Inspirationsmøde i Den Grønne Vækstklynge Syddansk Universitet 5. oktober 2011

Transkript

1 Program Inspirationsmøde i Den Grønne Vækstklynge Syddansk Universitet 5. oktober 2011 Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Velkomst v/formand Kristian Madsen Status Grøn Vækstklynge v/sekretariatschef Flemming Nør-Pedersen Branding i globale markeder udfordringer og muligheder v/professor Dannie Kjeldgaard Pause a) Hvor skal vi hen? Med gartnerierne på kurs mod Mars v/professor Søren Askegaard b) Erfaringer fra regional branding: Smagen af Fyn v/professor Søren Askegaard Oplæg til samarbejde mellem den danske gartneribranche og Syddansk Universitet v/institut-leder Per Servais Afslutning v/formand Kristian Madsen og sekretariatschef Flemming Nør- Pedersen Herefter sandwich øl/vand

2 Inspirationsmøde på SDU 5. oktober 2011 Status Grøn Vækstklynge Indlæg v/flemming Nør-Pedersen 2

3 Vision Status september : Har systematisk samarbejde og videndeling imellem alle klyngens deltagere, der bygger på konkrete handlinger og målsætninger. 2015: Vi skaber vækst ved at udvikle de mest friske, sunde og bæredygtige produkter til markedet. 2025: Fordoble produktionsværdien i den grønne sektor og øge afkastningsgraden til 10 %. 3

4 Status september 2011 Organisering af projektet 4

5 Status september 2011 Arbejdsgruppe 1 Finansiering, generationsskifte Formand: Kaj Jørgensen, Danflora 3 møder 1 case (Gartneriet Abildgaard, Marslev) Næste trin: 18 konkrete forslag vurderes Best practise-/gå-hjem-møde, hvor 3 gartneriejere fortæller om baggrund for flotte økonomiske resultater DG har bl.a. taget aktion på vækstkaution (ansøgt om forlængelse) og ny YJ-ordning (med i arb.gruppe under FVM) Grundlæggende problemstillinger: Indtjening og pantsikkerhed 5

6 Status september 2011 Arbejdsgruppe 2 Sundhed, kost og ernæring Formand: Mogens Christensen, Nørreløkkegården Frugt Gruppen startede møder afholdt Diskussion af det danske niveau uafsluttet Koordinering af og målrettet involvering i de mange aktiviteter indenfor sundhed, kost og ernæring. Tæt samarbejde med GAU Gruppen arbejder med (branchens egen) markedsføring, indhold af sunde stoffer i frugt og grønt (flytte gartnerisektoren i retning af sundhedssektoren, hvor der er højere margener) og se på veje til at øge det danske forbrug af frugt og grønt (og helst de danske varer). Hverve flere ambassadører for frugt- og grøntsektoren 6

7 Arbejdsgruppe 3a Energi og klima Status september 2011 Formand: Thomas Offer Madsen, Gartneriet Offer Madsen A/S 3 møder Analyse af økonomien i Vedvarende Energianlæg Præsentation i Energistyrelsen m.m. (accept) Hvad skal der til for at VE bliver rentabel? 3 cases Gartneriet Offer Madsen, Hjortebjerg, Queen Næste trin Gruppen fortsætter med at se på mulighederne for energibesparelser/effektiviseringer i gartnerisektoren Planlægger møder med nye energipolitikere efter FV11 Beregningseksempler på DanGartek

8 Status september 2011 Arbejdsgruppe 4 FoU, innovation og uddannelse Formand: Kristian Madsen, Gartneriet PKM Kristian Madsen indgår i et aftagerpanel ved KU Life 1. møde afholdt i september Fokus på Forskning og uddannelse Analyse og identifikation af erhvervets forsknings- og uddannelsesbehov Identifikation af områder, emner og behov, der kan styrke og øge forsknings-, innovations- og uddannelsesniveauet i erhvervet Sammenfatning af anbefalinger og strategier, der bidrager til at løfte niveauet i erhvervet 8

9 Status september 2011 Arbejdsgruppe 5 Strategi, ledelse og forretningsudvikling Formand: Jens Pedersen, Gartneriet Tvillingegaarden 5 møder: Møllerhøj, GASA Nord Grønt, SeedCom Tvillingegaarden Peter Schjøtt s Planteskole 3 cases + flere undervejs Gartneriet Møllerhøj GASA NORD GRØNT SeedCom ved Claus Beck Næste trin: - GASA Group + Rosa Danica + strategisk og komparativ analyse af den danske gartnerisektor ved FØI 9

10 Status september 2011 Arbejdsgruppe 6 Mode, design, boligindretning, fremstød Formand: Anett Madsen, Gartneriet PKM Mere end 5 møder og besøg IKEA Syddansk Universitet Havecentre 2 cases Det Nordiske køkken Debenhams (ejerne af Magasin) Omtale i TV og diverse blade Næste trin: Fortsætter arbejdet Designpris/designkonkurrence Mange ideer og forslag til det videre arbejde Artikel i Gartner Tidende (image, præsentation) Videre samarbejde med Designskolen/SDU, Dansk Designcenter 10

11 Status september 2011 Arbejdsgruppe 7 Salg, markedsføring og image Formand: Per Christensen, Gartneriet Tingdal Begyndte sit arbejde i sidste uge Overblik over nuværende markedsføring/muligheder Fokus på: Manglende samarbejde Afstanden mellem producenter og kunder Transportproblemer Behov for øget tillid og mere dialog i branchen 11

12 Status september 2011 Gennemførte fællesarrangementer Designskolen i Kolding den 22. juni 2011 Antal deltagere: ca. 80 både fra erhvervet og udefra Opfølgning: Etablere et tættere samarbejde mellem Designskolen og Dansk Gartneri Få studerende ud i gartnerierhvervet i praktik Designpris/designkonkurrence 12

13 Status september 2011 Kommende fællesarrangementer Århus Universitet/Årslev (forår 2012) Kold College (forår 2012) SDU (sommer 2012) KU Life 13

14 Fremdriftsplan Status september 2011 Januar 2012: Udvælgelse af de væsentligste indsatsområder Forår 2012: Videre arbejde med få udvalgte strategisk centrale indsatsområder 14

15 Branding i glokale markeder Inspirationsmøde, Den Grønne Vækstklynge Professor mso Dannie Kjeldgaard Syddansk Universitet, 5. oktober 2011

16 Glokalisering Branding Glokal branding muligheder og udfordringer (Grøn Vækstklynge)

17 Aktuelle eksempler Kina mangler globale brands (Washington Post) Vestas globale employer branding Irmapigens genfødsel Hotdogs på HC Andersen Bakery Hvad foregår der?

18 Glokalisering ikke en stavefejl! Globalisering: Homogenisering vs heterogenisering Kulturelle strømninger: mennesker, teknologi, kapital, medier, ideer Det globale i det lokale Det lokale i det globale Bevidstheden om verden som eet sted Glokalisering

19 Fra x til x bryggerier Logoer og facts om ølmarkedet

20 Kulturel Branding Brandet som kulturel form udtrykker værdier og normer, bruges til at forstå verden med (Cayla & Arnould 2008) Brands compete in myth markets, not product markets (Holt 2004) De glokale mytemarkeder

21 Brandingen af en glokaliseret verden Globale brands som passports to global citizenship Brandingen globaliseres et globalt ideoscape (Askegaard) Think global, act local Think local, act global Brand symbolisme og markedsniveau

22 Global symbolik/globalt niveau

23

24

25 Global symbolik / Lokalt niveau Local globals Global aura

26 Lokal symbolik, globalt niveau Product place imagery Eksotisk aura

27 Lokal symbolik, lokalt niveau Etnocentrisk appel Nostalgi / brand historie Lokal aura

28 Brand konkurrence på kaffebarsmarkedet Marked sniveau G Kulturel kapital G L L

29

30

31

32

33 Positioner og strategiske muligheder Marked sniveau G Kulturel kapital G?? L L

34 Strategiske overvejelser Kulturel kapital Dansk design mytologi? Særlige klyngekompetencer? Kommunikation? Indeksikalt versus ikonisk Markedsniveau Ekspansionsstrategi Konsolideringsstrategi Praksis? Hvad kommunikerer vores handlinger? Troværdighed (komm -> handling)

35 Spørgsmål?

36 Del 1: Erfaringer fra regional branding: Smagen af Fyn (mest til grønsagsproducenterne) Søren Askegaard, PhD Syddansk Universitet, Odense

37 appellation controlé

38 Det lokale en god historie?

39 Brand og kontekst som fortælling Oprindelse Hvor kom det fra? Med hvilken bagage? Markeds Kontekst Brand fortælling Forbrugs kontekst Hvor skal det hen? Hvem er det til? Hvordan? Hvornår?

40 Brand troværdighed

41 Lærer de det da aldrig?

42 Hvorfor særligt (fynske) fødevarer? 1. Klima og jordbundsmæssige betingelser 2. Særligt kompetenceniveau vedr. kvalitetsfødevarer 3. Andre regioner med samlet præsentation og fælles brand 4. Brandingens troværdighed inden for (kvalitets-) fødevarer

43 Troværdighed? I skal ikke have et brand I har ét! I bruger det bare ikke Fortællingen eksisterer allerede Ikke branding for brandings egen skyld Branding som en fælles platform og som kvalitetsstempel Dansk (gartneri)produktion i verdens øjne?

44 Del 2 Hvor skal vi hen?: Med gartnerierne på kurs mod Mars (mest til blomsterproducenterne) 44

45 Hvorfor? stagnerende produktionsværdi, faldende værditilvækst omkostningerne - formentlig en krig der ikke kan vindes husk værdikæden Opfattet værdi Opfattet værdi Opfattet værdi leverandør producent detail forbruger Relative omkostninger Relative omkostninger Relative omkostninger 45

46 46

47 I dag bruger menneskeheden det, der svarer til 1,3 planeter mht ressourceforbrug og affaldshåndtering

48 På vej til Mars Mars Inc. har indgået kontrakt med Fairtrade fra 2020 udelukkende bæredygtigt produceret kakao i produkterne starter med et enkelt produkt (Maltesers) og implementerer siden hen løbende forandringsprocessen drives af kakaobønderne selv Mars Inc. (!) har set, hvor den langsigtede tendens bærer henad 48

49 Strategisk satsning: Fra 2020?! 100 % bæredygtigt dansk gartneri en stærk historie på det globale marked! 49

50 Systemforandring 1. Top-down tiltag n Regeringsgrundlaget en foregangsbranche? n De mest ambitiøse klimamål i verden bortset fra Maldiverne! 2. Bottom-up n Regionale og kommunale tiltag n projekt grøn vækst 3. Erhvervs-genererede tiltag n Jeres egen indsats! n Klyngedannelse 4. Forbrugerne 50

51 4. Forbrugerne? 1. Æstetisering af hverdagslivet n n n n Forbrug som personlig udtryksform Status,.. ja, men især identitet Det centrale i stil og design Man producerer inden- (og uden-)dørsindretning Mediernes coaching 2. Det sublimt bæredygtige forbrug n n n Rigdommens problem at få udgifterne til at slå til Reaktionerne mod mere skrammel Mediernes coaching igen, genbruget, wellness, selvrealisering Et brug løs med god samvittighed produkt! 51

52 Husk der skal være noget til alle (der ønsker bæredygtighed )

53 Bæredygtighed? udvikling der sætter os i stand til at dække nutidens behov uden at kompromittere fremtidige generationers muligheder for at dække deres behov (Brundtland kommisionen) 1.Økologi ja, måske men ikke nødvendigvis 2.Fra planlægning til proces 3.Læringsprocesser n n n Teknisk produktionsdesign Nye organisations- og forretningsmodeller Nye typer markedsorientering 4.Startskud: projekt grøn vækst 53

54 En ambitiøs satsning ja!..men hvad er alternativet? (tip: fremskriv udviklingen ) 54

55 Tak for jeres opmærksomhed

56 Samarbejde med erhverslivet! Syddansk Universitet, Odense Per Servais, Studieleder Erhvervsøkonomi 56

57 57

58 Syddansk Universitet Humaniora og Samfundsvidenskab findes på 5 campusser i det sydlige Danmark (Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg og Slagelse) Ca studerende 2000 ansatte 5 faglige hovedområder: - Det Humanistiske Fakultet - Det Naturvidenskabelige Fakultet - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet - Det Tekniske Fakultet 58

59 Erhvervsøkonomiske / merkantile uddannelser Bachelor (3 år) BA Negot. (Engelsk, Tysk, Fransk, Spansk, Arabisk) BSc Oecon HA-jur HA (Erhvervsøkonomi) Kandidat (+ 2år) Cand.negot. (Engelsk,Tysk,Fransk,Sp ansk, Arabisk) Cand.Oecon. Cand.merc. jur Cand.merc. (Regnskab, SCM, Afsætning, strategi, kommunikation 59

60 Samarbejde med erhvervslivet Arbejdskraft via kontakt til studerende Praktik- og projektsamarbejde Studiejobs Nyuddannede Erhvervs ph.d. Kompetenceudvikling af virksomhedens ansatte Efteruddannelse (master, diplom, kurser og konferencer) Syddansk Universitetsbibliotek Leje af konferencefaciliteter Partnerskab til udvikling af produkter og forretningsområder Forskerkontakten Kommercialisering og licensaftaler Science Ventures Denmark A/S 60

61 61 Samarbejde med studerende

62 Forventningsafklaring De studerende giver dig: Gratis arbejde på udviklingsprojekter, som I definerer Nye teorier og metoder Nye øjne på jeres virksomhed Ekstra arbejdskraft i kortere eller længere perioder Omtale den gode slags Du giver de studerende: Praktisk erfaring Indsigt i branchen Praktisk hjælp og sparring til den opgave, du har stillet dem Håndgribelige projekter

63 Samarbejdsformer Praktik Projekter Studiejob Varighed af forløb 2-5 mdr. (typisk start feb. og sep.) 2-6 mdr. Ansættelse Timer pr. uge t/uge. Evt. også tid til undervisning Samarbejdet baseret på møder (3 til? møder) Ca t/uge Arbejdssted Virksomheden Typisk hjemmefra Virksomheden Typer af opgaver 1 primær opgave + diverse ad hoc Aktuelle problemstillinger eller skuffeprojekter Konkrete opgaver Fagligt fokus Bredt fagligt fokus Præcist fagligt fokus Bredt fagligt fokus Hvad koster det for virksomheden Gratis (evt. dækning af omkostninger) Gratis (evt. dækning af omkostning) Ca. 130 kr./t. 63

64 Hvorfor samarbejde? Afprøve samarbejde med en højtuddannet Få sat fokus på problemstillinger og hvordan de kan løses Få afviklet eventuelle skuffeprojekter Tilføre virksomheden ny teknisk viden Konkret viden om markedsadgang Bedre beslutningsgrundlag om Forsikringer, kontrakter og selskabsformer Tilrettelæggelse af markedsføringskampagner 64

65 Eksempler på studiejob: Transportvirksomhed vil effektivisere efterbehandling Økonomistuderende effektiviserer efterbehandling af ordrer via indtastning i nyt IT-system Entreprenørvirksomhed søger studerende til dataindhenting Studerende indhenter ledningsoplysninger inden udgravninger igangsættes. Erhvervsråd søger studerende til formidling af erhvervsstof Studerende udarbejder på baggrund af research og opsøgende kontakter til virksomheder artikler til erhvervsblad Telemarketingsvirksomhed søger sælgere Studerende sælger forskellige produkter over telefon 65

66 66 Forskning

67 Videnpilotordningen (Forskning- og Innovationsstyrelsen) Videnpiloten skal ansættes på fuld tid og på almindelige funktionærvilkår. Der kan gives tilskud i minimum seks måneder og maksimum 12 måneder. Tilskuddet udgør kr. per måned. Virksomheden skal selv betale resten af videnpilotens løn samt andre omkostninger, der er forbundet med udviklingsprojektet. En virksomhed kan kun få tilskud til én videnpilot i en treårig periode. Definition: en ny ansøgning kan indsendes tre år efter afslutningen af tidligere projekt. Ansættelse 67

68 Krav til ansættelsen 68 Videnpiloten skal som minimum have en uddannelse på kandidatniveau fra et universitet, dvs. mindst en 5- årig universitetsuddannelse el.lign. Uddannelsen skal være afsluttet på ansættelsestidspunktet. Videnpiloten må ikke inden for de seneste to år have været ansat i virksomheden under nogen former, der indebærer løn og honorar fra virksomheden. Videnpiloten skal gennemføre et konkret udviklingsprojekt for virksomheden, der skal bidrage til at styrke virksomhedens innovations- og vækstpotentiale. Projektet skal være nyt for virksomheden, og det skal vare mindst seks måneder. Udviklingsprojektet kan fx omhandle: produktudvikling og kvalitetsforbedring hjemføring og implementering af nye teknologier udvikling af markedsføringsstrategier og opdyrkning af nye markeder for virksomhedernes produkter strategiudvikling og strategisk ledelse og personaleudvikling optimering af produktionsprocesser, forbedring og planlægning af arbejdsgange samt organisationsudvikling.

69 Videnkupon (forsknings- og innovationsstyrelsen) En videnkupon giver små og mellemstore virksomheder mulighed for at købe viden eller etablere et samarbejde med en videninstitution. Der skal være tale om et konkret udviklingsprojekt, der styrker virksomhedens produktivitet, innovation og vækst. 69

70 Projekt krav Basis videnkupon: Ved mindre innovationsprojekter dækkes køb af viden eller samarbejde om innovation med op til 40 procent af projektets samlede omkostninger, dog max kr. Udvidet videnkupon: Ved større forsknings- og udviklingsprojekter dækkes op til 25 procent af projektets samlede omkostninger, dog max kr. Virksomhedens medfinansiering er typisk den tid egne medarbejdere bruger på opgaven. 70

71 Erhvervs Phd Forsknings- og Innovationsstyrelsen Retningslinjer for Erhvervs Phd-ordningen 3-årigt forskningssamarbejde mellem en privat virksomhed, en Erhvervs Phd og et universitet (ansættelse begge steder) Erhvervs Phd-projektet har et erhvervsrettet fokus Den studerende er ansat i virksomheden og indskrevet på universitetet Tilskud til lønnen på kr pr. mdr. Tilskud til kurser, konferencer, udlandsophold, ophold på andre universiteter, o.l. 71

72 Syddansk Universitet har etableret KarriereCentret med det formål at være erhvervslivets indgangsdør til Syddansk Universitet, herunder at; Samarbejde med erhvervsaktører i regionen Øge kendskabet til samarbejde med studerende Medvirke til at øge andelen af højtuddannede medarbejdere i regionen

73 Hvordan får jeg fat i en kandidat? Jobbanken: 73