Psykopatiske ledere i dansk erhvervsliv/psychopathic management in corporate Denmark

Transkript

1 Kandidatafhandling Cand.merc.aud.- studiet Copenhagen Business School 2012 Institut for Regnskab og Revision Psykopatiske ledere i dansk erhvervsliv/psychopathic management in corporate Denmark Udarbejdet af: CPR- nr. Vejleder: Daniel Erik Højer XXXX Kim Klarskov Jeppesen Henrik Engman XXXX Afleveret den 1. oktober 2012 Censor: Antal anslag: Antal sider: 112

2 2

3 Abstract Throughout the last decades, corporate scandals in which employees on a management level have defrauded their workplaces for immense amounts of money have become ever more frequent. Media interest in the issue has risen concurrently, often implying a connection between the fraudulent managers characteristics and those of psychopaths. The purpose of this thesis is to examine and uncover to which extent, Danish employees have faced corporate psychopath managers in their workplaces. The conclusion of this thesis exposes whether or not the term corporate psychopath is an expression invented by the media or if it is a real issue in the business world of today. The interest in the managers and the fraudulent acts they have committed has been huge. The focus by the media has especially been on whether or not this fraudulent behaviour could be connected to the characteristics of these managers, which on several occasions has been compared to psychopaths. Furthermore, the thesis will focus on corporate psychopaths impact on the working environment and examines whether corporate psychopaths can be related to the issue of fraudulent behaviour. In addition to that the thesis examines how auditors can detect corporate psychopaths in businesses. The study on corporate psychopaths will be conducted based on a checklist used for identifying this specific group. The checklist investigates the presence of twelve psychopathic characteristics and is called PCL- SV: Psychopathy Checklist- Screening Version. To identify corporate psychopaths among managers in businesses, empirical research was carried out. The empirical research included a questionnaire survey that was sent to employees in numerous sections of the Danish labour force through online networks, predominantly Facebook. Our research concludes that when corporate psychopaths are present, the risk of fraud increases. The conclusion of this could be that auditors should be more aware of the presence of corporate psychopaths in businesses. Some simple audit procedures can be helpful to detect corporate psychopaths. These audit procedures should be based on interviews with the 3

4 businesses employees, not only those charged with governance of the entity and management. One of the most important things during the interviews is to start a good dialogue with the interviewee so that the interviewee does not feel like being accused of committing fraud. Auditors should take notes of the answers and also have to watch for the body language of the interviewee. The thesis concludes that corporate psychopaths are present in Danish businesses and that they increase the risk of fraud. Corporate psychopaths also have a negatively influence on the working environment. Having focus on psychopaths characteristics/traits while conduction the audit may help preventing fraud. 4

5 Indholdsfortegnelse Abstract Indledning Problemformulering Afgrænsning Metodebeskrivelse Opbygning af kandidatafhandling Udgangspunktet for undersøgelsen Dataindsamlingsmetode Validitet og reliabilitet Primære data Sekundære data Psykopaters karakteristika Psykopater i samfundet Succesfulde psykopater Hvordan måles og diagnosticeres psykopatisme Psykopatisme Psykolog Dr. Robert D. Hare Tre forskellige former for psykopatisk adfærd Tre forskellige former for psykopatisk adfærd i virksomheder Mandlige og kvindelige psykopater Psykopater i virksomheder Manipulation Psykopater stiler efter ledende stillinger Skadende effekt på arbejdsmiljøet Psykopaters valg af branche Virksomhedernes handlinger mod psykopaters adfærd Årsager til medarbejderes manglende rapportering om psykopatiske medarbejdere Virksomhedernes interne kontroller Empiriske undersøgelser om psykopater i virksomheder Australsk undersøgelse

6 2.7.2 Dansk undersøgelse Sammenfatning Virksomhedskriminalitet Omkostningerne ved virksomhedskriminalitet Er virksomhedskriminalitet et branchespecifikt problem? Besvigelser Hvordan afdækkes besvigelser i virksomhederne? Revisors rolle i forhold til besvigelser Hvordan opstår besvigelser? Besvigelsestrekanten Andre besvigelsesmodeller Sammenfatning Analyse af respondenternes oplevelser af psykopatiske ledere Præsentation af spørgeskemaundersøgelsen Sociale medier Opdeling af spørgeskemaundersøgelsen Udregning af karaktertræk Respondenternes oplevelser af ledere med psykopatiske karaktertræk Generelle oplysninger vedrørende respondenterne Informationer vedrørende respondenternes nærmeste leder Omfanget af nuværende ledere med psykopatiske karaktertræk i Danmark Fordelingen af psykopater i forhold til respondenternes arbejdsplads Fordelingen af psykopater i forhold til leders køn og ledelsesniveau Respondenternes oplevelser med en tidligere leder Samlet overblik over respondenternes oplevelser med en leder Arbejdsmiljøet på respondenternes arbejdsplads Vurdering af respondenternes leder Lederes adfærd i henhold til virksomheders regler og gældende lovgivning Whistleblower- ordninger i virksomheder Kritik af egen undersøgelse Forøger psykopater risikoen for virksomhedskriminalitet? Sammenfatning Revisionshandlinger i forhold til psykopater i virksomheder

7 5.1 Revisors interview af ledelsen og andre ansatte Resultater af vores undersøgelse i forhold til besvigelsesmodeller Revisionshandlinger ved konstatering af besvigelser eller psykopatisk adfærd Sammenfatning Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag 1 - Spørgeskemaundersøgelse Bilag 2 Opbygning af spørgeskemaundersøgelse

8 1. Indledning CNN bragte tidligere i år en artikel på deres hjemmeside, omhandlende succesfulde psykopater i erhvervslivet. Artiklen beskriver psykopaterne som løgnagtige, uden samvittighed og egoistiske, samtidig med at de forsøger at fremstå som veltalende, charmerende og karismatiske. Artiklen beskriver primært de negative konsekvenser en psykopats adfærd kan få for virksomheder. Psykopater i erhvervslivet, er i de senere år blevet omtalt med jævne mellemrum i medierne. Vi kender dem især fra diverse erhvervsskandaler i ind- og udland. Det er især ved de større erhvervsskandaler, at medier og eksperter har udtalt sig om bedragerne har udvist en adfærd der afspejler en psykopats. Undersøgelser har vist at omkring 1 % af alle virksomhedsansatte er psykopater, samt at ansatte med psykopatiske karaktertræk oftere forekommer blandt topledelsen i virksomhederne [Boddy et al., 2010]. Ledere med psykopatiske karaktertræk er ofte karakteriseret ved, at de i højere grad end almindelige ansatte stiler efter magt, prestige og penge. Visse virksomhedstyper og brancher kan derfor være mere attraktive for psykopater end andre. Paul Babiak og Robert D. Hare udgav i 2006 bogen Snakes in Suits der netop omhandler psykopater i virksomheder. Bogen tager udgangspunkt i de psykopatiske karaktertræk og præsenterer eksempler på psykopatisk adfærd i virksomheder. Et interessant spørgsmål er, hvorvidt diskussionen om psykopater i virkeligheden er et medieskabt fænomen eller om revisor bør være opmærksom på den eventuelle risiko psykopater medfører for virksomheder. Om den formodede sammenhæng mellem de større erhvervsskandaler og psykopati er velbegrundet, finder vi yderligere interessant. Vi ønsker derfor med denne afhandling, at undersøge om psykopater findes i virksomhederne, for derefter at undersøge i hvilket omfang psykopatisk adfærd må påvirke virksomhederne. 8

9 1.2 Problemformulering I forlængelse af indledningen er vi kommet frem til følgende problemformulering: I hvilket omfang har ansatte i danske virksomheder oplevet, at deres nærmeste leder har psykopatiske karaktertræk? Vores problemstilling har til formål at undersøge, i hvilket omfang ansatte i Danmark oplever eller har oplevet, at deres nærmeste leder har psykopatiske karaktertræk. 1.3 Afgrænsning I denne afhandling vil vi foretage en række afgrænsninger, for at skabe overskuelighed i indholdet af opgaven og for at fastsætte indenfor hvilke rammer problemformuleringen skal besvares. Afgrænsningerne er også foretaget ud fra begrænsningerne i afhandlingens omfang. Til besvarelse af problemformuleringen vil der iværksættes en undersøgelse og denne afgrænses til, at der kun vil indgå danske respondenter med ansættelse i virksomheder i Danmark. Yderligere vil der i forhold til problemformuleringen også afgrænses til, at der fra respondenternes side kun vil blive vurderet på en nuværende og en eventuel tidligere leder. Der vil derfor ikke blive vurderet på personer uden ledende stillinger. Afhandlingen omhandler, jævnfør problemformuleringen psykopater inden for erhvervslivet i Danmark. Afhandlingen vil derfor ikke beskæftige sig med den gruppe psykopater, som den almene befolkning opfatter som voldelige kriminelle psykopater. På trods af at vi vil diskutere den mulige sammenhæng mellem psykopater og besvigelser, vil vi ikke undersøge hvilke typer af besvigelser disse begår, da vi vurderer at dette vil blive for omfangsrigt i forhold til hovedproblemet for afhandlingen. 1.4 Metodebeskrivelse Dette afsnit omhandler den metodiske tilgang til løsningen af vores problemstilling. Vi vil herunder beskrive opbygningen af vores kandidatafhandling og hvilke dataindsamlingsmetoder vi benytter os af. Metodeafsnittet har til formål, at give læseren et overblik over hvordan vi har udarbejdet kandidatafhandlingen. 9

10 1.4.1 Opbygning af kandidatafhandling Kandidatafhandlingen tager udgangspunkt i kapitel 1 indeholdende en indledning, hvor vi beskriver emnet for kandidatafhandlingen. Dernæst består kapitel 1 af problemformulering, afgrænsning og en metodebeskrivelse. Kapitel 2 beskriver teorien vedrørende psykopater i virksomheder. Herefter redegør vi for revisors rolle i forhold til besvigelser. Vi vil afslutningsvis for dette kapitel præsentere to tidligere undersøgelser vedrørende psykopater i virksomheder. Kapitel 3 tager udgangspunkt i en redegørelse for omfanget af den globale virksomhedskriminalitet for 2011, samt omkostningerne heraf. Kapitlet fortsætter derefter med en beskrivelse af mulige besvigelsesmodeller der kan hjælpe til at forklare hvad der motiverer psykopater til at begå besvigelser. Kapitel 4 omhandler vores spørgeskemaundersøgelse. Dette kapitel tager udgangspunkt i en præsentation af vores spørgeskemaundersøgelse, hvorefter vi præsenterer de data vi har opnået fra denne undersøgelse. Herunder resultatet af omfanget af psykopater i Danmark. Derudover foretager vi krydstabuleringer af resultatet vedrørende omfanget af psykopater, med de variabler fra vores undersøgelse, hvor vi finder det interessant at undersøge om der er en sammenhæng til psykopater. Vi vil desuden diskutere den mulige sammenhæng mellem psykopater og virksomhedskriminalitet. I kapitel 5 præsenterer vi de revisionshandlinger vi mener revisorer skal være opmærksomme på i forhold til risikoen ved psykopater i virksomheder. Kapitel 6 er vores samlede konklusion for de resultater vi har opnået i denne afhandling. Vi svarer i dette kapitel på vores problemformulering, og beskriver derudover andre relevante resultater i vores undersøgelse. Til sidst i afhandlingen vil vi foretage en perspektivering, ud fra eventuelle nye interessante problemstillinger vi ved udarbejdelsen af denne afhandling er blevet opmærksomme på Udgangspunktet for undersøgelsen Vores kandidatafhandling har til formål at undersøge de ansattes oplevelser med psykopatiske ledere. Kandidatafhandlingen tager udgangspunkt i en teoretisk behandling af 10

11 hvad vi ved om psykopater i erhvervslivet. Vi vil gøre brug af eksempler på erhvervsledere fra både indland og udland, der har udvist psykopatiske karaktræk. Derefter vil vi redegøre for hvordan besvigelser opstår og hvad der motiverer psykopater til at begå besvigelser Dataindsamlingsmetode Gennem dataindsamling vil der blive fremskaffet de informationer og data, primære og sekundære, som er nødvendige, for at kunne svare på problemformuleringen på korrekt og tilstrækkelig vis. Undersøgelsen vil primært bestå af kvantitative metoder, da vi finder disse metoder mest anvendelige til at afdække vores problemstilling. Det valgte problemområde ligger op til indsamling af hårddata for at få det bedst mulige overblik over problemsituationen omkring omfanget af ledere med psykopatiske karaktertræk i Danmark. Hårddata er en kvantitativ metode, hvor data producerer tal, svar eller fakta, som der direkte kan tælles og regnes på [Harboe, 2006]. Fordelen i at gøre brug af kvantitative metoder som eksempelvis en spørgeskemaundersøgelse, er at vi kan nå ud til langt flere respondenter end ved brug af kvalitative metoder, som eksempelvis interviews, og derved styrke generaliserbarheden. Til den kvantitative undersøgelse vil der blive udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse, hvis primære formål er at få afdækket i hvilket omfang, ansatte i Danmark har oplevet, at deres nærmeste leder har psykopatiske karaktertræk. En spørgeskemaundersøgelse vil give os et optimalt datagrundlag til vores analyse og konklusion, i det vi kan nå ud til langt flere ansatte. Spørgeskemaundersøgelsen vil foregå anonymt, for at få en så høj svarprocent som muligt. Kvalitative metoder vil blive taget i brug såfremt at der vil være nogle respondenter der ønsker at uddybe deres svar fra den kvantitative undersøgelse. Respondenterne vil have muligheden for at oplyse deres kontaktoplysninger til sidst i spørgeskemaet. Finder vi respondenters svar interessante og relevante i forhold til vores analyse, vil vi herefter tage kontakt med hensigt på et dybdegående interview vedrørende respondentens svar. De kvalitative interviews skal være med til at opnå en dybere forståelse af de kvantitative data. 11

12 Undersøgelsesproces I forbindelse med vores undersøgelse af de ansattes erfaringer med ledere med psykopatiske karaktertræk i Danmark, finder vi det interessant at foretage en sammenligning af vores resultater med en lignende undersøgelse foretaget i Australien [Boddy, 2010]. Eftersom vores undersøgelse indeholder mange af de samme variabler som den australske undersøgelse, giver det et tilstrækkeligt grundlag for en sammenligning mellem disse. En sammenligning vil vise, om der vil være en forskel på udbredelsen af ledere med psykopatiske karaktertræk fra Australien til Danmark. Derudover vil vi også gøre brug af en tidligere dansk undersøgelse vedrørende psykopater. Denne undersøgelse er dog foretaget på et andet grundlag end det grundlag vi har tænkt os at gøre brug af. Vi vil derfor primært gøre brug af disse resultater til at se, om vi når til den samme konklusion vedrørende omfanget af psykopater i Danmark. Herudover vil vi undersøge om der forekommer en forskel på de ansattes oplevelser af deres nærmeste leder i finansielle og ikke- finansielle virksomheder. Undersøgelser fra udlandet har vist at der forekommer en større risiko for psykopater i finansielle virksomheder [Boddy, 2011]. Vi finder det interessant at undersøge om denne tendens også er gældende i Danmark. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen vil blive afrapporteret gennem brug af tabeller med dertilhørende beskrivelser og analyser. Der vil blive gjort brug af krydstabuleringer af variabler i de resultater, hvor vi finder det interessant for undersøgelsen. Dette er krydstabuleringer hvor den ene variabel vil omfatte resultatet vedrørende omfanget af psykopater, da denne variabel er udgangspunktet for vores afhandling Validitet og reliabilitet Validiteten og reliabiliteten af den indsamlede data er nødvendig, for at opnå en god overensstemmelse mellem de teoretiske begreber vi anvender og de empiriske variabler vi kommer frem til i vores undersøgelse, samt at de indsamlede data er tilstrækkeligt pålidelige. Validitet dækker over begreberne gyldighed og relevans. Gyldighedsbegrebet giver en generel sammenhæng mellem vores teoretiske og empiriske begrebsplan, mens relevansen fortæller noget om hvor relevant vores indsamlede empiri er for vores problemstillingen. Validiteten kan ikke måles empirisk og vi må derfor bruge skøn og argumentere for vores standpunkter [Andersen, 2005]. Vores spørgeskemaundersøgelse er bygget op omkring teorier og 12

13 undersøgelser der tidligere er blevet anvendt af anerkendte forskere, hvilket højner graden af validiteten. Reliabilitet fortæller noget om pålideligheden af den indsamlede data. Det handler om hvor nøjagtige de fremkomne resultater er og om man kan regne med dem [Andersen, 2005]. Reliabilitet handler i bund og grund om hvor sikkert og præcist vi måler. Hvis undersøgelsen gentages af andre, skal det være de samme resultater der fremkommer gennem de metoder vi har anvendt. I forbindelse med vores spørgeskemaundersøgelse har vi fokuseret på, at få nedskrevet vores spørgsmål og svarmuligheder på korrekt og forståelig vis, så der ikke forekommer tvivl om spørgsmålene eller hvad der skal svares dertil. Om respondenterne har afgivet urigtige svar i forbindelse med vores dataindsamling kan være svært at bevise Primære data De primære data til afhandlingen hentes fra vores spørgeskemaundersøgelse. De spørgsmål vi har udvalgt til undersøgelsen, er blevet udarbejdet efter at vi har nærstuderet teori og tidligere undersøgelser vedrørende psykopater i virksomheder. Spørgsmålene i undersøgelsen er udvalgt med henblik på besvarelsen af vores problemstilling. Til besvarelse af problemstillingen har vi gjort brug af en spørgeskemaundersøgelse der blev gennemført på Internettet. Spørgeskemaundersøgelsen blev udviklet gennem hjemmesiden xact.dk. Det færdigt udarbejdede spørgeskema er vedlagt i bilag 1. Til at starte med var, vores hensigt at tage kontakt til diverse virksomheder med henblik på en aftale om at videresende spørgeskemaets link til deres ansatte. Efter samråd med vores vejleder kom vi frem til, at det grundet problemstillingens kontroversielle emne, at det nok var bedre at bruge de sociale medier, primært Facebook, til at formidle spørgeskemaundersøgelsen. På den måde kunne vi med større sandsynlighed opnå et højere antal besvarelser, samt nå ud til respondenter fra væsentligt flere brancher. Spørgeskemaundersøgelsen blev udarbejdet på dansk for at udelukke den internationale del af vores netværk. Desuden blev der indledningsvist til spørgeskemaundersøgelsen beskrevet hvilken gruppe af respondenter spørgeskemaet henvendte sig til. 13

14 De valgte spørgsmål og udformningen af spørgeskemaet er blevet diskuteret med vores vejleder og testet af personer som ikke har kendskab til problemområdet, inden spørgeskemaet blev sendt ud til respondenterne. Testningen af spørgeskemaundersøgelsen havde til formål at få skabt forståelige spørgsmål og en undersøgelse der kunne besvares indenfor rimelig tid. Spørgeskemaet blev konstrueret med hovedsageligt lukkede spørgsmål. Dog vurderede vi, at der til enkelte af de lukkede spørgsmål ville være brug for åbne spørgsmål, som tillægsspørgsmål til de lukkede. Her kunne respondenten komme med kommentarer eller personlige svar, hvis respondenten ønskede dette. Vi havde til hensigt at udforme et spørgeskema der kunne besvares på under ti minutter, for at få den højst mulige svarprocent. De indhentede data fra spørgeskemaundersøgelsen er efter vores vurdering tilstrækkeligt og relevant i forhold til besvarelsen af selve problemstillingen Sekundære data De sekundære data vil blive brugt til at validere og understøtte vores data fra spørgeskemaundersøgelsen. Af sekundære data, vil der blive gjort brug af tidligere undersøgelser vedrørende psykopater i virksomheder, i ind- og udland. Derudover vil der også blive gjort brug af relevante bøger og artikler, herunder Internettet til at løse problemstillingen. 14

15 2. Psykopaters karakteristika 2.1 Psykopater i samfundet På en helt almindelig dag vil man i gennemsnit komme i nærheden af mindst én psykopat [Babiak og Hare, 2006]. Dette behøver nødvendigvis ikke at være en person, du er direkte i kontakt med. Det kan være sælgeren i din lokale tøjbutik, din nabo eller en kollega på arbejdspladsen. Det anslås af cirka 1 % af verdensbefolkningen er psykopater [Boddy, 2010c]. Et af samfundets udfordringer ved psykopater er, at det ikke umiddelbart er lige til at vurdere om din nabo eller din kollega på arbejdspladsen er psykopat. Psykopater besidder flere evner, der gør dem i stand til at skjule deres psykopatiske adfærd. Psykopater vil ofte fremstå charmerende, venlige og udadvendte. Psykopater er ofte heller ikke selv velvidende om deres personlighedsforstyrrelse. Mange psykopater er dygtige til at manipulere og udnytte personer i deres omgangskreds for egen vindings skyld. Dette gør de først og fremmest ved at analysere deres ofre og derved er i stand til at danne sig en god forståelse af deres ofres personlighed. Det indebærer, at de identificerer deres ofres sympatier og antipatier, motiver, behov, svage punkter og der hvor de er mest sårbare. Evnen får psykopaten til at identificere disse styrker og svagheder hos deres ofre, når ofret skal manipuleres og udnyttes. Psykopater har ofte ordet i deres magt og er derfor typisk meget dygtige til at fremstå som udadvendte og kommunikative. Alle disse evner gør tilsammen, at nogle psykopater er i stand til at tilpasse deres personlighed til den enkelte situation. Psykopaten ved hvordan han eller hun skal fremstå og agere for at påvirke sit offer i en bestemt retning. Det er ligeledes medvirkende til at psykopater har gode manipulerende egenskaber, som ofte gør at de formår at fremstå normale i andre menneskers øjne udadtil, hvorved psykopater undgår at skille sig ud. Hvor beskrivelsen af ovenstående får en psykopat til at fremstå som en charmerende og veltalende person, besidder langt fra alle psykopater de rette evner eller uddannelsesniveau, til at manipulere og imponere deres ofre ved hjælp af gode kommunikative egenskaber. Disse psykopater gør i stedet brug af trusler, tvang og vold, hvorved de kontrollerer deres ofrer ved 15

16 at fremstå aggressive og dominerende. Denne type psykopat vil typisk forsøge at tyrannisere sin vej gennem livet. Differentiering mellem flere psykopatiske tilgange, behøver dog ikke at betyde at en psykopat enten er charmerende og manipulerende, eller aggressiv og dominerende. Som nævnt tidligere kan nogle psykopater være i stand til at tilpasse sig den enkelte situation. I en situation hvor en psykopat først vil fremstå veltalende og charmerende, uden succes, kan denne type psykopat efterfølgende ty til både skjulte og åbenlyse trusler for at opnå hvad der ønskes Succesfulde psykopater Der er i nyere tid inden for psykopati blevet rettet en større opmærksomhed mod de såkaldte succesfulde psykopater [Boddy et al., 2010a]. Disse psykopater udviser ikke en voldelig og kriminel adfærd og er derfor i stand til at leve et normalt liv blandt almindelige mennesker, uden at nogen bemærker at disse typer rent faktisk er psykopater. Sagt på en anden måde, så er de i stand til leve et anonymt og succesfuldt liv, set med samfundets øjne. Ikke succesfulde psykopater betegnes derimod som de psykopater der sidder i fængsel. En del af disse succesfulde psykopater får derfor arbejde i virksomheder. Disse psykopater kaldes erhvervspsykopater. Det anslås at omkring 1 % af alle virksomhedsansatte er erhvervspsykopater [Boddy et al., 2010a]. I resten af afhandlingen vil vi ikke sondre mellem psykopater og erhvervspsykopater. Afhandlingen omhandler udelukkende erhvervspsykopater, og vi henviser derfor til disse ved brug af betegnelsen psykopat. Vi vil i dette kapitel give en beskrivelse af psykopaters adfærd i virksomhederne og de mulige negative effekter disse psykopater kan have på virksomhederne og samfundet. 2.2 Hvordan måles og diagnosticeres psykopatisme Psykopatisme Psykopatisme er en personlighedsforstyrrelse og ikke en sindslidelse. En person der lider af en personlighedsforstyrrelse vil typisk have et fast adfærdsmønster i henhold til forskellige problemstillinger. Forstået på den måde, at en person med en personlighedsforstyrrelse ofte 16

17 vil reagere ens i flere situationer uden at tage det enkelte problem og udfordring i betragtning, hvorimod en person uden en personlighedsforstyrrelse typisk vil tilpasse sine handlinger og måde at reagere på til den enkelte situation. Personer med en personlighedsforstyrrelse har således sværere ved at handle optimalt i henhold til enkeltstående situationer, og vil derfor typisk handle ens i alle situationer [Babiak og Hare, 2006]. Personer der lider af psykopatisme er typisk karakteriseret ved at være overfladiske, grandiose, bedrageriske, mangel på samvittighed/empati og handle impulsivt uden langsigtede mål. Udover psykopatisme findes der to personlighedsforstyrrelser der besidder mange af de samme karaktertræk som karakteriserer psykopatisme. Dette medfører at mange mennesker uden korrekt uddannelse og træning, fejlagtigt kan vurdere en person med personlighedsforstyrrelsen psykopatisme som værende narcissist eller histrionic personlighedsforstyrrelse [Babiak og Hare, 2006] Narcissisme De karaktertræk der kendetegner narcissisme er meget lig psykopatens karaktertræk. Narcissistens karaktertræk er et stort behov for at blive beundret, følelsen af berettigelse, grandiositet og mangel på empati [Babiak og Hare, 2006]. Narcissister er meget egocentrerede og er bundet til følelsen af, at alt der sker omkring dem handler eller bør handle om dem. Et eksempel på dette kan være hvor narcissisten føler, at denne ikke får opmærksomhed nok fra dens omgivelser, og derfor prøver at genvinde opmærksomheden ved at bryde ind i samtaler, og forsøge at få andre personer der er til stede til at fremstå mindre interessante. Narcissisten besidder mange af de samme sociale problemer som psykopaten. Narcissisten er ikke i stand til at tilpasse sit adfærdsmønster i forskellige situationer, men vil derimod typisk altid handle på den samme måde. Narcissisme er ligesom psykopatisme en personlighedsforstyrrelse Histrionic personlighedsforstyrrelse Histrionic personlighedsforstyrrelse er karakteriseret ved at personen er overdrevet følelsesbetonet og har et stort behov for at blive anerkendt af andre [Babiak og Hare, 2006]. Personer der lider af denne personlighedsforstyrrelse vil fremstå som overdramatiske og meget følelsesladet i deres fremtoning. Udadtil kan disse personers opførsel fremstå meget 17

18 dramatiske, til tider som var det taget ud af en film. Personer med histrionic personlighedsforstyrrelse føler modsat narcissister ikke et konstant behov for at være i centrum og føler sig ikke overlegen over for andre Psykolog Dr. Robert D. Hare Dr. Robert D. Hare er en de førende psykologer inden for kriminologisk psykologi. Han har over 35 års erfaring med forskning inden for psykopati og har skrevet flere bøger og artikler om emnet, samt udviklet værktøjer til vurdering af om en person besidder psykopatiske karaktertræk og derved kan karakteriseres som værende psykopat Hare Psychopathy Checklist- Revised (PCL- R) Dr. Robert D. Hare har i sit arbejde udviklet en tjekliste, kaldt Psychopathy Checklist- Revised PCL- R, som anvendes til at vurdere om en person besidder psykopatiske karaktertræk og dermed kan vurderes som værende psykopat. Tjeklisten består af 20 punkter, der hver især kendetegner et psykopatisk karaktertræk. PCL- R kan ikke anvendes til at stille en klinisk diagnose, om hvorvidt testpersonen besidder disse karaktertræk ud fra dennes adfærdsmønster. Det er derimod en klinisk vurderingsskala hvor en psykolog eller psykiater ved hjælp af procedurer foretager en vurdering af testpersonen ud fra et dybdegående interview og en gennemgang af informationer i testpersonens journal. Psykologen eller psykiateren skal således ud fra denne gennemgang, efterfølgende vurdere i hvilken grad testpersonen besidder de 20 forskellige karaktertræk PCL: Screening Version (PCL: SV) En fornyet udgave af Dr. Robert D. Hares tjekliste er senere blevet udledt af den oprindelige PCL- R. Den nye tjekliste kaldes Psychopathy Checklist: Screening Version (PCL: SV). Denne nye udgave af tjeklisten er lavet med henblik på anvendelse til, at vurdere om den almindelige del af befolkningen besidder de karaktertræk der ifølge dette værktøj kendetegner psykopater, hvorimod den oprindelige udgave PCL- R typisk anvendendes til at vurdere kriminelle psykopater. [Babiak og Hare, 2006] Den fornyede udgave af tjeklisten, PCL: SV, indeholder 12 punkter der hver især kendetegner et psykopatisk karaktertræk. Det er således ved denne test muligt for testpersonen at blive tildelt fra 0-24 point. Ved brug at PCL: SV på en befolkning, vil størstedelen blive tildelt færre 18

19 end 3 point, mens den typiske kriminelle mand eller kvinde vil blive tildelt omkring 13 point. Bliver en testperson tildelt 18 point eller flere, vil denne blive person blive betegnet som værende psykopat. [Babiak og Hare, 2006] Det er således ikke alarmerende, hvis en person besidder nogle få psykopatiske karaktertræk i en høj grad, og i nogen eller ingen grad i de resterende psykopatiske karaktertræk. En person kan eksempelvis i høj grad være overfladisk, have mangel på empati og besidde en asocial adfærd. Disse karaktertræk er typiske for en psykopat, men er i sig selv ikke nok til at karakterisere en person som værende psykopat. Man skal derfor være påpasselig med at anvende disse indikerende karaktertræk til at dømme folk til at være psykopater. Det er derfor kun specialister der kan anvende værktøjer som PCL- R og PCL: SV til at klinisk diagnosticere en person som værende psykopat Psykopatiske karaktertræk (PCL: SV) De 12 karaktertræk der i henhold til PCL: SV kendetegner en psykopat, inddeles i fire hovedgrupper, interpersonel, følelsesmæssig, livsstil og asocial. De fire hovedgrupper indeholder hver for sig følgende karaktertræk der kendetegner psykopati [Udsen, 2009]: Interpersonelle karaktertræk Personen: - Er overfladisk - Har en grandios selvforståelse - Er løgnagtig Følelsesmæssige karaktertræk Personen: - Føler ikke anger - Mangler empati - Tager ikke ansvar for egne handlinger 19

20 Livsstil Personen: - Er impulsiv - Mangler mål/langsigtet planlægning - Er uansvarlig Asocial adfærd Personen: - Har dårlig selvbeherskelse - Har udvist asocial adfærd som ung - Har udvist asocial adfærd som voksen Interpersonelle karaktertræk Den første hovedgruppe indeholder karaktertrækkene at være overfladisk, have en grandios selvforståelse og at være løgnagtig. Overfladiske følelser medfører først og fremmest, at en psykopat typisk ikke har et almindeligt følelsesmæssigt bånd til sin familie. Der er derimod oftere tale om en besidderglæde. Det samme er tilfældet for psykopater der har mange affærer og korte forhold, hvor der her er tale om en erobringstrang. De overfladiske følelser forårsager også at psykopaten har et større behov for at skabe spænding i sit liv. En grandios selvforståelse betyder, at psykopaten føler krav på en særlig respekt fra omverdenen, fordi at psykopaten er noget særligt og er hævet over andre. Dette gælder også retsligt beset, at psykopaten er hævet over regler og love. Den store selvtillid og overbevisning om eget værd som følger med denne selvforståelse, medfører at psykopaten vil fremstå meget overbevisende i salgssammenhænge og til ansættelsessamtaler. At være løgnagtig giver ikke psykopaten et ubehag. Det er derfor ualmindeligt let og ligetil for psykopater at lyve om alle typer ting, herunder ting der let kan afsløres, ubetydelige ting, tabulagte ting og ting som kan have vidtgående konsekvenser. Psykopater frygter ikke at blive afsløret i sin løgn og har typisk svært ved at gennemskue de langsigtede konsekvenser af en 20

21 løgn, hvorfor der ingen grænser er for hvad de vil lyve om og hvor langt de vil gå i deres løgne for at nå deres mål. Følelsesmæssige karaktertræk At føle anger over handlinger kræver at en person føler samvittighed, herunder dårlig samvittighed for forkerte handlinger. En psykopat føler ikke samvittighed og derfor heller ikke anger. Psykopaten har derfor evnen til at begå forbrydelser og/eller handle uetisk uden at føle dårlig samvittighed eller skyldsfølelse. En psykopat føler sig i denne sammenhæng derfor ikke forpligtet over for samfundet, dens arbejdsgiver eller de menneskelige forhold psykopaten er en del af. I samme genre besidder psykopaten ikke evnen til at føle empati. Psykopaten er ikke medfølende med andre eller i stand til at glæde sig på andres vegne. Psykopaten fremstår derfor ofte følelseskold og uberørt af andres følelser, og vil derfor i arbejdsmæssig sammenhæng ikke blive berørt af at fyre medarbejdere. Psykopater tager aldrig ansvar for egne handlinger eller skyld. Psykopater vil forsøge at bortforklare alle former for skyld, såvel over for omverdenen som over for sig selv. Det vil derfor i skyldsforhold altid være modparten der er ansvarlig for psykopatens forkerte handlinger, set med psykopatens øjne. Livsstil Psykopater agerer ud fra et meget kortsigtet perspektiv og antages derfor som meget impulsive i deres måde at agere på. De langsigtede konsekvenser af deres handlinger vil derfor sjældent være gennemtænkt og man kan derfor betegne psykopater som værende mere taktiske end strategiske i deres adfærd. Psykopater formår derfor heller ikke at tage hensyn til deres egne langsigtede interesser. Denne adfærd resulterer også i, at psykopater ikke formår at opstille mål for deres karrierer og liv. De vil ofte kompensere for denne mangel i deres liv med materielle goder. Psykopaters mangel på mål og deres impulsive og kortsigtede adfærd har også den konsekvens at mange ikke besidder tålmodigheden og udholdenheden til at gennemføre en uddannelse. Psykopaters CV kan derfor ofte indeholde flere løgne. 21

22 Uansvarlighed er også ofte forekommende blandt psykopater. Uansvarligheden ses i forbindelse med at psykopater ikke føler at de behøver bidrage, for at få et samfund eller en virksomhed til at fungere. Psykopater udviser også en høj grad af risikovillighed. Dette ses ofte i sammenhæng med deres manglende evne til at overskue de langsigtede konsekvenser af deres handlinger. Psykopater lærer heller ikke af deres egne fejl og/eller dårlige erfaringer. Har en psykopat eksempelvis forsøgt at bedrage og er blevet afsløret, vil dette ikke holde psykopaten fra at forsøge sig med samme type bedrageri igen. Asocial adfærd Dårlig selvbeherskelse og problemer med at styre temperamentet ses ofte forekommende blandt psykopater. Det er herunder ikke ualmindeligt, at der ikke skal mere end små ubetydelige episoder til, før at psykopaten højlydt og offentligt lader sin personlige mening komme til kende. En situation de fleste personer vil opleve som pinlig og uhensigtsmæssig. Psykopater vil ofte udvise asocial adfærd som barn, ung og voksen. Psykopaters forhold til andre opbygges typisk ud fra hvad psykopater kan få ud af den enkelte relation til andre, og langtidsholdbare forhold bliver derfor sjældne for psykopater. Psykopater udviser ligeledes dyssocial adfærd som både barn, ung og voksen, hvilket inkluderer grænsesøgende og grænseoverskridende adfærd, aggressiv og voldelig adfærd, samt bedrageri og anden form for kriminalitet [Udsen, 2009]. 2.3 Tre forskellige former for psykopatisk adfærd Det har ved hjælp af kriminalvidenskabelig forskning vist sig, at der findes flere undertyper inden for psykopati. Disse undertyper er den klassiske, den macho og den manipulerende psykopat [Babiak og Hare, 2006]. Disse tre typer har det tilfælles, i forhold til vurderingen af deres grad af psykopati ved hjælp af PCL: SV, at de alle besidder de følelsesmæssige psykopatiske karaktertræk, hvilket gør at de hverken føler samvittighed, empati eller tager ansvar for deres handlinger. Derved kan de alle til en vis grad også anslås som værende overfladiske [Babiak og Hare, 2006]. Den klassiske psykopat scorer højt på alle fire hovedgrupper inden for PCL: SV, den interpersonelle, den følelsesmæssige, livsstil og den asociale. 22

23 Den manipulerende psykopat scorer højst på hovedgrupperne, den interpersonelle og den følelsesmæssige. På hovedgrupperne livsstil og asocial scorer de typisk lidt lavere. Deres adfærd er som navnet angiver, manipulerende, bedragerisk og charmerende. De er derimod i mindre grad impulsive og asociale, modsat de andre typer psykopater. Deres karaktertræk gør at de i højere grad er mere tilbøjelige til at tale end at foretage handlinger. De manipulerende psykopater bruger altså oftere tale og sprog som middel for at opnå deres mål. Den macho psykopat scorer højst på hovedgrupperne den følelsesmæssige, livsstil og asociale. Disse psykopater udviser en aggressiv, tyranniserende og ubehagelig adfærd over for andre mennesker, hvilket medfører at de i mindre grad vil fremstå som værende charmerende og derfor i mindre grad være i stand til at manipulere deres omgivelser. Hvad der karakteriserer disse psykopater modsat ovenstående er, at de er mere tilbøjelige til at foretage handlinger end at tale. Paul Babiak og Robert D. Hare har i deres undersøgelser fundet frem til to typiske typer blandt psykopater i virksomheder, samt en mindre forekommende type, som passer med de netop beskrevne undertyper [Babiak og Hare, 2006] Tre forskellige former for psykopatisk adfærd i virksomheder Virksomhedsmanipulatoren Virksomhedsmanipulatoren svarer til den manipulerende type ovenfor. Disse psykopater er eksperter i at udnytte andre til at forbedre deres egen situation, herunder deres ry, formue, magt og kontrol. De er bedrageriske, egoistiske, overfladiske, manipulerende og meget tilbøjelige til at lyve [Babiak og Hare, 2006]. De tager aldrig ansvar for deres handlinger, men vil til hver en tid forsikre at nå mål, at følge målsætninger og udøve personlige tjenester som tak for andres hjælp. De tænker meget sjældent på konsekvenserne af deres handlinger og er meget kortsigtede i deres tankegang. Når de bliver konfronteret med deres manglende mål og skuffende resultater, vil de bebrejde andre og ikke tage ansvar for deres egne handlinger. De vil fremstå uforskammede og usympatiske over for kollegaer der ikke er til nogen hjælp for dem, og i de vil i høj grad føle sig deres kollegaer overlegne. Derudover vil de føle sig mere berettiget til forfremmelser og andre goder. De føler ingen empati for andre, og tænker derfor heller aldrig på den skade de påfører andre, herunder kollegaer og virksomheden. 23

24 Virksomhedsmanipulatorerne er eksperter i at analysere, forstå mennesker og deres omgivelser. Derigennem formår de at påvirke deres ofre på den helt rigtige måde og at manipulere disse til deres egen fordel. Virksomhedsmanipulatorerne er mere eller mindre i stand til at tænde og slukke for charmen, når dette er dem belejligt. Det gør, at de er i stand til at skjule deres negative side over for deres omgivelser. Virksomhedstyrannen Virksomhedstyrannen er den anden type psykopat man finder i virksomheder. Denne type psykopat har karaktertræk der afspejler macho psykopaten. Virksomhedstyrannen er aggressiv og voldsom i sin fremtoning. Dette er modsat den manipulerende virksomhedsmanipulator der fremtoner som charmerende og kontrolleret. Virksomhedstyranner tyr til tvang, grovheder, ydmygelser, chikane, aggression og frygt, for at nå deres mål [Babiak og Hare, 2006]. De er ufølsomme over for de fleste, og prøver gerne bevidst at skabe konflikter og at bebrejde andre for ting der går galt. De overtræder traditionelle normer og passende social adfærd. Hvis de ikke får deres vilje bliver de hævngerrige og vil derefter benytte enhver mulig lejlighed til at få hævn. De angriber herunder gerne kollegaer der er forholdsvis magtesløse. Paul Babiak og Robert D. Hare er i deres undersøgelser, udover virksomhedsmanipulatoren og virksomhedstyrannen, stødt på en tredje type psykopat i virksomheder der på sin vis er endnu mere ekstrem og potentiel farlig for virksomhederne end de to førnævnte. De kalder denne type psykopat virksomhedsdukkeføreren. Virksomhedsdukkeføreren Denne lille gruppe psykopater er i stand til at kombinere adfærd fra hver af de to andre typer psykopater, og derved styrke deres psykopatiske adfærd i virksomhederne [Babiak og Hare, 2006]. De er eksperter i manipulere medarbejdere, såkaldt trække i trådene (som i et dukkespil) fra en afstand, for at have den fulde kontrol, og derefter at udnytte og tyrannisere medarbejdere i et lavere hierarki i virksomheden. Virksomhedsdukkeførerne er således i stand til at bruge begge strategier, manipulation og tyrannisering, for at opnå deres mål. 24

25 Ligeledes for en virksomhedsdukkefører er de personer psykopaten manipulerer og tyranniserer undværlige for psykopaten, da psykopaten ikke ser dem som ligeværdige i forhold til sig selv. Eksempler på personer der besad en adfærd som en virksomhedsdukkefører er ifølge Paul Babiak og Robert D. Hare historiske personer som Joseph Stalin og Adolf Hitler [Babiak og Hare, 2006]. Paul Babiak og Robert D. Hare mener at virksomhedsdukkeføreren er den farligste type psykopat og at dennes karaktertræk afspejler den klassiske psykopat. 2.4 Mandlige og kvindelige psykopater Mange oplever mandlige og kvindelige psykopater forskelligt. Nogen er endda af den opfattelse at psykopati i hyppigere grad er forekommende hos mænd end kvinder. Sanne Udsen skriver i bogen Psykopater i jakkesæt at der forekommer flere mandlige end kvindelige psykopater [Udsen, 2006]. Den direkte årsag til at nogen mener at psykopati oftere fremkommer blandt den mandlige del af befolkningen, synes ingen endnu at være kommet frem til. Årsager som arv, miljø og kulturelle påvirkninger er dog nævnt som mulige årsager. Paul Babiak og Robert D. Hare forklarer derimod i deres bog Snakes in suits at årsagen til, at mænd i langt højere grad end kvinder bliver diagnosticeret som psykopater, skal findes i kønnenes adfærd og de roller de hver især har fået i samfundet. Når specialister skal diagnosticere en psykopat, er der en række karaktertræk vi har gennemgået tidligere som er alt afgørende for diagnosticeringen. Derudover er der en fælles opfattelse fra samfundet om, at en psykopat normalt vil fremstå som værende barsk, dominerende og aggressiv. Dette er en adfærd man i langt højere grad forbinder med mænd end kvinder, hvorfor mange fejlagtig kommer til at antage at psykopatisme er en personlighedsforstyrrelse der i højere grad rammer mænd. Psykopatiske mænd og kvinder er ligesom alle andre mennesker påvirket af de roller samfundet har givet dem. Mænd og kvinder der har den samme underliggende personlighed og vil fremstå og udvise denne personlighed på forskellige måder, ud fra deres kønsmæssige måde at handle på [Babiak og Hare, 2006]. Mange eksperter har på grund af menneskets kønsmæssige forskellige adfærd derfor en tendens til at diagnosticere psykopatiske kvinder som havende en narcissistisk eller histrionic personlighedsforstyrrelse, hvilket i mange 25

26 tilfælde er en fejl. Psykopatiske mænd og kvinder er ligeledes opmærksomme på samfundets forskellige opfattelser af de to køn, hvorved de også hver især vil udnytte og gøre brug af deres køns styrker, når de vil forsøge at manipulere og kontrollere deres ofre. Der findes altså flere professionelle syn på hvor udbredt psykopatisme er blandt henholdsvis mænd og kvinder. Vi vil i vores egen undersøgelse omhandlende ledere med psykopatiske karaktertræk, spørge ind til respondenternes leders køn. Vi kan derigennem give vores egen vurdering på, hvorvidt der forekommer en forskel blandt udbredelsen af mandlige og kvindelige ledere med psykopatiske karaktertræk i Danmark. 2.5 Psykopater i virksomheder Videnskabelige undersøgelser foretaget af blandt andre Paul Babiak og Robert D. Hare, ved hjælp af PCL- R og PCL: SV, har vist, at der findes psykopater i virksomhederne [Babiak og Hare, 2006]. Disse psykopater har været i stand til at klare sig igennem diverse ansættelsesprocedurer, herunder job interviews, personlighedstests med mere. De har herefter været i stand til at identificere virksomhedernes styrker og svagheder i deres processer, kommunikation, etiske regler med mere og udnyttet disse til egen fordel. Herunder ved at manipulere og udnytte kollegaer og ledere i virksomhederne, for at nå deres mål [Babiak og Hare, 2006]. Vi vil i det følgende komme med eksempler på personer, der kan vurderes til at besidde nogle af de psykopatiske karaktertræk som vi netop har gennemgået i dette kapitel. Om disse personer er psykopater kan vi ikke vurdere, men vi kan vurdere at de besidder en del af de psykopatiske karaktertræk fra teorien. Disse personer har alle relevans til virksomheder og måden hvorpå de har været i stand til at manipulere og udnytte kollegaer og ledere i virksomhederne, for at nå deres mål. Det skal nævnes, at det ikke er alle bedragere der er psykopater og det er heller ikke alle psykopater der bliver bedragere. Der er dog nogle bedragere der er psykopater [Carozza, 2008]. Et eksempel på en efterhånden velkendt person i Danmark er Stein Bagger, der formåede at snyde og bedrage for op mod en milliard kroner gennem sin leasing karrusel i IT Factory. Stein Baggers beskrives som en yderst veltalende person, manipulerende og med en 26

27 virkelighedsopfattelse der er ud over det normale [Kejser, 2009]. Stein Bagger fik en hel virksomhed til at tro, at det de solgte var reelt. Stein Bagger tænkte kun på sig selv, og fik svindlet et enormt millionbeløb til egen gevinst. Ydermere udgav han sig for at være en person han oprigtigt ikke var gennem et manipulerende CV, hvilket vidner om en grandios selvforståelse. Stein Bagger besidder mange af de psykopatiske karaktertræk der findes i hovedgrupperne interpersonelle karaktertræk og livsstil i tjeklisten PCL: SV. Et andet eksempel på en person der besidder mange psykopatiske karaktertræk er den velkendte danske iværksætter Klaus Riskær Pedersen. En person der flere gange er blevet dømt for bedrageri. Klaus Riskær Pedersens adfærd afspejler en person, der er upåvirket af de mulige konsekvenser af sine kriminelle handlinger og fortsætter med at begå økonomisk kriminalitet. Et tydeligt tegn på manglende samvittighed og empati, samt langsigtet planlægning. Et af incitamenterne for hans handlinger kan vurderes til at ligge i hans livsstil, en livsstil der kræver mange penge. Klaus Riskær Pedersen har været vant til et liv i luksus [Yoo, 2008]. Klaus Riskær Pedersens udtalelser og adfærd viser også tydelige tegn på visse af de karaktertræk der kendetegner en psykopat. Han har ingen skyldfølelse eller anger. Der har været et gentagende adfærdsmønster for Klaus Riskær Pedersen om at fremstå som uskyldig og uforstående over for de anklager og domme der er blevet afsagt mod ham. Det vidner også om, at han har en grandios forestilling om sig selv, da han ved bedre end alle andre. Han føler tilsyneladende, at han kan tillade sig at bryde loven eller at loven ikke gælder for ham og han må derfor ligeledes mangle samvittighed. Klaus Riskær Pedersen besidder efter vores vurdering psykopatiske karaktertræk fra mindst tre af hovedgrupperne i psykopatteoriens elementer ud fra tjeklisten PCL: SV. Den eneste af de fire hovedgrupper vi ikke har kunne finde informationer om Klaus Riskær Pedersen er omkring asocial adfærd. Det sidste eksempel er manden bag den nok største erhvervsskandale i nyere tid i verdenshistorien, Bernard Madoff, der havde bedraget investorer for milliarder af dollars. Bernard Madoff blev flere gange offentligt konfronteret med sit bedrageri og viste i disse forbindelser ikke nogen form for sorg eller beklagelse for hans bedrageri [Creswell et al., 2009]. Bernard Madoff havde tætte forbindelser til regulerende myndigheder, hvilket ifølge eksperter giver god mening, på trods af risikoen for at Bernard Madoff måske kunne være 27

28 blevet afsløret. Hvis det endvidere er lykkes Bernard Madoff at manipulere og påvirke diverse regulerende myndigheder, må dette have givet Bernard Madoff den ultimative følelse af berettigelse og grandiositet, hvilket psykopater typisk føler. Bernard Madoff har levet flere årtier af sit liv på en løgn og dagligt løjet, manipuleret og bedraget folk omkring sig. Dette vidner ikke kun om en person der er egoistisk, men også om en person der har handlet for egen vinding skyld, uden at tænke på konsekvenserne og den høje pris, familie, kollegaer og investorer i sidste ende måtte betale. Det er som nævnt tidligere typisk magt, penge og prestige der motiver psykopater i erhvervslivet, og Bernard Madoff har i høj grad har levet efter dette princip. Bernard Madoff besidder ligesom Klaus Riskær Pedersen psykopatiske karaktertræk fra mindst tre af hovedgrupperne fra teorien, interpersonelle karaktertræk, følelsesmæssige karaktertræk og livsstil. En manipulerende adfærd er et ofte forekommende karaktertræk blandt psykopater, hvilket også fremgår af de ovenstående eksempler på bedragere med psykopatiske karaktertræk Manipulation Manipulation er et af psykopaternes vigtigste redskaber til at få opfyldt deres behov. Psykopater vil først og fremmest vurdere, hvorvidt de medarbejdere de har omkring sig kan være til nytte for dem. Når psykopaten får udset sig nogle ofre, vil denne vurdere disse personers psykiske styrker og svagheder. Fremgangsmetoden for psykopaten er herefter, at manipulere sit offer ved hjælp af nøje udtænkte samtaler, herunder ved at plante informationer hos offeret og samtidigt bruge og udnytte alt information psykopaten får tilbage fra offeret, til at styre og kontrollere denne [Babiak og Hare, 2006]. Psykopater vil ofte også fokusere på at manipulere enkeltpersoner frem for en gruppe af mennesker, da dette kræver mindre arbejde for psykopaten. Risikoen for at flere medarbejdere taler sammen og opdager psykopatens værk forbliver derfor mindst mulig. Når psykopaten ikke længere føler at et offer er til nytte, i dette eksempel en kollega på arbejdspladsen, så vil psykopaten miste interessen for denne kollega og søge videre efter sit næste offer som kan være til gavn for denne. 28

29 Dette er det typiske adfærdsmønster for mange psykopater. Problemet for de ofre der bliver udsat for en psykopats manipulation er, at de ofte først bliver klar over situationens alvor når det er for sent, og psykopaten allerede har opnået hvad denne ønsker med manipulationen. Det kan være svært at gennemskue en psykopats net af løgne og manipulerende adfærd for en uvidende kollega på arbejdspladsen, og dette er ikke i sig selv et tegn på en uforsigtig adfærd fra denne kollegas side. Selv specialister inden for psykopati kan blive snydt af psykopatens manipulerende adfærd. Der foreligger flere eksempler på at eksperter inden for psykopati, er blevet manipuleret af psykopater de lige har mødt i forbindelse med deres virke som psykolog eller psykiater. Dette er på trods af, at de har været bevidste om at de var i kontakt med en psykopat og at de kendte til psykopaters manipulerende adfærd [Babiak og Hare, 2006] Psykopater stiler efter ledende stillinger At psykopater stiler efter magt, penge og prestige, betyder at psykopater ofte går efter lederstillinger i virksomheder. Lederstillinger giver ligeledes psykopaterne mere kontrol og flere beføjelser. I en videnskabelig undersøgelse af Paul Babiak og Robert D. Hare, hvor de ved hjælp af vurderingsværktøjet PCL: SV vurderede omkring 200 ledere på topniveau 1 i erhvervslivet, viste resultatet at omkring 3,5 % af disse scorede det antal point, der vurderer dem til at være psykopater [Boddy et al., 2010a]. Ledere på topniveau scorede i gennemsnit 19 point ud af 24 mulige, hvilket er inde for den veldokumenteret grænse for hvad der karakteriserer en psykopat [Babiak og Hare, 2006]. Det må antages at være relativt højt i forhold til, at man vurderer at kun 1 % af alle ansatte antages at være psykopater. Set ud fra virksomhedens synspunkt, er det nok de færreste, hvis ingen, der ønsker at have en psykopat ansat. Det skal bemærkes, at det i undersøgelsen var ansatte med lederstillinger på topniveau, hvilket gør dem til en endnu større fare for virksomhederne. Andre videnskabelige undersøgelser peger ligeledes i retning af, at psykopater er hyppigt forekommende blandt ledere på topniveau. En undersøgelse foretaget af psykologer fra Surrey University i Storbritannien har gennem interview og personlighedstest af en række 1 Medlemmer af ledelsesgruppen i virksomheden. Eksempelvis CEO, COO eller CFO. 29

30 ledere på topniveau, vist sig at britiske ledere i høj grad udviste de psykopatiske karaktertræk. Undersøgelserne viste at karaktertrækkene i grove træk var lige så forekommende blandt ledere på topniveau i Storbritannien som blandt kriminelle. I nogle tilfælde i højere grad blandt erhvervslederne. Psykopater der besad lederstillinger på topniveau, blev af psykologerne betegnet som værende succesfulde psykopater [Boddy et al., 2010a]. En australsk undersøgelse indikerer samme mønster i Australien [Boddy, 2010b]. 346 akademikere besvarede ved hjælp af et spørgeskema, på spørgsmål vedrørende deres ledende kollegaers adfærd. Undersøgelsen viste ligeledes, at psykopater er forekommende i virksomheder. Undersøgelsen indikerede også at det i højere grad var ansatte med høj anciennitet, typisk ansatte i høje lederstillinger, der havde oplevet medarbejdere og ledere med psykopatiske karaktertræk. Flere videnskabelige undersøgelser tegner således et billede af, at psykopater i en større grad er forekommende blandt ledere. Det er tidligere nævnt at psykopater er motiveret af deres behov og lyst efter magt, penge og prestige, hvilket typisk findes i lederstillinger. De fleste psykopater har ikke de store følelsesmæssige bånd til andre mennesker, og derfor møder de ikke udfordringer på deres vej mod lederstillingerne, i form af forpligtelser fra familie og venner. Stræben efter lederstillinger kan være mindre udfordrende for psykopater der ikke har forpligtelser uden for arbejdspladsen, frem for medarbejdere med forpligtelser eksempelvis i form af ægtefælle og børn [Boddy et al., 2010a] Skadende effekt på arbejdsmiljøet Videnskabelige undersøgelser viser, at adfærd der skader arbejdsmiljøet i virksomhederne er oftere forekommende når der er psykopater til stede i virksomhederne. Undersøgelser omkring dette har vist at cirka 29 % af alle psykopater har en tyranniserende og mobbende adfærd [Boddy, 2010b]. Videnskabelige undersøgelser har vist, at psykopaters uetiske adfærd på en arbejdsplads kan have en umiddelbart skjult effekt på virksomhedens ansatte, da mennesker har det med at spejle sig i andre menneskers adfærd. Forskere med speciale inden for neuronvidenskab, 30

31 forklarer at nogle nerver i hjernen hos mennesker bliver påvirket og efterligner eller spejler sig i de samme nerver som de personer de omgiver sig med. Dette forårsager at disse mennesker danner empatiske følelser og handlinger der er forenelige med den person de afspejler. Virksomhederne kan dermed risikere, at ansatte i selskab med en psykopat vil blive påvirket negativt ved at disse efterligner deres leders negative adfærd og uetiske handlinger [Boddy et al., 2010a]. En af de kendte typer af psykopater er som allerede nævnt virksomhedstyrannen. Denne type psykopat prøver at opnå magt og kontrol over medarbejdere ved at tyrannisere disse. Dette kan gøres ved hjælp af ydmygelse, sarkasme, uforskammethed, pålægge medarbejderne ekstra arbejde og i de værre tilfælde ved at udøve vold og trusler [Boddy, 2010b]. Mobning er også et kendt fænomen på arbejdspladserne. Mobning kan ske i form af, at ansatte får tildelt øgenavne, sexchikane, ved at gøre en medarbejder til syndebuk eller at give en medarbejder en unødig mængde overarbejde [Boddy, 2010b]. Ligesom tyrannisering kan mobning anvendes af psykopater til at opnå og fastholde magt og kontrol. Hvad tyrannisering og mobning har tilfælles, er at de begge vil medføre et dårligt arbejdsmiljø i virksomhederne blandt medarbejderne og at dette vil have en negativ effekt hos de ansatte såvel som i virksomhederne. Udover de allerede nævnte effekter af psykopatens adfærd i virksomhederne, ses det også til tider at dennes adfærd kan være medvirkende til et direkte farligt arbejdsmiljø [Boddy, 2010b]. Fagforbundet DFL 2 havde i deres medlemsblad Forsikring, i maj 2012, en artikel vedrørende både en mandlig og kvindelig psykopatisk leder i forsikringsbranchen. En hel afdeling i et forsikringsselskab havde oplevet de negative effekter ved at have en leder der udviste en psykopatisk adfærd, herunder manipulation, aggressiv adfærd, forfølgelse og overdreven kontrol fra lederens side [Zappe, 2012]. De ansatte fortæller om mange ubehagelige situationer forårsaget af denne leder. De ansatte kunne blandt andet blive kontaktet af lederen på alle tider af døgnet, med krav om hvad tid de skulle møde på arbejde næste morgen. De ansatte blev bebrejdet for at begå fejl, dog uden at der forelå nogen beviser, udvalgte ansatte blev trynet, der blev diskrimineret på kønnene og lederen fik afdelingens ansatte til at fremstå som problemet. Den øverste ledelse havde en skeptisk holdning til de 2 Fagforbund for alle ansatte i forsikringsbranchen. 31

32 klager der kom mod den psykopatiske leder. De ansatte oplevede gennem perioden med denne leder et konstant højt stress niveau og flere dygtige ansatte sagde igennem perioden op, for at slippe væk fra det de betegnede som værende et mareridt [Zappe, 2012]. To typiske konsekvenser for ansatte der arbejder under et dårligt arbejdsmiljø på arbejdspladsen er at de oplever nedsat jobtilfredshed og stress. Tyrannisering og mobning af medarbejdere vil ofte forekomme i forholdet mellem en leder og en underordnet [Boddy, 2010b]. Psykopater går oftest efter de medarbejdere der i form af deres lavere position i virksomheden ikke har magt til at beskytte sig. Mange virksomheder prøver at modvirke denne risiko ved at have etiske kodeks og retningslinjer for adfærd og handlen i virksomheden. Ledere der besidder psykopatiske karaktertræk vil ofte handle for egen vindings skyld for at opnå magt og økonomiske fordele, frem for at skabe værdi for virksomhederne. Denne form for ledelse kan føre til spild af ressourcer, at andre medarbejdere får ødelagt deres karrierer samt i de værste tilfælde at afdelinger eller hele virksomheder får ødelagt deres økonomi grundet disse psykopatiske lederes egoistiske ledelse. Disse tilfælde indeholder også eksempler på, at ledere med psykopatiske karaktertræk har været skyld i miljøforringelser, korruption, bedrageri, regnskabsmanipulation, samt skadelige arbejdsrutiner [Boddy et al., 2010a]. Der forekommer således flere sammenhænge mellem psykopater og et dårligt arbejdsmiljø i virksomhederne. Nogle psykopater er kendetegnet ved denne form for adfærd, mens andre ikke umiddelbart fremstår som værende årsag til et dårligt arbejdsmiljø, men som i det skjulte alligevel er medvirkende til det. Psykopaters manipulerende adfærd kan netop udnyttes til at skabe et dårligt arbejdsmiljø med mobning og negativ adfærd imellem de ansatte, uden at psykopaten umiddelbart selv kan bebrejdes for det. Det kan også være effektivt for psykopaten, at skabe et dårligt arbejdsmiljø for at skjule visse aktiviteter for medarbejdere. Mangel på kommunikation i virksomhederne, kan skabe kaotiske tilstande hvorved det eksempelvis bliver lettere for en leder at skjule bedrageriske forhold. Ligeledes kan frygt og stort temperament fra lederens side holde medarbejderne fra at stille spørgsmål vedrørende diverse forhold, herunder bedrageriske forhold, som psykopaten ikke 32

33 ønsker medarbejdernes opmærksomhed omkring. Psykopaters adfærd i virksomhederne kan derfor være skadende for moralen såvel som produktiviteten og samarbejdet. Undersøgelser i USA viser at mange ansatte i høj grad lægger problemer med deres leder til grund for opsigelser [Boddy et al., 2010a]. Virksomhederne bliver ofte set som en refleksion af deres ledere, hvorfor man også må antage, at psykopatiske ledere i virksomhederne kan have en indflydelse på virksomhedernes evne til at tiltrække og holde på dygtige medarbejdere Psykopaters valg af branche Undersøgelser har vist at visse brancher frem for andre i en højere grad tiltrækker psykopater. Eksempelvis i brancher inden for finansiel virksomhed som banker og forsikring er psykopater oftere forekommende [Boddy, 2010d]. Så sent som i maj måned 2012 var der en artikel vedrørende psykopatiske ledere i medlemsbladet Forsikring, for fagforbundet DFL [Zappe, 2012]. Man mener ligeledes, at brancher der er kendetegnet ved penge og prestige er tiltrækkende for psykopater. Brancher som indeholder beføjelsen til at udøve magt over andre vil ligeledes være tiltalende for psykopater. Dette på trods af at psykopaten inden for visse brancher vil blive nødt til at gå på kompromis med det lavere lønniveau, som eksempelvis inden for politiet [Udsen, 2006]. Selve organisationstypen kan have en indvirkning på, hvorvidt psykopater har mulighed for at udfolde sig. Bureaukratiske organisationer med skrappe procedurer, krav om at alt skal refereres og at sager skal gemmes i flere kopier tiltaler ikke umiddelbart psykopater. Psykopater agerer bedst i mere fleksible og dermed moderne organisationer, hvor der ofte er færre fastbundne regler og procedurer. Det gælder også med hierarkiske systemer som eksempelvis militæret [Udsen, 2006]. 2.6 Virksomhedernes handlinger mod psykopaters adfærd Et andet problem ved psykopaters skadende adfærd mod ansatte i virksomhederne er, at ofrene der bliver snydt og manipuleret af psykopater, ofte ikke fortæller om det til kollegaer, virksomhedens ledelse eller offentligheden. Årsagen til dette er blandt andet, at ofrene føler stor skam over at være blevet snydt af psykopaten. Ofrene er måske ufrivilligt blevet 33

34 medskyldige i kriminalitet mod deres virksomhed, og derfor af frygt for konsekvenserne tør de ikke melde psykopatens handlinger. Selv i større virksomheder og koncerner, hvor ledelsen bliver bevidste om bedrageriske forhold begået af ansatte mod virksomheden, sker det at virksomhederne ikke står frem i offentligheden og meddeler at en ansat har begået bedrageri mod den pågældende virksomhed. På grund af frygt for virksomhedens omdømme forbliver bedrageriske forhold ofte holdt internt i virksomhederne. Psykopater kan således i nogen grad begå bedrageriske handlinger mod den virksomhed de er ansat i og slippe fra det uden et retligt efterspil. At nogle virksomheder og ofre ikke deler deres viden om en psykopats negative adfærd med offentligheden, betyder at mange psykopater får lov til at fortsætte deres negative adfærd i virksomhederne [Babiak og Hare, 2006] Årsager til medarbejderes manglende rapportering om psykopatiske medarbejdere De medarbejdere der oftest ikke er involveret arbejdsmæssigt med psykopaten på daglig basis, og derfor ikke bliver forsøgt manipuleret af psykopaten, er de medarbejdere der har de bedste muligheder for at gennemskue psykopatens adfærd. De vil oftest opdage, at der i psykopatens adfærd og historier vil være uoverensstemmelser, løgne og fordrejninger af sandheden [Babiak og Hare, 2006]. De fleste medarbejdere der har haft mistanke om en psykopats adfærd eller direkte viden om uoverensstemmelser og løgne, undskylder ofte deres manglende reaktioner med, at de ikke vil blande sig i andres sager. Undskyldninger kan også være, at de ikke har haft tillid til at andre medarbejdere og ledelsen ville tro dem eller at den medarbejder der forårsager uoverensstemmelser og løgne på arbejdspladsen er alt for indflydelsesrig. Det gør, at de ikke tør stå offentligt frem med deres tvivl og viden om den pågældende medarbejders adfærd. Eksempler på ansatte der går til topledelsen med problemer vedrørende en psykopatisk leder, møder typisk modstand da topledelsen har en tendens til i højere grad at tro på den psykopatiske leder, frem for de ansatte der har en lavere stilling. Der skal derfor typisk meget stærke beviser til, før at topledelsen reagerer på de ansattes klager over en leder [Zappe, 2012]. 34

35 De ansattes manglende rapportering vedrørende psykopatisk adfærd viser, at virksomheder i de fleste tilfælde må stole på andre forhold, der kan give indikationer på om der forekommer psykopatisk adfærd blandt de ansatte Virksomhedernes interne kontroller Der findes ofte flere stillinger i virksomhederne der indeholder en overvågende funktion. Disse funktioner kan blandt andet findes blandt HR medarbejdere, sikkerhedsfunktioner, revision og kvalitetskontrol. Funktionernes opgaver er blandt andet, at bemærke uregelmæssigheder og mistænkelig adfærd hos medarbejdere i virksomheden. En whistleblower- ordning er en intern kontrolfunktion der har til formål, at sikre at ansatte anonymt kan rapportere om forhold på arbejdet der er i strid med virksomhedens regler eller lovgivningen. Hvis en ansat eksempelvis får mistanke eller har beviser om bedrageriske forhold begået af dennes leder kan det rapporteres til en whistleblower- ordning. Al information givet igennem en whistleblower- ordning bliver således behandlet af en speciel afdeling inden for virksomheden eller af en ekstern enhed. Fordelen ved at ansatte kan rapportere om forhold anonymt, gør at de ikke behøver være bekymrede for hvorvidt denne rapportering kommer til at påvirke deres ansættelsesforhold og renomme i virksomheden. 2.7 Empiriske undersøgelser om psykopater i virksomheder Vores undersøgelse vedrørende omfanget af ledere med psykopatiske karaktertræk i Danmark, tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse. Vi vil i denne forbindelse præsentere to tidligere undersøgelser vedrørende samme emne. Den første er en undersøgelse foretaget i Australien vedrørende ansattes oplevelser med deres leder. Herunder en vurdering af om disse er psykopater. Den anden undersøgelse er foretaget i Danmark i forbindelse med udarbejdelsen af en kandidatafhandling inden for cand.merc.aud.- studiet. Denne undersøgelse fokuserer på Statsautoriserede Revisorers oplevelser med psykopatiske ledere blandt deres kunder. Vi vil ud fra en sammenligning vurdere om resultaterne fra vores undersøgelser giver os ny viden, eller om den bekræfter det vi allerede ved om emnet. 35

36 2.7.1 Australsk undersøgelse I Australien har man foretaget en undersøgelse blandt 346 uddannede akademikere fra akademiske og ledelsesmæssige stillinger i virksomheder. Deltagerne i undersøgelsen var hovedsageligt i alderen år og 65,5 % af deltagerne var over 40 år. Af de 346 deltagere var 53,8 % mænd. Størstedelen af deltagerne, nærmere betegnet 65 %, var fra virksomheder med mere end 100 ansatte og fra brancher som produktionsvirksomheder, minedrift, kultur, finansielle virksomheder og statslige sektorer. Hovedparten af deltagerne, 75,7 %, havde mere end 12 års erfaring på arbejdsmarkedet og 86 % af deltagerne havde som minimum en bacheloruddannelse [Boddy, 2010b]. Undersøgelsen blev foretaget ved hjælp af en anonym spørgeskemaundersøgelse. Deltagerne skulle i spørgeskemaet bedømme deres lederes adfærd og karaktertræk. Undersøgelsen byggede på deltagernes observationer. Et af spørgsmålene indeholdt en liste af karaktertræk, der blev anvendt til at identificere psykopater i virksomhederne 3. Vurderingen af psykopati blev foretaget ud fra otte karaktertræk. Ud fra hvert af de otte karaktertræk skulle der gives point ud fra en skala 0-2. Værdien 0 betød at karaktertrækket ikke var til stede, værdien 1 betød at karaktertrækket i nogen grad var til stede og værdien 2 betød at karaktertrækket var til stede. Deltagernes ledere kunne således opnå mellem 0-16 point og ledere med 13 point eller derover blev vurderet som værende psykopater [Boddy, 2010b]. Spørgsmålet vedrørende deltagernes lederes karaktertræk opnåede 345 af svar om deltagernes nuværende leder og 227 svar var om tidligere dysfunktionelle ledere, som deltagerne havde arbejdet sammen med. Deltagerne fik således muligheden for både, at vurdere deres nuværende leder og en tidligere leder. En vurdering af en tidligere leder skulle som minimum omhandle en dysfunktionel leder. Resultatet af undersøgelsen gav således 572 svar i alt, hvoraf 85 var mangelfulde omkring spørgsmålet vedrørende deltagernes lederes karaktertræk, hvorfor disse ikke kunne anvendes. Det samlede antal svar der blev anvendt i undersøgelsen endte derfor på 487 [Boddy, 2010b]. 3 The Psychopathy Measure- Management Research Version (PM- MRV): Kan anvendes til at vurdere om ledere i virksomheder kan identificeres som værende psykopater. 36

37 I undersøgelser af psykopati er det normalt, at man deler svarene ind i to eller tre undergrupper i forhold til svarene fra deltagerne og det værktøj man anvender til at vurdere psykopati. Derved får man mulighed for at analysere i forskellene på testpersonernes (i denne undersøgelse deltagernes ledere) adfærd i forhold til de forskellige undergrupper. I denne undersøgelse blev undergrupperne kaldt normale, i nogen grad psykopatiske og psykopater. Ud fra spørgsmålet i spørgeskemaet vedrørende deltagernes lederes psykopatiske karaktertræk, blev resultatet inddelt, så ledere der scorede 0-8 point var ikke psykopater, ledere der scorede 9-12 point var i nogen grad psykopatiske og ledere der scorede point var psykopater. Ledere med 9-12 point blev ikke anset som værende psykopater, men derimod som værende dysfunktionelle ledere med psykopatiske karaktertræk der i nogen grad var til stede [Boddy, 2010b]. Resultaterne af undersøgelsen viste, at ud af alle 346 deltagere, arbejdede 5,75 % af deltagerne på tidspunktet for undersøgelsen med en leder, der kunne klassificeres som værende psykopat. Endvidere havde 32,1 % af alle deltagerne på et tidspunkt i løbet af deres karrierer arbejdet med en leder, der kunne klassificeres som værende psykopat [Boddy, 2010b]. Undersøgelsen viste også, at psykopater oftere var forekommende i finansielle brancher som banker og forsikring, hvori 28,6 % af deltagerne havde oplevet psykopater. Derimod havde kun 16,1 % af deltagerne oplevet psykopater i brancher som detailsalg, transport og restauration og hotel. Undersøgelsen gav således et billede af, at psykopater er oftere forekommende i den finansielle sektor [Boddy, 2010d]. Deltagerne havde i langt højere grad oplevet en uretfærdig behandling af deres medarbejdere, eksempelvis i form af en tyranniserende eller mobbende adfærd fra deres leder, i de virksomheder hvor en psykopat var til stede. Til forskel fra virksomheder uden psykopater var tilfældene af en ikke fair behandling af medarbejdere mindre forekommende. Psykopater er ifølge undersøgelsen årsag til 26 % af alt tyranniserende og mobbende adfærd i virksomhederne, hvilket er relativ højt i forhold til at psykopater kun udgør 1 % af alle ansatte [Boddy, 2010b]. Der blev ligeledes stillet spørgsmål til deltagerne vedrørende arbejdsmiljøet i virksomheden. Herunder blev der også stillet spørgsmål om deltagerene havde oplevet diskussioner eller 37

38 skænderier på arbejdspladsen, om medarbejdere havde råbt af hinanden på arbejdspladsen og om uforskammet opførsel på arbejdspladsen. I alle tilfældene hvor psykopater var til stede i virksomhederne, var situationerne oftere forekommende, end i virksomheder uden psykopater [Boddy, 2010b] Kritik af undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget med henblik på at give en vurdering af psykopaters udbredelse blandt ledere og akademikere i Australien. Undersøgelsen gav dog ikke en vurdering, der er fuldstændigt repræsentativt blandt de australske ledere og akademikere. Undersøgelsen blev foretaget blandt ansatte der havde gennemført en kandidatuddannelse inden for business, eller valgt at deltage i møder med forskellige akademiker- og erhvervsorganisationer i Australien. De udvalgte ledere og akademikere er nok ikke så repræsentative for den generelle population af australske arbejdere som helhed, og det begrænser muligheden for at generalisere ud fra resultaterne [Boddy et al., 2010c] Dansk undersøgelse I 2011 blev der foretaget en spørgeskemaundersøgelse undersøgelse i Danmark af Christina Leder, hvor 175 beskikkede Statsautoriserede Revisorer anonymt skulle svare på, om de havde erfaring med psykopatiske ledere blandt kunderne. Undersøgelsen viste overaskende, at 69,1 % af respondenterne havde stødt på ledere blandt kunderne, der udviste psykopatiske karaktertræk [Leder, 2011]. Der var blevet opstillet en liste med 11 karaktertræk der kendetegner psykopater i starten af spørgeskemaundersøgelsen og senere i undersøgelsen skulle de Statsautoriserede Revisorer selv tage stilling til, om de havde stødt på en kunde med psykopatiske karaktertræk ud fra et ja, nej eller ved ikke spørgsmål. Ydermere viste undersøgelsen at størstedelen af respondenterne ikke mente, at der var tale om et branchespecifikt problem og kom med den konklusion at psykopater findes overalt, modsat den australske undersøgelse, hvor finansielle virksomheder udgjorde en større risiko for at tiltrække disse ledere. I denne danske undersøgelse blev de Statsautoriserede Revisorer kun spurgt ind til, om de mente, at fænomenet var branche specifikt og der kunne dertil svares ja, nej eller ved ikke. Christina Leders undersøgelse viste endvidere heller ikke, at der skulle være en sammenhæng mellem besvigelser og psykopatisk adfærd. Kun 54 af de adspurgte respondenter, svarende til 38

39 34,6 %, mente at der var en sammenhæng. Der blev derfor valgt ikke at foretage ydereligere i undersøgelsen med henblik på, at se om der eventuelt var andre baggrundsvariable der havde indflydelse på sammenhængen mellem besvigelser og psykopatisk adfærd Kritik af undersøgelsen Undersøgelsen blev foretaget med udgangspunkt i Statsautoriserede Revisorers oplevelser med psykopater i de virksomheder de har revideret i løbet af deres karrierer. Vurderingen af psykopati er ikke foretaget ud fra anerkendte værktøjer udviklet til at vurdere psykopati. Undersøgelsen konkluderer derimod psykopati på om personer besidder blot flere af de psykopatiske karaktertræk og revisors vurdering heraf. 2.8 Sammenfatning Det anslås at 1 % af verdensbefolkningen er psykopater. Herunder skildrer man mellem succesfulde og ikke- succesfulde psykopater. De ikke succesfulde psykopater er typisk at finde i fængslerne, mens de succesfulde psykopater er i stand til at leve et mere normalt liv i samfundet, hvoraf de bliver succesfulde set med samfundets øjne. En del af disse psykopater får arbejde i virksomheder. Det anslås at 1 % af alle virksomhedsansatte er psykopater. Man kalder dem erhvervspsykopater. Dr. Robert D. Hare har udviklet værktøjet PCL: SV til at vurdere om den almindelige del af befolkningen besidder psykopatiske karaktertræk. Herunder ansatte i virksomheder. Problemet ved psykopater i virksomhederne er at de på trods af deres succesfulde liv, stadig besidder de psykopatiske karaktertræk. De psykopatiske karaktertræk medfører en adfærd hos psykopaten, som i de fleste tilfælde ikke er ønskeværdig for virksomhederne. Man differentierer mellem tre typer psykopater, virksomhedsmanipulatoren, virksomhedstyrannen og virksomhedsdukkeføreren. De tre typers adfærd er henholdsvis manipulerende, aggressiv og en blanding af de to. Det problematiske for visse virksomheder er, at de ofte påskønner visse psykopatiske karaktertræk, såsom at psykopaten fremstår charmerende, fulde af selvtillid og meget overbevisende. Psykopater anvender deres manipulerende og løgnagtige adfærd til at klare sig igennem virksomheders ansættelsesprocedurer. Når de først er blevet ansat i en virksomhed, har de det ultimative udgangspunkt for at gå efter deres egne egoistiske mål, hvilket oftest er jagten på magt, prestige og penge. Psykopater går i virkeligheden efter de 39

40 samme goder i livet som alle andre. Den eneste forskel er at psykopater i en højere grad, er villige til at bryde virksomhedernes regler og gældende lovgivning for at opnå disse goder. Psykopater har en skadende effekt på arbejdsmiljøet i virksomhederne. Deres adfærd påvirker arbejdsmiljøet og dermed de ansatte i en negativ retning. Den negative effekt rammer såvel de ansatte, som virksomheden selv. Årsagen til dette er blandt andet, at psykopater oftere er at finde på ledelsesniveau i virksomhederne, og derfor i høj grad har magten og bemyndigelsen til at påvirke arbejdsmiljøet. Af samme årsag afholder mange ansatte sig fra at anmelde deres leders psykopatiske adfærd til en højere ledelse eller rette ledelsesniveau, af frygt for repressalier. I nogle virksomheder hvor en psykopat har foretaget kriminelle handlinger, foretrækker virksomheden at klare dette internt, på grund af frygt for virksomhedens omdømme ved offentlighedens kendskab til virksomhedskriminaliteten. Derved bliver bedrageren ikke retsforfulgt og får i stedet mulighed for at fortsætte sin psykopatiske adfærd i andre virksomheder. Endelig har en australsk og dansk undersøgelse vedrørende psykopatiske ledere i virksomheder vist, at psykopater er forekommende blandt ansatte i virksomhederne, såvel globalt som nationalt. 40

41 3. Virksomhedskriminalitet I sommeren 2011 gennemførte revisions- og konsulentvirksomheden PwC en global undersøgelse om virksomhedskriminalitet hos offentlige og private virksomheder. Undersøgelsen omfattede virksomheder fra 78 lande, herunder Danmark, og giver en indsigt i omfanget og konsekvenserne af virksomhedskriminalitet både globalt og nationalt set [PwC, 2011]. Af de deltagende virksomheder havde 34 % oplevet virksomhedskriminalitet i 2011 og set i forhold til samme undersøgelse i 2009 havde kun 30 % af de deltagende virksomheder oplevet virksomhedskriminalitet. Der har altså været en stigning på 4 % flere tilfælde af virksomhedskriminalitet i 2011 i forhold til En bemærkelsesværdig detalje i undersøgelsen viser at 11 % af de adspurgte ledere i virksomhederne ikke var bevidste om, hvorvidt deres virksomhed havde været udsat for virksomhedskriminalitet. Af de 11 %, besad 44 % af lederne stillinger i topledelsen [PwC, 2011]. Vi må formode, at nogle ledere der besidder stillinger i topledelsen slet ikke er opmærksom på truslen og omkostningerne ved virksomhedskriminalitet, eller blot prioriterer den lavt på dagsordenen. I Danmark deltog 116 virksomheder i undersøgelsen. Ud af de 116 virksomheder havde 29 % i 2011 været udsat for et eller flere tilfælde af virksomhedskriminalitet. Af de virksomheder der havde været udsat for virksomhedskriminalitet angiver 71 % af disse, at de har været udsat for mellem 1 og 10 tilfælde og 21 % at de har været udsat for mellem 11 og 100 tilfælde. Set i forhold til 2009 er der sket en stigning i tilfældene af virksomhedskriminalitet i Danmark fra henholdsvis 26 % til 29 % i 2011 [PwC, 2011]. 3.1 Omkostningerne ved virksomhedskriminalitet Omkostningerne ved virksomhedskriminalitet er globalt set opgjort i direkte og indirekte omkostninger. De direkte omkostninger er det økonomiske tab virksomhederne lider ved den udførte virksomhedskriminalitet. De indirekte omkostninger udgør de omkostninger virksomhederne derudover lider ved virksomhedskriminalitet. Dette er nærmere betegnet de negative effekter virksomhedskriminalitet har på virksomhedernes omdømme både internt og eksternt, samt virksomhedernes forhold til deres interessenter. Indirekte omkostninger 41

42 kan være problematiske at opgøre, da de indeholder parametre der er svære at bedømme tabene på. Næsten 1 ud af 10 af de deltagende virksomheder der havde rapporteret om virksomhedskriminalitet i 2011, havde lidt et tab på over 5 millioner amerikanske dollars. I de tilfælde hvor de deltagende virksomheder havde været udsat for korruption og bestikkelse, havde 1 ud 5 lidt et tab på over 5 millioner amerikanske dollars [PwC, 2011]. Af indirekte omkostninger ved virksomhedskriminalitet, havde 28 % af de deltagende virksomheder oplevet en væsentlig negativ effekt på arbejdsmoralen i virksomhederne. 19 % havde oplevet at virksomhedskriminaliteten havde haft negative effekter på virksomhedens image og forretningsforbindelser, og 15 % havde oplevet en svækkelse i forholdet til offentlige myndigheder. 2 % rapporterede derudover om fald i aktiekursen [PwC, 2011]. Omkostningerne ved virksomhedskriminalitet i Danmark i 2011 ligger på gennemsnitligt 8,5 millioner kroner, efter at være korrigeret for et enkeltbesvigelsestilfælde på mellem 25 og 500 millioner kroner. Der er i 2011 sket en stigning på 2 millioner kroner set i forhold til 2009 hvor det gennemsnitlige rapporterede tab var 6,5 millioner kroner [PwC, 2011]. Af indirekte omkostninger ved virksomhedskriminalitet i Danmark har 47 % rapporteret at dette har medført en væsentlig svækkelse af forholdet til deres forretningsforbindelser. 35 % har oplevet en væsentlig negativ påvirkning af arbejdsmoralen i virksomhederne og 21 % har oplevet væsentlig skade på virksomhedens image. Endvidere har 12 % oplevet en svækkelse i forholdet til offentlige myndigheder og 3 % rapporterer om fald i aktiekursen. Omfanget af de indirekte omkostninger virksomhederne oplever i forbindelse med virksomhedskriminalitet er steget betydeligt i sammenligning med tidligere års undersøgelser [PwC, 2011]. Omkostningerne ved virksomhedskriminalitet er meget høje og kan reelt set være endnu højere, på grund af virksomhedernes manglende evne til at afsløre og rapportere om alle besvigelser. Endvidere er der den mulighed at virksomhederne ikke har ønsket at omkostningerne kom til offentlighedens kendskab, og derfor har afskrevet tabene under en anden post i regnskabet som eksempelvis forretningsmæssige tab [Babiak og Hare, 2006]. 42

43 3.2 Er virksomhedskriminalitet et branchespecifikt problem? Ser vi branchespecifikt på virksomhedskriminaliteten er denne oftere forekommende inden for brancherne kommunikation, forsikring, den offentlige sektor, hotel og restauration og finansiel virksomhed [PwC, 2011]. Vi har i denne sammenhæng tidligere redegjort for, at visse brancher i en højere grad vil være attraktive for psykopater, især finansielle virksomheder og forsikring jævnfør kapitel 2. Det fremgår af PwC s undersøgelse, at der blandt de deltagende virksomheder i brancherne indenfor finansiel virksomhed og forsikring er rapporteret om, at henholdsvis 48 % og 44 % af disse har oplevet virksomhedskriminalitet i Årsager til at netop disse brancher rapporterer om væsentlige flere tilfælde af virksomhedskriminalitet, kan være at reguleringen indenfor disse brancher typisk kræver en større gennemsigtighed. Modsat brancherne finansiel virksomhed og forsikring er andre brancher reguleret i langt mindre grad, hvorved man afslører langt færre tilfælde af virksomhedskriminalitet. Årsager til dette kan være at effekten af mangel på regulering, resulterer i mindre effektive interne kontrolmekanismer i virksomhederne inden for disse brancher. En årsag til den lavere forekomst af rapporterede besvigelser kan ses i, at nogle brancher muligvis ser tab fra besvigelser som uundgåelige. Derfor forsømmer nogle brancher at forebygge risikoen for virksomhedskriminalitet i større eller mindre grad [PwC, 2011]. Forekomsten af virksomhedskriminalitet er størst i større virksomheder. 54 % af de virksomheder der rapporterede om virksomhedskriminalitet havde mere end 1000 ansatte, mens 29 % havde mellem ansatte. Det viser et tydeligt mønster af størrelsen på virksomheden er en afgørende faktor for risikoen for besvigelser. Dette er sandsynligvis påvirket af, at større virksomheder typisk har flere aktiver, interessenter og opererer i flere lande. Samtidig må man dog også formode, at større virksomheder har effektive interne virksomhedskontroller, samt at de løbende foretager besvigelsesvurderinger [PwC, 2011]. Virksomhedskriminalitet er et globalt problem, der inden for de sidste par år har haft en fremgang i virksomhederne. Dette forekommer som store omkostninger for virksomhederne. Både som følge af de direkte økonomiske tab virksomhederne lider ved besvigelser, men også af indirekte omkostninger, såsom den påvirkning besvigelserne får på virksomhedernes forhold til forretningspartnere og virksomhedernes efterfølgende omdømme. Det bekymrende i denne sammenhæng er, at flere virksomhedsledere ikke er bevidste omkring hvorvidt deres virksomhed har været udsat for virksomhedskriminalitet, og derfor ikke 43

44 sætter denne trussel særligt højt på dagsordenen. I 73 % af tilfældene var bedrageren i Danmark en intern person og i langt størstedelen af tilfældene besad bedrageren en lederstilling [PwC, 2011]. Med denne viden om virksomhedskriminalitet og hvad vi ved om psykopaters adfærd i virksomheder, finder vi det interessant at se på hvad der får ansatte, herunder psykopater, til at begå besvigelser i virksomheder. 3.3 Besvigelser Ordet besvigelser er også det vi kender som bedrageri. Offentligheden har en tendens til at tro, at det primært er revisors ansvar at revidere efter besvigelser, men i virkeligheden er det både virksomhedens øverste ledelse og dens daglige ledelses ansvar at forebygge og opdage besvigelser, jævnfør RS 240. Den øverste ledelse kan forebygge og reducere risikoen for besvigelser i virksomheden ved at ligge stor vægt på deres interne kontroller. Større virksomheder har ofte en intern revisionsafdeling der blandt andet har til opgave at forebygge og opdage besvigelser Hvordan afdækkes besvigelser i virksomhederne? Besvigelser opdages typisk ved en af de tre følgende metoder [PwC, 2011]. Den første metode er ved hjælp af virksomhedskontroller: Intern revision Automatisk rapportering af mistænkelige transaktioner Fraud risk management Personale rotation Corporate security Den anden metode er virksomhedskultur: Internt tip Eksternt tip Whistleblower- ordninger 44

45 Den tredje metode er ved tilfælde der er uden for ledelsens kontrol Tilfældigt, eksempelvis gennem medier Efterforskninger foretaget af myndigheder Andre metoder til at afdække besvigelser Globalt set bliver omkring 53 % af alle besvigelser opdaget ved hjælp af virksomhedskontroller, 29 % af alle besvigelser ved hjælp af virksomhedskultur og 18 % af alle besvigelser ved hjælp af tilfælde der er uden for ledelsens kontrol. Det er således i høj grad ledelsens opmærksomhed mod virksomhedens interne kontroller og corporate governance, der er i størstedelen af tilfældene er afgørende for, om virksomheden formår at afdække besvigelserne. Tendensen viser dog, at det oftest er virksomhedskontrollen automatisk rapportering af mistænkelige transaktioner, der afslører besvigelser i virksomhederne. De fleste andre metoder har vist færre tilfælde af afsløringer af besvigelser, i forhold til 2009, hvilket kan tyde på at ansatte er blevet mindre villige til at stikke deres kollegaer og/eller at kommunikationen internt i virksomhederne er blevet dårligere [PwC, 2011] Revisors rolle i forhold til besvigelser Som det fremgår af ovenstående er det i meget få tilfælde, at besvigelser afsløres af en ekstern revisor. Revisors ansvar ved revisionen er ikke primært at revidere efter besvigelser, men derimod jævnfør RS 240, at opretholde en professionel skeptisk indstilling for at opnå en høj grad af sikkerhed for, at regnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation. Fejlinformation kan være utilsigtede, som følge af fejl, eller tilsigtede som følge af besvigelser. Revisor er pålagt at opretholde denne professionelle skeptiske indstilling uanset revisors tidligere erfaringer med virksomhedens øverste og daglige ledelses ærlighed og integritet. Revisor er af RS 240 pålagt at foretage risikovurderingshandlinger, for at opnå en forståelse af virksomheden og dens omgivelser, herunder virksomhedens interne kontroller jævnfør RS 315. For at imødekomme risikovurderingshandlingerne udfører revisor blandt andet handlinger som forespørgsler stillet til ledelsen og andre medarbejdere. Dette sker med 45

46 henblik på at opnå en forståelse om virksomheden og dens interne kontroller, samt overvejelser om besvigelsesrisikofaktorer er til stede, jævnfør RS 240. Besvigelsesrisikofaktorer øger risikoen for besvigelser i virksomheden og kan eksempelvis forekomme ved: at virksomheden føler et behov for at leve op til en tredjeparts økonomiske forventninger til virksomheden at virksomheden operer med incitamentsprogrammer blandt deres ansatte og derved giver bonusbeløb ved opnåelse af urealistiske fastsatte mål at virksomhedens kontrolmiljø er ineffektivt Dette omtales yderlige i afsnit vedrørende besvigelsestrekanten. Revisor skal udføre handlinger for at opnå information, som kan anvendes til at identificere risici for væsentlig fejlinformation som følge af besvigelser. Herunder kræves det, at revisionsteamet diskuterer og vurderer risikoen for om virksomhedens regnskab indeholder fejlinformation som følge af besvigelser. Derudover skal revisor vurdere udformningen af virksomhedens besvigelsesrelaterede kontroller, indhente skriftlige udtalelser fra ledelsen og kommunikere med den øverste og daglige ledelse vedrørende besvigelser. Revisor skal direkte forespørge den daglige ledelse, den interne revision og hvis det findes nødvendigt andre i virksomheden, om de har viden eller mistanke om tilfælde af besvigelser, eller anden relevant information med hensyn til risikoen for besvigelser, jævnfør RS 240. Identificerer revisor en besvigelse eller har mistanke herom, skal revisor hurtigst muligt meddele dette til rette ledelsesniveau. Det gælder også væsentlige svagheder vedrørende udformning og implementering af interne kontroller i virksomheden, med henblik på at forebygge og opdage besvigelser Hvordan opstår besvigelser? RS 240 definerer besvigelser som en bevidst handling som giver en eller flere personer en uberettiget eller ulovlig fordel. Besvigelser kan enten opstå ved en enkelt persons bedrageriske handlinger eller gennem en kollision. 46

47 Besvigelser forekommer typisk i form af regnskabsmanipulation eller misbrug af aktiver. Man kan således antage, at fejlinformation i virksomhedens regnskab enten må skyldes fejl eller besvigelser. Besvigelser kan som nævnt opstå som utilsigtede eller tilsigtede. Utilsigtede besvigelser kan eksempelvis opstå som følge af en fejl i virksomhedens IT systemer og disse fejl er lettere for revisor at opdage. Tilsigtede besvigelser er en bevidst handling, som kan være sværere for revisor at opdage, da der typisk er organiseret et tiltag for at skjule nogle oplysninger, som bedrageren ikke ønsker, skal blive opdaget. Med andre ord, så er der en større risiko for at revisor ikke opdager væsentlige fejlinformationer som følge af tilsigtede besvigelser, end risikoen for ikke at opdage væsentlige fejlinformationer som følge af utilsigtede fejl. Endvidere er der også en større risiko for, at revisor ikke opdager ledelsesbesvigelser end risikoen for ikke at opdage medarbejderbesvigelser. Det skyldes at den daglige ledelse ofte er i en position, hvor de kan tilsidesætte virksomhedens interne kontrolmiljø, hvorved det i højere grad bliver muligt at skjule en bedragerisk adfærd. Da det typisk er ledelsen revisor er i dialog med, er det derfor vigtigt, jævnfør RS 240, at revisor opretholder en professional skeptisk indstilling under hele revisionsprocessen for at opnå en høj grad af sikkerhed for, at regnskabet som helhed er uden væsentlige fejl Besvigelsestrekanten Donald Cressey kom i sine undersøgelser af virksomhedskriminalitet frem til at elementerne incentives/pressures, opportunity og rationalization, alle sammen skal være til stede for at en besvigelse vil opstå [Wells, 2011]. Han har deraf udviklet besvigelsestrekanten til at forklare motiverne bag en bedragers handlinger. Besvigelsestrekanten og de tre elementer forklares nedenfor. Incentives/pressures Incentives/pressures oversat til dansk er incitamenter/pres. Dette element opstår ofte som følge af private økonomiske problemer. Problemer med privatøkonomien er normalt et personligt emne man ikke fortæller om til andre, og for mange mennesker er penge generelt et tabu. Tanken bag incitamenter/pres er, at de opstår af pludselig opståede økonomiske problemer, således at en ansat der begår en besvigelse, ikke nødvendigvis har bedraget tidligere. 47

48 Nedenfor gives eksempler på pludselige opståede økonomiske problemer, der kan skabe incitament/pres til at en ansat begår besvigelser [Dorminey et al., 2010]: Pludseligt økonomisk underskud i privatøkonomien Lever over evne Grådighed Dårlig kreditværdighed og manglende evne til at optage lån Uventede udgifter til medicinsk behandling Store uddannelsesudgifter Pres fra familie eller omgivelser Ludomani Omkostninger og manglende ydeevne, resulteret af misbrug af stoffer eller alkohol Omkostninger ved udenomsægteskabelige affærer En ansat der pludselig oplever ovenstående økonomiske problemer kan føle incitamentet/presset til at forsøge at løse problemerne her og nu ved at begå bedrageri i den virksomhed man er ansat. Opportunity Opportunity er det andet element i besvigelsestrekanten, der omhandler om muligheden for at begå besvigelser er til stede i virksomheden. Foruden de netop gennemgåede årsager til hvorfor en ansat skulle begå besvigelser, kræves det at muligheden for dette er til stede i virksomheden. Donald Cressey forklarer to former for muligheder, generel information og tekniske færdigheder [Wells, 2011]. Generel information er den viden en person opnår ved at høre om andre personers bedrageri og på den måde lade sig inspirere til at bedrage sin arbejdsgiver. Generel information kan også være, hvis en ansat gennem sin stilling har opnået en stor tiltro fra sin arbejdsgiver og derigennem gør brug af dette til at bedrage. Tekniske færdigheder er evnen og den viden det kræver at begå bedrageriet. I denne sammenhæng er de tekniske færdigheder også de kompetencer den ansatte har i form af sin stilling. Typen af bedrageri hænger ofte sammen med hvilken stilling bedrageren er ansat i. Det vil sige, at typen af bedrageri hos eksempelvis en kasseassistent i et supermarked, ofte vil være 48

49 at undlade at scanne varerne ind i systemet, for derefter at tage pengene, for salget, til sig selv. Denne form for bedrageri går under termen sales skimming. Ansatte med problemer de ikke kan fortælle om til andre, som nævnt tidligere, er i en større risikogruppe for at løse problemerne ved at begå bedrageri mod sin arbejdsplads, hvis mulighederne er til stede. Muligheder for at begå besvigelser kan opstå hvis virksomheden: - har utilstrækkelige interne kontroller - har dårlig intern uddannelse af deres ansatte - fører dårlig kontrol og tilsyn af deres ansatte - ikke retsforfølger bedragere - har ineffektive besvigelsesprogrammer samt politikker og procedurer - har en svag etisk virksomhedskultur [Dorminey et al., 2010]. Virksomhedens interne kontrolmiljø er ofte afgørende for om besvigelser forekommer. Det er umuligt for virksomheder at beskytte sig fuldstændigt mod besvigelser, men med den rette opmærksomhed på truslen kan risikoen reduceres. Rationalization Det tredje element i besvigelsestrekanten er rationalization, som er retfærdiggørelse. Retfærdiggørelse er motivationen for den kriminelle handling, ved at den ansatte retfærdiggør over for sig selv, at den kriminelle handling ikke er moralsk forkert. Den ansatte anser derfor ikke sig selv som en bedrager. En typisk tankegang hvorved en bedrager retfærdiggør sine bedrageriske handlinger er, ved at tænke at det netop forestående bedrageri kun er et lån og at den ansatte vil betale de stjålne penge tilbage ved først mulige lejlighed. Besvigelser bliver derved gjort acceptable over for den ansatte selv og fremstår i sin selvopfattelse stadig som en pålidelig person [Dorminey et al., 2010]. 49

50 Nedenstående tre elementer fortæller os i følge Donald Cressey, at en person er i farezonen for at begå besvigelser i en virksomhed hvis: personen har økonomiske problemer som ikke kan deles med andre personen har muligheden for og viden til at begå bedrageri personen har en moralsk forsvarlig undskyldning over for sig selv, til at begå denne handling Kritik af besvigelsestrekanten Besvigelsestrekanten bliver anvendt til, at forstå hvad der motiverer ellers lovlydige personer til at begå besvigelser. Besvigelsestrekanten kan derimod ikke anvendes til at hindre, forebygge og afsløre besvigelsestilfælde i virksomhederne [Dorminey et al., 2010]. Årsagen til dette er, at de to af elementerne, incitamenter/pres og retfærdiggørelsen ikke kan observeres af udefra stående, da besvigelsestrekanten er opbygget ud fra bedragerens perspektiv. Derudover giver teorien bag incitamenter/pres ikke et fuldstændigt billede af en bedragers motivationer. Muligheden for at begå besvigelser behandler eksempelvis ikke situationer hvor flere ansatte går sammen om at bedrage virksomheden eller situationer hvor en leder med sin stillingsbemyndigelse kan tilsidesætte virksomhedens interne kontroller. En anden kritik af besvigelsestrekanten forekommer ved, at teorien ikke omhandler besvigelser begået af patologiske bedragere [Dorminey et al., 2010]. Dette er bedragere der ikke bliver ofre af pludselige opståede økonomiske forhold og derigennem føler sig pressede til at bedrage, men derimod personer der i en højere grad umotiveret af diverse forhold som Donald Cressey omtaler. Disse forhold indebærer blandt andet at planlægge bedrageriet og derudover være i stand til at skjule deres bedrageri ved at omgå revisorer og andre af virksomhedernes interne kontroller. Denne gruppe bedragere inkluderer psykopater. Patologiske bedragere, herunder psykopater behøver eksempelvis ikke at opfylde alle tre elementer i besvigelsestrekanten for at begå besvigelser, da de på grund af deres adfærd ikke har brug for at retfærdiggøre deres bedrageriske handlinger over for dem selv [Johansen, 2010]. Elementet retfærdiggørelse behøver altså ikke altid at være til stede hos bedrageren for at en besvigelse kan opstå, og vi kan derfor konkludere at besvigelsestrekanten ikke kan forklare motiverne bag en psykopats bedrageri. 50

51 3.3.5 Andre besvigelsesmodeller Som resultat af de mangler den oprindelige besvigelsestrekant har, findes der flere nyere besvigelsesmodeller der forsøger at forklare bedrageres motiver for at begå besvigelser. Som nævnt er den oprindelige besvigelsesmodel, besvigelsestrekanten, udviklet med henblik på at forstå den tilfældige bedragers motiver for at begå besvigelser. Da vi skal forklare en psykopats bedrageriske handlinger, må vi anvende en besvigelsesmodel der tager denne form for adfærd i betragtning. Psykopater behøver ikke nødvendigvis at føle et incitament/pres fra en pludselig opstået dårlig økonomisk situation eller en retfærdiggørelse over for sig selv for at bedrage. Er muligheden for at bedrage til stede i virksomheden, skaber dette en risiko hvis virksomheden har psykopater ansatte. Besvigelsesdiamanten, som er en af de nyere besvigelsesmodeller, indeholdende fire elementer, der udover de tre ovenstående elementer i besvigelsestrekanten, inkluderer evnen til at begå besvigelser. Herunder bedragerens personlige karaktertræk og viden til at begå besvigelser. Besvigelsesdiamanten findes særligt anvendelig, til at forklare hvordan de større erhvervsskandaler i milliardklassen er opstået, da disse især har været påvirket af: - at bedrageren har haft en ledende stilling i virksomhederne - viden til at udnytte virksomhedernes regnskabssystemer og bemyndigelsen til at tilsidesætte diverse interne kontroller - egoet til at overbevise sig selv om at bedrageriet ikke vil blive opdaget og i nødstilfælde evnerne til at forsøge at tale sig ud af problemerne - evnen til at kontrollere det stress niveau der vil påvirke normale mennesker som begår ulovligheder [Dorminey et al., 2010]. Fordelen ved denne model er, at virksomheder kan bruge teorien i deres forebyggelse af besvigelser ved, at fokusere på deres medarbejderes professionelle evner og stillinger i virksomheden. Herunder løbende at observere, vurdere og dokumentere ledere på topniveaus professionelle evner og personlige karaktertræk, samt andre ansatte der besidder vigtige stillinger. 51

52 En ny besvigelsesdiamant model forklarer derimod motiverne for hvorfor blandt andet psykopater begår besvigelser. Den nye besvigelsesdiamant består af den oprindelige besvigelsestrekant samt en ny besvigelsestrekant, hvor elementerne incitamenter/pres og retfærdiggørelsen er erstattet med elementerne arrogance og en kriminel tankegang [Dorminey et al., 2010]. Figur 1: Den nye besvigelsesdiamant Kilde: Dorminey et al. (2010) Incitamenter/pres og retfærdiggørelsen er som nævnt ovenfor irrelevante i forhold til at forklare bedragerens motiver, i de tilfælde hvor psykopater begår besvigelser. Psykopater besidder en stor mængde arrogance. Denne er afspejlet i deres grandiose forestilling af dem selv, herunder at de føler sig hævet over regler og love, at de har en abnorm selvtillid og fremstår meget overbevisende i deres udstråling og adfærd. Den kriminelle tankegang vil oftere være forekommende blandt psykopater, end almindelige ansatte, da psykopater forekommer mere løgnagtige og bruger dette til at nå deres mål, uden frygt for at blive afsløret. Herudover føler psykopater hverken anger eller empati, hvorfor en normal samfundsmoral ikke er eksisterende i psykopatens kriminelle tankegang. Ligeledes føler og tager psykopater ikke et ansvar for deres handlinger jævnfør afsnit Den nye besvigelsesdiamant forklarer således både motiverne for ansatte der bliver bedragere ved et tilfælde og for ansatte der bedrager som følge af deres personlige 52

53 karaktertræk, herunder psykopater. Virksomhederne kan gøre brug af denne teori, til at forstå de forskellige motiver bag ansattes kriminelle handlinger internt i virksomhederne. 3.4 Sammenfatning Virksomhedskriminalitet har globalt set de seneste år været stigende, og nogle virksomhedsledere prioriterer stadigvæk ikke truslen om virksomhedskriminalitet særligt højt. Omkostningerne ved virksomhedskriminalitet generelt, kan være enorme. Revisors rolle i forhold til besvigelser er, ved revision at opretholde en professionel skeptisk indstilling for at opnå en høj grad af sikkerhed for, at regnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation. Derudover er revisor pålagt at foretage risikovurderingshandlinger, for at opnå en forståelse af virksomheden og dens omgivelser, herunder virksomhedens interne kontroller. Dette inkluderer handlinger som forespørgsler til både ledelse og andre medarbejdere i virksomheden. De forskellige besvigelsesmodeller bliver anvendt til at forklare bedrageres motiver for at begå besvigelser. Den nye besvigelsesdiamant, kan anvendes til at forklare hvorfor blandt andet psykopater begår besvigelser. 53

54 4. Analyse af respondenternes oplevelser af psykopatiske ledere 4.1 Præsentation af spørgeskemaundersøgelsen Psykopater i erhvervslivet udgør en trussel mod virksomheder, da de af natur er bedrageriske. Derudover udviser psykopater ofte en adfærd der kan være skadende for kommunikationen og arbejdsmiljøet i virksomhederne. Tidligere undersøgelser har vist, at problemer med psykopater er mest omfattende i lederstillinger, hvilket har ført til vores undersøgelse, der har til hensigt at påvise om problemet også er gældende i Danmark. Vores spørgeskemaundersøgelse er derfor kun rettet mod ansatte i virksomheder beliggende i Danmark Sociale medier Vores plan var til at starte med, at skabe kontakt til flere virksomheder, finansielle som ikke finansielle og derigennem få sendt spørgeskemaundersøgelsen rundt blandt deres ansatte. Efter nærmere overvejelse omkring hvordan vi skulle komme ud til de ansatte, kom vi frem til, at vores problemstilling nok var for kontroversiel til at virksomheder ville give os adgang til deres ansatte. Grundet den kontroversielle problemstilling, valgte vi, efter dialog med vores vejleder, at bruge de sociale medier til at nå ud til vores respondenter. Vi valgte at benytte Facebook, da vi begge har et stort netværk af bekendte på dette sociale medie og derigennem kunne nå ud til mange personer med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Vi oprettede et event på Facebook, hvor vi inviterede hele vores danske netværk. Vi lavede statusopdateringer en gang om ugen, hvor vi annoncerede undersøgelsen. Det gjorde vi en gang om ugen i de fire uger hvor undersøgelsen stod på. Udover Facebook fik vi også vores familiers bekendte til at hjælpe med at udbrede undersøgelsen, hvilket blev gjort gennem e- mails og Linkedin. Den tilgang som vi har valgt er anderledes fra en anden dansk undersøgelse vedrørende psykopater, hvor det var Statsautoriserede Revisorer der skulle give deres vurdering af, om de havde oplevet ansatte hos deres kunder med psykopatiske karaktertræk. Vores tilgang til 54

55 undersøgelsen vedrørende ledere med psykopatiske karaktertræk i Danmark er i stedet rettet mod de ansatte, eftersom de har deres daglige gang med deres ledere. Ud over omfanget af psykopater i dansk erhvervsliv, ville vi også undersøge om problemet var branchespecifikt. På den baggrund var de sociale medier det bedste valg, da vi ville kunne nå ud til betydeligt flere brancher, uden at støde respondenternes arbejdsgivere, da spørgeskemaundersøgelsen ville være anonym. Vores mål for spørgeskemaundersøgelsen var, at den som minimum skulle opnå 100 besvarelser, for at den ville være repræsentativ. Målet blev fastsat i overensstemmelse med vores vejleder Opdeling af spørgeskemaundersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen omfatter 41 spørgsmål, hvoraf første del omfatter 22 spørgsmål. Hele spørgeskemaundersøgelsen kan ses i bilag 1. Spørgeskemaundersøgelsens primære formål var at få klarlagt i hvilket omfang ansatte i Danmark har oplevet, at deres nærmeste leder har psykopatiske karaktertræk. Ydermere har spørgeskemaundersøgelsen til hensigt at belyse, om der er en sammenhæng mellem tilstedeværelsen af psykopater og andre variabler, som vi vil beskrive ved gennemgang og analyse af resultaterne. Der er hovedsageligt stillet lukkede spørgsmål, dog har vi vurderet at der til enkelte spørgsmål ville være behov for en eventuel uddybning, hvortil der kunne suppleres med tekst fra respondentens side. De åbne spørgsmål var derfor ikke tvungne og respondenten kunne gå videre til næste spørgsmål. Nogle af spørgsmålene er valgt som filterspørgsmål. Det vil sige, at en respondent ikke nødvendigvis kom igennem alle 41 spørgsmål, det afhang af svarene. Vi har valgt at dele spørgeskemaet op i to dele. Første del omhandler respondentens nuværende leder og den anden del omhandler en tidligere leder. Begge dele indeholder de samme spørgsmål, eneste forskel er om respondenten svarede på en nuværende nærmeste leder eller en tidligere leder. På den måde kunne vi få op til to svar fra en respondent vedrørende dennes oplevelser af ledere med psykopatiske karaktertræk. Det skal forstås på den måde, at vi ville få afdækket det nuværende omfang af psykopater, men samtidigt også få afdækket det overordnet omfang af, hvor mange respondenter der har oplevet en leder som værende psykopat. 55

56 Det var efter den første del af undersøgelsen muligt for respondenten at afslutte undersøgelsen, hvis respondenten ikke havde oplevet en adfærd fra en tidligere leder der var i overensstemmelse med spørgsmålene fra første del. Spørgeskemaet er således delt op: Introduktion Generelle oplysninger Informationer vedrørende respondentens nærmeste leder Arbejdsmiljøet på respondentens arbejdsplads Vurdering af respondentens nærmeste leder Tidligere leder (afslutning på første del) Spørgeskemaundersøgelsen gentages hvis der svares ja til en tidligere leder Afslutning Hvert enkelt spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen er nøje valgt og en nærmere beskrivelse heraf kan ses i bilag Udregning af karaktertræk Det vigtigste spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen er spørgsmålet om den ansattes nærmeste leders karaktertræk. Det er her vi kan vurdere om respondentens nærmeste leder er psykopat og ved hjælp af undersøgelsen vurdere omfanget af psykopater i dansk erhvervsliv. Flere undersøgelser har vist, at psykopatiske karaktertræk er påviselige af personer uden professionel træning i at diagnosticere psykopati. Denne undersøgelse vedrørende omfanget af psykopater blandt respondenternes ledere, må derfor antages at give et retvisende billede, på trods af at undersøgelsen er bygget på observationer fra mennesker der ikke her uddannet i at diagnosticere psykopati [Boddy et al., 2010c]. Listen af karaktertræk er en tjekliste kaldet PCL: Screenings version. Denne tjekliste, som er beskrevet i teoridelen, er udviklet med henblik på at vurdere om den almindelige del af befolkningen besidder de karaktertræk der kendetegner en psykopat. Tjeklisten indeholder oprindeligt 12 punkter der hver især kendetegner psykopatiske karaktertræk og ved testen er det muligt at tildele lederen 0-24 point. Vi har valgt at afkorte tjeklisten med et enkelt karaktertræk, så den kun indeholder 11 karaktertræk. Grunden til dette fravalg er, at det er umuligt for 56

57 respondenten at vurdere, om dennes leder havde en asocial adfærd som ung. Det betyder, at ud fra de 11 karaktertræk er det muligt for respondentens leder at blive tildelt 0-22 point. For hvert karaktertræk er det muligt, som teorien foreskriver, at tildele respondentens nærmeste leder 0-2 point afhængigt af om der svares i ingen grad, i nogen grad eller i høj grad. Teorien foreskriver, at en person der bliver tildelt 75 % af de mulige point eller flere i forhold til den totale score på 22 point, hvilket for vores undersøgelse svarer til 16,5 eller flere, vil blive vurderet som psykopat. 4.2 Respondenternes oplevelser af ledere med psykopatiske karaktertræk I dette afsnit præsenterer vi respondenternes svar fra spørgeskemaundersøgelsen og analyserer på de fremkomne resultater. Dertil vil der primært blive anvendt tabeller der illustrerer resultaterne af vores spørgeskemaundersøgelse. I tabellerne vil der både blive anvendt tal- og procentsatser. Procentsatserne skal bruges til at drage sammenligninger med andre undersøgelser. Tabellerne har til formål, at give læseren et bedre overblik over selve undersøgelsen. Af spørgeskemaundersøgelsen er der 148 respondenter der har gennemført undersøgelsen, hvoraf 34 af dem også har svaret på anden del af undersøgelsen. Som beskrevet tidligere er undersøgelsen delt op i to dele. Da vi har gjort brug af de sociale medier, vil det være umuligt at udregne en svarprocent. Dog kan vi nævne, at 190 respondenter var startet på undersøgelsen, hvoraf 42 er faldet fra undervejs i processen. Frafaldet af de 42 respondenter, vurderer vi, kan skyldes at introduktionen ikke er blevet gennemlæst af respondenten inden start. Vurderingen kommer efter at have læst de frafaldne respondenters svar omhandlende hvilken branche de er ansat i, hvor flere respondenter har skrevet studerende, hvorefter respondenten er gået i stå ved det efterfølgende spørgsmål. En anden mulig årsag til frafaldet på de 42 kan også skyldes manglende forståelse af spørgsmålene eller manglende interesse for emnet. De 42 respondenters svar vil ikke indgå i undersøgelsen, idet svarene ikke giver et tilstrækkeligt grundlag for en videre analyse. Af de 148 respondenter der har gennemført undersøgelsen kan det diskuteres, om netop disse respondenter har haft en større interesse for emnet, i forhold til dem der ikke har valgt 57

58 at deltage og om det kan have påvirket resultatet heraf. Det vil blive diskuteret senere i dette kapitel. Første del af undersøgelsen omhandler respondenternes nuværende leder. Vi vil derfor starte med at afrapportere resultaterne fra første del af undersøgelsen omhandlende, generelle oplysninger om respondenten og informationer vedrørende respondentens nuværende leder. Derefter vil resultatet af nuværende erhvervsledere med psykopatiske karaktertræk i Danmark, blive præsenteret. Der vil endvidere blive præsenteret tabeller der viser krydstabulering mellem omfanget af psykopater her og nu, og de forskellige variabler som vi finder relevant, for at undersøge en eventuel årsagssammenhæng. Efterfølgende vil der blive samlet op på resultatet af psykopater fra anden del af undersøgelsen, som giver det resultatet der skal belyse det samlede omfang af psykopater i dansk erhvervsliv. Når det samlede omfang af psykopater i dansk erhvervsliv er blevet opgjort, bruges dette til at krydstabuleres med enkelte variable, hvori vi mener der kunne være en årsagssammenhæng. Det samlede omfang af psykopater skal desuden bruges til at undersøge, om psykopater påvirker arbejdsmiljøet i virksomhederne Generelle oplysninger vedrørende respondenterne Af de 148 svar er kønsfordelingen for respondenterne forholdsmæssigt ligeligt fordelt. 75 mænd og 73 kvinder har valgt at deltage i undersøgelsen. Tabel 1: Fordeling af respondenter efter køn Respondenter Procent Mand 75 50,7% Kvinde 73 49,3% I alt ,0% Kilde: Egen tilvirkning Den forholdsmæssige lige fordeling mellem respondenternes køn, kan være et tegn på en fælles interesse vedrørende emnet. 58

59 Spørgsmålet om respondenternes uddannelsesmæssige baggrund viser, at der er en stor overvægt af respondenter med en videregående uddannelse. 104 af respondenterne, svarende til 70,3 %, har en videregående uddannelse. Tabel 2: Fordeling af respondenter efter uddannelse Respondenter Procent Faglært 26 17,6% Folkeskole/10. klasse 7 4,7% Gymnasie/HF 11 7,4% Videregående uddannelse ,3% I alt ,0% Kilde: Egen tilvirkning Overvægten blandt respondenterne med en videregående uddannelse kan være et tegn på, at de har haft en større interesse og forståelse for emnet. Dog må overvægten blandt gruppen af respondenter med en videregående uddannelse hovedsageligt findes i, at vi har et større netværk af personer med en videregående uddannelse end personer med de andre mulige uddannelsesmæssige baggrunde. Respondenterne fik også muligheden for at svare på hvilken branche de er ansat i. Der blev i alt listet 25 forskellige brancher op, og hvis ikke respondenten tilhørte en af de brancher kunne der frit tilføjes en ny branche under kategorien anden branche. Samlet set har vi respondenter der har svaret, at de er ansat i 20 ud af de 25 forud valgte brancher i undersøgelsen, mens 16 respondenter har svaret at de arbejder i en anden branche. 4 ud af de 16 respondenter der har svaret anden branche har skrevet, at de arbejder inden for Staten. Hvad de præcis arbejder med vides derfor ikke. Vi har samlet brancherne til 10 hovedgrupper, hvor de største hovedgrupper er handel og service og finansielle institutioner med henholdsvis 37 og 23 respondenter i hver gruppe. De resterende hovedgrupper er jævnt fordelt. Vi har respondenter fra mange forskellige brancher og dette må hovedsageligt skyldes, at der er brugt sociale medier til at nå ud til vores respondenter i undersøgelsen. 59

60 De 10 valgte hovedgrupper vil fremgå senere i dette kapitel, hvor resultatet fra anden del af undersøgelsen også vil være inkluderet. Af respondenternes svar på om de er offentligt eller privat ansat, viser vores resultater at de fleste af respondenterne er privat ansatte. 105 af respondenterne har svaret at de er privat ansat, hvilket svarer til 70,9 %, mens 43 af respondenterne er offentligt ansat, hvilket svarer til 29,1 %. Tabel 3: Fordeling af respondenter efter om de er offentligt eller privat ansat Respondenter Procent Offentligt ansat 43 29,1% Privat ansat ,9% I alt ,0% Kilde: Egen tilvirkning Fordelingen af offentligt og privat ansatte passer godt på den samlede procentmæssige fordeling af beskæftigelsen i Danmark, hvor de fleste er privat ansatte [Danmarks statistik, 2012]. Spørgsmålet omkring hvor mange år respondenterne har været ansat på deres nuværende arbejdsplads viser, at de fleste har været ansat i 0-6 år. Hele 99 respondenter, hvilket svarer til 66,9 %, har været ansat i 0-6 år. De færreste har været ansat i 7-11 år, hvilket tæller 12 respondenter svarende til 8,1 %. Den næststørste gruppe er respondenter der har været ansat på deres nuværende arbejdsplads i mere end 11 år. Denne gruppe indeholder 37 respondenter, hvilket svarer til at 25 % af respondenterne har været ansat i deres nuværende virksomhed i mere end 11 år. 60

61 Tabel 4: Fordeling af respondenter efter hvor længe de har været ansat i deres nuværende virksomhed Respondenter Procent 0-6 år 99 66,9% 7-11 år 12 8,1% 12- år 37 25,0% I alt ,0% Kilde: Egen tilvirkning Tabel 4 viser en skæv fordeling mellem hvor længe respondenterne har været ansat på deres nuværende arbejdsplads. Det må vurderes at skyldes vores netværk, der hovedsageligt består af nyuddannede eller studerende. Størrelserne på respondenternes arbejdsplads viser en mere jævn fordeling. Det største antal respondenter tilhører gruppen virksomheder med 250 ansatte eller flere, hvori vi har 64 respondenter, hvilket svarer til 43,2 %. 48 respondenter, hvilket svarer til 32.5 %, arbejder i virksomheder med op til 49 ansatte, mens den mindste gruppe indeholdende 36 respondenter, hvilket svarer til 24,3 %, er ansat i en virksomhed med ansatte. Tabel 5: Fordeling af respondenter efter størrelse på den virksomhed de er ansat Respondenter Procent 0-49 ansatte 48 32,5% ansatte 36 24,3% 250- ansatte 64 43,2% I alt ,0% Kilde: Egen tilvirkning Ovenstående tabel viser, at der er en pæn fordeling af respondenter i hver gruppe Informationer vedrørende respondenternes nærmeste leder De fleste respondenter har en mandlig leder. Hele 99 respondenter, hvilket svarer til 66,9 %, arbejder under en mandlig leder. 61

62 Tabel 6: Fordeling af respondenter efter hvilket køn deres leder har Respondenter Procent Mandlig leder 99 66,9% Kvindelig leder 49 33,1% I alt ,0% Kilde: Egen tilvirkning Tabel 6 viser en fordeling omkring ledere og deres køn der passer godt på den aktuelle fordeling i Danmark [Danmarks Statistik, 2012]. Lederstillinger er mandsdominerende i Danmark, hvilket også kan konkluderes ud fra tabellen. Som det kan ses i tabel 7 besidder de fleste respondenters nuværende nærmeste ledere en lederstilling på mellemniveau. 75 af respondenterne, hvilket svarer til 50,7 %, har en leder på mellemniveau. Den næststørste gruppe er respondenter med en leder på topniveau. 52 respondenter, hvilket svarer til 35,1 %, har en leder på topniveau. De færreste af respondenterne har en leder på laveste niveau. Kun 21 af respondenterne har en leder på laveste niveau, hvilket svarer til 14,2 %. Tabel 7: Fordeling af respondenter efter hvilket ledelsesniveau deres leder besidder Respondenter Procent Leder på topniveau (eksempelvis en person i bestyrelsen eller direktionen) 52 35,1% Leder på mellemniveau 75 50,7% Leder på laveste niveau 21 14,2% I alt ,0% Kilde: Egen tilvirkning Omfanget af nuværende ledere med psykopatiske karaktertræk i Danmark Efterfølgende skulle respondenterne bedømme deres nuværende nærmeste leder ud fra 11 karaktertræk, hvorefter vi kunne vurdere om der var tale om en psykopat eller ej. Efter at 62

63 have udregnet respondenternes lederes karaktertræk, som beskrevet i teorien, er vi kommet frem til resultatet i tabel 8. Tabel 8: Fordeling af respondenterne efter oplevelser med en nuværende leder Respondenter Procent Oplever nuværende leder som normal Oplever nuværende leder som dysfunktionel Oplever nuværende leder som psykopat ,4% 14 9,5% 9 6,1% I alt ,0% Kilde: Egen tilvirkning De fleste af respondenternes nuværende nærmeste leder kan vurderes til ikke at være psykopat. Hele 125 af respondenterne, hvilket svarer til 84,4 %, arbejder under en helt normal leder. De færreste af respondenterne arbejder under en leder, der kan vurderes som psykopat. Kun 9 af respondenterne, hvilket svarer til 6,1 %, arbejder under en psykopat. Vores undersøgelse viser altså, at der kun er 9 af respondenterne der arbejder under en psykopatisk leder og de resterende 139 af respondenterne arbejder ikke under en psykopatisk leder. Efter respondenterne havde besvaret spørgsmålet omkring deres nuværende nærmeste leders karaktertræk, havde respondenten muligheden for at komme med uddybende kommentarer. I de tilfælde hvor vi har at gøre med en psykopatisk leder, har respondenterne skrevet følgende 4 : Problemer med udbetaling af goder Fyrer folk for at få det bedre med sig selv og vise "se hvor meget magt jeg har" Har flere gange løjet, både overfor mig og om mig til mine kollegaer Ringer mig op på alle tidspunkter af døgnet for at give mig skylden for tilfældige ting Overvåger alt hvad vi gør hjemme fra ham selv, hvorfra han kan finde på at ringe mig op for at fortælle mig hvad han mener jeg gør forkert 4 Citering fra besvarelsen af spørgeskemaundersøgelsens spørgsmål

64 Inden jeg kom i den afdeling jeg er i nu, hentydede den chef jeg har nu at jeg stjal Vores undersøgelse viser at 6,1 % af lederne i Danmark er psykopater. For at kunne give en fuld ud sammenligning af vores resultater med den australske undersøgelse kræver det, at vi har brugt den præcis samme spørgeskemaundersøgelse, hvilket ikke helt er tilfældet. Da den australske og vores undersøgelse begge har gjort brug af Dr. Robert D. Hare udviklede tjekliste til at vurdere på psykopater, vurderer vi alligevel, at vi kan sammenligne vores resultater med den australske undersøgelse. Antallet af psykopater i vores undersøgelse er altså ikke overraskende, da vi havde en forventning om at det muligvis ville være i samme omfang som i den australske. Den australske undersøgelse viser at 5,75 % af respondenterne havde en psykopatisk leder. Vores undersøgelse bekræfter altså, hvad tidligere undersøgelser har vist. Selv med en mindre usikkerhed i undersøgelsen vil en psykopat fra eller til ikke ændre det store på det procentmæssige omfang af psykopater. Vores resultat stemmer godt overens med den australske undersøgelse og giver derfor et godt og troværdigt billede af, at det procentmæssige omfang af psykopater befinder sig på niveau med den australske undersøgelse. Vi må formode, at der er tale om et overordnet omfang af psykopater blandt ledelsen i virksomhederne i Danmark. Et resultat der viser at psykopater findes ude i virksomhederne. Vi mener ikke at resultaterne fra vores undersøgelse bærer præg af, at det kun er respondenter med interesse for emnet der har deltaget. Det kan blandt andet vurderes på baggrund af, at resultatet om respondenternes oplevelser med nuværende leder stemmer godt overens med den australske undersøgelse. Respondenters uddybende kommentarer vedrørende deres lederes adfærd på arbejdspladsen, bekræfter også deres lederes psykopatiske adfærd i henhold til teorien. Psykopater er typisk kendetegnet ved deres manipulerende, tyranniserende og mobbende adfærd. Dette bliver understøttet i ovenstående udsagn, ved at respondenterne blandt andet har oplevet ledere der ringer til respondenten på alle tider af døgnet med beskyldninger om diverse forhold, samt at ledere har fabrikeret løgne om respondenten og viderefortalt disse løgne til andre kollegaer. At lyve og manipulere er langt nemmere for psykopater da de af natur er løgnagtige, hverken føler anger eller empati og ikke tager ansvar for deres handlinger. At udvise magt og skabe frygt er adfærd der typisk ses hos den type psykopat vi tidligere har omtalt som virksomhedstyrannen. Virksomhedstyrannen gør blandt andet brug 64

65 af ydmygelser, chikane, aggression og frygt for at opnå kontrol og magt over deres medarbejdere. En af respondenterne havde oplevet en psykopatisk leder der fyrer medarbejdere for at vise magt, og dette stemmer i høj grad overens med virksomhedstyrannens adfærd. Psykopaten føler endvidere ingen empati, vil ikke blive følelsesmæssigt berørt af at fyre medarbejdere, og vil derfor ikke have nogen samvittighedsmæssige kvaler ved deres adfærd. Respondenternes uddybende kommentarer stemmer ligeledes overens med artiklen vedrørende psykopatiske ledere i forsikringsbranchen, hvor en afdeling havde oplevet manipulerende, aggressiv og overdreven kontrollerende adfærd fra deres leders side. Dette inkluderede også forhold som, at lederen ringede til medarbejdere på alle tider af døgnet med krav om hvad tid medarbejderne skulle møde næste dag og at medarbejdere blev bebrejdet for at begå fejl uden at lederen kun bevise dette. Ledernes tyranniserende og mobbende adfærd har en skadende effekt på arbejdsmiljøet, hvilket også fremgår af respondenternes uddybende kommentarer der alle angår negative forhold, set fra respondenternes synsvinkel. Vi vil komme nærmere ind på vores resultater vedrørende psykopatiske lederes skadende effekt på arbejdsmiljøet senere i analysen. Resultaterne af omfanget af ledere med psykopatiske karaktertræk stemmer overens med tidligere internationale undersøgelser vedrørende psykopater i virksomheder. Vores respondenters uddybende kommentarer vedrørende de ledere, som vi vurderer til at være psykopater, stemmer ligeledes overens med teorien omkring psykopater, hvilket skaber pålidelighed i resultatet Fordelingen af psykopater i forhold til respondenternes arbejdsplads En krydstabulering mellem de vurderede psykopater og i hvilken branche de befinder sig, viser en jævn fordeling på 5 af de 10 hovedgrupper. Der befinder sig altså psykopater i 5 af de 10 hovedgrupper vi har med at gøre. Handel og service er den hovedgruppe i vores undersøgelse, hvor der befinder sig flest psykopater. I hovedgruppen handel og service er der 5 ud af de i alt 37 respondenter, der har en leder der kan vurderes som psykopat. Det svarer til 13,5 % af respondenterne i handel og service har oplevet en leder som psykopat. Umiddelbart kan vores undersøgelse tyde på en mindre sammenhæng om, at der befinder sig flere psykopater inden for hovedgruppen handel og service i forhold til de andre 65

66 hovedgrupper. Udover hovedgruppen handel og service, så er der ikke et decideret sammenfald mellem en psykopat og i hvilken branche denne er ansat. Teorien og tidligere undersøgelser har vist, at visse brancher i højere grad er attraktive for psykopater end andre. Dette er især brancher inden for finansiel virksomhed, såsom banker og forsikringsbranchen. I denne sammenhæng er den almindelige opfattelse i teorien, at brancher der er kendetegnet ved penge og prestige vil være tiltrækkende for psykopater. Ser vi på denne teori i forhold til vores undersøgelse, er der ingen af de i teorien nævnte brancher der skiller sig synderligt ud med hensyn til omfanget af psykopatiske ledere. Der kan også være tale om tilfældigheder blandt de respondenter der har gennemført spørgeskemaet. Forstået på den måde, at vi tilfældigt har ramt de respondenter der ikke har oplevet en leder med psykopatiske karaktertræk i de brancher hvor der ifølge teorien skulle befinde sig psykopater. Antallet af respondenter og vores valg af respondenter kan også have en indflydelse på resultatet. Vi har som nævnt tidligere sendt spørgeskemaet til vores netværk gennem de sociale medier, og derigennem forsøgt at få det spredt ud til så mange respondenter som muligt. Vi havde derfor ingen kontrol med, hvor mange respondenter vi kom ud til inden for de forskellige brancher i vores undersøgelse. Havde vi derimod bevidst søgt efter at ramme et vis antal respondenter inden for hver branche, havde det givet et mere reelt billede af omfanget af psykopatiske ledere inden for de forskellige brancher. Vores resultat fra undersøgelsen kan altså ikke vurderes til at stemme helt overnes med teorien og tidligere undersøgelser. Dog forekommer der et enkelt tilfælde af en psykopatisk leder inden for militær og politi branchen, hvilket er en branche der indeholder beføjelser til at udøve magt over andre, og som forventeligt vil være tiltrækkende for psykopater. Resultatet af krydstabuleringen mellem respondenternes nuværende leder og branche angiver altså ikke helt nogen korrelation mellem psykopatiske ledere og visse brancher frem for andre, udover at handel og service skiller sig en smule ud. Vi ønsker at belyse dette yderligere, når vi analyserer på respondenternes oplevelser med både nuværende og tidligere psykopatiske ledere, senere i dette kapitel, for at se om det giver et anderledes resultat, der måske er i lighed med teorien og tidligere undersøgelser. 66

67 En krydstabulering mellem respondenternes oplevelser med nuværende leder og om de er offentligt eller privat ansat, viser at de fleste psykopater er privat ansatte. Syv ud af de ni vurderede psykopater er nemlig privat ansat. Tabel 9: Krydstabulering af respondenterne efter om de er offentligt eller privat ansatte og oplevelser med deres nuværende leder Oplever nuværende leder som normal Oplever nuværende leder som dysfunktionel Oplever nuværende leder som psykopat I alt Offentligt ansat 31,2% (39) 14,3% (2) 22,2% (2) 29,1% (43) Privat ansat 68,8% (86) 85,7% (12) 77,8% (7) 70,9% (105) I alt Kilde: Egen tilvirkning Det skal dog tages i betragtning, at størstedelen af respondenterne, som tidligere nævnt, er privat ansat. Den procentmæssige fordeling mellem offentligt og privat ansatte blandt respondenterne er henholdsvis 29,1 % og 70,9 % og omfanget af vurderede psykopater i denne krydstabulering er på 22,2 % og 77,8 % i henholdsvis offentligt og privat ansat. Dette viser kun en lille overvægt af psykopater blandt privat ansatte. Der kan være tale om en tilfældighed, da der kun skal flyttes en psykopat fra privat ansatte over til offentligt ansatte, før at fordelingen vil være ens og derfor kan vi ikke påvise en direkte årsagssammenhæng. Ifølge teorien er der ikke umiddelbart noget der tyder på at psykopater oftere er forekommende inden for den private sektor frem for den offentlige sektor. Vores undersøgelse giver det samme resultat, og vi kan derfor konstatere at forekomsten af psykopater i Danmark, ikke er påvirket af hvorvidt der er tale om den private eller offentlige sektor. I de fleste tilfælde hvor vi har at gøre med en psykopat, har respondenterne været ansat i deres nuværende virksomhed i 0-6 år. Her er der oplevet syv ud af de i alt ni tilfælde af vurderede psykopater, hvilket svarer til 77,8 %. Den næststørste gruppe er respondenter, der har været ansat 12 år eller mere. Her er der oplevet to tilfælde af psykopater, hvilket svarer til 67

68 22,2 %. I gruppen med respondenter der har været ansat i 7-11 år er der ikke fundet nogle tilfælde af psykopater. Tabel 10: Krydstabulering af respondenterne efter hvor mange år de har været ansat i deres virksomhed og oplevelser med deres nuværende leder Oplever nuværende leder som normal Oplever nuværende leder som dysfunktionel Oplever nuværende leder som psykopat I alt 0-6 år 66,4% (83) 64,3% (9) 77,8% (7) 66,9% (99) 7-11 år 8,8% (11) 7,1% (1) 0,0% (0) 8,1% (12) 12- år 24,8% (31) 28,6% (4) 22,2% (2) 25,0% (37) I alt Kilde: Egen tilvirkning En sammenligning mellem psykopaterne og hvor mange år respondenterne har været ansat i den pågældende virksomhed, viser ikke de store udsving. Vores resultat viser, at de respondenter der har oplevet psykopatiske ledere i de fleste tilfælde være ansat i deres nuværende virksomhed i 0-6 år. En årsag til at fordelingen forfalder således kan først og fremmest være, at vores undersøgelse er blevet sendt ud gennem det sociale medie Facebook og at vores netværk på dette medie primært består af yngre personer. Respondenternes erfaring på arbejdsmarkedet kan derfor være begrænset, hvor størstedelen af disse meget naturligt vil komme til at tilhøre gruppen 0-6 år. En anden mulig årsag til at der i mindre grad er respondenter med ansættelse i den samme virksomhed i 7 år eller mere der har rapporteret om en psykopatisk leder, kan være at ansatte der oplever psykopatiske ledere søger væk fra den pågældende virksomhed. Psykopater har som nævnt en skadende effekt på arbejdsmiljøet i virksomheden. Dette kan medføre stress og nedsat jobtilfredshed hos medarbejderne i virksomheden. Undersøgelser fra USA viser, at mange ansatte lægger problemer med deres leder til grund for opsigelse. Vores undersøgelse giver dog ingen svar på om de respondenter der har en leder med psykopatiske karaktertræk, overvejer eller planlægge at søge nyt job i en anden virksomhed. Vores undersøgelse fortæller heller ikke om de respondenter der i en tidligere stilling oplevede en leder med psykopatiske 68

69 karaktertræk, søgte væk fra virksomheden på grund af den pågældende leder. Det er derfor vores egne ræsonnerende årsager, influeret af den teoretiske viden vi har om psykopaters påvirkning af arbejdsmiljøet, til hvorfor størstedelen af ledere med psykopatiske karaktertræk er rapporteret af medarbejdere der har været ansat i deres nuværende virksomhed i 0-6 år. Ser vi på størrelsen af virksomhederne hvor de vurderede psykopater er ansat, ser vi at de fleste er ansat i virksomheder med 0-49 ansatte. Fem af de ni vurderede psykopater er ansat i virksomheder med 0-49 ansatte, altså mindre virksomheder, hvilket svarer til 55,6 % af det samlede antal psykopater. Tabel 11: Krydstabulering af respondenterne efter størrelsen på virksomheden de er ansat i og oplevelser med deres nuværende leder Oplever nuværende leder som normal Oplever nuværende leder som dysfunktionel Oplever nuværende leder som psykopat I alt 0-49 ansatte 28,0% (35) 57,1% (8) 55,6% (5) 32,5% (48) ansatte 24,8% (31) 14,3% (2) 33,3% (3) 24,3% (36) 250- ansatte 47,2% (59) 28,6% (4) 11,1% (1) 43,2% (64) I alt Kilde: Egen tilvirkning En sammenligning i henhold til det samlede antal respondenter, der er ansat i virksomheder med 0-49 ansatte, viser at 5 ud af 48 vurderede ledere er psykopater, hvilket svarer til 10,4 %. Tabellen viser også, at de færreste vurderede psykopater forefindes i virksomheder med 250 eller flere ansatte. Kun en enkelt psykopat er placeret i denne kategori, hvilket svarer til 1,6 %. Vores resultat stemmer ikke overens med teorien og den australske undersøgelse. I den australske undersøgelse var størstedelen af respondenterne fra virksomheder med mere end 100 ansatte, og teorien understøtter ligeledes at psykopater typisk vil være tiltrukket af de større og oftest mere moderne og fleksible virksomheder. De større moderne og mere 69

70 fleksible virksomheder er tiltrækkende for psykopater på grund af færre fastbundne regler og procedurer. Resultatet af vores undersøgelse peger derfor i den modsatte retning, at de mindre virksomheder er attraktive for psykopater. En årsag til at de mindre virksomheder i samme grad kunne være tiltrækkende for psykopater, kan være at mindre virksomheder på grund af deres størrelse ikke føler et behov for fastbundne regler og procedurer. Det interne kontrolmiljø i mindre virksomheder kan også være påvirket af virksomhedens størrelse og ledelsens opfattelse af behovet, og mangel på samme, for et restriktivt kontrolmiljø i virksomheden. Hvis disse antagelser er korrekte vil mindre virksomheder fremstå sårbare og være lige så attraktive for psykopater som de større virksomheder. Det kan derfor være, at omfanget af virksomheders interne regler og procedurer er afgørende for omfanget af psykopater blandt de ansatte Fordelingen af psykopater i forhold til leders køn og ledelsesniveau En krydstabulering mellem omfanget af psykopater og lederens køn viser, at dette ikke har nogen umiddelbar indflydelse på fordelingen af psykopater. Seks ud af de ni vurderede psykopater er mænd, hvilket svarer til 66,7 %. Tabel 12: Krydstabulering af respondenterne efter deres leders køn og oplevelser med deres nuværende leder Oplever nuværende leder som normal Oplever nuværende leder som dysfunktionel Oplever nuværende leder som psykopat I alt Mandlig leder 67,2% (84) 64,3% (9) 66,7% (6) 66,9% (99) Kvindelig leder 32,8% (41) 35,7% (5) 33,3% (3) 33,1% (49) I alt Kilde: Egen tilvirkning Når man sammenligner antallet af vurderede psykopater med det samlede antal ledere på køn viser det, at 6,1 % af både mænd og kvinder er psykopater 5. Vores resultater viser altså ingen indikation på, at flere mænd er psykopater eller omvendt. 5 Mænd: 6/99 = 6,1 %, Kvinder: 3/49 = 6,1 % 70

71 Vi har tidligere beskrevet eksempler på fagfolk der mener, at personlighedsforstyrrelsen psykopati er oftere forekommende blandt mænd end kvinder, samt Paul Babiaks og Robert D. Hares argumentation for hvorfor nogle fagfolk netop fejlagtigt er af denne opfattelse. At der ikke bør være nogen forskel på det forholdsmæssige antal af mandlige og kvindelige psykopater understøttes af Paul Babiaks og Robert D. Hares forklaring på at kønnenes adfærd og de roller samfundet har givet dem, er de væsentligste årsager til at visse eksperter fejlagtigt mener at der forekommer flere mandlige psykopater. Vi har tidligere præsenteret resultatet af antallet af mandlige og kvindelige ledere blandt respondenterne. Dette resultat indikerede et tydeligt større antal mandlige ledere blandt respondenterne. Ved undersøgelser om psykopater blandt ledere er det derfor ikke overraskende at opnå et større resultat af mandlige psykopater end kvindelige. Den skæve fordeling blandt mandlige og kvindelige ledere i virksomheder kan derfor også have påvirket diverse fagfolks opfattelse af udbredelen af psykopati blandt mandlige og kvindelige erhvervsledere. Krydstabulerer vi de vurderede psykopater med hvilken lederstilling de besidder kan vi se, at de fleste psykopater er ledere på topniveau. Hele fem af de ni vurderede psykopater besidder en ledende stilling på topniveau. De resterende fire af de vurderede psykopater besidder en ledende stilling på mellemniveau. Der er altså ingen af de vurderede psykopater der besidder en stilling på laveste niveau. Tabel 13: Krydstabulering af respondenterne efter deres leders ledelsesniveau og oplevelser med deres nuværende leder Oplever nuværende leder som normal Oplever nuværende leder som dysfunktionel Oplever nuværende leder som psykopat I alt Leder på topniveau (eksempelvis en person i bestyrelsen eller direktionen) 32,0% (40) 50,0% (7) 55,6% (5) 35,1% (52) Leder på mellemniveau 53,6% (67) 28,6% (4) 44,4% (4) 50,7% (75) Leder på laveste niveau 14,4% (18) 21,4% (3) 0,0% (0) 14,2% (21) I alt Kilde: Egen tilvirkning 71

72 Vores undersøgelsen viser, at ledere med psykopatiske karaktertræk er oftere forekomne på de højere ledelsesniveauer. Ud fra undersøgelsen har 52 af respondenterne en nuværende nærmeste leder på topniveau og fem af disse kan vurderes som psykopater. Dette betyder at 9,6 % af lederne på topniveau i undersøgelsen er psykopater 6. Diverse undersøgelser peger i retning af at psykopater er oftere forekommende blandt topledelsen i virksomhederne. Psykopater er blandt andet kendetegnet ved at de ønsker magt, penge og prestige i højere grad end almindelige mennesker, og derfor søger mod stillinger der kan give dem disse goder. Endvidere giver stillingerne inden for topledelsen også mere kontrol og flere beføjelser, hvilket også er attraktive for psykopaterne. En undersøgelse af Paul Babiak og Robert D. Hare foretaget med vurderingsværktøjet, PCL: SV, blandt omkring 200 ledere på topniveau, viste at 3,5 % af disse ledere scorede et antal point, der vurderer dem som værende psykopater. En undersøgelse fra Storbritannien peger i samme retning, og den australske undersøgelse gav ligeledes et billede af, at det hovedsageligt var ansatte med høj anciennitet, typisk ledere i høje stillinger, der havde oplevet medarbejdere og ledere der kunne vurderes som værende psykopater. Isolerer vi det totale antal ledere på topniveau i vores undersøgelse, viser det at 9,6 % af disse er psykopater. Tallet afviger altså en smule fra Paul Babiaks og Robert D. Hares vurdering på at 3,5 % af lederne på topniveau er psykopater. Årsager til dette kan være forskelle i definition af ledelse på topniveau samt antallet ledere på topniveau der er vurderet i undersøgelserne. Vores undersøgelse indeholder en vurdering af 52 ledere på topniveau mod Paul Babiaks og Robert D. Hares vurdering af 200 ledere på topniveau. Sandsynligheden for at vores resultat ville ændre sig, ved at vurdere en større mængde ledere på topniveau i Danmark er til stede. Vi kan konkludere at antallet af psykopater er kontinuerligt med ledelsesniveauet. Således at psykopater er hyppigst repræsenteret blandt ledere på topniveau i virksomhederne. 6 Omfang af ledere på topniveau: 5/52 = 9,6 % 72

73 4.2.6 Respondenternes oplevelser med en tidligere leder I anden del af spørgeskemaundersøgelsen skulle respondenterne svare på, om de under ansættelse i tidligere stillinger havde oplevet en adfærd fra en leder der var i overensstemmelse med tidligere spørgsmål fra første del af undersøgelsen. 34 af de 148 respondenter svarede dertil ja og kom igennem spørgeskemaundersøgelsen igen. Som det kan ses i tabel 14 har 12 ud af de 34 respondenter oplevet en tidligere leder, der kan vurderes som psykopat, hvilket svarer til 35,3 %. Tabel 14: Fordeling af respondenterne efter oplevelser med en tidligere leder Respondenter Procent Har oplevet en tidligere leder som normal Har oplevet en tidligere leder som dysfunktionel Har oplevet en tidligere leder som psykopat 12 35,3% 10 29,4% 12 35,3% I alt ,0% Kilde: Egen tilvirkning Tabellen viser at over en tredjedel af disse respondenter har oplevet en leder der kan vurderes som psykopat. Dette høje antal af respondenter skal ses i lyset af, at respondenterne kun skulle svare på anden del af spørgeskemaundersøgelsen, hvis de kunne erindre at have haft en tidligere leder der kunne være relevant i forhold til de besvarede spørgsmål fra første del af spørgeskemaundersøgelsen. Omfanget af ledere med psykopatiske karaktertræk i forhold til antallet af respondenter, måtte derfor antages at blive højere i anden del end i første del af undersøgelsen Samlet overblik over respondenternes oplevelser med en leder Tabel 15 angiver det samlede resultat af første og anden del af spørgeskemaundersøgelsen. Det skal nævnes, at der ikke er sket nogle sammenfald med eksempelvis at en respondent har oplevet en leder som værende psykopat i både første del og anden del af undersøgelsen. 73

74 Efter at have samlet tallene fra første og anden del af undersøgelsen, kan man se at 21 af de 148 respondenter, hvilket svarer til 14,2 %, har oplevet en leder der kan vurderes som psykopat. Tabel 15: Fordeling af respondenterne efter oplevelser med en leder Respondenter (antal svar) Procent Har oplevet en leder som normal 103 (136) 69,6% Har oplevet en leder som dysfunktionel 24 (25) 16,2% Har oplevet en leder som psykopat 21 (21) 14,2% I alt 148 (182) 100,0% Kilde: Egen tilvirkning Som det kan ses i ovenstående tabel har vi 148 respondenter der har afgivet 182 svar. Antallet af respondenter der har oplevet en leder med psykopatiske karaktertræk bliver således højere når vi også inkluderer respondenternes tidligere ledere i undersøgelsen. Dette var forventet, da vi ved at inkludere respondenternes tidligere ledere får en større mængde data, som er fremkommet ved at tilskynde respondenterne til at vurdere en tidligere leder som kunne være relevant i forhold de spørgsmål respondenten havde besvaret vedrørende deres nuværende leder. Vurderingen af hvorvidt respondenternes tidligere ledere er psykopater er fremkommet på samme vis som i første del af spørgeskemaundersøgelsen, og pålideligheden af resultatet er derfor stadig højt. Sammenligner vi antallet af respondenter der har oplevet at have en psykopatisk leder, 14,2 %, med den australske undersøgelse, 32,1 %, er vores resultat noget lavere. Årsagen til dette kan være at vores antal af respondenter er på 148 og at de samlet gav 182 svar, hvorimod den australske undersøgelse havde 346 respondenter der samlet gav 487 svar. Der var altså flere respondenter i den australske undersøgelse der svarede på mere end en leder i forhold til vores undersøgelse 7. Havde lige så stor en andel af respondenterne som i den australske 7 Andel af respondenter der svarede på mere end en leder: Den australske undersøgelse: ( )/346 = 40,8 % Vores undersøgelse: ( )/148 = 23,0 % 74

75 undersøgelse svaret på mere end en leder i vores undersøgelse, ville det samlede omfang af psykopater muligvis have været højere. Frafaldet af respondenterne efter besvarelse af nuværende leder kan måske skyldes en for omfattende spørgeskemaundersøgelse. Selvom der måske var respondenter, der havde oplevet en tidligere leder som psykopat kan det tænkes, at flere respondenter fravalgte at gå videre og dermed svare på præcis samme spørgsmål om en tidligere leder en gang til. En anden årsag til at respondenterne i vores undersøgelse har oplevet færre psykopatiske ledere kan også findes i udformningen af spørgsmålet om tidligere ledere. Det kan tænkes at vores formulering af spørgsmålet ikke har været præcist nok i forhold til spørgsmålet i den australske undersøgelse. Som følge af tabel 14 kan det ses at der er 12 respondenter der har svaret, at de har oplevet en tidligere leder som normal. Spørgsmålet omkring en tidligere leder skulle måske have været i retning af: Har du på noget tidspunkt arbejdet under en tidligere leder der arbejdede på en unormal, usund eller forstyrret måde, at denne leder ikke kunne udføre nogle eller alle af de ledelsesmæssige funktioner ordentligt? Derudover var 65,5 % af deltagerne i den australske undersøgelse over 40 år og må derfor formodes at have været på arbejdsmarkedet i en del år. Vores undersøgelse bærer muligvis præg af yngre personer med få år på arbejdsmarkedet, hvilket også kan være årsag til forskellen på, at der er oplevet færre tilfælde af psykopatiske ledere i vores undersøgelse end hvad der er tilfældet i den australske undersøgelse. En undersøgelse foretaget i Danmark, som tidligere nævnt i afsnit 2.7.2, viste at hele 69,1 % af respondenterne havde stødt på en leder der udviste psykopatiske karaktertræk. Her var dog tale om Statsautoriserede Revisorer der skulle vurdere på deres kunder. En fuld sammenholdelse med den danske undersøgelse vil kræve, at denne er fuldt ud sammenlignelig med vores undersøgelse, hvilket ikke er tilfældet. Både den australske og vores undersøgelse viser, at omfanget er betydeligt lavere end hvad den danske undersøgelse viser. Forskellen må vurderes til at skyldes to forskellige indgangsvinkler på problemområdet. I den danske undersøgelse skulle Statsautoriserede Revisorer vurdere deres kunder, mens respondenterne i den australske og vores undersøgelse skulle vurdere på en leder gennem 75

76 deres karrierer. Vi vurderer dog at den danske undersøgelse viser en relativ høj procentsats, som med stor sandsynlighed skyldes manglende brug af samme spørgeskemaundersøgelses teknik som der er gjort brug af i både den australske og vores undersøgelse. Var der gjort brug af samme teknik i vores undersøgelse som i den danske undersøgelse, ville vores procentsats for omfanget af psykopater måske også have været højere. Det skal forstås på den måde, at der i den danske undersøgelse blev listet 11 karaktertræk op der kendetegner psykopater. Når de 11 karaktertræk var nærstuderet blev respondenten derefter spurgt med et ja, nej eller ved ikke spørgsmål, om de havde stødt på en psykopat gennem deres karrierer. Der var ikke brugt udregningsmetoder som i den australske eller vores undersøgelse og derfor kan det høje omfang af psykopater i den danske undersøgelse altså skyldes denne forskel. Den danske undersøgelse er bygget op omkring Statsautoriserede Revisorers vurderinger, så det høje omfang kan også skyldes at de har arbejdet med mange kunder i forbindelse med revisionen af de mange virksomheder. På den måde har de Statsautoriserede Revisorer måske stiftet bekendtskab med flere ledere end helt almindelige ansatte har gennem deres karrierer og derigennem opnået større kendskab til psykopatiske ledere. Omfanget af respondenter der i deres karrierer har oplevet en psykopatisk leder i vores undersøgelse er på 14,2 %. Krydstabuleres dette tal med de forskellige variabler fra første del af vores undersøgelse, sker der ikke de store ændringer og vi vil derfor ikke foretage endnu en analyse af en krydstabulering med de samme variable, dog med undtagelse af det branchespecifikke. Efter at have samlet det totale omfang af psykopater i undersøgelsen, er det interessant at se om denne større mængde data har givet et andet billede på det branchespecifikke område. 76

77 Tabel 16: Krydstabulering af respondenterne efter branche og oplevelser med deres leder Har oplevet en leder som normal Har oplevet en leder som dysfunktionel Har oplevet en leder som psykopat I alt Finansielle institutioner 88,5% (23) 3,8% (1) 7,7% (2) 26 Handel og service 64,0% (32) 18,0% (9) 18,0% (9) 50 Industri og håndværk 66,7% (12) 22,2% (4) 11,1% (2) 18 Ingeniør og teknik 86,6% (13) 6,7% (1) 6,7% (1) 15 Informationsteknologi 81,2% (13) 12,5% (2) 6,3% (1) 16 Kommunikation 90,0% 0,0% 10,0% 10 (9) (0) (1) Militær og politi 61,5% (8) 15,4% (2) 23,1% (3) 13 Social og sundhed 72,7% (8) 18,2% (2) 9,1% (1) 11 Undervisning 83,4% (10) 8,3% (1) 8,3% (1) 12 Ukendte brancher 81,8% (9) 18,2% (2) 0,0% (0) 11 I alt Kilde: Egen tilvirkning I tabel 16 er der foretaget horisontale procentfordelinger, da vi er interesseret i at se på omfanget af psykopater specifikt i hver branche. Som det kan ses i tabellen er brancherne delt op i 10 hovedgrupper, hvoraf der er en hovedgruppe der indeholder ukendte brancher. De respondenter der har svaret, at de eksempelvis arbejder i kontorbranchen er blevet placeret i hovedgruppen for ukendte brancher. Det kan vurderes om spørgsmålet om hvilken branche de er ansat i har været forståeligt nok, eftersom flere respondenter har skrevet hvad de arbejder med og ikke inden for hvilken branche virksomheden befinder sig i. Den hovedgrupper der scorer den højeste andel af vurderede psykopater er militær og politi. Det interessante er, at der kun er blevet vurderet på 13 ledere fra branchen militær og politi i undersøgelsen og at vi i tre af de tilfælde, har at gøre med en leder der kan vurderes som 77

78 psykopat. De tre tilfælde hvor der er tale om en psykopat udgør en andel af psykopater i branchen militær og politi på 23,1 %. Af de tre vurderede psykopater har den ene en lederstilling på mellemniveau, mens de to andre har ledende stillinger på topniveau. En anden interessant branche er handel og service. Her har vi i alt 50 svar, hvor der er blevet vurderet på en leder og 9 af disse kan vurderes som psykopater. Handel og service udgør også en relativ høj andel af psykopater på 18 %, inden for denne hovedgruppe af de vurderede ledere. En af de vurderede psykopater besidder en stilling på laveste niveau, to andre på mellemniveau, mens der er syv der besidder en stilling på topniveau. Resultatet af det samlede antal psykopatiske ledere bliver altså, at størstedelen af disse er repræsenteret inden for branchen militær og politi. Som nævnt tidligere er brancher med beføjelse til at udøve magt og kontrol over andre, tiltalende for psykopater. Disse beføjelser er muligvis i højere grad til stede inden for militæret og politiet, end i andre brancher. Hvorimod vi tidligere har nævnt at den almene psykopat er tiltrukket af magt, prestige og penge, så er den type psykopat vi finder inden for militæret og politiet, højst sandsynligt primært tiltrukket af magten. Ser på de forskellige typer psykopater kan vi formode, at det i en højere grad er virksomhedstyrannerne vi finder inden for militæret og politiet. Denne type psykopat afspejler macho psykopaten, og er kendetegnet ved deres voldsomme fremtoning over for deres ofre, der kan indeholde tvang, grovheder, ydmygelse, chikane, aggression og frygt. Militæret og politiet er en branche hvor de ansatte i deres tjenestemæssige forhold kan komme ud for situationer, hvor der opstår en hårdfin grænse mellem aggressiv adfærd og overholdelse af almindelige traditionelle normer og passende social adfærd. Disse situationer vil muligvis mærkes mindre ualmindelige og i langt mindre grad psykisk påvirke psykopater frem for andre ansatte. Muligheden for at blive leder og stige i ledelsesniveau, uden en længere uddannelse er til stede inden for militæret og politiet, hvilket kan være attraktivt for psykopater. Taget i betragtning af, at militæret og politiet er en branche med skrappe procedurer og krav om at alt skal refereres og sager skal gemmes, fremstår branchen ikke som sådan tiltalende for psykopater, der derimod er tiltrukket af virksomheder hvor det modsatte er gældende. Det lavere lønniveau inden for militæret og politiet taler også imod at 78

79 denne branche er særligt tiltalende for psykopater. Ofte er der lavere lønninger inden for den offentlige sektor, hvor netop militær og politi befinder sig. At resultatet af vores undersøgelser viser at 23,1 % af lederne inden for militæret og politiet er psykopater er dog alarmerende højt. Om det er tilfældigt eller om problemet reelt er så stort inden for denne branche, kunne være interessant at undersøge nærmere ved en branchespecifik undersøgelse. Vi kan dog med vores undersøgelse vurdere, at psykopater i høj grad er eksisterende inden for denne branche. Men hensyn til resultatet af psykopatiske ledere inden for handel og service, finder vi ikke umiddelbart nogen støtte i teorien til at forklare, hvorfor omfanget af psykopater er næststørst inden for denne branche i vores undersøgelse. Branchen handel og service er først og fremmest ikke kendetegnet ved magt, prestige og penge. Dernæst er beføjelsen til at udøve magt og kontrol over andre begrænset og ikke mere forekommende end inden for andre brancher. Det der kan skille sig ud ved denne branche, i forhold til at fremstå tiltalende for psykopater er, at den stiller lave uddannelsesmæssige krav til de ansatte og det er typisk hurtigere muligt at blive leder, end inden for andre brancher. Derudover er det en branche med færre fastbundne regler og procedurer og derfor et attraktivt arbejdsmiljø for en psykopat. Vores undersøgelse viser at handel og service ligeledes er en branche, hvor vi kan slå fast at psykopater i en højere grad er forekommende. Da vi ikke har den præcise definition på hvilke brancher de forskellige grupper i den australske undersøgelse helt præcis indeholder, kan vi ikke drage en fuldstændig sammenligning mellem resultaterne fra den australske undersøgelse og vores undersøgelse. I den australske undersøgelse er der en større sandsynlighed for at støde på en psykopatisk leder inden for den finansielle sektor. I vores undersøgelse er der intet der tyder på at der skulle være en større sandsynlighed for at støde på en leder med psykopatiske karaktertræk inden for den finansielle sektor. I den australske undersøgelse er der ligeledes en højere forekomst af psykopatiske ledere inden for brancherne militær og politi. Militær og politi er dog blevet målt sammen med nogle andre brancher og det er derfor svært at sammenligne den australske undersøgelse med 79

80 vores. Vi har vurderet at vi tilnærmelsesvis kan sammenligne med denne gruppe og vores undersøgelse viser også, at der er en større sandsynlighed for at støde på en psykopatisk leder netop inden for gruppen militær og politi. Den australske undersøgelse har også analyseret på handel og service, dog er der også her nogle andre brancher i denne gruppe. Gruppen med handel og service ligger i den lavere ende for forekomster af psykopatiske ledere, hvorimod gruppen handel og service er i den højere ende i vores undersøgelse. Noget tyder på at der i vores undersøgelse er en større sandsynlighed for at støde på psykopatiske ledere inden for branchen handel og service. Vi kan på trods af den forskellige inddeling af brancher for de to undersøgelser vurdere, at der i vores undersøgelse forekommer en sammenhæng mellem forekomsten af psykopater i brancherne militær og politi og handel og service. Det vil sige at vores undersøgelse afviger en smule fra den australske i og med, at vi ikke får samme resultat vedrørende hvilke brancher der tiltrækker psykopater. Måske kan det være et tegn på forskellighed mellem hvilke brancher der tiltrækker psykopater i Australien og hvilke brancher der tiltrækker psykopater i Danmark. Der kan også være tale om tilfældigheder i begge undersøgelser, forstået på den måde at det har været et tilfælde, at der i den australske undersøgelse eksempelvis har vist sig at være flere psykopater i den finansielle sektor frem for andre brancher. En sammenligning med den danske undersøgelse der modsiger den australske og vores undersøgelse, fortæller at der er psykopater inden for alle brancher. I vores undersøgelse har vi psykopater fordelt på mange brancher, men der er et par brancher der skiller sig ud. Om det er en tilfældighed kan være svær at vurdere ud fra vores data. For at kunne præcisere vores resultat ville vi blive nødsaget til at foretage samme undersøgelse i de brancher der skiller sig ud, for at se om resultatet holder efterfølgende. En årsag til at den danske undersøgelse ikke viser en branchespecifik forskel med psykopater, kan skyldes den valgte undersøgelsesteknik. I den danske undersøgelse var der valgt et ja, nej eller ved ikke spørgsmål, da de Statsautoriserede Revisorer skulle besvare spørgsmålet om psykopater var et branchespecifikt problem. En nærmere afklaring af spørgsmålet kunne ske ved at spørge om hvilken branche der var oplevet psykopater, som i vores undersøgelse og derved sammenholde de indkomne svar med hinanden. Derved ville det være lettere at forklare om der enten var tale om et branchespecifikt problem eller ej. 80

81 Ydermere finder vi det interessant, at se på om der er en forskel på hvordan mænd og kvinder opfatter en psykopat. Tabel 17 viser en procentuelt opdeling af det samlede antal psykopater i vores undersøgelse. Tabellen viser en meget ligelig opfattelse fra begge køn omkring psykopater. Årsagen til at tabellen viser der er flere mænd der er psykopater er et udfald af, at der findes flere mandlige ledere i virksomhederne i Danmark. Tabel 17: Fordeling af mandlige og kvindelige respondenter efter om de har oplevet en mandlig eller kvindelig psykopat Mandlig respondent 42,9% (9) Kvindelig respondent 33,3% (7) Har oplevet en mandlig leder som psykopat Har oplevet en kvindelig leder som psykopat 9,5% (2) 14,3% (3) I alt I alt 100,0% (21) Kilde: Egen tilvirkning Som nævnt tidligere mener nogle eksperter, at der er flere mandlige end kvindelige psykopater, og andre mener at omfanget af mandlige og kvindelige psykopater er upåvirket af kønnet. I henhold til tabel 17 af resultaterne fra vores undersøgelse, fremkommer der umiddelbart ikke nogle bemærkelsesværdige afvigelser i forhold til henholdsvis mænd og kvinders rapportering om psykopatiske ledere. Mænd og kvinder opfatter altså ikke psykopatiske ledere forskelligt i henhold til vores undersøgelse Arbejdsmiljøet på respondenternes arbejdsplads Som beskrevet i teorien er der ofte en negativ sammenhæng mellem psykopater og arbejdsmiljøet på arbejdspladsen. Vi vil derfor se om dette også er tilfældet i vores undersøgelse. Der vil i dette afsnit blive krydstabuleret mellem oplevelser med respondenternes ledere og alle spørgsmålene fra arbejdsmiljøafsnittet, samt afsnittet om vurdering af respondenternes ledere i spørgeskemaundersøgelsen. 81

82 Resultaterne i krydstabuleringerne vil være fra hele undersøgelsen, både fra første og anden del af spørgeskemaundersøgelsen. Vi vil her undersøge den overordnede sammenhæng der kan være mellem psykopater og deres påvirkning af arbejdsmiljøet og vurdering af respondenternes leder. De fleste af respondenternes ledere har en høj grad af indflydelse på arbejdsmiljøet. Det fremgår af tabel 18 at hele 109 af de 182 tilfælde, hvilket svarer til 59,9 %, har svaret i høj grad til deres leders indflydelse på arbejdsmiljøet. Kun 14 af de 182 tilfælde, hvilket svarer til 7,7 %, har svaret i ingen grad til spørgsmålet. Disse 14 tilfælde er derfor ikke kommet til at svare på yderligere spørgsmål omkring arbejdsmiljøet og vil derfor ikke fremgå under de næste tabeller i dette afsnit. Tabel 18: Krydstabulering af respondenterne efter lederens indflydelse på arbejdsmiljøet og oplevelser med deres leder Har oplevet en leder som normal Har oplevet en leder som dysfunktionel Har oplevet en leder som psykopat I alt I ingen grad 5,8% (8) 20,8% (5) 4,8% (1) 7,7% (14) I nogen grad 38,0% (52) 20,8% (5) 9,5% (2) 32,4% (59) I høj grad 56,2% (77) 58,4% (14) 85,7% (18) 59,9% (109) I alt Kilde: Egen tilvirkning I hele 18 ud af 21 tilfælde, hvilket svarer til 77,8 %, hvor der er oplevet en leder der kan vurderes som psykopat, har denne leder en høj grad af indflydelse på arbejdsmiljøet. Vores undersøgelse viser, at en psykopats adfærd har en høj grad af indflydelse på arbejdsmiljøet, om det så er i positiv eller negativ retning vil tabel 19 give et billede af. Hele 20 af de 21 tilfælde hvor en respondent har oplevet en leder, der kan vurderes som psykopat har alle svaret at deres leder har en negativ indflydelse på arbejdsmiljøet. Det sidste tilfælde hvor der er en respondent der har oplevet en leder der kan vurderes som psykopat er 82

83 ikke med i denne tabel da respondenten har svaret i ingen grad til sin leders indflydelse på arbejdsmiljøet. I de fleste tilfælde, hvor der er en leder der kan vurderes som normal, har respondenten svaret at deres leder har en positiv indflydelse på arbejdsmiljøet. Tabel 19: Krydstabulering af respondenterne efter om lederens indflydelse på arbejdsmiljøet er i positiv eller negativ retning og oplevelser med deres leder Har oplevet en leder som normal Har oplevet en leder som dysfunktionel Har oplevet en leder som psykopat I alt I positiv retning 77,5% (100) 0,0% (0) 0,0% (0) 59,5% (100) I negativ retning 22,5% (29) 100,0% (19) 100,0% (20) 40,5% (68) I alt Kilde: Egen tilvirkning Ovenstående tabel viser, at psykopater påvirker arbejdsmiljøet i negativ retning. Tidligere videnskabelige undersøgelser viser at dårligt arbejdsmiljø er oftere forekommende, når psykopater er til stede i virksomheden. Disse undersøgelser har endvidere vist, at det typisk er den type psykopat man betegner som virksomhedstyrannen, der forårsager den skadende effekt på arbejdsmiljøet. Mobning ses ligeledes som et problem i arbejdsmiljøer der er påvirket af en psykopat. Vores resultat viser at psykopater har en negativ indflydelse på arbejdsmiljøet og stemmer derfor overens med teorien. Den australske undersøgelse viste, at ansatte under psykopatiske ledere i langt højere grad oplevede at medarbejdere blev behandlet uretfærdigt. Dette er som ofte et resultat af en tyranniserende eller mobbende adfærd fra deres psykopatiske leder. Derudover skabte den psykopatiske leders adfærd et dårligt arbejdsmiljø der inkluderede diskussioner, skænderier og uforskammet opførsel på arbejdspladsen. Den negative adfærd på arbejdspladsen var i den australske undersøgelse, oftere forekommende i virksomheder hvor psykopater var til stede. Vores undersøgelse vedrørende psykopaters negative påvirkning af arbejdsmiljø giver umiddelbart de samme resultater som den australske undersøgelse. I de tilfælde hvor en 83

84 respondent har oplevet en psykopatisk leder, har respondenten i alle tilfælde rapporteret at den psykopatiske leder har påvirket arbejdsmiljøet i en negativ retning. Efterfølgende fik respondenterne muligheden for at svare på, hvad det var der påvirkede arbejdsmiljøet ud fra nogle bevidst valgte spørgsmål. I tabel 20 er der valgt kun at gøre brug af ledere der kan vurderes som dysfunktionel eller psykopat, eftersom det er disse typer der påvirker arbejdsmiljøet i negativ retning. Som det fremgår af tabellen er de hyppigste forekomster blandt psykopater, at kollegaer bliver gjort til syndebukke, samt at kollegaer bliver uretfærdigt behandlet. Hele 18 af de 21 tilfælde hvor vi har at gøre med en psykopat, har respondenter oplevet dette. Tabel 20: Krydstabulering af respondenterne efter hvilken indflydelse lederen har/havde på arbejdsmiljøet og oplevelser med deres leder Har oplevet en leder som dysfunktionel Har oplevet en leder som psykopat Lederen gav kollegaer øgenavne 4 5 Lederen chikanerede seksuelt 0 4 Lederen gjorde kollegaer til syndebukke Lederen pålagde kollegaer en overdreven mængde overarbejde/ekstra opgaver Respondenten kom ofte op at diskutere med kollegaer Respondenten oplevede at kollegaer råbte af ham/hende Respondenten var vidne til at kollegaer blev uretfærdigt behandlet Kilde: Egen tilvirkning I forbindelse med respondenternes oplevelser af en leder der kan vurderes som psykopat og dennes påvirkning af arbejdsmiljøet, fik respondenterne muligheden for at beskrive hændelser fra arbejdspladsen der kunne have relevans i denne sammenhæng. Det har 84

85 resulteret i følgende beskrivelser af respondenternes oplevelser med psykopatiske ledere og deres skadende effekt på arbejdsmiljøet 8 : Min leder er ejer af virksomheden. Virksomheden er en bar, hvor han er organisatorisk leder, men sjældent deltager i den daglige drift. Når han deltager bruger han meget af tiden på at nedgøre bestemte medarbejdere, kritisere den indsats, der bliver udøvet af hele personalet inklusive nærværende ansatte. Han taler nedladende og insinuerer at man er mindre begavet ved altid at afbryde samtaler for at forklare, hvordan han ved bedre end folk med lange uddannelser indenfor samme det område, der tales om. Lederen er selv fagudlært i hhv. Netto, Statoil og 7/11. Personale- gennemstrømningen i virksomheden er ubeskriveligt stor. Der har været 30 ansatte bartendere på 15 måneder og kun 7-8 ad gangen. Gennemsnittet holder cirka til et kvartals ansættelse. Han forsøger at vende os mod hinanden, ved at tale dårlig om os til de andre. Altså han taler dårligt om mig til dem og omvendt. Hun har øgenavne til alle i firmaet (ca. 230). alle er idioter i hendes verden. I forbindelse med omstrukturering af arbejdspladsen og herunder nedskæringer af antallet af personale - agerede lederen (viste det sig) direkte løgnagtigt overfor flere kolleger i forhold til, hvad kollegerne kunne forvente af fremtiden. I andre tilfælde lovede lederen mellemledere avancementsmuligheder, som han så senere ikke effektuerede, men i stedet gav stillingerne til andre, som "talte ham efter munden". Han fyrede alle undtagen to (bogholderen og piccolinen/lageransvarlig, som var mig), hvilket gav stress og dårlig arbejdsmiljø. Når kreditorer ringede og andre ville have fat i ham tog han bagdøren og kørte sin vej, så de ansatte stod tilbage og måtte svare for ham. Han var meget svær at få fat i, men kunne rose folk han skulle bruge til noget... Firmaet havde ikke indbetalt A- skat til SKAT, så man fik en stor regning ved årsopgørelsen, selvom man kun havde modtaget løn efter skat. Ovenstående eksempler på respondenternes oplevelser med psykopatiske ledere, er alle negative og uden tvivl med til at skabe et dårligt arbejdsmiljø på den enkelte arbejdsplads. Eksemplerne viser en adfærd der går fra at være manipulerende og skabe splid mellem medarbejderne, til at være aggressiv og nedladende over for medarbejderne. 8 Citering fra besvarelsen af spørgeskemaundersøgelsens spørgsmål 4.4 og

86 Resultatet af at have en psykopatisk leder kan betyde at udskiftningen af personale bliver større, som eksemplerne foreskriver. Både på grund af den psykopatiske leders evne til at vise magt ved at fyre medarbejdere, men også fordi mange ansatte søger væk fra en dårlig leder og et deraf dårligt arbejdsmiljø. Som tidligere nævnt har en amerikansk undersøgelse vist at mange ansatte i høj grad lægger problemer med deres leder til grund for en opsigelse. En psykopatisk leder kan således også have en effekt på virksomhedens evne til at holde på og tiltrække dygtige medarbejdere. Artiklen vedrørende ansatte i forsikringsbranchens og deres oplevelser med psykopatiske ledere, stemmer i høj grad overens med vores respondenters oplevelser. Vores undersøgelse viser i høj grad, at de psykopatiske ledere forsøger at gøre deres medarbejdere til syndebukke, pålægge medarbejderne en overdreven mængde overarbejde og generelt udsætter medarbejderne for en uretfærdig behandling. Vores respondenter er altså ekstra opmærksomme på disse negative forhold omkring arbejdsmiljøet, i de tilfælde hvor de har en psykopatisk leder. Der forekommer en tydelig sammenhæng med de ledere der kan vurderes til at være psykopater, og disse lederes negative adfærd på arbejdsmiljøet. Vi kan derfor ud fra vores undersøgelse vurdere, at der forekommer en sammenhæng mellem et dårligt arbejdsmiljø og psykopatiske ledere, hvilket den australske undersøgelse ligeledes har vist Vurdering af respondenternes leder Tabel 21 viser en sammenhæng mellem hvor tilfreds respondenterne har været med deres leder og deres oplevelser med denne leder. De fleste respondenter der har eller har haft en leder der kan vurderes som psykopat har været meget utilfreds med denne leder. Hele 20 af de 21 tilfælde hvor der er oplevet en psykopat som leder, har svaret i kategorien meget utilfreds og utilfreds. Overraskende er det dog, at der i et tilfælde hvor en respondent har vurderet sin leder til at være psykopat, har svaret i kategorien meget tilfreds. 86

87 Tabel 21: Krydstabulering af respondenterne efter tilfredshedsgrad med lederen og oplevelser med deres leder Har oplevet en leder som normal Har oplevet en leder som dysfunktionel Har oplevet en leder som psykopat I alt Meget utilfreds 2,2% (3) 50,0% (12) 66,7% (14) 15,9% (29) Utilfreds 14,6% (20) 33,3% (8) 28,6% (6) 18,7% (34) Hverken utilfreds eller tilfreds 20,4% (28) 12,5% (3) 0,0% (0) 17,1% (31) Tilfreds 39,4% (54) 4,2% (1) 0,0% (0) 30,2% (55) Meget tilfreds 23,4% (32) 0,0% (0) 4,8% (1) 18,1% (33) I alt Kilde: Egen tilvirkning Den skadende effekt psykopatiske ledere har på arbejdsmiljøet, skinner ligeledes igennem ved respondenternes vurdering af lederen. I de tilfælde hvor respondenten har vurderet en psykopatisk leder, har de fleste været meget utilfreds eller utilfreds med lederen. Der foreligger altså en tydelig sammenhæng mellem psykopatiske ledere og at respondenterne giver en dårlig vurdering af disse. Den påvirkning psykopatiske lederes adfærd har på arbejdsmiljøet, påvirker respondenterne i en sådan grad, at de i en høj grad er meget utilfredse med deres ledere. Der forekommer et enkelt tilfælde af en respondent der har vurderet sin leder til at være psykopat, men er alligevel meget tilfreds med sin leder. Det svar skiller sig meget ud, især taget i betragtning at alle respondenter med en psykopatisk leder har svaret at denne påvirker arbejdsmiljøet i en negativ retning. En mulig årsag til denne positive melding omkring tilfredsheden med en psykopatisk leder, kan være forårsaget af at den enkelte respondent ikke selv er offer for psykopatens negative adfærd i virksomheden. Eksempelvis kan psykopatens uretfærdige behandling af visse medarbejdere betyde at andre medarbejdere kan være blandt den psykopatiske leders yndlingsmedarbejdere. Yndlingsmedarbejdere vil i udpræget grad få en bedre behandling end andre medarbejdere og have store fordele heraf. Dette kan være årsagen til den ene respondents udmelding om, at være meget tilfreds med en psykopatisk leder, der påvirker arbejdsmiljøet i en negativ 87

88 retning. En anden årsag der ikke kan udelukkes, er at respondenten har misforstået talrækken ved bedømmelsen. Umiddelbart giver vores resultatet et godt retvisende billede af, at psykopaters adfærd skaber utilfredshed blandt de ansatte Lederes adfærd i henhold til virksomheders regler og gældende lovgivning Tabel 22 viser en sammenhæng mellem de tilfælde, hvor der har været kendskab eller mistanke om en leder der har foretaget handlinger, der var modstridende med virksomhedens regler og/eller lovgivningen, samt om lederen er psykopat. De fleste af de vurderede psykopater har ifølge respondenterne foretaget handlinger i strid med virksomhedens regler og/eller lovgivningen. Hele 16 af 21 tilfælde hvor der er oplevet en psykopatisk leder, har der været kendskab eller mistanke om at denne leder har brudt virksomhedens regler og/eller lovgivningen. 19 af 137 tilfælde hvor der er en leder der er vurderet til at være normal, har der også været kendskab eller mistanke til disse forhold. Tabel 22: Krydstabulering af respondenterne efter om lederen har foretaget handlinger der var i strid med virksomhedens regler og/eller lovgivningen og oplevelser med deres leder Har oplevet en leder som normal Har oplevet en leder som dysfunktionel Har oplevet en leder som psykopat I alt Har overtrådt regler eller lovgivning 13,9% (19) 41,7% (10) 76,2% (16) 24,7% (45) Har ikke overtrådt regler eller lovgivning 86,1% (118) 58,3% (14) 23,8% (5) 75,3% (137) I alt Kilde: Egen tilvirkning Ovenstående tabel viser, at forekomsten af tilfælde, hvor en respondent mener eller har viden om at dennes leder har foretaget handlinger der var i strid med virksomhedens regler/og eller lovgivningen, er væsentligt højere når der er tale om en psykopatisk leder. I 76,2 % af tilfældene har dette været et problem. Psykopater er kendetegnet ved at være løgnagtige og føler ikke anger eller tager ansvar for egne handlinger. At bryde regler, love og samfundsnormer forekommer derfor ikke som en forkert handling for psykopater. Den følelsesmæssige byrde af skyld og skræk for at blive afsløret, er derfor ikke til stede hos 88

89 psykopater. Antallet af psykopatiske ledere der mistænkes for at have handlet i strid med virksomhedens regler og/eller lovgivningen, er derfor ikke overraskende i forhold til hvad vi tidligere har beskrevet om psykopaters adfærd. Psykopater er som nævnt ofte i høj grad tiltrukket af magt, prestige og penge, og hvis vejen til disse bliver forkortet ved at bryde samfundsmæssige normer, og foretage uetiske handlinger, vil mange psykopater benytte sig af disse muligheder. Psykopater handler for egen vindings skyld frem for at skabe værdi for virksomheden, hvilket ligeledes kan læses ud fra det høje antal af psykopatiske ledere der formodes at have handlet i strid med virksomheders regler og lovgivningen. Det relativt høje antal tilfælde af normale ledere der har foretaget handlinger der er i strid med virksomhedens regler og/eller lovgivningen, fortæller at virksomhedskriminalitet ikke kun begås af psykopater. Den procentmæssige andel af psykopater der formodes at begå virksomhedskriminalitet er væsentligt højere end for normale ledere, set i forhold til det totale antal tilfælde i de to grupper. Dog forekommer der i vores undersøgelse alligevel flere tilfælde af virksomhedskriminalitet blandt normale ledere. Det skal selvfølgelig ses i betragtning af den meget større andel af normale ledere der er vurderet på. Virksomhedskriminalitet er forekommende i Danmark. Vi har tidligere nævnt at af 116 virksomheder, havde 29 % oplevet virksomhedskriminalitet i Set i forhold til vores undersøgelse er der rapporteret om en formodning om 24,7 % tilfælde af virksomhedskriminalitet fra respondenterne. Dette giver et pålideligt billede i forhold til PwC s undersøgelse fra Resultatet af vores undersøgelser kan slå fast at andelen af personer der begår virksomhedskriminalitet består af psykopater og normale ledere. Tages den forholdsvis mindre gruppe psykopater i betragtning, formodes 76,2 % af disse at begå virksomhedskriminalitet, mod kun 13,9 % af normale ledere. I de tilfælde hvor respondenten har svaret, at lederen har foretaget handlinger der var i strid med virksomhedens regler eller lovgivningen, er respondenten blevet sendt videre til to yderligere spørgsmål. Her blev respondenterne spurgt om de konfronterede deres leder og den øverste ledelse med dette kendskab eller denne mistanke. 89

90 Tabel 23 viser, at respondenterne i 4 ud af 16 tilfælde konfronterede deres leder. Tabel 23: Krydstabulering af respondenterne efter om tilfælde hvor lederen har brudt virksomhedens regler og/eller lovgivning er blevet meddelt til respondentens leder, og oplevelser med deres leder Har oplevet en leder som normal Har oplevet en leder som dysfunktionel Har oplevet en leder som psykopat I alt Konfronterede lederen 26,3% (5) 30,0% (3) 25,0% (4) 26,7% (12) Konfronterede ikke lederen 73,7% (14) 70,0% (7) 75,0% (12) 73,3% (33) I alt Kilde: Egen tilvirkning Ud fra tabellen kan det tydeligt ses at mellem 25 % til 30 % af de tilfælde, hvor der er kendskab eller mistanke om en leder der bryder virksomhedens regler eller lovgivningen, bliver dette konfronteret med den pågældende leder. De respondenter der havde taget en konfrontation op med deres leder, fik herefter muligheden for at uddybe reaktionen fra lederen. Halvdelen af disse respondenter der har oplevet en psykopat valgte at uddybe deres leders respons 9 : Min nærmeste leder er meget konfliktsky så der kom ikke noget ud af det, andet end træk på skulderne Benægtede og ville i øvrigt ikke tale om det Der forekommer ikke nogen afvigende adfærd i om psykopater og ikke- psykopater konfronterer deres leder med mistanke om bedrageriske forhold. Man kunne ud fra teorien tro, at en psykopats aggressive og truende adfærd kunne afskrække medarbejdere fra at stille spørgsmål om formodede bedrageriske forhold. Det påviser vores undersøgelse dog ikke i forhold til den ligelige fordeling af psykopater og ikke- psykopater der konfronterer deres leder. Det er dog kun i gennemsnit 1 ud af 4 der konfronterer sin leder. De overordnede årsager til dette, for både ansatte under en psykopatisk og en ikke- psykopatisk leder, kan være frygten for at vise mistillid over for sin leder. At stille spørgsmål ved sin leders integritet 9 Citering fra besvarelsen af spørgeskemaundersøgelsens spørgsmål 5.4 og

91 og professionelle adfærd, kan være ødelæggende for forholdet mellem den ansatte og dennes leder. Har man ikke meget klare beviser for sin påstand, vil tilliden fra den øverste ledelse også typisk ligge hos den konfronterede leder, hvorfor den ansatte pludselig kan finde sig selv i en meget ugunstig situation, hvis den konfronterede leder ser sig gal på den ansatte. Magtforholdet mellem ledere og ansatte, samt problemet med at fremskaffe helt klare beviser for at en kriminel handling, er derfor typiske årsager til at ansatte holder sig fra at konfrontere deres leder med mistanke om denne type forhold. En anden undskyldning som mange typisk bruger for ikke at reagere, når de besidder viden om at bedrageri har fundet sted er, at de ansatte ikke vil blande sig i andres sager. I forhold til den viden vi har om psykopatiske ledere, fremstår en psykotisk leder normalt ikke som konfliktsky. Den forventede umiddelbare reaktion vil være at den psykopatiske leder benægter alt og eventuelt forsvarer sig med en aggressiv og truende tone over for den konfronterende part, som følge af sin dårlige selvbeherskelse. Den benægtende adfærd fremkommer af, at psykopaten ikke føler anger og derudover har let ved at lyve. Psykopatens manipulerende adfærd vil også kunne bruges til at bortforklare disse konfrontationer, samt at gøre den konfronterende part til det egentlige problem. Tabel 24 viser, at det er meget få respondenter der meddeler et kendskab eller mistanke om at en leder overtræder virksomhedens regler og/eller lovgivningen, til den øverste ledelse. Tabel 24: Krydstabulering af respondenterne efter om tilfælde hvor en leder har brudt virksomhedens regler og/eller lovgivning er blevet meddelt til den øverste ledelse, og oplevelser med deres leder Har oplevet en leder som normal Har oplevet en leder som dysfunktionel Har oplevet en leder som psykopat I alt Meddelte virksomhedens øverste ledelse 0,0% (0) 10,0% (1) 18,7% (3) 8,9% (4) Meddelte ikke virksomhedens øverste ledelse 100,0% (19) 90,0% (9) 81,3% (13) 91,1% (41) I alt Kilde: Egen tilvirkning 91

92 Kun 8,9 % af respondenterne meddeler deres mistanke om et bedragerisk forhold vedrørende deres leder, til den øverste ledelse. Der kan være flere årsager til dette. Først og fremmest skal respondenten være meget sikker i sin mistanke, da det ellers kan have den modsatte effekt at kontakte den øverste ledelse, og i sidste ende stille respondenten i et meget dårligt lys. Dernæst er den øverste ledelse den sidste udvej, når der ikke er andre man kan gå til med sin formodning om at en leder har bedraget. Dernæst er frygten for mistillid fra den øverste ledelse til en underordnet medarbejder en typisk årsag til, at en ansat ikke viderebringer information om bedrageriske forhold til den øverste ledelse. Et tredje problem er at mange ansatte der kontakter den øverste ledelse med mistanke om bedrageriske forhold, kan risikere at møde modstand fra den øverste ledelse, da tilliden til ledelsen i virksomheder generelt er større end tilliden til underordnede medarbejdere. Det kræver derfor typisk meget stærke beviser før den øverste ledelse reagerer på de ansattes anklager mod en leder. Har den ansatte klare beviser på, at en leder har bedraget er det selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt at konfrontere lederen selv, men derimod at rapportere om dette forhold til et ledelsesniveau, der har bemyndigelsen til at handle på denne anmeldelse. Hvordan den ansatte får muligheden for dette kan også være et problem på vejen til at rapportere om bedrageriske forhold hos en leder. En måde dette problem kan løses på, og andre forhold der holder en ansat fra at rapportere til ledelsen om bedrageriske forhold vedrørende deres nuværende leder, kan være gennem en anonym hotline, oprettet til netop dette formål. I hvilket omfang vores respondenters virksomhed er underlagt den såkaldte whistleblower- ordning, kan ses i tabel 25. Respondenterne fik igen muligheden for, at uddybe den øverste ledelses reaktion på dette kendskab eller denne mistanke om ulovlighederne. Ingen af de tre respondenter der havde meddelt det til den øverste ledelse benyttede sig af denne mulighed Whistleblower- ordninger i virksomheder Som det kan ses i tabel 25, ser det ikke ud til at mange virksomheder er underlagt en whistleblower- ordning. 92

93 Tabel 25: Krydstabulering af respondenterne efter om der forefindes en whistleblower- ordning i den virksomhed respondenten er ansat og oplevelser med deres leder Har oplevet en leder som normal Har oplevet en leder som dysfunktionel Har oplevet en leder som psykopat I alt Forefindes en whistleblowerordning 11,7% (16) 4,2% (1) 9,5% (2) 10,4% (19) Forefindes ikke en whistleblowerordning 50,4% (69) 70,8% (17) 71,5% (15) 55,5% (101) Vides ikke om der forefindes en whistleblowerordning 37,9% (52) 25,0% (6) 19,0% (4) 34,1% (62) I alt Kilde: Egen tilvirkning Kun 10,4 % af respondenterne er eller har været ansat i en virksomhed, der har en whistleblower- ordning. Derudover ved 34,1 % af respondenterne ikke om deres virksomhed har en whistleblower- ordning, hvilket er et yders overraskende højt antal. Vi formoder at årsagen til at antallet er så højt, er at størstedelen af virksomhederne de 34,1 % af respondenterne er ansat i, er virksomheder der ikke har en whistleblower- ordning. Det lave antal af virksomheder der har en whistleblower- ordning, er særligt interessant når vi kigger tilbage på tabel 22 og ser på antallet af respondenter der har haft kendskab eller mistanke om, at en leder der kan vurderes som psykopat har foretaget handlinger i strid med virksomhedens regler og/eller lovgivningen. Sammenligninger vi tabel 22 med tabel 25, der viser hvor få virksomheder der benytter sig af en whistleblower- ordning, giver det et billede af at der nok burde være flere virksomheder der skulle benytte sådan en ordning. En anonym hotline er muligvis hvad der skal til, for at få flere ansatte til at rette henvendelse med mistanke om kollegaer der bryder virksomhedens regler og/eller lovgivning. En anonym hotline kan hjælpe ansatte på den måde, at de ikke behøver frygte for eventuelle repressalier eller deres efterfølgende omdømme i virksomheden, ved at have sladret om deres leder eller andre medarbejdere. 93

94 Behandlingen af ubetydelige og uhensigtsmæssige henvendelser kan koste virksomheder ressourcer, hvilket måske afskrækker mange virksomheder fra at indføre denne ordning. Men ideen med en whistleblower- ordning er netop, at man opretter en intern eller ekstern afdeling der har til opgave at behandle, vurdere og undersøge alle anmeldelser om uregelmæssigheder og mistænkelig adfærd i virksomheden. Ved denne funktion undgår man, at et eventuelt tillidsbånd mellem den anklagede og ledelsen, kommer til at påvirke den videre efterforskning af hvorvidt der er blevet begået en kriminel handling i virksomheden. Samtidig fjerner man også frygten blandt ansatte for eventuelle repressalier ved at sladre om medarbejdere og lederes adfærd i virksomheden, i og med at disse forehold kan anmeldes anonymt. En undersøgelse foretaget af PwC fra 2011 viser ligeledes at 23 % af alle besvigelser globalt set bliver opdaget ved hjælp af interne og eksterne tip, samt whistleblower- ordninger. Afslutningsvis for vores undersøgelse fik respondenterne muligheden for at afgive kontaktoplysninger, med mulighed for at vi senere i processen ville kontakte disse respondenter, med henblik på et interview med uddybende spørgsmål til deres oplevelser med en psykopatisk leder. Ingen af de respondenter der havde oplevet en psykopatisk leder, har ønsket at oplyse deres kontaktoplysninger. På trods af respondenternes manglende villighed til at deltage i et interview om deres psykopatiske leder mener vi dog, at vi har opnået en fyldestgørende mængde data om deres leder og disses karaktertræk og adfærd til at skabe en retvisende analyse omkring omfanget af psykopatiske ledere i Danmark. 4.3 Kritik af egen undersøgelse Ved at vi hovedsageligt har brugt vores eget netværk gennem Facebook, kan resultaterne af vores undersøgelse bære præg af respondenter med få år på arbejdsmarkedet. Vores netværk består primært af yngre personer og de fleste har derfor ikke mange års joberfaring. Med dette menes, at størstedelen af vores respondenter med stor sandsynlighed er under 40 år, modsat den australske undersøgelse, hvor størstedelen var over 40 år. Det har måske påvirket, at der ikke er mange der har oplevet en psykopatisk leder grundet deres få år på arbejdsmarkedet. Spørgeskemaundersøgelsen indeholdt ikke et spørgsmål omkring respondenternes alder, hvilket måske kunne have givet os en nærmere afklaring på, hvorvidt størstedelen af vores respondenter har været under 40 år. Vi ved dog fra vores undersøgelse at størstedelen af 94

95 respondenterne havde arbejdet i deres virksomhed i 0-6 år, men det giver os intet billede af, om de havde været på arbejdsmarkedet i længere tid end det. At vi primært har benyttet os af Facebook til at formidle vores undersøgelse kan også have visse ulemper. Der kan være useriøse respondenter der simpelthen bare har klikket sig igennem undersøgelsen uden at læse spørgsmålene. Der kan være respondenter der har svaret mere end en gang på undersøgelsen, fordi de måske har fundet det morsomt at sabotere den. Om der er respondenter der har gjort det, kan vi ikke udelukke. Dog kan vi ud fra hvert svar vi har fået, se tidspunktet for besvarelsen og umiddelbart er der ingen sammentraf af, at der er indkommet mere end en besvarelse lige efter en anden. Forstået på den måde, at vi har kunne følge tidspunktet på hver enkelt besvarelse. Ydermere har vi kunne gennemgå hvert enkelt indkommen svar og se om svarerne stemte overens gennem hele besvarelsen. På den måde har vi kunne kontrollere troværdigheden af besvarelserne. Det er dog kun blevet gjort i forhold til de personer der havde oplevet en leder som psykopat. Risikoen for at vores respondenter ikke til fulde giver et repræsentativt billede, af omfanget af psykopater i Danmark er derfor til stede. Hvor seriøse respondenterne har været med vurderingen af deres leder, er ikke til at vide. Det kan være at respondenter der afskyer deres leder, måske har overdrevet i svarene og dermed givet lederen den højeste bedømmelse i alle de mulige negative karaktertræk. Dette kan have påvirket resultatet af at lederen i virkeligheden ikke er psykopat, men kun i respondentens øjne. Det kan også tænkes, at det kun er personer der har haft en interesse for emnet, der har kommet med besvarelser til undersøgelsen. På Facebook var der som beskrevet i afsnit oprettet et event og i dette event var der en beskrivelse af formålet med undersøgelsen. Dette kan have påvirket personer der ikke havde interesse for emnet til ikke at deltage i undersøgelsen. Om dette ville have påvirket udfaldet er ikke til at vurdere. Personer uden interesse for emnet kan lige så godt have oplevet en psykopatisk leder, som en person med interesse for emnet. 95

96 4.4 Forøger psykopater risikoen for virksomhedskriminalitet? Vores undersøgelse har vist, at der findes psykopater blandt ledelsen i virksomhederne i Danmark, og at disse psykopatiske ledere i højere grad er tilbøjelige til at handle i strid med virksomhedens regler og lovgivningen. Vi finder det derfor interessant, at diskutere den mulige sammenhæng mellem psykopater og virksomhedskriminalitet. En undersøgelse af PwC viste, at ud af 116 virksomheder havde 29 % været udsat for virksomhedskriminalitet i Undersøgelsen viste også at det i 73 % af tilfældene var en intern person der begik besvigelserne, og at denne person i henholdsvis 33 % og 46 % af tilfældene, besad en stilling i topledelsen eller mellemledelsen. Vores undersøgelse viser, at ledere med psykopatiske karaktertræk i højere grad foretager handlinger der er i strid med virksomhedens regler og/eller lovgivningen. I 76,2 % af de tilfælde hvor respondenterne rapporterede om ledere med psykopatiske karaktertræk, forekom der en mistanke eller viden om at disse ledere havde foretaget handlinger i strid med virksomhedens regler og/eller lovgivningen. Normale ledere stod kun for 13,9 % af tilfældene. Der forekommer altså en højere risiko for at psykopatiske ledere begår besvigelser. Psykopaters arrogance, deres kriminelle tankegang og muligheden for at begå besvigelser, er de primære motiver for hvorfor denne type ansatte begår besvigelser. Sættes disse tre motiver i sammenhæng med de følgende udvalgte psykopatiske karaktertræk, opstår der endnu flere sammenhænge mellem psykopater og risikoen for at de begår besvigelser. Først og fremmest har psykopaten en grandios forestilling af dem selv. Denne gør at de føler sig hævet over andre mennesker. De føler sig bedre og mere intelligent end andre. Heraf opstår den arrogance som kan lede til, at de føler sig mere berettiget end andre og i stand til at begå besvigelser uden at blive afsløret. Dernæst er de af natur løgnagtige, de føler hverken anger eller empati og tager ikke ansvar for deres handlinger. Derudover handler de impulsivt og tager ikke langsigtede betragtninger med i vurderingen af de handlinger de foretager her og nu. De psykopatiske karaktertræk, samt de psykopatiske motiver for at begå besvigelser, er medvirkende til hvorfor psykopater i højere grad er mere tilbøjelige til at begå besvigelser end andre ansatte, hvis muligheden byder sig. Det er særligt risikabelt for virksomheder der har psykopater blandt ledelsen, da disse typisk vil have bemyndigelsen til at tilsidesætte virksomhedens kontroller der er til for netop at forebygge besvigelser. 96

97 Vores undersøgelse af både respondenternes nuværende og tidligere leder viste, at respondenterne i 76,2 % af tilfældene havde en mistanke eller viden om, at deres psykopatiske leder havde begået handlinger i virksomhederne der var i strid med virksomhedens regler og/eller lovgivningen. Det skal dog bemærkes, at vi ikke har et præcist tal på hvor mange af tilfældene respondenterne havde direkte beviser for at deres psykopatiske leder begik besvigelser. Vores resultat giver derfor ikke et fuldstændigt billede af omfanget af virksomhedskriminalitet i forhold til antallet af psykopatiske ledere. Den giver dog en viden om, at respondenterne i høj grad har oplevet en mistillid til deres psykopatiske lederes etiske handlinger i virksomhederne, og at respondenterne i 76,2 % af tilfældene som minimum havde en mistanke om at deres leder handlede imod virksomhedens regler og/eller lovgivningen. En dansk undersøgelse vedrørende psykopater, foretaget af Christina Leder, viser at der kun i 34,6 % af tilfældene med psykopater, kunne ses en sammenhæng mellem besvigelser og psykopatisk adfærd. Dette er noget lavere end resultatet af vores undersøgelse. Det skal dog ses i sammenhæng af at den danske undersøgelse er foretaget på et andet grundlag end vores, hvor det er Statsautoriserede Revisorer der vurderede om dette var tilfældet. Vi vurderer dog, at vores grundlag for undersøgelsen omkring sammenhængen mellem besvigelser og psykopatisk adfærd giver et meget reelt billede. Det skal ses i lyset af, at respondenterne i vores undersøgelse har deres daglige gang med deres leder og på den baggrund skulle man mene, at de er i bedre stand til at vurdere om deres leder har foretaget kriminelle handlinger. Vores undersøgelse og samlede vurdering giver derfor det resultat at forekomsten af besvigelser er højere blandt psykopatiske ledere. Vores vurdering er derfor, at psykopatiske ledere forøger risikoen for virksomhedskriminalitet. I forbindelse med den forøgede risiko for besvigelser finder vi det relevant for revisor, at være bevidst om denne risiko og foretage de nødvendige revisionshandlinger. 4.5 Sammenfatning Vi har analyseret på, i hvilket omfang ansatte i virksomhederne i Danmark har oplevet deres nuværende nærmeste leder med psykopatiske karaktertræk. Vi kan konkludere ud fra vores undersøgelse at omkring 6,1 % af de danske erhvervsledere er psykopater. Dette resultat er vi 97

98 nået frem til efter at 148 respondenter har deltaget i vores spørgeskemaundersøgelse. Ni af disse respondenter havde en nuværende leder der kunne vurderes som psykopat. Vi foretog derefter en krydstabulering af omfanget af psykopatiske ledere med flere variable, der i henhold til vores teori er gældende for psykopater. Efter at have krydstabuleret omfanget af psykopatiske ledere med om disse skulle være overrepræsenterede i nogle brancher frem for andre, kom vi frem til at det umiddelbart kun er branchen handel og service hvori psykopatiske ledere er oftere forekommende. Vores undersøgelse gav også et billede af, at de psykopatiske ledere hovedsageligt findes i små og mellemstore virksomheder. Der er endvidere en ligelig fordeling mellem kønnet på de psykopatiske leder. Dette fortæller os at kønnet på lederen ikke afgør, hvorvidt denne er psykopat. Endeligt viser vores undersøgelse, at psykopater er oftere forekommende blandt ledere på topniveau og mellemniveau i virksomhederne. Det samlede resultatet blev at respondenterne havde vurderet 182 ledere i alt, og at 14,2 % af disse ledere kunne vurderes som psykopater. Herefter foretog vi igen en krydstabulering af omfanget af psykopatiske ledere og om disse nu ville være overrepræsenterede inden for visse brancher. Igen skiller handel og service branchen sig ud. Vores undersøgelse viser, at der er en større sandsynlighed for at møde en psykopatisk leder inden for branchen handel og service i Danmark. En anden branche der også skiller sig ud, endda i en endnu højere grad end branchen handel og service, er militær og politi. Ydereligere kan vi ud fra vores undersøgelse konkludere at psykopatiske ledere har en negativ indflydelse på arbejdsmiljøet og at størstedelen af de ansatte er utilfredse med deres psykopatiske leder. Endvidere bliver teorien understøttet af, at psykopatiske ledere i højere grad er tilbøjelige til at foretage handlinger der er i strid med virksomhedens regler og/eller lovgivningen. Whistleblower- ordninger har vist sig at være til gavn for virksomheder, da de giver de ansatte mulighed for anonymt at rapportere og mistænke eller bedrageriske forhold i virksomheden. Det viser sig, at respondenterne kun i 10,4 % af tilfældene var bevidste om at deres virksomhed havde en whistleblower- ordning. 98

99 Vi er ved vores undersøgelse også kommet frem til at forekomsten af psykopater forøger risikoen for besvigelser i virksomheder. I 76,2 % af de tilfælde hvor en respondent har oplevet en psykopatisk leder, har respondenten haft en mistanke eller viden om at denne leder har handlet i strid virksomhedens regler og/eller lovgivningen. 99

100 5. Revisionshandlinger i forhold til psykopater i virksomheder Revisor er pålagt at foretage risikovurderingshandlinger, for at opnå en forståelse af virksomheden og dens omgivelser, herunder virksomhedens interne kontroller. Som en del af risikovurderingshandlingerne jævnfør RS 240, udfører revisor blandt andet handlinger som forespørgsler til ledelsen og andre medarbejdere. Dette er med henblik på at opnå en forståelse af virksomheden og dens interne kontroller, samt overvejelser om eventuelle besvigelsesrisikofaktorer er til stede. De besvigelsesrisikofaktorer som revisor skal være opmærksom på, kan være virksomhedens behov for at leve op til en tredjeparts økonomiske forventninger. Det kan også være incitamentsprogrammer, hvor virksomheden udbetaler ansatte bonusbeløb ved opnåelse af urealistiske fastsatte mål og om virksomhedens kontrolmiljø er ineffektivt. Incitamenterne til at begå besvigelser for at opnå urealistiske fastsatte mål, for at få en bonus udbetalt ligger derfor psykopater meget nærmere end andre ansatte. Ligeledes vil psykopater oftere udnytte et ineffektivt kontrolmiljø til egen fordel, samt manipulation med virksomhedens regnskaber for at leve op til tredjeparters økonomiske forventninger, hvis dette kan sætte psykopaten selv i et godt lys og fremme dennes karriere. Revisor er pålagt at kommunikere med den øverste og daglige ledelse vedrørende besvigelser. Revisor skal direkte forespørge den daglige ledelse, den interne revision, og hvis det findes nødvendigt andre i virksomheden om de har viden eller mistanke om tilfælde af besvigelser eller anden relevant information i den forbindelse. Disse forespørgsler kan derudover afsløre om der forekommer handlinger i virksomheden der er i strid med virksomhedens regler eller lovgivningen. Det kan give revisor et billede af de ansattes adfærd i virksomheden og en indikation på eventuel psykopatisk adfærd blandt de ansatte. Vores undersøgelse har vist at psykopater i højere grad er tilbøjelige til at bryde virksomhedens regler og lovgivningen, hvorfor revisor i høj grad bør være opmærksom på de risici ansatte med psykopatiske karaktertræk udgør. 100

101 5.1 Revisors interview af ledelsen og andre ansatte En af de mest effektive revisionshandlinger er at stille spørgsmål til ansatte, i de virksomheder revisor reviderer. De vigtigste personer at interviewe vedrørende besvigelser i virksomhederne er CEO 10 og CFO 11 samt deres assistenter. Den klassiske interviewteknik starter med nogle lette spørgsmål, primært til det formål at bryde isen mellem revisor og den interviewede. Det kan eksempelvis være spørgsmål om den ansatte mener, at besvigelser er et problem i virksomheden. Ved interview af CEO og CFO skal revisor dernæst stille spørgsmålet om hvad ansatte i virksomheden vil fortælle, hvis man spørger dem om de er blevet bedt om at udføre noget uetisk eller direkte ulovligt af deres CEO eller CFO. Derefter spørger man ind til CEO og CFO personlige økonomiske forhold og om man eventuelt må granske disse personers privatøkonomi. Til slut spørger man ind til om CEO mener at CFO kunne have begået besvigelser mod virksomheden, og omvendt. Herunder om CFO er blevet bedt om at udføre uetiske eller ulovlige handlinger af ledelsen, samt om CFO er blevet bedt om at begå regnskabsmanipulation, eller at tilbageholde vigtig information for revisor. Det sidste spørgsmål i et interview af CEO eller CFO skal altid være, at udspørge dem direkte om de selv har begået besvigelser i virksomheden [Wells, 2001a]. Fremgangsmåden ved spørgsmålene har først og fremmest til formål at starte en god samtale mellem revisor og CEO eller CFO. Dernæst spørger man indtil hvorledes CEO og CFO mener at andre ansatte i virksomheden har oplevet ordrer og opgaver fra deres CEO og CFO. Det effektive ved denne form for spørgsmål er, at den interviewede ikke til at starte med bliver bedt om at tilstå eller benægte uetiske eller bedrageriske forhold i virksomheden. I stedet bliver den interviewede stillet over for problemstillingen, om andre ansatte i virksomheden vil mene at de er blevet bedt om eller beordret til at udføre handlinger i strid med virksomhedens regler eller lovgivningen. Dette giver også revisor et grundlag for, at stille sig særligt kritisk omkring information fra andre ansatte, der må modsige CEO eller CFO svar vedrørende dette spørgsmål. Spørgsmål om CEO eller CFO s privatøkonomi har til formål at give en indikation på eventuelle økonomiske problemer, som kan indebære en besvigelsesrisiko. Det giver ligeledes 10 Chief Executive Officer 11 Chief Financial Officer 101

102 revisor relevant information om bedrageriske forhold, hvis CEO eller CFO indirekte beskylder eller hentyder til risikoen for at modparten har begået besvigelser. Mange bedragere vil gå til bekendelse ved en direkte konfrontation, hvorfor det er vigtigt for revisor at afslutte et interview ved direkte at udspørge CEO eller CFO om de har begået uetiske eller ulovlige handlinger i virksomheden. Denne mulighed for en hurtig bekendelse gælder typisk ikke psykopatiske bedragere. Det er derfor også yderst vigtigt at interviewe andre ansatte i virksomheden, herunder assistenter til CEO og CFO, for at få informationer om psykopatisk adfærd i virksomheden. Måden hvorpå revisor efterfølgende interviewer assistenter til CEO og CFO, samt andre ansatte, foregår igen ved at formulere spørgsmål med omhu, og ikke mindst at undgå en tone der anklager deres overordnede for at begå uetiske eller kriminelle handlinger mod virksomheden. En assistent for en CEO eller CFO har typisk opnået denne stilling med hjælp fra den pågældende CEO eller CFO og loyaliteten over for denne vil derfor ofte være høj. Er der tale om en psykopatisk leder, ved vi at denne type lederes manipulerende og/eller aggressive adfærd ofte vil påvirke en ansat i en sådan grad, at frygten for repressalier ved at bryde loyaliteten over for den psykopatiske leder, er altoverskyggende for hvad den ansatte tør fortælle revisor. Revisor skal derfor igen starte interviewet med nogle lette indledende spørgsmål til at bryde isen og få en samtale startet med den interviewede. Dernæst kan revisor spørge den ansatte om: denne mener at medarbejderne i virksomheden er ærlige og loyale hvordan den ansatte ville handle hvis en overordnet bad denne om at udføre uetiske eller ulovlige handlinger en overordnet nogensinde har bedt den ansatte om at udføre uetiske eller ulovlige handlinger virksomheden er i finansielle problemer, som kunne motivere nogle ansatte til at udføre regnskabsmanipulationer ledere har private økonomiske problemer hvis nogen ansatte ønskede at begå besvigelser i virksomheden, på hvilken måde ville dette så lettest kunne lade sig gøre 102

103 - den ansatte vil kontakte revisor i fremtiden, hvis denne bliver opmærksom på ulovlige forhold i virksomheden [Wells, 2001a]. Ovenstående spørgsmål til en assistent for CEO eller CFO, samt andre ansatte, vil først og fremmest hjælpe til at bekræfte eller afkræfte de svar revisor har fået fra interviewet med CEO og CFO. Eventuelle afvigelser og modsigelser i svarene skal undersøges nærmere, da det ses som en risiko for at en eller flere personer i virksomheden ikke fortæller sandheden. Spørgsmålene har også til formål at belyse den overordnede tone og adfærd i virksomheden. Spørgsmål vedrørende uetiske handlinger i virksomhederne, vil være anvendelige til at afsløre psykopatiske ansatte. Det samme gælder spørgsmålet om medarbejdernes ærlighed og loyalitet. Tillige har psykopater en adfærd der er løgnagtig og til tider dyssocial, hvilket inkluderer grænsesøgende og grænseoverskridende adfærd, aggressiv og voldelig adfærd samt bedrageri og anden form for adfærd der ligger uden for samfundsnormerne. Derudover får revisor også en fornemmelse for virksomhedens finansielle situation ud fra de ansattes synsvinkel, hvilket af åbenlyse årsager kan være en anden end ledelsens. Det samme gælder ledelsens private økonomiske forhold. Endelig bliver revisor opmærksom på eventuelle mangler i de interne kontroller, som kan forøge risikoen for besvigelser. Med den viden vi har opnået om psykopaters indflydelse på arbejdsmiljøet, herunder deres aggressive adfærd, vil det for revisor være effektivt at spørge ind til arbejdsmiljøet i virksomhederne. Dette gælder både ved interview af ledelsen, men i endnu højere grad ved interview af andre ansatte i virksomheden. Dette kan være spørgsmål til ansatte om deres leder har udvist en mobbende eller aggressiv adfærd på arbejdspladsen. Om lederen pålægger den ansatte eller kollegaer en overdreven mængde overarbejde eller ekstra opgaver. Derudover vil det være interessant at spørge ind til, om den ansattes leder har været årsag til diskussioner mellem de ansatte og/eller forårsaget dårligere kommunikation i afdelingen. Vores undersøgelse om psykopatiske ledere i Danmark har netop vist, at alle disse forhold er til stede i de virksomheder der har psykopatiske ledere. Det er derfor hensigtsmæssigt for revisor, at være opmærksom på om nogle af disse forhold af psykopatisk adfærd er til stede i de virksomheder de reviderer. Det er derfor også aktuelt for revisor, at interviewe ansatte der 103

104 måske ikke til daglig har kontakt til topledelsen eller andre vigtige og udsatte stillinger i virksomheden, da disse lige så vel kan besidde informationer om deres medarbejderes og mellemlederes adfærd, som kan være relevant for revisor. I forbindelse med interview af ansatte, kan visse former for ufrivillig adfærd og bevægelser fra den interviewede, tillægges en mistanke om at denne ikke taler sandt. Eksempelvis antyder krydsede arme at den interviewede føler sig truet. Vanskelige og ubehagelige spørgsmål kan få den interviewede til at sidde uroligt på stolen. Lyver den interviewede, kan dette i nogle tilfælde afsløres ved noget så simpelt, som at den interviewede holder sig for eller ved munden, mens løgnen fortælles [Wells, 2001b]. Dette er alle gode indikationer revisor kan og bør benytte sig af ved interview. Dog skal revisor igen være opmærksom på, at disse indikationer ikke nødvendigvis vil være at finde blandt psykopater, da de som nævnt ikke føler ubehag eller dårlig samvittighed ved at lyve, og ikke frygter at blive afsløret i løgnen. Tilrettelæggelsen af et interview bør endvidere gøres med omhu. De bedste interview udføres ved hjælp af grundigt forarbejde og den rette gennemgang af fyldestgørende spørgsmål. Spørgsmålene bør dog ikke fastlægges på forhånd, da to interviews aldrig er ens, og at revisor med succes undervejs kan formulere de rette spørgsmål ud fra den interviewede persons svar og adfærd. At starte interviewet med en god tone er altafgørende for kvaliteten og den interviewede persons villighed til at samarbejde. At revisor anmoder ansatte om hjælp til besvarelse af nogle spørgsmål, kan medvirke til at de ansatte viser velvilje og positiv interesse for selve interviewet. For at opnå det bedst mulige resultat, skal revisor fortælle så lidt som muligt om formålet for selve interviewet. Dernæst gælder det for revisor om at tilrettelægge spørgsmålene og timingen for disse korrekt, at lytte mere end at tale selv, samt at være direkte og ærlig i sine spørgsmål. De sidste vigtige elementer i et interview er at give sig god tid til interviewet. Især for situationer hvor revisor mener, at der er mere information at hente hos den interviewede, samt at denne måske ikke fortæller hele sandheden. At dobbelt kontrollere fakta er også yderst vigtigt, da de få minutters ekstra arbejde kan garantere at revisor og den interviewede ikke ender med forskellige opfattelser af hvad der er blevet sagt og tilstået. I forlængelse af dette skal alle tilståelser under et interview nedskrives og derefter underskrives af den interviewede, til revisors senere brug. Derved undgår revisor at den interviewede trækker sine tilståelser tilbage eller ændrer væsentlige detaljer i sin tilståelse [Wells, 2002]. 104

105 Men henblik på interview af psykopatiske ansatte, er denne fremgangsmetode også yderst anvendelig. Revisors forarbejde er i dette scenarie om muligt, endnu vigtigere. Revisor bør være opmærksom på psykopatens typiske karaktertræk og adfærd, og være på vagt over for den charmerende og manipulerende tone, som mange psykopater er i stand til at føre. Vi har tidligere omtalt, at selv de psykologer og psykiatere der i tiden har behandlet psykopater, er blevet ofre for deres manipulerende adfærd. Dette er på trods af, at de var opmærksomme på netop denne risiko. Revisor bør derfor ligeledes være særdeles opmærksom på denne risiko. At opnå psykopatens tillid ved at få denne til at fremstå som en hjælp i efterforskningen, ville tale til psykopatens grandiose forestilling af sig selv, og gøre at psykopaten ikke nødvendigvis frygter for interviewet eller går i forsvarsposition, da psykopaten ikke vil frygte at blive afsløret i sine løgne. Revisor skal selvfølgelig være opmærksom på psykopatens adfærd under selve interviewet, men i mindre grad, da psykopaten til dels kan udnytte denne til egen fordel, da psykopater som bekendt ikke føler ubehag ved at lyve. Revisor bør derimod særligt fokusere på, at lade psykopaten føre ordet og stille direkte og ærlige spørgsmål om emnet. Visse psykopater udviser en aggressiv adfærd og har svært ved at styre deres temperament. Denne form for adfærd ville være svær for visse psykopater at kontrollere under et interview, hvor de bliver konfronteret med spørgsmål om deres adfærd og eventuelle kriminelle handlinger i virksomheden. Dette kan revisor bruge som en god indikation på, at psykopaten muligvis i nogen grad er involveret i de nævnte forhold, og som resultat udviser aggressiv adfærd for at påvise sin uskyld. Revisor skal derfor tage sig god tid til interviewet og dobbelt kontrollere fakta og tidligere stillede spørgsmål, da psykopater ligesom alle andre kan begå fejl i deres løgne og have svært ved at holde styr på alle de historier og fakta de potentielt har opdigtet under et interview Resultater af vores undersøgelse i forhold til besvigelsesmodeller I forhold til resultaterne af vores undersøgelse, som viste en sammenhæng mellem psykopatiske ledere og besvigelser, kan besvigelsestrekanten ikke anvendes til at forklare motiverne bag disse lederes bedrageriske handlinger. Besvigelsestrekanten kan derimod anvendes til at forklare de normale lederes bedrageriske handlinger. Vores undersøgelse viste et højt antal af normale ledere, der havde handlet i strid med virksomhedens regler eller lovgivningen. Gennem revisionshandlinger som interviews med denne leder, kunne revisor 105

106 ved at spørge direkte til lederen, om denne havde handlet i strid med virksomhedens regler eller lovgivningen, måske have fået en tilståelse. Gennem spørgsmål til andre ansatte om en bedragerisk leder, kunne revisor ligeledes opnå indikationer på om en leder havde foretaget noget uetisk eller bedragerisk i virksomheden. Ud fra vores gennemgang af besvigelsestrekanten i kapitel 3, afsnit 3.3.4, er der opstillet en række eksempler på hvad der får ansatte til at begå bedrageri. Disse eksempler kan revisor lave om til spørgsmål og bruge til interviews af ledere og andre ansatte og dermed klarlægge en eventuel besvigelsesrisiko. Det eneste element der kan bruges fra besvigelsestrekanten på psykopater, er om muligheden for besvigelser er til stede i virksomheden. Muligheden er blandt andet til stede, hvis virksomheden har utilstrækkelige interne kontroller eller hvis der føres dårlig kontrol og tilsyn med deres ansatte. Som det fremgår af vores resultat fra undersøgelsen, gælder det i høj grad for virksomhederne om, at minimere muligheden for besvigelser når der er psykopater til stede. Det kan være svært for virksomhederne at vurdere, om de har psykopater blandt deres ansatte, men virksomhederne skal altid gøre hvad de kan for at minimere risikoen for besvigelser. Besvigelsesdiamanten indeholder et element mere i forhold til besvigelsestrekanten. Dette element inkluderer evnen til at begå besvigelser. Elementet omfatter bedragerens personlige karaktertræk og viden til at begå besvigelser. Et element der passer godt på vores undersøgelse, hvor vi har beskæftiget os med psykopater i ledende stillinger. Ansatte i ledende stillinger har som bekendt bedre muligheder for at tilsidesætte diverse interne kontroller, hvorved risikoen for besvigelser øges i virksomhederne. Vores undersøgelse har netop vist, at psykopater i virksomheder besidder ledende stillinger, og i de fleste tilfælde på topniveau. Desuden har vores undersøgelse vist, at respondenterne i en højere grad har mistanke om, at deres psykopatiske ledere begår besvigelser i virksomhederne. Resultaterne af vores undersøgelse passer derfor godt på besvigelsesdiamantens forklaring, på hvordan besvigelser opstår blandt ansatte på ledelsesniveauer. Den nye besvigelsesdiamant hjælper til at forklare motivationsfaktorerne, fra både ansatte der bliver bedragere ved et tilfælde og for ansatte der bedrager som følge af deres personlige karaktertræk, hvilket inkluderer psykopater. I forhold til vores resultat af at der er en 106

107 sammenhæng mellem psykopater og besvigelser, er den nye besvigelsesdiamant særligt anvendelig til at forklare psykopaters motiver for at begå besvigelser. Det skyldes den nye besvigelsesdiamants to nye elementer, arrogance og kriminel tankegang der netop sætter fokus på den type af bedragere. I forhold til forklaringen fra besvigelsestrekanten, så søger psykopater efter muligheden i virksomhederne for deres kriminelle handlinger, og elementerne incitament/pres og retfærdiggørelse kan derfor ikke forklare psykopaters bedrageriske handlinger. De to nye elementer i den nye besvigelsesdiamant er særligt anvendelige, da det af vores resultater fremkommer, at der er en sammenhæng mellem psykopater og besvigelser. Vores resultater viser, at psykopaterne som minimum har haft en ledende stilling på mellemniveau, hvilket gør dem til en betroet person i virksomhederne med et ansvar. Det kunne antages, at disse psykopater netop har brugt deres betroede ansvar til at udnytte mulighederne for deres bedrageriske handlinger. Vi ved derudover, at psykopater har en grandios selvforståelse og derved fremkommer arrogante, samt at de af natur er løgnagtige og bedrageriske. Karaktertræk der også har været medvirkende til at vurdere, om en leder i vores spørgeskemaundersøgelse er psykopat. At psykopater i højere grad er tilbøjelige til at begå besvigelser, begrundes dermed også af den nye besvigelsesdiamants to elementer, arrogance og kriminel tankegang, der er to væsentlige karaktertræk hos psykopater. 5.2 Revisionshandlinger ved konstatering af besvigelser eller psykopatisk adfærd Identificerer revisor en besvigelse eller får revisor mistanke herom, skal dette hurtigst muligt meddeles til rette ledelsesniveau. Hvis besvigelsen eksempelvis vedrører den daglige ledelse eller medarbejdere med væsentlige roller i den interne kontrol skal revisor kontakte bestyrelsen i revisionsprotokollen. Dette bør også gælde viden om psykopatisk adfærd, da dette i høj grad medfører en risiko for virksomheden. Såfremt at revisor konstaterer, at et eller flere medlemmer af bestyrelsen har begået besvigelser, skal revisor straks underrette bestyrelsen herom gennem revisionsprotokollen. Har bestyrelsen ikke inden 14 dage dokumenteret overfor revisor, at der er foretaget fornødne handlinger til at standse besvigelserne, skal revisor meddele det til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet. Det etiske perspektiv for revisor i at udpege ansatte i en virksomhed som værende psykopater, vil selvfølgelig være problematisk. Revisor har ikke den rette uddannelse til at diagnosticere psykopati. Revisor bør derfor ikke bruge betegnelsen psykopat, men derimod 107

108 finde en mere passende og retvisende betegnelse for ansatte, der udviser psykopatiske karaktertræk og adfærd der udgør en risiko for virksomhederne. 5.3 Sammenfatning Resultaterne af vores undersøgelse gjorde os bevidste om, at revisor bør være særligt opmærksom på risikoen ved psykopatiske ledere. Derfor finder vi den nye besvigelsesdiamant anvendelig, til at forklare hvorfor disse psykopater begår bedrageriske handlinger. Revisor bør derfor foretage revisionshandlinger der imødekommer truslen for besvigelser i forbindelse med psykopatiske ledere i virksomheder. Revisor er pålagt at foretage risikovurderingshandlinger og skal derigennem direkte forespørge ledelsen og andre ansatte omkring risikoen for besvigelser. Dette bør gøres ved hjælp af effektive interview af flere ansatte, hvorved revisor kan danne sig et retvisende billede af om besvigelser er et problem i virksomheden og om ledere eller andre ansatte besidder psykopatiske karaktertræk. 108

109 6. Konklusion For at besvare vores problemstilling har vi først set på hvad der allerede fandtes af viden om psykopater. Af dette kom vi frem til at 1 % af alle virksomhedsansatte anslås at være psykopater. I samfundets øjne er disse psykopater succesfulde, da der ikke umiddelbart er tale om de voldelige kriminelle psykopater. Den type psykopat vi har beskæftiget os med gennem afhandlingen, er altså i stand til at leve et normalt liv blandt almindelige mennesker. Vi kan ud fra teorien konkludere, at psykopatisme er en personlighedsforstyrrelse. Psykopatisme er karakteriseret ved at psykopaten besidder nogle særligt udvalgte karaktertræk, der kommer til udtryk i psykopatens adfærd. Dr. Robert D. Hare har udviklet tjeklisten PCL- R til at vurdere om en person er psykopat. En fornyet udgave af denne tjekliste, PCL: SV, er senere blevet udviklet med henblik på at vurdere den almindelige del af befolkningen for psykopati. Vurderingsværktøjet PCL: SV indeholder 12 punkter, der hver især kendetegner psykopatiske karaktertræk. Det har vist sig, at psykopater er i stand til på manipulerende vis at arbejde sig opad i hierarkiet i virksomheder og opnå ledende stillinger. Der forekommer derfor et større omfang af ledere med psykopatiske karaktertræk blandt ledelsen. Endvidere er forekomsten af psykopater højest blandt topledelsen i virksomheder. Tidligere undersøgelser viser, at psykopaters adfærd er skadende for arbejdsmiljøet i virksomhederne. Disse undersøgelser har også vist, at psykopater primært er motiveret af jagten på magt, prestige og penge. Afslutningsvist for vores søgen efter viden om psykopater, er vi kommet i besiddelse af to undersøgelser omkring psykopater i erhvervslivet. Den ene en dansk undersøgelse vedrørende Statsautoriserede Revisors oplevelser med psykopater blandt deres kunder. Den anden, en australsk undersøgelser vedrørende ansattes oplevelser med psykopatiske ledere. Undersøgelserne blev dog foretaget med to forskellige indgangsvinkler til problemstillingen. I den australske undersøgelse blev respondenterne bedt om at vurdere deres nuværende leder, hvilket viste at 5,75 % af disse var psykopater. Endvidere blev respondenterne også bedt om at vurdere en tidligere ledere, hvorefter det samlede resultat vedrørende respondenternes oplevelser med både en nuværende og en tidligere psykopatisk leder endte på 32,1 %. I den 109

110 danske undersøgelse blev der kun målt på det samlede omfang af respondenternes oplevelser med psykopatetiske ledere, hvilket gav et betydeligt højere resultat på 69,1 %. Den australske undersøgelse har endvidere vist, at psykopater har en skadende effekt på arbejdsmiljøet i virksomhederne. Den australske undersøgelse vurderede omfanget af psykopater ved hjælp af et værktøj til at vurdere psykopati. Herefter har vi præsenteret nøgletal fra PwC s rapport vedrørende virksomhedskriminalitet i Undersøgelsen viste at 19 % af de deltagende virksomheder i Danmark havde været udsat for virksomhedskriminalitet i En stigning i forhold til Revisors rolle ved revision er i forhold til besvigelser, at opretholde en professionel skeptisk indstilling for at opnå en høj grad af sikkerhed for, at regnskabet som helhed er uden væsentlig fejlinformation. Derudover er revisor pålagt at foretage risikovurderingshandlinger for at opnå en forståelse af virksomheden og dens omgivelser, herunder virksomhedens interne kontroller. Ud fra vores empiriske undersøgelse kan vi konkludere at 6,1 % af respondenternes nuværende ledere på undersøgelsestidspunktet, kunne vurderes til at være psykopater. Dette svarer til at 9 ud af 148 respondenter har en leder der kan vurderes som psykopat. På trods af at vores respondentgruppe har været forholdsvis lille, mener vi alligevel at resultatet giver et retvisende billede af omfanget af psykopater i Danmark. Dette begrundes ved, at vores resultat ligger meget tæt på den australske undersøgelses resultat af omfanget af psykopater blandt respondenternes daværende ledere i Australien. Vi kan derfor konkludere, at vores undersøgelse giver en indikation omkring omfanget af psykopater i virksomhederne i Danmark. Vores undersøgelse viste endvidere at 77,8 % af de respondenter der har vurderet deres leder til at være psykopat, har været ansat i deres virksomhed i 0-6 år, og at 55,6 % af de vurderede psykopater befinder sig i virksomheder med 0-49 ansatte. At størstedelen af psykopaterne befinder sig i de mindste virksomheder stemmer ikke overens med resultatet af den australske undersøgelse. Vi kan derfor konkludere, at ud fra vores undersøgelse viser de danske psykopater sig altså i højere grad at være tiltrukket af mindre virksomheder. 110

111 Derudover viste vores undersøgelse, at antallet af henholdsvis mandlige og kvindelige psykopater er ligeligt fordelt. Med henblik på hvilke ledelsesniveauer psykopaterne befinder sig i, viste vores undersøgelse at 55,6 % af psykopaterne er ledere på topniveau og at 44,4 % af psykopaterne er ledere på mellemniveau. Dette stemmer overens med hvad vi har af viden om, at psykopater stiler efter de øverste lederstillinger i virksomhederne. Det er primært forårsaget af, at psykopater er tiltrukket af magt, prestige og penge, hvilke typisk er forbundet med stillinger i topledelsen, samt det faktum at disse stillinger også medfører mere kontrol og flere beføjelser for psykopaterne. Det samlede resultat af respondenternes oplevelse af en nuværende eller tidligere psykopatisk leder blev at respondenterne i 21 ud af 182 tilfælde havde oplevet en psykopatisk leder. Det svarer til, at 14,2 % af respondenterne havde oplevet en psykopatisk leder i deres karrierer. Til sammenligning viste den australske undersøgelse at respondenterne i 32,1 % af tilfældene havde oplevet en nuværende eller tidligere leder som psykopat. Vi kan derudover konstatere, at vores resultat på ingen måde stemmer overens med den danske undersøgelse, hvilket viste at 69,1 % af respondenterne havde oplevet psykopater. Det skal muligvis ses i lyset af to forskellige indgangsvinkler for problemområdet. Vi kan dog konkludere at vores undersøgelse viser, at der er en stor del af de ansatte der har oplevet en leder med psykopatiske karaktertræk i Danmark igennem deres karrierer. Vi kan ligeledes konkludere, at vores undersøgelse peger i retning af, at brancherne militær og politi og handel og service indeholder flest psykopater. I branchen militær og politi er der vurderet psykopater i 3 ud af 13 tilfælde, hvilket svarer til 23,1 %, og i handel og service nu i 9 ud af 50 tilfælde, hvilket svarer til 18,0 %. Ydermere kan vi konkludere, at psykopater i høj grad har en negativ indflydelse på arbejdsmiljøet i virksomheder. Respondenterne meddelte herudover, at de i næsten alle de tilfælde hvor de havde oplevet psykopatiske leder, var meget utilfreds eller utilfreds med denne leder. 111

112 Den australske undersøgelse viste ligeledes at tilstedeværelsen af psykopater medfører et dårligt arbejdsmiljø i virksomhederne. I 76,2 % af tilfældene hvor ansatte havde oplevet en psykopatisk leder, havde respondenterne en mistanke eller viden om, at denne leder havde handlet i strid med virksomhedens regler eller lovgivningen. Med den viden vi har om psykopater er det ikke overraskende, at de i højere grad end almindelige ansatte er tilbøjelige til at handle i strid med regler og lovgivningen. Det var kun i meget få tilfælde, at de ansatte enten konfronterede den psykopatiske leder eller virksomhedens øverste ledelse med deres mistanke eller viden om psykopatens adfærd. Det viste sig ligeledes, at der kun i meget få tilfælde fandtes en whistleblower- ordning i de virksomheder, hvor psykopatiske ledere befandt sig. Vores undersøgelse viser altså, at psykopater i højere grad end andre ansatte er tilbøjelige til at begå besvigelser. Med vores viden om psykopater og de resultater vores undersøgelse har bidraget med, kan vi konkludere at psykopater forøger risikoen for besvigelser i virksomhederne i Danmark. På grund af psykopaters adfærd og tilbøjelighed til i højere grad at handle i strid med virksomhedens regler og/eller lovgivning, bør revisor være særligt opmærksom på besvigelsesrisikofaktorer i de virksomheder, hvor revisor oplever ansatte der udviser psykopatisk adfærd. Ved hjælp af den korrekte interviewteknik og de rette spørgsmål kan revisor afdække risikoen for besvigelser, såvel som for psykopatiske adfærd blandt ledelsen. Identificerer revisor en besvigelse eller får mistanke herom, skal dette straks meddeles til rette ledelsesniveau. Dette bør også gælde psykopatisk adfærd, da denne i høj grad kan være med til at skade arbejdsmiljøet i virksomheder og øge risikoen for besvigelser. Vi kan på baggrund af vores problemstilling, og resultatet af vores undersøgelse konkludere, at psykopatiske ledere findes i dansk erhvervsliv. Vores undersøgelse har desuden vist, at tilstedeværelsen af psykopater medfører et dårligt arbejdsmiljø i virksomheder. Endelig viser vores undersøgelse at psykopater i højere grad end andre ansatte, er tilbøjelige til at begå besvigelser. 112

113 7. Perspektivering Vi har i vores undersøgelse inddelt de vurderede ledere i tre grupper. Normale, dysfunktionelle og psykopatiske ledere. Da vores problemstilling omhandler psykopater, er vores analyse udelukkende foretaget med henblik på denne gruppe ledere. Vi er i gennemgangen af vores data blevet opmærksomme på, at gruppen af dysfunktionelle ledere i høj grad også udviser en problematisk adfærd, i forhold til de variabler vi har krydstabuleret i analysedelen. De dysfunktionelle ledere, er i vores undersøgelse karakteriseret ved at de besidder et antal psykopatiske karaktertræk, der gør at de befinder sig i en kategori mellem normale og psykopatiske ledere. Endvidere viser vores undersøgelse, at vores respondenter har haft viden eller mistanke om, at over 40 % af de dysfunktionelle ledere også begår handlinger der er i strid med virksomheders regler og/eller lovgivningen. Det fortæller os, at dysfunktionelle ledere også medfører visse risici for virksomhederne. Dette er i mindre grad end psykopater, men dog stadig i et omfang til at revisor også bør være opmærksom på risikoen ved denne type ledere. For at klarlægge det fulde omfang af risici, som dysfunktionelle ledere medfører, kunne det være hensigtsmæssigt at foretage en analyse af alt data vedrørende dysfunktionelle ledere. Vores undersøgelse viste også, at brancherne militær og politi samt handel og service, havde flere psykopatiske ledere end andre brancher. Det kunne i denne sammenhæng være interessant at undersøge, om omfanget af psykopatiske ledere ville forblive det samme, hvis man udvidede respondentgruppen inden for disse brancher, og foretog en dybdegående analyse af problemet med psykopatiske ledere. Umiddelbart tyder vores undersøgelse på, at der kunne være tale om et branchespecifikt problem, men for at få et mere præcist tal på hvor omfangsrigt problemet med psykopatiske ledere er inden for netop disse brancher, vil vi være nødsaget til foretage en mere målrettet undersøgelse. Revisor bør dog ved revision inden for netop disse brancher, være særligt opmærksomme på risikoen ved psykopatiske ledere, og derfor måske målrette revisionen mere branchespecifikt. Resultaterne af vores undersøgelse har vist, at der er en større risiko for besvigelser i virksomheder hvor der findes psykopatiske og dysfunktionelle ledere. På den baggrund har vi diskuteret om revisor bør rette en større fokus på netop disse typer ledere. Det overordnede ansvar i forhold til besvigelser ligger dog hos både virksomhedens øverste og daglige ledelse. 113

114 En besvigelsesvurdering afslører ikke kun besvigelser, men giver også et billede af om virksomhedens systemer er hensigtsmæssige, med henblik på at reducere risikoen for besvigelser. Viden fra de nye besvigelsesmodeller kan være behjælpelig for virksomheder til at forebygge besvigelsestilfælde, styrke interne kontroller og afsløre mulige bedragere. Derudover kan denne viden hjælpe til at styrke sikkerheden for udsatte stillinger, der er i risikozonen for at blive misbrugt til bedrageri. For at virksomheder kan benytte denne information i deres forebyggelse af besvigelser kræver det dog, at de besidder de rigtige hjælpemidler til at identificere de særlige karaktertræk og motivationer psykopater og dysfunktionelle ledere besidder. Dette kunne være værktøjer udviklet til at vurdere lederes adfærd og evner, til at skabe gode samarbejdsmuligheder i virksomheder. Et sidste spørgsmål vi må stille os selv, er om besvigelser kan blive afværget i tide, hvis revisor og virksomheder er opmærksomme på truslen ved psykopatiske og dysfunktionelle ledere? Det er ikke til at svare på. Men ud fra den viden vi har om psykopatiske og dysfunktionelle ledere og de resultater vi har opnået fra vores undersøgelse vurderer vi, at med den korrekte viden og de rigtige værktøjer til at vurdere psykopatisk adfærd vil det være muligt i nogen grad at forebygge og reducere risikoen for at besvigelser opstår i fremtiden. 114

115 8. Litteraturliste Bøger Andersen, Ib, (2005), Den skinbarlige virkelighed, 3. udgave, 2. oplag 2006, Forlaget Samfundslitteratur Andersen, Stig & Ove, Erik (2009) "Stein Bagger & inderkredsen", People'sPress Babiak, Paul og Hare, Robert D. (2006) Snakes in suits: When Psychopaths Go to Work, HarperCollins Publishers Boolsen, Merete Watt (2008), Spørgeskemaundersøgelser - fra konstruktion af spørgsmål til analyse af svarene, 1. udgave, Hans Reitzels Forlag Harboe, Thomas (2006), Indføring i samfundsvidenskabelig metode 4. udgave, 3. oplag 2008, Forlaget Samfundslitteratur Udsen, Sanne (2006) Psykopater i jakkesæt, 1. udgave, 2. oplag, Aschehoug Dansk Forlag A/S Udsen, Sanne (2009) "Stein og drømmefabrikken", 1. udgave, 1. opslag, Forlaget Børsen Wells, Josep T. (2011), Principles of Fraud Examination, 3. udgave, John Wiley & Sons, Inc. Artikler BBC NEWS (2004) Spotting Psychopaths at Work, December 2004 Boddy, Clive R. (2010b) Corporate psychopath, bullying and unfair supervision in the workplace, journal of business ethics,

116 Boddy, Clive R. (2010d) Corporate psychopaths and organizational type, journal of public affairs, 2010 Boddy, Clive R. P., Richard Ladyshewsky og Peter Galvin(2010a) Leaders without ethics in global business: corporate psychopath, journal of public affairs 10, juni 2010 Boddy, Clive R., Richard K. Ladyshewsky og Peter Galvin (2010c) The influence of corporate psychopath on corporate social responsibility and organizational commitment to employees, journal of business ethics, 2010 Carozza, Dick (2008) Identifying Psychopathic Fraudster Interview with Dr. Robert D. Hare and Dr. Paul Babiak, Fraud- Magazine, juli/august 2008 Creswell, Julie og Landon Thomas Jr. (2009) The Talented Mr. Madoff, The New York Times, januar 2009 Dorminey, Jack W., Arron Scott Fleming, Mary- Jo Kranacher og Richard A. Riley Jr. (2010) Beyond the Fraud Triangle Enhancing Deterrence of Economic Crimes, Fraud Magazine, September/oktober 2011 Efrati, Amir, Tom Lauricella og Dionne Searcey (2008) Top Broker Accused of $50 Billion Fraud, The Wall Street Journal, december 2008 Hansen, Kristian (2009) Preller Stein Baggers charme af på dommeren?, computerworld.dk, 12. juni 2009 Johansen, Rikke Bjerge (2010) Stein Bagger svindler eller psykopat?, dr.dk, 17. Maj 2010 Kejser, Tania (2009) Han kunne også narre os, dansk- polit.dk, 28. september

117 Rampell, Catherine December (2008) A Scheme With No Off Button, The New York Times, December 2008 Ritzau (2012) Klaus Riskær Pedersen får ny fængseldom, Information, 19. april 2012 Sillesen, Jens (2009) Mere fusk med tallene, Magasinet Finans, februar 2012 Voigt, Kevin (2012) Bad Bosses: The Psycho- path to Succes?, CNN, januar 2012 Wells, Joseph T. (2001a) Why Ask? You Ask, journal of accountancy, September 2001 Wells, Joseph T. (2001b) A Fish Story Or Not?, journal of accountancy, November 2001 Wells, Joseph T. (2002) Ten Steph to a Top- Notch Interview, journal of accountancy, November 2001 Zambito, Thomas og Greg B. Smith (2008) Feds say Bernard Madoff s $50 billion Ponzi scheme was worst ever, NY Daily News, december 2008 Zappe, Trine (2012) Når ledelsen er psykopat, Forsikring: medlemsblad for DFL foreningen for ansatte i forsikring, maj 2012 Rapporter Leder, Christina (2011), Psykopatiske erhvervsledere og revisors erfaringer forbundet hermed, Cand.merc.aud. ved Copenhagen Business School PwC (2011) Virksomhedskriminalitet i Danmark 2011 The global economic crime survey, pwc.dk, november

118 PwC (2011) Cybercrime: Protecting against the growing threat Global economic crime survey, pwc.com, november 2011 Revisionsstandarder RS 240 RS 315 Hjemmesider og andre medier politi.dk magazine.com Svindlerne, dokumentar omkring de 10 største svindlere i Danmark, sendt på DR2 Tema 10. marts 2012 Værktøjer til udarbejdelse af spørgeskemaundersøgelse xact.dk 118

119 Bilag 1 - Spørgeskemaundersøgelse 119

120 120

121 121

122 122

123 123

124 124

125 125

126 126

127 127

128 Bilag 2 Opbygning af spørgeskemaundersøgelse Introduktion I starten af spørgeskemaundersøgelsen valgte vi, at give en introduktion af hvem vi er, samt at fortælle hvad der er formålet med undersøgelsen. Det blev gjort kort og præcist. Generelle oplysninger Under generelle oplysninger blev respondenten først bedt om at fortælle sit køn. Vi valgte spørgsmålet omkring køn på baggrund af, at vi ville se om der er en hyppigere tendens til at mænd oplever en leder med psykopatiske karaktertræk end kvinder eller omvendt. Udover spørgsmålet om køn i generelle oplysninger, ville vi også finde ud af, hvilken baggrund respondenten havde, herunder uddannelsesbaggrund, branche respondenten er ansat i, om det er en offentligt eller privat virksomhed, hvor længe respondenten har været ansat og hvor mange ansatte der er i virksomheden. Spørgsmålene er bevidst valgt med henblik på, at se om der er nogle variabler der skiller sig ud fra mængden. Specielt spørgsmålet om, hvilken branche respondenten er ansat i, vil være brugbart i forhold til teorien der fortæller, at der er en tendens til i højere grad at opleve erhvervsledere med psykopatiske karaktertræk i nogle brancher frem for andre. Herunder vil vores undersøgelse også vise, om der eksempelvis er flere offentligt ansatte der oplever en leder der kan vurderes som værende psykopat, i forhold til privat ansatte. Endvidere vil undersøgelsen belyse om der er en sammenhæng mellem oplevelser af psykopater og hvor længe respondenten har været ansat i virksomheden, samt størrelsen på virksomheden. Informationer vedrørende respondentens nærmeste leder Her var formålet først at finde ud af om respondentens nærmeste leder er mand eller kvinde. Denne information vil vi kunne bruge til at vurdere om det eventuelle omfang af erhvervspsykopater kunne være oftere forekommende blandt det ene køn frem for det andet. Som beskrevet i teorien er der delte meninger om netop dette. 128

129 Selve hovedspørgsmålet i undersøgelsen hvorpå vi vil vurdere om en leder er psykopat eller ej, er det efterfølgende spørgsmål, hvor der blev spurgt ind til de ansattes nærmeste leders karaktertræk. Ud fra svarene i netop dette spørgsmål ville sætte os i stand til at vurdere om den enkelte respondents nærmeste leder er psykopat eller ej. Efterfølgende får respondenten mulighed for at uddybe deres oplevelser med deres nærmeste leder, hvis dette ønskes. Til sidst i dette afsnit blev der spurgt ind til hvilket ledelsesniveau respondentens leder besidder. Som tidligere beskrevet i teorien, er der en større risiko for at møde en psykopat jo højere op man kommer i ledelseshierarkiet. Arbejdsmiljøet på respondentens arbejdsplads Som beskrevet i teorien, forårsager erhvervsledere med psykopatiske karaktertræk ofte et dårligt arbejdsmiljø. Hensigten i dette afsnit var at undersøge, om de erhvervsledere som vi kan vurdere som værende psykopater også var med til at skabe et dårligt arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Afsnittet omkring arbejdsmiljøet indeholder derfor spørgsmål, der kan afklare om deres nærmeste leder har indflydelse på arbejdsmiljøet. Her kunne svares: i ingen grad, i nogen grad og i høj grad. Blev der svaret i ingen grad blev respondenten sendt videre til afsnit 5, vurdering af nærmeste leder, da de efterfølgende spørgsmål i afsnit 4 ikke ville være til have relevans for undersøgelsen. Svarede respondenten derimod på en af de to andre muligheder blev respondenten sendt videre til de resterende spørgsmål i afsnit 4. Det efterfølgende spørgsmål i afsnit 4 omhandler om den nærmeste leders indflydelse på arbejdsmiljøet var i en positiv eller negativ retning. Sidste spørgsmål i dette afsnit er inspireret af den australske undersøgelse, der netop viser at de situationer vi spørger ind til er oftere forekomne i virksomheder, hvor der findes erhvervspsykopater [Boddy, 2010b]. Endvidere vil respondenten også kunne uddybe de forekomne situationer, hvis dette ønskes. Vurdering af respondentens nærmeste leder Første spørgsmål i dette afsnit beder respondenten om at vurdere sin nærmeste leder på en fem trins skala, hvor fem er meget tilfreds og et er meget utilfreds. I de tilfælde hvor en ansats nærmeste leder er psykopat, vil den ansatte ofte være utilfreds med sin leders adfærd på arbejdspladsen. Vi vil undersøge om dette også er gældende for vores undersøgelse. 129

130 De ansatte vil typisk opleve at psykopatiske ledere på den ene eller anden måde foretager handlinger der er modstridende med virksomhedens regler eller den gældende lovgivning. Vi fandt det derfor relevant, at spørge ind til om respondenten har haft kendskab eller haft mistanke om dennes nærmeste leder har foretaget disse handlinger. Svares nej bliver respondenten sendt videre til sidste spørgsmål, 5.7, i dette afsnit. Svares ja finder vi det også interessant at spørge om respondenten konfronterede sin nærmeste leder med disse handlinger og dertil en fik respondenten også mulighed for at give en uddybende kommentar vedrørende den nærmeste leders reaktion på denne konfrontation, hvis altså at respondenten svarede ja. Respondenten bliver også spurgt om den øverste ledelse blev konfronteret med dette kendskab eller mistanke, med mulighed for dertilhørende uddybende kommentar, hvis der blev svaret ja. Til sidst i afsnittet i spørgsmål 5.7 bliver respondenten spurgt om virksomheden har en whistleblower- ordning. Vi fandt spørgsmålet interessant, da vi mener at sådan en ordning kan være med til, at der hurtigere bliver reageret på en mistanke eller direkte viden om medarbejdere der handler i strid med virksomhedens regler eller gældende lovgivning. Tidligere leder I dette afsnit bliver respondenten spurgt ind til, om respondenten tidligere har oplevet en adfærd fra en leder, som er i overensstemmelse med de netop besvarede spørgsmål. Bliver der svaret nej, kommer respondenten til afslutningen af spørgeskemaundersøgelsen. Ved svaret ja kommer respondenten igennem de samme spørgsmål en gang til, men denne gang vil spørgsmålene omhandle en tidligere leder. Der kan være ansatte som tidligere har oplevet en leder der kan vurderes som psykopat. Ved denne fremgangsmetode var det muligt at få op til to svar fra hver respondent og derved forøge vores samlede antal besvarelser. Afslutning Til sidst i spørgeskemaundersøgelsen havde respondenten mulighed for at skrive kontaktoplysninger. Vi har med dette til hensigt at tage kontakt til respondenten, hvis vi føler der er et behov for at få uddybet respondentens svar i spørgeskemaundersøgelsen. 130