temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler

Transkript

1 temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler -

2 ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person- eller varebil op til 3, tons. I hele dette notat defineres børn til at være i alderen fra år til og med år. Da uskadte passagerer ikke registreres, kan kun ulykker med person- og varebiler, hvor der er mindst ét tilskadekommet barn, undersøges. Notatet omfatter således ikke alle ulykker med børn i personeller varebiler, men kun ulykker, hvor børnene er kommet til skade. En række udvalgte omstændigheder ved ulykkerne med tilskadekomne børn i perioden - er undersøgt nærmere og følgende kan fremhæves: Der er stort set kun personskadeulykker med børn i personbiler og næsten ingen i varebiler. Der sker flest personskadeulykker med børn i landzone, og der er markant flere ulykker i landzone end generelt. DATO: December FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: (netversion) I notatet beskrives udviklingen i personskadeulykker med tilskadekomne børn i person- eller varebiler i perioden -. er valgt som de sidste år, da det er det seneste år, hvorfra der foreligger endelige data. Personskadeulykker med tilskadekomne børn i person- og varebiler udgør en temmelig lille del af alle personskadeulykker med person- og varebiler. I notatet vises, hvordan personskadeulykker med tilskadekomne børn i alderen - år i person- og varebiler har udviklet sig i perioden -. Både antallet af ulykker, antallet af dræbte og antallet af alvorligt og lettere tilskadekomne børn følger en nedadgående tendens fra til. I alt er antallet af ulykker med tilskadekomne børn faldet 6 % fra til, mens de tilsvarende ulykker i alt er faldet 48 %. En mulig forklaring på denne udvikling kan være, at der i perioden har været en øget erkendelse af behovet for, at forældre påtager sig ansvaret for børnenes sikkerhed, bl.a. i forbindelse med sele, fravalg af spirituskørsel mv. I forhold til tilsvarende personskadeulykker i alt sker der markant flere ulykker med børn ved mødeulykker (hovedsituation ). Den hyppigste ulykkessituation for personskadeulykker med børn er mødeulykker, efterfulgt af ulykker med påkørsel bagfra og ulykker ved venstresving ind foran modkørende. Der sker markant flere ulykker med børn i eftermiddagsmyldretiden. Der er markant flere ulykker med børn fredag-søndag, og der er markant flere ulykker med børn i juli måned. Der er relativt flere tilskadekomne og dræbte børn pr. ulykke i weekender og i juli måned. tilskadekomne børn fordeler sig forskelligt mht. tidspunktet på de forskellige ugedage, idet ulykkerne bl.a. er mere jævnt spredt ud over døgnet i weekenden. Myldretider morgen og aften er mere repræsenteret på hverdage. COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 3

3 Udvikling i personskader - Parametrene for de tilskadekomne børn i ulykkerne er undersøgt nærmere, og følgende kan fremhæves: Der er flere tilskadekomne børn desto ældre de er. Der er en ligelig fordeling på kønnet for de tilskadekomne børn. De dræbte børn er markant yngre end de alvorligt og lettere tilskadekomne. Over halvdelen af de tilskadekomne børn har benyttet sikkerhedssele, mens % har siddet i en fremadvendt barnestol, % har benyttet bagudvendt barnestol, og 6 % har hverken benyttet sele eller barnestol. Der er markant flere alvorligt tilskadekomne, der ikke har benyttet sele. Der er markant flere alvorligt tilskadekomne og dræbte ved kollisioner bagfra og i højre side samt ved komplicerede kollisioner. Blandt de tilskadekomne børn på forsædet er der markant flere personskader ved kollisioner foran eller skråt foran bilen. Endelig er parametrene for førerne af de person- og varebiler, der har haft børn som passagerer blevet undersøgt, og herfra kan det opsummeres: Der er lige mange kvinder og mænd, der er førere af person- og varebilerne med børn. De kvindelige førere er generelt lidt yngre end mændene, hvilket passer med forskellen i gennemsnitsalder for mødre og fædre. Aldersfordelingen af førerne for begge køn viser, at 78 % af førerne har en alder, der vil passe med børnenes forældres alder. Der er ca. % af førerne, der har en alder, der passer på børnenes bedsteforældre. Der er markant færre af førerne i ulykker med tilskadekomne børn, der har været spirituspåvirkede, end det er tilfældet for tilsvarende ulykker generelt. Når der i notatet nævnes, at noget er statistisk signifikant eller markant, er det altid under antagelse af et signifikansniveau på %. Baggrunden for notatet er et samarbejde med Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU), som i tema arbejder med Trafikulykker med børn i bilen. Temanotatet skal medvirke til en mere målrettet indsats mod trafikulykker, og skal ses som et supplement til Vejdirektoratets regelmæssige offentliggørelser af statistik om ulykker og personskader. Det skal bemærkes, at notatet er lavet på baggrund af den officielle ulykkesstatistik, som bygger på politiets indberetninger af trafikulykker, og notatet omfatter derfor kun data for de ulykker, som politiet får kendskab til. Antal ulykker og tilskadekomne I tabel ses antallet af personskadeulykker med person- og varebiler, hvor der er tilskadekomne børn og antallet af personskader blandt børnene for perioden -. Det ses umiddelbart, at både antallet af ulykker og antallet af personskader er faldende i perioden. Dette skal ses i relation til et generelt fald i antallet af personskadeulykker i perioden til. Det ses af figur, at udviklingen i antallet af personskadeulykker med børn følger den generelle nedadgående tendens for udviklingen i personskadeulykker med person- ANTAL ULYKKER ANTAL TILSKADEKOMNE Personskadeulykker Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne I alt TABEL. Antallet af personskadeulykker med tilskadekomne børn i person- og varebiler og antallet af dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne børn i personskadeulykkerne. og varebiler i -. Fra til er antallet af personskadeulykker i person- og varebiler i alt faldet 48 %, mens antallet af personskadeulykker med tilskadekomne børn er faldet 6 %. Personskadeulykker med tilskadekomne børn udgør en relativ lille del af det samlede antal personskadeulykker med person- og varebiler. Andelen svinger mellem 3, % i og,9 % i 8. I gennemsnit for perioden udgør personskadeulykkerne med børn, % af alle personskadeulykker med person- og varebiler. Med børn I alt FIGUR. Udviklingen i personskadeulykker med person- og varebiler dels med tilskadekomne børn og dels i alt i perioden - med indekstal, hvor år er valgt som basisår. 4

4 karakteristika ved trafikulykker med børn Da antallet af ulykker med børn i person- og varebiler er forholdsvis begrænset, er det ikke muligt at foretage sikre statistiske test, hvis man kigger på fordelingen for de forskellige variable i de enkelte år. Derfor er tallene for årene - i resten af dette notat lagt sammen med henblik på statistisk at undersøge, om der er parametre i personskadeulykker med børn, der har en bemærkelsesværdig fordeling eller et bemærkelsesværdigt forhold til hinanden. Det antages derfor i resten af notatet, at variablene ikke fordeler sig væsentligt forskelligt i de forskellige år eller udvikler sig markant anderledes end den generelle udvikling. I hvert tilfælde er dette undersøgt, og medmindre andet er nævnt eksplicit viser statistiske test, at der ikke er markant forskel på fordelingen i de forskellige år. Køretøjer I dette notat er der kun undersøgt personskadeulykker, hvor der er børn enten i person- eller i varebiler. Ser man på fordelingen på de to mulige køretøjstyper ses der ingen markant forskel for de forskellige år. Alle år er der klart flest ulykker med personbiler, som i gennemsnit står for 97 % af ulykkerne. I alle årene er det under ulykker med varebiler. By- og landzone En undersøgelse og test af ulykkerne - fordelt på hhv. by- og landzone viser, at der er en signifikant forskellig fordeling for de forskellige år. Som det ses af figur, afviger 6 fra de øvrige år, idet der her næsten sker lige mange ulykker i by- og landzone. For alle de øvrige år er der klart flest ulykker i landzone. Der er umiddelbart ingen indlysende forklaring på, hvorfor 6 afviger fra de øvrige år. Hvis man ser bort fra 6, hvor kun % af ulykkerne sker i landzone, er der ingen markant forskel på fordelingen for de øvrige år. I gennemsnit for de år sker 7 % af alle ulykkerne i landzone. Dette er bemærkelsesværdigt i forhold til generelle personskadeulykker med person- og varebiler. I gennemsnit for - foregår % af alle personskadeulykker med person- og varebiler i byzone, mens de resterende 4 % foregår i landzone. Tallene er meget stabile inden for perioden -. Alle år følger samme fordeling, og der er intet anderledes ved 6 i det generelle tilfælde. Der sker altså markant flere ulykker med børn i landzone. Dette er imidlertid ikke overraskende, da der udelukkende er set på ulykker, hvor børnene i bilen kommer til skade, og børn vil meget sjældent komme til skade ved typiske ulykker i byzone som fodgænger- og cyklistulykker. Personskaden ved disse ulykker er typisk hos fodgængere og cyklister, og derfor vil de ikke være medtaget, når der ikke er tilskadekomne børn ved ulykken. Omvendt fylder ulykkerne meget i gruppen med øvrige personskadeulykker. Ligeledes kan hastighed være en faktor, da der køres hurtigere i landzone end i byzone, og derfor er det i højere grad passagerer i bilen der kommer til skade. Sammenligner man ulykkerne med tilskadekomne børn i person- og varebiler med ulykker, hvor en vilkårlig passager i en person- eller varebil kommer til skade, ses der samme mønster som med børn. For ulykker med tilskadekomne passagerer er 66 % sker i landzone, hvilket er en markant større andel end for øvrige personskadeulykker. Men det er stadig en markant mindre andel end for ulykkerne med børn. Der sker altså markant oftere ulykker med børn i landzone både i sammenligning med tilsvarende øvrige personskadeulykker og i sammenligning med tilsvarende ulykker med tilskadekomne passagerer. En nærmere undersøgelse af forklaringer på dette er ikke muligt her, men kan muligvis indgå i HVU s overvejelser i forbindelse med deres temaundersøgelse. 6% % 6% MED BØRN % % % 7% % 9% 6% 9% Der er markant oftere ulykker med børn i landzone end for øvrige tilsvarende persononskadeulykker Hovedsituation Det er undersøgt, hvordan personskadeulykkerne med tilskadekomne børn fordeler sig på de forskellige hovedsituationer, der benyttes ved registrering af trafikulykker, og dette er sammenlignet med fordelingen af tilsvarende ulykker med vilkårlige tilskadekomne passagerer. Figur 3 viser den procentvise fordeling af personskadeulykker med person- og varebiler i - på hovedsituation. Både ulykker med tilskadekomne børn og ulykker med tilskadekomne passagerer i alt er vist. Det ses, at der er en forskel for personskadeulykker, hvor der er tilskadekomne børn og personskadeulykker med passagerer generelt, og % MED PASSAGERER % % 6% 8% % 4% 6% 3% By Land Figur 3. Den procentvise fordeling af personskadeulykker med person- og varebiler med tilskadekomne børn og generelt passagerer på hovedsituation for perioden -. De numre henviser til følgende hovedsituationer: Eneulykker. ligeudkørende samme kurs. ligeudkørende modsat kurs 3. svingning samme kurs 4. svingning modsat kurs Figur. Antallet af personskadeulykker med tilskadekomne børn i person- eller varebiler - fordelt på by- og landzone.. Krydsningsulykker uden svingning 6. Krydsningsulykker med svingning 7. parkeret køretøj 8. fodgængere 9. genstande, dyr og lignende 6 7

5 test viser, at denne forskel er signifikant. Der er f.eks. flere mødeulykker med børn (hovedsituation ), idet % af alle ulykker med børn registreres under denne situation mod 4 % af ulykkerne med passagerer i alt. I det hele taget er der relativt flere ulykker med børn ved ligeudkørsel (hovedsituation og ), der står for 36 % af ulykkerne med børn og 3 % af ulykkerne med passagerer. Dette hænger formentlig sammen med fordelingen på by- og landzone fra figur 3, idet der er mere ligeudkørsel i landzone, og der var en overvægt af ulykker med børn i landzone. Desuden kan uopmærksomhed måske være en faktor, men det er ikke muligt at afgøre på baggrund af data. Yderligere forklaringer kan måske findes ved HVU s undersøgelser. Der sker markant flere mødeulykker med børn end for øvrige tilsvarende personskadeulykker med tilskadekomne passagerer. Ligeledes er der i alt % af ulykkerne med passagerer, der er krydsningsulykker (hovedsituation og 6) mod 3 % af ulykkerne med børn. Mest markant er dog eneulykker (hovedsituation 8), hvor 3 % af ulykkerne med passagerer er eneulykker mod kun 9 % for ulykker med børn. Det kan muligvis skyldes, at forældre og øvrige førere af person- og varebiler med børn kører mere ansvarligt og derfor sjældnere vil være involveret i eneulykker. Men en endelig konklusion vil kræve yderligere undersøgelser. Eneulykker sker markant sjældnere med børn end for tilsvarende ulykker med tilskadekomne passagerer generelt. Sammenligner man med tilsvarende personskadeulykker generelt, ses der en markant større andel fodgængerulykker (hovedsituation 8). Her er hver tiende personskadeulykke en fodgængerulykke, mens det for begge grupper i figur 3 er mellem, % og %. Dette kan forklares med, 4 Møde uheld i element s kørebanehalvdel 4 Uheld ved påkørsel bagfra 4 Uheld ved venstresving ind foran modkørende at det meget sjældent er passageren i person- eller varebilen, der kommer til skade ved personskadeulykker med fodgængere, men langt oftest er fodgængeren selv. I de tilfælde hvor barnet ikke kommer til skade, er det ikke registreret, og derfor indgår disse ulykker ikke i baggrundsdata for notatet, da det dermed ikke vides, om der har været et barn i person- eller varebilen. Ulykkessituationer Ud over hovedsituationerne registreres ulykker som en specifik ulykkessituation. De hyppigste ulykkessituationer for personskadeulykker med børn i person- og varebiler er sammenlignet med de tilsvarende personskadeulykker med person- og varebiler, hvor der har været tilskadekomne passagerer. Den hyppigste ulykkessituation for personskadeulykker med børn i person- og varebiler er mødeulykker (situation 4). Ud af de 6 ulykker i - er de 66 registreret som denne type mødeulykke, hvilket svarer til 4 %. Person/ varebilen med børn optræder stort set lige ofte som element nr. og element nr.. For de tilsvarende ulykker med passagerer generelt står situation 4 for %, og her er den kun den 3. hyppigste situation. Da situation 4 minder meget om situation 4, der ligeledes er en mødeulykke, er det også undersøgt, hvordan fordelingen er for situation 4 og 4 lagt sammen. Ved disse to lagt sammen sker der ud af de 6 ulykker med børn svarende til 8 %. For øvrige tilsvarende ulykker står situation 4 og 4 sammenlagt for % af ulykkerne. Dette understreger igen konklusionen fra figur 3 med, at mødeulykker er mere hyppige for ulykker med børn. Den anden hyppigste ulykkessituation blandt ulykker med børn er samtidig den hyppigste for ulykkerne med passagerer generelt. Situation 4 er en ulykke ved påkørsel Uheld mellem krydsende køretøjer uden svingning og med elem. fra højre Uheld ved ligeudkørsel til højre for kørselsretning på lige vej/i kryds bagfra. Den står for % af ulykkerne med børn involveret og ligeledes for % af ulykkerne med passagerer. Der er altså ingen forskel i hyppigheden for denne situation. Heller ikke her er der markant forskel på fordelingen på element nr. for person/varebilen med børn, mens der for ulykker med passagerer generelt er en overvægt af person- og varebiler, der har element nr.. Den tredje hyppigste ulykkessituation for ulykker med børn er ulykker ved venstresving ind foran modkørende (situation 4), som står for knap % af alle ulykkerne med børn. Igen er fordelingen på element nr. ligefordelt for person/varebilen med børn. Ulykkessituation 4 er den fjerde hyppigste for øvrige tilsvarende personskadeulykker med passagerer, hvor de 9 % af ulykkerne er registreret som denne situation. Krydsningsulykker uden svingning (situation ) er den fjerde hyppigste blandt ulykkerne med børn med godt %. Her er ingen markant forskel på, om person-/varebilen optræder som element nr. eller element nr.. Omvendt er der knap 7 % af ulykkerne med passagerer i alt er registreret som nr.. Situation er i princippet den samme som situation, der blot er en drejning og ombytning af element nr. i forhold til situation. Der er % af ulykkerne med børn, der er registreret som situation, og her er fordelingen på element nr. også meget lige fordelt. Blandt tilsvarende ulykker generelt er der knap % af ulykkerne, der er situation. Eneulykker på lige vej med højrekørsel (situation ) er den femte hyppigste personskadeulykke blandt person- og varebiler med tilskadekomne børn. For ulykker med børn står situation for 8 % af ulykkerne. Denne situation sker markant oftere for ulykker med passagerer generelt, idet den er den anden hyppigste situation med % af ulykkerne. Dette svarer igen godt til konklusionen fra figur 3, hvor der sås en markant mindre andel eneulykker med børn. De hyppigste ulykkessituationer for ulykker med børn er mødeulykker, påkørsel bagfra og ulykker med venstresving ind foran modkørende. Alder og køn Oplysningerne om de tilskadekomne børn i personskadeulykker i perioden - viser, at der ikke er signifikant forskel på fordelingen på kønnet i nogle af de år. Alle år er der lige mange tilskadekomne piger og drenge. Dette er markant anderledes i forhold til ældre aldersgrupper, hvor mænd/drenge er klart overrepræsenterede. De tilskadekomne børn er ligeligt fordelt på piger og drenge. Aldersfordelingen for de registrerede børn ved personskadeulykker i person- og varebiler kan ses i figur 4. Som det ses på figuren stiger antallet af børn i alt generelt med alderen uden markante udsving, hvilket betyder, at der er flere ældre tilskadekomne børn involveret i ulykkerne. Der er 7 % flere tilskadekomne børn i alderen år end børn i alderen år. Ligeledes stiger kurven for de lettere og de alvorligt tilskade- 8 9

6 8 6 4 Lettere Alvorligt Dræbte 3 3 Antal ulykker Antal børn Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Figur 4. Antallet af børn i person- og varebiler ved personskadeulykker - fordelt på alder for hhv. dræbte, alvorligt tilskadekomne, lettere tilskadekomne og børn i alt. Figur. Antallet af personskadeulykker - med børn i person- og varebiler og antallet af tilskadekomne og dræbte børn fra ulykkerne i samme periode. komne, hvilket betyder, at der også ses flest ældre børn, der kommer lettere og alvorligt til skade. Derimod er kurven for dræbte stort set konstant for alle aldre. Der er flere tilskadekomne børn desto ældre børnene er. Der er en markant forskel på alder i forhold til personskadetypen. De dræbte er i gennemsnit 4,6 år, mens de alvorligt tilskadekomne gennemsnitligt er 6,4 år og de lettere tilskadekomne er 6, år. I alt er gennemsnitalderen for børnene i personskadeulykkerne 6, år. Når antallet af lettere og alvorligt tilskadekomne stiger med alderen, så kan det tyde på, at børns transport også stiger med alderen. At den samme sammenhæng ikke ses for dræbte, kan skyldes, at de mindste børn er mere sårbare end de ældre, eller at det kan være sværere at spænde et ungt barn sikkert fast i en barnestol. De dræbte børn er markant yngre end de alvorligt og lettere tilskadekomne. der mandag-torsdag kun er,3 børn pr. ulykke. Der er fundet en markant forskel på fordelingen af ulykker på ugedag for hhv. personskadeulykker med børn og ulykker i alt med person- og varebiler. Generelt sker personskadeulykker med person- og varebiler primært på hverdage, hvor 8 % af alle ulykkerne sker mandag til torsdag, hvor det for ulykkerne med tilskadekomne børn kun er 47 %, der sker de første 4 dage i ugen. Både 7 % af ulykkerne i alt og 7 % af ulykkerne med børn sker om fredagen. Ulykker om fredagen udgør altså en stort set lige stor andel for begge grupper, men hvor fredagen er den dag, hvor der foregår flest ulykker generelt, er dette ikke tilfældet for ulykker med børn. Derimod foregår langt de fleste ulykker med børn i weekenden og specielt om lørdagen. % af ulykkerne i alt foregår i weekenderne, mens det for ulykkerne med børn er hele 37 %. Der er markant flere ulykker med tilskadekomne børn fredag-søndag i forhold til de øvrige ugedage. mod et gennemsnit på,34. Da juli typisk er en feriemåned, kunne dette tyde på, at børn især kommer til skade ved ferieog fritidskørsel. Den højere andel ulykker med tilskadekomne børn i weekender bakker op om denne hypotese. Der sker næst flest ulykker i maj og efterfulgt af december. Hvis man ser på personskadeulykkerne med tilskadekomne børn i forhold til ulykkerne i alt med person- og varebiler ses der en tydelig forskel i forhold til fordeling på måneder. Der er markant flere ulykker med børn i april, maj, juli og december. Omvendt er ulykker i alt overrepræsenteret om efteråret. De statistiske test viser, at de to fordelinger afviger signifikant fra hinanden, og at især ulykker med børn i juli måned skiller sig ud fra den generelle tendens. Over % af ulykkerne med børn sker i juli, mens det for ulykker i alt er omkring 8 %. Antal ulykker Antal børn Ugedag Det er undersøgt, om personskadeulykkerne med børn fordeler sig forskelligt i forhold til ugedag, hvilket ses på figur. Der er fundet en signifikant forskel både i fordelingen af antal ulykker og i fordelingen af antal personskader, idet der både ses markant flere ulykker og markant flere børn fredag-søndag. Det ses også, at der er relativt flere børn, der kommer til skade eller bliver dræbt i hver ulykke fredagsøndag, hvor der i gennemsnit er,37 børn pr. ulykke, mens Måneder Der er ikke fundet nogen markant udvikling eller forskel i fordelingen af hverken antal ulykker eller antal personskader blandt børn med hensyn til en fordeling på måneder pr. år. I figur 6 ses fordelingen af antal tilskadekomne børn og antal personskadeulykker på måned. De statistiske test viser, ligesom det kan ses af figuren, at fordelingen ikke er jævnt fordelt på de måneder. Der er en markant større andel af ulykkerne, der sker i juli måned. Ulykkerne i juli har også relativt flere tilskadekomne børn, idet der i juli er,4 børn pr. ulykke Jan. Feb. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Figur 6. Fordeling på måned dels af antal personskadeulykker med børn i person- og varebiler - og dels af antal tilskadekomne børn.

7 Der sker markant flere ulykker med tilskadekomne børn i juli måned i forhold til de øvrige måneder. Tidspunkt Der er ingen signifikant forskel på fordelingen af ulykkerne på tidspunkt i de forskellige år. Alle årene har en klar tendens til, at der er flest ulykker midt på døgnet. Antallet af ulykker stiger indtil omkring kl. 6, hvor antallet af ulykker er højest og derefter begynder at falde. Inddeler man døgnet efter de sædvanlige myldretider ses det tydeligt, at der er signifikant flere ulykker i eftermiddagsmyldretiden fra kl. til 8. I gennemsnit sker 3 % af alle personskadeulykker med børn inden for disse 3 timer på døgnet. Også morgenmyldretiden kl. 6-9 er overrepræsenteret i forhold til resten af døgnet, men ikke i lige så høj grad. Både morgen- og eftermiddags MYldretiden er overrepræsenteret i forhold til øvrige tidspunkter for ulykker med tilskadekomne børn. Da der sker flest ulykker med børn i eftermiddagsmyldretiden, og da denne myldretid normalt kun antages at gælde for hverdage, er det undersøgt, hvordan tidspunkt og ugedag korrelerer i forhold til hinanden. I figur 7 er ugedage delt op på hhv. hverdagene mandag til torsdag, fredage og weekender. Der er regnet et gennemsnit ud for mandag-torsdag og weekend, således at tallene for alle ugedage indgår. Dels ses det af figuren, at der er klart flere ulykker på dage i weekenderne. Desuden er der en klar tendens til, at ulykker der foregår mandag-torsdag i langt højere grad sker inden for et begrænset tidsrum, især om eftermiddagen mellem kl. og 8. Der er færrest ulykker om aftenen mandag-torsdag. Derimod er der flere ulykker på fredage om aftenen, og også flere tidligere på eftermiddagen end på de øvrige hverdage. Fælles for både fredag og mandag-torsdag er, at morgenmyldretiden ca. kl. 6-8 er overrepræsenteret i forhold til de øvrige morgen og formiddagstimer. Dette er repræsenteret ved hakket opad i grafen for både hverdage og fredage omkring kl. 7. For dage i weekenden ses der ligeledes markant flere ulyk- Procent Uoplyst 9 Bagudvendt barnestol Fremadvendt barnestol 8 Ingen sele eller barnestol 7 Kun sele Dræbte Alvorligt Lettere Figur 8. Procentvis fordeling af brugen af sikkerhedsudstyr i personskadeulykker med biler og varebiler - for dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne børn. 3 3 Mandag-torsdag Fredag Weekend ker, og de to myldretider er ikke repræsenteret som for de øvrige dage. Til gengæld er ulykkerne langt mere spredt ud over hele dagen med klart flere ulykker om formiddagen og midt på dagen samt om aftenen og natten. Ulykkerne er mere jævnt spredt ud over døgnet i weekenden og myldretider er mere markant repræsenteret i hverdage. sele er for både alvorligt og lettere tilskadekomne omkring 3-4 %, mens det kun er 7 % af de dræbte. Ligeledes er der en markant større andel af de dræbte, der har benyttet fremadvendt barnestol. En forklaring på dette er formentlig, at de dræbte har en meget lavere gennemsnitsalder end de alvorligt og de lettere tilskadekomne. De vil derfor i højere grad forventes at benytte barnestole. Dette forklarer også, at der er færre af de dræbte, der kun har benyttet sele. Brug af sikkerhedsudstyr Det er undersøgt, hvordan de forskellige typer personskader hos barnet fordeler sig i forhold til brugen af sikkerhedsudstyr. I gennemsnit har over % af børnene, der er kommet til skade ved personskadeulykker i - kun benyttet sele. Derudover har % siddet i en fremadvendt barnestol, % i en bagudvendt barnestol og lidt over 6 % har ikke benyttet hverken sele eller barnestol. For de sidste % er brugen af sikkerhedsudstyr ikke registreret. Det skal understreges, at ved undersøgelse af sikkerhedsudstyret er der en væsentlig usikkerhed, idet der, som det også fremgår af figur 8, er en ret stor andel af børnene, hvor brugen af sikkerhedsudstyr ikke er oplyst. Derfor kan man ikke med sikkerhed udtale sig om, hvordan denne andel reelt ville fordele sig, og om det evt. ville rykke væsentligt ved fordelingen. Dog ved man af erfaring, at andelen der ikke har benyttet nogen former for sikkerhedsudstyr er større for uoplyste end for de oplyste Figur 7. Fordeling af antal personskadeulykker - for person- og varebiler med tilskadekomne børn på time ud fra et gennemsnit for mandag-torsdag, fredag og et gennemsnit for weekend. Som det bl.a. ses af figur 8, er der en markant større andel af alvorligt tilskadekomne, der hverken har benyttet sele eller barnestol. % af de alvorligt tilskadekomne har hverken benyttet sele eller barnestol mod kun % af de lettere tilskadekomne og 7 % af de dræbte. Andelen der kun har benyttet Der er markant flere alvorligt tilskadekomne, der ikke har benyttet hverken sele eller barnestol. 3

8 Procent 3 3 Dræbte Alvorligt Lettere for bag Bag bag for Figur 9. Procentvis fordeling af dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne for børn i personskadeulykker - med person- og varebiler på kollisionspunkt i de tilfælde, hvor dette er relevant for ulykken. Kollisionspunkt Blandt de børn der er kommet til skade i personskadeulykkerne er det undersøgt, hvordan de forskellige typer personskader fordeler sig i forhold til kollisionspunktet ved ulykken. Til højre ses en skitse af definitionerne for de forskellige kollisionspunkter med en personbil som eksempel. Figur 9 viser den procentvise fordeling af personskadetyperne blandt børnene på kollisionspunkt. Der er markant flere personskader blandt børn ved kollisionspunkt foran enten højre for, venstre for eller direkte for. For personskaderne i alt foregår 6 % ved kollision foran, venstre for eller højre for. I modsætning hertil er kun % af personskader bagendekollisioner eller kollisioner med højre/venstre bag. Person- og varebiler i øvrige personskadeulykker har med 3 % markant oftere kollision ved højre/venstre bag eller bagende. Omvendt sker der med 47 % markant sjældnere forende og venstre/højre for kollisioner ved person- og varebiler generelt. For Rullet Kompliceret Uoplyst dræbt ved kollision i højre side, bagfra og ved komplicerede kollisioner end det generelt er tilfældet for den type kollisioner. Det kan måske skyldes, at børn oftest placeres i højre side af bilen, så de kan komme direkte ud på fortovet. Ligeledes er der markant flere lettere tilskadekomne ved kollision foran. for For for Der er markant flere alvorligt tilskadekomne og dræbte børn ved kollisioner bagfra, i højre side og ved komplicerede kollisioner. Placering vs. kollisionspunkt Blandt de børn, der er kommet til skade er det undersøgt, hvor i person- eller varebilen barnet har været placeret, og hvilken betydning dette har haft. Alle tilskadekomne børn er registreret som enten forsæde- eller bagsædepassagerer. 4 % af børnene er registreret som forsædepassagerer og 69 % som bagsædepassagerer, mens resten er passagerer med uoplyst placering. Samtidig er det undersøgt, hvordan dette forholder sig i forhold til kollisionspunktet i ulykken for de tilfælde, hvor dette er relevant. Figur viser den procentvise fordeling på kollisionspunkt for børn med personskader, der har siddet hhv. på forsæde og på bagsæde. Som det kan ses på figuren, er der en markant større andel af børn på forsædet, der kommer til skade, når der er tale om en kollision foran til højre eller foran til venstre. Blandt børn der kommer til skade på forsædet, er 69 % af personskaderne ved kollision for eller venstre/højre for, mens denne andel kun udgør 9 % for børn, der sidder på bagsædet. Der er altså markant flere børn der kommer til skade ved kollision foran, når de sidder på forsædet. Der er Procent 3 3 derfor baggrund for at konkludere, at børn på forsædet kommer oftere til skade end børn på bagsædet, når person- eller varebilen kolliderer forfra. Blandt børnene der sidder på forsædet er der markant flere personskader ved kollisioner foran eller skråt foran. Omvendt ses der hverken af figuren eller via de statistiske test nogen signifikant forskel på kollision bag eller bagved til højre/venstre for børn på forsæde og bagsæde. Dette er heller ikke tilfældet, hvis man ser isoleret på de forskellige personskadetyper. Der er altså ikke noget statistisk belæg for at konkludere, at børn på bagsædet kommer oftere til skade end børn på forsædet ved kollision bagfra. Føreren af person- eller varebilen For personskadeulykker med tilskadekomne børn er føreren af person- og varebilerne i - undersøgt nærmere mht. til køn, alder og spirituspåvirkning. Der er en stor set lige fordeling mellem kønnene, idet 8 personer, svarende til % af førerne er kvinder, mens 6, dvs. 49 %, er mandelige førere. Dette er bemærkelsesværdigt i sammenligning med generelle personskadeulykker med person- og varebiler. Her er 7 % af førerne mænd. Forsæde Bagsæde Det ses desuden af figur 9, at der er en højere andel af alvorligt tilskadekomne og en højere andel af dræbte ved kollision i højre side, ved bagenden samt ved komplicerede kollisioner, mens kollisionerne foran har markant flere lettere tilskadekomne. Statistiske test viser, at der er en markant større andel børn, der kommer alvorligt til skade eller bliver bag Bag bag for bag i forhold til kollisionspunkt. Bag bag for For Rullet Figur. Procentvis fordeling af børn med personskader på hhv. forsæde og bagsæde passagerer for - Kompliceret Uoplyst 4

9 Der er altså markant flere kvindelige førere af person- og varebiler med børn som passagerer i ulykker med personskade end i tilsvarende ulykker generelt. Der er en ligelig fordeling af førerne på kvinder og mænd, og der er markant flere kvindelige førere end i øvrige tilsvarende personskadeulykker. Ser man på fordelingen på alder for hhv. mandlige og kvindelige førere, ses det af figur, at for både mænd og kvinder er langt de fleste af førerne af person- og varebilerne mellem og 44 år. Dette svarer meget godt til den forventede alder for børnenes forældre. I gennemsnit over - er 78 % af førerne i alderen -44 år. De involverede børn i ulykkerne er i gennemsnit 6 år gamle. Ifølge Danmarks Statistik er den gennemsnitlige alder for en mor i perioden - med et 6- årigt barn 36 år, mens den gennemsnitlige alder for en far med et barn på 6 år er knap 39 år. Da der på figur ses en normalfordeling både for mænd og kvinder omkring gennemsnitsalderen for fædre og mødre, tyder det på, at føreren af bilen ofte er barnets forældre. Ligeledes ses det af figur, at de kvindelige førere generelt er yngre end mændene, da fordelingen for kvinder er forskudt let til venstre i forhold til fordelingen for mænd. Dette stemmer overens med tesen om, at førerne er børnenes forældre, da mødre i gennemsnit er 3 år yngre end fædre. Desuden kan det indikere, at mødrene oftere end fædrene kører med de helt små børn. Det ses desuden, at der er nogle førere, der laver en hale til højre for normalfordelingen. Det er førere, der er oppe i den alder, der antages at passe med børnenes bedsteforældre. Aldersgruppen på år og opefter, som ville siges at kunne svare til børnenes bedsteforældres alder, udgør ca. % af førerne. Langt størstedelen af førerne har en alder, der vil passe med børnenes forældre. Hver tiende fører har en alder der vil passe med bedsteforældrenes alder. Til sammenligning med aldersfordelingen for førerne af person- og varebiler med tilskadekomne børn ses i figur den tilsvarende fordeling på alder for alle førere af person- og varebiler i personskadeulykker -. Der ses tydeligvis en anderledes fordeling i forhold til fordelingen i figur. For det første er der markant flere unge motorførere i alderen 8-4 år, der er involveret i personskadeulykker, end det var tilfældet for førere der kørte med børn i bilerne. For førere af biler med tilskadekomne børn udgør aldersgruppen 8-4 år knap 6 % af alle førerne, mens det for førere generelt er %, der er mellem 8 og 4 år. Især er der mange mandlige førere i denne aldersgruppe. For det andet ses der en meget mere jævn fordeling for førere i de øvrige aldersintervaller, og et tydeligt mere jævnt og langsomt fald i antallet af førere i de forskellige aldersgrupper. Aldersgruppen fra -44 år udgjorde langt størstedelen af førerne med børn i bilerne, men for førere generelt udgør den aldersgruppe kun 43 %. For det tredje ses en langt større del af førerne, der er over år. Hvor det for førere med børn var % der var over år, er det for førere generelt 7 % af førerne. For førerne af person- og varebilerne er det også undersøgt, om de har været påvirkede af spiritus under ulykken. Gennemsnitligt er der knap 4 % af førerne af biler med børn, der har været påvirkede. Der er relativt flere af de mandlige førere, der er spirituspåvirkede, idet godt 6 % af de mandlige førere i ulykkerne har fået målt en promille, der er højere end,. Blandt kvindelige førere er det kun knap % der har fået målt en ulovlig promille. For de tilsvarende personskadeulykker med person- og varebiler uden tilskadekomne børn, er det 4 % af førerne, der er spirituspåvirkede. Der er altså markant færre af førerne med tilskadekomne børn, der er spirituspåvirkede, end det er tilfældet for førere uden børn i bilerne. Der er markant færre førere af person- og varebiler med tilskade komne børn, der er alkoholpåvirkede end for øvrige tilsvarende personskadeulykker. 6. Mænd 4 Mænd Kvinder Kvinder Figur. Aldersfordeling af kvindelige og mandlige føreren ved personskadeulykker med tilskadekomne børn i person- og varebiler -. Bemærk at det første interval 8-4 år spænder over år mere end de øvrige. Figur. Aldersfordelingen for alle førere af person- og varebiler involveret i personskadeulykker - opdelt på mænd og kvinder. Bemærk at intervallet 8-4 år omfatter år mere end de øvrige. 6 7

10 Vejdirektoratet har lokalkontorer i Aalborg, Fløng, Herlev, Herning, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København. Find mere information på vejdirektoratet.dk. VEJDIREKTORATET Niels Juels Gade 3 Postboks 98 København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk