I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde."

Transkript

1 Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere

2

3 Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende læger på Færøerne i en 3 måneders periode i vinteren 11/12. Der blev i alt registreret 344 tilfælde svarende til gennemsnitlig 25 tilfælde pr. deltagende læge. I 4 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Aktuelle data om diabetes i Danmark fra Diabetesforeningen I Danmark var personer diagnosticeret med diabetes pr. 31. december 1. Det svarer til godt 5,2% af befolkningen og en fordobling af antallet af diabetikere på 1 år Type 1-diabetes udgør ca. 1% Type 1½-diabetes udgør ca. 1% (ofte tælles type 1½ med under type 2) Type 2-diabetes udgør ca. 8% Kvinder udgør 49% og mænd 51% af det totale antal med diabetes 1 Knap 29. danskere har diabetes 245. danskere ved endnu ikke, at de har type 2-diabetes 75. danskere skønnes at have forstadie til diabetes (prædiabetes) Flere end hver. dansker har diabetes I gennemsnit dør 12 danskere hver dag af diabetes I gennemsnit får 76 danskere hver dag konstateret diabetes Antallet af diabetikere er fordoblet på 1 år Diabetes koster det danske samfund omkring 86 mio. kr. om dagen UOPDAGET DIABETES I 1999 var ca. 6% af personer med diabetes ikke diagnosticeret. Den reelle andel er formentligt lidt lavere i dag. Diabetesforeningens estimat er, at der er godt 245. uopdagede type 2-diabetikere i Danmark i 9, dvs. for hver erkendt type 2-diabetiker er der knap én uerkendt. PRÆDIABETES (FORSTADIET TIL TYPE 2-DIABETES) I 1999 havde ca. 17% af befolkningen prædiabetes - svarende til ca. 85. danskere. Diabetesforeningens estimat er, at 75. personer i Danmark i 1 har forstadier til diabetes. 3-% af prædiabetikere udvikler type 2- diabetes inden for 3,5 år. 3

4 ARVELIGHED Risikoen for at udvikle type 2-diabetes stiger med %, hvis én forælder har type 2-diabetes og med 8%, hvis begge forældre har sygdommen. DØDELIGHED Overdødeligheden er nu "blot" på 57% - i 1997 var den på 9%, hvilket betyder, at diabetikere i dag lever længere med deres sygdom. Der er dog markant kønsforskel. For kvinder med diabetes er overdødeligheden 52%, mens den for mænd med diabetes er den 61%. Ca. en tredjedel af alle diabetikere har hjertekarsygdom (i den øvrige befolkning er det blot 14%) 4,5% har haft så alvorlige øjenkomplikationer, at øjnene er blevet laserbehandlet i perioden Der foregår i øjeblikket et betydeligt forskningsarbejde med at kortlægge DM2 på Færøerne, foreløbige resultater af dette arbejde vil blive fremlagt på opfølgningskurset. Vejledninger: Der er næppe en sygdom, der mere velbeskrevet end DM type 2, ligesom der er udarbejdet et utal af vejledninger nationalt og internationalt. En ny DSAMvejledning er på trapperne, men lader vente lidt på sig, den mest aktuelle vejledning i DK er således Guidelines for type 2-diabetes fra IFR april 11. I de nyere guidelines understreges det mere og mere, at DM 2 ikke kun er en endokrinologisk sygdom, men i lige så høj grad en cardiovaskulær sygdom. Aktuelle audit: Undersøgelsen blev foretaget som en traditionel audit, hvor de deltagende læger i registreringsperioden på ca. 3 måneder foretog en konsekutiv registrering af de af deres DM2 patienter, som indfandt sig i klinikken. Der blev spurgt om køn, kontaktart, hvornår sidste kontrol havde fundet sted, hvilke kliniske undersøgelser, der blev foretaget, lab. undersøgelser, risikofaktorer, diverse foranstaltninger, behandlingssted samt behandling. Antal registreringer pr. læge varierede fra 9 til 47 med et gennemsnit på 25. Rapportens indhold: De første sider viser resultaterne i skemaform, derefter bringes en række søjlediagrammer, der illustrerer de vigtigste resultater. Sidst i rapporten bringes et antal variationsdiagrammer, der viser variationen på udvalgte parametre mellem deltagerne. 4

5 SAMLIT RESULTAT - DIABETESAUDIT 11/12 Antal Procent KØN Mand ,3% Kvinde ,% Uoplyst 13 3,8% I alt 344 1,% KONTAKTART Årskontrol 63 18,3% Planlagt kontrol 4 59,3% Anden konsultation 74 21,5% Uoplyst 3,9% I alt 344 1,% FORRIGE KONTROL < 3 mdr ,% 3-6 mdr ,4% > 6 mdr. eller aldrig 33 9,6% Uoplyst 24 7,% I alt 344 1,% KLINISKE Blodtryk ,% UNDERSØGELSER Vægt ,8% Højde ,4% Fødder undersøgt ,% Ingen 6 1,7% Uoplyst 13 3,8% I alt ,6% LABORATORIEUNDERS ØGELSER HbA1c 28 81,4% LDL-kolesterol 278 8,8% Mikroalbuminuri 49 14,2% Uoplyst 47 13,7% I alt ,1% RISIKOFAKTORER/KO MPLIKATIONER Hypertension ,7% Rygning 53 15,4% Hyperkolesterolæmi ,7% Lavt aktivitetsniveau ,1% Problemfod 22 6,4% Tidligere blodprop i hjerte eller hjerne 32 9,3% Ingen af førnævnte 15 4,4% Uoplyst 21 6,1% I alt ,2% DIVERSE FORANSTALTNINGER Livsstilssamtale < 15 måneder ,5% Øjenlæge < 2 år ,2% Fodterapeut < 15 måneder ,% Ingen af førnævnte 27 7,8% Uoplyst 27 7,8% I alt ,3% BEHANDLINGSSTED Almen praksis ,1% Diabetesambulatorium 15 4,4% Begge steder 39 11,3% Uoplyst 18 5,2% I alt 344 1,% 5

6 Antal Procent DIABETESBEHANDLING Diætbehandling alene 54 15,7% Perorale antidiabetika 26 75,6% GLP-analog og DPP-4 hæmmere 35 1,2% Insulin 27 7,8% Uoplyst 19 5,5% I alt ,8% ANDEN BEHANDLING ACE/AT2-blokkere ,8% Andre antihypertensiva ,6% Statiner ,3% Magnyl/aspirin 17 31,1% Ingen af førnævnte 17 4,9% Uoplyst 22 6,4% I alt ,2% Undersøgelser Blodtryk Systolisk Diastolisk Vægt Højde HbA1c LDL-kol BMI N Valid Missing Mean 135,2 79,21 92,39 17,8 7,5 2,767 31,4 Median 132, 8, 91, 172, 6,9 2,5 31,2 Std. Deviation 16,4 1, 18,8 9,8 1,64 1,1457 5,5 Minimum ,2,8 1,6 Maximum ,6 6,3 53,8 Antal registreringer 6 Antal Deltager-ID 6

7 Hvor mange gange har lægen set den enkelte patient? Undersøgelsen omfatter 283 forskellige patienter. 48 patienter har besøgt lægen mere end en gang i perioden en enkelt patient har været hos lægen 7 gange på de 8 uger registreringen varede. Deltager ID 1 besøg 2 besøg 3 besøg 4 besøg 5 besøg 7 besøg I alt I alt

8 Der indgik betydeligt flere mænd (57%) end kvinder (39% ) i undersøgelsen. Kvinderne var gennemsnitlig lidt ældre end mændene Antal Alder og køn Alder mænd kvinder uoplyst % Patientens alder og køn Alder mænd kvinder 8

9 19% var årskontrol, 59% var planlagte kontroller. Mere end halvdelen var set indenfor de sidste 3 måneder, mens kun 1% ikke var set indenfor de sidste 6 måneder Kontaktart Anden konsultation 21% Kontaktart 3-6 mdr 32% Planlagt kontrol 59% Uoplyst 1% Årskontrol 19% < 3 m dr 51% Uoplys t 7% > 6 m dr eller aldrig 1% HbA1C i forhold til forrige kontrol 6 Procent af tilfælde 49, ,4 42,1 16,7 1,5 Årskontrol Anden kons. <7 7-9 >9 9

10 BT, højde og vægt udføres ved de fleste kontakter, medens fodundersøgelsen primært udføres ved årskontrollen. Kliniske undersøgelser d.d ,8 72, blodtryk højde vægt fødder undersøgt 1,7 3,8 Ingen Uoplyst Procent af tilfælde Kliniske undersøgelser d.d. i forhold til kontaktart 1 91,2 82,4 79,48,9 76,2 71, ,2 33,8 29,9 blodtryk højde vægt fødder undersøgt 5,4 8,1 1 3,4 Ingen Uoplyst Årakontrol Anden planlagt kontrol Anden kons. 1

11 HbA1c og kolesterol udføres hos næsten alle ved årskontrollen og hyppigt ved de øvrige kontroller, medens måling af mikroalbuminuri er sjældent forekommende ved alle kontroller. Laboratoriemålinger ,4 8,8 6 14,2 13,7 HbA1C LDL-kolesterol mikroalbumin Uoplyst/ingen Laboratoriemålinger Procent af tilfælde 92,1 92,1 81,9 83,3 7,3 63, ,9 16,2 12,3 8,1 3,2 HbA1C LDL-kolesterol mikroalbumin Uoplyst/ingen Årakontrol Anden planlagt kontrol Anden kons. 11

12 Det gennemsnitlige HbA1c niveau var uændret fra undersøgelsen i 4. Ca. halvdelen af patienterne havde HbA1c under 7. HbA1C 15 12,8 13,6 1 7,3 7,4 5 4,7 3, maximum minimum mean Antal patienter per HbA1c gruppe Antal <7% 7-9% >9% mænd kvinder uoplyst 12

13 Hypertension var den hyppigste risikofaktor og til stede hos 3/4 af alle patienterne. Hyperkolesterolæmi og lavt aktivitetsniveau blev registreret hos mere end halvdelen. Risikofaktorerne var i det væsentlige lige hyppige i de 3 HbA1c-grupper. Risikofaktorer/komplikationer ,7 6 51,7 56,1 15,4 Hypertension Rygning Hyperkol. Lavt aktivitetsniveau 6,4 Prbl. fod 9,3 Tidl. blpr. i hjerte eller hjerne 4,4 Ingen af førnævnte ,486 64,9 Risikofaktorer/komplikationer i forhold til HbA1c 21,6 14,316 55,757 54,1 7,3 62,16 Hypertension Rygning Hyperkol. Lavt aktivitetsniveau <7% 7-9% >9% 11,4 5,7 9 8,1 8 1,8 Prbl. fod Tidl. blpr. i hjerte eller hjerne 3,6 3 2,7 Ingen af førnævnte 13

14 Knapt 7% af de registrerede havde fået livsstilssamtale indenfor 15 måneder og ca. halvdelen havde være til øjenlæge indenfor 2år og til fodterapeut indenfor 15 måneder. Diverse foranstaltninger 8 69,5 6 53,2 48 7,8 Livsstilssamtale < 15 måneder Øjenlæge < 2 år Fodterapeut < 15 måneder Ingen af førnævnte Diverse foranstaltninger i forhold til HbA1c P rocent af registreringer 86,5 79, , ,9 43,2 37,8 5,7 5 5,4 Livsstilssamtale < 15 måneder Øjenlæge < 2 år Fodterapeut < 15 måneder Ingen af førnævnte <7% 7-9% >9% 14

15 Ca. 8% af patienterne blev alene kontrolleret i almen praksis, 4% i diabetesambulatoriet og 11 % begge steder. Kun få med lavt HbA1c gik i diabetesambulatoriet. Behandlingssted ,1 6 4,4 11,3 Almen praksis Diabetesambulatorium Begge steder Behandlingssted i forhold til HbA1c 1 8 P rocent af registreringer 86,4 75, ,5 1 5,4,7 Almen praksis Diabetesambulatorium Begge steder <7% 7-9% >9% 15

16 75% blev behandlet med perorale antidiabetika, 1% med GLP-analog/DPP-4 hæmmer og 8% med insulin. Jo højere HbA1c jo mere intensiv behandling. Antidiabetisk behandling 8 75,6 6 15,7 1,2 7,8 Diætbehandling alene Perorale antidiabetika GLP-analog og DPP-4 hæmmere Insulin Antidiabetisk behandling i forhold til HbA1c ,9 8 69,3 6 28,6 3 2,7 Diætbehandling alene Perorale antidiabetika 22 16, ,2 4,3 2,1 GLP-analog og DPP- 4 hæmmere Insulin <7% 7-9% >9% 16

17 Ca. 66% blev behandlet med ACE/AT2 hæmmere, samme fraktion med andre antihypertsiva og ligeledes 66% blev behandlet med statiner. Kun 33% blev behandlet med magnyl/aspirin. Patienter med højt HbA1c niveau blev behandlet mindre intensivt. Anden behandling ,8 61,6 66,3 31,1 4,9 ACE/AT2- blokkere Andre antihypertensiva Statiner Magnyl/ aspirin Ingen af førnævnte Anden behandling i forhold til HbA1c , ,8 51,4 59, ,3 ACE/AT2- blokkere Andre antihypertensiva 3,6 1 1,8 Statiner Magnyl/ aspirin Ingen af førnævnte <7% 7-9% >9% 17

18 Variationsdiagrammer Figurerne på denne side og de følgende illustrere hvor hyppigt forskellige parametre blev registreret af hver enkelt deltager. Vær opmærksom på, at resultaterne kan være udtryk for tilfældig variation specielt hos deltagere med et lille antal registreringer. Fødder undersøgt ,7 8 76,2 79,5 69,2 6 41,4 31,9 22, ,8 HbA1C målt ,3 86,7 1 84, ,3 76,2 1 81,8 77,8 6 57,7 46,2 22,

19 Variationsdiagrammer LDL-kolesterol målt Mikroalbuminuri (ratio > 2,5 indenfor 2 mdr.)

20 Variationsdiagrammer Forrige kontrol < 3 mdr Livsstilssamtale < 15 mdr

21 Variationsdiagrammer Øjenlæge < 2 år Fodterapeut < 15 mdr

22 Variationsdiagrammer Diætbehandling alene Perorale antidiabetika

23 Variationsdiagrammer GLP-analog og DPP-4 hæmmere Insulin

24 Variationsdiagrammer ACE/AT2-blokkere Andre antihypertensiva

25 Variationsdiagrammer Statiner Magnyl/aspirin

26 Baggrundsoplysninger 13 læger har udfyldt baggrundsskema. 7 mænd 5 kvinder 1 uoplyst. Lægernes alder varierer fra 36 til 74 år - mean 55,92. Antal år i praksis 1 til år - mean 18,54. 1 arbejder som faste læger 3 som vikarer. 11 som sololæger 2 som kompagniskab. Antal praksispersonale i alt (minus rengøring) Antal Procent 1 4 3, , , ,7 Total 13 1, 9 (69,2%) har sygeplejerske ansat. Varetager dit praksispersonale opgaver i forbindelse med udredning og kontrol af diabetes mellitus type 2? Antal Percent Ja, i stort omfang 3 23,1 Ja, i mindre omfang 6 46,2 Nej, slet ikke 4 3,8 Total 13 1, Hvis ja Hvilke opgaver varetager personalet 1 % 88,9 8 77,8 6 44,4 61,5 55,6 55,6 44,4 33,3 Blodprøvetagning Urin stiks BT kontrol Diætvejledning Sam tale om rygeophør Samtale om motion Samtale om alkohol Anden rådgivning 26

27 Vejledning Registreringsvejledning Diabetes type 2 i almen praksis, Færøerne 11/12 Du bedes i 3 måneder registrere alle patienter, der henvender sig i din konsultation, hvor henvendelsesårsagen er nydiagnosticeret eller kendt diabetes mellitus type 2. Registreringen starter mandag den 31. oktober 11 og afsluttes fredag den 27. januar 12. Udfyld én linje for hver kontakt og anvend et nyt registreringsskema hver uge. Vi anbefaler, at registreringen udføres umiddelbart efter konsultationen. Kun den tilmeldte læge kan registrere oplysninger på skemaet. Fødselsdag Køn Kontaktart Forrige kontrol Kliniske undersøgelser d.d. Laboratorieundersøgelser Risikofaktorer/ komplikationer Diverse foranstaltninger Behandlingssted Diabetesbehandling Anden behandling Registrer dag, måned og år. Mand eller kvinde. Kun 1 kryds Hvorvidt det er årskontrol, anden planlagt kontrol eller anden konsultation. Kun 1 kryds Ved sidste kontrol foretaget inden for de sidste 3 måneder, i perioden 3-6 måneder eller det er mere end 6 måneder siden, den blev foretaget. 1, højst 4 felter udfyldes Blodtryk, vægt og højde angives med hele tal, hvorvidt fødder er undersøgt ved simpel afkrydsning. Felterne udfyldes, hvis værdi foreligger HBA1C angives i % med 1 decimal, hvis den foreligger inden for 3 måneder. LDL-kolesterol angives i mmol/l med 1 decimal, hvis den foreligger inden for 12 måneder. Mikroalbuminuri feltet udfyldes ikke, hvis mikroalbuminuri ikke er målt det seneste år, hvis målt og negativ. X hvis albumin/creatinin ratio: >2,5. 1, højst 6 kryds Hvorvidt patienten på et tidspunkt har fået diagnosticeret en hypertension, hvorvidt han aktuelt ryger, hvorvidt der på et tidspunkt er konstateret højt kolesterol, hvorvidt han/hun aktuelt har lavt aktivitetsniveau (mindre end ½ times motion dagligt), hvorvidt der er problemfod, og endeligt hvorvidt der tidligere har været blodprop i hjerte eller hjerne. 1, højst 3 kryds Hvorvidt der inden for de sidste 15 måneder er udført livsstilssamtale (grundig samtale om kost, rygning, alkohol og motion), hvorvidt patienten har været til øjenlæge inden for de sidste 2 år, og endeligt hvorvidt patienten har været til fodterapeut inden for de sidste 15 måneder. Kun 1 kryds Angiv hvor patienten aktuelt kontrolleres. 1, højst 3 kryds Angiv aktuelle behandling. 1, højs 4 kryds Angiv aktuelle behandling. Husk, at der skal være mindst 1 kryds i alle hovedgrupperne. 27

28 Registreringsskema 28

29

30

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 27 Svarrapport første registrering efteråret 27 184 praksis fra Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 1 Hypertension i almen

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

Svarrapport. audit om Laver vi det rigtige?

Svarrapport. audit om Laver vi det rigtige? Svarrapport audit om Laver vi det rigtige? 1 Laver vi det rigtige? Udgivet af: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense J.B. Winsløws Vej 9A 5 Odense C Forfattere: Tomas

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Audit om Gynækologi i almen praksis 2009. Svarskrivelse 309 læger

Audit om Gynækologi i almen praksis 2009. Svarskrivelse 309 læger Audit om Gynækologi i almen praksis 29 Svarskrivelse 39 læger Gynækologi i almen praksis - 29 Denne rapport beskriver resultaterne fra APOs audit om gynækologi i almen praksis, hvor 39 praktiserede læger

Læs mere

Audit om Forebyggelse i Almen Praksis

Audit om Forebyggelse i Almen Praksis Audit om Forebyggelse i Almen Praksis Svarrapport Samlet resultat for 394 praktiserende læger Audit om Forebyggelse i Almen Praksis Svarrapport Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Tryk: Audit Projekt Odense

Læs mere

Audit vedrørende Den ældre patient 2014

Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Svarrapport En måneds registrering i Region Syddanmark 20 praksis (ydernr.) Indledning Denne rapport beskriver resultaterne af den første måneds registrering i

Læs mere

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland

Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland Svarrapport 27 kiropraktorer 2014 Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland 2014 Indledning: Denne rapport beskriver

Læs mere

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS

HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 2007 Patienternes svar HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS Patientspørgeskemaundersøgelsen I forbindelse med audit om Hypertension i almen praksis fik alle patienter, der indgik

Læs mere

Variabelforklaringer Skema: Diabetes

Variabelforklaringer Skema: Diabetes I tabel 1 følger en liste over de variabler, der kan trækkes data for i funktionen data udtræk i KMS. I første kolonne står variabelnavnet som det fremstår i databasen. Anden kolonne angiver variablen,

Læs mere

Praksispersonalets kliniske arbejde

Praksispersonalets kliniske arbejde Praksispersonalets kliniske arbejde Svarrapport 265 deltagere 6 Audit om Praksispersonalets kliniske arbejde Svarrapport Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Tryk: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden

Læs mere

Er der svaret Nej til, at patienten følges i praksis, vil patienten være at finde på listen Amb patienter med diabetes.

Er der svaret Nej til, at patienten følges i praksis, vil patienten være at finde på listen Amb patienter med diabetes. Vejledning i at læse data i kvalitetsrapporten Diabetes Rapporten indeholder alle de patienter fra din praksis, der er blevet kodet med diagnosen diabetes (T89 eller T90). OBS: Diagnosen skal være sat

Læs mere

Audit om den ældre patient

Audit om den ældre patient Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Svarrapport efter første registrering Region Hovedstaden 1 1 Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Region

Læs mere

_ Sygehuskode Afdelingskode. Type 1DM Type 2 DM MODY ANDET Uoplyst. Diabetesklassifikation Udført Ikke udført Uoplyst

_ Sygehuskode Afdelingskode. Type 1DM Type 2 DM MODY ANDET Uoplyst. Diabetesklassifikation Udført Ikke udført Uoplyst DanDiabKids REGISTRERINGSSKEMA (vejledning nederst) Gældende fra 01.07 2019 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes og indberettes? Alle patienter under 18 år med diabetes: BAGGRUNDSOPLYSNINGER CPR-nr.

Læs mere

Vestegnsprojektet. Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL

Vestegnsprojektet. Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL Vestegnsprojektet Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL Svarrapport 12 Vestegnsprojektet Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL Indledning

Læs mere

Audit om den ældre patient

Audit om den ældre patient Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Svarrapport efter første registrering Region Syddanmark 1 1 Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Region

Læs mere

45-årig mand indlagt med nyopdaget Type 2 diabetes. Primær blodsukkerprofil 15-25 mmol/l. Sættes i behandling med insulin.

45-årig mand indlagt med nyopdaget Type 2 diabetes. Primær blodsukkerprofil 15-25 mmol/l. Sættes i behandling med insulin. Sygehistorie 1 45-årig mand indlagt med nyopdaget Type 2 diabetes. Primær blodsukkerprofil 15-25 mmol/l. Sættes i behandling med insulin. Risikoprofil/livsstil/komplikationer Hypertension (140/90), overvægtig

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Praktiserende læge Jesper Lykkegaard Leder af APO

Praktiserende læge Jesper Lykkegaard Leder af APO Praktiserende læge Jesper Lykkegaard Leder af APO Audit om psykofarmaka i Region Hovedstaden 17 - Lægeskema Psykofarmaka Diagnose Årskontrol Hovedansvarlig sygdom om psykisk indenfor for beh. af 15 mdr.?

Læs mere

Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges?

Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges? Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges? Oplæg på Diabetes Update 2012 d. 14. november 2012 v. Helle Adolfsen, Sygeplejefaglig direktør, Cand. Cur., E-MBA medlem af formandskabet for DVDD

Læs mere

Barrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark. Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet

Barrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark. Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet Barrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet Er diabetes og kørsel et reelt problem? Hyppig sygdom Behandles med medicin, der kan inducere hypoglykæmi,

Læs mere

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk 4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk

Læs mere

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn: Personlig hjerteplan regionsyddanmark.dk Rehabiliteringsklinikken Navn: Hjerterehabilitering og personlig hjerteplan Hjerterehabilitering Efter din hjertesygdom kan du få støtte og vejledning. Hjerterehabilitering

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Diabetesindberetning... 2

Diabetesindberetning... 2 Indholdsfortegnelse Diabetesindberetning... 2 Sådan gør du som læge... 3 Sådan gør du som sekretær eller sygeplejerske... 4 Godkendelse af indberetninger som læge... 4 Fejl ved afsendelsen af indberetningen...

Læs mere

Diabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

Diabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 Diabetes Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

Audit vedrørende Den ældre patient 2014

Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Svarrapport 3 måneders registrering i Region Syddanmark 21 praksis (ydernr.) Indledning Denne rapport beskriver resultaterne af projektet Den ældre patient, hvor

Læs mere

Lændesmerter i Fyns Amt

Lændesmerter i Fyns Amt Lændesmerter i Fyns Amt Et tværfagligt rygprojekt 25 Resultater 39 alment praktiserende læger, 12 kiropraktorer og Rygcenter Fyn Side 2 Lændesmerter i Fyns Amt Lændesmerter i Fyns Amt Denne rapport beskriver

Læs mere

NY OVERENSKOMST 2018

NY OVERENSKOMST 2018 NY OVERENSKOMST 2018 Flere patienter/komplicerede patienter Høj kvalitet Ny honorering Forløbsydelsen T2 Re-tænke organisation/struktur for kronikere Fokus på personalet Personalet bliver også behandlere

Læs mere

Beregningsregler for Dansk Voksen Diabetes Database

Beregningsregler for Dansk Voksen Diabetes Database 1 Inklusionsdiagnoser, diabetesambulatorierne E10.0 - E10.9: Insulinkrævende sukkersyge (IDDM) (Type 1) E11.0 E11.9: Ikke insulinkrævende sukkersyge (NIDDM) (Type 2) E13.0 E13.9: Anden form for sukkersyge

Læs mere

Dansk Voksen Diabetes Database

Dansk Voksen Diabetes Database Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Datadefinitioner Version 4.2 Januar 2016 2 Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest c/o Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, DK-8200 Aarhus

Læs mere

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation.

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Formål At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Målgruppe Alle praktiserende læger i Region Midtjylland.

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Smertebehandling i almen praksis

Smertebehandling i almen praksis Regional audit om Smertebehandling i almen praksis Svarrapport 25 læger I samarbejde med: Lægemiddelteamet Smertebehandling i almen praksis i Region Syddanmark Denne rapport beskriver resultaterne fra

Læs mere

Kortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk

Kortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Kortlægning af compliance-problemer Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Baseline data for brugere af blodtryksmedicin Deltagere i hypertensionsstudiet 1426 patienter blev

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Status på Sundhedstjek-2013 KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Dagens citat Det man fokuserer på vokser Agenda KRAMS Kort gennemgang af sundhedstjek Resultat af sundhedssamtalerne Diabetes Indsatsområder

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Optimering af diabetesbehandling vha. risikostratificering og datafangst Januar 2013

Optimering af diabetesbehandling vha. risikostratificering og datafangst Januar 2013 1 Forord Denne delrapport om den praktiserende læges rolle som tovholder udgør den anden ud af tre udgivelser under projektet Organisatorisk Tovholder i Almen Praksis (OTAP). Udover Optimering af diabetesbehandling

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

Dansk Voksen Diabetes Database

Dansk Voksen Diabetes Database Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Datadefinitioner Version 4.0 Marts 2015 2 Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest c/o Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, DK-8200 Aarhus

Læs mere

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Baggrund I Sundhedsstyrelsens redegørelse om den fremtidige diabetesbehandling i Danmark, 1994, fremhæves ønsket

Læs mere

Dansk Diabetes Database, Årsrapport 2014/2015 Voksne

Dansk Diabetes Database, Årsrapport 2014/2015 Voksne Center for Sundhed Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed August 2015 Dansk Diabetes Database, Årsrapport 2014/2015 Voksne der dækker perioden 1. marts 2014 28. februar 2015 Oversigt over alle indikatorer

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis Roskilde Amt 3 Svarrapport 14 lægerl 1 Omstændigheder ved ordination af lægemidler Roskilde Amt 3 Denne rapport viser de vigtigste resultater

Læs mere

31. oktober 2014. Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet!

31. oktober 2014. Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet! INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet! 31. oktober 2014 I projektet får udvalgte borgere (cirka 20.000) i Aarhus Kommune

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Audit om psykofarmaka. med fokus på opfølgning og hjertekarsygdom

Audit om psykofarmaka. med fokus på opfølgning og hjertekarsygdom Audit om psykofarmaka med fokus på opfølgning og hjertekarsygdom Region Syddanmark 215 1 Kolofon: Audit om psykofarmaka Udgivet af: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense

Læs mere

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE

Diabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE Formandskab: Peter Rossing, forskningsleder, overlæge dr.med. Steno Diabetes Center Helle Adolfsen, sygeplejefaglig direktør, cand.cur., E-MBA

Læs mere

Audit om. psykofarmaka. og årskontroller

Audit om. psykofarmaka. og årskontroller Audit om psykofarmaka og årskontroller Region Hovedstaden Efteråret 217 1 Kolofon: Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Print: Audit om psykofarmaka - Region Hovedstaden Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden

Læs mere

Inter99 Livsstilssamtalen

Inter99 Livsstilssamtalen Inter99 Livsstilssamtalen Livsstilsaktøren: læge, sygeplejerske eller klinisk diætist. Der var stor kontinuitet med stort set det samme personale i de første fem år af studieforløbet. Alle blev uddannet

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb indenfor diabetes. Sammenhæng i diabetesbehandlingen

Det sammenhængende patientforløb indenfor diabetes. Sammenhæng i diabetesbehandlingen Det sammenhængende patientforløb indenfor diabetes Sammenhæng i diabetesbehandlingen Ole Hother-Nielsen Endokrinologisk afdeling M Odense Universitetshospital Diabetes - en kronisk sygdom Livslangt forløb

Læs mere

AUDIT OM HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS. Svarrapport 2007/2009

AUDIT OM HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS. Svarrapport 2007/2009 AUDIT OM HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 2009 Svarrapport 2007/2009 Audit om Hypertension i almen praksis 2. registrering Oktober 20. Udgivet af Audit Projekt Odense J.B. Windsløws Vej 9A 5000 Odense C Forfattere:

Læs mere

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til

Læs mere

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk

Læs mere

Forebyggelse og sundhedsfremme Diabetes. Adm. direktør Henrik Nedergaard

Forebyggelse og sundhedsfremme Diabetes. Adm. direktør Henrik Nedergaard Forebyggelse og sundhedsfremme Diabetes Adm. direktør Henrik Nedergaard Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Ca. 1.200/5.000 frivillige Både type 1, type 1½

Læs mere

Type 2 diabetes patientinformation

Type 2 diabetes patientinformation patientinformation Side 2 Ny med type 2 diabetes Du har fået konstateret type 2 diabetes, og du vil opleve at få mange råd og anbefalinger om sund livsstil og medicinsk behandling. Du kan sagtens have

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

APO. Faglig kongres 2014 Dansk Kiropraktorforening. Anders Munck

APO. Faglig kongres 2014 Dansk Kiropraktorforening. Anders Munck APO Faglig kongres 214 Dansk Kiropraktorforening Anders Munck Generelt om APO APO er et selvstændigt projekt ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense APO er et ressourcecenter for kvalitetsudvikling

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft

Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft Fordeling af risikofaktorer i data fra 15-års-opfølgningen

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009. Nr. 1 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse

Læs mere

Patienter med lænderygproblemer i Region Sjælland

Patienter med lænderygproblemer i Region Sjælland Patienter med lænderygproblemer i Region Sjælland Svarrapport Et tværfagligt auditprojekt for praktiserende læger, praktiserende kiropraktorer og fysioterapeuter 2012 Patienter med lænderygproblemer i

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Svarrapport 47 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Syddanmark 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 47 praktiserende

Læs mere

Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2

Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2 Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2 Dagens program Siden sidst? Opsummering Brainstorm på senkomplikationer/senfølger Seksualitet Mine senfølger (tegn) Sidemandsdrøftelse Pas dine kontrolbesøg! Hvem

Læs mere

Laboratoriegrupper til datafangst. en manual. 31. oktober 2012 Bjarke Skov

Laboratoriegrupper til datafangst. en manual. 31. oktober 2012 Bjarke Skov Laboratoriegrupper til datafangst en manual Sådan bruges laboratoriegrupper Vælg laboratoriegruppe (shift F11) i laboratoriefanebladet Vælg den ønskede gruppe Herefter indtastes I felterne. Alle felter

Læs mere

Type-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder

Læs mere

Elektronisk luftvejsaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis registrering

Elektronisk luftvejsaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis registrering Elektronisk luftvejsaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis 21 2. registrering Elektronisk audit om luftvejsinfektioner i almen praksis 2. registrering 21 Denne audit beskriver resultaterne fra 2.

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen

Læs mere

En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016

En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 172 Offentligt Rigshospitalet & Herlev og Gentofte Hospital En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland

Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland Svarrapport 79 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Sjælland 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 79 praktiserende

Læs mere

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende

Læs mere

Komplikationer til diabetes

Komplikationer til diabetes Komplikationer til diabetes Side 2 Forebyggelse/behandling af komplikationer til diabetes Har man diabetes, er risikoen for senkomplikationer til stede. Komplikationerne hos personer med type 1 diabetes

Læs mere

1. DELTAGEREVALUERING AF DIABETES FORLØB. Kære deltager. Din mening tæller!

1. DELTAGEREVALUERING AF DIABETES FORLØB. Kære deltager. Din mening tæller! 1. DELTAGEREVALUERING AF DIABETES FORLØB Kære deltager Din mening tæller! Vi har brug for at høre om din oplevelse med det forløb du netop har været igennem hos os i Guldborgsund Rehabilitering. På den

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Teambuilding i almen praksis

Teambuilding i almen praksis Teambuilding i almen praksis om type 2 diabetes Afprøvning af en model for arbejdet med kroniske sygdomme Et kvalitetssikringsprojekt i de tidligere amter i Region Hovedstaden Teambuilding i almen praksis

Læs mere

4.3 Brug af forebyggende ordninger

4.3 Brug af forebyggende ordninger Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,

Læs mere

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

Januar 2015 ÅRSBERETNING 2015 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune

Januar 2015 ÅRSBERETNING 2015 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune Januar 2015 ÅRSBERETNING 2015 AKUTTEAM KØGE Køge Kommune Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 STYRINGSGRUNDLAG... 4 Dokumentation..4 METODE...4 BORGEREN - KARAKTERISTIKA...5 HENVISNINGER...6 HENVISNINGSÅRSAGER...7

Læs mere

Det 6. M i diabetes. Prioritering af behandlingsindsatsen hos patienter med type 2-diabetes. Art nr. 11445

Det 6. M i diabetes. Prioritering af behandlingsindsatsen hos patienter med type 2-diabetes. Art nr. 11445 Vi er nået til det 6. M i diabetes, som bl.a. fortæller os om, hvilken rækkefølge vi skal vælge i vores vejledning. > Det er svært at begrænse sine råd, når vi vejleder vores patienter fx i forhold til

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

TNS Gallup December 2007

TNS Gallup December 2007 Køn MAND 1230 100,0% KVINDE 0 - Alder 15-19 år 126 10,3% 20-29 år 140 11,4% 30-39 år 223 18,1% 40-49 år 229 18,6% 50-59 år 206 16,7% 60-69 år 172 14,0% 70+ år 134 10,9% Region Hovedstaden 388 31,6% Sjælland

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Kvalitetsprojekt Styr på diabetes-2. Afsluttende statusrapporter fra deltagerne i kvalitetsprojektet Styr på diabetes-2

Kvalitetsprojekt Styr på diabetes-2. Afsluttende statusrapporter fra deltagerne i kvalitetsprojektet Styr på diabetes-2 Kvalitetsprojekt Styr på diabetes-2 Afsluttende statusrapporter fra deltagerne i kvalitetsprojektet Styr på diabetes-2 Maj 2008 Henvendelse vedrørende projektet: Afdelingsleder Britta Ravn, Britta.Ravn@stab.rm.dk,

Læs mere

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige

Læs mere