Den Pædagogiske Praksis og Handleplan for Vuggestuen Mølleåen Forældrene i Mølleåen.

Transkript

1 Pædagogisk praksis- og handleplan Den Pædagogiske Praksis og Handleplan for Vuggestuen Mølleåen Forældrene i Mølleåen. Mølleåen Teknikerbyen Virum Tel hehe@rudersdal.dk Den pædagogiske praksis og handleplan for Mølleåen Side - 1 -

2 Indholdsoversigt Indledning side 2 Idrætsvuggestue side 3 Pædagogisk idræt side 4 Pædagogisk læreplan side 7 Mål for det pædagogiske arbejde 2011 samt evaluering og mål 2012: Konfliktløsning side 7 Selvhjulpen side 9 Legepladsen side 11 Børn med individuelle behov side 12 Overgange: Mellem hjem og vuggestu side 13 Mellem vuggestue til børnehave side 14 Forældresamarbejde Indkøring af nye børn side 115 Forventninger til forældre side 16 Syge børn side 17 Nyhedsbreve og skriftlig information side 19 Indledning. I Mølleåen vægter vi omsorg og tryghed meget højt, da små børn ikke er i stand til at lære uden at de føler sig trygge og møder omsorg i deres hverdag, og vores udgangspunkt er, at barnet skal møde omsorgsfulde, nærværende og anerkendende voksne gennem deres dagligdag her i huset. Vi skaber tryghed for barnet, både gennem de kendte medarbejdere, de kendte rolige rammer der omgiver børnene, og vi giver dermed barnet optimale vilkår, så det kan udvikle sig. De første tre år af barnets liv sker der en stor udvikling og læring, og det er denne udvikling/læring vi har fokus på hver eneste dag i Mølleåen. Den pædagogiske praksis og handleplan for Mølleåen Side - 2 -

3 Vi arbejder med udgangspunkt i forskellige teorier og især Berit Baes teori om den anerkendende relation mellem barn og voksen. Ved den anerkendende relation forstår vi, at pædagogen er opmærksom på, hvad det er barnet siger, både mundtligt, med sin mimik, med sin krop, og at pædagogen i sit svar anerkender, hvad barnet giver udtryk for. Social Kritik 7/96 Et eksempel: et barn græder, da det bliver afleveret. Pædagogen siger: jeg kan høre, du bliver ked af det, nu hvor mor/ far skal gå; jeg hjælper dig med at sige farvel, og jeg passer på dig her i vuggestuen. Den voksne sidder med barnet til det er faldet til ro, og barnet selv glider ned fra den trygge base og giver sig i kast med at lege. Ved denne arbejdsmetode styrker pædagogen barnet i udviklingen af dets selvfølelse ved at tage det, som barnet fortæller, alvorligt. Barnet får en oplevelse af, at det han/hun føler og oplever, er sandt. Dette er grobund for, at barnet kan udvikle sig og tilegne sig ny viden gennem erfaringer. Et eksempel: Ditte har en dukkevogn, som Sarah også vil lege med. Ditte vil ikke have, at Sarah tager den og en konflikt opstår. Pædagogen siger til Sarah, at hun godt forstår, at hun vil lege med dukkevognen, men at Ditte ikke er færdig med at lege med den. Sarah får hjælp til at finde en anden dukkevogn, så pigerne sammen kan køre rundt med dukkevognene, og der opstår en social læring mellem dem. Udvikling sker i sociale sammenhænge og det betyder her, at pædagogen skal øve sig i at stoppe op og være opmærksom på, hvad det er barnet giver udtryk for, og respektere, at barnet har sin egen oplevelse af sagen. Herved sikrer vi barnets ret til medbestemmelse For at have fokus på det nære relationsarbejde vælger vi som udgangspunkt at dele børnegruppen på 12 børn op i mindre grupper hver formiddag og ofte også ved frokosten. Vi skaber læring i vores dagligdag ved en mere målrettet pædagogisk praksis, som blandt andet indebærer at stuernes indretning og legetøjets udvalg skifter kontinuerligt, så det hele tiden gør børnene nysgerrige og opmærksomme og så det tilgodeser børnenes alder og behov. Vi opdeler, børnene i mindre alderssvarende grupper på både den enkelte stue og på tværs af stuerne, så det enkelte barn kan få rum til fordybelse og læring på dets udviklingstrin. Den pædagogiske praksis og handleplan for Mølleåen Side - 3 -

4 Idrætsvuggestue I gennemgår det pædagogiske personale et uddannelsesforløb tilrettelagt af Peter Sabroe Seminariet og DIF(Dansk Idræts Forbund). Det er et uddannelsesforløb, som opkvalificerede medarbejderne teoretisk og praktisk i forhold til læring og forståelse af pædagogisk idræt. Pædagogisk idræt Pædagogisk idræt er en metode, hvor vi arbejder systematisk med legen/aktiviteten ud fra begreberne idræt, leg og bevægelse, som kan være i strukturerede og ustrukturerede forløb. Legen/aktiviteten er tilrettelagt med fokus på barnets udvikling af det fysiske, psykiske, sociale og/eller det kognitive område. Ved hver aktivitet skal der altid være en pædagogisk bagdør, så alle børn kan være med eller trække sig, uden at det(barnet) bliver udstillet eller ekskluderet fra fællesskabet. For os er idræt for det lille barn lig med bevægelse. Vi ser, at vuggestuebørn bevæger sig på flere planer, de kryber, kravler, går, løber, klatrer, hopper, triller m.m. Ved at give barnet lov til at lege og udforske sin krop, finder barnet sine egne muligheder og begrænsninger, f.eks.: Hvad kan jeg, kan jeg selv komme ned herfra? Derved opnår barnet sikkerhed i bevægelserne, gør ikke noget hovedkulds, men øver ihærdigt i at mestre noget nyt. Et eksempel: Ved klatrestativet i alrummet Gustav går hen til ribben, tager et skridt op på det første trin, står et stykke tid, kikker på pædagogen der sidder på trappen. Tager et skridt ned. Olivia går hen til ribben, kravler helt til tops, vender sig om og kikker på pædagogen. Olivia kravler ned, et trin ad gangen, meget opmærksom på koordinering af arme og ben. Dette er et eksempel på to børn, der kender deres egen formåen. De føler sejr ved det de kan, er trygge og når de er klar, kravler de længere op. Barnets lærer gennem aktivitet og erfaring. Charlotte Højholt; Udvikling gennem deltagelse Et eksempel: Julius har stået og kigget på nogle børn, der kravler op i vindueskarmen. Han vil også prøve at komme derop. De andre drenge udnytter puder for at komme op, så han går hen og tager en pude. Han placerer den på gulvet foran vindueskarmen og træder op på den, som de andre børn. Han læner sig ind over vindueskarmen, prøver at lægge al vægten på overkroppen, mens han svinger det ene ben op. Da han er halvt oppe med sin krop, trækker han sig med hænderne helt op og sidder så oppe i vindueskarmen. Den pædagogiske praksis og handleplan for Mølleåen Side - 4 -

5 Dette eksempel illustrerer, hvordan det lille barn øver sig med sin krop, hvordan han lægger vægten, hvor benet skal være i forhold til armen. Barnet ser en udfordring og prøver sig frem med kroppen for at nå målet. Ude har vi en stor legeplads med en skrænt(god at trille ned ad, udfordrende at gå op ad, når man lige har lært at gå), krokodille (sjov at kravle på, sidde på), træstubbe i forskellige højder (til at kravle over, sidde på, stå på), gynger (stimulerer den vestibulære sans) og ujævne trappetrin (lære at vende sig om og kravle ned) og mange andre udfordringer. Vi opholder os næsten dagligt ude enten på vores store legeplads, hvor der foregår både planlagte lege (kravle op på opstillede kasser, balancere hen ad, måske ved hjælp af en voksen hånd, og derefter hoppe ned igen) såvel som spontant opståede lege, eller i skoven som omkranser vuggestuen fra tre sider. Et eksempel: Karl kommer løbende hen til mig og siger frø, jeg spørger ham, om han tror at vi kan finde en frø, og Karl svarer ja, og øjeblikket efter siger han Se, frø, og står med en ganske lille frø i sin lukkede hånd. Andre børn kommer til, og en af drengene har en spand med, jeg foreslår, at vi laver et hus til den lille frø i spanden, og det er Karl med på. Børnene tager selv initiativ til at samer græs, blade og pinde som frøen skal bo i nede i spanden. Efter et stykke tid, foreslår en af de større drenge, at frøen nu skal hjem til sin mor, og han tager forsigtigt frøen og hjælper den udenfor hegnet. Så vi ikke træder på den, som han siger. Eksemplet illustrerer, hvordan en spontant opstået aktivitet udvikler sig og skaber læring både mellem den voksne, men også mellem børnene. Vi skaber et udviklings- og læringsmiljø for børnene, hvor især barnets egen krop spiller en vigtig rolle, vi arbejder bevidst gennem planlagte aktiviteter, så barnet får lov til at udforske og eksperimentere med sin egen krop og muligheder. Se bilag. Vi udnytter også de mere rutinemæssige aktiviteter, eks. vis af og på klædning til at arbejde med barnets krop i fokus, i de fleste af de rutinemæssige aktiviteter sker tillige social, sproglig og kognitiv læring sted. Et af målene i vores læreplan. De voksne i vuggestuen fungerer som rollemodeller, barnet ser og oplever den voksne og dennes gøren. Den pædagogiske praksis og handleplan for Mølleåen Side - 5 -

6 Den voksne kan fungere som deltager, observatør eller tilstedeværende i børnenes leg, og skifte mellem rollerne efter børnenes behov. I vuggestuen foregår voksenstyret planlagte aktiviteter, det kan være mindre grupper med alderssvarende børn som sammen med en pædagog kan lege rollelege, male, synge, tegne, danse, gå ture i naturen osv. Vi er opmærksomme på, at det ikke er sikkert, at det var den læring, vi havde tiltænkt barnet skulle have, er den læring barnet rent faktisk får. Vores planlagte aktiviteter er efter et enkelte barns behov, og vi har for øje, at de foregår på barnet niveau. Refleksion er et vigtigt redskab for os, da det er vigtigt, at det vi oplever med børnene tages ind og bruges i vores arbejde, og ikke kun forbliver observationer. Vi vægter venskaber og det sociale liv i vuggestuen meget højt, og vi hjælper barnet med at etablere sociale relationer på deres niveau. Vi oplever hver dag, at børnene bliver glade for at se hinanden om morgenen og de giver gerne hinanden et kram. Vi vil gerne bakke op om de sociale relationer/venskaber der opstår i vuggestuen, fordi det er vigtigt at lære, at omgås andre og erfare hvordan andre børn reagerer. Bliver de kede af det, vrede, glade, bange osv., når jeg gør sådan og sådan. Det er vigtigt i disse relationer, at barnet lærer sine egne grænser at kende og forstår at gøre opmærksom på disse i forholdet til både børn og voksne. Barnet skal kunne sige til og fra, mærke egne følelser og kunne give udtryk for dem. Et af målene i vores læreplan. Barnet skal have følelsen af at kunne noget selv, dette kan opnås ved selv at prøve og gennem hjælp fra den voksne eller de andre børn. At kunne tage sit eget tøj på, at blive i stand til at klare mindre opgaver selv vægter vi højt, da det er med til at styrke barnet selvfølelse og troen på egen formåen. Vi er opmærksomme på barnet egne signaler på, hvornår det er klar til at hjælpe mere og mere til og klare tingene selv. Det tager som regel lidt længere tid, når barnet skal selv. Tid er for os en vigtig faktor når vi arbejdet med vores børn. Den pædagogiske praksis og handleplan for Mølleåen Side - 6 -

7 Pædagogisk læreplan Mål for det Pædagogiske arbejde Konfliktløsning mellem børnene. Mål: At børnene får begyndende -> stigende fornemmelse af/bevidstgørelse omkring de følelser, der opstår under konflikter. At børnene begynder at få redskaber til at gå ind i og ud af konflikter med selvværdet i behold. Tiltag: Vi voksne benytter korte sætninger, og er derved klar og tydelig i vores formulering til børnene. Vi sætter ord på følelser(ked af det, glad, træt, sur) og ser på barnets motiv/intention. Vi anerkender følelser og motivation, og er rollemodeller og bruge os selv(ved krop, lyd, stemme: drama ) til at skabe en form for identifikation i barnet af det, som foregår i det. Vi viser børnene, hvordan der bliver overensstemmelse mellem vores og deres kropssprog/signal og de talte ord (nej med ord og krop, ja med øjne og krop), og vi er meget bevidst om vores tonefald når vi taler. Vi er meget handlende(kropslige overfor børn, der endnu ikke har sprog eller har svært ved at udtrykke sig.) I situationer vurdere vi om vi skal afvente eller gribe ind med det samme i en opstået konflikt mellem børn. Vi prøve at bringe humor ind i situationen, og er nærværende og synlige for børnene og på, hvad der rører sig imellem dem. Vi signalere til børnene at vi gerne vil hjælpe, når noget går godt, eller når noget er svært. Tegn: At børnene begynder at afgrænse sig tydeligere med ord og krop overfor hinanden. At børn signalerer, at de har brug for hjælp, når de ikke kan sige noget At børn kan rumme at de ikke altid får/eller har ret, at børnene kan få nej fra os, men føle sig forstået alligevel. Den pædagogiske praksis og handleplan for Mølleåen Side - 7 -

8 At børn respekterer andres rimelige afgrænsning At børn kan gi` slip på en konflikt gir sig til noget andet. Dokumentation. Vi bestræber os på, at vi får en daglig snak med forældrene, enten når de henter deres barn/børn. I denne snak forholder vi os til, hvordan barnets dag har været, og vi fortæller forældrene om, hvordan barnet klarer små og store konflikter, hvilke udfordringer barnet har stået overfor den pågældende dag og kommer med de små solstråle historier, som der er mange af. De mere dybde gående samtaler omkring barnets udvikling og eventuelle vanskeligheder holder vi på andre tider efter aftale med forældre. Vi laver foto kollager, hvor vi har fokus på konfliktløsning, og skriver små historier som illustration til billederne. Eksempel: To børn vil begge gerne rutsje ned af den lille rutsjebane som står på stuen, men den ældste dreng Anders siger til yngre dreng, du må gerne komme først, og han laver en ny leg ud af at vente på tur og skiftes til at rutsje end han tidligere har haft for vane.. Dette eksempel viser, at de ældre børn har lært af de tiltag, som vi voksne har taget og som er implementeret i huset nu, men som stadig hver dag skal have stor fokus, da vi hele tiden har nye små børn, som skal lære at læse konflikter. Vi er i gang med at implementere det idrætspædagogiske dokumentations skema K1, her tager vi igennem kropslige aktiviteter og mål fat på at beskrive planlagte aktiviteter hvor målet er konflikt løsning. Evaluering 2011: I vores dagligdag arbejder vi til stadighed med at hjælpe børnene med at sætte ord på deres følelser og deres handlinger, så vi på denne måde støtter børnene i, at de får udviklet deres selvværd. Vi møder børnene med anerkendelse, udtrykt ved at vi møder dem hver morgen med et glimt i øjet, smil og hører hvordan deres morgen har været hjemme, det er vores oplevelse og erfaring, at de(både barnet og dets forældre) føler sig både set og hørt, og vi skaber på den måde tryghed for børnene og for deres forældre. Vi oplever, at både børn og forældre, så har en god begyndelse på deres dag, samt at forældrene kører på arbejde med en god følelse i kroppen. Den pædagogiske praksis og handleplan for Mølleåen Side - 8 -

9 I dagens løb hjælper vi børnene med, at de kan få sat ord på, at være ked af det, vred, gal, sur eller glad. Vi støtter barnet i at prøve nye udfordringer, og roser barnet, så det kan finde troen på sig selv. Vi står også på sidelinjen og betragter de forskellige barn-barn relationer, og griber kun ind, når vi ser, at de ikke selv er i stand til at løse en konflikt om eks. vis et stykke legetøj. I nogle situationer støtter vi også det enkelte barn i at sige Nej, det kan jeg ikke lide du gør, hvis et andet barn træder ind over det andet barns grænse og eks. vis vil bide eller slå. Vi bruger meget af at synge og lege sanglege med børnene, for gennem sanglegende får de udover at styrke deres sprog også får brugt deres krop til eks. vis "Jeg gik mig over sø og land", "Oppe på mit hoved", og de synge hinandens navne, så de får sat ord på hvem hinanden er, kende hinanden og kan omtale hinanden ved navn. Opfølgning på målet i Igennem K1 skemaet vil vi bevidst udnytte den kropslige tilgang til at få skabt mere mål rettede aktiviteter som kan støtte børnene i at arbejde med konflikt løsning. Vi vil stadig arbejde målrettet med målene da vi hver eneste måned modtager nye små børn, som alle skal opleve at få et selvværd og få troen på at det kan lære at sige fra og til. Selvhjulpen. Mål: Tiltag: At børnene selv kan Tage sko/tøj på/af selv og dermed blive mere selvhjulpen. At børnene så vidt muligt selv er i stand til at klæde sig af og på inden start i BH. At børnene Lærer at genkende tøj og pladser både egne og andres. At børnene Lærer at hjælpe hinanden og vente på tur. Når børnene skal ud og lege på legepladsen om formiddagen, tager vi vokne en mindre gruppe børn på ca. 4 med ud i garderoben. Vi viser hvert barn, hvor barnets egen garderobe er, og vi motiverer børnene til selv at tage deres sko/tøj ned. Vi vejleder med opmuntrende ord og fysisk hjælp det enkelte barn i hvordan de skal tage tøj/sko på. Når børnene har fået deres tøj/sko på, tager en af vi voksne en lille gruppe børn med ud på legepladsen. Tegn. Den pædagogiske praksis og handleplan for Mølleåen Side - 9 -

10 Vi erfarer at den lille gruppe giver ro til at vejlede hvert enkelt barn At det ikke skaber uro inde på stuen, når vi tager en gruppe fra stuen med ud i garderoben. At børnene selv finder deres plads, og at de også relaterer pladsen som deres overfor forældrene eller bedsteforældrene. At børnene har ro til at hjælpe hinanden, at der er ro til at snakke sammen, og vi voksne sætter ord på de forskellige dele af beklædningen, og vi kan gentage det flere gange. At børnene får en kropsfornemmelse ved selv at tage deres tøj/sko af og på. Børnene lærer at vente på tur, hvis de har brug for lidt hjælp og vi er i gang med at hjælpe et andet barn. Børnenes finmotorik udvikles når de skal tage hjemmesko af, tage sko på rulle lynlåse op eller ned. At børnene selv tager deres tøj/sko fra deres plads i garderoben. At børnene selv begynder at tage deres tøj/sko på. Evaluering 2011: Selv de mindste børn i vuggestuen er klar over, hvor deres tøj og især sko er i garderoben. Når de kommer ind ad døren om morgenen med deres forældre, så hjælper de forældrene med at ligge sutten og bamsen på plads i kurven i garderoben, om formiddagen når de er på vej ud så går de selv hen til deres egen plads og henter deres egne sko, blot ordene legepladsen eller ordene gå tur er blevet nævnt. Oplevelsen af at kunne selv ses tydeligt, på de børn der en formiddag finder deres gummistøvler i garderoben, selv tager dem på og stolt går rundt indendørs med de store støvler på og lyser af se mig, se hvad jeg kan. At støvlerne sidder omvendt tager vi med dem i en anden omgang, det at de selv vil prøve selv, og at de finder ud af, at de også kan selv øger deres bevidsthed for, at udvikle denne viden og snart forsøger de med sko, sut sko, jakke, strømper og hver lille sejr som barnet erfarer, kommer med i bagagen og skaber troen på at være noget. Den erfaring vi har fået med at arbejde med børnene i små grupper ude i garderoben, når vi tager tøj på, er at der opstår der langt færre konflikter mellem børnene i garderoben, de fleste børn kan nu sættes i gang med ord og anvisning, og de gør et forsøg på selv at tage sutsko af ved hjælp af den voksnes mundtlige instruktion. Børnene hjælper også hinanden med tingene, tit kan vi se et barn kæmpe med at hjælpe en kammerat med at tage flyverdragten på, og ord lyden fra barnet er præcis som den voksne har. Den pædagogiske praksis og handleplan for Mølleåen Side

11 Opfølgning på Målet i Vi vil fortsat have fokus på at have børnene med i alle de ting de kan, og det næste skridt er naturligt at få forældrene til at lade deres børn forsøge selv, for oplevelsen er ofte at mor eller far lige hurtigt tager sko og jakke på barnet, som kæmper for at for lov selv at komme til, og hvor forældrene ikke læser deres barns signaler, om at det gerne vil og kan selv. I 2012 vil vi arbejde mere målrettet med at børnene også klarer mere selv, når de sidder ved bordet og spiser deres frokost. Legepladsen. Sammenhæng: Vi har i Mølleåen en legeplads der giver nogle helt unikke muligheder, idet den er meget stor og med en beliggenhed, hvor naturen så og sige er helt inde på selve legepladsen. Mål: Vi vil udnytte legepladsens muligheder optimalt på følgende områder: Natur og naturfænomener; på vores legeplads ser vi egern, fugle, regnorme, bænkebider, biller, snegle m.m. Vi ønsker at udnytte børnenes naturlige nysgerrighed til at lære dem om disse dyr, og at hvordan man omgås dem med respekt. Motorik/krop bevægelse; styrker vi ved at cykle, spille bold, løbe, kravle, klatre, hoppe, rulle lave sanglege og meget andet hvor kroppen er i fokus.. Tiltag: Vi ønsker at søge fonde for at anskaffe forskellige bær og buske til legepladsens grønne arealer, som os mulighed sammen med børnene for at høste. Eks. Amerikansk blåbær, skovjordbær, solbær, nøddebuske. Besøg af naturformidler Katharina som giver både medarbejdere og børn nye måder at opleve den nære natur på. Vi har fået etableret et bål område bagerst på legepladsen, som er adskilt fra selve legepladsen med levende hegn af bøg samt en låge. Det er derfor muligt at være en mindre gruppe nede på bål pladsen og arbejde sammen med at kløve brænde til bål, finde små pinde, etablere bål og tænde det. Den pædagogiske praksis og handleplan for Mølleåen Side

12 Tegn: At børnene snakker om de små dyr. At børnene tager fat i det voksne, og vil op i skoven.. De giver slip på bolden og vil spille bold med de voksne senere med hinanden. De klarer de motoriske udfordringer de udfordrer sig selv går op og ned ad trappen. Dokumentation: Vi bruger foto og små historier til at skildre de planlagte aktiviteter på legepladsen, børnene får hver et A 4 ark med billeder og understøttende forklaring med hjem til forældrene. Børnene er stolte og fortæller forældrene om de ting der sker på billederne, og udvikler dermed deres endnu begrænsede sprog. De genkender deres kammerater og de voksne på billederne. Vi dokumenterer de enkelte mindre aktiviteter vha, SMMT. Evaluering 2011: Vi har 2 gange i løbet af 2011 haft forløb med Katharina, og personalet har evalueret forløbene vha. SMMTE. Vi har haft mere fokus på den nære natur ude på legepladsen i løbet af dette år, og ser at det skærper børnenes opmærksomhed, at vi som voksne er nærværende på legepladsen, at vi er rundt i alle hjørner hvor børnene opholder sig. Vi indførte en ny tradition til Skt.Hans i Hele husets børn, fra den yngste på 6 mdr. til den ældste på 2,10 år holdt vi Skt.Hans bål på legepladsen, børnene var med til at kløve brændet så det blev klart til at blive tændt, andre børn lavede en heks af nedfaldne grene og halm og iklædte heksen en prinsessekjole fra udklædningskassen. Vi tændte sammen bålet, og sad omkring på træstammerne mens vi voksen sang midsommervisen. Bagefter var der kogte pølser til alle. Opfølgning på målet i I 2012 vil vi arbejde mere målrettet med vores pædagogiske idræt på legepladsen, vi vil arbejde målrettet på at fange de af vores børn der er motorisk skrøbelige og lave aktiviteter rettet mod dem i K1 skemaerne. Den pædagogiske praksis og handleplan for Mølleåen Side

13 Børn med individuelle behov Når vi arbejder med børn med individuelle behov arbejder vi ud fra vores generelle læringsforståelse, dog med særligt fokus på de områder, hvor barnet har et særligt behov. Vi er bevidste om, at børn med individuelle behov har brug for særlig støtte og opmærksomhed, og at arbejdet med børn med individuelle behov kræver andre ressourcer. I vuggestuen har børnene meget vige rammer for at tilegne sig sproget, motoriske, sociale, kognitive og emotionelle færdigheder. Derfor kan det være svært at få øje på børn der kan have et særlige behov før de er 2,5-3 år. Dog er der enkelte børn som skiller sig ud fra det normale, og her er vi opmærksomme på at gøre en særlig indsats både i institutionen, sammen med forældrene samt at inddrage vores tværfaglige samarbejdspartnere. På vores pædagogmøder hver uge har vi mulighed for at tage en mere grundig pædagogisk snak omkring et barn som vi har særlig fokus på, og bruger den alsidige pædagogiske viden og erfaring som hver enkelt pædagog har. Det betyder, at der kan være behov for, at vi i en periode arbejder særligt med barnet for at styrke dets kompetencer. Vi modtager ofte børn der er for tidligt fødte og har i 2011 været på kursus, hvor vi fik en større viden omkring hvordan vi kan støtte disse børn i deres udvikling. Denne viden vil vi kombinere med vores K1 skema og gennem idræts pædagogiske lege og aktiviteter er vi i gang med at skabe mere bevidste aktiviteter, for at støtte de af vores børn der har behov for en ekstra indsats fra vores side. Overgange Overgang mellem hjem og vuggestue. Når vi tager imod et nyt barn i Mølleåen kommer det hjemme fra sin familie, fra en tryg, lille og genkendelig hverdag, hvor det ofte har været mor, der har haft barsel, og været tæt sammen med sit barn og derfor kan have svært ved at overlade det lille barn til os. Vi bestræber os på, at starten i Mølleåen bliver så tryg for familien som muligt, og derfor har vi skrevet en pjece til nye forældre om os, og om det meget nye, som de vil møde i vores vuggestue. Den pædagogiske praksis og handleplan for Mølleåen Side

14 Vi udleverer denne pjece, når forældrene kommer hos os, oftest når de har fået tilbudt plads og inden barnet skal begynde. Ved dette første besøg er det Mølleåens leder som byder forældrene velkommen, og viser forældrene rundt i hele Mølleåen. Forældrene hilser på personalet og de ser den stue, hvor deres barn skal gå på, og de tilbydes en kop kaffe eller the og en snak på kontoret. Det er vores erfaring af forældrene er meget glade for dette første besøg, og de føler, at de er velkomne og ikke nye, når de så kommer med deres barn den første dag. Dagen hvor barnet begynder har vi tilrettelagt, så den pædagog der primært vil være kontaktperson i de første dage tager sig af familien. Hun er sammen med familien og barnet i en times tid på barnets stue, og snakken drejer sig om barnet og familien og deres første måneder sammen. Pædagogen er meget bevidst om, at det er barnet der skal søge hende, og ikke omvendt, for at barnet skal føle tryghed ved stedet den eller de første dage. Alt hvad vi får at vide omkring barnets første tid med forældrene, er med til, at vi kan give barnet og familien den bedst mulige begyndelse hos os. Den første dag har vi en lille pjece, som beskriver hverdagen og de følelser som familien og barnet kan få i den første tid hos os, indtil barnet er faldet til og har accepteret at mor eller far forlader dem, men kommer tilbage, denne pjece uddeler vi til alle forældre. Efter 3-6 måneder holder den samme pædagog, som tog imod barnet en samtale med familien, uden at barnet deltager, og ved denne samtale evalueres den første tid i huset. Vi oplever ofte at få flere børn fra samme mødregruppe i huset, og er derfor i gang med et samarbejde med sundhedsplejerskerne om at tilbyde at en hel mødregruppe kan komme samlet på besøg hos os. Overgang mellem vuggestue og børnehave. Ved overgangen til børnehave indkalder vi forældrene til en samtale ca. 3 måneder før deres barn fylder 3 år, og ved denne tager vi mere dybde gående snak. Vi har en folder, som vi uddeler til forældrene inden vi mødes med dem, hvor vi beskriver, det vil gerne vil tale med dem om, så de kan forberede sig på samtalen, ligesom vi forbereder os til samtalen på vores stuemøder. Når vi får besked fra pladsanvisningen om, i hvilken børnehave/integreret institution barnet skal flytte hen, så tager vi kontakt til det pågældende hus, og tager på et besøg sammen med barnet og en jævnaldrene kammerat. Ved dette besøg hilser vi på pædagogerne på den stue, hvor barnets skal begynde, vi ser på det nye legetøj, de har og hilser på de kommende kammerater, og vi er måske med ude på legepladsen. Den pædagogiske praksis og handleplan for Mølleåen Side

15 Nogle gange tager vi en madpakke med, men hvis vi skal transportere os langt med bus til barnets nye institution, kan vi ikke altid nå det af et ressourcemæssigt hensyn. Noget vi godt kunne ønske os, var at den nye børnehave kom på et genbesøg hos os, for på denne måde at skabe mere samarbejde mellem Mølleåen og børnehaverne vi sender børn til. Forældresamarbejde. Indkøring af børn: Vi anbefaler, at forældre bruger mindst en uge, og gerne 14 dage på at støtte sit barn og sig selv i at lære Mølleåen, at kende. Den første uge oplever barnet, at det er spændende og udfordrende at være i vuggestuen. I den anden uge begynder alvoren at gå op for barnet. Mølleåen er ikke et sted, hvor barnet er sammen med sine forældre hele tiden, men en nødvendighed. Den første dag afsætter vi en time til en indkøringssamtale. De følgende dage vil være forholdsvis korte besøg i vuggestuen, da barnet suger alle de nye indtryk til sig og hurtig bliver mæt. Det, barnet skal lære de første uger, er at sige farvel til forældrene og lære at de kommer igen selvom de har sagt farvel. Herudover skal barnet knytte sig til de voksne på sin egen stue, således at det vil kunne opleve tryghed her. Forældrene skal være trygge ved, at medarbejderen forstår, hvad deres barn giver udtryk for, og opleve, at vi passer godt på deres barn. De følgende dage vil tiden, hvor forældrene er væk øges, dog således at vi har en livline, så vi hurtigt kan få forældrene til at komme til deres barn. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn, hvor meget barnet kan magte, og planlægger herudfra dag for dag. De første måneder efter at barnet er startet vil det få og have megen voksenstøtte, ligeså forældrene. Når barnet er faldet godt til og føler sig tryg, da vil støtten aftage, og ligeledes informationsniveauet i forhold til forældrene. Når et nyt lille barn starter i Mølleåen, har brug for ekstra ressourcer. Første dag kan begge forældre være med, de følgende dage anbefaler vi, at det er enten mor eller far er der med, og ellers en voksen, som barnet er tæt knyttet til. Når en ny familie begynder i vuggestuen, fortæller vi forældrene, at der ikke er noget, der er dumt at spørge om. Spørg bare! I vil få mange informationer til indkøringssamtalen, den første dag som kan være svært at huske. Vi har derfor udarbejdet en lille Velkommen til Mølleåen folder som I får udleveret den første dag. Den pædagogiske praksis og handleplan for Mølleåen Side

16 Som forældre er det vigtigt, at I er trygge ved at efterlade jeres barn hos os, det kan være vanskeligt at passe andre gøremål, hvis man er usikker på, om ens barn har det godt. I er altid velkommen til at ringe og høre, hvordan jeres barn har det. Forventninger til forældre: Når I starter i vuggestuen, udfylder I et stamkort til os. (via Børneruden fra 2012). Hvis der sker ændringer i de oplysninger, vi har fået ved start, da lad os det vide straks, så vi altid kan få fat i jer. I skal sørge for, at barnet har overtøj og fodtøj på/med som passer til årstiden. Spørg evt. på stuen, hvad der er passende overtøj. På barnets plads på badeværelset skal der ligge mindst et helt sæt indetøj, som passer barnet. Med indetøj menes bukser, bluser, undertøj, strømper. Det er vigtigt, at tøjet passer til årstiden. Barnet skal også have indesko, og gerne sko som barnet selv kan tage af og på. Det er en god idé at lade indeskoene blive i vuggestuen fra dag til dag. Barnets tøj skal være tøj, som barnet kan bevæge sig i. Bukser som er løse om maven, tøj som er nemt at tage af og på, så barnet hurtigt kan lære selv at tage det af og på. Bluser skal være så barnet selv kan trække ærmerne op. Navn i tøj og sko gør det lettere for jer at finde det igen, og for medarbejderne at lægge det i barnets garderobe. Når det er sommer og solen skinner, skal barnet være indsmurt i solcreme inden aflevering i vuggestuen. Medarbejderne giver barnet solcreme på i ansigtet, på nakken på armene og på håndryggen, efter det har sovet til middag. Vi anbefaler at børnene har en meget tynd langærmet T-shirt/ bluse på og meget tynde lange bukser. Vi opholder os normalt ikke ude i direkte sol mellem kl Vi har røde sol kasketter til alle børnene,som de har på når vi er på legepladsen og de vaskes dagligt. Medbring gerne et ekstra par sutter, hvis barnet benytter sut, de kan ligge i barnets badeværelsesgarderobe, så vi altid har, hvis sutten bliver væk. Husk at skrive navn på. Vi forventer, at jeres børn er friske og raske, når I afleverer dem i Mølleåen. Holder jeres barn en fridag eller er syg, vil vi gerne vide det så hurtigt som muligt, gerne før kl Når jeres barn er syg over en længere periode, vil vi bede jer om at ringe igen, når jeres barn er rask, så personalet på stuen er klar til at modtage jeres barn igen, da det kan være lidt svært at vende tilbage efter Den pædagogiske praksis og handleplan for Mølleåen Side

17 flere dages fravær. Samtidig vil det være praktisk af hensyn til vores planlægning af voksenressourcer. På forhånd tak. Er der noget i dagligdagen, som I bekymrer jer om eller undrer jer over, så kom og fortæl os om det. Hårspænder er farlige i en vuggestue, da børnene kan få dem galt i halsen, så I skal ikke give jeres barn spænder i håret. Hår elastikker er kun OK hvis det er de små man elastikker som ikke falder ud af håret. Halstørklæder og snore i tøj er ligeså farlige i vuggestuen. Snore skal pilles ud af tøjet, og I kan vælge en halsedisse eller elefanthue i stedet for halstørklæde. Plastikposer må ikke være i garderoberne. Vi anbefaler derfor en mulepose af stof eller rygsæk til regntøj mv. Når I afleverer og henter jeres barn, da gør det kort. Dette skal forstås på følgende måde. Når barnet kommer om morgenen, ved det godt, at forældrene skal gå. Dette lærer barnet lynhurtigt. De fleste børn har svært ved at gå i gang med en aktivitet, fordi de ved at forældrene skal gå. Når forældrene er gået, kan barnet fordybe sig. Om eftermiddagen, når I henter barnet, da skal denne afhentning ligeledes være kort. Barnet har på daværende tidspunkt haft dejlige timer i vuggestuen, men har nu brug for at være med sin familie uden resten af vuggestuen. I det tidsrum, hvor både forældre og medarbejdere er samtidig i vuggestuen kan det være svært for barnet at vide, hvilke spilleregler der gælder. Er det spillereglerne fra hjemmet eller er det spillereglerne i vuggestuen? Vil barnet ikke med hjem, er det ofte udtryk for det modsatte, at det er fyldt op af dagen i vuggestuen og nu gerne vil have fri fra arbejde. Samtidig gør vi opmærksom på, at det er vigtigt for de børn, der ikke er hentet endnu, at have mulighed for ro og fordybelse med det personale der er til rådighed. Syge børn: Sundhedsstyrelsen har udarbejdet pjecen Smitsomme sygdomme hos børn, vejledning for skoler, daginstitutioner og forældre. Heri står: Reglerne for fremmøde i institution er fastsat for at begrænse spredning af smitsomme sygdomme. Hovedreglen er, at syge børn ikke må møde i institutionen, og at et barn med en smitsom sygdom først må modtages, når det ikke længere smitter. Barnet er rask, når det på sædvanlig måde kan klare at opholde sig i institutionen. Det vil sige, at barnet skal kunne deltage i de aktiviteter, det plejer, uden at kræve særlig pasning. Hvis et barn møder i institutionen uden at være helt rask, har det på grund af Den pædagogiske praksis og handleplan for Mølleåen Side

18 nedsat modstandskraft større risiko for at få komplikationer til sygdommen eller pådrage sig en anden sygdom. Disse retningslinjer følger vi. Hvis jeres barn bliver sygt, mens det er i vuggestuen, vil vi kontakte jer og vi forventer, at I henter Jeres barn. Barnet bør blive hjemme indtil det er helt frisk, og vi anbefaler en feberfri dag hjemme, for jeres barns immunforsvar styrkes således, at barnet ikke hurtigt får en ny sygdomsperiode. Et barn i vuggestuealderen vil sjældent selv kunne fortælle, at det er utilpas. Det vil være det pædagogiske personale, som vil vurdere, om barnet er frisk og kan se, at barnet er træt, har blanke øjne, virker utilpas, og oplever, at det er for svært og krævende for barnet at indgå i dagens aktiviteter. Et barn behøver ikke at have feber for at være sygt eller utilpas. Som forældre vil I kunne opleve, at når I henter jeres syge barn hjem, virker han/hun frisk, når I er kommet hjem. Dette er ikke unormalt, idet barnet her har mulighed for at slappe af, for at få ro, og ikke længere skal forholde sig til de andre børn i gruppen. Børn i vuggestue vil ofte have mange sygedage. Det er en god idé at opbygge et netværk, som kan hjælpe med at passe barnet nogle af dagene. Vi har i Mølleåen fokus på god hygiejne. Vi benytter engangsmaterialer ved håndvask og bleskift, og medarbejderne er instrueret i hvad god håndhygiejne er, samt vigtigheden af hyppig håndvask. Vi opfordrer forældre og andre der kommer i Mølleåen at de benytter det hånddesinfektion der hænger ved indgangen samt at forældrene vasker deres barns hænder i vuggestuen, inden de afleverer barnet. Børnene får også vasket hænder inden de spiser. Ligeledes er det vigtigt at alle tager udeskoene af ved indgangen og benytter hjemmeskoene. På opslagstavlen ved indgangsdøren vil der hænge opslag, når vi har smitsomme sygdomme og børnesygdomme. Det er derfor vigtigt, at I ringer til os, når I har været til lægen og fået smitsom sygdom konstateret. Vi giver ikke børn medicin i vuggestuen eller indsmører barnet med lægeordinerede cremer. Undtagelsesvis, giver vi medicin, hvis barnet har en kronisk sygdom. Dette skal dokumenteres lægeligt. Hvis Den pædagogiske praksis og handleplan for Mølleåen Side

19 vi benytter et termometer til at måle barnets temperatur med, vil der altid være to voksne omkring barnet. En medarbejder tager ikke temperatur på et barn alene. Nyhedsbreve og anden skriftlig information. Ved udfyldelse af barnets stamkort beder vi jer meddele os en mail adresse, denne bruger vi til at sende jer Nyhedsbreve indtil den nye Børnerude er implementeret fra både jeres og vores side. Dette forventer vi vil ske i løbet af foråret Nyhedsbrevene ligger dog allerede nu på Børneruden og kan også læses derfra. På Mølleåens Hjemmeside kan hentes forskellige praktiske informationer, her ligger vores kost og hygiejne politik ligesom I vil kunne se billeder af alle ansatte medarbejdere, velkommen til Mølleåen ligger på hjemmesiden, men uddeles til jer når I bydes velkommen den allerførste dag i huset. Den pædagogiske praksis og handleplan for Mølleåen Side