Latin C - Valgfag Undervisningsvejledning Oktober 2007

Transkript

1 Latin C - Valgfag Undervisningsvejledning Oktober 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb. Vejledningen er et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Det er derfor hensigten, at den ændres forholdsvis hyppigt i takt med den faglige og den pædagogiske udvikling. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. IDENTITET OG FORMÅL FAGET SOM GYMNASIEFAG Identitet Formål Nogle bemærkninger til Identitet og formål 3 2. FAGLIGE MÅL OG FAGLIGT INDHOLD Faglige mål Kernestof Supplerende stof 4 3. TILRETTELÆGGELSE Didaktiske principper Begynderfasen Læsning af de latinske tekster Arbejdsformer It Samspil med andre fag Typer af undervisningsmaterialer Progression 12 Valgfagsbekendtgørelsen, juni 2007 bilag 25 Latin C 1

2 Latin som valgfag i hf EVALUERING Løbende evaluering Prøve Karaktergivning. 7-trins skalaen PARADIGMATISKE EKSEMPLER Paradigmatisk eksempel 1 15 Livet og døden Paradigmatisk eksempel 2 17 Dagligliv i Rom/Roms topografi Paradigmatisk eksempel 3 17 Natur og menneskeret Paradigmatisk eksempel 4 19 Det romerske Britannien - samarbejde mellem latin, engelsk og historie 19 Valgfagsbekendtgørelsen, juni 2007 bilag 25 Latin C 2

3 1. Identitet og formål faget som gymnasiefag 1.1 Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige romerske originaltekster og romersk arkæologi beskæftiger faget sig med romersk kultur og forestillingsverden. På latin har den antikke kultur levet videre fra Romerriget til nutiden, og latin har langt op i tiden været Europas fælles sprog, når man har kommunikeret internationalt inden for bl.a. litteratur, videnskab og religion. Latin åbner derfor for et førstehåndskendskab til europæisk kultur og dens grundlag. 1.2 Formål Gennem arbejdet med væsentlige latinske tekster opnår eleverne indsigt i romersk kultur, dens forhold til græsk kultur og dens betydning for den senere europæiske tradition. Indsigten i grundlaget for europæisk kultur bidrager til at sætte eleverne i stand til at forstå deres egen kulturelle identitet og se sig som en del af det større internationale fællesskab både sprogligt og kulturelt. Denne indsigt skaber forståelse for andre kulturer med en anden historie og andre værdier. Det grundige arbejde med teksterne, hvor opmærksomhed på detaljen hele tiden er nødvendig for forståelsen af helheden og omvendt, giver eleverne gode studievaner og gør dem studiekompetente. Undervisningen i latin styrker den sproglige fantasi og giver en systematik, som er effektiv for beherskelsen af dansk og for tilegnelsen af fremmedsprog. 1.3 Nogle bemærkninger til Identitet og formål Latins identitet og fagets formål som gymnasiefag er i læreplanerne beskrevet ens for både A- niveau, B-niveau og C-niveau. De faglige mål er derimod forskellige, og her kommer forskellen på de tre niveauer frem. Latin er i sin kerne et antikfag. Centralt står derfor det sproglige og indholdsmæssige arbejde med væsentlige antikke tekster på latin. Men også latins rolle dels som bærer af antikkens græsk-romerske kultur, dels som internationalt kommunikationssprog langt op i tiden betones. Det er karakteristisk for sprog- og kulturfaget latin, at det beskæftiger sig med romersk kultur og forestillingsverden og dens betydning for europæisk kultur på dokumentarisk grundlag, dvs. originaltekster på latin og gengivelser af materielle levn. I afsnittet om identitet og formål betones, at latin er et kultursprog, og at romersk kultur kommer til udtryk i det latinske sprog. Samtidig betones det, både at latin som kultursprog selv er påvirket af græsk, og at latin er til stede i de moderne europæiske sprog, herunder dansk. Faget beskæftiger sig således med forholdet mellem sprog og kultur under en historisk synsvinkel. Der arbejdes i faget med væsentlige tekster, dvs. tekster der er lødige, har egen værdi, og som derfor har og har haft betydning i europæisk kultur, og som stadig har noget væsentligt at sige et moderne menneske, ofte i en markant kunstnerisk form. Det er læreplanens påstand, at et kulturelt overblik som det, der tilbydes i latin, vil bidrage til en større kulturel forståelse og åbenhed hos eleverne. Samtidig beskrives under formålet det almene metodiske og studieforberedende sigte med undervisningen. Det grundige og omhyggelige arbejde først og fremmest med det sproglige som fører til forståelse af helheden, og som derfor hele tiden må korrigeres i forhold til de delresultater, der nås undervejs. Det er den hermeneutiske cirkel, der ligger bag formuleringen, og netop den metode, der beskrives er grundlæggende i humaniora, forstået som tydnings- og tolkningsvidenskab. Valgfagsbekendtgørelsen, juni 2007 bilag 25 Latin C 3

4 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål De faglige mål for latin på C-niveau beskriver faget på et elementært niveau. C-niveau er et begynderniveau, men det er også et afsluttet forløb. De krav der stilles til viden om romersk historie, samfund og kultur defineres ud fra de læste tekster. De faglige mål kan derfor kun nås, når der læses tekster af en lødighed, som gør det muligt at arbejde med romersk kultur herunder også med dens forhold til senere europæisk kultur. Niveauet er det sprogligt elementære: Eleverne skal vide, hvorledes man finder opslagsformer, og skal således sættes i stand til at anvende en latin-dansk ordbog, ligesom de skal have arbejdet med en (lettere) latinsk grammatik. Kravet til gloser taler om centrale gloser, og det skal ses i sammenhæng med kernestoffet, hvor der tales om grundlæggende latinsk ordforråd. Målet med undervisningen er, at eleverne kender nogle af de mere almindelige gloser, har et kendskab til morfemer, der sætter dem i stand til at genkende almindelige bøjningsformer, Det er først og fremmest de læste tekster, der definerer omfanget af den grammatiske viden (jf. Kernestoffets 3. pind). Syntaks er beskrevet som vigtigere end morfologi. Morfologien er altså ikke et mål i sig selv. Der kræves et kendskab til grammatik, der er tilstrækkeligt til, at eleverne kan oversætte og forstå de opgivne tekster. Men det er også et fagligt mål, at eleverne skal kunne anvende den sproglige viden, de får i latin, på andre sprog. Det er således et mål, at latin bidrager til at udbygge den sproglige viden, eleverne har fået i almen sprogforståelse og bidrager til, at de tilegner sig den. Det er et mål, at eleverne får viden om latins rolle for den moderne ordskat. Kravet er, at de skal kunne demonstrere denne viden ud fra konkrete eksempler i teksten. 2.2 Kernestof Kernestoffet er angivet som lettere latinske tekster fra perioden før 150 e.kr. Det betyder, at mere end halvdelen af de originaltekster, der læses, skal stamme fra denne periode. Eventuel brug af bearbejdede eller konstruerede begyndertekster indgår ikke i denne beregning. Også tekster fra senere perioder kan læses, når de vælges, så de bidrager til opfyldelse af de faglige mål. Med lettere latinske tekster menes, at også hensynet til originalteksternes sværhedsgrad skal indgå i overvejelserne over tekstvalget. Spørgsmålet om sværhedsgrad skal i nogen grad ses i forhold til tilrettelæggelsen af tekstlæsningen, jf. denne læreplans kap Supplerende stof Supplerende stof er oversættelser, både paralleloversættelser og oversættelser, der kan sætte de læste tekststykker ind i konteksten. Supplerende stof kan også være perspektiverende tekster, både ældre, fx. græske, tekster og efterantikke tekster. Supplerende materiale er desuden arkæologisk materiale, som kan uddybe og perspektivere teksterne ved at sætte dem i en mere konkret sammenhæng. Valgfagsbekendtgørelsen, juni 2007 bilag 25 Latin C 4

5 3. Tilrettelæggelse Læreren må være opmærksom på, at der kan være nogle få elever, der har haft latin i ungdomsskolen. Det er vigtigt at få dem integreret i undervisningen på en måde, så de ikke keder sig, og gerne sådan, at kammeraterne kan få glæde af disse elevers særlige kundskaber. Erfaringerne viser, at forskellene mellem de elever, der har haft faget før, og de andre forsvinder, når der for alvor skal arbejdes med originalteksterne. Hertil kommer på stx, at alle elever har stiftet bekendtskab med latin i almen sprogforståelse. Fra almen sprogforståelse medbringer eleverne et fælles sprogligt begrebsapparat, og de kender til principperne for helsætningsanalyse. I samarbejde med de øvrige sprogfag arbejdes der videre på dette grundlag. 3.1 Didaktiske principper Ved tilrettelæggelsen af undervisningen på C-niveau i latin er det særlig vigtigt, at læreren gør sig klart, at latin på C-niveau er et elementært begynderniveau. Det stresser undervisningen og gør eleverne usikre, hvis læreren ikke gennem hele forløbet gør sig det klart, hvad eleverne skal kunne, og hvad de ikke skal kunne. Endvidere er det vigtigt at have en gennemtænkt progression, så man kan skelne mellem, hvad eleverne skal kunne i løbet af undervisningen, og hvad der skal forlanges af dem ved undervisningens afslutning Begynderfasen Det er vigtigt at planlægge begynderfasen således, at holdet kommer i gang med at læse originaltekst så hurtigt som muligt, og samtidig kan det anbefales at gå i gang med arbejdet med kulturstoffet forholdsvis hurtigt. Det kan fx ske ved at inddrage artikler, lærebogsstof og tekster i oversættelse i relation til det stof, der arbejdes med i begynderteksterne. Der er flere muligheder for at planlægge undervisningen i begynderfasen. Man kan fx vælge: et begyndersystem parafraserede/bearbejdede/tillempede/konstruerede tekster, som introducerer til ordforråd, syntaks, indhold etc. i de originaltekster, der læses efter begynderfasen lige-på-og-hårdt metoden, dvs. ubearbejdet tekst fra første dag (evt. med en kort introduktion). Der findes undervisningsmateriale til disse tre metoder, men især parafrasemetoden og lige-på-oghårdt metoden lægger op til, at læreren selv fremstiller sit materiale. Det må anbefales, at der alene læses sammenhængende tekster, og at der altså ikke vælges et system, som indøver sproget ved hjælp af løsrevne sætninger. De sammenhængende tekster bør have et indhold, så kulturstoffet kan inddrages helt fra begyndelsen. Det må anbefales, at der alene læses sammenhængende tekster, og at der altså ikke vælges et system, som indøver sproget ved hjælp af løsrevne sætninger. I øvrigt afgør lærer og elever, hvilken model de vil arbejde efter, og hvilke hjælpemidler, lærebøger og udgaver, de ønsker at benytte, når blot eleverne i løbet af undervisningsperioden øver brugen af de relevante håndbøger og tilegner sig den sproglige, litterære, historiske og kulturelle baggrund, som er fastlagt i de faglige mål. Da hovedsigtet med latin er kulturforståelse gennem sprog- og tekstforståelse, er der i princippet ikke brug for skrive-, lytte- og taleøvelser. Alligevel kan disse øvelser, især i begynderfasen, være egnede til at skabe en nyttig overindlæring, og gennem aktiv sprogtilegnelse øger de elevernes passive sprogforståelse, hvortil kommer, at de kan være et kreativt element i timerne. Valgfagsbekendtgørelsen, juni 2007 bilag 25 Latin C 5

6 De første latintimers særkende skal først og fremmest være, at de enkelte fænomener ikke kun behandles med henblik på latinsk læsefærdighed, men også alment. Fx ved gennemgang af passiv: skelnen mellem form og funktion på dansk, forskel mellem de to muligheder, s-passiv og bliveomskrivning, agens på dansk, engelsk, tysk osv., hvornår man overhovedet bruger passiv i stedet for aktiv m.m. Det er vigtigt at finde en balance mellem indlæring af semantik og grammatik, altså i praksis mellem ordets betydning og endelsens betydning. Eleverne skal lære morfologi i tilstrækkeligt omfang, til at de kan oversætte, men morfologien må ikke svulme, så latin fremtræder som en rebus og ikke som et sprog, der er tilgængeligt ved anvendelse af såvel sproglig og kulturel viden som grammatisk metode - og læserens intuition. Den elementære indlæring kan enten være induktiv eller deduktiv; i det første tilfælde udleder eleverne selv reglerne på grundlag af tilrettelagt materiale, i det andet tilfælde går man ud fra reglerne eller principperne, som så eksemplificeres. Den induktive metode er psykologisk set meget tilfredsstillende, men i praksis kan den være svær at gennemføre, fordi den er så tidkrævende. På samme måde som sproglige fænomener problematiseres, så eleverne opnår en bevidsthed om dem, skal man behandle teksternes form og indhold bevidst også i begynderfasen. Hvordan adskiller et brev af Seneca sig fra vores opfattelse af et brev, er Catuls følelsesudbrud lyrik eller invektiv, handler Vergils Æneide kun om et episk forløb, eller giver digtet en vision om menneskets liv, hvad opfattes i oldtiden som naturligt og unaturligt, hvordan stemmer disse kategorier overens med vores? Læsning af de latinske tekster Det kan anbefales at undervisningens tekster og emner vælges, så de danner et sammenhængende univers for eleverne. Der kunne heri ligge en hindring for elevernes medbestemmelse, og derfor er det vigtigt, at læreren tidligt inddrager eleverne i undervisningens planlægning ved at præsentere dem for forskellige muligheder i valget af tekster og temaer. De sproglige og kulturhistoriske krav, der stilles i faglige mål, afpasses efter, hvad der kræves for at læse de valgte tekster. Oversættelse Oversættelsen af teksterne har en dobbelt funktion: den er en kontrol af, at indholdet og sætningsstrukturen er forstået, og samtidig en træning i at formulere fremmedartede tanker og udtryksformer på modersmålet. Den lidt kluntede, tekstnære oversættelse er et godt redskab til at komme ind i en tekst med - med respekt for tekstens egen ordstilling. Den gode oversættelse er resultatet af en vurdering, der også inddrager tekstens stilistiske elementer. Således bør eleverne lære at formulere på dansk alt, hvad teksten siger. Lejlighedsvis bør eleverne også forsøge sig med mere frie og litterære oversættelser, der kan følges op af overvejelser om oversættelsesproblematik. Nøglen til forståelse af teksten ligger i arbejdet med oversættelsen. Man kan skitsere forskellige metoder: Ny lektie kan med fordel gennemgås med læreren for at indøve metode. Én metode kan være at tage udgangspunkt i sætningens syntaktiske struktur, en anden kan være den lineære læsning af teksten (den latinske ordstilling fastholdes), en tredje at tage udgangspunkt i kendte ord og begreber, nøgleord osv. Valgfagsbekendtgørelsen, juni 2007 bilag 25 Latin C 6

7 Men det er også vigtigt, at eleverne lærer selv at bruge ordbog og grammatik. Derfor kan dele af teksten - alt efter sværhedsgrad - overlades til selvstændig hjemmeforberedelse, og helst uden at der glosseres for tæt. Evt. henvisninger til grammatik kan følge gennemgangen eller gives til ikke-gennemgåede tekststykker En tredje metode er, at eleverne i små grupper selv gennemgår teksten; forudsætningen er her, at teksten er af en sværhedsgrad, der ikke overstiger deres muligheder, og at læreren hele tiden er til rådighed med løsningshjælp til problemer. For alle metoder gælder at det er vigtigt at høre latin; derfor bør der læses op i hver time. at man bør sørge for en klar markering af de enkelte dele af ordet (rod/stamme - endelser). at fremgangsmåden er analyserende: finde subjekt og prædikat, spørge: Hvad er der tomplads for her? hvem? hvad? til hvem? osv. at man også viser respekt for den latinske ordstilling. Eleverne skal øves i at bemærke endelserne (kasus og modus/tid) og småordene (konjunktioner og partikler) og evt. bruge oplæsningen til at markere sætningens struktur og mening: Caesari cum id nuntiatum esset... - hvorfor står Cæsar først? og i dativ? at eleverne bør vænnes til at gøre stilistiske iagttagelser og overveje, hvad teksten siger ved sin ordstilling og valg af ord og former. Sproglig analyse Elevernes tilegnelse af færdigheder i sproglig analyse skal først og fremmest give dem et redskab til tydning og forståelse af teksterne. Den sproglige analyse er således ikke et mål i sig selv - når man ser bort fra, at analysefærdighed bidrager til at uddybe indsigten i almensproglige strukturer og funktioner. Under alle omstændigheder må de nødvendige sproglige kundskaber defineres i forhold til de valgte tekster. Ifølge de faglige mål skal eleverne kunne genkende og identificere almindeligt forekommende latinske enkeltformer ud fra kendskab til stammer og bøjningsendelser. Det er således ikke et krav, at eleverne skal kunne morfologien udenad. Under indlæringen af morfologien bør man altså især indøve ordstammer og morfemer. De vigtigste lydregler kan bidrage til den morfologiske forståelse. I det hele taget er det en god idé at lægge vægten på det systematiske, hvortil opstillinger af nominal- og verbalbøjningen, som tydeligt markerer morfemerne, tjener. Læreren må nøje overveje, hvilke former eleverne skal lære, og hvilke former, der forekommer så sjældent, at det vil være mest hensigtsmæssigt at give dem som gloser. På samme måde kan det anbefales at systematisere syntaksen, fx kan ledsætninger inddeles i tre grundtyper: substantiviske, adjektiviske og adverbielle, der igen kan bestemmes i et endeligt antal ledfunktioner. I arbejdet med den syntaktiske analyse skal eleverne vænnes til at udnytte deres morfologiske viden, og de skal kunne skelne mellem form og funktion. Der skal undervises i helsætningsanalyse, og elevernes analyse skal følge principperne for helsætningsanalyse. Den syntaktiske analyse giver overblik over sætningsstrukturen og er en god hjælp til oversættelsen. Principperne for helsætningsanalyse kender eleverne, i al fald på stx, allerede fra almen sprogforståelse. Valgfagsbekendtgørelsen, juni 2007 bilag 25 Latin C 7

8 Grammatisk terminologi Dansk Sprognævn udsendte i marts 1995 en oversigt over anbefalede grammatiske betegnelser. Terminologien fra denne oversigt danner rammen for den syntaktiske analyse og dens terminologi i almen sprogforståelse og giver endvidere et godt udgangspunkt for etableringen af en fælles grammatisk terminologi på den enkelte skole. Den terminologi, som eleverne kender fra almen sprogforståelse, anvendes også i græsk, selv om en mere konsekvent brug af de internationale (latinske) betegnelser undertiden vil være naturlig i latin. Indholdsanalyse For at eleverne kan danne sig et overblik over indholdet i teksten, er det en god idé at begynde tekstforståelsen med en parafrase, der begrundes og dokumenteres i teksten fx ved fremdragelse af nøgleord, antitetiske opstillinger osv. For at forstå teksterne skal eleverne kunne placere forfatterne i deres historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhæng. Eleverne må altså erhverve sig et oversigtsmæssigt kendskab til romersk historie og kultur. Kendskab til romersk historie og kultur, herunder hvilke værdier, begreber og tanker, undervisningen kan behandle, defineres af de læste tekster. Eleverne skal kunne forholde sig til teksternes betydning i europæisk kultur. Teksterne må derfor, naturlig under skyldig hensyntagen til fagets timetal, perspektiveres med senere tekster jf. denne vejlednings kap Perspektiveringen bør så vidt muligt finde sted i samarbejde med andre fag. 3.2 Arbejdsformer Varierede arbejdsformer i hele forløbet I begynderfasen, hvor eleverne har haft en pause fra latin i almen sprogforståelse på ½ - 1½ år, vil en stor del af gennemgangen af ny tekst og ny grammatik mest hensigtsmæssigt foregå som klasseundervisning, hvor samtalen mellem lærer og elever er i centrum. Men det er vigtigt, at eleverne allerede fra starten vænner sig til at arbejde med stoffet parvis, i grupper og individuelt, og at disse arbejdsformer gradvis kommer til at fylde mere. Gruppeforberedelsen på 24 timer, som dog kan afvikles individuelt, og som er forberedelse til den efterfølgende individuelle prøve, kræver, at eleverne gennem hele forløbet har trænet, hvordan de bedst kan udnytte gruppesamarbejdet. Samtidig må de hele tiden være bevidste om, at dette arbejde munder ud i en individuel præstation til eksamen. Denne vekselvirkning mellem klasseundervisning, gruppearbejde og individuelt arbejde bør være grundstammen i den daglige undervisning. Allerede fra første time kan eleverne parvis arbejde med mindre dele af en gloseret tekst med henblik på at etablere en oversættelse. Små analyser og fortolkningsopgaver kan også fra starten klares på denne måde. I takt med progressionen øges kravene til færdigheder i selvstændigt at anvende morfologisk og syntaktisk viden, løse knuder ved opslag i ordbog og grammatik og anvende oversættelse, håndbøger og it-baserede hjælpemidler til oversættelses- og fortolkningsarbejdet. Det er en vigtig opgave for læreren ved tilrettelæggelsen af progressionen at være opmærksom på, at der hele tiden er overensstemmelse mellem de opgaver, eleverne forventes at løse, og deres faglige niveau. På den måde styrkes elevernes faglige selvtillid, idet de oplever, at de magter opgaverne. Samtidig må læreren være omhyggelig med at instruere eleverne i, hvordan de erhverver sig en hensigtsmæssig systematik i forbindelse med tekstlæsningen. Da eksaminationen foregår på grundlag af en ulæst tekst, er det vigtigt at eleverne er meget fortrolige med at anvende fagets hjælpemidler, og at de tager hensigtsmæssige noter: nedskrivning af enkeltgloser (helst i opslagsform med angivelse af køn, hovedtider og lign.), faste vendinger, grammatiske kommentarer (i stikordsform eller Valgfagsbekendtgørelsen, juni 2007 bilag 25 Latin C 8

9 som henvisninger til grammatikken), indholdsmæssige kommentarer (i stikordsform) og stilistiske kommentarer. Den praktiske indøvelse af notatteknik kan støttes ved, at læreren i begyndelsen og lejlighedsvis også senere i forløbet: skriver noterne på tavle eller overheadprojektor dikterer gloser og oplysninger i relevant form lader en elev give oplysningerne i korrekt form Det er vigtigt, at såvel helsætningsanalyse som morfologisk analyse og indøvelse af bøjningsformer mundtligt, på tavle eller på øveark kobles tæt sammen med oversættelsesarbejdet. Tekstfortolkning og kulturstof Til den daglige tekstgennemgang hører altid også arbejdet med indholdsforståelse, kommentering og realia, og teksterne forbindes løbende indbyrdes og sættes ind i deres snævrere og bredere kulturelle kontekst. Dette arbejde foregår dels som samtale i klassen, dels egner det sig fortrinligt til kortvarigt arbejde i mindre grupper eller mindre projektarbejde. Hvis grupperne har arbejdet med forskellige emner, kan det med fordel munde ud i elevoplæg eventuelt offentliggjort på klassens konference og være oplæg til perspektiverende diskussion i klassen. I starten er opgaverne klart definerede af læreren, der ligeledes hjælper og vejleder med hensyn til anvendelse af håndbøger og information på nettet. Senere øges kravene til elevernes selvstændige arbejde med at stille spørgsmål til teksterne og søge informationer. Mundtlig formidling Den mundtlige formidling er central. Det er vigtigt, at læreren løbende taler med eleverne om og instruerer dem i, hvordan de strukturerer og formidler stoffet på en god måde både m.h.t. form og indhold. Grupper er gode til at træne mundtlig formidling, idet eleverne her kan øve sig i fremlæggelsen, få respons fra gruppen og hjælp til korrektion, inden den skal præsenteres for hele klassen. Sammensætning af grupper Sammensætning af grupper kræver særlig omtanke. Det er en god ide gennem den første del af forløbet at lade eleverne samarbejde i forskellige grupper så de i samråd med læreren kan træffe kvalificerede valg, når eksamensgrupperne skal dannes. Det er vigtigt at eksamensgrupperne får god tid inden eksamen til at blive samarbejdet, og det kan være en god ide, at anbefale eleverne også i hjemmeforberedelsen at udnytte gruppesamarbejdet. Undervisning ud af huset Projektarbejde kan med fordel danne baggrund for og indgå i studieture og ekskursioner - inden for fagets egne rammer eller i samarbejde med andre fag. Ekskursioner til lokale museer, byvandringer med henblik på at se det antikke formsprog i arkitektur og skulptur eller læsning af inskriptioner fx i byens kirke(r) kan bringe en udbytterig variation ind i undervisningen ved at sætte de læste tekster ind i deres fysiske sammenhæng. Fx vil et besøg på Nationalmuseet, Glyptoteket og Moesgaard eller i en middelalderkirke kunne sætte væsentlige dele af pensum ind i en materialhistorisk sammenhæng. En studietur til Rom, Italien eller andre dele af Romerrigets provinser vil foruden en besigtigelse af vigtige lokaliteter og samlinger kunne give mulighed for læsning af indskrifter. Læsning af epigrafik kræver en vis teknisk øvelse, som senere kan være overordentlig nyttig for eleverne; latinske indskrifter fra alle tider møder de overalt. Udbyttet af ekskursioner og studieture, vil øges, hvis det indledende projektarbejde suppleres af mundtlige og skriftlige oplæg. 3.3 It Valgfagsbekendtgørelsen, juni 2007 bilag 25 Latin C 9

10 It skal iflg. læreplanen inddrages i undervisningen. Latin skal således bidrage til elevernes generelle it-kompetencer, herunder deres kompetence i virtuel læring. Samtidig skal eleverne blive fortrolige med nogle fagspecifikke it-redskaber og anvendelser, som de kan have nytte af i forbindelse med det daglige arbejde med teksterne i gymnasiet, og som de også vil kunne bruge i forbindelse med senere studier og beskæftigelse med emner og tekster fra den romerske oldtid og latinske tradition. I forbindelse med tekstlæsningen skal eleverne kunne anvende webbaserede redskaber. Adskillige steder på internettet finder man latinske tekster lagt tilrette med forskellige hjælpemidler. Typisk på den måde, at den latinske tekst optræder som hypertekst, så man kan klikke på de enkelte ord, der fungerer som link, og få oversættelse af ordet eller andre informationer. Det mest ambitiøse projekt på området er Perseus. Her finder man en meget stor del af den overleverede latinske litteratur som hypertekst. Når man klikker på et ord, får man en morfologisk analyse af det pågældende ord, og herefter kan det ved et fornyet klik slås op i en ordbog (Lewis and Short). Det er et glimrende hjælpemiddel i forbindelse med tekstlæsningen, men eleverne skal introduceres grundigt til brugen, inden de på egen hånd kan bruge det, og det er næppe velegnet til begynderfasen. Der er en række mindre ambitiøse, men lettere tilgængelige steder på internettet. Det danske e-latin.dk er en samling af lette latinske originaltekster. Teksterne er delt op i forskellige temaer og er lagt til rette, så de kan bruges umiddelbart efter begynderfasen. De er tæt gloserede, og hvert eneste ord er linket til en grammatisk oversigt. Der er en række online ordbøger på nettet, dog ingen til dansk. Den største er den ovennævnte Lewis and Short på Perseus, som det også er muligt at slå direkte op i. Det er muligt på nettet at finde oversættelser af stort set hele den overleverede klassiske og i stort omfang også den senere - latinske litteratur, først og fremmest til engelsk. Teksterne på Perseus er normalt forsynet med ældre engelske oversættelser. Eleverne skal i latinundervisningen lære at bruge paralleloversættelser som et redskab i forbindelse med tekstlæsningen. Eleverne kan på egen hånd finde og vurdere oversættelser på internettet. Eleverne skal kunne finde og vurdere supplerende materiale på nettet. Mængden af materiale på nettet med relevans for faget latin er enorm og kvaliteten stærkt svingende fra det aldeles fremragende til det dybt useriøse. Eleverne skal derfor lære nogle søgeteknikker og teknikker til vurdering af websteders kvalitet. Mht. søgning kan man gøre eleverne fortrolige med nogle seriøse portaler eller linksamlinger, fx Fagenes Infoguide, der indeholder en struktureret samling kvalitetskontrollerede og kommenterede links. Det er således muligt her at finde links vedr. enkelte forfattere eller emner. Eleverne vil også have gavn af at kunne bruge søgemaskiner, fx Google, til søgning. Her kan man lære dem en teknik til at indsnævre en søgning, da en søgning på et enkelt emneord ofte giver en uoverskuelig mængde resultater. Eleverne bør blive bevidste om websteders svingende kvalitet og nødvendigheden af en kritisk holdning. De skal beherske nogle elementære teknikker til vurdering af websteders kvalitet (fx hvem står bag: er det fx en seriøs forskningsinstitution eller drejer det sig om et elevarbejde). De fleste skoler abonnerer på Skolekom, og derved har skolens elever og lærere gratis adgang til Skoda, der bl.a. indeholder det store engelske leksikon Encyclopedia Britannica, der har en seriøs og omfattende dækning af klassiske emner. Det er en god kilde til supplerende materiale, fx i forbindelse med elevers opgaveskrivning. Valgfagsbekendtgørelsen, juni 2007 bilag 25 Latin C 10

11 Billeder af arkæologiske lokaliteter, kunstværker og andre materielle levn finder man på museers hjemmesider og i forskellige databaser og billedsamlinger, fx i Perseus. Ved brug af billeder skal man være opmærksom på ophavsrettigheder, men flere udmærkede billedsamlinger stiller deres materiale frit til rådighed til undervisningsbrug, så eleverne uden videre kan bruge dem i opgavebesvarelser og andre skriftlige eller elektroniske produkter. I forbindelse med det sproglige arbejde kan man bruge forskellige muligheder på internettet. Mange latinlærere rundt omkring i verden - også i Danmark lægger grammatiske og sproglige opgaver på internettet, som eleverne kan besvare online og få en umiddelbar respons på. Det er forholdsvis nemt selv at konstruere sådanne webbaserede opgaver, og der findes adskillige programmer, herunder også gratis programmer, man kan bruge. VISL på Syddansk Universitet har udviklet en afdeling til gymnasiebrug, VISL-GYM, hvor også latin er med. Eleverne kan her over internettet bl.a. træne helsætningsanalyse og spille forskellige spil, der træner grammatiske færdigheder. Relevante links til dette afsnit findes dels på de klassiske fags EMU-sider. ( dels i Fagenes Infoguide for de klassiske fag, ( For både lærere og elever er disse sider gode udgangspunkter for inddragelse af internettet i undervisningen. 3.4 Samspil med andre fag Studieretningsfag. Samarbejde inden for en studieretning På stx er latin på C-niveau ofte en del af en humanistisk-sproglig studieretning og kan som humanistisk basisfag indgå i et stort antal samarbejdsprojekter med andre fag i studieretningen om sproglige, kulturhistoriske og historiske emner. Historie, dansk og engelsk er oplagte samarbejdspartnere inden for studieretningen, uanset om latinforløbet er placeret i 2.g eller 3.g. Der er ligeledes rige muligheder for samarbejde med alle de europæiske sprog, der i øvrigt måtte være i studieretningen. Tværfaglige projekter, hvor sprogfagene gensidigt støtter hinanden metodisk kan være en god anledning til at fastholde det almensproglige projekt, eleverne påbegyndte i almen sprogforståelse. Udgangspunktet kan være en genre, fx fablen. Fabler findes på alle sprog og op gennem hele Europas litteraturhistorie fra antikken til i dag, og Faedrus fabler er en vigtig forudsætning herfor. I et sådant projekt kan der arbejdes med de basale sprogredskaber, ordbog, grammatik, syntaktisk analyse, oversættelse, tydning og tolkning. Genren findes både som poesi og som prosa, beregnet til læsning og beregnet til mundtlig fortælling (skriftlighed og mundtlighed), mundtligt skifter den undertiden genre og går over i ordsproget. Om fablen skal fornøje eller belære er et andet spørgsmål, og der gives forskellige svar gennem historien. Undertiden har den været brugt som kamufleret samfundskritik, hvilket kan danne udgangspunk for diskussion om litteraturens muligheder for at øve kritik og dens evne til at gebærde sig under forskellige styreformer. Også historie kan indgå i et sådant forløb og, hvis det er placeret i 2.g, endvidere oldtidskundskab og religion, hvor en beskæftigelse med lignelsen kan være med til at afgrænse genren. I en sådan udvidet form kan projektet også defineres som almen studieforberedelse. Om latins samarbejdsmuligheder i almen studieforberedelse se endvidere nedenfor. Valgfag Latin vil som valgfag typisk være sammensat af elever fra forskellige studieretninger på små skoler måske også fra forskellige årgange. Det giver naturligvis ikke de samme muligheder for samarbejde inden for en studieretning, men der er rige muligheder for samspil i almen studieforberedelse. Valgfagsbekendtgørelsen, juni 2007 bilag 25 Latin C 11

12 Almen studieforberedelse Latin har rige muligheder for at indgå i almen studieforberedelse. Latinske tekster kan også læses i oversættelse og dermed være tilgængelige for elever, der ikke har latin som fag. Skolens latinelever kan, hvis de på forhånd har arbejdet med et emne, som foldes ud i et større perspektiv i almen studieforberedelse, gøre nyttige erfaringer i formidling ved at dele deres specialviden om latin i en tilpasset form med andre. Mere generelt er det vigtigt, at latinlærerne har blik for de mange relevante sammenhænge i almen studieforberedelse, hvor latin kan indgå. Latin har jo ikke blot spillet en stor rolle for den kulturelle udvikling i Europa for humaniora, men også for teologi, samfundsvidenskab og naturvidenskab, og latinlæreren har en vigtig opgave som formidler af den romerske kulturarv. I denne vejlednings kapitel 5 gives eksempler på samspil med andre fag. 3.5 Typer af undervisningsmaterialer Ordbog og grammatik er fagets vigtigste hjælpemidler. Ordbog De fleste tekstudgaver er meget rigt glosseret; ofte er gloserne lettilgængeligt anbragt over for eller lige omkring teksten. Hvis ikke teksterne er glosseret, er det blevet almindeligt, at læreren glosserer disse. Det hjælper til en hurtigere tilegnelse af teksten, men rejser også visse problemer, navnlig med den nødvendige indlæring af glosernes betydning. Da eleverne skal lære at anvende en ordbog, er det hensigtsmæssigt, at gloser til teksten bliver givet i en form, der svarer til ordbogens, således at gloselisterne efterhånden kan introducere brugen af ordbog. Grammatik Brugen af grammatik kræver ligeledes øvelse; øvelserne kan omfatte terminologien, brug af indholdsfortegnelse og register, formulering af problemet, der ønskes oplysning om osv. Paralleloversættelser Paralleloversættelser er et vigtigt hjælpemiddel især til at sætte de læste tekstuddrag ind i deres kontekst. Artikler, håndbøger etc. Artikler i håndbøger og tidsskrifter kan udvide elevernes historiske, litteraturhistoriske og geografisk-topografiske kendskab. 3.6 Progression I undervisningen tages der hensyn til, at der er progression i tilrettelæggelse, i temaer, i det stof, der behandles i undervisningen og i arbejdsformerne. Progressionen er beskrevet i denne vejlednings kap. 3.1 og 3.2. Latin som valgfag i hf Når latin indgår i en hf-uddannelse, skal man være opmærksom på hf-uddannelsens særlige profil, og det kan derfor anbefales, at læreren i arbejdet med såvel læsning af latinske tekster som i arbejdet med kulturstoffet til stadighed tydeliggør det anvendelsesorienterede formål med undervisningen. Læreplanen (pkt. 1.1) formulerer at: Undervisningen i latin styrker den sproglige fantasi og giver en systematik, som er effektiv for beherskelsen af dansk og for tilegnelsen af fremmedsprog. I den forbindelse kan det anbefales at lade kursisterne prøve kræfter med vanskelige tekster på dansk eller Valgfagsbekendtgørelsen, juni 2007 bilag 25 Latin C 12

13 engelsk, og vise dem, hvordan de ved hjælp af den sproglige viden og bevidsthed, de har fået i latin, får hjælp til at løse op for indholdet. I læreplanen (pkt. 1.2) står der, at: Det grundige arbejde med teksterne, hvor opmærksomhed på detaljen hele tiden er nødvendig for forståelsen af helheden og omvendt, giver eleverne gode studievaner og gør dem studiekompetente. Det kan anbefales at tydeliggøre denne proces i det sproglige arbejde for kursisterne, og tale med dem om, hvordan de kan anvende dette i forbindelse med deres øvrige fag og senere studier. Læreplanen (pkt. 1.2) formulerer om den kulturelle indsigt, som latin giver at: Indsigten i grundlaget for europæisk kultur bidrager til at sætte eleverne i stand til at forstå deres egen kulturelle identitet og se sig som en del af det større internationale fællesskab både sprogligt og kulturelt. Denne indsigt skaber forståelse for andre kulturer med en anden historie og andre værdier. Her kan det også anbefales på baggrund af konkrete eksempler at diskutere med kursisterne, hvad der ligger i læreplanens formuleringer, og hvordan de kan anvende den erhvervede indsigt i praksis i en globaliseret verden. Kursisternes forudsætninger vil ofte være forskellige, og det kan anbefales, at læreren undersøger, hvilke forudsætninger kursisterne kommer med, og tager hensyn til det i tilrettelæggelsen af undervisningen. 4. Evaluering 4.1 Løbende evaluering Der evalueres i latin inden for de rammer, som skolens evalueringsplan og klasseteamets aftaler fastlægger. Evalueringen skal altid tage udgangspunkt i de faglige mål. Evalueringen kan ske enten ved individuelle samtaler eller som dialog mellem læreren og hele klassen, og der kan evalueres skriftligt. Det er vigtigt, der altid er kommunikation mellem læreren og holdet om det faglige mål med undervisningen og de arbejdsformer, der bedst tjener til at nå målet. Bevidsthed herom giver tryghed og giver eleverne overskud til at erkende evt. faglige problemer og fokusere på løsningen af dem. Den mundtlige individuelle evaluering kan fx finde sted i forbindelse med karaktergivningen eller foregå som en dialog mellem læreren og holdet. Skriftlig evaluering kan fx foregå elektronisk via den læringsplatform, som skolen benytter. Den kan da have karakter af et overordnet spørgeskema. Skriftlig evaluering kan også tage udgangspunkt i skriftlige test. I så fald er det vigtigt at teste i flere ting, for at få så nuanceret et billede som muligt af elevernes kunnen. Elever kan have glæde af at bruge de sidste minutter af en time på at skrive dagbog (logbog) eller notere overvejelser for sig selv i deres egne noter om deres aktivitet i den enkelte time, forberedelsen til timen, det faglige udbytte af timen og eventuelle faglige huller, de ønsker dækket ved selvstudium, lektieværksted eller ved lærerens hjælp i den følgende time. Delmål, som eleven selv sætter sig, for hvad vedkommende ønsker at lære inden for de efterfølgende fjorten dage eller den følgende måned, bidrager til at øge elevens opmærksomhed på læringsprocessen og styrker den dermed. Man kan også vælge i stedet at benytte de sidste 5-10 minutter af en time én gang om ugen eller om måneden til at lade eleverne reflektere over, om de har nået de mål, de har sat sig. Dette kan med fordel følges af en kort dialog på klassen. Valgfagsbekendtgørelsen, juni 2007 bilag 25 Latin C 13

14 De ovennævnte muligheder for løbende evaluering kan kombineres og vælges under hensyntagen til holdets størrelse, sammensætning og niveau. 4.2 Prøve Latin afsluttes med en mundtlig prøve jf. 4.2 i læreplanen. Eksamen er tredelt, først er der en lang forberedelse på 24 timer med alle hjælpemidler, hvor eksaminanderne kan arbejde individuelt eller i grupper, dernæst en individuel forberedelse af en længde svarende til eksaminationstiden og uden andre hjælpemidler end ordbog og grammatik, og endelig selve eksaminationen, som også er individuel. God praksis i forbindelse med fremsendelse af eksamensspørgsmål, at spørgsmålene inkl. tekster er censor i hænde senest en uge før eksamen. Bestemmelserne om udformning af eksamensspørgsmål fremgår af læreplanen 4.2. I princippet består eksamensspørgsmålet af et enkelt tekststykke på 1 normalside, men hvis det drejer sig om korte tekster fx digte, kan eksamensspørgsmålet bestå af flere tekster, i så fald tekster af samme forfatter og med en indbyrdes sammenhæng. Eksamensbekendtgørelsens bestemmelse om at hver elev skal kunne vælge mellem mindst fire muligheder (spørgsmål) gælder spørgsmålet til den lange forberedelsestid. Til den individuelle prøve skal der i en tekst på en normalside stilles op til fire spørgsmål. Det nødvendiggør gengangere af enten hele eksamensspørgsmål eller dele deraf. Når det i 4.2 hedder, at tekstens sprog og indhold skal være af en lødighed, så den giver et egnet grundlag for bedømmelse er hensigten, at man ikke må stille en eksaminand dårligt ved en eksamen, hvor det ikke er muligt for eksaminanden at vise sine styrkesider. Eksamineres der i tekster af en sværhedsgrad som fx Bayeux tapetet, vil der ikke være egnet materiale for en syntaktisk analyse, og eksaminandens præstation vil afhænge af som oftest et enkelt og elementært eksempel på blot lidt kompleks syntaks. Omvendt fremgår det jo også af 2.1, at der i latin på C-niveau undervises i lettere latinske originaltekster. Eksamensteksterne må derfor ikke byde på for store vanskeligheder. Urimelige sproglige vanskeligheder kan iflg. 4.2 ryddes af vejen ved at forsyne teksten med oplysning derom. Ud over det latinske tekststykke består eksamensspørgsmålet af en oversættelse til dansk på op til 3 normalsider. Oversættelsens formål er at give eleverne mulighed for at sætte tekststykket ind i dets umiddelbare kontekst, og det er dette hensyn, der er bestemmende for oversættelsens længde. Det er et krav jf. 4.2, at den del af oversættelsen, som er paralleloversættelse til eksamensteksten, er så fri, at den giver eksaminanderne en reel mulighed for at vise, at de kan oversætte. Eksaminanden skal ved eksamen give en kontroloversættelse, dvs. en version, der markerer de punkter, hvor den trykte oversættelse (translationen) er så fri, at den ikke gengiver originalens grammatiske konstruktioner. Man stiller altså eksaminanderne dårligt ved at give en for ordret paralleloversættelse (version). Et eksamensspørgsmål kan se således ud (jf. paradigmatisk eksempel 4): Til 24 timers forberedelse: På latin: Seneca Ep. ad Luc. 47,2 5...ne nihil agatur og hele brevet i oversættelse. Valgfagsbekendtgørelsen, juni 2007 bilag 25 Latin C 14

15 Tre spørgsmål til individuel eksamen: 1.kap. 2 Nihil vero.. til kap. 3...tegantur. 2. kap. 4 Hoc plerique... til kap. 5...ut hoc pateretur? 3. kap. 4 exitus... til kap. 5...ne nihil agatur. Bedømmelseskriterierne fremgår af 4.3. Overordnet gælder det, at der skal anlægges en helhedsvurdering, hvor alle discipliner indgår i bedømmelsen. Da indholdsforståelsen forudsætter, at teksten kan læses, er eksamen i latin en sproglig prøve, og ingen eksamenspræstation kan bedømmes som tilstrækkelig, hvis det sproglige (oversættelse og sproglig analyse) er klart uacceptabelt. En præstation kan omvendt heller ikke bedømmes som fremragende, hvis der er alvorlige mangler i en af disciplinerne. 4.3 Karaktergivning. 7-trins skalaen I forbindelse med karaktergivning anvendes 7-trinsskalaen. Karaktererne 12, 7 og 02 beskrives neden for fyldigere udfoldet således for latin på C-niveau: Karakter Betegnelse Beskrivelse 12 fremragende Eksaminanden oversætter selvstændigt en lettere latinsk tekst til korrekt dansk med kun uvæsentlige mangler. Eksaminanden anvender sikkert morfologisk viden i den syntaktiske analyse. Eksaminanden gør rede for tekststykkets indhold og sætter det i et relevant kulturhistorisk perspektiv. 7 godt Eksaminanden oversætter overvejende sikkert en lettere latinsk tekst til dansk. Der er en del mangler. Eksaminanden anvender i rimelig grad morfologisk viden i den syntaktiske analyse. Eksaminanden kan i rimelig grad gøre rede for tekststykkets indhold og sætte det i et relevant kulturhistorisk perspektiv. 02 tilstrækkeligt Eksaminanden oversætter usikkert en lettere latinsk tekst til dansk. Eksaminanden anvender i mindre grad morfologisk viden i den syntaktiske analyse. Eksaminanden kan i mindre grad gøre rede for tekststykkets indhold og sætte det i et relevant kulturhistorisk perspektiv. 5. Paradigmatiske eksempler 5.1 Paradigmatisk eksempel 1 Livet og døden Omfang og timetal Latinske tekster: 9-10 sider Formål og indhold Formålet er, at eleverne stifter bekendtskab med 3 forskellige holdninger til livet og døden og dermed nogle af de store etiske og eksistentielle spørgsmål og forsøg på svar som de formuleres af to romerske og en kristen forfatter på latin. Seneca og Petronius skriver under kejser Nero. Hos Petronius møder eleverne en materielt set rig verden, der dog mangler et livsindhold, og som præges af en vulgærepikuræisk holdning til livet og døden en opfordring til at nyde livet her og nu - en holdning, som måske ikke ligger eleverne fjernt. Seneca lægger afstand til tidens jagt på materielle værdier. I de to breve, der her foreslås læst, formuleres på stoisk grundlag en opfordring til at tage ansvar for sit eget liv i bevidsthed om og med en afklaret holdning til døden og den korte tid, vi har Valgfagsbekendtgørelsen, juni 2007 bilag 25 Latin C 15

16 til vor rådighed. I teksten fra Perpetua-martyriet mødes den kristne holdning: det dennesidige liv betyder intet, når man kan se frem til det evige liv i Paradiset. Et delformål er at give eleverne indblik i den romerske materielle kultur: Det er nærliggende i forbindelse med Petronius-læsningen at beskæftige sig med fx Pompeji og romersk privatarkitektur. Pensum Latinske originaltekster Seneca, Epistula 1 (1,4 ns) og Epistula 61 (1 ns) Petronius, flg. kapitler i H.H. Ørbergs Cena Trimalchionis: Balneum, Domus Trimalchionis, Gustatio (5,6 sider) Passio Sanctarum Perpetuae et Felicitatis, kap (1,1 sider) Supplerende stof Nogle muligheder Andre Seneca-breve i oversættelse Læsning af nogle Horats-digte i oversættelse med livsfilosofisk indhold ( Carpe diem - tanken) Historisk baggrund til Seneca og Petronius: Peter Ørsted: Nero Kejser i Rom I forb. med Seneca-læsningen: uddrag af Villy Sørensen, Seneca Filosoffen ved Neros hof Uddrag af: De unge skal se syner: Perpetuamartyriet. Oversat og kommenteret af Jakob Balling, Ulla Morre Bidstrup og Torben Bramming Arkæologisk materiale: Pompeji, privathuse m.m. Tilrettelæggelse og arbejdsformer Selve tekstlæsningen foregår som klasseundervisning med par- og gruppearbejde støttet af læreren. Eleverne kan individuelt eller i grupper arbejde med faglitteratur eller tekster i oversættelse og præsentere resultatet for resten af holdet. I forbindelse med det arkæologiske materiale kan læreren give en introduktion til Pompeji og byens topografi, hvorefter eleverne i smågrupper kan arbejde med forskellige delemner (lokalpolitik, privathuse, badeanlæg, teatre, husgeråd osv.) finde materiale og billeder hertil på internettet og præsentere det for resten af holdet (fx i form af en hjemmeside eller præsentation ) Samspil med andre fag Nogle muligheder: Oldtidskundskab: antik, specielt hellenistisk filosofi Religion: den tidlige kristendom Historie: tidlig kejsertid og kristenforfølgelser. Evaluering Eksempel på eksamenstekst i Petronius: Eksamenstekst på ca. 1ns.: Kap. 71, 1-8 (..cacatum currat). Herfra kan der udtages flere passager på højst 1/3 ns, der kan bruges som eksamenstekststykket, fx: 71, 1-3 og 71, 5-7 (habitandum est) Denne eksamenstekst forsynes med en oversættelelse, der dækker hele kapitel 71 og begyndelsen af 72 Valgfagsbekendtgørelsen, juni 2007 bilag 25 Latin C 16

17 5.2 Paradigmatisk eksempel 2 Dagligliv i Rom/Roms topografi Formål og indhold: Eleverne skal gennem lettere tekster få et indblik i hvordan det var at leve i en antik storby, hvordan en romer boede og hvordan byen udviklede sig topografisk. Tekst: Eutrop: De tidligste tider/beboelsen på højene eller Sallust 6, 1-2 Augustus: Res Gestae 19-23, totalopgørelsen1-4 Martial XIV (12 vers ), XV (12 vers), XIX (10 vers), XX (28 vers) Seneca Epist. 56 Supplerende stof: Juvenals 3. Satire i oversættelse Uddrag fra Ovids Ars Amatoria Uddrag fra Petronius Satyricon Der kan inddrages artikler fra Rom - en antik storby (red. H.S. Nielsen og H. E. Mathiesen, Sfinx 1991 (Århus)) og Florence Dupont: Daily Life in Ancient Rome. Hachette, 1989 (findes i dansk oversættelse, mener jeg) Tilrettelæggelse og arbejdsformer Undervisningen foregår primært som klasseundervisning varieret med pararbejde om enkelte perioder, som der så følges op på i klassen. De forskellige forfattere kan præsenteres for klassen ved elevoplæg eller klassen kan arbejde gruppevis med forfatterne. Det vil under forløbet være oplagt at inddrage billedmateriale, kort og oversigtsmateriale, evt. i form af PowerPoint shows. Man kan med stor fordel lade eleverne finde oplysninger om og behandle billeder i grupper og lade dem fremlægge dem for hinanden. Man kan også lade grupper arbejde med forskellige temaer som boligforhold, vandets betydning for en storby, underholdning, Roms topografiske udvikling m.fl. Dette kan gøres i samarbejde med historie og/eller man kan lade grupperne skrive en rapport der regnes som omlagt skriftligt arbejde i dansk. Samspil med andre fag: Dansk/engelsk/billedkunst: Diverse forfattere og kunstnere i Rom Historie: Rejsebeskrivelser fra Rom, Roms historie, Mussolini og fascismen, sammenligninger med hvordan det er/har været at bo i storbyer efter industrialiseringen. Forløbet er ideelt som optakt til en studietur til Rom. 5.3 Paradigmatisk eksempel 3 Natur og menneskeret Omfang og timetal Forløbet strækker sig over timer og omfatter ca. 8 normalsider tekst Formål og indhold Temaet præsenterer to syn på naturen. Gennem Seneca præsenteres det stoiske syn på naturen som efterlignelsesværdig, gennem Phaedrusteksterne, at i naturen gælder den stærkes ret, og med civilisation (retssamfundets love og kontrakter) skal naturen undertrykkes. Valgfagsbekendtgørelsen, juni 2007 bilag 25 Latin C 17

18 I Senecas slavebrev er naturen god og efterlignelsesværdig, den er norm, og den er argument for slavens ligeret, qua medmenneske. Her har vi argumentet for menneskeretten (som Seneca bl.a. i De Benn. III, 18, 1 kalder jus humanum). Affektlæren kan introduceres med Ep I denne tekst korresponderer ordene velle med imperare (være herre over sine affekter gennem viljen) og cupere med servire. Man genkender ordene servus og imperator og ser, at det er to indstillinger til livet mere end to livsstillinger. Det er jo i nogen grad problemstillingen i brev 47, hvor dominus er mere servus end slaven. Animus over for status. Hos Terents møder vi mennesker i affekternes vold. Det er oplagt at benytte Seneca til at fortolke Terents. Petronius afsnit om Trimalchios gravmonument svarer fint til slavebrevet (begge indledes med samme tanke og formulering) og giver mulighed for at lade disse tekster sammen. Phaedrus syn på naturen er modsat Senecas. Naturen er ond, og man er nødt til at undertrykke den med kultur/civilisation. Retssamfundet skal beskytte lammet, men når det skal stå sin prøve, vinder naturen = den stærkes ret, og lammet bliver ædt. Kontrakten (civilisationen/retssamfundet), der skal sikre de svagere parter (koen, geden og fåret) deres andel af udbyttet i aktieselskabet, udnytter den stærke løve til sin egen fordel. Naturen går over optugtelsen, den stærkes ret er stærkest. Teksterne kan kontrasteres. Eleverne er måske nok enige med Phaedrus, men begreberne natur og unatur giver så igen anledning til overvejelse hos eleverne, der foretrækker at være naturlige frem for unaturlige og foretrækker det naturlige frem for det kunstige etc. Vi europæere har jo dette dobbelte syn på naturen, og en problematisering af naturretsbegrebet giver niveau til diskussionen om menneskerettigheder etc. Der er altså meget stof i dette, som man umiddelbart kan diskutere med eleverne. Pensum Terentius: Eunuchus v , Seneca Ep. ad Luc Seneca Ep. ad Luc. 47,1-8, og 17 Phaedrus Fabel I, prol. v.1-7; III,prol. v.1-8; I,1; I,5; I,24; Petronius: Satyrikon, kap. 71 Perspektiveringsmuligheder og samarbejdsmuligheder Diskussionen kan perspektiveres til sen moderne diskussion om menneskerettighederne (der jo bygger på naturretten) og på vor tids syn på natur og kunst (H.C. Andersen: Nattergalen), natur og unatur, natur herunder miljø - og kultur samt natur og civilisation. Der er samarbejdsmuligheder med bl.a. dansk, biologi, oldtidskundskab, historie, filosofi og samfundsfag. Evaluering Eksamensspørgsmål: Til 24 timers forberedelse: På latin: Seneca Ep. ad Luc. 47,2 5...ne nihil agatur og hele brevet i oversættelse. Tre spørgsmål til individuel eksamen: 1.kap. 2 Nihil vero.. til kap. 3...tegantur. 2. kap. 4 Hoc plerique... til kap. 5...ut hoc pateretur? 3. kap. 4 exitus... til kap. 5...ne nihil agatur Valgfagsbekendtgørelsen, juni 2007 bilag 25 Latin C 18

19 5.4 Paradigmatisk eksempel 4 Det romerske Britannien - samarbejde mellem latin, engelsk og historie Formål Formålet med forløbet er, at eleverne får indsigt i, hvordan den romerske kolonisering af England i oldtiden får vidtrækkende betydning både sprogligt og kulturelt. Indhold, materialer og tilrettelæggelse Grundlaget for forløbet lægges af historie, der indledningsvis læser Roms historie med vægt på Romerrigets kontakter til Britannien og det frie Germanien: 1. Historie: Oldtidsforløb: Danere, romere og briter. M. K. Andersen, Odin i mosen, Weekendavisen 9/ K. Ebbesen, Vorbasse før Kristi fødsel, Politiken 16/ K. Ebbesen, Kulstof 14 afskaffer tro på folkevandringer i Danmark, Information T. Liversage, De taler i gåder, Politiken 16/ H. Gregersen, Da Britannien var en romersk provins, Kristeligt Dagblad 14/ T. B.-Nielsen, Minedrift og metalforarbejdning i Det Romerske Britannien, Museum Tusculanum 1981, s , T. Retbøll, Det Romerske Britannien, Klassikerforeningen, Meddelelser nr. 195, juni 2001, s , 79-81, 84 (om Chesters), 85. G. J. Cæsar, Gallerkrigen, 3. oplag 1974, s ø., samt kortet forrest i bogen. J. K. Rasmussen, Slaven Atticus (uddrag af ungdomsroman), s Gyldendal, Den Store Danske Encyclopædi, Gundestrupkedlen. Artikelsamling om dansk jernealder i internationalt perspektiv: L. O. Knippel, Illerup-Fundene: Jobbet i mosen, Jyllands-Posten 14 november K. Ebbesen, Kongsgård med lugt af komøg, Politiken 29 juli Bech-Danielsen, Vi pløjede før vi troede, Politiken 20 august Da Danmark blev til, baseret på Illerup-projektet, Moesgård Museum. Kort over forholdet mellem hav og land i Danmark i stenalderen, fra Topografisk Atlas. Moderne fysisk kort over Storbritannien Heldagsekskursion Silkeborg Museum, "Mosens guder". Klip fra film: Discovery, Store hærførere - Cæsar. Gladiator It-baserede øvelser Analyse af Illerup-fundene med afsæt i Moesgaard Museum, produktion af wordtekst med internetbilleder som ikke-skriftlige kilder. Analyse af Hadrians Mur med afsæt i diverse internetsider; produktion af wordtekst med internetbilleder som ikke-skriftlige kilder. Afslutningsprojekt: Powerpointshows (elevproducerede) over udvalgte emner. Valgfagsbekendtgørelsen, juni 2007 bilag 25 Latin C 19

20 2. Latinforløb I latin lægges grundlaget ved at arbejde med romersk dagligliv og boligforhold/byplanlægning, og klassen ser udsendelsen "I skyggen af Vesuv" (fra National Geographic) på video. Desuden suppleres med en Time Team-udsendelse fra Discovery Channel. For yderligere oplysninger om Time Team: Udsendelsen: viser, hvordan holdet på basis af en romersk statuette indmuret i en kirke og nogle overfladefund fra en nærliggende mark ved hjælp af geofysiske undersøgelser og enkelte prøvegravninger fandt en ellers totalt ukendt romersk villa af ganske anseelige proportioner nær landsbyen Tockenham i Wiltshire. Udsendelsen viser bl.a. funktionen af et hypocaustanlæg og lægger dermed også op til klassens læsning i engelsk af uddrag af Edward Rutherfords "Sarum" og "Londinium", hvor netop hypocaustanlæg optræder i teksten. I forbindelse med arbejdet med den romerske hær og invasionerne i Britannien, indgår en udsendelse om et fort i Ribchester (hvor en mand har bedt TV-holdet komme, fordi han har fundet fundamentet til et af fortets hjørnetårne i sin baghave!). Udsendelsen rummer også gode oplysninger om den romerske hær og dens udrustning. I tilknytning hertil anvendes bl.a. citater fra Vegetius Epitome rei militaris. Man kan med fordel supplere fra Den romerske hær (af Peter Conolly) som rummer mange fine illustrationer. Klassen læser dernæst Bayeux-tapetets latinske tekst, der er velegnet til at illustrere fænomenet perfektum på latin. Teksten er desuden lettilgængelig for eleverne, elementært spændende, suppleret med vidunderlige billeder. Teksten viser latins betydning som officielt sprog i Middelalderen, og indholdssiden (normannernes erobring af England) danner et godt udgangspunkt for en samtale med eleverne om, hvordan engelsk er blevet til engelsk. Den latinske tekst læses i grupper, som fremlægger for resten af klassen. Tekstens gloser anvendes i engelsk til at lade eleverne finde moderne engelske gloser med udgangspunkt i latin. Derefter læses en række uddrag af Caesars Gallerkrig på latin. Nogle af afsnittene er allerede gennemgået i oversættelse i historie. Afsnittene er ganske vist lidt vanskelige umiddelbart efter begynderfasen, men meget velegnede lidt senere i forløbet, og passer indholdsmæssigt fint som introduktion til Det romerske Britannien: IV,23: Caesars første togt til Britannien i 55 f.kr.: Overfarten over Kanalen og ankomsten til klinterne ved den engelske kyst IV,25: Den modige standartbærer (angrebet på England i 55 f. Kr. fortsat) V,12-14: Descriptio Caesaris insulam Britanniam pertinens. Film Et uddrag af videofilmen "Asterix og Briterne". Standartbæreren optræder! 3. Engelskforløb For engelsk er der mange muligheder for valg af tekster til projektet, og eleverne trænes desuden i forbindelse med TV-udsendelserne på engelsk i lytteøvelser. Herunder er forslag til engelske tekster til projektet: Rutherford: Sarum + de romerske anlæg i Bath + romerske badeanstaltstekster, fx Senecas badeanstaltsbeskrivelse. Rutherford: Londinium + de romerske arkæologiske fund i London Valgfagsbekendtgørelsen, juni 2007 bilag 25 Latin C 20