Begreb og metode i dansk. Htx- konference 27. januar 2014 Peter Heller Lützen

Transkript

1 Begreb og metode i dansk Htx- konference 27. januar 2014 Peter Heller Lützen

2 Dansk i flerfagligt samarbejde: - en klassisk skepsis: redskabsredukgonen Vi vil have et danskfagligt indhold - men hvad er det egentlig, dansk går ud på? - vi ser lidt på faget selv

3 Htx- dansk er kendetegnet ved: - et sprogligt blik - et funkgonelt sprogsyn: virker teksten, hvordan virker den og virker den i forhold Gl konteksten? - sammenhæng mellem det recepgve og det produkgve: tekstanalyse skal tænkes som noget, der kan akgveres i elevens egen tekstpraksis.

4 Læreplanen: - anvende tekstanaly)ske begreber Gl at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspek)vering og vurdering af dansksprogede tekster - og: der tales om analyseteknikker inden for såvel det sproglige som det tekstuelle område - og: i vurdering indgår, at man kan formulere alternagver om egne og andres tekster

5 Vejledningen: I forbindelse med analyse og fortolkning af tekster anføres det i læreplanen, at der skal anvendes forskellige teknikker. [ ] [Det] omfaver kombinagoner af arbejdsformer og værktøjer, som eleven råder over og finder anvendelige i forhold Gl teksten, men som ikke nødvendigvis kan sammenfaves i nogen bestemt navngiven metode [ ].

6 Her er det underviserens opgave at præsentere alternagve Glgange og at gøre eleverne bekendt med, at tekstanalyse på gymnasialt niveau er karakteriseret ved, at man forholder sig krigsk og analygsk Gl både teksten og Gl den anvendte metode eller model. - altså en forventning om mere end én analyseteknik - og en forventning om metodisk refleksion

7 - NB: i vejledningen om det historiske stof: - det er evnen Gl analyse, fortolkning og krigsk vurdering, der skal trænes hos eleverne

8 Altså: - analygske kompetencer - analyse knyves Gl egen tekstprodukgon, egen sproglig bevidsthed - et funkgonelt tekstbegreb mere end et æstegsk eller et historisk

9 Hvad er danskfaglig metode? Fagets metoder kommer fra: - lingvisgk, liveraturvidenskab, liveraturhistorie, medievidenskab, sociologi, retorik, pædagogik, historie, religion, filosofi, psykologi, økonomi (en gang), neurologi, økologi, jura?

10 Fag er tværfaglige Fag er ikke selv det, de studerer - rekontekstualisering - den autengske genre Undervisningsfag vs. videnskabsfag

11 Videnskabsfaget dansk: - skaber viden - videnskabsfolk har Gd, afprøver ideer osv. - videnskabsteori gælder for videnskab, men ikke nødvendigvis for undervisning (her har vi didakgk) - den enkelte videnskabsmands arbejde er stærkt specialiseret - men videnskabelige discipliner låner fli`gt af hinanden

12 Undervisningsfaget dansk - finder ikke noget nyt (men ok, der er nogen, der underviser i innovagon) - er integreret (dvs. ikke- specialiseret) - skal have en egen idengtet i a. andre fag, har derfor færre overlap - undervisningsfagets metode er ikke videnskabsteori, men en læsepraksis - metodisk refleksion er at kunne tænke over, hvordan man læser.

13 omverden tekst afsender modtager

14 omverden spørgsmål svar tekst afsender modtager

15 Spørgsmål: - vi vil vide noget: Hvordan overbeviser man sin modtager?, Hvordan er et argument skruet sammen?, Er reality realisgsk?, Skrev HC Andersen om sig selv?, Hvad siger futurismen om forholdet mellem menneske og teknologi?

16 Tekst: - vi analyserer en tekst, som kan svare på spørgsmålet - det er lærerens didakgske valg - og noget eleverne kan øve sig på i div. selvstændige projektarbejder

17 Svar: - fortolkning (fikgon) - vurdering (non- fikgon) - perspekgvering

18 omverden spørgsmål svar tekst afsender modtager

19 Afsender: - tradigonel biografisme - nyere former for performagv biografisme - ingmitet, selvfremsglling, offentlighedens rolle - idengtetsopbyggende sprogtræk - mogvanalyse, kommunikagonsteori - mulige vinkler: fikgonskontrakt, tekstens stemmer og jeg, metodens muligheder og begrænsninger, iscenesævelse af afsenderen

20 Tekst: - hele den immanente tekstanalyse - metodiske greb: genretræk, opbygning/ komposigon, tekstlingvisgk, fortæller- forhold, udsigelse, argumentagon, semangske forhold, samspil mellem modaliteter, billedsprog, personer, miljøer

21 Omverden: - temagske, historiske og ideologiske fortolkninger - pragmagk og teksters brug, sproghandlinger - fikgons- og faktakoder - medialisering og medieskabt virkelighed

22 Modtager: - recepgonsteori, tomme pladser, læserens akgve deltagen i betydningsskabelsen - fikgons- /faktakontrakters etablering - modellæser vs. fakgsk læser - mediesociologi, segmentering, kommunikagonsstrategier, modtagerorientering

23 Som model for egen tekstpraksis: omverden tekst afsender modtager

24 Men hvad er så det særlige ved dansk som undervisningsfag: - metoden: den refleksive tekstanalyse - teksten som form - form er betydningsbærende - i modsætning Gl i andre teksjag - også en produkgv kompetence