Ansøgning fra Frederiksberg Kommune om frikommunestatus

Transkript

1 (På officielt brevpapir) Ansøgning fra Frederiksberg Kommune om frikommunestatus Til Social- og Indenrigsministeriet (Sendes via frikommune.sim.dk) Hermed følger Frederiksberg Kommunes forslag opdelt efter temaer på grundlag af Kommunalbestyrelsens beslutning den 23. maj Hvis Frederiksberg Kommune bliver udpeget som frikommunenetværk til ét eller flere temaer, vil Frederiksberg Kommune tage yderligere nærmere kontakt til de respektive øvrige interesserede kommuner med henblik på supplerende kvalificering af forsøgsforslagene og arbejdet i frikommunenetværket. Forslag: 1. tema: Bedre borgerservice Registreringsbevis til EU/EØS-statsborgere og indberetning af rejser Eventuelle samarbejdskommuner i netværk: København, Aarhus, Odense og Esbjerg. Frederiksberg Kommune ønsker at få bemyndigelse til at udstede registreringsbeviser til EU-borgere. Der er ligeledes et ønske om, at Frederiksberg Kommune får bemyndigelse til at indberette indrejser for EU/EØSstatsborgere, der studerer i Frederiksberg Kommune, men har bopæl i en anden kommune. Frederiksberg Kommune har ca indrejser årligt. Heraf kommer langt den overvejende del fra EU. De indrejsende flytter til Frederiksberg Kommune enten for at studere eller for at arbejde. Udstedelse af registreringsbeviser Hvis en EU/EØS-statsborger, der ikke samtidig er nordisk statsborger, vil opholde sig i Danmark i mere end 3 måneder, skal han eller hun søge om registreringsbevis hos Statsforvaltningen efter EU-reglerne. Ansøgningen skal indgives, inden der er gået 3 måneder fra indrejsen. EU/EØS-statsborgere, som søger efter arbejde, skal dog ikke ansøge om et registreringsbevis, så længe han eller hun er arbejdssøgende. En EU/EØS-statsborger kan få udstedt et registreringsbevis, hvis han/hun: har lønnet arbejde, driver selvstændig erhvervsvirksomhed, leverer en tjenesteydelse i Danmark, er pensioneret arbejdstager, pensioneret selvstændig erhvervsdrivende eller pensioneret tjenesteyder, er udstationeret, er studerende ved en institution, der er godkendt eller finansieret af det offentlige, og kan forsørge sig selv under sit ophold i Danmark, eller er selvforsørgende, det vil sige, at pågældende råder over tilstrækkelige indtægter eller midler, så vedkommende ikke kan antages at ville falde det offentlige til byrde. Hvis EU/EØS-statsborgere rejser til Danmark for f.eks. at studere eller arbejde, skal de altså i dag henvende sig til Statsforvaltningen, der udsteder registreringsbeviser. Dette sker efter kontrol af, om de pågældende EU/EØS-statsborgere opfylder en af ovenstående betingelser. Derefter skal EU-borgeren henvende sig til

2 kommunen eller International Citizen Service (hos sidstnævnte er Statsforvaltningen til stede), der opretter cpr.nr, registrerer bopælsadresse, udsteder sundhedskort og Nem-ID. Statsforvaltningen har imidlertid meddelt, at de fremover vil benytte færre ressourcer og tid på registreringsbeviser i samarbejde med International Citizen Service. Det vil i fremtiden derfor oftere være nødvendigt for de pågældende borgere først at henvende sig til Statsforvaltningen og dernæst kommunen/international Citizen Service. Altså sagsbehandling hos to myndigheder i stedet for hos én. Det vil lette den samlede administration og betyde bedre service til de indrejsende EU/EØS-statsborgere, hvis de ikke skal henvende sig til to myndigheder men blot én særligt i forbindelse med indrejsearrangementerne, som beskrives i et afsnit nedenfor. Derfor ønsker Frederiksberg Kommune bemyndigelse til udstedelse af registreringsbeviser til EU/EØS-borgere. For at lette byrden for de studerende, der bor i Frederiksberg Kommune, deltager kommunen to gange årligt (i august og februar) i indrejsearrangementer på Copenhagen Business School, hvor de studerende kan få registreringsbeviser og personnummer. Ud over Frederiksberg Kommunes folkeregister har Statsforvaltningen tidligere været til stede for at udstede registreringsbeviser til de studerende. Der indrejses ca. 500 EU/EØSstatsborgere ved disse arrangementer. Ved planlægning af de seneste arrangementer har Statsforvaltningen imidlertid meddelt, at de ikke har mulighed for at deltage, hvilket betyder en forringet service for de pågældende EU/EØS-borgere, der studerer ved Copenhagen Business School. For at sikre et godt serviceniveau for de pågældende borgere ønskes der ligeledes bemyndigelse til, at Frederiksberg Kommune også kan udstede registreringsbeviser til indrejsende EU/EØS-statsborgere, der er bosat i andre kommuner. Indrejser for andre kommuner Mange indrejsende EU/EØS-statsborgere, der studerer i Frederiksberg Kommune, har ligeledes bopæl i kommunen men nogle bor også i omegnskommuner. Frederiksberg Kommune har derfor et ønske om at få bemyndigelse til at administrere indrejser af borgere, der studerer i Frederiksberg Kommune, men bor i anden kommune. Det vurderes desuden, at der ingen grund er til, at International Citizen Service skal administrere indrejser på for eksempel Copenhagen Business School, når Borgerservice i Frederiksberg Kommune i forvejen er til stede. Det kan i øvrigt bemærkes, at International Citizen Service oplever så stort et arbejdspres, at de til tider opererer med 4-6 ugers ekspeditionstid for at oprette et cpr.nr. I Frederiksberg Kommune sker oprettelse af cpr.nr. samme dag, som borgeren henvender sig, og dette taler for, at Borgerservice i Frederiksberg Kommune også får mulighed for at administrere indrejser for borgere i andre kommuner. Økonomisk aspekt Det vurderes, at bemyndigelse til ovenstående opgaver vil betyde en omlægning af arbejdsgange. Opgaven med registreringsbeviser vurderes at kunne ske uden tilførsel af ekstra ressourcer. Derimod bør administration af indrejser for andre kommuner honoreres på samme måde, som kommunerne i dag betaler til International Citizen Service. Bemyndigelse til at løse ovenstående opgaver ses som en regelforenkling og serviceoptimering for kommunens borgere, der vil opleve lettede sagsgange. Resultatmål: Bedre borgerservice og administrativ forenkling.

3 2. Tema: Øget miljøsikring Medfinansiering af skybrudsprojekter Eventuelle samarbejdskommuner i netværk: København og Aarhus. Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune har forespurgt By- og Miljøområdet om Frederiksberg Kommunes interesse for at indgå i et frikommune-netværk sammen med Københavns og Aarhus kommuner om ændring af regelsættet for medfinansiering af skybrudsprojekter. Aarhus Kommune har tilkendegivet deres interesse i at deltage som netværkskommune. Forslaget indebærer muligheden for, at kommunen kan medfinansiere skybrudsprojekter på privat grund og tiltag på private bygninger for at mindske risikoen for skybrudsskader. Som lovgivningen er i dag, er skybrudssikringen begrænset og kompliceret og kræver bl.a. en ansøgning til Forsyningssekretariatet baseret på en aftale mellem den private aktør og Frederiksberg Forsyning. Den private aktør skal endvidere være villig til at dække 25 % af omkostningen ved skybrudsprojektet, ligesom det slet ikke er muligt for forsyningen at bidrage til de bygningsmæssige tiltag. En ændring af regelsættet forventes at kunne fremme implementeringen af skybrudsindsatsen, idet kommunen får mulighed for at anlægge projekterne også på private arealer, når det er teknisk og økonomisk hensigtsmæssigt og påkrævet for at tilgodese de centrale skybrudsløsninger. Samtidig kan en koordineret implementering af anlæg på offentlige og private arealer bidrage til, at de samlede omkostninger til skybrudsindsatsen begrænses. Resultatmål: Bedre og mere effektiv skybrudssikring til gavn for såvel kommunen som borgerne. Forventet kontaktkommune: Københavns Kommune. 3. Tema: Mere fleksibel trafikafvikling Trafikforsøg Eventuelle samarbejdskommuner i netværk: København og Aarhus. Der er stillet forslag om, at det undersøges, om der som en del af et frikommuneforsøg kan etableres cykellommer, cykling mod ensretning samt lokale hastighedsbegrænsninger under den generelt fastsatte hastighedsgrænse. En del af emnerne er allerede omfattet af gældende regelsæt, og udfordringen ligger mere i, hvem der har myndighedsfunktionen. Hvor myndigheden ligger hos politiet, skal kommunen søge om politiets tilladelse inden projekter kan udføres. I mange sager er der tale om klart definerede regelsæt, hvor de projekter, der fremsendes til politiets tilladelse, er afstemt i forhold hertil. For at smidiggøre og lette sagsgangen, vil det være formålstjenligt at søge om en ændring, så kommunen blot skal orientere politiet om de projekter, kommunen agter at gennemføre. De emner, der falder i denne kategori, er: Etablering af cykellommer Cykling mod ensretning Lokal hastighedsbegrænsning. Endelig kunne et forsøg overvejes med: Afstribning af cykelparkering indtil 5 m fra kryds (kan i øvrigt løses ved anlæg af knaster som ved bilparkering)

4 Resultatmål: Mere fleksibel trafikafvikling og mere effektiv administration. 4. Tema: Bedre overgang fra folkeskolen til gymnasieskolen Adgang for gymnasier til prøvekarakterer i folkeskolen P.t. Ingen aktuelle samarbejdskommuner i netværk. Gymnasierne har et stort ønske om at kunne modtage de nye studerende på den bedst mulige måde, herunder også forhindringer for at gennemføre uddannelsen. Der er derfor et stort ønske om at kende karakterne fra afgangsprøverne allerede ved studiestart, så der kan sættes ind med målrettet ekstra undervisning for de elever, som har klaret sig mindre godt i dansk, matematik og engelsk. På grund af de mange andre aktiviteter, som forudsættes i gymnasiernes grundforløb, kan gymnasierne først selv foretage en screening af eleverne efter 1-2 måneder. Et fyldestgørende kendskab til elevernes faglige udfordringer allerede ved studiestart vil give en bedre skolegang til gavn for både de pågældende elever såvel som for deres kammerater og undervisere. Tre barrierer gør sig aktuelt gældende ift. at realisere dette: 1) Optagelse.dk (det nationale system) kan rent teknisk ikke p.t. tilbyde en løsning, hvor gymnasierne får denne adgang til prøvekarakterer og der er ikke aktuelle planer om at tilrette systemet. 2) Opgørelse af afgangskarakterer er i ministeriet først samlet engang efter sommerferien (forvaltningen modtager oversigterne i løbet af efteråret), hvilket vanskeliggør en så tidlig adgang, som gymnasierne ønsker. 3) At gymnasierne i givet fald kun skulle have adgang til karaktererne for de elever, som optages hos dem, da der jo er tale om personfølsomme oplysninger som uvedkommende ikke må få adgang til. Data er i skolernes systemer ikke sorteret herefter, hvorfor gymnasierne i givet fald ville få adgang til oplysninger om elever, som de ikke modtager på deres respektive skoler. Deltagelse i et frikommuneforsøg om en sådan lempelse vil således kunne løse en del af udfordringen (punkt 3) og det skal bemærkes, at der vil skulle dispenseres for bestemmelser i persondatalovgivningen/alternativt udvikles nye tekniske løsninger. Resultatmål: Bedre overgang for elever fra folkeskolen til gymnasieskolen. 5. Tema: Udvikling af offentligt-privat samarbejde Udvikling af byområder i samarbejde med private Eventuelle samarbejdskommuner i netværk: Aarhus, Odense og Varde. Der er blandt de danske kommuner og hos private aktører et stort ønske om at få udviklet og afprøvet nye rammer for offentlige-private samarbejder på en måde, der styrker vækst og byudvikling i forskellige byområder i Danmark. Realdania har gennem de senere år arbejdet på at fremme kendskabet til Business Improvement District (BIDmodellen) i Danmark.

5 BID er en velafprøvet samarbejdsmodel fra lande som England, Tyskland, Canada, New Zealand m.fl., hvor den har skabt interessante resultater. Som led i dette arbejde har Realdania By & Byg udgivet informationsmateriale om emnet samt afholdt en konference herom i foråret 2015 med ca. 100 deltagere fra kommuner, forskellige erhvervsorganisationer og ministerier. KL er, som kommunernes interesseorganisation, optaget af, hvordan udviklingen af byerne i endnu højere grad end i dag kan bidrage til at skabe rammerne for den vækst og udvikling, der er behov for i hele landet. KL arbejder med byerne som vækstdriver fra flere forskellige vinkler, og har blandt andet i januar 2016 lanceret et turismeudspil med en række konkrete anbefalinger til, hvordan væksten i turismeerhvervet kan styrkes. Herunder også hvordan en udvikling af (kyst)byerne kan fremmes gennem højere grad af offentligt/privat samarbejde, hvor en væsentlig anbefaling til regeringen er, at man hurtigst muligt skaber hjemmel til at afprøve BID i en dansk kontekst. Det er både Realdania By & Byg s og KL s vurdering, at BID har potentiale til at blive et redskab til værdiskabelse i danske byer både hvad angår økonomi og levevilkår - på en måde, der både styrker mobiliseringen af en bred vifte af private aktører og giver mulighed for mere langsigtede, strategiske samarbejder mellem offentlige og private. Realdania By & Byg og KL er nu gået sammen med en række kommuner om at arbejde videre med at afprøve BID s i Danmark. Kommunerne har i den forbindelse udpeget konkrete områder, hvor de, i tæt samarbejde med de private aktører, ønsker at afprøve BID. I de fleste kommuner vil en 100% realisering af BID kræve en forsøgshjemmel, og det er nu besluttet at ansøge om at få BID afprøvet inden for frikommuneordningen. Det nye BID netværk, dvs. kommunerne, repræsentanter fra lokale, private partnere, KL og Realdania By & Byg mødtes første gang i Odense i november 2015 til en fælles drøftelse af potentialer og udfordringer i de forskellige BID-områder der ønskes etableret. Næste fælles aktivitet er en studietur til England i maj 2016, hvor der hentes inspiration fra forskellige engelske BID s. Den hidtidige dialog med de relevante ministerier har vist, at en vigtig udfordring ift. at få en BID-ansøgning imødekommet, er håndteringen af det tvangslignende element, der ligger i et forpligtende BID. Dette uagtet at vi allerede i dag ofte betragter forpligtende grundejerforeninger som en naturlig forudsætning, når vi planlægger for nye byområder eller anvender byomdannelsesreglerne. Som eksempel på variationer af det forpligtende BID kan fx tænkes en basismodel, hvor det bliver muligt at etablere en grundejer/lejerforening i et område med et minimumskontingent for alle, der alene går til administration og udvikling af forretningsplan, der efterfølgende finansieres af frivillige kontingenter samt eksterne bidrag. Eller der kan tænkes i en fuld model med obligatoriske større bidrag til at gennemføre forretningsplanen, suppleret med eventuelle eksterne bidrag. Resultatmål: Mere offentligt-privat samarbejde til udvikling af byområder. Forventet kontaktkommune: Odense eller Varde. Venlig hilsen Jørgen Glenthøj / Borgmester Torben Kjærgaard Kommunaldirektør