1.3b Kanalstrategi slutevaluering

Transkript

1 1.3b Kanalstrategi slutevaluering Projektbeskrivelse Projektets formål var, at samtlige kommuner inden udgangen af 2012 havde udarbejdet en politisk vedtaget kanalstrategi, til sikring af øget digital kommunikation. Hver kommune skulle udarbejde og implementere en lokalt forankret kanalstrategi. Indfrielse af formål og projektmål Projektets resultatmål var, at der skulle laves en drejebog for udvikling af kanalstrategi, og der skulle løbende udarbejdes gode eksempler på kanalstrategiske indsatser, der virker. Det var et opstillet succeskriterie, at kommunerne arbejder kanalstrategisk. Projektet har leveret en drejebog til udvikling af kommunal kanalstrategi samt eksempelsamlinger med kanalstrategiske indsatser, som har haft succes i kommunerne. Materialet findes på Ved seneste forespørgsel i kommunerne svarede 4 ud af 5, at de har en kanalstrategi eller har en på vej. Det er KL s vurdering af de kommuner, der ikke har en specifikt formuleret kanalstrategi, har indarbejdet det kanalstrategiske arbejde i det øvrige digitaliseringsarbejde. KL fortsætter med at publicere eksempler på kanalstrategiske indsatser med dokumenteret effekt på kommunernes digitale selvbetjeningsgrad. Men anbefaler projektet lukket, da formålet med projektet anses for indfriet. Evaluering Der vurderes, at projektet har medvirket til at skabe kommunalt fokus på at arbejde med kanalstrategier for at sikre effektiv, digital borgerbetjening. Drejebogen har været efterspurgt, ligesom KL har hjulpet flere kommuner med udarbejdelse af kanalstrategi på konsulentbasis. Ved KOMHEN-målingen i efteråret 2012 blev samtlige kommuner bedt om at svare på, om de havde en politisk vedtaget kanalstrategi. Ikke alle kommuner svarede ja til dette, men ved dialog med de kommuner, der ikke svarede ja blev det tydeligt, at det primært var kommuner, der på anden vis har vedtagne strategier, der indeholder kanalstrategiske beslutninger.

2 1.4 Kommunalt indhold på Min Side på borger.dk - slutevaluering Formål/baggrund Formålet med projektet var at understøtte, at kommunerne leverer indhold til Min Side på borger.dk, så borgerne kan tilgå individuel/personlig information om deres relationer med kommunen. Ved at give borgere adgang til individuel information via internettet, kan kommunerne levere en bedre service og samtidig reducere antallet af henvendelser til kommunen via andre kommunikationskanaler. Allerede i 2011 var der oplysninger på Min Side om borgerens sundhed tilvejebragt af regionerne samt skatteoplysninger tilvejebragt af SKAT. For at tilbyde borgerne individuel information var det målet at udvikle og indkøbe en teknisk løsning, der kunne overføre data fra kommunernes fagsystemer og selvbetjeningsløsninger til Min Side på borger.dk. Og der skulle udvikles små tilføjelsesprogrammer eller plug-ins (widgets), som kunne præsentere disse informationer på en brugervenlig måde på Min Side. Projektet byggede på en forventning om, at det ville være billigere for kommunerne at gå sammen om at etablere løsninger til Min Side på borger.dk i tilknytning til kommunens hjemmeside. Leverancer/resultatmål De oprindeligt formulerede resultatmål var: Det er analyseret, hvilket indhold der er størst potentiale i at få på Min Side for at kunne reducere de telefoniske og personlige henvendelser i kommunerne. Det er kortlagt, hvilke leverandører der kan sikre indhold fra kommunernes fagsystemer og selvbetjeningsløsninger til Min Side. Der er indgået dialog med leverandørerne i forhold til tilvejebringelse af det ønskede indhold på Min Side. Projektet blev gennemført som kommunenetværk i regi af KOMBIT, og forudsætningen for at etablere løsninger var, at der skulle være tilstrækkelig stor kommunal interesse for at aftage disse og deltage i finansieringen. Projektet sikrede løsninger til en startpakke til Min Side på følgende områder: Status på digital pladsanvisning eller tilsvarende Status på flytning Bestil sundhedskort mv. Lånerstatus fra biblioteket

3 Resultaterne var primært en udbredelse af tekniske løsninger, der allerede var udarbejdet til Københavns kommune. Genanvendelsen af de tekniske løsninger sikrede, at der hurtigt kunne leveres indhold til Min side. Der blev ikke lavet yderligere analyser af yderligere områder med stort potentiale i forhold til borgeroplevelse og kommunale gevinster pga. manglende interesse for at gå videre med etablering af løsninger, og der udestod derfor et arbejde med at sikre, at Min Side blev tilstrækkelig attraktiv for borgerne, så der også kan tilvejebringes gevinster i kommunerne. Yderligere tiltag som supplement til KOMBITs leverancer Hensigten med projektet er yderligere blevet løftet af, at regeringen og KL med Økonomiaftalen for 2012 blev enige om at igangsætte en lovunderstøtte proces, der skulle understøtte, at borgerne benytter omkostningseffektive, digitale løsninger i deres kontakt med kommunerne. I forlængelse af denne aftale blev det fælleskommunale program for effektiv digital selvbetjening (EDS) etableret. Dette har vist sig at være mere effektivt til at drive udviklingen af selvbetjeningsløsninger i den kommunale sektor. Derfor blev der ikke søgt om yderligere kommunal tilslutning til gennemførelse af fælles initiativer ift. Min side på Borger.dk Løsninger omfattet af obligatorisk, digital selvbetjening gøres tilgængelige på borger.dk, herunder Min Side, når det er relevant. Projektet understøttes endvidere af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi ved, at der i regi af denne bliver udviklet en platformsuafhængig udgave af Min Side, således at denne vil kunne tilgås med f.eks. en smart Phone. Dette forventes at give et større brugeroptag. Denne forventes færdig medio 2014 i forbindelse med muligheden for generelt at bruge NemID fra mobile enheder. I regi af den fællesoffentlige styregruppe for borger.dk er der endvidere igangsat et analysearbejde i efteråret 2013 med henblik på at videreudvikle konceptet for Min Side på Borger.dk. Min Side er ikke blevet den succes som parterne oprindeligt havde håbet, hvorfor der skal ses på, om det er tænkt rigtigt, ligesom der i samme forbindelse vil blive analyseret hvilket indhold borgere og medarbejdere i kommunerne kunne se en gavn af lå på Min Side. Som yderligere tiltag til at fremme borgerservicen og reducere borgerens henvendelser til kommunerne, ønsker KL fremadrettet at undersøge

4 mulighederne for at udstille økonomidata på Min Side som fx et personaliseret overblik over borgerens ydelser og datoer for udbetaling under navnet Min Økonomi. Det vil bl.a. kræve integrationer fra Kommunernes Ydelsessystem som idriftsættes i løbet af 2015/2016. KL afventer analysen fra borger.dk med henblik på at vurdere, hvordan indsatsen omkring Min Økonomi kan håndteres mest hensigtsmæssigt. Samlet vurdering Som følge af udviklingen omkring digital kommunikation i almindelighed og obligatorisk digital selvbetjening i særdeleshed anbefales projektet afsluttet. Hensynet med projektet bæres videre i det fælles kommunale arbejde med effektiv digital selvbetjening og samarbejdet om Borger.dk.

5 1.5 kommunale hjemmesider bruger tekster fra borger.dk - slutevaluering Projektet har haft to målsætninger. En om at kommunerne skal kunne importere tekster fra Borger.dk og en om udbredelse af en videnscenterløsning. Import af tekster fra Borger.dk Delmålet om import af tekster fra borger.dk til kommunale hjemmesider har overordnet været en del at den fælleskommunale indsat for at øge borgernes brug af digitale kanaler i kontakten med kommunen. Det er intentionen, at borgerne skal kunne finde meste mulig information selv, så de på sigt i mindre grad kontakter kommunen om spørgsmål, hvor svaret kan findes på hjemmesiden. Den målsætning kræver, at de kommunale hjemmesider har gode, brugervenlige og informative tekster. Derfor var et centralt resultatmål i projektet at sikre, at kommunerne kunne importere tekster fra borger.dk. Ved at importere tekster fra borger.dk har det været forventningen, at kommunerne kunne reducere deres omkostninger til vedligeholdelse af tekster på egen hjemmeside. På borger.dk kan borgerne læse information om såvel de kommunale som statslige ydelser og services i henhold til lovgivning - alt fra hvordan man anmelder flytning til kommunen og reglerne og ansøgningsprocessen for dagtilbud. Og kommunen kan i teksterne på borger.dk tilføjet relevant kommunespecifik information, som fx åbningstider eller adresser. Udbredelse af videnscenterløsning For at understøtte kommunernes anvendelse af tekster til udbredelse af information til borgerne har projektet også haft som delmål at sikre udbredelse af en vidensstøtteløsning. Udgangspunktet var, at kommunen som del af projektet kunne bruge tekster fra borger.dk som internt vidensstøttesystem til medarbejdere. For at sikre, at der var en løsning til rådighed for kommunerne, var hensigten at gennemføre et udbud af en fælleskommunal vidensstøtteløsning. Løsningen skulle f.eks. kunne anvendes i et kommunalt kontaktcenter. Resultatmål Projektet har leveret de ønskede resultater i forhold til delmålet om mulighed for genbrug af tekster på borger.dk. Projektet har i 2012 leveret hjælp til kommunernes optimering af hjemmesider ved hjælp af principper for den gode hjemmeside og en konceptbeskrivelse for artikelimport fra borger.dk. Det er sikret, at de

6 tekster, der anvendes fra borger.dk, afspejler de kommunale ønsker og behov, bl.a. ved, at en række kommuner har været inddraget i produktionen af teksterne. Der har konkret været gennemført workshops med fire kommuner og Digitaliseringsstyrelsen omkring fastlæggelse af tekstimporten. I forhold til det andet delmål om en vidensstøtteløsning påtog KOMBIT sig opgaven med at gennemføre et fælles udbud for de kommuner, der ønskede at være med. På daværende tidspunkt var der kun en enkelt relevant leverandør på markedet. I løbet af afklarings- og tilslutningsfasen blev det imidlertid klart, at det ikke var muligt at opnå kritisk masse i antallet af kommuner bag udbuddet. Samtidig var der siden projektets formulering sket en udvikling i markedet, således at der nu var flere mulige leverandører. På den baggrund anbefales det, at projektet afsluttes, selvom dette oprindelige delmål ikke er indfriet. Gevinster i projektet Projektet indgår som en del af indsatsen for øget digital kommunikation. Gevinsterne er indregnet som et samlet fald i informationshenvendelser fra borgerne, som følge af den øgede digitale kommunikation forbundet med implementeringen af bølgeplanen for obligatorisk digital selvbetjening. Der er dermed ikke udarbejdet en selvstændig businesscase for dette projekt, men gevinsterne er indregnet i den samlede potentialeberegning for overgang til digital post og digital kommunikation. Bidraget består i forventningen om, at kommunerne kan reducere antallet af informationshenvendelser (almindelige opklarende spørgsmål) ved anvendelse af gode hjemmesider med opdaterede relevante tekster. I forhold til borgerne har den kvalitative forbedring været i form af en effektiv indgang til viden om de kommunale services. Samlet vurdering Samlet set vurderes det, at projektet har opnået den ønskede effekt, idet hovedparten af kommunerne i dag anvender tekster fra borger.dk, og projektet dermed har understøttet den samlede ambition for øget digital kommunikation. Samtidig må det konstateres, at tiden er løbet fra at udvikle og anskaffe en videnscenterløsning gennem et fælles udbud, idet markedet nu kan levere løsninger, som kommunerne kan vælge at anskaffe. Der er derudover etableret et nyt fælleskommunalt projekt om tværgående callcentre, hvor også behov for eventuelle videnscenterløsninger indgår og belyses.

7 2.1 Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet slutevaluering En mere effektiv beskæftigelsesindsats forudsætter, at alle relevante data om borgere og virksomheder er tilgængelige, pålidelige og konsekvent genbruges, og at kommunens samspil med alle relevante aktører på beskæftigelsesområdet (virksomheder, a-kasser, staten, anden aktør mv.) er hvor det er relevant standardiseret, digitaliseret og automatiseret. Det kræver standardiserede grænseflader, kvalitet i data, fællesoffentlige standarder for data og begreber, systemuafhængig adgang til data mv. Dette er også forudsætningen for, at kommunerne bedre kan udnytte markedet med tilkøb af moduler og supplerende løsninger, der kan kobles på allerede anskaffede systemer. Det var oprindelig hensigten med projektet at tage udgangspunkt i, at itsnitfladerne kunne tilpasses, således at data ville flyde lettere mellem interessenter på området. Den indledende analyse viste imidlertid, at denne tilgang ikke ville løse udfordringerne på beskæftigelsesområdet. Derfor blev analysen ændret, således at fokus var at kortlægge arkitekturen for itunderstøttelsen af beskæftigelsesområdet og komme med et konkret forslag til, hvordan den fremtidige forretningsarkitektur kunne se. KL og kommunerne kan ikke uden de øvrige interessenter på beskæftigelsesområdet beslutte, hvorledes forretningsarkitekturen skal være i fremtiden. Derfor er analysen/rapporten alene et forslag til forretningsarkitektur, som skal drøftes med andre interessenter med henblik på, at der træffes en fælles beslutning om den fremtidige forretningsarkitektur på beskæftigelsesområdet. Projektets resultater Projektet er afsluttet med rapporten Forslag vedrørende en resultatorienteret forretningsarkitektur på beskæftigelsesområdet, som er offentliggjort. Arbejdet med data og arkitektur på beskæftigelsesområde stopper ikke med denne afrapportering. Projekt 2.4 om ny generation forretningssystem på beskæftigelsesområdet vil arbejde videre med analysens forslag og anbefalinger Sideløbende med projektet har netop projekt 2.4 fået konsulenthusene Cowi og Slotsholm til at kortlægge forudsætninger og rammebetingelser for en ny generation forretnings-it på beskæftigelsesområdet. I deres afrapportering anbefales en fælles forretningsarkitektur for kommunerne og Arbejdsmarkedsstyrelsen.

8 En anden anbefaling i rapporten fra Cowi og Slotsholm var at styrke den tværgående governance på beskæftigelsesområdet. I overensstemmelse med denne anbefaling har KL og regeringen i økonomiaftalen for 2014 aftalt, at der nedsættes et fælles dialogforum, som netop har til formål at koordinere rammerne for it-understøttelsen på beskæftigelsesområdet. KL vil arbejde for, at dette forum bliver det fremtidige omdrejningspunkt for en fælles forretningsarkitektur for beskæftigelsesområdet. Der vil fremadrettet blive arbejder videre i 3 spor, fortrinsvis i regi af projekt 2.4: 1. Skabe en fælles forståelse med staten 2. Kommunikation og dialog med kommunerne 3. Dialog med leverandørerne

9 2.2 Digital a-kasse kommunikation slutevaluering Baggrund Dette notat udgør afrapporteringen på projekt 2.2 Digital a-kasse kommunikation. Som følge af, at kommunerne har overtaget ansvaret for de forsikrede ledige i jobcentrene, skal der udveksles oplysninger om de forsikrede ledige mellem jobcentre og a-kasser. En væsentlig forudsætning for en effektiv arbejdsgang mellem kommunerne og a-kasserne er digital kommunikation via standardiserede grænseflader På den baggrund iværksatte KL projektet Digital a-kasse kommunikation. Formålet med projekt digital a-kassekommunikation var at afdække, hvorvidt den nuværende informationsdeling/kommunikation mellem a-kasse og jobcenter understøtter de kommunale behov, herunder: Et solidt styringsgrundlag, herunder overholdelse af kravene til rettidighed. Lovmedholdighed i sagsbehandlingen. Helhedsorienteret indsats overfor den ledige. Effektive arbejdsgange. Projektets resultatmål Projektet forløb over perioden januar 2012 til juli Efterfølgende er der iværksat mindre projekter, i forlængelse af projektets anbefalinger. I projektets hovedfase deltog jobcentermedarbejdere fra Esbjerg, Høje-Taastrup, Holbæk, København, Viborg og Aalborg kommuner. For at kvalificere projektet deltog endvidere repræsentanter fra de tre a-kasser FOA, Dana og FTF-A samt AK-Samvirke. Projektet var finansieret af midler fra den centrale digitaliseringspulje under Finansministeriet. Der var afsat kr. til projektet. Dags dato er der forbrugt kr. og der er afsat kr. til afholdelse af workshops og udarbejdelse af miniguide, som er et af slutprodukterne af projektet. Projektet holder sig således inden for den budgetterede ramme. Projektet har opstillet tre konkrete resultatmål: Analyse og beslutningsoplæg om kommunikation mellem jobcentre og a-kasser, her under opgørelse af kommunernes medfinansiering af a- dagpenge er udarbejdet. Analyse og anbefalinger af krav der skal til for at tilvejebringe bedre styringsgrundlag i jobcentrene. Konkrete funktionalitetsforbedringer.

10 Da der var tale om en kompleks opgave og et stort analyseprojekt, besluttede projektet at anvende størstedelen af den økonomiske ramme til ekstern konsulentbistand. Valget faldt på Devoteam, som har gennemført analysen. Projektets resultater Gennem en række workshops med kommuner og a-kasser samt møder med IT-leverandørerne på beskæftigelsesområdet, udarbejdede Devoteam en analyse af ovenstående problemstillinger. Rapportens fem hovedkonklusioner er: 1. At der sikres tidstro og tilgængelige informationer (data) om den lediges status. 2. At der etableres en fælles og forpligtigende vision og strategi mellem de relevante parter, som kan sikre en sammenhængende it-understøttelse, der underbygger ambitionerne for jobcentrenes indsats. 3. At der etableres en løbende opsamling og koordinering (prioritering) af jobcentrenes it-behov og at der skabes en dialog med de kommunale leverandører om etablering af efterspurgt funktionalitet, så udviklingen af de kommunale forretningssystemer i højere grad understøtter ambitionerne for indsatsen i jobcentrene. 4. At der igangsættes en praksisundersøgelse i jobcentrene, som skal danne baggrund for etablering af en best-practice vejledning om udnyttelse af de kommunale systemer, samt udarbejdelse af en folder om sammenhængen mellem a-kassens og jobcentrets sagsforløb. 5. At der etableres en nærmere analyse af sammenhængen mellem lovkravene i henholdsvis jobcentrets og a-kassens sagsbehandling, idet den i nogle tilfælde syntes at skabe en uhensigtsmæssig afhængighed mellem a-kasse og jobcenter. Rapporten er publiceret på KL s hjemmeside. Handler.aspx. Tidstro og tilgængelige informationer Analysen viste, at der er problemer med tidstro og tilgængelige informationer i jobcentrene, som er nødvendige for kommunerne i forhold til kommunernes styringsgrundlag. Emnet overdrages til KL s projekt Data og rammearkitektur, som er et andet delprojekt i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi. En fælles og forpligtigende vision og strategi

11 Analysen viste også, at der er behov for en fælles og forpligtigende vision og strategi mellem parterne på området, for at sikre en sammenhængende it-understøttelse. Det emne overdrages til projekt Ny genration forretningsit. Løbende opsamling og koordinering (prioritering) af jobcentrenes it-behov KL har holdt møde med KMD og Medialogic, hvor anbefalingen om løbende opsamling og koordinering af jobcentrenes it-behov blev drøftet. En daglig udstilling af data, fx den lediges status, vil give kommunerne en bedre forudsætning for at styre indsatsen. Det er aftalt med leverandørerne, at de ser på muligheden for at udstille data dagligt og de funktionalitetsbehov, som analyse har peget på, herunder prioritering af disse i forhold til allerede listede udviklingsemner. Best-practice vejledning om udnyttelse af de kommunale systemer I forlængelse af anbefalingen om en best practice vejledning og bedre udnyttelse af de kommunale systemer, er der indgået aftale med Devoteam om, at de udarbejder to best practice pjecer. Som grundlag for pjecerne anvendes erfaringerne fra analyserapporten og der afholdes to workshops med hhv. KMD og Medialogic i samarbejde med en række kommuner. Formålet med de to workshops er at sætte fokus på best practice i forbindelse med konkrete handlinger/opgaver, især i forbindelse med overholdelse af rettidighed. Den beskrevne best practice skal tage hensyn til hvilke oplysninger, der er tilgængelige i hhv. jobcentre og a-kasser på givne tidspunkter. Resultatet af de to workshops er to miniguides til jobcentrene, som vil blive publiceret på publiceret på KL s hjemmeside og direkte distribueret til jobcentrene via KL s jobcenternetværk. Forventet tidspunkt for publicering er medio april En efterfølgende workshop med de deltagende kommuner har imidlertid vist, at behovet har forskudt sig, da der gennemgående er udviklet ensartede og fornuftige practice. Der er derimod behov for større gennemsigtighed i rettidighedsdata og der overvejes at etablere en FAQ på KL.dk hvor kommunale medarbejdere kan få oplyst, hvordan og hvornår rettidighedsdata bliver til. Sammenhæng i lovgivning Analysen pegede på, at der er lovgivningsmæssige barrierer for en effektiv indsat i jobcentrene. KL, AK-Samvirke og Arbejdsmarkedsstyrelsen har

12 taget hul på en drøftelse af barriererne på et møde i november 2012 og der er aftalt et nyt møde igen i februar Der er identificeret følgende fokusområder: Fokus på skift af status og afgivelse af tilbud Tvivl om dagpengeret 6 ugers selvvalgt uddannelse Nyledige og nye medlemmer af en a-kasse Tilbud og dagpengefrister AK-Samvirke og KL vil i fællesskab identificeret en række punkter, som indgår i KL s oplæg til regelforenklinger på ydelsesområdet i forbindelse med sommerens økonomiforhandlinger. KL deltager desuden i en arbejdsgruppe med AMS og A-kassernes Samvirke om at belyse mulighederne for at få hurtigere og aktuelle data. Endelig indgår det i Økonomiaftalen for 2014, at der er enighed om behov for forenkling af kommunikationen mellem a-kasser og jobcentre og online udveksling af dagpengeoplysninger, så jobcentrene får adgang til samme oplysninger om dagpengeudbetalinger som a-kasserne. En model skal udrulles i løbet af 2014.

13 2.3a Anmodning Digitalisering af løntilskud og fleksjob slutevaluering Baggrund Dette notat udgør afrapporteringen på projekt 2.3a Anmodning - Digitalisering af løntilskud og fleksjob. Der er to delprojekter i den fælleskommunale digitale handlingsplan, som tilsammen skal sikre, at processen med anmodning, beregning og bevilling af løntilskuds- og fleksjobrefusion bliver digital. Dette notat vedrører det delprojekt, som handler om anmodning, og som nu kan afsluttes, da digitalisering af anmodningen er gennemført og implementeret fra 20. august Søsterprojektet 2.3b om beregning og bevilling er endnu ikke klar til afslutning. De to projekter tager samlet udgangspunkt i, at hele flow et fra anmodning til udbetaling kan fuldautomatisere de simple sager og halvere sagsbehandlingstiden på de komplekse sager. Det kan frigøre følgende sagsbehandlingsresurser: Frigjorte udgifter, simple sager Frigjorte udgifter, Komplekse sager I alt Det er en forudsætning for kommunal gevinstrealisering, at søsterprojektet beregning og bevilling af løntilskud og fleksjobrefusion gennemføres, da automatiseringen (helt eller delvist) af flow et først bliver muliggjort, når det er gennemført. Projektets resultater KOMBIT har tidligere som en fælleskommunal løsning udviklet NemRefusion til håndtering af arbejdsgiveres anmodning om refusion i sygedagpengesager (KOMBIT ejer og drifter løsningen). Projektets resultat er opnået ved, at KOMBIT har udbygget NemRefusion til at understøtte virksomhedernes anmodning om løntilskud og refusion ved fleksjob. 1 Gevinstrealiseringen er faldende over tid, da der ikke påbegyndes nye fleksjob efter gamle ordning efter den 1. januar 2013.

14 NemRefusion havde i forvejen en del af de funktionaliteter, som kunne anvendes, fx brugerrettighedssystem, snitflader og en regelmotor. Projektet har udbygget og tilpasset dem til også at omfatte virksomhedernes anmodning om løntilskud og fleksjobrefusion. Løsingen er implementeret fra 20. august Dvs. at virksomhederne i dag kan anmode om løntilskud og refusion via Virk.dk og NemRefusion. Anmodningen tilgår kommunen som sikker . Ordningen forventes at blive obligatorisk for virksomhederne fra foråret Der er gjort en indsats for at informere både virksomheder og kommuner om den nye løsning. KOMBIT/NemRefusion har i forbindelse med lanceringen af løsningen informeret virksomhederne via nyhedsbrevet, som virksomheder kan tilmelde sig på KL sendte orientering ud til jobchefer og ydelseschefer om de nye anvendelsesmuligheder for NemRefusion. Det er en udfordring, at virksomhederne ikke altid afgiver korrekte oplysninger i forbindelse med anmodningerne. Hidtil har kommunerne selv korrigeret ved at sammenholde med lønsedler, som virksomhederne har vedlagt anmodningen. Det er ikke længere et krav, at virksomhederne skal fremsende lønsedler og kommunerne står overfor en opgave med at få virksomhederne til at afgive korrekte oplysninger. Når ordningen bliver obligatorisk, skal der gennemføres stikprøvekontrol af anmodningerne. Det er aftalt med Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, det den til den tid melder retningslinjer for stikprøvekontrollen ud. KOMBIT indbyder til 4 5 informationsmøder i december 2013 og januar 2014.

15 4.4 kommunernes adgang til kronikerdata - slutevaluering Formål/baggrund Kronisk sygdom er en central udfordring i sundhedsvæsenet, og borgere med kronisk sygdom har behov for indsatser i både kommune, almen praksis og sygehus. MedCom projektet Fælles Kroniker Data skulle gennem opbygning af en IT-platform give borgeren og de relevante aktører på tværs af sektorer adgang til en række fælles data, således at parterne deler viden om behandling, rehabilitering og omsorg. Leverancer/resultatmål En kommunal projektgruppe har i 2012 og primo 2013 arbejdet med at beskrive, hvilke kommunale data, der på kronikerområdet kan indrapporteres til en fælles kronikerplatform. For at sikre tilstrækkelige og dækkende kronikerdata, beror projektet imidlertid på deltagelse fra helt centrale parter (sygehuse og praktiserende læger) og MedCom. Den nationale kroniker IT-infrastruktur er ikke klar, og regionerne har på den baggrund ikke ønsket at forblive part i projektet. Styregruppen i MedCom, som er projektledere, har derfor besluttet, at projektet ikke videreføres før tidligst i Samlet vurdering KL har i MedComs styregruppe støttet, at projektet blev lukket. Behovet for at dele data om kroniske patienter består imidlertid. På den baggrund har regeringen, KL og Danske Regioner, som en del af den fællesoffentlige strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet, , at undersøge mulighederne for at udvikle kommunal opkobling til den fællesregionale journal, sundhedsjournalen. Af initiativet fremgår bl.a., at det skal afklares, om sundhedsjournalen kan udgøre en hensigtsmæssig fælles platform for visning af patientdata mellem sygehuse og kommuner. Det kan bl.a. understøtte en samlet og struktureret tværsektoriel kronikerindsats. Der iværksættes i 2014 en analyse af gevinster samt tekniske og økonomiske forudsætninger for kommunal opkobling til sundhedsjournalen. Analysen gennemføres i en fællesoffentlig arbejdsgruppe under ledelse af KL of forankret i den nationale bestyrelse for sundheds-it.

16 4.6 Kommunerne på Sundhed.dk - slutevaluering Formål/baggrund Det oprindelige mål med projektet var, at alle kommuners tilbud til kronikere (de såkaldte Sundheds- og ForebyggelsesTilbud, SOFT), skulle være synlige på sundhed.dk ved ud gangen af Denne målsætning blev allerede indfriet i foråret Projektet blev derfor udvidet, således at det fra primo 2013 også bliver muligt for kommunerne, at oplyse om deres akutte og subakutte sygeplejeindsatser til ældre patienter på sundhed.dk. KL har indgået en aftale med sundhed.dk om udvikling og implementering af en indholdsskabelon, som er en teknisk løsning, der gør det muligt for kommunerne at indberette og løbende revidere deres tilbud direkte på sundhed.dk, ligesom der nu er indsamlet oplysninger om de kommunale akutte og subakutte tilbud. Projektet kan på den baggrund afsluttes. Leverancer/resultatmål De leverede resultater omfatter Alle kommunernes forebyggelsestilbud skulle være synlige på sundhed.dk. Dette blev indfriet i foråret Dette blev suppleret med følgende delmål Kommunerne har siden januar 2013 kunne få vist deres har opdateret deres akutte/subakutte tilbud. Udarbejdelse af indholdsskabelon til beskrivelse af kommunale akut/subakutte tilbud. Denne blev leveret i december 2012 Implementering af indholdsskabelon og afholdelse af redaktørkurser for kommunerne. Dette er leveret løbende i efteråret Økonomi/Gevinster Gevinsterne i projektet er af kvalitativ karakter. Gevinsterne består i at styrke grundlaget for kommunikation mellem sundhedsvæsenets parter. Samlet vurdering Projektet må samlet set betragtes som en succes. Alle på forhånd opstillede resultatmål er indfriet med tilfredsstillende resultat.

17 5.3 Digitalisering af planer delprojekt om kommuneplaner - slutevaluering Formål/baggrund Projektet om digitale kommuneplaner var oprindeligt tænkt som en videreførelse af et projekt om konvertering af digitale lokalplaner, som blev startet i KL i 2010, og der blev i projektet udarbejdet et udkast til overordnet skitse for digitale kommuneplaner. Målet med projektet var at søge at få løst udfordringen med, at flere og flere kommuner udarbejder digitale kommuneplaner, mens der på den anden side nu er et lovgivningskrav om, at alle kommuner skal indmelde kommuneplaner i et pdf-dokument til det statslige PlansystemDK. Erfaringer fra de kommunale indmeldinger i PlansystemDK har været, at pdf-dokumenterne bliver meget store og lidt læsevenlige. Resultater Et forprojekt viste i 2011, at det var vanskeligt at konstatere en positiv økonomisk business case for projektet om kommuneplaner. Planen var imidlertid, at objektbaseret visning (planbestemmelser kan vises digitalt for delområder af planen) ville være den samme for kommuneplaner og lokalplaner). Derfor ville projektet om kommuneplaner til trods for en svag businesscase kunne bygge videre på datamodellen for et andet projekt i den fælleskommunale handlingsplan, projekt 5.4 om digitale lokalplaner (som samtidig også er en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi). Denne plan har imidlertid ikke kunnet realiseres, da projekt, 5.4. om digitale lokalplaner er forsinket betydeligt, fordi det ikke har været muligt at opnå enighed med staten om finansieringen af dette projekt. Kommunerne indberetter i år kommuneplan efter en nyligt udarbejdet skabelon, hvor hver enkelt retningslinje indberettes for sig, og dermed bliver mere søgbar. Dette giver en forbedret gennemsigtighed i forhold til forrige indberetning. Næste gang, der skal indberettes kommuneplaner, bliver i Samlet vurdering Det indstilles, at projektet på nuværende tidspunkt udgår af den fælleskommunale digitale handlingsplan på baggrund af: at projekt 5.4 om digitale lokalplaner, som kommuneplanprojektet skulle bygge videre på, endnu ikke er igangsat. Der har endnu ikke har kunnet opnås enighed om de økonomiske rammer for projektet med staten. at næste kommuneplanindberetning skal først laves i 2017, og dermed efter udløbet af den fælleskommunale digitale strategi.

18