Psykologernes fagmagasin. Nr årgang. En af de der piger

Transkript

1 Psykologernes fagmagasin Nr årgang En af de der piger 16

2 Fagartikler Psykologi & Viden Psykologernes fagmagsin Nr årgang Følg med i psykologien og læs spændende fagartikler om aktuel psykologisk forskning og praksis skrevet af psykologer. Nye artikler i maj: Den gode ensomhed Af Peter Elsass, professor i klinisk psykologi Hvordan kan systemisk tankegang og nyere sorgteori benyttes i det socialpædagogiske arbejde med flygtningefamilier? Af Ann-Jeanette Weitling, psykolog, og Rikke Baden, leder Bak-Op ApS Magasinet udgives af Dansk Psykolog Forening og udkommer 12 gange om året. Medlem af Danske Medier Dette nummer: 11. juni 2016 Næste nummer: 9. juli 2016 Redaktion Ulrikke Moustgaard, redaktør Henning Due, journalist Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer Ansvarshavende ifølge medieansvarsloven: Claus Wennermark Kontakt: p-magasin@dp.dk Dette nummer Forside: Asbjørn Sand Trykoplag: ISSN : P (print) ISSN : P (online) DK ISSN: Design og layout: e-types Daily Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S Annoncer Job- og produktannoncer: DG Media T: , epost@dgmedia.dk (skriv "P-magasin" i emnefelt) Rubrikannoncer: Heidi Strehmel, bladsekretær T: , p-magasin@dp.dk Annoncedeadlines: Nr. 7: 8.6 (produktannoncer) & 24.6 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 9.7 Nr. 8: 27.7 (produktannoncer) & 12.8 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 27.8 Nr. 9: 24.8 (produktannoncer) & 9.9 (job- og rubrikannoncer). Udgivelse: 24.9 Abonnement kr + moms p-magasin@dp.dk Udgiver Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade København Ø T: Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir. Artikler i P udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Psykolog Forenings synspunkter.

3 Indhold Svindelkurser Sagsbehandlere sendes på kurser for at lære at spotte sociale svindlere, der simulerer psykiske lidelser. Stærkt problematisk, mener specialister i retspsykiatri og socialret 4 For hver dollar, et land bruger på at opgradere behandlingsindsatsen over for depression og angst, får man gennemsnitligt fire dollar igen målt i bedre sundhedstilstand og arbejdsevne i befolkningen 28 Efter katastrofen Fem år efter atomulykken i Fukushima har et japansk forskerhold undersøgt de psykiske eftervirkninger af evakueringen 34 God og dårlig mindfulness Interview med Jon Kabat-Zinn, der mener, at meditation har revolutionspotentiale, men advarer mod McMindfulness nr. 06 3

4 Sygdomssvindel Spot en svindler Af Henning Due, journalist Illustration: Monge Quentin 4 nr

5 Sygdomssvindel En række kommuner har i årevis sendt medarbejdere på kurser for at lære at spotte sociale svindlere, der simulerer psykiske lidelser. Men sagsbehandlere hverken må eller kan foretage den slags sygdomsvurderinger, fastslår specialister i retspsykiatri og socialretsjurister. L yver en sygemeldt borger om at lide af en depression, hvis personen taler meget om selvmordstanker? Har en kontanthjælpsmodtager med diagnosen posttraumatisk stresstilstand, PTSD, reelt lidelsen, hvis personen ikke kan gå på arbejde, men godt kan gå i biografen? Det mener virksomheden Liva Kurser at kunne give svar på. En privat kursusudbyder, der målretter kurser til kommunale sagsbehandlere og andre ansatte, som dagligt håndterer sager om sygedagpenge, kontanthjælp, børne- og ungeydelser og førtidspension. Et af kurserne, Psykisk sygdom eller socialt bedrageri, der senest blev udbudt på Liva Kursers hjemmeside til afholdelse 22. maj 2015, giver ifølge en beskrivelse fra hjemmesiden et godt indblik i tegn på psykisk sygdom og tegn på bedrageri. I kursusbeskrivelsen kan man også læse, at socialt bedrageri årligt koster samfundet milliarder af kroner og kan være svært at gennemskue især i forbindelse med psykiske lidelser. Og at borgeren har, i nogle tilfælde, held til at alliere sig med sundhedspersoner, der er blevet bedraget til at skrive udtalelser og attester. Der findes heldigvis redskaber, som kan hjælpe til at afklare, om sagen drejer sig om reel psykisk sygdom eller, om der er udtryk for andre dagsordener. Lignende formuleringer finder man i beskrivelsen af et andet Liva-kursus, simulation og overdrivelse i sagsbehandlingen. Det er velkendt, at mennesker er tilbøjelige til at opfinde eller overdrive symptomer for at opnå særlige økonomiske ydelser, undgå straf eller andet. Få psykiaterens retningslinier for, hvordan du bedst afdækker problemet, så du kan sikre et korrekt sagsforløb. Ordlyden er ikke det eneste, kurserne har til fælles. I årevis har mindst 20 af landets kommuner sendt medarbejdere fra blandt andet jobcentre og social- og sundhedsforvaltninger på den type kurser. Alt sammen betalt af kommunale arbejdsgivere, der blandt andet tæller landets tre største kommuner, Københavns, Aarhus og Odense Kommune. Det viser en kortlægning, Magasinet P har gennemført via aktindsigt hos samtlige af landets kommuner. Liva Kurser ejes af læge Vibeke Manniche og sælger bl.a. kurserne via kursusvirksomheden Lægeservice, der også ejes af Vibeke Manniche. Kurserne afholdes af Vibeke Manniche selv sammen med en række eksterne undervisere, heriblandt psykiaterne Henrik Day Poulsen og Lars Søndergaard. Liva Group ApS, der er moderselskab for både Liva Kurser og Lægeservice, og som også driver Forlaget Liva og tæller udgivelser som Hverdagens psykopater af Henrik Day Poulsen, har næsten tredoblet sin indtjening på tre år og kunne i slutningen af 2014 notere sig for et bruttoresultat på cirka 2,7 millioner kroner. Populære kurser Magasinet P s afdækning viser, at mindst 14 af landets kommuner, heriblandt København, Aarhus og Odense Kommune, i perioden 2010 til 2015 har sendt medarbejdere på kurset Socialt bedrageri lægeligt og socialt, mens mindst én kommune, Gladsaxe, har betalt for mindst fire medarbejders deltagelse i kurset Simulation og overdrivelse i sagsbehandlingen nr. 06 5

6 Sygdomssvindel I mindst to kommuner, Køge og Morsø, har medarbejdere fået betalt kurset For rask til at være syg, mens kurset Psykopater i sagsbehandlingen/hverdagens psykopater har haft besøg af medarbejdere fra mindst tre kommuner, Hørsholm, Svendborg og Frederiksberg Kommune. Magasinet P er kommet i besiddelse af en Powerpoint-præsentation fra kurset Simulation og overdrivelse i sagsbehandlingen, der blandt andet beskriver, at tegn på usandhed kommer til udtryk ved, at en person taler i højere toneleje, giver mere tøvende svar, gnider, klør sig og blinker oftere. I præsentationen står der også, at simulantens hyppigste fejl blandt andet kommer til udtryk ved, at personen ofte overspiller rollen for at være overbevisende, samtidigt simulerer dårligt uddannelsesniveau eller lav begavelse og kun simulerer, når vedkommende tror sig iagttaget. Andre kendetegn ved personer, som simulerer, er ifølge præsentationen, at de svarer upræcist eller tøvende, gentager ofte stillede spørgsmål og beretter dramatisk. Simulering af skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, er ifølge Powerpoint-præsentationen også mulig og lykkes ofte med hallucinationer og vrangforestillinger, mens simulering af skizofreni gennem blandt andet konkret Simulation af sygdomme skal beeller afkræftes via en lægevurdering. Ikke ved sagsbehandlerens iagttagelser og noter fra en samtale med en borger. Og slet ikke ved forhør af borgeren ved mistanke om bedrageri, som kan medføre selvinkriminering, og hvor borgeren påfører sig selv risiko for strafferetlig forfølgning Kirsten Ketscher, professor i socialret ved Københavns Universitet tænkning og tankeforstyrrelser derimod ofte mislykkes. I kursusmaterialet beskrives desuden, at simulering af PTSD, en anden udbredt psykisk lidelse, blandt andet kendetegnes ved, at en person ikke kan arbejde, men stadig holder ferie, går i biografen og deltager i sociale arrangementer, mens såkaldte simulanter af depression ofte beretter om ekstrem tristhed, selvmordstanker, men sjældent beretter om koncentrationsbesvær eller tidlig morgenopvågning. Svært problematisk Magasinet P har forelagt materialet for tre retspsykologer, der alle vurderer, at Liva-kurserne hverken kan eller bør bruges af sagsbehandlere til at vurdere, om en borger forsøger at simulere psykiske lidelser. Det er svært problematisk, hvis medarbejdere uden psykopatologisk uddannelse og ekspertise laver den type vurderinger, siger Tine Wøbbe, ledende psykolog på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Hun kalder det en skærpende omstændighed, at kurserne retter sig mod en udsat gruppe borgere. Hvis disse borgere fejlvurderes, kan det få afgørende betydning for deres sagsbehandling, og samtidig bliver de mistænkeliggjort for blot at forsøge at fortælle om deres sygdom eller oplevede problemer. Det skriger til himlen af dårlig etik, siger hun. Lars Bjerggaard, stedfortrædende formand for Dansk Retspsykologisk Selskab og specialist i psykopatologi, bider mærke i den del af kursusmaterialet, der angiveligt kan lære deltagerne at vurdere, hvordan en persons kropssprog og adfærd afslører, om en person lyver om en psykisk lidelse: Selv de af os, der i årevis har arbejdet med retlige problematikker, er forsigtige med at drage konklusioner ud fra umiddelbar fremtoning og kropssprog. Det er spændende viden, men viden, som ofte er svær at konkludere noget entydigt ud fra, og som næppe er noget, sagsbehandlere kan drage nytte af at blive undervist i. 6 nr

7 Sygdomssvindel Lars Bjerggard forklarer, at mennesker agerer meget individuelt i deres kropssprog, når de lyver, og at oplysninger fra flere kilder om en borgers liv derfor er mere valide indikatorer for, om borgeren taler sandt eller ej. Høj fejlprocent Selvom simulering er en officiel psykiatrisk diagnose, stilles den ifølge Claus Werchmeister, retspsykolog ved Psykiatrisk Hospital Risskov, meget sjældent i praksis, og han har personligt aldrig trods mange års erfaring som retspsykolog lykkedes entydigt med at kunne vise, at en retspsykiatrisk patient simulerede psykiske lidelser. Ifølge Claus Werchmeister kan personalet på en retspsykiatrisk afdeling i praksis bruge flere timer på at vurdere, om en patient med specifikke symptomer reelt lider af fx skizofreni, af en depression, om symptomerne nærmere er udløst af et misbrug, eller om der kunne være tale om en grad af simulering. Der findes ingen sikre test, spørgsmål eller interview-guides, der kan afgøre det. Det er velkendt, at alle mennesker kan underdrive eller overdrive et symptombillede i belastede situationer, men at vurdere graden af eventuel psykisk sygdom og overdrivelse af symptomer forudsætter et grundigt kendskab til psykiske lidelser, som deltagerne på Liva-kurserne næppe har, siger han. Claus Werchmeister ser stor lighed mellem kursusmaterialet fra Liva Kurser og det materiale, den anerkendte amerikanske psykiater Phillipp Resnick gør brug af ved undervisning af psykiatere og psykologer. Under Resnicks kurser præsenteres case-materiale og videosekvenser af personer, som muligvis er syge eller simulerer, og hvor de deltagende psykologer og psykiatere efterfølgende skal afgøre, hvad der er tilfældet. Fejlprocenten på disse kurser lå ofte omkring 50 procent. Det svarer til at slå plat og krone, og så kan man kun frygte, hvad den ville være, hvis kommunale sagsbehandlere skulle foretage vurderingen, siger Claus Werchmeister. Man skal huske, at følgevirkningerne af den type diagnoser kan være alarmerende for en borger, hvis ikke man er 100 procent sikker på diagnosen, og har en sagsbehandler én gang konkluderet, at en borger simulerer eller lyver, vil en ny sagsbehandler sandsynligvis anlægge et lignende syn på borgeren og dermed unddrage sig muligheden for at indgå en grundig samtale med borgeren, bl.a. med fx sigte på at henvise borgeren til eventuel psykiatrisk udredning, som en ordentlig sagsbehandling kræver, siger han. Hos Dansk Psykolog Forening bekymrer kurserne formand Eva Secher Mathiasen, fordi de ifølge hende baner vejen for et uheldigt menneskesyn i sagsbehandlingen. Socialt bedrageri skal naturligvis ikke accepteres, men det retfærdiggør ikke denne typer kurser, som er med til at marginalisere og udstille borgere, der modtager offentlig forsørgelse, og som i forvejen er udsatte, siger Eva Secher Mathiasen. En retlig opgave De senere år er der gjort flere forsøg på at afdække omfanget af socialt bedrageri i Danmark senest i 2011, da KMD Analyse udsendte en spørgeskemaundersøgelse til kommunernes kontrolenheder og kom frem til, at der årligt begås socialt bedrageri for mellem syv og 12 mia. kr. om året. Det svarer ifølge rapporten til tre til fem procent af samtlige udbetalte sociale ydelser. I 2012 gravede Deloitte Consulting et spadestik dybere i rapporten Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger og gennemgik omkring 500 såkaldte 2016 nr. 06 7

8 Sygdomssvindel tilbagebetalingssager fra landets kommuner. Mens faktorer som indkomst, adresse og samliv blev fremhævet som primære forklaringer på fejludbetalinger og socialt snyd, blev sygdomssimulering ikke nævnt en eneste gang i rapporten. Formentlig fordi sygdomssimulering, ligesom alle andre former for socialt bedrageri, i sidste ende skal kunne bevises, før en kommune kan træffe afgørelse om at stoppe udbetaling af fx kontanthjælp. Og i den type sager tæller sagsbehandlerens mistanke ikke som bevismateriale, forklarer Kirsten Ketscher, der er professor i socialret ved Københavns Universitet. Simulation af sygdomme skal be- eller afkræftes via en lægevurdering. Ikke ved sagsbehandlerens iagttagelser og noter fra en samtale med en borger. Og slet ikke ved forhør af borgeren ved mistanke om bedrageri, som kan medføre selvinkriminering, og hvor borgeren påfører sig selv risiko for strafferetlig forfølgning, siger hun. Det er altså ikke et bevis, at en borger opfører sig på en anden måde eller siger noget andet, end sagsbehandleren forventede under en samtale. Kommuner skal ifølge lov om retssikkerhed på det sociale område først og fremmest sikre, at borgeren får den ydelse, han eller hun er berettiget til. Hverken mere eller mindre. Såkaldt tilstrækkelig oplysning af en sag betyder, at kommuner på den ene side skal sikre, at borgeren ikke begår socialt bedrageri, men på den anden side heller ikke må antage, at borgeren vil forsøge at snyde sig til en social ydelse. Alene af den grund bør kommunernes køb af Liva-kurserne vække bekymring, vurderer John Klausen, lektor i socialret ved Aalborg Universitet. Hvis kurserne i praksis bruges til, at kommunerne oplyser sager ensidigt alene for at værne sig mod socialt bedrageri eller sygdomsefterlignelse, lever de ikke op til de forvaltningsretlige krav, siger han. Kirsten Ketscher peger på, at kurser i socialt bedrageri i det hele taget ikke hører hjemme i regi af sundhedsvidenskab, men hører til inden for strafferetslovgivningen. Det er ikke ulovligt at lyve, men det er strafbart at bedrage, og man kan altså ikke diagnosticere sig frem til, om folk er forbrydere. Det må være en retlig opgave at vurdere, og derfor bør en læge ikke undervise i socialt bedrageri, ligesom en socialrådgiver heller ikke bør få et kursus i det, siger Kirsten Ketscher. Helt så firkantet mener formand for Dansk Socialrådgiverforening, Maibrit Berlau, ikke, man kan stille det op. Hun ser ikke noget problem i, at kommunerne ruster sagsbehandlere til at vurdere, hvornår en borger begår socialt bedrageri. Men når det tenderer psykiatrisk ekspertviden, og der er behov for en vurdering af, om en borger lider af en psykisk sygdom, er det ikke vores felt, siger hun. Maibrit Berlau mener dog stadig, at sagsbehandlere kan og skal spille en rolle i vurderingen af sager, hvor der er mistanke om socialt bedrageri ved fx sygdomssimulering. Pointen med et tværfagligt samarbejde i sagsbehandlingen af denne borgergruppe er netop, at forskellige faggrupper bidrager til at vurdere borgerens situation, siger socialrådgivernes formand. Generel viden I Gladsaxe Kommune forklarer beskæftigelseschef Katrine Birk, at en gruppe specialist -medarbejdere blev sendt på Liva-kurset Simulation og overdrivelse i sagsbehandlingen for at undersøge fænomenet sygdomssimulering. Ifølge Katrine Birk arbejder kommunens sagsbehandlere ikke systematisk med at opspore simulering af sygdom, og det er ifølge hende ikke en udbredt problematik i kommunen. Samme melding lyder fra Frederiksberg Kommune, som har sendt flere medarbejdere på kurset Socialt bedrageri og lægesamarbejde. Her forklarer man, at medarbejderne opnåede en generel viden fra kurset. Vi undersøgte det her kursus for at finde ud af, om sygdomssimulering var et problem hos os. Det viste sig så ikke at være relevant, siger vicekommunaldirektør Bjørn Thomsen. Trods flere henvendelser er det ikke lykkes Magasinet P at få en kommentar fra Liva Kurser. 8 nr

9 KØBENHAVN GÖTTINGEN BERN WIEN PARIS OXFORD PRAG TORONTO CAMBRIDGE, MA AMSTERDAM STOCKHOLM FIRENZE KØBENHAVN GÖTTINGEN BERN WIEN PARIS OXFORD PRAG TORONTO CAMBRIDGE, MA AMSTERDAM STOCKHOLM FIRENZE Oversat af Tine Wøbbe cand.psych. Specialpsykolog i psykiatri, specialist og supervisor i psykopatologi. Sygdomssvindel 2nd PCL-R Interviewguide Robert D. Hare, ph.d. Robert D. Hare PCL-R Hare Psychopathy Checklist Revised Adelle E. Forth, ph.d, David S. Kosson, ph.d. Robert D. Hare, ph.d Psychopathy Check List - Youth version Vejledning Adele E. Forth David S. Kosson Robert D. Hare PCL:YV Hare Psychopathy Checklist, Youth Version PCL-R er en semistruktureret interviewguide til afdækning af psykopatiske træk og adfærdsmønstre. Testen hører til blandt de mest anerkendte værktøjer inden for sit område. Spørgerammen og de øvrige materialer er oversat til dansk og bearbejdet af An-Charlotte Bondam, Susanne Bengtson og Tommy Lillebæk. PCL-R sælges med den amerikanske tekniske vejledning samt med amerikanske normer for kriminelle og for retspsykiatriske patienter. PCL:YV er ungdomsversionen af Hares Psychopathy Checklist. Testen måler de samme træk og adfærdsmønstre, men er mårettet alderen år. Den danske udgave af testen er oversat og bearbejdet af Mickey Kongerslev og Sune Bo, den danske vejledning er oversat af Ole Rehermann. PCL:YV sælges med den amerikanske tekniske vejledning til PCL-R og med amerikanske normer for mandlige indsatte og prøveløsladte. Novaco Anger Scale and Provocation Inventory Raymond W. Novaco ph.d. Dansk udgave VEJLEDNING NAS-PI Raymond W. Novaco NAS-PI Novaco Anger Scale and Provocation Inventory Spørgeskema Glenn P. Smith, ph.d. Instruktioner Dette hæfte består af en række udsagn. Hvis du er enig i et udsagn, eller du synes, at det er korrekt eller for det meste korrekt for dig, bedes du tegne en cirkel omkring S for SANDT. Hvis du er uenig i et udsagn, eller du synes, at det er falsk eller for det meste falsk, bedes du tegne en cirkel omkring F for FALSK. Du bedes om IKKE AT SPRINGE UDSAGN OVER. Vær venlig at besvare alle udsagn, så godt du kan, også selvom det er svært, eller hvis det virker irrelevant for dig. F.eks. hvis du ikke har problemer med din hukommelse, eller hvis din hukommelse har ændret sig gradvist, så skal du tegne en cirkel om F for dette udsagn: Jeg har oplevet en pludselig ændring i min hukommelse. S F Michelle R. Widows Glenn P. Smith SIMS Structured Inventory of Malingered Hvis du laver en fejl, eller hvis du ønsker at ændre dit svar, så BRUG IKKE ET VISKELÆDER. Tegn et X over det svar, du ønsker at ændre, og tegn så en cirkel om det korrekte svar: Jeg har oplevet en pludselig ændring i min hukommelse. S F Før du begynder at svare på udsagnene, så vær venlig at udfylde dit navn, dags dato, dit køn, din alder og din fødselsdato på de dertil indrettede pladser øverst på næste side. NAS-PI er en spørgeskematest til afdækning af problemer med at kontrollere vrede. Testen består af to dele; 60 spørgsmål omhandler oplevelsen og reguleringen af vrede (NAS), og 25 spørgsmål omhandler oplevelsen af provokationer, frustration og uretfærdighed (PI). NAS-PI er oversat til dansk af Stine Bjerrum Møller og standardiseret på en klinisk gruppe bestående af 250 psykiatriske patienter og en ikke-klinisk gruppe bestående af 477 personer. SIMS er en spøgeskematest til afdækning af simulation af mentale forstyrrelser og klinisk-psykologiske symptomer. Testen består af 75 udsagn, der kan besvares sandt eller falsk af patienten, og som omhandler psykoser, neurologiske, affektive og amnestiske lidelser samt intellektuelle funktionsnedsættelser. Spørgerammen er oversat til dansk af specialpsykolog Tine Wøbbe og sælges med amerikansk vejledning og amerikanske normer. Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Kongevejen Virum Tlf info@hogrefe.dk nr. 06 9

10 HAR MIND FULNESS SEJRET AD HEL VEDE TIL? 10 nr

11 Tendens Af Thomas Møller Larsen, journalist Meditation kan føre til en kvanterevolution i psykologien, mener forskeren bag mindfulnessbegrebet, Jon Kabat-Zinn. Men samtidig frygter han og andre, at fænomenet er ved at blive kvalt i sin egen succes. Omkring to hundrede mennesker bevæger sig lydløst rundt mellem hinanden i løse bukser i en foyer i Bella Center, København. De fleste af dem går indadvendt afsted med få millimeter i sekundet, og nogle af dem står næsten helt stille, mens de musestille bevæger hvert sit ben fremad. Det er ikke alle, der forstår, hvad der foregår. Tre mænd i lædersko og jakkesæt skynder sig igennem foyeren med lange skridt, mens de kigger fnisende ned i jorden. Da de er kommet forbi foyeren, bryder de ud i latter. Situationen kunne da også godt ligne optagelserne til en zombiefilm. Men vi er nu til heldagskursus i mindfulness med en af verdens førende meditationsforskere, Jon Kabat-Zinn fra University of Massachusetts Medical School, USA. Og vi, deltagerne, øver os i virkeligheden på at slå den mentale zombie-tilstand fra. Vi har fået instrukser i gående meditation, og det betyder, at vi skal observere vores sanseindtryk med maksimal koncentration. Dagens pensum er, som Jon Kabat-Zinn siger det, just this. Altså det, der er lige nu. Hans mission handler helt kort fortalt om at frigøre vores bevidstheder, så vi bedre kan være til stede i kroppen og nuet. Metoden er meditation: Via forskellige metoder lærer man at iagttage de impulser, følelser og tanker, der kan registreres af bevidstheden uden at forsvinde væk i noget af det. Stenaldermænd var mere mindful Efter kurset taler Magasinet P med Jon Kabat-Zinn over et glas nødder. Det sker i et lille udhus med planter langs væggene i gården bag Hotel Guldsmeden på Vesterbro, København. Jon Kabat-Zinn er en ældre herre på 72 år. Men han fremstår snarere som en mand i 40 erne. Bevægelserne er lette og hurtige. Øjnene er intense, og stemmen er skarp. Ansigtsudtrykket er på samme tid fast og krigerisk og varmt og hjerteligt. Tror du, at menneskeheden bliver dårligere og dårligere til at være til stede i nuet, i takt med den teknologiske udvikling? Var vi mere opmærksomme, dengang vi var jæger-samlere? Formentlig. Der var mindre at være opmærksom på, men vi var meget mere opmærksomme. For hvis ikke vi var opmærksomme, blev vi spist. Der var en naturlig udvælgelse for mindfulness. For hvis ikke du kan læse signalerne i naturen som jæger-samler, så kommer du seriøst til at blive spist, eller du kommer til at dø af noget andet, meget hurtigt formentlig før du når den alder, hvor vi begynder at få børn, siger Jon Kabat-Zinn. Men i dag stiller omverdenen nogle andre krav til vores hjerner. I sine taler fra podiet i Bella Center udtrykker Jon Kabat-Zinn flere gange bekymring om de forbrugerteknologier, der har taget kloden med storm i de seneste år: smartphones, de sociale medier og så videre. Teknologierne er, som han siger, designet til at rive opmærksomheden væk fra det fysiske nu, adskillige gange i timen. Og hvad end årsagen er, så vokser efterspørgslen efter Jon Kabat-Zinns medicin kraftigt. Aftenen inden kurset holdt han foredrag i Det Ny Teater i København, hvor omkring mennesker mødte op i salen. Det ville, som han selv siger det, aldrig være sket for ti år siden nr

12 Tendens Jon Kabat-Zinn understreger, at han ikke ønsker at styre, hvordan mindfulness-begrebet bliver taget i brug rundt omkring i verden. Men han ser med bekymring på, hvordan mindfulness i de senere år har taget alle mulige former, som han har svært ved at stå inde for i en grad, så man ligefrem er begyndt at tale om McMindfulness. WHO AM IIIIII? Jon Kabat-Zinn spiller en nøglerolle i historien om, hvordan meditation er blevet udbredt i Vesten. I 1970 erne gjorde han som en af de første en række centrale meditationsprincipper i buddhismen til objekt for moderne videnskabelige studier. Siden greb andre forskere bolden. Og i de seneste årtier har adskillige studier slået fast, at det meditationsprogram, Jon Kabat-Zinn har udviklet nemlig mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR) har en markant positiv effekt på depression, angst, stress og alle mulige andre psykiske lidelser. Traditionelt har psykologien primært været baseret på samtale og sprog. Omvendt handler mindfulness om at skære igennem sproget og tankerne og om at bringe bevidstheden tilbage til sanserne. Er mindfulness en fundamentalt anderledes tilgang til psykiske lidelser end traditionel psykologi? Ja. Fuldstændig. Det kommer fra en anden dimension. Jeg udviklede det her begreb en ortogonal rotation i bevidstheden (hvor man hviler i en tilstand af bevidst nærvær frem for at forsvinde i strømmen af tanker, red.), som jeg skrev om i min bog Coming to Our Senses. Jeg føler, at de meditative traditioner har en anden dimension i hele forståelsen af, hvad det vil sige at være et menneske eller et selv. Og hvis dét bliver indarbejdet i psykologien, så vil det ikke bare være én mere kognitiv, adfærdsmæssig teknik eller et nyt perspektiv eller en ny model af selvet. Det vil være en helt ny dimension på selvet. Næsten som en kvanterevolution i forståelsen af psykologi, siger Jon Kabat-Zinn. Potentialet er der. Men det har også potentialet til at blive afvist og ødelagt af folk, der ikke ved, hvad det er, siger han. Sidstnævnte vender vi tilbage til. På den anden side af bordet sidder Jacob Piet. Han er psykolog og forsker i mindfulness ved Dansk Center for Mindfulness ved Aarhus Universitet og har et tæt samarbejde med Jon Kabat-Zinn. Han fortæller om historikken: Forskningen er eksploderet siden årtusindskiftet. De seneste ti år er der kommet mere end videnskabelige artikler ud i peer review ede tidsskrifter. Alene i 2015 er der kommet mere end 700 artikler ud på verdensplan. Det skal du sammenligne med, at der i 1990 erne kun kom mellem ti og 50 artikler ud per år. Så hele den viden, der nu er akkumuleret omkring mindfulness, er særdeles omfattende. Men meditation kan også være farligt. Fx sætter det næsten uundgåeligt identiteten på prøve, hvis man gør det længe nok. Når han taler, refererer Jon Kabat-Zinn løbende til Dalai Lama og andre buddhistiske munke og begreber, selv om MBSR egentlig er renset for religiøse komponenter. Og på podiet i Det Ny Teater aftenen inden kurset fortæller han historien om en buddhistisk munk, siddende i skrædderstilling med lukkede øjne og et stærkt forundret udtryk i ansigtet fordybet i meditation. WHO AM IIIIII? spørger munken i rummet. Derefter holder han en pause. Så udbryder han: I DON T KNOOOOOOW. Sådan kan det gå, når man mediterer, forklarer Jon Kabat-Zinn med et stort smil. Intensiv meditation kan også åbne op for traumatiske erindringer og det sker nogle gange i et tempo, som et utrænet sind kan have svært ved at kapere. Derfor kan længerevarende meditations-retreats være en voldsom oplevelse for nogle mennesker med stærke traumer. Fx har de såkaldte Vipassana-kurser spredt sig fra Indien over hele verden. Her skal deltagerne meditere i ti dage uden nogen former for samtale eller kommunikation med omverdenen og uden stimulanser som kaffe og cigaretter. Jon Kabat-Zinn ser positivt på fænomenet. Men han forklarer, at man ikke bør holde den slags retreats, med mindre man stiller med dygtige lærere, der kan tage hånd om de problemer, der kan opstå, når forløbet er så intensivt. MBSR er mere nænsomt, mener han: Vi gør det på en måde, der er langt mere gradueret og human, og vi fortæller folk, at det selvfølgelig ikke handler om at opløse sig selv ud i det ydre rum og så ikke vide, hvordan man kommer tilbage. For dét er ikke målet. Målet er ikke at opleve kosmisk bevidsthed eller tomhed eller føle, at man ikke har et selv eller noget i den retning. Målet er at kunne være bevidst tilstede i din krop og se, om du kan føle dig tilpas i det liv, som er dit. Og at rehabilitere. At lære at leve mere fuldt og helt. 12 nr

13 Tendens tage dialogen med deltagerne. Men ingen har et overblik over, hvad der foregår hos hovedparten af de tusindvis af mindfulness- og MBSR-lærere, der markedsfører sig på globalt plan. I USA er MBSR et Trademark, ejet af Jon Kabat-Zinn, og sådan er det også enkelte steder i Europa. Men ingen steder i verden er mindfulness-underviser en beskyttet titel, og i langt de fleste lande er MBSR-underviser heller ikke en beskyttet titel. Vil det sige, at jeg kunne starte som MBSR-lærer i morgen, nu hvor jeg har været til et kursus med dig? Ikke i USA. I USA ville jeg sagsøge dig, siger Jon Kabat-Zinn. Men det fleste andre steder kunne jeg gøre det? Ja, hvis du ikke har nogen integritet, siger han. Foto: Joshua Simpson I USA ville jeg sagsøge dig Der er altså bedrevet en del forskning i mindfulness. Men forskningen handler ikke om meditation i almindelighed. Langt den meste forskning har derimod undersøgt effekten af to konkrete programmer: nemlig MBSR og mindfulnessbaseret kognitiv terapi (MBCT). Sidstnævnte er en videreudvikling af MBSR, som er foretaget af engelske forskere, der har inkluderet enkelte teknikker fra den kognitive adfærdsterapi. Både MBSR og MBCT er nøje udtænkte og skemalagte. MBSR er fx et gruppeforløb over otte uger. Deltagerne mødes til ugentlige sessioner a to en halv time med en underviser, der er uddannet inden for metoden. Og som hjemmearbejde skal de hver dag bruge en time på at øve sig. Forskerne bag begge programmer har indbygget et krav om, at den pågældende lærer selv skal have en lang meditationspraksis bag sig. For ellers kan det være svært at give teknikkerne videre og at Bekymret over McMindfulness Jon Kabat-Zinn advarer jævnligt mod at starte en meditations-butik op, blot fordi man har været på et kursus eller har en baggrund i psykologien. For den praksis, han ønsker at sprede, kræver lang tids forberedelse og træning. Og hos Center for Mindfulness på Aarhus Universitet, som er det eneste danske uddannelsescenter, der samarbejder med Jon Kabat-Zinn, skal man igennem et langt og intensivt træningsforløb, før man kan kalde sig MBSR-lærer. Jon Kabat-Zinn understreger, at han i store træk ser positivt på den store udbredelse, mindfulness har fået, og at der er mange undervisere over hele verden, som han har stor tillid til. Han understreger også, at han ikke ønsker at styre, hvordan mindfulness-begrebet bliver taget i brug rundt omkring i verden. Men han ser med bekymring på, hvordan mindfulness i de senere år har taget alle mulige former, som han har svært ved at stå inde for i en grad, så man ligefrem er begyndt at tale om McMindfulness. Det, jeg bekymrer mig for, er, at der er behandlere, der arbejder med folk, som har traumer, uden at de aner, hvad de skal stille op med dem. At de sælger ting, som 2016 nr

14 Tendens de kalder mindfulness, men som intet har at gøre med mindfulness, og at mindfulness derfor får et dårligt ry. Så kommer det til at give bagslag, og dét vil sætte hele feltet 100 år tilbage, siger han. Folk er allerede fed up Fra 2012 til 2015 voksede antallet af udbydere af mindfulness alene i Århus med 74 procent til 144 udbydere. Det viste en analyse foretaget af lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet, Jørn Borup. For at finde ud af, hvad der helt præcis foregår, er antropolog Marianne Viftrup Hedegaard på Københavns Universitet netop begyndt på et Ph.d.-studie, som skal undersøge, hvordan mindfulness og andre buddhistiske praksisser bliver brugt i det danske erhvervsliv. Hun fortæller, at mindfulness er blevet et mainstreamfænomen på massevis af arbejdspladser, hvor mindfulness-konsulenter tilbyder rådgivning, kursusforløb og retreats til medarbejdere og ledere. Tidligere blev mindfulness primært brugt til behandling og terapi, men siden er der kommet flere spor til. Dels uddannelse, hvor man inkorporerer mindfulness i læringsstrategier. Dels wellness, hvor man kombinerer det med fx slankeforløb og yoga. Og dels i arbejdslivet, hvor mindfulness sælges som et redskab til lederens værktøjskasse, som kan skabe et effektivt arbejdsmiljø med kreative, koncentrerede og robuste medarbejdere, som er mindre stressede. Det er i hvert fald det, det bliver solgt på, siger Marianne Viftrup Hedegaard og fortsætter: En god leder vil gerne skabe mere velvære på arbejdspladsen. Men der er også et økonomisk rationale, der gør, at man vælger at bruge mindfulness. Og kritikere beskriver mindfulness som endnu et krav om selvledelse, hvor medarbejderen ender med ansvaret for at holde sammen på sig selv i et stresset arbejdsliv. Mindfulness har fået en helt anden karakter i erhvervslivet, end det har hos Jon Kabat-Zinn. Jon Kabat-Zinn italesætter værdier som heartfulness og compassion, men der er ikke så meget fokus på hjertevarme og barmhjertighed i de kurser, der bliver udbudt til erhvervslivet, siger hun. Og nu ser det ud til, at respekten om mindfulness er ved at være udvandet. Om sit indledende feltarbejde fortæller Marianne Viftrup Hedegaard: Når jeg har undersøgt mindfulness i erhvervslivet, så har jeg fået flere kommentarer om, at det jo bare er varm luft. Det ser ud til, at folk allerede er fed up på en eller anden måde. Måske fordi mindfulness er blevet et udtryk, som man støder på i alle mulige sammenhænge. Og så er der det med militæret. Når amerikanske soldater bruger mindfulness-teknikker til at kultivere the mind of a warrior, så er vi langt fra den buddhistiske lære om barmhjertighed og ikke-vold. Derfor er det forståeligt, at folk som Jon Kabat-Zinn i højere grad er begyndt at reflektere over faldgruberne i mindfulness som mainstream-metode, siger hun. Mindfulness-begrebet står altså og tipper. På den ene side risikerer det at miste sit seriøse skær. På den anden side vokser det forskningsmæssige belæg for effekten af MBSR og MBCT. Og Jon Kabat-Zinn har ambitioner om, at mindfulness skal spille en langt større rolle, end det gør i dag ikke mindst i psykologien. Hvis psykologien ikke trivialiserer mindfulness, kasserer det eller ødelægger det ved at tro, at den forstår det, når den i virkeligheden ikke forstår det, fordi den gør det til en form for ren kognition, når det er meget mere end det så har mindfulness og de kontemplative traditioner potentialet til fuldstændig at revolutionere psykologien. For psykologi er forståelsen af selvets natur, siger han. Hvis vi får en dybere og mere kontemplativt baseret indsigt i selvets natur hvad det er, og hvad det ikke er så vil det transformere, hvordan vi arbejder med folk med kliniske problemer og diagnoser. Bogaktuel på dansk Foråret har budt på to nye bøger på dansk af Jon Kabat-Zinn: Hverdagens små mirakler. Mindfulness for forældre. Af Myla og Jon Kabat-Zinn. Dansk Psykologisk Forlag (2016). 416 sider, 379 kroner. Mindfulness for begyndere. Få det nuværende øjeblik tilbage og dit liv. Af Jon Kabat-Zinn. Hans Reitzels Forlag (2016). 202 sider, 250 kroner 14 nr

15 Udgivelser Kulturblik Af redaktionen Blog The Future of Mental Health Interview Series Eric Maisel/Psychology Today (2016) Dokumentar Professor Green: Suicide and me BBC (2015) Fra januar til april har den amerikanske psykoterapeut, coach og forfatter Eric Maisel interviewet over 100 mennesker fra hele verden, der har alternative bud på, hvordan man løser problemet med psykisk sundhed og det stigende antal mennesker, der rammes af psykiske lidelser. Den britiske rapper Professor Green, aka Stephen Manderson, fortæller om sin fars selvmord, om sin egen angst og depression, og gennem dokumentaren undersøger han de mange komplekse faktorer omkring mænds selvmord. I Storbritannien dør cirka mænd under 45 år ved selvmord hvert år. Longread My Right to Die Kevin Drum/Mother Jones (2016) Blog Hubaisms George Huba (2016) Har vi som mennesker ret til at dø, når vi vil? Debatten om aktiv dødshjælp har rullet i flere år. Den amerikanske blogger Kevin Drum har skrevet et rørende og ærligt longread om emnet han er syg af kræft og har besluttet at tage sit eget liv, når lægen fortæller ham, at han har mindre end seks måneder tilbage at leve i. Konfronteret med diagnosen demens gik den amerikanske psykolog George Huba for få år siden i gang med at undersøge, hvordan han kan forstå den kognitive proces, han går igennem, og forbedre sin livskvalitet i hverdagen. Han fandt en metode i visuel tænkning, nemlig mindmapping, og deler nu sine mindmaps med interesserede på sin blog. Artikel How to Avoid Empathy Burnout Jamil Zaki/Nautilus (2016) Podcast Mindfulness med Jacob Piet Den Spændte Hjelm/Aarhus Studenterradio (2016) Professionelle, der arbejder med mennesker og kommer i kontakt med traumatiserede personer og svær smerte, kan blive udbrændte. Hvordan undgår såvel sygeplejersker som psykologer eller brandmænd det? Denne artikel i det amerikanske videnskabsmagasin ser på sagen og forskningen. På Aarhus Universitet har psykologistuderende succes med at lave spændende radio og podcasts i denne episode handler det om mindfulness. Jacob Piet, psykolog, ph.d. i mindfulness og uddannet i mindfulness-baseret stressreduktion er i studiet nr

16

17 HPV-vaccine EN AF DE DER PIGER De blev vaccineret mod livmoderhalskræft, blev syge og har i mere end et år stået i centrum for en intens offentlig debat om HPV-vaccinens mulige bivirkninger. Det har haft store psykiske omkostninger for mange af de såkaldte HPV-piger, viser ny undersøgelse, men behandlingstilbud skal de kigge langt efter Af Henning Due, journalist Foto: Asbjørn Sand Det må være influenza, tænker Sofie Nissen. Hun kan genkende symptomerne: Smerterne i leddene, trætheden, hovedpinen. Men de forsvinder ikke, som den slags plejer at gøre efter nogle dage, og da hendes kæreste nogle dage senere foreslår, at det måske kan skyldes den vaccineindsprøjtning, hun har fået ugen forinden, opsøger hun sin læge. I begyndelsen kan Naja Syndergaard heller ikke se forbindelsen, men dagen efter den anden indsprøjtning med HPV-vaccinen Gardasil bliver hun ramt af så store nakke- og rygsmerter, at hendes far må hente hende hjem fra skole. Da familien samme dag kontakter deres læge, afviser lægesekretæren, at smerterne kan have noget at gøre med indsprøjtningen. HPV-vaccinationen skulle egentlig skærme Sofie Nissen og Naja Syndergaard mod den dødelige sygdom livmoderhalskræft, men ligesom flere end andre danske kvinder har de oplevet så invaliderende sygdomssymptomer efter vaccinationen, at de har valgt at indrapportere dem til Lægemiddelstyrelsen. Kvinderne mener, symptomerne må være forbundet med vaccinen, men den forklaring holder de danske sundhedsmyndigheder foreløbigt ud i strakt arm nr

18 Vi har kigget meget grundigt på de indberettede bivirkninger, og vi kan ikke se nogen sammenhæng eller mønster, sagde Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, i P1 Morgen 27. april. Dagen efter offentliggjorde Statens Serum Institut, SSI, en pressemeddelelse baseret på en på tidspunktet upubliceret registerundersøgelse, der ifølge SSI viser, at de kvinder, der har indrapporteret bivirkninger efter HPV-vaccinationen, oftere var syge og kontaktede egen læge, psykolog, fysioterapeut og sygehusvæsenet, før de fik HPVvaccinationen, end HPV-vaccinerede piger, der ikke har indrapporteret bivirkninger. Samme dag slog afdelingschef Kåre Mølbak fra SSI fast i Politiken, at undersøgelsen til dels underminerer det synspunkt, at symptomerne kommer fra vaccinen, fordi den ifølge ham viser, at en del af kvinderne allerede havde symptomer, inden de fik den første vaccine. Det er beroligende at vide, at mange af dem havde symptomer i forvejen, og så er det oppe i pigernes eller forældrenes hoved, at de oplever bivirkninger, lød det fra Kåre Mølbak samme dag i avisen MetroXpress. Det er den slags udtalelser fra myndighederne, som har været medvirkende til, at unge kvinder, som har kæmpet med fysiske symptomer efter at have fået vaccinen, i dag også kæmper med psykiske problemer som fx depression eller angst oveni de fysiske problemer. 18 nr

19 Det er konklusionen på den første og hidtil eneste undersøgelse af kvindernes sygdomsforståelse og symptomhåndtering; et pilotprojekt under Region Hovedstaden, hvor godt 15 kvinder mellem 14 og 34 år har deltaget i gruppeforløb med psykologer, tilrettelagt af Peter la Cour, der er specialist i sundhedspsykologi og leder af Videnscenter for funktionelle lidelser i Region Hovedstaden. Ifølge Peter la Cour har myndighedernes håndtering af sagen været med til at gøre kvinderne endnu mere syge. Både fordi de ikke får tilbudt nogen form for symptombehandling eller rådgivning, men også fordi de sidder alene tilbage med deres problemer. Det skaber følelser af uretfærdighed, vrede, skyld og dårligt selvværd og kan føre til egentlige psykiske lidelser som depression, siger han. Helt igennem uværdig Som specialist i sundhedspsykologi har Peter la Cour stor erfaring med at arbejde med mange forskellige grupper af patienter. Han fastslår, at de HPV-ramte patienter adskiller sig fra andre sundhedspsykologiske patientgrupper, som fx kræft- eller smertepatienter, på flere måder. Især tre forskellige problemstillinger kendetegner gruppen af HPV-ramte: De er i fysisk dårlig stand fx magtede en del af deltagerne i forløbene ikke at sidde i en almindelig stol i de to timer, en session varede, på grund af smertetilstande, mens 2016 nr

20 20 nr

21 2016 nr

22 HPV-vaccine at det er de ramte kvinders psyke, den er gal med, og at det først og fremmest er oppe i pigernes og forældrenes hoveder, at bivirkningerne opleves. Han kalder kvindernes situation helt igennem uværdig og mener, at myndighederne er i gang med at begå et psykologisk karaktermord på dem. Hvis sundhedsvæsenet hælder kvindernes sygdomssymptomer over i kategorien somatoforme lidelser (også kaldet funktionelle lidelser, der ikke kan findes en anerkendt sygdomsmekanisme bag, red.), og det har man som udgangspunkt gjort, antyder man, at der må være en psykisk forklaring på deres sygdom selvom det ikke kan dokumenteres og at kvinderne dermed selv bærer på ansvaret for symptomerne. Den holdning er både Naja Syndergaard og Sofie Nissen blevet mødt med i hele deres sygdomsforløb. andre fik anfald af svimmelhed, kramper eller var ved at besvime. De fortæller helst ikke andre om deres tilstand. Den offentlige debat, der har kørt om de mulige bivirkninger, har skabt frygt blandt pigerne for at blive latterliggjort på grund af indbildte symptomer og er ifølge Peter la Cour blevet internaliseret. Kvinderne er flove over eller tvivler på deres symptomer og vil ikke være en af disse HPV-piger. Og så er der en tematik med skyld i de nære relationer typisk i forhold forældrene. Enten fordi det er forældrene, som har taget beslutningen om at lade deres datter HPV-vaccinere og nu plages af dårlig samvittighed. Eller fordi forældrene, som har kæmpet kampen om anerkendelse af bivirkninger, beskrives som overbeskyttende og overbekymrede af myndigheder og medier. Peter la Cour finder det stærkt bekymrende, at myndighederne i den offentlige debat indikerer, Psyken får skylden Naja Syndergaard (foto) er 13 år, da hun i 2013 bliver vaccineret med Gardasil og begynder at klage over hovedpine, ondt i halsen og andre influenzalignende symptomer. Hendes forældre er bekymrede, men familiens læge tilskriver i første omgang hendes symptomer teenage-træthed. I de følgende måneder forværres symptomerne, og da Naja Syndergaard et års tid senere fortæller sine forældre, at hun i en periode har været ramt af svimmelhed, ujævn hjertebanken og sortnen for øjnene, bliver hun igen sendt til lægen, der tager en blodprøve, som ikke viser noget unormalt. Først i foråret 2015, da hendes mor falder over en avisartikel om HPV-vaccinens bivirkninger, henvises Naja Syndergaard til udredning på Region Syddanmarks HPV-center på Odense Universitetshospital. Få dage før udredningen tager hun til 22 nr

23 HPV-vaccine en koncert med en veninde og kollapser med efterfølgende hovedpine- og krampeanfald og bliver indlagt på Kolding Sygehus. På sygehuset i Kolding gennemgår hun et såkaldt funktionelt forløb, hvor hun blandt andet er til samtaler med en psykolog og får fysisk genoptræning. Psykologen gravede i min fortid, og lægen fortalte mig, at de havde oplevet masser af piger, som reagerede ligesom mig, hvor det enten skyldtes stress fra skolen eller problemer i hjemmet, fortæller Naja Syndergaard. Psykologen noterer i hendes journal, at Naja har været igennem en hel del belastninger og en del flytninger i sit liv, og Kolding Sygehus mener, at hendes tilstand er udløst af noget psykisk og ikke kan forklares som bivirkninger af HPV-vaccinen. Det kan Naja Syndergaard og hendes familie ikke genkende. Hun rammes af flere krampeanfald og indlægges flere gange i efteråret Én gang diagnosticeres det som et non-epileptisk anfald, en anden gang som PNES - psykogene non-epileptiske anfald (anfald, der udløses af psykologiske episoder i en persons liv, red.). Da hun omsider kommer til udredning på HPV-centret på Odense Universitetshospital, bliver hun ikke klogere. Her er konklusionen, at man ikke kan pege på én årsag. For Naja Syndergaard er situationen ulidelig. Hun begynder at bebrejde sig selv, at krampeanfaldene og smerterne fortsætter, og hun begynder at skære i sig selv. Både for at straffe mig selv, men også som afløb for den afmagt, jeg følte over ikke at kunne styre mine smerter og kramper, fortæller hun. I perioden rammes hun også af selvmordstanker. Jeg tænkte, at hvis det her fortsætter resten af mit liv, har jeg ikke lyst til at leve. Naja Syndergaard sendes til en psykolog, som morens private sundhedsforsikring betaler. Jeg gik glip af en masse skoledage i den periode, fordi jeg ikke kunne overskue det psykisk. Psykologen forklarede mig, at jeg var blevet indhentet af alle de følelser, som jeg havde ignoreret i de første måneder, efter jeg blev indlagt og måtte bruge kørestol. Da Najas Syndergaards forældre bliver opmærksomme på datterens problemer, vælger de i første omgang ikke at fortælle Kolding Sygehus om det. Vi var bange for, at vi ville give dem ret i, at det hele var psykisk, hvis vi fortalte dem om det, siger Najas mor, Mona Syndergaard nr

24 HPV-vaccine 24 nr

25 HPV-vaccine Baggrund HPV-vaccine-sagen har fyldt medierne i flere år med hidsig debat, dokumentarfilm og artikler, modstridende lægefaglige synspunkter og sundhedsmyndigheder med meget på spil, da HPV-vaccinationsprogrammet er en national sundhedspolitisk prioritet og har kostet statskassen millioner af kroner. Dermed skriver vaccine-sagen sig ind i rækken af potentielle danske sundhedsskandaler med Sundhedsstyrelsen og medicinalindustrien som involverede parter med en tråd tilbage til eksempelvis Blødersagen fra 1980 erne, hvor 90 borgere anlagde sag mod sundhedsmyndighederne. Ingen siger direkte, at jeg lyver Psyken har også spillet en hovedrolle i Sofie Nissens (foto) liv, siden hun som 15-årig blev syg umiddelbart efter en HPV-vaccination. Hun fik indsprøjtningerne i 2009 og har siden lidt af hovedpine, uregelmæssig menstruation, lammelser, følelsesløshed i kroppen, besvimelser, kramper, talebesvær og ledsmerter. Men I sundhedsvæsenet har man været mest været optaget af hendes fortid. Sofie Nissen blev udsat for mobning i 7. klasse og tog som 13-årig en overdosis medicin. Hun blev indlagt i to døgn på en psykiatrisk børneafdeling og fik samtaleterapi og senere en recept på antidepressiv medicin. Den begivenhed har sundhedsvæsenet hægtet sig fast i. Sofie Nissen er blevet undersøgt på et sygehus flere gange, end de fleste mennesker når at blive det i løbet af et liv. Hun har været til undersøgelse på kardiologisk afdeling på grund af mistanke om blodprop i hjernen, på endokrinologisk afdeling på grund af mistanke om hormonsygdom, på neurologisk afdeling på grund af mistanke om epilepsi, og listen fortsætter. Det tætteste, hun er kommet på en afklaring, er diagnosen BDS, Bodily Distress Syndrome af moderat grad, en funktionel lidelse, der kan oversættes til kropslig stresstilstand, som hun fik efter en neuropsykologisk undersøgelse på Neurologisk Ambulatorium Vejle. I dag er hun 22 år gammel, 20 kilo tungere, men ikke meget klogere på, hvad hun fejler. I et notat i en af hendes patientjournaler står der, at hendes tidligere psykiske problemer angst og muligvis også depressive symptomer ikke er aktuelt tilstede, men hun fortæller, at de fleste læger, hun har talt med gennem årene, har holdt fast i, at hendes fysiske symptomer skyldes psykiske problemer. Men jeg mener, jeg kender min krop godt nok til at vide, hvornår det er psykisk eller fysisk, siger Sofie Nissen. Der er aldrig nogen, der direkte har sagt til hende, at hun lyver om sin sygdom, men der er blevet stillet spørgsmålstegn ved hendes egen forklaring. Af familie, af venner, af læger. Hver gang hun taler med et fremmed menneske, overvejer hun, om hun skal fortælle om sin tilstand. Når hun gør det, kommer tvivlen hende sjældent til gode. Forleden blev hun klippet af en ny frisør. Frisøren spurgte hende, hvad hun laver. Den dag besluttede Sofie Nissen sig for at fortælle sandheden. Hun forklarede frisøren, at hun er sygemeldt, og at hun tror, det hænger sammen med HPV-vaccinen. Jamen, det er der jo også så mange, der tror, svarede frisøren nr

26 26 nr

27 De fortæller ikke gerne andre om deres tilstand den debat, der har kørt om sagen, har skabt frygt for at blive latterliggjort på grund af indbildte symptomer og er blevet internaliseret, så kvinderne er flove over eller tvivler på deres symptomer og ikke vil være en af disse HPV-piger HPV-vaccine Tvivl Indtil videre findes der ingen solid, evidensbaseret forskning i Danmark eller udlandet, der entydigt be- eller afkræfter sammenhængen mellem HPVvaccinen og de indrapporterede bivirkninger. Der findes heller ingen offentlige behandlingstilbud til kvinderne, fordi deres sygdom officielt ikke findes. I februar måned udsendte Sundhedsstyrelsen en række anbefalinger til den faglige organisering af regionernes tilbud til patienter, der har uforklarede symptomer, og som mistænker, at deres symptomer kan skyldes HPV-vaccination. I rapporten konkluderer styrelsen, at der ikke er kendskab til et entydigt, evidensbaseret behandlingstilbud til patienterne, og at det ikke har været muligt at drøfte eventuel øvrig behandling af patientgruppen. Den konklusion undrer Peter la Cour, der selv har siddet med i arbejdsgruppen bag anbefalingerne. Når pigernes sygdom ikke er kendt, er der selvfølgelig heller ingen evidens for behandlingen af sygdommen. Det tager typisk omkring 20 år, fra en ny behandlingsmetode ser dagens lys, til der foreligger evidens for behandlingen, siger han. Peter la Cour mener ikke, at tvivl om årsagen til pigernes sygdomssymptomer bør fratage dem retten til behandling. Vi ved jo heller ikke, hvorfor mennesker bliver ramt af sklerose eller forskellige former for kræft, men det afholder ikke samfundet fra at tilbyde de patientgrupper omfattende behandlingsprogrammer, siger han. I marts måned annoncerede Folketingets satspuljepartier, at partierne har afsat syv millioner kroner til forskning i mulige bivirkninger ved HPV-vaccinerne nr