Børn og Ungeudvalgets behandling af indkomne høringssvar i forbindelse med besparelser på budget (23. august 2011)

Transkript

1 Børn og Ungeudvalgets behandling af indkomne høringssvar i forbindelse med besparelser på budget (23. august 2011)

2 Bilag 1 Høringssvar til besparelser på budget Afsender Side Skoleafdelingen A1 A2 A3 A4 A5 A6 A7 A8 A9 A10 A11 A12 A13 A14 A15 A16 A17 A18 A19 A20 A21 A22 A23 A24 A25 A26 A27 A28 A29 A30 A31 A32 A33 A34 A35 A36 A37 A38 A39 A40 A41 A42 A43 A44 A45 A46 Skolebestyrelsen Dalumskolen MED-udvalget Dalumskolen MED-udvalget Tingløkkeskolen Skolebestyrelsen Tingløkkeskolen Skolebestyrelsen på Spurvelundskolen Skolebestyrelsen på Tingkærskolen MED-udvalget Tingkærskolen Skolebestyrelse og MED- udvalget Sanderumskolen Skolebestyrelsens og MED udvalget Korup Skole Skolebestyrelserne på Lumby Skole, Stige Skole og Søhusskolen Skolebestyrelsen Seden skole B-siden i MED- udvalget på Sct. Hans Skole Skoleafdelingen Risingskolen MED-udvalg, Bækholmskolen Skolebestyrelsen på Paarup Skole Medudvalget på Paarup Skole Skolebestyrelsen på Næsby Skole MED-udvalget på Næsby Skole Skolebestyrelsen Højby Skole MED-udvalget fra Højby Skole Skolebestyrelsen Tarup Skole MED-udvalg Rasmus Rask-Skolen Skolebestyrelsen Rasmus Rask-Skolen Skolebestyrelsen på Kroggårdsskolen Bestyrelsen på Nørrebjergskolen Skolebestyrelsen på Holluf Pile Skole Forælder (Anette, mor til barn i 2. klasse) Bestyrelsen Munkebjergskolen MED-udvalget Munkebjergskolen Skolebestyrelsen samt MED-udvalget Rosengårdsskolen Lokaludvalg og Skolebestyrelse, H. C. Andersen Skolen MED- udvalget Skoleafdelingen Skolebestyrelsen samt MED-udvalget Provstegårdskolen Skolelederforeningen Odense Skolebestyrelse Hunderupskolen MED- udvalget Hunderupskolen Tillidsrepræsentanterne for Skolepædagogerne Skolebestyrelsen ved Enghaveskolen MED-udvalget ved Enghaveskolen Skolebestyrelse v. Skt. Klemensskolen MED udvalget Skt. Klemensskolen MED-udvalget på Abildgårdskolen Skolebestyrelsen på Hjallelseskolen Skolebestyrelsen på Højmeskolen Skolebestyrelse og MED-udvalget på Åløkkeskolen Skolebestyrelsen ved Ubberud Skole

3 Institutionsafdelingen B1 B2 B3 B4 B5 B6 B7 B8 B9 B10 B11 B12 B13 B14 B15 B16 B17 B18 B19 B20 B21 B22 B23 B24 B25 B26 B27 B28 B29 B30 B31 B32 B33 B34 B35 B36 B37 B38 B39 B40 B41 B42 B43 B44 B45 B46 B47 B48 B49 B50 B51 B52 B53 B54 B55 B56 B57 Medarbejder repræsentanter i Institution Åløkke Forældrerådet børnehuset Åløkke Børnehuset Tarup Forældrerådet Solskrænten Forældregruppen i Bestyrelsen for Institution Højstrup Lokaludvalget i Institutionen Højstrup Lokaludvalget i Tornbjerg-Kragsbjerg Bestyrelsen i børneinstitutionen Tornbjerg-Kragsbjerg Bestyrelsen i daginstitutionen Højby Børnecenter Institutionsbestyrelsen Vestre MED-repræsentanterne i Institution Vestre Medarbejdere i institutionen Humlehaven Forældrebestyrelsen i institutionen Humlehaven Medarbejderne i Institution Næsby (inkl. bilag) Institutionsbestyrelsen i Næsby Forældrerådene i Børneinstitutionen Kragsbjerg Lokaludvalget Børneinstitutionen Kragsbjerg Bestyrelsen for Institutionen Bolbro Forældrebestyrelsen ved Børneinstitution Fraugde Børneinstitutionen Fraugde Medarbejderne i Institution Skt. Klemens-Dalum Institutionsbestyrelsen i Skt. Klemens-Dalum Forældrebestyrelsen i institution Seden/Agedrup Forældregruppen i Børneinstitution Holluf Pile MED-repræsentanterne i BI Holluf Pile Afdelingslederne i Odense Kommunes 4 specialgrupper BUPL Fyn Institutionsbestyrelsen i Munkebjerg Lokaludvalg i Institutionen Munkebjerg Forældrerådet i børnehuset Bethania Forældrebestyrelsen Institution H.C.Andersen Personale inst. HCA (Slåenhaven, Atlantis, Bøgelund & Egeparken) Rikke og Kim Balsløv (forældre til barn i knasten, Louisegården) Repræsentant for forældrene, Børnehuset Jernbanegade En forælder (Mor til et barn) Lokaludvalget i institutionen Søhus Stige Medarbejderrepræsentanterne i Institution Tingløkke ledelsesteamet i Børneinstitution Tingløkke Forældrerådene, Institution Tingløkke Forældreråd, Børnehuset Klostergården Forældre i knasterne LEV-Odense om nedlæggelse af knast Høringssvar bragt i Fyens Stiftstidende, Bevarelse af Knasterne Forældre til børn i de 4 knaster Helle Kirk Steenhold (forældre til barn i knasten, Loisegården) Institution Rising Personale i Børneinstitution Rising Børnefamilie Odense Kommune Institutionsbestyrelse Korup Lokaludvalget inst. Korup bestyrelsen for Troldehavens Vuggestue Lokaludvalget Sanderum Institutionsbestyrelsen Sanderum Forældre i Institutionsbestyrelsen Rosengård Børneinstitution Rosengårds Lokaludvalg Brugerbestyrelsen Dagplejecenter Rosengård Inst.bestyrelsen samt lokaludvalget i Børneinstitution Højme

4 B58 B59 B60 B61 B62 B63 B64 B65 B66 Medarbejdersiden i lokaludvalget i Seden/Agedrup Bestyrelsen Institutionen Hunderup Tillidsrepræsentanter for sprogstøtteområdet Odense Kommune Personalesiden i institutionsafdelingens afdelingsudvalg Institutionsbestyrelsen i Rasmus Rask Lokaludvalget i Børneinstitutionen Rasmus Rask Forældrerådet i børnehuset Tingvallagården. Institutionsbestyrelsen Højby Hjallese Lokaludvalget Højby Hjallese Fritidsafdelingen C1 C2 C3 C4 C5 C6 C7 C8 C9 C10 C11 C12 C13 C14 MED-udvalget på Korsløkke Ungdomsskole MED-udvalget Rising Ungdomsskole Medarbejderne i Fritidscentret Pyramiden Brugerbestyrelsen i Fritidscentret Pyramiden SIKO Bestyrelsen KFUM's Børne- og Ungdomshus, Bolbro Folkeoplysningen Bestyrelse, børn, forældre og medarbejdere FK Banen. FO-klub. Fritidsafdelingens Afdelingsudvalg Motorklub Medarbejdersiden i Fritidsafdelingens Medafdelingsudvalg Brugerrådet på Planeten Ungdomsskolebestyrelsen (vedr.besparelser på ungdomsskoler, Klubber og folkeoplysningen) MED-udvalget Dalum Ungdomsskole Ledelsen Klub Rosengård Børn og Familieafdelingen D1 D2 D3 D4 D5 D6 D7 D8 D9 D10 D11 Birgit Hjort Johansen, ansat i familie og ungehuset 4-18 år på Vandværksvej. TR for DS Ledelse og medarbejdere Børnehjemmet Løkkehus, funktionsområdet Dag og Døgn MED-udvalget, Børn- og Ungesocialrådgivningen MED-Administrationen Sundhed og Handicap MED- børneterapi Sundhedsplejen Specialbørnehaven Platanhaven Ledelsen Sundhed og Handicap Medarbejdersiden i Tandplejens MED-lokaludvalg Ledelsessiden i BFA afdelingsudvalg Børn- og familieafdelingens Afd. MED udvalg

5 4 Skoleafdelingen

6 Odense den 15. august Børne- og Ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej Odense SØ Udtalelse vedrørende budget Skolebestyrelsen har på et møde drøftet Oversigt over ideer til reduktioner. Generelt vil vi gerne give udtryk for vores frustration over, at folkeskolerne i Odense endnu en gang skal udsættes for store besparelser. Vi må også med forbavselse konstatere, at skoleområdet mindre end et år efter den seneste politiske vedtagne beslutning om tilpasning af skolestrukturen med vidtgående konsekvenser for elever, forældre og personale igen skal igennem en proces for at reducere ressourcerne. Vi undrer os over, at der ikke har været det økonomiske overblik, så besparelserne kunne være tænkt ind i den netop overståede strukturtilpasning. Vi kan i bestyrelsen være bekymret for, om skolen får de fornødne økonomiske muligheder for at leve op til målsætningen om inklusion af flere elever i almendelen og målsætningen om, at flere elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Efter et år med debat og borgermøder om en vision for fremtidens skole og en tilpasning af skolestrukturen af hensyn til de økonomiske ressourcer havde vi forventet et skoleår, hvor vi på Dalumskolen kunne bruge vores tid og energi på at implementere de strukturelle ændringer, der er sket på vores skole. Endvidere er både skolebestyrelse og personale i fuld gang med at udvikle intensionerne i visionen om et trygt børnemiljø og et udviklende ungemiljø. Det er ikke befordrende for en pædagogisk udviklingsproces, at der for personalet endnu en gang skabes usikkerhed om tildelingen af ressourcer. Vi kan frygte, at endnu et år skal bruges på at debattere besparelser frem for, at fokus fuldt og helt kan rettes mod at udvikle den vedtagne vision. 5

7 Endnu en politisk beslutning om nedskæringer på folkeskolerne vil efter skolebestyrelsens opfattelse betyde en kraftig forringelse af kvaliteten i vores børns skolegang. På Dalumskolen har vi en lav udskillelses procent af elever med særlige behov. Vi har i kraft af det brede læringsbånd haft mulighed for at udvikle læringsmiljøer, som understøtter inklusion. Vores erfaring er, at antallet af undervisningslektioner samt fokus på udnyttelse af ressourcepersoner med forskellige faglige kompetencer er af afgørende betydning for at udvikle en inkluderende skole med højt fagligt udbytte for den enkelte elev. Vi ser med bekymring på alle forslagene til reduktioner, men vi vil særligt kommentere følgende forslag, som vi vurderer i særlig grad vil have indflydelse på muligheden for at leve op til visionen om øget inklusion og målet om, at flere elever gennemfører en ungdomsuddannelse. Efter et år med det vejledende timetal, foretages der nu en reduktion i tildelingen af undervisningslektioner. Forskningen viser, at der er en sammenhæng mellem antallet af lektioner og elevernes faglige udbytte, endvidere er Fælles mål udformet ud fra det vejledende timetal. Budgetmodel klassetildeling fra elever. Reduktion i tildelingen af midler til DSA. Skolebestyrelsen er i princippet tilhænger af øget inklusion af hensyn til det enkelte barn, men vi kan frygte at de forskellige reduktionsforslag vil forringe mulighederne for succes både for det enkelte barn men også for fællesskabet. Udgangspunktet for inklusion bør altid være det enkelte barn og ikke en kommunal fastsat procentuel målsætning. Det vejledende timetal forventes tilbage i 2014/2015 efter gennemførelsen af to effektiviseringsforslag. Vi har ud fra beskrivelsen af de to effektiviseringsforslag svært ved at gennemskue, hvordan man kommer tilbage til det vejledende timetal. Vi vil meget gerne en øget digitalisering af læringsmiljøer, men har ud fra forslaget svært ved at gennemskue konsekvenserne. En øget digitalisering betyder øget drift udgifter og kræver en efteruddannelse af personalet. Forslaget indeholder en kraftig service og kvalitets forringelse på SFO området. Reduktion i SFO åbningstid vil give forældre et afhentningsproblem, samtidig med at der er kortere tid for personalet til at iværksætte udviklende aktiviteter. Vi opfatter ikke SFO som et pasningssted, men som et supplement til undervisningen med fokus på elevernes alsidige personlige udvikling. Vi har svært ved at se en sammenhæng mellem på den ene side højere takster og en ringere ydelse. Vi kan endvidere frygte, at flere børn som har behov for netop inklusion vil blive meldt ud af SFO. Endelig er vi meget bekymret over besparelsen på ledelsesområdet, vi er direkte uforstående over for forslaget til prioritering i ledelsesopgaven. Nedprioritering af faglig sparring med lærere og pædagoger Mindre tid til strategisk ledelse og udvikling 6

8 Forskning og forskellige undersøgelser viser, at netop disse to dele af ledelsesopgaven er de vigtigste for at sikre og udvikle kvaliteten i folkeskolen. I stedet for en generel nedskæring på ledelse kunne vi ønske os en analyse af ledelsesstrukturen på den enkelte skole. Er den nuværende ledelsesstruktur tidssvarende i forhold til skolens kerneopgave? Med venlig hilsen Formand for skolebestyrelsen Annette Riddersholm Skoleleder Birthe Qvortrup 7

9 Odense den 15. august Børne- og Ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej Odense SØ Udtalelse vedrørende budget MED har på et møde den 11.august 2011 drøftet Oversigt over ideer til reduktioner. Generelt vil vi gerne give udtryk for vores frustration over, at folkeskolerne i Odense endnu en gang skal udsættes for store besparelser. Efter et år med stor usikkerhed havde vi forventet et arbejdsår, hvor vi fik ro til at leve op til forventningerne i visionen for fremtidens folkeskole. Vi må også med forbavselse konstatere, at skoleområdet mindre end et år efter den seneste politiske vedtagne beslutning om tilpasning af skolestrukturen med vidtgående konsekvenser for elever, forældre og personale igen skal igennem en proces for at reducere ressourcerne. Vi undrer os over, at der ikke har været det økonomiske overblik, så besparelserne kunne være tænkt ind i den netop overståede strukturtilpasning. Allerede efter vedtagelsen af visionen og skolestrukturen iværksatte ledelse og personale sammen med skolebestyrelsen forskellige initiativer for at implementere den nye struktur og vision i skolens egen udviklingsplan. Det er ikke befordrende for en pædagogisk udviklingsproces eller den sociale kapital på en arbejdsplads, at der for personalet endnu en gang skabes usikkerhed om tildelingen af ressourcer. Vi kan frygte, at endnu et år skal bruges på at debattere besparelser frem for, at fokus fuldt og helt kan rettes mod at udvikle den vedtagne vision. Dalumskolen har gennem fem år med stor succes haft mulighed for at udvide undervisningstimetallet for eleverne på 2. og 3. årgang til 30 ugentlige timer. Vores evaluering viser, at samtlige elever har udviklet sig mere både fagligt og socialt. Det højere undervisningstimetal har for personalet betydet, at der har været tid og rum til at eksperimentere med forskellige metoder og organisationsformer til stor gavn for elevernes læring og trivsel. På Dalumskolen har vi en lav udskillelsesprocent af elever med særlige behov. Vi har i forbindelse med det brede læringsbånd haft mulighed for at udvikle læringsmiljøer, som understøtter inklusion. Vores erfaring er, at antallet af undervisningslektioner samt fokus på at uddanne ressourcepersoner med forskellige faglige kompetencer er af afgørende betydning for at udvikle en inkluderende skole med højt fagligt udbytte for den enkelte elev. 8

10 Vi ser med bekymring på alle forslagene til reduktioner, men vi vil særligt kommentere følgende forslag, som vi vurderer i særlig grad vil have indflydelse på muligheden for at leve op til visionen om øget inklusion og målet om, at flere elever gennemfører en ungdomsuddannelse. Efter et år med det vejledende timetal, foretages der nu en reduktion i tildelingen af undervisningslektioner. Forskningen viser, at der er en sammenhæng mellem antallet af lektioner og elevernes faglige udbytte, endvidere er Fælles mål udformet ud fra det vejledende timetal. Budgetmodel klassetildeling fra elever. Reduktion i tildelingen af midler til DSA. Vi er tilhænger af øget inklusion af hensyn til det enkelte barn, men vi kan frygte, at de forskellige reduktionsforslag vil forringe mulighederne for succes både for det enkelte barn men også for fællesskabet. Udgangspunktet for inklusion bør altid være det enkelte barn og ikke en kommunal fastsat procentuel målsætning. Det vejledende timetal forventes tilbage i 2014/2015 efter gennemførelsen af to effektiviseringsforslag. Vi har ud fra beskrivelsen af de to effektiviseringsforslag svært ved at gennemskue, hvordan man kommer tilbage til det vejledende timetal. Vi vil meget gerne en øget digitalisering af læringsmiljøer, men har ud fra forslaget svært ved at gennemskue konsekvenserne. Øget digitalisering betyder øget driftudgifter og kræver en efteruddannelse af personalet og derfor ikke umiddelbart foreneligt med en besparelse. Forslaget indeholder en kraftig service- og kvalitetsforringelse på SFO området. Reduktion i SFO åbningstid vil give nogle forældre et afhentningsproblem, samtidig med at der er kortere tid for personalet til at iværksætte udviklende aktiviteter. Vi opfatter ikke SFO som et pasningssted, men som et supplement til undervisningen med fokus på elevernes alsidige personlige udvikling. Vi har svært ved at se en sammenhæng mellem på den ene side højere takster og en ringere ydelse. Vi kan endvidere frygte, at flere børn som har behov for netop inklusion vil blive meldt ud af SFO. Udvidelsen af ferie- sampasningen fra 4 uger til 5 uger vil betyde en mindre fleksibilitet i personalets ferieplanlægning. Endelig er vi meget bekymret over besparelsen på ledelsesområdet, vi er direkte uforstående over for forslaget til prioritering i ledelsesopgaven. Nedprioritering af faglig sparring med lærere og pædagoger Mindre tid til strategisk ledelse og udvikling Forskning og forskellige undersøgelser viser, at netop disse to dele af ledelsesopgaven er de vigtigste for at sikre og udvikle kvaliteten i folkeskolen. Synlig og nærværende ledelse har en høj prioritet blandt personalet. Det er en vigtig faktor for at sikre en høj grad af social kapital, hvilket hidtil har været Odense kommunes indsatsområde i forbindelse med at nedsætte de ansattes sygefravær. 9

11 I stedet for en generel nedskæring på ledelse kunne vi ønske os en analyse af ledelsesstrukturen på den enkelte skole. Skolens kerneopgave er undervisning, hvilken ledelsesstruktur og hvilke ledelsesopgaver er vigtige, for at vi som personale kan levere den største kvalitet i forhold til vores kerneopgave. Formand MED Birthe Qvortrup Næstformand MED Kim Rasmussen. 10

12 Høringssvar Oversigt over idéer til reduktioner Vi har igennem det seneste år været igennem en omfattende proces, som er mundet ud i en meget ambitiøs vision for skolerne i Odense. Vi er glade for visionen, fordi den lægger op til forandringsprocesser, der giver vores børn og unge en bedre fremtid. Derfor må det være et minimumskrav, at de forslag, der efterfølgende kommer fra Børn- og Ungeudvalget lægger op til, at visionen forfølges og implementeres. Den genkendelse kan vi ikke se i Oversigt over idéer til reduktioner. Når vi læser oversigten igennem, kommer vi til at spekulere over, om der politisk er taget stilling til denne sammenhæng? Nogle eksempler på misforhold mellem vision og de fremlagte forslag til reduktioner: I visionen er målsætningen, at flere/alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvis flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse, skal de have de rigtige forudsætninger. Når det er vanskeligt at nå målet, når eleverne undervises efter det vejledende timetal, har vi svært ved at se, at målet kan nås, hvis man går under det vejledende timetal. Derfor er vi meget store modstandere af, at elevernes timetal sænkes. Desuden er det ikke beskrevet, hvad samarbejdet med ABT-fonden indeholder. Derfor er det ikke muligt at vurdere, om dette projekt giver det ønskede afkast samtidig med, at kvaliteten i skolen ikke sænkes. Ligeledes bliver det vanskeligere at nå målet om, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse, hvis klassekvotienten hæves. De elever, der har det svært, har et meget stort behov for voksenkontakt! Besparelser på sprogvurdering og dansk som andetsprog rammer i høj grad en gruppe, som i forvejen er trængt. Reduktioner på dette område har nu stået på i så mange år, at smertegrænsen er nået. Der er ingen tvivl om, at reduktioner på området heller ikke vil styrke denne gruppes muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. De fremlagte besparelser på SFO-området, vil også have den konsekvens, at vi bevæger os længere væk fra visionen og de giver serviceforringelser. Som medarbejder på en skole, synes vi, Børn- og Ungeudvalget skal tage opgaven på sig i stedet for at bede os medarbejderne om hele tiden at yde mere og udvise idérigdom og fleksibilitet, så vi ikke længere kan løse vores opgaver, med den kvalitet, vi ønsker. Derfor opfordrer vi Børn- og Ungeudvalget til at træde i karakter og sige til forældrene: Vi har ikke råd til det vejledende timetal, - så nu går vi efter minimumstimetallet. Så ved vi, hvad vi skal forholde os til. Venlig hilsen MED-udvalget Tingløkkeskolen 11

13 Høringssvar Oversigt over idéer til reduktioner Vi har igennem det seneste år været igennem en omfattende proces, som er mundet ud i en meget ambitiøs vision for skolerne i Odense. Vi er glade for visionen, fordi den lægger an til forandringsprocesser, der giver vores børn og unge en bedre fremtid. Derfor må det være et minimumskrav, at de forslag, der efterfølgende kommer fra Børn- og Ungeudvalget lægger op til, at visionen forfølges og implementeres. Den genkendelse kan vi ikke se i Oversigt over idéer til reduktioner. Når vi læser oversigten over besparelsesforslag igennem, bekymres vi over, om der politisk er taget stilling til denne sammenhæng. Vedtagelsen af de politiske visioner for fremtidens skole forpligter til et politisk ansvar herfor, også i situationer med besparelser. Nogle eksempler på misforhold mellem vision og de fremlagte forslag til reduktioner: I visionen er målsætningen, at flere/alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvis flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse, skal de have de rigtige forudsætninger. Når det er vanskeligt at nå målet, når eleverne undervises efter det vejledende timetal, har vi svært ved at se, at målet kan nås, hvis man gå under det vejledende timetal. Derfor er vi meget store modstandere af, at elevernes timetal sænkes. At eleverne undervises efter det vejledende timetal er et kardinalpunkt i forhold til at vælge en privatskole i stedet for folkeskolen til sit barn. Desuden er det ikke beskrevet, hvad samarbejdet med ABT-fonden indeholder. Derfor er det ikke muligt at vurdere, om dette projekt giver det ønskede afkast samtidig med, at kvaliteten i skolen ikke sænkes. Besparelser på sprogvurdering og dansk som andetsprog rammer i høj grad en gruppe, som i forvejen er trængt. Reduktioner på dette område har nu stået på i så mange år, at smertegrænsen er nået. Der er ingen tvivl om, at reduktioner på området heller ikke vil styrke denne gruppes muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi accepterer, at der skal findes besparelser. I den forbindelse vil vi opfordre til, at der bliver foretaget en grundig analyse af hele området omkring åbningstider i SFO og daginstitutioner i ferier og op til helligdage, da samarbejde på tværs kunne rumme nogle besparelser, der ikke samtidig giver serviceforringelser. Britta Bang Skolebestyrelsesformand 12

14 Høringssvar til budget 2012 Som udgangspunkt vil vi gerne tilkendegive, at vi har forståelse for, at der er behov for at tilpasse kommunens udgifter til de indtægter, der er til rådighed. Vi mener dog ikke, at det er foreneligt med den overordnede politiske beslutning om at øge andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, igen at spare så kraftigt på Børn- og Ungeområdet. Vi mener, at der er en stor grad af sandhed i det kendte udsagn om, at man indimellem bliver nødt til at bruge penge for at spare penge. Vi er derfor dybt bekymrede for, at en yderligere besparelse udelukker muligheden for at leve op til disse politiske mål. Samtidig er der en risiko for at besparelserne vil påføre kommunen øgede udgifter til at samle de samme unge mennesker op, når de senere falder igennem systemet. Besparelsen på f.eks. præventionsklinikken (nævnt under de alternative forslag til reduktioner) kan hurtigt være væk, hvis konsekvensen er, at de unge mennesker, som benytter tilbuddet om information om prævention får børn i stedet for. Så er det muligvis en anden forvaltning, der skal betale for støtte men det er overordnet set den samme kasse pengene skal findes i. Vi mener helt klart at inklusion og rummelighed er godt, så længe at fokus holdes på et øget udbytte af undervisningen for den enkelte elev. Et vigtigt element for et højt udbytte af undervisningen er at skolernes personale trives og har mulighed for at udvikle undervisningen på baggrund af hvad der har effekt og ikke udelukkende tilrette den efter hvad der rent økonomisk kan spares mest på. Det er nødvendigt, at der i processen med besparelser via inklusion og reduktion af timetal til minimum ikke gives køb på det udbytte den enkelte elev får af undervisningen. Vore børn går jo kun i folkeskolen én gang, så dem der bliver berøvet værdifuld undervisningstid nu kan ikke nyde gavn af hensigten om på et senere tidspunkt igen at øge undervisningstiden! På vores skole har vi tidligere af økonomiske årsager været nødsaget til at undervise efter minimumstimetallet for undervisning, en situation vi meget nødigt ser vende tilbage, det vækker derfor stor bekymring, at man nu overvejer at skære her igen. Bestyrelsen mener, det er essentielt at de forslag der gennemføres, ikke rammer børnene, men i stedet evt. sker ved sammenlægning af administrative funktioner (evt. reduktion/sammenlægning i antallet af ledelses funktioner) øget forældrebetaling i SFO og klubtilbud, nytænkning af muligheder for oprettelse af ansættelser på tværs af faggrænser i Skole/SFO/Klub/Daginstitution. Takstforhøjelser og evt. lukkedage er at foretrække frem for nedskæringer i åbningstider og bemanding i SFO/klub/daginstitutioner. Digitalisering i BUF anser vi for en helt naturlig udvikling. Vores erfaring er dog at det oftest indebærer at administrative funktioner (indberetninger, dokumentation, personalemæssige opgaver) flyttes fra den centrale forvaltning til den enkelte skole. Det er muligt at det indebærer en besparelse centralt, men det giver færre ressourcer til undervisningen på skolerne. Det er vores klare opfordring at det administrative område reorganiseres og de specialiserede funktioner centraliseres f.eks. personaleadministration og lønkørsler. Skoleledere skal lede det pædagogiske personale og ikke bruge tid på administrative systemer. Det giver efter vores opfattelse den bedste undervisning og de bedste resultater for færrest penge. 13

15 Som det fremgår af ovenstående har bestyrelsen i vore drøftelser af sparekataloget udelukkende forholdt os til områder, der direkte berører vore børn og forældre i skole og fritid. Afslutningsvis vil vi gerne gentage opfordringen om snarest muligt at sætte gang i processen omkring skoleudvidelse og daginstitution på Spurvelundskolens matrikel. Vi er optaget af at vise et skoleeksempel på samtænkning af funktioner mhp. at frigøre flest mulige ressourcer til det vi skal: undervise børn i skolen og passe dem i børnehuse! I det skoleår vi netop har taget hul på, har vi budt velkommen til 40 elever i to 0. klasser. Det betyder allerede nu, at vi ikke har tilstrækkeligt med stamlokaler til alle klasser på skolen. Skolens ældste elever undervises derfor i et faglokale uden fornødent IT. Det besværliggør udmøntningen af vores pædagogiske vision, at vi på den måde må gå på kompromis med lokalestandarden. Problemet forværres yderligere fra næste skoleår, hvor vi igen forventer to spor i 0. klasse. Ann Roiy Delman Formand Berit Lambertsen Næstformand 14

16 Odense den Børn- og Ungeudvalget Ørbækvej Odense SØ Kommentarer til budget Besparelser på børne- ungeområdet Skolebestyrelsen har gennemlæst og drøftet forslag til besparelser på Børne- Ungeområdet. Bestyrelsen respekterer, at der skal ske store besparelser de kommende år, og kommenterer derfor udelukkende de områder, hvor det synes absolut nødvendigt at revurdere besparelserne. Bestyrelsen har desuden drøftet forslag til yderligere besparelser, der bør kompensere for revurderingen af de nuværende spareforslag. Revurdering af besparelser Nedsættelse af undervisningstiden til minimumtimetal En nedsættelse af undervisningstiden vil have store konsekvenser for elevernes faglige niveau. Et højt fagligt niveau er en forudsætning for elevernes lyst og evner til at fortsætte på ungdomsuddannelser. Bestyrelsen vurderer, at en nedsættelse af undervisningstiden vil have direkte konsekvenser på dette. Samtidig er det allerede i dag en meget stor udfordring for skolerne at nå de fælles trin- og slutmål på et tilstrækkeligt højt fagligt niveau med det nuværende timetal. Inklusion, større klassekvotienter og besparelse på ledelse Kombinationen af de tre besparelsesforslag ser bestyrelsen som en meget kritisk kombination. Inklusion og større klassekvotienter vil kræve en meget stor ekstra belastning af lærerne. Ledelsen på de enkelte skoler er allerede udfordret af det øgede psykiske pres på lærerne i undervisningssituationen. Inklusion og højere klassekvotienter vil nødvendigvis forringe elevernes udbytte af undervisningen, og ses dette i relation til en nedsættelse af timetallet til minimumtimetal vil forringelsen blive ganske betydelig med deraf følgende konsekvenser for elevernes videre optagelse og fastholdelse i uddannelsesforløb, samt risiko for et øget sygefravær blandt lærerne. Bestyrelsen påpeger desuden at beskrivelsen af 15

17 besparelser på ledelse er meget ukonkret. Det er yderst vanskeligt at gennemskue, hvilke konkrete tiltag der ønskes gennemført under dette punkt.. Forslag til yderligere besparelser: Bestyrelsen på Tingkærskolen undres over fraværet af besparelser på det administrative område i Børne- ungeafdelingen. De foreslående besparelser er omtrent udelukkende på varme hænder - medarbejdere i afdelingen der er i direkte kontakt med elever og forældre. Bestyrelsen foreslår derfor, at der også sættes fokus på administrative besparelser og at disse indarbejdes i besparelsesmodellen. Etablering af forårs-sfo på alle skoler vil kunne medvirke til en yderligere besparelse på personale i daginstitutionerne. Samtidig er en plads i skolefritidsordningen billigere for forældrene. Yderligere differentiering af åbningstiderne i kommunens daginstitutioner. Kombinationen af institutioner med lange og korte åbningstider og en tilsvarende højere eller lavere betaling, vil betyde længere transporttider for forældrene, men vil tilsvarende give både de nødvendige besparelser samt mulighed for opfyldelse af forældrenes eksakte ønsker om åbningstider. På vegne af skolebestyrelsen på Tingkærskolen Trine Simonsen formand for skolebestyrelsen 16

18 Odense den 11.august 2011 Børne- og Ungeudvalget Ørbækvej Odense SØ Vedr. forslag til reduktioner - Odense en ny virkelighed MED- udvalget på Tingkærskolen anerkender, at det er nødvendigt at nytænke i forhold til de udmeldte budgetter, men finder det generelt svært at bakke op om yderligere besparelser på børneog ungeområdet. Der er skåret helt ind til benet i forvejen! I forhold til de forslåede reduktioner kan MED-udvalget dog bakke op om ophør af økonomiske fripladser til børn i private SFO. Vi mener også at en generel fokus på digitalisering i Børne- og Ungeforvaltningen vil kunne medvirke til en besparelse, som udover en besparelse også vil kunne gøre hverdagen lettere for medarbejderne. Vi finder det derimod problematisk at reducere så kraftigt, som det er forslået på følgende områder: Inklusion Åbningstider i SFO Minimumstimetal i skolen Klassekvotient Ledelsestid Inklusion: Tingkærskolen arbejder generelt på at inkludere alle børn i skolen, og skolen har, som det også fremgår af forslaget, i de sidste år igangsat omfattende tiltag for at inkludere så mange børn som muligt. Udover de nævnte tiltag har Tingkærskolen bl.a. også etableret en familieklasse samt igangsat et udviklingsarbejde for hele skolen omkring LP (Læringsmiljø og pædagogisk analyse). Vi finder det yderst vanskeligt, at finde forslag til, hvordan vi skal kunne reducere yderligere i forhold til de børn der i dag visiteres til andre skoletilbud. Inklusion koster penge. For at kunne inkludere yderligere, har vi behov for i nogle tilfælde, at have flere voksne til at støtte op om de 17

19 enkelte børn. Det er simpelthen ikke muligt, at afsætte yderligere personer til opgaven, sådan som resursetildelingen er i dag. En besparelse på området vil vanskeliggøre det yderligere. Inklusion handler for os, også om nære og tætte relationer mellem børn og voksne. Vi har i de sidste år desværre også mærket et øget negativt pres på det psykiske arbejdsmiljø, i det at personalet føler sig utilstrækkelige i opgaven med at inkludere børn med særlige behov. Yderligere inklusion i almenundervisningen, uden yderligere resurser og med en evt. større klassekvotient, vil give en risiko for et øget sygefravær på baggrund af det psykiske arbejdsmiljø. Reduktion af åbningstiderne i SFO: De forslåede reduktioner i skolefritidsordningernes åbningstid, vil betyde reduktioner i antal stillinger generelt, og dermed også på sigt et forringet pædagogisk tilbud til børnene. Ligeledes vil det stille forældrene i en vanskelig situation i forhold til deres arbejdstider. Minimumstimetal i skolen: Med nedsættelse af timetallet til minimum, vil skolerne generelt få problemer med at kunne leve op til de gældende slut- og trinmål. Vi er ligeledes bekymret for om konsekvensen af et nedsat timetal på sigt kan få negativ betydning for kommunens mål om Flere unge i uddannelse. Set i lyset af inklusion, vil vi især få svært ved at nå målene i forhold til de svage elever. Endvidere vil det betyde en reduktion af antallet af lærerstillinger, hvilket ikke er fordrende, hverken for det psykiske arbejdsmiljø eller for landets ledighedstal i al almindelighed. Klassekvotient: Flere elever i klasserne vil på samme måde som minimumstimetallet, give mindre tid til den enkelte elev, og dermed vil det være sværere i forhold til den enkelte elev at nå trin- og slutmålene. Ledelsestid: Det er veldokumenteret, at ledelse i skolen har stor betydning for elevernes læringsresultater. Som der peges på i forslaget, vil nogle af konsekvenserne ved besparelser på ledelse, betyde mindre tid til pædagogisk ledelse, mindre tid til strategisk ledelse samt generelt mindre pædagogisk udvikling af skolen. Mindre tid til personaleledelse kan i sidste ende kan betyde et øget sygefravær blandt medarbejderne. Da der i forvejen er skåret ind til benet på andre personaleområder, vil det være svært at pege på opgaver som kan løses af andre. På MED-udvalgets vegne Ruth Asmussen Tillidsrepræsentant Dorte Andreas skoleleder 18

20 Til Børn- og Ungeudvalget Odense d. 12. august 2011 Høringssvar vedr. Børn- og Ungeudvalgets Oversigt over idéer til reduktioner. Børn- og Ungeudvalgets Oversigt over idéer til reduktioner med virkning fra budget 2012 har været drøftet i Sanderumskolens skolebestyrelse og i MED-udvalget, hvormed nærværende udtalelse er udarbejdet. Grundlæggende tager bestyrelsen og MED-udvalget afstand fra besparelser på skoleområdet. Herudover er holdningen at Odense Kommunes skoler er for forskellige til ensartede besparelser diversiteten er for stor. Skolerne skal have frihed til selv at udmønte besparelserne. Bestyrelse og MED-udvalg ønsker samtidig at sende et signal om vigtigheden af et langt budgetsigte ift. besparelser, således at der kan opnås arbejdsro ift. sikring af kvalitet i skolens arbejde! Inklusion: Det er bekymrende, at det forventes, at skulle kunne inkludere og rumme flere elever med specielle og vidtgående behov, i et læringsmiljø som er præget af pladsmangel og færre personaletimer. Ledelse: Der er bekymring for at, ledelse skubbes over i undervisning, og at der på den baggrund vil skulle reduceres i lærerstaben. SFO: Det fremstår som et paradoks, at SFO-taksten forhøjes samtidig med at åbningstiden reduceres, dvs. en forringelse af tilbuddet. Reduktion i undervisningstimetallet: Dette vil forringe skolernes undervisningstilbud og dermed kerneydelsen og elevernes læring. Et reduceret undervisningstilbud vil vanskeliggøre opfyldelse af trinmålene i Fælles mål. Digitalisering af læringsmiljøer: Det er vigtigt at læringsmiljøerne digitaliseres såfremt dette skal effektueres, vil det fordre en stor investering i hard- og software. Budgetmodel klassedeling: Det er bekymrende at elevtallet i klasserne tænkes øget, pga. klasselokalernes størrelse. Herudover er det vigtigt at forholde sig til indeklimaet og iltniveauet i klasselokalet. Slutteligt er det vigtigt at påpege, at en for høj lærer-elev-ratio kan få indflydelse på og forringe elevernes læring. På vegne af Sanderumskolens skolebestyrelse og personale. Skolebestyrelsen / MED-udvalget 19

21 Korup Skole Præstevej Odense NV Tlf Dato: 11.august 2011 Udtalelse fra Korup Skole vedr. budget 2012 I lyset af de gentagne besparelsesrunder ser vi en folkeskole, som flere familier i stigende grad vælger fra! Effekten heraf er betydelig i henseende til læringsmiljøet i klasser og på hold, i forældresamarbejdet og i forældreengagementet. Besparelser kan i den givne situation være nødvendige. Hvor, præcist, de er mindst dårlige, er svært at se, men for arbejdspladsen og medarbejdernes engagement er tilbagevendende reduktioner af det beskrevne omfang kritisk. Børnenes og de unges læring og de ansattes trivsel er alvorligt truet. Skolens udvikling er dybt afhængig af personalets og forældrenes engagement. Vi anser det derfor som en væsentlig prioritet for politikerne at støtte, beskytte og anerkende dette. Vi har brug for arbejdsro, ikke gentagne sparerunder. I den givne sparesituation er det derfor væsentligt at vise tillid til de ansattes daglige arbejde, at sikre at de ansatte kan holde fokus på kerneydelsen og dermed at rette besparelserne primært mod bureaukratiske kontrolforanstaltninger og regler, mod centralistiske budgetstyringsmodeller og give den lokale kreativitet plads. På skolebestyrelsens og MED udvalgets vegne Louise Bøgelund Kurt Schandorph Jan Pedersen Skolebestyrelsesformand Skoleleder næstformand MED udvalget 20

22 !"# $%&!!&"" %#'# () # ")) *+, *+, -,.)"" "- /, 0*+, (, 1 ))# # 2, % 3. ") 1,, *+,,1,,# o 4, (. # o 5,.02 6 # /,11,, 7,, # 0,1,...,,, #,,,, 1,. 1# 8, : ;

23 Høringssvar til besparelser for budget : Til børn- og ungeudvalget Seden den 4. juli 2011 Det er med stor beklagelse at læse at der skal spares så mange penge på vores børn og deres fremtid. Det er svært at se den røde tråd mellem at vi skal have verdens bedste skole og samtidig skal spare omkring 370 millioner de næste fire år. Dette kan ikke lade sig gøre uden at vi kommer til at forringe vores børn og unges muligheder og hverdag kolossalt. Der er lavet forskellige forslag til hvorledes man kan finde de penge der skal spares og det synes lidt urealistisk at tro at man ved at sætte fokus på digitalisering kan finde op mod 2,5 mil. om året. Undervisningstid i skolen: Man ønsker også at reducere i timetallet over hele linen og derved kunne spare personale men er det det vi vil? Det kan ikke undgås, at hvis der kommer flere børn og specielbørn i klasserne og der ydermere reduceres i undervisningen vil der blive mindre tid til den enkelte elev og derved vil vores undervisning blive utrolig forringet. Der har allerede været flere store medie-omtaler omkring skoler som ikke længere kan leve op til minimumstime antal på grund af besparelser. Som en skole der arbejder under et forsøg med DBL i indskolingen, syntes ovenstående endnu svære og det hænger ikke sammen med ønsket om heldagskole og andre læringsmiljøer. SFO: Der er mange som vil blive berørt af at skære i åbningstiderne og sætte taksten op, der kunne godt være en stor frygt for at man derved kommer til at lave større forskel på dem som har råd og dem som ikke har. Med forslaget om 5 faste lukke uger, har kommunen også derved fastlagt ferien for samtlige familier i Odense kommune med skolebørn. Det kan ikke være rigtigt, at kommunen kan bestemme hvornår personale og forældre skal holde ferie, det forringer bestemt børns muligheder for at komme væk fra hjemmet og hverdagen, da de ferieperioder som er nævnt er de dyreste at holde ferie i. Det kan bestemt heller ikke være motiverende for personalet i SFO, at de skal se deres valgfrihed af fridage indskrænket. Teksten med flere har omsorgsdage som en del af deres overenskomst, glæder bestemt ikke os alle, så det syntes noget grænseoverskridende at skrive dette i generelle vendinger, omsorgsdage bruges i øvrigt oftest ved sygdom, så det syntes svært at bruge dem 2 gange. Fritidsaktiviteter: Besparelser på fritidsområdet, musikskolen, ungdomsskolen, reduktion af tilskud på folkeoplysningsloven og forhøjelse af takster på svømmerhaller og is stadion vil betyder at færre børn får mulighed for at deltage i de fritidsaktiviteter kommunen/klubberne tilbyder. Dette betyder vi kommer til at se flere børn på gaden i deres fritid, som følge af pengene i kan række til alt i de enkelte familier. Øvrige områder: Der skal også spares personale i børnehusene men tør vi det? Hvor tit læser man ikke om at der er sket ulykker pga. manglende opsyn med vores børn, skulle dette blive bedre af at der komme færre personaler. Besparelses på vores børnetandpleje, er bestemt heller ikke fremmende i den forbyggende proces. Konklusion: Det som man kunne frygte og allerede nu ser en stor tendens til, er at folk, som har råd, sætter deres børn i privatskoler for at sikre at børnene får en god uddannelse, men hvad med de mange mennesker der ikke har de muligheder, hvad skal de? Bare se til, at deres børn ikke får en god 22

24 uddannelse og derved mulighed for at sikre sig fremover? Vi har svært ved at se besparelserne vil minimere antal af friskoler, så vi kommer bare til at se at omkostningerne flyttes. Nej børn- og ungeudvalget skulle have stået mere fast i processen med skolelukninger. Havde man lukke det oprindelige antal skoler, havde man opnået en større besparelse. De forslåede besparelser er bestemt ikke fremmende for folkeskolen, som forældre til børn i folkeskolen, har vi svært ved at kunne acceptere den hverdag, der er i vente. Besparelserne burde kunne løses på en anden måde, således at det ikke rammer vores børn og unges fremtid så hårdt. Kunne man forestille sig at de penge som Odense investere i vores nye supersygehus, byfornyelsen på havnen osv., ikke var nødvendige og derved kunne bruges på børn-ungeområdet? Der skal tænkes kreativt for at vores børn og unge ikke bliver tabt på gulvet. Så med ovenstående kan vi som skolebestyrelse på Seden skole ikke bakke op omkring de stillede forslag og forringelse som der planlægges at tilbyde os. Vi ser os derfor nødsaget til at udtrykke vores største modvilje mod budget oplægget for Med venlig hilsen Skolebestyrelsen Seden skole 23

25 MED på Sct. Hans skole er uforstående overfor, at vi som folkeskole endnu engang står for skud, når kommunen mangler midler. Vi har netop været igennem en stor sparerunde, hvor 4 skoler er blevet lukket, og rigtig mange af kommunens skoler er påvirket på den ene eller den anden måde. Vi har en kommentar til rigtig mange af jeres forslag, men vil nøjes med at sætte ord på følgende spareforslag. I foreslår, at man deler ved 28 elever i stedet for, som nu, ved 26 elever. Det er katastrofalt, at ændre elevernes antal i klassen. Al forskning viser, at mange elever skaber meget uro, og at uro ubetinget er det parameter, der beviseligt påvirker indlæringen mest i negativ retning. Det er selvfølgelig de dårligst funderede elever, der først rammes af så store klassekvotienter, men også de 5 % dygtigste elever, som vi også i folkeskolen skal hæge om, får ikke den rette udfordring pga. manglende tid. Statistik er taknemmelig, og på papiret ser det jo ikke voldsomt ud, at den gennemsnitlige klassekvotient går fra 20,7 til 22,1, men det dækker over store forskelle, og i hver klasse, der oprettes med 28 elever, vil der komme flere elever, som ikke får lært det, som kræves for at komme videre i uddannelsessystemet. Folkeskolen er ligeledes under pres fra privatskolerne og her er et vigtigt parameter for forældrenes valg klassekvotienten, så undlad besparelsen på dette område. Forslaget om midlertidigt at reducere i undervisningstimetallet, som jo er skolens kerneydelse, er helt uhørt. Byrådet i Odense besluttede at give 14 mil. i 2010, så alle skoler kunne komme op på vejledende timetal, nu vil man så at sige fodre hunden med dens egen hale, først reduceres bevillingen, så der ikke er råd til vejledende timetal, og efterfølgende betales et konsulentfirma for at finde besparelser, som man så på skolerne kan vælge at bruge til at få vejledende timetal tilbage. 24

26 På SFO's område er der forslag om reduktion af både den ugentlige åbningstid samt antallet af åbne uger om året. Begge forslag er med til at skabe en generel forringelse af vilkårene for børn, forældre og medarbejdere i SFO'en. Allerede med de nuværende fire ugers ferielukning, fremgår det af tilmeldingerne, at forældregruppen ikke finder det alternative pasningstilbud attraktivt. Kun ganske få benytter det, da man ikke ønsker pasning i fremmede miljøer, hvor gode de end måtte være. Med endnu en uges lukning vil det blive desto sværere for familierne at få ferierne til at hænge sammen. Reduktionen i feriepasningen er en besparelse med social slagside, som især vil ramme familier med et lille netværk samt eneforsørgere. Reduktionen i den ugentlige åbningstid på en time og et kvarter vil ramme forældre og børn, i form af en mere stresset hverdag, samt medarbejderne i form af flere arbejdsløse pædagoger. Det er svært at se logikken i, at disse spareforslag akkompagneres af et forslag om takstforhøjelser på 100 kr. om måneden for børn i SFO. Det giver ganske enkelt ikke mening. Men hvad værre er, kan det risikere at afstedkomme udmeldte børn i stadigt større omfang og dermed en underminering af grundlaget for at drive en ordentlig SFO. Det er en ommer! 25

27 26

28 27

29 Høringssvar til Oversigt over ideer til reduktioner Børn- og Ungeudvalget, juni 2011 Niels Bohrs Alle Odense SØ Tlf.: Odense d. 17. august 2011 Bækholmskolen udtrykker hermed stor bekymring for konsekvenserne af reduceringer i elevernes timetal i fagene. Det er uden for diskussion at elever med de vanskeligheder, som kendetegner Bækholmskolens målgruppe, vil lide under manglende tid til indlæring; men langt mere alvorligt er de følger, som vil komme når lærere ikke gives tid til at etablere de relationer, som sikrer at eleverne gives mulighed for at udvikle sig personligt, socialt og selvfølgelig også fagligt. På den lange bane skal tid til undervisning være med til at fastholde de gode resultater skolens elever gennem flere år har opnået og stadig sikre dem muligheder for at komme videre i de uddannelser, som ligger efter grundskolen. Det er skolens primære opgave at sætte eleverne i trivsel og de behov eleverne har kræver tillid og tid for at kunne blive tilgodeset. Bækholmskolen appellerer til, at det vejledende timetal i fagene fastholdes på alle klassetrin. På en specialskole er der i udpræget grad brug for ledelsesmæssig opbakning til sikring af en fleksibel opgaveløsning og til guidning og coaching i forhold de udfordringer skolen møder med afsæt i målgruppen. Mængden af eksterne samarbejdspartnere er betydelig Derfor opleves det uhensigtsmæssigt, at den tryghedsskabende faktor ledelsen er for medarbejdere og elever, reduceres samtidig med, at medarbejderne udfordres og belastes yderligere ved nedskæringer i ressourcen til løsning af den primære opgave. Generelt er børn og familier i skolens målgruppe svært belastede og vi vil gerne udtrykke bekymring for at de ressourcer, som eks. skal forhindre anbringelser beskæres. Der er sat fokus på at nedbringe antallet af anbringelser og i den sammenhæng spiller Bækholmskolen en vigtig rolle til at mindske antallet af anbringelser.. Det er derfor vigtigt at Bækholmskolen bevarer de ressourcer der skal være med til for at eleverne kan bringes i trivsel og dermed undgå anbringelse. Der hvor anbringelser alligevel er nødvendige, skal eleven, elevens forældre og samarbejdspartnere kunne have tillid til, at Bækholmskolen er et kvalitativt alternativ. 28

30 Derfor skal der sikres tid til opgaven. Tid er en afgørende faktor for at skabe udvikling hos skolens målgruppe Venligst _ Bækholmskolens MED-udvalg, 29

31 Stina Willumsen Rådmand Odense Kommune Børn og Ungeforvaltningen Paarup d. 15/ Høringssvar til budget Hvor dårlig en folkeskole kan vi egentlig være bekendt?? Høj faglighed, bedre rustet til uddannelse efter folkeskolen, spændende læringsmiljøer, trygge rammer, øget mulighed for læring, inkluderende fællesskaber, øget trivsel, motiverede elever og skolen skal sikre det bedste udgangspunkt for enhver elev. Ovenstående linjer består af uddrag fra visionen for folkeskolen i Odense 2020, som blev vedtaget i Børn - og Ungeudvalget 14. december Så meget desto sværere har det været at læse de udsendte besparelsesforslag for budgettet Der har nu været gentagne sparerunder og set i lyset heraf, er det helt umuligt at vælge og acceptere yderligere besparelsestiltag, idet dagligdagen for lærere og elever endnu ikke er faldet på plads efter den seneste runde af besparelser. Besparelser kan i den givne situation muligvis være nødvendige. Hvor præcist de er mindst dårlige, er det ikke muligt for os at anvise, men for elevernes trivsel og læring, arbejdspladsen og medarbejdernes engagement er tilbagevendende besparelser i det beskrevne omfang en trussel mod vores gode skole i Odense Kommune. For at kunne levere en god ydelse til elever og forældre skal vi holde fokus på kerneydelsen og have arbejdsro. Derfor må politikerne prioritere at støtte skolen i Odense i at være inklusionsparat og i at skabe gode lærings- og arbejdsmiljøer. Politikerne må rette blikket mod bureaukratiske kontrolforanstaltninger og centralistiske styringsmodeller. Samtidig er det politikernes ansvar, at skolerne får arbejdsro og sikre, at nye tiltag forankres og derved danner grundlag for det gode læringsmiljø. Regeringens vision om, at Danmark skal være et vidensamfund, der sælger sin viden, harmonerer overhovedet ikke med flere besparelsestiltag. Dertil kommer, at færre og færre tager en videregående uddannelse, og af dem, der påbegynder en videregående uddannelse, dropper flere og flere ud. Folkeskoleeleverne bliver testet i Pisa-undersøgelser og diverse læsetests og klarer sig dårligere, end de lande vi gerne vil sammenligne os med. Der er ikke 30

32 penge til nye lærebogssystemer, og de lærebogssystemer, der er på skolerne, er forældede. Det er meget svært at komme op i niveau, når midlerne ikke er til rådighed. Hvad angår de konkrete besparelsesforslag på SFO området, kan vi kun frygte, hvad det kan få af alvorlige konsekvenser for det forebyggende arbejde med børn i SFO. Forholdene som følge af besparelserne kan blive så ringe, at forældre måske vil overveje at finde andre alternativer for SFO. Det er så vigtigt for et barns skolestart, at der er tryghed og voksne omkring det i den første tid - dette er ikke muligt med så store besparelser, derved kan vi få en masse utrygge børn med dårlig trivsel. Siden middelalderen har man som forældre kunnet sende sit barn i skole med en vished om, at det meste er blevet bedre, siden man selv gik i skole. Det er ikke nødvendigvis længere tilfældet. Der er flere forhold, der er blevet klart ringere. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at det er skolerne, der skal holde for igen i Odense Kommune. Det gavner på ingen måde folkeskolen og harmonerer meget dårligt med de visioner, der er på skoleområdet. Det er svært at se Fremtidens skole, og hvad den kommer til at indeholde. Vi vil kraftigt opfordre til, at I lever op til jeres ansvar som ansvarlige politikere og træffer de valg, som er nødvendige for, at vi har og fortsat vil have en skole, vi kan være bekendt. Vi kan jo ikke alle sende vores børn på privatskole! Skolebestyrelsen på Paarup Skole 31

33 Udtalelse til forslag til besparelser Høj faglighed, bedre rustet til uddannelse efter folkeskolen, spændende læringsmiljøer, trygge rammer, øget mulighed for læring, inkluderende fællesskaber, øget trivsel, motiverede elever og skolen skal sikre det bedste udgangspunkt for enhver elev. Ovenstående 3 linier er et uddrag fra Visionen for Fremtidens Skole i Odense 2020, som blev vedtaget i Børn- og Ungeudvalget 14. december Så meget desto sværere har det været at læse de udsendte besparelsesforslag for budgettet Der har nu været gentagne sparerunder og set i lyset heraf, er det helt umuligt at vælge og acceptere yderligere besparelsestiltag, idet dagligdagen for lærere og elever endnu ikke er faldet på plads efter den seneste runde af besparelser. Besparelser kan i den givne situation muligvis være nødvendige. Hvor præcist de er mindst dårlige, er det ikke muligt for os at anvise, men for elevernes trivsel og læring, arbejdspladsen og medarbejdernes engagement, er tilbagevendende besparelser i det beskrevne omfang en trussel mod vores gode skole i Odense Kommune. For at kunne levere en god ydelse til elever og forældre, skal vi holde fokus på kerneydelsen og have arbejdsro. Derfor må politikerne prioritere at støtte skolen i Odense i at være inklusionsparat og at skabe gode lærings- og arbejdsmiljøer. Derfor må politikerne rette blikket mod bureaukratiske kontrolforanstaltninger og centralistiske styringsmodeller, der fjerner fokus fra kerneydelsen. Derfor er det politikernes ansvar, at skolerne får arbejdsro og at nye tiltag forankres og derved danner grundlag for det gode læringsmiljø. Hvad angår de konkrete besparelsesforslag på SFO området kan vi kun frygte, hvad det kan få af alvorlige konsekvenser for det forebyggende arbejde med børn i SFO. Vores centerafdeling har i foråret været igennem en reduktion på personalesiden som et led i kraftige besparelser. Yderligere besparelsestiltag vil i endnu højere grad betyde forringede vilkår for centrets elevgruppe samt muligheder for inklusion. Siden middelalderen har man som forældre kunnet sende sit barn i skole med en konstatering af, at det meste er blevet bedre, siden man selv gik i skole. Det er ikke nødvendigvis længere tilfældet. Der er flere forhold, der er klart ringere. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at det er skolerne, der skal holde for igen. Det gavner på ingen måde folkeskolen og harmonerer meget dårligt med de visioner der er på skoleområdet. Det er svært at se Fremtidens skole, og hvad den kommer til at indeholde. Tag dog for pokker jeres ansvar som ansvarlige politikere, og træf de valg som er nødvendige for at vi har en skole vi kan være bekendt. Medudvalget på Paarup Skole. 32

34 ! " # $%$ % "& % '" '' % ( )% % * " % + '! '% $"!'+,! " # $ $ % &!, ' '%'* "-'./ % % " 0+-"- " ' ' * " 1 '2! % '% '''"-% 34%34% 3% * " % + ( )! '%' %$" '' "0" 33

35 ( * +,,! '% %5""! %'% $ 6 7"!.8" 1 *"0% 9 ' " * * %'% " ('$%1 0: : "$% % ** $"(""%'5" 4; %' $ " '%' $ * 6+<& 7""(% '% % " ''% " "% *'$%% " -%% %#004 ") % '"'% '' " '9 *" - )% 34

36 16. august 2011 Høringssvar vedrørende budget Næsby skole. Folkeskolen i Odense har indtil nu bidraget med en stor del af de besparelser der er opnået på Børn og ungeområdet. Over 60 % af de allerede vedtagne besparelser er alene betalt af undervisningsdelen i folkeskolen til trods for, at undervisningsdelen udgør mindre end 25 % af Børn- og Ungeforvaltningens samlede budget. Derfor mener vi, at skolerne har taget deres del, med de vedtagne skolelukninger og vi kan undre os over, at Folkeskolen igen er på listen over store besparelser. Besparelse B22: Klassedeling ved elever, er allerede trådt i kraft på Næsby skole, idet vi har oprettet én børnehaveklasse 2011/12 med 27 elever, selvom vi med frit skolevalg/søskendekriteriet har haft 8 elever udenfor skoledistriktet - og derfor nemt kunne have haft elever til 2 klasser. At hæve elevtallet til max. 28 vil betyde at populære skoler (der hvor eleverne søger hen pga. frit skolevalg) og skoler med mange egne elever får klasser tæt på de 28 elever, hvorimod en del skoler, specielt 1- spors skoler i udkanten af Odense ofte får klasser på 15 eller derunder, det er ikke rimelige betingelser for elever i de odenseanske skoler. Skal man leve op til visionerne i Fremtidens skole, må der være rum og tid til at være i en løbende og tæt kontakt med eleverne. Ingen elever skal føle sig overset på denne måde medvirker vi til, at flere vil fortsætte i en Ungdomsuddannelse. Besparelse C30a & C30b: Undervisning ud fra minimumstimetallet: Da vi sidste år fik ændret vores timefordeling til det vejledende timetal, var forældre, elever og lærere glade, valgløfter blev overholdt og endelig kunne vi leve op til fælles mål 2009 og de beskrevne trinmål, som var vedtagne for fagene af folketinget. Med indførelsen af minimunstimetallet, fjerner man så mange timer fra fagene, at man kan sammenligne timereduktionen med at vi fjernede engelsk fra skoleskemaet fra klasse! Med det vejledende timetal får lærerne tid til undervisningen - og dermed også tid til at vælge andre undervisningformer og undervisnigsdifferentiere bedre, specielt også hvis besparelserne B26 og B27 om inklusion bliver en realitet. Odense kommune siger, at almenskolen og SFO skal være inkluderende og rumme en større andel af de elever der bliver visiteret til specialforanstaltninger, 100 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, der skal udvikles nye og spændende undervisningsformer mm. Det harmonerer efter vores mening ikke specielt godt sammen med, at klassekvotienten skal øges til 28 og at undervisningstimetallet foreslås nedsat til minimum. Mht. SFO har udvidelse af ferielukning med 1 uge omkostninger for både forældre og personalet. Forældrene føler sig presset til at finde alternative pasning, da forældrene ikke ønsker at deres barn skal passes af andet personale. Forslaget mht. en reducering af SFO s åbningstid, vil endnu engang forringe forældrenes mulighed for, at bringe og hente børn efter behov. Enkelte forældre har vanskeligheder ved at afhente kl , som betyder at personalet periodevis må benytte sig af merarbejde. En forringelse af åbningstiden, sammenholdt med et forslag om en takst forhøjelse, er derfor ikke rimeligt. Skal Odense kommune leve op til sine visioner for fremtidens skole: Motivation gennem hele skoleforløbet, tid til at eleverne skal arbejde sammen med hver deres styrke og faglighed, være en 35

37 del af fællesskabet og være klar til en uddannelse efter folkeskolen, skal ovennævnte besparelser tages af bordet. På MED-udvalgets vegne Med venlig hilsen Liselotte Friis Næstformand MED-udvalget Flemming Banke Skoleleder 36

38 37

39 38

40 39

41 40

42 41

43 42

44 43

45 Fra: Rasmus Rask-Skolens bestyrelse Bellinge d. 16. august Indledning Først og fremmest skal vi beklage nødvendigheden af at gennemføre besparelser på skoleområdet i det omfang, som der er lagt op til. Der er ingen tvivl om, at uanset hvilke besparelser der realiseres, så vil det medføre mæ rkbare og i nogle tilfæ lde alvorlige forringelser. Vi kan kun opfordre til, at man undlader at gennemføre de besparelsesforslag som vil forringe undervisningen i sådan en grad at Odense Kommunes muligheder for på lang sigt at fastholde og skabe videnskræ vende arbejdspladser forsvinder. Det er nemt, i en så omfattende besparelsesproces som denne, at komme til at skæ re de sunde grene af, som fremtiden bygges på. Derfor er det vigtigt at fokusere på, at mulighederne for væ kst ikke bortskæ res vilkårligt, men at der skæ res også med tanke på fortsat rum til læ ring og innovation. Den følgende gennemgang summerer kommentarer til udvalgte forslag. Forslag Ophør af økonomisk friplads til børn i private SFO Reduktion i antal institutionsledere Generel fokus på digitalisering i BUF Inklusion indsatser mhp at børn hjæ lpes i normalområdet modellen (samarbejde mellem grundskole og ungdomsuddannelser) Besparelse på ledelse Effektivisering i Specialrådgivningen for småbørn Omlæ gning af Yggdrasil Ændret organisering i BFA med fokus på adm og ledelse Ferie sampasning i SFO øges fra 4 til 5 uger Åbningstiden i børnehuse reduceres fra 52 til 50 t. /uge Ferie sampasning i dagtilbud øges fra 4 til 5 uger Takstforhøjelse i svømmehaller og isstadion - Forhøjelse af SFO takster - Kommentar Dette forslag påvirker ikke RRS. Vi går ind for dette forslag. Der er ingen besparelse knyttet til dette forslag. Det er uklart hvorfor det indgår på planen. Dette forslag bør gennemføres. - - Det er uklart hvordan den næ vnte besparelse på skoleområdet kan realiseres, når der skal væ re en skoleleder og en souschef pr. skole. Området er i øvrigt reguleret af lovgivning og overenskomster. Dette lyder som et fornuftigt forslag. Det vil have negative konsekvenser for mange familier, sæ rligt enlige foræ ldre, der i stigende grad stavnsbindes til at afholde ferie på de tidspunkter hvor pasningsmulighederne indskræ nkes. Mange er afhæ ngige af offentlige transportmidler for at kunne komme rundt til de få åbne skoler. Det vil væ re en stressfaktor som rammer de som i forvejen er mest udsat. Forslaget bør afvises. Dette forslag vil have negative for mange familier og enlige forsørgere. Har man blot lidt skæ ve arbejdstider eller ufleksible forhold, så kan konsekvenserne væ re en hindring for at folk kan udføre deres arbejde. Forslaget bør afvises. Ibid 44

46 Forslag Reduktion og lokal tilpasning af SFO åbningstid Læ ngere intervaller i tandplejen Reduktion af personalenormering i børnehuse (1/3) Midlertidig reduktion i undervisningstimetal mv Kommentar Dette forslag vil have negative for mange familier og enlige forsørgere. Har man blot lidt skæ ve arbejdstider eller ufleksible forhold, så kan konsekvenserne væ re en hindring for at folk kan udføre deres arbejde. Forslaget bør afvises. Da der er tale om en skrivebordsreduktion af medarbejdertallet på den enkelte skole men fordelt ud over hele kommunen, er det højst tvivlsomt om en besparelse af denne type de facto realiseres selvom forslaget gennemføres. Det er et forsøg på at udvise lokal fleksibilitet at lade den lokale skolebestyrelse stå for beslutningen. Samtidigt er det også en forflygtigelse af ansvaret fra de ansvarlige politikere til en bestyrelse som ikke har handlefrihed men som får lov at væ re skarpretter. Det er for så vidt en god ide at reducere besøgene for børn med den bedste tandsundhed. Det er dog uklart hvordan man i praksis vil gennemføre opdelingen. Det virker som om der allerede er afgjort en opdeling på baggrund af geografiske forhold snarere end sundhedsfaglige. Såfremt opdelingen gennemføres forkert, så er den beregnede besparelse på området ikke sæ rligt stor og den kan hurtigt formøbles i ekstra behandlingskræ vende tiltag. Det er tvivlsomt om forslaget er lønsomt. Gennemføres dette forslag, så er det i vid udstræ kning tvivlsomt hvorvidt der fra kommunens side reelt ønskes en pæ dagogisk tilstedevæ relse og styring af aktiviteterne. Et forslag af denne type vil selvfølgelig sæ rligt ramme udsatte børn, men det vil også hurtigt kunne medføre negative virkninger for alle børn. Det vil i det hele taget blive hårdere at væ re barn og opvæ ksten barskere. Gennemføres et forslag af denne type vil det medvirke til yderligere at skabe skel mellem forskellige grupperinger af børn, da børn med mere ressourcestæ rk baggrund kan forventes at søge alternative muligheder. Det åbner for en negativ spiral, som medfører øget koncentration af børn med behov for understøttelse men med stadigt ringere vilkår. På læ ngere sigt kan en besparelse af denne type blive udgiftsdrivende i et væ sentligt omfang. Umiddelbart lyder det tillokkende at søge effektiviseringer gennem digitaliseret læ ringsmiljøer, regelforenkling, frikommune mv. Det er bestemt muligheder, som bør undersøges og forfølges næ rmere. Eftersom der skal gennemføres en analyse før der kan afdæ kkes effektiviseringspotentialer, og at der fortsat afventes godkendelse ved ABT-fonden før arbejdet kan påbegyndes, må det betegnes som yderst urealistisk at de ønskede besparelse for 2012 og delvist 2013 kan realiseres. Der er angivet nogle mål for den besparelse som ønskes. Eftersom der skal gennemføres et projektforløb baseret på analyse og eksekveringsplan, så er det ikke givet at de ønskede besparelser reelt kan realiseres. Der synes heller ikke at væ re taget højde for væ rdien af den investering et projekt af denne type udløser, og som skal modregnes i den ønskede effektivisering. Det er uklart hvad begreber som inddragelse og lokalt 45

47 Forslag Budgetmodel fra 26 til 28 i klassen Ændring af tilskudsordninger under Folkeoplysningsloven Rammebevillinger og tilskudsordninger - Nedlæ ggelse af 1 knast Reduktion i tildeling af midler til Dansk som Andetsprog i indskolingen Klubber og ungdomsskoler - Anvendelse af E-indkomst - Alternative forslag Kommentar ejerskab dæ kker over og ikke mindst hvordan disse kan bidrage til den ønskede besparelse. Det er utilfredsstillende, at det igen er den enkelte skolebestyrelse som skal fastlæ gge reduktionen på forvaltningens vegne. Beslutningen er reelt truffet på forhånd og bestyrelsen har ikke noget at spille imod med. Det er naturligvis ufordelagtigt for den enkelte elev at elevtallet må forventes at blive øget i klassen. Specielt i klasser med problemer kan dette i sig selv medføre en eskalering af omfanget heraf. Det er uklart om de frigjorte midler til store klasser er knyttet til den konkrete klasse eller om skolen kan disponere mere frit og anvende disse efter behov. Det sidste er at foretræ kke. Det må formodes at have negativ indvirkning på indeklimaet at flere personer skal opholde sig i et aktivt læ ringsmiljø og deles om den samme ilt. Besparelsen kan derfor blive udgiftsdrivende på bygninger og miljø, eller betydelig reduceret indlæ ring for hver enkelt som konsekvens af overfyldte lokaler. Hvilke af kommunens skolelokaler vil kunne opfylde gæ ldende krav til indemiljø med så store klasser? Det er en stor frygt, at besparelsen vil lune godt i kommunekassen, men konsekvensen bliver ringere indlæ ring blandt elever. - Gennemførelse af dette forslag vil direkte ramme de børn, som har reelt behov. Da disse børn derved kommer tilbage i de almindelige børnehuse, betyder dette forringelser for alle børn. For det støttekræ vende barn vil det betyde en tilvæ relse fuld af nederlag på nederlag. For de øvrige børn i børnehusene vil dette forringe mulighederne for at gennemføre pæ dagogiske aktiviteter, fordi personale bliver nødt til at bruge flere kræ fter på at yde den støtte, som er ikke kompenseres for. Børnene overlades dermed i stigende omfang til sig selv. Forslaget bør ikke accepteres. Hvis dette forslag gennemføres bør man også forkaste målsæ tningen om at 95% skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er urealistisk at fastholde målet og samtidigt reducere indsatsen. Da dette er et område som i forvejen har holdt for gennem de seneste år, bør det ikke vedtages. Gennemføres forslaget, vil sæ rligt pressede skoler blive ramt. Reduktion af åbningstid i børnehuse fra 52 til 48 timer Forslaget er helt uacceptabelt. Reduktion af tilskudsordninger under - Folkeoplysningsloven Ændring af tilskudsordninger under - Folkeoplysningsloven (12-13%) Nedlæ ggelse af musiktilbud i børnehaver - Elever undervises ud fra minimumstimeplanen Forslaget er uacceptabelt. Gennemføres forslaget vil det betyde en alvorlig nedgang i kvaliteten af undervisningen, 46

48 Forslag Kommentar og Odense Kommune vil de facto tilbyde discount. Hvis byen skal kunne tiltræ kke investeringer fra videnskræ vende virksomheder vil dette væ re det forkerte signal at sende. Det kan også medvirke problemer med at fastholde veluddannede, som i stigende grad vil søge kvalitativt gode miljøer for deres børn. På lang sigt kan dette medføre at Odense, på trods af den lukrative placering i landet, reelt bliver et yderområde med faldende beskæ ftigelse og stigende udgifter. I forhold til de mange penge som er anvendt på at udvikle en ny vision for skoleområdet i kommunen, vil dette forslag underminere ethvert tiltag på at skabe fornuftige rammer for børns læ ring. Lukning af Præ ventionsklinikken mm - Reduktion af personalenormering i børnehuse (½) Forslaget er uacceptabelt. Lukning af Yggdrasil - Besparelser på sprogvurderinger Musikskolen - Elevernes timetal reduceres Reduktion af de sæ rlige puljer på dagtilbudsområdet - Lukning af specialrådgivning for småbørn mv. - Skæ rpet visitation ifht kontantydelser mv - Servicetilpasninger for udførende specialistgrupper - Væ sentlig nedprioritering af tvæ rfaglig indsats mv - Det giver mening at gennemføre sprogvurderingen i de tilfæ lde, hvor der skønnes at væ re sæ rlige behov. Det er dog bekymrende, at man kun vil vurdere 15%, når det vides, at 15% har behovet. Det betyder, at man skal gæ tte rigtigt hver gang man beslutter at gennemføre sprogvurderingen. Forslaget bør gennemføres således at 20% af børnene vurderes, men at 15% for glæ de af den ekstra indsats. Forslaget er uacceptabelt. Gennemføres forslaget vil det betyde en alvorlig nedgang i kvaliteten af undervisningen, og Odense Kommune vil de facto tilbyde discount. Hvis byen skal kunne tiltræ kke investeringer fra videnskræ vende virksomheder vil dette væ re det forkerte signal at sende. Det kan også medvirke problemer med at fastholde veluddannede, som i stigende grad vil søge kvalitativt gode miljøer for deres børn. På lang sigt kan dette medføre at Odense, på trods af den lukrative placering i landet, reelt bliver et yderområde med faldende beskæ ftigelse og stigende udgifter. I forhold til de mange penge som er anvendt på at udvikle en ny vision for skoleområdet i kommunen, vil dette forslag underminere ethvert tiltag på at skabe fornuftige rammer for børns læ ring. 47

49 Generelt er vi kede af at området skal bæ re så omfattende besparelser. Hvorfor er det børnene som skal holde for? Vi savner forslag, der indebæ rer større reduktion eller effektivisering i forvaltningen! Endvidere falder det os for brystet, at en høring med så vigtigt et emne bliver hastet igennem henover en sommerferie, hvor bestyrelsen har svæ rt ved at nå at mødes og få diskuteret de mange forslag igennem. Høringen kom ud ikke en gang en uge før sommerferien og skal svares indenfor en uge efter skolestart dette er bare ikke godt nok. Dette strider også mod det arbejde om fæ lles væ rdier som rådmand Stina Willumsen og forvaltningen har væ ret med til at sæ tte i gang i skolebestyrelser og kontaktudvalg, hvor der blandt næ vnes bedre høringsfrister, jvnf. referat udsendt den 24. juni af forvaltningen. Vedr. Besparelse på ledelse Vi mener, at der med fordel kan etableres en fæ lles ledelse på skolerne i distriktet, således at det bliver ét skoledistrikt. Det vil sige fæ lles ledelse for Kroggårdsskolen, Næ sby Skole og Spurvelundskolen samt en fæ lles skolebestyrelse med repræ sentanter for alle tre skoler. Ved at have en fæ lles ledelse/bestyrelse for distriktet kan der opnås synergieffekter i forhold til flere elementer i skolen, og foræ ldrene vil opleve en fæ lles indgang til skolerne. Udover dette mener vi, at der ved at indføre fæ lles ledelse for de tre skoler kan skabes en rød tråd for alle skolerne i relation til årsplaner, pæ dagogikken og sammenhæ nge i fæ lles ungemiljøer (valgfag). Der kunne etableres et samlet servicecenter (administration) for alle skolerne i kommunen, som kunne håndtere de administrative opgaver på skolen. På lignende vis kan der indføres fæ lles ledelse i andre skoledistrikter i Odense Kommune, og herved kan man opnå flere fordele herunder besparelse på ledelse. Vedr. Midlertidig reduktion i undervisningstimetallet og Budgetmodel (klassedeling fra elever) med frigørelse af midler til store klasser Vi har i skolebestyrelsen drøftet kvalitet i folkeskolen. For os er det meget væ sentligt for at opnå en rimelig kvalitet, at man efterlever de vejledende undervisningstimetal, og at der maksimalt er 25 elever i klasserne. Hvis klasserne er store, og der er saglige ønsker om støtte, bør der i nogle af timerne væ re 2 læ rere til stede eller alternativt en læ rer og en pæ dagog. Udover dette har vi svæ rt ved at se hvordan de unge skal leve op til bedre karakterer m.m. ved afgangsprøven, når deres undervisning reduceres. Test og prøver er lavet efter at eleverne har haft det vejledende timetal og ikke minimums timetallet. Danmark går mod at skulle blive et videnssamfund frem for det tidligere industrisamfund. Ved at reducere undervisningstimetallet giver man de unge dårlige vilkår at klare sig på i den fremtid, som venter dem hvorfor vi ikke kan gå ind for at reducere undervisningstimetallet til minimum. Skolerne skal fortsat undervise ud fra det vejledende timetal, som andre besparelser for et par år siden gik til at opnå. Vedr. Læ ngere intervaller og senere indkaldelse i Tandplejen At man rykker første indkaldelse til 3-års alderen lyder sagligt begrundet, men at øge differentieringen i tandeftersyn er usagligt og helt uacceptabelt. Besparelsen er minimal og skadevirkningen kan væ re betydelig. Desuden må man ikke se bort fra effekten af, at det vil virke meget demotiverende for plejepersonalet at deres gode indsats for at effektivisere og flytte deres indsats derhen, hvor den gør mest gavn, ringeagtes ved dette besparelsesforslag. Reduktion og lokal tilpasning af åbningstiden i SFO. 48

50 I høringsmaterialet foreslåes det at reducere åbningstiden med 1 time og 15 min. pr. uge, reduktionen sker via æ ndring i lukket tidspunktet fra kl til kl Høringssmaterialet ligger op til at skolebestyrelsen får indflydelse på hvorledes den kortere åbningstid placeres. Skolebestyrelsen på Kroggårdsskolen vil ikke skæ re i åbningstiden!. Hvilke foræ ldre skal tages som gidsler? Først skal det betales mere end sidste år (100kr), og så skal åbningstidsen skæ res! Odense Kommune "reklamerer" med at væ re en by for børnefamilier. Børnefamilier har brug for fleksibilitet og sikkerhed for at børnene kan blive passet i SFO en mens de voksne går på arbejde og tjener skattekroner til kommunen Kompensation af omkostninger til forbrugsafgifter Skolebestyrelsen på Kroggårdsskolen forventer, at der bliver lavet en handlingsplan inkl. tidspunkter for løsning af problemer med energiafgifter og en garanti for økonomisk kompensation af for meget afholdte forbrugsafgifter i forhold til det udmeldte budget fra Odense Kommune - pt. forventes kompensation at udgøre: 916 t.dkk (se tabel: 1). Opgørelsen er lavet inkl. forecast på forbrugsafgifter for I 2012 til 2015 vil Kroggårdsskolen ligeledes skulle kompenseres i størrelsesorden med 200 t.dkk,pr. år, såfremt der ikke sker æ ndring af skolens infrastruktur (energibesparende tiltag). Tabel 1 afholdte forbrugsafgifter: =! " 4 ( (" " 8 >"8@ >"8@?@".>.>"?5. 8"? 8"? 8."?8 5?"?@"? 8." >8"5?". ($+ 8">.5 8" >8"5.."@@ < <A:+.?"> Generelle bemæ rkninger Skolebestyrelsen finder at, der kunne laves en anden metode for tildeling af penge til skolerne end den eksisterende. Skolerne bør få tildelt midler pr. elev i stedet pr. klasse. Dette vil væ re mere reelt, da man så får dæ kket omkostningerne for de elever som faktisk går på skolen. Fra Skolebestyrelsen på Kroggårdsskolen 49

51 B?"8 B ' * ",,+ " B $ %- 4 / ' "?> C ' %,$,"#% $ % ' C % ' D" *% ' *,, %' ' ' $ $C "A %' % " ' 22 " & ""B,, C 22 * % %' 0 ' %' 0 "! "" " * ' ''"E '"B % 2B '% %' '' 33 ( - )( 5" %,,")' % % " - # 50

52 Til Børn- og Ungeudvalget i Odense Kommune Høringssvar vedr. idéer til besparelser for budget Det er med bekymring, at vi i skolebestyrelsen læ ser om de foreslåede besparelser inden for børnog ungeområdet. Det er vores opfattelse, at besparelsesforslagene vil kunne få væ sentlig betydning for kvaliteten af de ydelser, der tilbydes på børn- og ungeområdet. Fæ rre ressourcer til området vil i høj grad udfordre skoler i at løfte de komplekse og mangeartede opgaver, som de står overfor. I besparelsesforslaget henvises der til en ny virkelighed, men det er uklart, hvordan dette helt præ cist skal fortolkes. Hvad har væ ret den gamle virkelighed? Besparelsesforslaget indeholder en ræ kke foreløbige forslag til reduktioner, der kan indgå i finansieringen af Odense Kommune. Vi forholder os udelukkende til de forslag, som direkte kommer til at berøre Holluf Pile Skole. Inklusion side 9 i besparelsesforslaget Der udskilles allerede meget få børn i Odense Kommune (3,9 %), og Odense har i forvejen en lavere udskillelsesprocent end på landsplan (5,6 %). Vi mener, at hvis der fremover skal udskilles fæ rre børn end vi allerede gør på nuvæ rende tidspunkt, risikerer vi, at det går ud over det faglige indhold i undervisningen. Der skal følge ressourcer med for at kunne rumme børnene i klasserne og samtidig gennemføre undervisning med et højt fagligt indhold. Ferie-sampasning side 17 i besparelsesforslaget Det fremgår ikke klart af dette forslag, om der læ gges op til 5 eller 6 ugers årlig ferielukning. Vi finder det problematisk, hvis forslaget læ gger op til 6 uger - herunder en uge i sommerferien. Det vil ramme mange børnefamilier, der har brug for åbningstider, der er tilpasset et fleksibelt arbejdsmarked. Hvis der i forslaget læ gges op til 5 ugers årlig ferielukning, bør skolerne selv have mulighed for at få det passet ind i sin planlæ gning af året. Forhøjelse af SFO takster side 21 i besparelsesforslaget: 1) Dette forslag er ikke foreneligt med forslaget om ferie-sampasning (side 17). Det er ikke hensigtsmæ ssigt at øge brugerbetalingen samtidig med at lave en serviceforringelse i form af nedsat åbningstid og timeantal. 2) Selvom vi ligger lavt i foræ ldrebetaling i Odense Kommune i forhold til på landsplan, så er det et område, vi skal væ rne om. Ved en øgning i taksterne er vi bekymret for, at foræ ldre vil væ lge ikke at sende deres børn i SFO af økonomiske årsager. Som det er nu, væ lger foræ ldre til børn på Holluf Pile Skole at sende deres børn i SFO. For Holluf Pile Skole er SFO et vigtigt tilbud, da der her er sæ rlig gode muligheder for, at indskolingseleverne kan udvikle deres sociale kompetencer. SFO en tager ligeledes del i den vigtige opgave det er at få integreret de ikke etnisk danske børn i samfundet. Reduktion i åbningstid på SFO side 21 i besparelsesforslaget Vi mener, at græ nsen for skæ ring i SFO-åbningstid er nået. Hvis der ønskes et fleksibelt arbejdsmarked er det nødvendig med en god og fleksibel pasningsordning. Hvis reduktion ikke kan undgås, ønsker vi, at skolerne selv væ lger, hvor de vil reducere i åbningstiden. 51

53 Midlertidig reduktion i undervisningstimetal side 24 i besparelsesforslaget A. Der læ gges store forhåbninger til ABT-fonden og dens forventede effektiviseringspotentiale. Vi kan dog godt væ re bekymret for, at den forventede effektivisering ikke er mulig, hvormed det ikke vil væ re et midlertidigt tiltag om reduktion i undervisningstimetal, men en varig reduktion, så der fremover ikke læ ses vejledende timetal. Vi er utrygge ved de mulige følger af denne analyse omkring effektivisering. En reduktion i undervisningstid, som der læ gges op til i forslaget, vil kunne gå ud over kreative læ ringsprocesser og organisering af undervisningstid. Undervisningsministeriets undervisningsplaner er lavet ud fra vejledende timetal og undervises der i mindre end det vejledende timetal, er der en risiko for, at det går ud over kvaliteten, og at det bliver svæ rt at nå pensum. Besparelsesforslaget går imod fremtidens visioner om kreative og innovative læ ringsmiljøer. Hvis besparelse ikke kan undgås, bør det ligge frit for skolerne selv at bestemme, hvor reduktionen skal ligge. Vi forventer, at skolerne vil blive hørt i forhold til implementering af resultater fra denne analyse, som der læ gges op til i forslaget. Vi mener, at hvis skolerne involveres i processen fra start til slut, kan dette forslag indeholde mulighed for udvikling. B. Vi har svæ rt ved at se, at digitalisering af læ ringsmiljøer kan ses som en besparelse. Det koster jo penge at implementere og drifte. Vi kunne godt ønske os, at der i forslaget var præ ciseret konkret, hvori besparelsen ligger, så vi havde mulighed for at forholde os til det. Budgetmodel side 28 i besparelsesforslaget Store klasser kan betyde mindre tid til det enkelte barn. Vi har allerede store klasser på Holluf Pile Skole og smertegræ nsen er nået. Forslaget om store klasser er ikke foreneligt med forslag om øget inklusion af børn (side 9), uden at der tilføres ekstra ressourcer til skolerne. Derfor er det væ sentligt, at skoler med store klassekvotienter tilgodeses økonomisk som beskrevet i forslaget. Ligeledes vil vi understrege, at det er vigtigt, at moderniseringspuljen opretholdes, da flere faglokaler på Holluf Pile Skole ikke er indrettet til så store klasser. Reduktion i tildeling af midler DSA side 33 i besparelsesforslaget På dette område er der sket en reduktion fra ca. 50 timer i 2004 til 18 timer i 2011 på Holluf Pile Skole med ca. det samme antal tosprogede. Det betyder, at ekspertise ikke vil kunne opretholdes med så få timer hos læ rerne. Eleverne undervises ud fra minimumstimetal side 42 i besparelsesforslaget Dette forslag vil gøre det svæ rt at leve op til de vejledende læ replaner. Vi håber, at fremtidens skoler i Odense Kommune vil kunne blive drevet således, at der er en sammenhæ ng mellem opgaver, der skal løftes, og ressourcer der tildeles, således at kvaliteten af skolens ydelser ikke falder yderligere. Skolebestyrelsen på Holluf Pile Skole 52

54 !" #$%&' ((!!( )* +,! + *++!* (*!,& ( +! -./ /.0" 11&$- 53

55 54

56 55

57 56

58 57

59 58

60 )0:4A(4:#H4 A"+)$GA! "#! $$$% ">"8" $ %& ' ( B";"A):' C" & % * % ' ' & %'"& + 4$ %* '% %' '$ '" A % $ $ "4' " 4 ' *%% % " 4 * '+ %' $ "& % %',, % "! '"4 * % '"# *$ % * ' * F..% ' $))G*'"&%.. ' " 59

61 G':) - A& ) 60

62 B-sidens udtalelse til Børn- og Ungeudvalgets budgetbidrag Budget 2012 Vi læ ser med stor bekymring høringsmaterialet Budget Oversigt over ideer til reduktioner. Her findes endnu en gang store spareforslag, som vil ramme kerneydelsen hårdt - ikke mindst på undervisningsdelen. Undervisningsdelen har på forhånd betalt en uhyrlig stor andel af de samlede besparelser: Nemlig mere end 60 % af de allerede vedtagne besparelser. Dette skal sammenholdes med, at undervisningsdelen udgør mindre end 25 % af Børn- og Ungeforvaltningens samlede budget. Forslaget om at justere budgetmodellen for klassedeling, så der fremover deles med en faktor på 28 elever pr. klasse, vil have sæ rdeles alvorlige konsekvenser for den enkelte elevs udbytte af undervisningen. Der vil blive mindre tid til den enkelte elev og dermed ringere forudsæ tninger for at kunne inkludere - og det vil med sikkerhed gøre det væ sentligt vanskeligere at leve op til målsæ tningen om, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er forskningsmæ ssigt veldokumenteret, at kvaliteten af undervisningen - og herunder tiden til at kunne målrette udfordringerne til den enkelte elev - er afgørende for skolens succes. Derfor virker det direkte uforståeligt, at man igen vil svæ kke forudsæ tningerne for at kunne lykkes med folkeskolens undervisning. En rapport fra OECD har for nyligt fastslået, at Danmark kan hente en gevinst, der er ca. seks gange så stort som det nuvæ rende bruttonationalprodukt, hvis danske skoleelevers præ stationer bringes på niveau med de finske i fagene matematik, naturfag og læ sning. De investeringer, det kræ ver, er minimale set i forhold til den økonomiske gevinst, der kan høstes på læ ngere sigt. Denne konklusion kan også drages på det lokale plan. Forslaget om Midlertidig reduktion i undervisningstimetal kombineret med omstillingsprocesser via inddragelse og lokalt ejerskab.. virker æ rligt talt usammenhæ ngende og meget løst baseret. Man nedjusterer i en periode det vejledende timetal, som Byrådet vedtog for blot to år siden, for at kunne ivæ rksæ tte effektiviseringstiltag, så skolerne igen kan opfylde det vejledende timetal. Det er jo fuldstæ ndig absurd! At effektiviseringspotentialet synes at forudsæ tte forhandling om gæ ldende arbejdstidsaftaler o.a. viser blot, på hvor spinkelt et grundlag man baserer dette forslag. Må vi bede om æ rlig politik: Hvis der ikke er råd til at opretholde det vejledende timetal, som for blot to år siden blev lovprist af politikerne, må man fæ gte med åben pande og melde det tydeligt ud. Et andet besparelsesforslag i høringsmaterialet, på Dansk Som Andetsprog, vil sammenholdt med stigninger i klassekvotienterne vanskeliggøre mulighederne for at inkludere denne elevgruppe og gøre elever med anden etnisk herkomst uddannelsesparate. Hvis forslaget gennemføres, er dette vigtige område reduceret med næ sten 25 % over de seneste 5 år! 61

63 Vi er stæ rkt bekymrede for den odenseanske folkeskole. Vi håber meget, I er opmæ rksomme på, at de besparelser, som I allerede har besluttet på børnenes undervisning, vil få mæ rkbare konsekvenser for mange børn og unges fremtid. Der er ikke brug for nye forslag, der forstæ rker disse konsekvenser! Tillidsrepræ sentanterne for Skolepæ dagogerne ser med bekymring på Børn- og Ungeudvalgets bidrag til Budget Skoleområdet må igen holde hårdt for, når der skal gennemføres besparelser i Odense Kommune. Vi mener, at byens folkeskoler, med et stadig stigende krav om stor rummelighed og inklusion af børn og unge, har stæ rkt brug for en mangfoldighed af pæ dagogiske kompetencer. Trods det ser vi igen i år forslag, som vil reducere det økonomiske grundlag for fastholdelse af pæ dagogerne i skolen. Vi ser hermed at der er stæ rkt brug for en politisk sikring af pæ dagognormeringen i skolen. Vision for Fremtidens skole i Odense giver mening for Odense Kommune at sæ tte fokus på når de pæ dagogiske medarbejdere arbejder målrettet og professionelt i byens folkeskoler. Dertil stiller kommunen krav om, at alle børn og unge skal mødes af anerkendende og professionelle voksne som, i et tvæ rfagligt samarbejde, skal højne kvaliteten og sikre inkluderende læ ringsmiljøer i skolen. Her tillader skolepæ dagogerne sig at spørge politikerne; Er Vision for Fremtidens skole i Odense ikke mere væ rd end det papir, den er skrevet på? Skolepæ dagogerne støtter op om visionen, men vi mener samtidigt, at skal visionen opfyldes fordre det en mangfoldighed af kompetencer, som matcher den opgave det er at tilrettelæ gge, gennemføre og evaluere de fastsatte mål for de pæ dagogiske aktiviteter og læ ringsmiljøer i den samlede skole. Dette gæ lder i al almindelighed og i sæ rdeleshed i forhold til de sårbare børn og unges trivsel, dannelse og uddannelse. Vi mener således, at det er på tide, at politikerne retter opmæ rksomheden mod intelligente prioriteringer hvis det skal væ re muligt for Odense Kommune at virkeliggøre visionen om at alle unge skal blive i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Politikerne må tage ansvar for, at det bliver muligt for de pæ dagogiske medarbejdere at bringe overensstemmelse mellem visionen og den virkelighed den skal udfoldes i. Samtidig ønsker vi at påpege, at en politisk beslutning om at SFO skal holde en uges ekstra ferielukning, udover ovenstående problematik, vil bidrage til at arbejdspresset i hverdagen vil opleves yderligere belastende. Her mener vi, at politikerne bør rette deres opmæ rksomhed på, at et stadig stigende arbejdspres sammenholdt med en væ sentlig reducering af skolepæ dagogens mulighed for planlæ gning af egen ferie ikke bidrager til den enkelte medarbejders trivsel og arbejdsglæ de. Tillige vil en reducering af åbningstiden såvel i hverdagen som i ferieperioden væ re til stor gene for mange af kommunens skatteborgere! Venlig hilsen Charlotte Holm, næ stformand Skoleafdelingens MED-udvalg 15. august 2011/ 658h/CH/FA 62

64 63

65 ?"" BC " ( ' " % '"- % ' " % $ " 4 % % "- *" ' %6 '7+,4 % %''% ' ", & %! D ' % "H $$" ' %' "# " " B 3 & ' '% " #!. - /- # 0 - #! 1! '" - ) ( " 64

66 Udtalelse vedr. Ideer til reduktioner og besparelser på Børn- og Ungeområdet. Til Børn- og Ungeudvalget. Er det Odenses børn og unge, der skal betale prisen for Odenses nye virkelighed? Hunderupskolens skolebestyrelse har på et møde den 9. august 2011 drøftet forslaget til besparelser på Børn- og Ungeområdet. Hunderupskolens bestyrelse tager kraftigt afstand fra de foreslåede besparelser indenfor skoleområdet. Besparelserne betyder, at vilkårene for eleverne bliver så kraftigt forringet, at man bliver nødt til at nedjustere de faglige og pæ dagogiske mål for skolerne i Odense i en tid, hvor man ellers ønsker en højnelse og styrkelse af standarden for folkeskolerne og på et tidspunkt, hvor man lige har søsat et stort og ambitiøst projekt med udvikling af børne- og ungemiljøer og en ny vision for skolerne i Odense. Det hæ nger simpelthen ikke sammen. Med større klassekvotienter og tid til undervisning på minimumstimetallet bliver det endnu vanskeligere for skolerne i Odense at opfylde målet med at 95% af vores børn og unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Forslaget om at æ ndre klassedannelsesgrundlaget fra 26 til 27 eller 28 vil få den konsekvens, at ud over at der kommer flere elever i klasserne, bliver det frie skolevalg i praksis sat ud af drift, hvilket betyder at ønsket om en større spredning af etniske elever ikke læ ngere kan opfyldes, ligesom det bliver uhyre vanskeligt at sikre at søskende kan gå på samme skole. Flere elever i klasserne Hunderupskolens klassekvotient er i dag 23,8 vil ligeledes gøre det endnu vanskeligere at inkludere elever, der har større behov for hjæ lp og personlig støtte. Forslaget om øget tvungen ferielukning i SFO vil betyde flere lukkedage, hvilket er direkte imod regeringens mål og vil væ re en betydelig forringelse af børnefamiliernes vilkår. Dette kombineret med en reduktion af åbningstiden og en forhøjelse af prisen for at have et barn i SFO er helt uacceptabelt. Vi frygter ligeledes, at større klassekvotienter og mindre tid til at opnå ambitiøse mål vil bevirke en øget nedslidning af medarbejdere. Der vil opleve et øget arbejdspres, og det i et tid, hvor førtidspensioneringen af læ rere og pæ dagoger allerede nu er stigende. Hunderupskolens skolebestyrelse vil derfor på det kraftigste opfordre politikerne til at genoverveje, hvor der skal spares i Odense. Besparelserne på Børn- og Ungeområdet er ikke kun et anliggende for Børn- og Ungeudvalget, men bør væ re en sag for det samlede byråd. Investeringer i skolerne er investeringer i Fremtidens Odense. Med venlig hilsen Hunderupskolens skolebestyrelse 65

67 Udtalelse vedr. Ideer til reduktioner og besparelser på Børn- og Ungeområdet. Den 12. august 2011 Til Børn- og Ungeudvalget. Er det Odenses børn og unge, der skal betale prisen for Odenses nye virkelighed? Hunderupskolens MED-udvalg har på et møde den 9. august 2011 drøftet forslaget til besparelser på Børn- og Ungeområdet. MED-udvalget tager kraftigt afstand fra de foreslåede besparelser indenfor skoleområdet. Besparelserne betyder, at vilkårene for eleverne bliver så kraftigt forringet, at man bliver nødt til at nedjustere de faglige og pæ dagogiske mål for skolerne i Odense i en tid, hvor man ellers ønsker en højnelse og styrkelse af standarden for folkeskolerne og på et tidspunkt, hvor man lige har søsat et stort og ambitiøst projekt med udvikling af børne- og ungemiljøer og en ny vision for skolerne i Odense. Det hæ nger simpelthen ikke sammen. Med større klassekvotienter og mindre tid til undervisning bliver det endnu vanskeligere for skolerne i Odense at opfylde målet med at 95% af vores børn og unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. MED-udvalget har svæ rt ved at se, hvordan besparelser og reduktioner i bl.a. elevernes undervisningstid kan styrke indsatsen, når man ved, at læ rer-elev relationer har stor betydning for elevernes udbytte af undervisningen. Vi har simpelthen ikke råd til at miste flere læ rere, og med de foreslåede besparelser kan vi frygte, at endnu flere børn i fremtiden får det vanskeligt så målet om at inkludere endnu flere elever bliver umuligt at nå. Forslaget om at æ ndre klassedannelsesgrundlaget fra 26 til 27 eller 28 vil få den konsekvens, at ud over at der kommer flere elever i klasserne, bliver det frie skolevalg i praksis sat ud af drift, hvilket betyder at ønsket om en større spredning af etniske elever ikke læ ngere kan opfyldes, ligesom det bliver uhyre vanskeligt at sikre at søskende kan gå på samme skole. Forslaget om øget tvungen ferielukning i SFO vil betyde flere lukkedage, hvilket er direkte imod regeringens mål og vil væ re en betydelig forringelse af børnefamiliernes vilkår. Dette kombineret med en reduktion af åbningstiden og en forhøjelse af prisen for at have et barn i SFO er helt uacceptabelt. De foreslåede besparelser på SFO-omådet vil for Hunderupskolens vedkommende betyde en personalereduktion på 4 personer, hvilket gør det uhyre vanskeligt at opfylde målene i de pæ dagogiske læ replaner og det vil betyde at SFO i højere grad bliver et pasnings- og opbevaringssted frem for en integreret del af skolen med pæ dagogisk udvikling som udgangspunkt. Vi frygter ligeledes, at større klassekvotienter og mindre tid til at opnå ambitiøse mål vil bevirke en øget nedslidning af medarbejdere. Der vil opleve et øget arbejdspres, og det i et tid, hvor førtidspensioneringen af læ rere og pæ dagoger allerede nu er stigende. Hunderupskolens MED-udvalg vil derfor på det kraftigste opfordre politikerne til at genoverveje, hvor der skal spares i Odense. Besparelserne på Børn- og Ungeområdet er ikke kun et anliggende for Børn- og Ungeudvalget, men bør væ re en sag for det samlede byråd. Investeringer i skolerne er investeringer i Fremtidens Odense. Med venlig hilsen Hunderupskolens MED-udvalg 66

68 2011 Odense d. 12 august Bemæ rkning til Børn- og Ungeudvalgets bidrag til Budget Tillidsrepræ sentanterne for Skolepæ dagogerne ser med bekymring på Børn- og Ungeudvalgets bidrag til Budget Skoleområdet må igen holde hårdt for, når der skal gennemføres besparelser i Odense Kommune. Vi mener, at byens folkeskoler, med et stadig stigende krav om stor rummelighed og inklusion af børn og unge, har stæ rkt brug for en mangfoldighed af pæ dagogiske kompetencer. Trods det ser vi igen i år forslag, som vil reducere det økonomiske grundlag for fastholdelse af pæ dagogerne i skolen. Vi ser hermed at der er stæ rkt brug for en politisk sikring af pæ dagognormeringen i skolen. Vision for Fremtidens skole i Odense giver mening for Odense Kommune at sæ tte fokus på når de pæ dagogiske medarbejdere arbejder målrettet og professionelt i byens folkeskoler. Dertil stiller kommunen krav om, at alle børn og unge skal mødes af anerkendende og professionelle voksne som, i et tvæ rfagligt samarbejde, skal højne kvaliteten og sikre inkluderende læ ringsmiljøer i skolen. Her tillader skolepæ dagogerne sig at spørge politikerne; Er Vision for Fremtidens skole i Odense ikke mere væ rd end det papir den er skrevet på? Skolepæ dagogerne støtter op om visionen, men vi mener samtidigt, at skal visionen opfyldes fordre det en mangfoldighed af kompetencer, som matcher den opgave det er at tilrettelæ gge, gennemføre og evaluere de fastsatte mål for de pæ dagogiske aktiviteter og læ ringsmiljøer i den samlede skole. Dette gæ lder i al almindelighed og i sæ rdeleshed i forhold til de sårbare børn og unges trivsel, dannelse og uddannelse. Vi mener således, at det er på tide, at politikerne retter opmæ rksomheden mod intelligente prioriteringer hvis det skal væ re muligt for Odense Kommune at virkeliggøre visionen om at alle unge skal blive i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Politikerne må tage ansvar for, at det bliver muligt for de pæ dagogiske medarbejdere at bringe overensstemmelse mellem visionen og den virkelighed den skal udfoldes i. Samtidig ønsker vi at påpege, at en politisk beslutning om at SFO skal holde en uges ekstra ferielukning, udover ovenstående problematik, vil bidrage til at arbejdspresset i hverdagen vil opleves yderligere belastende. Her mener vi, at politikerne bør rette deres opmæ rksomhed på, at et stadig stigende arbejdspres sammenholdt med en væ sentlig reducering af skolepæ dagogens mulighed for planlæ gning af egen ferie ikke bidrager til den enkelte medarbejders trivsel og arbejdsglæ de. Tillige vil en reducering af åbningstiden såvel i hverdagen som i ferieperioden væ re til stor géne for mange af kommunens skatteborgere! På vegne af Tillidsrepræ sentanterne for Skolepæ dagogerne, Odense Kommune/ Lone Reinholdt, FTR 67

69 Skolebestyrelsens høringssvar vedr. Idéer til reduktioner Skolebestyrelsen ved Enghaveskolen har følgende kommentarer: Der er forud for indevæ rende skoleår foretaget en reduktion i ledelsesteamet. Samtidig er Børnehaven Jagtvej blevet indlemmet i Enghaveskolens regi som en del af et Børneunivers, hvilket er pæ dagogisk nytæ nkning og tillige såvel administrativt som økonomisk udgør en stor besparelse. Idéen med Børneuniverser som beskrevet i visionsplanen kunne gennemføres andre steder. Lokalt på skolens matrikel er der tradition for feriesammenpasning på tvæ rs af klasser for optimal udnyttelse af de samlede personaleressourcer. Dog foreslås det, at skolen - inkl. Børnehaven - holder helt lukket i én uge af sommerferien. Evt. kunne bo-institutioner med samme målgruppe forestå pasningen i den uge, hvor skolen er lukket. Flere børn vil væ re på ferie og ikke belaste den pågæ ldende bo-institution væ sentligt. Åbningstiden på Enghaveskolen er forud for indevæ rende skoleår nedjusteret med 54 minutter dagligt. Det kunne gøres andre steder. Nedlæ ggelse af Knast. Forslag om, at andre skoler kan indkludere knasterne og etablere Børneunivers som på Enghaveskolen. Der er i forvejen indført differentierede elev-takster på Specialskolerne. Det skal til stadighed sikres, at taksterne afspejler det fornødne behov. På Enghaveskolen er græ nsen nået for antal elever pr. gruppe og personalenormeringen i forhold hertil. Der er med etableringen af Heldagstilbuddet optimal udnyttelse af de eksisterende ressourcer. Andre skoler kunne indføre Heldagstilbud. På vegne af Skolebestyrelsen Karsten Egeager Formand 68

70 85(*,,5,, # 0 6 5, 69

71 Skt. Klemensskolen Dahlsvej 1, 5260 Odense S, tlf Skt. Klemens HØ RINGSSVAR TIL FORSLAG TIL BESPARELSER FOR BUDGET : Skolebestyrelsen ved Skt. Klemensskolen har på sit møde den drøftet ideer til reduktioner og har følgende synspunkter: Overordnet bekymrer det os, at vi udelukkende præ senteres for en oversigt over ideer til reduktioner, der vedrører B&U forvaltningen. Vi er som borgere og skatteydere i Odense interesseret i at få et muligt indblik i kommunens samlede økonomi. Vi ser gerne, at de vandtæ tte skodder mellem forvaltningerne åbnes, så besparelser på de kommende års budgetter ikke fordeles efter de respektive forvaltningers procentuelle andel af kommunens samlede økonomi. Kunne der f.eks. spares mindre på B&U og mere på By&Kultur? Det må trods alt væ re bedre at investere på B&U området og få veluddannede unge, der senere kan blive gode skatteydere i kommunen. Her følger vores kommentarer til ideer til reduktioner på skoleområdet: Forslaget om øget inklusion skal analyseres sammen med forslagene om højere klassekvotienter og reduktion i elevernes timetal. Jo flere elever i klasserne både på baggrund af forslaget om klassedeling fra 26 til 28 elever og forslaget om øget inklusion og jo fæ rre lektioner vil medføre: mindre tid til faglig indlæ ring og fordybelse og mindre tid til den enkelte elev herunder sæ rlig hensyntagen til elevernes individuelle behov vurderingen er, at der for nogle af eleverne allerede i dag er vanskeligt med de eksisterende vejledende timetal at nå de fæ lles mål Der er risiko for, at det er de svageste elever, der får vanskeligere ved at nå trinmålene pga. fæ rre timer og mere traditionelle undervisningsformer. Det kan få indflydelse på målsæ tningen om 95% unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. De 3 ovenfor anførte citater er fra budgetforslaget s. 48 som konsekvenser af forslaget om at reducere elevernes timetal til minimum. Vi kan erklæ re os enige heri! Vi vil gerne påpege, at det er farligt at anskue disse forslag enkeltvis. Det vil også uundgåeligt medføre fæ rre læ rere til at undervise vores børn og dermed mindre hjæ lp til det enkelte barn. Fæ rre læ rere vil som en konsekvens af arbejdstidsaftalen mellem parterne også medføre mindre tid til de på side 9 anførte inklusionsfremmende tiltag (AKT og læ sevejleder, arbejdet med LP modellen) 70

72 Vi erklæ rer os også tvivlende overfor målet om, at det lave tal for udskillelse fra normalsystemet på kun 3,9% realistisk kan presses endnu læ ngere ned. Det vil betyde omkostninger på anden vis i form af et stort behov for efteruddannelse af læ rere, der snart alle skal have detailviden om specialundervisning og/eller øget behov for ekstra dobbeltlæ rertimer og undervisningsassistenter. Det er en svingdørs politik det ene år at bevilge 14 millioner til det vejledende timetal for derefter året efter at foreslå reduktioner på samme område. Set i sammenhæ ng med forslaget om budgetmodel (klassedeling fra elever) omfordeles der 7,5 mill. kroner til skoler med klasser med høje elevtal. Disse skoler får ad denne vej mulighed for at hæ ve deres timetal over minimumstimetallet. Konsekvensen bliver atter engang, at elever på nogle skoler får mere undervisning end på andre skoler. Til trods for at vi alle er skatteborgere i den samme by, tilbydes vi ikke det samme serviceniveau! Det var netop derfor, at de 14 mill. kroner blev fundet, fordi der var politisk enighed om, at elever uanset skoleplacering skulle tilbydes den samme service eller det samme timetal! Skolens fysiske rammer her klasselokalerne er ikke beregnet til 28 elever i klassen. Det vil give ca. 2 kvadratmeter pr. elev. Konsekvensen vil væ re trange forhold og dårligt indeklima, der vil forringe den enkeltes udbytte af undervisningen. Ofte påpeges ledelse som den enkeltstående faktor, der har størst betydning for udviklingen af en arbejdsplads. Ifølge forslaget om besparelser på ledelse vil en af konsekvenserne væ re, at de underviser mere. Hvilke konkrete opgaver er det så, at lederne ikke læ ngere skal løse? De kan kun i mindre omfang uddelegere opgaver til øvrigt personale, da der jo som en konsekvens af en ræ kke af de andre reduktioner bliver fæ rre ansatte. Forslaget om midlertidig reduktion i undervisningstimetallet kombineret med omstillingsprocesser har vi svæ rt ved at forstå det konkrete indhold. Hvad handler det her om? Hvad er meningen? Er det en akademisk floskelsamling eller varm luft? Men det er over 4 budgetår mange millioner (22.5 mill.), der bliver sparet! Vi savner i den grad konkret indhold i teksten til dette punkt og finder besparelsen urealistisk Vi frygter, at investering i noget i den grad svæ vende ukonkret aldrig vil give en rationaliseringsgevinst, så timetallet efter det første års reduktion vil kunne sæ ttes op igen. Digitalisering af læ ringsmiljøer på B&U området hvordan kan det medføre en besparelse? Så vidt vi er orienteret, så indebæ rer aftalen mellem KL og regeringen, at staten bruger 500 mill. kr. på dette formål, men disse penge skal modsvares af en tilsvarende kapital fra kommunernes side. Besparelsen opgøres over 4 år til 16,5 mill. kr. Hvordan? Investeringer af den type går vi meget ind for, og vores skole er godt i gang; men det koster penge og vil næ ppe væ re et reelt spareforslag. Her følger vores kommentarer til ideer til reduktioner på SFO området: Forslagene vedr. SFO om ferie-sampasning i sammenlagt en ekstra uge samt reduktion af åbningstiden skal også ses i sammenhæ ng. Vi ser hellere en øget ferie-sammenpasning end reduktion af åbningstiden, da det vil medføre en ræ kke problemer for foræ ldre, der efter 71

73 arbejdstids ophør skal nå at hente deres børn. Forslaget medfører også fæ rre ansatte i SFO og forringer dermed kvaliteten i SFO. Men alt i alt en mindre gene for os foræ ldre at acceptere en sæ rløsning i en ferieuge end en daglig eller ugentlig forringelse af åbningstiden. Har man i forbindelse med alternativ pasning i ferieugerne overveje at bruge et økonomisk incitament til at opdrage foræ ldre til at opføre sig ansvarligt? Vi oplever at mange familier tilmelder børn til pasning men barnet afleveres alligevel ikke. Det burde koste et gebyr for udeblivelse eller man kunne overveje betaling for sommerferiepasning på forhånd. En betaling som ikke refunderes hvis man udebliver eller afmelder sit barn få dage før. Hellere det end øgning af taksterne generelt. Det undrer os meget, at man bruger omsorgsdage som begrundelse for at kunne indføre mere ferie-sampasning! (forslaget side 17) Husk på at tvungen ferie/ tvungen arbejde i de centrale ferieuger også berører personalet. Det er surt at føle sig overflødig med alt for få børn i forhold til det indkaldte personale og det er spild af gode penge i en sparetid. Her følger vores kommentarer til ideer til reduktioner vedr. andet børn og unge relateret: Ud over det snæ vert skolerelaterede vil vi tillade os at påpege, at en foreslået reduktion på det profylaktiske arbejde i forhold til børn og unges trivsel og sundhed næ ppe er en god ide: 1: den lille besparelse på tandplejen med udsæ ttelse af første undersøgelse til 3 års alderen og fæ rre tilsyn gennem skolealderen er tåbeligt. Den som påstår at børn ikke kan få huller i tæ nderne før de er 3 har ikke kikket ind i munden på et lille førskolebarn som regelmæ ssigt har fået bricanylmixtur for bronkitis siden 6 måneders alderen. 2: Besparelsen på Præ ventionsklinikken vil væ re til stor skade for isæ r teenagere med anden etnisk baggrund, som ikke kan forvente megen information og opbakning hjemme og sjæ ldent har råd til præ vention. Flere undgår egen læ ge, fordi ikke ønsker at tegn på sexliv før æ gteskab er registreret noget sted. 3: Ungdomsskolerne er et af de steder, man opnår gode resultater ved fornuftig beskæ ftigelse af svage unge. Glem i den sammenhæ ng ikke den kriminalprofylaktiske effekt af, at svage unge ikke hæ nger ud på gadehjørner eller søger ind mod midtbyen og udøver hæ rvæ rk af kedsomhed Betæ nk hvor dyrt det er at rette op på de skader en hurtig besparelse i dag kan resultere i på et senere tidspunkt. Med venlig hilsen Bente Lindholm Sørensen Formand for skolebestyrelsen 72

74 Skt. Klemensskolen Dahlsvej 1, 5260 Odense S, tlf Skt. Klemens Høringssvar vedr. budget 2012 fra det lokale MED udvalg, Skt. Klemensskolen: MED-udvalget ved Skt. Klemensskolen har på sit møde den drøftet forslagene fra B&U udvalget vedr. budget Vi henviser til høringssvaret fra vores skolebestyrelse, da synspunkterne her svarer til drøftelserne i vores MED udvalg. Dog vil vi påpege, at forslaget om yderligere ferie-sampasning vil forringe normeringen og dermed kvaliteten af SFO tilbuddet. Fæ rre voksne til det samme antal børn igennem hele året! Vi har en enkelt kommentar: I det udsendte budget materiale gøres der på side 16 i forbindelse med forslaget om æ ndret organisering i BFA med fokus på adm. og ledelse opmæ rksom på følgende: Erfaringen viser, at reorganiseringer betyder uro og usikkerhed blandt medarbejdere og ledere. Det vil have betydning for deres trivsel og arbejdsindsats. Gentagne reorganiseringer tæ rer på den sociale kapital på arbejdspladsen. Vi erklæ rer os fuldt ud enige! Med venlig hilsen Maria Maag Næ stformand Erik Boe Henriksen formand 73

75 74

76 75

77 76

78 16. august 2011 Høringssvar. Skolebestyrelsen har arbejdet på følgende måde med høringsmaterialet: Alle punkter er blevet gennemarbejdet, såvel mundtligt som skriftligt. Efterfølgende har vi sat fokus på 3 hovedpunkter, som vi anser for de mest vitale og betydningsfulde og giver de største konsekvenser i relation til vores slogan Sunde, glade børn i liv og læ ring i forhold til det overordnede nøgleord Børneliv og i forhold til kerneydelsen generelt. Vi giver således høringssvar i forhold til : Reduktion i timetallet, klassedeling ved 28 elever, større inklusion og ledelse. SFO Sundhed, forebyggelse og tidlig indsats. Høringssvar i relation til klassedeling ved 28 elever, reduktion i timetallet og inklusion. Under overskriften Børneliv og vores motto: Sunde, glade børn i liv og læ ring, så ser vi sæ rdeles store udfordringer for vores skoles fortsatte pæ dagogiske udvikling, til gavn og glæ der for vore elever. Det er væ sentlige områder på skoleområdet, man har til hensigt at skæ re i. Kerneydelsen bliver her udfordret, idet yderligere inklusion, reduktion af timetallet og klassedeling ved 28 elever, er vitale områder der sæ ttes under pres i forhold til den enkelte elevs faglige og alsidige personlige udvikling. De seneste år har væ ret præ get af inkluderende læ ringsmiljøer, hvor vi som skole har kvalificeret os til at øge inklusionen, gennem kvalitativt samarbejde personalegrupperne imellem, og med ressourcepersoner som omdrejningspunkter for udviklingen. Vi er nået til det punkt, hvor yderligere inklusion vil væ re stæ rkt medvirkende til en forringelse af de enkelte elevers profitering af den samlede indlæ ring. Ovenstående sat sammen med at klassedelingen skal øges til 28 elever i klassen, vil medføre en yderligere forringelse af elevernes muligheder for at udvikle de nødvendige faglige og personlige og relationelle kompetencer. Når vi yderligere sæ tter dette sammen med forslagene om at reducere i timetallet på mellemtrinet og i udskolingen, ser vi et samlet billede, hvor den enkelte elev i den grad bliver tilbudt et discount skoletilbud, og hvor opnåelse af trinmål og slutmål sæ ttes under pres. Vi ønsker at tilbyde vore elever et kvalitativt skoleforløb, hvor de er i flow helt frem mod ungdomsuddannelserne, således vi kan erklæ re alle elever uddannelsesparate, fordi vi har haft mulighed for at give den nødvendige faglige ballast, de personlige kompetencer og det selvvæ rd og den selvtillid, der skal til for at bringe dem videre. Ligeledes er reduktion af ledelsen i spil. Vi har reduceret vores ledelse, idet vi ikke har genbesat afdelingslederstillingen, da vores afdelingsleder pr. 1. januar fik nyt job. Med et elevtal på 570 elever, hvoraf de 100 er 10. klasser og hvor både viceinspektør og skoleleder underviser, mener vi faktisk vi udnytter vores ledelsesrum fuldt ud. 77

79 Vi har som omdrejningspunkt som ledelse at væ re synlige, give sparring, væ re vedholdende og konfronterende for at vi alle er i flow; så er vi af den opfattelse at vi fylder rammerne ud. SFO Vi finder det acceptabelt at forhøje SFO- taksten under forudsæ tning af, der ikke sker reduktion i åbningstiden i skolefritidsordningen, samt der ikke bliver øget ferielukning fra 4uger til 5 uger i skolefritidsordningen. Årsagen er, at mange foræ ldre i forvejen er presset mht. at hente børnene indenfor de nuvæ rende åbningstider. De reducerede åbningstider kan få den konsekvens, at der vil ske en nedskæ ring af personalet i fritidsordningen, det kan medføre mindsket tryghed og næ rhed for børnene, og hermed en reduktion af aktivitetsmuligheder til følge, hvilket er en stor forringelse, og det er det enkelte barn, der betaler prisen. At øge ferie-sampasningen i skolefritidsordningen fra 4 uger til 5 uger årligt vil igen presse de foræ ldre, som ikke har mulighed for at holde ferie. Det kan blive aktuelt for den enkelte familie at splitte ferien, så mor og far ikke holder ferie samtidig. Familierne får svæ rere ved at få tingene til at hæ nge sammen. Det er ikke acceptabelt. Det er heller ikke acceptabelt at tale om, at foræ ldrene må koordinere ferien mere end de gør i forvejen. Det er at presse familierne til det yderste. Det er vigtigt for hele familien, at man kan holde ferie sammen og ikke hver for sig. Mange familier forsøger i forvejen at tilpasse åbningstiderne i fritidsordningen med deres arbejde og ferie, så børnene ikke behøver at komme et andet sted hen i de perioder fritidsordningen på den enkelte skole i forvejen holder lukket. At børnene skal i andre skolefritidsordninger, kan medføre en utryghed, da de ikke kender personalet, samt omgivelserne de skal væ re på. Det vil påvirke det enkelte barns trivsel, at væ re en af de få der bliver passet i en anden fritidsordning og ikke kende de andre for en periode. At bruge overenskomsterne som argumentation for at øge lukningen med en uge i fritidsordningen er ikke acceptabelt, da overenskomsterne max giver 2 omsorgsdage til og med det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år, og det stadig ikke er en ret alle foræ ldre har. Det kan ikke opveje en hel uge, hvis ikke begge foræ ldre har 2 omsorgsdage, hvilket desuden rammer de foræ ldre ekstra hårdt, som ingen omsorgsdage har. Vi mener helt klart, taberne bliver børnefamilierne, deres mulighed for at væ re sammen, at væ rne om familien og specielt i ferieperioder hvis ovenstående effektueres, derfor anbefaler vi en stigning i SFO-taksten frem for andet. 78

80 Høringssvar i relation til punkter der vedrører sundhedsfremme, forebyggelse og tidlig indsats. I Børne- og Ungepolitikkken i Odense Kommune beskrives at; For at være med til at sikre et sundt børneliv, bestræber Odense kommune sig på at: yde en sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats yde en indsats, som er rettet mod det enkelte barn styrke og forbedre indsatsen overfor børn og unge med særlige behov medvirke til så tidligt som muligt at opspore eventuelle fysiske, psykiske og sociale problemer hos et barn, og iværksætte hjælp i forhold til disse problemer. Tiltag som bestemt vil medvirke til et sundt hverdagsliv med kvalitet og nærvær og trivsel og som muliggør et sundt børneliv samt at det enkelte barn og dennes familie udvikles. De strukturelle besparelser der foreslås med effektivisering af arbejdsgange og takstforhøjelser i svømmehaller og isstation er acceptable forhold at finde besparelser på. Desuden kunne der indføres en mindre brugerbetaling på ungdomsskole og klubtilbud og således prioritere økonomisk på folkeskolen, hvor børnenes indlæring skal grundlægges og finde sted. Men. Med de foreliggende forslag til besparelser på det forebyggende og sundhedsfremmende område, som foreslås i flere punkter i høringsmaterialet, er vi bekymrede for at politikken forbliver en vision og ikke en virkelig. Ved at gennemføre besparelser på det forebyggende område opnås en økonomisk gevinst her og nu, hvilket ses på bundlinien i indeværende budget år. Ses der på kvantitet og kvalitet i fremtiden, vil hverken Odense Kommune eller det enkelte barn/familie opnå den ønskede effekt eller kvalitet/livskvalitet. Det bliver hermed de værdier i systemverdenen som bliver de styrende og i mindre grad livsverdenværdier. De menneskelige omkostninger bliver for store De professionelle besidder den nødvendige ekspertise og de kompetencer som gavner den enkelte familie men som også muliggør at skoler og daginstitutioner at få vejledning og rådgivning. Ved at skære i normeringen og efteruddannelse af professionelle forringes kvaliteten af det samlede arbejde som tilbydes de enkelte børn og familier. Det er vigtigt at prioritere forældresamarbejdet og vejledningen til hele familien. Det tager tid at 79

81 etablere den nødvendige tillidsfulde relation og at vejlede familierne så de udvikler handlekompetence til at varetage forældrerollen og få hverdagslivet til at fungere. Det kan dreje sig om at vejlede forældrene i skabe en god relation og et givende samarbejde med professionelle i fx daginstitutioner og skoler. Forhold som gavner hverdagslivet for det enkelte barn og forhold som gavner forudsætninger for læring og på sigt at bevare motivationen for at tage en ungdomsuddannelse. Samlet må der konkluderes at det er meget bekymrende hvis Odense kommune prioriterer at bespare på den forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Det kunne være ønskværdigt at udvikle området for en mere sammenhængende og koordineret forebyggende og sundhedsfremmende indsats for børn og unge. At der prioriteres i at en tidligt indsats koster i kroner og ører men på sigt vil være besparende og give det enkelte barn et sundt børneliv. Desuden kunne det tænkes værdifuld at udvikle området omkring sundhedsfremme og forebyggelse på hele skoleområdet i Odense kommune. Hvorledes Den sundhedsfremmende skole kan blive en virkelighed for alle børn og unge. Med ansættelse af sundhedskonsulent(er) med en sundhedspædagogisk kompetence ville disse professionelle kunne fungere som konsulent for alle skoler og daginstitutioner. På Hjalleseskolens vegne Jette Sørensen Skolebestyrelsesformand Kirsten Christoffersen Skoleleder 80

82 81

83 82

84 83

85 84

86 85

87 Til Børn- og Ungeudvalget Høringssvar vedrørende budget 2012 Indledningsvis vil vi gerne fastslå, at bestyrelsen er parat til at indgå i et konstruktivt samarbejde omkring nødvendige nedskæ ringer. Bestyrelsen vil dog ikke undlade at gøre opmæ rksom på, at man ikke forstår den overordnede politiske beslutning om igen at spare så kraftigt på Børn- og Ungeområdet. Vi har gennem de seneste mange år oplevet konstante besparelser og er derfor dybt bekymrede for mulighederne for at leve op til de politiske mål omkring de unges vilkår for at gennemføre en ungdomsuddannelse og for uddannelsesniveauet generelt. Vi er ligeledes bekymrede for at inklusion bliver til et besparelsesprojekt, da vi ønsker reel inklusion frem for rummelighed. Vi finder, at Odense Kommune på dette område ligger fint med at kun 3,9% af en årgang udskilles til anden specialundervisning i forhold til landsgennemsnittets 5,6%. På vores skole oplever vi, at vi allerede har sparet det, der er muligt. Vi har f.eks. ingen 2- læ rertimer, ingen deletimer, intet kor, ingen lejrskole/hyttetur og et minimum af specialundervisning. Vi har de senere år måttet skæ re ned til minimumstimetallet for undervisning, derfor blev sidste års beslutning om at alle skoler skulle undervise efter det vejledende timetal hilst meget velkommen, og derfor væ kker det selvfølgelig bekymring, at man nu overvejer at skæ re her igen. Bestyrelsen har derfor prioritet at pege på et par besparelsesforslag, der ikke rammer børnene, men i stedet foræ ldrene. Nedskæ ringer i SFO og takstforhøjelser er naturligvis ikke ønskeligt, men kan accepteres som en nødvendig prioritering. I den forbindelse foretræ kkes lukkedage frem for nedskæ ringer i åbningstider og bemanding. Omkring klubtilbud for de årige kunne man hæ ve foræ ldrebetalingen for at give en besparelse på kommunens budget, men samtidig også give flere midler til personale og drift, idet bestyrelsen oplever stor forskel i tilbud fra SFO til klubtilbud. Generel fokus på digitalisering i BUF synes en god mulighed, hvis det sikres, at der ikke efterfølgende opleves ekstrabyrder lokalt, som det tidligere har væ ret tilfæ ldet. Bestyrelsen har i behandlingen af sparekataloget udelukkende forholdt sig til områder, der direkte berører vores børn og foræ ldre i skole og fritid. Skolebestyrelsen ved Ubberud Skole 86

88 87 Institutionsafdelingen

89 Til Odense kommune 15. august 2011 Høringssvar fra medarbejder repræ sentanter fra institution Åløkke. Som loyale og ansvarlige ansatte i Odense Kommune. Bidrager vi hermed på vegne af vores kollegaer med vores høringssvar vedrørende besparelsesforslagene. - Reduktion af personale normering i børnehusene. o Vi er glade for den høje faglighed vi har i dag, men med dette forslag kan vi have svæ rt ved at se hvordan vi skal fastholde det faglige, bl.a. at sikre alle børn dannelse, omsorg, læ ring og udvikling. Disse mål opfylder vi ved konkrete pæ dagogiske tiltag, som er sammenhæ ngene med de pæ dagogiske læ re planer. Ved at der reduceres i personale normering kan vi blive bekymret for hvordan vi skal tage hånd om børnenes læ ring og udvikling. o Det er ikke bare en reducering af børnenes vilkår men også en klar forringelse af vores arbejdsmiljø, vi er alle bekendt med risikoen for arbejdsrelateret stress indenfor vores faggruppe. - Inklusion - indsatser m.h.p. at børn hjæ lpes i normalområdet. o I Odense kommunes dagtilbud er der i den pæ dagogiske praksis fokus på, at udvikle inkluderende fæ llesskaber, som kvalificerer indsatsen overfor børn med sæ rlige behov. Med inklusion forstås, at alle børn har ret til, med egne forudsæ tninger, at indgå i et fæ llesskab med andre børn, hvor man her igennem udvikler sig som menneske. At føle sig set, anerkendt og væ rdsat, som en vigtig del af fæ llesskabet, har afgørende betydning for et barns følelsesmæ ssige og sociale udvikling. Ud fra det ovenstående kan vi undre os over at vi skal kunne inkludere flere børn uden støtte pæ dagogisk bistand, samtidig med at vi bliver fæ rre til at løfte opgaven. Vi oplever allerede nu i hverdagen at det har omkostninger for de normalfungerende børn, bl.a. mindre voksen kontakt, utrygge børn og fæ rre lege relationer. Hvis inklusionen skal lykkes kræ ver det en investering frem for en nedpriotering. Venlig hilsen fra medarbejder repræ sentanterne i inst. Åløkke Lars Hansen Åløkke, Sandra Luann Bæ rentsen Tarup, Lone Christiansen KFUM &K Kristina Baraviec Hjertegården 88

90 $ ")*)+)*, (- ( '=' C+ )! 2! 3 0!4 ) % 3! '"! 2! 565 0!#!! #!7 3 #!8 / ) 55! 8 3! 7 ) * '% "" %' $ % ' " & %$ %' % '"B * $* 3B '* ' "" %' 3 ',,%* % $* ' '$" & $% %' * " $% * C ' ' % " '* ' '$% $* $ ")$ '' " 8! 2! 9 # 4! 4:!!),! 4' % ' *"B ' $@8 " % ' 51 5! 8' % *' " 0 % *'*% ' "! 2! " ;! 89

91 A %''% % *"&* *"- * *" # % D "( %''% % *% "" ( '" * '% '" "")% "" "- ''! B $ " 90

92 Vi har gennemgået høringsmaterialet i et ekstraordinæ rt foræ ldrerådsmøde. Vi finder materialet tungt og omstæ ndeligt og med mange steder mangel på konkrete eksempler. Vi mangler fx omkring digitalisering i BUF en mere detaljeret oversigt over investeringens omfang samt et overblik over, hvordan man kan opnå en besparelse ved indførelse af diverse digitale tiltag. Hvad er det der spares papir, hæ nder (varme eller kolde?). For punktet vedr. fæ rre institutioner på dagstilbudsområdet mangler tal og konsekvenser, og det er ikke gennemskueligt, hvad det administrationsprojekt er, som der henvises til. Derfor leder man forgæ ves efter yderligere informationer. For os repræ senterer en sådan høring liden væ rdi. Den er pakket ind som demokrati, der sikrer at de berørte borgere høres. Men for det første kunne man sige at demokratiet ikke har sæ rligt gode betingelser, når materialet er så tungt og indforstået at man skal væ re ansat i forvaltningen for at kunne gennemskue det, og for det andet høres vi først, når kommunen har bestemt, hvor der skal spares. Overordnet er det vores ønske at bibeholde personale og ressourcer i børnehusene. Og vi kan ikke pege på sæ rligt mange af de anviste besparingsforslag, der ikke drejer sig om områder, der allerede har væ ret udsat for besparelser i flere omgange. Børne- og ungeområdet repræ senterer i vores øjne et område, hvor flere besparelser er det samme som at tisse i bukserne for at holde varmen: Man sparer penge her og nu, men prisen kommer om år, når en lang ræ kke børn og unge er tabt på gulvet, fordi alle sikkerhedsnettene fra de tidlige år er blevet sparet væ k. Så frem for at skæ re der, synes vi kommunen burde kigge på andre områder, det kunne væ re: I % ) F< <H %& "( % ''%' '' ' # % % ' 0 % ' %* % $ Ud over ovenstående har vi nedenstående kommentarer til konkrete forslag i høringsmaterialet. Forlæ ngelsen af tvunget ferielukning vil for os som foræ ldre oplevet som en voldsom serviceforringelse. Tillige medfører det, at en lang ræ kke familier ikke kan holde ferie samlet som familie, men fastlåses i deres ferieafholdelse. Desuden er det vores store bekymring, at tiltaget på kort sigt kan skabe dårligere forhold i børnehusene, fordi personalet bliver mere og mere presset på balancen mellem arbejdsforhold og privatliv. Hvor mange mennesker i dagens Danmark kan leve med en jobsituation, hvor man kun frit kan placere en eneste af sine ferieuger? Dette kan i vores øjne også medføre konsekvenser på langt sigt i form af en nedgradering af faget pga. af tiltagende dårlige arbejdsforhold. Dette kan medføre nedsat søgning til pæ dagoguddannelserne. Vi er bekymrede over reduktion af personalenormeringen, da der allerede er skåret ind til benet i dag. Der udføres et stort og vigtigt arbejde i forhold til dokumentation over for både læ replaner og kontrakten. Hvis der skal skæ res i normeringen, bør der fra politisk hold tages stilling til, hvilke arbejdsopgaver der skal fjernes. Vores anbefaling vil væ re at bibeholde arbejdet omkring læ replaner, da det efter vores mening er der, vi sikrer bredest at alle børn tilgodeses mest muligt. Kontraktarbejdet kan skæ res væ k, da der kan væ re overlap med læ replaner. 91

93 I forhold til åbningstider har kommunen tidligere reduceret åbningstiderne for så at øge dem igen. I vores øjne vil en reduktion i åbningstiderne ikke blot væ re en serviceforringelse for os som foræ ldre, men også et signal, der slet ikke stemmer overens med kommunens ønske om at væ re attraktiv for veluddannet arbejdskraft. Der tales meget om Odense og Fyns evne til at holde på veluddannet arbejdskraft. Dette bliver ikke nemmere, hvis åbningstiden reduceres. Vi er mange, der allerede i dag kun med nød og næ ppe får tingene til at hæ nge sammen i forhold til åbningstiderne. For os vil det væ re overordentligt vanskeligt at få arbejde og privatliv til at hæ nge sammen, hvis åbningstiderne reduceres. Fæ rre institutioner på dagstilbudsområdet kan væ re en mulighed, men har store konsekvenser for de institutioner, der skal ind i en ny gruppe og store konsekvenser, hvis laves nye grupper, da det tager lang tid at spore sig ind på hinanden børnehusene imellem i hver institution. Denne struktur oplever vi som foræ ldre, at kommunen har brugt til at profilere sig med ud ad kommunen og indadtil over for foræ ldrene, så det er æ rgerligt at forringe denne struktur. Igen må man fra politisk hold væ lge hvilke administrationsopgaver, der skal fjernes fra både institutionsleder og daglig leder, da en besparelse her vil medføre øget arbejdspres på begge poster. 92

94 51)<,,,,,=. )1>.)& #3,., 1 1,.#5,. 1 #(,,1,#/,? 1,.@,1,. BA,, #(. B+, B (,#(,#,@.A B9,, 1, 1,1 # (, 1, #$.#(,* #!" 1,, 1# ,,#,,7,,# $,1,,,,,B #"$ 93

95 94

96 95

97 Høringssvar. På vegne af lokaludvalget i Inst. Højstrup vil vi udtrykke vores bekymring overfor de forslåede besparelser for de kommende år i Odense Kommune. Hvis de forslåede besparelser bliver gennemført, er vi bekymrede for den psykiske belastning det vil medføre for personalet. Besparelse vedr. personalereduktion: Vi er bekymrede for om vi kan varetage de mest basale behov hos børnene tilstræ kkeligt. Som personale har vi en faglig viden og stolthed. Når vi til stadighed presses på ressourcer presses vi også på fagligheden og det skaber en følelse af utilstræ kkelighed med øget stress som konsekvens. Allerede i dag kan vi have svæ rt ved at nå at se de velfungerende børn, fordi de børn i udsatte positioner tager tiden. På samme vis kan det væ re svæ rt at afse den nødvendige tid til at indkøre nye børn på en anstæ ndig måde. Børn vil blive overladt mere til sig selv. Ved at knasterne bliver sparet væ k flytter man en ekstra arbejdsopgave ind i normalsystemet. De velfungerende børn bliver hermed sårbare og udsatte. Når vi kan give børn tilstræ kkelig næ rvæ r og omsorg, ser vi at konfliktniveauet falder. Det er belastende som professionel at se til, at børn der kunne væ re velfungerende, kommer i en udsat position. Vi forudser en struktur i hverdagen, som for både børn og voksne, bliver så stram at det mere bliver et tilbud om aktivitet/opbevaring, frem for et læ ringsmiljø. Der vil oftere opstå situationer, hvor en større eller mindre gruppe børn er overladt til sig selv, fordi den voksne skal løse en uopsæ ttelig opgave f.eks. skifte en lorteblé, hjæ lpe børn i konflikt. Under de nuvæ rende personalemæ ssige rammer, oplever vi at børn, der er overladt til sig selv i konfliktsituationer, kan blive yderst voldsomme (slå og/eller sparke hinanden). Hvordan skal det gå i fremtiden med endnu fæ rre ressourcer?? Utrygheden giver dårligt arbejdsmiljø for voksne, og et utrygt miljø for børn. Inklusion: I dag tilrettelæ gger vi i form af handleplaner, små støttefunktioner- og miljøer for barnet i en udsat position. Vi har svæ rt ved at se, hvordan vi i fremtiden skal kunne nå at lave disse handleplaner, føre dem ud i livet og senere evaluere, med de fæ rre ressourcer. Vi kan undre os over de mange penge der er blevet investeret i inklusion, når vi nu kan se en risiko for at meget af det, bliver tabt på gulvet. Odense Kommune har i forvejen et højt sygefravæ r, det er sågar et kontraktpunkt for disse år. Hvordan mon sygefravæ ret bliver, hvis besparelserne gennemføres?? Hvis spareforslagene gennemføres vil vi opfordre til at Børn og Unge udvalget påtager sig det ansvar det er at beslutte og beskrive, hvilke opgaver vi i hverdagen ikke skal varetage. Vi tæ nker: FÆRRE RESSOURCER = FÆRRE OPGAVER! Med venlig hilsen Lokaludvalget i Børneinstitutionen Højstrup, nst.fmd. og ITR Kirsten Andersen. 96

98 Odense d Høringssvar fra lokaludvalget i områdeinstitution Tornbjerg Kragsbjerg Lokaludvalget her i Tornbjerg-Kragsbjerg vil, hvis reduktionerne fra Børn og unge udvalgsmødet d bliver vedtaget, skulle bruge lang tid på at prioritere, hvilke arbejdsopgaver vi fremover kan løse, når der bliver fæ rre ressourcer. Arbejdet med social inklusion vil for vores 5 børnehuse blive en udfordring eller umulig, når vi samtidig får en dårligere normering og der også er besparelser på hjæ lpeforanstaltningerne. Da vi hidtil har væ ret en institution, der har modtaget børn indenfor alle grupper, vil vi fremover når vi siger ja til modtagelse af børn, på baggrund af besparelserne, væ re nødsaget til at prioritere i forhold til husenes belastningsgrad. Reduktion af personaletimer vil få konsekvenser for børn, foræ ldre og personale, da det vil blive svæ rere, at nå omkring det enkelte barn og bevare den tæ tte foræ ldrekontakt i dagligdagen. For personalets vedkommende, vil udfordringen blive stor, i forhold til at prioritere kan og skal opgaver. Lokaludvalget i Tornbjerg-Kragsbjerg 97

99 Ø konomikontoret Børn & ungeforvaltningen Ø rbæ kvej 100 Blok Odense SØ Høringssvar fra Institutionsbestyrelsen Tornbjerg - Kragsbjerg. Odense d. 14. august 2011 Bestyrelsen har følgende bemæ rkninger til det udsendte budgetmateriale: Vi kommer ikke med alternativer spareforslag inden for børn - og ungeområdet, men vil gøre opmæ rksom på hvordan vi som institutionsbestyrelse forholder os til fremlagte spareforslag. Effektiviseringsforslaget vedr. reduktion i antallet af institutionsledere fremgår af det udsendte materiale, men er beskrevet som En del af administrationsprojektet. Denne besparelse ser vi ikke nødvendigvis som en del af administrationen, men som en del af den besparelse der hører til under institutionerne, hvilket også beskrives i spareoplæ gget. Det vil endvidere væ re væ sentligt at kunne se, hvor stor denne besparelse er og om der er andre besparelser i administrationsprojektet der berører Børn - og Ungeforvaltningen. Det at forvente, at det kvalificerede arbejde, der sker i institutionerne med inklusion og udsatte børn kan fortsæ tte samtidig med at der lukkes knaster og skæ res i normeringen på normalområdet hæ nger ikke sammen. Hvis knasterne skal nedlæ gges, så må de penge som bliver brugt på dem læ gges ud i normalområdet, så opgaven kan løses i normalområdet hvilket måske også kunne væ re hensigtsmæ ssigt. Mange institutioner løser en stor opgave if. at inkludere udsatte børn. Det har en stor betydning for børnemiljøet at det lykkes, da børn som ikke er i trivsel har stor indflydelse på hele børnegruppens trivsel. Hvordan vil man fremadrettet sikre at institutionerne har ressourcer til at kunne løse denne opgave? Hvis den ikke bliver løst vurderer vi, at der vil opstå større problemer senere hen og at det bliver dyrere. Vi ønsker forsat, at det er formiddags - og middagstimerne som opnormeres således, at pæ dagogerne får mulighed for at arbejde mere fokuseret med en mindre børnegruppe og derved give det enkelte barn mere voksenkontakt. Vi har tidligere gennem skrivelser til Børn - og Ungeudvalget Bedre kvalitet i børnepasningen Politikerne kan påvirke børns udvikling, gjort opmæ rksom på at vi ser et direkte sammenhæ ng med de normeringer der er i børnehusene og kvaliteten, hvilket også bakkes op af flere eksperter. ( %% "60+ ) %7" #' % 6 7 "60+ ;B 4;;1$ J $%' ' "60+ 98

100 GH 4A74 %' "" Vi ønsker derfor ikke, at der sker besparelser på normeringerne. Vi er bekymrede for arbejdsmiljøet for de ansatte i vores børnehuse. Vi frygter, at de ikke har tid til at udføre deres arbejde i en grad hvor de føler det tilstræ kkeligt dette bidrager ikke til den sociale kapital eller målet om fæ rre sygedage, men vil kunne medføre yderlige omkostninger på sigt. Vi er bekymrede for fremtiden i Odense. Der kommer ikke flere skattepenge til Odense fordi vores børnetilbud ikke er attraktivt børnefamilierne vil slå sig ned i de kommuner hvor de får den bedste kvalitet i dagtilbuddene. Hvis vi skal komme med et bud på hvor pengene skal komme fra til at finansiere Odense en ny virkelighed så find pengene et andet sted, i en anden forvaltning. Fx kunne vi foreslå at nogle af de projekter der er med at æ ndre bymidten, (Fra gade til by omdannelse af Thomas B. Triges gade) kunne bruges til at sikre vores unge en ordentligt start og forebygge, at der skal bruges mange penge på senere på at rette op. Vi ønsker langtidsholdbare løsninger som kan give en fremtidssikring/kvalitetssikring af byen. Vi tror på, at det kan betale sig at læ re børnene at børste tæ nder i stedet for at fylde hullerne senere hen. I forhold til dagtilbudsloven mener vi, at spareforslagene er et alvorligt skridt i den forkerte retning. Lovens overordnede formål er, at skabe tilbud til børn og unge, der bidrager til trivsel, udvikling og læ ring, forebyggelse af negativ social arv, fleksibilitet og valgmuligheder for den enkelte familie og sammenhæ ng og kontinuitet mellem tilbuddene. På vegne af foræ ldregruppen i Børneinstitution Tornbjerg - Kragsbjerg Brian Nielsen-Schnoor Bestyrelsesformand 99

101 Høringssvar fra Højby Børnecenter Overordnet set stiller bestyrelsen i daginstitutionen Højby Børnecenter (HBC) sig meget tvivlende overfor, om Odense Kommune vil opleve en langsigtet besparelse, hvis det nuvæ rende spareforslag vedtages. Mange af de børn, der af den ene eller anden årsag er udsatte, vil i fremtiden have meget større sandsynlighed for at blive tabt i systemet eller ikke få den støtte, som er påkræ vet for at kunne fungere på lige fod med andre børn. Man kan frygte for fremtiden for disse børn, og for om de i fremtiden kommer til at bidrage positivt til det samfund, de skal væ re en del af. Bestyrelsen i HBC har gennemgået de enkelte spareforslag og har valgt at kommentere på de forslag, der enten direkte berører daginstitutioner eller som på anden vis berører HBC. Forslagene er kommenteret ud fra institutionens synspunkt, men det er samtidig meget svæ rt som foræ ldre i Odense Kommune ikke at blive meget bekymrede for vores børns fremtid. Det er helt tydeligt, at hvis man er barn i Odense Kommune og har behov for hjæ lp, vejledning eller behandling, så vil man i fremtiden væ re meget dårligere stillet, end det er tilfæ ldet i dag. Reduktion i antal institutionsledere færre institutioner Vi bakker generelt op om dette forslag. Vores egen erfaring med at gå fra 3 til 7 børnehuse pr. institutionsleder er, at det er foregået stort set problemfri set fra børnehusets perspektiv. Vi stiller os umiddelbart udenforstående overfor, hvorfor der ikke er synlig økonomi i forslaget. Det virker mæ rkeligt, at et forslag, der har til hensigt at spare 17% af lønudgifterne til institutionslederne, ikke har angivet en forventet besparelse. Generel fokus på digitalisering i BUF Vi bakker op om forslaget, som vi mener er yderst konstruktivt. Forslaget vil efter vores mening øge tilgæ ngeligheden for foræ ldrene og øge genkendeligheden for foræ ldrene, når børnene senere overgår til skolerne. Inklusion - indsatser mhp. at børn hjælpes i normalområdet Under dette punkt har vi udelukkende forholdt os til dagtilbudsområdet. Indledningsvist skal det siges, at vi stiller os sæ rligt udenforstående overfor, hvordan tre timers foredrag kan betragtes som uddannelsesmæ ssig opkvalificering af det pæ dagogiske personale i institutionerne. Vi forventer ikke, at dette giver rimelig grund til at forvente, at flere børn kan inkluderes i dagtilbuddene uden behov for støttepæ dagogisk bistand. Endvidere set i lyset af, at der er forslag om fæ rre voksne pr. barn (forslaget om reduktion af personalenormeringen i børnehusene), synes argumentet yderligere forringet. Det virker meget urealistisk, at mindre personale vil kunne håndtere børn, der tidligere kræ vede støttepæ dagogisk bistand på baggrund af et tre timers foredrag. At der yderligere ikke er angivet nogle konsekvenser af forslaget understreger blot, at forslaget langt fra virker gennemtæ nkt. Åbningstiderne i børnehuse reduceres fra 52 timer pr. uge til 50 timer pr. uge Som udgangspunkt virker det meget mæ rkeligt, at man vil mindske åbningstiden, når man tidligere har væ ret igennem en reduktion fra 52 til 48 timer, og efterfølgende blev nødt til at øge åbningstiden til først 50 og efterfølgende 52 timer. Hvis det fungerede i praksis med 48 eller 50 timers åbningstid pr. uge, er vi ganske overbevist om, at Odense Kommune i sin tid havde beholdt den kortere åbningstid og sparet de ekstra timer. For vores eget børnehus vedkommende bliver åbningstiden udnyttet fuldt ud i begge ender. Der møder børn ind i institutionen indenfor 5 minutter efter åbning, og de sidste børn bliver hentet 5-15 minutter, før institutionen lukker. Et ikke urealistisk resultat af en åbningstid på 50 timer pr. uge kunne væ re, at åbningstiden i børnehusene vil kunne se ud som 6:30-16:30, hvilket efterlader foræ ldre, der møder på arbejde kl. 7 eller har fri fra arbejde kl. 16 med mindre end 30 minutter til transport og afhentning af deres børn. Man kan knap krydse Odense på 30 minutter i egen bil, og endnu kortere med offentlig transport. Konsekvensen vil altså blive, at hverdagen bliver yderligere stresset for mange foræ ldre og for nogle vil den væ re umulig at få til at hæ nge sammen. Specielt enlige foræ ldre, der ikke har mulighed for at dele aflevering og afhentning med en samlever, kan komme i klemme her. 100

102 Ferie-sampasning i dagtilbud øges fra 4 uger til 5 uger årligt Vi støtter fuldt op om forslaget om en mere bindende tilmelding til feriepasning. Det vil helt sikkert betyde, at langt fæ rre foræ ldre skriver deres børn på for tilfæ ldets skyld, og vi undgår det deraf øgede ressourcespild. En fuld eller delvis egenbetaling af feriepasningen vil yderligere understrege, at børn kun skal tilmeldes, hvis der er et reelt behov. Hvis der skabes mulighed for fuld eller delvis egenbetaling, skal det selvfølgelig følges op af en tilsvarende sæ nkning af priserne på den øvrige pasning. Indholdet og oplevelsen af sampasning opleves meget svingende, idet der ofte ikke er kendte voksne i sampasningstilbuddet slet ikke, når 7 institutioner er slået sammen ift. sampasning. Det er alt andet lige bedst for barnet at væ re i trygge rammer spørgsmålet er, om det kan efterkommes, når både sted og voksne er ukendte. En ydereligere konsekvens af en ekstra uges sampasning vil væ re, at foræ ldrene oplevere et yderligere pres i forhold til afholdelse af ferie. Allerede nu med de 4 ugers ferie-sampasning er nogle foræ ldre pressede til at holde ferie på skift, selvom det klar er at foretræ kke at kunne planlæ gge ferien, så hele familien har mulighed for at væ re samlet. Takstforhøjelser i svømmehaller og isstadion Forslaget får vores fulde opbakning. Hvis de nuvæ rende takster sammenlignes med priserne for tilsvarende aktiviteter, fremstår taksterne lave set fra vores perspektiv. Reduktion og lokal tilpasning af SFO åbningstid Vi har som udgangspunkt ikke taget stilling til dette forslag, da det ikke direkte berører daginstitutionerne, men vi mener, at det vil væ re meget relevant med en vis sammenhæ ng mellem åbningstiderne i børnehaver og SFO, da foræ ldre ofte har børn i både SFO og børnehave i en periode. Reduktion af personalenormeringen i børnehusene (1/3 stilling) Vi mener, at dette forslag går stæ rkt ud over de muligheder, som det pæ dagogiske personale har for at yde kvalificeret pæ dagogisk arbejde. Vi er bekymrede for: at det pæ dagogiske personale ikke kan nå alt det, der kræ ves i forhold til faglighed, læ replaner, skriftligt arbejde mm. at næ rvæ r og omsorg bliver svæ rere at vise, når der er fæ rre voksne. Børnene får mindre voksenkontakt og vil skulle vente læ ngere. at der bliver mere uro og utryghed på stuerne. at det bliver vanskeligere at få tid til fordybelse i mindre grupper og fæ rre muligheder for at tage hensyn til det enkelte barn, fordi børnenes aktiviteter med den voksne vil blive afbrudt og forstyrret. at det pæ dagogiske personale ikke når rundt om alle børn, og at der dermed ikke vil væ re næ rvæ rende voksne til det enkelte barn også det barn som ikke læ ngere har støtte eller mulighed for at opnå plads via en knast. at det pæ dagogiske personale får svæ rere ved at få gjort børnene selvhjulpne og deltagende, fordi det i en presset hverdag er hurtigere, at den voksne gør tingene. at der ikke er ressourcer til at gå ind i alle konflikter, og at der hermed er børn, der bliver overladt til sig selv. at børn med talevanskeligheder ikke får den hjæ lp og støtte, de har behov for. at det pæ dagogiske personale går hjem med evig dårlig samvittighed, fordi der er mindre tid til det enkelte barn, og meget der ikke bliver fulgt op på i løbet af en arbejdsdag. at støttekræ vende børn og børn med sæ rlige behov vil tage for meget fokus fra de almindeligt fungerende børn. at en del praktisk arbejde vil sluge overlapningstiden. at det bliver meget vanskeligere at arbejde med inklusion og differencierede fæ llesskaber. at det bliver vanskeligt at lave pæ dagogisk udviklende aktiviteter med børnene. at vuggestuebørnene ikke bliver godt nok rustede til at komme i børnehave. 101

103 at det generelt bliver vanskeligere for nye børn at starte, fordi der er fæ rre ressourcer til at hjæ lpe dem i gang. at det pæ dagogiske arbejdsmiljø kommer til at lide under en stresset hverdag, hvor den enkelte pæ dagog ikke kan se sig selv slå til overfor børnene. Vi har en generel bekymring for, om det enkelte barn får den opmæ rksomhed, som gør, at barnet kan trives og udvikle sig. Vi mener ikke, at forslaget levner plads til tidlig indsats og vi savner generelt et pæ dagogisk langtidsperspektiv. Endvidere sæ tter vi stort spørgsmålstegn ved, hvordan vi skal skabe plads til at arbejde inkluderende og anerkendende med baggrund i forslaget. Nedlæggelse af 1 "knast" Hvis forslaget vedtages, vil det i sidste ende kunne resultere i, at børn, der ellers ville kunne væ re kommet i en knast, skal blive i almindelig børnehave, med øget pres på børnehaven og manglede støttet til barnet til følge. Der er i dag så få knaster og som konsekvens deraf, er børnene, der bliver visiteret til knasterne, så dårlige at de ikke ville kunne rummes i en almindelig børnehave. Personalet i mange børnehaver vil ende med at stå overfor en opgave de ikke er rustet godt nok til, hvilket vil have konsekvenser får både personalet, i form af manglende arbejdsglæ de og overskud i hverdagen, for de almindelige børn, der får mindre opmæ rksomhed og omsorg fra personalet, og de børn der ellers ville væ re kommet i en knast, idet de ikke får den støtte og hjæ lp der vil kunne hjæ lpe dem videre. Anvendelse af E-indkomst i forbindelse med opfølgning af økonomiske fripladser... Enhver effektivisering der er mulig i forhold til at træ kke oplysninger fra elektroniske registre er efter vores mening et godt initiativ. På den anden side er der ikke mulighed for at spare mere på inventaret der i forvejen fremstår meget slidt og gammelt. Nedlæggelse af musiktilbud i børnehaver Det er efter vores mening fuldstæ ndigt urimeligt at opretholde sådan et tilbud, når udsatte børn på den anden side må lide. Hvis foræ ldre vil have at deres børn modtager musikundervisning, er det vores klare overbevisning, at foræ ldrene selv må betale herfor. Besparelser på sprogvurdering Efter vores mening virker det umiddelbart fornuftigt at der kun tilbydes sprogvurdering til de børn hvor pæ dagogerne skønner at det er nødvendigt. 102

104 !" # Generelt mener vi, at Odense Kommune har valgt en strategi,hvor man skal slukke ildebrande med benzin. På næ sten hele linjen er der tale om besparelser på områder, der kommer til at påvirke borgerne negativt, i en sådan retning at livskvaliteten må siges at forringes, både øjeblikkeligt, men så sandelig også på lang sigt. Følgende områder ser vi som de mest kritiske områder: Åbningstid: I forhold til besparelserne på Børn og Ungeområdet, undrer vi os meget over forslaget om at nedsæ tte åbningstiden i institutionerne med 2 timer pr. uge. I forvejen er det svæ rt at kunne varetage et fuldtidsjob, når man skal nå at hente og bringe børnene. Der kræ ves mere og mere af arbejdsstyrken i dag, og ledigheden er ikke just lav, så skal man konkurrere, må man væ re fleksibel. Socialpæ dagogiske tiltag: At skæ re ned på områder så som støtte til udsatte grupper, sprog området for børn, støtte timer i skolen, er områder der vil komme til at koste meget, når skaden er sket. Når det lille forsømte barn ikke fik den rigtige hjæ lp til at kunne skabe gode relationer til andre, når et barn starter i skolen med store sproglige vanskeligheder, der kunne have væ ret afhjulpet i børnehaven, når eleverne ikke kan bestå folkeskolens afgangseksamen, fordi de ikke har fået den hjæ lp de behøvede for at få succes som kammeraterne, vil det på læ ngere sigt skabe flere problemer for det pågæ ldende barn, familien og i sidste ende også samfundet. Reducering af personale normering: Ved at æ ndre i personalenormeringen reducerer man i de timer hvor der er 3 voksne på stuen. I praksis oplever vi at når der er fæ rre end 3 voksne pr. stue, er det umuligt at foretage sig andet end de nødvendige praktiske ting så som putning, spisning og bleskift og det kan endda væ re problematisk. Udflugter i forbindelse med fx blomsterfestival, fødselsdage mm. bliver umuligt at gennemføre med kun 2 voksne på stuen og i forvejen er der ikke mange af den slags med den normering der er nu. Vi er bange for at de ansatte ikke vil have overskud til de små hyggelige ting med børnene fx læ sning, samt at der vil væ re mindre tid til at tage sig af de børn der er kede af det, har brug for hjæ lp eller bare gerne vil snakke om, hvad de har lavet i weekenden. For os at se bliver institutionen et sted, hvor man opbevarer børn frem for at give demet meningsfuldt dagtilbud, hvor de kan udvikle sig sammen med jæ vnaldrende. 103

105 Tandplejen: Når børn ned til 1 år får caries, fordi foræ ldrene ikke blev vejledt godt nok i tandhygiejnens vigtighed, vil det give problemer når de bliver æ ldre. Forebyggelse er i vores øjne billigere og bedre end behandling dette gæ lder i øvrigt mange andre punkter. Klub tilbud: Hvis man laver nedskæ ringer på de i forvejen ringe klubtilbud, der er i Odense kommune, risikerer man at få en større gruppe unge, der ikke kan modstå de fristelser, der kan opstå når de bruger deres fritid på byens gadehjørner, i stedet for at væ re sammen med vennerne i planlagte og strukturerede tilbud. Lukning af 1 knast: Hvis man lukker en knast vil det have store konsekvenser for de børn der ikke læ ngere vil får den støtte og hjæ lp de har brug for. De problemer der opstår vil skabe større problemer for dem senere hen i livet. Problemer har det med at blive større jo senere de bliver løst og derfor kan det godt væ re at man har en besparelse de næ ste par år, men på læ ngere sigt vil udgifterne stige. I forvejen er børnepsykiatrien et område der skriger på flere midler bare for at kunne nedjustere ventelisterne. Vi er bekendt med andre institutionsbestyrelsers holdning til besparelserne og kan kun tilslutte os deres opfordringer. Hvis Odense skal væ re en attraktiv by for alle aldersgrupper isæ r børnefamilier, er det vigtigt at skabe tilbud til børn og unge, som giver mulighed for trivsel, udvikling og læ ring. Samtidig er det vigtigt at man forebygger negativ social arv ved tidlig indsats, samt skab fleksibilitet og give valgmuligheder for den enkelte familie. $ % $ &' ( )!" # 104

106 Ø konomikontoret Børn- og Ungeforvaltningen Ø rbæ kvej 100 Blok Odense SØ Høringssvar fra Institution Vestres Lokaludvalg. Som MED-repræ sentanter i Institution Vestre vil vi gerne afgive et høringssvar til Børn- og Ungeudvalget i Odense Kommune vedr. forslag til besparelser for budget Det er med meget stor bekymring, at vi har modtaget spareforslaget, som vil føre enorme forringelser med sig på daginstitutionsområdet - både her og nu, men i høj grad også på læ ngere sigt, når børnene bliver æ ldre. En reduktion af personale timer med 1/3 stilling vil betyde, at afsæ ttet til skolestart forringes for ALLE BØ RN. Graden af voksen-kontakt reduceres betydeligt. Udvikling og læ ring kræ ver næ rvæ r og opmæ rksomhed fra voksne, som vil blive langt mindre ved en reduktion. Hvis børnene ikke får støtte til udvikling, forsvinder tilliden, glæ den, troen og lysten på egne evner. Børnenes vilkår for tilegnelse af fæ rdigheder forringes, fx selvhjulpenhed. Den pæ dagogiske kvalitet vil falde, og vi vil nå ned under en anstæ ndigheds græ nse. Et dagtilbud SKAL IKKE væ re et opbevarings sted, men et meningsfuldt og kvalificeret pæ dagogisk tilbud. Odense Kommunes ønske om øget inklusion harmonerer rigtig dårligt med en personale reduktion og besparelser. Det er en UMULIG OPGAVE at inkludere flere børn med sæ rlige behov, samtidigmed at der skæ res i personalet. De udsatte børn, som på nuvæ rende tidspunkt får ekstra hjæ lp i form af fx støttepæ dagoger og talepæ dagoger, vil i høj grad lide under besparelserne. For det første mister de ekstrahjæ lpen og for det andet kan man ikke selv i husene tage over, da vi bliver skåret i timer. Den sprogpæ dagogiske støtte vil højst sandsynligt også bortfalde. Det vil for de sprogligt dårlige børn betyde, at deres identitets udvikling vil bremses. De vil opleve en forringelse af deres sociale status i børnegruppen, samt problemer i deres samvæ r med andre børn. Nogle børn vil derfor se sig selv som EKSKLUDEREDE. Vi håber på, at vores ord bliver hørt. Med venlig hilsen Lokaludvalget, Institution Vestre 105

107 106

108 Høringssvar om reduktioner på Børn- og Ungeområdet, budget 2012 De varme hæ nder kan både blive fæ rre og få mere travlt i den ny Odense-virkelighed. Og i ræ kken af spareforslag i budget 2012, er det netop den kniv, som rammer bemandingen, vi foræ ldre i Humlehaven ser mest kritisk på. Salamikniven rammer alle børn. Selvom vi har forståelse for at et offenligt budget også skal gå i 0, ser vi sæ rlig kritisk på to punkter. Reduktionsforslagene peger på mere inklusion i blandt andet dagtilbud, som et middel til at spare 8,5 millioner kroner de næ ste fire år. Selvom vi bakker op om principperne bag inklusion, frygter vi, at den manglende støtte ikke bare går udover børn med sæ rlige behov, men måske endnu mere de andre børn i dagsinstitutionerne. Mere kræ vende børn tager uomtvisteligt tid fra pæ dagogerne, og det er tid, hvor pæ dagoger ikke kan trøste eller støtte andre børn. Den øgede opgave med inklusion lyder endnu mere giftig, når der samtidig er et forslag på bordet om, at der skal skæ res 1/3 af en pæ dagog i alle børnehuse. Pæ dagogerne skal altså ikke bare løbe stæ rkere for at løse flere opgaver, de skal også træ kke i løbetøjet, fordi der skæ res i bemandingen. I høringsmaterialet står der, at dette i sæ rlig grad kan ramme børn i udsatte positioner. I Humlehaven vil vi foræ ldre gerne understrege, at fæ rre varme pæ dagoghæ nder ikke sorterer i udsatte og ikke-udsatte børn. Det vil ramme ALLE børn. Skæ r hellere i åbningstid og sampasning. Vi kan ikke lide nogle af de to ovenstående spareforslag, fordi det rammer børnene, og konsekvenserne af at gennemføre de to forslag sammen ser uoverskueligt hårde ud. Vi ser mere positivt eller mindre negativt på at udvide feriesampasning og reducere i åbningstiderne. I vores område, er der selvfølgelig foræ ldre og børn, der vil blive ramt af forslagene, men det er vores mening, at nedsæ ttelse af åbningstiden til 50 timer om ugen, samt en femte uge med feriesampasning vil have langt mindre konsekvenser. I er fri, brug det. Samtidig vil vi gerne opfordre Odense Kommune til at bruge sin nye status som frikommune til at finde alternative måder og steder at spare. Hellere huller i bureaukratiet end i børnepasningen. Mvh. Foræ ldrebestyrelsen i institutionen Humlehaven 107

109 Høringssvar til de varslede besparelser i B&U, Odense Kommune. Fra medarbejderne i Institution Næ sby, som består af syv børnehuse, heraf to integrerede. Derudover rummer det ene børnehus knasten "Troldene". Generelt set mener vi ikke disse besparelser hæ nger sammen med den pæ dagogiske kvalitet, vi leverer i hverdagen. Kvaliteten vil blive forringet, så det rammer både børn, foræ ldre og vores arbejdsvilkår. Derudover har vi meget svæ rt ved at se følgende forslag bliver praktiseret i samme sparerunde: Reduktion af personalenormering kontra nedlæ ggelse af knast og yderligere fokus på inklusion, der i forvejen er et udfordrende arbejde i en presset hverdag med mange børn og få voksne. Når der nu SKAL spares på vores område, mangler vi i høj grad en forståelse for, at vi dermed ikke kan løse vores opgaver til fuld tilfredshed for jer, børnene, foræ ldrene og ikke mindst os selv og vores faglige stolthed. Når I kommer med et sparekatalog kunne det væ re en idé ligeledes at komme med et opgavekatalog, så I viser hvilke opgaver, vi så IKKE skal løse, og at opgaverne stemmer overens med tid, normering og økonomi. Høringssvar vedr.,),*. Udover hvad der står i "sparekataloget", ser vi yderligere konsekvenser: I Næ sby-området er vi 21 medarbejder på fuld tid, hvoraf de 7 er daglige ledere. Disse besparelser hæ nger ikke sammen med, at man tilstræ ber at flere deltids ansatte skal have mulighed for at gå på fuld tid. Hvis stillingerne bliver under 30 timer, bliver det yderligere et problem for den ansatte, at man dermed ikke kan blive fuldtidsforsikret i A-kassen. (/!01. Udover hvad der står i "sparekataloget", ser vi yderligere konsekvenser: Se iøvrigt forrige punkt! Eksempler på hverdagskonsekvenser: Der vil blive mindre næ rvæ r, omsorg og tryghed for det enkelte barn. De praktiske opgaver ved f.eks. bleskift og sovebørn vil fylde endnu mere i hverdagen, og der vil kun væ re en voksen til de resterende børn, når dette foregår. Yderligere vil det blive vanskeligt at lave noget i mindre grupper, kunne giver nye børn en tryg opstart med fokus på dem, at komme på tur, at komme til fødselsdag, at kunne besøge skolerne med skolegrupperne og ift. det sidste eksempel at opfylde kontraktpunktet " Overgang fra dagtilbud til skole". Det bliver ligeledes svæ rt at få tid til opgaver såsom vejledning af studerende, stuemøder, planlæ gning og forberedelser af foræ ldresamtaler. På sigt kan det give et øget stressniveau og flere langtidssygemeldinger, eftersom man ikke kan leve op til Kommunens og egne krav om pæ dagogisk kvalitet i hverdagen. Vi mener, vores faglighed bliver nedprioriteret, og vi får igen et tilbageslag ift. at synliggøre og løfte vores fag i samfundet. & 2,. Udover hvad der står i "sparekataloget", ser vi yderligere konsekvenser: Det forringer vores arbejdsvilkår, eftersom vi får en ringere mulighed for selv at væ lge, hvornår vi ønsker ferie. Har der væ ret en besparelse ved at lukke i 4 uger? 108

110 . Udover hvad der står i "sparekataloget", ser vi yderligere konsekvenser: Det hæ nger ikke sammen, at vi får en dårligere normering, hvis vi skal kunne inkludere knastbørnene", der generelt er børn i udsatte positioner. Se bilag 1, hvor knasten Troldene har beskrevet, hvor vigtig deres pæ dagogiske arbejde er for de børn, der er visiteret til dem. Vi støtter op om Troldene, og mener det vil væ re en uansvarlig politik at nedlæ gge denne knast. 3 4&. Udover hvad der står i "sparekataloget", ser vi yderligere konsekvenser: Samtlige medarbejdere skal oplæ res i IT. Derudover skal Kommunen sørge for at samtlige bliver oplæ rt i brugen af børneintra. Ydermere kræ ver det en computer med Internet på hver stue, da vi ikke kan gå fra stuen, pga. nedskæ ring af personalet, og dermed bliver nødsaget til at lave dette arbejde, mens børnene er tilstede. 5. Udover hvad der står i "sparekataloget", ser vi yderligere konsekvenser: Vi skal løbende opkvalificeres i inklusion. Der er kun få personaler, der har fået en udannelse i inklusion. Det er en løbende proces at få inklusion implementeret i hverdagen. Det kræ ver mange ressourcer i en opstartsperiode. Vi er stadig i opstartsperioden. Alle børn skal støttes og vejledes for ikke at komme i en udsat position eller væ re medvirkende til andre børn kommer det. Ligeledes skal de voksne arbejde med dette for at blive klogere på egen praksis og indflydelse ift. børn i udsatte positioner. Der bliver ikke tid til dette arbejde, hvis normeringerne reduceres. Alle børn har brug for næ re voksne. Fæ rre institutionsledere: Vi undrer os over, at denne økonomiske besparelse ikke kommer vores område til gode? Fra medarbejderne i Institution Næ sby Næ sby den. 8. august Bilag til høringssvar nedlæ ggelse af knast Specialgruppen Troldene i Børnehuset Louisegården har eksisteret i 9 år. Vi har gennem årene oplevet, at de børn der bliver visiteret til os fra handicapafsnittet, har en større og større belastningsgrad. Vi har ikke modtaget ret mange børn med diagnoser, men de børn vi har, er børn der har Meget svæ rt ved socialt samspil Udviklingsforstyrrelser Størstedelen har rigtig store sproglige vanskeligheder Kan væ re voldsomt udadreagerende Udviklingsmæ ssigt bagud (f.eks. udviklet som en 2½ årig men er biologisk 5 år) Store sansemæ ssige bearbejdningsproblemer. (Kan ikke overskue store grupper børn, bliver hurtigt fyldt op, har brug for pauser i løbet af dagen, ) 109

111 Adfæ rdsforstyrrelser. Flere af børnene, havde i deres gamle institution lukket af for omverdenen for at beskytte sig selv og derfor var de ikke næ rvæ rende. Hvis man har sansemæ ssige bearbejdningsproblemer kan barnet have det, som når vi har høj feber, har stress symptomer eller har tømmermæ nd.(men alligevel går på arbejde) Alle visiterede børn kommer fra institutioner, hvor børnene har haft støttepæ dagog og flere har haft tilknyttet fys/ergo terapeuter. Der har i institutionerne væ ret arbejdet målrettet med børnene efter SMTTE r (mål/handlingsplaner), men det har ikke haft den ønskede udvikling for barnet og selvom der har væ ret arbejdet intenst med inklusion, så er barnet ikke blevet inkluderet. Institutionerne har væ ret bekymrede for barnets udvikling og hvordan fremtiden skulle gå for barnet, hvis barnet ikke fik et skæ rpet specialpæ dagogisk tilbud som en knast. Vi har i Specialgruppen set så mange solstråle-historier efter at børnene kom til os. De har udviklet sig via den struktur, ro, forudsigelighed, visualisering og indsats vi yder. Mange af vore børn læ rer bedst ved 1 til 1 situationer, da de ikke imiterer eller tidligere har imiteret de andre børn i den børnehavegruppe de kom fra. Mange af børnene har svæ rt ved at give plads til andre. Vi bruger megen tid på at guide børnene, specielt indenfor det sociale område. Derfor er vi nødt til hele tiden at væ re meget tæ t på børnene og guide dem, ellers opstår der kaos og flere af børnene bliver udadreagerende. Vi arbejder meget med visuelle materialer, dels for at understøtte det verbale sprog, dels med social stories, der fortæ ller børnene hvordan man kan agere. Vi arbejder tvæ rfagligt sammen med fys/ergo/sprogkonsulent, som er tilknyttet specialgruppen Troldene og kommer her ugentligt og arbejder individuelt med børnene. Ligeledes har vi tilknyttet en psykolog, der superviserer personalet, deltager i statusmøder omkring børnene og tester børnene i forbindelse med kommende skoleplacering. Det er katastrofalt at der skal skæ res 6-7 pladser, set i lyset af, at der er venteliste på de pladser der er nu. Børnene (vi får visiteret) kan ikke rumme/tåle store børnehavegrupper på f.eks. 23 børn og inklusionen i en sådan gruppe er forsøgt, men børnene mistrivedes. Flere af børnene i Knasterne har adfæ rdsforstyrrelser og kan reagere med voldsomme læ ngerevarende skrigeture der gør, at der er nødt til at væ re en voksen helt tæ t på. Hvis disse børn blev placeret i en alm. børnehave, betyder det, at der vil væ re 1 voksen til de resterende 22 børn på stuen i en alm.børnehave. Andre knastbørn børn reagerer på den dårlige sansebearbejdning ved at lukke af for omverdenen og det er svæ rt at komme i kontakt med barnet. Hvis vi kan rykke børnenes udvikling nu, hindrer vi, at børnene når de bliver voksne, får brug for et dyrere institutionstilbud. 110

112 Høringssvar fra institutionsbestyrelsen i Næ sby vedr.: Forslag til besparelser for budget Institution Næ sby rummer syv børnehuse, heraf to med vuggestue. Derudover rummer det ene børnehus knasten troldene. Institutionsbestyrelsen i Næ sby har generelt forståelse for, at Odense Kommune er i en træ ngt situation, og skal spare mange penge. Desuden er vi bevidst om, at besparelsen i sæ rlig grad rammer byens børn og unge, og at en besparelse i den størrelsesorden ikke kan undgå, at blive mæ rket af både børn, foræ ldre og personale. Dog mener vi, at flere af de valgte besparelser ikke nødvendigvis er de bedste, og samtidig at flere er i modstrid med såvel hinanden som Odense Kommunes overordnede mission omkring inklusion og gode børne- og ungemiljøer. Endelig har flere påpeget, at Odense Kommunes besluttede Børnog ungepolitik vil blive svæ rere at leve op til, hvis de foreslåede besparelser gennemføres. Høringssvaret er nedenstående bygget op omkring de 4 væ sentligste forandringer for børn i Odense Kommunes børnehuse, som hver isæ r kommenteres. Derudover har svaret et sæ rskilt afsnit omkring lukning af en af byens knaster, da institutionen rummer en af de fire knaster. Endelig afsluttes høringssvaret med en kommentar til et af de gode besparelsesforslag, samt et forslag til genovervejelse af det alternative forslag vedr. sprogvurdering, der er sendt ud med høringsmaterialet. Dårligere normering, kortere åbningstider og flere lukkedage Overskriften taler jo næ sten for sig selv, og viser med al tydelighed, at dette ikke bliver nemt for hverken børn, personale eller foræ ldre. Vi har forsøgt at kategorisere fire af de planlagte besparelser, til endelig vedtagelse i september, og vil ud fra kategoriseringen give deres vurdering af, hvad der er gode veje at gå, og modsat, hvad der i vores øjne vil væ re rigtige mange konsekvenser ved. Reduktion af personalenormering i børnehusene (1/3 stilling) Vi betragter forslaget om en reduktion i personalenormering som et meget dårligt tiltag, da det både rammer alle børnenes hverdag, da der vil væ re fæ rre pæ dagoger til det daglige arbejde, samt personalegruppen, som vil have mindre tid til at lave pæ dagogisk arbejde. Dette kan på sigt få betydning for personaletrivslen i børnehusene. Forslaget vil, som kommunen også selv bemæ rker i høringsmaterialet, medføre en forringet kvalitet i børnenes pasningstilbud, ligesom fæ rre pæ dagoger også betyder fæ rre aktiviteter med børnene både i og udenfor børnehuset. Med tanke på kommunens fokus på inklusion og gode børnemiljøer, virker forslaget helt malplaceret, da det, som kommunen selv beskriver, vil medføre fæ rre pæ dagoger til at understøtte, at alle børn får deltagelsesmuligheder og bliver inkluderet i læ ringsfæ llesskaber med andre børn. Samtidig gør kommunen også selv opmæ rksom på, at den reducerede normering i sæ rlig grad vil ramme børn i udsatte positioner. 111

113 Set i dette lys, vil vi derfor kraftigt opfordre til, at forslaget genovervejes, så børnene også fremadrettet sikres gode og inkluderende miljøer. Inklusion Indsatser m.h.p. at børn hjæ lpes i normalområdet Sæ rligt set i lyset af ovenstående forslag samt forslaget om at lukke en af byens fire knaster, vil forslaget om at skæ re i støttepæ dagogressourcerne, ramme sæ rligt de udsatte børn hårdt. Derudover er vi bekymret for, at forslaget på sigt også vil betyde, at læ ringsmiljøerne vil blive yderligere ramt, da børn med behov for støtte i det daglige ikke kan få det. Sæ rligt når dette sker samtidigt med, at der i det daglige er fæ rre pæ dagogressourcer til at inkludere og støtte de børn, som har behov for det. Derfor vil vi opfordre til, at denne del af forslaget genovervejes. Den anden del af forslaget, som handler om en direkte faldende efterspørgsel, har vi ingen kommentarer til. Dog kun i det omfang, at børn med behov for sæ rlig sprogstøtte kan tilbydes denne støtte, og besparelsen udelukkende hentes via faldende efterspørgsel. Åbningstiden i børnehuse reduceres fra 52 timer pr. uge til 50 timer pr. uge Vi betragter det i sagens natur som meget æ rgerligt, hvis der reduceres i åbningstiden i byens børnehuse. Reduktionen kan, hvis den tilrettelæ gges forkert få stor betydning for de familier, der er afhæ ngige af at aflevere deres børn tidligt og/eller hente sent. Det vil væ re til stor gene for de familier, der kan blive tvunget til at finde nogen til at hente eller bringe dagligt eller alternativt æ ndre sine arbejdstider, hvis dette er muligt. Derfor opfordrer vi til, at forslaget indføres med stor omtanke, så det i videst muligt omfang sikres, at åbningstiderne æ ndres på baggrund af grundige analyser af behovet i de enkelte børnehuse, så fæ rrest muligt mæ rker reduktionen. Samtidig vil vi opfordre til, at forslaget gennemføres på et tidspunkt, hvor der er stor udskiftning i børnehusene, så det i videst muligt bliver styrbart via pladsanvisningen. Dette kunne eksempelvis væ re efter sommerferien i 2012 og dermed ikke ved årsskiftet. På den måde ville flere få et reelt valg, og kunne derfor disponere om de ønsker det næ rmeste børnehus, eller det lidt læ ngere væ k, som har de rigtige åbningstider. Derved ville fæ rre foræ ldre opleve, at åbningstiderne blev æ ndret midt i det hele, ligesom flere ville få et reelt valg. Vi forholder os ikke direkte til en mulighed for foræ ldrefinansieret tilkøb af åbningstid, da dette er et meget politisk betonet forslag, der i høj grad omhandler holdninger til, om service skal væ re offentligt skattefinansieret eller privat finansieret. Feriesampasning i dagtilbud øges fra 4 til 5 uger Set i lyset af de øvrige forslag, betragter vi dette forslag som det mindst alvorlige, da det ikke i udgangspunktet vil påvirke hverken kvaliteten i tilbudet eller tidsrummet børn kan passes i. Dog bør det, i planlæ gning af feriesampasningen altid sikres, at alle børn i videst mulig omfang, har 112

114 personale fra sit eget børnehus til stede i sampasningsperioden, så børnene kender mindst en voksen og foræ ldrene samtidigt kan aflevere deres børn til en voksen, barnet kender. Nedlæ ggelse af 1 knast Selvom Troldene, som knasten i Louisegården hedder, kun rummer 7 af institutionens flere hundrede børnehusbørn, har institutionsbestyrelsen valgt, at give dette spareforslag sæ rlig opmæ rksomhed. Dette skyldes dels, at bestyrelsen har modtaget 3 breve fra bekymrede foræ ldre, alle tre er fra foræ ldre til børn i knasten. Dette i sig selv siger noget om, at forslaget vil have meget uoverskuelige konsekvenser for de familier, hvis børns dagtilbud kan væ re i fare for at lukke. Dels skyldes det ligeledes, at institutionsbestyrelsen ser dette forslag som et åbenlyst eksempel på et spareforslag, der både er i modstrid med andre forslag, hvilket kommunen også bemæ rker i beskrivelse af konsekvenser, og ligeledes er i modstrid med ønsket om at skabe gode børnemiljøer for alle børn i kommunen. Helt grundlæ ggende vil nedlæ ggelse af en knast medføre en negativ udvikling for de børn, der er tilknyttet knasten, og ligeledes vil det betyde en markant æ ndring i ikke kun børnenes, men også familiernes hverdag og dermed også livskvalitet. Vores datter har udviklet sig rigtig meget på mange områder, og vi er ikke i tvivl om, at det skyldes det arbejde Louisegården har udført sammen med hende Der er oplevet mange solstrålehistorier efter børnene er startet i knasten. De har udviklet sig via struktur og den indsats, der i knasten bliver ydet Ovenstående er korte citater fra de modtagne breve, der illustrerer den glæ de og respekt for knasten og den pæ dagogiske indsats, som går igennem i alle brevene. Børnene er i knaster, fordi de har behov for det. Eksempelvis er det børn, som har meget svæ rt ved socialt samspil med andre, udviklingsforstyrrelser, store sproglige vanskeligheder, defekt sansebearbejdning, hvorfor barnet kan have brug for mange pauser, fordi barnet hurtigt bliver overstimuleret, da det filter, der normalt beskytter mod mange indtryk ikke fungerer så godt, som det plejer. Børnenes behov for støtte understreges også af, at det kræ ver visitation fra handicapafsnittet, at komme i betragtning til en knast. Lukning af en knast vil dermed betyde, at man fratager nogle af de mest udsatte børn den hjæ lp, som hjæ lper dem bedst i deres udvikling og tilvæ relse, og samtidig bidrager meget positivt til deres familieliv ved siden af dagtilbuddet. Samtidig er vi meget i tvivl om, hvorvidt lukning af en knast vil medføre nogen besparelse, da børnenes behov for støtte ikke forsvinder, fordi knasten lukkes. Dermed må børnene forventes at få et massivt behov for støtte i et normalt normeret dagtilbud, der ikke kan rumme børnenes behov. I den kontekst er forslaget med til at forringe de øvrige forslag yderligere, da det hæ nger meget dårligt sammen, at man skæ rer i normering og støttepæ dagogtimer, hvis man samtidig flytter børn 113

115 med massivt behov for støtte, fra knasten og ud i normalsystemet. Samtidig må det forventes, at børnene på sigt, hvis forslaget vedtages, vil få et større behov for støtte fremadrettet, hvorfor der på sigt kan væ re tale om en merudgift næ rmere end en besparelse. Endelig synes vi, at forslaget virker i direkte modstrid med ønsket om, at man i Odense kommune ønsker at skabe gode børnemiljøer for alle børn. Vi vil derfor på det kraftigste opfordre til, at forslaget genovervejes. Besparelser uden konsekvenser Mere af det Afslutningsvis vil vi kort kommentere to forslag, som vi finder rigtig gode. Det ene forslag er ønsket om øget digitalisering i BUF. Dette virker som et rigtig godt forslag, da det både vil effektivisere arbejdsgange, frigive tid til pæ dagogisk arbejde frem for papirarbejde og spare penge. Dermed er der ingen negative konsekvenser forbundet med forslaget for hverken børn, personale eller foræ ldre. Det andet forslag er et af de alternative forslag, der pt. er blevet valgt fra, nemlig forslaget om besparelser på sprogvurderinger. Vi synes det er meget vigtigt, at børn med behov for det, bliver sprogvurderet, da vi helt og aldeles anerkender, at dette er vigtigt for børnenes fremtid. Dog må vi stille os uforstående overfor, at man væ lger at fortsæ tte med en praksis, hvor man i 83 % af tilfæ ldene gennemfører sprogvurderinger for børn, der ikke har behov for det. Dette må betragtes som et spild af ressourcer. Derfor vil vi opfordre til, at forslaget genovervejes, således at det stadig er muligt at få lavet en sprogvurdering, hvis pæ dagoger og/eller foræ ldre vurderer der er behov for det, men at det beror på en vurdering af foræ ldrene og det professionelle og veluddannede personale herunder også i tvivlstilfæ lde, så der ikke mangler sprogtest på 4 % af børnene. Dermed kunne der spares omkring 1 mio. kr. om året, uden at det ville have negative konsekvenser for børnene. Det virker forkert, at der gennemføres sprogtest, der i 83 % af tilfæ ldene er unødvendige, samtidig med at der er forslag om at spare på normering, åbningstider, støttepæ dagoger og, ikke mindst, de mest udsatte børn i byens knaster. 114

116 115

117 116

118 ! # A"! I * )I 6"( )*)" #5DC' )K # " &C $"A '% '%'" 3. &! '" '$' 0 % * " *% ' %' $"&% " &% '' %' " & '% ". 3 0 &'5*%'> *" 6 0 #! # 117

119 & * $ % " " L'$ %*% % $" ' '% '"& %* $ C " &%' "G' % "A "&" 9 # 4! 4:!! # $' % " "*%" ' % " A '' "&''% ' C *"B ''%"- +G % " - ' ' " % 4 " 0* " ' '$ " B '% *" 3 # ' '" %" 5"") ""%' % 5'"D'5"% 'C$ 3 118

120 &%* ' "G % "A* * ' %"&' %'% $",,' "( '%" $ ' C' " ' 6'' 7" <* ' *" *% *" G*% *"( " $ % "#** %%% ' " ( * " % '" E '" * %* % % "" :' %)- <<4 %""" ' " ' ". &' '% " 7. H ' '"& + 1 ' % 3 4*$ C'$ " 119

121 ; '% C " # & &% % " % ". - '%' ' '% % ( "" % )$' % % '"& % %' %$" - D' A- ( # 120

122 <0 I I * )I D8 $ )*))*," ( ( C" ( 'C ' '"# " #" * 0 " ( '% ' *" - # % ',,'"- ' $' ' " '$ " ( %'" 121

123 $ D5 " 4 % ' ' % '*' *"( ' ',, C %*% " " & ( 'C ' " " 8 # <* '' "(' * "(D$% ' "'' " % " & ( (" 122

124 123

125 124

126 Høringssvar fra lokaludvalget i børneinstitution Skt. Klemens-Dalum angående forslag til reduktioner og besparelser som er udarbejdet af Børn- og Ungeudvalget d. 21.juni Vi har nedenfor valgt at forholde os til to punkter. Det første punkt vil få massiv og direkte indvirkning på det enkelte børnehus læ rings og udviklings-miljø og skabe manglende ressourcer til omsorg og næ rvæ r i det daglige. Det andet punkt vil påvirke det psykiske arbejdsmiljø og mulighed for medbestemmelse. Reduktion af personalenormering i børnehusene: Vi er enige i de skitserede konsekvenser som beskrevet i materialet. De generelle nedskæ ringer på normeringen vil begræ nse rammerne for fagligheden samt forringe kvalitetsniveauet i børnehusene. Det er tillige de fæ rreste børnehuse, der har 3 ansatte på stuen om formiddagen i løbet af en arbejdsuge på nuvæ rende tidspunkt. Der vil komme til at mangle ressourcer i forhold til at kunne skabe pæ dagogiske udviklings og læ ringsmiljøer, hvor alle børn kan væ re inkluderet, da inklusion indebæ rer, at der tages hensyn til hvert enkelt barns plads i gruppen. Vi har svæ rt ved at se, at vi i det enkelte børnehus kan leve op til Odense Kommunes intentioner om inklusion, og vi mener ikke, at vi kan inkludere børn i udsatte positioner, idet vi ikke kan give dem de optimale udviklings-betingelser. Disse børn, fx børn fra tidligere knaster, vil læ gge beslag på personalets tid, hvilket gør, at det bliver resten af børnegruppen, der får endnu mindre personalekontakt. Dermed forringes muligheden for, at alle børn er i inspirerende læ rings- og udviklingsmiljøer. Manglende ressourcer vil skabe fæ rre muligheder for at understøtte alle børns læ ring og udvikling. Dette betyder bl.a., at der vil blive mindre tid til at udarbejde læ replaner og skematisere aktiviteter gennem smtte-modellen. Konsekvensen bliver et valg mellem skriftlig dokumentation og evaluering sat over for omsorg og næ rvæ r i dagligdagen. Ferie-sampasning i dagtilbud øges fra 4 uger til 5 uger årligt: Via overenskomsten har personalet i børnehusene ret til seks ugers ferie om året, hvoraf de fire uger pt. er bestemt af Odense Kommune. Læ gges yderligere en uges tvunget ferie på, reduceres vores valgfrihed til fx efterårsferie/vinterferie sammen med vores egne børn. Det forringer personalets arbejdsvilkår. I vores institution finder vi det vigtig at få institutionsafdelingens præ cisering af, hvilke kerneopgaver der skal udføres efter en besparelse, og hvad afdelingen tæ nker, der ikke læ ngere skal væ re en del af dagtilbuddet. På vegne af medarbejderne i institution Skt. Klemens-Dalum. 125

127 126

128 127

129 Høringssvar til Børn og Ungeudvalget i forbindelse med budget 2012 Til Børn og Ungeudvalget i Odense Kommune Vi ved, at der skal spares penge mange penge. Vi kender Børn og Ungeudvalgets forslag til, hvordan besparelserne skal udmøntes på børnepasningsområdet, og vi har ikke konkrete alternativer til, hvordan udvalget kan finde besparelserne. Men vi har en holdning til prioriteringen af opgaver og indsatser i børnehusene efter udmøntningen af besparelserne, ligesom vi tydeligt ser for os, hvilke konsekvenser prioriteringen får for vores børn og for samfundet. I dette høringssvar giver vi klare tilkendegivelser på, hvordan vi ønsker, at opgaverne i børnehusene skal prioriteres, når besparelserne rammer. Ligeledes peger vi på, hvilke konsekvenser vi ser, prioriteringerne får. Derudover stiller vi en ræ kke åbne spørgsmål til Børn og Ungeudvalget og gør opmæ rksom på relevante samfundsmæ ssige perspektiveringer. Prioriteringer: Spar penge på tilsyn og administrative opgaver Vi ønsker, at pæ dagogernes tid bruges sammen med børnene i form af næ rvæ r, omsorg, arbejde med relationer og foræ ldresamarbejde. Derfor ønsker vi: *6* 7 $ * $'6 $ ' 7"! $% $'" ' % 6'* 7 *'" Konsekvenser: Ringere pæ dagogisk kvalitet, pæ dagoger uden arbejdsglæ de og rekrutteringsproblemer Ovenstående prioriteringer har gennemgribende konsekvenser også på børneniveau. Når pæ dagogerne ikke læ ngere laver pæ dagogiske handleplaner og ikke har øremæ rket tid til pæ dagogisk og faglig udvikling, ser vi, at den generelle pæ dagogiske kvalitet i dagtilbuddene forringes. Vi ser, at der ikke er ressourcer til at arbejde målrettet med børnenes kompetencer og deres kollektive og individuelle udvikling. Og vi er bekymrede for, at børn med sæ rlige behov kommer til at fylde forholdsmæ ssigt meget, så de øvrige børn ikke får den tid, kontakt og opmæ rksomhed, som de har brug for. Efter disse besparelser bør man fra politisk hold revurdere sine ambitioner med bl.a. de pæ dagogiske læ replaner og andre faglige målsæ tninger, da vi i Foræ ldrerådene vurderer, at tiden til dette bør nedprioriteres frem for den almene kvalitet og kvantitet i pasning, næ rvæ r og omsorg for børnene. En anden væ sentlig konsekvens af de prioriteringer, vi er tvunget til at foretage, er rekrutterings- og fastholdelsesproblemer af kvalificerede medarbejdere. Det bliver uinteressant at væ re pæ dagog i et børnehus, hvor der ikke er tid til pæ dagogiske indsatser, og hvor medarbejdernes faglighed tilsidesæ ttes hver eneste dag. Pæ dagogerne mister arbejdsglæ den, trivslen og engagementet og vender måske det offentlige ryggen og de yngre generationer væ lger pæ dagogfaget fra. En anden 128

130 konsekvens kan blive stigende sygefravæ r blandt personalet, der igen rammer budgetterne hvor der ikke er penge til vikardæ kning. Spørgsmål og samfundsmæ ssige perspektiver: Hvordan vil I tiltræ kke og fastholde kvalificerede medarbejdere, hvem vil bo i Odense, og hvem har mulighed for at have et job uden for Fyn? Derfor bliver vi nødt til at spørge Børn og Ungeudvalget om, hvordan I vil tiltræ kke og fastholde kvalificerede medarbejdere? Hvorfor skulle man væ lge at bosæ tte sig i Odense, hvis man på grund af fæ rre og fæ rre arbejdspladser på Fyn er nødt til at arbejde i Sønderjylland og samtidig skal afhente sine børn senest kl ? Hvilke offentlige dagtilbud forestiller I jer, at vi har tilbage om få år, når alle de ressourcestæ rke (både familier og personaler) har forladt den offentlige pasning, fordi den er for dårlig? Vi stiller Børn og Ungeudvalget til ansvar for de konsekvenser, de økonomiske prioriteringer får, og dermed også for de prioriteringer og konsekvenser, som vi her peger på. Som vi ser det, står vi lige om lidt tilbage med et væ sentligt ringere dagtilbud, som på læ ngere sigt får afgørende samfundsmæ ssige følger - på bekostning af vores børn! Foræ ldrerådene i Institution Seden/Agedrup 129

131 Høringssvar fra foræ ldregruppen i Børneinstitution Holluf Pile I forbindelse med budgetforhandlinger 2012, har vi i Børneinstitution Holluf Pile, efter afholdelse af et åbent bestyrelsesmøde den 9. august 2011, følgende kommentarer til det fremsendte materiale: Generelt udtrykker foræ ldregruppen meget stor bekymring for de mange forslag om besparelser, der i vid udstræ kning vil ramme samfundets svage borgere. Der er bred enighed i foræ ldregruppen om, at metoden med to sideløbende spareprojekter er uacceptabel. Ikke mindst da administrationsprojektet tilsyneladende er et lukket projekt, der ikke tåler borgerinddragelse. Foræ ldregruppen tolker i enighed dette som et udtryk for, at projektet må væ re ivæ rksat med henblik på at frede administrative opgaver og dermed arbejdspladser i administrationen. Denne dagsorden, såvel som den manglende transparens finder vi principielt uanstæ ndig. Det samme gør sig gæ ldende i relation til, at man præ senterer et sparekatalog, der har til hensigt at ramme essentielle kommunale kerneydelser, mens ombygningen af Thomas B. Thriges Gade fastholdes med det besynderlige argument, at pengene kommer fra en anden kasse. Argumentationen er både irrelevant og forargelig. Foræ ldregruppen anerkender på trods heraf, at besparelser på daginstitutionsområdet de facto er uundgåelige og har forsøgt at forholde sig konstruktivt til at udpege de besparelser, der vil gøre mindst ondt. Det er i praksis en vanskelig øvelse, der som resultat af, at vores børns institutioner allerede er hårdt presset på ressourcer, udmønter sig i en konkretisering af, hvor vi på ingen måder kan acceptere, at der spares yderligere: Først og fremmest synes det helt uforsvarligt at lave flere nedskæ ringer i personaletimerne. Som foræ ldre oplever vi, at de ansvarlige, kompetente og væ rdsatte pæ dagoger, der arbejder i børnehusene, allerede er under et stort pres. Til orientering bliver vores børn allerede nu spist af med to voksne til 24 børn en væ sentlig del af den tid, de er i børnehuset. Ved at øge tiden med denne lave normering, forvæ rres de i forvejen urimelige forhold. Den mulighed for kontakt, tilgæ ngelighed og sikkerhed, som burde væ re en selvfølge for relationer mellem børn og voksne i en hvilken som helst sammenhæ ng, er allerede nu umulig for personalet at opfylde. Vi kunne opliste utallige eksempler fra den virkelige verden på, hvordan vi har haft svæ rt ved at aflevere et ulykkeligt barn, fordi alle personaler er optaget andetsteds med mindst lige så relevante opgaver som at tage hånd om et græ dende barn og hjæ lpe det med at sige farvel til mor. Hvordan vi, skønt vi ankom til børnehuset for at aflevere kl. 8.30, er blevet til kl. 9.00, hvor der mødte mere personale ind, fordi det simpelt hen føltes forkert at overlade så stor en børneflok alene til én voksen. Hvordan vi har set og hørt børn, der råbte fra toilettet om hjæ lp til at blive tørret, men måtte vente i det, der må føles som evigheder, hvis man sidder dér med lort i røven. Når personalet står med sådanne lavpraktiske problemstillinger, er det indlysende, at det må væ re umådelig vanskeligt at imødekomme børn med sæ rlige behov. Også børn, der som udgangspunkt er velfungerende, kan møde udfordringer i livet, der bevirker, at deres behov for tryghed og næ rvæ r øges i en grad, der allerede på nuvæ rende tidspunkt kan væ re svæ rt at efterkomme. Vi ønsker at fastholde de fagligt dygtige, varme og kæ rlige hæ nder i børnehusene, og vi anser det som et minimumskrav for at sikre, at vores børn kan vokse op som hele og velfungerende individer, der kan bidrage til samfundet. Vi skal understrege at vi intet har at udsæ tte på personalets dygtighed, varme og kæ rlighed for vores børn. Personalenormeringerne gør det dog i praksis umuligt for dem at give det, både vi og de ønsker. Man kan som foræ ldre kun undre sig over, at vi som samfund yder 3½ års uddannelse til pæ dagoger, når man efterfølgende ikke giver rum for, at de kan udnytte deres faglighed, men åbenbart fra politisk hold betragter 130

132 opbevaring af børn med et minimum af opsyn og kontakt som acceptabelt. Kort sagt: Forslag om yderligere besparelser i personaleressourcerne emmer af at væ re udmøntet ved et skrivebord af embedsmæ nd, der ikke har børn i børnehavealderen. Konkret med hensyn til forslaget om lukning af en knast, anser vi som en skjult nedskæ ring i personaletimer, idet børnenes sæ rlige behov ikke nedsæ ttes, blot fordi de placeres i et børnehus uden ekstra ressourcer. At dette skulle opvejes af, at personalet er opkvalificeret og uddannet i inkluderende pæ dagogik, betragter vi som en ulogisk argumentation. Uddannelse kan virke understøttende i forhold til det pæ dagogiske arbejde med inklusionen af børnene, men er uanvendelig, når der fysisk ikke er hæ nder nok til de basale opgaver. Opkvalificering afhjæ lper ikke behovet for personale til at varetage de ekstra opgaver, der følger med børn, som har brug for sæ rlig støtte. Konsekvensen vil derfor uundgåeligt blive, at samtlige børn bliver stillet endnu dårligere. Det kan vi ikke acceptere. Hvad angår forslaget om at spare ved at øge feriesampasningen, må det væ re affødt af mangel på viden om, hvordan personaleressourcerne anvendes. Uanset om personalet holder ferie samlet på lukkedage eller på skift i perioder, hvor mange børn holder fri, bliver udgiften den samme, for der vikardæ kkes jo alligevel ikke, når personaler holder fri. Besparelsen vil således ikke væ re reel. Den vil nok kunne effektueres i kommunens udgifter, men kan ikke hentes ind på institutionens budget. I praksis er der ingen penge for børnehusene at spare og ved at tage penge fra institutionen, som således har de samme faste udgifter, vil vores børn igen blive ramt af fæ rre personaleressourcer. Vi kan i foræ ldregruppen under ingen omstæ ndigheder acceptere, at kvaliteten af pasningen af vores børn reduceres yderligere. Dermed bliver det eneste realiserbare spareforslag en reduktion i åbningstiden. Det er en besparelse, der vil ramme rigtig, rigtig hårdt, ikke mindst hos enlige foræ ldre og familier med skæ ve arbejdstider. Men givet de omstæ ndigheder, vi ovenfor har beskrevet, er dette forslags konsekvenser de mest overskuelige, da det i det mindste ikke medfører en yderligere kvalitetsforringelse for vores børn. Det indebæ rer selvsagt en forringelse af pasningstilbuddet, men det vil først og fremmest ramme os foræ ldre og i mindre grad vores børn. Desuden vil vi gerne henlede opmæ rksomheden på det forhold, at et hårdt presset personale ofte afføder en høj frekvens af sygedage. Det er i vores øjne helt indlysende, at begræ nser man personaleressourcerne i børnehusene yderligere, vil det ikke medføre besparelser tvæ rtimod. De umiddelbare besparelser, der måtte væ re at hente, vil hurtigt blive æ dt op af flere og læ ngere sygdomsperioder blandt personalet. Hertil kommer personalets trivsel i øvrigt. Kommunen har som arbejdsgiver et ansvar for at sikre rimelige arbejdsforhold, så vel som den har ansvar for at sikre rimelige forhold for vores børn. Vi savner politisk ansvarlighed. Vi kan ganske enkelt ikke forestille os, at der i børne- og ungeudvalget sidder en repræ sentant for de odenseanske foræ ldre, der selv bliver ramt af disse besparelser. Vi håber, og tror på, at dette høringsindlæ g kan anskueliggøre, at de forhold, kommunen byder børn og personale i daginstitutionerne allerede i dag er på et niveau, hvor man faktisk ikke kan væ re det bekendt. Konklusionen er, at det eneste acceptable spareforslag, er en begræ nsning af åbningstiden. På vegne af foræ ldregruppen i Børneinstitution Holluf Pile Christel Hjorth Bestyrelses formand 131

133 Høringssvar fra Foræ ldregruppen i Børneinstitution Holluf Pile: :1, 1"*& 11,, % (,7,,,1,.# 0,,1, % 471 =C#2,, 1,1#0 1,,,# 5 3# :1, 85(* 3/: 8 132

134 Til Odense Kommune 12. august 2011 Høringssvar fra specialgruppernes afdelingsledere vedr. spareforslaget: Lukning af 1 knast. Som loyale og ansvarlige ansatte i Odense Kommune, bidrager vi afdelingsledere for de 4 specialgrupper hermed med vores høringssvar vedr. besparelsesforslaget om lukning af 1 specialgruppe (knast). Visionerne i Odense Kommunes børn- og ungepolitik bygger bl.a. på FN`s børnekonvention og Salamanca-erklæ ringen, hvor inklusion spiller en central rolle. Med ovennæ vnte besparelsesforslag kan det blive vanskeligt at leve op til disse aftaler. I Odense Kommunes dagtilbud er der i den pæ dagogiske praksis fokus på at udvikle inkluderende fæ llesskaber, som kvalificerer indsatsen overfor børn med sæ rlige behov. Med inklusion forstås, at alle børn har ret til, med egne forudsæ tninger, at indgå i et fæ llesskab med andre børn, da man herigennem udvikler sig som menneske. At føle sig set, anerkendt og væ rdsat som en vigtig del af fæ lleskabet, har afgørende betydning for et barns følelsesmæ ssige og sociale udvikling. Odense Kommunes fire specialgrupper er alle kendetegnet ved at væ re en del af hver sin daginstitution. Der er således børn med normal udvikling og børn med handicap. De børn, der visiteres til specialgrupperne, har store vanskeligheder, bl.a. i forhold til kommunikationsevne, socialt samspil, sansemæ ssige forstyrrelser, impulsstyring, kognitionsevne, m.m. Disse vanskeligheder kan bl.a. give sig udslag i voldsom udadreagerende adfæ rd, hyperaktivitet, angstpræ get adfæ rd, selvskadende adfæ rd, m.m. For at sikre optimal udvikling, er det vigtigt, at rammerne er præ get af fast struktur, forudsigelighed og en sæ rlig tilrettelagt tvæ rfaglig og specialpæ dagogisk indsats. Den specialpæ dagogiske indsats bygger på høj faglighed. Specialgruppernes pæ dagoger samarbejder målrettet og har løbende uddannelsesforløb og erfaringsudveksling for at sikre samt ajourføre den faglige udvikling. Der er fokus på at skabe inkluderende, fleksible og positive læ ringsmiløer, der tilgodeser børnenes individuelle behov. Børnene har base i et lille overskueligt miljø, men samtidig udnyttes de muligheder, der findes i det store fæ llesskab, til at støtte udviklende relationer mellem børnene til gavn for alle. Hvis inklusionen skal lykkes, forudsæ tter det, at de fysiske rammer tager højde for de behov, disse børn har. Odense Kommunes fire specialgrupper er indrettet, så der er mulighed for at at væ re i et fæ llesskab, som sikrer trivsel og optimal udvikling. Der gives mulighed for at spejle sig i børn med normal udvikling, men samtidig er det vigtigt for disse børn at blive tilgodeset som børn med et handicap. Dvs. at vi, på den side, giver accept til at væ re forskellig fra andre og dermed have ret til 133

135 sæ rbehandling, og, på den anden side, muligheden for også at væ re på lige fod med andre. Alle børn har brug for at spejle sig i ligestillede. Det har børn med handicap også!. Det er vigtigt at opleve følelsen af at væ re bedst til noget! Der bør væ re fokus på, at der hele tiden vil væ re børn, der ikke kan trives og udvikle sig i det almene dagtilbud også selv om der følger støttetimer med. Alle fire specialgrupper modtager ofte børn, der, på trods af massiv støtte, på den ene side, ikke har kunnet rummes i den daginstitution, de har gået i og, på den anden side, konstant har væ ret på overarbejde i deres børnehaveliv. Disse børn har ikke haft mulighed for at udvikle sig optimalt og flere har haft følelsen af at væ re den, de andre ikke vil/kan lege med. Foræ ldrene har ligeledes væ ret igennem en opslidende tid med angst/bekymring i forhold til deres barns trivsel og udvikling. Sådan et forløb er ekskluderende!!! Når barnet så starter i specialgruppen, oplever vi ofte hurtigt, at det begynder at udvikle sig i positiv retning. Ved at nedlæ gge en specialgruppe (knast) kan vi frygte, at Odense Kommune ikke kan leve op til visionerne i den handicappolitik, der blev vedtaget i 2008 og som bygger på FN-konventionen om handicappedes rettigheder. Formålet med handicappolitiken er at sikre, at mennesker med handicap har de samme muligheder som alle andre og kommunens opgave er, så vidt muligt, at kompensere for det pågæ ldende handicap. En af væ rdierne i Odense Kommunes handicappolitik er: I Odense respekterer vi indviduelle behov. Det betyder: Ingen mennesker er ens. Derfor skal der væ re stor lydhørhed overfor individuelle behov og plads til skæ ve løsninger Alle skal have lige muligheder, men vejen kan væ re forskellig fra person til person. I sparekatalogets beskrivelsesdel af forslaget: Lukning af 1 knast, står der bl.a. at der på nuvæ rende tidspunkt er ventetid det meste af året og at konsekvenserne af evt. lukning vil betyde, at 6-7 børn ikke vil kunne få et sæ rligt tilrettelagt specialiseret tilbud. Vi vil gerne understrege, at alle de børn, der gennem årene har væ ret visiteret til specialgrupperne, har haft behov for et specialiseret tilbud. Alle har væ ret velplacerede på næ r ganske få børn, som havde behov for helt sæ rlige rammer og derfor rykkede til specialbørnehave. I alle de år, specialgrupperne har eksisteret, har der ikke væ ret tilfæ lde, hvor et barn ville have væ ret bedre tjent med at tilbydes en plads i normaltilbuddet. Der er en grund til, at et barn starter i en specialgruppe!! Venlig hilsen fra afdelingslederne i Odense Kommunes 4 specialgrupper Jens Olsson, Dalumgård Sally Søjdis, Louisegården, Lene Hanghøj Kanstrup, Skattekisten Lise Bjørck Rasmussen, Hjertegården 134

136 Høringssvar til Odense Kommunes forslag til budgetbesparelser for 2012 På vegne af pæ dagogerne på 0-6-års området i Odense Kommune afgives hermed et høringssvar over Odense Kommunes sparekatalog i forbindelse med budgetlæ gningen for Indledningsvis vil vi gerne kvittere for, at byrådet har taget sig tid til at overveje konsekvenserne af besparelserne. Dette høringssvar kan ses som et indlæ g i denne proces. Overordnet får følgende spareforslag indflydelse på 0-6-års området: Personalereduktion, 14 mio. kr. Inklusion, 1,5 mio. kr. Nedlæ ggelse af knast, 1,7 mio. kr. Åbningstid fra 52 til 50 timer, 4,3 mio. kr. Indførelse af lukkeuger, 1,2 mio. kr, Rammebesparelse, 2,5 mio. kr. Det er i alt 25,2 mio. kroner alene i Dertil kommer fortsatte besparelser frem til Yderligere spares der fem institutionsledere væ k. Det får også konsekvenser for børnehusene. Vi har følgende kommentarer til hvert enkelt spareforslag: Personalereduktion Personalereduktionen kommer til at betyde, at der bliver fæ rre voksne pr. barn. På nuvæ rende tidspunkt oplever personalet, at det er sæ rdeles svæ rt at få dagligdagen til at hæ nge sammen. Institutionerne er løbende blevet pålagt flere opgaver, uden at der er fjernet andre opgaver. Sidste skud på stammen er et øget fokus på inklusion. Det er en umulig opgave for personalet hvis der skæ res yderligere stillinger væ k. Der er i dag timer i løbet af dagen, hvor bemandingen er alt for sparsom i forhold til at sikre børnegrupperne og det enkelte barn den omsorg, tryghed, læ ring og udvikling, der har brug for og krav på. Vi vil bede Odense Kommunes politikere overveje resultaterne af to forskellige forskningsprojekter: For det første har forsker i børns udvikling på DPU, Ole Henrik Hansen, i en netop afsluttet undersøgelse af sammenhæ ngen mellem småbørns udvikling og arbejdet i vuggestuerne dokumenteret, at børn i vuggestuealderen har nogle helt grundlæ ggende behov for at blive sprogstimuleret og for at blive socialiseret, hvilket kræ ver tæ t voksenkontakt. Bliver disse ting negligeret, vurderer Ole Henrik Hansen, at børns socialisering, sprog og motorik skades grundlæ ggende. Han påpeger, at forskellen mellem velfungerende og mindre velfungerende institutioner er himmelvid, idet børnene simpelthen udvikler sig forskelligt. Det er med sådanne resultater i baghovedet, at pæ dagogerne på 0-6-års området frygter for konsekvenserne af yderligere nedskæ ringer på personalet. 135

137 Ligeledes vil vi henlede opmæ rksomheden på lektor ved DPU, Bente Jensens store forskningsprojekt om sammenhæ ngen mellem kvalitet i daginstitutionerne og social arv. Bente Jensen påpeger en entydig sammenhæ ng mellem muligheden for at hjæ lpe de udsatte børn og indsatsen i daginstitutionerne og hun viser en dokumenteret sammenhæ ng bl.a. mellem antallet af uddannede pæ dagoger og muligheden for at hjæ lpe de udsatte børn, som er i fare for at blive marginaliserede hvilket i øvrigt burde væ re indlysende. En yderligere personalereduktion er i det lys problematisk i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn uanset deres baggrund. Inklusion/nedlæ ggelse af knast Pæ dagogerne på 0-6-årsområdet bakker op om Odense Kommunes arbejde med inklusion. Vi kan, se muligheder for at nogle børn kan socialiseres ind i normalsystemet. Men der er og vil altid væ re brug for knaster til børn der ikke kan udvikles og trives i normalsystemet. Inklusionsopgaven kan ikke uden ekstra tilførsel af ressourcer flyttes over i normalområdet. Det kræ ver en sæ rlig god normering for de børn, der har sæ rlige behov, det kræ ver sæ rlige kvalifikationer for de pæ dagoger, der er tilknyttet netop de børn og for pæ dagogerne i børnehusene generelt. Sker det ikke, får de børn, der har sæ rlige behov, ikke den nødvendige hjæ lp og støtte, og de kan ikke forventes at udvikle sig hensigtsmæ ssigt. Vi kan ikke se, at institutionerne får tilført ekstra ressourcer. Vi vil gerne udbede os et overslag på, hvor mange ressourcer der følger med. Det er afgørende for os at pointere, at besparelser gennem inklusion kombineret med personalereduktioner vil ramme de udsatte børn hårdest. Alle børn rammes, men isæ r de børn, der har brug for sæ rlig megen opmæ rksomhed, tryghed, støtte og omsorg. Odense Kommune vil ikke ramme disse børn, men det er det, kommunen gør, hvis de børn i højere grad end i dag overlades til sig selv i hverdagen. Som forslaget ser ud nu, mener vi, at de børn, der har sæ rlige behov, bliver ladt i stikken, og vi forudser enorme udgifter forbundet med børnene senere i deres liv. Det vil desuden væ re en voldsom belastning for de pæ dagoger, der skal løse opgaven, og blive til gene for de velfungerende børn. Jo tidligere kommunen væ lger at sæ tte ind over for de børn, jo større er chancen selvfølgelig for, at de får en god skolegang og et godt liv. Vi opfatter forslaget til nednormering som i direkte modstrid med inklusionsarbejdet. At 0-6-års området skal inkludere flere børn med sæ rlige behov samtidig med, at der skæ res i personalet, anser vi for at væ re en umulighed. 136

138 Rammebesparelse I sparekataloget fra Odense Kommune er der oven i de næ vnte besparelser også et forslag til en besparelse på rammen på i alt 2,5 mio. kroner. Det betyder, at de enkelte huse skal skæ re yderligere ned på driften på i forvejen små budgetter. Besparelserne vil væ re på legetøj, kompetenceudvikling i form af fx konsulenthjæ lp, ture ud af huset mv. Alt i alt betyder det, at det pæ dagogiske spektrum, som pæ dagogerne benytter sig af, når de planlæ gger deres pæ dagogiske aktiviteter, indsnæ vres. Fx bliver det svæ rere at tilbyde oplevelser til børn, der ellers er oplevelsesfattige noget, der typisk hæ nger sammen med børnenes sociale baggrund. Men også for de ganske almindelige børn får det som konsekvens, at viften af oplevelser og nye læ ringsmuligheder bliver smallere. Indførelse af lukkeuger Hvis kommunen væ lger at indføre lukkeuger i sommerperioden for at spare på normeringerne, forringes normeringerne hele året rundt. Det skyldes, at pæ dagogerne hverken holder mere eller mindre ferie af, at kommunen bestemmer, hvornår deres ferie skal ligge. For pæ dagoger og foræ ldre vil det endvidere opleves som en stor indskræ nkelse af deres mulighed for at holde ferie, når det passer dem selv og deres familier. Forslaget vil simpelthen mindske fleksibiliteten i mange menneskers liv og hverdag. Reduktion af åbningstiden Reduktion af åbningstiden giver en ringere service for foræ ldrene. Det er tydeligt for kommunens pæ dagoger, at der i børnefamilierne er en frustration over, at de fremover presses yderligere i opgaven med at få arbejde og privatliv til at hæ nge sammen. Det er i forvejen svæ rt. I denne forbindelse vil vi gerne pointere, at selvom reduktion i åbningstiden er en serviceforringelse, så mener vi, at hvis Odense Kommune vil reducere i personalet, må det nødvendigvis ske via åbningstiderne, så normeringen i løbet af dagen ikke forringes. Kun på den måde kan vi bevare noget af den pæ dagogiske kvalitet. Generelt Pæ dagogerne på 0-6 området betragter de forskellige spareforslag som en alvorlig trussel mod den pæ dagogiske kvalitet. I fald kommunalpolitikerne agter at gøre alvor af millionforringelserne til næ ste år og de følgende år, henstiller vi til, at besparelserne bliver så små som muligt, samt i så vidt omfang som muligt væ rner om tiden til det enkelte barn og gruppen af børn. Det vil sige tiden til at sikre dannelse, omsorg, læ ring, tryghed og udvikling og et fortsat stæ rkt, pæ dagogisk fokus på børnenes erhvervelse af kompetencer, som de skal bruge nu og fremover, f.eks. nysgerrighed, selvtillid, samarbejdsevner, gå-på-mod, kreativitet og læ relyst. Vi mener, at såfremt der skal spares på området, må politikerne pege på områder, som området ikke skal løse - i stedet for at skæ re i pæ dagogernes tid gennem fx personalereduktioner og tilførelse af inklusionsopgaver uden de nødvendige midler. Endvidere peger vi på nødvendigheden af at fastholde antallet af uddannede pæ dagoger 137

139 på området til at garantere den pæ dagogiske kvalitet, som foræ ldre, kommune, børn og pæ dagoger har et fæ lles behov for og ønske om. BUPL Fyn stiller naturligvis gerne op til en uddybning af høringssvaret, såfremt kommunen ønsker det. På vegne af BUPL Fyn 138

140 Høringssvar. I forbindelse med besparelserne er høringsmaterialet gennemgået på et ekstraordinæ rt institutionsbestyrelsesmøde i Munkebjerg. Torsdag den 11. august 2011 fra til ca Spareforslagene er drøftet og der er udfæ rdiget et høringssvar. Vi finder det bekymrende, at de foreliggende besparelser giver en væ sentlig forringelse af kerneydelser. Desuden finder vi det beklageligt at inddragelsen af foræ ldre i hele processen ikke er sket før. Samhørigt med reduktionen i personalet, ser vi gerne at der bliver reduceret i åbningstiden fra 52 timer til 48 timer, da vi føler at det er den besparelse der vil have de mindste konsekvenser for vores børn. Ydermere bør der på pladsanvisningen tages hensyn til foræ ldres ønske om pasning inden for kommende åbningstider. I forbindelse med reduktion af personaletimer, er vi bekymrede for forslaget om at børn med sæ rlige behov skal indgå i børnetallet i børnehusene uden medfølgende ressourcer med specialuddannede pæ dagoger og med erfaring inden for området. Med venlig hilsen En enig institutionsbestyrelse i Munkebjerg. På vegne af bestyrelsen Anja Kristensen Næ stformand 139

141 Høringssvar. Der i dag den 10. august afholdt ekstraordinæ rt LU-møde i Institution Munkebjerg, med forslag til besparelser på dagsordenen. Efter drøftelse i udvalget er vi kommet frem til følgende: Vi henstiller til, på baggrund af reduktion i personalet, at det konkretiseres hvilke opgaver der ikke ønskes udført af personalet efter en sådan reduktion. Så det gøres klart for personalet hvilke pæ dagog-faglige opgaver der ikke skal udføres mere. Vi håber Børne- og Ungeudvalget har modet til at reducere åbningstiden til 48 timer, da det er den reduktion der rammer den pæ dagogiske kvalitet mindst. Vi synes som udvalg, både ledelsesside og personaleside at forøgelsen af feriesampasningen fra 4 uger til 5 uger, giver en mindre fleksibilitet for personalets egne ønsker til afholdelse af ferie. Vi ser med bekymring på de kommende besparelser da det i dagligdagen giver en forringet kvalitet af kerneydelsen. Med venlig hilsen Et enigt Lokaludvalg i Munkebjerg. Næ stformand BUPL-TR Thom B. Thomsen Formand IL Anni Skjerning Hansen 140

142 ) ' * 22 '%% MN ' " L '%" + $% " % 2 )$% %'*'"" 6' 7" *6 'A*'' 27 ( % % "& '33 4L2 1 C% "H 222) * %* " #67%.' O *"#% % ' / 2 '33 L'%% %' + * "0 '334* < "<"" L''2 & ;)$: 141

143 Institution H.C.Andersen Høringsvar i forbindelse med budget 2012 $*"?' '' " $D% '* '" $ '" ' '% ' "' ' 6%%7 ' C'" ' " #$"& ''% ")$%$ " * D $ " % 9'" $'" Foræ ldrebestyrelsen inst. HCA, 10. august

144 Høringssvar til Odense Kommunes forslag til budgetbesparelser for 2012 På vegne af personalet i institution HCA (Slåenhaven, Atlantis, Bøgelund og Egeparken) afgives hermed et høringssvar til Odense kommunes sparekatalog i forbindelse med budgetlæ gningen for Der er i sparekataloget overhovedet ikke er taget højde for de sæ rlige forhold, der gør sig gæ ldende i børnehusene. Institution HCA. er gjort ens med enhver anden institution i Odense. Vi henviser til pjecen Fynske pæ dagoger Professionsnyt. Nr. 2/2008. Vollsmosesagen dokumentation giver resultater. Marts Det er ikke uden grund, at vi har fået ressourcer fra puljen til udsatte børn. Høringssvar vedr. Reduktion af personalenormering i børnehusene 1/3 stilling: Vi oplever dette forslag som visionsløst, hvad er det så vi ikke skal gøre????? På nuvæ rende tidspunkt oplever personalet i institution HCA., at det ofte er svæ rt at få dagligdagen til at hæ nge sammen. Vi er igennem de sidste år blevet pålagt flere og flere opgaver, uden at der er fjernet andre. Dette betyder, at der er mindre tid til samvæ r med børnene. Vi ved af erfaring, at kvalitetsarbejde med børnene kræ ver, at vi kan opdele dem i mindre grupper og her lave aktiviteter, der støtter børnenes udvikling i relationer, sprog og motorik. Dette er svæ rt at opfylde med nuvæ rende personalenormering. Der er i dag timer på dagen, hvor bemandingen er alt for sparsom i forhold til at sikre børnegrupperne og det enkelte barn den omsorg, tryghed, læ ring og udvikling, de har brug for og krav på. Det vil blive endnu svæ rere med en personalereduktion. Der vil blive fæ rre voksne pr. barn. Reduktion af åbningstiden: Reduktion af åbningstiden fra 52 timer til 50 timer rammer ikke arbejdsbelastningen og bevarer den pæ dagogiske kvalitet. Hvorfor ikke reducere til 48 timer? Hvorfor ikke 42 timer? Så kunne hele besparelsen på vores område findes. Odense kommune kunne bryste sig af at bevare den pæ dagogiske kvalitet i daginstitutionerne uden det går ud over børnene. Feriesampasning: Personalet har ingen råderet over egen ferie i 5 uger. Skal der spares på dette forslag, skal der lukkes helt ned i institution HCA. i de 5 uger. Som det kører nu, hvor foræ ldrene kan få deres børn passet, hvis nødvendigt i ferieperioderne, ved vi fra mange andre huse, at de må sæ tte vikarer på for at få dagene/ugerne til at hæ nge sammen eller flere faste personaler må blive tilbage i sommerferieperioden, og så skal de jo holde ferie på andre tidspunkter med vikardæ kning. Inklusion: Vi siger ja til inklusion men der skal følge ressourcer med. Det kræ ver en sæ rlig god normering for de børn, der har sæ rlige behov - det kræ ver sæ rlige kvalifikationer for de pæ dagoger, der er tilknyttet netop de børn og for personalet i børnehusene generelt. Får de børn ikke den hjæ lp og støtte de har krav på, kan de ikke forventes at udvikle sig hensigtsmæ ssigt. Samtidig vil det belaste personalet og børnegruppen på stuen, flere børn vil ikke kunne få den næ rhed og støtte fra voksne som tidligere og kan derved komme i en udsat position. Alle børn har brug for næ re voksne. Vi anser det for en umulighed, at institution HCA. skal inkludere flere børn med sæ rlige behov samtidig med, at der skæ res personalet. Nedlæ ggelse af knast: 143

145 Med mindre der følger penge med, opfatter vi nedlæ ggelsen af knasten som en barriere for inklusionsarbejdet. Fæ rre institutionsledere: Besparelsen tilfalder ikke os, hvilket vi undrer os over. I sin tid med ny strukturs indførelse betalte hvert børnehus til ansæ ttelse af institutionslederne, vi har sparet én gang på denne post. Besparelse på støtte- og sprogpæ dagogerne: Forslag om at reducere i støttepæ dagogerne og sprogpæ dagogerne vil påvirke vores arbejde. De tilbagevæ rende støttepæ dagoger og sprogpæ dagoger overgår til at væ re en slags konsulenter/rådgivere i forhold til det pæ dagogiske personale. Det er således det pæ dagogiske personale, der skal udføre disse specifikke opgaver og løfte opgaverne men på fæ rre hæ nder. Der giver ikke mening. Afsluttende bemæ rkninger: Det er vores overbevisning, at personalet rigtig gerne vil kvalitet og løse sæ rlige opgaver, som kræ ver stor faglighed, men opgaverne skal løses ud fra et realistisk grundlag, og det er ikke tilfæ ldet set i forhold til ovennæ vnte. Vi kan frygte, at såfremt disse forslag til nedskæ ringer bliver vores virkelighed, vil det medføre, at flere børn med sæ rlige/specifikke behov, vil kunne blive overset, fordi der simpelthen ikke er ressourcer til at sæ tte ind. Der er ikke ressourcer til at udføre et kvalitativt arbejde overfor det enkelte barn, som det har behov for og krav på. Det kan da kaldes omsorgssvigt! Der er en ulig balance imellem, hvad der skal spares på ledelsesniveau på forvaltningsplan, og hvad der skal spares i institutionerne. Det må væ re muligt at spare på ledelse og isæ r konsulenter, og i mindre grad på det personale, der har pæ dagogiske opgaver direkte med børnene. Vi henstiller til, at besparelserne bliver så små som muligt, samt i så vidt omfang som muligt væ rner om tiden til det enkelte barn og gruppen af børn. Fra medarbejderne i institution HCA,

146 Høringssvar vedr forslag om nedlæ ggelse af knast i Odense kommune. Odense d. 28. juli 2011 Vi er gjort bekendt med Børne Ungeudvalgets sparekatalog for budget , og som foræ ldre til et knastbarn giver det anledning til følgende overvejelser. Som led i besparelser for budget har Børne-Ungeudvalget fremlagt et forslag om at nedlæ gge 1 af de 4 specialgrupper, knaster, i Odense Kommune. Som foræ ldre til et barn med sæ rlige behov, placeret i knast i Louisegården siden august 2009, har vi erhvervet et stort kendskab til disse børns behov og de pæ dagogiske tiltag og rammer, der er i en knast kontra en normal børnehave, og den effekt det har på barnets udvikling og trivsel. Herudover er vi via vores arbejde og uddannelse som læ ger træ net i at opsøge relevant videnskabelig litteratur og dokumentation. Vores opfattelse af konsekvenserne af at nedlæ gge en knast bygger således på såvel personlige erfaringer som på kendskab til den videnskabelige litteratur. Begge dele giver os grund til alvorlig bekymring over forslaget om at nedlæ gge en knast. Vores datter Sofie, i dag 5 år og 3 mdr. gammel, er et typisk knast-barn. Hun startede i specialgruppen i Louisegården 3 år og 4 mdr. gammel. Indtil da var hun i en almindelig integreret børneinstitution en tid vi tæ nker tilbage på med gru trods stor indsats og velvilje fra pæ dagoger og støttepæ dagog. Sofie var et ulykkeligt barn, der var gået i stå i sin udvikling - til tider decideret tilbage. Rikke, hendes mor, blev nødt til at omlæ gge en del af sit arbejde til natarbejde, så hun kunne passe Sofie hjemme om dagen i de timer der ikke var støttepæ dagog, - til sidst også nogle af de timer hvor der var støttepæ dagog. Sofies farmor, der er 70 år gammel, hentede tilsvarende Sofie tidligere en del dage, og passede fast Sofie om fredagen, hvor der ikke var støttepæ dagog. En uholdbar situation. Sofie var svæ rt stresset og som følge heraf tiltagende udadreagerende og lukkede mere og mere af for omverdenen alt sammen tegn på en meget bekymrende udvikling. Hun var - og er - i lighed med andre knastbørn, et barn med sæ rlige behov, som af forskellige årsager aldrig vil kunne imødekommes i en almindelig institution samtidig med, at hun ikke er kandidat til en egentlig specialinstitution. Såfremt Sofie ikke havde fået en plads i en specialgruppe havde Rikke væ ret tvunget til at opgive sit arbejde som narkoselæ ge, med de konsekvenser dette ville have medført. I dag er Sofie efter 2 år i en knast en glad pige, der trives og som endog på flere punkter er blevet alderssvarende trods sine klinisk påviselige neurologiske deficits. En udvikling som ifølge den videnskabelige litteratur på området næ ppe ville have væ ret mulig uden de pæ dagogiske tilbud og rammer, som kun en specialgruppe kan tilbyde. Selv om Sofie har udviklet sig markant i specialgruppen, så kan hun, i lighed med de andre børn i knasten, fortsat ikke rumme og følge med de andre børn i den almindelige børnehavedel i Louisegården i læ ngere tid ad gangen, og da kun forudsat at aktiviteterne er nøje planlagte og strukturerede, som det er gennemgående for alt, hvad specialgruppen foretager sig i løbet af en almindelig dag. Dette går langt ud over det, man vil kunne tilbyde i en almindelig børnehavegruppe. Det er således utæ nkeligt, at Sofie eller andre specialgruppebørn vil kunne væ re i en almindelig børnehavegruppe med 23 børn og 2 voksne. Hverken som det er nu, eller i sæ rdeleshed ikke med de øvrige planlagte besparelser på pæ dagog og støttepæ dagogområdet. Erfaringsmæ ssigt er 1 time i en almindelig børnehavegruppe nok til at dræ ne vores børn for ressourcer i flere dage efter. En væ sentlig årsag til, at disse børn ikke kan trives og udvikle sig i en normal institution er den defekte sanseintegration og -bearbejdning, som følger med at have en medfødt eller erhvervet 145

147 hjerneskade eller en defekt udvikling af hjernen, uafhæ ngigt af om barnet har en påvist diagnose. De kliniske neurologiske deficits er den afgørende faktor. Man kan sammenligne denne tilstand med det, mange voksne oplever, når de er psykisk eller fysisk syge, eksempelvis har høj feber. Uro, høje lyde og mange mennesker opleves som en pine, det filter der normalt beskytter os mod for mange indtryk, fungerer ikke så godt, som det plejer. Vi voksne kan beskytte os mod dette ved at slukke lyset, tv et, lukke døren og krybe under dynen. Børn med defekt sanseintegration og -bearbejdning har ikke andre flugtmuligheder end at blive udadreagerende eller træ kke sig ind i sig selv med udvikling af eller forstæ rkning af allerede eksisterende autistiske træ k til følge. Dertil kommer, at enhver læ ring for disse børn i sig selv kræ ver en langt større pæ dagogisk indsats end hos normale børn. Det siger sig selv, at når et barn med ovennæ vnte vanskeligheder befinder sig i et miljø, det ikke kan rumme, og ikke kan rummes i, bliver indlæ ring endnu vanskeligere. Det lavere udviklingsniveau, eksempelvis Sofie ville have nået i en almindelig institution, ville på læ ngere sigt betyde en større samfundsøkonomisk belastning. Dertil kommer de uundgåeligt store menneskelige omkostninger for barnet selv, foræ ldre, søskende og øvrige næ re netvæ rk, med nedsat livskvalitet til følge, som det har, når et barn med sæ rlige behov ikke får tilstræ kkelig støtte til at udnytte sit potentiale og mistrives i et miljø, det ikke kan rumme. Vi er i udgangspunktet positive overfor tanken om inklusion, men kun hvis det sker på et fagligt veldokumenteret grundlag. Da vores barn senest var inkluderet i en normal børnehave stagnerede hun i udvikling og blev som næ vnt på nogle områder egentlig dårligere fungerende. Vi så, at vores barn blev ulykkeligt, at vores barn var en personalemæ ssig belastning og at hun var en belastning for børnehavestuens andre børn. Med lukningen af knasterne i tilknytning til normal institutioner væ lger Odense Kommune en meget rå form for inklusion, hvor inklusion er lig med optag på normal institution med støtte et antal timer. Knaster som den vores datter går i bliver i mange andre kommuner betragtet som en væ sentlig del af en inklusionsstrategi. Dels som alternativ til specialinstitutioner og dels som en faglig forsvarlig træ ningsbane, hvor børn som vores datter i mindre omfang kan prøve til i den institution som knasten er placeret i. o Hvis Odense Kommune alligevel fastholder lukningen af knasten som en fremtidig løsning for vores, og andres, udsatte børn, må vi i det mindste præ senteres for undersøgelser og empiri, der understøtter at denne rå form for inklusion ikke bare er en billig løsning, men også en faglig forsvarlig løsning. Indtil dette er sket må vi desvæ rre fastholde det synspunkt, at nedlæ ggelse af en knast, for de berørte børn vil bringe deres trivsel og udvikling i fare, samt væ re en dyr samfundsøkonomisk løsning, hvilket vi finder er velunderbygget i den foreliggende litteratur. Hvis man herefter skulle finde behov for yderligere at sæ tte sig ind i de potentielle konsekvenser af en lukning af sådanne sæ rlige tilbud, er vi gerne behjæ lpelige med at levere litteratur/videnskabelige forskningsresultater via OUH s Videncenter. Med venlig hilsen Rikke og Kim Balsløv Sadolinsgade

148 5230 Odense M [email protected] Mobil / Referencer: -blandt andet A study of applying data mining to early intervention for developmentally-delayed children. Science Direct. Ø vrig litteratur fås ved henvendelse til Rikke. 147

149 148

150 Høringssvar: ) "!) )! ( 2*3 4% )5 * )67,)8 149

151 Odense d Høringssvar til besparelser i Odense kommune på 0-6 års området. Hermed lokaludvalget Søhus-Stiges svar på de kommende besparelser. Vi er dybt bekymrede for de kommende besparelser, da det vil få alvorlige konsekvenser for det pæ dagogiske arbejde. Det der vil gå mindst ud over kvaliteten i arbejdet med børnene vil væ re: feriesammenpasningen forøges til 5 uger. vi kan acceptere reduktion af åbningstid til 50 men foreslår at gå ned til 48 timer. Der gøres opmæ rksom på at der allerede nu kun er 1 personale i ydertimerne, her er der reelt ingen besparelser i den forventede størrelsesorden. Reduktion i personalenormeringen vil resultere i mindre tid til målrettet pæ dagogisk arbejde med fokus på en specifik børnegruppe., Dette vil i høj grad også påvirke inklusionsarbejdet, idet inklusion af børn med sæ rlige behov kræ ver både tid og næ rvæ rende voksne. For at fastholde kvaliteten med de pæ dagogiske læ replaner (herunder evaluering og dokumentation) samt lave handleplaner for børn med sæ rlige behov er det nødvendigt at der er tid. Dette er ligeledes en forudsæ tning for løbende at tilpasse pæ dagogikken til den aktuelle børnegruppe. Det er nødvendigt vi har tid til at give børnene omsorg, give dem inspiration i leg og læ ring, støtte dem i at udvikle relationer og læ re sociale spilleregler. Besparelser på såvel støtte- og talepæ dagoger som nedlæ ggelse af en knast vil yderligere stille større krav til inklusionsarbejdet i børnehusene. Med venlig hilsen Lokaludvalget Søhus-Stige Jane Andersen, næ stformand 150

152 Tingløkke 12/ Til Odense Kommune Høringssvar fra medarbejderrepræ sentanterne i Institution Tingløkke. PERSONALEREDUKTION Ved reduktion i personaletimerne: - ser vi mindre personaledæ kning i den tid hvor alle børn er mødt og hvor der typisk vil væ re pæ dagogiske tilbud/læ ringsmiljøer. - Flere timer med alenearbejde. - Ø get arbejdspres/sygefravæ r og dermed et øget behov for vikardæ kning. - Ø get travlhed som vi frygter kommer til at påvirke trivslen på arbejdspladsen. - Det vil medføre fæ rre ressourcer til børnenes omsorg og basale behov.!"#$!!%& En reduktion af åbningstiden på 2 timer svarer ikke til 4 personaletimer. Vi har i forvejen flyttet personaletimer fra ydertimer til formiddagen, for at kunne tilbyde det bedste mulige pæ dagogiske tilbud til børnene. Ingen børnehuse i Tingløkke har 2 personaler i ydertimerne.!'(%%'&"#!!"& Vi skal rumme flere børn, med sæ rlige behov. Støtten til barnet skal varetages af stuepæ dagogen, som også skal varetage omsorgen for stuen øvrige børn. Dermed vil der væ re mindre tid til de velfungerende børn. (,,,,,# 03D$5(5/-E529F3F/5(03/ $3:3+% Ved så markante besparelser som der ligges op til, må politikerne tage stilling til og tage ansvar for, hvilke opgaver der skal bortfalde fra den pæ dagogiske praksis. På vegne af medarbejderrepræ sentanterne Lokaludvalget i Tingløkke Tillidsrepræ sentant Mette Koldkjæ r Sørensen 151

153 Børneinstitution Tingløkke Sanderumvej Odense SV 15. august 2011 Til Børn- og Ungeudvalget i Odense Kommune. I forbindelse med udsending af forslag til besparelser i høring har lokaludvalgets personaledel indgivet høringssvar. Ledelsesdelen udtaler sin støtte til personalets høringssvar. Der er i vores institution stor usikkerhed omkring faglighedens vilkår samt personalets arbejdsvilkår, dersom de foreslåede besparelser besluttes. Vi opfordrer til, at der tages et politisk ansvar for de serviceforringelser, der nødvendigvis vil blive en følge af besparelserne. Vi opfordrer til, at der sæ ttes fokus på sammenhæ ngen mellem de tildelte ressourcer og de opgaver der forventes løst. Med venlig hilsen På vegne af ledelsesteamet i Børneinstitution Tingløkke Anna Rehdin Institutionsleder. 152

154 Til Odense 12/ Høringssvar til "Oversigt over ideer til reduktioner" - "Odense en ny virkelighed" Vi fremkommer hermed med vores bekymringer, i forhold til besparelsesforslag i børnehuse og institutioner. Vi kan tilslutte os følgende punkter: Åbningstiden i børnehuse reduceres fra 52 timer pr. Uge til 50 timer pr uge. Hvis institutionen kan sørge for at børnehusene tilsammen kan dæ kke den "normale åbningstid", kan dette afhjæ lpes via pladsanvisningen, der henviser foræ ldre og børn til et børnehus med åbningstider,der passer familien. Ferie-sampasning i dagtilbud øges fra 4 uger til 5 uger årligt Feriepasning bæ rer præ g af for mange tilmeldte børn der ikke kommer til pasning og børn der dukker op uden aftale. En bindende aftale og påmindelser til foræ ldrene om feriepasningen ville kunne afhjæ lpe problemet. En tidlig og senere tilmelding for at klarere billede af behovet. Anvendelse af E-indkomst i forbindelse med opfølgning af økonomiske fripladser samt tilbageholdenhed ved indkøb Reduktion af tilskudsordninger under folkeoplysningsloven (8%) Ændring af tilskudsordninger under folkeoplysningsloven (12-13%) Nedlæ ggelse af musiktilbud i børnehaver Få børn får dette tilbud. Ansæ ttelse af musikinteresset personale vil bringe musik ind i børnehaven. Man kunne bruge de musikalske ressourcer der er i huset, i hele institutionen. Besparelser på sprogvurdering Pæ dagoger skal fortsat have opmæ rksomhed herpå og foræ ldre skal have mulighed for at ønske en sprogvurdering for deres barn. Vi tilslutter os ikke følgende punkter: Reduktion af personalenormering i børnehusene (1/3 stilling) Det vil væ re svæ rt at lave denne besparelse, hvis der samtidig skal arbejdes med inclusion. Inclusion af alle børn kræ ver tid og personaleressourcer. Det vil gå ud over både sunde og udsatte børn, at personalet bliver presset og ikke har tid til arbejdet med børnene. Der vil blive fæ rre aktiviteter og personalet vil få mindre tid til dokumentation og pæ dagogisk arbejde. Hvis man 153

155 skæ rer i pæ dagogtimer og opretholder samme niveau af dokumentation, vil dette tilsammen væ re en hånd nedskæ ring i ren børnetid. Ydermere er det bekymrende at man vil reducere i personaletimerne, da det ikke blot vil forringe børnenes vilkår ifht almindelig voksenkontakt, men forringelsen indebæ rer fx også manglende omsorg, næ rvæ r og mere praktisk; tid blandt andet i forbindelse med konflikter børnene imellem, bleskift og toiletbesøg. Med en reduktion vil perioderne med kun 1 voksen til at tage sig af 20 børn på en stue øges meget og mæ rkbart. Flere og flere børn begynder i børnehave som 2,9 årige og de stiller større krav til personalet bla. i form af hjæ lp til bleskift og almindelig hygiejne, hjæ lp til tøj, omsorg og næ rvæ r. Derudover vil den sproglige udvikling hos børnene blive påvirket af den reducerede voksenkontakt. Børn tilegner sig sprog fra de voksne, ikke fra andre børn. Det er almindelig kendt, at børn, der kommer fra isæ r dagplejen til børnehave sæ ttes tilbage sprogligt som følge af den indskræ nkede voksenkontakt. Det, synes vi, er bekymrende. Nedlæ ggelse af 1 "knast" I Institution Tingløkke har det ene børnehus, Dalumgård, en knast. Knastbørnene har mulighed for at træ kke sig til egen stue og personale men kan samtidig interagere med vuggestue- og børnehavebørnene. Det er en stor ressource og udfordring for huset at have børn med så forskellige kompetencer og dette fungerer fordi der er personale specielt uddannet til at tage sig af knastbørnene og samtidig drage dem ind i fæ llesskabet. Alle børn har glæ de af hinanden, fordi der tages hensyn til alle og alle bliver includeret. At tro at knastbørnene uden problemer kan sluses ind i en almindelig børnegruppe er urealistisk. Både knastbørn og den almindelige børnegruppe vil tabe på dette, da der ikke kan blive taget hensyn til dem alle. Hvis man oven i købet skæ rer på specialpæ dagog timerne vil alle børn blive ringere stillet. Inclusionen vil have svæ re forhold ved nedlæ ggelse af knasten og indslusning til alm. vuggestue og børnehave. Reduktion af åbningstiden i børnehuse fra 52 timer/uge til 48 timer/uge Reduktion af personalenormering i børnehusene (1/2 stilling) Reduktion af de sæ rlige puljer på dagtilbudsområdet Lukning af Specialerådgivningen for Småbørn og ophør af den fynske entreprenøraftale på området Skæ rpet visitation i.f.t. Kontantydelser, foranstaltninger og anbringelser for udsatte og handicapperde børn Servicetilpasninger/personalereduktioneri.f.t. Udførende specialistgrupper tale/hørelæ rer, psykologer, ergo- og fysioterapeuter, sundhedsplejersker og børnetandlæ ger Væ sentlig nedprioritering af forebyggende og tvæ rfaglige indsatser i Dag og Døgn De alternative forslag på besparelser skæ rer blot endnu hårdere på personaletimer, åbningstider og den hjæ lp foræ ldre og børn har modtaget indtil nu. Vi ser at udsatte børn vil blive hårdt ramt og foræ ldre vil få dårligere hjæ lp, hvilket kun kan blive dyrt i fremtiden. Dette kan umuligt væ re den vej man ønsker at gå i Odense kommune. 154

156 Forslag til besparelser Foræ ldre i vuggestuer og børnehaver kunne betale bleer selv (i inst. Tingløkke en betaling på ca om året for tre vuggestuer) Mæ lken kan spares væ k, da der er meget spild i det daglige. Børn kan godt nå deres nødvendige daglige indtag i hjemmet. Indkøb af f.eks legepladsmaterialer i bestandige materialer, der holder læ nge. En mulighed for institutionen at spare kunne væ re brug af reklamer, små og diskrete, til f.eks legepladsmateriel, inventar i institutionen mv. Indkøbsordningen der anvendes i Odense kommune bør kigges efter om det kan gøres billigere. Tillæ gsydelser for feriepasning Større hjæ lp børnehusene imellem ved f.eks sygdom og kurser. Personalet bør væ re i stand til at hjæ lpe internt i institutionen. Hvis man tæ nker at skæ re ned på personaletimerne, bør kravet om dokumentation sæ ttes ned, så der bliver flere "rene" børnetimer. På vegne af foræ ldrerådene i Instititution Tingløkke Frederikke Heyde Engvad, Børnehuset Dianagården Dafna Schjellerup Philosof, Børnehuset Dalum Mette Lund Tørving, Børnehuset Afrodite Pia Ingerslev Smith, Børnehuset Midgård Louise Bach, Børnehuset Dalumgård 155

157 $ ( (9)09,):*' " 5;!<)*")" &+ 2," * * '% '% % P "- % ")' %' %'" & % " %"' ' '" '' *' '" " & % ''% C""'" " "% " # "../ " " * % '*" '"# '%# /??/ ' "%# ' '%' "#''%" &' % '% '% " * *% *" 156

158 (" 4 "&% $% "" %Q %% " & %' %"' % %* *$$%%%"% % "& '"& % " & * "" 0* ' '" " '""'> '>% " = " &' '% '@%5/ "' '?%?"" % 5"@" " 8 #" & %'005@"'' ' "A** " '% ' " *"- ' % %*' " 157

159 )=# ")) /, A, 62 ") * ")# 01,1,,,,, 1,,# 3, 7 7 #/7 <,,,,, * #( #(,7 1,#3, 7 1 #9, 7 1,,,,,,, #3., 7 *,,,#1,,1,,#1 G G#57,, 71,,,,,,# 2 50@ A, $ F@ 50A, F%! " # $ % &! ' ( %!!! ) *! + $ %! % (! % " ($!!% %!!'! % %! & & $ #%!$ % 0,,, 1 #6,, 1,,,, 158

160 1,#(,,,#5 7,. #5,,.7 1,, #(, #0,,,,. 1,,,,, # (, 1,, # 0,,,1, #(,,,,,11,1 #01,,,, 1,#8,61, 1 #6,1,, #(,7,,,, 7#/, 6,, 1, 1 1, #,1 / 2 #. "))# 8, 2= 1% /H 6 %#6' #7 (/8 %' # 46, %,' # 9 E % #.'7 # 8 %' *:# : / E %.',# ($ % ' #7. 4 %' # % 9F % #' #7 8.E %[email protected] 8 I1E %J*.' *# K J 9L % )' #7 Gitte og Carsten Jakobsen mail: [email protected] Charlotte og Rene Bøtkjæ r mail: [email protected] /.1 159

161 / */ J D$ %9' #7 8E 8 8 % ) ' #7 ( 1 E$ %' # 8J ( 99/. Sine og Martin Fabricius Stryhn mail: [email protected] Nasro Jama og Ismail Guud mail: [email protected] 160

162 Høringssvar om nedlæ ggelse af knast I Odense LEV-Odense Flemming Larsen Stegstedvej Odense V [email protected] I 2009 havde LEV indkaldt til et seminar med bl. a kommunernes handicappolitikker som et af emnerne. Vi gennemgik her de forskellige kommuners handicappolitik, og det var et meget broget billede, der tegnede sig. Det var lige fra de foruroligende mange kommuner, der endnu ikke havde en formuleret handicappolitik til det absolutte flagskib på området: Odense Kommune! Odense Kommune viste sig på dette tidspunkt at væ re absolut ledende på området med en formaliseret handicappolitik: Man kunne stille med en meget flot pjece. Trykt på gedigent papir, der tillod blindskrift. Trykformatet er stort, så synshandicappede vil væ re i stand til at læ se den. Teksten er udformet i læ s let sprog, så folk der har svæ rt ved at forstå offentligt sprog bliver ikke hæ gtet af af denne grund. Hæ ftet er fyldt med pictogrammer, så det fastholder læ seren, og pirrer nysgerrigheden hos dem der ikke kan læ se! Alt i alt et eksempel til efterfølgelse! Mennesket før handicappet et liv på egne præ misser, står der på forsiden med meget store typer. Inde i hæ ftet ser vi at: I Odense møder vi mennesket før handicappet ; I Odense respekterer vi individuelle behov. Sæ rlig støtte til familier, som har børn med handicap. Der er sæ rlig væ gt på en tidlig indsats over for børn med handicap og på råd og vejledning af foræ ldre og andre pårørende. Børn og unge har ret til et udviklende skoleforløb Dette er blot et udpluk af nogle af de fine ord Odense Kommune har valgt at sæ tte på sig selv og deres handicappolitik, og hvordan går det så her blot to år senere? Odenses handicappede borgere har i indevæ rende år, og ikke mindst næ ste år måttet læ gge ryg til mange store og meget indgribende besparelser. Det sidste vi har måttet læ gge ryg til, er at Odense Kommune blot et par dage før sommerferien barslede med et udspil om at nedsæ tte åbningstiden på de fire såkaldte Knaster i Odense Kommune. Men ikke nok med det man ønskede også at lukke den ene Knast! Åbningstiden er allerede i skrivende stund nedsat, men jeg har dog endnu et par dage til at gøre indsigelse mod nedlæ ggelsen af den fjerde Knast. Fristen for indsigelse udløber umiddelbart efter skolernes sommerferie, så det har vist sig endog meget svæ rt at samle foræ ldre/pårørende til et samlet høringssvar. Jamen det hidtil refererede henvender sig til Kommunens handicappolitik. Brugerne i Kommunens Knaster er vel ikke handicappede? Er det ikke blot børn med nogle specifikke vanskeligheder? I Skattekistens introduktionsskrivelse til foræ ldrene står der blandt meget andet: At vores børn kan deltage i fæ llesskabet på egne præ misser altså at de bevarer deres identitet som handicappede I pjecen omtales brugerne i alt fire gange som handicappede, og når vi set tilbuddene til brugerne efterlades man absolut ikke i tvivl om, at dette er et absolut kompetent tilbud til handicappede børn. Hvem bruger så Knasterne? Jeg har talt med en ræ kke foræ ldre, og jeg har væ ret på to, snart tre af Knasterne. Dette har givet mig et klart indtryk af, at man møder børn med mange udfordringer her: Der er børn med ADHD, børn med spasticitet, børn med epilepsi, børn uden sprog, børn der ikke er renlige læ nge efter deres jæ vnaldrende har skippet bleen og mange andre former for handicap. 161

163 Får børnene så noget ud af at frekventere Knasterne? Jeg har af et par af foræ ldrene fået deres børns evalueringsskemaer, og må her referere dem, dog uden at næ vne navnet på barnet. Barn A Undersøgt februar 2009 alder 3,11 år: september 2010 Imitation testet til 10 mdr. Perception testet til 26 mdr. Finmotorik testet til 22 mdr. Finmotorik testet til 3 år og 7 mdr. Grovmotorik testet til 23 mdr. Grovmotorik testet til 3år Ø jen/håndkoordination testet til 26 mdr. Kognitivt testet til 14 mdr. Kognitiv testet til 2 år Verbal forståelse testet til 10 mdr. Verbal tale/sprog: ikke mulig at teste Sprog testet til 2 år og 2 mdr. Ø vrige test ikke sammenlignelige, grundet andet skema og undersøgelsesmetode, men en fremragende fremgang, som alle kan væ re tilfredse med! Barn B Undersøgt 27/ alder 3 år og 9 mdr. alder 4 år og 5 mdr. Legemspleje undersøgt til 2 år og 4 mdr. 4 år og 9 mdr. Omverdensbevidsthed undersøgt til 2 år og 2 mdr. 3 år og 4 mdr. Social/følelsmæ ssig udvikling 2 år og 4 mdr. 3 år og 1 mdr. Leg undersøgt til 2 år og 5 mdr. 3 år og 1 mdr. Sproglig udvikling undersøgt til 1 år og 6 mdr. 3 år og 2 mdr. Kognitiv udvikling undersøgt til 2 år og 7 mdr. 3 år og 4 mdr. Grovmotorik undersøgt til 2 år og 7 mdr. 3 år og 3 mdr. Finmotorik undersøgt til 2 år og 11 mdr. 3 år og 7 mdr. Som det ses af ovennæ vnte er der virkelig store udviklinger hos børnene på utrolig kort tid! For mig at se, vil det væ re en overordentlig dårlig ide at spare netop her, idet den udgift der er forbundet med at drive Knasterne er meget lille sammenlignet med de besparelser man høster på sigt! Som jeg ser det burde Kommunen nok tvæ rtom satse mere på Knasterne. Det er ikke sæ rlig nemt at komme ind på en knast. Først opdager foræ ldrene at deres barn er bagud i udvikling i forhold til kammeraterne. Så går man til egen læ ge, der typisk beroliger foræ ldrene med at det kommer, se nu tiden an så går det nok. Når den så ikke læ ngere går, har barnet typisk væ ret i vuggestue og er begyndt i normalbørnehave, med et for alle parter katastrofalt forløb. Børnehaven er slet ikke opgaven voksen og der er ikke hæ nder nok til at tage sig af den handicappede, heller ikke selv om man får bevilget ekstra støtte. Den er jo typisk kun på nogle relativt få timer, og til børnehaven og ikke til det handicappede barn. Dernæ st skal der foretages en udredning og vurdering af barnet, og hele dette forløb betyder typisk at barnet vil væ re 3 4 år, før døren til en knast åbner sig. Jeg tror, at alle, også politikere er klar over, at jo tidligere indsats for disse børn som muligt jo bedre resultat! Som det er nu er de første år allerede tabt, kan man ikke gøre det bedre! Derfor er det LEV s absolutte mening, at det er en fatal fejl af Odense Kommune at foretage denne besparelse! Læ g her mæ rke til, at jeg slet ikke er kommet ind på FN s handicapkonvention, og hvordan den også her bliver glemt og tilsidesat! Til slut vil jeg igen poientere, at man kender en velfæ rdsstat på den måde, man behandler sine svageste borgere! 162

164 Med venlig hilsen Flemming Larsen 163

165 Tirsdag den 16. august 2011 Høringssvar til Odense Kommune vedrørende Budget 2012: Følgende høringssvar har væ ret bragt i Fyens Stiftstidende lørdag den 16. juli 2011: Synspunkt til besparelse i Odense Kommune: Bevarelse af Knasterne : Besparelser er et tilbagevendende og vanskeligt lod som politikerne skal tage stilling til. I budgetperiode skal Børn og ungeudvalget i Odense Kommune bidrage med besparelser på kr.363 millioner til de overordnede kommunale besparelser. Børn og ungeudvalget har udarbejdet en oversigt over besparelsesforslag, hvori der er forslag om nedlæ ggelse af 1 Knast, som skal bidrage med kr årligt i budgetperioden. Hvad er en knast?...en Knast er en gruppe på 6-7 børn i en gruppe i et børnehus. Børnene er visiteret af Handicapafsnittet i Odense Kommune, fordi de har behov for sæ rligt tilrettelagte programmer med ekstra støtte af pæ dagoger, fysioterapeut, ergoterapeut, sprogkonsulenter og psykologer. Inden børnene bliver henvist til Knasten, har de væ ret igennem lange, mere eller mindre ulykkelig ophold i børnehavesystemet. Det har kræ vet mange ressourcer af foræ ldre, familie, pæ dagoger og de øvrige børn, inden der sker en visitation til Knasten. Børnene har svæ rt ved socialt samspil. De har udviklingsforstyrrelser, f.eks. sprogproblemer. Ofte har de sansemæ ssige bearbejdningsproblemer, hvor de ikke kan overskue større grupper af børn. I en knast får børnene en struktureret hverdag, hvor der bliver brugt meget tid på at guide børnene i det sociale samspil samtidigt med der bliver arbejdet med sprogmæ ssig udvikling og hvad det enkelte barn har brug for udviklingsmæ ssigt, således de bliver rustet til, hvordan de kan klare sig i samfundet. Odense Kommune har 4 knaster med 26 pladser med en ventetid på næ sten et år, hvor børnene optager ressourcer i et normal børnehus. De fleste af børnene har haft brug for fuld støtte i den oprindelige børnehave, hvilket er svarende til timer om ugen, hvilket ikke har væ ret tilstræ kkeligt. Den oprindelige børnehave har væ ret bekymret for barnets udvikling, hvis det ikke fik et skæ rpet specialpæ dagogisk tilbud som en knast er. Konsekvensen af lukning af en knast vil betyde, at 6-7 børn ikke får det sæ rligt tilrettelagte specialpæ dagogiske forløb. Det vil kræ ve en betydelig indsats i børnehaven, hvor der vil gå ressourcer fra de øvrige børn. Hvordan udvikling af det enkelte barn bliver på læ ngere sigt kan der kun gisnes om. Den beregnede årlige besparelse kan blive meget dyr på læ ngere sigt. Som personlig ven af en lille knast-dreng har jeg fulgt, hvordan det flotte arbejde igennem 2 år har flyttet ham sprogligt, motorisk og socialt. Derfor har jeg en opfordring til politikerne i Børn og ungeudvalget: Bevar alle knasterne, fordi der er brug for dem. Med venlig hilsen René Bengtsen Billesgade 15 Stuen 5000 Odense C 164

166 165

167 166

168 d. Odense Jeg har fået en viden om at i børneudvalgets sparekatalog for budget , er der tanker om at nedlæ gge 1 af de 4 specielgrupper, knaster i Odense kommune. Jeg er foræ ldre til et knast barn i knasten, i Loisegården i Odense N. Det skaber en stor bekymring for mig og alle andre foræ ldre til specielbørn, og de pæ dagoger der arbejder med børnene dagligt, hvis det bliver relevant at der bliver en knast nedlagt. Der er ikke modtaget ret mange børn med dianoser, men de børn der er visiteret til knasten Odense N er børn der har: - Meget svæ rt ved socialt samspil - Store adfæ rdsproblemer - Udviklingsforstyrrelser - Udviklingsmæ ssigt dobbelt levealder bagud. (F.eks udviklet som 2år men er 5 år.) - Størstedelen har rigtig store sproglige vanskeligheder - Flere af dem kan ikke rumme at væ re sammen med andre i læ ngere tid, reagerer med uhensigtig adfæ rd, såsom skrigeture, ubehag og kvalme. - Defekt sansebeabejdning, hvilket resulterer i at barnet hurtigt bliver overstimuleret,og har brug for pauser uden for mange indtryk. Generelt for de børn der går i knasten i Loisegården Odense N er at de alle har prøvet at gå i almindelige institutioner. De har alle, der hvor de gik før haft støtte pæ dagog, tilknyttet fys/ergo. 167

169 Der har væ ret arbejdet målrettet med børnene efter SMTTE`r, men det har ikke haft den ønskede udvikling for barnet. Selvom der har væ ret arbejdet intenst med inklusion, så er barnet ikke blevet inkluderet. Institutionerne har væ ret meget bekymrede for, hvordan fremtiden skulle gå for barnet, hvis det ikke fik et skæ rpet specielpæ dagogisk tilbud som en knast. Der er oplevet mange solstrålehistorier efter at børnene er startet i knasten. De har udviklet sig via struktur og den indsats der i knasten bliver ydet. Mange af børnene læ rer bedst ved 1 til 1 situationer, da de ikke imitere andre børn, da det tidligere dette, og også mange der har svæ rt ved at give plads til andre. Der bliver i specielgruppen brugt meget tid på at guide børnene, specielt inde for det sociale område. Derfor er personalet nød til at hele tiden væ re tæ t på børnene, ellers opstår der kaos og flere af børnene bliver udafreagerende. Der arbejdes meget med visuelle materialer, dels for at understøtte det verbale sprog, men også for at børnene får lettere ved at overskue deres dag ved hjæ lp af dagstavler. Der bliver arbejdet med socials Storrys der fortæ ller hvordan børnene skal agere. vi er alle sikre på at hvis vi rykker deres udvikling nu, hindre vi ikke, at når børnene bliver voksne får brug for et endnu dyrere institutionstilbud. Derfor er det katastofalt at spare en knast væ k, også set i lyset af at der er venteliste. Min datter Signe Kirk Steenhold har som sagt gået i et almindeligt institutions tilbud. Det var hverken rart for hende, hendes omgivelser eller familien. Der har væ ret gjort en stor indsats fra pæ dagoger, støttepæ dagoger, ergo/fys, men uden en ønsket virkning. Signe var dødfødt og blev genoplivet. Hun har en medfødt hjerneskade pga. iltmangel. Hun er senere i udvikling, og bliver hurtigt stresset hvis der sker for meget omkring hende. Det jeg som foræ ldre, og pæ dagoger oplevede det tidligere sted hun gik, var at hun ikke var deltagende i sin dagligdag, men bare tilskuer, der havde svæ rt ved at kaperer hendes omgivelser. Dette gjorde at hun udviklingsmæ ssigt gik i stå. Når hun kom hjem om eftermiddagen var hun udafreagerende, skreg meget og holdt sig for ørene når der blev snakket. Det var pæ dagogerne der reagerede på at det ikke var optimalt at hun forsatte med at gå i institutionen. Det gik udover hendes udvikling trivsel. Hun har en storebror, og det er ikke rart at tæ nke tilbage på at jeg som foræ ldre kæ mpede med at vi kunne væ re sammen på 168

170 en rar måde hvor alle fik plads til at væ re. Vi var nødsaget til at konstant at skæ rme hende, og havde ikke mulighed for at fungere optimalt som familie, og heller ikke deltage i omverden med de ting man gør,og deltager i som familie. Hun startede i november 2009 i specielgruppen, knasten i Loisegården, som var det tilbud der passede bedst til hende. Signe er siden hun startede i knasten begyndt at udvikle sig, det er hårdt arbejde for hende, da der er mange ting der ikke kommer naturligt i hendes udvikling, som det gør hos almindelige andre børn. Hun skal dagligt kæ mpe for at læ re de ting der er fundamentale for at udvikle sig. Det der er vigtigt ved at væ re i en knast, er at hun er i en lille gruppe, der er struktur i dagligdagen, der hjæ lper hende til netop at væ re deltagende,da der er mulighed for at hun kan meddele sig, og blive hørt, men også at forstå hvordan tingene hæ nger sammen. Hun har individuel træ ning ergo/fys, af pæ dagoger, og talepæ dagog. Hun ved godt at hun har rigtig svæ rt med tingene, og de trygge rammer som knasten indeholder, gør at hun er tryg, og samtidig er hun meget motiveret for at prøve at læ re det hun skal læ re. Hun er 5,3 år, og hun er i mange udviklings trin svarende til 2,5 år. Men hun udvikler sig, og er inde i en rigtig god periode, og det kan jeg takke det arbejde der bliver gjort i knasten Louisegården, hun går i. Det har taget rigtigt lang tid for Signe at nå dertil hun er i dag. Det er afgørende for hende, at det dagtilbud hun går i, netop er tilpasset hendes sæ rlige behov. På det næ sten halvandet år hun har gået i knasten, er hun blomstret op. Hun får personlige succeser, mellem alt det svæ re. Det har alle børn brug for og ret til. Hvis der bliver nedlagt en knast vil jeg væ re meget bekymret for de konsekvenser der vil væ re for min datter, men også for de andre børn der går i en knast. Jeg har mange gange ønsket at Signe kunne blive inkluderet i den øvrige del af børnehaven, men jeg har måttet erkende at hun nu har brug for den dagligdag hun har i knasten. Det har taget mig lang tid men sådan er det. Det knasten også har gjort, og gør, er at Signe bedre kan magte at komme igennem dagen på en rar måde når hun har fri. Der er stadig gode og dårlige dage, men flest gode. Når signe har oplevet mange ting, også selvom de er positive, er hun så fyldt, at hun har svæ rt ved at agere i de dagligdagsgøremål hun skal igennem. Så selvom jeg har et handicappet barn, som tit kan væ re svæ rt, føler jeg at vores liv fungere. Jeg har i dag en glad pige, der i stedet for at holde sig for ørene, udvikler sig. Hun elsker sin børnehave, og knasten har gjort at hun udvikler sig med en sund trivsel og personlig velvæ re. Jeg taler både ud fra mine personlige erfaringer, og for Louisegårdens vegne. 169

171 At nedlæ gge en knast vil give katastrofale følger af disses børns udvikling i fremtiden. Jeg tæ nker også at det vil blive dyrere løsninger der vil blive brug for, hvis vi ikke bevare knasten. Det er netop den tidlige indsats der er vigtig, for disses børn fremtid, og kan spare samfundet for mange penge ved at bevare og væ rne om at børn indlæ re på forskellige måder, med forskellige behov. Med venlig hilsen Helle Kirk Steenhold Bladstrupvej Odense N [email protected] Tlf:

172 ! "! # $ %! # &% # ' (# # % &# ) # # # * # & & + +! % #, &% % &%% # - #. $ & &. $ & / & ' / 0, & # & % # # & '! # 1 # 2% && &, 1"3 %3 # ' $ % % # - %! % % - #! # 171

173 ! % # 4, % ( 1 5. % 172

174 Til Afdelingsudvalget for institutionsafdelingen: Til Ø Hørings svar i forbindelse med det udsendte Høringsmateriale, til Børn og Unge udvalgets forslag til besparelser for budget Ferie sampasning: Det er et arbejdsmiljø mæ ssigt problem, at man fra Odense Kommunes side, vil udvide ferie sampasnings ordningen fra 4 5 uger, da det herved kun vil væ re muligt for daginstitutions personale at disponere over 1 uges ferie, - den 6 ferieuge. Man kan også sæ tte spørgsmålstegn ved den pæ dagogiske kvalitet, når børn fra flere institutioner skal passes sammen, på denne måde. Det er ikke alle børn, der profeterer af at blive passet af andre voksne eller uden for deres eget børnehus. Det kan væ re en svæ r oplevelse, hvis barnet ikke magter dette. Åbningstid: Konsekvensen af at skæ re medarbejdertimer, vil væ re; at der i endnu flere timer, kun er en medarbejder til stede i børnehuset. (denne konsekvens er ikke næ vnt i høringsmaterialet), - Der vil ikke væ re tid nok til den store foræ ldre snak om eftermiddagen, med kun en medarbejder, endvidere er det ikke alle børn der vil kunne få en god start på dagen. Vi vil ikke kunne nå at hjæ lpe det enkelte barn med at vinke farvel og samtidig kunne hjæ lpe et lille vuggestue barn med at få spist morgenmad. Dette vil væ re en arbejdsmiljø mæ ssig belastning for personalet. Reducering af en 1/3 stilling:/ reducering af ½ stilling pr. børnehus: I hørings materiale, er det godt beskrevet, at for at kunne yde et godt inklusions arbejde i dagtilbuddet, er det nødvendigt at kunne arbejde i mindre grupper, - for at kunne inkludere sæ rligt udsatte børn, - dette vil selvfølgelig blive svæ rere. En reducering, vil gøre det svæ rere, at tilrettelæ gge pæ dagogiske forløb i selv et kort tidsrum hver dag. Ved nedskæ ring af personaletimer og dermed fæ rre ressourcer, kan man frygte, at det vil væ re de normalt fungerende børns udvikling det går ud over. Der vil væ re mindre tid til socialisering, dannelse, og læ ring, ide børnene der har specielle behov, vil kræ ve de fleste ressourcer der er tilbage. Det vil blive svæ rt at yde den omsorg, som børnene har brug for, i forhold til madpakker, skiftning af ble børn og generelt yde den omsorg som vuggestue børn og de mindste børn i børnehuset har brug for. I det tidsum, hvor der er mest personale til stede, skal vi foruden kæ rneydelsen, arbejdet med børnene, også varetager andre pæ dagogiske opgaver, - hvis børnehuset har støttepæ dagog, er der pålagt supervision. Har børnehuset pæ dagogstuderende, skal der væ re konferencetimer, hvor praktikvejlederen, går fra sammen med den studerende. Vi er også bekymrede for at vores faglige udvikling af det skriftlige arbejde vil reduceres. 173

175 En konsekvens som ikke er beskrevet i hørings materiale, at nedskæ ringen vil forringe personalets arbejdsmiljø, og vi frygter, at dette vil betyde, at flere pæ dagoger bukker under for stress, - ligesom vi også frygter at det vil gå ud over hele børnegruppen, da det vil give mindre tid, til det enkelte barn. På vegne af følgende personale i Børneinstitution Rising: Børnehuset Tommeliden Børnehuset Bethania Børnehuset Storkereden Børnehuset Rising Børnehuset Tolderlunden 174

176 Til Odense 15/ Høringssvar til børn og ungeudvalgets forslag til besparelser, budget i Odense kommune Som børnefamilie i Odense kommune vil vi gerne udtrykke vores bekymring i forhold til de aktuelle spareforslag: Vi finder BLANDT ANDET følgende bekymrende: Reduktion af personalenormering i børnehusene: Det pæ dagogiske personale er i forvejen presset på grund krav om dokumentation og øget krav om inklusion. Personalenedskæ ring betyder mindre tid til det enkelte barn, fæ rre aktiviteter og fæ rre øjne til at observere børnene. Desuden vil fæ rre voksne få konsekvenser for børnenes sproglige udvikling. Der vil væ re mindre tid til sprogstimulering, aktiviteter som sang, rytmik, rim og remser vil væ re svæ re at få plads til. Dermed er børnene i højere grad overladt til at læ re hinanden at tale, med de dertilhørende misforståelser og forkert udtale, og har mindre mulighed for at spejle sig i de voksnes korrekte tale. Alt i alt vil reduktionen betyde, at børnene bliver gjort mindre skoleparate og besparelsen vil hæ vne sig andetsteds i regnkabet. Reduktion af åbningstiden i børnehuse fra 52 timer/uge til 48 timer/uge I et samfund, hvor arbejdsmarkedet kræ ver fleksibilitet og tilpasning af arbejdstagerne virker dette som et umuligt sted at spare. Det er svæ rt at forlange fleksibilitet af medarbejdere, hvis det medfører for store vanskeligheder at få passet deres børn efter kl. 16. I de hele taget finder vi de besparelsesforslag, der vedrører børnenes udvikling og aktivitet bekymrende, naturligvis både som børnefamilie, men også i forhold til den boomerangeffekt, sådanne besparelser kan have for kommunen og det offentlige i bredere forstand. Det omsorgsfulde, udviklende og aktiverende miljø i barnets tidlige år, er i høj grad med til at sikre en stabil udvikling hos barnet senere i livet (det vil vist enhver udviklingspsykolog skrive under på.) Heraf følger, at hvis dette miljø ikke er ordentligt til stede, er der større risiko for, at i sæ rdeleshed udsatte børn senere i livet vil medføre udgifter for det offentlige, der kan blive langt større end de besparelser, der foreslås her og nu. I stedet bør besparelserne i højere grad ske ved noget, som ikke vedrører deres hverdag, fx: o at arbejdet struktureres mere meningsfuldt, fx gennemtæ nkte måder, hvorpå børnehusene vikarierer for hinanden o at der er egenbetaling af visse dele, fx bleer og mæ lk o afskafning af Odense kommunes indkøbsaftale, som har vist sig for adskillige institutioner ikke at væ re blevet den besparelse, som man havde forventet, men tilgengæ ld en større udgift. Dette sammenlagt med, at institutionerne bliver meget begræ nset i deres muligheder for at tæ nke kreativt i deres indkøb. 175

177 Hilsen Stinne Mørk og Jesper Hansen, Kanslergade 27, 5000 Odense Foræ ldre til Bertil på 3 år, netop begyndt i Odense børnehave. 176

178 Odense Kommune Børn- og Ungeforvaltningen Att.: Odense d. 15. august 2011 Høringssvar til Børn- og Ungeudvalgets budgetbidrag Institutionsbestyrelsen i Korup har på vort møde d. 9. august gennemgået det udsendte materiale Oversigt over idéer til reduktioner fra Børn- og Ungeudvalgsmøde d. 21. juni Vi har følgende bemæ rkninger til materialet: " B ' ' % % %'"'' "# ' % % *'%$ %" 1 B * %% % '*%" ' "&%""% **% "#004" & *" &%' ' %" Vi ser begge ovenstående besparelsesområder som meget uheldige for daginstitutionerne og for børnene i udsatte positioner, og vi frygter for de konsekvenser, disse besparelser kan medføre for børnene i hele Odense kommune i fremtiden. = Kortere åbningstid tidlig morgen eller sen eftermiddag kan overvejes under hensyntagen til at det i et institutionsområde sikres, at nogle børnehaver har lang åbningstid. Med venlig hilsen Institutionsbestyrelsen i Korup Formand Jeppe Olsen 177

179 Odense Kommune Børn og Ungeforvaltningen Att. Korup.d Høringssvar til Børn og Ungeudvalgets budgetbidrag. På ekstraordinæ rt lokaludvalgsmøde i inst. Korup d har vi drøftet materialet oversigt over ideer til reduktioner fra Børn og Ungeudvalgsmødet d Vi har flg. bemæ rkninger til materialet. Feriesampasning i dagtilbud: Ved at udvide sampasningen til 5 uger er det en klar forringelse af personalets mulighed for at planlæ gge egen ferie. Inklusion: Inklusion kræ ver personale og tid! For at vi i dagtilbuddene kan arbejde inkluderende, er det en forudsæ tning, at der er personale nok til at støtte op omkring børn med sæ rlig behov. Spares der på støttetimer og personaletimer i børnehusene får vi vanskelig ved at tage vare om denne gruppe børn. Dette kan i væ rste fald medføre, at disse børn ikke får den støtte, de har behov for hvilket på sigt kan betyde, at de ikke udvikles optimalt. Samtidig får vi mindre tid til de andre børn, hvilket kan medføre flere børn vil komme i udsatte positioner. Vi vurderer, at de manglende ressourcer på sigt kan medføre, at nogle børn får brug for sæ rlig indsats og støtte på et senere tidspunkt. I inst. Korup har vi i de sidste par år oplevet flere kollegaer væ ret sygemeldt med stress p.gr.a. øget arbejdspres. Vi frygter en stigning i sygefravæ ret p.gr.af det øget arbejdspres. Reduktion af personalenormering i børnehusene: Reduktionen af personalenormeringen vil have drastiske konsekvenser! Ved at reducere antallet af personaletimer vil arbejdspresset øges for den enkelte ansatte. Der vil væ re fæ rre personaler til at løse den samme mæ ngde opgaver. Reduktionen vil medføre, at der vil væ re mindre tid: - til at arbejde inkluderende - til det enkelte barn - til foræ ldresamarbejde - til skriftlighed / dokumentation - til pæ dagogisk udvikling - til uddannelse og kursusvirksomhed - til planlæ gning 178

180 Reduktion af åbningstid: Der står i materialet, at denne besparelse giver en ringere service for foræ ldre, men den vil også medføre et øget arbejdspres for personalet, da belæ gningsprocenten i den kortere åbningstid vil blive højere, da vi erfaringsmæ ssigt ved, at mange børn vil blive hentet i sidste minut. Der vil derfor væ re brug for flere personaler i ydertimerne. Nedlæ ggelse af en knast: Vi mener, at nedlæ ggelse af en knast vil have store konsekvenser for denne gruppe børns udvikling og trivsel. I børnehusene er vi ikke uddannet til at varetage denne gruppe børn med deres specifikke behov. Hvis vi skal varetage denne opgave, vil det betyde et øget arbejdspres på personalet samt mindre tid til de øvrige børn i børnehusene. Vi frygter, at inklusionsopgaven af disse børn i stedet for ender med eksklusion. Lokaludvalget i Inst. Korup har hermed peget på nogle konsekvenser i det foreliggende spareforslag som Børn og Ungeudvalget skal tage stilling til. Med venlig hilsen Axel Henningsen ITR PMF Trine Frydenlund ITR BUPL 179

181 Odense Byråd Børn- og Ungeudvalget Korup den 15. august 2011 )* +,,* - +., * +,* * * +, Generelle bemærkninger Bestyrelsen skal indledningsvist beklage, at det igen er nødvendigt at finde besparelser på det i forvejen økonomisk meget pressede børn- og ungeområde. Derfor bemæ rker bestyrelsen også at i sådan en besparelsesrunde, må det væ re nødvendigt at alle holder for, således at ingen grupper kommer til at betale mere end andre. Bestyrelsen bemæ rker at dagtilbudsområdet, herunder specielt personalenormeringen, holder hårdt for i forhold til andre grupper. Generelt er reduktionen i personalenormeringen den største bekymring hos bestyrelsen, mere om dette nedenfor. Bemærkninger til udvalgte enkeltforslag Vedr. Reduktion i antal institutionsledere fæ rre institutioner (En del af administrationsprojektet) Bestyrelsen undrer sig over, at en reduktion i antallet af institutionslederstillinger ikke resulterer i nogen økonomiske konsekvenser? Vedr. Inklusion indsatser m.h.p. at børn hjæ lpes i normalområdet (skoleområdet & dagtilbudsområdet) Bestyrelsen savner en næ rmere redegørelse for hvordan man er kommet frem til tallene? Sæ rligt bekymrer det bestyrelsen, at udvalget vil finde besparelser på dette område, da det netop vil væ re sådan et område, der må nedprioriteres kraftigt, hvis der samtidig gennemføres besparelser i personalenormeringen. Næ rmere om dette nedenfor. 180

182 Vedr. Åbningstiden i børnehuse reduceres fra 52 timer pr. uge til 50 timer pr. uge Bestyrelsen beklager at det er nødvendigt at reducere i åbningstiden, men bemæ rker at dette er at foretræ kke frem for en reducering i personalenormeringen. Når dette er sagt må bestyrelsen henlede udvalgets opmæ rksomhed på, at yderdistrikter såsom Korup ikke kan sammenlignes med Odense City, da foræ ldres transporttid er forskellig. Foræ ldre i yderdistrikter bruges ofte læ ngere tid på, at transportere sig til og fra job. Og da Byrådet samtidig ønsker, at flere benytter sig af offentlig transport, så vil en reduktion af åbningstiden gøre det svæ rt at få hverdagen til at hæ nge sammen for foræ ldre i yderdistrikterne. Bestyrelsen opfordrer derfor udvalget til at tæ nke dette forhold ind i beslutningen vedr. reduktion af åbningstiderne. Vedr. Ferie-sampasning i dagtilbud øges fra 4 uger til 5 uger årligt Bestyrelsen beklager at det er nødvendigt at øge antallet af ferie-sampasningsuger, men bemæ rker at dette er at foretræ kke frem for en reducering i personalenormeringen. Udvalget opfordres dog til at tæ nke på at vuggestuebørn har andre behov end børnehavebørn. Det virker mere indgribende på vuggestuebørns dagligdag at blive flyttet til andre børnehuse, der ikke er indrettet til vuggestuebørn. Derfor vil bestyrelsen opfordre til at udvalget evt. sondrer mellem feriesampasning for vuggestuebørn og børnehavebørn. Vedr. Takstforhøjelser i svømmehaller og isstadion Bestyrelsen bemæ rker at dette forslag selvfølgelig er en beklagelig besparelse, men at besøg i svømmehaller og isstadion er en valgfri mulighed, modsat det at blive passet i hverdagen mens foræ ldrene arbejder. En sådan besparelse må derfor accepteres i den pressede situation. Vedr. Reduktion af personalenormering i børnehusene (1/3 stilling) Bestyrelsen må på det kraftigste tage afstand fra at størstedelen af pengene i besparelsesrunden skal findes i en reduktion af personalenormeringen i børnehusene. I den forbindelse vil bestyrelsen påpege følgende bekymringer vedr. den foreslåede besparelse: En reduktion i personalenormeringen vil udhule kvaliteten af kommunens ellers gode intentioner om et pæ dagogisk højt kvalitetsniveau. Det vil væ re nødvendigt at fratage personalet opgaver, hvis man skæ rer i normeringen. Hvilke opgaver vil udvalget tage fra personalet hverdagen er i forvejen sæ rdeles presset? 181

183 Der er en sammenhæ ng med den foreslåede besparelse vedr. inklusion og børn der hjæ lpes i normalområdet den forventede besparelse på det område vil væ re meget tvivlsom, hvis man gør normeringen på normalområdet dårligere. I medierne påpeges det at vuggestuebørn mangler voksenkontakt i vuggestuerne. Dette faktum vil blive yderligere forvæ rret med en personalereduktion. En personalereduktion vil presse de ansatte i børnehusene yderligere end det allerede er tilfæ ldet. Dette vil medføre en forøget risiko for flere tilfæ lde af stressrelaterede sygedage hos de ansatte. Flere sygedage vil betyde en dårligere hverdag for både børn og voksne i børnehusene og i sidste ende vil dette også have økonomiske konsekvenser, således at de forudsatte besparelser måske ikke opnås. Personalenormeringen i Odense Kommune er i forvejen ekstremt presset, hvor langt vil Byrådet gå ned det går kun ud over børnene og foræ ldrene skal gerne kunne passe et fuldtidsarbejde? Vedr. Nedlæ ggelse af 1 knast Bestyrelsen må udtrykke sin bekymring omkring nedlæ ggelsen af 1 knast. Det vil både få konsekvenser for de berørte børn i målgruppen, men også for de børn og ansatte i de børnehuse, hvor børnene med vanskeligheder placeres. Dette vil medføre et øget krav om opmæ rksomhed og sæ rlige hensyn i børnehusene. Nedlæ ggelsen kan derfor også medføre at andre forudsatte besparelser omkring inklusion vil væ re vanskelige at opnå. Yderligere udtrykker bestyrelsen også her sin bekymring vedr. en samtidig foreslåede reduktion i personalenormeringen. Det virker besynderligt at udvalget pålæ gger personalet yderligere opgaver samtidig med at man reducerer i personalenormeringen. Bemærkninger til enkelte af de alternative forslag til reduktioner Generelt henvises til de allerede givne bemæ rkninger ovenfor. Det nedenfor anførte vedr. således kun besparelsesforslag, der ikke allerede er prioriteret af Børn- og Ungeudvalget i mindre grad. Vedr. Nedlæ ggelse af musiktilbud i børnehaver Bestyrelsen bemæ rker at dette tilbud i forvejen ikke er noget der kommer alle børnehavebørn til gode. Desuden bemæ rker bestyrelsen at et fokus på musik kunne inkluderes i pæ dagogernes daglige arbejde såfremt der ikke skæ res i normeringen. Bestyrelsen opfordrer derfor Børn- og Ungeudvalget til at genoverveje sit fravalg af dette reduktionsforslag. Vedr. Besparelser på sprogvurderinger Bestyrelsen bemæ rker at hvis udvalget valgte ikke at skæ re så kraftigt i personalenormeringen, så ville sandsynligheden for at personalet fanger de børn, der har behov for sprogvurderinger væ re konstante. 182

184 Det er beklageligt, hvis der skal skæ res i tilbuddet om sprogvurderinger, men i den pressede situation er det nødvendigt at vende alle brikker og bestyrelsen opfordrer udvalget til at genoverveje dette alternative forslag. Muligvis kunne man overveje, at hvis man tilbyder sprogvurderinger til alle børn, så skal der følge en umiddelbar anbefaling fra pæ dagogerne med om hvorvidt de vurderer at der er behov for en sprogvurdering eller ej. Således vil man muligvis kunne spare nogle sprogvurderinger. Vedr. Lukning af Specialrådgivningen for Småbørn og ophør af den fynske entreprenøraftale på området og Skæ rpet visitation i.f.t. kontantydelser, foranstaltninger og anbringelser for udsatte og handicappede børn Bestyrelsen vil opfordre udvalget til at genoverveje disse besparelsesforslag i et mindre omfang. Det er yderst beklageligt at det er nødvendigt at spare, men måske kunne besparelserne overvejes i et mindre omfang for evt. at bløde besparelserne op på andre reduktionsforslag jf. ovenstående. Det er trist at der skal prioriteres på denne måde, men bestyrelsen må opfordre udvalget til ikke at lade besparelserne gå for hårdt ud over normalområdet for at frede andre områder. Med venlig hilsen På vegne af bestyrelsen i Troldehavens Vuggestue Formand Marie Louise Møller Hole Skovvej 75, Korup 5210 Odense NV Næ stformand Christina Rune Kirsebæ rlunden Odense NV 183

185 Sanderums Lokaludvalg prioriterer og anbefaler, at kvaliteten i de pæ dagogiske læ ringsmiljøer fastholdes i videst muligt omfang. Det er afgørende for et inkluderende og udviklende læ ringsmiljø, at det pæ dagogiske personale har mulighed for at væ re næ rvæ rende og indgå i et kvalificeret samspil med børnene. Det er vores pæ dagogiske vurdering, at smertetæ rsklen allerede er nået for en faglig forsvarlig normering og dermed for mulighederne for at understøtte en ønsket pæ dagogisk udvikling for børnene. Vi betragter derfor yderligere reduktion i normeringerne som kollektivt omsorgssvigt. Med baggrund i den påtæ nkte normeringsreduktion, sammenholdt med forslagene om nedlæ ggelse af en knast og nedskæ ring af de nuvæ rende støtteressourcer, er vi desuden bekymrede over at skulle inkludere flere børn med sæ rlige behov. Vi anbefaler derfor, at politikerne tager konkret stilling til, hvilke pæ dagogiske opgaver, vi skal ophøre med at varetage, hvis spareforslagene på normeringerne gennemføres. Desuden anbefaler vi, at politikerne prioriterer spareforslag, som konkret angiver de politisk valgte serviceforringelser Med afsæ t i ovenstående prioriterer vi fgl. spareforslag Reduktion i åbningstiden til 48 t Ø get ferie-sampasning Nedlæ ggelse af musiktilbud i børnehaver Besparelser på sprogvurderinger, så disse alene tilbydes som følge af en pæ dagogisk vurdering. Vi anbefaler yderligere, at der søges mulighed for at opkræ ve foræ ldrebetaling for feriepasningen, for at imødegå den omkostningstunge overnormering i ferierne, på baggrund af ikke anvendte forhåndstilmeldinger. 184

186 Sanderums Institutionsbestyrelse vurderer, at det er uforsvarligt at reducere yderligere i personalenormeringen, som vi mener allerede har nået smertegræ nsen Vi vurderer, at der kan findes besparelser på følgende parametre: Åbningstiderne - dog anbefaler vi en fordeling af henholdsvis tidlige /sene dage i børnehusene i den samlede institution Nedlæ ggelse af musiktilbuddet Sprogvurderingen - vi anbefaler, at denne alene tilbydes ved et vurderet behov Yderligere ferie-sampasning 185

187 I Q! ( I * )I " B #1' ) #1' % " ' " Kortsigtede besparelser virker ikke: & % '$%" 0'' ',," )'% % %$%'* "(,, % " Øget fleksibilitet og medbestemmelse i hver institution: &$ % ' "B ' ' ' %'% ":67% ' % * "# %" &'% % % '$ '% " &'% "*?',',% '$" Fæ rre ressourcer til de svageste børn vil få negative konsekvenser på sigt: % % ") % $%' %' " ''$% " 186

188 $ " Nedlæ g musiktilbuddet: ) % % " G' 1' Anja Larsen 6 7 I Q! ( I * )I 187

189 188

190 189

191 190

192 Høringssvar til Børn og Unge-udvalget Medarbejdersiden i lokaludvalget i Seden/Agedrup har drøftet konsekvenserne af de fremsatte forslag til besparelser. Vi mener, at vi allerede nu har rigtig mange opgaver, som vi har svæ rt ved at nå i dagligdagen. Konsekvensen ved de besparelser, som kommunen har varslet, vil medføre en væ sentlig forringelse af den pæ dagogiske praksis, da der vil væ re mange opgaver, som vil væ re umulige at udføre. Dette vil sæ nke kvaliteten af medarbejderens arbejde væ sentligt og derved forringe det enkelte barns mulighed for trivsel og udvikling. Vores vigtigste opgave er at sørge for, at det enkelte barn får de bedst mulige vilkår for trivsel og udvikling. Denne opgave betyder, at vi i hverdagen igennem vores faglighed har fokus på det enkelte barn og reflekterer over, hvorledes vi udvikler det enkelte barn bedst muligt dels som det enkelte individ men absolut også som en del af det sociale fæ llesskab. Forudsæ tningen for dette er, at vi som personale mestrer og benytter os af forskellige metoder. Dette kræ ver, at vi arbejder med mange og forskelligartede opgaver i hverdagen. Men med en evt. kommende besparelse vil det for os som pæ dagogisk personale væ re fuldstæ ndig umuligt at opretholde det nuvæ rende kvalitative niveau i det enkelte børnehus. Dette vil få fatale konsekvenser for vores arbejde og dermed for det enkelte barns trivsel og udvikling. Forudsæ tningen for at det enkelte barn kan væ re i trivsel og udvikling er næ rvæ r, den tæ tte faglige relation og ikke mindst omsorgen fra omgivelserne i børnehuset, isæ r er fra os voksne dette danner desuden udgangspunkt for vores videre handlig i forhold til det enkelte barn og i sæ r til børn i udsatte positioner. Vi udarbejder handleplaner, indstillinger til forskellige samarbejdspartnere, opmæ rksomhedsskemaer, læ replanstemaer, praksisfortæ llinger, sprogtest, på spring til dansk, kontakt til og møder med tvæ rfaglige samarbejdspartnere og afholder løbende foræ ldresamtaler. Der ud over vejleder vi og er med til at uddanne pæ dagogstuderende og har desuden løbende kontakt og samarbejde med andre faggrupper Den evt. meget store reduktion i personalenormeringen som der varsles, vil medføre at vi som personale en stor del af dagen blot vil væ re to personaler (udannede som ikke uddannede) til ca. 22 børn. Dette vil sæ nke kvaliteten af vores pæ dagogiske arbejde væ sentligt og dermed få betydning for det enkelte barn sæ rligt for de børn, der befinder sig i udsatte positioner. Der vil ligeledes ske en væ sentlig forringelse i forhold til inklusionsarbejdet, idet at det vil væ re en svæ r og måske umulig opgave at inkludere børn i udsatte positioner, da disse børn som oftest kræ ver en ekstra indsats af personalet faktisk endda en normering der hedder en til en! Skal man som pæ dagogisk personale prioritere og opfylde kriterierne for inklusionsarbejdet vil rigtig mange af de velfungerende børn skulle passe sig selv Men hvor læ nge kan et barn holde til det? og hvor læ nge vil der gå, før det såkaldte velfungerende barn ender i en udsat position? Samtidig varsles en besparelse indenfor støttekorpset og knasterne, som er nogle af de samarbejdspartnere, vi har mulighed for at hente hjæ lp og vejledning fra. Alt i alt rammes både de børn der har brug for ekstra støtte i andres regi, og de børn som ville kunne klare sig i børnehuset med de rette betingelser! I forbindelse med indførelsen af flere lukkedage og sampasning i fæ rre institutioner er det hovedsaligt vores foræ ldre, det er et problem for. Dog tæ nker vi, at dette kan få fatale konsekvenser for det enkelte barn. En del børn har socialpæ dagogisk friplads, idet at der er sket en vurdering af, at det er til barnets fordel at tilbringe dagligdagen i børnehuset. Ved at øge den samlede feriepasning 191

193 og ligge flere børnehuse sammen i denne periode, vil flere foræ ldre få læ ngere transporttid for at kunne aflevere deres barn. Vi er af den opfattelse, at en gruppe af disse børn så ikke vil have muligheden for at benytte ferie-tilbudet, ligesom vi absolut ikke ser det som hensigtsmæ ssigt for alle børns udvikling og trivsel, at de skal passes af fremmede voksne. Disse konsekvenser er dem vi ser i det korte perspektiv. På læ ngere sigt kan vi væ re bekymrede for, at børnene bliver tabere, specielt børn i udsatte positioner, og at vi vil få et større antal af børn i udsatte positioner. Derudover kan vi også frygte at det kan blive svæ rere at rekruttere kvalificerede medarbejdere hvis de faglige udfordringer forsvinder eller mindskes. Vil I som politikere og som de ansvarlige for denne besparelse stå inde for en forringelse som ovenstående at børn i Odense Kommune nu ikke læ ngere skal tilbydes de betingelser for trivsel og udvikling som de trods alt har i dag? 192

194 #)&# ")) Høringssvar Børneinstitution Hunderup Børneinstitution Hunderup består af 6 børnehuse, 3 selvejende: Børnehaven Engvej, Molevitten, Hunderup Børnehave og 3 kommunale: Ådalen, Globehuset og Galaksen. Vi oplever, at vi i vores område har fået skabt en fæ lles identitet, på trods af de meget forskellige børnehuse vi består af. Derfor vil der væ re forskellige konsekvenser og udfordringer i det enkelte børnehus. Vi har tilsammen 409 børneenheder og vores budget bliver, hvis forslaget vedtages, reduceret med kr. Her er nogle af vores refleksioner på høringsmaterialet: Vi mener det lyder meget fornuftigt, at læ gge flere børnehuse sammen under en institutionsleder. Argumentet med, at alle institutioner skal høre under det samme skoledistrikt er måske meget fint på papiret, men praksis er jo en hel anden for flere skoler. Isæ r efter det frie skolevalg blev indført. Se bare på Hunderupskolen, der modtager børn hvert år fra mellem 20 og 25 børnehuse. Det lyder virkelig som ren luksus, hvis der i nogle områder kun er fire børnehuse tilknyttet en institutionsleder. Der må kunne spares nogle lønkroner på det område. Vi mener heller ikke man kan se bort fra, at der ofte er meget få børn i institutionerne i dagene op til påske, omkring Kr. Himmelfart osv. Vi kan sagtens forstå, at det fra personalets side er begræ nsende at blive påbudt ferie, men det er også luksus at holde seks institutioner åbne, hvis der reelt kun er behov for en eller to. Tæ nker at denne besparelse er den mindst belastende, men samtidig kan vi ikke se, at der er så meget at hente her. Vedr. reduktion af personaletime: - vi finder beskrivelsen af hvordan der skal reduceres i tiden midt på dagen hvor der er 3 medarbejdere på en stue besynderlig, for det bliver ikke tydeligt hvordan man forstiller sig det i praksis, vi har jo ikke personale ansat på delt tjeneste. Det vil under alle omstæ ndigheder, som beskrevet i kataloget, betyde klar forringelse af de pæ dagogiske aktiviteter, inklusion, omsorg, 193

195 oplevelser, ture osv. Derudover vil det betyde forringelse af arbejdsmiljøet, både psykisk og fysisk, idet det vil blive vanskeligere for medarbejderne at leve op til mål, ønsker og behov fra både børn, foræ ldre og system. At skæ re 1/3 stilling væ k er helt uacceptabel og vil væ re meget problematisk for alle mindre børnehuse. Når der samtidig er lagt op til at skæ re i midler på specialområdet, vil det samtidig væ re uklogt at gøre livet svæ rere for de små institutioner. Børn med sæ rlige behov (eks.v. sprog- /taleproblemer, børn der har tilknytningsvanskeligheder mm.) vil have stor fordel i at væ re i en mindre institution end i en større. Barnet vil skulle forholde sig til fæ rre børn og voksne og omvendt vil fæ rre voksne have nemmere ved at samarbejde om barnets sæ rlige behov. Samtidig er det af så stor betydning, at der bliver ved med at væ re veluddannet pæ dagogisk personale i børnehaverne, og det må der simpelthen ikke skæ res yderligere i. Ja, vi har nogle dygtige pæ d.medhjæ lpere, studerende mm., men de er jo netop dygtige pga. den gode vejledning og sparring de får, fra det faste personale med en god uddannelse og mange års erfaring bag sig. At der er pæ dagogiske tanker bag kontrakter, handleplaner mm. er ikke nok til at disse bliver ført ud i livet i hverdagen, her skal der også pæ d. personale til. Der er allerede skåret personale væ k fra daginstitutionerne under tidligere besparelser, og som foræ lder har vi indtryk af, at det kører tæ t på græ nsen. Hvis der skal spares yderligere på personalet, vil det yderligere forringe tiden for samvæ r med en voksen for det enkelte barn med deraf følgende reduceret pæ dagogisk indlæ ring. I dagens samfund, hvor det er reglen at begge foræ ldre arbejder og bidrager til samfundets store kasse, er børnene i den vigtigste tid på dagen sammen med pæ dagogerne, som har en stor betydning for barnets indlæ ring af samfundsnormer og social adfæ rd. Hvis vi ikke hjæ lper vores mindste i samfundet bedst muligt på vej, vil det give bagslag senere hen med utilpassede børn/unge/voksne - og det bliver meget dyrere for samfundet. så alt i alt vurderes det meget problematisk at reducere i personalenormeringen i børnehusene, sæ rligt set i sammenhæ ng med de øvrige besparelsestiltag, der sigter mod en større inklusion i dagtilbuddene. Vil der kun væ re 3 personaler tilstede i 1,5 eller sågar kun 1 time om dagen vanskeliggøres det at gennem føre de forpligtigelser, der påhviler det pæ dagogiske personale, blandt andet baseret på læ ringsplanerne. I institutioner med vuggestuebørn, der ofte har behov for megen 194

196 støtte, fx i forbindelse med noget så banalt som bleskifte, er tilstedevæ relsen af personale på stuerne i forvejen begræ nset! Vedr. reduktion af åbningstid: - Hvordan forestiller man sig at processen i husene skal forløbe, i forhold til at beslutte hvor timerne skal skæ res væ k? Vi tæ nker at der kan væ re en interesse konflikt mellem foræ ldre og børnehusets økonomi. Foræ ldre ønsker måske læ ngst mulig åbningstid, hvor man eksempelvis skæ rer lidt morgen og lidt eftermiddag, hvorimod husenes økonomi og tilrettelæ ggelse af arbejdsplaner med et reduceret timetal måske bedst hæ nger sammen ved at samle det enten morgen eller eftermiddag, eller evt. fredag eftermiddag. På den læ ngere bane kan man i områdeinstitutionen have 1 institution med meget korte åbningstider og 1 med læ ngere åbningstider. Derved kan man dele de fæ rre timer ud på hele institutionen og ikke kun de enkelte huse. Desuden vil man som foræ ldre kunne væ lge efter egne behov. Desuden synes vi også, at det kunne væ re givtigt at have en dele pæ dagogmedhjæ lper og havemand/pedel i områdeinstitutionen, der kunne deles efter behov. Vedr.: Digitalisering i dagtilbuddene: Omkring digitalisering kan der foretages mange forenklinger, men vi ser det vil kræ ve investeringer i tid og dermed penge, der vil gå fra normeringerne før en digitalisering er gennemført, det vil give yderligere reduceringer i ture og andre aktiviteter i børnehusene. En proces der vil løbe over læ ngere tid. De ting som vil blive omfattet af digitaliseringen, må ikke kræ ve ekstra ressourcer, når de er fuldt implementeret, vi læ gger op til at besparelsen dokumenteres før og efter implementering. I høringsmaterialet er besparelserne under dette punkt ikke konkretiseret. Hvert tiltag under digitalisering vil kræ ve en investering i personale på 1 til 3 arbejdsdage, for hvert punkt man ønsker at gennemføre, vi ser at denne investering dæ kkes af en ekstra bevilling og ikke af de i forvejen små budgetter, som husene har i dag. Sæ rligt vil en børneintra væ re kræ vende, denne vil hver gang der kommer nye foræ ldre til, kræ ve at der gives information om brugen, for ikke at tale om de ofte problemer der ved at bruge det og login, her kan vi se på skoleområdet at der er lang vej igen. 195

197 Institutionsbestyrelsen Institution Hunderup 196

198 Odense den 16. august Høringssvar vedr. Reduktionsforslag i Institutionsafdelingen, Børn og ungeforvaltningen - Budget Som tillidsrepræ sentanter for sprogstøtteområdet og det støttepæ dagogiske område i Odense Kommune, har vi stor forståelse for nødvendigheden af besparelser i kommunen og udfordringen i at finde mere eller mindre gennemtæ nkte besparelser. Vi vil dog tillade os at komme med følgende kommentarer: Alle børn i dagtilbud bliver ofre ved de almene besparelser på fx personalereduktion ved 1/3 stilling, åbningstiden der nedskrives, indførelse af lukkedage og rammebesparelser i øvrigt. Herudover har reduktionerne yderlige konsekvenser for børn i udsatte positioner. Vi vil i det følgende rette fokus på 2 af børn- & ungeudvalgets egne forslag til reduktion vi finder dybt bekymrende: " >5> ( (# /= 1 )" > > Ud fra Oversigt over idéer til reduktion er det bekymrende at se, at udvalgets konsekvens-kolonne er tom i afsnittet omkring inklusion. Altså ses ingen konsekvenser af en besparelse stigende til i alt 2,5 mill. årligt. Det betragter vi ikke som at have behandlet sagen ordentligt, men som et udtryk for en manglende viden og indsigt i det sprogstøttepæ dagogiske og det støttepæ dagogiske arbejdsområde. Der er ingen opgaver der forsvinder i besparelserne. En konsekvens vil derfor væ re, at vi skal foretage anderledes prioriteringer i vores visitationer i fremtiden. Der vil væ re børn vi skal tage os af og børn vi kan tage os af Der vil væ re mange børn, foræ ldre og børnehuse, vi kun kan give den fornødne støtte eller vi ikke vil kunne nå via sprog- og støttepæ dagogiske indsatser, fordi prioriteringerne har flyttet sig af økonomiske årsager og ikke pæ dagogiske vurderinger. Nogle af de børn vi i dag tildeler støttepæ dagogisk bistand (ud fra tankegangen om tidlig indsats) vil fremover givetvis ikke kunne få den fornødne hjæ lp. Og det ved vi alt for godt i læ ngden ikke giver nogen besparelse tvæ rtimod. Det er meget svæ rt at se fornuften i, at foreslå, at I med den ene side lukker en knast og på den anden side fjerner nogle af de ressourcer, der skal varetage de pæ dagogiske opgaver omkring børn i udsatte positioner. Selvfølgelig kan man anbringe udsatte børn på tålt ophold i et normaltilbud og derved spare. Men hvis vi samtidig skal arbejde med inklusion og det skal virke på læ ngere sigt, koster det både penge og tid. For så skal hver eneste Børnehus have både personalemæ ssige ressourcer, viden og opbakning. Og det samme gæ lder for de fagpersoner, som pæ dagogerne skal arbejde sammen med. 197

199 Skal inklusion lykkedes afhæ nger det naturligvis af de økonomiske ressourcer der tildeles området. I den samlede besparelse er der ikke taget højde for den opgaveflytning der bliver en konsekvens af besparelserne. F.eks. Når der lukkes en knast skal opgaven varetages af støttepæ dagoger, men støttepæ dagogkorpset skal også reduceres, altså er der andre børn i udsatte positioner, der ikke får den støtte de har brug for denne opgave skal nu varetages i Børnehusene, som ikke har tilsvarende viden og erfaring og som også skal reducere i både personaletimer og åbningstid. Vi vurderer, at det vil få den konsekvens, at forringelserne for de svageste (udsatte) bliver endnu større, end der i reduktionskataloget er beskrevet og lagt op til. Den støttepæ dagogiske opgave skal ses mangfoldigt. Både som SprogStøttepæ dagoger og som Støttepæ dagoger tager vi, i vores dagligdag, udgangspunkt i det enkelte barns styrker og ressourcer og arbejder med de børnefæ llesskaber, som er i Børnehuset. Dette gør vi ud fra inklusionstanken, som Odense Kommune læ ner sig op af i den beskrevne børn- og ungepolitik. Vi giver støtte og vejledning til foræ ldre til et udsat barn, så de bliver bedre i stand til at se og forstå, hvilke udfordringer og udviklingsmuligheder deres barn har. Vi giver sparring, vejledning og rådgivning til pæ dagogerne i Børnehusene, så de bliver bedre rustet til at varetage deres opgave, med at få inkluderet alle børn også de udsatte børn i børnefæ llesskaber. Vi ser dagtilbud, der de fleste steder i forvejen kæ mper bravt for at løfte opgaven. Vi samarbejder med pæ dagoger, der i situationer er opgivende, og derfor søger vores støtte. Vi er kort sagt med reduktionsforslagene bekymret for, hvordan vi skal kunne varetage denne opgave på ordentlig vis. Underskrivere: Jesper Hahn, FTR - Støttepæ dagogerne Distrikt Rosengård Heidi Kragelund, TR - Støttepæ dagogerne Distrikt Ø st Susanne Gryholt, TR - Støttepæ dagogerne Distrikt Tarup Rikke Finseth, TR - Støttepæ dagogerne Distrikt Dalum Linda Juel Thompson, TR - SprogStøttepæ dagogerne Odense Jette Seneca Jespersen, AMR - For Støttepæ dagogerne Distrikt Rosengård og Ø st Per Thulstrup, AMR - For Støttepæ dagogerne Distrikt Dalum og Tarup 198

200 Høringssvar til Børn- og Ungeudvalgets varslede besparelsesforslag for budget Fra personalesiden i Institutionsafdelingens Afdelingsudvalg. Reduktion af personalenormering i børnehusene på 14 mio. kr.: I Odense kommune har vi oplevet, at hele børneområdet har fået et fagligt løft med læ replaner, inklusion og fokus på leg til læ ring med fordybelse for det enkelte barn. Denne positive udvikling er i fare for at stagnere eller helt at stoppe med dette spareforslag på nednormering og reduktionen af personalet i vores børnehuse. Personalereduktionen betyder fæ rre voksne pr. barn. Vores vurdering er, at smertetæ rsklen er nået for en forsvarlig normering ude i institutionerne og dermed også at kunne understøtte en god og brugbar pæ dagogisk udvikling for det enkelte barn. Den øgede del af skriftlighed og dokumentation ses som et gode i det pæ dagogiske arbejde, men med fæ rre ressourcer i fremtiden vil denne del væ re svæ r at opretholde til et professionelt og fyldestgørende niveau, som giver mening ude i børnehusene. Der er allerede nu tider på dagen, hvor bemandingen er så sparsom, at personalet ikke kan give det enkelte barn den fornødne omsorg, næ rvæ r og udvikling. Vi må samtidig også påpege vores bekymring for personalet i vores institutioner, hvis vi fremover skal varetage den samme mæ ngde af opgaver med fæ rre personaler. Denne belastning kommer til at betyde, at personalet får dårligere arbejdsvilkår, som på sigt kan have fatale konsekvenser for den enkelte medarbejder, hvis der ikke nedskæ res i antallet af opgaver, samtidig med, at der reduceres. Hvis dette ikke sker, eftersom arbejdspresset både fysisk og psykisk for læ nge siden har passeret smertegræ nsen, er der stor grund til at frygte, at sygefravæ ret vil stige og fremtiden går i retning af ren opbevaring af børn i vores ellers så gode børnehuse. 1 1 Se bilag 1: En helt almindelig dag i Læ rkeredens Vuggestue i Inst.. Pårup 199

201 Besparelser på inklusion på 1,5 mio. kr. stigende til 2,5 mio. kr.: I Odense Kommune bliver der i høj grad arbejdet inkluderende i institutionerne, som bygger på at udvikle fæ llesskaber for alle børn uanset den enkeltes vilkår. Alle børn har ret til at indgå i fæ llesskaber; at føle sig set, anerkendt og væ rdsat af sine omgivelser. Vi synes, at arbejdet med inklusion er enormt vigtig og givtigt for pæ dagogerne, men det er afgørende for os at pointere, at besparelser gennem inklusion kombineret med personalereduktioner vil ramme de udsatte børn hårdt. De børn, der har brug for sæ rlig opmæ rksomhed f.eks. i forhold til sproglig udvikling og sociale kompetencer, kræ ver kvalifikationer af dertil uddannet personale, men der skal også tilføres tid og ressourcer for optimal inklusion. Sker dette ikke, kan man ikke forvente, at disse børn kan begå sig og udvikle sig hensigtsmæ ssigt. Flyttes de få ressourcer, der er tilbage til de udsatte børn, vil det også påvirke de velfungerende børn på en måde, som vil præ ge deres hverdag i institutionerne og give dem meget dårligere vilkår for læ ring og udvikling. Inklusion kræ ver forberedelse og uddannelse, gennemtæ nkte og strukturerede processer, som fanger det enkelte barn og danner rammer for et godt fæ llesskab. Ved besparelserne på personalet og inklusion kan vi ikke se, hvordan der skal blive mulighed for at få tiden til at planlæ gge disse processer, og slet ikke i mindre grupper, hvor man har tid og ro til at guide børnene til at indgå i gode relationer. Græ nserne for visitation af støtteressourcer vil flytte sig med de foreslåede reduktioner, hvilket ligeledes vil betyde, at personalet i børnehusene vil stå overfor at skulle prioritere endnu hårdere mellem børnene, end de gør i dag. Dette vil på ingen måde give børn eller voksne gode vilkår. Også her vil personalets arbejdsmiljø sæ ttes under et stort pres. Hver dag at skulle gå hjem fra sit arbejde og have dårlig samvittighed over alle de børn, man ikke nåede, og som man føler, man lader i stikken. Det kan kun påvirke personalet på en måde, hvor de på sigt ikke kan overskue eller ønsker at indgå i arbejdet i en daginstitution. 200

202 Besparelser vedr. lukning af knast på 1,7 mio. kr.: Odense Kommunes knaster har en meget vigtig funktion, som vi på ingen måde må glemme. De børn, der visiteres til en knast, har massive udfordringer og kræ ver høj grad af støtte for at kunne fungere i dagligdagen. Derfor mener vi, at lukning af en knast er yderst problematisk og vil påvirke det inklusionsarbejde, der allerede fungerer godt mange steder. I skal huske på, at disse børn ikke bare udvikler sig optimalt gennem fagligt dygtig personale, men rammerne påvirker dem også meget. Derfor kan de almindelige børnehuse ikke rumme disse børn, selvom personalet har de rette kompetencer. Hvordan skal vi skal kunne give disse børn en god og meningsfyldt hverdag? Vi vil gerne understrege, at der jo fra starten har væ ret det helt rigtige grundlag for, at disse børn er kommet i en specialgruppe, og dette behov kan ikke dæ kkes i det almindelige børnehus. Derfor ønsker vi knasterne bevaret, da det er en specialpæ dagogisk opgave. Reduktion af åbningstid (4,3 mio. kr.): Vi vil gerne her pointere, at reducering af åbningstid og flere lukkeuger er en serviceforringelse, men en forringelse, som vi kan nikke anerkendende til, da dette vil betyde, at vi i nogen grad kan opretholde en vis pæ dagogisk kvalitet i hverdagen. Vi kunne godt have tæ nkt os, at der var sket yderligere reduktion på åbningstiden, så vi ikke skulle stå overfor at spare så meget på andre områder, da disse besparelser har store konsekvenser for alle parter. Reduktion af institutionsledere fra 29 til 24: Den økonomiske besparelse er lagt ud som del af administrationsprojektet. Den burde udgøre en markant besparelsesandel for institutionerne, eftersom hvert børnehus oprindeligt har finansieret med kr pr. hus til den nye ledelsesstruktur med opstart

203 202

204 Bemæ rkninger til forslag om samtæ nkning af ledelses- og administrationsopgaver på tvæ rs både centralt og decentralt Den nuvæ rende organisering i BUF, Institutionsafd. betyder, at alle administrative opgaver i børnehusene bliver løst så tæ t på borgeren/medarbejderen som muligt, hvilket giver den bedste og mest kompetente faglige helhedsorienterede sagsbehandling. Som organiseringen er på nuvæ rende tidspunkt, sidder der både centralt og decentralt medarbejdere, som har en stor indgående viden og kendskab til Institutionsafdelingen som organisation samt både næ r- og fjernmiljø, hvilket betyder, at der ved sagsbehandling er en baggrundsviden, som gør samarbejdet med børnehusene, ledere, medarbejdere samt interne og eksterne aktører mere næ rvæ rende og er med til at sikre en helhedsorienteret sagsbehandling. De centrale personalemedarbejderes kompetencer er de sidste år gået fra at væ re generalister til at varetage specialistfunktioner. Dette betyder, at den enkelte medarbejder har et næ rt kendskab til eget arbejdsfelt og kan derfor yde en bedre og mere kvalificeret faglig sparring med ledelsen. De decentrale personalemedarbejdere har et bredt kompetencefelt og en specialistfunktion knyttet til de enkelte børneområder, hvilket gør samarbejdet i organisationen samt sagsbehandlingen mere næ rvæ rende og dermed mere kvalificeret og fyldestgørende for både ledere og medarbejdere i og på tvæ rs af børnehusene. Der bruges få ressourcer både centralt og decentralt i forhold til de administrative opgaver, der findes i forvaltningen, hvorfor vi ikke kan se, at der kan opnås en synergieffekt på området. Der er efter vores opfattelse ikke nogen gevinst ved at samle disse funktioner i én enhed. 203

205 Dagplejen: Det er glæ deligt for dagplejen, at der arbejdes så intenst på at løse vores største udfordring, som er gæ steplejen. Der kører nu forsøg i alle 4 distrikter med forskellige modeller af gæ stepleje. Dette giver stor tilfredshed for foræ ldre, børn og dagplejere. Vi ser det også som et plus for arbejdsmiljøet, at der er fæ rre gæ stebørn i hjemmene, da det på sigt vil give mindre nedslidning, og derved mindre sygefravæ r. Det er positivt, at der fortsat er afsat midler til motoriserede barnevogne, som er en stor forbedring af dagplejernes arbejdsmiljø. Der mangler endnu egnede legestuer i et enkelt distrikt. Vi gør opmæ rksom på, at det er politisk vedtaget, at dagplejerne skal deltage i heldagslegestue og vil derfor opfordre til, at dette problem bliver løst. Det er netop i legestuen, at dagplejerne får mulighed for at fagligt udvikle og sparre med hinanden og dagplejepæ dagogen. Heldagslegestuen er nødvendig og skaber mulighed for at dagplejepæ dagogerne kan implementere nye tiltag, samt vidensdeling omkring trivsel, samarbejde i grupper, læ replaner og social inklusion. Vi er i foråret begyndt på et projekt med kvalitetsudvikling af dagplejen, Kvalitet for de mindste Vi ser frem til et spæ ndende resultat. Vi ser det som et stort løft for dagplejen, som er Odense Kommunes første prioritering af pasning af børn fra 0-3 år, og glæ der os til samarbejdet med de øvrige instanser i Institutionsafdelingen. Det er dog vigtigt at understrege betydningen af at bibeholde dagplejen som et sæ rskilt område. Rammebesparelse på 2,5 mio. kr. stigende til 4,5 mio. kr. I forlæ ngelse af personalereduktioner og øvrige besparelsesforslag ses også en kraftig rammebesparelse, som i den grad indskræ nker muligheden for valg af pæ dagogiske indsatser med børnene. I det fremskrevne budget ser vi fortsat store besparelser, der i den grad vil påvirke kvaliteten og arbejdsmiljøet i fatal negativ retning. 204

206 Vi er for læ ngst nået græ nsen for, hvad vi kan væ re bekendt at byde både personale og børn i Institutionsafdelingen i Odense Kommune. Bilag 1 Den 11. aug En helt almindelig dag i Læ rkeredens vuggestue i Inst. Pårup. Vi har gennem mange år arbejde i det, vi selv kalder verdens bedste vuggestue. Vi holder meget af vores arbejde, har arbejdsglæ de og en meget høj faglighed. Gennem flere år har vi systematisk arbejdet med de dynamiske læ replaner, inklusion og dokumentation. Vi mener således at vi gør hvad vi skal for at leve op til de krav, Odense Kommune stiller om faglighed. For et år siden fik vi det 12 vuggestuebarn på stuen for at dæ kke et økonomisk pres. Vi har her efter sommerferien 2011 skåret 2 timer om dagen. Vi er selvfølgelig klar over at vi alle skal bidrage til at løse de økonomiske problemer Odense Kommunen står i, men ved ikke hvordan vi kan skæ re yderligere. Vi vil her beskrive hvordan en typisk dag i vuggestuen ser ud. I vuggestuen møder den 1. voksne kl og allerede kl er de første 3 børn kommet kommer der yderligere 2 børn og igen kl børn mere. Inden kl. 8 er der kommet 8 børn på stuen. Men så kommer der heldigvis en voksen mere. I løbet at den næ ste halve time kommer de sidste 4 børn, således at vi kl har modtaget alle 12 børn. 2 af børnene er blevet puttet og resten skal vaske hæ nder, selv hente madkasser, finde deres pladser, og en enkelt skal skiftes. De voksne hjæ lper de små med at åbne madkasser, give hagesmæ kker på, trøste en der er blevet skubbet, give næ rvæ r, høre et barn fortæ lle noget vigtigt. Se om de to børn udenfor sover, tage telefonen da en foræ ldre ringer, tørre mæ lk op som et barn har spildt, trøste en der falder ned af stolen, skæ re en kiwi i små stykker. Efter 20 min er de første børn fæ rdige med at spise og de skal have hjæ lp til at pakke madpakker sammen, rydde kop og tallerken væ k, vaske hæ nder og hjæ lpes i tøjet. Kl. 9 kommer der en voksen mere, så vi nu er 3. Det er vi til kl

207 Mens vi er 3 voksne går vi hver dag, hele året og i al slags vejr ud for lege. De leger i sandkassen, køre på scooter osv. Vi går ture til åen så ofte vi kan, fordyber os i hvad vi møder på vores vej, f.eks. kigge på insekter, køer eller måske en traktor.. De to der sov tidligt vågner og skal have noget at spise, skiftes og med udenfor. 2 andre børn er i mellemtiden blevet træ tte og skal spise og puttes lidt før kl. 10. Der er som regel også et par stykker der skal have skiftes ble. Da vi gerne vil udvikle deres sprog holder vi hver dag samling med rim og remser. Men først skal alle 10/12 børn ind og have tøjet af, sutsko på, have vasket hæ nder, osv. inden vi kan sæ tte os og synge Mester Jacob og andre børnesange.. Så er der lige en der vågner og træ nger til næ rvæ r. Vi synger 4 til 5 sange og læ rer børnene at lytte til hinanden og vente på tur. Nu vil de gerne have mad. Alle henter igen selv deres madpakker, kopper osv. Vi spiser, og børnene bliver puttet efterhånden som de er fæ rdige. Vi giver os tid til at pusle om dem, sludre, synge og væ re næ rvæ rende. Nu er kl. 12 de 10 børn er puttet og de 2 der sov om formiddagen vågner og skal spise hvorefter de sidder og leger på gulvet. Den første voksen går hjem og vi er nu 2 tilbage. De voksne har en pause på skift og så begynder de første børn at vågne af deres middagslur. Vi læ ser små bøger, leger, synger, skifter børnene og klæ der dem i deres tøj. Læ gger dynerne klar til næ ste dag, ordner vasketøj, fylder bleer op, gør rullebordet til eftermiddagsmaden klar. Ved totiden spiser vi igen. En enkelt bliver puttet. Efter spisningen bliver 4 børn klæ dt på for at komme ud og lege. Den ene voksne går med ud og den anden bliver inde og klæ der de næ ste 6 på. Der er endnu to børn der sover. De vågner, skal have mad. Der er nu er 10 børn ude og lege. Ved 3 tiden er alle 12 ude, og der er 2 børn der er ved at blive hentet. Det giver mulighed for at den ene voksne kan få ryddet op, vasket bordene og fejet, da der ligger meget mad på gulvet. Kl går der 2 børn mere hjem og yderligere et barn kl Klokken 15.3o er der 7 vuggestuebørn og 1 voksen tilbage. I løbet af de næ ste 5 kvarter bliver alle hentet og der er nu 15 min tilbage til at gøre puslepuder rene, tømme blespand og gøre klar til næ ste dag. Vi holder meget af vores arbejde og er ikke ret tit syge, men vi har brug for hjæ lp til se hvor vi kan spare yderligere. 206

208 Hvor syntes I vil skal spare? Vi ved det ikke. Kate Iversholt tr/pmf og Connie Iversholt tr/bupl 207

209 Høringssvar til Oversigt over idéer til reduktion, Børn- & Ungeudvalgsmøde den 21. juni 2011 udarbejdet af institutionsbestyrelsen i Rasmus Rask Overordnet set er der forståelse for at der skal spares i krisetider. Mange af de spareforslag der gives vil have store konsekvenser for en gruppe af borgere i denne kommune, der har meget lidt ansvar for den økonomiske krise, nemlig børnene. Generelt savnes der i forslagene en vurdering af hvorledes besparelserne harmonerer med Odense kommunes visioner på området (den nye skolevision, At lege er at leve, brobygning mellem daginstitution og skole osv.) Bemæ rkningerne nedenfor er afgivet med dyb undren over den politiske prioritering (eller mangel på samme). Det er bestyrelsens håb at beslutningerne træ ffes ud fra betragtninger om de mennesker de vil berøre frem for at få regnestykket til at passe. Overskrift Inklusion indsatser m.h.p. at børn hjæ lpes i normalområdet (skoleområdet & dagtilbudsområdet bemæ rkning I forhold til forslaget ønskes det næ rmere belyst hvilke grupper af børn, der er tale om i det det allerede næ vnes at Odense kommune ligger betragteligt under landsgennemsnittet, hvorfor det må formodes at antallet af børn der umiddelbart vil drage nytte af at deltage i almindelig undervisning eller fungere under normal normering i en daginstitution vil væ re indskræ nket væ sentligt. Der er umiddelbart 3 parter i denne sag, der berøres hvis dette forslag gennemføres; børn med sæ rlige behov, børn der kan indgå i normalområdet samt medarbejderne i børnehusene.. Den svageste gruppe er de børn der har sæ rlige behov, og det bør derfor afdæ kkes langt dybere (evt. med fagpersoner, psykologer mv.) om disse børn vil opleve en reel gevinst ved en sådan omlæ gning. Derudover må det betragtes som sæ rdeles tvivlsomt at flytning børn fra specialområdet over i normalområdet kan foregå dels i de mæ ngder der angives og dels uden at der også flytter ressourcer med. Som forslaget fremstår på nuvæ rende tidspunkt foreligger der kun en ren økonomisk betragtning i et forslag, der har store konsekvenser for mange børn, der i forvejen er en udsat gruppe. 208

210 Overskrift Åbningstiden i børnehuse reduceres fra 52 timer pr. uge til 50/48 timer pr. uge bemæ rkning I forhold reduktion af åbningstiden er det allerede tidligere afprøvet med dårlige resultater. Forslaget er desuden i strid med alle landspolitiske tiltag på området, og vil i den grad medføre et pres på børnefamilierne. I forvejen er det yderst vanskeligt at få passet børn i Odense Kommune og samtidig passe et arbejde i eksempelvis butik, indenfor håndvæ rk eller lignende. Med dette forslag bliver det også vanskeligere at passe et almindeligt fuldtidsjob. Dette vil igen ramme folk med lavindkomster, der ikke har råd til at arbejde deltid samt enlige foræ ldre, hvor man ikke kan dele opgaven med afhentning med den anden foræ ldre. Skal der reduceres i åbningstiden så foreslår bestyrelsen, at det er institutionslederen sammen med institutionsbestyrelsen, der tilrettelæ gger åbningstiden indenfor institutionen. Det vil betyde en differentiering af åbningstiden indenfor institutionen, og give en fleksibilitet i forhold til foræ ldrene. Bestyrelsen vil derudover foreslå at kompetencen til at visitere børnene til de enkelte børnehuse i fremtiden ligger hos institutionslederen. Således vil der skabes fleksibilitet og en højere grad af lokale hensyn til gavn for børn og foræ ldrene. Overskrift bemæ rkning Overskrift bemæ rkning Overskrift bemæ rkning Ferie-sampasning i dagtilbud øges fra 4 uger til 5 uger årligt. Forslaget er i strid med alle landspolitiske tiltag på området, og kan have store konsekvenser sæ rligt for de svageste grupper af børn, der kan væ re meget påvirkelige overfor store påvirkninger eller kan have et stort trygshedsbehov. Reduktion af personalenormering i børnehusene (1/3 stilling/ ½ stilling) Forslaget er uacceptabelt og desuden i strid med alle landspolitiske tiltag på området. I forvejen er voksenkontakten pr. barn reduceret til få minutter. Det ene forslag læ gger op til reduktion af ansatte midt på dagen hvor der er flest børn. Reduktionen er derfor ren serviceforringelse, og kan have store konsekvenser sæ rligt for de svageste grupper af børn. Det andet forslag (½ stilling) vil uden diskussion medføre en væ sentligt forringet kvalitet af pasningstilbudet. Nedlæ ggelse af en knast En reduktion på 25 % af kapaciteten for børn med sæ rlige behov? I forvejen er der ventetid hele året!! Der mangler uddybning af hvorledes kommunen vil støtte de berørte børn således at de kan få en meningsfuld hverdag samtidig med at der skal spares penge. 209

211 Overskrift bemæ rkning Overskrift bemæ rkning Nedlæ ggelse af musiktilbud i børnehaver Odense er landets 3-største by. Det virker totalt uambitiøst og i strid med alle visioner, at det ikke er muligt at have et alsidigt udbud af pasningstilbud i kommunen. Det er klart et skridt i den forkerte retning. Det bør indgå i overvejelsen hvilken søgning der er til de to musikbørnehaver. Dog ville dette forslag give mindre gener, da tilbuddet kun er et år gammelt. Reduktion af de sæ rlige puljer på dagtilbudsområdet Der mangler uddybning af hvorledes kommunen vil støtte de berørte børn således at de kan få en meningsfuld hverdag samtidig med at der skal spares penge. I beskrivelsen til spareforslaget ser det næ rmere ud til at medføre store udgifter for kommunen på langt sigt (ikke en intelligent besparelse). 210

212 Børneinstitutionen Rasmus Rask Børnehuset Bellinge Børnehuset Kæ rsgård Børnehuset Lungstedvangen Børnehuset Hobbitten Børnehuset Luna Dato 17. august 2011 Høringssvar i forbindelse med reduktioner på institutionsområdet i Odense kommune. Lokaludvalget i Børneinstitutionen Rasmus Rask har på sit møde mandag den 15. august udarbejdet følgende høringssvar: Igennem de sidste par år har Odense kommune investeret i børneområdet til gavn for børnene, foræ ldrene og i høj grad også medarbejderne. Investeringen har ikke kun væ ret i de fysiske forhold, men også fagligt. Det har betydet en øget faglighed og dermed også et kvalitetsløft. Det har foræ ldrene og børnene samt medarbejderne kunne mæ rke og nyde godt af. Institutionsområdet har væ ret en attraktiv arbejdsplads, som har kunnet rekrutere de allerbedste pæ dagoger fra de øvrige fynske kommuner. Arbejdspladser med et højt fagligt niveau tiltræ kker fagligt kompetente medarbejdere, og dermed skabes det bedst mulige læ ringsmiljø for børnene. Derudover medvirker spæ ndende og udviklende faglige miljøer til god trivsel hos medarbejderne og dermed skabes et godt arbejdsmiljø. Vi ved, at det er en realitet, at Odense kommune skal spare flere millioner, og at institutionsområdet skal medvirke til dette. Ligeledes ved vi som politikerne også gør, at der vil ske serviceforringelser og kvaliteten i fremtiden vil væ re en anden. Med en reel nednormering vil konsekvenserne bliver mange for både børnene og medarbejderne. I Rasmus Rask mener vi, at de 2 væ sentligste vil blive: 211

213 Vi skaber endnu flere gråzonebørn. Der bliver mindre tid til det enkelte barn, og dermed vil vi opleve at velfungerende børn i højere grad bliver overladt til sig selv. De børn, som i første omgang får medarbejdernes opmæ rksomhed, er børn, som gør opmæ rksom på sig selv eller børn, hvor der i forvejen er et sæ rligt fokus. Ligeledes vil stille børn og indadvendte børn i højere grad blive overset. Børnene får ikke den opmæ rksomhed og voksenkontakt som er afgørende for deres trivsel og udvikling. Dårlig trivsel og dårligt psykisk arbejdsmiljø Pæ dagogerne i Odense Kommune er fagligt velfunderede og har en høj grad af faglighed. Dermed skabes gode udviklende arbejdsmiljøer, hvor både medhjæ lperne og pæ dagogerne trives. En nednormering betyder fæ rre kompetente medarbejdere, og dermed mindre tid til udvikling af fagligheden og pæ dagogikken. Konsekvenserne bliver, at der skabes et pres på medarbejderne i forhold til deres egen selvforståelse og faglighed. Når man ikke syntes man gør det godt nok, så er risikoen der for stress og udbræ ndthed. Arbejdet med inklusion, og skabelse af udviklende læ ringsmiljøer, stiller store faglige krav til medarbejderne i børnehusene. Derfor er det også i fremtiden nødvendigt at kunne rekruttere de bedste pæ dagoger og medhjæ lpere. Vi vil gerne leve op til direktørgruppens nye velfæ rdsdagsorden Ny virkelighed ny velfæ rd som bla. har følgende indsatsområde Forebyggelse frem for brandslukning Direktørgruppen skriver at de tæ nker forebyggelse så tidligt som muligt i alle sammenhæ nge. Der er ikke råd til udelukkende at brandslukke, når skaden er sket hverken ud fra et menneskeligt eller økonomisk perspektiv. Vi kan væ re bekymret for om det bliver brandslukning frem for forebyggelse i fremtiden. 212

214 ! " #! $ %!!! &!!! $'!! $ $$ (& &! $)! & $ $$! &! %$)! &!!! % $ ) $)! *! $! %! $+!!! $) &!! $!!! & & 213

215 % %! $,! $)! $)!! $)! $-! $ (.. 214

216 Høringssvar. Børneinstitution Højby Hjallese Lotte Vesterholm Thomsen Institutionsleder Høringssvar vedr. Oversigt over ideer til reduktioner. Højbyvej 66, 5260 Odense S Tlf Att. Børn og Ungeudvalget Odense Kommune. Institutionsbestyrelsen i Børneinstitution Højby Hjallese har afholdt møde og drøftet forslag til Oversigt over ideer til reduktioner. E-post: [email protected] Børnehuset Højby Bc Børnehuset Brobæ kken Børnehuset Skovløkken Børnehuset Mæ lkebøtten Børnehuset Bolden Børnehuset Bjørnemosen Børnehuset Hestehaven. DATO 17. august 2011 Institutionsbestyrelsen er generelt yderst bekymret over forslagene. Der er bekymring om den fremtidige daglige pæ dagogiske kvalitet. Ved gennemførelsen af forslagene vil der ske en forringelse for det enkelte barn og barnets trivsel. Forslagene vil kun give en kortsigtet økonomisk gevinst de omkostninger det menneskeligt vil få på sigt, er langt større. Institutionsbestyrelsen ønsker at give høringssvar på 5 punkter i reduktionerne på daginstitutionsområdet: Ferie sampasning i dagtilbud øges fra 4 uger til 5 uger årligt. Reduktioner af personalestilling i børnehuset ( 1/3 stilling). Nedlæ ggelse af 1. Knast. Inklusion. Reducering i åbningstiden. Ferie sampasning i dagtilbud øges fra 4 uger til 5 uger årligt: Institutionsbestyrelsen accepterer forslaget med baggrund i en øgning af atsammenpasningen vil minimere en besparelse i dagligdagen. om end en sammenpasning samtidigt kan have uhensigtsmæ ssige konsekvenser for den enkelte familie. 215

217 Reduktioner af personalestilling i børnehuset ( 1/3 stilling): Den daglige pæ dagogiske kvalitet vil forringes. Kontakten til og næ rvæ ret med det enkelte barn vil blive mindre. Det vil væ re nødvendigt, at reducerer i de pæ dagogiske opgaver, da de ikke læ ngere vil kunne gennemføres med samme intensitet og faglige refleksion i forhold til barnets læ ring. Den daglige kontakt til foræ ldrene vil på samme grundlag blive mindre. Kontakten mellem medarbejder og foræ ldre, vil få mindre prioritet, hvilket ikke vil væ re til gavn for samarbejdet - eller barnet. Nedlæ ggelse af 1. Knast : De børn, der er udsatte i forvejen, vil blive yderligere ekskluderet. Der er grund til, at børnene er visiteret til en specielforanstaltning de vil ikke kunne profiterer af tilbudet i et almindeligt dagtilbud. Når der samtidigt spares på støtteområdet vil det betyde en ekstra belastning i dagligdagen for den enkelte pæ dagog. Den enkelte pæ dagog har ikke mulighed for at understøtte barnet i barnets udvikling på samme måde, som i et specialtilbud. At have børn fra et specialtilbud inkluderet i et almindeligt dagtilbud vil ikke nødvendigvis bidrage til det velfungerende barns trivsel. Hvis børnene skal læ re noget om at væ re i et fæ llesskab med hinanden, kan det kun ske såfremt ressourcerne følger med. Spørgsmålet er, om der overhovedet vil kunne finde inklusion sted. Inklusion: Det er muligt, at der faldende efterspørgsel på sæ rlig sprogstøtte. Men det er ikke det samme som, at det er en god ide, at flere børn inkluderes i et almindeligt dagtilbud. Selvom personalet har væ ret igennem en opkvalificering, betyder det ikke at inklusion er implementeret i en sådan grad, at ALLE børns behov kan imødekommes i fæ llesskabet. Der vil blive fæ rre resurser til det enkelte barn. Reducering i åbningstiden: Det er med undren, at dette forslag er aktuelt igen. Odense kommune har tidligere gjort erfaringer med reducering i åbningstiden uden succes. Reducering i åbningstiden rammer alle familier meget hårdt. 216

218 Venlig hilsen Institutionsbestyrelsen Højby Hjallese. 217

219 Høringssvar. Høringssvar vedr. Oversigt over ideer til reduktioner. Att. Børn og Ungeudvalget Odense Kommune. Lokaludvalget i Børneinstitution Højby Hjallese har afholdt møde og drøftet forslag til Oversigt over ideer til reduktioner. Lokaludvalget ønsker at give høringssvar på 4 punkter i reduktionerne på daginstitutionsområdet: Ferie -sampasning i dagtilbud øges fra 4 uger til 5 uger årligt. Nedlæ ggelse af 1 Knast. Åbningstiden i børnehuse reduceres fra 52 timer pr. uge til 50 timer pr. uge. Reduktion af personalenormering i børnehusene Ferie sampasning i dagtilbud øges fra 4 uger til 5 uger årligt: Lokaludvalget kan acceptere og se en ide med en udvidelse af sampasningen. Erfaringsmæ ssigt viser det sig, at de dage, der næ vnes som forslag til sampasning også er de dage, hvor mange børn i forvejen holder ferie. Nedlæ ggelse af 1 Knast : Det er vigtigt, at børn og foræ ldre kan få et kvalificeret og målrettet pæ dagogisk tilbud. Selvom inklusionstæ nkningen er rigtig, er der stor bekymring for, om børnene vil få det udbytte af den læ ring, de har brug for i et alm. dagtilbud. Når børn med anderledes behov skal inkluderes i alm. dagtilbud, vil det også have en konsekvens for de øvrige velfungerende børn. Det kan betyde, at de får mindre tid med den enkelte voksne. På lang sigt kan det for alle børn betyde en reduktion i det samlede pæ dagogiske tilbud. Støttepæ dagogområdet: Det er bekymrende, at der reduceres på støttepæ dagogområdet. Støttepæ dagogerne og pæ dagogerne har stor gavn af at udveksle faglig viden og faglige erfaringer. Et samarbejde, der på alle måder har betydning for børn og foræ ldre. 218

220 Åbningstiden i børnehusene reduceres fra 52 timer pr uge til 50 timer pr uge: Der er bekymring for, at foræ ldre udelukkende væ lger børnehus på baggrund af åbningstiden og ikke pga den pæ dagogiske profil. Det kan have betydning for de børnehuse, der har en specifik pæ dagogisk profil. En æ ndring af åbningstiden vil medføre en reduktion i personaletimerne. Det er bekymrende for udførelsen af den pæ dagogiske kvalitet. Reduktion i personalenormering i børnehusene: Den pæ dagogiske praksis vil blive sat under pres ved reduktion af normeringen. Opgaver med henblik på kvalificering af praksis tager tid, da der skal væ re tid til refleksion. En reduktion i timetallet vil begræ nse muligheden for at planlæ gge og udføre aktiviteter, der understøtter børnenes læ ring, og som skaber inkluderende miljøer for alle børn. Lokaludvalget. Højby Hjallese. 219

221 220 Fritidsafdelingen

222 Høringssvar fra MED-udvalget på Korsløkke Ungdomsskole På baggrund af drøftelse på MED-udvalgsmøde den 9. august 2011 fremsendes følgende synspunkter til budgetprocessen. Ungdomsskolens MED-udvalg anerkender de økonomiske udfordringer i Odense Kommune og er parat til at indgå konstruktivt i en udmøntning af besparelser. Vi har læ st oversigten grundigt igennem og indsender følgende kommentarer til brug i den videre proces: Generel fokus på digitalisering i BUF Generelt er vi positivt indstillet over for digitalisering, men vil alligevel gerne udtrykke vores bekymring for processen mht. udvæ lgelse/indkøb af systemer. Vores oplevelse gennem de senere år i Odense kommune som helhed er, at flere af de systemer der anskaffes ikke i tilstræ kkelig grad matcher behovene og indeholder de faciliteter, som vi tidligere har kunnet gøre brug af. Ellers bliver digitaliseringen ikke en lettelse i arbejdsgangen, men en yderligere administrativ byrde. Vi mener ikke der må gås på kompromis med kvaliteten i forhold til prisen. Besparelser på ledelse: Vi anerkender, at der må findes besparelser på ledelse af ungdomsskoler og klubber, men finder det ikke realistisk samtidigt at spare på den samme ledelse i forbindelse med Odense Kommunes status som frikommune. Rammebevillinger og tilskudsordninger: Vi finder det problematisk at begræ nse mulighederne for at lave brede samarbejder og folkelige initiativer. I en sparetid er det ekstra vigtigt at bevare noget af det sjove. At lege er at leve! Klubber og ungdomsskoler: Ud fra den økonomiske situation tager vi den store besparelse til efterretning. Den vil uundgåeligt få store konsekvenser for tilbudet til børn og unge, men vi vil gøre, hvad vi kan for at afbøde virkningerne, bl.a. ved at involvere os i nye samarbejder med den frivillige verden. Samtidig vil vi pege på, at reduktionen må ske under hensyntagen til personalet, og det må sikres, at der stadig er reelle stillinger i klubberne. De fleste klubmedarbejdere har i forvejen et reduceret timetal, som ikke må beskæ res yderligere. 221

223 Høringssvar vedr.: Oversigt over idéer til reduktion Dette er Rising Ungdomsskoles høringssvar til oversigten over idéer til besparelser for budget Høringssvaret tager udgangspunkt i, hvilke mulig konsekvenser besparelserne vil få på de områder, som Rising Ungdomsskole arbejder med. Rising Ungdomsskoles primæ re bekymring er naturligvis, at besparelserne på sigt vil svæ kke vores kerneområder, der rummer både traditionelle og nye, bredere kerneområder indenfor undervisning, fritidsundervisning, klubber og forebyggende indsatser. Vedr. besparelser på klubber og ungdomsskoler (side 34 i oversigten) Rising Ungdomsskoles klubber ligger som bekendt i Distrikt Ø st, som geografisk, socialt og økonomisk set indeholder Odenses to ghettoområder. Klubberne har gennem de seneste år arbejdet målrettet med en ræ kke opgaver, som løfter nogle af kommunes politiske og strategiske mål, heriblandt: Fritidsspilfordeler-opgaven Kriminalitets- og radikaliseringsforebyggelse heriblandt den opsøgende indsats Boligsociale løft og ghetto-bekæ mpelse Samarbejde med foreningsliv om udbuddet af aktiviteter og undervisning Samarbejde med skoler og uddannelsesinstitutioner om ungestrategien og uddannelsesparathed Ved at bespare på de grundlæ ggende serviceydelser i ungdomsskolen nemlig almenundervisning, klubber og opsøgende arbejde skæ re man på ungdomsskolens synlige og udadvendte tilbud, som er med til at bevarer den næ re relation til målgrupperne og ikke mindst samarbejdspartnerne. Høringssvaret er fra et enigt med-udvalg. Vedr. besparelser på rammebevillinger og tilskudsordninger: Sommerferieaktiviteter (side 31 i oversigten) Sommerferieaktiviteterne via klubberne er for Rising Ungdomsskole en konkret indsats, som for alvor sæ tter fokus på samarbejde med forskellige aktører i lokalmiljøerne. Sommerferieaktiviteter tjener to vigtige formål: 1. Børn og unge har et ferietilbud, som kan give dem oplevelser, fæ llesskaber og udgøre en vigtig del af ferieoplevelserne for de svagest stillede samtidig med, at de har en decideret kriminalitetsforebyggende effekt. Sommerferieaktiviteterne er desuden en kæ rkommen lejlighed til at komme tæ ttere på lokalområdernes børn, unge og foræ ldre. 2. Ungdomsskolen arbejder tæ t sammen med civilsamfundet - foreninger, foræ ldre, boligsociale tiltag mv. om ferieaktiviteterne. herigennem opstår væ rdifulde relationer, som kan væ re lukrative for resten af årets opgaveløsning. Ved at ivæ rksæ tte besparelser på sommerferieaktiviteter, frygter Rising Ungdomsskole, at kontakten til lokalmiljøerne såvel børn- og ungemålgruppen som civilsamfundet vil blive svagere funderet. Høringssvaret er fra et enigt med-udvalg. 222

224 Vedr. besparelser på ledelse: Ungdomsskole (side 12 i oversigten) Tendenserne inden for ungdomsskoleledelse går i retning af en ledelsesform, som er langt mere kompleks og bredere, end den hidtil har væ ret. Ungdomsskoleledelse har i dag et meget lille aspekt af administration og en overvejende væ gtning af koordinering og udvikling. Koordinerings- og udviklings aspektet består af ledelse af projekter, nye arbejdsformer og partnerskaber med andre kommunale aktører og eksterne aktører såsom foreningslivet, lokalsamfundet, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Det er ofte komplekse projekter og partnerskaber, som generer både ekstern finansiering og ekstern opgaveløsning på områder som: Kriminalitetsforebyggelse Boligsociale opgaver og ghetto-bekæ mpelse Fritidsspilfordeler-rollen og foreningssamarbejde i forhold til børn og unges aktive fritidsliv, også de svagest stillede børn og unge Alternative og fremadrettede 10. klassestilbud og andre tilbud til fremme af uddannelsesparathed blandt unge Unge og fritidsjob Større tvæ rgående kulturelle børn- og ungeevents Ved at spare på ledelsen i ungdomsskolerne, frygter Rising Ungdomsskole, at der vil blive lagt en dæ mper på den meget udadvendte, udviklingsorienterede og samarbejdende ledelsesform med væ gt på styring, koordinering og generering, hvilken har væ ret under opbygning gennem de senere år. Høringssvaret er fra Rising Ungdomsskoles ledelse. På vegne af Rising Ungdomsskoles MED-udvalg Erik Rasmussen, formand Søren Akselsen, næ stformand 223

225 Fritidscentret Pyramiden`s personalemøde med MED-status d Ø nsker at afgive følgende høringssvar til Besparelsesforslag & %' %' " ( *% %' '' ",,%"" ' % ' ' %" & ' %'' *% *" % " %' % '" " % *' %' % '' % " %''' '%5'*,, '" 'R'% "'% %' %*C''% " * % ' ' % ''% % '%' " ' ' " " - " - *($G & 5 224

226 225

227 Odense, den 29. juni 2011 Åbent brev til politikerne i Odense Byråd. Den frivillige foreningsidræ t i Odense er i topform.! Aktivitetsomfanget er stigende og der er sat gang i en ræ kke fremtidsrettede udviklingsprojekter. Medlemsantallet stiger også og i alle lokalområder udgør idræ tsforeningen den sammenhæ ngsskabende kulturfaktor for både børn, unge, voksne og seniorer. Derfor kan den godt tåle besparelser på 2. millioner.! Disse midler skal findes ved besparelser på flg. områder: Aktivitetstilskuddet til medlemmer under 25 og over 65, lokaletilskuddet til foreninger og selvejende haller, den sæ rlige pulje med tilskud til de årige og ved at der kun afsæ ttes kr til den tvungne forsøgs og udviklingspulje. Dette er hermed den organiserede idræ ts ansvarlige bud på hvor meget der kan spares og hvor. Områderne og beløbets størrelse er valgt ud fra ønsket om at sprede besparelsen ud på flest mulige områder, hvorved vi undgår en uheldig nedslagtning af enkeltområder.. I SIKO har vi i de sidste tre måneder brugt rigtig meget energi på en forventet besparelsesproces indenfor tilskudsordningerne i Odense Kommune. Idræ ttens tre repræ sentanter i Folkeoplysningsudvalget, som alle sidder i SIKO s bestyrelse, har bragt dette ubehagelige emne op på dagsordenen på de sidste 4 møder. De varslede besparelser på 5-6 millioner kroner på tilskuddene til foreningsidræ tten vil afsæ tte nogle meget uheldige konsekvenser. Der er tale om kernetilskuddene, nemlig aktivitetstilskuddene til medlemmerne under 25 år og lokaletilskuddene til foreningslokaler. Hvis dette gennemføres vil der væ re tale om mistede indtæ gter for foreningerne i størrelsesordenen fra kr og helt op over Vi er helt inde ved de tilskud, som udgør en væ sentlig del af foreningernes driftsøkonomi. Finanskrisen har også sat sine spor i idræ tsforeningerne, således at sponsormidlerne igennem de sidste 5 år er blevet væ sentligt reducerede. Selv om de frivilliges kreativitet, som altid, kommer til udtryk igennem utallige supplerende indtæ gtsgivende arrangementer, har man ikke kunnet undgå kontingentstigninger for at opretholde aktivitetsniveauet. Også på det område er buen spæ ndt til det yderste. I år er det europæ isk frivillighedsår. Et faktum som forhåbentlig også har betydning for Odense. 226

228 Et enigt byråd vedtog for 2 år siden en idræ tspolitik, der blandt andet indeholdt en målsæ tning om at vi skulle have flere aktive odenseanere i idræ tsforeningerne. Et enigt byråd har vedtaget en strategi om at man vil satse på at skabe selvbæ rende lokalsamfund. Her næ vnes foreningerne som et meget højt prioriteret element. Hvis der skal væ re nogen konsekvens i politikernes løfter til foreningerne, udgør de 2 millioner den smertegræ nse, som kan medvirke til at de frivillige ledere fortsat vil og kan bidrage til at alle odenseanere stadig kan nyde godt af foreningsaktiviteterne. Med venlig hilsen SIKO Henrik Schmidt formand 227

229 Til Odense Kommune August 2011 / +,* # )*#0,,.1,*, Reduktion af personalenormering uacceptabel Vi anser det for fuldstæ ndig uacceptabelt at skæ re i bemandingen i daginstitutioner. Allerede i dag opleves situationer og dage, hvor man som foræ ldre føler, at det er pasning, snarere end pæ dagogisk kvalitet, der tilbydes. Dette skyldes ikke vores dygtige personale, men antallet af hoveder. Fra samfundets side er der rigtig mange ønsker om dokumentation, inklusion, forberedelse til skoleliv, pæ dagogiske læ replaner, foræ ldresamarbejde og samarbejde i institution og med kommune og meget mere. Men kravet om dokumentation af børnenes udvikling giver ingen mening, hvis pæ dagogerne mangler tid til væ re sammen med børnene. Hvis der ikke er tid til at se det enkelte barn. Og den risiko ligger lige for, hvis der er for få voksne til for mange børn. Så bliver fokus på at lede flokken af børn til at have en acceptabel dag sammen, hvor de væ rste konflikter håndteres. Det er simpelthen ikke godt nok i et demokratisk samfund, hvor børnehaven udgør en væ sentlig kulturbæ rer. Og hvis det er dét niveau, der vil tilbydes så væ r æ rlig og skru ned for de mange forventninger. Sprogscreening Sprogscreening er et godt tilbud. Men det kan spares væ k på de børn, som pæ dagogerne uden at gennemføre en test uden videre kan vurdere har et godt sprog. Reduktion af institutionsledere Det virker som en god mulighed at spare nogle institutionsledere væ k. Man bør dog væ re opmæ rksom på, at størrelsen af institutioner kan blive for stor. Frihed til at købe billigt ind Pointen med kommunens indkøbsaftaler må væ re, at de mange aftagere giver mulighed for at få en bedre pris. Hvis institutioner og andre kan få tingene billigere, bør dette væ re tilladt. Så ræ kker de få penge læ ngere. Delebus-ordninger Daginstitutioner, der har egen bus til ture, kan hvis busserne ikke bruges dagligt dele med andre institutioner. Enten ved aftaler om faste dage (huse/institutioner imellem), eller ordninger a la de delebilordninger, man ser i større byer (udbudt af kommunen). Åbningstiden bør bevares Der er stillet forslag om reduktion af åbningstiden. Hvis man vil reducere åbningstiden:,,' % "(%' %'%% '" % $"'"A %'" :'%,,',, '"$$%'C %" 228

230 G*"( * "(%* %' '% " Generelt er forslaget om reduktion af åbningstiden utrolig dårligt. Det flugter langt fra med ønskerne om, at foræ ldrene som arbejdskraft skal væ re fleksible i forhold til det enkelte job, samt den geografiske placering af dette job samt arbejde mere. Det, man sparer på gyngerne her, sæ tter man til på karrusellerne. For at afbøde skadeeffekterne af forslaget, er man nødt til at bruge mere tid på administration andre steder i kommunen. Hvis foræ ldrene ikke kan tage job f.eks. udenfor kommunen for så kan man ikke nå at hente sit barn mister kommunen skatteindtæ gter. Hertil kommer i øvrigt, at de ydre tidspunkter på dagen ved få børn kan bruges til andre opgaver. Opgaver, der kan væ re vanskelige at nå, mens der er knald på og mange børn midt på dagen. De opgaver vil - med reduceret åbningstid - skulle nås, mens der er mange børn, f.eks. oprydning. Ø get foræ ldrebetaling Når der ikke er mere overflødigt fedt at skæ re af så vil reduktioner ramme selve kvaliteten, pæ dagogikken og børnenes gode hverdag. Det er utrolig vanskeligt at forestille sig yderligere forringelser. Hvis kommunen ikke har råd til det udbudte tilbud, må det koste foræ ldrene mere. &%" Vi har i bestyrelsen diskuteret, om betaling for ferieuger, var en mulighed. Imod taler dog administration, samt at det formentlig vil komme til at dreje sig om betaling for pasning i skoleferierne (det ser man i SFO). Det betyder, at foræ ldre, der holder ferie med deres børn udenfor skolernes ferie skal betale ekstra for at få deres børn passet. Mens de, der holder samme antal uger i skolernes ferie, ikke betaler. Det er ikke rimeligt. // 229

231 Børn- og Ungeudvalget Folkeoplysningsudvalgets høringssvar til budgetforslag for Børn- og Ungeforvaltningen Fritidsafdelingen Folkeoplysning Ø rbæ kvej Odense SØ Tlf. Fax Folkeoplysningsudvalget har i møde den 11. august 2011 på baggrund af det fremsendte høringsmateriale drøftet Børn- og Ungeudvalgets forslag til besparelser for budget Folkeoplysningsudvalget ser med stor bekymring på de foreslåede besparelser på folkeoplysningsområdet og på klubber og ungdomsskoler. Besparelser i den størrelse vil have store konsekvenser for både foreninger, aftenskoler, klubber og ungdomsskoler. Folkeoplysningsudvalget er enigt om, at smertegræ nsen for besparelser på området er på kr. Herudover gør oplysningsforbundene opmæ rksom på, at deres område siden 2003 har væ ret gennem massive budgetreduktioner både i forbindelse med kommunale besparelser, men også ved æ ndring af lovgivningen på området. Reduktion i de kommunale tilskud vil betyde, at foreningernes og aftenskolernes økonomi kommer under pres. Det vil betyde øgede kontingenter og øget deltagerbetaling og sandsynligvis fæ rre deltagere. Ved øget deltagerbetaling kan man frygte, at deltagelse i de folkeoplysende aktiviteter bliver et tilbud for de socialt bedst stillede, og at nogle grupper vil væ lge tilbuddene fra, fordi det bliver for dyrt at deltage. Hermed risikerer man at fratage børn og unge for mulighederne for et aktivt fritidsliv. DATO August 2011 REF. JOURNAL NR. 2011/ EKSPEDITIONSTIDER Man - ons. kl Tors. kl Fre. kl For klubber og ungdomsskoler vil reduktion i de kommunale tilskud betyde fæ rre tilbud om almenundervisning og forringede klubtilbud. Dette vil medvirke til at øge presset på de frivillige foreninger. Der ønskes en sæ rlig opmæ rksomhed på Folkeoplysningsklubberne, som udover at tilbyde klubaktiviteter også har en stor lokal betydning. Folkeoplysningsudvalget ønsker at fremhæ ve, at der i oplysningsforbundene, i foreningerne og i klubberne og ungdomsskolerne tilbydes aktiviteter hele året, og herved fungerer disse i høj grad som væ rdibæ rer i forhold til såvel aktivt medborgerskab som engagerende fæ llesskaber. 230

232 I Odense er der i øjeblikket stor fokus på øget velfæ rd, på at udvikle idéen omkring de selvbæ rende lokalsamfund og på udvikling af børne- og ungemiljøer i forbindelse med Fremtidens Skole. På disse områder er det en forventning om, at man blandt andet vil gøre brug af de ressourcer, der er i det frivillige foreningsliv. Folkeoplysningsudvalget finder det paradoksalt, at Odense Kommune samtidig påfører folkeoplysningsområdet og det øvrige fritidsområde store besparelser, og dermed øger presset på de frivillige foreningsledere. Folkeoplysningsudvalget har endvidere svæ rt ved at se sammenhæ ngen til Odense kommunes Idræ tspolitiks formål om at få flere borgere i Odense til at deltage aktivt i foreningslivet. Samtidig er der en forventning i Odense Kommunes Sundhedspolitik om, at oplysningsforbund og det frivillige foreningsliv inddrages i forbindelse med flere af indsatsområderne ex. fysisk aktivitet, ansvar for egen sundhed m.fl. De fysiske rammer er en afgørende forudsæ tning for, at foreningerne kan afvikle nogle gode og attraktive aktiviteter. Folkeoplysningsudvalget har derfor i gennem flere år arbejdet for en øget økonomisk ligestilling mellem foreninger/aftenskoler i egne/lejede lokaler og foreninger/aftenskoler i kommunale lokaler. Samtidig har Folkeoplysningsudvalget ved gentagne lejligheder påpeget at vedligeholdelsesniveauet for de kommunale faciliteter ikke lever op til de standarder, der må kunne forventes. I forbindelse med Fremtidens Skole er der i arbejdet med børnemiljøer og ungemiljøer en forventning om, at kompetencer fra fritidslivet og samarbejdet med det lokaleforeningsliv udnyttes i skolemæ ssige sammenhæ nge. Folkeoplysningsudvalget ønsker endvidere specielt at fremhæ ve følgende punkter: Foreningslivet: o Et svæ kket økonomisk fundament vil gøre det vanskeligere for foreningslivet at udvikle og etablere tiltag overfor svagere grupper, og rummeligheden indenfor foreningsområdet kan forventes at blive mindre. o Reduktion i lokaletilskuddet vil betyde en større forskel mellem foreninger i egne/lejede lokaler og foreninger i kommunale lokaler og vil samtidig pålæ gge foreningerne en øget udgift. Voksenundervisning: o Opretholdelse af tilskud til sæ rlige grupper indenfor aftenskoleområdet ønskes prioriteret. Et bortfald vil betyder, at fæ rre vil benytte sig af aftenskolernes undervisningstilbud. Folkeoplysningsudvalget har drøftet muligheden for at opkræ ve gebyr for lån af kommunale faciliteter for at skabe ligestilling og eventuelt imødegå en del af den forventede besparelse på området. Det må konstateres, at der ikke er enighed i udvalget om dette. Argumenter for at opkræ ve gebyr er blandet andet øget ligestilling økonomisk mellem foreninger i egne/lejede lokaler og foreninger i kommunale lokaler samt bedre udnyttelser af tildelte tider. Argumenter imod opkræ vning af gebyr er blandt andet, at det vil pålæ gge foreninger i kommunale faciliteter øgede 231

233 udgifter og øget administration ved afbooking at tildelte tider, og stille en ræ kke foreninger økonomisk dårligere end i dag. Folkeoplysningsudvalget har ligeledes drøftet, om der fortsat skal ydes et sæ rligt aktivitetstilskud til medlemmer over 65 år. Argumenter for at bibeholde dette tilskud er blandt andet, at der er mange aktive medlemmer over 65 år i foreningslivet, og at det er vigtigt, at denne målgruppe også er fysisk aktive. Argumenter for ikke at bibeholde dette tilskud er blandt andet, at tilskuddene bør prioriteres til børn og unge. Folkeoplysningsudvalget er enigt om, at det sæ rlige aktivitetstilskud til de år kan bortfalde. Tilskuddet ydes for at øge foreningernes mulighed for at fastholde medlemmer i denne aldersgruppe, men det er usikkert, om det har nogen sæ rlig effekt. Idræ ttens repræ sentanter i Folkeoplysningsudvalget har stillet forslag om, at 2:1 ordningen i en periode på 3 år sæ ttes i bero, og at anlæ gsbevillingen herfra skal bidrage til at dæ kke den forslåede besparelse på folkeoplysningsområdet. Det skal dog bemæ rkes, at der ikke er enighed i Folkeoplysningsudvalget om dette forslag. Venlig hilsen Folkeoplysningsudvalget 232

234 Odense d. 12. august Høringssvar angående udsendt forslag til besparelser på børn- og ungeområdet. Specifikt klubområdet. For 4 år siden ivæ rksatte Fritidsafdelingen store forandringsprocesser på klubområdet for at øge samarbejde om og fokus på overordnede problemstillinger og indsatsområder. I mange år havde klubberne, groft sagt, siddet i hvert sit hjørne med korslagte arme og opfattet hinanden som konkurrenter, konkurrerende om børn og midler. Med hjæ lp af en proceskonsulent begyndte vi at snakke konstruktivt sammen. Langsomt men sikkert fik vi tillid til hinanden og har i dag et åbent og tillidsfuldt samarbejde på tvæ rs i distrikterne, på tvæ rs af distrikter og på tvæ rs af klubformerne. Næ ste led i forandringsprocessen var implementering af kontraktstyring og ny budgetfordelingsmodel. Forvaltningen ønskede et instrument som muliggør hurtige omstillinger, hurtig implementering af overordnet børn- og ungepolitik og øger muligheden for at målrette og prioritere bestemte opgaver i distrikterne. Inspireret og beruset af den forudgående succes med dialog og samarbejde kløede vi på og aldrig har så mange klubber snakket så meget sammen om det samme: Børns trivsel. Klubberne er nu forpligtet i forhold til hinanden og kommunen om klart definerede mål, f. eks. at etablere forpligtende samarbejder med frivillige foreninger for sammen at løfte begge områder og fokusere på det altoverskyggende mål: At forebygge mistrivsel hos børn og unge. Sideløbende er der arbejdet på en ny budgetfordelingsmodel med klart definerede mål, opgaver og midler. Det har betydet små eller store besparelser i nogle distrikter og tilsvarende løft i andre. Efter 4 års konstante forandringer og forhandlinger står vi nu med en moderne klubmodel som er toptunet og gearet til de udfordringer et samfund med accelererende forandringer giver nu og i fremtiden. En model som har revolutioneret hele klubområdet. En model som på mange måder har æ ndret vores måde at tæ nke på i klubverdenen og står som eksempel til efterfølgelse i andre kommuner. En model som implementeredes fuldt ud 1. august Og vi er virkelig klar. På baggrund af ovenstående er det lidt forstemmende at vi nu også skal forholde os til yderligere besparelser på området (fremskrivningen af bevillingerne har i en lang årræ kke ikke fulgt løn- og prisudviklingen). På et område hvor effekten af socialt trivselsarbejde ikke er målbart, umiddelbart, men som i et profylaktisk perspektiv er ubetaleligt. Det var måske netop i krisetider at de områder, hvis forebyggende effekter i forhold til sociale problemer og mistrivsel er uomtvisteligt i de flestes bevidsthed, burde holdes skadesfri. 233

235 På vegne af bestyrelse, børn, foræ ldre og medarbejdere Claus Hugger, leder af FK Banen. FO-klub. 234

236 Odense N B&U forvaltningen. Høringssvar Fra Odense Kommunale Motorklub. Windelsvej Odense C Vi mener det vil væ re meget beklageligt at skæ re i arbejdet med børn og unge. Klubben er god til at fastholde de stille børn eks dem fra speciaelklasser som vi har flere af Gruppen af stille børn falder godt ind i vores miljø,da de føler at de er kommet på rette hylde De kan og skal bruge deres hæ nder i arbejdet med cyklerne. Deres sociale forståelse arbejdes der med så man siden hen kan begå sig i en klub/ forening Klubben har ligeledes væ ret brugt til med aktive unge skoler som skipperskolen og lig.n) ( det væ re sig unge med støtteperson eller Klubben fungere som et væ rksted med det til følge at yder man ikke en indsats for at få maskinen til at virke, kommer man ikke ud at køre Klubben er god til at beskæ ftige børn og unge der bruger hæ nderne da de ofte ikke er stæ rke i skolen på tidspunktet hvor de går i klubben. Klubben er god til at give dem en forståelse for væ rktøj samt adfæ rd på et væ rksted /evt. teknisk skole. Alt dette forebyggende arbejde,samt det sociale er noget af det gode i klubben Klubben er ligeledes godt i gang i distrikt øst. Samt har et godt samarbejde med Rising ungdomsskole. Vi ved godt at klubben som bekendt har et stort timeforbrug men man kan ikke forvente at børn og unge alen kan foretage repationer af motorcykler. Med venlig hilsen Klubleder Per jan Birkeslund. 235

237 Høringssvar vedr. budget og reduktionsforslag fra B-siden Fritidsafdelingens Afdelingsudvalg Vi læ ser med stor bekymring høringsmaterialet Budget Oversigt over ideer til reduktioner. Her findes endnu en gang store spareforslag, som vil ramme kerneydelserne hårdt. Vedr. besparelser på klubber og ungdomsskoler Ved at bespare på kerneydelserne i ungdomsskolen - almenundervisning, klubber og opsøgende arbejde skæ rer man på ungdomsskolens og klubbernes udadvendte tilbud. Det vil betyde serviceforringelser i forlod til brugerne, hvor ydelserne vil få karakter af et minimums tilbud. Klubberne får meget svæ rt ved at løfte nogle af Odense Kommunes politiske og strategiske mål f.eks.: At samarbejde med skoler og uddannelsesinstitutioner om ungestrategien At samarbejde med foreningslivet om aktiviteter og undervisning At varetage fritidsspilfordeler opgaven At varetage kriminalitets- og radilkaliseringsforebyggelse Vedr. besparelser på rammebevillinger og tilskudsordninger Fremover vil mulighederne for at lave brede samarbejder og tage folkelige initiativer formindskes drastisk.. Støttekronerne går bl.a. til at arrangere ferieaktiviteter, oftest for børn, der i forvejen mangler positive og sjove oplevelser. Vi er stæ rkt bekymrede for at kvalitetsforringelserne på undervisning, klubber og ungdomsskoler fremover vil betyde mindre trivsel, dårligere sundhed, mere kriminalitet og ringere skole kundskaber. Mulighederne for at implementere Ungestrategien og at løfte 95% målsæ tningen formindskes. På vegne af medarbejdersiden i Fritidsafdelingens Medafdelingsudvalg under BUF Med venlig hilsen Bo Vejgaard Jørgensen / Næ stformand i Fritidsafdelingens Medafdelingsudvalg under BUF Odense tirsdag den

238 Høringssvar vedr.: Børn - og Ungeudvalgets forslag til besparelser for budget , fra den 21. juni Til: [email protected] Høringssvar fra: Brugerrådet på Planeten, Solfaldsvej 11, 5000 Odense C. Brugerrådsmøde, Den 10. august Der skal ske store besparelser, men det er ikke lige til at se eksakt hvilke konsekvenser det vil få for den enkelte juniorklub. Derfor er det svæ rt at komme med konkrete indsigelser. Men Planetens Brugerråd er kommet frem til disse forslag: Odense Kommune skal arbejde ud fra at tjene penge, i stedet for at skæ re i budgettet. Eks.: Sæ t solfangere op på en del af Kommunens bygninger og spar penge på energien og tjen penge på den overskydende energi. Hvor kan man spare på at kommunens medarbejdere ikke sidder og laver dobbelt arbejde - At det samme arbejde ikke skal kontrolleres og udføres af flere forskellige personer. - Tillid til den enkelte persons arbejde. Lad brugerne betale for nogle service ydelser. - eks. for nogle af de service ydelser, man får på Bibliotekerne. Gør det let og enkelt for personer/firmaer der ønsker at donere penge/gaver til Børn og Ungeforvaltningen eller den enkelte juniorklub. Motiverer medarbejderne i Odense Kommune til at spare og spare op. Så man ikke bliver beskåret hvis års budgettet ikke er brugt, inden årets udgang, men at Kommunen evt. give procenter af det beløb man har sparet. Foræ ldre hjæ lp til renovering af klublokaler. evt. et max timeantal på årsbasis, som er set i andre kommuner. Sæ t kontingent betalingen op i juniorklubberne. Evt. højere kontingent for 4-5. klasserne end klasserne. De fleste foræ ldre vil nok hellere betale det dobbelte i kontingent for deres 4.klasse barn der kommer lige fra SFO, hvor de betaler betydeligt mere i kontingent i forhold til klub. Så foræ ldrene derved kan føle sig mere tryg ved at sende deres barn i klub, end at vilkårene bliver dårligere i juniorklubberne end de er nu! og i sidste ende måske kommer besparelserne i juniorklubberne måske til at koste Kommunen mange flere penge på sigt! Hilsen Brugerrådet i Planeten. 237

239 238 Vibeke Feldt - [email protected] Afd. leder Planeten Solfaldsvej Odense C

240 NOTAT Børn- og Ungeudvalget Børn- og Ungeforvaltningen Fritidsafdelingen Konsulentfunktionen Ø rbæ kvej Odense SØ Høringssvar vedrørende budget Tlf Fax Ungdomsskolebestyrelsen har på møde den 11. august 2011, på baggrund af det fremsendte høringsmateriale, drøftet Børn- og Ungeudvalgets forslag til besparelser for budget Ungdomsskolebestyrelsen ser med stor bekymring på de foreslåede besparelser på ungdomsskoler, klubber og folkeoplysningen. Der er tale om betydelige besparelser, der vil få negativ betydning for eksempelvis almenundervisning, klubtilbud og muligheder for et forbedret samarbejde mellem kommunale og ikke-kommunale aktører på fritidsområdet. DATO 15. august 2011 REF. MBF JOURNAL NR. 2011/ Blandt reduktionsforslagene bliver der peget på en mulighed for at reducere tilskud til aktiviteter som Havnekulturfestivalen og Fjordens Dag. Det er ofte aktiviteter med en betydelig ekstern finansiering. Derfor skal man væ re opmæ rksom på, at en vigende kommunal medfinansiering kan få fuldt gennemslag i den eksterne finansiering, hvorfor besparelser på sådanne aktiviteter vil ramme dobbelt. Fritids- og ungdomsklubberne og ungdomsskolerne har i forbindelse med den vedtagelse af den nye formålsbestemmelse og den nye klubstruktur fået en ny rolle som fritidsspilfordeler. En opgave, der indebæ rer en massiv satsning på et tæ ttere, struktureret og systematisk samarbejde mellem fritids- og ungdomsklubberne på den ene side og de frivillige foreninger på den anden. Det er Ungdomsskolebestyrelsens opfattelse, at dette samarbejde på sigt vil kunne styrke både effektiviteten og kvaliteten i det samlede fritidstilbud i kommunen. Udviklingen af fritidsspilfordelerrollen har pågået igennem flere år, og resultatet er, at der er skabt et udviklingsvæ rktøj, der repræ senterer et egentligt nybrud på fritidsområdet, og som derfor har vakt stor interesse ud over kommunegræ nsen. Ungdomsskolebestyrelsen er overbevist om, at dette udviklingsarbejde naturligvis vil fortsæ tte i de kommende år - også selvom de forestående besparelser bliver en realitet. Men det er Ungdomsskolebestyrelsens opfattelse, at der er en betydelig risiko for, at det tilsigtede kvalitetsløft af det samlede fritidstilbud delvist udebliver. 239

241 Ungdomsskolebestyrelsen kan fuldt ud tilslutte sig bestræ belserne på at styrke borgernes lyst, evne og vilje til i højere grad at understøtte selvbæ rende lokalesamfund via et frivilligt engagement. Ungdomsskolebestyrelsen oplever det derfor også lidt paradoksalt, at man helt parallelt med denne bevæ gelse har udsigt til betydelige besparelser på folkeoplysningsområdet. Et paradoks, der efter Ungdomsskolebestyrelsens opfattelse, forstæ rkes af, at der ligeledes læ gges op til betydelige besparelser på ungdomsskoler og klubber, som er det helt afgørende kommunale innovationsvæ rktøj på foreningsområdet. På denne måde reducerer ikke bare rammebetingelserne for det altafgørende element i selvbæ rende lokalsamfund (det frivillige arbejde). Men man reducerer også de væ rktøjer, vi som kommune har, til at skabe innovation, effektiviseringer og tilpasninger til den nye virkelighed på området. Ungdomsskolebestyrelsen er ligeledes meget optaget af Fremtidens skole og det videre arbejdet med børn og ungemiljøerne. Det er Ungdomsskolebestyrelsens opfattelse, at det har afgørende betydning at flere unge får sig en ungdomsuddannelse. Det er på en gang nøglen til unges livskvalitet og fæ llesskab, men også til samfundsøkonomisk bæ redygtighed. Ungdomsskolebestyrelsen føler sig overbevist om, at et forstæ rket fokus på eksempelvis ungeinddragelse, tvæ rgående samarbejde mellem kommunale og ikke-kommunale aktører og en helhedsorienteret tilgang til de unges liv, vil skabe gode resultater. Ungdomsskolebestyrelsen vil igen henlede opmæ rksomheden på, at netop disse bestræ belser forudsæ tter et stæ rkt foreningsliv og en betydelig innovationskraft hos byens fritids- og ungdomsklubber og ungdomsskoler. Der er således en åbenbar risiko for, at de forslåede besparelser vil modvirke de igangvæ rende bestræ belser i børn- og ungemiljøerne. En opkvalificering af samarbejdet med foreninger og folkeskoler stiller store krav til Ungdomsskolens samarbejdskapacitet. Man skal derfor væ re opmæ rksom på, hvor meget man ønsker at svæ kke fritids- og ungdomsklubberne og ungdomsskolerne både direkte via reduktioner på budgetrammerne, men også indirekte gennem f.eks. reduktioner på 10. klasse, mm. En svagere ungdomsskole vil også betyde en reduktion i de forebyggende indsatser og det tvæ rfaglige samarbejde omkring ungestrategien. Det er Ungdomsskolebestyrelsens opfattelse, at der er behov for det modsatte. Helt i overensstemmelse med Ny Velfæ rd handler det om den langsigtede tæ nkning. Lykkes vi ikke med et løft af indsatsen omkring ungestrategien, vil det ikke bare ramme de mest udsatte børn og unge. Det vil også have afledte effekter på Odense Kommunes fremtidige, økonomiske bæ redygtighed. Ungdomsskolebestyrelsen vil afslutningsvis advare imod at de samlede reduktioner både direkte eller indirekte - rammer CAMP U. CAMP U er i Ungdomsskolebestyrelsens øjne et foregangsprojekt på Ny Velfæ rd. Projektet er et spæ ndende eksempel på, hvorledes vi med radikal innovation kan skabe et projekt, der på en og samme tid sigter imod at forebyggelse, fæ llesskab og samarbejde. Venlig hilsen 240

242 Ungdomsskolebestyrelsen 241

243 Børn- og Ungeforvaltningen Høringssvar vedrørende besparelsesforslagene vedr. budgetårene Idet vi om end med nogen bekymring - tager til efterretning, at Børn- og Ungeforvaltningen står over for massive udfordringer med hensyn til at finde frem til reduktioner, der imødekommer det overordnede sparekrav, vil vi gerne fremføre et par bemæ rkninger: Dalum Ungdomsskole Bergendals Allé Odense SV Generel fokus på digitalisering i BUF Besparelser på ledelse Rammebevillinger og tilskudsordninger Klubber og ungdomsskoler Som udgangspunkt betragter vi øget digitalisering som en positiv intention. Men der er alt for mange eksempler gennem de senere år på indførelser af systemer, som ikke matcher den ungdomsskolemæ ssige virkelighed, og som ofte har væ ret forbundet med store implementeringsvanskeligheder og ekstra ressourceforbrug. Elektroniske systemer skal understøtte og tilpasses den primæ re kommunale service og kvaliteten deri ikke omvendt. Vi tager til efterretning, at der skal spares på ledelse. Dog skal man væ re opmæ rksom på, at kvaliteten i den differentierede og forebyggende opgaveopløsning, som ungdomsskolerne er kendt for, også kræ ver tilstræ kkelig ledelsesmæ ngde. I trange og beskæ ringsramte tider er der måske endnu mere behov for offentlige arrangementer og fæ llesaktiviteter med bred publikumsappel. Odense har jo brug for at væ re en (endnu mere) attraktiv by også for nye skatteborgere, og gode oplevelser kan jo også væ re effektiv forebyggelse! Sparekravet bekymrer os, da ungdomsskolernes og klubbernes budgetter i forvejen søges anvendt på en måde, der har størst mulig forebyggelsesmæ ssig effekt, såvel socialt som kriminalpræ ventivt. Besparelsen kan derfor vise sig at afstedkomme langt større kommunale udgifter på læ ngere sigt. Det kan givetvis bevirke besparelser på læ ngere sigt, men her og nu kræ ver det ressourcer at ivæ rksæ tte en intensiveret inddragelse af frivillige, styrkelse af medborgerskab i lokalområder samt Tlf Fax [email protected] DATO 16. august 2011 REF. eran JOURNALNR. JOURNALNR EKSPEDITIONSTIDER: Man. - tors Fre

244 opbygningen af selvbæ rende lokalsamfund, og vi skal også gerne bevare muligheden for at væ re til stede i lokalområder i opsøgende øjemed, som fritidskontakt og som fritidsformidler. Ved udmøntningen bør man derfor væ re meget opmæ rksom på at begræ nse den negative effekt på ungdomsskolernes og klubbernes mulighed for at arbejde forebyggende mest muligt. Besparelsernes afledte effekter Mange besparelser på enkeltområder inden for BUF rammer ikke kun området selv, men får derimod også indirekte effekt på kvaliteten i andre områders børn- og ungearbejde. Beskæ ringen af det tildelte beløb pr. 10. klasse er bare ét blandt flere konkrete eksempler, men derudover kan forringede muligheder for synergieffekt i det tvæ rgående samarbejde også næ vnes som et eksempel. Med venlig hilsen Dalum Ungdomsskoles MED-udvalg Erik Ravn Nielsen formand Camilla Nøttrup næ stformand 243

245 Fritidsafdelingen Odense Kommunes 65 klubber Klub Rosengård Ø rbæ kvej Odense SØ Tlf Fax Høringssvar i forbindelse med budget I Klub Rosengård synes vi at yde et stort og væ rdifuldt stykke Børn- og ungearbejde. Vi glæ der os over de processer, som er sat i gang for at styrke arbejdet omkring hele lokalområdets børn og unge. Med fokus på netvæ rksdannelse og tvæ rfagligt samarbejde omkring vore børn og unge, bør vi væ re bedre rustet til at sikre, at de børn og unge med sæ rligt behov, også reelt er de børn, vi får givet den største opmæ rksomhed. Vi er i øjeblikket godt på vej til at få etableret et bedre samarbejde ud i foreningerne, så vi kan få mange af de frivillige hæ nder i spil. Alt sammen tiltag, der som udgangspunkt går fint i tråd med Jørgen Clausens overskifter for Odense i en ny virkelighed ny velfæ rd. Vigtigt i vores arbejde er stoltheden af det vi kan og glæ den ved at væ re med i arbejdet med vores børn og unge. Det giver direkte afsmitning på det vi kan/yder i vort daglige arbejde. Desvæ rre har budgetnedskæ ringerne i 2011 allerede sat dybe spor hos nogle af vore samarbejdspartnere. Børn- og ungesagsbehandlere sygemeldes, sager går i stå. Miljømedarbejdere i ungeafsnittet er reduceret til ukendelighed. Dette har altid væ ret to vigtige parter i det tvæ rfaglige arbejde med vores børn og unge, og har betydet et øget pres i vores daglige arbejde. DATO 16. august 2011 REF. anlr JOURNALNR. JOURNALNR EKSPEDITIONSTIDER Fritidsklubben Juniorklubben tirs Ungdomsklubben Man. og Tors TELEFONTIDER Man. - Fre Når vi vender blikket mod det sidste halve års arbejde, må vi erkende at der er lagt et øget pres ud i klubberne. Vi står med unge hver dag, hvor foranstaltninger der tidligere kunne væ re en hjæ lp, ikke læ ngere er mulige. Medarbejdere som føler sig mere alene, hvor det eksterne netvæ rk føles læ ngere væ k. Klubberne er i gang med omstruktureringer, som har betydet sammenlæ gninger til større enheder. Dette forventes at give styrket faglighed og bedre tilpasningsmuligheder/stor fleksibilitet bedst mulig udnyttelse af ressourcer. Forhåbentlig ødelæ gges ikke, alle de fine intentioner, ved nye budgetnedskæ ringer, allerede inden det får fuld gennemslagkraft. Det er ikke alene ideer til reduktion inden for klubber og ungdomsskoler, der vil få store konsekvenser inden for vores arbejde. Det er i høj grad også den 244

246 skæ rpede visitation i forhold til foranstaltninger og anbringelser af udsatte og handicappede børn og unge. En anden af Jørgen Clausens hoved overskrifter er forebyggelse frem for brandslukning. Skal denne blive til virkelighed inden for børn- og ungearbejdet, så må der satses noget mere på de menneskelige ressourcer omkring vore børn og unge. Det er fremtidens vigtigste ressource vi gambler med! Venlig hilsen Anne Liff Rasmussen Leder Direkte tlf [email protected] 245

247 246 Børn- og Familieafdelingen

248 Høringssvar vedrørende Børn og Ungeudvalgets ideer til reduktioner. Kommentarer vedr. alternative forslag: Skæ rpet visitation i forhold til kontantydelser, foranstaltninger og anbringelser for udsatte og handicappede børn Som ansatte i foranstaltningsområdet oplever vi i stigende grad, at de familier der henvises hertil har mere komplekse problemer og at børnene lider under dette. Med udsigt til fæ rre midler til behandlende foranstaltninger, kan vi frygte at familier, der allerede lever med problemer, vil blive afskåret fra at få tilbudt hjæ lp inden problemerne er vokset sig store og mere komplekse. Det vil få store konsekvenser for de børn og unge, der lever i disse familier. Vi ved, at det har stor betydning, for de familier vi møder i vores arbejde, at de kommer i kontakt med os, og får den hjæ lp og støtte, som er nødvendig, for at kunne arbejde sig ud af problemer. Det er vanskeligt at overskue, hvad der skal blive af de familier, børn og unge, som kun har lette problemer. Hvad er et tungt problem og hvad er et let problem?? For et barn eller en ung der lever i familier med problemer og konflikter, er det altid tungt at væ re i. Den tidlige indsats som indtil nu har væ ret opprioriteret i Odense kommune, har betydet, at vi i familiehusene har fået kontakt til flere børn, tidligere. Der er lavet vigtigt forebyggende arbejde på dette område bla. sammen med sundhedsplejeskerne. Der er brugt mange ressourcer til at styrke og opkvalificere medarbejdere til at varetage dette område. Et andet vigtigt element i vores arbejde er netvæ rksarbejdet, hvor vi i udpræ get grad samarbejder med normal-systemet, læ rere og pæ dagoger. Disse mennesker er meget betydningsfylde for de forandringer som familier, børn og unge skaber. Netvæ rket som er omkring børnene i dagligdagen kan fordi, de bliver inddraget gennem vores arbejde, væ re opmæ rksomme og støtte op om børnene og deres familier. Vi kan frygte, at man ved at udskrive familier hurtigere eller afvise at bevilge hjæ lp, fordi problemet ikke er tungt nok, kommer til at udsulte normalsystemets ressourcer, i forhold til den ekstra støtte og opmæ rksomhed, som børn med ekstra behov har brug for. Væ sentlig nedprioritering af forebyggende og tvæ rfaglige indsatser i Dag og Døgn Den forebyggende indsats har løbende væ ret under pres. Når man væ lger at spare på forebyggelse er det sandsynligt, at problemerne vokser sig større, inden familier og børn får tilbud om hjæ lp. I familiehusene har vi igennem flere år kunne tilbyde familier åben anonym rådgivning. Det har væ ret meget søgt, og er et godt etableret tilbud til familier i Odense kommune. Fakta er at vi har ca. 375 henvendelse om året og afvikler ca. 750 samtaler med foræ ldre, børn og unge. Herforuden har vi kunne tilbyde familier 8 x rådgivende samtaler efter normale visitationsprocedure, hvilket også er meget søgt. For en måned siden var der ca. 60 familier, der ventede på at komme i gang med sådan et forløb. Nu er ventelisten netop nedbragt til det halve. Familier venter op til ½ år på at komme ind. Hvor skal de familier og børn hente hjæ lp, hvis man væ lger at skæ re 11- rådgivningen ned eller væ k? Generelt er der stor efterspørgsel på rådgivning og støtte til børn og unge, hvor problemerne ikke er blevet til tunge familiesager. I familiehuset på Vandvæ rksvej har man Club 11, som er meget søgt. Det fortæ ller noget om behovet for hjæ lp, som ikke alene kan klares ved at tilbyde hjæ lp til de børn, unge og familier der har indlysende problemer. Der findes også mange som slås med problemer af mere stille karakter, og derved ikke kommer til at fylde så meget i vores system. Kommentare i fht. forslag til reduktion: 247

249 Reduktion af personalenormering i børnehusene ( 1/3 stilling) Bugetmodel ( klassedeling fra 26 til 28 elever, - incl. tilbageløbsmidler til store klasser) Nedlæ ggelse af en knast Ovenstående tre forslag berører alle normeringen i normalområdet, som vi samarbejder med. Hvis man væ lger at læ rere og pæ dagoger skal tage sig af flere børn, vil der blive mindre tid og opmæ rksomhed til det enkelte barn. I forvejen oplever vi, at læ rere og pæ dagoger har travlt, og vi kan frygte at nedskæ ringer på dette område, kan betyde mindre opmæ rksomhed og støtte til børn og unge med sæ rlige behov. Børn og unge med stille og indadvendte problematikker vil blive vanskeligere at få øje på, når der bliver fæ rre voksne pr. barn. Som næ vnt inddrager vi læ rere og pæ dagoger i behandlingsarbejdet, hvor de med deres kendskab til barnet/den unge leverer vigtige bidrag til de forandringer familier, børn og unge arbejder på. Vi kan frygte, at læ rere og pæ dagoger som konsekvens af besparelser, kan blive nødsaget til at prioritere anderledes i forhold til de børn de har ansvaret for, og således fravæ lge at bruge tid og ressourcer på dette vigtige netvæ rksarbejde. Odense d. 15. august 2011 På vegne af kollegaer i D/D Birgit Hjort Johansen, ansat i familie og ungehuset 4-18 år på Vandvæ rksvej. TR for DS 248

250 10. august 2011 Høringssvar fra Løkkehus Børnehjem vedr. Oversigt over ideer til reduktioner. Løkkehus Børnehjem anerkender, at der er behov for nytæ nkning i forhold til den virkelighed som aktuelt er for Odense Kommune. Generelt oplever vi, at materialet Oversigten over ideer til reduktioner skitserer en service forringelse for borgerne i Odense Kommune. Konsekvenserne og ideerne til reduktionerne giver et billede af, at der sker en forringelse på normalområdet, at specialområdet bliver nedprioriteret og at afskedigelser er uundgåelige. For Løkkehus Børnehjem har specialområdet vores specifikke bevågenhed idet, at forringelserne på almenområdet samtidig vil få en stor betydning på vores arbejde med børn og familier. I forslaget Skæ rpet visitation i.f.t. kontantydelser, foranstaltninger og anbringelser for udsatte og handicappede børn foreslås bl.a. en mere restriktiv vurdering. Bekymringen i forbindelse med dette forslag er bl.a., at den mere restriktive vurdering ikke bliver ud fra en faglig vurdering, men mere ud fra en økonomisk vurdering. En vurdering, som på sigt kan betyde flere udgifter, da indsatserne måske ikke altid vil få den fornødne faglige kvalitet. Et af forslagene til reduktion er at spare på specialområdet ved at skubbe opgaver over i almensystemet, bl.a. med henvisning til en større indsats omkring inklusion. I sig selv er inklusion en rigtig god ide det er baggrunden man i væ rksæ tter på, som kan væ re bekymrende. Det forekommer, at der i forslagene kan opstå en disharmoni, hvor fagligheden, omsorgen, trivslen og udvikling bliver taberne dermed bliver taberne familier og børn/unge med behov for sæ rlig støtte og omsorg. I de seneste år har der væ ret en del besparelser i specialområdet. Dette har medført et øget pres og i nogle tilfæ lde betydet trange kår for trivslen på arbejdspladsen. Med forslagene i Oversigten over ideer til reduktioner frygter vi det vil kunne medføre et yderligere pres på medarbejdernes faglighed og praksis og dermed forringe det faglige niveau, som er nødvendig for at kunne udføre en forsvarlig indsat i opgaveløsningen. Forslaget vedr. Æ ndret organisering BFA med fokus på adm. og ledelse læ gger op til en igangsæ ttelse af en proces, hvor der skal ske en effektivisering og besparelse. Det er altid en godt, at se sin organisation efter, om der er ting der kan gøres anderledes og bedre. Vi er på Løkkehus Børnehjem inde i en proces, hvor der bl.a. er blevet reduceret i ledelsesdelen og dermed eksempelvis ledelsesstøtten til medarbejderne. 249

251 Vi er i samarbejde med de andre tilbud i Dag og Døgnfunktionen i gang med at effektivisere, omorganiserer, kompetenceudnyttelse på tvæ rs af tilbudene at koble opgavevaretagelsen. På nuvæ rende tidspunkt bliver der arbejdet meget på at få ovennæ vnte processer til at virke, således at Løkkehus Børnehjem fortsat kan væ re med til at varetage kerneopgaverne til gavn for udsatte børn/unge og deres familier. Der er p.t. et stort behov for at der bliver skabt ro og tryghed omkring reorganiseringen, således at varetagelsen af kerneydelsen i forhold til forebyggelse og udsatte børn og unge kan fungere optimalt. Det har en stor betydning for udviklingen af tilbudene på området, ledelsesstøtten og den økonomiske styring, at der er perioder med ro, kontinuitet. Det gæ lder ikke kun i den næ re organisation, men også i forhold til den brede organisation. I forbindelse med høringen har det underet os, at den er placeret i en periode, hvor der er sommerferie. Det har væ ret overordentligt svæ rt at få en samlet debat omkring det udsendte materiale Oversigten over ideer til reduktioner. På trods af udsigterne for FBA og dermed vores funktionsområde, vil vi fortsat bestræ be os på at yde en god og forsvarlig socialpæ dagogik inden for de afstukne rammer, og i samspil med vores samarbejdspartnere arbejde på at sikre gode og bæ redygtige løsninger til gavn for både børn og familier. Løkkehus Børnehjem Ledelse og medarbejdere. 250

252 11/ Børn- og Ungesocialrådgivningens høringssvar vedr. budget 2012 Besparelsesforslagene har væ ret drøftet på MED-udvalgsmødet i Børn- og Ungesocialrådgivningen d. 11/8-2011, og vi har valgt at ledergruppen, børn- og ungesocialrådgiverne og familieplejekonsulenterne afgiver sæ rskilte tilbagemeldinger. Ledergruppens tilbagemeldinger: Ledergruppen har specielt forholdt sig til forslaget om æ ndret organisering i BFA - med fokus på administration og ledelse, og ønsker at tilkendegive følgende: - De administrative funktioner er tæ t forbundne med kerneopgaverne, så besparelser på ledelse og administration er ikke en sikring af, at borgerne rammes mindst muligt. Tvæ rt imod er de administrative medarbejdere en forudsæ tning for, at de specialiserede administrative opgaver kan løses sikkert og effektivt BUS varetager myndighedsområdet som er lovgivningsmæ ssigt meget komplekst, og hvor medarbejderne har brug for let adgang til faglig støtte - det væ re sig fagspecialister, teamledere eller konsulenter. - Udvalget skal væ re opmæ rksom på, at reorganiseringer medfører usikkerhed og uro, møder og ekstraordinæ rt stor kommunikationsbehov og dermed produktionstab. Det er derfor vigtigt, at det bliver muligt at skabe langtidsholdbare æ ndringer. Blandt de øvrige reduktionsforslag er vi betæ nkelige ved forslaget om "reduktion af åbningstiden i børnehuse fra 52 til 48 timer" som vil betyde en alvorlig serviceforringelse for borgere og medarbejdere. Medarbejdere i kommunen vil få vanskeligere ved at arbejde fleksibelt, hvis åbningstiden indskræ nkes. Herudover er vi også betæ nkelige ved forslaget om "nedlæ ggelse af 1 knast" idet vi frygter at de børnehuse der skal modtage børnene ikke har mulighed for at få de fornødne ressourcer, hvorfor forslaget vil indebæ re forringelser for en meget sårbar gruppe. --- Børn- og ungesocialrådgivernes tilbagemeldinger: Socialrådgiverne i Børn- og Ungesocialrådgivningen oplever et øget arbejdspres i forlæ ngelse af indførelsen af Barnets Reform. Der blev ikke tilført ekstra ressourcer til udførelsen af de nye arbejdsopgaver, som er indeholdt i lovgivningen. Samtidig er der inden for organisationen øgede krav om effektivisering og opmæ rksomhed omkring fordeling af de begræ nsede økonomiske ressourcer med henblik på at hjæ lpe bedst muligt, hvor det gavner mest. Vi har allerede i indevæ rende år på alle distriktskontorer oplevet en reducering af de ledelsesmæ ssige ressourcer, hvor ledige stillinger ikke er blevet genbesat. 251

253 Disse organisationsmæ ssige æ ndringer giver anledning til uro og usikkerhed blandt ansatte. Vi er vidende om, at der er nye æ ndringer på vej. Denne reduktion af ledelsesmæ ssige ressourcer har haft stor indflydelse i forhold til en effektiv og rationel tilrettelæ ggelse af arbejdsdagen, hvilket bliver sæ rlig mæ rkbart i en organisation, hvor der kan opstå akutte hæ ndelser, der skal handles på her og nu med konsekvenser for allerede planlagte og presserende arbejdsopgaver. Vi ser et behov for, at man i forbindelse med reducering af personalemæ ssige ressourcer har fokus på fordelingen mellem de personer, der beskæ ftiger sig med den direkte sagsbehandling, og de personer, der inden for ledelse og administration er afgørende for flow i arbejdsgangene. Skal vi som socialrådgivere arbejde effektivt i vores sagsbehandling, er tilgæ ngelighed fra ledelsen med henblik på mulighed for faglig sparring kombineret med kompetence til afgørelser stæ rkt påkræ vet. Besparelser på ledelse og administration bør ske i en sammenhæ ng, hvor man samtidig har fokus på en effektivisering i forhold til prioriteringen i de ledelsesmæ ssige opgaver med fokus på tilgæ ngelighed og kompetence og mindre kontrol. Der er behov for ledelse, støtte, sparring og fokus på fortsat faglig udvikling for at kunne bevare et højt fagligt niveau i sagsbehandlingen. De arbejdsopgaver, som ikke kræ ver en direkte socialfaglig indsats vil med fordel kunne effektiviseres gennem en mere central placering i organisationen. Vi er opmæ rksomme på, at der skal findes besparelser, og vi er klar over, at vi vil komme til at mæ rke disse Vi vil samtidig gøre opmæ rksom på, at vi er i en situation, hvor vi er udfordrede af konsekvenserne af Barnets Reform, i perioder høje sagstal, arbejdspres som følge af opfølgninger og deadlines. Vi er bekymrede for, at dette kan medføre manglende overholdelse af lovgivningen tillige med udvikling af arbejdsbetinget stres hos flere af vores kolleger. Blandt de øvrige reduktionsforslag er vi betæ nkelige ved forslaget om "væ sentlig nedprioritering af forebyggende og tvæ rfaglige indsatser i Dag & Døgn". Forslaget går stik imod bestræ belserne på at yde en tidlig indsats og forebygge at problemer udvikler sig, så der opstår behov for mere omfattende indsatser. --- Familieplejekonsulenternes tilbagemeldinger: Familieplejens høringssvar i forbindelse med de Foreløbige forslag til reduktioner der kan indgå i finansieringen af Odense En ny virkelighed og punktet Ændret organisering i BFA med fokus på administration og ledelse. Familieplejen har igennem de senere år, væ ret igennem en stadig udvikling rettet mod at kunne imødekomme et stadig stigende antal opgaver, herunder bl.a. flere anbringelser i plejefamilier. Der er øget fokus på anbringelse af børn i plejefamilier frem for på institution bl.a. foranlediget af Barnets reform, som også stiller større krav om uddannelse og supervision af plejefamilier. 252

254 Familieplejen oplever større forventningspres fra Børn og ungesocialrådgivningen og flere akutte anbringelser. Det er derfor vigtigt, at der fortsat sikres ledelse af og opbakning af medarbejderne og at ledelsen har fagspecifik indsigt. --- MED-udvalget for Børn- og Ungesocialrådgivningen Grethe Bremsøe Funktionschef og formand Ditte Rasmussen Socialrådgiver og næ stformand 253

255 254 % &%! '%! 2 #""#""", ")* "),,,,# (,7,, 9 711# :1,.1,7, / 7 1 1#( 7,1..,,,,# (%! 2.,,, 7 1,%.. 0 # 6,"# #! - $!..-/.. / (, #,0! %& ' ( -3, 7 1,#,' #! $ ',1,,,, <7 1,.11# # #,1 ( 1 % 7.. #,#1, # 9, -3,. * #

256 9 < 7,, 1, *1 7 1,# :1,. / A,. ( 7 1,@="*= A # 6,.* 1,,, # (,,,,,..# +,,,,7,, > 9 ""!,. < 1*1 ( ## /,, 7,,,, * 7 1,< # 1., 1, / 7 # ( # # / 7 #(,,,,,1 # /,, 09M*# 0,,, # 3,09M*,,,,,, 7 # #11.,5(/*. 3$* #3,,.,6 #,,1.,1, 5(/*,, 1.#( )"N 1.# (,,,,,1,##,,,,,* 7#(,,# # 255

257 (,1,,,,, /6* 7# 8.,,,, 1#2. 1 1,,,# 7 # ) 3 # 1 6 *,*( / 7, 16 # )# 1 % ' 21 % (3-/.. 256

258 % *" +,-++,-. )1, 7 1#9,,,# 3,1 ")", 7,., # 1, 1, 7* # /,7 $, 1, ")),, 1 A.,1 # :1,,, 1 #(, *+,,7 < ###7 # $$) 0,,#(?,, #,,.11, #,,, # (, # $!/ #,,,, <, 7 #(,, 1 GA, 7,1?# 1,,,, 7 1 # 5 )7 1, 7. #(,,,,7, 7#(1, 257

259 ,,, 7,, 1,,, # +,,,,, 1,,1 7 # $! 5 7 1,1,# 7 7,# (,,,,,7, ** 1, 7 4#5,4O,,,, 1 7, 7, # 9,,,,,,,#,,.. 1,#,,,6*+,, 1 11.,.# 234 0,,, A.,,.# )#!+ 258

260 259 5 ' 5 1.,,,, #(,,,,..11#(,,,,,, 1#(11,,,,.,1,, #.7 1,,,,.# 3,*, 7# 6 +/# # 1, # 4 <<,# (,.# ( #,,1.,, 7,,,. # 4 #

261 260 %! " +,-++,-. 5,, 1 *,1, < 1,,7 #(#(,11, #5,1# ## :.,,,,1 #,,,..,7 # 4 (, 1 #(,1 1#(,,,,. 1#9..,,,1,,1,1, # G3* G###. 1 (,, #,<,,,#(, 7,,#(,,,,, #(,,,, 77#$,,,*,., 6 7,, 1#(,,, 1.#,1#0, 1, GG 1,, # P ,1, 29#(..,,#,1,, 7 #( 1,,#< 7 6##

262 , 7 1,,,,# 7 7, 7,, 7, 7 1,#(,,,,,7, 17 1, *< #, ### 7 # 01 7,,,,1,., 1,#(, 1, 1 7 #(,,,,, #37,,1,,,,11,,,7#(,,#0 1,, 1,1,, 1,, # 2 6* 1, 1,.#81. 1, #2>$ #$ ( 7,,,,#(. G G1 >,# (,1,, 7 7,,. 1# 1 1,# 5 %. #6 7Q 4 4!.-6-/..

263 % 6! 7" 3# 1,,,729O7,1,, 1 #(, 7# /,, 09M*#(,, #3,09M*,,1,,, 7 # # (,,,.*,,#,,1.,1,. # 5 11,,7, #/,09M,, #5(/. 1 # 5,# (,,,,,1,##,,,,,* 7#(,,# # 6R 7,,,,,,,# 5 1 / 7,,,,.,,,# 51,, 1,1,,,,. # 3R/ 7,?,,1,,R/#),,,1,,.,, +2 /, 1 7.1,, 7 *)"#(. 1 71,,, #211,,, #,#, D # 262

264 6,,# 2, 1 D.. #(, D G G,.#,,S, 0 G G,< # 0, 1. D,. 1,, 1 -.#, # 011 )"N1. #0 11,6,,,. 11 # 0,,, ,.,# ,,,#(,,, 7, 1 # 1%+7 % 3 ")) ) N1*# 5, T#,,1,#3# 1,.., #/,. 1 1,,,1. # 1,,,,19(/(#3,, 7,,,, /,,1 #0, # (,.,*# ( 7 1 1, #(.,1,1#, 7 # ( 7 *1# / 7 *1,, U # 263

265 3 *,7, *,,,,1 # ( 7 1 < <, 1, *,7, *,1 7.,1 <,,,, 1 # 5, U U* < * 7 *,.,, 7 *,,, #!' 21 %!.-6-/.. 264

266 Høringssvar fra B-siden i Tandplejens MED-lokaludvalg til de påtæ nkte besparelser på Tandplejens budget for 2012 Læ ngere intervaller og senere indkaldelse af småbørn vil betyde en stor reduktion af klinikassistenter de næ ste 4 år, svarende til 4 fuldtidsansatte klinikassistenter frem til 2015, samt reduktion af tandlæ ger. Dette giver et øget arbejdspres hos de øvrige medarbejdere, som i forvejen er kraftigt reduceret, dels med reelle afskedigelser, ikke genansatte stillinger ved naturlig afgang, samt manglende vikardæ kning ved barsel og læ ngerevarende sygdom. Konsekvensen heraf er, at den forebyggende og sundhedsfremmende indsats for børn med ringe tandsundhed minimeres, da der bl.a. er fæ rre klinikassistenttimer at gøre godt med de næ ste fire år frem til Intet mindre end katastrofalt for det enkelte barns tandsundhed, smerter, manglende søvn, dårlig ernæ ring og ringe livskvalitet til følge. Det er B-sidens opfattelse, at den påtæ nkte besparelse på 5,5 mio. kr., på ledelse og administration vil betyde forringede arbejdsfold for hele Tandplejen, og vil påvirke Tandplejens kerneydelser i negativ retning. Tandplejen har siden 2004 sparet mio. kr. med reduktion af medarbejdere og ledere til følge, og der er ikke læ ngere plads til yderligere besparelser. Vi skal derfor anmode Byrådet om at undlade besparelser i Tandplejen. Odense d. 16. august 2011 På vegne af medarbejdersiden i Tandplejens MED-lokaludvalg Lone T. Jensen Næ stformand 265

267 Høringssvar fra ledelsessiden i BFA s afdelingsudvalg til materiale udsendt af BUU efter udvalgsmøde d. 21. juni 2011 vedr. budget 2012 Dette høringssvar vedrører udelukkende budgetmaterialets forslag om at spare 5.5 mio. på ledelse og administration i Børn- og Familieafdelingen. Hvis udvalget beslutter en besparelse på 5.5 mio. forventer BFA, at det betyder en reduktion på stillinger, som hovedsageligt varetager opgaver inden for disse hovedområder: - faglig ledelse, sparring og udvikling - personaleadministration samt økonomisk styring, støtte og udvikling - projekt- og analysearbejde, økonomisk og faglig dokumentation samt formulering af politiske oplæ g, strategier m.v. A-siden er enig i bemæ rkningen i konsekvensbeskrivelsen om, at forslaget vil indebæ re betydelige nedskæ ringer på ledelse og administration i Børn- og Familieafdelingen. Dette skyldes, at afdelingen de seneste år allerede har gennemført flere reorganiseringer og besparelser, der har medført effektiviseringer og reduktioner i ledelse og administration. Nedskæ ringer på ledelse og administration vil indirekte betyde forringede vilkår for de medarbejdere, som udfører afdelingens kerneydelser til børn, unge og deres familier. Ledelsen og administrationen i Børn- og Familieafdelingen er tæ t forbundet med fagfolkene og kerneydelserne, som de understøtter og udvikler via ledelsesstøtte, trivsels- og arbejdsmiljøindsatser, udviklingsprojekter, analyser, sekretæ rbistand, økonomistyring og meget andet. Når der spares på ledelse og administration, kan det ikke undgås at give de mange udførende fagfolk lidt ringere vilkår. Afdelingen forventer desuden, at besparelsen kan betyde, at der i fremtiden vil væ re behov for, at topledelse og politiske udvalg stiller endnu mere prioriterede og præ cise opgaver. Ledelsessiden i BFA afdelingsudvalg 266

268 Høringssvar vedrørende forslag til besparelser fra medarbejdersiden i Børn- og Familieafdelingens Afd. MED udvalg. I Børn og Familieafdelingen dæ kker vi som medarbejdere et område, der tager sig af: - den tidlige og forebyggende indsats overfor børn og familier - indsatser overfor børn og familier med sæ rlige behov herunder udviklingstruede børn og børn med handicap. Alle fagområderne har igennem mange år væ ret udsat for besparelser i form af reorganiseringer, effektiviseringer, kapacitetstilpasninger samt regulæ re besparelser med personalereduktioner og som i sidste ende har givet serviceforringelser i forhold til børn og familier. I Børn- og ungepolitikken fremhæ ves, at der skal satses på tidlig og forebyggende indsats med fokus på helhedsforståelse, foræ ldresamarbejde og tvæ rfagligt samarbejde. Medarbejderne oplever en stigende diskrepans mellem intentionerne i Odense Kommunes børn- og ungepolitik og virkelighedens verden. Uanset hvor det besluttes, at de kommende års besparelser skal erlæ gges både i de egentlige forslag samt i de alternative forslag til reduktioner, vil det ramme alle børn og ikke mindst de udsatte børn i byen: - At slæ kke på intervallerne i den sundhedsfremmende og forebyggende indsats til børn og unge hvad angår tandpleje og sundhedspleje vil gå ud over det enkelte barns mulighed for at få rettet op på en begyndende uheldig udvikling. Disse børn vil måske blive fanget op andre steder, når de uheldige konsekvenser af besparelserne er en realitet smerter, manglende søvn, dårlig ernæ ring, overvæ gt og generel dårlig trivsel. - Inklusion er en god idé, men at skubbe ekstra opgaver over i normalsystemet uden medfølgende ressourcer er bekymrende for det enkelte barns videre trivsel. - Effektivisering / lukning af specialrådgivningen for småbørn, nedlæ ggelse af en knast samt servicetilpasninger og personalereduktioner i de udførende specialistgrupper vil skubbe yderlige på i forhold til den afspecialisering, der allerede er godt i gang overfor børn med de mest omfattende behov. En meget bekymrende udvikling. - Æ ndring af den administrative og ledelsesmæ ssige organisering i BFA bør overvejes med fokus på fastholdelse af ledelse tæ t på den enkelte medarbejder. Hos den næ rmeste leder fås faglig sparring, supervision på enkelte sager osv., hvilket også er med til at opretholde flowet i opgavevaretagelsen. At beskæ re yderligere i den administrative funktion vil skubbe administrative opgaver ud i de faglige / udførende enheder. Dette vil betyde, at tiden til kerneopgaverne igen reduceres. 267

269 - Besparelser påvirker den enkelte medarbejder, der rammes på sin faglighed og sin praksisudøvelse. Dette medfører et øget arbejdspres, hvilket forringer et i forvejen skrantende arbejdsmiljø. Vi kan væ re bekymrede for at dette med tiden vil medføre et øget sygefravæ r. - Det er bedrøveligt, at økonomiske aspekter får indflydelse på, hvilket liv børn i Odense må tåle at leve i årerne fremover. Vi er bekymrede for at besparelserne vil medføre, at flere børneliv får forringede fremtidsperspektiver. Endvidere henvises til de høringssvar de enkelte afsnit i Børn- og Familieafdelingen har indsendt Venlig hilsen Medarbejdersiden i Børn- og familieafdelingens Afd. MED udvalg august