Unionshåndbog RETTELSESBLAD

Transkript

1 RETTELSESBLAD Gruppe : 01 Dato : Side nr.: 1 (af 1) Unionshåndbog ájourført Nr Den Af Nr Den Af 1/2005 2/2005 3/2005 1/2006 2/2006 1/2007 1/2008 1/2009 2/2009 1/2010 2/2010 1/2011 1/2012 2/2012 1/2013 1/2014 RETTELSESBLAD

2 Indholdsoversigt Gruppe: 100 Dato: Side nr.: 1 af 2 Grup Sider Betegnelse af den pe 01 Rettelsesblad Generelt 100 Indholdsfortegnelse Organisation 201 Generelt Dansk Svæveflyver Unions Perspektivplan Breddepolitik Unionens love Unionens amatør- og ordensreglement Hovedbestyrelse, udvalg, kontaktpersoner m.v Vejledning for driften af Dansk Svæveflyver Union (under revision) Landssvæveflyveklubben Indskudspuljen Gaver i henhold til ligningslovens 8 A Dansk Svæveflyver Unions pokaler Dansk Svæveflyver Unions guldemblem Dansk Svæveflyvehistorisk Klub Dansk Svæveflyver Unions klublederuddannelse Kommissorium for Arnborg bestyrelsen Kommissorium for materieludvalget Kommissorium for konkurrenceudvalget Kommissorium for SCAS DIF rentefrie lån Omskolingskrav mv. Unionsfly Trafik- og ordensregler på Svæveflyvecenter Arnborg Miljøkodeks Klubadresser Navne på div. kontaktpersoner Forsikringer 310 Oversigt over forsikringer Materiel-vedligeholdelse 402 Henvisning til BL Henvisning til BL Definition af svævefly og motorsvævefly Vedligeholdelse af radioer Flyvning med udstyr ude af drift Farveafmærkning af cockpithåndtag Instrumenter og radioanlæg Ladeanlæg Faldskærme Grup Betegnelse Sider af den pe 455 Bolte og Skruer Nationalitets- og reg.mærker Hjælpeudstyr til spilstart Startspil Ringsæt Springstykker Hjælpeudstyr til flyslæb Slæbetov Unionens materieludvalg Materielkontrollanter Værksteder registrering ADR Uddannelse (Farlig gods) Flyvevirksomhed 501 Henvisning til BL Bestemmelser for pladser, der anvendes til svæveflyvning Dagligt tilsyn Checkliste ved samling og dagligt tilsyn Redningsudstyr Bestemmelser for tilladelser, journaler og logbøger (dokumenter) Bestemmelser for føring af svæveflyjournal Signalregler Frekvenser Afvikling af flyvning excl. uddannelsesflyvning Afvikling af uddannelsesflyvning Passagerflyvning Minimumshøjder ved stall og spind S-kontrollantvirksomhed Flyvechefer Klagevejledning Træningsbarometer Uddannelsesnormer - flyvning 606 S-kontrollanter og inspektionsplan Kontrollanter ved uddannelse af slæbepiloter Svæveflyveuddannelse oversigt Uddannelse BL-oversigt BL Flyvning med motorsvævefly A-norm målbeskrivelse Teoripensum til A-diplom / miniprøve Teoriprøve til A-diplom /miniprøve Besvarelsesformular til A-diplom / miniprøve S-teori fagplan S-certifikat - målbeskrivelse Spilføreruddannelse / Spilnorm PFT-norm Instruktørvejledning

3 Indholdsoversigt Gruppe: 100 Dato: Side nr.: 2 af 2 Grup Sider Betegnelse pe af den 640 Typenorm målbeskrivelse Typenorm- instruktørvejledning Typenorm stikordsnorm Klasseinddeling fly til selvomskoling Startnorm målbeskrivelse Type og startmetodeuddannelse motorsvævefly kat. 2 og Instruktørvejledning motorsvævefly MS-A-norm, motorsvæveflyvning for A-certifikatindehavere MS-A-norm instruktørvejledning MS-A-norm stikordsnorm Inddeling af motorsvævefly i kategori Passagerflyvning målbeskrivelse Sikkerhedspilot Kunstflyvningsuddannelse Kunstflyvning instruktørvejledning Stikordnormer (kunstflyvning) Svæveflyveinstruktør målsætning uddannelse Instruktørbevis rettigheder Instruktørbevis administration HI uddannelse FI uddannelse HI kursuskrav til aspiranter FI kursuskrav til aspiranter Kommentarer for flyvning Krav til instruktører, der indstilles til godkendelse som S-kontrollant Uddannelse af slæbepiloter /svævefly Afholdelse af teoriprøver, krav mv (N-)BEG - telefonistbevis (N-)BEG- lærer, uddannelse (N-)BEG- lærere, oversigt Konkurrence 700 Indholdsoversigt Grp Generelt Unionens konkurrenceudvalg Klubtrænere Nationalhold Liste danmarksmesterskaber Diplomregler Rekorder Nationale konkurrencer Nationale konkurrencer Konkurrenceledelse og jury Nationale konkurrencer Krav til piloter Grup pe Betegnelse Sider af den 733 Danmarksmesterskaber og Sun Air Cup Materiel og klassedefinitioner 735 Nationale konkurrencer Konkurrencediscipliner Nationale konkurrencer Briefing og daglig afvikling Nationale start- og vendepunktsregler Nationale konkurrencer Hastighed of distancer Nationale konkurrencer Pointberegning DM vendepunktskoordinater Loggerliste Strækflyvningsnormer Regler for konkurrencenumre på fly Konkurrence nr Flyvesikkerhed 801 Indledning Definitioner Alarmering og meddelelsespligt Forhold efter havari eller hændelse Forhold ved tildragelser Lov om luftfart Afskrift af BL 5-40 Bekendtgørelse om meddelelsespligt med hensyn til flyvehavarier og flyvehændelser Vagtplan for FLYSIK-beredskab Litteratur blanketter information 1099 Kontingenter, gebyrer, priser m.v

4 LITTERATUR - BLANKETTER - INFORMATION Gruppe: 1099 Dato: Side nr.: 1 af 3 KONTINGENTER, GEBYRER, PRISER MV Dansk Svæveflyver Union - årligt pr. medlem *) 1.020, ,00*) Kongelig Dansk Aeroklub - årligt pr. medlem 185,00 185,00 Nordic Gliding & Aviation Magazine 390,00 390,00 Kontingent i alt årligt pr. medlem 1.595, ,00 (opkræves kvartalsvis efter antal medlemmer med udgangen af foregående kvartal) Landssvæveflyveklubben - årligt pr. medlem 2.500, ,00 Sølv-C diplom - pr. betingelse 80,00 80,00 Diplomer i øvrigt - pr. betingelse 120,00 120,00 Sportslicens pr. kalenderår, fornyes hos KDA 185,00 185,00 DM 1.750, ,00 Sun Air Cup 1.750, ,00 Ændring af konkurrencenummer 600,00 600,00 Hjælpeinstruktørkursus (HI), 8 dage (depositum kr. 1500,00) 8.900, ,00 Førsteinstruktørkursus (FI), 8 dage (depositum kr. 1500,00) 9.300, ,00 Materielkontrollantkursus 8 dage ,00 Luftdygtighedseftersynsbevis ARC 750,00 750,00 S-teoriprøve 1. prøve, uanset antal fag 275,00 275,00 S-teoriprøve 1. prøve, uanset antal fag, ikke-medlem 775,00 775,00 S-teoriprøve omprøve, uanset antal fag 275,00 275,00 S-teoriprøve omprøve, uanset antal fag, ikke-medlem 775,00 775,00 1 sæt undervisningsmateriale bestående af kompendium i 275,00 275,00 L og B, materiellære, MYB og PDM (rabat v/ køb over 6 eks.) (gratis download) Eftertilmeldingsgebyr mv. S-teori 200,00 200,00 Gebyr ved for sen indsendelse af obligatoriske indberetninger 250,00 250,00 Rykkergebyr vedr. tilgodehavender, pr. gang 50,00 50,00 Kørselsgodtgørelse m.v. til medlemmer pr. km. (statens lave takst) 2,10 2,05 Diæt pr. døgn (efter 25 dage 25 %) 398,00 404,00 *) Skal godkendes af repræsentantskabet på repræsentantskabsmødet i 2015 KONTINGENTER, GEBYRER, PRISER MV.

5 LITTERATUR - BLANKETTER - INFORMATION Gruppe: 1099 Dato: Side nr.: 2 af 3 ARNBORG, TAKSTER Pladsafgift, personafgift pr. person pr. år Klubmedlemmer fra hjemmehørende klubber 975,00 980,00 Medlemmer af udenlandske svæveflyveklubber pr. år 1.160, ,00 Medlemmer af udenlandske svæveflyveklubber dag (Efter 9 dage betales i stedet som for klubmedlemmer i hjemhørende klubber) 75,00 75,00 Grundleje Grundleje (eksl. grundskyldsandel som ikke er fastlagt) 3.200, ,00 Grundleje klubhuse 5.200, ,00 Årlig afgift for vandtilslutning bebyggede grunde 265, ,000 Vandafgift pr. forbrugt m 3 50,00 50,00 Vandafgift, når vandmåler ikke er monteret NB: målerkrav fra 1/ , ,00 Hangarleje Hangarleje slæbefly / Vognport I 2.000, ,00 Hangarleje vognport , ,00 Hangarleje årligt opspændt fly. afhængig af spændvidde Efter aftale Efter aftale Hangarleje pr. døgn opspændt fly 60,00 60,00 Vinteropbevaring 1.nov mar. 630,00 640,00 Affugtning 1.nov. 1. mar. (hangar 1) 450,00 460,00 Campingafgift - hytteleje m.m. Fast opstillede campingvogne pr. år 2.500, ,00 Pr. campingvogn/ telt inkl. strøm, pr. døgn 100,00 110,00 Lille telt uden strøm 50,00 50,00 Brusebad/vaskemaskine/tørretumler 1 polet 10,00 10,00 Brusebad/vaskemaskine/tørretumler 10 poletter 90,00 90,00 Hytteleje hytterne A,B og C pr. døgn 280,00 285,00 Hytteleje hytte D/E pr. døgn 335,00 340,00 Fællesindkvartering pr. person pr. døgn (kurser og lignende) 95,00 95,00 Centerets værksted pr.døgn 85,00 90,00 Flyleje 1) Motorfalke HXP tachotid (1/100-del time) 2) ved flyvning med/under supervision af instruktør (uddannelsesflyvning) 4,85 4,90 ved flyvning uden medvirken af instruktør ved anvendelse til flyslæb 7,70 7,80 svævetid (1/60-del time) 2,30 2,30 Ved udlån væk fra Arnborg aftales betaling K K KONTINGENTER, GEBYRER, PRISER MV.

6 LITTERATUR - BLANKETTER - INFORMATION Gruppe: 1099 Dato: Side nr.: 3 af 3 ARNBORG, TAKSTER Puchacz XRP pr. minut dog max.dagspris 3,20 3,25 Puchacz XPR pr. døgn 3) 590,00 595,00 Duo Discus XSA pr. minut - dog max dagspris 5,25 5,30 Duo Discus XSA pr. døgn 3) 910,00 920,00 Duo Discus XSA pr. tacho minuttillæg 10,00 10,00 Discus XSU minuttakst - dog max dagpris 3,20 3,25 Discus XSU pr. døgn 3) 590,00 595,00 LS-8 SEX pr. minut- dog max. Dagspris 4,00 4,10 LS-8 SEX pr. døgn 3) 755,00 760,00 Spilstarter 50,00 50,00 Flyslæb til 400 m 220,00 220,00 Flyslæb konkurrencer SCAS SCAS 1) Ved benyttelse af unionens svævefly betales som minimumsleje altid 1 times flyvetid. Ved booking/forhåndsreservation af unionens svævefly betales ligeledes mindstelejen på 1 time. Minimumsbetalingen udgør samtidig betaling for den første flyvetime. Minimumsbetalingen refunderes ikke, hvis der flyves for mindre. 2) Tachotid (1/100-del time) Hvis flyet anvendes til fly til flyslæb, gælder særlig takst. 3) Særlig pris (50%) for juniorer der er registreret som talenter. KONTINGENTER, GEBYRER, PRISER MV.

7 ORGANISATION Gruppe : 202 Dato : Side nr.: 1 (19) DANSK SVÆVEFLYVER UNIONS PERSPEKTIVPLAN INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 2 ORGANISATION 3 Love 3 Repræsentantskabsmøde 4 Hovedbestyrelse 4 Bestyrelse for GF-kaskoforsikringsklub 4 Formandsmøder/regionale møder 4 Unionshåndbogen 4 FLYSIK 5 KLUB- OG MEDLEMSPLEJE 5 Rådgivning 5 Lederudvikling og konferencer 5 Oplysning og PR-virksomhed 6 DSvU Serviceydelser 7 Kommunikation 7 MEDLEMSPOLITIK 7 FLYVEMÆSSIG UDDANNELSE 8 Svæveflyvehåndbogen 8 S-teori 8 Uddannelsesnormer 8 Instruktører 8 MOTORISEREDE SVÆVEFLY 9 MATERIEL 9 KONKURRENCEAKTIVITET 10 FORHOLD TIL OFFENTLIGE MYNDIGHEDER 10 Statens Luftfartsvæsen (SLV) 10 European Aviation Safety Agency (EASA) 11 Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) 11 Havarikommissionen (HCL) 12 Miljøforhold 12 Telestyrelsen 12 FORHOLD TIL ANDRE ORGANISATIONER 12 Kongelig Dansk Aeroklub (KDA) 12 Danmarks Idræts-Forbund (DIF) 13 Team Danmark 13 Kulturministeriet 13 Rådet for større flyvesikkerhed 13 PERSPEKTIVPLAN

8 ORGANISATION Gruppe : 202 Dato : Side nr.: 2 (19) International Gliding Committee (IGC) ogorganisation Scientifique et Technique Internationale du Vol a Voile (OSTIV) 13 European Gliding Union (EGU) 14 Nordisk samarbejde. 14 SVÆVEFLYVECENTER ARNBORG 14 ØKONOMI 15 AKTIVITETER 15 Landscenter for svæveflyvning. 15 Center for mesterskaber og konkurrencer 15 Elitetræningscenter 15 Hjemsted for klubber 15 Ferie- og samlingssted 15 Hjemsted for Unionens administration 16 ORGANISATION 16 Arnborgudvalget 16 Centerledelse 16 Startfaciliteter 16 Instruktører, spilfører og slæbepiloter 16 Kantinen 17 FACILITETER 17 Bygninger 17 Flyvende materiel 17 Jord 17 PERSONALE 17 ØKONOMISKE PERSPEKTIVER 18 AFSLUTNING 19 INDLEDNING Den overordnede målsætning med nærværende perspektivplan er at beskrive Dansk Svæveflyver Unions planer for de nærmeste år og dermed fremme klubbernes grundlag for at forme deres egne fremtidsperspektiver. Siden den forrige perspektivplans tilblivelse har verden uden for DSvU udviklet sig med rasende fart. Dels er den økonomiske situation dramatisk ændret i negativ retning, og dels har det politiske verdensbillede forandret sig med krigen i Irak og splittelsen i FN, EU og NATO. I denne situation er det svært men nødvendigt, at vi inden for både dansk og international svæveflyvning hævder de højeste sportslige idealer og hæver os over internationale stridigheder med et godt nationalt og internationalt kammeratskab uanset eventuelle politiske standpunkter. De hurtige eksterne samfundsændringer øger kravene til klubbernes fleksibilitet og dermed evnen til at tilpasse sig samfundets betingelser. Der har ligeledes i denne periode været udarbejdet en analyse med det formål at klargøre, hvad der får de danske svæveflyvere til at begynde at svæveflyve, til at forblive i klubberne og hvilke faktorer der gør, at de forlader sporten. Dette arbejde fortsætter i det kommende år, og da det allerede nu er klart, at vi egentlig har en god nok rekruttering men alt for hurtigt mister medlemmernes igen, er det af vital betyd- PERSPEKTIVPLAN

9 ORGANISATION Gruppe : 202 Dato : Side nr.: 3 (19) ning for klubbernes udvikling og endog for nogle klubbers overlevelse, at de får det nødvendige værktøj til at sikre medlemmernes tilfredshed med medlemskabet. Vi ligger selvfølgelig i konstant krig med alle de andre sports- og fritidsaktiviteter om danskernes gunst, og vi må sikre os, at vi kan tilfredsstille de nye danskeres krav i fritidssamfundet, hvor det enkelte individ ønsker at afprøve flere muligheder af kortere varighed, og hvor klubberne er ude for en voksende konkurrence fra andre fritidsaktiviteter. For at møde disse udfordringer er det vitalt at skabe harmoni og stabilitet i klubben således, at tilgang af nye og fastholdelse af eksisterende medlemmer sikres i overensstemmelse med klubbens vækstpolitik. Flyvning er ikke længere noget nyt og forunderligt for den danske befolkning. Det bliver derfor nødvendigt for klubberne at fokusere på de sociale aspekter ved svæveflyvning og sørge for, at medlemmerne udover at få positive svæveflyve oplevelser også befinder sig godt i det daglige arbejde i klubben, herunder at alle negative tendenser i samværet bliver analyseret og bekæmpet, og at klubbernes rutiner omkring mødetider og arbejdsfordeling bliver udformet, så medlemmerne kan deltage uden at forpligte sig udover evne og lyst og uden dårlig samvittighed. Kravene til klublederne øges, specielt hvad angår evnen til at skabe eksterne forbindelser, der kan have betydning for klubben og til at opnå det optimale økonomiske udbytte af de tilskudsmuligheder, der til enhver tid er til stede. DSvU vil fortsætte den i 2002 oprettede klublederuddannelse i samarbejde med Danmarks Idræts- Forbund. En række af de opgaver, der løses på nuværende tidspunkt, og de nye der vil komme i fremtiden, vil være fælles for klubberne, og en del vil være af en sådan karakter, at de bedst løses gennem Dansk Svæveflyver Union (DSvU). Det er også DSvU s opgave at være initiativtager på områder, hvor DSvUs valgte ledelse eller/og dens konsulent finder, at overordnede initiativer vil være gavnlige for svæveflyvningen som helhed. Der er ikke foretaget nogen prioritering af rækkefølgen for løsningen af de opgaver, der er beskrevet i perspektivplanen. ORGANISATION DSvU er i henhold til Statens Luftfartsvæsens BL 9-9 godkendt som en organisation, der kan forestå uddannelse og andre opgaver i forbindelse med svæveflyvning. For at opfylde de krav, som det dermed tildelte ansvar medfører, vil DSvU under hensyn til Statens Luftfartsvæsens bestemmelser samt love og bestemmelser, lede og vejlede de klubber, der er tilsluttet DSvU på en sådan måde, at det giver størst mulig frihed til at udøve svæveflyvning. Udøvelse af svæveflyvning i DSvUs regi foregår efter regler, der er beskrevet i DSvU's Unionshåndbog. Love Organisationen i DSvU baserer sig på love fra Lovene er senere justeret i mindre omfang. På grundlag af den udvikling, der har fundet sted, den forventede udvikling og den nuværende hovedbestyrelses erfaring med driften de seneste år, bør lovene opdateres væsentligt. En sådan ændring kan kun PERSPEKTIVPLAN

10 ORGANISATION Gruppe : 202 Dato : Side nr.: 4 (19) ske med fuld opbakning af klubberne efter grundig drøftelse, hvorfor det ikke kan forventes, at nye love kommer til vedtagelse før repræsentantskabsmødet i februar Repræsentantskabsmøde Repræsentantskabsmødet har fungeret tilfredsstillende de seneste år. Det skal imidlertid ikke afholde os fra at tage form, indhold og struktur op til diskussion med klubbernes formænd på formandsmøderne.det skal tilstræbes at finde de rigtige lokaler både med hensyn til form og akustik, for at fremme effektiviteten af møderne og glæden for deltagerne. Hovedbestyrelse Hovedbestyrelsens 7 medlemmer har delt arbejdsopgaverne imellem sig i form af emneområder. Denne form, der sikrer, at alle områder får en ligelig behandling, er der ingen grund til at ændre. Der er til en nærmere beskrivelse af driften af DSvU udarbejdet en vejledning omhandlende bestyrelsen, forretningsudvalget, de nedsatte udvalg og administrationen. En eventuel lovrevision skulle gerne reducere behovet for denne vejledning. Den praksis, at suppleanterne deltager i hovedbestyrelsesmøderne og får fremsendt alle relevante papirer, har til hensigt at undgå, at suppleanterne er uforberedte ved en eventuel indtræden i hovedbestyrelen. Desuden deltager suppleanterne aktivt i løsningen af nogle af bestyrelsens arbejdsopgaver. Bestyrelse for GF-kaskoforsikringsklub Bestyrelsen for Forsikringsklubben vælges af forsikringsklubbens repræsentantskab. Inden for kort tid vil Forsikringsklubben blive helt adskilt fra DSvU, idet forsikringsaftalen mellem GF- Forsikring og DSvU bliver ophævet samtidig med at der bliver indgået en ny aftale direkte mellem GF- Forsikring og Forsikringsklubben. Dette forventes at blive lagt frem til godkendelse på repræsentantskabsmødet Formandsmøder/regionale møder DSvU er positiv overfor formandsmøder og andre regionale møder, idet den kontakt og erfaringsudveksling dette medfører, anses for særdeles værdifuld. For at fremme dialogen mellem sådanne møder og DSvU, stiller hovedbestyrelsen gerne repræsentanter til rådighed, hvis eller når dette ønskes af klubberne. Formandsmøderne/de regionale møder opfordres til at meddele DSvU sådanne punkter, der måtte have almen interesse, eller som måtte være et udtryk for kritik af den måde, DSvU forvalter sine opgaver. Unionshåndbogen Unionshåndbogen skal løbende bearbejdes med det formål fortsat at være et godt arbejdsredskab for klubberne og deres medlemmer, og på en sådan måde, at indholdet er letlæseligt og utvetydigt. Ved en stadig bearbejdning af unionshåndbogens indhold skal den gøres til et endnu bedre arbejdsredskab for klubberne. Da størstedelen af Unionshåndbogen er indsat elektronisk på DSvU s hjemmeside, er det meste af dette opslagsværk nu gjort let tilgængeligt for alle medlemmerne. I takt med at de manglende grupper bliver revideret, vil også disse blive lagt ind på hjemmesiden. Der har i lang tid været nedsat et regelsaneringsudvalg, bl.a. med den opgave at nedsætte Unionshåndbogens volumen, og med det formål at gøre det lettere og enklere at være svæveflyver. PERSPEKTIVPLAN

11 ORGANISATION Gruppe : 202 Dato : Side nr.: 5 (19) Det er ikke lykkedes at finde et fælles, acceptabelt lavere niveau for Unionshåndbogen, hvorfor det må forventes, at Unionshåndbogen forbliver et opslagsværk af nuværende størrelse, idet det skal forsøges at undgå, at den vokser yderligere. FLYSIK Flyvesikkerheden har højeste prioritet, og DSvU vil løbende arbejde med at nedbringe havariraten. Det vil ske dels gennem målrettede kampagner for DSvU s medlemmer som helhed, og dels gennem konsulentbesøg i og vejledning til klubber med behov derfor, ligesom klubberne generelt vil blive opfordret til i højere grad at benytte sig af DSvU s konsulent til klubarrangementer med flyvesikkerhedsmæssigt indhold. DSvU vil desuden gennem international udveksling af informationer være med til at højne sikkerheden både nationalt og internationalt. KLUB- OG MEDLEMSPLEJE Uden at kunne adskille de enkelte delområder fuldstændigt kan man opdele i følgende områder: Rådgivning Lederudvikling og konferencer Oplysning og PR-virksomhed Serviceydelser. Rådgivning Et af de vigtigste led mellem klubberne og DSvU er konsulentvirksomheden. Konsulentbesøg i klubberne i forbindelse med f.eks. klubaftener kan være inspiration til gensidige aktiviteter, der fremmer klubbernes trivsel, og konsulentens vejledning og råd kan bidrage til forbedring af uddannelse og flyvesikkerhed. I konsekvens af den betydning, som konsulentvirksomheden tillægges, vil den fortsat blive prioriteret højt. Lederudvikling og konferencer DSvU ser det som en vigtig opgave at inspirere og motivere klubledere på alle niveauer, således at disse på bedst mulig måde kan løse de ledelsesmæssige opgaver i klubberne. Samfundsudviklingen stiller stadig stigende krav til klublederne, især når det drejer sig om at få svæveflyvningens traditioner og udviklingstendenser i samfundet til at gå op i en højere enhed. DSvU ser det som sin opgave at stimulere dialogen og erfaringsudvekslingen mellem klubberne samt at tilføre nye ideer og synspunkter gennem eksperter indenfor og udenfor DSvU s egne rækker. Midlerne til at realisere disse mål er: afholdelse af kurser for klubledere arrangement af klublederseminarer afholdelse af konferencer PERSPEKTIVPLAN

12 ORGANISATION Gruppe : 202 Dato : Side nr.: 6 (19) Kurserne for klubledere er mere klubpolitiske end teknisk/instrumentelle i deres sigte. Tyngdepunktet ligger i den enkelte klubs problemer og måde at fungere på, og målet er at ruste klublederne til at se deres egne klubber i et helhedsperspektiv, således at de kan optimere de tekniske og de menneskelige ressourcer. Klublederseminarer kan arrangeres af DSvU s hovedbestyrelse, hvis den ønsker en debat om svæveflyvningens vilkår i Danmark, DSvU s drift og/eller DSvU s perspektivplan eller dele af denne. Målgruppen er svæveflyveklubbernes bestyrelser. Seminarerne har til formål at skabe en alsidig og fordomsfri debat på Unionsplan uden dog at rykke ved det faktum, at repræsentantskabet er DSvU s øverste instans. Det er DSvU s mål at afholde konferencer, som henvender sig til alle svæveflyvere i DSvU, ledere såvel som menige klubmedlemmer. Ved siden af det svæveflyvemæssige indhold er det konferencens mål at styrke de sociale relationer mellem danske og udenlandske svæveflyvere. Målet er at styrke glæden ved og interessen for svæveflyvning hos den enkelte samt at medvirke til at nedbryde oplevelsen af anonymitet i DSvU som helhed. Oplysning og PR-virksomhed DSvU vil sikre, at der gennemføres en løbende bred oplysningsvirksomhed, som fremmer almenhedens kendskab til svæveflyvning, og som kan skabe en præcis profilering af dansk svæveflyvning dels overfor almenheden dels overfor organisationer og interessegrupper, som svæveflyvningen er afhængig af eller samarbejder med. Den ønskede profil for dansk svæveflyvning vil være karakteriseret ved følgende hovedelementer: Svæveflyvningens høje flyvefaglige standard som følge af et gennemført og professionelt tilrettelagt uddannelsesforløb. En profilering i forhold til andre fritidsbrugere af luftrummet, som sikrer, at svæveflyvning ikke forveksles med de aktiviteter, som udøves af drager, ultralette fly, modelfly og motorfly. Dog skal der tilstræbes et samarbejde med de øvrige fritidsbrugere af luftrummet omkring PR i forhold til fælles interesser i forbindelse med anvendelsen af luftrummet. Professionalisme på materielsiden såvel indenfor indkøb af nye fly som i forbindelse med den løbende vedligeholdelse. En moderne og forholdsvis billig idræt som kan dyrkes af både mænd og kvinder i alle aldersgrupper på lige fod og med lige stort udbytte. En idræt som lever op til tidens krav til miljøbevidsthed og behov for en meningsfuld og personligt udvekslende fritidsbeskæftigelse. Sportslige resultater som er med til at markere Danmark og dansk svæveflyvning på verdenskortet. De målsætninger, som DSvUs PR-politik indeholder, søges opfyldt gennem en PR-strategi med en høj grad af decentralisering. DSvUs PR-udvalg vil herunder igangsætte aktiviteter og udarbejde materialer, som kan støtte svæveflyveklubbernes aktiviteter i det løbende PR-arbejde. I det omfang, der er ressourcer hertil, skal der sikres PR-dækning af nationale og internationale konkurrencer. Ved deltagelse i konkurrencer skal etableres rutiner, som sikrer en dansk PR-dækning. I lyset af den opnåede pressedækning af nationale og internationale konkurrencer indtil nu, skal der dog fremover nøje vurderes, om midlerne kan anvendes bedre. PERSPEKTIVPLAN

13 ORGANISATION Gruppe : 202 Dato : Side nr.: 7 (19) DSvU Serviceydelser Den servicevirksomhed, DSvU yder klubberne og deres medlemmer, er i mange tilfælde en direkte økonomisk gevinst for dem. Forsikringsvirksomheden vedr. kaskoforsikring af fly har gennem årene medført, at forsikringsselskaberne har måtte sænke deres præmieniveau. Denne situation skal fastholdes ved en målrettet indsats for at sikre DSvU s medlemmer de bedste og billigste forsikringsmæssige forhold. Kun derved sikres en bred tilslutning til en kollektiv forsikringsordning. Andre serviceområder, f.eks. salg af artikler, er forbundet med mindre økonomiske fordele, men sålænge arbejdsbyrden i forbindelse hermed er i et rimeligt forhold til medlemsfordelene, vil denne service blive bibeholdt. I det omfang der etableres EDB-styrede databaser i DSvU s administration, bør de inden for registerlovgivningens rammer i videst muligt omfang stilles til rådighed for klubberne. Kommunikation DSvU anser det for væsentligt, at klubbernes ledelse og medlemmer er velorienterede om DSvU s forhold. DSvU opfordrer klubberne til at lade hovedbestyrelsesmedlemmer redegøre for hovedbestyrelsens kortog langsigtede politik på formandsmøder, regionale møder, medlemsmøder og lignende. MEDLEMSPOLITIK Danmarks befolkning består tilnærmelsesvis af mænd og kvinder i forholdet 1:1. Denne kendsgerning har aldrig kunne aflæses i svæveflyveklubbernes medlemsstruktur, hvor mændene gennem tiderne har domineret. Dominansen af mænd har naturligt nok ført til en udpræget betoning af mandlige værdier inden for dansk svæveflyvning. I ligeberettigelsens tegn forsøgte DSvU gennem en række år at rette på denne skævhed ved afholdelse af kvindeseminarer og ved viljen til en positiv kønskvotering på f.eks. instruktørområdet. Ingen af delene har sat sig mærkbare spor. DSvU mener fortsat, at det er vigtigt at modarbejde den skæve medlemsstruktur, også ved bl.a. at indstille kvalificerede kvindelige piloter til instruktører. Dette bør ske i en naturlig respekt for den kvindelige del af befolkningen, uden at det behøver at have karakter af kvindesag. Både mænd og kvinder er værdifulde for dansk svæveflyvning, og det er DSvU s overbevisning, at flere kvinder i klubberne vil kunne være en gevinst for klubkulturen. Flere kvinder i klubberne vil også betyde, at den klassiske konflikt mellem klub- og familieliv svækkes, til gavn for svæveflyverne og deres familier, og til gavn for svæveflyvesporten som helhed. Den pilot, der har sit bagland i ryggen, vil alt andet lige kunne mobilisere flere positive kræfter i sin sport. PERSPEKTIVPLAN

14 ORGANISATION Gruppe : 202 Dato : Side nr.: 8 (19) FLYVEMÆSSIG UDDANNELSE Svæveflyvehåndbogen Svæveflyvehåndbogen har gennem mange år været et af redskaberne i den teoretiske uddannelse af både danske og norske piloter. Det har desuden været inspirerende læsning for S-piloter, hvor videregående emner har båret piloterne videre i deres karriere. Da det desværre ikke lykkedes at få rettighederne til Svæveflyvehåndbogen, er der i stedet udarbejdet en række Flyvehåndbøger i samarbejde med KDA s uddannelsesudvalg. En del af disse vil blive brugt fremover som basis for S-teoriundervisningen. S-teori S-teori er en integreret del af uddannelsen til svæveflyvepilot. DSvU har i mange år med ansvar overfor SLV forestået afholdelse af eksamen heri. Det er af stor betydning, at vi af hensyn til omkostningerne ved svæveflyveuddannelsen fortsat kan tilbyde medlemmerne undervisning og eksamen i klubregi. Det er hensigten at klubberne på længere sigt skal have tilbudt færdige fag- og lektionsplaner med tilhørende undervisningsmateriale i de enkelte fag baseret på den megen erfaring der ligger ude hos klubberne. Det er ikke hensigten at ensrette undervisningen, men alene at kunne tilbyde en mindre erfaren underviser et værktøj, der vil sætte ham/hende i stand til at gennemføre undervisningen på et forsvarligt niveau. Senere kan der så blive mulighed for at afholde et seminar for nye undervisere i S-teori. Der kan også blive tale om decentrale undervisningsseancer, hvor gode undervisere gennemgår tunge emner i S- teorien. S-teoriudvalget foretager en løbende evaluering af det pensum der benyttes, og skal fortsat udvikle nye tidssvarende eksamensopgaver og løbende føre kontrol med, at eksisterende opgaver ændres i takt med at nye bestemmelser, andre teorier eller nye flytyper gør det nødvendigt. Materialer til undervisningsbrug skal fortsat tilbydes klubberne til den lavest mulige pris. Uddannelsesnormer Nye skolingsnormer er taget i brug i år Normerne skal løbende vurderes og revideres for at sikre, at målet om en sikker og hurtig opnåelse af S-certifikat opfyldes. Instruktører Den nuværende instruktøruddannelse blev introduceret i 1969, og har ikke undergået mange forandringer i den forløbne tid. Instruktørkurserne ledes af erfarne instruktører på frivillig basis. Det tilstræbes, at kursuslederne er gennemgående fra år til år for at sikre en ensartet uddannelse på et passende/sikkert niveau. Uddannelsen af instruktørerne tilpasses tidens uddannelse af elever under hensyn til høstede erfaringer med flysik-arbejdet. Instruktørerne er jo ofte frontpersonerne i klubberne, og de er derfor med til at præge eleverne. Kursusledere og øvrige kursuslærere forbedrer løbende kurserne, så kommende instruktører får bedre værktøjer og erfaring med hjem til klubberne. Det vil være naturligt, at instruktører efter nogle års forløb får mulighed for at gennemgå et efteruddannelsesprogram, således at instruktører med flere års erfaring i det praktiske arbejde kan opretholde de teoretiske kundskaber i forbindelse med instruktørgerningen. Der arbejdes derfor på en egentlig efteruddan- PERSPEKTIVPLAN

15 ORGANISATION Gruppe : 202 Dato : Side nr.: 9 (19) nelse af instruktører, hvor det første større skridt var introduktionen af de nye uddannelsesnormer i vinteren Men det er hensigten, at der også skal tilbydes kurser på Arnborg. Den rivende udvikling i de elektroniske navigationshjælpemidler og dataloggere medfører, at nogle instruktører i et vist omfang kan have brug for yderligere uddannelse. Behovet herfor vil blive undersøgt, og de nødvendige kurser etableret. MOTORISEREDE SVÆVEFLY Motorsvævefly er en normal og integreret del af dansk svæveflyvning. De opfylder et stadig stigende behov i en samfundsudvikling, hvor den enkelte svæveflyver vil få kortere og mere fleksibel arbejdstid, og andre luftrumsbrugere, specielt A-piloter, vil rette deres interesse mod de motoriserede svævefly. Der er desuden en både økonomisk og miljømæssig fordelagtig udvikling i gang, hvor motorsvævefly anvendes til flyslæb. DSvU vil medvirke til at fremme interessen for det motoriserede svævefly, idet det er og også fremover vil være et redskab til at øge interessen for og udbyttet af vor sport. Dette mål søges nået gennem: En positiv holdning fra DSvU til motorsvævefly overfor svæveflyverne, klubberne og deres ledere. Også fremtidigt at kunne tilbyde udlejning af motoriserede svævefly fra Arnborg. Sikring af det motoriserede svævefly i de offentlige myndigheders bevidsthed som et svævefly. MATERIEL Der skal arbejdes for udbyggelse af vores selvforvaltning på området. Dette i form af: Bibeholdelse af materielkontrollantordningen i den nuværende struktur. DSvU skal være bindeled mellem materielkontrollanter og Statens Luftfartsvæsen. Oprettelse af videnbank på Unionskontoret. Det er i denne forbindelse vigtigt, at klubber og materielkontrollanter medvirker til at få denne viden samlet op. Uddannelse af værkstedsledere, så de får et nærmere kendskab til deres ansvarsområde og samarbejde med materielkontrollanterne. Afholdelse af kurser for ejerpiloter i eftersyn af motorer. Afholdelse af genopfriskningskurser for materielkontrollanter, så de virker som foregangsmænd og iværksættere for nye medlemmer på klubværksteder. Forbedring af værkstedsstandarderne, så de lever op til tidens krav. Afholdelse af kurser for enkeltmedlemmer i elementær vedligeholdelse og reparation af fly. Hjælpe klubberne i at motivere medlemmerne til selvstændigt at forestå flyvedligeholdelse. Forbedring af teoriundervisningen indenfor materielvedligeholdelse, så nye medlemmer bibringes større materielmæssig forståelse og kunnen. PERSPEKTIVPLAN

16 ORGANISATION Gruppe : 202 Dato : Side nr.: 10 (19) KONKURRENCEAKTIVITET De gode sportsresultater, vi har opnået i national og international sammenhæng, har medvirket til at øge respekten i de organisationer, vi samarbejder med, og medvirket til at øge befolkningens bevågenhed overfor klubberne i deres lokalsamfund. Deltagelse i internationale konkurrencer har for deltagerne altid været afhængig af, om de kan opnå tilskud fra forskellig side. DSvU har gennem årene ydet og vil forsat yde et stort tilskud. DSvU vil gennem en aktiv sponsorpolitik søge at skaffe så mange midler som muligt, og endelig vil DSvU ved indstilling til TEAM DANMARK søge træningstilskud til så mange kvalificerede emner som muligt. DSvU vil gennem et højt aktivitetsniveau sikre, at de nuværende sponsor-muligheder fortsættes i fremtiden og udnyttes fuldt ud. Elitepiloterne opnår deres bedste resultater, hvis de træner ved deltagelse i konkurrencer, hvor de kan sammenholde deres resultater med andre lige så kvalificerede piloter. DSvU vil derfor så vidt muligt støtte disse piloters deltagelse i sådanne konkurrencer, men finder i øvrigt, at elitepiloterne i vid udstrækning kan opnå god træning ved deltagelse i træningslejre. Som følge af de store midler, der ofres på elitepiloterne, mener DSvU, at disse piloter har en vis pligt til at deltage i træning og undervisning af de talenter, som man må formode bliver næste generation af elitepiloter. DSvU vil i sin sportspolitik stræbe efter at give talenterne de bedste muligheder for at udvikle deres evner i konkurrencemæssig henseende. Det sker ved opfølgning af klubbernes indstilling af talenter til DSvUs talentkurser og senere opfølgning af disse med træningslejre, yderligere kurser og deltagelse i nationale og internationale konkurrencer. DSvU vil afholde de nationale mesterskaber efter de retningslinier, der hidtil har været fulgt. Det vil løbende blive vurderet, hvilke danske mesterskaber der skal søges etableret. Denne vurdering vil være under indtryk af, i hvilke klasser der bliver afviklet internationale konkurrencer, samt det samlede antal mulige deltagere, så vi sikrer os et udtagelsesgrundlag, der er sportsligt tilfredsstillende. De motoriserede svævefly er integreret i konkurrencemæssig sammenhæng. FORHOLD TIL OFFENTLIGE MYNDIGHEDER Statens Luftfartsvæsen (SLV) Den historiske udvikling viser, at klubbernes sammenhold i DSvU overfor Statens Luftfartsvæsen (SLV) er af helt eksistentiel betydning for dansk svæveflyvning. Både nationale og internationale erfaringer viser, at vi som fritidsbrugere af luftrummet kun kan sikre acceptable forhold for vores sport gennem et na- PERSPEKTIVPLAN

17 ORGANISATION Gruppe : 202 Dato : Side nr.: 11 (19) tionalt og internationalt stærkt samarbejde og gennem påvirkning af de offentlige myndigheder og sammenslutninger. Ved fortsat kontakt til SLV skal vi forsøge at etablere stadig større frihedsgrader for vore aktiviteter. Følgende delmål kan opstilles: Helbredsmæssige krav skal gøres mere lempelige ved indførelse af et nationalt S-certifikat. Der skal værnes om vor rettighed til luftrummet gennem en minimering af kontrolleret luftrum og gennem en bedre koordination mellem f.eks. forsvarsøvelser og vor svæveflyveaktivitet. Motoriserede svævefly skal forblive i DSvU s regi. Forholdet til Flyvekontroltjenesten (ATC) har i en årrække haft skiftende karakter, men denne organisation skal fortsat fremover bearbejdes målrettet. Hvis vort tilgængelige luftrum trods vore bestræbelser overfor SLV indskrænkes yderligere, er det af ganske vital betydning, at vort forhold til Flyvekontroltjenesten er så godt som overhovedet muligt. Den pleje, der skal foretages, er ikke blot et Unionsanliggende, men i lige så høj grad en opgave for de enkelte klubber, der af DSvU skal motiveres til at pleje forholdet til flyvelederne i klubbernes lokalområder. Klubberne kan således tænkes at opretholde en løbende dialog f.eks. ved: At lokale flyveledere inviteres til at holde foredrag i klubberne og inviteres på gæstestarter. At klubberne arrangerer besøg i kontroltårnet. At sørge for en god luftrumsdisciplin hos medlemmerne. DSvU vil arbejde med at motivere klubberne og vil endvidere arbejde for, at flyvelederne som led i deres uddannelse bliver bekendt med svæveflyvning. European Aviation Safety Agency (EASA) Med EASA i funktion fra den 28. september 2003 er der indtrådt en ny æra i Europæisk flyvning. Det skal ikke her gennemgås, hvad EASA er, men det kan kort konstateres, at det får enorm betydning for DSvU, at reguleringen af den europæiske luftfart overføres fra nationale myndigheder til EU. DSvU vil gennem EGU, KDA og European Air Sports (EAS) sætte massivt ind på at forhindre, at fritidsflyvningen bliver omfattet af samme regelsæt, der skal gælde for den kommercielle luftfart. Der er til brug for dette arbejde på nuværende tidspunkt fremsendt flere høringssvar til SLV og EU. I hvilket omfang disse indsigelser er taget i betragtning er svært at vide, men indførelsen af de nye regler er for fritidsflyvningens vedkommende blevet udsat nogle år, hvorfor der bliver tid til at påvirke reglernes indhold mest muligt. Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Vi har etableret et udmærket samarbejde med DMI. På grund af svæveflyvningens store afhængighed af vejret må dette samarbejde fortsat prioriteres højt. Dette kan gøres ved en god dialog med dem, ved anvendelse af nyeste teknologi og ved, at DSvU deltager i undervisningen af meteorologelever. Der skal fortsat arbejdes på at få adgang til flere meteorologiske oplysninger via internet f.eks. analyser, prognoser og temper. PERSPEKTIVPLAN

18 ORGANISATION Gruppe : 202 Dato : Side nr.: 12 (19) Havarikommissionen (HCL) HCL er en lovbestemt organisation, totalt uafhængig og med rapportering direkte til Trafikministeriet. DSvU har indgået en samarbejdsaftale med HCL der sikrer, at HCL uafhængigt kan varetage sin arbejdsopgave men med indhentelse af den størst mulige svæveflyve ekspertise, samtidig med at DSvU får mulighed for at opfylde sit behov for at varetage medlemmernes interesser og sikre den højeste grad af flyvesikkerhed. I den forbindelse er DSvU s havariberedskab sikret en vigtig rolle. DSvU DSvU har i sommeren 2003 revideret UHB gruppe 800, der herefter anses at kunne varetage DSvU s og klubbernes flysikmæssige interesser. Det er fortsat nødvendigt, at vi bearbejder de indkomne rapporter, udarbejder afsluttende bemærkninger og løbende fører statistikker. Miljøforhold I 1994 blev en ny vejledning omkring støj for flyvepladser underskrevet af miljøministeren. DSvU har i samarbejde med Team Danmark haft svære forhandlinger med Miljøstyrelsen omkring indholdet, og vi mener, at vi med forhandlingsresultatet har sikret eksistensgrundlaget for svæveflyveklubberne i en årrække fremover med hensyn til miljørestriktioner. Udviklingen i samfundet har dog gennem de senere år medført en øget fokusering på miljøområdet, og det må forudses, at den tendens vil fortsætte. For at sikre vore aktiviteter mod indgriben i fremtiden er der derfor behov for at være på forkant med udviklingen indenfor støjbegrænsning og andre forhold med relation til miljø og nabopleje. DSvU ser det som sin opgave at uddybe sin viden og vejlede klubberne indenfor miljøområdet, således at vi i videst muligt omfang sikrer klubberne mod indgriben, der begrænser deres aktiviteter. DSvu støtter sig i høj grad på den ekspertise, der på miljøområdet kan hentes ved Danmarks Idræts-Forbund og hos medlemmerne af KDAs miljøudvalg DSvU søger gennem sit medlemskab af Friluftsrådet at sikre de lokale myndigheders opmærksomhed på Svæveflyvernes eksistens og behov. DSvU søger at være repræsenteret i alle Friluftsrådets amtsregioner. Telestyrelsen Den teknologiske udvikling kan forvolde problemer i forbindelse med frekvenstildelingen og vil stille krav til DSvU s indsats på klubbernes og piloternes vegne. FORHOLD TIL ANDRE ORGANISATIONER Kongelig Dansk Aeroklub (KDA) Danske svæveflyvere har altid haft tilknytning til Kongelig Dansk Aeroklub. DSvU mener, at en række opgaver, vi har fælles med andre luftrumsbrugere, bedst løses gennem KDA. DSvU må imidlertid virke for, at KDA til enhver tid tilpasser sin struktur til også at løse vore opgaver. PERSPEKTIVPLAN

19 ORGANISATION Gruppe : 202 Dato : Side nr.: 13 (19) Danmarks Idræts-Forbund (DIF) DSvU s tilknytning til Danmarks Idræts-Forbund anses for væsentlig, ikke alene på grund af de tilskud der modtages herfra, men også af hensyn til de uddannelsestilbud, der gives. Endvidere er vor tilknytning vigtig af hensyn til DIFs indflydelse på de sportslige betingelser i Danmark, og vores sportslige resultater kan kun blive almindeligt anerkendt gennem DIF. Vi vil derfor fortsat i videst muligt omfang deltage i møder, kurser og seminarer under DIF, og øve størst mulig indflydelse ved DIF s budgetseminar og repræsentantskabsmøde. Til dette formål skal DSvU søge samarbejde med de øvrige mindre forbund i DIF i det såkaldte small 48 forum. I det kommende år vil der ske en revidering af DIF s fordelingsnøgle. DSvU vil gøre, hvad der er muligt, for i det mindste ikke at få færre midler fra DIF. Den nye fordeling bliver baseret på mere objektive kriterier, end det er tilfældet i dag, og konsekvenserne for alle specialforbund er uvis og vil først vise sig ved repræsentantskabsmødet Team Danmark Samarbejdet med Team Danmark har det mål, at danske piloter skal gøre sig gældende helt i top ved internationale mesterskaber. Den fremtidige opgave bliver at få de reducerede ressourcer, som Team Danmark tilfører dansk svæveflyvning, til at udmønte sig i internationale topresultater, og til at sikre Svæveflyvecenter Arnborg s fortsatte drift som Team Danmark Træningscenter. Team Danmark vil ikke fremover medfinansiere indkøbet af nye fly. Hvorledes vi fremover skal få mulighed for udskiftning af flyene hører med til DSvU s økonomiske udfordring. De nye økonomiske betingelser har desuden bevirket, at kun landstræneren, nationalholdet og Svæveflyveventer Arnborg får økonomisk støtte fra Team Danmark. Kulturministeriet Elitelovens revision i Folketingets 2003/2004 samling vil medføre en omvæltning i beslutningsprocessen for støtten til dansk elite idræt. DSvU vil så vidt muligt indtil lovens vedtagelse på de fortsatte møder med DIF og TD fremføre det synspunkt, at vi ikke ser den store forskel på, om TD lægges ind i en separat del af DIF eller fortsætter selvstændigt, hvis blot der sker en demokratiseringsproces, således at DSvU ikke ligesom mere end 30 andre specialforbund igen bliver kørt over af en TD bestyrelse med forkert dagsorden. DSvU mener, at dette kan ske med en overvægt af DIF repræsentanter i TD s bestyrelse. Rådet for større flyvesikkerhed DSvU skal via Rådet for større Flyvesikkerhed bibeholde den koordinerende virksomhed med andre luftrumsbrugere som f.eks. flyveledere, kommercielle piloter, DMI og andre brugere under KDA, og sikre at FLYSIK arbejdet koordineres og optimeres. International Gliding Committee (IGC) og Organisation Scientifique et Technique Internationale du Vol a Voile (OSTIV) Gennem KDA har DSvU tilknytning til FAI og dennes internationale svæveflyvekomite, IGC. DSvU vil gennem sin repræsentation på IGCs møder søge at gøre sin indflydelse gældende, hvad angår udviklingen indenfor sport- og konkurrenceområdet i den internationale svæveflyvning. Det samme gælder den internationale tekniske og videnskabelige svæveflyveorganisation, OSTIV. PERSPEKTIVPLAN

20 ORGANISATION Gruppe : 202 Dato : Side nr.: 14 (19) European Gliding Union (EGU) DSvU har støttet etablering af EGU (European Gliding Union), som er en sammenslutning af lande indenfor EU samt andre lande, som påvirkes af beslutninger, der træffes om regler og bestemmelser for flyvemæssig virksomhed i Europa. Gennem EGU gør DSvU sin indflydelse gældende, hvad angår regelændringer mv. indenfor svæveflyvning på internationalt plan. Danskeren Peter Eriksen har været præsident for EGU fra februar 2000 til februar 2004, hvorved vi har haft mest mulig påvirkning og indsigt, og det skal forsøges at få en nordisk præsident fra EGU har ikke direkte repræsentation i EU organerne. Vejen til indflydelse går gennem de nationale svæveflyve organisationer og ikke mindst også her igennem EAS, der er anerkendt af en række komiteer og såkaldte Core Groups i JAA og EASA. Nordisk samarbejde. Vi har et mangeårigt samarbejde med de øvrige nordiske svæveflyveforbund, hvilket blandt andet udmøntes i hyppige kontakter forbundene imellem og i årlige møder mellem de enkelte landes repræsentanter. DSvU vil arbejde for, at den erfaringsudveksling, der sker på disse møder, bliver så omfattende som mulig, og det er DSvU s hensigt at udvirke, at der hvert år, udover den generelle erfaringsudveksling, også dybdebehandles enkeltemner af speciel fælles interesse. Til varetagelse af de praktiske opgaver i samarbejdet er der oprettet en funktion som fælles nordisk sekretær (Nordic Gliding Secretary,NGS). De første år har NGS været dansk, og budget og regnskab for NGS varetages af DSvU. DSvU vil fortsat påtage sig denne del af det nordiske samarbejde. DSvU er også for alvor blevet en del af SVEDANOR, der er en kursusvirksomhed inden for bjerg-, strækog kunstflyvning, i et fælles scandinavisk miljø med såvel elever, instruktører som fly fra de 3 lande. SVÆVEFLYVECENTER ARNBORG Svæveflyvecenter Arnborg er Landscenter for svæveflyvning Center for mesterskaber og konkurrencer Elitetræningscenter Hjemsted for lokale klubber Ferie og samlingssted for Dansk Svæveflyver Unions medlemmer og gæster fra udenlandske klubber. Hjemsted for unionens administration En udbygning af centeret skal/kan ske for at opfylde ovenanførte behov i det omfang, det skønnes nødvendigt og de økonomiske muligheder foreligger. Da frivilligt arbejde udført af medlemmer har vist sig at være en mulig udvej ved udførelse af større anlægsarbejder, må det forventes, at metoden vil blive søgt anvendt, hvis der opstår andre projekter, der er egnet hertil. Centerets drift er en integreret del af Dansk Svæveflyver Unions drift. PERSPEKTIVPLAN

21 ORGANISATION Gruppe : 202 Dato : Side nr.: 15 (19) ØKONOMI Der skal tilstræbes den størst mulige åbenhed om økonomien bag driften af Arnborg. AKTIVITETER Landscenter for svæveflyvning. Idegrundlaget for etableringen af Svæveflyvecenter Arnborg var, at danske svæveflyvere skulle have mulighed for at dyrke svæveflyvning det sted i Danmark, hvor der vejr- og luftrumsmæssigt er de bedste muligheder. Endvidere skulle centeret give mulighed for alle former for kurser i videregående svæveflyvning og instruktørvirksomhed samt afholdelse af konkurrencer. Dette idegrundlag er stadig gældende og centerets hidtidige brug ligger tæt op af den beskrivelse, Team Danmark foreskriver for træningscentre for forskellige specialforbund. Center for mesterskaber og konkurrencer Centeret skal ikke være initiativtager til gennemførelse af mesterskaber eller konkurrencer, men centeret skal i sin udvikling tage hensyn til, at det er center for sådanne. Centeret skal udvikles, så der kan afholdes internationale konkurrencer. Elitetræningscenter Centeret råder over lokaler, AV-udstyr og andre faciliteter til træning af talenter og elitepiloter. Disse faciliteter skal stadig udvikles. Hjemsted for klubber Det er i centerets interesse, at de klubber, der har etableret sig på Arnborg, er stabile og velfungerende. Der skal derfor tilbydes dem de bedst mulige betingelser, uden at det samtidig må gå ud over de helhedsinteresser, som centeret skal varetage. Ved et velorganiseret samarbejde med klubberne, hvor klubbernes medlemmer udfører klart definerede enkeltopgaver i forbindelse med vedligeholdelse af centerets bygninger og plads, er det muligt at opnå betydelige økonomiske besparelse. Dette samarbejde søges videreført og videreudviklet. l det omfang, det er hensigtsmæssigt, skal der arbejdes på en fysisk adskillelse mellem klubberne og centeret. Forholdet til klubberne er reguleret gennem en rammeaftale og gennem en række specialaftaler på detailområder. Ferie- og samlingssted Gennem en målrettet oplysningsvirksomhed skal danske og udenlandske svæveflyvere gøres opmærksom på centeret som et attraktivt feriested. For at centeret kan være attraktivt skal det have de samme faciliteter, som en moderne campingplads kan tilbyde, men tilpasset det specielle behov, som et svæveflyvecenter måtte forventes at skulle præsentere. Centerorganisationens åbningstid skal tilpasses behovet. I højsæsonen skal der søges udvej for, at man døgnet rundt kan komme i kontakt med en relevant person, eventuelt ved at man udenfor centerkontorets åbningstid har aftale om, at en repræsentant for de faste beboere kan kontaktes. PERSPEKTIVPLAN

22 ORGANISATION Gruppe : 202 Dato : Side nr.: 16 (19) Centeret skal kunne tilbyde aktiviteter for dem, der holder ferie for at flyve, og for dem, der ikke har lyst eller mulighed for at flyve. Hjemsted for Unionens administration Som hjemsted for Unionens administration skal centeret stille de bedst mulige bygningsmæssige faciliteter til rådighed. De nuværende kontorlokaler stammer i store træk fra dem, der blev indrettet ved centerets opførelse i Selvom der fra tid til anden er søgt at forbedre forholdene, lever lokalerne langt fra op til den standard, som man kan forlange. Der har tidligere været overvejelse om at bygge en kontor- og administrationsbygning eller eventuel at anskaffe en pavillon til formålet. Denne tanke er forladt, fordi der efter at den nye hangar (hangar 2) er taget er brug, har åbnet sig mulighed for at foretage tage del af den gamle hovedhangar (hangar 1) ind til udvidelse af kontorerne. ORGANISATION Arnborgudvalget Arnborgudvalget har 7 medlemmer. Udvalgets størrelse synes at være passende. Ved sammensætning af udvalget søges en så bred repræsentation fra landets klubber som muligt, idet der dog også søges at finde medlemmer med en vis faglig ekspertise på enkeltområder. Den overordnede planlægning af centerets drift, herunder budgettering og omkostningskontrol foretages af Arnborgudvalget i samarbejde med centerlederen. Centerledelse Centerlederens opgaver er beskrevet i hans ansættelsesbrev. Dette indeholder blandt andet beskrivelse af hans ansvar for drift af centerkontoret og arbejdsområder herudover. Centerlederen er chef for den frivillige arbejdsskraft og den medhjælp, der stilles til rådighed. Startfaciliteter Der anvendes 2 startmetoder - spilstart og flyslæb. Hovedparten af landets klubber anvender spilstart som startmetode. Der skal af den grund kunne tilbydes spilstart. Så længe, at behovet for spilstart ikke er større end det er nu, kan det eksisterende spil med en passende vedligeholdelse klare det. Hvis udviklinger går i retning af flere spilstarter, kan det blive nødvendigt at udskifte spillet eller anskaffe yderligere et spil. Flyslæb udføres udenfor de egentlige konkurrencer med slæbefly, ejet af en af de lokale klubber. Samarbejdet er upåklageligt. Udviklingen på området går imidlertid hurtigt og der er til stadighed opmærksomhed på, om der opstår nye typer af fly, der er velegnet til at slæbe og i den forbindelse en situation, hvor Unionen måske selv skal stå som ejer af slæbeflyet. Instruktører, spilfører og slæbepiloter Det ville være hensigtsmæssigt, hvis der kunne stilles en instruktør til rådighed, når besøgende medlemmer ønsker at blive omskolet til et af centerets fly. Det har hidtil ikke været muligt at anvende centerets ansatte som sådanne, og det vil næppe i den nærmeste fremtid være muligt at få råd til at ansætte en instruktør. Men der vil blive søgt mulighed for at træffe aftale med frivillige instruktører om at træde til i påkommende tilfælde. PERSPEKTIVPLAN

23 ORGANISATION Gruppe : 202 Dato : Side nr.: 17 (19) Det må forventes, at spilfører og slæbepiloter foreløbig vil være sæsonansat. Men hvis udviklingen muliggør det, bør der ansattes en fast medhjælp, der udover at være spilfører sammen med slæbepiloterne kan være fast medhjælp for centerlederen og afløse denne på fridage og i ferieperioder. Kantinen Kantinen skal være et populært tilholdssted for såvel besøgende som medlemmer fra de lokale klubber. Kantinen skal have attraktive tilbud af mad, drikkevarer mv. og den skal have åbningstider, der modsvarer behovet. I forbindelse med at der bygges motorvej, anlægges en parkerings- og samkørselsplads umiddelbart ved indkørslen til centeret. Der skal på et tidspunkt tagets stilling til, om vi ønsker at udnytte den mulighed, der er for et øget antal af besøgende. Lagerfaciliteterne i kantinen er langt fra tilfredsstillende, og der overvejes at udbygge dem i hovedhangaren (hangar 1). Det anses for tiden for mest hensigtsmæssigt, at driften af kantinen er bortforpagtet. FACILITETER Bygninger Den oprindelige hangar på Arnborg (hangar 1) er bygget i 1964 og er dermed den ældste bygning på centeret. Med bygningen af hangar 2 skal der udarbejdes planer for fremtidig brug af hangar 1, blandt andet med indretning af et briefinglokale, udvidelse af kontorlokale og udvidelse af kantinelager. Flyvende materiel Der skal være fly til rådighed i det omfang, det er nødvendigt for at betjene besøgende og kurser. Flyene skal tiltale det bredest mulige udsnit af medlemmerne fra mindre erfarne til elitepiloter. Flyene skaffes ikke nødvendigvis gennem køb, men også ved indleje. På grund af den stadige udvikling af flytyper, ændrede behov hos medlemmerne og på grund af mulighed for et samarbejde med konkurrenceudvalget om valg af fly, er det ikke hensigtsmæssigt at indarbejde idéer om flyanskaffelser i perspektivplanen. Der udarbejdes i stedet en løbende plan for udskiftning af fly og andet materiel, som kan betragtes som et bilag til perspektivplanen. Jord Motorvejens placering har ændret tidligere planlægning for hangarbyggeri. Der er gennem mageskifte skaffet plads til i den sydlige begrænsning til hangarudvidelser i forskellig form. Af hensyn til dækning af behov for mere plads til hyttebyggeri og camping, bør mulighed for køb af nye arealer undersøges. Forhandlinger med vejdirektoratet åbner mulighed for mageskifte. Der er givet tilsagn til DaSK, således at klubben kan opføre en kombineret værksteds- og udstillingsbygning. Unionen vil eventuelt kunne benytte disse lokaler til kurser vedrørende materiel. PERSONALE En væsentlig forudsætning for klubbernes trivsel og for dialogen mellem klubberne og DSvU er en motiveret og positiv medarbejderstab i DSvU. PERSPEKTIVPLAN

24 ORGANISATION Gruppe : 202 Dato : Side nr.: 18 (19) Herudover varetager de ansatte en mangfoldighed af arbejdsopgaver, der for enkelte opgavers vedkommende er stærkt koncentreret i sæsonen. Der udarbejdes stillings- og arbejdsbeskrivelse for de ansatte. Beskrivelserne skal give en fordeling af foreliggende arbejdsopgaver, uden det dog skal gå ud over muligheden for indbyrdes samarbejde og muligheden for i påkommende tilfælde at aflaste hinanden i de enkelte funktioner. Beskrivelserne skal give Unionsmedlemmerne en klar fornemmelse af, hvem man skal henvende sig til med specifikke spørgsmål. I videst muligt omfang søges enkeltopgaver og projekter udført af frivillig arbejdskraft. ØKONOMISKE PERSPEKTIVER DSvUs økonomi har de seneste år været overordentlig sund. Således udgøres den rentebærende gæld ved indgangen til år 2003 udelukkende af et prioritetslån med en restgæld på under 400 tkr. Der var ved beslutningen om at bygge den nye hangar håb om, at der ville kunne findes fondsmidler eller kommunal støtte til projektet. Dette er ikke lykkedes, selvom der fortsat arbejdes derpå, men på grund af det flotte arbejde, der blev udført af klubberne, har opførelsen kunnet finansieres kontant, og det forventes, at hele projektet med indtægter fra udleje og forøget aktivitet vil hvile i sig selv endog uden udleje af opbevaringspladser til campingvogne. Som følge af beslutninger i Folketinget er den økonomiske støtte til DSvU gennem DIF desværre stagneret gennem de seneste år. Stagnationen i tilskud fra DIF falder sammen med, at der stilles stadigt stigende krav til DSvU s ressourcer, idet mængden af opgaver er stigende og medlemstallet er vigende. De ressourcer, der tænkes på, anvendes bl.a. til at løse en række opgaver, som blandt andet betyder meget store besparelser for klubberne og for den enkelte svæveflyver, og er for enkelte opgavers vedkommende en betingelse for, at det overhovedet er muligt at dyrke svæveflyvning under den forholdsvis frie form, vi kender i dag. DSvU s samlede virke betyder en effektiv nettobesparelse for den enkelte klub, idet DSvU s funktion trods alt er billigere end hvis de tilsvarende ydelser skulle købes f.eks. hos SLV. Det må holdes for øje, at DSvU s formål ikke er optimering af de regnskabsmæssige resultater, men det er hovedbestyrelsens opfattelse, at DSvU s regnskaber bør udvise et årligt overskud i størrelsen 100 t.kr efter afskrivninger, hvilket giver plads til en rimelig konsolidering, når henses til, at afdrag på lån årligt udgør t.kr. En forhøjelse af kontingentet alt andet lige arbejder imod vores bestræbelser på at forøge medlemstallet ligesom vi ikke kan forsvare at binde os til for store fremtidige afdragsforpligtelser på lån, der skal tilbagebetales af måske endnu færre medlemmer end vi er i dag. Dette økonomiske dilemma er fortsat en af hovedbestyrelsens største strategiske arbejdsopgaver, og de store planer kræver en grundig debat i det danske svæveflyvesamfund både hvad angår tidsrammen og de økonomiske konsekvenser. Hovedbestyrelsen har i efteråret 2003 fundet det nødvendigt at sikre økonomien i lyset af alle de ovennævnte trusler for de næste år ved at nedlægge den ene konsulentstilling. PERSPEKTIVPLAN

25 ORGANISATION Gruppe : 202 Dato : Side nr.: 19 (19) De arbejdsmæssige konsekvenser vil blive fastlagt sammen med personalet i vinteren 2003/2004, idet det dog ikke anses for muligt at drive administrationen uden ansættelse af kontorhjælp. Overordnet vil også de fremtidige økonomiske dispositioner ske under hensyn til en forretningsmæssig forsvarlig vurdering, men samtidig vil det blive holdt for øje, at DSvU i sit forhold til klubberne og de enkelte medlemmer ikke skal drives som en forretning, der har maksimalt overskud som mål. AFSLUTNING Vi har bygget ny hangar på Svæveflyvecenter Arnborg, - vi har taget skridt til at sikre DSvU s økonomi, og vi har iværksat initiativer til at fastholde medlemstallet. Hovedbestyrelsen mener, at vi nu har et godt grundlag at bygge udviklingen de næste år på. I de ovenstående afsnit kan læses om alle de opgaver og udfordringer, der ligger foran os. Specielt er det vigtigt for os, at klubberne fortsat arbejder på at fastholde de nuværende medlemmer, og at etablere klubstrukturer og/eller samarbejde med andre klubber for at effektivisere driften. Det ser ikke ud til, at de små klubber er indstillet på sammenlægning, selv om det anses, at der skal være mindst 70 medlemmer i en klub for at den skal kunne generere den nødvendige arbejdskraft til de mange klubopgaver. Disse klubber i randområder har det altså godt i sig selv, flyver og har et tilfredsstillende socialt liv, og de har ikke behov for at vise en stor udvikling. Det må vi acceptere og vi håber at de alligevel orker at deltage i DSvU s aktiviteter så som PR seminar, klubleder møder og klubleder uddannelse. DSvU skal fremover søge størst mulig indflydelse på internationalt plan. Lige som klubberne på mange områder er bedst tjent med at blive repræsenteret af DSvU for at blive hørt, er det vitalt for dansk svæveflyvning, at der arbejdes for os igennem FAI, KDA, EAS, EGU og IGC. Vi skal deltage i årsmøder, og i det omfang, vi er i stand til at stille arbejdskraft og midler til rådighed, forsøge at blive repræsenteret i organernes arbejdsgrupper og bestyrelser. Om vi får succes på det sportslige plan afhænger som i alle andre sportsgrene af træning, planlægning, talent og held. Vi har det grundlæggende materiale og vi anser det for sandsynligt, at vi i de næste år vil hjemtage medaljer til Danmark. PERSPEKTIVPLAN

26 BREDDEPOLITIK Gruppe : 203 Dato : Side nr.: 1 af 3 Dansk Svæveflyver Union (DSvU) har formuleret sin breddepolitik således: Politikken skal til stadig afspejle den politik, som DSvU s repræsentantskabmøde har defineret via repræsentantskabs og formandsmøder, og nedennævnte er derfor heller ikke et statisk dokument, men et udtryk for de retningslinier, som repræsentantskabet har udstukket for hovenbestyrelsen (HB) og dermed også for DSvU ansatte og herunder ansatte konsulenter. Mission Dansk Svæveflyver Union er en amatørorganisation, hvis formål er at fremme svæveflyvning i bred forstand indenfor de teknologiske muligheder. Vision: Det er DSvU vision at vi om 10 år stadig er den førende organisation indenfor flyvesport i Danmark, med en ligelig fordeling mellem kønnene og indenfor en aldersgruppe startende fra 10 år og opefter. DSvU skal arbejde for at fastholde, udvikle og inspirere svæveflyverne på alle niveauer i bredden og på tværs af klubberne. DSvU skal lave aktiviteter, der dækker fra klubbernes grundlæggende uddannelse frem til talenttræning. Strategi og politik: Breddeudvalget skal arbejde for Vi vil opnå vores vision ved til stadighed at arbejde for at vende medlemstilbagegangen til medlemstilgang ved: Mål: 1. Klubudvikling. 2. At bibringe flest mulige oplevelser og glæder ved flyvesporten. 3. Lave aktiviteter, der dækker de forskellige niveauer og grene af luftsporten. 4. Udbrede kendskabet til svæveflyvning og beslægtede luftsportsaktiviter. 5. Klubberne skaber aktiviteter på det enkelte medlems niveau, som derved føler klubben som det naturlige tilholdssted.. Medlemstilgang I lighed med næsten alle andre idrætsorganisationer under Danmarks Idrætsforbund (DIF), har DSvU haft medlemstilbagegang. Det er målet, at DSvU inden 2014 igen skal have medlemstilgang på nominelt 100 medlemmer i forhold til 2009 tal. (1. kvt.= 1706 medlemmer) BREDDEPOLITIK

27 BREDDEPOLITIK Gruppe : 203 Dato : Side nr.: 2 af 3 Målgruppe og indsatsområder omfatter: a. Klubudvikling b. Fastholdelse af medlemmer c. Yngre medlemmer (fra 10 år) flyvemæssige aktiviteter d. Hverve nye medlemmer e. Udvikling og styrkelse af pilotuddannelsen f. Rekruttere kvinder g. Miljøbelastning. h. Sikkerhed omkring flyvesporten Handlingsplaner: Klubudvikling: Der skal gennemføres et klublederuddannelses kursus, med udgangspunkt i DIF s kursustilbud, pr år startende i Pinde i en sådan uddannelse bør indeholde blandt andre nedennævnte 5 elementer. - Bestyrelsen som et team - gør hinanden stærke - Klubbens årsplan drift og styring. - Ledelse et spørgsmål om stil. - Bliv synlig i og uden for klubben. - Udvikle aktiviteter, der kan give medlemmerne nye udfordringer Fastholdelse af medlemmer: Der skal udarbejdes vejledninger til klubledere med henblik på at fastholde medlemmernes tilknytning til klubberne. Unionen skal give klubberne mulighed for på favorable vilkår at tilbyde fortsat medlemskab til medlemmer, der af en eller anden grund ikke kan deltage aktivt, således de kan bevare tilknytningen til klubberne. Klubberne skal motiveres til ligeledes at tilbyde fortsat medlemskab til sådanne medlemmer. Yngre medlemmer : Udvikle forskole for unge fra 10 til 15 års alderen ved at anvende IT-programmer og simulatorflyvning i samarbejde med mindst 1 klub i Hverve nye medlemmer. Juniorer og lidt ældre Skabe en klar profil af svæveflyvnings indhold og markedsføre den. BREDDEPOLITIK

28 BREDDEPOLITIK Gruppe : 203 Dato : Side nr.: 3 af 3 - Der nedsættes en arbejdsgruppe til at skabe en klar profil af svæveflyvningens indhold. Dette skal ske i Markedsføring af denne igangsættes januar Udvikle og styrke pilotuddannelsen. - Der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der skal se på opbygningen af pilotuddannelsen. Gruppen skal inden 1. Marts 2010 give forslag til forbedringer. Udvikle koncept til klubberne for samarbejde med ungdomsskoler og efterskoler. - Kolding svæveflyveklub har arbejdet med udvikling af et sådant koncept. Dette koncept ønskes beskrevet og offentliggjort senest januar Rekruttere kvinder: Skabe en klar profil af svæveflyvnings indhold og markedsføre den over for kvinder. - Der nedsættes en arbejdsgruppe til at skabe en klar profil af svæveflyvningsindhold. Dette skal ske i Markedsføring af denne overfor kvinder igangsættes januar Udvikle koncept til klubberne for samarbejde med ungdomsskoler og efterskoler. - Som ved nye medlemmer. Arbejde for optagelsen af mindst 5 kvinder pr klub i udpegede klubber i flyvesæson Som i så mange andre sammenhænge har mænd og kvinder ikke de samme interesser, hvorfor en gruppe kvinder, der starter sammen vil have nemmere ved at bide sig fast. Miljøbelastning: Miljøet har Unionens bevågenhed. Der er to indfaldsvinkler. 1. Der skal gøres alt for at undgå forurening. 2. Ligesom alle andre udendørs sportsaktiviteter fylder vi i landskabet. I den forbindelse skal vi tage hensyn til vore omgivelser. Unionen er i den forbindelse tilsluttet Friluftsrådet. Vi har en repræsentant i hver af de 23 kredse Danmark er inddelt i. Her får vi ved ½ årlige møder vendt eventuelle problemstillinger, ligesom forslag til forbedringer diskuteres. Sikkerhed (Flysik): Sikkerheden har højeste bevågenhed. - Daglig kontrol af flyet inden flyvningen begynder er fast rutine. - Sikkerhed skal være et fast punkt på alle briefinger og debriefinger i forbindelse med dagens flyvninger. - Unionens rejsehold skal besøge 1/3 del af unionens klubber årligt, hvor sikkerhed er et fast punkt på dagsordenen. BREDDEPOLITIK

29 Gruppe: 205 ORGANISATION Dato: Side nr.: 1 af 7 UNIONENS VEDTÆGTER 1 NAVN Unionens navn er Dansk Svæveflyver Union (DSvU). 2 HJEMSTED Dansk Svæveflyver Union's hjemsted er Herning. 3 FORMÅL Dansk Svæveflyver Union har til formål at fremme dansk svæveflyvning ved til stadighed at arbejde for at gøre svæveflyvning lettere tilgængelig for alle. Unionen vil søge sit formål gennemført ved blandt andet: 1. At organiserer og gennemføre konkurrencer og mesterskaber i Danmark samt at deltage i væsentlige konkurrencer i udlandet. 2. At virke som en professionel udviklings- og støtteorganisation for elite-, talent- og breddeudviklingen med fokus på samarbejde med klubberne. 3. Gennem forhandlinger med respektive myndigheder at arbejde for regler og bestemmelser, der tjener til fremme af svæveflyvningen i Danmark. 4. Til stadighed at virke for flyvesikkerheden gennem forbedrede uddannelsesmetoder og kontrol med flyvning og materiel. 5. At drive Svæveflyvecenter Arnborg. 4 RELATIONER TIL ANDRE ORGANISATIONER Dansk Svæveflyver Union er medlem af Danmarks Idræts Forbund (DIF) og Kongelig Dansk Aeroklub (KDA), samt andre relevante organisationer. Gennem deres medlemsskab af Dansk Svæveflyver Union er de enkelte klubbers medlemmer samtidig medlem af KDA med de rettigheder, der deraf følger. 5 ORGANISATORISK OPBYGNING 1. Som medlem af Dansk Svæveflyver Union kan, efter hovedbestyrelsens samtykke, optages enhver dansk svæveflyveklub. Endvidere kan personer, organisationer, selskaber og andre juridiske enheder efter Hovedbestyrelsens samtykke i hvert enkelt tilfælde optages GODKENDT AF DANSK SVÆVEFLYVER UNIONS REPRÆSENTANTSKAB UNIONENS VEDTÆGTER

30 ORGANISATION Gruppe: 205 Dato: Sidenr.: 2 af 7 som medlemmer i henhold til særlig overenskomst med de pågældende. Hvis sådanne medlemmer i deres overenskomst tillægges stemmeret kan stemmeretten først udøves efter accept på et repræsentantskabsmøde og da først fra og med efterfølgende repræsentantskabsmøde. Udenlandske svæveflyveklubber samt organisationer og klubber, der udøver aktiviteter i tilknytning til eller beslægtet med svæveflyvning kan associeres Dansk Svæveflyver Union efter særlig overenskomst. 2. Repræsentantskabet er Dansk Svæveflyver Union's øverste myndighed. Som medlem af repræsentantskabet udpeger hver af de tilsluttede klubber, med mere end 10 medlemmer, en repræsentant for hver påbegyndt 20 medlemmer opgjort pr. foregående 1. januar. Associerede organisationer og klubber har ikke stemmeret. 3. Hovedbestyrelsen er Dansk Svæveflyver Union's daglige ledelse. Hovedbestyrelsen har 5 medlemmer, formand, næstformand, kasserer og 2 hovedbestyrelsesmedlemmer. 6 ORDINÆRT REPRÆSENTANTSKABSMØDE Dansk Svæveflyver Union afholder repræsentantskabsmøde hvert år inden 16. marts. Der indkaldes til det ordinære repræsentantskabsmøde senest 4 uger før det afholdes. Hovedbestyrelsen fastsætter tid og sted for repræsentantskabsmødets afholdelse. Indkaldelsen til repræsentantskabsmødet udsendes af hovedbestyrelsen og skal indeholde tid og sted for mødet. Indkaldelsen og efterfølgende korrespondance kan udsendes pr. brev eller elektronisk. Forslag, som klubberne ønsker behandlet på repræsentantskabsmødet, skal være indsendt til hovedbestyrelsen senest 2 uger før repræsentantskabsmødets afholdelse. Senest 8 dage før repræsentantskabsmødets afholdelse udsender hovedbestyrelsen følgende til orientering for de tilsluttede klubber: 1. Hovedbestyrelsens beretning for den forløbne periode. 2. Dansk Svæveflyver Union's regnskab for det forløbne regnskabsår. 3. Forslag, som hovedbestyrelsen ønsker behandlet. 4. Forslag, som klubberne ønsker behandlet. 7 EKSTRAORDINÆRT REPRÆSENTANTSKABSMØDE Hovedbestyrelsen kan til enhver tid indkalde til ekstraordinært repræsentantskabsmøde. Hovedbestyrelsen er pligtig til at indkalde til ekstraordinært repræsentantskabsmøde, hvis mindst 1/3 af samtlige stemmeberettigede medlemmer ønsker det. GODKENDT AF DANSK SVÆVEFLYVER UNIONS REPRÆSENTANTSKAB UNIONENS VEDTÆGTER

31 Gruppe: 205 ORGANISATION Dato: Side nr.: 3 af 7 Begæring om afholdelse af ekstraordinært repræsentantskabsmøde skal indsendes skriftligt af klubberne til hovedbestyrelsen. Begæringen skal indeholde de ønskede forhandlingsemner. Senest 2 uger efter, at hovedbestyrelsen har modtaget skriftlig begæring fra klubberne om afholdelse af ekstraordinært repræsentantskabsmøde, skal det udsende skriftlig indkaldelse til alle de tilsluttede klubber. Hovedbestyrelsen fastsætter tid og sted for repræsentantskabsmødets afholdelse. Indkaldelsen til ekstraordinært repræsentantskabsmøde skal udsendes med mindst 2 ugers varsel og skal indeholde tid, sted og dagsorden for det ekstraordinære repræsentantskabsmøde. 8 REPRÆSENTANTSKABSMØDETS DIRIGENT Repræsentantskabsmødet ledes af en dirigent, som ikke behøver at være repræsentant for en klub. 9 REPRÆSENTANTSKABSMØDETS DAGSORDEN På det ordinære repræsentantskabsmøde skal følgende dagsorden behandles: 1. Registrering af stemmeberettigede. 2. Valg af dirigent. 3. Hovedbestyrelsens kommentarer til den udsendte beretning og godkendelse af denne. 4. Hovedbestyrelsens kommentarer til det udsendte regnskab og godkendelse af dette. 5. Amatør- og ordensudvalgets beretning for det forløbne år. 6. Behandling af forslag fra hovedbestyrelsen. 7. Behandling af forslag fra klubberne. 8. Program og budget for det kommende år, herunder fastsættelse af kontingent. 9. Valg af a) Formand for hovedbestyrelsen. b) Medlemmer til hovedbestyrelsen. c) Suppleanter til hovedbestyrelsen. d) 2 eller 3 medlemmer og 1 suppleant til Amatør- og ordensudvalget, jfr. Amatør- og or densreglement og 12. e) Revisor og revisorsuppleant jfr. 16. f) Eventuelle bestyrelses- og udvalgsmedlemmer i øvrigt. 10. Eventuelt. GODKENDT AF DANSK SVÆVEFLYVER UNIONS REPRÆSENTANTSKAB UNIONENS VEDTÆGTER

32 ORGANISATION Gruppe: 205 Dato: Sidenr.: 4 af 7 10 AFSTEMNINGER Ethvert medlem af de tilsluttede klubber har ret til at møde på repræsentantskabsmødet. Stemmeret på repræsentantskabsmødet har kun de af klubberne sendte repræsentanter og medlemmer af hovedbestyrelsen. Medlemmer af hovedbestyrelsen kan ikke samtidig repræsentere en klub. Et medlem af en klub kan repræsentere flere stemmer for sin klub, såfremt han møder med en fuldmagt, underskrevet af klubbens formand og et bestyrelsesmedlem. Repræsentantskabsmødet er beslutningsdygtigt uanset antallet af fremmødte repræsentanter. Dette gælder dog ikke i spørgsmål om ophævelse af Unionen. Afgørelse om ændringer af Dansk Svæveflyver Union's vedtægter skal træffes med mindst 2/3 flertal blandt de fremmødte repræsentanter. Alle andre afgørelse træffes ved almindelig stemmeflerhed. Såfremt der i en afstemning opnås stemmelighed, anses forslaget for bortfaldet. Hvis blot en af de stemmeberettigede kræver det, skal der afholdes skriftlig afstemning. 11 PROTOKOL Der skal føres protokol over repræsentantskabsmødets forløb. Protokollen skal underskrives af dirigenten og den hidtidige formand. 12 REGLEMENTER Repræsentantskabet kan til supplering af disse vedtægter vedtage specielle reglementer, f.eks. amatør- og ordensbestemmelser osv. 13 HOVEDBESTYRELSEN Hovedbestyrelsen består, jfr. 5 punkt 3, af 5 medlemmer. Valgbare til hovedbestyrelsen er repræsentanter for klubber, der ikke er i kontingentrestance. Formanden vælges for 1 år ad gangen. De øvrige medlemmer af hovedbestyrelsen vælges for 2 år ad gangen, således at 2 medlemmer afgår hvert år. Suppleanter til hovedbestyrelsen vælges for et år ad gangen. GODKENDT AF DANSK SVÆVEFLYVER UNIONS REPRÆSENTANTSKAB UNIONENS VEDTÆGTER

33 Gruppe: 205 ORGANISATION Dato: Side nr.: 5 af 7 Genvalg kan finde sted med vedkommendes klubs indforståelse. Hovedbestyrelsen konstituerer sig selv. Suppleanter til hovedbestyrelsen indtræder kun, hvis et af dets medlemmer får varigt forfald. 14 TEGNING Dansk Svæveflyver Union tegnes af hovedbestyrelsen. Hovedbestyrelsen kan tildele udvalg eller enkeltpersoner specielle eller varige fuldmagter. Til køb, salg eller pantsætning af fast ejendom kræves der dog i hvert enkelt tilfælde underskrift af den samlede hovedbestyrelse. 15 SÆRLIGE UDVALG Hovedbestyrelsen kan nedsætte særlige udvalg til varetagelse af specielle opgaver. Beslutninger truffet af sådanne udvalg, bortset fra Amatør- og ordensudvalget, er under hovedbestyrelsens ansvar. 16 REGNSKAB Hovedbestyrelsen er ansvarlig for regnskabets førelse, og at intern kontrol med indtægter, udgifter og beholdninger gennemføres. Regnskabsåret er kalenderåret. Regnskabet revideres af 2 revisorer, dels den af repræsentantskabet valgte, samt den af DIF udpegede. 17 MEDLEMMER 1. Optagelse af en klub i Dansk Svæveflyver Union skal ske ved indsendelse af ansøgning til DSvU. 2. Udmeldelse af en klub som medlem af Dansk Svæveflyver Union skal ske ved anbefalet brev til hovedbestyrelsen til en 30. juni eller december med 6 måneders varsel. 3. Klubberne kan dog optage medlemmer på prøve og påbegynde skoling med disse, idet et prøvemedlemsskab maximalt kan strække sig over 3 på hinanden følgende måneder og højst giver ret til at flyve 10 starter. Medlemmer, der optages efter denne regel, indmeldes straks i Dansk Svæveflyver Union, hvor navn, fødselsdato og adresse opbevares, indtil endeligt medlemskab meddeles eller GODKENDT AF DANSK SVÆVEFLYVER UNIONS REPRÆSENTANTSKAB UNIONENS VEDTÆGTER

34 ORGANISATION Gruppe: 205 Dato: Sidenr.: 6 af 7 pågældendes registrering fjernes efter maximalt 3 måneders forløb. Der opkræves ikke kontingent til Unionen for prøvemedlemmer. Ved indmeldelse som fuldgyldigt medlem af klubben og dermed af Dansk Svæveflyver Union, opkræves der kontingent til unionen fra første dag, hvor flyvningen blev påbegyndt. 4. Der pålægges de tilsluttede klubber og/eller disses medlemmer et årligt kontingent i henhold til vedtagelse på repræsentantskabsmødet. Ingen tilsluttet klub kan dog betale et kontingent for færre end 10 medlemmer. Kontingentrestancer udover 3 måneder medfører, at klubben mister retten til at stemme på repræsentantskabsmødet. 5. Klubber, tilsluttet Dansk Svæveflyver Union, og deres medlemmer er underkastet Dansk Svæveflyver Union's vedtægter og bestemmelser. Konstateres for sen tilmelding af enkeltmedlemmer, skal der ske efterbetaling af det for lidt betalte kontingent med et tillæg på 50%. 6. Blandede klubber - dvs. flyveklubber med såvel svæve- som motor og/eller modelflyvning - kan indgå særlig aftale om tilslutning til Dansk Svæveflyver Union. 7. Hvis en klub kommer under betalingsstandsning, under forhandling om tvangsakkord eller erklæres konkurs, kan klubben og dens medlemmer ikke i klubbens regi fortsætte aktiviteter under DSvU, medmindre Hovedbestyrelsens samtykke foreligger skriftligt. Tilladelsen kan være begrænset til at omfatte enkeltforhold. 18 OPHÆVELSE AF DANSK SVÆVEFLYVER UNION Ophævelse af Dansk Svæveflyver Union kan kun ske ved beslutning på et i den anledning indkaldt repræsentantskabsmøde, hvor mindst halvdelen af alle stemmeberettigede repræsentanter skal være tilstede. Beslutningen kan kun ske med mindst 3/4 af de afgivne stemmer. Er der ikke det nødvendige antal stemmer tilstede til at træffe beslutning om ophævelse, indkaldes til et nyt repræsentantskabsmøde, hvor en majoritet på 3/4 af de afgivne stemmer kan træffe beslutning om ophævelse, uanset antallet af fremmødte stemmer. Når beslutningen om Dansk Svæveflyver Union's ophævelse er truffet, træffes der efter samme retningslinjer afgørelse om anvendelse af Unionens formue. Afgørelse om anvendelse af Unionens formue meddeles Danmarks Idræts-Forbund's bestyrelse, der skal påse, at formuen anvendes i overensstemmelse med de formål, der nævnes i formålsparagraffen. GODKENDT AF DANSK SVÆVEFLYVER UNIONS REPRÆSENTANTSKAB UNIONENS VEDTÆGTER

35 Gruppe: 205 ORGANISATION Dato: Side nr.: 7 af 7 Disse vedtægter er genoptryk af den lov, som blev rettet og vedtaget på det ekstraordinære repræsentantskabsmøde i Ebeltoft den 3. marts 1973 med ændringer vedtaget på repræsentantskabsmøderne: GODKENDT AF DANSK SVÆVEFLYVER UNIONS REPRÆSENTANTSKAB UNIONENS VEDTÆGTER

36 ORGANISATION Gruppe : 206 Dato : Side nr.: 1 (5) UNIONENS AMATØR- OG ORDENSREGLEMENT AMATØR- OG ORDENSBEGREBET 1 Amatør er den, der dyrker svæveflyvning for sin fornøjelses skyld uden tanke for at opnå væsentlige økonomiske fordele derved. 2 Amatørrettighederne fortabes af den, der: a) modtager pengepræmier for sin placering i svæveflyvekonkurrencer, med mindre reglerne for uddeling af så danne pengepræmier på forhånd er vedtaget af eller god kendt af Dansk Svæveflyver Union. b) på nogen måde skaffer sig økonomiske fordele eller gevinster af præmier opnået gennem sin aktivitet som svæveflyver. c) fremmer eller medvirker til overtrædelse af amatør- og ordensbestemmelserne. d) mod bedre vidende og uden at nedlægge protest deltager i svæveflyvekonkurrencer eller opvisninger sammen med eller mod nogen, der på grund af fortabte amatørrettigheder eller af anden grund er forment adgang til deltagelse. 3 Udlændinge, der deltager i konkurrencer under Dansk Svæveflyver Union, skal opfylde de amatørbestemmelser, der er gældende i deres eget land. 4 Man kan ikke opnå medlemskab af en organisation under Dansk Svæveflyver Union, hvis man: a) er udelukket af en anden organisation under Dansk Svæveflyver Union på grund af et misligt forhold. b) er udelukket af en anden organisation under Dansk Svæveflyver Union på grund af gæld og gældsforholdet er meddelt Dansk Svæveflyver Union. Udelukkelse kan ikke finde sted, hvis gældsforholdet er mere end 5 år gammelt eller hvis gælden er betalt eller eftergivet. c) af Dansk Idræts-Forbund er udelukket af et under Danmarks Idræts-Forbund stående specialforbund. AMATØR- OG ORDENSUDVALGET 5 Dansk Svæveflyver Union`s amatør- og ordensudvalg består af en formand og fire øvrige medlemmer. Godkendt af DSVu's repræsentantskab samt Danmarks Idræts-Forbund AMATØR OG ORDENSREGLEMENT

37 ORGANISATION Gruppe : 206 Dato : Side nr.: 2 (5) Intet medlem af Dansk Svæveflyver Union`s bestyrelse kan være medlem af udvalget. Det bør tilstræbes, at formanden har en juridisk baggrund. 6 Udvalgets medlemmer vælges på Dansk Svæveflyver Union`s ordinære repræsentantskabsmøde for en periode af 2 år, således at formanden og 2 medlemmer vælges i år med lige endetal og 2 medlemmer vælges i år med ulige endetal. Hvert år vælges desuden en suppleant for en periode af 2 år. I tilfælde af, at et udvalgsmedlem udtræder i utide, indtræder den af suppleanterne, der har længst anciennitet, i udvalget i den periode, det udtrædende medlem var valgt. I tilfælde af, at formanden udtræder i utide, vælger udvalget en fungerende formand indtil næstfølgende ordinære repræsentantskabsmøde. 7 Intet medlem af udvalget kan deltage i afgørelse af sager, hvori den pågældende er part eller i hvis udfald den pågældende har væsentlig interesse. Udvalget afgør selv dets medlemmers eventuelle inhabilitet. Hvis et medlem er inhabilt, indtræder den suppleant, der har længst anciennitet i udvalget i stedet for det medlem, der må udtræde. Hvis udvalgets formand er inhabil, vælger udvalget en fungerende formand til behandling af den givne sag. 8 Med mindre et medlem af udvalget ønsker at udtræde, medvirker medlemmet til afslutningen af en løbende sag, uanset om det pågældende medlems valgperiode udløber under sagens behandling. 9 Til vedtagelse af en gyldig beslutning kræves vedtagelse af mindst 3 af udvalgets medlemmer. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. AMATØR- OG ORDENSUDVALGETS OPGAVER 10 Amatør- og ordensudvalgets opgaver er: Godkendt af DSVu's repræsentantskab samt Danmarks Idræts-Forbund AMATØR OG ORDENSREGLEMENT

38 ORGANISATION Gruppe : 206 Dato : Side nr.: 3 (5) a) at afgøre alle sager vedrørende anvendelse af amatør-, ordens- og udelukkelsesbestemmelser, om overtrædelse af reglementer og lignende og om usportslig adfærd. b) at afgøre indankede kendelser, der er afsagt af konkurrenceledelser eller konkurrencedommere, og indankede afgørelser, der er truffet af Dansk Svæveflyver Union. c) som voldgiftsret at afgøre stridigheder mellem organisationer eller personer under Dansk Svæveflyver Union, når de stridende parter er enige om at begære en sådan afgørelse og udvalget finder at burde påtage sig afgørelsen. Udvalget kan, hvis det finder det betimeligt, selv rejse og behandle en sag. Udvalget kan rejse en afsluttet sag påny, hvis det finder, at nye og væsentlige oplysninger er fremkommet efter, at den tidligere afgørelse er truffet. 11 Udvalget afgør, i hvilket omfang det for behandling af en sag vil kræve depositum eller omkostninger betalt. SAGERNES BEHANDLING 12 Sager, der ønskes behandlet af amatør- og ordensudvalget, indsendes til Dansk Svæveflyver Union, der ufortøvet skal videregive sagen til udvalget. 13 Kendelser og afgørelser, der indankes for udvalget, skal indankes senest 4 uger efter deres afsigelse, med mindre særlige forhold gør sig gældende. Om sådanne forhold gør sig gældende afgøres af udvalget. 14 Udvalget bestemmer selv forretningsordenen for behandling af de enkelte sager. 15 Udvalget kan hos de implicerede parter og ved Dansk Svæveflyver Union og dens organisationer fordre de oplysninger og akter, som det finder er nødvendige for sagernes behandling. 16 Der føres protokol over udvalgets møder og udvalgets afgørelser. Protokollen underskrives af udvalgets medlemmer. Protokollen og afsluttede sagers akter opbevares af Dansk Svæveflyver Union. Godkendt af DSVu's repræsentantskab samt Danmarks Idræts-Forbund AMATØR OG ORDENSREGLEMENT

39 ORGANISATION Gruppe : 206 Dato : Side nr.: 4 (5) Dansk Svæveflyver Union`s organisationers medlemmer kan fordre kopi af protokollen for så vidt angår afsluttede sager. AMATØR- OG ORDENSUDVALGETS AFGØRELSER 17 Udvalget afslutter en pålagt opgave vedrørende organisationer under Dansk Svæveflyver Union ved en afgørelse, der tillige kan indeholde følgende sanktioner: a) udelukkelse for en periode af retten til at lade sig repræsentere i konkurrencer og opvisninger. b) ikendelse af bøder. c) tildeling af advarsel og misbilligelse. 18 Udvalget afslutter en pålagt opgave vedrørende organisationernes medlemmer ved en afgørelse, der tillige kan indeholde følgende sanktioner: APPEL a) frakendelse af amatørrettighederne for stedse eller for en periode. b) udelukkelse fra at være medlem af en organisation under Dansk Svæveflyver Union for stedse eller for en periode. c) udelukkelse fra at deltage i konkurrencer, opvisninger eller flyvning arrangeret af Dansk Svæveflyver Union og dens organisationer. d) ikendelse af bøde. e) tildeling af advarsel eller misbilligelse. 19 Amatør- og ordensudvalgets afgørelse kan appelleres til Danmarks Idræts- Forbunds amatør- og ordensudvalg. 20 En appel skal, med mindre særlige forhold gør sig gældende, indgives for Danmarks Idræts-Forbunds amatør- og ordensudvalg senest 4 uger efter afgørelse er afsagt, og parterne er gjort bekendt hermed. Om særlige forhold gør sig gældende afgøres af appelinstansen. Appel har ikke opsættende virkning, med mindre appelmyndigheden vedtager andet. Godkendt af DSVu's repræsentantskab samt Danmarks Idræts-Forbund AMATØR OG ORDENSREGLEMENT

40 ORGANISATION Gruppe : 206 Dato : Side nr.: 5 (5) BERETNING 21 Udvalget aflægger på Dansk Svæveflyver Union`s ordinære repræsentantskabsmøde beretning om udvalgets arbejde i det forløbne år. Vedtaget på Dansk Svæveflyver Union`s ordinære repræsentantskabsmøde den Godkendt af Danmarks Idræts-Forbunds forretningsudvalg den Ændring vedtaget på Dansk Svæveflyver Union`s repræsentantskabsmøde den Godkendt af DSVu's repræsentantskab samt Danmarks Idræts-Forbund AMATØR OG ORDENSREGLEMENT

41 ORGANISATION Gruppe: 208 Dato: Side nr.: 1 af 3 HOVEDBESTYRELSE, UDVALG, KONTAKTPERSONER MV. Formand Næstformand/Kasserer Uddannelse / flysik Breddearbejde Konkurrence Suppleanter Revisor Poul B. Hørup (PH) Ole Gellert Andersen (OGA) Jørgen Legind-Hansen (JLH) Bent Karlsson (BK) Mads Leth (ML) 1. Michael Munkbøl (MM) 2. Lars Heskjær (LH) Lars Sverre Rasmussen Faste udvalg, nedsat af hovedbestyrelsen Konkurrenceudvalg Mads Leth (HB-kontakt) Øjvind Frank (Formand) Poul Guldbæk Klaus Vang Petersen Arne Boye-Møller Materieludvalg Formand Uddannelsesleder / sekretær Svæveflyvekyndig Træ / Metal Komposit Flymekaniker Motorer Arnborg-bestyrelse Teknisk chef Poul Hørup Erik Nørskov Frans Pløger Niels Peder Møller Jørgen Ø. Jørgensen Torben Simonsen Freddy Vincent Andersen Klaus Vang Petersen (fmd) Bertel Knudsen HB-kontaktperson: Mads Leth S-teoriudvalg Love og Bestemmelser Meteorologi Aerodynamik Flyvelære Instrument- og materiellære Menneskelig Ydeevne og Begrænsning Flysikudvalg Jørgen Legind-Hansen (HB-kontakt) Ole Termansen Morten Elmeros Ole Gellert Andersen Lars Sverre Rasmussen Claus Bisgaard Jørgen Legind-Hansen (HB-kontakt) Ole Gellert Andersen Erik Jensen Johnny R. Jensen Erik Nørskov HOVEDBESTYRELSE, UDVALG, KONTAKTPERSONER MV.

42 ORGANISATION Gruppe: 208 Dato: Side nr.: 2 af 3 Uddannelsesudvalg Breddeudvalg Ove Dahl Jørgensen (FMD) Poul Hørup Christian Madsen Lars Sverre Rasmussen Jørgen Legind-Hansen Bent Karlson (Fmd) Claus Nedergaard Jakobsen Lotte Engelund SCAS Johnny R. Jensen (Fmd) (HB-kontakt Mads Leth) Junior-udvalg (Under Breddeudvalg) - Luftrumsudvalg Per Givskov (Fmd) Lars Heskjær (HB-kontakt) Jesper B. Hansen Jens Libak Pedersen Udvalg/bestyrelser, valgt af repræsentantskabet: Amatør- og ordensudvalg Suppleant Jan Schmeltz Pedersen - formand Ole Arndt Johannes Lyng Erik Døssing Jensen Birgitte Ørskov Ulrik Eilert Dansk Svæveflyver Union s repræsentanter i udvalg under andre organisationer og Dansk Svæveflyver Union s kontaktpersoner til andre organisationer evt. vedr. specielle udvalg/sagsområder under disse: Forsikringsklubben for svævefly bestyrelse Danmarks Idræts-Forbund Repræsentantskab Kursuskontakt Torben Lund Simonsen Chr. Skov Lars Sverre Rasmussen Poul B. Hørup Bent Karlsson Lars Agesen-Pagh HOVEDBESTYRELSE, UDVALG, KONTAKTPERSONER MV.

43 ORGANISATION Gruppe: 208 Dato: Side nr.: 3 af 3 Idrætshøjskolen i Vejle Kongelig Dansk Aeroklub Repræsentantskab Poul B. Hørup Poul B. Hørup Rådet for større flyvesikkerhed TRS gebyrudvalg Friluftsrådet Ole Gellert Andersen Lars Agesen-Pagh Bent Karlsson Internationale organisationer: FAI/IGC OSTIV - Training and Safety Panel EGU European Gliding Union EGU Club Development Working Group EAS Europe Air Sports NGS - Nordic Gliding Secretary Nordic Gliding APS Mogens Hansen (delegeret) Øjvind Frank (alt. delegeret) Jørgen Legind-Hansen (delegeret) Ole Gellert Andersen (suppleant) Poul B. Hørup (delegeret) Ole Gellert Andersen (suppleant) Bent Karlsson Poul B. Hørup Mikael Roslund, SSF Poul Hørup (Fmd) Robert Danewid Steinar Oksenholt HOVEDBESTYRELSE, UDVALG, KONTAKTPERSONER MV.

44 ORGANISATION Gruppe : 210 Dato : Side nr.: 1 (6) Vejledning for driften af Dansk Svæveflyver Union 1. Indledning 1.1. Unionens vedtægter specificerer ikke, hvorledes hovedbestyrelsen (HB) skal lede og fordele arbejdet. Det nævnes blot, at HB er DSvU's daglige ledelse, Bestyrelsen udarbejder normalt ved sin konstituering en organisationsplan med ansvarsområder for hvert bestyrelsesmedlem Der foreligger en lang praksis for, at HB's daglige ledelse sker gennem, at hvert bestyrelsesmedlem passer sit eget ansvarsområde, og at de principielle sager, bliver behandlet på et HB-møde. Lovene medfører således ikke, at alle HB-medlemmer skal deltage i alle beslutninger dagligt Det er ikke formålet med nærværende vejledning, på nogen måde at ændre eller begrænse HB-medlemmernes aktiviteter og ansvar. Den skal derfor tjene som kodifikation for nuværende HB-medlemmer og som vejledning for kommende HB-medlemmer i deres bestyrelsesarbejde, idet DSvU's love hele tiden skal huskes som de overordnede bestemmelser Der vil desuden ikke i nærværende vejledning være indarbejdet alment gældende regler for forenings- og bestyrelsesarbejde, f.eks. vedr. habilitet og tavshedspligt Unionens regnskabsførelse skal medvirke til at årsregnskabsloven og herunder også at Kulturministeriets regnskabs- og revisionsinstruks overholdes. Alle skattepligtige indkomster skal oplyses Administrationen holder sig løbende opdateret på eksterne bestemmelser omkring regnskabernes korrekte føring, bl.a. via møder i Danmarks Idrætsforbund HB er ansvarlig for af DSvU efterlever de regler og love, som DSvU er pålagt gennem deltagelse i andre organisationer, som f.eks. DIF og KDA, og er så vidt det er muligt repræsenteret ved alle års- og budgetmødet i DIF. Hvis DSvU bliver gjort opmærksom på uoverensstemmelser, vil disse blive rettet ved første given lejlighed. 2. Hovedbetyrelsen (HB) Bestyrelsens møder Ordinære bestyrelsesmøder afholdes normalt 5 gange om året, heraf normalt det konstituerende møde kort tid efter repræsentantskabsmødet og et 2-dages budget- og VEJLEDNING FOR DRIFTEN AF DANSK SVÆVEFLYVER UNION

45 ORGANISATION Gruppe : 210 Dato : Side nr.: 2 (6) strategimøde i november. På det konstituerende møde fastlægges des desuden hvordan DSvU tegnes i overensstemmelse med lovene Herudover afholdes bestyrelsesmøde, hvis det begæres af et bestyrelsesmedlem, eller hvis det begæres af en af Unionens revisorer til behandling af et bestemt angivet emne Hvis en beslutning ikke uden væsentlig ulempe for Unionen kan afvente afholdelse af et bestyrelsesmøde, kan bestyrelsen træffe beslutning skriftligt eller gennem formandens kontakt med de enkelte bestyrelsesmedlemmer Som hovedregel lægges de ordinære bestyrelsesmøder i oktober- marts på lørdage eller søndage, og bestyrelsesmøder april - september på hverdags aftener Bestyrelsen fastlægger normalt mødedatoerne for et år ad gangen, og bestyrelsen kan beslutte, at 2-dages mødet afholdes med ægtefællers/partneres deltagelse i socialt arrangement Formanden indkalder skriftligt til bestyrelsesmøderne med angivelse af mødested og vedlagt dagsorden og eventuelt skriftligt materiale, der ikke tidligere er udsendt til bestyrelsesmedlemmerne Bestyrelsesmøderne skal i videst muligt omfang afholdes på steder, der giver mulighed for alle til at komme frem og tilbage sikkert og inden for en rimelig tid For at sikre kontinuitet i arbejdet efter eventuelt forfald af et bestyrelsesmedlem, indkaldes suppleanterne som observatører til HB-møderne DSvU s ansatte indkaldes af formanden til bestyrelsesmøderne efter behov. Normalt deltager DSvU s generalsekretær i møderne Ethvert bestyrelsesmedlem kan begære revisors deltagelse i et bestyrelsesmødes behandling af Unionens økonomi Bestyrelsesmødernes afvikling Formanden leder bestyrelsesmøderne Dagsordenen for de ordinære bestyrelsesmøder følger et fastlagt skema, se bilag 1. Derudover behandles følgende på det årlige budget-og strategimødet: - Budget for næste år. Budgettet offentliggøres på hjemmesiden i forbindelse med indkaldelsen til den ordinære generalforsamling. - Unionens interne kontrol, forsikringsforhold og organisation. - Unionens perspektivplan. Denne offentliggøres i UHB. Desuden behandles følgende på det bestyrelsesmøde, hvor årsregnskabet godkendes: VEJLEDNING FOR DRIFTEN AF DANSK SVÆVEFLYVER UNION

46 ORGANISATION Gruppe : 210 Dato : Side nr.: 3 (6) - Unionens likviditet, financieringsforhold og pengestrømme Alle bestyrelsesmedlemmer har lige taleret på bestyrelsesmøderne. Et fraværende bestyrelsesmedlem kan skriftligt fremsende sine bemærkninger til punkter på dagsordenen. Bemærkningerne skal oplæses som led i punktets behandling Suppleanterne kan anmode om taleret på bestyrelsesmøderne Bestyrelsesmedlemmer har ret til at få deres særsynspunkter ført til protokols Referat af bestyrelsesmøderne udarbejdes normalt af administrationen inden 8 dage, udsendes til bestyrelsesmedlemmerne til deres kommentarer inden 5 dage, færdiggøres af formanden og fremsendes i to versioner, en intern version til HB og en extern version til svæveflyveklubberne og revisorerne. Det eksterne referat offentliggøres på Unionens hjemmeside Kan der ikke opnås enighed om indholdet af referatet, skal ethvert bestyrelsesmedlem være berettiget til at få sin opfattelse af mødets forløb skrevet ind i begge referater Beslutningsdygtighed Næstformanden træder i formandens sted ved dennes varige forfald Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer er til stede, herunder formanden Bestyrelsen kan kun tage beslutninger, når samtlige bestyrelsesmedlemmer har haft adgang til at deltage i sagsbehandlingen, jfr Beslutninger træffes ved simpel majoritet. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende Et bestyrelsesmedlem kan give et andet bestyrelsesmedlem fuldmagt til at stemme på sine vegne, enten under hele bestyrelsesmødet eller vedrørende et bestemt punkt Særlige opgaver Formanden skal arbejde sammen med DSvU s ansatte om den løbende drift af DSvU, dels ved regelmæssige kontakt, dels ved kontordage på Arnborg i nødvendigt omfang og dels ved besøg i svæveflyveklubberne Kassereren skal løbende holde sig á jour med DSvU s økonomi i tæt samarbejde med de ansatte, og orientere den øvrige HB, straks der opstår væsentlige afvigelser fra forudsætningerne. Kassereren har overfor HB ansvar for at årsregnskabet bliver revideret jfr. DSvU s love. VEJLEDNING FOR DRIFTEN AF DANSK SVÆVEFLYVER UNION

47 ORGANISATION Gruppe : 210 Dato : Side nr.: 4 (6) 3. Udvalg De af DSvU nedsatte udvalg indkaldes af udvalgsformanden efter behov. Udvalgsformanden skal tilstræbe, at mødetidspunkterne tilgodeser alle udvalgets medlemmer Det bør tilstræbes, at der opnås enighed om de af udvalgene behandlede spørgsmål. Udvalgsmedlemmer har ret til at få deres synspunkter ført til protokols Udvalgene arbejder under ansvar overfor HB, idet udvalgsformanden er ansvarlig for at vurdere, hvilke beslutninger og foranstaltninger der kræver en HB vedtagelse, og hvilke der kan gennemføres af udvalget selv Der skal føres referat over udvalgsmøder, med en oversigt over de beslutninger, der ønskes vedtaget af HB. Referatet offentliggøres på hjemmesiden, og sendes til HB. 3.5 Er HB uenig i en beslutning eller foranstaltning foretaget af et udvalg, skal udvalgets formand sørge for, at HB s opfattelse lægges til grund for den videre sagsbehandling i udvalget. 4. Administration. 4.1 Hovedbestyrelsen HB-medlemmerne orienteres uden for HB-møderne om sagsbehandlingerne ved hjælp af kopier af ind og udgåede s Bestyrelsesmedlemmerne har ret til kompensation for rejse-, hotel- og fortæringsomkostninger ved deltagelse i møder godkendt af HB. Foruden HB-møder er der stående godkendelse for - udvalgsformændene til at indkalde til de nødvendige udvalgsmøder inden for deres budgetramme, - HB-medlemmer til inden for deres budget: - at deltage i møder med myndigheder og eksterne samarbejdspartnere, - at deltage efter behov i kurser og seminarer, - at deltage i regionale svæveflyvemøder, - at deltage i udvalgsmøder, og som nødvendigt at afholde kontordage på Svæveflyvecenter Arnborg, VEJLEDNING FOR DRIFTEN AF DANSK SVÆVEFLYVER UNION

48 ORGANISATION Gruppe : 210 Dato : Side nr.: 5 (6) 4.2. Udvalgsmedlemmer Udvalgsmedlemmer har ret til kompensation for rejse-, hotel- og fortæringsomkostninger ved deltagelse i møder aftalt med pågældende udvalgs formand Administrationen De daglige rutiner for driften af DSvU s kontor fastlægges og implementeres af den af HB ansatte generalsekretær med ansvar overfor HB. Ansatte i DSvU kan ikke samtidig med ansættelsen bestride politiske poster i DSvU DSvU s ansatte deltager efter behov i det årlige repræsentantskabsmøde og eventuelle konference. Umiddelbart efter den årlige generalforsamling sender administrationen det underskrevne regnskab incl. revisionspåtegninger til Danmarks Idrætsforbund DSvU s ansatte deltager i øvrige møder som aftalt med HB DSvU s ansatte aflønnes i henhold til indgåede ansættelsesaftaler og kompenseres derudover for rejse-, hotel og fortæringsomkostninger HB-medlemmer og andre DSvU-medlemmer aflønnes ikke for deres arbejde for DSvU eller ved deltagelse i eller afholdelse af kurser m.v. Tjenester udført på begæring af DSvU giver ret til kompensation for rejse-, hotel- og fortæringsomkostninger efter satserne i takstregulativet Alle afregninger med DSvU skal ske snarest muligt dog senest 14 dage efter aktivitetens afslutning. Nærværende vejledning er vedtaget af bestyrelsen den 14. november VEJLEDNING FOR DRIFTEN AF DANSK SVÆVEFLYVER UNION

49 ORGANISATION Gruppe : 210 Dato : Side nr.: 6 (6) Bilag 1: Standarddagsorden for HB-møder i DSvU 1. REFERATER 2. INTERN ORGANISATION 3. ØKONOMI REGNSKAB - BUDGET 4. MATERIEL 5. KONKURRENCEOMRÅDE 6. UDDANNELSE 7. FLYVEMÆSSIG VIRKSOMHED 8. KLUBOMRÅDE 9. PR-OMRÅDE 10. SVÆVEFLYVECENTER ARNBORG 11. FORSIKRING 12. INTERNATIONALE RELATIONER 13. DANMARKS IDRÆTS-FORBUND - DIF 14. TEAM DANMARK 15. KONGELIG DANSK AEROKLUB - KDA 16. TRAFIKSTYRELSEN 17. MILJØSTYRELSEN 18. ANDRE ORGANISATIONER 19. NÆSTE REPRÆSENTANTSKABSMØDE 20. DIVERSE 21. AKTIONSLISTE 22. KALENDER VEJLEDNING FOR DRIFTEN AF DANSK SVÆVEFLYVER UNION

50 ORGANISATION Gruppe: 211 Dato: Side nr.: 1 af 3 LANDSSVÆVEFLYVEKLUBBEN Adresse: Svæveflyvecenter Arnborg Fasterholtvej Herning Telefon: Landssvæveflyveklubben er svæveflyveklubben for de svæveflyvere, der af en eller anden grund ikke har mulighed for at dyrke svæveflyvning i en af de lokale klubber under Dansk Svæveflyver Union, enten fordi man bor for langt fra en af disse klubber til, at det er muligt at dyrke svæveflyvning i den, eller fordi der er en længere venteliste for optagelse i de nærmeste klubber. Men grunden til, at man ønsker at være medlem af Landssvæveflyveklubben, kan også være, at det er uden interesse for en at blive medlem af en af de lokale klubber, fordi man mener, at man af arbejdsmæssige årsager eller andre grunde ikke mener at kunne være medlem af en sådan klub. Det ligger i Landssvæveflyveklubbens ide, at den som klub ikke på nogen måde må være konkurrent til nogen af de lokale klubber under Dansk Svæveflyver Union. I disse klubber betales der langt højere kontingenter og ydes en større arbejdsindsats, men til gengæld bydes der også på aktiv svæveflyvning. Som medlem af Landssvæveflyveklubben kan man efter de samme retningslinier som andre danske svæveflyvere: Tage ophold på eller deltage i kursus på det af Dansk Svæveflyver Union ejede landscenter "Svæveflyvecenter Arnborg". Blive undervist efter Dansk Svæveflyver Union's svæveflyveuddannelse. Deltage i andre aktiviteter under Dansk Svæveflyver Union. Modtage relevante klubmeddelelser udsendt af Dansk Svæveflyver Union. Deltage i Kongelig Dansk Aeroklub's arrangerede aktiviteter, benytte dens bibliotek og hver måned få medlemstidsskriftet "FLYV" tilsendt. Deltage i Danmarks Idræts-Forbund's landsomfattende kursusaktiviteter. Det er Dansk Svæveflyver Union's håb, at svæveflyveinteresserede medlemmer af Landssvæveflyveklubben på et eller andet tidspunkt vil søge optagelse i en af de lokale klubber. Skulle man være interesseret i at danne en klub i sit område, er man velkommen til at rette henvendelse til Dansk Svæveflyver Union's konsulent. INDMELDELSE Indmeldelse foregår ved at udfylde og indsende særlig ansøgningsblanket, se gruppe 1001 blanket nr. SV201/99, kan også rekvireres hos Dansk Svæveflyver Union. Dansk Svæveflyver Union's forretningsudvalg skal i hvert enkelt tilfælde godkende optagelse i Landssvæveflyveklubben i henhold til Landssvæveflyveklubbens vedtægter 4, herunder særligt om den/de anførte grunde for optagelse kan godtages. LANDSSVÆVEFLYVEKLUBBEN

51 Gruppe: 211 Dato: Side nr.: 2 af 3 VEDTÆGTER FOR LANDSSVÆVEFLYVEKLUBBEN 1 Klubbens navn er "Landssvæveflyveklubben". 2 Klubben er gennem Dansk Svæveflyver Union tilsluttet Danmarks Idræts-Forbund og Kongelig Dansk Aeroklub. 3 Klubbens formål er at fremme interessen for svæveflyvning i Danmark ved at formidle forbindelsen mellem de i 2 nævnte organisationer og de svæveflyveinteresserede, der af forskellige årsager ikke har mulighed for eller interesse i at være medlem af lokale klubber under Dansk Svæveflyver Union. Klubben skal være et supplement til og må ikke være en konkurrent til de lokale svæveflyveklubber. 4 Som medlem kan optages enhver uberygtet person, der begærer optagelse. Anmodning om optagelse som medlem foretages på en særlig indmeldelsesbegæring, der udleveres af og afleveres til Dansk Svæveflyver Union's kontor. Den, der ønsker at blive optages som medlem af klubben, skal dokumentere enten, eller, at hun/han ikke har mulighed for at dyrke svæveflyvning i en af de øvrige klubber, der er tilsluttet Dansk Svæveflyver Union. at det vil være upraktisk eller uden interesse for hende/ham at være medlem af en af disse klubber. Dansk Svæveflyver Union's Forretningsudvalg afgør, om man kan optages som medlem. 5 Man ophører med at være medlem af klubben ved skriftlig udmeldelse. Kontingentrestancer udover én måned medfører, at man slettes som medlem, og genoptagelse kan kun finde sted mod betaling af restancen. Dansk Svæveflyver Union's Hovedbestyrelse har ret til at ekskludere et medlem, når særlige forhold taler herfor. 6 Klubben afholder ingen generalforsamling. Dansk Svæveflyver Union's Hovedbestyrelse udgør klubbens bestyrelse og varetager klubbens drift. Medlemmer har ingen indflydelse herpå. Hovedbestyrelsen fastsætter det årlige kontingent og afgør spørgsmål om ændring af vedtægter og klubbens eventuelle opløsning. Finder et medlem grund til anke, må anken fremsættes skriftligt overfor Hovedbestyrelsen. Kontingentet opkræves i ½-årlige rater forud pr. henholdsvis 1. november og 1. maj. Klubbens regnskabsår er kalenderåret. LANDSSVÆVEFLYVEKLUBBEN

52 ORGANISATION Gruppe: 211 Dato: Side nr.: 3 af 3 Hovedbestyrelsen afgør, hvordan der skal disponeres over et eventuelt overskud. 7 Klubbens medlemmer har ret til, som andre medlemmer under Dansk Svæveflyver Union, at overvære Unionens repræsentantskabsmøder, men klubbens medlemmer har ingen stemmeret ved disse møder. 8 Klubbens medlemmer modtager, som andre medlemmer under Dansk Svæveflyver Union, medlemsbladet FLYV. Klubbens medlemmer modtager de meddelelser, som Dansk Svæveflyver Union sender til landets øvrige klubber, i det omfang, som Hovedbestyrelsen skønner, det er relevant for det enkelte medlem. 9 Klubbens adresse er: Landssvæveflyveklubben Svæveflyvecenter Arnborg Fasterholtvej Herning hvortil alle henvendelser i klubbens anliggender skal rettes. LANDSSVÆVEFLYVEKLUBBEN

53 ORGANISATION Gruppe: 212 Dato: Side nr.: 1 af 1 INDSKUDSPULJEN Puljen er oprettet med det formål at gøre det økonomisk lettere for et medlem at skifte klub i forbindelse med ændring af bopæl. Klubber kan når som helst tilslutte sig puljen eller melde sig ud af puljen. Tilslutning og udmeldelse af puljen sker ved henvendelse til Unionskontoret. Navne på de klubber, der er tilsluttet ordningen, fremgår nedenfor. De klubber, der er tilsluttet puljen, forpligter sig gensidigt til at lette medlemmernes klubskifte som følger: Hvis et medlem af en anden klub i puljen søger optagelse i klubben, og optagelse godkendes i henhold til klubbens almindelige optagelsesbetingelser, godskrives medlemmet ved betaling af indskud for det indskud vedkommende tidligere har betalt til den klub der forlades. Der kan maksimalt godskrives et indskud svarende til indskuddet i den optagende klub. Størrelsen af det betalte indskud oplyses af den klub der forlades. Reglerne i puljen kommer kun til anvendelse, hvis den der søger optagelse har skiftet bopælskommune indenfor de foregående 2 år, men det står den optagende klub frit for at dispensere for denne regel. Følgende klubber har d.d. tilsluttet sig puljen: Aviator, Aalborg Svæveflyveklub Aalborg Aero Sport Aarhus Svæveflyveklub Fyns Svæveflyveklub Billund Svæveflyveklub Frederikssund-Frederiksværk Flyveklub Herning Svæveflyveklub Holstebro Svæveflyveklub Kalundborg Flyveklub Kolding Flyveklub Lindtorp Svæveflyveklub Lolland-Falster Svæveflyveklub Midtsjællands Svæveflyveklub Nordsjællands Flyveklub Polyteknisk Flyvegruppe SG-70 Silkeborg Flyveklub Skive Svæveflyveklub Fsn. Skrydstrup Svæveflyveklub Sønderjysk Flyveklub Vejle Svæveflyveklub Vestjysk Svæveflyveklub Værløse Svæveflyveklub Østsjællands Flyveklub. INDSKUDSPULJEN

54 Union nshåndbog ORGANISATION Gruppe : 213 Dato : Side nr.: 1 af 2 GAVER I HENHOLD TIL LIGNINGSLOVENS 8 A Gældende satser kan findes på Skatteministeriets hjemmeside: under fanen Skattetal -> satser og beløbsgrænser hvor bl.a. satser Ligningsloven kan findes. i henhold til Eksempler: 1) Indbetalt gave til DSvU... Bundfradrag... kr ,00 0,00 Fradrag på selvangivelsen... kr ,00 2) Indbetalt gave til DSvU... Bundfradrag... kr ,00 0,00 Fradrag på selvangivelsen... kr. 3,000,00 Alle skattepligtige kan opnå fradrag. Det indbetalte beløb vil blive indberettet til skattemyndighederne af ga- vemodtageren (DSvU) og derved automatisk blive medtaget på selvangivelsen. Man skal således ikke selv indberette noget. Dansk Svæveflyver Union (DSvU) er godkendt som gavemodtager i henhold til Ligningslovens 8 A, hvilket betyder, at gaver ydet til Unionen indenfor visse grænser er skattemæssigt fradragsberettiget for gaveyderen. SKATTEMÆSSIGE FORHOLD Nedenstående beløb er gældende for indkomstårene 2014 Til og med 2011 kunne fradrag kan kun ske, når der i løbet af indkomståret var ydett gaver til en eller flere for- sats var samtidig det ikke fradragsberettigede budbeløb. Disse bundgrænser er ophævet fra 1. januar Det kan fortsat maksimalt opnås s fradrag for beløb fastsat i eninger og lignende, der er godkendt på linje med DSvU, med et samlet beløb på mindst kr. 500,00. Samme efter Personskattelovens 20 i 2014 er beløbet kr. FORHOLD: GAVEYDER / DANSK SVÆVEFLYVER UNIONN Ved indbetaling bedes særlig blanket anvendt, se blanket nr. SV 202/10 (Indbetaling af gave), (kan også rekvi- ketter i UHB. På blanketten har gaveyderen mulighed for at foreslå en anvendelse af gaven. DSvUU vil ikke være forpligtet til reres hos DSvU eller downloades fra unionens webside: DSvU-> 1100 Blanketter B etc. -> Dokumenter og blan- at anvende gaven efter yderens forslag, men vil dog så vidt muligt efterkomme sådanne forslag, hvis de har karakter af hjælp til Unionen eller enkeltklubber, f.eks. til investering i materiel eller fast ejendom. GAVER IHT LIGNINGSLOVENS 8 A

55 Union nshåndbog ORGANISATION Gruppe : 213 Dato : Side nr.: 2 af 2 For at DSvU kan videregive en gave til en klub, er det imidlertid en yderligere forudsætning, at klubben forplig- ter sig til at indsende regnskab og en særlig erklæring til DSvU. Se heromm under næste afsnit. BEMÆRK: Gavebeløb skal være indgået på unionskontoret eller e registreret som indbetalt på DSvU's bankkonto: senest den 15. december. Bemærk at der normalt går 1 2 bankdage fra afsendelse af en indbetaling, til den er fremme på modtagers konto. Senere indbetalinger bliver overført som gaveindbetaling vedrørende det følgende år. FORHOLD: DANSK SVÆVEFLYVER UNION / KLUBBER Unionen vil som nævnt ovenfor i videst muligt omfang videregive modtagne gaverr til en klub, såfremt dette angives af gaveyderen. En forudsætning herfor er imidlertid følgende: 1) Gaveyderen skal have angivet ett bestemt investeringsformål. 2) Klubben skal anvende gaven iht. giverens ønske. 3) Klubben skal til DSvU indsende sit årsregnskab, hvoraf det skal fremgå, at beløbet er anvendtt som ønsket. 4) Klubben skal afgive en erklæring til DSvU. Erklæringen udsendes fra DSvU. Opmærksomheden henledes på, at SKAT udtrykkeligt i sin tilladelse til DSvU ikke må anvendes til betaling af kontingenter, indskud og lignende. har anført, at gavebeløb For at undgå administration af en mængde mindre indbetalinger og til at a dække de i forbindelsee med udbeta- lingerne forbundne omkostninger vil DSvU tilbageholde kr. 50,00 pr. ndbetaling for beløb, der overføres til klubberne. Dette beløb kan dog højst udgøre kr. 500,00 pr. viderebetalin g til en enkelt klub. Eksempel: Indbetaler 20 medlemmer fra en enkelt klub hver en gave til Unionen senest 14 dage før et møde i Unionens bestyrelse, og godkendes disse gaver til videregivelse til klubben, vil derr for ekspediti- 20*50 kr. = 1000 kr., men kun den maksimale sats på 500 kr. onen, der foretages umiddelbart efter det pågældende møde i bestyrelsen, ikke blive opkrævet k GAVER IHT LIGNINGSLOVENS 8 A

56 ORGANISATION Gruppe: 214 Dato: Side nr.: 1 af 3 DANSK SVÆVEFLYVER UNIONS POKALER 1. GØTAPOKALEN 1.1 Gøtapokalen er danske svæveflyveres højeste hædersbevisning, somm uddeles for særlig for- tjenstfuld indsats i dansk svæveflyvning. 1.2 Den er borg. skænket i 1942 af direktør Osvald Arnulf-Olsson, formand for Aeroklubben i Gøte- 1.3 Pokalen uddeles af Dansk Svæveflyver Union. UDDELT ÅR: TIL: Henrik Fug, Vordingborg Knud Høgslund, Roskilde P. Klarskov Larsen, Århus Aksel Feddersen, Polyteknisk Ejvind Nielsen, Havdrup John Wetlesen, Århus Helge Petersen, Polyteknisk Emanuel Hultmann, Sportsflyveklubben Jørgen Nissen, Polyteknisk Poul Henrik Nielsen, Polyteknisk Einar Dessau, Københavns Svæveflyveklub Hans Harboe, Polyteknisk Niels Seistrup, Fsn. Aalborg John Foltmann, KDA Mogens Henriksen, Ringsted Aage Dyhrr Thomsen, Midtjysk J.P. Fahnøe, KDA Kai V. Pedersen, Landssvæveflyveklubben Harald Wermuth Jensen, Århus S. Tscherning Dannerbo, København Mogens Buch Petersen, Roskilde Per Weishaupt, KDA Mogens Bringø, Nordsjælland Gustav-Vilhelm Binderkrantz - Fr.sund-Fr.værkk Hans Borreby, Polyteknisk Svend Westergaard, Aalborg Aero Sport Johannes Lyng, Vejle Søren Bork-Pedersen, Vejle Niels Ebbee Gjørup, Viborg Hans Kofoed, Flyv Bent Holgersen, DSvU Ole H. Didriksen, DSvU Eli Nielsen, Birkerød - Nordsjællands Flyveklubb Carl H Kristiansen, Midtsjællans Flyveklub Mogens Hansen, Nordsjællands Flyveklub Lars Bæhrenz Christensen, Herning Svæveflyveklub DANSK SVÆVEFLYVER UNIONS POKALER

57 Gruppe: Dato: ORGANISATION Side nr.: : 2 af Arne Boye-Møller, Vestjysk Svæveflyveklub Niels Seistrup, Aviator, Aalborg Svæveflyveklubb Stener Leander Nielsen, SG-70 Helge Hald, Dansk Svæveflyver Union Ikke uddelt Poul V. Franzen, Aviator, Aalborg Svæveflyveklub Ikke uddelt Per Wistisen, SG-70 Egon Brikss Madsen, Jysk Aero Sport Jens Ove Ternholt Jan Schmeltz Pedersen Claus Nedergaard Jacobsen Ikke uddelt DANSKK SVÆVEFLYVER UNIONS POKALER

58 ORGANISATION Gruppe: 214 Dato: Side nr.: 3 af 3 2. PW-POKALEN PW-pokalen (Per Weishaupt pokalen) uddeles for særlige præstationerer eller lignende. Pokalen er skænkett af Per Weishaupt. Pokalen uddeles af Dansk Svæveflyver Union. UDDELT ÅR: TIL: Ib Braes Østsjællands Flyveklub Steen Lottrup Knudsen, Polyteknisk Flyvegruppe Vejle Svæveflyveklub Frede Vinther Vestjysk Svæveflyveklub Ikke uddelt Karl Erik Lund, Vejle Svæveflyveklu ub Tølløse Flyveklub Carl Ulrichh Viborg Svæveflyveklub Arne Gammeltoft, Østsjællands Flyveklub Johannes Lyng Gunnar Christiansen Herning Svæveflyveklub Carl Kristiansen, Slagelse og Midtsjælland Svæveflyveklub DSvUs kvindegruppe Jan W Andersen, Nordsjællands Flyveklub Vestjyllands Svæveflyveklub Verner Jaksland Pause Anders Møller Andersen, Aviator, Aalborg A Svæveflyveklub Kim Jensen, Herning Svæveflyvekl lub Per Lauersen, Østsjællands Flyveklub Knud Erik Sørensen, Jysk Aero Sport Jørn Vinther, Kongelig Dansk Aeroklub Henrik Breidahl, Østsjællands Flyveklub Mette Schmeltz Pedersen Ikke uddelt Verner Jaksland Ib Wienberg, Jysk Aero Sport Jeppe Sørensen, Herning Svæveflyveklub Agnete Olesen Anders Madsen Freddy Vincent Andersen, Midtsjællands Svæveflyveklub DANSK SVÆVEFLYVER UNIONS POKALER

59 ORGANISATION Gruppe: 215 Dato: Side nr.: 1 af 2 DANSK SVÆVEFLYVER UNION'S GULDEMBLEM FUNDATS 1. Dansk Svæveflyver Union's guldemblem kan efter indstilling fra klubber eller Hovedbestyrelsen tildeles: 1.1 Personer, der har ydet dansk svæveflyvning særlige og betydningsfulde tjenester. 1.2 Personer, der har gjort sig særlig fortjent til denne udmærkelse for mange års uegennyttigt arbejde indenfor klubber eller Union. 2. Hvis en klub indstiller, at en person bør tildeles Dansk Svæveflyver Union's guldemblem, skal indstillingen være ledsaget af en redegørelse af baggrunden for, hvorfor man mener, at guldemblemet bør tildeles. 3. Indstillingen forelægges Hovedbestyrelsen, der tager beslutning om, hvorvidt tildelingen bør ske. 4. Der føres protokol over tildelte guldemblemer. TILDELTE GULDEMBLEMER: NR NAVN, KLUB DATO 1 Per Weishaupt, Nordsjælland Ove Sørensen, SG Mogens Hansen, Nordsjælland Ole H Didriksen, DSvU Bent Holgersen, Kolding Peter Eriksen, Østsjælland Erik Nissen, Kolding Holger Lindhardt, Værløse Tom Finsen, Viborg Niels Seistrup, DSvU Ole Bay Jensen, Fyn Jens Ove Ternholt, SG Erling Rasmussen, Vejle Gustav-Vilhelm Binderkrantz, Fr.sund-Fr.v Bøje Hansen, Lolland-Falster Jens Børsting, Østsjælland Åge Dyhr Thomsen Johannes Lyng, Vejle Henrik Heikel Vinther, Polyteknisk Niels Løn, Fr.sund-Fr.værk DANSK SVÆVEFLYVER UNIONS GULDEMBLEM

60 ORGANISATION Gruppe: 215 Dato: Side nr.: 2 af 2 NR NAVN, KLUB DATO 21 Ole Borch, Forsikringsklubben Knud Børge Andersen, Fyns Sv.flk Poul Holm Pedersen, Kolding Flyveklub Poul B Hørup, Fyns Svæveflyveklub Tonny Henriksen, Kalundborg Tejs Karup, Nordjysk Svæveflyveklub Jens Juul Andersen, Jysk Aero Sport Anders Møller Andersen, Aviator Aalborg Jan Schmeltz Pedersen, Nordsjælland Niels Peter Jensen, Fyns Svæveflyveklub Carl Ole Krøjgaard, SG Jørgen A.D. Friis, SG Jørgen Thomsen, SG Per Winther, Vestjysk Svæveflyveklub Poul G. Jørgensen, Østsjællands Flyveklub Johannes Brandt Jørgensen, Midtsjælland Kaj Ove Rasmussen, Skrydstrup Sv.flk Frank Hoelgaard Hahn, Herning Sv.flk Claus Elmeros, Østsjællands Flyveklub Hans Chr. Hoeck, Nordjysk Svæveflyveklub Sven Møller Andersen, Billund Flyveklub Lars Sverre Rasmussen, PFG Jens Feldborg, Nordsjællands Flyveklub Søren Heerfordt, Fyns Svæveflyveklub Kurt Sørensen, Vejle Svæveflyveklub Per Wistisen, SG Erik Nørskov, Aviator, Aalborg Carl H. Christiansen, Midtsjællands Sv.flk Peer Bak, Herning Svæveflyveklub Helge Hald, Viborg Svæveflyveklub Henry Maigaard Kristensen, Herning Svk Flemming Banke, Fyns Svæveflyveklub Niels Erik Kaiser, Polyteknisk Flyvegruppe Stig Øye, Polyteknisk Flyvegruppe Felipe Cvitanich, Polyteknisk Flyvegruppe DANSK SVÆVEFLYVER UNIONS GULDEMBLEM

61 ORGANISATION Gruppe : 217 Dato : Side nr.: 1 (2) Vedtaget på klubbens stiftende generalforsamling den 20. februar Senere tilføjet ændringer af 24. februar 1990, 27 februar 1993 og 22. Februar Navn: Klubbens navn er Dansk Svæveflyvehistorisk Klub, forkortet DaSK. 2 Hjemsted: Klubbens hjemsted er Svæveflyvecenter Arnborg. 3 Formål: Klubbens formål er at sikre dansk svæveflyvehistorie for eftertiden. DaSK vil søge sit formål gennemført ved: a: At sikre svæveflyvehistoriske værdier bliver istandsat, opbevaret og vedligeholdt på forsvarlig måde. b: At organisere udstilling af svæveflyvehistoriske effekter. c: At organisere svæveflyvning med historiske svævefly. d: Gennem forhandling med andre ligestillede organisationer, museer, foreninger og enkeltpersoner, at fremme DaSK's virke. e: Gennem at erhverve brugsret eller overtage ejerforhold til historisk svæveflyvemateriale, at fremme DaSK's virke. 4 Relationer til andre organisationer: Dansk Svæveflyvehistorisk Klub er tilknyttet Dansk Svæveflyver Union 5 Organisatorisk opbygning: 1.) Som medlem af DaSK kan optages alle enkeltpersoner, klubber eller lignende med interesse for DaSK s virke. Medlemskab af DaSK giver ikke rettighed til, som enkeltperson, at oppebære de fordele som et fuldt medlemskab af Dansk Svæveflyver Union normalt medfører. 2.) Klubben ledes af en bestyrelse bestående af 5 medlemmer. Svæveflyverådet udpeger 1 medlem og generalforsamlingen vælger de øvrige 4 medlemmer. Bestyrelsen vælges eller udpeges for en 2- årig periode. De 4 medlemmer, der er valgbare på generalforsamlingen, er skiftevis på valg med 1 års mellemrum, således at 2 medlemmer er på valg det ene år og de øvrige 2 er på valg det næste år. Bestyrelsen udpeger en formand. Ved længere varende forfald supplerer bestyrelsen sig selv. Bestyrelsen kan nedsætte særlige udvalg til varetagelse af særlige opgaver. DANSK SVÆVEFLYVEHISTORISK KLUB

62 ORGANISATION Gruppe : 217 Dato : Side nr.: 2 (2) Generalforsamlingen vælger en revisor for en 3-årig periode. 3.) Generalforsamlingen er DaSK's øverste myndighed og afholdes inden udgangen af marts måned med mindst 3 ugers varsel. Generalforsamlingens dagsorden er: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning. 3. Klubbens regnskab, budget og takster til godkendelse. 4. Forslag til behandling. 5. Valg/udpegning af bestyrelsesmedlemmer. 6. Valg af revisor. 7. Valg af revisorsuppleant. 8. Eventuelt. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig, når den er lovligt varslet. Stemmeret har alle medlemmer, der ikke er i restance. Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Ændring i vedtægterne kan foretages, når det vedtages på generalforsamlingen med mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer. Øvrige beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal. 6 Klubbens opløsning: Klubben kan opløses på generalforsamlingen, hvis mindst 75% af de tilstedeværende stemmeberettigede medlemmer stemmer for. Eventuel formue overdrages til Dansk Svæveflyver Union. ADRESSE Dansk Svæveflyvehistorisk Klub Svæveflyvecenter Arnborg 7400 Herning POSTGIRONUMMER KONTINGENT Se gruppe BESTYRELSE Johannes Lyng, formand Ove B Hillersborg, kasserer Niels Ebbe Gjørup Bent Holgersen Karsten Thorsmark Se gruppe 299 for adresser og telefonnumre. DANSK SVÆVEFLYVEHISTORISK KLUB

63 ORGANISATION Gruppe : 220 Dato : Side nr.: 1 (3) DANSK SVÆVEFLYVER UNIONS KLUBLEDERUDDANNELSE Klublederuddannelsen under Dansk Svæveflyver Union (DSvU) kan opdeles i 4 grupper. Det overordnede sigte med Unionens deltagelse i dette arbejde har været, at det ansvarlige bestyrelsesmedlem, Unionskontorets ansatte eller andre involverede, ikke har skullet "opfinde" noget der allerede eksisterede. Derfor indgår Danmarks Idræts-Forbunds (DIFs) omfattende kursusprogram og materialer i DSvUs uddannelsesvirksomhed. Vi har som specialforbund under DIF løbende mulighed for at påvirke uddannelsesafdelingen og få hjælp herfra. En samlet oversigt over DIFs uddannelsesprogram og undervisningsmaterialer, gives i gruppe 242. KURSUSSTRUKTUR DSvUs klublederudvikling DIF-kurser Kurser i klubberne Hjælpemateriale/klubledelse 1. DSvUs KLUBLEDERUDVIKLING Dansk Svæveflyver Union tilstræber at afholde et årligt kursus for klubledere. Som klubledere opfattes alle, der på et eller andet niveau udfører ledelsesarbejde i svæveflyveklubberne, dvs. at målgruppen ikke kun er bestyrelsesmedlemmer, men også medlemmer af diverse udvalg. Klubledelse er ikke kun en bestyrelsessag. Bestyrelsen nedsætter udvalg, som skal varetage delopgaver inden for klublivet. Derfor er det vigtigt at skabe forståelse for samspillet mellem de forskellige beslutningstagere, således at klublivet fremstår som en helhed. Kurserne afholdes på Arnborg, dels for at udnytte Unionens faciliteter optimalt, dels for at styrke klubledernes forhold til Arnborg som DSvUs tilholdssted. Kursustidspunktet er typisk om efteråret, fordi man derved kan tage mest muligt hensyn til klubbernes flyveaktiviteter. Kursets varighed er en weekend. Som undervisere fungerer svæveflyvere og andre med indsigt i specielle emner/områder, Unionens konsulenter og medlemmer af Unionens bestyrelse samt evt. DIF-lærere. Klublederkurserne skal betragtes som generalistkurser, dvs. handle om overordnede emner inden for klubledelse. Samtidig er det dog et krav, at emnerne skal lægge vægt på det svæveflyverelaterede stof. Som supplement til klublederkurserne kan henvises til DIFs kurser for idrætsledere. Det samme gælder specialistkurser i eksempelvis mødeledelse. Dog er det Unionens hensigt at afholde specialistkurser efter behov, hvor en svæveflyvevinkel er oplagt. Det kan dreje sig om PR-kurser og kurser for klubbladsredaktører, blot for at nævne et par eksempler. Klublederkurserne har flere formål. For det første drejer det sig om at give klubledere den fornødne inspiration og konkrete viden, som styrker dem i det daglige ledelsesarbejde. For det andet er kurserne et forum for erfaringsudveksling mellem klubberne, og endelig har kurserne til hensigt at medvirke til at styrke dialogen mellem klubber og DSVU. DANSK SVÆVEFLYVER UNIONS KLUBLEDERUDDANNELSE

64 ORGANISATION Gruppe : 220 Dato : Side nr.: 2 (3) Følgende emner indgår i det enkelte kursus: DSvU og dens berøringsflader Klubledelse Medlemspleje PR Klubblade Klubøkonomi Flyveaktivitet Det er en grundlæggende ide, at klublederkurserne løbende skal opdateres, således at de er i overensstemmelse med tidens trend og klubbernes behov. 2. DIF-KURSER Man kan deltage i DIFs kurser på flere måder: 1. Ved at tilmelde sig lokalt arrangerede kurser med deltagere fra forskellige idrætsgrene. Disse kurser er oftest arrangeret af den lokale kredsbestyrelses kursuskontaktmand. 2. Ved selv at samle det nødvendige antal svæveflyvere (egen klub samt naboklubber i samme amt) og lave aftale med den lokale kredsbestyrelses kursuskontaktmand om afholdelse af kursus. 3. Unionen kan træffe aftale med DIFs uddannelsesafdeling om afholdelse af kursus, hvori indgår specielt udvalgt DIF-materiale eventuelt suppleret med svæveflyverelateret materiale. Flere af emnerne fra DIFs kursusprogram behandles på DSvUs klublederkurser, men med mere vægt på stof, der har speciel interesse for svæveflyvere. Derfor anbefales det, at klublederne eller kommende klubledere, dygtiggør sig ved deltagelse i relevante DIF-kurser. For yderligere information se gruppe KURSUS I KLUBBERNE Formål Arrangør Sted Lærere At bearbejde emner, hvor alle medlemmer eller en gruppe deltager. Emnerne kan være af klubpolitisk karakter. Den enkelte svæveflyveklub Den enkelte svæveflyveklub Svæveflyvere og andre med indsigt i specielle emner/områder. DIF-lærere. Unionens konsulenter. Unionsbestyrelsesmedlemmer. DANSK SVÆVEFLYVER UNIONS KLUBLEDERUDDANNELSE

65 ORGANISATION Gruppe : 220 Dato : Side nr.: 3 (3) Form Forslag til emner Medlemsmøder, hvor alle klubbens medlemmer deltager eller en gruppe. Det kan være vanskeligt at skelne mellem, hvornår det er et kursus, medlemsmøde eller konsulentbistand. Teori Flysik Uddannelsesnormer Nye medlemmer - hvordan? Frafald - hvorfor? DANSK SVÆVEFLYVER UNIONS KLUBLEDERUDDANNELSE

66 Kommissorium for ArnborgBestyrelsen Gruppe : 230 Dato : Side nr.: 1 af 1 1. Kommissorium Bestyrelsen er at betragte som et udvalg under Dansk Svæveflyver Unions hovedbestyrelse og arbejder som sådan under hovedbestyrelsens ansvar i henhold til Unionens love 15. Bestyrelsen konstituerer sig selv og fastlægger sin egen mødeaktivitet. Bestyrelsen skal Igangsætte planer, pålagt af hovedbestyrelsen. Udarbejde forslag til gebyrer og takster og budget, der vedrører flyvevirksomhed og centeret. Styre driften af centeret indenfor rammerne af driftsbudget for flyvevirksomhed og centeret m.v. Efter aftale med hovedbestyrelsen ansætte medarbejdere. Træffe aftale om aktiviteter, der skal finde sted på centeret. I de tilfælde, hvor hovedbestyrelsen eller andre der repræsenterer hovedbestyrelsen træffer aftale om aktiviteter på centeret bør bestyrelsen orienteres. Bestyrelsen skal endvidere: Iværksætte anlægsaktiviteter, der er initieret af hovedbestyrelsen samt anlægsaktiviteter der er indeholdt i anlægsbudgetter for centeret. Bestyrelsen kan i samarbejde med eller efter aftale med hovedbestyrelsen føre forhandlinger med offentlige myndigheder om forhold der vedrører centerets drift og udvikling. på hovedbestyrelsens vegne godkende ejerskifte, opførelse og ombygninger af hytter og udlejning af nye og ledige grunde. Bestyrelsen må iværksætte de uformelle forhandlinger med brugergruppe af Arnborg, som skønnes nødvendige Udvalget arbejder selvstændigt under ansvar overfor det af hovedbestyrelsen godkendte budget og program indenfor kalenderåret. 2. Medlemmer Udvalget består af 3 personer udpeget af Hovedbestyrelsen. Medlemmerne vælger selv en formand af deres midte. Personsammensætningen fremgår af UHB gr Budget og program Senest 1. oktober forelægger udvalget budget og program for det kommende år til godkendelse i Hovedbestyrelsen. 4. Afrapportering Udvalget udfærdiger referat fra sine møder, og foranlediger disse sendt til hovedbestyrelsen hurtigst muligt efter mødet, samt foranlediger disse offentliggjort på unionens hjemmeside, i det omfang at indholdet kan offentliggøres. Senest 15. januar aflægger udvalget årsberetning til Hovedbestyrelsen. KOMMISSORIUM ARNBORGBESTYRELSEN

67 Kommissorium for Materieludvalget Gruppe : 231 Dato : Side nr.: 1 af 1 1. Kommissorium Materieludvalget har til formål at rådgive Teknisk Chef i spørgsmål om udstedelse af retningslinier, anbefalinger, indretningskrav til værksteder samt uddannelse og organisatoriske forhold. Desuden skal udvalget skal virke som videncenter. Udvalget kan udarbejde eller kommentere forslag til reparations og vedligeholdelsesforskrifter, hvis sådanne forskrifter ikke foreligger eller kan fremskaffes fra en typeansvarlig. Udvalgets forslag til reparations- eller vedligeholdelsesforskrifter, forelægges EASA eller en competent authority for særskilt godkendelse. Udvalget arbejder selvstændigt under ansvar overfor det af Hovedbestyrelsen godkendte budget og program indenfor kalenderåret. 2. Medlemmer Udvalget består af op til 8 personer og referer til Teknisk Chef. Medlemmerne skal dække følgende hovedområder: Teknisk Chef En uddannelsesleder/sekretær. En trækyndig person. En kompositkyndig person. En instrument-/elektronikkyndig person. En metal-/motorkyndig person. En svæveflykyndig person. En enkelt person kan dække flere områder. Personsammensætningen fremgår af UHB gr Budget og program Senest 1. oktober forelægger udvalget budget og program for det kommende år til godkendelse i Hovedbestyrelsen. 4. Afrapportering Udvalget udfærdiger referat fra sine møder, og foranlediger disse sendt til Hovedbestyrelsen hurtigst muligt efter mødet, samt foranlediger disse offentliggjort på unionens hjemmeside, i det omfang at indholdet kan offentliggøres. Senest 15. januar aflægger udvalget årsberetning til Hovedbestyrelsen. KOMMISSORIUM MATERIELUDVALGET

68 Kommissorium for Konkurrenceudvalget Gruppe : 232 Dato : Side nr.: 1 af 2 1. Kommissorium Konkurrenceudvalgets overordnede arbejdsområde er det sportslige element inden for svæveflyvning. Dette gæller både nationalt og internationalt. Det er et meget bredt og omfattende område, som bl.a. dækker: - Diplomer, Rekorder - Regionale konkurrencer - Nationale konkurrencer Udtagelse nationalhold - Nationalholdstræning - Internationale mesterskaber - IGC Pilot Ranking List - Kontakt til Team Danmark - Internationale sportslige relationer indenfor konkurrenceområdet, - Rådgiver for Hovedbestyrelsen indenfor konkurrence området, forbindelse med andre nationale og internationale relationer. - Fastsættelse af Nationale konkurrenceregler, Diplomregler og rekord regler - Være med til at fremme sikkerhed i forbindelse med afvikling af svæveflyve-konkurrencer - Fremme interessen for Svæveflyvekonkurrence både inden og udenfor DSVU s regi - PR omkring de konkurrencemæssige aktiviteter - Vedligeholdelse af de dele af UHB som er omfattet af ovenstående. - Afholdelse af KU-møder - Rapportering over for Hovedbestyrelsen. - Budgetlægning Udvalget arbejder selvstændigt under ansvar overfor det af Hovedbestyrelsen godkendte budget og program indenfor kalenderåret. 2. Medlemmer Konkurrenceudvalget består af op til 9 personer, der repræsenterer klubberne, nationalholdet, trænere og HB. De 3 distrikter på Jylland/Fyn besætter én plads hver, distrikt Sjælland besætter to pladser, og de til enhver tid opstillede nationalhold besætter én plads HB besætter 1 plads. Junior træneren, og Senior træneren er fødte medlemmer af udvalget. Distrikternes repræsentanter vælges for en toårig periode. Alle klubber i distriktet skal have mulighed for at deltage i valghandlingen, f.eks. på et regionsmøde, hvor valget fremgår af dagsordenen. Nationalholdenes repræsentant vælges umiddelbart efter nationalholdenes opstilling og fungerer, indtil nye nationalhold opstilles. Hovedbestyrelsen udpeger sin repræsentant i udvalget ved det konstituerende møde efter repræsentantskabsmødet. KOMMISSORIUM KONKURRENCEUDVALGET

69 Kommissorium for Konkurrenceudvalget Gruppe : 232 Dato : Side nr.: 2 af 2 Et medlem kan dække flere poster jf. ovenstående under forudsætning af at alle som vedkommende repræsentere acceptere dette. Udvalget vælger en formand som fungerer som udvalgets kontakt, og som er ansvarlig for at udvalget udfører alle sine opgaver. Udvalget konstituerer herudover sig selv med de poster udvalget finder hensigtsmæssig ud fra de opgaver der skal løses. 3. Budget og program Konkurrenceområdet får som hovedregel tildelt budgetter der svarer til de midler området genererer i form af DIF-tilskud til DSVU, sponsorater og støtte fra f.eks. Team Danmark. Der forekommer store udsving fra år til år. Budgettet skal derfor ikke nødvendigvis balancere det enkelte år, men skal gøre det set over en årrække (5 år). Udvalget er ansvarlig for at vedligeholde et rullende budget det dækker 3 år frem, og et regnskab der dækker 3 år tilbage. Senest 1. oktober forelægger udvalget budget og program for det kommende år til godkendelse i Hovedbestyrelsen. 4. Afrapportering Udvalget udfærdiger referat fra sine møder, og foranlediger disse sendt til Hovedbestyrelsen hurtigst muligt efter mødet, samt foranlediger disse offentliggjort på unionens hjemmeside, i det omfang at indholdet kan offentliggøres. Senest 15. januar aflægger udvalget årsberetning til Hovedbestyrelsen. KOMMISSORIUM KONKURRENCEUDVALGET

70 Kommissorium for Svæveflyvecenter Arnborgs Slæbeforening (SCAS) Gruppe : 233 Dato : Side nr.: 1 af 1 1. Kommissorium Svæveflyvecenter Arnborgs Slæbeforening (SCAS) er at betragte som et udvalg under Dansk Svæveflyver Unions hovedbestyrelse og arbejder som sådan under Hovedbestyrelsens (HB) ansvar i henhold til Unionens love 15. Bestyrelsen konstituerer sig selv og fastlægger sin egen mødeaktivitet. Bestyrelsen skal arbejde for: At tilbyde flyslæb på Svæveflyvecenter Arnborg, samt arbejde for Optimal sikkerhed for slæbepiloter Effektiv og nødvendig flyslæbskapacitet i en kvalitet og til en pris som er økonomisk forsvarlig. 2. Medlemmer Udvalget består af 3 personer udpeget af HB. Medlemmerne vælger selv en formand af deres midte. Personsammensætningen fremgår af UHB gr Budget og program Senest 1. februar i indeværende år forelægger udvalget budget og program for det kommende år til godkendelse i HB. 4. Afrapportering og regnskab Udvalget udfærdiger referat fra sine møder, og foranlediger disse sendt til hovedbestyrelsen hurtigst muligt. Senest 1. februar aflægger udvalget årsberetning incl. regnskab for det forudgående år til HB. Regnskabsåret er kalenderåret. Bestyrelsen arbejder selvstændigt indenfor eget regnskab. 5. Revision Den på DSvU s repræsentantskabsmøde folkevalgte revisor er revisor for SCAS. Kommissorium SCAS

71 ORGANISATION Gruppe: 245 Dato: Side nr.: 1 af 1 RENTEFRIE LÅN Danmarks Idræts-Forbund (DIF) DIF yder i visse tilfælde RENTEFRIE LÅN til klubber, der står for at skulle igangsætte et større projekt, men mangler den nødvendige kapital. ANSØGNING OM RENTEFRIT LÅN Ansøgningen indsendes til: Danmarks Idræts-Forbund Idrættens Hus Brøndby Stadion Brøndby Opmærksomheden henledes på at Danmarks Idræts-Forbunds lån kun ydes som hjælp til selvhjælp, at lån kun ydes mod eget specialforbunds garanti, bankgaranti eller kommunegaranti, at lån kun ydes til nybyggeri, udvidelse, modernisering samt væsentlige reparationsarbejder og energibesparende foranstaltninger til klubhuse og lignende samt til faste anlæg af forskellig art (ikke haller), at lånene er rentefrie og afdrages i løbet af fem år med lige store halvårlige afdrag, at lån ikke ydes til indfrielse af tidligere stiftet gæld, at lån skal være søgt inden projektets påbegyndelse/igangsættes, at foreningens eventuelle tegninger og/eller beskrivelser skal medsendes låneansøgningen ligesom foreningens sidst aflagte regnskab samt love vedlægges, at dersom foreningens medlemskab ophører i det respektive specialforbund, forfalder restgælden til omgående betaling Bemærk endvidere, at for at DSvU vil stille garanti, skal det af klubbens vedtægter fremgå, at klubbens værdier ved en eventuel opløsning af klubben skal overføres til Dansk Svæveflyver Union eller til Danmarks Idræts-Forbund. DIF RENTEFRIE LÅN

72 Omskolingskrav m.v. Gruppe: 250 Dato: Side nr.: 1 af 9 Omskolingsregler - Unionens fly HB har besluttet flg. flyvetidskrav for flyvning på DSvU s fly. De vil fra sæson 2014 være således: Flyvetidskrav: Puchacz: Discus: LS-8: Duo Discus: Rotax Falke: 75 timer 75 timer 75 timer 150 timer 150 timer Timetallet er pilotens totale timetal ifølge personlig logbog. Hvis en pilot i forvejen er omskolet til en af ovennævnte flytyper i sin egen klub, må unionens fly flyves på samme rettigheder som piloten må flyve på klubbens egne fly. Hvis en pilot ikke i forvejen er omskolet til typen, kan flyvechefen på Arnborg el. centerleder, på baggrund af kendskab til piloten, bevilge omskoling. Er piloten ikke kendt af flyvechefen på Arnborg el. centerleder, skal skriftlig tilladelse til omskoling på den enkelte type, givet af flyvechef eller formand, forevises på centeret inden omskoling må påbegyndes. FLYVEREGLEMENT

73 Omskolingskrav m.v. Gruppe: 250 Dato: Side nr.: 2 af 9 P U C H A C Z - OY - XRP OMSKOLING: Flyveerfaring: Gyldig S-certifikat samt 75 flyvetimer i alt. Flyvechefen for Arnborg / centerassistent er bemyndiget til under særlige omstændigheder at fravige ovenstående timekrav. God flyvetræning (grønt område), jfr. TRÆNINGSBAROMETERET. Omskolingsprogram: Der skal som minimum foretages 5 flyvninger. Flyets særlige karakteristika i forbindelse med spind fra drej og highspeed-stall skal demonstreres. Aspiranter skal selvstændigt kunne foretage udretning uden unødig højdetab. Omskoling foretages i øvrigt i henhold til Unionshåndbogen, gr. 640, Typenorm. Før omskoling kan påbegyndes, kræves omskolingstilladelse fra hjemmeklubben. Undtaget er piloter som er Unionen bekendt. UDVIDELSER SAMT VEDLIGEHOLDELSE AF TILLADELSE: Stræktilladelse: 5 timer og 10 flyvninger på typen. Dog skal der være foretaget mindst 1 flyvning på typen i indeværende sæson før der må foretages strækflyvning. Passagertilladelse: Passagertilladelse udstedes kun såfremt man i forvejen har en sådan, eller man forinden af sin egen klub er godkendt til uddannelsen. OBS!: Ved omskoling til anden flytype, skal der for udstedelse af passagertilladelse på typen udføres mindst 2 flyvninger fra passagersædet jfr. Unionshåndbogen, gr HUSK VED PASSAGERFLYVNING: Opfyldelse af krav i h.t. BL 6-102, 5.6, stk. d.: Gyldigt Instruktørbevis eller indenfor de seneste 90 dage mindst 5 starter og 5 landinger med svævefly, heraf mindst 2 starter og 2 landinger fra førersædet i den pågældende luftfartøjstype. Kunstflyvning: 1. Fartøjschefer der har gennemgået og bestået et af Dansk Svæveflyver Union godkendt kunstflyvningskursus, må udføre de manøvrer hvori de er uddannet. 2. Instruktører (FI) må udføre spind, loop og hårnål. 3. For alle andre er kunstflyvning FORBUDT. FLYVEREGLEMENT

74 Omskolingskrav m.v. Gruppe: 250 Dato: Side nr.: 3 af 9 Vedligeholdelse af tilladelse til flyvning på OY-XRP: God flyvetræning jfr. TRÆNINGSBAROMETERET, ellers PFT. FLYVEREGLEMENT

75 Omskolingskrav m.v. Gruppe: 250 Dato: Side nr.: 4 af 9 D U O - D I S C U S - OY - XSA OMSKOLING: Flyveerfaring: Gyldig S-certifikat samt 150 flyvetimer i alt. Flyvechefen for Arnborg / centerassistent er bemyndiget til under særlige omstændigheder at fravige ovenstående timekrav. God flyvetræning (grønt område), jfr. TRÆNINGSBAROMETERET. Omskolingsprogram: Der skal som minimum foretages 5 flyvninger. Omskoling foretages i øvrigt i henhold til Unionshåndbogen, gr. 640, Typenorm. Motor skal startes/standses i luften og der skal flyves med motor i min. 5 min. For piloter som ikke er uddannet i motorsvævefly kat. I, skal denne uddannelse være afsluttet før der kan kvitteres for omskoling. Før omskoling kan påbegyndes, kræves omskolingstilladelse fra hjemmeklubben. Undtaget er piloter som er Unionen bekendt. UDVIDELSER SAMT VEDLIGEHOLDELSE AF TILLADELSE: Stræktilladelse: 5 timer og 10 flyvninger på typen. Dog skal der være foretaget mindst 1 flyvning på typen i indeværende sæson før der må foretages strækflyvning. Passagertilladelse: Passagertilladelse udstedes kun såfremt man i forvejen har en sådan, eller man forinden af sin egen klub er godkendt til uddannelsen. OBS!: Ved omskoling til anden flytype, skal der for udstedelse af passagertilladelse på typen udføres mindst 2 flyvninger fra passagersædet jfr. Unionshåndbogen, gr HUSK VED PASSAGERFLYVNING: Opfyldelse af krav i h.t. BL 6-102, 5.6, stk. d.: Gyldigt Instruktørbevis eller indenfor de seneste 90 dage mindst 5 starter og 5 landinger med svævefly, heraf mindst 2 starter og 2 landinger fra førersædet i den pågældende luftfartøjstype. Kunstflyvning: Det er ikke tilladt at udføre kunstflyvning i dette fly. FLYVEREGLEMENT

76 Omskolingskrav m.v. Gruppe: 250 Dato: Side nr.: 5 af 9 Vedligeholdelse af tilladelse til flyvning på OY-XSA: God flyvetræning (grønt område), jfr. TRÆNINGSBAROMETERET, ellers PFT FLYVEREGLEMENT

77 Omskolingskrav m.v. Gruppe: 250 Dato: Side nr.: 6 af 9 D I S C U S - OY - XSU OMSKOLING: Flyveerfaring: Gyldigt S-certifikat, total flyvetid på mindst 75 timer på svævefly. God flyvetræning (grønt område), jfr. TRÆNINGSBAROMETERET. Omskolingsprogram: Der skal som minimum foretages 3 flyvninger. For piloter med stor erfaring, kan der efter Flyvechefen for Arnborg / centerassistent skøn, fraviges i kravet om antal flyvninger. Omskoling foretages i øvrigt i henhold til Unionshåndbogen, gr. 640, Typenorm. Før omskoling kan påbegyndes, kræves omskolingstilladelse fra hjemmeklubben. Undtaget er piloter som er Unionen bekendt. UDVIDELSER SAMT VEDLIGEHOLDELSE AF TILLADELSE: Stræktilladelse: 5 timer og 10 flyvninger på typen. Dog skal der være foretaget mindst 1 flyvning på typen i indeværende sæson før der må foretages strækflyvning. Som én type regnes i denne forbindelse: Discus / LS-8 Kunstflyvning: Det er ikke tilladt at udføre kunstflyvning i dette fly. Vedligeholdelse af tilladelse til flyvning på OY-XSU: God flyvetræning (grønt område), jfr. TRÆNINGSBAROMETERET, ellers PFT FLYVEREGLEMENT

78 Omskolingskrav m.v. Gruppe: 250 Dato: Side nr.: 7 af 9 LS-8 - OY - SEX OMSKOLING: Flyveerfaring: Gyldigt S-certifikat, total flyvetid på mindst 75 timer på svævefly. God flyvetræning (grønt område), jfr. TRÆNINGSBAROMETERET. Omskolingsprogram: Der skal som minimum foretages 3 flyvninger. For piloter med stor erfaring, kan der efter Flyvechefen for Arnborg / centerassistent skøn fraviges, i kravet om antal flyvninger. Omskoling foretages i øvrigt i henhold til Unionshåndbogen, gr. 640, Typenorm. Før omskoling kan påbegyndes, kræves omskolingstilladelse fra hjemmeklubben. Undtaget er piloter som er Unionen bekendt. UDVIDELSER SAMT VEDLIGEHOLDELSE AF TILLADELSE: Stræktilladelse: 5 timer og 10 flyvninger på typen. Dog skal der være foretaget mindst 1 flyvning på typen i indeværende sæson før der må foretages strækflyvning. Som én type regnes i denne forbindelse: Discus / LS-8 Kunstflyvning: Det er ikke tilladt at udføre kunstflyvning i dette fly. Vedligeholdelse af tilladelse til flyvning på OY-SEX: God flyvetræning (grønt område), jfr. TRÆNINGSBAROMETERET, ellers PFT FLYVEREGLEMENT

79 Omskolingskrav m.v. Gruppe: 250 Dato: Side nr.: 8 af 9 S F C - OY - HXP OMSKOLING: Flyveerfaring: Gyldigt S-certifikat, total flyvetid på mindst 150 timer. God flyvetræning (grønt område), jfr. TRÆNINGSBAROMETERET. Omskolingsprogram: Omskoling foretages i øvrigt i henhold til Unionshåndbogen, gr For piloter der ikke i forvejen har erfaring med fly med halehjulsstel, skal der udover normal omskoling også foretages en godkendt landing på asfaltbane og landing i min. 5 kt. Sidevind. Piloter der ikke i forvejen er bekendt med ROTAX motoren, skal have en særlig instruktion i kontrol og betjening i denne. Før omskoling kan påbegyndes, kræves omskolingstilladelse fra hjemmeklubben. Undtaget er piloter som er Unionen bekendt. Kunstflyvning: Det er ikke tilladt at udføre kunstflyvning i dette fly. Vedligeholdelse af tilladelse til flyvning på OY-HXP: Minimum 1 flyvning indenfor 90 dage på SF-25/typer, ellers PFT/checkstart med instruktør God flyvetræning (grønt område), jfr. TRÆNINGSBAROMETERET, ellers PFT FLYVEREGLEMENT

80 Omskolingskrav m.v. Gruppe: 250 Dato: Side nr.: 9 af 9 Uddannelse til anden startmetode: Fra spilstart til flyslæb: Piloter med mere end 35 timers flyveerfaring som fartøjschef, gyldig lokalflyvningstilladelse eller S- certifikat og godkendt til spilstart, vil kunne uddannes til godkendelse til flyslæb incl. afvikling af nødvendige soloflyvninger. Fra flyslæb til spilstart: Piloter med mere end 50 timers flyveerfaring som fartøjschef, gyldig lokalflyvningstilladelse eller S- certifikat og godkendt til flyslæb, vil kunne uddannes til godkendelse til spilstart incl. afvikling af nødvendige soloflyvninger. FLYVEREGLEMENT

81 Gruppe: 251 ORGANISATION Dato: Side nr.: 1 af 12 TRAFIK- OG ORDENSREGLER PÅ SVÆVEFLYVECENTER ARNBORG 1. GENERELT Svæveflyvecenter Arnborg tilhører alle danske svæveflyvere og besøges ofte af mange. Derfor er det nødvendigt, at brugerne viser hensyn og selvdisciplin. Vores sport er meget "miljøfølsom", derfor skal flyvning og specielt motorflyvning/motorsvæveflyvning udføres med størst muligt hensyn til vore omgivelser. Efterlever du nedenstående få og klare regler, er Svæveflyvecenter Arnborg stor nok til, at vi alle trygt kan færdes her. 2. TRAFIKREGLER Trafikreglerne gælder under daglig flyvning på centret. Under konkurrence og instruktørkursus kan konkurrencechefen/kursuslederen anvende anden opstilling. Dette skal briefes på den daglige briefing. Den enkelte pilot er selv ansvarlig for at kende og følge disse regler. Trafiklederen anviser retningslinier for færdsel på flyvefeltet og kan give informationer om trafik i pladsens nærhed. 2.1 Generelt Ud- og indflyvningsretninger, jfr. kortene. Ingen starter eller landinger over camping-, hytte- eller parkeringsområde (trekanten) under 150m/500. Ingen overflyvning af centeret, eller hjemtærsklinger under 150m/ 500. Under DM og SUN-AIR cup kan konkurrenceledelsen fastsætte andre minimumshøjder i forbindelse med ankomster, dog aldrig lavere end 100m/300. Slæbefly skal ALTID køre ind på plads FORAN svævefly der venter på start, dvs. ikke passere bag om startfeltet. Al motorflyvning over Arnborg by skal undgås. Svævefly skal overholde min. flyvehøjde over Arnborg by (300m/1000 ). Vandballast må ikke lukkes ud under overflyvning af Arnborg by. Ved anvendelse af flyslæb som eneste startmetode, skal ALLE starter i indtil 2 knob vind fra vestlig retning foregå på bane 09. Under DM og SUN-AIR cup afgør konkurrenceledelsen startretningen. Begrænsninger i.h.t. miljøgodkendelse: Der må ikke foretages starter i perioden kl Ved brug af bane 27 gælder følgende retningslinier: Minimums højde for passage af motorvejen er 15m/50. Dette skal ubetinget overholdes. 2.3 Klapmotorsvævefly skal af hensyn til støjbegrænsning: altid efter første drej efter start flyve væk fra pladsen i lige linie. altid lande med motoren stoppet. altid undlade taxiing ved egen motorkraft. 2.4 Motorfly må ikke flyve skoleflyvning, rundflyvninger eller anden form for flyvning, der unødigt støjbelaster Arnborg. 2.5 Motorfly og motorsvævefly skal parkere i det på kortet anviste parkeringsområde. TRAFIK- OG ORDENSREGLER SVÆVEFLYVECENTER ARNBORG

82 Gruppe: 251 ORGANISATION Dato: Side nr.: 2 af "Trekanten" er forbeholdt svævefly og transportvogne. Endvidere er den en yndet legeplads og "hovedfærdselsåre" mellem center og camping- og hytteområde. Derfor ingen kørsel eller parkering med motorfly og motorsvævefly i "trekanten". 3. TRAFIKLEDER Ved opstilling på bane 27 og ved samtidig brug af både spil- og flyslæb, skal trafikken ledes af en trafikleder, der er placeret således at denne har overblik over begge startområder. Denne skal have fly- og spilradio til rådighed. 3.1 Weekends og helligdage I weekends og på helligdage stilles en trafikleder til rådighed af klubberne hjemmehørende på Arnborg Hvor der ikke foregår uddannelsesflyvning, er det den vagthavende trafikleder, der i flg. gældende opstilling, varetager dagens flyvemæssige afvikling Hvor der foregår uddannelsesflyvning, skal den gruppe eller klub der foretager uddannelsesflyvningen, stille med en FI-instruktør, der er ansvarlig for afviklingen af flyvningen fra Arnborg i dette tidsrum. 3.2 Hverdage: Planlægningen af afviklingen af flyvningen foretages af FI-instruktøren i samarbejde med den vagthavende trafikleder. FI-instruktøren er kun ansvarlig så længe uddannelsesflyvningen foregår. På hverdage stilles der ingen trafikleder til rådighed af klubberne hjemmehørende på Arnborg Hvor der ikke foregår uddannelsesflyvning, er der således ingen trafikledervagt Hvor der foregår uddannelsesflyvning, skal den gruppe eller klub der foretager uddannelsesflyvningen, stille med en FI-instruktør, der er ansvarlig for afviklingen af flyvningen fra Arnborg i dette tidsrum. 4. ORDENSREGLER 4.1 Motorkøretøjer skal færdes på centret med absolut minimum fart af hensyn til støj- og støvgener og de mange børn, som også har glæde af centret. 4.2 Det er tilladt at medbringe husdyr (hund, kat og fugl), såfremt de ikke er til gene for centrets andre beboere/gæster. BEMÆRK: Hunde skal ALTID føres i snor! TRAFIK- OG ORDENSREGLER SVÆVEFLYVECENTER ARNBORG

83 Gruppe: 251 ORGANISATION Dato: Side nr.: 3 af Baderum, toiletter, kantine, opholdsrum etc. er du som svæveflyver medejer af. Pas på dem! Fejl og mangler rapporteres til centerlederen. 4.4 Vær med til at holde svæveflyvecenteret RENT. Ispapir og -pinde, colaflasker og øldåser, vingetape og klude, og hvad der ellers flyder rundt omkring: LÆG DET I AFFALDSCONTAINEREN! Tvivlsmål/ klagemål vedrørende trafikregler på Svæveflyvecenter Arnborg adresseres til Flyvechefen, Dansk Svæveflyver Union, Fasterholtvej 10, Arnborg, 7400 Herning. Tvivlsmål/ klagemål vedrørende ophold m.v. på Svæveflyvecenter Arnborg adresseres til Arnborgbestyrelsen, Dansk Svæveflyver Union, Fasterholtvej 10, Arnborg, 7400 Herning.. Vi ønsker dig et godt ophold på Svæveflyvecenter Arnborg - Dit Svæveflyvecenter- TRAFIK- OG ORDENSREGLER SVÆVEFLYVECENTER ARNBORG

84 Gruppe: 251 ORGANISATION Dato: Side nr.: 4 af 12 PLADSORGANISATION TRAFIK- OG ORDENSREGLER SVÆVEFLYVECENTER ARNBORG

85 Gruppe: 251 ORGANISATION Dato: Side nr.: 5 af 12 PLADSORGANISATION TRAFIK- OG ORDENSREGLER SVÆVEFLYVECENTER ARNBORG

86 Gruppe: 251 ORGANISATION Dato: Side nr.: 6 af 12 PLADSORGANISATION - KONKURRENCER Startfelter - konkurrence TRAFIK- OG ORDENSREGLER SVÆVEFLYVECENTER ARNBORG

87 Gruppe: 251 ORGANISATION Dato: Side nr.: 7 af 12 FLYSLÆB 09 NORDØST FLYSLÆB 09 SYDØST TRAFIK- OG ORDENSREGLER SVÆVEFLYVECENTER ARNBORG

88 Gruppe: 251 ORGANISATION Dato: Side nr.: 8 af 12 FLYSLÆB 27 NORDVEST FLYSLÆB 27 SYDVEST TRAFIK- OG ORDENSREGLER SVÆVEFLYVECENTER ARNBORG

89 Gruppe: 251 ORGANISATION Dato: Side nr.: 9 af 12 FLYSLÆB 09 NORDØST KONKURRENCE FLYSLÆB 09 SYDØST KONKURRENCE TRAFIK- OG ORDENSREGLER SVÆVEFLYVECENTER ARNBORG

90 Gruppe: 251 ORGANISATION Dato: Side nr.: 10 af 12 FLYSLÆB 27 NORDVEST KONKURRENCE FLYSLÆB 27 SYDVEST KONKURRENCE TRAFIK- OG ORDENSREGLER SVÆVEFLYVECENTER ARNBORG

91 Gruppe: 251 ORGANISATION Dato: Side nr.: 11 af 12 ANKOMST 09 ØST A Ankomstlinien skal passeres i min. 500/150 m. Efter passage trækkes op til en højrehånds landingsrunde. Land i den sydlige del af bane 09 og hold så langt mod syd i landingsafløbet som forsvarligt muligt. B Land lige frem i den sydlige del af bane 09. Husk at hele flyet skal passere ankomstlinien for at få hastighedspoint. ANKOMST 09 VEST A Ankomstlinien skal passeres i min. 500/150 m. Efter passage trækkes op til en venstrehånds landingsrunde. Land i den sydlige del af bane 09 og hold så langt mod syd i landingsafløbet som forsvarligt muligt. B Land lige frem i den nordlige del af bane 27. Vær opmærksom på medvind. Husk at hele flyet skal passere ankomstlinien for at få hastighedspoint. TRAFIK- OG ORDENSREGLER SVÆVEFLYVECENTER ARNBORG

92 Gruppe: 251 ORGANISATION Dato: Side nr.: 12 af 12 ANKOMST 27 VEST A Ankomstlinien skal passeres i min. 500`/150 m. Efter passage trækkes op til en venstrehånds landingsrunde. Land i den nordlige del af bane 27 og hold så langt mod nord i landingsafløbet som forsvarligt muligt. B Land lige frem i den nordlige del af bane 27. Husk at hele flyet skal passere ankomstlinien for at få hastighedspoint. AN- 27 ØST KOMST A Ankomstlinien skal passeres i min. 500`/150 m. Efter passage trækkes op til en højrehånds landingsrunde. Land i den nordlige del af bane 27 og hold så langt mod nord i landingsafløbet som forsvarligt muligt. B Land lige frem i den sydlige del af bane 09. Vær opmærksom på medvind. Husk at hele flyet skal passe re ankomstlinien for at få hastighedspoint. TRAFIK- OG ORDENSREGLER SVÆVEFLYVECENTER ARNBORG

93 ORGANISATION Gruppe: 260 Dato: Side nr.: 1 af 4 Miljøkodeks Formål Denne kodeks er baseret på DIF s miljøkodeks og anbefalingerne i den, hvor hensigten er: - at idrætten erkender sig sit samfundsmæssige ansvar på natur-, miljø- og planlægningsområdet - at idrætten kan agere proaktivt i mødet med naboer, myndigheder, andre organisationer. Foruden anbefalingerne i nærværende kodeks arbejder DSvU på miljøområdet via tilslutning til Friluftsrådets net af miljørepræsentanter. Overordnet skal idrætten jfr. DIF s miljøkodeks arbejde for, at: 1. sikre idrættens udfoldelsesmuligheder under hensynsfuld anvendelse af naturen 2. anvende materialer, der er genanvendelige eller nedbrydelige med mindst mulig skade på miljøet (under iagttagelse af den enkelte udøvers sikkerhed) 3. begrænse forbrug af energi og forurening 4. udbrede kendskab til og synliggøre sammenhænge mellem idræt og natur, miljø og planlægning DSvU har et ønske om af opnå betegnelsen GRØNT SPECIALFORBUND, hvilket kræver: - udarbejdelse af egen miljøkodeks - indførelse af incitamenter over for klubberne til at agere miljøansvarligt - indførelse af en række anbefalinger til den enkelte idrætsudøver - udpegning af en politisk valgt og gerne en ansat, som klubberne kan henvende sig til på natur -, miljø og planlægningsområdet - tilskyndelse af egne medlemmer til at deltage i Idrætsrådenes arbejde på natur -, miljø og planlægningsområdet - arbejde med høringssvar på natur -, miljø og planlægningsområdet med relevans for specialforbundet Klubberne kan ønske at agere miljøansvarligt, hvilket kan indebære: - udpegning af en ansvarlig på natur -, miljø og planlægningsområdet - at være i dialog med specialforbundet om tiltag på natur -, miljø og planlægningsområdet - at være i dialog med de lokale myndigheder og organisationer på området - indførelse af en række anbefalinger til den enkelte idrætsudøver Den enkelte idrætsudøver kan ønske at agere miljøansvarligt, hvilket kan indebære: - at sætte natur, miljø og planlægning på dagsordenen i klubben - at følge anbefalingerne fra klub og specialforbund på natur -, miljø og planlægningsområdet - at holde sig orienteret i lokalsamfundet om tiltag på natur -, miljø og planlægningsområdet og viderebringe det til klubben, så der kan ageres Miljøkodeks

94 ORGANISATION Gruppe: 260 Dato: Side nr.: 2 af 4 Arbejdet med de enkelte formål 1. Sikring af idrættens udfoldelsesmuligheder under hensynsfuld anvendelse af naturen: DSvU bør: - opsøge viden om, hvordan deres idræt kan tage natur og miljøhensyn - kende den lovgivning, der regulerer forbundets aktiviteter - udarbejde høringssvar, dels selvstændige for deres egen idræt, dels i samarbejde med DIF for den samlede idræt - søge indflydelse i relevante organisationer for forbundet på natur -, miljø og planlægningsområdet - yde rådgivning til klubber i sager på natur -, miljø og planlægningsområdet - yde rådgivning til idrætsråd, der afgiver høringssvar med relevans for specialforbundets aktiviteter Klubber kan: - udarbejde oversigt over de arealer, klubben anvender til sine aktiviteter - følge specialforbundets anvisninger på, hvordan idrætten tager natur -, og miljøhensyn - gøre sig bekendt med gældende lovgivning om adgang til at udføre aktiviteterne - løbende være i dialog med de lokale myndigheder om forhold, der regulerer klubbens aktiviteter, f.eks. miljøgodkendelser - påse at de parter, der skal bistå klubben i sager og høringssvar, får materialet i god tid inden klagefristens udløb Den enkelte idrætsudøver kan: - følge specialforbundets og klubbens anvisninger på, hvordan man tager hensyn til natur og miljø - kende reglerne for idrættens adgang til forskellige områder - deltage i møder om sikring af adgangen til forskellige områder - stille sig til rådighed for brugerråd om idrættens aktiviteter i bestemte områder - stille sig til rådighed som repræsentant i idrætsrådet - følge med i den lokale presse og gøre klubben opmærksom på sager, der vedrører, de arealer eller anlæg, klubben anvender til sine aktiviteter Miljøkodeks

95 ORGANISATION Gruppe: 260 Dato: Side nr.: 3 af 4 2. Anvendelse af materialer, der er genanvendelige eller nedbrydelige med mindst mulig skade på miljøet: (under iagttagelse af den enkelte idrætsudøvers sikkerhed) DSvU bør: - opfordre idrættens parter, bygherrer, arrangører og andre, der anvender materialer til idrætsbrug - at opsøge den nyeste viden om materialernes genanvendelighed og nedbrydelighed for at opnå mindst mulig skade på miljøet - i sin administration søge at anvende materialer, der er genanvendelige eller nedbrydelige med mindst mulig skade på miljøet - ved indkøb indhente tilbud på miljøvenligt producerede materialer og så vidt muligt gøre brug af disse - søge at undgå forurening fra materialer og affald via korrekt affaldshåndtering Klubber kan: - opsøge den nyeste viden om de materialer, de gør brug af og tilstræbe genanvendelighed eller nedbrydelighed for at opnå mindst mulig skade på miljøet - i deres administration søge at anvende materialer, der er genanvendelige eller nedbrydelige med mindst mulig skade på miljøet - ved indkøb indhente tilbud på miljøvenligt producerede materialer og så vidt muligt gøre brug af disse - søge at undgå forurening fra materialer og affald via korrekt affaldshåndtering Den enkelte idrætsudøver kan: - stille sig til rådighed i forbindelse med research af viden om genanvendelighed og nedbrydelighed - opfordre klubben til i sin administration at anvende materialer, der er genanvendelige eller nedbrydelige med mindst mulig skade på miljøet - stille sig til rådighed i forbindelse med research af miljøvenligt producerede materialer, når klubben køber ind - følge specialforbundets og klubbens anvisninger på, hvordan man affaldshåndterer 3. Begrænsning af energiforbrug og forurening: DSVU bør, og klubber kan: - i deres administration søge at anvende energibesparende foranstaltninger - opmuntre til kollektiv transport i forbindelse med seminarer, konferencer, årsmøder osv. - skabe incitamenter til at vælge kollektive transportmidler frem for bil og fly - søge at placere arrangementer på miljøcertificerede lokaliteter - skabe incitamenter til at opsøge og anvende nyeste metoder til at begrænse støj -, vand og luftforurening - tilrettelægge træning og konkurrencer, så transport af udøvere og tilskuere begrænses (under skyldig hensyntagen til aktiviteten) Miljøkodeks

96 ORGANISATION Gruppe: 260 Dato: Side nr.: 4 af 4 - opmuntre til kollektiv transport til og fra træning og konkurrencer, og evt. skabe incitamenter herfor - søge at begrænse evt. støj, vand- og luftforurening fra aktiviteterne ved at opsøge og anvende nyeste metoder til dette Den enkelte idrætsudøver kan: - opfordre klubben til at anvende energibesparende foranstaltninger - anvende kollektiv transport til træning og konkurrencer samt i forbindelse med deltagelse i seminarer, konferencer, årsmøder - i tilfælde, hvor bilkørsel ikke kan undgås, opfordre til så mange passagerer i bilerne som muligt - stille sig til rådighed i forbindelse med research af nye metoder til begrænsning af evt. støj-, vand og luftforurening og opfordre klubben til at tage dem i anvendelse 4. Udbredelse af kendskab til og synliggørelse af sammenhænge mellem idræt og natur, miljø og planlægning: DSvU bør, og klubber kan: - udbrede kendskabet til, hvordan deres idræt kan tage miljøhensyn - initiere til løbende uddannelse af frivillige i klubberne på natur -, miljø og planlægningsområdet - udbrede kendskabet til lovgivningen om deres idræt på natur -, miljø - og planlægningsområdet - initiere forskning om sammenhænge mellem deres idræt og natur, miljø og planlægning og stille sig til rådighed for den - udbrede og efterspørge kendskabet til dokumenterede sammenhænge mellem deres idræt og natur, miljø og planlægning - aflægge grønt regnskab Den enkelte idrætsudøver kan: - deltage i kampagner og andre tiltag, der øger kendskabet til, hvordan egen idræt kan tage natur- og miljøhensyn - deltage i uddannelser på natur -, miljø og planlægningsområdet afviklet af specialforbundet og klubben - sætte sig ind i lovgivningen om egen idræt på natur -, miljø og planlægningsområdet - stille sig til rådighed for deltagelse i spørgeskemaundersøgelser og anden afklaring i forbindelse med forskning i sammenhænge mellem egen idræt og natur, miljø og planlægning Miljøkodeks

97 ORGANISATION Gruppe: 298 Dato: Side nr.: 1 af 6 Aviator, Aalborg ADRESSE: Erik Nørskov Råensvej 4 Svæveflyveklub 9000 Aalborg FORMAND Erik Nørskov TLF: KONTAKTPERSON: Erik Nørskov TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Vesterhimmerlands Flyveplads, Års TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Billund ADRESSE: Koldingvej 5, Box 7 Svæveflyveklub 7190 Billund FORMAND Johnny Reichstein Jensen TLF: KONTAKTPERSON: Sven Møller Andersen TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Fr.sund-Fr.værk ADRESSE: Ellehammervej, 14 Postboks 164 Flyveklub 3600 Frederikssund FORMAND Jakob Hjort Hansen TLF: KONTAKTPERSON: Jakob Hjort Hansen TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Frederikssund TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Fyns ADRESSE: Flemming Banke, Ivarsvej 39 Svæveflyveklub 5200 Odense V FORMAND Flemming Banke TLF: KONTAKTPERSON: Lars Heskjær TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Vøjstrup TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Herning ADRESSE: Skinderholmvej 7 Svæveflyveklub 7400 Herning FORMAND Anders Husted Madsen TLF: KONTAKTPERSON: Anders Husted Madsen TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Herning Flyveplads Skinderholm TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Holstebro ADRESSE: Sognstrupvej 17 A Flyveklub 7500 Holstebro FORMAND Lisette Sønderby Bertelsen TLF: KONTAKTPERSON: Lisette Sønderby Bertelsen TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Nr. Felding TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Jysk Aero ADRESSE: Ib Overgaard Linåtoften 38 B, Sport 7451 Sunds FORMAND Ib Overgaard TLF: KONTAKTPERSON: Ib Overgaard TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Arnborg Svæveflyvecenter TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Kalundborg ADRESSE: Eskebjergvej 92 Kaldred Flyveklub 4593 Eskebjerg FORMAND Jimmy Nielsen TLF: KONTAKTPERSON: TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Kalundborg Flyveplads Kaldred TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: SVÆVEFLYVEKLUBBER ADRESSE- OG TELEFONLISTE

98 ORGANISATION Gruppe: 298 Dato: Side nr.: 2 af 6 Kolding ADRESSE: Thomas Dantoft, Hovedgaden 11 Flyveklub 6621 Gesten FORMAND Thomas Dantoft TLF: KONTAKTPERSON: Thomas Dantoft TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Gesten TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Landssvæveflyveklubben ADRESSE: FORMAND KONTAKTPERSON: SVÆVEFLYVEPLADS TLF. KLUBHUS Dansk Svæveflyver Union Svæveflyvecenter Arnborg, 7400 Herning TLF: TLF.: TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Lemvig ADRESSE: Ringkøbingvej 127 Rom Svæveflyveklub 7620 Lemvig FORMAND Knud Pedersen TLF: KONTAKTPERSON: Knud Pedersen TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Lemvig Flyveplads TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Lindtorp ADRESSE: Niels Peder Fly Skivevej 121 Svæveflyveklub 7500 Holstebro FORMAND Niels Peder Fly TLF: KONTAKTPERSON: TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Lindtorp Flyveplads TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Lolland-Falster ADRESSE: Bøje Hansen Lolland Falster Airport Svæveflyveklub 4970 Rødby FORMAND Sasha Savic TLF: KONTAKTPERSON: Lynge Christiansen TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Lolland Falster Airport TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Midtsjællands ADRESSE: Tom Refsgard Jørgensen, Grønningen 30 Svæveflyveklub 4293 Dianalund FORMAND Tom Refsgaard Jørgensen TLF: KONTAKTPERSON: Johannes Brorsen Albertsen TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Slaglille TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Nordjysk ADRESSE: Tejs Karup Bogfinkevej 31 Svæveflyveklub 9352 Dybvad FORMAND K Teis Karup TLF: KONTAKTPERSON: K Teis Karup TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Ottestrup TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Nordsjællands ADRESSE: Kurreholmvej 39 Svæveflyveklub 3330 Gørløse FORMAND Bonni Kryger TLF: SVÆVEFLYVEKLUBBER ADRESSE- OG TELEFONLISTE

99 ORGANISATION Gruppe: 298 Dato: Side nr.: 3 af 6 KONTAKTPERSON: Torben Søemod TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Gørløse Svæveflyvecenter TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: STARTSTED Polyteknisk ADRESSE: Danmarks Tekn. Universitet Bygning 237 Flyvegruppe 2800 Lyngby FORMAND Kim Cecilia Zambrano TLF: KONTAKTPERSON: TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Kalundborg Flyveplads Kaldred TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: SG-70 ADRESSE: Fasterholtvej 10 Arnborg 7400 Herning FORMAND Niels Ternholt-Pedersen TLF: KONTAKTPERSON: Niels Ternholt-Pedersen TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Svæveflyvecenter Arnborg TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Silkeborg ADRESSE: Michael Fog Østboulevarden 11 D, 4 Flyveklub 8000 Århus C FORMAND Jens Fuglesang Christensen TLF: KONTAKTPERSON: Steffen Elberg TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Christianshede TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Skive ADRESSE: Stensbjergvej 2 Svæveflyveklub 7840 Højslev FORMAND Niels Arild Jakobsen TLF: KONTAKTPERSON: Alf Søe-Knudsen TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Skive Lufthavn (EKSV) TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Fsn. Skrydstrup ADRESSE: Henrik Buur Rasmussen Friggsvang 11 Svæveflyveklub 6500 Vojens FORMAND Henrik Buur Rasmussen TLF: KONTAKTPERSON: Kaj Ove Rasmussen TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Flyvestation Skrydstrup TLF. KLUBHUS /2145 TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Svævethy ADRESSE: Thomas Christensen, Klitmøllervej 36, 7700 Thisted FORMAND Thomas Christensen, Klitmøllervej 36, 7700 TLF: Thisted KONTAKTPERSON: Thomas Christensen TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Morsø Flyveplads Tødsø TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Sønderjysk ADRESSE: Hellevadsvej 28 Flyveklub 6230 Rødekro FORMAND Jørgen Korsgaard TLF: KONTAKTPERSON: Jørgen Korsgaard TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Rødekro TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: SVÆVEFLYVEKLUBBER ADRESSE- OG TELEFONLISTE

100 ORGANISATION Gruppe: 298 Dato: Side nr.: 4 af 6 Tølløse ADRESSE: Sønderstrupvej 136 Flyveklub 4360 Kirke-Eskilstrup FORMAND Anders Madsen TLF: KONTAKTPERSON: Anders Madsen TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Tølløse TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Tønder ADRESSE: Flyvepladsvej 1 Flyveklub 6270 Tønder FORMAND Gunnar Hansen TLF: KONTAKTPERSON: Gerhard Nissen TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Tønder Flyveplads TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Vejle ADRESSE: Postboks 171 Svæveflyveklub 7100 Vejle FORMAND Per Givskov Kristensen TLF: KONTAKTPERSON: TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Hammer TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Vestjyllands ADRESSE: Steffen Kousgaard, Ådalsgade 15, Vorgod Svæveflyveklub 6920 Videbæk FORMAND Steffen Kousgaard TLF: KONTAKTPERSON: Arne Simonsen TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Ejstruphede TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Vestjysk ADRESSE: Mads Leth,Skoleparken 53,Næsbjerg Svæveflyveklub 6800 Varde FORMAND Mads Leth TLF: KONTAKTPERSON: TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Bolhedevej 6, 6800 Varde TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Viborg ADRESSE: Postboks 248 Svæveflyveklub 8800 Viborg FORMAND Thomas Mathiasen TLF: KONTAKTPERSON: Thomas Mathiasen TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Viborg Flyveplads TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Østsjællands ADRESSE: Nymarksvej 30 Flyveklub 4683 Rønnede FORMAND Søren Sarup TLF: KONTAKTPERSON: Ulrik Friis Jensen TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Kongsted TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: Århus ADRESSE: Bavnehøjvej 11 Svæveflyveklub 8381 Tilst FORMAND Michael Rasmussen TLF: KONTAKTPERSON: Michael Rasmussen TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: SVÆVEFLYVEKLUBBER ADRESSE- OG TELEFONLISTE

101 ORGANISATION Gruppe: 298 Dato: Side nr.: 5 af 6 Dansk Svæveflyver Union Dansk Svæveflyvehistorisk Klub ADRESSE: Fasterholtvej 10 Arnborg 7400 Herning FORMAND Poul Bruun Hørup TLF: KONTAKTPERSON: Dansk Svæveflyver Union TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Svæveflyvecenter Arnborg TLF. KLUBHUS FLYVEPLADSLEDELSE TLF.: ADRESSE: Svæveflyvecenter Arnborg 7400 Herning FORMAND Johannes Lyng TLF: KONTAKTPERSON: Niels Ebbe Gjørup TLF.: SVÆVEFLYVEPLADS Lønstrup TLF. KLUBHUS TLF. FLYVEPLADSLEDELSE: SVÆVEFLYVEKLUBBER ADRESSE- OG TELEFONLISTE

102 ORGANISATION Gruppe: 298 Dato: Side nr.: 6 af 6 Klub nr. Klubnavn Svæveflyveplads adresse 1 Aviator, Aalborg Svæveflyveklub Vesthimmerl. Flyvepl, Aggersundvej Aars 2 Billund Svæveflyveklub 6 Fr.sund-Fr.værk Flyveklub Ellehammervej Frederikssund 7 Fyns Svæveflyveklub Vøjstrupvej 19 A 5672 Broby 8 Herning Svæveflyveklub Skinderholmvej Herning 10 Holstebro Svæveflyveklub Sognstrupvej 17 A, Nr. Felding 7500 Holstebro 11 Jysk Aero Sport Fasterholtvej 10, Arnborg 7400 Herning 12 Kalundborg Flyveklub Eskebjergvej 92, Kaldred 4593 Eskebjerg 14 Kolding Flyveklub Gesten Kærvej Gesten 15 Landssvæveflyveklubben Fasterholtvej 10, Arnborg 7400 Herning 16 Lemvig Svæveflyveklub Ringkøbingvej 127, Rom 7620 Lemvig 13 Lindtorp Svæveflyveklub Donskærvej 4, Linde 7600 Struer 17 Lolland-Falster Svæveflyveklub Lolland Falster Airport 4970 Rødby 19 Midtsjællands Svæveflyveklub Mosekjærsvej Fjenneslev 20 Nordjysk Svæveflyveklub Understedvej Sæby 21 Nordsjællands Flyveklub Kurreholmvej Gørløse 22 Polyteknisk Flyvegruppe Eskebjergvej 92, Kaldred 4592 Eskebjerg 24 SG-70 Fasterholtvej 10, Arnborg 7400 Herning 25 Silkeborg Flyveklub Flyvervej 3, Christianshede 7441 Bording 26 Skive Svæveflyveklub Stensbjergvej Højslev 27 Fsn. Skrydstrup Svæveflyveklub Flyvestation Skrydstrup 6500 Vojens 29 Svævethy Mejerivej 13, Tødsø 7900 Nykøbing Mors 30 Sønderjysk Flyveklub Rødekro Flyveplads, Hellevadvej Rødekro 31 Tølløse Flyveklub Sønderstrupvej Kr. Eskilstrup 50 Tønder Flyveklub Flyvepladsvej Tønder 32 Vejle Svæveflyveklub Nørremarksvej Tørring 33 Vestjyllands Svæveflyveklub Højbyvej 14, Ejstrup 6900 Skjern 34 Vestjysk Svæveflyveklub Bolhedevej Varde 35 Viborg Svæveflyveklub Vedsøvej Viborg 38 Østsjællands Flyveklub Nymarksvej 30, Kongsted 4683 Rønnede 40 Aarhus Svæveflyveklub Bavnehøjvej 11, True 8381 Tilst 90 Dansk Svæveflyver Union Fasterholtvej 10, Arnborg 7400 Herning 91 Dansk Svæveflyvehistorisk Klub Fasterholtvej 10, Arnborg 7400 Herning SVÆVEFLYVEKLUBBER ADRESSE- OG TELEFONLISTE

103 Adresse- og telefonliste Gruppe: 299 Dato: Side nr.: 1 af 4 NAVN Adresse BY Mobiltlf. Alan Bach Stovbyparken Væggerløse bacherne<at>gmail.com Alf Soe-Knudsen Stolpedalsvej 61A v Aalborg papirflyver<at>yahoo.com Anders Madsen Kirkevænget Kirke-Eskilstrup anders<at>blanik.dk Anders Møller Andersen Wiegårdsvej Hobro anders.moller.andersen<at>live.dk Arne Christensen Tanzaniavej Slagelse christensen<at>hus.dk Arne H Olsen Leth Ellehammervej Frederikssund arne.henning.olsen.leth<at>skolekom.dk Arnold Mikkelsen Peder Madsensvej Ruds-Vedby arnold.mikkelsen<at>mail.dk Benny Graves Kalundborgvej Kalundborg benny.graves<at>privat.dk Benny Strand Pilegårds Vænge Ishøj [email protected] Bent Harry Jensen Monradsvej Maribo bebe<at>mknet.dk Bent Holgersen Hvedevænget Vejen holgersen<at>vejen-net.dk Bent Karlsson Højgaardsvej Vojens bent.karlsson<at>dsvu.net Bent Kristensen Vasen Holstebro bkvasen6<at>post11.tele.dk Bent Riisgaard Jørgensen Flinterupvej Store Fuglede bent<at>asw20.dk Bent Sander Hedebakken Viborg bs<at>bmbnet.dk Birgitte Ørskov Engen Sdr. Felding birgitte55<at>hotmail.com Bjarne Bredahl Bertelsen Ejbydalsvej Glostrup BBr<at>paradis.dk Bo Christiansen Plantagevej Østermarie foresterboc<at>treesale.dk Bøje Hansen Vestervej Holeby bojha<at>lolland.dk Carl Henry Kristiansen Hindbærvej Slagelse chk<at>cdnet.dk Carl Hilbert Christensen Brønderslevvej Frederikshavn hilbert<at>christensen.tdcadsl.dk Dan Møller Andersen Aalholmvej Herning dan_ma<at>mail.dk Edvin Thomsen Roskildevej Bording edvin<at>pedersen.mail.dk Erik Døssing Jensen Nørregade Tjele ed<at>d-p-t.dk Erik Jensen Strøvej Skævinge erikjensen<at>newmail.dk Erik Leander Nielsen c/o Lisette Bertelsen 7500 Holstebro ele<at>temp-team.se Erik Nørskov Råensvej Aalborg erik.norskov<at>stofanet.dk Erling Glintborg Jensen Fjordkær Erslev ejmors<at>mail.dk Felipe Cvitanich Carl Danfeldts Alle Rødovre fcvitanich<at>gmail.com Finn Friis Elmevej Glumsø ingenmail<at>dsvu.net Finn Pallisgaard Jensen Trinbrætvej Viborg anna-finn<at>mail.dk Finn Tindal Christensen Nøddevej Nordborg finntindal<at>live.com Frank Drinhaus Prangerager Vejle Ø. fradr<at>dongenergy.dk Frank Segato Katholmvej 5b 4700 Næstved fas54<at>live.dk Frans Otto Pløger Bæverdalen Hillerød frpl<at>post5.tele.dk Freddy Vincent Andersen Rusgårdsbakke Ringsted vika<at>arkinet.dk Hans Bo Poulsen Herredsvej Aars poulsenbo<at>yahoo.com Hans Chr Hoeck Jernbanegade 21, 2.th Aalborg hchoeck<at>gmail.com Hans Jensen Løvsangervej Vojens vojens<at>air-transport.dk Hans Jørn Laursen Tindbjergvej Silkeborg hjl<at>vmplast.dk Hans Ole Madsen Syrenvej Broby ole<at>bollo.dk Harry F Jensen Heltoften Nykøbing M. hf3<at>mail.dk Adresse- og telefonliste

104 Adresse- og telefonliste Gruppe: 299 Dato: Side nr.: 2 af 4 NAVN Adresse BY Mobiltlf. Helge Hald Stenbjergvej Aalborg Ø. hh<at>h-hald.dk Helmuth Egsgaard Anne-Maries Vej 11B 7400 Herning helmuth<at>fibermail.dk Nielsen Henning C Hansen Strædet Frederikssund hi<at>post.tele.dk Henning Sørensen Tulstrupvej Ry ingenmail<at>dsvu.net Henrik Bill Bøgevej Vejen hbill<at>hbill.dk Henrik Gormsen Hyldevej Bevtoft gummes<at>hotmail.com Ingo Dierker Heider See 13, Deutschland ognisalto<at>t-online.de Jacob Graae Margrethegårdsvej Løjt, Aabenrå jg808c<at>gmail.com Jakob Evald Brønderslev Alle Kastrup jakobevald<at>yahoo.dk Jan Hald Dannevang 416, 1.sal 3480 Fredensborg Janhald<at>rocketmail.com Jan Peter Bagge Kløvervangen Stenløse jan.bagge<at>mail.dk Jan Schmeltz Pedersen Tunet Allerød janschmeltz<at>hotmail.dk * Jan Sneholm Hansen Poppelvej Rønnede faergegaard<at>mail.tele.dk Jan Walter Gevad Jægervænget Vipperød dg600<at>mail.dk Jens Chr Pedersen Stationsgade Risskov jcp<at>terma.com Jens Dancker-Jensen Mozartsvej Aalborg SV jdj<at>noea.dk Jens Erik Holm P.L. Halds Vej Thisted eojeh<at>it.dk Jens Peter Jensen Regstrupparken Regstrup jensenb7<at>gmail.com Jens Ribe Ehlers Ferren Syd Blokhus ehlersjens<at>hotmail.com Jens Rytter Petersen Aprilvej Herlev jens_rytter<at>privat.dk Jens Vad Binderup Engdraget Køge x7-bin<at>hotmail.com Jeppe Sørensen Helsingevej 48 A 2830 Virum js<at>elbil.net Jesper Mølbak Jadevej Gistrup jesper<at>xn--mlbak-vua.net Jesper Theil Petersen Agerbølparken Give jespertheil23<at>hotmail.com Johannes Lyng Ved Slugten Jelling bjlyng<at>jellingnet.dk Johnny Friis Andresen Toftegårdsvej Varde andresen.varde<at>mail.dk Johnny Reichstein Horskærvej Vamdrup jrjmsp<at>mail.dk Jensen Jørgen Friis Køgevej Herning pjuk<at>live.dk Jørgen Hald Bollervej Horsens bollerauto<at>mail.tele.dk Jørgen M Lundbeck Jyttevej Skovlunde jorgen<at>lundbeck1.dk Jørgen Møller Nielsen Ø. Parkvej Ringsted jmn<at>surfpost.dk Jørgen Peder Jensen Rosenvænget Herning jpj<at>dumed.dk Jørgen Steen Hansen Hovedgaden Fakse Ladepl. familien-jish<at>fakse-ldp.dk Jørgen Østergaard Fårdalsvænget Silkeborg jorgen.jorgensen<at>energimail.dk Jørgensen Jørgen Ærenlund Olsen Bogensevej Odense N j.olsen<at>nalnet.dk Kaj Hansen P. Malmkjærsvej Silkeborg kaj.helga<at>mail.dk Kaj Hvolgård Pedersen Solvænget Ribe kajhp<at>post.tele.dk Kevin Assenbjerg Egelunden Give kevin_assenbjerg<at>hotmail.com Kim Bjørn Poulsen Herredsvej Aars kimbjoern<at>cafeer.dk Kjeld Pedersen Hjejlen Tønder kjeldpedersen112<at>gmail.com Klaus Thorsen Langs Hegnet Lyngby klt<at>byoghavn.dk Klaus Vang Petersen Floraparken Haslev kv<at>klaus-vang.dk Knud Kristensen Fullasvej Hjørring knudogbodil<at>privat.dk Adresse- og telefonliste

105 Adresse- og telefonliste Gruppe: 299 Dato: Side nr.: 3 af 4 NAVN Adresse BY Mobiltlf. Knud Møller Herregårdsparken 3,2 Tv 7400 Herning Knud-lise<at>os.dk Knud Pedersen Ringgade Lemvig kpe<at>post3.tele.dk Kurt Jaenicke Kirkevej Tinglev kurt<at>jaenicke.dk Lars Pavia Rosing Jupitervej Brønderslev larsogkaren<at>mail.dk Lars Sverre Rasmussen Kristoffersvej Ringsted larssverrerasmussen<at>gmail.com Lars T Bentsen Horsbred Vallensbæk l.bentsen<at>tdcadsl.dk Leo J Lassen Sabroesvej 4 st. dør Herning leo31<at>mail.dk Lynge Christiansen Skelby Møllevej Gedser lynge.c<at>gmail.com Mads Leth Skoleparken Varde mads<at>toftegaarden.dk Mads Lykke Jomfru Ingefredsvej Vejle maly<at>privat.dk Martin Brændegaard Reventlowsvej 50, 3.tv Odense C braendegaard<at>gmail.com Hansen Martin Riis Nielsen Gammelvold Vils vangsborg<at>mail.dk Michael Kortbek c/o Peder Kortbek 7900 Nykøbing M michaelkortbek<at>gmail.com Michael Kristensen Teglvej Hjørring mk<at>dsvu.net Michael Niclasen Olsen Kelsted VeksøSjælland moxbk<at>yahoo.dk Michael Rasmussen Christen Købkes Gade 6, 8000 Aarhus C MR<at>proshopeurope.com 1.th. Mogens Møller Nærum Vænge Nærum mogens.moller<at>yahoo.dk Morten Carlsen Møllegade Stubbekøbing amcsenior<at>gmail.com Morten Elmeros Vester Altanvej 4, 3.th Randers elmeros<at>mail.tele.dk Morten Gamborg Vestergade Bække morten<at>koldingflyveklub.dk Nørgaard Morten Habekost Jensen Rylevej Greve Strand info<at>dan-glide.dk Morten Hugo Bennick Skovlyvænget Hørsholm MHB<at>FLSMIDTH.COM Morten Stoltze Ndr. Ullerupvej Give m.stoltze<at>gmail.com Morten Utzon Gullfossgade 1, København S mu<at>c.dk Nicolai Rosenkilde Slotsgade 22, 2.th 9000 Aalborg nullermand80<at>hotmail.com Larsen Niels Chr Holck Padborgvej Køge niels.holck<at>webspeed.dk Niels Christian Olesen Østergade Ikast nco<at>webspeed.dk Niels Ebbe Gjørup Seglen Viborg negjoerup<at>mail.dk Niels Erik Skærlund Nordbækvej Egtved godawdo<at>post.tele.dk Niels Peder Hjerrild Højmarken Egtved npm<at>sde.dk Møller Nils de Voss Skovvej Hadsund NDV<at>TDCADSL.dk Ole Arndt Lupinparken Kolding arndt.ole<at>gmail.com Ole Gellert Andersen Zeisesvej Haderslev Olefss<at>mail.dk Ole Møller Andersen Hundshøjvej Stenløse oma<at>tdcadsl.dk Ole Randrup Christensen Porsager Albertslund och<at>brf.dk OleTermansen Kuldbjergvej Jelling mon<at>teliamail.dk Ove Bennike Hillersborg Mirabellevej Holstebro obh<at>direkte.org Ove Dahl Jørgensen Huholt Sønderborg odj<at>danfoss.com Ove Hartmann Nielsen Køgevej 8 B 4690 Haslev ous<at>dlgmail.dk Palle Krantz Jensen Aabakken Roskilde pallej<at>post10.tele.dk Adresse- og telefonliste

106 Adresse- og telefonliste Gruppe: 299 Dato: Side nr.: 4 af 4 NAVN Adresse BY Mobiltlf. Peer Nørgård Larsen Hindborgvej Skive pnl<at>privat.dk Per Kragsø Jensen Leharsvej Holstebro Per.Kragsoe<at>Skat.dk Per Pindstrup Toft Kærvej Slangerup pk.toft<at>get2net.dk Peter Brøchner Møllebakken Vojens kpihlpbc<at>post.tele.dk Christiansen Peter Kristian Andersen Æblehaven Dronninglund petera<at>nordfiber.dk Peter Marius Jensen Moltrupvej Haderslev peterj<at>moltrupvej.dk Peter Meilhede Hansen Bøgomvej Vejle peter<at>meilhede.dk Poul Bruun Hørup Ryttergårdsvej 34, 3.mf Farum hoerup<at>post4.tele.dk Poul G Jørgensen Tranevej Rønnede smedenpoul<at>gmail.com Poul Kjærgaard Pedersen Enemærket Risskov pkp<at>pkp-loesninger.dk Povl Erik Anker Sejbjerg Lemvig pea<at>bang-olufsen.dk Preben Bruhn Jensen Stæremosen Gilleleje prebenbruhn<at>gmail.com Rasmus Heide Toeltvej Fredensborg altialt<at>yahoo.com Robert S. Nielsen Nørre Hvamvej Holstebro dsl476938<at>vip.cybercity.dk Steen Elmgaard Klokkergårdsvej Holmegård steen1000<at>gmail.com Steffen Elberg Præsteengen Them steffen.elberg<at>gmail.com Steffen Pedersen Storegade Ejby splsa<at>mail.dk Stig Hvolgaard Pedersen Vestre Ringgade 48, 6000 Kolding hvolgaard<at> .dk st.th. Stig Thorn Skivholmevej Sabro Stigthorn<at>gefiber.dk Stig Øye Mosegaardsvej 9, 1.tv Gentofte s.oye<at>webspeed.dk Sven Møller Andersen Bramdrupvej Egtved svenma<at>aaganet.dk Søren Grum-Schwensen Langelundsvej Ikast sgrum-s<at>mail.dk Søren Guldborg Jensen Støvringparken 15, 1.tv Støvring soeren.guldborg<at>gmail.com Søren Lohse Åvang Hillerød s.aavang33<at>gmail.com Thomas B. Bugge Luleåvej Ringkøbing gliderpilottv<at>gmail.com Villadsen Thomas Boyhus Jensen Peter Bangs Vej Valby TxJensen<at>image.dk Thomas Dybdahl Dantoft Hovedgaden Gesten thomasdantoft<at>hotmail.com Thomas Hørdum Lærkevej Bjerringbro tnt<at>paradis.dk Sørensen Thomas Leander Hjulkronen Holstebro thomas<at>leander-agency.dk Poulsgaard Thomas Nielsen Tvedvej 129, Kolding tnielsen,.dk<at>gmail.com Torben Simonsen Råbroparken Smørum torben.simonsen<at>starair.dk Torben Solberg Præstevænget Spentrup torben.solberg<at>skylin .dk Uffe Edslev Aabenraavej Silkeborg uffe<at>wendtland-edslev.dk Uffe Ravnholt Møllel ken Middelfart ravnholt<at>profibermail.dk Christensen Ulrik Eilert Nymarksvej Rønnede ulrik<at>eilert.dk Ulrik Sørensen Anders Postmans väg 29 0 ventus<at>telia.com Øjvind Kirkeby Frank Henrik Hertz vej Aabyhøj ojvind.frank<at>velux.com Adresse- og telefonliste

107 FORSIKRINGER Gruppe: 310 Dato: Side nr.: 1 af 8 FORSIKRINGER - OVERSIGT Forsikringer i Dansk Svæveflyver Union Oversigt over forsikringer med relevans for DSvU, DSvUs klubber og deres medlemmer. DSvUs klubber har et stort ansvar på mange områder, og det kan være vanskeligt for en klubleder at overskue alle forsikringsbehov for klubben. En del af klubbernes ansvar over for tredje mand er dækket gennem en kollektiv forsikringsaftale mellem DGI/DIF og forsikringsselskabet TRYG. Denne oversigt tjener til at give klublederne et overblik over, hvilke forhold, klubberne bør forsikre sig imod og på hvilke områder, der allerede er tegnet forsikringer for klubberne gennem DGI/DIF. Er klubben ejer af en selvstændig juridisk enhed, f.eks. et selskab der sælger flybenzin fra tankanlæg på flyvepladsen, skal der tegnes separate forsikringer for dette selskab. Yderligere oplysninger kan indhentes ved DSvU, DIF eller TRYG Der er tegnet 5 kollektive forsikringer i TRYG: 1. Arbejdsskadeforsikring lovpligtig 2. Arbejdsskadeforsikring frivillig. (Dækker bestyrelsesmedlemmer, udvalgsmedlemmer og holdledere m.fl.) 3. Erhvervsansvarsforsikring herunder spilansvar samt ansvarsforsikring for instruktører og materielkontrollanter 4. Retshjælpsforsikring 5. Kollektiv rejseforsikring Forsikringer, som klubberne selv skal/bør tegne: 6. Ansvarsforsikring for Fly - lovpligtig 7. Kaskoforsikring fly 8. Passageransvarsforsikring (lovpligtig for alle fly med passagersæde og MTOM 500 kg) 9. Kaskoforsikring transportvogne 10. Forsikring jordmateriel, herunder motoransvar for selvkørende maskiner 11. Bygningsforsikring, brandforsikring og anden bygningsbeskadigelse 12. Indbo / Løsøreforsikring Forsikringer, som klubben kan tegne: 13. Kollektiv ulykkesforsikring for medlemmer 14. Flyvestævneforsikring 15. Ansvarsforsikring for arrangementer uden for DIF / DSvU FORSIKRINGER - OVERSIGT

108 FORSIKRINGER Gruppe: 310 Dato: Side nr.: 2 af 8 Forsikringer, som medlemmet selv bør tegne: 16. Privat heltidsulykkesforsikring 17. Privat indboforsikring Anmeldelse af skader 1. ARBEJDSSKADEFORSIKRING - LOVPLIGTIG Forsikringen er tegnet for samtlige personer, der er ansat i DIF-regi, og sikrer at klubber og forbund er dækket ind i de situationer, hvor der kan ydes erstatning efter Lov om Forsikring mod følger af arbejdsskade. Arbejdsskadeforsikringen dækker følger af uheld, der opstår, mens den ansatte arbejder for klubben. Arbejdet behøver ikke at være lønnet, men generelt kan siges, at den opgave der udføres, må ikke være en almindelig del af foreningens aktiviteter. Forsikringen dækker ikke professionelle og andre ligestillede kontraktansatte idrætsudøvere. For disse skal tegnes selvstændig forsikring, men dette er pt. ikke aktuelt for DSvU. I henhold til loven dækkes: Sygebehandling, optræning og hjælpemidler Varigt tab af erhvervsevne Godtgørelse for varige men Dødsfald Brilleskader. Hvornår er det en arbejdsskade? Dette er et af de vanskelige områder at definere, men hvis der opstår tvivl indsendes anmeldelsen til vurdering i Arbejdsskadestyrelsen. Generelt kan siges, at arbejdet altid skal ligge ud over, hvad der er normalt for foreningens medlemmer. Følgende konkrete eksempler kan måske skabe en vis klarhed på området, men er kun vejledende, idet hver enkelt sag vurderes specifikt af Styrelsen. Træner/instruktør: En træner/instruktør får en skade på hånden og varigt men i forbindelse med håndteringen af en følgebåd, der falder ned over hans hånd. Skaden anerkendes, da den skyldtes de forhold, han arbejdede under. Dommer: En dommer falder under en fodboldkamp så uheldigt, at han pådrager sig varigt men. Skaden anerkendes, da den skyldtes de forhold, han arbejdede under. Medhjælper: En efterlønsmodtager er ved at efterse et skab i en skøjtehal, og bliver ramt i øjet af en vildfaren ishockeypuck. Han fungerer som tilsynsførende i hallen. Synet på øjet mistes. Skaden anerkendes, da den skyldtes de forhold, han arbejdede under. FORSIKRINGER - OVERSIGT

109 FORSIKRINGER Gruppe: 310 Dato: Side nr.: 3 af 8 Kursus: En person bliver sendt på kursus af sin klub, og han kommer til skade under en håndboldkamp i forbindelse med kurset. Skaden anerkendes, da han var sendt på kursus på foranledning af klubben. Medlemmer: Medlemmer i en klub bliver indkaldt til arbejdsweekend (fri tilmelding), hvor de skal ordne klubhus, bygge et skur, lave flisearbejde, beskære buske/træer o.lign. Arbejdet falder udenfor, hvad der er normalt for et medlem af en klub, så hvis et medlem kommer til skade, vil han/hun være dækket af forsikringen. Ikke omfattet: Når medlemmer eller bestyrelsesmedlemmer af en forening udfører arbejde, der er sædvanlig for disse grupper, er de ikke omfattet af loven. Pligtarbejde En skade som opstår under et arbejde, som udføres som pligtarbejde, kan ikke anerkendes som en arbejdsskade. Ved pligtarbejde forstås et arbejde, som udføres af et medlem med baggrund i, at der er pligtarbejde beskrevet i klubbens vedtægter eller andre bestemmelser, eller qua en generalforsamlingsvedtagelse, d.v.s. arbejdet er en normal aktivitet i forbindelse med det at være medlem af den pågældende forening. Til gengæld kan følgerne af en sådan ulykke dækkes ind via en ulykkesforsikring. Specielle forhold Hvis Arbejdsskaden definerer skaden som arbejdsskade, er dækningen i henhold til lovgivningen om arbejdsskade, og den dækning er ikke særlig stor. Man skal være opmærksom på, at når skaden er defineret som arbejdsskade, dækker fritidsulykkesforsikringen ikke uanset, det er frivilligt arbejde, man udfører i fritiden. Den situation kan altså opstå, at man tror sig og sin familie fint dækket med en fritidsulykkesforsikring, og så pludselig ved et ulykkestilfælde opdager, at dette ikke er tilfældet. Det kan derfor varmt anbefales, at man tegner en heltidsulykkesforsikring. Det er arbejdsskadesstyrelsen, der i tvivlstilfælde afgør, om en ulykke i klubben er en arbejdsskade. 2 ARBEJDSSKADEFORSIKRING, FRIVILLIG For den store gruppe frivillige ledere, der af lovmæssige årsager ikke er omfattet af Lov om Arbejdsskadesikring, har der i en årrække været tegnet en kollektiv ulykkesforsikring. I forbindelse med forsikringernes fornyelse 1. januar 2005 træder der en ny dækning i kraft for denne gruppe. Den tidligere kollektive ulykkesforsikring bliver erstattet af en frivillig arbejdsskadeforsikring, der stiller denne personkreds som var man omfattet af loven. Det betyder, at man i skadetilfælde er berettiget til erstatning efter de samme regler og med de samme forsikringselementer og forsikringssummer som gælder for arbejdsskadeforsikringen. Bemærk hvad der er skrevet om personlige ulykkesforsikringer under Specielle forhold vedrørende den lovpligtige arbejdsskadeforsikring. FORSIKRINGER - OVERSIGT

110 FORSIKRINGER Gruppe: 310 Dato: Side nr.: 4 af 8 Forsikringen omfatter følgende personkreds: Bestyrelsesmedlemmer Medlemmer af faste udvalg valgt af generalforsamling eller udpeget af bestyrelsen Holdledere udpeget af bestyrelse, afdelingsbestyrelse eller sportsudvalg eller Andre udvalg godkendt af bestyrelsen Medlemmer der udfører et arbejde af et sådant omfang eller indhold, at det ikke giver ret til erstatning efter loven. Det er en forudsætning for dækningen at arbejdet skal ske i foreningens interesse. 3 ERHVERVSANSVARSFORSIKRING Forsikringen dækker det erstatningsansvar, foreningen kan pådrage sig i forbindelse med sine aktiviteter. Herunder ansvar som ejer eller bruger af den ejendom, aktiviteten drives fra. Endvidere dækker forsikringen det erstatningsansvar, som foreningen kan pådrage sig gennem sine ansatte og medlemmer. ANSVARSFORSIKRING FOR INSTRUKTØRER OG MATERIELKONTROLLANTER Forsikringen er omfattet af den kollektive erhvervsansvarsforsikring. Forsikringen dækker det erstatningsansvar, en instruktør eller materielkontrollant kan pådrage sig i forbindelse med søgsmål fra involverede personer eller efterladte til personer, som har været involveret i et havari, hvor årsagen kan henføres til forkert eller mangelfuld instruktion eller handling af instruktøren, eller at materielkontrollanten har overset en fejl i et fly. Skadetyper omfattet af forsikringen: Person/tingskader Motoransvar for ikke indregistrerede arbejdsmaskiner med motorkraft på mindre end 20 hk. Arrangøransvar i forbindelse med arrangementer af rent underholdende art f.eks. bankospil og sommerfester, der alene er arrangeret af en eller flere foreninger under DIF, således at der skal tegnes ansvarsforsikring hvis klubben har et arrangement med den lokale handelsstandsforening, bankoforening eller velgørende organisation. Produktansvar ved salg af sportstøj og ved kiosk- og cafeteriadrift, dog ikke når kiosk/cafeteria er bortforpagtet. Ud- og opgravning når der er indhentet tilladelse fra myndighederne. Brug af lifte, kraner og hejseværk Det emne, der løftes, er ikke dækket, men personer og ting der beskadiges af et nedfaldende emne er dækket. Spil til svævefly er dækket under denne forsikring for ansvar for nedfald af wire på tredjemands ejendom såfremt wiren ikke er knækket. - I tilfælde af wirebrud er det flyets ansvarsforsikring, som skal dække for den del af wiren, som droppes fra flyet. FORSIKRINGER - OVERSIGT

111 FORSIKRINGER Gruppe: 310 Dato: Side nr.: 5 af 8 Eksempler på undtagelser: Forsikringen dækker ikke: 1 Skade på egne ting, 2 Skade på lånte eller lejede ting/lokaler 3 Benyttelse/opbevaring af ting. BEMÆRK: Medlemmers personlige ejendele, herunder svævefly, som opbevares i klubhus, hangar eller andre af klubbens lokaler, er ikke dækket af forsikringen. 4 Ansvar for tab eller skade opstået ved bortkomst eller tyveri, fortsæt (Skade forvoldt med vilje) Hvornår er der erstatningsansvar? Kan det bevises, at en skade skyldes fejl eller forsømmelse hos foreningen eller dens hjælpere, (bestyrelse, trænere eller andre, der handler på foreningens vegne) er foreningen erstatningsansvarlig. Der er en selvrisiko på kr. 2000,00 pr. skade. 4. RETSHJÆLPSFORSIKRING Forsikringen dækker omkostninger i forbindelse med visse retslige konflikter, f.eks. i form af tvister med kommunen, fagretslige sager eller civilretslige sager mellem klubben og erhvervsliv. F.eks. kan nævnes en sag mod en nabo, som forurener gennem skorsten og klubbens bygninger og faciliteter dækkes med sod. Eller en sag mod en kantineforpagter, der ikke overholder f.eks. åbningstider i forpagtningskontrakt. Forsikringen dækker dog ikke tvister mellem klubber under DIF/DGI. 5. KOLLEKTIV REJSEFORSIKRING Forsikringen dækker ansatte og frivillige ledere, trænere og instruktører og personale samt sportsudøvere under rejse overalt i verden. Desuden dækkers medlemmer af internationale udvalg og lignende. Forsikringen supplerer den offentlige sygesikrings rejsesygeforsikring og private familieforsikringer. Bagageforsikringen dækker kun såfremt, der ikke er dækning via en privattegnet forsikring. 6. ANSVARSFORSIKRING FOR FLY - LOVPLIGTIG Inden indregistrering skal der tegnes obligatorisk lovpligtig flyansvarsforsikring. Forsikring kan tegnes i Nordisk Flyforsikring, hvor hovedparten af danske fly er forsikret. FORSIKRINGER - OVERSIGT

112 FORSIKRINGER Gruppe: 310 Dato: Side nr.: 6 af 8 7. KASKOFORSIKRING FLY DSvU har en aftale med GF-forsikring A/S Karlavej Odense N om kaskoforsikring af svævefly. Den daglige administration udføres af GF-Forsikringsklubben for svævefly, henvendelse herom til Ove Hillersborg (se gruppe 299) eller evt. gennem DSvU administration. Se endvidere gruppe PASSAGERANSVARSFORSIKRING Passageransvarsforsikring er lovbefalet for alle fly der anvendes til passagerflyvning. For fly der alene anvendes til uddannelsesbrug indenfor dansk FIR og som har MTOM < 500 kg, er den ikke lovbefalet, men DSvU anbefaler den alligevel til alle to- sædede fly for at undgå utilsigtet passagerflyvning med et fly uden den lovbefalede ansvarsforsikring. Forsikringen kan tegnes sammen med den obligatoriske lovpligtige flyansvarsforsikring, 9. KASKOFORSIKRING TRANSPORTVOGNE DSvU har en aftale med GF-forsikring A/S Karlavej Odense N om kaskoforsikring af transportvogne sammen med kaskoforsikringen for fly. Den daglige administration udføres af GF-Forsikringsklubben for svævefly, henvendelse herom til Ove Hillersborg (se gruppe 299) eller evt. gennem DSvU administration. Se endvidere gruppe Derudover tilbyder de fleste forsikringsselskaber kaskoforsikring til anhængere. Ansvarsforsikring af traileren er dækket af bilens ansvarsforsikring. Ved kørsel efter udenlandsk bil og ved kørsel i visse lande kan der være krav om separat ansvarsforsikring for traileren. 10. FORSIKRING JORDMATERIEL Selvkørende jordmateriel med mindre end 20 HK er motoransvarsforsikret under DIF s Erhvervsansvarsforsikring. Ansvar for spilwiren er omfattet af DIF s erhvervsansvarsforsikring. Alt øvrigt selvkørende jordmateriel skal ansvarsforsikres. Uden denne ansvarsforsikring er der ingen dækning for skade på 3. person eller ejendom. Selvkørende spil skal have motoransvarsforsikring. Jordmateriel bør endvidere være forsikret mod brand og tyveri. FORSIKRINGER - OVERSIGT

113 FORSIKRINGER Gruppe: 310 Dato: Side nr.: 7 af 8 Der gøres opmærksom på, at færdselsloven kræver kørekort til førere af motorkøretøjer, bil- eller traktorkørekort. 11. BYGNINGSFORSIKRING, BRANDFORSIKRING OG ANDEN BYGNINGSBESKADIGELSE Hus og grundejerforsikring bør tegnes for klubbens bygninger og grund. Forsikringen bør som minimum omfatte brand, stormskade, anden bygningsskade, svamp og insekt. Forsikringen kan omfatte forsikring af skjulte rør og kloak og stikledninger samt glas og sanitet. 12. INDBO / LØSØREFORSIKRING Klubben bør tegne en løsøreforsikring dækkende skader ved brand, vandledningsskader og tyveri. Forsikringen skal omfatte al indbo og løsøre, herunder også løst flyudstyr såsom faldskærme, GPS-udstyr, ladeudstyr og radioer, som opbevares i værksteder, hangarer og i klublokalerne. 13. KOLLEKTIV ULYKKESFORSIKRING FOR MEDLEMMER Det er meget individuelt om medlemmer har tegnet private heltids- eller fritidsulykkes forsikringer, men mange mennesker er ofte ikke dækket tilstrækkeligt i tilfælde af skade. Klubben kan evt. forhøre sig hos et forsikringsselskab, hvorvidt det er muligt for en klub at dække alle medlemmer ind under en sådan kollektiv ordning. En sådan beslutning vil naturligvis kræve en grundig drøftelse f.eks. på en generalforsamling, og bør nok gøres frivillig. Til gengæld er det værd at overveje at tegne en sådan forsikring, hvis medlemmerne udfører pligtarbejde, da de altså ikke dækkes af arbejdsskadeforsikringen. Såfremt der ikke tegnes en ulykkesforsikring, anbefales det, at klubben gør medlemmerne tydeligt opmærksom på, at de ikke kan anse sig for værende tilstrækkeligt forsikret i tilfælde af ulykker. 14. FLYSTÆVNEFORSIKRING Flystævneforsikring skal tegnes, såfremt man ønsker at afholde flystævne med flyvning uden for de normale kriterier, f. eks. Kunstflyvning og flyvning under normalt tilladt højde. Der skal endvidere indhentes tilladelse til flystævnet hos Statens Luftfartsvæsen samt den lokale politimester. 15. PRIVAT HELTIDSULYKKESFORSIKRING Det enkelte klubmedlem bør nøje overveje sine forsikringsmæssige behov i forbindelse med sin deltagelse i klubbens aktiviteter. En heltidsulykkesforsikring dækkende svæveflyvning må stærkt anbefales. Se stk. 1 sidste afsnit. Er man arbejdsløs skal man være heltidsulykkesforsikret for at være forsikringsdækket. FORSIKRINGER - OVERSIGT

114 FORSIKRINGER Gruppe: 310 Dato: Side nr.: 8 af 8 ANMELDELSE AF SKADER Anmeldelse af skader som falder ind under DIF s kollektive forsikringer sker til nærmeste TRYG kontor, eller pr. via DIF s hjemmeside. Anmeldelse af skader under DIF s rejseforsikring kan ske til (SOS International døgnåbent) Anmeldelse af skader som falder ind under kaskoforsikringen for fly og transportvogne skal anmeldes til Ove Hillersborg eller til Unionskontoret. Anmeldelse af skader som falder ind under flyansvarsforsikringen skal anmeldes til det respektive forsikringsselskab. Anmeldelse af skader til øvrige selskaber skal ske efter de respektive selskabers egne retningslinier. FORSIKRINGER - OVERSIGT

115 MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Gruppe : 402 Dato : Side nr.: 1 (2) Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart BL 1-1 Bestemmelser om vedligeholdelse af luftfartøjer * Findes på SLV s hjemmeside på: Bemærk: * I BL en er medtaget visse bestemmelser fra Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1592/2002 (afløst af Forordning nr. 216/2008- red.) om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, Kommissionens forordning (EF) nr. 1702/2003 om gennemførelsesbestemmelser for luftdygtigheds- og miljøcertificering af luftfartøjer og dermed forbundet materiel, dele og apparatur og for certificering af konstruktionsog produktionsorganisationer, samt Kommissionens forordning (EF) nr om vedvarende luftdygtighed af luftfartøjsmateriel, -dele og - apparatur og om godkendelse af organisationer og personale, der deltager i disse opgaver. Ifølge artikel 189 i EØF-traktaten gælder en forordning umid-delbart i hver medlemsstat. Gengivelse af disse bestemmelser i BL en er udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark. Følgende afsnit er relevante for svævefly: 1. Referencedokumenter 2. Definitioner 3. Anvendelsesområde 6. Luftfartøjer, der benyttes til privat-flyvning, der ikke er omfattet af afsnit 5, samt skoleflyvning med svævefly og balloner 7. Luftfartøjer omfattet af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1592/2002 (Forordning nr. 1592/2002 er senere afløst af forordning 216/ red.) 8. Dispensation 9. Straf 10. Ikrafttræden Følgende bilag er (kan være) relevante for svævefly: A. Vedligeholdelseskontrakt B. Frigivelse til flyvning C. Begrænset (forebyggende) ejerpilot vedligeholdelse HENVISNING TIL BL 1-1

116 MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Gruppe : 402 Dato : Side nr.: 2 (2) Definition af en ejerpilot: I forbindelse med denne BL s definition af ejerpilot, henledes opmærksomheden på efterfølgende definition for svæveflyvere, der er medlemmer af DSvU. En ejerpilot er en pilot, der har gyldigt S-certifikat og er omskolet til pågældende type. Derudover skal mindst én af følgende betingelser være opfyldt: 1) Man skal selv eje flyet 2) Man skal være medejer i en gruppe, der ejer flyet 3) Hvis flyet er et klubfly, er man medejer, hvis man er aktiv medlem af klubben og DSvU. D. Vægt- og balanceopfølgning HENVISNING TIL BL 1-1

117 MATERIEL - LUFTDYGTIGHED Gruppe : 403 Dato : Side nr.: 1 (1) Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart BL 1-12 Bestemmelser om luftdygtighedsbevis og flyvetilladelse samt luftdygtighedskrav, generelt Findes på SLV s hjemmeside på: Følgende afsnit er relevante for svævefly: 1. Referencedokumenter 2. Definitioner 3. Anvendelsesområde 4. Generelt 5. Luftdygtighedsbevis 5.1 Gyldighedsperiode 5.2 Udstedelse 5.3 Fornyelse 5.4 Rettigheder 5.5 Ugyldighed 6. Flyvetilladelse 6.1 Flyvetilladelse til luftfartøjer, der er overført til EASA s ansvarsområde 6.2 Flyvetilladelse til Bilag II luftfartøjer med dansk standard- eller begrænset luftdygtighedsbevis 6.3 Flyvetilladelse til Bilag II luftfartøjer, som ikke kan få udstedt dansk standard- eller begrænset luftdygtighedsbevis 7. Luftdygtighedskrav og operationelle udstyrskrav 7.3 Krav til svævefly og motorsvævefly 8. Dispensation 9. Straf 10. Ikrafttræden Følgende bilag er (kan være) relevante for svævefly: B. Anvendelse af dansk autobenzin i dansk registrerede luftfartøjer C. Fastlæggelse af SSR-mode S adresse for dansk registrerede luftfartøjer D. Anvendelse af godkendt GNSS navigationsudstyr i forbindelse med privat VFR-NAT flyvning E. Krav til navigations- og positionslys på flyvemaskiner HENVISNING TIL BL 1-12

118 MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Gruppe : 424 Dato : Side nr.: 1 (1) DEFINITION AF SVÆVEFLY OG MOTORSVÆVEFLY 1. DEFINITIONER. 1.1 Svævefly defineres som ikke-selvstartende fly tungere end luft og uden motorinstallation. 1.2 Motorsvævefly defineres som svævefly med fast eller indfældbar motorinstallation. Motorsvævefly opdeles i to undergrupper: Ikke-Selvstartende Motorsvævefly og Selvstartende Motorsvævefly. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN DEFINITION AF SVÆVEFLY OG MOTORSVÆVEFLY

119 MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Gruppe : 427 Dato : Side nr.: 1 (2) VEDLIGEHOLDELSE AF RADIOER 1. GENERELLE KRAV Dansk Svæveflyver Union er af Statens Luftfartsvæsen bemyndiget til at forestå eftersyn og vedligehold af bestemte typer VHF radioer forudsat: - At der kun udføres eftersyn og vedligeholdelse på radioer der er monteret i svævefly - At DSvU fører løbende tilsyn i lighed med øvrige værksteder underlagt DSvU. 1.1 Følgende Radiotyper er omfattet: AVIONIC FV 2006 FV 2010 FV 2003 FV 2003P FV 2720/2720B FV 2720C 1.2 Eftersyn og vedligehold af radioer forestås af materielkontrollant(er), kategori 2 i overensstemmelse med DSvU's generelle retningslinier for materielvedligeholdelse, suppleret med nærværende krav. Materielkontrollanten fungerer som arbejdsleder. 1.3 Værksteder for eftersyn og vedligehold af radioer skal indrettes til kategori 2 i overensstemmelse med DSvU`s generelle retningslinier for materielvedligeholdelse, suppleret med nærværende krav. 1.4 Rapportering om vedligeholdelse og reparationer skal ske i overensstemmelse med afsnit VÆRKSTEDER Et radioværksted, kategori 2, kan indrettes og drives af en materielkontrollant, kategori 2. Han/hun er ansvarlig for, at værkstedets faciliteter til stadighed er tilstrækkelige til, at de forekommende opgaver kan udføres på betryggende måde. 2.1 For hver enkelt radiotype skal værkstedet være i besiddelse af relevant litteratur i form af diagrammer, beskrivelser, specifikationer, styklister, tekstforeskrifter etc. 2.2 Værkstedet skal være i besiddelse af værktøj, incl. instrumenter i tilstrækkelig mængde og kvalitet til at gennemføre opgaverne. Instrumenter til frekvensbestemmelse samt måling af uønsket udstråling skal løbende kalibreres, f.eks. relativt til nærliggende radiosendere, drevet af P & T. Kalibrering skal være udført indenfor de seneste 3 måneder før brugen af det enkelte instrument. 2.3 Værkstedet skal være indrettet i et lokale egnet til formålet. Lys, varme og ventilation skal være af god standard og der skal til enhver tid være god orden. 3. RAPPORTERING GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN VEDLIGEHOLDELSE AF RADIOER

120 MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Gruppe : 427 Dato : Side nr.: 2 (2) Rapportering om vedligeholdelse og reparationer sker på blanketter, som attesteres og stemples af materielkontrollanten. 3.1 Ved udførelse af det enkelte arbejde skal der altid anvendes fejl- og reparationsrapport i form af en speciel formular godkendt af DSvU's materieludvalg. Efter endt arbejde skal rapporten medsendes den pågældende radio for isættelse i det pågældende flys tekniske journal. Kopi skal endvidere tilsendes DSvU. 3.2 Hver enkelt radio skal som afsluttende aktivitet afprøves i forbindelse med alle eftersynsog vedligeholdelsesopgaver. Dokumentation heraf foretages i fejl og reparationsrapporten Der skal altid udføres: Visuel inspektion. Funktionsprøve. Check af senderfrekvens på enkelte udvalgte frekvenser. For typer med få frekvenser checkes alle. Check af modulationskvalitet/udstyring. Check af modtagerfrekvens på enkelte udvalgte frekvenser. For typer med få frekvenser checkes alle Efter reparation skal der endvidere udføres supplerende test i det omfang, dette skønnes nødvendigt for at sikre overholdelse af den pågældende radios specifikation. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN VEDLIGEHOLDELSE AF RADIOER

121 MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Gruppe : 429 Dato : Side nr.: 1 (1) FLYVNING MED UDSTYR UDE AF DRIFT UDSTYR KRÆVET FOR VFR-DAG OPERATION for Svævefly og Motorsvævefly med luftdyghedsbevis i.o.m BL 1-12, udg. 3. Nedenstående er en liste over udstyr og motorinstrumenter, der jfr. BL1-12, udg. 3- FAR Part 23 er påkrævet for udførelse af flyvning VFR-DAG. Listen skal anvendes af luftfartøjschefen til at afgøre, på hvilke betingelser en flyvning må påbegyndes med defekt udstyr. Felter markeret med X betyder, at den respektive enhed er et krav for påbegyndelse af påtænkte flyvning. LUFTFARTØJ Nr. Antal Enhed VFR-dag Reference 1 1 Fartmåler X BL 1-12, 7, Højdemåler X BL 1-12, 7, Magnetisk kompas (Gælder kun motorsvævefly) X BL 1-12, 7, Lænde -/skulder-sele for hvert sæde X BL 1-12, 7, Håndildslukker (Gælder kun motorsvævefly) X BL 1-12, 7,3.5 MOTOR Motor med fast propel Nr. Antal Enhed VFR-dag Reference 6 1 Omdrejningstæller X FAR Part Olietryksmåler eller advarselslampe for lav olietryk X FAR Part Olietemperaturmåler X FAR Part Cylinderhoved temperaturmåler X FAR Part Brændstofmængdemåler for hver brændstoftank X FAR Part 23 Motor med constant speed propel (yderligere) 11 1 Manifoldtrykmåler X FAR Part 23 Svævefly der anvendes til skyflyvning, henvises til bestemmelser i BL1-12, udg.3. Motorsvævefly der anvendes til til VFR-NAT flyvning, henvises til bestemmelser i BL1-12, udg.3 GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN FLYVNING MED UDSTYR UDE AF DRIFT

122 MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Gruppe : 451 Dato : Side nr.: 1 (1) FARVEAFMÆRKNING AF COCKPITHÅNDTAG. Følgende farvemærkning skal anvendes i alle svævefly og motorsvævefly i h.t. JA 22. Betjeningsgreb Farve Udløserhåndtag Luftbremser Trim Gul Blå Grøn Hoodhåndtag Hvid *) Hood-nødafkast Rød *) Andre håndtag Skal afmærkes tydeligt men ikke med farvene gul, grøn, hvid eller rød *) Hvis hoodhåndtag og hood-nødafkast er identiske, skal farven være rød. Se gruppe 452 pkt. 3.2 vedrørende farveafmærkning af fartmåler. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN FARVEAFMÆRKNING AF COCKPITHÅNDTAG

123 MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Gruppe : 452 Dato : Side nr.: 1 (4) INSTRUMENTER OG RADIOANLÆG. Nærværende gruppe omfatter krav suppleret med udvalgte praktiske råd for installation og vedligeholdelse af instrumenter og radioanlæg i svævefly. 1. GENERELLE KRAV Montering samt vedligehold af instrumenter og radioanlæg skal foretages iht. flyets håndbog. Desuden skal fabrikantens anvisninger følges for hvert enkelt instrument. Endvidere skal radio- og instrumentinstallationer til enhver tid opfylde kravene i BL 1-12, og desuden skal radioinstallationer opfyllde kravene i BL GODKENDELSE. Instrumenter og radioer skal være godkendt iht. JAR 22, subpart F, Equipment og subpart G, Operation Limitations and Information. Normalt vil det enkelte instrument være forsynet med et stempel og et certifikat med typegodkendelse.certifikater på materiellet sættes i flyets tekniske journal. 2.1 Udover det almindelige krav om godkendelse skal radiomateriel opfylde kravene i BL 1-17, herunder kræves typegodkendelse samt radiotilladelse til det enkelte fly Typegodkendelse af sender/modtager foretages af Telestyrelsen, normalt efter ansøgning fra fabrikant/importør. I tvivlstilfælde kan oplysninger om hvilke radioer, der er typegodkendt, fås hos: Telestyrelsen Tlf.: Holsteinsgade 63 København Ø Typegodkendelsen fra Telestyrelsen sikrer, at kravene til uønsket udstråling etc. er overholdt. Oplysninger om godkendt materiel kan findes i SLVs "Fortegnelse over radioudstyr godkendt til anvendelse i danske luftfartøjer" Ved nyinstallation, ændring og udskiftning af radioer samt ejerskift kræves radiotilladelse fra Telestyrelsen til det enkelte fly. Tilladelse gives efter indsendelse af ansøgning. Skema fås hos Telestyrelsen eller hos fabrikant/importør. For hver tilladelse opkræves der et årligt gebyr. 2.2 I tilfælde, som falder udenfor, kan fabrikanter og importører anmode om, hvorvidt SLV finder delene acceptable. Ligeledes vil SLV kunne oplyse om praksis i tvivlstilfælde. INSTRUMENTER OG RADIOANLÆG

124 MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Gruppe : 452 Dato : Side nr.: 2 (4) 3. PLACERING. Det er væsentligt, at instrumenter, radioudstyr samt andet hjælpeudstyr er monteret, så instrumentpanelet fremtræder enkelt og overskueligt, herunder: 3.1 Bør det, indenfor den enkelte klub, tilstræbes, at den indbyrdes placering af instrumenter er ens fra fly til fly. Fartmåler og variometer (viser) bør monteres højt på instrumentbrættet. Erfaringsmæssigt kan det være nødvendigt at anbringe elvariometre og tilhørende kabler i god afstand fra radioer for at modvirke forstyrrelser af variometeret under sending med radioen. Desuden modvirkes sådanne forstyrrelser af gode stelforbindelser samt skærmede kabler. 3.2 Kompas bør være placeret med størst mulig afstand fra magnetiske genstande og strømførende ledninger for at undgå misvisning. Det vil ofte være nødvendigt, at radioens højtaler er anbragt bag i cockpittet. 3.3 Tasteknap til radio bør være monteret i styrepinden. Mikrofonen bør være fastmonteret eller integreret i et hovedsæt. Kombineret mikrofon/taste kan dog være praktisk i visse tilfælde, i så fald bør denne kombination kunne anbringes i en let tilgængelig holder. 4. MONTERING OG KONTROL HERAF Fastgørelse af alle dele skal være i god håndværksmæssig kvalitet, og således at kravene i afsnit 1.1. heri indbefattet, at byggeforskrifterne for den pågældende flytype (JAR 22 for nyere typer), overholdes. Som rettesnor gives, at: 4.1 Akkumulatorer og andre tunge genstande skal være anbragt og fastspændt, således at de ved kraftige påvirkninger ikke kan rive sig løs og ramme ombordværende personer. Instrumentpaneler og bagagehylder er sjældent konstrueret til større belastning, hvorfor det kan være nødvendigt at placere tunge dele andetsteds. 4.2 Slanger skal være anbragt sådan, at utilsigtet sammenklemning ikke kan forekomme. Slangeforbindelser skal være sikret mod utætheder ved alle flyvehastigheder og alle i praksis forekommende temperaturer, specielt skal forbindelser med pitottryk være forsynet med bindetråd eller spændebånd, som ikke danner "lommer" på slangen ved fastspænding. 4.3 Alle skrueforbindelser skal være sikret med selvlåsende møtrikker, locktite eller lignende. Fløjmøtrikker kan anvendes til fastspænding af instrumentbræt, akkumulatorer og lignende, forudsat at inspektion og tilspænding er umiddelbar let tilgængelig. 4.4 Ved montering/demontering af instrumenter og udstyr skal der laves ny vejningsrapport, der indsættes i teknisk journal. I tilfælde, hvor der kræves modifikationer for montering, henvises til AC A AIR- CRAFT ALTERATIONS, kapitel 1, 2, 3, 10 og 11. INSTRUMENTER OG RADIOANLÆG

125 MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Gruppe : 452 Dato : Side nr.: 3 (4) 5. FARVEAFMÆRKNING Hvis flyets håndbog ikke giver anvisning på farveafmærkning af fartmåleren følges kravene i JAR 22 dvs.: 5.1 En radial rød streg, der markerer max. hastighed. 5.2 En gul bue gående fra den størst tilladte hastighed i urolig luft til max. tilladt hastighed. 5.3 En grøn bue gående fra 1,1 gange stallhastighed ved max. vægt og neutrale flaps (hvis sådanne findes) til størst tilladte hastighed i urolig luft. 5.4 Hvis flyet er forsynet med flaps en hvid bue gående fra 1,1 gange stallhastighed i landingskonfiguration (hjul ude, flaps i landingsstilling) til størst tilladelige hastighed, hvor flapsene må bevæges. Dvs. for fly med flaps, der kun anvendes til landing, skal buen gå til den størst tilladelige hastighed, hvor flapsene må sættes i positiv stilling. For fly med flaps, der også anvendes ved høj hastighed, skal buen gå til den maksimale hastighed, hvor flapsene må bevæges i positiv retning fra den "mest negative" stilling. 5.5 En gul trekant, der angiver laveste indflyvningshastighed anbefalet af fabrikanten. 5.6 For svævefly med motor en radial blå streg, der angiver hastigheden for bedste stigeevne. 6. ELEKTRISKE INSTALLATIONER. Førnævnte krav skal naturligvis overholdes ved nyinstallation, vedligehold og kontrol af alle installationer, også elektriske. Som supplement hertil gives følgende praktiske vejledning på udvalgte områder, som erfaringsmæssigt giver anledning til spørgsmål: 6.1 På et fly uden motor bør strømforsyningen være dimensioneret til mindst 2 dages brug uden genopladning. En kapacitet på 4-6 amperetimer på et almindeligt akkumulatordrevet anlæg vil oftest være tilstrækkeligt til drift af radio og elvario. 6.2 Akkumulatorer bør være af lukket type for at hindre udsivning af syre og korrosive dampe. Indbygning i hermetisk tillukkede monteringskasser er ikke tilladt på grund af risiko for dannelse af knaldgas!! 6.3 Genopladning af akkumulatorer bør kunne foretages på nem vis. Hvis akkumulatorer skal fjernes fra fly for opladning, bør ind- og udtagning kunne foregå uden brug af værktøj. 6.4 Opladning af akkumulatorer monteret i fly må kun foretages ved tilslutning af en lavspændt kilde af hensyn til brand- og berøringsfare, således må anlæg, som forsynes direkte fra lysnettet, ikke indbygges i svævefly. Se iøvrigt gruppe Akkumulatorer skal være forsynet med passende dimensionerede sikringer placeret tæt ved tilslutningsklemmerne. Typisk anvendes smeltesikringer på 2 A. Maksimal sikringsstørrelse er 8 A. INSTRUMENTER OG RADIOANLÆG

126 MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Gruppe : 452 Dato : Side nr.: 4 (4) 6.6 Stik skal være af robust konstruktion og være sikret mod at falde ud af deres fatninger. 6.7 Ledningsinstallationer skal være udført således, at risikoen for ledningsbrud og kortslutninger undgås Ledninger skal være monteret således, at isoleringen ikke ødelægges af styreliner og andre bevægelige dele Til forsyningskabler anvendes ledning med tilstrækkelig tværsnit. 0,5 mm² svarende til AWG 20 vil oftest være nok. 6.8 Antennekabler skal være af coax typen med korrekt impedans, for at radioen kan overholde specifikationerne, oftest anvendes 50 ohm's kabel af typen RG58U. Ved samling anvendes stik beregnet for den pågældendekabeltype og af god kvalitet. BNC stik, crimpet på kablerne med det korrekte værktøj, overgår typer med skruemontering og sikrer en langt mere stabil forbindelse. Dårligt monterede BNC stik er en hyppig årsag til fejl. Symptomerne herpå er dårlig rækkevidde for radioen og/eller forstyrrelser af elvariometre. 6.9 Antenner skal være tilpasset det anvendte frekvensområde. Mange radioanlæg vil ikke overholde udstrålingsnormerne, og rækkevidden reduceres, hvis standbølgeforholdet bliver for stort. Et standbølgeforhold på under 1,8 vil oftest være tilfredsstillende. Iøvrigt henvises til radiofabrikantens vejledninger Oftest kræves skærmet ledning mellem mikrofon og radio Radioanlæg bør regelmæssigt kontrolleres af en kvalificeret tekniker. Reparation må kun foregå på et autoriseret værksted eller hos en godkendt fabrikant/materielkontrollant. INSTRUMENTER OG RADIOANLÆG

127 MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Gruppe : 453 Dato : Side nr.: 1 (1) LADEANLÆG Nærværende gruppe omfatter såvel krav som praktiske råd for ladeanlæg til svævefly. 1. GENERELLE KRAV 1.1 Transportable ladeanlæg skal følge stærkstrømsreglementets krav om registrering. Desuden må indgreb i bygningsinstallationen kun foretages af autoriserede elinstallatører. 1.2 Installationer i fly skal udføres i henhold til gruppe METODER 2.1 Genopladning af akkumulatorer for svævefly skal foretages på en af følgende måder: Ved udtagning af akkumulatorer for tilslutning til eksternt ladeanlæg Ved tilslutning af transportabelt ladeanlæg til flyet Ved tilslutning af fast, eksternt monteret ladeanlæg til flyet. 2.2 Opladning af akkumulatorer monteret i fly må kun foretages ved tilslutning af en lav spændt kilde (max. 24 volt jævn eller vekselspænding) af hensyn til berøringsfare. Således må anlæg, som forsynes direkte fra lysnettet, ikke indbygges i svævefly. 2.3 Almindelige automobilladere vil oftest ødelægge NiCd eller Dryfit akkumulatorer og må der-for ikke anvendes hertil. 2.4 Under brug af transportable ladeanlæg jvf. 2.1.b må disse aldrig tildækkes, og de skal anbringes udenfor flyet. 3. SIKRING 3.1 Ved opladning af akkumulatorer monteret i fly må tilførslen af effekt pr. time ikke kunne overskride 50% af akkumulatorens nominelle kapacitet. Normalt vil ladeanlæg være forsynet med elektronisk strømbegrænser, derudover skal der udenfor flyet være en sikring i form af maksimalafbryder eller smeltesikring. 4. UDFØRELSE 4.1 Transportable anlæg er omfattet af stærkstrømsreglementets krav og dermed afprøvet for at sikre mod brand og berøringsfare. Opretholdelse af sikkerheden forudsætter naturligvis, at eventuelle fejl straks udbedres. 4.2 Fast monterede ladeanlæg kræver større opmærksomhed ved opbygning og vedligeholdelse, opgaver som skal udføres af fagfolk. Indgreb i bygningsinstallationer må kun foretages af autoriserede elinstallatører. Opbygningen skal være i god håndværksmæssig kvalitet med anvendelse af gode materialer og med tilstrækkelig hensyntagen til brand og berøringsfare. GODKENDT AF DEMKO LADEANLÆG

128 MATERIEL Gruppe: 454 Dato: Side nr.: 1 af 2 FALDSKÆRME 1. Typegodkendt faldskærm En faldskærm er typegodkendt hvis den enten: 1.1. Fra fabrikantens side har en typegodkendelse eller 1.2. Er godkendt af en af Statens Luftfartsvæsen godkendt organisation eller myndighed. 2. Journal Med alle faldskærme skal der medfølge en journal. Denne skal mindst vise følgende: 2.1. Skærmfabrikant og type 2.2. Fremstillingsår 2.3. Model og serienr 2.4. Evt modifikationer og LDD' ere 2.5. Dato for sidste ompakning 2.6. Dato for udfærdigelse og kvittering for vedligeholdelsesatest og herunder ny udløbsdato. 3. Årligt syn og ompakning af faldskærme Årligt syn og ompakning af faldskærme må kun foretages af godkendte pakkere (riggere), der er godkendt af Staten Luftfartsvæsen eller anden godkendt organisation. Pakkeren noterer i faldskærmens journal for det udførte arbejde. En riggers kvittering for årligt syn er gyldig som vedligeholdelsesattest jfr. pkt Løbende Inspektion og vedligeholdelse: 4.1. Faldskærme der anvendes i forbindelse med skyflyvning: Faldskærme der anvendes i forbindelse med skyflyvning skal være vedligeholdt i henhold til fabrikantens forskrifter Faldskærme der anvendes i forbindelse med svæveflyvning i øvrigt: Faldskærme der anvendes i forbindelse med anden form for svæveflyvning skal være vedligeholdt i henhold til fabrikantens forskrifter eller vedligeholdes og inspiceres i henhold til nedenstående: En godkendt materielkontrollant skal foretage inspektion af faldskærmen senest 120 dage efter at årligt syn har fundet sted. Fornyet inspektion skal herefter foretages med intervaller på ikke mere end 60 dage. FALDSKÆRME

129 MATERIEL Gruppe: 454 Dato: Sidenr.: 2 af 2 Inspektionens omfang fremgår af en særlig vedligeholdelsesattest (SV409-05) Når inspektionen er fundet tilfredsstillende kvitterer en godkendt materielkontrollant på den særlige vedligeholdelsesattest for inspektionen med en fornyet gyldighedsperiode på 60 dage, dog aldrig udover 12 måneder efter sidste ompakning. Finder materielkontrollanten ikke faldskærmens tilstand tilfredsstillende, skal den sendes til ompakning jfr. pkt Pre-flight check - dagligt brug I forbindelse med dagligt brug af faldskærme i svævefly skal de underkastes et pre-flight check før hver flyvning. Dette check omfatter en kontrol af: At materiellet ser helt og ubeskadiget ud at materiellet ikke under opbevaring/tidligere brug har været udsat for fugt eller har været i berøring med olie eller kemikalier at plomberingen ikke er brudt at vedligeholdelsesattesten jfr. pkt. 4.1 og 4.2 er gyldig 4.4. Pakkefrist m.v pakkefristen er 12 måneder fra sidste pakkedato En faldskærm må ikke anvendes når faldskærm er påbudt, hvis vedligeholdelsesattesten er udløbet En pilot er selv ansvarlig for at en faldskærm har en gyldig vedligeholdelsesattest. Instruktøren er dog ansvarlig for, at faldskærme der anvendes af elever under uddannelse har en gyldig vedligeholdelsesattest. FALDSKÆRME

130 Gruppe : 455 Dato : MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Side nr.: 1 af 2 BOLTE OG SKRUER I svævefly anvendes der mange forskellige typer skruer og bolte, og det er derfor vigtigt at man har nøje kendskab til egenskaberne for den bolt eller skrue som der evt. udskiftes, og herunder hvordan de kvalitetssikres. Hovedparten af de bolte og skruer som anvendes i svævefly er bolte med millimeter gevind og fremstillet efter nedenstående to standarder. STANDARDER: På svævefly anvendes normalt bolte med metrisk gevind fremstillet efter nedenstående standarder. LN 9037: 6-kant skruehoved med reduceret hoved og skafttolerence h11, som er en tysk standard fra DIN 931: 6-kant skrue med skaft. DIN norm 931 er på vej ud og erstattes af ISO 4014 Som det ses af navnene for normerne, så er der forskelle på dem, og boltene må derfor aldrig erstatte hinanden. MÆRKNING AF BOLTE: Boltene er mærket efter følgende retningslinjer: a: Fabrikant b: Kvalitetsklasse (ved LN-bolte skrives norm nummeret eks ) KVALITETSKLASSER For bolte fremstillet efter LN-normen er stålkvaliteten forudbestemt jfr. standarden som stål eller stål med en trækstyrke på 900 MPa (900 N/mm 2 ). For DIN-bolten gælder det, at betegnelsen 8.8 angiver, at: Første 8-tal betyder hundrededele af boltens brudstyrke, altså 100 x 8 = 800 N/mm 2. Andet 8-tal angiver forholdet mellem boltens flydespænding og brudstyrke i tiendedele. I dette tilfælde 800 x 0,8 = 640 N/mm 2. BOLTE og SKRUER

131 Gruppe : 455 Dato : MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Side nr.: 2 af 2 Der er altså forskelle i styrkeforholdene. Tilsvarende mærkninger gælder for møtrikker. UDFØRELSE AF BOLTE Fælles for bolte efter begge standarder er, at de er udarbejdet som vist på nedenstående, altså med et 6-kant hoved, et skaft og et gevindstykke. Skaftet på bolten kan have forskellig længde, så skaftlængden (L-b) skal altid være identisk mellem den nye og den gamle bolt. Stålsæt skruer. Der må normalt aldrig anvendes stålsæt skruer i svævefly. KVALITETSSIKRING AF BOLTE Som hovedregel skal alle bolte indkøbes via flyfabrikanten, så kvalitssikringen allerede er sket der. Efter leverancen af boltene skal de tydeligt separeres fra andre bolte, så sporbarheden ikke går tabt. Det kan f.eks. være via en følgeseddel fra fabrikanten. I de tilfælde hvor fabrikanten tillader anvendelse af standard stålbolte, skal deres identitet ligeledes være kendt. Bolte af forskelligt fabrikat må derfor ikke blandes. Kvalitetssikringen kan ske ved at alle leverancer af bolte opbevares separat, og sporbarhed via en entydig relation til leverandøren som f.eks. kan være en kvalitetserklæring fra leverandøren. I tvivlstilfælde kontaktes flyfabrikken. BOLTE og SKRUER

132 Gruppe : 458 Dato : MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Side nr.: 1 af 1 Nationalitets- og registreringsmærker på luftfartøjer: Bestemmelser om nationalitets- og registreringsmærker på luftfartøjer fremgår af: BL og BL 1-23 A - NATIONALITETS- OG REGISTRERINGSMÆRKER

133 Gruppe : 460 Dato : MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Side nr.: 1 (5) HJÆLPEUDSTYR TIL SPILSTART 1. HJÆLPEUDSTYR TIL SPILSTART BESTÅR AF FØLGENDE DELE: 1.1 Startspil, gruppe Startwire. 1.3 Wirefaldskærm. 1.4 Forfang. 1.5 Sprængstykke(r) ved wirefaldskærm eller ringsæt, gruppe Ringsæt, gruppe STARTWIRE 2.1 Wiretype Wiretypen bestemmes af lokale forhold som f.eks Maximum styrke af sprængstykke. Wiren skal have en brudstyrke, der er mindst 2 x sprængstykkets brudstyrke Baneoverfladen (hedejord/sand/moræneler/flintesten mv.) Wiretromletype, stor/lille diameter. Kun praktisk erfaring kan vise, hvilken wiretype der er den mest hensigtsmæssige. 2.2 Sikkerhedskrav HJÆLPEUDSTYR TIL SPILSTART

134 Gruppe : 460 Dato : MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Side nr.: 2 (5) Brudstyrke af startwire. Startwiren skal have en brudstyrke på mindst N (1.500 kg). For at undgå overbelastning af wiren skal den have en effektiv brudstyrke, der er mindst 2 gange brudstyrken af det sprængstykke, der anvendes. Dette skyldes, at en startwires elasticitetsproportionalitetsgrænse ligger ved en belastning på ca. 50% af dets brudstyrke. Det betyder, hvis en startwire har været udsat for en belastning udover den halve brudstyrke, så har den fået en deformation og dermed en stærk reduktion af de mekaniske egenskaber. Ydermere vil der, hvis en pludselig aflastning foretages, opstå kinkedannelser (spiraler) Samling af startwire Wirer af stål Stålwire må kun samles ved hjælp af følgende metoder: 1) Splejsning (længde min 100 x diameter) 2) Talurit klemmer. 3) Nico-press klemmer. Ad 2: Klemmesamlinger skal samles med det dertil hørende værktøj og efterses jævnligt. Tydeligvis slidte klemmer skal udskiftes før videre brug af wiren. Når en wire samles med taluritklemmer skal den forsynes med mindst 2 klemmer med en indbyrdes afstand på mindst 30 x wirediameter. For en 5,0 mm wire vil det f.eks. sige mindst 150 mm. Taluritklemmerne skal opfylde kravene i DIN 3093 form A. Den sammenpressede klemme skal derfor opfylde følgende krav, henholdsvis kasseres, når følgende mål nås: Klemme-nr. Wirediameter [mm] Færdig pressemål [mm] Kassationsgrænse [mm] 4 3,8-4,3 8,0 +0,1/-0 7,5 4,5 4,4-4,8 9,0 +0,1/-0 8,5 5 4,9-5,4 10,0 +0,1/-0 9,5-5,5-5,9 11,0 +0,15/-0 10,5 6 6,0-6,4 12,0 +0,15/-0 11,5 Når klemmen er presset sammen, skal den måles med et måleværktøj der opfylder det færdige pressemåls tolerancer. HJÆLPEUDSTYR TIL SPILSTART

135 Gruppe : 460 Dato : MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Side nr.: 3 (5) Ad 3: Nico-press klemmesamlinger skal samles med det dertil hørende værktøj og efterses jævnligt. Efter samling skal klemmen måles med det medfølgende måleværktøj. Når en wire samles med Nico-press klemmer skal den forsynes med mindst 2 klemmer med en indbyrdes afstand på mindst 30 x wirediameter. For en 5,0 mm wire vil det f.eks. sige mindst 150 mm. Tydeligvis slidte klemmer skal udskiftes før videre brug af wiren og målet må aldrig komme under 90% af måleværktøjets nominelle mål. Wirer af KUNSTSTOF Wirer af KUNSTSTOF er oftest flettet som et skødetov og skal splejses som sådan. Det anbefales dog at anvende fabrikanternes anvisninger Kassation af wire. Stålwirer skal kasseres når: 1. Diameteren er mere end 10 % under den nominelle diameter. 2. Den udviser 3 eller flere wirebrud i en serie på 100 starter. Andre wirer kasseres når de udviser 3 eller flere wirebrud i en serie på 100 starter. 2.3 Praktiske vink Pålægning af stålwire. Pålægning af stålwire afhænger af lokale forhold, men vær opmærksom på, at den altid pålægges med samme omløbsretning, som den er leveret med, da der ellers kan opbygges spændinger i wiren, med reduceret levetid til følge. Hvis wiren er af en formlagt type, hvilket vil sige, at trådene i dugterne og dugterne i wiren under fremstillingsprocessen har fået en sådan blivende formændring, at wiren er fuldstændig spændingsløs i ubelastet stand, skal wiren ikke forbelastes og svirvles inden ibrugtagning Vedligeholdelse af startwire. HJÆLPEUDSTYR TIL SPILSTART

136 Gruppe : 460 Dato : MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Side nr.: 4 (5) Egentlig vedligeholdelse af startwire kræves ikke ud over regelmæssig tilsyn med wirens almene tilstand. Ved wirer af stål anbefales det, selvom wiren trækkes gennem jord og sten, at smøre wiren, således at en oliefilm altid vil være til stede mellem de enkelte tråde. Dette vil nedsætte friktionen og medvirke til en forøget levetid for wiren Udlægning af startwire. Hvis der anvendes dobbelttromlet spil, bør wirehenteren være indrettet således, at wirerne udlægges med en afstand på mindst 3m. Udtrækning af startwire bør foregå således, at trækkraften overføres via et sprængstykke Opbevaring Wirer af KUNSTSTOF skal efter sidste start på dagen trækkes ud og trækkes ind igen under lav belastning. Længere tids opbevaring under belastning vil efterhånden ødelægge wiren. 3. WIREFALDSKÆRM Wirefaldskærmens formål er at formindske startwirens faldhastighed, hvorved levetiden for wiren øges. Samtidig virker skærmen som dæmpningsled. Wirefaldskærmen består af følgende: Wirefaldskærmen skal kunne tåle en statisk belastning på mindst 2 gange brudstyrken af det sprængstykke der anvendes. HJÆLPEUDSTYR TIL SPILSTART

137 Gruppe : 460 Dato : MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Side nr.: 5 (5) Kræfterne gennem skærmen kan overføres enten gennem kalotten og fangliner eller gennem en aflastningsline. Den maksimale længde af skærm med lukket kalot og udstrakte liner er 8 m. Under visse forhold bør wirefaldskærm undlades. Det kan f.eks. være ved spilstart på baner ved uheldige vindretninger med f.eks. højspændingsledninger eller beboelse i nærheden, men som hovedregel skal der anvendes wirefaldskærm. Wirefaldskærme opstilles i 2 kategorier: 3.1 Rund skærm med en diamater på 2,0 eller mindre. 3.2 Firkantet skærm med et areal på 3 m² eller mindre. 4. FORFANG Forfangets længde skal være mindst 7 m. Forfanget skal have en effektiv brudstyrke på mindst 2 gange brudstyrken af det sprængstykke, der anvendes, men ikke under N (1.500 kg). Ved denne belastning ( N) må forlængelsen ikke overstige 6%. Dette gælder både for forstykke og evt. mellemstykke. 4.1 Forstykke. Forstykkets længde skal være mindst 4 m. Diameteren af forstykket skal være mindst 25 mm. Forstykket kan være fremstillet af forskelligt materiale. Enten som tovværk med tilstrækkelig diameter eller som tovværk eller stålwire betrukket med plast, gummi eller lignende materiale for at gøre det stift, så det ikke kan fiskes op af hjulet mv., hvis flyet skulle køre over det. 4.2 Evt. mellemstykke. Mellemstykket er et afstandsstykke mellem forstykke og wirefaldskærm. Mellemstykkets længde er afhængig af forstykkets længde. Det kan udelades, hvis forstykket i sig selv er langt nok. Når der er træk gennem skærmen, skal den være trukket sammen, så den ikke folder sig ud. Skærmen bør endvidere være konstrueret således, at den ved wirebrud mv. ikke bliver bærende. HJÆLPEUDSTYR TIL SPILSTART

138 MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Gruppe : 461 Dato : Side nr.: 1 (4) STARTSPIL 1. GODKENDELSE Startspil, der anvendes til start af svæveplan, skal være godkendt af Dansk Svæveflyver Union. 2. GODKENDELSESBEVIS Dansk Svæveflyver Union udsteder godkendelsesbevis for startspil efter indsendelse af blanket fra ejer: Andragende om udstedelse af godkendelsesbevis for startspil. 2.1 Der skal forefindes en spiljournal. Spiljournalen skal indeholde oplysninger om: 1. Spillets godkendelsesbevis nr. 2. Kvittering for dagligt tilsyn (navn, dato og underskrift). 3. Anvendt wiretype/wireskift. 4. Antal starter med wiren pr. dag og akkumuleret antal. 5. Antal wirebrud på wiren pr. dag og akkumuleret antal. 6. Bemærkninger. Ved flyvedagens afslutning skal oplysningerne ajourføres - med kvittering fra den der udfylder spiljournalen. 3. GODKENDELSE OG ÅRLIGT SYN Startspillet skal efter godkendt checkliste synes en gang årligt af en materielkontrollant, som kvitterer i godkendelsesbeviset. Checkliste til brug ved årligt syn er den til spillet hørende checkliste. 4. CHECKLISTE Til startspillet skal der udarbejdes en fyldestgørende checkliste. Checklisten udfærdiges af fabrikant/konstruktør/ejer og materielkontrollanten i fællesskab til brug ved dagligt syn og drift. 5. DAGLIGT SYN Der skal før første start udføres dagligt syn af startspillet af en godkendt spilfører og kvitteres herfor i journalen. 6. FØRSTEGANGSSYN GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN STARTSPIL

139 MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Gruppe : 461 Dato : Side nr.: 2 (4) Ved førstegangssyn skal der under opsyn af en materielkontrollant udføres et antal (bestemt af kontrollanten) starter under forskellige vindforhold og forskellige vægtforhold, før materielkontrollantens indstilling kan foretages på andragendet. Starterne skal udføres for at afprøve, om startspillet har en for den tilstedeværende flypark tilstrækkelig acceleration og trækstyrke, endvidere skal punkt 4 og hele punkt 7 være udført og kontrolleret. 7. KONSTRUKTION 7.1 Konstruktion og udførelse skal være således, at spillet er driftssikkert og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. 7.2 Samtlige relevante betjeningshåndtag skal på en nem måde kunne nås fra førerpladsen og være tydeligt mærkede. Ved flertromlede spil skal de forskellige håndtag være anbragt på en sådan måde, at fejlbjetjening under drift, i særdeleshed ved nødstop, ikke kan finde sted. Kan evt. gøres ved, at samtlige betjeningshåndtag for en tromle sidder samlet, eller evt. ved brug af dækplade over håndtag for tromle, som ikke er i brug. Det skal på tydelig måde fremgå, hvilke håndtag, der hører til hvilken tromle. 7.3 Wiresaksens håndtag skal være RØD. 7.4 Tromlebremsehåndtag skal være BLÅ. 7.5 Spilførerpladsen skal være indrettet således, at der ydes føreren beskyttelse ved såvel wirebrud tæt ved spillet som ved ovenfra faldende wire. Kan evt. udføres med et ikke for grovmasket trådnet eller med en slagfast acrylplade. 7.6 Bevægelige dele skal afskærmes således, at de ikke under kørslen udgør nogen sikkerhedsmæssig risiko for føreren. 7.7 Motorens udstødningsrør skal placeres således, at ved normal brug føres udstødningsgassen væk fra føreren af vinden. 7.8 Startspillet bør være forsynet med jordspyd. Et jordspyd af cm længde vil i almindelighed, afhængig af jordbunden, kun være tilstrækkelig for afladning at statisk elektricitet. Men da der ønskes effektiv beskyttelse ved lynnedslag, og/eller hvis der er fare for, at wiren kan lægge sig over strømførende ledninger, skal jordspyddet være væsentlig længere. Kontakt evt. en aut. el-installatør for at få målt modstanden i jordspyddet. Hvor der benyttes fast standplads for startspillet, anbefales det at få etableret permanent jordspyd. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN STARTSPIL

140 MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Gruppe : 461 Dato : Side nr.: 3 (4) 8. ADVARSELSBLINK Startspillet skal være forsynet med gult advarselsblink, der skal være af en sådan styrke, at det tydeligt kan ses fra startstedet. Advarselsblinket skal være placeret således, at det uhindret kan ses horisonten rundt, samt at det ikke kan blænde føreren. Advarselsblinket skal og må kun være i funktion, når der foregår et optræk. 9. WIRESAKS Startspillet skal være forsynet med wiresaks. Denne skal være af en sådan kontruktion og holdes i en sådan stand, at den til enhver tid kan overklippe tre stilleliggende wirer af den type og dimension, som startspillet er påmonteret. Wiresaksen kan være af forskellig art, f.eks.: Fjederbelastet. Vægtstangsprincip. Wiresaksens udløser skal være af driftssikker type. Wiresaksens skær kan ligeledes være af forskellig art, f.eks.: Saksetype. Guillotinetype. 10. WIRESTYR Startspillet skal være forsynet med wirestyr af en sådan konstruktion, at lokering eller anden forstyrrelse ikke kan finde sted under optrækket. 11. SPOLEANORDNING Startspillet skal være udrustet med en spoleanordning, hvis afstanden fra wirestyr til tromle er lille, eller hvis tromlen er forholdsvis bred. 12. FORANDRING AF STARTSPIL Ved større konstruktionsmæssige forandringer, som berører startspillets trækevne, wirens indførelse herunder forandring af tromler, wiresaks, beskyttelse af føreren, skal spillet synes af en godkendt materielkontrollant, og denne skal indføre forandringen/modifikationen i spillets godkendelsesbevis. 13. KOMMUNIKATIONSANLÆG, SPIL - STARTSTED Hvor der anvendes tovejs radio, telefonforbindelse eller samtaleanlæg mellem spil og startsted gælder: 13.1 Forbindelsen skal være udført på en sådan måde, at samtale mellem spilfører og en person på startstedet kan ske uden vanskelighed under hele startforløbet. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN STARTSPIL

141 MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Gruppe : 461 Dato : Side nr.: 4 (4) 13.2 Hvis en tasteknap anvendes i spillet, skal denne kunne betjenes af føreren under hele startforløbet Ved anvendelse af radio skal der være tale om et lukket system (ikke walkie-talkie for 27 MHz båndet). GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN STARTSPIL

142 MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Gruppe : 463 Dato : Side nr.: 1 (1) RINGSÆT Ringsæt skal være af godkendt fabrikat. Bl.a. ringsæt fremstillet i henhold til den tyske norm LN , "Anschlussringpaar fur Schleppkupplungen", er godkendte. Denne norm giver følgende data: 1. MÅL Målene skal være som anført på nedenstående tegning. Tilladelig statisk belastning: 15 kn. Tilladelig kortvarig belastning: 18 kn. Materiale: efter DIN 17200, støbt. Udførelse: Ringsættet må ikke være svejset. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN RINGSÆT

143

144

145 MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Gruppe : 467 Dato : Side nr.: 1 (2) HJÆLPEUDSTYR TIL FLYSLÆB Hjælpeudstyret til flyslæb består af et flyslæbstov, der består af følgende enkeltdele: 1. Slæbetov. 2. Sprængstykke(r) 3. Ringsæt. 1. SLÆBETOV Slæbetovet skal opfylde kravene i gruppe SPRÆNGSTYKKE(R) Der skal være sprængstykke(r) i et flyslæbstov. Sprængstykke(rne) kan enten anbringes i tovets ene ende eller i begge ender. Hvis der anvendes tov med sprængstykke i tovets ene ende, må det ikke have større brudstyrke end både slæbe- og svævefly kræver i henhold til luftdygtighedsbeviserne og skal anbringes ved motorflyet. Hvis der anvendes sprængstykker i slæbetovets begge ender, bør sprængstykkerne anbringes således, at sprængstykket med mindst brudstyrke anbringes ved svæveflyet. Sprængstykket ved svæveflyet skal tilgodese kravene til størrelserne af sprængstykker ved såvel slæbe- som svævefly. Sprængstykket ved motorflyet må da have en større brudstyrke. Se evt. gruppe 464. Iøvrigt skal kravene i gruppe 464 om sprængstykker være opfyldt. Som hovedregel anbefales det, på trods af angivelse af højere maksimal værdier i flyenes håndbøger, at der som det ene sprængstykke anvendes sprængstykke på 300 dan. Dog skal man være opmærksom på evt. min. krav. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN HJÆLPEUDSTYR TIL FLYSLÆB

146 MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Gruppe : 467 Dato : Side nr.: 2 (2) 3. RINGSÆT Ringsæt skal opfylde kravene i gruppe 463. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN HJÆLPEUDSTYR TIL FLYSLÆB

147 MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Gruppe : 468 Dato : Side nr.: 1 (1) SLÆBETOV 1. Slæbetovet skal have en længde på m. 2. Slæbetovet bør have en effektiv brudstyrke på mindst 5000 N (500 kp). 3. Brudstyrken skal dog altid være større end brudstyrken af det sprængstykke, der anvendes. 4. Tovet skal være fremstillet af et dæmpende materiale. F. eks. polyamid eller polypropylen. 5. Den tovende, der skal anbringes ved svæveflyet, kan være forsynet med et overtræk af plast eller lignende for at gøre tovet stift, så det ikke kan vikle sig omkring hjulakslen. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN SLÆBETOV

148 MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Gruppe: 491 Dato: Side nr.: 1 af 1 UNIONENS MATERIELUDVALG NAVN OMRÅDE UDDANNELSE ERFARING Poul B Hørup Formand Ingeniør Erik Nørskov Sekretær / Uddannelse Civilingeniør Frans Pløger Ingeniør Civilingeniør Freddy Vincent Andersen Motor Jørgen Ø. Jørgensen Niels Peder Møller Torben Simonsen Komposit Metal Træ Elektronik Radio Mekaniker / Bilassistent Teknisk assistent El-installatør Elektronik- /radiomekaniker S-pilot Materielkontrollant S-kontrollant Instruktør S-pilot Materielkontrollant Instruktør S-pilot Materielkontrollant Instruktør S-pilot Materielkontrollant S-pilot Materielkontrollant S-pilot Materielkontrollant Instruktør S-pilot Se gruppe 299 for adresser og telefonnumre. UNIONENS MATERIELUDVALG

149 MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Gruppe: 492 Dato: Side nr.: 1 af 5 MATERIELKONTROLLANTER 1.0 Materielkontrollanter kategori I og kategori II Alle nævnte kontrollanter har som minimum beføjelser til Kategori 1. Derudover har nogle kontrollanter beføjelser udover Kategori 1 i enkelte fagområder. Dette er bemærket særskilt som kategori II med angivelse af fagområde. T K M S Mo R Sv H AUD ARS = træ = komposit = metal = spil = motorinstallation (motor, propel, hjælpeudstyr, motorfundament) = radio = svejsning = Hovedeftersyn = Auditør / Værksteder = Airworthiness Review Staff Mat.ktr.nr. Navn Klub Særlige beføjelser kategori II Andet 65 Erik Nørskov Aviator-Aalborg Svæveflyveklub S ARS 106 Hans Bo Poulsen Aviator-Aalborg Svæveflyveklub T 129 Kim Bjørn Poulsen Aviator-Aalborg Svæveflyveklub 131 Nils de Voss Aviator-Aalborg Svæveflyveklub Mo AUD 168 Ole Bjørn Lindschouw Aviator-Aalborg Svæveflyveklub 180 Alf Søe-Knudsen Aviator-Aalborg Svæveflyveklub 23 Sven Møller Andersen Billund Svæveflyveklub S / H 90 Steffen Pedersen Billund Svæveflyveklub 146 Morten Gamborg Nørgaard Billund Svæveflyveklub 177 Kevin Assenbjerg Billund Svæveflyveklub Mo 184 Troels Hørding Pedersen Fr.sund-Fr.værk Flyveklub 61 Frederikssund-Frederiksværk Rasmus Heide Flyveklub 139 Frederikssund-Frederiksværk Thomas Boyhus Jensen Flyveklub 196 Jan Rasmussen Fsn.Skrydstrup Svæveflyveklub 34 Poul Bruun Hørup Fyns Svæveflyveklub T / S / Mo/ H ARS 79 Morten Stoltze Fyns Svæveflyveklub M / Mo 115 Jørgen Ærenlund Olsen Fyns Svæveflyveklub 150 Martin Brændegaard Winther Fyns Svæveflyveklub 175 Hans Ole Madsen Fyns Svæveflyveklub 199 Steen Nørbæk Madsen Fyns Svæveflyveklub H ARS MATERIELKONTROLLANTER

150 MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Gruppe: 492 Dato: Side nr.: 2 af 5 Mat.ktr.nr. Navn Klub Særlige beføjelser kategori II 200 Kurt Madssen Fyns Svæveflyveklub 27 Jørgen Østergaard Jørgensen Herning Svæveflyveklub T/ K/ M/ S/ Mo/H ARS Andet 119 Dan Møller Andersen Herning Svæveflyveklub 120 Jeppe Sørensen Herning Svæveflyveklub ARS 151 Peter Fischer Jensen Herning Svæveflyveklub ARS 191 Nick Skjødt Hansen Herning Svæveflyveklub Mo 80 Erik Leander Nielsen Holstebro Flyveklub Mo 194 Lisette Sønderby Bertelsen Holstebro Flyveklub 159 Ingo Dierker Jysk Aero Sport 153 Arnold Mikkelsen Kalundborg Flyveklub ARS 209 John Gerhard Jensen Kalundborg Flyveklub 123 Uffe Ravnholt Christensen Kolding Flyveklub 124 Thomas Dybdahl Dantoft Kolding Flyveklub Mo 163 Thomas Nielsen Kolding Flyveklub 201 Per Dall Skaaning Lemvig Flyveklub 202 Lars Lysgaard Michaelsen Lemvig Flyveklub Mo 26 Ove Bennike Hillersborg Lemvig Svæveflyveklub T / H 31 Poul Erik Anker Lemvig Svæveflyveklub T / Mo 108 Lynge Christiansen Lolland Falster Svæveflyveklub ARS 176 Alan Bach Lolland Falster Svæveflyveklub 206 Jens Hjermitslev Jensen Lolland-Falster Svæveflyveklub 20 Carl Henry Kristiansen Midtsjællands Svæveflyveklub T / K / S / H 48 Freddy Vincent Andersen Midtsjællands Svæveflyveklub S / Mo ARS/AUD 135 Arne Christensen Midtsjællands Svæveflyveklub 143 Bent Riisgaard Jørgensen Midtsjællands Svæveflyveklub 158 Jan Hald Midtsjællands Svæveflyveklub ARS 188 Gert Jensen Midtsjællands Svæveflyveklub 193 Svend Andersen Midtsjællands Svæveflyveklub 110 Jan Walter Gevad Midtsjællands Svæveflyveklub ARS 35 Knud Kristensen Nordjysk Svæveflyveklub H AUD 107 Peter Kristian Andersen Nordjysk Svæveflyveklub Mo / H ARS 128 Jens Dancker-Jensen Nordjysk Svæveflyveklub 136 Carl Hilbert Christensen Nordjysk Svæveflyveklub Mo / H 189 Elise Christensen Nordjysk Svæveflyveklub ARS 190 H.C. Christensen Nordjysk Svæveflyveklub 51 Erik Jensen Nordsjællands Svæveflyveklub Mo ARS 83 Arne H Olsen Leth Nordsjællands Svæveflyveklub T MATERIELKONTROLLANTER

151 MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Gruppe: 492 Dato: Side nr.: 3 af 5 Mat.ktr.nr. Navn Klub Særlige beføjelser kategori II Andet 103 Morten Utzon Nordsjællands Svæveflyveklub 104 Per Pindstrup Toft Nordsjællands Svæveflyveklub S / Mo ARS 121 Ole Møller Andersen Nordsjællands Svæveflyveklub 162 Kim Rohde Christiansen Nordsjællands Svæveflyveklub 165 Klaus Thorsen Nordsjællands Svæveflyveklub 173 Jan Peter Bagge Nordsjællands Svæveflyveklub 181 Søren Lohse Nordsjællands Svæveflyveklub 183 Ole Randrup Christensen Nordsjællands Svæveflyveklub 22 Stig Øye Polyteknisk Flyvegruppe T / K / S H ARS 37 Frans Otto Pløger Polyteknisk Flyvegruppe T 66 Jens Rytter Petersen Polyteknisk Flyvegruppe 140 Benny Strand Polyteknisk Flyvegruppe AUD 172 Torben Simonsen Polyteknisk Flyvegruppe 50 Jørgen A.D. Friis SG Henrik Gormsen SG-70 T / K / M / Mo ARS 152 Søren Grum-Schwensen SG Thomas Leander Poulsgaard SG-70 Mo 198 Carsten Bjerg Hansen SG Ole Mortensen SG Thomas Serritszlev Nielsen Silkeborg Flyveklub 179 Steffen Elberg Silkeborg Flyveklub Mo 182 Kaj Børge Hansen Silkeborg Flyveklub Mo 207 Martin Dalgaard Godsvig Skive Svæveflyveklub 36 Kjeld Pedersen Skrydstrup Svæveflyveklub K / S / H 59 Peter Brøchner Christiansen Skrydstrup Svæveflyveklub H 111 Kurt Jaenicke Skrydstrup Svæveflyveklub Mo AUD 125 Peter Marius Jensen Skrydstrup Svæveflyveklub Mo 169 Jesper Theil Petersen Skrydstrup Svæveflyveklub 113 Erling Glintborg Jensen Svævethy Mo 147 Jens Chr Pedersen Svævethy ARS 160 Jens Erik Holm Svævethy 156 Finn Tindal Christensen Sønderjysk Flyveklub Mo 205 Johan Van Buren Sønderjysk Flyveklub 85 Bent Harry Jensen Tølløse Flyveklub H 112 Jens Peter Jensen Tølløse Flyveklub 195 Anders Madsen Tølløse Flyveklub MATERIELKONTROLLANTER

152 MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Gruppe: 492 Dato: Side nr.: 4 af 5 Mat.ktr.nr. Navn Klub Særlige beføjelser kategori II Andet 9 Johannes Lyng Vejle Svæveflyveklub T / S / H 41 Niels Peder Hjerrild Møller Vejle Svæveflyveklub T / H ARS/AUD 126 Frank Drinhaus Vejle Svæveflyveklub ARS 186 Brian Rehoff Hansen Vejle Svæveflyveklub Mo 187 Flemming Koch Vejle Svæveflyveklub 185 Christian Pedersen Vestjyllands Svæveflyveklub 93 Henrik Bill Vestjysk Svæveflyveklub K / Mo ARS 116 Stig Hvolgaard Pedersen Vestjysk Svæveflyveklub 144 Kaj Hvolgård Pedersen Vestjysk Svæveflyveklub 157 Johnny Friis Andresen Vestjysk Svæveflyveklub 171 Mads Leth Vestjysk Svæveflyveklub 197 Nicolai Rosenkilde Larsen Vestjysk Svæveflyveklub Mo 32 Niels Ebbe Gjørup Viborg Svæveflyveklub T / K ARS 97 Helge Hald Viborg Svæveflyveklub Mo ARS/AUD 166 Thomas Hørdum Sørensen Viborg Svæveflyveklub 203 Henning Christian Andersen Østsjælland Flyveklub 204 Henrik Breidahl Østsjælland Flyveklub 210 Niels Albertsen Østsjælland Flyveklub 3 Poul G Jørgensen Østsjællands Flyveklub T / S / H 58 Bo Christiansen Østsjællands flyveklub T / K 72 Morten Habekost Jensen Østsjællands Flyveklub T / K / Mo 75 Jan Sneholm Hansen Østsjællands Flyveklub 161 Ulrik Eilert Østsjællands flyveklub 164 Jørgen Steen Hansen Østsjællands flyveklub Mo 167 Frank Segato Østsjællands flyveklub ARS 170 Klaus Vang Petersen Østsjællands flyveklub 49 Uffe Edslev Aarhus Svæveflyveklub 178 Michael Rasmussen Aarhus Svæveflyveklub 208 Martin Thorhauge Brødsgaard Aarhus Svæveflyveklub 212 Lars Jensen Aarhus Svæveflyveklub MATERIELKONTROLLANTER

153 MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Gruppe: 492 Dato: Side nr.: 5 af Særlige tilladelser Kun med tilladelse til vedligeholdelse af Motorer: Endvidere er nedennævnte personer godkendt til vedligeholdelse på simple motorer af stødstangstype med samme beføjelser som materielkontrollant kategori 2, men indskrænket til selve motoren og ophæng: Særlige beføjelser kategori II 902 Preben Bruhn Jensen Østsjællands flyveklub Mo 908 Michael Kortbek Svævethy Mo 910 Harry F Jensen Svævethy Mo 911 Emil Auckbur Tølløse Flyveklub Mo 912 Niels Arild S. Jakobsen Skive Svæveflyveklub Mo 914 Poul Kortbek Svævethy Mo Mat.ktr.nr. Navn Klub Nedennævnte er godkendt til at foretage svejsning på svævefly indenfor begrænsninger givet iht. eksternt svejsecertifikat EN 287: Vakant SE GRUPPE 299 FOR ADRESSER OG TELEFONNUMRE. MATERIELKONTROLLANTER

154 Gruppe : 493 Dato : MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Side nr.: 1 af 2 VÆRKSTEDER - REGISTRERING KLUB VÆRKSTEDSADRESSE - TLF. VÆRKSTEDSLEDER Aviator, Aalborg Svæveflyveklub Billund Svæveflyveklub Dansk Svæveflyvehistorisk Klub (DASK) Dansk Svæveflyver Union Frederiksund-Frederiksværk Flyveklub Fyns Svæveflyveklub Herning Svæveflyveklub Holstebro Flyveklub Jysk Aero Sport Kalundborg Flyveklub Kolding Flyveklub Lemvig Svæveflyveklub Lindtorp Svæveflyveklub Lolland-Falster Svæveflyveklub Midtsjællands Svæveflyveklub Nordjysk Svæveflyveklub Nordsjællands Flyveklub Polyteknisk Flyvegruppe Vesthimmerlands Flyveplads Aggersundvej 103, 9600 Års Intet værksted Båstlundvej 18, 7190 Billund Fasterholtvej 10, 7400 Herning Ellehammervej Frederikssund Vøjstrupvej 19 A 5672 Broby Tlf Skinderholmvej Herning Tlf Sognstrupvej 17 A, Nr. Felding 7500 Holstebro Intet værksted Kalundborg Flyveplads Kaldred Eskebjergvej Eskebjerg Gesten Flyvepl, Gesten Kærvej Gesten Ringkøbingvej Lemvig Intet værksted Lolland-Falster Airport 4970 Rødby Mosekærsvej Fjenneslev Ottestrup Flyvepl, Understedvej Sæby Gørløse Svæveflyvecenter Kurreholmvej Gørløse Danmarks Tekniske Universitet Bygning Lyngby Nils de Voss Johannes Lyng H.C. Christensen Thomas Boyhus Jensen Martin Brændegaard Hansen Knud Møller Andersen Erik Leander Nielsen Hans H. Hemmingsen Thomas Nielsen Poul Erik Anker Jens Hjermitslev Jensen Gert Jensen Carl Hilbert Christensen Jonas Friis Pedersen Joachim Hegelund VÆRKSTEDER - REGISTRERING

155 Gruppe : 493 Dato : MATERIEL - VEDLIGEHOLDELSE Side nr.: 2 af 2 KLUB VÆRKSTEDSADRESSE - TLF. VÆRKSTEDSLEDER SG-70 Silkeborg Flyveklub Skive Svæveflyveklub Skrydstrup Svæveflyveklub Svævethy Sønderjysk Flyveklub Tølløse Flyveklub Tønder Svæveflyveklub Vejle Svæveflyveklub Vestjyllands Svæveflyveklub Vestjysk Svæveflyveklub Viborg Svæveflyveklub Østsjællands Flyveklub Århus Svæveflyveklub Svæveflyvecenter Arnborg 7400 Herning Flyvervej 3, Christianshede st 7441 Bording Stensbjergvej Højslev Friggsvang Vojens Morsø Flyveplads, Mejerivej Nykøbing Mors Intet værksted Sønderstrupvej 4360 Kirke Eskilstrup Intet værksted Hammer Flyveplads Nørremarksvej Tørring Højbyvej 14, Ejstrup 6900 Skjern Bolhedevej 6, Bolhede 6800 Varde Vedsøvej Viborg Nymarksvej, Kongsted 4683 Rønnede Bavnehøjvej 11, True 8381 Tilst Søren Grum-Schwensen Kaj Børge Hansen Niels A. Jakobsen Peter Marius Jensen Erling Glintborg Jensen Jan Gevad Niels Peder Hjerrild Møller Christian Pedersen Kaj H. Pedersen Thomas Hørdum Sørensen Frank Segato Kristian Hastrup Andersen VÆRKSTEDER - REGISTRERING

156 Union nshåndbog MATERIEL L - UDDANNELSE Gruppe : 494 Dato : Side nr.: 1 af 1 Uddannelse til transport af farligt gods i h.t. Europæisk Konvention om International Transport af Farligt Gods ad Vej (ADR) Del 1, kapitel 1.3 Baggrund: Bestemmelserne i ADR tillader ikke privatpersonerr at transportere benzin i mængder over 60 liter i dunke og/eller kanistre der tillige skal være godkendte hertil - medmin- tilla- dre de har gennemgået et kursus og fået udstedt et kursusbevis. DSvU kan ifølge gældende bestemmelser selv afholde sådanne kurserr og udstede delse til at en person må transportere enn større mængde benzin eller diesel. Formål: Ved en forholdsvis lille indsatss kan alle der har brug for det, gennemførg re en uddannelse der giver tilladelse til at transportere denn såkaldte frimængd e, der for benzins ved- mix heraf. kommende er 333 liter og for dieselprod ukter liter eller et forholdsmæssigt Uddannelsen: Uddannelsen gennemføres alene gældende for transport af flaskegas- f - benzin- og die- kursusleder som underviser. Uddannelsen består af tre elementer: 1. Generelle bestemmelser og bestemmelser for farlige stoffer s og genstandee (ADR) selprodukter samt årlig inspektion af håndildslukkere. Uddannelse i h.t. DSvU s bestemmelser r kan foregå i klubberr med en af DSvU godkendt 2. Specifikke bestemmelser for transport ad vej af gas, benzin b og diesel 3. Sikkerhedsuddannelse i risici, håndtering og nødprocedurer Der aflægges ikke eksamen. Rettigheder: Efter gennemført uddannelse udsteder DSvU et personligt bevis, der skal medføres un- ud- der transporten og på forlangende skal forevises politiet. DSvU opbevarer kopi aff stedte beviser. Kursusbeviset giver rettighed til t transport af benzinn og dieselprodukter merne af frimængden under iagttagelsei e af gældende bestemmelser. indenfor ram- GODKENDT AF BEREDSKABSSTYRELSEN ADR-UDDANNELSE TRANSPORT AFF FARLIGT GODS UNDER FRIMÆNGDEN

157 Union nshåndbog MATERIEL L - UDDANNELSE Gruppe : 494 Dato : Side nr.: 2 af 1 ADR-UDDANNELSE TRANSPORT AFF FARLIGT GODS UNDER FRIMÆNGDEN Vedligeholdelse: Uddannelsen skal hvert 5 år suppleres med repetitionskursus med henblik på ajourfø- ring af viden om evt. ændringer i reglerne. DSvU-godkendte lærere i ADR-uddannelsen: Transport af farligt gods under frimængden Lisette Bertelsen Erik Leander Kristian Højmark Pedersen Nicolaj Engel Poul B. Hørup Helge Hald Holstebro Flyveklub F Holstebro Flyveklub F Fyns Svæveflyveklubb Landssvæv veflyveklubben Fyns Svæveflyveklubb Viborg Svæveflyveklub GODKENDT AF BEREDSKABSSTYRELSEN

158 Gruppe : 501 Dato : FLYVEVIRKSOMHED Side nr.: 1 (1) Dansk Svæveflyver Union er i henhold til BL 9-9 godkendt til at forestå og føre tilsyn med ikke-erhvervsmæssig svæveflyvevirksomhed i Danmark: Bestemmelserne fremgår af BL BL 9-9

159 FLYVEVIRKSOMHED Gruppe: 510 Dato: Side nr.: 1 af 6 BESTEMMELSER FOR PLADSER, DER ANVENDES TIL SVÆVEFLYVNING 1. GENERELT Svæveflyvepladser der benyttes til uddannelsesflyvning og/eller flyslæb, samt selvstartende svævefly, skal godkendes inden ibrugtagning. Sådanne pladser betragtes i henhold til BL 3-7 som private pladser. Dansk Svæveflyver Union er i henhold til BL 9-9 bemyndiget til at godkende disse pladser. Selvstartende motorsvævefly kat. 3 (TMG) kan anvende offentlige godkendte flyvepladser og lufthavne (se VFG AD 2), forudsat en af flyvepladsens hovedbaner anvendes i forbindelse med start og landing. Det er endvidere en forudsætning, at flyet opereres med motoren aktiveret samt at flyets præstationer under de aktuelle forhold er tilstrækkelige til at baneenden samt evt. forhindringer i udflyvningszonen kan overflyves i en højde på mindst 50 fod. Fartøjschefen skal dog være opmærksom på, om forsikringsbetingelserne for en evt. kaskoforsikring indeholder bestemmelser der er begrænsende i forhold til ovenstående. Før en svæveflyveplads må tages i brug til uddannelsesflyvning, skal ejerens skriftlige tilladelse foreligge. Endvidere skal pladsen anmeldes til Statens Luftfartsvæsen I særlige tilfælde kan kravene fraviges, jfr. afsnit Dette gælder f.eks. i forbindelse med flyvning af historisk karakter, eller for allerede godkendte pladser. 2. PLADSEN 2.1 Pladsen består af en bane med start-, landingsområde, samt et sikkerhedsområde, som vist på nedenstående skitse. Sikkerhedsområde Start-/landingsområde Bane Banens længde skal være mindst 650 m. Start- og landingsområderne kan være forskellig orienterede. Den totale højdeforskel på en bane må maksimalt være 2 % af banens samlede længde. Derudover må den maksimale tværhældning højst være 5 %. Der skal være frie indflyvningsforhold jfr. punkt 3. BESTEMMELSER FOR PLADSER, DER ANVENDES TIL SVÆVEFLYVNING

160 FLYVEVIRKSOMHED Gruppe: 510 Dato: Side nr.: 2 af Supplerende krav ved flyslæb/selvstart Banens mindste længde skal, i forbindelse med flyslæb og selvstart, forøges i forhold til det aktuelle fly s stigegradient, så flyet/flyslæbet kan passere mindst 10 m over forhindringer i baneenden ved 0-vind Supplerende krav ved skræntflyvning Ved skræntflyvning, hvor starten foregår bag skrænten, og der findes landingsmuligheder i terrænnet, må uddannede piloter spil-/autostartes på en kortere bane, ligesom krav til landingsområde kan fraviges. 2.2 Startområde Ved startområde forstås det område, der benyttes til den indledende rulning i forbindelse med afvikling af spilstart, flyslæb og/eller selvstart Startområdet skal have følgende minimumsmål: Længde: Bredde: 100 m Min. 40 m., dog altid så bred, at afstanden fra vingetip til nærmeste begrænsning er mindst 10 m Hvis der er høje objekter i begrænsningen skal afstanden på mindst 10 m forlænges i forholdet 2:1 i forhold til objektes højde. F.eks. vil 5 m høje træer forøge afstanden med 2 * 5 m = 10 m. Altså en totalafstand på 20 m. Bevoksningen i startområdet må maksimalt have en længde på 10 cm. 2.3 Landingsområde Ved et landingsområde forstås det område, der benyttes til landing, dvs. området hvorfra landing er mulig og til stedet hvor flyet er bragt til standsning Landingsområdet skal have følgende minimumsmål: Længde: Bredde: 400 m 50 m Bevoksningen i landingsområdet må maksimalt have en længde på 20 cm. 2.4 Sikkerhedsområde BESTEMMELSER FOR PLADSER, DER ANVENDES TIL SVÆVEFLYVNING

161 FLYVEVIRKSOMHED Gruppe: 510 Dato: Side nr.: 3 af 6 Umiddelbart langs med landingsområdet skal der være et sikkerhedsområde. Yderbegrænsningen skal være mindst 40 m fra banens centerlinie. Bevoksningen i sikkerhedsområdet må maksimalt være 20 cm høj. I forlængelse af landingsområdet skal der i indflyvningen være et sikkerhedsområde. Størrelsen af sikkerhedsområdet er bestemt af indflyvningsforholdene, således at den mindst skal svare til et glidetal på 5, dog min. 50 m. Bevoksningen i dette sikkerhedsområdet må maksimalt være 40 cm høj. Er der f.eks. 15 m høje træer 50 m. fra landingsområdets begrænsningen, vil sikkerhedsområdets længde være 5 * 15 = 75 m. 2.5 Flere baner Hvis der samtidig skal foretages start med samme startmetode på parallele baner, skal afstanden mellem startområdernes centerlinier være mindst 250 m. 3. INDFLYVNINGSOMRÅDE 3.1 Indflyvningsområdet skal kunne placeres, så indflyvningen på intet tidspunkt foregår mindre end 150 m fra tættere bebyggede områder. 4. UDFLYVNINGSOMRÅDE 4.1 Spil- og autostart. Ved baner der udelukkende anvendes til spilstart og autostart er der ingen krav, ud over at optrækket skal ske, så den nedfaldende wire ikke er til gene for 3. person og ejendom El-ledninger Ved spil- og autostart må der ikke være elledninger i banens umiddelbare nærhed. Der må ikke findes højspændingsledninger (10 kv eller mere) indenfor en afstand af 300 m fra banen. Hvis dette ikke kan opfyldes, suppleres pladsgodkendelsen med særlige vilkår, der f.eks. kan være at wirefaldskærm ikke må benyttes ved særlige vindretninger. 4.2 Flyslæb og selvstart. Udflyvningsområdet skal kunne placeres, så udflyvningen på intet tidspunkt foregår mindre end 150 m fra tættere bebyggede områder. BESTEMMELSER FOR PLADSER, DER ANVENDES TIL SVÆVEFLYVNING

162 FLYVEVIRKSOMHED Gruppe: 510 Dato: Side nr.: 4 af 6 Eventuelle forhindringer i baneenden skal, som nævnt i afsnit 2.1.1, altid kunne overflyves i mindst 10 m højde ved 0-vind. Endvidere skal udflyvningsområdet være indrettet, så det er muligt at foretage en hindringsfri flyvning med en stigegradient på mindst 1:25. Hvis der er offentlige veje eller jernbaner i udflyvningsområdet, skal disse kunne passeres i mindst henholdsvis 5 m og 7 m. 5. PARKERINGSOMRÅDER 5.1 Fly- og bilparkering skal foregå udenfor aktive start- og landingsområder, samt sikkerhedsområder. Der skal være anvisning for bilparkering og trafik ved adgangsvejene til pladsen. 6. INFORMATIONER 6.1 Ved de naturlige adgangsveje til pladsen skal der være informationer til tilskuere, der angiver adgangsveje, tilskuerpladser og parkeringsområder, samt evt. restriktioner. 6.2 For brugerne af banen skal informationer, som anført i gruppe 540, være tilgængelige i form at tavle eller lignende. 7. NØDHJÆLPSUDSTYR 7.1 Der skal findes en telefon med oplysninger om telefonnumre til: 1. Alarmcentral 2. Politi 3. Redningsberedskab (brandvæsen) 4. Nærmeste flyvekontrolorgan, samt en huskeliste til alarmering, der bl.a. oplyser om den nøjagtige adresse. 7.2 Der skal endvidere findes en førstehjælpskasse anbragt på et let tilgængeligt sted. Førstehjælpskassen skal mindst være Arbejdstilsynets model eller Falcks "førstehjælp ved ulykke". 8. VINDPOSE 8.1 Der skal findes en vindpose anbragt i pladsens begrænsning eller i dennes umiddelbare nærhed. Den skal være i en sådan farve, at den er tydelig synlig fra såvel startstedet som fra luften i pladsens nærhed og således at den ikke påvirkes af turbulens fra nærliggende bygninger, træer m.v. 9. LANDINGS-T BESTEMMELSER FOR PLADSER, DER ANVENDES TIL SVÆVEFLYVNING

163 FLYVEVIRKSOMHED Gruppe: 510 Dato: Side nr.: 5 af Når der foregår uddannelsesflyvning, skal der være udlagt landings-t, der angiver den aktuelle landingsretning. Landings-T'et anbringes på et fra luften synligt sted, f.eks. i banens begrænsning. 10. GODKENDELSE AF PLADS 10.1 Godkendelse af ny plads Anlæg og ibrugtagning af en ny svæveflyveplads må ikke finde sted inden de nødvendige tilladelser foreligger jfr. anden lovgivning, som f.eks. miljøbeskyttelses-, naturfrednings- og planlægningslovgivning, samt endvidere landbrugslovgivning. Brugeren må selv skaffe disse tilladelser. Endvidere skal den godkendes af Dansk Svæveflyver Union. Dernæst skal den jfr. BL 3-7 anmeldes til Statens Luftfartsvæsen. Statens Luftfartsvæsen underretter herefter andre berørte statslige, kommunale og amtskommunale myndigheder. Anmeldelsen til Statens Luftfartsvæsen skal ske senest 3 måneder før ibrugtagen. Hvis der er mindre end 5 km til baneenderne på en offentlig flyveplads eller 8 km til en militær flyvestation skal der forinden indhentes godkendelse hos Statens Luftfartsvæsen henholdsvis Flyvertaktisk Kommando. Dansk Svæveflyver Union udsteder pladsgodkendelsen Fornyelse af pladsgodkendelse. Godkendelser udstedt af Dansk Svæveflyver Union er uden tidsbegrænsning, under forudsætning af at de i godkendelsesbeviset givne forudsætninger stadig er gældende. Sker der forandringer i forhold hertil, herunder etablering af tæt bebyggelse, campingplads, sommerhusområde, bevoksning samt ændringer der berører start- og landingsretning, ind- eller udflyvningsforhold eller forøgelse af det årlige startantal med mere end 25% m.v., er godkendelsen ikke længere gyldig. Sker der ændringer som anført, skal der foretages en ny godkendelse. 11. TILSYN 11.1 Tilsyn lokalt Brugeren af pladsen er forpligtet til løbende at føre tilsyn med at forudsætningerne i godkendelsesbeviset er opfyldt. BESTEMMELSER FOR PLADSER, DER ANVENDES TIL SVÆVEFLYVNING

164 FLYVEVIRKSOMHED Gruppe: 510 Dato: Side nr.: 6 af Tilsyn Union Dansk Svæveflyver Union følger det lokale tilsyn i henhold til BL 9-9. BESTEMMELSER FOR PLADSER, DER ANVENDES TIL SVÆVEFLYVNING

165 FLYVEVIRKSOMHED Gruppe : 520 Dato : Side nr.: 1 (3) DAGLIGT TILSYN 1. GENERELT 1.1 Samling af fly Når et fly samles efter adskillelse skal den person, der har ansvaret for samlingen, kontrollere flyet og attestere for korrekt samling. Eftersynet foretages efter de samme retningslinier som dagligt tilsyn. Efter samling og kontrol skal den ansvarlige pilot notere i flyets journal "Eftersyn efter samling OK, dato og underskrift". 1.2 Dagligt tilsyn. (DT) Uanset at der har været foretaget kontrol, og der er attesteret for korrekt samling af et fly, og flyet har gyldig luftdygtighedsbevis og -attest, skal der foretages dagligt tilsyn, inden det må anvendes den pågældende dag. Endvidere skal der foretages dagligt tilsyn efter hård landing. Dagligt tilsyn efter hård landing udføres af en instruktør eller materielkontrollant. Ved den mindste tvivl skal en materielkontrollant kontaktes, se gruppe 425 pkt. 7. Som hovedregel skal dagligt tilsyn udføres i overensstemmelse med kravene i flyets håndbog. Hvor sådanne ikke findes, udføres tilsynet i overensstemmelse med gruppe 521. Eventuelle L'Hotellier koblinger skal være sikrede, også selvom det ikke fremgår af flyets håndbog, med 1,2 mm sikkerhedsnål eller anden godkendt sikring. Derved opfyldes LDD Positiv rorkontrol Uanset om der i flyets håndbog ikke findes krav herom, skal der i dagligt tilsyn indgå "positiv rorkontrol", der består i at en person blokerer krængeror, højderor, luftbremser og evt. flaps i yderstillingerne, mens en anden person forsigtigt mærker på betjeningsgrebene i cockpittet om der er korrekt forbindelse. I positiv rorkontrol indgår endvidere, at den ansvarlige for DT sikrer sig, at styreflader (højde-, side-, og krængeror) giver korrekt udslag på de input de får fra styregrejerne (pind og pedaler). BEMÆRK! Det er ikke meningen at rorerne skal belastes hårdt, da beslag m.v. derved kan ødelægges. 1.4 Flyet skal have gyldig vedligeholdelsesattest. 2. UDFØRELSE Dagligt tilsyn skal udføres af en pilot med gyldig Lokalflyvningstilladelse eller S-certifikat, og som er typeuddannet til den pågældende type. Eventuelle anmærkninger kontrolleres for indflydelse på flyets luftdygtighed. DAGLIGT TILSYN

166 FLYVEVIRKSOMHED Gruppe : 520 Dato : Side nr.: 2 (3) Inden der kan kvitteres for et tilsyn skal vedligeholdelsesattesten kontrolleres for gyldighed. For at lette udførelsen af eftersynet skal checklisten nævnt i gruppe 521 være til rådighed i flyet. 3. RAPPORTERING 3.1 Dagligt tilsyn noteres i journalen i rubrikken inden første flyvning og der kvitteres herfor med angivelse af certifikat- eller instruktør nr. Piloter med lokalflyvningstilladelse noterer i feltet "No." ordet "Lokal". 3.2 Kun gældende for ANNEX II FLY "Gule-journaler" I ældre "Gule journaler", der ikke har en speciel rubrik for dagligt tilsyn, kvitteres der for dagligt tilsyn ved at indføre "DT ok, dato, underskrift." Disse Gule journa ler må efter den kun anvendes til Annex II fly. 4. KONTROL Dagligt tilsyn udføres ved at man i en logisk rækkefølge bevæger sig rundt om flyet langs dets kanter, samt respekterer de supplerende krav, der er nævnt i afsnit 1. Hvis man bliver forstyrret i arbejdet, skal arbejdet genoptages fra det punkt, hvortil man med sikkerhed kan huske at man er nået. 4.1 Cockpit 4.2 Vinger Ingen løse dele. Koblingsfunktion kontrolleres for både næse- og bundkobling, kontrol for skadede wirer og håndtag. Er alle krævede instrumenter monterede og er deres grundindstilling i orden. Højdemåler nulstilles. Kontrol af fulde krænge- og højderorsudslag. Check for evt. skadede wirer/stænger. I tosædede fly kontrolleres slør mellem styregrejerne ved at fastholde den ene og bevæge den anden Siderorsudslag kontrolleres. Check for evt. skadede wirer/stænger. Trim- og evt. flapsudslag kontrolleres. Check for evt. skadede wirer/stænger. Luftbremseudslag kontrolleres, herunder overcentrering. Check for evt. skadede wirer/stænger. Check hjulbremsefunktion. Hood checkes for sikker lukning og revner. Er nødafkastet korrekt monteret. Fastspændingsseler kontrolleres for synlige skader og fastgørelse. Er lukkemekanismen i orden. Check hoved- og hjælpebolte for korrekt placering og sikring. Check evt. pyjamas for korrekt sikring. Er elektriske forbindelser ubeskadigede Hele overfladen kontrolleres for skader. DAGLIGT TILSYN

167 FLYVEVIRKSOMHED Gruppe : 520 Dato : Side nr.: 3 (3) Krængerorsbeslag kontrolleres for fastgørelse, slør og fri bevægelighed. Evt. låse skal fjernes. Stødstænger og sikringer kontrolleres, evt. gennem inspektionslemme. Luftbremser kontrolleres for fastgørelse, slør og fri bevægelighed. Evt. låse skal fjernes. Stødstænger og sikringer kontrolleres, evt. gennem inspektionslemme. Flaps kontrolleres for fastgørelse, slør og fri bevægelighed. Evt. låse skal fjernes. Stødstænger og sikringer kontrolleres, evt. gennem inspektionslemme. Kontroller vingens svingning. Dette gøres ved at bevæge den ene vingetip let op og ned så man kan mærke at den "svinger". Den modsatte vinge skal svinge i takt hermed. 4.3 Flykrop Hele overfladen kontrolleres for skader Statiske og dynamiske huller kontrolleres. Er flykroppen fri for revner og andre ødelæggelser. Dæk og dæktryk kontrolleres Mede kontrolleres for skader 4.4 Højderor og haleplan m.m. Hele overfladen kontrolleres for skader Haleplansbeslag kontrolleres for fastgørelse, slør og fri bevægelighed. Evt. låse skal fjernes. Stødstænger og sikringer kontrolleres, evt. gennem inspektionslemme. Trim kontrolleres for fastgørelse, slør og fri bevægelighed. Evt. låse skal fjernes. Stødstænger og sikringer kontrolleres, evt. gennem inspektionslemme. Højderor kontrolleres for fastgørelse, sikring og slør. 4.5 Sideror og halefinne m.m. Hele overfladen kontrolleres for skader Sideroret kontrolleres for fastgørelse, slør og fri bevægelighed. Evt. låse skal fjernes. Stødstænger og sikringer kontrolleres, evt. gennem inspektionslemme. Halefinne kontrolleres for skader Halehjul/-slæber kontrolleres for fastgørelse, sikring og slør. 4.6 Rorforbindelser Check at alle rorforbindelser er forbundet og sikrede - herunder at evt. L'Hotellier koblinger er korrekt monterede og sikrede, jfr. LDD nr Positiv rorkontrol Når flyet i øvrigt er fundet i orden, skal der udføres positiv rorkontrol. Se afsnit 1.3. DAGLIGT TILSYN

168 FLYVEVIRKSOMHED Gruppe : 521 Dato : Side nr.: 1 (1) CHECKLISTE VED SAMLING OG DAGLIGT TILSYN 1. Cockpit Ingen løse dele. Koblingsfunktion kontrolleres for både næse- og bundkobling, kontrol for skadede wirer og håndtag. Er alle krævede instrumenter monterede og er deres grundindstilling i orden. Højdemåler nulstilles. Kontrol af fulde krænge- og højderorsudslag. Check for evt. skadede wirer/stænger. I to-sædede fly kontrolleres slør mellem styregrejerne ved at fastholde den ene og bevæge den anden Siderorsudslag kontrolleres. Check for evt. skadede wirer/stænger. Trim- og evt. flapsudslag kontrolleres. Check for evt. skadede wirer/stænger. Luftbremseudslag kontrolleres, herunder overcentrering. Check for evt. skadede wirer/stænger. Check hjulbremsefunktion. Hood checkes for sikker lukning og revner. Er nødafkastet korrekt monteret. Fastspændingsseler kontrolleres for synlige skader og fastgørelse. Er lukkemekanismen i orden. Check hoved- og hjælpebolte for korrekt placering og sikring. Check evt. pyjamas for korrekt sikring. Er elektriske forbindelser ubeskadigede 2. Vinger Hele overfladen kontrolleres for skader. Krængerorsbeslag kontrolleres for fastgørelse, slør og fri bevægelighed. Evt. låse skal fjernes. Stødstænger og sikringer kontrolleres, evt. gennem inspektionslemme. Luftbremser kontrolleres for fastgørelse, slør og fri bevægelighed. Evt. låse skal fjernes. Stødstænger og sikringer kontrolleres, evt. gennem inspektionslemme. Flaps kontrolleres for fastgørelse, slør og fri bevægelighed. Evt. låse skal fjernes. Stødstænger og sikringer kontrolleres, evt. gennem inspektionslemme. Kontroller vingens svingning. Dette gøres ved at bevæge den ene vingetip let op og ned så man kan mærke at den "svinger". Den modsatte vinge skal svinge i takt hermed. 3. Flykrop Hele overfladen kontrolleres for skader Statiske og dynamiske huller kontrolleres. Er flykroppen fri for revner og andre ødelæggelser. Dæk og dæktryk kontrolleres Mede kontrolleres for skader 4. Højderor og haleplan m.m. Hele overfladen kontrolleres for skader Haleplansbeslag kontrolleres for fastgørelse, slør og fri bevægelighed. Evt. låse skal fjernes. Stødstænger og sikringer kontrolleres, evt. gennem inspektionslemme. Trim kontrolleres for fastgørelse, slør og fri bevægelighed. Evt. låse skal fjernes. Stødstænger og sikringer kontrolleres, evt. gennem inspektionslemme. Højderor kontrolleres for fastgørelse, sikring og slør. 5. Sideror og halefinne m.m. Hele overfladen kontrolleres for skader Sideroret kontrolleres for fastgørelse, slør og fri bevægelighed. Evt. låse skal fjernes. Stødstænger og sikringer kontrolleres, evt. gennem inspektionslemme. Halefinne kontrolleres for skader Halehjul/-slæber kontrolleres for fastgørelse, sikring og slør. 6. Rorforbindelser Check at alle rorforbindelser er forbundet og sikrede - herunder at evt. L'Hotellier koblinger er korrekt monterede og sikrede, jfr. LDD nr Positiv rorkontrol Når flyet i øvrigt er fundet i orden, skal der udføres positiv rorkontrol. Se gruppe 520 pkt. 1.3 CHECKLISTE VED SAMLING OG DAGLIGT TILSYN

169 FLYVEVIRKSOMHED Gruppe: 525 Dato: Side nr.: 1 af 1 REDNINGSUDSTYR Faldskærme: Det er i BL 7-7 bestemt, at faldskærm skal anvendes under skyflyvning med svævefly. Faldskærme der anvendes i forbindelse med skyflyvning med svævefly skal vedligeholdes efter fabrikantens forskrifter. Der findes ikke i lovgivningen i øvrigt krav om anvendelse af faldskærm i forbindelse med anden svæveflyvning. De efterfølgende bestemmelser er således alene gældende for medlemmer af Dansk Svæveflyver Union. 1. Faldskærm skal bæres af samtlige ombordværende ved: a) Uddannelsesflyvning Undtaget herfra er de tilfælde hvor flyets indretning efter instruktørens skøn ikke levner plads til at elev eller instruktør har fri bevægelighed til at betjene flyets styregrejer. I sådant tilfælde skal den pågældende elev i sin personlige logbog notere, at faldskærm er fravalgt. b) Termikflyvning, hvor 2 eller flere svævefly kommer til at befinde sig samtidig i samme termikboble. c) Konkurrenceflyvning. d) Kunstflyvning. e) Formationsflyvning f) Prøveflyvning. 2. Bestemmelser om godkendelser og inspektion af faldskærme fremgår af UHB gr REDNINGSUDSTYR

170 FLYVEVIRKSOMHED Gruppe: 530 Dato: Side nr.: 1 af 3 BESTEMMELSER FOR TILLADELSER, JOURNALER OG LOGBØGER (DOKUMENTER) 1. DOKUMENTER Dokumenter som nævnt under 1.1., 1.2. og 1.3. skal være gyldige og tilgængelige på en flyveplads, inden svæveflyvning foretages PLADS: (permanent) a) Pladsens godkendelsesbevis. b) Ved offentlig plads: Eventuel oprettet aftale mellem pladsens ledelse og svæve flyveklub c) Ved offentlig plads: Hvis der er flyveledelse eller flyvepladsledelse i funktion, skal dennes tilladelse til flyvning indhentes PLADS: (midlertidig) Hvis flyvning skal foretages fra midlertidigt flyveplads, kan dette lejlighedsvis lade sig gøre. Der må ikke foretages uddannelsesflyvning på midlertidig plads. a) Ejerens tilladelse skal foreligge. b) Hvis start skal foretages nærmere end 5 km fra offentlig flyveplads banelæg/ 8 km fra militær flyvestations banelæg, skal tilladelsen indhentes fra SLV/FTK. c) Hvis der skal foretages spilstart, skal dette anmeldes senest 1 måned før start, til SLV. d) Luftfartøjschefen (certifikatindehaver) er i hver enkel start ansvarlig for, at starten sker under hensyntagen til anden lufttrafik, pladsens størrelse, - tilstand, omkring liggende bebyggel se samt vejrforhold JORDUDSTYR a) Spillets godkendelsesbevis b) Hvis radioudstyr benyttes, skal Telestyrelsens tilladelse foreligge. 1) Forbindelse til fly (VHF) : Tilladelse til landstation. 2) Jordtjeneste (Radio) : Tilladelse til basisstation og mobile/bærbare radioer FLY (svævefly og slæbefly) Følgende dokumenter skal være gyldige og medbringes i flyet i original eller kopi (1.4.d kan forblive på pladsen). BESTEMMELSER FOR TILLADELSER, JOURNALER OG LOGBØGER

171 FLYVEVIRKSOMHED Gruppe: 530 Dato: Sidenr.: 2 af 3 a) Registreringsbevis. b) Luftdygtighedsbevis. c) Flyets instruktionsbog. d) Flyets tekniske journal. e) Svæveflyjournal. f) Tilladelse til radiostation i luftfartøj. (Hvis VHF-radio er monteret). g) Pakkekort eller -journal (vedligeholdelsesattest) for faldskærm. (Hvis skærm medføres) PERSONER Følgende dokumenter skal være gyldige og medbringes i flyet. a) Luftfartøjschefens ajourførte logbog med dokumentation for gyldigt PPT. b) Luftfartøjschefens certifikat, instruktørbevis, tilladelser mv. c) Luftfartøjschefens helbredsmæssige godkendelse. d) Elevens ajourførte logbog. Ved udelukkende lokalflyvning, kan dokumenter som nævnt under 1.4 og 1.5 opbevares på flyvepladsen 2. BESTEMMELSER FOR FØRING AF PERSONLIG LOGBOG 2.1. Bestemmelserne om registrering af flyvetid fremgår af BL 6-04, Føring af flyvetid, der har dannet grundlag for nedenstående bestemmelser for registrering af flyvetid for svæveflyvning Logbogen skal føres med blæk eller kuglepen. Ingen raderinger må finde sted og ingen overstregninger, der gør det tidligere skrevne ulæseligt. Enhver rettelse skal attesteres af den, der har foretaget den. Ingen blade må rives ud eller klæbes over Flyvetid skal registreres i personlig logbog. Flyvetid for svævefly regnes for det tidspunkt, hvor det ved hjælp af den anvendte startanordning bringes i bevægelse i den hensigt at påbegynde flyvning indtil det efter afsluttet flyvning er bragt til standsning. Ved flyvning med motorsvævefly, hvor der foretages flere starter og landinger på samme tur, skal hver af disse registreres som en start. Kun flyvning foretaget efter påbegyndelse af egentlig uddannelse iht. uddannelsesnormerne må indgå i den samlede flyvestatus Denne registrering (føring) skal indeholde: a) Dato. b) Svæveflytype. c) Funktion som: Luftfartøjschef, instruktør, elev. BESTEMMELSER FOR TILLADELSER, JOURNALER OG LOGBØGER

172 FLYVEVIRKSOMHED Gruppe: 530 Dato: Side nr.: 3 af 3 d) Startsted. e) Ankomststed. f) Specifikation af flyvetid fordelt i følgende kategorier: Tid med motorkraft. Fri svæveflyvetid (incl. tid i flyslæb. g) Særlige bemærkninger (f.eks. rute - vendepunkt - antal km). h) Afbrudte starter, aktuelle såvel som simulerede, skal altid noteres med angivelse af højden hvori starten blev afbrudt Flyvninger registreres således: En-sædet flyvning: Kun egne flyvninger registreres To-sædet flyvning: Ved to-sædet flyvning, hvor der er behov for instruktørmedvirken, og den medfølgende instruktør afslutter med at attestere i elevens/pilotens logbog, registrerer begge de ombordværende den pågældende flyvning. Ved anden to-sædet flyvning registrerer kun luftfartøjschefen den pågældende flyvning. Ved flyvninger, hvor der på grund af påtegning i luftfartøjschefens MC (Medical Certificate) medfølger en sikkerhedspilot jfr. UHB gr. 661, registrerer alene luftfartøjschefen flyvetiden, medmindre sikkerhedspiloten på grund af luftfartøjschefens inkapacitering må overtage føringen af flyet. I så fald registrerer alene sikkerhedspiloten flyvetiden for hele den samlede flyvning Flyvetid på motorsvævefly: Indehaveren af svæveflyvercertifikat (S-certifikat) registrerer hele flyvetiden samt specifikation af motor- og svæveflyvetid som flyvetid på svævefly Indehaveren af privatflyvercertifikat (A-certifikat) registrerer kun den del af flyvetiden der er udført vha. motorkraft som flyvetid på flyvemaskine Indehaveren af både S-certifikat og A-certifikat registrerer flyvetiden enten som flyvetid på svævefly eller som flyvetid på flyvemaskine. BESTEMMELSER FOR TILLADELSER, JOURNALER OG LOGBØGER

173 FLYVEVIRKSOMHED Gruppe : 531 Dato : Side nr.: 1 (2) BESTEMMELSER FOR FØRING AF SVÆVEFLYJOURNAL 1. GENERELT 1.1 Bestemmelser for føring af journaler fremgår af BL 1-19, Luftfartøjsdokumenter mv., der har dannet grundlag for nedenstående bestemmelser. 1.2 Journalen skal ved oprettelsen indeholde identifikation af luftfartøjet, total flyvetid, starter og evt. tachotid. Endvidere skal den indeholde dokumentation for udført vedligeholdelse og ændringer. 2. AUTORISATION Der skal for motorsvæveflys vedkommende oprettes og føres særskilt motor- og propeljournal. 2.1 Når journal nr. 1 tages i brug skal den autoriseres af Statens Luftfartsvæsen. Efterfølgende journaler autoriseres af en materielkontrollant. Når en journal er udskrevet, overføres data som nævnt i pkt. 2. Der overføres dog kun de oplysninger om vedligeholdelse og ændring, der er nødvendig for konstatering af den fortsatte luftdygtighed. 2.2 Journalen skal altid følge svæveflyet. Udskrevne journaler skal opbevares af ejeren. Denne er ansvarlig herfor. Ved Ejerskift skal alle journaler følge med til den nye ejer. 3. RETTELSER 3.1 Journalen skal føres med blæk eller kuglepen. Ingen raderinger må finde sted, og ingen overstregninger, der gør det tidligere skrevne ulæseligt. Enhver rettelse skal attesteres af den, der har foretaget den. Ingen blade må rives ud eller klæbes over. Alt skal være ført let læseligt og underskrifter skal være identificerbare. 4. FØRING AF JOURNAL 4.1 Fartøjschefen er ansvarlig for journalens føring. Ejeren er ansvarlig for, at al vedligeholdelse og ændring af luftfartøjet indføres i journalen. 4.2 Journalen udfyldes efter hver dags flyvning. Flyvetiden skal angives som svæveflyvetid og for motorsvævefly desuden tachotiden. I rubrikken "total" angives den akkumulerede flyvetid, mens der under "tachotid" anføres den totale tachotid. 4.3 En dags lokalflyvninger, der er opført på startliste, kan føres på en enkelt linie med henvisning til den pågældende startliste. Dagens sidste fartøjschef kvitterer for overførslen af disse data i journalen. Hvis journalen er ført i henhold til startliste, skal startlisten opbevares i 5 år. Distanceflyvninger skal altid føres særskilt. 5. ANMÆRKNINGER 5.1 Hvis flyvningen har givet anledning til anmærkninger, skal dette bemærkes i anmærkningsfeltet med "Ja" af fartøjschefen umiddelbart efter den aktuelle flyvning. Anmærkningen noteres på anmærkningsbladet. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN BESTEMMELSER FOR FØRING SVÆVEFLYJOURNAL

174 FLYVEVIRKSOMHED Gruppe : 531 Dato : Side nr.: 2 (2) 6. VEDLIGEHOLDELSESATTEST 6.1 Før flyvning påbegyndes, skal svæveflyvet have en gyldig vedligeholdelsesattest. Gyldigheden fremgår af svæveflyjournalen. Vedligeholdelsesattesten skal udfærdiges af en materielkontrollant. I tidsrummet mellem årligt syn kan en ejerpilot omskolet til typen udfærdige vedligeholdelsesattesten. 6.2 En forudsætning for, at vedligeholdelsesattesten stadig er gyldig, er, at der ikke er givet anmærkninger, der gør flyet uluftdygtigt. 7. EFTERSYN EFTER SAMLING Efter samling skal den pilot, der har ansvaret for samlingen, kontrollere flyet og kvittere for samlingen i flyets journal. Kontrollen skal udføres som nævnt i gruppe DAGLIGT TILSYN 8.1 Før hver flyvedags første flyvning skal der udføres "dagligt tilsyn", jfr. gruppe I svæveflyjournalen, ud for dagens første start, kvitteres for "DT ok", dato og underskrift, af en pilot omskolet til typen. I nyere journaler kvitteres i den særlige rubrik. 9. VISUEL INSPEKTION (PRE-FLIGHT CHECK) 9.1 Før hver flyvning skal der udføres visuel inspektion af flyet, herunder cockpitcheck. 9.2 Der skal ikke kvitteres for visuel inspektion. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN BESTEMMELSER FOR FØRING SVÆVEFLYJOURNAL

175 FLYVEVIRKSOMHED Gruppe : 535 Dato : Side nr.: 1 (10) SIGNALREGLER 1. GENERELT 1.1. Gruppen om signalregler angiver de signalmidler og fraseologi, der skal anvendes ved signalering. Endvidere indeholder gruppen SIGNALER FOR FLYVEPLADSTRAFIK, jf. TILLÆG A til BL 7-1 af 01. april Til afgivelse af signaler mellem startsted og spilfører/slæbeflyvepilot skal der anvendes et af følgende signalmidler: a) Samtalesystem. b) VHF radio ( MHz). c) Flag. d) Vinken med vingerne. e) Lyssignaler I det følgende oplyses der, ved gennemgang af de forskellige systemer, om fordele, ulemper og eventuelle restriktioner ved brugen. 2. SIGNALMIDLER 2.1. Samtalesystem. Dette system er baseret på afgivelsen af signaler fra signalist til spilfører, baseret på samtaleanlæg, telefon eller radio. Fordele: God kontakt med spilføreren. Videregivelse af pilotsignal under optræk. Detaljeret besked om flytype, vandballast mv. En generel "holden kontakt med" spilføreren. Ulemper: Forholdsvis dyrt system. Kræver vedligeholdelse. Strømforsyningsproblematik. Kendskab til og brug af korrekt kommandofraseologi. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN SIGNALREGLER

176 FLYVEVIRKSOMHED Gruppe : 535 Dato : Side nr.: 2 (10) 2.2. VHF radio ( MHz). Dette system er baseret på afgivelse af signaler fra pilot til spilfører eller slæbeflypilot, baseret på brugen af Unionens anviste pladsfrekvens. Fordele: Ulemper: Er lige "ved hånden" i flyet. Sparer mandskab. Mest direkte vej. Bedre mulighed for korrekt fart under starten. Hvis der opstår problemer udenfor cockpittet, efter KLAR SIGNAL er afgivet, bliver piloten måske ikke opmærksom herpå og får ikke afgivet VENT SIGNAL til spilføreren eller flyslæbfører. Henset til det antal fly, der er eller kan være på frekvensen, kan der opstå misforståelser. Ligeledes kan piloten ikke være sikker på, at der er "fri" på frekvensen til at afgive nødvendigt signal. Hvis brugen af frekvensen til dette formål tager overhånd, vil det gå ud over formålet med VHF pladsfrekvens. Restriktioner: VHF radio må ikke benyttes ved uddannelsesflyvning. Brug kun VHF radio i undtagelsestilfælde Flag. Dette system er baseret på afgivelsen af signal fra signalist til spilfører, baseret på brug af et rødt- hvidt ternet signalflag. Fordele: Ulemper: Få fortolkningsmuligheder. Enkelt og billigt system. Tydning kan vanskeliggøres af baggrundens farve. Varmeflimmer kan vanskeliggøre tydningen. Tydningen kan være vanskelig over større afstande. VENT SIGNAL kan være vanskeligt at se. Ved visse vindforhold kan det være problematisk at se flaget. Ingen mulighed for videregivelse af pilotens signaler under optræk Vinken med vingerne. Dette system er baseret på afgivelsen af signaler fra signalisten til spilfører, baseret på brug af flyets vinger. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN SIGNALREGLER

177 FLYVEVIRKSOMHED Gruppe : 535 Dato : Side nr.: 3 (10) Fordele: Ulemper: Få fortolkningsmuligheder. Er altid "ved hånden". Tipholder er signalist. Tydning kan vanskeliggøres af baggrundens farve. Varmeflimmer kan vanskeliggøre tydningen. Hvis der flyttes rundt med andre fly, kan der opstå misforståelser. Der er intet VENT SIGNAL, når starten er påbegyndt. Ingen mulighed for videregivelse af pilotens signaler under optræk. Signalet må ikke benyttes ved uddannelsesflyvning Lyssignaler. Dette system er baseret på afgivelse af signaler fra signalist til spilfører, baseret på brug af en lyskilde, der kan afgive fast eller blinkende lys. Fordele: Ulemper: Restriktioner: Restiktioner: Få fortolkningsmuligheder. Godt visuel signalmiddel. Strømforsyningsproblematik. Der er intet VENT SIGNAL. Ingen mulighed for videregivelse af pilotens signaler under optræk. Er retningsbestemt. Signalet må ikke benyttes ved uddannelsesflyvning. 3. SIGNALERING VED SPILSTART 3.1. Generelt. Afstanden mellem signalist og tipholder skal være så lille som muligt, ligeledes skal signalisten kunne se tipholderen under hele startfasen. Derudover skal signalisten kunne følge flyet under startløbet på jorden samt under hele optrækket Signaler Visuelle signaler: Pilot- tipholder og omvendt. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN SIGNALREGLER

178 FLYVEVIRKSOMHED Gruppe : 535 Dato : Side nr.: 4 (10) a) KLAR SIGNAL Når piloten holder en tommelfinger i vejret, er det signal til tipholderen om, at piloten er klar til start. b) VENT SIGNAL Hvis tippen lægges ned, indikerer tipholderen, at wiren er udkoblet fra flyet, og starter afbrudt Audio signaler: Tipholder- pilot. a) SIGNAL FOR UDKOBLING Hvis tipholderen skønner, at starten ikke kan afvikles som planlagt, råbes: "udkobling", indtil piloten har udkoblet wiren Visuelle signaler: Tipholder-signalist og tipholder-spilfører Tipholder-signalist. a) KLAR SIGNAL Tipholderen rækker armen i vejret og svinger den fra side til side over hovedet, når piloten har afgivet KLAR SIGNAL. b) KØR IND SIGNAL Tipholderen slår armen ned, når wiren er tot. c) VENT SIGNAL Tipholderen svinger med armen fra side til side nede foran kroppen Tipholder-spilfører. a) KLAR SIGNAL Tipholderen vipper vingerne fra henholdsvis så højt, der kan nås og ned til knæhøjde, når piloten har afgivet KLAR SIGNAL. b) KØR IND SIGNAL Tipholderen holder vingerne vandrette, når wiren er tot. c) VENT SIGNAL Tipholderen lægger tippen ned, hvis starten skal afbrydes Audio signaler: Signalist/pilot- spilfører. a) KLAR SIGNAL GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN SIGNALREGLER

179 FLYVEVIRKSOMHED Gruppe : 535 Dato : Side nr.: 5 (10) Signalist/pilot afgiver signalet til spilføreren, når tipholderens KLAR SIGNAL er modtaget med brug af følgende fraseologi. "Start motoren og hal tot til (svæveflytype samt evt. vandballast)" Når der er udlagt to wirer, skal det fremgå af fraseologien, hvilken wire, der skal benyttes (nordlig eller sydlig). Spilføreren skal gentage signalet. b) KØR IND SIGNAL Signalist/pilot afgiver signalet til spilføreren, når tipholderens KØR IND SIGNALET er modtaget/wiren er tot, med brug af følgende fraseologi: "kør ind, kør ind, kør ind". c) VENT SIGNAL Signalist/pilot afgiver signalet til spilføreren, hvis tipholderen afgiver VENT eller UDKOBLING SIGNAL, eller signalisten/piloten skønner, at starten skal afbrydes, med brug af følgende fraseologi: "Vent - vent ". Dette gentages, indtil spilføreren reagerer positivt herpå. d) SIGNALER AFGIVET UNDER OPTRÆK Hvis piloten under optræk afgiver signaler til spilføreren, skal signalisten også give dem til spilføreren. 1. Giver piloten FOR HURTIG SIGNAL, videregiver signalisten signalet til spilføreren med brug af følgende fraseologi: "Langsommere - langsommere ". Dette gentages, indtil piloten stopper signalgivningen. 2. Giver piloten FOR LANGSOM SIGNAL, videregiver signalisten signalet til spilføreren med brug af følgende fraseologi: "Hurtigere - hurtigere ". Dette gentages, indtil piloten stopper signalgivningen Visuelle signaler: Signalist- spilfører Flagsignaler. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN SIGNALREGLER

180 FLYVEVIRKSOMHED Gruppe : 535 Dato : Side nr.: 6 (10) a) KLAR SIGNAL Signalisten svinger signalflaget frem og tilbage over hovedet, når tipholderens KLAR SIGNAL er modtaget. Signalet angiver, at spilføreren må køre wirer tot. Når der er udlagt to wirer, skal signalisten placere sig til højre eller venstre for flyet, svarende til den wire, der skal benyttes. b) KØR IND SIGNAL Signalisten slår flaget ned, når wiren er tot. c) VENT SIGNAL Lyssignaler. Signalisten svinger flaget frem og tilbage nede foran kroppen, hvis starten skal afbrydes. a) KLAR SIGNAL Der blinkes med lyset med en frekvens på ca. et blink pr. sekund, indtil wiren er kørt tot. Når der er udlagt to wirer, skal lyssignalet afgives til højre eller venstre for flyet. svarende til den wire, der skal benyttes. b) KØR IND SIGNAL Der afgives fast lys, når wiren er tot Visuelle signaler: Pilot- spilfører. a) FOR HURTIG SIGNAL Hvis piloten under optrækket skønner, at farten vil øges til over det tilladelige for spilstart, skal piloten enten afbryde starten eller afgive FOR HURTIG SIGNAL. Signalet afgives ved at "vinke" med vingerne, dvs. flyet vugges fra side til side omkring længdeaksen (X- aksen) med max. 20º krængning. Denne vuggen fortsættes, indtil spilføreren nedsætter farten. b) FOR LANGSOM SIGNAL Hvis farten under optrækket er noget for langsomt, skal piloten afgive FOR LANG- SOM SIGNAL ved at "vinke" med sideroret. Der fortsættes med signalgivningen, indtil spilføreren øger farten. 4. SIGNALERING VED FLYSLÆB 4.1. Generelt. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN SIGNALREGLER

181 FLYVEVIRKSOMHED Gruppe : 535 Dato : Side nr.: 7 (10) Afstanden mellem slæbefly og signalist skal være således, at når slæbeflyet har kørt slæbetovet tot, skal signalisten befinde sig foran og ude til siden for slæbeflyet Signaler Visuelle signaler: Svæveflypilot- tipholder og omvendt. a) KLAR SIGNAL Når piloten holder en tommelfinger i vejret, er det signal til tipholderen om, at piloten er klar til start. b) VENT SIGNAL Når tippen lægges ned, indikerer tipholderen, at slæbetovet er udkoblet fra svæveflyet, og starten er afbrudt Audio signaler: Tipholder- svæveflypilot. a) SIGNAL FOR UDKOBLING Hvis tipholderen skønner, at starten ikke kan afvikles som planlagt, råbes: "Udkobling", indtil svæveflypiloten har udkoblet slæbetovet Visuelle signaler: Tipholder- signalist. a) KLAR SIGNAL Tipholderen rækker armen i vejret og svinger den fra side til side over hovedet, når piloten har afgivet KLAR SIGNAL. b) KØR IND SIGNAL Tipholderen slår armen ned, når slæbetovet er tot. c) VENT SIGNAL Tipholderen svinger med armen fra side til side ned foran kroppen Audio signaler: Svæveflypilot- slæbeflypilot. a) KLAR SIGNAL Svæveflypiloten afgiver signalet til slæbeflypiloten med brug af følgende fraseologi: "Start motoren og hal tot til 8svæveflytype samt evt. vandballast)". GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN SIGNALREGLER

182 FLYVEVIRKSOMHED Gruppe : 535 Dato : Side nr.: 8 (10) Slæbeflypilot skal gentage signalet b) KØR IND SIGNAL Svæveflypilot afgiver signalet til slæbeflypiloten, når slæbetovet er tot, med brug af følgende fraseologi: "Kør ind, kør ind, kør ind". c) VENT SIGNAL Svæveflypiloten afgiver signalet til slæbeflypiloten, hvis tipholderen afgiver VENT eller UDKOBLINGSSIGNAL, eller svæveflypiloten skønner, at starten skal afbrydes, med brug af følgende fraseologi: "Vent, vent..... ". Dette gentages, indtil slæbeflypiloten reagerer positivt herpå. Svæveflypiloten udkobler samtidigt slæbetovet Visuelle signaler: Signalist- slæbeflypilot. a) KLAR SIGNAL Signalisten afgiver signalet til slæbeflypiloten, når tipholderens KLAR SIGNAL er modtaget, ved at række armen i vejret og svinge den fra side til side over hovedet. b) KØR IND SIGNAL Signalisten afgiver signalet til slæbeflypiloten, når tipholderens KØR IND SIGNAL er modtaget, ved at slå armen ned. c) VENT SIGNAL Signalisten afgiver signalet til slæbeflypiloten, hvis tipholderen afgiver VENT SIGNAL, eller signalisten skønner, at starten skal afbrydes, ved at svinge med armen fra side til side nede foran kroppen Visuelle signaler: Svæveflypilot- slæbeflypilot og omvendt. a) UDKOBLINGSSIGNAL Når slæbeflyet vugger med vingerne, er det signal til, at svæveflypiloten skal koble ud. b) FUNKTIONSSVIGT AF SVÆVEFLYKOBLING Svæveflypiloten styrer svæveflyet ud på venstre side af slæbeflyet og vugger med vingerne. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN SIGNALREGLER

183 FLYVEVIRKSOMHED Gruppe : 535 Dato : Side nr.: 9 (10) c) GIV AGT SIGNAL Når slæbeflyet gentagne gange vinker med sideroret, er det signal til svævepiloten om, at stigeevnen er dårlig pga., at svæveflyets bremser ikke er låst, der bruges forkert flapstilling eller svæveflyets bremseskærm er åben Visuelle signaler: Flagsignalist- slæbeflypilot. Til brug for signal til bekræftelse til slæbeflypilot om, at slæbetovet efter endt slæb er kastet, kan der benyttes en flagsignalist. Signalisten placerer sig således i forhold til udkoblingszonen, at vedkommende er fuld synlig for slæbeflypiloten under hele udkoblingsproceduren. Når slæbeflyet er på kurs mod udkoblingszonen, står signalisten med et udstrakt signalflag over hovedet. Når signalisten ser, at slæbetovet er udkoblet fra slæbeflyet, vinkes med signalflaget fra side til side over hovedet. 5. UDDRAG AF TILLÆG A TIL BL 7-1, AF 01. APRIL (nu UDGAVE JULI 1999 / red.) 5.1. BL 7-11 af 01. april ( nu UDGAVE JANUAR 1992 / red.) Fra kontroltårn til: Fra kontroltårn til: Lys Luftfartøjer i luften Luftfartøjer på jorden Fast grønt 1) Tilladt at lande Tilladt at starte Fast rødt 1) Giv plads for andet Stop luftfartøj og fortsæt i trafikrunden En række 1) Vend tilbage for 2) Tilladt at køre grønne blink at lande En række 1) Flyvepladsen uegnet Forlad landingsområdet røde blink til landing; land ikke i brug En række 1) Land på denne flyve- Vend tilbage til udhvide blink plads og kør ind til 2) gangsstedet på flyveparkeringspladsen pladsen Røde lyskugler Landing ikke tilladt i øjeblikket, uanset tidligere instruktioner GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN SIGNALREGLER

184 FLYVEVIRKSOMHED Gruppe : 535 Dato : Side nr.: 10 (10) 1) Rettet mod pågældende luftfartøj, se figur 1. 2) Klarering til landing og kørsel vil derefter blive afgivet på sædvanlig måde Fig. 1 GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN SIGNALREGLER

185 FLYVNING Gruppe : 536 Dato : Side nr.: 1 (1) 1. Frekvenser Følgende frekvenser anvendes til svæveflyvekommunikation i Danmark: Jylland-Nord: Jylland-Midt: Jylland-Syd + Fyn: Sjælland-Vest + Lolland/Falster: Sjælland-Øst: 123,375 MHz 122,475 MHz 129,975 MHz 123,425 MHz 122,650 MHz Den geografiske anvendelse af frekvenserne er frivillig, men det anbefales at ovennævnte frekvenser anvendes i de viste områder, og at klubber i områderne benytter den samme frekvens til jordstationen. 2. Svæveflyvecenter Arnborg På Svæveflyvecenter Arnborg anvendes 122,65 MHz i forbindelse med start, ankomst og landing til max. højde 500 m i en radius på 10 km MHz MHz MHz MHz MHz UDARBEJDET IHT. EFL 12/91, 14 NOV 91 FREKVENSER

186 FLYVEVIRKSOMHED Gruppe : 540 Dato : Side nr.: 1 (2) AFVIKLING AF FLYVNING 1. AFVIKLING AF FLYVNING, HVOR DER IKKE FOREGÅR UDDANNELSESFLYVNING 1.1. Flyvningen skal afvikles efter retningslinier og under hensyntagen til den til enhver tid fremherskende vind Disse retningslinier skal udformes af de førsteinstruktører, der er tilknyttet pladsen For offentlige pladsers vedkommende skal retningslinierne udformes af pladsens ledelse og de til pladsen tilknyttede førsteinstruktører Disse retningslinier skal fastlægge: a) Ledelses- og ansvarsforhold. b) Kommunikation og koordination. c) Færdselsveje til og fra spil. d) Færdselsveje til og fra startsted. e) Køreveje til wirehenter. f) Køreveje for afhentning af fly fra landingssted til startsted. g) Opstillingssteder for spil. h) Parkeringsfelter for fly og evt. køretøjer. i) Startfelter j) Landingsfelter. k) Fraflyvning fra startområde efter udkobling. l) Landingsrunde. m) Flyvning i pladsens umiddelbare nærhed. n) Ved flyslæb: 1. Start- og landingsfelt for slæbefly. 2. Opslæbsretning. 3. Landingsrunde for slæbefly. 4. Procedure for kast af slæbetov. 5. Kastezone for slæbetov. 6. Forholdsregler ved afbrudt start på jorden. 7. Særlige miljømæssige hensyn Når der foretages flyvning fra en plads, hvortil der ikke er udarbejdet retningslinier, skal det ske efter samråd med førsteinstruktør. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN AFVIKLING AF FLYVNING

187 FLYVEVIRKSOMHED Gruppe : 540 Dato : Side nr.: 2 (2) 2. AFVIKLING AF FLYVNING, HVOR DER FOREGÅR UDDANNELSESFLYVNING 2.1. Flyvningen skal afvikles efter retningslinier, jvf. punkt 1. samt under tilsyn af førsteinstruktør Dette tilsyn kan, når flyvningen afvikles med højest to fly, der starter og lander kontinuerligt, foretages af hjælpeinstruktør Disse retningslinier kan, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til skolingen under hensyntagen til den øvrige trafik, fraviges af instruktør. Foretages disse afvigelser på en offentlig plads, skal det ske efter samråd med pladsens ledelse. 3. INFORMATION OG RETNINGSLINIER 3.1. Retningslinier skal udformes i skriftlig form, i form af plancher eller lignende Retningslinierne skal, ved flyvning fra pladsen, være tilgængelige på pladsen Uddrag af retningslinierne skal være opsat ved adgangsveje til flyvefeltet og udformes således, at ikke-flyvekyndige vejledes/advares om aktiviteten i forbindelse med afvikling af flyvningen. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN AFVIKLING AF FLYVNING

188 FLYVEVIRKSOMHED Gruppe : 545 Dato : Side nr.: 1 (1) AFVIKLING AF UDDANNELSESFLYVNING 1. Al uddannelsesflyvning til: a) Eneflyvningsbevis b) Lokalflyvningstilladelse c) S-certifikat. d) PFT. e) Typeomskoling f) Anden startmetode. g) Passagerflyvning. h) Instruktørbevis. i) Skyflyvning. skal foregå under ledelse af svæveflyveinstruktør. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN AFVIKLING AF UDDANNELSESFLYVNING

189 FLYVEVIRKSOMHED Gruppe : 550 Dato : Side nr.: 1 (2) PASSAGERFLYVNING 1. Ved passager forstås enhver person, som ikke er udpeget til at gøre tjeneste som besætningsmedlem inden for flyvetiden. 2. ANTAL PERSONER OMBORD 2.1. Antallet af personer ombord i et luftfartøj under flyvning må ikke overskride det antal, som det pågældende luftfartøj i henhold til driftshåndbogen (flyets håndbog) er godkendt til at medføre. 3. BRUG AF SIKKERHEDSBÆLTER 3.1. Der skal altid være en med sikkerhedsbælte forsynet siddeplads til rådighed for hver person ombord I forbindelse med kørsel på jorden og flyvning skal samtlige ombordværende være fastspændt med de til sædet hørende sikkerhedsbælter. 4. DEFINITIONER 4.1. Førersædet: Tandemfly: Forreste sæde. Side-ved-side fly: Venstre sæde Instruktørsæde/passagersæde: Tandemfly: Bagerste sæde. Side-ved-side fly: Højre sæde. 5. KRAV TIL LUFTFARTØJSCHEFEN 5.1. Luftfartøjschefen skal have gennemgået Unionens uddannelse til passagerflyvning Luftfartøjschefen skal sidde i førersædet. Dette gælder også ved flyvning, hvor begge parter har passagertilladelse Instruktører kan foretage passagerflyvning fra instruktørsæde S-piloter, der har gennemgået uddannelsen til sikkerhedspilot jfr. UHB gr. 661, kan foretage passagerflyvning fra instruktørsæde/passagersæde under iagttagelse af bestemmelserne i UHB gr PASSAGERFLYVNING

190 FLYVEVIRKSOMHED Gruppe : 550 Dato : Side nr.: 2 (2) 6. BETINGELSER 6.1. Hvor luftfartøjschefen ikke har gyldigt instruktørbevis, må der ikke foretages uddannelsesflyvning Luftfartøjschefen skal foretage starten, landingsrunden og landingen Klar kommandoføring, jf. Unionshåndbogen, skal udføres ved overdragelse henholdsvis overtagelse af føring af flyet Hvor passageren ikke har en flyvemæssig uddannelse, bør styrepinden være fjernet fra passagersædet Undtaget herfra er tilfælde hvor luftfartøjschefen har et gyldigt instruktørbevis eller luftfartøjschefen har gennemgået uddannelse til sikkerhedspilot jfr. UHB gr Luftfartøjschefen har altid det fulde ansvar for føring af flyet, jvf. Lov om Luftfart. PASSAGERFLYVNING

191 FLYVEVIRKSOMHED Gruppe : 555 Dato : Side nr.: 1 af 1 MINIMUMSHØJDER VED STALL OG SPIND Unormale flyvestillinger samt stall og spind må ikke udføres / øves, medmindre der er en veldefineret naturlig horisont. Minimumshøjder: Unormale flyvestillinger: Stall: Spind: 300 m gnd. (1000 ft.) 300 m gnd. (1000 ft.) 600 m gnd. (2000 ft.) De angivne minimumshøjder er gældende for såvel øvelserne som for udretningen fra disse. MINIMUMSHØJDER VED STALL OG SPIND

192 Gruppe : 570 Dato : FLYVEVIRKSOMHED Side nr.: 1 (6) S-KONTROLLANTVIRKSOMHED 1. ALMENT Indstilling af S-kontrollanter foretages af hovedbestyrelsen. S-kontrollanter udvælges blandt aktive førsteinstruktører og sker på baggrund af vedkommendes erfaring i svæveflyveuddannelse, egen svæveflyvning samt flyveaktivitet. Endvidere vil en indstilling eller udtalelse fra vedkommendes klub indgå i bedømmelsesgrundlaget. Derudover vil geografisk placering indgå i overvejelserne for at sikre en hensigtsmæssig fordeling af kontrollanter i de forskellige landsdele. Efter udvælgelse indstiller hovedbestyrelsen til Statens Luftfartsvæsen (SLV) der foretager udnævnelsen. Såfremt en kontrollant ønsker at træde tilbage, vil det bedste tidspunkt være ved årets udgang. Hovedbestyrelsen får derved mulighed for i løbet af vinteren at finde en afløser, der kan være klar til næste sæson. Såfremt en S-kontrollants virke som svæveflyver, svæveflyveinstruktør og almen aktivitet med tiden afviger væsentligt fra, hvad vedkommende blev udvalgt efter, eller at udvælgelseskriterierne væsentligt ændres, kan Hovedbestyrelsen tage de enkelte kontrollanters status op til overvejelse. Den godkendte S-kontrollant skal være klar over, at den måde han/hun udfører sin flyvning på, kan være norm/vane/holdningsdannende for andre. Dvs. at andre ud fra kontrollantens flyvning måske baserer deres opfattelse af, hvad man kan tillade sig. 2. ARBEJDSOMRÅDE S-kontrollanten har følgende arbejdsområder: 1) Kontrollant for flyveprøver til S-certifikat. 2) Inspektions- og konsulentbesøg ved klubber. ad 1) Under sit virke som kontrollant ved praktiske flyveprøver til S-certifikat, er S-kontrollanten at betragte som SLV s medarbejder. Det er f.eks. staten der i den situation har overtaget forsikringsansvaret i relation til evt. arbejdsskader. Det er S-kontrollanten, der med sin underskrift på ansøgning om S-certifikat, på SLV s vegne attesterer, at ansøgeren ved prøven har opfyldt de flyvemæssige krav der stilles til en S-certifikatindehaver. ad 2) S-kontrollanten er forpligtet til at gennemføre besøg i de klubber, der af hovedbestyrelsen er pålagt ham. I den situation udfører S-kontrollanten en funktion som en del af unionens kvalitetskontrol. Der vil være skiftende emner der bliver sat i fokus fra år til år, men samtidig skal kontrollanten foretage en generel vurdering af virksomheden i den klub der bliver besøgt. S-kontrollanten skal betragte sig selv som rådgiver og vejleder, men skal naturligvis også påtale og rapportere, hvis der er forhold i klubbens drift der er i modstrid med gældende bestemmelser. Endvidere kan kontrollanten, efter anmodning, blive brugt til forskellige opgaver. Det kan bl.a. være: S-KONTROLLANTVIRKSOMHED

193 Gruppe : 570 Dato : FLYVEVIRKSOMHED Side nr.: 2 (6) Rapporteringsarbejde ved havari. Kontrolflyvninger ved genudstedelse af instruktørbevis mv. For udførelse af disse arbejdsområder vil grundlaget være relevante BL-ere, Unionshåndbogen samt særlige vejledninger udsendt af DSvU. NB: Der skal altid være en revideret Unionshåndbog tilstede på pladser, hvorfra der foregår organiseret klubsvæveflyvning. 3. VEJLEDNING FOR S-KONTROLLANTEN 3.1 Flyveprøver til S-certifikat Som fungerende kontrollant er det den enkelte kontrollant, der ved sin bedømmelse af piloter til flyveprøver er det sidste og afgørende led i at være med til at sætte niveau for den færdiguddannede svæveflyver. Et niveau, der fra DSvU's side er lagt ved uddannelsens målsætning, og hvor kontrollanten skal søge at leve op til denne med sine bedømmelser. Kontrollantens underskrift er endvidere afgørende for, at SLV kan udstede et S-certifikat, som er internationalt gældende. Når kontrollanten sætter sin underskrift, garanterer han/hun overfor SLV, at forskellige ting er opfyldt. Kravene til disse forskellige ting, og kravene til hvad piloten skal kunne, findes i Unionshåndbogen gruppe 629 samt BL For at lette kontrollanten, når der skal udføres en flyveprøve, og for at sikre, at han/hun har checket de pålagte ting samt er i besiddelse af en huskeseddel med et rimeligt udvalg af opgaver til kontrol af pilotens færdigheder og kunnen, er der udarbejdet en checkliste, der kan anvendes. 3.2 Brug af checklisten for flyveprøver Den første del af checklisten er indrettet på den måde, at den stiller de spørgsmål (krav), som uddannelsesnorm og BL-ere stiller. Sammen med piloten og hans/hendes logbog kan disse svar hurtigt findes og noteres. S-kontrollanten må forvente at disse forhold er kontrolleret af den førsteinstruktør der indstiller piloten til certifikatprøve, idet førsteinstruktøren netop har skrevet under på, at disse forhold er i orden. Derefter tages der fat på at give piloten opgaver i FORBEREDELSE OG KLARGØRING til flyvning. Det er ikke meningen, at den enkelte pilot skal gøre det hele, men nogle af opgaverne skal stilles og udføres, men kan passes ind med de aktuelle forhold. Er der et par stykker til prøve, kan opgaverne deles mellem dem. S-KONTROLLANTVIRKSOMHED

194 Gruppe : 570 Dato : FLYVEVIRKSOMHED Side nr.: 3 (6) 3.3 Vedr. flyvning Ved flyveprøver skal det tilstræbes, at aflæggelse foregår under almindelige trafik- og vejrforhold om dagen og helst med mulighed for termikflyvning. Som huskeseddel er der opført et udvalg af forskellige faser af flyvning, nogle kommer man automatisk til ved hver flyvning, andre skal kontrollanten vælge for at se et repræsentativt udvalg af pilotens kunnen som svæveflyver. De med * mærkede skal mindst een gang indgå i prøven. S-kontrollanten skal før hver start på en enkel måde at forklare, hvordan han vil have flyveturen foretaget. S-kontrollanten skal: 1) Præcisere, hvilke manøvrer han vil se, 2) Sige til, hvornår det skal ske, eller om 3) piloten selv skal sætte igang. Der skal indgå vurdering af pilotens egnethed i at disponere hele sin flyvning. Karakterskalaen fra 1-5 kan benyttes for hurtigt at kunne foretage en vurdering. Det skal tilstræbes at få en længere termiktur i tosædet min. giver en god mulighed for at checke et bredt område af pilotens viden og færdigheder. Hvis der ikke kan flyves i termik, kan der evt. foretages flere flyvninger på tosædet, indtil S-kontrollanten har overbevist sig om pilotens duelighed. Når eneflyvningerne, som godt kan være korte flyvninger, foregår, skal S-kontrollanten visuelt følge hele flyvningen. Når piloten er startet, bør S-kontrollanten fjerne sig fra de andre tilstedeværende. Bliver han stående på startstedet, er der chance for, at nogen begynder at tale til ham, og så kan man nemt "glemme" at kigge efter piloten. Hvis der på flyvepladsen er mulighed for at ændre "standardlandingsrunde" eller bruge et alternativt landingssted, så bør det gøres på mindst een af flyvningerne. Dette skal dog være under fuld sikkerhed med anden trafik- og vejrforhold og alternative muligheder. 3.4 Afslutning af flyvning En pilot skal kunne afslutte dagens flyvning. Derfor, lad vedkommende redegøre for eller udføre journalføring, afmelding af luftrum (hvis det er nødvendigt det pågældende sted). 3.5 Afslutning af prøve. S-KONTROLLANTVIRKSOMHED

195 Gruppe : 570 Dato : FLYVEVIRKSOMHED Side nr.: 4 (6) Med basis i checklisten kan S-kontrollanten nu give sine kommentarer og notere i pilotens logbog hovedpunkter af udførte faser. 1) Hvis prøven har været tilfredsstillende, skal der afsluttes med underskrift for flyveprøver til S-certifikat i henhold til BL ok i logbog samt underskrift på ansøgning om udstedelse af S-certifikat" 2) S-kontrollanten kan efter en tilfredsstillende prøve ved påtegning i aspirantens logbog meddele denne lokalflyvningstilladelse jfr. BL på grundlag af de aflagte praktiske prøver til S-certifikat.. 3) Hvis der på vigtige, sikkerhedsmæssige områder er mangler, skal S-kontrollanten sige klart, hvad der er galt, og hvad der skal være bedre før fornyet prøve. Pilotens "Ansøgning om S-certifikat" annulleres ved at overstrege bagsiden, hvor indstilling er foretaget. Når piloten er klar igen, skal ny blanket og indstilling foreligge. Den udfyldte checkliste kan gemmes resten af sæsonen. Den kan give en oversigt over de prøver, den enkelte S-kontrollant har forestået i årets løb, og kan bruges, hvis myndighederne har brug for nogle supplerende oplysninger om hvilke manøvrer der har været foretaget. 3.6 Inspektions- og konsulentbesøg ved klubber Generelt Unionen udarbejder hvert år en turnusliste for kontrollanternes besøg i klubberne. Hver kontrollant får 1-2 klubber, der skal besøges i løbet af sæsonen. Det forsøges at dele byrden ligeligt mellem kontrollanterne. Det forsøges endvidere, at der er en vis rotation for kontrollanterne og de klubber, de skal besøge. Dog skal der tages hensyn til den enkelte kontrollants rejseafstand aht. omkostningerne. Dette er dog ikke altid muligt, og nogle gange kommer en kontrollant til at besøge en klub, der ligger forholdsvis langt væk. Til brug under besøget får kontrollanten tilsendt en fortrykt "Besøgsrapport", hvis spørgsmål skal anvendes under besøget. Besøgsrapporten kan være forskellig fra år til år, idet der ved hjælp af de stillede spørgsmål kan lægges vægt på forskellige emner år for år. Det tilstræbes, at der i hver klub mindst kommer besøg hvert andet år Formål med kontrollantens besøg. 1) At påse, at gældende regler og bestemmelser bliver overholdt. 2) Som Unionens repræsentant at danne sig et indtryk af klubbens virksomhed og evt. komme med forslag til forbedring af klubbens flyvevirksomhed, især mht. flyvesikkerhedsmæssig afvikling af flyvningerne. S-KONTROLLANTVIRKSOMHED

196 Gruppe : 570 Dato : FLYVEVIRKSOMHED Side nr.: 5 (6) Besøgene skal udføres udfra devisen om, at fremmede øjne ser bedre, end hvad man i dagligdagen går og vænner sig til Forberedelse af besøg 1) Man kan ringe nogle dage i forvejen og sige, at man kommer. 2) Man kan komme uanmeldt, men løber den risiko, at der ikke flyves. 3) Man kan komme delvis uanmeldt, idet man ringer lige før man tager hjemmefra, for at høre, om der flyves Selve besøget Straks efter ankomst spørger man efter dagens leder af flyvningen. Overfor vedkommende redegør man for sit ærinde ved at fortælle, at man kommer som S-kontrollant og er på kontrollantbesøg. Kommer man før flyvningens begyndelse, bør man starte besøget med det samme og følge klargøringen. Men husk stadig at spørge efter den vagthavende og fortæl om dit ærinde. Da det ikke er meningen, at besøget må lægge en bremse på den normale klubaktivitet, bør man indrette besøget, så det generer mindst muligt. Få straks efter besøgets start den vagthavende instruktør til at opgive navne og status (elev, lokalflyvningspilot, S-pilot, instruktør) på de fremmødte og skrive det ned på en blok - og lad så bare den almindelige flyvning fortsætte. Så kan man - alt efter hvor god tid man har - tage stikprøver eller checke alle tilstedeværendes papirer såsom logbog, certifikat og instruktørbeviser. Ved at have navnene på en kladdeblok har man et godt overblik over, hvad man foretager sig. Alt efter temaerne i besøgsrapporten fortsætter man nu sit besøg med at checke de forskellige forhold. Det kan være med særlig vægt på: Flyene, pladsen, uddannelsen, flyvevirksomhed, jordmateriel eller mindre udpluk af det hele. Når besøget er ved at være færdigt, er det meget vigtigt, at S-kontrollanten til den vagthavende instruktør nævner de ting, han har særlige bemærkninger om. Der kan være særlige grunde til, at man gør som man gør, eller der kan være opstået nogle misforståelser. Den slags sager skal være klarlagt, før man på grundlag af kontrollantens rapport skriver breve til hinanden. Hvis der er forhold, der er blevet påtalt, men det bliver rettet, medens kontrollanten endnu er tilstede, så skriv, at nu er det ok igen. S-KONTROLLANTVIRKSOMHED

197 Gruppe : 570 Dato : FLYVEVIRKSOMHED Side nr.: 6 (6) Inden en uge skal den renskrevne rapport sendes til Unionskontoret, der foretager sig det videre fornødne. S-KONTROLLANTVIRKSOMHED

198 FLYVEVIRKSOMHED Gruppe : 575 Dato : Side nr.: 1 af 1 FLYVECHEFER Enhver klub under DSvU skal udpege en FLYVECHEF, der skal fungere som DSvU s kontakt til den pågældende klub i forhold der vedrører uddannelse og flyvesikkerhed. Flyvechefens opgaver er at sikre, at flyvevirksomheden i klubben foregår i overensstemmelse med gældende bestemmelser, herunder bestemmelser i Unionshåndbogen. at sikre, at de af DSvU udarbejdede og af SLV godkendte uddannelsesprogrammer følges efter deres hensigt. at være forbindelsesled mellem klubben og DSvU i sager af uddannelsesmæssig og flyvesikkerhedsmæssig karakter. at sikre, at påbud fra DSvU vedrørende operationelle forhold efterkommes at sikre, at klubbens virksomhed udøves med skyldig hensyntagen til flyvesikkerheden. at sikre, at hændelser m.v. i den enkelte klub, der kommer til hans/hendes kendskab, og som skønnes at være af betydning for flyvesikkerheden i klubben eller generelt, bliver meddelt til DSvU. Organisation: Forhold af uddannelsesmæssig karakter m.m. kan af den enkelte klub uddelegeres til en anden person, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt. Det er dog fortsat flyvechefen der er kontaktpersonen og ansvarlig i forhold til DSvU. DSvU vil henvende sig til flyvechefen gennem klubben ad sædvanlige kanaler, men hvis der opstår situationer, hvor det er af flyvesikkerhedsmæssig betydning med en hurtig reaktion, skal henvendelse kunne foretages direkte til flyvechefen. Som FLYVECHEF kan godkendes: 1. Instruktører med gyldigt FI-bevis. 2. Tidligere instruktører der indenfor de seneste 5 år har haft gyldigt FI-bevis. I så fald først efter aftale med DSvU. Det er den enkelte klubs pligt at holde DSvU underrettet om hvem der er udpeget som klubbens FLYVECHEF. FLYVECHEFER

199 FLYVEVIRKSOMHED Gruppe : 590 Dato : Side nr.: 1 (1) KLAGEVEJLEDNING 1. INDLEDNING I henhold til BL 9-9 er DSvU forpligtiget til at etablere faste retningslinier for behandlinger i forbindelse med unionens godkendelse af flyvepladser, fornyelse af luftdygtighedseftersynsbevis samt ved udstedelse/inddragelse af FI-beviser. 2. BESTEMMELSER FOR MEDDELELSE AF UNIONENS AFGØRELSER I ENKELTSAGER 2.1. I sager, der opstår som følge af Unionens tilsynsvirksomhed i henhold til BL 9-9 pkt. 7 skal parten, før der træffes afgørelse i sagen, have lejlighed til at udtale sig Unionens afgørelser i henhold til pkt skal meddeles skriftligt Unionens afgørelser med hensyn til godkendelse af flyvepladser, fornyelse af luftdygtighedseftersynsbeviser samt udstedelse/inddragelse af FI-beviser skal meddeles skriftligt og indeholde en fyldestgørende sagsfremstilling Afgørelser i henhold til pkt og pkt skal begrundes overfor den pågældende, således, at det af afgørelsen fremgår, hvilke forhold, der anses for godtgjort, og som derfor lægges til grund for afgørelsen, og hvilke bestemmelser, der lægges til grund for denne Afgørelsen skal indeholde en klagevejledning gående ud på, at afgørelsen kan påklages til Statens Luftfartsvæsen. 3. KLAGEADGANG 3.1. Afgørelsen truffet af unionen i henhold til UHB gr. 590 pkt. 2 kan påklages til Statens Luftfartsvæsen En klage skal skriftligt og bilagt alle relevante dokumenter fremsendes til unionen, der umiddelbart herefter videresender sagen til Statens Luftfartsvæsen. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN KLAGEVEJLEDNING

200 FLYVEVIRKSOMHED Gruppe : 599 Dato : Side nr.: 1 (1) TRÆNINGSBAROMETER

201 UDDANNELSESNORMERR - FLYVNING Gruppe: 606 Dato: Side nr.: 1 af 1 S-KONTROLLANTER OG INSPEKTIONSPLAN 2014 Navn Bent Sander Nielsen Hans Jørgen Laursen Helgee Hald Jacob Graae Jens Ehlers Jesper Mølbak Jørgen A.D. Friis Jørgen Peder Jensen Kaj Hvolgård Pedersen Knud Pedersen Mads Lykke Martin Riis Nielsen Michael Kristensen Ole G. Andersenn Ove Dahl Jørgensen Per Kragsø Jensen Poul B. Hørup Christian Madsen Poul Kjærgaard Pedersen Sven Møller Andersen Uffe Ravnholt Christensen Sverre Eplov Poul B. Hørup Anders Madsen Carl H. Kristiansen Henning Hansenn Jens Vad Binderup Lars Bentsen Lars Sverre Rasmussen Niels Christian Holck Palle K. Jensen Klub Viborg Silkeborg Viborg Sønderjysk Aalborg Aero Sport Aalborg-Aviator SG-700 Herning Vestjysk Lemvigg Vejle Vestjylland Nordjysk Skrydstrup Svævethy Herning Fyn Fyn JAS Billundd Koldingg Midtsjælland Fyn Tølløsee Midtsjælland SG-700 Midtsjælland Nordsjælland PFG ØSF Nordsjælland Besøg i klub Holstebro Flyveklub Århus Svæveflyveklub Aviator Aalborg Svæveflyveklub Skrydstrup Flyveklub Viborg Svæveflyveklub Nordjysk Svæveflyveklub Silkeborg Svæveflyveklub Lemvig Svæveflyveklub + Lindtorp Svævethy Fyns Svæveflyveklub SG-70 Skive Svæveflyveklub Vestjysk Svæveflyveklub Sønderjysk Svæveflyveklub Billund Svæveflyveklub Sønderjysk Flyveklub Vejle Flyveklubb Kolding Svæveflyveklub Herning Svæveflyveklub Vestjyllands Svæveflyveklub Nordsjællands Svæveflyveklub Lolland-Falsterr Svæveflyveklub Østsjællands Flyveklub Midtsjællands Svæveflyveklub Kalundborg Tølløse Svæveflyveklub Frederikssund-Frederiksværk PFGG Se gruppe 299 for adresser og telefonnumre Det skal bemærkes, at man frit kan vælge mellem kontrollanterne ved aflæggelse af flyveprøver til S-certifikat. S-KONTROLLANTER INSPEKTIONSPLAN

202 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 607 Dato : Side nr.: 1 (1) Kontrollanter ved uddannelse af slæbepiloter: Uddannelse af slæbepiloter skal foregå i overensstemmelse med UHB gr Nedenstående kontrollanter er godkendt til at forestå uddannelse af slæbepiloter / svævefly: NAVN KLUB Poul B. Hørup DSvU / Fyn Svæveflyveklub Per Kragsø Jensen Herning Svæveflyveklub Michael Kristensen Hjørring/Nordjysk Svæveflyveklub Bøje Hansen Lolland Falster Svæveflyveklub Jens Feldborg Nordsjællands Flyveklub Lars Bentsen Nordsjællands Flyveklub Lars Sverre Rasmussen Polyteknisk Flyvegruppe Jørgen R. Thomsen SG-70 Kaj Ove Rasmussen Skrydstrup Svæveflyveklub Bent Sander Viborg Svæveflyveklub Helge Hald Viborg Svæveflyveklub Klubber der ønsker en pilot uddannet som slæbepilot / svævefly, kan frit vælge blandt de nævnte kontrollanter. Se gruppe 299 for adresser og telefonnumre. Kontrollanter / slæbepiloter / svævefly

203 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 610 Dato : Side nr.: 1 (4) SVÆVEFLYVEUDDANNELSE - OVERSIGT FORORD Siden slutningen af fyrrerne har der eksisteret uddannelsesnormer til brug for uddannelse af svæveflyvere. Disse normer har sammen med BL-erne for svæveflyvning dannet grundlaget for dansk svæveflyvnings udvikling. DSvU har igennem tiderne stået for udarbejdelsen af skolingsnormer, der efterfølgende er godkendt af Statens Luftfartsvæsen. Udarbejdelse og revision af BL-er og uddannelsesnormer, i takt med ændrede love/bestemmelser, er sket i samarbejde mellem Statens Luftfartsvæsen og DSvU. Som en naturlig opfølgning af indhøstede erfaringer blev uddannelsesnormerne sidst ændret i Siden er der kun foretaget enkelte justeringer i enkelte af normerne, men allerede i 1995 påbegyndte en arbejdsgruppe nedsat af DSvU en revision af hele uddannelsen. Nu er der ikke så mange måder at styre et svævefly på. De er alle udstyret med pind og pedaler, der har samme virkning på flyets opførsel i luften i dag som for 70 år siden, om end de er blevet både hurtigere og på visse punkter også mere kritiske at styre. Men der er sket meget i udviklingen af svævefly hen imod mere godmodige flyveegenskaber. Alligevel skal vi lære, at ethvert svævefly skal behandles med respekt for dets specifikke egenskaber. DSvU har med den seneste revision af uddannelsesnormerne ønsket at bringe sikkerhedsmomenterne endnu mere i fokus. En analyse af uheld med svævefly har klart vist, at uddannelsen på visse områder bør blive endnu bedre. Det har bl.a. været et af formålene med disse nye normer i højere grad end tidligere, at lære fremtidige piloter hvordan de undgår at bringe sig i situationer der medfører forøget risiko for uheld, men også hvordan de redder sig ud af situationen, hvis en normal situation udvikler sig til noget unormalt. DSvU s svæveflyveuddannelse er opbygget således, at den nye pilot gradvist bliver præsenteret for nye trin i sin udvikling som svæveflyver. Disse trin nås ved en blanding af teoretisk og praktisk indlæring. Uddannelsen sigter også imod, at det nye medlem får de holdninger, der er forenelig med den standard, der præger dansk svæveflyvning, samt at piloten gradvist får overdraget det ansvar, som en luftfartøjschef har. Uddannelsen er endvidere opbygget således, at Statens Luftfartsvæsen s krav er opfyldt på de forskellige trin i uddannelsen. UDDANNELSENS MÅLSÆTNING Målet for Dansk Svæveflyver Union`s svæveflyveuddannelse er: SVÆVEFLYVEUDDANNELSE - OVERSIGT

204 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 610 Dato : Side nr.: 2 (4) At uddannelsen opfylder Statens Luftfartsvæsen`s krav og har et sådant indhold, at det danske svæveflyvercertifikat til stadighed vil være internationalt anerkendt. At uddannelsen gennemføres med en sikkerhed for PERSONER og MATERIEL, som er acceptabel for Dansk Svæveflyver Union, og som sikrer svæveflyvningens OMDØMME. At give den enkelte pilot grundlag for sikker flyvning under og efter uddannelsen. At personer på forskellige erfaringstrin og træningstrin har mulighed for at dyrke selvstændig svæveflyvning under så frie forhold som muligt i henhold til gældende love og bestemmelser. At uddannelsen giver mulighed for, at piloter selv kan videreudvikle sig, så de kan udnytte fly og vejr til optimale sportslige præstationer. UDDANNELSENS OPBYGNING: 1. Myndighedskrav. Uddannelsen bygger på de krav som myndighederne har opstillet med udgangspunkt i bestemmelserne i ICAO Annex 1 (ICAO = International Civil Aviation Organisation). Kravene til den danske uddannelse til svæveflyvercertifikat er udarbejdet af Statens Luftfartsvæsen i samarbejde med DSvU, og er beskrevet i BL 6-100, 6-101, og (Se gruppe nr. 611, 612, 613 og 615.) 2. Formål Uddannelsen er sammensat af en række normer af stigende sværhedsgrad. Det sikrer at eleven gradvis bliver fortrolig med de elementære øvelser, og på en sådan måde, at eleven er i stand til at forberede sig på næste lektion / øvelse. Et væsentligt element i uddannelsen er fokusering på sikkerhedsmæssige forhold. Dette med henblik på at påvirke eleven til under alle forhold at have opmærksomheden henledt herpå. Det er hensigten med uddannelsen, at eleven skal opnå færdigheder der modsvarer de krav, der gælder for at bestå prøven til S-certifikat. 3. Oversigt over normer. Uddannelsen er sammensat af 20 normer, 12 A-normer og 8 B-normer. Hele uddannelsesforløbet med A-normer og B-normer er beskrevet i UDDANNELSESLOGBOG FOR SVÆVEFLYVER, der er såvel instruktørens som elevens oversigt over uddannelsesforløbet, og tillige er elevens personlige logbog og dokumentation for uddannelsesforløbet. SVÆVEFLYVEUDDANNELSE - OVERSIGT

205 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 610 Dato : Side nr.: 3 (4) A-normer flyves udelukkende på tosædet med instruktør, med undtagelse af norm A-12, der er elevens første tre soloflyvninger. B-normer flyves dels som soloflyvning og dels med instruktør. Norm B-8 er aflæggelse af prøve til lokalflyvningstilladelse, og kan, hvis betingelserne m.h.t. alderskrav og flyvetid er opfyldt, erstattes af en praktisk prøve aflagt overfor en S-kontrollant i h.t. BL Instruktørvejledning. Instruktørvejledningen er trykt i den personlige uddannelseslogbog, og indeholder råd med hensyn til gennemførelsen/opfyldelsen af enkelte normer. Den indeholder ligeledes en beskrivelse af anvendelsen af evalueringsskemaet i logbogen m.m. 5. Opbygning af den enkelte norm. De enkelte normer er opbygget således, at de som overskrift har formålet med den praktiske flyvning for den pågældende norm. Normerne er opbygget over 4 hovedpunkter: FORMÅL FORUDSÆTNING BRIEFING OG VIDEN FLYVNING. FORMÅL beskriver i klart sprog hvad eleven skal lære på den pågældende norm og i nødvendigt omfang krav til flyvning hhv. solo og med instruktør på den enkelte norm. FORUDSÆTNING beskriver hvilke forudgående normer og evt. andre krav der skal være godkendt før den aktuelle norm må påbegyndes. BRIEFING OG VIDEN er en liste i stikordsform, der nævner de emner eleven skal briefes om og hvilke der skal kontrolleres for viden. FLYVNING er en liste i stikordsform, der beskriver hvilke øvelser der skal udføres og kontrolleres. For hhv. BRIEFING OG VIDEN og FLYVNING er der tillige indføjet et skema til den efterfølgende evaluering. Når alle hvide felter i en norms evalueringsskemaer er udfyldt, anses normen for afsluttet. 6. Startmetode Svæveflyveuddannelsen baserer sig på startmetoderne: Spilstart, flyslæb eller selvstart. SVÆVEFLYVEUDDANNELSE - OVERSIGT

206 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 610 Dato : Side nr.: 4 (4) Øvelser i afbrudt start er i uddannelseslogbogen beskrevet som øvelser i afbrudt spilstart, idet denne startmetode er langt den mest udbredte. Såfremt der anvendes flyslæb eller selvstart som startmetode, skal undervisning i afbrudt start tilrettelægges under skyldig hensyntagen hertil. Omskoling til anden startmetode kan under normale omstændigheder først finde sted efter udstedelse af lokalflyvningstilladelse eller S-certifikat. Anden startmetode kan i begrænset omfang anvendes som supplement til undervisningen på den primære startmetode. SVÆVEFLYVEUDDANNELSE - OVERSIGT

207 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 611 Dato : Side nr.: 1 (1) Bestemmelser for Luftfart uddannelse svævefly: BL Bestemmelser om certifikater for betjening af radioanlæg. ( BL Bestemmelser om begrænset eneflyvning, svævefly ( BL Bestemmelser om lokalflyvning, svævefly ( BL Bestemmelser om Svæveflyvercertifikat, S-certifikat ( BL Bestemmelser om flyvning med motorsvævefly ( UDDANNELSE BL-oversigt

208 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe: 615 Dato: Side nr.: 1 af 3 BL Bestemmelser om flyvning med motorsvævefly Udgave 3, 14. juni 2006 I medfør af 34, 149, stk. 10, og 152, stk. 2, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr af 19. december 2005, fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter bemyndigelse fra Transportog Energiministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 795 af 3. september 2001 om henlæggelse af opgaver til Statens Luftfartsvæsen og om kundgørelse af de af luft-fartsvæsenet udfærdigede forskrifter, følgende: 1. Referencedokumenter 1.1 BL 6-100, Bestemmelser om begrænset eneflyvning, svævefly, seneste udgave. 1.2 BL 6-101, Bestemmelser om lokalflyvningstilladelse, svævefly, seneste udgave. 1.3 BL 6-102, Bestemmelser om svæveflyvercertifikat, S-certifikat, seneste udgave. 1.4 BL 9-9, Bestemmelser om ikkeerhvervsmæssig svæveflyvning, seneste udgave. 1.5 Joint Aviation Requirements (JAR), JAR-FCL 1, seneste udgave. 1.6 De dokumenter, der er nævnt i pkt , findes på Retsinformations hjemmeside og på Statens Luftfartsvæsens hjemmeside Dokumenterne kan endvidere fås ved henvendelse til Statens Luftfartsvæsen Servicecentret Postboks 744 Ellebjergvej København SV Tlf.: Fax: E-post: [email protected] 1.7 Det dokument, der er nævnt i pkt. 1.5, findes på Statens Luftfartsvæsens hjemmeside og kan købes gennem Global Info Centre IHS Nordic A.S. Strandvejen Hellerup Tlf.: Fax: Definitioner Den godkendte organisation: Ved den godkendte organisation forstås i denne BL en ikke-erhvervsdrivende enhed, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen til at forestå uddannelse og andre opgaver i forbindelse med svæveflyvning i overens-stemmelse med BL 9-9, afsnit 7. Anm.: Dansk Svæveflyver Union er god-kendt i overensstemmelse med BL 9-9. Konventionelt svævefly: Ved konventionelt svævefly forstås i denne BL et svævefly uden motor samt motorsvæ- BL 6-104

209 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe: 615 Dato: Side nr.: 2 af 3 vefly i kategori 1 og kategori 2, når motoren er deaktiveret. Motorsvævefly (Powered sailplane): Ved motorsvævefly forstås i denne BL et svævefly, som er forsynet med motor, og som ifølge den flyvehåndbog, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen, er klassificeret som et motorsvævefly. Motorsvævefly inddeles af hensyn til uddannelse mv. i følgende kategorier: Kategori 1: Motorsvævefly, som er udstyret med helt eller delvist indtrækkelig motor eller propel, og som i henhold til den godkendte flyvehåndbog ikke må starte ved egen kraft. Kategori 2: Motorsvævefly, som er udstyret med helt eller delvist indtrækkelig motor eller propel, og som i henhold til den godkendte flyvehåndbog må starte ved egen kraft. Kategori 3: Motorsvævefly, som er udstyret med integreret, ikke-indtrækkelig motor eller propel, og som i henhold til den godkendte flyvehåndbog må starte ved egen kraft, bl.a. motorsvævefly til rejsebrug (Touring Motor Glider - TMG). Den godkendte organisation kan under hensyntagen til den enkelte type motorsvæveflys særlige karakteristika fravige ovennævnte kategorisering og fastsætte den pågældende særlige types kategorisering. Kategoriseringen skal godkendes af Statens Luftfartsvæsen. Anm.: Fortegnelse over registrerede motorsvæveflys fordeling i kategorier udarbejdes og ajourføres af Dansk Svæveflyver Union. 3. Anvendelsesområde Denne BL fastsætter bestemmelser for føring af og uddannelse på dansk registrerede motorsvævefly. 4. Føring af motorsvævefly 4.1 Den, der gør tjeneste som luftfartøjs-chef på motorsvævefly, skal være fyldt 16 år og have a. et svæveflyvercertifikat (S-certifikat), ud stedt eller godkendt af Statens Luftfartsvæsen eller et certifikat, der giver ret til at føre dansk registreret flyvemaskine, og b. være typeuddannet i den type motorsvævefly, hvorpå der gøres tjeneste, samt opfylde de øvrige vilkår, der er fastsat for udøvelse af rettigheder til pågældende certifikat. 4.2 Indehavere af certifikat til at føre flyvemaskine, og som ikke har et svæveflyvercertifikat, jf. pkt. 4.1 b, kan kun typeuddannes på motorsvævefly i kategori Elever, der er fyldt 16 år, og som uddannes på motorsvævefly, kan af instruktøren få tilladelse til begrænset eneflyvning, jf. BL 6-100, og lokalflyvningstilladelse, jf. BL Tilladelsen gælder for motorsvævefly i den kategori og type, som uddannelsen er foregået på. 4.4 Elever, der er fyldt 15 år, og som uddannes på konventionelt svævefly, kan af instruktøren få tilladelse til begrænset eneflyvning, jf. BL 6-100, og lokalflyvningstilladelse, jf. BL 6-101, på motorsvævefly i kategori 1 og kategori 2, hvis eleven har gennemgået en typeuddannelse uden anvendelse af motor Tilladelsen forudsætter, at motoren er deaktiveret under flyvningen. 5. Typeuddannelse 5.1 Typeuddannelse på motorsvævefly i kategori 1 og 2 skal gennemføres hos den godkendte organisation. BL 6 104

210 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe: 615 Dato: Side nr.: 3 af Typeuddannelse på motorsvævefly i kategori 3 skal gennemføres på en flyveskole i overensstemmelse med JAR-FCL 1 eller hos den godkendte organisation. 5.3 Den godkendte organisation skal gennem føre uddannelsen i overensstemmelse med en uddannelsesnorm, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen. 5.4 Uddannelsen hos den godkendte organisation skal forestås af en person, der er indehaver af instruktørbevis udstedt af den godkendte organisation, og som af denne organisation er godkendt til at forestå uddannelse på motorsvævefly. 6. Attestation 6.1 Attestation for typeuddannelsen skal fore tages af den instruktør, der har forestået uddannelsen, i elevens logbog. 6.2 Er der en særlig rubrik til udvidelser mv. i logbogen, påføres attestationen heri. 6.3 Er der ikke en særlig rubrik, skal attestationen foretages på følgende måde: Elevens fulde navn Cpr.nr. 7. Dispensation Statens Luftfartsvæsen kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne BL, når det skønnes foreneligt med de hensyn, der ligger til grund for de pågældende bestemmelser. 8. Klageadgang 8.1 Afgørelser truffet af Statens Luftfartsvæsen efter bestemmelserne i denne BL kan påklages til Transport- og Energiministeriet. 8.2 Afgørelser truffet af den godkendte organisation efter bestemmelserne i denne BL kan påklages til Statens Luftfartsvæsen. 9. Straf 9.1 Den luftfartøjschef, der overtræder pkt. 4.1, straffes med bøde. 9.2 Den godkendte organisation, der over træder pkt. 4.2, 5.3 og 5.4, straffes med bøde. 9.3 Den instruktør, der overtræder pkt. 4.3, 4.4 og 4.4.1, straffes med bøde. er d.d. uddannet, jf. BL 6-104, på Luftfartøjstype Eventuel begrænsning af rettighed Kategori Dato Navn I-bevis nr. 6.4 Efter gennemført typeuddannelse på motorsvævefly i kategori 3 skal denne type indføres i pågældendes certifikat. Denne indførelse foretages af Statens Luftfartsvæsen. 9.4 For overtrædelser begået af selskaber mv. (juridiske personer) kan der pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. luftfartslovens 149, stk Ikrafttræden 10.1 Denne BL træder i kraft den 15. juli Samtidig ophæves BL 6-104, 2. udgave af 4. april Statens Luftfartsvæsen, den 14. juni 2006 Kurt Lykstoft Larsen / Per Veingberg BL 6-104

211 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 620 Dato : Side nr.: 1 af 2 A-NORM MÅLBESKRIVELSE TEORI Før solo skal en elev have bestået: Teoriprøve til S-certifikat eller Teoriprøve til Eneflyvningstilladelse (Miniprøve se gr. 623 og 624), jfr. gr PRAKTISK OG FLYVEMÆSSIG UDDANNELSE Eleven skal kunne: 1. Transportere og tøjre svævefly på svæveflyveområdet under alle vejrforhold. 2. Gøre rede for den trafikmæssige indretning af svæveflyveområdet. 3. Betjene startsignaludstyr og signalgivning ved start. 4. Føre flyets journal og egen logbog. 5. Montere og demontere flyets strømforsyning til opladning. 6. Anbringe og udtage nødvendig ballast i henhold til egen vægt. 7. Gøre rede for betydningen af flyets begrænsningsskilte i cockpit. 8. Anbringe evt. nødvendige puder og fastspænde sig selv korrekt. 9. Iføre sig faldskærm og gøre rede for udspringsprocedure. 10. Udføre et for typen dækkende cockpitcheck. 11. Føre det benyttede fly i spilstart eller flyslæb uden indgriben fra instruktør. 12. Spilstart: Føre flyet til landing fra afbrudt spilstart i lav, mellem og stor højde. 13. Flyslæb / selvstart: På anmodning udpege relevant landingsmulighed op til ca. 200m højde. 14. Føre flyet til landing fra afbrudt flyslæb / selvstart i højdeområdet meter. 15. Udføre fuldkredse, kurveskift, kursændringer med op til 45º krængning, kursflyvninger i varierende vindretninger, skelne mellem minimum synk, maksimum rækkevidde i med- og modvind. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN A-NORM MÅLBESKRIVELSE

212 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 620 Dato : Side nr.: 2 af Udføre systematisk udkig under flyvning, så eleven til enhver tid kan gøre rede for, hvilke andre fly i området, der udgør en mulig kollisionsrisiko. 17. Udrette til normal flyvestilling fra forskellige flyvemanøvrer fremkaldt af instruktør, henholdsvis: Stall, stall/drej, spind, unormal flyvestilling. (Flyets næse maksimum 15º over eller under horisonten og maksimum 60 krængning eller en kombination af disse). 18. Udføre højre og venstre landingsrunder, landing indenfor 20 m * 200 m. 19. Udføre sidevindslandinger med en sidevindskomponent på indtil10 kts. 20. Udføre selvstændig disponering: Start, manøvrer (instruktørvalg), afbryde flyvningen, påbegynde landingsrunden og afslutte landingen uden indgriben fra instruktøren. Tolerancer i rolig luft: - Under flyvningen, fart indenfor + 10 km/t. - Landingsrunden, fart indenfor + 10 og - 5 km/t. - Landingsrunden, drej skal udføres rent. Er rent, når snoren kan holdes indenfor 10º udslag til hver side fra midten. Det svarer til, at en snor på 15 cm længde må gå maksimum 2,5 cm ud til hver side fra midten. Afslutning af den flyvemæssige uddannelse i A-norm er nået, når eleven har fløjet 3 godkendte soloflyvninger. Hver flyvning på norm A-12 udføres solo indeholdende: Start, manøvre (instruktørvalg), landingsrunde, landing. En flyvning godkendes, når manøvrerne er udført, landingsrunden påbegyndt i sikkerhedsmæssig forsvarlig afstand/højde og landing er afsluttet indenfor 20 m * 200 m ved elevens egen disposition. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN A-NORM MÅLBESKRIVELSE

213 TEORIPENSUM TIL A-DIPLOM Gruppe : 623 Dato : Side nr.: 1 (18) TEORIPENSUM TIL A-DIPLOM / MINIPRØVE. Der er i dette kompendium anvendt uddrag af diverse BL er. Det skal indskærpes, at det kun er uddrag og at disse ikke nødvendigvis er nyeste udgave, hvorfor det er den enkeltes ansvar selv at undersøge om der er nyere BL er tilgængelig. Nedenstående uddrag skal kun ses som en vejledning. 1. BL udgave af 6. december 2002 Bestemmelser om begrænset eneflyvning, svævefly 3. Tilladelse til begrænset eneflyvning/svævefly 3.1 Indehaver af gyldigt instruktørbevis/førsteinstruktør/svævefly (førsteinstruktør) kan give tilladelse til begrænset eneflyvning/svævefly. 3.2 Tilladelse til begrænset eneflyvning/svævefly gives med en gyldighedsperiode, der svarer til gyldigheden af elevens helbredsmæssige godkendelse til svæveflyvercertifikat. Hvis gyldigheden af elevens teoriprøve udløber før gyldigheden af den helbredsmæssige godkendelse, skal tilladelsen gives med en gyldighedsperiode, der svarer til gyldigheden af elevens teoretiske prøve til tilladelse til begrænset eneflyvning/svævefly eller svæveflyvercertifikat. 4. Udstedelseskrav 4.1 Ansøgeren må ikke være udelukket fra at opnå svæveflyvercertifikat, jf. BL Eleven skal være fyldt 15 år. 4.3 Eleven skal være helbredsmæssigt godkendt til svæveflyvercertifikat, jf. BL Eleven skal inden for de forudgående 24 måneder have gennemgået den teoretiske uddannelse og bestået den teoriprøve, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen for begrænset eneflyvning/svævefly eller svæveflyvercertifikat. 4.5 Eleven skal have gennemgået den praktiske uddannelse og bestået den teoriprøve, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen for begrænset eneflyvning/svævefly. 4.6 Eleven skal på svævefly have erhvervet en flyvetid på mindst 3 timer, og flyvetiden skal omfatte mindst 25 starter Den flyvetid, der er anført ovenfor under pkt. 4.6, kan reduceres efter førsteinstruktørens vurdering for indehavere af gyldigt pilotcertifikat, flyvemaskine eller helikopter, til 2 timer og 15 starter. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN PENSUM - MINIPRØVE

214 TEORIPENSUM TIL A-DIPLOM Gruppe : 623 Dato : Side nr.: 2 (18) 4.7 Eleven skal over for en førsteinstruktør have godtgjort at have opnået den for sikker eneflyvning nødvendige forståelse af og rutine i luftfartøjets betjening og manøvrering. 5. Rettighed 5.1 Tilladelse til begrænset eneflyvning/svævefly giver indehaveren ret til at fungere under VFR-eneflyvning om dagen i øvelsesøjemed over dansk område som luftfartøjschef på svævefly med standard luftdygtighedsbevis af den type, hvorpå indehaveren er typeuddannet, jf. en af Statens Luftfartsvæsen godkendt uddannelsesnorm. 5.2 Udøvelsen af tilladelsens rettighed er betinget af, a. at indehaveren har gyldig helbredsmæssig godkendelse til svæveflyvercertifikat jf. BL 6-05, b. at indehaveren af gyldigt instruktørbevis/svævefly forud for enhver flyvning har givet eleven en briefing om den pågældende flyvning, c. at flyvningen foregår inden for glideafstand af startpladsen, d. at eleven er uddannet i den pågældende startmetode, jf. en uddannelsesnorm, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen, samt e. at eneflyvning foregår under supervision af instruktøren, der foretager debriefing efter flyvning. 5.3 De 3 første eneflyvninger skal foregå på 2-sædet svævefly af den type, hvorpå den praktiske uddannelse til tilladelse til begrænset eneflyvning/svævefly er foregået. 6. Forlængelse af tilladelsens gyldighedsperiode Gyldigheden af tilladelse til begrænset eneflyvning/svævefly kan med de i pkt. 3.2 nævnte begrænsninger forlænges af en førsteinstruktør med en påtegning som angivet under pkt BL udgave af 16. november 2005 Bestemmelser om definitioner vedrørende lufttrafiktjeneste 2.1. Definitioner: FLYVENIVEAU ( Flight level FL ): Flade med konstant lufttryk, som bestemmes med trykværdien 1013,2 hpa (1013,2 mb) som udgangspunkt, og som er adskilt fra sådanne flader med bestemte trykintervaller. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN PENSUM - MINIPRØVE

215 TEORIPENSUM TIL A-DIPLOM Gruppe : 623 Dato : Side nr.: 3 (18) Anm. 1: En trykhøjdemåler, kalibreret i overensstemmelse med standardatmosfæren og a.) b.) c.) Indstillet på QNH-værdi, angiver højde over havet, Indstillet på QFE-værdi, angiver højde over det til QFE-værdien svarende referenceplan eller, Indstillet på trykket 1013,2 hpa (1013,2 mb), kan anvendes for at angive flyveniveauer. Anm. 2: Udtrykkene højde og højde over havet, anvendt i anm.1 ovenfor, angiver højdemålerværdier og ikke geometriske højder. FLYVESIGTBARHED ( Flight visibility ): Sigtbarheden fremefter fra cockpittet i et luftfartøj under flyvning. KONTROLLERET LUFTRUM ( Controlled airspace ): Et nærmere afgrænset luftrum, inden for hvilket der ydes flyvekontroltjeneste til IFRflyvninger og til VFR-flyvninger i overensstemmelse med luftrumsklassifikation. Anm. 1: Kontrolleret luftrum er en fællesbetegnelse, som dækker ATS-luftrum klasse A, B, C, D og E. KONTROLOMRÅDE ( Control area CTA ): Et kontrolleret luftrum, der strækker sig opefter fra en fastsat grænse over jorden eller vandets overflade. KONTROLZONE ( Control zone CTR ): Et kontrolleret luftrum, der strækker sig opefter fra jordens eller vandets overflade til en fastsat øvre grænse. LUFTFARTØJSCHEF ( Pilot-in-command ): Den pilot, der er ansvarlig for luftfartøjets føring og sikkerhed i flyvetiden. SIGNALOMRÅDE ( Signal area ): Et område på en flyveplads, på hvilket jordsignaler udlægges. SIGTBARHED ( Visibility ): Den horisontale afstand udtrykt i længdeenheder, i hvilken det afhængigt af atmosfæriske forhold er muligt om dagen at identificere iøjenfaldende, ubelyste genstande og om natten iøjenfaldende, belyste genstande. SIGTBARHED VED JORDEN ( Ground visibility ): Sigtbarheden på en flyveplads, angivet af en godkendt observatør. TERMINALOMRÅDE ( Terminal Control Area TMA ) Et kontrolområde oprettet i tilknytning til en eller flere flyvepladser. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN PENSUM - MINIPRØVE

216 TEORIPENSUM TIL A-DIPLOM Gruppe : 623 Dato : Side nr.: 4 (18) VFR- FLYVNING ( VFR flight ): Flyvning udført i overensstemmelse med visuelflyvereglerne. VISUELLE VEJRFORHOLD ( Visual meteorological conditions VMC ): Vejrforhold udtrykt i værdier for sigtbarhed, afstand til skyer og skydækkehøjde, der er lig med eller større end fastsatte minima. RADIOTELEFONI ( Radio telephony ): En kommunikationsform ved det primære formål at udveksle informationer/meldinger ved hjælp af tale. 3. BL udgave af 10. november 2005 (Samt BL 7-01A og BL 7-01B). Bestemmelser om lufttrafikregler 3.2 Luftfartøjschefens ansvar: Luftfartøjschefen er ansvarlig for, at føringen af et luftfartøj, enten under flyvning eller på flyvepladsens trafikområde, er i overensstemmelse med de almindelige regler i afsnit 4 og under flyvning tillige i overensstemmelse med: a. visuelflyvereglerne eller instrument-flyvereglerne i afsnit 5 og 6 og b. de krav, der ifølge pkt gælder for hver enkelt luftrumsklasse A-G, medmindre andet er angivet i AIP Luftfartøjschefen kan kun afvige fra disse regler under omstændigheder, der gør sådan afvigelse absolut nødvendig af sikkerhedsmæssige grunde. 3.5 Indtagelse af spiritus, opstemmende eller bedøvende midler: Reglerne i luftfartslovens 50 gælder tillige for udenlandske luftfartøjer inden for dansk område. Anm.: Uddrag fra Luftfartslovens 50 lyder således: Stk.1. Ingen må gøre eller forsøge at gøre tjeneste på et luftfartøj i nogen af de i 35 omhandlede stillinger, når den pågældende har nydt spiritus i et sådant omfang, at denne er ude af stand til at gøre tjeneste på fuldt betryggende måde, eller såfremt den pågældende har en alkoholkoncentration i blodet på 0,20 promille eller derover. Stk. 2. Ej heller må nogen gøre eller forsøge at gøre tjeneste på et luftfartøj i nogen af de i 35 omhandlede stillinger, når han på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse, GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN PENSUM - MINIPRØVE

217 TEORIPENSUM TIL A-DIPLOM Gruppe : 623 Dato : Side nr.: 5 (18) mangel på søvn, påvirkning af opstemmende eller bedøvende midler eller af lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at han er ude af stand til at gøre tjeneste på et luftfartøj på fuldt betryggende måde. Stk. 3. Det er forbudt at lade nogen gøre tjeneste på et luftfartøj, når den pågældende er påvirket som nævnt i stk. 1 eller befinder sig i en tilstand som nævnt i stk. 2. Stk. 6. Når en person, der på et offentligt beværtningssted har nydt spiritus, og om hvem værten eller hans medhjælper ved eller har føje til at antage, at han skal gøre tjeneste på et luftfartøj, på grund af spiritusnydelsen er eller vil blive påvirket som nævnt i stk. 1, skal værten eller medhjælperen gøre sit, eventuelt ved tilkaldelse af politiet, til at hindre, at han i denne tilstand gør eller forsøger at gøre sådan tjeneste. Stk. 7. Politiet kan med henblik på at konstatere en eventuel overtrædelse af stk. 1 til enhver tid forlange, at en person, der er omfattet af stk. 1, foretager udåndingsprøve. Stk. 8. Politiet kan fremstille en person til udtagelse af blod- og urinprøve, hvis der er grund til at antage, at han har overtrådt bestemmelserne i stk. 1 eller 2, eller han nægter at medvirke til en udåndingsprøve. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan politiet tillige fremstille den pågældende til undersøgelse af en læge. (Luftfartslovens 35 omhandler bl.a. førere af luftfartøjer. (red.)). 4.1 Beskyttelse af person, ejendom og natur Et luftfartøj skal føres på en sådan måde, at andres liv eller ejendom ikke udsættes for fare Luftfartøjschefen skal drage omsorg for, at anden lufttrafik ikke unødigt hindres eller forstyrres Luftfartøjschefen skal endvidere drage omsorg for, at flyvningen bliver til så ringe ulempe for omgivelserne som muligt. Dette gælder særligt ved overflyvning af bebyggede områder, rekreative områder samt de følsomme naturområder, der er anført i BL Minimumsflyvehøjder Flyvning skal, bortset fra start og landing, foregå i en højde, som tillader, at landing i tilfælde af en nødsituation kan ske uden fare for personer eller ejendom på jorden eller vandet. De minimumsflyvehøjder, der er fastsat i afsnit 5 og afsnit 6, skal samtidig overholdes. 4.2 Undgåelse af sammenstød: Flyvning i nærheden af andre luftfartøjer: Et luftfartøj må ikke flyve så nær andre luftfartøjer, at der kan opstå fare for sammenstød. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN PENSUM - MINIPRØVE

218 TEORIPENSUM TIL A-DIPLOM Gruppe : 623 Dato : Side nr.: 6 (18) Vigepligt: Når to luftfartøjer nærmer sig hinanden, skal det luftfartøj, der ikke har vigepligt, holde sin styrende kurs og fart. Et luftfartøj, der i henhold til nedenstående regler er pligtig at vige for et andet, må ikke passere over, under eller foran dette, medmindre det sker i betryggende afstand, og der er taget hensyn til effekten af randhvirvler (wake turbulence) Mødende luftfartøjer: Når to luftfartøjer styrer modsatte eller næsten modsatte kurser, og der er fare for sammenstød, skal begge ændre deres styrende kurs til højre Luftfartøjer på skærende kurser: Når to luftfartøjer i samme eller omtrent samme højde styrer kurser, som skærer hinanden, har det luftfartøj, som har det andet luftfartøj på sin højre side, vigepligt. Fra denne regel gælder følgende: a). b). c). d). Kraftdrevne luftfartøjer, der er tungere end luft, skal vige for luftskibe, svævefly, dragefly og balloner. Luftskibe skal vige for svævefly, dragefly og balloner. Svævefly og dragefly skal vige for balloner. Kraftdrevne luftfartøjer skal vige for luftfartøjer, der ses at slæbe andre luftfartøjer eller genstande. Anm. Ved bestemmelse af vigepligt betragtes et motorsvævefly som et kraftdrevet luftfartøj, der er tungere end luft, når motoren er i gang. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN PENSUM - MINIPRØVE

219 TEORIPENSUM TIL A-DIPLOM Gruppe : 623 Dato : Side nr.: 7 (18) Indhentning: Et indhentende luftfartøj har vigepligt og skal, hvad enten det stiger, går nedad eller flyver vandret, holde sig klar af det indhentede luftfartøj ved at ændre sin styrede kurs til højre. Ingen efterfølgende ændring i de to luftfartøjers stilling i forhold til hinanden fritager det indhentende luftfartøj for denne forpligtelse, før det har passeret og er fuldstændig klar af det indhentede luftfartøj. Særlig regel for svævefly (fremgår ikke af BL. 7-1): Når flere svævefly flyver termik i samme boble, bestemmes kurvens omløbsretning af det først ankomne svævefly. Andre svævefly der vil benytte samme boble, skal søge ind i modsat side af kurven i forhold til det/de i forvejen kredsende svævefly og følge samme omløbsretning Landing: : Et luftfartøj under flyvning eller et luftfartøj, som manøvrerer på jorden eller vandet, er pligtig at vige for luftfartøjer, der er i færd med at lande eller foretage sidste del af indflyvning til landing : Når to eller flere luftfartøjer, der er tungere end luft, nærmere sig en flyveplads for at lande, skal hvert af dem vige for ethvert andet luftfartøj, der befinder sig i lavere højde. Luftfartøjer i lavere højde må ikke udnytte denne regel ved at skære ind foran eller indhente et andet luftfartøj, der foretager sidste del af indflyvning til landing. Kraftdrevne luftfartøjer er dog pligtige at vige for svævefly Nødlanding: En luftfartøjschef, der er vidende om, at et andet luftfartøj er tvunget til at lande, er pligtig at vige for dette. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN PENSUM - MINIPRØVE

220 TEORIPENSUM TIL A-DIPLOM Gruppe : 623 Dato : Side nr.: 8 (18) Manøvrering på og i nærheden af en flyveplads: : Et luftfartøj, der manøvrerer på eller i nærheden af en flyveplads, er pligtig at: a). b). c). d). iagttage al anden flyvepladstrafik med henblik på undgåelse af sammenstød, følge eller holde sig klar af trafikrunden, foretage alle drej til venstre under indflyvning til landing og efter start, medmindre anden instruktion er modtaget fra vedkommende lufttrafiktjenesteenhed, eller andet er foreskrevet af Statens Luftfartsvæsen, samt,. lande og starte mod vinden, medmindre hensyn til sikkerheden, til banesystemets udformning eller til øvrig lufttrafik medfører, at en anden retning må foretrækkes. Dog skal den bane benyttes, der af vedkommende lufttrafiktjenesteenhed er fastsat som bane i brug, medmindre hensynet til sikkerheden medfører, at en anden bane foretrækkes. 5.1 Visuelflyveregler: VFR-flyvning skal, medmindre den udføres som Speciel VFR-flyvning, udføres på en sådan måde, at luftfartøjet flyver under sigtbarhedsforhold og i en afstand fra skyer, der ikke er mindre end værdierne som angivet i nedenstående skema, der angiver grænserne for visuelle vejrforhold (VMC). Se skema næste side. 5.4 Med mindre der foreligger tilladelse fra SLV, må flyvning kun udføres: a). b). over tæt bebyggede område, herunder sommerhusområder, beboede campingpladser samt områder, hvor et større antal mennesker er samlet i fri luft, i en højde af mindst 300 m (1000 FT) over den højeste hindring inden for en radius af 600 m fra luftfartøjet. Flyvning i lavere højde er dog tilladt i forbindelse med start fra eller landing på en godkendt flyveplads, over andre end de områder, der er nævnt i a., i mindst 150 m (500 FT) over jorden eller vandet. Flyvning i lavere højde er dog tilladt i forbindelse med start og landing. Flyvning mellem broers pyloner samt under broer, luftledninger eller lignende er ikke tilladt uden Statens Luftfartsvæsens særlige godkendelse. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN PENSUM - MINIPRØVE

221 TEORIPENSUM TIL A-DIPLOM Gruppe : 623 Dato : Side nr.: 9 (18) *: Hvis IAS er større end 140 kts (260 km/t) er min. flyvesigt 5 km. Med luftfartøjer i trafikrunden til en flyveplads, er flyvning tilladt med en flyvesigtbarhed på mindst 1,5 km, fri af skyer og med pladsen i syne **: Special VFR må kun udføres med jordsigt. Min. skydækkehøjde for SVFR: 500 FT (150 m) Lars B. Christensen Herning Svæveflyveklub pril 1992 GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN PENSUM - MINIPRØVE

222 TEORIPENSUM TIL A-DIPLOM Gruppe : 623 Dato : Side nr.: 10 (18) 4 FARTMÅLER, FARVEAFMÆRKNING OG BETYDNING HERAF Eksempel på en fartmåler: En fartmåler angiver svæveflyets fart gennem den omgivende luft og har altså ikke noget med farten over jorden at gøre Fartmålerens opbygning: Fartmåleren er tilsluttet et Pitotrør, som er den dyse der vender åbningen frem i luftstrømmen. Når flyet bevæger sig igennem luften, opbygges der et tryk (Pitottrykket) der vokser med tiltagende hastighed. Dette tryk føres gennem en slange til fartmåleren, hvor membrandåsen vil udvide sig i takt med at hastigheden vokser. Denne forandring af membrandåsen kan aflæses på fartmåleren som flyets hastighed gennem luften Grønt område: Fartområde hvor der må bruges fulde rorudslag. Maksimumhastigheden i det grønne område er endvidere maksimumhastighed i urolig luft Gult område: Forsigtighedsområde (begrænsede rorudslag i rolig luft). Fartområde, hvor der er begrænsning på rorfladernes udslag, således at der ved områdets laveste hastighed må anvendes tilnærmelsesvis fulde rorudslag. Ved stigende hastighed begrænses rorudslagene gradvist til max. 1/3 ved områdets største hastighed. Der må kun flyves i det gule område i rolig luft. Kontroller altid flyets instruktionsbog for det gule områdes nøjagtige betydning Rød streg: Markering, der angiver flyets maksimum hastighed i rolig luft Hvidt område: På fartmålere i fly, der er forsynet med flaps, er der et fartområde, der er markeret med hvidt. Kontroller altid flyets instruktionsbog for det hvide områdes nøjagtige betydning. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN PENSUM - MINIPRØVE

223 TEORIPENSUM TIL A-DIPLOM Gruppe : 623 Dato : Side nr.: 11 (18) 5 HØJDEMÅLER Eksempler på højdemålere: 5.1.1: Højdemåleren er et aneroidbarometer, bestående af flere så godt som lufttomme membrandåser, der er stive nok til at hindres i at blive trykket sammen af lufttrykket. Når lufttrykket ændres, udvides eller sammentrykkes dåsen lidt, og denne bevægelse overføres til en viser i instrumentets forside. Højdemåleren er baseret på lufttrykkets aftagen med højden. Højdemåleren er forsynet med en knap, med hvilken selve instrumentmekanismen kan drejes. Hermed kan højdemåleren indstilles til forskellig visning og samtidig kan barometerstanden (i hpa) aflæses i en lille rude i instrumentet. Du skal kende følgende benævnelser af højdemålerindstillinger: QNH: QFE: Lufttrykket ved havets overflade. Med denne indstilling viser højdemåleren højde over havet. Med andre ord, et luftfartøj, som holder på flyvepladsen og har sin højdemåler indstillet på den opgivne QNH, vil aflæse pladsens højde over havet på sin højdemåler. Lufttrykket ved flyvepladsens overflade. Med denne indstilling viser højdemåleren højden over flyvepladsen. Med andre ord, et luftfartøj, som holder på flyvepladsen og har sin højdemåler indstillet på QFE, vil aflæse 0 meter på sin højdemåler. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN PENSUM - MINIPRØVE

224 TEORIPENSUM TIL A-DIPLOM Gruppe : 623 Dato : Side nr.: 12 (18) Standardindstillingen: 1013,2 hpa. Standardindstillingen anvendes til at flyve i, når man under stigning har passeret Transition Altitude (gennemgangshøjden) som i Danmark er 3000, dog undtaget Copenhagen Area som er Under nedgang vil man få oplyst Transition Level, som er den højde hvor man igen skal gå tilbage til den opgivne QNH. Brug af standardindstillingen er kun relevant for flyvning med TMG er og motorfly. 6 HASTIGHEDSPOLAREN Eksempel på en hastighedspolar: Hastighedspolar: En kurve, der indtegnet i et koordinatsystem, viser glidetal, stallingshastighed samt forholdet mellem flyets hastighed fremad og synkehastigheden. Værdierne kan være beregnede og/eller efter målinger Synkehastighed: Herved forstås, hvor meget et fly synker i forhold til den omgivende luft, udtrykt i meter pr. sekund Hastighed for minimum synk: Den flyvehastighed (flyvefart), hvor flyet har den mindste synkehastighed. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN PENSUM - MINIPRØVE

225 TEORIPENSUM TIL A-DIPLOM Gruppe : 623 Dato : Side nr.: 13 (18) Glidetal: Glidetal = forholdet mellem den strækning, et fly ved en given hastighed bevæger sig fremad, og det tilsvarende højdetab Hastighed for bedste glidetal: Den hastighed ved hvilken flyet bevæger sig længst fremad i forhold til højdetabet. NB: Hastigheden for minimum synk er altid lavere end hastigheden for bedste glidetal Definitioner: Af definitionerne fremgår det, at skal flyet holdes længst muligt i luften, skal der flyves med minimum synkehastighed. Det fremgår ligeledes, at skal flyet have størst mulig rækkevidde, skal der flyves med hastigheden for bedste glidetal. I ovenstående er der ikke taget hensyn til luftens bevægelse (vind) i forhold til jorden. Skal definitionerne findes i forhold til jorden, skal der tages hensyn til luftens lodrette og/eller vandrette bevægelser. Af de to hastigheder, der er omtalt i definitionerne, har hastigheden for bedste glidetal størst interesse. I det følgende vil hastigheden for bedste glidetal i forhold til op- og nedvind, samt mod- og medvind blive gennemgået. For at opnå størst mulig rækkevidde i forhold til jorden, skal der ved: a) Opvind (termik) flyves langsommere end hastigheden for bedste glidetal, dog aldrig langsommere end hastigheden for minimum synk. b) Nedvind (synk) flyves hurtigere end hastigheden for bedste glidetal. c) Medvind flyves langsommere end hastigheden for bedste glidetal, dog aldrig langsommere end hastigheden for minimum synk. d) Modvind flyves hurtigere end hastigheden for bedste glidetal. Hastighedsforøgelsen udover farten for bedste glidetal er aldrig mere end modvindens hastighed 7 STALL, KARAKTERISTIKA. 7.1 Stall: Kort fortalt indtræder et stall når indfaldsvinklen (luftens strømning i forhold til vingen) i forbindelse med en formindsket hastighed, øges så meget, at omstrømningen ikke længere kan følge oversiden af vingen, der dermed mister sin løfteevne. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN PENSUM - MINIPRØVE

226 TEORIPENSUM TIL A-DIPLOM Gruppe : 623 Dato : Side nr.: 14 (18) Et stall indtræder dermed altid ved samme indfaldsvinkel. 7.2 Karakteristika: Karakteristika afhænger bl.a. af: a) Flytype. b) Om stallet sker ved minimum flyvehastighed under ligeudflyvning eller under drej, eller ved flyvehastigheder større end minimum flyvehastighed (high-speed stall). c) Indledningen til stallet. Et fly s stall karakteristika, dvs. hvordan flyet opfører sig lige før / under og efter stallet, er forskellig fra flytype til flytype, om end der kan være mange lighedspunkter. For de fleste fly gælder: a) Lige før stall. Flyet ryster (det advarer). Under ligeudflyvning vil næsestillingen være højere end normalt (lav flyvefart), manglende eller ringe rortryk. Flyet kan stadig styres ved korrekt brug af ror. b) Under stall. Moderat til kraftig forandring i flyets næsestilling (næsen synker/dykker). Under ligeudflyvning staller begge vinger som regel samtidig. Hvis den ene vinge staller først, kan den samles op ved korrekt brug af ror. c) Efter stall. Ingen tendens til at forblive i stallet tilstand. Rorerne bliver hurtigt virksomme og der mærkes rortryk. Evt. rotation omkring højaksen (spind) stoppes effektivt ved korrekt brug af ror. 7.3 Stallhastigheden: Stallingshastigheden øges ved: større krængning, større vægt samt urene vinger (vand, snavs og insekter). 7.4 Opretning: Opretning fra stall skal altid ske med mindst muligt højdetab og med brug af korrekt udretningsteknik. 7.5 Forskelligheder: Forskellene i karakteristika mellem stall fra ligeudflyvning og stall under drej, samt highspeed stall er generelt, at stall under drej og high-speed stall vil være voldsommere, dvs. indebære større forandring i flyvestilling, samt større mulighed for, at én af vingerne staller først (tab af vinge). GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN PENSUM - MINIPRØVE

227 TEORIPENSUM TIL A-DIPLOM Gruppe : 623 Dato : Side nr.: 15 (18) 8 SPRÆNGSTYKKER. Sprængstykket består af et stykke metal, der har en given brudstyrke, f.eks. 500 kg +/- 10%. Det placeres som et led i startwiren eller slæbetovet, tæt ved svæveflyets kobling, og evt. ved slæbeflyets kobling. Formålet med sprængstykker er, at undgå overbelastning af svæveflyets struktur i tilfælde af et meget kraftigt træk. Det er vigtigt før hver enkelt start at sikre sig, at sprængstykket har den brudstyrke, der foreskrives i flyets instruktionsbog for henholdsvis spilstart, som flyslæb. Farvekode og brudstyrke på sprængstykker FARVE BRUDSTYRKE dan = kp +/- 10% Grøn 300 Gul 400 Hvid 500 Blå 600 Rød 750 Brun 850 Sort SIGNALER. For komplet information om signalregler, se Unionshåndbogens gruppe 535. a) Signaler ved spilstart. Afstanden mellem signalist og tipholder skal være så lille som muligt, ligeledes skal signalisten kunne se tipholderen under hele startfasen. Derudover skal signalisten kunne følge flyet under startløbet på jorden samt under hele optrækket. KLAR SIGNAL Når piloten er klar til start, rækkes tommelfingeren i vejret. Hvis tipholderen ønsker at afbryde starten gøres følgende: SIGNAL FOR UDKOBLING Hvis tipholderen skønner, at starten ikke kan afvikles som planlagt, råbes: "udkobling", indtil piloten har udkoblet wiren. Hvis tippen lægges ned, indikerer tipholderen, at wiren er udkoblet fra flyet, og starten afbrudt. ellers fortsættes på flg. måde: Tipholderen rækker herefter armen i vejret og svinger den fra side til side over hovedet, når piloten har afgivet KLAR SIGNAL. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN PENSUM - MINIPRØVE

228 TEORIPENSUM TIL A-DIPLOM Gruppe : 623 Dato : Side nr.: 16 (18) Signalist/pilot afgiver signalet til spilføreren, når tipholderens KLAR SIGNAL er modtaget med brug af følgende fraseologi: "Start motoren og hal tot til (svæveflytype samt evt. vandballast)" Når der er udlagt to wirer, skal det fremgå af fraseologien, hvilken wire, der skal benyttes (nordlig eller sydlig). Spilføreren skal gentage signalet. Hvis pilot, tipholder eller signalist ønsker at afbryde starten gøres følgende: VENT SIGNAL Tipholderen svinger med armen fra side til side nede foran kroppen. Signalist/pilot afgiver signalet til spilføreren, hvis tipholderen afgiver VENT eller UDKOBLING SIGNAL, eller signalisten/piloten skønner, at starten skal afbrydes, med brug af følgende fraseologi: "Vent - vent ". Dette gentages, indtil spilføreren reagerer positivt herpå. ellers fortsættes på flg. måde: KØR IND SIGNAL Tipholderen slår armen ned, når wiren er tot. Signalist/pilot afgiver signalet til spilføreren, når tipholderens KØR IND SIGNAL er modtaget/wiren er tot, med brug af følgende fraseologi: "kør ind, kør ind, kør ind". SIGNALER AFGIVET UNDER OPTRÆK Hvis piloten under optræk afgiver signaler til spilføreren, skal signalisten også give dem til spilføreren. 1. Giver piloten FOR HURTIG SIGNAL, videregiver signalisten signalet til spilføreren med brug af følgende fraseologi: "Langsommere - langsommere ". Dette gentages, indtil piloten stopper signalgivningen. 2. Giver piloten FOR LANGSOM SIGNAL, videregiver signalisten signalet til spilføreren med brug af følgende fraseologi: "Hurtigere - hurtigere ". Dette gentages, indtil piloten stopper signalgivningen. Visuelle signaler: Pilot- spilfører. FOR HURTIG SIGNAL Hvis piloten under optrækket skønner, at farten vil øges til over det tilladelige for spilstart, skal piloten enten afbryde starten eller afgive FOR HURTIG SIGNAL. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN PENSUM - MINIPRØVE

229 TEORIPENSUM TIL A-DIPLOM Gruppe : 623 Dato : Side nr.: 17 (18) Signalet afgives ved at "vinke" med vingerne, dvs. flyet vugges fra side til side omkring længdeaksen (X- aksen) med max. 20º krængning. Denne vuggen fortsættes, indtil spilføreren nedsætter farten. FOR LANGSOM SIGNAL Hvis farten under optrækket er noget for langsomt, skal piloten afgive FOR LANGSOM SIGNAL ved at "vinke" med sideroret. Der fortsættes med signalgivningen, indtil spilføreren øger farten. b) Signaler ved flyslæb. Afstanden mellem slæbefly og signalist skal være således, at når slæbeflyet har kørt slæbetovet tot, skal signalisten befinde sig foran og ude til siden for slæbeflyet. Signalerne i forbindelse med start i flyslæb er de samme som ved spilstart, bortset fra signalerne i luften, som er følgende: Visuelle signaler: Svæveflypilot- slæbeflypilot og omvendt. UDKOBLINGSSIGNAL Når slæbeflyet vugger med vingerne, er det signal til, at svæveflypiloten skal koble ud. FUNKTIONSSVIGT AF SVÆVEFLYKOBLING Svæveflypiloten styrer svæveflyet ud på venstre side af slæbeflyet og vugger med vingerne. GIV AGT SIGNAL Når slæbeflyet gentagne gange vinker med sideroret, er det signal til svævepiloten om, at stigeevnen er dårlig pga., at svæveflyets bremser ikke er låst, der bruges forkert flapstilling eller svæveflyets bremseskærm er åben. Visuelle signaler: Flagsignalist- slæbeflypilot. Til brug for signal til bekræftelse til slæbeflypilot om, at slæbetovet efter endt slæb er kastet, kan der benyttes en flagsignalist. Signalisten placerer sig således i forhold til udkoblingszonen, at vedkommende er fuld synlig for slæbeflypiloten under hele udkoblingsproceduren. Når slæbeflyet er på kurs mod udkoblingszonen, står signalisten med et udstrakt signalflag over hovedet. Når signalisten ser, at slæbetovet er udkoblet fra slæbeflyet, vinkes med signalflaget fra side til side over hovedet. c) Jordsignaler. Landings T : Et hvidt eller orangefarvet mærke af form som et T anbragt på jorden, betyder at start og landing skal ske parallelt med T ets stamme i retning mod overliggeren. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN PENSUM - MINIPRØVE

230 TEORIPENSUM TIL A-DIPLOM Gruppe : 623 Dato : Side nr.: 18 (18) 10 BETEGNELSER. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN PENSUM - MINIPRØVE

231 TEORIPRØVE TIL A-DIPLOM Gruppe : 624 Dato : Side nr.: 1 (8) TEORIPRØVE TIL A-DIPLOM / MINIPRØVE. GENERELT. 1. Hvem kan give tilladelse til begrænset eneflyvning?. a) Dansk Svæveflyver Union. b) En materielkontrollant. c) En indehaver af gyldigt førsteinstruktørbevis (FI-bevis) d) Kongelig Dansk Aeroklub. 2. Hvad er gyldighedsperioden for tilladelse til begrænset eneflyvning?. a) Følger kalenderåret. b) Helbredsattestens gyldighedsperiode, uanset miniprøvens gyldighedsperiode. c) 24 måneder. d) Helbredsattestens gyldighedsperiode eller miniprøvens gyldighedsperiode, hvis denne udløber først. 3. Indehaver af gyldig begrænset eneflyvningstilladelse kan fungere som: a) Solo-elev, uden en instruktør er til stede. b) Luftfartøjschef, uden en instruktør er til stede. c) Luftfartøjschef, under instruktørovervågning. d) Luftfartøjschef, på to-sædet svævefly med passager. 4. Du har i din logbog, af klubbens førsteinstruktør, fået meddelt tilladelse til begrænset eneflyvning. Denne tilladelse giver dig bl.a. ret til: a) At udføre og skrive for DT (dagligt tilsyn) for alle klubbens svævefly. b) At udføre og skrive for DT for det benyttede svævefly. c) At adskille og samle det benyttede svævefly, samt at skrive for dette i svæveflyets journal. d) Du har ikke ret til at udføre og skrive for DT på svævefly. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN PRØVE - MINIPRØVE

232 TEORIPRØVE TIL A-DIPLOM Gruppe : 624 Dato : Side nr.: 2 (8) 5. Hvis en pilot er påvirket af træthed, sygdom, medicin eller alkohol, må piloten ikke gøre tjeneste som fører af et fly, medmindre det kan ske på fuldt betryggende måde. Hvilken af nedennævnte påstande er korrekt?. a) Mangel på søvn eller hvile har ingen indflydelse på en pilots reaktionsevne. b) Som svæveflyver bør man aldrig indtage alkohol eller lignende før flyvning. Ifølge gældende bestemmelser er det ulovligt at føre et fly, hvis alkoholpromillen i blodet er 0,20 eller derover. c) Højeste tilladte alkoholpromille i blodet for en pilot er 0,80. d) Indtagelse af alkohol påvirker ikke reaktionsevnen. LUFTRUM OG LUFTTRAFIKREGLER. 6. Luftfartøjschefen er ansvarlig for at luftfartøjet føres i overensstemmelse med de almindelige lufttrafikregler og at flyvningen ikke er til fare eller ulempe for andre i luften eller på jorden. Hvornår kan luftfartøjschefen afvige fra disse regler?. a) Aldrig. b) Hvis luftfartøjschefen er indehaver af begrænset eneflyvningstilladelse, kan reglerne fraviges. c) Når det er absolut nødvendigt af sikkerhedsmæssige grunde. d) Reglerne kan fraviges, hvis der kun er ét fly i luften over en flyveplads. 7. Hvilke af nedennævnte luftrum er defineret som kontrolleret luftrum?. a) Kontrolzone (CTR), terminalområde (TMA), kontrolområde (CTA). b) Trafikinformationszone (TIZ), trafikinformationsområde (TIA). c) Udelukkende luftrummet i landingsrunden ved en godkendt flyveplads. d) Kun kontrolzoner (CTR) er kontrolleret luftrum. 8. Højdemåleren angiver højden over middelvandstanden (MSL), når den er indstillet på: a) QNH. b) QFE. c) 1013,2 hpa. d) QDR. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN PRØVE - MINIPRØVE

233 TEORIPRØVE TIL A-DIPLOM Gruppe : 624 Dato : Side nr.: 3 (8) 9. Hvilke minimumsværdier for flyvesigtbarhed og evt. afstande fra skyer gælder for flyvning i ukontrolleret luftrum kategori G, når flyvehøjden er 600 m. (MSL) og flyvehastigheden er 100 km/t?. a) 8 km. flyvesigtbarhed klar af skyer jordsigt. b) 1,5 km. flyvesigtbarhed 1500 m. vandret og 300 m. lodret afstand til skyer jordsigt. c) 3 km. flyvesigtbarhed klar af skyer jordsigt. d) 1,5 km. flyvesigtbarhed klar af skyer jordsigt. 10. Minimumsflyvehøjden over et større, beboet sommerhusområde tæt ved flyvepladsen, er: a) 600 m. indenfor en radius på 1,5 km. fra nærmeste forhindring. b) 150 m. indenfor en radius på 600 m. fra højeste forhindring. c) 300 m. over højeste hindring indenfor en radius på 600 m. fra flyet. d) 300 m. over højeste hindring indenfor en radius på 1,5 km. fra flyet. VIGEPLIGTSREGLER. 11. Hvor tæt må man flyve på et andet fly i luften?. (Det antages, at man ikke i forvejen har fået tilladelse til at flyve i formation). a) 15 m. b) 150 m. c) 100 m. d) Man må ikke flyve så tæt på andre fly, at der kan opstå fare for sammenstød. 12. Hvis et fly under flyvning indhenter et andet fly, gælder: a) Det indhentende luftfartøj skal overhale venstre om. b) Det indhentende luftfartøj har vigepligt og skal, hvad enten det stiger, går ned eller flyver vandret, holde sig klar af det indhentede luftfartøj, ved at ændre sin styrede kurs til højre. c) Det indhentende luftfartøj skal bibeholde sin kurs og fart og kun, såfremt der opstår direkte fare for sammenstød, ændre flyvehøjde. d) Det foran flyvende luftfartøj skal give plads for det indhentende luftfartøj. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN PRØVE - MINIPRØVE

234 TEORIPRØVE TIL A-DIPLOM Gruppe : 624 Dato : Side nr.: 4 (8) 13. Under glidning på kurs opdager du et andet svævefly, der styrer næsten imod dig. Du er pligtig til at: a) Ændre din kurs til højre. b) Passere lige over det andet fly ved at trække op. c) Passere det andet fly ved at dykke. d) Ændre din kurs til venstre. 14. Under glidning opdager du et motorfly i samme højde ude til højre. Der vil opstå fare for sammenstød, hvis hverken motorflyet eller du gør noget. Hvilken påstand er rigtig?. a) Du skal vige, fordi du har motorflyet på højre side. b) I tilfælde hvor to fly er på skærende kurser, skal motorflyet altid vige for svævefly. Du skal dog som svæveflypilot være parat til at vige, hvis motorflyet ikke viser tegn til at overholde sin vigepligt. c) Du skal øge farten til maksimum for at passere under motorflyet. d) For at undgå sammenstød, skal du dreje 180 grader og flyve direkte væk fra motorflyet. 15. Under termiksøgning opdager du en boble, hvor der i forvejen kredser et andet svævefly i samme højde. Hvordan skal du flyve ind i boblen?. a) Blot flyve ind i boblen uden hensyn, da det andet fly skal gøre plads for dig. b) Der kan kun være ét svævefly i en termikboble, derfor skal du flyve udenom og søge termik et andet sted. c) Trække luftbremser for at komme under det andet fly s cirkel. På den måde kan du selv bestemme omløbsretningen. d) Søge at komme ind i cirklen 180 grader modsat det andet fly og følge samme omløbsretning. 16. Du befinder dig på diagonalbenet på vej til landing. Du opdager et andet svævefly i lavere højde på tværvindsbenet, der flyver langsommere end dig. Du er pligtig til at: a) Fortsætte anflyvningen, idet det andet svævefly skal vige for dig. b) Udnytte din større højde til at øge farten, så du kan komme foran det andet fly, og derved lande først. c) Manøvrere således, at du tager hensyn til at det er dig der har vigepligt. d) Tage et par fuldkurver for at trække tiden ud, og så fortsætte landingen som planlagt, når du har set at det andet fly er landet sikkert. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN PRØVE - MINIPRØVE

235 TEORIPRØVE TIL A-DIPLOM Gruppe : 624 Dato : Side nr.: 5 (8) FARTMÅLER, HASTIGHEDSPOLAR OG STALL. 17. På en soloflyvning er du kommet et stykke foran pladsen i modvind. Du ønsker nu at drive med vinden tilbage til pladsen, samtidig med at du øver venstrekurver. Med hvilken hastighed skal du flyve for at holde dig flyvende i længst mulig tid, hvis der ikke er mere termik?. a) Hastigheden for bedste glidetal, plus halvdelen af modvindskomponenten. b) Hastigheden for bedste glidetal, minus halvdelen af modvindskomponenten. c) Hastigheden for bedste glidetal. d) Hastigheden for minimum synkehastighed. 18. Du øver dig i at lave venstre-kurver og mærker pludseligt rystelser. Du bemærker at krængningen er større end du ønsker, hastighedsindikeringen på fartmåleren er lav. Hvad kan der være galt og hvad gør du?. a) Der er ingenting galt, da det sikkert er uro i luften, så du flyver bare videre. b) Flyet er nok i begyndende spind, så du mindsker både fart og krængning. c) Flyet er stallet, så du fører pinden mod venstre og øger hastigheden. d) Flyet er nær ved at stalle, så du øger hastigheden og fører pinden mod højre. 19. Hvad sker der med stallhastigheden, når krængningen øges under kurveflyvning?. a) Forbliver den samme som ved ligeudflyvning. b) Tiltager. c) Aftager. d) Forbliver den samme som ved ligeudflyvning, hvis krængningen er under 45 grader, men tiltager hvis krængningen er over 45 grader. 20. På fartmålerens farveafmærkning er der et gult område. Hvad betyder dette?. a) Luftbremser skal sættes ud. b) Forsigtighedsområde, ingen fulde eller hårde rorudslag. c) Fartområde for kunstflyvningsfigurer. d) Fareområde i forbindelse med svag termik. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN PRØVE - MINIPRØVE

236 TEORIPRØVE TIL A-DIPLOM Gruppe : 624 Dato : Side nr.: 6 (8) 21. Hvad er årsagen til, at en højdemåler i et svævefly, som altid flyver fra samme plads, kan vise forskellig højde fra dag til dag?. a) For billigt udført instrument, som ikke altid går tilbage til 0-stillingen. b) Forkert justering i forhold til standardatmosfæren. c) Ændring i temperaturen. d) Ændring i trykket. SIGNALREGLER. 22. Et hvidt eller orange T-formet mærke anbragt på en flyveplads, betyder?. a) Svæveflyvning foregår. b) Landing forbudt. c) Flyvepladsen er uanvendelig for luftfartøjer. d) Landing skal ske parallelt med T ets stamme og i retning mod overliggeren. 23. På hvilken måde afbryder du, som tipholder, en påbegyndt start, mens der hales tot?. a) Svinger armen fra side til side over hovedet. b) Lægger vingetippen ned på jorden. c) Spilstart: Råber vent, vent, vent og svinger armen fra side til side nede foran benene. Flyslæb: Svinger armen fra side til side nede foran benene. d) Ved skiftevis at løfte og sænke vingetippen således, at flyet vipper omkring længdeaksen. 24. Udkoblingssignal fra tipholder til pilot afgives på følgende måde: a) Tipholderen lægger tippen ned på jorden. b) Tipholderen råber kobl ud, indtil piloten har udkoblet wiren / slæbetovet. c) Signalet videregives til piloten via VHF-radioen. d) Tipholderen slår på vingen, indtil piloten har udkoblet wiren / slæbetovet. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN PRØVE - MINIPRØVE

237 TEORIPRØVE TIL A-DIPLOM Gruppe : 624 Dato : Side nr.: 7 (8) 25. Under en spilstart vugger piloten med vingerne. Som signalist afgiver du følgende signal til spilføreren. a) Hurtige hurtigere hurtigere. b) Langsommere langsommere langsommere. c) Det går for hurtigt. d) Det går for langsomt. 26. Ved flyslæb afgiver slæbepiloten udkoblingssignalet på følgende måde: a) Vugger med vingerne. b) Vinker med sideroret. c) Sideglider. d) Udkobler slæbetovet. LOKALE TRAFIKREGLER. 27. Gør rede for transportvejene på flyvepladsen. (Tegn evt. en skitse). 28. Gør rede for eventuelle lokale regler i forbindelse med indflyvning og landing. 29. Hvor indhentes eventuelle luftrumsoplysninger for flyvning i lokalområdet. 30. I flyslæbsklubber: Beskriv procedurerne ved afbrudt start på jorden, under 500 ft. og over 500 ft. I spilstartsklubber: Beskriv nogle forskellige situationer du kan komme ud for ved afbrudt start i kritisk højde og hvordan du undgår at komme i en farlig situation. Kritisk højde = ca m. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN PRØVE - MINIPRØVE

238 TEORIPRØVE TIL A-DIPLOM Gruppe : 624 Dato : Side nr.: 8 (8) DE BENYTTEDE SVÆVEFLY S BEGRÆNSNINGER. EN-SÆDET 31. a) Hastigheder Hvad er max. hastighed: I rolig luft. km/t I urolig luft... km/t Med fulde rorudslag.. km/t Med fulde luftbremser ude... km/t Med hjul ude.. km/t I spilstart..... km/t I flyslæb.. km/t Hvad er min. hastighed: I spilstart..... km/t I flyslæb... km/t Øvrige hastigheder: Stallhastighed.... km/t Indflyvningshastighed i vindstille.... km/t b) Præstationer Hvad er flyets mindste synkehastighed.. m/s Ved km/t Hvad er flyets bedste glidetal... Tal Ved km/t c) Vægtbegrænsninger Hvad er flyets tomvægt. kg Hvad er max. tilladte startvægt kg Hvad er min. tilladte vægt i førersædet.. kg Hvad er max. tilladte vægt i førersædet. kg d) G-påvirkninger Hvad er tilladte positive G-påvirkninger.. G Hvad er tilladte negative G-påvirkninger.... G TO-SÆDET km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t m/s km/t Tal km/t kg kg kg kg G G e) Sprængstykke Hvad er max. sprængstyrke for sprængstykket, der anvendes: I spilstart.... kg kg I spilstart.... farve farve I flyslæb.. kg kg I flyslæb farve farve f) Instrumenter Hvilken måleenhed har højdemåleren ved forsædet m/ft m/ft GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN PRØVE - MINIPRØVE

239 BESVARELSESFORMULAR TIL A-DIPLOM Gruppe : 625 Dato : Side nr.: 1 (1) BESVARELSESFORMULAR TIL A-DIPLOM / MINIPRØVE. Navn: Født: Klub: Starter i alt: Timer i alt: Dato for aflæggelse: Underskrift: 1 26: Afkrydsningsopgave: GENERELT LUFTRUM OG - TRAFIKREGLER VIGEPLIGTS- REGLER FARTMÅLER, POLAR OG STALL SIGNALREGLER 1) a b c d 6) a b c d 11) a b c d 17) a b c d 22) a b c d 2) a b c d 7) a b c d 12) a b c d 18) a b c d 23) a b c d 3) a b c d 8) a b c d 13) a b c d 19) a b c d 24) a b c d 4) a b c d 9) a b c d 14) a b c d 20) a b c d 25) a b c d 5) a b c d 10) a b c d 15) a b c d 21) a b c d 26) a b c d 16) a b c d 27 30: Lokale trafikregler: GODKENDT 27) Transportvejene på flyvepladsen Ja / Nej 28) Regler i forbindelse med indflyvning og landing Ja / Nej 29) Luftrumsoplysninger, indhentning Ja / Nej 30) Flyslæbsklubber: Procedurer ved afbrudt start Ja / Nej Spilstartsklubber: Procedurer ved afbrudt start Ja / Nej 31: Udfyldt skema over de benyttede svævefly s begrænsninger: GODKENDT 31) Flyenes begrænsninger Ja / Nej Beståelseskrav: Vigepligtsregler (11-16) Øvrige fag (1-10 og 17-26) Lokale trafikregler (27-30) Begrænsningsskema for benyttede fly (31) Samtlige 6 spørgsmål skal være korrekt besvaret. Mindst 15 spørgsmål skal være korrekt besvaret. Alle svar skal godkendes af prøvekontrollanten (FI). Alle svar skal godkendes af prøvekontrollanten (FI). Prøven er godkendt af følgende FI-instruktør: Dato: Navn: FI-nr.: Gyldig til: For yderligere informationer vedrørende afholdelse af Miniprøve, - se UHB gruppe 685. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN FORMULAR - MINIPRØVE

240 UDDANNELSE Gruppe : 628 Dato : Side nr.: 1 (21) S-TEORI FAGPLAN GENERELT Formålet med en fagplan er at give faglærerne i S-teoriundervisningen konkrete mål for undervisningen i de enkelte fag samt et værktøj til planlægning af undervisningen. Denne plan giver en anbefalet og hensigtsmæssig opdeling af fagene i emner samt et klart formuleret mål for, hvad eleven skal kunne, når det enkelte fag er afsluttet. Denne fagplan omhandler de 6 prøvefag: 1. Love og bestemmelser 2. Meteorologi 3. Aerodynamik 4. Flyvelære 5. Instrument- og materiellære 6. Menneskelig ydeevne og begrænsninger (MYB) For hvert fag er angivet: Formål: formålet med uddannelsen i det pågældende fag samt en overordnet målbeskrivelse af, hvad eleven skal bruge det indlærte stof til. Indhold: hovedoverskrifterne for de emneområder, som behandles i faget. Undervisningsmateriale: anbefalet undervisningsmateriel. Uanset det anbefalede undervisningsmateriale, er det altid de seneste bestemmelser, der er publiceret i form af BL er, EFL er, AIC er og lign. der er gældende. Hjælpemidler: henvisning til eventuelle andre hjælpemidler/illustrationer, som kan understøtte undervisningen i det pågældende fag. Mål for uddannelsen / indlæringsgrader. For hvert emne er anført et mål for indlæringsgraden. Den angiver hvordan eleven efter lektionen skal kunne anvende det indlærte stof. Disse indlæringsgrader er følgende: Anvende: Til prøven stilles spørgsmål i disse emner Kendskab: Disse emner er af mere orienterende karakter. Målgruppe for uddannelsen. S-teoriundervisningen henvender sig til svæveflyveelever, der i den praktiske uddannelse befinder sig på A- eller B-norm og desuden til drage- og ballonflyvere, for hvem en bestået S- teoriprøve i enkelte fat er nødvendig til opnåelse af de pågældende certifikater. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN S-TEORI FAGPLAN

241 UDDANNELSE Gruppe : 628 Dato : Side nr.: 2 (21) LOVE OG BESTEMMELSER Formål Formålet med uddannelsen i LOVE OG BESTEMMELSER er at give eleven en sådan viden om gældende ICAO- og danske regler samt Unions bestemmelser, at han/hun er i stand til at planlægge og gennemføre flyvning i overensstemmelse med reglerne. Indhold Undervisningen omfatter følgende emner: relevante uddrag af Lov om Luftfart relevante Bestemmelser for Civil Luftfart vedr. certifikater og beviser luftrummets inddeling i kategorier, herunder lufttrafik tjenester, højdemåler indstilling, læsning af ICAO-kort lufttrafik reglerne, BL 7-1 og dertil knyttede BL'er unions regler, svæveflyverelaterede bestemmelser orientering om havarier og skader. Undervisningsmateriale seneste udgave af ICAO-kort, 1: og 1: seneste udgave af kompendiet for Love og Bestemmelser udgivet af Dansk Svæveflyver Union (se note) Unionshåndbogen kopier af luftdygtighedsbevis og registreringsbevis, logbøger, mv. evt. videofilm om luftrummets inddeling, udgivet af SLV evt. bilag og illustrationer evt. VFR Flight Guide (VFG) Note Kompendiet udgivet af Dansk Svæveflyver Union føres ajour hvert år, og sidenumrene kan i den forbindelse blive ændret. Derfor er henvisningerne til kompendiet ikke givet som sidenumre, men direkte ved den regel eller det dokument, som emnet omhandler. Emne Anvende Kendskab Materiale Generel information om regelsættet Lov om Luftfart som overordnet ramme x BL grupper: 1. Materiel. x 3. Flyvepladser. x 5. Flyvevirksomhed. x 6. Uddannelses- og certifikatregler. x 7. Luftveje, sikringsanlæg, luftrum. x 9. Diverse. x Unionshåndbogen. x VFR Flight Guide, herunder meldesystemet x L&B kompendium GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN S-TEORI FAGPLAN

242 UDDANNELSE Gruppe : 628 Dato : Side nr.: 3 (21) Emne Anvende Kendskab Materiale Lov om Luftfart 1 og 2, gyldighedsområde x 9, luftdygtighed, registrering x 22 og 25, luftdygtighed x 28 og 32, ejers/brugers ansvar x 50, luftfartøjschefen og tjeneste ombord x 75, anden erhvervsmæssig flyvning x 82, undgåelse af ulykker x 127, erstatning af skade x L&B kompendium S-certifikat, - ansvar og rettighed Ugyldighedsgrunde, pligter og luftfartøjsfører Bestemmelser om certificering, generelt x BL 6-03 Bestemmelser om helbredskrav x BL 6-05 Rettigheder, betingelser og udstedelseskrav for: Begrænset eneflyvningstilladelse x BL Lokalflyvningstilladelse x BL S-certifikat x BL Passagertilladelse x Motorsvævefly (Der lægges specielt vægt på Krav x BL om timer, starter og PFT) Bestemmelser om ikke erhvervsmæssig svæveflyvning (Herunder specielt pkt. 5.2 særlige krav ved spilstart) x BL 9-9 Definitioner og Luftfartsinformationstjenesten (AIS) Bestemmelser om definitioner vedr. lufttrafiktjeneste x AIC (VFR), herunder NOTAM, AIC Checklists. x VFG indhold; - General (GEN), En-Route (ENR) og Aerodromes (AD) x BL 7-10, L&B kompendium & uddrag af VFG Herunder skal eleven have kendskab til udsendelse og opdatering af ovennævnte. x ATS organerne og deres tjeneste områder Hvilke former for tjeneste, vejledning og oplysning følgende begreber dækker over, samt i hvilke kategorier af luftrum der ydes: L&B kompendium & BL 7-1 Kontrol tjeneste x Informationstjeneste x Alarmeringstjeneste x Følgende ATS organers opgaver i relation til de ovennævnte former for tjenester: TWR x GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN S-TEORI FAGPLAN

243 UDDANNELSE Gruppe : 628 Dato : Side nr.: 4 (21) Emne Anvende Kendskab Materiale APP (approach), DEP (departure) x AFIS x Copenhagen Information x Radio x Lufttrafikregler, luftrumsklassifikation Luftrummets klassifikation fra A til G, herunder x krav om klarering x krav om radio kontakt og transponder x krav om flyvning i: P, R- og D-områder x L&B kompendium & BL 7-1 ICAO-kortets symboler for/fremstilling af: FIR, CTA, CTR, TMA, TIZ og TIA x områder og zoners højdeangivelse i fod og i FL (flyveniveau) x P, R- og D-områder. x Højdemålerindstilling og begreber vedr. højdem å- ling Flyveniveau, FL x Højde over havet (altitude), MSL x Højde over havet af et fast punkt (elevation) x Højde over jorden (height) x Gennemgangshøjde x Gennemgangsniveau x Standard indstillingen, 1013 hpa x QNH x QFE x L&B kompendium BL 7-1 skema 5-1 x UHB 650 Lufttrafikregler, visuelflyveregler og højdeangivelser Vejrminima for VFR flyvning i luftrumsklasse C, D, E og G x Vejrminima for VFR flyvning i CTR x Vejrminima for special VFR-flyvning x Unionshåndbogens regler for og anbefalinger af højere vejrminima for flyvning med motorsvævefly Hvor og hvornår VFR flyvning ikke må udføres x BL 7-1 p. 5.3 & BL 7-15 min. flyvehøjde x BL 7-1 p. 5.4 & marchhøjde/kurser x BL 7-1 p. 5.5 Lufttrafikregler, almindelige regler Luftfartøjschefens ansvar x BL 7-1 p. 3.3 Luftfartøjschefens myndighed om bord luftfartøjschefens x BL 7-1 p. 3.4 Beskyttelse af person, ejendom og natur x BL 7-1 p. 4.1 GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN S-TEORI FAGPLAN

244 UDDANNELSE Gruppe : 628 Dato : Side nr.: 5 (21) Emne Anvende Kendskab Materiale Marchhøjder angives i FL eller MSL x BL 7-1 p Nedkastning og udspredning x BL 7-1 p Kunstflyvning x BL 7-1 p Lufttrafikregler, undgåelse af sammenstød Vigepligt x BL 7-1 p. 4.2 Mødende luftfartøjer x Luftfartøjer på skærende kurs, inkl. undtagelser x Indhentning x Landing x Start x Luftfartøjer på jorden x Lanterneføring x BL 7-1 p. 4.2 og BL 7-15 Manøvrering på og i nærheden af en flyveplads x BL 7-1 p Lufttrafikregler, flyveplan, flyvekontroltjeneste Flyveplaner: BL 7-1 p. 4.3 hvortil en flyveplan fremsendes x hvor tidligt en flyveplan skal fremsendes x indholdet af en flyveplan x udfyldelse af flyveplan x ændring til en flyveplan x hvilke flyvninger, der skal afgives flyveplan for x hvordan en flyveplan åbnes x hvordan en flyveplan afsluttes x indholdet af en ankomstmelding x Flyvekontroltjeneste og klareringer: BL 7-1 p. 4.6 i hvilke tilfælde, der skal indhentes klarering x hvorledes, der anmodes om klarering x om en modtaget klarering kan ændres, hvis den ikke x er tilfredsstillende fartøjschefens ansvar for overholdelse af flyveplan x fartøjschefens ansvar i tilfælde af utilsigtede afvigelser x fra flyveplanen fartøjschefens ansvar ved tilsigtede afvigelser, anmodning x om ændret klarering forværring i vejret til lavere værdier end VMC x ophør af kontrol x svigtende radioforbindelse, såvel for fly, der modtager flyvekontroltjeneste som for fly, der ikke gør det x Lufttrafikregler, si gnaler BL 7-11 Lyssignaler fra et kontroltårn til et fly, på flyvepladsen x og i luften Flyets svar på signaler x GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN S-TEORI FAGPLAN

245 UDDANNELSE Gruppe : 628 Dato : Side nr.: 6 (21) Emne Anvende Kendskab Materiale Signaler udlagt på jorden eller anbragt på bygninger på en flyveplads. x Start- og landingsområde, dokumenter, føring af flyvetid Indflyvningsområde, afstand til tættere bebyggelse. x UHB 510 Udflyvningsområde. x Flyslæb og selvstart. x Godkendelse af plads. x Startområdes udstrækning og afstand til høje objekter x i begrænsningen samt bevoksning Landingsområdes udstrækning og bevoksning. x Sikkerhedsområde langs med landingsområde. x Dokumenter, der skal være gyldige og tilgængelige for UHB 530 følgende: permanent flyveplads x midlertidig flyveplads x spillet. x Hvilke af pilotens dokumenter, der skal være gyldige x og medbringes under flyvning Hvilke af flyets dokumenter, der skal være gyldige og x medbringes på flyet (svævefly og motorsvævefly) Føring af personlig logbog x Føring af svævefly journal, herunder eftersyn efter samling og dagligt tilsyn. x UHB 531 Afvikling af flyvning Førsteinstruktørens og hjælpeinstruktørens rolle i x UHB 540 forbindelse med afvikling af flyvning Retningslinjer for bl.a. kommunikation, færdselsveje, x start- og landingsfelter m.m. Udførelse af passagerflyvning x UHB 550 Udførelse/træning af stall og spind. x UHB 555 Svæveflyvning i svæveflyveområder, herunder tragtsystemet i Billund Svæveflyveområder i kontrolleret luftrum herunder krav til klarering og radiokontakt i områderne x L&B kompendium & VFG ENR-5.5 Skader ved svæveflyvevirksomhed I hvilke tilfælde et flys luftdygtighedsbevis bliver ugyldigt x Ejerens/brugerens ansvar for luftdygtighedsbeviset x samt rapportering af omstændigheder, der gør det ugyldigt Hvornår et havareret fly må fjernes x Unionens inddeling af havarier/skader i kategorier efter graden af skader på flyet x L&B kompendium GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN S-TEORI FAGPLAN

246 UDDANNELSE Gruppe : 628 Dato : Side nr.: 7 (21) Emne Anvende Kendskab Materiale Hvem der har ansvaret for rapportering til Dansk Svæveflyver Union eller HCL, når der er sket havari eller skade. x GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN S-TEORI FAGPLAN

247 UDDANNELSE Gruppe : 628 Dato : Side nr.: 8 (21) METEOROLOGI Formål Formålet med uddannelsen i METEOROLOGI er at give eleven en sådan viden og sådanne færdigheder, at han/hun ud fra egne observationer og de alment tilgængelige vejroplysninger er i stand til at bedømme det aktuelle vejrs egnethed til svæveflyvning. Indhold Undervisningen vil omfatte følgende emneområder: Jorden og atmosfæren Temperatur-, tryk- og vindforhold Vind og turbulens Luftens fugtighed og skyer Luftmasser og fronter Nedbør Indsamling og bearbejdning af meteorologiske oplysninger Undervisningsmateriale Flyvehåndbøgerne Meteorologi bind 1 & 2 Hjælpemidler De 2 bind med meteorologi som der undervises efter, indeholder kopier af de oftest brugte illustrationer, tabeller og diagrammer som flyvevejrtjenesten anvender. Den enkelte faglærer kan, for at fremme forståelsen for faget, som supplement rekvirere og anvende det originale materiale. Eventuelt kan anvendes data fra netop gennemgåede vejrsituationer. Faglærerne i meteorologi skal, i forbindelse med lektionernes tidsplanlægningen, være opmærksom på at det tilgængelige stof er noget mere omfattende end pensum. Det ekstra materiale som nu er let tilgængeligt vil, hvis anvendt som orientering, give en bredere og dybere forståelse for de processer der skaber grundlaget for, og begrænsningerne ved, svæveflyvning. Emne Anvende Kendskab Materiale Jorden og atmosfæren x Bind 1 kap. 1 vanddamp x Side temperatur x tryk x stabilitet x vind x jordens geografi og dennes betydning for lokale forhold x atmosfærens cirkulation, lagdeling, kemiske sammensætning og partikler. 63 Bind 1 side 62- x Fugtighed x Bind 1 kap. 2 Kunne besvare spørgsmål og redegøre for problemstillinger vedr. vandets faser, herunder x vanddamp, vand, underafkølet vand samt is x GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN S-TEORI FAGPLAN

248 UDDANNELSE Gruppe : 628 Dato : Side nr.: 9 (21) Emne Anvende Kendskab Materiale kondensation x processer, som fører til kondensation x fordampning x mætning x under afkølet vand x absolut fugtighed x relativ fugtighed x dugpunkts temperatur x dugpunkts spredning x Temperatur x Bind 1 kap. 3 Kunne besvare spørgsmål og redegøre for problemstillinger vedr. varmestråling lang- og kortbølget stråling x indstråling og udstråling x temperaturstigning, afhængig af overfladens beskaffenhed og partikler x drivhus effekten x Bind 1 kap. 3 temperaturens variation med højden x den lodrette temperatur gradient x inversion x konvektion x ustabile og stabile luftmasser x Stabilitet x Bind 1 kap. 3 anvendte definitioner x adiabatisk temperaturforandring x adiabatdiagrammer x Bind 1 kap. 3 Lufttryk x Bind 1 kap. 4 definition af lufttryk x målemetoder og enheder x isobarer og tryk gradienter x måling af forandringer x trykkets afhængighed af højden x Definitioner af luftens tæthed x Lufttæthedens afhængighed af tryk og temperatur x trykmåling og standardatmosfæren fejlkilder x definitioner ( QNH, QFE etc. ) x referenceniveauer; QFE, QNH og 1013 hpa. x Vind og turbulens x Bind 1 kap. 5 & Bind 2 kap. 15 angivelse af vindretning x angivelse af vindhastighed x trykgradientens virkning x vindens hastighed i friktionslaget x forskellige former for turbulens x GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN S-TEORI FAGPLAN

249 UDDANNELSE Gruppe : 628 Dato : Side nr.: 10 (21) Emne Anvende Kendskab Materiale mekanisk x termisk x windshear x Bind 2 kap. 15 microbursts x Bind 2 kap. 15 Sigtbarhed Bind 1 kap. 6 metoder for bestemmelse af sigtbarhed x meteorologisk sigtbarhed x flyvesigtbarhed x bane synsvidde x lodret sigtbarhed x Tåge Bind 1 kap. 7 dannelsesmåde og -betingelser samt varighed, intensitet, udstrækning og opløsning af følgende tågetyper strålingståge x advektionståge x fronttåge x Skyer Bind 1 kap. 8 generel klassifikation, grundform og dannelse x konvektionsskyer x inversionsskyer x frontskyer x orografiske skyer x skyobservationsmetoder x cumulusdannelse, Cu, samt termikstyrke x cumulonimbusdannelse, Cb, samt termikstyrke x bedømmelse af skyudvikling sammenholdt med vejrudsigt og aktuel vejrudvikling x Luftmasser og fronter definition og dannelse af luftmasser x kontinentale og maritime dannelsesområder for arktiske, polare og subtropiske luftmasser x Azorhøjtryk x Polarhøjtryk x Polarfront x Vestenvindsbæltet x Polare østenvinde x Bind 1 kap.10, 11 & 12 Forandringer i en luftmasse, der har forladt sit dannelsesområde definition af fronter, kolde og varme luftmasser x x GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN S-TEORI FAGPLAN

250 UDDANNELSE Gruppe : 628 Dato : Side nr.: 11 (21) Emne Anvende Kendskab Materiale Stabilitetsforholdenes afhængighed af forskellen mellem underlagets og luftmassernes temperatur. Daglig variation x over land og hav henholdsvis sommer og vinter vinden ved jorden x skyer og dertil knyttede vejrfænomener x sigtbarhed x stabilitetsforhold x Definitioner og betydning af fronter og frontlavtryk lavtryk og lokale, termiske skabte lavtryk varmfront, koldfront, okklusioner og varmesektor bagsidevejr polarfront lavtryk variation med årstiden højtryk og nedsynknings inversion højtryksvejr om sommeren (dag og nat) højtryksvejr om vinteren (tørre og fugtige luftmasser) x x x x x x x x Termik Bind 1 kap. 3 (blå afsnit) Kunne besvare spørgsmål og redegøre for problemstillinger vedr. jordens og luftens opvarmning solstråling (indstråling) x varmestråling (udstråling) x vanddampens betydning x indstrålingsvinklens betydning x daglige temperatur variationer i luften ved jordoverfladen x jordbundens opvarmning afhængig af beskaffenhed og far ve x indstrålings- og tørtermik x skytermik x skygadetermik x aftentermik x højdetermik x skræntopvind x bølgeopvind x Bind 1 side Termik i forskellige vejrtyper kold luftmasse x varm luftmasse x højtryk x lavtryk x frontområder x søbrise x Bind 1 kap.5 søbrisefront x landbrise x GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN S-TEORI FAGPLAN

251 UDDANNELSE Gruppe : 628 Dato : Side nr.: 12 (21) Emne Anvende Kendskab Materiale Torden Bind 2 kap. 13 meteorologiske betingelser for torden x de tre stadier under udvikling af tordenskyer (cb) x luftstrømme omkring og under tordenskyen x fordeling af luftstrømme i skyen x elektriske fænomener i forbindelse med torden x Isning x Bind 2 kap. 14 Dannelsesmåder og -betingelser samt varighed, intensitet og udstrækning af isningstyper rimis x klaris x underafkølet regn x Meteorologiske betjening af luftfarten Bind 2 kap. 16 Indsamling og bearbejdning af meteorologiske data observationssteder og observationshyppighed x observerede data x meteorologiske bundkort x situations indprikning x grundsymboler x analysering x Flyvevejrtjenestens informationer landsudsigten for svæveflyvning x Bind 2 kap. 17 VMC x Bind 2 kap. 17 METAR og TAF x Bind 2 kap. 17 personlige kontakt (stræknings vejr og områdeudsigter) x Bind 2 kap. 17 Emne Anvende Kendskab Materiale Jorden og atmosfæren x Bind 1 kap. 1 Fugtighed x Bind 1 kap. 2 Temperatur x Bind 1 kap. 3 drivhus effekten x Bind 1 kap. 3 Stabilitet x Bind 1 kap. 3 Adiabatdiagrammer x Bind 1 kap. 3 Lufttryk x Bind 1 kap. 4 Definitioner af luftens tæthed x Bind 1 kap. 4 Luftæthedens afhængighed af tryk og temperatur x Bind 1 kap. 4 Vind og turbulens x Bind 1 kap. 5 & Bind 2 kap. 15 GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN S-TEORI FAGPLAN

252 UDDANNELSE Gruppe : 628 Dato : Side nr.: 13 (21) Emne Anvende Kendskab Materiale Sigtbarhed x Bind 1 kap. 6 Bane synsvidde x Bind 1 kap. 6 Lodret sigtbarhed x Bind 1 kap. 6 Tåge x Bind 1 kap. 7 Skyer x Bind 1 kap. 8 Luftmasser og fronter x Bind 1 kap.10, Azorhøjtryk x 11 & 12 Polarhøjtryk x Polarfront x Vestenvindsbæltet x Polare østenvinde x Torden x Bind 2 kap. 13 Isning x Bind 2 kap. 14 Termik x Bind 1 kap. 3 (blå afsni) Indsamling og bearbejdning af meteorologiske data x Bind 2 kap. 16 Meteorologiske betjening af luftfarten x Bind 2 kap. 16 Landsudsigten for svæveflyvning x Bind 2 kap. 17 VMC x Bind 2 kap. 17 METAR og TAF x Bind 2 kap. 17 Personlige kontakt (stræknings vejr og områdeudsigter) x Bind 2 kap. 17 GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN S-TEORI FAGPLAN

253 UDDANNELSE Gruppe : 628 Dato : Side nr.: 14 (21) AERODYNAMIK Formål Formålet med uddannelsen i AERODYNAMIK er at give eleven en sådan viden om kræfter, opdrift, modstand, stabilitet, styring stall og spind, samt flyets præstationer, at eleven kender principperne ved flyvning og de dertil hørende sikkerhedsmæssige begrænsninger Indhold Undervisningen omfatter følgende emner: kræfter på et fly opdriften på en vinge modstand på en vinge stabilitet omkring et flys hovedakser styring omkring et flys hovedakser forhold ved flyvning i krumme baner stall og spind belastninger og begrænsninger på et fly svæveflyets præstationsdata Undervisningsmateriale Flyvehåndbogen AERODYNAMIK (AD) Tillæg til Svæveflyvehåndbogen Hjælpemidler Seneste udgave af Svæveflyvehåndbogen Emne Anvende Kendskab Materiale Kræfter på et fly AD kap. 5 Tyngdepunkt og opdrift x Trækkraft og modstand x Glidetal x Kræfter under spilstart x Opdrift på en vinge AD kap. 2 & 3 Statisk og dynamisk tryk x Opdriften: strømningen omkring vingeprofil, trykfordeling x og trykcenter Vingeprofil, profilkorde, spændvidde, vingeareal, sideforhold x Opdriftens størrelse: profilform og indfaldsvinkel x GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN S-TEORI FAGPLAN

254 UDDANNELSE Gruppe : 628 Dato : Side nr.: 15 (21) Emne Anvende Kendskab Materiale Modstand på en vinge AD kap. 2 & 4 Grænselaget: laminar og turbulent strømning, og separationspunkt x (omslagspunkt) Grundmodstand: afhængighed af hastighed (IAS) og x profilform Induceret modstand: opståen, afhængighed af hastighed x (IAS), sideforhold og winglets Interferensmodstand x Totalmodstandens variation med hastighed x Stall og spind AD kap. 7 Stall advarsel x Sammenhæng mellem indfaldsvinkel og stall x Sammenhæng mellem G-påvirkning og stall x Stall under spilstart x Normalt spind og fladspind x Tyngdepunktets placering x Stallmønster x Geometrisk vridning x Aerodymanisk vridning x Stabilitet AD kap. 6 Flyets hovedakser x Tværstabilitet (om længdeaksen) x Kursstabilitet (om højaksen) x Længdestabilitet (om tværaksen) x Tyngdepunkt og lateralcenter AD kap. 6 Tyngdepunktets definition og beliggenhed x Højderorets betydning x Tyngdepunktets forreste og bagerste grænse x Vægt i sædet / sæderne x Lateralcenterets definition og beliggenhed x Siderorets betydning x Styring og trim AD kap. 6 & 9 Rorfladernes funktion x Højderor x Sideror x Krængeror x Flaps x Rorenes primære og sekundære virkning x Aerodymanisk afbalancering x Flutter og masseafbalancering x GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN S-TEORI FAGPLAN

255 UDDANNELSE Gruppe : 628 Dato : Side nr.: 16 (21) Emne Anvende Kendskab Materiale Pilot Induced Oscillations (PIO) x Trimmets anvendelse og vi rkemåde x Flyvning i krumme baner AD kap. 5 Stallhastighedens afhængighed af G-påvirkningen x Opretning fra dyk, herunder G-påvirkning x Drej og de herved virkende kræfter x Opdriftens ændring under krængning x G-påvirkningens afhængighed af krængningen x Belastninger og beregningsgrundlag AD kap. 9 Påvirkning af vinge ved: ligeudflyvning, dyk, i turbulens, ved rorudslag og brug af luftbremser x & Tillæg til SH Påvirkning af krop ved: sideglidning, højde- og siderorsudslag, x kap. 2 landing, ground-loop Hastighedsbegrænsninger x Manøvrebegrænsninger x Vægt- og tyngdepunktsberegninger x Belastningsdiagram (V -n diagram) x Begrænsninger AD kap. 9 & Maksimal tilladte hastigheder x Tillæg til SH Farvemærkning på fartmåler x kap. 2 Maksimal hastighed i spilstart og flyslæb x Hastighedsbegrænsninger pga. højde x Maksimal fuldvægt x Maksimum og minimum vægt i cockpit x Præstationsdata AD kap. 10 Synkhastighed x Glidetal x Hastighedspolar x Planbelastningens indflydelse på hastighedspolar x Hastighedspolar i forhold til jorden x Flaps og luftbremser AD kap. 8 & 10 Flapsudslagets indflydelse på profilets form x Flapsudslagets betydning på opdrift, modstand, kritisk x indfaldsvinkel, glidetal samt flyveegenskaber Flyvestilling under brug af flaps x Luftbremsers virkemåde og indvirkning på hastighedspolaren x GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN S-TEORI FAGPLAN

256 UDDANNELSE Gruppe : 628 Dato : Side nr.: 17 (21) FLYVELÆRE Formål Formålet med uddannelsen i FLYVELÆRE at give eleven en teoretisk forståelse for de principper der gælder for manøvrering af et svævefly, samt at eleven skal forstå de sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse ved flyvning med svævefly. Indhold Undervisningen vil omfatte følgende emneområder: Rorenes betjening og virkning, flyvetilstande Startmetoder, cockpitcheck Pladsrunde og landing Navigation og praktisk orientering under flyvning Videregående flyvelære Undervisningsmateriale Flyvehåndbøgerne FLYVELÆRE og NAVIGATION Kopier fra Svæveflyvehåndbogen 7. udgave (SH) Hjælpemidler Sidste nye ICAO-kort over Danmark Flyvehåndbogen for almindeligt anvendt skolefly Emne Anvende Kendskab Materiale Rorenes betjening og virkning, flyvetilstande Flyvelære s Rorenes virkning X Drej X Ligeudflyvning / kursflyvning X Fart og fartkontrol X Stall X Spind X Spiraldyk X Sideglidning X Startmetoder, cockpitcheck Flyvelære s Cockpitcheck X Spilstart X Flyslæb X Selvstart X Signalregler (på jorden, i luften) X UHB Gr. 535 GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN S-TEORI FAGPLAN

257 UDDANNELSE Gruppe : 628 Dato : Side nr.: 18 (21) Emne Anvende Kendskab Materiale Pladsrunde og landing Flyvelære s Landingsrunde X Observationspunkt, Observationslinie (medvind) X Diagonalben, tværben og finale X Sætning og afløb (groundloop) X Sidevindslanding X Navigation og praktisk orientering under flyvning X Flyvelære s Kort og kortaflæsning X Position og tidsangivelse X Kurs og kompas X GPS-navigation X Flyvelære s Videregående flyvelære Flyvelære s Flyvning i opvinde (termik) X Slutglid X Landing i ukendt terræn X Gennemsnitsstig X Egenrejsehastighed X Mcready -skala X SH s Skræntflyvning X SH s Bølgeflyvning X SH s Vandballast X SH s Flyvning med flaps X SH s Randhvirvler (fra andre fly) X SH s Kunstflyvning (herunder definition af) X SH s GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN S-TEORI FAGPLAN

258 UDDANNELSE Gruppe : 628 Dato : Side nr.: 19 (21) INSTRUMENT OG MATERIELLÆRE Formål, Formålet med undervisningen i INSTRUMENT- OG MATERIELLÆRE er at give eleven en grundlæggende forståelse for opbygning og virkemåde af det materiel, som han/hun kommer til at omgås i sin praktiske flyvning, således at han/hun kan omgås og benytte dette materiel på en sikker og effektiv måde. Indhold Undervisningen vil omhandle følgende emneområder: Opbygning af svævefly Instrumenter Tilbehør og udstyr til flyvning Hjælpemateriel på jorden Lovgivnings- og dokumentationsmæssige forhold. Undervisningsmateriale Svæveflyvehåndbogen 7. udgave (SH) BL 1-1 og 1-12 (Gengivet i kompendie om "Love og Bestemmelser") Hjælpemidler Seneste udgave af Svæveflyvehåndbogen Unionshåndbogen (UHB) Emne Anvende Kendskab Materiale Opbygning af svævefly Gitter og skalkonstruktioner x Næse og bundkobling x Rorforbindelser inkl. hotellierkoblinger x Farveafmærkning af betjeningshåndtag x Lovmæssige krav til minimumsudstyr x Fastspændingsseler x Instrumenter Højdemåler: virkemåde og tilslutning x Fartmåler: virkemåde og tilslutning x Variometer mekanisk og elektronisk: virkemåde og x tilslutning Totalenergisystemer x Tilbehør og hjælpemateriel Startspil og startwire x Flyslæbstov x Redningsskærm x Organisationer og ansvarsområder for følgende GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN S-TEORI FAGPLAN

259 UDDANNELSE Gruppe : 628 Dato : Side nr.: 20 (21) Emne Anvende Kendskab Materiale Statens Lufthavnsvæsen x BL 1-1 & 1-12 Dansk Svæveflyver Union x UHB Materieludvalg x UHB Materielkontrollanter x UHB Ejerpilot, herunder definition af sådanne x UHB Værksteder, herunder krav til indretning x UHB & 430 Arbejdsleder x UHB LDD er x Fabrikantens tekniske meddelelser x Forebyggende vedligeholdelse x Eftersyn Eftersyn og havarirapporter x UHB Vedligeholdelse af motorsvævefly x UHB 426 Årligt syn x UHB Eftersyn efter reparation x UHB Vedligeholdelsesattester x UHB & Luftdygtighedsattester x UHB Dagligt tilsyn x UHB Visuel inspektion (Pre-flight check) x UHB Eftersyn efter unormal påvirkninger x UHB Papirrapporteringssystemer Tekniske journal/motorsvævefly x UHB Svæveflyjournal x UHB Teknisk journal x UHB Luftdygtighedsbevis x UHB Fejl- og reparationsrapport x UHB Vejningsrapport og udstyrsliste x UHB Opmålingsrapport x UHB Maintenance follow-up x UHB Prøveflyvningsrapport x UHB Synsrapport x UHB GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN S-TEORI FAGPLAN

260 UDDANNELSE Gruppe : 628 Dato : Side nr.: 21 (21) MENNESKELIG YDEEVNE OG BEGRÆNSNINGER (MYB) Baggrund Faget MENNESKELIG YDEEVNE OG BEGRÆNSNING (MYB) er blevet indført i teoripensum, som en konsekvens af at over 80 % af de hændelser/havarier, som finder sted indenfor luftfart skyldes menneskelige og ikke materielle fejl. Den menneskelige organisme kan betragtes som en slags materiel lige som flyet, og på lignende vis svigter det menneskelige materiel kun sjældent på det fysiske plan. Hovedparten af havarier og hændelser er forårsaget af mangler/svigt i pilotens beslutningsprocesser. Beslutningsprocesser bygger dels på a) Erfaring, hvor en vordende pilot selvsagt ikke har samme brede erfaringsgrundlag, som piloten med 100 timer i logbogen, dels på b) Holdninger. Disse kan desværre være vanskelige at påvirke hos voksne. Formål Formålet med undervisningen er at bibringe piloten en grundlæggende forståelse af: De påvirkninger den menneskelige krop kan blive udsat for i forbindelse med flyvning både af fysisk karakter og psykisk karakter De faktorer som påvirker beslutningsprocesserne i forbindelse med flyvning Undervisningsmateriale Jens Elmeros. Kompendium til brug for Dansk Svæveflyver Unions teoriundervisning i MYB, 2. udgave, Jens Elmeros. Pilot Decision Making (PDM), Pilotens Beslutnings Processer, 1 udgave, BEMÆRK: Den tekst, som er skrevet med kursiv er orienterende informationer og indgår ikke i opgavepensum. Emne Anvende Kendskab Materiale Fit to fly x MYB s. 3-5 Atmosfæren x MYB s. 6-8 Trykvariationers virkning x MYB s Dekompressionssyge eller dykkersyge x MYB s. 12 Ilt x Kursiv tekst MYB s Hørelse, indre øre, balance x MYB s Transportsyge x MYB s Øjet og synssansen x Kursiv tekst MYB s Rumlig desorientering x MYB s Søvnmangel/Træthed x Kursiv tekst MYB s Stress x MYB s Flyvning i varmt vejr x MYB s G-påvirkning x Kursiv tekst MYB s Nødudspring med faldskærm x MYB s. 58 Menneskets informationsbearbejdningssystem x MYB s PDM (Pilot Decision Making) x PDM s GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN S-TEORI FAGPLAN

261 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 629 Dato : Side nr.: 1 (2) S-CERTIFIKAT MÅLBESKRIVELSE KRAV TIL S-CERTIFIKAT En indehaver af S-certifikat skal kunne: 1. Forestå adskillelse og samling af de fly på hvilke indehaveren er typeuddannet. 2. Klargøre og betjene instrumenter til brug under distanceflyvning på de fly indehaveren benytter til distanceflyvninger. 3. Indhente relevante vejroplysninger og gøre rede for et generelt billede af vejrsituationen indenfor et omkringliggende område med radius 50 km med hensyn til vindretning, vindstyrke, skyformationer, herunder mængde, -base og top samt redegøre for vejrtype og udviklingstendens. 4. Indhente relevante oplysninger om luftrum for et givet område til distanceflyvning og mundtligt gøre rede for disse oplysningers indvirkning på en planlagt distanceflyvning. 5. Udføre landinger med tildækket højdemåler i området fra m højde. 6. Redegøre for hvilke aktioner der skal tages i forbindelse med afbrudt start under skyldig hensyntagen til anvendte startmetode. KRAV TIL PRAKTISK PRØVE Praktisk prøve til S-certifikat aflægges for en af Statens Luftfartsvæsen godkendt kontrollant (se gr. 606) Prøven skal omfatte: Mindst 2 godkendte flyvninger med S-kontrollanten ombord. Kontrollanten er fartøjschef på flyvningerne. Mindst 2 godkendte flyvninger under overvågning af en S-kont rollant. Hver flyvning skal indeholde start, flyveøvelser, disposition og landing. S-kontrollanten briefer før hver flyvning aspiranten om hvilke øvelser der skal udføres på den pågældende flyvning. Det skal tilstræbes at afprøve så mange forskellige øvelser fra uddannelsesnormerne som muligt. Under prøven skal følgende øvelser udføres mindst en gang: Landing med højdemåler tildækket i intervallet fra m. Udretning fra unormal flyvestilling Stejl nedflyvning på indflyvningslinie (finale) med gennemsnitligt brug af luftbremser på mindst 50%. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN S-CERTIFIKAT - MÅLBESKRIVELSE

262 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 629 Dato : Side nr.: 2 (2) Tolerancer: Under flyvning: Farten skal holdes indenfor +/- 10 km/t 50% af kurveflyvning skal kunne bedømmes som fløjet rent (Under drej og kurveflyvning kan flyvningen bedømmes som ren, når uldsnoren kan holdes indenfor 10 0 udslag til hver side fra midten. Det svarer til at en 15 cm. snor må give et max. udslag på 2,5 cm.) I landingsrunden: Farten indenfor +10 km/t og - 5 km/t. I landingsrunden skal drej udføres rent Landing: Fra udlagt mærke: Længdefejl: +/- 15 m Sidefejl: +/- 5 m GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN S-CERTIFIKAT - MÅLBESKRIVELSE

263 Uddannelse af spilkører Gruppe: 630 Dato: Side nr.: 1 af 4 1. SPILNORM 1.1 Målbeskrivelse Eleven skal efter end spiluddannelse kunne betjene spillet, så vedkommende på betryggende vis kan: a. Klargøre spillet til brug b. Placere spillet hensigtsmæssigt c. Beherske sikkerhedsregler omkring spillet d. Betjene spillet ved både wireudkørsel og flyoptræk e. Afslutte flyvedagen fsa. spillet f. Pålægning af ny wire g. Samling og kontrol af wire h. Beherske nødsituationer i. Forhold overfor 3. mand Uddannelse skal mindst omfatte 20 godkendte spilkørsler. Bevarelse af rettighed Rettighed til at udføre spilstart er, at vedkommende de sidste 24 måneder har gennemført mindst 2 spilkørsler eller gennemført et PFT på spillet. PFT-et skal forestås af en spilinstruktør. 2. Spilnorm instruktørvejledning Startnormuddannelsen skal foregå under ledelse af spilinstruktør. En spilinstruktør defineres som en person, som har mindst 100 selvstændige starter som spilfører, og som klubbens instruktørgruppe anser som egnet til at forestå uddannelsen. Klubbens spilinstruktører skal være opført i spiljournalen. Uddannelseskrav For at kunne uddannes til spilfører skal personen opfylde følgende: 1. Være medlem af DSvU 2. Være fyldt 18 år 3. Have gennemgået skolingsnormerne A1-A12 4. Være godkendt af en førsteinstruktør til uddannelsen SPILKØRERUDDANNELSE

264 Uddannelse af spilkører Gruppe: 630 Dato: Side nr.: 2 af 4 Instruktørgruppen i klubben kan dispensere fra punkt 3, hvis personen på anden måde kan godtgøre at have opnået erfaring og forståelse for hvordan det er at styre et svævefly i spilstart. De enkelte svæveflyveklubbers spil er ikke ens. Uddannelsen som spilfører er derfor nøje knyttet til den klub hvori uddannelsen foregår. Evt. udvidelse af rettighederne fremgår af afsnit Uddannelsesnormer Uddannelsen består af 6 normer, benævnt SP-1 SP6. Flere normer kan godt slås sammen og gennemføres som en helhed. Undtaget herfra er norm SP-3, der skal foregå på mindst 2 flyvedage. Normerne indeholder følgende, og skal føres i en log, indtil uddannelsen er gennemført: 3.1 SP-1 Klargøring og placering af spil. Eleven skal i denne norm gennemgå emnerne: Starteftersyn af spillet Kontrol af olie, vand, bremsevæske Brændstof Evt. advarselslys Spillets almene stand Kontrol af wiresaks(e) Kontrol af wire, incl. wireklemmer og splejsninger Kontrol af forfang Spiljournal/spilgodkendelse Kontrol af pladsgodkendelse for spilplaceringer Placering af spil under hensyntagning af lokale forhold og aktuel vejr Kontrol og betjening af kommunikationsudstyr Dagligt tilsyn af spil Varmkørsel af spil normalområder på instrumenter 3.2 SP-2 Sikkerhedsregler Under denne norm gennemgås Brug af wiresaks ved overflyvning/start på drej uden at wiren er udløst Sikkerhedsafstande ved optræk af fly for tilskuere Signalregler både visuelle og via kommunikation Sikkerhedsudstyr på spillet til beskyttelse mod wirebrud/overløb Forholdsregler ved flyslæb/selvstart SPILKØRERUDDANNELSE

265 Uddannelse af spilkører Gruppe: 630 Dato: Side nr.: 3 af 4 Sidevind og flere wirer Personer på banen Eleven skal briefes om selv at øge farten, hvis det umiddelbart kan ses, at flyet ikke har fart nok til at gennemføre en spilstart. Endvidere skal eleven briefes om at fortsætte spilstarten i tilfælde af kavalerstart. I begge tilfælde skal episoderne rapporteres til startstedet straks. 3.3 SP-3 Udkørsel af wire og flyoptræk Eleven skal efter gennemgangen af normen kunne betjene spillet under udkørsel af wire, samt under flyoptræk. Starterne skal foregå under varierende vejrforhold, så eleven mindst selvstændig udfører 10 starter i modvind lige på banen og 10 starter i sidevind, dvs. vind mindst 60 o ude af banekurs. Starterne føres i logen for eleven, med angivelse af dato, antal starter, vindretning (side- /modvind), og spilinstruktør. I forbindelse med normen skal eleven briefes om: Bremsning af wire ved udkørsel og overløb Frit luftrum for spilstarten Hvor forventes wiren at lande Landende fly Wirebrud vil wiren lande på banen/hvordan samles wiren Vejrsituationen. Er der optræk til tordenvejr/vindspring mv. Start af motor Tunge/lette fly Vandballast i fly Totkørsel Accelleration Start med uøvede piloter (elever) Deceleration under optrækket Udkobling Forholdsregler ved brug af flere wirer Nedkørsel af wire i modvind/sidevind Nedkøling af motor efter start 3.4 SP-4 Afbrudt start mv. SPILKØRERUDDANNELSE

266 Uddannelse af spilkører Gruppe: 630 Dato: Side nr.: 4 af 4 Afbrudt start må ikke øves alene med det formål at uddanne spilføreren, men eleven skal briefes i procedurerne ved afbrudt start i lav, mellem og stor højde. Specielt ved afbrudt start i lav højde, skal det briefes, at starten ubetinget skal afbrydes og at der ikke må foretages noget, før flyet er på jorden og holder stille, samt at wiren ikke kan komme i berøring med flyet. 3.5 SP-5 Afslutning af flyvedag Eleven skal briefes om: Lokale regler for hjemkørsel af spil Føring af spiljournal 3.6 SP-6 pålægning af ny wire Denne norm kan udelades, hvis klubben i forvejen har en anden struktur, hvor pålægning af ny wire er fastlagt. Normen skal indeholde: Pålægning af wire Pålægning af wiren på tromlen Evt. svirvling og strækning af wiren (se fabrikantens anbefalinger) Indkøring af wiren. 4. Afslutning af uddannelse Efter gennemgået uddannelse kvitterer spilinstruktøren i spiljournalen for at eleven er færdiguddannet som spilkører. Hvis eleven ønsker at anvende uddannelsen et andet sted end i den klub uddannelsen er foregået, kan en førsteinstruktør fra klubben indføre uddannelsen i elevens logbog med teksten uddannet til spilfører, dato, navn, underskrift og FI-nr. En sådan påtegning giver dog ikke tilladelse til at betjene en anden klubs spil, før klubbens tilladelse foreligger. SPILKØRERUDDANNELSE

267 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 635 Dato : Side nr.: 1 (3) PFT-NORM INSTRUKTØRVEJLEDNING Formålet med PFT er: At piloten gennem udførelsen af krævet flyveprogram og disponering af egen flyvning overfor instruktør demonstrerer en flyvefærdighed, der er forenelig med rettigheden for det pågældende bevis/certifikat. PFT-normen omhandler de krav, der stilles for aflæggelse og godkendelse af PFT/SVÆVEFLY. Aflæggelse og godkendelse af PFT/SVÆVEFLY tjener til opretholdelse af rettigheder samt fornyelse af: 1. LOKALFLYVNINGSTILLADELSE. 2. S-CERTIFIKAT. 3. INSTRUKTØRBEVIS. Jævnfør BL og BL Piloten skal ved aflæggelse af PFT for LOKALFLYVNINGSTILLADELSE og S-CERTIFIKAT udføre flyvningen på tosædet svævefly, og PFT et skal gennemgås af hjælpe- eller førsteinstruktør.for aflæggelsen ad PFT for INSTRUKTØRBEVIS skal det aflægges fra instruktørsæde på tosædet svævefly og skal gennemgås af førsteinstruktør. Attestation for godkendt PFT/SVÆVEFLY foretages af førsteinstruktør i pilotens logbog og skal indeholde en af følgende attestationer: 1. PFT/LOKALFLYVNINGSTILLADELSE OK, eller 2. PFT/S-CERTIFIKAT OK, eller 3. PFT/S-CERTIFIKAT INSTRUKTØRPOSITION OK, samt dato, førsteinstruktørens signatur/underskrift og I-bevis nr. Det antal flyvninger, der er nødvendigt for aflæggelse af PFT, vil variere efter pilotens niveau. For piloter med et højt, nyligt erhvervet erfaringsniveau vil PFT`et kunne aflægges på 1 til 2 flyvninger. For piloter i den anden ende af erfaringsskalaen kan det være nødvendigt at gennemgå et antal af de normer, der er pågældende for uddannelsen til det bevis/certifikat, hvortil piloten aflægger PFT. PFT står for Periodisk Flyve Træning. Det er altså ikke en prøve, der skal aflægges, men derimod en demonstration af, at piloten stadigvæk opfylder de krav, der er gældende for pilotens status. PFT aflæggelsen vil nok altid være præget af "eksamensfeber", og det er der- GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN PFT-NORM / INSTRUKTØRVEJLEDNING

268 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 635 Dato : Side nr.: 2 (3) for en af instruktørens opgaver at tage hensyn hertil, ligesom det også er instruktørens opgave at få en dialog med piloten, således at evt. svagheder og/eller usikkerhed med enkelte flyvemanøvrer kommer frem og øves/forklares. Instruktøren skal ligeledes tage hensyn til, om PFT`et aflægges, fordi piloten ikke har fløjet inden for 6 måneder, eller det aflægges midt i flyvesæsonen, således at de forskellige flyvemanøvrer, instruktøren forlanger udført, bliver vurderet udfra pilotens træningstilstand. Bliver der udført "avancerede" manøvrer, f.eks. "wirebrud" i lav højde, kraftige unormale flyvestillinger, stejle indflyvninger med fuld luftbremseudslag og lignende, skal de udføres således, at de ikke i sig selv skaber en faresituation. De punkter, der er nævnt under de forskellige PFT STIKORDSNORMER, skal ikke alle gennemgås, men det vil være formålstjenligt, at de bliver gennemgået i løbet af 2 til 3 PFT`et, f.eks. således at klubben et år specielt lægger vægt på øvelser i afbrudte starter eller øvelser i spindretning. Med hensyn til øvelser i spindudretning kan det for spilstartklubber øves i forbindelse med flyslæbtræning, eller ved besøg hos klubber der har flyslæbsmuligheden. Den teoretiske del af PFT`et kan også udføres som en samlet gennemgang i vinterperioden, husk at notere det i de tilstedeværendes logbøger. PFT`et skal altid omfatte: 1. Cockpitcheck. 2. Kundskabskontrol af procedure for afbrudt start, lav - mellem højde. 3. Færdighedskontrol af udretning af stall fra ligeudflyvning og drej. 4. Mærkelanding. 5. Systematisk udkig. 6. Teoretisk overhøring (lufttrafikregler, flyets instruktionsbog, lokalbestemmelser, svæveflyveteori). NB: Hvis der øves i afbrudte starter, noter dette i pilotens logbog. I den forbindelse skal instruktøren være opmærksom på, at piloten til stadighed har erfaring heri. Selvom PFT`et kan aflægges ved tilfredsstillende gennemgang af disse punkter, vil det kun være muligt for piloter med god rutine/erfaring. Instruktøren skal derfor lade flere af de øvelser, der er omtalt i stikordsnormerne, indgå som en naturlig del af PFT`et. Program og flyvningens hovedpunkter skal aftales før flyvning. For at piloten kan forberede sig til PFT, skal Unionens teorikompendium for "Love og bestemmelser" være tilgængeligt. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN PFT-NORM / INSTRUKTØRVEJLEDNING

269 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 635 Dato : Side nr.: 3 (3) Som før beskrevet skal PFT aflægges under hensyntagen til pilotens status/niveau. Det skal dog ikke foranledige instruktøren til ikke at stille relevante krav til piloten, evt. kan instruktøren forlange et nyt PFT aflagt indenfor f.eks. 2 måneder, for at give piloten mulighed for at komme i bedre flyvetræning. Noter dette i pilotens logbog. Kravene til piloten vil som udgangspunkt være de tolerancer, der er gældende for prøveaflæggelse til det pågældende bevis/certifikat. Derudover kan instruktøren selv indføre forskellige øvelser, for standardiseringen skyld bedst efter samråd med klubbens øvrige instruktører. Disse øvelser kan eksempelvis være: 1. Tildækning af pilotens flyveinstrumenter. 2. Lad piloten lukke øjnene ved indgang til unormale flyvestillinger og åbne dem igen ved over dragelse af kontrollen af flyet. 3. Hvis klubben har bestemte landingsrunder afhængig af bane i brug, så udfør en anden ved PFT aflæggelse, husk koordinationen med øvrige brugere, hvis nødvendigt. Aflæggelse af PFT fra instruktørsæde (Instruktør PFT) vil være en blanding af kontrol af pilotens egen flyvning og af hvordan piloten forlanger flyvemanøvrer udført, når piloten virker som instruktør. Det vil derfor være formålstjenligt, at PFT Instruktørbevis aflægges overfor en af klubbens instruktører udpeget førsteinstruktør. Til forskel fra andre normer er der ikke instruktørvejledning til stikordsnormerne. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN PFT-NORM / INSTRUKTØRVEJLEDNING

270 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe: 640 Dato: Side nr.: 1 af 2 TYPENORM MÅLBESKRIVELSE MÅLBESKRIVELSE: Piloten skal efter endt TYPEUDDANNELSE være fortrolig med: a) Flytypens håndbøger samt typecertifikat (TCDS) b) Typens indretning, flyveegenskaber og begrænsninger. være uddannet til: a) At føre den pågældende type efter udstedelses- og uddannelseskrav gældende for pilotens lokalflyvningstilladelse eller S-certifikat. FÆRDIG TYPEUDDANNELSE: Førsteinstruktør skal udfylde pilotens logbog på dertil indrettet blad med type, dato, underskrift og FI-bevis nr. Er der ikke et særligt blad til notat af typeuddannelse attesteres således i logbogen: Typeuddannet til, dato, underskrift og FI-bevis nr. flytype TOLERANCER: Tolerancer for færdig typeuddannelse svarer til hvad der er gældende for den pågældende pilots lokalflyvningstilladelse eller S-certifikat. OVERSIGT OVER TYPENORMERNE: T-1 Systemkendskab T-2 Begrænsninger T-3 Tilvænningsflyvning T-4 Flyvning med stor hastighed / kurveskift m/ 60 0 krængning T-5 Stalløvelser / langsomflyvning / unormale flyvestillinger T-6 Aktuel / simuleret termikflyvning / evt. vandballast. TYPENORM MÅLBESKRIVELSE - OVERSIGT

271 Gruppe: 640 Dato: Side nr.: 2 af 2 T-7 Kun gældende for motorsvævefly kategori 1: a) Ud- og indfældning af motor under flyvning b) Flyvning med udfældet motor i gang. c) Konstatering af højdetab ved udfælding af motor. d) Landing med udfældet motor. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN TYPENORM MÅLBESKRIVELSE - OVERSIGT

272 Gruppe : 641 Dato : UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Side nr.: 1 (4) TYPENORM - INSTRUKTØRVEJLEDNING Generelt: Instruktørerne skal ved brug af denne instruktørvejledning udvise fornøden fleksibilitet og ansvarsbevidsthed ved anvendelse af normerne. Der henvises desuden til uddannelses- og typenormerne. Typeuddannelsen skal foregå under ledelse af en svæveflyveinstruktør, typeuddannet til og fortrolig med den pågældende type. Inden typeuddannelsen påbegyndes, skal piloten godkendes til den pågældende type af en førsteinstruktør, der også skal være uddannet til og fortrolig med den pågældende type. En førsteinstruktør med minimum 200 timer som fartøjschef på svævefly kan typeuddanne sig selv, hvis vedkommende ud fra erfaring med hidtil fløjne typer og flyets håndbog skønner, at typen ikke afviger væsentligt fra tidligere fl øjne typer. En S-pilot med mere end 300 timers erfaring som luftfartøjschef, og i god flyvetræning, dvs. i det grønne område på TRÆNINGSBAROMETERET jfr. UHB gr. 599, kan omskole sig selv til en anden type inden for en klasse vedkommende i forvejen er omskolet til. (Vedr. klasseopdeling se UHB gr. 644). Det er en betingelse for omskoling uden medvirken af en førsteinstruktør, at flyets håndbog er gennem gået inden den første flyvning på flyet og der er udfyldt et omskolingsskema SV641/01. Dette omsko lingsskema skal opbevares af piloten i mindst 12 måneder. Omskoling til et fly i en anden klasse eller til et fly, der ikke er nævnt i UHB gr. 644, skal foretages under medvirken af en førsteinstruktør. Uddannelsen skal - under nødvendig hensyntagen til den pågældende types præstationsdata og flyveegenskaber - omfatte samtlige typenormer, medmindre instruktøren ud fra pilotens erfarings- og træningsniveau skønner det forsvarligt at udelade visse emner og øvelser. Indehavere af lokalflyvningstilladelse må, indtil vedkommende har opnået en flyvetid på mindst 30 timer som fartøjschef på svævefly, ikke typeuddannes på mere end 3 forskellige typer. I særlige tilfælde, som f.eks. ved klubskifte eller udskiftning af fly, kan en førsteinstruktør dog dispensere fra denne bestemmelse. Flyvningerne under typenormerne skal foretages således, at landing på startpladsen altid er mulig. Under eneflyvning skal instruktøren fra jorden overvåge, at samtlige manøvrer bliver udført på en tilfredsstillende måde, medmindre dette ud fra pilotens erfaringsniveau skønnes unødvendigt. Ved typeuddannelse på tosædet skal piloten flyve flyet fra førersædet. Uddannelse til tosædet fly skal omfatte mindst to soloflyvninger. Ved uddannelse på ensædede fly, kan der efter førsteinstruktørens vurdering gennemgås flere typenormer på hver flyvning. T-1 SYSTEMKENDSKAB ---ooo--- Denne delnorm involverer de "fysiske" ting ved omskoling til anden type. Flere af emnerne kan med fordel gennemgås for flere piloter, der står overfor en snarlig omskoling til den pågældende type. Specielt DT, GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN TYPENORM - INSTRUKTØRVEJLE DNING

273 Gruppe : 641 Dato : UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Side nr.: 2 (4) adskillelse og samling af flyet samt påfyldning af vandballast er egnede til gruppeundervisning. Skriv i hver enkelts logbog når de forskellige emner er gennemgået. En "siddeprøve" skal indgå i denne delnorm, hvorunder der foretages: -aktuelle indstillinger til den enkelte pilot. -afprøvning af alle betjeningsgreb (dog ikke evt. betjeningsgreb for understel) -nødafkast af hut. -frigørelse fra cocpit med anlagt faldskærm. -"Oprydning i cocpit" før landing, dvs. det demonstreres hvorledes kort, slutglidscomputer m.v. stuves væk før landing. Der skal gøres opmærksom på, at siddestillingen skal indrettes således, at samtlige betjeningsgreb kan bruges / udnyttes optimalt, herunder med hensyntagen til de påvirkninger der er ved start og landing (acceleration - decelaration - ujævn overflade). For at illustrere normal flyvestilling og / eller landingsstilling kan halen på flyet løftes. Når cocpitindretning og / eller siddestilling er væsentlig anderledes end på de af piloten tidligere fløjne typer, er det af stor betydning, at piloten får lejlighed til at blive fortrolig med flyet inden første flyvning på typen. T-2 BEGRÆNSNINGER: Også denne norm kan med fordel gennemgås for flere piloter, der står overfor en snarlig omskoling til den pågældende type. Det anbefales at anvende et spørgeskema, der besvares af den enkelte pilot ved hjælp af flyets håndbog og luftdygtighedsbevis, og som berører samtlige af emnerne under denne norm. Normen skal være godkendt før den flyvemæssige uddannelse påbegyndes. T-3 TILVÆNNINGSFLYVNING: Selv om piloten har gennemgået siddestilling og cocpitindretning under T-1, skal instruktøren før første flyvning sikre sig, at pilotens opfattelse af disse ting er korrekt. Ligeledes skal instruktøren understrege vigtigheden af, at flyet løbende holdes korrekt trimmet. Uddybningsgraden af punkterne FØR FLYVNING vil være afhængig af pilotens niveau og typeerfaring. Den samme afhængighed skal ligge til grund for, hvor meget der skal medtages under de første flyvninger i brug af betjeningsgreb i cocpit. Særlig hvis der er tale om omskoling fra forholdsvis enkle fly med få betjeningsmuligheder til fly med flere muligheder som understel og flaps. Termikflyvning under denne delnorm kan ikke anbefales hvis piloten har et lavt erfaringsniveau. T-4 FLYVNING MED STOR HASTIGHED / KURVESKIFT 60 0 KRÆNGNING: Denne delnorm sigter specielt mod omskoling fra øvelsesfly (generelt langsom acceleration, lav max.hastighed km/t. og lav max. manøvrehastighed km/t.) til fly med bedre præstatio- GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN TYPENORM - INSTRUKTØRVEJLE DNING

274 Gruppe : 641 Dato : UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Side nr.: 3 (4) ner (generelt hurtig acceleration, stor max. hastighed omkring km/t. og max. manøvrehastighed km/t.) Under hensyntagen hertil, skal instruktøren lægge vægt på, hvor lille en ændring i flyvestillingen der skal til, før der sker en forholdsvis stor ændring i flyvehastigheden. Ved flyvning med stor hastighed skal de forhold, der påvirker brugen af denne hastighed, omtales: Max. rorudslag, turbulens, termik, anden trafik m.m. Efter stabiliseret flyvning ca. 15 km/t. under max. hastighed, hvor der foretages optræk til normal flyvefart, skal instruktøren påpege den pågældende types evt. "dårlige" egenskaber. F.eks. hvis flyet har tendens til at "trække sig" ind i G-påvirkningen, ændring af rortryk, trimning m.v. Endvidere skal hensynet til anden trafik med i enhver forandring af flyvebanen. T-5 STALLØVELSER / LANGSOMFLYVNING / UNORMALE FLYVESTILLINGER: Hvis der forekommer termik ved indøvelse af denne delnorm, kan piloten med fordel udnytte det. Instruktøren skal påpege typens stallegenskaber: Voldsom, svær at stalle, tendens til at "tabe" en vinge, tendens til highspeed-stall, næsestilling m.v. Under langsomflyvning skal påpeges forskellen i fart, når der flyves i rolig luft og i termik/turbulens. Som udgangspunkt for øvelser i unormale flyvestillinger, anvendes norm B-7. Heraf fremgår, at begrænsningen for disse manøvrer er flyets næse max over og max under horisonten, max krængning og indenfor en kombination af begge. Piloten skal kunne udføre stejle indflyvninger og landing/sætning med fuldt luftbremseudslag. Under denne øvelse er det vigtigt, at indflyvningsfarten holdes helt ned til udfladningspunktet, specielt på typer med meget effektive luftbremser. T-6 AKTUELT / SIMULERET TERMIKFLYVNING / VANDBALLAST: Hensigten med denne delnorm er, at piloten skal lære at udnytte den nye flytypes egenskaber i termikflyvning. Under hensyntagen til om det er en pilot med lokalflyvningstilladelse eller med S-certifikat, skal termikflyvningsøvelser fra enten norm B-10 eller C-normernes øvelser danne grundlag for denne delnorm. Hvis den pågældende flytype giver mulighed for flyvning med vandballast, bør piloten have prøvet at flyve med mindst halvt fyldt kapacitet, dog under hensyntagen til evt. vægtbegrænsninger. Instruktøren skal oplyse om de særlige forhold der gælder for flyvning med vandballast, som f.eks. højere stallingshastighed og deraf følgende højere indflyvningsfart hvis landing bliver nødvendigt før vandballasten er "smidt", forhold under evt. afbrudt start o. lign. Instruktøren skal dog overveje alle forhold, såsom bane, startanordning, vejrforhold m.v., der har indflydelse på en sikker afvikling af flyvningen. Hvis forholdene ikke er gunstige, skal flyvning med vandballast på typen udsættes til senere. Er piloten tidligere uddannet til flyvning med vandballast, kræves dog ikke fornyet flyvning med vandballast ved omskoling til nye typer. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN TYPENORM - INSTRUKTØRVEJLE DNING

275 Gruppe : 641 Dato : UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Side nr.: 4 (4) Hvis uddannelse i flyvning med vandballast må udsættes, kan instruktøren attestere for typeuddannelsen ved at tilføje "uden vandballast" til typebetegnelsen. Ved senere uddannelse i flyvning med vandballast, der altid skal foregå under instruktøropsyn, attesteres for uddannelsen ved at skrive "Flyvning med vandballast", dato, underskrift og FI-nr. i logbogen. T-7 GÆLDENDE FOR MOTORSVÆVEFLY KATEGORI 1: a) Systemkendskab, motorinstallation b) Ud- og indfældning af motor. c) Konstatering af højdetab ved udfælding af motor. d) Start af motor. e) Flyvning med udfældet motor i gang. f) Landing med udfældet motor. g) Minimumsalder: 17 år. a) Systemkendskab, motorinstallation skal omfatte kendskab til motorens installation og tilhørende instrumenter og betjeningsgreb, benzinpåfyldning, kontrol af oliestand, evt. kølevæske, kontrol af trækrem (tandrem / kæde etc.). Systemkendskab omfatter endvidere kendskab til motorens præstationer under forskellige forhold (våde/ snavsede vinger, temperaturforhold o.lign.). Desuden kendskab til miljøhensyn og journalføring for motorsvævefly. b) Ind- og udfælding af motor skal indøves inden første flyvning med flyet. Piloten skal mindst tre gange have vist, at han/hun uden problemer er i stand til at foretage udfældning af motoren. Under flyvning skal øvelsen gentages (sørg for at der er strøm nok på akkumulatoren) i sikker højde over startpladsen, det vil de første par gange være ca m, alt efter pilotens erfaringsniveau med fly med hjemhentningsmotor. c) Højdetabet ved udfælding og start af motor er en vigtig information for en pilot, der skal tage beslutning om i hvilken højde al videre termiksøgning skal opgives. Det er vigtigt at være opmærksom på, at udfældningen kan svigte og start af motor ligeledes. Flyvning med fly med hjemhentningsmotor skal foregå på samme betingelser som for rene svævefly f.s.v. angår udelandingsmuligheder. d) Start af motor skal såvidt muligt indøves såvel på jorden som i luften. Ved start i luften skal også indøves "dykstart". Denne øvelse kan foretages i forbindelse med den under a) nævnte øvelse i udfældning af motor over startpladsen. e) Flyvning med motoren i gang skal indøves som en hjemflyvning efter termiksvigt. Flyvningen skal have en varighed på mindst 5 min. og må max. foregå i 600 m. højde. Hvis piloten i forvejen er uddannet på motorsvævefly kategori 1, kan denne øvelse undlades. f) Landing med udfældet, men standset motor, bør indøves fra startpladsen, for det tilfælde at indfældning af motor skulle svigte en dag hvor også start af motor svigter. Piloten skal være opmærksom på de markant ændrede flyveegenskaber, der som regel optræder i forbindelse med udfældet motor, og indarbejde disse i sin landingsprocedure. I stedet for at lande med udfældet motor, hvilket på nogle typer belaster ophæng etc. unødigt og fra rådes i flyets håndbog, kan landingsrunden gennemflyves med f.eks. 50% luftbremser. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN TYPENORM - INSTRUKTØRVEJLE DNING

276 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 642 Dato : Side nr.: 1 af 4 TYPENORM STIKORDSNORM T-1 SYSTEMKENDSKAB At piloten gennem uddannelsen i systemkendskab opnår en viden og forståelse for virkemåden og betjeningen af emnerne under denne norm. Teknisk uddannelse Kontrol Ballast /placering/fastgørelse. Førerskærm herunder nødafkast. Fastgørelse/frigørelse fra seler. Frigørelse fra seler/fly ved nødudspring. Akkumulator og barograf. Diverse skilte i cockpit. Siderorsindstilling. Ryglæn/sæde indstilling. Cockpitventilation. Flyveinstrumenter. Radio. Ror. Luftbremser. Trim. Flaps. Udkoblingshåndtag/kobling. Understel. Hjulbremser. Bremseskærm. Vandballast system. Checkliste. Dagligt tilsyn herunder adskillelse og samling. Hele normen. T-2 BEGRÆNSNINGER At piloten opnår en viden om de forskellige begrænsninger, der er gældende for typen ved hjælp af flyets håndbog og luftdygtighedsbevis. Præstationer mv. Max. "G" påvirkninger og brug af ror og bremser i manøvreområdet fra max. manøvrehastighed til max. flyvehastighed. Max. manøvrehastighed. Max. flyvehastighed. Gennemgang af evt. bemærkninger ved forskellige flyvemanøvrer. Max. hastighed ved spilstart/flyslæb. Flyveegenskaber. Startdistance ved flyslæb. Sprængstykker - størrelse. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN TYPENORM - STIKORDSNORM

277 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 642 Dato : Side nr.: 2 af 4 Vægt og balance Videnkontrol Min. vægt i cockpit. Max. vægt i cockpit. Flyets tomvægt. Flyets max. tilladelige startvægt. Flyets max. tilladelige startvægt med ballast. Hele normen. T-3 TILVÆNNINGSFLYVNING At piloten ved flyvning med hastighed ikke over maksimum manøvrehastighed får syns-, lyd- og flyvemæssig indtryk af typen. Før flyvning Under flyvning Kundskabskontrol Korrekt sidestilling/fastspænding. Pilotviden om cockpit indretning og udstyr. Støjniveau under flyvning. Flyvestilling ved normal glidehastighed. Rorenes virkning. Luftbremsernes virkning. Typens præstationsniveau. Hjulbremsens virkning. Flyveprogram for flyvningen. Systematisk udkig. Brug af trim. Kurvning/kurveskift 30º/45º krængning. Brug af luftbremser. Brug af trim. Korrekt siddestilling/fastspænding. T-4 FLYVNING MED STOR HASTIGHED/KURVESKIFT 60º KRÆNGNING Formål At piloten bliver fortrolig med typens egenskaber ved: a) Acceleration til stor hastighed. b) Flyvning ved stor hastighed. c) Deceleration fra stor hastighed til normal glidehastighed samt d) Koordineret kurveskift med op til 60º krængning. Før flyvning Kurvning op til 60º krængning. Kurveskift. Acceleration til 15 km/t under maksimumhastighed. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN TYPENORM - STIKORDSNORM

278 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 642 Dato : Side nr.: 3 af 4 Flyvning med stor hastighed. deceleration til normal glidehastighed. Højdetab ved acceleration. Højdegevinst ved deceleration. Brug af understel. Under flyvning Systematisk udkig. Acceleration og deceleration herunder højdetab/gevinst. Stabiliseret flyvning med 15 km/t under maksimum hastighed. Kurvning/kurveskift med op til 60º krængning. T-5 STALLØVELSER/LANGSOMFLYVNING/UNORMALE FLYVESTILLINGER Formål At piloten bliver fortrolig med typens: a) reaktioner ved et forestående stall. b) Reaktioner på et stall. c) Reaktioner ved flyvning umiddelbar over stallhastigheden. Og kunne udføre: d) Udretning fra stall. e) Udretning fra unormale flyvestillinger. Før flyvning Under flyvning Færdighedskontrol Tegn på forestående stall ligeud/under sving. Tegn på stall - ligeud/under sving. Udretning fra stall - ligeud/under sving. Højdetab ved stall - ligeud/under drej. Langsomflyvning. Flynæse 15º under horisont, ligeud/krængning. Flynæse 30 grader over horisont, ligeud/krængning. Systematisk udkig. Stall ligeud/under sving. Langsomflyvning - ligeud/sving. Flynæse 15 grader under horisont, ligeud/krængning. Flynæse 30º over horisont, ligeud/krængning. Stejl indflyvning, brug af mere end 50% bremse. Stejl indflyvning. Landing/sætning med fuld luftbremseudslag. Landing, maksimum sidefejl fra udlagt mærke + 5 m. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN TYPENORM - STIKORDSNORM

279 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 642 Dato : Side nr.: 4 af 4 T-6 AKTUELT/SIMULERET TERMIKFLYVNING/VANDBALLAST Formål Under hensyn til pilotens flyvestatus at udnytte typens egenskaber mht.: 1. Termikflyvning efter B-10 eller uddrag af C-normens termikflyvning. 2. Flyvning med vandballast. Før flyvning Under flyvning Færdighedskontrol Indgang i termikboble. Uddrag af termikboble. Mac-Cready flyvning. Opretning fra begyndende stall/spind i termik. Forskel i flyveegenskaber med/uden vandballast. Tid for tømning af vandballast. Systematisk udkig. Indgang og udgang i/af termikboble. Mac-Cready flyvning. Opretning fra begyndende stall/spind med min. højdetab. Vandballast. Landing, maksimum fejl fra mærke: Side + 5 m. Længde + 15 m- T-7 Kun gældende for motorsvævefly kategori 1: Systemkendskab, motorinstallation Ud- og indfældning af motor under flyvning Konstatering af højdetab ved udfældning af motor. Start af motor Flyvning med udfældet motor i gang. Landing med udfældet motor. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN TYPENORM - STIKORDSNORM

280 UDDANNELSE Gruppe : 644 Dato : Side nr.: 1 (1) Piloter, der opfylder gældende krav, kan inden for de klasser de i forvejen er omskolet til, omskole sig selv jfr. UHB gr. 641 Tilladelsen til at omskole sig selv gælder kun de nævnte flytyper. Listen kan successivt udvides i forbindelse med anbefaling fra en flyvechef. En evt. udvidelse vil blive vurderet af unionens uddannelsesudvalg, og vil ikke være gældende før dette har godkendt udvidelsen. KLASSE 1 KLASSE 2 ASW-19 ASW-24 ASW-28 DISCUS DISCUS 2 LS-4 LS-7 LS-8 PEGASE SZD-55 ASH-26 ASW-27 DG-600 DG-800 DG-808 LS-3 LS-6 PIK-20D VENTUS C VENTUS 2 KLASSE 3 KLASSE 4 DG-1000 DUO DISCUS ASH-25 NIMBUS 3 NIMBUS 4 NIMBUS 4 D SVÆVEFLY - KLASSEINDDELING

281 Gruppe : 645 Dato : UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Side nr.: 1 (1) START NORM MÅLBESKRIVELSE MÅLBESKRIVELSE Piloten skal efter endt startmetodeuddannelse være fortrolig med: a) Den pågældende startmetode. b) Forholdsregler ved afbrudt start i lav, mellem og stor højde. c) Forholdsregler ved nødsituation under startmetodeafvikling. d) Signalregler for den pågældende startmetode. e) Nedgang under flyslæb Startmetodeuddannelsen skal omfatte mindst: a) Flyslæb: 5 flyvninger på tosædet med instruktør og 2 soloflyvninger. b) Spilstart: 10 flyvninger på tosædet med instruktør og 2 soloflyvninger. BEVARELSE AF RETTIGHED Rettighed til at udføre spilstart, flyslæb og selvstart er for indehavere af lokalflyvningstilladelse eller S-certifikat betinget af. enten mindst 2 starter på den pågældende startmetode indenfor de sidste 12 mdr. (24 mdr. for indehavere af instruktørbevis), eller PFT på pågældende startmetode. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN STARTNORM - MÅLBESKRIVELSE

282 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 650 Dato : Side nr.: 1 af 4 TYPE- OG STARTMETODEUDDANNELSE PÅ MOTORSVÆVEFLY KATEGORI 2 og 3 GENERELT Dette skal betragtes som et tillæg til de i forvejen gældende normer for type og startmetodeuddannelse på svævefly, og er kun gældende for omskoling fra svævefly til motorsvævefly. Motorsvævefly inddeles i kategori 1, 2 og 3, jfr. unionshåndbogens gruppe 658. Krav til piloten: Skal være fyldt 17 år inden soloflyvning. Typeuddannelse: Typeuddannelse udføres i h.t. unionshåndbogens gruppe 641 efter godkendt MSA- norm jfr. nedenstående. For motorsvævefly i kategori 1, udføres typeomskoling dog alene i h.t. unionshåndbogens gruppe 641, men med særlig vægt på korrekt betjening af motor, herunder ud- og indfældning af motor. A: Startmetode / selvstart/motorsvævefly kategori 2 og 3. Formål: At give aspiranten en teoretisk og praktisk uddannelse på tosædet motorsvævefly med instruktør, så aspiranten opnår så stort kendskab til og rutine i selvstart, at vedkommende kan udføre selvstart solo. Flysik: Et motorsvævefly er forsynet med en motor, der som al anden mekanik kan svigte, og der skal ved planlægning og flyvning tages hensyn hertil. MSA-1 Praktisk brug før flyvning. Systemkendskab jfr. håndbogen for typen. Vægt og tyngdepunktsberegning Beregning af brændstofforbrug Benzinpumpe. Flaps. Propelindstilling. Startdistance/stigedata. Letnings/stigehastighed og landingshastighed Afbrudt start. Checkliste. Skal medbringes. (start - genstart - ud- og indfældning af GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN MOTORSVÆVEFLYVNING TYPE- OG STARTMETODEUDDANNELSE RETTIGHEDER

283 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 650 Dato : Side nr.: 2 af 4 motor m.v.). MSA-2 Start og stigning. Cockpitcheck. Kørsel til startsted. Vind/sidevind. Hindringer i udflyvningsretningen. Miljøhensyn under start. Standsning og genstart af motor under flyvning. Procedure for standsning/genstart (checkliste) Landingsplads ved motorsvigt. Beregnet højdetab ved genstart, herunder forberedelse for at motoren ikke vil starte Tidsforbrug for genstart Min. højde for genstart for pågældende type Ligeudflyvning i konstant højde m/ forskellige hastigheder. Langsomflyvning / Stall. For fly med klapmotorer: Landing med motor/propel udfældet. MSA-3 Før solo flyvning: MSA-1 og MSA-2 ok. Instruktørsæde - pind - seler - ballast Flyveegenskaber under soloflyvning Cockpitcheck. Soloflyvning. Aspiranten skal på min. 5 soloflyvninger godtgøre at han/hun opfylder intentionerne i målbeskrivelsen for startmetodeuddannelsen. Rettighed: Uddannelsen på motorsvævefly startmetode/selvstart giver ret til selvstart med motorsvævefly. På motorsvævefly kategori 2 giver uddannelsen ret til flyvning under VFR-betingelser. B: Begrænset flyvetilladelse/motorsvævefly kat. 3. Formål: At give piloten en teoretisk og praktisk baggrund for, at føre motorsvævefly kategori 3 på begrænset tilladelse under følgende vejrbetingelser: Flyvesigtbarhed mindst 8 km og ingen skyer under 2000ft/600m i områder, der skal gennemflyves. Ved overflyvning af vandområder skal opretholdes landkending. Krav til piloten: Skal have gyldigt S-certifikat og have tilladelse til selvstart, eller have certifikat til motorfly. Skal være fyldt 17 år ved udstedelse af tilladelsen. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN MOTORSVÆVEFLYVNING TYPE- OG STARTMETODEUDDANNELSE RETTIGHEDER

284 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 650 Dato : Side nr.: 3 af 4 MSB-1. Under flyvning. Motorbetjening under ligeudflyvning med forskellige hastigheder i konstant højde. Brændstofberegning Landingshastighed. Simuleret motorstop over terræn med udelandingsøvelser. Landing på asfaltbane anbefales. Kendskab til navigation / navigationsflyvning på ca. 50 km. Meteorologi: Skal kunne tyde METAR, TAF og VMC-udsigt. MSB-2. Flyvning med passager: Har piloten i forvejen passagertilladelse, kan vedkommende efter færdig typeuddannelse og opnåelse af fornøden rutine (instruktørens skøn - dog min. 5 solostarter på typen) medføre passager. Har piloten ikke passagertilladelse, kan denne opnås efter uddannelsesnorm grp. 660 i unionshåndbogen Rettighed: Begrænset flyvetilladelse / motorsvævefly giver indehaveren ret til flyvning under vejrforhold, som er lig med eller større end: Sigt 8 km og ingen skyer under 2000ft/600m i områder, der skal gennemflyves. Ved overflyvning af vandområder skal opretholdes landkending. C: Rejseflyvning/motorsvævefly kat. 3. Formål. At give piloten en teoretisk og praktisk baggrund for at føre motorsvævefly kat. 3 under rejseflyvning på VFR-vejrbetingelser. Det anbefales at flyve med højere minima end de i lovgivningen forudsatte. Krav til piloten: Skal have gyldigt S-certifikat eller certifikat til motorfly. Skal være fyldt 17 år ved udstedelse af tilladelsen. Skal være i besiddelse af nationalt / internationalt VHF-bevis. MSC-1. Navigationsuddannelse herunder navigationsflyvning Opmåling af kurs, distance og vindkorrektion (afdrift). Beregning af hastighed (ground speed). Vægt og tyngdepunktsberegning Brændstofberegning. Vejroplysninger, herunder vurdering af strækningsvejr, vejrminima Luftfartshindringer og laveste flyvehøjde. Miljøhensyn. (anbefales højere). GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN MOTORSVÆVEFLYVNING TYPE- OG STARTMETODEUDDANNELSE RETTIGHEDER

285 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 650 Dato : Side nr.: 4 af 4 Udfyldelse af ATC-flyveplan, driftsflyveplan, orentering om NOTAM, AIC, EFL, AIP. MSC-2. Betjening af navigationshjælpemidler m.v. Hvis luftfartøjet udover KOMPAS og RADIO er udstyret med flere elektroniske navigationshjælpemidler, skal piloten kunne betjene mindst et af disse f.eks. VOR eller GPS. Er luftfartøjet udstyret med TRANSPONDER skal denne kunne betjenes. Rettighed: Tilladelse til rejseflyvning med motorsvævefly giver indehaveren ret til at udføre rejseflyvning efter VFR-flyvereglerne. Det skal dog anbefales at bruge højere vejrminima. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN MOTORSVÆVEFLYVNING TYPE- OG STARTMETODEUDDANNELSE RETTIGHEDER

286 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe: 651 Dato: Side nr.: 1 af 10 INSTRUKTØRVEJLEDNING / MOTORSVÆVEFLY Generelt Instruktørerne skal ved brug af denne instruktørvejledning udvise fornøden fleksibilitet og ansvarsbevidsthed ved anvendelse af uddannelsesnormerne. Der henvises desuden til uddannelses- og typenormerne. Normerne har til formål at uddanne og omskole aspiranter til at føre motorsvævefly i henhold til BL 6-104, og er kun gældende for omskoling fra svævefly til motorsvævefly. Det skal under uddannelsen indskærpes aspiranten, at et motorsvævefly er forsynet med en motor, der som al anden mekanik kan svigte, og der skal ved planlægning og flyvning tages hensyn hertil. Motorsvævefly inddeles i kategori 1, 2 og 3, jfr. unionshåndbogens gruppe 658. Motorsvævefly - kategori 1: Uddannelse: Typeuddannelse. Foretages alene jfr. unionshåndbogens grp. 641 med særlig vægt på korrekt betjening af motor, herunder udog indfældning af motor. Motorsvævefly - kategori 2: Uddannelse: Selvstartuddannelse. Selvstartende motorsvævefly, hvor motor og/ eller propel kan trækkes helt ind i kroppen, som evt. også kan starte i flyslæb eller spilstart. Motorsvævefly - kategori 3: Uddannelse: Begrænset flyvetilladelse eller rejseflyvetilladelse. Disse typer, som er i stand til selvstart, har en motor, som er relativt svagere end motoren i motorfly med samme vægt. Derimod er flyvehastigheden ved max. motoreffekt ofte på højde med lettere motorfly. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN MOTORSVÆVEFLYVNING INSTRUKTØRVEJLEDNING

287 UDDANNELSNORMER - FLYVNING Gruppe: 651 Dato: Side nr.: 2 af 10 SVÆVEFLYVEUDDANNELSE MED SELVSTARTENDE SVÆVEFLY Svæveflyveuddannelse kan foretages således, at selvstart vil være aspirantens eneste godkendte startmetode. I så fald skal der ske en løbende indlæring af særlige forhold omkring motorsvæveflyvning, svarende til det niveau hvortil flyet skal anvendes, samtidig med at uddannelsen foregår i h.t. Unionens uddannelsesnormer. Uddannelsen skal overvejende foregå således, at motoren kun anvendes til selve starten til en given højde, hvorfra der foretages uddannelse som på konventionelle svævefly. Motoren skal normalt ikke yde nogen trækkraft i forbindelse med landing. A: TILLADELSE TIL SELVSTART: SYSTEMKENDSKAB Denne norm tilsigter at give aspiranten det nødvendige kendskab til både den nye flytype og den nye flykategori og er derfor mere omfattende end for omskoling til fly uden motorinstallation. Foruden selve flyet skal aspiranten bibringes kendskab til indretning og betjening af motor, propel samt ud- og indfældning af motorinstallation og tilhørende systemer. Meget kan med fordel gennemgås samtidig med flere piloter, der står overfor uddannelsen. Aspiranten skal være fortrolig med flyets instruktionsbog samt med instruktionsbøger for motor/motorinstallation og propel. Dette kan ske som selvstudium eller fælles gennemgang og suppleres (eller afsluttes) med besvarelse af et spørgeskema ved hjælp af flyets håndbøger m.v. Skriv i logbogen, når skemaet er tilfredsstillende besvaret, og svarene er gennemgået af instruktøren med den pågældende aspirant. Sideløbende med teorien foretages gennemgang af påfyldning og kontrol af olie og benzin, dagligt tilsyn m.v. Endvidere foretages "siddeprøve" i flyet med indstilling til hver enkelt pilot, afprøvning af alle betjeningsgreb, nødafkast af hutten og frigørelse fra cockpit med faldskærm. FLYVESIKKERHED Med motorsvævefly har man mulighed for at komme ud for de havarityper, der forekommer både med svævefly og med motorfly. Opmærksomheden må derfor systematisk rettes mod de forhold, hvorunder sådanne havarier kan forekomme, således at de kan forebygges. Mens man i et almindeligt svævefly normalt standses i tide af dårligt vejr og måske tvinges til landing, giver motorsvæveflyet mulighed for at fortsætte under tiltagende dårligere vejrforhold med risiko for sådanne havarier, der forekommer under motorflyvning. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN MOTORSVÆVEFLYVNING INSTRUKTØRVEJLEDNING

288 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe: 651 Dato: Side nr.: 3 af 10 BEGRÆNSNINGER Også denne norm kan med fordel gennemgås af flere piloter samtidig og afsluttes med besvarelse af spørgeskemaer, der kan kombineres med det under SYSTEMKENDSKAB nævnte skema. Begrænsningernes særlige betydning skal dog understreges, og de er talrigere end for almindelige svævefly. Aspiranten skal undervises i beregning af tyngdepunktets placering ved forskellig lastning af flyet, kombineret med fuld brændstoftank. Aspiranten skal lære, hvorledes flyets startdistance afhænger af: a) Flyets startvægt. b) Vindens retning og styrke. c) Startbanens hældning og beskaffenhed (blød eller våd bane, græssets længde, asfalt etc.). d) Luftens temperatur og tryk. e) flyets tilstand. NB: På visse typer motorsvævefly kan flyets tilstand (snavset propel, vinger og haleplan (især forkanternes) forurening, insekter, snavs, vand, is/rim/sne) indvirke så stærkt på startdistance og stigeegenskaber, at alle beregninger er illusorisk. Brug derfor din sunde fornuft og afbryd en unormal lang start i tide! Lufttemperatur og -tryk kan være særligt aktuelt i bjerglande og varme lande. MOTORBETJENING, KØRSEL Det væsentligste nye for en svæveflyvepilot er motor- og propelbetjening. Inden aspiranten går i gang med denne delnorm, skal han/hun have lært at udføre dagligt tilsyn med særlig vægt på motoren, dens systemer samt brændstofbeholdning. Herefter gennemgås på grundlag af checklisten korrekt start og opvarmning af motoren samt betjening og kontrol af denne og dens instrumenter. Efter instruktion i flyvepladsens markorganisation og eventuelle lokale procedurer indøves korrekt kørsel på flyvepladsen med vægt på rorenes særlige betjening og stilling under kørsel i forskellige vindretninger, ligesom aspiranten gøres fortrolig med brug af hjulbremserne. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN MOTORSVÆVEFLYVNING INSTRUKTØRVEJLEDNING

289 UDDANNELSNORMER - FLYVNING Gruppe: 651 Dato: Side nr.: 4 af 10 TILVÆNNINGSFLYVNING Uddannelse på en ny flytype og til en ny startmetode stiller en del krav til aspiranten. Sidder man ved siden af hinanden, vil dette være uvant for svæveflyvepiloter, der kun er vant til at sidde midt i flyet, ligesom betjening af pind med venstre hånd i fly med motorbetjening i midten, i begyndelsen kan volde problemer. Betjening af motor er de fleste fortrolig med fra biler eller knallert, men visse specielle ting bør indprentes. Da der er mere at gøre og huske end i almindelige svævefly, forudsættes der altid anvendt skrevne checklister, der skal være udførlige, og som det fra begyndelsen skal indprentes at bruge konsekvent. Uddannelsens omfang i starter og timer vil variere stærkt efter aspirantens typeerfaring og den aktuelle flytype. Der kan ikke gives konkrete regler herfor, og uddannelsens omfang må alene bero på instruktørens skøn. Ovenstående danner baggrund for tilvænningsflyvningen og dens længde samt for de følgende flyvninger. START OG STIGNING Aspiranten skal i denne norm lære dels teknikken ved selvstart, dels taktikken mht. det område, (afbrudt start/miljøhensyn) over hvilket start og stigning udføres. Mens starten i visse henseender minder meget om flyslæb, skal aspiranten nu i højere grad koncentrere sig om at holde retningen (mod et markant punkt i horisonten), idet aspiranten skal lære at modvirke propeleffekten med sideror. Aspiranten skal lette ved korrekt hastighed og derefter accelerere til bedste stigefart, inden stigning påbegyndes. Aspiranten skal på visse typer også under starten overvåge, at max. omdrejninger ikke overskrides. Aspiranten skal være orienteret om forskellen på fart for bedste stigevinkel og for bedste stigehastighed og holde den valgte fart og flyvestilling. Aspiranten skal overvåge motorens temperatur (cylinder og olie) og om fornødent korrigere farten (øget fart, hvis temperaturen er for høj). Indtil sikker højde er nået (min. 200 m), bør aspiranten have hånden på gashåndtaget og jævnligt kontrollere motorens omdrejninger, dels for at sikre, at motoren giver fuld ydelse, dels for i påkommende tilfælde at kunne afbryde starten (af trafikale årsager eller svigtende motorydelse). Betjening af benzinpumpe og propelindstilling bør ikke foregå, før sikker højde er nået (200 m), eller efter fabrikantens anvisning. Aspiranten skal være opmærksom på, om starten forløber normalt, eller om den må opgives, mens der endnu er plads til at standse. For ikke at komme i den situation, hvor der pludselig ikke er mere startbane til rådighed, skal man ved hver start udfra de givne forhold mærke sig et sted på/ved banen, hvorfra man kan nå at afbryde starten uden at "stå på næsen", hvis man på det sted ikke har opnået flyvefart. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN MOTORSVÆVEFLYVNING INSTRUKTØRVEJLEDNING

290 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe: 651 Dato: Side nr.: 5 af 10 Det skal fra begyndelsen indskærpes, at motoren er en hjælpemotor, der kan svigte, hvorfor stigningen bør foregå i en bane og i en afstand fra startflyvepladsen, således at man ved evt. motorsvigt kan glide til et område hvor det er muligt at foretage en sikkerhedslanding. Samtidig skal det indskærpes også at tænke i miljøbaner, så man ikke generer folk på jorden. Lokale pladsregler skal iagttages. Endelig skal instruktøren være opmærksom på, om aspiranten holder systematisk udkig, selvom der er flere instrumenter at overvåge. Nogle motorsvævefly er sidevindsfølsomme, og der er i nogle håndbøger angivet en maksimal sidevindskomponent, der ikke må overskrides. Aspiranten skal kunne udregne - eller rimeligt skønne - denne og prøve starter og landinger op til maksimumværdier. Der skal indøves afbrudte starter på jorden. Der skal også indøves start og afbrudt start med maksimal tilladt startvægt. Når aspiranten har fået en passende rutine i starter, indøves og kontrolleres kendskabet til forholdsregler ved afbrudte starter, både inden letning og i forskellige højder under udflyvning fra pladsen. Med motorsvævefly kan man i højere grad end med almindelige svævefly indøve afbrudte starter i alle højder og overbevise sig om, at aspiranten vælger de mest egnede steder til at lande, ligesom man ved gentagelser kan korrigere fejl. Aspiranten briefes forud om øvelsen, så aspiranten ikke forskrækkes, når gassen tages. Giv straks gas igen, når aspiranten har udpeget landingsstedet, og dette er accepteret af instruktøren. (Miljøhensyn). Startøvelserne kombineres med de øvrige normer, så hver flyvning omfatter både start, manøvrer i luften, samt landing. NB: SIKKERHEDSLANDINGSØVELSER (nødlandingsøvelser JFR. AIC. B.-06/06). Området (privat flyveplads eller mark) skal under hensyntagen til den anvendte types præstationsevne have en sådan størrelse og sådanne til- og fraflyvningsforhold, at disse faktorer ikke frembyder fare for havari eller giver anledning til gener for omkringboende. Der gælder følgende betingelser jfr. AIC B-06/06: Øvelse i nødlanding/sikkerhedslanding kan udføres uden for de til skoleflyvning godkendte flyvepladser til højder under 500 FT AGL, såfremt følgende betingelser er opfyldt: a) Området (privat flyveplads eller mark) skal, under hensyntagen til den anvendte flytypes præstationsevne, have en sådan størrelse og sådanne til- og fraflyvningsforhold, at disse faktorer ikke frembyder fare for havari eller giver anledning til gener for de omkringboende. Områdets størrelse og beskaffenhed skal være sådan, at en utilsigtet landing kan gennemføres. Uddannelsesenheden skal ved regelmæssige inspektioner sikre sig, at området til stadighed opfylder betingelserne. b) Områdets geografiske beliggenhed, laterale grænser, restriktioner og procedurer for anvendelse af området skal være beskrevet i Operations Manual, Unionshåndbog eller lignende. c) Området må kun benyttes under skoleflyvning sammen med en instruktør. d) Aftale om områdets anvendelse til træning af nødlanding/sikkerhedslanding skal træffes mellem uddannelsesenheden og områdets ejer. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN MOTORSVÆVEFLYVNING INSTRUKTØRVEJLEDNING

291 UDDANNELSNORMER - FLYVNING Gruppe: 651 Dato: Side nr.: 6 af 10 e) Øvelse i nødlanding/sikkerhedslanding skal afbrydes i minimum 50 FT AGL for at eliminere risikoen for gennemsynkning. Øvelse i nødlandingsprocedurer under første del af startstigningen må kun udføres fra en flyveplads, der er godkendt til skoleflyvning. For så vidt angår pkt. b) gælder det, at beskrivelsen af området i Unionshåndbogen efter aftale med Statens Luftfartsvæsen erstattes af at de enkelte klubber, foruden at de selv opbevarer en beskrivelse af områdets beliggenhed og koordinater, fremsender en kopi til unionskontoret, der på forlangende kan udlevere den til Statens Luftfartsvæsen. MOTORSTANDSNING OG -START I LUFTEN Før motorstandsning i luften skal man først lade motoren køle af i henhold til checklisten. Derefter følges checklisten mht. lukning for avionik mv., og endelig sænkes farten så meget, at propellen kan standse, når tændingen afbrydes. Ved kantstilbar propel indøves kantstilling. Ved fly med klapmotor indøves ind -og udfældning. Om nødvendigt kan propellen drejes til gunstig stilling ved hjælp af starteren. Under hensyn til at motoren hurtigt bliver kold af luftstrømmen, flyves motorsvævefly altid som svævefly med stadig tanke på udelandingsmuligheder. Hav en fast højdegrænse (afhængig af typen) for, hvornår motoren skal sættes igang - og en lavere, hvorunder man ophører med at starte en genstridig motor, så man har den fornødne tid til at planlægge og gennemføre en normal svæveflyvelanding. Husk miljøhensyn ved genstart af motor. Svigter selvstarteren pga. manglende strøm, kan motoren startes ved hjælp af luftstrømmen, hvilket kræver øget flyvefart og ofte et betydeligt højdetab. Lad aspiranten øve sig på det nogle gange og notere sig højdetabet. (Ved stilbar propel får man hurtigst propellen igang ved først at dykke til nødvendig fart med propellen kantstillet og derpå langsomt lade propellen gå over i stigestilling). Det skal bemærkes at fly med klapmotor har betydeligt større højdetab med motoren ude. I forbindelse med al motorbetjening skal fabrikantens anvisninger følges. STALLØVELSER/LANGSOMFLYVNING Der skal udføres stall med motor både i tomgang og med en vis trækkraft på, samt under drej til begge sider. Det påpeges, at propelstrømmen kan bevirke forskellig reaktion af flyet ved f.eks. drej til den ene eller anden side. LANDING MED OG UDEN BRUG AF MOTOR Motorsvævefly bør af miljøhensyn landes som svævefly, nemlig med standset motor. Den ofte større vægt, samt større hastighed i pladsrunden ved anflyvning og landing, kræver en tilvænning og en lidt større højde på GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN MOTORSVÆVEFLYVNING INSTRUKTØRVEJLEDNING

292 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe: 651 Dato: Side nr.: 7 af 10 medvind ud for observationspunktet end normalt for svævefly. Endvidere skal aspiranten på visse typer fly vænne sig til at flade ud i lidt større højde pga. understellets højde. Det kan være praktisk at flyve sådanne tilvænningsrunder med motoren i tomgang, således at de kan gennemføres hurtigere. Iøvrigt skal landinger med motoren i tomgang indøves, således at aspiranten er i stand til at indpasse sig gældende trafikregler på motorflyvepladser og kan rømme landingsbanen umiddelbart efter landing. Afkørsel efter landing skal ske ved lav fart. Pas på ved kørsel i kraftig medvind. Herunder hører også, at man er i stand til at afbryde en landing (overskydning) og gå rundt igen, så også af den grund er det vigtigt at følge/overholde checklistens punkter (benzinpumpe på, karburatorforvarmer aktiveret, propel i stigestilling), uanset at man iøvrigt tilstræber at lande som svævefly. Manøvrer hvor man lander og straks giver gas igen (touch and go), anbefales det kun at udføre på lange baner, som er fri for hindringer i udflyvningsretningen Indflyvning og landing skal udføres med hænderne på styrepind og luftbremsehåndtag, og instruktøren skal sikre sig, at aspiranten disponerer herefter uden at "falde tilbage" på motoren. Kontrollér at gashåndtaget er helt tilbage. Landinger i sidevind skal øves. Det anbefales, hvis det er muligt at prøve nogle landinger på asfaltbane, idet det giver en noget mere "kontant" sætning der især i sidevind kan give overraskelser. Når instruktøren har sikret sig at aspiranten er i stand til at udføre selvstart på betryggende måde, kan der attesteres for "Tilladelse til selvstart". GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN MOTORSVÆVEFLYVNING INSTRUKTØRVEJLEDNING

293 UDDANNELSNORMER - FLYVNING Gruppe: 651 Dato: Side nr.: 8 af 10 B: BEGRÆNSET FLYVETILLADELSE/MOTORSVÆVEFLY NAVIGATION Selvom aspiranten har strækerfaring, skal forskellen på navigation under svæveflyvning og under flyvning med motor demonstreres (øves) på en navigationstur på ialt mindst 50 km. i max. 600M/2000FT Det drejer sig dels om den større hastighed, hvormed man kommer frem, dels om de øgede krav til navigation ved flyvning i relativ lav højde. FLYVNING MED PASSAGER Hvis aspiranten i forvejen har passagertilladelse, kan vedkommende efter færdig typeuddannelse og opnåelse af fornøden rutine (instruktørens skøn - dog mindst 5 solostarter) medføre passager på typen. Har aspiranten ikke tilladelsen, kan denne opnås efter uddannelselnorm UHB gr Når instruktøren har sikret sig, at aspiranten er i stand til at udføre ovennævnte flyvninger på betryggende måde kan der attesteres for begrænset flyvetilladelse/motorsvævefly. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN MOTORSVÆVEFLYVNING INSTRUKTØRVEJLEDNING

294 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe: 651 Dato: Side nr.: 9 af 10 C: REJSEFLYVNINGSTILLADELSE/MOTORSVÆVEFLY VANDRET FLYVNING/REJSEFLYVNING Ved uddannelse til rejseflyvning, skal der lægges vægt på vandret flyvning med motor. Der overgås fra stigning til vandret flyvning på forud angiven højde. Motoren reguleres til marchomdrejninger, og flyet trimmes. Har flyet stilbar propel, og man ikke allerede er overgået til rejsestilling indøves dette nu. Det påpeges, at flyet kan rejse med forskellige omdrejninger fra de maksimale til et lavere omdrejningstal, der giver bedre benzinøkonomi og mindre støj. Aspiranten skal bevidst indstille og holde motoren på et konstant omdrejningstal. Aspiranten skal vænne sig til at flyve og manøvrere flyet og mærke forskel i rortryk mv., samtidig med at flyet holdes i konstant højde. Derudover skal aspiranten lære: 1) At flyve med maksimum rejsehastighed 2) At flyve med bedste økonomiske hastighed. 3) Holde konstant højde +/- 100FT/30M 4) Holde valgt hastighed +/- 10 km/t 5) Holde valgt kurs +/- 10 grader Under denne norm skal også vandret flyvning indøves med motor med acceleration fra min. flyvehastighed til flyvning med max. omdrejninger og tilbage til min. flyvehastighed, medens højden holdes konstant. NAVIGATIONSFLYVNING Før udførelse af navigationsflyvningerne skal aspiranten kunne planlægge disse. Planlægningen skal omfatte følgende: Kortarbejde med indtegning af ruten, opmåling af kurs (track) og distance for hvert ben, vindens indflydelse (afdrift) på hvert af disse, beregning af hastighed (ground- speed) og tid for hvert ben, hensyntagen til terrænpunkter (luftfartshindringer/ Miljøhensyn!) og laveste flyvehøjde undervejs. Der skal udarbejdes en enkel driftsflyveplan for turen, og der skal forefindes alternativ plan for det tilfældes, at turen ikke kan gennemføres som planlagt. Indhentning af vejroplysninger på telefonsvarer, OPMET og supplerende samtale med flyvevejrtjenesten om vejret på ruten og på såvel landings- som alternativ flyveplads. Ruteoplysninger indhentes om forhold undervejs og på planlagte flyvepladser, f.eks. aktivitet i restriktionsområder o.l., militære flyveøvelser, flyvepladsernes tilstand etc. Brug af hjælpemidler som AIP, Notam, Airfield Manual og kontakt til briefingkontorer indøves. Til mindst én flyvning skal udfyldes ATCflyveplan. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN MOTORSVÆVEFLYVNING INSTRUKTØRVEJLEDNING

295 UDDANNELSNORMER - FLYVNING Gruppe: 651 Dato: Side nr.: 10 af 10 Præstationsberegninger udføres ved hjælp af flyets håndbog over vægt og balance, brændstofberegning, sidevindskomponent, rejsehastighed (ground-speed), start- og landingsdistance m.v. i relation til planlagte flyvepladser. Der skal udføres tre navigationsflyvninger: a) En flyvning med instruktør på mindst 75 km til en anden flyveplads i en flyvehøjde på max M/ FT (pas på min. flyvehøjde over bebygget område etc.) med en eller flere landinger på denne plads. Der flyves, så aspiranten lærer den mest krævede kortlæsningsteknik i lave højder, og gerne i vejrminima lavere end de høje vejrminima. På turen afprøves kortlæsning, kompasflyvning og evt. andre navigationshjælpemidler i flyet, ligeledes simuleres karburatoris, motorbrand og motorstop. b) En flyvning med instruktør på mindst to timer med mellemlanding på flyveplads med AFIS-eller ATClufttrafiktjeneste. En del af turen kan evt. udføres som almindelig strækflyvning. På turen afprøves positionsbestemmelse, mistet positionsbestemmelse og muligheden for radarassistance og pejlemuligheder. Ligeledes afprøves aspirantens færdigheder i radiokommunikation med de berørte tjenester og evt. ved opkald til INFORMATION. Flyvningerne under a) og b) kan evt. kombineres hvis instruktøren skønner det hensigtsmæssigt. c) En soloflyvning på mindst tre ben, hvoraf et på mindst 100 km. Turen forberedes sammen med instruktøren, der forbliver på startflyvepladsen indtil aspirantens hjemkomst, og evt. med radioudstyr til at modtage rapporter fra denne ved passage af vendepunkter etc. Har aspiranten ringe eller ingen strækflyvningserfaring, kan det efter instruktørens skøn være nødvendigt at udføre flere navigationsture inden solonavigationsflyvningen. Der skal under soloflyvning flyves i mindst 1500 FT MSL, og med skærpet opmærksomhed på udelandingsmuligheder ved evt. motorstop. Overflyvning af vand bør foregå i højder så der ved motorsvigt kan glides i land som almindeligt svævefly. Ved overflyvning af større vandområder anbefales det, at medføre redningsvest. Der kan attesteres for rejseflyvningstilladelse når instruktøren har overbevist sig om, at aspiranten kan udføre rejseflyvning på betryggende måde. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN MOTORSVÆVEFLYVNING INSTRUKTØRVEJLEDNING

296 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 655 Dato : Side nr.: 1 af 2 MS-A-NORM, MOTORSVÆVEFLYVNING FOR A-CERTIFIKAT- INDEHAVERE MÅLBESKRIVELSE OG OVERSIGT OVER MS-A-NORMERNE MÅLBESKRIVELSE A-certifikatindehaveren skal efter endt type- og startmetodeuddannelse være kvalificeret til og fortrolig med: a) Start ved hjælp af motorsvæveflyets motor ("selvstart"). b) Forholdsregler ved afbrudt start i lav, mellem- og stor højde. c) Forholdsregler ved nødsituationer under afvikling af starter. d) Signalregler for denne startmetode. e) At lande motorsvæveflyet som svævefly fra forskellige positioner omkring flyvepladsen. f) At anvende flyets håndbøger og luftdygtighedsbevis. g) At føre den pågældende type efter udstedelses- og uddannelseskrav gældende for S-certifikat. h) Typens indretning, flyveegenskaber og begrænsninger. FÆRDIG TYPE- OG STARTMETODEUDDANNELSE Førsteinstruktøren skal ved første omskoling til motorsvævefly skrive i pilotens logbog som følger: Tilladelse til selvstart, dato, underskrift og FI-bevis nr. Typeuddannet til (type) Dato, underskrift og FI-bevis nr. Ved efterfølgende motorsvæveflytyper skal der kun attesteres for udførte omskolinger efter typenorm. TOLERANCER Tolerancer for færdig typeuddannelse svarer til de, der er gældende for S-certifikat. OVERSIGT OVER MS-A-NORMERNE MS-A-1 SYSTEMKENDSKAB MS-A-2 BEGRÆNSNINGER MS-A-3 TILVÆNNINGSFLYVNING MS-A-4 MOTORBETJENING, KØRSEL GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN MS-A -NORM MÅLBESKRIVELSE OG OVERSIGT

297 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 655 Dato : Side nr.: 2 af 2 MS-A-5 START OG STIGNING MS-A-6 VANDRET FLYVNING MS-A-7 LANDING MS-A-8 MOTORSTANDSNING OG -START I LUFTEN MS-A-9 FLYVNING MED STOR HASTIGHED/KURVESKIFT 60º KRÆNGNING MS-A-10 STALLØVELSER/LANGSOMFLYVNING/UNORMALE FLYVESTILLINGER MS-A-11 AKTUEL ELLER SIMULERET TERMIKFLYVNING MS-A-12 FLYVNING MED PASSAGER MS-A-13 NAVIGATIONSFLYVNING MS-A-14 FLYVESIKKERHED GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN MS-A -NORM MÅLBESKRIVELSE OG OVERSIGT

298 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 656 Dato : Side nr.: 1 af 10 MS-A-NORM INSTRUKTØRVEJLEDNING GENERELT Denne norm har til formål at uddanne A-certifikatindehavere til at føre motorsvævefly i henhold til BL Det skal under uddannelsen indskærpes piloten, at et motorsvævefly er et svævefly med en hjælpemotor, som ikke kan påregnes at hane samme pålidelighed som en flyvemotor. Planlægning og udførelse af al flyvning skal derfor foregå under hensyn hertil. Under uddannelsesforløbet til motorsvæveflyvning skal instruktøren tilrettelægge de enkelte normflyvninger og manøvrer således, at piloten får lært om vindens indflydelse på glidedistance, både med motoren helt stoppet og i tomgang. Ved motorflyverens typeuddannelse på motorsvævefly møder piloterne med et så varieret erfaringsgrundlag, at det ikke er praktisk at anføre generelle minimumskrav og tolerancer. Instruktørerne skal derfor udvise fornøden fleksibilitet i anvendelsen af uddannelsesnormerne. Motorsvævefly kan inddeles i tre hovedkategorier: a) Konventionelle fly af træ, træ/stålrør eller letmetal, normalt med fast motor i næsen. b) Tilsvarende fly af glasfiber o.l. c) Klapmotor-fly, hvor motor og/eller propel kan trækkes helt ind i kroppen. ad c: Der er ikke påtænkt udarbejdet nogen særlig norm for disse fly. Instruktørerne må i stedet tilpasse denne norm. Med tosædet klapmotor-fly skulle dette være forholdsvis enkelt. Skal typeuddannelsen ske til enmotors klapmotor-fly ved hjælp af fly af kategorierne a) og b), forudsættes kendskab til tilsvarende svæveflytyper. Piloten skal have S-certifikat for at flyve disse flytyper. ad a og b: Disse typer har en motor, som er relativt svagere end motoren i motorfly med samme vægt. Derimod er flyvehastigheden ved max. motoreffekt på linie med lettere motorfly. Ved uddannelse af motorpiloter til disse typer skal der følgelig lægges særdeles meget vægt på MS-A-5 START OG STIGNING, som vil være forskellige fra, hvad en A-pilot har lært tidligere, og endvidere MS-A-7 LANDING, MS-A-8 MOTOR- STANDSNING OG -START I LUFTEN samt MS-A-11 AKTUELT ELLER SIMU- LERET TERMIKFLYVNING. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN MS-A -NORM INSTRUKTØRVEJLEDNING

299 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 656 Dato : Side nr.: 2 af 10 Piloten skal vænnes til motorsvæveflyets særlige egenskaber, herunder 1) landingsteknik med luftbremser, 2) standsning og start af motor i luften samt 3) flyvning med standset motor. I særlige grad skal piloten imidlertid vænnes til som svæveflyver efter behov altid have en egnet landingsplads i sigte, samt være i stand til at foretage en forsvarlig landing i terrænet. (Motoren er en "hjælpemotor", der kan svigte). MS-A-1 SYSTEMKENDSKAB Denne delnorm tilsigter at give piloten det nødvendige kendskab til både den nye type og den nye flykategori og er derfor mere omfattende end for omskoling fra een type motorfly til en anden. Meget kan med fordel gennemgås samtidig for flere piloter, der står overfor uddannelsen. Piloten skal gøres/gøre sig fortrolig med flyets instruktionsbog samt med instruktionsbøgerne for motor og eventuelt propel. Dette kan ske ved selvstudium eller fælles gennemgang og suppleres (eller afsluttes) med besvarelse af et spørgeskema ved hjælp af håndbøger mv. Skriv i logbogen, når skemaet er tilfredsstillende besvaret, og svarerne er gennemgået af instruktøren med den pågældende. sideløbende med teorien foretages gennemgang af påfyldning af olie og benzin, dagligt tilsyn mv. Endvidere foretages teoretisk gennemgang af samling og adskillelse af flyet. Desuden foretages "siddeprøve" i flyet med indstilling til hver enkelt pilot, afprøvning af alle betjeningsgreb, nødkast af hood og frigørelse fra cockpit med faldskærm. MS-A-2 BEGRÆNSNINGER Og så denne norm kan med fordel gennemgås for flere piloter samtidig og afsluttes med besvarelse af spørgeskemaer, der kan kombineres med det i MS-A-1. Begrænsningernes særlige betydning skal dog understreges. Piloten skal undervises i beregning af tyngdepunktets placering ved forskellig lastning af flyet, og her specielt en let pilot kombineret med en fuld brændstoftank. Piloten skal lære, hvorledes flyets startdistance afhænger af: a) Flyets startvægt. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN MS-A -NORM INSTRUKTØRVEJLEDNING

300 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 656 Dato : Side nr.: 3 af 10 b) Vindens retning og styrke. c) Startbanens hældning og beskaffenhed (blød eller våd bane, græssets længde etc.). d) Luftens temperatur og tryk. NB: På visse typer motorsvævefly kan flyets tilstand (snavset propel, vinger og haleplan (især forkanternes) forurening af insekter, snavs, vand is/rim/sne) indvirke så stærkt på startdistance og stigeegenskaber, at alle beregninger er illusoriske. Brug derfor din sunde fornuft og afbryd en unormal lang start i tide! Undlad at starte, hvis sidevindskomponenten overstiger den maksimalt angivne. Lufttemperatur og -tryk kan være særligt aktuelt i bjerglande og varme lande. Normen skal gennemgås, før flyvning påbegyndes. se også MS-A-14 FLYVESIKKERHED. MS-A-3 TILVÆNNINGSFLYVNING Har piloten ikke tidligere fløjet motorsvævefly, lægges der vægt på at demonstrere forskellene (f.eks. enkelttænding (motorprøve) og evt. afvigende understel (f.eks. halehjul i stedet for næsehjul og/eller centralhjul i stedet for to hovedhjul), samt evt. propelomstilling). Den store spændvidde på svævefly bevirker dels, at der skal manøvres mere forsigtigt under kørsel på jorden og dels, at flyet ved hurtig kørsel og/eller krappe drej nemmere vil slå en vingetip i jorden. Motorsvævefly har ofte ringere stigeevne end de motorfly, vedkommende er vant til at flyve. Stigefasen bør i hvert fald til 500 m højde foregå, så man ved motorsvigt kan glide ned til normal landing som svævefly. Det vil være praktisk på denne flyvning at stige til større højde og her demonstrere standsning af motor og derpå flyve videre samt lande som svævefly. Uddannelsens omfang i starter og timer vil variere stærkt efter pilotens typeerfaring og den aktuelle flytype. Der kan ikke gives konkrete regler herfor. Allerede fra første tilvænningsflyvning skal piloten lære at indpasse sig i svæveflytrafik og de lokale regler for flyvning på og i nærheden af flyvepladsen. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN MS-A -NORM INSTRUKTØRVEJLEDNING

301 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 656 Dato : Side nr.: 4 af 10 Piloten skal fra begyndelsen lære "systematisk udkig" iht. uddannelsesnormerne, idet en motorpilot ikke vil være så vant til så tæt trafik, som ofte forekommer omkring en svæveflyveplads. MS-A-4 MOTORBETJENING, KØRSEL Inden man går i gang med denne delnorm, skal man have udført dagligt tilsyn med særlig vægt på motoren og dens systemer. Herefter gennemgås på grundlag af checklisten korrekt start og varmkøring af motoren samt almindelig betjening og kontrol af denne og dens instrumenter. Efter instruktion i flyvepladsens markorganisation og eventuelle lokale procedurer indøves korrekt kørsel på flyvepladsen. Hvis flyet har centralhjul og støttehjul, skal motorpiloten vænne sig til dette system, og er vedkommende vant til næsehjulunderstel, mens motorsvæveflyet har halehjulunderstel, skal brugen af dette indøves grundigt. MS-A-5 START OG STIGNING Piloten skal i denne delnorm lære dels teknikken ved selvstart, dels taktikken mht. det område, over hvilket start og stigning udføres. Piloten skal lette ved korrekt flyvefart og derefter accelerere til bedste stigefart. Piloten skal også overvåge, at max. omdrejningstal ikke overskrides. Piloten skal være orienteret om forskellen på fart for bedste stigevinkel og for bedste stigehastighed og holde den valgte fart. Piloten skal overvåge motorens temperatur (cylinder-, olie- ) og om fornødent korrigere farten (øget fart, hvis temperatur for høj). Indtil sikker højde er opnået (min. 200 m), bør piloten have hånden på gashåndtaget, og jævnligt kontrollere motorens omdrejningstal, dels for at sikre, at motoren giver sin fulde ydelse, dels for i påkommende tilfælde at kunne afbryde starten (af trafikale årsager eller svigtende motorydelse). Betjening af benzinpumpe og propelindstilling må ikke foregå, før højden er over 200 m. Piloten skal overvåge, at første del af startløbet of starten forløber normalt, eller om starten må opgives, mens der endnu er plads til at standse. For ikke at komme i en situation, hvor der pludselig ikke er mere startbane til rådighed, og eneste mulighed er at trække pinden tilbage og fortsætte i en flyvestilling, hvorfra det ikke er muligt at accelerere pga. terræn eller forhindringer, skal man ved hver start udfra de givne GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN MS-A -NORM INSTRUKTØRVEJLEDNING

302 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 656 Dato : Side nr.: 5 af 10 forhold mærke sig et sted på/ved banen, hvorfra man kan nå at afbryde starten, uden at "stå på næsen", hvis man på det sted ikke har opnået den forventede acceleration/fart. Det skal fra begyndelsen indskærpes, at motoren er en hjælpemotor, der kan svigte, samt at stigningen skal foregå i en bane og i en afstand fra startflyvepladsen, således at man ved evt. motorsvigt kan glide tilbage til denne. Samtidig skal det indskærpes også at tænke i miljøbaner, så man ikke generer eller bare irriterer folk på jorden. Lokale pladsregler skal iagttages. Endelig skal instruktøren være opmærksom på, om piloten foretager systematisk udkig, (Lad piloten rapportere andre fly i sigte). Nogle motorsvævefly er sidevindsfølsomme, og der er i håndbogen angivet en maksimal sidevindskomponent, der ikke må overskrides. Piloten skal kunne udregne - eller rimeligt skønne - denne og prøve starter og landinger op mod maksimum. Der skal indøves afbrudte starter på jorden. Der skal også indøves start og afbrudt start med maksimal fuldvægt. Når piloten har fået en passende rutine i starter, indøves og kontrolleres kendskabet til forholdsregler ved afbrudte starter, både inden letning og i forskellige højder under udflyvning fra pladsen. Med motorsvævefly kan man i højere grad end med almindelige svævefly indøve afbrudte starter i alle højder og overbevise sig om, at piloten vælger de mest egnede steder til at lande, ligesom man ved gentagelser kan korrigere fejl. Piloten briefes forud om øvelsen, så piloten ikke forskrækkes, når gassen tages. Giv straks gas igen, når piloten har udpeget landingssted. (Miljøhensyn!). Startøvelserne kombineres med de øvrige normer, så hver flyvning omfatter både start, manøvrer i luften, samt landing. MS-A-6 VANDRET FLYVNING Selvom motoren fortrinsvis bør anvendes til at stige til højder, hvorfra der kan glides eller svæves som et normalt svævefly, så skal der også indøves vandret flyvning med motor. Der overgås fra stigning til vandret flyvning på forud angiven højde og kurs. Motoren reguleres til marchomdrejninger, og flyet trimmes. Har flyet stilbar propel, og man ikke allerede er overgået til rejsestilling, indøves dette nu. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN MS-A -NORM INSTRUKTØRVEJLEDNING

303 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 656 Dato : Side nr.: 6 af 10 Det påpeges, at flyet kan rejse med forskellige omdrejningstal fra det maksimale til det lavere omdrejningstal, der giver benzinøkonomi og mindre støj. Piloten skal bevidst indstille og holde motoren på en af disse. Piloten skal vænne sig til at flyve og manøvrere flyet og mærke forskel i rortryk mv., samtidig med at flyet holdes i konstant højde. Derudover skal piloten lære: 1) At flyve med maksimum rejsehastighed. 2) At flyve med bedste økonomiske hastighed. MS-A-7 LANDING Motorsvævefly bør principielt landes som svævefly, nemlig med standset motor og ved hjælp af luftbremserne. Piloten skal vænnes til at komme så højt ind, at landingen kan udføres med i gennemsnit halvt udslag af luftbremserne, Således at man har variationsmuligheder i begge retninger for fejlskøn og for indflydelse fra vejret. Udfladningshøjden især ved motorsvævefly med centralhjul er ofte lavere end for motorfly, hvilket kræver tilvænning. Endvidere vil det fordre nogen træning at lande med halehjulsunderstel, hvis man er vant til næsehjul. Det kan være praktisk at flyve sådanne tilvænningsrunder med motoren i tomgang, således at de kan gennemføres hurtigere. I øvrigt skal landinger med motoren i tomgang indøves, således at piloten er i stand til at indpasse sig i gældende trafikregler på motorflyvepladser og kan rømme landingsbanen umiddelbart efter landing. Afkørsel efter landing skal ske ved lav fart. Pas på groundloop. Herunder hører også, at man er i stand til at afbryde en landing (overskydning) og gå rundt igen, så også af denne grund er det vigtigt at følge/overholde checklistens punkter (benzinpumpe på, karburatorvarme lukket, propel i stigestilling), uanset at man i øvrigt tilstræber at lande som svævefly. Manøvrer, hvor man lander og straks giver gas igen (touch and go), må kun udføres med instruktør ombord. Indflyvningen og landing skal foregå med hænderne på styrepind og luftbremsehåndtag, og instruktøren skal sikre sig, at piloten disponerer herefter uden at "falde tilbage" på motoren. Påse, at gashåndtaget er helt tilbage. Landingsøvelser er først tilfredsstillende udført, når piloten kan udføre landingsrunder, der er påbegyndt i korrekt højde og afstand, og de er anfløjet med motorsvæveflyet som svævefly fra varierende positioner i mod/medvind og højder. Landinger i sidevind skal øves op til flyets sidevindsbegrænsning. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN MS-A -NORM INSTRUKTØRVEJLEDNING

304 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 656 Dato : Side nr.: 7 af 10 MS-A-8 MOTORSTANDSNING OG -START I LUFTEN Før motorstandsning i luften skal man først lade motoren afkøle i henhold til checklisten. Derefter følges checklisten mht. lukning for avionik mv., og endelig sænkes farten så meget, at propellen kan standse, når tændingen afbrydes. Ved kantstilbar propel indøves kantstilling. Om nødvendigt kan propellen drejes til gunstigste stilling ved hjælp af starteren. Under hensyn til, at motoren er en hjælpemotor, og at den hurtigt bliver kold af luftstrømmen, flyves motorsvævefly altid ganske som svævefly med stadig tanke på udelandingsmuligheder. Hav en fast højdegrænse (afhængig af typen) for, hvornår motoren skal sættes i gang - og en lavere, hvorunder man ophører med at starte en genstridig motor, så man har den fornødne tid til at planlægge og gennemføre en normal svæveflyvelanding. Genstart af motoren i luften sker ifølge checklisten, og flyvefarten gør det som regel nemmere end på jorden. Lad motoren varme op, til den kan "tage gassen", inden der bruges fuld ydelse. Husk miljøhensyn mht. hvorover motoren startes! Svigter selvstarteren pga. manglende strøm, kan motoren startes ved hjælp af luftstrømmen, hvilket kræver øget flyvefart og ofte et betydeligt højdeforbrug. Lad piloten øve sig på det nogle gange og notere sig højdetabet. (Ved stilbar propel får man hurtigst propellen i gang ved først at dykke til nødvendig fart og derpå langsomt lade den gå fra kantstilling over mod stigestilling). MS-A-9 FLYVNING MED STOR HASTIGHED/KURVESKIFT 60 GRADERS KRÆNGNING Da motorfly ikke er så aerodynamisk rene som specielt motorsvævefly af glasfiber, skal der ske en betydelig ændring i et motorflys stilling for at påvirke farten nævneværdigt. Med det i mente skal instruktøren demonstrere for piloten, hvor lille en ændring i flyvestillingen der skal til, før der sker en forholdsvis stor ændring i flyvehastigheden. Ved flyvning med stor hastighed skal de forhold, der påvirker brugen af denne hastighed, omtales: Maksimale rorudslag, turbulens, termik, anden trafik mv. Efter stabiliseret flyvning ca. 15 km/t under max. hastighed, hvor der foretages optræk til normal glidehastighed, skal instruktøren påpege den pågældende types evt. "dårlige" egenskaber. F.eks. tendens til, at flyet "trækker" sig ind i "G" påvirkningen, samt ændring af nødvendige rorkræfter og trimning (ekstremt let til meget tung på rorene). GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN MS-A -NORM INSTRUKTØRVEJLEDNING

305 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 656 Dato : Side nr.: 8 af 10 Hensynet til anden trafik skal med i enhver forandring af flyvebane. Under denne norm skal også i vandret flyvning indøves acceleration med motor fra 1,1 * stallingshastighed til flyvning med max. motorkraft og tilbage til 1,1 * stallingshastighed, medens højden holdes konstant. Der skal her indøves, hvorledes trimning og næsestilling ændres. MS-A-10 STALLØVELSER/LANGSOMFLYVNING/UNORMALE FLYVESTILLINGER Hvis der forekommer termik, når denne delnorm indøves, kan piloten med fordel indøve det. Instruktøren skal påpege typens stallegenskaber: Voldsom, svær at stalle, tendens til at "tabe" vinge, næsestilling mv. Under langsomflyvning skal instruktøren gøre piloten opmærksom på forskellen i fart, når der flyves i rolig luft og termik/turbulens. Som grund for øvelser i unormale flyvestillinger ligger uddannelsesnormen. Heraf fremgår det, at begrænsningen for disse manøvrer er flyets næse max. 30º over og 15º under horisonten, max. 60º krængning og inden for en kombination af begge. Piloten skal kunne udføre stejle indflyvninger og landing/sætning med fuld luftbremseudslag. Under denne øvelse er det vigtigt, at indflyvningsfarten holdes helt ned til udfladningspunktet, specielt på typer med meget effektive luftbremser. Udover det ovenfor nævnte, som er taget fra gruppe 641 Typenorm, skal der udføres stall med motor både i tomgang og med en vis trækkraft på, samt under drej til begge sider. Det påpeges, at propelstrømmen kan bevirke forskellig reaktion af flyet ved f.eks. drej til den ene eller anden side. MS-A-11 AKTUEL ELLER SIMULERET TERMIKFLYVNING Piloten skal prøve egentlig svæveflyvning med flyet og gøres fortrolig med dets egenskaber både ved fuldvægt og senere solo i let tilstand. Såfremt vejret giver mulighed herfor, skal piloten undervises i termikflyvning, og herunder gøres opmærksom på forholdene omkring min. fart. Det skal indskærpes, at termiksøgning skal standses i så stor højde, at motoren kan genstartes og nå at blive varmet op. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN MS-A -NORM INSTRUKTØRVEJLEDNING

306 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 656 Dato : Side nr.: 9 af 10 Det skal også understreges, at flyvningen skal foregå således, at der hele tiden kan glides tilbage til flyvepladsen eller til brugbar udelandingsterræn, idet piloten ikke må stole på, at motoren kan starte. Hvis vejret ikke tillader aktuel termikflyvning, kan simulerede øvelser gennemføres ved af flyve med reduceret motorkraft og øve ind- og udgang fra termik. Piloten skal udføre glidninger som svævefly for at opnå max. rækkevidde både under modog medvindsforhold samt sidevind. Såfremt flyet kan medføre vandballast skal omskoling hertil foregå i henhold til gruppe 641 Typenorm. Det bør tages i betragtning, at piloten ikke er fortrolig med termikflyvning, man vedkommende bør have demonstreret de muligheder, motorsvæveflyet frembyder, og - hvis interesseret - nu eller senere oplæres systematisk i termikflyvning. I selve typeuddannelsen indgår - hvis årstid og vejr muliggør det - en demonstration med påpegning især af flyvesikkerhedsmæssige aspekter (kurvning i termik sammen med andre fly) MS-A-12 FLYVNING MED PASSAGER Piloten kan efter færdig typeuddannelse og opnåelse af fornøden rutine (instruktørens skøn - dog mindst 15 solostarter) medføre passager på typen. MS-A-13 NAVIGATIONSFLYVNING Som A-certifikatindehaver er piloten i forvejen uddannet i navigationsflyvning, man må evt. vænne sig til at nøjes med mindre udstyr hertil i motorsvæveflyet. Der skal flyves i så stor højde som muligt under hensyn til, at man flyver med en hjælpemotor, og der skal flyves med svæveflyverens skelen til udelandingsmuligheder. Overflyvning af vand skal foregå i højde, så der ved motorsvigt kan glides i land som svævefly. Såfremt denne minimumshøjde ved overflyvning af vand ikke kan overholdes, så skal der medføres svømmeveste. Der må ikke attesteres for færdig typeuddannelse, før instruktøren har overbevist sig om. at piloten kan udføre navigationsture på betryggende måde. MS-A-14 FLYVESIKKERHED GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN MS-A -NORM INSTRUKTØRVEJLEDNING

307 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 656 Dato : Side nr.: 10 af 10 Med motorsvævefly har man mulighed for at komme ud for både de havarityper, der forekommer med svævefly og med motorfly. Opmærksomheden må derfor systematisk rettes mod de forhold, herunder sådanne havarier kan forekomme, således at de kan forebygges. Mens man i et almindeligt svævefly normalt standses i tide af dårligt vejr og tvinges til landing, giver motorsvæveflyet mulighed for at fortsætte under dårligere vejrforhold med risiko for sådanne havarier, der forekommer under motorflyvning. For motorsvæveflypiloter, der er medlem af klubber under DSvU, gælder, at ved rejseflyvning skal der som fast regel regnes med højere planlægningsminima end VFR-betingelser, nemlig 8 km sigt og minimum skydækkehøjde 1200 fod. Det skal være en regel, at kommer vejret undervejs alligevel under disse minima eller forværres på anden vis, så vender man om i tide eller lander som et almindeligt svævefly. Såfremt flyet er udstyret med radionavigationsinstrumenter, indgår brug af disse ikke i denne norm, men det skal påpeges, at piloten skal sørge for at få undervisning i disses brug, før de anvendes i aktuelle flyvninger. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN MS-A -NORM INSTRUKTØRVEJLEDNING

308 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 657 Dato : Side nr.: 1 af 8 MS-A-NORM STIKORDENORM Stikordsnormerne tilstræber en ensartet udarbejdelse af teorispørgeskemaer tilpasset de typer motorsvævefly, der anvendes. Brug af teorispørgeskemaer, og notat herom i personlig logbog er obligatorisk ved typestartmetodeuddannelse til motorsvævefly. For at bedre forståelsen og sikkerheden skal teorispørgeskemaet være gennemgået, før den praktiske uddannelse påbegyndes. Til besvarelse af teorispørgeskemaet kan flyets instruktionsbog og andet relevant materiale anvendes. Instruktøren skal være opmærksom på sprogmæssige problemer og sikre sig fuld forståelse ved gennemgang af udenlandske instruktionsbøger. Gennemgang og besvarelse kan foregå gruppevis eller ved selvstudium. MS-A-1 SYSTEMKENDSKAB 1) Propelsystem. 2) Motorsystem. 3) Cockpitindretning. 4) Præstationer med motor. 5) Samling og adskillelse af fly. 6) Udbedring af fejl på motor og fly. 7) Udbedring af fejl på flystel. 8) Dagligt tilsyn. 9) Obligatorisk brug af checklister. 10) gennemgang af diverse luftfartøjsjournaler. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN MS-A -NORM STIKORDSNORM

309 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 657 Dato : Side nr.: 2 af 8 MS-A-2 BEGRÆNSNINGER 1) Hastigheder - max/min. a) Start og stigning. b) Flyvning. c) Landing. d) Luftbremser. e) Regn, sne, rim-is eller anden form for nedbør. 2) Beregning af last, vægte og tyngdepunkt. 3) Beregning af benzinforbrug og rækkevidde ved rejseflyvning. a) Modvind, medvind. b) Benzinreserve. 4) Benzinforbrug ved forskellig omdrejningstal (RPM). 5) Beregning af anvendt tid ved rejseflyvning. 6) Forhold ved start. a) Startvægt. b) Vindforhold. c) Startbaneforhold. NB: Pas på våde/snavsede vinger! d) Temperatur, tryk. 7) Startdistancer (15 m højde). 8) Kunstflyvning. MS-A-3 TILVÆNNINGSFLYVNING 1) Brug af checklister. 2) Betjening af håndgreb til motor- og propelsystem. 3) Miljø. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN MS-A -NORM STIKORDSNORM

310 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 657 Dato : Side nr.: 3 af 8 MS-A-4 MOTORBETJENING, KØRSEL 1) Start og betjening af motor. 2) Brug af checkliste. a) Benzinpumpe. b) Choke. c) Forvarmer. d) Avionik. e) Kontrol af motorinstrumenter. 3) Kørsel. a) Vindpåvirkning. b) Hjulbremser. 4) Motorstandsning på jord. a) Husk at motoren altid bør afkøles ved at køre i tomgang 2-3 min., før motoren standses. b) Motoren skal altid være standset ved ud- og indstigning. MS-A-5 START OG STIGNING 1) Brug af checkliste. 2) Motorprøve/omdrejningstal. 3) Propelstilling. 4) At holde kursen. 5) Propeleffekt. 6) Hastighed for letning. 7) Afbrudt start før letning. 8) Instrumentovervågning. 9) Systematisk udkig. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN MS-A -NORM STIKORDSNORM

311 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 657 Dato : Side nr.: 4 af 8 MS-A-6 VANDRET FLYVNING 1) Trimning. 2) At holde kursen mht. afdrift med efterfølgende etablering af vindkorrektionsvinklen. 3) Propelomskift. 4) Flyvning med forskellige omdrejningstal. 5) Systematisk udkig. MS-A-7 LANDING 1) hastigheder. a) Anflyvning og sætning. b) Ved brug af luftbremse. 2) Motorbetjening ved overskydning. a) Propelindstilling. b) Benzinpumpe. c) Forvarmer. 3) Landingsteknik. a) Afhængig af hjulsystem. b) Afløb, ground-loop, længder, landingsdistancer. 4) Landingsrundens placering. a) Svag vind. b) Kraftig vind. c) Sidevind. MS-A-8 MOTORSTANDSNING OG -START I LUFTEN 1) Brug af checkliste. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN MS-A -NORM STIKORDSNORM

312 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 657 Dato : Side nr.: 5 af 8 2) Teknik ved standsning af motor. 3) Teknik ved genstart af motor. a) El-starter. b) Vindkraft - "vindmølle". c) Minimumshøjder. 4) Forhold ved motorstop. a) Karburatoris, olietryk, anden årsag. b) Udelanding. 5) Miljø. MS-A-9 FLYVNING MED STOR HASTIGHED/KURVESKIFT 60 GRADERS KRÆNGNING 1) At piloten bliver fortrolig med typens egenskaber ved: a) Acceleration fra 1,1 * stallhastighed. b) Flyvning ved stor hastighed. c) Tilbagegang fra stor hastighed til normal flyvehastighed samt d) Koordineret kurveskift med op til 60º krængning. 2) Brug af luftbremser. 3) Belastninger. 4) Turbulens. MS-A-10 STALLØVELSER/LANGSOMFLYVNING/UNORMALE FLYVESTILLINGER 1) At piloten bliver fortrolig med typens: a) Reaktioner ved et forestående stall. b) Udretning fra stall. c) Reaktioner ved flyvning umiddelbar over stallhastigheden (nær kritisk indfaldsvinkel). d) Stall med en vis trækkraft til højre/til venstre. 2) Spindøvelser. 3) Tyngdepunktets betydning. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN MS-A -NORM STIKORDSNORM

313 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 657 Dato : Side nr.: 6 af 8 MS-A-11 AKTUEL ELLER SIMULERET TERMIKFLYVNING Under hensyn til pilotens flyvestatus at udnytte typens egenskaber mht.: 1) Termikflyvning. 2) Indgang i boble. 3) Min. flyvefart i boble. 4) Systematisk udkig. 5) Udgang fra boble. 6) Max. rækkevidde - glidning. 7) Minimumshøjde for genstart af motor. MS-A-12 FLYVNING MED PASSAGER 1) Hvis piloten i forvejen har passagertilladelse til svævefly, skrives i vedkommendes logbog efter min. 15 starter solo efter gennemgang af MS-A-1 til 14 inkl. 2) Hvis piloten ikke har passagertilladelse, henvises til uddannelsesnorm. MS-A-13 NAVIGATIONSFLYVNING 1) Vejrminima ved rejseflyvning. a) 8 km/1200 fod. b) Indhentning og forståelse af vejrinformationer. 2) Ved flyvning over åbent vand kan som ekstra sikkerhed afgives radiomelding ved kystpassage til startflyveplads eller anden flyveplads radio (Copenhagen Information). GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN MS-A -NORM STIKORDSNORM

314 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 657 Dato : Side nr.: 7 af 8 MS-A-14 FLYVESIKKERHED 1) Flyvning over åbent vand. a) Svømmevest. b) VFR højder - glidehøjde til vand. c) Tilbagemelding v/ankomst pr. radio eller tlf. til aftalt tid. 2) Forhold ved forværring af vejrforhold ved rejseflyvning. a) Vejrminima 8 km/1200 fod. b) 180 graders sving, tilbagevenden eller landing på alternativ plads. 3) Forhold ved utilsigtet flyvning i regn/skyer. a) Hastigheder. b) Mistet orientering. c) Brug af radio i nødsituationer. 4) Højdebestemmelser. a) Luftrumsbestemmelser. b) Over land og bebygget område. c) Militære skydeområder. d) Terminal og kontrolzoner. e) Særligt følsomme naturområder (BL 7-16). 5) Vigeregler. a) Svævefly/motorsvævefly m/u motor. b) Motorfly/motorsvævefly m/u motor. 6) Startminima. a) Baneforhold. b) Vind og vejr. c) Vægt. 7) Håndstart af propel. a) Afbrudt - tænding fra (vise nøgle i hånd). b) Kontakt - tænding til. c) Instruktion. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN MS-A -NORM STIKORDSNORM

315 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 657 Dato : Side nr.: 8 af 8 8) Forhold ved brand i luften. 9) Afkast af hood og udspring med faldskærm. 10) Motorstop. 11) Parkering og tøjring. 12) holdning. a) Selvdisciplin. b) "Avancerede" manøvrer (opvisning). c) Kunstflyvning. d) Sportens omdømme. e) Afmeld evt. flyveplan. Ring hjem (omtanke). f) Miljø. g) Lovens lange arm. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN MS-A -NORM STIKORDSNORM

316 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe: 658 Dato: Side nr.: 1 af 2 INDDELING AF MOTORSVÆVEFLY I KATEGORI Kategori 1 Flytype Fabrikant Discus bt Schempp-Hirth Discus-2cT Schempp-Hirth Discus-2T Schempp-Hirth Duo Discus-T Schempp-Hirth Janus CT Schempp-Hirth LAK 17 AT Sportinë Aviacija LS8-t DG Flugzeugbau Nimbus-3T Schempp-Hirth Nimbus-4DT Schempp-Hirth Nimbus-4T Schempp-Hirth Ventus 2c(x)T Schempp-Hirth Ventus bt Schempp-Hirth Ventus ct Schempp-Hirth Kategori 2 ASH 25 E Schleicher ASH 25 M Schleicher ASH 26 E Schleicher Carat A AMS-Flight DG 500M Glaser-Dirks DG-400 Glaser-Dirks DG-800 B Glaser-Dirks DG-808 C DG Flugzeugbau Janus CM Shempp-Hirth Nimbus-4DM Schempp-Hirth Nimbus-4M Schempp-Hirth Twin III SL G 103 C Grob Ventus 2cM Schempp-Hirth Ventus cm Schempp-Hirth Kategori 3 ASK 14 Schleicher Grob G 109 Grob Grob G 109 B Grob H 36 Dimona Hoffmann Aircraft HK 36 R Super Dimona Diamond Aircraft HK 36 TC Super Dimona Diamond Aircraft HK 36 TTC Super Dimona Diamond Aircraft IS-28M2/80 HP ICA Brasov L 13 SDM Vivat Aerotechnik L 13 SW Vivat Aerotechnik SF 24 A Scheibe SF 25 B Scheibe SF 25 C Scheibe SF 25 E Scheibe MOTORSVÆVEFLY INDDELING I KATEGORIER

317 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe: 658 Dato: Side nr.: 2 af 2 SF 28 A Sportavia-Pützer Stemme S 10-VT T.61a Falke Taifun 17 E Scheibe RF 5 B Stemme Slingsby Valentin Listen er opdateret med de motorsvæveflytyper der d.d. kendes fra det danske luftfartøjsregister. I tvivlstilfælde vil Unionskontoret kunne give yderligere oplysninger. MOTORSVÆVEFLY INDDELING I KATEGORIER

318 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 660 Dato : Side nr.: 1 af 2 PASSAGERNORM MÅLBESKRIVELSE MÅLBESKRIVELSE Formålet med denne norm er, at piloten får kendskab til de forskellige forhold, der gør sig gældende ved flyvning med passagerer samt ansvaret for disse. Passagernormuddannelsen skal foregå under ledelse af svæveflyveinstruktør, typeuddannet på og fortrolig med det pågældende tosædede svævefly. Inden uddannelsen påbegyndes, skal piloten godkendes af førsteinstruktør. Piloten skal være typeuddannet på typen, inden uddannelsen påbegyndes. Uddannelsen skal minimum omfatte 10 flyvninger med instruktør, fordelt med mindst 8 flyvninger udført fra førersædet og mindst 2 flyvninger fra passagersædet. Hvis instruktøren skønner det forsvarligt, kan piloten føre flyet under de to flyvninger fra passagersædet. For at have rettighed til flyvning med passager på anden type tosædet svævefly, skal der udover almindelig typeuddannelse indgå mindst 2 flyvninger fra passagersædet iht. denne norm. Efter endt uddannelse skal førsteinstruktør skrive i pilotens logbog som følger: Uddannet til passagerflyvning, dato Førsteinstruktørens underskrift og instruktørbevis nr. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN PASSAGERNORM MÅLBESKRIVELSE

319 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 660 Dato : Side nr.: 2 af 2 PASSAGERNORM INSTRUKTØRVEJLEDNING TEORETISK UDDANNELSE Vægtbegrænsning, førersæde/passagersæde. Startdistance med maksimum startvægt (flyslæb). Evt. forskelle mellem fører- og passagersæde. Anvisning/fastspænding af passager. PRAKTISK UDDANNELSE Den praktiske uddannelse skal tilrettelægges således, at følgende emner/øvelser indgår i flyvningerne: Cockpitcheck. Systematisk udkig. Disponering af flyvningen, generelt. Afbrudt start. symptomer/lav fart. Stall - opretning/min. højdetab fra ligeudflyvning sving/ 30º krængning. Symptomer på spind. Opretning fra spind med min. højdetab. Landing med max. bremseudslag. Stejl indflyvning med sideglidning. Kurveskift med 45º krængning. Højre og venstre landingsrunder. Formålet med de to flyvninger fra passagersædet er, at piloten gøres bekendt med: 1. De betjeningshåndtag/procedurer, der skal benyttes i tilfælde af udspring fra flyet, samt 2. Instrumenter og betjeningshåndtag for at kunne give relevant anvisning til passager. Instruktøren skal beskrive/kvittere i pilotens logbog for hver enkelt flyvnings indhold og udførelse. Færdighedskontrol Vurderingen af disse flyvninger og deres indhold skal være, at piloten udfører dem med en overbevisende sikkerhed. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN PASSAGERNORM MÅLBESKRIVELSE

320 Gruppe : 661 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Dato : Side nr.: 1 (2) SIKKERHEDSPILOT I visse tilfælde kan en certifikatindehaver af helbredsmæssige årsager være pålagt begrænsningen OSL = Operational Safety Pilot Limitation = Kun med sikkerhedspilot. Sikkerhedspilot - Målbeskrivelse En sikkerhedspilot skal, hvis en fartøjschef bliver inkapaciteret, sikkert kunne føre flyet til landing. Sikkerhedspiloten skal gøre sig bekendt med den medicinske tilstand, der vil kunne forårsage fartøjschefens inkapacitet samt hvorledes den i givet fald vil komme til udtryk. Ligeledes skal der inden flyvningen foretages være aftalt procedure for en eventuel overdragelse af kontrollen af flyet. Følgende kan udøve funktion som sikkerhedspilot under forudsætning af, at vedkommendes certifikat er gyldigt og gældende for pågældende type og startmetode. Alle piloter med gyldigt instruktørbevis (HI eller FI) Piloter med gyldigt S-certifikat og passagertilladelse, der har gennemgået den udvidede uddannelse til sikkerhedspilot. Sikkerhedspilot - Instruktørvejledning. UDDANNELSE: Uddannelse til sikkerhedspilot skal forestås af svæveflyveinstruktør (FI), og kan tidligst påbegyndes når aspiranten som luftfartøjschef har foretaget 15 passagerflyvninger. Aspiranten skal: 1 kunne redegøre for bestemmelserne om sikkerhedspiloter jfr. JAR-FCL - Part 3. 2 trænes i at føre flyet fra passagersædet. 3 på de seneste 5 flyvninger på typen fra passagersædet, have ført flyet fra start til landing uden indgriben fra instruktør, mundtlig eller fysisk. På mindst 1 af disse flyvninger skal der øves afbrudt start i mellemhøjde. Efter endt uddannelse skal førsteinstruktør attestere i aspirantens logbog således: Uddannet til sikkerhedspilot, XXXXkøbing, den dd.mm.åå Førsteinstruktørens underskrift og FI-nr. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN UDDANNELSE TIL SIKKERHEDSPILOT

321 Gruppe : 661 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Dato : Side nr.: 2 (2) RETTIGHED: Uddannelse til sikkerhedspilot er en udvidelse af den ordinære uddannelse til passagerflyvning, og giver ret til at fungere som sikkerhedspilot under flyvning med en fartøjschef, hvis helbredsgodkendelse er betinget af, at der medfølger en sikkerhedspilot. Sikkerhedspiloten skal bemande et sæde, hvorfra han/hun i påkommende tilfælde kan udføre alle pilotfunktioner. Funktionen som sikkerhedspilot giver ikke ret til at registrere flyvetiden, medmindre det bliver nødvendigt at overtage kontrollen over flyet som følge af fartøjschefens inkapacitering. Uddannelsen giver endvidere ret til som luftfartøjschef at foretage passagerflyvning fra passagersædet, under forudsætning af at piloten har passagertilladelse på den pågældende type jfr. UHB gr. 660 og at alle pilotfunktioner kan udføres fra dette sæde. Hvis det anvendte fly er forsynet med optrækkeligt landingshjul, der alene kan betjenes fra førersædet, må dette ikke forsøges betjent af en passager, medmindre denne i forvejen er typeuddannet på en type svævefly med optrækkeligt landingshjul. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN UDDANNELSE TIL SIKKERHEDSPILOT

322 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 665 Dato : Side nr.: 1 af 1 KUNSTFLYVNINGSUDDANNELSE Med disse uddannelsesnormer i kunstflyvning vil Dansk Svæveflyver Union gerne være med til at fremme interessen for kunstflyvning, ud fra den betragtning, at piloter der behersker kunstflyvning i større eller mindre grad, også bliver mere sikre piloter.men ikke mindst at give piloter lyst til at lære mere om såvel teoretisk som praktisk kunstflyvning, for derved at dygtiggøre sig som brugere af deres værktøj. MÅLSÆTNING Uddannelse i kunstflyvning har til formål at give den enkelte pilot et udvidet kendskab til, hvad der foregår med et svævefly, når det kommer i unormale flyvestillinger, og give ham/hende en udvidet mulighed for at handle derefter, dvs. gøre ham/hende til en bedre og mere sikker pilot. Endvidere er det hensigten, at et formaliseret uddannelsesforløb skulle kunne medvirke til, at piloter med ambitioner om i større eller mindre frad at dyrke kunstflyvning, skal kunne bibringes de første færdigheder under kyndige instruktørers vejledning, og dermed minimere risikoen for, at uundgåelige fejlmanøvrer får fatale følger. INSTRUKTØRKRAV Grundlæggende kunstflyvning: Videregående kunstflyvning: Gyldigt instruktørbevis som FI Gyldigt instruktørbevis som FI samt gennemgået godkendt kunstflyvningskursus for instruktører KUNSTFLYVNING MÅLSÆTNING

323 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 666 Dato : Side nr.: 1 af 10 KUNSTFLYVNING INSTRUKTØRVEJLEDNING Uddannelse i kunstflyvning kan alene forestås af førsteinstruktører, der er uddannet i og af Dansk Svæveflyver Union er godkendt til at forestå en sådan undervisning. Instruktøren skal være opmærksom på, at for selv erfarne piloter, kan kunstflyvning være en meget uvant oplevelse og endda ubehagelig. Dette bør instruktøren altid være opmærksom på, specielt ved de første flyvninger, så tilvændingen kan ske så blidt som muligt. Et vist indlæringsplateau kan opstå i starten pga. psykiske faktorer. Her får eleven så mange nye indtryk at han/hun ikke evner at reagere hensigtsmæssigt på ydre påvirkninger. Forsøg så vidt muligt at følge uddannelsesplanen, hvilket giver eleven gode chancer for hurtigt at vænde sig til de nye flyvetilstande. Brug en del tid på jorden før hver flyvning på at briefe eleven og gennemgå øvelserne. Denne mentale fortræning er vigtig og sparer flyvetid. Hjælp i starten eleven med fastspænding, da det er vigtigt specielt ved rygflyvning at man har god kontakt med flyet. Kommandoføringen i flyet er vigtigt, så man hele tiden er klar over hvem der har kontrollen (jeg har/du har). Man skal være enige om højre/venstre (normalt den side man træder sideroret), ligesom begrebet op/ned får en anden betydning. Ens orientering relaterer sig nu i forhold til flyet. Dvs. pind tilbage giver ikke næse op, men næsen mod sig selv, og pind frem giver næsen væk fra sig selv. Ved rulninger opleves horisonten som skillelinien mellem himmel (blå) og jord (brunt/grøn). Om man vil flyve normal opret flyvning eller inverteret, er således blot at rulle til blå fylder hele canopyet over hovedet eller brunt/grøn gør det. Med udgangspunkt i passende højde (f.eks m) kan man nå et passende antal manøvre og dertilhørende pauser, der specielt er påkrævet i begyndelsen af kurset. Lær eleven at flyve med bløde glidende, men bestemte bevægelser, hvilket fremmer indlæringen længere fremme i kurset. Eleven bliver meget træt i begyndelsen og kan være ganske stresset og behøver derfor nogen tid til at orientere sig før landingen. Når eleven er mere fortrolig med flyvningen kan man forsøge at indlægge fejl som eleven skal erkende og korrigere i tide. Inden hver delnorm godkendes, skal eleven selvstændigt, dvs uden at instruktøren griber ind hverken mundtligt eller håndgribeligt, kunne udføre øvelserne sikkerhedsmæssigt forsvarligt og korrekt. Et fuldt kunstflyvningskursus vil normalt strække sig over mindst 3 flyvedage og 20 flyvninger pr. deltager. Krav til aspiranter til kunstflyvningsuddannelse: Grundlæggende Kunstflyvning (trin 1). Gyldigt S-certifikat med en samlet flyvetid på mindst 100 timer. Instruktør kan under særlige forhold dispensere. Videregående Kunstflyvning (trin 2). Gyldigt S-certifikat. Desuden skal aspiranten ved kursets start have kundskaber og færdigheder svarende til kurset Grundlæggende Kunstflyvning. KUNSTFLYVNING INSTRUKTØRVEJLEDNING

324 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 666 Dato : Side nr.: 2 af 10 Teori: Love & bestemmelser. Materiellære relateret til kunstflyvning. Aerodynamik og flyvelære. Flyvesikkerhed. Menneskelig ydeevne og begrænsning, HPL (Human Performance and Limitations) Manøvrelære, figurer. CIVA (ARESTI) - system. Anden uddannelse: Pilot med anden kunstflyvningsuddannelse, kan godkendes hvis det kan sandsynliggøres at piloten har teoretiske og praktiske færdigheder på niveau med de af Dansk Svæveflyver Union fastsatte krav. Der skelnes mellem grundlæggende kunstflyvning og videregående kunstflyvning, men delnormer kan godkendes enkeltvis. Praktisk uddannelse: Hver delnorm fordeles på flere flyvninger, men flere delnormer kan hensigtsmæssigt øves under samme flyvning. Når instruktøren bedømmer en delnorm udført sikkert, kan man gå videre i uddannelsen til næste delnorm. KUNSTFLYVNING INSTRUKTØRVEJLEDNING

325 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 666 Dato : Side nr.: 3 af 10 Lektionsplan til kunstflyvning Delnorm Manøvre Instruktør FI-nr. K-1 Kunstflyvnings teori K-2 Klargøring af fly/pilot til kunstflyvning K-3 Spind K-4 Loop K-5 Stall Turn K-6 Programflyvning xxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxx xxx K-7 Rygflyvning ligeud, kurver K-8 Rygflyvning, ind/udgang ved ½ rul, højre + venstre K-9 1/1 rul, højre + venstre K-10 ½ loop + ½ rul (Immelmann) K-11 ½ rul + ½ loop (Retournement) K-12 Programflyvning (flyveprøve) Lektioner for kunstflyvning: De enkelte delnormer kan tages i vilkårlig rækkefølge med undtagelse af delnorm K-6 og K-12 der altid skal tages til sidst for det trin de er gældende for. For hver del-lektion kvitterer instruktøren i pilotens logbog med: Uddannet til manøvre/lektion, dato, instruktør, FI-nr. Efter godkendelse af lektion K-6 og K-12, kan instruktøren kvittere for grundlæggende henholdsvis videregående kunstflyvning med: Uddannet til begrænset/videregående kunstflyvning, dato, instruktør, FI-nr XXX KUNSTFLYVNING INSTRUKTØRVEJLEDNING

326 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 666 Dato : Side nr.: 4 af 10 K-1: Kunstflyvnings-teori Formålet er at tilsikre, at eleven har de fornødne teoretiske kunskaber der er en forudsætning for forståelse af de elementer der hører til kunstflyvningen. Teorien skal omfatte: Love & bestemmelser (BL 5-3), materiellære relateret til kunstflyvning, aerodynamik og flyvelære, HPL, manøvrelære og figurer, CIVA (ARESTI) - system samt flyvesikkerhed. Teori til aktuelt niveau skal være gennemgået inden påbegyndelse af uddannelse. Når teorien er er gennemgået noterer instruktør det i pilotens/elevens logbog Som materiale kan anvendes teorikompendium om kunstsvæveflyvning af Dansk Svæveflyver Union eller tilsvarende der omfatter det samme. K-2: Klargøring af fly og pilot til kunstflyvning Formålet er at tilsikre, at fly, udstyr og pilot er i en sådan tilstand at der under kunstflyvning ikke kan opstå faresituationer. For flyets vedkommende drejer det sig om forhold der kan aflede pilotens opmærksomhed under kunstflyvning. Vigtigt før kunstflyvning: Gennemgang af flyets håndbog (særlige forhold omkring flyet). Kontrol af flyets tyngdepunkt (evt. tyngdepunktsberegning), trimningsforhold og vægtbegrænsninger. Løse genstande (batteri, kuglepenne, journaler værktøj etc.). Seler, udløsningsmekanisme (evt. skridtseler). Tå-remme. Instrumenter (G-måler). Faldskærm. Nødafkast Rengøring af cockpit for støv og sand. For pilotens vedkommende er det vigtigt altid at være på toppen - altså ikke lide af træthed hvis man f.eks har været ude på strækflyvning. Sørg for ikke at være dehydreret og drik f.eks saft/juice et stykke tid før selve flyvningen. KUNSTFLYVNING INSTRUKTØRVEJLEDNING

327 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 666 Dato : Side nr.: 5 af 10 K-3: Spind Formål: At lære piloten at kende flyets flyveegenskaber ved lave hastigheder. Eleven skal selvstændigt kunne udføre indgang til spind, kunne spinde et forudbestemt antal gange, være orienteret om forskellige spind-tilstande, indvirkning af forskellige krængerorsudslag samt kunne rette ud på en forudbestemt kurs. Vigtigt ved spind: Øvelse i spind skal foregå i relativt stor højde, da højdetabet ved et fuldt udviklet spind er stor ( m pr. omgang). En forkert udretningsprocedure kan forlænge udretningstiden betydeligt. Læg mærke til hvordan flyet opfører sig ved indgangen til et spind. Indgangsforløbet varierer meget fra flytype til flytype men selv inden for samme flytype kan der være forskelligheder afhængig af tyngdepunktets placering. Næsestilling og hastighed ved udretning fra spind. Et godt fixpunkt vælges ca. 5 km fra flyet. Det kan f.eks være en kirke eller sø. Solen kan også anvendes, da denne let opfattes ved hurtig rotation. Kontrol af typens aktuelle tyngdepunkt. K-4: Loop Formål: At lære piloten at udføre et loop (indvendigt). Piloten skal endvidere være i stand til at korrigere loop'et under selve manøvren. Vigtigt ved loop. Korrekt indgangshastighed. For lav hastighed medfører at flyet tipper ned med næsen i rygstilling eller fra lodret stilling glider baglands i en haleglidning. For høj hastighed medfører kun at figuren bliver oval og ikke rund. Øg belastningen meget men bestemt. For langsom belastningsøgning medfører for lav hastighed på toppen og for hurtig øgning medfører øget induceret modstand med deraf følgende stor indfaldsvinkel og hurtigt aftagende hastighed. Hold side og krængeror neutrale og før pinden lige bagud. Ellers bliver loop et skævt. Bøj hovedet bagover for så tidlig så muligt at fange horisonten og konstater om flyet ligger skævt og korriger eventuelt. Aflast flyet en smule på toppen af loop'et for at gøre figuren mere rund. Ved udgang af manøvren flyv ret ud mod et retningspunkt og med samme hastighed som ved indgangen til manøvren. For lav hastighed kombineret med for høj G-belastning kan medføre high-speed stall. KUNSTFLYVNING INSTRUKTØRVEJLEDNING

328 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 666 Dato : Side nr.: 6 af 10 K-5: Stall-turn Formål: At lære piloten at udføre stall-turn (hårnål), samt at kunne kombinere stall-turn med andre manøvre. Vigtigt ved stall-turn: Korrekt indgangshastighed - hastigheden aftager hurtigt ved lodret stigning. Optrækket skal ske med neutralt side og krængeror. Under indlæring kan man evt. under optræk til lodret krænge en anelse til den side stall-turn et skal udføres. Se ud over den ene vinge for at konstatere lodret stilling. Den lodrette stilling er vigtig, idet flyet er designet statisk stabilt og vil ellers selv falde enten for eller bag over. Aflast flyet ved lodret til 0 G, således at en kort lige flyvning foretages lodret. At flyet er aflastet ses lettest ved at betragte når vingen ikke bøjer. Giv meget og bestem fuldt sideror til den side manøvren skal være. Giv fuldt modsat sideror et kort tidsrum for at modvirke overpendling ca 30 grader inden lodret nedad. Vælg et passende retningspunkt som f.eks en vej ret nedad som en en god reference når lodret ved udgang. Ved mislykket stall-turn skal der gives fuldt positiv højderor samtidig med at side og krængeror holdes neutral. Da der er risiko for haleglidning holdes der fast på rorene. K-6: Programflyvning Formål. At piloten skal kunne udføre og sammenbinde alle manøvre som indgår i det grundlæggende kursus.. Piloten skal endvidere under vejledning og overvågning af instruktør gennemføre et flyve program inden for et afgrænset område. Vigtigt ved programflyvning. Konstruer sammen med instruktøren et program. Tag hensyn til vindretning og udfør manøvrerne i mod og medvind. Konstruer programmet så der bliver kontinuitet i flyvningen. Flyvetilstand og hastighed skal ved udgangen af en manøvre være afpasset så næste manøvre kan påbegyndes umiddelbart. Afbryd altid et program i tide hvis højde, fart eller noget andet ikke stemmer. KUNSTFLYVNING INSTRUKTØRVEJLEDNING

329 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 666 Dato : Side nr.: 7 af 10 K-7: Rygflyvning ligeud og i kurver. Formål: At tilvænne piloten den uvante flyvestilling, samt kunne udføre rygflyvning ligeud og i kurver. Vigtigt ved rygflyvning: For de fleste vil rygflyvning være ganske uvant og de første gange vil der ofte for den utrænede være problemer med at orientere sig. Tag den tid og det antal starter som er nødvendigt for at eleven kan blive fortrolig med flyvetilstanden. Hold næsestillingen og giv små rorudslag. Det er nemt at overkorrigere i begyndelsen. Indgang og udgang til rygflyvning via halvt loop kan hurtigt udvikle sig til overskridelse af V NE. Rorerne virker i samme plan ved rygflyvning som ved normalflyvning. Det eneste forskel er at man er inverteret og har uvante referencepunkter. De fleste svævefly er ved inverteret flyvning rul-instabile pga. den negative V-form De ruller derfor nemt rundt til retvendt stilling hvis der flyves langsom og evt. stalles. Krængerorenes sekundære virkning virker ved rygflyvning omvendt og er desuden større end ved normalflyvning pga. krængerorsdifferentieringen. Eftersom kuglelibellen ikke fungerer ved rygflyvning, anvendes uldsnoren i stedet. Gennem vinkeøvelser indøves koordinering af krydsede side og højderorsbevægelser K-8: Rygflyvning samt ½ rul til og fra rygflyvning. Formål: At give piloten yderligere færdighed i rygflyvning og med halvt rul at kunne bringe flyet til og fra rygvendt tilstand. Vigtigt ved rygflyvning og halve rul til og fra rygvendt tilstand. Vælg sigtepunkt i horisonten der bruges ved korrektion med højde og sideror. Vær opmærksom på krængerorernes sekundære virkning. Vær nøje-regnende med kursen ved indgang med halvt rul til rygflyvning. Hvis kursen glipper, er det sværere at korrigere fejlen jo mere rygvendt man bliver. Når overgangen til rygflyvning er ved at være nået, skal der gives meget modsat sideror for at modvirke krængerorenes sekundære virkning. Vær meget opmærksom på at næsen ikke synker med deraf følgende høje hastighed. V A = max. manøvrehastighed Overgang fra rygflyvning til normalflyvning gennem et halvt rul sker ved at trykke næsen over horisonten, aflast flyet. Flyet ruller hurtigere ved lav indfaldsvinkel. Vær opmærksom på, at hastigheden ikke er for høj ved rulning fra rygvendt til normal flyvestilling (V NE ved rygflyvning). For at holde kursen ved udretning, skal der ikke slækkes på højderoret for tidligt, da dette virker som sideror ved 90º. KUNSTFLYVNING INSTRUKTØRVEJLEDNING

330 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 666 Dato : Side nr.: 8 af 10 K-9: 1/1 rul (højre + venstre) Formål: At lære piloten at udføre et helt rul (360º) på lige kurs. Vigtigt ved helt rul. Vær særlig opmærksom på at hastigheden ligger på eller meget nær max. manøvrehastighed (V A ). Pas på ikke at tabe næse i rygvendt tilstand, da svævefly accellerer meget hurtigt. HUSK - træk under ingen omstændigheder flyet rundt med et halvt loop. Hold blikket rettet mod et retningspunkt under hele rullet. Bibehold en høj rullehastighed under hele rullet, dels ved ikke at belaste mere end nødvendigt, og dels ved at bibeholde fuldt krængerorsudslag. Tag gerne begge hænder i brug. Aflast flyet inden rullet påbegyndes. Ellers kan rullet blive skævt. K-10: ½ loop efterfulgt af halvt rul (Immelmann) Ved Immelmann skal man skal have højere indgangsfart end til et almindeligt loop og være opmærksom på de hermed større belastninger. På toppen sænkes næsen grader under horisonten for at få hastighed til at rulle sikkert rundt. Man noterer sig et fix-punkt og flyver i ret linie mod dette og udfører dernæst et halvt rul. Næsen skal være rettet mod fix-punktet under hele rullet. Når rullet påbegyndes er farten forholdsvis lav, og der skal bruges store rorudslag Ved udgangen af manøvren skal hastighed være tilpasset, så en ny manøvre kan påbegyndes umiddelbart efter. KUNSTFLYVNING INSTRUKTØRVEJLEDNING

331 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 666 Dato : Side nr.: 9 af 10 K-11: ½ rul efterfulgt af halvt loop (retournement) Løft næsen grader over horisonten. For lav næsestilling ved indgangen medfører lav næsestilling og høj hastighed i rygvendt tilstand. For høj næsestilling medfører lav hastighed og besværlighed med at rulle om på ryggen. Hvis hastigheden ved rygflyvning bliver for høj (>110 km/h), skal næsen trykkes op over horisonten til hastigheden falder, hvorefter der kan trækkes ud med et halvt loop. Tag et retningspunkt på trods af den høje næsestilling som f.eks en sky eller sø. Næsen skal være rettet langs en ret linien under hele rullet. Ved udgang fra manøvren skal hastigheden tilpasses, så næste manøvre kan påbegyndes umiddelbart. K-12: Programflyvning. Formål: At piloten skal kunne udføre og sammensætte et program bestående af de manøvre der indgår i grundog videregående kursus. Piloten skal endvidere selvstændigt og under overvågning af instruktør gennemføre et solo program. Vigtigt ved programflyvning. Konstruer sammen med instruktøren et program. Tag hensyn til vindretning og udfør manøvrerne i mod og medvind. Konstruer programmet så der bliver kontinuitet i flyvningen. Flyvetilstand og hastighed skal ved udgangen af en manøvre være afpasset så næste manøvre kan påbegyndes umiddelbart. Afbryd altid et program i tide hvis højde, fart eller noget andet ikke stemmer. KUNSTFLYVNING INSTRUKTØRVEJLEDNING

332 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 666 Dato : Side nr.: 10 af 10 Eksempel på flyveprogram KUNSTFLYVNING INSTRUKTØRVEJLEDNING

333 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 667 Dato : Side nr.: 1 af 7 STIKORDSNORMER K-1 Kunstflyvnings teori Undervisningsmateriel: Nyeste udgave af teorikompendium om kunstsvæveflyvning af DSvU. Gennemført teoriprøve. Når teoriprøve efter instruktørens skøn er gennemført med tilfredsstillende resultat. K-2 Klargøring af fly til kunstflyvning Formålet er at tilsikre, at fly, udstyr og pilot er i en sådan tilstand at der under kunstflyvning ikke kan opstå faresituationer. Vigtigt før kunstflyvning: Kontrol af flyets tyngdepunkt (evt. tyngdepunktsberegning), trimningsforhold og vægtbegrænsninger. Rengøring af cockpit for støv og sand. Løse genstande (batteri, kuglepenne, journaler værktøj etc.). Seler, udløsningsmekanisme (evt. skridtseler). Tå-remme. Instrumenter (G-måler). Faldskærm. Nødafkast K-3 Spind Formål: at lære eleven: Symptomer på spind Indgang til spind. Opretning fra spind på forudbestemt kurs Før flyvning Frit luftrum Symptomer på spind Indgang til spind Fastholdelse af spind Udgang fra spind Konstatering af spind kontra spiraldyk, højdetab pr. omgang. Orientering i luftrummet (fix-punkt) Brug af luftbremser KUNSTFLYVNING STIKORDSNORMER

334 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 667 Dato : Side nr.: 2 af 7 Under flyvning: Demonstration af indgang, selve spindet, og udretning på kurs Luftbremser Højdetab Færdighedskontrol: Indgang til spind, rotation et aftalt antal gange og udretning på kurs. Kundskabskontrol: Redegør for spind, spiraldyk, fladspind og rygspind samt udretningsprocedurer for samme. K-4 loop Formål: At lære eleven at udføre et indvendigt loop Før flyvning: Indgangs/udgangs-hastighed til loop Tilladte rorudslag, G-belastning Rundt loop For lav/høj hastighed Horisont Vingerne vandret Under flyvning: Demonstration af loop Frit luftrum Højdetab Horisont Ind/udgangshastighed Færdighedskontrol: Udførelse af korrekt loop Kundskabskontrol: For høj/lav indgangshastighed, belastning af fly. KUNSTFLYVNING STIKORDSNORMER

335 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 667 Dato : Side nr.: 3 af 7 K-5 Stall-turn (hårnål) Formål: At lære eleven at udføre Stall-turn Før flyvning: Frit luftrum Indgangshastighed Optræk Konstatering af lodret Siderorsudslag/ for sent siderorsudslag ved lodret opadgående flyvning. Siderorsudslag ved lodret nedadgående flyvning. Aflastning af fly Under flyvning: Demonstration af Stall-turn Indgangshastighed Højdetab Retningspunkt Færdighedskontrol: Udføre korrekt stall-turn til forudbestemt side. Kundskabskontrol: Haleglidning forover/bagover, Risiko for rorskader, position af side, højde og krængeror ved mislykket stall-turn (haleglidning). K-6 Programflyvning Formål: At piloten solo kan udføre de tillærte manøvre kontinuerligt efter hinanden. Før flyvning: Elev og instruktør sammensætter program bestående af spind, loop og stall-turn Under flyvning: Overholdelse af flyveprogram, disponering af manøvre inden for aftalt område. Færdighedskontrol: Udførelse af aftalt flyveprogram. Kundskabskontrol: Redegør for manøvre og deres faremomenter, love & bestemmelser herunder opvisning, flyets begrænsninger, meneskelig ydeevne og begrænsning, løsning af opståede/beskrevne problemer. KUNSTFLYVNING STIKORDSNORMER

336 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 667 Dato : Side nr.: 4 af 7 Efter godkendt flyvning kviterer instruktør i elevens logbog for grundlæggende kunstflyvning K-7 Rygflyvning Formål: At lære eleven rygflyvning ligeud At lære eleven rygflyvning i kurver Før flyvning: Højre, venstre Op, ned Horisont Hastighed Menneskelig faktor Rorkombination ligeud, i drej Retningspunkter Under flyvning: Instruktør lægger fly i rygstilling. Elev kan være med på rorene. Holde kurs Kurve Vinkeøvelser Koordination af krydsede side og krængeror. Færdighedskontrol: Rygflyvning på kurs Rygflyvning i kurver Kundskabskntrol: Rul-instabilitet, krængerors sekundære virkning, kuglelibelle/uldsnor K-8 Rygflyvning, ind/udgang ved ½ rul, højre + venstre Formål: Tilvænne eleven til yderligere rygflyvning Lære eleven ½ rul til og fra rygflyvning Før flyvning: Hastighed Næsestilling ved indgang/udgang Retningspunkt Rorkombination, brug af side - og krængeror. KUNSTFLYVNING STIKORDSNORMER

337 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 667 Dato : Side nr.: 5 af 7 Under flyvning: Demonstration af ½ rulning, indgang og udgang Horisont Retningspunkt Hastighed Færdighedskontrol: Udføre ind- og udgang til rygflyvning Kundskabskntrol: Max hastighed (V NE ) Max manøvrehastighed (V A ) K-9 1/1 rul, højre + venstre Formål: At lære eleven at udføre hel styret rulning til højre og til venstre. Før flyvning: Retningspunkt, V A, rorkombination, rorudslag, horisont Under flyvning: Demonstration af hel rulning Horisont Næsens position Retningspunkt Færdighedskontrol: Eleven skal kunne udføre hel rulning til højre og til venstre Kundskabskontrol: Max. rorudslag, flick-rul, markerede rul, risiko-momenter K-10 ½ loop + halvt rul (Immelmann) Formål: At lære eleven at udføre Immelmann KUNSTFLYVNING STIKORDSNORMER

338 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 667 Dato : Side nr.: 6 af 7 Før flyvning: Hastighed, indgang,udgang Retningspunkt Horisont Rorudslag Retningsændring Under flyvning: Demonstration af Immelmann Korrekt hastighed i indgang, på top, ved udgang Horisont Frit luftrum Færdighedskontrol: Eleven skal selvstændigt kunne udføre Immelmann Kundskabskontrol: Redegør for risiko-momenter, max rorudslag, negativt flickrul K-11 ½ rul + halvt loop (Retournement - styret) Formål: At lære eleven at udføre styret retournement Før flyvning: Hastighed, indgang,udgang Retningspunkt Horisont Rorudslag Retningsændring Under flyvning: Demonstration af styret retournement Korrekt hastighed i indgang, på top, ved udgang Horisont Frit luftrum Færdighedskontrol: Eleven skal selvstændigt kunne udføre styret retournement Kundskabskntrol: Risikomomenter, ustyret retournement KUNSTFLYVNING STIKORDSNORMER

339 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 667 Dato : Side nr.: 7 af 7 K-12 Programflyvning Formål: At piloten solo kan udføre de tillærte manøvre kontinuerligt efter hinanden. Før flyvning: Elev sammensætter sammen med instruktør et program der kan indeholde de tillærte manøvre, men som minimum skal indeholde 360º rul til højre og til venstre, Loop, Stall-turn til højre og til venstre, immelmann og retournement. Under flyvning: Overholdelse af flyveprogram, disponering af manøvre inden for et afgrænset område. Hvis en manøvre fejles, skal piloten kunne genfinde sin position i rummet og fortsætte program. Færdighedskontrol: Udførelse af aftalt flyveprogram. Kundskabskontrol: Redegør for manøvre og deres faremomenter, love & bestemmelser herunder opvisning, flyets begrænsninger, HPL, løsning af opståede/beskrevne problemer. Efter godkendt flyvning kvitterer instruktøren i elevens logbog for kunstflyvning trin o0o KUNSTFLYVNING STIKORDSNORMER

340 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 670 Dato : Side nr.: 1 af 2 SVÆVEFLYVEINSTRUKTØR - MÅLSÆTNING - UDDANNELSE 1. MÅLSÆTNING En svæveflyveinstruktør skal kunne inspirere, oplære og træne medlemmer, så disse bliver piloter, der kan flyve sikkert, kender gældende love samt er uddannede til at foretage strækflyvning Lovmæssige rammer. Gældende bestemmelser i BL 9-9 vedrørende svæveflyveinstruktører er opfyldte i unionens bestemmelser for Instruktører. 2. DEFINITIONER SVÆVEFLYVEINSTRUKTØRER 2.1. Hjælpeinstruktør (HI) En (HI) her gennemgået og bestået første trin af uddannelsen til svæveflyveinstruktør og må som et led i sin videreuddannelse virke som instruktør med begrænsede beføjelser jfr. bestemmelserne i UH Gr. 671 pkt. 1, 2 og Førsteinstruktør (FI) En (FI) har gennemgået og bestået anden del af uddannelsen til svæveflyveinstruktør og må virke som instruktør jfr. UH Gr. 671 pkt. 1, 4 og MÅLSÆTNING INSTRUKTØRER 3.1. HI Målsætning En HI skal under vejledning af en FI kunne give undervisning i de discipliner af flyvning, vedkommende har erhvervet rettigheder til at undervise i jfr. bestemmelserne i UH Gr. 671 pkt FI Målsætning En FI skal kunne give undervisning og meddele tilladelser til flyvning i de discipliner af flyvning, vedkommende har erhvervet rettigheder til at undervise i jfr. bestemmelserne i UH Gr. 671 pkt SVÆVEFLYVEINSTRUKTØR UDDANNELSESFORLØB 4.1. Uddannelsen til svæveflyveinstruktør foregår i 4 trin: GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN SVÆVEFLYVEINSTRUKTØR MÅLSÆTNING - UDDANNELSE

341 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 670 Dato : Side nr.: 2 af Forberedelse i klubberne til (HI)- kursus jfr. UH Gr. 675.: "Krav for aspiranter til HI- kursus" Gennemgået og bestået HI- kursus jfr. uddannelsesprogram i UH Gr Fungeret som HI i en klub således at minimum kravene i UH Gr : "Krav for aspiranter til FI- kursus". opfyldes Gennemgået og bestået (FI)- kursus jfr. Uddannelsesprogram i UH Gr SVÆVEFLYVEINSTRUKTØR OVERSIGT UDDANNELSESFORLØB: Klub (Udvælgelse) Erfaren S- pilot Klub (Forberedelse jfr. pkt ) Forskoling S- teori/ Praksis Union - - (Kursus jfr. pkt ) Instruktøruddannelse Trin 1 (HI) Klub (Instruktørvirksomhed jfr. pkt ) Praktisk virke som HI Union - - (Kursus jfr. pkt ) Instruktøruddannelse Trin 2 (FI) GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN SVÆVEFLYVEINSTRUKTØR MÅLSÆTNING - UDDANNELSE

342 Gruppe : 671 Dato : UDDANNELSESNORMER FLYVNING Side nr.: 1 af 3 INSTRUKTØRBEVIS RETTIGHEDER 1. FÆLLES BESTEMMELSER 1.1 Gyldighedsområde Dansk Svæveflyver Unions instruktørbeviser (HI og FI) giver indehaveren ret til at fungere som svæveflyveinstruktør i de uddannelsesnormer, der er beskrevet i Unionshåndbogen gruppe 600. Indehaveren må kun udøve de til I-beviset knyttede rettigheder overfor medlemmer, der gennem en klub er medlemmer af DSvU. 1.2 Instruktørbevis rettigheder Forudsætninger for udøvelse af instruktørbevisets rettigheder under flyvevirksomhed Rettighederne er betinget af at indehaveren: - er medlem af DSvU gennem en klub. - har gyldigt I-bevis (HI eller FI) - har gyldigt S-Certifikat jfr. BL har gyldig helbredsattest jfr. BL har gyldigt PFT/S-certifikat. (24 mdr.) - har erhvervet rettigheden til at undervise i den pågældende disciplin Erhvervelse af rettigheder Tilladelse til startmetodeuddannelse gives på HI/FI -kursus ved kursusafslutning af kursusleder Udvidelser af rettigheder til startmetodeuddannelse kan erhverves ved aflæggelse af en prøve overfor en af unionen anvist lærer Rettighed til at uddanne i videregående kunstflyvning og/eller skyflyvning kan erhverves ved deltagelse i et af unionen godkendt kursus og efter godkendelse af kursuslederen Bevarelse af rettigheder til startmetodeundervisning Indehaveren skal som fartøjschef indenfor de seneste 18 måneder have udført: a) Spilstart: - Mindst 20 spilstarter Efter mere end 300 spilstarter i alt: - Mindst 10 spilstarter. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN INSTRUKTØRBEVIS RETTIGHEDER

343 Gruppe : 671 Dato : UDDANNELSESNORMER FLYVNING Side nr.: 2 af 3 b) Flyslæb: - Mindst 10 flyslæb. Efter mere end 150 flyslæb i alt: - Mindst 5 flyslæb. c) Selvstart: - Mindst 10 flyvninger Nævnte krav i de 3 startmetoder er minimumskrav. Før påbegyndelse af undervisning i den enkelte startmetode, skal en instruktør selv føle sig kvalificeret hertil. Manglende opfyldelse af krav som nævnt i pkt kan erstattes med PFT/startmetode fra instruktørposition. 2. FLYVEMÆSSIGE KRAV 2.1 Udøvelse af rettighederne som instruktør er betinget af at følgende flyvemæssige krav er opfyldt: Personlig flyvning: Indenfor de seneste 18 måneder mindst: - 30 flyvninger i alt, heraf mindst - 10 flyvninger som instruktør og - 10 flyvninger solo eller som fartøjschef/passagerflyvning De 10 flyvninger som instruktør kan erstattes af et PFT/S + I-position omfattende mindst 5 flyvninger. 3. HI-BEVIS RETTIGHEDER 3.1 En HI må under vejledning af en FI: - Uddanne i eksisterende delnormer frem til S-certifikat. - Kommentere og kvittere for hver enkelt flyvning i et uddannelsesforløb. 3.2 I den udstrækning, han har erhvervet rettighederne til det give uddannelse i: - Typeomskoling. - Startmetodeomskoling GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN INSTRUKTØRBEVIS RETTIGHEDER

344 Gruppe : 671 Dato : UDDANNELSESNORMER FLYVNING Side nr.: 3 af Forestå: - PFT/lokalflyvningstilladelse - PFT/S-Certifikat. - PFT/startmetode. 3.4 Fungere som trafikleder i forbindelse med normal flyveaktivitet samt ved uddannelsesflyvning med begrænset flyveaktivitet jfr. UHB gr. 540 pkt Specielle begrænsninger: - En HI må ikke attestere for nogen form for tilladelser eller PFT. 4. FI-BEVIS RETTIGHEDER 4.1 En FI må: - Uddanne medlemmer i eksisterende delnormer frem til S-certifikat - Give tilladelse til første soloflyvning til elever. - Meddele eneflyvningstilladelse - Meddele lokalflyvningstilladelse - Foretage indstilling til praktisk prøve for S-certifikat. - Meddele tilladelse til flyvning med passagerer. 4.2 I den udstrækning, han har erhvervet rettighederne til det give uddannelse i: - Typeomskoling. - Startmetodeomskoling - Kunstflyvning - Skyflyvning. 4.3 Forestå og godkende: - PFT/lokalflyvningstilladelse svævefly. - PFT/S Certifikat. - PFT/S-Instruktørposition. - PFT/startmetode. - IMC/PFT/S-Certifikat. 4.4 Fungere som trafikleder ved stor svæveflyveaktivitet samt anden trafik. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN INSTRUKTØRBEVIS RETTIGHEDER

345 UDDANNELSESNORMER FLYVNING Gruppe : 672 Dato : Side nr.: 1 (4) INSTRUKTØRBEVIS - ADMINISTRATION 1. GENERELT En instruktør, der virker som sådan i klubber under Dansk Sv veflyver Union skal være indehaver af et gyldigt instruktørbevis udstedt af Dansk Svæveflyver Union. 2. REGISTRERING 2.1 Unionen registrerer indehavere af instruktørbeviser (HI og FI) Registreringen indeholder følgende oplysninger om indehavere af FI og HIbeviser: Navn. Adresse. Fødselsdata. Klubtilhørsforhold. S-certifikat nummer. I-kursus nummer og år. I-bevis nr og art (HI og FI) I-bevis udstedelsesdato. I-bevis udløbsdato. Indehaverens rettigheder til uddannelse i en eller flere affølgende dicipliner: Spilstart, flyslæb, selvstart, kunstflyvning, og skyflyvning. Endvidere er registreret, hvorvidt indehaveren er godkendt af SLV som S- kontrollant. 3. INSTRUKTØRBEVIS 3.1 Instruktørbevis udskrives på basis af Unionens registrering og indeholder oplysninger om: Indehaverens navn. Indehaverens S-Certifikat nr. Instruktørstatus (HI/FI) samt bevis nr. Udløbsdato (År og måned) Dicipliner, indehaveren har rettighed til at undervise i. Udstedelsesdato. 3.2 Endvidere er oplyst, hvorvidt indehaveren er godkendt af SLV som S-kontrollant. 4. UDSTEDELSE 4.1 Unionen udsteder FI-beviser til instruktører, der opfylder kravene i UH gr. 676, og som har gennemgået og bestået unionens instruktøruddannelse fr. UH Gr 674. INSTRUKTØRBEVIS ADMINISTRATION

346 UDDANNELSESNORMER FLYVNING Gruppe : 672 Dato : Side nr.: 2 (4) 4.2 Unionen udsteder endvidere HI-beviser til instruktøraspiranter, der har gennemgået og bestået første del af instruktøruddannelsen jfr UH gruppe 4.3 Beviserne udstedes med fortløbende numre for henholdsvis HI-beviser og FI-beviser. 5. HI-BEVIS 5.1 Gyldighedsperiode HI-bevis udstedes med en gyldighedsperiode på 4 år regnet fra udgangen af det år, hvori indehaveren har bestået HI-kursus. 5.2 Fornyelse HI-beviset kan normalt ikke fornyes. I ganske særlige tilfælde, kan der dog gives dispensation i indtil 2 år. Dispensationen gives for 1 år ad gangen. 5.3 Genudstedelse Genudstedelse af HI-bevis kan foretages efter at et individuelt tilpasset træningsprogram er gennemført. Beviset udstedes for et begrænset tidsrum med henblik på, at relevant træning kan opnås for deltagelse i FI-kursus. 6. FI-BEVIS 6.1 Gyldighedsperiode FI-beviset udstedes med en gyldighedsperiode til udløbet af det første lige kalenderår efter det år, indehaveren har betået FI-kursus. 6.2 Fornyelse Ved udløb af gyldighedsperioden fornyes FI-beviset løbende for en toårig periode ad gangen til udgangen af et lige kalenderår. 6.3 Fornyelsesprocedure DSvU udsender via klubberne i lige kalenderår i oktober en oversigt til flyvechefen (FC) i hver enkelt klub med navne på de instruktører, unionen har registreret med tilhørsforhold til den enkelte klub. FC returnerer denne liste til unionen med FC's godkendelse af fornyelse og/eller eventuelle bemærkninger. Eventuelle bemærkninger vurderes af DSvU, der i aktuelle tilfælde kan foretage yderligere undersøgelser vedrørende den pågældende FI's virke. INSTRUKTØRBEVIS ADMINISTRATION

347 UDDANNELSESNORMER FLYVNING Gruppe : 672 Dato : Side nr.: 3 (4) Finder unionen grundlag for at undlade fornyelse, meddeles dette til den pågældende FI samt til klubbens FC med angivelse af årsagen til denne beslutning. Nyt FI-bevis udstedes og fremsendes direkte til de enkelte lnstruktører senest pr det pågældende år. Oversigt over indehavere af gyldigt FI-bevis fremsendes til hver enkelt klubs FC. Oversigt over samtlige indehavere af FI-bevis fremsendes på anfordring til SLV. 7. UGYLDIGHED/DEPONERING 7.1 FI-beviset er ugyldigt såfremt: Indehaveren udmeldes af unionen Indehaveren ikke er i besiddelse af gyldigt S-certifikat. Indehaveren i en periode på 18 måneder ikke: - Har haft gyldig helbredsmæssig godkendelse jfr BL Har opfyldt kravet til PFT eller kravet til antal flyvninger som instruktør jfr UH Gr 671 pkt og pkt FI-beviset kan frivilligt deponeres hos unionen. 8. INDDRAGELSE 8.1 Unionen skal inddrage et FI-bevis såfremt: Indehaveren ved dom frakendes retten til at føre svævefly. Unionen vurderer, at indehaveren ved sin adfærd i forbindelse med flyvevirksomhed optræder til fare for sig selv eller andre. 8.2 Endvidere kan unionen midlertidigt inddrage FI-beviset, hvis indehaveren bliver involveret i alvorligt havari i forbindelse med uddannelsesflyvning, eller hvis andre forhold skønnes at tilsige dette. 9. GENUDSTEDELSE AF FI-BEVIS 9.1 Genudstedelse af et FI-bevis, der har været deponeret jfr. UH gr. 672 pkt eller inddraget jfr. UH gr. 672 pkt. 8.1., kan foretages efter ansøgning og kun under forudsætning af, at ansøgeren. opfylder bestemmelserne i UH gr. 676 med tilfredsstillende resultat har gennemført og afsluttet et af unionen individuelt tilpasset træningsprogram. 9.2 Udlevering af et FI-bevis, der i mere end 12 mdr. har været inddraget jfr. bestemmelserne iht. UH gr. 672 pkt. 8.2., kan kun ske under forudsætning af, at instruktøren INSTRUKTØRBEVIS ADMINISTRATION

348 UDDANNELSESNORMER FLYVNING Gruppe : 672 Dato : Side nr.: 4 (4) opfylder bestemmelserne i UH gr. 676 med tilfredsstillende resultat har gennemf rt og afsluttet et af unionen individuelt tilpasset træningsprogram. 10. KLAGEADGANG Unionens afgørelser i sager, der opstår i forbindelse med udstedelse, fornyelse og inddragelse af FI-beviser skal foregå i henhold til UH gruppe 590, pkt. 2. Klager i forbindelse med unionens afgørelser behandles i henhold til UH gruppe 590, pkt. 3. INSTRUKTØRBEVIS ADMINISTRATION

349 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 673 Dato : Side nr.: 1 / 10 HI UDDANNELSE 1. MÅLSÆTNING HI- uddannelsen er første del af Dansk Svæveflyver Unions instruktøruddannelse. Formålet er at uddanne S- piloter til hjælpeinstruktører (HI), så de under vejledning af førsteinstruktører (FI) kan uddanne svæveflyvere i de praktiske færdigheder, der indgår i DSvU`s svæveflyveuddannelse. 2. ASPIRANTER Se krav til aspiranter i UH Gr KURSUS 3.1. Kursusramme Gældende BL Kursusmål Ved kursusafslutning skal aspiranten kunne: Uddanne medlemmer i eksisterende delnormer frem til S- certifikat Give delundervisning i typeuddannelse, startmetodeuddannelse og anden uddannelse i det omfang, aspiranten selv er uddannet og har kompetence hertil iht. UH Gr Fungere som trafikleder i forbindelse med normal flyveaktivitet, samt ved uddannelsesflyvning med begrænset flyveaktivitet jfr. UHB gr. 540 pkt Uddannelsen giver ikke bemyndigelse til at godkende nogen form for færdiguddannelse eller tilladelse. Ved udførelse af aktiviteter nævnt under punkt og har HI pligt til at kommentere og kvittere for hvert enkelt flyvning Flyvemæssige mål Aspiranten skal kunne udføre alle til S- prøve forlangte manøvrer med overbevisende sikkerhed Landingsrunder skal tilrettelægges og gennemføres med hensyntagen til vejrforhold med en sikkerhedsmargin, der reserverer plads til en elevs fejltagelser GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN HI-UDDANNELSE

350 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 673 Dato : Side nr.: 2 / Omskoling til mindst eet af de på kursus benyttede fly Selvstændig indgang i og udretning fra spind Fuld beherskelse af mindst én startmetode Flyslæb Flyslæbøvelser består af: Flyve vandret i ca. 1 meters højde over pladsen i startfasen, indtil stigning påbegyndes Under slæbet ligge i centerlinie efter slæbeflyet Holde position under drej med op til 45º krængning Gå fra hvilket som helst punkt i "kassen" og tilbage til centerlinien Mundtlig redegørelse for procedure ved "afbrudt start" i højder under 150 meter Beherske brug af luftbremser for at undgå slapt tov Kunne "bremse" ved hjælp af side og/ eller krængeror ved slapt tov ("flyv væk fra buen") Holde position under kurveskift (45º til 45º) Udføre en "kasseflyvning" Følge slæbefly under 200 m nedflyvning under svage kurveskift Signalregler Spilstart Spilstartsøvelser bestående af: Gennemførelse af spilstart med krav som til S- prøve eller PFT Forholdsregler ved afbrudt start i lav, mellem og stor højde Forholdsregler ved nødsituation under startafvikling Signalregler. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN HI-UDDANNELSE

351 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 673 Dato : Side nr.: 3 / Selvstartende Undervisning i brug af selvstartende svævefly som undervisningsmiddel gives ikke ved HI- kursus, dog kan aspiranter med erfaring på sådanne fly efter en individuel vurdering gives tilladelse til skoling. Denne tilladelse kan dog først gives efter, aspiranten som HI har udført 50 uddannelsesflyvninger på svævefly. 4. INDHOLD AF KURSUS 4.1. Praktisk flyvning 8-12 flyvninger pr. aspirant, ca. 1/3 udføres som simulerede undervisningsture (læreren er elev). Sideløbende med disse flyvninger gennemføres flyvning med motorsvævefly af min. varighed. Grov opdeling af tiltænkt fordeling af flyvemuligheder: SVÆVEFLY (3 typer) : Spil Flyslæb 1. flyvning tilvænning til fly, plads mv. (forsæde) x 2. - tilvænning til fly, plads mv. (forsæde) x 3. - tilvænning til fly, plads mv. (forsæde) x 4. - flyslæbstræning - check af alm. flyvn. x 5. - flyslæbstræning - check af alm. flyvn. x 6. - flyslæbstræning - spindøvelser x 7. - flyslæbstræning - skolingsnormsflyvn. x 8. - flyslæbstræning - skolingsnormsflyvn. x 9. - flyslæbstræning - skolingsnormsflyvn. x flyslæb/ spilstart - skolingsnormsflyvn. x Flyvningen kan suppleres med yderligere skolingsnormflyvning udført på spilstart. MOTORSVÆVEFLY: 1.tur tilvænning (2 landinger - langsom egen- 0:20-0:25 min skaber - drej med og uden motor) landingsrunder + individuelt (2-3 lan- 0:20-0:25 min dinger højre og venstre rundt - helst sidevind) samme som 2. tur med tildækket højde- 0:20-0:25 min måler specielle øvelser efter behov. 0:20-0:25 min 1:20-1:40 min GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN HI-UDDANNELSE

352 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 673 Dato : Side nr.: 4 / TEORIPENSUM EMNER: FORBRUG/ TIMER 1. Check ind - orientering - afslutning 3 2. Undervisningslære 2 3. Elevreaktioner (Psyk) 1 4. Uddannelsesnorm 5 5. En skoleflyvning 1 6. Instruktøransvar 1 7. Trafikledelse 1 8. Love og bestemmelser, luftrum 1 9. Indhentning af meteorologiske oplysninger Flyslæb - faresituationer - kasseøvelser Spilstart - faresituationer Landingsrunde - landing - pladsflyvning Flysik - generelt Eftersyn af fly Papirer/ diplomer Instruktørers væremåde Navigation Briefing udført af aspirant Teoriprøve ved afslutning Flyvning på kursus - diverse Check ind - orientering - afslutning Check ind Orientering Indkvartering, kantine, mødetid i UV- lokale. Præsentation kursusleder, lærere mv. kort omtale. Centeret (ansatte. union/private hytter, campingområde, bad og toilet, kurser, DM, AÅ mv.), kantine, spisetider, eftermiddagskaffe?, rygning under undervisning?, placering i klassen, for sent om morgenen, præstation aspiranter. Mål med kursus. Hvordan gør vi det?, ugeplan, teori/ praktik,sammensætning vil være vejrafhængig, indsamle statusseddel, uddele diverse forhåndsmaterialer, "flyvesnak", overgang S- pilot til HI. Afslutning Kursusvurdering/ afsluttende bemærkninger Undervisningslære Hvad skal en instruktør kunne? Kundskab - færdighed - holdninger. Indlæringsformer. Behov - modenhed - forståelse - accept. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN HI-UDDANNELSE

353 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 673 Dato : Side nr.: 5 / 10 Indlæringsfremmende faktorer, motivation. Indlæringsforløb - glemsel - hukommelse - overindlæring Elevreaktioner Elevtyper Forvirrende - nervøse - overforsigtige - manglende selvtillid - stressede - den flinke fyr - den normale - overivrige - tror han kan det hele - dristige - kan det hele - selvforsvarsberedte - dumdristige - ældre og yngre + alle sammensætninger af ovennævnte. Elevreaktioner Hvordan reagerer eleven over for: - ros (positiv/ negativ) - ris (positiv/ negativ) - vejledning - "skæld ud" - nervøs instruktør - usikker instruktør - forkert instruktør - dårlig/ manglende instruktion - en oplevelse (spil/ udsyn) - en termiktur, hvor instruktøren har taget flyet op og ved snak fået eleven til at blive hængende - for lange ture i begyndelsen - for tidlige øvelser (stall + spind) - luftsyge - negative/ positive G 5.4. Uddannelsesnorm Uddannelsesnormer/ BL- ere Sammenhæng - oversigt - oplysning. A- norm Målbeskrivelse - instruktørvejledning - stikordsnorm. B- norm Samme som A- norm. C- norm Samme som A- norm Derefter gennemgås de enkelte normer på den måde, at den enkelte aspirant gennemgår en norm ag gangen efter tur, forklarende hvordan han/ hun vil instruere, gennemføre, kontrollere og debriefe den tildelte norm. 5.5 En skoleflyvning Hvad er en skoleflyvning? Hvad indeholder en skolestart? - Briefing før start (norm/ program). - Cockpitcheck (spiralmetoden eller efter liste). GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN HI-UDDANNELSE

354 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 673 Dato : Side nr.: 6 / Instruktøransvar Hvad har instruktøren ansvaret for? - Start - flyvning - tilrettelæggelse sidevind - landingsrunde - landing - Snak under flyvning. - Debrifing. ROS - RIS - ROS. - Instruktøren er en slags driftsleder, der under sin vagt må forsøge at koordinere, vejlede, instruere og kontrollere således, at der afvikles mest mulig flyvning så sikkert som muligt og således, at den enkelte pilot får så meget ud af det som muligt. - Skoling. - Trafikledelse. - FLYSIK både på jord, i hangar og i manøvreområdet Trafikledelse - Indhentning af vejroplysninger, hvad skal en briefing indeholde? - Fordeling af jobs ved opstilling af flyvefelt. - Evt. briefingguide. - Kontrol med flyvningen. - Afslutning af en flyvedag Love og bestemmelser, luftrum Luftrummets udformning, gennemgang af de på I- CAO- kortet hyppigst forekommende områder, vigepligtsregler, samt gennemgang af de generelle fejl konstateret i første teoriprøve Indhentning af meteorologiske oplysninger Vejrtjeneste generelt - danske organisationer - hvilke typer oversigter/ udsigter bag grundmateriale for udarbejdelse af oversigter/ udsigter. Hvilke meldinger kan vi bruge, forkortelser, hvem ringer vi til? Flyslæb - faresituationer - kasseøvelser Krav til Signalgivning Start rullefase Flyvefase Tov - slæbefly (pilot) - svævefly (pilot). På jord - i luften. Kurs - vinger vandret - sidevind. Mens motorfly stadig kører. Begge fly i luften. Under flyvning. Hastigheder! Udskridning/ glidning ind. Kurveflyvning. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN HI-UDDANNELSE

355 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 673 Dato : Side nr.: 7 / 10 Udkobling Se ud! Næse svagt til venstre ved hjælp af sideror, tovet stramt, koble, se tovet forsvinde, cockpitcheck!! (hjul, flaps mv). Kasseflyvning Diasserie + video. Brug af bremser under kasseflyvning, Hvilke ror bruges for at udføre kassen og komme på plads i kassen. Under hele gennemgangen påpeges de eventuelle faremomenter, der kan være ved den pågældende manøvre, samt hvordan man flyver på plads igen Spilstart - faresituationer Godkendelse spil- forfang - sprængstykke - wireskærm - udlægning af wire. Signalgivning med hvad - hvordan - på jord under start. Personer involveret i spilstart. Start (faremomenter) a) Startløb - letning. b) Overgang til stigning. c) stigning. d) Overgang til normalflyvning og udkobling Landingsrunde - landing - pladsflyvning - udelanding Gennemgang af landingsrunde og landing efter diasserie, idet der res på de risici, der er for at løbe ud for højde, samt den nødvendig- det er at tilpasse flyvningen efter alle de andre, som vil være i manøvområdet. Gennemgang af forløb af en udelanding, forhold, der skal tages hen- til, minimumshøjder, markens hældning, afgrøder, vind, turbulens, forskelle i landskab. fokuseheresyn højde Flysik - generelt Gennemgang af: Det at se skal læres! Aktuelle eksempler på hvordan det gik galt, og hvad der blev gjort forkert! Diasserie visende aktuelle eksempler på hvilket resultat, et havari kan give! Eftersyn af fly Gennemgang af: - dagligt tilsyn GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN HI-UDDANNELSE

356 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 673 Dato : Side nr.: 8 / 10 - årligt tilsyn - modtagelsessyn - syn efter hård landing, havari mv. - hvem skal, må og kan foretage disse syn, og med hvilket interval? Papirer/ diplomer Gennemgang af proceduren og de nødvendige papirer til dokumentation for såvel enkeltdiscipliner som færdige sølv- C, guld- D, diamantflyvninger, rekordflyvninger mv Instruktørens Hvad skal en instruktør kunne? væremåde Lære fra sig - forklare sig - vurdere - lære videre - elevens niveau - undervise videre demonstrerer de ting han forklarer ved eksempler - have personlig/ formel autoritet motivere skal vise et godt eksempel - skal kunne videreudvikle sig selv - skal kunne samarbejde/ organisere - skal kunne metodeforbedre Navigation Rigtig type kort - checkpunkter 2 foran, 1 bagved - gennemgang af vindtrekant - eksempler Briefing udført af aspirant vejr - markorganisation - flyvning hvordan omkring pladsen - hvem gør hvad (briefingguide) Teoriprøve ved afslutning Særlig teoriprøve for instruktører: Prøve i instruktørvirksomhed Flyvning på kursus Praktisk afvikling af flyvning - logsedler karaktergivning - startlister (fremmed flyvning) - listefører - trafiklederturnus startrækkefølge - journalfører - ansvarlig for daglig tilsyn - hastigheder i landingsrunde med hvilke fly - landings-t - kursstriber - briefingguide - stik til samtale- anlæg normal procedure ved flyvning fra pladsen brug af radio mv. 6. BEDØMMELSE AF PRAKTISK FLYVNING Løbende gennem kurset vurderes elevens kunnen vis et karaktersystem som følger: 5. Helt ok. 4. Små skønhedsfejl. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN HI-UDDANNELSE

357 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 673 Dato : Side nr.: 9 / Større skønhedsfejl. 2. Større fejl, lærer griber ind mundtlig eller direkte. 1. Større fejl, lærer griber meget ind 0. Afbrudt - ikke gennemført øvelse, lærer redder/ overtager helt. Med støtte fra de tildelte karakterer vil der ved kursusafslutning foregå en vurdering af hver enkelt aspirant, som foretages af den samlede lærerstab med kursuslederens vurdering som endelig afgørelse. Vurderingens hovedvægt hviler på aspirantens færdigheder som pilot og egnethed i at klare opståede situationer samt praktisk brug af uddannelsesnormen. 7. KURSUSAFVIKLING 7.1. Deltagerantal aspiranter Lærerkræfter 3-4 førsteinstruktører hele perioden. Speciallærer nogle timer Fly og materiel 3 stk. alm. tosædede svævefly 1 - selvstartende svævefly. 1 - slæbefly med pilot. 1 - spil (aspiranter er spilfører). 1 - wirehenter. 1 - flyhenter Undervisningsfaciliteter Klasserum med tavler - lærred. Overhead. Flipover. Video. Diasfremviser Kursuslængde Normalt 8 dage, startende lørdag og afslutning den efterfølgende lørdag. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN HI-UDDANNELSE

358 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 673 Dato : Side nr.: 10 / Undervisningstid til rådighed 77 timer. 8. AFSLUTNING AF KURSUS Efter at aspiranterne har gennemgået HI- kursus med tilfredsstillende resultat i såvel praktiske som teoretiske fag, udsteder Dansk svæveflyver Union til aspiranterne et HI- bevis, jfr. Bestemmelserne i UH Gr Aspiranter, der ikke har bestået HI- kursus, får i hvert enkelt tilfælde en redegørelse om, hvilke områder der ikke er tilfredsstillende og hvis muligt, hvordan etablering af kundskaber og/ eller færdigheder kan foretages og kontrolleres før evt. udstedelse af HI- bevis. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN HI-UDDANNELSE

359 Gruppe : 674 Dato : Side nr.: 1 (9) FI- UDDANNELSE 1. MÅLSÆTNING Fi- uddannelsen er anden del af Dansk Svæveflyver Unions instruktøruddannelse. Formålet er at færdiguddanne hjælpeinstruktører (HI) til førsteinstruktører (FI), således at de kan undervise i de teoretiske og praktiske fag, der fremgår af Dansk Svæveflyver Unions svæveflyveuddannelse. Færdiguddannelsen foregår efter, at Hi- eren har været igennem en praktikperiode i en klub som aktiv HI med et tilfredsstillende resultat. 2. ASPIRANTER Se krav til aspiranter i UH Gr KURSUS 3.1. Kursusramme Gældende BL Kursusmål Ved kursusafslutning skal aspiranten kunne: Uddanne medlemmer i eksisterende delnormer frem til S- certifikat Afholde og godkende den "lille" teoriprøve. Uddannelsesnorm A Tillade eneflyvning og meddele eneflyvningstilladelse. Uddannelsesnorm A Afholde prøver for og meddele lokalflyvningstilladelse. Uddannelsesnorm B Indstille til praktisk prøve til S- certifikat Undervise i, og give tilladelse og godkende typeuddannelse i det omfang vedkommende selv er uddannet heri Undervise i, give tilladelse i samt godkende startmetodeuddannelse i det omfang vedkommende selv er uddannet hertil. Tilladelse til startmetodeuddannelse gives ved kursusafslutning af kursusleder eller i henhold til UH Gr. 671 pkt Udføre PFT i discipliner vedkommende selv er uddannet i Fungere som trafikleder ved såvel daglig klubflyvning som større konkurrenceaktivitet, endvidere uddanne HI i klubregi. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN FI - UDDANNELSE

360 Gruppe : 674 Dato : Side nr.: 2 (9) 3.3 Flyvemæssige mål Omskoles til de på kursus benyttede tosædede svævefly Fuld beherskelse af mindst én startmetode Selvstændig udføre 2 omgange spind Selvstændig udføre 2 pkt. loop, udført enkeltvis Min. 50 km distanceflyvning med eller uden motor Sammenlagt 2 timers termikflyvning Én godkendt mark- anflyvningsøvelse (motorsvævefly) Én godkendt landing på anden plads (motorsv. /svævefly) Flyslæb Flyslæbøvelser består af: Flyve vandret i ca. 1 meters højde over pladsen i startfasen, indtil stigning påbegyndes Under slæbet ligge i centerlinie efter slæbeflyet Holde position under drej med op til 45º krængning Gå fra hvilket som helst punkt i "kassen" og tilbage til centerlinien Mundtlig redegørelse for procedure ved "afbrudt start" i højder under ca. 150 meter Beherske brug af luftbremser for at undgå slapt tov Kunne "bremse" ved hjælp af side og/eller krængeror ved slapt tov ("flyv væk fra buen") Holde position under kurveskift (45º til 45º) Udføre en "kasseflyvning" Følge slæbefly under 200 m nedflyvning under svage kurveskift Signalregler Spilstart. Spilstartøvelser består af: GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN FI - UDDANNELSE

361 Gruppe : 674 Dato : Side nr.: 3 (9) Gennemførelse af spilstart med krav som til S- prøve eller PFT Forholdsregler ved afbrudt start i lav, mellem og stor højde Forholdsregler ved nødsituation ved startafvikling Signalregler Selvstartende Undervisning i brug af selvstartende svævefly gives normalt ikke ved FI. kursus, dog kan aspiranter, der efter kurset opfylder kravene i BL 6-104, efter kurset gives tilladelse til skoling med selvstartende fly. 4. EKSEMPELVIS INDHOLD AF KURSUS 4.1. Praktisk flyvning Tid og startantal er vejledende tal under hensyntagen til den enkeltes erfaringsniveau Motorsvævefly 1. tur Tilvænning, landingsøvelser min. Under flyvning, uddrag af udd. norm 2. tur Distanceflyvning km min. Indhold: landing på fremmed plads. Navigation/ lav højde, ca. 250 m m højde Simuleret "svæveflyvedistanceflyvning" Simuleret marklanding. 3. tur Specielle øvelser efter behov Kunstflyvningsfly: (kan være ASK-21, Twin Acro, Puchacz eller lignende). Flyslæbsøvelser, enkelte ture m højde. Kunstflyvningsøvelser, spind - loop. Uddrag af uddannelsesnorm Strækflyvningsfly: (bør være glasfiber tosædet). Flyslæbsøvelser, generelt kun til m højde. Termikflyvningsøvelser. Distanceflyvningsøvelser. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN FI - UDDANNELSE

362 Gruppe : 674 Dato : Side nr.: 4 (9) 4.5. Fordelingsplan svævefly: KUNSTFLYVNINGSFLY: Fly- Spil slæb I luften 1. flyvn. Tilvæn. /fly/plads mv. x 2. - Flyslæbsøv. bagsæde x Kunstfl.træn. -udd.norm 3. - Flyslæbsøv. bagsæde x Kunstfl.træn. -udd.norm 4. - flyslæbsøv. m/ nedgang bagsæde x Udd.norm STRÆKFLYVNINGSFLY: 1. flyvn. Tilvæn. /fly/plads mv. x 2. - Flyslæbsøv. bagsæde x Termiktræn. -udd.norm 3. - Flyslæbsøv. bagsæde x Termiktræn. -udd.norm 4. - Flyslæbsøv. x Distanceflyvning 5. - Flyslæbsøv. bagsæde x Termiktræn. -udd.norm 5. TEORIPENSUM EMNER: FORBRUG/TIMER 1. Check ind - orientering - afslutning 3 2. Undervisningslære 3 3. Elevreaktioner (Psyk) 1 4. Uddannelsesnorm 3 5. Aspiranters lektioner/ g 6 6. Meteorologiske oplysninger 1 7. Landinger 2 8. Eftersyn af fly 1 9. Flysik generelt Papirer/ diplomer Navigation Instruktøransvar Love og bestemmelser, luftrum Flyveledelse i klub Strækflyvning Briefing udført af aspirant Teoriprøve ved afslutning Flyvning på kursus kursusvurdering, diverse 2 41 GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN FI - UDDANNELSE

363 Gruppe : 674 Dato : Side nr.: 5 (9) En stor del af undervisningen bliver gennemført som lektioner udført af aspiranterne og/eller gruppearbejde med emner fra teoriundervisningen. Der lægges i det hele taget vægt på, at aspiranterne er aktive i undervisningen 5.1. Check ind - orientering - afslutning Check ind Orientering Afslutning Indkvartering, kantine, mødetid i UV- lokale. Præsentation kursusleder, lærere mv. Kort omtale af centeret, kantine, spisetider, kaffe om eftermiddagen, rygning under UV, placering i klassen, for sent om morgenen, præsentation af aspiranter. Mål med kursus! Hvordan gør vi så det? Teori/ praktik vil være vejrafhængig, ugeplan, hvem har ensædet fly med? Logsedler indsamles, diverse forhåndsmateriale udleveres, evt. læsestof gives for, "flyve - snak" hvor dan har det været at være HI, erfaringer som HI, overgang HI til FI. Kursusvurdering/ afsluttende bemærkninger Undervisningslære Hvad skal en instruktør kunne? Kundskab - færdighed - holdninger. Hvad er undervisning? Indlæringsformer. Formål - mål - delmål - målsætning. Krav vilkår - kriterier. Behov - modenhed forståelse accept. Indlæringsfremmende faktorer - motivation. Indlæringsforløb - glemsel - hukommelse overindlæring. Fagplaner - lektionsplaner. Fremstilling af prøver - prøveafholdelse Elevreaktioner Kort repetition af forskellig elevtyper nævnt på HI- kursus, derefter diskussion og gennemgang af erfaringer gjort som HI. Hvis aspiranterne har nogle aktuelle eksempler, så snakkes det igennem, hvorledes "problemet" blev løst, eller hvordan andre ville have løst det Uddannelsesnorm Gennemføres ad aspiranterne, der hver for sig gennemgår den tildelte norm og fortæller om briefing, gennemførelse, kontrol og debriefing. Hvis aspiranten har oplevet specielle problemer med normen, nævnes disse, således at andre aspiranter evt. kan løse problemer Aspiranters lektioner/ gruppearbejde GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN FI - UDDANNELSE

364 Gruppe : 674 Med udgangspunkt i uddannelsesnormerne eller i aktuelle problemer opstilles der gruppeopgaver til aspiranterne. 3-4 pr. gruppe. Formålet med disse opgaver er at lære aspiranterne at arbejde målrettet i en gruppe og efter dette arbejde, selvstændig fremlægge resultatet. Opgavernes størrelse skal holdes på et sådant niveau, at såvel fremlæggelse som gennemgang kan holdes indenfor de 6 timer. Forberedelse til gruppearbejdet forudsættes at foregå udenfor timeplanen. Dato : Side nr.: 6 (9) 5.6. Meteorologiske oplysninger Lektion afholdt af meteorolog indeholdende følgende Hvor henter vi bedst oplysninger. Hvordan bruger vi disse oplysninger. Hvilke opgaver vil det være muligt at udskrive til et tænkt vejr. Cyklon/ anticyklonal påvirkning, hvor lægger svæverflyvervejret. Efter hvilke forhold skal vi vælge starttidspunkt. Hvor kraftig bliver termikken. Hvor højt bliver der til basen, hvad er mit bedste arbejdsområde Landinger Diasserie visende landingsrunden set fra forskellige positioner. Denne gennemgås, og der udveksles erfaringer fra aktuel skoling. Hvad kan der gå galt, og hvad er grunden hertil? 5.8. Eftersyn af fly Repetition af Dagligt tilsyn. Årligt syn. Modtagelsessyn. Syn efter hård landing/ havari. Hvem skal, må og kan foretage disse syn og med hvilket interval? 5.9. Flysik generelt Gennemgang af: Det at se skal læres! Aktuelle eksempler på, hvordan det gik galt, og hvad der blev gjort forkert! Diasserie visende aktuelle eksempler på, hvilket resultat et havari kan give! Hvad kan vi gøre for, at det ikke sker? GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN FI - UDDANNELSE

365 Gruppe : 674 Dato : Side nr.: 7 (9) Papirer/ diplomer Gennemgang af proceduren og de nødvendige papirer til dokumentation for såvel enkeltdiscipliner som færdige sølv- C, guld- C, diamantflyvninger, rekordflyvninger mv Navigation Rigtig type kort, checkpunkter 2 foran, 1 bagved. Gennemgang af vindtrekant - eksempler. Desuden gives den aktuelle navigationstur til aspiranterne, der så rent faktisk skal lave beregninger efter aktuelt vejr og aflevere resultatet til læreren før start Instruktøransvar Hvad kan, skal og må en FI Love og bestemmelser, luftrum Luftrummets udformning, gennemgang af de på ICAO- kortet hyppigst forekommende områder, vigepligtsregler, BL- krav mv Flyveledelse i klub Type af medlemmer og deres ønsker, krav til klubben udefra, medlemspolitik, hvad virker negativt. Instruktørgruppens ansvarsområde, organisering, elevens vanskelige vej fremad (opad) Strækflyvning Langtidsplanlægning - korttidsplanlægning - dagen, opgaveudskrivning, vendepunkter, McCready - flyvning, hvor finder jeg de bedste bobler, slutglid, ud-/hjemtærskling, flyvning under konkurrencer. Debriefing Briefing udført af aspirant Vejr - markorganisation - flyvning omkring pladsen - udskrivning af opgave, hvem gør hvad. Briefingguide Teoriprøve ved afslutning Særlig teoriprøve for instruktører: a) Normale S-teorispørgsmål. b) Prøve i instruktørvirksomhed Flyvning på kursus GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN FI - UDDANNELSE

366 Gruppe : 674 Dato : Side nr.: 8 (9) Praktisk afvikling af flyvning, fly til rådighed, brug af disse, ensædede fly, logsedler, karaktergivning, startlisteføring, trafikleder/listefører turnus, trøje, vagtskifte, startrækkefølge, journalføring, opbevaring af journaler, dagens første lærer ansvarlig for dagligt tilsyn, briefingguide, landings-t, kursstriber, hastigheder i landingsrunden, navigationstur, kunstflyvning, stræk/termikflyvning, ud/hjemtærskling, lærerne skaffer vejroplysninger (båndoptager/tekst-tv) Kunstflyvning, kursusvurdering - diverse Loop og spind gennemgås, der lægges vægt på hastigheder samt G-påvirkning (begrænsninger). 6. BEDØMMELSE AF PRAKTISK FLYVNING Løbende gennem kurset vurderes elevens kunnen via et karaktersystem som følger: 5. Helt ok. 4. Små skønhedsfejl. 3. Større skønhedsfejl. 2. Større fejl, lærer griber ind mundtlig eller direkte. 1. Større fejl, lærer griber meget ind. 0. Afbrudt - ikke gennemført øvelse, lærer redder/overtager helt. Med støtte fra de tildelte karakterer vil der ved kursusafslutning foregå en vurdering af hver enkelt aspirant, som foretages af den samlede lærerstab med kursusleder som endeligt afgørende. Vurderingens hovedvægt hviler på aspirantens færdigheder som pilot og egnethed i ar klare opståede situationer samt praktisk brug af uddannelsesnormerne. 7. KURSUSAFVIKLING 7.1. Deltagerantal 8-10 aspiranter Lærerkræfter 3-4 førsteinstruktører hele perioden. Speciallærer nogle timer Fly og materiel 1 stk. tosædet svævefly velegnet til kunstflyvning. 2 - tosædet svævefly velegnet til distanceflyvning. 1 - selvstartende svævefly. 1 - slæbefly med pilot. 1 - spil (aspiranter er spilfører). GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN FI - UDDANNELSE

367 Gruppe : 674 Dato : Side nr.: 9 (9) 1 - wirehenter. 1 - flyhenter. 1 - bil samt transportvogn til hjemhentning. Ensædede svævefly medbringes i muligt omfang af aspiranter Undervisningsfaciliteter Klasserum med tavler - lærred. Overhead. Flipover. Floneltavle. Diasfremviser. Video. Slutglidscomputer - undervisningsmodel Kursuslængde Normalt 9 dage, startende lørdag og afslutning søndagen ugen efter Undervisningstid til rådighed 83 timer. 8. AFSLUTNING AF KURSUS Efter at aspiranterne har gennemgået Fi-kursus med tilfredsstillende resultat i såvel praktiske som teoretiske fag, udsteder Dansk Svæveflyver Union til aspiranterne et Fi-bevis jfr. Bestemmelserne i UH Gr 672. Aspiranter, der ikke har bestået FI-kursus, får i hvert enkelt tilfælde en redegørelse om, hvilke områder der ikke har været tilfredsstillende, og hvis muligt hvordan disse kan forbedres. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN FI - UDDANNELSE

368 Gruppe : 675 Dato : UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Side nr.: 1 (3) HI-KURSUS KRAV TIL ASPIRANTER 1. KRAV TIL ASPIRANTER 1.1 En aspirant til et HI-kursus skal: - Gennem en klub være medlem af Dansk Svæveflyver Union. - Ved sit adfærd have vist modenhed og sund dømmekraft i forbindelse med flyveaktivitet. - Være anbefalet af sin klub. 1.2 Aspiranten skal ved kursusstart kunne dokumentere at: - Have en minimumsalder på 20 år ved kursets afslutning. - Være indehaver af et gyldigt S-certifikat. - Være helbredsmæssig godkendt til svæveflyvercertifikat Jfr. BL Have gyldig tilladelse til start i både flyslæb og spilstart. - Have passagertilladelse jfr. UH Gr Have minimum 100 timer som fartøjschef på svævefly. - Have gennemført minimum 1 stk. 50 km distanceflyvning udført som sølv- c stræk. Dispensation gives kun i ganske særlige tilfælde. - Have udført minimum 15 flyvninger med passager. - Have udført mindst 15 flyvninger med instruktør efter ovennævnte 15 passagerflyvninger. (Aspiranter fra flyslæbsklubber skal dog kun have 11 flyvninger med instruktør.) - Have bestået en S-teoriprøve højest 24 måneder før HI-kursets start. - Være I grønt område på TRÆNINGSBAROMETER jfr. UHB gr. 599 Dispensation: Der gives ikke dispensation. 2. FLYVEMÆSSIG UDDANNELSE AF ASPIRANTER I KLUBBERNE Aspiranten skal have gennemført mindst 15 flyvninger med instruktør efter forinden at have foretaget mindst 15 flyvninger med passager. Aspiranter fra flyslæbsklubber skal dog kun have 11 flyvninger. Flyvningerne skal foregå i henhold til: "checkskema for hjælpeinstruktøraspiranter", som skal anvendes som dokumentation for flyvningerne. Disse flyvninger betragtes som første del af instruktørkurset og skal gennemføres i den hjemlige klub. De er en vigtig hjælp for aspiranterne i forbindelse med indførelse i uddannelsesnormerne og i forbindelse med afpudsning af aspiranternes egen flyvning, og er derfor en vigtig hjælp til at bestå kurset og blive en god instruktør. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN HI-KURSUS KRAV TIL ASPIRANTER

369 Gruppe : 675 Dato : UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Side nr.: 2 (3) Lærer på disse flyvninger skal være en instruktør, som er rutineret og i god træning. Ved mindst 8 af flyvningerne skal læreren være FI. Aspiranten skal foretage flyvningerne fra flyets instruktørsæde, og der skal lægges vægt på, at aspiranten virker og optræder som ansvarlig for hver enkelt flyvning. Under flyvningerne skal der foretages afpudsning af aspirantens flyvning og tilrettelæggelse af landingsrunder. Bedømmelsen skal være strengere end ved S- prøve. Alle krævede manøvre til S- prøven skal indgå i flyveprogrammerne. Under flyvningen skal læreren simulere elev og på den måde simulere "standardfejl" og lade aspiranten korrigere disse fejl. Aspiranten skal instruere læreren i normerne A-5 til A-11. Afprøvning af aspirantens reaktionsevne og dømmekraft ved forudsete hændelser skal afprøves, f.eks. : Afbrudt start - ændring af aftalt landingsrunde fastlåsning af luftbremser "ude" i større højder - tildækket højdemåler. 3. SUPPLERENDE VEJLEDNING Normalt er erfaringsgrundlaget for de deltagende aspiranter på et HI-kursus væsentlig højere end de forlangte minimumskrav. Der kan dog for de aspiranter, der kun har lidt mere erfaring end minimumskravene, være meget forskel på den ERFARING og TRÆNINGSTILSTAND, de udviser under et HI-kursus. Der skal derfor gøres opmærksom på forskellige forhold, der påvirker en aspirants erfaring eller træningstilstand, og hvordan forbedring kan foretages. a) Kun fløjet fra én plads (hjemmeflyvepladsen) Aspiranter af denne slags har kun udført landingsrunder på 4 måder i hele deres tid som svæveflyver. I ekstreme tilfælde, hvor man har fastlagte landingsrunder, har vedkommende kun udført landingsrunder på 2 måder. b) Begrænset typekendskab (kun omskolet til 3-4 typer) Ved at omstille med en så lav typeerfaring har aspiranter det svært, når de skal omstille sig til at undervise på et tosædet fly. c) For lavt årligt gennemsnitstal Har en aspirant et timetal nær ved minimumskravene ved ankomst til kurserne, siger erfaringerne, at der kan være meget forskel på, om vedkommende har erhvervet denne erfaring på 3-4 år eller over en længere årrække. I sidstenævnte tilfælde kan aspiranten være i en manglende træ- GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN HI-KURSUS KRAV TIL ASPIRANTER

370 Gruppe : 675 Dato : UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Side nr.: 3 (3) ningstilstand og derfor have svært ved at klare problemerne på kurset. Vi henviser her til træningsbarometeret. d) Manglende træning i sekundær startmetode Aspiranter, der mangler træning i en sekundær startmetode, er også dårligt stillet på et kursus, idet dels den sekundære startmetode vil blive anvendt under mere stressende forhold end vanligt, og dels fordi den sekundære startmetode giver mere erfaring til piloten. Hvis kun et enkelt af disse eksemplarer på manglende erfaring eller træning optræder hos en aspirant, behøver dette ikke at være et problem, men der er adskillige tilfælde, hvor aspiranter, der er kommet til kurserne med flere af disse eksempler, havde svært ved at bestå et HI-kursus. 4. FORSLAG TIL OPTRÆNING AF ASPIRANTER Har en klub et medlem under "klargøring" til HI-kursus, og dette medlem i øvrigt har gode personlige egenskaber, såsom ansvarsfølelse og lederegenskaber, men som er "lav" på et eller flere af ovennævnte eksempler kan følgende foreslås: ad a) Klubben kan lave en "bytteaftale" med en eller to naboklubber. Dette kan udnyttes som ekstra træning af piloten. Flyvningen kan udføres som skole/ checkflyvning på tosædet med lokal instruktør. Der bør være minimum ca. 10 flyvninger fordelt over mindst to flyvedage med modsatte vindretninger. ad b) Hvis den under a) foreslåede flyvning foregår på en anden type tosædet end vedkommende er vant til, giver dette en god ekstra øvelse i at omstille sig til en anden flytype. Klubber, der ejer flere typer svævefly, kan sørge for, at deres aspiranter er omskolede til de typer, man har i klubberne. ad c) En aspirant med et lavt årligt timegennemsnit bør i god tid aktiveres, så flyvetiden det sidste år før kurset kommer op på mindst timer (Jfr. Træningsbarometeret). ad d) Årsag til manglende flyslæbstræning - eller uddannelse - opgives gerne til, at man har ventet til sidste øjeblik med at får dette forhold ordnet, hvorefter vejret ikke tillod dette. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN HI-KURSUS KRAV TIL ASPIRANTER

371 Gruppe : 676 Dato : UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Side nr.: 1 (1) FI-KURSUS KRAV TIL ASPIRANTER 1. KRAV TIL ASPIRANTER 1.1 En aspirant til et FI-kursus skal: - Gennem en klub være medlem af Dansk Svæveflyver Union. - Være anbefalet af sin klub. - Ikke administrativt eller ved dom være frakendt retten til at gøre tjeneste på luftfartøj eller i anden stilling af betydning for luftfartens sikkerhed 1.2 Aspiranten skal ved kursusstart kunne dokumentere at: - Være indehaver af et gyldigt S-certifikat jfr. BL Være helbredsmæssig godkendt til svæveflyvercertifikat jfr. BL Være indehaver af et gyldigt hjælpeinstruktørbevis - Have gyldig flyslæbstilladelse og spilstartstilladelse. - Have minimum 150 flyvetimer som fartøjschef i svævefly. - Som fartøjschef i svævefly have udført 2 distanceflyvninger på mindst 100 km hver. - Have fungeret som hjælpeinstruktør (HI) i mindst 15 flyvedage - Have fungeret som fartøjschef som instruktør på mindst o i spilstartsklub: 120 flyvninger o i flyslæbsklub: 90 flyvninger - Være I grønt område på TRÆNINGSBAROMETER jfr. UHB gr Have bestået en S-teoriprøve højst 24 måneder før FI-kursets start Dispensation: Der gives normalt ikke dispensation. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN FI-KURSUS KRAV TIL ASPIRANTER

372 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 677 Dato : Side nr.: 1 af 1 KOMMENTARER FOR FLYVNING TEGN OG FORKORTELSER TIL KOMMENTARER FOR FLYVNING Faser i flyvning: Kommentarer: S- start Næse for højt (spilstart) Placering for højt (flyslæb) F- flyvning Hastighed for lille (flyvning) I- indflyvning Næse for lavt (spilstart) Placering for lavt (flyslæb) L- landing Hastighed for stor (flyvning) Øvelser: Varierende placering (spil/flyslæb) Varierende hastighed (flyvning) VK - venstre fuldkurve 360º Slingrende kurs HK - højre fuldkurve 360º 60º Angives ved kurveøvelser med 60º krængning ½ VK - venstre drej 180º ½ HK - højre drej 180º ¼ VK - venstre drej 90º ¼ HK - højre drej 90º - ottetaller Landing: L+ - for langt L- - for kort - afstand i meter GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN KOMMENTARER FOR FLYVNING

373 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 680 Dato : Side nr.: 1 af 1 KRAV TIL INSTRUKTØRER DER INDSTILLES TIL GODKENDELSE SOM S-KONTROLLANT. 1. Gyldigt FI-bevis samt registreret som instruktør i DSvU. 2. Fungeret som FI i mindst 3 år. 3. Udført mindst 300 uddannelsesflyvninger som svæveflyveinstruktør. 4. Forestået mindst 5 flyveprøver til lokalflyvningstilladelse. 5. Som fartøjschef have mindst 1000 starter og en total flyvetid på svævefly på mindst 400 timer, heraf u/motor på mindst 300 timer og mindst 200 timer på ensædet svævefly. 6. Fløjet i alt mindst 10 distanceflyvninger og mindst 2000 km i svævefly u/motor indenfor de seneste 5 år. 7. Være indstillet/godkendt af sin klub. 8. Deltaget som lærer på mindst 1 instruktørkursus. Unionen kan i særlige tilfælde dispensere fra enkelte af disse krav. KRAV TIL S-KONTROLLANTER FOR VEDLIGEHOLDELSE AF STATUS. 1. Gyldigt FI-bevis samt registreret som instruktør i DSvU. 2. Indenfor de seneste 5 år have udført mindst 100 flyvninger som instruktør/s-kontrollant, eller have udført i alt mindst 5000 flyvninger. 3. Indenfor de seneste 5 år have udført i alt mindst 5 distanceflyvninger på sammenlagt mindst 500 km på svævefly u/motor, eller have fløjet i alt mindst km på svævefly/motorsvævefly. En S-kontrollant der ikke længere opfylder betingelserne for fortsat virke, skal meddele dette til Unionen, der i særlige tilfælde vil kunne dispensere herfra. S-KONTROLLANTVIRKSOMHED. Der henvises til gruppe 570, hvor S-kontrollantvirksomhed er beskrevet, samt hvordan udvælgelsen og indstilling af nye kontrollanter foregår. S-KONTROLLANT - KRAV

374 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 681 Dato : Side nr.: 1 (6) Uddannelse af slæbepiloter / svævefly. Uddannelse af slæbepiloter forestås af en svæveflyveinstruktør (FI), der er godkendt hertil af DSvU, (efterfølgende benævnt "kontrollanten"). Krav til kontrollanten: Nedenstående krav skal være opfyldt, for at en instruktør (FI) kan uddanne slæbepiloter: 1 Gyldigt S-certifikat. 2 Gyldigt instruktørbevis / svævefly / (FI) jfr. gr. 670, 671, 672 og Have udført mindst 300 starter på svævefly i flyslæb 4 Have udført mindst 15 starter i flyslæb indenfor de senest forudgående 18 måneder. 5 Opnået flyveerfaring på svævefly: 5.1. Minimum 400 timer total 5.2. Minimum 200 timer på glasfibersvævefly 6 Godkendt af DSvU. Krav til aspiranten: Aspiranten skal opfylde følgende krav for at kunne uddannes til slæbepilot / svævefly: 1 Indehaver af gyldigt A-cert./ PPL(A), B-cert. / CPL(A), D-cert./ ATPL(A), S-certifikat eller certifikat til ultralet flyvemaskine jfr. BL 9-6 pkt Rettighed som luftfartøjschef på anvendte flyvemaskine / motorsvævefly. 3 Mindst 75 timer som luftfartøjschef på flyvemaskine / motorsvævefly kat. 3. / Ultralet flyvemaskine klasse B. 4 Mindst 2 timer, 20 starter og 20 landinger som luftfartøjschef på anvendte flytype, heraf mindst 5 landinger indenfor de seneste 90 dage. 5 Flyslæbserfaring på svævefly: 5.1. S-certifikat m/ startmetode flyslæb og mindst 10 flyslæb solo eller 5.2. et antal flyvninger på tosædet svævefly med kontrollanten som instruktør, med henblik på at bibringe aspiranten et efter kontrollantens vurdering godt kendskab til forholdene i et svævefly under flyslæb. UDDANNELSE TIL SLÆBEPILOT / SVÆVEFLY

375 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 681 Dato : Side nr.: 2 (6) Teoripensum: Som grundlag anvendes DSvU's kompendium for slæbepiloter / svævefly, seneste udgave. Aspiranten skal undervises i: 1 Lovbestemmelser: 1.1. BL BL BL BL UHB gr Tegngivning: 2.1. Tegngivning af jordpersonel ved start og afbrudt start 2.2. Tegngivning mellem slæbefly og svævefly 2.3. Tegngivning ved kast af slæbetov 3 Slæbeanordning: 3.1. Forskellige typer slæbekobling og deres virkemåde 3.2. Indtrækkeligt slæbetov (spil) 3.3. Slæbetove 3.4. Sprængstykker 3.5. Ringsæt 3.6. Begrænsninger 3.7. Godkendelse til slæb af svævefly 4 Operationelle forhold 4.1. Luftfartøjschefernes ansvarsfordeling 4.2. Udflyvningsmønstre / fastlagte ruter 4.3. Termikområder 4.4. Slæbeflyets begrænsninger v/ flyslæb 4.5. Descent 4.6. Motorbetjening 4.7. Vigepligtsregler 4.8. Flyvning i kontrolleret luftrum 5 Flysik: 5.1. PIO Fly med pendelror eller meget lavt rortryk Nervøse piloter 5.2. Afbrudt start i lav højde < m i mellemhøjde m i stor højde > m Lokale bestemmelser ved afbrudt start på jorden. UDDANNELSE TIL SLÆBEPILOT / SVÆVEFLY

376 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 681 Dato : Side nr.: 3 (6) 5.3. Slæb i bundkobling 5.4. Slæb i tæt trafik 5.5. Flyslæb sammen med andre slæbefly 5.6. Drej efter udkobling 5.7. Kast af slæbetov 5.8. Landing med slæbetov 6 Meteorologi: 6.1. Sidevinds indflydelse på flyslæbsstarten 6.2. Vindforhold (hvirvler) omkring terrængenstande (levende hegn, bygninger, vindmøller m.v.) 6.3. Termikområder 6.4. Temperaturens indvirkning på startløbets længde Praktisk uddannelse: Al praktisk uddannelse foregår med kontrollanten som fører/instruktør på de(t) til uddannelsen anvendte svævefly. Uddannelse på svævefly: Hvis aspiranten ikke er indehaver af S-certifikat m/ startmetode flyslæb og mindst 10 flyslæb solo, skal denne forinden uddannelsen til slæbepilot påbegyndes, med kontrollanten som fører, i flyslæb have demonstreret: Almindelig start i flyslæb Ligeudflyvning, flyvning under slipstrøm Kasseflyvning med flyvning til absolutte yderpunkter i kassen. Descentøvelser, herunder brug af luftbremser. Udkobling af svæveflyet. Udvælgelse af alternative landingspladser ved afbrudt start. Aspiranten skal selv i muligt omfang føre svæveflyet. Herefter påbegyndes den egentlige uddannelse til slæbepilot på flyvemaskine / motorsvævefly kat. 3. Uddannelse på slæbefly: Til briefing af forhold der relaterer sig til anvendte flyvemaskine / motorsvævefly udvælger kontrollanten en ham bekendt slæbepilot med stor erfaring som slæbepilot > 200 flyslæb totalt, og min. 20 starter og 20 landinger på den aktuelt anvendte flytype, heraf mindst 3 indenfor de seneste 18 måneder (efterfølgende benævnt "rådgiveren"). UDDANNELSE TIL SLÆBEPILOT / SVÆVEFLY

377 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 681 Dato : Side nr.: 4 (6) Denne slæbepilot fungerer som aspirantens rådgiver om særlige forhold mht. betjening af slæbeflyet under hhv. start, stigning, udkobling og nedgang efter flyslæb. Rådgiverens briefing til aspiranten skal omfatte følgende emner: cockpitindretning / udkoblingshåndtag motorbetjening under slæbets forskellige faser klargøring af slæbeflyet (fiksere løse genstande m.v.) eftersyn af slæbeflyets slæbekobling / spilanordning / kniv eftersyn af slæbetov, ringsæt og sprængstykker procedure ved afbrudt start lokale forhold for afbrudt start valg af udflyvningsveje Briefingen af aspiranten foretages sammen med kontrollanten. Aspiranten skal i slæbeflyet på tilfredsstillende vis udføre mindst 2 starter med stigning ligeud til 600 ft. og efterfølgende landinger under overvågning af både rådgiveren og kontrollanten, medmindre rådgiveren eller kontrollanten i forvejen er bekendt med at aspiranten kan udføre start og landing med den pågældende flytype på tilfredsstillende vis. Herefter skal aspiranten foretage mindst 5 flyslæb, hvor kontrollanten er fører af svæveflyet. På de 4 første af disse flyslæb skal rådgiveren, hvis dette er muligt, være om bord i slæbeflyet med henblik på at vejlede aspiranten. På det første flyslæb er rådgiveren luftfartøjschef for at demonstrere et flyslæb for aspiranten. Finder rådgiveren under uddannelsen anledning til at udføre yderligere flyslæb til demonstration for aspiranten, er han også luftfartøjschef på sådanne flyvninger. På alle andre flyvninger er aspiranten luftfartøjschef. Det kan i visse situationer være umuligt at rådgiveren medfølger i slæbeflyet, som f.eks. hvis det er énsædet, har for ringe motorkraft under de givne vejrforhold el.lign. Under sådanne forhold skal rådgiveren give aspiranten instrukser via radio. Under alle flyvninger skal der være etableret tovejs radioforbindelse mellem aspiranten og rådgiveren (evt. intercom) og kontrollanten. Er slæbeflyet forsynet med indtrækkeligt slæbetov, skal det trækkes ind, men proceduren for kast af slæbetovet skal udføres i henhold til nedenstående vejledning. Under flyvningerne skal følgende demonstreres / øves i den angivne rækkefølge: UDDANNELSE TIL SLÆBEPILOT / SVÆVEFLY

378 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 681 Dato : Side nr.: 5 (6) 1 Min. 1 flyslæb til 400m højde, hvor rådgiveren som luftfartøjschef demonstrerer et normalt flyslæb for aspiranten, og under hensyntagen til vindforhold, svæveflyets præstationer og evt. anden trafik udvælger udkoblingsområde. Kan rådgiveren ikke være ombord i slæbeflyet, skal han rådgive aspiranten via radio. Slæbetovet skal kastes i et forud aftalt område inden landing. 2 Min. 1 flyslæb til min. 500m højde, hvor aspiranten fører flyet. Fra 300m højde øves drej med ikke over 20 0 krængning. Udkobling foregår om muligt i det tidligere udvalgte udkoblingsområde. Slæbetovet skal kastes i et forud aftalt område inden landing. 3 Efter kontrollantens skøn 1 eller flere flyslæb til min. 700m højde, omfattende følgende: 3.1. Fra 0m til 400m højde øves flyslæb som anført ovenfor under (2) bortset fra udkobling Fra 400m til 500m højde øves drej med krængning på indtil Fra 500m til 700m højde øves kasseflyvning I min. 700m højde demonstrerer kontrollanten de absolutte yderpunkter i forhold til slæbeflyets forlængede længdeakse en slæbepilot bør tillade et svævefly at befinde sig i i lav højde Herefter demonstrerer kontrollanten, ved gradvis at øge afstanden til slæbeflyets forlængede længdeakse horisontalt såvel som vertikalt, den påvirkning et svævefly er i stand til at udøve på et slæbefly, således at aspiranten får en tydelig fornemmelse af hvor grænserne går for fortsat at have fuld kontrol over slæbeflyet Slæbetovet skal kastes i et forud aftalt område inden landing. 4 Min. 1 flyslæb til 600m højde efterfulgt af ligeudflyvning i mindst 1 minut, descent til 200 m med udkobling af svæveflyet på observationspunktet og efterfølgende udflyvning fra landingsrunden. Landing skal foretages med slæbetovet koblet til slæbeflyet. 5 Min. 1 flyslæb tilfredsstillende udført til 500m højde. Dette (disse) flyslæb skal udføres uden at rådgiveren er ombord i slæbeflyet, men stadig med radioforbindelse til denne. Landing skal foretages med slæbetovet koblet til slæbeflyet. 6 Efter min. i alt 5 flyslæb med kontrollanten som fører af svæveflyet, skal aspiranten med rutineret svæveflyvepilot som fører af svæveflyet foretage yderligere min. 3 tilfredsstillende flyslæb til 500m under overvågning af kontrollanten. Under disse flyvninger skal der, hvis forholdene i øvrigt ikke taler imod dette, landes med slæbetovet koblet i slæbeflyet. Det ovenfor nævnte antal flyvninger er minimumsantal, men kontrollanten kan forlange foretaget yderligere flyvninger, såfremt det skønnes nødvendigt for at opnå tilfredsstillende sikkerhed. Udstedelse af bevis ---ooo--- Efter afsluttet uddannelse udsteder Dansk Svæveflyver Union på baggrund af en ansøgning underskrevet af aspiranten og en godkendt kontrollant et "Bevis som slæbepilot / svævefly UDDANNELSE TIL SLÆBEPILOT / SVÆVEFLY

379 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 681 Dato : Side nr.: 6 (6) Beviset udstedes med angivelse af nr. og type på det certifikat beviset knytter sig til. Beviset udstedes uden udløbsdato. En certifikatindehaver, der tidligere har haft gyldigt bevis som slæbepilot / svævefly, udstedt i henhold til tidligere eller nugældende bestemmelser, kan generhverve sin rettighed ved at repetere den til uddannelsen hørende teori samt foretage mindst 3 af kontrollanten godkendte slæb. Ved genudstedelse af bevis som slæbepilot / svævefly skal DSvU sikre, at tidligere udstedt bevis annulleres. ---ooo--- Vedligeholdelse af rettighed Vedligeholdelse af rettighed som slæbepilot forudsætter, at der indenfor de seneste 18 måneder er foretaget mindst 6 flyslæb, eller der er aflagt et PFT / slæbepilot under overvågning af en af DSvU godkendt kontrollant. Klageadgang: Unionens afgørelser i sager der opstår i forbindelse med udstedelse af bevis og vedligeholdelse af rettigheder som slæbepilot / svævefly skal foregå i henhold til UHB gr. 590, pkt. 2. Klager i forbindelse med unionens afgørelser behandles i henhold til UHB gr. 590, pkt. 3. UDDANNELSE TIL SLÆBEPILOT / SVÆVEFLY

380 Gruppe : 685 Dato : UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Side nr.: 1 af 5 AFHOLDELSE AF TEORIPRØVER, KRAV MV. 1. TEORIPRØVE TIL A-DIPLOM (MINIPRØVE) 1.1. Afholdelse af prøven. Prøveaflæggelsen skal ledes af en førsteinstruktør (FI), som samtidig er prøvekontrollant. Aspirantens prøveaflæggelse kan foregå enkeltvis eller holdvis. Førsteinstruktøren er ansvarlig for, at det benyttede lokale er af en sådan beskaffenhed, at den enkelte aspirants prøveaflæggelse er en individuel løsning af de stillede spørgsmål. DSvU udarbejder spørgsmål, og DSvUs besvarelsesformular skal bruges til prøven. Evt. hjælpemateriale for løsning af opgaverne må kun benyttes i det omfang, det fremgår af besvarelsesformularen Beståelseskrav For at bestå miniprøven skal spørgsmål i vigepligtsregler være besvaret med 100% rigtig. Øvrige spørgsmål skal være besvaret med mindst 75% rigtig Omprøve. Hvis aspiranten ikke består prøven, kan vedkommende tidligst næste dag gå op til en fornyet prøve Gyldighed Miniprøven er gyldig i 24 måneder, regnet fra den sidste dag i den måned, hvori prøven er afholdt. Hvis teoriprøve til S-certifikat ikke er bestået inden for disse 24 måneder, kan gyldigheden forlænges med aflæggelse af fornyet teoriprøve til A-diplom (miniprøve) Administrativ gennemførelse. Førsteinstruktøren, som afholder prøven, retter aspirantens besvarelsesformular. Godkendt besvarelsesformular underskrives, samt påføres dato og FI-nr. Førsteinstruktøren meddeler/viser aspiranten resultatet. Den godkendte besvarelsesformular arkiveres i klubben, indtil endelig teoriprøve til S-certifikat er bestået. Ved klubskift og/eller hvor prøveaflæggelse er foregået andet sted, udleveres den godkendte besvarelsesformular til aspiranten, som afleverer den til opbevaring det sted, hvor fortsat uddannelse skal foregå. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN AFHOLDELSE AF TEORIPRØVER

381 Gruppe : 685 Dato : UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Side nr.: 2 af 5 Førsteinstruktøren indfører i aspirantens logbog under rubrikkerne for "Tilladelse begrænset eneflyvning" dato for teoriprøvens udløb af gyldighed. 2. TEORIPRØVE TIL S-CERTIFIKAT (S-TEORIPRØVE) 2.1. Afholdelse af prøven. DSvU udarbejder spørgsmål i alle fag. Spørgsmål i Love og Bestemmelser skal før prøveaflæggelse være godkendt af Statens Luftfartsvæsen. DSvU meddeler klubberne datoer for ordinære S-teoriprøver og tilmeldingsfrister mindst 3 måneder forinden prøvens afholdelse. Der tilstræbes prøveaflæggelse i april og juni måned. Hver klub kan arrangere prøve lokalt. Klubben må selv fremskaffe og om nødvendigt afholde omkostningerne til et forsvarligt prøvelokale (skole eller lignende), hvor aspiranterne kan sidde med tilstrækkelig afstand og løse opgaverne individuelt. Hver klub skal indstille en prøvekontrollant. Vedkommende skal være en pålidelig og moden samt af sidst afholdte kursus uafhængig person, der kan godkendes af DSvU. Eventuelle udgifter i forbindelse med prøvekontrollant afholdes af klubben. Endvidere kan klubberne aftale med en S-kontrollant, at denne kan rette prøverne i umiddelbar tilknytning til afholdelsen af prøven. Oplysning om den pågældende S-kontrollants navn og adresse skal i givet fald oplyses til DSvU samtidig med indstilling af prøvekontrollanten. Prøvekontrollanten og den S-kontrollant der skal rette prøverne, kan ikke være en og samme person. S-kontrollanten kan oplyse aspiranterne individuelt om resultatet af prøven. Hvis det er nødvendigt at fordele aspiranterne i flere rum, skal der være en ekstra prøvekontrollant for hvert rum. Navnet på denne/disse hjælpekontrollanter skal oplyses ved indstillingen. Såfremt en aspirant lider af nedsættelse af læsehastighed (ordblindhed) i en sådan grad, at det må skønnes, at den til rådighed værende tid for aflæggelse af prøven ikke er tilstrækkelig, kan der ydes hjælp i form af oplæsning af opgaver og svarmuligheder. I så fald skal der indsendes en tilmelding som nævnt under punkt 2.2., alene omfattende den/de aspiranter for hvem der arrangeres en særlig prøve. Denne skal finde sted på samme tidspunkt som den ordinære prøve, og der skal benyttes et særskilt prøvelokale. Som prøvekontrollant skal udpeges en svæveflyveinstruktør, der opfylder de krav, som gælder for prøvekontrollanter iøvrigt, og som instrueres om, at det kun i nødvendigt omfang er tilladt at oplæse opgaver og svarmuligheder for aspiranten. Tilmelding til en særlig prøve for læseretarderede iht. ovenstående skal af DSvU fremsendes til SLV inden prøvens afholdelse. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN AFHOLDELSE AF TEORIPRØVER

382 Gruppe : 685 Dato : UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Side nr.: 3 af Tilmelding til S-teoriprøve. Tilmelding af aspiranter og indstilling af prøvekontrollant skal være foretaget til DSvU inden udløb af den offentliggjorte tilmeldingsfrist for pågældende prøve. Tilmelding skal foretages på blanket "TILMELDING TIL S-TEORIPRØVE". DSvU meddeler Statens Luftfartsvæsen straks efter tilmeldingsfristens udløb tid, sted, prøvekontrollantens navn og antal tilmeldte for alle prøvestederne. Gebyr for prøveaflæggelse iht. DSvU s prisliste opkræves ved faktura til den klub der afholder prøven. Der kan ikke deltage "efternølere", som der ikke på forhånd er truffet aftale om. Der refunderes normalt ikke noget gebyr for tilmeldte, der udebliver Beståelseskrav S-teoriprøven er bestået, når alle fag er besvaret med mindst 9 rigtige af de 12 stillede spørgsmål i hvert fag. Piloter med gyldigt PPL(A/H) eller højere skal ikke aflægge prøve i: Love og bestemmelser Aerodynamik Menneskelig ydeevne og begrænsning 2.4. Omprøve Omprøve skal foregå skriftligt efter retningslinier for almindelig S-teoriprøve. Såfremt en aspirant ikke har bestået eet eller flere fag, kan vedkommende tilmeldes til en fornyet prøveaflæggelse ved en senere ordinær prøve afholdt af DSvU iht. gældende regler for tilmelding. Aspiranten tilmeldes med navn og med hvilke fag, omprøve skal aflægges i. Gebyr for prøveaflæggelse iht. DSvUs prisliste opkræves ved faktura til den klub der afholder prøven. Aspiranter, der ikke har bestået i alle eller enkelte fag: a) Hvis vedkommende ikke har opnået "Godkendt" i nogen af fagene, skal der udføres en ny fuld prøve b) Hvis vedkommende ikke har opnået "Godkendt" i enkelte fag, skal der foretages 1. omprøve i disse fag. c) Hvis vedkommende ikke har opnået "Godkendt" i enkelte fag ved 1. omprøve, kan der foretages en særlig 2. omprøve. Ved tilmelding skal det meddeles, at det er 2. omprøve. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN AFHOLDELSE AF TEORIPRØVER

383 Gruppe : 685 Dato : UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Side nr.: 4 af 5 d) Aspiranter, der ikke har bestået i eet eller flere fag ved denne særlige 2. omprøve, skal starte helt forfra igen. Denne nye fulde prøve kan tidligst foregå 12 måneder efter den 1. aflagte fulde prøve Gyldighed Gyldigheden regnes fra den sidste dag i den måned, hvori prøveresultatet er afsendt fra Unionen. Godkendte teoretiske prøver bevarer gyldigheden i 24 måneder fra udløbet af den måned, hvori prøven blev afholdt, eller indtil 3½ år efter udløbet af den certificering, hvortil prøverne blev aflagt. Ved omprøve regnes gyldigheden fra den 1. prøve, der blev aflagt Administrativ gennemførelse DSvU tilsender den godkendte prøvekontrollant et antal prøver, svarende til antallet af tilmeldte aspiranter. Prøverne er pakket i særskilt kuvert og må ikke åbnes før prøvens begyndelse. Endvidere er vedlagt et tilsvarende antal besvarelsesformularer. Samtidig med afsendelse af opgaverne til prøvekontrollanten, afsendes en rettelsesmaster til den S-kontrollant, klubben har valgt jfr. stk. 2.1 Prøvekontrollanten er overfor DSvU og Statens Luftfartsvæsen ansvarlig for, at aspiranterne er placeret således, at de stillede spørgsmål løses selvstændigt. Evt. hjælpemateriale for løsning af opgaverne må kun benyttes i det omfang, det fremgår af opgavesættet og/eller besvarelsesformularen. Aspiranten afleverer den udfyldte besvarelsesformular til prøvekontrollanten, der skriver sit navn og afleveringstidspunktet i rubrikken "Kontrollant". Aspiranten leverer de udleverede spørgsmål tilbage til prøvekontrollanten samtidig med den udfyldte besvarelsesformular. Den jfr. stk. 2.1 valgte S-kontrollant har ikke adgang til prøvelokalet i perioden fra prøvens begyndelse til prøvens afslutning. Når den fulde prøvetid er udløbet, kan S-kontrollanten bryde kuverten med rettelsesmasteren og foretage rettelse af de enkelte opgaver. Kuverten med rettelsesmasteren skal brydes i overværelse af prøvekontrollanten. Uanset det måtte forekomme, at prøven på et prøvested varer mindre end den afsatte tid på 3 timer, må S-kontrollanten ikke bryde kuverten før den officielle prøvetid på 3 timer er afsluttet. Efter indsamling af alle besvarelsesformularer (uanset om de er rettet af en S-kontrollant eller ikke) og opgaver, afsender prøvekontrollanten senest næste dag disse til DSvU i den vedlagte kuvert. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN AFHOLDELSE AF TEORIPRØVER

384 Gruppe : 685 Dato : UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Side nr.: 5 af 5 Har der været uregelmæssigheder eller særlige problemer ved prøven, bedes særskilt rapport herom vedlagt. Ligeledes oplyses det, om der har været inspektionsbesøg fra SLV eller DSvU. Maksimal varighed af hele prøven og omprøvers varighed for enkelte fag er oplyst på prøvesættene Meddelelse om resultat Uanset om opgaverne er rettet af en S-kontrollant, fremsender DSvU kopi af den rettede besvarelsesformular til klubben for alle, der er gået op til prøve hos klubben. Når klubben har noteret sig resultatet af prøven, udleveres besvarelsen til aspiranten. Samtidig hermed fremsendes et eksemplar af prøven til klubbens flyvechef til brug for evaluering af elevernes besvarelser. Flyvechefen er ansvarlig for at dette eksemplar ikke kopieres og at det makuleres umiddelbart efter evalueringen er foretaget. For aspiranter, der har bestået, skal S-teoriens udløbsdato noteres i logbog under "Tilladelse begrænset eneflyvning" eller "Lokalflyvningstilladelse". DSvU arkiverer besvarelsesformularen for såvel beståede aspiranter som ikke beståede aspiranter Reetablering af udløbet S-teori Reetablering af udløbet S-teori skal ske ved tilmelding til de ordinære arrangerede S-teoriprøver. Tidspunkt og mulighed for arrangement af en sådan prøve skal i hvert enkelt tilfælde aftales mellem klub og Union. Gebyr fremgår af gruppe Offentliggørelse af prøvesæt Det er ikke tilladt at offentliggøre eller kopiere prøverne uden forudgående aftale med DSvU. Offentliggjorte spørgsmål må ikke genanvendes, og de enkelte klubber er ansvarlige for at prøverne, udover aspiranterne, kun kommer til prøvekontrollantens kendskab. DSvU foranlediger, som nævnt under pkt. 2.7, at et særligt eksemplar af prøven fremsendes til klubbens flyvechef, der må anvende dette ene eksemplar til en gennemgang med aspiranterne. Dette eksemplar skal også behandles fortroligt. Jfr. en beslutning i Hovedbestyrelsen af 6. maj 2004, kan en klub, der helt eller delvis kopierer en prøve, fratages retten til at undervise og indstille elever til S-teoriprøve, indtil klubben har udarbejdet en ny komplet prøve, der kan indgå i spørgsmålsbanken til erstatning for de kasserede spørgsmål. GODKENDT AF STATENS LUFTFARTSVÆSEN AFHOLDELSE AF TEORIPRØVER

385 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe: 690 Dato: Side nr.: 1 af 2 N-BEG OG BEG RADIO-CERTIFIKATER 1. INDLEDNING I henhold til Bekendtgørelse nr. 49 om radiostationer i skibe og luftfartøjer, samt Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 872 af 2. oktober 1996 om certifikater til betjening af radioanlæg i luftfartsradiotjenester, kræves det, at man skal være indehaver af et certifikat som luftfarts-radiotelefonist eller andet tilsvarende bevis, for at benytte VHF-radio i forbindelse med flyvning. Forskningsministeriet fastsætter reglerne for udstedelse af radiocertifikater. De har uddelegeret bl.a prøveafholdelsen til Statens Luftfartsvæsen SLV. Dette er sket gennem Bekendtgørelse nr. 143 af 1. marts RADIOCERTIFIKATER SLV udsteder forskellige typer radio-certifikater, bl.a N-BEG, BEG og GEN som anvendes i forbindelse med flyvning. Denne gruppe omhandler kun N-BEG og BEG. N-BEG BEG Nationalt BEGrænset certifikat som luftfartsradiotelefonist BEGrænset certifikat som luftfartsradiotelefonist Radiokurser afholdes af godkendte flyveskoler. Endvidere afholdes kurser i svæveflyveklubber tilknyttet DSvU, af lærere som er godkendt af SLV. En oversigt over godkendte lærere, som afholder kurser i DSvU s regi, findes i gruppe 694. Pensum for undervisningen er anført i BL 6-08 samt BL 7-14 incl. bilag 1 og LÆRERE Personer, som skal indstille til eksamen, godkendes normalt af SLV. DSvU er af SLV blevet bemyndiget til, under særlige betingelser, at uddanne og godkende egne lærere, som må afholde kurser for medlemmer af klubber under KDA, samt indstille disse til prøver, der aflægges overfor SLV s kontrollanter. Klubber, som ønsker at få uddannet lærere, kan rette henvendelse til DSvU, som på baggrund af behovet foranlediger kurser afholdt. (N-)BEG RADIOCERTIFIKATER

386 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe: 690 Dato: Side nr.: 2 af 2 Kravene til læreraspiranter fremgår af gruppe 692. DSvU afholder lærermøder efter behov, normalt 1 gang om året. På møderne drøftes de forhold, som har betydning for DSvU s lærere. 4. KONTAKTEN TIL SLV DSvU udpeger en kontaktperson, som varetager den gensidige kontakt til SLV. Emner, af generel karakter, som ønskes drøftet med SLV, skal fremsættes gennem kontaktpersonen. (N-)BEG RADIOCERTIFIKATER

387 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe: 692 Dato: Side nr.: 1 af 3 UDDANNELSE AF LUFTFARTSRADIOTELEFONIST-LÆRERE 1. INDLEDNING Denne gruppe omhandler uddannelsen af lærere til at forestå undervisningen til N-BEG (Nationalt BEGrænset certifikat som luftfartsradiotelefonist) eller BEG (BEGrænset certifikat som luftfartsradiotelefonist). 2. MÅLSÆTNING At uddanne personer således, at de kan undervise i de praktiske og teoretiske fag, som fremgår af BL 6-08 Som reference for pensum til undervisningen af elever, anvendes både BL 6-08 og BL 7-14 incl. bilag 1 og ASPIRANTEN 3.1. Skal være i besiddelse af enten N-BEG eller BEG (tidligere VHF- eller IVHFbevis) eller GEN (tidligere FLT-certifikat) Skal deltage i undervisningen arrangeret af DSvU eller kunne dokumentere at have opnået samme viden og færdigheder på anden måde, f.eks ved at have undervist på en motorflyveskole Skal i forvejen have erhvervet tilstrækkelige færdigheder i brug af VHF-radio i forbindelse med flyvning til at kunne undervise i de praktiske fag, idet der i forbindelse med uddannelsen ikke er egentlig færdighedstræning Skal have et godt kendskab til luftrumsstruktur samt krav til beflyvning af luftrum og flyvepladser. 4. KURSUS 4.1. Uddannelsen består af: Et kursus arrangeret af DSvU Herefter afvikler aspiranten mindst ét elevhold i samarbejde med en erfaren lærer, som bekræfter overfor DSvU, at aspiranten nu er god nok til selvstændigt at kunne forestå et kursus. Aspiranten er forpligtiget til at modtage bistand fra den erfarne lærer indtil tilstrækkelig sikkerhed er opnået. (N-)BEG LÆRERUDDANNELSE

388 Gruppe: 692 Dato: Side nr.: 2 af Kursusmål Ved kursusafslutning skal aspiranten kunne: Tilrettelægge et N-BEG kursus Undervise i henhold til SLV s BL 6-08 og BL Evaluere eleven med henblik på indstillelse til eksamen Indstille elever til prøven, der aflægges overfor SLV s kontrollanter Anmærkning: Den erfarne lærer vil vejlede mht punkt Vejledende kursusindhold Indledning Kontrol af aspiranternes færdigheder Gennemgang af SLV s BL Gennemgang af teoretisk pensum (BL 6-08 og BL 7-14) Gennemgang af undervisningsmaterialer Lektionsplaner og lektionstilrettelæggelse Kundskabs- og færdighedskontrol af eleverne Fraseologi Øvelse i to-vejs radiokommunikation Gennemgang af Indstillingsblanket til eksamen Afholdelse af eksamen Luftrumsstruktur Orientering om ATC Afslutning 5. UDØVELSE AF RETTIGHED Når den erfarne lærer har bekræftet overfor DSvU, at aspiranten nu er god nok til selvstændigt at kunne forestå et kursus, vil DSvU indføre dette i grupp 694, og aspiranten har herefter tilladelse til at indstille til afholdelse af eksamen til N-BEG eller BEG på følgende betingelser: 5.1. Kun medlemmer i klubber tilknyttet unioner under KDA må deltage i undervisningen Kun rettighed til at undervise til det certifikat, som aspiranten selv er i besiddelse af (N-BEG og/eller BEG).

389 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe: 692 Dato: Side nr.: 3 af Tilladelsen kan inddrages hvis SLV finder, at niveauet ved eksamen ikke er tilfredsstillende Rettigheden bortfalder hvis aspiranten udmeldes af DSvU. Af hensyn til DSvU s oversigt i gruppe 694, skal klubskifte meddeles DSvU. Ligeledes skal meddeles hvis en N-BEG indehaver opnår BEG eller GEN, idet det så er muligt også at undervise i BEG. (N-)BEG LÆRERUDDANNELSE

390 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe: 694 Dato: Side nr.: 1 af 2 OVERSIGT OVER LÆRERE TIL N-BEG OG BEG RADIOCERTIFIKATER 1. KONTAKTPERSON Unionen har udpeget følgende til kontaktperson mellem Trafikstyrelsen og Dansk Svæveflyver Union (DSvU) i spørgsmål vedrørende certifikat som luftfartsradiotelefonist, herunder uddannelse af lærere til dette: Lars Sverre Rasmussen Polyteknisk Flyvegruppe 2. GODKENDTE LÆRERE I tabel 1 nedenfor og på næste side er vist godkendte lærere til at undervise og indstille medlemmer i klubber tilknyttet unioner under KDA til eksamen, i enten N-BEG = Nationalt BEGrænset certifikat som luftfartsradiotelefonist (dansksproget) og / eller BEG = BEGrænset certifikat som luftfartsradiotelefonist (engelsksproget), iht. gruppe 690. Da tabellen nedenfor og på næste side er dokumentation for, at de enkelte lærere har ret til at undervise og indstille til prøve, er det meget vigtigt, at adresseændringer eller klubskifte bliver meddelt DSvU via på [email protected] Tabel 1 Må undervise i NAVN KLUB N-BEG BEG Michael Rasmussen Aarhus Svæveflyveklub X X Hans Christian Bertelsen Aarhus Svæveflyveklub X Bjarne Jakobsen Aviator-Aalborg Svæveflyveklub X X Claus F Buhrmann Aviator-Aalborg Svæveflyveklub X Flemming Banke Fyns Svæveflyveklub X Lars Brandt Fyns Svæveflyveklub X X Jens Ole Mølgaard Herning Svæveflyveklub X X Mogens Sørensen Herning Svæveflyveklub X X Hans Chr Hoeck Hjørring-Nordjysk Svæveflyveklub X Helge M Jensen Hjørring-Nordjysk Svæveflyveklub X X Ove Sørensen Holstebro Flyveklub X Jan Jarshøj Kalundborg Flyveklub X Anders Lauesen Kolding Flyveklub X Kim Freund Jensen Kolding Flyveklub X Thomas Dybdahl Dantoft Kolding Flyveklub X X Knud Pedersen Lemvig Svæveflyveklub X X Alan Bach Lolland-Falster Svæveflyveklub X X (N-)BEG - lærere

391 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe: 694 Dato: Side nr.: 2 af 2 Tabel 1 fortsat Må undervise i NAVN KLUB N-BEG BEG Michael Lemvig Olsen Lolland-Falster Svæveflyveklub X X Jens Vad Binderup Midtsjællands Svæveflyveklub X X Peter Schmidt-Nielsen Midtsjællands Svæveflyveklub X X Sverre Eplov Midtsjællands Svæveflyveklub X X Anette Larsen Nordsjællands Svæveflyveklub X X Egon Trust Nordsjællands Svæveflyveklub X X Jørgen Lensbøl Nordsjællands Svæveflyveklub X Bo Steen Bram Østsjællands Flyveklub X Niels Albertsen Østsjællands Flyveklub X X Torben Jønck Østsjællands Flyveklub X X Jesper Schmaltz-Jørgensen Polyteknisk Flyvegruppe X X Lars Sverre Rasmussen Polyteknisk Flyvegruppe X X Søren Zebitz Nielsen Polyteknisk Flyvegruppe X X Jens Bach SG-70 X Heidi Mortensen Silkeborg Svæveflyveklub X X Kim Høeg Jensen Silkeborg Svæveflyveklub X X Mike Jørgensen Silkeborg Svæveflyveklub X X Kai Toft Skive Svæveflyveklub X Claus Richard Knudsen Skrydstrup Svæveflyveklub X X Jesper Rosholm Skrydstrup Svæveflyveklub X X Ole Gellert Andersen Skrydstrup Svæveflyveklub X Ole Willy Bay Jensen Sønderjysk Flyveklub X Jørgen L Christensen Sønderjysk Flyveklub X X Eydun Vidstein Svævethy X X Anders Madsen Tølløse Flyveklub X Max Albertsen Tølløse Flyveklub X Claus Ritter Vejle Svæveflyveklub X X Erik Kjærgaard Vejle Svæveflyveklub X Mads Leth Vestjysk Svæveflyveklub X Søren Kronborg Vestjysk Svæveflyveklub X (N-)BEG - lærere

392 KONKURRENCE Gruppe 700 Dato Side nr. 1 af 1 Gruppe 700 Indholdsoversigt. Konkurrence 710 Generelt Unionens konkurrenceudvalg Klubtrænere Nationalhold Liste danmarksmesterskaber Diplomregler Rekorder Nationale konkurrencer Nationale konkurrencer Konkurrenceledelse og jury Nationale konkurrencer Krav til piloter Danmarksmesterskaber og Sun Air Cup Materiel og klassedefinitioner 735 Nationale konkurrencer Konkurrencediscipliner Nationale konkurrencer Briefing og daglig afvikling Nationale start- og vendepunktsregler Nationale konkurrencer Hastighed of distancer Nationale konkurrencer Pointberegning DM vendepunktskoordinater Loggerliste Strækflyvningsnormer Regler for konkurrencenumre på fly Konkurrence nr Indholdsoversigt Gruppe 700

393 KONKURRENCE Gruppe : 710 Dato : Side nr.: 1 (1) GENERELT 1. FORMÅL 1.1 Formålet med de sportslige aktiviteter i Dansk Svæveflyver Union er: Ved afholdelse af danmarksmesterskaber (DM) at kåre en danmarksmester - i hver af følgende klasser: a) Standardklasse b) 15 meter klasse c) Klubklasse d) 18 meter klasse e) 2-sædet klasse f) Juniorklasse På basis af resultaterne ved DM at sammensætte nationalhold (se gruppe 713), hvorfra piloter udtages til deltagelse i internationale mesterskaber Ved deltagelse i internationale mesterskaber at opnå bedst mulige resultater for dansk svæveflyvning Ved afholdelse af Sun Air Cup, juniormesterskaber, decentrale svæveflyvekonkurrencer m.m., samt ved at tilskynde distrikterne til at afholde regionale mesterskaber, at fremme interessen for konkurrenceflyvning Ved at afholde træningssamlinger og kurser for at højne niveauet på nationalholdet. 1.2 At inspirere piloterne til at erhverve sig FAI-diplomer, at sætte rekorder og at dyrke svæveflyvning på et højt sportsligt niveau. 2. ORGANISATION Hovedbestyrelsens sportslige medlem er ansvarlig for organisationen på konkurrenceområdet. Opgaverne løses sammen med konkurrenceudvalget (se gruppe 711). 3. REGLER OG BESTEMMELSER 3.1 Godkendelse af flyvninger til rekorder og diplomer skal foregå efter: a) FAI SPORTING CODE, GENERAL SECTION. b) FAI SPORTING CODE, SECTION 3, CLASS D, GLIDERS. 3.2 Afviklingen af danmarksmesterskaberne foregår på grundlag af publikationerne i Sporting Code sektion 3 Annex A. 3.3 Reglerne, der er gældende for de danske nationale konkurrencer, vil fremgå af UHB gruppe GENERELT

394 Union nshåndbog KONKURRENCE Gruppe : 711 Dato : Side nr.: 1 af 1 UNIONENS KONKURRENCEUDVALG. Der henvises til grp. 232 Kommissorium konkurrenceudvalg. UNIONENS KONKURRENCEUDVALG

395 KONKURRENCE Gruppe : 712 Dato : Side nr.: 1 af 1 KLUBTRÆNERE KLUB Aviator, Aalborg Svæveflyveklub Billund Flyveklub Frederiksund-Frederiksværk Flyveklub Fyns Svæveflyveklub Herning Svæveflyveklub Holstebro Svæveflyveklub Jysk Aero Sport Kalundborg Flyveklub Kolding Flyveklub Landssvæveflyveklubben Lemvig Svæveflyveklub Lindtorp Svæveflyveklub Lolland-Falster Svæveflyveklub Midtsjællands Svæveflyveklub Nordjysk Svæveflyveklub Nordsjællands Flyveklub Polyteknisk Flyvegruppe SG-70 Silkeborg Flyveklub Skive Svæveflyveklub Fsn. Skrydstrup Svæveflyveklub Svævethy Sønderjysk Flyveklub Tølløse Flyveklub Tønder Svæveflyveklub Vejle Svæveflyveklub Vestjyllands Svæveflyveklub Vestjysk Svæveflyveklub Viborg Svæveflyveklub Værløse Svæveflyveklub Østsjællands Flyveklub Aalborg Aero Sport Aarhus Svæveflyveklub NAVN Nicolai R. Larsen Klaus Møller Andersen Peter Isaksen Martin Brændegaard Hansen Kim Høeg Jensen Ingen angivet Ingen angivet Johny Johansen Thomas Dybdahl Dantoft NIL Niels Jørgen Kjær Ingen angivet Mac Adamsson Poul-Kim Larsen Hans Chr Hoeck Lars Lyng Felipe Cvitanich Øjvind K. Frank Steffen Elberg Ingen angivet Preben Hove Bjarne Jensen Jan Pedersen Jens Peter Jensen Ingen angivet Niels Peder Møller Ingen angivet Per Winther Bertel Knudsen Jan Fahlgren Bent Svenningsen Thomas Nymark Nielsen Christian Skov Se gruppe 299 for adresser og telefonnumre KLUBTRÆNERE

396 KONKURRENCE Gruppe : 713 Dato : Side nr.: 1 af 5 NATIONALHOLD 1. GENERELT 1.1 I Unionens love UHB er det anført, at Unionen vil fremme dansk svæveflyvning ved blandt andet at organisere og gennemføre konkurrencer og mesterskaber, såvel i Danmark som i udlandet. 1.2 For at fremme dette er det unionens indstilling, at deltagerne i en unionsstøttet konkurrence sendes ud som et dansk nationalhold. Dette indebærer, at såvel piloter som hjælpere og holdleder flyver/arbejder dels for Dansk Svæveflyver Union og dels for piloternes individuelle placeringer. 1.3 Det er ligeledes unionens indstilling, at sammensætningen af holdene, dvs. hjælperne, bør koordineres med holdlederen, således at et nationalhold, i så vid udstrækning som muligt, har ekspertise indenfor emnerne elektronik, glasfiberarbejde, instrumenter, medicin, meteorologi og andet. 2. OPSTILLING AF NATIONALHOLD 2.1 Nationalholdene opstilles hvert år efter afholdelse af gyldigt danmarksmesterskab i de enkelte klasser og er gældende for det efterfølgende kalenderår. 2.2 Nationalhold opstilles i: a) Multiclass (Klub, Standard, 15 m og 18 m klasserne) b) Juniorklassen c) 20m 2-sædet d) Kvinder 3. STØRRELSEN AF NATIONALHOLDENE 3.1 Bruttonationalholdet består af: a) Multiclass-klasserne 16 piloter b) Juniorklassen 6 piloter c) 20m 2-sædet 2 piloter d) Kvinder 2 piloter Dog kan ingen klasse være repræsenteret med mere end 50% af de deltagende ved DM i den pågældende klasse. Såfremt 50 % resulterer i en brøk på 0,5 eller større afrundes til nærmeste hele tal. NATIONALHOLD

397 KONKURRENCE Gruppe : 713 Dato : Side nr.: 2 af 5 Hvis der samtidig med afholdelse af Junior-DM deltager danske juniorer i international konkurrence, medregnes disse juniorer ved fastsættelse af nationalholdets størrelse. 4. RANGFØLGE PÅ MULTICLASS NATIONALHOLD 4.1 De enkelte piloters rangfølge på seniornationalholdet afhænger af deres resultat ved DM. 4.2 De 4 danmarksmestre har plads 1-4, de 4 sølvvindere har plads 5-8, bronze vinderne har plads 9-12 og 4. pladserne Deltager en pilot i flere danske mesterskaber, er det det resultat, der giver den bedste placering på nationalholdet, der anvendes til indplacering. 4.4 For indbyrdes placering af piloter i rangfølge de enkelte år anvendes nedenstående formel. Pn = Pd x 1000 Pk Pn Afrundes til et helt tal. Pd = Pilotens samlede points i klassen i mesterskabet. Pk = Sum af maksimale points i klassen i mesterskabet. 4.5 Opnår 2 eller flere piloter samme Pn-tal, beregnes rangfølgen med det nødvendige antal decimaler. Ved fortsat pointlighed afgøres rangfølgen ved opgørelse af antallet af dagssejre, derefter antallet af 2.pladser osv. ved det pågældende DM. 4.6 Er der på grund af 4.3 ikke 16 på nationalholdet, indplaceres 5.pladserne efter princippet i 4.4 indtil der er 16 på nationalholdet. 4.7 Såfremt en klasse ikke opnår et gyldigt mesterskab, udtages piloterne fra det forrige års gyldige DM. 5. RANGFØLGE PÅ 2-SÆDET NATIONALHOLD 5.1 Rangfølgen på 2-sædet afgøres efter placeringen ved DM i 2-sædet. 5.2 Såfremt klassen ikke opnår et gyldigt mesterskab et år, udtages piloterne fra det forrige års gyldige DM. 6. RANGFØLGE PÅ JUNIOR NATIONALHOLD NATIONALHOLD

398 KONKURRENCE Gruppe : 713 Dato : Side nr.: 3 af Rangfølgen på Juniornationalholdet afgøres med baggrund i senest afholdte Juniormesterskab sammenholdt med træningsindsats, tidligere resultater samt seriøsitet omkring konkurrenceflyvning. Den konkrete opstilling i rangfølge afgøres af Konkurrenceudvalget efter indstilling fra juniorlandstræneren. 7. RANGFØLGE PÅ KVINDE NATIONALHOLD 7.1 Rangfølgen på kvindenationalholdet afgøres med baggrund i senest deltagelse i nationale og internationale konkurrencer, sammenholdt med træningsindsats, tidligere resultater samt seriøsitet omkring konkurrenceflyvning. Den konkrete opstilling i rangfølge afgøres af Konkurrenceudvalget. 8. UDTAGELSE TIL INTERNATIONALE KONKURRENCER. 8.1 Til internationale konkurrencer, der støttes at unionen, sammensættes deltagerholdene efter prioritetsordenen, dog disponerer Dansk Svæveflyver Union altid over følgende antal pladser: Holdstørrelse: Pladser disponible for bestyrelsen: 1-4 piloter 1 5 eller flere piloter De pladser, DSvU s bestyrelse har til disposition, skal ikke nødvendigvis besættes med piloter fra nationalholdet. 8.3 Såfremt DSvU s bestyrelse ønsker at benytte den/de disponible plads(er), skal det meddeles nationalholdet så tidligt som muligt. 8.4 Medaljetagere ved et internationalt mesterskab tilbydes deltagelse i det efterfølgende mesterskab i samme klasse, for at forsvare den vundne medalje, uanset at pågældende ikke er på respektive nationalhold. 8.5 Dernæst tilbydes de regerende Danmarksmestre deltagelse i pågældende klasse. 8.6 Herefter udtages piloterne efter rangfølgen på nationalholdet. 8.7 Skulle der ved brug af disse regler opstå konstellationer, der ikke tilgodeser den overordnede målsætning, kan hovedbestyrelsen for DSvU foretage ændringer i klassefordelingen. NATIONALHOLD

399 KONKURRENCE Gruppe : 713 Dato : Side nr.: 4 af 5 9. STØTTE TIL NATIONALHOLDENE 9.1 Nationalhold, der af DSvU er udsendt til deltagelse i internationale konkurrencer, vil modtage støtte fra DSvU i henhold til følgende retningslinier Inden bindende tilmelding foretages, skal piloterne vide, hvor mange penge, der er til rådighed fra Unionen og evt. sponsorer, samt have forelagt detaljeret budget for deltagelse. 9.2 Støtte udbetales til hel eller delvis dækning af følgende omkostninger i prioriteret rækkefølge: 1. Rejse og transport til pilot og én hjælper 2. Tilmeldingsgebyr 3. Flyslæbs udgifter til 1 træningsuge og konkurrencen 4. Indkvartering til pilot og én hjælper 5. Kost mm er for egen regning 10. TRÆNING FOR NATIONALHOLDENE 10.1 Det er DSvU s bestyrelses intention, gennem fællestræning enten på Svæveflyvecenter Arnborg eller i udlandet, at skabe det bedst mulige samarbejde imellem piloterne og mellem piloterne, hjælperne og holdlederen Træning skal tilrettelægges således, at piloternes standard så vidt muligt forbedres gennem praktisk flyvning og gennemgang eller erfaringsudveksling af teoretiske emner Fællestræning og individuel træning skal ligeledes tilrettelægges med henblik på de forhold, der må påregnes ved den konkurrence, hvori nationalholdet eller dele deraf skal deltage. 11. HOLDLEDER 11.1 Holdleder for nationalholdene udpeges af KU Holdlederen er som hovedregel ved konkurrencer i FAI-klasserne landstræneren og ved Juniorklasserne talenttræneren. Såfremt landstræneren/talenttræneren ikke er holdleder, bør dennes kvalifikationer være således, at vedkommende med baggrund i sin egen erfaring som konkurrencepilot og/eller træner eller lignende erfaringer, kan yde den optimale støtte til nationalholdet Udpegning af holdlederen skal ske med den baggrund, at vedkommende skulle kunne varetage hvervet gennem en årrække. NATIONALHOLD

400 KONKURRENCE Gruppe : 713 Dato : Side nr.: 5 af Det er holdlederens opgave at: a) Organisere forberedelse og træning i forbindelse med deltagelse i EM/VM. b) Varetage nationalholdets interesser i forbindelse med konkurrencen og at tilse, at gældende regler overholdes. c) Organiserer nationalholdets aktiviteter under konkurrencen, samt at aflaste mest muligt i forbindelse med konkurrenceafviklingen. d) Foretage debriefing og afgive rapport over konkurrencedeltagelsen Til støtte i dette arbejde har holdlederen, såfremt det findes nødvendigt, dispositionsret over en hjælper fra hvert hold (stabshjælper). NATIONALHOLD

401 Union nshåndbog KONKURRENCE Gruppe : 713 Dato : Side nr.: 1 af 5 NATIONALHOLD 1. GENERELT OPSTILLING AF NATIONALHOLD I Unionens love UHB er det anført, at Unionen vil fremme dansk svæveflyv- ning ved blandt andet at organisere og gennemføre konkurrencer og mesterskaber, såvel i Danmark som i udlandet. For at fremme dette er det unionens indstilling, at deltagerne d i en unionsstøttet kon- kurrence sendes ud som et dansk nationalhold. Dette D indebærer, at såvel piloter som hjælpere og holdleder flyver/arbejde dels for Dansk D Svæveflyver Union og dels for piloternes individuelle placeringer. Det er ligeledes unionens indstilling, at sammensæ ætningen af holdene, dvs. hjælper- ne, bør koordineres med holdlederen, således at et e nationalhold, i så vid udstræk- ning som muligt, har ekspertise indenfor emnernee elektronik, glasfiberarbejde, in- strumenter, medicin, meteorologi og andet. Nationalholdene opstilles hvert år efter afholdelse af gyldigt danmarksmesterskab i de enkelte klasserr og er gældende for det efterfølgende kalenderår. Nationalhold opstilles i: a) Multiclass (Klub, Standard, 15 m og 18 m klasserne) b) Juniorklassen c) 20m 2-sædet d) Kvinder 3. STØRRELSEN AF NATIONALHOLDENE 3.1 Bruttonationalholdet består af: a) Multiclass-klasserne b) Juniorklassen c) 20m 2-sædet d) Kvinder 16 piloter 6 piloter 2 piloter 2 piloter Dog kan ingen klasse være repræsenteret med mere end 50% % af de deltagende ved DM i den pågældende klasse. Såfremt 50 % resulterer i en brøk på 0,5 eller større afrundes til nærmeste hele tal. NATIONALHOLD

402 Union nshåndbog KONKURRENCE Gruppe : 713 Dato : Side nr.: 2 af 5 Hvis der samtidig med afholdelse af Junior-DM deltager danske juniorer i internatio- nal konkurrence, medregnes disse juniorer ved fastsættelse af nationalholdets stør- relse. 4. RANGFØLGE PÅ MULTICLASS NATIONALHOLD Pn Pn Pd Pk 4.5 De enkelte piloters rangfølgee på multiclassnationalholdet afhænger af deres resultatt ved DM. De 4 danmarksmestre har plads 1-4, de 4 sølvvindere har plads 5-8, bronze vinder- ne har plads 9-12 og 4. pladserne Deltager en pilot i flere danske mesterskaber, er det det resultat, der giver den bed- ste placering på nationalholdet, der anvendes til indplacering. For indbyrdes placering af piloter i rangfølge de enkelte år anvendes nedenståendee formel. = Pd x 1000 Pk Afrundes til et heltt tal. = Pilotens samlede points i klassen i mesterskabet. = Sum af maksimale points i klassen i mesterskabet. Opnår 2 eller fleree piloter samme Pn-tal, beregnes rangfølgenn med det nødvendige e antal decimaler. Ved fortsat pointlighed afgøres rangfølgen vedd opgørelsee af antallett af dagssejre, derefter antallett af 2.pladser osv. ved det pågældende DM. 4.6 Er der på grund af 4.3 ikke 16 på nationalholdet, indplaceres cippet i 4.4 indtil der er 16 på nationalholdet pladsernee efter prin- Såfremt en klasse ikke opnårr et gyldigt mesterskab b, udtages piloterne fra det forrige års gyldige DM. 5. RANGFØLGE PÅ 2-SÆDET NATIONALHOLD Rangfølgen på 2-sædet afgøres efter placeringen ved v DM i 2-sædet. Såfremt klassen ikke opnår et gyldigt mesterskab et e år, udtages piloternee fra det for- rige års gyldige DM. 6. RANGFØLGE PÅ JUNIOR NATIONALHOLD NATIONALHOLD

403 Union nshåndbog KONKURRENCE Gruppe : 713 Dato : Side nr.: 3 af RANGFØLGE PÅ KVINDE NATIONALHOLD 7.1 Rangfølgen på Juniornationalholdet afgøres med baggrund i senest afholdte Juni- ormesterskab sammenholdt med træningsindsats, tidligere t resultater samt seriøsitett omkring konkurrenceflyvning. Den konkrete opstilling i rangfølge afgøres af Konkur- renceudvalget efter indstillingg fra juniorlandstræneren. Rangfølgen på kvindenationalholdet afgøres med baggrund b i senest deltagelse i na- tionale og internationale konkurrencer, sammenhol dt med træningsindsats, tidligeree resultater samt seriøsitet omkring konkurrenceflyvning. Denn konkrete opstilling i rangfølge afgøres af Konkurrenceudvalget. 8. UDTAGELSE TIL INTERNATIONALE KONKURRENCER. 8.1 Til internationale konkurrence er, der støttes at unionen, sammensættes deltagerhol- dene efter prioritetsordenen,, dog disponerer Dansk Svæveflyver Unionn altid over følgende antal pladser: Holdstørrelse: 1-4 piloter 5 eller flere piloter Pladser disponible for bestyrelsenb n: De pladser, DSvU s bestyrelse har til disposition, skal ikke nødvendigvis besættess med piloter fra nationalholdet. Såfremt DSvU s bestyrelse ønsker at benytte den/ /de disponible plads(er), skal det meddeles nationalholdet så tidligt som muligt. Medaljetagere ved et internationalt mesterskab tilbydes deltagelse i det efterføl- gende mesterskab i samme klasse, for at forsvaree den vundne medalje, uanset at pågældende ikke er på respektive nationalhold. Dernæst tilbydes de regerende Danmarksmestre deltagelse i pågældendee klasse. Herefte udtages piloterne efter rangfølgen på nationalholdet. Skulle der ved brug af dissee regler opstå konstellationer, der ikke tilgodeser den overordnede målsætning, kan hovedbestyrelsen for DSvU foretage ændringer i klassefordelingen. NATIONALHOLD

404 Union nshåndbog KONKURRENCE Gruppe : 713 Dato : Side nr.: 4 af 5 9. STØTTE TIL NATIONALHOLDENE 9.1 Nationalhold, der af DSvU err udsendt til deltagelsee i internationale konkurrencer, vil modtage støtte fra DSvU i henhold til følgende retningslinier Støtte udbetales til t hel eller delvis dækning af følgende omkostninger rækkefølge: 1. Rejse og transport til pilot og én hjælper 2. Tilmeldingsgebyr 3. Flyslæbs udgifter til 1 træningsuge og konkurrencen 4. Indkvartering til pilot og én hjælper 5. Kost mm er for egen regning Inden bindende tilmelding foretages, skal piloterne vide, hvor mange penge, der er til rådighed fra Unionen og evt. sponsorer, samtt have forelagt detalje- ret budget for deltagelse. i prioriterett 10. TRÆNING FOR NATIONALHOLDENE Det er DSvU s bestyrelses intention, gennem fællestræning enten på Svæveflyve- center Arnborg eller i udlandet, at skabe det bedst mulige samarbejde imellem pilo- terne og mellem piloterne, hjælperne og holdlederen Træning skal tilrettelægges således, at piloternes standard s såå vidt muligt forbedres gennem praktisk flyvning ogg gennemgang eller erfaringsudve veksling aff teoretiskee emner Fællestræning og individuel træning skal ligeledes tilrettelægges med henblik på de forhold, der må påregnes vedd den konkurrence, hvori nationalholdet ellerr dele deraf skal deltage. 11. HOLDLEDER Holdleder for nationalholdenee udpeges af KU Holdlederen er som hovedregel ved konkurrencer i FAI-klasserne landstræneren og ved Juniorklasserne talenttræneren. Såfremt landstræneren/talenttræneren ikke er holdleder, bør dennes kvalifikationer være således, at vedkommende med baggrund i sin egen erfaring som konkurrencepilot og/eller træner eller lignende erfaringer, kan yde den optimale støtte til nationalholdet. NATIONALHOLD

405 Union nshåndbog KONKURRENCE Gruppe : 713 Dato : Side nr.: 5 af Udpegning af holdlederen skal ske med den baggrund, at kunne varetage hvervet gennem en årrække. vedkommende skulle 11.4 Det er holdlederens opgave at: a) Organisere forberedelse og træning i forbindelsee med deltagelse i EM/ /VM. b) Varetage nationalholdets interesser i forbindelsee med konkurrencen og at tilse, at gældende regler overholdes. c) Organiserer nationalholdets aktiviteter under konkurrencen, samt at aflaste mest muligt i forbindelse med konkurrenceafviklingen. d) Foretage debriefing og afgive rapport over konkurrencedeltagelsen Til støtte i dette arbejde har r holdlederen, såfremt det findes onsret over en hjælper fra hvert hold (stabshjælper). nødvendigt, dispositi- NATIONALHOLD

406 KONKURRENCE Gruppe: 714 Dato: Side nr.: 1 af 3 LISTE DANMARKSMESTRE ÅR KLASSE/ BETEGNELSE DM svæveflyvning DM svæveflyvning DM svæveflyvning DM svæveflyvning DM svæveflyvning DM svæveflyvning DM svæveflyvning NM svæveflyvning Holdkonkurr. - dansk DM svæveflyvning B-mesterskabb DM svæveflyvning B-mesterskabb DM svæveflyvning DM fri klasse DM klubklassee DM fri klasse DM klubklassee DM fri klasse DM klubklassee DM fri klasse DM klubklassee DM fri klasse DM klubklassee DM standardklasse (fri klasse) DM klubklassee DM standardklasse DM klubklassee DM standardklasse DM 15 m klasse DM klubklassee DM standardklasse DM 15 m klasse DM klubklassee DM standardklasse DM 15 m klasse DM klubklassee DM standardklasse DM 15 m klasse DM klubklassee DM standardklasse DM 15 m klasse DM Klubklasse DM standardklasse DM 15 m klasse DM Klubklasse DM standardklasse DM 15 m klasse DM Klubklasse VINDER Aksel Feddersen Harald W Jensen Åge Dyhr Thomsen J A D Friis Seistrup/Didriksen Seistrup Didriksen/H.K. Hansen Seistrup Sture Rodlins Birkerød Flyveklub (Ib Jensen J og Villy Kirk Larsen) Seistrup Leif Corydon Seistrup J. Mølbak Seistrup Karl Erik Lund Carsten Thomasen Stig Øye Leif Corydon Ole Borch Jørgen Lauritsen Stig Øye Finn Hornstrup Stig Øye Ib Wienberg Rasmussen Stig Øye S. Lottrup Johannes Lyng Ib Wienberg Rasmussen Søren Heerfordt Niels Seistrup Ove Sørensen Jan Andersen Stig Øye Ove Sørensen Ikke gyldig Stig Øye Ib Braes Allan Poulsen Mogens Hansen Ove Sørensen Ikke gyldig Klaus Degner Hansen Jan Andersen Ikke gyldig Jan Andersen Stig Øye Ikke gyldig Jan Andersen Ib Wienberg Ikke gyldig LISTE DANMARKSMESTRE

407 Gruppe: Dato: KONKURRENCE Side nr.: : 2 af 3 ÅR KLASSE/ BETEGNELSE DM standardklasse DM 15 m klasse DM Klubklasse DM standardklasse DM 15 m klasse DM Klubblasse DM standardklasse DM 15 m klasse DM standardklasse DM 15 m klasse DM standardklasse DM 15 m klasse DM Klubklasse DM standardklasse DM 15 m klasse DM Klubklasse DM standardklasse DM 15 m klasse DM Klubklasse DM standardklasse DM 15 m klasse DM Klubklasse DM standardklasse DM 15 m klasse DM Klubklasse DM standardklasse DM 15 m klasse DM Klubklasse DM standardklasse DM 15 m klasse DM Klubklasse DM standardklasse DM 15 m klasse DM Klubklasse DM standardklasse DM 15 m klasse DM Klubklasse DM standardklasse DM 15 m klasse DM Klubklasse DM standardklasse DM 15 m klasse DM Klubklasse DM standardklasse DM 15 m klasse DM Klubklasse DM standardklasse DM 15 m klasse DM Klubklasse DM standardklasse DM 15 m klasse DM klubklasse DM standardklasse DM 15 m klasse DM klubklasse DM standardklasse DM 15 m klasse DM klubklasse VINDER Jan S Pedersen Stig Øye Ikke gyldig Jan Andersen Stig Øye Ikke gyldig Jan Andersen Ib Wienbergg Jan Andersen Erik Døssing Jensen Kristian Hansen Stig Øye Ikke gyldig Tom Jørgensen Stig Øye Flemming Nyrup N Kristian Hansen Jan Andersen Flemming Schneider S Edvin Thomsen Stig Øye Flemming Schneider S Jan Andersen Stig Øye Lars Ternholt Jan S Hansen Jan Andersen Svend Erik Madsen Flemming Schneider S Ulrik Eilert Mogens Hoelgaard Henrik Breidahl Kristian Hansen Christian Skov Poul-Kim Larsen Ole Arndt Mogens Hoelgaard Uffe Edslevv Kristian Hansen Thomas Vestergaard Niels Ternholt Jan Andersen Thorsten Mauritsen Jan S Pedersen Stig Øye Ikke gyldig Uffe Edslevv Stig Øye Jan Hald Mogens Hoelgaard Stig Øye Thorsten Mauritsen Arne Boye-Møller Jan W Andersen Ikke gyldig Erik Døssing Jan W. Andersen Frank H. Hahn LISTE DANMARKSMESTRE

408 KONKURRENCE Gruppe: 714 Dato: Side nr.: 3 af 3 ÅR KLASSE/ BETEGNELSE DM standardklasse DM 15 m klasse DM klubklasse DM standardklasse Dm 15m klasse DM klubklasse DM standardklasse DM 15m klasse DM klubklasse DM 18m klasse DM standardklasse Dm 15m klasse DM klubklasse DM 18m klasse DM standardklasse DM 15m klasse DM klubklasse DM 18m klasse DM 2-sædet klasse DM standardklasse DM 15m klasse DM klubklasse DM 18m klasse DM 2-sædet klasse DM standardklasse DM 15m klasse DM klubklasse DM 18m klasse DM 2-sædet klasse DM standardklasse DM 15m klasse DM klubklasse DM 18m klasse DM 2-sædet klasse DM standardklasse DM 15m klasse DM klubklasse DM 18m klasse DM 2-sædet klasse DM standardklasse DM 15m klasse DM klubklasse DM 18m klasse DM 2-sædet klasse DM standardklasse DM 15m klasse DM klubklasse DM 18m klasse DM 2-sædet klasse VINDER Arne Boye-Møller Mogens Hoelgaard Thorsten Mauritsen Uffe Edslev Henrik Breidahl Jens Binderup Poul Kim Larsen Mogens Hoelgaard Lars Lyng Steen Elmgaard Jan Walther Andersen Ole Arndt Thorsten Mauritsen Arne Boye-Møller Uffe Edslev Arne Boye-Møller Peter K. Toftt Jan Brandt Jørgensen J Nicolai Larsen og Theis Falkk Jan Brandt Jørgensen J Johnny R. Jensen Thorsten Mauritsen Arne Boye-Møller Steen Elmgaard m.fl. Jan Brandt Jørgensen J Henrik Breidahl Felipe Cvitanich Arne Boye-Møller Poul Kim Larsen Mogens Hoelgaard Arne Boye-Møller Ulrik Sørensen Arne Boye-Møller Thomas Leander m.fl. Jan W. Andersen Henrik Breidahl Johnny Andresen Arne Boye-Møller Tom Jørgensen m.fl. Ikke gyldig Ikke gyldig Ikke gyldig Ikke gyldig Ikke gyldig Jan Andersen Johnny Jensen Ulrik Sørensen Arne Boye Møller M Henrik Gormsen m.fl. LISTE DANMARKSMESTRE

409 KONKURRENCE Gruppe : 720 Dato : Side nr.: 1 af 4 DIPLOMREGLER Disse regler er et kort uddrag af FAI-reglerne i gældende Sporting Code. Se nærmere i Sporting Code, sek. 3, kap. 1, 2 og 4. Dokumentet kan findes online her: Dette uddrag af reglerne skal kun forstås som en kort vejledning i hvordan reglerne skal fortolkes. Det egentlige regelsæt er Sporting Code og i tvivlstilfælde vil Sporting Code altid være gældende. 1. Diplomerne er internationale præstationsstandarder, der ikke kræver fornyelse. Kvalifikationerne er de samme i alle lande. 1.1 En flyvning kan medregnes til hvilken som helst diplombetingelse, hvortil betingelserne er opfyldt. Piloten skal være alene i flyet under flyvningen. 1.2 Den nationale svæveflyver union skal føre et register over godkendte diplomflyvninger og skal informere FAI om navne på de piloter, der fuldfører alle 3 diamanter og diplomer for km og derover. FAI fører ligeledes et register over navnene på disse piloter. 2. DIPLOMER 2.1. Sølvdiplom a) Distance: En flyvning på mindst 50 km b) Varighed: En flyvning på mindst 5 timers varighed c) Højdevinding: En højdevinding på mindst m Sølvdistancen skal flyves uden hjælp givet over radio eller hjælp og vejledning af andet fly. Distancen skal flyves som en ubrudt lige distance på min. 50 km (se nedenstående pkt. 3) 2.2 Gulddiplom a) Distance: En flyvning på mindst 300 km b) Varighed: En flyvning på mindst 5 timers varighed c) Højdevinding: En højdevinding på mindst m 2.3 Diamanter Der er 3 diamanter, der alle kan bæres på sølvdiplomet, gulddiplomet eller diplomer for flyvninger over km a) Distancediamant: En flyvning på mindst 500 km b) Måldiamant: En målflyvning på mindst 300 km, som ud og hjem- eller trekantflyvning c) Højdediamant: En højdevinding på mindst m 2.4 Diplomer for flyvninger over km. Dette er en serie diplomer, som kan opnås ved flyvning af distance på km eller mere. DIPLOMREGLER

410 KONKURRENCE Gruppe : 720 Dato : Side nr.: 2 af 4 Der tildeles et diplom for km, km, km, km, km distance og så videre med interval på 250 km. 2.5 Design Diplomerne fås i forskellige design i sølv, guld med diamanter og evt km mærke. 3. DIPLOMDISTANCER Se Sporting Code sek. 3 stk. 2.2 eller unionens hjemmeside. Flyvningerne kan udføres som: 3.1 Fri distanceflyvning En flyvning fra et afgangspunkt til et landingssted, der ikke behøver at være deklareret før start. 3.2 En målflyvning En flyvning fra et afgangspunkt til et punkt, som var deklareret før start. Dette punkt kan være: a) Landingspunktet b) Et vendepunkt c) Midten af en ankomstlinie d) Punktet hvor evt. motor startes, hvis dette var deklareret før start 3.3 Ud og hjem flyvning En flyvning fra et afgangspunkt til et enkelt vendepunkt, deklareret før start, og tilbage til afgangspunktet. 3.4 Distance- og målflyvning med brug af op til max. 3 vendepunkter En flyvning fra et startpunkt via op til 3 vendepunkter til et slutpunkt. Alle vendepunkterne skal deklareres før start Alle vendepunkterne skal ligge min. 10 km fra hinanden Vendepunkterne kan bruges i vilkårlig rækkefølge, eller overspringes Vendepunkterne må kun anvendes en gang Hvis slutpunktet er det samme som landingspunktet, behøver dette ikke at være deklareret før start Bemærkning : Denne type distanceflyvning kan anvendes som: a) Trekantflyvning via 2 vendepunkter tilbage til afgangspunktet b) Trekantflyvning via 3 vendepunkter tilbage til afgangspunktet c) "yo-yo"-distance via 3 vendepunkter, med et landingspunkt, der ikke behøver at være deklareret før start. 3.5 For flyvninger over 100 km, reduceres den fløjne distance med 100 m pr. m højdeforskellen mellem start og slutpunkt overskrider m. Flyvninger under 100 km er ugyldige hvis højdeforskellen overskrider 1% af den fløjne distance. 4. DOKUMENTATION FOR FLYVNINGERNE a) GPS logninger. DIPLOMREGLER

411 KONKURRENCE Gruppe : 720 Dato : Side nr.: 3 af 4 Der kan anvendes alle IGC-godkendte loggere niveau 1 og 2 til flyvningerne op til sølv, guld og diamantdiplomerne. For km diplom kræves loggere niveau 1 (se UHB 751). Bemærk at visse loggere, der godkendes til nationale konkurrencer, ikke kan anvendes, da FAI ikke godkender disse til diplomflyvninger. b) Fotokontrol med barogram Fotokontrol med barograf kan anvendes ved alle diplomflyvninger. Brug unionens ansøgningsblanket. 4.1 Deklaration. Før start: Skriftlig deklaration er nødvendig før start indeholdende: a) Dato for flyvningen b) Navn på piloten c) Type og indregistrering af flyet d) Type og serienummer på barograf/logger e) Startpunkt - vendepunkter - slutpunkt - evt. landingspunkt f) Underskrift af piloten g) Underskrift af sportsvidne Som alternativ til pkt a-g kan deklaration udføres alene ved brug af IGC-godkendte loggere. Alle anvendte loggere der medbringes på en flyvning skal indgå som dokumentation. 4.2 Fotodokumentation En ubrudt filmstrimmel, der viser: a) Deklarationen b) Mindst et foto af hvert af vendepunkterne med flyet i FAI sektoren c) Foto efter landing visende flyets registrering, eller deklarationen med landingstid tilføjet 4.3 Barogram Et barogram skal have følgende informationer påskrevet: a) Identifikationsmærke fra sportsvidne før start b) Dato for flyvningen c) Navn på piloten d) Type- og serienummer på barografen e) Type og registrering af flyet f) Udkoblingshøjde g) Barografkurve, der beviser at flyet ikke er landet mellem start og slutpunkt h) Underskrift af sportsvidne efter landing 4.4 Landingsattest En landingsattest skal dokumentere landingsstedet og landingstidspunktet for det anvendte fly. Ved anvendelse af IGC-godkendt logger kan IGC loggen udgøre landingsattesten alene. 5. DEFINITIONER DIPLOMREGLER

412 KONKURRENCE Gruppe : 720 Dato : Side nr.: 4 af FAI sektor Ved diplomflyvninger anses et vendepunkt for korrekt passeret hvis et foto eller logningspunkt ligger indenfor FAI sektoren for vendepunktet. FAI sektoren er en sektor på 90 grader med centrum i vendepunktet, placeret med 45 grader på hver side af forlængelsen af vinkelhalveringslinien mellem indflyvning- og udflyvningsretning. Det er muligt i stedet at anvende vendepunkts-cirklen med en radius på 0,5 km som vi kender fra konkurrenceflyvning, men i så fald bliver distancen reduceret med 500 m pr. sektorpassage der skal således f.eks. for at opnå sølvstræk flyves et ben på 51 km i stedet for de normale 50 km. 5.2 Start Et startpunkt kan være: a) Udkoblingspunktet b) FAI sektoren for et startpunkt c) En startlinie på m længde, vinkelret på retningen mod 1. vendepunkt d) Det punkt hvor motoren er stoppet efter opstart 5.3 Slutpunkt Et slutpunkt kan være: a) Det punkt hvor flyets næse er stoppet efter landing b) Et vendepunkt deklareret før start som værende slutpunkt c) Midten af en ankomstlinie på m vinkelret på retningen fra sidste vendepunkt d) Det punkt hvor motoren er startet 5.4 Vendepunkt Et vendepunkt er et vendepunkt mellem 2 ben på flyvningen. Vendepunktet skal ved både foto- og loggerdokumentation angives i koordinater WGS-84. Se unionens nationale vendepunktskatalog. Det tilrådes at bruge vendepunkter fra denne liste, da punkterne alle er verificerede og koordinaterne godkendte. 5.5 Mål Et mål regnes for nået når: a) Landingspunktet er indenfor m fra det erklærede slutpunkt b) Slutpunktet er en flyveplads og landingen finder sted indenfor grænserne af denne flyve plads c) Et foto- eller logningspunkt viser at piloten har været indenfor FAI sektoren og m af stand fra slutpunktet DIPLOMREGLER

413 KONKURRENCE Gruppe: 725 Dato: Side nr.: 1 af 6 REKORDER Rekorderne er opdelt i: Nationale rekorder D Åben klasse D15 Max. 15 meter spændvidde D2 Tosædet svævefly ( max. 20 meter spændvidde ) Lokale rekorder D Åben klasse D15 Max. 15 meter spændvidde D2 Tosædet svævefly ( max. 20 meter spændvidde ) Nationale rekorder for kvinder D F Åben klasse D15 F Max. 15 meter spændvidde D2 F Tosædet svævefly ( max. 20 meter spændvidde ) OVERSIGT OVER REKORDER

414 KONKURRENCE Gruppe: 725 Dato: Side nr.: 2 af 6 Gældende Rekorder Svæveflyverekorder godkendt af Dansk Svæveflyver Union og Kongelig Dansk Aeroklub D Nationale rekorder Åben klasse A B C D E F G H I K L M N O P Q R S T U V D15 A B C D E F G H I K L M N O P Q R S T Fri distance Lige linie Ud og hjem Trekant ( FAI ) 3 vendepunkter Målflyvning Lige linie Ud og hjem Trekant ( FAI ) 3 vendepunkter Hastighed 100 km trekant 300 km trekant 500 km trekant 750 km trekant 1000 km trekant 1250 km trekant 1500km trekant 300km ud og hjem 500km ud og hjem 750km ud og hjem 1000km ud og hjem Højde Højdevinding Absolut højde 755,00 918, , ,40 622,10 912, , ,00 178,03 161,71 161,71 130,73 120,45 175,58 175, km km km km km km km km km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t m m Ib Braes Anders M. Andersen Ib Wienberg Hans Christian Hoeck Karl Erik Lund Anders M. Andersen Jørgen Thomsen Hans Christian Hoeck Jørgen Thomsen og Birgitte Ørskov Anders Møller Andersen Anders Møller Andersen Jørgen Thomsen Ib Wienberg LEDIG LEDIG Anders Møller Andersen Anders Møller Andersen LEDIG LEDIG Ib Møllebro Hansen Ib Møllebro Hansen Nationale rekorder Max. 15 meter spændvidde Fri distance Lige linie Ud og hjem Trekant ( FAI ) 3 vendepunkter Målflyvning Lige linie Ud og hjem Trekant ( FAI ) 3 vendepunkter Hastighed 100 km trekant 300 km trekant 500 km trekant 750 km trekant 1000 km trekant 1250km Trekant 1500km Trekant 300km ud og hjem 500km ud og hjem 750km ud og hjem 1000km ud og hjem 755,00 834,20 917, ,30 622,10 831,50 859, ,00 152,31 143,20 143,20 127,45 141,19 127,58 km km km km km km km km km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t Ib Braes Jørgen Thomsen Jørgen Thomsen Anders Møller Andersen Karl Erik Lund Jørgen Thomsen Jørgen Thomsen Anders Møller Andersen Ib Braes Jørgen Thomsen Jørgen Thomsen Anders Møller Andersen LEDIG LEDIG LEDIG Lars Christian Madsen Ole Arndt LEDIG LEDIG LS 1 JS-1/18m ASG29/18m Ventus 2cxT ASW 20 JS-1/18m LS10/18m Ventus 2cxT Arcus M JS-1/18m JS-1/18m LS10/18m ASG29/18m JS-1/18m JS-1/18m SGS 1-34 SGS 1-34 LS 1 LS10/15m LS10/15m LS 8 ASW 20 LS10/15m LS10/15m LS 8 Ventus a LS10/15m LS10/15m LS 8 Ventus b DG808/15m OVERSIGT OVER REKORDER

415 KONKURRENCE Gruppe: 725 Dato: Side nr.: 3 af 6 D2 Nationale rekorder Tosædet svævefly ( max. 20 meter spændvidde ) A B C D E F G H I K L M N O P Q R S T U V Fri distance Lige linie Ud og hjem Trekant ( FAI ) 3 vendepunkter Målflyvning Lige Linie Ud og hjem Trekant ( FAI ) 3 vendepunkter Hastighed 100 km trekant 300 km trekant 500 km trekant 750 km trekant 1000km trekant 1250km trekant 1500km trekant 300 km ud og hjem 500 km ud og hjem 750km ud og hjem 1000km ud og hjem Højde Højdevinding Absolut højde 512,20 788,50 809,60 848,60 569,60 783,50 759,90 759,90 178,03 145,33 132,45 132,45 132,67 129, km km km km km km km km km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t m m D Lokale rekorder Åben klasse A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T Fri distance Lige linie Ud og hjem Trekant ( FAI ) 3 vendepunkter Målflyvning Lige linie Ud og hjem Trekant ( FAI ) 3 vendepunkter Hastighed 100 km trekant 200 km trekant 300 km trekant 500 km trekant 750 km trekant 1000km trekant 1250 km trekant 1500 km trekant 300 km ud og hjem 500 km ud og hjem 750km ud og hjem 1000km ud og hjem 755,00 704,10 633,40 957,70 622,10 671,40 631,20 801,20 152,90 122,03 110,80 105,95 119,65 116,97 km km km km km km km km km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t Vladimir Fedorov og Ole Refsgaard Thomas Nymark Nielsen og Hans Christian Christensen Birgitte Ørskov og Jørgen Thomsen Thomas Nymark Nielsen og Hans Christian Christensen Vladimir Fedorov og Ole Refsgaard Thomas Nymark Nielsen og Hans Christian Christensen Birgitte Ørskov og Jørgen Thomsen Birgitte Ørskov og Jørgen Thomsen Birgitte Ørskov og Jørgen Thomsen Birgitte Ørskov og Jørgen Thomsen Birgitte Ørskov og Jørgen Thomsen Birgitte Ørskov og Jørgen Thomsen LEDIG LEDIG LEDIG Birgitte Ørskov og Jørgen Thomsen Birgitte Ørskov og Jørgen Thomsen LEDIG LEDIG Ole Arndt og Jørgen Arndt Ole Arndt og Jørgen Arndt Ib Braes Arne Boye-Møller Stig Øye Ib Wienberg Karl Erik Lund Arne Boye-Møller Mads Lykke Ib Wienberg Mogens Hoelgaard Edvin Thomsen Edvin Thomsen Lars Lyng LEDIG LEDIG LEDIG LEDIG Henrik Bill Arne Boye-Møller LEDIG LEDIG Duo Discus T Duo Discus Arcus M Duo Discus Duo Discus T Duo Discus Arcus M Arcus M Arcus M Arcus M Arcus M Arcus M Arcus M Arcus M Grob 103 Grob 103 LS 1 Ventus-2cxT Ventus-2cT Ventus-2cT ASW 20 Ventus-2cxT ASH 26E Ventus-2cT Ventus-2cxT Nimbus 3T Nimbus 3T Nimbus 4DT ASH 26E Ventus-2cxT OVERSIGT OVER REKORDER

416 KONKURRENCE Gruppe: 725 Dato: Side nr.: 4 af 6 D15 Lokale rekorder Max. 15 meter spændvidde A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T Fri distance Lige linie Ud og hjem Trekant ( FAI ) 3 vendepunkter Målflyvning Lige linie Ud og hjem Trekant ( FAI ) 3 vendepunkter Hastighed 100 km trekant 200 km trekant 300 km trekant 500 km trekant 750 km trekant 1000 km trekant 1250km trekant 1500km trekant 300 km ud og hjem 500 km ud og hjem 750km ud og hjem 1000km ud og hjem 755,00 651,10 622,10 519,00 604,00 647,30 134,66 116,37 106,53 80,22 104,90 83,50 km km km km km km km km km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t Ib Braes LEDIG min. 530 km LEDIG min. 615 km Hans Christian Christensen Karl Erik Lund Niels Ebbe Gjørup Per Winther Hans Christian Christensen Ib Braes Mads Lykke Ib Wienberg Mads Lykke LEDIG LEDIG LEDIG LEDIG Ib Braes Niels Ebbe Gjørup LEDIG LEDIG LS 1 LS 1 ASW 20 PIK 20 B LS 4 LS 1 Std. Cirrus Ventus-BT Ventus 2cT Ventus bt Mini Nimbus PIK 20 B D2 Lokale rekorder Tosædet svævefly (max. 20 meter spændvidde) A B C D Fri distance Lige linie Ud og hjem Trekant ( FAI ) 3 vendepunkter 512,20 625,60 km km km km Vladimir Fedorov og Ole Refsgaard LEDIG min. 500 km LEDIG min. 575 km Vladimir Fedorov og Ole Refsgaard Duo Discus T Duo Discus T E F G H I J K L M N O P Q R Målflyvning Lige linie Ud og hjem Trekant ( FAI ) 3 vendepunkter Hastighed 100 km trekant 200 km trekant 300 km trekant 500 km trekant 750 km trekant 1000 km trekant 1250km trekant 15000km trekant 300 km ud og hjem 500 km ud og hjem 569,60 434,72 561,50 130,06 115,71 99,97 80,40 99,19 km km km km km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t Vladimir Fedorov og Ole Refsgaard Martin Elkjær Nielsen og Henrik Dalum Klaus Vang Petersen og Jan Sneholm Hansen LEDIG min. 575 km Edvin Thomsen og Ole Arndt Mogens Hoelgaard og Christian Skov Dan Møller Andersen og Agnes M. Jensen Klaus Vang Petersen og Jan Sneholm Hansen LEDIG LEDIG LEDIG LEDIG Ole Stamp og Henrik Lauridsen LEDIG Duo Discus T Duo Discus Janus Ce Janus CT Duo Discus Duo Discus Janus Ce Duo Discus OVERSIGT OVER REKORDER

417 KONKURRENCE Gruppe: 725 Dato: Side nr.: 5 af 6 D F A B C D E F G H I K L M N O P Q R S T U V Nationale rekorder for kvinder Åben klasse Fri distance Lige linie Ud og hjem Trekant ( FAI ) 3 vendepunkter Målflyvning Lige linie Ud og hjem Trekant ( FAI ) 3 vendepunkter Hastighed 100 km trekant 300 km trekant 500 km trekant 750 km trekant 1000 km trekant 1250km trekant 1500km trekant 300 km ud og hjem 500 km ud og hjem 750km ud og hjem 1000km ud og hjem Højde Højdevinding Absolut højde 515,00 509,60 597,20 620,30 212,10 507,80 587,90 587,90 137,02 112,80 102,91 117,61 104, km km km km km km km km km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t m m Signe Skafte Møller Agnete Olesen Birgitte Ørskov Birgitte Ørskov Birgitte Ørskov Agnete Olesen Birgitte Ørskov Birgitte Ørskov Agnete Olesen Birgitte Ørskov Birgitte Ørskov LEDIG LEDIG LEDIG LEDIG Birgitte Ørskov Agnete Olesen LEDIG LEDIG Helle Lundgren Helle Lundgren K 8 LS 4 LS10/15m LS10/15m LS10/15m LS 4 LS10/15m LS10/18m LS 8 LS10/18m LS10/15m LS10/15m LS 4 LS 7 LS 7 D15 F Nationale rekorder for kvinder Max. 15 meter spændvidde A B C D E F G H I K L M N O P Q R S T Fri distance Lige linie Ud og hjem Trekant ( FAI ) 3 vendepunkter Målflyvning Lige linie Ud og hjem Trekant ( FAI ) 3 vendepunkter Hastighed 100 km trekant 300 km trekant 500 km trekant 750 km trekant 1000 km trekant 1250km trekant 1500km trekant 300 km ud og hjem 500 km ud og hjem 750km ud og hjem 1000km ud og hjem 515,00 509,60 597,20 620,30 507,80 587,90 587,90 137,02 109,80 102,91 117,61 104,34 km km km km km km km km km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t Signe Skafte Møller Agnete Olesen Birgitte Ørskov Birgitte Ørskov LEDIG min. 400 km Agnete Olesen Birgitte Ørskov Birgitte Ørskov Agnete Olesen Birgitte Ørskov Birgitte Ørskov LEDIG LEDIG LEDIG LEDIG Birgitte Ørskov Agnete Olesen LEDIG LEDIG K 8 LS 4 LS10/15m LS10/15m LS4 LS10/15m LS10/15m LS 8 LS10/15m LS10/15m LS10/15m LS OVERSIGT OVER REKORDER

418 KONKURRENCE Gruppe: 725 Dato: Side nr.: 6 af 6 D2 F Nationale rekorder for kvinder Tosædet svævefly max. 20 meter spændvidde A B C D E F G H I K L M N O P Q R S T U V Fri distance Lige linie Ud og hjem Trekant ( FAI ) 3 vendepunkter Målflyvning Lige linie Ud og hjem Trekant ( FAI ) 3 vendepunkter Hastighed 100 km trekant 300 km trekant 500 km trekant 750 km trekant 1000 km trekant 1250km trekant 1500km trekant 300 km ud og hjem 500 km ud og hjem 750km ud og hjem 1000km ud og hjem Højde Højdevinding Absolut højde 146,50 309,10 146,50 309,10 106,03 83,56 82, km km km km km km km km km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t km/t m m Birgitte Ørskov og Agnes M. Jensen Kirsten Damgård og Agnes M. Jensen LEDIG min. 400 km LEDIG min. 400 km Birgitte Ørskov og Agnes M. Jensen Kirsten Damgård og Agnes M. Jensen LEDIG min. 400 km LEDIG min. 400 km Birgitte Ørskov og Agnes M. Jensen Birgitte Ørskov og Tove Lund LEDIG LEDIG LEDIG LEDIG LEDIG Kirsten Damgård og Agnes M. Jensen LEDIG LEDIG LEDIG Helle Lundgren og Manuela Andrich Helle Lundgren og Manuela Andrich Twin III Acro Twin III Acro Twin III Acro Twin III Acro Duo Discus Duo Discus Twin III Acro Duo Discus Duo Discus OVERSIGT OVER REKORDER

419 KONKURRENCE Gruppe: 730 Dato: Side nr.: 1 af 1 NATIONALE KONKURRENCER 1. DANMARKSMESTERSKABER (DM) Dansk Svæveflyver Union afholder hvert år danmarksmesterskaber på Svæveflyvecenter Arnborg. DM afholdes i: Standardklasse DIF- godkendt 15 meter klasse DIF- godkendt Klubklasse DIF- godkendt 18-meter klasse DIF- godkendt 2-sædet klasse EM/VM kvalificerende Juniorklasse Konkurrenceudvalget udskriver DM inklusiv fastlæggelse af datoer senest 30. november året inden den pågældende konkurrence afholdes. DM skal tidsmæssigt vige for verdensmesterskaber i standardklasse, 15 meter klasse, 18 meter klasse og åben klasse med deltagelse fra det danske nationalhold. DM tilstræbes ligeledes tidsmæssigt at vige for europamesterskaber hvor der er deltagelse fra det danske nationalhold. DM afvikles normalt i flere klasser samtidigt, eventuelt sammenfaldende med Sun-Air Cup. Konkurrencen afvikles over 11 dage med en ekstra dag som reservedag der kan udnyttes såfremt konkurrenceledelsen skønner, at der herved kan opnås et gyldigt DM. 2. SUN AIR CUP (SAC) SAC er en todelt konkurrence, som består af flere pointmæssigt uafhængige konkurrencer: Konkurrencen afholdes hvert år i juli/august måned og den udskrives senest 30. november året inden den pågældende konkurrence afholdes. Afdelingerne deles op på en måde således at der kan afvikles en fair og sikker konkurrence, dog vil eventuelle DM-klasser der afholdes samtidig altid afvikles i en eller flere afdelinger for sig selv. Flere DM-klasser kan afvikles i samme afdeling. Man kan deltage i en eller flere af konkurrencerne indenfor hver afdeling. Hver afdeling får separat opgave og afgangspunkt. 3. REGLER FOR DANMARKSMESTERSKABER og SUN AIR CUP Gruppe nr. 731 Konkurrenceledelse og jury 732 Krav til piloter 733 Materiel og klassedefinitioner 734 ** Udgået ** 735 Konkurrencediscipliner 736 Briefing og daglig afvikling 737 Start- og vendepunktsregler. 738 Hastighed og distancer. 739 Pointberegning, strafpoint, klage, protest og gyldigt mesterskab. Angående evt. nye mesterskabsklasser henvises til perspektivplanen UHB gruppe 202. NATIONALE KONKURRENCER

420 KONKURRENCE Gruppe : 731 Dato : Side nr.: 1 af 1 NATIONALE KONKURRENCER KONKURRENCELEDELSE OG JURY 1. KONKURRENCELEDELSE 1.1. DM chefen / SAC chefen udpeges af konkurrenceudvalget. Den øvrige konkurrenceledelse udpeges i samarbejde mellem DM chefen / SAC chefen og konkurrenceudvalget Det er DM chefens / SAC chefens ansvar, at konkurrencen afvikles så fair og sikkert som muligt og i overensstemmelse med konkurrencereglerne. 2. JURY 2.1. Juryen består af 3 personer, uafhængige af konkurrencen Juryens formand og 2 øvrige medlemmer udpeges af konkurrenceudvalget Juryens opgave er at behandle eventuelle protester Juryens afgørelser er endelige i alle ikke-amatørretlige spørgsmål Amatørretlige spørgsmål kan indankes til Amatør- og Ordensudvalget. NATIONALE KONKURRENCER KONKURRENCELEDELSE OG JURY

421 KONKURRENCE Gruppe : 732 Dato : Side nr.: 1 (3) NATIONALE KONKURRENCER - KRAV TIL PILOTER 1. Deltagere til DM i Standard, 15m, 18m, Klubklasse og 2-sædet 1.1. Pilotkvalifikationer Deltagelse i DM forudsætter, at piloten har gyldigt S-certifikat, flyvebog, gyldigt NBEG-bevis (eller BEG eller tilsvarende) samt dansk FAI-sportslicens gyldig for indeværende år, samt dokumentation for flyveerfaring, der opfylder følgende betingelser (se desuden UHB 733 pkt 2): a) Piloten skal have mindst 200 timer flyvetid som fartøjschef på svævefly Mindst 15 flyslæb som fartøjschef på svævefly Mindst 10 distanceflyvninger Mindst 5 distanceflyvninger på mere end 100 km b) Piloten skal være fortrolig med flyvning i meget tæt trafik. c) Piloten skal enten have deltaget i DM indenfor de sidste 2 år, eller have deltaget i regionale konkurrencer (DIKO, SM, NOM) eller Sun Air Cup i de 2 umiddelbart forudgående sæsoner samt have anbefaling fra flyvechefen i pilotens klub, hvis piloten ikke tidligere har deltaget i et DM, eller have udført mindst 3 flyvninger på mere end 100 km i den forudgående sæson samt have anbefaling fra flyvechefen i pilotens klub, hvis piloten ikke tidligere har deltaget i et DM. d) Konkurrenceudvalget kan i særlige tilfælde dispensere fra disse krav Adgangsbegrænsning I tilfælde af, at de tilmeldte deltagere i DM overstiger det antal, der skønnes forsvarligt af hensyn til en rimelig og sikkerhedsmæssig afvikling af konkurrencen, kan konkurrenceudvalget begrænse deltagerantallet. Er det nødvendigt at begrænse deltagerantallet, udtages deltagerne blandt de rettidigt modtagne tilmeldinger i denne rækkefølge: Piloter, som var placeret i den bedste halvdel ved foregående års DM i standard-, 15 meter eller 18m klassen Piloter, som var placeret i den bedste halvdel ved foregående års juniormesterskab Piloter, som var placeret i den bedste halvdel ved DM i klub-, standard-,15 meter eller 18m klassen 2 år tilbage. NATIONALE KONKURRENCER KRAV TIL PILOTER

422 KONKURRENCE Gruppe : 732 Dato : Side nr.: 2 (3) Piloter, som var placeret i den bedste fjerdedel ved foregående års klubklassemesterskab Piloter, som var placeret i den bedste fjerdedel ved sidste Sun Air cup De resterende pladser fordeles ved lodtrækning blandt de af de øvrige tilmeldte piloter, som dokumenterer at opfylde de i pkt. 1.1 nævnte betingelser 1.3. Deltagelse af piloter med FAI-sportslicens udstedt i udlandet 2. Deltagere til Junior DM Såfremt det ikke er nødvendigt at begrænse deltagerantallet, kan der gives piloter med FAI-sportslicens udstedt i udlandet adgang til at deltage i DM Deltageren skal opfylde betingelserne i pkt. 1.1 og godkendes af Dansk Svæveflyver Union til deltagelse i pågældende konkurrence Deltagere med sportslicens udstedt i udlandet kan vinde konkurrencen, men kan ikke blive dansk mester Såfremt der deltager piloter med sportslicens udstedt i udlandet udregnes der 2 pointlister: En liste for alle deltagere og en liste for deltagere med dansk sportslicens Ang. betingelserne for udstedelse af sportslicens henvises til gældende Sporting Code General Section, Chapter Pilotkvalifikationer Deltagelse forudsætter, at piloten har gyldigt S-certifikat, flyvebog, gyldigt VHF-bevis (eller tilsvarende) samt dansk FAI-sportslicens gyldig for indeværende år, samt dokumentation for flyveerfaring, der opfylder følgende betingelser (se desuden UHB 733 pkt 2) : a) Piloten skal have mindst 100 timers flyvetid som fartøjschef på svævefly. b) Piloter, som ikke deltog i DM eller SAC de foregående år, skal have mindst 15 flyslæb som fartøjschef på svævefly, herunder mindst 3 indenfor de sidste 3 måneder. c) Piloten skal have sølv-c. d) Piloten skal være fortrolig med flyvning i tæt trafik. Endvidere skal piloten kunne opfylde mindst et af følgende krav: 1) Have deltaget i DM eller SAC i sæsonen umiddelbart før eller i regionale konkurrencer (SM, NOM, DIKO) i sæsonen umiddelbart før og have en anbefaling fra den pågældende klubs flyvechef (anbefalingen skal omfatte pilotens flyvesikkerhedsmæssige og strækflyvningsmæssige status). NATIONALE KONKURRENCER KRAV TIL PILOTER

423 KONKURRENCE Gruppe : 732 Dato : Side nr.: 3 (3) 2.2. Adgangsbegrænsning 2) Have udført mindst 3 flyvninger over 100 km indenfor de foregående 12 måneder og have en anbefaling fra den pågældende klubs flyvechef (anbefalingen skal omfatte pilotens flyvesikkerhedsmæssige og strækflyvningsmæssige status). 3) KU kan i særlige tilfælde dispensere fra disse krav. Der henvises til Deltagelse af piloter med FAI-sportslicens udstedt i udlandet Der henvises til Deltagere til Sun Air Cup 3.1. Pilotkvalifikationer Deltagelse forudsætter opfyldelse af krav jvf pkt Adgangsbegrænsning I tilfælde af, at de tilmeldte deltagere i SAC overstiger det antal, der skønnes forsvarligt af hensyn til en rimelig og sikkerhedsmæssig afvikling af konkurrencen, kan konkurrenceudvalget begrænse deltagerantallet Deltagelse af piloter med FAI-sportslicens udstedt i udlandet Såfremt det ikke er nødvendigt at begrænse deltagerantallet, kan der gives piloter med FAIlicens udstedt i udlandet adgang til at deltage i SAC (se pkt. 1.3). NATIONALE KONKURRENCER KRAV TIL PILOTER

424 KONKURRENCE Gruppe: 733 Dato: Side nr.: 1 af 3 DANMARKSMESTERSKABER OG SUN AIR CUP MATERIEL OG KLASSEDEFINITIONER 1. FØLGENDE SKAL MEDBRINGES 1.1 Svævefly, der er luftdygtigt og indregistreret, forsynet med konkurrencenummer i henhold til gruppe 770, og som opfylder IGC s regler for deltagelse i den pågældende klasse Uheld og beskadigelser skal altid rapporteres til konkurrenceledelsen Enhver del af det deltagende svævefly må repareres. Mindre dele kan evt. udskiftes med en tilsvarende del under konkurrencen, dog ikke hele kroppe eller vinger. Konkurrenceledelsen kan tillade, at et deltagende svævefly helt udskiftes under konkurrencen, hvis det er havareret, uden dette skyldes fejl fra pilotens side Ingen form for gyroinstrumenter må kunne benyttes. 1.2 Faldskærm. 1.3 Dansk ICAO-kort 1: i seneste udgave. 1.4 Flyradio med frekvensområdet: mhz. 1.5 En eller to IGC-godkendte GPS-loggere. Alle GPS-loggere skal registreres hos konkurrenceledelsen før første konkurrencedag Konkurrenceledelsen skal godkende alle ændringer af dokumentationsudstyr GPS-loggere samt andre instrumenter skal være monteret på en sådan måde, at betjening tilgodeser godt udsyn og dermed flyvesikkerheden mest muligt. 1.6 Alle papirer nødvendig iht. gældende bestemmelser. 1.7 Alle indleverede GPS-logninger kan anvendes af DSvU til offentliggørelse, undervisning og statistik. En logning må under konkurrencen kun offentliggøres, når dette ikke kan skade piloten, DSvU eller dansk svæveflyvnings omdømme. 1.8 Motorsvævefly deltager som en integreret del af deres pågældende klasse. DM OG SUN AIR CUP MATERIEL OG KLASSEDEFINITIONER

425 KONKURRENCE Gruppe: 733 Dato: Side nr.: 2 af 3 2. DM KLASSEDEFINITIONER 2.1 Standardklasse m klasse m klasse a) Iht. IGC Sporting Code Section 3 og max startvægt 525 kg a) Max 15m spændevidde og max startvægt 525kg a) Max 18m spændevidde og max startvægt 600kg sædet klasse 2.5 Klubklasse a) Max 20 meter spændevidde og max startvægt 750 kg b) Der skal altid være 2 personer om bord c) Der kan max deltage 4 piloter pr. fly hvoraf en er fartøjschef og kan blive dansk mester a) Klubklassen er åben for alle en-sædede fly med index efter IGC s handicapliste b) Alle flyene handicappes efter gældende IGC handicapliste c) Der må ikke anvendes vandballast 2.6 Juniormesterskabet a) Juniormesterskabet er åbent for piloter der endnu ikke fylder 26 år i det kalenderår hvor konkurrencen afvikles b) Konkurrencen er åben for alle ensædede fly med max. 15 meter spændevidde c) Flyene handicappes efter gældende DAeC handicapliste d) Vandballast er tilladt 3. SUN AIR CUP KLASSEDEFINITIONER 3.1 Generelt a) Alle klasser flyves med handicap i henhold til gældende indexliste fra Den Tyske Aeroklub (DAeC) 3.2 SUN AIR CUP mesterskabet b) SAC mesterskabet er åben for alle flytyper, såvel ensædede som tosædede c) Der kan max. deltage 4 piloter pr. fly DM OG SUN AIR CUP MATERIEL OG KLASSEDEFINITIONER

426 KONKURRENCE Gruppe: 733 Dato: Side nr.: 3 af Old Boys mesterskabet a) Old Boys mesterskabet er åben for alle flytyper, såvel ensædede som tosædede a) Der kan max. deltage 4 piloter pr. fly b) Old Boys piloter - og eventuelle medpiloter - skal være fyldt 50 år ved konkurrencens begyndelse 3.4 Kvindemesterskabet a) Konkurrencen er åben for ensædede fly med max. 15 m spændvidde sædet klasse 3.6 Åben klasse a) Konkurrencen er åben for alle 2-sædede fly med max. 20 m spændvidde b) Der kan max. deltage 4 piloter, hvoraf 2 er fartøjschefer a) Konkurrencen er åben for fly med handicap på 120 og derover b) Har flyet et laver handicap gives det handicap Begynderklasse a) Klassen flyver samme opgave som Junior DM, under forudsætning af at junior DM afvikles under SAC det pågældende år b) Piloter der deltager i junior DM kan deltage i klassen under forudsætning af at de opfylder alle krav til klassen c) Konkurrencen er åben for alle ensædede fly d) Flyene handicappes efter gældende DAeC handicapliste e) Vandballast er tilladt f) Deltager i klassen må ikke tidligere have deltaget i senior DM g) En pilot kan kun vinde klassen 1 gang, og kan dermed ikke deltage i klassen de efterfølgende år. h) KU kan dispensere fra ovenstående regler. DM OG SUN AIR CUP MATERIEL OG KLASSEDEFINITIONER

427 KONKURRENCE Gruppe: 735 Dato: Side nr.: 1 af 1 NATIONALE KONKURRENCER KONKURRENCEDISCIPLINER 1. KONKURRENCEDISCIPLINER Der kan konkurreres i følgende discipliner: 1.1. Hastighedsflyvning over opgivet bane, herunder til mål, evt. via ét eller flere vendepunkter, til et vendepunkt og tilbage samt flyvning på trekant- eller flerkantbane - over én eller flere omgange med angivet omløbsretning Hastighedsopgave via angivne arealer til angivet mål Arealerne angives som cirkler med vendepunkter fra vendepunktskataloget som centrum. Radius for hvert enkelt areal fastsættes af konkurrenceledelsen Arealerne skal gennemflyves i den angivne rækkefølge Konkurrenceledelsen fastsætter en nominel varighed af opgaven, konkurrencetiden De pointgivende distancer og hastigheder beregnes som angivet i UHB gruppe 738. NATIONALE KONKURRENCER

428 KONKURRENCE Gruppe: 736 Dato: Side nr.: 1 af 3 NATIONALE KONKURRENCER BRIEFING OG DAGLIG AFVIKLING 1. BRIEFING 1.1 Briefingen begynder normalt kl. 09:30. Ved briefingen redegøres for: a. rådende og forventede vejrforhold b. trafiksikkerhedsmæssige forhold c. dagens hovedopgave og alternative opgave(r) for hver klasse d. specielle bestemmelser med tilknytning til dagens konkurrenceopgave(r) e. hvilke områder der er forbudte f. procedure ved opslæb g. afgangs- og vendepunkter og passage af afgangs- og ankomstlinje 1.2 Piloterne skal deltage i briefingen eller sikre sig de oplysninger og bestemmelser, som er givet på briefingen Konkurrencechefen kan foretage justeringer af regler og procedurer, hvis det viser sig nødvendigt for at sikre en fair og sikker konkurrenceafvikling Disse ændringer skal altid meddeles ved briefing, før de kan træde i kraft 1.3 Tidspunktet for briefingen kan ændres på grund af vejret eller af konkurrencemæssige årsager. Dagens første briefing kan dog højst udsættes til kl. 14: DAGLIG AFVIKLING 2.1 Konkurrenceledelsen kan afgrænse det geografiske område, hvor konkurrencen skal afvikles, ved at definere et eller flere restriktionsområder, benævnt Forbudt Område. Forbudte områder defineres horisontalt uden højdebegrænsning Det er pilotens ansvar, ved hjælp af en registreret GPS-logger, at kunne dokumentere ikke at have gennemfløjet et Forbudt Område Et forbudt område er gældende hele dagen med mindre der angives tidsintervaller hvor et forbudt område med sikkerhed kan defineres som åbent eller lukket Piloten kan ikke fritages for straf uanset hvilket logningspunkt, der anvendes til beregning af den pointgivende distance Hvis der ikke briefes specielle regler ang. flyvning i restriktions- og CTR/TMAområder, flyves efter gældende lufttrafikregler Konkurrenceledelsen skal dog i størst muligt omfang sikre deltagerne lige vilkår. 2.2 Konkurrenceledelsen fastsætter rækkefølgen for første opslæb. NATIONALE KONKURRENCER BRIEFING OG DAGLIG AFVIKLING

429 KONKURRENCE Gruppe: 736 Dato: Side nr.: 2 af Omslæb efter normalt gennemført opslæb kan først finde sted, efter at samtlige piloter i den pågældende klasse har fået eller haft lejlighed til at få deres første opslæb. Dette opslæb vil blive indplaceret i den rækkefølge, piloterne melder sig til startlederen Motorsvævefly kan i forbindelse med omstart fra Arnborg efter tilladelse fra konkurrenceledelsen, starte motoren på et passende punkt i landingsrunden og flyve ud i dropområdet til den maksimalt briefede opslæbshøjde (normalt 500m) En pilot kan trække sig fra sin ret til opslæb og har derefter adgang til omslæb på samme måde, som gældende for piloter, der er landet efter et normalt gennemført opslæb Kun fly klar i startfeltet til tiden for 1. start har effekt på åbning/lukning af startlinien Motorsvævefly/ svævefly med hjemhentningsmotor har ret til opslæb blandt de øvrige deltagere. Efter opslæb skal motorsvævefly til kontrol af dokumentationssystemet udfælde motoren og starte den med max. 60 sekunders gangtid. Det skal ske på en måde som er flyvesikkerhedsmæssigt forsvarligt, dvs. i et område og i en højde, hvor man ikke er til fare for anden trafik. Den kontrol af dokumentationssystemet skal senest være afsluttet 5 min før passage af startpunkt eller startlinie. Under den følgende del af flyvningen må motoren ikke benyttes. Se dog UHB gruppe 737 pkt Ledelsen kan ændre opslæbsproceduren, hvis denne skønner at dette giver bedre mulighed for en fair konkurrenceafvikling. Sker dette understreges betydningen af, at startlinien ikke åbnes før alle piloter har haft fair mulighed for at bringe sig i startposition. 2.3 Ved udelanding efter normal opstart kan der ikke omstartes Ved landing på Arnborg har piloten dog ret til at omstarte jvf procedure i Såfremt en udelanding kan tilskrives fejl fra ledelsen, slæbepiloten eller ved slæbeflyet, har piloten dog ret til omstart Der ingen begrænsninger på antallet af genstarter / oplsæb (i modsætning til Sporting Code Annex A til Section 3 pkt ). 2.4 Ledelsen kan udsætte eller helt annullere åbning af starten, såfremt det skønnes konkurrence og/eller flyvesikkerhedsmæssigt uforsvarligt at fortsætte En given opgave kan ikke ændres efter første start, medmindre alle igen er tilbage på pladsen Konkurrenceledelsen mulighed for ved briefingen, at udskrive en opgave (hovedopgave) og en eller flere alternative opgaver. NATIONALE KONKURRENCER BRIEFING OG DAGLIG AFVIKLING

430 KONKURRENCE Gruppe: 736 Dato: Side nr.: 3 af Eventuel overgang til alternativ opgave kan af konkurrenceledelsen meddeles via radio, forudsat at startlinien ikke er åbnet. 2.5 Aflysning af dagens konkurrence kan tidligst finde sted kl. 08: Aflysning af en given opgave kan af konkurrenceledelsen meddeles via radio, dersom konkurrenceledelsen skønner, at betingelserne for fair og sikker gennemførelse af konkurrencen ikke længere er til stede. 2.6 Der konkurreres så vidt muligt hver dag i konkurrenceperioden.(se også UHB gruppe 730.) 2.7 Skyflyvning er forbudt under konkurrencen. NATIONALE KONKURRENCER BRIEFING OG DAGLIG AFVIKLING

431 KONKURRENCE Gruppe: 737 Dato: Side nr.: 1 af 5 NATIONALE KONKURRENCER START- OG VENDEPUNKTSREGLER 1. GPS-LOGNINGSPROCEDURE GPS-loggere skal aktiveres mindst 2 minutter før start (= take off) og ding. Piloterne afleverer IGC-filen til konkurrenceledelsen somm mail, eller godkendt af konkurrenceledelsen.. Piloten vælger selv logningsinterval på maks. 10 sek. være tændtt til efter lan- andet elektronisk mediee Et loggerudfald på ruten mellem vendepunkterne på mindre end 60 sekunder har normalt ingen indflydelsee på opgavens godkendelse med mindre det netop optræderr i forbindelsee med passage af et forbudt område. Hvis både primær og sekundær logger viser udfald i længeree tid end ét minut betrag- tes piloten udelandet ved sidste fix før udfaldet, med mindre det kan godtgøres, at piloten ikke under udfaldet kan have trængt ind i forbudt luftrum og/eller i tilfældet af svævefly med motor, har brugt motor. 2. START- OG VENDEPUNKTSREGLER 2.1 Generelt Til dokumentation for afgangstid, korrekt passage af startlinie, vendepunkter, an- komstlinien samt GPS-dokumenteret udelandingg anvendes GPS-logger. Dokumenterer den afleverede logger ikke korrekt start/vendepunktspassage kan del- tageren aflevere logger nr. 2 som supplement til den første. Ved konkurrencens begyndelse får hver pilot enn fortegnelsee over de vendepunkter, som kan anvendes under konkurrencen. Vendepunkterne angives på en liste med koordinater i WGS-84 beregnet i grader, minutter og 2 decimaler af minutter. Yderligere vendepunkte er kan dog tilføjes af konkurrenceledelsen i løbet af konkur- rencen, f.eks. taget fraa det nationale vendepunktskatalogg (se ligaen.dk). Startlinien kan tidligst åbnes 15 minutter efter, at alle fly i pågældende klasse har få- et tilbudt opslæb. Startlinjen vil normalt være åben i 2 timer - dog kan kortere åbningstid meddeles på briefing Passage af startlinjen er obligatorisk og en flyvning regnes jen ikke er passeret. Se dog for ugyldig, hvis startlin- NATIONALE KONKURRENCER START- OG VENDEPUNKTSREGLER

432 KONKURRENCE Gruppe: 737 Dato: Side nr.: 2 af Såfremt startlinjen passeres efter udløb af åbningstiden regnes piloten som startett ved udløb af åbningstiden. 2.2 Startlinien ved hastighedsflyvning over opgivet bane eller hastighedsopgave via angivne arealer er en ret linje på 10 km længde vinkelret på retningen mod første vendepunkt og med startpunktet placeret midt på linien Startlinjen anses for korrekt passeret når linien mellem m to på hinanden følgende loghøjde (QNH) punkter skærer startlinien i retning mod 1. vendepunkt. Konkurrenceledelsen kan ved dagens briefing vælge at anvende maks. og maks. groundspeed (km/t) begrænsning ved passage af startlinjen. Ved briefin- kan gen oplysess maks. hastighed. Ved første annoncering af startlinjens åbningstid konkurrenceledelsen vælge enten at: Angive maks. højde. Dette gentages fremm til og med startlinjens åbning og kan ikke ændress eller Annullere anvendelsen af maks. højde og maks. hastighed. Dettee gentages frem til og med startlinjens åbning og kan ikke ændres. Straf ved: Overskridelse af maks. starthøjde Overskridelse af maks. groundspeed 1. gang 2. 2 gang 1point/5m 2point/52 m 1point/5km/t 2point/5km/t 2 3. gang og herefter 4point/5m 4point/5km/t Til bestemmelse e af højde anvendes IGC loggerens trykhøjde Afgangstiden er lig med tidspunktet for passage af startlinien Afgangstiden sættes til tidspunktet for det logpunkt, jen der er nærmest startlin- Dersom korrekt startliniepassage ikke kan dokumenteres, kan piloten dog anses for startet på opgaven, hviss der er mindst et logpunkt indenfor en afstand af 500 m fra startlinien/cirklen. Der fradrages så 5% af dagens maxpoint i pilotens dagspoint. Afgangstiden skal meddeles konkurrenceledelsen senest 300 minutter efter passage af startlinien. NATIONALE KONKURRENCER START- OG VENDEPUNKTSREGLER

433 500m Unionshåndbog KONKURRENCE Gruppe: 737 Dato: Side nr.: 3 af 5 Startlinie 10 km 5% straf 500m 5% straf 500m 500m Startpunkt 1. VP 2.3 Sektor for passage af et vendepunkt er en cylinder medd radius 500 punktet m og centrum i vende- Korrekt passage kræverr at der skal være mindst et log i sektoren. Er nærmeste log udenfor vendepunktssektoren, men indenfor en afstand af m fra vendepunktet fradrages 5% af dagens max. point p i pilotens dagspoint. Er der intett log indenfor m fra vendepunktet, regnes vendepunktet for ikke passeret. Vendepunktssektor 1km Straf: 5% 2.4 Sektor for passage aff angivne arealer Korrekt passage kræverr at der skal være mindst et log i sektoren. Der er ingenn strafsektor.. 3. ANKOMSTPASSAGE 3.1 Generelt NATIONALE KONKURRENCER START- OG VENDEPUNKTSREGLER

434 KONKURRENCE Gruppe: 737 Dato: Side nr.: 4 af Ved konkurrencens start udleveres til hver pilot en e skitse medd procedure for passage af ankomstlinje eller ankomstring, landingsrunde og landing ved de mulige ankomst- og vindretninger. I forbindelsee med ankomsten og inden passage af a ankomstlinje eller ankomstring skal piloten bevare en direkte ankomstprofil. Ankomstlinje eller ankomstring kan på en konkurrencedag kun gyldigt passeres én gang. Fortsættes flyvningen f udover normal nedstigningg og landingsrunde, regnes passa- gen for ugyldig. Der kræves int. landing på briefet flyveplads uden brug af motor for at få hastighedspo- Ankomstlinjen eller ankomstringen skal passeres af hele flyet ved egen kraft, og i den retning der er angivet ved briefing, for at derr kan opnås hastighedspoint Ankomsttiden sættes till tidspunktet gen. for passagee af ankomstlinjen eller ankomstrin Ankomsttiden baseres på GPS-timing. Observation og tidtagning fra jorden bruges som backup. Ankomster i højder, der ikke muliggør direkte overgang til normal landingsrunde skal nedstigningen til landingshøjde påbegyndes straks. Efter passage af ankomstlinjen skal piloten lande uden unødigt ophold og afleveree sin loggerfil.. Fortsættes flyvningen f udover normal landingsrunde regnes passagen forr ugyldig. 3.2 Ankomstlinje Ankomstlinjen er en linjee 1.000m lang, placeret vinkelret v på retningen fra sidste ven- depunkt, med det angivne ankomstpunkt som midtpunkt. En pilot, der lander på ankomstflyvepladsen uden at passere ankomstlinjen, får til- delt ankomsttid som landingstid med tillæg af 5 minutter. m 3.3 Ankomstring Ankomstpunktet er et briefet vendepunkt. Ankomstringen er en cirkel med en radius på 3 km k fra ankomstpunktet. Ankomst foretages ved at flyve ind i ankomstringen. NATIONALE KONKURRENCER START- OG VENDEPUNKTSREGLER

435 KONKURRENCE Gruppe: 737 Dato: Side nr.: 5 af Ankomstringen skal passeres i en minimumshøjd de på 50 m. Ved lavere ankomst fratrækkes 1% af dagens max. point pr. m for lav ankomst, dog maksimalt det der svarer til pilotens hastigheds points. p Højden måles ud fra dagens QNH opgivet af konkurrenceledelsen ved dagens brie- fing. 4. UDELANDING Ved udelanding skal piloten udenn unødigt ophold telefonisk afgive nøjagtig landingsmelding til konkurrenceledelsen ved brug af den for konkurrencen givne procedure IGC-filen skal afleveres uden unødige ophold, eventuelt som . Benyttes motoren under en flyvning, regnes motorsvævef flyet for udelandet på det sidste log- punkt før motorstart, hvorefter den pointgivende distance beregnes som normalt ved udelan- ding (se UHB 738 pkt.2) NATIONALE KONKURRENCER START- OG VENDEPUNKTSREGLER

436 KONKURRENCE Gruppe : 738 Dato : Side nr.: 1 af 2 NATIONALE KONKURRENCER HASTIGHED OG DISTANCER 1. GENERELT 1.1 Distancer beregnes efter WGS-84 ellipse jord modellen og efter samme regneregler som anvendes i jvf FAI Sporting Code. 1.2 Ved opgaver der anvender en: a. Startlinje, regnes distancen fra startpunktet b. Startcirkel, regnes distancen fratrukket startcirklens radius c. Ankomstlinje, regnes distancen til ankomstpunktet d. Ankomstcirkel, regnes distancen fratrukket ankomstcirklens radius 1.3 Den samlede opnåede distance opgøres i km der afrundes til ét decimal. 1.4 Ved udelanding benyttes første logpunkt efter stilstand som landingsposition Såfremt loggeren er svigtet kan landingspositionen angives på en udfyldt landingsattest med en nøjagtighed på 0,2 km. 1.5 Der gives kun hastighedspoint til piloter, der passerer ankomstlinjen jvf. kravene i 737 stk Tiden regnes i hele sekunder. 1.7 Start på opgaven regnes fra det tidspunkt piloten krydser en Start Linje eller en Start Ring, interpoleret til nærmeste sekund. 1.8 Flyvetiden regnes fra opgavestart til krydsning af ankomstlinjen interpoleret til nærmeste sekund (se dog undtagelse i UHB gruppe 737 stk. 4.2). 2. DISTANCER 2.1 Hastighedsflyvning over opgivet bane Den pointgivende distance for piloter, der gennemfører opgaven regnes fra startpunktet via passerede vendepunkter til ankomstlinjen / ankomstcirkel jf. pkt Ved udelanding regnes pilotens pointgivende distance som afstanden fra startpunktet via passerede vendepunkter til det første ikke passerede vendepunkt/ankomstlinien, fratrukket afstanden fra dette vendepunkt/ankomstlinie til det logpunkt efter sidste passerede vendepunkt, der giver den største pointgivende distance. 2.2 Hastighed via angivne arealer til opgivet mål Den totale distance beregnes fra startpunktet via de passerede arealer i rækkefølge til ankomstlinjen / ankomstcirkel jf. pkt 1.2. NATIONALE KONKURRENCER HASTIGHED OG DISTANCER

437 KONKURRENCE Gruppe : 738 Dato : Side nr.: 2 af Der benyttes det logpunkt i hvert areal, der giver den længste samlede distance. Den pointgivende distance reduceres forholdsvis ved et evt. tidsforbrug ud over den angivne konkurrencetid Ved udelanding beregnes distancen fra start via passerede arealer i korrekt rækkefølge til det punkt i næste areal / ankomstlinje, der er nærmest landingspunktet, fratrukket distancen fra dette punkt til landingspunktet Som landingspunkt benyttes det logpunkt, der sammen med det optimale logpunkt i hvert areal, giver den længste samlede distance Den pointgivende distance reduceres forholdsvis ved et evt. tidsforbrug ud over den angivne konkurrencetid Hvis den reducerede distance er mindre end distancen ved opgavetidens udløb, anvendes distancen ved opgavetidens udløb som pointgivende distance. 3. HASTIGHEDER 3.1 Hastighed over opgivet bane Hastigheden regnes som forholdet mellem den pointgivende distance og flyvetiden på opgaven. 3.2 Hastighedsopgave via angivne arealer For piloter, hvor flyvetiden er større end den fastsatte konkurrencetid, beregnes hastigheden som forholdet mellem den totale distance og flyvetiden For piloter, hvor flyvetiden er mindre end eller lig med den fastsatte konkurrencetid, beregnes hastigheden som forholdet mellem den totale distance og den fastsatte konkurrencetid. NATIONALE KONKURRENCER HASTIGHED OG DISTANCER

438 KONKURRENCE Gruppe : 739 Dato : Side nr.: 1 af 4 NATIONALE KONKURRENCER - POINTBEREGNING 1. DM i Standard-, 15m,- 18m- og 2-Sædetklasserne 1.1 GYLDIG KONKURRENCEDAG En konkurrencedag er gyldig, når alle deltagere i den pågældende klasse har fået eller er tilbudt mindst 1 start og mere end 25% af de startende fly (N 2 ) har fløjet over 100 km pointgivende distance. 1.2 POINTBEREGNING En pilots dagspoint ved hastighedsflyvning over opgivet bane er givet ved: F P m d 2n' v 2 n' 1 2 D 3N2 V 3 N2 En pilots dagspoint ved pilotvalgt hastighedsopgave og ved hastighedsopgave via angivne arealer er givet ved: FP m d 2n' 5 v 3 n' 1 D 3N2 3 V 5 N2 Sidste led i den firkantede parentes ignoreres, hvis det er negativt eller piloten ikke gennemfører opgaven. Dagspointene afrundes til nærmeste hele point; 0,5 rundes op. d D v V n' N N n F 1 2 = Pilots pointgivende distance i km. = Dagens længste pointgivende distance i km. = Pilots hastighed i km/t = Dagens bedste hastighed i km/t. = Antal piloter med v 2 3 = Antal piloter med d 100. = Antal startende piloter. = Antal piloter som gennemfører opgaven. = Den mindste af værdier 1 og 1.25 N 1 / N P m er givet ved den mindste af følgende 4 værdier: V , 5D-250, 400D 200 V, 1000n 500 N 2 NATIONALE KONKURRENCER POINTBEREGNING

439 KONKURRENCE Gruppe : 739 Dato : Side nr.: 2 af 4 2. Sun Air Cup,Klubklassen, Kvindemesterskabet, 2-sædet, Old Boys og Junior DM 2.1 GYLDIG KONKURRENCEDAG En konkurrencedag er gyldig, når alle deltagere i den pågældende klasse har fået eller er tilbudt mindst 1 start og mere end 25 % af de startende fly (N 2 ) har fløjet over 100 km handicappet, distance. Flyenes handicap er beskrevet i UHB 733. Startende fly (N2) defineres som fly: der har foretaget take-off. 2.2 POINTBEREGNING En pilots dagspoint ved hastighedsflyvning over opgivet bane. er givet ved: FP m ~ d 2 2n' ~ v 2 n' ~ 1 2 ~ D 3N2 V 3 N2 En pilots dagspoint ved pilotvalgt hastighedsopgave og hastighedsopgave via angivne arealer er givet ved: FP m ~ d 2n' 5 ~ v 3 n' ~ 1 ~ D 3N2 3 V 5 N2 Sidste led i den firkantede parentes ignoreres, hvis det er negativt eller piloten ikke gennemfører opgaven. Dagspointene afrundes til nærmeste hele point; 0,5 rundes op. h = Pilots/flys handicap d = Pilots distance i km. ~ d D ~ ~ = 100d/h ( d betegnes pilots handicappede distance ) = Dagens bedste handicappede distance. = For udelandende piloter: ~ d, For piloter som gennemfører opgaven: D ~ v = Pilots hastighed i km/t ~ v = 100 v/h ( ~ v betegnes pilots handicappede hastighed ) ~ d 2 V ~ = Dagens bedste handicappede hastighed i km/t. n' = Antal piloter med v ~ 2 3 V~. N 1 = Antal piloter med d ~ 100. N 2 = Antal startende piloter. n = Antal piloter som gennemfører opgaven. F = Den mindste af værdier 1 og 1.25 N 1 / N 2 (F betegnes dagsfaktoren ) NATIONALE KONKURRENCER POINTBEREGNING

440 KONKURRENCE Gruppe : 739 Dato : Side nr.: 3 af 4 P m er givet ved den mindste af følgende 4 værdier: D ~ ~ 400D -250, ~ 200, V 1000n 500 N2 En konkurrencedag er gyldig, når N 1 / N 2 25% 3. STRAFPOINT 3.1 Konkurrenceledelsen kan tildele en pilot en advarsel, strafpoint eller idømme diskvalifikation. Strafpoint skal noteres på pointlisten for den pågældende dag. 3.2 For tekniske fejl og forsømmelser er straffen advarsel eller maksimalt 2% af dagens maksimale point, medmindre en strengere sanktion er fastlagt i reglerne i øvrigt. 3.3 For farlig eller hensynsløs flyvning, samt flyvning ud over flyets godkendte begrænsninger er straffen advarsel eller maksimalt 10% af dagens maksimale point. Dog kan der ske diskvalifikation af pilotens flyvning den pågældende dag, hvis forseelsen anses at have været til fordel for piloten. 3.4 Ved gennemflyvning, eller manglende dokumentation for at have omfløjet et område, der ved briefing er erklæret forbudt område, idømmes strafpoint således : 1. forseelse, 10 % af dagens max point 2. og følgende forseelser, diskvalifikation af dagens flyvning. Der kan kun idømmes straf for een forseelse pr. konkurrencedag 3.5 For snyderi, forfalskning af attester og dokumentation samt brug af forbudt udstyr er straffen diskvalifikation af pilotens flyvninger den pågældende dag eller maksimalt bortvisning fra konkurrencen. 3.6 Fradrag af strafpoint eller fradrag for ukorrekt startlinie- eller vendepunktspassage foretages først efter pointberegningen og har ingen indflydelse på pointberegningsfaktorerne. 3.7 En tildelt straf kan ikke reducere pilotens dagspoint under KLAGE 4.1 Klage over konkurrencens afvikling, pointberegning eller enhver anden af konkurrenceledelsens dispositioner kan af en pilot indgives til konkurrenceledelsen indenfor 12 timer efter den tildragelse/afgørelse, som har forårsaget klagen, på sidste konkurrencedag dog 2 timer. 4.2 Konkurrenceledelsen skal behandle klagen som en ekspeditionssag og give svar hurtigst muligt, og piloten skal straks ved klagens indgivelse have meddelelse om, hvornår afgørelse på klagen senest vil blive givet. Seneste rettidige tidspunkt for indgivelse af protest regnes fra det NATIONALE KONKURRENCER POINTBEREGNING

441 KONKURRENCE Gruppe : 739 Dato : Side nr.: 4 af 4 tidspunkt, hvor afgørelse på klagen senest skulle være givet piloten eller et tidligere tidspunkt, hvor afgørelsen er givet. 5. PROTEST 5.1 Protest kan kun indgives skriftligt, adresseret til Juryen, til konkurrenceledelsen senest 12 timer efter den tildragelse/afgørelse, som har forårsaget protesten, på sidste konkurrencedag dog 2 timer. 5.2 Juryen behandler protesten, så snart det er muligt, dog tidligst efter afslutningen af den pågældende konkurrencedag. 5.3 Protester skal være ledsaget af et depositum på kr. 300,00, som kun tilbagebetales, såfremt protesten helt eller delvist tages til følge Ikke tilbagebetalt deposita tilfalder Dansk Svæveflyver Union. 6. GYLDIGT DANMARKSMESTERSKAB 6.1 Danmarksmester er den pilot, med dansk FAI-sportslicens der ved konkurrencens afslutning har det højeste samlede pointtal i sin klasse, forudsat der i den pågældende klasse er fløjet mindst 3 gyldige konkurrencedage. 6.2 Vinder af Sun air Cup er den pilot med FAI sportslicens, der ved konkurrencens afslutning har det højeste samlede pointtal i sin klasse. NATIONALE KONKURRENCER POINTBEREGNING

442 Gruppe : 750 KONKURRENCE Dato : Side nr.: 1 af 4 DM VENDEPUNKTSKOORDINATER (WGS 84) 1 Arnborg, rundkørsel 'N 'E 2 Videbæk Kirke 'N 'E 3 Brejning, rundkørsel 'N 'E 4 Holstebro Vandkraftværk 'N 'E 5 Viborg, flyveplads hangar 'N 'E 6 Støvring, motorvejbro, syd 'N 'E 7 Hammershøj Kirke 'N 'E 8 Hadsten Station 'N 'E 9 Give, rundkørsel NØ 'N 'E 10 Hinge Sø, Vinderslevholm 'N 'E 12 Nørre Snede, vej-x 'N 'E 13 Mattrup Gods 'N 'E 14 Brædstrup Kirke 'N 'E 16 Kolding, motorvejbro 'N 'E 17 Taps, motorvejsbro A 'N 'E 18 Løgumkloster Kirke 'N 'E 19 Ribe Station 'N 'E 20 Ringgive, rundkørsel 'N 'E 21 Varde, vej-x A11/A 'N 'E 22 Ølgod Station 'N 'E 23 Skjern Station 'N 'E 24 Bjerringbro Kirke 'N 'E 25 Frisenborg Slot 'N 'E 26 Hoven, V rundkørsel N E 27 Arden Station 'N 'E 28 Langå Jernbane Y 'N 'E 29 Vemb Jernbane Y 'N 'E 30 Hammel, vej-x v. Anbæk 'N 'E 31 Hobro Station 'N 'E 32 Ørnhøj Kirke 'N 'E 33 Års, flyveplads syd-hangar 'N 'E 34 Skive Travbane, vej-y 'N 'E 35 Rom Kirke 'N 'E 36 Laven Station 'N 'E 37 Hovedgård Station 'N 'E 38 Brørup Station 'N 'E 39 Vorbasse, bymidte 'N 'E 40 Jels Kirke 'N 'E 41 St. Binderup, rundkørsel 'N 'E 42 Skinderholm, sv.fl.hangar 'N 'E 43 Vejen Station 'N 'E DM VENDEPUNKTSKOORDINATER

443 Gruppe : 750 KONKURRENCE Dato : Side nr.: 2 af 4 44 Møldrup, rundkørsel 'N 'E 45 Vinderup Station 'N 'E 46 Bækmarksbro Station 'N 'E 47 Fasterholt, X jernb/vej 'N 'E 48 Kølkær Station 'N 'E 49 Brande Station 'N 'E 50 Kibæk Station 'N 'E 51 Skarrild, rundkørsel 'N 'E 52 Rind Kirke 'N 'E 53 Ulfborg Station 'N 'E 54 Toftlund, rundkørsel 'N 'E 55 Tønder, flyveplads forplads 'N 'E 56 Kruså/Padborg, hangar 'N 'E 57 Rødekro Station 'N 'E 59 Hvidkilde Slot 'N 'E 60 Kværndrup Station 'N 'E 61 Vøjstrup, hangar 'N 'E 62 Tommerup Jernbane Y 'N 'E 64 Lindenborg Gods, hovedbygn 'N 'E 65 Suldrup, Statoil vest 'N 'E 66 Hadsund Bro, manøvrehus 'N 'E 67 Mariager Kirke 'N 'E 68 Assentoft Kirke 'N 'E 70 Århus Vest Motorvejskryds 'N 'E 71 Vildbjerg Station 'N 'E 72 Randers, flyveplads hangar 'N 'E 73 Burkal Kirke 'N 'E 74 Gram Slot 'N 'E 75 Haderslev Domkirke 'N 'E 76 Henne Station 'N 'E 77 Rødding, rundkørsel 'N 'E 78 Sig Station 'N 'E 79 Silkeborg Station 'N 'E 80 Sjørup, vej-x A 'N 'E 81 Skørping Station 'N 'E 82 Tørring - Staugård 'N 'E 83 Skanderborg Station 'N 'E 84 Svenstrup, motorvejsbro 'N 'E 85 Hammerum Station 'N 'E 86 Tjele Gods, hovedbygning 'N 'E 87 Beder - Vilhelmsborg Gods 'N 'E 88 V.Ejstrup, flyveplads hangar 'N 'E 89 Linde, rundkørsel 'N 'E 92 Bryrup Kirke 'N 'E 93 Tamdrup Kirke 'N 'E DM VENDEPUNKTSKOORDINATER

444 Gruppe : 750 KONKURRENCE Dato : Side nr.: 3 af 4 94 Hatting, motorvejsbro 'N 'E 95 Idom Kirkeby Kirke 'N 'E 96 Blåhøj Silo 'N 'E 97 Arnborg, gl. hangar 'N 'E 98 Arnborg Ankomst Vestende 'N 'E 99 Arnborg Ankomst Østende 'N 'E 106 Hammer, flyveplads hangar 'N 'E 112 Låsby, motorvejbro 'N 'E 114 Skals, å bro midte 'N 'E 117 Boller Slot 'N 'E 134 Odder Kirke 'N 'E 136 Hee Kirke 'N 'E 148 Egvad Kirke 'N 'E 161 Nr. Felding, flyveplads hangar 'N 'E 169 Them Silo 'N 'E 170 Østbirk, vej-x 'N 'E 208 Aulum, Jernbane station 'N 'E 213 Bolhede, flyveplads hangar 'N 'E 214 Bording, Jernbane station 'N 'E 215 Borris, Jernbane station 'N 'E 220 Christianshede, sv.fl.klubhus 56 o 06.31'N 9 o 23.58'E 224 Ejstrupholm Kirke 'N 'E 226 Engesvang, Jernbane station 'N 'E 335 Lystrup, Jernbane station 'N 'E 338 Sdr. Felding Kirke 'N 'E 398 Århus, sv.fl.hangar 'N 'E 463 Hodsager, rundkørsel 'N 'E 475 Tim, Jernbane station 'N 'E 489 Lindtorp flyveplads 'N 'E 511 Rårup flyveplads 'N 'E 551 Tvis Kirke 'N 'E 552 Thyregod, Jernbane station 'N 'E 590 Voerladegård Kirke 'N 'E 765 Ry Kirke 'N 'E 767 Uhre Kirke 'N 'E 792 Rimmerhus, vej-t 'N 'E 793 Skibbild, X jernb/vej 'N 'E 794 Karstoft, vej-t 'N 'E 796 Stakroge, vej-x 'N 'E 799 Tiphede Kirke 'N 'E 801 Hampen sø, vestende 'N 'E 803 Solbjerg, vej-t 'N 'E 804 Herrup Kirke 'N 'E 805 Kvong Kirke 'N 'E 806 Mejlby Kirke 'N 'E DM VENDEPUNKTSKOORDINATER

445 Gruppe : 750 KONKURRENCE Dato : Side nr.: 4 af Dejbjerg, golfklub 'N 'E 815 Hundslund Kirke 'N 'E 826 Røgind, Rundkørsel 'N 'E 827 Skave, Vej-X 'N 'E 831 Thorsø, Rundkørsel 'N 'E 832 Veng Skole 'N 'E 835 Sinding Kirke 'N 'E 836 Oddense Kirke 'N 'E 837 Brøndum Kirke 'N 'E 838 Mønsted, rundkørsel 'N 'E 839 Foldby Kirke 'N 'E 840 Ikast, golfklub 'N 'E 841 Vissing Kirke 'N 'E 842 Feldborg, vej-x 'N 'E 843 Fasterlund, vej-t 'N 'E 844 Grønbjerg, vej-x 'N 'E 845 Ris, motorvejs afkørsel 'N 'E 846 Hover, vej-x 'N 'E 847 Auning Kirke 'N 'E 848 Gjerlev Kirke 'N 'E 849 Ramten, Sø nordende 'N 'E 850 Lundby, vej-t 'N 'E 851 Arnborg 'N 'E 854 Lime Kirke 'N 'E 855 Billund, banemidte 'N 'E 856 Taulov Kirke 'N 'E 860 Aars Kirke 'N 'E 943 Sdr. Askaer, vej-t 'N 'E 944 Stubkær, bymidte 'N 'E 945 Pårup motorvejs afkørsel 'N 'E OBS. : Fjernet punkt: 11 Pårup Nye punkter: 945 Pårup motorvejsbro, 489 Lindtorp flyveplads, 213 Bolhede flyveplads hangar DM VENDEPUNKTSKOORDINATER

446 KONKURRENCE Gruppe : 751 Dato : Side nr.: 1 af 1 LOGGERLISTE Ved Nationale mesterskaber kan kun anvendes loggere godkendt af IGC. Se IGC s liste på: ( recording devices/igc approved flight recorders) Anvendes til alle rekorder, diplomer og konkurrencer afholdt af DSvU. LOGGERLISTE

447 Gruppe : 760 Dato : KONKURRENCE Side nr.: 1 af Indledning Formål Klubtrænerens opgaver Generelle opgaver Talenter Træningsindhold Fastsætte personlige mål Teoretisk træning Praktisk træning Briefing Strækflyvningsnormer Oversigt: Trænervejledning: Stikordsnormer... 9 STRÆKFLYVNINGSNORMER

448 Gruppe : 760 Dato : KONKURRENCE Side nr.: 2 af Indledning Disse normer danner grundlaget for det arbejde klubtrænere og instruktører udfører for at uddanne nye S-piloter i strækflyvning. Udgangspunktet ved udarbejdelsen af normerne har været, at den enkelte pilot skal have flest mulige gode svæveflyvemæssige oplevelser. Men som bekendt er al begyndelse svær - normerne skal derfor ses som en hjælp til at få nye piloter i gang/få gamle piloter i gang igen. STRÆKFLYVNINGSNORMER

449 Gruppe : 760 Dato : KONKURRENCE Side nr.: 3 af Formål Formål: Formålet med strækflyvningsuddannelsen i klubberne er at give gode svæveflyvemæssige oplevelser til nye piloter samt at finde og træne talenter med henblik på deltagelse i konkurrencer. Metode: Princippet i uddannelsen er learning by doing. Det er således meningen, at aspiranten også under træningen skal have gode svæveflyvemæssige oplevelser. Uddannelsen skal bibringe færdigheder, der gør piloten til en bedre strækflyvningspilot. 3. Klubtrænerens opgaver Svæveflyvning har ligesom alle andre idrætsgrene behov for erfarne trænere for bedst muligt at kunne udvikle unge talenters evner og ressourcer. Derudover er der et stort behov for at hjælpe nye piloter med at komme i gang med strækflyvning og overvinde de barrierer og usikkerhedsmomenter, der måtte være. Begge disse opgaver varetages af klubtræneren i samarbejde med øvrige instruktører og strækpiloter. Hvor godt dette lykkes beror for en stor del på trænerens evne til give den støtte, den enkelte pilot har behov for under hensyntagen til pilotens erfaring, evner, viden etc. Formålet med dette kompendium er at give en værktøjskasse til træneren - hvilket værktøj der bliver anvendt i den enkelte situation er trænerens valg ud fra pilotens erfaring, stærke og svage sider samt vejret den pågældende dag. 3.1 Generelle opgaver At rapportere både til- og afgang af talenter til Unionskontoret At hjælpe uerfarne piloter i gang med strækflyvning for derigennem at opnå et stade, hvor de er i stand til at give sig selv gode svæveflyvemæssige oplevelser. At træne unge talenter efter at de har erhvervet S-certifikat og med denne vejledning som grundlag at bistå dem i at blive dygtige konkurrencepiloter. Ved samtale med piloterne at fastslå hvor store ambitionerne er og indrette træning og udviklingsplan herefter. At holde check på talenternes udvikling og fremgang ved hjælp af notater i logbog og evt. kartotek. At fastlægge/foreslå og briefe træningsopgaver. At debriefe og følge op på flyvninger og teoretisk uddannelse, fysisk og evt. psykisk træning. At anbefale bøger/artikler om relevante emner til selvstudium. At arrangere teoriundervisning og -diskussioner. At arrangere mindre klub- eller distriktskonkurrencer for talenter m.fl. At være rådgiver og støtte under klub- og distriktskonkurrencer, samt støtte hvor det måtte være relevant. Gennem egen videreuddannelse og erfaringsudveksling med andre klubtrænere mv. at øge sin viden og kunnen til gavn for talenterne. 3.2 Talenter Talenter er unge svæveflyvere mellem 16 og 35 år med S-certifikat, som viser evner for svæveflyvning over gennemsnittet, har lyst og vilje til at konkurrere, har ambitioner og viser stor modenhed. STRÆKFLYVNINGSNORMER

450 Gruppe : 760 Dato : KONKURRENCE Side nr.: 4 af 15 Talenter udvælges af klubtrænereren evt. i samråd med instruktørudvalg eller lignende. Ud over den daglige træning er det klubtrænerens opgave at indstille talenter til relevant træning på Team Danmark centret i Arnborg. Der tilbydes i øjeblikket følgende træningsmuligheder med støtte fra Team Danmark og Unionen til kost, logi, flyslæb og transport: Flyvning i tosædet fly under Arnborg Åben. Flyvning i tosædet fly under DM (normalt tilbudt juniornationalholdet - kun meget lovende talenter uden for denne kreds kan forvente at kunne udnytte denne mulighed) Talentkursus I: Teoretisk og praktisk træning i konkurrenceflyvning Talentkursus II: Idrætspsykologi (januar/februar) Talentkursus III: Junior DM (under Arnborg Åben) Talentkursus IV: Træning i udvalgte perioder (kun juniornationalholdet) 4. Træningsindhold 4.1 Fastsætte personlige mål Ved sæsonstart udarbejdes sammen med den enkelte pilot et målsætningsskema, hvor den enkelte pilots mål for den kommende sæson fastlægges. Mål skal være: Målbare. Gerne ambitiøse - men ikke urealistiske. Skrevet ned. Gennem sæsonen kan piloten sammen med træneren løbende følge op på målopfyldelsen og evt. justere mål og ambitioner. For registrerede talenter skal målene udfyldes på registreringsblanketten og sendes til talenttræneren gennem Unionskontoret. 4.2 Teoretisk træning Den teoretiske træning består i gennemgang af de enkelte aspekter inden for strækflyvning : Centreringsteknik Vendepunktspassage (Optimal højde, FAI-sektor, Beercan, flyveteknik ved vendepunktspassage) Planlægning af rute (energirute) Skygadeflyvning Brug af computer, GPS etc. Litteratur: Svæveflyvehåndbogen STRÆKFLYVNINGSNORMER

451 Gruppe : 760 Dato : KONKURRENCE Side nr.: 5 af 15 Cross Country Soaring (H. Reichman) 4.3 Praktisk træning Den praktiske træning skal i høj grad tilrettelægges efter den enkelte pilots niveau, ambitioner og evner. Det er meget vigtigt, at man gennem træningen både opnår en forbedring i den enkelte pilots evner og giver nogle gode og positive svæveflyvemæssige oplevelser. Det er meget vigtigt, at træneren kender den enkelte pilots nuværende stade og hans/hendes ambitioner Briefing Inden start på en opgave bør piloten briefes i det omfang, det skønnes relevant. For nye piloter bør der fokuseres på det helt basale (afgangsprocedurer, navigation, vendepunktspassage, ankomst). Det vigtigste for nye strækpiloter er, at de får nogle gode oplevelser, som giver lyst til at fortsætte med strækflyvning. Senere kan der fokusere på optimering af hastigheder. Det er således afgørende, at nye piloter hjælpes bedst muligt til at fuldføre opgaven og helst uden tekniske fejl (forkert afgang, forkert vendepunktspassage, fejlnavigering). Det er ligeledes vigtigt at fokusere på sikkerheden, især ved udelandinger. Husk at nye strækpiloter ikke har træning i at genkende afgrøder, vurdere indflyvning, markens længde etc. Forbered piloten mentalt på en eventuel udelanding, så det ikke kommer som en overraskelse eller medfører en overdrevet angst for en landing i terræn. For mere øvede kan der fokuseres på lidt mere avancerede aspekter (opgavevalg, afgangstidspunkt, optimal rutevalg, optimal højde ved vendepunkter, optimering af slutglid). 5. Strækflyvningsnormer 5.1 Oversigt: ST 1: Forberedelse ST 2: Startpunktspassage ST 3: Vendepunktspassage ST 4: Slutglid og ankomstpassage ST 5: Termikflyvning ST 6: Opgaveflyvning ST-7: Flyvning med vandballast STRÆKFLYVNINGSNORMER

452 Gruppe : 760 Dato : KONKURRENCE Side nr.: 6 af Trænervejledning: ST 1: Forberedelse Formålet med denne norm er at give piloten den nødvendige ballast for selvstændigt at kunne forberede en distanceflyvning. Øvelsen vil typisk blive gentaget mange gange, og det tilstræbes i normen blot, at piloten når et vist minimumsniveau. Løbende under briefinger og debriefinger af de øvrige normer vil de elementer, der indgår i ST 1, naturligt blive behandlet på et mere og mere avanceret niveau. ST 2: Startpunktspassage Eftersom der findes flere måder at foretage en korrekt og optimal start, skal piloten kunne beherske dem alle og vide, hvornår de forskellige metoder skal anvendes. Passage med størst mulig højde: Denne metode bliver typisk anvendt ved konkurrencer både herhjemme og i udlandet. Piloten skal kunne placere sig således i termikken, at startpassage sker i så stor højde som muligt (drive med vinden hen til startpunktet). Teknikken er således, at startpunktet anflyves med hastighed = bedste glid, hvorefter man ved startpunktet accelererer op til glidehastighed på opgaven (McCready hastighed). Passage med max meters højdeforskel mellem start- og ankomstlinie: Denne metode bliver anvendt ved diplom- og rekordflyvninger. Startpunktet skal passeres med så stor hastighed som muligt og efter passage trækkes op til normal glidehastighed. Bed piloten om at notere/huske afgangshøjden og sammenhold dette med barograf/gps efter flyvning. Ankomsten skal passeres max meter lavere end afgangshøjden - eventuelt skal der trækkes op umiddelbart før passage af ankomstlinie for at opnå denne højde. ST 3: Vendepunktspassage Piloten skal kende de forskellige regler for korrekt runding af vendepunkter: Cylinder (Beer-Can) (ved konkurrenceflyvning) og FAI-sektor (ved diplomflyvninger). Derudover kan passage dokumenteres med forskelligt udstyr: Foto eller GPS. Selv om foto som dokumentation ikke bruges mere ved konkurrence, er det endnu vigtigt at beherske teknikken, da den stadig kan anvendes ved diplomflyvninger. Cylinder: Denne type af vendepunkter anvendes kun i forbindelse med GPS dokumentation. Det skal tilstræbes, at piloten vender så tidligt som muligt (har færrest mulige logs i sektor). Træn brugen af GPS ved anflyvning af vending (drej før afstanden er nede på 500 m - især ved medvindsvendepunkter). Akustisk signal ved log i sektor. FAI-sektor (GPS): Træn brug af GPS ved vending af vendepunkter. Hvis den anvendte GPS ikke kan give akustisk signal for, hvornår man har et log i FAI-sektoren, kan kurser og distancer til vendepunkt anvendes til at verificere, at man har været der. FAI-sektor (foto): Denne metode til anflyvning er væsentlig mere krævende navigationsmæssigt end ved anvendelse af GPS. Sørg for at eventuelt GPS-udstyr er slukket/tildækket inden anflyvning til vendepunkt (ca. 10 km før). Piloten skal nu kun ved brug af kort kunne identificere vendepunktet og foretage en korrekt vending med fotografering i FAI-sektoren. Hovedpunkterne ved foto-vending består således af: STRÆKFLYVNINGSNORMER

453 Gruppe : 760 Dato : KONKURRENCE Side nr.: 7 af 15 Identifikation af vendepunktet Indflyvning mod punktet alt efter højde/termik/modvind/medvind Systematisk udkig (vær meget opmærksom på eventuelle andre fly, der kan anvende en anden sektor!) Finde hjælpepunkter/ledelinier til identifikation når vendepunktet forsvinder ved overflyvning At bestemme fraflyvningsretning - afhængig af kurs og termikmulighed At udføre selve fotomanøvren med mindst muligt højdetab så tæt på vendepunktet som muligt. ST 4: Slutglid og ankomstpassage Inden øvelsen skal det besluttes, om slutglidet skal gennemføres som ankomst i en forudbestemt højde (1000 m under starthøjde) eller som ankomst i minimumshøjde med efterfølgende landing. Hovedpunkterne i en slutglidsmanøvre består af: Nøjagtig stedbestemmelse (afstand til ankomstpunkt) - er hjemflyvning mulig? Under stigning: Hvornår skal den sidste boble forlades? Indstilling af computer efter termikstyrke og vind Følge hastighedsanvisning efter computer Kontrol undervejs af højde, afstand og McCready. Eventuel justering af McCready eller afbryde slutglidet for at tage lidt ekstra højde (vær opmærksom på insekter/vanddråber) Overflyve ankomstlinie i aftalt højde. Med moderne computere er det muligt hele tiden at følge et slutglids forløb og løbende justere, hvis glidet ikke forløber som planlagt (ekstra /formindsket synk, skygader). Lær piloten at justere sin McCready op eller ned, hvis det er muligt/nødvendigt for at gennemføre slutglidet. ST 5: Termikflyvning Denne norm skal ses som en fortsættelse af de deciderede skolingsnormer. Termikflyvning er en grundlæggende forudsætning for at beherske strækflyvning, og optimal udvælgelse og udnyttelse af bobler er essentielt for opnåelse af gode strækflyvningsresultater. Det skal tilstræbes, at piloten øver termikflyvning under mange forskellige vejrforhold (cumulus/tørtermik, kraftig/svag termik, skygader, søbriser, høj/lav base, forskellige landskabstyper/vindretninger etc.). Gentag ofte påmindelse om sikkerhed i forbindelse med flere i samme boble (se og blive set - indpasning i boblen uden faremomenter etc.). Under debriefing af denne norm er anvendelse af GPS-track en effektiv metode til at vise aspiranten, hvor godt/dårligt termikken blev udnyttet. ST 6: Opgaveflyvning Denne norm bliver ingen nogensinde færdig med - selv verdensmesteren er stadig kun kommet til ST 6! Hvor normerne ST 1-5 øver de enkelte elementer, skal ST 6 ses som den samlede kombinerede øvelse af alle tidligere normer. STRÆKFLYVNINGSNORMER

454 Gruppe : 760 Dato : KONKURRENCE Side nr.: 8 af 15 Piloten kan derfor starte med denne norm, og de øvrige normer øves som delelementer. Hvis det er muligt, kan der derfor startes med ST 6, inden de andre normer er påbegyndt. Træneren skal være opmærksom på, at det giver en større oplevelse til piloten at flyve en regulær opgave end kun at øve enkelte elementer i nærheden af pladsen. Navigation med GPS bør indgå tidligt i uddannelsen som en naturlig del af flyvningen. I konkurrenceflyvning foregår al navigation nu med GPS, og den gammeldags metode med kort, lineal og cirkler er paa vej ud. Der skal altid tilstræbes en optimering af hastigheden og distancen. Ud fra den enkelte pilots niveau er normen derfor opdelt i flere trin. Cats Craddle opgaver flyves efter termikligaens regler. Trin I: Min 50 km Formålet for piloter på dette trin er at få de første gode oplevelser med strækflyvning. Der skal derfor fokuseres på at fjerne de mulige barrierer, som nye piloter måtte have i forbindelse med strækflyvning: Angst for udelanding, usikkerhed ved flyvning over ukendt terræn, navigation etc. Disse barrierer kan for den erfarne strækpilot ses som uvæsentlige (eller ikke eksisterende), men for uerfarne er de meget reelle og skal derfor nedbrydes hurtigst muligt. Det tilrådes at flyve 1 eller 2 tosædede ture, inden piloten tager af sted på egen hånd - især over for usikre piloter er tosædet flyvning et effektivt værktøj til at fjerne denne usikkerhed. Trinnet er bestået, når piloten har fløjet en opgave på mindst 50 kilometer (ikke nødvendigvis med ankomst på hjempladsen). Trin II: Min. 100 km udskrevet opgave Dette trin skal ses som en fortsættelse af trin I. Kravene til piloten er blot blevet skærpet en smule - distancen skal være 100 km i stedet for blot 50 km. Det er vigtigt gennem debriefinger at fokusere piloten på at optimere sin flyvning og hele tiden forholde sig kritisk til egne beslutninger. I stedet for kun at øve dette at forlade pladsen skal piloten nu også fokusere på at vælge de rigtige bobler og den rigtige rute undervejs. Trinnet er bestået, når piloten har fløjet en opgave på mindst 100 kilometer (ikke nødvendigvis med ankomst på hjempladsen). Trin III: Min. 100 km udskrevet opgave med landing på hjemplads Efter at have fløjet de første opgaver skal piloten nu vænnes til at foretage deciderede slutglid og komme hjem til pladsen. Ud over videre træning af elementer fra trin I og II er en vigtig del af dette trin derfor planlægning og gennemførelse af slutglid - en disciplin som mange erfarne piloter ikke behersker. Det bør tilstræbes, at ankomsten er så tæt på minimumshøjden som muligt - uden dog at der må gås på kompromis med flyvesikkerheden. STRÆKFLYVNINGSNORMER

455 Gruppe : 760 Dato : KONKURRENCE Side nr.: 9 af 15 Trinnet er bestået, når piloten har fløjet en opgave på mindst 100 kilometer med ankomst på hjempladsen. Trin IV: Min. 200 km Cats Craddle Formålet med dette trin er at vænne piloten til at arbejde i cockpittet gennem længere tid. Typisk varer konkurrenceflyvninger mange timer, og det er derfor vigtigt at vænne sig til at holde koncentrationen og gennemsnitshastigheden gennem længere tid. Trinnet er bestået, når piloten har fløjet en opgave på mindst 200 kilometer (ikke nødvendigvis med ankomst på hjempladsen). Trin V: Min. 150 km udskrevet opgave med landing på hjemplads Dette trin skal ses som kombinationen af trin 3 og 4. Piloten skal arbejde gennem længere tid og komme hjem til pladsen. Derudover skal piloten vænne sig til at planlægge og flyve forudbestemte opgaver. Trinnet er bestået, når piloten har gennemført en forudbestemt opgave på mindst 150 kilometer. Trin VI: Min. 100 km forudbestemt opgave, hastighed min. 2 x flyets glidetal Dette trin fokuserer i høj grad på hastighedsflyvning. Derfor er kravet til distance ikke særlig højt km bør på dette stade ikke være noget problem for den enkelte pilot. Derimod skal der i meget høj grad fokuseres på valg af rute og bobler (mest bobler - en 100 km distance giver ikke mange muligheder for at vælge alternative ruter). Trinnet er bestået, når piloten har gennemført en forudbestemt opgave på mindst 100 kilometer med en hastighed på min. 2 x flyets glidetal (eks. Discus: Glidetal 42.2, min. hastighed = 84.4 km/t) Trin VII: Min. 300 km opgave, max. 3 vendepunkter (gulddistance) ST-7: Flyvning med vandballast Der henvises til omskolingsnormer (T-6) 5.3 Stikordsnormer ST-1: Forberedelse Formål: Udførelse: At kunne indhente og vurdere relevante oplysniger til brug for gennnemførsel af en strækflyvning samt klargøre nødvendigt materiel. Relevante vejr- og luftrumsoplysninger indhentes fra tilgængelige kilder (tekst-tv, opmet.dmi.dk, vejrtjenester, flyvetjenester) og vurderes. Ud fra de indhentede oplysninger skal piloten kunne vurdere vejret og foreslå en opgave. Derudover skal nødvendigt materiel (fly, transportvogn, personligt udstyr) forberedes til en distanceflyvning. STRÆKFLYVNINGSNORMER

456 Gruppe : 760 Dato : KONKURRENCE Side nr.: 10 af 15 Checkliste: Indhentning og vurdering af vejroplysninger Svæveflyvevejrudsigt Vejrkort Snak med meteolog ST-2: Startpunktpassage Planlægning af opgave Hvor stor skal opgaven være? Placering af vendepunkter (Anvend evt. nationalt vendepunktskatalog)? Hvilke områder forventes kraftigere/svagere termik? Søbriser Vind Orografi Starttavle (kun ved foto) Deklarering af opgave (GPS) Indhentning af luftrumsoplysninger Hvilke restriktionsområder/tma skal gennemflyves Indhentning af relevante oplysninger Radiofrekvenser Kortmateriale Lokale regler Aktive restriktionsområder Klargøring materiel Pilot/personligt udstyr Kort GPS Drikkevarer/evt. madpakke Tisseposer Mobiltelefon Aftale om hjemhentning Kamera, herunder fotoprocedure Barograf Fly Vandballast Batterier Transportvogn Formål: Træne forskellige typer af startpassage. (Forskellige sektorer og/eller højdebegrænsning) Litteraturhenvisning: Svæveflyvehåndbog Kap. 2: Flutter og PIO DM og Arnborg Åben regler Sporting Code Regler for termikligaen Evt. regler klubkonkurrence/pokaler STRÆKFLYVNINGSNORMER

457 Gruppe : 760 Dato : KONKURRENCE Side nr.: 11 af 15 Under flyvning: Passage af startpunkt som briefet af træner (Sektor, højde, dokumentationsmetode) Forskellige typer af startpunktspassage Startlinie Cylinder ST-3: Vendepunktspassage Dokumentationsmetoder Manuel tidtagning fra jorden Foto m. time-kamera GPS Startliniehøjde Forudbestemt højde Fri højde Formål: At træne vendepunktspassage Forskellige typer af sektorer - FAI-sektor (Diplomflyvning) - Cylinder (Termikliga/Konkurrence) - Cats Craddle Dokumentationsmetoder - Foto - GPS Før flyvning: Flyvekort forberedes med indtegning af vendepunkter, til- og fraflyvningskurser, afstande, fotosektor, rundingsteknik i med- og modvind, finnavigation, ledelinier og hjælpepunkter. Fototeknik. Programmering af GPS, teknik ved anvendelse af GPS, bekræftelse af korrekt vending. Cats Craddle vendepunktsektor. Litteraturhenvisning: Svæveflyvehåndbogens Kap. 7: Luftorientering Reichmann: Turnpoints and Goals, samt navigation DM og Arnborg Åben regler Sporting Code Regler for termikligaen Evt. regler klubkonkurrence/pokaler Under flyvning: Udførelse: Vendepunkter passeres korrekt med minimum højdetab. De forskellige typer af passager øves: FAI og cylinder med GPS samt FAI-sektor og Cats Craddle med fotodokumentation Der planlægges en "fotosafari" med en række forudbestemte vendepunkter ikke langt fra pladsen. Punkterne anflyves og vendes efter de forskellige metoder (min. 2 pr. metode). Efter flyvning fremkaldes film og GPS track analyseres og evalueres. STRÆKFLYVNINGSNORMER

458 Gruppe : 760 Dato : KONKURRENCE Side nr.: 12 af 15 Færdighedskontrol: Skal kunne beherske de 4 forskellige metoder til vendepunktspassage. STRÆKFLYVNINGSNORMER

459 Gruppe : 760 Dato : KONKURRENCE Side nr.: 13 af 15 ST-4 : Slutglid og ankomstpassage Formål: At træne de 2 forskellige typer af slutglid under forskellige termik- og vindforhold: 1: En korrekt og sikker overflyvning af mållinie med overflyvning af ankomstlinien i minimumshøjde med efterfølgende landing. 2: Overflyvning i forudbestemt højde (1000 m under afgangshøjde). Før flyvning: McCready teori og -ring, slutglidshjælpemidler (GPS, tabeller, kortmateriale, computer). Planlægning af landingsrunde og landing (landing lige frem/trække op), hensyn til insekter regn etc. Sikkerhedsmæssige aspekter (udkig, udelanding i umiddelbar landing af pladsen). Litteraturhenvisning: Svæveflyvehåndbogens Kap. 8: Hastighedsflyvning Reichmann: The final Glide Under flyvning: Udførelse: Aspiranten skal bedømme, hvornår man har slutglidshøjde samt gennemføre slutglid med løbende kontrol af afstand og højde under glidet. Der flyves uden for glideafstand til pladsen, hvorefter man flyver hjemad. Når slutglidshøjde opnås startes slutglidet. Der trænes både slutglid med ankomst i minimumshøjde med efterfølgende landing og slutglid med ankomst i en forudbestemt højde (1000 m under starthøjde), eventuelt med optræk umiddelbart inden ankomstpassage for opnåelse af denne højde. Radiokommunikation i overensstemmelse med lokale regler. Systematisk udkig. Færdighedskontrol: Skal sikkert og korrekt kunne udføre begge typer slutglid. ST-5: Termikflyvning Formål: At træne optimal udnyttelse af termik Litteraturhenvisning: Svæveflyvehåndbogen Kap. 8: Termikflyvning Reichmann: Thermal soaring Under flyvning: Udførelse: Alene i boblen: Flere i boblen: Træne optimal udnyttelse af termik. Krængningen tilpasses boblens udbredelse, og specielt øves termikflyvning med stor krængning. Under flyvning med McCreadyfart trænes optræk og hurtig centrering. Når stiget falder under fastsat værdi, forlades boblen og en ny opsøges. Træn max. udnyttelse af termikken. Systematisk udkig (selv om man starter alene i boblen, er det ikke sikkert at man bliver ved at være det...) Sikker indfasning i boblen/indrette sig efter hinanden. Systematisk udkig. STRÆKFLYVNINGSNORMER

460 Gruppe : 760 Dato : KONKURRENCE Side nr.: 14 af 15 Færdigheds-/ kundskabskontrol: Kunne anflyve bobler med høj hastighed, lave optræk og hurtig centrering. Kunne bestemme og udnytte bedste stigeinterval. Sikker indfasning/indretning, hvis flere i boblen. Have gennemgået litteraturhenvisninger eller tilsvarende. ST-6: Opgaveflyvning Formål: Før flyvning: At få en masse gode svæveflyvemæssige oplevelser samt træne hastigheds- og distanceflyvning. Gennemgang af ST-1 McCready teori Skygader Energirute ("hurtigste omvej") Udelanding (årstid, afgrøder) Vandballast Litteraturhenvisning: Svæveflyvehåndbogen, Kap. 8 Reichmann: Speed to fly and Dolphin Flight Under flyvning: Udførelse: Opgaven søges gennemført så hurtigt som muligt. Der trænes optimal runding af vendepunkter, udnyttelse af energiruter, udnyttelse af bedste stigeinterval, samt optimalt slutglid. Systematisk udkig. Inden normen trænes i ensædet fly bør der flyves en eller flere opgaver i tosædet fly for at piloten kan få nogle gode oplevelser med opgaveflyvning samt for at piloten kan komme af med den indbyggede nervøsitet for at forlade pladsen. Efter hver flyvning (ensædet som tosædet) fremkaldes film/gps-log udskrives og flyvningen debriefes. Færdigheds-/ kundskabskontrol: Færdighedskontrollen opdeles på 6 trin: Trin I: Min. 50 km Trin II: Min. 100 km udskrevet opgave Trin III: Min. 100 km.udskrevet opgave ankomst på hjemplads Trin IV : Min. 200 km. Cats Craddle Trin V: Min. 150 km.udskrevet opgave med ankomst på hjemplads. Trin VI: Min. 100 km forudbestemt opgave, hastighed min. 2 x flyets glidetal Trin VII: Min. 300 km opgave, max. 3 vendepunkter (gulddistance) Se instruktørvejledning for detaljeret beskrivelse af trin 1-7. STRÆKFLYVNINGSNORMER

461 Gruppe : 760 Dato : KONKURRENCE Side nr.: 15 af 15 ST-7: Flyvning med vandballast Der henvises til omskolingsnormer (T-6) STRÆKFLYVNINGSNORMER

462 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 770 Dato : Side nr.: 1 af 2 REGLER FOR KONKURRENCENUMRE PÅ SVÆVEFLY Konkurrencenumre for svævefly administreres af Dansk Svæveflyver Union. Se afsnit 3 om reservation, tildeling og registring af numre. 1. Der kan vælges blandt et af følgende systemer 1.1 Et tal bestående af max. 2 cifre. F.eks Et bogstav efterfulgt af et tal eller omvendt. F.eks. A1-9C - W5-5K. 1.3 Vilkårlige bogstaver. Det kan f.eks. være flyets registreringsbogstaver. F.eks. AA - CH - VR 1.4 Kombinationer, der ikke hører ind under ovennævnte systemer, vil kun undtagelsesvis kunne accepteres og skal forelægges bestyrelsen i Dansk Svæveflyver Union til godkendelse. 1.5 Godkendte konkurrencenumre, der er påmalet et fly, følger normalt dette fly ved ejerskifte. 2. Påmaling af konkurrencenummer 2.1 Konkurrencenummeret skal udføres efter de af IGC fastsatte bestemmelser for fly, der skal deltage i internationale konkurrencer. 2.2 Efter disse regler males/monteres konkurrencenummeret på undersiden af højre vinge ca. 2,5 meter fra flyets centerlinie og med overkanten i flyveretningen. Bogstavernes højde må ikke være mindre end 80% af vingens bredde. 2.3 Konkurrencenummeret skal desuden males/monteres på begge sider af halefinne/sideror, hvor nummerets tal/bogstaver skal have en højde af mindst 40 cm. 2.4 Bogstaverne skal være store latinske bogstaver uden ornamenter. Tallene skal være arabiske tal uden ornamenter. 2.5 Bredden af hvert bogstav og tal (undtagen bogstavet I og tallet 1) skal være 2/3 af bogstavets/tallets højde. 2.6 Linierne, der danner bogstaverne/tallene, skal være fuldt optrukne med en farve, der står skarpt mod baggrunden. Tykkelsen af eventuelle streger skal være 1/6 af bogstavernes/tallenes højde. Bogstaverne/tallene skal desuden fremstå massivt malede i skarp kontrast til baggrunden. 2.7 Hvert bogstav/tal skal adskilles fra det umiddelbart foregående og efterfølgende af et mellemrum, der ikke må være mindre end 1/4 af et enkelt bogstavs/tals bredde. REGLER FOR KONKURRENCENUMRE PÅ SVÆVEFLY

463 UDDANNELSESNORMER - FLYVNING Gruppe : 770 Dato : Side nr.: 2 af 2 3. Tildeling af konkurrencenummer og efterfølgende erhvervelse af nyt/andet nummer. 3.1 Tildeling, reservation og registrering af konkurrencenummer sker ved henvendelse til Dansk Svæveflyver Union i den rækkefølge anmodningerne modtages. Flere fly kan ikke tildeles samme konkurrencenummerkombination. 3.2 Første gang et fly tildeles konkurrencenummer, sker dette vederlagsfrit for ejeren. 3.3 Ønsker en flyejer at ændre konkurrencenummer på et fly, der allerede er forsynet med konkurrencenummer, som er registreret ved DSvU, erlægges en omkostningsdækkende afgift, hvis størrelse fastsættes af DSvU's bestyrelse. 3.4 En reservation af konkurrencenummer udløber automatisk efter 24 måneder, såfremt der ikke er givet meddelelse til DSvU om at det er taget i brug. 3.5 En reservation kan forlænges 1 gang med max. 12 måneder. 3.6 Der gives ikke særskilt meddelelse om sletning af en reservation. 3.7 Gyldige reservationer fremgår af UHB gr. 771 REGLER FOR KONKURRENCENUMRE PÅ SVÆVEFLY

464 KONKURRENCE Gruppe: 771 Dato: Side nr.: 1 af 12 Konk nr. OY- Type Ejer Klub A EXB EB 29 Alfa-gruppen Østsjællands Flyveklub D XUS DG-800 B Buch-Madsen, Jan Midtsjællands Svæveflyveklub F KXF ASK 21 Kolding Flyveklub Kolding Flyveklub I IXI Ventus 2cT Ventusgruppen India v/ Jan Hald m.fl. Midtsjællands Svæveflyveklub S XUK DG 1000T Niels Chr. Sundberg Jysk Aero Sport T XVP Ventus 2cM Mogensen, Bent Schou SG-70 X TNX LS 8-a Midtsjællands Svæveflyveklub Midtsjællands Svæveflyveklub 00 XJP LS 3-a Aviator - Aalborg Svæveflyveklub Aviator - Aalborg Svæveflyveklub 01 XZH Discus bt 01-Gruppen Polyteknisk Flyvegruppe 03 XHK Std. Cirrus Frølund, Axel Vestjysk Svæveflyveklub 04 PXW DG-800S Winther, Per Vestjysk Svæveflyveklub 06 BXA Vasama PIK 16 c Andersen, Søren m.fl. Fyns Svæveflyveklub 10 MHX Zugvogel III B Bent Holgersen Kolding Flyveklub 11 FZX Ka 6 CR DASK DASK 12 XEI Zugvogel III B Pedersen, Thomas C.V. m.fl. Midtsjællands Svæveflyveklub 13 FPX SHK 1 Sundberg, Niels Chr. Aviator-Aalborg Svæveflyveklub 17 XEA Ka 6 CR Dansk Svæveflyvehistorisk Klub DASK 1A JXH ASH 26 E ASH 26 - gruppen Østsjællands Flyveklub 1F VXG LS 1 f Ørskov, Rasmus m.fl. Herning Svæveflyveklub 1S XRC LS 7-WL Sundberg, Niels Chr. Jysk Aero Sport 1W RAX Duo Discus-T Aviator, Aalborg Svæveflyveklub Aviator-Aalborg Svæveflyveklub 21 XHC Std. Cirrus Hansen, Poul Brændegaard Fyns Svæveflyveklub 22 XFI K 8 B Bornholms Flyveklub Landssvæveflyveklubben 23 VYX Ka 6 CR Olsen, Ole Willas m.fl. Østsjællands Flyveklub 24 VMX Ka 6 E Carlsen, Annie Rita Lolland-Falster Svæveflyveklub 25 LJX ASH 25E Lars Jensen Aarhus Svæveflyveklub 26 DMX Ka 6 CR Aviator - Aalborg Svæveflyveklub Aviator - Aalborg Svæveflyveklub 27 XRS Discus b Nordsjællands Svæveflyveklub Nordsjællands Svæveflyveklub 28 JXA ASW 28-18E Poul Erik Jakobsen Vestjysk Svæveflyveklub 29 XVO ASG 29 Herning Svæveflyveklub Herning Svæveflyveklub 2A XXN Discus-2a Thomas Laugesen Herning Svæveflyveklub 2B D-KYBB Ventus 2cxT Østsjællands Flyveklub Østsjællands Flyveklub 2C SXA ASG-29E Andersen, Svend Midtsjællands Svæveflyveklub 2W RIX LS 10 Aviator-Aalborg Svæveflyveklub Aviator-Aalborg Svæveflyveklub 30 EIX Ka 6 CR Svævethy Svævethy 31 XEZ Std. Cirrus XEZ-Gruppen m.fl. Østsjællands Flyveklub 32 ASG 32Mi Reserveret - Ulrik Sørensen SG VHX Ka 6 E Thomas S. Nielsen Silkeborg Flyveklub FORTEGNELSE KONKURRENCENUMRE

465 KONKURRENCE Gruppe: 771 Dato: Side nr.: 2 af 12 Konk nr. OY- Type Ejer Klub 34 DJX Ka 6 CR Dansk Svæveflyvehistorisk Klub DASK 35 DBX SZD 22-C Mucha Std. Brorly, Bent Juul Kolding Flyveklub 37 XDK Astir CS Kalundborg Flyveklub Kalundborg Flyveklub 38 AJX Ka 6 BR Christiansen, Bo Landssvæveflyveklubben 3A Discus 2A Jens Bach SG70 3T TAX Nimbus-3T Heide, Rasmus Fr.sund-Fr.værk Svæveflyveklub 40 XEC SZD 22-A Mucha Std. Nordjysk Svæveflyveklub Nordjysk Svæveflyveklub 40 DVX SZD 25-A Lis Nordjysk Svæveflyveklub Nordjysk Svæveflyveklub 42 XFE K 8 B Vejle Svæveflyveklub Vejle Svæveflyveklub 47 BXT K 8 B K8-lauget Billund Svæveflyveklub 48 Reserveret Ulrik Sørensen 49 HBX Std. Cirrus Moustgaard, Anton m.fl. SG-70 4M XXL Nimbus-4M Andersen, Anders Møller Aviator-Aalborg Svæveflyveklub 4R RXR ASW 24 Østsjællands Flyveklub Østsjællands Flyveklub 4T LIX Nimbus 4T Erik Schultz Fr.sund-Fr.værk Svæveflyveklub 4W RUX SZD-59 ACRO Aviator, Aalborg Svæveflyveklub Aviator-Aalborg Svæveflyveklub 54 XFM K 8 B Fsn. Skrydstrup Svæveflyveklub FSN Skrydstrup Svæveflyveklub 58 LXT K 8 B Kolding Flyveklub Kolding Flyveklub 59 XJJ Twin Astir Fr.sund-Fr.værk Flyveklub Fr.sund-Fr.værk Svæveflyveklub 5A XXA Ventus-2a Breidahl, Henrik Østsjællands Flyveklub 5M PNX LS 4-b Vejle Svæveflyveklub Vejle Svæveflyveklub 63 BJX SF 26 A Std. Dansk Svæveflyvehistorisk Klub DASK 64 XFN Ka 6 Cr Gjørup, Niels Ebbe Viborg Svæveflyveklub 65 DCX SZD 24-C Foka Dansk Svæveflyvehistorisk Klub DASK 66 XFH K 8 B Skive Svæveflyveklub Skive Svæveflyveklub 6H RTX Duo Discus-T Fr.sund-Fr.værk Flyveklub Fr.sund-Fr.værk Svæveflyveklub 71 FFX SZD 9-1E Bocian Dansk Svæveflyvehistorisk Klub DASK 72 XBF Std. Libelle 201 B Ulrik Sørensen SG70 73 MTX Std. Libelle Team-73 m.fl. Aviator - Aalborg Svæveflyveklub 75 XOB SZD 50-3 Puchacz Kalundborg Flyveklub Kalundborg Flyveklub 79 XDO Astir CS Skive Svæveflyveklub Skive Svæveflyveklub 86 DXC Std. Libelle 201 B Gjørup, Niels Ebbe Viborg Svæveflyveklub 88 XEH ASW 15 A Rasmussen, Svend m.fl. Sønderjysk Flyveklub 8X Ventus 2a Tom Finsen & Niels Ebbe Gjørup Viborg Svæveflyveklub 90 XBP Pilatus B 4 Jarshøj, Jan Vanting Kalundborg Flyveklub 92 XBR Pilatus B 4 Andersen, Steen Lomborg Herning Svæveflyveklub FORTEGNELSE KONKURRENCENUMRE

466 KONKURRENCE Gruppe: 771 Dato: Side nr.: 3 af 12 Konk nr. OY- Type Ejer Klub 93 XOT SF 25 E Svævethy Svævethy 94 VXB Ka 6 CR Vestjyllands Svæveflyveklub Vestjyllands Svæveflyveklub 98 BYX Ka 6 CR Harbo, Knud Silkeborg Flyveklub 99 XBZ Std. Libelle 201 B Libelle gruppen 99 m.fl. Aviator-Aalborg Svæveflyveklub 9X NIX Blanik L 13 Blanik-Gruppen Tølløse Flyveklub A OY-EXB EB29 Afla-gruppen, Peter Sommerlade Østsjællands Flyveklub A1 XIJ Std. Cirrus Jaenicke, Kurt FSN Skrydstrup Svæveflyveklub A3 PJX ASK 13 Polyteknisk Flyvegruppe Polyteknisk Flyvegruppe A5 VXZ LS 1 f LS 1 Gruppe Kolding Kolding Flyveklub A8 XKB Std. Libelle 201 B Skov, Erik Henrik m.fl. Vejle Svæveflyveklub AA XUP Discus-2T Nielsen, Bent Sander m.fl. Viborg Svæveflyveklub AB XXB Ventus-2c(x)T Boye-Møller, Arne J. m.fl Herning Svæveflyveklub AC GLX Discus 2cT Peter Fischer Jensen Herning Svæveflyveklub AG Discus 2c Jens Christian Pedersen Svævethy AH Reserveret Tølløse flyveklub AK XAJ Reserveret Nicolai Larsen AM MXA Arcus Silkeborg Flyveklub Silkeborg Flyveklub AR SLX DG-300 ELAN Lolland-Falster Svæveflyveklub Lolland-Falster Svæveflyveklub AT KKX LAK-17AT EB-Avionics Tølløse Flyveklub AW XZI LS 4 Kalundborg Flyveklub Kalundborg Flyveklub AX Reserveret Mogens Hoelgaard AY XAY Lehrmeister FES 530 Lyng, Johannes m.fl. Lemvig Svæveflyveklub B3 VCX Ka 6 CR Blom, Jørgen A Nordsjællands Svæveflyveklub B4 Pilatus B4 PC11AF Palle Juul Jensen (Reserveret) Østsjællands Flyveklub B6 MKX LS 1 c Parcon 2008 Aps Lolland-Falster Svæveflyveklub B7 XDF PIK 20 B Jensen, Jens Peter Tølløse Flyveklub B8 VXC ASK 13 Vestjysk Svæveflyveklub Vestjysk Svæveflyveklub BB SMX LS1-f LS1 Gruppen, M. Smidt-Nielsen Midtsjællands Svæveflyveklub BC VXK Std. Libelle 201 B Olesen, Agnete SG-70 BH XUB Discus CS Silkeborg Flyveklub Silkeborg Flyveklub BO SXG Discus 2B Bo Hasseriis Nordsjællands Svæveflyveklub BV PXC LS8-18 Palle Edslev-Christensen Sønderjysk Flyveklub BX CBX Ventus b/16.6 Wiehe, Asbjørn m.fl. Silkeborg Flyveklub C1 LSX DG-400 Box Lemvig Svæveflyveklub Lemvig Svæveflyveklub C2 XCX Pilatus B 4 Lemvig Svæveflyveklub Lemvig Svæveflyveklub C5 XCG Std. Cirrus Kronborg, Kenneth Vestjysk Svæveflyveklub C7 XBI Pilatus B 4 Sønderjysk Flyveklub Sønderjysk Flyveklub C8 LVX ASK 21 Lemvig Svæveflyveklub Lemvig Svæveflyveklub CB LUX ASW 20 Watz, Bo Beltoft m.fl. Polyteknisk Flyvegruppe FORTEGNELSE KONKURRENCENUMRE

467 KONKURRENCE Gruppe: 771 Dato: Side nr.: 4 af 12 Konk nr. OY- Type Ejer Klub CC ROX Libelle Camilla Cecilie Sørensen Aarhus Svæveflyveklub CE Reserveret Claus Elmeros CG CGX ASG-29E Jan Schmeltz Pedersen Billund Svæveflyveklub CL CXL ASK 23 Nordsjællands Svæveflyveklub Nordsjællands Svæveflyveklub CM Reserveret Christian Madsen Fyns Svæveflyveklub CO COX DG-808 C Lindberg, Carsten Trap m.fl. Nordsjællands Svæveflyveklub CP CPX Std. Cirrus 75 Bisgaard, Claus m.fl. FSN Skrydstrup Svæveflyveklub CS Felipe Cvitanich Polyteknisk Flyvegruppe CX TCX Grob 103 C Twin III Holstebro Svæveflyveklub Holstebro Svæveflyveklub D3 SGX HK 36 TTC Sønderjysk Flyveklub Sønderjysk Flyveklub D4 VXT Pilatus B 4 Billund Svæveflyveklub Billund Svæveflyveklub D5 Reserveret Billund Svæveflyveklub D8 BNX Bergfalke II Raahauge, Knud Erik DD JXK DG-808 C Rasmussen, Jesper m.fl. Nordsjællands Svæveflyveklub DG LXN DG-400 Graae, Jacob Sønderjysk Flyveklub DX RDX DG-400 Dantoft, Jørgen Erik m.fl. Fr.sund-Fr.værk Svæveflyveklub E1 XDC Cirrus 75 Steen Elmgaard Østsjællands Flyveklub E2 XCE Std. Libelle 201 B Jensen, Palle Krantz Nordsjællands Svæveflyveklub E4 XJA Twin Astir Aarhus Svæveflyveklub Aarhus Svæveflyveklub E5 XOH Nimbus 2 Askholm, Jørn* m.fl. Aarhus Svæveflyveklub E7 XDJ Astir CS Tølløse Flyveklub Tølløse Flyveklub E9 XDV DG-100 Randa, Steen m.fl. Tølløse Flyveklub EA EXA DG-808 C Arberg, Erik Silkeborg Flyveklub EC EXC LS 8-a Edslev-Christensen, Uffe Aarhus Svæveflyveklub ED XED Spatz L Dansk Svæveflyvehistorisk Klub DASK EE EXE DG-600/18 Hansen, Lars Peder H Billund Svæveflyveklub EF UXE ASW20-C Jørgen Korsgaard m.fl Sønderjysk Flyveklub EK EXK Ventus ct Øjvind K. Frank SG-70 EL EXL Duo Discus-T SG-70 SG-70 EM EXM ASW 27 B Pedersen, Steffen m.fl. Billund Svæveflyveklub EX EXP EB28 Edition Lars Ternholt SG70 F2 MXJ Discus-2cT Fahlgren, Mogens m.fl. Nordsjællands Svæveflyveklub F3 FBX Bergfalke III Svævethy Svævethy F4 XHP Astir CS Aviator - Aalborg Svæveflyveklub Aviator - Aalborg Svæveflyveklub F6 XGM Ka 6 CR Egeskov Museum Fyns Svæveflyveklub F8 XFK K 8 B Skive Svæveflyveklub Skive Svæveflyveklub FB XFB DG 1000T FSN Skrydstrup Svæveflyveklub FSN Skrydstrup Svæveflyveklub FE XFE DuoDiscus T Midtsjællands svæveflyveklub Midtsjællands Svæveflyveklub FG D-KQCB Ventus 2cxT Claus Bisgaard FSN Skrydstrup Svæveflyveklub FORTEGNELSE KONKURRENCENUMRE

468 KONKURRENCE Gruppe: 771 Dato: Side nr.: 5 af 12 Konk nr. OY- Type Ejer Klub FM KXG PIK-20E Frede Mathisen Sønderjysk Flyveklub G2 XRG LS 6-c Aviator, Aalborg Svæveflyveklub Aviator-Aalborg Svæveflyveklub G3 XUG Discus CS Fyns Svæveflyveklub Fyns Svæveflyveklub G4 XRF LS 4-a Aviator, Aalborg Svæveflyveklub Aviator-Aalborg Svæveflyveklub G5 XGF Astir CS Fr.sund-Fr.værk Flyveklub Fr.sund-Fr.værk Svæveflyveklub G6 XGG Astir CS Nordjysk Svæveflyveklub Nordjysk Svæveflyveklub G7 XIZ PIK 20 D Minds, Carsten m.fl. Billund Svæveflyveklub G8 XFD K 7 Skive Svæveflyveklub Skive Svæveflyveklub GI XGI SF 25 B Falke Falke-gruppen Østsjællands Flyveklub GN XGN Ka 6 CR Lolland-Falster Svæveflyveklub Lolland-Falster Svæveflyveklub GO XGO Std. Cirrus 75,16 M Pedersen, Kjeld m.fl. Sønderjysk Flyveklub GT GTX Hornet Fuglsang, Jon Østsjællands Flyveklub H1 XGL Astir CS Vejle Svæveflyveklub Vejle Svæveflyveklub H3 FHX Bergfalke III Vejle Svæveflyveklub Vejle Svæveflyveklub H4 XIK Astir Jeans Kolding Flyveklub Kolding Flyveklub H5 XGA ASK 14 Jensen, Erik Billund Svæveflyveklub H6 XCV SF 28 A Falkegruppen Tølløse Flyveklub H7 DKX K 8 B Tølløse Flyveklub Tølløse Flyveklub H8 XSH LS 7 Vejle Svæveflyveklub Vejle Svæveflyveklub H9 XHI SF 25 C Madsen, Per Damgaard* HB UBX ASH 26 E Hansen, Christian m.fl. Vestjysk Svæveflyveklub HC HCX DG-800S Hoeck, Hans Chr. Nordjysk Svæveflyveklub HD HXD Duo Discus Vejle Svæveflyveklub Vejle Svæveflyveklub HH Ventus 2ct Morten Bennick (Reserveret) HI HIX ASW 15 Poul Mølgaard Frederiksen Herning Svæveflyveklub HJ HJX ASH 25 E Jyde, Hans Henrik Midtsjællands Svæveflyveklub HP HPX LS6-b Ilsøe, Hans Peter Nordjysk Svæveflyveklub HS HSX Ventus b Ventusgruppen Kolding Kolding Flyveklub HY JGX Discus bt Polyteknisk Flyvegruppe Polyteknisk Flyvegruppe IB IBX Ventus 2cT Wienberg, Ib Jysk Aero Sport IC ICX ASG-29E Iver Christophersen Polyteknisk Flyvegruppe IL XIL ASW 19 Værløse Svæveflyveklub Nordsjællands Svæveflyveklub IX FIX Eon Olympia 2 Jørgensen, Willy Thomas* m.fl. Aviator - Aalborg Svæveflyveklub J2 XOJ Twin Acro II Tølløse Flyveklub Tølløse Flyveklub JB JBX LS 8-a Jørgensen, Jan Brandt m.fl. Midtsjællands Svæveflyveklub JE XJE ASW 20 L Videkam, Lars Ebbe Houlberg Polyteknisk Flyvegruppe JG Nimbus 4 DM Jakob Graa SG-70 JN JNX Ventus bt Ventus bt gruppen, Viborg Viborg Svæveflyveklub FORTEGNELSE KONKURRENCENUMRE

469 KONKURRENCE Gruppe: 771 Dato: Side nr.: 6 af 12 Konk nr. OY- Type Ejer Klub JR JRX PIK 20 E Jan Rasmussen FSN Skrydstrup Svæveflyveklub JT XJT Arcus T Arcus Gruppen Midtsjællands Svæveflyveklub K2 XDY Astir CS Østsjællands Flyveklub Østsjællands Flyveklub K3 XJR LS 1 - c Poul Lind Kristoffersem Nordjysk Svæveflyveklub K7 XHN PIK 20 D Christensen, Henning Gjørtz m.fl. Herning Svæveflyveklub K8 BXK K 8 B Nordsjællands Svæveflyveklub Nordsjællands Svæveflyveklub K9 VRX ASK 13 Vestjysk Svæveflyveklub Vestjysk Svæveflyveklub KB KBX Discus-2cT Nordsjællands Svæveflyveklub Nordsjællands Svæveflyveklub KF JXF Janus C Kalundborg Flyveklub Kalundborg Flyveklub KK XKK LS 1 - c Doerwald, Carsten Midtsjællands Svæveflyveklub KL XKL LS 1 - f XKL-Gruppen m.fl. Østsjællands Flyveklub KR TXA LS 4 Schmidt, Leif Runge Vestjysk Svæveflyveklub KS KXS ASH 26 E Sørensen, Ove Flemming SG-70 KT Klaus Thorsen Nordsjællands Svæveflyveklub KV XSO Ventus 2cT Øye, Stig Polyteknisk Flyvegruppe KW XKW ASW 20 L Jørgen Legind m.fl. Midtsjællands Svæveflyveklub KX XKX LS 4 Rask, Sven m.fl. Midtsjællands Svæveflyveklub L3 XHJ ASW 19 B Kim Christensen Sønderjysk Flyveklub L4 XJK Std. Libelle 201 B Müller, Henning Sønderjysk Flyveklub L7 XMO LS 4 Østsjællands Flyveklub Østsjællands Flyveklub L8 LXA Ventus ct Alan Bach Lolland-Falster Svæveflyveklub LA LAX Pegase 101 A Kolding Flyveklub Kolding Flyveklub LD XLD LS 4 XLD-gruppen m.fl. Silkeborg Flyveklub LF LFX Twin Astir II Lolland-Falster Svæveflyveklub Lolland-Falster Svæveflyveklub LH XLH ASW 20 FLP Kurt Madsen Fyns Svæveflyveklub LI JIX PIK 20 D Arneberg, Jimmy Midtsjællands Svæveflyveklub LK XLK LS 4 Silkeborg Flyveklub Silkeborg Flyveklub LL XLL ASW 20 F Feldborg, Jens m.fl. Nordsjællands Svæveflyveklub LM LXM ASW 24 Simonsen, Torben Polyteknisk Flyvegruppe LN XLN ASW 20 FL Arndt, Ole m.fl. Jysk Aero Sport LP LPX LS 6-18 w Nielsen, Lotte Bjerreskov m.fl. Vejle Svæveflyveklub LR TXR Discus bt Leif Runge Schmidt Vestjysk Svæveflyveklub LS MXH ASW 15 A Jensen, Morten Habekost Østsjællands Flyveklub LT XLT ASK 13 Tølløse Flyveklub Tølløse Flyveklub LX RLX ASW 24 WL Midtsjællands Svæveflyveklub Midtsjællands Svæveflyveklub LZ XLZ Twin Astir II Fyns Svæveflyveklub Fyns Svæveflyveklub M1 MXS LS 4 Midtsjællands Svæveflyveklub Midtsjællands Svæveflyveklub M2 DXG Ka 6 E Tage Blom m.fl. Midtsjællands Svæveflyveklub M4 XVB ASK 23 B Midtsjællands Svæveflyveklub Midtsjællands Svæveflyveklub FORTEGNELSE KONKURRENCENUMRE

470 KONKURRENCE Gruppe: 771 Dato: Side nr.: 7 af 12 Konk nr. OY- Type Ejer Klub M5 AXZ K 8 B Claus Brix Fyns Svæveflyveklub M6 XGY Astir CS Rosendal, Karsten m.fl. Midtsjællands Svæveflyveklub M8 XCY K 7 Vestjyllands Svæveflyveklub Vestjyllands Svæveflyveklub MA KVX ASH 26E Mads Lykke og John Damkjær Vejle Svæveflyveklub MC XBY LS 1 c Laugesen, Hans Alfred Midtsjællands Svæveflyveklub MD XMD LS 4 Aarhus Svæveflyveklub Aarhus Svæveflyveklub ME MXE LS 4-a Højsgård Nielsen, Lars Silkeborg Flyveklub MF MXF Duo Discus XLT Midtsjællands Svæveflyveklub Midtsjællands Svæveflyveklub MH XMH ASW 19 B Værløse Svæveflyveklub Nordsjællands Svæveflyveklub MI MXI ASW 20 L Jørgensen, Bent Riisgaard Midtsjællands Svæveflyveklub MJ XMJ Ka 6 CR K6-gruppen m.fl. Nordsjællands Svæveflyveklub ML XML LS 4 Fr.sund-Fr.værk Flyveklub Fr.sund-Fr.værk Svæveflyveklub MM XMM Pegase 101 AP MC Cready gruppen Polyteknisk Flyvegruppe MN XMN ASK 23 B Herning Svæveflyveklub Herning Svæveflyveklub MO MXO Ventus 2cT Hoelgaard, Mogens Herning Svæveflyveklub MR MXR DG-400 DG-400 Gruppen ARNBORG m.fl. Jysk Aero Sport MS XMS ASW 19 B Værløse Svæveflyveklub Nordsjællands Svæveflyveklub MU XMU Grob G 109 B Velschow, Hans-Henrik m.fl. Nordsjællands Svæveflyveklub MW XMW Grob G 109 Eldov, Stig m.fl. Roskilde MX RMX Duo Discus Midtsjællands Svæveflyveklub Midtsjællands Svæveflyveklub MY XMY Twin Acro II Skive Svæveflyveklub Skive Svæveflyveklub N3 XEG ASK 13 Svævethy Svævethy N4 XCW Club Libelle 205 Simonsen, Torben Lund Nordsjællands Svæveflyveklub N6 SIX Ventus b/16.6 Leth, Arne H Olsen Nordsjællands Svæveflyveklub N8 XIG Mosquito Kjær, Niels Jørgen m.fl. Lemvig Svæveflyveklub N9 XLM LS 4 Vejle Svæveflyveklub Vejle Svæveflyveklub ND XND Grob G 109 B Jensen, Preben Bruhn Østsjællands Flyveklub NE XNE LS 4 Midtsjællands Svæveflyveklub Midtsjællands Svæveflyveklub NG XWI DG-400 DG-Gruppen Vesthimmerland m.fl. Aviator-Aalborg Svæveflyveklub NM XNM Ventus bt Ventus bt gruppen OY-NMX Polyteknisk Flyvegruppe NP XNP Astir CS Fsn. Skrydstrup Svæveflyveklub FSN Skrydstrup Svæveflyveklub NT XNT Std. Cirrus G/81 Holm, Jesper m.fl. Kalundborg Flyveklub NU XNU Pegase 101 A Madsen, Svend Erik Kolding Flyveklub NV NVX ASK 23 Vejle Svæveflyveklub Vejle Svæveflyveklub NX XNX ASK 21 Vejle Svæveflyveklub Vejle Svæveflyveklub NY XNY DG-400 Jakobsen, Poul Erik Vestjysk Svæveflyveklub NZ XNZ Twin Astir II Viborg Svæveflyveklub Viborg Svæveflyveklub OL XOL Discus b Tølløse Flyveklub Tølløse Flyveklub OP JXJ LAK-17AT Johansen, Johny Hobart Kalundborg Flyveklub OT OTX DG 808C Ole G. Andersen m.fl. FSN Skrydstrup Svæveflyveklub FORTEGNELSE KONKURRENCENUMRE

471 KONKURRENCE Gruppe: 771 Dato: Side nr.: 8 af 12 Konk nr. OY- Type Ejer Klub OZ XOZ DG-200/17 C DG-team v/ Per Briks Madsen Jysk Aero Sport P1 Reserveret 1/ P2 PXF Duo Discus-T Polyteknisk Flyvegruppe Polyteknisk Flyvegruppe P3 XHW Std. Cirrus Kristian Larsen Vestjysk Svæveflyveklub P4 PKX SZD 51-1 Junior Polyteknisk Flyvegruppe Polyteknisk Flyvegruppe P5 XJL ASW 19 B Aarhus Svæveflyveklub m.fl. Aarhus Svæveflyveklub P6 PFX Discus CS Polyteknisk Flyvegruppe Polyteknisk Flyvegruppe P7 XDU Std. Cirrus 75 Wejrup, Thomas m.fl. Vestjyllands Svæveflyveklub P8 XGJ SF 25 B Nielsen, Søren Robert m.fl. Lindtorp Svæveflyveklub P9 XHX PIK 20 D Olsen, Hans-Erik Thyge m.fl. Tølløse Flyveklub PA XPA SZD 51-1 Junior Aarhus Svæveflyveklub Aarhus Svæveflyveklub PB XPB DG-600 Gudmandsen, Benny m.fl. Tølløse Flyveklub PC PCX ASK 21 Billund Svæveflyveklub Billund Svæveflyveklub PD XPD DG-400 Ehlers, Jens Ribe m.fl. Aviator - Aalborg Svæveflyveklub PE XPE ASW 20 CL Søemod, Torben Uldall m.fl. Nordsjællands Svæveflyveklub PF XPF ASW 20 CL OYXPF gruppen m.fl. Nordsjællands Svæveflyveklub PH XPH Ventus 2cT Per Givskov m.fl. Vejle Svæveflyveklub PI PIX LS8-18 Michael Rasmussen Aarhus Svæveflyveklub PK XPK ASW 20 CL Nielsen, Thomas Nymark m.fl. Aviator - Aalborg Svæveflyveklub PL XPL ASK 21 Midtsjællands Svæveflyveklub Midtsjællands Svæveflyveklub PM XPM Discus b Herning Svæveflyveklub Herning Svæveflyveklub PN XPN SF 25 C Dansk Svæveflyver Union DSvU PO XPO DG-300 ELAN DG 300 Gruppen Silkeborg Flyveklub PP XPP DG-300 ELAN Fyns Svæveflyveklub Fyns Svæveflyveklub PS XPS DG-400 DG 400 Gruppen m.fl. Midtsjællands Svæveflyveklub PW XPW LS 1 - f Viking Glide I/S m.fl. Midtsjællands Svæveflyveklub PX XPX LS 4-a Aviator - Aalborg Svæveflyveklub Aviator - Aalborg Svæveflyveklub R2 XKO ASK 21 Østsjællands Flyveklub Østsjællands Flyveklub R3 XAR Lehrmeister FES 530 Lehrmeistergruppen m.fl. Silkeborg Flyveklub R4 XOF DG-100G Elan Fr.sund-Fr.værk Flyveklub Fr.sund-Fr.værk Svæveflyveklub R6 VBX K 8 B Østsjællands Flyveklub Østsjællands Flyveklub R7 XIW Astir CS 77 Poulsen, Poul Midtsjællands Svæveflyveklub R8 XXC LS8-b Østsjællands Flyveklub Østsjællands Flyveklub R9 BAX Lehrmeister FES 530 Bornholms Flyveklub Landssvæveflyveklubben RA XRA SZD 50-3 Puchacz Nordjysk Svæveflyveklub Nordjysk Svæveflyveklub RB XRB SZD 51-1 Junior Nordjysk Svæveflyveklub Nordjysk Svæveflyveklub RC RCX ASW 28 Pedersen, Kaj Hvolgård Vestjysk Svæveflyveklub RD RXD DG-400 Jørgensen, Jørgen Ø. Herning Svæveflyveklub RG RGX Pegase 101 A Romeo Golf-gruppen I/S Aviator-Aalborg Svæveflyveklub RK RKX ASK 23 B Østsjællands Flyveklub Østsjællands Flyveklub FORTEGNELSE KONKURRENCENUMRE

472 KONKURRENCE Gruppe: 771 Dato: Side nr.: 9 af 12 Konk nr. OY- Type Ejer Klub RJ HXH Ventus 2cT Lars Sverre Rasmussen Polyteknisk Flyvegruppe RM XRM Ventus cm Lebro, Mogens m.fl. Nordsjællands Svæveflyveklub RP XRP SZD 50-3 Puchacz Dansk Svæveflyver Union DSvU RR RRX Duo Discus-T Østsjællands Flyveklub Østsjællands Flyveklub RU XRU DG-300 ELAN Aarhus Svæveflyveklub Aarhus Svæveflyveklub RX CRX Mini Nimbus Christiansen, Lynge Lolland-Falster Svæveflyveklub RY XRY PIK 20 B Christensen, Uffe Ravnholt Kolding Flyveklub S9 MLX Bergfalke II Dansk Svæveflyvehistorisk Klub DASK SA XSA Duo-Discus T Dansk Svæveflyver Union DSvU SC XSC Discus CS Billund Svæveflyveklub Billund Svæveflyveklub SD SDX SZD 55-1 Heerfordt, Søren Fyns Svæveflyveklub SE SEX LS 8-a Dansk Svæveflyver Union DSvU SF Reserveret Silkeborg Flyveklub SG SXG Discus b SG-70 SG-70 SI SXL Discus 2cT SG-70 SG-70 SJ Reserveret Niels Sundberg Jysk Aero Sport SL XSL SF 25 E Fly, Niels Peder m.fl. Lindtorp Svæveflyveklub SM TXR Discus bt Steen Madsen Fyns Svæveflyveklub SN Reserveret Stener Leander Nielsen SG-70 ST XST Discus b Svævethy Svævethy SU XSU Discus CS Dansk Svæveflyver Union DSvU SW XSW Ventus 2cT Svævethy Svævethy SX XSX Nimbus-4DT Nordsjællands Svæveflyveklub Nordsjællands Svæveflyveklub SZ XSZ LS 4-b Fyns Svæveflyveklub Fyns Svæveflyveklub T1 ENX Janus C Vestjyllands Svæveflyveklub Vestjyllands Svæveflyveklub T2 VSX Twin Acro II Vestjyllands Svæveflyveklub Vestjyllands Svæveflyveklub T3 XSD Astir CS Vestjyllands Svæveflyveklub Vestjyllands Svæveflyveklub T4 XTK SZD 51-1 Junior Aviator, Aalborg Svæveflyveklub Aviator-Aalborg Svæveflyveklub T6 XNL DG-300 ELAN Fyns Svæveflyveklub Fyns Svæveflyveklub T8 XIM ASW 20 Ulrich, Anders Silkeborg Flyveklub T9 MBX M 100 S Morelli Bøjehøj, Povl Frederik m.fl. Fr.sund-Fr.værk Svæveflyveklub TA XTA Nimbus-3T Rechinger, Karl Bjørn m.fl. Fr.sund-Fr.værk Svæveflyveklub TB XTB Ventus c Bach, Jens Christian m.fl. SG-70 TC XVU Ventus 2cT Thomas Vestergaard Silkeborg Flyveklub TD TXD SZD 50-3 Puchacz Fyns Svæveflyveklub Fyns Svæveflyveklub TG XTG Twin III Acro Herning Svæveflyveklub Herning Svæveflyveklub TH XTH Std. Cirrus Nicolai Sten Midtsjællands Svæveflyveklub TI TIX DG-808 C Jacob Graae Sønderjysk Flyveklub TJ TJX LS1-f Aarhus Svæveflyveklub Aarhus Svæveflyveklub TL XTL LS 4-a Kolding Flyveklub Kolding Flyveklub FORTEGNELSE KONKURRENCENUMRE

473 KONKURRENCE Gruppe: 771 Dato: Side nr.: 10 af 12 Konk nr. OY- Type Ejer Klub TM XTM LS 3-a Kristensen, Michael Nordjysk Svæveflyveklub TN XTN LS 7 Anders Madsen Tølløse Flyveklub TO XTO SF 25 E Bundgård, Ole Børge Midtsjællands Svæveflyveklub TR TRX ASK 21 Aarhus Svæveflyveklub Aarhus Svæveflyveklub TS XTS DG-500/22 ELAN Fyns Svæveflyveklub Fyns Svæveflyveklub TV XTV HK 36 Dimona Tejs Karup m.fl. Nordjysk Svæveflyveklub TT Reserveret Billund Svæveflyveklub TX THX ASH 31 MI Thomas S. Nielsen Silkeborg Flyveklub TY XTY LS 4-a Svævethy Svævethy U1 XLI LS 4 Nordjysk Svæveflyveklub Nordjysk Svæveflyveklub U3 XOS DG-300 ELAN Andersen, Bo Leth Fyns Svæveflyveklub UF XUF Discus b FSN Skrydstrup Svæveflyveklub FSN Skrydstrup Svæveflyveklub UG XXM LS 8-a Andersen, Anders Møller Aviator-Aalborg Svæveflyveklub UH XUH H 36 Dimona Midtsjællands Svæveflyveklub Midtsjællands Svæveflyveklub UI XUI ASW 20 F Jensen, René Skovgaard m.fl. Vestjysk Svæveflyveklub UN XUN Discus CS Viborg Svæveflyveklub Viborg Svæveflyveklub UR XUR SZD-59 ACRO Fyns Svæveflyveklub Fyns Svæveflyveklub UT XUT SZD 50-3 Puchacz Aviator - Aalborg Svæveflyveklub Aviator Aalborg Svæveflyveklub V1 XDB LS 8-18 Vestjysk Svæveflyveklub Vestjysk Svæveflyveklub V2 XDL Astir CS Vestjysk Svæveflyveklub Vestjysk Svæveflyveklub V4 XHZ Duo Discus-T Vestjysk Svæveflyveklub Vestjysk Svæveflyveklub V5 XDP Astir CS Vestjysk Svæveflyveklub Vestjysk Svæveflyveklub V8 XNV LS 4 Vestjysk Svæveflyveklub Vestjysk Svæveflyveklub VB D-KTVB Quintus M Klaus Thorsen Nordsjællands Svæveflyveklub VD XVD Discus-2b Herning Svæveflyveklub Herning Svæveflyveklub VE SE-UVE Janus CM Sønderjysk Flyveklub Sønderjysk Flyveklub VF XVF Duo Discus-T Nordsjællands Svæveflyveklub Nordsjællands Svæveflyveklub VI XVI ASW 24 Nordjysk Svæveflyveklub Nordjysk Svæveflyveklub VJ XVJ Ventus 2cT LS-gruppen m.fl. Midtsjællands Svæveflyveklub VK XVK Duo Discus Herning Svæveflyveklub Herning Svæveflyveklub VL XVL ASH 25 E Niels Sundberg m.fl. Jysk Aero Sport VM XVM SZD 55-1 Holm-Sørensen, Per Lolland-Falster Svæveflyveklub VN XVN Duo Discus-T Herning Svæveflyveklub Herning Svæveflyveklub VS XVS ASW 24 B Værløse Svæveflyveklub Nordsjællands Svæveflyveklub VX XVX Discus CS Fsn. Skrydstrup Svæveflyveklub FSN Skrydstrup Svæveflyveklub VY XVY ASK 21 Herning Svæveflyveklub Herning Svæveflyveklub VZ XVZ ASK 21 Fsn. Skrydstrup Svæveflyveklub FSN Skrydstrup Svæveflyveklub W2 EHX SZD 22-C Mucha Std. Randers Flyvegruppe* Aarhus Svæveflyveklub W3 XLP LS 4 Tølløse Flyveklub Tølløse Flyveklub FORTEGNELSE KONKURRENCENUMRE

474 KONKURRENCE Gruppe: 771 Dato: Side nr.: 11 af 12 Konk nr. OY- Type Ejer Klub W4 XKF ASW 20 F Gugliotta, Diego Ruben Østsjællands Flyveklub W5 XAU Lehrmeister FES 530 Lehrmeistergruppen W5 m.fl. Vestjysk Svæveflyveklub W8 VFX Bergfalke III Djurslands Svæveflyveklub* WS XWS LS 6-18-W Mads Leth Vestjysk Svæveflyveklub WM Reserveret Ventus 2cM Grp. v/ Björn Rechinger Nordsjællands Svæveflyveklub X1 XMF ASK 21 Aviator, Aalborg Svæveflyveklub Aviator-Aalborg Svæveflyveklub X2 XJY LS 3-a Pedersen, Bent Daugaard Kalundborg Flyveklub X4 XNR LS 6 Gammeltoft, Arne m.fl. Østsjællands Flyveklub X5 XKP LS 3-a Schultz, Peter m.fl. Tølløse Flyveklub X7 XKV LS 4 Jens Binnerup m.fl. Midtsjællands Svæveflyveklub X9 XOK Discus b Herning Svæveflyveklub Herning Svæveflyveklub XB HXB Ventus b/16.6 Carsten Hyldborg Jensen m.fl. Vejle Svæveflyveklub XH XXH Duo Discus T Holstebro Svæveflyveklub Holstebro Svæveflyveklub XJ BXJ K 8 B Lolland-Falster Svæveflyveklub Lolland-Falster Svæveflyveklub XL MXL ASH 25 M ASH 25M Gruppen m.fl. SG-70 XM TXM H36 Dimona Østsjællands Flyveklub Østsjællands Flyveklub XS FXS Std. Libelle Flemming U. Andersen Herning Svæveflyveklub XX DXX SZD 25-A Lis Dansk Svæveflyvehistorisk Klub DASK Y3 XOM Nimbus 2 B Købler, Jakob* m.fl. Lolland-Falster Svæveflyveklub Y4 XJZ ASW 19 B Vestjysk Svæveflyveklub Vestjysk Svæveflyveklub Y6 XYH Ventus b/16.6 Suurland, Freddy Kurt m.fl. Silkeborg Flyveklub YD XYD DG-300 ELAN Fr.sund-Fr.værk Flyveklub Fr.sund-Fr.værk Svæveflyveklub YF XYF LS 6-c YF-gruppen m.fl. Østsjællands Flyveklub YM XYM Std. Cirrus Andresen, Johnny Friis m.fl. Vestjysk Svæveflyveklub YN XYN LS 6-a Hansen, Erik Kuhlmann Jysk Aero Sport YO Astir CS FSN Skrydstrup Svæveflyveklub FSN Skrydstrup Svæveflyveklub YS XYS SF 25 C Rotax Vejle Svæveflyveklub Vejle Svæveflyveklub YV XYV ASK 21 Kolding Flyveklub Kolding Flyveklub YX AYX K 8 B Dansk Svæveflyvehistorisk Klub DASK Z1 ZZX SF 25 C Rotax Falke Svævethy Svævethy Z3 XHR Astir CS Smidt, Christian Kolding Flyveklub Z5 XPY ASW 19 B Sønderjysk Flyveklub Sønderjysk Flyveklub Z9 XGT Astir CS Kønig, Jes m.fl. Midtsjællands Svæveflyveklub ZA XZA Ventus 2cT Ventus Gruppen Herning m.fl. Herning Svæveflyveklub ZC XZC Ventus 2cT Pløger, Frans Otto m.fl. Polyteknisk Flyvegruppe ZK XZK ASK 21 Sønderjysk Flyveklub Sønderjysk Flyveklub ZL ZLX LS 4 Holstebro Svæveflyveklub Holstebro Svæveflyveklub ZN XZN Discus-2cT Strand, Benny Peter Polyteknisk Flyvegruppe ZR XZR HK 36 TTC Svævethy Svævethy FORTEGNELSE KONKURRENCENUMRE

475 KONKURRENCE Gruppe: 771 Dato: Side nr.: 12 af 12 Konk nr. OY- Type Ejer Klub ZT XZT Discus CS Midtsjællands Svæveflyveklub Midtsjællands Svæveflyveklub ZW ZWX SZD 51-1 Junior Polyteknisk Flyvegruppe Polyteknisk Flyvegruppe ZX XZX Ventus 2cT Ventus 2cT Klubben m.fl. Herning Svæveflyveklub ZU XZU Stemme S6 Svævethy Svævethy 100 XBX Pilatus B 4 Madsen, Aksel Fyns Svæveflyveklub 103 XBT Bergfalke II Lindtorp Svæveflyveklub Lindtorp Svæveflyveklub 357 Discus 2a Emil Andersen - Reserveret 407 VXS Std. Libelle Aastrup, Niels Herning Svæveflyveklub FORTEGNELSE KONKURRENCENUMRE

476 FLYVESIKKERHED Gruppe : 801 Dato : Side nr.: 1 (1) Indledning Formålet med en stor del af Unionshåndbogen og med love og regler om flyvning er bl.a. at sikre at flyvning kan foregå så risikofrit som muligt. Alligevel sker der uheld, flest mindre, men ind imellem også uheld af mere alvorlig karakter. Gruppe 800 omhandler forhold ved havarier, hændelser og andre skader som sker i forbindelse med svæveflyvning. Ifølge lov om luftfart har trafikministeriet oprettet en havarikommission. (Havarikommissionen for Civil Luftfart - HCL). HCL har til formål at undersøge havarier og hændelser med henblik på at forbygge sådanne. HCL udsender offentligt tilgængelige rapporter over undersøgelserne. Ud fra konklusionerne i rapporterne udfærdiger kommissionen i nogle tilfælde anbefalinger (rekommandationer) om tiltag, som undersøgelserne har vist bør foretages for at forebygge fremtidige uheld af lignende art. Dansk Svæveflyver Union (DSvU) har nedsat et flysikudvalg, som har til formål at følge op på HCL s undersøgelser og at foretage egne undersøgelser med henblik på at øge sikkerheden. De fleste af flysikudvalgets medlemmer indgår tillige i DSvU s flysikberedskab, der kan assistere piloter og klubber når et havari eller en hændelse er indtruffet. Der er derfor lavet en vagtordning, således at man altid kan komme i kontakt med et medlem af flysikberedskabet. (Se gruppe 899). Kriseberedskab: I nogle tilfælde medfører havarier desværre alvorlig personskade eller ender i værste fald med dødelig udgang. Det er en svær situation både for de pårørende og for andre med tilknytning til den forulykkede. I erkendelse af at krisehjælp kan være en hjælp i en sådan situation, har DSvU etableret et kriseberedskab bestående af to personer, der er vant til professionelt at hjælpe med at bearbejde kriser i forbindelse med tragiske hændelser. Disse personer, der begge har en svæveflyvemæssig baggrund, kan kontaktes enten gennem DSvU s flysikberedskab eller ved direkte henvendelse fra pårørende. Telefonnumre fremgår af UHB gr FLYVESIKKERHED INDLEDNING

477 FLYVESIKKERHED Gruppe : 803 Dato : Side nr.: 1 (1) Definitioner Havarier og hændelser er defineret i Lov om Luftfart 135. (se UHB gr. 811) Som hovedregel kan nedenstående definitioner af flyvehavari, flyvehændelse eller lufttrafikhændelse anvendes ved afgørelsen af hvilken kategori der er tale om. Ved tvivlsspørgsmål kan DSvU's flysikberedskab eller HCL kontaktes. (se gr. 899) Flyvehavari Der er tale om et havari i følgende tilfælde: 1. Når der sker alvorlig personskade som følge af kontakt med flyet. (Alvorlig personskade = hospitalsindlæggelse i mere end 48 timer) 2. Når flyet får en skade, der nedsætter styrken eller flyveegenskaberne og som nødvendiggør en større reparation eller udskiftning af de pågældende dele. 3. Når der under flyvning er tale om kollision med et andet fly (mid-air collision). 4. Hvis der opstår større skade på 3. mands ejendom. 5. Når flyet savnes eller er fuldstændig utilgængeligt. Flyvehændelse En hændelse er en begivenhed i forbindelse med anvendelse af flyet, som kan have indflydelse på flyvesikkerheden. Det vil blandt andet sige uheld, som medfører mindre personskade eller mindre skader på flyet, forudsat disse er af en art, der vil kunne påvirke flyvesikkerheden. Lufttrafikhændelse En lufttrafikhændelse er en begivenhed, som har forbindelse til reglerne for lufttrafik og som medfører eller kunne medføre en faretruende situation. Eksempler på flyvehændelser og lufttrafikhændelser findes i bilag til BL 5-40, 2. udgave. (se UHB gr. 812) Tildragelse Begrebet tildragelse er en i DSvU intern beskrivelse af en skade på et fly, som ikke opstår i forbindelse med flyvning. Det kan for eksempel være under vejtransport, en hangarskade, under samling eller under transport til flyvefeltet, eller evt. en skade der opstår under taxi med motorsvævefly, hvor hensigten hermed ikke har været at foretage en flyvning Tildragelser skal ikke anmeldes til Havarikommissionen. De anmeldes til DSvU på en særlig blanket. FLYVESIKKERHED DEFINITIONER

478 FLYVESIKKERHED Gruppe : 804 Dato : Side nr.: 1 (4) Alarmering og meddelelsespligt Se tillige gruppe 803 Alarmering Såfremt der er tale om alvorlig personskade skal man naturligvis alarmere på telefon nr. 112, da det her først og fremmest drejer sig om at redde liv og førlighed. I andre tilfælde forholdes i henhold til nedenstående. Meddelelsespligten Det er aftalt mellem Havarikommissionen for Civil Luftfart (HCL) og DSvU at indberetning af havarier og hændelser med svæve- og motorsvævefly skal foretages gennem DSvU s flysikberedskab (se nedenfor). Når den vagthavende i flysikberedskabet har modtaget underretningen, påhviler meddelelsespligten DSvU. Ifølge BL 5-40 skal fartøjschefen snarest muligt underrette Havarikommissionen for Civil Luftfart (HCL) om indtrufne havarier og hændelser. Ved snarest muligt skal forstås umiddelbart efter at havariet / hændelsen er indtruffet. Dog skal der så vidt muligt foretages sikring af flyet på havaristedet, således at uvedkommende ikke kan få adgang til det, ligesom kostbart udstyr m.m. bør være sikret mod tyveri o.l. At fartøjschefen opfylder sin meddelelsespligt ved at give meddelelsen til DSvU s flysikberedskab, fratager ikke ham / hende muligheden for også at rette henvendelse direkte til HCL. Bemærk at i h.t. lov om luftfart 139 bestemmes det, at i tilfælde af havari 'må luftfartøjet, dets dele eller indhold (gælder også personlige) eller spor i øvrigt ikke fjernes eller røres, før havarikommissionen har tilendebragt sine undersøgelser, medmindre der af politiet i forståelse med kommissionen gives tilladelse dertil.' Undtaget herfra er naturligvis den nødvendige indsats i forbindelse med evt. redning af ombordværende. Meddelelsen skal så vidt muligt indeholde følgende oplysninger: a) Meddelelse om flyvehavari eller flyvehændelse b) Luftfartøjstype, model, nationalitet, serienummer og registreringsmærke. c) Navn på luftfartøjets ejer/bruger. d) Navn på luftfartøjschef. e) Dato og tidspunkt for flyvehavariet/ flyvehændelsen. f) Sidste afgangssted og næste planlagte ankomststed. g) Havari-/hændelsessted. I overensstemmelse med samarbejdsaftale med Havarikommissionen for Civil Luftfart FLYVESIKKERHED ALARMERING og MEDDELELSESPLIGT

479 FLYVESIKKERHED Gruppe : 804 Dato : Side nr.: 2 (4) h) Antal besætningsmedlemmer og passagerer om bord. Antal besætningsmedlemmer og passager dræbt eller alvorligt kvæstet. Antal personer i øvrigt dræbt eller alvorligt kvæstet. i) Kort beskrivelse af flyvehavariet eller flyvehændelsen. Beskadigelse af luftfartøjet j) (reserveret) k) Havari-/hændelsesstedets karakteristika l) Afsender (selskab/pilot) Hvis en eller flere af ovenstående oplysninger ikke umiddelbart er tilgængelig, skal meddelelsen alligevel afgives. Evt. manglende oplysninger må afgives senere. Pkt. i) skal kun indeholde det faktiske hændelsesforløb idet formodninger om årsager hører til i den efterfølgende undersøgelse. I de tilfælde, hvor fartøjschefen ikke er i stand til det, påhviler meddelelsespligten ejeren eller brugeren af luftfartøjet. For svævefly og motorsvævefly betyder det, at meddelelsespligten i givet fald påhviler klubben. Det bør fremgå af klubhåndbog, flyvereglement eller lignende, hvorledes der skal handles i tilfælde af et havari, og hvem der er ansvarlig for at klubbens forpligtelser opfyldes. Dansk Svæveflyver Union Meddelelse om havarier og hændelser skal uden unødig forsinkelse gives til DSvU s flysikberedskab, der så er ansvarlig for at underrette Havarikommissionen for Civil Luftfart (HCL). En fartøjschef er dog altid berettiget til også at rette direkte henvendelse til HCL. Meddelelse skal gives umiddelbart efter at havariet / hændelsen er indtruffet. Dog skal der så vidt muligt foretages sikring af flyet på havaristedet, således at uvedkommende ikke kan få adgang til det, ligesom kostbart udstyr m.m. bør være sikret mod tyveri o.l. Vagthavende for Unionens flysikberedskab kontaktes snarest muligt (se gruppe 899). DSvU s flysikberedskab kan indenfor kontortid kontaktes gennem unionskontoret på telefon Udenfor normal arbejdstid kan den vagthavende normalt kontaktes på mobiltelefon , der altid er viderestillet til den relevante person. De oplysninger, som umiddelbart skal gives telefonisk til DSvU s beredskabsvagt fremgår af side 1 på havarirapporten. Det er derfor en fordel, hvis en sådan blanket er udfyldt på forhånd med de relevante oplysninger. Såfremt man ikke har denne blanket eller i øvrigt er i tvivl om hvordan man skal forholde sig, vil den vagthavende i flysikberedskabet altid kunne hjælpe. Når HCL af DSvU s flysikberedskab har modtaget de nødvendige oplysninger, vil den vagthavende havariinspektør på baggrund af DSvU s oplysninger afgøre, om der skal foretages yderligere undersøgelser på havaristedet. Først når der, evt. gennem DSvU s flysikberedskab, meddeles tilladelse hertil, er det tilladt at fjerne flyet eller dele heraf fra havaristedet. Havarikommissionen Det er HCL s ansvar at undersøge flyvehavarier og flyvehændelser med henblik på at forebygge sådanne. I overensstemmelse med samarbejdsaftale med Havarikommissionen for Civil Luftfart FLYVESIKKERHED ALARMERING og MEDDELELSESPLIGT

480 FLYVESIKKERHED Gruppe : 804 Dato : Side nr.: 3 (4) Havarikommissionen kan altid kontaktes på telefon nr Udenfor normal arbejdstid er der selvvalg til forskellige tjenester, men kontakt til vagthavende havariinspektør sker umiddelbart ved to gange at taste 1. Hvis dette system skulle være ude af drift, kontaktes vagthavende på ACC i Kastrup på telefon nr , som så etablerer kontakt til en havariinspektør. Ofte beder vagthavende på ACC om navn og telefon nr. på den der ringer op, hvorefter den vagthavende havariinspektør ringer tilbage.når HCL har modtaget de nødvendige oplysninger, vil den vagthavende havariinspektør afgøre, om der skal foretages yderligere undersøgelser på havaristedet. Først når HCL, evt. gennem DSvU s flysikberedskab, meddeler tilladelse hertil, er det tilladt at fjerne flyet eller dele heraf fra havaristedet. Havarirapport Inden 8 dage efter havariet / hændelsen er indtruffet, skal der, medmindre andet er aftalt, indsendes en havari- eller hændelsesrapport til HCL. Ved uheld med svæve- og motorsvævefly skal anvendes "HCL form2". Havarirapporten sendes direkte til HCL. Rapporten skal udarbejdes af luftfartøjschefen og underskrives af denne, uanset om vedkommende er indehaver af S-certifikat eller blot har en 'tilladelse til eneflyvning' jfr. BL Til brug for DSvU. s interne havariundersøgelser kan fartøjschefen vælge at sende en kopi af HCL FORM 2 til unionen. Såfremt fartøjschefen vælger at sende originalen af HCL FORM 2 til DSvU vil unionen sørge for at denne vil blive sendt videre til Havarikommissionen for Civil Luftfart (HCL). Finder fartøjschefen det hensigtsmæssigt at sende HCL FORM 2 direkte til HCL, er der intet til hinder for det. Fartøjschefen skal dog være opmærksom på, at efter modtagelse af HCL FORM 2, kan HCL ikke udlevere informationerne i del B af HCL FORM 2, da disse informationer er personfølsomme og omfattet af lov om luftfart 144 stk. a. Fotografier af uheldsstedet, omgivelser og det beskadigede fly samt loggerfiler skal me d- sendes til DSvU. Hvis piloten blot har eneflyvningstilladelse, bedes en førsteinstruktør, af hensyn til DSvU s flysikarbejde, forsyne havarirapporten med sin vurdering af uheldet. Politiet Hvis der er alarmeret på telefon nr. 112 bliver politiet automatisk tilkaldt. Herudover oplever man ofte, at vidner og andre kontakter politiet. Når politiet er til stede overtager de bevogtningen af flyet og afhøring af evt. vidner, indtil der kommer en havariinspektør til stede eller der træffes aftale om frigivelse af flyet. Da politiet er en del af anklagemyndigheden, anbefales det, at der kun afgives de mest nødvendige oplysninger til dette. Politiet kan kun forlange og har ikke brug for andre oplysninger end navn, adresse og fødselsdato. I overensstemmelse med samarbejdsaftale med Havarikommissionen for Civil Luftfart FLYVESIKKERHED ALARMERING og MEDDELELSESPLIGT

481 FLYVESIKKERHED Gruppe : 804 Dato : Side nr.: 4 (4) I overensstemmelse med samarbejdsaftale med Havarikommissionen for Civil Luftfart FLYVESIKKERHED ALARMERING og MEDDELELSESPLIGT

482 FLYVESIKKERHED Gruppe : 805 Dato : Side nr.: 1 (1) Forhold efter et havari eller en hændelse Det anbefales i alle tilfælde at gøre brug af DSvU s flysikberedskab. Medbring altid UHB gruppe 899 sammen med flyets øvrige papirer, således at du har umiddelbar adgang til telefonnumrene. Alle piloter vil være påvirket og rystet efter et havari. Jo mere alvorligt, jo mere vil pilotens personlige behov komme i forgrunden. Hvor det ved simple havarier uden personskade ikke burde give problemer kort tid efter havariet at afgive rapport i henhold til gruppe 804, kan det ved større havarier være mere vanskeligt. Pligten til snarest muligt at underrette HCL gælder dog fortsat, og piloten må gøre sit bedste. Piloten bør således, så snart han/hun føler sig beredt dertil, afgive forklaring fuldt og åbent. Når den mundtlige rapport er afgivet, vil vagthavende i flysikberedskabet kontakte HCL, der beslutter sig for det videre forløb. I alvorligere tilfælde, har HCL til brug for sin umiddelbare vurdering af hændelsen ofte behov for at tale med fartøjschefen og eventuelle vidner hurtigst muligt. Piloten har ret til, også under interviews o.l., at søge støtte hos en bisidder efter eget valg, og flysikberedskabet er altid er parate til at træde til som pilotens bisidder helt fra første færd, i tilfælde af at dette måtte ønskes. HCL er forpligtet til at hemmeligholde de afgivne oplysninger, HCL placerer ikke skyld eller ansvar, og DSvU er ikke bekendt med, at SLV har forsøgt rejst tiltale mod en svæveflyvepilot efter et havari eller en hændelse. Punkterne i den mundtlige rapport er forholdsvis enkle, detaljerne kan vente til man har fået uheldet på afstand og skal udfylde HCL form 2 (inden 8 dage). Det fremmer nøjagtigheden og skal tilsikre, at den skriftlige rapport bliver så åben og grundig som muligt. Skulle man have behov for at føje detaljer enten til den mundtlige rapport eller senere til den skriftlige rapport kan man altid igen kontakte enten flysikberedskabet eller HCL, ligesom piloten bliver kontaktet igen, hvis HCL har brug for yderligere oplysninger. Piloten kan også altid kontakte HCL for at høre til status i sagen.. Forhold til andre myndigheder, tilskuere og presse Ofte kommer der tilskuere og presse til stede. Specielt hvis politiet er involveret bliver pressen ofte underrettet. BEMÆRK: Ved større havarier, og i særdeleshed hvis der har været foretaget nødopkald via "112", vil der ofte komme repræsentanter fra medierne til stede. De kan erfaringsmæssigt være ret så pågående, men henvis dem til politiet, HCL, klubbens formand eller til DSvU. Alle, undtagen havarikommissionens havariinspektører, politiet og medlemmer af unionens flysikberedskab, er uvedkommende og skal formenes adgang til flyet, indtil det er frigivet af Havarikommissionen. Der bør ikke afgives detaljerede forklaringer til andre myndighedspersoner end til HCL. Politiet kan kun forlange og har ikke brug for andre oplysninger end navn, adresse og fødselsdato. FLYVESIKKERHED FORHOLD VED HAVARIER OG HÆNDELSER

483 FLYVESIKKERHED Gruppe : 806 Dato : Side nr.: 1 (1) Forhold ved tildragelser Tildragelser er ikke omfattet af Lov om luftfart og BL 5-40, hvorfor Havarikommissionen ikke skal underrettes om skader af denne art. En tildragelsesrapport skal indsendes til Dansk Svæveflyver Union inden 8 dage. Såfremt flyet ikke er luftdygtigt i en længere periode skal Unionen give meddelelse herom til Statens Luftfartsvæsen. FLYVESIKKERHED FORHOLD VED TILDRAGELSER

484 FLYVESIKKERHED Gruppe : 811 Dato : Side nr.: 1 (1) Link til Lov om Luftfart (Vedr. havariundersøgelser: b) ( 4943/Lovbekendtgørelse%20nr.%20731%20af% pdf) FLYVESIKKERHED LOV OM LUFTFART

485 FLYVESIKKERHED Gruppe : 812 Dato : Side nr.: 1 (5) AFSKRIFT AF BL udgave Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for civil luftfart BL 5-40 Bekendtgørelse om meddelelsespligt med hensyn til flyvehavarier og flyvehændelser Udgave 2, 30. april 1997 Denne BL indeholder en afskrift af Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 301 af 30. april 1997 om meddelelsespligt med hensyn til flyvehavarier og flyvehændelser. Bekendtgørelse om meddelelsespligt med hensyn til flyvehavarier og flyvehændelser I medfør af 135, stk. 3, 137, stk. 3 og 149, stk. 10, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 162 af 7. marts 1994 med senere ændringer, fastsættes herved følgende: Kapitel 1 Definitioner 1. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1. Flyvehavari En begivenhed, der indtræffer i forbindelse med anvendelse af et luftfartøj fra det tidspunkt, hvor nogen person går om bord i luftfartøjet i den hensigt at flyve, og indtil alle er gået fra borde, og hvor a) nogen afgår ved døden eller kommer alvorligt til skade som følge af at være i eller på luftfartøjet eller ved direkte berøring med luftfartøjet eller noget, der hører til dette, eller b) luftfartøjet udsættes for skade eller strukturelle fejl, der nedsætter strukturens styrke eller luftfartøjets flyveegenskaber, og som normalt vil nødvendiggøre en større reparation eller udskiftning af de pågældende dele, eller c) flyet savnes eller er fuldstændig utilgængeligt. FLYVESIKKERHED BL 5-40, udgave 2,

486 FLYVESIKKERHED Gruppe : 812 Dato : Side nr.: 2 (5) 2. Flyvehændelse En begivenhed, som ikke er et havari. men som indtræffer i forbindelse med anvendelsen af et luftfartøj, og som har indflydelse på eller vil kunne få indflydelse på sikkerheden forbundet med luftfartøjers anvendelse. Der henvises i øvrigt til bilaget til denne bekendtgørelse 3. Luftfartøj Enhver indretning, der kan bæres oppe i atmosfæren ved luftens påvirkning bortset fra indretninger, der bæres oppe alene ved direkte luftpåvirkning på jordens overflade 4. Lufttrafikhændelse En flyvehændelse, der hovedsagelig relaterer sig til bestemmelserne for lufttrafiktjeneste, og hvor luftfartøjer passerer hinanden i en sådan nærhed, eller hvor andre vanskeligheder forårsaget af mangelfulde procedurer, manglende efterlevelse af procedurer eller fejl ved hjælpemidler på jorden resulterer i, at der opstår en faretuende situation. Der henvises i øvrig til bilaget til denne bekendtgørelse Kapitel 2 Gyldighedsområde 2. Bekendtgørelsen gælder for civil luftfart inden for dansk område samt inden for områder, for hvilke Danmark i henhold til international overenskomst er forpligtet til at yde lufttrafiktjeneste Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder med undtagelse af bestemmelserne i kap. 5 desuden for civil luftfart med danske luftfartøjer, der befinder sig uden for dansk område 3. Et luftfartøj betragtes som dansk, når det er dansk registreret eller anvendes til erhvervsmæssig flyvning i henhold til en dansk driftstilladelse Kapitel 3 Meddelelsespligten 4. Luftfartøjschefen skal snarest underrette Havarikommissionen for Civil Luftfart om flyvehavarier og flyvehændelse, herunder lufttrafikhændelser, i overensstemmelse med denne bekendtgørelse. Hvis luftfartøjschefen ikke er i stand hertil, skal ejeren eller brugeren af luftfartøjet sørge for, at der snarest sker underretning til Havarikommissionen. 5. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan det mellem Havarikommissionen og større luftfartsforetagender eller større ikke erhvervsdrivende klubber aftales, at det påhviler luftfartøjschefen snarest at underrette ejeren eller brugeren af luftfartøjet. Meddelelsespligten påhviler herefter ejeren eller brugeren. En sådan aftale afskærer ikke luftfartøjschefen fra tillige at underrette Havarikommissionen. Kapitel 4 Meddelelse om flyvehavari er og flyvehændelser, bortset Ira lufttrafikhændelser 6. Flyvehavarier og flyvehændelser, bortset fra lufttrafikhændelser, skal meddeles telefonisk eller telegrafisk til Havarikommissionen for Civil Luftfart. Stk. 2. Inden for normal kontortid rettes henvendelse til Havarikommissionen. Uden for normal kontortid samt lør-, søn- og helligdage rettes henvendelse til supervisor i kontrolcentralen, Københavns Lufthavn, Kastrup, der oplyser navn og telefonnummer på Havarikommissionens vagthavende havariinspektør. Stk.3. Oplysning om Havarikommissionens adresse, telefon-, telex- og telefaxnummer etc. og telefonnummer på supervisor i kontrolcentralen, Københavns Lufthavn, Kastrup, optrykkes i Aeronautical Information Circular A (AIC A). FLYVESIKKERHED BL 5-40, udgave 2,

487 FLYVESIKKERHED Gruppe : 812 Dato : Side nr.: 3 (5) Stk. 4. Meddelelsen skal indeholde så mange som muligt at nedennævnte oplysninger. Afgivelsen af meddelelsen må ikke forsinkes på grund af mangel på udførlige oplysninger. a) Meddelelse om flyvehavari eller flyvehændelse b) Luftfartøjstype, model, nationalitet, serienummer og registreringsmærke. c) Navn på luftfartøjets ejer/bruger. d) Navn på luftfartøjschef. e) Dato og tidspunkt for flyvehavariet/ flyvehændelsen. f) Sidste afgangssted og næste planlagte ankomststed. g) Havari-/hændelsessted. h) Antal besætningsmedlemmer og passagerer om bord. Antal besætningsmedlemmer og passager dræbt eller alvorligt kvæstet. Antal personer i øvrigt dræbt eller alvorligt kvæstet. i) Kort beskrivelse af flyvehavariet eller flyvehændelsen Beskadigelse af luftfartøjet j) (Udfyldes ikke - er reserveret Havarikommissionen) k) Havari-/hændelsesstedes karakteristika I) Afsender (selskab/pilot) Stk. 5 Senest 8 dage efter et flyvehavari eller en flyvehændelse skal meddelelsen suppleres med en skriftlig rapport, hvis der ikke er truffet anden aftale med Havarikommissionen. Havarikommissionens rapportformularer for luftfartøjer, henholdsvis flyvemaskiner, svævefly og ultralette fly, samt balloner skal benyttes Formularer kan fås ved henvendelse til kommissionen. Kapitel 5 Meddelelse om lufttrafikhændelser 7. Meddelelse om lufttrafikhændelser gives på følgende måde: a) Under flyvning anvendes den pågældende luft/jord-frekvens til foreløbig meddelelse om en hændelse af større betydning, især hvis den berører andre Iufffartøjer, for at muliggøre, at kendsgerningerne straks fastslås; b) så hurtigt som muligt efter landing afteveres en "Air Traffic Incident Report" i udfyldt stand til Havarikommissionen for Civil Lufffart eller til meldekontoret for lufttrafiktjeneste på første landingsflyveplads i) for at bekræfte en meddelelse angående en hændelse afgivet foreløbig som nævnt under a) eller ii) for at meddele en hændelse, som ikke krævede øjeblikkelig anmeldelse på tidspunktet, da den indtraf, eller som det ikke har været muligt at meddele over radio. Stk. 2. En foreløbig meddelelse afgivet over radio i henhold til stk. 1. a. skal indeholde de i Aeronautical Information Circular A (AIC A) angivne oplysninger, der er optrykt sammen med formularen "Air Traffic Incident Report". Stk. 3. Formularen "Air Traffic Incident Report" optrykkes i Aeronautical Information Circular A (AIC A) og kan fås ved henvendelse til lufttrafiktjenesteenheden, Statens Luftfartsvæsen eller Havarikommissionen. Oplysning om Havarikommissionens adresse optrykkes i Aeronautical Information Circular A (AIC A) FLYVESIKKERHED BL 5-40, udgave 2,

488 FLYVESIKKERHED Gruppe : 812 Dato : Side nr.: 4 (5) Anm. 1: Hvor der ikke på første landingsflyveplads findes meldekontor for lufttrafiktjeneste. kan meddelelse gives til en anden lufttrafiktjenesteenhed. Anm. 2: Den afgivne meddelelse vil blive videresendt til Havarikommissionen for Civil Luftfart. Kapitel 6 Straf, ikrafttræden Stk.2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. luftfartslovens 149. stk Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. maj Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 272 af 29. maj 1984 om meddelelsespligt med hensyn til flyvehavarier og flyvehændelser. 8. Overtrædelse af 4, 1. pkt. og 5, 1 pkt. straffes i medfør af luftfartslovens 149, stk. 6, med bøde hæfte eller fængsel i indtil 2 år. Overtrædelse af 4, 2. pkt., straffes efter samme lovs 149, stk. 4, med bøde eller hæfte. Overtrædelse af 5, 2. pkt., straffes med bøde eller hæfte Trafikministeriet, den 30. april 1997 BJØRN WESTH / A. Thorup FLYVESIKKERHED BL 5-40, udgave 2,

489 FLYVESIKKERHED Gruppe : 812 Dato : Side nr.: 5 (5) AFSKRIFT AF: Bilag til BL 5-40, 2. udgave / 1 Bilag Bilag til Trafikministeriets bekendtgørelse om meddelelsespligt med hensyn til flyvehavarier og flyvehændelser Eksempler på flyvehændelser og lufttrafikhændelser De nedenfor anførte hændelser er typiske eksempler på hændelser, der skal meddeles til Havarikommissionen for Civil Luftfart. Listen er ikke udtømmende, og den tjener kun som vejledning ved definitionen af udtrykket en "flyvehændelser" eller en "lufttrafikhændelse" - Et tæt-på-sammenstød, der kræver en afværgemanøvre for at undgå et sammenstød eller en farlig situation. - Kontrolleret flyvning imod terræn, hvor kollision kun undgås med nød og næppe. - En afbrudt start på en lukket eller optaget bane, eller en start fra en sådan bane med kun en minimal afstand til en hindring. - En landing eller et forsøg på landing på en lukket eller optaget bane - Alvorligt svigt med hensyn til at nå op på den forventede ydeevne under start eller indledende stigning. - Enhver brand eller røgudvikling i passagerkabine, lastrum eller motorer, selv om disse brande slukkes med brandslukningsudstyret. - Enhver hændelse, hvor flyvebesætningen har akut behov for at bruge iltmaske. - Strukturel skade på luftfartøjet eller motorskade, der ikke er klassificeret som havari. - Flere forskellige funktionsfejl i et eller flere af luftfartøjets systemer, der har alvorlig indvirkning på styring af luftfartøjet. - Ethvert tilfælde af et flyvebesætningsmedlems uarbejdsdygtighed under flyvningen. - En så begrænset resterende brændstofbeholdning, at piloten må melde, at der foreligger en nødsituation. - Hændelser i forbindelse med start og landing, såsom landing før banen, standsning efter banen og hændelser, hvor luftfartøjet kommer ud over siden af banen. - Systemsvigt, vejrfænomener, flyvning uden for det tilladte flyveområde, eller andre tildragelser, der vil kunne gøre det vanskeligt at bevare kontrollen over luftfartøjet. - Svigt i mere end et system inden for et flerstrenget system, der er obligatorisk for strying og navigering af luftfartøjer. FLYVESIKKERHED BL 5-40, udgave 2,

490 FLYVESIKKERHED Gruppe : 899 Dato : Side nr.: 1 af 1 Opkald ved svæveflyvehavari: VAGTPLAN FOR FLYSIKBEREDSKAB (Beredskabet er etableret fra kl. 09:00 til 30 min. efter solnedgang) Vagttelefon MOBILTLF Michael Kristensen - DSvU MOBILTLF Hvis kontakt ikke kan opnås: Ring til vilkårligt medlem af flysikberedskabet eller til Havarikommissionen for Civil Luftfart Flysikberedskabet Telefon privat Telefon klub Michael Kristensen Teglvej Hjørring Erik Nørskov Råensvej Aalborg Poul B. Hørup Ryttergaardsvej 34, 3.mf 3520 Farum Erik Jensen Strøvej Skævinge Johnny R. Jensen Horskærvej Vamdrup MOBIL: MOBIL: MOBIL: MOBIL: MOBIL: (Hjørring-Nordjysk) (Aviator, Aalborg) (Fyn) (Nordsjælland) (Billund) Havarikommissionen for Civil Luftfart (HCLJ) Langebjergvænget 21 TLF Roskilde. FAX Krisehjælp: Unionen har aftale med to personer, der som teologer og sognepræster er vant til professionelt at hjælpe med at bearbejde kriser i forbindelse med tragiske hændelser. Birgitte Saltorp, København, MOBILTLF Hans Chr. Grosbøll-Poulsen, Randers MOBILTLF VAGTPLAN M.M. FLYSIKBEREDSKAB / KRISEHJÆLP