Psykologernes fagmagasin. Nr årgang. En af de der piger

Transkript

1 Psykologernes fagmagasin Nr årgang En af de der piger 16

2 Fagartikler Psykologi & Viden Psykologernes fagmagsin Nr årgang Følg med i psykologien og læs spændende fagartikler om aktuel psykologisk forskning og praksis skrevet af psykologer. Nye artikler i maj: Den gode ensomhed Af Peter Elsass, professor i klinisk psykologi Hvordan kan systemisk tankegang og nyere sorgteori benyttes i det socialpædagogiske arbejde med flygtningefamilier? Af Ann-Jeanette Weitling, psykolog, og Rikke Baden, leder Bak-Op ApS Magasinet udgives af Dansk Psykolog Forening og udkommer 12 gange om året. Medlem af Danske Medier Dette nummer: 11. juni 2016 Næste nummer: 9. juli 2016 Redaktion Ulrikke Moustgaard, redaktør Henning Due, journalist Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer Ansvarshavende ifølge medieansvarsloven: Claus Wennermark Kontakt: [email protected] Dette nummer Forside: Asbjørn Sand Trykoplag: ISSN : P (print) ISSN : P (online) DK ISSN: Design og layout: e-types Daily Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Annoncer Job- og produktannoncer: DG Media T: , [email protected] (skriv "P-magasin" i emnefelt) Rubrikannoncer: Heidi Strehmel, bladsekretær T: , [email protected] Annoncedeadlines: Nr. 7: 8.6 (produktannoncer) & 24.6 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 9.7 Nr. 8: 27.7 (produktannoncer) & 12.8 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 27.8 Nr. 9: 24.8 (produktannoncer) & 9.9 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 24.9 Abonnement kr + moms [email protected] Udgiver Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade København Ø T: Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir. Artikler i P udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Psykolog Forenings synspunkter.

3 Indhold Svindelkurser Sagsbehandlere sendes på kurser for at lære at spotte sociale svindlere, der simulerer psykiske lidelser. Stærkt problematisk, mener specialister i retspsykiatri og socialret 4 For hver dollar, et land bruger på at opgradere behandlingsindsatsen over for depression og angst, får man gennemsnitligt fire dollar igen målt i bedre sundhedstilstand og arbejdsevne i befolkningen 28 Efter katastrofen Fem år efter atomulykken i Fukushima har et japansk forskerhold undersøgt de psykiske eftervirkninger af evakueringen 34 God og dårlig mindfulness Interview med Jon Kabat-Zinn, der mener, at meditation har revolutionspotentiale, men advarer mod McMindfulness nr. 06 3

4 Sygdomssvindel Spot en svindler Af Henning Due, journalist Illustration: Monge Quentin 4 nr

5 Sygdomssvindel En række kommuner har i årevis sendt medarbejdere på kurser for at lære at spotte sociale svindlere, der simulerer psykiske lidelser. Men sagsbehandlere hverken må eller kan foretage den slags sygdomsvurderinger, fastslår specialister i retspsykiatri og socialretsjurister. L yver en sygemeldt borger om at lide af en depression, hvis personen taler meget om selvmordstanker? Har en kontanthjælpsmodtager med diagnosen posttraumatisk stresstilstand, PTSD, reelt lidelsen, hvis personen ikke kan gå på arbejde, men godt kan gå i biografen? Det mener virksomheden Liva Kurser at kunne give svar på. En privat kursusudbyder, der målretter kurser til kommunale sagsbehandlere og andre ansatte, som dagligt håndterer sager om sygedagpenge, kontanthjælp, børne- og ungeydelser og førtidspension. Et af kurserne, Psykisk sygdom eller socialt bedrageri, der senest blev udbudt på Liva Kursers hjemmeside til afholdelse 22. maj 2015, giver ifølge en beskrivelse fra hjemmesiden et godt indblik i tegn på psykisk sygdom og tegn på bedrageri. I kursusbeskrivelsen kan man også læse, at socialt bedrageri årligt koster samfundet milliarder af kroner og kan være svært at gennemskue især i forbindelse med psykiske lidelser. Og at borgeren har, i nogle tilfælde, held til at alliere sig med sundhedspersoner, der er blevet bedraget til at skrive udtalelser og attester. Der findes heldigvis redskaber, som kan hjælpe til at afklare, om sagen drejer sig om reel psykisk sygdom eller, om der er udtryk for andre dagsordener. Lignende formuleringer finder man i beskrivelsen af et andet Liva-kursus, simulation og overdrivelse i sagsbehandlingen. Det er velkendt, at mennesker er tilbøjelige til at opfinde eller overdrive symptomer for at opnå særlige økonomiske ydelser, undgå straf eller andet. Få psykiaterens retningslinier for, hvordan du bedst afdækker problemet, så du kan sikre et korrekt sagsforløb. Ordlyden er ikke det eneste, kurserne har til fælles. I årevis har mindst 20 af landets kommuner sendt medarbejdere fra blandt andet jobcentre og social- og sundhedsforvaltninger på den type kurser. Alt sammen betalt af kommunale arbejdsgivere, der blandt andet tæller landets tre største kommuner, Københavns, Aarhus og Odense Kommune. Det viser en kortlægning, Magasinet P har gennemført via aktindsigt hos samtlige af landets kommuner. Liva Kurser ejes af læge Vibeke Manniche og sælger bl.a. kurserne via kursusvirksomheden Lægeservice, der også ejes af Vibeke Manniche. Kurserne afholdes af Vibeke Manniche selv sammen med en række eksterne undervisere, heriblandt psykiaterne Henrik Day Poulsen og Lars Søndergaard. Liva Group ApS, der er moderselskab for både Liva Kurser og Lægeservice, og som også driver Forlaget Liva og tæller udgivelser som Hverdagens psykopater af Henrik Day Poulsen, har næsten tredoblet sin indtjening på tre år og kunne i slutningen af 2014 notere sig for et bruttoresultat på cirka 2,7 millioner kroner. Populære kurser Magasinet P s afdækning viser, at mindst 14 af landets kommuner, heriblandt København, Aarhus og Odense Kommune, i perioden 2010 til 2015 har sendt medarbejdere på kurset Socialt bedrageri lægeligt og socialt, mens mindst én kommune, Gladsaxe, har betalt for mindst fire medarbejders deltagelse i kurset Simulation og overdrivelse i sagsbehandlingen nr. 06 5

6 Sygdomssvindel I mindst to kommuner, Køge og Morsø, har medarbejdere fået betalt kurset For rask til at være syg, mens kurset Psykopater i sagsbehandlingen/hverdagens psykopater har haft besøg af medarbejdere fra mindst tre kommuner, Hørsholm, Svendborg og Frederiksberg Kommune. Magasinet P er kommet i besiddelse af en Powerpoint-præsentation fra kurset Simulation og overdrivelse i sagsbehandlingen, der blandt andet beskriver, at tegn på usandhed kommer til udtryk ved, at en person taler i højere toneleje, giver mere tøvende svar, gnider, klør sig og blinker oftere. I præsentationen står der også, at simulantens hyppigste fejl blandt andet kommer til udtryk ved, at personen ofte overspiller rollen for at være overbevisende, samtidigt simulerer dårligt uddannelsesniveau eller lav begavelse og kun simulerer, når vedkommende tror sig iagttaget. Andre kendetegn ved personer, som simulerer, er ifølge præsentationen, at de svarer upræcist eller tøvende, gentager ofte stillede spørgsmål og beretter dramatisk. Simulering af skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, er ifølge Powerpoint-præsentationen også mulig og lykkes ofte med hallucinationer og vrangforestillinger, mens simulering af skizofreni gennem blandt andet konkret Simulation af sygdomme skal beeller afkræftes via en lægevurdering. Ikke ved sagsbehandlerens iagttagelser og noter fra en samtale med en borger. Og slet ikke ved forhør af borgeren ved mistanke om bedrageri, som kan medføre selvinkriminering, og hvor borgeren påfører sig selv risiko for strafferetlig forfølgning Kirsten Ketscher, professor i socialret ved Københavns Universitet tænkning og tankeforstyrrelser derimod ofte mislykkes. I kursusmaterialet beskrives desuden, at simulering af PTSD, en anden udbredt psykisk lidelse, blandt andet kendetegnes ved, at en person ikke kan arbejde, men stadig holder ferie, går i biografen og deltager i sociale arrangementer, mens såkaldte simulanter af depression ofte beretter om ekstrem tristhed, selvmordstanker, men sjældent beretter om koncentrationsbesvær eller tidlig morgenopvågning. Svært problematisk Magasinet P har forelagt materialet for tre retspsykologer, der alle vurderer, at Liva-kurserne hverken kan eller bør bruges af sagsbehandlere til at vurdere, om en borger forsøger at simulere psykiske lidelser. Det er svært problematisk, hvis medarbejdere uden psykopatologisk uddannelse og ekspertise laver den type vurderinger, siger Tine Wøbbe, ledende psykolog på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Hun kalder det en skærpende omstændighed, at kurserne retter sig mod en udsat gruppe borgere. Hvis disse borgere fejlvurderes, kan det få afgørende betydning for deres sagsbehandling, og samtidig bliver de mistænkeliggjort for blot at forsøge at fortælle om deres sygdom eller oplevede problemer. Det skriger til himlen af dårlig etik, siger hun. Lars Bjerggaard, stedfortrædende formand for Dansk Retspsykologisk Selskab og specialist i psykopatologi, bider mærke i den del af kursusmaterialet, der angiveligt kan lære deltagerne at vurdere, hvordan en persons kropssprog og adfærd afslører, om en person lyver om en psykisk lidelse: Selv de af os, der i årevis har arbejdet med retlige problematikker, er forsigtige med at drage konklusioner ud fra umiddelbar fremtoning og kropssprog. Det er spændende viden, men viden, som ofte er svær at konkludere noget entydigt ud fra, og som næppe er noget, sagsbehandlere kan drage nytte af at blive undervist i. 6 nr

7 Sygdomssvindel Lars Bjerggard forklarer, at mennesker agerer meget individuelt i deres kropssprog, når de lyver, og at oplysninger fra flere kilder om en borgers liv derfor er mere valide indikatorer for, om borgeren taler sandt eller ej. Høj fejlprocent Selvom simulering er en officiel psykiatrisk diagnose, stilles den ifølge Claus Werchmeister, retspsykolog ved Psykiatrisk Hospital Risskov, meget sjældent i praksis, og han har personligt aldrig trods mange års erfaring som retspsykolog lykkedes entydigt med at kunne vise, at en retspsykiatrisk patient simulerede psykiske lidelser. Ifølge Claus Werchmeister kan personalet på en retspsykiatrisk afdeling i praksis bruge flere timer på at vurdere, om en patient med specifikke symptomer reelt lider af fx skizofreni, af en depression, om symptomerne nærmere er udløst af et misbrug, eller om der kunne være tale om en grad af simulering. Der findes ingen sikre test, spørgsmål eller interview-guides, der kan afgøre det. Det er velkendt, at alle mennesker kan underdrive eller overdrive et symptombillede i belastede situationer, men at vurdere graden af eventuel psykisk sygdom og overdrivelse af symptomer forudsætter et grundigt kendskab til psykiske lidelser, som deltagerne på Liva-kurserne næppe har, siger han. Claus Werchmeister ser stor lighed mellem kursusmaterialet fra Liva Kurser og det materiale, den anerkendte amerikanske psykiater Phillipp Resnick gør brug af ved undervisning af psykiatere og psykologer. Under Resnicks kurser præsenteres case-materiale og videosekvenser af personer, som muligvis er syge eller simulerer, og hvor de deltagende psykologer og psykiatere efterfølgende skal afgøre, hvad der er tilfældet. Fejlprocenten på disse kurser lå ofte omkring 50 procent. Det svarer til at slå plat og krone, og så kan man kun frygte, hvad den ville være, hvis kommunale sagsbehandlere skulle foretage vurderingen, siger Claus Werchmeister. Man skal huske, at følgevirkningerne af den type diagnoser kan være alarmerende for en borger, hvis ikke man er 100 procent sikker på diagnosen, og har en sagsbehandler én gang konkluderet, at en borger simulerer eller lyver, vil en ny sagsbehandler sandsynligvis anlægge et lignende syn på borgeren og dermed unddrage sig muligheden for at indgå en grundig samtale med borgeren, bl.a. med fx sigte på at henvise borgeren til eventuel psykiatrisk udredning, som en ordentlig sagsbehandling kræver, siger han. Hos Dansk Psykolog Forening bekymrer kurserne formand Eva Secher Mathiasen, fordi de ifølge hende baner vejen for et uheldigt menneskesyn i sagsbehandlingen. Socialt bedrageri skal naturligvis ikke accepteres, men det retfærdiggør ikke denne typer kurser, som er med til at marginalisere og udstille borgere, der modtager offentlig forsørgelse, og som i forvejen er udsatte, siger Eva Secher Mathiasen. En retlig opgave De senere år er der gjort flere forsøg på at afdække omfanget af socialt bedrageri i Danmark senest i 2011, da KMD Analyse udsendte en spørgeskemaundersøgelse til kommunernes kontrolenheder og kom frem til, at der årligt begås socialt bedrageri for mellem syv og 12 mia. kr. om året. Det svarer ifølge rapporten til tre til fem procent af samtlige udbetalte sociale ydelser. I 2012 gravede Deloitte Consulting et spadestik dybere i rapporten Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger og gennemgik omkring 500 såkaldte 2016 nr. 06 7

8 Sygdomssvindel tilbagebetalingssager fra landets kommuner. Mens faktorer som indkomst, adresse og samliv blev fremhævet som primære forklaringer på fejludbetalinger og socialt snyd, blev sygdomssimulering ikke nævnt en eneste gang i rapporten. Formentlig fordi sygdomssimulering, ligesom alle andre former for socialt bedrageri, i sidste ende skal kunne bevises, før en kommune kan træffe afgørelse om at stoppe udbetaling af fx kontanthjælp. Og i den type sager tæller sagsbehandlerens mistanke ikke som bevismateriale, forklarer Kirsten Ketscher, der er professor i socialret ved Københavns Universitet. Simulation af sygdomme skal be- eller afkræftes via en lægevurdering. Ikke ved sagsbehandlerens iagttagelser og noter fra en samtale med en borger. Og slet ikke ved forhør af borgeren ved mistanke om bedrageri, som kan medføre selvinkriminering, og hvor borgeren påfører sig selv risiko for strafferetlig forfølgning, siger hun. Det er altså ikke et bevis, at en borger opfører sig på en anden måde eller siger noget andet, end sagsbehandleren forventede under en samtale. Kommuner skal ifølge lov om retssikkerhed på det sociale område først og fremmest sikre, at borgeren får den ydelse, han eller hun er berettiget til. Hverken mere eller mindre. Såkaldt tilstrækkelig oplysning af en sag betyder, at kommuner på den ene side skal sikre, at borgeren ikke begår socialt bedrageri, men på den anden side heller ikke må antage, at borgeren vil forsøge at snyde sig til en social ydelse. Alene af den grund bør kommunernes køb af Liva-kurserne vække bekymring, vurderer John Klausen, lektor i socialret ved Aalborg Universitet. Hvis kurserne i praksis bruges til, at kommunerne oplyser sager ensidigt alene for at værne sig mod socialt bedrageri eller sygdomsefterlignelse, lever de ikke op til de forvaltningsretlige krav, siger han. Kirsten Ketscher peger på, at kurser i socialt bedrageri i det hele taget ikke hører hjemme i regi af sundhedsvidenskab, men hører til inden for strafferetslovgivningen. Det er ikke ulovligt at lyve, men det er strafbart at bedrage, og man kan altså ikke diagnosticere sig frem til, om folk er forbrydere. Det må være en retlig opgave at vurdere, og derfor bør en læge ikke undervise i socialt bedrageri, ligesom en socialrådgiver heller ikke bør få et kursus i det, siger Kirsten Ketscher. Helt så firkantet mener formand for Dansk Socialrådgiverforening, Maibrit Berlau, ikke, man kan stille det op. Hun ser ikke noget problem i, at kommunerne ruster sagsbehandlere til at vurdere, hvornår en borger begår socialt bedrageri. Men når det tenderer psykiatrisk ekspertviden, og der er behov for en vurdering af, om en borger lider af en psykisk sygdom, er det ikke vores felt, siger hun. Maibrit Berlau mener dog stadig, at sagsbehandlere kan og skal spille en rolle i vurderingen af sager, hvor der er mistanke om socialt bedrageri ved fx sygdomssimulering. Pointen med et tværfagligt samarbejde i sagsbehandlingen af denne borgergruppe er netop, at forskellige faggrupper bidrager til at vurdere borgerens situation, siger socialrådgivernes formand. Generel viden I Gladsaxe Kommune forklarer beskæftigelseschef Katrine Birk, at en gruppe specialist -medarbejdere blev sendt på Liva-kurset Simulation og overdrivelse i sagsbehandlingen for at undersøge fænomenet sygdomssimulering. Ifølge Katrine Birk arbejder kommunens sagsbehandlere ikke systematisk med at opspore simulering af sygdom, og det er ifølge hende ikke en udbredt problematik i kommunen. Samme melding lyder fra Frederiksberg Kommune, som har sendt flere medarbejdere på kurset Socialt bedrageri og lægesamarbejde. Her forklarer man, at medarbejderne opnåede en generel viden fra kurset. Vi undersøgte det her kursus for at finde ud af, om sygdomssimulering var et problem hos os. Det viste sig så ikke at være relevant, siger vicekommunaldirektør Bjørn Thomsen. Trods flere henvendelser er det ikke lykkes Magasinet P at få en kommentar fra Liva Kurser. 8 nr

9 KØBENHAVN GÖTTINGEN BERN WIEN PARIS OXFORD PRAG TORONTO CAMBRIDGE, MA AMSTERDAM STOCKHOLM FIRENZE KØBENHAVN GÖTTINGEN BERN WIEN PARIS OXFORD PRAG TORONTO CAMBRIDGE, MA AMSTERDAM STOCKHOLM FIRENZE Oversat af Tine Wøbbe cand.psych. Specialpsykolog i psykiatri, specialist og supervisor i psykopatologi. Sygdomssvindel 2nd PCL-R Interviewguide Robert D. Hare, ph.d. Robert D. Hare PCL-R Hare Psychopathy Checklist Revised Adelle E. Forth, ph.d, David S. Kosson, ph.d. Robert D. Hare, ph.d Psychopathy Check List - Youth version Vejledning Adele E. Forth David S. Kosson Robert D. Hare PCL:YV Hare Psychopathy Checklist, Youth Version PCL-R er en semistruktureret interviewguide til afdækning af psykopatiske træk og adfærdsmønstre. Testen hører til blandt de mest anerkendte værktøjer inden for sit område. Spørgerammen og de øvrige materialer er oversat til dansk og bearbejdet af An-Charlotte Bondam, Susanne Bengtson og Tommy Lillebæk. PCL-R sælges med den amerikanske tekniske vejledning samt med amerikanske normer for kriminelle og for retspsykiatriske patienter. PCL:YV er ungdomsversionen af Hares Psychopathy Checklist. Testen måler de samme træk og adfærdsmønstre, men er mårettet alderen år. Den danske udgave af testen er oversat og bearbejdet af Mickey Kongerslev og Sune Bo, den danske vejledning er oversat af Ole Rehermann. PCL:YV sælges med den amerikanske tekniske vejledning til PCL-R og med amerikanske normer for mandlige indsatte og prøveløsladte. Novaco Anger Scale and Provocation Inventory Raymond W. Novaco ph.d. Dansk udgave VEJLEDNING NAS-PI Raymond W. Novaco NAS-PI Novaco Anger Scale and Provocation Inventory Spørgeskema Glenn P. Smith, ph.d. Instruktioner Dette hæfte består af en række udsagn. Hvis du er enig i et udsagn, eller du synes, at det er korrekt eller for det meste korrekt for dig, bedes du tegne en cirkel omkring S for SANDT. Hvis du er uenig i et udsagn, eller du synes, at det er falsk eller for det meste falsk, bedes du tegne en cirkel omkring F for FALSK. Du bedes om IKKE AT SPRINGE UDSAGN OVER. Vær venlig at besvare alle udsagn, så godt du kan, også selvom det er svært, eller hvis det virker irrelevant for dig. F.eks. hvis du ikke har problemer med din hukommelse, eller hvis din hukommelse har ændret sig gradvist, så skal du tegne en cirkel om F for dette udsagn: Jeg har oplevet en pludselig ændring i min hukommelse. S F Michelle R. Widows Glenn P. Smith SIMS Structured Inventory of Malingered Hvis du laver en fejl, eller hvis du ønsker at ændre dit svar, så BRUG IKKE ET VISKELÆDER. Tegn et X over det svar, du ønsker at ændre, og tegn så en cirkel om det korrekte svar: Jeg har oplevet en pludselig ændring i min hukommelse. S F Før du begynder at svare på udsagnene, så vær venlig at udfylde dit navn, dags dato, dit køn, din alder og din fødselsdato på de dertil indrettede pladser øverst på næste side. NAS-PI er en spørgeskematest til afdækning af problemer med at kontrollere vrede. Testen består af to dele; 60 spørgsmål omhandler oplevelsen og reguleringen af vrede (NAS), og 25 spørgsmål omhandler oplevelsen af provokationer, frustration og uretfærdighed (PI). NAS-PI er oversat til dansk af Stine Bjerrum Møller og standardiseret på en klinisk gruppe bestående af 250 psykiatriske patienter og en ikke-klinisk gruppe bestående af 477 personer. SIMS er en spøgeskematest til afdækning af simulation af mentale forstyrrelser og klinisk-psykologiske symptomer. Testen består af 75 udsagn, der kan besvares sandt eller falsk af patienten, og som omhandler psykoser, neurologiske, affektive og amnestiske lidelser samt intellektuelle funktionsnedsættelser. Spørgerammen er oversat til dansk af specialpsykolog Tine Wøbbe og sælges med amerikansk vejledning og amerikanske normer. Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Kongevejen Virum Tlf [email protected] nr. 06 9

10 HAR MIND FULNESS SEJRET AD HEL VEDE TIL? 10 nr

11 Tendens Af Thomas Møller Larsen, journalist Meditation kan føre til en kvanterevolution i psykologien, mener forskeren bag mindfulnessbegrebet, Jon Kabat-Zinn. Men samtidig frygter han og andre, at fænomenet er ved at blive kvalt i sin egen succes. Omkring to hundrede mennesker bevæger sig lydløst rundt mellem hinanden i løse bukser i en foyer i Bella Center, København. De fleste af dem går indadvendt afsted med få millimeter i sekundet, og nogle af dem står næsten helt stille, mens de musestille bevæger hvert sit ben fremad. Det er ikke alle, der forstår, hvad der foregår. Tre mænd i lædersko og jakkesæt skynder sig igennem foyeren med lange skridt, mens de kigger fnisende ned i jorden. Da de er kommet forbi foyeren, bryder de ud i latter. Situationen kunne da også godt ligne optagelserne til en zombiefilm. Men vi er nu til heldagskursus i mindfulness med en af verdens førende meditationsforskere, Jon Kabat-Zinn fra University of Massachusetts Medical School, USA. Og vi, deltagerne, øver os i virkeligheden på at slå den mentale zombie-tilstand fra. Vi har fået instrukser i gående meditation, og det betyder, at vi skal observere vores sanseindtryk med maksimal koncentration. Dagens pensum er, som Jon Kabat-Zinn siger det, just this. Altså det, der er lige nu. Hans mission handler helt kort fortalt om at frigøre vores bevidstheder, så vi bedre kan være til stede i kroppen og nuet. Metoden er meditation: Via forskellige metoder lærer man at iagttage de impulser, følelser og tanker, der kan registreres af bevidstheden uden at forsvinde væk i noget af det. Stenaldermænd var mere mindful Efter kurset taler Magasinet P med Jon Kabat-Zinn over et glas nødder. Det sker i et lille udhus med planter langs væggene i gården bag Hotel Guldsmeden på Vesterbro, København. Jon Kabat-Zinn er en ældre herre på 72 år. Men han fremstår snarere som en mand i 40 erne. Bevægelserne er lette og hurtige. Øjnene er intense, og stemmen er skarp. Ansigtsudtrykket er på samme tid fast og krigerisk og varmt og hjerteligt. Tror du, at menneskeheden bliver dårligere og dårligere til at være til stede i nuet, i takt med den teknologiske udvikling? Var vi mere opmærksomme, dengang vi var jæger-samlere? Formentlig. Der var mindre at være opmærksom på, men vi var meget mere opmærksomme. For hvis ikke vi var opmærksomme, blev vi spist. Der var en naturlig udvælgelse for mindfulness. For hvis ikke du kan læse signalerne i naturen som jæger-samler, så kommer du seriøst til at blive spist, eller du kommer til at dø af noget andet, meget hurtigt formentlig før du når den alder, hvor vi begynder at få børn, siger Jon Kabat-Zinn. Men i dag stiller omverdenen nogle andre krav til vores hjerner. I sine taler fra podiet i Bella Center udtrykker Jon Kabat-Zinn flere gange bekymring om de forbrugerteknologier, der har taget kloden med storm i de seneste år: smartphones, de sociale medier og så videre. Teknologierne er, som han siger, designet til at rive opmærksomheden væk fra det fysiske nu, adskillige gange i timen. Og hvad end årsagen er, så vokser efterspørgslen efter Jon Kabat-Zinns medicin kraftigt. Aftenen inden kurset holdt han foredrag i Det Ny Teater i København, hvor omkring mennesker mødte op i salen. Det ville, som han selv siger det, aldrig være sket for ti år siden nr

12 Tendens Jon Kabat-Zinn understreger, at han ikke ønsker at styre, hvordan mindfulness-begrebet bliver taget i brug rundt omkring i verden. Men han ser med bekymring på, hvordan mindfulness i de senere år har taget alle mulige former, som han har svært ved at stå inde for i en grad, så man ligefrem er begyndt at tale om McMindfulness. WHO AM IIIIII? Jon Kabat-Zinn spiller en nøglerolle i historien om, hvordan meditation er blevet udbredt i Vesten. I 1970 erne gjorde han som en af de første en række centrale meditationsprincipper i buddhismen til objekt for moderne videnskabelige studier. Siden greb andre forskere bolden. Og i de seneste årtier har adskillige studier slået fast, at det meditationsprogram, Jon Kabat-Zinn har udviklet nemlig mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR) har en markant positiv effekt på depression, angst, stress og alle mulige andre psykiske lidelser. Traditionelt har psykologien primært været baseret på samtale og sprog. Omvendt handler mindfulness om at skære igennem sproget og tankerne og om at bringe bevidstheden tilbage til sanserne. Er mindfulness en fundamentalt anderledes tilgang til psykiske lidelser end traditionel psykologi? Ja. Fuldstændig. Det kommer fra en anden dimension. Jeg udviklede det her begreb en ortogonal rotation i bevidstheden (hvor man hviler i en tilstand af bevidst nærvær frem for at forsvinde i strømmen af tanker, red.), som jeg skrev om i min bog Coming to Our Senses. Jeg føler, at de meditative traditioner har en anden dimension i hele forståelsen af, hvad det vil sige at være et menneske eller et selv. Og hvis dét bliver indarbejdet i psykologien, så vil det ikke bare være én mere kognitiv, adfærdsmæssig teknik eller et nyt perspektiv eller en ny model af selvet. Det vil være en helt ny dimension på selvet. Næsten som en kvanterevolution i forståelsen af psykologi, siger Jon Kabat-Zinn. Potentialet er der. Men det har også potentialet til at blive afvist og ødelagt af folk, der ikke ved, hvad det er, siger han. Sidstnævnte vender vi tilbage til. På den anden side af bordet sidder Jacob Piet. Han er psykolog og forsker i mindfulness ved Dansk Center for Mindfulness ved Aarhus Universitet og har et tæt samarbejde med Jon Kabat-Zinn. Han fortæller om historikken: Forskningen er eksploderet siden årtusindskiftet. De seneste ti år er der kommet mere end videnskabelige artikler ud i peer review ede tidsskrifter. Alene i 2015 er der kommet mere end 700 artikler ud på verdensplan. Det skal du sammenligne med, at der i 1990 erne kun kom mellem ti og 50 artikler ud per år. Så hele den viden, der nu er akkumuleret omkring mindfulness, er særdeles omfattende. Men meditation kan også være farligt. Fx sætter det næsten uundgåeligt identiteten på prøve, hvis man gør det længe nok. Når han taler, refererer Jon Kabat-Zinn løbende til Dalai Lama og andre buddhistiske munke og begreber, selv om MBSR egentlig er renset for religiøse komponenter. Og på podiet i Det Ny Teater aftenen inden kurset fortæller han historien om en buddhistisk munk, siddende i skrædderstilling med lukkede øjne og et stærkt forundret udtryk i ansigtet fordybet i meditation. WHO AM IIIIII? spørger munken i rummet. Derefter holder han en pause. Så udbryder han: I DON T KNOOOOOOW. Sådan kan det gå, når man mediterer, forklarer Jon Kabat-Zinn med et stort smil. Intensiv meditation kan også åbne op for traumatiske erindringer og det sker nogle gange i et tempo, som et utrænet sind kan have svært ved at kapere. Derfor kan længerevarende meditations-retreats være en voldsom oplevelse for nogle mennesker med stærke traumer. Fx har de såkaldte Vipassana-kurser spredt sig fra Indien over hele verden. Her skal deltagerne meditere i ti dage uden nogen former for samtale eller kommunikation med omverdenen og uden stimulanser som kaffe og cigaretter. Jon Kabat-Zinn ser positivt på fænomenet. Men han forklarer, at man ikke bør holde den slags retreats, med mindre man stiller med dygtige lærere, der kan tage hånd om de problemer, der kan opstå, når forløbet er så intensivt. MBSR er mere nænsomt, mener han: Vi gør det på en måde, der er langt mere gradueret og human, og vi fortæller folk, at det selvfølgelig ikke handler om at opløse sig selv ud i det ydre rum og så ikke vide, hvordan man kommer tilbage. For dét er ikke målet. Målet er ikke at opleve kosmisk bevidsthed eller tomhed eller føle, at man ikke har et selv eller noget i den retning. Målet er at kunne være bevidst tilstede i din krop og se, om du kan føle dig tilpas i det liv, som er dit. Og at rehabilitere. At lære at leve mere fuldt og helt. 12 nr

13 Tendens tage dialogen med deltagerne. Men ingen har et overblik over, hvad der foregår hos hovedparten af de tusindvis af mindfulness- og MBSR-lærere, der markedsfører sig på globalt plan. I USA er MBSR et Trademark, ejet af Jon Kabat-Zinn, og sådan er det også enkelte steder i Europa. Men ingen steder i verden er mindfulness-underviser en beskyttet titel, og i langt de fleste lande er MBSR-underviser heller ikke en beskyttet titel. Vil det sige, at jeg kunne starte som MBSR-lærer i morgen, nu hvor jeg har været til et kursus med dig? Ikke i USA. I USA ville jeg sagsøge dig, siger Jon Kabat-Zinn. Men det fleste andre steder kunne jeg gøre det? Ja, hvis du ikke har nogen integritet, siger han. Foto: Joshua Simpson I USA ville jeg sagsøge dig Der er altså bedrevet en del forskning i mindfulness. Men forskningen handler ikke om meditation i almindelighed. Langt den meste forskning har derimod undersøgt effekten af to konkrete programmer: nemlig MBSR og mindfulnessbaseret kognitiv terapi (MBCT). Sidstnævnte er en videreudvikling af MBSR, som er foretaget af engelske forskere, der har inkluderet enkelte teknikker fra den kognitive adfærdsterapi. Både MBSR og MBCT er nøje udtænkte og skemalagte. MBSR er fx et gruppeforløb over otte uger. Deltagerne mødes til ugentlige sessioner a to en halv time med en underviser, der er uddannet inden for metoden. Og som hjemmearbejde skal de hver dag bruge en time på at øve sig. Forskerne bag begge programmer har indbygget et krav om, at den pågældende lærer selv skal have en lang meditationspraksis bag sig. For ellers kan det være svært at give teknikkerne videre og at Bekymret over McMindfulness Jon Kabat-Zinn advarer jævnligt mod at starte en meditations-butik op, blot fordi man har været på et kursus eller har en baggrund i psykologien. For den praksis, han ønsker at sprede, kræver lang tids forberedelse og træning. Og hos Center for Mindfulness på Aarhus Universitet, som er det eneste danske uddannelsescenter, der samarbejder med Jon Kabat-Zinn, skal man igennem et langt og intensivt træningsforløb, før man kan kalde sig MBSR-lærer. Jon Kabat-Zinn understreger, at han i store træk ser positivt på den store udbredelse, mindfulness har fået, og at der er mange undervisere over hele verden, som han har stor tillid til. Han understreger også, at han ikke ønsker at styre, hvordan mindfulness-begrebet bliver taget i brug rundt omkring i verden. Men han ser med bekymring på, hvordan mindfulness i de senere år har taget alle mulige former, som han har svært ved at stå inde for i en grad, så man ligefrem er begyndt at tale om McMindfulness. Det, jeg bekymrer mig for, er, at der er behandlere, der arbejder med folk, som har traumer, uden at de aner, hvad de skal stille op med dem. At de sælger ting, som 2016 nr

14 Tendens de kalder mindfulness, men som intet har at gøre med mindfulness, og at mindfulness derfor får et dårligt ry. Så kommer det til at give bagslag, og dét vil sætte hele feltet 100 år tilbage, siger han. Folk er allerede fed up Fra 2012 til 2015 voksede antallet af udbydere af mindfulness alene i Århus med 74 procent til 144 udbydere. Det viste en analyse foretaget af lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, Jørn Borup. For at finde ud af, hvad der helt præcis foregår, er antropolog Marianne Viftrup Hedegaard på Københavns Universitet netop begyndt på et Ph.d.-studie, som skal undersøge, hvordan mindfulness og andre buddhistiske praksisser bliver brugt i det danske erhvervsliv. Hun fortæller, at mindfulness er blevet et mainstreamfænomen på massevis af arbejdspladser, hvor mindfulness-konsulenter tilbyder rådgivning, kursusforløb og retreats til medarbejdere og ledere. Tidligere blev mindfulness primært brugt til behandling og terapi, men siden er der kommet flere spor til. Dels uddannelse, hvor man inkorporerer mindfulness i læringsstrategier. Dels wellness, hvor man kombinerer det med fx slankeforløb og yoga. Og dels i arbejdslivet, hvor mindfulness sælges som et redskab til lederens værktøjskasse, som kan skabe et effektivt arbejdsmiljø med kreative, koncentrerede og robuste medarbejdere, som er mindre stressede. Det er i hvert fald det, det bliver solgt på, siger Marianne Viftrup Hedegaard og fortsætter: En god leder vil gerne skabe mere velvære på arbejdspladsen. Men der er også et økonomisk rationale, der gør, at man vælger at bruge mindfulness. Og kritikere beskriver mindfulness som endnu et krav om selvledelse, hvor medarbejderen ender med ansvaret for at holde sammen på sig selv i et stresset arbejdsliv. Mindfulness har fået en helt anden karakter i erhvervslivet, end det har hos Jon Kabat-Zinn. Jon Kabat-Zinn italesætter værdier som heartfulness og compassion, men der er ikke så meget fokus på hjertevarme og barmhjertighed i de kurser, der bliver udbudt til erhvervslivet, siger hun. Og nu ser det ud til, at respekten om mindfulness er ved at være udvandet. Om sit indledende feltarbejde fortæller Marianne Viftrup Hedegaard: Når jeg har undersøgt mindfulness i erhvervslivet, så har jeg fået flere kommentarer om, at det jo bare er varm luft. Det ser ud til, at folk allerede er fed up på en eller anden måde. Måske fordi mindfulness er blevet et udtryk, som man støder på i alle mulige sammenhænge. Og så er der det med militæret. Når amerikanske soldater bruger mindfulness-teknikker til at kultivere the mind of a warrior, så er vi langt fra den buddhistiske lære om barmhjertighed og ikke-vold. Derfor er det forståeligt, at folk som Jon Kabat-Zinn i højere grad er begyndt at reflektere over faldgruberne i mindfulness som mainstream-metode, siger hun. Mindfulness-begrebet står altså og tipper. På den ene side risikerer det at miste sit seriøse skær. På den anden side vokser det forskningsmæssige belæg for effekten af MBSR og MBCT. Og Jon Kabat-Zinn har ambitioner om, at mindfulness skal spille en langt større rolle, end det gør i dag ikke mindst i psykologien. Hvis psykologien ikke trivialiserer mindfulness, kasserer det eller ødelægger det ved at tro, at den forstår det, når den i virkeligheden ikke forstår det, fordi den gør det til en form for ren kognition, når det er meget mere end det så har mindfulness og de kontemplative traditioner potentialet til fuldstændig at revolutionere psykologien. For psykologi er forståelsen af selvets natur, siger han. Hvis vi får en dybere og mere kontemplativt baseret indsigt i selvets natur hvad det er, og hvad det ikke er så vil det transformere, hvordan vi arbejder med folk med kliniske problemer og diagnoser. Bogaktuel på dansk Foråret har budt på to nye bøger på dansk af Jon Kabat-Zinn: Hverdagens små mirakler. Mindfulness for forældre. Af Myla og Jon Kabat-Zinn. Dansk Psykologisk Forlag (2016). 416 sider, 379 kroner. Mindfulness for begyndere. Få det nuværende øjeblik tilbage og dit liv. Af Jon Kabat-Zinn. Hans Reitzels Forlag (2016). 202 sider, 250 kroner 14 nr

15 Udgivelser Kulturblik Af redaktionen Blog The Future of Mental Health Interview Series Eric Maisel/Psychology Today (2016) Dokumentar Professor Green: Suicide and me BBC (2015) Fra januar til april har den amerikanske psykoterapeut, coach og forfatter Eric Maisel interviewet over 100 mennesker fra hele verden, der har alternative bud på, hvordan man løser problemet med psykisk sundhed og det stigende antal mennesker, der rammes af psykiske lidelser. Den britiske rapper Professor Green, aka Stephen Manderson, fortæller om sin fars selvmord, om sin egen angst og depression, og gennem dokumentaren undersøger han de mange komplekse faktorer omkring mænds selvmord. I Storbritannien dør cirka mænd under 45 år ved selvmord hvert år. Longread My Right to Die Kevin Drum/Mother Jones (2016) Blog Hubaisms George Huba (2016) Har vi som mennesker ret til at dø, når vi vil? Debatten om aktiv dødshjælp har rullet i flere år. Den amerikanske blogger Kevin Drum har skrevet et rørende og ærligt longread om emnet han er syg af kræft og har besluttet at tage sit eget liv, når lægen fortæller ham, at han har mindre end seks måneder tilbage at leve i. Konfronteret med diagnosen demens gik den amerikanske psykolog George Huba for få år siden i gang med at undersøge, hvordan han kan forstå den kognitive proces, han går igennem, og forbedre sin livskvalitet i hverdagen. Han fandt en metode i visuel tænkning, nemlig mindmapping, og deler nu sine mindmaps med interesserede på sin blog. Artikel How to Avoid Empathy Burnout Jamil Zaki/Nautilus (2016) Podcast Mindfulness med Jacob Piet Den Spændte Hjelm/Aarhus Studenterradio (2016) Professionelle, der arbejder med mennesker og kommer i kontakt med traumatiserede personer og svær smerte, kan blive udbrændte. Hvordan undgår såvel sygeplejersker som psykologer eller brandmænd det? Denne artikel i det amerikanske videnskabsmagasin ser på sagen og forskningen. På Aarhus Universitet har psykologistuderende succes med at lave spændende radio og podcasts i denne episode handler det om mindfulness. Jacob Piet, psykolog, ph.d. i mindfulness og uddannet i mindfulness-baseret stressreduktion er i studiet nr

16

17 HPV-vaccine EN AF DE DER PIGER De blev vaccineret mod livmoderhalskræft, blev syge og har i mere end et år stået i centrum for en intens offentlig debat om HPV-vaccinens mulige bivirkninger. Det har haft store psykiske omkostninger for mange af de såkaldte HPV-piger, viser ny undersøgelse, men behandlingstilbud skal de kigge langt efter Af Henning Due, journalist Foto: Asbjørn Sand Det må være influenza, tænker Sofie Nissen. Hun kan genkende symptomerne: Smerterne i leddene, trætheden, hovedpinen. Men de forsvinder ikke, som den slags plejer at gøre efter nogle dage, og da hendes kæreste nogle dage senere foreslår, at det måske kan skyldes den vaccineindsprøjtning, hun har fået ugen forinden, opsøger hun sin læge. I begyndelsen kan Naja Syndergaard heller ikke se forbindelsen, men dagen efter den anden indsprøjtning med HPV-vaccinen Gardasil bliver hun ramt af så store nakke- og rygsmerter, at hendes far må hente hende hjem fra skole. Da familien samme dag kontakter deres læge, afviser lægesekretæren, at smerterne kan have noget at gøre med indsprøjtningen. HPV-vaccinationen skulle egentlig skærme Sofie Nissen og Naja Syndergaard mod den dødelige sygdom livmoderhalskræft, men ligesom flere end andre danske kvinder har de oplevet så invaliderende sygdomssymptomer efter vaccinationen, at de har valgt at indrapportere dem til Lægemiddelstyrelsen. Kvinderne mener, symptomerne må være forbundet med vaccinen, men den forklaring holder de danske sundhedsmyndigheder foreløbigt ud i strakt arm nr

18 Vi har kigget meget grundigt på de indberettede bivirkninger, og vi kan ikke se nogen sammenhæng eller mønster, sagde Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, i P1 Morgen 27. april. Dagen efter offentliggjorde Statens Serum Institut, SSI, en pressemeddelelse baseret på en på tidspunktet upubliceret registerundersøgelse, der ifølge SSI viser, at de kvinder, der har indrapporteret bivirkninger efter HPV-vaccinationen, oftere var syge og kontaktede egen læge, psykolog, fysioterapeut og sygehusvæsenet, før de fik HPVvaccinationen, end HPV-vaccinerede piger, der ikke har indrapporteret bivirkninger. Samme dag slog afdelingschef Kåre Mølbak fra SSI fast i Politiken, at undersøgelsen til dels underminerer det synspunkt, at symptomerne kommer fra vaccinen, fordi den ifølge ham viser, at en del af kvinderne allerede havde symptomer, inden de fik den første vaccine. Det er beroligende at vide, at mange af dem havde symptomer i forvejen, og så er det oppe i pigernes eller forældrenes hoved, at de oplever bivirkninger, lød det fra Kåre Mølbak samme dag i avisen MetroXpress. Det er den slags udtalelser fra myndighederne, som har været medvirkende til, at unge kvinder, som har kæmpet med fysiske symptomer efter at have fået vaccinen, i dag også kæmper med psykiske problemer som fx depression eller angst oveni de fysiske problemer. 18 nr

19 Det er konklusionen på den første og hidtil eneste undersøgelse af kvindernes sygdomsforståelse og symptomhåndtering; et pilotprojekt under Region Hovedstaden, hvor godt 15 kvinder mellem 14 og 34 år har deltaget i gruppeforløb med psykologer, tilrettelagt af Peter la Cour, der er specialist i sundhedspsykologi og leder af Videnscenter for funktionelle lidelser i Region Hovedstaden. Ifølge Peter la Cour har myndighedernes håndtering af sagen været med til at gøre kvinderne endnu mere syge. Både fordi de ikke får tilbudt nogen form for symptombehandling eller rådgivning, men også fordi de sidder alene tilbage med deres problemer. Det skaber følelser af uretfærdighed, vrede, skyld og dårligt selvværd og kan føre til egentlige psykiske lidelser som depression, siger han. Helt igennem uværdig Som specialist i sundhedspsykologi har Peter la Cour stor erfaring med at arbejde med mange forskellige grupper af patienter. Han fastslår, at de HPV-ramte patienter adskiller sig fra andre sundhedspsykologiske patientgrupper, som fx kræft- eller smertepatienter, på flere måder. Især tre forskellige problemstillinger kendetegner gruppen af HPV-ramte: De er i fysisk dårlig stand fx magtede en del af deltagerne i forløbene ikke at sidde i en almindelig stol i de to timer, en session varede, på grund af smertetilstande, mens 2016 nr

20 20 nr

21 2016 nr

22 HPV-vaccine at det er de ramte kvinders psyke, den er gal med, og at det først og fremmest er oppe i pigernes og forældrenes hoveder, at bivirkningerne opleves. Han kalder kvindernes situation helt igennem uværdig og mener, at myndighederne er i gang med at begå et psykologisk karaktermord på dem. Hvis sundhedsvæsenet hælder kvindernes sygdomssymptomer over i kategorien somatoforme lidelser (også kaldet funktionelle lidelser, der ikke kan findes en anerkendt sygdomsmekanisme bag, red.), og det har man som udgangspunkt gjort, antyder man, at der må være en psykisk forklaring på deres sygdom selvom det ikke kan dokumenteres og at kvinderne dermed selv bærer på ansvaret for symptomerne. Den holdning er både Naja Syndergaard og Sofie Nissen blevet mødt med i hele deres sygdomsforløb. andre fik anfald af svimmelhed, kramper eller var ved at besvime. De fortæller helst ikke andre om deres tilstand. Den offentlige debat, der har kørt om de mulige bivirkninger, har skabt frygt blandt pigerne for at blive latterliggjort på grund af indbildte symptomer og er ifølge Peter la Cour blevet internaliseret. Kvinderne er flove over eller tvivler på deres symptomer og vil ikke være en af disse HPV-piger. Og så er der en tematik med skyld i de nære relationer typisk i forhold forældrene. Enten fordi det er forældrene, som har taget beslutningen om at lade deres datter HPV-vaccinere og nu plages af dårlig samvittighed. Eller fordi forældrene, som har kæmpet kampen om anerkendelse af bivirkninger, beskrives som overbeskyttende og overbekymrede af myndigheder og medier. Peter la Cour finder det stærkt bekymrende, at myndighederne i den offentlige debat indikerer, Psyken får skylden Naja Syndergaard (foto) er 13 år, da hun i 2013 bliver vaccineret med Gardasil og begynder at klage over hovedpine, ondt i halsen og andre influenzalignende symptomer. Hendes forældre er bekymrede, men familiens læge tilskriver i første omgang hendes symptomer teenage-træthed. I de følgende måneder forværres symptomerne, og da Naja Syndergaard et års tid senere fortæller sine forældre, at hun i en periode har været ramt af svimmelhed, ujævn hjertebanken og sortnen for øjnene, bliver hun igen sendt til lægen, der tager en blodprøve, som ikke viser noget unormalt. Først i foråret 2015, da hendes mor falder over en avisartikel om HPV-vaccinens bivirkninger, henvises Naja Syndergaard til udredning på Region Syddanmarks HPV-center på Odense Universitetshospital. Få dage før udredningen tager hun til 22 nr

23 HPV-vaccine en koncert med en veninde og kollapser med efterfølgende hovedpine- og krampeanfald og bliver indlagt på Kolding Sygehus. På sygehuset i Kolding gennemgår hun et såkaldt funktionelt forløb, hvor hun blandt andet er til samtaler med en psykolog og får fysisk genoptræning. Psykologen gravede i min fortid, og lægen fortalte mig, at de havde oplevet masser af piger, som reagerede ligesom mig, hvor det enten skyldtes stress fra skolen eller problemer i hjemmet, fortæller Naja Syndergaard. Psykologen noterer i hendes journal, at Naja har været igennem en hel del belastninger og en del flytninger i sit liv, og Kolding Sygehus mener, at hendes tilstand er udløst af noget psykisk og ikke kan forklares som bivirkninger af HPV-vaccinen. Det kan Naja Syndergaard og hendes familie ikke genkende. Hun rammes af flere krampeanfald og indlægges flere gange i efteråret Én gang diagnosticeres det som et non-epileptisk anfald, en anden gang som PNES - psykogene non-epileptiske anfald (anfald, der udløses af psykologiske episoder i en persons liv, red.). Da hun omsider kommer til udredning på HPV-centret på Odense Universitetshospital, bliver hun ikke klogere. Her er konklusionen, at man ikke kan pege på én årsag. For Naja Syndergaard er situationen ulidelig. Hun begynder at bebrejde sig selv, at krampeanfaldene og smerterne fortsætter, og hun begynder at skære i sig selv. Både for at straffe mig selv, men også som afløb for den afmagt, jeg følte over ikke at kunne styre mine smerter og kramper, fortæller hun. I perioden rammes hun også af selvmordstanker. Jeg tænkte, at hvis det her fortsætter resten af mit liv, har jeg ikke lyst til at leve. Naja Syndergaard sendes til en psykolog, som morens private sundhedsforsikring betaler. Jeg gik glip af en masse skoledage i den periode, fordi jeg ikke kunne overskue det psykisk. Psykologen forklarede mig, at jeg var blevet indhentet af alle de følelser, som jeg havde ignoreret i de første måneder, efter jeg blev indlagt og måtte bruge kørestol. Da Najas Syndergaards forældre bliver opmærksomme på datterens problemer, vælger de i første omgang ikke at fortælle Kolding Sygehus om det. Vi var bange for, at vi ville give dem ret i, at det hele var psykisk, hvis vi fortalte dem om det, siger Najas mor, Mona Syndergaard nr

24 HPV-vaccine 24 nr

25 HPV-vaccine Baggrund HPV-vaccine-sagen har fyldt medierne i flere år med hidsig debat, dokumentarfilm og artikler, modstridende lægefaglige synspunkter og sundhedsmyndigheder med meget på spil, da HPV-vaccinationsprogrammet er en national sundhedspolitisk prioritet og har kostet statskassen millioner af kroner. Dermed skriver vaccine-sagen sig ind i rækken af potentielle danske sundhedsskandaler med Sundhedsstyrelsen og medicinalindustrien som involverede parter med en tråd tilbage til eksempelvis Blødersagen fra 1980 erne, hvor 90 borgere anlagde sag mod sundhedsmyndighederne. Ingen siger direkte, at jeg lyver Psyken har også spillet en hovedrolle i Sofie Nissens (foto) liv, siden hun som 15-årig blev syg umiddelbart efter en HPV-vaccination. Hun fik indsprøjtningerne i 2009 og har siden lidt af hovedpine, uregelmæssig menstruation, lammelser, følelsesløshed i kroppen, besvimelser, kramper, talebesvær og ledsmerter. Men I sundhedsvæsenet har man været mest været optaget af hendes fortid. Sofie Nissen blev udsat for mobning i 7. klasse og tog som 13-årig en overdosis medicin. Hun blev indlagt i to døgn på en psykiatrisk børneafdeling og fik samtaleterapi og senere en recept på antidepressiv medicin. Den begivenhed har sundhedsvæsenet hægtet sig fast i. Sofie Nissen er blevet undersøgt på et sygehus flere gange, end de fleste mennesker når at blive det i løbet af et liv. Hun har været til undersøgelse på kardiologisk afdeling på grund af mistanke om blodprop i hjernen, på endokrinologisk afdeling på grund af mistanke om hormonsygdom, på neurologisk afdeling på grund af mistanke om epilepsi, og listen fortsætter. Det tætteste, hun er kommet på en afklaring, er diagnosen BDS, Bodily Distress Syndrome af moderat grad, en funktionel lidelse, der kan oversættes til kropslig stresstilstand, som hun fik efter en neuropsykologisk undersøgelse på Neurologisk Ambulatorium Vejle. I dag er hun 22 år gammel, 20 kilo tungere, men ikke meget klogere på, hvad hun fejler. I et notat i en af hendes patientjournaler står der, at hendes tidligere psykiske problemer angst og muligvis også depressive symptomer ikke er aktuelt tilstede, men hun fortæller, at de fleste læger, hun har talt med gennem årene, har holdt fast i, at hendes fysiske symptomer skyldes psykiske problemer. Men jeg mener, jeg kender min krop godt nok til at vide, hvornår det er psykisk eller fysisk, siger Sofie Nissen. Der er aldrig nogen, der direkte har sagt til hende, at hun lyver om sin sygdom, men der er blevet stillet spørgsmålstegn ved hendes egen forklaring. Af familie, af venner, af læger. Hver gang hun taler med et fremmed menneske, overvejer hun, om hun skal fortælle om sin tilstand. Når hun gør det, kommer tvivlen hende sjældent til gode. Forleden blev hun klippet af en ny frisør. Frisøren spurgte hende, hvad hun laver. Den dag besluttede Sofie Nissen sig for at fortælle sandheden. Hun forklarede frisøren, at hun er sygemeldt, og at hun tror, det hænger sammen med HPV-vaccinen. Jamen, det er der jo også så mange, der tror, svarede frisøren nr

26 26 nr

27 De fortæller ikke gerne andre om deres tilstand den debat, der har kørt om sagen, har skabt frygt for at blive latterliggjort på grund af indbildte symptomer og er blevet internaliseret, så kvinderne er flove over eller tvivler på deres symptomer og ikke vil være en af disse HPV-piger HPV-vaccine Tvivl Indtil videre findes der ingen solid, evidensbaseret forskning i Danmark eller udlandet, der entydigt be- eller afkræfter sammenhængen mellem HPVvaccinen og de indrapporterede bivirkninger. Der findes heller ingen offentlige behandlingstilbud til kvinderne, fordi deres sygdom officielt ikke findes. I februar måned udsendte Sundhedsstyrelsen en række anbefalinger til den faglige organisering af regionernes tilbud til patienter, der har uforklarede symptomer, og som mistænker, at deres symptomer kan skyldes HPV-vaccination. I rapporten konkluderer styrelsen, at der ikke er kendskab til et entydigt, evidensbaseret behandlingstilbud til patienterne, og at det ikke har været muligt at drøfte eventuel øvrig behandling af patientgruppen. Den konklusion undrer Peter la Cour, der selv har siddet med i arbejdsgruppen bag anbefalingerne. Når pigernes sygdom ikke er kendt, er der selvfølgelig heller ingen evidens for behandlingen af sygdommen. Det tager typisk omkring 20 år, fra en ny behandlingsmetode ser dagens lys, til der foreligger evidens for behandlingen, siger han. Peter la Cour mener ikke, at tvivl om årsagen til pigernes sygdomssymptomer bør fratage dem retten til behandling. Vi ved jo heller ikke, hvorfor mennesker bliver ramt af sklerose eller forskellige former for kræft, men det afholder ikke samfundet fra at tilbyde de patientgrupper omfattende behandlingsprogrammer, siger han. I marts måned annoncerede Folketingets satspuljepartier, at partierne har afsat syv millioner kroner til forskning i mulige bivirkninger ved HPV-vaccinerne nr

28 Videnskab Ny forskning 1: Bekymringer: Kulturforskel eller? Hverdagsbekymringer er velkendt af de fleste, uden at de nødvendigvis ender i depression eller andre psykiske lidelser. I vores individualistiske samfund kan individet komme til at stå alene med sine bekymringer og rådvildhed. Men er fænomenet hverdagsbekymring kulturspecifikt, dvs. mere udbredt i vestens individualistiske kultur end i østens kollektivistiske? Det har et studie nu forsøgt at klarlægge. I to studier udført i USA og Japan blev mere end respondenter spurgt om deres subjektive oplevelser af tænkte situationer, som kunne skabe fortrydelse, bekymring eller angst hos dem. Man kan fx tro, at et individ fra en markant individualistisk kultur (USA) vil opleve situationer anderledes end et individ fra en kollektivistisk kultur (Japan). Deltagerne skulle tage stilling til hændelser i fortiden, nutidsbekymringer og frygt og negative tanker om fremtiden. Især følelser, hvor personens selv var involveret, blev undersøgt, fx: Jeg har virkelig svært ved at få en ubehagelig hændelse ud af mit hoved; jeg ender med at fortryde noget for altid; jeg kan ikke slippe tanken om, at der vil ske noget ubehageligt i fremtiden. Man kunne så placere sig på en skala fra stærkt enig til stærkt uenig. Resultater: Man fandt ingen kulturelle forskelle mellem de vestlige og østerlandske deltagere. Så det selvautonome individ stod ikke mere tilbage med sine bekymringer end det socialt indlejrede individ. Forskerne forklarer dog ikke hvorfor, men muligvis kan andre resultater give en del af forklaringen: Bekymringer var nemlig mere udbredte hos: 1) Kvinder, hvilket kan hænge sammen med deres større følte ansvar (bekymring) for familiens trivsel. 2) Yngre, hvor fremtiden stadigvæk er usikker og uafklaret. 3) Kort uddannede, som har en relativ vanskeligere livssituation end højt uddannede. Kilde: Hayase, K. (2016). Concerns involving the self: What is it that you really worry about, regret, or are anxious about, when things do not go right for you? Psychology, 7, : Ældre og fysisk træning Levealderen stiger, og befolkningen bliver ældre og ældre. Det skaber nogle udfordringer for den enkelte og for sundhedssystemet. Selv om der er store individuelle forskelle, sker der eksempelvis med alderen en række gradvise forandringer i vores bevægelsesmønster. Den tid, hvor man må hjælpes i og op af sengen, eller skal bruge rollator for ikke at falde, kan dog udskydes ved veltilrettelagt fysisk træning selv højt op i alderen. Det er her veletableret viden, at fysisk træning generelt styrker ældre menneskers fysiske formåen og balance og bidrager til større selvhjulpethed. Men hvilken form for træning er mest gavnlig? Det er nu blevet undersøgt. Målet med studiet var at sammenligne effekten af tre slags fysiske øvelser på ældre kvinders funktionelle kapacitet: Aerobics, generel styrketræning eller vægttræning af muskler. 123 ikke fysisk trænede gamle kvinder blev opdelt i fire grupper: 1. En kontrolgruppe, som ikke skulle træne. 2) En aerobics-gruppe, som foretog relativ mild intensiv muskeltræning (fx 6 minutters gangtest). 3) En styrketrænings-gruppe, som arbejdede med de større muskelgrupper. 4) Hurtig højtydelses-vægttræningsgruppe. Resultaterne var klare: Der var sket markante forbedringer i deltagernes motoriske tilstand sammenlignet med kontrolgruppen, som ikke have trænet. Det interessante var imidlertid, at typen af træning ikke spillede nogen rolle. Man kan derfor konkludere tre ting ud fra studiet: 1) Langt op i alderen kan man stadigvæk udvikle sin muskelmasse. 2) At træne sin fysik hjælper på det. 3) Brug den træningsmetode, som du synes bedst om, fordi den skal nok virke. Kilde: Barros, C. C. & Caldas, C. P. (2016). Strength, Power and Resistance Training Older Women. Health, 8, nr

29 Videnskab Af Dion Sommer, professor i psykologi, Aarhus Universitet 3: Sprogets oprindelse og moderkærlighed Uden sprog ingen kultur, og uden kultur intet sprog. Sprog er en særlig universel menneskelig kommunikationsform, om end nogle neurobiologiske adaptationer forbundet med kommunikation også er fundet i andre primater. Vi ved også, at der er nogle specifikke genetiske alleler, som medvirker, samt at sproget er lokaliseret i højre hjernehalvdel. Sagt kort, så er potentialet til sprog på samme tid både i vores sociale kommunikation med andre sprogbrugere og i vores hjerne. Burunat bringer nu en hidtil overset faktor ind i ligningen til forståelse af, hvorfor sproget overhovedet udviklede sig i vor humanide fortid. Han foreslår, at sproget blev fremmet på grund af moderens kærlighed til sit afkom. Der var derfor en primær og nødvendig motivation til at tale motherese til det andet (lille) menneske. Sproget opstår derfor som en særlig lyd/symbolkommunikation inden for en ansigttil-ansigt -ramme. Dette førte igen til sprogudviklingen gennem individets lange barndom. For mellem og år siden, før de første faste bosættelser, blev hos humanide mødre udviklet et primitivt omsorgssprog, som skulle styrke følelserne mellem barn og mor. Det bredte sig herfra til enkle samtaler i jægersamlergruppen, styrkede på sigt den symbolske tænkning og førte til de berømte hulemalerier. Så kærlighed kan være årsagen til menneskets sprog både i fylogenesen og i individets udviklingshistorie. Mere præcist sagt, så gav kvinden sproget til barnet, manden og samfundet. Kilde: Burunat, E. (2015). Language genesis. Advances in Anthropology. 5, : Udbrændthed som fremmedgørelse. Undersøgelser herhjemme af forskellige professioner i det offentlige har vist en vis risiko for udbrændthed. Det kan måske hænge sammen med, at jobbet kan have nogle fremmedgørende elementer, som den enkelte ikke magter at gøre noget ved. Fremmedgørelse er et sociologisk begreb, som ikke ofte er blevet koblet til udbrændthed. I sit essay undersøger Carton nogle sammenhænge ud fra bl.a. diskursiv sproganalyse. Han påpeger her tre faser i udviklingen af udbrændthed; fra den aktive begyndelsesfase over den passive mellemfase til den endelige udbrændthed. Studiet forløb over en årrække. Metoden gik ud på at følge 1. års, 2. års og 3. års socialrådgivere i New Zealand, mens de var undervejs i deres studier, i deres praktik og job med vanskelige klienter for at se, hvad der skete med dem undervejs i deres professionaliseringsproces. Første fase var karakteriseret ved et engageret aktivt sprog og aktiv involvering i den primære stressor klienten. Mellemperioden, derimod, var nu mere karakteriseret ved et stigende passivt engagement, hvor sekundære stressorer fyldte mere, dvs. strukturelle forhold på arbejdspladsen, som ikke kunne ændres. Til slut (for dem, som det skete for) udbrændthedfasen: En følelse af afmagt over for de anonyme arbejdsvilkår og en erkendelse af, at det ligger uden for deres beslutninger at ændre disse vilkår; alt sammen træk, som ligner en egentlig fremmedgørelse. Men hvordan håndterer man så at leve med dét? Fælles sort humor og sarkasme kunne lette damp ud efter et konfliktfyldt møde med en vanskelig klient eller efter udfyldelsen af metervis af administrative rapporter. Arbejdsbetingelserne i det offentlige i New Zealand har i en årrække været underlagt en stram neoliberal økonomisk styringsdagsorden. Den ses nu også i Danmark, og studiet peger her advarende på, hvilke mekanismer som kan føre til udbrændthed på arbejdet. Kilde: Carton, T. (2016). Burnout as alienation in the counseling field: From homo-faber to homo-economicus. Sociology Mind, 6, nr

30 Verdenspolitik Psykisk sundhed er blevet en global økonomisk faktor Af Henning Due, journalist I årtier har den globale udviklings- og sundhedspolitik stået i infektionssygdommenes tegn nu sætter toneangivende økonomiske institutioner som Verdensbanken og IMF psykisk sundhed øverst på toppen af dagsordenen. Investerer vi i det, er der nemlig enorme summer at spare, viser ny cost-benefit-analyse. En konference om temaet skulle ifølge en fælles pressemeddelelse flytte psykisk sundhed fra udkanten til centrum af den globale udviklingsagenda, og det var ikke hvem som helst, der var inviteret. I løbet af de to dage lange møde sad finansministre skulder ved skulder med topfolk fra Verdensbanken, IMF, Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Harvard-professorer, repræsentanter fra Den Afrikanske Union (Afrikas svar på EU, red.) internationale handelsorganisationer som Asia-Pacific Economic Cooperation (APEC), chefredaktører fra toneangivende magasiner som The Economist og Psykisk sundhed var øverst på dagsordenen, da Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF) i april måned afholdt deres årlige, fælles forårsmøde, the World Bank-International Monetary Fund Spring Meetings, i Washington D.C. 30 nr

31 Verdenspolitik direktører fra succesfulde sundhedsteknologiske virksomheder, og alle skulle forstå behovet for nødvendige investeringer i behandlingstilbud, der fremmer psykisk sundhed og skaber forventede gevinster i form af mere sundhed og sociale og økonomiske afkast, som Verdensbanken formulerede det i pressemeddelelsen. I årtier har vi diskuteret spørgsmålet om, hvordan vi håndterer psykiske lidelser, men først nu er der et momentum. Det er nu, vi skal sætte problemet på den globale udviklingspolitiske dagsorden, der hvor det hører hjemme, sagde Jim Yong Kim, Verdensbankens præsident, fra talerstolen. Det er første gang, to af verdens mest toneangivende økonomiske organisationer har prioriteret psykisk sundhed så højt, og det er der flere gode grunde til, lyder vurderingen fra økonomer, Magasinet P har talt med. Kjell Arne Johansson, der er lektor ved Institutt for global helse og samfunnsmedisin ved Universitetet i Bergen, Norge, peger på, at der er sket et epidemiologisk skifte på globalt plan. Psykiske lidelser udgør i dag en stor del af sygdomsbyrden i verdens lav- og mellemindkomstlande, hvor behandlingstilbuddene er milevidt fra at kunne matche behovet. I et land som Etiopien findes der i dag kun 40 psykiatere til en befolkningsgruppe på 100 millioner indbyggere, selvom sygdomsforekomsten af de mest almindelige psykiske lidelser er på samme niveau som i fx Norge og Danmark. Der går altså rigtig mange borgere rundt, som ikke får behandling, siger han. Lidelser truer vækst Psykiske lidelser har i årtier optaget WHO, og når Verdensbanken og IMF nu for alvor kaster spotlys på området, skyldes det først og fremmest en gryende bevidsthed om, at den globale økonomiske vækst trues af stress og udbredte lidelser som depression og angst, vurderer Finn Diderichsen, der er professor ved Afdeling for Social Medicin på Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, med speciale i sundhedspolitik. Det er blevet mere og mere tydeligt i både høj-, mellemog lavindkomstlande, at psykiske lidelser er en vigtig årsag til nedsat arbejdsevne, siger Finn Diderichsen. Den seneste officielle opgørelse fra WHO anslår, at 350 millioner mennesker på globalt plan lider af depression og er dermed ifølge organisationen den hyppigste årsag til uarbejdsdygtighed på globalt plan. Og prisen for behandlingen af 350 millioner mennesker med psykiske lidelser? Ja, den er ikke overraskende lige så svimlende høj. En forskningsartikel, der blev udgivet forud for Verdensbankens og IMF s forårsmøde i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Lancet Psychiatry, konkluderer, at der skal investeres ikke færre end 950 milliarder kroner globalt i perioden for at opnå en substantiel opskalering af en effektiv behandling af angst og depression. Artiklen, der bærer titlen Scaling-up treatment of depression and anxiety: a global return on investment analysis, baserer sig på en såkaldt cost-benefit analyse af sundhedsdata- og udgifter fra 36 lav-, mellem og højindkomstlande i verden, der tilsammen tæller 80 procent af verdens befolkning. I regnestykket kombineres medicinsk og psykosocial behandling foretaget af ikke-specialiseret personale baseret på WHO s 2013-priser, og analysen er lavet ved brug af FN s OneHealth-værktøj til at beregne behandlings-udgifter og helbredseffekten. Analysen, som er den første, der ser på både de økonomiske, sociale og sundhedsmæssige gevinster ved at investere i psykisk sundhed, viser, at der er milliarder at spare i de kommende 15 år, hvis vi begynder at investere i befolkningens psykiske sundhed. For hver dollar, et land bruger på at opgradere behandlingsindsatsen over for depression og angst, får man gennemsnitligt fire dollar igen målt i bedre sundhedstilstand og arbejdsevne i befolkningen. En opskalering af behandlingen medfører 43 millioner ekstra sunde livsår i perioden. Den økonomiske værdi af disse ekstra sunde leveår svarer til en værdi af 230 milliarder dollars (2.000 milliarder kroner, red.), konkluderer forskerholdet bag artiklen. Kort sagt burde det altså være logik for burhøns at bruge milliarder af skattekroner på at løse et globalt sundhedsproblem, der ifølge rapporten The Global Economic Burden of Non-communicable Diseases fra Harvard School of Public Health kostede den globale økonomi mellem 16 og 39 billioner kroner alene i Lettere sagt end gjort Men den slags beregninger er lettere at lave på papiret end at føre ud i livet, understreger Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi, der tidligere har arbejdet for Verdensbanken. Løsningerne på det her område springer ikke ligefrem i øjnene. En organisation som Verdensbanken er sat i verden for at lave billigst mulige investeringer med størst 2016 nr

32 Verdenspolitik Derfor er stress og andre psykisk relaterede arbejdsbelastninger også begyndt at fylde i arbejdsskadestatistikkerne verden over, hvor det, ligesom i bl.a. Danmark, tidligere især var smerter i ryg, arme og ben, som førte til arbejdssygemeldinger. Og derfor er fokus på forebyggelse af stress og psykiske lidelser nu langt om længe også ved at nå et internationalt politisk momentum, forklarer Finn Diderichsen. muligt afkast, og det er altså billigere at uddele kondomer for at forebygge udbredelsen af hiv eller sende en million polio-vacciner afsted til et afrikansk land, end det er at forebygge psykiske lidelser som stress, angst og depression med terapi og medicin, siger han. Foreløbigt er der lange udsigter til, at den globale skævhed i behandlingsudbud rettes op. Ifølge WHO s seneste Mental Health Atlas-undersøgelse fra 2014 bruger de fleste af verdens lav- og mellemindkomstlande i gennemsnit færre end cirka 13 kroner om året per person til behandling af psykiske lidelser, mens højindkomstlande som Danmark investerer mere end cirka 325 kroner per borger om året. Ifølge Jakob Kjellberg skal lav- og mellemindkomstlandenes magre investeringslyst også ses i sammenhæng med Verdensbankens historiske prioritering af behandling af psykiske lidelser. Logikken i banken er, at udviklingslandenes problemer skal håndteres i en prioriteret rækkefølge for at bane vejen for økonomisk vækst. Først skal der sikres rent vand, så skal der sikres infrastruktur og veje, dernæst skal der styr på epidemiske sygdomme som polio og aids. Og når de problemer er løst, og landene får karakter af transitionsøkonomier, der bevæger sig i retningen af mellem- og højindkomstlandes økonomiske niveau, kan man begynde at arbejde på at løse psykiske sundhedsproblemer, siger han. Verdensbankens skærpede fokus på psykiske lidelser er altså en konsekvens af de stigende produktivitetskrav, som efterhånden også kan mærkes i andre kontorlandskaber end højindkomstlandenes. For mens globaliseringen på den ene side har banket produktionspriserne på alt fra t-shirts til fladskærme ned under gulvbrædderne i de seneste årtier, har den samtidig hævet den globale standard for, hvad en medarbejder skal kunne præstere, og det er ifølge Finn Diderichsen også en væsentlig forklaring på ændringen i det globale sygdomsmønster. Kravene til arbejdslivet har ændret sig globalt. Folk med psykiske problemer har svært ved at håndtere videnstungt arbejde, og den problematik rammer også lande som Brasilien og Indien, hvor urbaniseringen raser derudad, og hvor medarbejderne også skal kunne overskue at arbejde i komplicerede og store organisationer og skal kunne evne at fungere socialt og psykisk, siger Finn Diderichsen. Længe undervejs I 1990 erne gik Verdensbanken i gang med at undersøge, hvilke sygdomme, der forhindrede folk i at kunne fungere normalt og gå på arbejde. Alligevel har nationale regeringer og økonomisk-politiske organisationer indtil for nyligt tøvet med at indtænke forebyggelse af psykiske lidelser i den nationale og internationale sundhedspolitik. Ikke på grund af politisk modvilje, men på grund af mangel på viden, mener Finn Diderichsen. Kigger man på tidligere WHO-dokumenter med fokus på psykiske sygdomme og forebyggelse, handlede de udelukkende om at opspore psykiske lidelser tidligt. Selve forebyggelsestankegangen kom først senere på banen i takt med, at forskere bl.a. begyndte at vise, hvor stor en rolle børns tidlige udvikling spiller i deres senere psykiske sundhed og for deres muligheder for at klare sig på arbejdsmarkedet, siger han. Ikke mindst på grund af økonomen James Heckman, der i 2000 modtog Nobelprisen i økonomi, og som bl.a. har regnet sig frem til, at det rent samfundsøkonomisk bedre kan betale sig at investere i helt små børns udvikling frem for at vente, til børnene kommer i skole. Men også fordi WHO Europe i 2003 udsendte en rapport den første af sin slags med en liste over ti faktorer, de såkaldte social determinants of health, som WHO vurderede havde stor betydning for menneskers helbredsudvikling. Rapporten var også med til at bane vejen for det globale sundhedspolitiske paradigmeskifte, som blandt andet har ført til et større fokus på psykiske lidelser. I dag har man forstået, også i dansk politik, at de ti faktorer, som WHO præsenterede, heriblandt fattigdom, stress og mere generelt børns førskole-udvikling, har stor betydning for menneskers senere udvikling og evne til at klare sig på arbejdsmarkedet, siger Finn Diderichsen. 32 nr

33 Verdenspolitik Kravene til arbejdslivet har ændret sig globalt. Folk med psykiske problemer har svært ved at håndtere videnstungt arbejde, og den problematik rammer også lande som Brasilien og Indien, hvor urbaniseringen raser derudaf, og hvor medarbejderne også skal kunne overskue at arbejde i komplicerede og store organisationer og skal kunne evne at fungere socialt og psykisk Finn Diderichsen, professor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet 2016 nr

34 34 nr

35 Psykologi i billeder finder oftest sted i konfliktsituationer i familien eksempelvis i forbindelse med skilsmisseanmodninger, at ægteskabsforslag bliver afvist eller som hævn. Det fortæller den iranske fotograf Asghar Khamseh, der i en prisbelønnet portrætserie har skildret ofrene. Ud over de brutale fysiske skader, der mærker ofrene for evigt, kæmper de også med psykiske skader og oplever social stigmatisering og skyld. Desværre er der ingen medicinsk eller økonomisk støtte at hente for ofrene, som må behandle og klare sig selv typisk gennem velgørende donationer. Foto: World Photography Organisation Syre, skyld og stigma Angreb med syre hovedsageligt mod kvinder og børn er en voldshandling, der ifølge de officielle statistikker er på fremmarch i Iran. Hensigten med syreangrebene er som regel et ønske om at skræmme, lemlæste og ødelægge fremtiden og det sociale liv for ofrene, og de 2016 nr

36 Evakuering Et tve tab 36 nr

37 Evakuering Skyld, stigma og selvmordsforsøg. Beboerne i japanske Fukushima lider efter atomulykken for fem år siden af langt flere psykiske lidelser end andre. I fremtiden bør evakueringer forberedes bedre, lyder konklusionen på stort forskningsprojekt. Af Asger Røjle, journalist, Fukushima tydigt Foto: Shizuo Kambayashi/AP/Polfoto & Motoya Taguchi/Pana/Polfoto Næste gang verden står over for en stor atomkatastrofe, bør man tænke sig om en ekstra gang, inden man evakuerer store menneskemasser. Det råd kommer fra Masaharu Maeda, der er professor i psykiatri ved det store amtslige universitetshospital i Fukushima, Japan. Han står i spidsen for en undersøgelse af den mentale sundhed og livsstil hos evakuerede efter ulykken på atomkraftværket i Fukushima i marts 2011, hvor en tsunami fik tre reaktorer til at nedsmelte. Her fem år efter ulykken konkluderer professor Maedas undersøgelse sammen med en større undersøgelse af helbredsmæssige konsekvenser af atomulykken, som den er en del af, at psykiske lidelser og depressioner har haft langt større indvirkning på folks liv, end selve radioaktiviteten i området, som bortset fra de allerførste dage har været meget lav, har haft. Ja, for mange vil det være bedre at blive, hvor de er forudsat, at vi kan ændre folks opfattelse af risikoen, så de kan blive boende i deres hjemby med ro i sindet, siger professor Maeda i et interview med Magasinet P. Derfor er den måde, man kommunikerer risikoens omfang til de ramte befolkningsgrupper, så afgørende, 2016 nr

38 Evakuering forklarer han. Det er gået helt galt i Fukushima. Selv i dag, hvor myndighederne har givet tilladelse til, at folk flytter hjem til nogle landsbyer inden for den oprindelige evakueringszone på tyve kilometer, så er det kun otte-ti procent fortrinsvis ældre som flytter hjem. Opfattelsen af, at det stadig er alt for farligt at bo i området, har ramt folk som en anden tsunami, siger professor Maeda. Deres samfund eksisterede stadig fysisk, men ikke psykologisk. Det er det, jeg kalder et tvetydigt tab. - Masaharu Maeda, professor i psykiatri, Fukushima Foto: Asger Røjle Undersøgelsen, som er lavet på grundlag af såvel spørgeskemaer som interview, viser, at det i 2012, året efter ulykken, var 21,6 procent af samtlige respondenter, som viste tegn på posttraumatisk stress (PTSD). Et uhyggeligt højt tal, som også er bemærkelsesværdigt højere end ved tilsvarende undersøgelser i de andre tsunami-ramte amter længere mod nord. I de følgende år faldt andelen i Fukushima til 17,4 procent (2013) og 17,2 procent (2014), men det bemærkelsesværdige er, at tallet vedblivende er så højt. Det samme mønster ses i forbindelse med antallet af depressioner blandt de evakuerede. Andelen af depressioner var i begyndelsen næsten fem gange højere blandt de evakuerede fra Fukushima, end det er for befolkningsgennemsnittet. Normalt ville man vente, at tre procent af befolkningen døjer med depressioner det viser en kontrolgruppe fra den sydjapanske ø Kyushu men i Fukushima var der i 2012 tale om 14,6 procent. I de følgende år faldt det til 11,7 procent (2013) og 10,3 procent (2014). Det er igen langt flere end i de andre tsunami-ramte områder, hvor der var tragiske ulykker nok at være deprimeret over, men hvor folk ikke havde frygten for radioaktiv stråling som en ekstra belastning. I amterne Iwate og Miyagi, som målt i dødstal var hårdere ramt af tsunamien end Fukushima, var der i begyndelsen tale om depressioner hos 6,2 procent af de evakuerede. De evakuerede i Fukushima var med professor Maedas ord ramt af et tvetydigt tab. Deres huse stod der stadig og var i mange tilfælde ikke ødelagt. Men de var evakueret af frygt for en usynlig fare, radioaktiviteten i luften og jorden. Deres samfund eksisterede stadig fysisk, men ikke psykologisk. Det er det, jeg kalder et tvetydigt tab, forklarer professor Maeda. Vrede og kaos Samtidig spiller det en rolle for forskellen mellem Fukushima på den ene side og Iwate og Miyagi på den anden side, at atom-ulykken i stor udstrækning var en menneskeskabt katastrofe, som flere regeringsrapporter også har kaldt den, mens tsunamien længere mod nord entydigt blev opfattet som en naturkatastrofe. Atom-ulykken i Fukushima var grundlæggende en menneskeskabt katastrofe, konstaterer professor Maeda. Folk er vrede og aggressive. Vreden er primært rettet mod Tokyos elektricitetsselskab Tepco, som ejer og driver Fukushima-værket. Men folk betragter embedsmændene som på Tepcos side, forklarer han, og derfor retter vreden sig også i højere grad mod myndighederne i bred forstand og hele systemet. Han forklarer først og fremmest det store antal PTSD-tilfælde og depressioner blandt de evakuerede i Fukushima 38 nr

39 Evakuering som et resultat af, at evakueringen i de første døgn efter eksplosionerne på Fukushima-værket på anden- og tredjedagen foregik så kaotisk og uforberedt, som den gjorde. Folk var rædselsslagne. De vidste, at jordskælvet og tsunamien var overstået, men de frygtede eksplosionerne på atomkraftværket. Mange skrev deres sidste hilsener. Mange blev flyttet fra evakueringscenter til evakueringscenter fem gange, og ingen fik ordentlig besked om, hvad der foregik. Vi holder katastrofeøvelser mange gange om året, men vi var slet ikke forberedt på den slags katastrofe, forklarer professor Maeda. Skyldfølelser hos mødre Alt for mange døde under selve evakueringen især ældre mennesker, der var syge og svage i forvejen. Ikke af radioaktivitet, som ikke var tilstrækkelig til at gøre megen skade, men af traumer ved selve evakueringen, som det hedder i en artikel i The Lancet, som professor Maeda har været med til at skrive. Mange af de flygtende familier flygtede i første omgang mod vest. De vidste, at hele kysten mod nord og syd var ødelagt af tsunamien. Først senere fandt de ud af, at den radioaktive sky fra eksplosionerne drev i samme retning. Mange unge mødre har siden haft skyldfølelse over for deres børn for at have taget det forkerte valg, som professor Maeda siger. Situationen i børnefamilierne er særligt kritisk, hvis man vil forstå det høje antal PTSD-tilfælde og depressioner. Over en tredjedel af familierne blev splittet under evakueringen, og i den følgende tid gav det anledning til mange stridigheder, at fædrene typisk ville tilbage til området, hvor deres arbejde var, mens mødrene stadig var bange for deres børns opvækst og ønskede at skabe et nyt liv for familien et helt andet sted. Hvis man kigger på de mange familier, som mere eller mindre ufrivilligt blev i området lige uden for evakueringszonen, så finder man mange af depressionerne der, og her er samspillet mellem mødre og børn meget vigtigt, siger professor Maeda. Mødres hypersensitivitet skaber hypersensitivitet hos børnene, som giver mødrene depressioner og børnene problemer med at opføre sig ordentligt. Det kan skabe en ond cirkel, forklarer han. Fukushima-stigma Professor Maeda og hans kolleger ved Fukushimas universitetshospital har på baggrund af deres undersøgelser foreslået, at der etableres et center, som skal sikre en betydeligt bedre forberedelse af evakueringen ved den næste katastrofe. Psykosociale problemer i Fukushima har en ødelæggende virkning på folks liv, og derfor bør de i højere grad integreres i planlægning af genopbygningsindsatsen efter atomulykker som den i Fukushima, mener de. Vi bør kunne give effektiv risikokommunikation, siger professor Maeda. Det er vigtigt for at undgå overdreven frygt i familierne, og det er også vigtigt for at undgå stigma. Foto: Jiji Press/Pool/Polfoto Folk fra de evakuerede områder føler sig stigmatiseret af det øvrige Japan, og i mange tilfælde rammes de også af selv-stigma. De begynder helt ubegrundet at føle, at der er noget galt med dem på grund af den radioaktivitet, som de har været udsat for. Det kan kun undgås ved bedre information til såvel de ramte befolkningsgrupper som resten af befolkningen. Frygten for radioaktivitet er og bliver en overreaktion, konstaterer professor Koichi Tanigawa, lederen af det forskningsprojekt, som professor Maedas undersøgelser er en del af, i en portrætartikel om sig selv i The Lancet. Men jeg bebrejder ikke folk, at de overreagerer. Vi havde ikke tilstrækkelig information om strålingsniveauet, fortsætter han. Forskningsgruppens arbejde ved universitetshospitalet i selve byen Fukushima tres kilometer væk fra det ulyksalige værk sker i tæt samspil med en behandlings- og rådgivningsindsats over for de evakuerede. Indsatsen omfatter blandt andet en telefontjeneste med ansatte med forskellige ekspertiser, som stadig fem år efter ulykken har meget travlt hver eneste dag. Det, som i dag bekymrer professor Maeda allermest, og som ligger ham mest på sinde, er stigningen i antallet af selvmord blandt de evakuerede i amtet. I begyndelsen var det ikke så stort i Fukushima. Det var ikke meget større end i resten af Japan og lavere end i Iwate, et andet af de tsunami-ramte amter mod nord. Men i det femte år er antallet af selvmord steget dramatisk. Folk har troet på, at nødhjælpen til sidst ville hjælpe, og at genopbygningen ville fortsætte. Men nu i det femte år er der mange, der har opgivet håbet. Jeg er meget bekymret over det stigende antal selvmord, slutter professor Maeda nr

40 Leder Vi skal følge med verden Af Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening I april holdt Verdensbanken og Den Internationale Valutafond, IMF, sit sædvanlige årlige forårsmøde i Washington DC, USA et møde om global økonomi og verdens udvikling, som finansministre fra hele verden deltager i sammen med centralbank-chefer, toneangivende organisationer og meningsdannere. I år var der et særdeles interessant emne på dagsordenen. Nemlig det stigende behov for nationale investeringer i psykisk sundhed og den økonomiske gevinst ved at investere penge i psykisk sundhed. Det emne er nemlig for første gang nogensinde blevet undersøgt af et tværfagligt team af forskere, og resultatet blev offentliggjort af Verdensbanken og Verdenssundhedsorganisationen, WHO, på forårsmødet under overskriften Making Mental Health a Global Development Priority. Syv ph.d er og professorer i henholdsvis økonomi og psykologi fra Holland, Schweiz og Australien har med udgangspunkt i 36 forskellige lav-, middel- og højindkomstlande i verden analyseret, hvad større nationale investeringer i psykisk sundhed betyder for samfundsøkonomien over en 15-årig periode. Resultatet der også kunne læses i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Psychiatry i april viser, at for hver dollar, et land bruger på at opgradere behandlingsindsatsen over for depression og angst, får man fire dollar igen målt i bedre sundhedstilstand og arbejdsevne i befolkningen. Det regnestykke bør man bide mærke i. For i hele verden er billedet af vores sundhedstilstand det samme: Dårlig psykisk sundhed rammer flere og flere og er en kæmpe udfordring for både menneskers trivsel, levevilkår og samfundøkonomien, og derfor har WHO i flere år forsøgt at råbe verdenssamfundet op. Det råb er omsider blevet hørt også af de politiske og økonomiske beslutningstagere, som Verdensbankens og IMF s forårsmøde viser. Som flere økonomer og eksperter siger i dette nummer af Magasinet P, er psykisk sundhed nu blevet en global økonomisk faktor. Det skyldes først og fremmest en gryende bevidsthed om, at psykiske lidelser nu truer den globale økonomiske vækst. Derfor sætter ikke bare verdens toneangivende økonomiske organisationer, men også toneangivende økonomiske medier som fx The Economist fokus på psykisk sundhed. Og derfor handler et af FN s nye verdensmål for en bæredygtig verden, som blev vedtaget sidste år, netop også om sundhed og trivsel (mål 3) og om, at verdens lande forpligter sig til at styrke den psykiske sundhed i befolkningen inden år 2030 gennem forebyggelse og behandling. I Danmark har vi tilsluttet os FN s nye verdensmål. Så vi har givet løfte om, at vi, ligesom de øvrige medlemslande, nu vil arbejde for at skabe større trivsel og bedre psykisk sundhed herhjemme. Hvordan det arbejde helt konkret skal udmøntes, er der endnu ingen officielle meldinger om. Men at det er nødvendigt, også for vores samfund, er der ingen tvivl om. Tallene taler for sig selv. Allerede nu er psykiske lidelser som depression og angst de samfundsøkonomisk tungeste byrder i Danmark, fastslog Sundhedsstyrelsen i rapporten Sygdomsbyrden i Danmark, der blev offentliggjort i september sidste år. Angst og depression koster det danske samfund mere end 11,7 mia. kroner årligt i udgifter til fx førtidspension og sygefravær og, ikke uvæsentligt for vores konkurrenceevne, betydelige tab for danske virksomheder, som ikke kan levere det samme, når deres medarbejdere bliver syge. Skal den udvikling vendes, kræver det, at der investeres markant mere i forebyggelse og behandling af psykiske lidelser i fremtiden, så vi undgår at mennesker står uden for arbejdsmarkedet af grunde, vi kan forebygge. Verden har nu for alvor taget fat på problemet. Hvis vi skal følge med, må vi gøre det samme. 40 nr

41 P kalender jul/aug 2016 Er du interesseret i psykologiens rolle i samfundet, og vil du have indsigt i ny forskning og interessante problemstillinger på det psykologiske område, kan du begynde her. Tegn abonnement på Magasinet P eller køb det i løssalg. Send en mail til [email protected], abonner på vores nyhedsbrev eller se mere på jul 10th Conference of the International Test Commission (ITC) Vancouver, British Columbia, Canada jul The European Conference on Psychology and the Behavioral Sciences 2016 (ECP2016) Brighton, Storbritannien jul European Association for Psychology and Law (EAPL) 2016 Conference Toulouse, Frankrig org 6 8 jul Midyear Meetings International Neuropsychology Society London, England jul 37th Annual Conference of the Stress and Anciety Research Society (STAR) Zagreb, Kroatien jul International Association for Research in Economic Psychology Annual Conference Wageningen, Holland jul 24th Biennial Meeting of The International Society For The Study Of Behavioural Development Vilnius, Litauen jul 50th International Society for Applied Ethology Congress Edinburgh, Skotland jul International Society of Political Psychology Warszawa, Polen jul 18th European Conference on Personality Timisoara, Rumænien jul 38th International School Psychology Conference Amsterdam, Holland jul 2016 Biennial Conference of the International Association for Relationship Research Toronto, Ontario, Canada jul 74th Annual Conference of the International Council of Psychologists Yokohama, Japan jul 31st International Congress of Psychology Yokohama, Japan 30 jul 3 aug 23rd Conference of the International Association for Cross- Cultural Psychology (IACCP) Nagoya, Japan aug XXXIII Biennial Congress on Human Ethology Stirling, Skotland aug International Conference on Traffic and Transport Psychology Brisbane, Australien aug Psychology of Mathematics Education (PME) Annual Conference Szeged, Ungarn aug European Health Psychology Society Conference Aberdeen, Storbritannien nr

42 EFTERUDDANNELSER + KURSER I 2016 ANVENDELSE AF EXNERS RORSCHACH SYSTEM Næste starter: Modul I (15/9). Modul II (27/10). Modul III (14/12). Underviser: Cand.psych. et art. Kim Gabriel Hansen. WISC-IV 1 dag. Næste start den 18/11. Underviser: Cand.psych. et art. Kim Gabriel Hansen. TAT - THEMATIC APPERCEPTION TEST 3 dage. Næste start den 25/10. Underviser: Cand.psych. et art. Kim Gabriel Hansen. MUSIKTERAPI 1 dag. Næste gang den 23/11. Underviser: Professor Lars Ole Bonde, Aalborg Universitet m.fl. WAIS-IV METODE- KURSUS 2 dage. Næste start den 24/11. Underviser: Cand.psych., ph.d. Peter Jørgensen Kragh og cand. psych. Søren Hyttel Thuesen. FORÆLDREKOMPETEN- CEUNDERSØGELSER 2 dage. Næste start den 13/9. Underviser: Cand.psych. et art. Kim Gabriel Hansen. PIGEKONFLIKTER 1 dag. Næste gang den 6/10. Underviser: Cand.psych. Margrethe Jungersen og cand.psych. Helle Bavnshøj. LIVSSAMTALEPRAKSIS 1 dag. Næste gang den 29/10. Underviser: Cand.pæd., sygeplejerske Inge Kaldahl. FOLKEUNIVERSITETET I AALBORG tlf CFPS sommerkonference Ved vores årlige sommerkonference, har vi samlet en række eksperter inden for meditation, opmærksomhedsarbejde og stressbehandling. Du vil bl.a. møde Nadja U. Prætorius, Jacob Piet og Peter Elsass, som alle er engagerede og dygtige formidlere. Se programmet for dagen på vores hjemmeside. Tid og sted: 17. Juni 2016 kl i København. Pris: kr. Åben og Rolig instruktøruddannelser Ønsker du at arbejde med og for evidensbaseret psykisk sundhedsfremme? Så er der nu åbent for tilmeldinger til vores Åben og Rolig instruktøruddannelse for psykologer. Uddannelsen består af teoriundervisning, praktisk instruktørtræning, videosupervision, meditationsretræter og samtaletræning. Tid og sted: København, opstart den 1. september 2016 Tid og sted: Århus, opstart den 8. september 2016 Pris: kr. ex. moms Hvis du vil tilmelde dig enten konferencen og/eller Instruktøruddannelsen, eller blot høre nærmere så kontakt os på [email protected]. Læs mere om Center for Psykisk Sundhedsfremme her: Til psykologer og læger: Ny 2-årig grunduddannelse i kognitive behandlingsformer Kognitiv Center Fyn tilbyder ny uddannelse til voksenområdet. Vi er et behandlings- og kursussted med årelang og meget bred erfaring inden for kognitive uddannelser. Nu inddrager vi elementer fra 3. generations kognitiv terapi: Mindfulness, ACT, Compassionate Mind. Læs mere om kursusindhold, tilmelding og andre praktiske oplysninger Tid: 12/ / Undervisere: Psykologerne og godkendte specialister i psykoterapi og supervision, Lene Iversen, Peter Hørslev Rasmussen og Lone Husby og speciallæge i psykiatri, MSc i kognitiv terapi fra Oxford, Bodil Andersen. Tilmelding: Sidste frist 1. maj Sundhedsstyrelsens pointerer i sit referenceprogram vigtigheden af, at kognitiv adfærdsterapi indgår som et behandlingstilbud til ikke-psykotiske lidelser. 42 nr

43 Specialistkurser i kat Kompetencecenter for Psykoterapi og Skolen for evidensbaseret psykoterapi afholder det sidste af i alt tre kurser inden for området kognitiv behandling. Kurset er del af Specialistuddannelse i kognitiv adfærdsterapi (KAT) for psykiatere og psykologer og er udformet i henhold til Dansk Psykolog Forenings retningslinjer for det fleksible valg. Alle er velkomne.» Workshop 3: Sorg, krise og traumer Tidspunkt: fredag d. 26. august 2016 kl Sted: Kristineberg 3, 2100 København Ø Underviser: Irene Oestrich Pris: For ansatte i RHP: 600 kr. For andre: 800 kr. Tilmeldingsfrist: 7 dage inden workshop. For ansatte i RHP sker tilmelding via kursusportalen. Øvrige kan rette henvendelse til [email protected] Spørgsmål rettes til Kompetencecenter for Psykoterapi, PC Stolpegård: [email protected] Kursus BEHANDLING AF STRESSRAMTE Baseret på ny forskning og bedste metode MÅLGRUPPE Psykologer (klinikere og arbejds- og organisationspsykologer). UDBYTTE Du får en lang række effektfulde og enkle værktøjer, du kan bruge med det samme ad hoc eller som et helt forløb. Efter kurset har du bl.a. også viden om: Hvordan du opbygger et virkningsfuldt samtaleforløb for stressramte fra A-Z Copestress forskningsprojekt om stressbehandling, Bispebjerg Hospital Skelnen mellem stress og andre problematikker Fysiologi og stress Enkelte mindfulnessøvelser som metode til stressreducering og forebyggelse En helhedsorienteret tilgang til stress krop og psyke arbejde og privatliv Sygemelding hvorfor og hvor længe? Samarbejde med arbejdspladsen/lederen og andre faggrupper Håndtering af depression og arbejdsnarkomani Motion ifm. Stress Godt tilbage i job - de 10 trin FORM OG INDHOLD Kurset varer 2 dage og veksler mellem oplæg, værktøjsintroduktion og diskussion. Kurset tager afsæt i Pernille Rasmussens arbejde og erfaringer gennem 4 år i Stressklinikken, Hillerød Hospital, samt et stort forskningsprojekt (Copestress) på Bispebjerg Hospital v. Bo Netterstrøm. GODKENDELSE Kurset er godkendt med 12 timer til specialistuddannelsen: Anden teoretisk referenceramme og 12 timer til Arbejds- og Organisationspsyko- logi UNDERVISER Cand.psych.aut. Pernille Rasmussen + gæsteunderviser dr. med. Bo Netterstrøm. Pernille har arbejdet med stress i 13 år, rådgiver og underviser på arbejdspladser og har samtaleforløb med stressramte i sit firma Grow People. Pernille er medudvikler af behandlingsprogrammet Copestress og forfatter til 3 bøger om stress. PRIS Kr kr. ex. moms. Prisen inkluderer 2 af underviserens bøger (værdi 450kr.), 3 test, kursusafgift og -materiale, fuld forplejning og kursusbevis. TID OG STED København: Lørdag d. 28. maj, Kl og søndag d. 29. maj kl. 9-16, Hauser Plads 32, 2., 1127 København K. eller Århus: Onsdag d. 5. oktober kl og torsdag d. 6. oktober kl. 9-16, Adresse oplyses senere. TILMELDING Pr. [email protected]. Begrænset antal pladser. Tilmeldingen er bindende. KONTAKT Pernille Rasmussen, , [email protected]. Meget praksisnært og umiddelbart tilgængelige metoder/værktøjer. Kan bruge min nye indsigt fra i morgen. Stor faglig kompetence fra underviserne. MARIANNE BYRGESEN, PSYKOLOG Et dejligt kursus med fin balance mellem forskningsresultater, teori og øvelser. LENE UHRENHOLT, PSYKOLOG 2016 nr

44 Den kognitive paraply ny 2-årig specialistuddannelse Lær kognitiv terapi, mindfulness, Compassion Focused Therapy og ACT for psykologer, læger og andre faggrupper Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykologforening som en del af specialistuddannelse. På den 2-årige uddannelse kan du tilegne dig den nyeste viden om kognitiv terapi og metode, både med fokus på klassisk CBT og nogle af de nyere retninger, der hører under den kognitive paraply: Compassion Focused Therapy (CFT), mindfulness og ACT. På uddannelsen sættes terapeutens udvikling i centrum. Vi har sammensat et stærkt og inspirerende team af velrenommerede internationale og nationale psykologer, klinikere, undervisere og forskere. På uddannelsen vil der ud over kognitiv supervision også være supervision baseret på mindfulness, ACT og CFT. Uddannelsesudbyder: Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter beliggende i centrum af København kendt for høj faglighed og kvalitet. Uddannelsen ledes af Antonia Sumbundu og Ulla Wattar. Uddannelsesstart: 14. november Læs mere om uddannelsen på Informationsmøde: 16. august kl i Holbergsgade 14. Tilmelding og spørgsmål: [email protected] tlf: nr

45 2-årig børne - og ungeuddannelse for psykologer med start 2017 (Kan godkendes under psykoterapi vedr. specialiseringsmodulet, emneområdet )) 90 timers teori og 60 timers supervision. Uddannelsen retter sig mod behandlingen af børn og unge med psykiske lidelser. Deltagerne arbejder aktivt og der gøres brug af videooptagelser og rollespil. Indenlandske og udenlandske specialister i psykoterapi for børn og unge varetager de uddannelsesmæssige funktioner. Grundlagsteori og klinisk teori. Tid og sted: Uddannelsen starter d. 27 februar 2017 på CEKTOS København alle dage kl. 9-15:30. Kursusafgiften for alle dage er ,- kr. inkl. forplejning. Bemærk der er 10% Early Bird ved tilmelding inden 1 juli kursusdage om Meta-kognitiv Terapi (Kan godkendes under anden teoretisk referenceramme, ) Metakognitiv terapi er en ny og meget effektiv metode baseret på mange års forskning indenfor et bestemt opmærksomhedsstratetegier som f.eks. bekymringer og tankeundertykkelse som menes at være årsag til alle psykiske lidelser. Underviser er specialistpsykolog Pia Callesen, der udover 12 års kognitiv erfaring, har en 2-årig Metakognitiv specialistuddannelse fra Manchester og en 1-årig advanced level fra Oxford. Hun har fået flere års individuel supervision hos Professor Adrian Wells. Tid og sted: Uddannelsen starter d. 8 sept 2016 på CEKTOS København alle dage kl. 9-15:30. Kursusafgiften for alle 5 dage er ,- kr. inkl. forplejning nr

46 Kunne du tænke dig et videreuddannelses- og karriereforløb med fokus på udredning og behandling af psykiske lidelser i tværfagligt samarbejde? Der udbydes 7 uddannelsesstillinger i Psykiatrien i Region Syddanmark med opstart den 1. december Specialpsykologuddannelsen i psykiatri er rettet mod autoriserede psykologer, som ønsker en kompetencegivende videreuddannelse indenfor behandlingspsykiatrien/voksenpsykiatrien. Der er tale om et veltilrettelagt uddannelsesforløb bestående af en 1-årig introduktionsuddannelse og en 3-årig hoveduddannelse. Begge indeholder en klinisk praksisdel i forskellige enheder og funktioner og en teoretisk kursusdel. Du vil i forløbet blive fulgt og vejledt af en uddannelsesansvarlig specialpsykolog og vejledere. Læs mere om uddannelsen og se de konkrete uddannelsesprogrammer for vores afdelinger på stillingsopslag/specialpsykolog-i-psykiatri/ Psykiatrien i Region Syddanmark satser blandt andet på psykologer og specialpsykologer i udviklingen af behandlingstilbuddet til mennesker med psykiske lidelser. Det gøres dels ved at øge antallet af psykologer - aktuelt er der 190 psykologer ansat, dels ved at satse markant på specialist- og specialuddannelse af psykologerne. Erfaringerne med at bruge specialpsykologer i Psykiatrien i Region Syddanmark er gode. Der er et godt og givende samarbejde med læger og et aktivt forskningsmiljø, som inspirerer til at fordybe sig i forskningslitteratur og tilbyder at man kan være en del af både store og små forskningsprojekter. Specialpsykologerne bidrager positivt til udredning og behandling af patienterne og er med til at give en større fleksibilitet i løsning af opgaverne, dels i forhold til arbejdet med patienterne og dels i forhold til det tværfaglige samarbejde. Antallet af specialpsykologstillinger vil blive udvidet efterhånden, som der uddannes specialpsykologer. Aktuelt er der i Psykiatrien i Region Syddanmark 32 ansatte i specialpsykologstillinger i forskellige funktioner, herunder funktioner med nye kompetencer og ansvarsområder i det tværfaglige samarbejde. Løn efter overenskomst. Desuden er der i Psykiatrien i Region Syddanmark supplerende forhåndsaftaler for psykologer, specialpsykologer og for psykologer i uddannelsesstillinger. Sidstnævnte omfatter bl.a. en supplerende årlig løn-progression gennem forløbet. Bemærk ansøgningsfrist er den 8. august 2016, mens opstart i forløbet er den 1. december Der søges via Du er velkommen til at kontakte HR-konsulent Mette Hersling [email protected]; mobil for nærmere information. Vi glæder os til at modtage din ansøgning! Jeg var en del af det første hold specialpsykologstuderende og synes at uddannelsen er skruet godt sammen. Der er tid til fordybelse og mulighed for at sammenkæde teori og praksis. Nu arbejder jeg dels i centralvisitationen i Esbjerg, hvor jeg har forsamtaler med nyhenviste patienter og dels i Enheden for Klinisk Alkoholforskning, hvor jeg er tilknyttet forskellige projekter og starter på ph.d. senere på året. Morten D. Hell Region Syddanmark har med Fremtidens Psykiatri sat en spændende og fremtidsorienteret retning for udvikling af psykiatrien. 46 nr

47 Grundkursus/Externship i Sue Johnsons Emotionally (EFT) Emotionsfokuseret Parterapi (EFT) er en evidensbaseret parterapeutisk metode, der er udviklet af dr. Susan M. Johnson og Leslie Greenberg, som baserer sig på mere end 25 traumer. Emotionsfokuseret Parterapi tager sit udgangspunkt i tilknytningsteorien og integrerer systemiske, humanistiske og eksperimentelle interventioner. På kurset får du en indsigt i EFT modellens enkelte faser og trin samt får mulighed for at opleve en live-session med et par. Kursusdatoer: Oktober 2016, København Maj 2017 København Juni 2017 København: Dette kursus er specialistgodkendt: Psykoterapi med voksne Anden teoretisk referenceramme med 30 timer. Prisen er dkr ,- for kurset af 4 dages varighed. Kurset afholdes af Cand. psyk. Jette - ICEEFT-godkendt EFT instruktør og supervisor. Jette har mere end 30 års erfaring i over hele verden, og er direktør i Washington DC Training Institute for Integrative Couples Therapy 24. Oktober 2016: Introduktion til Internal Family Systems (IFS). Pris kr ,- 25. Oktober 2016: Introduktion til Emotionsfokuseret Familieterapi. Pris kr ,-. Kurserne udbydes i samarbejde med Center for Familieudvikling 40 timers gruppesupervision til autorisation eller specialistgodkendelse v/ Cand. Psych. Susan Hart Max 8 deltagere // 2 ledige pladser SUPERVISION COURSE, Postgraduate Programme in Supervision Organized by DSAP and the Jung Institute in Copenhagen. Introduction to the psychology of supervision; a psychodynamic approach informed by Jungian theory and practice including theorectial and clinical aspects of analytical psychology. Language: English. Tid: Fredag d og lørdag kl , søndag d kl Sted: Hvidehus, Valby Eksternat. Klik ind på og se hele programmet eller send en mail til Cand. Psych. Arne Vestergaard, DSAP, [email protected] 2016 nr

48 48 nr

49 september og november. Psykologer, som er nybegyndere eller let øvede i klinisk hypnose. At få deltagerne i gang med at bruge hypnose, både på sig selv og andre. Kursets form veksler mellem teoretisk undervisning, demonstrationer, praktiske hypnoseøvelser og supervision. Etablering af øvegrupper. Hypnosens historie. Teorier om forandrede bevidsthedstilstande - visualisering, fantasirejser. Meditationsafspænding. Hvordan og hvorfor hypnose virker. Det bevidste og ubevidste sind. Stadier i hypnose. Indikationer og kontraindikationer for brug af hypnose. Myter og facts. Behandlingsetik og terapeutiske rammer ved brug af klinisk hypnose. Hypnotiske induktionsteknikker. Rapport og matching. Hypnotisk sprogbrug og stemmeføring. Sansesystemer. Positive suggestioner. Dehypnotisering. Selvhypnose. Der udleveres en hypnosemappe med hele kurset og en CD med selvhypnose. Kurset er godkendt som meriterende i forhold til specialistuddannelsen i psykoterapi med 12 timer under Sundhedspsykologisk specialistuddannelse: 12 timer under Psykopatologi specialistuddannelse: 3 timer under Lørdag d. 10. september kl samt søndag d. 11. september 2016 kl i Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 Kbh Ø. Betal 300 kr. i medlemskab og kr. for del I og II inden den 10. august kr. for medlemmer og for ikke-medlemmer kr. for medlemmer samt for ikke-medlemmer kr. for medlemmer og kr. for ikke-medlemmer kr. for medlemmer og kr. for ikkemedlemmer. Prisen er inklusiv frokost, sodavand, frugt, kaffe/te og kage. Tilmelding sker på selskabets hjemmeside under menupunktet Kurser og tilmelding. Vi tager kurset af hjemmesiden, når det er udsolgt - der er kun 15 pladser. Spørgsmål vedr. Kursus på tlf.: eller mail: [email protected]. Du får en velkomstmail og deltagerliste ca. 3 uger før kursusstart. Se flere kursustilbud på Fortsættelse af grundkursus. At lære deltagerne athypnotisere. Kursusform veksler mellem teoretisk undervisning, demonstrationer og praktiske hypnoseøvelser og supervision. Aktiv multisensorisk undervisning, hvor du selv er meget med og på hypnotisk indlæring. Fordybelse i teori og praktik fra grundkursus. Nye induktions- og fordybelsesmetoder. Ideomotorisk respons. Direkte og indirekte suggestioner. Posthypnotiske suggestioner. Brug af hypnose i det kliniske arbejde. Hypnoterapi. Personlig stil og egne forslag/scripts. Evaluering. Der udleveres en ny stak papirer til din hypnose-mappe. Forsætter. Kurset er godkendt som meriterende i forhold til specialistudddannelsen i psykoterapi med 12 timer under Psykopatologi specialistuddannelse: 3 timer under Lørdag d. 19. november kl og søndag 20. november 2016 kl i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 Kbh Ø kr. for medlemmer og kr. for ikke-medlemmer kr. for medlemmer og kr. for ikke-medlemmer. Prisen er inklusiv frokost, sodavand, frugt, kaffe/te og kage. Tilmelding sker på selskabets hjemmeside under menupunktet Kurser og tilmelding. Vi tager kurset af hjemmesiden når det er udsolgt - der er kun 15 pladser. Du får en velkomstmail og deltagerliste ca. 3 uger før kursusstart. Spørgsmål vedr. kursus til: [email protected]. Se flere kursustilbud på nr

50 Specialpsykologuddannelsen Uddannelsesforløb Specialpsykologuddannelsen i psykiatri Danske Regioner opslår 30 uddannelsesforløb til Specialpsykologuddannelsen i psykiatri til besættelse pr. 1. december Uddannelsesforløbene har en varighed af 4 år og består af 1 års introduktionsuddannelse og 3 års hoveduddannelse. Uddannelsesforløbene er fordelt mellem alle 5 regioner i Danmark. Ansøgning om uddannelsesforløb foregår på hvor der findes opslag med forløbsoversigt, ansøgningsskema, faglig profil samt øvrig information om uddannelsen. Ansøgningen skal være Sekretariatet for specialpsykologuddannelsen i hænde senest den 8. august 2016 kl Ansøgere kan forvente at få svar på deres ansøgning senest i uge 43, BRØNDBY KOMMUNE MISBRUGSBEHANDLER Vi søger en misbrugsbehandler til Behandlingscenter Brøndby (BCB) til et barselsvikariat i ni måneder fra den 1. juli Vi søger en psykolog, socialpædagog eller socialrådgiver til at varetage misbrugsbehandling til unge i BCB Ung. BCB Ung er et tilbud til unge mellem 13 og 25 år med problemgivende forbrug af hash og andre stoffer. BCB Ung er i en periode, hvor vi foruden vores individuelle behandlingsforløb, skal udvikle vores gruppetilbud og vores samarbejde med de lokale skoler. Vi tilbyder et spændende arbejde med unge, der ønsker udvikling og forandring og en arbejdsplads med en høj trivsel, hvor du indgå i et tværfagligt team af behandlere, psykolog, sygeplejerske, læge og andre, som sammen tilbyder god social og sundhedsfaglig misbrugsbehandling. Yderligere oplysninger kan fås hos leder Søren Andersen på tlf.: eller den behandlingsansvarlige psykolog Anne Marie Sørensen på tlf.: Ansøgningsfrist 17. juni kl.12, 2016 Læs mere og søg stillingen på Psykologer til spændende og udviklende miljø Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri Vi er regionens største arbejdsplads med mere end medarbejdere og et budget på 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn. 50 nr

51 VIL DU VÆRE MED TIL AT GØRE EN POSI TIV FORSKEL, SÅ SØGER STATSFORVALT NINGEN EN BØRNEFAGLIG KOORDINATOR OG SOUSCHEF TIL AFDELING KØBENHAVN Statsforvaltningen vil styrke det børnesagkyndige arbejde yderligere og derfor oslr vi n en slling so koordinator for det børnesagkyndige orde i Statsforvaltningen ernder ed fnkon so sosef INDHOLD OG OPGAVER vil i saarbejde ed ledelsen forldreansvarslovsordet få ansvar for overordnet at sikre det børnefaglige arbejde inden for Statsforvaltningens ogaveløsning i ønsker en erson der ed en strk børnefagliged og indsigt kan varetage ansvaret for den faglige kvalitet og koordinering af opgaveløsningen sat ave foks på faglig etodedvikling af Statsforvaltningens opgaver på det børnesagkyndige oråde vil endvidere ed referene l den stedlige kontoref sklle fngere so en af to sosefer i fdeling øbenavn ed en rkke afgrnsede faglige og personaleadinistrave fnkoner ernder yde faglig sparring i vanskelige sager ine prire opgaver vil vre at sikre det faglige nivea i opgaveløsningen og sørge for faglig koordinering af det børnesagkyndige arbejde inden for Statsforvaltningens failieretlige oråde ernder vre ed l at bygge bro elle ere faggrpper KVALIFIKATIONER i lgger vgt på at» d er atoriseret psykolog gerne speialist eller erfaren soialrådgiver ed teoresk tyngde og erfaring gerne i for af eerddannelse» d ar en øj fagliged ed lyst og engageent l at dvikle det børnesagkyndige oråde» d ar indsigt og interesse for koniktåndtering og børns dvikling set i forold l de srlige probleakker so livet i en skilt failie rejser» d konikerer tydeligt og overende og gerne inddrager andre i arbejdet» d er vant l at arbejde ed adinistrave sagsgange» d ar ledererfaring gerne kobineret ed en lederddannelse og d ar det godt ed at trde i karakter og stå på ål for dine synspnkter skal ave en god personlig genneslagskra sat vre robst og konstrkv i din lgang l opgaveløsningen i søger en børnesagkyndig der kan ose den teoreske etodedvikling l vores daglige arbejde på det børnesagkyndige oråde og lgger endvidere vgt på at dviklingen sker i et anerkendende og inddragende saarbejde ed ledelse og edarbejdere således at de enkelte fagligeder får plads og den enkelte kan byde ind ed enblik på at lføre opgaveløsningen vrdi og kvalitet derligere oplysninger kan fås ved kontoref nnee regersen tlf Du kan se det fulde opslag på Statsforvaltningens hjemmeside, nr

52 NYE BØGER INSPIRATION OG REDSKABER TIL DIN PRAKSIS Fokus på ledelse Af Thhu Af huy uuyy Si SSind ind ndell ell og el og Miilo M lo Sin inddeellll inde kkrr. AAff Sar ara H Huultltma man oogg man Marrttin Ma tinn Str tröm röm öm kr kr. Fokus på børn, unge og familier AAff Bo Hejl Hejjllsk He skov ov Ellvvéénn og Tina Ti na Wim man an kkrr. AAff Sab abrririna innaa Jus usste tese tese te ese sen Leonni Le Leon kkrr.r. AAff Lis is Lyn yngb gbjjeeerg rg rg Inkll. en In en liicceenns ttiilil Streessssba St baroomeete ter 299 kkrr. 29 Aff Jenni ennnni en nife fer B B.. Kaahn K ahn hnw hnwe weeil eilleerr 249 kr 24 kr. AAff Jak akob ob Has assi ssi singg P ders Pe dersseenn (reedd..) de 349 kr krr.. AAff Jon on Kab abat abat at-zzin inn & My Myla yla la Kab abat at--zziinnn 379 kkrr. 37 Af Lon Af one Ro Ross ss Nylaand Ny ndsted ndst steedd st kkrr. Af elleeveern Af rne ffrra rne Limp Li imp mpsfifielld Gr Grange aannge ge Schhoool Sc ool ol og Vi Vick cky M cky Maart rtiinn 249 kkrr. 24 Af Lar Af ars JJ.. Søren øren ør ense sen en kkrr. AAff Maadds Ch CChri hhririristoff ssttoff offer ffer ff erseen erse er FFoorroord ord rd vedd Sve vend nd Aag age Maads M dsen sen en kr kr. Af Thich Af hhiich ch Nha hat at Ha Haahn hn hn kr kr. Fokus på sundhed og personlig udvikling AAff Craaiigg Mal alki kiinn kr kr. PSYKOLOGI ORGANISATION PÆDAGOGIK AAff Pol oolo lo TToonk lo nka 279 kkrr. 27 KNABROSTRÆDE 3, 1. SAL 1210 KØBENHAVN K TLF.: [email protected]