Efteråret i Gedved. Arkæolog for en dag i Efterårsferien

Transkript

1 Efteråret i Gedved Selv om det er blevet efterår fortsætter de arkæologiske udgravninger mange steder i landet, således også på den store jernalderboplads i Gedved. På trods af det koldere og vådere vejr, har vi også i efteråret haft mange gæster, som har hjulpet til med undersøgelserne. I efterårsferien, fra tirsdag 13. til torsdag 15. oktober, gentog vi succesen fra sommerferien med endnu et arrangement, under overskriften Arkæolog for en dag. Denne gang var der også blå himmel, men dertil også let nattefrost. Det var dog ikke nogen større hindring for de besøgende, børn med deres forældre og bedsteforældre, som gik til gravearbejdet med stor iver. I pauserne serverede arkæologerne varm kakaodrik og besvarede efter bedste evne de mange gode spørgsmål. 27. oktober besøgte drengene fra 5F på Kirkevængets skole udgravningen i Gedved sammen med deres lærere. Drengene havde forberedt sig godt hjemmefra, hvor de bl.a. havde set filmen Arn, og de deltog engageret i snakken om, hvordan man i jernalderens Gedved indrettede sine huse, fremstillede lerkar, malede mel, gik med perlesmykker og begravede sine døde. Derefter drog vi i felten med spader og graveskeer. Der blev gået til arbejdet med en imponerende entusiasme og koncentration, samt stillet et utal af rigtig gode spørgsmål undervejs. Vi siger tak for besøget, både til dem der dukkede op i ferien og til drengene fra 5F. Arkæolog for en dag i Efterårsferien

2 Besøg af 5F Landsbyen Området, som vores gæster hjalp med at undersøge, udgør en lille del af en stor boplads fra jernalderen, nærmere bestemt fra perioden ældre romersk jernalder, dvs. ca. år 0 til 200 e.kr. Udgravninger af store bopladser fra oldtiden foregår som regel ved, at man ved hjælp af en gravemaskine fjerner det øverste lag af muldjord, som i de fleste tilfælde alligevel er så gennempløjet, at der ikke her er bevaret fortidsminder, således at man kommer ned til den lyse undergrund af grus, ler og sand. I undergrunden kan man nemlig se de mørke pletter, som viser hvor menneskene i fortiden har gravet gennem muldjorden og videre ned i undergrunden. Nogle af hullerne har de udgravet for at sætte stolper ned i jorden, når de skulle bygge deres huse. Det er disse stolpehuller, som gør os i stand til at regne ud hvor husene i landsbyen har ligget. I de lange huse fra denne tid boede menneskene i den ene halvdel af huset, mens dyrene stod i stalden i husets anden ende. Som man kan se på oversigtsplanen, synes landsbyen at være arrangeret med husene i rækker. Man kan også se, at husene nogle gange ser ud til at ligge oven i hinanden altså at man på et tidspunkt har revet et gammelt hus ned, og bygget et nyt ovenpå. På udgravningen prøver vi at skille husene ad for at få styr på rækkefølgen og dermed få et overblik over opbygningen af landsbyen i tid og rum.

3 Gruberne Ud over stolpehuller finder man også tit nogle større nedgravninger i undergrunden, gruber. De er markeret med gult på oversigtsplanen. Gruberne kan være gravet af forskellige årsager. Nogle har man gravet for at finde ler, som man brugte til at lave lerkar af og til lerklining af husenes vægge. Andre gruber har fungeret som kældre, hvor man har stillet lerkar eller andre beholdere med korn eller andet ned, for derefter at overdække gruben. Omkring 100 e.kr. skrev den romerske historiker Tacitus en lille bog om folkene nord for romerriget, germanerne, og deres mærkelige skikke, hvor han også nævner deres jordkældre: De plejer også at grave underjordiske gange, som de overdænger med en masse gødning, hvad der tjener som et værn om vinteren og et opbevaringssted for afgrøden, for sådanne kælderrum mildner vinterkuldens strenghed. Og når fjenden en skønne dag kommer, plyndrer han kun de tilgængelige rum, mens de skjulte udgravede rum forbliver ubemærkede eller unddrager sig fjendens opmærksomhed, fordi det er nødvendigt at lede efter dem (Germania kapitel 16,3). Hvad end gruberne nu har været brugt som kældre eller noget andet, er de fleste af dem på et senere tidspunkt blevet fyldt op med husholdningsaffald hvilket er netop det, der blev fundet i gruberne af vores gæster på udgravningen, i form af store mængder keramik. Oversigtsplan. Udvalgt keramik fundet af 5.F Udvalgt keramik fundet af 5F. Keramikken fra grube 35345, udgravet i efterårsferien

4 Keramikken Hundredvis af potteskår og anden keramik blev fundet i gruberne, hvilket er typisk for denne periode, hvor man fremstillede mange forskellige lerkar til forskellige formål i rigtig god kvalitet, og desuden havde for vane at smide det ud i gruberne som affald, når det gik i stykker. Det er derfor, keramikken fra denne del af jernalderen tit er bevaret til vores tid, og det er vi arkæologer naturligvis glade for. Keramikken kan nemlig sige meget om forholdene i oldtiden. Det kan blandt andet sige noget om, hvad man spiste og drak, om bordskikken og om arbejdet på gården dengang. Desuden gik folkene dengang, ligesom i dag, meget op i hvordan deres lerkar så ud det var der med andre ord mode i, hvilket gør, at potteskårene kan være med til at datere de stolpehuller eller gruber, de bliver fundet i. Typisk for lerkarrenes udseende i ældre romersk jernalder er, at randen er fortykket og facetteret (dvs. kantet), og at hankene har brede ender og er smallere på midten, det som vi kalder x-form. Helt små x-formede hanke, som var uden hul igennem og derfor kun til pynt, blev der fundet en del eksempler på. En anden interessant dekoration ses i form af smalle lister, formet som en hesteskoformet bue, som rager længst ud øverst på buen, mens den nærmest glider ind i bugen på lerkarret i enderne. Måske er der i dette tilfælde ikke kun tale om pynt, men om en slags fod, så lerkarret har kunnet ligge ned på siden uden at trille? En hel del af skårene var også dekorerede på forskellig vis, og nogle af dem kunne sættes sammen til næsten hele kar. Facetteret hank Små pyntehanke og en store x-formet hank Hesteskoformet liste Dekoreret kar

5 Ostefremstilling Et fund som tydeligt fortæller om arbejdet på gården og diæten i jernalder, ses på billedet nedenunder. Det drejer sig om bunden på et større kar, og ligner mest af alt en moderne urtepotte, da der midt i bunden ses et rundt hul. Lerkarret har været brugt ved fremstilling af oste, hvor man formentlig har lagt et klæde i bunden, hvor ostevallen langsomt kunne sive igennem, således at ostemassen blev tilbageholdt i karret. Ostekar Et genbrugt potteskår Et fund, hvis brug blev diskuteret i efterårsferien, er det lille runde stykke keramik, som ses nedenfor. Stykket er dannet af et potteskår, men har helt slidte sider i modsætning til de andre potteskår vi finder. Det betyder, at skåret har været hugget til, så det fik en rund form, og har været brugt til noget andet, efter at det lerkar, som den engang var en del af, gik i stykker. Men hvad har stykket været brugt til? Det er ikke ualmindeligt at finde rundhuggede potteskår fra jernalderen af omtrent samme størrelse men med et hul i midten, som har været beregnet til at tynge trådende ned på jernalderens væve, men det er der jo tydeligvis ikke tale om i dette tilfælde. Der kan også være tale om et låg til et lerkar, som i så tilfælde ikke er nær så kunstfærdig, som det låg der blev fundet i sommers ( og desuden ville tilhøre et meget lille kar. Et tredje bud er, at der er tale om et stykke legetøj eller en spillebrik. Fra ældre romersk jernalder kender vi faktisk en del fund af både terninger, bræt og spillebrikker fra gravfund og mosefund. Men man kender også spillebrikker fra bopladsfund, netop lavet af genbrugte potteskår. Disse keramikbrikker er dog ofte kun på størrelse med en tommelfingernegl og tit lavet af tynde og fint dekorerede potteskår. Stykket fra Gedved er i forhold dertil tykkere og ret stort, 5 cm i diameter, og stammer fra et mere almindeligt og udekoreret kar. Det bedste bud er derfor, at der er tale om en skraber til at rengøre indersiden af beskidte lerkar, f.eks. for at skrabe fastbrændte madskorper løse under opvasken. Genbrugt potteskår Ildbukke hvad er det? Blandt fundene fra efterårsferien ses flere mindre stykker af en form, som afviger en del fra de almindelige potteskår. De stammer fra nogle særlige keramikgenstande, almindelige i ældre romersk jernalder og den sene del af den forudgående førromerske jernalder, som går under betegnelsen ildbukke. Navnet er ikke særligt heldigt valgt, da en ildbuk egentlig er et slags stativ, man kan finde ved en kamin, beregnet til at hæve brændet, så der kommer

6 mere ilt til flammerne. Dette er nok ikke, hvad de såkaldte ildbukke fra jernalderen har været brugt til. Dog finder man dem ofte på eller tæt ved jernalderhusenes ildsteder, og de er ofte lavet af meget sandblandet ler, så de bedre kunne tåle at blive udsat for høj varme, hvilket der også tit findes spor efter på skårene. En anden ting er at jernalderens ildbukke ofte har små udtrukne spidser eller horn i toppen, hvor navnet ildbuk jo kan siges at give god mening. Typisk har ildbukkene også været forsynet med huller gennem kroppen. Et andet træk er, at de har en flad bund eller fod, så man har kunnet opstille dem på ildstedet eller arnen. Derudover er der stor variationsbredde i udformningen, og formentlig afspejler denne variation i form at de forskellige ildbukke har været brugt til forskellige ting. En kogestand? Et af ildbukskårene fra Gedved har en krum facon og et stykke bevaret af et horn eller lignende i toppen. Bunden eller foden er desværre ikke bevaret, og det er derfor uvist om der har været gennemhulninger længere nede på kroppen. Ildbukken har dog tilsyneladende været åben foroven, ganske som et almindeligt lerkar. Lignende ildbukke kendes fra nogle få andre jernalderbopladser, og dateres til tiden lige før Kristi fødsel. To af sådanne ildbukke, fundet ved Fredericia, er meget velbevarede, og viser at denne type ildbuk også kunne have en almindelig hank, i stedet for gennemhulninger. Stykket fra Gedved er sodsværtet af flammer på indersiden. Måske har man opbevaret gløder indvendigt i ildbukken, for at bruge den som varmekilde? Eller måske er der ligefrem tale om en kogestand, hvor man har kunnet tænde op inde i, og derefter placere et andet lerkar over åbningen foroven, støttet mod ildbukkens horn? Ildbuk To ildbukke fundet ved Fredericia. Efter Hvass 1985.

7 Med horn, huller og farve Nogle ildbukke er formet nærmet som en klods med en hul gennem midten af kroppen, mens andre er hule indvendige, med huller gennem både for og bagside, men ikke nødvendigvis i samme højde. Da ildbukkene ofte findes to og to, har det været foreslået, at nogle typer kunne have været brugt til at holde spid ved stegning af kød. Formentlig har hullerne ikke været særlige praktiske til at holde på spid, men hornene kunne jo måske bruges som støtter ved spidstegning. Hullerne har måske snarere været brugt, når man skulle flytte de glohede ildbukke, f.eks. ved hjælp af en pind eller krog. Med hensyn til de hule ildbukke kan man forestille sig, at man har kunnet opbevare gløder natten over i dem, hvorved de også har fungeret som små varmeovne, hvor hullerne kunne sørge for den nødvendige ilttilførsel. Sådanne klokkeformede ildbukke med horn og huller har vi også flere stykker af fra gruberne i Gedved. To større stykker kunne samles, så de dannede næsten en halv overdel til sådan en ildbuk. Hornet er hult, således at der er hul igennem til ildbukkens indre, og ligner nærmest en tud. På den bevarede del af smalsiden, lige under hornet, ses et hul, som har haft en oval form. På den bevarede del af bredsiden ses en lille del af endnu et hul, på samme højde som sidehullet. Formentlig har ildbukken i hel tilstand haft fire huller i samme højde, en på hver smalside og en på hver bredside, med to horn i toppen og måske været cm høj. Det er ikke sjældent at ildbukke er dekorerede, med f.eks. indridsninger eller finderindtryk, hvilket dog ikke ses på dette eksemplar. Til gengæld ses der på bredsiden mellem midterhullet og sidehullet en hvid bue på keramikkens rødlige baggrund, hvilket formentlig er spor efter en bemaling! Pigmentanalyser kan formentlig fortælle nærmere hvad for en farve der er tale om. Både hornene og den malede bue får ildbukken til lidt at ligne et dyr, f.eks. et kohoved eller måske en hornugle med store øjne? Ildbukkene har sikkert en praktisk funktion ved ildstedet, men dette udelukker jo ikke, at der har været andre, symbolske, grunde til deres mærkværdige, nærmest dyrelignende, udseende. En teori foreslår at ildbukkene blev brugt til kultiske ceremonier, nærmere bestemt ved ildofre hvor man f.eks. brændte kød af som offer til guderne. Det ene udelukker jo ikke det andet. Ildbukkene kan både være brugt til praktiske formål, men samtidig også være involveret i ritualer omkring ildstedet. Præcist hvad jernalderfamilien har tænkt om deres ildbukke, og hvordan de har brugt dem omkring ildstedet, kan vi ikke vide med sikkerhed. Men man kan jo altid bruge sin fantasi Ildbuk Rekonstruktionsforslag

8 Forslag til videre læsning: Karsten Kjer Michaelsen: Bræt og brik. Spil i jernalderen. Århus 1992 Tacitus Germania: Allan A. Lund (oversætter): De etnografiske kilder til Nordens tidlige historie. Århus Jørgen Jensen: Danmarks Oldtid. Ældre jernalder 500 f.kr.-400 e.kr. København 2003 Steen Hvass: Hodde. Et vestjysk landsbysamfund fra ældre jernalder. København Tekst: Kent Laursen, arkæolog, feltleder / Jeppe Bruhn Skovby, arkæolog Foto: Esben Klinker Hansen, arkæolog, udgravningsleder Tak til arkæologerne på Arkæolog for en dag : Laurits Borbjerg, Merete Dyrmose, Majken Ryeholm Hansen, Tim Slumstrup Nielsen, Jeppe Bruhn Skovby