Natarbejde og brystkræft
|
|
- Gunnar Juhl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Natarbejde og brystkræft (epidemiologisk del) Johnni Hansen Arbejde og kræft Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse
2
3
4
5
6 Elektrisk lys - en milepæl i moderne liv Vores evolutionære fortid: klart, fuld-spektret dagslys mørke nætter Moderne liv: dæmpet, spektrum-begrænset indendørs lys lys om natten ( lys forurening )
7 Spectra af naturligt og kunstigt lys Dagslys Høj-intensitetslyst Standard fluorescent Watts / m (daylight) Watts / m (electric light) 0 UltraViolet WAVELENGTH (nm) 0 InfraRed
8
9 Otte forhindringer fra rask celle til kræftcelle
10 Brystkræft blandt kvinder i Danmark,
11 Brystkræftsygelighed og dødelighed ( ) i Danmark Rate(per ) Sygelighed Dødelighed Age
12 Udviklingen i risiko for brystkræft i Danmark (kvinder) IR/ % (15-69) IR/
13 International variation i aldersstandardiseret brystkræft incidens (kvinder) Source: IARC, Cancer in five continents, 2002
14 Kendte risikofaktorer for brystkræft Reproduktive Tidlig menstruation, sen overgangsalder Ingen eller få børn Børn i sen alder Tilførte hormoner P-piller Hormon substitutionsterapi Fedme i overgangsalderen Radioaktiv stråling Familiær brystkræft (arv) Godartede brystknuder Lav fysisk aktivitet Alkohol
15 100% Brystkræft industrialiserede samfund Vestlige lande SUM af: kost? motion? stress? ETC? Ukendte faktorer? 2. og 3. generation immigranter 40% Kendte risikofaktorer: menstruationsperiode, reproduktionsmønster, exogene østrogener 20% Tilfældig mutation - genetisk polymorphisms? 1. generation immigranter ikke-vestlige samfund
16 Brystkræft i Danmark Samlet kendes ca % af årsagerne til brystkræft: Behov for mere viden!!
17 Kvinder i arbejdsstyrken og risiko for brystkræft IR/ % i arbejdsstyrken % (15-69 år) IR/
18 Mistænkte risikofaktorer for brystkræft i miljø og arbejdsmiljø Organiske opløsningsmidler PAH (forbrændingsprodukter) Hormonforstyrrende stoffer Dioxiner PCB Phtalater (plast blødgørere m.v.) Nonyl-phenoler (overfladeaktive stoffer) Organokloriner (bekæmpelsesmidler) Stillesiddende arbejde Natarbejde mv.
19 Døgnrytmeforstyrelses- hypotesen (Melatoninhypotesen) Udsættelse for (kunstig) lys om natten hæmmer melatonin-produktionen og kan øge risikoen for brystkræft mv. R.G. Stevens 1992
20 Hæmning Koglekirtel Stimulering ( indre ur )
21 Produktion af melatonin i løbet af døgnet Melatonin tidspunkt
22 Lys ændrer melatonin-cyklus Normalt "Omvendt lys"
23 Virkning af forskellig intensitet af lys-om om-natten påvirkninger på melatonin sekretion Mørke 500 lux 60 Melatonin lux :00 02:00 04:00 05:00 Time Tændt lys
24 George Brainard et al JH - USA 2003
25 Spectra af nuturligt og kunstigt lys Dagslys Høj-intensitetslyst Standard fluorescent Watts / m (daylight) Watts / m (electric light) 0 UltraViolet WAVELENGTH (nm) 0 InfraRed
26 Faktorer af betydning for nedsættelse af melatonin-produktionen Lysets styrke Varigheden af udsættelsen for lys Lysets farve Tidspunktet
27 Mulige biologiske mekanismer bag melatonins beskyttende virkning Hæmning af celledeling Øgning af immunforsvar Ødelæggelse af frie radikaler Styrkelse af virkningen af p53-genet
28 Eksperimentel støtte til melatonin melatonin-hypotesen Dyreforsøg Fjernelse af koglekirtlen øger brystkræftrisiko Kunstig tilførelse af melatonin hæmmer udvikling af brystkræft hos dyr uden koglekirtel Konstant lyspåvirkning øger vækst af kræft når dyr udsættes for kendte kræftfremkaldende kemikalier Reagensglasforsøg Væksten af humane brystkræftceller hæmmes ved tilsættelse af melatonin
29 Undersøgelser på mennesker, der kan belyse Melatonin-hypotesen Skifte-arbejde Arbejde i mørke Blinde Geografiske områder med ekstreme lysforhold
30 Erhverv i Danmark, hvor arbejdet overvejende er udenfor normal dagarbejdstid % Ansatte kvinder Hospitaler Møbelindustri Rengøring Skibsfart Bryggerier Landtransport Bar, restauration, mv Flytrafik Kilde: Socialforskningsinstituttet, 1978
31 Epidemiologiske undersøgelser af natarbejde og brystkræft Metode: Dansk registerundersøgelse (Case-kontrol) * Cancerregistret (N=7035), ATP, CPR Resultat: Øget brystkræftrisiko på 50% ved natarbejde Risiko vokser med øget varighed af natarbejde Kritik: Definition af natarbejde Anden livsstil (alkohol, lægemidler, fysisk aktivitet.)
32 Epidemiologiske undersøgelser af natarbejde og brystkræft Seattle, case-control study, interview-undersøgelse ~800 brystkræfttilfælde (Davis et al., JNCI, 93:1557, 2001) OR = 1.6 for nogensinde graveyard shift p-trend=0.02 Væsentligste kritik: valg af kontrolpersoner lav andel med graveyard shift
33 Nat-skifte-arbejde i amerikanske sygeplejerske studie Schernhammer ES, Laden F, Speizer FE, Willett WC, Hunter DJ, Kawachi I, Fuchs CS, Colditz GA Brystkræft amerikanske sygeplejersker 10% øget risiko ved op til 29 års skiftearbejde 40% øget risiko ved 30 år og derover (JNCI, 2001) Lavere melatonin og højere østrogen hos skiftearbejdere (C.E.B.P, 2004) Væsentligste kritik: definition af roterende skifearbejde : >= 3 nætter per måned
34 Brystkræftrisiko blandt norske sygeplejersker Jenny-Anne S Lie et al., 2005 Nested case-kontol undersøgelse (N=44.835) BC (N=537) i perioden Data om erhvervshistorie fra sygeplejerskeregister og folketællinger (eksponeringsmatrice) Reproduktionsdata fra Norges Statistik Resultater: 0-14 års natarbejde: RR = års natarb. RR = 1,2 >= 30 års natarb. RR = 1,8 (p<0.01)
35 Øget risiko for brystkræft I undersøgelsr af typisk ikke-dagtidsarbejdende Sygeplejersker (e.g. Lie & Kjærheim, 2003) Læger(e.g. Andersen et al., 1999) Flypersonale (e.g. Lynge, 2001) Radio- og telegrafoperatører (e.g. Tynes et al., 1995) Politi og forsvar (Hansen et al., 2003) Begrænsninger: fiskeri, konfounding
36 Dagsarbejde i mørke Canadisk Kodak arbejdere (6-7 timer i mørke): nedsat brystkræftrisiko (Kerenyi, 2002) Danske fotolaboratoriearbejdere (> 1 år, 10 år forud for diagnose), OR=0.4 [ ], N=11
37
38 Indirekte human støtte til melatonin melatonin-hypotesen Erhvervsgrupper Sygeplejersker, Læger, Stewardesser, Radiotelegrafister Blinde Øget grad af blindhed synes at reducere brystkræftrisiko Ekstreme geografiske lysforhold Kvinder i arktiske egne har lav brystkræftrisiko Forsøg med raske Lys om natten nedsætter længde på menstruationscyklus Øget østrogenkoncentration i blod ved lys om natten Beskadiget koglekirtel Øget frigivelse af østrogen fra æggestok Erfaring fra østrogen brystkræftpatienter Lavere melatoninkoncentration i blodet
39 Konklusion: Natarbejde og brystkræft Indirekte støtte fra undersøgelser af 1) raske forsøgspersoner 2) arktiske områder + byer 3) blinde Fire hypotesetestende undersøgelser af nat- /skiftearbejde viser øget brystkræftrisiko Andre fiske-undersøgelser støtter Ukendte konfoundere: mindre søvn, stress, spisevaner, timing?,?,?
40 Spørgsmål der kræver svar Inddragelse af viden om clock-gener : f.eks. A/Bmennesker, ønske-arbejdstid Alder ved udsættelse (fosterlivet, før første fødsel, før klimakteriet, post menopausalt Søvnvaner (varighed, starttid) Østrogen-receptor-status Lysforhold på arbejdsplads og i soveværelset (intensitet, farve)
41 Igangværende undersøgelser af nat- arbejde og brystkræft i Denmark (I) Prospektiv undersøgelse af brystkræft blandt danske sygeplejersker: N=24,000, født Udfyldte spørgeskema (86%) i 1993 og 1999 Spørgsmål af relevans for brystkræft + CHD (inkl. 2 spm. nat/skiftearbejde) Opfølgning for BC fra 1994 to 2003 (500 cases) (Dansk Sygeplejeråd og Statens Institut for Folkesundhed)
42 Igangværende undersøgelser af nat- arbejde og brystkræft i Denmark (II) Nested case-control studie blandt sygeplejersker [b], Study-base: kvindelige sygeplejersker født , I live Jan (RR=1.2) Diagnostiseret med primær BC Juni 2001 til Jun (N=350), Controler (3:1), matched på fødselsår og køn Strukturerede telefon-interviews april 2002 to marts 2005 Nægtere : 8% (case), 11% (controler) (Danish Ministry of Health, Research Center for Environmental Health, Danish Nurses Organization, Danish Cancer Society) Nested case-control studie blandt industri-ansatte [c]: Study-base: kvindelige industriansatte (> 5 år) - sygeplejersker, født Diagnosticeret med primær BC Jan til Juni 2003, N= 1000 Controller (1:1), matched på fødselsår og køn Strukturerede telefoninterviews April 2002 to Feb Nægtere : 10% (case), 12% (controls) (The Service Center of the Danish Working Environmental Council, Danish Cancer Society)
43 Nested case-control studier om brystkræft: Spørgeskema Ingen spørgsmål om sygdom/kræft Uddannelse Livstidserhvervshistorie Tobaksrygning Alkohol forbrug Fysisk aktivitet I arbejdstid og fritid Sædvanlige konfoundere TV-kiggeri Lysforhold I soveværelset Sovetid A/B-memmeske Brystkræft I nære pårørende Og andre..
44 Nested case-control studier om brystkræft: erhvervsmæssige påvirkninger Livstidshistorie for erhvervspåvirkninger (>= 1 år) Start og sluttidspunkt Virksomhes, stilling, branche, jobindhold- og aktiviteter Typisk arbejdstid, start og slut I en typisk uge If skiftearbejde, beskrivelse af typisk skift gennem en måned Typisk antal graveyard shift per måned Intensitet and type of lys (dag og nat) Fysisk activity i jobbet Tilfredshed med arbejdstid EMF (timer/uge) Andre.
45 Igangværende undersøgelser af nat- arbejde og brystkræft i Denmark (II) Registerbaseret case-kontrol studier ( ) Nat- og skifteholdsarbejde blandt mødre til døtre med brystkræft [e] * N=1,500 (1:10) (Danish Cancer Society) Kvindelige fotolaboraorieansatte [f] * N=100 (1:10) (Danish Cancer Society) Nat- og skifteholdsarbejde blandt mænd [g] * N=200 (1:10) (Danish Cancer Society)
46 Skifte- og natarbejde og kræft? Mangel på viden - mere forskning! Kan eller skal der handles med den viden vi har nu???
47 Humans do not think more about light than fish do about the nature of water R.G. Stevens 2002
Figure 5. Ocular exposure of human subjects to light at night
Figure 5. Ocular exposure of human subjects to light at night Blask, D. E. et al. Cancer Res 2005;65:11174-11184 Copyright 2005 American Association for Cancer Research Kræft og lys om natten: Hvad med
Læs mereKræft og erhverv i Danmark - status og igangværende undersøgelser
Kræft og erhverv i Danmark - status og igangværende undersøgelser Johnni Hansen Arbejde og Kræft Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Registerkoblinger ATP-registret Ansættelseshistorie
Læs mereFrisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen
Johnni Hansen Institut for Epidemiolgisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse www.cancer.dk Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse 1 Fra skade på én celle til kræftsygdom Otte naturlige forhindringer fra rask
Læs mereNatarbejde og søvnhormon
Natarbejde og søvnhormon Formålet med projektet var: At undersøge om personer, der arbejder om aftenen, natten, eller med skiftende vagter udskiller mindre 6-sulfatoxymelatonin i urin i forhold til arbejde
Læs mereNatarbejde og brystkræft
Natarbejde og brystkræft Fyraftensmøde, SVS, Torsdag den 30. maj SØREN DAHL OVERLÆGE ARBEJDSMEDICINSK AFDELING Plan Den forskningsmæssige baggrund mistanken om døgnrytmeforstyrrelser og kræft Hvor farligt
Læs mereEpidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel
Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Rigshospitalet Århus Sygehus Epidemiologi. Hvad er det? Definition Læren om sygdommes udbredelse og årsager Indhold To hovedopgaver: Deskriptiv
Læs mereArbejdsmiljø og kræft
Arbejdsmiljø og kræft 1981 Etiologic fraction of cancer deaths in the Nordic countries Factor Number % of all deaths Men Women Men Women Tobacco smoking 8,430 4,070 26 14 Infections (human papilloma virus
Læs mereLys, sundhed og velvære - Bedre lys til ældre mennesker
Lys, sundhed og velvære - Bedre lys til ældre mennesker Kjeld Johnsen Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet, København Bedre lys til fremtidens ældreboliger 12. december 2012 Oversigt Synssansen
Læs mereNatarbejde og helbred Anne Helene Garde AM2006
Natarbejde og helbred Anne Helene Garde AM2006 Natarbejde og helbred Hvor udbredt er natarbejde? Bliver man syg af det? Hvorfor? Hvad kan man gøre? Hvad er normal arbejdstid? Total 100%
Læs mereDansk ArbejdstidsDatabase (DAD) Registerbaseret epidemiologi med særligt fokus på forskning i arbejdsmiljø 5. oktober 2017 Helene Garde
Dansk ArbejdstidsDatabase (DAD) Registerbaseret epidemiologi med særligt fokus på forskning i arbejdsmiljø 5. oktober 2017 Helene Garde Forskning i arbejdstid på NFA Hvordan påvirker tilrettelæggelsen
Læs mereBilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.
Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af
Læs mere15-04-2016 BLØDNINGSFORSTYRRELSER CASES BLØDNINGSFORSTYRRELSER
CASES 15 årig pige henvender sig i konsultationen med sin mor. Moren er bekymret over, at datteren ikke har fået menstruation (menarche). Pigen er normalt udviklet. Hun dyrker en del sport. Er sund og
Læs mereHelsefysik. Indhold. Bioanalytikeruddannelsen VIA University College. Oktorber 2010. Eval Rud Møller 1. Helsefysik, hvad, hvorfor og hvordan.
elsefysik Eval Rud Møller Bioanalytikeruddannelsen VIA University ktorber 2010 Indhold elsefysik, hvad, hvorfor og hvordan. Ioniserende strålings vekselvirkning Strålingsskader Perspektiv University 2
Læs mereHormonforstyrrende stoffer: status og fremtid Professor Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet
Hormonforstyrrende stoffer: status og fremtid Professor Ulla Hass, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering DTU Fødevareinstituttet Center for Hormonforstyrrende Stoffer: HORMONFORSTYRRENDE STOFFER
Læs mereForskningsenheden for Maritim Medicin
Forskningsenheden for Maritim Medicin Per Sabro Nielsen, PhD forskningsleder 1992: Søfartsmedicinsk Institut, SUC 2000: Forskningsenheden for Maritim Medicin (FMM) - affilieret til SDU - WHO collaborating
Læs mereForsøg med kræftmedicin hvad er det?
Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk
Læs mereBliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark
Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Forskning i støj -historisk 1970 støj i arbejdsmiljøet (epidemiologi) 1980 trafikstøj (epidemiologi)
Læs mereGuide: Sov godt - og undgå overvægt
Guide: Sov godt - og undgå overvægt Motion og slankekure er ikke nok. Vil du have styr på vægten, skal du sove nok. Dårlig søvn giver nemlig overvægt, siger eksperterne. Af Line Feltholt, januar 2012 03
Læs merePerfluoredede stoffer, brystkræft og genetiske variationer
CAH Raffaelo Sanzio (1483-152) La Fornarina Perfluoredede stoffer, brystkræft og genetiske variationer Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen Professor, centerleder Center for Arktisk Sundhed & Unit for Cellulær
Læs mereMagnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?
NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen
Læs mereFedme, hvad kan vi gøre
Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode
Læs mereMotion som forebyggelse og medicin, hvordan?
Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Idræt, sundhed og sociale faktorer København, 26. februar 2008 Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede.
Læs mereSyv tegn på at du får for lidt søvn
Syv tegn på at du får for lidt søvn 1. Du er afhængig af et vækkeur. 2. Du bliver døsig og træt når du kører bil. 3. Du er afhængig af kaffe. 4. Du laver fejl. 5. Du er glemsom. 6. Du er i dårligt humør
Læs mereLufthavnskonference. Anne Helene Garde 5. december 2017
Lufthavnskonference Anne Helene Garde 5. december 2017 Denne præsentation Skiftearbejde/natarbejde Sygdomme Mulige mekanismer Anbefalinger og hvorfor Erhverv, hvor mange arbejder udenfor almindelig dagtid
Læs mereKvinders arbejdsmiljø Arbejdstid. Helene Garde
Kvinders arbejdsmiljø Arbejdstid Helene Garde Overblik Lidt historie Arbejdstidens længde Arbejdstidens placering Menneskerettighedserklæringen http://alexkrofchak.blogspot.dk Date Event Regulering af
Læs merePsykosocial arbejdsmiljø og depression
Psykosocial arbejdsmiljø og depression Finn Diderichsen professor dr.med Københavns Universitet Depression som folkesundhedsproblem Måler man sygdomsbyrde som antal år som går tabt i for tidlig død, og
Læs mereHvad betyder arbejdstid for sundhed? Anne Helene Garde DI s Arbejdsmiljøkonference 2018
Hvad betyder arbejdstid for sundhed? Anne Helene Garde DIs Arbejdsmiljøkonference 2018 Denne præsentation Skiftearbejde/natarbejde Sygdomme Mulige mekanismer Anbefalinger og hvorfor Erhverv, hvor mange
Læs mereDe negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft
februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter
Læs mereEpidemiologi. Sjurdur F. Olsen. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Eksempel. 1. Introduktion om epidemiologi
Epidemiologi Sjurdur F Olsen 1 Introduktion om epidemiologi 2 Om kursets indhold 3 Epidemiologiske mål 4 Epidemiologiske studiedesign Hvad er epidemiologi? Hvad er epidemiologi? Eksempler Epidemiologi:
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereSundhedseffekter af Partikelforurening
Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Høring om SCR og Partikelfilterkrav d. 21.11.06 Sundhedseffekter af Partikelforurening Ved Steffen Loft, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns
Læs mereHyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011
Hyppigheds- og associationsmål Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Læringsmål Incidens Incidens rate Incidens proportion Prævalens proportion
Læs merenderøg - effekter påp helbredet Røg g er skadelig - uanset kilde Foto: USA Today Jakob BønlB
Brænder nderøg - effekter påp helbredet Jakob BønlB nløkke, læge l PhD, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Formand Foreningen Miljø og Folkesundhed under Dansk Selskab for Folkesundhed. Fotografi:
Læs mereDøgnrytmebelysning. ISR og Energy piano 30 Sep 2017
Døgnrytmebelysning ISR og Energy piano 30 Sep 2017 Indhold 1. Døgnrytme 2. Døgnrytmebelysning 3. Forbedret Trivsel og Helbred 4. Døgnrytmebelysning i Erhverv 2 1. Døgnrytme Indtil for 200 år siden opholdt
Læs mereTAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011
TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give
Læs mereVONWILLEBRANDSSYGDOM,
VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von
Læs mereArbejdsmiljøet på akutafdelingen om arbejdstid, sikkerhed, vold og trusler
Marie Louise Kirkegaard Akademisk medarbejder 26-10-2018 Arbejdsmiljøet på akutafdelingen om arbejdstid, sikkerhed, vold og trusler Oplæg: DEMC8 Program Hvordan sygeplejersker og læger har det generelt
Læs mereN O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter
N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.
Læs mereDANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER
DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier
Læs mereNøgletal for kræft januar 2013
Nøgletal for kræft januar 213 Sundhedsøkonomi 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Antallet af personer, som har fået en kræfteller kræftrelateret behandling er steget fra 142.7 personer i 21
Læs mereHelende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning
Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:
Læs mereHvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?
Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Karen Søgaard og Andreas Holtermann SydDansk Universitet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Spørgsmål vi skal forsøge at
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mereSærligt sårbare grupper blandt arbejdstagere. Genpolymorfier og genmiljøinteraktioner
Særligt sårbare grupper blandt arbejdstagere. Genpolymorfier og genmiljøinteraktioner Ulla Vogel Projektkoordinator, seniorforsker og adjungeret professor Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Læs mereOM ØJET hvorfor og hvordan påvirker lyset os? Birgit Sander, Ph.D Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, Denmark.
OM ØJET hvorfor og hvordan påvirker lyset os? Birgit Sander, Ph.D Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, Denmark. Energirigtigt og helbredsfremmende lys i ældresektoren Albertslund Lysprojekt Beboere i Albertslund
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mereEvaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1
Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 BRUGERPROFIL 2008 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mereBiomarkører. Anja Hviid Simonsen Post Doc Nationalt Videnscenter for Demens
Biomarkører Anja Hviid Simonsen Post Doc Nationalt Videnscenter for Demens Hvad er en biomarkør? En biomarkør er: En karakteristik, som måles objektivt og vurderes som indikator for normale biologiske
Læs mereHvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter
Hvad er sundt? - en opdatering af den nuværende epidemiologiske evidens for specifikke fødevarers sundhedseffekter Rikke Egeberg Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse MAPP-konference
Læs mereLED lysteknologier tilbyder nye muligheder inden for området lys, sundhed og ældre
LED lysteknologier tilbyder nye muligheder inden for området lys, sundhed og ældre Paul Michael Petersen DTU Fotonik Danmarks tekniske Universitet pape@fotonik.dtu.dk Nu viden om lysets betydning for ældres
Læs mereFormidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom
Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann & Mette Korshøj Dagens program Velkomst og kort introduktion Hvad ved vi om
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereØjet. Birgit Sander, Ph.D, Cand.Scient. Forskningsleder Øjenafdelingen Glostrup Hospital
Øjet Birgit Sander, Ph.D, Cand.Scient. Forskningsleder Øjenafdelingen Glostrup Hospital 1 Øjenafdelingen Glostrup Hospital Region Hovedstaden Billeddannelsen sker i hjernen senehinde hornhinde årehinde
Læs mereHvorfor er forskning væsentlig? Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev
Hvorfor er forskning væsentlig? Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev Hvorfor er forskning væsentlig? Nødvendig for at forstå sygdom Forudsætning for mere rationel diagnostik
Læs mereStatus over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan
Status over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan Jörg Schullehner 1,2,3 & Nanna Linn Jensen 1,4 1 Geological Survey of Denmark and Greenland 2 Institute of Public Health, Aarhus University
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs mereErnæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.
+ Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.
Læs mereBrystkræft og natarbejde
Forebyggelse Brystkræft og natarbejde en konsensuskonference Af Jens Peter Bonde 1, Henrik A. Kolstad 2, Johnni Hansen 3, Sigurd Mikkelsen 1 og Jørgen H. Olsen 3 Biografi Forfatterne er alle medlemmer
Læs mereSundhed og fysisk aktivitet
Sundhed og fysisk aktivitet Sund levevis indebærer passende fysisk aktivitet og gode kostvaner Sundhed og fysisk aktivitet Ilinniarfissuaq 25. juni 2008. HBH. 1 Alle dele af kroppen, som er skabt til at
Læs mereHMS Konference, 5. 6. maj 2009, Sandnes. Sammenhæng mellem brystcancer og natarbejde
HMS Konference, 5. 6. maj 2009, Sandnes Sammenhæng mellem brystcancer og natarbejde Cabin Attendants Union (CAU) Fagforening for Cabin Crew ansat i SAS Danmark, med ca. 1.500 medlemmer, heraf ca. 75 %
Læs mereNeedlite. The power of daylight at your desk. needlite.com
Needlite The power of daylight at your desk Daglys er livsvigtigt Det styrer vores døgnrytme, og en række funktioner. Det styrer og påvirker: Energiniveau Humør Døgnrytme Nattesøvn Produktivitet Fordøjelsessystem
Læs mereMPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003
Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970
Læs mereCykling, sundhed og økonomi
Baggrundsnotat til Københavns Kommunes Cykelregnskab 2006 Søren Underlien Jensen Marts 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Sund af fysisk aktivitet Enhver
Læs mereHormonforstyrrende stoffers indflydelse på skjoldbruskkirtelhormonerne, udvikling hos rotter. Informationsmøde Center for Hormonforstyrrende Stoffer
Hormonforstyrrende stoffers indflydelse på skjoldbruskkirtelhormonerne, samt på hjernens udvikling hos rotter Informationsmøde Center for Hormonforstyrrende Stoffer 3. november 2011 Marta Axelstad Petersen
Læs mereBørn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk. Det Nationale Råd for Folkesundhed
Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM)
Læs mereSyv tegn på at du får for lidt søvn
Syv tegn på at du får for lidt søvn 1. Du er afhængig af et vækkeur. 2. Du bliver døsig og træt når du kører bil. 3. Du er afhængig af kaffe. 4. Du laver fejl. 5. Du er glemsom. 6. Du er i dårligt humør
Læs mereDias 1. Dias 2. Dias 3. Oversigtsdias. gravhunde - Status. Normal disk-opbygning
Dias 1 Oversigtsdias Viden på Bordet: Avlsprogrammet for diskusprolaps hos gravhunde - Status Dias Viden på Bordet: Avlsprogrammet for diskusprolaps hos gravhunde - Status Baggrund for avlsprogrammet Arvelighed
Læs mereZA5948. Flash Eurobarometer 404 (European Citizens' Digital Health Literacy) Country Questionnaire Denmark
ZA98 Flash Eurobarometer 0 (European Citizens' Digital Health Literacy) Country Questionnaire Denmark FL 0 - e-health Literacy - DK D Hvad er din alder? (SKRIV NED - HVIS "ØNSKER IKKE AT SVARE" KODE '99')
Læs merePræcision og effektivitet (efficiency)?
Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mereFrugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning
Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske
Læs mereAMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden
AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal
Læs mereRegisterundersøgelse af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for rengøringsvirksomhed, vinduespolering og frisører i Danmark
12. september 2006 Fortroligt (1. udkast) Registerundersøgelse af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for rengøringsvirksomhed, vinduespolering og frisører i Danmark Johnni Hansen Michaela
Læs mereArbejdsmiljø, livsstil og fravær. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadag om sygefraværsprojekt for SOSU-personale Århus 28.
Arbejdsmiljø, livsstil og fravær Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadag om sygefraværsprojekt for SOSU-personale Århus 28.april 2005 Fraværets omfang? Der mangler god fraværsstatistik i Danmark!
Læs mereUlighed i sundhed starter i fosterlivet
Ulighed i sundhed starter i fosterlivet Anne-Marie Nybo Andersen Institut for Folkesundhedsvidenskab E-mail: amny@sund.ku.dk Dias 1 Sundhedspolitik i Danmark: Middellevetid 1970-2007 Det første sundhedspolitiske
Læs mereINTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET
INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET JULIE LYNGSØ, LÆGE, PH.D.-STUDERENDE TORSDAG D. 03.02.2016 VELKOMMEN TIL EN SUPER AFTEN! 3 DISPOSITION EPI WORKSHOP - Kort præsentation af mig selv - Hvad er epidemiologi?
Læs mereBesvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008
Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie
Læs mereÅrsager. Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev
Årsager Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev Årsager Hvad er en årsag? Flere typer af årsager Hvad kendetegner en årsag? Hvorfor er årsager interessante? Identifikation af
Læs mereWorkshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid. Seniorforsker Karen Albertsen
Workshop AM 2007: Skæve og uregelmæssige arbejdstider betydningen af indflydelse på placeringen af egen arbejdstid Seniorforsker Karen Albertsen Indflydelse på arbejdstiden Indflydelse, kontrol, fleksibilitet
Læs mereHovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr 8. november 2010 kl. 11:24
Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr 8. november 2010 kl. 11:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først nu er hovedpinepillerne blevet testet
Læs mereSygeplejersker og stikskader
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader
Læs mereKan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen
Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereFremtidens patienter hos den praktiserende læge
Fremtidens patienter hos den praktiserende læge Dansk selskab for almen medicin Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000
Læs mereDet er livsfarligt at få for lidt søvn
Det er livsfarligt at få for lidt søvn En god nats søvn betyder meget for, hvordan man har det både hjemme og på arbejde. Det viser den viden, vi i dag har om søvnens betydning. For lidt og for dårlig
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug. 07- Maj 08 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Silkeborg tekniske skole Htx Biologi C
Læs mereHold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft
Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed
Læs mereJUNI MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2013 Nr. 5
JUNI MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk arbejdskraft
Læs mereSikkertNyt 04.2015. SikkertNyt. ...om arbejdstid
04.2015...om arbejdstid SLAP AF Er du et af de mange medlemmer af Dansk Metal, der til tider har overarbejde, har tilkaldevagt eller tager ud i verden som rejsemontør? Så sørg for at følge reglerne om
Læs mereTIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN
TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400
Læs merePATIENTERS VIDEN OM KNOGLESKØRHED (OSTEOPOROSE)
PATIENTERS VIDEN OM KNOGLESKØRHED (OSTEOPOROSE) Navn: CPR nummer: Dato: Vejledning i at udfylde spørgeskemaet Spørgeskemaet om knogleskørhed indeholder spørgsmål angående generel viden, symptomer, risikofaktorer,
Læs mereResultater fra BagPack-projektet om tungt løftearbejde blandt bagageportører i Købehavns Lufthavn
Indsæt hjælpelinjer til placering af objekter 1. Højreklik uden for slidet og vælg Gitter og hjælpelinjer 2. Sæt kryds ved Vis tegnehjælpelinjer på skærmen 3. Vælg OK Indsætte Titel/beskrivelse og Navn
Læs mereSymptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom
Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Almene symptomer 1. Koncentrationsbesvær 2. Hukommelsesbesvær 3. Træthed 4. Hovedpine 5. Svimmelhed Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens
Læs mereInternational Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health
Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion
Læs mereDette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.
Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen
Læs mereBiobankernes rolle i personlig medicin
Biobankernes rolle i personlig medicin Henrik Ullum, Biobanksenheden, Rigshospitalet Biobank Mit erfaringsgrundlag Det Danske Bloddonorstudie Foløbig 120.000 deltage følges prospektivt Region Hovedstadens
Læs mereLys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus. Lys og sundhed
Lys temadag 14. sept. 2010, Arkitektskolen Aarhus Lys og sundhed BEFREITES WOHNEN LICHT OEFFNUNG Simultan farvekontrast Lys som synsskabende faktor Lys som sundhedsskabende faktor (6.5.1, stk. 1) BR 2008
Læs mereMiddelfart den 22. april Alkoholepidemiologi
Middelfart den 22. april 2008 Alkoholepidemiologi Alkoholforbruget i Danmark Fysiologiske aspekter: alkoholnedbrydning Alkohol og sygelighed Genstandsgrænser og alkoholpolitik Janne Tolstrup (jst@niph.dk)
Læs mereAnne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs mere