Roklubberne i Svanemøllehavnen og deres facilitieter

Transkript

1 Roklubberne i Svanemøllehavnen og deres facilitieter Roklubberne er kendetegnet ved, at det i modsætning til sejlklubberne er klubben, der ejer materiellet, og at medlemmerne betaler for retten til at bruge dette over kontingentet. Der betales altså et forholdsvist højt kontingent, men til gengæld har roerne typisk ikke investeret ret mange penge i udstyr til deres sport. Dermed er de aktive ikke finansielt knyttet ret tæt til deres sport. Det er let at skifte, hvis klubben eller sporten af en eller anden grund ikke længere er attraktiv. Det betyder også, at klubberne har ret høje udgifter, dels til vedligeholdelse, reparation og nyanskaffelse af materiel og dels til klubhusene, der alle har en ret stor bådhal plus typisk lokaler til romaskiner, gymnastik, robassin, baderum, sauna m.m. Dertil kommer forsamlingsrum på linje med sejlklubberne. Især udgifterne til klubhusene er stort set konstante, så klubberne er sårbare over for større nedgange i medlemstallet. Roklubber har traditionelt et rigt socialt liv, og klubhusene bliver brugt meget. Ofte samles man efter roning/træning og spiser sammen, drikker kaffe eller andet. Det følger formentlig af sporten, der er kendetegnet ved et meget tæt samarbejde i robåden i modsætning til for eksempel kajak, der først og fremmest er en individuel sportsgren. Det er også kendetegnende, at klubberne er afhængig af et meget stort frivilligt arbejde fra medlemmerne. For eksempel foretages al instruktion af nye medlemmer af frivillige og det samme gælder det ret omfattende vedligehold af bådene. Klubbernes sæson følger normalt sommertiden med den højeste aktivitet i månederne fra maj til midt i september. I begrænset omfang bliver der også roet om vinteren. Det meste af roningen foregår i inriggere og i coastal-både, der begge er velegnede til kystroning/uroligt vand. Men der er også roning i mindre sødygtige både som outriggere/scullere og gigbåde i, når forholdene tillader det. Oplæringen i outriggere/singlescullere foregår i havnen lige foran klubberne. Klubberne har hver deres ponton med slæbesteder på begge sider. Kvik og DSR har derudover hver en mindre ponton til isætning af kajakker, singlescullere m.m. Selve roningen foregår i hovedsagen op langs kysten mod Tårbæk. Ved østenvind ror især træningsroerne ofte frem og tilbage i læ af Nordhavnsopfyldningen i stedet. Det vil sige, at der er ret få vindretninger, hvor man slet ikke kan ro. Der bliver også roet en del ture rundt om opfyldningen ind i havnen, til Flakfortet etc. De fire klubber: Her følger et portræt af de fire roklubber i havnen, da de er ret forskellige både i medlemskreds og aktiviteter, og derfor til en vis grad vil opleve forskellige konsekvenser af tunnelbyggeriet.

2 Skjold Roklubben Skjold har ca. 230 medlemmer, heraf ca. 80 seniorer med en alder på mellem 65 og 85 år, mens de resterende medlemmer er fordelt ligeligt mellem inriggerroere og kajakroere i alderen mellem 25 og 65. Medlemmerne bor i en god del af byen, men med en klar hovedvægt på de nærmestliggende bydele først og fremmest Østerbro. Langt hovedparten ankommer til klubben på cykel og bor altså i cykelafstand. Antallet af medlemmer i Roklubben Skjold har været nogenlunde konstant de senere år, idet tilgangen på omkring nye medlemmer har været på niveau med afgangen. Udskiftningen har primært været blandt de yngre roere og kajakroere, idet de yngre ofte er fristet af det større udbud af målrettet træning i især DSR, mens de kajakroere, der forlader os, gør det fordi de finder ud af at kajakroning ikke lige er dem. Vi arbejder målrettet med og forventer en øgning af medlemstallet de kommende år, både med flere seniorer og som noget Skjold genoptager, en satsning på ungdomsroning. Konkret har vi til den kommende sæson åbnet for tilgang af flere seniorer, ved at udvide seniorroningen til at foregå på to af ugens dage, mod tidligere kun én. Vi har de senere år måttet sige nej til flere seniormedlemmer, idet der ikke har været instruktører og styrmænd nok til at seniorgruppen kunne tage nye medlemmer ind. Men efter uddannelse af flere af de, der allerede var seniorer, samt tilgang af nye seniorer fra de allerede etablerede roere, er der nu kapacitet til at udvide medlemsskaren. På ungdomssiden har Skjold efter skolereformens implementering indgået en 3-årig samarbejdsaftale med Sølvgade Skole med opstart januar 2015, hvor formålet dels er at give skolen adgang til vores viden om og faciliteter til roning, dels at Skjold fik kontakt til og aktiveret eleverne (og forhåbentligt deres forældre) i roning i Skjold. Konkret er 20 elever påbegyndt et idrætsforløb, hvor al teori og praksis foregår i Roklubben Skjold, enten i vore lokaler eller i vore både. Roaktiviteten i Skjold foregår på 3 faste rodage, hvor der er op til 6-8 inriggere og 15 kajakker på vandet. På flere af disse dage er der fællesspisninger, hvor mellemmerne skiftes til at lave maden. For seniorerne er er den faste ugentlige rodag tirsdag formiddag, hvor der oftest er mere end 10 både ude. På denne dag arrangeres der frokost i klubhuset efter roturen med over 40 deltagere hver gang. Seniorroningen vil i 2015 foregå både tirsdage og onsdage. Ud over disse faste rodage er der i rosæsonen aktivitet med individuelt aftalte trænings- og motionsture fordelt på hele ugen og det meste af dagen. Efter roning bader og klæder langt de fleste om i roklubbens baderum, og især vores mange kajakroere er glade for en tur i saunaen. Skjold har et sommerhus i Nivå, hvor der sæsonen igennem bliver roet en del ture op til. Som det fremgå sker de flest af klubbens aktiviteter enten i eller med udgangspunkt i klubhuset. Det fremgår også, at tilknytningen til Østerbro er væsentlig ikke mindst for vore seniorer og ungdomsroerne fra Sølvgade Skole.

3 Roklubben Gefion Medlemstal Roklubben Gefion har pt 70 aktive medlemmer. Klubben har kun kvinder som medlemmer. Profil af medlemskredsen (alder, bopælsområde etc.) Hovedparten af medlemmerne bor i Københavns kommune. Hovedparten af medlemmerne er mellem år. Medlemsudskiftning Der er en ret lille udskiftning i klubben. De som holder op, er typisk kvinder, som alligevel ikke synes, at roning er noget for dem efter ca. et års medlemskab. Eller grundet mangel på tid. Endvidere er der medlemmer, som ophører med at være aktive på grund af alder/helbred. Der starter mellem 10 og 12 nye medlemmer om året. Rekruttering Vi holder Åbent Hus/Fyraftensroning 1-2 gange årligt, hvor interesserede kan komme og høre nærmere samt evt. prøve en rotur. Deltagerne kommer typisk ved at nuværende medlemmer tager dem med. Hvert forår holdes Roskole med op til 12 deltagere. Endvidere holdes Roskole hver vinter med op til 8 deltagere. Der annonceres for Roskolen på klubbens hjemmeside, ved opslag i butikker og på arbejdspladser. Uddeling af foldere ved arrangementer, fx åbning af Nordhavn, Kulturhavn m.fl. Nye medlemmer tiltrækkes af roningen, fælles roture på havet og fællesskabet. Mange lægger vægt på, at vi er en kvinderoklub. Mange giver udtryk for, at det er fællesskabet, som er med til at fastholde dem i klubben. Aktiviteter i klubben I rosæsonen er der formiddagsroning to dage om ugen, aftenroning tre dage om ugen og rotræning en gang om ugen. Udover fastlagte dage med styrmandsvagter er der flere ugentlige ture, som arrangeres af medlemmerne selv. I tilknytning til roningen er der også forskellige sociale arrangementer, fx fællesspisning, som medlemmerne deltager i. Seniorerne har torsdagsmøde i klubben. Klubhuset er der, hvor man samles og taler om ture mm. Opvarmning før roning finder også sted i klubhuset. Danske Studenters Roklub DSR er Danmarks største og en af Europas største roklubber. Der er knap 1000 medlemmer. Klubben har gennemført en konsekvent satsning på at tilbyde organiserede træningshold, og det har bevirket at medlemstallet de sidste par år har været voksende igen efter nogle år med vigende tendens. Aktivitetsniveauet er generelt højt. De fleste af klubbens roere ror fra klubhuset i, og mange ror på de organiserede træningshold se vedlagte ugeplan for sommeraktiviteterne (dertil

4 kommer selvorganiserede roaftaler og kajakroning). Roningen er koncentreret på hverdagsaftner mellem 17 og 20. På de dage på året med størst aktivitet er der fra Svanemøllehavnen ca 150 mand på vandet fordelt på kajakker og ca 35 robåde (kilde: Statistik fra roprotokollen 2014). Dertil kommer kajakpolospillere, der træner i vandet lige foran klubben (og ikke er registreret i roprotokollen) Klubbens ponton og slæbesteder er udnyttet til kapacitet på mange aftner og træningstiderne har måttet lægges efter, at alle kan få både op og i vandet uden kaos og lange ventetider. Alligevel kan der sagtens være et kvarters ventetid på at kunne få både på vandet i myldretiden. Der er også en mindre gruppe, som træner kaproning i outriggede både fra rocenteret ved Sø. Kapaciteten på søen er presset, så der vil ikke umiddelbart være plads til en stor gruppe roere fra. Hovedparten af medlemmerne består af unge voksne. Der er også en ungdoms-/talentafdeling (som er centreret på Sø, men ind i mellem også ror fra ) og en del ældre medlemmer, som typisk har været i klubben i mange år. Gennemsnitsalderen for nyindmeldte er lige over 30. Udskiftingen er temmelig stor mellem 20 og 25% af medlemmerne årligt. Roning er ret tidskrævende og en del melder sig ud eller holder op med at være aktive, når de stifter familie. Klubben er dermed afhængig af et nyoptag af medlemmer på omkring 200 om året, hvis medlemstallet skal holdes. Nye roere gennemgår et instruktionsforløb på ca 10 mødegange. Instruktionen foregår i en vekselvirkning mellem træning på vandet og brug af roergometre i træningsrummet og klubbens robassin, da visse tekniske rettelser er lettere at lave her. Det vil sige, at man er afhængig af, at i hvert fald en mindre del af træningsfaciliteterne ligger tæt på, hvor roningen foregår fra for at kunne gennemføre instruktionen. Hvis ikke bliver instruktionsforløbet enten dårligere, hvilket vil blive et problem for de nye, når de skal ro med mere erfarne medlemmer, eller også bliver det længere, hvilket vil give mindre kapacitet, da instruktionen er varetaget af frivillige. På de bedste instruktionsaftner er mellem 30 og 40 kaniner på vandet plus instruktører. På samme måde er klubben afhængig af nærheden til bad og sauna. Især roning i ydersæsonerne bliver hurtigt uattraktivt, hvis ikke der er adgang til at komme ind og blive varmet op bagefter. Klubben har en kok ansat og driver restaurant med salg af mad på ugens første fire dage, hvor der kun er adgang for medlemmerne (i modsætning til sejlklubberne, hvor flere har offentlige restauranter). Fællesspisningen er en central del af klubbens liv, som også ligger godt til klubbens kernemedlemsgruppe, der ofte er yngre mennesker uden børn. Især i sommersæsonen er klubbens sociale liv og roningen altså knyttet tæt sammen. Mange medlemmer giver da også udtryk for, at den sociale ramme omkring roningen er en vigtig del af deres tilhørsforhold til klubben. Klubbens profil af unge voksne, hvoraf en pæn del er enlige, har også vist sig at være en rummelig ramme for en del lidt skæve/nørdede eksistenser, ligesom flere har givet udtryk for, at den har været særlig vigtig i perioder med arbejdsløshed, parforholdskriser eller andre opbrud i det personlige liv. I vintersæsonen er klubhuset centrum for en lang række aktiviteter. Alle træningsholdene har

5 organiseret træning i roergometre, ligesom der trænes individuelt. I salen er der 10 gymnastikhold om ugen og desuden dans for klubbens medlemmer. Restauranten/madordningen fungerer også om vinteren. Rent geografisk er medlemskredsen spredt ud over en god del af byen, men med en klar hovedvægt på de nærmestliggende bydele. Langt hovedparten ankommer til klubben på cykel og bor altså i cykelafstand. Kun et mindretal har i det hele taget bil. Roforeningen KVIK Roforeningen KVIK er Danmarks ældste roklub og i dag blandt de fem største i Danmark. Gennem de seneste år har klubbens medlemstal ligget på lige over 400 medlemmer. KVIK oplever årligt en udskiftning i medlemmer på ca 80. Instruktion af disse nye medlemmer foregår som beskrevet for DSR med en blanding af aktiviteter på land og på vand. KVIKs medlemmer er rimelig jævnt fordelt aldersmæssigt fra 10 år til 90 år. Fordelt på bobæl udgør Østerbro klart den største gruppe og det er derfor vigtigt, at KVIKs primære aktivitet, roning, forbliver på Østerbro. KVIK har tre åbne roaftener om ugen, hvor alle klubbens medlemmer er velkomne til at deltage, samt en ugentlig aften kun for ungdomsroere. Uanset om der er tale om åbne aftener eller ungdomsaftener har vi ca roere på vandet. Herudover har medlemmer mulighed for at koordinere ture på andre tidspunkter af døgnet via hjemmesiden, hvor der blandt andet arrangeres morgen og weekendture. Typisk bliver der afholdt morgenture 1-2 gange om ugen, hvor 5-10 morgenfriske roere deltager inden de tager på arbejde. I Roforenings KVIKs klubhus er der gode omklædnings- og badeforhold, samt sauna til fri afbenyttelse. Både omklædning og bad benyttes af stort set alle der træner i KVIK, efter en tur i koldt og/eller vådt vejr er saunaen også godt besøgt. Efter træning er det altid muligt for medlemmer at få en øl eller vand i klubhuset og to aftener om ugen er der også fællesspisning. Udover aktiviteterne i Svanemøllehavnen har KVIK outriggede både placeret ved Sø. Disse benyttes primært af elite roere, samt ungdomsroere der dyrker kaproning. Da de danske landsholdsbåde også træner på Sø er træning kun forbeholdt de af KVIKs medlemmer, der rent ror kaproning. Løsningsmodeller i forbindelse med Nordhavnstunnelbyggeriet og krav til erstatningsfaciliteter: Det følgende er en gennemgang af de mulige løsningsmodeller for roerne i forbindelse med byggeriet af Nordhavnsvejen, kravene til de forskellige erstatningsfaciliteter og de enkelte løsningers konsekvenser for klubberne. 1) Kun lukning af indsejlingen i vinterhalvåret: En løsning, hvor det kun er i vinterhalvåret indsejlingen til havnen bliver spærret vil klart være den optimale for klubberne. For roklubbernes vedkommende kan indsejlingen sagtens være placeret et

6 andet sted end den nuværende i perioder og kravene til bredde og især dybde er begrænset (1 m. er rigeligt). Konsekvenser: Kun vinterroningen bliver ramt, og den har et omfang, så den stort set vil kunne afvikles fra forposten i Nordhavnnen (tre af klubberne er i forvejen med i denne). Løsningen vil kun få meget små konsekvenser for klubberne. Øvrige erstatningsfaciliteter: Ingen 1a) Erstatningskanal på tværs af byggeriet på bro hen over byggegruben. Der har på et tidspunkt været luftet mulighed for at der kunne etableres en kanal på en bro hen over byggegruben. Problemet er selvfølgelig, at hvis alle havnens brugere skal kunne bruge den, så kræver den en vis dybgang. For roernes vedkommende er en dybgang på ca. en meter dog tilstrækkeligt. Bredde ønskeligt ca. 30 meter, da det giver mulighed for at to både kan passere hinanden, men det kommer også lidt an på snævringens længde om det er nødvendigt. Konsekvenser: De samme/næsten ingen på samme måde som i løsning 1. Øvrige erstatningsfaciliteter: Vandkvaliteten i havnen skal sikres i forhold til de jævnlige kloakoverløb i en havn uden vandudskiftning. Det gælder både af hensyn til det almene miljø og ikke mindst til scullerinstruktion og kajakpolo, som under alle omstændigheder ellers kan blive i havnen og som begge er aktiviteter, hvor roeren risikerer at havne i vandet. 1b) Et slæbested på tværs af byggegruben. Hvis man kan lægge en bro på tværs mellem spunsvæggene og etablere pontoner og slæbesteder på begge sider, vil man kunne starte turene i de nuværende klubhuse, stå ud og køre bådene over, og sætte dem i igen på ydersiden. Udformningen skal der ses nøjere på, men de findes flere steder bl.a. mellem Lyngby Sø og Furesøen. Det er muligt at anlægget alternativt kan placeres så bådene tages op lige syd for tunnelens vestlige fæste og så køres omkring byggepladsen langs Strandøre i stedet for på en bro over den. Men det skal undersøges nærmere om det er muligt, og giver også et problem med krydsning af adgangsvejen til byggeplads og til Svaneknoppen. Anlægget skal i begge versioner have en betydelig kapacitet for at der ikke skal opstå lange køer på de mest befærdede tidspunkter, og det vil formentlig være nødvendigt med 3 pontoner med slæbested på begge sider af hver. Anlægget skal enten kunne bruges af de motorbåde, som bliver brugt af trænerne, også eller der skal være faciliteter til at opbevare og isætte motorbåde et andet sted i området. Konsekvenser: Løsningen vil besværliggøre roningen i et vist omfang, og vil derfor gøre den mindre attraktiv. Det er dog nok ikke mere, end at det ikke vil have de store konsekvenser for klubberne og deres medlemstal. Øvrige erstatningsfaciliteter: se 1a 2) Kanal gennem Nordhavnsopfyldnigen: En løsning, hvor den planglagte kanal bliver etableret senest ved sæsonstart efter der er lukket for

7 Svanemøllehavnens indsejling. Økonomisk er løsningen stort set neutral. Byggeudgifterne til kanalen skal blot fremrykkes nogle år. Problemet er, at den skal gå gennem en mindre del af den nuværende containerterminal. Roerne har dog på ingen måde brug for at få adgang til kajen/land langs kanalen, blot for gennemsejlingen. Konsekvenser: Klubbernes farvand bliver i byggeperioden temmelig radikalt forandret, idet langt de fleste trænings- og motionsture går nordpå, hvor kysten giver læ for den fremherskende vestenvind. Skjold peger også på muligheden for ture til deres sommerhus i Nivå. Passagen i robåde rundt om opfyldningen er efter den seneste udvidelse ofte umulig p.g.a. vind og strømforhold. For træningsroerne gælder også, at der gennem en kanal er temmelig dårlig adgang til vandområder, hvor man kan rotræne i fart over længere afstande. Den store fordel er dog at den tætte kontakt mellem roningen og aktiviteterne i klubhusene kan opretholdes. Alt i alt en løsning, der er til at leve med, selv om den ikke er uden konsekvenser. En del roere vil muligvis falde fra, men både aktivitetsniveauet og fastholdelse og hvervning af medlemmer vil ikke blive ramt i et omfang, der vil give uoverstigelige problemer for klubberne. De vurderer dog lidt forskelligt, hvor store konsekvenserne vil blive. Anslået medlemstilbagegang: procent over to år. Øvrige erstatningsfaciliteter: Umiddelbart ingen, men løsningen kan evt. kombineres med 1b. Samlet vil de to være på linje med de mest optimale løsninger. 3) En midlertidig bådhal, der ligger i kortere gåafstand fra klubhusene: Hvis ingen af de to ovenstående løsninger er mulige, så må der etableres en midlertidig bådhal med tilhørende pontoner og slæbesteder. Det mest attraktive vil være på Svaneknoppen/ ved Svanemøllebugten, eller alternativt lige på den anden side af den nuværende indsejling til havnen, hvis der bliver etableret en midlertidig adgang hen over indsejlingen. Roklubberne har umiddelbart meget lille synergi eller fordele i at blive placeret samme sted som sejlerne. Der vil kun være meget få delte faciliteter og løsningen kan derfor vælges uafhængigt af, hvor end de og deres klubber skal flyttes hen. Fordelen ved at etablere bådhallen i kort gåafstand fra klubhusene er, at man kan nøjes med at etablere et tilstrækkeligt antal bådhalspladser, pontoner og slæbesteder, samt vand til vask af både. Det kræver dog, at der bliver opretholdt en nem adgang for gående forbi byggepladsen langs Strandvænget/Strandøre/Kalkbrænderihavnsgade. Det skal også understreges, at løsningen ikke må gå ud over de sejlklubber, som har til huse på Svaneknoppen. Det er blevet fremført, at anlæg på ydersiden af Svaneknoppen kan give protester fra naboer, som kan sinke planlægningsprocessen, da området ikke er en del af bygningsområdet, som det ligger nu. Men roklubberne har ikke haft lejlighed til at komme med deres vurderinger før nu, og det kan derfor ikke være et rimeligt grundlag at sortere en sådan løsning fra på. Krav til anlæg: Bådhal med minimum 76 bådpladser (40 DSR, 18 Kvik, 10 Skjold, 8 Gefion). Det er pladser til 2 og 4-åres inriggere, coastalbåde, gigbåde (2, 4 og 8'ere) og motorbåde til trænere. Klubberne har myldretid i ca samme tidsrum og derfor vil muligheden for at dele både være begrænset. Hvis bådene ligger i mere end to etager, skal der være en form for hejsesystem. Kvik bruger i dag en palleløfter til at løfte både op og ned, og det skal gangene have bredde til. Gefion har et

8 håndsvingshejsesystem, og mange af deres medlemmer vil ikke kunne løfte både op og ned. Dertil kommer pladser til 40 kajakker og et mindre antal singlescullere (kan hænge i loftet) Foran bådhallen skal der være en bådplads med en minimumsafstand mellem hallen og slæbestederne på ca. 20 meter (gerne mere, skal måles konkret ud). Jo bredere den er, jo bedre. Desuden skal der være plads til hensætning af tomme bådvogne til siderne og helst også mellem pontonerne. Det kan således være en fordel at dele bådhallen i to eller flere mindre haller, da det vil give mere plads på pladsen og til hensætning af vogne. Tre pontonbroer med hver to slæbesteder eller to broer i dobbelt længde med slæbesteder En mindre ponton til kajakker. Pontonerne placeres med så stor afstand imellem dem som muligt, både af hensyn til tillægninger, der foregår i en vinkel ind mod pontonen og af hensyn til albuerum på bådpladsen. Pontonerne må ikke have pæle eller beslag på langsiderne. Afllåste rum til hver af klubberne til udstyr, redningsveste, værktøj, reservedele mm. Koldt vand og elektricitet (lys/ventilation). (mobil-)toilet. Konsekvenser: Omklædning, bad, instruktion i ergometre og robassin etc. kan fortsat foregå i klubhusene i gode faciliteter. Løsningen giver en del besvær, men det vil være til at leve med. Afstanden frem og tilbage vil dog lægge lidt ekstra tid til den samlede træningstid noget der i forvejen er et issue, og kan få nogle medlemmer til at melde sig ud, ligesom klubberne kan virke lidt mindre attraktive på nye medlemmer. Det sociale liv i klubberne vil kunne opretholdes som nu, men der vil nok være lidt færre som deltager i det. Anslået vil løsningen koste en mindre medlemsnedgang procent over to år. 4) En midlertidig bådhal, der ligger i længere afstand fra klubhusene: Som ovenstående men uden at faciliteterne i klubhusene kan bruges, da afstanden bliver for lang. Krav til anlæg: Kravene til bådhal og pontonanlæg vil være de samme som ovenstående, men det vil også være nødvendigt at etablere omklædnings- og badefacilitieter og et mindre træningsrum til brug for instruktion/teknisk træning (anslået 10 ergometre). En sauna er også meget ønskeligt, hvis man ikke vil hæmme roningen i ydersæsonen meget. Desuden bør der være en eller anden form for opholdsfaciliteter for min. 50 personer med et mindre køkken til at lave kaffe etc. Det skal bruges til både socialt samvær efter roningen og til at mødes og samle op på dagens træning mv. når vejret kræver, det foregår indendørs. Konsekvenser: Roningen i sig selv vil nogenlunde kunne afvikles, hvis ellers faciliteterne er tilstrækkelige. Ved en placering i f.eks. skrothavnen vil medlemmernes afstand til klubben kun blive lidt længere og farvandet nogenlunde ligne det, man har i dag, dog med mindre farvand med læ fra østenvinden, da løbet ind i Svanemøllehavnen vil være spærret. En placering på Østamager, som har været nævnt for sejlklubberne ligger væsentligt mere udsat. Der kan man krybe i læ bag Amager Strandpark, men renden dér er ikke egnet til kaproningstræning på grund af badende og smalle broer. Hvis bådhallen etableres et andet sted end i Nordhavnsområdet, så vil et større antal af medlemmerne givet melde sig ud, fordi rotræningen ikke længere er attraktiv eller praktisk

9 gennemførlig i forhold til bolig eller arbejde/studier. Desuden er det ikke realistisk, at der bliver etableret faciliteter, der kan rumme det sociale liv, som klubberne har i dag. Dermed vil klubbernes liv forandres radikalt og dermed også det tilbud, som vi har til både eksisterende og nye medlemmer. Også det vi koste et væsentligt antal medlemmer. For optaget af nye medlemmer vil det betyde, at de ikke i samme omfang integreres i klubberne. Dermed har især de nye roere svært ved at få de kontakter, der gør, at de kommer ud at ro og dermed bliver fastholdt i klubben. Det samme gælder eksisterende medlemmer, som kommer mindre regelmæssigt. For DSR's vedkommende vil restauranten/madordningen ikke kunne opretholdes, hvis roningen kommer til at ligge adskilt fra klubhuset, og dermed forsvinder en central attraktion for netop den medlemsgruppe, klubben satser på. En lukning vil således også ramme klubben i vintersæsonen, hvor træning og andre aktiviteter ellers kan foregå i det nuværende klubhus som altid. For Skjolds vedkommende vil det være en alvorlig forhindring for skoleroningssamarbejdet med Sølvgade Skole, hvis afstanden bliver for lang. Mere transport giver mindre (eller ingen) tid til roning for børnene. Klubberne anslår lidt forskelligt fra klub til klub, at løsningen kan komme til at betyde et tab på op mod en fjerdedel af medlemmerne pr. år værre hvis erstatningsbådhallen ligger meget langt væk. En så voldsom medlemstilbagegang vil tage mange år at overvinde, hvis det overhovedet lader sig gøre, da det lag af frivillige instruktører og andre, som en reetablering skal bygges på, også vil blive udhulet. Alt i alt bringer løsningen klubberne i en situation, der i det daglige liv og ikke mindst økonomisk truer deres eksistens i hvert fald i den form, de har i dag. Gefion vurderer det helt kan føre til en lukning af klubben. Selv økonomiske erstatninger vil ikke kunne afhjælpe den nedgang i antallet af frivillige som klubberne er helt afhængige af. Konklusion: For alle løsninger gælder, at de ikke må belaste klubbernes økonomi. Klubhusene koster f.eks. stort set det samme at drive selv om bådene flytter ud, og klubberne vil ikke umiddelbart kunne bære ekstra udgifter til drift af erstatningsfaciliteter også. Hvis det ender med en løsning, som vil indebære betydelig medlemsnedgang for klubberne bør de kompenseres herfor økonomisk indtil de har genvundet deres medlemstal. Sammenfattende kan siges, at løsninger, hvor man kan bevare adgangen fra de nuværende klubhuse til farvandet mod nord er langt at foretrække, og vil have langt de mindste konsekvenser for klubberne. Det er samstemmende den løsning, som klubberne ønsker. En løsning med enten en kanal gennem Nordhavnen eller en erstatningsbådhal tæt på klubberne har mange negative konsekvenser, men vil i sidste ende være acceptabel. En løsning med en erstatningsbådhal længere væk vil få uoverskuelige og muligvis livstruende

10 konsekvenser for klubberne. Løsningen sikrer ikke, at de nuværende aktiviteter kan opretholdes i rimeligt omfang og er derfor ikke acceptabel. Nærværende beskrivelse af klubberne, løsningsmodellerne for de problemer Nordhavnsvejsbyggeriet giver og vurderingerne af konsekvenserne er udarbejdet på vegne af og i samarbejde med formændene for de fire klubber Jakob Krusell (Skjold), Laurits Rauer Nielsen (DSR), Bodil Knudsen (Gefion) og Frederik Østerberg (Kvik) København d Niels Bak Henriksen roklubbernes repræsentant i dialoggruppen om Svanemøllehavnen og Nordhavnstunnellen

11 Bilag: Ugeprogram for DSR fra 1. august og sæsonen ud 2014 Mandag Puls og Program (POP) træningshold ikke rettet mod regattadeltagelse Førstegangsinstruktion (til midten af august) Instruktion (til udgangen af september) Kajakpolo (kun øvede) Ræserkanin - kaproningstræning for årets begyndere Damer GP Kaproere, KCK Tirsdag Coastal roning i Coastalbåde, der er en særlig sødygtig bådtype Inriggerkaproning (INKA) træningshold med henblik på regattadeltagelse Tur åben rovagtsordning hvor der bliver sat turroningsbåde af de fremmødte Masters Kaproere, KCK Talent Onsdag Kajakpolo (for juniorer) Teknik teknisk træning POP Damer GP Kaproere, KCK Torsdag Coastal INKA Kajakpolo (førstegang) Instruktion (til udgangen af september) Tur Kajakpolo (alle) Ræserkanin

12 Fredag Masters Kaproere, KCK Talent Coastal I træningslokalet Rospinning Lørdag Talent INKA/POP Førstegangsinstruktion (til midten af august) Søndag 9.00 Kaproere, KCK 9.00 Talent Ræserkanin Coastal Tur 9.00 Kaproere, KCK 9.00 Talent