25. marts I 1000 kr Rammestyret Indsatsstyret Udsatte børn og unge Specialundervisning Total 154.

Transkript

1 Bilag 1 til Masterplan for specialundervisningen i : Økonomisk redegørelse Denne masterplan vedrører kun den del af det indsatsstyrede område for specialundervisning. Den økonomiske masterplan skal medvirke til at politikområdet Udsatte børn og unge overholder de økonomiske rammer på den indsatsstyrede del af politikområdet. Det indsatsstyrede område er pr opdelt i udsatte børn og unge og specialundervisning. Denne masterplan omhandler kun specialundervisning. I det følgende gives først et overblik over den indsatsstyrede del af budgettet på udsatte børn og unge. Herefter redegøres der kort for regnskab , og der redegøres for udviklingen i efterspørgsel, enhedspriser og forventninger til fremtidigt udgiftsniveau. Alle tabeller er opgivet i kroner og budgetterne i prisniveau, hvis ikke andet er oplyst. Regnskabstallene er opgivet i årets priser 25. marts Overblik over specialundervisningen. Specialundervisningen er fra den en del af den indsatsstyrede område på politikområdet Udsatte Børn og Unge. Politikområdet Udsatte Børn og Unge har i 2015 et budget på 154,747 mio. kr., heraf udgør 32,414 mio. kr. den rammestyrede del af budgettet. Den indsatsstyrede del af budgettet udgør 122,333 mio. kr. heraf anvendes 58,705 mio. kr. til specialundervisningen. Tabel 1a. Nettobudget Udsatte Børn og Unge I 1000 kr Rammestyret Indsatsstyret Udsatte børn og unge Specialundervisning Total Rådhuset Egevangen 3 B DK-2980 Kokkedal Telefon fredensborg@fredensborg.dk

2 Figur 1a. Fordelingen af nettobudgettet på ramme og indsatsstyret På det rammestyrede budget på Udsatte Børn og Unge indgår Familiehuset, Kejserdal, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og specialpædagogisk team. Det indsatsstyrede budget på Udsatte Børn og Unge er delt op i to dele, som udgør hhv. udsatte børn og unge og specialundervisning. Specialundervisningsdelen vedrører alle elever (i egen kommune, eget netværk og andre netværk) der går i specialskole og skolebetaling for opholds- og dagbehandlingselever samt udgifter til de enkeltintegrerede elever. Tabel 1b. Specialundervisningens budget 2015: Nettobudget i kr. 2015* Objektiv finansiering, regionale specialskoler 671 Specialundervisning, køb af regionale pladser 344 Integrerede elever i kommuneskolerne Specialskoler, egne samt køb af pladser Undervisning i interne skoler på opholdssteder Fritidstilbud til elever med behov for særlig støtte Befordring af elever i forbindelse med specialundervisning Forældrebetaling for fritidstilbud til elever med behov for særlig støtte -209 Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen 600 Reduktion budget Total *Dette er det korrigerede budget. Side 2 af 13

3 Specialskoler elever der ikke kan rummes i det almene skolemiljø Den største del af budgettet på det indsatsstyrede område anvendes på specialundervisning til elever i specialskoler (23,3 mio. kr.) og sfo udgiften (10,7 mio. kr.) dette svarer til ca. 57 pct. af det samlede budget. Forældre til børn der benytter sfo-tilbud, opkræves den samme takst som forældre på børn i et fritidstilbud i almenmiljøet en budgetteret indtægt på -0,2 mio. kr. Sfo-delen er som regel en del af tilbuddet og kan dermed som regel ikke vælges fra. Anbragte børn, der ligeledes ikke kan rummes i et alment undervisningsmiljø, får ligeledes særlig tilrettelagt specialundervisning i interne skoler på opholdssteder og dette udgør 3,6 mio. kr. Kommunerne er forpligtet til betaling af en objektiv finansiering til de regionale tilbud, dvs. at kommunerne opkræves finansiering af tilbuddene uanset hvor mange pladser kommunen anvender i disse tilbud. Den objektive finansiering er budgetlagt til at udgøre 0,7 mio. kr. i Det forventes at der på de regionale pladser vil være et udgiftsniveau på godt 0,3 mio. kr. til specialundervisning i Elever som er integreret i de almindelige kommuneskoler Betaling for de elever der er enkeltintegreret i folkeskolen med støtte udgør i 2015-budgettet 13,5 mio. kr. Befordring Kommunen er forpligtet til at sørge for befordring til elever på specialskoler på dagbehandlingsskoler og til elever i specialklasse. Der er afsat 7,8 mio. kr. til befordring af elever i specialundervisningstilbud. Movia arbejder p.t. med, på vegne af Fredensborg Kommune, at gennemføre EU-udbud af den variable personkørsel, herunder befordringen af elever i specialundervisningstilbud, således at vi får de lavest mulige priser på denne del af udgifterne. Udbuddet forventes afsluttet i maj 2015 og de nye kontrakter træder i kraft den 1. oktober Øvrige Der er i budgettet ressourcer til specialpædagogisk bistand til førskolebørn. I den forbindelse er der etableret et gruppetilbud i kommunen. Det er vurderingen at udgiften er mindre ved selv at foranstalte gruppetilbud frem for at benytte ekstern bistand. Prioriteringsbidraget udgør i mio. kr. på specialundervisningsområdet. Der vil senere komme en nærmere beskrivelse af effekten af prioriteringsbidraget på området for specialundervisning. 2. Regnskab I tabel 2a er regnskabsresultaterne for de seneste fire år gjort op. I den betragtede periode er regnskabstallene faldende og regnskabet for 2014 forventes at komme ud med et resultat på 58,4 mio. kr. et resultat, der ligger godt 0,7 mio. kr. under budget. Idet dette område er indsatsstyret tilfalder dette mindreforbrug automatisk kassen.tabel 2a. Specialundervisningen, nettoudgifter i regnskab i 1000 kr. og løbende priser. Side 3 af 13

4 Specialundervisningen Objektiv finansiering til regionale specialskoler Regnskab 2011 Regnskab 2012 Regnskab 2013 Forventet* Regnskab Køb af regionale pladser Integrerede elever Specialskoler Undervisning på opholdssteder Fritidstilbud Befordring Forældrebetaling Bistand i førskolealderen Total *Regnskabet er ikke endeligt, idet alle regninger endnu ikke er opkrævet for Dette er det bedste skøn i forhold til de oplyste bevillinger og takster på området. De største udgifter ligger på specialskolerne og i 2014 udgjorde disse udgifter 38 pct. af det samlede regnskab for specialundervisning. Forbruget på specialskoler har dog i perioden været stigende, men er i 2014 faldet til et niveau under regnskab 2011 resultatet. Dette skyldes, at der er sket en ændring i konteringspraksis fra 2014, således at udgifter til fritidstilbud i 2014 ikke længere indgår i udgifterne til specialskoler. De integrerede elever har i 2014-regnskabet et forbrug, der svarer til 24 pct. af det samlede forbrug. Udgiftsniveauet til integrerede elever har været stabilt i den betragtede periode. Den tredje største post er udgifter til fritidstilbud, der med udgifter på knap 12 mio. kr. i 2014 udgør 19 pct. af de samlede udgifter. Det er denne post, der reelt skal sammenholdes med udgifterne på specialskoler i perioden pga. tidligere konteringspraksis. Såfremt man ser på de samlede udgifter til specialskoler og fritidstilbud har udgifterne udgjort 61 pct. af det samlede budget fra og i 2014 udgør udgifterne 57 pct. af det samlede regnskab på specialundervisning. En af forklaringerne på faldet i 2014 er, at der har været en større afgang af elever fra en stor årgang. Figur 2a. Regnskab i løbende priser, 1000 kr. Side 4 af 13

5 I 2014 havde specialundervisningen et budget på 59,1 mio. kr. og regnskabet forventes at blive på 58,4 mio. kr. hvilket medfører et forventet mindreforbrug på 0,7 mio. kr. I henhold til bevillingsreglerne i Fredensborg Kommune bliver et mindreforbrug på de indsatsstyrede områder ikke overført til efterfølgende år. Det forventede mindreforbruget for 2014 bliver tilført kassebeholdningen. 2. Udviklingen i elever på specialundervisningen Ud af skolesøgende børn i 2013 var 84 børn i specialundervisningstilbud, i 2014 var det 86 ud af skolebørn i Fredensborg Kommune. Indenfor de seneste 4 år er gennemsnittet 3,8 pct. af de skolesøgende børn, som bliver elever indenfor specialundervisningen (inkl. specialklasser mv.): Figur 2.a Antal skolebørn og specialundervisningsbørn i : Side 5 af 13

6 Det er dog kun 1,56 pct. af de skolesøgende børn, som er elever inden for specialundervisningen på det indsatsstyrede område. Antallet af elever i specialskoler har været faldende siden 2012 og har i 2014 således været under 2011 niveauet. Der har fra været store årgange af elever, der er nået 10. klasse og dermed ikke længere modtager undervisning. Det samme billede ses næsten for elever, der er integreret med specialundervisning i folkeskolen, idet der dog i 2014 er sket en tilgang på en elev. De integrerede elever der figurerer her, er de elever der modtager specialpædagogisk bistand. En årsag til nedgangen fra kan være at skolerne fra 2012 er med til at finansiere de elever, der modtager specialpædagogisk bistand, og derfor indstiller færre 1. Mellem 2013 og 2014 ser vi dog en opbremsning i det fald, der er set i de tidligere år. 1 Skolerne har siden 2012 fået tildelt budget ud, således at de selv dækker de første 12 lektioner til enkeltintegrerede elever. Se også side 5 i masterplanen. Side 6 af 13

7 Figur 2b. Antallet af børn i specialtilbud, der indgår på det indsatsstyrede område: Ud over elever i specialklasse og enkeltintegrerede elever støttes i gennemsnit 9 elever også til specialklasseundervisning på de rammestyrede specialklasser. Ud over disse børn anvendes en del af specialundervisningens budget på støtte til børn som skolerne indstiller til særlig støtte i et timetal under 12 lektioner om ugen, eller til et kortere forløb med intensiv støtte. Formålet med dette er så vidt muligt at forebygge at elever får brug for et egentligt specialundervisningstilbud Serviceniveauet sammenlignet med andre kommuner I Økonomiaftalen for 2013 blev der aftalt en målsætning mellem regeringen og KL om at andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning skal stige til 96 pct. i Fredensborg Kommune havde i september 2014 en inklusionsprocenten på 95,7 pct. 2, hvilket er et lille fald siden 1. januar 2014, hvor andelen var på 96 pct. Fredensborg Kommune ligger i den bedste halvdel af samtlige kommuner i forhold til andelen af inkluderede elever. Udviklingen på landsplan har i en årrække været, at flere og flere skolesøgende børn blev segregeret til specialtilbud. Ønsket har været at vende denne udvikling både af faglige og økonomiske hensyn. Forskningen siger jf. KL, at inklusion kan være til gavn både for elever med særlige behov og for deres skolekammerater uden behov for særlig støtte. Hertil kommer at et barn i specialtilbud koster næsten 10 gange så meget i gennemsnit som et barn i den almene kommuneskole. 2 Jf. Brug nøgletal i styringen Kend din kommune, Kommunaløkonomisk Forum 2015, 8. og 9. Samt Økonomiaftalen juni 2014, KL s bilag, tabel 3. Side 7 af 13

8 I en opgørelse på landsplan placerer Fredensborg Kommune sig under gennemsnittet på 3,9 pct., da andelen af segregerede elever i kommunen er 3,7 pct. af kommunens skolesøgende børn. Andelen af henholdsvis inkluderede / segregerede børn er et forhold som kan være bestemt af flere faktorer. En høj andel segregerede elever er ikke nødvendigvis udtryk for at kommunen har relativt set flere børn med særlige behov end andre kommuner, men kan være udtryk for en visitationspraksis i kommunen. Men en kommune kan også over én eller to årgange have flere børn, der afslutter skolegang i forhold til indtag. En høj grad af inklusion og lille andel segregerede børn kan omvendt være udtryk for en præcis strategi i en kommune for hvor ofte man visiterer børn til specialskoler mv. Tabel 2c. Andel elever i specialundervisning (inkl. specialklasser) ud af skolesøgende børn i alt, opgjort i 2014, her vist et udvalg af kommuner: Kommune Gentofte København Fredensborg Hørsholm Helsingør Holbæk Andel pct.* 2,3 3 3,7 3,9 4,2 6,5 FLIS data 2014 / Landsgennemsnittet (uden Læsø Kommune, Tårnby Kommune og Aarhus Kommune) er i 2014 på 3,87 pct. Segregeringsgraden (dvs. de ikke inkluderede) i de opgjorte kommuner spænder fra 1,17 7,51 pct. * Pct. af skolesøgende børn. 3. og overslagsår tet for gradvis er faldende over perioden. Tabel 3a. Specialundervisningen, Regnskab 2014 og budget Indsatsstyret, kr. Forventet Regnskab Total Faldet i budgettet skyldes effekten af det indarbejdede prioriteringsbidrag, som skal sikre en fast effektivisering af kommunens service: Tabel 3b. Prioriteringsbidrag i akkumulerende procent. Prioriteringsbidrag vedtagelse 2013 vedtagelse 2014 Prioriteringsbidrag i alt ,3 % -3,5 % -4,6 % -5,8 % -7,0 % -8,3 % -0,55 % -1,63 % -2,72 % -3,83 % -4,98 % -6,13 % -2,9 % -5,1 % -7,4 % -9,6 % -12,0 % -14,4 % Side 8 af 13

9 Det er forudsat i vedtagelse af prioriteringsbidraget, at det er muligt at nedbringe udgiften således, at budgettet kan overholdes. 4. Forventet regnskab i I det følgende vil forventningerne til den kommende budgetperiode 2015 til 2019 prognosticeres. Dette vil ske ud fra en forventning til antallet af elever kombineret med enhedspriser. Forventningerne til de kommende udgifter på specialundervisningsområdet viser, at fra 2017 forventes udgifterne at overstige det budgetterede udgiftsniveau med 0,5 stigende til 1,9 mio. kr. i Usikkerheden er dog også stigende når horisonten forlænges. Denne usikkerhed er vurderet ved at lægge et usikkerhedsskøn i forhold til det forventede forbrug, således at dette tillægges en hhv. lav og høj vurdering Enhedspriser for elever i specialundervisningen Det er vanskeligt at arbejde med enhedspriser for elever i specialundervisningen, bl.a. fordi en del af de udgifter som anvendes på specialundervisningen fordeles til skolernes indsatser med at integrere eleverne i den almene undervisning. Det er muligt at lave en enhedspris for elever på de dele af budgettet, som særskilt beregnes på de enkelte specialskoler og fritidsordninger, og herudover må der arbejdes med en enhedspris for det resterende del af budgettet som funderes på forbrugstal i regnskab 2014, som er det nyeste kendte regnskabsår. I det forventede regnskab nedenfor er arbejdet med gennemsnitlige enhedspriser for specialskoler og fritidstilbud - på baggrund af de kendte enhedspriser i 2014 beregnet i forhold til det antal af elever, som forventes at gå i specialskole i budgetperioden: Tabel 4a. Gennemsnitlige enhedspriser kommunale specialtilbud 2014 I hele kr. Specialskoler Fritidstilbud Gennemsnitlig enhedspris 2014/ kr kr. En elev, som både går på specialskole og i fritidstilbud koster mellem kr. Det gælder størstedelen af kommunens specialskoleelever, at de også er indskrevet i fritidstilbud på specialskolerne. Figur 4b. Gennemsnitlig enhedspris på specialskoler, SFO og ekstra timer i specialskoler Side 9 af 13

10 Et overblik over priserne på specialskoler og fritidstilbud for eleverne viser enhedspriserne på specialskoler og fritidstilbud var faldende i perioden I synes de nye priser på specialskolerne lidt højere, mens SFO er skønnet lavere i Dette hænger dog sammen med at priserne for 2013 kan være beregnet en smule skævt, da priserne på skoler og SFO er i 2013 var opgivet som heldagspris vedr. elever på specialskoler i Helsingør kommune. Det samlede billede fra er dog et fald i enhedspriserne. En stor del af kommunens udgifter på specialområdet, er som nævnt, vanskeligt at opgøre pr. enhed, bl.a. fordi en del af budgettet anvendes til forebyggelse, således at eleverne ikke får behov for specialskoler. Det sker ved at tilbyde elever, der har behov for særlig støtte et antal støttelektioner, som vurderes lokalt på de enkelte skoler. En del af budgettet fordeles således på et større antal børn, end det vi definerer som elever i specialundervisningen. Ligeledes er den objektive finansiering af de regionale pladser ikke afhængig af antal elever. For en del af specialundervisningens funktioner er der i prognosticeringen fremskrevet på bagrund af regnskabstal fra 2014 og forventninger til antal børn i specialundervisningstilbud, som hænger sammen med kommunens befolkningsprognose fra februar Forventningerne til antal børn som får behov for specialundervisning og for specialskole Fredensborg Kommunes befolkningsprognosen beregnet februar 2015 skønner at antallet af 6-16 årige vil falde fra børn i 2015 til børn i 2019 et fald på 279 børn. De skolesøgende børn udgør heraf ca. 96 pct. af alle 6-16 årige (forskellen skyldes især skoleudsættelser for en del 6-årige, og at man hvert år må forvente at en del af kommunens faktiske antal af 16 årige allerede har forladt skolen). Side 10 af 13

11 I var det 1,56 pct. af skolebørnene, der havde behov for undervisning på specialundervisningsområdet. Anvendes denne andel på de fremtidige år, fås en forventning til de fremtidige udgifter på specialundervisningen. Se tabel 4c. Tabel 4c. Forventet antal skolesøgende børn i : Skolesøgende børn Skøn for antal børn med specialundervisningsbehov* Skøn for antal specialskoleelever * 1,56 pct. af skolesøgende børn Antallet af børn, der går på specialskole og i fritidstilbud udgør i pct. af antallet af børn med specialundervisningsbehov. Fastholdes denne fordeling fås et skøn for perioden, som både tager hensyn til befolkningsudviklingen og billedet i Generelt ses en større tilflytning til kommunen af elever, der går på specialskoler, end elever, der er fraflyttet kommunen. I skoleåret tilflyttede 4 elever på specialskoler, og ingen fraflyttede, i skoleåret er 4,5 elever på specialskoler flyttet til kommunen i Dette betyder en gennemsnitlig merudgift på 3,5 mio. kr. 4.3 Skøn for forventet regnskab Det forventede regnskab fremgår nedenfor i tabel 4d. Forventningerne er beregnet ud fra de kendte enhedspriser i 2015 på specialskoler og SFO er samt beregnede enhedspriser på bagrund af regnskabstal fra 2014 for øvrige funktioner på specialundervisningen. I det forventede regnskab er der således arbejdet med to prognosermetoder, idet der for en del af udgifterne er arbejdet med en prognose specifikt på de børn som vi allerede kender i 2015 og som pt. er tilknyttet specialskoler og SFO. Denne andel børn, som går i specialskoler i 2015, er også anvendt i resten af budgetperioden. Der er for resten af udgifterne på området arbejdet med en prognose, som antager at 1,56 pct. af de skolesøgende børn jf. kommunens befolkningsprognose fra februar 2015 vil bidrage til udgifter til specialundervisning. Der er ligeledes lagt en forventning om, at transportudgifterne vil falde med 0,9 mio. kr. fra og med 2015 og frem. Dette skyldes en opretning af praksis på fordelingen af udgifter til transport mellem det almene område og specialområdet. Side 11 af 13

12 Forventningerne til de fremtidige udgifter viser, at der fra 2017 forventes udgifter for 0,5 mio. kr. mere end der er budgetteret på området. Denne afvigelse mellem budget og forbrug forventes at vokse til 1,9 mio. kr. i Tabel 4d: Prognose Hele tusinde kroner Skøn for udgifter på specialskoler: Fritidstilbud Udgifter til integrerede elever, regionale specialskolepladser, befordring mv Forventet forbrug, total Difference, forventet Mer/ mindreforbrug: Skønnet usikkerhedsinterval Den forventede samlede budgetafvigelse for er 2,5 mio. kr. med de aktuelle forudsætninger. Som nævnt er disse skøn lavet med baggrund i dette års billede og dermed også behæftet med en usikkerhed. Usikkerheden øges jo længere frem vi forsøger at prognosticere. For at vurdere dette lidt mere nuanceret er der lagt et usikkerhedsinterval ind i prognosen på +/- 2 børn på skønnet. Usikkerhedsskønnene fremgår af tabel 4e hvor de fremtidige forventninger til regnskabet er vurderet ved at lægge et usikkerhedsskøn ind, således at der fremkommer et lavt og et højt skøn. Resultatet af de tre modeller er, at der fra 2016 er en udfordring i forhold til at de forventede udgifter overstiger budgettet, jf. tabel 4e. Tabel 4e: Usikkerhedsskøn Model Forventet Lavt skøn Højt skøn Med udgangspunkt i dette usikkerhedsskøn ses der for alle skøn at området er udfordret i budgetperioden. Variationen mellem højt og lavt skøn spænder over godt 9 mio. kr. i budgetperioden fra 2,2 mio. kr. i mindreforbrug for det lave skøn til knap 7 mio. kr. i merforbrug Side 12 af 13

13 på det høje skøn. Primo 2016 vil masterplanen blive genberegnet og udgifterne for 2017 vil dermed blive revurderet. 5. Konklusion De fremlagte budgetforudsætninger for perioden indebærer et let faldende elevtal på området samlet set. Enhedspriserne på specialskolerne og SFO har ligeledes været faldende i de seneste år. Indtil 2013 har også antallet af børn på specialskolerne været faldende. Mellem 2013 og 2014 ser vi dog en opbremsning i det fald, der er set i de tidligere år. På trods af at prognosen er regnet på baggrund af det faldende børnetal, falder udgifterne ikke helt i samme omfang, som budgettet i budgetperioden. Forventningerne til de fremtidige udgifter tyder på et lille mindreforbrug i 2015 og 2016 og først et muligt lille merforbrug sidst i budgetperioden. Forventningerne til mindreforbruget i 2015 og 2016 vil blive revurderet til budgetrevisionen pr. 30/6, således at pengene kan blive lagt i kassen forudsat denne vurdering fortsat er den gældende midtvejs i De nuværende beskrevne indsatser på specialundervisning, som er beskrevet i bilag 2, vil kunne imødegå udfordringerne i Ved at benytte efterskoler og specialklasser med støtte kan pladser på de dyrere specialskoler spares. I 2016 kan forventes sparet 0,5 mio. kr. stigende til 1 mio. kr. fra 2017 og frem. Den anden indsats, der peges på er, at styrke forældre- og lærerkompetencer gennem målrettede samtaler og supervision til forældre til udsatte elever. Samtalerne udføres af psykologer og netværkskonsulenter i PPR. Formålet er at styrke inklusionen af eleven. Denne indsats forventes fremadrettet at medføre et mindreforbrug på 0,25 mio. kr. på udlagte midler til skolerne. Det er administrationens vurdering, at forventningen til de fremtidige udgifter vil kunne imødegås af de foreslåede indsatser jf. bilag 2 og med nye fremtidige indsatser på specialundervisningsområdet. Forventningerne i budgetperioden vil med masterplanen i 2016 blive genberegnet og dermed revurderet og området vil arbejde videre med at videreudvikle de nuværende indsatser for at sikre at de fremtidige udgifter på specialundervisningen vil kunne imødegås. Side 13 af 13