Varedeklaration for Sundhedsområdet - Kommunale indikatorer
|
|
- Kirsten Eskildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danmarks Statistik 4. maj 2015 Varedeklaration for Sundhedsområdet - Kommunale indikatorer 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn Sundhedsområdet - Kommunale indikatorer 0.2 Emnegruppe Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 0.3 Ansvarlig myndighed, kontor m.v. Danmarks Statistik, Befolkning Kamilla Heurlén, tlf , kah@dst.dk 0.4 Formål og historie Det overordnede formål er at udvikle et nationalt sæt af indikatorer, som skal skabe et samlet, enkelt og overskueligt overblik over den kommunale sundhedsindsats og effekterne af den. Projektet udspringer af aftale om kommunernes økonomi for Dokumentationsprojekterne er forankret i Styregruppen for Tværoffentlige Samarbejder (STS). Indikatorerne er blevet udvalgt i april 2009 i samarbejde mellem en ekstern konsulent, Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen. Danmarks Statistik og Sundhedsstyrelsen er ansvarlige for indsamling, bearbejdning og offentliggørelse af indikatorerne. Offentliggørelse af de første indikatorer skete den 18. juni 2010, og hovedparten af disse opdateredes 6. maj De resterende indikatorer blev offentliggjort i september 2011 (vedr. hjemmesygepleje og forebyggelse) og i november 2011 (vedr. kronikere). Herefter offentliggøres indikatorerne årligt i maj måned. Siden maj 2012 er det alene de indikatorer, som Danmarks Statistik har ansvaret for, som bliver opdateret. Statens Serum Institut har prioriteret ikke længere at opdatere de kommunale sundhedsindikatorer. Dog opdaterer Statens Serum Institut på Dette gælder bl.a. indikatoren for ventetid på genoptræning. 0.5 Brugere og anvendelsesområder Brugere: Ministerier, styrelser, kommuner, regioner, kommunale organisationer, fagforeninger, interesseorganisationer, konsulentfirmaer, private virksomheder, forskere og studerende. Anvendelsesområder: Anvendelsesmulighederne er bl.a. planlægning, analyse, redegørelser, forskning, offentlig debat og lovforberedelse.
2 0.6 Kilder Kilder i Danmarks Statistik Kommunale Regnskaber Befolkningsstatistikregisteret Kommunale hjemmesygeplejedata Kilder i Sundhedsstyrelsen Børnedatabasen Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB) Register over stofmisbrugere i behandling (SIB) Landspatientregisteret (LPR) Det Nationale Diabetesregister (NDR) Register over Genoptræning efter Sundhedsloven (GES) Sundhedsprofilen2010 Sygesikringsregisteret Lægemiddelstatistikregisteret (LMS) 0.7 Indsamlingshjemmel Sundhedslovens 140. Lov om Danmarks Statistik 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni Derudover specifikke bekendtgørelser knyttet til de enkelte registre. 0.8 Respondentbyrde For indikatorer på det kommunale sundhedsområde er indberetningsbyrden nul, idet alle oplysninger allerede indsamles af Sundhedsstyrelsen og andre offentlige myndigheder, eller hentes fra administrative registre. 0.9 EU-regulering Ingen. 1 Indhold 1.1 Indholdsbeskrivelse Indikatorerne belyser det kommunale sundhedsområde på seks områder: Forebyggelse og sundhedsfremme, genoptræning efter udskrivning fra sygehus, hjemmesygepleje, alkoholmisbrug, stofmisbrug og børnesundhed. Forud for beskrivelsen af de enkelte områder vises her en oversigt over samtlige indikatorer. Forebyggelse og sundhedsfremme (i denne kategori er det kun indikator 1.1, der fremover opdateres) 1.1 Nettodriftsudgifter til sundhedsfremme og forebyggelse (kr. pr. indbyggere) 1.2 Målgrupper kommunen har valgt at indføre konkrete tilbud og aktiviteter for, inden for forskellige indsatsområder 1.3 Personer, der ryger dagligt (procent) 1.4 Personer, der drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede grænser (procent) 2
3 1.5 Personer, der er fysisk aktive (procent) 1.6 Personer, der spiser mindst 6 stykker frugt eller grønt om dagen (procent). 1.7 Personer, der har haft kontakt med sygehusvæsenet på grund af udvalgte kroniske sygdomme (procent) 1.8 Kronikere (antal pr indbyggere) - pt. alene diabetikere 1.9 Overvægtige børn 6-16 år (procent) - offentliggøres under børnesundhed indikator 6.4 Genoptræning efter udskrivning (i denne kategori er det kun indikator 2.1, der fremover opdateres) 2.1 Nettodriftsudgifter til genoptræning og vedligeholdende træning (kr. pr. indbyggere) 2.2 Genoptræningsplaner (antal pr indbyggere) 2.3 Almindelige genoptræningsplaner i forhold til det samlede antal genoptræningsplaner (procent) 2.4 Besøg vedrørende ambulant genoptræning (antal pr indbyggere) 2.5 Ventetid på genoptræning (antal dage) Hjemmesygepleje (i denne kategori er det indikator 3.1, 3.2 og 3.3, der fremover opdateres) 3.1 Nettodriftsudgifter til hjemmesygepleje (kr. pr. indbyggere) 3.2 Modtagere af hjemmesygepleje (antal pr indbyggere) 3.3 Besøg af hjemmesygeplejen pr. måned pr. modtager fordelt på ydelsestyper 3.4 Forebyggelige indlæggelser af personer der modtager hjemmesygepleje pr. personer, der modtager hjemmesygepleje (procent) Alkoholmisbrug (i denne kategori er der ingen indikatorer, der fremover opdateres) 4.1 Nettodriftsudgifter til alkoholbehandling fordelt på ambulant- og døgnbehandling (kr. pr. person i behandling) 4.2 Personer i behandling for alkoholmisbrug (antal personer i behandling pr indbyggere fordelt på ambulant- og døgnbehandling) 4.3 Årsager til afslutning af behandling for alkoholmisbrug fordelt på ambulant- og døgnbehandling (procent) Stofmisbrug (i denne kategori er der ingen indikatorer, der fremover opdateres) 5.1 Nettodriftsudgifter til stofmisbrugsbehandling fordelt på ambulant- og døgnbehandling (kr. pr. person i behandling) 5.2 Personer i behandling for stofmisbrug (antal personer i behandling pr indbyggere fordelt på ambulant- og døgnbehandling) 5.3 Årsager til afslutning af behandling for stofmisbrug fordelt på ambulant- og døgnbehandling (procent) Børnesundhed (i denne kategori er det kun indikator 6.1, der fremover opdateres) 6.1 Nettodriftsudgifter til kommunal sundhedstjeneste for 0-16 årige (kr. pr årige) 6.2 Kontakter med sundhedstjenesten for 0 årige (antal pr. 0 årige) 6.3 Spædbørn der ammes i mere end fire måneder efter fødslen (procent) 6.4 Overvægtige børn 6-16 år (procent) - relaterer sig både til børnesundhed samt forebyggelse og sundhedsfremme 1.2 Statistiske begreber I det følgende beskrives de enkelte indikatorers indhold. 3
4 Indikator 1.1 Nettodriftsudgifter til sundhedsfremme og forebyggelse pr. indbygger Indikatoren angiver årets kommunale nettodriftsudgifter (i årets priser) på regnskabsplanens konto (Sundhedsfremme og sundhedsforebyggelse) pr. antal indbyggere i kommunen pr. 1. juli i året. Der ses bort fra antal indbyggere på Christiansø. Kommunerne kan have registreret udgifter til forebyggelses- og sundhedsfremmende aktiviteter på andre konti. Indikator 1.2 Målgrupper kommunen har valgt at indføre konkrete tilbud og aktiviteter for, inden for forskellige indsatsområder Grundlaget for indikatoren er en elektronisk spørgeskemaundersøgelse gennemført i foråret Spørgeskemaet blev sendt til samtlige kommuner, og i alt foreligger svar fra 78 kommuner. Indikatoren angiver hvilke målgrupper kommunen har valgt at gennemføre konkrete indsatser for inden for indsatsområderne: Rygning Alkohol Overvægt Motion Kost Stofmisbrug Usikker sex Ulykker (fx fald) Mental sundhed Miljøfaktorer Kronisk sygdom Fordelt på 6 målgrupper: borgere generelt svækkede ældre børn og unge borgere med kronisk sygdom udsatte grupper andre Indikator 1.3 Personer, der ryger dagligt (procent) Indikatoren er baseret på Den nationale sundhedsprofil 2010, som er en spørgeskemaundersøgelse af den voksne befolknings sundhed og sygelighed foretaget i I alt deltog personer i undersøgelsen, svarende til en svarprocent på 59,5 pct. Indikatoren er opregnet til nationale og regionale opgørelser, og herunder er der taget højde for personer, der ikke har ønsket at deltage i undersøgelse (non-response). For yderligere information om undersøgelsen henvises til rapporten "Den nationale sundhedsprofil 2010". Indikatoren er baseret på de personer, der har svaret "ja, hver dag" på spørgsmål 13 i spørgeskemaundersøgelsen. Spørgsmål 13. Ryger du? 1. Ja, hver dag 2. Ja, mindst én gang om ugen 3. Ja, sjældnere end hver uge 4. Nej, jeg er holdt op 5. Nej, jeg har aldrig røget 4
5 Indikator 1.4 Personer, der drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede grænser (procent) Indikatoren er baseret på Den nationale sundhedsprofil 2010, som er en spørgeskemaundersøgelse af den voksne befolknings sundhed og sygelighed foretaget i I alt deltog personer i undersøgelsen, svarende til en svarprocent på 59,5 pct. Indikatoren er opregnet til nationale og regionale opgørelser og herunder er der er taget højde for personer, der ikke har ønsket at deltage i undersøgelse (non-response). For yderligere information om undersøgelsen henvises til rapporten "Den nationale sundhedsprofil 2010". Indikatoren er baseret på svarene i spørgsmål 24 i spørgeskemaundersøgelsen, hvor det er muligt at svare inden for kategorierne øl, vin/hedvin og spiritus for alle ugedage med angivelse af antal genstande. Indikatoren opgøres både for andelen af personer der overskrider Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse og for andelen af personer der overskrider højrisikogrænsen. Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtagelse er 14 genstande pr. uge for mænd og 7 genstande pr. uge for kvinder. Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse er 21 genstande pr. uge for mænd og 14 genstande pr. uge for kvinder. Indikator 1.5 Personer, der er fysisk aktive (procent) Indikatoren er baseret på Den nationale sundhedsprofil 2010, som er en spørgeskemaundersøgelse af den voksne befolknings sundhed og sygelighed foretaget i I alt deltog personer i undersøgelsen, svarende til en svarprocent på 59,5 pct. Indikatoren er opregnet til nationale og regionale opgørelser og herunder er der er taget højde for personer, der ikke har ønsket at deltage i undersøgelse (non-response). For yderligere information om undersøgelsen henvises til rapporten "Den nationale sundhedsprofil 2010". Indikatoren er baseret på de personer, der har svaret ja på en af de første tre svarkategorier i spørgsmål 35 i spørgeskemaundersøgelsen. Spørgsmål 35. Hvis du ser på det seneste år, hvad ville du så sige passer bedst som beskrivelse af din fysiske aktivitet i fritiden? 1. Træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange om ugen 2. Dyrker motionsidræt eller udfører tungt havearbejde eller lignede mindst 4 timer om ugen 3. Spadserer, cykler eller har anden lettere motion mindst 4 timer om ugen (medregn også søndagsture, lettere havearbejde og cykling/gang til arbejde) 4. Læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse Indikator 1.6 Personer, der spiser mindst 6 stykker frugt eller grønt om dagen (procent) Indikatoren er baseret på Den nationale sundhedsprofil 2010, som er en spørgeskemaundersøgelse af den voksne befolknings sundhed og sygelighed foretaget i I alt deltog personer i undersøgelsen, svarende til en svarprocent på 59,5 pct. Indikatoren er opregnet til nationale og regionale opgørelser og herunder er der er taget højde for personer, der ikke har ønsket at deltage i undersøgelse (non-response). For yderligere information om undersøgelsen henvises til rapporten "Den nationale sundhedsprofil 2010". Indikatoren er beregnet på baggrund af en krydstabulering af svarmulighederne for spørgsmål 30 og 32, så andelen udelukkende angiver de personer, der tilsammen har indtaget minimum 6 portioner frugt og grønt om dagen. 5
6 Spørgsmål 30. Hvor ofte spiser du følgende slags grøntsager som tilbehør? Svarmuligheder: 1. Mere end 1 gang om dagen gange om ugen gange om ugen gange om ugen 5. Sjældnere/aldrig Spørgsmål 32. Hvor mange portioner frugt plejer du at spise? Svarmuligheder: 1. Mere end 6 om dagen om dagen om dagen om dagen om ugen om ugen om ugen 8. Ingen Data må tages med det forbehold, at personer dels ikke har svaret med en eksakt værdi, og dels ikke har svaret direkte på, hvor mange portioner grønt der indtages. Der gøres endvidere opmærksom på, at indtagelse af juice ikke indgår i opgørelsen. Indikator 1.7 Personer, der har haft kontakt med sygehusvæsenet pga. udvalgte kroniske sygdomme Indikatoren angiver antallet af personer, der har haft kontakt med sygehusvæsenet pga. fem udvalgte kroniske sygdomme set i forhold til baggrundsbefolkningen pr. 1. juli De fem sygdomsgrupper er følgende: Diabetes Hjertekarsygdomme Knogleskørhed og leddegigt Kroniske lungelidelser Psykiske sygdomme Indikatoren er baseret på udtræk fra Landpatientregisteret, Psykiatriskcentralregister og de private sygehuses indberetninger (Minipas). De kronisk syge borgere identificeres via deres kontakt med sygehusvæsenet gennem indlæggelser, ambulant behandling eller skadestuebesøg inden for de fem sygdomsgrupper i løbet af Udvælgelsen sker ved hjælp af udvalgte ICD-10 diagnosekoder1 (aktionsdiagnoser, inkl. åbne kontakter). Indikatoren er kun opgjort for år Sygdomsgrupperne er defineret efter ICD10 klassifikationen ved følgende diagnoser: Diabetes: E10, E11, E12, E13, E14, O24(- O244), H360. Der skelnes ikke mellem type I og type II diabetes. Hjertekarsygdomme: G45-G46, I08-I09,I11.0, I13.0, I13.2, I20-I22, I24-I25, I38-I39, I48, I50, I60-I69, Z95 6
7 Knogleskørhed og leddegigt: M05-M06, M80-M82 Kroniske lungelidelser: J40-J47 Psykiske sygdomme: F00-F03, F05.1, F20, F30-F39, G30 Indikator 1.8 Kronikere (antal personer pr indbyggere) Indikatoren angiver antallet af kroniker for udvalgte kroniske sygdomme set i forhold til baggrundsbefolkningen pr. 1. juli De fem sygdomsgrupper er følgende: Diabetes Hjertekarsygdomme Knogleskørhed og leddegigt Kroniske lungelidelser Psykiske sygdomme Opgørelsen er baseret på alle levende borgere over 18 år på tidspunktet for udtrækket. Inden for sygdomsgruppen diabetes er samme udvælgelseskriterier benyttet som til dannelse af Diabetesregisteret. En detaljeret udtræksbeskrivelse fremgår af publikationen: Det Nationale Diabetesregister, Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Årgang 13 Nr. 01, januar Til identifikation af de øvrige fire populationer blev tre nationale sundhedsregistre anvendt inden for de tre områder Sygehuskontakt, Lægemiddelforbrug og ydelser støttet af Den Offentlige Sygesikring. De borgere der opfyldte udvælgelseskravene på mindst et af områderne blev inkluderet i opgørelsen. Sygehuskontakt Populationen er baseret på Landpatientregisteret, Psykiatriskcentralregister og de private sygehuses indberetninger (Minipas). De kronisk syge borgere identificeres via deres kontakt med sygehusvæsenet gennem indlæggelser, ambulant behandling eller skadestuebesøg. Udvælgelsen sker ved hjælp af udvalgte ICD-10 diagnosekoder1, jf. tabel 1 (A og B diagnoser, inkl. åbne kontakter). Borgeren inkluderes i populationen af de fire områder, hvis vedkommende har haft en kontakt indenfor de sidste 5 år fra opgørelsestidspunktet. Lægemiddelforbrug Populationen er baseret på data udtrukket fra Lægemiddelstatistikregisteret, som indeholder oplysninger om det totale salg af lægemidler på danske apoteker. Ved receptpligtig medicin findes der oplysninger i registeret på CPRniveau, som muliggør identificering af borgere i medicinsk behandling for en kronisk sygdom. Udvælgelsen sker ved hjælp af udvalgte koder fra ATCklassifikationen. Borgeren inkluderes i populationen, hvis vedkommende har haft 2 receptindløsninger på forskellige datoer inden for det sidste år fra opgørelsestidspunktet, inden for den enkelte udvalgte sygdomsgruppe. Ydelser støttet af Den Offentlige Sygesikring Populationen er baseret på data udtrukket fra Sygesikringsregisteret, som indeholder oplysninger om de ydelser borgerne modtager via den offentlige sygesikring. Borgeren inkluderes i populationen af området af kroniske lungesygdomme, hvis vedkommende har fået foretaget mindst to 7
8 spirometriundersøgelser (ydelserne 7113, 7121) inden for det sidste år fra opgørelsestidspunktet. Nedenfor listes de grupper, der indgår under hver af de fem sygdomme. Diabetes: Type 1 Type 2 Hjertekarsygdomme: Apopleksi Akut myokardieinfarkt Angina pectoris Hjerteinsufficiens Hjerteklap Atrieflagren og -flimren Kroniske lungesygdomme: KOL Astma Bronkitis Knogleskørhed og Leddegigt: Osteoporose Reumatroid arthrit Psykiske sygdomme: Skizofreni Affektive sindslidelser Demens De udvalgte ICD-10, ATC og ydelses koder for de enkelte sygdomsgrupper fremgår (indtil videre) af tabel 1 i Sundhedsstyrelsens dokumentation af de kommunale sundhedsindikatorer på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, sundhedsdata, ref. munale_sundhedsindikatorer/varedeklarationversion4.ashx. Indikator 1.9 (lig med 6.4) Overvægtige børn 6-16 årige (procent) Se beskrivelsen under Indikator 6.4. Indikator 2.1 Nettodriftsudgifter til genoptræning og vedligeholdende træning (kr. pr. indbygger) Indikatoren angiver årets kommunale nettodriftsudgifter (i årets priser) på regnskabsplanens konto (Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning) pr. antal indbyggere i kommunen pr. 1. juli i året. Der ses bort fra antal indbyggere på Christiansø. Det er ikke muligt i den kommunale kontoplan at skelne mellem udgifter til genoptræning og vedligeholdende træning. Kommunernes forskellige praksis med hensyn til brug af kontoplanen på dette detaljerede niveau gør en sammenligning mellem kommunerne vanskelig. Indikator 2.2 Genoptræningsplaner (antal pr indbyggere) 8
9 Indikatoren angiver antallet af genoptræningsplaner der er udarbejdet for kommunens borgere, pr indbyggere i kommunen. Indbyggertallet opgøres pr. 1. juli i året. Indikatorens enhed er genoptræningsplaner. Det vil sige, at hvis en person har fået udarbejdet flere genoptræningsplaner i en periode tælles personen flere gange. Grundlaget for indikatoren er danske sygehuses indberetninger til Landspatientregisteret. Danske sygehuse har ansvaret for at udarbejde genoptræningsplaner inden patienters udskrivning fra sygehus. Det er muligt at udarbejde genoptræningsplaner for hhv. almindelig genoptræning, specialiseret genoptræning samt egentræning. I denne opgørelse er alene planer for almindelig og specialiseret genoptræning medtaget. Der er indberetningspligt på genoptræningsplanerne. Indikator 2.3 Almindelige genoptræningsplaner i forhold til det samlede antal genoptræningsplaner (procent) Indikatoren angiver forholdet mellem antallet af udarbejdede genoptræningsplaner for almindelig genoptræning i forhold til det samlede antal genoptræningsplaner for kommunens borgere. Kommunerne har til opgave at udføre den almindelige ambulante genoptræning. Regionerne har til opgave at udføre den specialiserede ambulante genoptræning. Grundlaget for indikatoren er danske sygehuses indberetninger til Landspatientregisteret. Danske sygehuse har ansvaret for at udarbejde genoptræningsplaner inden patienters udskrivning fra sygehus. Det er muligt at udarbejde genoptræningsplaner for hhv. almindelig genoptræning, specialiseret genoptræning samt egentræning. I denne opgørelse er alene planer for almindelig og specialiseret genoptræning medtaget. Der er indberetningspligt på genoptræningsplanerne. Indikator 2.4 Besøg til ambulant genoptræning (antal pr indbyggere) Indikatoren angiver antallet af ydelses-datoer på genoptræningsområdet pr. person, dvs. antallet af datoer, hvor der er registreret minimum én ydelse. Hvis der er givet flere ydelser til den samme person på den samme dato, tælles datoen kun med én gang og dermed tæller det kun som ét fremmøde. Opgørelsen dækker både almindelig og specialiseret genoptræning. Grundlaget for indikatoren er danske sygehuses indberetninger til Landspatientregisteret samt kommunernes indberetninger til Sundhedsstyrelsens indberetningssystem (SEI). Kommunerne har til opgave at udføre den almindelige ambulante genoptræning. Regionerne har til opgave at udføre den specialiserede ambulante genoptræning, dog kan der finde almindelig genoptræning sted på et offentligt sygehus, hvis dette er aftalt med kommunen. Indikator 2.5 Ventetid på genoptræning (antal dage) Indikatoren angiver ventetiden (antal dage) til almindelig genoptræning for borgere. Indikatoren opgøres dels som det gennemsnitlige antal dage for ventetiden og dels som medianværdien for antal dages ventetid. Ventetiden refererer til perioden mellem dato for genoptræningsplan (GOP) registeret i LPR og dato for første genoptræningsydelse. De to kontakter kobles med 9
10 hinanden via CPR-nummer og type af GOP/ydelse (almindelig eller specialiseret). Disse to kriterier sikrer imidlertid ikke en entydig kobling af en given GOP og den første ydelse, der hører sammen med planen. Det antages dermed i opgørelsen, at to koblede kontakter hører sammen. For at retfærdiggøre denne antagelse har det været nødvendigt med en afgrænsning af de venteforløb, der indgår i beregning af gennemsnit og median. Udgangspunktet for opgørelsen er CPR-numre med genoptræningsforløb påbegyndt i det pågældende statistikår. Disse kobles med CPR-numre med maksimalt én GOP af samme type i perioden fra 4. kvartal i foregående statistikår til udgangen af statistikåret. Dvs. har et CPR-nummer mere end én almindelig GOP ekskluderes dette CPR-nummer fra opgørelsen. Hermed øges sandsynligheden for at foretage korrekte kobling via CPR-nummer og type af genoptræning. Venteforløb med negativ ventetid på baggrund af ovenstående kobling ekskluderes fra opgørelsen. De resterende venteforløb udgør det endelige datagrundlag for beregningen af gennemsnit og median. I alt er knap 50 pct. af det samlede antal forløb ekskluderet i opgørelsen for Antallet af forløb øges i takt med en forbedret registreringspraksis. På baggrund af ovennævnte afgrænsning af indikatoren er tallene behæftet med usikkerhed. Hertil kommer en række yderligere usikkerhedsfaktorer. Således omfatter den registerbaserede ventetid også faglig begrundet ventetid, fx hvis genoptræningen først kan igangsættes efter sårheling, og den ventetid, der opstår, når personen enten angiver, at de ikke er fysisk eller mentalt parate til at modtage genoptræning eller selv vælger et andet genoptræningstilbud end det, som hjemkommunen umiddelbart kan tilbyde. Endelig kan der være en tidsforskydning fra en genoptræningsplan underskrives til den modtages i kommunen. Registreringen på genoptræningsområdet er i en indkøringsfase. Indikatorens validitet vil blive forbedret i takt med en forbedret registreringspraksis. Danske sygehuse har ansvaret for at udarbejde genoptræningsplaner inden patienters udskrivning fra sygehus. Det er muligt at udarbejde genoptræningsplaner for hhv. almindelig genoptræning, specialiseret genoptræning samt egentræning. Der er indberetningspligt på genoptræningsplanerne. Kommunerne har til opgave at udføre den almindelige ambulante genoptræning. Regionerne har til opgave at udføre den specialiserede ambulante genoptræning. Indikator 3.1 Nettodriftsudgifter til hjemmesygepleje pr. indbygger Indikatoren angiver årets kommunale nettodriftsudgifter (i årets priser) på regnskabsplanens konto (Hjemmesygepleje) pr. indbygger i kommunen pr. 1. juli i året. Der ses bort fra antal indbyggere på Christiansø. Kommunernes forskellige praksis med hensyn til brug af kontoplanen på dette detaljerede niveau gør en sammenligning mellem kommunerne vanskelig. Sondringen mellem hjemmesygepleje (efter Sundhedsloven) og hjemmepleje (efter Serviceloven) kan i kommunernes praksis være uklar, og gråzonen kan medføre en vis usikkerhed i afgrænsning af hjemmesygepleje. Hjemmesygepleje kan udføres af andre end sygeplejersker, hvis opgaven er delegeret til andre faggrupper. 10
11 Indikator 3.2: Antal modtagere af hjemmesygepleje opdelt på aldersgrupper pr indbyggere. Indikatoren angiver det gennemsnitlige antal modtagere af hjemmesygepleje pr indbyggere. Grundlaget for indikatoren er kommunernes månedlige indberetning via EOJsystemerne (EOJ er en forkortelse af "Elektroniske Omsorgs Journaler") til Danmarks Statistik om modtagerne af hjemmesygepleje. Indikatoren beregnes årligt, men den første offentliggørelse i september 2011 vedrører kun dele af et år, og alle kommunerne indgår ikke, da indberetningerne stadig er i en indkøringsfase. Indbyggertallet for 1. kvartal bruges til månederne januar til og med marts, mens indbyggertallet for 2. kvartal brugs til månederne april til og med juni og så fremdeles. Det forventes, at indikatorens kvalitet vil øges med tiden. Indikator 3.3: Antal besøg af hjemmesygeplejen pr. måned pr. modtager opdelt på ydelseskatalog. Grundlaget for indikatoren er kommunernes månedlige indberetning via EOJsystemerne til Danmarks Statistik om besøg af hjemmesygeplejen. Besøg af hjemmesygeplejen kan være besøg udført af andre end sygeplejersker, hvis opgaven er delegeret til andre faggrupper. Tidspunktet for hjemmesygeplejebesøget afrundes til nærmeste hele time, således vil et besøg til samme person på samme dag inden for samme hele time kunne være indberettet fra kommunen som to besøg f.eks. kl og 13.15, hvor besøgstidspunktet afrundes til nærmeste time (kl. 13) og dermed tælles som ét besøg. På den baggrund er det opgjort, hvor mange besøg hver modtager i gennemsnit har modtaget pr. måned i den periode, der foreligger data for. Kommunernes data indeholder ydelser opdelt efter et fælles ydelseskatalog. Forundersøgelser viser, at det på nuværende tidspunkt er vanskeligt at sammenligne fordelingen på ydelsestyper fra kommune til kommune på grund af forskellig praksis i kommunerne. På samme måde viser forundersøgelser, at kommunernes registrering af delegerede hjemmesygeplejeydelser til andre faggrupper er meget forskellige, hvilket også gør tallene svære at sammenligne. Det forventes at indikatorens kvalitet vil øges med tiden. Der kan ses betydelige niveauskift fra et år til det næste i et mindre antal kommuner. Årsagerne hertil skal søges hos den enkelte kommune. (Fra 2011 til 2012 ses dette i Frederiksberg, Fredensborg, Fåborg, Nyborg, Sønderborg og Randers.) Indikator 3.4: Forebyggelige indlæggelser af personer der modtager hjemmesygepleje i forhold til personer der modtager hjemmesygepleje (procent) Grundlaget for indikatoren er kommunernes indberetning til EOJ-systemet på udvalgte ydelser indenfor hjemmesygeplejebesøg, som påbegyndte den 1. 11
12 januar 2011, og danske sygehuses indberetninger til Landspatientregisteret af forebyggelige indlæggelser. Udgangspunktet for opgørelsen er personer (CPR-numre), der har modtaget hjemmesygepleje i første halvår Disse CPR-numre kobles med oplysninger fra Landspatientregisteret afgrænset til at omfatte følgende sygdomsgrupper defineret efter ICD10 klassifikationen: Blodmangel (DD50-53) Knoglebrud (fald i hjemmet, brud) (DS02, DS12, DS22, DS32, DS42, DS52, DS62, DS72, DS82, DS92) Tarminfektion (DA09) Blærebetændelse (DN30, undtagen DN303 og DN304) Nedre luftvejssygdom KOL, lungebetændelser, andre kroniske tilstande, (DJ12-15), DJ18, DJ20-22, DJ40-47) Forstoppelse (obstipation) (DK590) Væskemangel (dehydrering) (DE869) Tryksår (liggesår) (DL89) Sociale og plejemæssige forhold (causa socialis) (DZ59, DZ74-DZ75) Sukkersyge(DE10-DE14) Data er opgjort ved anvendelse af den aktionsdiagnose, borgeren får i forbindelse med udskrivningen, dvs. aktionsdiagnosen for det samlede indlæggelsesforløb. Data er afgrænset til kun at omfatte akutte indlæggelser, der ligger op til en uge efter sidste hjemmesygeplejebesøg. Lidt over halvdelen af kommunerne har indberettet data til EOJ-systemet i første halvår af Data vises derfor kun fordelt på kommuner og ikke regionsfordelt og for hele landet. Resultaterne må tages med forbehold. Indberetningen til EOJ-systemet er i en indkøringsfase, således har ikke alle kommuner indberettet data. Dertil kommer, at sondringen mellem hjemmesygepleje (efter Sundhedsloven) og hjemmepleje (efter Serviceloven) i kommunernes praksis kan være uklar. Gråzonen kan medføre en vis usikkerhed i afgrænsning af hjemmesygepleje og dermed i indikatoren. Indikator 4.1 Nettodriftsudgifter til alkoholbehandling fordelt på ambulant- og døgnbehandling (kr. pr. person i behandling) Indikatoren angiver summen af årets kommunale nettodriftsudgifter (i årets priser) på regnskabsplanens konti (dagbehandling), (døgnbehandling) og (ambulant behandling). Summen af og sættes i forhold til antallet af personer i ambulant alkoholbehandling, herunder i dagbehandling i kommunen, tilsvarende er tilfældet med og antallet af personer i døgnbehandling. Antallet af personer i behandling haves fra det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB), jf. indikator 4.2. Kommuner, hvor antallet af personer i behandling er under fem, bliver ikke vist. Kommunernes forskellige praksis med hensyn til brug af kontoplanen på dette detaljerede niveau gør en sammenligning mellem kommunerne vanskelig. Indikator 4.2 Personer i behandling for alkoholmisbrug fordelt på ambulantog døgnbehandling (antal personer i behandling pr indbyggere) 12
13 Indikatoren angiver antallet af personer i offentligt finansieret alkoholbehandling, defineret ved antallet af personer indskrevet i behandling det pågældende år, samt personer indskrevet i tidligere år, som fortsat er i behandling det pågældende år. Antallet af personer i ambulant behandling dækker over personer i ambulant og dagbehandling. Personer, som har modtaget alkoholbehandling i to kommuner, vil tælle med i begge kommuner. Grundlaget for indikatoren er behandlingsinstitutionernes indberetning til Det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB), der blev etableret i Det er obligatorisk at indberette al offentligt finansieret alkoholbehandling til NAB. I overensstemmelse med Sundhedsloven er det ikke obligatorisk at indberette CPR-nummer til registeret. Klienter, der ikke ønsker at opgive CPR-nummer, er derfor registreret på et anonymt klientnummer. Antallet af personer i alkoholbehandling er derfor tilnærmet og opgjort således, at tallene dækker antallet af unikke CPR-numre plus antal klientnumre. Antallet af personer i alkoholbehandling kan være underestimeret pga. manglende indberetning til registeret. Indikator 4.3 Årsager til afslutning af behandling for alkoholmisbrug fordelt på ambulant- og døgnbehandling (procent) Indikatoren angiver udskrivningsårsager (opgjort i procent) for de personer, der har afsluttet deres offentligt finansierede alkoholbehandling det pågældende år. De mulige udskrivningsårsager er: Færdigbehandlet, afsluttet efter eget ønske, udeblevet, udskrevet til anden institution, død, fraflyttet samt øvrige årsager. Grundlaget for indikatoren er behandlingsinstitutionernes indberetning til det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB), der blev etableret i Det er obligatorisk at indberette al offentlig finansieret alkoholbehandling til NAB. Tallene kan være underestimeret pga. manglende indberetning til registeret. Indikator 5.1 Nettodriftsudgifter til stofmisbrugsbehandling fordelt på ambulant- og døgnbehandling (kr. pr. person i behandling) Indikatoren angiver årets kommunale nettodriftsudgifter (i årets priser) på regnskabsplanens konti (dagbehandling over 18 år) og (døgnbehandling over 18 år) plus (egenbetaling) i forhold til antallet af personer i stofmisbrugsbehandling i kommunen (dvs. i forhold til indikator 5.2) opdelt på ambulant/dag- og døgnbehandling. Antallet af personer i behandling hentes fra Register over stofmisbrugere i behandling (SIB), jf. indikator 5.2. Kommuner, hvor antallet af personer i behandling er under fem, bliver ikke vist. Kommunernes forskellige praksis med hensyn til brug af kontoplanen på dette detaljerede niveau gør en sammenligning mellem kommunerne vanskelig. Indikatoren blev fra juni 2010 til maj 2011 opgjort uden at medtage egenbetaling. I maj 2011 blev der korrigeret, så egenbetaling rettelig medtages. Indikator 5.2 Personer i stofmisbrugsbehandling fordelt på ambulant- og døgnbehandlings (antal personer i behandling pr indbyggere) Indikatoren angiver antallet af personer i hhv. ambulant/dag- og døgnbehandling, defineret ved antallet af indskrevne personer i behandling det pågældende år, samt personer indskrevet i tidligere år, som forsat er i behandling det pågældende år. 13
14 Personer, som har modtaget stofmisbrugsbehandling i to kommuner, vil tælle med i begge kommuner. Grundlaget for denne indikator er indberetning til Register over stofmisbrugere i behandling (SIB). I forbindelse med kommunalreformen i 2007, hvor kommunerne fik ansvaret for stofmisbrugsbehandling, blev registerpraksis ændret. Data for 2008 kan fortsat være påvirket af overgangen til det nye indberetningssystem. Indikator 5.3 Årsager til afslutning af behandling for stofmisbrug fordelt på ambulant- og døgnbehandling (procent) Indikatoren angiver udskrivningsårsager (opgjort i procent) for de personer, der har afsluttet deres offentligt finansierede stofmisbrugsbehandling det pågældende år. De mulige udskrivningsårsager er: Færdigbehandlet, afsluttet efter eget ønske, udeblevet, udskrevet til anden institution, død, fraflyttet samt øvrige årsager. Grundlaget for denne indikator er indberetning til SIB. I forbindelse med kommunalreformen i 2007, hvor kommunerne fik ansvaret for stofmisbrugsbehandling, blev registerpraksis ændret. Data for 2008 kan fortsat være påvirket af overgangen til det nye indberetningssystem. Indikator 6.1 Nettodriftsudgifter til kommunal sundhedstjeneste for børn og unge i alderen 0-16 år (kr. pr årig indbygger) Indikatoren angiver årets kommunale nettodriftsudgifter (i årets priser) på regnskabsplanens konto (Kommunale sundhedstjenester) pr. antal 0-16 årige indbyggere i kommunen pr. 1. juli i året. Der ses bort fra antal indbyggere på Christiansø. Indikator 6.2 Kontakter med sundhedstjenesten for 0 årige, (antal pr. 0 årige indbygger) Indikatoren angiver det gennemsnitlige antal besøg af sundhedsplejersken for barnets første leveår. Hvis et barn ikke er opført i børnedatabasen, regnes barnet ikke med i statistikken. Indikatoren er opgjort som gennemsnittet af antal besøg af en sundhedsplejerske i det første leveår for børn, som er registeret i Børnedatabasen. Med første leveår indberegnes alle dage indtil barnets et års fødselsdag. Der indberettes ikke direkte antal besøg, men udelukkende højdeog vægtmålinger. Det antages, at der har været et besøg for hver højde og vægt måling. Dog undtages eventuelle indberetninger på barnets fødselsdag (fødselsvægten). Grundlaget for denne indikator er Børnedatabasen, som blev etableret i Der foreligger på tidspunktet kun få valide tal for ganske få kommuner. Derfor er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre denne indikator på regioner og for hele landet. Data afrapporteres kun for en kommune, når dækningsgraden er mindst 40 pct., dvs. at 40 pct. af de 0-årige i kommunen har en registrering. Indikator 6.3 Spædbørn der ammes i mere end fire måneder efter fødsel (procent) 14
15 Indikatoren angiver andelen af børn, som er blevet ammet mere end fire måneder. Hvis et barn ikke er opført med en dato for ophørt amning i Børnedatabasen, regnes barnet ikke med i statistikken. Hermed udgår dels børn, der ved en fejl ikke har en registrering for ophørt amning, og dels børn, der fuldt ammes længere end den tid, hvor barnet bliver fulgt af sundhedsplejersken. Med amning menes fuld amning, hvor barnet udelukkende har fået modermælk. Grundlaget for denne indikator er Børnedatabasen, som blev etableret i Der foreligger på tidspunktet kun få valide tal for få kommuner. Derfor er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre denne indikator på regioner og for hele landet. Data afrapporteres kun for en kommune, når dækningsgraden er mindst 40 pct., dvs. at 40 pct. af spædbørnene i kommunen har en registrering. Indikator 6.4 (lig med 1.9) Overvægtige børn 6-16 årige (procent) Indikatoren angiver antallet af overvægtige børn i alderen fra 6 år til og med 16 år set i forhold til det totale antal børn i samme aldersgruppe. Andelen af overvægtige børn er opgjort på baggrund af en køns- og aldersrelateret inddeling for overvægt, jf. den kliniske vejledning Opsporing og behandling af overvægt hos førskolebørn (Dansk Selskab for Almen Medicin i samarbejde med Fonden for Tidsskrift for praktisk lægegerning, 2006, Tallene for grænserne er hentet fra Grundlaget for denne indikator er Børnedatabasen, som blev etableret i Der foreligger på tidspunktet kun få valide tal for få kommuner. Derfor er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre denne indikator på regioner og for hele landet. Data afrapporteres kun for en kommune, når dækningsgraden er mindst 40 pct., dvs. at 40 pct. af de 6-16 årige børn i kommunen har en registrering. 2 Tid 2.1 Referencetid Referencetidspunktet er det kalenderår, hvor aktiviteten har fundet sted. Vedr. befolkningsoplysninger bruges data pr. 1. juli som et udtryk for gennemsnitsbefolkningen. 2.2 Udgivelsestid Statistikken udkommer årligt, første gang 18. juni 2010 med referenceåret 2008 for de indikatorer, der ikke bruger Børnedatabasen som kilde, hvor referenceåret er I maj 2011 opdateredes flere af disse indikatorer med referenceåret 2009, samt hvor det er muligt med referenceåret De øvrige indikatorer blev offentliggjort i september 2011 samt udvidet med mere detaljerede oplysninger på kroniker-området i november Punktlighed Indikatorerne publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. 15
16 2.4 Hyppighed Årligt for indikatorer 1.1, 1.7, 1.8, (1.9), 2.1, 2.2, 2.3, 2.4, 2.5, 3.1, 3.2, 3.3, 3.4, 4.1, 4.2, 4.3, , 5.3, 6.1, 6.2, 6.3, 6.4. Hvert andet år for indikator 1.2 Hvert fjerde år for indikatorerne 1.3, 1.4, 1.5, Pålidelighed og usikkerhed 3.1 Samlet pålidelighed Pålideligheden varierer fra indikator til indikator afhængig af dækningsgraden. Samlet set vurderes indikatorerne som pålidelige. 3.2 Usikkerhedskilder Nogle indikatorer er baseret på kilder med en indtil videre ringe dækningsgrad, fx Børnedatabasen, som blev etableret i løbet af Indikatorer baseret på kommunale regnskaber har høj dækningsgrad, mens registreringspraksis i kommunerne kan variere. Usikkerhedskilderne for de enkelte indikatorer er uddybet i afsnit 1 (Indhold). Indsamling og bearbejdning Sundhedsstyrelsen og Danmarks Statistik indsamler og udveksler data fra registre og kommunale regnskaber en gang årligt. EOJ-data vedrørende hjemmesygepleje indsamles månedligt. Sundhedsstyrelsen og Danmarks Statistik foretager et rimelighedscheck af de indsamlede og udvekslede data. 3.3 Tal for usikkerhed Det er ikke muligt samlet set at opgøre tal for usikkerhed. Se afsnit 1 (Indhold) under hver indikator for en vurdering af usikkerheden. 4 Sammenlignelighed 4.1 Sammenlignelighed over tid Det er som udgangspunkt muligt at sammenligne opgørelser over tid. Hvis dette ikke er tilfældet, vil det være angivet under afsnit 1 (Indhold). 4.2 Sammenlignelighed med anden statistik Enkelte indikatorer er baseret på anden statistik, som enten er offentliggjort eller foreligger i Sundhedsstyrelsens registre. Således offentliggør Sundhedsstyrelsen sammenlignelig statistik vedrørende genoptræning på Flere indikatorer er baseret på flere andre allerede offentliggjorte statistikker, fx de kommunale regnskaber og befolkningsopgørelser. 4.3 Foreløbige og endelige tal Indikatorerne revideres tilbage i tid, såfremt datagrundlaget revideres og forbedres. 5 Tilgængelighed 16
17 5.1 Distributionskanaler Statistikbanken: Nyt fra Danmarks Statistik, Indikatorer for sundhedsområdet Temaside for sundhedsområdet: Sundhedsstyrelsen på Grundmateriale: Lagring og anvendelsesmuligheder Datamaterialet for indikatorerne lagres i såvel Sundhedsstyrelsen som i Danmarks Statistik. Der henvises til de benyttede kilder, som ofte foreligger på et betydeligt mere detaljeret niveau. Således findes data i Landspatientregisteret på personniveau med personnummer, som derfor kan kobles med andre oplysninger i Sundhedsstyrelsen. Grundmateriale om nettodriftsudgifter i de kommunale regnskaber findes (bortset fra i enkelte tilfælde) i statistikbanktabellerne REGK31 og REGK53 på Fra maj 2011 indhentes data direkte fra kontoret for Offentlige Finanser i Danmarks Statistik. 5.3 Dokumentation Indikatorernes grundlag og indhold er beskrevet i Varedeklarationen. Dokumentation af Sundhedsstyrelsens registre kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Her findes bl.a. specifikke oplysninger om Landspatientregisteret herunder reglerne for patientregistrering, registrering af genoptræningsplaner i den til en hver tid gældende version af Fællesindhold for basisregistrering af sygehuspatienter. 5.4 Øvrige oplysninger Flere oplysninger om indikatorerne kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Baggrunden for indikatorerne og centrale nøgletal og resultater kan findes på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside - Der foreligger ellers ingen øvrige oplysninger. 17
Sundhedsdokumentation. Indikatorer om kommunal sundhed
Sundhedsdokumentation Indikatorer om kommunal sundhed Kamilla Heurlén Brugerudvalg for Velfærdsstatistik 1. december 2011 Sundhedsdokumentation - Punkter Baggrund Indhold Indikatorer om kommunal sundhed
Læs mereSundhedsdokumentation. Indikatorer om kommunal sundhed
Sundhedsdokumentation Indikatorer om kommunal sundhed Gå-hjem-møde for brugerudvalgene for Arbejdsmarkeds, Befolknings- og Velfærdsstatistik 23. juni 2011 Kamilla Heurlén Sundhedsindikatorer - Indhold
Læs mereBEDRE GRUNDLAG FOR IND- SATSEN PÅ DET KOMMUNALE SUNDHEDSOMRÅDE
BEDRE GRUNDLAG FOR IND- SATSEN PÅ DET KOMMUNALE SUNDHEDSOMRÅDE - Juni 21 Indenrigs- og Sundhedsministeriet 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning og sammenfatning... 3 2. Indikatorer
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom
Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus
Læs mereBorgere med multisygdom. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015
Borgere med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Denne analyse ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på personer, som lever med to eller flere af
Læs mereMONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE
MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Danske Regioner/regioner, KL/kommuner, PLO og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udviklet en række indikatorer, der kan bruges
Læs mereÆldre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje
Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 13. april 1 Ældre medicinske patienters kontakt med det regionale sundhedsvæsen og den kommunale pleje Formålet med denne analyse er dels at belyse,
Læs mereBrugere under 25 år af lægemidler med melatonin
Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel
Læs mereDET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24
DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:
Læs mereTabellen indeholder udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Herunder findes bemærkningerne til de udvalgte nøgletal på sundhedsområdet.
N O TAT Bemærkninger til udvalgte nøgletal på sundhedsområdet Tabellen indeholder udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Herunder findes bemærkningerne til de udvalgte nøgletal på sundhedsområdet. Søjle
Læs mereAlment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter
Læs merePatienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer
Læs mereMonitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse
SAL/CHHV 1. mar. 2016 Monitorering af indlæggelse af nyfødte metodebeskrivelse Baggrund Monitorering af indlæggelse af nyfødte omfatter opgørelser af indlæggelsesvarighed og genindlæggelser af nyfødte.
Læs mereNotat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune
Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. Side 1 af 5 I dette notat beskrives, hvorledes der skal følges op på beslutningen om investeringer
Læs mereN O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter
N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.
Læs mereBilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt
Læs mereVejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet
30. november 2007 (Opdateret 24. november 2010) Vejledning til kommunerne om Dokumentationsprojektet på ældreområdet INTRODUKTION TIL VEJLEDNINGEN I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2006
Læs mereData fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 13. marts 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2014 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal
Læs mereDET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)
DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222
Læs mereSTOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005
STOFMISBRUGERE I DANMARK 1996-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 23 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Halvårsrapport. 1. halvår 2014
Halvårsrapport 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse OVERBLIK 3 RESUME 4 1. FRIHED TIL AT LEVE LIVET 1.1 HVERDAGSRAHABILITERING TIL PRAKTISK OPGAVER 1.2 BEHOV FOR HJÆLP 12 MDR. EFTER HVERDAGSREHABILITERING
Læs mereSundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereNedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 12. september 2014 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme Nedenfor er nøgletallene
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereSags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune
Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt
Læs mereBenchmarking af psykiatrien
Benchmarking af psykiatrien Benchmarking af psykiatrien Dette er en opgørelse over relevante nøgletal for psykiatriområdet. Opgørelsen indeholder tal opdelt på bopælsregion for: 1. Organisering og kapacitet
Læs mere0. Administrative oplysninger om registeret
Registerdeklaration Register over anvendelse af tvang i psykiatrien Opdateret januar 2015 0. Administrative oplysninger om registeret 0.1 Registernavn Dansk: Register over anvendelse af tvang i psykiatrien
Læs mereBilag 3: Metode. Oktober 2018
Bilag 3: Metode Oktober 2018 Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen på analysen,
Læs mereResultatindikatorer for kommunal medfinansiering Kommunerne i Region Sjælland 3. kvartal kvartal 2012
Resultatindikatorer for kommunal medfinansiering Kommunerne i Region Sjælland 3. kvartal 21 2. kvartal 212 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning 4 Figur 1.1 Udgifter til alle forebyggelige indlæggelser
Læs mereOverbliksskabende analyse af. det medicinske område
Overbliksskabende analyse af sygehusenes patientsammensætning og -forløb på det medicinske område Indholdsfortegnelse 1. Formål og datagrundlag 2. Samlet overblik over aktiviteten i Region Sjælland 3.
Læs mereAnalyse af borgere i misbrugsbehandling
Analyse af borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give en karakteristik af misbrugere i behandlingssystemet. Det gøres ved at afdække forekomsten
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Læs mereVaredeklaration for Vildtudbyttet
Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for Vildtudbyttet 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn Vildtudbyttet 0.2 Emnegruppe Miljø og energi 0.3 Ansvarlig myndighed, kontor
Læs mere7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme
Temakapitel: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme 15.5.214 7 Tema: Borgere med udvalgte kroniske sygdomme Flere og flere danskere har gennem de seneste år fået diagnosticeret én eller flere kroniske
Læs mereFormand for Sundhedsudvalget
Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereFaktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4.
Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. marts 16 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 15 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 15 Nedenfor
Læs mereNøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser
Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Med udgangspunkt i resultatindikatorrapporten fra Region Sjælland, for aktivitetsbestemt medfinansiering, er denne rapport
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering i 2012
Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 1. Indledning Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Udgifter i forbindelse med den aktivitetsbaserede
Læs mereÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015
ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand
Læs mereRegion Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010
Til: Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50
Læs mereAftaleudkast for underarbejdsgruppe vedrørende genoptræning
23. november 2006 Jnr: 2-08-0056-06 Aftaleudkast for underarbejdsgruppe vedrørende genoptræning 1.0 Indledning Efter Sundhedslovens bestemmelser skal region og kommuner indgå obligatoriske sundhedsaftaler.
Læs mereNotat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet.
Afdelingen for Sundhedsanalyser og Lægemiddelstatistik 21. april 2016 Notat vedrørende Sundhedsdatastyrelsens dataleverance til Sundhedsstyrelsen for monitorering af kræftområdet. Nærværende dokument indeholder
Læs mereFORSKERSERVICE PÅ STATENS SERUM INSTITUT. Marianne Gjerstorff
FORSKERSERVICE PÅ STATENS SERUM INSTITUT Marianne Gjerstorff TEMAER Status på flytning af de nationale registre Muligheder i fremtiden Forskerservicering lige adgang til data for alle forskere MARTS 2012
Læs mereRådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune
Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets
Læs mereDette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.
Notat Anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter (2. revidering, maj 2015) /retc Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet
Læs mereNotat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark
Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereDET NATIONALE DIABETESREGISTER 2006
DET NATIONALE DIABETESREGISTER Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 21 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: SeSS@sst.dk
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mereINTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006*
INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222
Læs mereNøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Oktober 2015
Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Oktober 2015 Rapporten giver, gennem nøgletal, et overblik over den samlede kommunale medfinansiering og finansiering i Faxe
Læs mereJuni Borgere med multisygdom
Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme
Læs mereREGISTRERINGSVEJLEDNING
Afdelingen for Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15300 30. november 2015 REGISTRERINGSVEJLEDNING Pakkeforløb for stabil angina pectoris Denne vejledning indeholder, efter en indledning med blandt andet beskrivelse
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereOMKOSTNINGER FORBUNDET MED
OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...
Læs mereKOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug
KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug 2013 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug Sundhedsstyrelsen 2013 Elektronisk ISBN 978-87-7104-461-4 Analyse og manuskript: Jakob Kjellberg
Læs mereHvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og
Læs mereStatistikdokumentation for Fra de gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse 2013
Statistikdokumentation for Fra de gymnasiale uddannelser til fortsat uddannelse 2013 1 / 12 1 Indledning Statistikken er en forløbsanalyse, hvor årgange med afgang fra studenter-/hf-eksamen, htx og hhx
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsfald blandt stofmisbrugere 1996 2002 2004:14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:
Læs mereKommunal træning af ældre 2012
Kommunal træning af ældre 2012 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Oktober
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereKOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug
KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug 2013 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug Sundhedsstyrelsen 2013 Elektronisk ISBN 978-87-7104-461-4 Analyse og manuskript: Jakob Kjellberg
Læs mereForbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune
Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Kommune 2.500 Figur 1: Udvikling i udgifter til kommunal medfinansiering pr. indbygger 2007-2011 2.000 1.500 1.000 FK RH 500 - * I 2010 var
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereSammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen
Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 RANDERS KOMMUNE
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 RANDERS KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereRådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune
Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: ESBJERG KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets
Læs mereNotat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015
Dato: 27-07- 2015 Brevid: 2465835 Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015 Som opfølgning på de nationale krav til overholdelse af standardforløbstider for kræft-
Læs mereSpørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune
Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune (afleveres til screeningsygeplejersken) CPR-nr : Navn : Efternavn : TLF : 1. Hvad er din højde? cm Hvad er din vægt? kg
Læs mereAnden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015
Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for
Læs mereMONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET
Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,
Læs mereResultatrapport 2/2012
Resultatrapport 2/2012 Resultater på ældreområdet Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på området samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. Rapporten
Læs mereHVOR GOD ER KOMMUNENS HJEMMEPLEJE TIL AT FOREBYGGE INDLÆGGELSER?
FOKUS PÅ RESULTATER I HJEMMEPLEJEN JANUAR 2016 NØGLETAL HVOR GOD ER KOMMUNENS HJEMMEPLEJE TIL AT FOREBYGGE INDLÆGGELSER? SE NØGLETALLENE FOR DIN KOMMUNE Se nøgletallene for din kommune KL 1. udgave, 1.
Læs mereVaredeklaration for Radio og tv: Virksomheder
Danmarks Statistik 1. december 2014 Varedeklaration for Radio og tv: Virksomheder 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn Radio og tv: Virksomheder 0.2 Emnegruppe Uddannelse og kultur
Læs mereDer er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.
11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSBERG KOMMUNE
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med
Læs mereBoligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, Sundhedsanalyser 23.
Boligstatus for borgere med demens og kommunale pleje- og omsorgsydelser for borgere med demens i eget hjem, 2014 Sundhedsanalyser 23. maj 2016 Hovedresultater Demenssygdomme er ofte fremadskridende og
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mereSygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet
Oktober 218 Sygelighed og kontakt til sundhedsvæsenet En sammenligning af sygelighed og kontaktmønster for tre udvalgte grupper af borgere, fordelt på regioner 1. Resumé Analysen er en del af et samlet
Læs mereSammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem
26. november 2014 J. nr. 14/23193 Sammenfattende om: Udredning vedr. ansøgninger om godkendelse af DAMD som klinisk kvalitetsdatabase, fra 2007 og frem Baggrund Statens Serum Institut (SSI) (og tidligere
Læs mereLedelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune
Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune 1 Indhold SUNDHEDSPERFORMANCE HVORDAN GÅR DET MED SUNDHEDEN I IKAST-BRANDE KOMMUNE...2 MÅL 1: BEDRE SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB...2 MÅL 2: STYRKET
Læs mereKronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.
Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling
Læs mereTal på sundhed Den nationale sundhedsprofil
Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:
Læs mereLØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005
LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs mereIndikator Datakilde Motivation for valg af datakilder Målgruppe Monitorerings niveau/kriterier. valg (A, B, C, D) Borgerne oplever sammenhæng
Indikatorer til sundhedsaftalen 2019 til 2023 Version 28.11.2018 Forslag til indikatorer I det følgende er der under hvert af de regionale mål indsat en oversigt over de enkelte indikatorer. Indikatorerne
Læs mereN O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser
N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt
Læs mereTeresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen
Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen
Læs mereMonitorering af forløbstider på kræftområdet
Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereTal på sundhed Den nationale sundhedsprofil
August 13 Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 AALBORG KOMMUNE
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 AALBORG KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VEJLE KOMMUNE
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VEJLE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KØGE KOMMUNE
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 KØGE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ASSENS KOMMUNE
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 ASSENS KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GENTOFTE KOMMUNE
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GENTOFTE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 HOLBÆK KOMMUNE
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 HOLBÆK KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereKommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE
Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mere