Dagplejere - hvad kan vi gøre for jer? Et erhvervsrelateret projekt

Transkript

1 Dagplejere - hvad kan vi gøre for jer? Et erhvervsrelateret projekt 1

2 Fag: Det erhvervsrelaterede projekt Eksamenskode: HBIB00161E Navn: Mia Sund Ingerslev Studienummer: WTN257 Projktudbyder: Aalborg Bibliotekerne v. Marianne Agger og Karin Lund Vejleder på IVA Vest: Bo Gerner Nielsen Dato: Januar 2015 Ord:

3 Dagplejere - hvad kan vi gøre for jer? Projektrapport 1

4 ABSTRACT Denne rapport indeholder den teoretiske og metodiske del af et erhvervsrelateret projekt som er udarbejdet i samarbejde med Aalborg bibliotekerne. Det samlede projekt har til formål at klarlægge det allerede eksisterende samarbejde mellem dagplejere i Aalborg kommune og Aalborg bibliotekerne, såvel som at udarbejde idéer og nye tiltag som kan styrke dette samarbejde. Projektet omhandler således et produktelement i form af et idékatalog til brug for Aalborg bibliotekerne i deres videre samarbejde med dagplejerne. Ligeledes indeholder projektet dette rapportelement som er ment som en redegørelse for tilblivelsen af produktet og en mere teoretisk del af det samlede projekt. Yderligere indeholder projektet en projektplan som giver et overblik over forventninger til både udfald og tidsplan for projektet. 2

5 INDHOLD Abstract 2 Indledning 4 Problemformulering 5 Metode 6 Metodetriangulering 6 Empiriindsamling metodebeskrivelse 7 Spørgeskemaets konstruktion 8 Rundse nding af spørgeskema 9 Fokusgruppeinterview opbygning og udførelse 12 Analyse 16 Resultater 22 Idéerne 22 Diskussion og refleksion 28 Konklusion 30 Litteratur 32 3

6 INDLEDNING I disse år er der på folkebiblioteket stor fokus på formidling til børn og unge. Dog begrænser denne målgruppe sig ved at omfatte børn fra børnehavealderen og unge op til de sene skoleår. En stor gruppe som er glemt i denne sammenhæng er dagplejebørn, de 1-3 årige børn. Dette projekt har til formål at undersøge hvad der tiltrækker dagplejere og deres børn på biblioteket, og i forlængelse heraf udvikle et idekatalog som samler de idéer og tanker som dagplejerne har til et optimalt børnebibliotek. Projektet tager sit udgangspunkt fra Aalborg bibliotekerne og deres samarbejde med dagplejere i Aalborg Kommune og denne rapportdel af projektet vil bestå af de metodiske og teoretiske overvejelser bag gennemførelsen af projektet, og ligeledes en analyse af de resultater som udledes gennem empiriindsamling. 4

7 PROBLEMFORMULERING Dagplejerne har hidtil været en overset gruppe på folkebibliotekerne. Det er dette projekts formål at klarlægge hvilke krav og drømme dagplejerne har til biblioteket og efterfølgende bruge disse oplysninger til at lave et idékatalog, som Aalborg bibliotekerne kan benytte i deres kampagne målrettet dagplejere i Aalborg Kommune. Problemstillingen lyder som følger; Hvordan kan Aalborg bibliotekerne understøtte dagplejeres arbejde med læreplaner, med stadigt fokus på egen vision/mission? Hvordan får Aalborg bibliotekerne kommunikeret deres tilbud ud til dagplejerne? 5

8 METODE I den redegørende del af projektet, gennemgås de metoder og fremgangsmåder som er brugt i forbindelse med skabelse af slutproduktet. Der redegøres for valg af metoder og disses styrker og svagheder. Ligeledes vil der redegøres for metodernes samspil med fokus på både negative og positive elementer. I den analytiske del af projektet vil fokus ligge på de resultater som er fremkommet gennem empiriindsamling. Disse resultater vil blive analyseret med det formål at finde frem til hvilke konkrete ideer Aalborg bibliotekerne kan bruge i deres videre samarbejde med dagplejerne. Det er med udgangspunkt i denne analyse at slutproduktet udvikles. De fremkomne resultater beskrives ligeledes i rapportdelen af projektet med særligt fokus på inddragelsen af Aalborg dagplejes målsætninger og Aalborg bibliotekernes visioner og mission for børnebiblioteket. Som konkluderende og diskuterende element vil rapporten komme omkring de problemer der eventuelt er opstået i forhold til Gantt-skemaet som findes i projektplanen. I den forbindelse især i forhold til overholdelse af tidsperspektivet. Ligeledes vil diskuteres hvilke omstruktureringer der er foretaget omkring projektplanens udgangspunkt i forhold til oprindelig problemformulering og den forventede effekt af projektets gennemførelse. Ligeledes vil inddrages de eventuelle praktiske problemer der har været i forbindelse med empiriindsamlingen og de samarbejder der har været i den forbindelse. METODETRIANGULERING I projektet er anvendt både kvantitative og kvalitative metoder. Dette er gjort på baggrund af flere forskellige grunde. For at kunne få de mest troværdige og brugbare resultater er det relevant at inddrage flere forskellige metoder i empiriindsamlingen. I dette tilfælde bruges spørgeskemaundersøgelse og efterfølgende fokusgruppeinterview til uddybelse af de resultater som er frembragt gennem spørgeskemaet. I metodetrianguleringen ligger en styrkelse af den validitet som den enkelte metode har (Kruuse 2007a). For spørgeskemaundersøgelsen ligger der en styrke i at finde empiri, som kan være med til at give svar på spørgsmål fra et repræsentativt udsnit af en given population. Der gives mulighed for at få svar fra en større gruppe mennesker på kortere tid end ved fx interview og svarene fra en spørgeske- 6

9 maundersøgelse kan derfor bruges som repræsentative i en større sammenhæng. Der er dog også visse svagheder ved spørgeskemaundersøgelsen. I spørgeskemaet må mængden af spørgsmål naturligt begrænses og det er derfor svært at gå i dybden med emnet. Når spørgeskemaet udsendes til en stor gruppe mennesker må man holde spørgsmålene på et niveau hvor man kan sikre sig, at man får flest muligt brugbare svar. Ligeledes bruges der i spørgeskemaer ofte lukkede spørgsmål og det er i metodens natur ikke muligt at stille supplerende spørgsmål. I det følgende vil jeg gå mere i dybden med det spørgeskema som her været brugt i dette projekt. Med det menes en uddybning af spørgeskemaets opbygning samt tankerne bag spørgsmålene og den videre anvendelse af de svar som er fremkommet gennem spørgeskemaet. EMPIRIINDSAMLING METODEBESKRIVELSE Først og fremmest var det relevant at vurdere om emnet for projektet var egnet som brug i en spørgeskemaundersøgelse. I forhold til denne vurdering kan det være relevant at så på de, af Bourque og Fielder (Kruuse 2007b), opstillede kriterier. Disse kriterier vil jeg i det følgende gennemgå med udgangspunkt i mit spørgeskema. Første kriterium; At undersøgelsen ikke er eksploratorisk eller første led i en udforskning af emnet. (Kruuse 2007b, s. 273). Ved begyndelsen af projektet blev flere tidligere børnebiblioteksprojekter studeret, bl.a. Folkebibliotekerne i videnssamfundet (Styrelsen for bibliotek og medier, 2010) og Fremtidens biblioteksbetjening af børn (Biblioteksstyrelsen 2008). Ligeledes blev der afholdt flere samtaler med projektets anden medspiller, Aalborg bibliotekerne, med fokus på at indsnævre de forventninger og kriterier som det endelige projekt og produkt måtte leve op til. Først efter dette forarbejde blev spørgeskemaet udarbejdet og var dermed ikke første led i udforskningen af emnet. Det andet kriterium opfyldes i samme ombæring. Det lyder som følger; At emnet er fokuseret. (Kruuse 2007b, s. 273). Kriteriet er altså opfyldt idet der er lavet en forventningsafstemning og derigennem er rettet et fokus mod den bestemte problemstilling som projektet omhandler. Tredje kriterium i Bourque og Fielders opstilling drejer som mere om det indholdsrelaterede i spørgeskemaet; At spørgsmålene drejer sig om noget, 7

10 der foregår her og nu mere end om noget fremtidigt eller fortidigt. (Kruuse 2007b, s. 273). I projektets ånd kan dette kriterium være svært at opfylde idet formålet med projektet og i særdeleshed produktet, er at give ideer til fremtidige arrangementer og opstillinger på biblioteket. Dog er der et stort nutidigt element i undersøgelsen af dagplejernes nuværende brug af biblioteket, og dermed opfyldes kriteriet til dels. Med det fjerde kriterium inddrages en lavpraktisk præmis som må opfylder for at spørgeskemaet kan vurderes relevant som metode; At respondenterne kan læse og skrive det sprog, spørgeskemaet er udformet i, så alle spørgsmål kan besvares. (Kruuse 2007b, s. 273). Da dagplejerne er en faggruppe som indeholder stor diversitet, har det været vigtigt i spørgeskemaet at skrive i et sprog som hverken har været akademisk eller fordummende for respondenterne. Derfor er spørgeskemaet forsøgt skrevet i et almindeligt hverdagssprog som er letlæseligt og uden brug af akademiske termer og indforståede begreber. Det sidste og femte kriterium på Bourque og Fielders liste lyder som følger; At respondenterne må formodes at være motiverede til at deltage i undersøgelsen, enten fordi de gerne vil have kendskab til resultaterne, eller de føler sig som en del af en gruppe, der har grund til at ønske de aktuelle informationer. (Kruuse 2007b, s. 273). Dette kriterium var svært at opfylde på forhånd. Som udgangspunkt blev spørgeskemaet lavet ud fra en forventning om at dagplejerne kunne have interesse i at gøre biblioteket bedre og mere brugervenligt for netop deres faggruppe. Da faggruppen er så stor som den er (700 dagplejere i Aalborg kommune), var det dog ikke en mulighed at kontakte hver enkelt dagplejer individuelt med spørgsmål til dennes motivation for at besvare spørgeskemaet. Det udsendtes derfor på baggrund af et håb om, at så mange som muligt kunne se de muligheder for medindflydelse som spørgeskemasvarene kunne bidrage med, og derigennem finde motivation for besvarelse. Spørgeskemaets konstruktion Spørgeskemaet er opbygget af en blanding mellem åbne og lukkede spørgsmål (Kruuse 2007b, s. 280)(se Bilag 1 i idékataloget). De lukkede spørgsmål er i dette tilfælde også de demografiske spørgsmål. Altså de spørgsmål der har til formål at klarlægge hvor dagplejerne kommer fra, hvilket biblioteket de benytter og hvor ofte. Det har været en bevidst strategi at placere de demografiske spørgsmål i starten af spørgeskemaet da disse spørgsmål er nemme for respondenterne at svare på og de får en fornemmelse af spro- 8

11 get som spørgeskemaet er skrevet i, og der er derfor større mulighed for at de forstår de senere spørgsmål. Ligeledes virker det logisk i spørgeskemaets emneinddeling at de demografiske spørgsmål ligger i starten. Udover de rene lukkede spørgsmål indeholder spørgeskemaet også en række tjekliste spørgsmål hvor der både er givet svarmulighed og mulighed for, at respondenten selv kan formulere et svar. Disse spørgsmål giver mulighed for at respondenten bliver gjort opmærksom på de mulige svar som vi i projektet har overvejet. Den åbne svarmulighed giver modsat mulighed for, at respondenten kan gøre os opmærksomme på ideer og svar som vi i projektet ikke har overvejet eller været opmærksomme på. Derved kan den åbne svarmulighed være en grobund for nytænkning i projektet. I næste afsnit vil laves en hurtig gennemgang af tankerne bag den elektroniske form som spørgeskemaet er udarbejdet og udsendt i. Rundsending af spørgeskema Inden udarbejdelsen af spørgeskemaet var det for projektet vigtigt at få klarlagt hvordan svarene skulle indsamles. Om det skulle foregå elektronisk eller manuelt. Dette var væsentligt i forhold til empiriindsamlingen og det arbejde der ligger i at samle og analysere svarene. Dette spørgsmål blev løst gennem en samtale med den daglige leder af dagplejen i Aalborg Kommune. Denne samtale klarlagde de muligheder der var for rundsending af spørgeskemaer, og det lå hurtigt klar at det forventede antal svar var højest ved en elektronisk rundsending af spørgeskemaet. Spørgeskemaet blev udformet i perioden mellem d. 11/9-24/9 2014, og udsendtes derefter til dagplejerne d. 24/ I udarbejdelsesperioden indgik ligeledes en pilottestning af skemaet med hjælp fra 15 dagplejere fra andre kommuner end Aalborg. Disse dagplejere hjalp ved at gennemføre spørgeskemaet og derefter kommer med respons på eventuelle tvivlsspørgsmål. Disse spørgsmål kunne både dreje sig om stavefejl, forståelsesspørgsmål og andre anker der kunne være mod det oprindelige skema. Da spørgeskemaet havde sin endelig form blev det sendt til de 700 dagplejere i Aalborg kommune. Udsendingen skete via et internt mailsystem for dagplejerne og for at øge motivationen for dagplejerne medsendtes denne følgeskrivelse. 9

12 Kære Dagplejer i Aalborg Kommune. I forbindelse med et projekt, som udføres for og med Aalborg bibliotekerne er vi interesserede i dit forhold til biblioteket. Derfor sender vi dette spørgeskema som vi håber du har tid og lyst til at svare på. Det tager max 20 min, og dit svar vil være en stor hjælp til det fremtidige arbejde. Projektet tager udgangspunkt i de svar og ideer I som dagplejere kommer med i dette spørgeskema, og disse ideer vil i sidste ende bidrage til udarbejdelsen af et idekatalog hvor vi forhåbentligt kan komme med forslag og tiltag til ting som gør det endnu mere attraktivt for dig at komme på biblioteket. For at tilgå spørgeskemaet skal du benytte dette link, som fører dig direkte videre. Når du har besvaret skemaet og trykket færdig bliver du ført videre til Aalborg bibliotekernes hjemmeside, og du kan derefter lukke din browser. På forhånd tusind tak for hjælpen. Med venlig hilsen Mia Sund Ingerslev Det Informationsvidenskabelige Akademi 7. semester, Det erhvervsrelaterede projekt Ifølge Kruuse skal der med en population på 700 frembringes en stikprøve på 248 svar før undersøgelsen kan godtages som værende repræsentativ for gruppen (Kruuse 2007b s. 52). Idet denne spørgeskemaundersøgelse efter de første 13 dage kun havde indbragt 204 svar valgte jeg at udsende en rykker for at forsøge at øge svarprocenten. Denne rykker blev udsendt d. 7/

13 Kære Dagplejer For noget tid siden sendte jeg et spørgeskema til dig ang din brug af biblioteket. Der er allerede kommet mange gode besvarelser, men for at projektet virkelig kan gøre en forskel har jeg stadig brug for mere hjælp. Hvis du har besvaret skemaet vil jeg takke for din hjælp og undskylde denne ekstra mail. Hvis ikke vil det være en kæmpe hjælpe hvis du vil bruge lidt tid på at besvare skemaet. Som skrevet tidligere tager det maks min, og dit svar er vigtigt for at vi kan gøre biblioteket så relevant for dagplejerne som muligt. Du kan komme direkte til spørgeskemaet ved at benytte dette link. Nå spørgeskemaet er udfyldt kommer du til Aalborg bibliotekernes hjemmeside, og derfra kan du bare lukke din browser. Jeg håber du vil bidrage med dine svar. Med venlig hilsen Mia Sund Ingerslev Det informationsvidenskabelige Akademi 7. Semester, Det erhvervsrelaterede projekt Denne rykker resulterede i yderligere 212 på blot 3 dage og må dermed siges at have gjort en stor forskel. Dermed lukkede spørgeskemaet d. 10/ med et samlet antal svar på 416, og dermed en svarprocent på 68,7 %. En egentlig analyse af svarerne fra spørgeskemaet vil først laves i det dertil indrettede analyseafsnit. I det følgende vil jeg i stedet lave endnu et metodisk afsnit hvor tankerne bag fokusgruppeinterviewet bliver beskrevet, og ligeledes en beskrivelse af interviewets udførelse. 11

14 Fokusgruppeinterview - opbygning og udførsel I spørgeskemaundersøgelsen er det i metodensnatur begrænset hvor dybe spørgsmål man kan stille. Spørgsmålene skal helst være simple og er ligeledes definerede fra starten af undersøgelsen uden mulighed for at opstå under selve undersøgelsen. Derfor var det for opgaven vigtigt at der blev foretaget et mere dybdegående interview hvor nogle af de spørgsmål som vi fik ved at læse svarerne til spørgeskemaet kunne blive besvaret yderligere. I Kruuse Kvalitative forskningsmetoder i psykologi og beslægtede fag påpeger han, på side 147, at et fokusgruppeinterview kan være et godt grundlag for en spørgeskemaundersøgelse (Kruuse 2007a, side 147). I dette projekt er det dog gjort omvendt. For projektet var det vigtigt at få så mange idéer fra dagplejerne som overhovedet muligt og derfor også få så mange dagplejere som muligt til at byde ind. For ikke at blive fastlåst i de ideer som kom gennem fokusgruppeinterviewet valgte vi derfor at få en masse idéer først og derefter tage dem der, for biblioteket, var mest relevante og bringe dem med til interviewet. På den måde fik vi idéer fra 416 dagplejere og vi havde derfor et godt udgangspunkt for en diskussion inden interviewet. Vi valgte fokusgruppeinterviewet frem for interviews med enkeltstående personer for, at få diskuteret de forskellige i forhold til hver enkeltes hverdag. Hvad der kan lade sig gøre for den ene dagplejer er ikke nødvendigvis muligt for den anden og dermed kan nogle idéer være irrelevante for biblioteket at implementere selvom den er foreslået af en dagplejer. Det var altså vigtigt for projektet at høre hvad dagplejerne syntes om hinandens idéer. Forhåbningen op til interviewet var at ti dagplejere ville melde sig frivilligt til at deltage og dermed kunne der foretages to interviews med fem personer til hver. Forhåbningen var ligeledes at disse ti dagplejere kom fra forskellige dagplejedistrikter, eller alternativt ikke kendte hinanden i forvejen, for at få færrest mulige personlige relationer ind i interviewet. Der var mulighed for at melde sig til interviewet gennem spørgeskemaet ved at sende en mail til yderligere kontakt og indkaldelse til interview. Da spørgeskemaet blev lukket var der imidlertid ingen der havde meldt sig til interviewet. Projektet kontaktede derfor dagplejekontoret og blev henvist til en legestuegruppe som kunne være aktuelle at tage fat i. Legestuegruppen, som bestod af fem dagplejere, var interesserede i at deltage og dermed blev de den eneste fokusgruppe i projektet. 12

15 Interviewet blev foretaget i legestuen mens børnene sov og der var derfor god ro og tid til at få stillet de relevante spørgsmål. Dagplejerne var interesserede og spurgte gerne ind hvis de var i tvivl om noget eller de var særligt interesserede i et bestemt emne. Vi startede interviewet med et mega mind-map. Vi lagde et stort stykke papir på et fritstående bord og havde i midten af papiret skrevet. Hvad er dit drømmetilbud på biblioteket?. Dagplejerne gik derefter rundt om papiret i stilhed og skrev deres svar på papiret. Der var ligeledes mulighed for at tilføje yderligere kommentarer til de andre dagplejeres idéer som de gik rundt. På den måde fik dagplejerne lov til først at komme med egne idéer inden vi fremlagde yderligere idéer som var fremkommet gennem spørgeskemaet. Først diskuterede vi deres idéer i plenum og det blev hurtigt tydeligt at det der for nogen var en god idé ikke nødvendigvis var det for alle. Blandt andet var der to som syntes at idéen om en aften på biblioteket med info om nye materialer var god, mod tre som ikke mente at det var noget de ville møde op til. Igennem interviewet blev det dog tydeligt, at hvis formen på en sådan aften blev ændret til i stedet at være en foredragsaften med en fagrelevant person med inddragelse af noget faglitteratur for dagplejerne, så var de alle fem interesserede i at deltage. Dermed fremkom idé nr. 4, som kan ses i idékataloget. Efter at have diskuteret de fem dagplejeres egne idéer bragte vi de idéer på banen som var mest gennemgående i svarene fra spørgeskemaet, og som biblioteket på forhånd havde vurderet kunne være mulige at implementere på biblioteket. Der var altså nogle idéer som blev fravalgt uden at blive diskuteret. Det drejede sig bl.a. om forslag til åbning af flere biblioteker, genåbning af lukkede biblioteker og generelt mere politisk prægede forslag som ikke umiddelbart er en mulighed for personalet på biblioteket at opfylde. Alle forslagene som fremkom i spørgeskemaet kan ses i bilag 1 i idékataloget. Efter interviewet havde vi i alt 9 idéer som er de idéer som er kommet med i idékataloget. Disse idéer er altså udviklet gennem spørgeskemaundersøgelsen og senere ved diskussion i plenum med en lille gruppe dagplejere. På den måde har metodevalget været medvirkende til at der har været en stor mængde rå-empiri som siden er kogt ned til nogle helt specifikke idéer og forslag som biblioteket kan arbejde videre med efter gennemlæsning af idékataloget. 13

16 14 I det senere diskussionsafsnit vil projektet komme med nogle forskellige kritikpunkter i forhold til arbejdet med disse metoder. I det følgende vil jeg dog først lave en analyse af de svar som er fremkommet igennem empiriindsamlingen og dermed den analyse som ligger til grund for de senere resultater som projektet har resulteret i.

17 15

18 ANALYSE Dette analytiske afsnit vil fokusere på de svar der er kommet ved spørgeskemaundersøgelsen og de svar vi fik gennem interviewet med de fem dagplejere. Jeg vil forsøge at sammenholde nogle af disse svar med hinanden og yderligere sammenholde dem med den nuværende tilstand på biblioteket og de visioner og den mission som biblioteket har for dagplejernes fremtidige brug af biblioteket. De demografiske spørgsmål i spørgeskemaet er med til at give et overblik over hvilke distrikter dagplejerne tilhører og derigennem give et overblik over om de er bestemte distrikter der benytter biblioteket i højere eller mindre grad (se bilag 1). Ligeledes kan man, hvis man sammenholder med dagplejernes kvalitative svar på hvilke tiltag der kunne få dem til at komme på biblioteket, se hvorfor der muligvis er nogle distrikter som benytter biblioteket i højere grad end andre distrikter. Dette gøres ved først at bruge de data som findes i bilag 1, og derefter undersøge hver enkelt besvarelse i en given gruppe som man vil undersøge. For at give en ide om hvordan dette kan gøres har jeg udvalgt et enkelt dagplejedistrikt og set på de svar som de er kommet med i deres kvalitative besvarelser. Distriktet er udvalgt med baggrund i, at de fem respondenter der var i dette distrikt alle har svaret at de aldrig kommer på biblioteket (se bilag 2, Frejlev). De fem respondenters svar kan ses i bilag 2. De fire nedenstående svar giver en god i de om hvorfor dagplejerne i Frejlev ikke kommer på biblioteket og hvad der i givet fald ville kunne få dem til at komme på biblioteket; at jeg bare kommer ud af fjerne at de kom ud i nærområdet i dagtimerne så man nemmere kunne komme afsted med dp børn nej ikke mere da børnene ikke må stå og sove uden for bogbussen mens børn og dagplejer er i bogbussen Bibliotek i Frejlev De fem dagplejere fra Frejlev der har svaret på spørgeskemaet er alle afhængige af bogbussen da det er nærmeste mulighed for at tilgå bibliotekets tilbud. Det, at dagplejerne aldrig kommer på biblioteket kan også være udslagsgivende for de mangelfulde besvarelser af spørgeskemaet da de ikke mener at biblioteket har noget at tilbyde dem, idet de ikke har muligheden for at tilgå det fysiske bibliotek i arbejdsøjemed. Besvarelserne kan altså 16

19 tyde på at kommunikationen fra bibliotekets side ikke er fyldestgørende. Der findes både mulighed for at bestille bogbussen i et tidsrum man ønsker, ligesom det er en mulighed at få bogbussen ud til legestuer hvor der så er mulighed for at dagplejerne kan dele sig op dermed have de mindste børn stående i barnevogne. Denne information virker ikke til at være kommet ud til disse dagplejere når man læser deres besvarelser. Dermed er grundlaget lagt for det første punkt i idékataloget, nemlig udsendelsen af et nyhedsbrev. Det meste samarbejde mellem dagplejere og biblioteket står og falder med, at dagplejerne er klar over hvilke arrangementer der er på biblioteket og hvilke muligheder dagplejerne har for at få nogle af bibliotekets tilbud og arrangementer ud af biblioteket, ud til legestuerne og der hvor dagplejerne ellers har deres dagligdag. Gennemgående i spørgeskemaet har været, at for mange af dagplejerne i yderområderne er afstanden til biblioteket en stor hindring for, at de ikke kan komme dertil (det fulde antal svar kan ses i bilag 1 i idékataloget). Det er simpelthen ikke muligt i forhold til infrastruktur og børnenes rutiner og vaner at nå ind til nærmeste bibliotek inden børnene skal sove middagslur eller på anden måde ikke kan deltage i de aktiviteter som dagplejeren laver på biblioteket. Det er derfor endnu vigtigere i yderområderne at dagplejerne bliver gjort bevidste om hvilke muligheder der findes for at gøre biblioteket nærværende i dagligdagen uden det kræver den fysiske tilstedeværelse på biblioteket. Analysemæssigt kan det være interessant ligeledes at se på om dagplejerne kun kommer på deres eget nærbibliotek. Som det ses i nedenstående graf er der knap 2/3 som aldrig benytter et bibliotek som ikke er deres nærbibliotek. 17

20 18

21 Dette er igen en indikation på at dagplejerne bruger det bibliotek der er nemmest for dem at komme til. Dog er der et udsving i forhold til. Dette kan tyde på at der er nogle dagplejere som prioriterer at komme på biblioteket til bestemte arrangementer eller tilbud som kun foregår på hovedbiblioteket. For biblioteket er denne information relevant idet den kan bruges som et udgangspunkt for at ligge flere arrangementer ude på de forskellige bybiblioteker og derigennem få flere dagplejere til at møde op til arrangementerne. I bilag 3 ses det hvordan de enkelte distrikter svarer på spørgsmålene; Hvor ofte benytter du nærbiblioteket i arbejdsøjemed og Hvor ofte kommer du på de biblioteker som ikke er dit nærbibliotek?. Her ses det også, at der er dagplejere, der kommer jævnligt på nærbiblioteket men aldrig kommer på andre biblioteker. De mange forskellige svar der er kommet på det sidste spørgsmål angående ønsker til et fremtidigt bibliotek, kan både være et udtryk for dagplejernes egne personlige ønsker. Men ligeledes kan det være ønsker som kan relateres til de pædagogiske læreplaner som dagplejerne arbejder med i deres dagligdag. Disse læreplaner er forskellige fra team til team og skal blot udarbejdes med øje for 6 overordnede punkter. 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Naturen og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier. (Det vil vi, side 6, 2014) Disse punkter kan for biblioteket være relevante at have in mente når der udvikles tilbud til dagplejerne og deres børnegruppe ud fra de idéer som er beskrevet i idékataloget. Dette var også relevant i det gennemførte interview med de fem dagplejere som er beskrevet i det tidligere metodeafsnit. For dagplejerne var det vigtigt at deres besøg på biblioteket, eller de bøger som de låner med hjem fra biblioteket, giver mening i forhold til de forløb som dagplejerne, i samarbejde med dagplejepædagogen, laver for børnene. I idékataloget er vedlagt det fulde spørgeskema med alle svar, og bibli- 19

22 oteket kan derfor gå ind og få inspiration fra de enkelte dagplejere gennem de svar som er givet på det sidste spørgsmål som omhandler ønsker for biblioteket i fremtiden. Ligeledes kan det være en god ide at se på nogle af de målsætninger som Aalborg kommune arbejder med i forhold til det enkelte barns udvikling og trivsel. Der er især to punkter som biblioteket igennem en fysisk rammesætning kan medvirke til at opfylde. Nemlig, at barnet for tid og ro til fordybelse (Det vil vi, side 5, 2014) (med henblik på idéen om et sansested på biblioteket (se idékatalog)) og ligeledes, at barnet får mulighed for alsidige aktiviteter der styrker barnets fantasi, sanser og fysik (Det vil vi, side 5, 2014). Med de målsætninger, som er sat op af Aalborg kommunes dagpleje i forhold til børnenes udvikling (se bilag 4), de målsætninger som biblioteket har italesat gennem deres visioner (se bilag 5) og de svar som den enkelte dagplejer er kommet med (se bilag 1 i idékataloget), har det været muligt at udarbejde forskellige idéer som biblioteket kan bruge i det fremtidige arbejde med at få dagplejerne til at komme på biblioteket. De endelige resultater vil jeg komme nærmere ind på i det følgende afsnit, hvor jeg vil inddrage de ni idéer som er medtaget i idékataloget og yderligere sætte dem op i en kontekst, hvor de giver mening i forhold til netop de visioner og målsætninger som de to forskellige instanser har. 20

23 21

24 RESULTATER Jeg vil i det følgende gennemgå idéerne fra idékataloget en efter en og sætte hver enkelt idé en i den kontekst som den er tænkt i forhold til de visioner som jeg i det foregående afsnit har listet op. Det har gennem hele forløbet været vigtigt, at de idéer som fremkom med idékataloget skulle kunne bruges direkte som de var, men ligeledes med mulighed for videreudvikling, både på hovedbiblioteket, men også på bybibliotekerne rundt omkring i kommunen. Idéerne er udviklet på baggrund af analysen og især med udgangspunkt i de idéer som dagplejerne selv har skrevet i spørgeskemaet. Der var en naturlig udskillelse i idéerne da de idéer, som var funderet i politiske beslutninger meget hurtigt blev sorteret fra. Som for eksempel genåbningen af lukkede biblioteker og åbning af helt nye biblioteker. Disse idéer kunne ikke som udgangspunkt bruges til dette projekt da projektets formål er at tiltrække dagplejere til de allerede eksisterende biblioteker. I idékataloget er dog vedlagt, som bilag, alle de svar som dagplejerne er kommet med og dermed får biblioteket også de idéer som ikke er videreudviklet og medtaget i idékataloget. IDÉERNE Medtaget i idékataloget er ni idéer. Disse idéer er valgt med tanke på, at idékataloget skal favne bredt, både i forhold til biblioteker og dagplejere. Inden den endelige udvælgelse gennemgik Marianne Agger, Lotte Svendsen og jeg selv de mest forslåede idéer med de fem dagplejere i fokusgruppeinterviewet. Det var vigtigt for os at få et realistisk billede af, hvad der kan lade sig gøre med 4-5 børn i aldersgruppen 1-3 år, og især, hvilke ideer der ikke kan lade sig gøre, inden vi arbejdede videre med de idéer, som for os virkede interessante. Den første idé er ment som et oplæg til en mere struktureret nyhedsudgivelse til dagplejerne. Det har vist sig gennem hele projektet, at en af de største forhindringer for dagplejerne i deres møde med biblioteket er, at de ikke er klar over hvornår der sker noget for deres børnegruppe. Igennem et nyhedsbrev er der mulighed for at skitsere hvor og hvornår der afholdes arrangementer for dagplejerne og dermed gøre opmærksom på, fra bibliotekets side, at dagplejerne er en gruppe som bibliotekerne er meget inter- 22

25 esserede i at se. Gennem interview og spørgeskema blev det tydeliggjort, at den bedste måde at imødekomme dagplejernes behov for informationer er gennem et rundsendt nyhedsbrev, som eventuelt kan følge et allerede eksisterende nyhedsbrev som dagplejerne modtager fra Dagplejekontoret i Storvorde. Der skal dog arrangeres en fast aftale med Dagplejekontoret da dette er altafgørende for, at et nyhedsbrev fra biblioteket medsendes Dagplejekontorets nyhedsbrev. Der efterspørges generelt flere arrangementer til de 1-3 årige i spørgeskemaet. Gennem interviewet blev det klart at arrangementerne ikke altid skal være noget med for eksempel musik og udfarende deltagelse fra børnene, det kan ligeledes være en slags sansearrangement. Et sansearrangement kunne for eksempel være noget med rolig musik, massage af børnene, forskellige materialer at føle på osv. Igennem et sådan arrangement er der mulighed for børnene for at fornemme deres egne kroppe. Massage kunne bestå i små massagebolde som børnene kunne trille på hinanden og dermed indgå i en anderledes relation med de andre børn end de er vant til. I forhold til dagplejens målsætninger for børnenes udvikling (Det vil vi, 2014, s 5) kan et sådan arrangement være med til at udvikle barnets mulighed for at få styrket sanser og fysik, udvikle sociale kompetencer i samspillet med andre børn og ligeledes lægge op til muligheder for ro og fordybelse for barnet. Idéen om et sansearrangement kan videreudvikles mod en mere permanent installation på biblioteket. Der kan for eksempel installeres en hule hvor børnene kan ligge og modtage sansepirrende oplevelser. Det kunne være blid musik, puder i forskellige materialer, forskellige rolige lyskilder og lign. Dermed kan dagplejeren selv initiere en udflugt til biblioteket med fokus på en dag for børnene med ro og fordybelse. Et andet arrangement som mange dagplejere efterspørger, er filmfremvisninger på biblioteket. Her bliver det igen tydeligt at informationerne fra biblioteket strander inden de kommer ud til dagplejerne. Der er tidligere udsendt en flyer fra bibliotekets side (se bilag 6), hvorpå der kan læses at der er mulighed for at booke filmfremvisninger på biblioteket. Det første punkt inden for dette forslag er derfor relateret til nyhedsbrevet, da det essentielle er at få informationen om filmfremvisninger ud til dagplejerne. For dagplejerne er det vigtigt at en filmfremvisning kan passes ind i de rutiner som børnene har i løbet af en dag. Derfor er det optimalt at en filmfremvisning starter senest kl 9.15 da børnene på det tidspunkt ikke er tæt på hverken måltid eller lur, og der dermed gives de bedste forudsætninger for at give alle en god oplevelse. Den enkelte filmfremvisning arrangeres i 23

26 et samarbejde mellem bibliotekaren og dagplejerne. Det kan både afholdes for en enkelt dagplejer eller for en hel legestuegruppe med flere dagplejere. Ligeledes aftales filmen også med udgangspunkt i dagplejernes ønske da det er dem der kender børnegruppen bedst og dermed kan komme med forslag til film som passer til gruppen. For at relatere filmfremvisningen til dagplejens målsætninger kan det være relevant for bibliotekaren at spørge ind til, hvilke temaer der arbejdes med i dagplejen på filmfremvisningens tidspunkt og derudfra komme med forslag til film som kan bruges i et læringsperspektiv. Ligeledes giver filmfremvisning en mulighed for biblioteket for at lave et arrangement som dagplejeren ikke har de fornødne installationer til i eget hjem, og dermed give børnene en oplevelse som de kun kan få på biblioteket. I fokusgruppeinterviewet blev det også gjort klar for os interviewere, at det ikke er brugt at se film hjemme ved dagplejeren selv og dette er bare endnu et eksempel på, at biblioteket kan noget som dagplejeren ikke kan i eget hjem. For at gøre yderligere opmærksom på de arrangementer som allerede nu er en mulighed på biblioteket, blev der, af projektgruppen, fremstillet en idé om infomøder på biblioteket som lå udenfor arbejdstiden. Det blev dog hurtigt klar gennem interviewet at der ikke var umiddelbar interesse for at deltage i sådanne møder. Til gengæld var interessen større da det blev forslået, at et aftenarrangement kunne være baseret på for eksempel et foredrag eller lign med en fagrelevant person. Disse arrangementer kunne for eksempelvis gøres åbne for både dagplejere og forældre til børnegruppen. I nyhedsbrevet kan så indskrives de arrangementer som kunne havde interesse for dagplejeren fra et fagrelateret synspunkt. Som det også er skrevet i idékataloget kunne disse arrangementer blive en indgangsvinkel for dagplejerne til at se hvilke faciliteter biblioteket tilbyder og dermed kunne arrangementerne give bibliotekerne en mulighed for at tiltrække dagplejerne i arbejdstiden, eller i hvert fald få informeret om hvilke arrangementer der tilbydes fra bibliotekets side til dagplejerne som gruppe. To af disse tilbud beskrives i de følgende to punkter. De følgende to idéer baserer sig som udgangspunkt på de dagplejere som har transport- og afstandsmæssige problemer med at møde op på det fysiske bibliotek, men der er dog intet til hinder for at de dagplejere som ligeledes benytter det fysiske bibliotek kan benytte sig af disse tilbud. Med udgangspunkt i nogle idéer som fremkom gennem spørgeskemaets pilottest, hvor 15 dagplejere fra andre kommuner end Aalborg svarede på 24

27 spørgeskemaet, fandt vi inspirationen til idé nummer fem. I pilottesten var der flere dagplejere som omtalte såkaldte bogpakker. Disse bogpakker er et tilbud som især ville kunne bruges på bybibliotekerne til dagplejere i yderområderne. Det går i sin enkelthed ud på at biblioteket pakker nogle forskellige pakker med 4-5 bøger som kan lånes af for eksempel legestuer. En legestue kan så låne det antal pakker som de har dagplejere tilknyttet. I stedet for at skulle ind på biblioteket kan dagplejerne bytte pakkerne internt. De enkelte bogpakker kan tematiseres efter dagplejernes målsætninger, og dermed også deres læreplaner. Hermed kan idéen være med til at understøtte dagplejernes daglige arbejde med de kommunale målsætninger. Det vigtigste i disse pakker er at bøgerne er egnede til målgruppen både i indhold og materiale. De skal kunne holde til at blive læst som man må forvente at en 1-3 årig læser. I bogpakkerne kan der ligeledes tilføjes en arrangementskalender, en filmoversigt over bibliotekets film som kan bruges ved filmfremvisninger eller andet relevant materiale som kan gøre dagplejerne interesserede i at benytte bibliotekets fysiske rammer. Yderligere kan der vedlægges en guide til bibliotekets tilbud om bookning af bogbussen til legestuer, som ligeledes kan være relevant for dagplejerne i yderområderne. Denne sjette idé er en videreudvikling af et allerede eksisterende tilbud på biblioteket. Bookning af bogbussen har længe været en mulighed for dagplejerne, men igen er det et tilbud som ikke mange dagplejere kender til. I fokusgruppeinterviewet blev det tydeligt at flere af dagplejerne ville nyde muligheden for at vise deres børnegruppe bogbussen på egen grund. For dagplejerne kan det især være en udfordring at skulle tilgodese børnenes aldersrelaterede behov i en bogbussituation. Der kan være brug for opsyn med barnevogn udenfor og/eller hjælp til de ældste børn inde i bogbussen. Derfor er en mulighed at bogbussen bookes til en hel legestue. På den måde kan de ældste børn gå i bogbussen med dagplejere mens de yngste kan blive inde i legestuen med andre dagplejere. Som en af de interviewede dagplejere pointerede kan det være en oplevelse for børnene i sig selv at se bogbussen komme kørende og få lov at gå ind i den. På denne måde kan dagplejerne give børnene en oplevelse som ikke kan lade sig gøre til dagligt hvor en aldersdifferentieret opdeling ikke er en mulighed. Som det hele tiden har været planen med bookning af bogbussen vil der ligeledes til dagplejerne blive tænkt på målgruppen inden bogbussen ankommer. Altså vil bogbussen pakkes med relevante materialer til aldersgruppen. 25

28 De sidste tre idéer som er medtaget i idékataloget bevæger sig i retning af nogle mere lavpraktiske funktioner, som dagplejerne gerne ser opfyldt på bibliotekerne. Disse idéer er især fremkommet gennem fokusgruppeinterviewet og dermed roterer de mest om hovedbiblioteket som er det bibliotek vores fokusgruppe benytter. Især sikkerheden på biblioteket var i højsædet når dagplejerne blev spurgt ind til hvilke funktioner de ønskede på biblioteket. I tilfældet med hovedbiblioteket betyder det blandt andet at det er et problem at benytte det rum der kaldes Hulen, da børnene derfra kan gå direkte ud i det store biblioteksrum og dermed også komme til udgangen af biblioteket. Et helt simpelt tiltag ville her være at sætte en låge op, og dermed afskære børnene muligheden for at stikke af. For, at dagplejeren kan have en god oplevelse på biblioteket er det vigtigt at hun/han ikke skal frygte at børnene kan løbe væk mens opmærksomheden er på et andet barn. Der ligger for biblioteket en opgave i at gøre det så overskueligt og nemt som muligt for dagplejeren at møde op på biblioteket med 4 småbørn og få en god oplevelse. I forlængelse heraf, og for at bidrage til den gode oplevelse var det vigtigt for mange af dagplejerne, både i spørgeskemaet og i interviewet, at det legetøj der findes på biblioteket er i en nogenlunde stand. Både i forhold til rengøring og generel stand af de enkelte stykker legetøj. Mange pointerede i spørgeskemaet at det meste legetøj på biblioteket var meget beskidt og ulækkert. Dette fordrer bestemt ikke dagplejernes besøg på biblioteket da deres børnegruppe netop bruger alle sanser i legen og derfor både rører, smager og piller ved legetøjet. Som skrevet i idékataloget er dette et problem, som kan afhjælpes forholdsvist simpelt ved indførelsen af nogle bestemte rengøringsretningslinjer fra bibliotekets side. Den sidste idé og dermed det sidste resultat af undersøgelsen er en idé om et kreativt hjørne/bord til de allermindste. En mulighed for at lave nogle kreative ting med børnegruppen som ikke kan lade sig gøre i dagplejerens eget hjem. Dette kan eventuelt gøres som arrangementer op til højtider hvor dagplejerne kan møde op på biblioteket med deres børn og lave for eksempel påskepynt, julepynt eller fastelavnsris. I de tilfælde, hvor biblioteket sætter fokus på en bestemt højtid og blandt andet har bogidéer til de voksne,med idéer til kreative udfoldelser kunne disse nedjusteres til børneniveau og give mulighed for udvikling af børnenes fantasi og kreative evner, som dagplejen ligeledes arbejder med som målsætning. 26

29 Generelt gennem projektet, og især med udviklingen af de forskellige idéer og tiltag har det været relevant at inddrage dagplejens egne målsætninger for børnenes udvikling og trivsel. Med fokusgruppeinterviewet blev der oveni inddraget de realistiske tanker omkring, hvad der er muligt for netop denne aldersgruppe. Med det hidtil skrevne in mente vil jeg i det følgende bevæge mig mod en mere diskuterende og reflekterende tilgang til projektet. Efter dette vil jeg afslutningsvis ende ud med et kort konkluderende afsnit. 27

30 DISKUSSION OG REFLEKTION Hele projektets forløb blev i projektplanen (vedlagt projektet) afbilledet ved hjælp af et Gantt skema som var medvirkende til at give et overblik over projektets forventede forløb for både projektsted, vejleder og jeg selv. Foruden skemaet indgik der i projektplanen ligeledes en uddybende gennemgang af det forventede forløb med uddybning af hver uges forventede arbejdsområde. Hele tidsplanen er udarbejdet med en mulighed for en overskridelse af den endelige deadline på op til 18 dage, hvilket sidenhen viste sig at være en god disposition. I starten af forløbet blev projektet forsinket grundet manglende respons fra kontaktpersonen på det kommunale dagplejekontor, samt manglende tilmelding til de fokusgruppeinterviews som dagplejerne kunne tilmelde sig gennem spørgeskemaet. Da projektet i sin opbygning har været afhængig af flere på hinanden følgende processor var det vigtigt for mig at gøre en stor indsats for at indhente den forsinkelse som empiriindsamlingen gav. Dette lykkedes og med inddragelse af efterårsferien kom projektet tilbage på rette tidsmæssige spor. Den manglende interesse i deltagelsen ved fokusgruppeinterviews, gjorde det nødvendigt at ændre i de, i projektplanen, beskrevne forventninger om to interviews med hver fem dagplejere. Løsningen blev, at der afholdtes ét interview med en gruppe dagplejere som benyttede sig af samme legestue. I forhold til de forhåbninger som også tidligere er beskrevet i metodeafsnittet, om at undgå personlige relationer mellem dagplejerne var dette ligeledes et krav som vi, hvis tidsrammen skulle kunne holdes, måtte slække på. Da det i sagens natur ikke kan forudsiges hvordan to fokusgruppeinterviews med ti, for hinanden, ukendte dagplejere ville have forløbet, kan det heller ikke præciseres om dette havde gavnet projektet. Alt i alt har der gennem hele projektet været en del praktiske udfordringer. Svartiden fra dagplejekontorets kontaktperson, manglende tilmelding til fokusgruppeinterviews og ligeledes problemer med optagelsen af det gennemførte interview. Efter interviewet viste det sig at den medbragte diktafon ikke virkede og interviewet findes derfor ikke på bånd eller i transkriberet udgave. De steder i projektet hvor jeg alligevel har valgt at henvise til interviewet er det med udgangspunkt i noter som blev taget under interviewet af Marianne Agger. Gantt-skemaet har altså været et godt redskab i forhold til at have en langsigtet overblik over projektets tidsramme og har været medvirkende til at 28

31 både projektsted, vejleder og jeg selv hele tiden har vidst hvor i processen vi var. I sidste ende var det dog godt disponeret at have indtænkt ekstra tid efter den ønskede afleveringsdato da den sidste måned af det planlagte arbejde var præget af sygdom hos både projektsted og jeg selv. I forhold til de praktiske problemer er det dog alligevel lykkedes gennem hele projektet at finde løsninger og dermed er projektet i sidste ende endt ud med at leve op til de forventinger som både jeg selv og Aalborg bibliotekerne havde inden start. Ved en fremlæggelse af idékataloget for de interesserede på Aalborg bibliotekerne blev det tydeliggjort at idékataloget levede op til deres forventninger om, både at komme med idéer som kan tages ud og bruges direkte, men ligeledes indeholder det idéer som kan videreudvikles inden for de rammer som de enkelte biblioteker i kommunen har til rådighed. 29

32 KONKLUSION Projektets formål har gennem hele arbejdet været at udvikle et idékatalog til Aalborg bibliotekerne som de kan bruge i deres samarbejde med dagplejerne. Dette idékatalog er udarbejdet ud fra de empiriske data som er indsamlet ved spørgeskemaundersøgelse og fokusgruppeinterview. Disse metoder er udvalgt på baggrund af samtaler med Aalborg bibliotekerne om forventninger til projektet, og ligeledes efter læsning af metodeteori med fokus på at udvælge de mest egnede metoder til projektet. I det redegørende afsnit af projektet blev disse metoder gennemgået, både med fokus på metoden i sig selv og ligeledes med et fokus på metoden som den er anvendt i netop dette projekt. Efterfølgende blev svarende fra empiriindsamlingen studeret gennem en analyse hvor kvalitative og kvantitative data holdtes op i mod hinanden og dermed give materiale til det videre arbejde som munder ud i de beskrevne resultater. Resultaterne er for rapportdelen af projektet ikke det væsentligste afsnit, hvilket det derimod har været i udarbejdelsen af idékataloget. I idékataloget var det ikke den teoretiske viden og de metodefaglige refleksioner som var i højsædet, disse punkter har i stedet haft en stor plads i rapporten. Alt i alt har arbejdet med projektet været givende for mig og resultatet er endt ud som ønsket fra starten. I forhold til samarbejdet med projektstedet har det været godt og gnidningsfrit, og ud fra den positive feedback på produktet må det formodes, at de ligeledes har fået opfyldt de forventninger de havde ved starten af projektet. 30

33 31

34 LITTERATUR Styrelsen for bibliotek og medier, 2010, Folkebibliotekerne i vidensamfundet Rapport fra udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet, i_videnssamf.pdf (tilgået d. 3/1 2015) Biblioteksstyrelsen, 2008, Fremtidens biblioteksbetjening af børn, (tilgået d. 3/1 2015) Emil Kruuse, 2007a, Kvalitative forskningsmetoder i psykologi og beslægtede fag, 6. udgave, Dansk psykologisk forlag Emil Kruuse, 2007b, Kvantitative forskningsmetoder i psykologi og tilgrænsende fag, 6. udgave, Dansk psykologisk forlag Aalborg bibliotekerne , Aalborg bibliotekerne i en forandringstid vivsioner for , file:///c:/users/mia/downloads/visioner- 2012bib%20(3).pdf (tilgået d. 29/ ) Den kommunale dagpleje i Aalborg Kommune, Det vil vi Perspektivplan , Forældrebestyrelsen for den kommunale dagpleje i Aalborg Kommune: pdf (tilgået d. 29/ ) 32

35 33

36 Bilag 1 1

37 29/12/2014 SurveyXact Hvilket dagplejedistrikt hører du under? Krydset med: Hvor ofte benytter du nærbiblioteket i arbejdsøjemed? Flere Én gang gange om om ugen ugen Hveranden uge Én gang om måneden I alt Beatesmindevej ,4% Bislev ,6% Dall ,6% Ellidshøj ,6% Farstrup ,3% Ferslev ,1% Filstedvej ,2% Frejlev ,4% Gandrup ,6% Gistrup ,9% Godthåb ,9% Grindsted Uggerhalne ,1% Gudumholm ,9% Gug ,4% Hals ,1% Hasseris ,9% Herningvej ,7% Hou ,0% Humle/Smede ,3% Kanalkvarteret ,1% Klarup ,3% Kærby ,3% Langholt ,3% Lindholm ,9% Mou ,1% Mølholm ,1% Nibe ,0% Nørre Uttrup ,7% Nørholm ,3% Nørresundby centrum ,6% Nøvling ,0% Scheelsminde ,2% Sdr. Kongerslev ,9% Sebber ,3% Seminariekvarteret ,0% Skalborg ,9% Skallerupvej ,4% xact.dk/gwt/analysis/helpers/printhelper.html 1/2

38 29/12/2014 SurveyXact Sohngårdsholmskvarteret ,4% Stae ,0% Storvorde Sejlflod ,5% Sulsted ,3% Svenstrup ,7% Sønderbro ,1% Sønderhom ,9% Tylstrup ,4% Ulsted ,1% Vester Hassing ,3% Vadum ,4% Vejgaard centrum ,9% Vestbjerg ,9% Vestbyen ,4% Visse ,9% Vodskov ,9% Vårst/Fjellerad ,3% I alt xact.dk/gwt/analysis/helpers/printhelper.html 2/2

39 Bilag 2 1

40 29/12/2014 SurveyXact TR7H 15KL XS45 TR7H 15KL XS45 Denne undersøgelse tager udgangspunkt i dit forhold til folkebiblioteket i forbindelse med dit arbejde. Svarene vil blive brugt, som led i udarbejdelsen af et idekatalog med fokus på dagplejeres brug af og krav til biblioteket. Hvilket dagplejedistrikt hører du under? Beatesmindevej Bislev Dall Ellidshøj Farstrup Ferslev Filstedvej Frejlev Gandrup Gistrup Godthåb Grindsted Uggerhalne Gudumholm Gug Hals Hasseris Herningvej Hou Humle/Smede Kanalkvarteret Klarup Kærby Langholt Lindholm Mou Mølholm Nibe Nørre Uttrup Nørholm Nørresundby centrum Nøvling Scheelsminde Sdr. Kongerslev Sebber Seminariekvarteret Skalborg Skallerupvej Sohngårdsholmskvarteret Stae Storvorde Sejlflod Sulsted Svenstrup Sønderbro Sønderhom Tylstrup Ulsted Vester Hassing Vadum Vejgaard centrum Vestbjerg Vestbyen Visse Vodskov Vårst/Fjellerad Hvilket folkebibliotek er dit nærbibliotek? (nærmeste folkebibliotek) Biblioteket Grønlandstorv Farstrup Bibliotek Hals Bibliotek xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=true&what=3&autoprint=false&showkey=true&f 1/3

41 29/12/2014 SurveyXact Haraldslund Bibliotek Hasseris Bibliotek Løvvang Bibliotek Nibe Bibliotek Nørresundby Bibliotek Storvorde Bibliotek Svenstrup Bibliotek Trekanten Bibliotek og kulturhus Vejgaard Bibliotek Vodskov Bibliotek Hvor ofte benytter du nærbiblioteket i arbejdsøjemed? Flere gange om ugen Én gang om ugen Hveranden uge Kommer du også på andre folkebiblioteker end dit nærbibliotek? Biblioteket Grønlandstorv Farstrup Biblioetk Hals Bibliotek Haraldslund Bibliotek Hasseris Bibliotek Løvvang Bibliotek Nibe Bibliotek Nørresundby Bibliotek Storvorde Bibliotek Svenstrup Bibliotek Trekanten Bibliotek og kulturhus Vejgaard Bibliotek Vodskov Bibliotek Hvor ofte kommer du på de folkebiblioteker som ikke er dit nærbibliotek? Flere gange om ugen Én gang om ugen Hveranden uge Hvilke materialer låner du med hjem til dagplejen? Pegebøger Billedbøger Musik Film Spil (pc, konsolspil og/eller brætspil) Faglitteratur om pædagogik og lign Andet (svar nedenfor) Benytter du andre tilbud på biblioteket? (indretning, arrangementer og lign.) Hvilke faciliteter og tilbud har du brug for på biblioteket? (fx. puslerum eller lignende) Hvis ikke du bruger biblioteket, hvilke tiltag ville så kunne få dig til at bruge biblioteket? at jeg bare kommer ud af fjerne Ville det være relevant for dig, løbende at modtage nyt om materialer på biblioteket? Deriblandt både materiale til børn, men ligeledes pædagogisk faglitteratur og lign. Pegebøger xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=true&what=3&autoprint=false&showkey=true&f 2/3

42 29/12/2014 SurveyXact Lette billedbøger Film Musik Pædagogisk materiale Andet (svar nedenfor) Hvis ja, hvordan vil du så helst modtage disse nyheder? I et nyhedsbrev fra biblioteket Med fysisk post Hente selv på biblioteket Andet (Svar nedenfor) Hvis du ikke skal tage højde for økonomi, plads og andre begrænsninger, hvad kunne så være dit drømmetilbud fra biblioteket? at de kom ud i nærområdet i dagtimerne så man nemmere kunne komme afsted med dp børn Mange tak for din besvarelse. xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=true&what=3&autoprint=false&showkey=true&f 3/3

43 29/12/2014 SurveyXact K1MQ MRAQ RSA5 K1MQ MRAQ RSA5 Denne undersøgelse tager udgangspunkt i dit forhold til folkebiblioteket i forbindelse med dit arbejde. Svarene vil blive brugt, som led i udarbejdelsen af et idekatalog med fokus på dagplejeres brug af og krav til biblioteket. Hvilket dagplejedistrikt hører du under? Beatesmindevej Bislev Dall Ellidshøj Farstrup Ferslev Filstedvej Frejlev Gandrup Gistrup Godthåb Grindsted Uggerhalne Gudumholm Gug Hals Hasseris Herningvej Hou Humle/Smede Kanalkvarteret Klarup Kærby Langholt Lindholm Mou Mølholm Nibe Nørre Uttrup Nørholm Nørresundby centrum Nøvling Scheelsminde Sdr. Kongerslev Sebber Seminariekvarteret Skalborg Skallerupvej Sohngårdsholmskvarteret Stae Storvorde Sejlflod Sulsted Svenstrup Sønderbro Sønderhom Tylstrup Ulsted Vester Hassing Vadum Vejgaard centrum Vestbjerg Vestbyen Visse Vodskov Vårst/Fjellerad Hvilket folkebibliotek er dit nærbibliotek? (nærmeste folkebibliotek) Biblioteket Grønlandstorv Farstrup Bibliotek Hals Bibliotek xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=true&what=3&autoprint=false&showkey=true&f 1/3

44 29/12/2014 SurveyXact Haraldslund Bibliotek Hasseris Bibliotek Løvvang Bibliotek Nibe Bibliotek Nørresundby Bibliotek Storvorde Bibliotek Svenstrup Bibliotek Trekanten Bibliotek og kulturhus Vejgaard Bibliotek Vodskov Bibliotek Hvor ofte benytter du nærbiblioteket i arbejdsøjemed? Flere gange om ugen Én gang om ugen Hveranden uge Kommer du også på andre folkebiblioteker end dit nærbibliotek? Biblioteket Grønlandstorv Farstrup Biblioetk Hals Bibliotek Haraldslund Bibliotek Hasseris Bibliotek Løvvang Bibliotek Nibe Bibliotek Nørresundby Bibliotek Storvorde Bibliotek Svenstrup Bibliotek Trekanten Bibliotek og kulturhus Vejgaard Bibliotek Vodskov Bibliotek Hvor ofte kommer du på de folkebiblioteker som ikke er dit nærbibliotek? Flere gange om ugen Én gang om ugen Hveranden uge Hvilke materialer låner du med hjem til dagplejen? Pegebøger Billedbøger Musik Film Spil (pc, konsolspil og/eller brætspil) Faglitteratur om pædagogik og lign Andet (svar nedenfor) Benytter du andre tilbud på biblioteket? (indretning, arrangementer og lign.) Hvilke faciliteter og tilbud har du brug for på biblioteket? (fx. puslerum eller lignende) Hvis ikke du bruger biblioteket, hvilke tiltag ville så kunne få dig til at bruge biblioteket? Ville det være relevant for dig, løbende at modtage nyt om materialer på biblioteket? Deriblandt både materiale til børn, men ligeledes pædagogisk faglitteratur og lign. Pegebøger xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=true&what=3&autoprint=false&showkey=true&f 2/3

45 29/12/2014 SurveyXact Lette billedbøger Film Musik Pædagogisk materiale Andet (svar nedenfor) Hvis ja, hvordan vil du så helst modtage disse nyheder? I et nyhedsbrev fra biblioteket Med fysisk post Hente selv på biblioteket Andet (Svar nedenfor) Hvis du ikke skal tage højde for økonomi, plads og andre begrænsninger, hvad kunne så være dit drømmetilbud fra biblioteket? Mange tak for din besvarelse. xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=true&what=3&autoprint=false&showkey=true&f 3/3

46 29/12/2014 SurveyXact YQS3 ZSQC VSA6 YQS3 ZSQC VSA6 Denne undersøgelse tager udgangspunkt i dit forhold til folkebiblioteket i forbindelse med dit arbejde. Svarene vil blive brugt, som led i udarbejdelsen af et idekatalog med fokus på dagplejeres brug af og krav til biblioteket. Hvilket dagplejedistrikt hører du under? Beatesmindevej Bislev Dall Ellidshøj Farstrup Ferslev Filstedvej Frejlev Gandrup Gistrup Godthåb Grindsted Uggerhalne Gudumholm Gug Hals Hasseris Herningvej Hou Humle/Smede Kanalkvarteret Klarup Kærby Langholt Lindholm Mou Mølholm Nibe Nørre Uttrup Nørholm Nørresundby centrum Nøvling Scheelsminde Sdr. Kongerslev Sebber Seminariekvarteret Skalborg Skallerupvej Sohngårdsholmskvarteret Stae Storvorde Sejlflod Sulsted Svenstrup Sønderbro Sønderhom Tylstrup Ulsted Vester Hassing Vadum Vejgaard centrum Vestbjerg Vestbyen Visse Vodskov Vårst/Fjellerad Hvilket folkebibliotek er dit nærbibliotek? (nærmeste folkebibliotek) Biblioteket Grønlandstorv Farstrup Bibliotek Hals Bibliotek xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=true&what=3&autoprint=false&showkey=true&f 1/3

47 29/12/2014 SurveyXact Haraldslund Bibliotek Hasseris Bibliotek Løvvang Bibliotek Nibe Bibliotek Nørresundby Bibliotek Storvorde Bibliotek Svenstrup Bibliotek Trekanten Bibliotek og kulturhus Vejgaard Bibliotek Vodskov Bibliotek Hvor ofte benytter du nærbiblioteket i arbejdsøjemed? Flere gange om ugen Én gang om ugen Hveranden uge Kommer du også på andre folkebiblioteker end dit nærbibliotek? Biblioteket Grønlandstorv Farstrup Biblioetk Hals Bibliotek Haraldslund Bibliotek Hasseris Bibliotek Løvvang Bibliotek Nibe Bibliotek Nørresundby Bibliotek Storvorde Bibliotek Svenstrup Bibliotek Trekanten Bibliotek og kulturhus Vejgaard Bibliotek Vodskov Bibliotek Hvor ofte kommer du på de folkebiblioteker som ikke er dit nærbibliotek? Flere gange om ugen Én gang om ugen Hveranden uge Hvilke materialer låner du med hjem til dagplejen? Pegebøger Billedbøger Musik Film Spil (pc, konsolspil og/eller brætspil) Faglitteratur om pædagogik og lign Andet (svar nedenfor)i bogbussen, da vi måtte bruge den og børnene måtte stå uden for i barnevognen mens andre børn og jeg var i bogbussen Benytter du andre tilbud på biblioteket? (indretning, arrangementer og lign.) nej ikke mere da børnene ikke må stå og sove uden for bogbussen mens børn og dagplejer er i bogbussen Hvilke faciliteter og tilbud har du brug for på biblioteket? (fx. puslerum eller lignende) Hvis ikke du bruger biblioteket, hvilke tiltag ville så kunne få dig til at bruge biblioteket? Ville det være relevant for dig, løbende at modtage nyt om materialer på biblioteket? Deriblandt både materiale til børn, men ligeledes pædagogisk faglitteratur og lign. Pegebøger xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=true&what=3&autoprint=false&showkey=true&f 2/3

48 29/12/2014 SurveyXact Lette billedbøger Film Musik Pædagogisk materiale Andet (svar nedenfor) Hvis ja, hvordan vil du så helst modtage disse nyheder? I et nyhedsbrev fra biblioteket Med fysisk post Hente selv på biblioteket Andet (Svar nedenfor)bogbussens tilbud i Frejlev Hvis du ikke skal tage højde for økonomi, plads og andre begrænsninger, hvad kunne så være dit drømmetilbud fra biblioteket? Mange tak for din besvarelse. xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=true&what=3&autoprint=false&showkey=true&f 3/3

49 29/12/2014 SurveyXact JLNU WTYZ TAD6 JLNU WTYZ TAD6 Denne undersøgelse tager udgangspunkt i dit forhold til folkebiblioteket i forbindelse med dit arbejde. Svarene vil blive brugt, som led i udarbejdelsen af et idekatalog med fokus på dagplejeres brug af og krav til biblioteket. Hvilket dagplejedistrikt hører du under? Beatesmindevej Bislev Dall Ellidshøj Farstrup Ferslev Filstedvej Frejlev Gandrup Gistrup Godthåb Grindsted Uggerhalne Gudumholm Gug Hals Hasseris Herningvej Hou Humle/Smede Kanalkvarteret Klarup Kærby Langholt Lindholm Mou Mølholm Nibe Nørre Uttrup Nørholm Nørresundby centrum Nøvling Scheelsminde Sdr. Kongerslev Sebber Seminariekvarteret Skalborg Skallerupvej Sohngårdsholmskvarteret Stae Storvorde Sejlflod Sulsted Svenstrup Sønderbro Sønderhom Tylstrup Ulsted Vester Hassing Vadum Vejgaard centrum Vestbjerg Vestbyen Visse Vodskov Vårst/Fjellerad Hvilket folkebibliotek er dit nærbibliotek? (nærmeste folkebibliotek) Biblioteket Grønlandstorv Farstrup Bibliotek Hals Bibliotek xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=true&what=3&autoprint=false&showkey=true&f 1/3

50 29/12/2014 SurveyXact Haraldslund Bibliotek Hasseris Bibliotek Løvvang Bibliotek Nibe Bibliotek Nørresundby Bibliotek Storvorde Bibliotek Svenstrup Bibliotek Trekanten Bibliotek og kulturhus Vejgaard Bibliotek Vodskov Bibliotek Hvor ofte benytter du nærbiblioteket i arbejdsøjemed? Flere gange om ugen Én gang om ugen Hveranden uge Kommer du også på andre folkebiblioteker end dit nærbibliotek? Biblioteket Grønlandstorv Farstrup Biblioetk Hals Bibliotek Haraldslund Bibliotek Hasseris Bibliotek Løvvang Bibliotek Nibe Bibliotek Nørresundby Bibliotek Storvorde Bibliotek Svenstrup Bibliotek Trekanten Bibliotek og kulturhus Vejgaard Bibliotek Vodskov Bibliotek Hvor ofte kommer du på de folkebiblioteker som ikke er dit nærbibliotek? Flere gange om ugen Én gang om ugen Hveranden uge Hvilke materialer låner du med hjem til dagplejen? Pegebøger Billedbøger Musik Film Spil (pc, konsolspil og/eller brætspil) Faglitteratur om pædagogik og lign Andet (svar nedenfor) Benytter du andre tilbud på biblioteket? (indretning, arrangementer og lign.) Hvilke faciliteter og tilbud har du brug for på biblioteket? (fx. puslerum eller lignende) Hvis ikke du bruger biblioteket, hvilke tiltag ville så kunne få dig til at bruge biblioteket? Ville det være relevant for dig, løbende at modtage nyt om materialer på biblioteket? Deriblandt både materiale til børn, men ligeledes pædagogisk faglitteratur og lign. Pegebøger xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=true&what=3&autoprint=false&showkey=true&f 2/3

51 29/12/2014 SurveyXact Lette billedbøger Film Musik Pædagogisk materiale Andet (svar nedenfor) Hvis ja, hvordan vil du så helst modtage disse nyheder? I et nyhedsbrev fra biblioteket Med fysisk post Hente selv på biblioteket Andet (Svar nedenfor) Hvis du ikke skal tage højde for økonomi, plads og andre begrænsninger, hvad kunne så være dit drømmetilbud fra biblioteket? Bibliotek i Frejlev Mange tak for din besvarelse. xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=true&what=3&autoprint=false&showkey=true&f 3/3

52 29/12/2014 SurveyXact GAPY AKPQ PEAK GAPY AKPQ PEAK Denne undersøgelse tager udgangspunkt i dit forhold til folkebiblioteket i forbindelse med dit arbejde. Svarene vil blive brugt, som led i udarbejdelsen af et idekatalog med fokus på dagplejeres brug af og krav til biblioteket. Hvilket dagplejedistrikt hører du under? Beatesmindevej Bislev Dall Ellidshøj Farstrup Ferslev Filstedvej Frejlev Gandrup Gistrup Godthåb Grindsted Uggerhalne Gudumholm Gug Hals Hasseris Herningvej Hou Humle/Smede Kanalkvarteret Klarup Kærby Langholt Lindholm Mou Mølholm Nibe Nørre Uttrup Nørholm Nørresundby centrum Nøvling Scheelsminde Sdr. Kongerslev Sebber Seminariekvarteret Skalborg Skallerupvej Sohngårdsholmskvarteret Stae Storvorde Sejlflod Sulsted Svenstrup Sønderbro Sønderhom Tylstrup Ulsted Vester Hassing Vadum Vejgaard centrum Vestbjerg Vestbyen Visse Vodskov Vårst/Fjellerad Hvilket folkebibliotek er dit nærbibliotek? (nærmeste folkebibliotek) Biblioteket Grønlandstorv Farstrup Bibliotek Hals Bibliotek xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=true&what=3&autoprint=false&showkey=true&f 1/3

53 29/12/2014 SurveyXact Haraldslund Bibliotek Hasseris Bibliotek Løvvang Bibliotek Nibe Bibliotek Nørresundby Bibliotek Storvorde Bibliotek Svenstrup Bibliotek Trekanten Bibliotek og kulturhus Vejgaard Bibliotek Vodskov Bibliotek Hvor ofte benytter du nærbiblioteket i arbejdsøjemed? Flere gange om ugen Én gang om ugen Hveranden uge Kommer du også på andre folkebiblioteker end dit nærbibliotek? Biblioteket Grønlandstorv Farstrup Biblioetk Hals Bibliotek Haraldslund Bibliotek Hasseris Bibliotek Løvvang Bibliotek Nibe Bibliotek Nørresundby Bibliotek Storvorde Bibliotek Svenstrup Bibliotek Trekanten Bibliotek og kulturhus Vejgaard Bibliotek Vodskov Bibliotek Hvor ofte kommer du på de folkebiblioteker som ikke er dit nærbibliotek? Flere gange om ugen Én gang om ugen Hveranden uge Hvilke materialer låner du med hjem til dagplejen? Pegebøger Billedbøger Musik Film Spil (pc, konsolspil og/eller brætspil) Faglitteratur om pædagogik og lign Andet (svar nedenfor) Benytter du andre tilbud på biblioteket? (indretning, arrangementer og lign.) Hvilke faciliteter og tilbud har du brug for på biblioteket? (fx. puslerum eller lignende) Hvis ikke du bruger biblioteket, hvilke tiltag ville så kunne få dig til at bruge biblioteket? jeg bruger bogbussen Ville det være relevant for dig, løbende at modtage nyt om materialer på biblioteket? Deriblandt både materiale til børn, men ligeledes pædagogisk faglitteratur og lign. Pegebøger xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=true&what=3&autoprint=false&showkey=true&f 2/3

54 29/12/2014 SurveyXact Lette billedbøger Film Musik Pædagogisk materiale Andet (svar nedenfor) Hvis ja, hvordan vil du så helst modtage disse nyheder? I et nyhedsbrev fra biblioteket Med fysisk post Hente selv på biblioteket Andet (Svar nedenfor) Hvis du ikke skal tage højde for økonomi, plads og andre begrænsninger, hvad kunne så være dit drømmetilbud fra biblioteket? Mange tak for din besvarelse. xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=true&what=3&autoprint=false&showkey=true&f 3/3

55 Bilag 3 1

56 29/12/2014 SurveyXact Hvilket dagplejedistrikt hører du under? Krydset med: Hvor ofte benytter du nærbiblioteket i arbejdsøjemed? Hvilket dagplejedistrikt hører du under? Krydset med: Hvor ofte kommer du på de folkebiblioteker som ikke er dit nærbibliotek? xact.dk/gwt/analysis/helpers/printhelper.html 1/1

57 Bilag 4 1

58 Den kommunale dagpleje i Aalborg Kommune Det vil vi Perspektivplan

59 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD DAGPLEJEN I AALBORG KOMMUNE OM DAGPLEJEN DAGPLEJEPÆDAGOGERNE DEN ENKELTE DAGPLEJER ORGANISATIONEN BAG DEN KOMMUNALE DAGPLEJE MÅLSÆTNINGER FÆLLES AKTIVITETER I DAGPLEJEN PÆDAGOGISKE LÆREPLANER BØRNEMILJØVURDERING TEMADAGPLEJERE FOKUSOMRÅDER DE FIRE SPOR I UDVIKLINGSPLANEN PROFILERING AF DAGPLEJEN LEGESTUER ØKONOMISTYRING PRAKTISKE OPLYSNINGER PLADSANVISNINGEN HVIS MIT BARNS DAGPLEJER SKAL HAVE FRI ELLER ER SYG? BARNETS SYGDOM MEDICINGIVNING RYGNING I DAGPLEJEHJEMMET TRANSPORT FORSIKRING TAVSHEDSPLIGT MAD I DAGPLEJEN ÅBNINGSTIDER BØRN MED BEHOV FOR SÆRLIG INDSATS BASISDAGPLEJEN FORÆLDREBESTYRELSEN BUDGET LOVGRUNDLAG AALBORG KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK / Opdateret d

60 1. Forord Hermed Det vil vi perspektivplanen for for den kommunale dagpleje i Aalborg Kommune. Perspektivplanen er et arbejdsredskab for de ansatte og en orientering til forældre med børn i den kommunale dagpleje. Perspektivplanen indeholder en oversigt over, hvilke indsatsområder der særligt skal arbejdes med i 2014 og 2015, ligesom den indeholder praktiske oplysninger og dermed kan benyttes som opslagsværk, suppleret af hjemmesiderne og Vi håber, at I vil bruge perspektivplanen aktivt, da den netop er udarbejdet til at skabe grundlaget for den gode relation mellem forældre, dagplejer og barn. Den kommunale dagpleje er en stor institution. Der er pr. 1. januar 2014 ansat 701 dagplejere til at passe børn og derudover er der dagplejepædagoger, ledere og administrativt personale. I dagplejen bliver der løbende arbejdet med udviklingsplaner, målsætninger og kompetenceudvikling med det omdrejningspunkt at skabe trivsel, udvikling og læring samt gode rammer og vilkår for børnene og de ansatte. Det hele handler om at sikre det enkelte barn og dets forældre den bedste hverdag i dagplejen, hvor der er fokus på det enkelte barns trivsel, udvikling og læring. Et positivt samarbejde og god dialog mellem forældre og dagplejer er centralt for at opnå dette. Målet med perspektivplanen er at give et indblik i alle de gode initiativer og muligheder, som den kommunale dagpleje rummer, og vi håber, at dette vil danne grundlag for en god dialog mellem forældre og dagplejer. Vi håber, at de spændende tiltag og initiativer, som I bliver præsenteret for og som I vil opleve i de kommende år, vil være medvirkende til, at I anbefaler den kommunale dagpleje til forældre, der står overfor at skulle vælge pasningstilbud til deres barn. På den måde sikres et fortsat grundlag for at udvikle det gode tilbud, som den kommunale dagpleje er. Med ønske om nogle rigtig gode år i den kommunale dagpleje. Mange hilsner Forældrebestyrelsen for den kommunale dagpleje i Aalborg Kommune 3

61 2. Dagplejen i Aalborg Kommune Du har valgt, at dit barn skal passes hos en af Aalborg Kommunes kommunale dagplejere og her får dit barn tilbudt en hverdag i et trygt og hjemligt miljø, hvor der skabes relationer mellem 3-4 børn og deres dagplejer Om dagplejen Dagplejen arbejder inkluderende og sætter dit barn i centrum ved at: give dit barn tryghed og omsorg være nærværende i samspillet med dit barn have en læreplan som sikrer, at vi støtter dit barns alsidige udvikling opbygge tillid til dig som forældre og samarbejdspartner Dagplejen har kvalificerede og kompetente dagplejere, der: alle har gennemgået en længere trinvis ansættelsesproces alle deltager i 14 dages grundkursus løbende opdateres med supplerende kurser og kompetenceudvikling Dagplejen har kvalificerede og kompetente dagplejepædagoger, der: besøger din dagplejer efter behov besøger legestuen mindst én gang hver måned giver råd og vejledning til både dig og din dagplejer foretager et antal anmeldte og uanmeldte besøg hos dagplejeren udfører myndighedstilsyn 2.2 Dagplejepædagogerne I dagplejen er der et tæt samarbejde mellem dagplejer og dagplejepædagoger. Dagplejeren kan altid få telefonisk råd og vejledning af en dagplejepædagog og besøg hos dagplejeren planlægges efter behov. Derudover er der et formaliseret tilsyn med alle dagplejere i henhold til dagtilbudslovens 5. Som forælder møder du dagplejepædagogen første gang pr. telefon ved tilbud om plads til dit barn og dernæst til kontaktmøde hos dagplejeren i forbindelse med barnets start i dagplejen. Dagplejepædagogen har en pædagogisk uddannelse og en alsidig erfaring indenfor det pædagogiske arbejde. Det er dagplejepædagogen, der giver sparring, råd og vejledning til dagplejerne i det daglige arbejde med børnene og er i samarbejde med dagplejeren opmærksom på trivslen hos det enkelte barn og samspillet mellem børnene i gruppen i dagplejen. Det er også dagplejepædagogen, der formidler den faglige viden til dagplejerne. Dagplejepædagogen fører anmeldte og uanmeldte besøg samt tilsyn i dagplejehjemmene og i legestuen. Dagplejepædagogen er sammen med dagplejeren medvirkende til at sikre kvalitet og faglighed omkring det enkelte barns udvikling. Dagplejepædagogen arbejder i makkerskaber, hvor der gøres brug af hinandens kompetencer ved faglig sparring. 4

62 2.3. Den enkelte dagplejer Den kommunale dagplejer passer fire børn og den lille gruppe gør, at der er god tid til det enkelte barn, så det i løbet af sit dagplejeliv kan få den voksenkontakt og det nærvær, et lille barn behøver. Der kan modtages op til fem børn i alderen seks måneder til tre år. Dagplejeren tilrettelægger en hverdag, der tager udgangspunkt i børnenes trivsel, udvikling og læring. Børnene får mulighed for at være i en hjemlig ramme med de hverdagsaktiviteter, der hører til her. Med jævne mellemrum mødes en gruppe dagplejere med deres børn i en legestue. Her får børnene mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter og får oplevelser sammen med større grupper af børn. Dagplejerens hjem er godkendt både indretningsmæssigt og rent sikkerhedsmæssigt. Kommunen har indhentet straffeattest og børneattest på dagplejeren samt på ægtefælle/samlever, hjemmeboende børn der er fyldt 15 år samt evt. logerende, som er bosat i hjemmet Organisationen bag den kommunale dagpleje I dagplejen er der ansat en dagplejeleder, som varetager den overordnede ledelse af dagplejen samt af dagplejesekretariatet, hvor personaleadministration, økonomistyring og administrative opgaver varetages for hele dagplejen. Dagplejen består af seks team med i alt 35 pædagoger. Derudover varetager Team Økonomi, Lager og Service administrative samt praktiske opgaver. Dagplejen i Aalborg Kommune har adresse følgende sted: Dagplejen i Aalborg Kommune Stationsvej Storvorde Callcenter: tlf.nr Dagplejeleder: Peter Ottesen Tlf.nr.:

63 Organisationsdiagram for Dagplejen i Aalborg Kommune pr Dagplejeleder Sekretær Konsulent Team 1 1 teamleder 5 dagplejepædagoger Team 2 1 teamleder 6 dagplejepædagoger Team 3 1 teamleder 6 dagplejepædagoger Team 4 1 teamleder 5 dagplejepædagoger Team 5 1 teamleder 6 dagplejepædagoger Team Tværgående Funktioner Teamleder/ stedfortræder Team Økonomi, Lager og Service (Dagplejesekretariatet) 119 dagplejere Beatesmindevej Gug Hasseris Mølholm Nørholm Seminariekvarteret Skalborg Nord Sohngårdsholms -kvarteret Sønderbro Vestbyen Visse 140 dagplejere Bislev Dall Ellidshøj Farstrup Ferslev Frejlev Godthåb Kærby Nibe Nøvling Scheelsminde Sebber Skalborg Nord Skalborg Syd Svenstrup Sønderholm 129 dagplejere Filstedvej Herningvej Humle/Smede Skallerupvej Vejgård Centrum 123 dagplejere Hals Hou Gistrup Gudumholm Kanalkvarteret Klarup Mou Sdr. Kongerslev Storvorde- Sejlflod Vårst/Fjellerad 142 dagplejere Lindholm Gandrup Grindsted Langholt Nr. Uttrup Nørresundby Centrum Stae Sulsted Tylstrup Ulsted Vester Hassing Vadum Vestbjerg Vodskov Dagplejere i gæstehuse 2 dagplejepædagoger i gæstehuse 3 dagplejepædagoger i Basisdagplejen Udevikarer 1 teamleder 7 adm. medarbejdere 4 medarbejdere med servicefunktioner 6

64 3. Målsætninger Vi værdsætter at have fokus på barnets udvikling og trivsel ved at: barnets basale behov for tryghed og omsorg opfyldes barnet er omgivet af nærværende og interesserede voksne barnets samvær med den voksne er præget af varme og glæde barnet anerkendes barnet støttes i at udvikle sociale kompetencer barnet får tid og ro til fordybelse barnet får en sund og alsidig kost barnet får mulighed for alsidige aktiviteter, der styrker barnets fantasi, sanser og fysik Vi værdsætter et godt forældresamarbejde ved at: afholde forbesøg og kontaktmøder samt tilbyde forældresamtaler efter behov forældre inddrages i drøftelser af det pædagogiske arbejde om deres barn forældre inddrages i barnets hverdag i dagplejen udviklingsplanens fire spor er en naturlig del af forældreinddragelsen og samarbejdet have en åben dialog mellem forældre og dagplejer forældrene inddrages i den gode overgang mellem dagpleje og børnehave inddrage forældrebestyrelsen i størst muligt omfang forældre i øget grad hjælper andre forældre; eksempelvis med aktivt at tage hånd om nye børn og familier, gennem forældrenetværk eller som mentorer Vi værdsætter et godt samarbejde mellem medarbejderne ved at: arbejde målrettet og professionelt ud fra vores fælles værdigrundlag fastholde et højt fagligt niveau arbejde professionelt og dele viden og erfaringer tage ansvar og medvirke til løsning af konflikter være loyale give plads til individuelle hensyn være anerkendende, nærværende og troværdige støtte, give opbakning og inspirere hinanden være åbne, ærlige og hjælpsomme indgå i et socialt fællesskab og sætte humor højt 4. Fælles aktiviteter i dagplejen 4.1. Pædagogiske læreplaner Der skal ifølge dagtilbudsloven 8 udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år i alle dagtilbud. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring indenfor følgende temaer: 7

65 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Naturen og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene og hvordan læreplanen evalueres. Der bliver arbejdet med pædagogiske læreplaner på forskellige måder i de enkelte team Børnemiljøvurdering Ifølge dagtilbudsloven 7 skal børn i dagtilbud have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det fysiske børnemiljø handler om de fysiske rammer indendørs og udendørs. Det psykiske børnemiljø drejer sig om, hvordan det enkelte barn har det med sig selv, de andre børn og med de voksne. Det æstetiske børnemiljø handler om, hvordan omgivelserne påvirker børnenes sanser og følelser. Det drejer sig om, at indretning og udsmykning af bygninger, rum og legesteder har betydning for børnenes oplevelse af dagtilbuddet som inspirerende, motiverende, udfordrende og behageligt. Det skal fremgå af de pædagogiske læreplaner, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Der bliver arbejdet med børnemiljøvurderinger på forskellige måder i de enkelte team Temadagplejere I 2013 og 2014 uddannes der i alt 200 temadagplejere - henholdsvis 100 idrætsdagplejere og 100 naturdagplejere. I oktober 2013 blev det første hold idrætsdagplejere og idrætslegestuer certificeret. De har alle gennemgået et uddannelsesforløb og arbejdet målrettet med årsplaner for at opnå certificeringen. Udannelses af disse temadagplejere udspringer af projektet Kroppen på Toppen, der blev afviklet i støttet af Forebyggelsesfonden. Projektet havde til formål at styrke sundheden i den kommunale dagpleje i Aalborg Kommune. Projektet var med til at opkvalificere alle deltagere i ergonomi, så de fremadrettet undgår skader og slid. Derudover var projektet en sundhedsfremmende indsats, hvor både børn og ansatte oplever glæden ved bevægelse samt en mere fysisk aktiv dagplejedag. Alle medarbejdere i dagplejen har deltaget i et 2-dages kursus med fokus på sundhedsfaglig og ergonomisk viden. Desuden blev alle deltagere præsenteret for Dagplejens aktivitetstaske, der indeholder redskaber til at stimulere barnets motoriske udvikling samt ideer/redskaber til at få pulsen op og røde kinder hos både børn og voksne. Det er muligt at læse mere om projektet på 8

66 5. Fokusområder 5.1. De fire spor i udviklingsplanen Vi vil arbejde med omsætning af de fire spor i den fælles udviklingsplan for alle dagtilbud i Aalborg Kommune, i 2014 særligt temaerne sundhed og forældreinddragelse: inklusion og inkluderende fællesskaber læring og læringsmiljøer forældreinddragelse sundhed Der sættes fokus på de fire spor i udviklingsplanen hos den enkelte dagplejer og i legestuerne, hvor dagplejepædagogerne er centrale aktører i omsætningen af udviklingsplanen. Der igangsættes en kompetenceudvikling af alle dagplejere og dagplejepædagoger, som understøtter de fire spor. Inklusion Vi vil: med aktiviteter i dagplejen understøtte og styrke de inkluderende fællesskaber for børnene videreudvikle på de metoder, der anvendes til den gode opstart for børnene i dagplejen og sikre at forældrene til enhver tid bruges som barnets primære ressource før, under og i overgang mellem dagplejen og daginstitution Læring og læringsmiljøer Vi vil: skabe mangfoldige og inspirerende læringsmiljøer inde og ude, så alle børn stimuleres og får lyst til at lære sætte fokus på at organisere dagligdagen i dagplejehjemmene og i legestuerne, med henblik på at tilrettelægge en hverdag der underbygger læring og læringsmiljøer Forældreinddragelse Vi vil: Sundhed Vi vil: i højere grad inddrage forældrebestyrelsen og andre forældre i arbejdet med omsætningen af udviklingsplanen inddrag forældre og evt. bedsteforældre i aktiviteter i legestuerne have en skærpet opmærksomhed på at inddrage forældre i al tværfagligt arbejde vedr. deres barn inddrage forældrebestyrelsen i drøftelserne vedr. evt. oprettelse af forældrenetværk og forældrementor-ordninger sætte fokus på sundhed i et bredt perspektiv implementere Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker på relevante områder 9

67 med udgangspunkt i Kroppen på Toppen sætte sundhed og bevægelse i fokus i legestuerne og fortsat arbejde med at uddanne temadagplejere i 2014 evaluere madpolitikken ifht. børn, dagplejere, pædagoger og forældre evt. afholde forældrearrangement med deltagelse af den kommunale kostkonsulent skærpe fokus ifht. madpolitikken og anvendelsen af denne arbejde for mere økologi i den kommunale dagpleje iværksætte ny undersøgelse i forhold til omfanget af rygning i den kommunale dagpleje tilstræbe at alle børn i den kommunale dagpleje har daglige udendørsoplevelser 5.2. Profilering af dagplejen Vi vil: fortsat arbejde med udvikling af dagplejens hjemmeside o herunder markedsføre den kommunale dagpleje på de områder forældre lægger mest vægt på ved valg af pasningstilbud o udbygge hjemmesiden med forældreindlæg om hvorfor, de har valgt den kommunale dagpleje o højne informationsniveauet til forældrene via nyhedsbrev fra hjemmesiden arbejde aktivt med fortsat profilering af den enkelte dagplejer på hjemmesiden have kampagner for profilering af dagplejens kerneydelse for at forbedre dagplejens image fortsat udvide antallet af kanaler til profilering af den kommunale dagpleje o herunder deltage aktivt i kommunale såvel som private tilbud for forældre på barselsorlov for at informere om den kommunale dagplejes kvalitet og kerneydelse udvide samarbejdet med pladsanvisningen således at forældre i højere grad kan få indflydelse på valg af dagplejer udarbejde en mediepolitik 5.3. Legestuer Vi vil arbejde med at udvikle legestuernes: form indhold rammer Vores mål er, at alle dagplejere får mulighed for at samles i legestuer med kolleger og deres dagplejebørn med faste mellemrum. Vi arbejder til stadighed på at finde flere egnede lokaler til legestue. Formålet med legestuen er, at børnene prøver at være sammen i en større gruppe og samtidig får mulighed for anderledes leg og beskæftigelse. Formålet er også at dagplejerne får mulighed for faglig sparring af kolleger. Der er både halv- og heldagslegestuer afhængig af de fysiske rammer. Der arbejdes hen mod, at alle på længere sigt skal have mulighed for at gå i heldagslegestue under egnede fysiske forhold. I heldagslegestue bliver barnet, som udgangspunkt, afleveret og afhentet i legestuen. 10

68 Dagplejepædagogen deltager i de enkelte legestuer minimum én gang hver måned. Der arbejdes med at udvikle årsplaner for aktiviteter og arrangementer i de enkelte legestuer. Der afholdes minimum ét arrangement for forældre/bedsteforældre årligt i legestuerne. Arrangementerne har fokus på aktiviteterne og indeholder ikke nødvendigvis forplejning Økonomistyring Vi vil: sikre at pasningsgarantien fastholdes i det enkelte team i forhold til de politisk opstillede mål tilstræbes en belægningsprocent i dagplejen på 90 % (inkl. dobbeltpladser), hvorfor belægningen løbende følges tæt foretage de nødvendige kapacitetstilpasninger for at sikre færrest muligt ledige pladser arbejde for at budgetterne for 2014 og 2015 overholdes 6. Praktiske oplysninger Der er mange informationer at holde styr på, når ens barn starter op i dagplejen. Her er et udpluk af de mest relevante Pladsanvisningen I Aalborg Kommune er der pasningsgaranti for 0-5 årige børn. Pasningsgarantien på 0-2 års området betyder at der kan tilbydes plads indenfor bestemte geografiske områder de fire store områder (Nord, Øst, Centrum og Sydvest), dog således at Kærby og Skalborg skal ses i sammenhæng med Centrum, og Centrum i sammenhæng med Vejgaard/Aalborg Øst. Pladsanvisningen tilstræber altid at tilbyde plads så tæt på bopælen som muligt. Prisen for en heldags dagplejeplads er kr i Aalborg Kommunes online pladsanvisning giver dig mulighed for, hurtigt og hele døgnet, at skrive dit barn op til kommunal pasning samt følge dit barns placering på ventelisten Hvis mit barns dagplejer skal have fri eller er syg? Hvis din dagplejer er syg, er der altid mulighed for at få passet barnet. Du vil blive kontaktet af en dagplejepædagog mellem kl fra områdekontoret, hvor du bliver tilbudt plads hos en gæstepleje. Det er dit ansvar, at vi kan komme i kontakt med dig via telefon. Hvis du er tilsluttet en telefonsvarer, bliver der indtalt en besked om sygemeldingen. Alle børn har mulighed for at få gæstepleje ved dagplejerens fravær. Det betyder at børnene vil blive tilbudt gæstedagpleje efter denne prioritering: 1. Barnet vil blive tilbudt gæstepleje i gæstehuse i de områder, som har et gæstehus eller hos hjemmevikarer (som er erfarne dagplejere uden fast tilknyttede børn), såfremt der er plads 2. Barnet vil blive tilbudt gæstepleje hos dagplejere med ubesatte pladser, så barnet undgår at blive 5. barn hos en dagplejer 3. Barnet vil blive placeret hos en dagplejer, som det 5. barn 11

69 Når børnene placeres i gæstepleje, vil vi bestræbe os på, at det er en dagplejer, som barnet har mødt, før det skal i gæstedagpleje og at gæsteplejen sker i lokalområdet. Dette kan dog ikke altid tilgodeses. Besked om dagplejerens raskmelding gives til forældrene af den gæstedagplejer de har benyttet eller pr. telefon Barnets sygdom Børn, der på grund af sygdom, ikke kan deltage i de daglige aktiviteter inden- og udendørs, kan ikke modtages i dagpleje. Børn kan også være syge, selv om de ikke har feber. Der henvises til Sundhedsstyrelsens vejledning Smitsomme sygdomme hos børn. Børnene skal syge- og raskmeldes direkte til dagplejeren Medicingivning Hvis dit barn efter endt sygdom skal have medicin, er det dit ansvar at give barnet det. Børn, der ikke kan undvære medicin i dagens løb, anses ikke for at være raske og kan derfor ikke modtages i dagplejen. Er barnet afhængig af lægeordineret medicin kan dagplejeren give det efter forældrenes anvisning. Forældrene udfylder en blanket medicingivning i dagtilbud ved vedvarende sygdom. Blanketten ligger hos dagplejeren og skal altid følge barnet i gæstepleje Rygning i dagplejehjemmet I dagplejen må der ikke ryges i forbindelse med arbejdet med børn heller ikke udendørs. Dette tager sigte på alle (medarbejdere, forældre mv.) som opholder sig der, hvor børnene færdes. Herudover gælder det for den kommunale dagpleje, at lokaler der primært er indrettet som børnenes legeog opholdsrum, skal være røgfrie hele døgnet Transport Al transport med dagplejebørn foregår med offentlige transportmidler. I de særlige tilfælde hvor børnene skal transporteres på anden måde, skal forældrene altid give en skriftlig tilladelse og dagplejeren skal have aftalt det med den nærmeste leder Forsikring Børn er ikke forsikret i dagplejen, når skaden er hændelig eller dagplejen ikke kan lastes for skaden. Du kan sikre dit barn ved at tegne en børneulykkesforsikring. Tandskader behandles som led i den kommunale tandpleje, indtil barnet fylder 18 år Tavshedspligt Dagplejere, dagplejekontorets personale samt forældrebestyrelsen skal overholde forvaltningslovens bestemmelser om tavshedspligt og underretningspligt Mad i dagplejen Dagplejerne skal sørge for børnenes forplejning mens de opholder sig i dagplejehjemmet. I den forbindelse er der i 2011 vedtaget en madpolitik i dagplejen, som alle dagplejere arbejder efter. Madpolitikken har fokus på sund og ernæringsrigtig børnemad. Udgangspunktet i madpolitikken er en god 12

70 dialog mellem forældre og dagplejer og der skelnes mellem dagligdag og festlige lejligheder. Dagplejeren har madpolitikken til udlån til alle forældrene. Derudover kan den hentes på Aalborg Kommunes hjemmeside: 7. Åbningstider Aalborg kommunes dagplejere har følgende åbningstider: (A-tid) (B-tid) (C-tid) (D-tid) (E-tid) (F-tid) Dagplejen i Aalborg har flest dagplejere med åbningstiderne B og C. Der er enkelte D-tider. De øvrige åbningstider er pt. ikke i brug, men kan etableres efter behov. Der er mulighed for at tilbyde deltidspladser, hvor åbningstiden er 32 timer om ugen. Dagplejen har i 2014 lukket den 24. og 31. december. Derudover er det i ferieåret 2014/2015 besluttet, at der er delvist lukket mellem jul og nytår, den 2. januar samt fredag efter Kr. Himmelfartsdag. Delvist lukket betyder, at der er plads til alle de børn, der har behov for pasning. Den kommunale dagpleje planlægger sommerferie i marts måned, så dagplejeren kan få sin ferie udmeldt efter ferieloven, senest 3 måneder før afholdelse af hovedferien. Der opfordres til en god dialog omkring ferie og fridage mellem dagplejer og forældre. 8. Børn med behov for særlig indsats Børn med behov for særlig indsats visiteres gennem Visitationsudvalget i Udviklingsafsnit for Børn og Unge. Der vil altid være et tæt samarbejde mellem dagplejer, forældre og dagplejepædagog omkring det enkelte barn. I dagplejen er der et tværfagligt samarbejde med andre faggrupper. Her kan nævnes talepædagog, sundhedsplejerske, familiegrupper, børnehaver, embedslæge, handicapteam og børneterapeuterne Basisdagplejen Basisdagplejen er den kommunale dagplejes særlige tilbud til børn med behov for en foranstaltning efter dagtilbudslovens 4. Målet med basisdagplejen er, at give børn med særlige behov ekstra støtte og vejledning. I basisdagplejen er der ansat 15 dagplejere, fordelt i hele Aalborg Kommune, som hver har to børn indskrevet. Dagplejerne i basisdagplejen har særlige faglige og personlige kompetencer, som gør dem i stand til at arbejde med børn med behov for en særlig indsats i en længere periode. Der er ansat to dagplejepædagoger der varetager rådgivnings- og vejledningsfunktionen i basisdagplejen. 13

71 Der er afsat ekstra ressourcer til tilsyn og vejledning hos dagplejerne i basisdagplejen. Da der er overskuelige og fleksible rammer i basisdagplejen, er der i særlig grad mulighed for at imødekomme børn og forældres specifikke behov. I basisdagplejen er der et tæt samarbejde med forældrene og de fagpersoner, der er omkring barnet. Der bliver arbejdet bevidst med at skabe tillid og gode relationer, som er fundamentet for det videre arbejde med børn og forældre. Der bliver udarbejdet udviklingsbeskrivelser og handleplaner på det enkelte barn. I basisdagplejen arbejdes der målrettet på at inddrage disse børn i inkluderende fællesskaber. 9. Forældrebestyrelsen Forældrebestyrelsens opgaver er beskrevet i dagtilbudslovens 15. Aalborg Byråd har uddelegeret følgende beføjelser til forældrebestyrelsen i dagplejen: overordnede principper for dagplejens virksomhed overordnede principper for anvendelse af den børnerelaterede del af budgetrammen deltager i ansættelse af dagplejens områdeledere og teamledere Forældrebestyrelsens sammensætning Der er valgt: 12 forældrerepræsentanter 2 suppleanter til forældrerepræsentanterne 2 dagplejere og 1 dagplejepædagog som medarbejderrepræsentanter 2 lederrepræsentanter, hhv. dagplejeleder og stedfortræder Dagplejeleder er sekretær for forældrebestyrelsen. Pr. juni 2014 er der følgende repræsentanter: Forældrerepræsentanter Formand: Tina Staun Sørensen, team 4 Næstformand: Malou Wilum Buus, team 1 Jennifer Christensen, team 1 Julie Hav, team 2 Linda Thrysøe, team 3 Jane Bak, team 3 Jesper Sloth Christensen, team 3 Michael Elmegaard-Simonsen, team 4 Rikke Møller, team 5 Lydia Lindskov Beck, team 5 Kiki Borup, team 6 Tine Klitgaard Jacobsen, team 6 mail-adresser [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] 14

72 Suppleanter: Stinne Klitgaard Nielsen, team 3 [email protected] Randi Pedersen, team 4 [email protected] Forældrebestyrelsen kan kontaktes, hvis der er spørgsmål eller emner, som ønskes behandlet i forældrebestyrelsen. Medarbejderrepræsentanter: Vibeke Nielsen, TR dagplejer Annette Brix Ottosen, FTR dagplejer Birgitte Nüchel, FTR dagplejepædagog Lederrepræsentanter: Peter Ottesen, dagplejeleder Dorte H. Alrø, stedfortræder i dagplejen [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] [email protected] Sekretær for forældrebestyrelsen: Dagplejeleder Peter Ottesen [email protected] Alle referater fra møder i forældrebestyrelsen kan læses på dagplejens hjemmeside. Derudover udsender forældrebestyrelsen nyt til forældre gennem dagplejerne. 10. Budget Budgettet for den kommunale dagpleje udgør ca. 270 mio. i Ca. 97,3 % af budgettet dækker udgiften til løn for samtlige personalegrupper og det resterende budget kategoriseres som øvrige udgifter og dækker: personalerelaterede udgifter såsom uddannelse og tjenestekørsel børnerelateret udgifter ejendomsudgifter Forældrebestyrelsen har på mødet den 22. februar 2014 prioriteret den børnerelaterede del af budgetrammen. I 2014 tildeles der 900 kr. pr. dagplejer (dog ikke ude-vikarer) for at understøtte dagplejernes samarbejde og aktiviteter, hvor forældre/bedsteforældre inddrages. Pengene skal gå til afholdelse af arrangementer, ture osv. i legestuen og indkøb af legetøj mv. hos den enkelte dagplejer. Det er op til dagplejerne at fordele midlerne til de forskellige tiltag og aktiviteter mellem alle dagplejere i legestuegruppen. Derudover er der afsat midler til sand til dem, der måtte ønske det. Derudover prioriteres alle ansattes kompetenceudvikling og arbejdsmiljø i forhold til hjælpemidler mv. 15

73 11. Lovgrundlag Lovgrundlaget for den kommunale dagpleje er givet i Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge af 6. juni 2007 (dagtilbudsloven), hvor 1 angiver formålet med loven: Formålet med denne lov er at fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud. 12. Aalborg Kommunes Børne- og Ungepolitik Aalborg Byråd har vedtaget en Børne- og Ungepolitik gældende for alle børn og unge i Aalborg Kommune. Der kan læses mere om Børne- og Ungepolitikken på Aalborg Kommunes hjemmeside 16

74 Bilag 5 1

75 Aalborg Bibliotekerne i en forandringstid - visioner Bibliotekerne sikrer lige og gratis adgang for alle borgere til informationer, viden, oplysninger og oplevelser, og de udgør dermed et vigtigt fundament for den frie meningsdannelse og den demokratiske deltagelse. I en foranderlig verden er bibliotekernes rolle som kultur- og dannelsesinstitutioner særdeles vigtig. Den mangfoldighed og de kulturoplevelser, biblioteket tilbyder, udgør et omdrejningspunkt for den enkeltes personlige udvikling og dannelse og bidrager til det gode liv. Bibliotekerne har som åbne og uformelle videninstitutioner særlige muligheder for at nå en bred gruppe af borgere, og derfor har et bredt spektrum af lærings- og inspirationsaktiviteter høj prioritet. I et samfund præget af mange konkurrerende tilbud er biblioteket det sidste ikke-kommercielle møde- og værested, som en stor andel af befolkningen benytter sig af. På biblioteket mødes borgerne på tværs af sociale, kulturelle og etniske skel, og bibliotekerne spiller dermed en vigtig rolle for samfundets sammenhængskraft. Bibliotekernes forskellige tilbud er baseret på aktualitet, kvalitet og alsidighed. Aalborg Bibliotekerne vil udvikle bibliotekstilbuddet i takt med samfundsudviklingen, teknologi- og medieudviklingen og det ændrede brugermønster fastholde den brede biblioteksbenyttelse og udvikle nye tilbud til brugerne udnytte teknologiens muligheder for at nå nye brugergrupper eksperimentere med nye formidlingsformer, der er mere relationelle, og som inddrager og aktiverer brugerne

76 Temaer Nedenstående 4 temaer skal i perioden underbygge visionen. Viden og oplevelser Borgernes behov for overblik og sammenhæng i forhold til de store mængder af information skal understøttes. Det enkelte bibliotek skal være et foretrukket rum for inspiration, fordybelse, læring, kultur og oplevelse. Bibliotekerne skal gennem partnerskaber internt i kommunen bidrage til at gennemføre Aalborg Kommunes tværgående politikker. Inspiration og læring Bibliotekerne skal gennem attraktive, inspirerende og involverende tilbud understøtte borgernes livslange læring og kompetenceudvikling. Bibliotekerne skal gennem målrettede tilbud styrke borgernes it-kompetencer. Bibliotekerne skal bidrage til at fremme børns, unges og voksnes læsefærdigheder. Medier og medieudvikling Der skal tilbydes et bredt udvalg af traditionelle materialer (bøger, musik og film) og nye medieformer (netmedier), som i form og indhold appellerer til mange forskellige målgrupper. Der skal gennem aktiviteter og arrangementer arbejdes med forskellige måder at formidle medieindholdet på. Aalborg Bibliotekerne vil indgå i etableringen af Danskernes Digitale Bibliotek. Biblioteksindretning Bibliotekernes indretning skal i sig selv give overraskelser, oplevelser og læring både i det fysiske og det digitale rum. Aalborg Bibliotekerne skal kunne genkendes i farver og indretning og i fysisk og digital præsentation.

77 Bilag 6 1

78

79 Dagplejere - hvad kan vi gøre for jer? Idekatalog til brug på Aalborg bibliotekerne 1

80 2 Dette produkt er udarbejdet af: Mia Sund Ingerslev, studerende ved Det Informationsvidenskabelige Akademi, IVA Vest, som et erhvervsrelateret projekt. Kataloget er et resultat af en undersøgelse af dagplejeres nuværende brug og ønsker for kommende brug af biblioteket, udført i efteråret Kontaktpersoner på Aalborg bibliotekerne: Marianne Agger og Karin Lund Vejleder på IVA Vest: Bo Gerner Nielsen

81 FORORD Formålet med dette idekatalog er at give inspiration til, hvordan Aalborg bibliotekerne kan gøre det attraktivt for dagplejere i Aalborg kommune at benytte biblioteket. Idekataloget er derfor henvendt til bibliotekarer og andre interesserede på Aalborg bibliotekerne og vil kunne give ideer til tiltag som gennem implementering på biblioteket forhåbentligt vil kunne tiltrække flere dagplejere og gøre biblioteket mere anvendeligt for de dagplejere som allerede kommer der. Der stilles som sådan ikke krav til anvendelsen af idekataloget, men en forudsætning for implementeringen af de ideer og tiltag som idekataloget bidrager med er, at bibliotekaren er villig til at afprøve og udforske ideerne med åbnet sind. Idekataloget er udarbejdet med baggrund i spørgeskemaeundersøgelser og interview med dagplejere i Aalborg kommune og er derfor fyldt med ideer som kommer fra dagplejerne selv og som er videreudviklet med tanke på at kunne passe så vidt muligt ind på biblioteket. Det har været vigtigt gennem hele projektet at have Aaalborg bibliotekernes visioner og målsætninger in mente, så de ideer som er beskrevet i dette idekatalog giver mening i forhold til netop bibliotekets målsætning og vision på småbørnsområdet. 3

82 DAGPLEJERES BRUG Gennem en spørgeskemaundersøgelse har jeg lagt et grundlag for en forståelse af dagplejeres nuværende brug af de faciliteter som Aalborg bibliotekerne stiller til rådighed. Både på hovedbiblioteket og på de små biblioteker rundt om i kommunen. Spørgeskemaundersøgelse Mit spørgeskema (se bilag 1 for fuldt spørgeskema) er udsendt til 700 dagplejere i Aalborg kommune gennem et internt mailsystem ved dagplejekontoret. Ud af disse 700 skemaer er 416 blevet helt eller delvist besvaret hvilket giver en svarprocent på ca 68 %. Denne relativt høje svarprocent gør resultaterne repræsentative for gruppen af dagplejere i Aalborg. Dog med det forbehold at en repræsentativ gruppe også altid indeholder individuelle forskelle som ikke kommer til udtryk gennem denne undersøgelse. Disse individuelle forhold kan ikke dækkes fuldstændigt da det ville kræve individuelle interview med hver enkelt dagplejer. Da projektet ikke har til formål at dække den enkelte dagplejers behov men dagplejernes behov og ideer som gruppe, er det ikke relevant med individuelle interviews. Dog har jeg, som det kan læses i det følgende, afholdt et fokusgruppeinterview med en lille gruppe af dagplejere. Fokusgruppeinterview For at gå mere i dybden med nogle af de ideer som fremkom gennem spørgeskemaet valgte jeg yderligere at benytte den mulighed at foretage et fokusgruppeinterview. Dette interview blev afholdt i en legestuegruppe med 5 dagplejere, som alle tilhører Aalborg midtby distriktet, og dermed benytter hovedbiblioteket nå de går på biblioteket. Interviewet tog ca 1,5 time og var et interview som mestendels foregik som samtale mellem dagplejere, Marianne Agger og Lotte Arildsen fra Aalborg bibliotekerne samt undertegnede. Marianne Agger og Lotte Arildsen deltog på lige fod med mig, og var også aktivt deltagende i at stille spørgsmål. Gruppeinterviewet var ikke opbygget som et struktureret interview, men nærmere et slags semistruktureret interview hvor dagplejerne fik lov til både at snakke indbyrdes og svare på de spørgsmål som vi fra projektets side stillede. Denne form blev brugt for at give dagplejerne mulighed for at diskutere nogle af ideerne til bunds, men dog stadig med fokus på at det var vigtigt for os at få svar på de spørgsmål som vi havde med fra starten. Interviewet startede 4

83 AF AALBORG BIBLIOTEKERNE med et mega-mindmap, hvor vi fra projektets side havde lavet et udgangspunkt som spurgte til hvad dagplejerne ønskede der skulle være på biblioteket. Ud fra dette udgangspunkt skulle dagplejerne derefter skrive de ønsker og ideer de har til biblioteket på mind-mappen uden at tale sammen. Efterfølgende snakkede vi så om disse ideer sammen og fik belyst lidt om hvad der er muligt at implementere både fra bibliotekets og dagplejernes synspunkt. Oveni dette havde vi fra projektets side medbragt nogle af de mest gennemgående ideer fra spørgeskemaundersøgelsen, og disse blev ligeledes diskuteret og snakket om i plenum. Svar fra spørgeskemaer Som man kan se i det vedhæftede bilag (bilag 2) med oversigt over alle svarene i spørgeskemaet så kommer der svar fra de fleste dagplejedistrikter i kommunen. Der er ligeledes en rimelig diversitet i hvor svarerne kommer fra. Dog er der nogle få distrikter som skiller sig ud ved mange svar, og ligeledes nogle der skiller sig ud ved ingen svar. Holdes disse målinger op mod antallet af dagplejere i de enkelte distrikter (Se bilag 3), er der nogenlunde overensstemmelse mellem antallet af dagplejere og antallet af svar. Ved de spørgsmål som omhandler hvor ofte dagplejeren benytter biblioteket (både nærbibliotek og andre biblioteker) viser svarene at omkring halvdelen af respondenterne benytter biblioteket sjældnere end en gang om måneden. Det er derfor relevant at stille disse tal op imod de eksplicitte svar som dagplejerne giver på spørgsmål nr 9; Hvis ikke du bruger biblioteket, hvilke tiltag ville så kunne få dig til at bruge biblioteket?. Her er der givet mulighed for at dagplejerne kan komme med deres egne ideer til hvad der kunne få dem til at komme på biblioteket. Ligeledes lægger spørgsmål 13 også op til at dagplejerne skal komme med ideer til hvordan biblioteket allerbedst kan indrette sig og lave tilbud til dagplejerne; Hvis du ikke skal tage højde for økonomi, plads og begrænsninger, hvad kunne så være dit drømmetilbud fra biblioteket? De ideer som er fremkommet gennem spørgeskemaet og som vi yderligere har haft diskuteret i gruppeinterviewet er de ideer som der er medtaget i dette idékatalog. I det følgende vil jeg derfor opstille de ideer som forhåbentligt kan bruges i bibliotekets arbejde med at opretholde niveauet af besøgende dagplejere, og i bedste fald øge tilgangen af dagplejere på biblioteket. 5

84 DE 9 IDEÈR 1. Nyhedsbrevet For dagplejerne er det relevant at høre om hvilke arrangementer der er på biblioteket for deres aldersgruppe. En måde at få disse informationer ud til dagplejerne kan være at tilsende et nyhedsbrev ca. 4 gange årligt. Dette nyhedsbrev kan indeholde en oversigt over relevante arrangementer i løbet af det næste kvartal. Ved hvert arrangement kan skrives lidt om målgruppen i forhold til børnenes alder og arrangementets udformning. Nyhedsbrevet fra biblioteket kan eventuelt udsendes sammen med det allerede eksisterende nyhedsbrev som dagplejerne får fra Dagplejen Aalborg Kommune. Opbygningen af nyhedsbrevet kan eventuelt være i stil med programmet for den allerede eksisterende barselscafe på biblioteket, hvor der gives datoer og temaer for hvert arrangement. 2. Sansearrangement/Sansehule Denne ide kan både bruges som forslag til et enkelt arrangement, men ligeledes kan ideen udvikles mod en mere permanent installation på biblioteket. Ikke alle arrangementer for denne børnegruppe behøver at være udfarende og kræve stor deltagelse fra børnene selv. En stor del af læringen i disse år kan ligeledes være at sanse forskellige ting. Det kan både være at mærke stemninger, at røre ved forskellige materialer, at høre musik og ganske simpelt at ligge i en rolig atmosfære og slappe af. Biblioteket kan bidrage til denne læring ved at lave arrangementer med fokus på sansning. Det kunne for eksempel være opstilling af forskellige sansekasser, hvor hver enkelt kasse indeholder noget børnene kan røre ved eller se på. Samtidig kunne der spilles musik og være mulighed for afslapning på madrasser eller lign. Et mere permanent tiltag kunne være at lave en sansehule på børnebiblioteket. Denne hule kan være polstret med madrasser og puder i forskellige materialer, der kan indsættes højtalere med stille musik eller korte historier, muligvis nogle forskellige billeder som man kan tale om eller nogle farverige lysbilleder som vises i et langsomt tempo på indersiderne af hulen. Det vigtige ved denne type hule er at der ikke stilles store krav til børnene mens de sanser. Der skal være ro og rum til at de bare kan være. 6

85 Hule-lege-sansemøbel på Ørestad bibliotek. Billede lånt her: kulturstyrelsen.dk/designudfordringer/boernezonen/#.vgx1gfmg-so 7

86 3. Vi giver så meget af os selv hver dag. Når vi kommer ud af huset er det fedt at vi også bare kan blive underholdt 4. Filmfremvisniger Filmfremvisning for større eller mindre grupper af dagplejebørn. Denne idé findes allerede på biblioteket, men benyttes ikke i så vid udstrækning som det kunne ønskes. Derfor indeholder dette punkt ideer til forbedringer af det allerede eksisterende arrangement. For dagplejerne er det vigtigt at filmfremvisningen kan passes ind i deres dagligdag. Dette betyder bl.a. at en fremvisning bør starte omkring kl , for at tilgodese de behov som børnene har for spisning og middagslur. Ligeledes bør filmene ikke være for lange da børnegruppen er spredt i alder og temperament og derfor ikke kan forventes at sidde stille til en lang film. Denne del kan dog aftales med den enkelte gruppe fra gang til gang da det er dagplejerne selv der kender børnegruppen bedst. Et af de punkter som dagplejerne selv syntes godt om i forbindelse med filmfremvisning var at det også blev et pusterum for dem. Derfor er det vigtigt at selve arrangementet udføres af bibliotekarerne, og dagplejerne skal ikke have kendskab til videomaskiner, fremvisere og lærreder for at kunne komme på biblioteket og se en film. Aftenmøder for dagplejere Disse aftenmøder eller aftenarrangementer kunne bl.a. bestå af foredrag med fagrelevante personligheder. Når biblioteket holder arrangementer som er møntet på forældre til småbørn kunne det være en mulighed at invitere dagplejerne til samme arrangement. Dette kan for eksempel gøres gennem det tidligere beskrevne nyhedsbrev. Det kan gøre nyhedsbrevet relevant for de dagplejere der på grund af fysiske afstande ikke kan komme til biblioteket i arbejdstiden med børnene, men som i stedet kunne benytte biblioteket i aftentimerne. Gennem disse aftenarrangementer kan dagplejerne komme ind på det fysiske bibliotek og derigennem også kunne finde interesse i at låne materialer med hjem og på den måde blive bruger af biblioteket. 8

87 Scenen på Aalborg bibliotek hvor filmfremvisninger foregår. billede lånt her: 9

88 Vi vælger altid bare de bøger som vi ved kan holde til at komme med hjem. Så er vi sikre på at vi ikke ødelægger dem. 5. Bogpakkerne Bogpakkeideen går ud på at dagplejerne har mulighed for at låne bøger og andre materialer med hjem fra legestuen uden at skulle møde op på biblioteket på ugentligt basis. Bogpakkerne skal i stedet lånes af én person i den pågældende legestue og herfra kan hver enkelt dagplejer låne en pose med hjem. Bogpakkerne skal bestå af blandet materiale, dog med fokus på, at især bøgerne skal kunne klare at blive leget med og kigget i af aldersgruppen. Det er essentielt for dagplejerne at de kan lade børnene kigge i bøgerne uden at skulle vogte over dem samtidigt. Film bør desuden ikke indgå i bogpakkerne da dagplejerne ikke viser film for børnene i deres private hjem. Man kan dog ligge en oversigt over film mulighederne i bogpakken, så dagplejerne derigennem kunne inspireres til at bestille en filmfremvisning på biblioteket. Filmoversigten kan eventuelt samholdes med det øvrige materiale i den enkelte bogpakke. En videreudvikling af ideen kan være, at dagplejerne selv kan komme med ønsker til bogpakker med et bestemt tema. Hvis der i en periode arbejdes med kroppen som tema i legestuen kan bogpakkerne således tematiseres efter det og dermed støtte op omkring dagplejernes læringsplaner. 10 Billede lånt fra

89 Bogbusserne Ideen med at få dagplejerne til at benytte bogbussen går ud på at gøre den let tilgængelig for dagplejerne. Dette kunne bl.a. gøres ved at få bogbussen ud til legestuerne. Her er der en gruppe af dagplejere samlet, og dermed også en større gruppe af børn. Hvis legestuen mødes 2-4 gange om måneden, kunne det være et eksempel at bogbussen kom én gang om måneden. Dermed kunne børnene få set og oplevet bogbussen i de helt tidlige år, og der kunne gives mulighed for aldersdifferentiering af børnegruppen. Ideen går i sin enkelthed ud på at de store børn i gruppen kan komme med i bogbussen og samtidig kan en eller to af dagplejerne så blive i legestuen med de små. Dermed undgår man både at der bliver for trængt i bogbussen, men også at de mindste af børnene risikere at falde ned ad trappen og at hver dagplejer skal holde øje med 4 børn i alderen 1-3 inde i bussen hvor der er mange ting at kigge på og pille ved. 6. Det ville være en kæmpe oplevelse for de største af vores børn at få lov til at se bussen både indvendigt og udvendigt. Bare det at se den komme kørende og stå klar og vente kan jo blive en oplevelse. 11

90 De sidste tre ideer som har fundet vej til dette idekatalog er mere lavpraktiske ideer til indretning af biblioteket og de legesager og lignende som dagplejerne mangler eller drømmer om på bblioteket. I dette tilfælde er ideerne kommet med udgangspunkt i hovedbiblioteket, men de kan være medvirkende til at andre biblioteker i Aalborg Kommune kan gennemgå deres børnebibliotek i forhold til indretning og legesager med fokus på dagplejere. 7. Sikkerhed med aflukkede rum På hovedbiblioteket findes Fantasirummet og Hulen til de mindste. Fantasirummet på hovedbiblioteket. Billede lånt her: 12

91 I Fantasirummet findes låger til både Hulen, Børnebiblioteket og ud til indgangen af biblioteket. Disse låger kan alle lukkes og skaber derfor et rum for dagplejerne hvor børnene kan lege frit og ikke kan løbe ud i det store biblioteksrum og blive væk. Hulen er derimod ikke aflukket på samme måde. Her findes lågen ind til Fantasirummet og en åbning ud mod det store biblioteksrum hvor der ikke findes en låge. Noget af det mange dagplejere påtalte var netop en manglende låge i denne åbning. Hvis man som dagplejer med 4 børn går på biblioteket er det væsentligt at man kan lukke låger og dermed have børnene inden for et forvejen bestemt rum. Åbningen ind til Hulen fra det store biblioteksrum, ligger således ikke op til leg i dette område for dagplejerne og dermed begrænses råderummet til Fantasirummet. Hulen på hovedbiblioteket. Billede lånt her: cases-til-inspiration/aalborg-hovedbibliotek/#.vgyisvmg-so 13

92 8. Legetøj I forhold til legetøj på biblioteket er det vigtigt for dagplejerne at der både findes legetøj til deres mindste og deres største børn. Igennem interviewet med legestuegruppen blev det tydeligt at det mestendels var legetøj til de mindste som manglede. Forslag til legetøj til disse børn kunne bl.a. være hånddukker og lignende hvor dagplejeren kan initiere til en leg. De store børn som bedre kan indgå i rollelege kan sagtens lege med for eksempel købmandsbutikken og køkkenet i Hulen, men de små har brug for legetøj som ikke kræver aktiv deltagelse på samme måde. Med hånddukker har dagplejeren ligeledes mulighed for at fortælle historier som kan målrettes lige præcis hendes/hans børnegruppe. Endnu et tiltag i forhold til legetøjet kan være at biblioteket indfører en fast vaskedag af legetøj. Et ankepunkt gennem undersøgelsen har for mange dagplejere været, at legetøjet virker meget snavset og nogle gange decideret ulækkert og derfor ikke indbyder til leg. Dette kan løses forholdsvis simpelt, men kræver dog en indsats fra bibliotekets side. 9. Klippe-klistre arrangement/bord til de 1-3 årige Den sidste ide som dette idekatalog har medtaget er ideen om et kreativt klippe-klistre-tegnebord til de alleryngste af bibliotekernes målgrupper. Her er det igen vigtigt at der tænkes i sikkerhed, og for eksempel sakse og lignende må være tilpasset gruppens alder. Denne ide kan ligesom sansearrangementet/hulen både være i arrangementsform men kan ligeledes gøres til en mere permanent løsning på børnebiblioteket. Det kan være oplagt at lave klippe-klistre arrangementer op til højtider som eksempelvis jul og påske hvor børnene kan få lov at producere pynt, gaver og hvad der ellers kan findes på. De dagplejere som ikke selv har de fornødne muligheder i deres private hjem kan dermed møde op på biblioteket til disse arrangementer. 14

93 OPSAMLING Det kan naturligvis ikke lade sig gøre at lave et børnebibliotek som kan leve op til alle de forskellige dagplejeres ideer og ønsker til et sådant. Dog kan man gennem idekataloget forhåbentligt få nogle ideer til hvordan nogle overordnede punkter for opfyldelse kunne se ud. Det har været vigtigt gennem hele processen at have målgruppen for øje, og samtidig huske på hvilke visioner Aalborg bibliotekerne har, for både udvikling og afvikling af tiltag til denne gruppe. Det har været relevant at tænke ud af boksen og videreudvikle på nogle ideer og ønsker som går lidt bort fra den traditionelle ide om et børnebibliotek. Dermed er vi endt med 9 ideer som både tilgodeser de dagplejere som fysisk møder op på biblioteket, men i høj grad også de dagplejere som på grund af afstande og transportmuligheder ikke kan møde op på biblioteket. Hver ide er som udgangspunkt uafhængigt af de andre ideer og dermed kan der løbende laves ændringer på børnebiblioteket og dermed løbende skabes bedre og større rum for netop den målgruppe som har været i fokus i dette projekt. 15

94 16

95 Bilag 1 Alle svar på spørgeskema

96 11/11/2014 SurveyXact Hvilket dagplejedistrikt hører du under? Nørresundby centrum Kærby Vodskov Herningvej Ulsted Skallerupvej Svenstrup Vejgaard centrum Vejgaard centrum Herningvej Skallerupvej Scheelsminde Humle/Smede Nørre Uttrup Lindholm Nibe Nibe Svenstrup Nørresundby centrum Lindholm Svenstrup Vejgaard centrum Nibe Vejgaard centrum Tylstrup Svenstrup Nibe Vejgaard centrum Nørre Uttrup Frejlev Svenstrup Vejgaard centrum Vodskov Frejlev Vestbjerg Vadum Nørre Uttrup Scheelsminde Sønderhom Nibe Farstrup Vejgaard centrum Filstedvej Svenstrup Scheelsminde Kærby Kærby Vejgaard centrum Vadum Kærby Vodskov Nibe Scheelsminde Vestbjerg Vejgaard centrum Bislev Vejgaard centrum Vejgaard centrum Scheelsminde Nibe Svenstrup Nørresundby centrum Kærby Nibe Vodskov Vadum Nørresundby centrum 1/53

97 11/11/2014 SurveyXact Nibe Gandrup Vejgaard centrum Humle/Smede Vejgaard centrum Vejgaard centrum Nørre Uttrup Vejgaard centrum Lindholm Herningvej Vodskov Vejgaard centrum Kærby Nørre Uttrup Vejgaard centrum Svenstrup Grindsted-Uggerhalne Sønderhom Scheelsminde Herningvej Vester Hassing Vester Hassing Ulsted Storvorde-Sejlflod Vestbyen Seminariekvarteret Gistrup Gistrup Storvorde-Sejlflod Beatesmindevej Hasseris Mou Kærby Hals Storvorde-Sejlflod Vestbyen Gistrup Hasseris Tylstrup Storvorde-Sejlflod Gug Vårst/Fjellerad Klarup Skalborg Gug Hasseris Kanalkvarteret Seminariekvarteret Filstedvej Gistrup Seminariekvarteret Skallerupvej Skalborg Mølholm Sdr. Kongerslev Nørre Uttrup Ferslev Sohngårdsholmskvarteret Gistrup Storvorde-Sejlflod Svenstrup Skallerupvej Gistrup Nørre Uttrup Svenstrup Nørre Uttrup Storvorde-Sejlflod Hasseris Humle/Smede Filstedvej 2/53

98 11/11/2014 SurveyXact Beatesmindevej Sønderbro Hasseris Mou Vejgaard centrum Kanalkvarteret Klarup Tylstrup Storvorde-Sejlflod Skalborg Scheelsminde Hasseris Gug Vestbjerg Frejlev Svenstrup Storvorde-Sejlflod Scheelsminde Vodskov Godthåb Filstedvej Nørre Uttrup Vejgaard centrum Vestbyen Herningvej Storvorde-Sejlflod Grindsted-Uggerhalne Beatesmindevej Nørresundby centrum Herningvej Vejgaard centrum Svenstrup Dall Nørholm Beatesmindevej Sohngårdsholmskvarteret Filstedvej Klarup Vester Hassing Klarup Svenstrup Gug Svenstrup Skallerupvej Gudumholm Vejgaard centrum Vejgaard centrum Scheelsminde Skalborg Vejgaard centrum Kanalkvarteret Filstedvej Klarup Sdr. Kongerslev Nørre Uttrup Herningvej Storvorde-Sejlflod Klarup Gudumholm Visse Gistrup Storvorde-Sejlflod Seminariekvarteret Svenstrup Frejlev Nibe Lindholm Hals Sønderbro Sønderbro 3/53

99 11/11/2014 SurveyXact Gug Vodskov Nørresundby centrum Kærby Lindholm Vodskov Sønderbro Visse Skalborg Visse Seminariekvarteret Hasseris Seminariekvarteret Filstedvej Herningvej Kanalkvarteret Skalborg Vester Hassing Ellidshøj Vester Hassing Mølholm Vejgaard centrum Hasseris Ferslev Svenstrup Hals Ferslev Kærby Sohngårdsholmskvarteret Frejlev Kærby Hals Gug Vadum Kærby Nibe Svenstrup Mou Herningvej Mølholm Storvorde-Sejlflod Nørre Uttrup Svenstrup Storvorde-Sejlflod Vodskov Lindholm Storvorde-Sejlflod Beatesmindevej Nibe Tylstrup Vestbyen Humle/Smede Filstedvej Storvorde-Sejlflod Storvorde-Sejlflod Filstedvej Sohngårdsholmskvarteret Vejgaard centrum Vodskov Bislev Gug Svenstrup Storvorde-Sejlflod Langholt Klarup Vester Hassing Vejgaard centrum Vejgaard centrum Skalborg Gug 4/53

100 11/11/2014 SurveyXact Vestbyen Vejgaard centrum Svenstrup Scheelsminde Filstedvej Nørre Uttrup Vejgaard centrum Filstedvej Nørresundby centrum Nørresundby centrum Sdr. Kongerslev Lindholm Tylstrup Sebber Nørre Uttrup Klarup Vester Hassing Humle/Smede Kærby Nørresundby centrum Filstedvej Gug Hasseris Vestbjerg Godthåb Lindholm Seminariekvarteret Scheelsminde Lindholm Mølholm Herningvej Dall Storvorde-Sejlflod Ellidshøj Vejgaard centrum Skalborg Herningvej Gistrup Gistrup Godthåb Gistrup Gistrup Humle/Smede Gug Vejgaard centrum Gug Skalborg Ferslev Humle/Smede Herningvej Sohngårdsholmskvarteret Ulsted Ulsted Lindholm Kærby Kærby Herningvej Vester Hassing Vejgaard centrum Grindsted-Uggerhalne Gug Humle/Smede Grindsted-Uggerhalne Mou Sulsted Mou Kærby Gistrup Gandrup Sønderhom 5/53

101 11/11/2014 SurveyXact Nibe Storvorde-Sejlflod Tylstrup Vadum Ulsted Nibe Skalborg Gudumholm Hasseris Hvilket folkebibliotek er dit nærbibliotek? (nærmeste folkebibliotek) Nørresundby Bibliotek Vodskov Bibliotek Trekanten Bibliotek og kulturhus Hals Bibliotek Trekanten Bibliotek og kulturhus Svenstrup Bibliotek Vejgaard Bibliotek Vejgaard Bibliotek Trekanten Bibliotek og kulturhus Trekanten Bibliotek og kulturhus Trekanten Bibliotek og kulturhus Løvvang Bibliotek Løvvang Bibliotek Nibe Bibliotek Nibe Bibliotek Svenstrup Bibliotek Nørresundby Bibliotek Løvvang Bibliotek Svenstrup Bibliotek Vejgaard Bibliotek Nibe Bibliotek Vejgaard Bibliotek Vodskov Bibliotek Svenstrup Bibliotek Nibe Bibliotek Vejgaard Bibliotek Nørresundby Bibliotek Svenstrup Bibliotek Svenstrup Bibliotek Vejgaard Bibliotek Vodskov Bibliotek Svenstrup Bibliotek Nørresundby Bibliotek Nørresundby Bibliotek Løvvang Bibliotek Nibe Bibliotek Nibe Bibliotek Farstrup Bibliotek Vejgaard Bibliotek Vejgaard Bibliotek Svenstrup Bibliotek Hasseris Bibliotek Vejgaard Bibliotek Nørresundby Bibliotek Vodskov Bibliotek Nibe Bibliotek Vejgaard Bibliotek Nibe Bibliotek Vejgaard Bibliotek 6/53

102 11/11/2014 SurveyXact Vejgaard Bibliotek Nibe Bibliotek Svenstrup Bibliotek Nørresundby Bibliotek Hasseris Bibliotek Nibe Bibliotek Vodskov Bibliotek Nørresundby Bibliotek Løvvang Bibliotek Nibe Bibliotek Hals Bibliotek Vejgaard Bibliotek Trekanten Bibliotek og kulturhus Vejgaard Bibliotek Vejgaard Bibliotek Løvvang Bibliotek Vejgaard Bibliotek Nørresundby Bibliotek Trekanten Bibliotek og kulturhus Vodskov Bibliotek Vejgaard Bibliotek Hasseris Bibliotek Løvvang Bibliotek Svenstrup Bibliotek Vodskov Bibliotek Nibe Bibliotek Trekanten Bibliotek og kulturhus Vodskov Bibliotek Vodskov Bibliotek Hals Bibliotek Storvorde Bibliotek Haraldslund Bibliotek Biblioteket Grønlandstorv Biblioteket Grønlandstorv Storvorde Bibliotek Biblioteket Grønlandstorv Hasseris Bibliotek Storvorde Bibliotek Hasseris Bibliotek Hals Bibliotek Storvorde Bibliotek Haraldslund Bibliotek Vejgaard Bibliotek Hasseris Bibliotek Nørresundby Bibliotek Storvorde Bibliotek Biblioteket Grønlandstorv Storvorde Bibliotek Storvorde Bibliotek Biblioteket Grønlandstorv Hasseris Bibliotek Vejgaard Bibliotek Biblioteket Grønlandstorv Vejgaard Bibliotek Vejgaard Bibliotek Biblioteket Grønlandstorv Trekanten Bibliotek og kulturhus Hasseris Bibliotek Biblioteket Grønlandstorv Løvvang Bibliotek Svenstrup Bibliotek Biblioteket Grønlandstorv Storvorde Bibliotek Svenstrup Bibliotek 7/53

103 11/11/2014 SurveyXact Trekanten Bibliotek og kulturhus Vejgaard Bibliotek Løvvang Bibliotek Svenstrup Bibliotek Løvvang Bibliotek Storvorde Bibliotek Hasseris Bibliotek Trekanten Bibliotek og kulturhus Vejgaard Bibliotek Hasseris Bibliotek Storvorde Bibliotek Vejgaard Bibliotek Vejgaard Bibliotek Storvorde Bibliotek Nørresundby Bibliotek Storvorde Bibliotek Haraldslund Bibliotek Biblioteket Grønlandstorv Nørresundby Bibliotek Hasseris Bibliotek Svenstrup Bibliotek Vejgaard Bibliotek Vodskov Bibliotek Svenstrup Bibliotek Vejgaard Bibliotek Løvvang Bibliotek Vejgaard Bibliotek Haraldslund Bibliotek Trekanten Bibliotek og kulturhus Storvorde Bibliotek Vodskov Bibliotek Biblioteket Grønlandstorv Nørresundby Bibliotek Vejgaard Bibliotek Vejgaard Bibliotek Svenstrup Bibliotek Svenstrup Bibliotek Hasseris Bibliotek Biblioteket Grønlandstorv Biblioteket Grønlandstorv Vejgaard Bibliotek Storvorde Bibliotek Vodskov Bibliotek Storvorde Bibliotek Svenstrup Bibliotek Biblioteket Grønlandstorv Svenstrup Bibliotek Trekanten Bibliotek og kulturhus Storvorde Bibliotek Vejgaard Bibliotek Vejgaard Bibliotek Hasseris Bibliotek Vejgaard Bibliotek Vejgaard Bibliotek Vejgaard Bibliotek Storvorde Bibliotek Storvorde Bibliotek Nørresundby Bibliotek Trekanten Bibliotek og kulturhus Storvorde Bibliotek Storvorde Bibliotek Storvorde Bibliotek Biblioteket Grønlandstorv Vejgaard Bibliotek 8/53

104 11/11/2014 SurveyXact Storvorde Bibliotek Biblioteket Grønlandstorv Svenstrup Bibliotek Nibe Bibliotek Nibe Bibliotek Løvvang Bibliotek Hals Bibliotek Vejgaard Bibliotek Vejgaard Bibliotek Biblioteket Grønlandstorv Vodskov Bibliotek Nørresundby Bibliotek Hasseris Bibliotek Løvvang Bibliotek Vodskov Bibliotek Biblioteket Grønlandstorv Hasseris Bibliotek Biblioteket Grønlandstorv Biblioteket Grønlandstorv Hasseris Bibliotek Biblioteket Grønlandstorv Vejgaard Bibliotek Trekanten Bibliotek og kulturhus Vejgaard Bibliotek Svenstrup Bibliotek Vodskov Bibliotek Haraldslund Bibliotek Vejgaard Bibliotek Hasseris Bibliotek Svenstrup Bibliotek Svenstrup Bibliotek Hals Bibliotek Svenstrup Bibliotek Hasseris Bibliotek Biblioteket Grønlandstorv Svenstrup Bibliotek Hasseris Bibliotek Hals Bibliotek Biblioteket Grønlandstorv Nørresundby Bibliotek Nibe Bibliotek Svenstrup Bibliotek Storvorde Bibliotek Trekanten Bibliotek og kulturhus Hasseris Bibliotek Storvorde Bibliotek Løvvang Bibliotek Svenstrup Bibliotek Storvorde Bibliotek Vodskov Bibliotek Løvvang Bibliotek Storvorde Bibliotek Biblioteket Grønlandstorv Nibe Bibliotek Vejgaard Bibliotek Trekanten Bibliotek og kulturhus Storvorde Bibliotek Storvorde Bibliotek Vejgaard Bibliotek Biblioteket Grønlandstorv Vejgaard Bibliotek Vodskov Bibliotek Nibe Bibliotek Biblioteket Grønlandstorv Svenstrup Bibliotek 9/53

105 11/11/2014 SurveyXact Storvorde Bibliotek Vodskov Bibliotek Storvorde Bibliotek Vodskov Bibliotek Vejgaard Bibliotek Vejgaard Bibliotek Hasseris Bibliotek Biblioteket Grønlandstorv Haraldslund Bibliotek Vejgaard Bibliotek Svenstrup Bibliotek Vejgaard Bibliotek Løvvang Bibliotek Vejgaard Bibliotek Vejgaard Bibliotek Nørresundby Bibliotek Nørresundby Bibliotek Storvorde Bibliotek Løvvang Bibliotek Nibe Bibliotek Nørresundby Bibliotek Storvorde Bibliotek Vodskov Bibliotek Trekanten Bibliotek og kulturhus Vejgaard Bibliotek Nørresundby Bibliotek Vejgaard Bibliotek Biblioteket Grønlandstorv Hasseris Bibliotek Nørresundby Bibliotek Svenstrup Bibliotek Nørresundby Bibliotek Biblioteket Grønlandstorv Nørresundby Bibliotek Hasseris Bibliotek Trekanten Bibliotek og kulturhus Svenstrup Bibliotek Storvorde Bibliotek Svenstrup Bibliotek Vejgaard Bibliotek Trekanten Bibliotek og kulturhus Vejgaard Bibliotek Vejgaard Bibliotek Svenstrup Bibliotek Vejgaard Bibliotek Vejgaard Bibliotek Trekanten Bibliotek og kulturhus Biblioteket Grønlandstorv Vejgaard Bibliotek Biblioteket Grønlandstorv Svenstrup Bibliotek Svenstrup Bibliotek Trekanten Bibliotek og kulturhus Trekanten Bibliotek og kulturhus Biblioteket Grønlandstorv Hals Bibliotek Løvvang Bibliotek Trekanten Bibliotek og kulturhus Vodskov Bibliotek Vejgaard Bibliotek Vodskov Bibliotek Biblioteket Grønlandstorv Trekanten Bibliotek og kulturhus Vodskov Bibliotek Nørresundby Bibliotek 10/53

106 11/11/2014 SurveyXact Hals Bibliotek Hasseris Bibliotek Storvorde Bibliotek Hals Bibliotek Nibe Bibliotek Nibe Bibliotek Storvorde Bibliotek Nørresundby Bibliotek Hals Bibliotek Nibe Bibliotek Storvorde Bibliotek Hasseris Bibliotek Hvor ofte benytter du nærbiblioteket i arbejdsøjemed? Én gang om ugen Én gang om ugen Hveranden uge Én gang om ugen Hveranden uge 11/53

107 11/11/2014 SurveyXact Én gang om ugen Én gang om ugen Én gang om ugen Hveranden uge Hveranden uge Hveranden uge 12/53

108 11/11/2014 SurveyXact Én gang om ugen Hveranden uge Hveranden uge Flere gange om ugen Én gang om ugen Hveranden uge Hveranden uge 13/53

109 11/11/2014 SurveyXact Én gang om ugen Én gang om ugen Flere gange om ugen Én gang om ugen Hveranden uge Hveranden uge 14/53

110 11/11/2014 SurveyXact Én gang om ugen Hveranden uge Flere gange om ugen 15/53

111 11/11/2014 SurveyXact Hveranden uge Kommer du også på andre folkebiblioteker end dit nærbibliotek? / Nørresundby Bibliotek / Haraldslund Bibliotek / Nørresundby Bibliotek Svenstrup Bibliotek Løvvang Bibliotek Vejgaard Bibliotek 16/53

112 11/11/2014 SurveyXact / Haraldslund Bibliotek / Løvvang Bibliotek / Nørresundby Bibliotek Nørresundby Bibliotek / Nørresundby Bibliotek Haraldslund Bibliotek Biblioteket Grønlandstorv Vejgaard Bibliotek Vejgaard Bibliotek Haraldslund Bibliotek Haraldslund Bibliotek / Vejgaard Bibliotek Biblioteket Grønlandstorv Farstrup Biblioetk / / Nørresundby Bibliotek 17/53

113 11/11/2014 SurveyXact Svenstrup Bibliotek / Vejgaard Bibliotek / Trekanten Bibliotek og kulturhus Nørresundby Bibliotek / Vodskov Bibliotek / Løvvang Bibliotek / Biblioteket Grønlandstorv / Nørresundby Bibliotek Vejgaard Bibliotek / Biblioteket Grønlandstorv / Vejgaard Bibliotek / Biblioteket Grønlandstorv / Vejgaard Bibliotek Svenstrup Bibliotek Haraldslund Bibliotek / Biblioteket Grønlandstorv / Biblioteket Grønlandstorv / Vodskov Bibliotek 18/53

114 11/11/2014 SurveyXact Biblioteket Grønlandstorv Nibe Bibliotek Nørresundby Bibliotek / Løvvang Bibliotek / Hasseris Bibliotek Nibe Bibliotek Haraldslund Bibliotek Storvorde Bibliotek Vodskov Bibliotek 19/53

115 11/11/2014 SurveyXact / Biblioteket Grønlandstorv Løvvang Bibliotek Nørresundby Bibliotek / Vejgaard Bibliotek / Hasseris Bibliotek / Svenstrup Bibliotek / Biblioteket Grønlandstorv / Vejgaard Bibliotek / Nørresundby Bibliotek / Haraldslund Bibliotek Storvorde Bibliotek 20/53

116 11/11/2014 SurveyXact Hvor ofte kommer du på de folkebiblioteker som ikke er dit nærbibliotek? Én gang om ugen 21/53

117 11/11/2014 SurveyXact 22/53

118 11/11/2014 SurveyXact / Hveranden uge 23/53

119 11/11/2014 SurveyXact 24/53 /

120 11/11/2014 SurveyXact / Hveranden uge Hvilke materialer låner du med hjem til dagplejen? Pegebøger Pegebøger Pegebøger / Billedbøger / Musik Pegebøger / Billedbøger / Faglitteratur om pædagogik og lign / Andet (svar nedenfor) 25/53

121 11/11/2014 SurveyXact Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger / Musik Pegebøger / Billedbøger Faglitteratur om pædagogik og lign Pegebøger / Billedbøger / Musik / Faglitteratur om pædagogik og lign Pegebøger / Billedbøger / Faglitteratur om pædagogik og lign Pegebøger / Billedbøger Spil (pc, konsolspil og/eller brætspil) Billedbøger Pegebøger / Billedbøger / Musik Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Billedbøger / Faglitteratur om pædagogik og lign Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Billedbøger Pegebøger / Billedbøger / Musik / Faglitteratur om pædagogik og lign Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger / Musik Pegebøger / Billedbøger / Faglitteratur om pædagogik og lign Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger / Musik / Faglitteratur om pædagogik og lign Billedbøger / Musik Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger / Faglitteratur om pædagogik og lign Billedbøger / Faglitteratur om pædagogik og lign Pegebøger / Billedbøger / Musik Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger / Musik Pegebøger / Billedbøger / Musik Pegebøger / Billedbøger / Musik / Film / Faglitteratur om pædagogik og lign Billedbøger Pegebøger / Billedbøger / Musik Pegebøger / Billedbøger Billedbøger / Musik Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Spil (pc, konsolspil og/eller brætspil) Pegebøger / Billedbøger / Faglitteratur om pædagogik og lign Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger 26/53

122 11/11/2014 SurveyXact Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger / Musik Pegebøger / Billedbøger / Musik / Faglitteratur om pædagogik og lign Pegebøger / Billedbøger / Faglitteratur om pædagogik og lign Pegebøger / Billedbøger / Musik Pegebøger / Faglitteratur om pædagogik og lign Pegebøger / Billedbøger / Faglitteratur om pædagogik og lign Pegebøger Pegebøger / Billedbøger / Musik / Film Pegebøger / Billedbøger / Musik Pegebøger / Billedbøger / Musik Pegebøger / Billedbøger / Film Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Faglitteratur om pædagogik og lign Pegebøger / Billedbøger / Musik Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger / Faglitteratur om pædagogik og lign Pegebøger / Billedbøger / Musik Pegebøger / Billedbøger / Musik Billedbøger Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger / Musik / Faglitteratur om pædagogik og lign Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger / Musik Pegebøger / Musik Billedbøger Pegebøger / Billedbøger / Faglitteratur om pædagogik og lign Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger / Musik Faglitteratur om pædagogik og lign Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger / Musik / Faglitteratur om pædagogik og lign Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger / Musik Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger / Musik Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger / Faglitteratur om pædagogik og lign Pegebøger / Billedbøger / Faglitteratur om pædagogik og lign 27/53

123 11/11/2014 SurveyXact Billedbøger Pegebøger / Billedbøger / Musik / Faglitteratur om pædagogik og lign Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger / Musik / Faglitteratur om pædagogik og lign Pegebøger / Billedbøger Musik / Faglitteratur om pædagogik og lign Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger / Musik / Faglitteratur om pædagogik og lign Faglitteratur om pædagogik og lign Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger / Faglitteratur om pædagogik og lign Pegebøger / Billedbøger / Musik / Faglitteratur om pædagogik og lign Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Andet (svar nedenfor) Pegebøger / Musik Billedbøger Pegebøger / Musik Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Billedbøger / Faglitteratur om pædagogik og lign Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger / Faglitteratur om pædagogik og lign Pegebøger / Billedbøger Billedbøger Billedbøger / Musik Pegebøger / Billedbøger / Faglitteratur om pædagogik og lign Billedbøger Pegebøger / Billedbøger / Andet (svar nedenfor) Pegebøger / Billedbøger Billedbøger / Faglitteratur om pædagogik og lign Pegebøger / Billedbøger / Musik Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Musik Pegebøger / Billedbøger Billedbøger / Musik Pegebøger / Billedbøger / Faglitteratur om pædagogik og lign 28/53

124 11/11/2014 SurveyXact Pegebøger / Billedbøger / Faglitteratur om pædagogik og lign Billedbøger / Faglitteratur om pædagogik og lign Faglitteratur om pædagogik og lign Pegebøger / Billedbøger / Musik / Film / Faglitteratur om pædagogik og lign / Andet (svar nedenfor) Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Musik Pegebøger / Billedbøger / Musik / Faglitteratur om pædagogik og lign Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger / Musik / Faglitteratur om pædagogik og lign Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger / Musik / Faglitteratur om pædagogik og lign Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Billedbøger / Musik Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Billedbøger Billedbøger / Musik / Faglitteratur om pædagogik og lign Pegebøger / Billedbøger Musik Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger / Musik Billedbøger Pegebøger / Musik Pegebøger Billedbøger / Musik Pegebøger / Faglitteratur om pædagogik og lign Pegebøger / Billedbøger / Musik / Faglitteratur om pædagogik og lign Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger 29/53

125 11/11/2014 SurveyXact Billedbøger / Musik Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Musik Billedbøger / Musik Pegebøger / Billedbøger / Andet (svar nedenfor) Andet (svar nedenfor) Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger / Faglitteratur om pædagogik og lign Faglitteratur om pædagogik og lign Andet (svar nedenfor) Pegebøger Pegebøger Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger / Film / Faglitteratur om pædagogik og lign Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger Pegebøger / Billedbøger / Musik Pegebøger / Billedbøger / Musik Pegebøger / Billedbøger / Faglitteratur om pædagogik og lign Hvilke materialer låner du med hjem til dagplejen? - Andet (svar nedenfor) umuligt at komme fra vores by til bibliotektet Jeg læser når vi er deroppe,og så bruger vi meget pegebøger,og når der er sang for de små Jeg bruger bogbussen i bogbussen, da vi måtte bruge den og børnene måtte stå uden for i barnevognen mens andre børn og jeg var i bogbussen Børnevenligt faglitteratur I bogbus Bruger bogbussen Vi bruger legeområdet på bibl. det er helt fantastisk:) bøger til mig selv vi kigger i bøgerne når vi besøger biblioteket køber mange af bøgerne selv eller bytter med nogen Har ikke lånt endnu som dagplejer. Er nystartet dagplejer og mine børn er ikke ret gamle. Vil helt sikkert komme til at bruge biblioteket mere når de bliver lidt ældre. Krea bøger Bruger lege området Vi læser og kigger i bøger og leger med bibliotekets ting når vi er der, møder andre børn og voksne Jeg låner aldrig noget med hjem, men køber selv bøger og andet Bruger ikke bib så ofte Skønlitteratur køber de brugte bøger Da jeg, for nok 12 år siden, kom der lånte jeg billed- pegebøger som Lotte og Totte bøger. aktiviter for små børns gruppen Bøger til kreative ting Vi læser bøger på selve Bib. 30/53

126 11/11/2014 SurveyXact VI leger der Det er meget svært for mig at komme på et bibliotek. går ikke i bogbussen, da jeg har 3 små børn, som ikke kan gå, så det er for bøvlet at gå i bogbussen. Benytter du andre tilbud på biblioteket? (indretning, arrangementer og lign.) Lege stedet legeareal Legeområde legehjørnet film Legerummet legerum på hovedbiblioteket Ja kommer og leger og løser bøger pude rummet ja nej Ja pandekage dagen, musik arrangementer nej legerum indimellem Legerummet nej ikke mere da børnene ikke må stå og sove uden for bogbussen mens børn og dagplejer er i bogbussen i bogbussen bruger jeg legetøj og møbler nej legerum ja ja legemuligheder Bogcafe for de o-3 årige arrangementer Ja med eget barn Nogen gange nej nej teater børn Musik og lege rum, bliver og spiser der. Arrangementer ja legeområdet nej nej nej arrangementer Hyggehjørnet for børn Opskriftsbøger Har desværre for langt Legemuligheder I min tid som dagpleje (3,5 år) har der været to relevante arrangementer i hverdagen (formiddag) for dagplejebørn, dem har vi deltaget i, og det har været gode arrangementer!...et teaterstykke med aber + Alfons. De arrangementer vi kan deltage i, skal være på Grønlandstorv, for ellers bliver der for meget transporttid, og det bliver ikke en god oplevelse for så små børn. Jeg vil gerne appellere til, at der kommer flere arrangementer for de helt små, på biblioteket Grønlandstorv. legerummet Ja vi leger der ja, deres legehjørne sammen med børnene Lokalerne har vi brug istedet for legestue sammen med resten af gruppen nej nej Vi leger 31/53

127 11/11/2014 SurveyXact nej Ja, lederen. Savner at vi blev inviteret på filmmagasinet Legeafdelingen er super for dagplejebørnene Leger der og har madpakke med Ja, Når vi får mail om musik til børn Legetøjet film, besøg hvor vi leger og læser ja film med de små på trekanten og aften arrangementer på trekanten legehjørnet bogcafe til mig selv Ja deres legehjørne legerummene :-) Lader børnene lege både ude og inde Legerum Legerum ja, legeområdet og børnebøgerne Ja Kommer der aldrig Ja, legerummet:-)) ja Teater Arrangementer nej Ja legearealet for børn Hvis der er lavet noget for børnene kommer vi legeområdet ved ikke Børneaktiviteter/ legerum. Musik aktiviteter. Ja kommer an på alder på børnene jeg skal med bus nej wc nej wc Legerum ja nej Hovedbibliotektes legerum nej Musik og teater Legeområdet Det var vist lige det jeg svarede i det sidste spørgsmål Ja legerum Arrangement og legerummet Aau vi spiser frokost på hovedbiblioteket inden vi tager hjem, der er et dejligt sted vi kan sidde Ja lege området nej Når der har været sang m personalet Legerummet Sjældent nej Ja, til leg. Når de laver underholdning eller andet. arrangementer Ja, vi bruger: udklædning, aktivitetslegetøj mm. Ikke endnu sjældent nej legeområdet nej bio for børn 32/53

128 11/11/2014 SurveyXact Ja børnene leger med de fine legsager. nej nej nej Ja Filmarrangementer for dagplejebørn og lege indretning. Leg og kigger i bøger der børnehjørnet og en enkelt gang været til musik Legerummet bogcafe arrangementer Legetøj nej Legerum. Film m.m Film og legerum Film og legerum Legeområdet for børnene samt muligheden for at spise madpakke Teater Lege rummet Legetøj og aktivitetsting Ik rigtig Ja vi leger nej legerum og teaterstykker/film børnene leger, Totte bygger Ja besøg i bogbus engang imellem børnebio Vi benytter os af legerum og kigger bøger nej nej. benytter ofte bogbussen i Godthåb. Legeområdet se i bøger med børnene, lavet fabeldyr, lege i legehjørnet, fundet bøger til at lave materiale til barnets bog. Savner filmfremvisning Arrangementer da der var nogle biograf Computer /printer indretning Ja legerummet på Hovedbib i Aalborg. Vi kan hygge med at jeg læser bøger for børnene, rigtig godt legerum, hvor der er mulighed for at møde andre eller tage afsted med anden dagplejer, gode muligheder for at tegne og male. Børnene kan spise medbragt madpakke i rolige omgivelser. nej Legerum ja, musik underholdning nej legerum Vi bruger legerummende og er meget glade for dem nej Lege hjørnet Ja vi har ikke mulighed for at komme til storvorde Hvilke faciliteter og tilbud har du brug for på biblioteket? (fx. puslerum eller lignende) Spise sted og pusle plads Puslerum madpakke sted puslerum og toilet Pusselrum Puslerum, spisested med madpakker Ikke noget 33/53

129 11/11/2014 SurveyXact spise sted Puslerum, bord hvor vi kan sidde og spise intet Ja Puslerum/ toilet pusleplads ingen da jeg bruger bogbussen toilet og pusleplads? Puslerum, legerum, og bord og stole i børne størrelse som vi kan spise vires medbragte mad ved. minus trappe vi har ikke brug for andre faciliteter puslerum samt mulighed for at spise Puslerum/ toilet... Små stole/borde... Håndvask/karklude/kost og fejebakke ja puslerum, spiseplads,stole til 0-3 årige Toilet og pusleplads Puslerum spiseolads puslerum ingen puslebord, toilet puslebord At man kan gå ud og spise! Der er puslerum puslerum der er puslerum, mangler dog affaldsspand til bleer vi har kun bogbussen?? puslerum, evt. at kunne spise en madpakke Der mangler ikke noget Det er super fint Musik - højt læsning Jeg synes, det er fint på Grønlandstorv...når bare der er låst op på toilettet i centret. Måske et par flydemadrasser på gulvet, som vi kunne ligge og læse på Puslerum / spisested puslerum, spiseplads, legeting Det kunne være dejlig om i ville vise film igen for dagplejebørn og andre om formiddagen ca kl der er puslemuligheder på mit bibliotek Puslerum Puslerum puslerum. og adgang til vand Puslerum Puslerum Pslerum Puslerummet Legerum puslerum (det er der allerede) Det kunne være rart at bogbussen måske havde en 1/2 kun til dagplejen Puslerum og leger rum ja, puslerum, men det er der også Puslerum og toilet. Puslerum puslerum er fint, spise madpakker et sred til vores ting en for for garderobe spiserum puslerum pusleplads Puslerum og gerne et sted at spise frokost puslerum, kaffe, vand Puslerum Pusleplads Puslerum legerum et lille med stole så vi kan spise frokost puslerum Toilet, puslerum, sted at spise medbragt mad. Puslerum Ved ikke hvad de har Puslerum og legerum 34/53

130 11/11/2014 SurveyXact puslerum?? Ja toilettet med puslerummet puslerum Flere baby stole. Ja puslerum Ved ikke Puslerum wc, puslerum og legerum wc, puslerum og legerum Ingen Legerum har det hele Ingen Puslerum Ingen Bøger og arrangementer Pudsleplads, højstole og kost (til at rydde pænt op efter os):-) Ja puslerum, toilet, legeting,sofa og stole Puslerum ville være dejligt Puslerum ville være dejligt med en micro ovn puslerum, wc, spise plads og vand Puslerum og legepladsen nej puslerum, spiseplads Pusleplads er vigtigt Det er mange år siden det må gerne være mere af lukkes så børne ikke er over hele biblioteket Det er der. Men det er et træls "dør system" (børn kan komme ud i et uopmærksomt øjeblik) lege værelse Jeg syntes at det er fint det er ok puslerum baby cafe puslerum puslerum Et sted hvor man kan spise,pusleplads, plads til barnevogn/klapvogn ved ikke hvad der er der i forvejen Puslerum arangementer for 0-3 årige Medborgerhuset det er bare fint og har det hele. intet Puslerum Puslerum spise madpakke Legerum og puslerum pusleplads? Puslerum og legerum/spise Puslerum ingen Puslerummet Puslerum Puslerum Puslerum legerum spisemulighed Puslerum Puslerum Lidt bedere småbørns område ( 0-3 år ) Puslerum ingen puslerum, spiseområde, puslerum, legeområde, teater og musik for de 1-3 årrige Puslerum Side pladser til når vi skal spise Puslerum og legerum puslerum Puslerum Det er ok nej. benytter bogbussen i Godthåb. Puslerum 35/53

131 11/11/2014 SurveyXact puslerum, legehjørne, filmfremvisning, flere aktiviteter om vinteren, mulighed for at spise madpakke. Puslerum og madpakkespisested - Ja det er dejligt med et sted hvor man kan pusle toilet og puslerum Synes Hovedbib er godt rustet til at tá imod små børn? Ingenting puslerum, madpakkerum og vand ved ikke Toilet, puslerum, spise områder, lege områder, og bøger Puslerum det er ok Jeg mangler et bibliotek Puslerum og toilet legerum Hvis ikke du bruger biblioteket, hvilke tiltag ville så kunne få dig til at bruge biblioteket? Lege rum for dagplejer fra 9-11 Jeg kunne tænke mig et bibliotek tæt på min bopæl. Hvis der ikke var så stor afstand ville jeg bruge biblioteket oftere At vores bibliotek i byen på skolen bliver åbnet igen for offentligheden det ved jeg ikke ved ikke musik arrangement, dukketeater Det er for besværligt at tage bussen med 4børn alene? jeg bruger bogbussen ellers kunne et lokalt bibliotek få mig til at bruge det noget mere. jeg køber selv mange bøger! det er ikke til at tage bussen mere for der kankun være 1 barnevog er der så rn i forvejen kan man ikke kommemed før næste gang og det kan man jo ikke byde børnene når de er trætte Teater at få et bibliotek i gåafstand med 4 børn under 3 år Er aldrig på bibliotek, afstanden er for lang, desværre :( Børne arrangementer ingen? jeg bruger bogbussen arrangementer til de små, f.eks dukketeater og lignende om formiddagen bruger bogbussen, kunne ønske bedre åbningstider så børnene kan deltage Lege/hygge/læse rum Kunne være rart hvis man som dagplejer, fik mail om hvilke arrangementer der er der Sang eller filmvisning el teater? ved ikke Tættere på min bopæl, SAVNER virkelig biblioteket på Hobrovej, hvor jeg havde mulighed for at gå op til med mine små børn:-( Tættere på at det var nemmere at komme til vi skal tage bussen og det er ikke nemt. Bogbussen kunne komme inden for vores åbningstider i dagplejen måske en gang om måneden om formiddagen. Jeg bruger biblioteket så meget jeg kan, men det er et langt bus tur fra Gistrup. Vi bruger bogbussen mere, og er meget glad for det tilbud. Jeg bruger bogbussen men kan ikke gøre det sammen med børnene, pga af de tiderne, så det kunne være rart hvis bogbussen kom til mou en formiddag, måske en gang om måneden :-) Film for børn om formiddagen kl At vi kunne gå derhen uden brug af offentlig transport Jeg bruger det Jeg vil gerne kunne bruge det lidt oftere, men skal med bus, så det kommer lidt and på børnegruppen...betaler også selv busbillet. ja bruger det og er glad for deres tilbud ved ikke Der er langt at gå med den aldersgruppe, så det kræver at gruppen er nær de 3 år eller gruppen ikke er fuldtallig. Låner ofte bøgerne til dagplejen i fritiden. Muligheden for at tage dertil med dagplejebørnene :-) Biblioteket skulle ligge meget tættere på min bopæl Arrangementer for dagplejebørnene Jeg bruger mest bogbus, fordi der ikke er penge til buskort i dagplejen. Det koster mig ca 100 kr at tage bussen frem og tilbage. Så hvis midlerne er der vil jeg helt sikkert bruge det mere. sanse ting 36/53

132 11/11/2014 SurveyXact Underholdning for de små. Musik/ sang at man havde et i byen, så man kunne tage børnene med. Vi har bogbussen 2 gange om ugen men først omkring kl 17..og så kan man jo ikke tage børnene med. at vi beholdte det gamle bibliotek det ved jeg ikke. Ved ikke Vil helt sikkert bruge det, når mine børn kan klare at gå derned. Bor et godt stykke fra biblioteket. at det lå tættere på min bolig at det lå tættere på min bolig Ingen Bibliotekerne er ok tættere på... Ingen ved ikke at jeg bare kommer ud af fjerne?? Sang for børn vi brugte det fast da det lå på sdr.trandersvej, så det er helt sikkert transporten, der er problemet. ved ikke spiseplads Musik at vi kunne komme dertil på gåben Jeg kan ikke undvære det - vi læser, og børnene nyder det. Små musik arrangementer Film, og andre gode oplevelser der passer til dagplejebørn ved af der er man kan have børne med uden af de er over det hele Betalt buskort flere arrangementer Det kunne være hyggelig med højt læsning jeg bruger bogbussen invitation til at komme mad og underholdning legetøjet Måske andre åbningstider Det er pga af alder på min børnegruppe der gør det svært at komme afsted Fælles arr., som film, teater, musik ell. lign., med 1½ - 3 årige som målgruppe. arangementer for 0-3 årige bruger det Hvor børnene trives og har godt med det ved ikke? Legerum og mulighed for at spise Ved ikke Ved ikke Ville bruge det mere hvis jeg havde et nærmere bibliotek Film At man som dagplejer har fri bus kørelse der til... Bedre åbningstider mere for små børn transport til og fra Ved ikke. En bogbus på hverdage at der kom et lille bibliotek i Godthåb. Ved ikke - Ikke nået tidspunktet der er langt og børnene kan ikke holde til turen uden at falde i søven buskort da det ellers koster mig 80kr. det ved jeg faktisk ikke, har selv en masse bøger fra egne børn og føler ikke jeg har et behov ved ikke Bruger det ofte.? Et bibliotek i Skalborg, eller en bogbus i formiddagstimerne i City syd Ingen jeg bruger biblioteket i det omfang min tid tillader det. at der er et bibliotek tæt på det ville øge mit brug af biblioteket hvis der var et i mit nærområde At det er i gå afstand det er pga af afstanden jeg ikke kommer så ofte, vi skal med bussen! 37/53

133 11/11/2014 SurveyXact Hvis jeg skal bruge biblioteket i arbejdsøjemed, skal jeg kunne komme til det med børnene i min arbejdstid. Den aktuelle placering og infrastruktur gør, at jeg ville skulle bruge en halv dag på opgaven - og det ville ikke kunne harmonere med dagens øvrige rutiner. Hvis vi havde et hvis de kom til legestuen Ved ikke hvis vi fik bog bussen til og komme til ulsted i formiddags timerne legerum i forbindelse med udlejning af bøger. At ålborg kommune gav os buskort. Det koster 80kr med bus,som jeg selv skal betale for og komme en tur på bibliotek Ville det være relevant for dig, løbende at modtage nyt om materialer på biblioteket? Deriblandt både materiale til børn, men ligeledes pædagogisk faglitteratur og lign. Pegebøger / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Musik / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Musik / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Pegebøger / Pædagogisk materiale Pegebøger Pegebøger / Lette billedbøger / Musik / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Musik / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Musik / Pædagogisk materiale / Andet (svar nedenfor) Pegebøger Pegebøger / Lette billedbøger Pegebøger / Lette billedbøger / Musik / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger Pegebøger / Lette billedbøger / Musik / Pædagogisk materiale Film / Musik Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Pædagogisk materiale Pædagogisk materiale Lette billedbøger / Pædagogisk materiale 38/53

134 11/11/2014 SurveyXact Pædagogisk materiale Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Film / Musik Pegebøger / Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Pædagogisk materiale Film Pegebøger / Lette billedbøger / Film / Musik / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger Pegebøger / Lette billedbøger Pegebøger / Lette billedbøger / Musik / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger Pegebøger / Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Musik / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger Pegebøger / Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Musik Pegebøger / Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger Film / Musik Pegebøger / Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Film / Musik / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Musik / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Film / Musik / Pædagogisk materiale Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Musik / Pædagogisk materiale Film / Musik Pædagogisk materiale Pædagogisk materiale Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Musik / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Pædagogisk materiale 39/53

135 11/11/2014 SurveyXact Pegebøger / Lette billedbøger / Musik / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger Pædagogisk materiale Pegebøger / Film / Musik / Pædagogisk materiale Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Film / Musik / Pædagogisk materiale / Pegebøger / Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Musik Pegebøger / Lette billedbøger / Film / Musik / Pædagogisk materiale Lette billedbøger / Musik / Pædagogisk materiale Pegebøger / Musik / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger Pegebøger / Lette billedbøger / Musik / Pædagogisk materiale Musik Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger Pegebøger / Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Pegebøger / Pædagogisk materiale Lette billedbøger / Musik / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Musik Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Musik / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Musik / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Pædagogisk materiale / Andet (svar nedenfor) Andet (svar nedenfor) 40/53

136 11/11/2014 SurveyXact Pegebøger / Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Film / Musik / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Film / Musik / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Lette billedbøger / Musik / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Musik / Pædagogisk materiale Pegebøger Pegebøger / Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Pegebøger / Pegebøger / Lette billedbøger / Musik / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Pædagogisk materiale Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Film / Musik / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Pædagogisk materiale / Andet (svar nedenfor) Pegebøger / Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Pædagogisk materiale Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Musik / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger Pegebøger / Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger Pegebøger Andet (svar nedenfor) Lette billedbøger Pædagogisk materiale Pegebøger / Musik / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Musik / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Musik / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger 41/53

137 11/11/2014 SurveyXact Pegebøger / Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Pædagogisk materiale Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Film / Pædagogisk materiale / Andet (svar nedenfor) Pegebøger / Lette billedbøger / Musik / Pædagogisk materiale Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Pædagogisk materiale Pegebøger / Lette billedbøger / Musik / Pædagogisk materiale Pædagogisk materiale Pegebøger / Pædagogisk materiale Pædagogisk materiale Ville det være relevant for dig, løbende at modtage nyt om materialer på biblioteket? Deriblandt både materiale til børn, men ligeledes pædagogisk faglitteratur og lign. - Andet (svar nedenfor) underholdning Når der er sang og historie, kreative hvis man via nettet kunne bestille en pakke med diverse og så evt hente i bogbussen ville det lette mit arbejde Børnevenligt faglitteratur Ja, det ville være dejligt Ja Ja, det kunne være rigtig dejligt. Der er masser af tilbud så der mangler ingenting Ja det kunne være godt ved ikke ved ikke Evt bøger om kreativt beskæftigelse til de helt små måske Aktiviteter der sker for dagplejen. Arrangementer for små børn ved ikke rigtigt Ja ja - Måske underholdning og andet relevant for børn 0-3år ja måske lidt inspiration til børnene Ja. Men kun for at jeg så kunne inspireres til at købe materialerne i stedet - hvis jeg får mulighed får det. måske Hvis ja, hvordan vil du så helst modtage disse nyheder? / Hente selv på biblioteket / I et nyhedsbrev fra biblioteket Med fysisk post / I et nyhedsbrev fra biblioteket 42/53

138 11/11/2014 SurveyXact I et nyhedsbrev fra biblioteket Andet (Svar nedenfor) Med fysisk post Med fysisk post / Hente selv på biblioteket I et nyhedsbrev fra biblioteket / Hente selv på biblioteket I et nyhedsbrev fra biblioteket Med fysisk post / Med fysisk post I et nyhedsbrev fra biblioteket / Hente selv på biblioteket Hente selv på biblioteket / I et nyhedsbrev fra biblioteket / Hente selv på biblioteket / I et nyhedsbrev fra biblioteket / I et nyhedsbrev fra biblioteket Med fysisk post / Hente selv på biblioteket I et nyhedsbrev fra biblioteket I et nyhedsbrev fra biblioteket / I et nyhedsbrev fra biblioteket I et nyhedsbrev fra biblioteket I et nyhedsbrev fra biblioteket I et nyhedsbrev fra biblioteket / Med fysisk post I et nyhedsbrev fra biblioteket Hente selv på biblioteket / I et nyhedsbrev fra biblioteket Hente selv på biblioteket / I et nyhedsbrev fra biblioteket 43/53

139 11/11/2014 SurveyXact Med fysisk post I et nyhedsbrev fra biblioteket Hente selv på biblioteket Hente selv på biblioteket Andet (Svar nedenfor) Hente selv på biblioteket Med fysisk post Hente selv på biblioteket / I et nyhedsbrev fra biblioteket / Med fysisk post I et nyhedsbrev fra biblioteket Hente selv på biblioteket I et nyhedsbrev fra biblioteket Hente selv på biblioteket Med fysisk post Med fysisk post I et nyhedsbrev fra biblioteket I et nyhedsbrev fra biblioteket / I et nyhedsbrev fra biblioteket Med fysisk post I et nyhedsbrev fra biblioteket I et nyhedsbrev fra biblioteket / Andet (Svar nedenfor) Med fysisk post Hente selv på biblioteket I et nyhedsbrev fra biblioteket 44/53

140 11/11/2014 SurveyXact I et nyhedsbrev fra biblioteket I et nyhedsbrev fra biblioteket I et nyhedsbrev fra biblioteket I et nyhedsbrev fra biblioteket Med fysisk post / I et nyhedsbrev fra biblioteket Med fysisk post Med fysisk post Med fysisk post Hente selv på biblioteket I et nyhedsbrev fra biblioteket Hvis ja, hvordan vil du så helst modtage disse nyheder? - Andet (Svar nedenfor) på sms bogbussens tilbud i Frejlev hente i bogbus sms gerne med post, men elles mail er også okay. ved ikke ved ikke det skal bare ikke være for ofte Hvis du ikke skal tage højde for økonomi, plads og andre begrænsninger, hvad kunne så være dit drømmetilbud fra biblioteket? Et god rum for kommunal dagplejer hvor de kan mødes 1-2 gange om ugen fra Små biblioteker i nærområde. madpakke sted At I kom ud i vores lokal område engang imellem og tilbød nogle af de arrangementer som altid forgår inde i ålborg centrum mere personale Arrangementer hvor evt forfattere eller andre voksne tager udgangspunkt i oplevelser for de små- læse spændende historier med opfølgning af skuespil- hånddukker mere sang og musik for de mindste At åbnongstiden var tidligere, og at der kunne være et lukket lokale til de små, hvor det er tilladt at spise madpakker :) at ønskede materialer blev leveret hos mig når jeg havde bestilt dem. Mere sang og leg,med en ude fra Film God plads til fordybelse og leg dukketer musik arrangement, historie fortælling synes det er ok Bibliotek i Frejlev? at kunne bestille og få bragt en bogpakke med diverse en gang om måneden mere udskiftning af bøgerne film visning for dagplejebørn Teater legerum egnet kun til o-3 årige, gåafstand for 0-3 årige Et bibliotek i gåafstand? Skuespil for børn 0-3 år 45/53

141 11/11/2014 SurveyXact Ved ikke ingen mere børne venlig samme som nu, men med jævnlig rengøring af legetøj som er meget ulækkert desværre Højtlæsning og man kan købe noget frugt der. Mere børneteater Live musik for små børn Det ved jeg ikke rigtig. Jeg kan ikke komme i tankerne om noget lige nu. oplæsning for de små, dukketeater og små tegnefilm med et lærerigt indhold for 0-3 år Højtlæsning for de små ved ikke Børneleg/ høj læsnig /sammen med børn regelmæssig sang, teater, kreativ værksted for de mindste! Mulighed for at have biblioteket tættere på, et kæmpe ønske, hvilket vil kunne give mine børn og jeg en fantastisk mulighed for at komme på biblioteket noget oftere eks. hver anden tirsdag:-) Højt læsning på biblioteket - teaterbussen At bogbussen kom en gang om måneden om formiddagen så børnene og jeg kunne låne bøger. Flere arrangementer for 0-3 årlige Et arrangement for 0-2 årige en gang om måneden i formiddagstimerne, på Grønlandstorv Stort legerrum film/andet underholdning for helt små grupper (10-20 børn, fx en legestue). Bibliotek der har åben for små børn, men i nærmiljøet så vi kan komme afsted med dagplejebørnene :-( uden vi skal på heldags udflugt arrangementer for 0-2 årige på vores lokale bibliotek Et stort legeområde, spiseområde til medbragte madpakker Invitation til oplæsning og filmdag at udendørsarealet er åbent også når der ikke er personale til stede. Jeg bruger bogbussen. Det er træls at have små børn med i bussen, fordi der er en grim trappe At der laves nået mere underholning for børn, og måske forkellige fordrag...og det kunne være Alt muligt. Film fremvisning som før i tiden et hus med legetilbud, læsetilbud, filmtilbud, teater nogle dejlige rum hvor vi kunne hygge med børnene og stille rum til læsning små arrangementer for børn, spise rum, stort legerum, bogposer til afhentning i dagplejen jeg synes det er så fint som det er Jeg synes det er fint som det er, der hvor jeg kommer. Biblioteket kom til mig i de perioder det var svært at besøge biblioteket. At vi inden besøget, havde talt om målgruppen, interesser mm. Alternativt en servicebus en gang om måneden, som kunne fragte os til biblioteket. Børnefilm, teater og andre aktiviteter at der var lidt mere plads, så vi kunne være en hel legestuegruppe på 5 dp'er og 4 børn pr dp'er. det kunne være så skønt. At der fx. Var dukketeater, højt læsning osv. AT HOBROVEJENSBIBLIOTET SKULLE ÅBNE IGEN, men et andet sted tættere på vil også være super, gåafstand :-)) oplæsning og film for de små Det ved jeg ik Spise plads måske så vi kunne spise med de små børn og så tage hjem og sove. Det vil måske gøre at man kommer mere der ned. Tage underholdning ud af bibliotek. Til legestuerne så os i yderområderne også kan være med At vi kan låne bøger til dagpleje børnene uden selv at hæfte for ødelagte og iturevne bøger ved ikke Underholdning i tidsramme 9-10 ved ikke Et aktivitets rum med tumle redskaber, blødt gulv mv til dagplejen, der kan bruges ved mobil bookning, hvor 4 kan booke af gangen. Store motorik rum at ønskede materialer blev leveret hos mig når jeg havde bestilt dem. Ved ikke Gode lege muligheder. Plads til at kunne kigge i bøger. Små teater forestillinger / sange ved ikke ved ikke Ingen? Ved ikke komme op og se film for småbøen at de kom ud i nærområdet i dagtimerne så man nemmere kunne komme afsted med dp børn Flere arrangementer i vinter Synes der er rigtig fint derinde. Det er kun mig der skal kærest bruge resten. Måske et personale der kunne læse op fra bøger, muligheder for gode og velindrettede steder hvor vi kan spise vores medbragte madpakker, mulighed for at varme et sutteflaske, skraldespande, Mere legetøj At de havde nogen flere tilbud om sang og film måske teater for de mindste at det lå i gå afstand og vi kunne komme til arrangementer som vi gjorde da det lå i Gug, det savner jeg rigtigt meget. Et sted vi kunne komme og lege, læse og spise vores medbragte frokost 46/53

142 11/11/2014 SurveyXact vez Pga transport et sted vi kan være en formiddag, læse, lege og spise uden jag. Et rum med Bobles, hvor børnene kan udfolde sig motorisk. Mulighed for at holde legestue på biblioteket ville være en fin løsning på de ringe lokaler vi har til det Musk,teater, højtlæsning, At der var teater eller anden underholdning et par gange om året. baby bio Flere aktiviteter:0) De er okay begge steder? film mad og underholdning for 0 til 3 årige Flere angementer for dagplejebørn børne underholdning mere teater for 0-3 årige Film, teater, musik arr., eller "levende"historiefortælling Legerum En lille film for dagplejen i vinter månederne Mere lukket område til leg og mere lukket område til hygge og højtlæsning for børnene Ved ikke syntes det er ok,kommer der når børnegruppen er klar til det flere bogcafeer Underholdning for små børn Masser af børnearrangementer for dagplejebørn Ved ikke Et bibliotek i gåafstand med rum og plads til børn Højtlæsning og teater At der var noget mere for dagplejer og børn fra 0 til 3 år Total frit udbud ved ikke at der blev fler arrangmenter for de 1-3 årrige teater for vores børn - sang og musik noget for småbørn Ved ikke Ved ikke Auto levering og afhentning af bøger/materiale med faste intervaller åbning af en lille afd. i Godthåb. legerum med indbygget læring og bevægelse, aktiviteter fra kl.9.30, spisehjørne, filmfremvisning især vinter, tablet til børn på væg. - Ikke nået Der skulle være mere bemanding på til evt. spørgsmål og evt mere plads bøger Nogle små arrangementer der passer til dagplejen musik eller lille tegne film,teater ved ikke Lidt for luksus at ønske, men ville være dejligt at ku tá vand i legerummet med bord og stole. I voksen højde, så det ikke bliver pjasket til i vand.? Ved ikke en der var rigtig god til at fortælle hisrorier for små børn på en underholdende måde, så det fanger den alders gruppe:-) at der var et bibliotek i Ulsted, med en hyggekrog til børnene. at der var et bibliotek noget tættere på min bopæl, da det er meget besværligt at komme helt til hovedbiblioteket med små børn og hjem igen til middag. Bogbus om formiddagen Hvis økonomien var til det ville jeg tage bussen ind til bibliotekerne. For jeg og børnene elsker de sjældne besøg. Og jeg mener at bibliotekerne vi bruger har alt det vi har brug for og mere til indbydelser til film og sjov En filial i Mou med åbningstider vekslede mellem dag- og aftenstider! At få et bibliotek Har ingen at vi kunne låne bøger i ulsted legerum Samlet status 47/53

143 11/11/2014 SurveyXact 48/53 Distribueret Distribueret Distribueret Nogen svar Distribueret Nogen svar Nogen svar Distribueret Distribueret Distribueret Nogen svar Distribueret Distribueret Nogen svar

144 11/11/2014 SurveyXact Nogen svar Distribueret Nogen svar Nogen svar Nogen svar Distribueret Distribueret Distribueret Distribueret Nogen svar Distribueret Nogen svar Distribueret Nogen svar Distribueret Distribueret 49/53

145 11/11/2014 SurveyXact 50/53 Distribueret Distribueret Distribueret Distribueret Distribueret Nogen svar Nogen svar Distribueret Distribueret Nogen svar Nogen svar Distribueret Nogen svar Distribueret Distribueret Distribueret

146 11/11/2014 SurveyXact 51/53 Nogen svar Distribueret Distribueret Distribueret Distribueret Distribueret Distribueret Distribueret Nogen svar Distribueret Nogen svar

147 11/11/2014 SurveyXact 52/53 Distribueret Nogen svar Nogen svar Distribueret Nogen svar Distribueret Nogen svar Distribueret Nogen svar Distribueret Distribueret Distribueret Distribueret Distribueret

148 11/11/2014 SurveyXact Distribueret Distribueret Distribueret Nogen svar Nogen svar Nogen svar Distribueret Nogen svar Distribueret Nogen svar Distribueret Distribueret Distribueret Distribueret Distribueret Nogen svar Distribueret Nogen svar Distribueret Distribueret Distribueret 53/53

149 Bilag 2 Alle svar i rapport

150 11/11/2014 SurveyXact Hvilket dagplejedistrikt hører du under? 1/15

151 11/11/2014 SurveyXact 2/15

152 11/11/2014 SurveyXact Hvilket folkebibliotek er dit nærbibliotek? (nærmeste folkebibliotek) Hvor ofte benytter du nærbiblioteket i arbejdsøjemed? Kommer du også på andre folkebiblioteker end dit nærbibliotek? 3/15

153 11/11/2014 SurveyXact Hvor ofte kommer du på de folkebiblioteker som ikke er dit nærbibliotek? Hvilke materialer låner du med hjem til dagplejen? 4/15

154 11/11/2014 SurveyXact Hvilke materialer låner du med hjem til dagplejen? - Andet (svar nedenfor) umuligt at komme fra vores by til bibliotektet Jeg læser når vi er deroppe,og så bruger vi meget pegebøger,og når der er sang for de små Jeg bruger bogbussen i bogbussen, da vi måtte bruge den og børnene måtte stå uden for i barnevognen mens andre børn og jeg var i bogbussen Børnevenligt faglitteratur I bogbus Bruger bogbussen Vi bruger legeområdet på bibl. det er helt fantastisk:) bøger til mig selv vi kigger i bøgerne når vi besøger biblioteket køber mange af bøgerne selv eller bytter med nogen Har ikke lånt endnu som dagplejer. Er nystartet dagplejer og mine børn er ikke ret gamle. Vil helt sikkert komme til at bruge biblioteket mere når de bliver lidt ældre. Krea bøger Bruger lege området Vi læser og kigger i bøger og leger med bibliotekets ting når vi er der, møder andre børn og voksne Jeg låner aldrig noget med hjem, men køber selv bøger og andet Bruger ikke bib så ofte Skønlitteratur køber de brugte bøger Da jeg, for nok 12 år siden, kom der lånte jeg billed- pegebøger som Lotte og Totte bøger. aktiviter for små børns gruppen Bøger til kreative ting Vi læser bøger på selve Bib. VI leger der Det er meget svært for mig at komme på et bibliotek. går ikke i bogbussen, da jeg har 3 små børn, som ikke kan gå, så det er for bøvlet at gå i bogbussen. Benytter du andre tilbud på biblioteket? (indretning, arrangementer og lign.) Lege stedet legeareal Legeområde legehjørnet film Legerummet legerum på hovedbiblioteket Ja kommer og leger og løser bøger pude rummet ja nej Ja pandekage dagen, musik arrangementer nej 5/15

155 11/11/2014 SurveyXact legerum indimellem Legerummet nej ikke mere da børnene ikke må stå og sove uden for bogbussen mens børn og dagplejer er i bogbussen i bogbussen bruger jeg legetøj og møbler nej legerum ja ja legemuligheder Bogcafe for de o-3 årige arrangementer Ja med eget barn Nogen gange nej nej teater børn Musik og lege rum, bliver og spiser der. Arrangementer ja legeområdet nej nej nej arrangementer Hyggehjørnet for børn Opskriftsbøger Har desværre for langt Legemuligheder I min tid som dagpleje (3,5 år) har der været to relevante arrangementer i hverdagen (formiddag) for dagplejebørn, dem har vi deltaget i, og det har været gode arrangementer!...et teaterstykke med aber + Alfons. De arrangementer vi kan deltage i, skal være på Grønlandstorv, for ellers bliver der for meget transporttid, og det bliver ikke en god oplevelse for så små børn. Jeg vil gerne appellere til, at der kommer flere arrangementer for de helt små, på biblioteket Grønlandstorv. legerummet Ja vi leger der ja, deres legehjørne sammen med børnene Lokalerne har vi brug istedet for legestue sammen med resten af gruppen nej nej Vi leger nej Ja, lederen. Savner at vi blev inviteret på filmmagasinet Legeafdelingen er super for dagplejebørnene Leger der og har madpakke med Ja, Når vi får mail om musik til børn Legetøjet film, besøg hvor vi leger og læser ja film med de små på trekanten og aften arrangementer på trekanten legehjørnet bogcafe til mig selv Ja deres legehjørne legerummene :-) Lader børnene lege både ude og inde Legerum Legerum ja, legeområdet og børnebøgerne Ja Kommer der aldrig Ja, legerummet:-)) ja Teater Arrangementer nej Ja legearealet for børn Hvis der er lavet noget for børnene kommer vi legeområdet ved ikke Børneaktiviteter/ legerum. Musik aktiviteter. 6/15

156 11/11/2014 SurveyXact Ja kommer an på alder på børnene jeg skal med bus nej wc nej wc Legerum ja nej Hovedbibliotektes legerum nej Musik og teater Legeområdet Det var vist lige det jeg svarede i det sidste spørgsmål Ja legerum Arrangement og legerummet Aau vi spiser frokost på hovedbiblioteket inden vi tager hjem, der er et dejligt sted vi kan sidde Ja lege området nej Når der har været sang m personalet Legerummet Sjældent nej Ja, til leg. Når de laver underholdning eller andet. arrangementer Ja, vi bruger: udklædning, aktivitetslegetøj mm. Ikke endnu sjældent nej legeområdet nej bio for børn Ja børnene leger med de fine legsager. nej nej nej Ja Filmarrangementer for dagplejebørn og lege indretning. Leg og kigger i bøger der børnehjørnet og en enkelt gang været til musik Legerummet bogcafe arrangementer Legetøj nej Legerum. Film m.m Film og legerum Film og legerum Legeområdet for børnene samt muligheden for at spise madpakke Teater Lege rummet Legetøj og aktivitetsting Ik rigtig Ja vi leger nej legerum og teaterstykker/film børnene leger, Totte bygger Ja besøg i bogbus engang imellem børnebio Vi benytter os af legerum og kigger bøger nej nej. benytter ofte bogbussen i Godthåb. Legeområdet se i bøger med børnene, lavet fabeldyr, lege i legehjørnet, fundet bøger til at lave materiale til barnets bog. Savner filmfremvisning Arrangementer da der var nogle biograf Computer /printer indretning Ja legerummet på Hovedbib i Aalborg. Vi kan hygge med at jeg læser bøger for børnene, rigtig godt legerum, hvor der er mulighed for at møde andre eller tage afsted med anden dagplejer, gode muligheder for at tegne og male. Børnene kan spise medbragt madpakke i rolige omgivelser. nej 7/15

157 11/11/2014 SurveyXact Legerum ja, musik underholdning nej legerum Vi bruger legerummende og er meget glade for dem nej Lege hjørnet Ja vi har ikke mulighed for at komme til storvorde Hvilke faciliteter og tilbud har du brug for på biblioteket? (fx. puslerum eller lignende) Spise sted og pusle plads Puslerum madpakke sted puslerum og toilet Pusselrum Puslerum, spisested med madpakker Ikke noget spise sted Puslerum, bord hvor vi kan sidde og spise intet Ja Puslerum/ toilet pusleplads ingen da jeg bruger bogbussen toilet og pusleplads? Puslerum, legerum, og bord og stole i børne størrelse som vi kan spise vires medbragte mad ved. minus trappe vi har ikke brug for andre faciliteter puslerum samt mulighed for at spise Puslerum/ toilet... Små stole/borde... Håndvask/karklude/kost og fejebakke ja puslerum, spiseplads,stole til 0-3 årige Toilet og pusleplads Puslerum spiseolads puslerum ingen puslebord, toilet puslebord At man kan gå ud og spise! Der er puslerum puslerum der er puslerum, mangler dog affaldsspand til bleer vi har kun bogbussen?? puslerum, evt. at kunne spise en madpakke Der mangler ikke noget Det er super fint Musik - højt læsning Jeg synes, det er fint på Grønlandstorv...når bare der er låst op på toilettet i centret. Måske et par flydemadrasser på gulvet, som vi kunne ligge og læse på Puslerum / spisested puslerum, spiseplads, legeting Det kunne være dejlig om i ville vise film igen for dagplejebørn og andre om formiddagen ca kl der er puslemuligheder på mit bibliotek Puslerum Puslerum puslerum. og adgang til vand Puslerum Puslerum Pslerum Puslerummet Legerum puslerum (det er der allerede) Det kunne være rart at bogbussen måske havde en 1/2 kun til dagplejen Puslerum og leger rum ja, puslerum, men det er der også Puslerum og toilet. 8/15

158 11/11/2014 SurveyXact Puslerum puslerum er fint, spise madpakker et sred til vores ting en for for garderobe spiserum puslerum pusleplads Puslerum og gerne et sted at spise frokost puslerum, kaffe, vand Puslerum Pusleplads Puslerum legerum et lille med stole så vi kan spise frokost puslerum Toilet, puslerum, sted at spise medbragt mad. Puslerum Ved ikke hvad de har Puslerum og legerum puslerum?? Ja toilettet med puslerummet puslerum Flere baby stole. Ja puslerum Ved ikke Puslerum wc, puslerum og legerum wc, puslerum og legerum Ingen Legerum har det hele Ingen Puslerum Ingen Bøger og arrangementer Pudsleplads, højstole og kost (til at rydde pænt op efter os):-) Ja puslerum, toilet, legeting,sofa og stole Puslerum ville være dejligt Puslerum ville være dejligt med en micro ovn puslerum, wc, spise plads og vand Puslerum og legepladsen nej puslerum, spiseplads Pusleplads er vigtigt Det er mange år siden det må gerne være mere af lukkes så børne ikke er over hele biblioteket Det er der. Men det er et træls "dør system" (børn kan komme ud i et uopmærksomt øjeblik) lege værelse Jeg syntes at det er fint det er ok puslerum baby cafe puslerum puslerum Et sted hvor man kan spise,pusleplads, plads til barnevogn/klapvogn ved ikke hvad der er der i forvejen Puslerum arangementer for 0-3 årige Medborgerhuset det er bare fint og har det hele. intet Puslerum Puslerum spise madpakke Legerum og puslerum pusleplads? Puslerum og legerum/spise Puslerum ingen Puslerummet Puslerum Puslerum Puslerum legerum spisemulighed Puslerum Puslerum Lidt bedere småbørns område ( 0-3 år ) Puslerum ingen puslerum, spiseområde, 9/15

159 11/11/2014 SurveyXact puslerum, legeområde, teater og musik for de 1-3 årrige Puslerum Side pladser til når vi skal spise Puslerum og legerum puslerum Puslerum Det er ok nej. benytter bogbussen i Godthåb. Puslerum puslerum, legehjørne, filmfremvisning, flere aktiviteter om vinteren, mulighed for at spise madpakke. Puslerum og madpakkespisested - Ja det er dejligt med et sted hvor man kan pusle toilet og puslerum Synes Hovedbib er godt rustet til at tá imod små børn? Ingenting puslerum, madpakkerum og vand ved ikke Toilet, puslerum, spise områder, lege områder, og bøger Puslerum det er ok Jeg mangler et bibliotek Puslerum og toilet legerum Hvis ikke du bruger biblioteket, hvilke tiltag ville så kunne få dig til at bruge biblioteket? Lege rum for dagplejer fra 9-11 Jeg kunne tænke mig et bibliotek tæt på min bopæl. Hvis der ikke var så stor afstand ville jeg bruge biblioteket oftere At vores bibliotek i byen på skolen bliver åbnet igen for offentligheden det ved jeg ikke ved ikke musik arrangement, dukketeater Det er for besværligt at tage bussen med 4børn alene? jeg bruger bogbussen ellers kunne et lokalt bibliotek få mig til at bruge det noget mere. jeg køber selv mange bøger! det er ikke til at tage bussen mere for der kankun være 1 barnevog er der så rn i forvejen kan man ikke kommemed før næste gang og det kan man jo ikke byde børnene når de er trætte Teater at få et bibliotek i gåafstand med 4 børn under 3 år Er aldrig på bibliotek, afstanden er for lang, desværre :( Børne arrangementer ingen? jeg bruger bogbussen arrangementer til de små, f.eks dukketeater og lignende om formiddagen bruger bogbussen, kunne ønske bedre åbningstider så børnene kan deltage Lege/hygge/læse rum Kunne være rart hvis man som dagplejer, fik mail om hvilke arrangementer der er der Sang eller filmvisning el teater? ved ikke Tættere på min bopæl, SAVNER virkelig biblioteket på Hobrovej, hvor jeg havde mulighed for at gå op til med mine små børn:-( Tættere på at det var nemmere at komme til vi skal tage bussen og det er ikke nemt. Bogbussen kunne komme inden for vores åbningstider i dagplejen måske en gang om måneden om formiddagen. Jeg bruger biblioteket så meget jeg kan, men det er et langt bus tur fra Gistrup. Vi bruger bogbussen mere, og er meget glad for det tilbud. Jeg bruger bogbussen men kan ikke gøre det sammen med børnene, pga af de tiderne, så det kunne være rart hvis bogbussen kom til mou en formiddag, måske en gang om måneden :-) Film for børn om formiddagen kl At vi kunne gå derhen uden brug af offentlig transport Jeg bruger det Jeg vil gerne kunne bruge det lidt oftere, men skal med bus, så det kommer lidt and på børnegruppen...betaler også selv busbillet. ja bruger det og er glad for deres tilbud ved ikke Der er langt at gå med den aldersgruppe, så det kræver at gruppen er nær de 3 år eller gruppen ikke er fuldtallig. Låner ofte bøgerne til dagplejen i fritiden. Muligheden for at tage dertil med dagplejebørnene :-) Biblioteket skulle ligge meget tættere på min bopæl Arrangementer for dagplejebørnene Jeg bruger mest bogbus, fordi der ikke er penge til buskort i dagplejen. Det koster mig ca 100 kr at tage bussen frem og tilbage. Så hvis midlerne er der vil jeg helt sikkert bruge det mere. sanse ting Underholdning for de små. Musik/ sang at man havde et i byen, så man kunne tage børnene med. Vi har bogbussen 2 gange om ugen men først omkring kl 17..og så kan man jo ikke tage 10/15

160 11/11/2014 SurveyXact børnene med. at vi beholdte det gamle bibliotek det ved jeg ikke. Ved ikke Vil helt sikkert bruge det, når mine børn kan klare at gå derned. Bor et godt stykke fra biblioteket. at det lå tættere på min bolig at det lå tættere på min bolig Ingen Bibliotekerne er ok tættere på... Ingen ved ikke at jeg bare kommer ud af fjerne?? Sang for børn vi brugte det fast da det lå på sdr.trandersvej, så det er helt sikkert transporten, der er problemet. ved ikke spiseplads Musik at vi kunne komme dertil på gåben Jeg kan ikke undvære det - vi læser, og børnene nyder det. Små musik arrangementer Film, og andre gode oplevelser der passer til dagplejebørn ved af der er man kan have børne med uden af de er over det hele Betalt buskort flere arrangementer Det kunne være hyggelig med højt læsning jeg bruger bogbussen invitation til at komme mad og underholdning legetøjet Måske andre åbningstider Det er pga af alder på min børnegruppe der gør det svært at komme afsted Fælles arr., som film, teater, musik ell. lign., med 1½ - 3 årige som målgruppe. arangementer for 0-3 årige bruger det Hvor børnene trives og har godt med det ved ikke? Legerum og mulighed for at spise Ved ikke Ved ikke Ville bruge det mere hvis jeg havde et nærmere bibliotek Film At man som dagplejer har fri bus kørelse der til... Bedre åbningstider mere for små børn transport til og fra Ved ikke. En bogbus på hverdage at der kom et lille bibliotek i Godthåb. Ved ikke - Ikke nået tidspunktet der er langt og børnene kan ikke holde til turen uden at falde i søven buskort da det ellers koster mig 80kr. det ved jeg faktisk ikke, har selv en masse bøger fra egne børn og føler ikke jeg har et behov ved ikke Bruger det ofte.? Et bibliotek i Skalborg, eller en bogbus i formiddagstimerne i City syd Ingen jeg bruger biblioteket i det omfang min tid tillader det. at der er et bibliotek tæt på det ville øge mit brug af biblioteket hvis der var et i mit nærområde At det er i gå afstand det er pga af afstanden jeg ikke kommer så ofte, vi skal med bussen! Hvis jeg skal bruge biblioteket i arbejdsøjemed, skal jeg kunne komme til det med børnene i min arbejdstid. Den aktuelle placering og infrastruktur gør, at jeg ville skulle bruge en halv dag på opgaven - og det ville ikke kunne harmonere med dagens øvrige rutiner. Hvis vi havde et hvis de kom til legestuen Ved ikke hvis vi fik bog bussen til og komme til ulsted i formiddags timerne legerum i forbindelse med udlejning af bøger. At ålborg kommune gav os buskort. Det koster 80kr med bus,som jeg selv skal betale for og komme en tur på bibliotek 11/15

161 11/11/2014 SurveyXact Ville det være relevant for dig, løbende at modtage nyt om materialer på biblioteket? Deriblandt både materiale til børn, men ligeledes pædagogisk faglitteratur og lign. Ville det være relevant for dig, løbende at modtage nyt om materialer på biblioteket? Deriblandt både materiale til børn, men ligeledes pædagogisk faglitteratur og lign. - Andet (svar nedenfor) underholdning Når der er sang og historie, kreative hvis man via nettet kunne bestille en pakke med diverse og så evt hente i bogbussen ville det lette mit arbejde Børnevenligt faglitteratur Ja, det ville være dejligt Ja Ja, det kunne være rigtig dejligt. Der er masser af tilbud så der mangler ingenting Ja det kunne være godt ved ikke ved ikke Evt bøger om kreativt beskæftigelse til de helt små måske Aktiviteter der sker for dagplejen. Arrangementer for små børn ved ikke rigtigt Ja ja - Måske underholdning og andet relevant for børn 0-3år ja måske lidt inspiration til børnene Ja. Men kun for at jeg så kunne inspireres til at købe materialerne i stedet - hvis jeg får mulighed får det. måske Hvis ja, hvordan vil du så helst modtage disse nyheder? Hvis ja, hvordan vil du så helst modtage disse nyheder? - Andet (Svar nedenfor) 12/15

162 11/11/2014 SurveyXact på sms bogbussens tilbud i Frejlev hente i bogbus sms gerne med post, men elles mail er også okay. ved ikke ved ikke det skal bare ikke være for ofte Hvis du ikke skal tage højde for økonomi, plads og andre begrænsninger, hvad kunne så være dit drømmetilbud fra biblioteket? Et god rum for kommunal dagplejer hvor de kan mødes 1-2 gange om ugen fra Små biblioteker i nærområde. madpakke sted At I kom ud i vores lokal område engang imellem og tilbød nogle af de arrangementer som altid forgår inde i ålborg centrum mere personale Arrangementer hvor evt forfattere eller andre voksne tager udgangspunkt i oplevelser for de små- læse spændende historier med opfølgning af skuespil- hånddukker mere sang og musik for de mindste At åbnongstiden var tidligere, og at der kunne være et lukket lokale til de små, hvor det er tilladt at spise madpakker :) at ønskede materialer blev leveret hos mig når jeg havde bestilt dem. Mere sang og leg,med en ude fra Film God plads til fordybelse og leg dukketer musik arrangement, historie fortælling synes det er ok Bibliotek i Frejlev? at kunne bestille og få bragt en bogpakke med diverse en gang om måneden mere udskiftning af bøgerne film visning for dagplejebørn Teater legerum egnet kun til o-3 årige, gåafstand for 0-3 årige Et bibliotek i gåafstand? Skuespil for børn 0-3 år Ved ikke ingen mere børne venlig samme som nu, men med jævnlig rengøring af legetøj som er meget ulækkert desværre Højtlæsning og man kan købe noget frugt der. Mere børneteater Live musik for små børn Det ved jeg ikke rigtig. Jeg kan ikke komme i tankerne om noget lige nu. oplæsning for de små, dukketeater og små tegnefilm med et lærerigt indhold for 0-3 år Højtlæsning for de små ved ikke Børneleg/ høj læsnig /sammen med børn regelmæssig sang, teater, kreativ værksted for de mindste! Mulighed for at have biblioteket tættere på, et kæmpe ønske, hvilket vil kunne give mine børn og jeg en fantastisk mulighed for at komme på biblioteket noget oftere eks. hver anden tirsdag:-) Højt læsning på biblioteket - teaterbussen At bogbussen kom en gang om måneden om formiddagen så børnene og jeg kunne låne bøger. Flere arrangementer for 0-3 årlige Et arrangement for 0-2 årige en gang om måneden i formiddagstimerne, på Grønlandstorv Stort legerrum film/andet underholdning for helt små grupper (10-20 børn, fx en legestue). Bibliotek der har åben for små børn, men i nærmiljøet så vi kan komme afsted med dagplejebørnene :-( uden vi skal på heldags udflugt arrangementer for 0-2 årige på vores lokale bibliotek Et stort legeområde, spiseområde til medbragte madpakker Invitation til oplæsning og filmdag at udendørsarealet er åbent også når der ikke er personale til stede. Jeg bruger bogbussen. Det er træls at have små børn med i bussen, fordi der er en grim trappe At der laves nået mere underholning for børn, og måske forkellige fordrag...og det kunne være Alt muligt. Film fremvisning som før i tiden et hus med legetilbud, læsetilbud, filmtilbud, teater nogle dejlige rum hvor vi kunne hygge med børnene og stille rum til læsning små arrangementer for børn, spise rum, stort legerum, bogposer til afhentning i dagplejen jeg synes det er så fint som det er Jeg synes det er fint som det er, der hvor jeg kommer. Biblioteket kom til mig i de perioder det var svært at besøge biblioteket. At vi inden besøget, havde talt om målgruppen, interesser mm. Alternativt en servicebus en gang om måneden, som kunne fragte os til biblioteket. Børnefilm, teater og andre aktiviteter at der var lidt mere plads, så vi kunne være en hel legestuegruppe på 5 dp'er og 4 børn pr dp'er. det kunne være så skønt. At der fx. Var dukketeater, højt læsning osv. 13/15

163 11/11/2014 SurveyXact AT HOBROVEJENSBIBLIOTET SKULLE ÅBNE IGEN, men et andet sted tættere på vil også være super, gåafstand :-)) oplæsning og film for de små Det ved jeg ik Spise plads måske så vi kunne spise med de små børn og så tage hjem og sove. Det vil måske gøre at man kommer mere der ned. Tage underholdning ud af bibliotek. Til legestuerne så os i yderområderne også kan være med At vi kan låne bøger til dagpleje børnene uden selv at hæfte for ødelagte og iturevne bøger ved ikke Underholdning i tidsramme 9-10 ved ikke Et aktivitets rum med tumle redskaber, blødt gulv mv til dagplejen, der kan bruges ved mobil bookning, hvor 4 kan booke af gangen. Store motorik rum at ønskede materialer blev leveret hos mig når jeg havde bestilt dem. Ved ikke Gode lege muligheder. Plads til at kunne kigge i bøger. Små teater forestillinger / sange ved ikke ved ikke Ingen? Ved ikke komme op og se film for småbøen at de kom ud i nærområdet i dagtimerne så man nemmere kunne komme afsted med dp børn Flere arrangementer i vinter Synes der er rigtig fint derinde. Det er kun mig der skal kærest bruge resten. Måske et personale der kunne læse op fra bøger, muligheder for gode og velindrettede steder hvor vi kan spise vores medbragte madpakker, mulighed for at varme et sutteflaske, skraldespande, Mere legetøj At de havde nogen flere tilbud om sang og film måske teater for de mindste at det lå i gå afstand og vi kunne komme til arrangementer som vi gjorde da det lå i Gug, det savner jeg rigtigt meget. Et sted vi kunne komme og lege, læse og spise vores medbragte frokost vez Pga transport et sted vi kan være en formiddag, læse, lege og spise uden jag. Et rum med Bobles, hvor børnene kan udfolde sig motorisk. Mulighed for at holde legestue på biblioteket ville være en fin løsning på de ringe lokaler vi har til det Musk,teater, højtlæsning, At der var teater eller anden underholdning et par gange om året. baby bio Flere aktiviteter:0) De er okay begge steder? film mad og underholdning for 0 til 3 årige Flere angementer for dagplejebørn børne underholdning mere teater for 0-3 årige Film, teater, musik arr., eller "levende"historiefortælling Legerum En lille film for dagplejen i vinter månederne Mere lukket område til leg og mere lukket område til hygge og højtlæsning for børnene Ved ikke syntes det er ok,kommer der når børnegruppen er klar til det flere bogcafeer Underholdning for små børn Masser af børnearrangementer for dagplejebørn Ved ikke Et bibliotek i gåafstand med rum og plads til børn Højtlæsning og teater At der var noget mere for dagplejer og børn fra 0 til 3 år Total frit udbud ved ikke at der blev fler arrangmenter for de 1-3 årrige teater for vores børn - sang og musik noget for småbørn Ved ikke Ved ikke Auto levering og afhentning af bøger/materiale med faste intervaller åbning af en lille afd. i Godthåb. legerum med indbygget læring og bevægelse, aktiviteter fra kl.9.30, spisehjørne, filmfremvisning især vinter, tablet til børn på væg. - Ikke nået Der skulle være mere bemanding på til evt. spørgsmål og evt mere plads bøger Nogle små arrangementer der passer til dagplejen musik eller lille tegne film,teater ved ikke Lidt for luksus at ønske, men ville være dejligt at ku tá vand i legerummet med bord og stole. I voksen højde, så det ikke bliver pjasket til i vand.? Ved ikke en der var rigtig god til at fortælle hisrorier for små børn på en underholdende måde, så det fanger den alders gruppe:-) at der var et bibliotek i Ulsted, med en hyggekrog til børnene. at der var et bibliotek noget tættere på min bopæl, da det er meget besværligt at komme helt til hovedbiblioteket med små børn og hjem igen til middag. 14/15

164 11/11/2014 SurveyXact Bogbus om formiddagen Hvis økonomien var til det ville jeg tage bussen ind til bibliotekerne. For jeg og børnene elsker de sjældne besøg. Og jeg mener at bibliotekerne vi bruger har alt det vi har brug for og mere til indbydelser til film og sjov En filial i Mou med åbningstider vekslede mellem dag- og aftenstider! At få et bibliotek Har ingen at vi kunne låne bøger i ulsted legerum Samlet status 15/15

165 Bilag 3 Dagplejere pr distrikt

166 Bilag 3 Dagplejedistrikt Antal dagplejere Beatesmindevej 7 Bislev 1 Dall 8 Ellidshøj 5 Farstrup 2 Ferslev 5 Filstedvej 15 Frejlev 11 Gandrup 7 Gistrup 18 Godthåb 8 Grindsted-Uggerhalne 5 Gudumholm 5 Gug 25 Hals 8 Hasseris 7 Herningvej 26 Hou 2 Humle/Smede 12 Sdr. Tranders-Kanalkvarteret 8 Klarup 26 Kærby 16 Langholt 5 Lindholm 28 Mou 7 Mølholm 27 Nibe 22 Nørre Uttrup 25 Nørholm 1 Nørresundby centrum 12 Nøvling 0 Scheelsminde 18 Sdr. Kongerslev 10 Sebber 2 Seminariekvarteret 17 Skalborg 24 Skallerupvej 17 Sohngårdsholmskvarteret 2 Stae 1 Storvorde-Sejlflod 27 Sulsted 4 Svenstrup 26 Sønderbro 4 Sønderholm 6 Tylstrup 9 Ulsted 6 Vester Hassing 9

167 Vadum 9 Vejgaard centrum 55 Vestbjerg 10 Vestbyen 10 Visse 9 Vodskov 14 Vårst/Fjellerad 3

168 Dagplejere - hvad kan vi gøre for jer? Projektplan 1

169

170

171

172