Udbredelsen af ICPC-kodning går trægt en»systemfejl«?

Transkript

1 Tyge Krabbe ICPC 439 Udbredelsen af ICPC-kodning går trægt en»systemfejl«? Forfatteren undrer sig over, at så mange lægesystemer ikke er indrettet på ICPCkodning. Hvorfor er lægerne ikke så interesserede, at de presser producenterne? ICPC: International Classification of Primary Care er, som det fremgår af navnet, et internationalt kodesystem, designet specielt til almen praksis. Det adskiller sig fra sygehusenes kodesystem ICD-10 ved, at ICPC for en stor del bygger på henvendelsesårsager og symptomer og mindre på specifikke diagnoser. biografi: Forfatteren har siden 1976 været praktiserende læge i Skibby. forfatters adresse: Stationsvej 1b, 4050 Skibby. tyge@dadlnet.dk Hvorfor kode? Et helt centralt formål ved ICPC er at skabe orden, overblik og struktur i vores elektroniske journal. Tidligere var vores eneste katalogiseringsprincip for journalnotater datoen for henvendelsen. Det vil sige, et notat på en given dato kunne rumme disse emner:»kontrol af sukkersyge, hoste, et arbejdsmæssigt problem og en vaccination«. I løbet af årene bliver en sådan journalføring næsten meningsløs, idet det med voksende datamængder og skærmbilleder bliver næsten umuligt at finde bestemte notater og vanskeligt at skitsere forløb af bestemte sygdomme. Konsekvent ICPC-kodning af alle kontakter er et godt redskab til at foretage tværgående uddrag af journalen med fremdragelse af bestemte problemstillinger eller sygdomme. Desuden giver det mulighed for at skabe en resuméagtig fremstilling af patientens kroniske sygdomme (f.eks»k86 Ukompliceret hypertension«eller længerevarende tilstande f.eks.»w12 Tilstand med intrauterin spiral«).

2 440 Herudover giver ICPC-kodning via et link-modul en hurtig adgang til Sund-hed. dk under den pågældende ICPC-diagnose, hvor der kan hentes nyttig information for både læge og patient. Endelig er der mulighed for statistik, hvor ICPC-kodningen kan kombineres med andre data såsom laboratorieværdier og medicin. Hvordan går det med udbredelsen? I alle amter er der nedsat arbejdsgrupper med henblik på udbredelse af ICPCkoding. I Frederiksborg Amt har kvalitetsudvik-lingsudvalget i 2003 iværksat et projekt ledet af datakonsulent Anny Føns. I projektgruppen indgår specielt ICPC-interesserede læger, herunder denne artikels forfatter. Udbredelsen af ICPC er søgt gennemført ved hjælp af workshopper ude i praksis og ved stormøder. Ved starten af projektet i 2003 var der allerede en vis kodeaktivitet, og min opfattelse af årsagen til den manglende brug af ICPC var ukendte barrierer og manglende viden hos den enkelte læge. Af vore spørgeskemaundersøgelser fremgår imidlertid klart (dette ses også på landsplan), at kodeaktiviteten er systemafhængig. I enkelte lægesystemer kodede næsten alle læger og i andre praktisk taget ingen. Kodningen var uafhængig af praksisform og geografisk placering. Årsagen til manglende kodeaktivitet Det tyder således på, at det først og fremmest er de enkelte lægesystemers mangler med hensyn til en hensigtsmæssig ICPCimplementering, som er hovedproblemet. Det bliver en selvforstærkende proces: Når lægesystemet ikke er gearet til ICPC, opdager brugeren ikke de store fordele ved kodning. Brugerne af det pågældende system vil så have en ligegyldig eller negativ holdning til kodning, og de udøver derfor ikke et pres på de systemansvarlige (evt. via»brugergrupper«) for bedre kodefunktionalitet. Ydermere er markedet med hensyn til lægesystemer næsten mættet, og den enkelte praksis er af økonomiske og praktiske grunde lidet parat til at skifte system. Derfor er incitamentet hos de enkelte lægesystemhuse til at bruge tid på programmeringsforbedringer på ICPC-området ret beskedent, medmindre der kommer et massivt pres fra brugerne. Hvordan kommer vi videre? Jeg vil i det følgende opstille nogle forslag/ krav, som brugere af et lægesystem kunne stille til deres systemhus med hensyn til ICPC-kodning: 1. En valgt kodning skal med et enkelt tastetryk kunne markeres (og fravælges) som»fast«diagnose f.eks.»hypertensio arterialis essentialis«. Dette muliggør: 2. En»rude«, som hele tiden kan være

3 441 Fig. 1. Faste diagnoser K83 Hjerteklapfejl ikke-reumatisk INA 2001 P17 Skadeligt brug af tobak 2001 R91 Kronisk bronkit/bronkiektasi rygerlunger T Endokrine, Metaboliske og Ernæringsmæssige forhold T93 Hyperlipidæmi, blandingsform Fig. 2. Tidligere benyttede koder. synlig, med patientens kroniske sygdomme eller længerevarende tilstande (Fig. 1). Det giver mulighed for altid at blive mindet om vigtige kroniske tilstande hos patienten, et»miniresumé«. 3. Alle tidligere benyttede koder på en given patient skal kunne kaldes frem med få tastetryk (Fig. 2) A Alment og uspecificeret 2000 A04 Almen svækkelse/træthed/utilpashed 2004 A44 Vaccination Havrix 2 + di-te 2004 K83 Hjerteklapfejl ikke-reumatisk INA L Muskel-Skelet-system 2003 L19 Myoses 2001 L20 Sympt./klage fra flere led hænder 2001 F17 Skadeligt brug af tobak 2004 R81 Lungebetændelse 2001 R91 Kronisk bronkit/bronkiolit rygerlunger S Hud 2004 S03 Vorter 2002 S70 Herpes zoster 2004 S99 Granuloma annulare T Endokrine, Metaboliske og Ernæringsmæssige forhold T93 Hyperlipidæmi, blandingsform X Kvindelige kønsorganer (inkl. Mammae) 2000 X37 [CERVIX CYTOLOGI] Man skal kunne markere én eller flere af disse kodninger, og derefter med få funktionstaster kunne skabe en journal med teksten fra kun den eller de markerede koder, f.eks. alle notater, epikriser, øjenlægeundersøgelse med koden Diabetes Mellitus (Fig. 3). På den måde dannes den speci fikke journal vedrørende afgrænsede problemer.

4 K Sukkersyge/diabetes mellitus : Fastebs: 8,1, vægt: 67,9 BT 145/90 Urinstix: blank Rp: fastbs, hba1c, chol, infektionstal Cont: glucophage Rp: ny tid om 3mdr tk Æ Øjenlæge Rene Duminski K86 Ukompliceret hypertension konkl.: ingen tegn på hverken diabetesretinopati eller fundus hypertonicus alm. information omkr laserblepharoplastik Kontrol 1 år Kopi til egen læge RD A Klinisk diætist Hyperlipidæmi, blandingsform (T93) K86 Ukompliceret hypertension Frederikssund Sygehus, Klinisk diætist: På baggrund af kostanamnesen er vejledt både generelt og individuelt i diabetesdiætens principper P Brev, A4 (med dato og hoved, til vilkårlig) vedr : Pt. har brug for strips til hj.bls.måling, hvorfor fax om dette til hjælpemiddelcentralen + kopi til pt ved ktr Fig. 3. Den specifikke journal K83 Hjerteklapfejl ikke-reumatisk INA 2001 P17 Skadeligt brug af tobak 2001 R91 Kronisk bronkit/bronkiektasi rygerlunger T Endokrine, Metaboliske og Ernæringsmæssige forhold T93 Hyperlipidæmi, blandingsform Dette er en uvurderlig hjælp i den daglige klinik til overblik over en bestemt sygdom eller problemstilling og et redskab i forbindelse med udfærdigelse Fig. 4. Søg blandt faste diagnoser. af f.eks. helbredserklæringer, attester og klagesager. 4. Det enkelte notat skal kunne påtegnes med et ubegrænset antal kodninger.

5 443 A Alment og uspecificeret 2000 A04 Almen svækkelse/træthed/ utilpashed 2004 A44 Vaccination Havrix 2 + di-te 2004 K83 Hjerteklapfejl ikke-reumatisk INA L Muskel-Skelet-system 2003 L19 Myoses 2001 L20 Sympt/klage fra flere led hænder 2001 F17 Skadeligt brug af tobak 2004 R81 Lungebetændelse 2001 R91 Kronisk bronkit/bronkiolit rygerlunger S Hud 2004 S03 Vorter 2002 S70 Herpes Zoster 2004 S99 Granuloma annulare T Endokrine, Metaboliske og Ernæringsmæssige forhold T93 Hyperlipidæmi, blandingsform X Kvindelige kønsorganer (inkl. Mammae) 2000 X37 [CERVIX CYTOLOGI] Fig. 5. Søg blandt tidligere benyttede diagnoser. søg sme Smerte, armhule Smerte, ben Smerte, brystet Smerte, brystkasse ekskl. hj/lunge Smerte, brystvorte Smerte, crus Smerte, endetarm Smerte, fingre Smerte, flanke Smerte, flere led Smerte, fod Smerte, fodled Smerte, generel Smerte, genitalier Smerte, glutealregion Smerte, hals Smerte, hjertet Fig. 6. Søgning blandt alle diagnoser. Dato: Type Kons/besøg Diagnose: A44 Vaccination Havrix 2+di-te Notat: Skal til Kina. Der gives ovennævnte Fig. 7.»Hokus-tilføjelsen«. tk Hokus Havrix 2+di-te (enkelte konsultationer kan jo rumme fem til seks forskellige problemstillinger, og kodningen medfører at man senere kan finde tilbage til kontakten). 5. Selve kodesøgningen skal være så let og hurtig som mulig: Med en enkelt funktionstast skal kodeforslagene præsenteres i 3 trin (Fig. 4): først foreslås alle patientens»faste diagnoser«. Findes ikke en brugbar kode ved denne søgning, vælges trin 2, som viser alle tidligere koder, som er brugt i den pågældende journal (Fig. 5). Ved disse 2 trin kan skønsmæssigt 50 procent af en given kodning for en specifik patient findes, såfremt man har kodet i længere tid. Ved 3. valg fremkommer hele ICPC-kodesystemet (Fig. 6). Her skal der være indbygget en god søgefunktion, så det er let med en dansk tekstsøgefunktion at få et kodeforslag. Til hver kodning bør der være et felt (kaldet»hokus«) hvor man kan tilføje for-

6 Skabe et»resumé«= faste diagnoser eller forløbsdiagnoser 2. Uddrage en»specifik journal«vedrørende en given diagnose eller problem ved at filtrere alle andre henvendelser fra 3. Kunne finde en bestemt henvendelse eller hændelse 4. Et brugervenligt søgesystem med mulighed for: 5.»Hokus«-tilføjelser i form af fritekst Boks 1. kvalitet og sikkerhed af patientbehandlingen i almen praksis. Interessekonflikter: ingen angivet. valgt tekst f.eks. højre-venstre, men bedre er det, hvis der også er mulighed for at kunne tilføje en bemærkning som fritekst (Fig. 7). De fleste systemer har kun mulighed for forvalgt tekst i Hokus-felter, hvilket begrænser tekstvalget og øger tidsforbruget på grund af endnu en søgefunktion. Konklusion Hvis vore forskellige lægesystemer kan implementere de beskrevne funktioner, vil ICPC-kodningen med stor sandsynlighed vinde betydelig øget udbredelse. Det er vigtigt, at den enkelte bruger, evt. via sin brugergruppe, gør sit systemhus opmærksom på mulighederne for bedre udnyttelse af ICPC-kodningen som beskrevet i Boks 1. ICPC-kodning har nu været brugt i over 5 år i det første lægesystem, der implementerede denne mulighed som en integreret del af journalføringen. Det kan undre, at ikke alle systemer har indbygget denne helt nødvendige facilitet, som er et meget kraftigt kvalitetssikringsværktøj. De enkelte systemers brugergrupper synes ikke at have den tilstrækkelige gennemslagskraft. Derfor vil et pres centralt fra, evt. via PLO, være ønskeligt for at kunne højne supplerende litteratur Bentzen N. Schroll H. ICPC hvad skal vi dog med den? Månedsskr Prakt Lægegern 1991; 69: Clemmesen I. Det er for besværligt at lade være! Ugeskr Læger 2001; 163: Falkø E, Bentzen N, Grinsted P, Lehrmann T, Poulsen I, Schroll H. Hvordan du får overblik i din journal. Månedsskr Prakt Lægegern 1999; 77: Lauritzen KM. Kodning mindsker kaos i den elektroniske journal. Ugeskr Læger 2001; 163: Schroll H. Hvordan er det nu, man gør det? Ugeskr Læger 2001; 163: Schroll H, Bentzen N. Vores diagnoser er anderledes end sygehusets. Ugeskr Læger 1995; 157: Schroll H, Falkø E. Hvorfor skal vi diagnosekode i almen praksis. Ugeskr Læger 2002; 164: Schroll H, Støvring H, Kragstrup J. Forskelle i praktiserende lægers anvendelse af International Classification for Primary Care-diagnoser. Ugeskr Læger 2003; 165: