Mere sikker på cykel i Randers

Transkript

1 Mere sikker på cykel i Randers Randersbro i Randers centrum. af det totale antal ulykker med cyklister forventes. Signalregulerede kryds Bilisternes stoplinie er rykket fem meter tilbage i forhold til cyklisternes. Derved kan bilister bedre få øje på cyklister i starten af den grønne fase. Tilbagetrækningen af stopstregen er udført i alle vognbaner. Dette har medført en ekstra venstresvingende bilist i hver gul-/rødfase ved rømning af krydset i myldretiden. By og baggrund I Randers kommune bor godt mennesker. Byen ved Randers Fjord og Gudenåen har to forbindelser for cyklister og en for bilister over vandet, hvilket koncentrerer trafikken på få veje nær centrum. På de stejle bakker kan cyklister opleves i høj fart. Randrusianerne bruger cyklen på hver femte tur. I Randers Kommune registrerer politiet ca. 120 tilskadekomne i trafikken om året, heraf ca. 30 cyklister. pesteder, 18 signalregulerede kryds og 115 vigepligtsregulerede kryds afmærket. Med et så omfattende afmærkningsprojekt kan en ændring FOTO: Randers Kommune De afmærkede rumlestriber på cykelstien sørger for, at cyklisterne først kører tættere på bilerne for at øge opmærksomheden mellem trafikanterne. Herefter medvirker rumlestriberne til, at cyklisterne holder til højre på cykelstien, så afstanden til højresvingende biler bliver større. I selve krydsarealet er et internationalt cykelfelt afmærket. Planlægning Projektet var et storskala forsøg af udvalgte afmærkninger ved busstoppesteder og i kryds. Forud for projektet var afmærkningerne testet på få steder i det øvrige Danmark. Projektet blev udført i et samarbejde mellem Vejdirektoratet, Århus Amt, Randers Politi, Dansk Cyklist Forbund og Randers Kommune. Med afmærkningerne sættes fokus på cyklisternes møde med andre trafikanter. I blev 120 stop- Afkortet cykelsti videreføres i cykelbane. 154

2 Meget trafik i vigepligtsreguleret kryds uden overkørsel. På grund af spoler til regulering af signalanlægget er stoplinien enkelte steder kun rykket 3 m tilbage. Det tager to mand 5-6 timer at afmærke en tilfart og koster kr., eksklusiv affræsning af eksisterende afmærkning og flytning af spoler. Det koster kr. at flytte spoler i en tilfart. Adfærdsstudier viser, at hastigheden er faldet med 11% blandt cyklister, der ikke skulle stoppe for rødt. Faldet i hastigheden må forventes at forbedre cyklisternes synlighed overfor bilister. Der er ikke registreret ændringer i bilisternes køremåde, de er med andre ord ligeså dårlige/gode til at tage hensyn til cyklisterne som før afmærkningen. Vigepligtsregulerede kryds I forlængelse af cykelstien er cykelsymboler og internationale cykelfelter afmærket ved sideveje uden overkørsel. Ligesom ved signalregulerede kryds er en slalombane af rumlestriber afmærket, der først fører cyklisten tæt på biler, senere længere væk. Det tager to mand 5-6 timer at afmærke ved en sidevej og koster kr., eksklusiv affræsning. En affræsning koster ca. 500 kr. Adfærdsstudier viser en klar forbedring af bilisters køremåde de overholder i højere grad deres vigepligt og kører sjældnere igennem krydset uden reaktion. Ved sideveje med overkørsel, fx gennemført cykelsti, er et harlekinmønster afmærket i stedet for cykelfelt og -symboler. Mønstret er en yderligere advarsel om konflikten mellem cyklister og bilister. Erfaringen viser, at harlekinmønstret afmærket med 4 mm termoplast slides af biler, så det efter et halvt år ikke føles ubehageligt at køre hen over af cyklister. Men der kan forventes klager fra cyklister i starten. Ved sideveje med under biler i døgnet er det tilstrækkeligt at male harlekinmønstret. 3M tape køres hurtigt i stykker af større køretøjer, og bør ikke anvendes til harlekinmønster. Det tager 5-6 timer for to mand at afmærke med termoplast og koster ca kr. Harlekinmønstret ses tydeligt i mørke og giver en klar synliggørelse af sidevejen. Harlekinmønster er ganske synligt. 155

3 Fodgængerfelter leder buspassagerer over cykelstien og synliggør vigepligtsforhold. Busstoppesteder Ved alle stoppesteder med cykelsti uden busperron i Randers by blev fodgængerfelter og rumlestriber afmærket i termoplast på cykelstien. Tre fodgængerfelter ved bussens døre leder buspassagererne til og fra fortovet. Rumlestriberne får cyklisterne til at holde til højre, og øger derved afstanden til ud- og indstigende buspassagerer. En stopstreg minder cyklisterne om, at de har vigepligten. Det tager ca. 2 timer at afmærke et stoppested. Prisen for afmærkning af et stoppested er ca kr. Hvis striberne udlægges i frostvejr, er der risiko for kondens under stribemassen, som derfor vil falde af om foråret. Vintervedligeholdelse bør klares med en fejemaskine. Sneploven kan let fjerne samtlige rumlestriber. kommunens skoler sammen med løbesedler, der viste projektets 4 typer afmærkninger ved stoppesteder og i kryds. I busser blev ophængt skilte med information om afmærkningen ved stoppestederne. Knap 500 stopinterview af buspassagerer og cyklister viste, at 42% var blevet mere trygge med afmærkningen. 60% har lagt mærke til kampagnen om nye afmærkninger ved stoppesteder. 3 ud af 4 vidste, at cyklisten skulle holde tilbage for ind- og udstigende buspassagerer. Kun 23% af trafikanterne mente selv, at afmærkningen havde ændret deres egen adfærd ved stoppesteder, mens kun 13% havde observeret adfærdsændringer hos medtrafikan- Det tager et par timer at afmærke et busstoppested for to mand. FOTO: Randers Kommune FOTO: Randers Amtsavis Der blev informeret om afmærkningen i de lokale aviser. I gadebilledet blev opsat vejkantplakater. En plakat, der viser afmærkningen ved busstoppesteder, blev udsendt til 156

4 FOTO: Randers Kommune Næsten alle respondenterne har lagt mærke til en eller flere af afmærkningerne. 70% mener, at både de og deres medtrafikanter har ændret adfærd, der hvor afmærkningerne er udført. 9 ud af 10 mener at afmærkningerne forbedrer trafiksikkerheden, og 94% mener, at afmærkningerne bør udføres i andre byer. For at øge svarprocenten kunne respondenterne deltage i en konkurrence om en cykel og tilbehør. Fremtid En undersøgelse af trafiksikkerheden foretages i år 2001, hvor der foreligger en uheldsstatistik for de tre år, der er gået, efter afmærkningerne blev foretaget. Skoleelever udfører stopinterviews. ter. De fleste fodgængere og cyklister foretrak stoppesteder med busperron frem for stoppesteder uden busperron. Spørgeskemaundersøgelse Samtlige husstande i Randers Kommune modtog en pjece om projektet i oktober I pjecen var et spørgeskema, som personer besvarede. Grundet den lave svarprocent må man være varsom med fortolkningen af svarene. FOTO: Randers Kommune Vinderen af konkurrencen fik en cykel og en cykelhjelm. 157

5 Den nye cykelsti og bro ved indvielsen. På trods af at cyklens rolle generelt havde været nedprioriteret i mange år, blev cyklen brugt i stort omfang. Målene for projektet var således at forbedre cyklisters sikkerhed ved at nedbringe antallet af personskader med 5% pr. år samt fremme cykeltrafikken med ca. 10% over 3 år og forbedre cyklisters tryghed. Projektet blev konkret til en forbedring af cykelruten mellem Svendborg og Thurø, der havde vist sig at være særdeles utryg og uheldsbelastet samt en række kampagneaktiviteter. FOTO: Lars Bahl Cyklistundersøgelser En spørgeskemaundersøgelse om bl.a. transportvalg, valg af cykelrute, udpegning af utrygge steder, årsager til utryghed og forslag til forbedringer for cyklister blev gennemført i 1994 og Spørgeskemaet blev hver gang besvaret af omkring medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Cyklist Forbund. Svendborg Sikker Cykelby By og baggrund Omkring bor i Svendborg Kommune. Svendborg er Sydfyns center for detailhandel mv. og ligger naturskønt i kuperet terræn ved Svendborg Sund. Forud for projektet Sikker Cykelby blev en række af byens centrale pladser og gader ombygget, hvilket har reduceret biltrafikken i bymidten. I Svendborg foregår godt hver fjerde tur på cykel. Kortlægning af utrygge steder for cyklister i Svendborg Planlægning Udgangspunktet var et uacceptabelt dårligt trafiksikkerhedsniveau, dårlig vedligeholdelse af veje og stier samt stor utryghed for cyklister. KORT: Svendborg Kommune Utryghed blandt cyklister Nu under 5 158

6 Ny skiltning og mere trygge cyklister. arbejdspladsen har den korteste rute første prioritet, hvorimod den smukkeste rute vælges i fritiden. bil cyklist knallert V varevogn L lastbil Nordre Havnevej V L 3 Nyborgvej Østre Havnevej De vigtigste årsager til utrygge cyklister er hurtigt kørende biler og tæt trafik. Dårlige sti- og vejbelægninger samt mange lastbiler har også stor betydning for cyklisters tryghed. Både i 1994 og 1999 ville cyklisterne især have flere cykelstier, og de mente, at stierne er det bedste tiltag til at forbedre trafiksikkerheden. Cykelruten Svendborg-Thurø På cykelruten mellem Svendborg og Thurø forekom fire specielle problemer. Dels var cyklister blandet med bilerne på dæmningen og broen til Thurø. Dette blev der rettet op på ved at bygge en stibro og udvide dæmningen. Sideløbende blev den gamle faldefærdige bro renoveret. sort pil = personskade hvid pil = ikke-personskade Kollisionsdiagram for kryds før ombygning. 5 Et andet problem var krydset Nordre Havnevej/Nyborgvej/Østre Havnevej, hvor cyklisterne var utrygge, og der forekom mange cykeluheld, især med venstresvingende cyklister. På baggrund af svarene i 1994 blev cyklisternes rutevalg indtegnet på digitale kort. De trafiktal, der fremkom, kan benyttes til at belyse de relative forhold mellem de forskellige ruter. Ved at sammenholde enkelte cykeltællinger med det digitale kort kan cykeltrafikmængder på alle veje og stier beskrives. Undersøgelsen kan også bruges til at forudsige benyttelsen af nye cykelruter. Nogle cyklister bruger stadig ulovligt venstresvingsbanen i krydset Nordre Havnevej/Østre Havnevej. Cyklisternes valg af rute til skole eller arbejdsplads og på ture i fritiden er stort set sammenfaldende. Årsagerne til rutevalget varierer dog alt efter om turen foretages i fritiden eller i arbejdstiden. På cykelturen til 159

7 Sti ved havn og gennem skov. En herlig oplevelse på cykel. Det blev afhjulpet ved at etablere en kort cykelsti og et separat signal for cyklister. Dog var cykelstien for kort, så en del af cyklisterne benyttede stadig vejbanen og bilisternes lyssignaler. Det tredje problem var manglende adskillelse mellem biler og cykler Cyklister blev godt modtaget ved bageren. på Østre Havnevej. Her blev det efter kontroverser med Havneudvalget til en andenrangsløsning, nemlig cykelbaner. Ruten havde grusbelægning på stien ved havnen og gennem skoven og ingen belysning. Den nye asfaltbelægning og stibelysningen medførte, FOTO: Svendborg Kommune at stien kunne bruges i alt slags vejr og på alle tider af døgnet under mere komfortable forhold. Cykelruten føres bl.a. forbi en af Sydfyns bedste strande. Sammenholdes cyklistundersøgelserne fra 1994 og 1999 er der sket et markant fald i antallet af utrygge cyklister på cykelruten, især på broen til Thurø, i det uheldsbelastede kryds og på Østre Havnevej. Telefoninterviews før og efter anlæg af ruten viser et uændret samlet antal cyklister. Selvom cykelruten ikke har fået borgerne til at skifte transportform, har ruten tiltrukket cyklister fra andre veje og stier. Derfor cykler flere på ruten. Com en puter på din cykel I maj 1996 gennemførtes kampagnen Com en puter på din cykel med kommunens indbyggere over 18 år som målgruppe. Idéen var at motivere borgerne ved at forære dem en cykelcomputer, hvis de cyklede mindst 250 km i maj måned. Dansk Cyklist Forbund og Danmarks Naturfredningsforening arrangerede flere cykelture som støtte til kampagnen. 160

8 FOTO: Lars Bahl Firma- og medarbejdercykler I forbindelse med kampagnen Vi cykler til arbejde udsendte kommunen i 1999 en folder til de 200 største virksomheder i Svendborg Kommune med tilbud om medarbejderog firmacykler til halv pris. En medarbejder blev tilknyttet projektet i en uge for at ringe rundt til virksomhederne, og derved øge interessen. Alligevel meldte kun 12 virksomheder og institutioner sig på banen, og de købte i alt 51 cykler. Vinderen af Com en puter på din cykel. Blandt gode argumenter for medarbejder- og firmacykler i folderen var glade og sunde ansatte, miljømæssige og økonomiske gevinster, samt hurtig bytransport og grønt image. Fx blev en undersøgelse fra Saab- Scania refereret, hvor fysisk inaktive medarbejdere havde 30 sygedage om året, havde de fysisk aktive kun havde 8 sygedage årligt. Pressedækningen var god, da Fyns Amts Avis fulgte fem af deltagerne. Trods dårligt vejr deltog 446 svendborgensere, og 373 fik computeren gratis. I alt blev der cyklet 3 gange rundt om jorden. Vinderen på 67 år cyklede km. Mobil uden bil I en september weekend i 1999 gennemførtes kampagnen Mobil uden bil. På Centrumpladsen kom omkring 400 personer til en række aktiviteter og konkurrencer bl.a. med ringcykling, banancykler, liggecykler osv. Produktionshøjskolen serverede fynske fristelser og satte således fokus på den transportmæssige fordel ved at bruge lokalt producerede varer. En vægavis, hvor borgere kunne komme med meninger om Svendborgs trafik, fungerede fint. Arrangementet omhandlede også trafikdrab på dyr og bilers udstødningsgasser. FOTO: Svendborg Kommune Kampagnen bestod derudover af gratis færgeture, bybusser og togture. Om søndagen fik omkring 600 cyklister og fodgængere gratis rundstykker, og bilister fik foldere om miljøvenlig brug af bilen ved 4 af byens bagere. Da bagerne ikke ville være med til at gøre forskel på folk, blev brød og foldere uddelt uden for butikkerne. 51 nye firma- og medarbejdercykler klar til brug. Ved at cykle 4 ud af 5 dage kunne bilpendlere få en gratis medarbejdercykel. Firmacyklen blev overdraget til virksomheden til halv pris, hvis den havde tilbagelagt mindst 350 km indenfor 12 uger. I alt brugte Svendborg Kommune ca. 150 timer på at gennemføre projektet med firma- og medarbejdercykler. 161

9 162