Læreroplevelser af elever og deres forældre

Transkript

1 Fagbladet Folkeskolen og Ugebrevet A4 s undersøgelse oktober 2006 Læreroplevelser af elever og deres forældre Udarbejdet af Scharling Research for bladet fagbladet Folkeskolen og Ugebrevet A4 oktober 2006 Må kun citeres med henvisning til både fagbladet Folkeskolen, Ugebrevet A4 og Scharling Research 1

2 1. Metode Svarprocent Der er udsendt 1433 spørgeskemaer, nemlig til samtlige i fasgbladet Folkeskolens faste undersøgelsespanel, og der er indkommet 806 besvarelser. Det giver en svarprocent på 59, hvilket må betragtes som et særdeles godt resultat. Panelet udgør et repræsentativt tværsnit af medlemmerne af Danmarks Lærerforening ansat i folkeskolen. Resultaterne er fremkommet ved, at samtlige besvarelser er blevet behandlet i en statistisk programpakke, hvor de er kontrolleret og renset for fejl. Analysen vil blive præsenteret som følger: Indledningsvis præsenteres baggrundsspørgsmålenes fordeling og dernæst de enkelte undersøgelsesspørgsmål ved hjælp af grafiske illustrationer. Andele angives i procenter, og læseren skal derfor være opmærksom på, at disse ikke nødvendigvis summer til 100 %. Dette kan være tilfældet i spørgsmål, hvor der kan vælges mere end ét udsagn. Der skal også gøres opmærksom på, at procenttal præsenteres uden decimaler. Denne afrunding kan i nogle tilfælde føre til, at summen bliver 99 % eller 101%. I forlængelse heraf bliver samtlige spørgsmål krydstabuleret med baggrundsvariablen og testet for sammenhæng med statistiske tests (for uddybning se nedenfor). Denne del af analysen har til formål at afklare, hvilke sammenhænge der kan påvises mellem baggrundsvariablen og de øvrige spørgsmål. Signifikante sammenhænge markeres i rapporten med. Krydstabuleringer, hvor der ikke kan påvises sammenhæng, vil ikke blive præsenteret, med mindre de skønnes væsentlige for undersøgelsen. Krydstabellerne forefindes i rapportens bilagsdel, og det anbefales læseren selv at studere disse. Krydstabeller testes for signifikans ved hjælp af den såkaldte Gammakoefficient og Chi-square (Chi 2 ). Disse tests giver et mål for sandsynligheden for sammenhæng mellem variable. Chi 2 bruges 2

3 som back-up til Gamma, da denne kan fange sammenhænge, som Gammakoefficienten ikke kan. Der testes med et konfidensinterval på 95 %, hvilket betyder, at signifikanssandsynligheden skal være over 95%, for at der kan tales om signifikans. Disse sandsynlighedsmål præsenteres som decimaler, og da signifikanssandsynligheden måler sandsynligheden for, at der ikke er sammenhæng, er tallet 0,000 udtryk for højsignifikans og tallet 0,05 udtryk for den fastsatte konfidensgrænse på 5%. Undersøgelsen er gennemført af Scharling Research ved cand. scient. pol. Sven Scharling og bachelor i sociologi Linda Lovise Jakobsen. 3

4 2. Baggrundsoplysninger Figur 1: Er du blevet mere eller mindre tilfreds med lærerjobbet de seneste fem år? Jeg er blevet mindre tilfreds med lærerjobbet de seneste fem år Jeg er hverken blevet mere eller mindre tilfreds med lærerjobbet de seneste fem år Jeg er blevet mere tilfreds med lærerjobbet i de seneste fem år Jeg kan ikke svare, har været lærer i mindre end fem år % af respondenterne, der har arbejdet som lærere i mere end 15 år, er blevet mindre tilfreds med deres job i løbet af de seneste fem år. Blandt respondenter med mindre end 15 års erfaring som lærere er 37 % af den samme opfattelse. Bilag 1. Figur 2: Hvilket af følgende udsagn er du mest enig i, hvis du skal sammenligne elevernes sociale baggrund på din skole med børnene på andre skoler? (Dette spørgsmål er kun blevet besvaret af respondenter med mere end 15 års erfaring) Jeg vil tro, at min skole generelt svarer til gennemsnittet, når det handler om børnenes sociale baggrund 40 Jeg vil tro, at der er færre sociale problemer i det miljø, vores elever kommer fra, end tilfældet er i folkeskolen generelt 30 Jeg vil tro, at der er flere sociale problemer i det miljø, vores elever kommer fra, end det generelt er tilfældet i folkeskolen

5 Det var hensigten med denne baggrundsvariabel, at den eventuelt skulle kunne give interessante oplysninger, hvis den blev krydset med spørgsmålene i undersøgelsen. Men viste sig imidlertid ikke at være tilfældet, idet der ikke var nogen signifikante sammenhænge med denne baggrundsvariabel. 2. Resultater Figur 3: Hvor mange år har du været lærer? Under 15 år 15 år eller mere Ovenstående spørgsmål blev brugt som filter i forhold til de næstfølgende spørgsmål. Respondenter, der til dette spørgsmål svarede under 15 år, blev filtreret fra, således at de følgende spørgsmål kun er besvaret af respondenter med 15 års erfaring eller mere. I tilknytning til de følgende spørgsmål blev respondenterne opfordret til at knytte en kort kommentar til deres besvarelser. Denne mulighed blev indføjet, for at få nuanceret og uddybet besvarelserne for læserne af rapporten, men også for at det ikke skulle føles alt for utilfredsstillende for lærerne at nøjes med de lukkede spørgsmål vedr. så store problemstillinger. I det følgende er de mange kommentarer resumeret i tilknytning til figur 4. (Men det ville dog falde udenfor rammerne for aftalen om rapporten at udføre dette arbejde i de resterende spørgsmål, hvorfor 5

6 læserne opfordres til selv at læse bilaget med alle kommentarerne. De er gode og viser, hvor spændende og komplekst feltet er.) Figur 4: Hvilket af følgende udsagn om elevernes selvstændighed er du mest enig i? Eleverne er i dag mere selvstændige end for 15 år siden 49 Eleverne er i dag lige så selvstændige som for 15 år siden 25 Eleverne er i dag mindre selvstændige end for 15 år siden 19 8 Resume af respondenternes kommentarer i forbindelse ovenstående spørgsmål Selvstændig er et vidt begreb, som respondenterne da selv har udfyldt med deres egen forståelse. Det rummer, siger de, både elementer af modenhed, frihed/frigjorthed og af ansvar. Og der er stor forskel på, hvori selvstændigheden består og indenfor hvilke områder. Eleverne tvinges til større og mere ansvar. Begge forældre har udearbejde og derfor er de i større udstrækning overladt til sig selv. Mange savner voksen modspil/medspil. Mange fra brudte hjem oplever at den enlige forælder opgiver at have tjek på teenagebørnenes gøren og laden. Hvor dem med ressourcerne trives med deres selvstændighed, så er situationen en anden med de udsatte børn, for dem er kravene for store. Der forventes mere af eleverne og det smitter af på deres selvstændighed for dem, der kan leve op til kravene og formår fx at tage ansvar for egen læring. Systemet skaber større selvstændighed hos de velfungerende børn. Selvstændighed kan forstås som at eleverne tager noget af læringen i egen hånd. Og det varierer meget alt efter område. Fx Indre Nørrebro er det ikke til stede. De vil gerne selv bestemme, hvad de vil lave og hvad de synes er sjovt og spændende. En enkelt siger, at det er de små, der nu er problemet, hvor de store klarer sig godt. Det er det omvendte i forhold til tidligere, siges det. De små elever virker mere egocentrerede. 6

7 Den større selvstændighed kræver mere individuelle hensyn. Med selvstændighed følger også mindre tilbøjelighed til at følge råd og anvisninger fra læreren. Mobiltelefonen kan i nogle tilfælde bevirke at navlestrengen bliver tykkere. Selvstændigheden kan misforstås. Den kan se ud af mere i dag, fordi eleverne ønsker at bestemme mere. Men reelt er den måske mindre end tidligere, hvor den måske var mere fornuftsbaseret og engageret. Opdelt i negative sider ved selvstændighed og i positive nævnes bl.a. følgende aspekter af begrebet selvstændighed hos de unge: Negative Mere egoistiske og selvoptagne Mere selveksponering På en gang mere forkælede og forsømte De lider under at de er forældrenes projekt De er mere egenrådige De er mere forvirrede Og mere rodløse Mere nursede og forkælede De er selvcentrerede De kan ikke behovsudskyde Forældrene servicerer børnene for meget og begrænser dem derigennem. Børnene får tingene serveret. Børnene er projekter. I deres iver for at give børnene omsorg begrænser forældrene deres mulighed for at udvikle sig selvstændigt. Så nogle bliver vant til, at andre løser deres problemer for dem. Curlingbørnene er ikke vant til at de skal arbejde for at tilegne sig noget. Mindre ansvarsfølelse og respekt for personer og ting. Mere overpylrede Mere urolige Giver hurtigere op end før i tiden og er ikke så robuste. De ved godt, hvad de vil have, men de vil gerne have andre til at lave arbejdet. Positive Mere selvhjulpne Kan analysere, Er omstillingsparate Kan samarbejde 7

8 Større engagement Bedre til gruppearbejde. Projektopgaverne et stort fremskridt. Gode til at fremlægge projektopgaverne for en forsamling. Mere målbevidste om uddannelse Gode til at diskutere og forholde sig til ting. Figur 5: Der har sikkert altid været et vist antal problembørn på en skole. Hvordan bedømmer du antallet af problembørn i din skole i dag, i forhold til for 15 år siden? Hvilket af følgende udsagn er du mest enig i? Der er flere problembørn på min skole end for 15 år siden 66 Der er lige så mange problembørn på min skole som for 15 år siden 22 Der er færre problembørn på min skoleend for 15 år siden 3 8 Figur 6: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Det er sværere at få undervisningen til at fungere, fordi eleverne har mindre respekt for lærerens autoritet end for 15 år siden. 8

9 Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Respondenter der er blevet mindre tilfredse med deres job i løbet af de seneste fem år, er i højere grad end respondenter, der er blevet mere tilfredse med deres job, helt enige eller enige i udsagnet Det er sværere at få undervisningen til at fungere, fordi eleverne har mindre respekt for lærerens autoritet end for 15 år siden. Blandt respondenter der er blevet mindre tilfreds svarer sammenlagt 62 procentpoint at de er enten enige eller helt enige i udsagnet. Den tilsvarende andel positive svar blandt respondenter, der er blevet mere tilfredse, er 36 procentpoint. Bilag 2. Figur 7: Hvilket af følgende udsagn om elevernes sociale færdigheder er du mest enig i? Elevernes sociale færdigheder og hensynstagen til hinanden er mindre end for 15 år siden 63 Elevernes sociale færdigheder og hensynstagen til hinanden er den samme som for 15 år siden 19 Elevernes sociale færdigheder og hensynstagen til hinanden er større end for 15 år siden

10 Figur 8: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Selv om det kan være besværligt, at ting gøres til genstand for forhandling med eleverne i undervisningssituationen, synes jeg det er godt, fordi det fremmer elevernes selvstændighed. Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Figur 9: Er eleverne blevet mere eller mindre motiverede for det faglige arbejde i de seneste 15 år? Hvilket af de følgende udsagn er du mest enig i? Eleverne i folkeskolen er lige så motiverede for det faglige arbejde som for 15 år siden 45 Eleverne i folkeskolen er blevet mindre motiverede for det faglige arbejde i de seneste 15 år 31 Eleverne i folkeskolen er blevet mere motiverede for det faglige arbejde i de seneste 15 år 17 7 Figur 10: Er du enig eller uenig i følgende udsagn: 10

11 10a: Forældrene er i dag sammenlignet med for 15 år siden mere interesserede i at samarbejde med lærerne om børnenes udvikling Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Respondenter, der er blevet mere tilfredse med deres job i løbet af de seneste fem år, er i højere grad end respondenter, der er blevet mindre tilfredse med deres job, helt enige eller enige i udsagnet Forældrene er i dag sammenlignet med for 15 år siden mere interesserede i at samarbejde med lærerne om børnenes læring og udvikling. Blandt respondenter, der er blevet mere tilfredse, svarer sammenlagt 64 procentpoint, at de er enten enige eller helt enige i udsagnet. Den tilsvarende andel positive svar blandt respondenter der er blevet mindre tilfredse er 45 procentpoint. Bilag 3. 10b: Forældrene fokuserer i dag i højere grad end for 15 år siden på deres børns faglige kundskaber Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig c: Forældre er i dag i højere grad end for 15 år siden snævert fokuseret på deres eget barn 11

12 Helt enig Enig Hverken enig eller uenig Uenig Helt uenig Figur 11: Hvilket af følgende udsagn om forholdet mellem lærere og forældre er du mest enig i? Det er lige så svært/nemt at etablere et godt samarbejde med forældrene som for 15 år siden 62 Det er sværere end for 15 år siden at etablere et godt samarbejde med forældrene 19 Det er nemmere end for 15 år siden at etablere et godt samarbejde med forældrene 14 5 Figur 12: Hvilket af følgende udsagn om forholdet mellem lærere og forældre er du mest enig i? 12

13 Forældre har mindre respekt for lærerens arbejde i dag end for 15 år siden 65 Forældres respekt for lærerens arbejde er den samme i dag som for 15 år siden 28 Forældre har større respekt for lærerens arbejde i dag end for 15 år siden 3 4 Figur 13: Hvilket af følgende udsagn om forholdet mellem lærere og forældre er du mest enig i? Forældre prøver i højere grad at øve indflydelse på undervisningen end for 15 år siden 63 Forældre prøve i samme grad som for 15 år siden at øve indflydelse på undervisningen 28 Forældre prøver i mindre grad at øve indflydelse på undervisningen end for 15 år siden

14 Bilag Bilag 1 u været lærer? * Er du blevet mere eller mindre tilfreds med lærerjobbet i de seneste fem år? Hvilket af følgende enig i Hvor mange år Under 15 år Antal du været lærer? 15 år eller me Antal Total Antal evet mere eller mindre tilfreds med lærerjobbet i de seneste Hvilket af følgende udsagn er du mest enig i: Jeg er Jeg er blevetjeg er blevet hverken Jeg kan ikke mere tilfreds mindre blevet mere svare, har med tilfreds medeller mindreværet lærer i lærerjobbet ilærerjobbet itilfreds medmindre end/vil de seneste fede seneste lærerj fem år ikke svare Total ,4% 36,9% 18,3% 29,4% 2,0% 100,0% ,3% 56,6% 23,5%,2% 6,3% 100,0% ,3% 48,8% 21,4% 11,9% 4,6% 100,0% Chi 2 : 0,000/Gamma: 0,000 Bilag 2 Tilfredshed omkodet * Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Det er sværere at få undervisningen til at fungere, fordi eleverne har mindre respekt for lærerens autoritet end for 15 år siden tilfredshed omk Total Mere tilfreds Antal Mindre tilfreds Antal Hverken mere elleantal mindre tilfreds Antal enig eller uenig er du i følgende udsagn: Det er sværere ervisningen til at fungere, fordi eleverne har mindre respek lærerens autoritet end for 15 år siden Hverken enig Helt enig Enig eller uenig Uenig Helt uenig Total ,1% 28,6% 26,8% 25,0% 12,5% 100,0% ,0% 46,2% 20,4% 15,1% 2,2% 100,0% ,0% 26,6% 22,3% 31,9% 2,1% 100,0% ,9% 38,7% 21,9% 20,8% 3,7% 100,0% Chi 2 : 0,000 14

15 Bilag 3 Tilfredshed omkodet * Er du enig eller uenig i følgende udsagn: Forældrene er i dag sammenlignet med for 15 år siden mere interesserede i at samarbejde med lærerne om børnenes læring og udvikling tilfredshedmere tilfreds omk Mindre tilfreds Total Hverken mere e mindre tilfreds Antal Antal Antal Antal g eller uenig i følgende udsagn: Forældrene er i dag sammenlig r siden mere interesserede i at samarbejde med lærerne om bø læring og udvikling Hverken enig /vil Helt enig Enig eller uenig Uenig Helt uenigikke svare Total ,9% 52,7% 27,3% 7,3% 1,8%,0% 100,0% ,7% 40,4% 32,9% 18,3% 2,8%,9% 100,0% ,6% 38,9% 31,1% 20,0% 2,2% 2,2% 100,0% ,9% 41,9% 31,6% 17,0% 2,5% 1,1% 100,0% Gamma: 0,