Småt er godt, og rundt er sundt
|
|
- Oliver Karlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Småt er godt, og rundt er sundt Ernæringsbehov hos småtspisende ældre borgere SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN
2 Guide Småt er godt, og rundt er sundt Ernæringsbehov hos småtspisende ældre borgere. Denne publikation er et af de redskaber, der er udviklet i Servicestyrelsens projekt God mad godt liv, der har til formål at kvalitetsudvikle madområdet til ældre. Servicestyrelsen Ældreenheden Edisonvej 18, 1. sal 5000 Odense C Telefon: Download publikationen på Servicestyrelsen.dk Indholdet er udarbejdet for Servicestyrelsen af Deloitte. Der kan frit citeres fra publikationen ved angivelse af kilde. ISBN: Januar 2011
3 I DENNE GUIDE KAN DU... Få inspiration til, hvordan der kan arbejdes systematisk med at skærpe småtspisende ældre borgeres appetit. Samtidig er det hensigten, at pjecen kan tjene som motivation til at fastholde et stort fokus hos plejepersonalet og i kommunerne på kost og måltider som vejen til god ernæring for ældre borgere. Denne guide er en af flere guides og redskaber, der sætter fokus på kvaliteten af maden til ældre. Redskaberne er udviklet som et led i Servicestyrelsens projekt God mad godt liv. Guiden er blevet til i samarbejde med fem projektkommuner: Kerteminde, København, Mariagerfjord, Roskilde og Århus. Guiden er således udviklet og testet tæt på praksis. Dette med henblik på at give inspiration, der er målrettet de behov og udfordringer, som kommunerne oplever i praksis. Landets kommuner, produktionskøkkener, plejecentre og hjemmepleje distrikter kan hente yderligere redskaber og guides, der kan forbedre kvaliteten af maden til ældre på Servicestyrelsens hjemmeside LANDETS PRODUKTION- SKØKKENER, PLEJECENTRE OG KOMMUNER KAN OGSÅ HENTE INSPIRATION I LIGNENDE MATERIALE: N FRISTETID N FYLD DAGENS MÅLTIDER OP MED ENERGI N HOLD STYR PÅ SKYSOVSEN N HVILKEN BETYDNING HAR PRODUKTIONSFORM OG EMBALLAGE FOR APPETITTEN? N HØJ MADKVALITET I HVERDAGEN N KOM GODT IGANG MED MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK N SÆSONENS RÅVARER N TALLERKENEN RUNDT N VALGMULIGHEDER GIVER TILFREDSE BORGERE S3
4 RUNDT ER SUNDT SMÅT ER GODT, OG RUNDT ER SUNDT. DET KRÆVER EN NY MÅDE AT TÆNKE PÅ, NÅR DER SERVERES MAD TIL ÆLDRE BORGERE, DER MANGLER APPETIT. MEN MED LIDT MOTIVATION OG GOD VILJE KAN ETHVERT MÅLTID GÅ HEN OG BLIVE EN FESTMIDDAG. Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige så stor kamp at spise nok og undgå at tabe sig. For undervægtige ældre er rundt lig med sundt. De skal nemlig have godt med energi i form af fedt og proteiner. Det opbygger musklerne og giver ældre større chance for at bevare deres styrke og smidighed. Dermed bliver de bedre til at klare sig selv og opnår i sidste ende en væsentligt større livskvalitet. Det kræver indsigt i for eksempel målgruppen og ernæringsscreening, motivering, masser af inspiration og tålmodighed at sørge for, at ældre borgere, der mangler appetit, lyst og kræfter, får nok at spise og drikke. Og vel at mærke det rigtige. Nedenfor ses en figur, der viser, hvad der kan komme ud af at arbejde målrettet med ernæring: HVAD KAN DER KOMME UD AF AT ARBEJDE MÅLRETTET MED ERNÆRING? Bedre humør S4
5 Som det ses af figuren ovenfor, kan en ernæringsindsats bidrage til, at ældre borgere opretholder eller genvinder kræfter og livskvalitet i takt med, at vægten øges. Ernæringsindsatsen kan endda være afgørende for ældre borgeres fysiske og psykiske sygelighed og bør derfor være et vigtigt omdrejningspunkt for den generelle helhedspleje. HVEM ER VÆRTERNE? Måltidet er en betydningsfuld del af plejen for ældre borgere. Ordsproget Uden mad og drikke duer helten ikke bevæger vores tanker hen på mad og drikke som livgivende medicin. Den erkendelse er afgørende for at kunne skabe de rigtige rammer for at få de småtspisende ældre borgere til at spise og drikke. For ældre borgere, der har brug for støtte i hverdagen, er plejepersonalet kilden til den livgivende medicin. Plejepersonalet har således en væsentlig rolle i forhold til at hjælpe småtspisende ældre borgere på rette spor til et rundere og sundere liv. Plejepersonalet har kort sagt ansvaret for at informere og motivere ældre til at spise og drikke tilstrækkeligt hver dag. Men plejepersonalet vil typisk også skulle kunne identificere ældre i dårlig ernæringstilstand eller ældre, der har risiko for at komme i dårlig ernæringstilstand. Eksempler på særlige karakteristika for disse ældre kan findes på de følgende sider. Plejepersonalet vil således også typisk være helt eller delvist ansvarlig for at registrere ældres vægt, vægtudvikling og energiindtag, ligesom plejepersonalet altid bør være opmærksom på, om der opstår forskellige risikofaktorer som for eksempel dødsfald i familien, der kan påvirke ernæringstilstanden. I mange tilfælde vil det således være plejepersonalet, der har viden om, hvorvidt ældre borgere eksempelvis bør visiteres til ernæringsterapi, men også om der skal tages initiativ til at bestille en mere energitæt menu i køkkenet. Derudover er det plejepersonalets rolle at sørge for gode rammer for måltidet; både i forhold til at sikre, at der er ro til at nyde maden, at bordet er pænt dækket op, og at maden er anrettet pænt på tallerkenen eller på fade. Alt sammen kan bidrage til at få den småtspisende ældre borger til at spise og drikke mere. Det forudsætter med andre ord, at plejepersonale og ledere har særligt fokus på indsatsen omkring kost og måltider i hverdagen som vejen til god ernæring. Dog er plejepersonalet afhængig af, at ansvaret for madens kulinariske og hygiejniske kvalitet løftes af produktionskøkkenet. Herudover er køkkenet ansvarlig for, at menuen er ernæringsmæssigt korrekt sammensat, og at der produceres, for eksempel menu til småtspisende, diæter og tygge-/synkevenlig kost. Kost og måltider som vejen til god ernæring bør være en fast del af helhedsplejen for ældre borgere. Så fasthold fokus i hverdagen! S5
6 HVAD KENDETEGNER SMÅTSPISENDE? Ældre borgere betegnes ofte som småtspisende, når de spiser og drikker lidt, levner på tallerkenen eller taber sig i vægt. SMÅTSPISENDE ÆLDRE BORGERE ER TYPISK KARAKTERISERET VED FØLGENDE SYMPTOMER: J Træthed J Appetitløshed J Mundproblemer (tørhed i munden) J Ændringer i smagsopfattelsen J Ændringer i spisemønstre J Kvalme/opkastninger J Diarré Småtspisende er modsat normaltspisende ældre særligt udsatte i forhold til forringelser i deres ernæringstilstand. En dårlig ernæringstilstand kan i værste fald indebære en række risici som for eksempel kroniske sygdomme, nedsat fysisk funktionsevne, depression, tygge- og synkeproblemer m.v., også selvom den ældre som udgangspunkt var overvægtig. VURDÉR, OM EN ÆLDRE BORGER ER SMÅTSPISENDE: J Borgeren har haft et utilsigtet vægttab (størrelsen er underordnet). J Borgeren levner på tallerekenen. J Borgerens almentilstand er påvirket. Kilde: Uden mad og drikke, del 1-3, DTU Fødevareinstituttet Det anbefales derfor, at ældre bliver vejet hver måned under normale omstændigheder og hver uge ved sygdom, herunder også ved småinfektioner, sorg m.v. Kun på den måde er det muligt at sætte ind ved vægttab, der kan have alvorlige konsekvenser allerede ved et tab på 1-2 kg. FEDT KAN VÆRE GODT Modsat alle andre er alt næsten tilladt for den småtspisende ældre borger. Kostrådene til ældre med lille appetit er nemlig meget anderledes end kostrådene til ældre med god appetit. Her er kodeordet energiholdig mad og drikkevarer. Kakao med flødeskum og frisk frugt med vaniljecreme er begge eksempler på lækre favoritter, der er gjort mere festlige med lidt ekstra fedt på toppen. Fedt giver nemlig mest energi for hvert gram, man spiser. Det vil sige, at man kan spise mindre portioner og stadig få samme mængde energi som ved større portioner med mindre fedtindhold. Brug derfor gerne fede levnedsmidler som fed ost, sødmælk, fløde eller andre fede mælkeprodukter samt fede pålægsvarer. Brødet bør have rigeligt med fedtstof og pålæg. Gerne ekstra fedtstof i maden, for eksempel i sovsen eller over grønsagerne. Æg (pasteuriserede), kvark og skummet-mælkspulver er velegnede til at øge proteinindholdet. Mængden af kartofler, frugt, grønsager og groft brød skal derimod være lille, fordi disse råvarer mætter uden at give ret meget energi. Der er mange mad- og drikkevarer, der indeholder meget energi, og ved at give småtspisende ældre borgere disse, vil de typisk have lettere ved at tage på. S6
7 EKSEMPLER PÅ ENERGIHOLDIGE MAD- OG DRIKKEVARER TIL KØLESKABET: 7 NEMME VEJE TIL MERE ENERGI: 1. Kom smør, fløde og olie i sovs og suppe. 2. Kom smør eller olie i grød og kartoffelmos. 3. Kom fløde og pasteuriserede æggeblommer i færdigkøbt koldskål. DRIKKEVARER Sødmælk Drikkeyoghurt Juice Maltøl Kakao med flødeskum Koldskål, fx iblandet piskefløde TÆNK SMÅT MEN GODT MADVARER Ymer Cremefraiche 38% Ost 60+ Makrel Marinerede sild Rullepølse Smør 4. Kom fløde i kakaomælk og drikkeyoghurt. 5. Brug færdige yoghurtdesserter, mousse, budding, og flødeis. 6. Kom færdigkøbt vaniljecreme eller flødeskum på frisk frugt. 7. Vælg sødmælk i stedet for saftevand. Kilde: Uden mad og drikke, del 1-3, DTU Fødevareinstituttet Små indbydende anretninger kan få selv de mest mætte maver til at knurre og tænderne til at løbe i vand. Derimod kan store portioner og en fyldt tallerken virke helt uoverkommelig og næsten mættende på forhånd. Nøglen til at skærpe appetitten hos småtspisende ældre borgere er at tænke småt men godt. Portionerne skal være små og appetitlige, og de bør være anrettet på store tallerkener, så portionen syner lille og overskuelig, for det vil næsten altid være lettere at spise flere små portioner end at kæmpe sig igennem halvdelen af en stor. Husk dog altid at byde en gang til, hvis ældre ikke selv kan tage mad og drikke. De små portioner skal have en tilpas stor energitæthed, samtidig med at den gode smag er bevaret. Smagsvariation har også en gavnlig virkning på appetitten. Man kan godt føle sig mæt af én ret og én smag, men alligevel have lyst til for eksempel en dessert med en helt anden smag. Husk også at strække Jer for at opfylde lystbetonede ønsker som for eksempel is til morgenmad, selvom det ikke er det, man ville servere hos sig selv. S7
8 DAGENS VIGTIGE MELLEMMÅLTIDER Som supplement til hovedmåltiderne bør mange småtspisende ældre borgere dagligt tilbydes mellemmåltider; helst mellemmåltider fyldt med energi. I forhold til småtspisende ældre borgere kan mellemmåltiderne i mange tilfælde have stor betydning for energiindtaget. Råd derfor ældre til at få noget at spise og drikke mellem hovedmåltiderne og fordel dagens mange små måltider over hele døgnet. Server eksempelvis et mellemmåltid inden sengetid. Sørg også for, at der står en lille anretning på sengebordet, hvis den ældre har svært ved at sove eller vågner ud på natten. Mellemmåltiderne består gerne af små lækre fristelser, som ældre borgere kan nyde mellem hovedmåltiderne. Kodeordene her er små og lækre. Der er nemlig fare for, at mellemmåltiderne tager appetitten fra hovedmåltiderne, hvis de er for store. Men vær også opmærksom på, at der ikke er for kort tid mellem måltiderne; det kan gøre det svært for den ældre at finde plads til maden. En lille forret eller dessert er en måde at få flere små måltider på, ligesom en energiog proteindrik kan være et godt alternativ. Sørg derudover for, at småtspisende ældre borgere altid har let adgang til energirige godter som for eksempel chokolade, nødder, tørret frugt, marci-panbrød, kiks, oliven, chips, småkager eller kage. ENERGIRIGTIG GODTER TIL SKABET S8
9 HVORDAN KAN SMÅTSPISENDE MOTIVERES? Småtspisende ældre borgere har sjældent samme lyst til at spise og drikke som os andre. De kan derfor have svært ved at tage de tabte kilo på igen. Her spiller plejepersonalet en vigtig rolle. Plejepersonalet kan blandt andet forsøge at motivere den ældre borger. Motivation er mange ting. Motivation kan blandt andet være i forhold til anretningen af maden, hvordan maden præsenteres i ord, duft og de omgivelser, hvori maden indtages. Men motivation kan også være, at plejepersonalet lokker pænt, men insisterende, så den ældre borgere oplever, at maden gør dem godt. Ældre borgere er ligesom alle andre og spiser derfor også med øjnene. En indbydende anretning er derfor også vigtig og kan endda gøre maden endnu mere energitæt, hvis der bruges pynt som mayonnaise, flødeskum m.v. Nedenfor er et eksempel på, hvordan en tartelet med høns i asparges kan fremstå mere eller mindre appetitlig. EKSEMPEL PÅ SERVERINGER AF RETTEN TARTELET MED HØNS I ASPARGES: SKÆRP APPETITTEN HOS SMÅTSPISENDE BORGERE: J Anret maden, så den ser indbydende ud. Pynt gerne med mayonnaise, remoulade, italiensk salat, ristede løg eller andre lækkerier. J Tilbyd mange små måltider i stedet for få store - og helst mad, som den ældre borger kan lide. J Tilbyd måltidet i gode omgivelser og om muligt i godt selskab. J Frisk luft og motion styrker appetitten. Gå en tur sammen med den ældre før spisetid hvis muligt; det holder også maven i gang. Kilde: Uden mad og drikke, del 1-3, DTU Fødevareinstituttet MADEN ER SKÅRET UD, NÅR DEN SERVERES J Borgeren ser først maden, når den er skåret ud på tallerkenen. J Med maden fulgte pynt og omhyggelig anretning, men det er taget fra og bruges ikke ved serveringen. MADEN SERVERES I SIN HELHED SOM DEN ER TÆNKT FRA KØKKENET J Borgeren får serveret maden anrettet og med den pynt, som fulgte med. J Maden skæres først ud på tallerkenen foran borgeren, når borgeren har set og nydt anretningen. Fokus hos plejepersonalet på, hvordan ældre borger også kan motiveres via anretning og præsentation af maden, kan være med til at give ældre borgere større appetit. S9
10 At indtage maden i hyggelige og pæne omgivelser kan også være med til at give den ældre borger bedre appetit, for eksempel brug af dug, serviet og blomster på bordet, musik i baggrunden og god og hyggelig stemning inden måltidet. Nedenfor er et eksempel på, hvordan et bord kan dækkes med mere eller mindre fokus på rammernes betydning for måltidet. EKSEMPEL PÅ BORDDÆKNING HENHOLDSVIS MED OG UDEN FOKUS PÅ RAMMERNE OMKRING MÅLTIDET: BORDDÆKNING UDEN FOKUS PÅ RAMMERNE OMKRING MÅLTIDET J Servicen har præg af institution mere end af hyggelige rammer. J Bordet er ikke pyntet med fx blomster, stearinlys, serviet, dug eller dækkeserviet. BORDDÆKNING MED FOKUS PÅ RAMMERNE OMKRING MÅLTIDET J Bordet som samlet helhed giver i højere grad prag af hyggelige og hjemlige rammer. J Bordet er pyntet med blomstret dug, små skåle med snacks og en farverig serviet på tellerkenen. Men appetitten hos den ældre borger kan også skærpes gennem lidt frisk luft og bevægelse inden måltidet. Det giver også en ekstra gevinst ved, at den ældres muskler styrkes, og smidigheden opbygges. S10
11
Fristetid. Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system
Fristetid Inspiration til, hvordan tilbud af mellemmåltider til småtspisende ældre på plejecentre kan sættes i system SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Fristetid Inspiration til, hvordan tilbud
Læs mereGode råd. - til dig med sparsom appetit
Gode råd - til dig med sparsom appetit Appetit på mere April 2016 Gode råd til dig med sparsom appetit Jo ældre du bliver, jo vigtigere bliver maden. Maden giver din krop energi og byggesten, så den blandt
Læs mereNår du skal tage på. små energirige måltider hver dag.
Når du skal tage på Spis mange små energirige måltider hver dag. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre
Læs mereHandleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem
Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem Dejlig mad og gode måltider giver os livskvalitet, bidrager til at vi holder os raske og bevarer vores
Læs mereTallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer
Tallerkenen rundt En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Tallerkenen rundt En
Læs mereEn guide til den småtspisende. Gode råd og inspiration til patienter og pårørende
En guide til den småtspisende Gode råd og inspiration til patienter og pårørende Tålmod og udholdenhed Mens mange mennesker kæmper for at holde vægten nede og spare på kalorierne, er det for andre en lige
Læs mereUdkast Mad og måltidspolitik 2016 Ældre og Handicap
Udkast Mad og måltidspolitik 2016 Ældre og Handicap Forord Ældre borgeres ernæringsmæssige status har stor betydning for deres helbred og livskvalitet. Fejlernæring har store konsekvenser for den daglige
Læs mereMad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by
Mad og måltidspolitik Sunde børn i en sund by Dagplejen NORD Forord Horsens Kommune ønsker at fremme sund kost, motion og god hygiejne blandt børn i alderen 0-6 år. Som led heri er der udarbejdet en fælles
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Kvalitet Døgnet Rundt Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din familie.
Læs mereKostpolitik. Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015
Kostpolitik Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015 Kostpolitik Hillerød Dagpleje har valgt at udarbejde en kostpolitik, hvor vi arbejder for en sund dansk kost. Vi tilstræber, at alle produkter er
Læs mereLokkemad. Nemme veje til mere energi i maden. 8 opskrifter på ny energi til dem, der spiser for lidt. Kom smør, fløde eller olie i sovs og suppe
Nemme veje til mere energi i maden Kom smør, fløde eller olie i sovs og suppe Kom smør eller olie i grød og kartoffelmos Kom fløde og pasteuriserede æggeblommer i færdigkøbt koldskål Kom fløde i kakaomælk
Læs mereGod smag, der styrker din krop
Arla Protin God smag, der styrker din krop til patienter og pårørende Med Valleprotein Serveringsforslag: Gifflar Et par gifflar er godt selskab til Arla Protin. De giver masser af energi (kalorier), er
Læs mereNÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG.
NÅR DU SKAL TAGE PÅ SPIS MANGE SMÅ ENERGIRIGE MÅLTIDER HVER DAG. Læs pjecen og få ideer til, hvordan du kan tage på eller stabilisere din vægt. Mad og måltider spiller en stor rolle i vores liv! Jo ældre
Læs mereINDHOLD. Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner. Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi
INDHOLD S 0 2 S 0 4 S 0 6 S 1 0 S 1 2 S 1 6 S 1 8 S 2 2 S 2 4 Velkommen til Det Gode Køkken Hjemmelavet mad efter stolte traditioner Lidt udover det sædvanlige Du tilføjer selv det sidste krydderi Husk
Læs mereMad og Måltid i Dagplejen. Oktober 2012. Natur og Udvikling
Mad og Måltid i Dagplejen Oktober 2012 Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Børn skal have dejlig og nærende mad, i trygge rammer. Forord Halsnæs kommune har udarbejdet en overordnet Mad- og Måltidspolitik
Læs mereKostpjece. Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E
Kostpjece Lyngby-Taarbæk Kommunale Dagpleje L Y N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E Forord Dagplejen i Lyngby Taarbæk Kommune har udarbejdet en kostpjece i samråd med cand.brom Bodil Damgård Høegh.
Læs mereDagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år
Dagplejen Dagplejerne i Ravsted Børneunivers har i gennemsnit en erfaring på 18 år I dagplejen har vi fleksible åbningstider, der aftales med den enkelte dagplejer. Vi har barnevogne og dyner til rådighed,
Læs mereNYHEDSBREV MADUDBRINGNING FRA BYENS KØKKEN
NYHEDSBREV MADUDBRINGNING FRA BYENS KØKKEN Fra medio september 2015 er det Byens Køkken, der varetager kørsel af mad til hjemmeboende borgere. Vi har netop indkøbt biler til opgaven, således at hjemmeboende
Læs mereMad- og måltidspolitik
Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Dalgården revideret 2016 Et væsentligt omdrejningspunkt i børnenes hverdag er måltiderne. At få mad i maven er et grundlæggende behov, og måltiderne giver samtidig
Læs mereBørnebyens kostpolitik
Børnebyens kostpolitik Kernehuset / Kastanjehuset PILDAMSVEJ 4 C HAVNBJERG 6430 NORDBORG Kostpolitik: Sund mad God madpakke Hyggelige måltider God oplevelse behov Redigeret oktober 2011 Forord Kostpolitikken
Læs mereEt godt tilbud fra Fredericia, Middelfart og Kolding Kommuner. Madservice Den gode mad til hver dag...
Et godt tilbud fra Fredericia, Middelfart og Kolding Kommuner Madservice Den gode mad til hver dag... Madservice... den gode mad til hver dag... Færdige retter til din daglige brug Vores færdigretter kalder
Læs mereFyld dagens måltider op med energi
Fyld dagens måltider op med energi De vigtige hensyn til energiindholdet i måltider til småtspisende ældre borgere. SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Fyld dagens måltider op med energi. De vigtigste
Læs mereMad på plejecenter. (tidligere mad og måltider)
Mad på plejecenter (tidligere mad og måltider) Ydelsesbeskrivelse 2013 Hvilke behov dækker ydelsen? Døgnkosten (3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider), der dækker de ernæringsmæssige behov. Hvad er formålet
Læs mereSpørgeskema: plejecenter
Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer
Læs mereMADKLASSEN 4 Dig og din mad SUKKER
4 N SE S A KL din mad D Dig og A M R E K K SU SUKKER MADKLASSEN 4 For ti år siden fik mange fredagsslik. I dag spiser næsten alle børn og unge slik eller en anden form for tilsat sukker hver dag. Dvs.
Læs mereKostpolitik for Rudersdal Dagpleje
Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Denne kostpolitik henvender sig til alle forældre der ønsker at vide mere om maden i dagplejen. Kostpolitikken er samtidig et vigtigt arbejdsredskab for dagplejerne,
Læs mereSanseSlottets Madpolitik
SanseSlottets Madpolitik Revideret februar 2014 Indhold Hvem får mad?... 2 Formål... 2 Målsætning... 2 Morgenmad... 2 Formiddags og eftermiddagsmad... 2 Frokost... 3 Drikkelse... 3 Spise-café... 3 Måltids-miljø...
Læs mereKost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter
Kost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter Hvis du har fået lavet en operation på kæben enten planlagt eller på grund af brud på kæben skal du spise flydende kost i en periode for
Læs mereAllerød Kommune. Kostkoncept for Mad og måltider på plejecenter
Allerød Kommune Kostkoncept for Mad og måltider på plejecenter 1 Indledning Kostkonceptet for Mad og måltider på plejecenter, tager afsæt i Allerød Kommunes Kost- og måltidspolitik på ældreområdet, samt
Læs mereKræsekost med fokus på mellemmåltider
Kræsekost med fokus på mellemmåltider Ernæring Kræsekost serveret i løbet af alle døgnets 24 timer er med til at styrke og bevare ældres ernæringstilstand. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Formålet
Læs mereMADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE
MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE Godkendt KMB 25.08.11 Kvalitetsstandard for madservice på kommunens plejecentre Lovgrundlag Ydelsen er udformet på baggrund af Lov om social service 91. Hvilke behov
Læs mereUndervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag
Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis
Læs mereTilhører. Navn Telefon Enhed. den lille kloge
Tilhører Navn Telefon Enhed den lille kloge appetit på livet kan komme af et godt måltid! Hvordan kan du bruge dette hæfte? Mad og måltider spiller en stor rolle i alle menneskers liv! Jo ældre vi bliver,
Læs mereHar du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe
Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet
Læs mereAt der er nødvendigt opsyn med ældre i eget hjem (ekstra hjælp til svagtseende og syge i eget hjem).
Bilag 2 Opsamling fra fire Borger Arrangementer Opsamling fra Borgerworkshops om Værdighedspolitikken Nedenfor er vist de samlede input fra de fire workshop den 15., 17 og 21 marts 2016 til de fem emner,
Læs mereIntroduktion til måltidsbarometeret
Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab
Læs mereForslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.
Læs mereDel 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven
Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Hvorfor en kostpolitik? I Magdalene Haven mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet denne kostpolitik.
Læs mereKostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens
Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Under indlæggelse Spørg plejepersonalet efter ugens menukort - så kan du forberede dig og vælge,
Læs mereKostpolitik for HellumHejHuset børnehave under Hellum FRI
Kostpolitik for HellumHejHuset børnehave under Hellum FRI Formålet med at have en kostpolitik, er at bidrage til styrkelse af børns sundhed, både her og nu og på længere sigt. For HellumHejHuset er det
Læs mereMad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde.
Mad og motion Mad og motion er to nøgleord, når det handler om overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det første og for lidt af det sidste. Her er et par tricks og fiduser til dig, der ikke vil
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mereKostpolitik i Hørsholm Børnegård
Kostpolitik i Hørsholm Børnegård I Hørsholm Børnegård har vi valgt, at prioritere børnenes kost højt. Det indebærer, at vi har ansat en køkkenmedarbejder, der står for indkøb,samt tilberedelse af dagens
Læs mereVelfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg. Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov 20. januar 2016 Indhold 1. Indledning...2 2. Organisatorisk forankring...3 3. Strategiske hovedspor...4 4. Det
Læs mereKostpolitik. Dokumentnavn: Folder Dokument #: 2115084 Forfatter: DL9YJS
1 Kostpolitik 1 Forord: Tønder kommunes overordnede kostpolitik danner grundlag for børnehavens kostpolitik. 2 Målsætningen: Vi vil sikre sunde og glade børn i Tønder Kommune. Tønder Kommune forventer
Læs mereDER DUFTER STADIG AF MAD PÅ PLEJECENTRENE
DER DUFTER STADIG AF MAD PÅ PLEJECENTRENE Mad er et område, der vækker store følelser i os alle. Vi ønsker alle det bedste liv for vore ældre. Det betyder også, vi under dem den bedste mad. Vi skiller
Læs mereKostpolitik for Trækronerne
Kostpolitik for Trækronerne Udarbejdet af Forældrebestyrelsen Revideret 2012 Kostpolitik for Trækronerne Mad er vigtig som brændstof, nydelse og som samlende element i hverdagen. Både derhjemme, i institutionen
Læs mereHandleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder
Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover
Læs mereOrions kostpolitik MAD ER FØRST ERNÆRING, NÅR MADEN ER SPIST!
Orions kostpolitik MAD ER FØRST ERNÆRING, NÅR MADEN ER SPIST! Orions kostpolitik er udarbejdet i henhold til Region Hovedstadens Kost- og Ernæringspolitik og i overensstemmelse med Orions værdigrundlag.
Læs mereErnæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:
Ernæringsvurdering Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson: Vigtigt at vide om ernæring Introduktion Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive undervægtig.
Læs mereI det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.
Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats
Læs mereErnæringspolitik for ældre 2010-2013. gladsaxe.dk
Ernæringspolitik for ældre 2010-2013 gladsaxe.dk 2 Appetit til livet Alderen kan ingen løbe fra, men med sund mad sikrer du bedst muligt et godt helbred til en aktiv alderdom, hvor du selv kan klare dine
Læs mereKostpolitik i Hørsholm Børnegård
Kostpolitik i Hørsholm Børnegård I Hørsholm Børnegård har vi valgt, at prioritere børnenes kost højt. Det indebærer, at vi har ansat en køkkenmedarbejder, der står for indkøb,samt tilberedelse af dagens
Læs mereEnergi- og proteindrikke. Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt
Energi- og proteindrikke Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt Når maden skal fede 3 gode råd 1. Hyppigt og lidt ad gangen er løsningen, når appetitten er lille. Spis mange små måltider
Læs mereKrop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)
Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed. Sundheds- og Ældreområdet i Holstebro Kommune. Ældre. Piller
Værdighedspolitik Sundheds- og Ældreområdet i Holstebro Kommune Ældre Sundhed Piller Værdighed er, at man skal være med i samtalen, selvom man er næsten døv så kan personalet skrive til min mand på en
Læs mereKostpolitik for Plejecentret Solgaard
Kostpolitik for Plejecentret Solgaard Kostpolitikken står inden for Københavns Kommunes kostpolitik og plejehjemmets værdier og viser sundhedsforvaltningens kvalitetsstandarder for måltider og ernæring.
Læs mereKostpolitik i Sognefogedgården
Kostpolitik i Sognefogedgården Lidt om baggrunden for kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet i samarbejde mellem personalet og bestyrelsen. Som udgangspunkt er Sognefogedgården en sund institution.
Læs mereGode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud
Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring
Læs mereSunde mad og spisevaner
Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre
Læs mereMad- og måltidspolitik for børnehuset Harmonien 2012
Mad- og måltidspolitik for børnehuset Harmonien 2012 Denne mad- og måltidspolitik er udarbejdet af og godkendt af bestyrelsen i Harmonien. Politikken skal sætte rammerne for den mad- og måltidspraksis,
Læs mereMad politik for plejecentret Fortegården.
Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad
Læs mereErnæringsprincipper. For børn og unge 0-16 år. Ishøj Kommune
2015 Ernæringsprincipper For børn og unge 0-16 år Ishøj Kommune 1 Forord Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik har visionen at børn og unge sejrer i eget liv og får muligheder for og rammer til at nå deres
Læs mereKOSTPOLITIK TORVETS BØRNEHUS
BILAG 4 KOSTPOLITIK TORVETS BØRNEHUS Torvets Børnehus/ Torvegade 10/ 3300 Frederiksværk/ Tlf. 4778 41 80 4181/ e-mail: jawi@halsnaes.dk Udgård: 4778 4182/ Asgård: 4778 4183/ Midgård: 4778 4184 www.torvetsboernehus.halsnaes.dk
Læs mereMad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen
Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Indhold: Rammer for institutionens mad og måltidspolitik Bryggens måltider og kost Pædagogisk formål og perspektiver Hygiejne og
Læs mereMADSERVICE TIL KOMMUNENS HJEMMEBOENDE BORGERE
2014 MADSERVICE TIL KOMMUNENS HJEMMEBOENDE BORGERE Kvalitetsstandard for madservice til kommunens hjemmeboende borgere Hvad er ydelsens grundlag Hvilke behov dækker ydelsen Hvad er formålet med ydelsen
Læs mereMeget mere end mad. Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune 2015-2020
Meget mere end mad Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune 2015-2020 Forord I Ældre- og Handicapforvaltningen vil vi fremme borgernes mulighed for at leve en selvstændig tilværelse - sammen
Læs mereSTRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereFATBOOSTER GENERELLE RETNINGSLINJER
FATBOOSTER GENERELLE RETNINGSLINJER Alt det nedenstående er overordnede guidelines for en optimal fatbooster ernæringsstrategi. Du slipper ikke for at lytte til din krops signaler og justere herefter.
Læs mereVeje til god mad og godt liv for ældre borgere
Veje til god mad og godt liv for ældre borgere Implementeringsguide til indsatser i plejen omkring mad og måltider Socialstyrelsen - social viden til gavn Veje til god mad og godt liv for ældre borgere
Læs mereERNÆ- RINGS- VURDE- RING
INFO Navn Bolig Kontaktperson Skemanummer ERNÆ- RINGS- VURDE- RING VIGTIGT AT VIDE OM ERNÆRING INTRODUKTION Mad er en kilde til liv og livskvalitet. Som ældre er det derfor meget vigtigt ikke at blive
Læs mereMad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud
Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud Forord Elsted Dagtilbud ønsker at være medvirkende til, at vores børn i pasningstilbuddet får grundlagt sunde kostvaner, således at de senere i livet bliver
Læs mereForord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.
Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til
Læs mereKvalitetsstandard madservice hjemmeboende borgere
Kvalitetsstandard madservice hjemmeboende borgere 2009 1 Kvalitetsstandard for madservice til kommunens hjemmeboende borgere Hvad er ydelsens grundlag Ydelsen er udformet på baggrund af Lov om social service
Læs mereGod mad til Bornholmske børn
God mad til Bornholmske børn Lev tre år længere Forebyggelseskommissionen, som er nedsat af regeringen i 2008, er i april, 2009 fremkommet med en rapport. Rapporten danner grundlag for regeringens mål
Læs mereMADSERVICE TIL KOMMUNENS HJEMMEBOENDE BORGERE
MADSERVICE TIL KOMMUNENS HJEMMEBOENDE BORGERE Godkendt KBM 25.08.11 Kvalitetsstandard for madservice til kommunens hjemmeboende borgere Hvad er ydelsens grundlag Ydelsen er udformet på baggrund af Lov
Læs mereHvor meget energi har jeg brug for?
Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og
Læs mereStevia Nyt fra Diabetesforeningen Test din viden Måltidet - bl.a. indkøb og portionsstørrelser. Erfaringsudveksling undervejs
Stevia Nyt fra Diabetesforeningen Test din viden Måltidet - bl.a. indkøb og portionsstørrelser Erfaringsudveksling undervejs Plante fra Sydamerika, Stevia rebaudiana Bertoni, dvs. naturligt forekommende
Læs mereMad og måltider på plejecenter
Mad og måltider på plejecenter Ydelsesbeskrivelse 2010 1 Hvilke behov dækker ydelsen? Døgnkost (3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider), der dækker de ernæringsmæssige behov. Hvad er formålet med ydelsen?
Læs mereI henhold til fødevarestyrelsens anbefaling har vi i Spiloppen besluttet, at der ikke længere serveres riskiks til børnene.
Spiloppens mad og måltids-politik Vi ønsker med mad og måltids-politikken at sikre at sunde mad- og måltidsvaner bliver en naturlig del af børns hverdag at børnene lærer om alternative, sunde måder at
Læs mereKostpolitik Børnehuset Petra
Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen
Læs mereOverordnet mad og måltidspolitik
Overordnet mad og måltidspolitik Det vil vi med politikken Med politikken ønsker Gentofte Kommune at sætte fokus på maden og måltidernes sociale, identitetsmæssige og helbredsmæssige betydning for brugernes
Læs mereKØBENHAVNS MADSERVICE GOD SMAG HVER DAG
KØBENHAVNS MADSERVICE GOD SMAG HVER DAG Dejlig mad giver glæde VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS MADSERVICE Vi giver dig den gode smag af det sunde hjemmelavede måltid bragt direkte hjem til dig. Vores menuer er
Læs mereMariagerfjord kommunes. Mad- og måltidspolitik
Mariagerfjord kommunes Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik for børn og unge i kommunale institutioner, selvejende institutioner samt opholdssteder og disses interne skoler 1 1. kosten, der serveres
Læs mereMåltidspolitik. på dagtilbudsområdet
Måltidspolitik på dagtilbudsområdet Maj 2015 Indledning Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde et sundt frokostmåltid til alle børn i daginstitutioner med mulighed for opkrævning af en forældrebetaling.
Læs mereEt liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik
Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden
Læs mereKræmmerhusets mad- og måltidspolitik
Kræmmerhusets mad- og måltidspolitik Overordnede rammer - visioner og mål for politikken Formålet med at have en mad- og måltidspolitik i Kræmmerhuset er at sikre den ernæringsmæssige kvalitet af den mad,
Læs mereInspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad
Baggrund for inspirations folder: Inspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad I 2008 udarbejdede Høje Taastrup Kommune en kost politik og i opfølgning af denne udarbejdede Sengeløse Skole sin egen
Læs mere0 kost&ernæringsforbundet www.kost.dk/kommunalvalg. Forslag til spørgsmål til kandidaterne
Besparelser går ud over kvaliteten For mange ældre er måltiderne et af dagens højdepunkter. På den ene side giver måltidet energi til at klare dagens udfordringer. På den anden side er ernæringsrigtig
Læs mereERNÆRINGSPRODUKTER. Ernæringen du behøver Smagen du vil ha
ERNÆRINGSPRODUKTER Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Vi præsenterer Fresubin er en række ernæringsprodukter til dig, der har brug for tilskud af energi og protein. De smager godt, og kombineret med
Læs mereDe kommer desuden oftere i konflikter med de andre børn, samt har let til gråd.
KOSTPOLITIK FOR BØRNEHUSET SMØRBLOMSTEN Kostpolitikken i Børnehuset Smørblomsten er udarbejdet med udgangspunkt i Sundheds og levnedsmiddelstyrelsens anvisninger, samt Slagelse kommunes kostpolitik.* Vi
Læs mereVeje til god mad og godt liv for ældre borgere
Veje til god mad og godt liv for ældre borgere Implementeringsguide til indsatser i den kommunale forvaltning omkring mad og måltider Socialstyrelsen - social viden til gavn Veje til god mad og godt liv
Læs mereKostpolitik for Børnehuset Nansensgade
Kostpolitik for Børnehuset Nansensgade Børnehuset Nansensgade Nansensgade 46 1366 Kbh K 82562950 37511@buf.kk.dk Kosten er afgørende for børns vækst og trivsel, derfor er det vigtigt, at børn fra begyndelsen
Læs mereRegnbuens kostpolitik
Udgivet April 2011 Regnbuens kostpolitik Bestyrelsen og personalet i Regnbuen har udarbejdet en kostpolitik, da vi gerne vil være medvirkende til at lære børnene gode kostvaner. Det er forældrenes ansvar,
Læs mereNår appetitten er lille
Når appetitten er lille er behovet stort Kost til småtspisende Du kan selv gøre meget for hurtigere at blive rask nemlig spise og drikke det rigtige Denne pjece vil give dig gode råd om, hvad du skal
Læs mereMad- og måltidspolitik. for Dagplejen
Mad- og måltidspolitik for Dagplejen Mål hvad vil vi? Vi vil så et frø hos børn i Dagplejen, så vi hjælper dem på vej med at udvikle sunde madvaner. Gennem en fælles mad og måltidspolitik tilføjer vi en
Læs mereVejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling
Vejledning om Ernæring til småtspisende grøn recept og betaling Formål: At medarbejderne kender regler om Grøn recept, samt får kendskab til andre muligheder om Kost til småtspisende. Målgruppe: Retningslinjen
Læs mereHøringsforslag Forvaltningens kommentar Forslag til ændring
Politik for mad, måltider og bevægelse i fritidsinstitutioner og klubber Forord Mad, måltider og bevægelse er vigtige elementer i børns hverdag. Mange børn tager hjemmefra om morgenen uden at have spist,
Læs mereSund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgelig vigtigt,
Læs mere