på, hvor lang krisen bliver, og hvad der kan gøres for at mindske de skadelige virkninger for den enkelte og for dansk økonomi generelt. Mangelen på arbejdskraft, som var et stort samtaleemne i Danmark for blot et år siden, er ikke længere et tema, bortset fra i dele af den offentlige sektor. Antallet af arbejdsløse inden for bygge- og anlægssektoren er mere end firedoblet mellem marts 28 og marts 29, og med udsigt til 3. færre beskæftigede inden for byggeriet i de kommende år bør der igangsættes helt nødvendige offentlige investeringer og renoveringsprojekter. Regeringens bebudede fremrykning af infrastrukturinvesteringer bør udmøntes og iværksættes nu, og det kommunale anlægsloft for 29 og 21 bør fjernes helt. Regeringens initiativer har hidtil været forkert sammensat og alt for små. I takt med at stigningen i arbejdsløsheden breder sig til andre sektorer, stilles der ekstra store krav til beskæftigelsespolitikken. Opkvalificering og omskoling af arbejdsløse skal atter i højsædet, og nye ledige fra de svagere grupper skal sikres den rette hurtige indsats, der giver dem mulighed for at komme tilbage i beskæftigelse, så de ikke forsvinder ud af arbejdsmarkedet igen. Det er vigtigt, at arbejdsstyrken er kvalificeret til at kunne udfylde de nye job, der vil opstå på den anden side af krisen. Omlægningen af jobcentrene til rene kommunale enheder er i denne sammenhæng en forkert beslutning. Beskæftigelsesindsatsen i kommunerne vil i højere grad blive afgjort af hensyn til den kommunale økonomi som typisk er presset snarere end af hensyn til de arbejdsløse og arbejdsmarkedets behov. Trods den bratte og voldsomme nedgang i økonomien, er der så småt begyndt at vise sig små tegn på, at nedturen er ved at aftage i styrke. Et lyspunkt i den nuværende situation kan således ses i udviklingen i forbrugertilliden, som efter et historisk lavpunkt i starten af året nu kun peger på dårlige tider. En afgørende faktor for dybden og længden af den nuværende krise er netop, hvordan husholdningerne reagerer. En lavere inflation, fornuftige lønstigninger, skattelettelser både i år og de kommende år, samt muligheden for at få udbetalt SP-opsparingen vil bidrage til at holde hånden under husholdningernes økonomi og forbrugsmuligheder. I modsat retning peger imidlertid udviklingen i boligpriserne, den stigende ledighed og den generelle usikkerhed om den økonomiske situation, som kan medføre, at en øget indkomst i højere grad lægges til side som værn mod fremtidige problemer, frem for at blive omsat i forbrug. 5

7 8GYLNOLQJHQLKRYHGWU N Efter den meget kraftige højkonjunktur i 25-6 voksede dansk økonomi mindre allerede i 27. I første halvår af 28 fortsatte den indenlandske afdæmpning af væksten, hvorefter den internationale finanskrise for alvor slog igennem herhjemme i andet halvår af 28. Opbremsningen i konjunkturerne var således allerede i gang, inden finanskrisen for alvor begyndte at rulle.samlet set oplevede Danmark et fald i BNP på 1,1 pct. sidste år det er det største BNP-fald siden den første oliekrise i Det er nu tydeligt, at verdensøkonomien står midt i en af de største nedture nogensinde, og Danmark følger med ned. Der er dog fortsat betydelig usikkerhed, om hvor lang nedturen bliver både internationalt og i Danmark. Herunder er der fortsat betydelig usikkerhed om virkningen af de massive rentesænkninger og talrige vækstpakker, som er blevet iværksat verden over. Med denne usikkerhed in mente forudser LO, at det danske bruttonationalprodukt falder med 2½ pct. i år, MIWDEHO. 7DEHO+RYHGWDOIRUIUHPVNULYQLQJHQDIGDQVN NRQRPL Mia kr Procentvis realvækst Privat forbrug 851-2,4 1,7 1,9 Offentligt forbrug 461 1,5 1,3 1,3 Offentlige investeringer 31 9, 4, 3, Boligbyggeri 18-9,9-7, -3,8 Erhvervsinvesteringer 237-9,9-2,3 2,6 Eksport 951-6,6 1,9 3,9 - heraf industrieksport 376-9,5 2,1 6,1 Import 913-7, 2,1 4,1 Lagerinvesteringer 1) 13,,, BNP ,5,5 1, personer Beskæftigelse heraf privat heraf offentlig heraf støttet med løn 2) Arbejdsløshed Arbejdsstyrke Mia. kr Betalingsbalancen Offentlig sektors saldo Pct Gns. obligationsrente 5, 4,2 4,1 4,3 Inflation 3,1 1,3 1,7 1,9 Vækst i huspriser -3,2-8,7-2,5, Lønstigningstakt 4,5 3,5 3,4 3,2 Arbejdsløshedsprocent 1,8 3,4 4,6 5,2 1) Årlig ændring i pct. af foregående års BNP. 2) Støttet beskæftigelse med løn udgøres af personer i ansættelse med løntilskud, offentlig virksomhedspraktik, servicejob, voksenlærlinge samt fleks- og skånejob. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. LO vurderer dog, at der i løbet af andet halvår 29 kan være udsigt til en begyndende vending i økonomien, og på den baggrund skønnes BNP-væksten at nå op på ½ pct. i 21. Den gradvise forbedring ventes at fortsætte ind i 211, hvor en vækst på 1½ pct. signalerer, at dansk økonomi langsomt nærmer sig en mere normal tilstand. 6

8 Det er imidlertid værd at bemærke, at selv med de positive BNP-vækstrater i prognosens sidste to år vil det reale BNP ved udgangen af 211 fortsat ligge under niveauet fra slutningen af 27,MIILJXU. Endvidere vil den ventede vækst i BNP langt fra være betydelig nok til at indebære, at beskæftigelsen igen begynder at stige. )LJXU%UXWWRQDWLRQDOSURGXNWSUNYDUWDO LDNU 37 LDNU Anm.: Der er tale om kædede værdier. De vandrette streger angiver gennemsnit over året. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger og skøn. 21 Den internationale økonomi er i høj grad præget af den finansielle krise. Krak i store finansielle virksomheder, kraftige fald i aktiekurser og en markant rentestigning har præget 28, som også bød på en del kriseindgreb fra de forskellige regeringer og centralbanker. Den amerikanske, den japanske og den europæiske økonomi ventes alle at skrumpe i år. Finanskrisen og de mange krak også i meget store banker gav i efteråret 28 anledning til mistillid mellem bankerne og en markant reduktion af lånene mellem bankerne. Den manglende tillid både mellem banker og generelt til husholdninger og virksomheder har reduceret udlånene generelt og tydede en overgang på kraftigt stigende renter. Langt de fleste centralbanker har nedsat renten markant. Det er sket dels for at sikre likviditet til et interbankmarked præget af mistillid, dels for at sætte gang i realøkonomien. I USA er The Fed desuden begyndt at foretage såkaldte kvantitative lempelser, dvs. direkte kapitalindskud i den amerikanske økonomi gennem opkøb af obligationer mv. Mange lande har desuden implementeret bankpakker, der både skal garantere indskud og gennem direkte kapitaltilførsler en højere grad af udlån. Rentenedsættelserne har endnu ikke haft fuld effekt, idet rentespændet mellem centralbankernes rente og de renter, som banker, andre virksomheder og forbrugere står overfor, er steget. I Danmark blev dette yderligere forværret af, at Nationalbanken i august var nødt til at øge rentespændet til ECB for at forsvare den danske fastkurspo

9 litik. Selvom kronen ikke længere er under pres, har Nationalbanken desværre endnu ikke fjernet dette rentespænd. En lang række økonomier har gennemført diverse vækstpakker. Blandt andet har USA i februar vedtaget en vækstpakke på i alt 789 mia. dollar, hvilket svarer til 5,5 pct. af BNP, Euroland har annonceret tiltag for i alt 1 pct. af BNP, Storbritannien har indført en vækstpakke på 1 pct. af BNP, mens Kina vil stimulere økonomien med ekstra offentlige tiltag på omkring 2 pct. i både 29 og 21. De mange krisepakker har givet anledning til store budgetunderskud i næsten alle vestlige lande. Det er nødvendigt at finansiere disse underskud ved udstedelse af statsobligationer. Usikkerheden om en række landes økonomi, særligt Grækenland og Irland, har givet anledning til stigende renter på statsobligationer, hvorfor rentespændet til tyske statsobligationer er steget. Det indebærer, at effekten af vækstpakkerne bliver udhulet af en højere rente i de særligt hårdt ramte lande. I denne prognose forventes det, at der vil ske en begrænset nedsættelse af styrerenten i ECB og en gradvis normalisering af både rentespændet mellem Nationalbanken og ECB og rentespændet mellem udlånsrenterne og centralbankernes renter. Dertil kommer, at ECB så småt er begyndt at åbne for kvantitative lempelser. På denne baggrund ventes renteniveauet for 29 som helhed at blive 4,2 pct., hvilket er et fald på,8 pct. point i forhold til 28. Næste år ventes renteniveauet gennemgående at være lidt lavere endnu. Hermed er der udsigt til to år med lav rente. Forventninger til fornyet vækst i 21 og 211 samt mindre usikkerhed omkring den økonomiske udvikling forventes at give anledning til en gradvis opblødning af pengeinstitutternes kreditrationering overfor husholdninger og virksomheder. Dette vurderes at kunne bidrage til at dæmpe faldet i det private forbrug og investeringer fra andet halvår i år. Den samlede udlandsvækst på de danske eksportmarkeder var ualmindeligt beskedne 1, pct. sidste år, hvilket var drevet af den markante opbremsning i andet halvår. I år er der udsigt til et samlet fald i den internationale økonomi på mere end 3 pct. I takt med, at vækstpakker og rentenedsættelserne begynder at få effekt, skønnes det, at udlandet igen vil have positive vækstrater omkring ¾ pct. i 21, mens 211 vil byde på en mere normal vækst på 2¼ pct. Den internationale økonomiske krise har allerede medført et kraftigt fald i den internationale handel. Dette har også ramt Danmark. Vareimport og vareeksport faldt således med hhv. 8,9 pct. og 9, pct. i andet halvår af 28. Eksporten ventes på den baggrund at falde med godt 6½ pct. i år. Et fald som primært af drevet af et massivt fald i industrieksporten på 9½ pct. Samtidig ventes et fald i importen i år på 7 pct., som følge af faldet i den indenlandske efterspørgsel. Næste år ventes små, men positive vækstrater på omkring 2 pct. i både import og eksport, mens den tiltagende bedring af konjunkturerne både indenlandsk og internationalt ventes at øge væksten i udenrigshandlen til ca. 4 pct. i 211. Samlet set forudses det, at nettoeksportens bidrag til den danske BNP-vækst er nogenlunde neutralt i alle tre prognoseår, MI WDEHO En nærmere gennemgang af den internationale udvikling og de finansielle markeder findes i kapitel 2. 8

10 Det private forbrug var en væsentlig vækstmotor under højkonjunkturen, men er siden bremset væsentligt op. Sidste år voksede privatforbruget ikke tværtimod faldt det igennem hele året, og især i andet halvår var faldet særdeles kraftigt. Kun et højt indgangsniveau til 28 sikrede, at faldet fra 27 til 28 kun blev,1 pct. I år er der udsigt til et kraftigt fald i privatforbruget. Faldende beskæftigelse, stigende ledighed, faldende boligpriser og den generelle krisestemning er alle faktorer, der vurderes at dæmpe forbrugslysten yderligere. Modsat er der også udsigt til meget lav inflation, lavere renter og skattelettelser, hvilket sammen med muligheden for at få udbetalt SPopsparingen i andet halvår af 29 ventes at medføre, at privatforbruget så småt begynder at stige igen i løbet af andet halvår af i år. Samlet set vurderer LO dog, at privatforbruget vil falde med næsten 2½ pct. i år. I 21 og 211 vil en fortsat lav rente og nye skattelettelser medvirke til at øge forbruget med hhv. knap 1¾ og knap 2 pct. Virksomhedernes investeringslyst og deres lånemuligheder blev hårdt ramt af udviklingen i hhv. realøkonomien og den finansielle sektor i efteråret, og de samlede erhvervsinvesteringer faldt således med 1,6 pct. sidste år. Den lave efterspørgsel vil reducere behovet for investeringer i virksomhederne yderligere, og LO skønner, at erhvervsinvesteringerne falder med yderligere knap 1 pct. i år og med mere moderate 2½ pct. næste år. I takt med, at økonomien ventes at blive forbedret sidst i prognoseperioden, skønnes investeringerne at begynde at stige igen i 211. Det er især maskininvesteringerne, der udvikler sig meget negativt i år, mens bygge- og anlægsinvesteringerne falder i mindre omfang. Der er en tæt sammenhæng mellem boliginvesteringerne og udviklingen på ejerboligmarkedet. De kraftige boligprisstigninger i løbet af højkonjunkturen blev således modsvaret af tocifrede vækstrater i boliginvesteringerne. Faldet i boligpriserne siden midten af 27 indebærer på samme vis kraftige fald i boliginvesteringerne. Sidste år faldt boliginvesteringerne med 9,8 pct., og i år venter LO endnu et fald i samme størrelsesorden. LO skønner, at både boligpriser og boliginvesteringer også falder næste år, mens udsigten til en stabilisering af boligpriserne i 211 indebærer, at faldet i boliginvesteringerne tager af i prognosens sidste år. Det offentlige forbrug forventes at stige med 1,5 pct. i år efter en relativt svag stigning på 1,1 pct. sidste år. Udviklingen sidste år var præget af forårets strejke og en forsinket vedtagelse af finansloven for 28. Begge faktorer vurderes at indebære en vis udskydelse af offentligt forbrug fra første til andet halvår af 28 og videre ind i 29. I 21 og 211 ventes den offentlige forbrugsvækst atter at blive omkring 1¼ pct. Dette er over regeringens mål for den offentlige forbrugsvækst i 215-planen. Dette skøn bygger på en vurdering af, at behovet for forbedret offentlig service ikke kan løses uden en højere forbrugsvækst, end den regeringen lægger op til. De offentlige investeringer forventes at stige med 9 pct. i år mod 5,4 pct. sidste år. I forhold til skønnet i LO s seneste prognose er dette en betydelig opjustering, som følger af forårets aftale om forøgelsen af det kommunale anlægsloft på 2¼ mia. kr. Regeringen har endvidere bebudet en fremrykning af en del af investeringerne i infrastrukturaftalen, svarende til i alt 5 mia. kr. i Endnu er der dog ikke sat ord på, hvilke investeringer der skal fremrykkes, og LO stiller sig på den baggrund skeptisk overfor, om dette kan have en reel effekt på de offentlige investeringer i år. De fremskyndede infrastrukturinvesteringer ventes således først at kunne få effekt på de 9

11 offentlige investeringer fra næste å. Det er vigtigt, at regeringen snarligt begynder at sætte handling bag de store ord. Samlet faldt den indenlandske efterspørgsel med,5 pct. i 28. I år er der udsigt til væsentlige fald i både privat forbrug og investeringer, som ikke kan opvejes af en lidt højere offentlig forbrugsvækst. Det indebærer, at den indenlandske efterspørgsel falder med godt 2½ pct. I 21 og 211 ventes den indenlandske efterspørgsel atter at vokse, først med en ½ pct. i 21 og efterfølgende med 1½ pct. i 211. Udsigterne for den indenlandske efterspørgsel beskrives nærmere i kapitel 3. De seneste år har vi vænnet os til at gå fra rekord til rekord på arbejdsmarkedet. Højkonjunkturen gav anledning til en historisk høj beskæftigelse og uhørt lav ledighed, og var dermed i høj grad til gavn for lønmodtagerne. Samtidigt viste arbejdsmarkedet i perioden sig yderst fleksibelt med markante stigninger i både arbejdsstyrke og arbejdstid, i en periode hvor den underliggende demografiske udvikling generelt tilsiger den modsatte udvikling. Sidste år nåede beskæftigelsen et historisk højt niveau på personer, hvilket var 24. personer flere end i 27. Udviklingen i forhold til 27 stammer dog primært fra et højt niveau for beskæftigelsen ved starten af året. I andet halvår af 28 faldt den private beskæftigelse. LO vurderer, at den økonomiske opbremsning slår markant igennem på beskæftigelsen i år, hvor der ventes et fald i antallet af beskæftigede på 7. personer. De to kommende år ventes beskæftigelsen at falde med yderligere godt 65. personer. Det betyder, at beskæftigelsen i 211 forventes at være på samme niveau, som ved udgangen af 25. Allerede i maj 28 så vi de første tegn på stigende ledighed i byggefagene, og i september steg den samlede arbejdsløshed for første gang. Siden er det gået meget stærkt. Fra, at der kun var 47. ledige henover sommeren 28, var der i marts fuldtidsarbejdsløse en stigning på 75 pct. Antallet af arbejdsløse ventes at stige i hele prognoseperioden om end med en aftagende stigningstakt. Dermed er der udsigt til, at årsniveauet for arbejdsløsheden næsten tredobles fra 52. i 28 til 15. personer i 211. Dette er langt over niveauet for den strukturelle arbejdsløshed, som LO vurderer til omkring 75. personer, og derfor er der meget stærk basis for en mere offensiv økonomisk politik. Under højkonjunkturen lykkedes det at øge arbejdsstyrken betragteligt. Eksempelvis steg erhvervsdeltagelsen væsentligt blandt relativt svage grupper, heriblandt indvandrere og ældre, og samtidigt steg antallet af udenlandske arbejdere væsentligt. Der er udsigt til, at en betydelig del af denne udvikling tilbagerulles i de næste par år. Set over hele prognoseperioden, ventes arbejdsstyrken således at falde med knap 4. personer. Dermed vurderer LO trods alt, at det er muligt at fastholde en del af de grupper, som har vundet fodfæste på arbejdsmarkedet de seneste år. For at sikre denne effekt er det ekstra vigtigt at holde fokus på disse grupper i beskæftigelsespolitikken. I denne prognose ventes de udenlandske arbejdere fra især de nye EU-lande at forlade Danmark i takt med, at efterspørgslen efter arbejdskraft falder. Lønstigningstakten på DA-området var 4,5 pct. sidste år, når der medregnes pension og andre forbedringer. Det indebærer, at overenskomstresultatet fra foråret 27 kun blev suppleret af en moderat lønglidning, på trods af at ledigheden var på det laveste niveau siden 196 erne. Endnu engang blev fleksibiliteten på det danske arbejdsmar- 1

12 ked således dokumenteret. Udviklingen i slutningen af sidste år indebar desuden en reduceret lønstigningstakt for 4. kvartal, og den stigende ledighed i år har allerede medført udskydelser af lokale lønforhandlinger til efteråret. På den baggrund forventes omkostningsudviklingen at aftage til 3,5 pct. i år. Den stigende arbejdsløshed igennem prognoseperioden vil virke dæmpende på lønstigningstakten fremadrettet. I 21 ventes der imidlertid også være en positiv påvirkning fra de udskudte lønforhandlinger i 29, og derudover skal der forhandles ny overenskomst på LO/DA-området, hvorfor LO forudser, at lønstigningstakten kan holdes oppe omkring 3,4 pct. til næste år. Det stigende antal arbejdsløse vil dæmpe lønstigningstakten i prognosens sidste år. Forbrugerpriserne steg med hele 3,1 pct. i 28, hvilket primært skyldtes udefrakommende elementer. Inflationen dæmpedes således markant i andet halvår af 28 i takt med et væsentligt fald i olieprisen. Det kraftige fald i efterspørgslen i år vil yderligere dæmpe det inflationære pres, hvorfor LO venter en inflation omkring 1¼ pct. for 29. Allerede næste år ventes forbrugerpriserne at stige med mere normale 1¾ pct. og i 211 ventes en yderligere forøgelse til knap 2 pct. De tiltagende forbrugerprisstigninger næste år er i højere grad en følge af regeringens forhøjelser af energiog sundhedsafgifter, end en følge af et forbedret vækstbillede. Afgiftsforhøjelserne har også betydning i 211, men vækstbilledet er også mere normalt. Samlet set indebærer udsigterne for udviklingen i lønninger og forbrugerpriser, at reallønsfremgangen forventes at blive ganske fornuftig i år med 2¼ pct. De kommende to år er der derimod udsigt til mere beskeden udvikling i reallønnen godt 1½ pct. i 21 og omkring 1¼ pct. i 211. Udviklingen på arbejdsmarkedet beskrives nærmere i kapitel 4. Væksten under højkonjunkturen var primært drevet af den indenlandske efterspørgsel, især det private forbrug. Opbremsningen i væksten i 28 var særligt tydelig i investeringerne og i samhandlen med udlandet, som gav ganske massive negative vækstbidrag. Det dystre vækstbillede for i år trækkes af udviklingen i privatforbrug og især private investeringer, som reducerer BNP med hhv. 1,2 og 2, pct. Den gradvise vækstfremgang igennem 21 og 211 vurderes at komme fra en udvidelse af privatforbruget, når stigningerne i de disponible indkomster begynder at vise sig. Dertil kommer, at det negative bidrag fra nettoeksporten neutraliseres,miwdeho 7DEHO9 NVWELGUDJWLOnUOLJVWLJQLQJL% Pct. point Privat forbrug -,1-1,2,8,9 Offentligt forbrug,3,4,4,4 Offentlige investeringer,1,2,1,1 Boligbyggeri -,7 -,6 -,4 -,2 Erhvervsinvesteringer -,2-1,4 -,3,3 Nettoeksport -,7,,, Lagerinvesteringer,1,,, %13 Anm.: De årlige ændringer summer ikke nødvendigvis til totaltallet på grund af afrunding. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. 11

13 ,QWHUQDWLRQDO NRQRPL I 28 kunne der konstateres en betydelig opbremsning i væksten i den internationale økonomi. Sammenvejet med den danske eksport voksede verdensøkonomien med kun 1, pct., hvilket er en betydelig svagere vækst, end i de seneste to år, hvor der kunne konstateres vækstrater på over 3 pct. I år forventes der yderligere opbremsning i økonomien. Den danske eksport bliver således belastet af et fald i BNP blandt vores eksportpartnere på 3,1 pct. Det bliver i 21 afløst af en lille vækst på,8 pct., og først i 211 vil verdensøkonomien igen være på sporet med en forventet vækst på 2¼ pct. Væksten i USA blev 1,1 pct. i 28. Det er en meget lav vækst i amerikansk økonomi, særligt med tanke på at den underliggende demografiske udvikling i sig selv skulle give anledning til en vækst på 1 pct. 28 var således kendetegnet ved reel nulvækst. Det ser ikke bedre ud for 29, hvor der forventes et fald i den økonomiske aktivitet på 2,7 pct. I 21 og 211 forventes vækstrater på henholdsvis 1,8 pct. og 3,5 pct. I Tyskland voksede økonomien i 28 med 1,3 pct. Også her forventes der negativ vækst i 29 på hele 4,5 pct. Det meget svage tyske opsving med faldende ledighed (fra et meget højt niveau) er dermed kvalt. Først i 211 forventes tysk økonomi at rette sig igen, med en forventet vækst på 1,6 pct. Udsigterne til svag økonomisk vækst har givet anledning til en lang række tiltag målrettet en opretning af de skrantende økonomier. Centralbankerne har således sænket renterne markant, mens regeringerne i næsten samtlige lande har gennemført en lang række af initiativer til at sikre bankernes kredit og et øget forbrug. I dette kapitel vil der være fokus på de initiativer, der er taget af centralbanker og regeringer verden over. 'HLQWHUQDWLRQDOHNRQMXQNWXUHU Med USA i spidsen har en lang række regeringer i hele verden gennemført en eller flere vækstpakker for at sikre efterspørgslen. I USA blev der vedtaget en vækstpakke i februar I alt blev der planlagt initiativer til i alt $ 789 mia., hvilket svarer til 5,5 pct. af BNP. Pakken indeholder skattelettelser, udvidet arbejdsløshedsforsikring, sygehjælp, samt generelt højere offentligt forbrug, herunder investeringer i infrastruktur. I euroområdet er der blevet annonceret tiltag til godt 1 pct. af BNP. I euroområdet har sigtet primært været at sikre husholdningernes købekraft og at øge de offentlige investeringer. Storbritannien har også været aktive og vedtaget en vækstpakke på ca. 1 pct. af BNP, hvor en stor del blev benyttet til at sænke momsen midlertidigt. I Kina er der vedtaget vækstpakker på 2 pct. af BNP i både 29 og 21. I Kina er pakkerne primært målrettet investeringer i infrastruktur. 1 Oplysningerne om vækstpakker i de forskellige lande i dette afsnit bygger på gennemgangen i Danmarks Nationalbanks kvartalsoversigt før 1. kvartal

14 Umiddelbart kan forskelle i størrelsen af vækstpakkerne virke mærkværdige givet, at det er nogenlunde samme problemer, som de enkelte lande står over for. USA s vækstpakke er således ca. fem gange så stor, som de tiltag, der er iværksat i Europa. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at der er meget store forskelle på, hvordan økonomien fungerer i de enkelte lande. I de nordiske lande, og også i nogen grad i Europa, udgør den offentlige sektor en forholdsvis stor andel af økonomien. Den offentlige sektor virker gennem de såkaldte automatiske stabilisatorer som en dæmper på konjunkturudsving. I lande med eksempelvis en høj understøttelse ved arbejdsløshed, vil udbetalingerne fra det offentlige stige voldsomt under en lavkonjunktur og dermed lægge en hånd under det private forbrug. Denne automatiske stabilisator er ikke synderligt udbredt i f.eks. USA, hvorfor der nødvendigvis må gennemføres større vækstpakker for at sikre mod de negative konsekvenser af en lavkonjunktur. Reaktionerne fra de enkelte lande er derfor ikke så forskellige, som størrelsen af vækstpakkerne umiddelbart skulle give anledning til at formode. De større automatiske stabilisatorer kan dog ikke forklare forskellen i den førte politik mellem EU og USA. De europæiske lande gør derfor ikke nok for at imødegå krisen, det gælder også Danmark. De mange vækstpakker og den lave eller negative vækst i økonomierne har givet anledning til kraftigt stigende budgetunderskud. I 29 forventes der således et budgetunderskud i USA på 11 pct. I Storbritannien forventes et underskud på 9,6 pct. i år, mens Tyskland forventes at få et underskud på de offentlige finanser på 3 pct. i år, og 4,3 pct. næste år. I euroområdet forventes der et samlet budgetunderskud på 4,3 pct. De meget store budgetunderskud i flere eurolande lægger gennem renterne et øget pres på den økonomiske vækst. Finansieringen af budgetunderskuddene kræver således udstedelse af statsobligationer. Det giver anledning til et øget udbud af værdipapirer og dermed et stigende renteniveau. Sammenholdt med de meget store budgetunderskud og en generel risikoaversion i markedet indebærer det stigende renter på de enkelte landes statsobligationer. Flere lande har således oplevet en markant udvidelse af rentespændet til Tyskland, MI ILJXU. Det danske rentespænd udgør omkring ½ pct., mens Grækenland og Irland skal betale 2-2½ pct. point mere i rente på statsobligationer i forhold til Tyskland. Italien skal betale knap 1 pct. point, Spanien knap 1 pct. point, og Finland,6 pct. point. Dette rentespænd mellem eurolandene udtrykker markedets frygt for en statsbankerot, eller at det enkelte land forlader eurosamarbejdet. Det højere rentespænd indebærer, at den ekspansive finanspolitik bliver imødegået af en indbygget effekt gennem højere renter. I USA har centralbanken gennemført en række såkaldte kvantitative lempelser. Disse lempelser indebærer en forhøjet seddelproduktion, der benyttes til at opkøbe stats- og virksomhedsobligationer. Det sikrer en større efterspørgsel af værdipapirer og dermed en lavere rente. Denne politik virker således mere direkte, end ændringer i centralbankernes ind- og udlånsrenter. ECB har ved sidste møde den 7. maj tilkendegivet planer om at indføre kvantitative lempelser som i USA. 13

15 )LJXU5HQWHVS QGRYHUIRU7\VNODQGIRUnULJHVWDWVREOLJDWLRQHU 3FW 3. 3FW I 28 II III IV I Finland Grækenland Danmark Italien Spanien Irland Anm.: Sidste observation er uge 18. Kilde: Global Insight samt egne beregninger. I Tyskland er både forbrugere og virksomheders tillid og forventninger faldet brat gennem 28 og starten af 29, MI ILJXU. Virksomhedernes forventninger ligger nu på det laveste niveau i 17 år. Tyskland er forholdsvis afhængig af eksport, mens den indenlandske efterspørgsel er svag. Det betyder, at Tyskland bliver hårdt ramt af tilbageslaget i den internationale økonomi. Forbrugertilliden har også lidt et markant knæk efter en kort periode med optimisme og fald i ledigheden. De seneste tal viser dog en forbedring af virksomhedernes forventninger, men stigningen sker fra et meget lavt niveau. 14

16 )LJXU)RUEUXJHUWLOOLGRJ,)2LQGHNV7\VNODQG 1 Forbrugertillid IFO indeks (højre akse) Anm.: Sidste observation IFO-indeks april 29, forbrugertillid, december 28. Kilde: Global Insight. 15

17 %RNV2YHUVLJWRYHUGHQ NRQRPLVNHXGYLNOLQJL(XURSD 6YHULJH )UDQNULJ +ROODQG %HOJLHQ 1RUJH,WDOLHQ 6WRUEULWDQQLHQ )LQODQG Sverige er hårdt ramt på eksporten af den lave internationale vækst. BNP forventes at falde 2½ pct. i år. Frankrig har oplevet et markant dyk i produktion og detailomsætning og har ikke haft glæde af den internationale højkonjunktur på eksporten. Taber 2,1 pct. af BNP i år, og kan kun se frem til en stigning på,6 i 21. Holland klarede sig pænt gennem 28 båret frem af høje vækstrater i investeringerne i starten af året. 29 vil dog fortsætte den negative trend i 4. kvt. 28, og byde på negativ vækst på 2,5 pct. Belgien havde, som Holland, positiv vækst i 28, men privat forbrug, investeringer og eksport er dykket voldsom sidst på året. Denne trend forventes fortsat. Norge har haft meget høje vækstrater drevet af privat forbrug. Der forventes også aftagende vækst i Norge, og endda negativ vækst i 29. Norge er dog stadig ikke så hårdt ramt, som resten af Europa, hvilket skyldes en fornuftig økonomisk politik. Italien har haft lavvækst i de seneste fire år, og særlig 28 var slem med en negativ vækst på 1 pct. Italien vil også fremover opleve lavere vækst, end resten af Europa. Storbritannien har haft en høj og meget stabil vækst i de seneste 1 år, men landet er hårdt ramt af stærkt faldende boligpriser, og problemer i den finansielle sektor. På trods af store finanspolitiske lempelser forventes en vækst i år på -3,2 pct., efterfulgt af lav vækst på,5 pct. i 21. Finsk økonomi er fortsat relativt stærk. Positiv vækst i 28 erstattes dog af en svag negativ vækst på -1,1 pct. i 29, mens der allerede i 21 forventes en vækst på over 1 pct. Kilde: Global Insight samt egne beregninger og skøn. I 29 forventes der en reduktion af BNP blandt Danmarks samhandelspartnere på i alt 3,1 pct., i 21 og 211 en vækst på henholdsvis,8 pct. og 2,3 pct., MIWDEHO. 16

18 7DEHO5HDO%13Y NVWSFW Tyskland 1,3-4,5,5 1,6 Sverige -,5-3,5 1, 2,4 Storbritannien,7-3,3,3 2,1 Norge 2,4 -,9 1,2 2,4 USA 1,1-2,7 1,8 3,5 Frankrig,7-2,5,3 1,7 Holland 2, -3, -,1 1,9 Belgien 1,2-2,3,2 2,3 Italien -1, -3,6, 1,2 Finland,9-2,9,4 2,8 Kina 9,8 6,5 7,5 9,1 Japan -,7-6,3,8 1,7 8GODQGVY NVWHNVSRUWY JWHW 'DQPDUN Kilde: Consensus Forecasts samt egne beregninger og skøn. De danske lønninger lå frem til 24 noget over lønstigningerne i udlandet, MI WDEHO. I 25 og 26 har de danske lønstigninger dog været på niveau med udviklingen i udlandet eksklusiv Tyskland. Det er sandsynligvis det mest rimelige sammenligningsgrundlag, fordi lønningerne i det gamle Østtyskland ved sammenlægningen startede på et alt for højt niveau i forhold til produktiviteten. I 27 og 28 har de danske lønstigninger igen ligget over de udenlandske, forskellen har dog kun udgjort omkring 1-1½ pct. 7DEHO/ QXGYLNOLQJ'DQPDUNRJHNVSRUWY JWHWXGODQG Fremstillingsvirksomhed, Danmark 4,4 3,4 2,7 3 4,1 4,2 Fremstillingsvirksomhed, udland 2,9 2,6 2,4 2,4 2,3 3,2 Fremstillingsvirksomhed, udland u.tyskland 3, 2,8 2,8 2,8 2,7 3,4 Anm.: Udland består af det KE-vægtede gennemsnit af udviklingen i USA, Japan, Tyskland, Frankrig, Italien, UK, Holland, Belgien, Sverige, Norge og Finland. Kilde: DA s Internationale Lønstatistik. På trods af de højere lønstigninger er Danmarks konkurrenceevne ikke under pres. Danmark er således, på trods af den for nuværende stigende arbejdsløshed, kendetegnet ved en høj beskæftigelsesgrad og overskud på betalingsbalancen. I de næste år ventes en mere afdæmpet lønudvikling på omkring 3½ pct., MINDSLWHO. 'HILQDQVLHOOHPDUNHGHU Det danske aktiemarked steg meget voldsomt mellem 23 og frem til slutningen af 27. Den kraftige stigning er blevet afløst af et endnu hurtigere fald. Fra toppunktet i oktober 27 er aktierne faldet med 52 pct., på trods af de seneste måneders stigninger. Det danske aktiemarked er også faldet mere end europæiske og amerikanske aktier, der er faldet med hhv. 5 pct. og 44 pct. siden toppen i sommeren 27. Generelt er der større udsving i det lille danske aktiemarked, end i de større og mere omfattende europæiske og amerikanske aktiemarkeder. De seneste måneder har budt på stigende aktiekurser på de fleste markeder. Der udtrykkes dog stadig skepsis over for denne stigning, og virksomhedernes regnskaber i 1 kvt. udviser da også meget varierede resultater. 17

19 )LJXU$NWLHNXUVXGYLNOLQJHQ,QGHNVSULPR,QGHNVSULPR KAX, Danmark Standard & Poor's 5 composite,usa 1 5 Dow Jones Euro Stoxx, Euro-området Anm.: Sidste observation er uge 18. Kilde: Global Insight samt egne beregninger. Inflationen er faldet markant i løbet af det sidste år. I den sidste del af opsvinget steg priserne på fødevarer, råvarer og olie markant. Det gav anledning til kraftige stigninger i forbrugerpriserne. I begyndelsen af finanskrisen og de deraf følgende forventninger til lav vækst faldt priserne på råvarer markant. Det gav anledning til et solidt deflatorisk pres på priserne. I øjeblikket falder priserne i USA, mens de i euroområdet stiger med under 1 pct., MIILJXU. De lave prisstigninger har givet centralbanken i USA (FED) og den europæiske centralbank (ECB) mulighed for at stimulere økonomien gennem markante rentenedsættelser. FED har sænket den styrende rente til ½ pct., mens ECB har sænket renten til 1 pct., senest fra 1¼ den 7. maj. Den danske nationalbank har af hensyn til valutareserven været nødsaget til at føre en strammere pengepolitik, med en difference til ECB på op til ¾ pct. Nationalbanken har dog indsnævret spændet til,65 pct. den 7. maj. )LJXU5HQWHURJLQIODWLRQLKHQKROGVYLV86$RJHXURRPUnGHW! "! " 8 1-årig statsobligation 12-måneders rente årig statsobligation ECB's styrerente FED's target for styrerenten Inflation 7 12-måneders rente inflation

20 Anm.: Sidste observation er uge 18. Kilde: Global Insight. Den danske krone steg relativt kraftigt frem til midten af 28. Det var en konsekvens af en faldende dollarkurs, og faldende svenske og norske kroner. I slutningen af 28 og starten af 29 har dollarkursen dog rettet sig lidt, hvilket har givet anledning til et lille fald i den effektive kronekurs. Kursen ligger dog stadig på et forholdsvist højt niveau, hvilket kan give problemer i forhold til eksporten til især Norge og Sverige, der udgør en stor del af den samlede danske eksport. )LJXU8GYLNOLQJHQLGHQHIIHNWLYHNURQHNXUVRJNURQHGROODUNXUVHQ,QGHNV,QGHNV Effektiv kronekurs 1 1 DKKR/USD (højre akse) Anm.: Sidste observation er uge 18. Kilde: Global Insight samt egne beregninger. Den korte rente på statsobligationer forventes at falde i takt med fortsatte reduktioner i Nationalbankens styrende rente. I 211 forventes den stigende vækst at give anledning til en forhøjelse af de styrende renter, og dermed svagt stigende rente på de 1- årige statsobligationer. Den 1-årige statsobligation forventes at stige svagt i hele perioden. Det skyldes det meget store udbud af statsobligationer i de vestlige lande. Det store udbud vil presse renten op. Renten på realkreditobligationer med lang løbetid forventes at falde i perioden frem mod 211. Den nuværende høje rente kan primært tilskrives den markante usikkerhed, der både præger økonomien og i særlig høj grad boligmarkedet. Der forventes en faldende rente på realkreditobligationer, efterhånden som usikkerheden omkring den økonomiske udvikling aftager. 7DEHO5HQWHRJYDOXWDNXUVIRUXGV WQLQJHU Rente på 1-årig statsobligation, pct. 4,6 5,4 3,5 3, 3,4 Rente på 1-årig statsobligation, pct. 4,3 4,3 3,6 3,8 4, Rente på 3-årig realkreditobligation, pct. 5,4 6,1 6, 5,5 5,3 Effektiv kronekurs (indeks 198=1) 13,2 15,8 17,2 17,1 17,1 Anm.: Den 3-årige realkreditobligation er baseret på den toneangivende 6 pct. obligation. Kilde: Global Insight, Danmarks Statistik, egne beregninger og skøn. 19

21 ,QGHQODQGVNHIWHUVS UJVHO Den nuværende økonomiske krise betyder, at den indenlandske efterspørgsel i år vil falde med godt 2½ pct. Det er en yderligere nedgang oven på tilbagegangen i 28, der var på,5 pct. Den negative udvikling i den indenlandske efterspørgsel skønnes imidlertid at vende i løbet af andet halvår 29, primært trukket af en stigning i det private forbrug. LO forventer, at den indenlandske efterspørgsel samlet stiger med ½ pct. i 21 og med 1½ pct. i 211. Udviklingens vending skyldes øget reale disponible indkomster for husstandene på grund af forsat lønfremgang, lav inflation, skattelettelser og en faldende rente, der ventes at føre til en stabilisering af boligmarkedet i løbet af fremskrivningsperioden. Den øgede indkomst vil stimulere det private forbrug, der skønnes at stige med i underkanten af 1¾ pct. i 21 og ca. 2 pct. i 211. Til gengæld vurderes det, at der fortsat vil være fald i boliginvesteringerne, mens den negative udvikling i erhvervenes investeringer i anlæg og maskiner ventes at vende i løbet af 21. Samlet set er disse effekter dog ikke nok til at give en samlet fremgang i beskæftigelsen i perioden 29 til 211. NRQRPLVNSROLWLN Det offentlige forbrug ventes at vokse med 1½ pct. i 29. Dette er en mindre nedjustering på,1 pct. point i forhold til forventningen i MHSn%HVN. RYHPEHU I finansloven for 29 sigter regeringen på en vækst i det offentlige forbrug på 1,1 pct. Grunden til, at skønnet for væksten i det offentlige forbrug er højere, end dette, er, at det vurderes, at besparelserne fra strejkerne i foråret 28, ikke er fuldt indhentet før i 29. Derefter ventes det, at det offentlige forbrug vokser med ca. 1¼ pct. pr. år i 21 og 211. Dette er over regeringens skøn for offentlig forbrugsvækst, ifølge 215-planen, men det bygger på en vurdering af, at behovet for bedre offentlig service ikke kan løses uden en højere forbrugsvækst, end den regeringen har lagt op til. Med skattepakken /DYHUHVNDWSnDUEHMGH aftalte Dansk Folkeparti og regeringen i 27 at sænke indkomstskatterne i 28 og 29. I år betyder dette, at beskæftigelsesfradraget øges til 4¼ pct., og det maksimale fradrag hæves til 13.6 kr. Desuden hæves mellemskattegrænsen, så grænsen for top- og mellemskatten bliver ens. Bundfradraget sættes op med 5 kr. I alt lettes indkomstskatten med ca. 7¼ mia.kr. i 29. Dette er til dels modvirket af, at energiafgifterne fremover bliver reguleret med inflation, og dermed stiger i år. I januar 29 indgik et bredt flertal i Folketinget en ny aftale om infrastruktur, kaldet (QJU QWUDQVSRUWSROLWLN. Aftalen indeholder en pulje på i alt 94 mia. kr., som skal bruges i perioden Der er dermed tale om meget langsigtede projekter, og de færreste af dem kommer til at påvirke anlægsinvesteringerne i prognoseperioden. Af de 94 mia. kr. går 9 mia. kr. til allerede igangsatte projekter. Disse projekter vil således ikke være med til at stimulere anlægsinvesteringerne yderligere. 2

22 I forbindelse med finanskrisen har regeringen taget en række initiativer overfor erhvervslivet, herunder bankpakke I og II, samt udskydelse af moms- og skatteindbetalingerne. Sigtet med disse initiativer var at hjælpe banker og virksomheder, som har likviditetsproblemer og er blevet kreditrationerede, som følge af finanskrisen. I marts 29 lavede regeringen i samarbejde med Dansk Folkeparti yderligere den såkaldte )RUnUVSDNNH, hvis væsentligste elementer var en nedsættelse af marginalskatten for især de højeste indkomster. Pakken er underfinansieret med 12,7 mia. kr. i 21 og 1,5 mia. kr. i 211. Lempelserne af indkomstskatten betyder, at mellemskatten helt afskaffes, mens bundskattesatsen nedsættes til 3,76 pct., og grænsen for topskat forhøjes med i alt 54.4 kr 2. Finansieringen af skattelettelserne var blandt andet øgede afgifter på energi, og der bliver indført en grøn check til alle husholdninger, som skal kompensere dem for, at de grønne afgifter bliver hævet. Endelig nedsættes fradragsretten for renter og ligningsmæssige fradrag gradvist fra 33 til 25 pct. De ligningsmæssige fradrag udgøres blandt andet af fradraget for medlemskontingentet af a-kasse og fagforening. Denne nedtrapning af fradragsretten sker gradvist over en længere årrække fra 212 til 219. Regerings afgiftsforhøjelser vil øge forbrugerpriserne fra 21. Det vurderes, at denne effekt vil forhøje prisniveauet med ca. ¾ pct. ved udgangen af 211. Dermed reduceres den reelle gevinst for husholdningerne ved skattelettelserne. Underfinansieringen af skattepakken er medvirkende til, at den offentlige saldo forværres i de kommende år. Den øgede arbejdsløshed vil derudover føre til højere udgifter til overførsler og lavere indtægter fra indkomstskatterne. Samtidig vil indtægterne fra selskabsskatten også være lavere i år, end tidligere, på grund af den økonomiske krise. Endelig betyder faldet i olieprisen også, at indtægterne fra Nordsøen falder. Samlet set skønner LO, at underskuddet i 29 vil blive på ca. 3 mia. kr., mens underskuddet i 21 ventes at blive ca. 6 mia. kr. og 5 mia. kr. i 211. Som en del af )RUnUVSDNNH bliver det i andet halvår 29 muligt at hæve sin SPopsparing med en forholdsvis lempelig beskatning. En undersøgelse fra ATP tyder på, at ca. halvdelen af midlerne vil blive trukket ud. Heraf vil 6 ud af 1 bruge pengene på forbrug, mens resten forventer at indsætte pengene på en anden opsparing. Samlet set vil det svare til ca. 9 mia. højere privatforbrug fordelt over 29 og 21. Endnu et tiltag i pakken er en renoveringspulje, som gør det muligt at søge tilskud til renoverings- og bygningsarbejde på op til 25. kr. Tilskuddet kan maksimalt være 4 pct. af arbejdslønnen og 2 pct. af materialerne inkl. moms. Puljen udgør 1½ mia. kr., og der blev åbnet for ansøgninger i starten af april 29. Effekten af den pulje vurderes til i alt ca. 3 mia. kr. ekstra brugt på boligforbedringer, fordelt over 29 og 21. Endeligt indgik regeringen en aftale med Kommunernes Landsforening (KL) om en forhøjelse af anlægsloftet, som gjorde det muligt for kommunerne at øge udgifterne til renovering og anlægsarbejde med 2¼ mia. kr. i 29 Det ventes, at dette vil have en effekt på de offentlige investeringer i 29 og endnu lidt i 21, når anlægsarbejde igangsat i 29 skal afsluttes. En analyse fra KL viser et presserende behov for yder- 2 Skattereformen indebærer, at beløbsgrænserne ikke som normalt reguleres i 21. Det betyder, at topskattegrænsen reelt kun forhøjes med knap 39. kr. 21

23 ligere offentlige investeringer i størrelsesorden 6 mia. kr. ekstra per år over de næste 4 år. Dette beløb vil kunne indhente det eksisterende vedligeholdelsesefterslæb, samt nyinvesteringer som følge af nationale målsætninger om klima, miljø og sundhed. Samlet set vil finanspolitikken virke positivt på den økonomiske vækst. Dels igennem et øget offentligt forbrug, dels gennem de øgede overførsler i renoveringspuljen, sænkede skatteindbetalinger i skattepakken, samt øget offentlige investeringer. Dog vil den samlede effekt være meget begrænset i forhold til den negative indvirkning fra de andre komponenter i den indenlandske efterspørgsel på den samlede vækst. Når effekten af regeringens initiativer beregnes, svarer effekten i 29 kun til, at BNP stiger med 7,9 mia.kr., MIWDEHO. Dette svarer til under ½ pct. point. Den største effekt i 29 forudsiges at komme fra frigivelsen af SP. Skattelettelserne i forårspakken træder først i kraft i 21. Beskæftigelseseffekten af skattelettelserne skønnes at svarer til ca. 2.7 job i 21 og 7.1 job i 211. Dette skal sættes op imod den høje omkostning på 12,7 mia.kr i 21 og 1,5 mia.kr. i 211. Til sammenligning er beskæftigelseseffekten i 29 af det forhøjede anlægsloft på 2.2 personer, med en udgift på 2,3 mia. kr. Renoveringspuljen vurderes at kunne skabe 1.5 beskæftigede i 29 og ca. 2. beskæftigede i 21. I alt bidrager renoveringspuljen med 1,5 mia. kr. i 29 og 1,6 mia.kr i 21 til væksten i BNP. I 211 er det effekten af skattelettelserne, der dominerer, mens effekten af investeringsinitiativerne stort set er ebbet ud. 7DEHO)RUYHQWHGHHIIHNWDIUHJHULQJVLQLWLDWLYHU %HVNULYHOVH 'LUHNWHYLUNQLQJ %13 %HVN IWLJHOVH QGULQJPLDNU QGULQJLPLDNU SULVHU QGULQJL SHUVRQHU Momsudskydelse (1) 1,4,3,3,2,2,4,5 Skattepakke (2) - 12,7 1,5-3,9 7,5-2,7 7,1 SP frigivelse 6, 3, 4, 3,8,4 3,3 5, 3,1 Kommunalt anlægsloft 2,3 2,1,3, 2,2,9,6 Renoveringspulje (3) 1,5 1,5 1,5 1,6, 1,5 2,,5,DOW Kilde: Egne beregninger på ADAM-modellen, regeringslovforslag samt forårspakke 2.. (1) Ligeligt til alle erhverv eksklusiv bolig, offentlig og energi. (2) Tabellen viser effekten af nettoprovenuændringen som følge af skattereformen. (3) Der antages en samlet effekt på boliginvesteringerne på 3 mia. kr. ekstra, da der er taget højde for en vis fortrængning af allerede planlagte investeringer. Selvom bankpakkerne har været nødvendige på grund af krisen på de internationale finansmarkeder, har de ikke i sig selv nogen positiv effekt på vækst eller beskæftigelse. Muligheden for udskydelse af moms og skat vurderes at have en yderst begrænset effekt på beskæftigelsen, såvel som væksten. Det forventede fald i både private anlægs- og maskininvesteringer i de kommende år betyder, at der er rum for offentlige investeringer. De ambitiøse planer for den kollektive trafik i Infrastrukturforliget *U Q 7UDILN bør fremrykkes, så ikke bare miljøeffekten, men også beskæftigelseseffekten af f.eks. et bedre elektrificeret jernbanenet kan komme i spil. Derudover kunne en fjernelse af anlægsloftet for kommunerne betyde, at mange nødvendige projekter som vedligeholdelse og forbedring af offentli- 22

24 ge bygninger kan blive gennemført. Det vil være til gavn for såvel borgere, offentlige ansatte, som beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen. 'HWSULYDWHIRUEUXJ Det private forbrug har været faldende i hele 28, hvor det kraftigste fald var i 2. halvår, MI ILJXU. Det foreløbige nationalregnskab viser, at det private forbrug er faldet med 2,6 pct. i 4. kvartal 28 sammenlignet med samme periode året før. Dermed er privat forbruget i 2. halvår 28 på det samme niveau, som i midten af 26. )LJXU3ULYDWIRUEUXJLDOWRJHNVNOXVLYELOHU Privat forbrug Privat forbrug ekskl. biler Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. 23 Hvis man ser på udviklingen i detailhandlen, som giver en indikator om det private forbrug i det 1. kvartal af 29, er der tegn på, at udviklingen så småt er ved at vende. I de første måneder af 29 har detailhandlen ligget på et mere stabilt niveau, MIILJXU. Det kunne tyde på, at forbrugerne efter den første krisetids store usikkerhed så småt er begyndt at vende tilbage til et mere normalt forbrugsmønster. Samtidig med, at der er udsigt til væsentlige realindkomststigninger allerede i år. Detailhandlen i marts 29 er dog forsat kun på niveau med detailhandlen i marts

25 )LJXU'HWDLOKDQGOHQV VRQNRUULJHUHWP QJGHLQGHNV # # $&% ' (*),+-.-/132*-- $&% ' (4),+--./ Anm.: 3 måneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. 24 Husholdningernes bilkøb er forsat på et lavt niveau, MIILJXU. Samlet set svarer det hidtidige fald til, at husholdningernes bilkøb i januar-marts 29 er faldet med 37,2 pct. sammenlignet med samme periode sidste år )LJXU+XVKROGQLQJHUQHVN EDISHUVRQELOHUV VRQNRUULJHUHW SHUVRQELOHU 14 Husholdningernes køb af personbiler, sæsonkorrigeret SHUVRQELOHU Anm.: 3 måneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. 22 Udviklingen i bilkøbet peger dog i retning af, at faldet i forbruget er aftagende, da bilsalget fra januar til marts 29 har ligget på et relativt stabilt, om end lavt niveau. Der er endda en lille stigning i husholdningernes bilkøb i marts 29, på ca. 35 flere købte biler i forhold til februar

26 Den internationale finanskrise sendte for alvor aktiekurserne ned ad i oktober sidste år, men siden årsskiftet er de danske aktier i C2-indekset steget med 6,7 pct. Det store fald på aktiemarkederne har været med til at øge usikkerheden i økonomien markant, hvilket også har gjort forbrugerne mere usikre. I forhold til april måned 28 er aktiekurserne faldet med ca. 33,3 pct. Det skyldes, at kun en mindre andel af den private opsparing er i aktier, samtidig med, at ejerskabet af aktier er koncentreret på få hænder. Således ejer 1 pct. af de rigeste familier 2/3-dele af husholdningernes samlede aktiebeholdning. Alligevel har de store udsving på aktiemarkedet været medvirkende til, at husholdningerne har holdt igen med det private forbrug igennem det sidste halvår, som følge af den øgede usikkerhed. Forbrugertillidsindikatorerne er de sidste måneder steget lidt, efter at have nået det laveste niveau siden 1989 i oktober måned. Det er især forbrugernes syn på Danmarks økonomi i dag sammenlignet med for et år siden, der er præget af negativitet, mens synet på fremtiden er blevet mere positivt de seneste måneder. Således ser forbrugerne i april næsten lige så positivt på Danmarks økonomiske situation om et år sammenlignet med i dag, som på deres egen økonomiske situation om ét år. Dette på trods af, at der forsat er en forventning blandt forbrugerne om en markant højere arbejdsløshed om et år, sammenlignet med i dag. På trods af forbrugernes nyvundne optimisme, vurderer LO, at den øgede arbejdsløshed og større usikkerhed fører til et fald i det private forbrug på samlet set lige under 2½ pct. i 29. En stor del af faldet skyldes den kraftige negative udvikling i slutningen af 28 og dermed niveauet ved indgangen til 29. Det samlede fald i det private forbrug er dæmpet af, at der ventes en stigning i forbruget i 2. halvår af 29. Denne stigning kommer som følge af lønstigninger, skattelettelser, samt lav inflation, og er understøttet af frigivelsen af SP-opsparingen. I 21 vil den disponible indkomst blive påvirket af skattelettelserne, såvel som en forsat lav rente, og derfor forventer LO, at forbruget vokser med ca. 1¾ pct. i 21 og lige under 2 pct. i 211. Dykket i detailhandlen i starten af 29 skønnes at resultere i en samlet negativ vækst fra detailhandlen på 1,9 pct. i 29, MIWDEHO. Tendensen forudsiges at vende i løbet af 29 og resultere i positiv vækst i detailhandlen i 21, som betyder et positivt vækstbidrag på,3 pct. point. Ligeledes vurderes detailhandlen at give et vækstbidrag på,4 pct. point i DEHO9 NVWLIRUEUXJHWIRUGHOWSnXQGHUJUXSSHU 9 NVW 9 NVWELGUDJ $QGHO Pct Pct Pct.point Detailhandel 33,5-1,9 1, 1,3 -,6,3,4 Bolig 19,9 1,5 1,5 1,5,3,3,3 Øvr. tjenester 29, -2,5 2,6 2,6 -,7,8,8 Biler 5,3-25,,9 5, -1,3,,2 Øvr. forbrug 1) 12,3 -,3 1,7 1,7,,2,2 )RUEUXJLDOW 1) Øvrigt forbrug består af turistrejser, energi, benzin og kollektiv transport. Anm.: Summen af vækstbidragene kan afvige fra den samlede vækst som følge af afrunding. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger. Andre dele af privatforbruget ventes også at udvikle sig negativt, når man ser på 29 som helhed. Forbruget af biler er meget konjunkturfølsomt, og skønnes at falde med i alt 25 pct., mens også forbruget af øvrige tjenester og øvrigt forbrug falder. Denne 25