Jernbaner og støj Juli 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jernbaner og støj Juli 2008"

Transkript

1 Juli 2008

2 Indholdsfortegnelse Indhold Jernbaner støjer 4 Støjens udbredelse 4 Jernbanestøj og vejstøj 4 Støj fra anlæg af nye jernbaner 5 Fra lyd til støj 6 Lydstyrke og tonehøjde 6 Når lyd bliver til støj 8 Måling af støjgener 8 Støj påvirker mennesker 10 Støj kan forstyrre kommunikation 10 Støj kan give høreskader 10 Støj kan give søvnforstyrrelser 10 Støj kan have indflydelse på helbredet 10 Støjgrænser 12 Vejledende støjgrænser 12 Sådan kan støj dæmpes 14 Dæmpning ved kilden 14 Dæmpning under udbredelsen 14 Dæmpning ved modtageren 15 Støjpuljen 15 Dæmpning i anlægsfasen 15 Vibrationer 16 Måling af vibrationer 16 Vejledende grænser for vibrationer 17 Dæmpning af vibrationer 18 Her kan du få mere information 19 Links 19 Publikationer 19 Kontakt 19

3 Forord Forord Togtrafikken støjer, og støj påvirker mennesker. Denne pjece handler om disse forhold og om, hvad der gøres og kan gøres for at begrænse støj fra jernbanen. De fleste mennesker er omgivet af lyde i store dele af døgnet. Mange lyde er nødvendige for os. Det kan være advarselslyde i trafikken og andre steder, eller det kan være lyde i form af kommunikation med andre. Nogle lyde er vi glade for, selv om de måske ikke er nødvendige. Tænk bare på god musik, fuglekvidder, vindens susen i trætoppene eller lydene fra små børn, der leger. Andre lyde er hverken nødvendige eller behagelige, og derfor vil vi gerne dæmpe eller helt undgå dem. De lyde kalder vi for støj. Støj opfattes forskelligt af forskellige mennesker i forskellige situationer. Det kan være høj og uforståelig musik, maskiner, der larmer, naboer, der skændes, eller det kan være trafikken, der drøner forbi på veje eller skinner. fremkalde en dyb, brummende lyd, som under bestemte forhold kan virke generende. Denne pjece handler om støj og vibrationer specielt fra jernbaner. Pjecen beskriver, hvad der gør, at tog støjer og giver vibrationer, når de kører forbi. Den fortæller, hvad støj og vibrationer er, og hvordan det påvirker mennesker. Den beskriver også, hvad der kan gøres for at dæmpe støj og vibrationer. Sidst i pjecen får du nogle forslag til, hvad du kan gøre, hvis du vil vide mere. Med venlig hilsen Trafikstyrelsen Vibrationer er en anden form for gener. Dem oplever vi som rystelser i jorden, eller i den bygning, hvor vi befinder os. Vibrationer kan også

4 Jernbaner støjer Jernbaner støjer Den støj, som mennesker oplever, når tog kører forbi, stammer først og fremmest fra kontakten mellem hjul og skinner. Man kan også opleve støj fra anlæg af nye banestrækninger og i forbindelse med vedligehold og udbygning af eksisterende strækninger. Den støj, man oplever, når et tog kører forbi, stammer hovedsagelig fra kontakten mellem hjul og skinner. Støjen skyldes små ujævnheder på både hjul og skinner. Når disse ujævnheder mødes, opstår der svingninger. Svingningerne overføres til luften i form af støj. Støjen fra toget, der kører forbi, øges med togets hastighed. Når toget kører langsomt, det vil sige under km/t, dominerer støjen fra togets motor og udstødning. Ved høje hastigheder over 250 km/t vil den aerodynamiske støj fra luftmodstanden især omkring strømaftagere og vognmellemrum være den dominerende. Støjens udbredelse Den lydstyrke, som støjen rammer øret med, afhænger af afstanden til lydkilden. Jo længere væk, desto lavere lydstyrke. Men lydstyrken afhænger også af vejret. Støj, der bæres med vinden, er kraftigere end støj, der høres mod vinden. Støjen vil også høres tydeligere i flade end i bakkede landskaber, hvor bakkerne skærmer for en del af støjen. Jernbanestøj og vejstøj Støj fra jernbaner opfattes på en anden måde end støj fra større veje, herunder motorveje. Støjen fra tæt trafikerede veje opfattes som en konstant, høj baggrundsstøj, mens støj Mennesker oplever støj, når tog kører forbi. Støjen stammer først og fremmest fra kontakten mellem hjul og skinner.

5 5 Jernbaner støjer fra tog, der kører forbi, som oftest er kortvarig. I det øjeblik toget passerer, er støjen på et højere niveau end motorvejsstøjen, men når toget er væk, falder støjniveauet til et minimum. Undersøgelser har vist, at den konstante baggrundsstøj fra veje virker mest generende. Støj fra anlæg af nye jernbaner Man kan ikke undgå støj, når der anlægges nye banestrækninger, eller når eksisterende strækninger bygges om. Den mest generende støj fra anlæg af jernbaner opstår, når spunsvægge i jern bliver rammet ned i undergrunden med rambuk. Der kan også opstå generende støj, når entreprenøren udgraver jord og læsser skærver af lastbiler eller togvogne. Desuden vil der være generende støj, når selve sporet bliver monteret. Arbejdet med at ombygge eller udvide eksisterende strækninger vil ofte blive udført om aftenen og om natten. På de tidspunkter bliver den nødvendige togtrafik generet mindst muligt. Til gengæld kan aften- og natarbejdet give særlige gener i nærliggende boliger.

6 Fra lyd til støj Fra lyd til støj Lyd kommer fra svingende trykforskelle i luften. Lydstyrken måles i decibel, og tonehøjden måles i Hertz. Uønsket lyd kaldes for støj. Forskellige mennesker har forskellig opfattelse af støj. Lyd er svingninger i luften. Lyd opstår, når luftens molekyler bringes i svingninger f.eks. af et stemmebånd eller fra en motorudstødning. Lyden breder sig ud i alle retninger gennem luften. Efterhånden som lyden spredes, bliver den så at sige fortyndet og dermed svagere og svagere. Lydstyrke og tonehøjde Lyd kan måles efter, hvor kraftig den er det vil sige lydstyrke, og efter tonehøjde det vil sige frekvensen. Lydstyrken måles i decibel, forkortet db, og frekvensen måles i Hertz, forkortet Hz. Lydstyrken for den svagest hørlige lyd er 0 db, mens smertetærsklen for lyd ligger på 120 db. Det svarer til at stå 30 meter fra en hylende luftværnssirene. En stigning i lydstyrken på 6-10 db opfattes som en fordobling af lyden. På samme måde opfattes et fald i lydstyrken på 6-10 db som en halvering af lyden. Den mindste ændring i lydstyrke, som mennesker kan opfatte, er omkring 1 db. Frekvensen er et udtryk for tonehøjden fra dybe baslyde med lav frekvens til den højest hørlige diskant. Det hørbare område for mennesker, der hører normalt, ligger fra ca. 20 Hz til ca Hz. Hørelsen er dog ikke lige følsom ved alle frekvenser. Ved lav lydstyrke er det frekvenserne i intervallet mellem 500 og Hz, som vi hører bedst. Det kræver en meget høj lydstyrke, for at de dybeste lyde kan høres. Ved et niveau på mindst 100 db kan normalthørende opfatte dybe baslyde helt ned til ca. 10 Hz. De fleste lyde i vore omgivelser er kombinationer af flere lydstyrker og forskellige frekvenser. Det kommer tydeligt frem i f.eks. orkestermusik, hvor det samlede lydbillede udgøres af mange samtidige toner harmonier og forskellige lydstyrker fra de forskellige instrumenter. Menneskelig tale ligger normalt inden for en lydstyrke på mellem 30 og 70 db og ved frekvenser mellem ca. 200 og ca Hz. De fleste lyde er kombinationer af flere lydstyrker og forskellige frekvenser. Det kommer tydeligt frem i orkestermusik.

7 7 Fra lyd til støj Lydstyrke db 120 Smertetærskel, luftværnssirene, 30 m 110 Benzindrevet motorsav, 0,3 m 100 Start af propelpassagerfly, 30 m 90 Persontog med 180 km/t, 25 m 80 Hårtørrer, 0,3 m 70 Lastbil, forbikørsel 10 m 60 Vindstøj i træer i skov, vindhastighed 8 m/s 50 Baggrundsstøj i villakvarter langt fra store veje 40 Ventilationsstøj i kontor 30 Bærbar computer, 1 m 20 Stille skov, vindhastighed 1 m/s 10 Raslende blade 0 Høretærskel Meterangivelserne er afstanden fra lydkilden til det hørende menneske.

8 Fra lyd til støj Undersøgelser viser, at vejstøj og flystøj opfattes som mere generende end jernbanestøj. Når lyd bliver til støj Støj defineres normalt som uønsket lyd. Det vil sige lyd, som vi gerne vil undgå. Menneskers følsomhed over for lyd er forskellig, og vores evne til at udelukke uønskede lyde er forskellig. Det, der opfattes som støj af én person, behøver ikke at være støj for alle. Høj musik kan være en nydelse for nogle og ubehagelig for andre. For den, der står og venter på toget, er lyden af toget, der kører ind på stationen, velkommen. For den, der ligger og prøver at falde i søvn tæt ved stationen, er den samme lyd meget forstyrrende. Når lydstyrken nærmer sig smertegrænsen omkring 120 db, vil de fleste føle det stærkt ubehageligt. Måling af støjgener Lyd opfattes altså forskelligt i forskellige situationer. Om lyden bliver til generende støj, afhænger både af personen, der udsættes for den, og af den konkrete situation. Det kan betyde noget, hvor støjen kommer fra, om det er i forbindelse med arbejde eller fritid, om den, der lytter, er afslappet eller anspændt, glad eller nedtrykt osv. Derfor er det ikke nok at måle lydstyrker, når man skal vurdere, hvor meget støjen generer. Støjgener måles bedst ved at spørge folk direkte, hvor meget støjen generer dem. Der findes en international standard for, hvordan disse undersøgelser skal gennemføres. Ud fra svarene kan støjen opdeles i: Støj, der er lidt generende Støj, der er generende Støj, der er stærkt generende. Måling af lyd db og db(a) Når lydstyrker måles, sker det ofte på en måde, som efterligner følsomheden i det menneskelige øre. Øret har forskellig følsomhed over for forskellige tonehøjder. Denne følsomhed kan efterlignes ved at give måleudstyret en særlig vægtning i forhold til forskellige tonehøjder. Den vægtede lydstyrke, der fremkommer på denne måde, betegnes db(a). Målinger af udendørs støj fra trafik vægtes efter den menneskelige følsomhed, men generelt bruges blot betegnelsen db.

9 Fra lyd til støj Undersøgelser i mange lande viser, at flystøj og vejstøj opfattes som mere generende end jernbanestøj. Genekurven for jernbanestøj ligger under kurverne for vejstøj og flystøj. Det betyder, at en person typisk føler sig mindre generet af jernbanestøj end af støj fra vejtrafik og flytrafik, også selv om det gennemsnitlige lydniveau er det samme fra alle tre støjkilder hen over døgnet. I Danmark er ca boliger belastet med vejstøj, der overstiger de vejledende grænser for vejstøj ved nye boliger på 58 db. For jernbanetrafikken er antallet af belastede boliger over den vejledende grænse på 64 db godt Opgørelserne er fra 2003 og Geneopfattelse af forskellige støjkilder Fly Veje 20 Jernbaner 10 0 db Genekurverne viser, at et støjniveau fra jernbaner på f.eks. 64 db opfattes som stærkt generende af ca. 8 pct. af de støjramte. Det samme niveau for vejstøj opfattes som stærkt generende af ca. 16 pct. af de støjramte og for flystøj ca. 24 pct. af de støjramte.

10 10 Støj påvirker mennesker Støj påvirker mennesker Støj giver gener her og nu, men der kan også være langtidsvirkninger. Generne kan være manglende koncentration og nedsat effektivitet. Langtidsvirkningerne kan være høreskader, indlæringsproblemer og risiko for hjerte-karsygdomme. Mange mennesker bliver irriterede og ukoncentrerede, når de møder støj i det daglige. Det kan være i forbindelse med arbejdet eller i hjemmet i situationer, hvor støjen forstyrrer det, man er i gang med enten det er arbejde, fritid, afslapning eller søvn. Støj kan forstyrre kommunikation Støj kan forstyrre eller helt overdøve vores kommunikation med omverdenen. En telefonsamtale, et vigtigt møde eller måske en snak i familien omkring middagsbordet kan hurtigt løbe af sporet, hvis dele af kommunikationen drukner i udefra kommende støj, eller hvis deltagerne gribes af irritation over hyppige afbrydelser, for eksempel når et tog eller et lavtgående fly passerer forbi. Støj kan give høreskader Det er velkendt, at mennesker, der over længere tid udsættes for støj, kan få høreskader. Risikoen for egentlige høreskader er dog minimal, når det gælder støj fra trafikken. Men tilbagevendende støj kan være en stressfaktor, som kan forstærke psykiske lidelser. Støj kan give søvnforstyrrelser Mange har svært ved at falde i søvn, hvis der er støj i rummet. Støj kan også forstyrre et roligt søvnforløb, så man sover uroligt og vågner med mellemrum. Mennesker, der oplever sådanne søvnforstyrrelser, kan på længere sigt udvikle forhøjet blodtryk og hjertesygdomme. Støj kan have indflydelse på helbredet Støjpåvirkning over længere perioder kan virke som en stressfaktor. Stress kan medføre både psykiske og fysiske skader, herunder hjerte-kar-sygdomme. Vejstøjens indflydelse på mennesker er undersøgt, men der er ingen klar dokumentation for, at den har direkte effekter på helbredet. Meget tyder dog på, at der er en vis sammenhæng mellem vejstøj og forekomst af visse hjerte-kar-sygdomme. Det er dog ikke sikkert, om denne sammenhæng også gælder i forhold til støj fra jernbaner. Støj kan give gener i form af koncentrationsbesvær og nedsat effektivitet. Støjpåvirkning over længere perioder kan virke stressende.

11 11 Støj påvirker mennesker

12 12 Støjgrænser Støjgrænser Ved planlægning af nye trafikanlæg opstiller myndighederne grænser for de højest tilladte støjniveauer. Man skal derfor kunne beregne den forventede støj på forhånd. Når nye trafikanlæg skal projekteres, beregner man den støj, som forventes at komme, efter at anlægget er taget i brug. Metoderne til beregning af støj bliver hele tiden forbedret. Den nyeste beregningsmetode, der kaldes Nord 2000, kan blandt andet beregne lydens udbredelse under forskellige vejrforhold. Det betyder, at man bedre kan fastlægge et gennemsnit for støjniveauet over et år, hvilket er et krav i EU direktivet om støjkortlægning og handlingsplaner. Beregningerne af støjen på en given strækning tager udgangspunkt i oplysninger om trafikken på den pågældende strækning, herunder: De værdier, der kan beregnes på denne måde, udtrykker støjniveauet i det frie felt, hvor der ikke er facader langs jernbanen, som kan reflektere støjen og dermed øge den. Støjniveauet foran en lukket facade f.eks. på en terrasse eller en altan, der vender ud mod banen vil typisk ligge omkring 3 db højere end i det frie felt. Vejledende støjgrænser Miljøstyrelsen har opstillet vejledende støjgrænser for togtrafikken. Grænserne gælder ved planlægning af nye jernbanestrækninger. De gælder også, når der sker markante ændringer på eksisterende strækninger. Oplysninger om trafikmængden opdelt på togtyper og toglængder i henholdsvis dag-, aften- og nattetimerne Oplysninger om strækningens maksimale hastigheder og de aktuelle køreplanhastigheder Ved nye anlæg, der gennemføres på grundlag af en anlægslov, bliver støjgrænserne fastlagt i selve loven. De vejledende grænseværdier for støj fra togtrafikken, fremgår af skemaet på næste side. Beregning af årsdøgnbelastning L den Værdien for beregnet støj betegnes L den. L står for level eller lydstyrke, d står for day, e står for evening, og n står for night. Værdien beregnes på grundlag af trafikken pr. årsdøgn. Det vil sige et helt års trafik gennemsnitligt fordelt på et døgn. Årsdøgnet er opdelt på trafikken om dagen, om aftenen og om natten. Når værdien beregnes, får støjen om aftenen og om natten en særlig stor vægt. Det betyder, at den beregnede støj fra aftentrafikken og nattetrafikken vejer tungere i den samlede værdi end trafikken om dagen. Denne vægtning svarer til den måde, støjen opleves på.

13 13 Støjgrænser Det er muligt at beregne den forventede støj fra et nyt jernbaneanlæg på forhånd. Støj kan bl.a. dæmpes ved modtageren ved at isolere facaderne på omkringliggende boliger. De vejledende støjgrænser er fastlagt for at sikre, at størstedelen af befolkningen ikke vil føle sig stærkt generet af den pågældende støjtype ved et niveau lavere end grænseværdien. I forbindelse med anlæg af jernbanestrækninger langs eksisterende motorveje fastsættes der særlige grænseværdier for vejstøj og jernbanestøj tilsammen. Det sker for at undgå, at den samlede støj fra motorvej og jernbane bliver for høj. Områdetype Rekreative områder i det åbne land herunder sommerhusområder, campingpladser og lignende Boligområder Børnehaver og vuggestuer Skoler og undervisningsbygninger Plejehjem og hospitaler Kolonihaver Udendørs opholdsarealer og bydelsparker Hoteller Kontorer og lignende Grænseværdi for årsdøgnbelastning 59 db 64 db 69 db Støjgrænserne er udtryk for en gennemsnitlig døgnbelastning set over et år. Den forventede støjbelastning om aftenen og om natten vejer særlig tungt. Der er altså ikke tale om støjen fra det enkelte tog, der kører forbi, men fra alle tog tilsammen i løbet af et gennemsnitsdøgn.

14 14 Sådan kan støj dæmpes Sådan kan støj dæmpes Der er flere måder at dæmpe støj på. Det sker mest effektivt dér, hvor støjen opstår. Støj kan også dæmpes i forbindelse med udbredelsen og ved modtagelsen. Den største støjkilde fra trafikken på jernbaner er kontakten mellem hjul og skinner. Derfor er den mest effektive dæmpning af støj fra jernbaner knyttet til vedligehold af skinner, sporskifter og materiel. Forskellen mellem god og dårlig standard i vedligehold kan være helt op til 8-10 db. Dæmpning ved kilden Mulighederne for at dæmpe støjen ved kilden består blandt andet af følgende. mindsker svingningerne og dermed støjen. Det kan tilsammen medføre en reduktion af støjen på op til 6 db. Ældre togmateriel udskiftes Ældre materiel udskiftes med nyere og mere støjsvagt. Kombinationen af forskellige togtyper spiller en stor rolle. Støjen fra et IC3-tog er ca. 6 db mindre end støjen fra et ældre passagertog ved samme hastighed. De nye S-tog i Storkøbenhavn støjer ca. 4 db mindre end de gamle S-tog. Skinnerne slibes Skinner slibes typisk om natten med en særlig skinneslibe-maskine. Den retter skinnens profil og sliber overfladen helt glat. Dæmpning under udbredelsen Støj kan dæmpes under udbredelsen ved hjælp af afskærmning. Det sker typisk på strækninger med mange boliger. Hjulene slibes Hjulene på togets vogne afdrejes, så de bliver helt runde med en glat overflade. Støjdæmpende materialer monteres Der monteres støjdæmpende materialer på hjul og skinner. Materialerne Det afgørende for skærmvirkningen er, at skærmen afbryder den direkte udbredelse af lyden fra støjkilden til modtageren. Jo højere afskærmningen er, desto mere bliver støjen dæmpet. Støjafskærmningen kan være en skærm, der sættes op langs sporet, eller det kan også være en afskærmning i form af en jordvold eller en nedgravet banestrækning. Hvis nedgravningen suppleres med en overdækning af banen som ved en tunnel, kan støjen næsten helt undgås. Støjskærmen skal være tæt og have en vis vægt for at kunne dæmpe støjen tilstrækkeligt. Skærmen skal normalt være længere end det område, den skal beskytte. Samtidig skal skærmen have en udformning, så den påvirker omgivelserne mindst muligt. Støj kan dæmpes ved kilden ved f.eks. at afdreje hjul, så overfladen bliver glat. Støjskærme, der er 2 m høje, har god virkning for boliger i de underste etager, og ved mere end to etager kan

15 15 Sådan kan støj dæmpes Støjskærme er med til at dæmpe støjens udbredelse. det blive nødvendigt at forhøje skærmen eller at støjisolere facaderne. Dæmpning ved modtageren Støjen kan dæmpes ved modtageren det vil sige den, der udsættes for støjen på flere forskellige måder. Isolering af facader kan supplere eller erstatte en støjdæmpning ved hjælp af skærme. Det almindeligste er at isolere selve facaden. Det sker oftest ved udskiftning af vinduerne til en type med bedre lydisolation. Desuden kan f.eks. ventilationshuller isoleres. I nogle situationer kan det dog være nødvendigt med en gennemgribende lydisolering af hele facaden. Et lag glas på ydersiden af en eksisterende facade kan dæmpe støjen, samtidig med at vinduer kan åbnes bag glasfacaden. Støjpuljen Banedanmark administrerer en pulje af penge, der bruges til at dæmpe støjgener i boliger langs hoved- og S-banestrækningerne. Støjpuljen udgør ca. 15 mio. kr. om året. Pengene bruges til støjdæmpende foranstaltninger i form af støjskærme eller støjbeskyttelse af boliger hyppigst i form af tilskud til lydisolerende vinduer. Banedanmark opstiller støjskærme, hvor mange boliger kan få gavn af dem. Huse i spredte bebyggelser får tilbudt tilskud til støjisolering, og de bruges oftest til lydisolerende vinduer. For at få del i Støjpuljens midler skal støjniveauet ved boligen være større end 65 db, og desuden skal støjen indendørs kunne nedbringes med 5 db. Beregningerne i Støjpuljen udføres efter en anden model end Nord Siden Støjpuljen blev oprettet i 1986, har boliger fået tilbudt tilskud til støjisolering. Desuden har Støjpuljen finansieret 41 km støjskærme langs eksisterende banestrækninger. Støjpuljen forventes at have afsluttet sit arbejde i Ved anlæg af nye banestrækninger og udbygning af eksisterende strækninger vil finansiering af støjskærme være indeholdt i anlægsbudgettet. Dæmpning i anlægsfasen Ved anlæg af nye jernbanestrækninger og ved større anlægsarbejder på eksisterende strækninger tages der størst mulige hensyn til beboerne i området. Generende støj kan sjældent undgås, men arbejdet udføres så vidt muligt i dagtimerne, hvis det kan lade sig gøre af hensyn til afviklingen af togtrafikken. Beboerne bliver orienteret om arbejdets gang og bliver varslet om tidspunkter, hvor støjgenerne kan forventes at blive særligt store.

16 16 Vibrationer Vibrationer Vibrationer kan mærkes i bygninger, som ligger tæt ved jernbanestrækninger. Det sker i form af svage rystelser og strukturlyd fra bygningsdele, som sættes i svingninger. Vibrationer kan være rystelser i jorden fra toget, der kører forbi. Vibrationer kan også opstå ved bygge- og anlægsvirksomhed, f.eks. når der etableres en ny jernbane. Vibrationerne breder sig gennem jorden fra kilden til den ramte bygning. Normalt mærkes vibrationerne kun i bygninger, der ligger mindre end ca. 50 meter væk. Vibrationer kan føre til, at bygninger ryster svagt, glas klirrer osv. Grænsen for mærkbare vibrationer ligger på db. Vibrationerne udsender strukturlyd, når husets indvendige flader sættes i svingninger. Strukturlyden opfattes som en rumlende lyd med lav frekvens, og man kan ikke høre, hvor den kommer fra. Den opfattes normalt kun, når den luftbårne støj ikke er til stede. Fænomenet opleves typisk i områder, hvor tog kører i tunnelanlæg. Måling af vibrationer Fornemmelsen af vibrationer i en bygning afhænger blandt andet af kroppens retning i forhold til vibrationerne. Den afhænger også af vibrationernes frekvens og af, hvilket punkt på krop- Vibrationer breder sig gennem jorden. Vibrationer stammer bl.a. fra rystelser i jorden fra tog, som kører forbi.

17 17 Vibrationer pen, vibrationerne virker på. Også møblerne i rummet har en betydning for, hvordan vibrationerne forplanter sig fra bygningens gulv til kroppen. Alle disse faktorer indgår i den vægtning, der anvendes ved måling af vibrationer. Vejledende grænser for vibrationer Miljøstyrelsen har opstillet vejledende grænseværdier for vibrationer. Grænserne angives som vægtede, gennemsnitlige niveauer. For jernbanetrafik benyttes det gennemsnitlige maksimalniveau fra fem passager af den togtype, som giver det højeste niveau. Grænserne fremgår af skemaet nedenfor. Bebyggelsestype Boliger i boligområder hele døgnet Boliger i blandede bolig- og erhvervsområder, kl.18-7 Børneinstitutioner og lignende Boliger i blandede bolig- og erhvervsområder, kl Kontorer, undervisningslokaler og lignende Erhvervsbebyggelse Vejledende grænseværdi 75 db 80 db 85 db Skemaet viser de vægtede grænseværdier for vibrationer i forskellige bebyggelsestyper. De er indført af komforthensyn og ikke i forhold til skader på bygninger. Vibrationsniveauet, der kan medføre skader på bygninger, er langt højere end skemaets grænseværdier.

18 18 Vibrationer Der tages omfattende hensyn til de omkringboende, når en ny jernbane anlægges. Dæmpning af vibrationer Vibrationer kan ikke ligesom støj dæmpes ved afskærmning. Men vibrationsniveauet kan dog mindskes ved løbende vedligeholdelse af hjul og skinner. Ved nye anlæg og ombygning af eksisterende anlæg kan der placeres dæmpende materialer i skinneunderlaget. Der anvendes normalt samme grænseværdier som i skemaet, men det er typisk naboernes bekymring for bygningsskader, der er i fokus. Med mindre der forekommer vibrationer, som væsentligt overskrider de vejledende grænseværdier, vurderes der ikke at være umiddelbar risiko for beskadigelse af bygninger. I forbindelse med anlæg af nye jernbanestrækninger eller udbygning af eksisterende strækninger kan mærkbare vibrationer sjældent undgås. Ved anlægsarbejde vil der af hensyn til senere dokumentation blive gennemført fotografering af murværket i nærliggende ejendomme. Derfor tages der altid omfattende hensyn til de omkringboende. Det sker blandt andet med løbende orientering og varsel om tidspunkter med særlig vibrations- og støjbelastning.

19 19 Mere information Her kan du få mere information Hvis du har spørgsmål eller brug for mere viden om støj og vibrationer fra jernbaner, kan du få mere viden ved hjælp af nedenstående links og publikationer. Du kan også kontakte Trafikstyrelsen pr. eller telefon. Links Trafikstyrelsens hjemmeside: Banedanmarks hjemmeside: Miljøstyrelsens hjemmeside: Linket giver adgang til Miljøstyrelsens hjemmeside om støj generelt, herunder om støj fra jernbaner. Kontakt Hvis du har spørgsmål eller har brug for mere information, kan du kontakte Trafikstyrelsen på mailadressen: Telefoniske henvendelser om et konkret projekt rettes til den person, der henvises til på Trafikstyrelsens hjemmeside. Miljønyt, tema om støj: Publikationer Gør noget ved togstøjen få tilskud til isolering. Banedanmark 2005 Støj og vibrationer fra jernbaner. Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Orientering fra Miljøstyrelsen, nr

20 I denne pjece beskriver Trafikstyrelsen, hvorfor jernbaner støjer og giver vibrationer, hvad støj og vibrationer er for noget, hvad det betyder for mennesker og hvilke grænseværdier, der gælder for støjen og vibrationerne. Pjecen gennemgår også mulighederne for at dæmpe støjen fra jernbaner, og den giver forslag til, hvor man kan få mere information. Trafikstyrelsen National Rail Authority Adelgade 13 DK 1304 København K Telefon info@trafikstyrelsen.dk Fotos: Klaus Holsting, Peter Thornvig, Image2use og Polfoto Grafisk design: Rumfang Tryk: Arco Grafisk A/S ISBN-nr.:

Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1. Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1. Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Jernbanen og støj Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Februar 2011 Jernbanen og støj Indhold Side Indledning 4 Jernbaner

Læs mere

Opgørelse over antallet af støjbelastede boliger/personer på A/S Storebælts motorvejstrækning.

Opgørelse over antallet af støjbelastede boliger/personer på A/S Storebælts motorvejstrækning. EksterntNotat Notat Støjhandlingsplan A/S Storebælts motorvejsstrækning I henhold til bekendtgørelse nr. 1309 af 21. december 2011: Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner

Læs mere

Om støj og godt naboskab

Om støj og godt naboskab Om støj og godt naboskab Støj er et stigende problem i boligområderne i Hørsholm Kommune. Det gælder både støj fra trafikken på skinnerne, motorvejene og fra de mange andre store veje, der krydser kommunen.

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Støjhandlingsplan 2009-2013. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk mtf@albertslund.

Støjhandlingsplan 2009-2013. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk mtf@albertslund. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Støjhandlingsplan 2009-2013 www.albertslund.dk mtf@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 2 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Metroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3

Metroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3 Støjhandlingsplan Jf. bekendtgørelse nr. 1309 af 23.12.2011 Metroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3 21. marts 2013 MS-x-TRM-GEN-0112 Version

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5. Infralyd

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5. Infralyd At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5 Infralyd November 2004 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.4 af februar 1998 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Tekniske løsninger. Vejtrafik og støj. Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Vejteknisk Institut

Tekniske løsninger. Vejtrafik og støj. Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Vejteknisk Institut Tekniske løsninger Vejtrafik og støj Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Vejteknisk Institut Luft og støjforurening i Danmark Arrangement på Christiansborg 16 nov. 2011 Støj i Vejdirektoratet Støjpolitik

Læs mere

Syd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat. Modtagekontrol

Syd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat. Modtagekontrol Syd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat Modtagekontrol Bemærkninger Notat ok. Opfylder behov. Fordelt til Kontrol udført (dato / sign.) 08.02.2011 / XTMO Ja Nej Journalnummer NIRAS A/S Sortemosevej

Læs mere

Kortlægning af trafikstøj. 1 Støjproblematikken

Kortlægning af trafikstøj. 1 Støjproblematikken Perspektiv nr. 12, 27 Tema om miljødata Kortlægning af trafikstøj Jakob Høj Civilingeniør, trafikplanlægger Tetraplan A/S Støj er en miljøfaktor, som påvirker et stort antal mennesker. Mange danskere er

Læs mere

Støj og vibrationer i anlægsfasen. Havbogårdsvej-Salbyvej. Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet

Støj og vibrationer i anlægsfasen. Havbogårdsvej-Salbyvej. Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet Støj og vibrationer i anlægsfasen Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 3. september 2008 3 Støj og vibrationer i anlægsfasen Forord Forord Dette fagnotat omhandler støj og vibrationer i anlægsfasen

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN FOR SNOGHØJ LANDEVEJ / STRANDVEJEN

STØJHANDLINGSPLAN FOR SNOGHØJ LANDEVEJ / STRANDVEJEN STØJHANDLINGSPLAN FOR SNOGHØJ LANDEVEJ / STRANDVEJEN April / 2010 Støjhandlingsplan Fredericia Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 2 1 EN OVERSIGT OVER DE VÆSENTLIGSTE PUNKTER I STØJHANDLINGSPLANEN

Læs mere

1 Indledning. 2 Introduktion til støj

1 Indledning. 2 Introduktion til støj AALBORG KOMMUNE EU-kortlægning af støj fra vejtrafik i Aalborg byområde STØJKORTLÆGNING JUNI 2012 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Valg af måle- og beregningspositioner Orientering nr. 43 PFi/CB/ilk 31. december 2010 Måle- og beregningspositioner skal nogle gange være i skel, nogle gange på opholdsarealer,

Læs mere

Støj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet

Støj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet Støj København-Ringsted projektet 21. september 2008 3 Støj Forord Forord Dette fagnotat omhandler støj for på strækningerne Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde, Kværkeby-Ringsted Station og et vendesporsanlæg

Læs mere

Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik

Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik Lene Nøhr Michelsen Trafiksikkerhed og Miljø Niels Juels Gade 13 1059 København K lmi@vd.dk Hugo Lyse Nielsen Transportkontoret Strandgade 29 1410 København

Læs mere

Udskiftning af signalsystemet på S- banestrækningen Lyngby-Hillerød (Banedanmarks signalprogram)

Udskiftning af signalsystemet på S- banestrækningen Lyngby-Hillerød (Banedanmarks signalprogram) Udskiftning af signalsystemet på S- banestrækningen Lyngby-Hillerød (Banedanmarks signalprogram) Sammenfattende redegørelse Indkaldelse af ideer og forslag Maj 2011 Forslag til kommuneplantillæg November

Læs mere

Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 9220 Aalborg. Støjhandlingsplan for Aalborg Portland A/S

Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 9220 Aalborg. Støjhandlingsplan for Aalborg Portland A/S Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 9220 Aalborg Aarhus J.nr. MST-1272-00482 Ref. cllch/ulsee Den 6. juni 2013 Støjhandlingsplan for Aalborg Portland A/S 1. En oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen.

Læs mere

Notat. SØHAVEN Kortlægning af vejtrafikstøj. Beregningsmodel med Søhaven markeret med gult. 19. november 2015

Notat. SØHAVEN Kortlægning af vejtrafikstøj. Beregningsmodel med Søhaven markeret med gult. 19. november 2015 Notat SØHAVEN Kortlægning af vejtrafikstøj 19. november 2015 Projekt nr. 222217 Dokument nr. 1217169900 Version 1, revision 1 Udarbejdet af MAM Kontrolleret af JEK Beregningsmodel med Søhaven markeret

Læs mere

Når lyd bliver til støj

Når lyd bliver til støj Når lyd bliver til støj En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 Når lyd bliver til støj NY_Når lyd bliver til støj_layout.indd 1 2014-10-24 10:30:40 Indhold 3 Vent ikke til skaden er sket 5

Læs mere

Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner

Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner Juli 2007 Hvorfor tillæg til togstøjvejledningen? Miljøstyrelsen udsendte i 1997 en revideret udgave af vejledning om støj og vibrationer

Læs mere

Tinnitus. Hvad er tinnitus?

Tinnitus. Hvad er tinnitus? Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne

Læs mere

NOTAT VEJTRAFIKSTØJ. Der er regnet på eksisterende forhold, samt forholdene 2025 med det nye tilslutningsanlæg.

NOTAT VEJTRAFIKSTØJ. Der er regnet på eksisterende forhold, samt forholdene 2025 med det nye tilslutningsanlæg. NOTAT VEJTRAFIKSTØJ Projekt Ombygning af Aulbyvej Kunde Middelfart Kommune Notat nr. 2 Dato 2012-07-27 Til Fra KS Ditte Storm, Middelfart Kommune Jacob Storm Jørgensen Ole Funk Knudsen 1. Indledning I

Læs mere

Hvidovre Kommune. Støjhandlingsplan 2013-2018 ( )

Hvidovre Kommune. Støjhandlingsplan 2013-2018 ( ) Hvidovre Kommune Støjhandlingsplan 2013-2018 ( ) 4990rap001, December 2013 Indholdsfortegnelse 1. Administrative bestemmelser 1 2. Resume af støjhandlingsplanen 1 3. Grænseværdier og samfundsøkonomiske

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Ændringer i Lokalplan 933

Ændringer i Lokalplan 933 Ændringer i Lokalplan 933 Bilag 4 LOKALPLANENS INDHOLD I afsnittet Planens baggrund, bliver 12.525 m 2 rettet til 13.275 m 2. I afsnittet Bebyggelse bliver de fire første afsnit rettet til: Det omgivende

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

Informationsmøde Næstved

Informationsmøde Næstved Informationsmøde Næstved Ringsted-Femern Banen 24. maj 2016 Præsenteret af projektdirektør Jens Ole Kaslund og anlægschef Klaus S. Jørgensen 1 Ringsted Femern Banen indtil nu 2008: Traktat mellem Tyskland

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6. Brug af ultralyd

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6. Brug af ultralyd At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6 Brug af ultralyd December 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.3 af september 1987 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Beboernes opfattelse af støjen ved Ringmotorvejen Undersøgelse før og efter udvidelsen af M3

Beboernes opfattelse af støjen ved Ringmotorvejen Undersøgelse før og efter udvidelsen af M3 Beboernes opfattelse af støjen ved Ringmotorvejen Undersøgelse før og efter udvidelsen af M3 Hans Bendtsen og Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Metromonitors anden støjrapport om metrobyggeriet i Nørrebroparken

Metromonitors anden støjrapport om metrobyggeriet i Nørrebroparken Metromonitors anden støjrapport om metrobyggeriet i Nørrebroparken Målt ved Nordbanegade den 17. januar 2012 1 Til: Alle interesserede CC: Metroselskabet, Københavns Kommune og Miljøstyrelsen I forbindelse

Læs mere

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune 27. november 2013 Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune Indsendt af gårdejer Hans Michaelsen, Kalkværksvej 7, 7790 Thyholm Tage Kristensen, Havrelandsvej 9, 7790 Thyholm På lokaliteten

Læs mere

Planlægning for vindmøller ved Højstrup

Planlægning for vindmøller ved Højstrup Planlægning for vindmøller ved Højstrup Plan for i aften Projektet og planprocessen VVM redegørelsen Pause Spørgerunde Værditabsordningen Borgermøde d. 11/10 2012, Højstrupvej 42, Østervrå Planlægning

Læs mere

Regler om støj fra vindmøller

Regler om støj fra vindmøller Regler om støj fra vindmøller Jørgen Jakobsen, Miljøstyrelsen Vindmøller Biopix.dk: N Sloth Oversigt Vindmøllebekendtgørelsen Støjgrænser gene af vindmøllestøj Baggrund for støjgrænser Lavfrekvent støj

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Møborgåvej 20, 7660 Bækmarksbro som følge af opstilling af vindmøller ved Vemb i henhold til lokalplan nr. 1095 for Holstebro Kommune

Læs mere

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Miljømåling - ekstern støj Maj '14 Rekvirent Arkil A/S Fiskerhusvej 24 4700 Næstved Dato 19. maj '14 Udført af Eurofins Miljø A/S Ørnebjergvej 1 2600 Glostrup

Læs mere

CPX-måling før skift af belægning

CPX-måling før skift af belægning appletrafikstøj CPX-måling før skift af belægning CPX-målinger af dækstøj giver et entydigt billede af asfaltbelægningens betydning for støjen. Det kan give en reduktion af støjen på op til 6 db(a) at

Læs mere

Beboermøde omhandlende skakten ved Sønder Boulevard

Beboermøde omhandlende skakten ved Sønder Boulevard Mødereferat Titel Dato 1 december 2010 Beboermøde omhandlende skakten ved Sønder Boulevard Sted Oehlenschlægersgades Skole, Oehlenschlægersgade 55-57, 1663 København V Deltagere Referent 70 beboere omkring

Læs mere

Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport

Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport Vejstøjstrategien I juni 2002 nedsatte regeringen en

Læs mere

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Jørgen Jakobsen Miljøstyrelsen Støjen dræber! 200 500 mennesker dør tidligere end ellers på grund af støj fra vejene.

Læs mere

Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd

Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Reflecting everyday life Akustik og lyd Akustik er, og har altid været, en integreret del af byggemiljøet. Basis for lyd Akustik er en nødvendig design-faktor ligesom

Læs mere

MINDRE VINDMØLLER (HUSSTANDS-, MINI- OG MIKROVINDMØLLER) TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN

MINDRE VINDMØLLER (HUSSTANDS-, MINI- OG MIKROVINDMØLLER) TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN TILLÆG NR. 12 MINDRE VINDMØLLER (HUSSTANDS-, MINI- OG MIKROVINDMØLLER) TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 GULDBORGSUND KOMMUNE OKTOBER 2011 REDEGØRELSE BAGGRUND Jf. Guldborgsund Kommunes klimaplan

Læs mere

TMU 04.11.2013 Ejerforeningens bestyrelse præsenterer udvalgte cases om regulering af forholdet mellem borger og anlægsprojekt

TMU 04.11.2013 Ejerforeningens bestyrelse præsenterer udvalgte cases om regulering af forholdet mellem borger og anlægsprojekt TMU 04.11.2013 Ejerforeningens bestyrelse præsenterer udvalgte cases om regulering af forholdet mellem borger og anlægsprojekt Ejerforeningen Dag Hammarskjølds Alle 37 v/ Niels Kleberg, kleberg@gmail.com,

Læs mere

At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet.

At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. 3.3 Jernbaner.qxd 19-12-2005 18:09 Side 1 Foto: Fyns Amt 3.3 Jernbaner Amtsrådets mål At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. At Odense-Svendborg

Læs mere

Rambøll har i 2009 udarbejdet en støjkortlægning og tilhørende støjhandlingsplan for Furesø Kommune.

Rambøll har i 2009 udarbejdet en støjkortlægning og tilhørende støjhandlingsplan for Furesø Kommune. NOTAT Projekt Støjskærm ved Birkedalshusene Kunde Furesø Kommune Dato 2007-04-07 1. Støjskærm ved Birkedalshusene Rambøll har i 2009 udarbejdet en støjkortlægning og tilhørende støjhandlingsplan for Furesø

Læs mere

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Støjkortlægning i Natura 2000-områder -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-50-7 Banedanmark

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål V Æstillet af Miljøudvalget

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål V Æstillet af Miljøudvalget Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 347 Offentligt J.nr. 001-09275 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål V Æstillet af Miljøudvalget Spørgsmål V: Finder ministeren det rimeligt, at ministeriets

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

Støjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn.

Støjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn. STØJNOTAT Projekt Støjberegning C.F. Richs Vej 103 Kunde TRESOR Property A/S Notat nr. 1100025914-1 Dato 2016-12-16 Til Andreas Grønbæk, TRESOR Property Fra Jacob Storm Jørgensen, Rambøll 1. Indledning

Læs mere

Tillæg til analysen for. Placeringsmuligheder for store vindmøller i Ringsted Kommune 2008

Tillæg til analysen for. Placeringsmuligheder for store vindmøller i Ringsted Kommune 2008 Tillæg til analysen for Placeringsmuligheder for store vindmøller i Ringsted Kommune 2008 Tillægget er udarbejdet september 2012 Baggrund På baggrund af energiaftalen, der blev indgået den 22. marts 2012

Læs mere

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give

Læs mere

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune:

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Jeg skriver, da jeg er bekymret over kommunens plan om at opsætte vindmøller i Jernbæk og Holsted N. Som

Læs mere

Slutrapport - Lavfrekvent støj fra decentrale elproduktionsenheder

Slutrapport - Lavfrekvent støj fra decentrale elproduktionsenheder Rapport 29. juni 2005 Dok. nr. 221539 Anonymiseret udgave af dok. nr. 220319 Tlf. 79 23 33 33 Vores ref. JIJ/asl Erstatter dok. nr. 220319 Sag nr. T013060 Side 1 af 16 Dok.ansvarlig: QA: Slutrapport -

Læs mere

Støjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn.

Støjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn. NOTAT Projekt Støjberegning Lundebjergvej 4, Frederikssund Notat nr. 1100030198 Dato 2017-10-10 Til Andreas Grønbæk Fra Jacob Storm Jørgensen, Rambøll 1. Indledning I forbindelse med planlægningen af nye

Læs mere

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød

Læs mere

Team Virksomhed og Spildevand. Glumsø-Fensmark Jagtforening. v/ Kresten Skagge Pedersen Nødholmsvej 51 4171 Glumsø

Team Virksomhed og Spildevand. Glumsø-Fensmark Jagtforening. v/ Kresten Skagge Pedersen Nødholmsvej 51 4171 Glumsø Glumsø-Fensmark Jagtforening v/ Kresten Skagge Pedersen Nødholmsvej 51 4171 Glumsø Tillæg til miljøgodkendelse Glumsø-Fensmark Jagtforening Team Virksomhed og Spildevand Næstved Kommune Jeannie Kristensen

Læs mere

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg December 2015 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Naturstyrelsen VVM Haraldsgade 53 2100

Læs mere

Indsigelse mod opsætning af mølle på nabogrunden

Indsigelse mod opsætning af mølle på nabogrunden Indsigelse mod opsætning af mølle på nabogrunden Hermed gør Lene og Bjarne Bliddal Krogstrupvej 11, 7400 Herning indsigelse mod opstilling af Gaia 10 KW mølle på Krogstrupvej 20, sags nr. 02.34.02-p19-586-15

Læs mere

4. PÅVIRKNING AF NABOER

4. PÅVIRKNING AF NABOER 4. PÅVIRKNING AF NABOER 4.1. Afstand og visuelle forhold A B Det er normalt kendetegnende for beboelser omkring et mølleområde, at de nærmeste naboer får den største støjpåvirkning. Generelt vil boliger

Læs mere

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og statsautoriseret ejendomsmægler Anders Kokborg.

Afgørelsen er truffet af formand Anita Rønne og statsautoriseret ejendomsmægler Anders Kokborg. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Søndervej 48, 4700 Næstved som følge af opstilling af vindmøller ved Saltø Gods i henhold til lokalplan nr. 057 for Næstved Kommune 28.

Læs mere

Natura. 2000-områder. Vejle. Hedensted. også vurderes, hvad der skal gøres for at fjerne eventuelle skader.

Natura. 2000-områder. Vejle. Hedensted. også vurderes, hvad der skal gøres for at fjerne eventuelle skader. Hedensted Bredal Daugård Assendrup Vejle Stouby Vejle Fjord Natura 2000områder Andkær Brejning Linjeføring fra forundersøgelse Natura 2000-områder Fredninger Børkop Natura 2000 er et internationalt netværk

Læs mere

Det godkendte orienteringsmateriale, jf. 9, stk. 2 i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi Lokalplan nr. 25.10.L02 for Varde Kommune

Det godkendte orienteringsmateriale, jf. 9, stk. 2 i lovbekendtgørelse om fremme af vedvarende energi Lokalplan nr. 25.10.L02 for Varde Kommune Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Egebjergvej 4, 6818 Årre som følge af opstilling af vindmøller ved Ulvemosen og Bækhede Plantage i henhold til lokalplan nr. 25.10.L02 for

Læs mere

DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ

DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ MÅLESTOK FOR VEJSTØJ Vejstøjniveauer angives i decibel db), og angives som L den, der er en fælles europæisk enhed for støj, som beskriver det gennemsnitlige støjniveau

Læs mere

Indhold. Rådhusgården Skanderborg ApS Etageboliger Adelgade 44-46, Skanderborg. Kortlægning af vejtrafikstøj mod området. 1 Indledning og formål 2

Indhold. Rådhusgården Skanderborg ApS Etageboliger Adelgade 44-46, Skanderborg. Kortlægning af vejtrafikstøj mod området. 1 Indledning og formål 2 19. april 2018 Notat Rådhusgården Skanderborg ApS Etageboliger Adelgade 44-46, Skanderborg Kortlægning af vejtrafikstøj mod området Projektnr. 10400072-001 Dokumentnr. 1226570492 Version 2 Udarbejdet af

Læs mere

skolefritidsordning mv.).

skolefritidsordning mv.). Dato: Marts 2009 - Side: 1/5 Lyd Lydforhold i bygninger Bygningsreglementet BR2008 stiller krav til bygningers lydforhold. Kravene er angivet som funktionskrav i form af minimumsværdier henholdsvis maksimumsværdier,

Læs mere

Støjgrænser. Vejledende grænseværdier (Miljøstyrelsens vejledninger) Foreslåede grænseværdier (vibrationer, infralyd og lavfrekvent støj)

Støjgrænser. Vejledende grænseværdier (Miljøstyrelsens vejledninger) Foreslåede grænseværdier (vibrationer, infralyd og lavfrekvent støj) Støjgrænser Støjgrænser Støjgrænser /grænseværdier Vejledende grænseværdier (Miljøstyrelsens vejledninger) Foreslåede grænseværdier (vibrationer, infralyd og lavfrekvent støj) Vejledende/foreslåede grænseværdier

Læs mere

GADE & MORTENSEN AKUSTIK A/S

GADE & MORTENSEN AKUSTIK A/S Notat 13. november 2014 JN/BM/støj fra skatebane.13.11.14 Sag nr. 14.132 Til Sag Emne : Frederiksberg Kommune : Nordens Plads Skatebane : Vurdering af støjdæmpning med skærm Antal sider: 7 1 Indledning

Læs mere

Bilag til ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. NYE VINDMØLLER I NY GESINGE

Bilag til ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. NYE VINDMØLLER I NY GESINGE Bilag til ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. NYE VINDMØLLER I NY GESINGE Beskrivelse af projektet Projektet består af at erstatte de 2 eksisterende 200 kw og 150 kw møller med nye møller med en totalhøjde op

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 9. oktober 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Ruhøjvej 10, Moestrup.

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse: Den 9. oktober 2013 samledes Taksationsmyndigheden på Ruhøjvej 10, Moestrup. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. ejendommen Ruhøjvej 10, Moestrup, 8983 Gjerlev J som følge af opstilling af vindmøller ved Allestrupgård i henhold til lokalplan nr. 565 for Randers Kommune

Læs mere

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til

Læs mere

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger.

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger. STØJNOTAT Projekt Vejtrafikstøjberegning Skyttemarksvej, Næstved Kunde Næstved Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-06-24 Fra Jacob Storm Jørgensen og Allan Jensen, Rambøll 1. Indledning Næstved Kommune har bedt

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen for vurdering af fremtidig anvendelse af bane 12/30 i Københavns Lufthavn, Kastrup

Rapport fra arbejdsgruppen for vurdering af fremtidig anvendelse af bane 12/30 i Københavns Lufthavn, Kastrup Rapport fra arbejdsgruppen for vurdering af fremtidig anvendelse af bane 12/30 i Københavns Lufthavn, Kastrup Maj 2003 Side Indholdsfortegnelse 2 1. Indledning, vurderinger og konklusioner 3 2. Arbejdsgruppens

Læs mere

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 1 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Når du skal i gang med at tabe dig, er der mange ting, du skal tænke

Læs mere

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS Udvikling i U-værdier Krav i 1979 Linjetab i 2001 2 1 www.energikoncept.dk 3 http://www.byggeriogenergi.dk/ 4 2 Energiløsninger bliver revideret og bliver løbende

Læs mere

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72

Læs mere

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED TRIKELSHØJ

ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED TRIKELSHØJ ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. VINDMØLLER VED TRIKELSHØJ Randers Kommune har den 15. august 2012 offentliggjort forslag til kommuneplantillæg nr. 113 samt lokalplan nr. 573 med tilhørende VVM-redegørelse

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 42 i lov om miljøbeskyttelse 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 42 i lov om miljøbeskyttelse 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 26. oktober 2011 J.nr.: NMK-10-00416 Ref.: BAB/SMA AFGØRELSE i sag om støj fra paintballbane - Åkirkebyvej 138, Rønne Natur-

Læs mere

Taksationsmyndigheden har vurderet, at den planlagte opstilling af vindmøller ikke vil forårsage værditab på jeres beboelsesejendom.

Taksationsmyndigheden har vurderet, at den planlagte opstilling af vindmøller ikke vil forårsage værditab på jeres beboelsesejendom. Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Engvangvej 1, som følge af opstilling af vindmøller ved Faster-Astrup i henhold til lokalplan nr. 285b for Ringkøbing-Skjern Kommune 8.

Læs mere

Furesø Kommune. Første møde i 17.4-udvalget om trafikstøj. Hvad er trafikstøj?

Furesø Kommune. Første møde i 17.4-udvalget om trafikstøj. Hvad er trafikstøj? Furesø Kommune Første møde i 17.4-udvalget om trafikstøj Hvad er trafikstøj? Jens Erik Blumensaadt Jensen Chief Project and Market Manager, Portfolio Leader, Noise and Acoustics 1 Agenda Generelt om støj

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN

STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN Støjhandlingsplan STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN August 2013 Udgivelsesdato : 23. august 2013 Rapport Støjhandlingsplan_Storebælt_2013 jernbane - endelig udgave.docx Støjhandlingsplan INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

BILAG 4 STØJBEREGNINGER. Fra side 94 (afsnit 6.2.1.) til 100 midt (afsnit 6.2.4.) i VVM-rapporten

BILAG 4 STØJBEREGNINGER. Fra side 94 (afsnit 6.2.1.) til 100 midt (afsnit 6.2.4.) i VVM-rapporten BILAG 4 STØJBEREGNINGER Fra side 94 (afsnit 6.2.1.) til 100 midt (afsnit 6.2.4.) i VVM-rapporten Bilag til orienteringsmateriale om nye vindmøller på Køge Havn Adresse Støjniveau Brogade 22 34-40 db (nat)

Læs mere

Indsigelsesskema lokalplan 20xx-x Navn

Indsigelsesskema lokalplan 20xx-x Navn Indsigelsesskema lokalplan 20xx-x Navn Indsigelser til forslag til lokalplan nr. 2011-3 Erhvervsområde ved Vestergade i Ringe Sag nr.01.02.05-p16-7-11 Høringsperiode: 7. marts 2012 8. maj 2012 Dato 9.

Læs mere

wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber

wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber Indhold Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber... 1 Indhold... 2 Lyd er trykforandringer i luftens molekyler... 3 Frekvens,

Læs mere

Undervisningsmateriale til AMU mål 48407. Traktor/påhængsredsk: Test og justering af bremser

Undervisningsmateriale til AMU mål 48407. Traktor/påhængsredsk: Test og justering af bremser Undervisningsmateriale til AMU mål 48407 Traktor/påhængsredsk: Test og justering af bremser 1 Indholdsfortegnelse. Regler for vognbremser Side 3. Brug af bremsetester Side 6. Bremsetester display Side

Læs mere

Helkropsvibrationer i skovbruget

Helkropsvibrationer i skovbruget Helkropsvibrationer i skovbruget Indholdsfortegnelse 2 Side Forord................................................................. 3 Vibrationer.............................................................

Læs mere

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper

Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord. Håndholdt hækklipper Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord Håndholdt hækklipper Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Hækklipning 10 Hækklipper 14 Stangklipper 17 Opsummering Forord 3 Denne branchevejledning Håndholdt hækklipper

Læs mere

Planlægning. Planlægning. November 2011. Januar 2013. Tillæg nr. 29. Til Kommuneplan 2009 FORSLAG. Plan for opførelse af små vindmøller - under 25 m.

Planlægning. Planlægning. November 2011. Januar 2013. Tillæg nr. 29. Til Kommuneplan 2009 FORSLAG. Plan for opførelse af små vindmøller - under 25 m. Planlægning Januar 2013 Planlægning November 2011 Tillæg nr. 29 Til Kommuneplan 2009 FORSLAG Plan for opførelse af små vindmøller - under 25 m. 2 Indholdsfortegnelse INDHOLD Indledning... 5 Retningslinjer...

Læs mere

UDFÆRDIGET AF KONTROLLET AF HANS BJERGEGAARD

UDFÆRDIGET AF KONTROLLET AF HANS BJERGEGAARD -14 PROJEKT Lokalplan Sneppevej i Løsning. Støj fra vejtrafik PROJEKTNUMMER 35.4936.02 UDFÆRDIGET AF LARS CHRISTIAN BJERREKÆR KONTROLLET AF HANS BJERGEGAARD DATO 2017-08-15 NR N4.057.17 1 INDLEDNING Hedensted

Læs mere

Indhold. CFBO Banebyen Viborg Støjforhold. 1 Indledning 2. 2 Formål 2. 3 Planlagt byggeri på området 3. 4 Grænseværdier for trafikstøj 3

Indhold. CFBO Banebyen Viborg Støjforhold. 1 Indledning 2. 2 Formål 2. 3 Planlagt byggeri på området 3. 4 Grænseværdier for trafikstøj 3 27. november 2017 Notat CFBO Banebyen Viborg Støjforhold Projekt nr.: 230484 Dokument nr.: 1226064490 Version 1 Revision 1 Udarbejdet af SIBJ Kontrolleret af JEK Godkendt af MAM Indhold 1 Indledning 2

Læs mere

ØRESUND - JERNBANE INDHOLD. 1 Indledning og baggrund. 1 Indledning og baggrund 1

ØRESUND - JERNBANE INDHOLD. 1 Indledning og baggrund. 1 Indledning og baggrund 1 A/S ØRESUND ØRESUND - JERNBANE STØJHANDLINGSPLAN ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning og baggrund 1 2 Definitioner

Læs mere

Notat N Torben Clausen A/S - Trafikstøj 23. maj : Jens Østergaard Larsen : Casper Bjerring og Gerhard Schlicker

Notat N Torben Clausen A/S - Trafikstøj 23. maj : Jens Østergaard Larsen : Casper Bjerring og Gerhard Schlicker Notat Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 N5.005.11 Torben Clausen A/S - Trafikstøj 23. maj 2011 Projekt: 14.7815.03 Til Fra : Jens Østergaard

Læs mere

Plan og Miljø. Forskrift for støj og vibrationer

Plan og Miljø. Forskrift for støj og vibrationer Plan og Miljø Forskrift for støj og vibrationer Forskrift for støj og vibrationer Formål Formålet med denne forskrift er, at forebygge og begrænse gener fra støj og vibrationer i Frederikssund Kommune,

Læs mere

CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET. forslag Tillæg nr. 76 til Kommuneplan PARKERINGSHUS OG 2 HELIPORTS VED AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL I SKEJBY

CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET. forslag Tillæg nr. 76 til Kommuneplan PARKERINGSHUS OG 2 HELIPORTS VED AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL I SKEJBY CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET forslag Tillæg nr. 76 til Kommuneplan PARKERINGSHUS OG 2 HELIPORTS VED AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL I SKEJBY TILLÆG NR. 76 TIL KOMMUNEPLAN 2013 Offentlig høring om Forslag

Læs mere

SYDBYEN OG REMA1000 VED LYNGBYGADE INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Forudsætninger 2 2.1 Beliggenhed og planforhold 2 2.2 Støjkilder 3

SYDBYEN OG REMA1000 VED LYNGBYGADE INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Forudsætninger 2 2.1 Beliggenhed og planforhold 2 2.2 Støjkilder 3 REITAN EJENDOMSUDVIKLING DANMARK A/S SYDBYEN OG REMA1000 VED LYNGBYGADE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk STØJREDEGØRELSE TEKNISK NOTAT INDHOLD

Læs mere

Støjhandlingsplan 2016-2018

Støjhandlingsplan 2016-2018 Støjhandlingsplan 216-218 Herlev Kommunes Støjhandlingsplan 216-218 er udarbejdet i løbet af 213-216 af: Herlev Kommune, Center for Teknik og Miljø. Støjkortlægning 27-29 og 212-13, udvalgte støjberegninger,

Læs mere

BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros BRANCHEVEJLEDNING OM HELKROPS- VIBRATIONER INDENFOR TRANSPORTOMRÅDET Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros VEJLEDNING OM HELKROPSVIBRATIONER INDHOLD FORORD................................................

Læs mere

Støjhandlingsplan A/S Storebælt STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN. April 2013. Udgivelsesdato : 16. april 2013

Støjhandlingsplan A/S Storebælt STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN. April 2013. Udgivelsesdato : 16. april 2013 Støjhandlingsplan STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN April 2013 Udgivelsesdato : 16. april 2013 Rapport Støjhandlingsplan_Storebælt_2013 Støjhandlingsplan INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3

Læs mere

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG PROJEKT Erhvervskorridor Silkeborg 24. oktober 2014 Projekt nr. 218536 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MABO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks

Læs mere

Støjskærm langs Sundbrovej i Svendborg

Støjskærm langs Sundbrovej i Svendborg Støjskærm langs Sundbrovej i Svendborg Støjskærm langs Sundbrovej i Svendborg Dato: November 2014 Oplag: 150 stk. Redaktion, tekst, layout og tryk: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet, 2014 2 Støjskærm

Læs mere

Reglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013.

Reglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013. FK-Ejendomme VVM - screening lysanlæg Frederiksberg Stadion. Afgørelse om ikke VVMpligt. Lovgivning - VVM Reglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013. Projektet

Læs mere