I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.
|
|
- Bertha Larsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere
2
3 Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende læger på Færøerne i en 3 måneders periode i vinteren 11/12. Der blev i alt registreret 344 tilfælde svarende til gennemsnitlig 25 tilfælde pr. deltagende læge. I 4 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Aktuelle data om diabetes i Danmark fra Diabetesforeningen I Danmark var personer diagnosticeret med diabetes pr. 31. december 1. Det svarer til godt 5,2% af befolkningen og en fordobling af antallet af diabetikere på 1 år Type 1-diabetes udgør ca. 1% Type 1½-diabetes udgør ca. 1% (ofte tælles type 1½ med under type 2) Type 2-diabetes udgør ca. 8% Kvinder udgør 49% og mænd 51% af det totale antal med diabetes 1 Knap 29. danskere har diabetes 245. danskere ved endnu ikke, at de har type 2-diabetes 75. danskere skønnes at have forstadie til diabetes (prædiabetes) Flere end hver. dansker har diabetes I gennemsnit dør 12 danskere hver dag af diabetes I gennemsnit får 76 danskere hver dag konstateret diabetes Antallet af diabetikere er fordoblet på 1 år Diabetes koster det danske samfund omkring 86 mio. kr. om dagen UOPDAGET DIABETES I 1999 var ca. 6% af personer med diabetes ikke diagnosticeret. Den reelle andel er formentligt lidt lavere i dag. Diabetesforeningens estimat er, at der er godt 245. uopdagede type 2-diabetikere i Danmark i 9, dvs. for hver erkendt type 2-diabetiker er der knap én uerkendt. PRÆDIABETES (FORSTADIET TIL TYPE 2-DIABETES) I 1999 havde ca. 17% af befolkningen prædiabetes - svarende til ca. 85. danskere. Diabetesforeningens estimat er, at 75. personer i Danmark i 1 har forstadier til diabetes. 3-% af prædiabetikere udvikler type 2- diabetes inden for 3,5 år. 3
4 ARVELIGHED Risikoen for at udvikle type 2-diabetes stiger med %, hvis én forælder har type 2-diabetes og med 8%, hvis begge forældre har sygdommen. DØDELIGHED Overdødeligheden er nu "blot" på 57% - i 1997 var den på 9%, hvilket betyder, at diabetikere i dag lever længere med deres sygdom. Der er dog markant kønsforskel. For kvinder med diabetes er overdødeligheden 52%, mens den for mænd med diabetes er den 61%. Ca. en tredjedel af alle diabetikere har hjertekarsygdom (i den øvrige befolkning er det blot 14%) 4,5% har haft så alvorlige øjenkomplikationer, at øjnene er blevet laserbehandlet i perioden Der foregår i øjeblikket et betydeligt forskningsarbejde med at kortlægge DM2 på Færøerne, foreløbige resultater af dette arbejde vil blive fremlagt på opfølgningskurset. Vejledninger: Der er næppe en sygdom, der mere velbeskrevet end DM type 2, ligesom der er udarbejdet et utal af vejledninger nationalt og internationalt. En ny DSAMvejledning er på trapperne, men lader vente lidt på sig, den mest aktuelle vejledning i DK er således Guidelines for type 2-diabetes fra IFR april 11. I de nyere guidelines understreges det mere og mere, at DM 2 ikke kun er en endokrinologisk sygdom, men i lige så høj grad en cardiovaskulær sygdom. Aktuelle audit: Undersøgelsen blev foretaget som en traditionel audit, hvor de deltagende læger i registreringsperioden på ca. 3 måneder foretog en konsekutiv registrering af de af deres DM2 patienter, som indfandt sig i klinikken. Der blev spurgt om køn, kontaktart, hvornår sidste kontrol havde fundet sted, hvilke kliniske undersøgelser, der blev foretaget, lab. undersøgelser, risikofaktorer, diverse foranstaltninger, behandlingssted samt behandling. Antal registreringer pr. læge varierede fra 9 til 47 med et gennemsnit på 25. Rapportens indhold: De første sider viser resultaterne i skemaform, derefter bringes en række søjlediagrammer, der illustrerer de vigtigste resultater. Sidst i rapporten bringes et antal variationsdiagrammer, der viser variationen på udvalgte parametre mellem deltagerne. 4
5 SAMLIT RESULTAT - DIABETESAUDIT 11/12 Antal Procent KØN Mand ,3% Kvinde ,% Uoplyst 13 3,8% I alt 344 1,% KONTAKTART Årskontrol 63 18,3% Planlagt kontrol 4 59,3% Anden konsultation 74 21,5% Uoplyst 3,9% I alt 344 1,% FORRIGE KONTROL < 3 mdr ,% 3-6 mdr ,4% > 6 mdr. eller aldrig 33 9,6% Uoplyst 24 7,% I alt 344 1,% KLINISKE Blodtryk ,% UNDERSØGELSER Vægt ,8% Højde ,4% Fødder undersøgt ,% Ingen 6 1,7% Uoplyst 13 3,8% I alt ,6% LABORATORIEUNDERS ØGELSER HbA1c 28 81,4% LDL-kolesterol 278 8,8% Mikroalbuminuri 49 14,2% Uoplyst 47 13,7% I alt ,1% RISIKOFAKTORER/KO MPLIKATIONER Hypertension ,7% Rygning 53 15,4% Hyperkolesterolæmi ,7% Lavt aktivitetsniveau ,1% Problemfod 22 6,4% Tidligere blodprop i hjerte eller hjerne 32 9,3% Ingen af førnævnte 15 4,4% Uoplyst 21 6,1% I alt ,2% DIVERSE FORANSTALTNINGER Livsstilssamtale < 15 måneder ,5% Øjenlæge < 2 år ,2% Fodterapeut < 15 måneder ,% Ingen af førnævnte 27 7,8% Uoplyst 27 7,8% I alt ,3% BEHANDLINGSSTED Almen praksis ,1% Diabetesambulatorium 15 4,4% Begge steder 39 11,3% Uoplyst 18 5,2% I alt 344 1,% 5
6 Antal Procent DIABETESBEHANDLING Diætbehandling alene 54 15,7% Perorale antidiabetika 26 75,6% GLP-analog og DPP-4 hæmmere 35 1,2% Insulin 27 7,8% Uoplyst 19 5,5% I alt ,8% ANDEN BEHANDLING ACE/AT2-blokkere ,8% Andre antihypertensiva ,6% Statiner ,3% Magnyl/aspirin 17 31,1% Ingen af førnævnte 17 4,9% Uoplyst 22 6,4% I alt ,2% Undersøgelser Blodtryk Systolisk Diastolisk Vægt Højde HbA1c LDL-kol BMI N Valid Missing Mean 135,2 79,21 92,39 17,8 7,5 2,767 31,4 Median 132, 8, 91, 172, 6,9 2,5 31,2 Std. Deviation 16,4 1, 18,8 9,8 1,64 1,1457 5,5 Minimum ,2,8 1,6 Maximum ,6 6,3 53,8 Antal registreringer 6 Antal Deltager-ID 6
7 Hvor mange gange har lægen set den enkelte patient? Undersøgelsen omfatter 283 forskellige patienter. 48 patienter har besøgt lægen mere end en gang i perioden en enkelt patient har været hos lægen 7 gange på de 8 uger registreringen varede. Deltager ID 1 besøg 2 besøg 3 besøg 4 besøg 5 besøg 7 besøg I alt I alt
8 Der indgik betydeligt flere mænd (57%) end kvinder (39% ) i undersøgelsen. Kvinderne var gennemsnitlig lidt ældre end mændene Antal Alder og køn Alder mænd kvinder uoplyst % Patientens alder og køn Alder mænd kvinder 8
9 19% var årskontrol, 59% var planlagte kontroller. Mere end halvdelen var set indenfor de sidste 3 måneder, mens kun 1% ikke var set indenfor de sidste 6 måneder Kontaktart Anden konsultation 21% Kontaktart 3-6 mdr 32% Planlagt kontrol 59% Uoplyst 1% Årskontrol 19% < 3 m dr 51% Uoplys t 7% > 6 m dr eller aldrig 1% HbA1C i forhold til forrige kontrol 6 Procent af tilfælde 49, ,4 42,1 16,7 1,5 Årskontrol Anden kons. <7 7-9 >9 9
10 BT, højde og vægt udføres ved de fleste kontakter, medens fodundersøgelsen primært udføres ved årskontrollen. Kliniske undersøgelser d.d ,8 72, blodtryk højde vægt fødder undersøgt 1,7 3,8 Ingen Uoplyst Procent af tilfælde Kliniske undersøgelser d.d. i forhold til kontaktart 1 91,2 82,4 79,48,9 76,2 71, ,2 33,8 29,9 blodtryk højde vægt fødder undersøgt 5,4 8,1 1 3,4 Ingen Uoplyst Årakontrol Anden planlagt kontrol Anden kons. 1
11 HbA1c og kolesterol udføres hos næsten alle ved årskontrollen og hyppigt ved de øvrige kontroller, medens måling af mikroalbuminuri er sjældent forekommende ved alle kontroller. Laboratoriemålinger ,4 8,8 6 14,2 13,7 HbA1C LDL-kolesterol mikroalbumin Uoplyst/ingen Laboratoriemålinger Procent af tilfælde 92,1 92,1 81,9 83,3 7,3 63, ,9 16,2 12,3 8,1 3,2 HbA1C LDL-kolesterol mikroalbumin Uoplyst/ingen Årakontrol Anden planlagt kontrol Anden kons. 11
12 Det gennemsnitlige HbA1c niveau var uændret fra undersøgelsen i 4. Ca. halvdelen af patienterne havde HbA1c under 7. HbA1C 15 12,8 13,6 1 7,3 7,4 5 4,7 3, maximum minimum mean Antal patienter per HbA1c gruppe Antal <7% 7-9% >9% mænd kvinder uoplyst 12
13 Hypertension var den hyppigste risikofaktor og til stede hos 3/4 af alle patienterne. Hyperkolesterolæmi og lavt aktivitetsniveau blev registreret hos mere end halvdelen. Risikofaktorerne var i det væsentlige lige hyppige i de 3 HbA1c-grupper. Risikofaktorer/komplikationer ,7 6 51,7 56,1 15,4 Hypertension Rygning Hyperkol. Lavt aktivitetsniveau 6,4 Prbl. fod 9,3 Tidl. blpr. i hjerte eller hjerne 4,4 Ingen af førnævnte ,486 64,9 Risikofaktorer/komplikationer i forhold til HbA1c 21,6 14,316 55,757 54,1 7,3 62,16 Hypertension Rygning Hyperkol. Lavt aktivitetsniveau <7% 7-9% >9% 11,4 5,7 9 8,1 8 1,8 Prbl. fod Tidl. blpr. i hjerte eller hjerne 3,6 3 2,7 Ingen af førnævnte 13
14 Knapt 7% af de registrerede havde fået livsstilssamtale indenfor 15 måneder og ca. halvdelen havde være til øjenlæge indenfor 2år og til fodterapeut indenfor 15 måneder. Diverse foranstaltninger 8 69,5 6 53,2 48 7,8 Livsstilssamtale < 15 måneder Øjenlæge < 2 år Fodterapeut < 15 måneder Ingen af førnævnte Diverse foranstaltninger i forhold til HbA1c P rocent af registreringer 86,5 79, , ,9 43,2 37,8 5,7 5 5,4 Livsstilssamtale < 15 måneder Øjenlæge < 2 år Fodterapeut < 15 måneder Ingen af førnævnte <7% 7-9% >9% 14
15 Ca. 8% af patienterne blev alene kontrolleret i almen praksis, 4% i diabetesambulatoriet og 11 % begge steder. Kun få med lavt HbA1c gik i diabetesambulatoriet. Behandlingssted ,1 6 4,4 11,3 Almen praksis Diabetesambulatorium Begge steder Behandlingssted i forhold til HbA1c 1 8 P rocent af registreringer 86,4 75, ,5 1 5,4,7 Almen praksis Diabetesambulatorium Begge steder <7% 7-9% >9% 15
16 75% blev behandlet med perorale antidiabetika, 1% med GLP-analog/DPP-4 hæmmer og 8% med insulin. Jo højere HbA1c jo mere intensiv behandling. Antidiabetisk behandling 8 75,6 6 15,7 1,2 7,8 Diætbehandling alene Perorale antidiabetika GLP-analog og DPP-4 hæmmere Insulin Antidiabetisk behandling i forhold til HbA1c ,9 8 69,3 6 28,6 3 2,7 Diætbehandling alene Perorale antidiabetika 22 16, ,2 4,3 2,1 GLP-analog og DPP- 4 hæmmere Insulin <7% 7-9% >9% 16
17 Ca. 66% blev behandlet med ACE/AT2 hæmmere, samme fraktion med andre antihypertsiva og ligeledes 66% blev behandlet med statiner. Kun 33% blev behandlet med magnyl/aspirin. Patienter med højt HbA1c niveau blev behandlet mindre intensivt. Anden behandling ,8 61,6 66,3 31,1 4,9 ACE/AT2- blokkere Andre antihypertensiva Statiner Magnyl/ aspirin Ingen af førnævnte Anden behandling i forhold til HbA1c , ,8 51,4 59, ,3 ACE/AT2- blokkere Andre antihypertensiva 3,6 1 1,8 Statiner Magnyl/ aspirin Ingen af førnævnte <7% 7-9% >9% 17
18 Variationsdiagrammer Figurerne på denne side og de følgende illustrere hvor hyppigt forskellige parametre blev registreret af hver enkelt deltager. Vær opmærksom på, at resultaterne kan være udtryk for tilfældig variation specielt hos deltagere med et lille antal registreringer. Fødder undersøgt ,7 8 76,2 79,5 69,2 6 41,4 31,9 22, ,8 HbA1C målt ,3 86,7 1 84, ,3 76,2 1 81,8 77,8 6 57,7 46,2 22,
19 Variationsdiagrammer LDL-kolesterol målt Mikroalbuminuri (ratio > 2,5 indenfor 2 mdr.)
20 Variationsdiagrammer Forrige kontrol < 3 mdr Livsstilssamtale < 15 mdr
21 Variationsdiagrammer Øjenlæge < 2 år Fodterapeut < 15 mdr
22 Variationsdiagrammer Diætbehandling alene Perorale antidiabetika
23 Variationsdiagrammer GLP-analog og DPP-4 hæmmere Insulin
24 Variationsdiagrammer ACE/AT2-blokkere Andre antihypertensiva
25 Variationsdiagrammer Statiner Magnyl/aspirin
26 Baggrundsoplysninger 13 læger har udfyldt baggrundsskema. 7 mænd 5 kvinder 1 uoplyst. Lægernes alder varierer fra 36 til 74 år - mean 55,92. Antal år i praksis 1 til år - mean 18,54. 1 arbejder som faste læger 3 som vikarer. 11 som sololæger 2 som kompagniskab. Antal praksispersonale i alt (minus rengøring) Antal Procent 1 4 3, , , ,7 Total 13 1, 9 (69,2%) har sygeplejerske ansat. Varetager dit praksispersonale opgaver i forbindelse med udredning og kontrol af diabetes mellitus type 2? Antal Percent Ja, i stort omfang 3 23,1 Ja, i mindre omfang 6 46,2 Nej, slet ikke 4 3,8 Total 13 1, Hvis ja Hvilke opgaver varetager personalet 1 % 88,9 8 77,8 6 44,4 61,5 55,6 55,6 44,4 33,3 Blodprøvetagning Urin stiks BT kontrol Diætvejledning Sam tale om rygeophør Samtale om motion Samtale om alkohol Anden rådgivning 26
27 Vejledning Registreringsvejledning Diabetes type 2 i almen praksis, Færøerne 11/12 Du bedes i 3 måneder registrere alle patienter, der henvender sig i din konsultation, hvor henvendelsesårsagen er nydiagnosticeret eller kendt diabetes mellitus type 2. Registreringen starter mandag den 31. oktober 11 og afsluttes fredag den 27. januar 12. Udfyld én linje for hver kontakt og anvend et nyt registreringsskema hver uge. Vi anbefaler, at registreringen udføres umiddelbart efter konsultationen. Kun den tilmeldte læge kan registrere oplysninger på skemaet. Fødselsdag Køn Kontaktart Forrige kontrol Kliniske undersøgelser d.d. Laboratorieundersøgelser Risikofaktorer/ komplikationer Diverse foranstaltninger Behandlingssted Diabetesbehandling Anden behandling Registrer dag, måned og år. Mand eller kvinde. Kun 1 kryds Hvorvidt det er årskontrol, anden planlagt kontrol eller anden konsultation. Kun 1 kryds Ved sidste kontrol foretaget inden for de sidste 3 måneder, i perioden 3-6 måneder eller det er mere end 6 måneder siden, den blev foretaget. 1, højst 4 felter udfyldes Blodtryk, vægt og højde angives med hele tal, hvorvidt fødder er undersøgt ved simpel afkrydsning. Felterne udfyldes, hvis værdi foreligger HBA1C angives i % med 1 decimal, hvis den foreligger inden for 3 måneder. LDL-kolesterol angives i mmol/l med 1 decimal, hvis den foreligger inden for 12 måneder. Mikroalbuminuri feltet udfyldes ikke, hvis mikroalbuminuri ikke er målt det seneste år, hvis målt og negativ. X hvis albumin/creatinin ratio: >2,5. 1, højst 6 kryds Hvorvidt patienten på et tidspunkt har fået diagnosticeret en hypertension, hvorvidt han aktuelt ryger, hvorvidt der på et tidspunkt er konstateret højt kolesterol, hvorvidt han/hun aktuelt har lavt aktivitetsniveau (mindre end ½ times motion dagligt), hvorvidt der er problemfod, og endeligt hvorvidt der tidligere har været blodprop i hjerte eller hjerne. 1, højst 3 kryds Hvorvidt der inden for de sidste 15 måneder er udført livsstilssamtale (grundig samtale om kost, rygning, alkohol og motion), hvorvidt patienten har været til øjenlæge inden for de sidste 2 år, og endeligt hvorvidt patienten har været til fodterapeut inden for de sidste 15 måneder. Kun 1 kryds Angiv hvor patienten aktuelt kontrolleres. 1, højst 3 kryds Angiv aktuelle behandling. 1, højs 4 kryds Angiv aktuelle behandling. Husk, at der skal være mindst 1 kryds i alle hovedgrupperne. 27
28 Registreringsskema 28
29
30
HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS
HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 27 Svarrapport første registrering efteråret 27 184 praksis fra Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 1 Hypertension i almen
Læs mereREGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)
Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge
Læs mereSvarrapport. audit om Laver vi det rigtige?
Svarrapport audit om Laver vi det rigtige? 1 Laver vi det rigtige? Udgivet af: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense J.B. Winsløws Vej 9A 5 Odense C Forfattere: Tomas
Læs mereBilag 1: Fakta om diabetes
Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide
Læs mereAudit om Gynækologi i almen praksis 2009. Svarskrivelse 309 læger
Audit om Gynækologi i almen praksis 29 Svarskrivelse 39 læger Gynækologi i almen praksis - 29 Denne rapport beskriver resultaterne fra APOs audit om gynækologi i almen praksis, hvor 39 praktiserede læger
Læs mereAudit om Forebyggelse i Almen Praksis
Audit om Forebyggelse i Almen Praksis Svarrapport Samlet resultat for 394 praktiserende læger Audit om Forebyggelse i Almen Praksis Svarrapport Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Tryk: Audit Projekt Odense
Læs mereAudit vedrørende Den ældre patient 2014
Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Svarrapport En måneds registrering i Region Syddanmark 20 praksis (ydernr.) Indledning Denne rapport beskriver resultaterne af den første måneds registrering i
Læs mereFarmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka
Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset
Læs mereREGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)
Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge
Læs mereAudit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland
Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland Svarrapport 27 kiropraktorer 2014 Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland 2014 Indledning: Denne rapport beskriver
Læs mereHYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS
HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 2007 Patienternes svar HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS Patientspørgeskemaundersøgelsen I forbindelse med audit om Hypertension i almen praksis fik alle patienter, der indgik
Læs mereVariabelforklaringer Skema: Diabetes
I tabel 1 følger en liste over de variabler, der kan trækkes data for i funktionen data udtræk i KMS. I første kolonne står variabelnavnet som det fremstår i databasen. Anden kolonne angiver variablen,
Læs merePraksispersonalets kliniske arbejde
Praksispersonalets kliniske arbejde Svarrapport 265 deltagere 6 Audit om Praksispersonalets kliniske arbejde Svarrapport Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Tryk: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden
Læs mereEr der svaret Nej til, at patienten følges i praksis, vil patienten være at finde på listen Amb patienter med diabetes.
Vejledning i at læse data i kvalitetsrapporten Diabetes Rapporten indeholder alle de patienter fra din praksis, der er blevet kodet med diagnosen diabetes (T89 eller T90). OBS: Diagnosen skal være sat
Læs mereAudit om den ældre patient
Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Svarrapport efter første registrering Region Hovedstaden 1 1 Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Region
Læs mere_ Sygehuskode Afdelingskode. Type 1DM Type 2 DM MODY ANDET Uoplyst. Diabetesklassifikation Udført Ikke udført Uoplyst
DanDiabKids REGISTRERINGSSKEMA (vejledning nederst) Gældende fra 01.07 2019 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes og indberettes? Alle patienter under 18 år med diabetes: BAGGRUNDSOPLYSNINGER CPR-nr.
Læs mereVestegnsprojektet. Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL
Vestegnsprojektet Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL Svarrapport 12 Vestegnsprojektet Barrierer for henvisning til kommunale sundhedstilbud for T2DM og KOL Indledning
Læs mereAudit om den ældre patient
Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Svarrapport efter første registrering Region Syddanmark 1 1 Audit om den ældre patient Er din praksis klar til de moderne ældre? Region
Læs mere45-årig mand indlagt med nyopdaget Type 2 diabetes. Primær blodsukkerprofil 15-25 mmol/l. Sættes i behandling med insulin.
Sygehistorie 1 45-årig mand indlagt med nyopdaget Type 2 diabetes. Primær blodsukkerprofil 15-25 mmol/l. Sættes i behandling med insulin. Risikoprofil/livsstil/komplikationer Hypertension (140/90), overvægtig
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs merePraktiserende læge Jesper Lykkegaard Leder af APO
Praktiserende læge Jesper Lykkegaard Leder af APO Audit om psykofarmaka i Region Hovedstaden 17 - Lægeskema Psykofarmaka Diagnose Årskontrol Hovedansvarlig sygdom om psykisk indenfor for beh. af 15 mdr.?
Læs mereDansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges?
Dansk Voksen Diabetes Database hvordan kan data bruges? Oplæg på Diabetes Update 2012 d. 14. november 2012 v. Helle Adolfsen, Sygeplejefaglig direktør, Cand. Cur., E-MBA medlem af formandskabet for DVDD
Læs mereBarrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark. Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet
Barrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet Er diabetes og kørsel et reelt problem? Hyppig sygdom Behandles med medicin, der kan inducere hypoglykæmi,
Læs mere4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk
4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk
Læs merePersonlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:
Personlig hjerteplan regionsyddanmark.dk Rehabiliteringsklinikken Navn: Hjerterehabilitering og personlig hjerteplan Hjerterehabilitering Efter din hjertesygdom kan du få støtte og vejledning. Hjerterehabilitering
Læs mere1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom
Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle
Læs mereDiabetesindberetning... 2
Indholdsfortegnelse Diabetesindberetning... 2 Sådan gør du som læge... 3 Sådan gør du som sekretær eller sygeplejerske... 4 Godkendelse af indberetninger som læge... 4 Fejl ved afsendelsen af indberetningen...
Læs mereDiabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 Diabetes Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereAudit vedrørende Den ældre patient 2014
Audit vedrørende Den ældre patient 2014 Svarrapport 3 måneders registrering i Region Syddanmark 21 praksis (ydernr.) Indledning Denne rapport beskriver resultaterne af projektet Den ældre patient, hvor
Læs mereLændesmerter i Fyns Amt
Lændesmerter i Fyns Amt Et tværfagligt rygprojekt 25 Resultater 39 alment praktiserende læger, 12 kiropraktorer og Rygcenter Fyn Side 2 Lændesmerter i Fyns Amt Lændesmerter i Fyns Amt Denne rapport beskriver
Læs mereNY OVERENSKOMST 2018
NY OVERENSKOMST 2018 Flere patienter/komplicerede patienter Høj kvalitet Ny honorering Forløbsydelsen T2 Re-tænke organisation/struktur for kronikere Fokus på personalet Personalet bliver også behandlere
Læs mereBeregningsregler for Dansk Voksen Diabetes Database
1 Inklusionsdiagnoser, diabetesambulatorierne E10.0 - E10.9: Insulinkrævende sukkersyge (IDDM) (Type 1) E11.0 E11.9: Ikke insulinkrævende sukkersyge (NIDDM) (Type 2) E13.0 E13.9: Anden form for sukkersyge
Læs mereDansk Voksen Diabetes Database
Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Datadefinitioner Version 4.2 Januar 2016 2 Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest c/o Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, DK-8200 Aarhus
Læs mereAt udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation.
Formål At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Målgruppe Alle praktiserende læger i Region Midtjylland.
Læs mereType 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Læs mereSmertebehandling i almen praksis
Regional audit om Smertebehandling i almen praksis Svarrapport 25 læger I samarbejde med: Lægemiddelteamet Smertebehandling i almen praksis i Region Syddanmark Denne rapport beskriver resultaterne fra
Læs mereKortlægning af compliance-problemer. Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk
Kortlægning af compliance-problemer Power point præsentationer kan hentes på hjemmesiden www.pharmakon.dk Baseline data for brugere af blodtryksmedicin Deltagere i hypertensionsstudiet 1426 patienter blev
Læs mereFacts om type 2 diabetes
Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i
Læs mereStatus på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel
Status på Sundhedstjek-2013 KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Dagens citat Det man fokuserer på vokser Agenda KRAMS Kort gennemgang af sundhedstjek Resultat af sundhedssamtalerne Diabetes Indsatsområder
Læs mereEn tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereOptimering af diabetesbehandling vha. risikostratificering og datafangst Januar 2013
1 Forord Denne delrapport om den praktiserende læges rolle som tovholder udgør den anden ud af tre udgivelser under projektet Organisatorisk Tovholder i Almen Praksis (OTAP). Udover Optimering af diabetesbehandling
Læs mere8.3 Overvægt og fedme
8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere
Læs mereDIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereDansk Voksen Diabetes Database
Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Datadefinitioner Version 4.0 Marts 2015 2 Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest c/o Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, DK-8200 Aarhus
Læs mereDiskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier
Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Baggrund I Sundhedsstyrelsens redegørelse om den fremtidige diabetesbehandling i Danmark, 1994, fremhæves ønsket
Læs mereDansk Diabetes Database, Årsrapport 2014/2015 Voksne
Center for Sundhed Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed August 2015 Dansk Diabetes Database, Årsrapport 2014/2015 Voksne der dækker perioden 1. marts 2014 28. februar 2015 Oversigt over alle indikatorer
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereOmstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport
Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis Roskilde Amt 3 Svarrapport 14 lægerl 1 Omstændigheder ved ordination af lægemidler Roskilde Amt 3 Denne rapport viser de vigtigste resultater
Læs mere31. oktober 2014. Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet!
INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet! 31. oktober 2014 I projektet får udvalgte borgere (cirka 20.000) i Aarhus Kommune
Læs mereTorsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen
Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:
Læs mereUdfyldningsaftale for Diabetes type 2
Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse
Læs mereAudit om psykofarmaka. med fokus på opfølgning og hjertekarsygdom
Audit om psykofarmaka med fokus på opfølgning og hjertekarsygdom Region Syddanmark 215 1 Kolofon: Audit om psykofarmaka Udgivet af: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense
Læs mereDiabetes i Danmark. Diabetes i Danmark. Milepæle DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE
DANSK VOKSEN DIABETESDATABASE (DVDD) TVÆRSEKTORIEL SAMARBEJDE Formandskab: Peter Rossing, forskningsleder, overlæge dr.med. Steno Diabetes Center Helle Adolfsen, sygeplejefaglig direktør, cand.cur., E-MBA
Læs mereAudit om. psykofarmaka. og årskontroller
Audit om psykofarmaka og årskontroller Region Hovedstaden Efteråret 217 1 Kolofon: Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Print: Audit om psykofarmaka - Region Hovedstaden Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden
Læs mereInter99 Livsstilssamtalen
Inter99 Livsstilssamtalen Livsstilsaktøren: læge, sygeplejerske eller klinisk diætist. Der var stor kontinuitet med stort set det samme personale i de første fem år af studieforløbet. Alle blev uddannet
Læs mereDet sammenhængende patientforløb indenfor diabetes. Sammenhæng i diabetesbehandlingen
Det sammenhængende patientforløb indenfor diabetes Sammenhæng i diabetesbehandlingen Ole Hother-Nielsen Endokrinologisk afdeling M Odense Universitetshospital Diabetes - en kronisk sygdom Livslangt forløb
Læs mereAUDIT OM HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS. Svarrapport 2007/2009
AUDIT OM HYPERTENSION I ALMEN PRAKSIS 2009 Svarrapport 2007/2009 Audit om Hypertension i almen praksis 2. registrering Oktober 20. Udgivet af Audit Projekt Odense J.B. Windsløws Vej 9A 5000 Odense C Forfattere:
Læs mereINSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol
INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til
Læs mereFrase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:
Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk
Læs mereForebyggelse og sundhedsfremme Diabetes. Adm. direktør Henrik Nedergaard
Forebyggelse og sundhedsfremme Diabetes Adm. direktør Henrik Nedergaard Diabetesforeningen En af Danmarks største patientforeninger: Ca. 90.000 medlemmer Ca. 1.200/5.000 frivillige Både type 1, type 1½
Læs mereType 2 diabetes patientinformation
patientinformation Side 2 Ny med type 2 diabetes Du har fået konstateret type 2 diabetes, og du vil opleve at få mange råd og anbefalinger om sund livsstil og medicinsk behandling. Du kan sagtens have
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereAPO. Faglig kongres 2014 Dansk Kiropraktorforening. Anders Munck
APO Faglig kongres 214 Dansk Kiropraktorforening Anders Munck Generelt om APO APO er et selvstændigt projekt ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense APO er et ressourcecenter for kvalitetsudvikling
Læs mereForhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi
Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt
Læs mereResultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft
Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft Fordeling af risikofaktorer i data fra 15-års-opfølgningen
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009. Nr. 1 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse
Læs merePatienter med lænderygproblemer i Region Sjælland
Patienter med lænderygproblemer i Region Sjælland Svarrapport Et tværfagligt auditprojekt for praktiserende læger, praktiserende kiropraktorer og fysioterapeuter 2012 Patienter med lænderygproblemer i
Læs mereLuftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark
Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Syddanmark Svarrapport 47 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Syddanmark 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 47 praktiserende
Læs mereSygdomsmestrings forløb Diabetes type 2
Sygdomsmestrings forløb Diabetes type 2 Dagens program Siden sidst? Opsummering Brainstorm på senkomplikationer/senfølger Seksualitet Mine senfølger (tegn) Sidemandsdrøftelse Pas dine kontrolbesøg! Hvem
Læs mereLaboratoriegrupper til datafangst. en manual. 31. oktober 2012 Bjarke Skov
Laboratoriegrupper til datafangst en manual Sådan bruges laboratoriegrupper Vælg laboratoriegruppe (shift F11) i laboratoriefanebladet Vælg den ønskede gruppe Herefter indtastes I felterne. Alle felter
Læs mereType-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder
Læs mereElektronisk luftvejsaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis registrering
Elektronisk luftvejsaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis 21 2. registrering Elektronisk audit om luftvejsinfektioner i almen praksis 2. registrering 21 Denne audit beskriver resultaterne fra 2.
Læs mereFact om type 1 diabetes
Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.
Læs mereEKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm
EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen
Læs mereEn styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 172 Offentligt Rigshospitalet & Herlev og Gentofte Hospital En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg
Læs mereGuide: Sådan sænker du dit kolesterol
Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.
Læs mereKliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.
Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december
Læs mereLuftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland
Luftvejsinfektioner i almen praksis Region Sjælland Svarrapport 79 deltagere 2014 Audit om luftvejsinfektioner Region Sjælland 2014 Denne rapport beskriver resultaterne af den registrering 79 praktiserende
Læs mereMålet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?
Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende
Læs mereKomplikationer til diabetes
Komplikationer til diabetes Side 2 Forebyggelse/behandling af komplikationer til diabetes Har man diabetes, er risikoen for senkomplikationer til stede. Komplikationerne hos personer med type 1 diabetes
Læs mere1. DELTAGEREVALUERING AF DIABETES FORLØB. Kære deltager. Din mening tæller!
1. DELTAGEREVALUERING AF DIABETES FORLØB Kære deltager Din mening tæller! Vi har brug for at høre om din oplevelse med det forløb du netop har været igennem hos os i Guldborgsund Rehabilitering. På den
Læs mereKapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen
Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring
Læs mere! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *
! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*
Læs mereHvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Læs mereTeambuilding i almen praksis
Teambuilding i almen praksis om type 2 diabetes Afprøvning af en model for arbejdet med kroniske sygdomme Et kvalitetssikringsprojekt i de tidligere amter i Region Hovedstaden Teambuilding i almen praksis
Læs mere4.3 Brug af forebyggende ordninger
Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,
Læs mereHer er symptomerne: Opdag diabetes i tide
Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereUndersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen
Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede
Læs mereJanuar 2015 ÅRSBERETNING 2015 AKUTTEAM KØGE. Køge Kommune
Januar 2015 ÅRSBERETNING 2015 AKUTTEAM KØGE Køge Kommune Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 STYRINGSGRUNDLAG... 4 Dokumentation..4 METODE...4 BORGEREN - KARAKTERISTIKA...5 HENVISNINGER...6 HENVISNINGSÅRSAGER...7
Læs mereDet 6. M i diabetes. Prioritering af behandlingsindsatsen hos patienter med type 2-diabetes. Art nr. 11445
Vi er nået til det 6. M i diabetes, som bl.a. fortæller os om, hvilken rækkefølge vi skal vælge i vores vejledning. > Det er svært at begrænse sine råd, når vi vejleder vores patienter fx i forhold til
Læs mereDemens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent
Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning
Læs mereTNS Gallup December 2007
Køn MAND 1230 100,0% KVINDE 0 - Alder 15-19 år 126 10,3% 20-29 år 140 11,4% 30-39 år 223 18,1% 40-49 år 229 18,6% 50-59 år 206 16,7% 60-69 år 172 14,0% 70+ år 134 10,9% Region Hovedstaden 388 31,6% Sjælland
Læs mereKapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion
Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt
Læs mereKvalitetsprojekt Styr på diabetes-2. Afsluttende statusrapporter fra deltagerne i kvalitetsprojektet Styr på diabetes-2
Kvalitetsprojekt Styr på diabetes-2 Afsluttende statusrapporter fra deltagerne i kvalitetsprojektet Styr på diabetes-2 Maj 2008 Henvendelse vedrørende projektet: Afdelingsleder Britta Ravn, Britta.Ravn@stab.rm.dk,
Læs mereRygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne
Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereKort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk
Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereKapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen
Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige
Læs mere