De 5 mål i Den aktive borger

Transkript

1 R e v i d e r e t d e n 1 2. m a j De 5 mål i Den aktive brger Knkretiseringen af Den aktive brger i fagmrådet Sundhed g Omsrg, er på nuværende tidspunkt centreret mkring 5 mål. Disse mål er langt fra udtømmende fr arbejdet med Den aktive brgere, men skal i stedet ses sm en priritering af de vigtigste, g sm en metde til at strukturere det videre arbejde. De 5 mål indplacerer sig grundlæggende i t grupper. En gruppe, der primært følger et internt spr altså, hvrdan gearer vi rganisatinen g persnalet til at løfte pgaven med Den aktive brger. Og en anden gruppe, der i højere grad peger ud md brgerne, g hvr eksempelvis Ældreplitikken spiller en væsentlig implementeringsrlle. Den følgende uddybning af de fem mål samt tilhørende indsatsfrslag, er et resultat af arbejdet på udvidet lederfrum, henhldsvis den 2. februar samt den 4. marts. 1) Udbredelse af en fælles frståelse Dette mål sigter md, at alle medarbejdere i Sundhed g Omsrg gives mulighed fr at stifte bekendtskab med paradigmeskiftet (fra service-kmmune til facilitatr-kmmune) g Sundhed g Omsrgs frståelse af Den aktive brger. Det er altafgørende fr succes, at alle medarbejdere i Sundhed g Omsrg gøres beviste m det nye paradigme, g hvrledes dette påvirker deres rlle sm medarbejdere i kmmunen. Opgaven ligger i at versætte paradigmeskiftet til den enkelte medarbejders hverdag g arbejdspgaver altså, hvad betyder dette fr mig? Frudsætningen fr at dette er muligt, er at vi alle taler ud fra samme frståelse - vi ved hvad det vil sige, når vi siger Den aktive brger. Indsatsfrslag I kølvandet på Rundturen, hvr Vibeke g Mrten frtæller m Naturens Rige g Den aktive brger, er det vigtigt, at hver enkelt enhed udarbejder en prcesplan fr enhedens videre arbejde med Den aktive brger. Succes med Den aktive brger kræver en vedvarende italesættelse af paradigmeskiftet g dennes påvirkning på medarbejdernes nye rlle. Der er dertil en række nye rd g begreber, der i højere grad skal bruges i hverdagen. Fra fr italesættelse den gde histrie Det handler m at italesætte Den aktive brger i alle tænkelige fra. I den frbindelse er persnalemøderne naturligvis mdrejningspunktet. En metder på

2 persnalemøderne kan være, altid at starte mødet med, at en medarbejder frtæller den gde histrie. Den gde histrie må meget gerne være en histrie, hvr det nye brgersyn Den aktive brger bliver illustreret. Derved gives der mulighed fr at dele nye gde måder at arbejde på. Ambassadørkrps/kulturbærere Oprettelse af et internt ambassadørkps i den enkelte enhed. Ambassadørerne er kulturbærere fr de tanker g værdier, der ligger i Den aktive brger. Udviklingsgruppe Oprettelse af en udviklingsgruppe/tænketank, der kan fdre lederfrum g lederteam med nye kvalificerede indsatser g initiativer. Innvatin i hverdagen Vi skal frsøge at udfrdrer vanetænkning. Kntaktpersnsrllen Der er behv fr en italesættelse g definering af denne rlle. Det kunne være anbefalelsesværdigt at prette en arbejdsgruppe, der kunne håndtere pgaven. Flder En flder m den aktive brger. Ligeledes indtænke den aktive brger i allerede eksisterende fldere. 2) Medarbejder- g lederudvikling I kølvandet på en ny kmmunerlle, stilles der uundgåeligt nye krav til kmpetencerne fr såvel medarbejdere, ledere g plitikere i Ringkøbing-Skjern Kmmune. Dette mål søger at klæde medarbejdere g ledere bedst muligt på til at varetage de nye rller. Der er brug fr pkvalificering af ledere g medarbejdere i Sundhed g Omsrg, så de evner at løfte de nye rller g pgaver. Det kræver først g fremmest en udredning af, præcis hvad g hvilke kmpetencer ledere g medarbejdere har behv fr at blive pkvalificeret i, g dernæst specifikke indsatser fr kmpetenceløft. Dette kmpetenceløft er naturligvis ikke kun en pgave, der tilfalder fagmrådet Sundhed g Omsrg i Ringkøbing-Skjern Kmmune. Det er derimd en helt central pgave fr samtlige ledere g medarbejdere i Ringkøbing-Skjern Kmmune. Det er derfr gså en pgave, der har en naturlig bevågenhed fra staben Intern Udvikling g Persnale. Indsatsfrslag Det står klart, at rller g krav hs såvel medarbejdere sm ledere, ikke nødvendigvis er sammenfaldende. Lederens arbejde er i vid udstrækning rammesættende fr medarbejdernes muligheder fr succes med den nye faciliterende rlle. Der er i særdeleshed behv fr fkus på kmpetencerne inden fr kmmunikatin, pædaggik g relatins-skabelse.

3 Medarbejderudvikling Kmpetenceløft Kmmunikativ. Anderkendende kmmunikatin. At kunne sige nej på en psitiv måde. Små sprgmæssige knep. Eksempelvis: spørg ikke hvad kan vi hjælpe dig med? Spørg i stedet hvad er dine planer i dag? Pædaggisk. Relatins-skabelse. Små tilgangsmæssige kneb i hverdagens arbejde. Nærvær g fkus i de enkelte situatiner. Mere fkus på nuet. Persnalet sm vejledere. Se værdien i små succeser. Initiativer Aktiv anvendelse af brgernes livshistrie. Tydelige verrdnede rammer, MEN fagprfessinel handlefrihed. Lederudvikling Medarbejderledelse Bygge kulturer p, g skabe gde ambassadører. Tæt på medarbejderne én til én. Være rllemdel. Tryghed g krav. Ledelsespgaver Opsøgende ift. de pårørende. Sikre tværgående relatiner netværk. Kmpetenceløft Viden m frandringsledelse. Tiltag Studiedage, idébank, teaterfrum, stafetten. Priritere daglige dnt. Handleplan Udarbejdelse af en handleplan fr hver enkelt beber - med den aktive brger sm udgangspunkt. Muligvis mere inddragelse af ADL taksnmi (redskab til at beskrive aktivitetsfrmåen inden fr en række hverdagsaktiviteter).

4 3) Aktiv i eget netværk g samfund Dette mål søger at fremme brgernes mulighed fr - i det nære netværk g samfund sm helhed - at tage aktiv del i velfærden. Målet peger både ud md brgerne, men gså ind i egen rganisatin. Medarbejderne i Sundhed g Omsrg skal påtage sig facilitatrrllen g understøtte brgerne i muligheden fr at blive mere (el. frblive) aktiv i eget netværk g samfund. Indsatser i dette mål skal søge at fremmer det aktive medbrgerskab hs kmmunens brgere. Indsatsfrslag Medarbejderrllen Finde de medarbejdere, der brænder fr samarbejdet - g give timer til arbejdet. Italesættelse af medarbejdernes nye rlle sm brbygger, facilitatr g understøtter hvrdan påvirker dét det daglige arbejde. Tænke ud af bksen, g mere aktiv inddragelse af netværk, pårørende g frivillige. Tværfagligt samarbejde aktiviteten, hjemmepleje, beskæftigelse sv. Indtænke brgernes ressurcer. Få indarbejdet en praksis fr, at beberne på vres ældrecentre i højere grad hjælper hinanden. Det kunne eksempelvis være: Køre brgerne ned til frkst g tilbage. Servere fr hinanden. Frtælle/snakke m nget vedkmmende har speciel viden m. Gøre nget fr andre i al almindelighed. Kntakten til pårørende, frivillige, naber g andet netværk Være pdateret på lkale muligheder. Eksempelvis hvilke rganisatiner Røde krs, Ældresagen sv. der kan etableres samarbejde med. Øge medarbejdernes kendskab til frivillige, lkale aktører (fx børnehave sv.) g mulighederne fr samarbejde herunder. Italesætte, at det er en pgave at fungere sm facilitatr kan give mrådet et skub. Etablere nye aktiviteter Fr ældre mænd. Inddrage brgerne i udarbejdelsen af aktiviteter. Brgerne har ressurcer disse skal i højere grad synliggøres. Blive bedre til at lkke brgerne til at benytte aktivitetstilbud, madtilbud m.m. Åbne p ud til lkalsamfundet Initiativer g arrangementer, der søger at inkludere lkalsamfundet. Det kan eksempelvis være besøgsaftaler mellem børnehave g ældrecentrene.

5 Den gde indflytningssamtale Hvad skal den indehlde? hvrdan frventningsafstemmer vi? Hvrdan får vi kmmunikeret vres brgersyn ud i denne indflytningssamtale? Udarbejdelse af lille pjece m Den aktive brger. Indarbejdelse af Den aktive brger i nuværende materiale. Bfrmer Ældrebliger med fællesarealer til aktiviteter, eksempelvis sm i Tarm. 4) Aktiv i eget liv Dette mål søger at fremme brgernes mulighed fr at være aktiv i skabelsen af egen velfærd. I dette mål ligger indlejret en frventning m, at brgerne i højere grad tager et ansvar fr at være aktiv i eget liv. Det skal i denne sammenhæng præciseres, at aktiv ikke nødvendigvis skal frstås sm fysisk aktiv, men nærmere, at aktiv kan erstattes af ansvar altså ansvar i eget liv. Kernen i dette mål er hverdagsrehabilitering g hjælp til selvhjælp. Den rehabiliterende tilgang er ikke ny i Ringkøbing-Skjern Kmmune, så dette arbejde skal blt videreføres g yderligere styrkes. Indsatsfrslag Medarbejderrllen Det allerførste møde mellem brger g kmmune. Frventningsafstemning. Handlemuligheder ved manglende verhldelse af aftaler. Indflytningssamtaler. Den aktive brger præsenteres. Fælles analyseredskab, sm alle kender g kan anvende. (Ressurceafklaring) Pædaggiske g kmmunikative kmpetencer til den udfrdrende dialg med brgeren herunder gså de pårørende. Hldningsbearbejdelse hs persnale. Fx hverdagsrehabilitering i Kvalicare. Rehabilitering Udredning af den hverdagsrehabiliterende tilgang i Ringkøbing-Skjern Kmmune hvem gør hvad, hvrdan g hvrfr? Hvad kan gøres bedre? Udbrede fælles budskab/definitiner på hjælp til selvhjælp g hverdagsrehabilitering. Italesætte hvad brgerne selv kan bidrage med, g samtidig synliggøre de små skridt. Visitatin g rehabilitering hænger sammen. Bedre g aktiv anvendelse af hjælpemidler/velfærdsteknlgi. Infrmatinsmateriale ajurføres g udvides Vi har i dag en lang række frskellige pjecer vi udleverer til brgere g pårørende. Disse skal ajurføres så de matcher Den aktive brger.

6 Behv fr plitiske udmeldinger Budskabet skal kmmunikeres ud til brgerne. Hldningsbearbejdelse hs brgerne. Brgerne skal pleve: Medejerskab udvikle hjælperedskaber. Mening g livsglæde. 5) Velfærdsteknlgi Dette mål søger at styrke arbejdet g bevidstheden med/m velfærdsteknlgi i Sundhed g Omsrg. Hvedargumenterne herfr følger grundlæggende t spr. Det ene spr hæfter sig til det ptentiale, der ligger i velfærdsteknlgi i frhld til at hjælpe den enkelte brger med at frblive herre i eget liv længst muligt. Det andet spr hæfter sig til medarbejderne i Sundhed g Omsrg. Her tænkes på velfærdsteknlgiens muligheder fr at effektivisere g lette ngle besværlige arbejdsgange, g dermed undgå arbejdsskader hs persnalet. Arbejdet med velfærdsteknlgi i Sundhed g Omsrg blev i begyndelsen af 2014 styrket betragteligt med ansættelsen af Gitte Rasbrg. Hendes pgave er bl.a. at have fingeren på pulsen i frhld til velfærdsteknlgi, g samtidig agere prjektleder på nye initiativer. Desværre er velfærdsteknlgi en bekstelig affære, hvrfr Sundhed g Omsrg ej heller kan sætte ind på alle frnter. Opgaven bliver derfr at sætte ind de steder, hvr udbyttet er størst g bedst jf. de t nævnte hvedargumenter venfr. Eksemplerne på velfærdsteknlgi er mange, ex: stemmestyrede gardiner eller vinduer, spiserbtter, full-service-tiletter, telemedicin g frflytninger. Indsatsfrslag En verrdnet strategi fr velfærdsteknlgi i RKSK En afklaring/debat m tilgangen til velfærdsteknlgi på tværs i kmmunen kan vi eventuel løfte punktet et niveau p. Der findes allerede en strategi fr Sundhed g Omsrg den bør revurderes. Definitin på de lavest hængende frugter. Der er brug fr en afklaring/definitin på, hvilken vej vi vil gå? Krt sagt, hvad er vres frmål med indførelsen af teknlgien? Er frståelsen af de lavest hængende frugt en besparelse? Frøgelse af brgerens selvhjulpenhed? Medarbejdernes arbejdsgange? Frebyggende tiltag Udstillingsvindue fysisk g virtuelt på tværs af fagmråderne. Man kan frestille sig, at brgerne i fremtiden kan have glæde af et sted, hvr de kan se g prøve ngle af teknlgiens muligheder, med henblik på eventuelt selv at købe hjælpemidlerne.

7 Aktivitetscentrene kan eventuelt tilbyde afprøvning af frskellige velfærdsteknlgier. Det kræver nysgerrighed Der skal indarbejdes en kultur fr nysgerrighed hs medarbejderne, så nye skæve idéer kan blmstre. Fra hvr de skæve idéer kan siges højt. Idéer APPs eller andre teknlgier til fysisk aktivitet. Udvikle APP til skemamedicinering, så det kan fregå på IPAD (Avale). Virtuelle rum til demente. Mere smart anvendelse af IT. Skærpe LEAN tanken. Kørelister på ældrecentre (effektivisering).