Nytter det at tale rehabilitering af borgere med demens?

Transkript

1 Gør tanke til handling Nytter det at tale rehabilitering af borgere med demens? Rikke Gregersen, docent., cand.scient., ph.d. VIA Aldring og Demens, Center for Forskning Konference om udvikling af et mere demensvenligt samfund,.22. feb., 2016 Emner: Hvad er rehabilitering? Kan gamle menneske med demens komme sig? Hvilke grundlæggende behov skal mennesker med demens have opfyldt, for at de oplever sig kompetente og livsduelige? Hvad er kravene til de sundhedsprofessionelle? Hvilke barrierer er der? Hvordan overkommer vi dem? Teknologi i psykosocial rehabilitering, et issue? 1 Social rehabilitering Rehabilitering (Hvidbog): Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger, og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. 3 1

2 Hverdagshabilitering (Ergoterapeutforeningen, 2014): Styrket borger inddragelse kan både koste og spare ressourcer F.eks. hensyntagen til borgerens latenstid (neuropædagogik) Kompetenceudvikling så vi er professionelt bevidste om latenstid Sætte alle sejl ind på at understøtte kommunikationen (talking mats m.m.) Kvalificere arbejdet med livshistorie, så vi kan lægge stien ud for socialt samvær, nedtone frustrationer m.m. Kvalificeret demensomsorg og dermed målrettede rehabiliteringsforløb kræver vi ved, hvad demens indebærer for det enkelte menneske Viden om menneskers psykosociale behov har viden og handlingskompetencer ifht 5. Højr 1 og væ 2. demente menneskers udviklingsmuligheder 1. V 7 Gode nyheder til mennesker med demens og deres familier Selvom der ikke er nogen medicinsk kur, så er der noget som disse borgere selv kan gøre for at påvirke demensprocessen 8 2

3 Måske behøver demensprocessen ikke at være så ufravigeligt fremadskridende som hidtil antaget Fysisk og mental træning Mad mønstre Søvn Sociale netværk Altruisme Et positivt sind Uddannelsesniveau (kognitiv reserve) 5. Højr 1 og væ V Effekter af fysisk og mental træning Fysiske trænings programmer medfører plastiske ændringer i neurale netværk (opmærksomhed, hukommelse) og reducerer aldersbetinget svækkelse (Kim et al., 2015; Burzynska et al., 2014; Tian et al., 2014; Varme et al., 2014) Silbot robot træning styrker raske gamle menneskers evne til at fokusere på en Titel på præsentationen krævende opgave i længere tid 25. februar 2016 (Pallesen, Nielsen, Halsnæs, Gregersen, Halle, submitted) 10 Motion som hjernemedicin (Blakemore & Frith, 2012) Styrke funktion (øgning af mentale funktioner) Løfte sindsstemning (drastisk anti-depressiv effekt) Fremmer læring (Eks.: 6 ugers forsøg med mus med +/- adgang til trædemølle. De motionerende mus var bedre til at finde vej gennem labyrint og havde dobbelt så mange celler i hippocampus som de inaktive kontrolmus (Praag et al. ). Rikke Gregersen Eksempler på motion som hjernemedicin (Blakemore & Frith, 2012) Motion kan løfte sindsstemningen hos 60% af mennesker med depression og andre psykiske problemer Tallet er 80%, hvis motion kombineres med anden form for behandling Engelske forsøg med børn der klarer sig bedre i fag i skolen, hvis de 5 min før timen har dyrket fysisk aktivitet Rikke Gregersen 3

4 Fysisk træning Kan man træne svært demente på plejehjem? 50 svært demente beboere på demensafsnit, gennemsnitsalder 79 år (40 træning, 10 ingen træning) 3 gange ugentlig i 3 uger 15 min gang udenfor i dagslys 15 min træning med lette håndvægte, rejse sig og sætte sig på en stol, kaste bold Signifikant effekt på agitation og fysisk tilstand (6 m gangtest) (Aman et al., Journal of American Medical Association, 2009) 5. Højr 1 og væ 2. Gør tanke til handling Fysisk aktivitet kan bidrage til bedre og/eller opretholdelse af funktionelt niveau for mennesker med demens Det anbefales i Danmark, at fysisk træning af borgere med demens individualiseres og superviseres ADEX outu.be 1. V 14 Den neuroplastiskehjerne De kognitive potentialer for mennesker med demens Spiller stadig og har sjov med aktiviteter. På trods af demens Hjernen arbejder efter et use it or loose it princip Læring skaber neurale ændringer i hjernen Løbende aktivitets-udfordringer er nødvendige for at opretholde de positive ændringer Oprindeligt arbejde af Michael Merzenich 4

5 CST - Kognitiv Stimulationsterapi Gruppebehandlingsforløb ved demens, som i England tilbydes på linje med medicin Anbefales herhjemme af Sundhedsstyrelsen og af Nationalt Videnscenter for demens VIA har kontakt med Dr. Aimee Spector fra psykologisk fakultet, University College i London Metoden er sat i anvendelse verden over 27 lande - men endnu ikke i Skandinavien. 5. Højr 1 og væ V Gør tanke til handling Kognitiv stimulationsterapi Mennesker med demens har fordel af at deltage i gruppeaktiviteter hvor de er nødt til at tænke, koncentrere sig, bruge deres hukommelse, mm.. (Johannesen 2006, Øksnebjerg et Waldemar, 2012) Forbedring af deltagernes kommunikation, sociale færdigheder og oplevelse af livskvalitet og velvære 18 Meninger ikke fakta Program med manual og ideer til at provokere til at tænke og snakke Eksempler på gruppedialog Hvad synes I om at spise brunch? Eller varm mad til frokost? Diskussion af udklip fra dagens avis Gennemtestet og udviklet gennem ti år Slide, venligst udlånt af Annette Johannesen Slide, venligst udlånt af Annette Johannesen 5

6 Hvordan foregår det? Projekt CST/DK Gruppemøder, hvor trænede gruppeledere guider igennem et forløb, hvor personerne bliver udfordret/stimuleret til at tænke og snakke Evidens: Deltagerne får: løft i kognitive evner og bedre livskvalitet. De får endvidere trænet sproglige færdigheder får relationer til andre i samme situation. En gruppe danske demensspecialister og VIA samarbejder om at tilpasse metoden til brug i Danmark: 1. Adaptering af de engelske behandlingssessioner til dansk omsorgskultur 2. Pilottest og effektmåling af det danske CSTbehandlingsprogram i to kommuner - Herunder også vurdering af bedre funktionsniveau i hverdagen og optimering af kognitive evner 3. Igangsætning af CST grupper i Danmark Slide, venligst udlånt af Annette Johannesen Slide, venligst udlånt af Annette Johannesen Mål for projekt CST/DK År 2017 findes der en dansk version af gruppebehandlingsprogrammet CST en manual med temaer og gruppeopgaver for de enkelte sessioner en DVD med instruktive videoklip til brug for ledere af de danske CST-forløb et kursusprogram, der udbydes fra VIA År 2020: der tilbydes kognitiv stimulationsterapi i de fleste danske kommuner og der er netværk for de 350 danske CST instruktører Stimulering af erindringsaktivitet Erindringssessioner i Den Gamle By stimulerede mere erindringsaktivitet sammenlignet med lignende sociale sessioner i aktivitetscenter Flere selvbiografiske erindringer Mere detaljerede erindringer Flere selv-initierede (spontane) erindringer Slide, venligst udlånt af Annette Johannesen 6

7 Plasticitet Styrker kognitive færdigheder De fem A`er Sjovt og udfordrende belønning Shared attention Skift baggrundsfarve 1. Klik udenfor diaset, vælg Formater baggrund 2. Vælg Massiv udfyldning og vælg farve fra VIAs farvepalette Afasi ikke tale Agnosi ikke forstå/tolke Apraksi ikke gøre / bruge Amnesi ikke huske Apati ikke aktiv Hvem er jeg? Og hvem ville jeg være, hvis jeg ikke kunne huske det? (Nick Hækkerup, 2014) Eksekutive funktioner ikke styre, planlægge Personlighed ikke mere den samme -ofte også affektive problemer Den lyse grå baggrundsfarve er highlightet Titel på præsentationen 25. februar Highlight anden linje i overskriften ved at markere ordet(ene) og vælge Overskrift-fonten VIA Type Office regular Centrale faktorer for rehabiliterende processer: Psykosocial rehabilitering Skift baggrundsfarve Klik udenfor diaset, vælg Formater baggrund Skift baggrundsfarve 1. Klik udenfor diaset, vælg Formater baggrund lg Massiv udfyldning og rve fra VIAs farvepalette 2. Vælg Massiv udfyldning og vælg farve fra VIAs farvepalette å e t Titel på præsentationen 25. februar Den lyse grå baggrundsfarve er highlightet Rikke Gregersen 25. februar

8 Helt grundlæggende er: At opleve sig hel som menneske, selvbestemmende At være inkluderet på ligeværdig fod med andre mennesker At have noget meningsfyldt at give sig til Være deltagende Leve værdigt og trygt 5. Højr 1 og væ 2. Gør tanke Større til handling uafhængighed med kognitiv kompensation Selv simple hjælpemidler / strategier kan bidrage til opretholdelse af hverdagslivet og større uafhængighed Digital guidning og muligheder for tilpasset rekreation (DemensFilm m.m.) + Velfærdsteknologi: Sikkerhedsteknologi (GPS, alarms) Struktur teknologi etc. 1. V etc. Rikke Gregersen Billede fra Mette Stræde Andersen, Gør tanke til handling Styrket selv- og medbestemmelse Talking Mats En visuel spørgemetode som bruger symboler til at få personer til at forstå spørgsmål og kommunikere synspunkter (Evaluering, Kommunikationscentret Hillerød, ) 25. februar Adgang til hverdagsaktiviteter i det offentlige rum Forskningsgruppe under Louise Nygaard, Karolinska 8

9 Klk Erindringsdans =AWMShsOlTqM 33 Besværlige psykiske symptomer ved demens (BPSD) Emotionelle symptomer Angst, depression, eufori og apati Psykotiske symptomer Mistolkninger (agnosi) Hallucinationer Vrangforestillinger Adfærdsforstyrrelser i form af motorisk eller verbal hyperaktivitet Highlight ord i overskrift ved at markere ordet(ene) g vælge Overskrift-fonten VIA Type Office regular Godt eller skidt? / Vidensbaseret? Tolkning af adfærd Skift baggrundsfarve Klik udenfor diaset, vælg Formater baggrund Skift baggrundsfarve 1. Klik udenfor diaset, vælg Formater baggrund Adfærd bør ikke blot ses som et symptom på demenssygdom men som en mulig adgang til den dementes persons subjektive oplevelse Samt obs. på smerter, og andre sundhedsmæsige forhold lg Massiv udfyldning og rve fra VIAs farvepalette 2. Vælg Massiv udfyldning og vælg farve fra VIAs farvepalette å e t 35 Den lyse grå baggrundsfarve er highlightet 36 9

10 Sansestimuli også nydelse på afstand tæller Tilpasset individuel stimulation - YES Kirsten Godtfredsen træthed hyppig årsag til langt de fleste typer udadreag reaktioner 5. Højr 1 og væ V VIA University Når College personalet arbejder systematisk med livshistorien sker færre utilsigtede hændelser, mindre sygefravær, bedre relationskvalitet (bl.a. arbejdet af Bob Woods) Arbejdet med livshistorie i Danmark er ikke systematisk Titel på præsentationen 5. Højr Det er forskelligt, hvad der rører os, og hvad der vækker bundklang og minder! 1 og væ 2. DEMENSFILM (RetrospectFilm) V Titel på præsentationen 10

11 Nu kommer den digitaliserede generation Og fokus på at lave livshistorien tidligt 5. Højr 1 og væ 2. Digital livshistorie Lettilgængelig viden der kan styrke borgerens identitetsoplevelse støtte til kommunikation fastholdelse af borgerens personlige vaner og værdier borger pårørende noget at være sammen om Eksempler UnderstAID Idify Min Livshistorie.dk Gratis app s: Moment Diary HuskeTavlen Titel på præsentationenf.eks. Demenscafe Århus 1. V Titel på præsentationen Tidl Demenscafé i Århus Livshistorie bør digitaliseres 5. Højr 1 og væ 2. Fleksible løsninger sikring af at sundhedsprofessionelle bruger den også hospitalet 1. V Brug af hverdagsteknologi i hverdagsaktiviteter (like microwave etc.) Derfor er evnen til at håndtere hverdagsteknologi enorm vigtig Mennesker med demens har svært ved at bruge hverdagsteknologi (Malinowsky et al., Disabil Rehabil Assist Tech (2010); 5:462-9) (Nygaard et al., Aging Ment Health (2012); 16:361-71) (Rosenberg et al. Scand J Occupther (2009); 16:216-26) 44 11

12 Kan velfærdsteknologi bidrage til at: Mennesker med demens opretholder en normal hverdag med gode stunder? Demens processen forsinkes? (bedring eller opretholdelse af kognitive funktioner i længere tid) Højr 1 og væ V Således: Tryghed-og frihedsteknolgi: Sikkerheds-og sporingsteknologi (sensor-og GPS teknologi), mobilitet Socialt velvære: Relations-og kommunikationsteknologi, socialrobotter Kognitiv sundhedsfremme: Kognitive hjælpemidler, kogntive træningsprogrammer (digitaliserede, spil m.m.) Aflastning og (energi) kompensation at de pårørende kan støtte bedst muligt igennem egen viden om sygdom og værktøjer (f.eks. 46 Gennem IT-platforme) Etik! Gamle demente menneskers risiko for social isolation er et velkendt problem Kan/skal informations og kommunication teknologi (ICT) løse gamle menneskers sociale behov? Hvordan sikrer vi demente menneskers juridiske rettigheder? Er det OK, at relationerne mellem svækkede gamle og sundhedsprofessionelle ændrer sig? Højr 1 og væ V Gør tanke til handling ENSOMHED ER GIFT FOR VORES NERVECELLER Dramatisk øget risiko for demens (Kungsholmen Studiet) Social teknologi kan støtte mennesker, der har brug for støtte social kontakt på særlige præmisser 48 12

13 Hvorfor velfærdsteknologi bør være brugerdreven Eksempel Social robotten / Telenoid en teleoperatet android 70 cm, 4 kg, vinyl 5. Højr 1 og væ 2. Det kunne for eksempel være socialrobotter HVAD VILLE DU I øvrigt SIGE TIL, AT FÅ DENNE SOM BEDSTE VEN??? Menneskelignende og så alligevel ikke! 49 fbzy 1. V 50 Velfærdsteknologi rettet mod demensområdet er ikke brugerdreven! 5. Højr Telenoid (skrækindjagende?) MEN forskning viser, at Telenoid: Gamle mennesker med demens anses ikke for kompetente Og inddrages heller ikke i forskningen, der beskriver dem 51 1 og væ V umiddelbart accepteres af de gamle med demens og udløser positive reaktioner og stærk tilknytning Bidrager til mere spontant snak Yamazaki et al. (2012) Proc of the RO-MAN`12: Yamazaki et al. (2014) Int J of Soc Robotics (2014): 6:

14 Telenoid 5. Højr Anbefalinger 1 og væ 2. Velfærdsteknologi til mennesker med demens bør være brugerdreven 53 Figur fra Yamazaki et al. (2014) Int J of SocRobotics (2014): 6: V Nye forskningsområder bør kigge mere ind i de nye potentialer for kognitiv rehabilitering og 54 opretholdelse af hverdagslivet Anbefalinger Demens velfærdsteknologi bør individualiseres (vi har forskellige lærings og motivationsprofiler) Strategi for implementering er nødvendig (herunder at arbejde for de sundhedsprofessionelles teknologimodstand) Højr 1 og væ V Gør tanke til handling I UnderstAIDopbygges og implementeres en elektronisk platform, som skal hjælpe pårørende til at forstå og hjælpe deres demente pårørende. Projektet er støttet med 11 millllfraeuś Ambient Assisted Living(AAL) programme (AAL ) 14

15 Rehabilitering fordrer dermed Forudsætning for implementering af patientinddragelse Tidlig udredning stor fordel (rigtig udredning) Variable tilbud Muligheder for livsudfoldelse gruppe og individrettet /meningsfuld beskæftigelse Sikring af at personalet har kompetencer til inddragelse i praksis At skabe en kultur, der kan fremme fundamentet for inddragelse. Stille tydelige og forpligtende kvalitetskrav til inddragelse Skabe de rigtige rammer for både effektiv vidensudvikling og vidensdeling. Nationale indikatorer for inddragelse At patientinddragelse prioriteres fra grunduddannelserne og i den løbende kompetenceudvikling (Hjøllund Pedersen et al., (2016) Ugeskrift f Læger 178/1: Tak for opmærksomheden! 59 15