RISIKOEN FOR DEPRESSION VED UDSÆTTELSE FOR MOBNING I ARBEJDSLIVET

Transkript

1 Bispebjerg RISIKOEN FOR DEPRESSION VED UDSÆTTELSE FOR MOBNING I ARBEJDSLIVET Jens Peter Bonde Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling Bispebjerg Hospital Dias 1

2 MODENA projektet AMK Bispebjerg: Maria Gullander Jane Frølund Thomsen AMK Århus: Henrik Kolstad Morten Willert Matias Grynderup NFA København: Åse Marie Hansen Roger Persson Reiner Rugulies Psykiatrisk Hospital Århus Ole Mors Psykologisk Institut KU: Annie Høgh Dias 2

3 Formål: Har mobning langsigtede helbredskonsekvenser? Depression, angst og søvnforstyrrelser Påvirker mobning kroppens stresshormoner? Hvordan er forløbet ved mobning? Dias 3

4 Hvad er mobning på arbejdspladsen? Chikanerende, krænkende, intimiderende eller socialt udelukkende handlinger fra en eller flere kolleger eller ledere, der gentages regelmæssigt og foregår over en længere periode En proces, hvor handlingerne er vedholdende og optrappes over tid, og hvor den som udsættes for negativ adfærd er ude af stand til at forsvare sig (Einersen 1996) lønmodtagere (NFA): 10% lejlighedsvist 2% ugentligt, dagligt Dias 4

5 En prospektiv undersøgelse af depression To Danske kohorter med (PRISME) og (CMA) Medarbejdere blev undersøgt 3 gange med 2 års mellemrum Scan interview/mdi: Diagnose af depression 187 nye tilfælde af depression Spørgeskema: Har du været udsat for mobning de sidste 6 måneder? (slet ikke, af og til, månedligt, ugentligt) Har du været vidne til at en kollega blev mobbet? Oplevet sig mobbet: Nu og da: 385 Månedligt/ugentligt: 48 Vidne til mobning: Nu og da: 1201 Månedligt/ugentligt: 117 Dias 5

6 Nye tilfælde af DEPRESSION (SCAN/MDI) i forhold til rapportering af mobning ved baseline Mobning Personer Ny depression, % OR OR justeret 95% CI Aldrig Af og til Ofte Kontrol af: køn, alder, tidligere depression, depressive symptomer, familiær disposition, uddannelse, rygning, alkoholforbrug Dias 6

7 Foreløbig konklusion Usædvanlig stærk sammenhæng mellem at rapportere mobning og risiko for at udvikle en depression Også set i enkelte tidligere undersøgelser Her for første gang bekræftet i studie med psykiatriske interviews (fremfor spørgeskemadata) Sagen er klar? Dias 7

8 Desværre ikke! Selvrapporterede data om både eksponering og udfald: data er ikke uafhængige risiko for cirkelslutninger (trivialitetsfælden) er der en fælles bagvedliggende faktor (confounding)? Rapportere mobning Rapportere depressive symptomer Personlighed? Dias 8

9 Alternativ fremgangsmåde: Andel af medarbejdere I en arbejdsenhed som er vidne til mobning Arbejdsenhed: Laveste ledelsesniveau N=471 (1-161) Hver enhed: andel der er vidne til mobning (0-100%) % vidner til mobning af ansatte I en arbejdsenhed 0% 1-20% 21-30% >30% N enheder N personer Dias 9

10 Risiko for depression I forhold til andel I en arbejdsenhed, der har observeret mobning Andel Personer Ny depression, % OR OR kontrolleret 0% % CI 1-20% % >30% Kontrol af: køn, alder, tidligere depression, depressive symptomer, familiær disposition, uddannelse, rygning, alkoholforbrug Dias 10

11 Andre analyser for at omgå risiko for confounding (trivialitetsfælden) Risiko for depression ved gentagen og nyopstået rapportering af mobning Risiko ved negativ adfærd Spytkortisol (stress hormon) blandt mobbede og ikke mobbede Søvnproblemer Dias 11

12 Konklusion Denne hidtil mest omfattende undersøgelse af risiko for depression ved mobning på arbejdspladsen bekræfter tidligere undersøgelser, som har vist en stærk sammenhæng mellem at opleve sig som mobbet på arbejdspladsen og risiko for at udvikle depression og søvnproblemer. Alligevel kan der ikke gives noget definitivt svar på om mobning på jobbet er en uafhængig risikofaktor for udvikling af depression Den vigtigste forudsætning for en nærmere afklaring vil være studier, hvor man ved observation eller på anden måde opnår uafhængige mål for at vurdere forekomst af mobning. Dias 12

13 Anbefaling Usikkerhed om mulige helbredskonsekvenser er (selvfølgelig) ikke et argument for at nedprioritere indsats overfor dette arbejdsmiljøproblem I arbejdsskadesammenhæng må lægges vægt på faktuelle data om grænseoverskridende adfærd og uafhængige observationer Dias 13

14 Taksigelse Maria Gullander Annie Høgh Åse Marie Hansen Roger Persson Reiner Rugulies Henrik Kolstad Ole Mors Dias 14

15 Dias 15 Enhedens navn