Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer

Transkript

1 Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer Projekt Reiner Rugulies & Marie Martin Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Arbejdsmiljøforskningsfondens årskonference, 14. januar 2015

2 Ph.d. projekt af Marie H.T. Martin Vejleder: Reiner Rugulies og Maj Britt Dahl Nielsen Forsvaret og godkendt den 28. november 2014

3 Formål 1. Undersøge, om en tværfaglig, koordineret indsats for langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer har en effekt på Tid til tilbagevenden til arbejde (TTA) Selvforsørgelse og gensygemelding Ændringer i psykiske helbredssymptomer 2. Udvikle modeller og metoder, man med fordel kan anvende til evaluering af komplekse TTA-interventioner

4 Vær opmærksom på! Det her er IKKE det Store TTA projekt Et nationalt TTA interventionsprojekt gennemført i 22 danske kommuner med mere end deltagere. NFA var involveret i design og evaluering af projektet. Det her en del af det Lille TTA projekt Forskellige interventionsprojekter i 9 danske kommuner Ph.d. projektet er et videnskabeligt studie i 4 af de 9 kommuner

5 Interventionen Samarbejdsprojekt mellem 4 kommunale jobcentre og en privat rehabiliteringsvirksomhed Sagsbehandleren henviser borgerne til rehabiliteringsvirksomheden, hvor et tværfagligt rehabiliteringsteam Laver udregning for hver henviste borger Udarbejder individuel rehabiliteringsplan Laver opfølgning af rehabiliteringsplanen Tilgangen var inspireret af den canadiske Sherbrooke model som bliver kaldt KIA i Danmark Koordineret Indsats for Arbejdsfastholdelse KIA var tidligere afprøvet med succes i et studie med borgere med muskelskelet besvær i Vejle Amt (Bültmann et al. Journal of Occupational Rehabilitation 2009;19(1):81-93)

6 Metoder: Effektevaluering Effektevaluering kun i 1 kommune (Københavns Kommune) Quasi-experimental controlled design N=88 N=80 Opfølgning i danske registre (DREAM, RSS) for at måle blandt andet sygedagpenge og arbejdsmarkedsstatus Spørgeskema for at måle psykisk helbred

7 Metoder: Procesevaluering Procesevaluering i alle 4 kommuner (København, Greve, Solrød, Lejre) Både kvantitative og kvalitative metoder Interviews med rehabiliteringsteam, kommunale sagsbehandlere og borgerne Observationer af teamkonferencer Analyse af individuelle interventionsplaner Spørgeskema Registerdata og administrative oplysninger

8 Resultater

9 Martin MHT et al. Journal of Occupational Rehabilitation 2013;23(4): Har interventionsgruppen en hurtigere TTA? Nej. Interventionsgruppen kom langsommere tilbage til arbejdet end kontrolgruppen Resultatet var robust i en række sensitivitetsanalyser og post-hoc tests p=0.005

10 Selvforsørgelse, gensygemeldinger og psykisk helbred Selvforsørgelse Interventionsgruppen havde mindre selvforsørgelse efter 2. år af opfølgningen Gensygemelding Ingen signifikant forskel mellem grupperne med hensyn til gensygemelding Ændringer i psykisk helbred Både interventions- og kontrolgruppen viste en betydelig forbedring gennem follow-up Forbedringen var stærkere i interventionsgruppen, men forskellen mellem grupperne var ikke statistisk signifikant Martin MHT et al. Disability and Rehabilitation, 2015 (Online First) Martin MHT Ph.D. Thesis, Copenhagen: NRCWE, 2014

11 Udvalgte resultater fra procesevaluering Implementeringen var forskellig i de 4 kommuner Borgerne var generelt glade og tilfredse med interventionen Borgerne var mere alvorligt syge end rehabiliteringsteamet havde forventet Der opstår ventetider mellem visitation og udredninger i interventionsgruppen Der var samarbejdsvanskeligheder og divergente forventninger mellem rehabiliteringsteamet og kommunale sagsbehandlere Rehabiliteringsteamet havde nogle gange mere fokus på behandling af psykiske helbredsproblemer og mindre på TTA Martin MHT et al. Journal of Occupational Rehabilitation 2012;22(3): ; Martin MHT Ph.D. Thesis, Copenhagen: NRCWE, 2014

12 Konklusioner Interventionen havde ikke målbare positive effekter Modtagerne af interventionen kom langsommere tilbage til arbejde end modtagerne af almindelig sagsbehandling Procesevalueringen viste at resultatet sandsynligvis skyldes både implementeringsfejl og utilsigtede virkningsmekanismer

13 Formidling Artikler om effektevaluering Martin MHT et al. Effectiveness of a coordinated and tailored return-to-work Intervention for sickness absence beneficiaries with mental health problems. Journal of Occupational Rehabilitation 2013;23(4): Martin MHT et al. Stability of return to work after a coordinated and tailored intervention for sickness absence compensation beneficiaries with mental health problems: results of a two-year follow-up study. Disability and Rehabilitation, 2015 (Online First). Artikler om procesevaluering Martin MHT et al. Implementation of a coordinated and tailored return-to-work intervention for employees with mental health problems. Journal of Occupational Rehabilitation 2012;22(3): Martin MHT et al. Barriers and facilitators for the implementation of a return-to-work intervention for sickness absence beneficiaries with mental health problems: Results from three Danish municipalities. Manuscript under review Dansksproget rapport Martin MHT, Nielsen MBD, Rugulies R. Metoder til og modeller for effektvurdering af virksomhedsrettet tilbagevenden til arbejdet (TTA) initiativer for sygemeldte med psykiske problemer. Slutrapport for Arbejdsmiljøforsknings-fonden (Projekt ). København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2015.

14 Tak til Følgegruppen! Danmarks Lærerforening (DLF) Danmarks Jurist og Økonomforbund (DJØF) Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Danske Sundhedsorganisationers A-kasse (DSA) Dansk Socialrådgiverforening (DS) Fag og Arbejde (FOA) Fagligt Fælles Forbund (3F) Forbundet for Pædagoger og Klubfolk (BUPL) Kommunernes Landsforening (KL) Ledernes Hovedorganisation Psykiatrifonden Socialpædagogernes Landsforbund (SL)

15 Tak for opmærksomheden! Kontakt: