Mennesker er forskellige og behøver forskellig type hjælp har man set et menneske med ADHD, har man bare set et.
|
|
- Bertha Villadsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1. Se mennesket før diagnosen Både børn og voksne kommer i kontakt med et offentligt system også før de er identificeret/diagnosticeret som havende ADHD. Tilbageholdenhed med at henvise små børn, lange ventetider til udredning og behandling og tilstedeværelsen af andre typer problemer gør, at en diagnose aldrig kan være forudsætning for en offentlig støttende indsats. Mennesker er forskellige og behøver forskellig type hjælp har man set et menneske med ADHD, har man bare set et. Tidlig indsats er vigtig for at kunne forebygge udvikling af andre typer psykiske eller sociale problemer. Med en tidlig indsats kan børn og voksne hjælpes på præcis den måde, der skal til for at de kan deltage i almindelige aktiviteter i samfundet. Funktionsnedsættelser bliver kun til handicap hvis ikke de mødes med forståelse, forebyggelse og helhedsorienteret indsats. ADHD kan give vanskeligheder i livet. Men mennesker med ADHD er forskellige, og indeholder dermed også mange muligheder og ressourcer, som kan udnyttes positivt, hvis de bliver set. At leve et liv med kvalitet handler om at kunne udnytte sine styrker og at få hjælp til at håndtere sine svagheder. Det fremgår intetsteds af lovgivningen, at en diagnose er forudsætning for støtte efter serviceloven, folkeskoleloven mv. Kommunerne skal fastholdes på deres ansvar for at der ydes passende støtte til børn, unge og voksne i deres kommune gennem opsøgende indsats i dagsinstitutioner, skoler, uddannelsessteder mv. Medarbejderne i det kommunale system skal kunne se og tage hensyn både til de svage sider og til de personlige ressourcer, det enkelte individ indeholder, og skal kunne tilrettelægge indsatsen udfra det. Forældrene er børnenes og de unges primærpersoner i et barndomsforløb, der er længere end for andre børn. Derfor bør kommunerne støtte forældrene til at støtte en særlig vanskelig forældreopgave. Det kan ske gennem forebyggende forældretræning, opbygning af netværksaktiviteter o.lign. Kommunerne bør øge fokus på aktiviteter, der kan forebygge mere indgribende indsats i familier som tildeling af støtteperson, lønkompensation eller anbringelse udenfor hjemmet. ADHD hos voksne viser sig ofte som en sammenhængende række problemer, hvor der skal sættes bredspektret ind. Opbygningen af kapacitet, hvor både materiel støtte i form af betaling af merudgifter og støttende indsats i form af relationer skal opbygges i kommuner og institutioner. 1
2 2. ADHD er et livslangt handicap ADHD er som oftest et livsvarigt handicap, som giver behov for støtte og/eller behandling hele livet igennem. Tidligere antog man, at børn med ADHD voksede sig ud af symptomerne med alderen. Det har nu vist sig, at det ikke sker. Børn med ADHD bliver voksne med ADHD og flere voksne får stillet diagnosen ADHD i voksenalderen. Både symptomer og problemer ændrer sig med alderen. Den ydre uro ændres til indre uro med depressive træk. Opmærksomhedsforstyrrelsen camoufleres som rutiniseret adfærd. De forskellige livsfaser forudsætter forskellig indsats. En gang givet diagnose skal revideres adskillige gange i livsforløbet og behandling og indsats skal tilrettes nye livssituationer. Myndighedsalderen på 18 år svarer ikke til det modenhedsniveau, mange unge med ADHD har. Forskningen siger, at man kan trække 1/3 fra den biologiske alder for at finde modenhedsalderen. Følgen af ubehandlet ADHD er, at mennesker med ADHD oftere udvikler psykiske lidelser, bliver misbrugere, begår kriminalitet, har svært ved at fastholde jobs og gennemføre en uddannelse. Børn med ADHD og deres forældre skal tilbydes en langvarig ofte livsvarig indsats, hvor det er muligt for de berørte at henvende sig, når problemer ændrer karakter. Opsplitning af tilbud til hhv. børn, unge og voksne giver ikke mening for familier, berørt af ADHD. Der bør indføres aldersintegrerede ADHD klinikker, hvor medarbejderne er kompetente på livsforløb. Derfor er der behov for ændringer i den kommunale indsats særlig hvad angår: Indførelse af efterværnsmulighed for unge over 18 år, som ikke har været anbragt udenfor hjemmet. At der lægges vægt på betydning af inddragelse af forældre, uanset at den unge er nået myndighedsalderen. At der indføres (re)habiliteringsmulighed for unge og voksne med ADHD, som netop pga. handicappet ikke i tide er kommet i gang med uddannelse eller arbejdsliv. At der udfærdiges politikker om sagsoverlevering, fx handleplaner ved overgangen fra fra børn- og unge afdelingen til voksenindsats eller ved skift af sagsbehandler. At handleplaner mv. visualiseres og understøttes elektronisk for at støtte mennesker med ADHD. 2
3 3. Basale menneskelige kompetencer ADHD er så indgribende et handicap, at det er en fælles opgave for familie, skole og samfund at støtte børn, unge og voksne i at udvikle deres basiskompetencer. Basiskompetencer er krav og forventninger som alle borgere, børn, unge og ældre mødes med i det moderne samfund. Krav og forventninger der indebærer, at for at lykkes med uddannelse, karriere og familieliv, skal man som individ kunne: Udvikle sociale relationer og fastholde et netværk Lære af erfaringer, både positive og negative så man også kan klare sig i personligt pressede situationer Mennesker med ADHD er handicappet på begge disse vitale områder. Den ADHD-ramte har netop svært ved at udvikle sociale relationer, ved at kommunikere og være sammen med andre. Risikoen for social isolation og ensomhed er forøget i forhold til normalbefolkningen. Det forventes også, at mennesker lærer af deres erfaringer, for at kunne indgå i stadig mere komplicerede sammenhænge. At man kan klare personligt pres. Det er kompetencer, mennesker med ADHD har vanskeligt ved. Følgen kan derfor være, at den ADHD-ramte skifter job, uddannelsesretning, partner etc., skift der medfører yderligere social udsathed. ADHD er overvejende arveligt. Risikoen er, at har et barn eller en ung ADHD, så har en af forældrene sandsynligvis også ADHD. I de dobbelt ramte familier, er behovet for professionel støtte og indsats ekstra påkrævet, fordi den kompensation forældre kan yde i forhold til handicappet, er nedsat hvis man selv har ADHD. Mennesker med ADHD har brug for livslangt at støttes i at kunne bruge deres erfaringer og at få hjælp til at udvikle kompetencer i refleksion og overblik. Der er behov for støtteordninger - coaches/sociale tolke til at klare både de praktiske men særligt de sociale kompetencer. Mennesker med ADHD kan have brug for hjælp til at oversætte det, der foregår i sociale sammenhænge. Familie, partnere og børn udgør det primære netværk. Men et netværk, som kan have behov for aflastning. Der skal udvikles støtteordninger, uddannelsesforløb mv. der støtter pårørende i at kunne meste et hverdagsliv med ADHD. 3
4 4. Større kapacitet i udredning og behandling Fra 2008 er indført udredningsgaranti i børne- og ungdomspsykiatrien og fra 2009 også en behandlingsgaranti. Fra 2010 indføres behandlingsret i voksenpsykiatrien. Disse tiltag er sat i værk for at få nedbragt de lange ventelister på udredning og behandling. På børneområdet er ventelisterne til udredning steget, så ventetiden i visse dele af landet er over 2 år på trods af, at børne- og ungdomspsykiatrien kun er i kontakt med 0,9 % af børnene mod en forventet efterspørgsel på 2,0%. Øgede ventetider kan således forudses. Der er kun indgået 4 aftaler med private klinikker, et antal, som slet ikke kan dække behovet. På voksenområdet er det vanskeligt at finde psykiatere, der interesserer sig for ADHD. Der er således ingen opgørelser over behov og ventetider. Et helt centralt problem er overgangen fra børne til voksenalderen, hvor det manglende fokus i voksenpsykiatrien kan stoppe et ellers positivt behandlingsforløb. Udredning og medicinsk behandling i den regionale psykiatri hænger ikke sammen med den kommunale sociale, beskæftigelsesmæssige eller uddannelsesmæssige indsats. Udredningsret og behandlingsgaranti er finansieret via satspuljemidler. Det er helt uacceptabelt at centrale områder af den sundhedsmæssige indsats ikke har fast finansiering men er afhængig af tidsbegrænset politisk velvilje. Større og større grupper hører til de psykiske funktionsnedsættelser, hvis konsekvenser sætter sig igennem i hele livsforløbet. ADHD udredes i psykiatrien, afhjælpes via handicapordninger, men viser sig ofte som sociale problemer. Kommunerne bør tage alvorligt, at der er tale om de borgere, som har brug for intensiv og sammenhængende støtte og kommunerne bør i forbindelse med overtagelse af forebyggelses- og sundhedsopgaver overfor borgerne etablere psykiatri-nære klinikker, som kan yde en sammenhængende indsats. Der er mangel på både børne- og voksenpsykiatere. Der bør tilrettelægges udredningsforløb, hvor hovedopgaverne påhviler andre faggrupper end psykiatere, som behandlingsretten på voksenområdet også understreger. Børne- og ungdomspsykiatrien har på eget initiativ udarbejdet referenceprogram om børn med ADHD. Dette referenceprogram er meget medicinsk orienteret og burde suppleres med anbefalinger, der knytter sig til de pædagogiske, sociale og familiemæssige problemstillinger. Tilsvarende bør udarbejdes referenceprogrammer/vejledninger på unge og voksenområdet, som sikrer, at der foregår kvalificeret udredning og behandling. 4
5 5. ADHD berører hele livet og er sektoroverskridende Dansk handicappolitik hviler på sektoransvarlighedsprincippet, hvilket betyder, at den sektor, der står for indsatsen overfor normalbefolkningen også skal stå for indsatsen overfor handicapgrupperne. Udredning af ADHD foretages oftest i psykiatrien, som er regionalt organiseret. Det kommunale handicapområde står for tildeling af hjælpemidler og anden kompensation. Det sociale system træder til i forbindelse med andre støttefunktioner (familie, job, uddannelse, botilbud etc.) undervisningssektoren er ansvarlig for delelementer, tilligemed jobcentre, osv. Mange professionelle, fagområder og sektorer skal aktiveres for at hjælpe den ADHD ramte familie. I de senere år er markedsudsætning blevet et betydningsfuldt element i socialpolitikken. Det betyder at også private firmaer skal koordineres med den offentlige indsats. Overgangen fra barndom til voksenlivet er længere og kan være mere problematisk for unge med ADHD. I den proces skifter barnet fra den børnerettede indsats til en voksenindsats. Undersøgelser viser, ud over almindelig vanskeligheder med koordination, at overgange fra en situation til en anden, giver problemer; overgang fra børnehave til skole; overgang fra skole til ungdomsuddannelse; overgang fra barn til voksen. Mange familier kan berette om hvordan de er de ansvarlig for koordinering mellem disse mange professionelle og sektorer. Når dertil kommer stor udskiftning af kommunalt ansatte, bliver mangel på koordination og sammenhæng reglen og ikke undtagelsen. Der har været afviklet mange forsøg med case-managers, koordinerende sagsbehandlere, patientrådgivere mv.; initiativer, som har haft til formål at afhjælpe gråzoner og manglende konsistens i den offentlige indsats. Uden faglig koordination af behandling og tiltag over for den enkelte med ADHD eller dennes familie og uden deling af viden, vanskeliggøres den samledes indsats. Risiko for usammenhængende behandling og risiko for at de ramte tabes af behandlingssystemet er derved overhængende. Sektoransvarlighedsprincippet bør diskuteres i lyset af kommunalreformens opsplitning i flere sektorer. Der kan udvikles nye forvaltningsformer, der går på tværs. Der er der behov for særlige tiltag i den kommunale sagsbehandling i form af: Koordination af indsatsen i de forskellige afdelinger i kommunerne. Koordination af indsatsen i kommuner og regioner, herunder psykiatrien. Kommunerne etablerer en særlig indsats for unge med ADHD. Kommunerne skal indrette særlige enheder, der tager sig af rådgivning, kontakt, skaber overblik mv. imellem de mange sektorer, der er involveret i en familie med ADHD, uanset hvilken alder den berørte har. I alle sager i kommunerne skal der udnævnes en koordinator, borgerne kan henvende sig til, og som kan sørge for kontakten til de relevante medarbejdere. Der bør anvendes moderne former for inddragelse af borgerne og deres netværk i rådslagningsmodeller og formaliseret inddragelse både af private og offentlige netværk. De berørte familier og voksne bør uddannes til at kunne håndtere en koordinationsopgave, de oftest kommer til at sidde med. Udnyttelse af de muligheder lovgivningen giver i form af handleplaner, ressourceprofiler etc. Bør udnyttes kvalificeret og i en sådan- visualiseret- form, som er brugbar for mennesker med ADHD. I stedet for at være et redskab for sagsbehandlerne skal handleplaner være redskaber til at skabe overblik for borgerne. 5
6 6. Opbygning af viden om ADHD og formidling ADHD kaldes det skjulte handicap, og mange forældre oplever at blive angrebet for at være årsag til deres børns problemer via dårlig opdragelse. Den manglende viden om ADHD i befolkningen er udtalt og viser sig hos de mange professionelle, mennesker med ADHD kommer i kontakt med. ADHD er almindeligt forekommende. Derfor skal der rettes informationsaktiviteter mod befolkningen og udvikles og formidles viden til de professionelle. Viden om ADHD er kilden til forståelse af de vanskeligheder, der påvirker mennesker med ADHD til at reagere som de gør. Viden om ADHD er forudsætning for at kunne sætte ind med passende støtte tilrettet den enkelte. Viden er en forudsætning for at kunne se de generelle diagnoserelaterede problemstillinger hos det enkelte individ. Uden indsigt i ADHD har de ansatte i kommunen ikke mulighed for, at sætte borgeren i centrum og yde den hjælp, der sætter borgeren i stand til at hjælpe sig selv. Kommunerne bør tilrettelægge en særlig kvalificeret indsats overfor børn, unge og voksne med AD Den grundlæggende forudsætning for at kunne udvikle og formidle viden om ADHD er, at der findes et fagligt miljø, som kan sikre formidling til de mange involverede. Der skal oprettes et videns- og kompetencecenter som bygger på den viden og erfaring, ADHD foreningen har opbygget gennem næsten 30 år. Skal viden og metoder spredes forudsætter det en vidensopbygning, som ikke er sektoriseret, men som kan formidle til alle sektorer og professionsgrupper. Der bør satses på videreuddannelse af de professionsgrupper, der kommer i kontakt med mennesker med ADHD, sundhedspersonale, pædagogisk personale og personale indenfor socialsektoren. Der bør udvikles særlige uddannelsestilbud til mennesker, der arbejder i marken med mennesker med ADHD, coaches, familierådgivere, sociale tolke, støttepersoner mv. 6
Det mener ADHD-foreningen POLITIKPAPIR. Vedtaget af ADHD-foreningens hovedbestyrelse den 2. maj 2009 Rev. den 30. august 2009
Det mener ADHD-foreningen POLITIKPAPIR Vedtaget af ADHD-foreningens hovedbestyrelse den 2. maj 2009 Rev. den 30. august 2009 1 1. SE MENNESKET FØR DIAGNOSEN Både børn og voksne kommer i kontakt med et
Læs mereGUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK
GUIDE TIL JOBCENTERET OG ANDRE FAGFOLK Når den unge på vej til uddannelse og job har et sjældent handicap JOB Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri 1 2 JOB Unge mennesker med sjældne sygdomme kan
Læs mereKapitel 27. Børnehuse
Kapitel 27 Børnehuse Der skal i hver region etableres et børnehus til undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, når barnet eller den unge har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom, jf.
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereDen nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier
Notat Dato: 4. november 2007/jru/ami Den nødvendige koordination - BKF sætter fokus på den kommunale forpligtelse i indsatsen for handicappede børn og unge og deres familier I årsmødevedtagelsen Alle børn
Læs mereEt godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015
HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen
Læs mereFra ung til voksen. Til unge med særlige behov og deres forældre. Når du fylder 18 år, vil der ske mange ændringer.
Til unge med særlige behov og deres forældre Når du fylder 18 år, vil der ske mange ændringer. Du bliver myndig og skal i det omfang, det er muligt, tage ansvar for din egen tilværelse. Støtte- og hjælpemuligheder
Læs mereServiceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet.
Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge. Specialområdet. Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Allerød kommune. Lovgrundlag. Kommunalbestyrelsen
Læs mereKvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015
4 Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereServiceramme Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende
Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Titel Midlertidigt botilbud Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til
Læs mereKvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service. 2011-12
Furesø Kommune Center for Social og Sundhed Voksen Handicap Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrug for voksne efter 101 i lov om social service. 2011-12 Kvalitetsstandard for social behandling
Læs mereDe bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune
De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereKvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108
Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende botilbud
Læs mereHånd om paragrafferne / 1. Børn og unge med udviklingshæmning
Hånd om paragrafferne / 1 Børn og unge med udviklingshæmning 2 Børn og unge med udviklingshæmning At være forældre til et barn eller en ung med udviklingshæmning er på mange måder en stor udfordring. Samfundet
Læs mereServiceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde.
Serviceniveauer og kvalitetsstander for familier, børn og unge. Det specialiserede socialområde. Serviceniveau. Allerød kommune. Merudgifter generelt. Servicelovens 41. Lovgrundlag. Servicelovens 41. Kommunalbestyrelsen
Læs mereSocial Frivilligpolitik 2012-2015
Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen
Læs mere1 of 17. Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem. Godkendt i byrådet den xx.xx.14
1 of 17 Kvalitetsstandard 2014 Lov om social service 85 Bostøtte i eget hjem Godkendt i byrådet den xx.xx.14 2 of 17 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 BOSTØTTEYDELSER...3 KONTAKTINFORMATION...5 1.AFKLARINGSYDELSE...6
Læs mereBruger-, patientog pårørendepolitik
Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter
Læs mereHVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen
HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomhed = mangel eller underskud = hyperaktivitet = forstyrrelse
Læs mereADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN
ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger
Læs mereASSERTIVE COMMUNITY TREATMENT
ASSERTIVE COMMUNITY TREATMENT SOCIALFORVALTNINGEN Projekt for afprøvning af ACT-metoden over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug HVAD ER ACT? Det centrale i ACT-metoden er, at borgeren
Læs mereKvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud
15. december 2015 Center for Handicap og Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. LOVGRUNDLAG... 3 2.1. FORMÅLET MED HJÆLPEN OG
Læs mereForældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov
Forældrerådgivning et tilbud til kommuner og forældre til børn med specielle behov Det er sjovere at fejre små sejre end at fordybe sig i store nederlag! Løsningen ligger ofte i hjemmet vi skal bare have
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mere4. Kommentér samarbejdet med Regionsrådet og de øvrige kommuner omkring indgåelse af rammeaftale for 2010:
1. Indtast kommunenummer og oplysning om kontaktperson: Hanne Deichmann 48495060. Kommunenummer: 233 2. Kun for kommuner, der af ministeriet er pålagt at indgå i forpligtende samarbejder: vurdér kommunens
Læs mereVentetid i psykiatrien 2009-2014. Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 2015
Ventetid i psykiatrien 9-14 Afdeling for Sundhedsanalyser 2. september 15 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede ventetid til
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014. Notat om indsatsen for aktivitetsparate
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-2-14 Dato:10.3.2014 Notat om indsatsen for aktivitetsparate Udfordring Det er et mål for beskæftigelsesområdet at hjælpe
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereBudget 2009 til 1. behandling
50.50. Serviceområdet handler om særlig støtte til børn og unge i henhold til serviceloven kapitlerne 11 og 12. Formålet er at yde støtte til børn og unge, der har særligt behov for denne, er at skabe
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereReferat. Møde i Handicaprådet i Lejre Kommune. Dagsorden: Mandag den 15. februar 2016 kl. 17.00-19.00
Referat Møde i Handicaprådet i Lejre Kommune Mandag den 15. februar 2016 kl. 17.00-19.00 Medlemmer: Carsten Helles Rasmussen (formand) Udvalget for Børn & Ungdom Leif V. Nielsen Udvalget for Social, Sundhed
Læs meregladsaxe.dk Handicappolitik for Gladsaxe Kommune 2010-2013 1
gladsaxe.dk Handicappolitik for Gladsaxe Kommune 2010-2013 1 Forord I Gladsaxe Komwr vi tradition for at være på forkant med udviklingen ikke mindst på handicapområdet. Vi etablerede således bruger- og
Læs mereOverordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet
Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet Dag- og døgntilbud - Handicap & Psykiatri - Ballerup Kommune 1
Læs mereFAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE SELVVÆRD FOR UNGE. KOV1_Kvadrat_RØD
FAMILIERÅDGIVINGEN KOLDING KOMMUNE KOV1_Kvadrat_RØD SELVVÆRD FOR UNGE fam i li e rå d g ivning en INDLEDNING På lovområdet jf. Servicelovens bestemmelser i kapitel 11 og 12 vedr. særlig støtte til børn
Læs merePLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Kvalitetsstandard Tiltag på demensområdet Budget 2010
Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET Demenspolitik Kvalitetsstandard Tiltag på demensområdet Budget 2010 Nr. 01 den 27. maj 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har tilkendegivet
Læs mereHøringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap
Socialforvaltningen NOTAT Høringsudgave Pårørendepolitik for borgere, der har et handicap 1. INDLEDNING... 2 1.1. INDFLYDELSE... 3 1.2. POLITIKKENS RAMMER... 4 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER...
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereServiceniveau. Servicelovens 52, stk.3 nr.2:praktisk pædagogisk støtte i hjemmet (Familiekonsulenter).
Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge. Socialområde. Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3 nr.2:praktisk pædagogisk støtte i hjemmet (Familiekonsulenter). Allerød kommune.
Læs mereOplæg fra DUKH overgang fra barn til voksen
Oplæg fra DUKH overgang fra barn til voksen Landsforeningen Autisme Kreds Roskilde d. 14. januar 2016 V/ Socialfaglig konsulent Ditte Lindegaard Dagens Program! Præsentation af DUKH! Retssikkerhed! Pligter
Læs mereDe kommunale muligheder
De kommunale muligheder Børn og unge med psykiske problemer kommunale løsningsmuligheder KL har gennemført i alt 11 telefoninterviews med de 7 deltagende kommuner i projektet, for at klarlægge, hvordan
Læs mereProcesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark
Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark 1. Proces for udarbejdelse aftalen Det Administrative Kontaktforum besluttede den 25. september 2013, at der
Læs mereKoordinerende indsatsplaner. Koordinerende indsatsplaner over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug
Koordinerende indsatsplaner Koordinerende indsatsplaner over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug Koordinerende indsatsplaner Primære udfordringer i den kommunale misbrugsbehandling ift.
Læs mereNationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave
Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Økonomiudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 21-09-2011 Dato: 29-08-2011 Sag nr.: ØU 199 (SOSU 83) Sagsbehandler: Christian Hjorth Kompetence: Fagudvalg
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereJAs arbejdsmarkedspolitik
JAs arbejdsmarkedspolitik Oktober 2015 Formål JAs arbejdsmarkedspolitik tegner foreningens holdning til arbejdsmarkedsforhold og ansættelsesvilkår. Arbejdsmarkedspolitikken er det fælles grundlag, der
Læs mereNotat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge
Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3359 Dato: 16. februar 2012 Udarbejdet af: Anja Stentoft Reilev E mail: Anja.Stentoft.Reilevn@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 5146 9456 Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet
Læs mereUdkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm
Udkast til Tidlig indsats og inklusion på dagtilbudsområdet Bornholm Børn og skole 2010 1 Indledning:...3 Projekter og tiltag i forhold til børn med særlige behov...3 Børne- og ungepolitik Bornholms Regionskommune...3
Læs mereHvordan virker ressourceforløb? Jobcenter Aarhus
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 134 Offentligt Hvordan virker ressourceforløb? Jobcenter Aarhus Beskæftigelsesudvalgets høring - Førtidspensions- og fleksjobreformen med fokus på ressourceforløb
Læs mereKvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85
Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Introduktion Greve Kommune bevilger socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85. Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk
Læs mereForretningsudvalget har efterspurgt en redegørelse om erfarede ventetider, differentierede ventetider og udredningsret.
NOTAT Notat om ventetid i sygehusvæsenet Forretningsudvalget har efterspurgt en redegørelse om erfarede ventetider, differentierede ventetider og udredningsret. Hovedparten af sygehuspatienterne behandles
Læs mereTilbudsoversigt. Familie og Forebyggelse
Tilbudsoversigt Familie og Forebyggelse Forord Det er Byrådets ønske at sikre, at udsatte børn og unge kan opnå samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv. Velfærd og
Læs mereForord. Indsættes senere
Veteranstrategi 2 Indhold Forord... 3 Målgruppe og baggrund for strategien... 4 Tilbud til veteraner i Greve Kommune... 5 Job eller uddannelse... 5 Familien... 6 Bolig... 6 Akuttilbud... 7 Hjælpemidler
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereTime Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge
Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,
Læs mereREGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT
REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis
Læs mereTilbudsoversigt - Familie og Forebyggelse
Tilbudsoversigt - Familie og Forebyggelse C 2015 VELFÆRD OG SUNDHED Tilbudsoversigt Familie og Forebyggelse Forord Det er Byrådets ønske at sikre, at udsatte børn og unge kan opnå samme muligheder for
Læs meregenoptræning Den gode Mere kompetenceudvikling Kortere ventetid til genoptræning Bedre genoptræningsplaner
ÆLDRE SAGEN ERGOTERAPEUTFORENINGEN DANSKE HANDICAPORGANISATIONER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Den gode genoptræning Mere kompetenceudvikling Kortere ventetid til genoptræning Bedre genoptræningsplaner Læs mere
Læs mereForord s. 3. Familien i Centrum en samarbejdsmodel s. 4. 1. Mål og værdier i Familien i Centrum s. 5. 2. Forløbet i Familien i Centrum s.
Indholdsfortegnelse: Forord s. 3 en samarbejdsmodel s. 4 1. Mål og værdier i s. 5 2. Forløbet i s. 7 3. Om møderne i Familieteamfasen s. 10 4. Indkaldelse og referater s. 10 5. Barnet flytter s. 10 6.
Læs mereKlinisk Socialmedicin & Rehabilitering
Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Faglig Temadag 20. november 2012 Reform af førtidspension og fleksjob Anette Larsen Socialfaglig konsulent Mål for reformen Flest mulige i arbejde og størst mulige
Læs mereARBEJDSMARKEDSUDVALGET
2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende
Læs mereKvalitetsstandard for aflastning på voksenområdet. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
13 Kvalitetsstandard for aflastning på voksenområdet Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet og
Læs mereEN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF
EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle
Læs mereSamfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose
Faktaark - Januar 2016 Samfundets hjælp til familier med et barn eller ung under 18 år med cystisk fibrose I det følgende gives en oversigt over de økonomiske støtte-foranstaltninger, der som oftest kommer
Læs merePolitik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune
Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling
Læs mereKvalitetsstandard for støtte fra Familieteamet.
Kvalitetsstandard for støtte fra Familieteamet. 1 Kvalitetsstandard for støtte fra Familieteamet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Støtte fra familiekonsulent-teamet
Læs mereCenter for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune:
Center for Socialpsykiatri, Roskilde Kommune: Den faglige tilgang og de konkrete tilbud Indledning Center for Socialpsykiatri (CfS) arbejder ud fra nedenstående faglige rehabiliterings-tilgang: Psykosocial
Læs mereADHD-handlingsplan 2012
Voksenhandicap ADHD-handlingsplan 2012 Socialforvaltningen Aarhus Kommune Niels Christian Grud 3. maj 2012 Baggrund Der har de senere år været en generelt stigende efterspørgsel efter tilbud på ADHD-området,
Læs mereLov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Alle unge med særlige behov har et retskrav på at få tilbudt en særlig tilrettelagt 3-årig ungdomsuddannelse. Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige
Læs merePsykiatri Kompetencecenter for Dobbeltdiagnoser. Psykiatribrugere med misbrug
Psykiatribrugere med misbrug Socialpædagogik i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen 1 Lille, selvstændig forsknings- og udviklingsenhed under centerledelsen på PC Sct. Hans Arbejder med rådgivning,
Læs mereGod behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder
God behandling i sundhedssektoren Erklæring om patienters rettigheder PatientLægeForum 2003 PatientLægeForum: Den Almindelige Danske Lægeforening De Samvirkende Invalideorganisationer Diabetesforeningen
Læs mereHånd om paragrafferne / 2. 18 år og hvad så?
Hånd om paragrafferne / 2 3. udgave 18 år og hvad så? 2 18 år og hvad så? Tillykke, jeres barn fylder 18 år og bliver i juridisk forstand myndig. Men for forældre til et ungt menneske med udviklingshæmning
Læs mereHandicappolitik i Allerød Kommune
Handicappolitik i Allerød Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...5 2. Visioner og værdier...7 3. Allerød Kommunes målsætninger med afsæt i FNs Standardregler:...8 Udviklingsforslag...10 Udviklingsforslag...12
Læs mereINDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE
INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Næstved Kommune... 3 Lovgrundlag for kvalitetsstandarden... 3 Ambulant
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Bornholms Regionskommune 2011 Indledning Sammenhængende børnepolitik Er godkendt af kommunalbestyrelsen d. 23. nov. 2006 Efterfølgende revideret og politisk godkendt i maj 2011.
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereAdministrationsgrundlag for sygedagpengeområdet
9. maj 2012 Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet Dette notat indeholder grundlaget for Silkeborg Kommunes administration af sygedagpengeområdet. Notatet beskriver de centrale retningslinjer
Læs mereFREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE
FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES TILBUD 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES TILBUD INTRODUKTION Som led i Satspuljeprojektet Fremme af mental sundhed hos
Læs mereBedre forhold for børn og voksne med handicap
BUDGETFORSLAG FRA SF Bedre forhold for børn og voksne med handicap - Aarhus Kommune bruger langt færre penge på børn og voksne med handicap, end mange andre kommuner. Det kan Aarhus Byråd ganske enkelt
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereHELHED I BØRN OG UNGES LIV
HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.
Læs mereForslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015
Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med 3. Hvilke aktiviteter indgår i Kommunalbestyrelsen
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud
ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk
Læs mereLOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2
Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING...
Læs mereAftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse
Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme
Læs mere24 anbefalinger om udviklingsforløb
Forligskredsen vedr. førtidspension 24 anbefalinger om udviklingsforløb Regeringen har foreslået at førtidspension for unge under 40 år skal erstattes af udviklingsforløb. Forslagene forhandles i forligskredsen
Læs mereBørnehus Syd. Samarbejdsaftale mellem Odense Kommune og Assens Kommune omkring Børnehus Syd
Børnehus Syd Samarbejdsaftale mellem Odense Kommune og Assens Kommune omkring Børnehus Syd Formål Det overordnede formål med børnehusene er at bidrage til at sikre en koordineret og skånsom tværfaglig
Læs mereUdkast - september 2013. Politik for voksne med særlige behov
Udkast - september 2013 Politik for voksne med særlige behov 2013 Vision Omsorgskommunen Ringsted Politik for voksne med særlige behov sætter rammen og udstikker retningen for indsatser og initiativer
Læs merePlancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen
Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten
Læs merePLEJEOMRÅDET. Demenspolitik
Et godt liv på trods af en demenssygdom PLEJEOMRÅDET Demenspolitik Nr. 01 den 5. november 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har tilkendegivet et ønske/behov for en drøftelse af hele demensområdet,
Læs mereGenerelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov
Generelt dokument for Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på det sociale område voksne med særlige behov Kvalitetsstandardernes formål Formålet med Hillerød Kommunes kvalitetsstandarder på områderne
Læs mereNår en borger får muskelsvind
Når en borger får muskelsvind Resumé Muskelsvind er en række forskellige sygdomme med mange og komplicerede følger for borgerens hverdagsliv. Sygdommene er sjældne, varer hele livet og stiller store krav
Læs merePårørendepolitik. For Borgere med sindslidelser
Pårørendepolitik For Borgere med sindslidelser 2 1. INDLEDNING 3 IN D F LY D E L S E 4 POLITIKKENS RAMMER 5 2. DE STYRENDE PERSPEKTIVER OG VÆRDIER 7 INDFLYDELSE, INDDRAGELSE OG INFORMATION 7 DE SOCIALE
Læs mere