UNG GRAVID UNG MOR. Årsberetning 2010 NÆSTVED KOMMUNE BØRNE OG KULTURFORVALTNINGEN

Transkript

1 UNG GRAVID UNG MOR Årsberetning 2010 NÆSTVED KOMMUNE BØRNE OG KULTURFORVALTNINGEN BØRNE16. juni 2011 Børnesundhedstjenesten Ledelsessekretariatet for Børn og Kultur

2 UNG GRAVID UNG MOR Årsberetning 2010 Indledning Gennem de sidste 8-9 år har Næstved Kommune taget særlige initiativer for at hjælpe unge gravide og unge mødre. De forskellige initiativer har gradvist koblet sig på hinanden og er løbende blevet udviklet til det, der i dag udgør ung gravid ung mor tilbuddene. Denne årsberetning indeholder et par oversigtstabeller samt en kort opsummering af, hvad der er sket i 2010, og hvad der er planlagt for Desuden er der i årsberetningen integreret et tematiserende bilag om Ung Mødregruppe - tilbuddet. De unge i tal Antal unge gravide unge mødre I alt Antal unge gravide unge mødre med dansk baggrund (eller dansk talende) med anden etnisk baggrund (og ikke-dansk talende) Antal unge gravide unge mødre der flytter til kommunen der flytter fra kommunen Antal unge gravide unge mødre der føder før uge 34 (præmaturt) hvor barnet er dødfødt

3 Antal unge gravide unge mødre som er under 21 år og gravid med barn nr som er under 22 år og gravid med barn nr. 2 2 De unges alder på fødselstidspunktet 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år 21 år Antal unge gravide unge mødre i mødregruppe i vuggestuepraktik der henvises til behandlingstilbud der henvises til særlig støtte hvis barn anbringes uden for hjemmet som tilbydes finansieret prævention (p-stav eller hormonspiral) 7 De unge i ord Alt i alt har der været registreret 38 unge gravide eller unge mødre i Næstved Kommune i løbet af Heraf er 5, dog fraflyttet kommunen efter at de er konstateret gravide. 10 er flyttet til kommunen som ung gravid eller ung mor, hvilket er mange sammenlignet med foregående år. To af de tilflyttende har haft barn under 1 år. De øvrige 8 har haft børn i alderen 1-3 år. Det aktuelle antal unge gravide eller unge mødre var således lavere end i Ligesom der fra 2008 til 2009 også kunne konstateres et fald i antallet, efter det var steget i forbindelse med kommunesammenlægningen. TIL- OG FRAFLYTNINGER Årsagen til fraflytningerne har oftest været for at komme tættere på det familiære netværk. Enkelte har samtidigt givet udtryk for, at de har kunnet få en bedre og billigere bolig i nærheden af det familiære netværk. 2

4 For hovedparten af de tilflyttende unge er det også ønsket om at være tættere på familie og venner, der spiller en væsentlig rolle. Ligesom mange af dem oprindeligt kommer fra Næstved. Jf. sidste års årsberetningen ville ung gravid ung mor indsatsen fremover omfatte, og inden for det afsatte budget, tilbud om prævention (p-stav eller hormonspiral) til de unge, der ikke har en børnesag og som ikke har økonomisk råderum til selv at købe prævention. Prævention til de unge er hidtil blevet betalt af kommunen, såfremt der har været en børnesag på barnet/moderen i Socialfagligt Kontor. I 2010 fik 5 af de unge således betalt prævention (hormonspiral) af ung gravid ung mor indsatsen. UNG MOR MED FØRSTE OG ANDET BARN Der er fortsat relativt mange af de unge gravide og unge mødre, der i forvejen er ung mor, og som også får deres andet barn inden de fylder 21 år eller inden de fylder 22 år. Det er ligesom i 2009 det højeste antal i al den tid, hvor kommunen har haft den specialiserede ung gravid ung mor indsats. Nogle af de hyppigste årsager hertil er, at den unge mor har fundet en ny kæreste og gerne vil skabe familie og have barn med ham. Sundhedsplejerskerne oplever rigtig mange brudte forhold til børnenes fædre. Ligesom, der er mødre, som ikke får taget præventionen i brug. F.eks. har lægen udskrevet en recept på en spiral, men den unge mor når ikke at få sat den op før næste graviditet er i indtruffet. Sundhedsplejerskerne vil fortsat have stor opmærksomhed på at forebygge graviditeter. TILBUD OM MØDREGRUPPE OG VUGGESTUEPRAKTIK Størstedelen af alle de unge gravide og unge mødre har i løbet af 2010 benyttet sig af mødregruppe-tilbuddet, med undtagelse af 5 unge. Årsagerne og begrundelserne hertil er forskellige. En har været på døgnophold og efterfølgende fået sit barn anbragt i plejefamilie. En af de unge lider af social angst og har ikke ønsket at deltage. For en anden har det stort set været umuligt, at komme ind til Næstved med offentlig transport. En er ung mor til barn nr. 2, og har ikke haft overskud til at deltage. En af de unge har fravalgt mødregruppe-tilbuddet uden begrundelse. Antallet af unge mødre i vuggestuepraktik er lidt lavere i 2010 end i de foregående år. Faldet kan begrundes med, at en større del af de unge har haft behov for noget andet eller mere. Sundhedsplejerskerne er meget opmærksomme på ikke fejlagtigt at få igangsat et tilbud om vuggestuepraktik, som burde være et behandlingstilbud. HENVISNING TIL BEHANDLING, SÆRLIG STØTTE, M.M. Omkring en fjerdedel af de unge er i 2010 blevet henvist til behandlingstilbud og/eller henvist til særlig støtte (døgntilbud eller vedr. forældreevne). Flere unge mødre har problemer med tilknytning og relationsdannelsen til deres barn, som de skal have behandling for eller støtte til. Det er sundhedsplejerskernes oplevelse, at de unge gravide og unge mødre er blevet tungere. Tidligere kunne flere af de unge mødre tilbydes vuggestuepraktik. 3

5 Pt. er der et større behov for et egentlig behandlingstilbud. Flere kommer med en belastet barndom i bagagen og møder ofte en kæreste med samme livsvilkår. Flere unge mødre har haft en opvækst i plejefamilie eller haft en svær barndom med omsorgssvigt, hvor deres selvværd og selvtillid er blevet svækket. Sundhedsplejerskerne oplever også, at en større del af forældrene har lettere psykiatriske diagnoser som ADHD, borderline, angst, depression og lignende. Har de unge som barn lidt omsorgssvigt, er der større risiko for fysiske eller psykiske lidelser senere i livet. Nye vindinger i 2010 Sundhedsplejerske-delen i indsatsen Fra 2010 omfatter ung gravid - ung mor indsatsen også unge 2. gangs fødende, som kendes i forvejen, og som er under 22 år ved fødslen. For at skabe en kontinuitet overfor de unge mødre, som allerede har været omfattet af ung gravid ung mor indsatsen med deres første barn, og som skal have andet barn inden de fylder 22 år, tilbydes de samme sundhedsplejerske som ved første barn og at kunne fortsætte i ung gravid ung mor indsatsen. Aldersgrænsen for en tilflyttende ung mors barn (og som tilbydes ung gravid ung mor indsatsen), er ændret fra under 4 mdr. til under 3 år. Med aldersgrænsen på under 4 mdr. har Børnesundhedstjenesten tidligere oplevet en uhensigtsmæssig lav aldersgrænse. I en forudgående forsøgsperiode har sundhedsplejerskerne registreret, hvor mange tilflyttende unge mødre med børn under tre år, der reelt er. Jf. afsnittet De unge i ord har hovedparten af tilflyttende mødre børn der er i alderen 1-3 år. Det er derfor besluttet, at alle unge med barn under 3 år, og som var under 21 år ved fødslen, er omfattet af ung gravid ung mor indsatsen. Litteraturen og statistikkerne påviser, at børn af unge mødre oftere udsættes for ulykker end andre (eksempelvis fald fra puslebord og barnevogn, spiser farlige ting, etc.). Det har ikke været muligt, at få aktuelle opgørelser af registrerede ulykker fra Næstved Sygehus. Statistikker fra Sundhedsstyrelsen viser, at der på landsplan er en overrepræsentation af tilskadekomne børn af forældre under 25 år ved barnets fødsel. Denne gruppe af børn/forældre har 40 pct. flere besøg på skadestuen end børn af ældre mødre. Enlige forældre har hyppigere skadestuebesøg end ældre samboende mødre. Ligesom undersøgelser har påvist, at mødre med lav indkomst har 50 pct. flere skadestuekontakter og 60 pct. flere indlæggelser efter ulykker. Sundhedsplejerskerne har arbejdet med at styrke formidlingen om hvordan de unge selv kan være med til at undgå, at ulykker sker. I den forbindelse har sundhedsplejerskerne udarbejdet og brugt dialog billedkort om sikkerhed i mødregrupperne. 4

6 Sundhedsplejerskerne i ung gravid ung mor indsatsen har gennemført en grunduddannelse i Konfliktløsning med henblik på, at styrke sundhedsplejerskernes evne til at gennemskue konflikter, og bl.a. hjælpe de unge mødre til, at de selv kan løse/undgå konflikter. Ligesom sundhedsplejerskerne skal blive bedre til at forudse/undgå, at blive en del af en konflikt. Der opstår f.eks. konflikter i mødregrupper indbyrdes mellem mødrene, og blandt den unge mor og barnets far eller mellem den unge mor og hendes forældre. Der er etableret et formaliseret erfaringsgruppesamarbejde med Ringsted, Slagelse, Faxe og Roskilde Kommuner. Praktiserende læge Jordemor Kok Næstved Sygehus Daginstitutioner Barselsambulatorium Familieambulatorium Sundhedsplejerske Pæd. konsulent Psykolog Mødrehjælpen Boliganvisning UUvejledere Sagsbeh. i Børn & Unge Sagsbeh. i Jobcentret Familie- Netværket Pladsanvisningen SAMARBEJDSMODEL FOR INDSATSEN (JUSTERET 2010) OPRINDELIG KILDE: SLUTEVALUERING AF PROJEKT UNGE GRAVIDE UNGE MØDRE, FEBRUAR

7 Jordemoder-delen i indsatsen Samarbejdet med jordemødre på Næstved Sygehus med at opspore de unge, har fungeret uændret og tilfredsstillende. De unge mødre udtrykker ligeledes stor tilfredshed med sygehusets kendt jordemoderordning, hvor de unge mødre føder med den jordemoder, der har fulgt dem igennem graviditeten. Sygehus-delen i indsatsen Sygehuset har etableret et barselsambulatorium, som er et tilbud til nybagte mødre. Nybagte mødre kan benytte ambulatoriet de første 14 dage efter at have født. På ambulatoriet gives der ammevejledning, m.m. Ligesom personalet tager stilling til eventuel opfølgende behandling. F.eks. hvis et barn har gulsot. Det er sundhedsplejerskernes erfaring, at de meget tidlige sundhedsplejerskehjemmebesøg ofte er nok i forhold til behov for støtte og vejledning. Og specielt også da unge mødre har et særligt tilbud om 3 dages indlæggelse på barselsafdelingen. Der er også etableret et familieambulatorium. Et specialiseret tilbud til gravide med f.eks. misbrugsproblematikker. Ambulatoriet blev først for nyligt taget i brug. Et samarbejde med ambulatoriet ligger i naturlig forlængelse af de øvrige samarbejder med sygehuset. Ungdommens Uddannelsesvejledning i indsatsen Det gode formaliserede samarbejde fortsætter med fire netværksmøder årligt. UUvejlederne kommer en gang i alle mødregrupper. Ligesom de tilbyder og opfordrer de unge til individuel vejledning, allerede i graviditeten. Jobcenter-delen i indsatsen Udvidelse af samarbejdet med de to sagsbehandlere for Jobcenteret, således at de ledige unge allerede under graviditeten har en kontakt til en sagsbehandler er ikke lykkedes som forventet, jf. på bedding i 2010 i årsberetningen for Der arbejdes fortsat med stor optimisme på et samarbejde med Jobcentret. Psykolog-delen i indsatsen Supervisionen af sundhedsplejerskerne er reduceret fra hver 14. dag til en gang om måneden. Det udfylder ikke behovet optimalt. Der er flere sårbare familier, som sundhedsplejerskerne har behov for at supervision på. 6

8 Daginstitutions-delen Der er oprettet et vuggestuetilbud (mulighed for vuggestuepraktik) i daginstitutionen Mælkebøtten i Holmegaard. På bedding i 2011 I forlængelse af fokus på ulykker, arbejdes der på, at få lavet aftale med Beredskabsstyrelse om at kunne introducere og undervise de unge i førstehjælp til børn. Når forældre f.eks. har en psykisk sygdom påvirker det hele familien. Psykisk sygdom kan medføre ændringer i forælderens tanker, følelser og handlinger. Graden og måden hvorpå barnet kan blive påvirket, afhænger af hvilken type psykisk sygdom, der er tale om. Familiens ressourcer og netværket omkring familien har stor indflydelse. Bliver den psykiske sygdom behandlet med medicin skal der under graviditeten være stor opmærksomhed på medicinens eventuelle indvirkning på fosterets udvikling. Efter fødslen skal der ligeledes være stor opmærksomhed på om medicinen overføres til barnet ved amning og via modermælken. Sundhedsstyrelsen påpeger, at der er mellem og børn, der har psykiske sårbare eller psykiske syge forældre. Alt efter sværhedsgraden er der risiko for at børnene udvikler psykosociale problemer. Mødre med svære psykiske sygdomme er ofte fundet i graviditeten og relevant hjælp er sat i gang allerede i graviditeten. Lettere psykiske lidelser har måske ikke helt samme bevågenhed. I forbindelse med ung gravid og ung mor indsatsen vil sundhedsplejerskerne afdække, hvor stor en del af de unge mødre og fædre det drejer sig om i Næstved Kommune. Er der anledning til bekymring igangsættes relevant henvisning og hjælp som hidtil. Sundhedsstyrelsen har i godt 20 år anbefalet, at børn skal sove på ryggen, for at mindske risikoen for vuggedød (forbygge vuggedød). Langt de fleste forældre er yderst opmærksomme herpå. Det viser sig dog, at der er nogle uhensigtsmæssige konsekvenser, når forældrene bliver for ensidigt fokuseret på anbefalingen om, at børn skal ligge på ryggen. Der konstateres og ses et stigende antal børn med mere eller mindre skæve kranier. Den supplerende vejledning om varierende lejring (liggestillinger) synes ikke at være optimal. Spædbarnets hovedform er blød og eftergivelig ved fødslen, bl.a. for at kunne passere ud gennem den smalle fødselsvej. I de første måneder er kraniet fortsat blødt, og er først mere fast i fire måneders alderen. Et stigende antal børn udvikler skæve kranier efter de første måneder, og enkelte børn får, som følge af dette, en forkortet halsmuskel, som kan føre til yderligere asymmetri af hoved. 7

9 Asymmetri af hovedet er behandlingskrævende i form af fysioterapi eller kiropraktik. Behandlingen er en udgift for den unge mor. Det er kun en lille andel, der kan gives tilskud til. For nogle børn er der kosmetiske følger. Årsagerne til flade kranier kan der være flere. Den hyppigste er barnets lejring i barvågne tid, med øget pres på baghovedet. Barnet lejres på ryggen, når det ligger nets under legestativet. et. Barnet sidder meget i skråstol eller autostol. Og der er mødre, der ikke kan holde ud, at deres børn græder eller brokker sig, når de ligger på maven, og derfor vender dem tilbage til ryggen. Både generelt i forhold til alle nybagte forældre, men i særdeleshed i ung gravid ung mor indsatsen, vil sundhedsplejerskerne skærpe sin formidlingsform og vejled- ningsmetode, med henblik på at forebygge skæve kranier. 8

10 Temabilag Ung Mødregruppe - tilbuddet I dette temabilag sættes der fokus på mødregruppe-tilbuddet. Tilbuddet har været en del af ung gravide ung mor indsatsen, lige siden indsatsen startede op som projekt i Tilbuddet og de aktiviteter, der er knyttet til tilbuddet har været i konstant bevægelse og under løbende tilpasninger. Bilaget her giver en indsigt i, hvordan tilbuddet er skruet sammen i dag m.m. Og hvordan tilbuddet er en metode til rigtig mange ting. Temabilaget er skrevet af de to sundhedsplejersker, der varetager ung gravid ung mor indsatsen. Alle mødre har, uanset alder, brug for at blive bekræftet i, at de tilhører et fællesskab og kan leve op til billedet af den perfekte mor. Mødrene foretrækker mødregrupper, hvor de føler, at de har mest muligt til fælles. Aldersforskellen på mødrene må helst ikke være for stor, og børnenes alder må helst ikke variere mere end 3-4 mdr. De unges sociale og uddannelsesmæssige baggrund må heller ikke være for stor. Mødrene foretrækker at dele mødregruppe med nogle der ligner dem selv. Så når de unge mødre deltager i en mødregruppe, ser vi, at det for alvor rykker, når de kan spejle sig i hinanden - og kan komme ind i et fællesskab, som giver ny viden, hvor der bliver lyttet til den enkelte (hinanden) og som kan være et støttende netværk i en sårbar tid. Mødregruppen danner en god ramme for, at styrke de unges netværk sammen med unge i samme livssituation og danner en god ramme for positive oplevelser ved at møde ligestillede. Mødrene får udvidet et ellers ofte begrænset netværk, således isolation og ensomhed kan brydes. I gruppen formidler vi viden om moderrollen samt om barnets udvikling og kompetencer ud fra de forudsætninger og forventninger, som de unge har. Vi fokuserer, også meget på deres liv efter barslen ophører, i forhold til uddannelse og job. Mødregruppen er et godt supplement til hjemmebesøgene. I hjemmebesøgene varetages den tætte kontakt med mor og barn, med sundhedsplejersken som er tilknyttet familien. Vi fungerer både i gruppesammenhæng og under hjemmebesøgene som rollemodel for mødrene, ja næsten som en professionel mor. MØDREGRUPPERNE SOM NETVÆRKET Den unges primære netværk af familier, kæreste og venner er ofte yderst begrænset. Tidligere veninder forsvinder ofte under graviditeten, da interesseområderne bliver forskellige og den psykiske udvikling forløber forskelligt. Der er skiftende kærester. Mødrenes boliger i det sociale boligbyggeri udgør deres fysiske rammer. De lever ofte i deres egne lille verden. De unge gravide, som allerede har mødt hinanden til fødselsforberedelserne hos jordemødrene, samler vi igen og fortsætter med dem i en mødregruppe, når de har født. Disse grupper bliver ofte deres tætteste netværk. Nogle gange er en pige fra fødselsforberedelsesgruppen med til en andens fødsel, og bliver den bedste veninde, der senere skal med til bryllup. 9

11 AKTIVITETER I MØDREGRUPPEN Mødregruppen holder til på Den Matrikelløse Døgninstitution, som ligger i gåafstand eller er nem at komme til med offentlige transportmidler for alle mødrene, der bor i Næstved by. Her har vi et stort lokale til rådighed. Lokalet er indrettet med møbler købt på genbrugsstationen. Og der er køkkenfaciliteter til f.eks. at varme flasker. I mødelokalet er der en stor madras på gulvet med to legestativer. Her er det ideelt at beskæftige sig med børnene og se på børnenes udvikling i forhold til deres forskellige aldre. Der er en tendens til, at de unge mødre ikke synes at børnene vokser hurtigt nok. De skal gerne kunne alting meget før deres biologiske alder. Vi prøver at korrigere og vejleder i forhold til at se mere realistisk på deres børn. Vi taler med de unge mødre om børnenes behov og hvad de signaler barnet sender betyder. Og hvordan trøster jeg mit barn, etc. Vi bruger dialogkort (billedkort) rigtig meget. Det er en god metode, som sætter gang i refleksionerne på en helt anden måde end gennem et ledende spørgsmål. Vi har kort omkring ulykker og livsstil samt med udsagn, som de unge selv skal gøre færdigt. Dette er meget populært i grupperne og de spørger selv efter, hvis alle ikke har nået at vælge kort. Mødregruppen mødes 3 timer hver anden uge gennem et halvt år. Vi indkalder til mødregruppen og står for det praktiske mht. til kaffe/the/kakao og frugt. Der serveres varmt mad til mødrene og børnene, når de bliver gamle nok. Maden laves af en kok fra en lokal skole. Maden tilberedes efter Sundhedsstyrelsens bog Mad til Spædbørn og Småbørn. Vi giver dem inspiration til nye sunde madvaner og lærer dem det hyggelige ved at sidde sammen om et veldækket bord med både lys og blomster. Vi gør meget ud af at fortælle om betydningen af, at komme til tiden og slutte til tiden i respekt for hinandens tid. Vi beder om, at der meldes afbud, hvis den unge er forhindret i at komme. Hvis ikke vi hører et afbud og den unge ikke dukker op, ringer vi og spørger til deres fravær, da alle mødre har en betydning for gruppen. Der er indimellem planlagte emner, men det er nødvendigt at være omstillingsparate og kunne drøfte de emner, som lige er aktuelle for mødrene den pågældende dag. Tilliden til mødrene skal vi værne om, da de er meget sårbare. Prævention, seksualitet og samlivsproblemer er ofte aktuelle emner. Forskellige former for prævention drøftes og præventionskassen fra Sex og Samfund vises. Mødrene oplyses også om muligheden for betalt hormonspiral, hvis de ikke selv er i stand til at betale. Fremtidsdrømme bliver drøftet. F.eks. drømmene om kernefamilien med mor, far og barn og gerne et lille hus. Mulighederne for uddannelse, hvad har de af afsluttet skolegang. Mange af vores unge mødre har lidt store nederlag i skolen og i uddannelsesforløb. Økonomien sætter også sine begrænsninger for ønske-uddannelsen. Ungdommens Uddannelsesvejledere aflægger besøg i alle grupperne. 10

12 Alle mødregrupper besøger Mødrehjælpen, og opfordres til selv at besøge mødrehjælpen og at købe billigt legetøj og tøj her, så økonomien kan række længere. Kendetegnende for de unge mødre er en meget stor grad af åbenhed og engagement, hvilket vi tolker som, at de føler sig trygge. Vi prøver, at trække os fra ekspertrollen, så mødrene kan bruge hinandens erfaringer og spejle sig i hinanden. Vi gør meget ud af tavshedspligten, alt hvad der bliver sagt i mødregruppen, må ikke komme udenfor rummet. Ind indimellem er der behov for at drøfte indbyrdes relationer i gruppen, idet der opstår uvenskaber og klikedannelse. De unge mødre kommer oftere i konflikt med hinanden og skaber mange gange problemer for sig selv. Med baggrund i vores uddannelser i konflikthåndtering og gruppemetode, tager vi lederskabet på os i gruppen og er ansvarlige for, at alle føler sig godt tilpas og kommer til orde i mødregruppen. Vi skaber rammerne for, at gruppen kan fungere, selvom de kommer med forskellige livsvilkår i deres rygsæk. En mødregruppe, der fungerer som beskrevet, kan ikke alene bryde den sociale arv, men den kan være et positivt skub i den rigtige retning, da vi har alle unge mødre under 21 år, både de ressourcesvage og de ressourcestærke, og dette er meget berigende for gruppesammensætningen. Ved alle møderne i gruppen optager vi video af børnene og tager digitale billeder. Begge dele får forældrene, når mødregruppen slutter. De tager imod med meget stor taknemmelighed. De unge mødre får ligesom andre nybagte forældre hjemmebesøg. Og hjemmebesøgene er vigtige for de unge mødre. Vi bruger bl.a. hjemmebesøgene på at følge op på emner og snakke, som er foregået i mødregruppen. Ligesom vi iagttager mor barn forholdet og om mor kan tilsidesætte egne behov frem for barnet. Eksempelvis, når hun skal ud at ryge eller gerne vil have sin mad, mens den stadig er varm. TO SUNDHEDSPLEJERSKER I GRUPPEN Mødregruppen er et rum for både information, læring, udvikling, relationsdannelse, omsorg, problemløsninger, m.m. Derfor er det udtryk for bevidst prioritering, at der er to sundhedsplejersker tilstede, når de unge mødes i mødregruppen. Vi skal observere, give opmærksomhed, oplyse, hjælpe, være rollemodel, facilitere, m.m. Modsat ordinære mødregrupper, som ofte er selvkørende efter de første par møder. Under mødregruppe-aktiviteterne supplerer vi hinanden. Det giver f.eks. en større dynamik, når forskellige emner drøftes i gruppen. Eventuelle opståede problemstillinger er ofte komplekse, og muligheden for en sideløbende parallel evaluering os i mellem, er en fordel for de unges succes-oplevelse af det samlede møde i mødregruppen. Mødrene er også meget opmærksomme på, hvem der eventuelt får meget opmærksomhed. De bliver jaloux på hinanden. Dette mærkes især, når der lejlighedsvis kun er en sundhedsplejerske tilstede i gruppen, og hvor det således kan være svært at imødekomme alle mødrenes behov for kontakt. 11

13 Og vi oplever, at de unge mødre lige så gerne spørger egen sundhedsplejerske som den de ikke har. Vi har en klar fornemmelse af, at mødrene befinder sig godt og ser frem til tirsdag formiddag hvor de får mad og udvist en masse omsorg også til dem selv og ikke kun til deres børn. Yderligere er det en god støtte for os, at kende hinandens unge mødre (og familier). Det er en fordel for den samlede indsats i familien. Endeligt fremmer det en kontinuitet under ferie og sygdom, hvor det bliver let at afløse i hjemmebesøgene. EVALUERING AF MØDREGRUPPERNE Efter hvert mødregruppe-forløb foretager vi en evaluering af forløbet sammen med de unge mødre. Følgende udsagn er blot et lille udpluk (guldkorn) fra de seneste evalueringer. Dejligt at komme i mødregruppe, så er der noget at stå op til. Jeg har fået nye rigtig gode veninder. Dejligt at være sammen med ligestillede. Jeg tænkte; åh nej, det er lige som i unge mødre i tv, men sådan er det slet ikke. Et halvt år i mødregruppe er alt for kort tid. Godt med besøg af UU vejlederne, så det ikke kun handler om mit barn, men også om mig. Det har været hyggeligt at lære andre mødre at kende, godt at være flere unge sammen og flere børn sammen. Jeg synes, at det er rart børnene bliver filmet. På den måde kan man bedre se og huske, hvordan barnet så ud og hvor godt det legede med de andre. Synes det er hyggeligt at høre og fortælle om, hvordan det har været hos en siden sidst. Det er en god ide med maden. Det smager godt og man får prøvet noget nyt. Godt med to sundhedsplejersker i gruppen og de begge kender os godt. Farvel sagde ræven, og nu skal jeg betro dig min hemmelighed. Den er ganske ligetil: Kun med hjertet kan man se rigtig. Det væsentlige er usynligt for øjet. Fra Antoine de Saint-Exupèry s bog Den lille prins. 12