Inspirationskatalog til det gode forældresamarbejde

Transkript

1 Inspirationskatalog til det gode forældresamarbejde Kære forældre på Gerbrandskolen. På Gerbrandskolen vægter vi det gode skole-hjem samarbejde meget højt. Samarbejdet mellem skole og forældre sker dels mellem det enkelte forældrepar eller den enkelte forældre og skolen/lærerne, dels mellem forældrene som gruppen og skolen/lærerne. I enhver klasse er der et mere eller mindre godt fællesskab blandt forældrene. Hvad der kendetegner fællesskabet afhænger blandt andet af, hvor godt forældrene kender hinanden, hvor ofte de taler sammen, hvor godt de kender hinandens børn og om de alle deltager aktivt for at skabe et godt miljø blandt børnene. Hvordan dette fællesskab blandt forældrene bliver, afhænger af klassens lærere, men det afhænger i endnu højere grad af, hvordan forældrene forholder sig til hinanden, og hvad de gør for at skabe kendskab og tillid. Et godt fællesskab har mange fordele. Først og fremmest ved man, at forældre i en klasse der kender hinanden godt og taler meget sammen, også er mere tilfredse med samarbejdet med skolen. Et godt fællesskab gør desuden, at det er lettere at tale om de svære ting, som altid vil opstå på et eller andet tidspunkt i klassen fælles liv. Et godt fællesskab gør, at børnene vil kende de andre forældre bedre, og der vil derfor være større tillid fra både børn og voksne, når børnene har legeaftaler med hinanden. Et godt fællesskab gør, at man får lettere ved at tale sammen og udveksle informationer også om det der sker i skolen, og dermed opstår der større tryghed i rollen som forældre på skolen. Der er derfor mange grunde til at arbejde for et godt fællesskab. Det er typisk ikke alle, der har tid eller mulighed for at lægge lige mange kræfter i at lave arrangementer mv. Sådan vil det altid være. Og det skal altid være ok. Måske har de tid og mulighed på et senere tidspunkt, eller måske vil de bare gerne komme og være med, når der er fælles arrangementer. På Gerbrandskolen har vi skabt to platforme, som danner udgangspunkt for forældrenes samarbejde: kontaktforældrene og festudvalget. Man bestemmer selvfølgelig helt selv, hvordan man vil gribe samarbejdet an i hver enkelt klasse. På de næste sider kan I læse om og forhåbentlig blive inspireret til, hvordan I kan arbejde med at skabe et godt forældrefællesskab i netop jeres klasse. Det er vigtigt at pointere, at alt det der står på de næste sider er ideer. Det er ikke et materiale der skal læses fra ende til anden. Tanken er, at I kan dykke ned i dele af det og blive inspireret til at skabe det gode fællesskab i jeres klasse. De bedste hilsner Skolebestyrelsen på Gerbrandskolen 1

2 Indhold Inspirationskatalog til det gode forældresamarbejde... 1 Kontaktforældrerollen... 3 Emner til kontaktforældremøder... 4 Planlægning af forældremøder uden lærere... 5 Ideer til samtalepunkter på forældremøder... 6 Når der starter et nyt barn i klassen kontaktforældrenes rolle... 8 Adresseliste og Børnenes bog... 9 Fester og andre arrangementer i klassen Klassens årshjul: Planlægning af legegrupper Et eksempel på invitation til legegruppe og legegruppeskema Aktiviteter med klassen Fødselsdage

3 Kontaktforældrerollen Klassens kontaktforældre skal fungere som bindeled mellem klassen og skolen, det vil sige skolens lærere, ledelse og skolebestyrelse. Kontaktforældrene har ingen formel kompetence, men har alligevel stor mulighed for at påvirke beslutninger og initiativer ved løbende at være i dialog med skolen, samt engagere og involvere sig i skolen. Forventningsafstemning Det kan være en rigtig god idé, at man i hver enkelt klasse afstemmer forventninger i forhold til kontaktforældrenes rolle og det generelle forældresamarbejde i klassen. Fx. kan det godt fungere således i en klasse, at kontaktforældrene er initiativtagere til klassefester og andre arrangementer (fx legeeftermiddage), men at selve organiseringen uddelegeres til andre forældre. Det er også en god ide at spørge til klasselærerens forventninger til kontaktforældrene. Repræsentant for alle klassens forældre Det er meget vigtigt, at man som kontaktforældre husker på, at man repræsenterer alle forældre i klassen. Det vil sige, at man i nogle situationer bliver nødt til at lægge egne holdninger og behov til side, og se ting fra flere sider. Man bliver også nødt til at tage alle henvendelser fra klassens øvrige forældre seriøst og vurdere om det er sager, der skal tages videre til lærere, skolebestyrelse eller skolens ledelse. Sparringspartner og bindeled Kontaktforældrene kan fungere som sparringspartnere for klassens lærere og forældre omkring skole-hjem samarbejdet. De kan også være med til at planlægge forældremøder sammen med lærerene og komme med forslag til emner, der kan diskuteres ved møderne. Eksempler på emner kan være: Fødselsdage Mobiltelefoner Fester Mange klasser oplever, at det er svært for forældre at møde op til forældremøder. Her kan kontaktforældrene undersøge, hvorvidt der er mulighed for pasning af børnene under mødet, fx i form af filmfremvisning i et klasselokale eller lignende. Derudover kan det anbefales at kontaktforældrene tage godt imod nye børn og forældre i klassen og sørge for, at alle føler sig velkommen. Selv om det er kontaktforældrene, der fungerer som bindeled i klassen, opfordrer vi til, at alle forældre prioriterer at deltage i klassens aktiviteter. Alle forældre er vigtige når det gælder om at skabe godt sammenhold og en god klasse at være i for alle børn. Hvis der er en gruppe af børn i klassen, som ofte ikke er repræsenteret ved fester og uformelle arrangementer, kan kontaktforældrene forsøge at sikre, at børnene deltager. Det er forskelligt, hvad der skal til i de enkelte klasser. Nogle gange kan det handle om noget så enkelt, som at minde alle forældre om de kommende arrangementer, ved at sende en SMS dagen før. Problemer i klassen Opstår der generelle problemer i klassen, faglige som sociale, kan kontaktforældrene tage dette op med klassens lærere og de øvrige forældre. Det er dog ikke deres opgave at løse problemerne eller fungere som mægler i evt. konflikter. Skulle det ske, at der opstår en konflikt, der ikke kan løses 3

4 mellem de involverede parter, er det skolens ledelse, der har ansvaret for at håndtere denne. Ligeledes er det vigtigt at understrege, at problemer knyttet til enkeltbørn skal håndteres mellem lærerne og de pågældende forældre. Man har altid mulighed for at kontakte ens børns lærere, hvis man har spørgsmål eller problemer knyttet til barnets læring eller trivsel på skolen. Emner til kontaktforældremøder Det kan være en god ide, hvis kontaktforældrene holder møde 2-4 gange om året. Som udgangspunkt kan man på disse møder diskutere alt, der handler om klassen på et overordnet plan, samt særlige problemstillinger knyttet til enkelte børn/børnegrupper, men med fokus på forældrenes rolle og indsats. Lærerne kan inviteres med ved behov. Følgende emner kan være gode at diskutere/arbejde ud fra: 1. Klassens trivsel 2. Er alle med i fællesskabet? 3. Koordinering med festudvalg 4. Fange spørgsmål/utilfredshed blandt forældre 5. Planlægge forældremøde/komme med forslag til emner Som kontaktforældre må man regne med at blive kontaktet af andre forældre i klassen. Det kan være henvendelser vedr. generelle ting eller mere specifikke forhold. I sådanne tilfælde er det kontaktforældrenes opgave at vurdere, hvornår en henvendelse kræver, at man tager sagen videre. Det kan være, at det er nok at tale med klassens lærere og/eller forældre og at sagen dermed håndteres internt i klassen. I nogle tilfælde skal skolens ledelse/skolebestyrelsen kontaktes. Det kan fx være når det gælder forhold der går udover klassen eller det omhandler generelle ting, der vedrører flere klasser/hele skolen. Er man i tvivl, om hvad man skal gøre, er man altid velkommen til at kontakte den fra skolebestyrelsen som er kontaktperson for det aktuelle klassetrin. 4

5 Planlægning af forældremøder uden lærere Det kan være en rigtig god ide, hvis forældrene i en klasse mødes et par gange om året uden lærere. Lærernes tid til forældremøder er knap, og oftest gør de mange informationer på møderne med lærerne, at der ikke er meget tid til, at forældrene kan nå at tale sammen. Det kan der rådes bod på, ved at kontaktforældrene i klassen tager initiativ til, at forældrene mødes. De fælles møder øger forældrene kendskab til hinanden, og det giver kontaktforældrene mulighed for at få en fornemmelse for klassens trivsel. Det kan være alle forældre der mødes. Det kan også være, at man et år vælger, at pigernes og drengenes forældre mødes forskudt, at mødrene hhv. fædrene har hver deres møde eller at forældrene til de børn, der er i legegruppe sammen, holder møder. Der er mange muligheder for at mødes i mindre grupper, og det kan nogen gange være rart, både fordi man dermed får prøvet noget nyt, og fordi forskellige gruppesammensætninger skaber grobund for forskellige snakke. Uanset hvad, er det en god ide at tænke over, hvad der skal være formålet med mødet. På næste side har vi skrevet forslag til, hvad der kan være samtaleemner på forskellige klassetrin. Hvad der er relevant at tale om, afhænger selvfølgelig af, hvad der er af særlige problemstillinger i den enkelte klasse. Det er en god ide at blande forældrene, når de ankommer til mødet. Ellers er der en tendens til, at de sætter sig ved de andre forældre, som de allerede kender. Forældrene kan blandes på flere måder: Lav en bordplan inden mødet og sæt bordkort op som til en fest. Giv hver enkelt forælder et farvet kort, når de kommer, og bed dem sætte sig ved det bord, der har samme farve. Lad tilfældighedsprincippet råde, og lad forældrene trække et kort, når de kommer Lav sjov ud af det klip A4 ark ud på to forskellige måder, og lad forældrene finde deres makker. Sørg for at have forskellige farver papir, så forældrene sætter sig ved bordet med deres farve, når makkeren er fundet. Brug Folkeskolen har udarbejdet et forslag til, hvordan man kan afholde et første og lidt længere forældremøde om klassens sociale trivsel. Et sådan møde kan holdes med børnehaveklasselederen/klasselæreren, men det kan også afholdes af kontaktforældrene for de andre forældre i klassen. I dette link kan man hente inspiration til afholdelsen af sådan et møde: En god måde at få talt om vigtige ting i klassen kan være ved at bruge dilemmakort, hvor der præsenteres et dilemma, som forældrene i mindre grupper sættes til at diskutere. Et eksempel på sådanne dilemmaer er spillet Trivsel på spil som er udviklet i et samarbejde mellem Danmarks Lærerforening, Skole og Forældre, Danske Skolelever og Skolelederforeningen. Spillet kan downloades gratis på: En ting er at afholde forældremøder på skolen. Forældrene kan selvfølgelig også vælges at mødes mere uformelt. Om det skal være med eller uden børn er en smagssag. Nogle klasser har succes med at holde en form for Running dinner. Et sådan arbejdskrævende arrangement kan kontaktforældre og festudvalg eventuelt slå sig sammen om at arrangere. 5

6 Ideer til samtalepunkter på forældremøder Forslag til samtaleemner på 0., 1. og 2. årgang Legegrupper/legeaftaler Klassens sociale liv: Hvordan kan forældre være med til at støtte op om et godt socialt liv i klassen? Mobning Fødselsdage Overgangen fra børnehave til skole Forældrene forventninger til hinanden Arrangementer i klassen Forslag til samtaleemner på 3. og 4. årgang Legegrupper/legeaftaler Klassens sociale liv: Hvordan kan forældre være med til at støtte op om et godt socialt liv i klassen? Fødselsdage: Aftaler om, hvor sent børnene kan mødes (pyjamas-party og diskotek) og hvor omfattende arrangementerne bør være (bowling m.v.) Mobiltelefoner i og uden for skoletiden Brugen af sociale medier Sprogbrug hvordan taler man ordentligt til hinanden. Klassens sociale liv, mobning Lektier Overgangen fra 3. til 4. klasse Arrangementer i klassen Forslag til samtaleemner på 5. og 6. årgang Legegrupper/legeaftaler Klassens sociale liv: Hvordan kan forældre være med til at støtte op om et godt socialt liv i klassen? Fødselsdage og fester: Aftaler om, hvor sent børnene kan mødes (pyjamas-party og diskotek) og hvor omfattende arrangementerne bør være (bowling m.v.) 6

7 Mobiltelefoner i og uden for skoletiden Brugen af sociale medier Sprogbrug hvordan taler man ordentligt til hinanden Klassens sociale liv, klikedannelser, mobning Lektier Pubertet Arrangementer i klassen Farvel til Gerbrandskolen 7

8 Når der starter et nyt barn i klassen kontaktforældrenes rolle En forældre-til-forældre henvendelse hjælper de nye forældre hurtigere til rette i forældregruppen. Det kan være en god ide, hvis kontaktforældrene påtager sig rollen som `velkomstkomite for nye forældre. Bed derfor klasselæreren om at give jer besked, hvis der kommer en ny elev i klassen. Og mind klasselæreren om, at han/hun gerne må få lavet en kort beskrivelse af det nye barn og dennes familie til forældreintra, sådan at alle bliver opmærksom på, at den nye elev er startet. Husk at give de nye forældre de relevante informationer, som andre forældre i klassen har. Det kan være: Årshjul over arrangementer i klassen Legegruppe skema husk at få den nye elev med i legegrupperne Børnenes bog, hvis klassen har lavet sådan en (se hvad Børnenes bog er et andet stede i kataloget) sørg for at den nye elev også får lavet en side til bogen, og uddel informationer om den nye elev og dennes familie til alle i klassen Information om hvem der er kontaktforældre hvv., sidder i festudvalg og er ansvarlige for legegrupper En generel fortælling om, hvordan klassen er og hvad der særligt karakteriserer børn og forældre i klassen Vær ekstra opmærksom på, at den nye elev og dennes familie får information om og deltager i de næste arrangementer i klassen. Det er også en god ide, at byde det nye barn velkommen: Gå over og hils på barnet og fortæl hvem du er forældre til Inviter til en legeaftale, så den nye dreng eller pige hurtigt oplever at blive en del af fællesskabet 8

9 Adresseliste og Børnenes bog Det er en god ide at udarbejde en adresseliste for klassen, hvor vigtige adresser, telefonnumre og mailadresser fremgår. Vælg gerne 1-2 forældre der er ansvarlige for at vedligeholde denne. Skifter klassens forældre adresse eller telefonnummer, kan de give de ansvarlige forældre besked. Det kan desuden være en god ide, at lave en fælles bog, når børnene starter i skole. I Børnenes Bog kan der indgå billeder af klassens børn og eventuelt deres familier samt forskellig information om barnet. Hvad der er relevante informationer vælger de, der udarbejder bogen. Nedenfor er et forslag til, hvilke ting der kan stå om det enkelte barn. Lav eventuelt en forside på bogen med et billede af hele klassen. I kan spørge om klasselæreren vil sørge for dette. I kan også spørge lærerne, om det at få skrevet Børnenes Bog kan indgå i undervisningen på en eller anden måde. Måske har man en dag en snak om kæledyr eller den bedste bog man har læst, og referatet af dette kan bruges direkte i bogen. Det er ikke sikkert, at alle familier lige får taget billeder af barnet/familien med, og dermed kan det blive svært at få bogen færdig. En mulighed kan være at bruge de billeder af børnene, som ligger på forældreintra. Samtidig kan man evt. tage billeder af alle familierne, når man mødes til fælles fest. Oftest er næsten alle børn med til festerne, og derfor kan det være en god måde at sikre, at der bliver taget billeder af alle. Hvorfor kan det være en god ide med en fælles bog: Det er hyggeligt at sidde hjemme og kigge i bogen alene og sammen med sine forældre Det gør det lidt hurtigere og lettere for både børn og voksne at sætte navn og ansigt på hinanden At lave en fælles bog er en stor arbejdsopgave. Før man kaster sig i gang med det, skal man være sikker på, at det faktisk vil fungere og blive færdiggjort i netop jeres børns klasse. Det kan kun fungere, hvis alle børn er med i bogen. Indsæt et eller flere billeder af barnet og eventuelt familien Mor og fars navn: Søskendes navn og alder: Barnets fritidsinteresser: Barnets navn Barnets fritidshjem: Barnets kæledyr (eller ønsker til køledyr): Barnets fødselsdag Barnets livret: Barnets yndlingsbog: 9

10 Fester og andre arrangementer i klassen Generelt er det vigtigt, at festudvalget fornemmer, hvad der er stemning og brug for i den enkelte klasse. Nogle klasser vil måske gerne lave mange arrangementer, andre få. Nogle klasser vil gerne lave arrangementer blot for forældrene, andre synes primært at arrangementer skal være for både klassens børn, forælde og søskende. Drøft løbende, hvad der passer til netop jeres klasse. Generelt gælder det, at det er bedst at holde det simpelt. Jo mindre det kræver at deltage, jo flere vil gerne være med. Tag en snak i klassen om, at købekage og købe pizza er ok. At lave en fælles buffet er hverken en konkurrence eller en udstilling af, hvilket forældrepar der er de største gourmeter. Fester i klassen Husk at fester kan holdes på mange måder. Måske skal klassen ikke holde julefest, fordi december i forvejen er noget overfyldt med arrangementer. Sørg for at de fester og andre arrangementer I laver passer fint ind med de arrangementer, der ellers er på skolen, og de arrangementer, som kontaktforældrene tager initiativ til. For at få et overblik over de fælles arrangementer, kan festudvalg og kontaktforældre anvende et fælles årshjul (se mere om dette under Årshjul ) Fester behøves ikke at tage mange timer. Oftest er det fint med en fest der varer 3-3½ time. Husk at spørge klassens lærere om der er noget, som de gerne vil have på programmet til festen. Ofte har børnene forberedt noget, som de gerne vil optræde med. Det skal tænkes ind i programmet. Fester i klassen kan holde på skolen. Hvis festen er for klassen + forældre + søskende er det oftest mest hensigtsmæssigt at være i aulaen. Bed klasselæreren hjælpe med at finde ud af, hvornår det et muligt at booke denne. Reglen er, at man selv skal rydde op og gøre rent efter sig, så aulaen afleveres i samme stand, som man modtager den. Er festen på skolen, er der også mulighed for et besøg i børnenes klasseværelse. I forbindelse med festen, kan det være en mulighed med en lille fernisering i klasseværelset, hvor børnene kan vise noget af det nye, de har lavet i skolen. Spørg lærerne, om de kan være interesseret i dette. Klasselæreren kan også hjælpe med at fortælle, hvor borde og stole er mv. Festudvalget er selv ansvarligt for eventuel pynt, duge mv. Mange klasser gør det, at de tidligt køber nogle billige duge (f.eks. nervøst velour), som de så kan bruge til fester gennem alle årene. Mht. bestik, service mv. har skolen ikke mulighed for at stille det til rådighed. I må derfor sørge for engangsservice og bestik eller bede forældrene selv tage det med. Maden til festen kan med fordel være buffet. Hvis alle har en ret med er opgaven overkommelig. Som festudvalg kan I spørge, om der er nogen der vil tage kage, kaffe mv med. I kan også vælge selv at sørge for dette. Ikan vælge at kræve penge på forhånd for deltagelse i festen, som kan bruges til indkøb af kaffe mv. I kan også vælge at sælge kaffe, kage mv. Evt. kan I tage lidt ekstra for det I sælger, og give overskuddet til klassekassen. I kan vælge, at alle selv skal tage drikkevarer med. I kan også vælge at indkøbe saftevand, sodavand mv. 10

11 Uformelle arrangementer Klassen kan vælge at mødes mere uformelt og uden det travle program som ofte kendetegner de store fester. Det kan f.eks. være, at man vælger at mødes den sidste søndag i oktober på Vestamager for at bage snobrød og lege. Børn og forældre får tid til at snakke sammen og lege på kryds og tværs, og der er ikke noget der skal nås, i den tid man er sammen. Måske siger invitationen, at festudvalget er der fra kl 10 til kl. 13, men at andre fra klassen derudover kan komme og gå, som det passer bedst med deres program. På den måde kan mange forhåbentlig få det til at passe med dagens øvrige aktiviteter. Når børnene bliver større, er det måske ikke længere det at mødes på en legeplads, der trækker. Så må I til at være kreative. Måske kan I involvere børnene i, hvad de synes kan være gode aktiviteter at mødes om. På et tidspunkt gider børnene heller ikke længere legegrupper. Her kan I også eksperimentere. Måske vil børnene fortsat gerne mødes, hvis I f.eks. etablerer nogle spiseklubber, hvor de på skift mødes hos hinanden og laver mad sammen. Få ideer til, hvad I kan lave sammen her i kataloget under overskriften Aktiviteter med klassen 11

12 Klassens årshjul: Mange klasser har god erfaring med at udarbejde et årshjul for klassens aktiviteter i løbet af året, gerne så tidligt som muligt, så det fleste forældre kan nå at plotte arrangementerne ind i kalenderen. Det er en god idé, at man lige orienterer sig i forhold til forældreforeningens arrangementer, og evt. også tager disse med i årshjulet. Selv om det er kontaktforældrene og/eller festudvalget der udarbejder årshjulet, behøver det ikke at være dem, der står for alle arrangementer. Det kan være en god ide, hvis alle eller nogle kontaktforældre og forældre fra festudvalget mødes i starten af skoleåret og koordinerer deres arbejde. Et årshjul kan fx se således ud: Maj: Lejr-hygge, Shelter, Amager Fælled Juni: Drenge/ pigeforældremøde August: Klassehygge (f.eks. filmeftermiddag) April: Klassefest Sept.: Forældremøde Februar: Klassehygge (f.eks. filmeftermiddag) Oktober: Klassehygge (f.eks. Kastrup Fort) Januar: Drenge/ pigeforældremøde Nov.: Klassefest/ Julehygge 12

13 Planlægning af legegrupper Hvorfor er legegrupper en god ide? Når alle børn leger sammen brydes vante legemønstre. Børnene leger med nogen, som de måske ikke naturligt ville lave legeaftaler med. Piger og drenge rystes sammen, det samme gør børn fra forskellige fritidshjem Sammenholdet styrkes og tolerancen vokser - både blandt børn og forældre Legegrupper mindsker risikoen for mobning. Hvordan kan arbejdet med legegrupper gribes an? 1/Udvælg 1-2 ansvarlige for at invitere til og udarbejde skema over legegrupperne. Det kan være forældre der allerede sidder som kontaktforældre eller som medlemmer i festudvalget 2/Brug eventuelt klasselæreren og dennes gode erfaringer med legegrupper. Sig til klasselæreren at han/hun meget gerne løbende må orientere jer, hvis der er særlige forhold, som kan være gode at tænke ind, når grupperne laves. Måske kan der være perioder, hvor det er hensigtsmæssigt at arbejde f.eks. med rene drenge og pigegrupper. Hvad der vil være mest brugbart for klassen lige nu, ved klasselæreren allerbedst. 3/Inviter til legegruppe. Send en invitation til alle forældre i klassen (se forslag på Skoleporten). Særligt i 0. og 1. klasse kan det være en god ide at tale om, hvad legegrupper er, og hvorfor det er en god ide, når man mødes til forældremøder. På den måde sikres den størst mulige opbakning til grupperne. Det er selvfølgelig frivilligt at deltage i grupperne, men det er ok som legegruppeansvarlig at opfordre til deltagelse, også der hvor den første respons er et nej tak. 4/Lav legegrupper med 4-5 børn i hver fordelt på køn og fritidshjem. Der skal være minimum 2 af hvert køn i gruppen 5/Send skemaet til alle og fremhæv, at forældrene skal lægge mærke til, i hvilke uger de skal invitere. Bed dem bytte med andre, hvis deres uger passer dem dårligt. Skriv hvornår der dannes nye grupper. 5/Brug forældremøderne til at samle op på, hvordan legegrupperne fungerer. Hør også, hvad klasselæreren oplever. 6/Lav nye grupper, når alle har haft tid til at invitere deres gruppe. Spørg i god tid, om alle er interesseret i en ny omgang legegrupper, sådan at I hurtigst muligt kan starte 2. omgang legegrupper op. Er der 4-5 børn i hver legegruppe, kan man normalt nå to omgange med legegrupper i hvert skoleår. Husk at få blandet børnene godt, når der skal laves nye legegrupper. I kan arbejde med et simpelt rotationsprincip til at sikre dette. Det kan være en god ide at overveje, om der er andre hensyn der vil være gode at tage. Måske finder man ud af, at der er 3-4 børn i klassen, som ikke så tit får inviteret til legegruppe. Netop disse børn skal måske derfor ikke sættes i gruppe sammen. 13

14 Et eksempel på invitation til legegruppe og legegruppeskema Kære alle, Hermed sender vi jer de nye legegrupper. Husk at legegrupperne kan holdes på mange måder I kan invitere hjem eller på en legeplads. I kan invitere en hverdag eller i weekenden. I kan også vælge at gå sammen og to og to, hvis I synes det er rart, at være flere forældre sammen, når gruppen skal med hjem. Og I kan selvfølgelig bytte tider, hvis de uger I har fået tildelt passer jer dårligt. Passer det jer dårligt at have legegruppen, kan I altid spørge en anden forældre, om de kan have legegruppen. Husk at holde det simpelt. Legegruppen er ikke en minifødselsdag. Lad børnene selv finde ud af, hvad de vil lege. Det vigtige er, at alle børn i gruppen er med i legen, ikke at de alle leger sammen. Det kan være en god ide at starte med at finde ud af, hvilke dage der er gode dage for børnene i gruppen, sådan at I ved, hvilke dage børnene i gruppen ikke går til fritidsaktiviteter. Send invitationer til legegrupper ud på intra, men giv også gerne børnene en gammeldags papirsinvitation som de kan dele ud/få. Det er en god ide at afslutte legegruppen med en kop kaffe til forældrene, sådan at I lige har tid til at vende bl.a. hvordan legegruppen er gået Gruppe 1 Pige 1 Pige 2 Pige 3 Pige 4 Pige 5 Gruppe 2 Dreng 1 Dreng 2 Dreng 3 Dreng 4 Dreng 5 Gruppe 3 Pige 6 Pige 7 Pige 8 Pige 9 Pige 10 Gruppe 4 Dreng 6 Dreng 7 Dreng 8 Dreng 9 Dreng 10 Gruppe 5 Pige 11 Pige 12 Dreng 11 Dreng 12 Dreng13 Vi håber, at venskabsgrupperne giver mange gode oplevelser. Vi vender tilbage i starten af december, for at høre om I er interesserede i at være med i en ny omgang legegrupper i foråret. GOD FORNØJELSE Kærlig hilsen 14

15 Aktiviteter med klassen Vi har samlet nogle ideer til hvad i kan gøre på de forskellige klassetrin. Listen er absolut ikke udtømmende, og nye ideer vil løbende blive tilføjet. Nederst er nogle nyttige links med yderligere inspiration. Men husk, det sjoveste er at besøge hinanden og se hinandens familier og kæledyr. Hvis det er småt med pladsen, så hav nogle spil klar, eller saks, lim og blade. Og husk maden hvis du henter efter skole mange børn går sukkerkolde om eftermiddagen, så lidt brød og frugt er med til at sikre succes. Desuden er det et godt samlingspunkt for børn i alle aldre klasse Legepladser - Smyrnavej, Sundbyvester Plads, Kastrup Fort, Middelgrund og Bredegrund, jeres legeplads i gården, hvis i bor i lejlighed. Naturcenter Amager Tårnby Kommune Hovedbibliotek på Kamillevej Åben Hal i Prismen på Holmbladsgade klasse Legepladser man skal cykle til Naturcenter Amager Sundby Bad Åben Hal i Prismen Stranden på løbehjul. Blå base i Kastrup Havn klasse Lav mad med hinanden Svømmehallen Åben Hal i Prismen Stranden med løbehjul, rulleskøjter og waveboard Plug n Play i Ørestaden Book en minibiograf på Tårnby Hovedbibliotek

16 Fødselsdage Det er en rigtig god idé, at man til første forældremøde i klassen hvert år diskuterer, hvordan man holder fødselsdage i klassen. Der er naturligvis rigtig mange måder at gøre det på, men det kan være godt at få fastlagt nogle få enkle spilleregler, som børnene kan forholde sig til. Eksempler på dette kan være: Man inviterer enten alle børn i klassen eller Alle drenge/piger Gaver må koste ca kr (eller hvad man nu bliver enige om) Fælles fødselsdage Mange vælger at holde fødselsdage sammen, fx i svømmehal eller på Naturcenter Amager, eller hjemme hvis man har plads til det. Dette kan være en rigig god måde at gøre det på, især fordi man således nemmere kan invitere alle klassens børn og samtidig være flere voksne om fødselsdagen. Det er også en god måde at lære hinanden at kende på som forældre. I nogle klasser holder man også kvartalsfødselsdage, det vil sige, 4 fester om året hvor man fejrer de børn, der har fødselsdag i løbet af kvartalet. Man kan invitere til fødselsdag en hverdag efter skole, eller i en weekend. Hvis man har mulighed for det, kan det være en god idé at invitere de andre forældre på en kop kaffe når børnene bliver hentet fra fødselsdagen, det giver tit anledning til en god snak. Husk at bede om tilbagemelding på hvorvidt børnene kommer eller ej, og ring evt. til dem, man ikke har fået svar fra. Så behøver man ikke stå i en situation hvor et barn insisterer på, at det skal med, men forældrene har ikke givet besked. God fødselsdag! 16