Sundhedsstyrelsen: Kun med kondom

Transkript

1 Sundhedsstyrelsen: Kun med kondom The Copenhagen Qualit at ive Research Agency People Research This material is produced by People Research and may not be distributed to third parties neither partially nor in its entirety without written consent by People Research. All references to the content of this material and its conceptual work must in all cases include explicit reference to the People Research brand.

2 I. Formål, metode og sample

3 Baggrund og formål Unges livsverden, værdier og normer er under konstant forandring. Sundhedsstyrelsen ser derfor et behov for at inddrage unge for derved at få en øget indsigt i den verden, Sundhedsstyrelsen henvender sig til, de unges livssituationer og de unges perspektiver på sundhed Sundhedsstyrelsen ønsker at komme bag om både de unges egne og Sundhedsstyrelsens forforståelser af unges sundhedsopfattelser, problemstillinger og løsninger Den nærværende inddragelse af unge (undersøgelsen) skal give de unge mulighed for at nuancere og kvalificere Sundhedsstyrelsens sundhedsindsatser, således at disse er tættere på de unges hverdagsliv og virker motiverende for de unge, som det rent faktisk handler om 3

4 Baggrund og formål Det overordnede formål er at blive bedre til at inddrage unge i Sundhedsstyrelsens sundhedsindsatser ved at afprøve nye metoder, der kan sikre unge en ægte inddragelse i relevante emner. Inddragelsen af unge skal foreløbig give sundhedsstyrelsen viden om: Hvilke sundhedsmæssige problemstillinger, der optager de unge De unges opfattelser og handlemønstre i relation til temaerne alkohol og sex/seksualitet [nærværende analyse] Løsningsforslag og forslag til indsatser Formål med afprøvningen af nye metoder til inddragelse er derfor generelt at: At få en åben dialog med unge om deres sundhedsopfattelser, livssituation, problemstillinger og løsninger. At afprøve forskellige metoder til at inddrage unge i sundhedsindsatser rettet mod unge, så Sundhedsstyrelsen heraf kan lære: Hvordan er mulighederne for at inddrage unge i de valgte metoder? Hvilke fordele/ulemper er der ved metoderne? Hvordan oplever dels unge dels Sundhedsstyrelsen metoderne og deres muligheder for inddragelse? 4

5 Metode Undersøgelsen blev gennemført ved brug af den kvalitative metode. Der er blevet gjort brug af to kvalitative metoder, der er blevet specifik tilpasset til undersøgelsen; venner-grupper i hjemmet og workshops. Venner-grupper i hjemmet Varighed: 3-3½ timer hver Antal deltagere per gruppe: 3 venner Antal venner-grupper: 8 grupper (4 af hvert køn) Fieldwork lokation: Hjemme hos en af vennerne Workshops Varighed: 5 timer hver Antal deltagere per workshop: 4 * 3 ven-trippler (fra hjemme minigrupperne) Antal workshops: 2 grupper (1 af hvert køn) Fieldwork lokation: Workshop studie Deltagerne er rekrutteret i målgruppen år i Storkøbenhavn igennem Capacents Danmarkspanel ud fra de opstillede screening kriterier. Capacents Danmarkspanel har i alt pr. september panelmedlemmer. Capacents Danmarkspanel er stratificeret med henblik på at sikre repræsentativitet i forhold til såvel den danske internet population (OLTP), som den samlede danske population (TP). 5

6 Metode De to anvendte metoder hænger sammen og er designet forløbsmæssigt med base i den kvalitative tragt (emnestart i det brede og gradvis skarpere specificering af emnerne). 6 Målgruppens livsverden Kategori (Sex / alkoholbrug) Indsamling af billeder til workshops Kategori (Sex /alkoholbrug) Kondom / Mådehold Dybere motiver og barrierer + åbninger for nyt Udviklingsforløb for nye motiver Tidligere kampagner + nyudvikling Unges sundhedsbegreber Hjemme grupper Studio workshops

7 Sample Målgruppen for undersøgelsen er årige unge. Fælles kriterier: Alder år Uddannelse: Spredning på uddannelse/beskæftigelse Geografi: Spredning indenfor Storkøbenhavn Fremtidsplaner: Spredning på fremtidsplaner Spredning på forældres beskæftigelse Spredning på antal sexpartnere Workshop 1 og 4 hjemme minigrupper: Køn: Drenge Workshop 2 og 4 hjemme minigrupper : Køn: Piger 7

8 Resultater og konklusioner Alle resultaterne og konklusionerne i rapporten baserer sig på den faktiske empiri fremkommet gennem minigrupperne med de unge Alle samtalerne med de unge er blevet transskriberet og transskriptionerne lægger til grund for analyseprocessen I analysearbejdet er der fokus på at fremstille de mest dominerende tendenser og hvor forskelle eksisterer, beskrive disse forskelle 8

9 Målgruppens livsverden Kategori (Sex / alkoholbrug) Indsamling af billeder til workshops Kategori (Sex /alkoholbrug) Kondom / Mådehold Dybere motiver og barrierer + åbninger for nyt Udviklingsforløb for nye motiver Tidligere kampagner + nyudvikling Unges sundhedsbegreber Hjemme grupper Studio workshops II. Findings og konklusioner

10 A. Prævention og brug vs. ikke-brug af kondom

11 Prævention Graviditet i primær fokus. Kønssygdomme sekundære. Forskellen ligger i konsekvensoplevelsen. For drenge ydermere kontroltab. Forhindring af graviditet er i primær fokus ifm. prævention Kønssygdomme sekundære Dette skyldes, at graviditet opleves som et meget større negativ konsekvens for ens eget liv (at bliver forælder og få et barn mens man er år) end kønssygdomme Endvidere oplever drengene, at de har meget mindre kontrol over uønsket graviditet end pigerne (og ift. kønssygdomme). Drengene oplever, at de ikke kan vælge om pigen skal have en abort Det gælder både for graviditet og for kønssygdomme, at disse har negative konsekvenser, som kan udbedres /helbredes gennem Fortrydelsespille Abort Behandling 11

12 Prævention P-piller og kondom som eneste reelle præventive midler. De unge opererer kun med p-piller og kondom, som reelt præventive midler Fortrydelsespillerne bruges for størstedelen ikke som et reelt præventivt middel (men som en løsning, når uheldet er sket) Hvis pigen ikke bruger p-piller, bruges kondom primært (i bevidstheden) til prævention mod graviditet 12

13 Kønssygdomme Opleves ikke som nok tæt på (rammer nok ikke mig) og forbindes primært med sundhedsmæssige konsekvenser, som i sidste instans kan kureres (medicinsk). Ikke for alvor forbundet med stærkt negative konsekvenser for ens eget personlige liv ( mit liv som 19-årig pige eller mit liv som 20-årig fyr ). Det overordnede problem i de unges oplevelse af kønssygdomme er: De tror ikke, det vil ramme dem (det rammer nok nogle andre) At konsekvenserne for den enkelte kønssygdom ikke opleves stærke nok (Det kan kureres. Jeg dør ikke af det) At konsekvenserne ikke er koblet på reelt negative konsekvenser som er relevante for deres egne liv Den måde, de unge taler og fortæller om kønssygdomme på, er stærkt forbundet med de fysiske, sundhedsmæssige konsekvenser af den enkelte sygdom (bliver steril, kløe), men fjern fra deres eget univers Overordnet synes pigerne at have mere (og mere detaljeret) viden om kønssygdomme end drengene (som for en dels vedkommende slet ikke ved noget som helst om den enkelte kønssygdom) Piger har også en oplevelse af, at kønssygdomme har flere negative virkninger på dem end på drenge Enkelte bliver testet for kønssygdomme regelmæssigt, men de hører til et mindretal. Lang fra alle er blevet testet 13

14 Kønssygdomme Klamydia og herpes mest top-of-mind. Alle sundhedsmæssige konsekvenser sættes i AIDS s perspektiv. De kønssygdomme, som opleves som mest top-of-mind er klamydia og herpes, fordi disse opfattes som de mest udbredte i Danmark. Her er klamydia den mest frygtede (fordi mest udbredt) AIDS fremstår som den mest skræmmende kønssygdom (fordi man kunne dø af den), men ikke længere relevant fordi ikke udbredt og kan holdes nede Alle andre kønssygdomme sættes i relation til det mest skræmmende (AIDS) og de virker derfor ikke lige så slemme. Kan kureres De unge har overordnet svært ved at se for sig, hvad den enkelte sygdom kan betyde for dem (foruden at den helt overordnede sundhedsmæssige konsekvens, som er svær at relatere til) 14

15 Kønssygdomme For de fleste er oplevelsen af kønssygdomme, som noget, der nok er ubehageligt, men ikke mere end følgende logik [egen formulering]: Flygtige problemer med noget kløe og et besøg hos lægen, hvis du virkeligt skulle få nitten og blive smittet. Og så er der de der virkeligt uheldige kvinder, som bliver sterile. AIDS findes jo ikke mere. 15

16 Kønssygdomme Jeg er mest bange for klamydia og HIV. Klamydia er den hyppigste, der er størst risiko. Den kan gøre dig steril. Herpes kommer du heller ikke af med igen, det går aldrig væk. HIV er ikke så udbredt herhjemme, men det er et spøgelse. [Pige] Jeg tænker kun på graviditet. Klamydia og sygdomme? Det er så langt væk fra min hverdag, det er noget man har i Afrika. Men jeg vil altså helst ikke have et barn lige nu. [Dreng] R: Herpes kommer i udbrud, og det er forskelligt, hvor hårdt man kan få det. R: Jeg tænkte ikke på herpes som en sexsygdom, det har jeg lige fundet ud af nu. R: Jeg ved ikke, hvad det gør. R: Det er ligesom forkølelsessår. Jeg kender ikke symptomerne. [Drenge] Jeg har prøvet at min ekskæreste ringede og sagde at hun var gravid, men det var hun så ikke. Pigen kan vælge at sige, at hun vil beholde barnet, og så kan du ikke gøre noget. Jeg vil selv kunne styre tingene! [Dreng] Når man kender personerne, regner man altså bare ikke med det, og det meste kan kureres i dag. Det er lidt det samme med aborten, det kan jo fjernes. Det er lidt ligesom AIDS, man dør jo ikke lige med det samme, 16 man får det. [Dreng]

17 Kondomer Kondomer er næsten ALDRIG et positivt tilvalg, men som BESKYTTELSE mod noget uønskværdigt. Der er ingen, der gider at bruge kondom af sig selv Dette skyldes (fælles for begge køn): Reducerer den fysiske oplevelse for både drengen og pigen ( føles som en plasticpose ) Intimitet tabes Spontanitet tabes (man skal stoppe op og starte igen) At skulle finde det og tage det på er besværligt og en mood-killer (tab af stemning, spontanitet og akavet) Endvidere findes der forskellige andre negative aspekter for det enkelte køn, såsom: Det er svært for pigen at få kondomet på for ham ikke erfaring, det kan hoppe af, svært af sætte det på (Drenge spørger om det. Samtidigt er pigerne åbne overfor forslaget, fordi man mere fælles om det og derfor tabes intimiteten og spontaniteten mindre) Drengen har svært ved at få rejsning med kondom på eller taber gejsten 17

18 Kondomer De eneste grunde til at bruge kondomer er: Graviditet, hvis pigen ikke bruger p-piller Kønssygdomme Der er enkelte, der kan identificere enkelte positive (semi) TILVALGS aspekter i at bruge kondom (men hvis de kunne slippe, ville de ikke bruge dem). Disse enkeltstående aspekter er: Oplevelse af tryghed i situationen ved at vide, at nu er man beskyttet (mod graviditet eller mod kønssygdomme). Derfor kan man slappe af og give sig til situationen (gælder for piger) (ikke et reelt tilvalgsaspekt) Kommer ikke lige så hurtigt (gælder for en lille del af drengene) Mindre kontakt (gælder for piger i situationer som festival, hvor man ikke ved hvor længe siden den enkelte har været i bad) Han tog det på selv om han måske ikke havde lyst til. Men jeg bad ham om det (men dette er en meget blød fordel, og på ingen måde nok til at drive de unge mod kondom en lille bonus i noget, man ellers bliver TVUNGET til) At bruge kondom er UDELUKKENDE et fornuftspræget valg 18

19 Kondomer Forberede sig på det værste Hvorfor skulle man det? Jeg vil ikke sige, at det er det værd [ikke at bruge kondom]. Fordi der er ikke noget, der kan gøre en sygdom det værd. Og man kan også blive steril af det. Men taget i betragtning af hvor meget jeg så skulle bruge kondom, hvis jeg skulle bruge hver gang, hvor meget glæde, det så skulle tage fra mig. Så vil jeg hellere tage chancen. Fordi kondom, det er virkeligt en slem mood-killer. [Pige] 19

20 Brug af kondom i den enkelte situation Kondom bruges sådan set aldrig, når man har en fastere partner eller en kæreste Dvs. kondom bruges hovedsageligt ved one-night stands eller de første gange, man er sammen (derefter opbygges tillid, som også overføres til ingen kønssygdomme + man spørger den anden om vedkommende har kønssygdomme) 20

21 Brug af kondom i den enkelte situation De unges brug af kondom er både baseret i nogle grundholdninger og præferencer og samtidigt situationelt betinget. Det er de færreste af de unge, som (ved one-night stands eller ved de første gange, man er sammen): Enten ALTID bruger kondom Eller ALDRIG bruger kondom De unges brug af kondom er ikke ligesom at have et bestemt bilmærke - nu har jeg Toyota og det kan være jeg skifter engang i fremtiden, men nu kører jeg kun Toyota ) Det er mere ligesom indkøb af dagligvarer for det meste køber jeg klassisk Coca-Cola, men hvis vores naboer kommer med deres lille datter køber jeg Fanta, med mindre jeg er på slankekur, så bliver det Fanta Light og hvis det er vores søns fest, så bliver det Coke Zero 21

22 Brug af kondom i den enkelte situation Brug af kondom i selve situationen påvirkes af: Nogle overordnede grundholdninger, man har ift. kønssygdomme og villigheden til at beskytte sig mod dem Nogle situationelle faktorer, som kan påvirke ens valg af brug vs. ikke-brug af kondom i sandhedens øjeblik i selve situationen Det er kombinationen af ens overordnede grundholdninger til kønssygdomme og de situationelle faktorer i sandhedens øjeblik, der afgør om kondomet bliver brugt eller ej Jo stærkere grundholdninger, man har ift. brug af kondom, jo mere resistent er man overfor de situationelle faktorer, som er med til at reducere brug af kondom 22

23 Brug af kondom i den enkelte situation Grundlæggende holdninger Overordnet oplevelse De unges grundlæggende oplevelse af kønssygdomme og hvad de kan betyde for ens liv (negative konsekvenser) Disse dannes allerede inden man er seksuelt aktiv (igennem oplysning og undervisning) Disse holdninger udvikler sig over tid (både positivt og negativt) Positiv udvikling (for kondom): Gjort pige gravid, andre stressende oplevelser, etc. De grundlæggende holdninger bliver sjældent stærkere (fra før man er 18 og over perioden 18-22). Bliver ikke yderligere påvirket (før seksuelt aktiv udelukkende påvirkning, ingen egne oplevelser) Kun en egen styrke i sandhedens øjeblik bliver stærkere (for piger fordi mere selvsikkerhed) Negativ udvikling (imod kondom): Har oplevet ikke at bruge kondom gentagne gange uden konsekvenser (ingen smitte) Har oplevet, at sex kan blive ødelagt (fysisk eller stemningsmæssigt) Har oplevet at kondom kan springe Bliver mere ligeglad med alderen - frygten for kønssygdomme forsvinder Situationelle faktorer Sandhedens øjeblik En række situationelle faktorer, som tilsammen (som en kombination af disse) udgør et stemningsscenarie Disse faktorer er kønsspecifikke (og behandles på de næste slides) Disse har to overordnede effekter: Bruges af den enkelte som en form for bevidste eller ubevidste undskyldninger for ikke at bruge kondom (fordi kondom i sig selv er negativt) Fungerer som personlige barrierer til ellers ønskelig adfærd ( jeg ville måske gerne bruge kondom, men jeg gør det ikke fordi ) 23

24 Grundlæggende holdninger Pigerne fortæller, at de oplever, at drengene er mere ligeglade med kønssygdomme og konsekvenser af kønssygdomme end de selv (pigerne) er Det er også et stærkt indtryk fra undersøgelsen, at drengene er en meget sværere målgruppe at overbevise om de grundlæggende holdninger end pigerne Nogle af drengenes forhold til kønssygdomme og brug af kondom kan bedst beskrives som LIGEGLAD OG UGIDELIG Dog er der også drenge, som har stærke grundlæggende holdninger 24

25 Dialog i selve situationen om brug af kondom Det er en del af drengenes holdning, at hvis pigen ikke spørger om de skal bruge kondom, så nævner de det ikke selv (fordi de vil slippe for at bruge kondom) Pigernes holdninger og især adfærd i selve situationen ( sandhedens øjeblik ) er mere kompliceret (uddybes på de næste slides) Drengene fortæller, at piger langt fra altid spørger til, hvorvidt drengen har kondom og at hun gerne vil have, at de skal bruge kondom Pigerne fortæller, at de selv langt fra altid spørger til, hvorvidt drengen har kondom og at hun gerne vil have, at de skal bruge kondom 25

26 Dialog i selve situationen om brug af kondom Jeg har kun prøvet én gang, hvor jeg SKULLE tage et kondom. [Dreng] 26

27 Dialog og ansvarsfordeling ift. prævention Der eksisterer en oplevelse af en klar rollefordeling mellem kønnene for de enkelte præventionsmidler Pigerne er ansvarlige for p-pillerne (indkøb og at tage dem) Drengene er ansvarlige for kondomerne (indkøb og bruge dem) Denne oplevelse deles af både drenge og piger Pigerne kan ved eftertænksomhed (i diskussionen i grupperne) undre sig over, at denne fordeling er sådan. Dette især med tanke på, at det er pigen, der oftest oplever de største konsekvenser Men i virkelighedens verden eksisterer denne uudtale regel i pigernes bevidsthed. Reglen er internaliseret 27

28 Dialog i selve situationen om brug af kondom Der eksisterer et behovshierarki, som ligger som en bagvedliggende logik i den måde de to unge (drengen og pigen) approacher dialogen vedr. brug af kondom ( hvad skal vi have på plads først, hvad kommer derefter ): Dette hierarki går ud på: Først sikres der mod graviditet Derefter kønssygdomme Hvis pigen bruger p-pilller, er der derfor ikke behov for kondom for beskyttelse mod graviditet Derfor er den eneste grund til at bruge og derfor foreslå kondom; kønssygdomme 28

29 Dialog i selve situationen om brug af kondom I det hele taget (fordi ingen reelt har lyst til at bruge kondom) findes der (usagte, indforståede) undskyldninger mellem hinanden for ikke at bruge kondom Nogen piger siger bare, at de er på p- piller. Og det kan man tage som en hentydning til, at man ikke skal tage kondomet frem. [Dreng] Man spørger lige om han har nogen kønssygdomme. [Pige] 29

30 Pigernes situationelle faktorer Kender jeg ham? Er jeg tryg ved ham? Hvad vil han tænke om mig? Vil han synes, jeg er god og erfaren? Hvad vil han synes om, at jeg spørger om kondom? Hvad vil han synes om, at jeg har dem med? Tror jeg, at han ikke har kønssygdomme? Vil han bede mig om at tage det på? Jeg kan ikke finde ud af det Hvor fuld er jeg? Har vi kondom? 30

31 Pigernes situationelle faktorer Pigernes usikkerhed overfor drengen spiller stor rolle ift. brug af kondom. Pigernes oplevelser og baggrund for situationen: Pigerne er usikre på: Sig selv Deres udseende og krop (nøgen, umaskeret) Deres evner som elskerinde (hvor god opleves jeg at være, hvor erfaren virker jeg) I byen og under flirten er pigerne i stand til at skabe en ønskelig, tryg version af sig selv igennem make-up, igennem tøj, igennem måde at være på (tale, gøre sig kostbar, bruge veninder som støtte). På denne måde er de i stand til at skabe en vis distance og kontrol overfor fyren Når pigerne befinder sig i situationen lige inden (og når) de skal til at have sex (kun de to sammen, alene, sensuelle kys), oplever pigerne situationen som meget mere intim, hvor de ikke på samme måde er i stand til at opstille en maske Pigerne er mere blottede og nøgne (fysisk og psykisk) og ens krop er sværere at maskere. Ikke samme grad af distance til fyren 31

32 Pigernes situationelle faktorer Pigernes oplevelser og baggrund for situationen: Fordi pigerne er usikre på sig selv, sin krop og sine evner som elsker ( er jeg god at have sex med? ), er de sårbare overfor drengen og hvad han vil tænke om dem, hvordan han vil evaluere dem (deres krop, deres seksuelle evner), hvordan han vil reagere på hvad hun siger og gør (pigerne er sårbare og bange for at blive afvist af drengen) Derfor vil de gerne sikre sig optimale betingelser for ikke af blive afvist og såret (reducere de elementer, der kan være ødelæggende) Jo mindre en pige kender en dreng, jo mere usikker føler hun sig Kender drengen mindre Mere usikker (på sig selv) ift. drengen Mere sårbar overfor hans reaktioner (hvad vil han tænke om mig, afvisning?) Større oplevelse af pinlighed ved de mindste ikke perfekte øjeblikke Kender drengen mere Mere sikker (på sig selv) ift. drengen Større oplevelse af at han er ren (jeg kan ikke forestille mig, at han er smittet) Mindre oplevelse af pinelighed ved de mindste ikke perfekte øjeblikke Påskønner hans initiativrighed (med evt. badboy krydderi) han tager mig 32

33 Pigernes situationelle faktorer Situationelle faktorer: Jo mere pigen kender drengen (og føler sig sikker ift. til ham), jo nemmere har hun ved at sige til ham, at hun gerne vil bruge kondom MEN samtidigt, jo mere pigen kender drengen, jo mindre føler hun behov for at bruge kondom Dette skyldes en oplevelse af, at vi kender hinanden og kan stole på: At den anden ikke ville smitte mig, hvis han/hun vidste, han/hun var smittet At den anden nok ikke er smittet (fordi nu har jeg været intim med ham længe nok, så han må være ren) Jo mindre pigen kender drengen (og føler sig mindre sikker ift. ham), jo sværere har hun ved at sige til ham, at hun gerne vil bruge kondom, fordi: Hun er bange for at blive afvist (modtage en negativ reaktion fra drengen, hvis hun siger de skal bruge kondom det gider jeg ikke, aj, det er bare så meget dårligere, etc ) Hun er bange for, at han vil tænke at hun er billig, hvis hun nævner det Hun er bange for, at han vil tænke at hun er billig, hvis hun har dem med 33

34 Pigernes situationelle faktorer Situationelle faktorer: Samtidigt, jo mindre pigen kender drengen, jo mindre har hun lyst til at bruge kondom, fordi: Den fysiske oplevelse kommer til at være lidt dårligere for ham. ( I forvejen er jeg usikker på, om han vil synes jeg er god. Hvis vi bruger kondom reducerer jeg mine chancer for positiv evaluering ) Hvis pigen bruger p-piller og begge er klare over dette (fordi dette er blevet sagt), føles det som en anklage mod den anden at foreslå brug af kondomer. Dette fordi den eneste grund til at bruge kondom i denne situation er beskyttelse mod kønssygdomme og at spørge om dette opleves som en direkte mistænkeliggørelse mod den anden om at vedkommende kan have kønssygdomme. Dette fungerer som en barriere mod at spørge om brug af kondomer (Dette er fælles for begge køn) Jo mere fuld pigen er, jo mindre disciplineret og opmærksom er hun på at foreslå kondom (tabes mere i stemningen, konsekvenserne virker mindre vigtige, mindre kontrol) Hvis ingen kondom i situationen, dyrkes typisk sex uden kondom (fordi man ikke vil miste oplevelsen og stemningen er meget tidsbetinget og man vil ikke gå glip af en seksuel oplevelse med ham) 34

35 Pigernes situationelle faktorer Det overskrider en grænse. Man kan flirte uden, at der er noget i det. Ved sex blotter du dig selv, og du viser din krop. Ellers kan du gemme din krop væk. [Pige] Hvis vi er i et telt på festival og vi ingen kondomer har, så gør vi det bare uden. Hvis jeg skal til mit telt efter kondomer, går han nok bare sin vej. [Pige] Ingen nydelse, det føles som om at man knepper en plasticpose. Jeg føler mig så jomfru-agtig igen, når man skal have det der kondom på. Jeg er dårlig til at sætte det på, det er svært at sætte det på. Det er for teknisk. Hvis fyren spørger om jeg vil gøre det, så tænker jeg, at det bare kan være lige meget. Jeg kan ikke finde ud af det. Det er pinligt hvis det ruller af og hopper op i dit øje. [Pige] Jeg vil sige i forhold til i byen, hvor man flirter, der er der meget mere spil over det. Det er sådan lidt pigen skal være kostbar, selvom man ved, at man vil ende i sengen med ham. Og man overspiller måske lidt, og så er dine venner, der ikke med hjemme i sengen, så der er det mere privat. Et kys foran hans venner i byen, er ikke det samme som et kys derhjemme alene. Man får ikke det samme rush. [Pige] 35

36 Pigernes situationelle faktorer Det er ubehageligt. Man kan mærke det som kvinde, og det kan jo også springe. Man skal være forberedt, man kan ikke være spontan hvis man bruger kondom. [Pige] For mig så er det ikke så meget stemningen, men det tager følelsen ud af akten. Pinligheden vokser eksponentielt med hvor lidt du kender personen. Der er så meget du skal bevise, både at du ikke er jomfru og alt det der. [Pige] Det er da underligt at ansvaret ligger hos drengen, for det er jo pigen det går ud over, det er jo hende der bliver gravid. Jeg gad bare godt vide, gad vide tænker drengene om det med kondom. Man skal jo lave noget, hvor begge tager ansvar. De gange jeg kan huske er det altid mig der har hevet kondomer op, og jeg er blevet dårligere til det efter jeg er blevet ældre. Barrieren med at manden skal tage ansvar den skal brydes. [Pige] Jeg synes bare, det er usexet. Og når jeg taget en fyr med hjem, der skal jeg bare føle mig lækker og sexet, og det føler jeg ikke, når jeg sidder der og ikke kan få det på. [Pige] Jeg kan føle mig så jomfru-agtig, når jeg sidder der og ikke kan få det på. [Pige] 36

37 Pigernes situationelle faktorer Mange piger er bange for hvad han siger til det. Han skal også synes, det er okay at bruge det. Måske skal man have noget girl power Piger er bange for at blive afvist, men jeg tror også at drenge er bange for at blive afvist, for hvis de skal bruge det, så sårer man måske deres mandighed. Det skal også gøres fedt for drenge. Det skal ikke kun være drengenes ansvar, det er sjældent, jeg selv hiver et kondom frem, jeg spørger altid først om han har noget. [Pige] Jeg tror, at nogle piger siger nej, fordi de mister stemningen ved det, og man er bange for hvad han ville sige til det. Hvis han nu siger, at han ikke gider så efter man har haft sex nogle gange og har haft snakken, så begynder man at gøre det uden kondom. [Pige] Det med at blive afvist, jeg har ikke brugt så meget kondom. Jeg er bange for, hvad de siger, når jeg siger nej. Og når jeg tænker over det, så er det jo bare nogle lorte ord. Så stor en betydning har det at blive afvist heller ikke på mit liv. Du kan jo få sygdomme. Men vi er bange for at blive afvist, vi render rundt med en paranoia. Det er bare åndssvagt, for hvis man tænker på fremtiden [Pige] 37

38 Drengenes situationelle faktorer Spørger hun? Får jeg ingen sex, hvis vi ikke bruger kondom? Tror jeg, at hun ikke har kønssygdomme? Hvor fuld er jeg? Stoler jeg på, at hun ville sige det til mig? Bliver det irriterende og akavet? (skal jeg falme rundt efter det, mens min gejst forsvinder?) Har vi kondom? 38

39 Drengenes situationelle faktorer Mindre påvirkede af egen usikkerhed i dialogen. Pigens forslag (eller mangel på samme) eller drengens styrke af grundlæggende holdninger har størst betydning. Drengenes oplevelser og baggrund for situationen: Drenge er ikke på samme måde påvirkede af en usikkerhed overfor pigen ift. det at bruge kondom De kan have forskellige usikkerheder overfor pigen (være usikre på sig selv), men disse relaterer sig ikke i samme grad til brug af kondom Dvs. drengenes brug af kondom er mere direkte betinget af: Styrken af deres grundlæggende holdninger ift. kønssygdomme (hvor meget disse fylder i deres bevidsthed og hvor meget er det det værd at have sex uden kondom vs. oplevet risiko for en kønssygdom) (for nogle lige med ligegyldighed) Hvorvidt pigen kræver, at de skal bruge kondom Deres grad af fuldskab Drengenes situationelle faktorer er derfor primært betinget af en risikovurdering ift. pigen (plus praktiske faktorer som har vi kondom? og hvor fuld er jeg? ) 39

40 Drengenes situationelle faktorer Situationelle faktorer: Jo større fornemmelse drengen har for, at pigen ikke har kønssygdomme (mere eller mindre gætværk / forsikring fra pigens side), jo mindre behov føler han for at bruge kondom. Drenge baserer sit skøn på: Har jeg en ide om, at hun ikke har været med mange andre? Ved jeg hvem hun har været sammen med (og har en ide om, at de ikke har kønssygdomme)? Jo bedre drengen kender pigen (tættere/på mere personligt plan), jo mindre oplevet behov for at bruge kondom ( hun ville fortælle mig, hvis hun havde kønssygdomme ) Nogle drenge venter per definition på pigens reaktion ift. kondomer. Hvis hun ingenting nævner, fortsætter de uden at nævne emnet Endvidere nævnes også, at man bevidst kan satse på, at kondomet springer (og intet sige, for at få optimal fysisk nydelse) Alkohol har meget stor indvirkning på drengenes brug af kondomer. Når berusede, glemmes kondomer hurtigt i selve situationen (fortabes i stemning og situation). Fornuften slukkes 40

41 Drengenes situationelle faktorer Selve kondomets fysiske beliggenhed har betydning for brug vs. ikke-brug. Drengen skal finde kondomet i tøjet, lede efter det i en lejlighed nøgen, tabe moment fysisk og psykisk. Nok til at vælge kondom fra (fordi ligegyldighed i udgangspunktet og kombineret med fuldskab) Hvis pigen bruger p-piller og begge er klare over dette (fordi dette er blevet sagt), føles det som en anklage mod den anden at foreslå brug af kondomer. Dette fordi den eneste grund til at bruge kondom i denne situation er beskyttelse mod kønssygdomme og at spørge om dette opleves som en direkte mistænkeliggørelse mod den anden om at vedkommende kan have kønssygdomme. Dette fungerer som en barriere mod at spørge om brug af kondomer (Dette er fælles for begge køn) Hvis ingen kondom i situationen, dyrkes typisk sex uden kondom (fordi man ikke vil miste oplevelsen og stemningen er meget tidsbetinget og man vil ikke gå glip af en seksuel oplevelse med hende) 41

42 Drengenes situationelle faktorer Hvis jeg ikke har noget, så vil jeg skide på det, men ellers bruger jeg det. [Dreng] Jeg bruger ikke kondom, når jeg er totalt stiv. Jeg gør det bare, jeg tænker ikke over konsekvenser. [Dreng] Hvis man tager en ukendt pige med hjem fra byen, vil jeg klart bruge kondom, pga. sygdomme. Men, hvis det er en pige, jeg kender Men jeg har ikke så mange erfaringer med det. Jeg har mest været sammen med piger, jeg kender. [Dreng] Det er det der med at man skal finde det, og rode i jakken efter det så man kan sagtens lade være med at tage det på, for man skal bare i gang og have det overstået. [Dreng] Nogen piger siger bare, at de er på p-piller. Og det kan man tage som en hentydning til, at man ikke skal tage kondomet frem. [Dreng] Hvis man er fuld, tænker man, at det er lige meget. Men hvis man stoler på hende, så bruger jeg det ikke, for hvis man spørger om hun har klamydia, og hun så siger nej. [Dreng] Jeg er for det meste sammen med nogen jeg kender, og så spørger jeg om de er på p- piller. Hvis det er en der virker som om hun er sammen med mange, så bruger man noget. [Dreng] 42

43 Drengenes og pigernes situationelle faktorer Primære situationelle årsager til ikke-brug (ud over de grundlæggende barrierer) Drengenes Mest undskyldninger (søges) Sikker på egen præference (enten vil eller vil ikke) Alkohol fjerner fornuft, tanker Pigernes Både undskyldninger (søges) og barrierer Egen evt. ønskelig præference i clash med situation (vil, men gør/tør ikke) Alkohol forstærker stemningsscenarie (de situationelle faktorers effekt) og reducerer kontrol og fornuft Ligeglade og fulde (ikke tvunget af pigen) Komplekse og usikre (fuldskab forstærker) 43

44 Samtalekilder om sex og kønssygdomme Flere niveauer for samtaler om emnet. Der er 2 grundlæggende niveauer for samtaler om sex (og kønssygdomme): Et overordnet viden plan (første gang, graviditet, prævention, prioriteringer, kønssygdomme, fakta ) Et personlige tanker og oplevelser plan (private detaljer, hvad tænder mig, specifikke fyre/piger, eksperimenter, uheld ) Før seksuelt aktiv Lidt eller ingen erfaring Mange spørgsmål Overordnet viden er nyt og interessant Store søskende spiller en rolle Forældres rolle er ift. overordnet viden (bliv ikke gravid, brug p-piller, jeg køber p- piller til dig, pas på kønssygdomme) Når seksuelt aktiv Flere egne erfaringer Personlige tanker og oplevelser er nye og interessante Noget overordnet viden er hørt før Forældres rolle er ift. hjælp, når noget er galt 44

45 Samtalekilder om sex og kønssygdomme Primært venner, søskende og forældrene. Primære venner En, som man kan relatere til En, som har siddet i samme situation, som en selv En, man stoler på En, som ikke fortæller selv de mest pinlige historier til andre Søskende Ældre søskende videregiver viden Nemmere at tale med end forældre Forældre Overordnet viden Påmindelser Løftet pegefinger Skolen Biologitimerne Udelukkende overordnet viden Tørt Perifere venner Bruges sjældent til personlige tanker og oplevelser Til gengæld mulighed for at dele oplevelser og tanker med nogle, som man ikke ser så tit bagefter (og bliver konfronteret med bagefter) 45

46 Samtalekilder og forældrenes plads og rolle Meget privat emne. Svært at dele med forældre. Forældres som mest som hjælp når i problemer og kommer med generiske påmindelser om overordnet viden. Overordnet er det pinligt at tale med forældre om sex om emner, der relaterer sig til sex (pinlig, privat, akavet) Sex-aspektet ønskes holdt privat/ikke-eksisterende Den/de, man er sammen med, kan potentielt være nogen, man på et tidspunkt evt. skal introducere overfor forældre Når flyttet hjemmefra, får forældrene en anden rolle. Større distance til egen hverdag Ift. de oplevelser og den måde forældre taler nu med de unge om emner, ønskes en forælder rolle som indeholder: Samtale om overordnet viden (inden seksuelt aktiv eller begyndende aktivitet) især piger Hjælp, råd og støtte, når i problemer (graviditet, kønssygdomme, problemer med p-piller, etc.) Piger virker lidt mere åbne overfor at bruge mødre end drenge (mødre hjælper dem med at finde rette prævention, giver råd, fortæller om forventninger til første gang). Piger kan ikke tale med fædre (forestilling om datter er jomfru) 46

47 Samtalekilder og forældrenes plads og rolle Forældrene påminder de unge, at de skal bruge beskyttelse, fordi de ellers kan risikere at få kønssygdomme. Dette på et generisk niveau (uden at tilføje ny viden. Udelukkende påmindelse) Der findes overordnet to forælder typer: Klassisk relation: Forældrene oplyser den unge om de grundlæggende aspekter af emnet og påminder om det generiske behov for at bruge kondom (for at undgå graviditet/kønssygdomme) Overfor piger evt. køber p-piller til dem de første gange Forældres egen seksualliv forbliver privat (samtaler kun på overordnet viden niveau) Venne-agtig relation: Forældrene deler mere eller mindre intime detaljer om deres eget seksualliv (nu og tidligere) (samtaler på både overordnet viden og personlige oplevelser niveauer). Forældrene indrømmer egne fejl og detaljer. Kan åbne en smule op (fordi forældre gør sig ikke perfekte), men samtidigt lukker af for den unge, fordi ware-out ift. forældrenes egne anekdoter fra deres tid 47

48 Story completion øvelse: Introduktion Respondenterne blev bedt om at færdiggøre denne (køns versionerede) historie Jeg hedder Niclas. Jeg er en fyr, der bor i København. Jeg har nogle gode venner, jeg kan lide at være sammen med. Jeg har nogle interesser, jeg får tid til engang imellem. Og jeg kan også lide at gå i byen, feste og have det sjovt. Som for de fleste andre, sker det, at jeg møder en sød pige enten til en privatfest, i byen eller et helt tredje sted - og det er ikke lige altid, at vi bruger gummi. Men inden for det sidste halve år eller nået lignende - har jeg skiftet, hvordan jeg tænker. Ift. det, at bruge gummi. Så, når jeg er sammen med en pige nu, VIL jeg have, at vi bruger kondom. Og det er ikke, fordi jeg har fået en fast kæreste. Det er mere nogle ting hist og her, som jeg har hørt om, set og snakket med andre om, som har ændret mit syn på det med kondom. Uden at vide det helt, tror jeg, det, der er sket, er [færdiggør historien] 48

49 Story completion øvelse: Konklusion Alle sammen historier, som handler om, at den enkelte har fået et personligt wake-up call selv oplevet eller set andre (meget tæt på en selv) opleve stærkt negative (fysiske psykiske) konsekvenser, som man meget gerne vil undgå Stort set ingen, som kan forbinde virkelige symptomer ved specifikke kønssygdomme til reelt negative konsekvenser for deres eget liv (andet end sterilitet, graviditet eller død ved AIDS) Min menstruation er udeblevet 3 gange på det seneste og hver gang bliver jeg panisk. Jeg må hellere bruge kondom, så jeg slipper for panikken og usikkerheden Min lillesøster fik herpes og er blevet steril og min storebror har gjort en pige gravid En af mine veninder er blevet gravid En af mine venner har fået en kønssygdom Min mor døde af AIDS, da jeg var 14 år gammel. Det fik mig til at tænke på, at det kan ske for alle og det kom rigtigt tæt på Der er en, der kom forbi vores skole og fortalte og konsekvenser for kønssygdomme og viste billeder. [ ] Gav eksempler på mennesker, der fik det rigtigt skidt af konsekvenserne (beskrivelse af faktisk oplevelse for en af respondenterne) Jeg dyrkede sex med en fyr uden kondom. Nogle uger efter fik jeg smerter i mit underliv, der bare blev værre og værre. [ ] Jeg skulle igennem mange smerter. [ ] Både fysisk og psykisk (beskrivelse af faktisk oplevelse for en af respondenterne) 49

50 C. Kommunikation og andre tiltag A. Konklusioner for kampagner og tiltag

51 Status quo for kampagner og tiltag Sundhedsstyrelsens kampagner og undervisning i skolen eneste officielle kanal til de unge. Når eksponeret. Egen søgning næsten ikke eksisterende. De kampagner, som de unge kan huske og nævne vedr. kønssygdomme er primært tidligere kampagner fra Sundhedsstyrelsen Anden info de unge får fra officiel side er undervisningen i skolen Andre kilder for de unge er venner, søskende og forældre Ingen af de unge, der deltog i undersøgelsen, har besøgt et website vedr. kønssygdomme (eller et kampagne website). Ingen har set youtube film om emnet 51

52 Status quo for kampagner og tiltag I undersøgelsen blev respondenter fra målgruppen præsenteret for et bredt udsnit af kampagner (både danske og udenlandske, mærke- og ikke-mærke specifikke), der alle forsøger at stimulere de unge til brug af kondom De mærkerelaterede kampagner har ingen virkning ift. forøgelse af kondombruget blandt de unge (kun skabelse af brand liking gennem ad liking) Kampagner, hvis formål er at stimulere brug af kondom som sådan (kategori og ikke mærke), havde overordnet en bedre virkning. Men overordnet skal det konkluderes, at alle de kampagner, de unge blev eksponeret for, har svært ved at for alvor at ændre de unges nuværende adfærd Dog spiller de stadigvæk en funktion i og med, at de påminder de unge om kønssygdommenes eksistens 52

53 Status quo for kampagner og tiltag Langt de fleste (hvis ikke alle) de ikke-mærkespecifikke kampagner har samme udfordring: De er ikke for alvor i stand til at overbevise de unge om, at kønssygdomme: Er noget, som faktisk kan ramme den enkelte unge Er noget, som komme til at have reelle, personlige, negative konsekvenser for deres liv De unge har ikke særligt meget viden om kønssygdomme Den viden, de har, har en meget sundhedsmæssig karakter som de ikke nødvendigvis altid er i stand til at fortolke ift. deres eget liv (og dermed egne negative konsekvenser, som er stærke nok til at stimulere adfærdsændring) Undervisningen i skolen bærer også præg af at være tør og sundhedsmæssig, hvorfor der heller ikke her skabes et link til de unges egne relevante og relaterbare konsekvenser 53

54 Strategiske mål for fremtidige kampagner + tiltag For at for alvor fungere (ændre de unges adfærd) skal kampagnerne og indsatserne kunne fortælle de unge og få dem til at internalisere en (eller flere) konsekvenser, som reelt opleves så negative, at de tænker og føler så er det ikke det værd Disse konsekvenser skal opleves så slemme ( repræsentere et så stort et tab i mit liv ), at man hellere vil: Gøre sex-akten her-og-nu lidt mindre behagelig Risikere, at sex-akten og alt omkring den måske bliver lidt mindre behagelig Endvidere skal de unge blive klare over, at der er en stor sandsynlighed for at de får dem, hvis de ikke bruger kondom 54

55 Strategiske mål for fremtidige kampagner + tiltag Fremadrettet eksisterer der 3 specifikke mål for fremtidige kampagner vedr. kønssygdomme: Grundlæggende holdninger Personlig konsekvens kampagne (real loss / close-to-me / empathy) Det kan give mig de og de konsekvenser, som jeg oplever som ekstremt uønskeværdige og som gør ekstremt indtryk på mig Det kan ramme mig og ikke bare ham/hende ved siden af Situationelle faktorer Women empowerment i sandhedens øjeblik Jeg behøver ikke at være bekymret om/ usikker på om det er okay for mig at spørge / kræve. Det er mig, der har magten Det er også mit ansvar Tillid til den anden Kan du være sikker fordi han/hun siger det? Han/hun kan være smittet uden at vide det (ved onenight stand, men også efterfølgende) Specielt for drenge: Kan du være sikker på, at hun bruger p-piller? PIGER + DRENGE PIGER PIGER + DRENGE 55

56 Strategiske mål for fremtidige kampagner + tiltag At skabe et link mellem kønssygdomme og reelle, relaterbare og uønskværdige konsekvenser for en selv må anses for at være det primære strategiske mål. Grundlæggende holdninger Personlig konsekvens kampagne (real loss / close-to-me / empathy) Situationelle faktorer Women empowerment i sandhedens øjeblik Tillid til den anden Kan du være sikker fordi han/hun siger det? Så længe de grundlæggende holdninger ikke er stærke nok, vil påvirkning af de situationelle faktorer og tillid til den anden ikke være så effektiv som de ellers kunne være. 56

57 Strategisk mål for grundlæggende holdninger Der eksisterer et behov for at igangsætte kampagner, undervisning og tiltag, som stimulerer og bestyrker de unges grundlæggende holdninger ift. kønssygdomme Der er ikke tale om traditionelle skræmme kampagner (eller -agtige tiltag) Der er heller ikke tale om faktuel oplysning om kønssygdomme og deres fysiske og sundhedsmæssige konsekvenser Kampagnernes og tiltages formål er meget dybere og meget mere personligt relevant end at skræmme målgruppen med mere eller mindre chokerende fakta Kampagnernes og tiltagenes formål er at skabe et link mellem: Manglende brug af kondom Det, at få en kønssygdom Relevante, relaterbare og stærkt negative konsekvenser for ens liv 57

58 Strategisk mål for grundlæggende holdninger Adfærd Bruger ikke kondom Konsekvens i første led Hvis du ikke bruger kondom, får du kønssygdomme Du kan få den og den kønssygdom Konsekvens i andet led Hvis du får kønssygdomme, får du de og de konkrete, fysiske, ubehagelige symptomer Konsekvens i tredje led Hvis du får kønssygdomme (med de og de fysiske symptomer), vil det have de og de relevante, relaterbare, uønskværdige konsekvenser for dit liv Størstedelen af kampagner Følelsesmæssigt Selvværdsmæssigt Seksuelt Socialt Kærlighedsmæssigt Fremtidsmæssigt Personligt Strategiske mål for fremtidige tiltag 58

59 Strategisk mål for grundlæggende holdninger Adfærd Konsekvens i første led Konsekvens i andet led Konsekvens i tredje led Strategiske mål for fremtidige tiltag I langt de fleste tilfælde er det okay at springe adfærd leddet over (i kommunikationen). Dette giver sig selv pba. konteksten og af afsenderen Det er dog farligt at springe direkte fra led første konsekvens til tredje konsekvens (springe anden konsekvens over), da: Målgruppen ofte ikke er klar over den specifikke, detaljerede, fysiske konsekvens af kønssygdommen (dette er ny læring for de unge) Det er den fysiske konsekvens, der gør tredje konsekvens troværdig Det er den fysiske konsekvens, der gør, at tredje konsekvens kan opleves på en følelsesmæssigt, personligt, socialt plan 59

60 Strategisk mål for grundlæggende holdninger Eksempler på konsekvenser i tredje led : Jeg går glip af sex. Ikke bare en kort overgang, men i flere måneder eller endda et år! Mine private kønsdele ser væmmelige og klamme ud. Det sårer min stolthed og giver mig en følelse af chok, fortvivlelse, fortrydelse, væmmelse og selvlede Når folk ser mine kønsdele, vil de bare helst kigge væk Jeg taber min fremtid (hvad den SKAL bestå af i min forestilling). Alt det andet braser sammen, hvis børn udelukkes af en lille fejl som jeg begår nu (one small mistake can ruine my whole future as I can imagine it) Jeg mister min mulighed for at udleve mig som kvinde, fordi jeg ikke kan få børn En læge skal kigge på mine betændte kønsdele gentagne gange. Selv om jeg er kvinde, kan det være en mandlig læge Det bliver pinligt og jeg vil føle mig klam Behandlingen kommer til at gøre ondt og er ikke overstået på en enkelt gang. Det er ikke bare det enkelte besøg, men mine følelser omkring det og alle de andre konsekvenser for mit liv 60

61 Strategisk mål for grundlæggende holdninger Eksempler på effektfuld kommunikation af konsekvenser i undersøgelsen: Jeg hedder Bejnamin. Jeg har dyret sex uden kondom og jeg har fået kønsvorter. Da jeg opdagede dem, fik jeg et chok. Det lignede jeg ved ikke hvad på mit pikhoved. Det tog mig tid inden jeg fik mod til at gå til lægen det så virkeligt ulækkert ud. Jeg har skullet gå til lægen igennem 12 måneder og en gang om måneden skulle han fryse vorterne på mit penishoved. Det var så pinligt. Jeg har reelt heller ikke haft sex siden jeg opdagede dem. Hun vil jo straks kunne se det. Jeg troede selvfølgeligt, at det ikke ville ramme mig. Men hver (tredje, fjerde, femte?) mellem år i Danmark har en kønssygdom. Jeg er en kvinde på 32 år. Da jeg var 19, gik jeg i seng med en rigtig sød fyr. Vi brugte ikke kondom og jeg fik klamydia. Jeg har i de sidste 5 år været kæreste med manden i mit liv. Vi har alt; kærlighed, gode venner, et job som er spændende uden at det fylder for meget. Vi bor i en super lejlighed med adgang til have. Vi mangler bare en ting vores eget barn. Den klamydia, jeg fik, da jeg var 19, har gjort mig steril. I går var en god fest. Der var flere fra min vennekreds, der var sammen. Ikke mig. Jeg har vorter på mine skamlæber. 61

62 Strategisk mål for grundlæggende holdninger Eksempler på konsekvenser i tredje led : Jeg går glip af sex. Ikke bare en kort overgang, men i flere måneder eller endda et år! Mine private kønsdele ser væmmelige og klamme ud. Det sårer min stolthed og giver mig en følelse af chok, fortvivlelse, fortrydelse og væmmelse... Disse skal ikke ses som en brutto-liste, men som en inspirationsliste. Der kan identificeres andre og helt nye konsekvenser ud fra de konkrete fakta i de enkelte kønssygdomme og de konsekvenser, som eksisterer pba. dem for de unge ud fra forståelsen af de unges livsverden (og skabelse af kobling imellem disse). 62

63 Eksekvering af grundlæggende holdninger Kampagnerne og tiltag skal tale direkte til de unge som målgruppe: Tale i et sprog som matcher de unges (ikke tørt og sundhedsmæssigt, men mere naturligt og ungdommeligt) Anvende personer, som er på de unges egen alder i kommunikationen og tiltagene Ikke være på et for lavt plan (som om du slet ingen sex har haft) men tale direkte ind i de unges oplevelser Personhistorier, der skaber identifikation, sympati og empati: Personhistorier, som de unge empatisk og sympatisk kan leve sig ind og identificere sig selv med Dette åbner op og gør, at den enkelte kan (igennem sympatien og empatien) selv kan fornemme den uønskværdige konsekvens af sygdommen (den indre oplevelse af den uønskværdige konsekvens) og bearbejde den mentalt Derved følelsesmæssig involvering, igangsætning af tankevirksomhed, relevans, identifikation og større internalisering Længere historier, som giver mulighed for at tegne en personkarakteristisk med handlinger, konsekvenser og følelser, gør større indtryk og igangsætter højere emotionel og personlig involvering 63

64 Eksekvering af grundlæggende holdninger Kampagnerne og tiltag skal skabe en virkelighed, som er næsten identisk med de unges egen: De fysiske rammer, artefakter, livsstils og personskildringer skal ligne de unges (steder, rum, settings, tøj, etc.) Ellers skabes støj ( det ligner ikke mit eller mit liv ) Derfor skal man på den ene side forsøge at finde punkter, som gør at de unge kan få en fornemmelse af at deres liv vises ( gøre det tættere ), samtidigt skal man passe på med ikke at vise helt specifikke detaljer, som kan clashe Give grundlæggende skabeloner, som de unge selv kan læse/tolke deres egne detaljer ind i uden risiko for clash i alt for mange detaljer Konkrete, ikke vage formuleringer: Både de faktuelle oplysninger og konsekvenserne af disse SKAL formuleres konkret. Ikke vagt (hvis vagt, afvises kommunikationen straks) Behandling tager noget tid præcist så og så lang tid (og derefter koble en negativ personlig konsekvens på 5-10% præcist denne procent 64

65 Eksekvering af grundlæggende holdninger Statistisk understøttelse af sandsynlig personlig risikoopfattelse Det skal gøres til en realistisk sandsynlighed, at den unge rent faktisk kan blive smittet Statistikerne eller sandsynlighed skal gøre det for alvor sandsynligt, at den enkelte kan få det (5% eller 10% procent imponerer ikke. 25% gør større indtryk) Må ikke komme med eksemplificeringer, der går på hele populationen (samfundet personer, 10% af de unge), men så tæt på den enkelte som muligt (hver fjerde imellem år eller hver femte i en gymnasieklasse på 25 elever) Det er okay at komme med sandsynligheder, som gør mere indtryk selv om de ikke helt handler om det helt specifikke emne for den enkelte kommunikationen (eks. emne herpes, statistik udbredelse af kønssygdomme overordnet blandt målgruppen) 65

66 Eksekvering af grundlæggende holdninger Kønsspecifikke konsekvenser og ikke betvivlende overfor kvinders moral og motiv: Drenge og piger leder efter en konsekvens udelukkende for dem selv (mig som dreng, mig som pige) Argumenter om konsekvenser for den anden kan skabe sympati og empati (og derved også en tankeproces, hvis budskabet er stærkt nok), men synes ikke at virke i samme grad, som konsekvenser for en selv Der foregår en slags uudtalt kønskamp i læsningen af kampagner. En slags søster-solidaritet, som tændes, så snart de ser disse signaler i kampagner og lukker af for kommunikation og budskabet Det er især pigerne, som er meget følsomme overfor projektion af kvinder som enten: Objekter uden personlighed til seksuelt brug ( han skal bare have sex med hende, han har sex med hende og smutter straks bagefter ) Nemme, billige piger (gør sig selv til sex objekter) Moralsk ikke rene (manipulerende, utro, etc. overfor fyre) 66

67 Strategisk mål for de situationelle faktorer En sandhedens øjeblik strategi overfor piger: Budskaber (eller snarere EET budskab indeholde flere facetter): Du skal bare have selvtilliden til at sige vi skal Det er dig, der har magten Og det er okay for dig at sige det De fleste fyre ved udmærket godt, at hvis du siger I skal, så retter han ind ( 9 uf ad 10 fyre ville jo bare sige okay ) Og han bliver ikke såret, hvis du beder om kondom (han bliver glad for at have sex med dig) Det er bare et lille ord ( nej ) og konsekvenserne kan være virkeligt frygtelige (kobling til uønskværdige konsekvenser) ( du taber i morgen ) Hvorfor være bange for sådan en dum lille afvisning, som han alligevel ikke kan tillade sig og som jo næsten aldrig kommer alligevel? Du har også ansvar, ikke kun drengen Foreslå. Kræv. Hav det med Drenge tænker endnu mindre på det end piger, så vil du stole på hans dømmekraft? 67